§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret ved § 2 ilov nr. 512 af 17. juni 2008, § 197 i lov nr. 598 af 12. juni 2013, § 28 i lov nr. 599 af 12. juni 2013,§ 1 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 617 af 12. juni 2013 og senest ved § 25 i lov nr. 639af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 5, stk. 1,indsættes somnr. 29-38:»29)Fondsmæglerselskab I:Et fondsmæglerselskab, soma) har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktivi-teter, ellerb) opbevarer kunders midler eller værdipapirer.30)Kombineret kapitalbufferkrav:Den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for atopfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 31, forhøjet med en virksomhedsspecifikkontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 32, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 35, og en systemisk buffer, jf.nr. 37, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3.31)Kapitalbevaringsbuffer:Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til§ 125 a, stk. 3.32)Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer:Det kapitalgrundlag, som en virksomhedskal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 4.33)Kontracyklisk buffersats:Den sats, som virksomhederne skal anvende til opgørelse af deresvirksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i henhold til § 125 f,stk. 1-3, 5 og 6.34)Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats:Det vægtede gennemsnit af de kontra-cykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds relevante kreditekspone-ringer befinder sig, jf. § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.

2.

I§ 13, stk. 2,indsættes efter »finde sted«: », jf. dog stk. 3«.

3.

I§ 13indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.I realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond eller foreningoprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, kan der i vedtægterne ske en deling afinstituttets aktiekapital i aktieklasser med forskellig stemmeværdi, herunder at visse aktier er udenstemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have samme stemme-værdi.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4.

§§ 124og125affattes således:»§

124.

Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttethar et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikosty-ring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling,som er passende til at dække instituttets risici. Disse procedurer skal underkastes regelmæssig internkontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfan-get og kompleksiteten af instituttets virksomhed.Stk. 2.Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal på baggrund af vur-deringen i henhold til stk. 1 opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet opgøressom det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Solvensbehovetkan ikke være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, og minimumskapitalkraveti artikel 93 i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-tutter og investeringsselskaber.Stk. 3.Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget end de kapital-grundlagskrav, der fremgår af artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 omtilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Kravet benævnes solvenskrav, oger udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af densamlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type kapital, der kananvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af instituttermed lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af institutter.Stk. 5.Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller realkreditinstituttet at foretage nedskriv-ninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.Stk. 6.For realkreditinstitutter skal artikel 92, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber være opfyldt både ide enkelte serier med seriereservefonde og i instituttet i øvrigt.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstituttersoffentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 2, og det individuellesolvenskrav, jf. stk. 3.

§ 125.

Fondsmæglerselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligtkapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurde-2

ring og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til atdække selskabets risici. Disse procedurer skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, atde vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksitetenaf fondsmæglerselskabets virksomhed.Stk. 2.Kapitalgrundlaget i fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, skalmindst udgøre1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at udføreden i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber.Stk. 3.Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,afsnit A, nr. 3, og 6-9, og som ikke opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i forord-ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-selskaber, samt fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der ernævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhørerderes kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder,skal uanset kravene i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregåen-de års faste omkostninger. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlagsvarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første årsdrift, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.Stk. 4.Bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselskaber skal på baggrund af vurderingen ihenhold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle solvensbehov.Stk. 5.Solvensbehovet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1eller artikel 95, stk. 2, litra a, i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssigekrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan ikke være mindre end følgende:1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel 93 i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkost-ninger, jf. stk. 3 eller artikel 97 i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssigekrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.Stk. 6.Solvensbehovet for fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de aktivite-ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, dertilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til dereskunder, kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundlaget istk. 3.Stk. 7.Solvensbehovet skal for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 5, opgøres som dettilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering.Stk. 8.Finanstilsynet kan for fondsmæglerselskaber individuelt fastsætte et højere krav til kapi-talgrundlaget end kravene fastsat i denne lov og forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 omtilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Kravet benævnes solvenskrav, oger udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af densamlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type kapital, der kananvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.Stk. 9.Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fonds-mæglerselskaber med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe affondsmæglerselskaber.Stk. 10.Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v.til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.«

5.

§ 125 aophæves og i stedet indsættes:

»§ 125 a.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglersel-skabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal op-fylde et kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Fondsmæglerselskaber I er undtaget fra at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virk-somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, såfremt1)selskabet beskæftiger under 250 personer, og2)selskabet har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance påikke over 43 mio. euro.Stk. 3.Kapitalbevaringsbufferen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselskaberI, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnitA, nr. 3 og 6, skal mindst udgøre 2,5 pct. af virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet ioverensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav tilkreditinstitutter og investeringsselskaber.Stk. 4.Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i pengeinstitutter, realkreditinsti-tutter, og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal mindst udgøre virksomhedens samlede risiko-eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 omtilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, multipliceret med den virksom-hedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats.Stk. 5.G-SIFI-bufferen i en G-SIFI, jf. § 310, skal på konsolideret grundlag mindst udgøre G-SIFIens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, multiplice-ret med G-SIFI-buffersatsen.Stk. 6.En systemisk buffer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselskaber I,hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,nr. 3 og 6, skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering på grundlag af de ekspo-neringer, som den systemiske buffer finder anvendelse på i medfør af § 125 h, beregnet i overens-stemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-institutter og investeringsselskaber, multipliceret med den systemiske buffersats.Stk. 7.Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg tilegentlig kernekapital, der skal opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i for-ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og itillæg til egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde individuelle solvenskrav fastsat imedfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124,stk. 2, eller § 125, stk. 4.Stk. 8.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af det kombinerede kapitalbuffer-krav.

§ 125 b.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglersel-skabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der op-fylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, må ikke foretage udlodning i forbindel-se med egentlig kernekapital, jf. stk. 4, i et omfang der reducerer den egentlige kernekapital til etniveau, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, jf. dog stk. 6.Stk. 2.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis dette har tilladelsetil at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombine-rede kapitalbufferkrav, skal opgøre det maksimale udlodningsbeløb og underrette Finanstilsynetherom. Virksomheder omfattet af 1. pkt. må ikke foretage følgende handlinger, før virksomhedenhar opgjort det maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet herom:1)Foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital, jf. stk. 4.

Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelsereller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt,hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.3)Foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.Stk. 3.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselska-bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, må ikkeudlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb, ved handlinger omfattet af stk. 2, nr. 1-3, jf. dogstk. 6.Stk. 4.Ved udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital, jf. stk. 1 og 2, forstås:1)Udbetaling af kontant udbytte.2)Udlodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller andre kapitalinstrumenter, der er om-handlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav tilkreditinstitutter og investeringsselskaber.3)Indløsning eller tilbagekøb, som en virksomhed foretager af egne aktier eller andre kapitalin-strumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i forordning (EU) nr. 575/2013 om til-synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.4)Tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet iartikel 26, stk. 1, litra a, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-tutter og investeringsselskaber.5)Udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b-e, i forordning (EU) nr.575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.Stk. 5.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselska-bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal træffenødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udloddes,og det maksimale udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt. Virksomhederne skal på anmodning kunnedokumentere denne nøjagtighed over for Finanstilsynet.Stk. 6.Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse på betalinger, der medfører en reduktion af egentligkernekapital eller en reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller manglende beta-ling ikke er ensbetydende med misligholdelse eller vil medføre iværksættelse af insolvensbehand-ling.Stk. 7.Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og indberetning af det maksimale udlod-ningsbeløb.…

§ 125 e.

I koncerner, hvori der indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler-selskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag4, afsnit A, nr. 3 og 6, finder §§ 125 a, 125 b, og 125 c, anvendelse på den danske koncern ellerdelkoncern. Det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæg-lerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, ikoncernen eller delkoncernen, påser overholdelsen af disse bestemmelser.Stk. 2.I koncerner, hvori et G-SIFI, jf. § 310, hører til og hvor der på konsolideret grundlaggælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, finder alene den højeste af de to buffere an-vendelse, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Finder en systemisk buffer alene anvendelse på danske eksponeringer for at imødegåmakroprudentielle risici i Danmark, gælder den systemiske buffer uanset stk. 2, kumulativt med G-SIFI-bufferen.…

§ 125 g.

G-SIFI-buffersatsen afhænger af hvilken underkategori G-SIFIet placeres i, jf. § 310,stk. 3.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter G-SIFI-buffersatser for de enkelte underkategori-er af G-SIFIer.

§ 125 h.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en systemisk buffersats, til brug for opgø-relsen af en systemisk buffer, under hensyntagen til at forebygge og begrænse langsigtede ikkecyk-liske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Fastsættes en systemisk buf-fersats efter 1. pkt., fastsætter erhvervs- og vækstministeren samtidig hvilke eksponeringer buffer-satsen skal finde anvendelse på, hvilke pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselska-ber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,afsnit A, nr. 3 og 6, der skal være omfattet af buffersatsen, og fra hvilken dato virksomhederne skalanvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af de omfattede virksomhe-der. Finanstilsynet offentliggør på vegne af erhvervs- og vækstministeren en meddelelse om fast-sættelse af en systemisk buffersats på sin hjemmeside.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at en systemisk buffersats fastsat i et andetland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselskaberI, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnitA, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i forbindelse med ekspone-ringer i det pågældende land. Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende en buffersats imedfør af 1. pkt., træffer erhvervs- og vækstministeren desuden beslutning om fra hvilken datovirksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk.6. Har erhvervs- og vækstministeren besluttet en buffersats i medfør af 1. pkt., offentliggør Finans-tilsynet, på vegne af erhvervs- og vækstministeren, en meddelelse herom på sin hjemmeside.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren tager en systemisk buffersats fastsat i medfør af stk. 1 eller2, op til revision hvert år. Finanstilsynet offentliggør på vegne af erhvervs- og vækstministeren enmeddelelse om genfastsættelse af en systemisk buffersats på sin hjemmeside.«

6.

§ 208, stk. 2, 2.og3. pkt.,ophæves.

7.

Efter § 307 indsættes før afsnit IX a:

»Afsnit IX

Særlige regler for systemisk vigtige finansielle institutter og globale systemisk vigtige finan-

sielle institutter

Kapitel 19Identifikation af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

§ 308.

Finanstilsynet udpeger én gang årligt systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) iDanmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvisfondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3og 6, der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter oginvesteringsselskaber, kan udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på individu-elt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag.

Stk. 2.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselska-bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-fattet af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-selskaber, udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), hvis de overskrider én ellerflere af følgende indikatorer på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag, i to på hin-anden følgende år, jf. dog stk. 4:1)Instituttets balance i procent af Danmarks bruttonationalprodukt er større end 6,5 procent.2)Instituttets udlån i procent af de danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Dan-mark er større end 5 procent.3)Instituttets indlån i procent af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark er størreend 5 procent.Stk. 3.Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal ligge under indikatorerne, jf. stk. 2, i trepå hinanden følgende år for ikke længere at være et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf.dog stk. 4.Stk. 4.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselska-bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-fattet af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-selskaber, som væsentligt overskrider én eller flere af indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3, som følge afopkøb eller lignende, kan udpeges af erhvervs- og vækstministeren som et systemisk vigtigt finan-sielt institut (SIFI) selvom indikatorerne i henhold til stk. 2 ikke har været overskrevet i to på hin-anden følgende år. Erhvervs- og vækstministeren kan ligeledes beslutte, at et systemisk vigtigt fi-nansielt institut (SIFI) ikke længere er systemisk vigtigt inden de tre år er gået, uanset stk. 3, så-fremt det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) ligger væsentlig under indikatorerne, f.eks.som følge af frasalg af væsentlige dele af forretningen eller lignende, og instituttet fremsender enanmodning herom.Stk. 5.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af indikatorerne samt hvorvidtopgørelsen skal foretages på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag i henhold tilstk. 2.Stk. 6.Finanstilsynet skal beregne systemiskheden af et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)ved et gennemsnit af instituttets balance i pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters ogfondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der ernævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samlede balance, instituttets udlån i procent af de danske pen-ge- og realkreditinstitutters samlede udlån og instituttets indlån i procent af de danske pengeinstitut-ters samlede indlån. Systemiskheden skal beregnes parallelt med udpegningen af systemisk vigtigefinansielle institutter (SIFI), jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste årsregnskab. Påbaggrund af beregningen skal systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) placeres i én af femkategorier af systemiskhed:1)Kategori 1: systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed under 5.2)Kategori 2: systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 5 og op til 15.3)Kategori 3: systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 15 og op til 25.4)Kategori 4: systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 25 og op til 35.5)Kategori 5: systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 35 og derover.Stk. 7.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af de enkelte faktorer, der indgår iberegningen af systemiskheden, jf. stk. 6, samt hvorvidt opgørelsen skal foretages på individuelt,delkonsolideret eller konsolideret grundlag.

§ 309.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselska-bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der udpegessom systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), i henhold til § 308 skal opfylde SIFI bufferkra-vene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af det efterfølgende år.

Stk. 2.Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal opfylde det SIFI bufferkrav,der følger af ændringer i dets systemiskhed, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved udgangen af det år,hvor der sker ændringer i dets systemiskhed.Identifikation af globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)

§ 310.

Finanstilsynet udpeger én gang årligt globale systemisk vigtige finansielle institutter iDanmark (G-SIFI). Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæg-lerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, ogfinansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssi-ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan udpeges som globale systemisk vigtigefinansielle institutter (G-SIFI) på koncernniveau.Stk. 2.Udpegningen af globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) efter stk. 1 skermed udgangspunkt i følgende indikatorer:1)Størrelse.2)Forbundethed med det finansielle system.3)Substituerbarheden af instituttets aktiver eller den finansielle infrastruktur udbudt af institut-tet.4)Kompleksitet.5)Grænseoverskridende aktiviteter.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de i stk. 2nævnte indikatorer samt beregning af systemiskheden af globale systemisk vigtige finansielle insti-tutter.Offentliggørelse af identifikationen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globale sy-stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)

§ 311.

Finanstilsynet skal på sin hjemmeside én gang årligt offentliggøre, hvilke systemisk vigti-ge finansielle institutter (SIFI) og globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der erudpeget i henhold til §§ 308 og 310, samt deres indplacering i kategorier af systemiskhed.Rapporteringskrav for globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)

§ 312.

Globale systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), der er udpeget i hen-hold til § 310, skal inden den 1. juli 2014 rapportere følgende til Kommissionen for hver medlems-stat og tredjeland, hvori det er etableret:1) Resultat før skat.2) Skat af resultatet.3) Modtagne offentlige tilskud.Ledelse og indretning af virksomheden

§ 313.

Bestemmelserne i §§ 77 c, 80 a og 80 b finder tilsvarende anvendelse på systemisk vigtigefinansielle institutter (SIFI) og globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis kapi-talandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked og som ikke i de 2 seneste regnskabsår påbalancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.Grænser for antal ledelsesposter

§ 314.

Et medlem af bestyrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globale sy-stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) må inklusive posten i det pågældende pengeinstitut,realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I og finansielle holdingvirksomhed, der er omfattet af for-ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,alene besidde én af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter, jf. dog stk. 2-5:1)En direktørpost kombineret med 2 bestyrelsesposter.2)4 bestyrelsesposter.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på medlemmer af bestyrelsen i systemisk vigtige finansielleinstitutter (SIFI) og i globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis medlemmet erindsat af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat.Stk. 3.Følgende ledelsesposter skal ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- ogbestyrelsesposter efter stk. 1:1)Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder og organisationer, der ikke forfølger overvejen-de kommercielle formål.2)Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder omfattet af § 80, stk. 5, og tilsvarende sektor-selskaber.3)Bestyrelsesposter i virksomheder, hvor medlemmet er indsat af den danske stat eller et sel-skab ejet af den danske stat, eller hvor virksomheden er ejet af den danske stat.Stk. 4.Følgende direktør- og bestyrelsesposter regnes som en samlet post i forhold til opgørelsenaf antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1:1)Direktør- eller bestyrelsesposter i virksomheder, der er koncernforbundet.2)Direktør- eller bestyrelsesposter i virksomheder, hvori det systemisk vigtige finansielle insti-tut (SIFI) og i globale systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) ejer en kvalificeretejerandel, jf. § 5, stk. 3.Stk. 5.Finanstilsynet kan tillade, at bestyrelsesmedlemmer overskrider grænsen for antallet afbestyrelsesposter i stk. 1 med 1 bestyrelsespost.Stk. 6.Medlemmer af bestyrelsen i en virksomhed, der udpeges som et systemisk vigtigt finan-sielt institut (SIFI) efter § 308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut i Danmark(G-SIFI) efter § 310, stk. 1, som på tidspunktet for udpegningen besidder flere direktør- eller besty-relsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtiludløbet af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af stk. 1.Særlige regler for likviditet i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globale systemiskvigtige finansielle institutter (G-SIFI)

§ 315.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler vedrørende et likviditetsdækningskravfor systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globale systemisk vigtige finansielle institut-ter (G-SIFI).«

8.

I§ 343 m, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændrestil: »bestyrelsen« og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.

9.

I§ 344, stk. 3,indsættes som 4. pkt.:»Væsentlighedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemiskvigtige finansielle institutter (SIFIer).«

10.

§ 345affattes således:

»§ 345.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger en bestyrelse og en direktør for Finanstilsynet.Direktøren udpeges efter høring af bestyrelsen.Stk. 2.Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som samlet skal have juridisk, økonomisk og finan-siel indsigt. Bestyrelsen sammensættes således:1)3 medlemmer med juridisk, økonomisk eller finansiel sagkundskab.2)2 medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor.3)1 medlem med ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige erhvervsliv.4)1 medlem fra Danmarks Nationalbank.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og en næstfor-mand for bestyrelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren udpeger en observatør fra Erhvervs- og Vækstministeriet ibestyrelsen.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmer af bestyrelsen og observatøren for optil 2 år ad gangen. Medlemmerne og observatøren kan genudpeges.Stk. 6.Medlemmerne af bestyrelsen og observatøren må ikke være ansat i eller være bestyrel-sesmedlem i finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i virksomheder, der indgår i koncern medfinansielle virksomheder, eller i virksomheder, der har kvalificerede ejerandele, jf. § 5, stk. 3, i fi-nansielle virksomheder.Stk. 7.Bestyrelsen1)godkender tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse,2)fastlægger de strategiske mål for Finanstilsynet for tilsynsvirksomheden,3)godkender årsrapporten for Finanstilsynet,4)træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregåendebetydelige følger,5)træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,6)træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 4 til politimæssig efterforskning, og7)godkender bekendtgørelser og vejledninger udstedt af Finanstilsynet.Stk. 8.Bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet har særlig sagkundskab inden for detfinansielle område, herunder pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsikrings- og pensi-onsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, finansielle forbrugerforhold, kapitalmarkedsforhold,værdipapirhandel samt regnskabsforhold. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra ek-spertpanelet i forbindelse med behandling af konkrete tilsynssager.Stk. 9.Forbrugerombudsmanden indkaldes ved bestyrelsens behandling af tilsynssager om rede-lig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning. Forbrugerombudsmanden har i sager omfattetaf 1. pkt. samme beføjelser som medlemmer af bestyrelsen.Stk. 10.Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-somheder, der berøres af konkrete afgørelser, kan få foretræde for bestyrelsen forud for afgørelsen.Stk. 11.§ 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmeraf ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager omudstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning.Stk. 12.Bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er forman-dens stemme afgørende.Stk. 13.Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for fore-træde for bestyrelsen, jf. stk. 10, og sammensætningen for ekspertpanelet, jf. stk. 8. Forretningsor-denen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.Stk. 14.Bestyrelsen kan ved instruks til Finanstilsynets direktion delegere sin kompetence efterstk. 7, nr. 4 og 6, til Finanstilsynet.Stk. 15.Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver 1 særlig sagkyndig, som efterformandens beslutning kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.«

11.

§ 354 a, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til en virksomhed under tilsyn i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finans-tilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af virksom-hedens navn, jf. dog stk. 4.«

12.

I§ 354 a, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreak-tion« til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

13.

I§ 354 a, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til:»stk. 4«.

14.

I§ 354 a,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 345, stk. 7, nr.4 og 6, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres medangivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

15.

I§ 354 a, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

16.

I§ 354 a, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

17.

I§ 354 a, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

18.

I§ 354 a, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

19.

I§ 356, stk. 1, 2. pkt.,ændres »erhvervs- og vækstministeren« til: »Finanstilsynets direktør«.

20.

I§ 373, stk. 2,ændres »§ 354, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 354, stk. 1, 1.-5. pkt.,og stk. 3, 1.-7. pkt.«

§2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013, som ændret ved §2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 27 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-dringer:

1.

Overskriftentil Afsnit V affattes således:»Tilsyn, kontrol, Finanstilsynets bestyrelse m.v.«

2.

Overskriftentil kapitel 26 affattes således:»Tilsyn, Finanstilsynets bestyrelse m.v.«

3.

§ 84affattes således:

»§

84.

Finanstilsynets bestyrelse, som nedsat i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed,træffer bortset fra § 86, stk. 2,1) beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betyd-ning,2) beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning, og3) beslutning om at godkende bekendtgørelser og vejledninger udstedt af Finanstilsynet.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissio-nens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samtEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bort-set fra artikel 17.Stk. 3.§ 84 a finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse, observatø-ren og medlemmer af ekspertpanelet.Stk. 4.Fysiske eller juridiske personer, der berøres af konkrete afgørelser, kan få foretræde for be-styrelsen forud for afgørelsen.Stk. 5.Bestyrelsen kan ved instruks til Finanstilsynets direktion delegere sin kompetence efter stk.1, nr. 1 og 2, til Finanstilsynet.«

4.

§ 84 b, stk. 5,ophæves.

5.

§ 84 c, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til en virksomhed under tilsyn i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, eller af Finanstil-synet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af virksom-hedens navn, jf. dog stk. 4.«

6.

I§ 84 c, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«, fire steder ændres »til-synsreaktionen« til: »reaktionen« og »tilsynsreaktion« ændres til: »reaktion«.

7.

I§ 84 c, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed« til: »§84, stk. 1, nr. 2«.

8.

I§ 84 c,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1og 2 samt reaktioner givet efter delegation fra bestyrelsen skal offentliggøres på Finanstilsynetshjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Reaktioner givet for overtrædelseaf Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)skal offentliggøres efter § 84 g.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

9.

§ 84 c, stk. 2, 3. pkt.,der bliver stk. 3, 3. pkt., affattes således:»Virksomheder under tilsyn, skal offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside pået sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldetdom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovsøvrige bestemmelser.«

10.

§ 84 c, stk. 2, 10. pkt.,der bliver stk. 3, 10. pkt., affattes således:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«.

11.

I§ 84 c, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, og »stk. 1 og 2« til:»stk. 1-3«.

12.

§ 84 d, stk. 1, 4. pkt.,affattes således:»1.-3. pkt. gælder tilsvarende for bestyrelsens afgørelser i de sagstyper, der er nævnt i stk. 2, nr.6-8 og 12, når afgørelserne er truffet over for fysiske personer.«

13.

I§ 93, stk. 1,ændres »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt.,og stk. 3, 3-7. pkt.«

§3

I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011,som ændret senest ved § 23 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 86, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse« og »rådet« ændrestil: »bestyrelsen«.

2.

§ 93, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til en virksomhed under tilsyn i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, ilov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelseskal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

3.

I§ 93, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreaktion«til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 93, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk.4«.

5.

I§ 93,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 86, stk. 2, jf. §345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Fi-nanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6.

I§ 93, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7.

I§ 93, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

8.

I§ 93, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I§ 93, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 107, stk. 2,ændres »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt.,og stk. 3, 1.-7. pkt.«

§4

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, somændret ved lov nr. 597 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgendeændringer:

1.

I§ 197ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse« og »rådet« ændres til:»bestyrelsen«.

2.

§ 211, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel foreningeller fåmandsforening under tilsyn i henhold til § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansielvirksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skaloffentliggøres med angivelse af den danske UCITS’, specialforeningens, hedgeforeningens, denprofessionelle forenings eller fåmandsforeningens navn, jf. dog stk. 4.«

3.

I§ 211, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreakti-on« ændres til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« ændres til: »Reaktioner«.

4.

I§ 211, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 197,jf. § 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk. 4«.

5.

I§ 211indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 197, jf. § 345,stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finans-tilsynets bestyrelse, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6.

I§ 211, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7.

I§ 211, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

8.

I§ 211, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I§ 211, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 221, stk. 1,ændres »§ 211, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 211, stk. 1, 1.-5. pkt.,og stk. 3, 1.-7. pkt.«.

§5

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret senest ved § 10 ilov nr. 634 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

1.

I§ 159 a, stk. 1, 3. pkt.ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse« og »rådet«ændres til: »bestyrelsen«.

§6

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 27, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« til:»bestyrelsen« og »§ 345, stk. 2« til: »§ 345, stk. 7, nr. 4«.

2.

§ 27 g, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7,nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets besty-relse skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Arbejds-markedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.«

3.

I§ 27 g, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreakti-on« til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 27 g, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6«.

5.

I§ 27 g, stk. 4,ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

§7

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15.november 2010, som ændret ved § 31 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 17 i lov nr. 1556 af 21.december 2010, § 5 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 40 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og §9 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændring:

1.

I§ 34, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse« og »rådets« til:»bestyrelsens«.

§8

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 65, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« til:»bestyrelsen« og »§ 345, stk. 2« til: »§ 345, stk. 7, nr. 4«.

2.

§ 66 c, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til en firmapensionskasse under tilsyn i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7,nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynetsbestyrelse skal offentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4.«

3.

I§ 66 c, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«,»tilsynsreaktion« til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 66 c, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk.4«.

5.

I§ 66 c,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 65, stk. 2, jf.§ 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fraFinanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6.

I§ 66 c, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7.

I§ 66 c, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

8.

I§ 66 c, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I§ 66 c, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 71, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.«

§9

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013, foretagesfølgende ændringer:

1.

I§ 44, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« til:»bestyrelsen« og »§ 345, stk. 2« til: »§ 345, stk. 7, nr. 4«.

2.

§ 49 a, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til en virksomhed under tilsyn i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, ilov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelseskal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

3.

I§ 49 a, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«,»tilsynsreaktion« til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 49 a, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk.4«.

5.

I§ 49 a,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 44, stk. 2, jf.§ 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fraFinanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6.

I§ 49 a, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7.

I§ 49 a, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

8.

I§ 49 a, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I§ 49 a, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 54, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.«

§ 10

I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som ændret senest ved § 42 i lov nr. 1231 af18. december 2012, § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013,foretages følgende ændringer:

1.

I§ 12, stk. 3,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse« og »rådet« til:»bestyrelsen«.

2.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Stk.2.Reaktioner givet til et pantebrevsselskab under tilsyn i henhold til § 12, stk. 3, jf. § 345,stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynetsbestyrelse skal offentliggøres med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5.«

3.

I§ 15, stk. 2, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreaktion«til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 15, stk. 2, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk.5«.

5.

I§ 15,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 12, stk. 3, jf. §345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fraFinanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 5.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

6.

I§ 15, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

7.

I§ 15, stk. 3,der bliver stk. 4, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

8.

I§ 15, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

9.

I§ 15, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt.«, »stk. 2 eller 3« til:»stk. 2-4« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 22, stk. 1,ændres »§ 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.« til: »og § 15, stk. 2, 1.-5. pkt.,og stk. 4, 1.-7. pkt.«

§ 11

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved §6 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 639 af 12. juni2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 71, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« til:»bestyrelsen« og »§ 345, stk. 2« til: »§ 345, stk. 7«.

2.

§ 76 b, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i henhold til § 71, stk. 2, jf. §345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fraFinanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionenvedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog stk. 3.«

3.

I§ 76 b, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«,»tilsynsreaktion« til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 76 b, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6«.

5.

I§ 76 b, stk. 4,ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

§ 12

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, somændret senest ved § 7 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 10, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« til:»bestyrelsen« og »§ 345, stk. 2« til: »§ 345, stk. 7«.

2.

§ 10 g, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr.4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrel-se skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Lønmodtager-nes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3.«

3.

I§ 10 g, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreakti-on« til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 10 g, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6«.

5.

I§ 10 g, stk. 4,ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

§ 13

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foretages følgendeændringer:

1.

§ 156affattes således:

»§ 156.

Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med forvaltere af alternativeinvesteringsfonde med en tilsvarende kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lovom finansiel virksomhed.«

2.

§ 171, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Reaktioner givet til en forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn i henhold til § 156,jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fraFinanstilsynets bestyrelse, skal offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4.«

3.

I§ 171, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreakti-on« ændres til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« ændres til: »Reaktioner«.

4.

I§ 171, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 156, stk. 2, nr. 3« til: »§ 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov omfinansiel virksomhed« og »stk. 3« til: »stk. 4«.

5.

I§ 171indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 197, jf. § 345,stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finans-tilsynets bestyrelse, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6.

I§ 171, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7.

I§ 171, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

8.

I§ 171, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I§ 171, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 190, stk. 2,ændres »§ 171, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« til: »§ 171, stk. 1, 1.-5. pkt.,og stk. 3, 1.-7. pkt.«.

§ 14

I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere foretages følgende ændringer:

1.

I§ 11, stk. 2,ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse« og »rådet« til:»bestyrelsen«.

2.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»§

18.

Reaktioner givet til en finansiel rådgiver under tilsyn i henhold til § 11, stk. 2, jf. § 345,stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fraFinanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af den finansielle rådgivers navn, jf.dog stk. 4.«

3.

I§ 18, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreaktion«til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4.

I§ 18, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk.4«.

5.

I§ 18,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en rådgiver, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 11, stk. 2, jf. §345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fraFinanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6.

I§ 18, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7.

I§ 18, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter 9. pkt.:»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører en rådgiver, der ikke er under tilsyn, skal ale-ne offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, medmindre anden offentliggørelse er påkrævetefter denne lovs øvrige bestemmelser.«

8.

I§ 18, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I§ 18, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 26, stk. 2,ændres »§ 18, stk. 1 og 2« til: »»§ 18, stk. 1 og 3«.

»Reaktioner givet til en dansk UCITS under tilsyn i henhold til § 162, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lovom finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skaloffentliggøres med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4.«

3.

I§ 176, stk. 1, 2.-8. pkt.,ændres fire steder »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, »tilsynsreakti-on« ændres til: »reaktion« og »Tilsynsreaktioner« ændres til: »Reaktioner«.

4.

I§ 176, stk. 1, 8. pkt.,ændres »§ 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 162,jf. § 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk. 4«.

5.

I§ 176indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Reaktioner givet til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, i henhold til § 162, jf. § 345,stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finans-tilsynets bestyrelse, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6.

I§ 176, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7.

8.

I§ 176, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I§ 176, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« til:»stk. 1-3« og »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10.

I§ 190, stk. 1,ændres »§ 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4« til: »»§ 176, stk. 1,1.-5. pkt., stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5«.

§ 16

I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 721 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, og senest ved § 4 i lov nr.273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 5, stk. 2,ændres »§§ 170, 171 og 175 a« til: »§§ 170 og 175 a«.

2.

I§ 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1,og§ 16 n, stk. 3, 2. pkt.,ændres »kapi-talkravene i lov om finansiel virksomhed« til: » kapitalkravene i forordning (EU) nr. 575/2013 omtilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og lov om finansiel virksomhed «.

3.

§ 16 g, stk. 8,affattes således:»Stk. 8.Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. afsnit III i bekendtgørelseom opgørelse af basiskapital og reglerne herom, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssigekrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, overtages ikke.«

§ 17

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 7 i lov nr.792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 6 B, stk. 1, 1. pkt.,ændres »såfremt følgende betingelser er opfyldt« til: »uanset at debitor ivisse tilfælde kan beslutte, at forrentning af gælden bortfalder. Endvidere skal følgende betingelservære opfyldt«.

2.

I§ 6 B, stk. 1, nr. 2,ændres »1,nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/12/EF af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EFaf 18. september 2000« til:»4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige kravtil kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

3.

§ 6 B, stk. 1, nr. 3,ophæves.

4.

I§ 6 B, stk. 2,udgår »nr. 1-3,«.

§ 18

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, foretages følgende æn-dring:

1.

I§ 1, stk. 5og6,udgår »nr. 1-3,«.

§ 19

Stk. 1.Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-13.Stk. 2.….Stk. 3.….Stk. 4.….Stk. 5.….Stk. 6.….Stk. 7.[Bufferbestemmelserne] træder i kraft den 1. januar 2015.Stk. 8.Begrænsningen på antallet af bestyrelsesposter i § 1, nr. 7, jf. den foreslåede § 314 i lovom finansiel virksomhed, finder først anvendelse fra 1. juli 2014.Stk. 9.Bestyrelsesmedlemmer, der på det tidspunkt, hvorfra den i lovforslagets § 1, nr. 7, jf. detforeslåede § 314, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, finder anvendelse, besidder flere direktør-eller bestyrelsesposter end tilladt efter bestemmelsen, kan fortsat besidde disse direktør- og besty-relsesposter indtil udløbet af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfat-tes af § 308, stk. 1.Stk. 10.Forslaget til § 315i lov om finansiel virksomhed [LCR], jf. lovforslagets § 1, nr. 7, træderi kraft den 1. januar 2015 og har virkning til den 1. januar 2018, hvorefter alle institutter skal leveop til 100 pct. LCR.Stk. 11.Lovforslaget §§ 16 og 17 har virkning for gæld, der optages den 1. juli 2010 eller senere.[Stk.12.[Forslaget vedr. Finanstilsynets bestyrelse] træder i kraft den 1. juli 2014.]Stk. 13.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der senest den 30. juni2014 udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i medfør af det foreslåede § 308,i lov om finansiel virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, der fastsættes i medfør af det fore-slåede § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, fra den 1. januar 2015.

1. IndledningEn sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og beskæftigelse iDanmark. En stabil finansiel sektor styrker tilliden til dansk økonomi og kan tilbyde finansiering tilvirksomheder og husholdninger på konkurrencedygtige vilkår.Den danske finansielle sektor er i dag generelt sund og stabil. Der er taget en række initiativer til atstyrke den finansielle regulering i forlængelse af krisen. Den styrkede regulering har bidraget til atgenoprette tilliden til den danske finansielle sektor. Det er imidlertid nødvendigt med yderligeretiltag, der kan understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for fremtidige kriser.Det foreslås derfor at indføre særlig regulering af de såkaldte systemisk vigtige finansielle institutter(SIFIer). Der er særlige risici forbundet med SIFIer, da disse institutter er så store, at det kan havevidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien ge-nerelt, hvis de kommer i problemer. Der er derfor behov for, at der fastsættes skrappere krav til SI-FIer end til andre institutter.Lovforslaget er baseret på den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, RadikaleVenstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-vative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til allebanker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet som blev indgået den10. oktober 2013. Med lovforslaget fastsættes reglerne for identifikation af og krav til danske SIFI-er.Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (herefter benævnt »CRD IV«), hvor derstilles krav om, at de nationale myndigheder skal udpege globale systemisk vigtige finansielle insti-tutter og andre systemiske vigtige finansielle institutter og gennemføre de lovændringer, der er nød-25

vendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575/EU af 26. juni2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt »CRR«).CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøvevirksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab. Reglerne skal sikre en øget harmoniseringog implementerer desuden Basel-komitéens samlede internationale reformtiltag (Basel III), der skalstyrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i banksektoren, i den europæiske finansielle lovgiv-ning.2. Lovforslagets indhold2.1. SIFI identifikation2.1.1. Gældende retDer har ikke tidligere været udformet særlige regler for systemisk vigtige finansielle institutter.2.1.2. Baggrunden for forslagetI forlængelse af den finansielle krise har G20 igangsat et arbejde i regi af FSB (Financial StabilityBoard) og BCBS (Basel Committee on Banking Supervision) for at udvikle et fælles internationaltregelsæt for SIFIer. Det nye regelsæt skal bidrage til at mindske risikoen for, at SIFIer fremadrettetkommer i problemer samt til at sikre, at SIFIer, der måtte komme i problemer, så vidt muligt kanhåndteres, uden at staten skal bære omkostningerne til håndteringen af instituttet. På den baggrundhar FSB og BCBS udarbejdet internationale standarder for krav til og krisehåndtering af både glo-bale SIFIer og nationale SIFIer.Et SIFI er et penge- eller realkreditinstitut, der er så stort, at det kan have vidtrækkende negativekonsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis det kommer iproblemer. Da der derfor er særlige risici forbundet med SIFIer, er der behov for, at der identifice-res SIFIer i Danmark og fastsættes skrappere krav til disse institutter end til andre institutter.Lovforslaget har til formål at begrænse risikoen for, at et systemisk vigtigt finansielt institutkommer i vanskeligheder og begrænse omkostningerne for samfundet og staten, hvis det alligevelbliver tilfældet. Lovforslaget har dermed til formål at understøtte den finansielle stabilitet ved atsikre, at institutterne er modstandsdygtige under selv alvorlig stress.2.1.3. Lovforslagets indholdMed lovforslaget skal Finanstilsynet udpege penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-ber som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). Ved udpegningen indgår følgende tre kvanti-tative indikatorer for penge- og realkreditinstitutter: instituttets balance i procent af bruttonational-produktet (BNP), instituttets udlån i procent af penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån iDanmark og instituttets indlån i procent af pengeinstitutternes samlede indlån i Danmark. I lov-forslaget gives bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, som nærmere fastsætter, hvordan detre indikatorer præcist skal opgøres, herunder om opgørelsen skal ske på individuelt, delkonsolide-ret eller konsolideret grundlag.Lovforslaget indeholder også bestemmelser som giver Finanstilsynet mulighed for at udpege glo-bale systemiske finansielle institutter. Disse bestemmelser implementerer bestemmelser i kapital-kravsdirektivet. I Danmark er der ikke udsigt til, at der vil blive udpeget G-SIFIer.2.2. Indførelsen af likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)2.2.1. Gældende ret

Gældende ret foreskriver, at et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, herunder definerehvad der skal forstås ved likviditet samt fastsætter et kvantitativt krav herfor.2.2.2. Baggrunden for forslagetAdgang til likviditet kan være centralt for særligt store institutters overlevelsesmuligheder i krisesi-tuationer. Den seneste finansielle krise viste behovet for, at der fastsættes likviditetskrav. Det er ioverensstemmelse med anbefalinger fra Financial Stability Board (G20), at SIFIer ikke blot under-lægges skærpede krav til kapital, men underlægges også på andre områder skærpede krav, herundertil likviditet. Med forslaget gives der mulighed for at indføre CRRs likviditetsdækningsratio (LCR)på et højere niveau for SIFIer end for andre kreditinstitutter. Frem til en fuld indfasning af LCR i2018, kan nationale myndigheder i medfør af CRR introducere eller fastholde eksisterende likvidi-tetskrav, ligesom de også kan indføre LCR og kræve det opfyldt på et niveau på eller over 100 pct.2.2.3. Lovforslagets indholdForslaget giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at indføre et forhøjet likviditetsdæknings-krav for SIFIer fra 1. januar 2015. CRR rummer mulighed for en gradvis indfasning af et likvidi-tetsdækningskrav over perioden 1. januar 2015 til 1. januar 2018. Af CRDIV lovforslaget fremgår,at man i Danmark har valgt at følge denne indfasning for kreditinstitutter generelt. De nationalemyndigheder har dog mulighed for at bevare nationale likviditetskrav i perioden frem til en fuldintroduktion af LCR og for at lade LCR gælde 100 pct. eller højere allerede fra 1. januar 2015 foralle institutter eller for en gruppe af institutter. Stillingtagen i den finansielle forligskreds til indfas-ning af LCR for danske SIFIer afventer EU-Kommissionens beslutning om den endelige udform-ning af LCR-kravet, som EU Kommissionen skal definere gennem en delegeret retsakt senest 30.juni 2014. Udgangspunktet er, at danske SIFIer skal opfylde LCR-kravet fuldt ud fra 2015. Såfremtdanske realkreditobligationer ikke i tilstrækkeligt omfang kan medregnes som likvide papirer iLCR, eller Kommissionens beslutning på anden vis vanskeliggør, at danske SIFIer fuldt ud kan leveop til LCR-kravet, vil LCR blive indfaset frem til 2018 på linje med de mindre danske kreditinsti-tutter.2.3. Kapitalbuffere2.3.1. Gældende retKapitalbuffere er på nuværende tidspunkt ikke reguleret i dansk ret.2.3.2. Baggrunden for forslagetLovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-gen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkepar-ti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielleinstitutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højerelikviditet.Herudover skal lovforslaget implementere bestemmelser i CRD IV, som stiller krav om, at virk-somhederne omfattet af direktivet, ud over at opfylde andre kapitalgrundlagskrav, har en kapitalbe-varingsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer. Dette skal sikre, at virksomhederne i perioder medøkonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder.Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede vækst i udlån og andre aktivkategoriermed betydelige følger for sådanne virksomheders risikoprofil anses for at bidrage til opbygning afsystemisk risiko.

For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlåns-vækst indebærer for sektoren, indeholder direktivet krav om, at virksomhederne skal opgøre deresvirksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer som et vægtet gennemsnit af kontracykliskekapitalbuffersatser, der gælder i de lande, hvor de har deres krediteksponeringer.Direktivet indfører desuden, at myndighederne skal kunne kræve, at visse af virksomhederne omfat-tet af direktivet ud over en kapitalbevaringsbuffer og en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapital-buffer har en systemisk buffer. Den systemiske buffer kan pålægges for at forebygge og begrænselangsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), når der er risiko for for-styrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansiellesystem og realøkonomien i en bestemt medlemsstat. Direktivet giver desuden mulighed for, at med-lemsstaterne kan anerkende den systemiske buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat oganvende denne buffersats på indenlandske godkendte virksomheder for de eksponeringer, der befin-der sig i den medlemsstat, som fastsætter buffersatsen. En medlemsstat, der fastsætter en systemiskbuffersats i henhold til direktivet, kan desuden anmode Det Europæiske Råd for Systemiske Risici(ESRB) om at rette en henstilling i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til eneller flere medlemsstater, om at anerkende den systemiske buffersats. En sådan henstilling fraESRB vil være underlagt ”overhold eller forklar-reglen” i artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnteforordning.Direktivet indfører desuden krav om, at de relevante myndigheder indfører højere kapitalgrundlags-krav for globale systemisk vigtige institutter (G-SIFIer) for at kompensere for den højere risiko,som G-SIFIer udgør for det finansielle system, og de potentielle virkninger i forbindelse med deressammenbrud for skatteyderne.For at sikre at virksomhederne genopbygger deres kapitalniveauer, er der i direktivet indlagt be-grænsninger på udlodninger, f.eks. for udbetaling af variabel løn, i det tilfælde, at virksomhedernekommer under bufferkravene. Desuden stiller direktivet krav om, at virksomhederne i en sådan si-tuation tillige skal indsende en kapitalbevaringsplan til den kompetente myndighed, som den kom-petente myndighed skal vurdere.Direktivet stiller også krav om, at virksomheder, der opfylder bufferkravene, ikke må foretage ud-lodninger i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor buffer-kravene ikke længere er opfyldt.Formålet med lovforslaget er således at implementere direktivets bestemmelser om kapitalbuffere idansk ret og dermed at tilvejebringe incitamenter for virksomhederne til at opbygge kapitalbuffere,der skal fungere som et øget værn mod, at virksomhedernes kapitalgrundlag bliver utilstrækkeligeog medvirkende til, at virksomhederne risikerer at blive nødlidende til skade for samfund og borge-re.2.3.3. Lovforslagets indholdMed lovforslaget om kapitalbuffere foreslås, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og vissefondsmæglerselskaber skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav på individuelt og konsolideretgrundlag.Det foreslås, at det kombinerede kapitalbufferkrav kommer til at bestå af en kapitalbevaringsbuffer,en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer. Detforeslås desuden, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital. Det

kombinerede kapitalbufferkrav skal lægges oveni minimumskapitalkravet til kapitalgrundlaget ogdet individuelle solvenskrav, herunder det individuelle solvensbehov, når der ikke er fastsat et indi-viduelt solvenskrav.Det kombinerede kapitalbufferkrav vil skulle udgøre mindst 2,5 pct. af den samlede risikoekspone-ring for alle berørte virksomheder, når kapitalbufferne er fuldt indfasede. Der foreslås i princippetikke en øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs størrelse.Med lovforslaget træder det kombinerede kapitalbufferkrav i kraft den 1. januar 2015.Det følger af lovforslaget, at virksomhederne skal opretholde en kapitalbevaringsbuffer af egentligkernekapital, der er på mindst 2,5 pct. af deres samlede risikoeksponering beregnet i overensstem-melse med CRR, når kapitalbevaringsbufferen er fuldt indfaset i 2019.I perioden fra 1. januar 2015 og til den 31. december 2015, fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 0.Der foreslås desuden en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen i lige store dele frem til2019, i overensstemmelse med CRD IV. I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 fast-sættes kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 0,625 pct. I perioden fra 1. januar 2017 til 31. decem-ber 2017 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 1,25 pct. I perioden fra 1. januar 2018 til31. december 2018 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 1,875 pct.Med lovforslaget finder den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer anvendelse fra 1.januar 2015. En indføring af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer pr. 1. januar2015 vil gøre det muligt at bruge bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler sigsåledes, at der er behov for at aktivere den. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffervil dog blive indfaset gradvist, jf. nedenfor.Med lovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren som den ansvarlige myndighed i forhold tilfastsættelse og anvendelse af kontracykliske buffersatser. Erhvervs- og vækstministerens fastsættel-se af satserne kan ske på baggrund af henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, jf. § 343 s i lov omfinansiel virksomhed.I forhold til indenlandske krediteksponeringer vil buffersatsen blive fastsat af erhvervs- og vækst-ministeren i overensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Buf-fersatsen kan således konkret blive fastsat til nul på ikrafttrædelsestidspunktet. Med forslaget til enovergangsordning, jf. lovforslagets § 17, stk. 7, med en gradvis indfasning, kan buffersatsen dogalene fastsættes op til 0,5 pct. i 2015, op til 1 pct. i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op til 2 pct. i 2018 ogop til 2,5 pct. i 2019.I forhold til udenlandske krediteksponeringer vil buffersatserne finde anvendelse i overensstemmel-se med forslaget til § 125 f, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder, at der kan væreudenlandske buffersatser, der finder anvendelse på krediteksponeringer i de pågældende lande pr. 1.januar 2015.Med lovforslaget indføres endvidere en systemisk buffer. Den systemiske buffer skal imødegå for-styrrelser af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansiellesystem og realøkonomien. Den systemiske buffer foreslås at skulle udgøre virksomhedens samlederisikoeksponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemiske buffer finder anvendelsepå, multipliceret med den systemiske buffersats.

Med lovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren som den ansvarlige myndighed i forhold tilfastsættelse og anvendelse af den systemiske buffersats. Det følger af CRD IV, at en systemisk buf-fersats ikke kan være mindre end 1 pct. og skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasnings-trin på 0,5 procentpoint. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskelligegrupper af omfattede virksomheder.Det foreslås, at den systemiske buffer primært anvendes til at fastsætte de SIFI-bufferkrav, der eraftalt i den politiske aftale af 10. oktober 2013. Der forslås desuden indført mulighed for, at densystemiske buffer kan fastsættes for hele sektoren for, i overensstemmelse med CRD IV, at kunneforebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici.For SIFIer vil der i medfør af lovforslaget blive fastsat en systemisk SIFI-buffer i overensstemmelsemed de underkategorier for systemiskhed, som skal være gældende for danske SIFIer. I overens-stemmelse med den politiske aftale af 10. oktober 2013, vil erhvervs- og vækstministeren at fastsæt-te SIFI-buffersatser på 1,0 pct. for den laveste underkategori, 1,5 pct. for den næst laveste underka-tegori, 2,0 pct. for den mellemste underkategori, 2,5 pct. for den næst højeste underkategori, og 3,0pct. for den højeste underkategori. Det er hensigten, at SIFIer ved ændringer i deres systemiskhedskal leve op til eventuelle ændringer i deres SIFI-kapitalkrav ved udgangen af det pågældende år.Der vil i perioden 2015-2019 ske gradvis indfasning af SIFI-kapitalkravet, således at der for denlaveste underkategori skal gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,2 pct., i 2016 på 0,4 pct., i2017 på 0,6 pct., i 2018 på 0,8 pct. og i 2019 på 1,0 pct. For den næstlaveste underkategori skal dergælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,3 pct., i 2016 på 0,6 pct., i 2017 på 0,9 pct., i 2018 på1,2 pct. og i 2019 på 1,5 pct. For den mellemste underkategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,4 pct., i 2016 på 0,8 pct., i 2017 på 1,2 pct., i 2018 på 1,6 pct. og i 2019 på 2,0pct. For den næst højeste underkategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,5 pct., i2016 på 1,0 pct., i 2017 på 1,5 pct., i 2018 på 2,0 pct. og i 2019 på 2,5 pct. For den højeste underka-tegori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,6 pct., i 2016 på 1,2 pct., i 2017 på 1,8pct., i 2018 på 2,4 pct. og i 2019 på 3,0 pct.Med lovforslaget skal udpegede globale systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFIer), jf. forslaget til § 310 i lov om finansiel virksomhed, opretholde en G-SIFI-buffer på konso-lideret grundlag. Erhvervs- og vækstministeren kan i henhold til forslaget fastsætte nærmere reglerom identifikation af G-SIFIer på baggrund af bestemmelserne i CRDIV. Med lovforslaget skal ud-pegede G-SIFIer opretholde en G-SIFI-buffer. Der er ikke udsigt til, at der vil blive udpeget G-SIFIer i Danmark, hvorfor det i lovforslaget er foreslået, at erhvervs- og vækstministeren bemyndi-ges til at fastsætte G-SIFI-buffersatsen for de enkelte underkategorier af systemiskhed for G-SIFIer,der evt. sidenhen vil blive udpeget af ministeren i henhold til forslaget til § 310, stk. 3, i lov omfinansiel virksomhed.Kommer virksomhederne under det kombinerede kapitalbufferkrav, foreslås med lovforslaget, atder indtræder en række restriktioner for virksomhedernes mulighed for at foretage udlodning, f.eks.begrænsninger i adgangen til at udbetale udbytte til virksomhedens aktionærer og bonus til ansattesamt i muligheden for at foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.Begrænsningerne i mulighederne for at foretage udlodning skal bidrage til at forhindre en udhulingaf kapitalen, så længe virksomheden ligger under kapitalbufferkravet.Såfremt virksomhederne kommer under det kombinerede kapitalbufferkrav, skal virksomhedernedesuden udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal heref-

ter godkende planen, under forudsætning af, at planen er tilstrækkelig til at genoprette kapitaleninden for en nærmere fastsat frist. Hvis Finanstilsynet ikke godkender planen, vil virksomhederneblive mødt med yderligere krav, herunder krav om at øge kapitalgrundlaget.Det foreslås desuden, at der stilles krav om, at virksomheder, der opfylder bufferkravene, ikke måforetage udlodninger i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau,hvor bufferkravene ikke længere er opfyldt.2.4. Finanstilsynets bestyrelse2.4.1. Gældende retDet Finansielle Råd fungerer i dag som overordnet instans i Finanstilsynet, idet rådet har afgørelses-og beslutningskompetencen i alle principielle sager, eller hvor sagerne har eller må formodes athave en videregående betydelig følge for de aktører, som rådets afgørelser m.v. retter sig mod. Her-udover bistår rådet Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed og rådgiver Finanstilsynet iforbindelse med dets udstedelse af regler.2.4.2. Baggrunden for forslagetSom en del af den politiske aftale af 10. oktober 2013 foreslås der etableret en bestyrelse for Finans-tilsynet. Baggrunden for denne del af den politiske aftale er, at som konsekvens af den finansiellekrise og med henblik på at imødegå fremtidige kriser, er Finanstilsynets kompetencer og beføjelserløbende blevet styrket for at sikre en effektiv og velfungerende tilsynsvirksomhed, og disse styrkedekompetencer kræver en stærk og effektiv organisation.Det bemærkes, at der i dag også er etableret bestyrelser for finanstilsynene i en række andre euro-pæiske lande, herunder Finland, Norge og Sverige.2.4.3. Forslagets indholdDet foreslås at etablere en bestyrelse for Finanstilsynet og samtidig nedlægge Det Finansielle Råd ioverensstemmelse med den politiske aftale at etablere en bestyrelse for Finanstilsynet og samtidignedlægge Det Finansielle Råd. Bestyrelsen skal give faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig spar-ring til Finanstilsynets direktion, og samtidig overtage de sagsområder som i dag er tillagt Det Fi-nansielle råd, herunder træffe tilsynsmæssige afgørelser i principielle sager og i tilsynssager, der harvideregående betydelige følger. Endvidere skal bestyrelsen godkende tilsynsvirksomhedens tilrette-læggelse, fastlægge de strategiske mål for tilsynsvirksomheden, godkende årsrapporten for Finans-tilsynet, samt godkende bekendtgørelser og vejledninger på de områder, hvor Finanstilsynet er be-myndiget til at udstede disse. Desuden vil bestyrelsen i øvrigt kunne give faglig, organisatorisk ogledelsesmæssig sparring til Finanstilsynets direktion.2.5. Solvens2.5.1. Solvens – Penge- og realkreditinstitutter2.5.1.1. Gældende retKapitel 10 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om penge- og realkreditinstitutters sol-vens og kapitalforhold.2.5.1.2. Baggrunden for forslagetReguleringen af penge- og realkreditinstitutters solvens og kapitalforhold ændres væsentligt, idetkapitalkravene for kreditinstitutter fremgår af CRR. Størstedelen af reguleringen af kapitalforholdvil fremover være at finde i CRR og loven tilpasses som konsekvens heraf.

2.5.1.3. Forslagets indholdMinimumssolvenskravet, minimumskapitalkravet samt undtagelserne hertil tages ud af loven, idetkravene fremover er reguleret i CRR. CRR er direkte gældende og som et led i at ensrette termino-logien i lov om finansiel virksomhed med CRR ændres betegnelsen »basiskapital« til »kapital-grundlag« og »de risikovægtede poster« ændres til »den samlede risikoeksponering«. Mulighedenfor at stille større kapitalgrundlagskrav er videreført i CRD IV og denne mulighed videreføres ogsåi de regler om solvens som bevares i lov om finansiel virksomhed.2.5.2. Kapitalkrav for fondsmæglerselskaber2.5.2.1. Gældende retI henhold til gældende ret er samtlige fondsmæglerselskaber underlagt tre forskellige kapitalkrav.Fondsmæglerselskabers basiskapital skal således mindst udgøre det højeste af følgende krav: 8 pct.af de risikovægtede poster, en fjerdedel af foregående års faste omkostninger og et minimumskapi-talkrav på henholdsvis 1 mio. og 0,3 mio. euro afhængig af selskabets tilladelse. Derudover skalselskabets ledelse fastlægge den tilstrækkelige basiskapital og det individuelle solvensbehov, her-under identificere selskabets risici, og sikre, at der afsættes tilstrækkelig kapital hertil. De nærmereregler herfor er udmøntet i § 125 i lov om finansiel virksomhed samt § 5, stk. 1, i bekendtgørelseom kapitaldækning, som implementerer kapitaldækningsregler i CRD III.2.5.2.2. Baggrunden for forslagetMed vedtagelsen af CRR fastsættes reglerne om kapitalkrav til visse fondsmæglerselskaber frem-over i forordningen, og direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF ophæves. Således vil en rækkekrav til fondsmæglerselskabernes kapital fremadrettet finde direkte anvendelse, hvilket medførerophævelse af tilsvarende krav i § 125 i lov om finansiel virksomhed.Fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors reg-ning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansielvirksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og somderfor ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af kra-vene i CRR. Det er fundet hensigtsmæssigt, at disse fondsmæglerselskaber fortsat har tilstrækkeligkapital, herunder kapital til at afvikle virksomhederne, såfremt dette måtte blive nødvendigt, hvor-for det foreslås, at sådanne fondsmæglerselskaber skal være omfattet af de samme krav til kapital-grundlaget, som er gældende i dag på nær kravet om mindst at have et kapitalgrundlag på 8 pct. afden samlede risikoeksponering.Som følge af, at det foreslås, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber bliver særskiltreguleret i § 125 g i lov om finansiel virksomhed, forslås det, at investeringsselskaber ikke længereskal være omfattet af § 125 i lov om finansiel virksomhed.2.5.2.3. Lovforslagets indholdI henhold til den gældende lovgivning er samtlige fondsmæglerselskaber omfattet af et krav ommindst at have en basiskapital, som svarer til 8 pct. af den samlede risikoeksponering. Idet hoved-parten af fondsmæglerselskaberne fremover er omfattet af en tilsvarende bestemmelse i CRR fore-slås det at ophæve dette krav. Fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til at modtage ogformidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, og som ikke op-bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunktkan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af 8 pct. kravet i CRR. Kravet vil der-for ikke længere finde anvendelse for disse fondsmæglerselskaber, og der vil således være tale omen mindre lempelse for sådanne fondsmæglerselskaber. Kravet anses derudover for at være mindre

relevant for denne type fondsmæglerselskaber, hvor minimumskapitalkravet på 0,3 mio. euro ofte erdet højeste.Endvidere vil hovedparten af de danske fondsmæglerselskaber blive direkte omfattet af et krav iCRR om at have en basiskapital på mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger. Detforslås derfor, at ændre den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, der indeholder etkapitalkrav om, at basiskapitalen skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostnin-ger, til udelukkende at gælde for de fondsmæglerselskaber, som ikke er direkte omfattet af det til-svarende krav i CRR. Dette henset til at det vurderes at være hensigtsmæssigt at fastholde kravet forsamtlige fondsmæglerselskaber og dermed opretholde den gældende retstilstand i Danmark, idetkravet bidrager væsentligt til, at fondsmæglerselskaberne har tilstrækkelig kapital, herunder kapitaltil at afvikle virksomhederne, såfremt dette måtte blive nødvendigt.Herudover er fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til at udøve en eller flere af aktivite-terne modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssigporteføljepleje og investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer,ikke omfattet af kravet i CRD IV om, at kapitalgrundlaget skal have en størrelse, som anses for pas-sende til at dække arten og omfanget af de risici, som selskaberne har eller vil kunne blive ekspone-ret for.Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at fastholde dette krav om at opgøre det individuelle sol-vensbehov under hensyntagen til selskabets risici for samtlige fondsmæglerselskaber. Det foreslåsderfor, at samtlige fondsmæglerselskaber skal identificere og afsætte kapital til de risici, der følgeraf deres forretningsmodeller, herunder markedsrisici, indtjeningsrisici samt operationelle risici.Baggrunden herfor er, at det anses for at være hensigtsmæssigt, at ledelserne i de omfattede fonds-mæglerselskaber tager stilling til, om der uanset de øvrige kapitalkrav er tilstrækkelig kapital i sel-skaberne. Dermed vil samtlige af de danske fondsmæglerselskaber fortsat være forpligtet til at iden-tificere og kapitalafdække deres risici.Endvidere forslås det, som konsekvens af at CRR fremadrettet regulerer nogle af de kapitalkrav,som hovedparten af fondsmæglerselskaberne er underlagt, at ændre i bestemmelsen om opgørelse afdet individuelle solvensbehov i den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Såledesforeslås det, at det individuelle solvensbehov i fondsmæglerselskaber, der er omfattet af CRR, ikkekan være mindre end 8 pct. af den samlede risikoeksponering til kapitalgrundlaget, minimumskapi-talkravet på henholdsvis 1 mio. euro eller 0,3 mio. euro eller kravet om mindst at have en fjerdedelaf foregående års faste omkostninger.Det foreslås endvidere, at det individuelle solvensbehov i fondsmæglerselskaber, der ikke er omfat-tet af CRR, ikke kan være mindre end minimumskapitalkravet på 0,3 mio. euro eller kravet ommindst at have en fjerdedel af foregående års faste omkostninger. Omfattet heraf er fondsmægler-selskaber, der udelukkende har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regningog/eller til at udøve investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, dertilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til dereskunder.Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet – ud over det individuelle solvenskrav – kan fastsætte høje-re kapitalkrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofiler. Denne hjemmelkan anvendes, hvis Finanstilsynet som led i sit tilsyn fastslår, at fondsmæglerselskaber med lignen-de risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af deres ekspone-

ringer – er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende risici for det finan-sielle system.2.6. Mulighed for at udstede aktiekapital uden stemmerettigheder i forenings-/fondsejede realkredit-institutter, der er omdannet til aktieselskaber.2.6.1. Gældende retI realkreditinstitutter kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikkefinde sted, i henhold til § 13, stk.2, i lov om finansiel virksomhed.2.6.2. Baggrunden for forslagetCRR artikel 27 giver mulighed for, at institutter med anden selskabskonstruktion end aktieselskaber(gensidige selskaber, sparekasser og lignende) kan medregne andre kapitalinstrumenter end aktier iden egentlig kernekapital. De hovedsageligt forenings-/fondsejede realkreditinstitutter i Danmarkkan ikke, uanset at ejerskabet har en anden selskabskonstruktion end aktieselskaber, udstede disseinstrumenter, på grund af instituttets selskabskonstruktion som aktieselskab.CRR artikel 28 giver imidlertid mulighed for medregning af aktier med forskellig udlodning, forud-sat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlod-ninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.2.6.3. Forslagets indholdMed henblik på at muliggøre at realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, kan foretagedifferentieret udlodning, foreslås derfor, at der indføres mulighed for at have aktieklasser udenstemmerettigheder for disse2.7. Skattemæssig behandling af gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt2.7.1. Gældende ret§ 6 B i ligningsloven indeholder regler for den skattemæssige behandling af gæld uden forud fastsatforfaldstidspunkt. § 6 B i ligningsloven medfører, når visse betingelser er opfyldt, at gæld uden for-ud fastsat forfaldstidspunkt behandles som gæld i skattemæssig henseende. Når betingelserne eropfyldt, indebærer bestemmelsen, at afkastet af gældsinstrumentet bliver omfattet af reglerne omfradrag for renteudgifter af gæld og beskatning af renteindtægter af pengefordringer. På samme be-tingelser omfattes gældsinstrumentet af kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab påfordringer og gæld. Bestemmelsen medfører f.eks., at renteudgifter på hybrid kernekapital kan værefradragsberettigede.§ 6 B i ligningsloven blev indsat i forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 428 af 6. juni 2002, hvor deri lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven blev indsatregler om gældsinstrumenter, der, når nærmere angivne betingelser var opfyldt, kunne medregnes tilselskabernes ansvarlige kapital. Det var bl.a. en betingelse, at gælden ifølge disse gældsinstrumenterikke måtte forfalde på et forud aftalt tidspunkt.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at gæld i henhold til de pågældendegældsinstrumenter ikke opfyldte de skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som gæld, menat skatteministeren ville fremsætte et lovforslag, der sikrede, at gæld i henhold til disse gældsin-strumenter kunne behandles som gæld i skattemæssig henseende, og at ændringen ville få sammeikrafttræden som reglerne for instrumenternes indførelse.Baggrunden for opfattelsen var, at hvis der ikke er aftalt forfaldstid på gælden, og debitor selv be-stemmer, om og i givet fald hvornår gælden skal betales, foreligger der ikke gæld i skatteretlig for-

stand. Der ville derfor ikke være fradragsret for renteudgifter på gæld uden forud fastsat forfalds-tidspunkt efter de dagældende regler om fradrag for renter.§ 6 B i ligningslovens blev indsat ved lov nr. 457 af 9. juni 2004. De væsentligste betingelser for atbehandle gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt som anden gæld knytter sig til debitors juridiskeorganisering og gældens forrentningsvilkår.Ifølge § 6 B, stk. 1, nr. 2, i ligningsloven skal debitor i henhold til gældsinstrumentet enten være enstat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab ellerforsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmægler-selskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden forEU/EØS.Om afgrænsningen af den omfattede kreds af selskaber er det lovbemærkningerne anført, at et kre-ditinstitut, der er omfattet af artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut somændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000, er et foreta-gende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skaltilbagebetales, samt til at yde lån for egen regning. Fysiske personer og andre selskaber end denævnte kreditinstitutter og fondsmægler- og investeringsforvaltningsselskaber er ikke omfattet afden foreslåede bestemmelse i § 6 B i ligningsloven. Et kreditinstitut, der (alene) er omfattet af detnævnte direktivs artikel 1, nr. 1, litra b, dvs. et foretagende der udsteder elektroniske penge somomhandlet i direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksom-hed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, er således ikke omfattetaf den foreslåede bestemmelse i § 6 B i ligningsloven.Videre anføres det i lovbemærkningerne, at begrænsningen skal ses på baggrund af risikoen for, aten betaling, der er skattepligtig hos modtager, kan forklædes som et lån uden forfaldstid, hvorvedskattepligten undgås. Ved at forbeholde reglen for situationer, hvor debitor enten er en stat ellerpengeinstitutter, børsmæglerselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og andre institutteraf lignende karakter, søges risikoen for interessefællesskab mellem debitor og kreditor minimeret.Ifølge § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven er det endvidere en betingelse for at behandle renter afgæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, at kreditorskal haveen årlig rente. Vilkårene for rentens størrelse og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af vær-dipapiret, og vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitorsom kreditor er uden indflydelse.Det er i lovbemærkningerne til § 6 B i ligningsloven herom anført: ”Kreditor skal have en årlig ren-te. Det er uden betydning, om den årlige rente beregnes og betales månedsvis, kvartalsvis, halvårs-vis eller på årsbasis. Vilkårene for rentens størrelse og variation skal være på plads ved udstedelsenaf værdipapiret. Der kan være tale om en fast procentdel. Der kan også være tale om en variabelrente, når blot kriterierne for variationen er fastlagt i værdipapiret. I og med, at det er et krav, at derer et afkast, vil en procentdel på 0 ikke kunne accepteres. Dog kan procentdelen under på forhåndfastlagte betingelser i perioder nedsættes til 0. Som nævnt i de almindelige bemærkninger, punkt 5,6. afsnit må der ikke betales renter af gældsinstrumenter, der medregnes til et pengeinstituts,fondsmæglerselskabs eller realkreditinstituts ansvarlige kapital, for en periode, hvor pengeinstituttet

m.v. ikke har frie reserver. Tilsvarende gælder for investeringsforvaltningsselskaber, jf. i det hele§ 132 i lov om finansiel virksomhed.”§ 6 B i ligningsloven er ikke ændret, siden bestemmelsen blev indsat i loven. Både lovteksten oglovbemærkninger peger på, at det var de dagældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed,der skulle være afgørende for, hvilke forrentningsvilkår der opfyldte betingelserne i ligningslovens§ 6 B.Efter indsættelsen af § 6 B i ligningsloven er reglerne om hybrid kernekapital i den finansielle lov-givning ændret flere gange.For så vidt angår debitors indflydelse på forrentningen af hybrid kernekapital, er der efterfølgendefastsat krav om, at debitor skal være tillagt beføjelse til at annullere rentebetalinger.I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF (CRD3) blev der ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 indsat følgende bestemmelse i lov om finansiel virksom-hed § 132, stk. 1, nr. 9: "Pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet og investe-ringsforvaltningsselskabet skal ifølge aftalen kunne beslutte, at forrentning af gælden bortfalder,hvis det skønnes nødvendigt for at bevare virksomhedens finansielle sundhed." Bestemmelsen tråd-te i kraft den 1. juli 2010Endvidere ændrer Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575/EU af 26. juni 2013 (CRR)reglerne om hybrid kernekapital med virkning fra den 1. januar 2014. Følgende bestemmelse erfastsat i forordningens artikel 52, stk. 1, litra l, nr. iii):”I henhold til de bestemmelser, som regulererinstrumenterne, kan instituttet til enhver tid vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne foren ubegrænset periode og på et ikke kumulativt grundlag, og instituttet kan anvende sådanne annul-lerede udbetalinger uden begrænsning til at opfylde forfaldne forpligtelser.” Bestemmelsen harvirkning fra den 1. januar 2014 i forbindelse med den samtidige implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD 4).Som følge af de anførte ændringer er der ikke sikkerhed for, at aftaler om hybrid kernekapital, derindeholder de anførte vilkår, hvorefter debitor har beføjelse til at annullere renter på hybrid kerne-kapital, fortsat opfylder betingelserne i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven. Dette skyldes, at be-stemmelsen efter ordlyden kræver, atkreditorskal have en årlig rente, og at vilkårene efterfølgendealene kan ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor er uden indflydelse. Dettekan medføre, at debitor ikke vil have fradragsret for renteudgifter på de pågældende lån. Det gæl-der, uanset om debitor rent faktisk udnytter beføjelsen til at undlade at betale renter.2.7.2. Baggrunden for forslagetGæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt opfylder som udgangspunkt ikke de almindelige skatte-mæssige kriterier for at kunne anerkendes som fordringer og gæld, medmindre nærmere fastsattebetingelser i § 6 B i ligningsloven er opfyldt. § 6 B i ligningsloven har især praktisk betydning forden skattemæssige behandling af hybrid kernekapital i finansielle selskaber. Reglerne i den finan-sielle lovgivning om udstedelse af hybrid kernekapital er ændret efter indførelsen af § 6 B i lig-ningsloven, uden at der er sket en tilsvarende ændring af § 6 B i ligningsloven. Det kan ikke medsikkerhed siges, om de ændrede lånevilkår for udstedelse af hybrid kernekapital betyder, at lån op-taget med de nye vilkår opfylder betingelserne for at kunne behandles som gæld i skattemæssigforstand. Med forslaget sikres det, at der er fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital.2.7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve betingelsen i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven således at forrentningsvilkå-rene ikke har betydning for vurderingen af, om gæld uden forud fastsat udløbstidspunkt skal ansesfor fordringer og gæld i skattemæssig forstand.Der er ikke særlige skattemæssige hensyn, der taler for at opretholde den anførte betingelse. Det erikke andre steder i skattelovgivningen en betingelse for at anse en forpligtelse for en gæld, at gæl-den skal forrentes. Vederlag kan f.eks. også ydes i form af et kurstab/kursgevinst. Et manglendevederlag, f.eks. ved lån mellem interesseforbundne parter, kan medføre skattemæssige korrektioner,men det medfører som udgangspunkt ikke, at et lån ikke kan behandles som en gæld i skattemæssigforstand.Kapitalkravene til selskaber i den finansielle sektor er skærpet i forhold til andre selskaber. Dele afkapitalkravene kan opfyldes med hybrid kernekapital. Hybrid kernekapital med mulighed for atannullere rentebetalingerne kan medvirke til at sikre en finansiel virksomhed mod konkurs i en situ-ation med f.eks. store tab på udlån. Jo mere tabsabsorberende den hybride kernekapital er, jo bedreer den til at understøtte de finansielle virksomheders robusthed og dermed den finansielle stabilitet.Dette taler for, at hybrid kernekapital skattemæssigt anerkendes som gæld i skattemæssig forstandmed fradragsret for renteudgifterne.Ophævelsen af betingelsen i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven betyder, at det er skattelovgivnin-gens almindelige regler, der er afgørende for, hvorledes afkast af hybrid kernekapital skal behandlesved indkomstopgørelsen hos debitor og kreditor. Som udgangspunkt skal afkastet alt afhængigt afde aftalte lånevilkår skattemæssigt behandles enten som rente eller som kursregulering.Den skattemæssige definition af rentebegrebet er ikke lovfæstet, men er skabt på grundlag af prak-sis. Renteudgifter defineres skatteretligt som et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnetsom en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.Det er en forudsætning for at behandle en aftalt rente som en rente i skattemæssig forstand, at der ertale om et retligt forpligtigende gældsforhold, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelsetil at betale gælden og forrente gælden. Er rentedefinitionen ikke opfyldt, skal betalingen som ud-gangspunkt skattemæssigt behandles som et kurstab efter reglerne i kursgevinstloven. Dette vilmedføre, at fradraget i givet fald skal opgøres og fradrages efter reglerne i kursgevinstloven, somafviger fra reglerne for fradrag for renteudgifter.Der er som følge heraf ikke sikkerhed for, at debitor kan behandle rentebetalinger på hybrid kerne-kapital som renteudgifter i skattemæssig forstand, hvis debitor er tillagt en skønsmæssig beføjelsetil at annullere rentebetalinger ifølge de vilkår, som ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 blev indsat i (da-gældende) § 132, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed eller ifølge vilkårene i artikel 52, stk.1, litra l, nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575/EU af 26. juni 2013 (CRR).Det foreslås derfor, at aftalte rentebetalinger på hybrid kernekapital også skattemæssigt behandlessom renteudgifter, uanset at debitor i de anførte tilfælde kan beslutte, at forrentning af gælden bort-falder. Det er en forudsætning, at den skattemæssige rentedefinition i øvrigt er opfyldt.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget medfører, at Finanstilsynet fremover skal udpegede systemisk vigtige finansielle insti-tutter (SIFIer). I den forbindelse skal Finanstilsynet årligt identificere og udpege institutter som SI-FIer. Finanstilsynet skal mindst én gang årligt offentliggøre, hvilke SIFIer og G-SIFIer, der udpe-ges, herunder oplysninger om niveauet af det kapitalkrav, som de enkelte SIFIer og G-SIFIer skalopfylde, en redegørelse for udpegningen, datoen for hvornår kapitalkravet skal være opfyldt og

navnene på de lande, hvor det enkelte SIFI og G-SIFI har sine eksponeringer, og hvor disse ekspo-neringer indgår i fastsættelsen af kapitalkravet.Provenumæssigt indebærer opretholdelsen af den skattemæssige rentefradragsret vedrørende hybridkernekapital principielt et mindreprovenu. Mindreprovenuet neutralisereres dog af det utilsigtedemerprovenu, der er fremkommet som følge af bortfaldet af rentefradragsretten for hybrid kernekapi-tal udstedt efter 2010. Opretholdelsen af rentefradragsretten har derfor ikke provenumæssige kon-sekvenser i forhold til de budgetterede indtægter.CRD IV og CRR forordningen medfører en række nye opgaver for Finanstilsynet i forhold til hånd-hævelsen af reglerne. Dette vil indebære en øget arbejdsbyrde for Finanstilsynet. Det samlede res-sourcebehov er i 2014 estimeret til 20 årsværk. Behovet vil være faldende til et niveau på årligt 13,9årsværk fra og med 2017. Denne bevilling er medtaget i 1. del af lovforslaget.De foreslåede bestemmelser, der følger af CRD IV og den politiske aftale af 10. oktober 2013 ogsom udgør 2. del af lovforslaget vil tillige medføre en række nye opgaver for Finanstilsynet bl.a. ift.tilsynsarbejdet.De økonomiske konsekvenser finansieres via afgifter fra den finansielle sektor.Det samlede ressourcebehov er estimeret til 5,0 årsværk i 2014 og 9,9 årsværk i perioden fra 2015-2017.Det bemærkes endvidere, at det skønnede ressourcebehov ikke omfatter eventuelle yderligere opga-ver, som Finanstilsynet måtte skulle udføre i relation til nationale SIFIer som følge af vedtagelsen afdirektivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Et ressourcebehov forbundet hermed vilblive revurderet i forbindelse med implementering af direktivet.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe foreslåede regler om identifikation af SIFIer forventes ikke at medføre økonomiske og admini-strative byrder for de omfattede virksomheder, der overstiger 10.000 timer, da der alene er tale omen udpegning foretaget af Finanstilsynet ud fra oplysninger som institutterne allerede har i dag.[TERs vurdering indsættes.]5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 36/2013 af 26. juni 2013om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og2006/49/EF (CRD IV). Lovforslaget indeholder endvidere de nødvendige tilpasninger og ophævelseaf i reguleringen, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring afforordning (EU) nr. 648/2012 (CRR).

[Se CRD IV-lovforslaget]8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Natio-nalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Lands-forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk InvestorRelations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsy-net, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-forening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, FDIH– Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitut-ters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenter, Foreningen af Forretningsførerefor Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pen-geinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-eningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garan-tifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre viaRigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorgani-sationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chap-ter, IT-branchen, Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit,Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorfor-eningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæ-redygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO),Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide-regående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestillingog Kirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, NASDAQ OMX Co-penhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionssty-relsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningenaf 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet,Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverfor-ening, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-tet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministe-riet, Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet ogØkonomistyrelsen.9. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterDe økonomiske konsekvenserfinansieres via afgifter fra denfinansielle sektor.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, nr. 29-38, i lov om finansiel virksomhed)Det forslås, at der i§ 5, stk. 1, nr. 29,indføres en definition af fondsmæglerselskaber, som omfatterde virksomheder, der er omfattet definitionen af »investeringsselskab« i artikel 3, stk. 1, nr. 2, iCRD IV, som henviser til definitionen af »investeringsselskab« i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR. Detforeslås, at et sådant fondsmæglerselskab fremover betegnes som »fondsmæglerselskab I«.Hvor samtlige danske fondsmæglerselskaber er omfattet af definitionen af investeringsselskab iartikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID-direktivet, er det alene fondsmæglerselskaber med tilladelse til atudøve en eller flere af aktiviteterne forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelsemed emissioner, placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse, drift af multilateralehandelsfaciliteter og opbevaring og forvaltning for investorers regning, herunder depotvirksomhed,jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, og fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler ellerværdipapirer, og som derfor kan komme i gældsforhold til deres kunder, som er omfattet af definiti-onen af »investeringsselskab« i CRD IV. Der er således forskel på definitionen af investeringssel-skab i MiFID-direktivet og i CRD IV.Den foreslåede definition fondsmæglerselskab I vil blive anvendt i de bestemmelser, der implemen-terer bestemmelser fra CRD IV, hvor det alene er de fondsmæglerselskaber, som er omfattet af de-finitionen af »investeringsselskab« i CRD IV’s forstand, som er omfattet af den pågældende be-stemmelse.Betegnelsen fondsmæglerselskaber i lov om finansiel virksomhed dækker fortsat over samtlige sel-skaber, som har tilladelse i henhold til § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og som er omfattetaf § 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Med forslaget til§ 5, stk. 1, nr. 30-38,i lov om finansiel virksomhed, gennemføres dele af artikel128 i CRD IV.Bestemmelserne definerer elementerne i det kombinerede kapitalbufferkrav. Ifølge artikel 128, 1.afsnit, nr. 6, i CRD IV, kan der indgå en række elementer i det kombinerede kapitalbufferkrav, her-under bl.a. en kapitalbevaringsbuffer, en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer.Det foreslås mednr. 30,at det kombinerede kapitalbufferkrav defineres som den samlede egentligekernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. forslaget tilnr. 31, forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. forslaget til nr. 34, enG-SIFI-buffer, jf. forslaget til nr. 35, og en systemisk buffer, jf. forslaget til nr. 37. I koncerner,hvori et G-SIFI jf. forslaget til § 310, i lov om finansiel virksomhed, hører til og hvor der på konso-lideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, vil G-SIFI-bufferen og densystemiske buffer dog alene gælde kumulativt, hvis den systemiske buffer alene finder anvendelsepå danske eksponeringer for at imødegå makropudentielle risici i Danmark, jf. forslaget til § 125 e,stk. 2 og 3.

Det foreslås mednr. 31,at kapitalbevaringsbufferen defineres som det kapitalgrundlag, som envirksomhed skal opretholde i henhold til forslaget til § 125 a, stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen skaludgøre 2,5 pct. af en virksomheds samlede risikoeksponering, jf. forslaget til § 125 a, stk. 3. Derforeslås dog en overgangsordning med en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen, jf. lov-forslagets § 17, stk. [x]. Kapitalbevaringsbufferen forhøjer det kapitalgrundlag, som en virksomhedskal opretholde i henhold til artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af26. juni 2013 (CRR) samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfyldeindividuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.Det foreslås mednr. 32,at den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer defineres somdet kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til forslaget til § 125 a, stk. 4.Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en virk-somhed skal opretholde i henhold til artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for atopfylde kapitalbevaringsbufferen, samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde forat opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.Der foreslås en overgangsordning med en gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke kontra-cykliske kapitalbuffer, jf. lovforslagets § 17, stk. [7].Kravet til den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer opgøres som det vægtede gen-nemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i de lande, hvor virksomhedernes kreditek-sponeringer befinder sig, jf. forslaget tilnr. 33ognr. 34og forslaget til § 125 a, stk. 4, jf. forslagettil § 125 f. De kontracykliske buffersatser vil som udgangspunkt blive fastsat til at være mellem 0og 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering for krediteksponeringer. Buffersatserne bygges op, nården samlede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige følger for virksomheders risi-koprofil anses for at bidrage til opbygning af systemisk risiko. Buffersatsen kan sættes højere end2,5 pct., eksempelvis på baggrund af andre variable end overdreven udlånsvækst med henblik på athåndtere cykliske systemiske risici. ESRB kan rette en henstilling om andre variable, som kan føretil en ophobning af systemiske risici. Der henvises nærmere til forslaget til § 125 f i lov om finan-siel virksomhed.Det foreslås mednr. 35,at G-SIFI-bufferen defineres som det kapitalgrundlag, som et G-SIFI skalopretholde i henhold til forslaget til § 125 a, stk. 5. G-SIFIer udpeges én gang årligt, jf. forslaget til§ 310. En G-SIFI-buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som et G-SIFI på konsolideret grundlag skalopretholde i henhold til artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.juni 2013 (CRR), det kapitalgrundlag som G-SIFIen skal opretholde for at opfylde kapitalbeva-ringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde ensystemisk buffer, jf. det foreslåede § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som G-SIFIet skalopretholde for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede§ 125 a, stk. 7. En G-SIFI-buffer gælder ikke virksomheder på individuelt grundlag.Det fremgår af forslaget tilnr. 36,at kravet til G-SIFI-bufferen opgøres på basis af en G-SIFI-buffersats, jf. forslaget til § 125 g. G-SIFI-buffersatserne vil ligge i intervallet 1 til 3,5 pct. af en G-SIFIs samlede risikoeksponering, jf. forslaget til § 125 a, stk. 5. Buffersatsen afhænger af den un-derkategori, som G-SIFIet er placeret i. Det følger af artikel 131, stk. 9 i CRD IV, at der skal væremindst fem underkategorier af G-SIFIer, og at der for den laveste underkategori fastsætte en G-SIFI-buffersats på 1 pct. af den samlede risikoeksponering beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR). Den buffersats, derer fastsat for hver underkategori skal derefter stige i trin på 0,5 pct. af den samlede risikoekspone-

ring til og med den fjerde underkategori. For den højeste underkategori af G-SIFIer skal buffersat-sen være på 3,5 pct. af den samlede risikoeksponering.Det foreslås mednr. 37,at den systemiske buffer defineres som det kapitalgrundlag, som en virk-somhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 6. Den systemiske buffer anvendes for at forebyg-ge og begrænse langsigtede ikke-cykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er om-fattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR). Den sy-stemiske buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til arti-kel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), det kapi-talgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virk-somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en G-SIFI-buffer jf. det fore-slåede § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at op-fylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.Det fremgår af forslaget tilnr. 38,at kravet til den systemiske buffer opgøres på basis af en syste-misk buffersats, der fastsættes i henhold til forslaget til § 125 h. Det følger af CRD IV, at en syste-misk buffersats ikke kan være mindre end 1 pct. af den samlede risikoeksponering for de ekspone-ringer, som den systemiske buffer finder anvendelse på og skal fastsættes i gradvise eller accelere-rede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint. For opgørelsen af den systemiske buffer henvises til forsla-get til § 125 a, stk. 6. Buffersatserne fastsættes efter forslaget til § 125 h, af erhvervs- og vækstmini-steren. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af deomfattede virksomheder. Der henvises nærmere til forslaget til § 125 h i lov om finansiel virksom-hed.Til nr. 2 og 3 (§ 13, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)Artikel 27 i CRR giver mulighed for, at institutter med anden selskabskonstruktion end aktieselska-ber (gensidige selskaber, sparekasser og lignende) kan medregne andre kapitalinstrumenter end ak-tier i den egentlig kernekapital. De forenings-/fondsejede realkreditinstitutter i Danmark kan ikke,uanset at ejerskabet har en anden selskabskonstruktion end aktieselskaber, udstede disse instrumen-ter, på grund af instituttets selskabskonstruktion som aktieselskab, jf. gældende lov om finansielvirksomhed § 13, stk. 2.Artikel 28 i CRR giver imidlertid mulighed for medregning af aktier med forskellig udlodning, for-udsat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlod-ninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.Artikel 28 i CRR, fastlægger krav til kapitalinstrumenter, som kvalificerer som egentlige kernekapi-talinstrumenter, herunder også krav til instrumenters betingelser vedrørende udlodning.Det fremgår af artikel 28, stk. 5, i CRR, at en differentieret udlodning kun må afspejle differentiere-de stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige ker-nekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.Med henblik på at muliggøre at forenings-/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet til aktie-selskaber, kan foretage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der indføres mulighed for at haveaktieklasser uden stemmerettigheder. Forslaget indebærer, at selskaberne kan hente kapital på ak-tiemarkedet og samtidig undlade at tildele denne stemmerettigheder.De nærmere vilkår for muligheder for at foretage differentieret udlodning fastsættes af EU-Kommissionen på baggrund af en gennemførelsesmæssig teknisk standard udarbejdet af EBA.Drøftelserne i EBA peger på, at der bliver fastsat en øvre grænse for, hvor meget højere udlodnin-

gen på en stemmeløs aktie kan være i forhold til udlodningen på en almindelig aktie, såfremt kapi-talinstrumenterne skal kvalificere til egentlig kernekapital. I det foreliggende udkast til høringsdo-kument er grænsen sat til 25 pct. Desuden ventes fastsat en øvre grænse for, hvor meget den samle-de udlodning må blive forøget, som følge af højere udlodning på stemmeløse aktier. Her er i udka-stet sat en grænse på 5 pct.Til nr. 4 (§§ 124 og 125 i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede nyaffattelse af§ 124har til formål at sikre, at bestemmelsen fremover er i overens-stemmelse med CRR, og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i henholdsvis lov omfinansiel virksomhed og CRR. Reglerne om solvens og kapitalforhold vil fremover først og frem-mest være beskrevet i artikel 92 og 93 i CRR. Kravene til størrelsen af et penge- eller realkreditin-stituts kapital fremgår af artikel 92, stk. 1, og artikel 93, stk. 1, i CRR. I CRD IV og CRR brugesbegrebet basiskapital ikke. Derimod bruges begrebet »kapitalgrundlag«, hvorfor det foreslås at æn-dre betegnelsen »basiskapital« til »kapitalgrundlag« for de virksomheder, der er omfattet af beggeregelsæt.Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen »de risikovægtede poster« til »den samlede risikoek-sponering« som følge af artikel 92, stk. 3, i CRR.Det foreslåedestk. 1er en videreførelse af den gældende stk. 1, og gennemfører artikel 73 i CRDIV. Overensstemmende med artikel 73, 2. afsnit, i CRD IV, er det blevet præciseret i det foreslåede§ 124, stk. 1, 2. pkt., at procedurerne for at sikre at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlagogså skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre at de vedbliver at være fyldestgørende.Ændringen er ikke udtryk for realitetsændringer for institutterne, da forpligtelsen til kontrol hidtilimplicit har ligget i forpligtelsen til løbende at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.Bestyrelsens og direktionens pligt til at sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag ogråder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring opretholdes i lov om finansiel virk-somhed. Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal instituttet ikke alene se på risici,som virksomheden er eksponeret for, men også på risici, som virksomheden vil kunne blive ekspo-neret for, samt på mulighederne for at fremskaffe kapital. Forpligtelsen påhviler instituttets samledeledelse dvs. både direktion og bestyrelse. Den vurdering, som direktion og bestyrelse foretager, skaludmønte sig i et individuelt solvensbehov. De gældende regler omkring det individuelle solvensbe-hov foreslås videreført i stk. 2. Samtidig opretholdes begrebet »solvensbehov«, da tilsvarende be-greb ikke findes i CRR eller i CRD IV. Artikel 73 i CRD IV, som § 124, stk. 2, implementerer, an-vender begrebet intern kapital, hvilket den tilsvarende bestemmelse i artikel 123 i direktiv2006/48/EF også gjorde. Herved opretholdes den hidtidige implementering af kravene til internkapital, hvor solvensbehov og solvenskrav udtrykkes som en procentsats.Med CRD IV indføres i artikel 87, at instituttet i søjle 2 processen skal forholde sig til risiko foroverdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden opgjort ved CRR artikel 429. Artikel 87 inde-holder en forpligtigelse for Finanstilsynet til at sikre, at institutterne råder over politikker og proces-ser for identifikation, overvågning og styring af risici for overdreven gearing. Instituttet skal bl.a.tage højde for risikoen for en potentiel fremtidig forøgelse af gearingsrisikoen og skal kunne modståstressscenarier for gearingsrisiko. Artikel 87 i CRD IV vil i medfør af §§ 70 og 71, og § 143, stk. 1,nr. 2, i lov om finansiel virksomhed blive implementeret i bekendtgørelsen om kapitaldækning samtbekendtgørelse om ledelse og styring for pengeinstitutter. Herudover vil § 124 stk. 1, i lov om fi-nansiel virksomhed fremover også omfatte institutternes forpligtigelser i forhold til risikoen foroverdreven gearing. Finanstilsynet skal ifølge CRD IV kontrollere og vurdere et instituts ekspone-ring over for overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden. Finanstilsynet kan baseret på en

konkret og institutspecifik vurdering fastsætte et solvenskrav med henblik på at mindske instituttetsgearing, jf. bemærkninger til det foreslåede § 124, stk. 3.Ved vurderingen af hvad instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag skal være, skal direktionen ogbestyrelsen alene tage hensyn til instituttets individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige for-hold, som instituttet driver sine forretninger under. Et institut kan ikke undlade at afdække risicimed kapital, fordi andre institutter har tilsvarende risici.Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenterne i CRR. Det samme gælder CRD IV’skrav om, at institutterne skal have interne procedurer til risikostyring. Interne procedurer til risiko-styring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og entydigansvarsfordeling. Dertil kommer effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rap-portere om de risici, institutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmeka-nismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kon-trolprocedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i § 71 i lov om fi-nansiel virksomhed om de forretningsgange, som det enkelte institut som minimum skal have.I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal også indgå de øv-rige risici, der indgår som elementer i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 92, stk. 3, i CRR.Anvender det enkelte institut f.eks. en intern metode til rating af de kunder, som instituttet har udlåntil, kan der ved opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske en undervurdering afrisikoen, hvis den pågældende rating er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal insti-tuttet tage højde for ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Derudover kan der værerestrisici, som ikke er dækket af metoden. Ved restrisici forstås risici for tab som følge af, at sikker-heder og andre former for afdækning viser sig at være mindre effektive end forventet.De forskellige forretningsmæssige risici, som instituttet er følsom overfor, skal ligeledes indgå iovervejelserne. Det kan være en høj risikokoncentration som følge af f.eks. mange store ekspone-ringer eller som følge af, at der er en høj grad af geografisk eller branchemæssig koncentration afeksponeringerne.Herudover kan der være andre krav, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vur-dering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Eksempelvis regler om store eksponeringer. Her måbestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største eksponeringer har på solvensbe-hovet. Såfremt instituttet har kapitalandele i andre virksomheder, skal en sådan beholdning ligeledesindgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Har instituttet fast ejendom samt kapital-andele i ejendomsselskaber, skal dette også indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrund-lag.Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen afdet tilstrækkelige kapitalgrundlag vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investe-ring, som instituttet ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen.Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det tilstrækkelige kapitalgrundlag være fremadret-tede. Det betyder, at ændringer i instituttets strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold ogandre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne,skal give anledning til nye overvejelser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag, og dermed også sol-vensbehovet, jf. stk. 2. Der skal foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændrin-

ger i forrentningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis instituttet be-væger sig ind på nye geografiske områder eller på anden måde ændrer sine risici.Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som instituttet erfølsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som instituttet har til rådighed,uanset om det er egenkapital eller lånt kapital. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledesindgå overvejelser om løbetiden herpå.Det foreslås istk. 2,at videreføre reglen om, at instituttets bestyrelse og direktion på baggrund afvurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag fortsat skal opgøre instituttets individuelle sol-vensbehov. Videreførelsen af reglerne om det individuelle solvensbehov i stk. 2, er sammen meddet foreslåede stk. 1 en gennemførelse af artikel 73 i CRD IV. Opgørelsen af solvensbehovet ernærmere beskrevet i bilag 1 bekendtgørelse om kapitaldækning og Finanstilsynets gældende vejled-ning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov, som fremover også vil indeholde rammer forbehandling af risiko for overdreven gearing, jf. bemærkningerne til stk. 1. Det foreslås, at solvens-behovet ikke kan være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, og minimumskapi-talkravet i artikel 93 i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav tilkreditinstitutter og investeringsselskaber.På baggrund af forslaget om at opretholde kravet om at institutterne skal opgøre et individuelt sol-vensbehov foreslås det endvidere istk. 3,at opretholde Finanstilsynets mulighed for individuelt atfastsatte et højere krav til kapitalgrundlaget i form af et solvenskrav end det kapitalgrundlagskrav,der fremgår af artikel 92, stk. 1, i CRR. Kravet, der fortsat benævnes »solvenskrav«, er udtryk forFinanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risi-koeksponering. Når Finanstilsynet fastsætter et individuelt solvenskrav fastsættes en procentsats.Det foreslås samtidig, at bevare Finanstilsynets mulighed for at stille krav til hvilken type kapital,der kan anvendes til opfyldelse af solvenskravet. Det betyder, at Finanstilsynet som hidtil foretageren konkret og individuel vurdering af det enkelte instituts forhold. Udgangspunktet vil være, at Fi-nanstilsynet vil stille krav om, at den del af solvenskravet, der overstiger kravene i artikel 92, stk. 1,skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital, andelskapital eller garantkapital(»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sineaktiviteter på trods af yderligere tab. Anden ansvarlig kapital, som enten automatisk konverteres tilegenkapital eller nedskrives (permanent eller midlertidigt) ved brud på solvensbehovet eller vedbrud på et passende niveau af egentlig kernekapital, vil også kunne komme i betragtning. Med for-slaget til § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, gennemføres artikel 104, stk. 1, litra a, i CRDIV. Det indebærer, at direktivets mulighed for at stille større kapitalgrundlagskrav gennemføres istk. 3. I fastsættelsen af kapitalkravet skal bl.a. indgå risiko for overdreven gearing, jf. bemærknin-ger til § 124, stk. 1.Artikel 103 i CRD IV fastslår, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indførervisse krav over for en gruppe af institutter.For så vidt angår muligheden for at fastsætte et højere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 104, stk. 1,litra a, i CRD IV, implementerer det foreslåede§ 124, stk. 4,artikel 103 i CRD IV.§ 124, stk. 4, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at instituttermed lignende risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af de-res eksponeringer – er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende risicifor det finansielle system. Artikel 103 i CRD IV er ny og hensigten er at sikre, at Finanstilsynet kanreagere hurtigt, såfremt Finanstilsynet i relation til et institut identificerer risici eksempelvis en høj

landbrugseksponering, hvor det må lægges til grund, at institutter med tilsvarende høj landbrugsek-sponering har samme risiko. Her vil Finanstilsynet kunne iværksætte samme tilsynsforanstaltningover for en gruppe af institutter med lignende risikoprofil. Det fremgår af artikel 103 i CRD IV, aten sådan tilsynsforanstaltning navnlig vil blive iværksat gennem udøvelse af de øvrige tilsynsbefø-jelser. Det vil således typisk være i forbindelse med søjle II processen, at Finanstilsynet bliver op-mærksomt på nye risici, og hvor det må lægges til grund, at institutter med lignende risikoprofil hartilsvarende risici. Det bemærkes, at Finanstilsynet generelt er tæt på alle institutter via søjle II pro-cessen. Muligheden for at anvende tilsynsforanstaltninger på institutter med lignende risikoprofilervil derfor kun undtagelsesvist blive anvendt, da langt de fleste risici vil indgå i Finanstilsynet indi-viduelle søjle II proces med hvert enkelt institut.Forslaget tilstk. 5,gennemfører artikel 104, stk. 1, litra d, i CRD IV og er en videreførelse af dengældende stk. 6, som giver Finanstilsynet mulighed for at pålægge instituttet at foretage nedskriv-ninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.Forslaget til ændring afstk. 6,er en videreførelse af det gældende § 124, stk. 8. Som følge af ikraft-træden af CRR foreslås det at ophæve solvenskravet i det gældende § 124, stk. 2, nr. 1, hvorfor derforeslås en konsekvensændring af § 124, stk. 6, således at der i stedet for henvisningen til solvens-kravet i det gældende § 124, stk. 2, nr. 1, indsættes en henvisning til artikel 92, stk. 1. litra c, i CRR.Kapitalkrav på kapitalcenterniveau er en grundpille i det danske realkreditsystem. Det sikrer, atnogle obligationsinvestorer ikke opnår fordele på bekostning af andre obligationsejere. Selve områ-det bliver ikke defineret i CRR. Punkt 10 i præamblen til CRR giver mulighed for at videreføre ek-sisterende lovgivning i sådanne tilfælde.Endelig foreslås det istk. 7,at opretholde Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere reglerom offentliggørelse af solvensbehovet samt et eventuelt individuelt fastsat solvenskrav. Mulighedenfor at kræve offentliggørelse af det individuelle solvensbehov vil fremadrettet følge af artikel 438,stk. 1, litra b, i CRR, som giver medlemslandene mulighed for at kræve solvensbehovet offentlig-gjort. I medfør af det foreslåede stk. 7, får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regleromkring offentliggørelse af solvensbehovet. Det er på den baggrund hensigten at videreføre de nu-værende regler i bilag 20, punkt 5-10, i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

§ 125

Den foreslåede nyaffattelse af§ 125har til formål at sikre, at bestemmelsen fremover er i overens-stemmelse med CRR, og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i henholdsvis lov omfinansiel virksomhed og CRR.Det foreslås generelt at investeringsforvaltningsselskaber ikke længere er omfattet af § 125. Dettesom følge af, at kapitalkravene til fondsmæglerselskaber I – og i et vist omfang de øvrige fonds-mæglerselskaber – for fremtiden vil være reguleret i CRR, hvilket ikke gør sig gældende for inve-steringsforvaltningsselskaber. Kapitalkraven for investeringsforvaltningsselskaber forslås særskiltreguleret i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til § 125 g.For mange fondsmæglerselskaber vil reglerne om solvens og kapitalforhold fremover først ogfremmest være beskrevet i artikel 92-98 i CRR. I CRD IV og CRR bruges begrebet basiskapitalikke. Derimod bruges begrebet »kapitalgrundlag«, hvorfor det foreslås at ændre betegnelsen »basis-kapital« til »kapitalgrundlag« for de virksomheder, der er omfattet af begge regelsæt. Med henblikpå at der ikke gælder forskellige for fondmæglerselskaber foreslås det, at benytte kapitalbegrebernefra CRD IV og CRR for alle fondsmæglerselskaber.

Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen »de risikovægtede poster« til »den samlede risikoek-sponering« som følge af artikel 92, stk. 3, i CRR. Dette gælder ligeledes for alle fondsmæglersel-skaber.Det foreslåedestk. 1er en videreførelse af den gældende stk. 1. For fondsmæglerselskaber I gen-nemfører bestemmelsen artikel 73 i CRD IV. Overensstemmende med artikel 73, 2. afsnit, i CRDIV, er det blevet præciseret i det foreslåede § 125, stk. 1, 2. pkt., at procedurerne for at sikre atfondsmæglerselskaber har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag også skal underkastes regelmæssig in-tern kontrol for at sikre at de vedbliver at være fyldestgørende. Ændringen er ikke udtryk for reali-tetsændringer, da forpligtelsen til kontrol hidtil implicit har ligget i forpligtelsen til løbende at sikreet tilstrækkeligt kapitalgrundlag.Bestyrelsens og direktionens pligt til at sikre, at fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapital-grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring opretholdes i lov omfinansiel virksomhed. Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal fondsmæglersel-skabet ikke alene se på risici, som virksomheden er eksponeret for, men også på risici, som virk-somheden vil kunne blive eksponeret for, samt på mulighederne for at fremskaffe kapital. Forplig-telsen påhviler virksomhedens samlede ledelse – dvs. både direktion og bestyrelse. Den vurdering,som direktion og bestyrelse foretager, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. det fore-slåede 4-7. Det foreslås at opretholde begrebet »solvensbehov«, om end tilsvarende begreb ikkefindes i CRR eller i CRD IV. Artikel 73 i CRD IV, som § 125, stk. 1, implementerer for så vidt an-går fondsmæglerselskaber I, anvender begrebet intern kapital. Artikel 73 i CRD IV svarer til denartikel 123 i direktiv 2006/48/EF, dog således at artikel 123 kun fandt anvendelse på kreditinstitut-ter. Artikel 123 anvendte også begrebet intern kapital, hvilket i dansk ret blev implementeret vedbrug af begrebet basiskapital. Med henblik på at opretholde den hidtidige implementering foreslåsdet også fremover at fastsætte at solvensbehov og solvenskrav udtrykkes som en procentsats.Med CRD IV indføres i artikel 87 for fondsmæglerselskaber I krav om, at de kompetente myndig-hede skal sikre, at selskaberne i søjle 2 processen skal forholde sig til risiko for overdreven gearing,herunder ud fra gearingsgraden opgjort ved CRR artikel 429. Artikel 87 indeholder en forpligtigelsefor Finanstilsynet til at sikre, at fondsmæglerselskaber I råder over politikker og processer for iden-tifikation, overvågning og styring af risici for overdreven gearing. Selskabet skal bl.a. tage højde forrisikoen for en potentiel fremtidig forøgelse af gearingsrisikoen og skal kunne modstå stressscenari-er for gearingsrisiko. Artikel 87 i CRD IV vil i medfør af §§ 70 og 71, og § 143, stk. 1, nr. 2, i lovom finansiel virksomhed blive implementeret i bekendtgørelsen om kapitaldækning samt bekendt-gørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Det er hensigten, at implementere artikel 87for alle fondsmæglerselskaber. Herudover vil § 125 stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremoverogså omfatte alle fondsmæglerselskabers forpligtigelser i forhold til risikoen for overdreven gea-ring. Finanstilsynet skal ifølge CRD IV kontrollere og vurdere et instituts eksponering over foroverdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden. Finanstilsynet kan baseret på en konkret oginstitutspecifik vurdering fastsætte et solvenskrav med henblik på at mindske instituttets gearing, jf.bemærkninger til det foreslåede § 125, stk. 8.Ved vurderingen af hvad fondsmæglerselskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag skal være, skal di-rektionen og bestyrelsen alene tage hensyn til selskabets individuelle risikoprofil og de samfunds-mæssige forhold, som instituttet driver sine forretninger under. Et institut kan ikke undlade at af-dække risici med kapital, fordi andre selskaber har tilsvarende risici.Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenterne i CRR og lov om finansiel virksomhed.Det samme gælder krav om, at selskaberne skal have interne procedurer til risikostyring. Interne

procedurer til risikostyring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-skuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer effektive procedurer til at identificere, forvalte,overvåge og rapportere om de risici, institutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssigekontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørendeinterne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i § 71 ilov om finansiel virksomhed om de forretningsgange, som det enkelte institut som minimum skalhave.I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal også indgå de øv-rige risici, der indgår som elementer i kapitalgrundlagskravet for fondsmæglerselskaber.De forskellige forretningsmæssige risici, som selskaberne er følsom overfor, skal indgå i overvejel-serne. Det kan være en høj risikokoncentration som følge af f.eks. mange store eksponeringer ellersom følge af, at der er en høj grad af geografisk eller branchemæssig koncentration af eksponerin-gerne.Herudover kan der være andre krav, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vur-dering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Eksempelvis regler om store eksponeringer. Her måbestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største eksponeringer har på solvensbe-hovet. Såfremt fondsmæglerselskaber har kapitalandele i andre virksomheder, skal en sådan be-holdning ligeledes indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Har fondsmæglersel-skaber fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, skal dette også indgå i vurderingen afdet tilstrækkelige kapitalgrundlag.Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen afdet tilstrækkelige kapitalgrundlag vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investe-ring, som fondsmæglerselskaber ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde inve-steringen.Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det tilstrækkelige kapitalgrundlag være fremadret-tede. Det betyder, at ændringer i fondsmæglerselskabernes strategi, forretningsplaner, samfunds-mæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er ind-gået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag,og dermed også solvensbehovet, jf. stk. 2. Der skal foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor dersker større ændringer i forrentningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet,hvis instituttet bevæger sig ind på nye geografiske områder eller på anden måde ændrer sine risici.Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som instituttet erfølsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som instituttet har til rådighed,uanset om det er egenkapital eller lånt kapital. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledesindgå overvejelser om løbetiden herpå.Fondsmæglerselskaber I vil for fremover være omfattet af kapitalgrundDet foreslås i § 125, stk. 2, at kapitalgrundlaget i fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmægler-selskaber I, skal mindst udgøre 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglerselskaber, derhar tilladelse til at udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og 0,3 mio. euro (mi-nimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber. Med forslaget til § 125, stk. 2, videreføresde gældende minimumskapitalkrav i stk. 2, nr. 2 og 4, dog således, at disse for fremtiden kun finder

anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmæglerselskaber I. FondsmæglerselskaberI vil fremover være omfattet af minimumskapitalkravene i artikel 93 i CRR.Med forslaget til § 125, stk. 2, ophæves det gældende § 125, stk. 2, nr. 1. Den gældende § 125, stk.2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter at fondsmæglerselskaberne mindst skal have enbasiskapital som svarer til 8 pct. af de risikovægtede poster. Kravet følger fremadrettet af artikel 92,stk. 1, i CRR, men omfatter ikke de fondsmæglerselskaber, der udelukkende har tilladelse til atmodtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf.bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, såfremt de ikke opbevarer midler ellerværdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt kan komme i gælds-forhold til deres kunder. Fondsmæglerselskaber som alene har tilladelse til at modtage og formidleordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, erdermed ikke længere omfattet af et krav om at have en basiskapital på mindst 8 pct. af de risiko-vægtede poster.Med forslaget til § 125, stk. 2, ophæves endvidere det gældende § 125, stk. 2, nr. 3, i lov om finan-siel virksomhed. Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslåssærskilt reguleret i § 125 g i lov om finansiel virksomhed.Med forslaget til nyaffattelse af § 125 foreslås det at ophæve de gældende § 125, stk. 3, 4, og 6.Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i§ 125 g i lov om finansiel virksomhed.Det foreslås at ophæve § 125, stk. 6, idet forholdet reguleres af artikel 92, stk. 3, og artikel 95, stk.2, litra a, i CRR, for hovedparten af fondsmæglerselskaberne. Fondsmæglerselskaber, der alene hartilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbeva-rer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt kankomme i gældsforhold til deres kunder, er ikke reguleret i CRR. Sådanne fondsmæglerselskaberskal dog ikke fremover opgøre de risikovægtede poster, jf. § 142, stk. 1, idet det foreslås, at dissefondsmæglerselskaber ikke længere skal være omfattet af et krav om at have en kapital, der mindstudgør 8 pct. af de risikovægtede poster. Investeringsforvaltningsselskaber er ligeledes omfattet afden gældende § 125, stk. 6. Kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås imidlertidsærskilt reguleret i § 125 g i lov om finansiel virksomhed.I medfør af artikel 97 i CRR vil hovedparten af de danske fondsmæglerselskaber blive direkte om-fattet af et krav om, at det justerede kapitalgrundlag skal være mindst en fjerdedel af foregående årsfaste omkostninger. På baggrund heraf forslås det i§ 125, stk. 3, 1. pkt.,at ændre det gældende§ 125, stk. 5, 1. pkt., som indeholder et kapitalkrav om, at kapitalgrundlaget skal være mindst enfjerdedel af foregående års faste omkostninger, der i dag gælder for samtlige fondsmæglerselskaber,til udelukkende at gælde for de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af det tilsvarende krav iCRR. Omfattet af stk. 3 er fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at udføre en eller flere afaktiviteterne forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner og driftaf multilaterale handelsfaciliteter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6-9, til lov om finansiel virksomhed, ogsom ikke opfylder visse betingelser i CRR artikel 96, stk. 1, litra a og b. Derudover omfattesfondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors reg-ning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansielvirksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og somderfor ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder. Forslaget indebærer, atsamtlige fondsmæglerselskaber bliver omfattet af et krav, om at kapitalgrundlaget skal være mindst

en fjerdedel af foregående års faste omkostninger, hvormed den gældende retstilstand i Danmark,opretholdes.Det vurderes således at være hensigtsmæssigt at indføre nationale regler om at kapitalgrundlagetskal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger for de fondsmæglerselskaber,som ikke er direkte omfattet af tilsvarende krav i CRR. Dette for at opretholde den nuværende rets-tilstand for de virksomheder, der ikke er omfattet af CRR, da kravet vurderes at bidrage væsentligttil, at fondsmæglerselskaberne har tilstrækkelig kapital, herunder kapital til at afvikle virksomhe-derne, såfremt dette måtte blive nødvendigt.Forslaget viderefører de gældende § 125, stk. 5, 2. og 3. pkt., i det foreslåede§ 125, stk. 3, 2. og 3.pkt.,i lov om finansiel virksomhed.Den foreslåede § 125 medfører, at det gældende § 125, stk. 7, om opgørelsen af det individuellesolvensbehov ophæves og erstattes at de nyestk. 4-7,som følge af, at visse kapitalkrav i CRR vilfinde direkte anvendelse for visse fondsmæglerselskaber. Det foreslås, at det individuelle solvens-behov i fondsmæglerselskaber, der er omfattet af kravet i kravet i artikel 92, stk. 1, i CRR, ikke kanvære mindre end kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, minimumskapitalkravet i artikel 93 ellerkravet om mindst at have en fjerdedel af foregående års faste omkostninger, jf. enten § 125, stk. 3,eller det tilsvarende krav i artikel 97 i CRR, såfremt fondsmæglerselskaberne er omfattet heraf.Fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A,nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdi-papirer, er ikke omfattet af definitionen af investeringsselskab i CRR og CRD IV. Disse fondsmæg-lerselskaber skal ikke opgøre det individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici,jf. artikel 73 i CRD IV. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at vedholde dette krav om at opgø-re det individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici for samtlige fondsmægler-selskaber. Dette indebærer, at de omfattede fondsmæglerselskaber skal identificere og afsætte kapi-tal til de risici, der følger af deres forretningsmodeller, herunder markedsrisici, indtjeningsrisicisamt operationelle risici. Det må således anses for at være vigtigt, at ledelserne i samtlige af de dan-ske fondsmæglerselskaber tager stilling til, om der uanset de øvrige kapitalkrav er tilstrækkelig ka-pital i selskaberne. Dermed vil samtlige de danske fondsmæglerselskaber fortsat være forpligtet tilat identificere og kapitalafdække deres risici.Det foreslås at investeringsforvaltningsselskabet udgår i § 125, stk. 9, der bliver stk. 7, i lov omfinansiel virksomhed, således at disse ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Dette som følge af,at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 125 b i lov omfinansiel virksomhed.Med§ 125, stk. 8,foreslås det at Finanstilsynet for fondsmæglerselskaber kan individuelt fastsætteet højere krav til kapitalgrundlaget end kravene fastsat i denne lov og forordning (EU) nr. 575/2013af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Kravet be-nævnes solvenskrav, og er udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapital-grundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav tilhvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.Det foreslåede § 125, stk. 8, viderefører det gældende § 125, stk. 8, dog således at investeringsfor-valtningsselskaber for fremtiden vil udgå af bestemmelsen, som følge af at investeringsforvaltnings-selskaber bliver særskilt reguleret i § 125 g.

Det foreslås, at det højere krav til kapitalgrundlaget som Finanstilsynet kan stille, fortsat benævnes»solvenskrav«, og at dette som hidtil skal udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets til-strækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Når Finanstilsynet fastsæt-ter et individuelt solvenskrav fastsættes en procentsats. Det foreslås samtidig, at indfører en mulig-hed for, at Finanstilsynets kan stille krav til hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse afsolvenskravet. Dette svarer til den gældende regulering for penge- og realkreditinstitutter. Finanstil-synet skal foretage en konkret og individuel vurdering af det enkelte instituts forhold. Udgangs-punktet vil være, at Finanstilsynet vil stille krav om, at den del af solvenskravet, der overstiger kra-vene i artikel 92, stk. 1, skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital, andels-kapital eller garantkapital (»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at sikre, at institut-tet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab. Anden ansvarlig kapital, som entenautomatisk konverteres til egenkapital eller nedskrives (permanent eller midlertidigt) ved brud påsolvensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kernekapital, vil også kunne kom-me i betragtning. Med forslaget til § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, gennemføres artikel104, stk. 1, litra a, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I. Det indebærer, at direktivets mulighed forat stille større kapitalgrundlagskrav gennemføres i stk. 8. I fastsættelsen af kapitalkravet skal bl.a.indgå risiko for overdreven gearing, jf. bemærkninger til § 125, stk. 1.Artikel 103 i CRD IV fastslår, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indførervisse krav over for en gruppe af fondsmæglerselskaber I.For så vidt angår muligheden for at fastsætte et højere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 104, stk. 1,nr. a, i CRD IV, implementerer det foreslåede§ 124, stk. 9,artikel 103 i CRD IV.§ 124, stk. 9, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at fondsmæg-lerskaber med lignende risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk place-ring af deres eksponeringer – er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsva-rende risici for det finansielle system. Artikel 103 i CRD IV er ny og hensigten er at sikre, at Fi-nanstilsynet kan reagere hurtigt, såfremt Finanstilsynet i relation til et institut identificerer risicieksempelvis en høj landbrugseksponering, hvor det må lægges til grund, at institutter med tilsva-rende høj landbrugseksponering har samme risiko. Her vil Finanstilsynet kunne iværksætte sammetilsynsforanstaltning over for en gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofil. Detfremgår af artikel 103 i CRD IV, at en sådan tilsynsforanstaltning navnlig vil blive iværksat gennemudøvelse af de øvrige tilsynsbeføjelser. Det vil således typisk være i forbindelse med søjle II pro-cessen, at Finanstilsynet bliver opmærksomt på nye risici, og hvor det må lægges til grund, at insti-tutter med lignende risikoprofil har tilsvarende risici. Det bemærkes, at Finanstilsynet generelt ertæt på alle fondsmæglerselskaber via søjle II processen. Muligheden for at anvende tilsynsforan-staltninger på institutter med lignende risikoprofiler vil derfor kun undtagelsesvist blive anvendt, dalangt de fleste risici vil indgå i Finanstilsynet individuelle søjle II proces med hvert enkelt institut.Forslaget til§ 125, stk. 10,gennemfører artikel 104, stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglersel-skaber I, og er en videreførelse af den gældende § 125, stk. 9, som giver Finanstilsynet mulighed forat pålægge fondsmæglerselskaber at foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgø-relsen af kapitalgrundlaget. Det foreslås at investeringsforvaltningsselskabet udgår i § 125, stk. 10 ilov om finansiel virksomhed, således at disse ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Dette somfølge af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 125 g ilov om finansiel virksomhed.

Til nr. 5 (§§ 125 a-125 h i lov om finansiel virksomhed)

§ 125 a

Med forslaget til§ 125 ai lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 129, stk. 1-5, artikel130, stk. 1-5, dele af artikel 131, samt dele af artikel 133.Det følger af det foreslåedestk. 1,at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselskaberI skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog det foreslåede stk. 2. Kravet er dog alenerelevant for fondsmæglerselskaber I, der har tilladelse til at foretage forretninger for egen regningsamt til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om finansiel virksomhed.Dette følger af artikel 128, andet afsnit, i CRD IV.Et kombineret kapitalbufferkrav er den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at op-fylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapi-talbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, jf. forslaget til § 5, stk. 1, nr. 30. I koncerner,hvori et G-SIFI jf. § 310, i lov om finansiel virksomhed, hører til og hvor der på konsolideret grund-lag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, vil G-SIFI-bufferen og den systemiskebuffer dog alene gælde kumulativt, hvis den systemiske buffer alene finder anvendelse på danskeeksponeringer for at imødegå makropudentielle risici i Danmark, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3.Det kombinerede kapitalbufferkrav vil skulle udgøre mindst 2,5 pct. af den samlede risikoekspone-ring for alle berørte virksomheder, når kapitalbufferne er fuldt indfasede. Der foreslås i princippetikke en øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs størrelse.Det kombinerede kapitalbufferkrav bygger oven på minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse,og det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, i lov om finan-siel virksomhed eller for virksomheder uden et individuelt solvenskrav virksomhedens solvensbe-hov, jf. § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4 i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til stk. 7.Udgangspunktet i § 125 a, stk. 1, er, at samtlige fondsmæglerselskaber I, som har tilladelse til atudøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte tjenesteydelser, er omfattet af kravetom at opretholde det kombinerede kapitalbufferkrav. Det foreslås imidlertid istk. 2,at visse fonds-mæglerselskaber I skal undtages fra at opretholde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspe-cifikke kontracykliske kapitalbuffer.Artikel 129, stk. 2, og artikel 130, stk. 2, i CRD IV giver således mulighed for at undtage små ogmellemstore fondsmæglerselskaber fra kravet om at opretholde kapitalbevaringsbufferen og denvirksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Undtagelsesmuligheden er betinget af, at ensådan undtagelse ikke udgør en trussel mod den finansielle stabilitet.Det fremgår endvidere af artikel 129, stk. 4, og artikel 130, stk. 4, i CRD IV, at små og mellemstorevirksomheder skal forstås i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF)af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.Af denne henstilling fremgår, at virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som ikkehar en årlig omsætning på over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på over 43 mio. EUR, erat betragte som små og mellemstore virksomheder. Det foreslås derfor, at fondsmæglerselskaber I,der opfylder disse krav skal undtages fra at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomheds-specifikke kontracykliske kapitalbuffer.

Antal beskæftigede personer samt ”omsætning” skal forstås i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder,små og mellemstore virksomheder.Finanstilsynet vil i overensstemmelse med artikel 129, stk. 2, og artikel 130, stk. 2, i CRD IV, un-derrette Europa-Kommissionen, ESRB, EBA samt eventuelt andre relevante landes tilsynsmyndig-heder om, at små og mellemstore fondsmæglerselskaber undtages fra kravet om en kapitalbeva-ringsbuffer og en virksomhedsspecifik kontracykliske kapitalbuffer i medfør af stk. 2.Hovedparten af de fondsmæglerselskaber I, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag4, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte tjenesteydelser, vil pt. kunne betegnes som små og mellemstore virk-somheder i henhold til definitionen i EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og disse fondsmægler-selskaber vil derfor ikke blive omfattet af kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikkekontracykliske kapitalbuffer. Der er således pt. 2 fondsmæglerselskaber I, der ikke kan betegnessom små og mellemstore virksomheder i henhold til definitionen i EU-Kommissionens henstilling(2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-somheder.Med forslaget tilstk. 3fastsættes kapitalbevaringsbufferen til at skulle udgøre mindst 2,5 pct. afvirksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR). Det betyder, atvirksomhederne skal opretholde en kapitalbevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der er mindst2,5 pct. af deres samlede risikoeksponering, når kapitalbevaringsbufferen er fuldt indfaset, jf. at derforeslås en overgangsordning med en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen, jf. lovforsla-gets § 17, stk. 6.Med forslaget tilstk. 4fastsættes den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer til mindstat skulle udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med arti-kel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR),multipliceret med den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats. Den virksomheds-specifikke kontracykliske kapitalbuffersats er det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffer-satser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds relevante krediteksponeringer befinder sig, jf.forslaget til § 5, stk. 1, nr. 34.Det foreslås, at den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, finder anvendelse fra 1.januar 2015, jf. lovforslagets § 17, stk. [5]. Forslaget herom er en følge af den politiske aftale af 10.oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering afsystemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter ommere og bedre kapital og højere likviditet.En indføring af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer pr. 1. januar 2015 vil gøredet muligt at bruge bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler sig således, at der erbehov for at aktivere den. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer vil dog bliveindfaset gradvist, jf. nedenfor. Forslaget om en overgangsordning med en gradvis indfasning af denvirksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer følger endvidere den politiske aftale af 10. ok-tober 2013.

Det foreslås således, at den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer svarende til virk-somhedernes samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med CRR multipliceret meddet vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser kan aktiveres fra 1. januar 2015.I forhold til indenlandske krediteksponeringer vil buffersatsen blive fastsat af erhvervs- og vækst-ministeren i overensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf.dog lovforslagets § 17, stk. [7.] Med lovforslagets § 17, stk. [7] foreslås en overgangsordning meden gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i perioden 2015-2019. Overgangsordningen følger den politiske aftale af 10. oktober 2013. Buffersatsen kan såledeskonkret blive fastsat til nul på ikrafttrædelsestidspunktet. Med den foreslåede overgangsordningmed en gradvis indfasning af bufferen, kan buffersatsen endvidere alene fastsættes op til 0,5 pct. i2015, op til 1 pct. i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op til 2 pct. i 2018 og op til 2,5 pct. i 2019.I forhold til udenlandske krediteksponeringer vil buffersatserne finde anvendelse i overensstemmel-se med forslaget til § 125 f, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder, at der kan væreudenlandske buffersatser, der finder anvendelse på krediteksponeringer i de pågældende lande pr. 1.januar 2015. Vedrørende de kontracykliske buffersatser henvises i øvrigt nærmere til forslaget til §125 f.Virksomhederne skal opfylde kravet ved hjælp af egentlig kernekapital ud over egentlig kernekapi-tal, der opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i CRR og i tillæg til kravet omat opretholde en kapitalbevaringsbuffer. Virksomhederne kan ikke anvende egentlig kernekapital,som anvendes til at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. forslaget til§ 125 a, stk. 7.Med forslaget tilstk. 5foreslås, at udpegede globale systemisk vigtige finansielle institutter i Dan-mark (G-SIFIer), jf. forslaget til § 310, skal opretholde en G-SIFI-buffer. Med stk. 5, fastsættes G-SIFI-bufferen til på konsolideret grundlag mindst at skulle udgøre G-SIFIets samlede risikoekspo-nering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), multipliceret med G-SIFI-buffersatsen. G-SIFI-buffersatserne vil ligge i intervallet 1 til 3,5 pct. af et G-SIFIs samlede risikoeksponering. Buffersat-sen afhænger af den underkategori, som G-SIFIet er placeret i. Der henvises nærmere til forslaget til§ 5, stk. 1, nr. 36, og forslaget til § 125 g.En G-SIFI-buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en G-SIFI på konsolideret grundlag skal opret-holde i henhold til artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni2013 (CRR), det kapitalgrundlag som G-SIFIet skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbuf-feren og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en systemiskbuffer, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som G-SIFIet skal opretholdefor at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a,stk. 7. En G-SIFI-buffer gælder ikke virksomheder på individuelt grundlag.Med forslaget tilstk. 6foreslås at indføre en systemisk buffer. Den systemiske buffer skal ifølgeCRD IV imødegå systemiske risici. Med systemiske risici forstås risici for forstyrrelse af det finan-sielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkono-mien. Den systemiske buffer skal således forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemi-ske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).

Med forslaget til stk. 6 fastsættes den systemiske buffer til mindst at skulle udgøre virksomhedenssamlede risikoeksponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemiske buffer finder an-vendelse på i medfør af forslaget til § 125 h, beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), multipliceret medden systemiske buffersats.Kravet til den systemiske buffer opgøres således på basis af en systemisk buffersats, der også fast-sættes i henhold til forslaget til § 125 h. Efter denne bestemmelse fastsætter erhvervs- og vækstmi-nisteren buffersatsen, der skal finde anvendelse. Det følger af CRD IV, at en systemisk buffersatsikke kan være mindre end 1 pct. og skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasningstrin på0,5 procentpoint. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grup-per af omfattede virksomheder.Det følger af artikel 134, stk. 4, i CRD IV, at en medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersatsi henhold til direktivet, kan anmode Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) om at retteen henstilling i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til en eller flere medlemssta-ter, om at anerkende den systemiske buffersats. En sådan henstilling fra ESRB vil være underlagt”overhold eller forklar-reglen” i artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnte forordning. Efter forslaget til§ 125 h, kan erhvervs- og vækstministeren således desuden beslutte, at anerkende en systemisk buf-fersats, der er fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område. Hermed skal pengeinstitutter, realkreditinstitutterog fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, derer nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, anvende denne sats til opgørelse af deres systemiske buffer iforbindelse med eksponeringer i det pågældende land.Efter artikel 133, stk. 1 og stk. 9, i CRD IV kan en systemisk buffer finde anvendelse for hele denfinansielle sektor eller for en eller flere dele af sektoren. Der kan således fastsættes forskellige sy-stemiske buffersatser til forskellige grupper af de omfattede virksomheder. Den systemiske bufferkan derfor anvendes til at stille højere kapitalbufferkrav til de udpegede systemisk vigtige finansiel-le institutter i Danmark (SIFIer), jf. forslaget til § 308, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslås derfor, at den systemiske buffer primært anvendes til at fastsætte de SIFI-bufferkrav,der er aftalt i den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Ra-dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og DetKonservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt kravtil alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet. Den systemiskebuffer foreslås dog desuden at kunne fastsættes for hele sektoren for, i overensstemmelse med CRDIV, at kunne forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentiellerisici.For SIFIer vil der i medfør af lovforslaget til § 125 a, stk. 6, jf. § 125 h blive fastsat en systemiskSIFI-buffer i overensstemmelse med den underkategori for systemiskhed, som skal være gældendefor danske SIFIer, jf. forslaget til § 308, i lov om finansiel virksomhed. I overensstemmelse medden politiske aftale af 10. oktober 2013, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte SIFI-buffersatserpå 1,0 pct. for den laveste underkategori, 1,5 pct. for den næst laveste underkategori, 2,0 pct. forden mellemste underkategori, 2,5 pct. for den næst højeste underkategori, og 3,0 pct. for den højesteunderkategori. Der vil dog i perioden 2015-2019 blive taget højde for den gradvise indfasning afSIFI-kapitalkravet, der er aftalt i den politiske aftale af 10. oktober 2013, således at der for den la-veste underkategori skal gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,2 pct., i 2016 på 0,4 pct., i2017 på 0,6 pct., i 2018 på 0,8 pct. og i 2019 på 1,0 pct. For den næstlaveste underkategori skal der

gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,3 pct., i 2016 på 0,6 pct., i 2017 på 0,9 pct., i 2018 på1,2 pct. og i 2019 på 1,5 pct. For den mellemste underkategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,4 pct., i 2016 på 0,8 pct., i 2017 på 1,2 pct., i 2018 på 1,6 pct. og i 2019 på 2,0pct. For den næst højeste underkategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,5 pct., i2016 på 1,0 pct., i 2017 på 1,5 pct., i 2018 på 2,0 pct. og i 2019 på 2,5 pct. For den højeste underka-tegori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,6 pct., i 2016 på 1,2 pct., i 2017 på 1,8pct., i 2018 på 2,4 pct. og i 2019 på 3,0 pct.Det er hensigten, at SIFIer ved ændringer i deres systemiskhed skal leve op til eventuelle ændringeri deres SIFI-kapitalkrav ved udgangen af det pågældende år. Der henvises nærmere til forslaget til §308 for fastsættelse af systemiskhed og til § 125 h i forhold til fastsættelse af systemiske buffersat-ser.Den systemiske buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henholdtil artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), detkapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og denvirksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en G-SIFI-buffer, jf. for-slaget til § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for atopfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.Det følger af forslaget tilstk. 7,at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentligkernekapital. Virksomhederne kan ikke anvende egentlig kernekapital til opfyldelse af det kombine-rede kapitalbufferkrav, som anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i CRR, ellertil at opfylde individuelle solvenskrav i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, i lov om finansielvirksomhed eller som anvendes til at opfylde individuelle solvensbehov i de tilfælde, hvor der ikkeer fastsat individuelle solvenskrav.Medstk. 8foreslås at give Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørel-sen af det kombinerede kapitalbufferkrav, herunder kapitalbevaringsbufferen, den virksomhedsspe-cifikke kontracykliske kapitalbuffer, G-SIFI-bufferen og den systemiske buffer. Der vil således bli-ve udstedt en bekendtgørelse, hvori nærmere regler om opgørelsen af bufferne vil indgå.Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer består af det vægtede gennemsnit af dekontracykliske buffersatser, der gælder i de områder, hvor en virksomheds krediteksponeringer hargeografisk beliggenhed. Der henvises til forslaget til § 125 f.Opgørelsen vil være baseret på grundlag af de samlede krediteksponeringer, der er risikovægtede,inden for hvert geografisk område, multipliceret med den kontracykliske buffersats i det pågælden-de område.Eksempelvis vil et pengeinstitut, der har krediteksponeringer i både Danmark og Sverige skullevægte opgørelsen med de kontracykliske buffersatser. I en situation hvor 70 pct. af kreditekspone-ringerne befinder sig i Danmark og 30 pct. i Sverige, og den kontracykliske buffersats er fastsat tileksempelvis 0 pct. i Danmark, og til 2 pct. af myndigheden i Sverige, vil pengeinstituttet skulle op-retholde en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer på 0,7x0 + 0,3x2 = 0,6 pct. af den sam-lede risikoeksponering.

§ 125 b

Med forslaget til§ 125 bi lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 141 i CRD IV.

Med forslaget tilstk. 1følger, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse tilat udøvede aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,nr. 3 og 6, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, begrænses i at foretage dispositioner,der fører til, at kapitalen falder under det kombinerede kapitalbufferkrav. En virksomhed er såledesikke forhindret i at udlodde mere end årets overskud, hvis kapitalen er tilstrækkelig stor.Ønsker en virksomhed, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, at foretage udlodning iforbindelse med egentlig kernekapital, i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapi-tal til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, vil virksomhedeninden udlodningen kan foretages skulle opgøre det maksimale udlodningsbeløb og underrette Fi-nanstilsynet herom i overensstemmelse med stk. 2.Med forslaget tilstk. 2bliver pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvisfondsmæglerselskabet I har tilladelse tilat udøvede aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, omfattet af restriktioner på udlodningersamt en forpligtelse til at opgøre det maksimale udlodningsbeløb og underrette Finanstilsynet her-om. Det foreslås, at virksomheder omfattet af § 125 b, stk. 2, 1. pkt., ikke må foretage nogen affølgende handlinger før virksomheden har opgjort det maksimale udlodningsbeløb og underrettetFinanstilsynet herom:1)Foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital, jf. forslaget til stk. 4.2)Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelsereller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt,hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.3)Foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber forbydes således i medfør af forsla-get til stk. 2, at foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital, at indgå aftale om beta-ling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn (bonus), ogbetalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter før, det maksimale udlodningsbeløber beregnet og Finanstilsynet har modtaget underretning herom.Finanstilsynet vil i medfør af forslaget til stk. 7 fastsætte en metode for opgørelse af det maksimaleudlodningsbeløb.Det følger af forslaget tilstk. 3,at en virksomhed ikke må udlodde mere end det maksimale udlod-ningsbeløb, såfremt virksomhedens kapitalgrundlag ikke opfylder det kombinerede kapitalbuffer-krav. Bestemmelsen forhindrer ikke Finanstilsynet i at påbyde en virksomhed yderligere begræns-ninger på udlodninger.Med forslaget tilstk. 4defineres – i overensstemmelse med artikel 141, stk. 10, i CRD IV – hvadder forstås ved udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital. Bestemmelsen henviser til CRR,hvorved der sikres overensstemmelse med det anvendte begrebsapparat heri.Af forslaget tilstk. 5fremgår, at virksomheder omfattet af § 125 b, skal træffe nødvendige foran-staltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udloddes, og det maksima-le udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt. Med bestemmelsen implementeres artikel 141, stk. 9 i CRDIV, og medvirker til at sikre, at Finanstilsynet kan foretage et hurtigt og effektivt tilsyn. Finanstilsy-net er i den forbindelse afhængig af den information, som Finanstilsynet modtager fra virksomhederunder tilsyn. Virksomhederne skal derfor også på anmodning fra Finanstilsynet kunne dokumentere,

hvordan de overholder bestemmelsen om nøjagtig opgørelse af overskud, der kan udloddes og detmaksimale udlodningsbeløb.Med forslaget tilstk. 6præciseres det, at restriktioner på udlodninger efter stk. 1 og stk. 3 gælderbetalinger, der medfører en reduktion af den egentlige kernekapital eller en reduktion af overskud-det, og hvor suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med mislighol-delse eller vil medføre iværksættelse af insolvensbehandling, i form af konkursbehandling, rekon-struktionsbehandling eller lignende. Det er således ikke hensigten med bestemmelserne, at virk-somhederne kan ende i eksempelvis en afviklingssituation for at overholde bestemmelserne i stk. 1og 3.Efter det foreslåedestk. 7fastsætter Finanstilsynet regler om, hvordan det maksimale udlodningsbe-løb opgøres og indberettes.Der vil derfor i bekendtgørelse blive fastsat en metode for opgørelse af det maksimale udlodnings-beløb, der betyder, at begrænsninger vil vokse gradvist, jo tættere en virksomhed er på ikke at kun-ne opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 92, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).I opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb skal virksomheden sammenholde sin egentlige ker-nekapital, der ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 92, stk. 1, litrac), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), med størrel-sen af det kombinerede kapitalbufferkrav. Egentlig kernekapital, som anvendes til at opfylde tillægfor individuelt solvenskrav eller individuelt solvensbehov, indgår således i opgørelsen af det mak-simale udlodningsbeløb.Det maksimale udlodningsbeløb bestemmes ved at multiplicere summer af det foreløbige overskudefter skat, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), og som er opstået sidenden seneste afgørelse om udlodning af overskud, og det overskud ved årets udgang efter skat, somikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), og som er opstået siden den seneste afgø-relse om udlodning af overskud, med en faktor, der er bestemt af afstanden til kapitalgrundlagskra-vet.Det foreslås således, at det i bekendtgørelse vil blive fastsat, at faktoren for det maksimale udlod-ningsbeløb bliver sat til nul, såfremt overdækning af egentlig kernekapital i forhold til minimums-kravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger inden for 25 pct. af størrelsen for det kombinerede kapi-talbufferkrav. Dermed kan der ikke ske udlodning, før kapitalgrundlaget er genoprettet.Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås videre sat til 20 pct., såfremt overdækningenaf egentlig kernekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger fra 25pct. op til 50 pct. af størrelsen for det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes mak-simalt 20 pct. af overskud efter skat.Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås sat til 40 pct., såfremt overdækningen afegentlig kernekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger fra 50 pct.op til 75 pct. af størrelsen for det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes maksimalt40 pct. af overskud efter skat.

Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås sat til 60 pct., såfremt overdækningen afegentlig kernekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger fra 75 pct.op til 100 pct. af størrelsen for det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes maksimalt60 pct. af overskud efter skat.Og endelig foreslås det, at egentlig kernekapital, som anvendes til opfyldelse af individuelt solvens-krav eller individuelt solvensbehov, kan indgå i beregningen af et maksimalt udlodningsbeløb.Eksempelvis gælder der ikke et maksimalt udlodningsbeløb for en virksomhed, der har en egentligkernekapitalprocent på 8 pct., og der skal opfylde minimumskrav til egentlige kernekapital på 4,5pct., en kombineret kapitalbuffer på 2,5 pct. og tillæg for individuelt solvenskrav på 1,5 pct., trodskravene til den kombinerede kapitalbuffer ikke opfyldes, idet der kræves en egentlig kernekapitalover 8,5 pct. Det maksimale udlodningsbeløb skal opgøres, når den egentlige kernekapitalprocent er7 pct. eller derunder. I dette eksempel skal virksomheden indsende en kapitalbevaringsplan. Finans-tilsynet kan indføre restriktioner, hvis planen ikke er tilstrækkelig.Finanstilsynets beføjelser under tilsynsprocessen, når en virksomhed ikke opfylder et individueltsolvenskrav, berøres ikke med forslaget. Finanstilsynet vil fortsat håndhæve foranstaltninger, såsomkrav om iværksættelse af genopretningsplaner med dispositionsbegrænsende virkninger over for envirksomhed ved overskridelser af et individuelt solvenskrav, herunder f.eks. påbud om at begrænseeller forbyde udlodninger til udbytte eller rentebetalinger til kapitalelementer (egentlig kernekapital,hybrid kernekapital og ansvarlig kapital), uanset opgørelsen af det maksimale udlodningsbeløb.…

§ 125 e

I henhold til CRD IV artikel 129, stk. 1, og artikel 130, stk. 1, skal pengeinstitutter, realkreditinsti-tutter og fondsmæglerselskaber opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikkekontracykliske kapitalbuffer, jf. forslaget til § 125 a, stk. 3 og 4, på individuelt og konsolideretgrundlag, jf. første del, afsnit II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.juni 2013 (CRR). Det følger endvidere af CRD IV artikel 131, stk. 4, at G-SIFIer skal opfylde en G-SIFI-buffer på konsolideret grundlag, jf. også forslaget til § 125 a, stk. 5. Endvidere følger det afCRD IV artikel 133, stk. 3, at det kan pålægges virksomhederne, at opretholde en systemisk buffer,jf. forslaget til § 125 a, stk. 5, på individuelt eller konsolideret grundlag.Med forslaget til § 125 e i lov om finansiel virksomhed implementeres direktivets bestemmelser omopgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav på konsolideret grundlag. Det foreslås således atindføre kapitalbufferkrav for koncerner på et konsolideret grundlag, således at danske finansiellemoderholdingvirksomheder indgår i konsolideringskravet og dermed opgørelsen af det kombinere-de kapitalbufferkrav, men at pligten til at overholde bestemmelserne i §§ 125 a-125 c, på koncern-niveau, påhviler det øverste danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I ikoncernen.Anvendelsesområdet for bestemmelsen følger således som udgangspunkt anvendelsesområdet foropgørelse af solvenskrav på konsolideret grundlag. Dvs. i det omfang der skal opgøres solvenskravpå konsolideret grundlag for koncerner, skal der tillige opgøres kapitalbufferkrav på konsolideretgrundlag. Der stilles dog ikke kapitalbufferkrav på soloniveau for finansielle moderholdingvirk-somheder.

Der skal som udgangspunkt kun foretages en konsolideret opgørelse med den øverste modervirk-somhed. Hvis eksempelvis en koncern, hvor en finansiel holdingvirksomhed er modervirksomhed,overholder de foreslåede bestemmelser i §§ 125 a-125 c, stilles der ikke særskilt krav om, at en del-koncern af denne koncern, hvor en finansiel holdingvirksomhed er modervirksomhed, skal iagttagebestemmelserne. Finanstilsynet kan dog efter bestemmelsen beslutte at reglerne finder anvendelsepå delkonsolideret niveau.I forhold til restriktioner på udlodninger, jf. forslaget til § 125 b, og krav om kapitalbevaringsplaner,jf. forslaget til § 125 c, retter de sig efter bestemmelsen til det øverste pengeinstitut, realkreditinsti-tut eller fondsmæglerselskab I i koncernen eller delkoncernen.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 125 a-125 c samt til bemærkningerne til den foreslå-ede § 125 d i lov om finansiel virksomhed.Med forslaget tilstk. 2gennemføres dele af artikel 131 og 133 i CRD IV. Med bestemmelsen fast-sættes hvordan G-SIFI-bufferen og den systemiske buffer indgår i opgørelsen af det kombineredekapitalbufferkrav i koncerner, hvori et G-SIFI jf. § 310, i lov om finansiel virksomhed, hører til, jf.dog stk. 3. Efter forslaget til stk. 2 vil der i koncerner, hvor et G-SIFI hører til og hvor der på konso-lideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, alene skulle indregnes denhøjeste af de to buffere i opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav, dog med forbehold afbestemmelsen i stk. 3.Med forslaget tilstk. 3gennemføres dele af artikel 131 og 133 i CRD IV. Bestemmelsen er en und-tagelse til bestemmelsen i stk. 2. Efter forslaget til stk. 3 skal G-SIFI-bufferen lægges sammen medden systemiske buffer i opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav, hvis den systemiske buf-fer alene finder anvendelse på danske eksponeringer for at imødegå makroprudentielle risici i Dan-mark. Der henvises nærmere til forslaget til § 125 a, stk. 6, og § 125 h i forhold til fastsættelsen afen systemisk buffer.

§ 125 g

Med forslaget til § 125 g i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af § 131 i CRD IV.Det foreslås medstk. 1,at G-SIFI-buffersatsen skal afhænge af den underkategori, som G-SIFIet erplaceret i. G-SIFI-buffersatsen tager således hensyn til kriterierne for identifikationen af G-SIFIer.Der henvises nærmere til forslaget til § 310 i lov om finansiel virksomhed.Med forslaget tilstk. 2kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte G-SIFI-buffersatsen for de en-kelte underkategorier af G-SIFIer. Det følger af artikel 131, stk. 9, i CRD IV, at der skal væremindst fem underkategorier af G-SIFIer. Underkategorierne af G-SIFIer foreslås at kunne fastsættesi medfør af forslaget til § 310, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.Af artikel 131, stk. 9, i CRD IV, fremgår det endvidere, at for den laveste underkategori af G-SIFIerfastsættes der en G-SIFI-buffersats på 1 pct. og den buffersats, der er fastsat for hver underkategoriskal stige i trin på 0,5 pct. til og med den fjerde underkategori. For den højeste underkategori af G-SIFIer skal buffersatsen være på 3,5 pct.. Erhvervs- og vækstministeren vil fastsætte G-SIFI-buffersatserne i overensstemmelse hermed.

§ 125 h

Med forslaget til § 125 h i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 133 i CRD IV.

Efter forslaget tilstk. 1udpeges erhvervs- og vækstministeren som den myndighed, der fastsætteren systemisk buffersats til brug for opgørelse af en systemisk buffer. Efter forslaget til stk. 1, fast-sætter erhvervs- og vækstministeren desuden hvilke eksponeringer buffersatsen skal finde anven-delse på, hvilke virksomheder der skal være omfattet af buffersatsen, og fra hvilken dato virksom-hederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer.Ved fastsættelse af en systemisk buffersats m.v. tager erhvervs- og vækstministeren hensyn til atforebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikkeer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).Når erhvervs-og vækstministeren fastsætter en systemisk buffer må bufferen ikke få uforholdsmæs-sige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre lande inden for Den Euro-pæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område eller iUnionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.Fastsættelsen af buffersatsen, hvilke eksponeringer buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilkevirksomheder, der skal være omfattet af buffersatsen og fra hvilken dato virksomhederne skal an-vende buffersatsen kan ske på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd jf. § 343 s ilov om finansiel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren kan anmode Finanstilsynet om at udar-bejde bidrag til brug for fastsættelsen af en systemisk buffersats samt identificeringen af hvilkegrupper af virksomheder og eksponeringer, buffersatsen skal finde anvendelse for samt om fra hvil-ken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen.Det følger af CRD IV, at en systemisk buffersats ikke kan være mindre end 1 pct. og skal fastsættesi gradvise eller accelererede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint.En systemisk buffersat kan finde anvendelse på eksponeringer, der befinder sig i Danmark, og denkan også finde anvendelse på eksponeringer i et land uden for Den Europæiske Union, som Unio-nen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren skal følgenedenstående procedurer i forbindelse med fastsættelsen heraf. En systemisk buffer kan desudenfinde anvendelse på eksponeringer, der befinder sig i et andet land inden for Den Europæiske Unioneller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning afdette er i overensstemmelse med nedenstående procedurer.Fastsættelse af en systemisk buffersats på op til 3 pct. for alle eksponeringer:Inden fastsættelsen (eller genfastsættelsen, jf. forslaget til stk. 3) af en systemisk buffersats på op til3 pct. underretter erhvervs- og vækstministeren Kommissionen, ESRB, EBA og de kompetentemyndigheder i de relevante lande inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, samt hvis buffersatsen skal anvendes på eksponerin-ger, der befinder sig i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, tillige de kompetente myndigheder i disse lande. Underretningenskal ske senest en måned inden Finanstilsynets offentliggørelse af buffersatsen, jf. nærmere neden-for.Underretningen fra erhvervs- og vækstministeren skal gøre nærmere rede for:i) den systemiske eller makroprudentielle risiko i Danmark,ii) grundene til, at størrelsen af de systemiske eller markroprudentielle risici udgør en trussel moddet finansielle systems stabilitet på nationalt plan og begrunder den systemiske buffersats,iii) begrundelsen for, at den systemiske buffer anses for sandsynligvis at være effektiv til at begræn-se risikoen og står i rimeligt forhold hertil,

iv) en vurdering af den systemiske buffers sandsynlige positive eller negative indvirkning på detindre marked på grundlag af de oplysninger, som Danmark har til rådighed,v) begrundelsen for, at ingen af de eksisterende foranstaltninger i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv nr. 36/2013 af 26. juni 2013 (CRD IV) eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), bortset fra artikel 458 og 459 i forordningen, hver for sig eller ien kombination vil være tilstrækkelige til at imødegå den identificerede makroprudentielle ellersystemiske risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet, ogvi) den systemiske buffersats, som Danmark ønsker at stille krav om.Efter underretningen kan erhvervs- og vækstministeren anvende buffersatsen på alle eksponeringer.Hvis erhvervs- og vækstministeren beslutter at fastsætte en buffersats på op til 3 pct., der skal gældefor eksponeringer i andre lande inden for Den Europæiske Union, skal buffersatsen være ens for alleeksponeringer inden for Unionen.Fastsættelse af en systemisk buffersats på over 3 pct. for alle eksponeringer:Inden fastsættelsen (eller genfastsættelsen, jf. forslaget til stk. 3) af en systemisk buffersats på over3 pct. underretter erhvervs- og vækstministeren Kommissionen, ESRB, EBA og de kompetentemyndigheder i de relevante lande inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, samt hvis buffersatsen skal anvendes på eksponerin-ger, der befinder sig i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, tillige de kompetente myndigheder i disse lande.Underretningen fra erhvervs- og vækstministeren skal gøre nærmere rede for de forhold, der ernævnt under i)-vi) under proceduren for fastsættelse af systemiske buffersatser op til 3 pct., jf. oven-for.ESRB forelægger inden for en måned efter underretningen fra erhvervs- og vækstministeren en ud-talelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for at være passende. EBA kanogså afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af eneuropæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF.Senest to måneder efter underretningen og under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givetfald EBA, og hvis Kommissionen er overbevist om, at den systemiske buffer ikke får uforholds-mæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre lande inden for DenEuropæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område elleri Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funkti-on, vedtager den en gennemførelsesretsakt, som bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til atfastsætte den foreslåede systemiske buffersats.Fastsættelse af en systemisk buffersats på mellem 3 og 5 pct. for danske eksponeringer og for ek-sponeringer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med pådet finansielle område:Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte (eller genfastsætte, jf. forslaget til stk. 3) en systemiskbuffersats på mellem 3 og 5 pct., der skal finde anvendelse på danske eksponeringer og på ekspone-ringer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på detfinansielle område efter nedenstående særlige procedure.

Inden fastsættelsen af en sådan buffersats skal erhvervs- og vækstministeren underrette Kommissi-onen herom og afvente Kommissionens udtalelse. Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, skalerhvervs- og vækstministeren følge udtalelsen eller overfor Kommissionen redegøre for årsagernetil, at erhvervs- og vækstministeren ikke følger udtalelsen.Såfremt en virksomhed, omfattet af en sådan buffersats, er et datterselskab, hvis moderselskab eretableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, underretter erhvervs- og vækstministeren de kompetente myn-digheder i det pågældende land samt Kommissionen og ESRB. Kommissionen og ESRB udstederinden for en måned efter underretningen fra erhvervs- og vækstministeren en henstilling om de for-anstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med nærværende procedure. Hvis de kompetentemyndigheder i det pågældende land inden for Den Europæiske Union eller i et land som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, ikke er enige heri, eller i tilfælde af negativ hen-stilling fra både Kommissionen og ESRB, kan erhvervs- og vækstministeren indbringe sagen forEBA og anmode om EBA’s bistand i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-synsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF.Erhvervs- og vækstministeren kan i givet fald ikke fastsætte den ønskede buffersats for disse ekspo-neringer før EBA har truffet en afgørelse.Fastsættelse af en systemisk buffersats på over 5 pct. for danske eksponeringer og for eksponerin-ger i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-sielle område:Dette følger samme procedure som ved fastsættelse af en systemisk buffersats på over 3 pct. for alleeksponeringer, jf. ovenfor.Efter forslaget til stk. 1 skal Finanstilsynet, på vegne af erhvervs- og vækstministeren, offentliggøreen meddelelse på sin hjemmeside om fastsættelsen af en systemisk buffersats og dermed af den sy-stemiske buffer.Finanstilsynet vil på vegne af erhvervs- og vækstministeren meddele mindst følgende i forbindelsemed offentliggørelsen om fastsættelsen af en systemisk buffersats:a) den systemiske buffersatsb) de virksomheder, den systemiske buffer og buffersats finder anvendelse påc) en begrundelse for den systemiske bufferd) fra hvilken dato virksomhederne skal anvende fastsættelsen [eller genfastsættelsen] af den syste-miske buffersats til opgørelse af deres systemiske buffer, oge) navnene på de lande, hvor eksponeringer, der findes i disse lande, anerkendes i den systemiskebuffer.Hvis de oplysninger, der er omhandlet af litra c), vil kunne udgøre en trussel mod det finansiellesystems stabilitet, medtages de oplysningerne ikke i offentliggørelsen. Det er Finanstilsynet, derforetager en vurdering af hvorvidt oplysningerne efter litra c) skal medtages i meddelelsen, der of-fentliggøres.For at sikre et konsistent makroprudentielt tilsyn i hele Den Europæiske Union er det hensigtsmæs-sigt, at Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) udarbejder principper afpasset efter Uni-onens økonomi og er ansvarligt for kontrollen med dens anvendelse. Det fremgår således af CRD

IV, at direktivet ikke bør være til hinder for, at ESRB træffer de foranstaltninger, det finder nød-vendigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. novem-ber 2010 om makroprudentielt tilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af eteuropæisk udvalg for systemiske risici.En medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til direktivet, kan derfor også an-mode ESRB om at rette en henstilling i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til eneller flere medlemsstater, om at anerkende den systemiske buffersats. En sådan henstilling fraESRB vil være underlagt ”overhold eller forklar-reglen” i artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnteforordning.Efter forslaget tilstk. 2,kan erhvervs- og vækstministeren således beslutte, at en systemisk buffer-sats fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der ernævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres systemiske buffer i forbindelse med ek-sponeringer i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministeren tager i sin beslutning om at an-derkende den pågældende buffersats hensyn til de oplysninger, der er fremlagt af det land, der harfastsat buffersatsen, jf. de under stk. 1 beskrevne procedurer for fastsættelse af buffersatser.Erhvervs- og vækstministeren kan kun anerkende samme buffersats, som fastsat i det pågældendeland (A). Erhvervs- og vækstministeren kan således ikke beslutte at anerkende, at en anden syste-misk buffersats, som gælder for et andet land (B) inden for Den Europæiske Union for eksponerin-ger i det pågældende land (A), også skal finde anvendelse for virksomheder med tilladelse fra Fi-nanstilsynet med henblik på de eksponeringer, der befinder sig i land (A).Erhvervs- og vækstministeren underretter Kommissionen, ESRB, EBA og det land, der fastsætterden systemiske buffersats, såfremt erhvervs- og vækstministeren beslutter, at et andet lands buffer-sats finder anvendelse for virksomheder med tilladelse fra Finanstilsynet for eksponeringer i detpågældende land.Såfremt erhvervs- og vækstministeren har fastsat en systemisk buffersats, der finder anvendelse påalle eksponeringer efter stk. 1, og desuden har besluttet at anvende et andet lands buffersats for ek-sponeringer i det pågældende land efter stk. 2, erstatter det andet lands buffersats den generelle buf-fersats på eksponeringer i det pågældende land, således at der ikke stilles to buffersatskrav til ek-sponeringer i det pågældende land.Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende et andet lands buffersats for eksponeringer idet pågældende land, træffer erhvervs- og vækstministeren desuden beslutning om fra hvilken datovirksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer.Efter stk. 2 offentliggør Finanstilsynet, på vegne af erhvervs- og vækstministeren, en meddelelseom anvendelse af et andet lands buffersats på sin hjemmeside.Med forslaget tilstk. 3foreslås, at erhvervs- og vækstministeren skal tage en systemisk buffersatsfastsat i medfør af stk. 1 eller 2, op til revision hvert år. Beslutter erhvervs- og vækstministeren atgenfastsætte en systemisk buffersats følges procedurerne for fastsættelse af buffersatserne som an-givet ovenfor under stk. 1. Finanstilsynet offentliggør på vegne af erhvervs- og vækstministeren enmeddelelse om genfastsættelse af en systemisk buffersats på sin hjemmeside. Der henvises nærmeretil bemærkningerne til stk. 1 i forhold til hvilke oplysninger, der vil skulle offentliggøres.

Til nr. 6 (§ 208, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Bestemmelsen i den daværende § 52 d i Bank- og Sparekasseloven blev indført ved lov nr. 816 af21/12 1988 og var en del af det regelkompleks, der skulle gøre det muligt at omdanne sparekassertil aktieselskaber. Baggrunden herfor var et politisk ønske om at sikre de eksisterende sparekasserlettere adgang til kapitaltilførsel. Hidtil var sparekasserne henvist til at skaffe kapital gennem egen-konsolidering og tegning af garantikapital. Ved at omdanne en sparekasse til et sparekasseaktiesel-skab blev det muligt at finansiere den for driften nødvendige kapital ved udstedelse af aktier samtkonvertible obligationer til offentlig tegning.Det følger af forarbejderne til lov nr. 816 af 21/12 1988, at:”Da der ikke kan ses bort fra, at derblandt garanterne vil være nogle, for hvem den faste rente på garantbeviset er en økonomisk nød-vendighed, foreslås det, at garantikapitalen kan blive stående i selskabet i en overgangsperiode påindtil 5 år efter omdannelsen. Garanterne kan i denne periode ikke kræve deres garantbeviser ind-løst, og garantindskuddet kan derfor medregnes ved opgørelsen af selskabets egenkapital i medføraf bank- og sparekasselovens § 21. Kommende EF-direktiver kan dog ændre reglerne for opgørelseaf egenkapitalen. Sparekassen vil i overgangsperioden kunne tilbyde ombytning af garantbevisernemed aktier.”Efter 1. januar 2014 træder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013CRR i kraft. Såfremt garantikapitalen skal kunne medregnes som supplerende kapitalinstrumenter,må indløsningen efter de nye regler tidligst kunne finde sted 5 år efter udstedelsen. Garantikapitalenkan efter de nuværende regler løbende indløses med instituttets tilladelse og vil således ikke opfylde5 års kravet. Dermed kan garantikapitalen ikke medregnes i det fortsættende instituts kapitalgrund-lag.Tilsvarende kan det anføres, at den oprindelige forudsætning for bestemmelsen har ændret sig, dagarantikapital ikke længere må anses for at tilbyde en sikker forrentning af en investering i sammegrad som tidligere.Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da garantikapital ikke længere kan medregnes som en del afbasiskapitalen i medfør af § 27, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital (basiska-pitalbekendtgørelsen).Det skal bemærkes at ophævelsen af bestemmelsen ikke forhindrer, at sparekassens garanter kanforetage indskud i det fortsættende selskab, som kan medregnes ved opgørelsen af egenkapitalen ogkapitalgrundlag, i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.Til nr. 7 (Afsnit IX, kapitel 19, §§ 308-315 i lov om finansiel virksomhed)

§ 308

Med forslaget indsættes et nyt afsnit IX, kapitel 19 i lov om finansiel virksomhed. Kapitlet indehol-der regler om systemisk vigtige finansielle institutter.Af forslaget til§ 308, stk. 1,fremgår det, at Finanstilsynet skal udpege systemisk vigtige finansielleinstitutter én gang årligt, senest den 30. juni. Finanstilsynet vil således en gang årligt foretage envurdering af om der skal udpeges nye SIFIer. Der vil samtidig blive foretaget en vurdering af omeksisterende SIFIer stadig opfylder én eller flere af kriterierne i stk. 4. Der vil dog ikke ske en gen-udpegning af eksisterende SIFIer. Finanstilsynet kan alene udpege pengeinstitutter, realkreditinsti-tutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivite-ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI).Udpegningen vil som udgangspunkt ske på delkonsolideret eller konsolideret grundlag. I det tilfæl-de der ikke er tale om en koncern, vil udpegningen ske på individuelt grundlag. Der er i Danmarkaktuelt ingen systemisk vigtige fondsmæglerselskaber I. Muligheden for at udpege systemisk vigti-ge fondsmæglerselskaber I følger af implementeringen af artikel 131 i CRD IV.Det følger af forslaget tilstk. 2,at udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter efter stk.1 sker ud fra de inr. 1-3nævnte indikatorer for de enkelte pengeinstitutter, realkreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber I. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal over-skride én eller flere af grænseværdierne i to på hinanden følgende år for at blive identificeret somSIFI.Det følger af implementeringen af artikel 131 i CRD IV, at Finanstilsynet årligt skal orientere detEuropæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)og Kommissionen om hvilke SIFIer, der er udpeget.Indikatorerne i forslaget tilstk. 2følger anbefalingerne fra den politiske aftale af 10. oktober 2013og implementerer samtidig kriterierne for identifikation af SIFIer i kapitalkravsdirektivet, CRD IV,artikel 131. Den politiske aftale har taget udgangspunkt i Basel Komiteens standarder for identifika-tion. Udvalget har herudover undersøgt identifikationskriterierne i en international sammenhæng,herunder Storbritannien og Schweiz. Identifikationen vil ske på individuelt, delkonsolideret ellerkonsolideret grundlag.Det fremgår af forslaget tilnr. 1,at instituttets samlede balance set i forhold til Danmarks bruttona-tionalprodukt (BNP) er en af indikatorerne til identifikation af SIFIer. Instituttets samlede balance iprocent af Danmarks BNP kan indikere, hvor stort et institut er set i forhold den samlede danskeøkonomi, da balancen indfanger stort set alle instituttets aktiviteter. Denne indikator giver dermedet mål for hvor svært det vil være at krisehåndtere det pågældende institut, og hvor hårdt en krise-håndtering af instituttet generelt vil kunne ramme samfundsøkonomien.Af forslaget tilnr. 2fremgår, at instituttets udlån i procent af de danske penge- og realkreditinstitut-ters samlede udlån i Danamark er en anden indikatorer til identifikation af SIFIer. De danske kredit-institutter – både penge- og realkreditinstitutter – har udlånsaktiviteter som et helt centralt forret-ningsområde. Udlån udgør aktiviteter, som det kan være vanskeligt eller umuligt for andre kreditin-stitutter at overtage eller erstatte i betydeligt omfang på kort sigt. Ydelse af udlån forudsætter bl.a.,at instituttet har tilstrækkelig likviditet og kapital til at leve op til lovens krav også efter at have ydetlånene, samt for nogle kunde- eller produktsegmenter en højt specialiseret kreditfaglig ekspertise.Den kreditfaglige ekspertise vil i nogen udstrækning potentielt kunne tiltrækkes eller overtages fradet nødlidende institut. Det må forventes, at jo større udlånet er, jo sværere vil det være at overtagefor andre institutter. Væsentlige tab i og efterfølgende afvikling af et SIFI kan derfor indebære enindskrænkning af udlånskapaciteten i sektoren – mest mærkbart i forhold til muligheden for at ydenye udlån – særligt i en situation, hvor der, som følge af den økonomiske konjunktur, i forvejen errisiko for indskrænkning af udlånet. Dette kan begrænse den økonomiske vækst. Af disse grundevurderes udlån at være svært at substituere og at have særlig væsentlig systemisk karakter.Af forslaget tilnr. 3fremgår, at instituttets indlån i procent af de danske penge- og realkreditinsti-tutter samlede udlån i Danmark er en tredje indikator for et instituts systemiskhed, og dermed ogsået mål for, hvor store samfundsmæssige skadevirkninger afviklingen af et institut vil kunne medfø-re. Indskydere, der ikke er dækkede af indskydergarantien, må forventes at lide tab i en afvikling,og sådanne tab til husholdninger og virksomheder kan begrænse deres forbrug og investeringer og

kan i yderste fald betyde, at de ikke er i stand til at honorere deres forpligtigelser. Det risikerer atskabe en negativ spiral mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i den finansielle sektor.Udpegning af fondsmæglerselskaber I som SIFIer vil alene ske på bagrund afnr. 1,da de øvrigeindikatorer ikke kan anvendes på fondsmæglerselskaber I. Der er i Danmark aktuelt ingen systemiskvigtige fondsmæglerselskaber I på baggrund af indikatorerne i stk. 2. Finanstilsynets forpligtigelsetil at identificere fondsmæglerselskaber I som SIFIer følger af CRD IV artikel 131.Af forslaget fremgår grænseværdierne for de tre indikatorer. Da SIFIer vil kunne medføre systemi-ske konsekvenser på baggrund af hver af de tre indikatorer, hvis de bliver nødlidende, er det hen-sigtsmæssigt, at penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal overskride grænse-værdien for blot én af de tre indikatorer for at blive identificeret som SIFI. Grænseværdien for in-stituttets balance i procent af Danmarks bruttonationalprodukt sættes til 6,5 procent, instituttets ud-lån i procent af de danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån sættes til 5 procent og insti-tuttets indlån i procent af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark sættes ligeledes til5 procent.Grænseværdierne er sat på det valgte niveau, for at tage højde for de særlige karakteristika ved dendanske kreditinstitutsektor, hvor der er enkelte meget store institutter, men også en gruppe af mel-lemstore institutter. Da disse institutter kan volde væsentlige problemer for samfundsøkonomien,hvis de skulle blive nødlidende, anvendes en tilgang, hvor grænseværdierne for identifikation somSIFI på de forskellige indikatorer sættes relativt lavt. Dette skal igen ses i lyset af et forsigtigheds-princip, hvorefter det vil være hensigtsmæssigt af hensyn til finansiel stabilitet at pålægge en størregruppe af institutter ekstra krav, således at risikoen for, at disse institutter bliver nødlidende, mind-skes. Dermed mindskes også risikoen for, at problemer i en række mellemstore institutter kan fåsystemisk betydning.Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal 1. januar 2015, efter input fra det EuropæiskeUdvalg for Systemiske Risici (ESRB), offentliggøre en retningslinje, der nærmere specificerer kri-terierne for identifikationen af SIFIer, jf. kapitalkravsdirektivet, CRD IV, artikel 131. Finanstilsynetvil skulle offentliggøre en nærmere forklaring på om retningslinjen bliver fulgt eller ikke bliverfulgt.Det følger af forslaget tilstk. 3.at en udpeget SIFI, skal ligge under grænseværdierne jf. stk. 2 i trepå hinanden følgende år for ikke længere at være SIFI.Det følger af forslaget tilstk. 4,at et penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, dersom følge af opkøb eller lignende, kommer væsentligt over en eller flere af grænseværdierne i stk.2, kan udpeges som SIFI af erhvervs- og vækstministeren inden de to år er gået. Erhvervs- ogvækstministeren kan ligeledes beslutte, at et institut ikke længere er SIFI inden de tre år er gået,såfremt instituttet ligger væsentligt under grænseværdierne som følge af f.eks. frasalg af væsentligedele af forretningen eller lignende. Instituttet skal fremsende en anmodning til erhvervs- og vækst-ministeren som skal danne grundlag for beslutningen.Det følger af forslaget tilstk. 5,at Finanstilsynet kan fastlægge nærmere regler for, hvordan indika-torerne opgøres, fx om hvordan genkøbsforretninger skal medtages i opgørelsen af ind- og udlånsamt hvorvidt opgørelsen skal foretages på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag ihenhold til stk. 2.

Af forslaget tilstk. 6, nr. 1-5,følger det, at Finanstilsynet skal beregne systemiskheden af et syste-misk vigtigt finansielt institut (SIFI) som et simpelt gennemsnit af institutternes score på de tre in-dikatorer, der anvendes ved identifikationen af SIFIer, jf. stk. 2, dvs. balance, udlån og indlån. Forat ensarte skalaerne og dermed sikre, at de tre indikatorer får samme vægt, anvendes et mål for in-stituttets balance i pct. af sektorens samlede balance i beregningen af systemiskhed frem for balan-cen som andel af BNP. Systemiskheden beregnes således som gennemsnittet af instituttets balance ipct. af de danske penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskabers samlede balance, institut-tets udlån i procent af de danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån og instituttets indlåni procent af de danske pengeinstitutters samlede indlån. Systemiskheden skal beregnes parallelt medudpegningen af SIFIer, jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste årsregnskab. Syste-miskheden vil også blive beregnet årligt for allerede udpegede SIFIer, og såfremt der er ændringer idet pågældende instituts systemiskheden, der medfører ændringer i instituttets SIFI-bufferkrav, jf. §125 h, jf. § 125 a, stk. 6, skal dette SIFI-bufferkrav opfyldes ved udgangen af det pågældende år,hvor der sker ændringer i dets systemiskhed, jf. § 309, stk. 2.På baggrund af beregningen indplaceres et SIFI i en kategori for systemiskhed. Med henblik på atgive institutterne incitament til at holder igen med at vokse eller mindske deres systemiskhed, ar-bejdes med en relativt detaljeret inddeling af kategorier af systemiskhed. Der følger således af for-slaget til stk. 6, at der oprettes fem kategorier, med følgende intervaller: <5, [5;15[, [15;25[, [25;35[,≥35.Det fremgår af forslaget til stk.7,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen afde enkelte faktorer der indgår i beregningen af systemiskheden.

§ 309

Det følger af den politiske aftale, at et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal opfylde SIFIbufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved udgangen af det følgende år, dvs. senest halvandetår efter det er udpeget. Det følger af den politiske aftale, at institutter der udpeges i 2014 skal opfyl-de de SIFI-bufferkrav, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i medfør af det foreslåede §125 h, jf. § 125 a, stk. 6, fra 1. januar 2015, jf. lovforslagets § 17.Af forslaget til stk. 2 følger, at SIFIer ved ændringer i deres systemiskhed skal leve op til eventuelleændringer i deres SIFI-kapitalkrav ved udgangen af det pågældende år, hvor der sker ændringer idets systemiskhed. Dette følger tillige af den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle in-stitutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højerelikviditet.

§ 310

Det fremgår af forslaget til§ 310,at Finanstilsynet årligt skal udpege globale vigtige systemiskefinansielle institutter (G-SIFIer). Finanstilsynet vil dermed en gang årligt foretage en vurdering afom der skal udpeges nye G-SIFIer. Der vil samtidig blive foretaget en vurdering af om eksisterendeSIFIer stadig opfylder én eller flere af kriterierne i stk. 4, men der vil ikke ske en genudpegning afeksisterende G-SIFIer. Finanstilsynet kan udpege penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglersel-skaber I og finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af CRR, som systemisk vigtige finan-sielle institutter. Lovforslaget implementerer kapitalkravsdirektivet, CRD IV, artikel 131, hvor derskelnes mellem globale systemisk vigtige finansielle institutter og andre systemiske vigtige finan-sielle institutter. I Danmark er der aktuelt ingen G-SIFIer. Det følger af implementeringen af kapi-talkravsdirektivet, CRD IV, artikel 131, at Finanstilsynet årligt skal orientere det Europæiske Ud-

valg for Systemiske Risici (ESRB), den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Kommissio-nen om hvilke G-SIFIer, der er udpeget i Danmark.Udpegningen af G-SIFIer skal ske på koncernniveau, hvor koncernen som helhed betragtes. Vedidentifikation på koncernniveau tages der højde for koncernens samlede systemiske betydning ogdet forhold, at koncernens virksomheder er forbundne og dermed indebærer en potentiel smitte-spredning.Det følger af forslaget tilstk. 2,at udpegningen af G-SIFIer efter stk. 1 sker med udgangspunkt i dei nr. 1) - 5) nævnte indikatorer for det enkelte institut.Indikatorerne implementerer kriterierne for identifikation af G-SIFIer i kapitalkravsdirektivet, CRDIV, artikel 131, der tager udgangspunkt i Basel Komiteens standarder for identifikation. Den politi-ske aftale har ikke givet anbefaling er til identifikation af G-SIFIer, da Danmark aktuelt ikke harnogle G-SIFIer.Det fremgår af forslaget tilnr. 1,at instituttets størrelse er en af indikatorerne til identifikation af G-SIFIer. Et instituts størrelse er centralt for dets betydning i det finansielle system, da det indikereromfanget af finansielle ydelser, som instituttet leverer til realøkonomien og det finansielle system.De mulige skadevirkninger i form af risici for samfundsøkonomien (negative eksternaliteter) ved atet institut bliver nødlidende, stiger endvidere formentlig mere end proportionalt, jo større institut-terne er. Såfremt et stort institut bliver nødlidende, vil dette endvidere i højere grad end for mindreinstitutter kunne skade tilliden til det finansielle system som helhed. Institutternes størrelse er derforet centralt kriterium for identifikation af såvel SIFIer som G-SIFIer.Det fremgår af forslaget tilnr. 2,at instituttets forbundethed med det finansielle system er en afindikatorerne til identifikation af G-SIFIer. Forbundethed dækker over, at problemer i et institut kansmitte resten af sektoren fx som følge af kontraktuelle forpligtigelser mellem institutterne. Institut-tets forbundethed med resten af det finansielle system kan fx indebære risiko for, at afvikling afinstituttet kan reducere den øvrige sektors tabskapacitet som følge af tab på eksponeringer mod G-SIFIet – fx i form af usikrede og sikrede lån, obligationsbeholdninger (herunder realkreditobligatio-ner), derivataftaler m.v. – hvilket begrænser sektorens samlede kreditudbud og dermed potentieltden økonomiske vækst.Det fremgår af forslaget tilnr. 3,at substituerbarheden af instituttets aktiver eller den finansielleinfrastruktur udbudt af instituttet er en af indikatorerne til identifikation af G-SIFIer. Udlån udgøraktiviteter, som det kan være vanskeligt eller umuligt for andre institutter at overtage eller erstatte ibetydeligt omfang på kort sigt. Det må forventes, at jo større udlånet er, jo sværere vil det være atovertage for andre institutter. Væsentlige tab i og efterfølgende afvikling af et G-SIFI kan derforindebære en indskrænkning af udlånskapaciteten i sektoren, hvilket kan begrænse den økonomiskevækst. Af disse grunde er substituerbarheden af instituttets aktiver eller den finansielle infrastrukturudbudt af instituttet en væsentlig systemisk karakter.Det fremgår af forslaget tilnr. 4,at instituttets kompleksitet er en af indikatorerne til identifikationaf G-SIFIer. Et instituts systemiskhed vil være højere, hvis instituttet har en forretningsmodel,struktur og drift, der gør det særligt omkostningsfuldt at afvikle. Afviklingen af komplekse institut-ter vil formentlig indebære højere omkostninger end afvikling af mindre komplekse institutter og vilderfor alt andet lige have en større indvirkning på finansiel stabilitet og den økonomiske udvikling.Faktorer, der komplicerer en afvikling, kan fx være omfanget af bilaterale (Over-The-Counter -OTC) handler med finansielle derivater, store handelsbeholdninger, eller at instituttet har mange

aktiver på balancen, der ikke er værdifastsat til markedsværdi og derfor kan vise sig at have en væ-sentlig anden realisationsværdi.Det fremgår af forslaget tilnr. 5,at instituttets grænseoverskridende aktiviteter er den sidste indika-tor til identifikation af G-SIFIer. Omkostningerne ved afvikling af et institut med betydelige græn-seoverskridende aktiviteter vil øge de operationelle risici og presse det tidsmæssige aspekt af krise-håndteringen på grund af behovet for koordination mellem nationale myndigheder.Erhvervs- og vækstministeren kan, i henhold til forslaget tilstk. 3,fastsætte nærmere regler om op-gørelsen af de i stk. 2 nævnte indikatorer, samt hvordan disse kan anvendes til at opgøre systemisk-heden af et G-SIFI. Det følger af implementeringen af kapitalkravsdirektivet, CRD IV, artikel 131,at hver indikator skal vægtes ligeligt ved beregningen af G-SIFIets systemiskhed. Det følger endvi-dere, at der skal opstilles minimum fem kategorier af systemiskhed. Den Europæiske Banktilsyns-myndighed (EBA) skal inden den 30. juni 2014 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniskestandarder med henblik på at præcisere den metode, der skal anvendes til at identificere G-SIFIersamt indplaceringen af disse i kategorier af systemiskhed. Kommissionen skal efterfølgende vedta-ge de reguleringsmæssige standarder. Henset til, at udarbejdelsen af de reguleringsmæssige tekniskestandarder afventer, samt at Danmark ikke aktuelt har nogle G-SIFIer, vurderes det ikke relevant atfremsætte detaljerede regler for identifikation af G-SIFIer, hvorfor erhvervs- og vækstministerenkan fastsætte nærmere regler. Det bemærkes, at såfremt Kommissionen vedtager de regulerings-mæssige tekniske standarder som en forordning, vil en eventuel udarbejdelse af nærmere regler, ihenhold til stk. 2, skulle tage behørigt hensyn til forordningens bestemmelser.

§ 311

Med forslaget til§ 311foreslås, at Finanstilsynet én gang årligt skal offentliggøre, hvilke SIFIer ogG-SIFIer, der udpeges i henhold til §§ 308 og 310, samt i hvilke kategorier de indplaceres i. Offent-liggørelsen skal også indeholde en opdateret oversigt over de SIFIer og G-SIFIer, der er identifice-ret de foregående år og som fortsat vurderes systemisk vigtige, jf. §§ 308 og 310. Offentliggørelsenskal finde sted på Finanstilsynets hjemmeside. Kravene til offentliggørelse følger af implementerin-gen af CRD IV artikel 131 og artikel 133.

§ 312

Med forslaget til§ 312foreslås, at globale systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), der er udpeget i henhold til § 310, inden den 1. juli 2014 rapporterer den i nr. 1) - 3) nævnteinformation til Kommissionen. Rapporteringen skal indeholde G-SIFIets resultat før skat, skat afresultatet og modtagene offentlige tilskud for hver enkel medlemsstat og hvert enkelt tredjeland,hvori G-SIFIet er etableret. Rapporteringen skal tilsendes Kommissionen på fortrolig basis. Be-stemmelsen implementerer CRDIV artikel 89, stk. 3, første afsnit.Rapporteringen skal anvendes af Kommissionen til at foretage en generel vurdering af de potentiel-le negative økonomiske følger af at offentliggøre oplysningerne i nr. 1) - 3), herunder virkningen påkonkurrenceevnen, investeringerne og kreditmulighederne samt det finansielle systems stabilitet.Kommissionen skal i sin vurdering konsultere EBA, EIOPA og ESMA. Den endelige rapport skalforelægges Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2014.Hvis Kommissionens rapport identificerer væsentlige negative følger af offentliggørelsesforpligtel-sen, der er fastsat i artikel 89, stk. 1, skal Kommissionen overveje at fastsætte nærmere regler i endelegeret retsakt om tilpasning af udsættelsen af offentliggørelsesforpligtelsen i overensstemmelsemed artikel 89, stk. 3, andet afsnit.

§ 313

Efter artikel 88, stk. 2, i CRD IV skal virksomheder, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, in-terne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætte et nomineringsud-valg. De samme identifikationskrav er gældende i direktivets bestemmelser om nedsættelse af etrisikoudvalg og et aflønningsudvalg, jf. artikel 76 og 95.Direktivets artikel 88, stk. 2, og artikel 76 om nedsættelse af henholdsvis et nomineringsudvalg oget risikoudvalg foreslås implementeret ved § 1, nr. [51 og 52], i dette lovforslag, hvorved der fore-slås indført en ny § 80 a og § 80 b i lov om finansiel virksomhed. Kravet i de foreslåede bestemmel-ser om nedsættelse af henholdsvis et nomineringsudvalg og et risikoudvalg skal finde anvendelse påpengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis kapitalandele er optaget tilhandel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennem-snit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.Direktivets artikel 95 om nedsættelse af et aflønningsudvalg er implementeret i § 77 c i lov om fi-nansiel virksomhed, som finder anvendelse på finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-somheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 senesteregnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte. Kravet omnedsættelse af et aflønningsudvalg blev indført i forbindelse med implementeringen af CRD III.Systemisk vigtige finansielle institutter har stor samfundsmæssig betydning, og det er derfor særligtvigtigt at reducere risikoen for, at systemisk vigtige finansielle institutter bliver nødlidende, da dettekan have vidtrækkende negative konsekvenser for bl.a. samfundsøkonomien generelt. Risikoen her-for kan reduceres ved, at det enkelte institut nedsætter et nomineringsudvalg, der bistår bestyrelsenmed at sikre, at bestyrelsen samlet set og det enkelte medlem løbende har den påkrævede viden ogerfaring, et risikoudvalg, der bevirker, at bestyrelsen har det fornødne grundlag for at imødegå,håndtere, overvåge og reducere de risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret for, og etaflønningsudvalg, der forbereder bestyrelsens beslutninger om aflønning, herunder beslutninger,som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring.Den foreslåede§ 313i lov om finansiel virksomhed indeholder derfor et krav om, at bestemmelser-ne i § 77 c i lov om finansiel virksomhed og de foreslåede §§ 80 a og 80 b skal finde tilsvarendeanvendelse på systemisk vigtige finansielle institutter og globale systemisk vigtige finansielle insti-tutter, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked og som ikke i de 2 senesteregnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.Et systemisk vigtigt finansielt institut skal således i alle tilfælde nedsætte et nomineringsudvalg, etrisikoudvalg og et aflønningsudvalg.Den foreslåede § 313 indebærer ikke materielle ændringer i anvendelsen af bestemmelserne omnominerings-, risiko- og aflønningsudvalg, men udvider anvendelsesområdet for bestemmelserne tili alle tilfælde også at omfatte systemisk vigtige finansielle institutter og globale systemisk vigtigeinstitutter.Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 80 a og 80 b for en nærmere beskrivelse afkravene til nominerings- og risikoudvalg. For en nærmere beskrivelse af kravene til aflønningsud-valg henvises der til bemærkningerne til § 77 c i lov om finansiel virksomhed (lovforslag L49 af 9.november 2010).

§ 314

Den foreslåede§ 314implementerer artikel 91, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4-6, i CRD IV, der fastsættergrænser for det antal ledelsesposter, som et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, realkreditinsti-tut eller fondsmægler I, som er væsentligt i kraft af sin størrelse, interne organisation og arten, om-fanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, må varetage.Et systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut er af en stør-relse og kompleksitet, som medfører at bestyrelsesarbejdet kræver betydelige ressourcer fra det en-kelte bestyrelsesmedlem, hvorfor det foreslås, at lade bestemmelsen omfatte bestyrelsesmedlemmeri systemisk vigtige finansielle institutter. Med forslagets § 1, [nr. 24], indsættes en ny § 64 a, sompålægger det enkelte bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem i finansielle virksomheder løbendeat vurdere, om den pågældende har afsat de fornødne ressourcer til at varetage sit hverv. Som nævntunder bemærkningerne til § 64 a indgår mængden af ledelseshverv altid i vurderingen af, om et di-rektions- eller bestyrelsesmedlem har afsat de fornødne ressourcer til at varetage sit hverv i en fi-nansiel virksomhed. For systemisk vigtige finansielle institutter er det dog særdeles væsentligt atsikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke har for mange poster udover bestyrelsesposten i det afstk. 1 omfattede institut, da der ellers er en risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hvervpå betryggende vis.Derfor fastsætter det foreslåede§ 314, stk. 1,et egentligt kvantitativt loft for hvor mange bestyrel-sesposter og/eller direktionshverv, det enkelte medlem af et systemisk vigtigt finansielt instituts oget globalt systemisk vigtigt finansielt institut bestyrelse kan varetage samtidig. De nævnte grænserpå samlet 1 direktionspost kombineret med to bestyrelsesposter eller samlet 4 bestyrelsesposter erdirekte fastsat i direktivet og kan således ikke fraviges, jf. dog de foreslåede stk. 3-5. De nævntegrænser er inklusive bestyrelsesposten i det systemisk vigtige finansielle institut omfattet af stk. 1.Et hverv som bestyrelsessuppleant skal i denne henseende som udgangspunkt ikke anses som enbestyrelsespost. Hvis et medlem af bestyrelsen har forfald af mere varig karakter, således at en sup-pleant deltager i bestyrelsesarbejdet over en længere periode, vil hvervet som bestyrelsessuppleantkunne anses for at udgøre en bestyrelsespost i forhold til opgørelsen af poster efter § 314, stk. 1.Det foreslåede loft over antal ledelsesposter omfatter også bestyrelsesposter og direktionshverv iudenlandske selskaber.Ved vurderingen af, om en ledelsespost skal anses for en direktørpost eller en bestyrelsespost i rela-tion til den foreslåede § 314, stk. 1, kan det tillægges vægt, om den pågældende post er registrerethos Erhvervsstyrelsen eller en tilsvarende udenlandsk myndighed som en direktør- eller bestyrel-sespost. Der foretages en konkret vurdering, og en registrering som bestyrelsesmedlem og en regi-strering eller titel som direktør er underordnet, hvis der alene er tale om en stilling, som af formellegrunde er registreret eller betegnet som en direktør- eller bestyrelsespost, uden at hvervet reelt kansidestilles med en direktions- eller bestyrelsespost. I sådanne tilfælde kan posten udelades af vurde-ringen efter den foreslåede bestemmelse i § 308, stk. 1. Eksempelvis vil sådanne tilfælde kunneforeligge, hvor et partnerskab eller ejerfællesskab mellem familiemedlemmer eller selvstændigeerhvervsdrivende er struktureret i selskabsform af skattemæssige årsager men lige så godt kunnevære struktureret som et interessentskab, hvor direktøren eller bestyrelsesmedlemmet i stedet villehave status af partner eller interessent. Tilsvarende vil kunne være tilfældet, hvor personligt ejer-skab af en fast ejendom eller et andet investeringsaktiv er struktureret i selskabsform.Bestyrelsesposter, hvor den pågældende er indsat af den danske stat eller af selskaber ejet af dendanske stat, er efter det foreslåede§ 314, stk. 2,ikke omfattet af grænserne i stk. 1. Et eksempel

herpå kan være en situation, hvor Finansiel Stabilitet A/S har udpeget et medlem til bestyrelsen i etnødlidende systemisk vigtigt finansielt institut.Det betyder, at hvis et bestyrelsesmedlem i et systemisk vigtigt finansielt institut omfattet af stk. 1er indsat af den danske stat eller et selskab, der er ejet af den danske stat, vil vedkommende ikkesom følge af denne bestyrelsespost være omfattet af loftet i bestemmelsens stk. 1, og den pågælden-de vil således ikke som følge af denne bestyrelsespost være begrænset i antallet af ledelsesposter,som den pågældende kan besidde. Det pågældende bestyrelsesmedlem kan dog stadigvæk væreomfattet af loftet i bestemmelsens stk. 1, såfremt vedkommende er medlem af bestyrelsen i et andetsystemisk vigtigt finansielt institut omfattet af stk. 1.Det foreslåede§ 314, stk. 3, nr. 1,implementerer artikel 91, stk. 5, i CRD IV og fastslår, at direktør-eller bestyrelsesposter i virksomheder, der ikke forfølger overvejende kommercielle formål, ikkeskal medregnes i opgørelsen af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1.Denne kategori af virksomheder omfatter i et vist omfang virksomheder, der anses for erhvervsdri-vende efter de i dansk ret velkendte afgrænsninger af såvel erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovom visse erhvervsdrivende virksomheder, som erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivendefonde.For fonde vil det som udgangspunkt være retningsgivende, om en eventuel kommerciel virksom-hedsaktivitet alene har begrænset omfang eller begrænset betydning i forhold til fondens formue,således at fonden ikke anses for erhvervsdrivende efter § 1, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.I så fald vil virksomheden være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 314, stk. 3, nr. 1.For øvrige virksomheder, herunder fonde der ikke anses som erhvervsdrivende fonde, vil det somudgangspunkt være retningsgivende, om den relevante virksomhed har til formål at fremme delta-gernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. § 1 i lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder. For omdannede finansielle virksomheder, jf. § 19 i lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder, vil det afgørende være vurderingen af, om virksomheden forfølger overvejende kommer-cielle formål, jf. nedenfor. Anses en virksomhed ikke for erhvervsdrivende efter lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder, vil virksomheden være omfattet af den foreslåede bestemmelse i§ 314, stk. 3, nr. 1.Eksempler på ledelsesposter, der vil kunne undtages, kan nævnes humanitære hjælpeorganisationersom Dansk Røde Kors, Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp samt ideelle foreningersom Kræftens Bekæmpelse, Muskelsvindfonden, Astma-Allergi Danmark. Hertil kommer ledelses-poster i interesseorganisationer samt en række virksomheder specifikt omtalt i lov om erhvervsdri-vende fonde. Endvidere vil ledelsesposter i kulturelle organisationer som f.eks. Louisiana fonden,Nivaagaards Malerisamling m.v. efter en konkret vurdering kunne undtages.Som følge af den bredere afgrænsning af virksomheder, der ikke forfølger overvejende kommerciel-le formål, vil der derudover være en gruppe af erhvervsdrivende virksomheder og erhvervsdrivendefonde, som ikke kan siges at forfølge overvejende kommercielle formål, og som derfor også vil væ-re undtaget efter den foreslåede bestemmelse i § 314, stk. 3, nr. 1. Der vil kunne være tale om virk-somheder, som udøver en endog betydelig erhvervsmæssig aktivitet, men hvor dette ikke er virk-somhedens eller fondens overvejende formål, typisk fordi virksomheden drives på nonprofit-vilkår,eksempelvis således at erhvervsaktiviteten i overvejende grad understøtter eller finansierer idéelleformål som for eksempel almennyttige formål.

Endvidere skal direktions- og bestyrelsesposter i skolebestyrelser, ejerforeninger i private beboel-sesejendomme, frivillige foreninger m.v. ikke medregnes.Af forslaget til§ 314, stk. 3, nr. 2,fremgår, at det samme gør sig gældende for direktions- eller be-styrelsesposter i virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed § 80, stk. 5, og tilsvarendesektorselskaber. Dette omfatter bl.a. NETS, fællesejede datacentraler, e-nettet, Forvaltningsinstitut-tet for Lokale Pengeinstitutter, Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Spare-kasser og Andelskasser (Det Private Beredskab), Finanssektorens Pensionskasse, FinanssektorensUddannelsescenter, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lokale Pengeinstitutter, Finansrådet,Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Regionale Bankers Forening, Letpension, DLR Kredit A/S,medlemsejede pensionskasser, fagforeninger, herunder udenlandske fagforbund. Undtagelsen erindført for at sikre, at poster, der som regel er en fast del af arbejdet for en direktør i en finansielvirksomhed ikke medregnes i antallet af direktions- og bestyrelsesposter, der skal indgå i opgørel-sen af poster efter bestemmelsens stk. 1.Derudover foreslås det i§ 314, stk. 3, nr. 3,at bestyrelsesposter ikke skal medregnes i opgørelsen afposter efter stk. 1, såfremt bestyrelsesmedlemmet er indsat i en virksomheds bestyrelse af den dan-ske stat eller et selskab ejet af den danske stat, eller såfremt bestyrelsesmedlemmet sidder i bestyrel-sen i en virksomhed ejet af den danske stat. Undtagelsen er indført for at sikre, at et bestyrelsesmed-lem, som indsættes i en bestyrelse i en virksomhed af den danske stat eller et selskab ejet af dendanske stat eller som indsættes i bestyrelsen i en virksomhed ejet af den danske stat, ikke som følgeaf denne indsættelse er nødsaget til at træde tilbage fra en anden bestyrelsespost, som bestyrelses-medlemmet måtte have, fordi vedkommende i anden sammenhæng er omfattet af loftet i bestem-melsens stk. 1. Det foreslåede § 314, stk. 3, nr. 3, implementerer artikel 91, stk. 3, 2. pkt., i CRDIV.I det foreslåede§ 314, stk. 4, nr. 1,fastsættes, at direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, derer koncernforbundne, skal regnes som én direktør- eller bestyrelsespost ved opgørelsen af posterefter stk. 1 i bestemmelsen. For så vidt angår finansielle virksomheder fremgår det af §§ 5 a og 5 b,hvornår virksomheder anses for at være i samme koncern. Det foreslåede § 314, stk. 4, nr. 1, tagerbl.a. højde for, at flere bestyrelsesposter inden for samme koncern formodes at være mindre byrde-fulde rent ressourcemæssigt end bestyrelsesposter i andre virksomheder. Samtidig muliggør det, atkoncerner ikke bliver pålagt at skulle have forskellige bestyrelsesmedlemmer i alle koncernens sel-skaber. Undtagelsen for koncernforbundne selskaber gælder både for finansielle og ikke-finansiellevirksomheder.Særligt for så vidt angår firmapensionskasser gælder det, at uanset at en firmapensionskasse er enselvstændig juridisk enhed, skal den i forhold til bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, betragtes som en delaf den koncern, som er sponsor for firmapensionskassen. Det vil således være muligt for et bestyrel-sesmedlem i et systemisk vigtigt finansielt institut at sidde i bestyrelsen for en firmapensionskassefor instituttets medarbejdere.Ved afgørelsen af om en flerhed af direktions- og bestyrelsesposter i selskaber, der er koncernfor-bundne, skal tælle som én direktionspost eller én bestyrelsespost, lægges der afgørende vægt på,hvilken post den pågældende bestrider i det højest rangerende selskab inden for koncernen.Bestrider et medlem af det systemisk vigtige finansielle instituts eller et globalt systemisk vigtigtfinansielt instituts bestyrelse hvervet som direktør i et selskab, som er koncernforbundet med insti-tuttet, og som rangerer højest i koncernen (og dermed højere end instituttet), skal hvervene indenfor denne koncern tælle som én direktørpost.

Bestrider et medlem af det systemisk vigtige finansielle instituts eller et globalt systemisk vigtigtfinansielt instituts bestyrelse hvervet som direktør i et andet selskab og hvervet som bestyrelses-medlem i dette selskabs datterselskaber, tæller hvervene i de koncernforbundne selskaber som éndirektørpost.Bestrider bestyrelsesmedlemmet i et systemisk vigtigt finansielt institut eller et globalt systemiskvigtigt finansielt institut hvervet som bestyrelsesmedlem i et andet selskab og hvervet som direktør idettes søsterselskab, således at begge selskaber rangerer lige højt i den pågældende koncernstruktur,må det bero på en konkret vurdering, om de to poster samlet set skal betragtes som en bestyrelses-post eller en direktørpost ved opgørelsen af poster efter stk. 1 i bestemmelsen. Ved en sådan vurde-ring skal der bl.a. lægges vægt på, hvilken af de to poster, der må anses for at være den mest byrde-fulde rent ressourcemæssigt.I det foreslåede§ 314, stk. 4, nr. 2,fastsættes, at direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder,hvori det omfattede systemisk vigtige finansielle institut eller det globalt systemisk vigtige finan-sielt institut ejer en kvalificeret andel – sammen med bestyrelsesposten i det systemisk vigtige fi-nansielle institut eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut – skal regnes som én direktør-eller bestyrelsespost.Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvad der forstås ved kvalificeret andel.Det foreslåede § 314, stk. 4, nr. 2, tager bl.a. højde for, at en bestyrelsespost i en virksomhed, hvoridet omfattede systemisk vigtige finansielle institut ejer kvalificerede andele, formodes at være min-dre byrdefuld for et bestyrelsesmedlem i instituttet end bestyrelsesposter i andre virksomheder. Be-stemmelsen muliggør, at et systemisk vigtigt finansielt institut eller et globalt systemisk vigtigt fi-nansielt institut kan lade bestyrelsesmedlemmer for instituttet sidde i bestyrelser i selskaber, hvoriinstituttet har betydelige interesser i form af kvalificerede ejerandele.Afgørelsen af om direktions- og bestyrelsesposter i selskaber, hvori det omfattede systemisk vigtigefinansielle institut eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut ejer en kvalificeret andel, skaltælle som en direktionspost eller en bestyrelsespost foretages på samme måde som i forhold til op-gørelsen af direktions- og bestyrelsesposter i koncernforbundne selskaber.Det systemisk vigtige finansielle institut vil altid være højest rangerende i forhold til selskaber,hvori instituttet ejer en kvalificeret andel, hvorfor ledelseshverv i disse selskaber og hvervet sombestyrelsesmedlem i instituttet isoleret set altid vil tælle som én bestyrelsespost ved opgørelsen afposter efter stk. 1. Kun i de tilfælde, hvor det pågældende bestyrelsesmedlem i det systemisk vigtigefinansielle institut også bestrider en direktionspost i et selskab, som inden for samme koncern ran-gerer højere end instituttet, vil hvervene tælle som en direktionspost.Da kravet om loft på det totale antal bestyrelsesposter, et enkelt medlem kan besidde, forventeligtvil medføre et vist behov for tilpasning for nogle ledelsesmedlemmer, er det i artikel 91, stk. 3, iCRD IV fastsat, at dette krav først skal være opfyldt den 1. juli 2014. § 308 finder derfor først an-vendelse fra den 1. juli 2014, jf. lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.Efter det foreslåede§ 314, stk. 5,kan Finanstilsynet tillade, at et bestyrelsesmedlem, der ellers eromfattet af grænserne for antallet af ledelsesposter i stk. 1, besidder 1 bestyrelsespost udover de istk. 1 tilladte. Der vil være tale om en konkret vurdering, men med mindre der er forhold, som talerimod at tillade, at et bestyrelsesmedlem besidder 1 bestyrelsespost udover i de i stk. 1 tilladte, vil

Finanstilsynet som udgangspunkt give en sådan tilladelse. Finanstilsynet skal dog i forbindelse meden vurdering af, om en sådan tilladelse kan gives, inddrage hensynet til varetagelsen af hvervet i detsystemisk vigtige finansielle institut, som er omfattet af § 313, stk. 1, og vurderingen vil i den for-bindelse kunne inddrage størrelsen og kompleksiteten af de virksomheder, som den pågældendeallerede bestrider poster i, herunder en vurdering af omfanget af det forventede arbejde ved at tilla-de den pågældende at besidde endnu en bestyrelsespost. I denne henseende kan Finanstilsynet ind-drage både en vurdering af omfanget af det forventede arbejde forbundet med de ledelsesposter,som den pågældende allerede besidder, samt omfanget af det forventede arbejde forbundet med denbestyrelsespost, som ikke kan rummes inden for de i stk. 1 fastsatte grænser, og som den pågælden-de søger om tilladelse til at besidde. Finanstilsynet kan i forbindelse hermed inddrage en vurderingaf, hvad der anses for at være passende ressourcer, herunder tid, til et givet bestyrelseshverv, hvortilder henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 64 a. Som en del af vurderingen skal det ogsåindgå, om medlemmet har den fornødne viden og erfaring til at påtage sig den ekstra arbejdsbyrde,som en ekstra bestyrelsespost medfører, uden at dette kan forventes at påvirke medlemmets vareta-gelse af hvervet i det systemisk vigtige finansielle institut. Bestemmelsen i stk. 4 om opgørelse afflere poster som en samlet post finder tillige anvendelse på vurderingen af den ekstra bestyrelses-post, som Finanstilsynet kan tillade i medfør af stk. 5.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af forordning (EU)nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan udpeges somsystemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) efter § 308, stk. 1[, eller som globale systemisk vigti-ge finansielle institutter i Danmark (G-SIFI) efter § 310, stk. 1], i hvilken forbindelse medlemmerneaf virksomhedens bestyrelse bliver omfattet af stk. 1.Med§ 314, stk. 6,foreslås indført en overgangsbestemmelse for de medlemmer af bestyrelsen ivirksomheder, der udpeges som et SIFI efter § 308, stk. 1, eller et G-SIFI efter § 310, stk. 1, som påtidspunktet for udpegningen besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1.Overgangsbestemmelsen indebærer, at de bestyrelsesmedlemmer, som på tidspunktet, hvor denvirksomhed, hvori de besidder en bestyrelsespost, udpeges som SIFI eller G-SIFI, besidder fleredirektør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, fortsat kan besidde disse direktør- og besty-relsesposter indtil udløbet af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfat-tes af stk. 1.Den i stk. 6 foreslåede bestemmelse indebærer således, at begrænsningen i antallet af direktions- ogbestyrelsesposter i de ovennævnte tilfælde senest skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor bestyrel-sesmedlemmet genvælges til bestyrelsen i det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller detglobale systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI).Det er således i denne overgangsperiode muligt for bestyrelsesmedlemmer omfattet af stk. 1 at bi-beholde en kombination af direktions- og/eller bestyrelsesposter, som overskrider begrænsningernei stk. 1.Såfremt et bestyrelsesmedlem i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt syste-misk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke genvælges efter udløbet af dette bestyrelseshverv, ervedkommende ikke længere omfattet af begrænsningen i det foreslåede stk. 1, med mindre ved-kommende er omfattet af stk. 1 i kraft af en anden bestyrelsespost.Ved udløb af et bestyrelseshverv forstås afslutningen på den valgperiode, som det pågældende be-styrelsesmedlem er valgt for.

§ 315

Med forslaget til § 315 i lov om finansiel virksomhed indføres en hjemmel til erhvervs- og vækst-ministeren, til at fastsætte regler om et likviditetsdækningskrav for et systemisk vigtigt finansieltinstitut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI). Artikel 460, stk. 1, i CRRgiver Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennemførelsesretsakt om tekni-ske standarder om et likviditetsdækningskrav i medfør af artikel 412, stk. 1, i CRR. Likviditetsdæk-ningskravet skal sikre, at de omfattede virksomheder har en tilstrækkelig beholdning af likvide akti-ver, der kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer overen kort periode. Med henblik på at give muligheden for at indføre et særligt likviditetsdækningskravfor danske SIFIer og G-SIFIer giver bestemmelsen erhvervs- og vækstministeren hjemmel til atfastsætte regler om likviditetsdækningskravet for SIFIer og G-SIFIer. Finanstilsynet har i medfør afCRDIV lovforslaget fået tildelt en hjemmel til at fastsætte et likviditetsdækningskrav for kreditinsti-tutter generelt, som følger de af Kommissionen fastsatte regler for LCR. Likviditetsdækningskravetfor kreditinstitutter generelt vil blive indfaset i henhold til anbefalingerne i artikel 460, stk. 2, iCRR. Denne hjemmel giver mulighed for at indføre likviditetsdækningskravet på et højere niveaufor SIFIer og G-SIFIer. Udgangspunktet er at SIFIer og G-SIFIer vil skulle overholde LCR kravetmed 100 pct. fra 1. januar 2015. Stillingtagen til danske SIFIers og G-SIFIers LCR-krav vil blivedrøftet i forligskredsen for finansiel stabilitet i 2014, idet stillingtagen afventer EU-Kommissionensbeslutning om den endelige udformning af LCR-kravet, der foreligger senest 30. juni 2014. Såfremtdanske realkreditobligationer ikke i tilstrækkeligt omfang kan medregnes som likvide papirer iLCR, eller Kommissionens beslutning på anden vis vanskeliggør, at danske SIFIer og G-SIFIerfuldt ud kan leve op til LCR-kravet vil LCR blive indfaset frem til 2018 på linje med de mindredanske kreditinstitutter.Til nr. 8 (§ 343 m, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til§ 343 m, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed er der tale om en konsekvensæn-dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført enbestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 9 (§ 344, stk. 3, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Der er med forslaget til§ 344, stk. 3, 4. pkt.,i lov om finansiel virksomhed, alene tale om en konse-kvens af, at Finanstilsynet med lovforslaget skal føre et særligt skærpet tilsyn med systemisk vigtigefinansielle institutter (SIFIer). Finanstilsynet skal lige som i de øvrige dele af dets tilsynsvirksom-hed føre et risikobaseret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer), med fokuspå væsentlighed.Det fremgår af den politiske aftale af den 10. oktober 2013, at det er centralt, at tilsynet med SIFIerstyrkes, således at Finanstilsynet får et bedre grundlag for tidligt at vurdere, om der er behov fortilsynsmæssige reaktioner over for SIFIer. Det skal også ses i lyset af SIFIers betydelige kompleksi-tet og den store betydning for samfundsøkonomien, det kan have, hvis et SIFI bliver nødlidende. Etstyrket tilsyn vil også være i overensstemmelse med internationale retningslinjer fra Financial Stabi-lity Board, hvor der lægges stor vægt på, at tilsynet med SIFIer styrkes markant.Finanstilsynet skal føre et intensiveret tilsyn med SIFIerne i form af: i) En øget undersøgelsesaktivi-tet (hyppigere inspektioner), ii) benchmarking af de danske SIFIer, herunder ift. udenlandske SIFI-er, iii) styrket fokus på god selskabsledelse og risikostyring og iv) øget fokus på modelrisiko ogkapitalallokering.

Til nr. 10 (§ 345 i lov om finansiel virksomhed)Medstk. 1foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter erhvervs- og vækstministeren skal udpege enbestyrelse. Med bestemmelsen bliver det samtidig lovfæstet, at erhvervs- og vækstministeren skaludpege Finanstilsynets direktør, og at dette skal ske på baggrund af en høring af bestyrelsen. Fi-nanstilsynets virksomhed kan opdeles i hovedområderne tilsynsvirksomhed, reguleringsvirksomhedog informationsvirksomhed. Finanstilsynets direktør skal med bestemmelsen fremover referere tilbestyrelsen i sager, som er omfattet af Finanstilsynets uafhængige tilsynsvirksomhed. Erhvervs- ogvækstministeren vil dermed fortsat ikke have nogen instruktionsbeføjelser over for Finanstilsynetvedrørende den uafhængige tilsynsvirksomhed af de finansielle virksomheder, hvilket er i fuldoverensstemmelse med internationale tilsynsstandarder, der siger, at et effektivt finansielt tilsynskal være operationelt uafhængigt og have ressourcer, som tilsynsmyndigheden selvstændigt dispo-nerer over. Den tilsynsmæssige uafhængighed er ligeledes et forhold, som Den Internationale Valu-tafond nøje overvåger. Desuden vil bestyrelsen være kompetent til at træffe beslutning i forbindelsemed regnskabskontrollen for ikke-finansielle virksomheder, der er børsnoterede. I alle øvrige sager,herunder forberedelse af lovgivning, EU-forhandlinger, forbrugertilsynet og almindelig ministerbe-tjening samt tilsynets informationsvirksomhed, er Finanstilsynet underlagt instruktion fra erhvervs-og vækstministeren. Finanstilsynet – ved direktøren – skal desuden fortsat indhente mandat hoserhvervs- og vækstministeren til at indlede drøftelser med relevante institutter om overtagelse af etkriseramt pengeinstitut.Finanstilsynet vil fortsat være en statslig styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet, og ministe-riet har derfor ansvaret for, at der føres tilsyn med Finanstilsynet svarende til det tilsyn, der udøves iforhold til andre statslige styrelser. Erhvervs- og vækstministeren kan i den forbindelse indhentealle relevante oplysninger fra Finanstilsynet, herunder også fortrolige oplysninger. Modtager er-hvervs- og vækstministeren fortrolige oplysninger, herunder som led i sit overordnede tilsyn, vilministeren blive omfattet af den særlige tavshedspligt, jf. § 354, stk. 7, og vil desuden ikke kunnevideregive oplysningerne. Erhvervs- og Vækstministeriet kan endvidere – uden bestyrelsens forud-gående tilsagn – pålægge Finanstilsynets direktør at igangsætte tiltag, såfremt tilsynets virksomhedikke drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der fx er fastsat på de årlige finanslove. Deoverordnede rammer for Finanstilsynets budget fastlægges således fortsat i finansloven. Bestyrelsenskal fremsende forslag til Finanstilsynets budget til erhvervs- og vækstministeren og skal løbendeovervåge anvendelsen af Finanstilsynets bevillinger.Medstk. 2fastsættes sammensætningen af bestyrelsen. Det foreslås, at bestyrelsen skal bestå af 7medlemmer med særlige kompetencer i forhold til bestyrelsens opgaver, herunder juridisk, økono-misk og finansiel indsigt.Med henblik på at sikre tilstedeværelsen af de fornødne sagkundskaber i bestyrelsen, skal 3 besty-relsesmedlemmer samlet set have juridisk, økonomisk eller finansiel sagkundskab, 2 medlemmerskal have ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor, 1 medlem skal have ledelsesmæssigbaggrund fra det øvrige erhvervsliv, og 1 medlem skal være fra Danmarks Nationalbank.Medstk. 3foreslås, at erhvervs- og vækstministeren blandt bestyrelsesmedlemmerne udpeger enformand og en næstformand. Ministeren kan frit vælge blandt de 7 medlemmer, hvem der skal værehhv. formand og næstformand.Medstk. 4foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger en observatør i bestyrelsen fra Er-hvervs- og Vækstministeriet. Bestyrelsen og observatøren er at betragte som en helhed i offentlig-hedslovens forstand, hvorfor observatøren kan modtage dokumenter m.v. på lige fod med bestyrel-sesmedlemmerne, uden at dette er at betragte som afgivelse af dokumenterne til tredjemand efter

offentlighedsloven. Observatøren har taleret, men ikke stemmeret i bestyrelsen og har i øvrigt in-gen indflydelse på bestyrelsens arbejde med tilrettelæggelsen af den uafhængige tilsynsvirksomhed.Medstk. 5foreslås bestyrelsesmedlemmerne og observatøren udpeget for op til 2 år ad gangen medmulighed for genudpegning. Der er som udgangspunkt ikke begrænsning på antallet af gange etmedlem kan genudpeges, men bestyrelsen skal til stadighed samlet set have juridisk, økonomisk ogfinansiel indsigt samt øvrige særlige kompetencer, der er nødvendig for at kunne varetage dens op-gaver. Ved et medlems forfald udpeger erhvervs- og vækstministeren et nyt bestyrelsesmedlem.Medstk. 6foreslås, at medlemmer af bestyrelsen og observatøren ikke må være ansat i eller værebestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, dvs. virksomheder der er tilsyns-belagte i medfør af lov om finansiel virksomhed, i virksomheder, der indgår i koncern med finan-sielle virksomheder, eller i virksomheder der har kvalificerede ejerandele, jf. definitionen heraf i lovom finansiel virksomheds § 5, stk. 3, i finansielle virksomheder. Der vil i forretningsordenen forbestyrelsen blive fastsat nærmere regler om bestyrelsesmedlemmernes habilitet.Medstk. 7, nr. 1,foreslås, at bestyrelsen skal godkende Finanstilsynets tilrettelæggelse af tilsyns-virksomheden. Bestyrelsen kan evt. fastsætte retningslinjerne herfor i en instruks til direktionen.Medstk. 7, nr. 2,foreslås, at bestyrelsen skal fastlægge de strategiske mål for Finanstilsynets til-synsvirksomhed, hvilket skal ske med udgangspunkt i et væsentlighedshensyn, hvor den tilsyns-mæssige indsats skal stå i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.Fastlæggelsen af de strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed skal ske med respekt afde hensyn, der opregnes i § 344, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.Medstk. 7, nr. 3,foreslås, at bestyrelsen som det øverste ledelsesorgan skal godkende Finanstilsy-nets årsrapport.Medstk. 7, nr. 4,foreslås, at bestyrelsen skal træffe beslutning om reaktioner i sager af principielkarakter samt i sager, der har videregående betydelige følger.Den foreslåede bestemmelse indebærer en sproglig udvidelse af bestyrelsens kompetencer i forholdtil Det Finansielle Råds kompetencer i henhold til den nuværende udformning af § 345, stk. 2, nr. 1,i lov om finansiel virksomhed. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, menreaktioner dækker også over påtaler og risikooplysninger m.v. Med bestemmelsen vil Finanstilsy-nets bestyrelse for eksempel være kompetent til at træffe en reaktion, som retter sig mod en konkretvirksomhed, men bestyrelsen vil også være kompetent til at træffe reaktioner i principielle sagervedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder ændring af Finanstilsynets praksis, hvor derikke nødvendigvis er en konkret virksomhed, som reaktionen retter sig mod.Bestyrelsens afgørelser i henhold til § 347 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt beslutningom overgivelse af sager til politimæssig efterforskning er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. forsla-get til § 345, stk. 7, nr. 5 og 6, i dette lovforslag.En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en be-stemmelse, eller en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke harværet anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en ellerflere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksisskal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.80

Administrative bødeforelæg behandles af bestyrelsen som en tilsynssag efter nr. 4. Det administra-tive bødeforelæg betragtes først som en afgørelse, når bødeforelægget er vedtaget af virksomheden,hvorefter der kan ske offentliggørelse. I lov om finansiel virksomhed fremgår hjemlen til offentlig-gørelse af § 354 a, stk. 1.Medstk. 7, nr. 5,foreslås, at bestyrelsen skal træffe afgørelse i sager vedrørende påbud til finansiel-le virksomheder, finansielle holdingvirksomheder eller forsikringsholdingvirksomheder om, at virk-somheden skal afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere for-hold i virksomheden i medfør af § 347 b. Heri vil også indgå en afgørelse af, om den eller de sag-kyndige, som virksomheden har indstillet, kan udpeges til at forestå den uvildige undersøgelse, ellerom der evt. skal udpeges en anden. Det er op til bestyrelsen at afgøre, hvorvidt der skal udstedes etpåbud i medfør af lovens § 347 b. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende retstilstand iforhold til kompetencen i Det Finansielle Råd.Bestyrelsens afgørelse om iværksættelse af en uvildig undersøgelse offentliggøres ikke, jf. § 354 a ilov om finansiel virksomhed.Medstk. 7, nr. 6,foreslås, at bestyrelsen træffer beslutning om at overgive tilsynssager, jf. detteforslags § 345, stk. 7, nr. 4, til politimæssig efterforskning. Der er tale om en videreførelse af deneksisterende retstilstand i forhold til kompetencen i Det Finansielle Råd.Medstk. 7, nr. 7,foreslås, at bestyrelsen skal godkende bekendtgørelser og vejledninger på de om-råder, hvor Finanstilsynet er bemyndiget til at udstede regler.For så vidt angår bekendtgørelser, er der tale om en videreførelse af praksis i forhold til kompeten-cen i Det Finansielle Råd, således at bekendtgørelser skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse udfra et væsentlighedskriterium, som nærmere fastsættes af bestyrelsen.Det foreslås herudover, at Finanstilsynets bestyrelse får kompetence til at godkende de vejledninger,som Finanstilsynet løbende udsteder. Forslaget skal ses som en naturlig konsekvens af bestyrelsensøvrige beføjelser, idet vejledninger dels er en kodificering af den praksis, som bestyrelsen har væretmed til at fastlægge, og dels angiver fortolkningsbidrag m.v. vedrørende de gældende regler på detfinansielle område. En vejledning retter sig mod de virksomheder, der skal administrere de regler,som vejledningen udmønter, og forklarer, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at efterlevelovgivningens regler. En vejledning indeholder ikke egentlige lovkrav eller regler, men derimodsnarere anvisninger, der er tilknyttet den lovmæssige regulering.Vejledninger skal ligesom bekendtgørelser forelægges Finanstilsynets bestyrelse ud fra et væsent-lighedskriterium, som nærmere fastsættes af bestyrelsen.Bekendtgørelser og vejledninger, som ikke forelægges Finanstilsynets bestyrelse til godkendelse,skal forelægges denne til orientering.Medstk. 8foreslås, at bestyrelsen udpeger et panel af eksperter, som samlet har særlig sagkundskabinden for det finansielle område, herunder pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsik-rings- og pensionsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, finansielle forbrugerforhold, kapitalmar-kedsforhold, værdipapirhandel samt regnskabsforhold. Sammensætningen af ekspertpanelet skalsåledes sikre, at panelet samlet set har bred sagkundskab inden for det finansielle område, hvilketsvarer til sammensætningen af de sagkyndige, der er udpeget i Det Finansielle Råd efter de nugæl-81

dende regler i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom i for-retningsordenen jf. det foreslåede stk. 13.Bestyrelsen vil efter behov kunne anmode om bistand fra et eller flere medlemmer i ekspertpanelet iforbindelse med behandling af konkrete tilsynssager, herunder vil medlemmer af ekspertpaneletefter formandens beslutning kunne deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Bestyrelsen kanendvidere vælge at lade sager forberede i underudvalg bestående af udvalgte medlemmer af ek-spertpanelet og bestyrelsen. Dette vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med behand-lingen af sager vedrørende regnskabsforhold.Medstk. 9foreslås, at Forbrugerombudsmanden indkaldes ved bestyrelsens behandling af tilsyns-sager om redelig forretningsskik, god praksis og prisoplysning, samt at Forbrugerombudsmanden idisse sager har samme beføjelser som bestyrelsens medlemmer. Sagerne om redelig forretningsskik,god praksis og prisoplysning skal behandles af bestyrelsen efter de samme kriterier som øvrige til-synssager, det vil sige, hvis der er tale om sager af principiel karakter, eller som har videregåendebetydelige følger. Forbrugerombudsmandens beføjelser omfatter også stemmeret ved bestyrelsensbehandling af disse sager. Der er tale om en videreførelse af den nuværende retstilstand, jf. § 345,stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.Medstk. 10foreslås, at finansielle virksomheder m.v., der berøres af konkrete afgørelser, kan fåforetræde for bestyrelsen forud for afgørelsen. Der er tale om en videreførelse af den nugældendepraksis for Det Finansielle Råd. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler om muligheden for foretrædei forretningsordenen, som godkendes af erhvervs- og vækstministeren, jf. den foreslåede bestem-melse til § 345, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed.Medstk. 11,som er udtryk for en videreførelse af den nugældende retstilstand i relation til Det Fi-nansielle Råd, foreslås, at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, findertilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af det nedsatte ek-spertpanel samt Forbrugerombudsmanden. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt, at Finanstil-synet kan stille oplysninger til rådighed for bestyrelsen, for at bestyrelsen kan træffe afgørelse ioverensstemmelse med de forvaltningsretlige krav om sagsoplysning.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finans-tilsynet, foreslås tilsidesat ved bestyrelsens behandling af sager om udstedelse af regler i bekendtgø-relsesform eller vejledning, hvilket er begrundet i et ønske om at give mulighed for en reel debat afdisse sager i bestyrelsen.Medstk. 12foreslås, at bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt stemmeflertal. Ved stemmeligheder formandens stemme afgørende. De nærmere regler for, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtigvil blive fastlagt i forretningsordenen for bestyrelsen.Medstk. 13foreslås, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, hvoraf bl.a. skal fremgåregler om mulighed for foretræde for bestyrelsen.Det vil endvidere fremgå af forretningsordenen, at i sager, hvor der skal foretages partshøring, om-fatter adgangen til partshøring udkastet til rådets afgørelse i den form, afgørelsen påtænkes offent-liggjort. Hensigten er at styrke retssikkerheden for de virksomheder og enkeltpersoner, som Finans-tilsynets bestyrelses afgørelse vil rette sig mod, således at de kan gøre sig bekendt med Finanstilsy-nets vurderinger forud for bestyrelsens behandling af sagen. Der er tale om en videreførelse af dennuværende retstilstand, jf. § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.82

Forretningsordenen skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren.Medstk. 14foreslås, at bestyrelsen ved instruks til Finanstilsynets direktion kan delegere bestyrel-sens kompetence til at træffe afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og tilsynssager, der harvideregående betydelige følger, samt beslutning om i sådanne sager at overgive disse til politimæs-sig efterforskning. I sager vedrørende regnskabskontrol af virksomheder omfattet af årsregnskabs-loven træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted. Der er tale om en videreførelse af den nuvæ-rende retstilstand, hvorefter Det Finansielle Råd kan delegere dets kompetence til Finanstilsynet.Delegationer, der allerede er foretaget fra Det Finansielle Råd til Finanstilsynet, opretholdes vedetableringen af Finanstilsynets bestyrelse. Finanstilsynets bestyrelse vil dog efterfølgende kunnetræffe beslutning om, at en eller flere delegationer skal ændres eller helt trækkes tilbage.Der vil primært være tale om to typer delegation. Enten generelt i en bestemt type sager, hvor besty-relsen har fastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af bestyrelsens vurdering afden pågældende sagstype, eller i helt konkrete sager, hvor bestyrelsen vælger ikke at afgøre sageneller træffe beslutning på det aktuelle møde, hvorpå sagen behandles. Et sådant tilfælde kan tænkesat foreligge, hvor bestyrelsen ønsker et forhold afklaret inden sagen afgøres, og hvor bestyrelsen hartillid til, at Finanstilsynet færdiggør behandlingen uden, at sagen behøver at blive forelagt bestyrel-sen på ny.Den generelle delegation vil sædvanligvis ske, efter at bestyrelsen har behandlet en række sager afsamme type og dermed har fastlagt en praksis. Finanstilsynet skal føre en oversigt over hvilke sags-typer, der er delegeret, og oversigten gennemgås minimum én gang om året. Efter de nugældendedelegationsbestemmelser er blandt andet politianmeldelser og sager om administrative bødeforelægdelegeret på en række områder fra Det Finansielle Råd.Finanstilsynet skal orientere bestyrelsen senest ved førstkommende møde, når der er truffet en afgø-relse eller en beslutning efter delegation.Medstk. 15foreslås, at Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver 1 særlig sagkyn-dig, som efter formandens beslutning kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Bestem-melsen svarer til den nugældende § 345, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed og skal ses på bag-grund af, at bestyrelsen har kompetence til at afgøre principielle spørgsmål om den finansielle sek-tor, herunder finansielle virksomheder beliggende på Færøerne og i Grønland.Den økonomiske struktur på Færøerne og i Grønland er anderledes end i Danmark. Blandt andetderfor gør der sig nogle særlige forhold gældende i den færøske og grønlandske finansielle sektor,som ikke kendes fra Danmark. Såfremt der forelægges principielle spørgsmål for bestyrelsen omfærøske eller grønlandske finansielle virksomheder, kan rådet derfor have behov for at konsultereen ekspert i færøske eller grønlandske forhold. Det vil alene være i sager om færøske eller grøn-landske forhold, at formanden for Finanstilsynets bestyrelse har mulighed for at indkalde henholds-vis den særlig færøske eller særlig grønlandske sagkyndige. Der er tale om en videreførelse af deneksisterende retstilstand i forhold til Det Finansielle Råd.Til nr. 12 (§ 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til§ 354 a, stk. 1, 1 pkt.,i lov om finansiel virksomhed er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.

Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed under tilsyn, som henhører under bestyrel-sens kompetencer i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, eller som gives af Finanstilsynet efter delegationfra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn. Ved virksomheder under tilsyn forstås virk-somheder, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til love underFinanstilsynets område. Virksomheder med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.Til nr. 12 (§ 354 a, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Med de foreslåede ændringer til§ 354 a, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om finansiel virksomhed ændresbegrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kommer tilat svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 13 (§ 354 a, stk. 1, 8. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til§ 354 a, stk. 1, 8 pkt.,i lov om finansiel virksomhed er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-ledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 14 (§ 354 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til§ 354 a, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed indsættes der et nyt stk. 2. Bestem-melsen regulerer offentliggørelse af de reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efter-forskning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er om-fattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør de virksomheder der ikke er ”undertilsyn” efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 354 a, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, der gælder for virksomheder under tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretagetkursmanipulation, til politimæssig efterforskning, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt isagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 354 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Med dette lovforslag vil und-tagelserne fremgå af § 354 a, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkasttil pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse erendelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 15 (§ 354 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til § 354 a, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om finansiel virksomhed er der tale om enkonsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 354 i lov om fi-nansiel virksomhed.Til nr. 16 (§ 354 a, stk. 3, 10, pkt., i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til § 354 a,stk. 3, 10. pkt.,i lov om finansiel virksomhed er der tale om en konse-kvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 354 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om finansiel virk-somhed. Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skaloffentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæs-sig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der erfaldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelseaf administrativt bødeforlæg.Til nr. 17 (§ 354 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til § 354 a, stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om finansiel virksomhed er der tale om enkonsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 354 i lov om fi-nansiel virksomhed.Til nr. 18 (§ 354 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til § 354 a, stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om finansiel virksomhed er der tale om enkonsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 354 i lov om fi-nansiel virksomhed.

Til nr. 19 (§ 356, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Det følger af den gældende § 356, stk. 1, at medarbejderne i Finanstilsynet ikke må være medlem afdirektion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finans-tilsynet eller i disses organisationer. Medarbejderne må heller ikke uden tilladelse fra erhvervs- ogvækstministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driftenaf en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive eller deltage i administrationen af fast ejendom.Stk. 1 indeholder således et forbud for Finanstilsynets medarbejdere mod at have anden beskæfti-gelse. Det fremgår af de specielle bemærkninger til L 176 fra 2002/2003, at ”det særlige forbudmod beskæftigelse skal sikre, at medarbejdere i Finanstilsynet er uafhængige af finansielle virk-somheder og andre virksomheder i øvrigt”.I den gældende bestemmelse er der mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren i særlige tilfældekan dispensere herfra.Med forslaget til ændring af§ 356, stk. 1, 2. pkt.,i lov om finansiel virksomhed ændres bestemmel-sens ordlyd således, at det foreslås, at kompetencen til at dispensere i stedet ligger hos Finanstilsy-nets direktør. Denne ændring foretages, da det er en vurdering der ligger i naturlig forlængelse afprocessen omkring ansættelse af medarbejdere, herunder i forbindelse med vurderingen af medar-bejdernes habilitet. Disse vurderinger foretages allerede af Finanstilsynet og Finanstilsynets direk-tør, hvorfor ændringen foreslås.Samtidig foreslås den praktiske anvendelse af bestemmelsen lempet idet praksis i dag har vist, at dethar været meget vanskeligt at opnå en dispensation. Det har således været praksis i henhold til dengældende bestemmelse, at dispensationsadgangen kun benyttes i særlige undtagelsestilfælde. I defleste tilfælde har dette betydet, at allerede fordi en medarbejder havde en mindre eller ubetydeligbibeskæftigelse i selskabsform, så var der ikke mulighed for at opnå dispensation, hvorfor det entenvar ansættelseshindring eller det blev påkrævet, at virksomheden afvikledes.Denne praksis søges lempet, således at Finanstilsynets direktør kan meddele dispensation i de til-fælde, hvor der ud fra en konkret vurdering må antages at være af mindre eller ubetydelig økono-misk risiko for medarbejderen forbundet med virksomheden, og hvor virksomhedens karakter tilsi-ger, at dette er en integreret del af medarbejderens privatsfære, og som konkret vurderes ikke athave betydning for medarbejderens virke som medarbejder i Finanstilsynet, herunder dennes uaf-hængighed af finansielle virksomheder disses organisationer og andre virksomheder i øvrigt. F.eks.kan der være tale om en medarbejder, som ønsker at købe en lejlighed til beboelsesformål til sigselv eller sin nærmeste familie, og hvor lejligheden eksempelvis ønskes ejet i et interessentskab,anpartsselskab eller andet selskabsform. Det kan også være varetagelse af en fritidsinteresse, somgiver en mindre eller ubetydelig indtægt og ikke rummer risiko for interessekonflikter i forhold tilvaretagelse af funktionen i tilsynet.Til nr. 20 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er der tale om en konsekvensændringaf henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Til § 2Til nr. 1 og 2 (overskrifter i lov om værdipapirhandel m.v.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansielvirksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Rådforeslås nedlagt.Til nr. 3 (§ 84 i lov om værdipapirhandel m.v.)Bestemmelsen nyaffattes som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhedforeslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås ned-lagt.Forslaget tilstk. 1, nr. 1,hvorefter bestyrelsen skal træffe reaktioner i sager af principiel karakter ogi sager, der har videregående betydning, indebærer en sproglig udvidelse af bestyrelsens kompeten-cer i forhold til Det Finansielle Råds kompetencer i henhold til den nuværende udformning af § 84 ilov om værdipapirhandel m.v. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, menreaktioner dækker også over påtaler og risikooplysninger m.v. Med bestemmelsen vil Finanstilsy-nets bestyrelse for eksempel være kompetent til at træffe afgørelser i forvaltningsretlig forstand,hvor der er en konkret part, men bestyrelsen vil også være kompetent til at træffe reaktioner i prin-cipielle sager vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder ændring af Finanstilsynetspraksis.Værdipapirhandelslovens anvendelsesområde omfatter en lang række forskellige aktører på værdi-papirmarkedet. Enkelte af disse aktører er underlagt tilsyn efter regler i værdipapirhandelsloven.Disse tilsynsbelagte virksomheder omfatter; operatører af regulerede markeder, clearingcentraler ogværdipapircentraler. Andre aktører på værdipapirmarkederne er eksempelvis udstedere af finansielleinstrumenter optaget til handel på et reguleret marked.En sags indhold er principielt, når der f.eks. er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en be-stemmelse, eller når en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikkehar været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for eneller flere virksomheder, eller hele branchen, kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemtpraksis skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.Afgørelsesbegrebet omfatter tilsynsreaktioner, herunder påtaler, som må anses for retligt normeren-de.Omfattet af denne bestemmelse vil udover sager i relation til virksomheder under tilsyn også omfat-te sager vedrørende udstedere af noterede værdipapirer, fysiske og juridiske personer, som handlerværdipapirer på kapitalmarkederne, og fysiske og juridiske personer der udbyder kapitalandele tiloffentligheden. Eksempler på reaktioner efter denne bestemmelse kan være vedtagelse af et admini-strativt bødeforlæg til en fysisk person for manglende indberetning af transaktioner som ledendemedarbejder i en udsteder efter § 28 a, eller udstedelse af et administrativt bødeforlæg til en udste-der for sen eller manglende offentliggørelse af periodiske meddelelser efter § 27, stk. 8. Sager omregnskabskontrol vil fremover blive behandlet af bestyrelsen efter denne bestemmelse, hvis de erprincipielle eller har vidtrækkende betydning. Bestyrelsen får således samme kompetence på regn-skabsområdet, som i dag er tillagt det Finansielle råd.Administrative bødeforelæg behandles af bestyrelsen som en tilsynssag efter nr. 1. Det administra-tive bødeforelæg betragtes først som en afgørelse, når bødeforelægget er vedtaget af virksomheden,

hvorefter der kan ske offentliggørelse. I værdipapirhandelsloven fremgår hjemlen til offentliggørel-se af de omfattede sager af § 84 c.Medstk. 1, nr. 2,foreslås, at bestyrelsen træffer beslutning om at overgive tilsynssager, jf. § 84, stk.1, nr. 1, til politimæssig efterforskning. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende retstil-stand i forhold til kompetencen i Det Finansielle Råd.Medstk. 1, nr. 3,foreslås, at bestyrelsen skal godkende bekendtgørelser og vejledninger udstedt afFinanstilsynet. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1 nr. 11. Omfattet af denne be-stemmelse vil endvidere være vejledende udtalelser om eksempelvis overtagelsestilbud eller lignen-de, som er rettet generelt imod markedsdeltagerne og ikke imod en specifik part. Offentliggørelse afsådanne vejledninger sker alene på Finanstilsynets hjemmeside og er alene omfattet af lovens al-mindelige regler om tavshedspligt. Reglerne om offentliggørelse af reaktioner i § 84 c finder såle-des ikke anvendelse for Finanstilsynets vejledninger.Det foreslås istk. 2,at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om overtrædelse af de nævnte ibestemmelsen nævnte forordninger. Tilsvarende regler fremgår i dag af § 84, stk. 1, 2. pkt., og derer således tale om en videreførelse af den eksisterende retstilstand i forhold til kompetencen i DetFinansielle Råd.Medstk. 3,som er udtryk for en videreførelse af den nugældende retstilstand i relation til Det Fi-nansielle Råd, foreslås, at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, findertilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af det nedsatteekspertpanel. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt, at Finanstilsynet kan stille oplysninger tilrådighed for bestyrelsen, for at bestyrelsen kan træffe afgørelse i overensstemmelse med de forvalt-ningsretlige krav om sagsoplysning.Medstk. 4foreslås, at fysiske og juridiske personer, der berøres af konkrete afgørelser, kan få fore-træde for bestyrelsen forud for afgørelsen. Der er tale om en videreførelse af den nugældende prak-sis for Det Finansielle Råd. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler om mulighed for foretræde i for-retningsordenen, som godkendes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 345, stk. 14, i lov om finan-siel virksomhed.Medstk. 5foreslås, at bestyrelsen ved instruks til Finanstilsynets direktion kan delegere bestyrel-sens kompetence til at træffe reaktioner sager af principiel karakter og sager, der har videregåendebetydelige følger, samt beslutning om i sådanne sager at overgive disse til politimæssig efterforsk-ning. I sager vedrørende regnskabskontrol af virksomheder omfattet af årsregnskabsloven træderErhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted. Der er tale om en videreførelse af den nuværende retstil-stand, hvorefter Det Finansielle Råd kan delegere dets kompetence til Finanstilsynet.Der vil primært være tale om to typer delegation. Enten generelt i en bestemt type sager, hvor besty-relsen har fastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af bestyrelsens vurdering afden pågældende sagstype, eller i helt konkrete sager, hvor bestyrelsen vælger ikke at afgøre sageneller træffe beslutning på det aktuelle møde, hvorpå sagen behandles. Et sådant tilfælde kan tænkesat foreligge, hvor bestyrelsen ønsker et forhold afklaret inden sagen afgøres, og hvor bestyrelsen hartillid til, at Finanstilsynet færdiggør behandlingen uden, at sagen behøver at blive forelagt bestyrel-sen på ny.Den generelle delegation vil sædvanligvis ske, efter at bestyrelsen har behandlet en række sager afsamme type og dermed fastlagt en praksis. Finanstilsynet skal føre en oversigt over hvilke sagsty-88

per, der er delegeret, og oversigten gennemgås minimum én gang om året. Efter de nugældendedelegationsbestemmelser er blandt andet politianmeldelser og sager om administrative bødeforelægdelegeret på en række områder fra Det Finansielle Råd.Finanstilsynet skal orientere bestyrelsen senest ved førstkommende møde, når der er truffet en afgø-relse eller en beslutning efter delegation.Til nr. 4 (§ 84 b, stk. 5 i lov om værdipapirhandel m.v.)Bestemmelsen vedrører partsstatus i afgørelser truffet af rådet efter 17. december 1998. Bestemmel-sen var således oprindeligt en overgangsordning i forbindelse med vedtagelsen af det særlige parts-begreb i den finansielle lovgivning ved lov nr. 250 af 27. april 1999. Bestemmelsen vurderes såle-des ikke længere relevant, og forslås slettet som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om fi-nansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det FinansielleRåd foreslås nedlagt.Til nr. 5 (§ 84 c, stk. 1, 1. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v.)Med forslaget til§ 84 c, stk. 1, 1 pkt.,i lov om værdipapirhandel er der tale om en konsekvensæn-dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført enbestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed under tilsyn, som henhører under bestyrel-sens kompetencer i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, eller som gives af Finanstilsynet efter delegationfra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn. Ved virksomheder under tilsyn forstås virk-somheder, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til love underFinanstilsynets område. Virksomheder med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.Til nr. 6 (§ 84 c, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)Med de foreslåede ændringer til§ 84c, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres be-grebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kommer til atsvare til ordlyden i den foreslåede § 84, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 7 (§ 84 c, stk. 1, 8. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)Med forslaget til§ 84 c, stk. 1, 8 pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-ledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 8 (§ 84 c, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)Med forslaget til § 84 c,stk. 2,i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes der et nyt stk. 2. Bestem-melsen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efterforsk-ning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er omfattetaf stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør de virksomheder der ikke er ”under tilsyn”efter stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-

tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 84 c, stk. 1, i lov om værdipa-pirhandel m.v., der gælder for virksomheder under tilsyn.Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sa-ger til politimæssig efterforskning skal endvidere offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf.dog stk. 4. Udstedere af værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked er underlagt en ræk-ke oplysningspligter til markedet bl.a. vedrørende intern viden og periodiske meddelelser. Udstede-re skal derfor overveje om oplysninger om en given reaktion er intern viden og dermed omfattet afudsteders oplysningspligter efter lovens ørige bestemmelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretagetkursmanipulation, til politimæssig efterforskning, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigti sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 84 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Med dette lovforslag vil und-tagelserne fremgå af § 84 c, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkasttil pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse erendelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.

Reaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4.juli 2012 (EMIR-forordningen) skal ikke offentliggøres i medfør af denne bestemmelse, men der-imod i medfør af § 84 g.Til nr. 9 (§ 84 c, stk. 3, 3. pkt. i lov om værdipapirhandel)Med forslaget til § 84 c,stk. 3, 3. pkt.i lov om værdipapirhandel m.v., er der tale om en konse-kvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 84 c, stk. 1, 1. pkt. i lov om værdipapirhan-del m.v.. ændringen medfører, at det fremover alene er virksomheder under tilsyn, som skal offent-liggøre oplysninger herom på deres hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæssig efter-forskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag erafgjort med vedtagelse af administrativt bødeforlæg.Til nr. 10 (§ 84 c, stk. 3 10. pkt. i lov om værdipapirhandel)Med forslaget til § 84 c,stk. 3, 10. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. er der tale om en konse-kvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 84 c, stk. 1, 1. pkt. i lov om værdipapirhan-del m.v. Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skaloffentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæs-sig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der erfaldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelseaf administrativt bødeforlæg. Udstedere af værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked erunderlagt en række oplysningspligter til markedet bl.a. vedrørende intern viden og periodiske med-delelser. Udstedere skal derfor overveje om oplysninger om en given reaktion er intern viden ogdermed omfattet af udsteders oplysningspligter efter lovens ørige bestemmelser.Til nr. 11 (§ 84 c, stk. 4 i lov om værdipapirhandel)Med forslaget til § 84 c, stk. 4, der bliverstk.5,i lov om finansiel virksomhed er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 84 c i lov om værdi-papirhandel m.v..Til nr. 12 (§ 84 d, stk. 1, 4. pkt. i lov om værdipapirhandel)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansielvirksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Rådforeslås nedlagt. Endvidere korrigeres henvisningen til stk. 2, nr. 13, som rettelig burde være enhenvisning til stk. 2, nr. 12.Til nr. 13 (§ 93, stk. 1. i lov om værdipapirhandel)Med forslaget til § 93, stk. 1, er der tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af etnyt stk. 2 i § 84 c i lov om finansiel virksomhed.Til § 3Til nr. 1 (§ 86, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til§ 86, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske pengeer der tale om enkonsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til§ 93, stk. 1, 1. pkt.,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge er der tale omen konsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed

foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås ned-lagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed under tilsyn, som henhører under bestyrel-sens kompetencer i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhedeller som gives af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøresmed angivelse af virksomhedens navn. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navnsnævnelse, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn. Ved virksomheder under tilsyn forstås virk-somheder, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til love underFinanstilsynets område. Virksomheder med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.Til nr. 3 (§ 93, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med de foreslåede ændringer til§ 93, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om betalingstjenester og elektroniskepenge ændres begrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, såden kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksom-hed.Til nr. 4 (§ 93, stk. 1, 8. pkt., i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til§ 93, stk. 1, 8 pkt.,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge er der tale omen konsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhedforeslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås ned-lagt. Ligeledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 93, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til§ 93, stk. 2,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge indsættes der et nytstk. 2. Bestemmelsen regulerer offentliggørelse af de reaktioner og overgivelse af sager til politi-mæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, derikke er omfattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør de virksomheder der ikke er”under tilsyn” efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 93, stk. 1, i lov om betalings-tjenester og elektroniske penge, der gælder for virksomheder under tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold

til § 92 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed.En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derforvære omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 93, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Med dettelovforslag vil undtagelserne fremgå af § 93, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggø-res, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen omoffentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 93, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til § 93, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge erder tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 93 ilov om betalingstjenester og elektroniske penge.Til nr. 7 (§ 93, stk. 3, 10, pkt., i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til§ 93, stk. 3, 10. pkt.,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge er der taleom en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 93, stk. 1, 1. pkt. i lov om beta-lingstjenester og elektroniske penge. Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kuner Finanstilsynet, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sagder er overgivet til politimæssig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsynaf Finanstilsynet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis ensag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforlæg.Til nr. 8 (§ 93, stk. 4, ilov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til § 93, stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge erder tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 93 ilov om betalingstjenester og elektroniske penge.Til nr. 9 (§ 93, stk. 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Med forslaget til§ 93,stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge erder tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 93 ilov om lov om betalingstjenester og elektroniske penge.Til nr. 10 (§ 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Med forslaget til§ 107, stk. 2,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge er der tale om enkonsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 93 i lov om beta-lingstjenester og elektroniske penge.Til § 4Til nr. 1 (§ 197 i lov om investeringsforeninger m.v.)Med lovforslaget indføres en bestyrelse for Finanstilsynet og Det Finansielle Råd nedlægges. Besty-relsens sammensætning og kompetencer fastlægges i lov om finansiel virksomhed, der foreslås æn-dret med dette lovforslag.§ 197i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger Det Finansielle Råds kompetence i forhold tildanske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforenin-ger. Det fremgår af bestemmelsen, at Det Finansielle Råd har tilsvarende kompetencer over for dan-ske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeningersom over for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Med lovforslagetforeslås bestemmelsen ændret, så Finanstilsynets bestyrelse tillægges tilsvarende kompetencer iforhold til danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionel foreninger og fåmands-foreninger, som bestyrelsen har i forhold til finansielle virksomheder i medfør lov om finansielvirksomhed.Den foreslåede ændring af § 197 er således en konsekvensændring som følge af indførelsen af enbestyrelse for Finanstilsynet og nedlæggelsen af Det Finansielle Råd.For en nærmere gennemgang af Finanstilsynets bestyrelses kompetencer henvises til bemærknin-gerne til lovforslagets § § 1, nr. 11.Til nr. 2 (§ 211, stk. 1, 1. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v.)§ 211i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder bestemmelser om offentliggørelse af tilsyns-reaktioner givet til danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger ogfåmandsforeninger. Der tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 ilov om finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at DetFinansielle Råd foreslås nedlagt.Hertil kommer, at begrebet tilsynsreaktioner foreslås ændret til reaktioner, hvilket er en justering afbestemmelsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov omfinansiel virksomhed.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, profes-sionel forening eller fåmandsforening, som henhører under bestyrelsens kompetencer i henhold til §197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, skulle offentliggøres med angivelse afden danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsfor-enings navn. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysi-ske personer.

Bestemmelsen omfatter kun danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle for-eninger eller fåmandsforeninger under tilsyn. Ved danske UCITS, specialforeninger, hedgeforenin-ger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger under tilsyn forstås sådanne foreninger, derhar fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til lov om investeringsforenin-ger m.v. Danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmands-foreninger med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.Til nr. 3 (§ 211, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)Med de foreslåede ændringer til§ 211, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om investeringsforeninger m.v. ændresbegrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kommer tilat svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 211, stk. 1, 8. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til§ 211, stk. 1, 8. pkt.,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-ledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 211, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til§ 211, stk. 2,i lov om investeringsforeninger m.v. indsættes der et nyt stk. 2. Be-stemmelsen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efter-forskning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er om-fattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør alle de virksomheder der ikke er ”un-der tilsyn” efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 211, stk. 1, i lov om investe-ringsforeninger m.v., der gælder for virksomheder under tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 210 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder akt-indsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-

pligten fremgår i dag af § 211, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Med dette lovforslag vilundtagelserne fremgå af § 211, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et ud-kast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelseer endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 211, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 211, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 211 i lov ominvesteringsforeninger m.v.Til nr. 7 (§ 211, stk. 3, 10. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 211, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 211, stk. 1, 1. pkt. i lov om inve-steringsforeninger m.v. Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstil-synet, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgi-vet til politimæssig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstil-synet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjortmed vedtagelse af administrativt bødeforlæg.Til nr. 8 (§ 211, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 211, stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 211 i lov ominvesteringsforeninger m.v.Til nr. 9 (§ 211, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 211, stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 211 i lov ominvesteringsforeninger m.v.Til nr. 10 (§ 221, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til§ 221, stk. 1,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 211 i lov om investeringsfor-eninger m.v.Til § 5

Til § 6Til nr. 1 (§ 27, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Med forslaget til§ 27, stk. 2,i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 27 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Med forslaget til§ 27 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensioner der tale om enkonsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som henhører underbestyrelsens kompetencer i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-somhed eller som gives af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle of-fentliggøres med angivelse af, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.Til nr. 3 (§ 27 g, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Med de foreslåede ændringer til§ 27 g, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensionændres begrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så denkommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finan-siel virksomhed.Til nr. 4 (§ 27 g, stk. 1, 8. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Med forslaget til§ 27 g, stk. 1, 8 pkt.,i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der tale om enkonsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 27, stk. 2, jf. § 345 i lov om finansielvirksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Rådforeslås nedlagt. Ligeledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 27 g, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)Med forslaget til§ 27 g, stk. 4,i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der tale om en konse-kvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 2.Til § 7Til nr. 1 (§ 34, stk. 2, i lov om realkredit og realkreditobligationer m.v.)Med forslaget til§ 34, stk. 2,i lov om realkredit og realkreditobligationer m.v. er der tale om enkonsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.

Til § 8Til nr. 1 (§ 65, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 65, stk. 2,i lov om tilsyn med firmapensionskasser er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 66 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 66 c, stk. 1, 1. pkt.,i lov om tilsyn med firmapensionskasser er der tale om enkonsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 65, stk. 2, jf. § 345 i lov om finansielvirksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Rådforeslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en firmapensionskasse under tilsyn, som henhører underbestyrelsens kompetencer i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-somhed eller som gives af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle of-fentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn. Derimod kan der ikke offentliggøres re-aktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun firmapensionskasser under tilsyn. Ved firmapensionskasser under til-syn forstås firmapensionskasser, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed ihenhold til love under Finanstilsynets område. Firmapensionskasser med tilladelse fremgår af Fi-nanstilsynets hjemmeside.Til nr. 3 (§ 66 c, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med de foreslåede ændringer til§ 66 c, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om tilsyn med firmapensionskasserændres begrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så denkommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 66 c, stk. 1, 8. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 66 c, stk. 1, 8 pkt.,i lov om tilsyn med firmapensionskasser er der tale om enkonsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed fore-slås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Ligeledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 66 c, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 66 c, stk. 2,i lov om tilsyn med firmapensionskasser indsættes der et nyt stk. 2.Bestemmelsen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efter-forskning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er om-fattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør de virksomheder der ikke er ”undertilsyn” efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 66 c, stk. 1, i lov om tilsyn medfirmapensionskasser, der gælder for virksomheder under tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-98

dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunderaktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 66 c, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Med dette lov-forslag vil undtagelserne fremgå af § 66 c, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres,vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offent-liggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 66 c, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 66 c,stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om tilsyn med firmapensionskasser er der taleom en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 66 c i lovom tilsyn med firmapensionskasser.Til nr. 7 (§ 66 c, stk. 3, 10, pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 66 c, stk. 3, 10. pkt.,i lov om tilsyn med firmapensionskasser er der tale om enkonsekvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 66 c, stk. 1, 1. pkt. i lov om tilsynmed firmapensionskasser. Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finans-tilsynet, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er over-givet til politimæssig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finans-tilsynet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er af-gjort med vedtagelse af administrativt bødeforlæg.

Til nr. 8 (§ 66 c, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 66 c,stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om tilsyn med firmapensionskasser er der taleom en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 66 c i lovom tilsyn med firmapensionskasser.Til nr. 9 (§ 66 c, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 66 c,stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om tilsyn med firmapensionskasser er der taleom en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 66 c i lovom tilsyn med firmapensionskasser.Til nr. 10 (§ 71, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Med forslaget til§ 71, stk. 1, 1. pkt.i lov om tilsyn med firmapensionskasser, er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 66 c i lov om tilsynmed firmapensionskasser.Til § 9Til nr. 1 (§ 44, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 44, stk. 2,i lov om forsikringsformidling er der tale om en konsekvensændringsom følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en besty-relse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 49 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 49 a, stk. 1, 1. pkt.,i lov om forsikringsformidling er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed under tilsyn, som henhører under bestyrel-sens kompetencer i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhedeller som gives af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøresmed angivelse af virksomhedens navn. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navnsnævnelse, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn. Ved virksomheder under tilsyn forstås virk-somheder, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til love underFinanstilsynets område. Virksomheder med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.Til nr. 3 (§ 49 a, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om forsikringsformidling)Med de foreslåede ændringer til§ 49 a, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om forsikringsformidling ændres be-grebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kommer til atsvare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 49 a, stk. 1, 8. pkt., i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 49 a, stk. 1, 8 pkt.,i lov om forsikringsformidling er der tale om en konsekvens-ændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indførten bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledeskonsekvensændres henvisninger.

Til nr. 5 (§ 49 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 49 a, stk. 2,i lov om forsikringsformidling indsættes der et nyt stk. 2. Bestem-melsen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efterforsk-ning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er omfattetaf stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør de virksomheder der ikke er ”under tilsyn”efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 49 a, stk. 1, i lov om forsik-ringsformidling, der gælder for virksomheder under tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 49 i lov om forsikringsformidling, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmod-ning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af dealmindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 49 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling. Med dette lovforslag vil und-tagelserne fremgå af § 49 a, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkasttil pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse erendelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionen

offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 49 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 49 a,stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om forsikringsformidling er der tale om enkonsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i lov om for-sikringsformidling.Til nr. 7 (§ 49 a, stk. 3, 10, pkt., i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 93, stk. 3, 10. pkt.,i lov om forsikringsformidling er der tale om en konsekvens-ændring som følge af den foreslåede ændring til § 49 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om forsikringsformid-ling. Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal of-fentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæssigefterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der er fal-det helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse afadministrativt bødeforlæg.Til nr. 8 (§ 49 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 49 a,stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om forsikringsformidling er der tale om enkonsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i lov om for-sikringsformidling.Til nr. 9 (§ 49 a, stk. 5, i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 49 a,stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om forsikringsformidling er der tale om enkonsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i lov om for-sikringsformidling.Til nr. 10 (§ 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling)Med forslaget til§ 54, stk. 1, 1. pkt.,i lov om forsikringsformidling er der tale om en konsekvens-ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 49 a i lov om forsikringsfor-midling.Til § 10Til nr. 1 (§ 12, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til§ 12, stk. 3,i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en konsekvensændringsom følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en besty-relse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til§ 15, stk. 2, 1. pkt.,i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en konsekvensæn-dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført enbestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en virksomhed under tilsyn, som henhører under bestyrel-sens kompetencer i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller som gives afFinanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøres med angivelse afvirksomhedens navn. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, somangår fysiske personer.

Bestemmelsen omfatter kun virksomheder under tilsyn. Ved virksomheder under tilsyn forstås virk-somheder, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til love underFinanstilsynets område. Virksomheder med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.Til nr. 3 (§15, stk. 2, 2.-8. pkt., i lov om pantebrevsselskaber)Med de foreslåede ændringer til§ 15, stk. 2, 2.-8. pkt.,i lov om pantebrevsselskaber ændres begre-bet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kommer til atsvare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§15, stk. 2, 8. pkt., i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til§ 15, stk. 2, 8. pkt.,i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en konsekvensæn-dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført enbestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledes kon-sekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§15, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til§ 15, stk. 3,i lov om pantebrevsselskaber indsættes der et nyt stk. 3. Bestemmel-sen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efterforskningvedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er omfattet af stk.2. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør de virksomheder der ikke er ”under tilsyn” efterstk. 2. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2.Bestemmelsen i stk. 3 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 15, stk. 3, i lov om pantebrevs-selskaber, der gælder for virksomheder under tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 13 i lov om pantebrevsselskaber, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmod-ning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af dealmindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 15, stk. 4, i lov om pantebrevsselskaber. Med dette lovforslag vil undta-gelserne fremgå af § 15, stk. 5. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast til

pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse erendelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 15, stk. 4, i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til § 15, stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om pante-brevsselskaber.Til nr. 7 (§ 15, stk. 4, 10, pkt., i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til§ 15, stk. 4, 10. pkt.,i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en konsekvens-ændring som følge af den foreslåede ændring til § 15, stk. 2, 1. pkt. i lov om pantebrevsselskaber.Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal offentlig-gøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæssig efter-forskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der er faldet helteller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af admini-strativt bødeforlæg.Til nr. 8 (§ 15, stk. 5, i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til § 15, stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om pante-brevsselskaber.Til nr. 9 (§ 15, stk. 6, i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til § 15, stk. 5, der bliverstk. 6,i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om lov ompantebrevsselskaber.Til nr. 10 (§ 22, stk. 1, i lov om pantebrevsselskaber)Med forslaget til § 22, stk. 1, i lov om pantebrevsselskaber er der tale om en konsekvensændring afhenvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om pantebrevsselskaber.

Til § 11Til nr. 1 (§ 71, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring)Med forslaget til§ 71, stk. 2,i lov om arbejdsskadesikring er der tale om en konsekvensændringsom følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en besty-relse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 76 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)Med forslaget til§ 76 b, stk. 1, 1. pkt.,i lov om arbejdsskadesikring er der tale om en konsekvens-ændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indførten bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som henhørerunder bestyrelsens kompetencer i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansielvirksomhed eller som gives af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulleoffentliggøres med angivelse af, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.Til nr. 3 (§ 76 b, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)Med de foreslåede ændringer til§ 76 b, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om arbejdsskadesikring ændres be-grebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kommer til atsvare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 76 b, stk. 1, 8. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)Med forslaget til§ 76 b, stk. 1, 8 pkt.,i lov om arbejdsskadesikring er der tale om en konsekvens-ændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indførten bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledeskonsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 76 b, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring)Med forslaget til§ 76 b, stk. 4,i lov om arbejdsskadesikring er der tale om en konsekvensændring,jf. bemærkningerne til nr. 2.Til § 12Til nr. 1 (§ 10, stk. 2, i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond)Med forslaget til§ 10, stk. 2,i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond er der tale om en konsekvens-ændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indførten bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 10 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond)Med forslaget til§ 10 g, stk. 1, 1. pkt.,i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond er der tale om en kon-sekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som henhører under besty-relsens kompetencer i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhedeller som gives af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøresmed angivelse af, at reaktionen vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Derimod kan der ikke of-fentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.105

Til nr. 3 (§ 10 g, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond)Med de foreslåede ændringer til§ 10 g, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond æn-dres begrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kom-mer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 10 g, stk. 1, 8. pkt., i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond)Med forslaget til§ 10 g, stk. 1, 8 pkt.,i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond er der tale om en kon-sekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-ledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 10 b, stk. 4, i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond)Med forslaget til§ 10 g, stk. 4,i lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond er der tale om en konsekvens-ændring, jf. bemærkningerne til nr. 2.Til § 13Til nr. 1 (§ 156 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med lovforslaget indføres en bestyrelse for Finanstilsynet og Det Finansielle Råd nedlægges. Besty-relsens sammensætning og kompetencer fastlægges i lov om finansiel virksomhed, der foreslås æn-dret med dette lovforslag.§ 156i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlægger Det Finansielle Rådskompetence i forhold til forvaltere af alternative investeringsfonde. Det fremgår af bestemmelsen, atDet Finansielle Råd har tilsvarende kompetencer over for forvaltere af alternative investeringsfon-de, som over for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Med lovforsla-get foreslås bestemmelsen ændret, så Finanstilsynets bestyrelse tillægges tilsvarende kompetencer iforhold til forvaltere af alternative investeringsfonde, som bestyrelsen har i forhold til finansiellevirksomheder i medfør lov om finansiel virksomhed.Den foreslåede ændring af § 156 er således en konsekvensændring som følge af indførelsen af enbestyrelse for Finanstilsynet og nedlæggelsen af Det Finansielle Råd.For en nærmere gennemgang af Finanstilsynets bestyrelses kompetencer henvises til bemærknin-gerne til lovforslagets § 1, nr. 11.Til nr. 2 (§ 171, stk. 1, 1. pkt. i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 171indeholder bestemmelser om offentliggørelse af reaktioner givet til forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Der tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 ilov om finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at DetFinansielle Råd foreslås nedlagt.Hertil kommer, at begrebet tilsynsreaktioner foreslås ændret til reaktioner, hvilket er en justering afbestemmelsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov omfinansiel virksomhed.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en forvalter af alternative investeringsfonde, som henhørerunder bestyrelsens kompetencer i henhold til § 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-

somhed, skulle offentliggøres med angivelse af forvalterens navn. Derimod kan der ikke offentlig-gøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun forvaltere af alternative investeringsfonde under tilsyn. Ved forvalter falternative investeringsfonde under tilsyn forstås sådanne forvaltere, der har fået tilladelse fra Fi-nanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til lov om alternative investeringsfonde m.v. Forvalte-re af alternative investeringsfonde med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmesideTil nr. 3 (§ 171, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med de foreslåede ændringer til§ 171, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om alternative investeringsfonde m.v.ændres begrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så denkommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 171, stk. 1, 8. pkt. i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med forslaget til§ 171, stk. 1, 8. pkt.,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er dertale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virk-somhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd fore-slås nedlagt. Ligeledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 171, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med forslaget til§ 171, stk. 2,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indsættes deret nyt stk. 2. Bestemmelsen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til poli-timæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder,der ikke er omfattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør alle de virksomhederder ikke er ”under tilsyn” efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 171, stk. 1, i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v., der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde un-der tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. En eventuel anmodning om akt-indsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindeligeregler herfor.

I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 171, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Meddette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 171, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen of-fentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutnin-gen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndig-hed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 171, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med forslaget til § 171, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. er der tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2i § 171 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Til nr. 7 (§ 171, stk. 3, 10. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med forslaget til § 171, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 171, stk. 1, 1.pkt. i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Ændringen medfører, at det fremoversom udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsynetshjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæssig efterforskning vedrørende en virksomhed,som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-taget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforlæg.Til nr. 8 (§ 171, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med forslaget til § 171, stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. er der tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2i § 171 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Til nr. 9 (§ 171, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med forslaget til § 171, stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. er der tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2i § 171 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Til nr. 10 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde r m.v.)

Med forslaget til§ 190, stk. 2,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er der taleom en konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 171 i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Til § 14Til nr. 1 (§ 11, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til§ 11, stk. 2,i lov om finansielle rådgivere er der tale om en konsekvensændringsom følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en besty-relse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Til nr. 2 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til§ 18, stk. 1, 1. pkt.,i lov om finansielle rådgivere er der tale om en konsekvensæn-dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført enbestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en finansiel rådgiver under tilsyn, som henhører underbestyrelsens kompetencer i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller somgives af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skulle offentliggøres med an-givelse af virksomhedens navn. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnel-se, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun finansielle rådgivere under tilsyn. Ved finansielle rådgivere under til-syn forstås finansielle rådgivere, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet som finansiel rådgiver ihenhold til denne lov. Finansielle rådgivere med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.Til nr. 3 (§ 18, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov om finansielle rådgivere)Med de foreslåede ændringer til§ 18, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov om finansielle rådgivere ændres begre-bet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af bestemmelsen, så den kommer til atsvare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 18, stk. 1, 8. pkt., i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til§ 18, stk. 1, 8 pkt.,i lov om finansielle rådgivere er der tale om en konsekvensæn-dring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført enbestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Ligeledes kon-sekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 18, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til§ 18, stk. 2,i lov om finansielle rådgivere indsættes der et nyt stk. 2. Bestemmel-sen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efterforskningvedrørende rådgivere, der ikke er under tilsyn, dvs. de rådgivere, der ikke er omfattet af stk. 1. Råd-givere, der ikke er under tilsyn, udgør de rådgivere der ikke er ”under tilsyn” efter stk. 1. Der henvi-ses til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for rådgivere, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Rådgiveren skal derfor ikke selv offentliggøre reaktio-nen på sin hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 18, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, dergælder for rådgivere under tilsyn.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende rådgiver, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, så-ledes at rådgiveren har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 17 i lov om finansielle rådgivere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmod-ning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af dealmindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 18, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere. Med dette lovforslag vil undta-gelserne fremgå af § 18, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast tilpressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse erendelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørte råd-giver. Rådgiveren vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillin-gen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionen offentlig-gøres – hvilke oplysninger, rådgiveren eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelseinden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 18, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til § 18, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om finansielle rådgivere er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 18 i lov om betalings-tjenester og elektroniske penge.Til nr. 7 (§ 18, stk. 3, 10, pkt., i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til§ 18, stk. 3, 10. pkt.,i lov om finansielle rådgivere er der tale om en konsekvens-ændring som følge af den foreslåede ændring til § 18, stk. 1, 1. pkt. i lov om finansielle rådgivere.Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstilsynet, som skal offentlig-

gøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgivet til politimæssig efter-forskning vedrørende en rådgiver, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, og der er faldet helteller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af admini-strativt bødeforlæg.Til nr. 8 (§ 18, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til § 18, stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om finansielle rådgivere er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 93 i lov om finansiellerådgivere.Til nr. 9 (§ 18, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til § 18, stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om finansielle rådgivere er der tale om en kon-sekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 18 i lov om lov omfinansielle rådgivere.Til nr. 10 (§ 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere)Med forslaget til § 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere er der tale om en konsekvensændring afhenvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 93 i lov om betalingstjenester og elektro-niske penge.Til § 15Til nr. 1 (§ 162 i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. afløser den 22. juli 2014 den gældendelov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013. Ændringerne idette lovforslag foretages derfor i såvel den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, som lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeningerm.v.Med lovforslaget indføres en bestyrelse for Finanstilsynet og Det Finansielle Råd nedlægges. Besty-relsens sammensætning og kompetencer fastlægges i lov om finansiel virksomhed, der foreslås æn-dret med dette lovforslag.§ 162i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. fastlægger Det Finansielle Rådskompetence i forhold til danske UCITS. Det fremgår af bestemmelsen, at Det Finansielle Råd hartilsvarende kompetencer over for danske UCITS, som overfor finansielle virksomheder omfattet aflov om finansiel virksomhed. Med lovforslaget foreslås bestemmelsen ændret, så Finanstilsynetsbestyrelse tillægges tilsvarende kompetencer i forhold til danske UCITS, som bestyrelsen har i for-hold til finansielle virksomheder i medfør lov om finansiel virksomhed.Den foreslåede ændring af § 162 er således en konsekvensændring som følge af indførelsen af enbestyrelse for Finanstilsynet og nedlæggelsen af Det Finansielle Råd.For en nærmere gennemgang af Finanstilsynets bestyrelses kompetencer henvises til bemærknin-gerne til lovforslagets § 1, nr. 11.Til nr. 2 (§ 176, stk. 1, 1. pkt. i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)§ 176i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder bestemmelser om offentliggørelse af tilsyns-reaktioner givet til danske UCITS. Der tale om en konsekvensændring som følge af, at der med for-

slaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en bestyrelse for Finanstilsynet samti-dig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt.Hertil kommer, at begrebet tilsynsreaktioner foreslås ændret til reaktioner, hvilket er en justering afbestemmelsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov omfinansiel virksomhed.Fremover vil alle reaktioner, der gives til en dansk UCITS, som henhører under bestyrelsens kom-petencer i henhold til § 162, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, skulle offentlig-gøres med angivelse af den danske UCITS’ navn. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktionermed navns nævnelse, som angår fysiske personer.Bestemmelsen omfatter kun danske UCITS under tilsyn. Ved danske UCITS under tilsyn forståssådanne foreninger, der har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til lovom investeringsforeninger m.v. Danske UCITS med tilladelse fremgår af Finanstilsynets hjemme-side.Til nr. 3 (§ 176, stk. 1, 2.-8. pkt., i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med de foreslåede ændringer til§ 176, stk. 1, 2.-8. pkt.,i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investe-ringsforeninger m.v. ændres begrebet tilsynsreaktioner til reaktioner, hvilket er en justering af be-stemmelsen, så den kommer til at svare til ordlyden i den foreslåede § 345, stk. 7, nr. 4, i lov omfinansiel virksomhed.Til nr. 4 (§ 176, stk. 1, 8. pkt. i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til§ 176, stk. 1, 8. pkt.,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale om en konse-kvensændring som følge af, at der med forslaget til § 345 i lov om finansiel virksomhed foreslåsindført en bestyrelse for Finanstilsynet samtidig med, at Det Finansielle Råd foreslås nedlagt. Lige-ledes konsekvensændres henvisninger.Til nr. 5 (§ 176, stk. 2, i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til§ 176, stk. 2,i lov om investeringsforeninger m.v. indsættes der et nyt stk. 2. Be-stemmelsen regulerer offentliggørelse af reaktioner og overgivelse af sager til politimæssig efter-forskning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksomheder, der ikke er om-fattet af stk. 1. Virksomheder, der ikke er under tilsyn, udgør alle de virksomheder der ikke er ”un-der tilsyn” efter stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil deralene ske offentliggørelse af Finanstilsynet. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre reak-tionen på virksomhedens hjemmeside mv., svarende til 2.-8. pkt. i § 176, stk. 1, i lov om investe-ringsforeninger m.v., der gælder for danske UCITS under tilsyn.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffetafgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågæl-dende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse,således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimodkan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-

bærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed vil blive offentliggjort i anonymiseret form.Offentliggørelse af en reaktion indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 175 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder akt-indsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med bestyrelsens behandling af sager og afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsenogså beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-ling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gørsig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelses-pligten fremgår i dag af § 176, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Med dette lovforslag vilundtagelserne fremgå af § 176, stk. 4. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et ud-kast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelseer endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Finanstilsynet kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myn-digheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning om offentlig-gørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggø-relse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretligeprincipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partenssædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen.Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed sendes i partshøring hos den berørtevirksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionenoffentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pres-semeddelelse inden offentliggørelse.Til nr. 6 (§ 176, stk. 3, i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 176, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 176 i lov ominvesteringsforeninger m.v.Til nr. 7 (§ 176, stk. 3, 10. pkt., i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 176, stk. 2, der bliverstk. 3,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 176, stk. 1, 1. pkt. i lov om inve-steringsforeninger m.v. Ændringen medfører, at det fremover som udgangspunkt kun er Finanstil-synet, som skal offentliggøre oplysninger herom på tilsynets hjemmeside, hvis en sag der er overgi-vet til politimæssig efterforskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under tilsyn af Finanstil-synet, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjortmed vedtagelse af administrativt bødeforlæg.Til nr. 8 (§ 176, stk. 4, i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 176, stk. 3, der bliverstk. 4,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 176 i lov ominvesteringsforeninger m.v.

Til nr. 9 (§ 176, stk. 5, i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til § 176, stk. 4, der bliverstk. 5,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale omen konsekvensændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 176 i lov ominvesteringsforeninger m.v.Til nr. 10 (§ 190, stk. 1, i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til§ 190, stk. 1,i lov om investeringsforeninger m.v. er der tale om en konsekvens-ændring af henvisningen som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 176 i lov om investeringsfor-eninger m.v.Til § 16Til nr. 1 (§ 5, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet)Den gældende § 171 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke bestemmelser i lov om finan-siel virksomhed, der finder anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstituteller en pengeinstitutholdingvirksomhed. Dette område vil fremadrettet være reguleret i artikel 11,stk. 1 og 2, i CRR, hvorfor § 171, i lov om finansiel virksomhed med dette lovforslag foreslås op-hævet.Den foreslåede ændring af§ 5, stk. 2,i lov om finansiel stabilitet er en konsekvens heraf.Til nr. 2 (§ 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1, og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., i lov omfinansiel stabilitet)Den foreslåede ændring af§ 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1, og § 16 n, stk. 3,2. pkt.,i lov om finansiel stabilitet er en konsekvens af, at Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) fremadrettet regulerer kapitalkrav for pengeinstitutter,hvorfor kapitalkravene for disse ikke længere vil være reguleret i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 3 (§ 16 g, stk. 8 i lov om finansiel stabilitet)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelserne vedrørende opgørelse af basiskapi-talen i lov om finansiel virksomhed §§ 129-139, blev ophævet ved lov nr. 1556 af 21. december2010, og videreført i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.Til § 17Til nr. 1 og 3 (§ 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven)Det foreslås med ændringen af§ 6 B, stk. 1, nr. 3,i ligningsloven, at kravet til forrentning i lig-ningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 3, ophæves. Det drejer sig om kravet om, at kreditor i henhold tilgældsinstrumentet skal have en årlig rente. Det drejer sig endvidere om, at vilkårene for rentensstørrelse og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og vilkårene efterføl-gende alene kan ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor i henhold til gælds-instrumentet er uden indflydelse.Ingen af de anførte krav til forrentning er efter de almindeligt gældende regler en betingelse for atanse et lån for gæld i skattemæssig forstand. Ophævelsen af de anførte betingelser betyder, at det erskattelovgivningens almindelige regler, der er afgørende for, hvorledes et afkast skal behandles vedindkomstopgørelsen hos debitor og kreditor.

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af begrebet renteud-gifter, men praksis har skabt en almindelig, skatteretlig rentedefinition.Ifølge afsnit C.A.11.2.1 i Den juridiske vejledning, som udarbejdes af SKAT, defineres renteudgif-ter skatteretligt som et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procent-del af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Ved vurderingen af, omrenten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperio-de, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører,er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab. Det er en forudsætning for at få fradrag for rente-udgifter, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der er tale om et retligt forpligtigende gældsfor-hold. I vejledningens afsnit C.A.11.2.2.2 anføres endvidere, at låneaftalen både skal indeholde enretlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden.Det foreslås derfor, at rentebetalinger er fradragsberettigede, selv om debitor i visse tilfælde kanannullere rentebetalinger efter reglerne for hybrid kernekapital i den finansielle lovgivning. Det vilsige, at vederlaget skattemæssigt skal behandles som renteudgifter, uanset om debitor har en befø-jelse til at annullere rentebetalinger. Hvis debitor anvender sin beføjelse til at annullere rentebeta-linger, bortfalder fradragsretten for de annullerede renter.I øvrigt finder den almindelige, skatteretlige rentedefinition anvendelse på vederlag ifølge hybridkernekapital. Skal der f.eks. betales en overskudsafhængig ydelse til kreditor, skal denne ydelseskattemæssigt behandles som et kurstab/kursgevinst efter reglerne i kursgevinstloven, fordi en over-skudsafhængig ydelse ikke opfylder den skattemæssige rentedefinition. I et sådant tilfælde vil gæl-den hos debitor være omfattet af kursgevinstloven og tilsvarende for kreditor, dog således at for-dringen hos kreditor som udgangspunkt vil være omfattet af lagerprincippet i kursgevinstlovens §29, stk. 3.Selvom betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt, kan rentefradragsretten blive begrænset ellerbortfalde efter skattelovgivningens almindelige regler herom, idet ligningslovens § 6 B indebærer,at renter af gæld, der ikke forfalder på et forud fastsat forfaldstidspunkt, ved indkomstopgørelsenskal behandles som renter af anden gæld. F.eks. kan fradragsretten for rentebetalinger og kurstab påhybrid kernekapital bortfalde efter reglen i selskabsskattelovens § 2 B, hvis den hybride kernekapi-tal er indskudt af en kreditor, som er hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v. efter udenland-ske skatteregler anses for at være indskudt kapital. Selskabsskattelovens § 2 B finder anvendelse,hvis kreditor har bestemmende indflydelse over selskabet, eller hvis selskaberne er koncernfor-bundne, jf. ligningslovens § 2. Som yderligere eksempler kan nævnes, at reglen om tynd kapitalise-ring i selskabsskattelovens § 11, EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 B og renteloftsreglen iselskabsskattelovens § 11 C også gælder for renteudgifter m.v. vedrørende hybrid kernekapital.Til nr. 2 (§ 6 B, stk. 1, nr. 2, i ligningsloven)Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter, idet definitionen af et kreditinstitut nu fremgår afartikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni2013.. Kredsen af selskaber m.v., der er omfattet af bestemmelsen, er uændret.Til nr. 4 (§ 6 B, stk. 2, i ligningsloven)Den foreslåede ændring af§ 6 B, stk. 2,i ligningsloven er en konsekvens af, at § 6 B, stk. 1, nr. 3,ophæves.Til § 18

Til § 19Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-13.[[Stk. 2-6] følger af CRD-forslaget – indsættes når de to forslag sammenkøres.]Det foreslås medstk. 7,at [alle bufferbestemmelserne] træder i kraft den 1. januar 2015.Det foreslås istk. 8,at begrænsningen på antallet af bestyrelsesposter i § 1, nr. [7], jf. den foreslåede§ 308 i lov om finansiel virksomhed, først finder anvendelse fra 1. juli 2014. Den foreslåede § 308implementerer kravene i artikel 91, stk. 3, i CRD IV. Det fremgår af artikel 91, stk. 3, i CRD IV, atdisse begrænsninger skal finde anvendelse fra den 1. juli 2014. Med henblik på implementering afdette forskudte anvendelsestidspunkt træder denne del af loven først i kraft den 1. juli 2014.Medstk. 9foreslås indsat en overgangsbestemmelse, der indebærer, at bestyrelsesmedlemmer i sy-stemisk vigtige institutter, som omfattes af begrænsningen i antallet af direktions- og bestyrelsespo-ster i den foreslåede § 308, jf. dette lovforslags § 1, nr. [7], og som fra det tidspunkt, hvor bestem-melsen finder anvendelse (den 1. juli 2014), jf. det foreslåede stk. 7, besidder flere ledelsesposterend det tilladte antal, kan besidde disse ledelsesposter indtil udløbet af bestyrelseshvervet i det sy-stemisk vigtige institut. Overgangsordningen indebærer således, at begrænsningen i antallet af di-rektions- og bestyrelsesposter i de ovennævnte tilfælde senest skal være opfyldt på det tidspunkt,hvor bestyrelsesmedlemmet genvælges til bestyrelsen i det systemisk vigtige institut.Det er således i en afgrænset overgangsperiode muligt for bestyrelsesmedlemmer omfattet af denforeslåede § 308, stk. 1, at bibeholde en kombination af direktions- og/eller bestyrelsesposter, somoverskrider begrænsningerne i § 308, stk. 1.Såfremt et bestyrelsesmedlem i et systemisk vigtigt institut efter udløbet af dette bestyrelseshvervikke genvælges, er vedkommende ikke længere omfattet af begrænsningen i den foreslåede § 308,med mindre vedkommende er omfattet af begrænsningen i den foreslåede § 308 i kraft af en andenbestyrelsespost.Ved udløb af et bestyrelseshverv forstås afslutningen på den valgperiode, som det pågældende be-styrelsesmedlem er valgt for.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. [7], i forhold til § 308.Det foreslås istk. 10,at Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte regler om et likviditetsdæknings-krav i kun finder anvendelse i perioden fra 1. januar 2015 til 1. januar 2018. Likviditetsdæknings-kravet kan efter en indberetningsperiode frem til 1. januar 2015, indfases nationalt inden likviditets-dækningskravet i henhold til CRR træder i kraft den 18. januar 2018, hvorefter det nationale likvidi-tetsdækningskrav ophører.Det foreslås medstk. 11,at ophævelsen af forrentningsvilkåret i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 3,tillægges virkning for lån optaget fra og med 1. juli 2010. Dette har til formål at undgå eventuel

genoptagelse af skatteansættelser for perioden fra 1. juli 2010, hvor 132, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-nansiel virksomhed, som affattet ved lov nr. 579 af 1. juni 2010, er trådt i kraft.Med forslaget tilstk. 12foreslås, at bestemmelserne om Finanstilsynets bestyrelse træder i kraft den1. juli 2014.Med forslaget tilstk. 13foreslås, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,der senest den 30. juni 2014 udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i medføraf det foreslåede § 308, i lov om finansiel virksomhed, skal opfylde de SIFI-bufferkrav, der fastsæt-tes af erhvervs- og vækstministeren i medfør af det foreslåede § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, fra 1. ja-nuar 2015. Dette følger den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokra-terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Allianceog Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samtkrav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.Med henblik på at imødegå, at der i branchen i perioden fra 1. januar 2014 til lovforslagets ikraft-træden den 31. marts 2014 vil kunne være uklarhed om, hvilket regelsæt der håndhæves, skal Fi-nanstilsynet i denne periode alene håndhæver den gældende danske regulering, og således ikkehverken reglerne i CRD IV eller CRR. Dette gælder indtil ikrafttræden af lovforslaget, der imple-menterer CRD IV, i hvilket Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til CRD IVog CRR, jf. forslaget til ændring af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.