Samlenotat vedr. ECOFIN 15.11.20131.Rentebeskatningsdirektivet- Politisk enighedKOM(2008) 727Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med SkatteministerietStandardiserede momsafgivelser- PræsentationKOM(2013) 721Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Skatteministeriet(FF) Fælles afviklingsmekanisme for Kreditinstitutter (SRM)- Generel indstillingKOM(2013) 520Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietEU’s bidrag til internationale regnskabsstandarder- Præsentation og udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietSpørgsmål i relation til fælles tilsyn og afvikling-StatusKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietRådskonklusioner vedr. EU-statistikken- Udkast til rådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Finansministeriet(FF) Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstaltnin-ger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvid-vaskdirektivet) mv.- StatusKOM(2013) 45 og KOM(2013) 44Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet-

Dagsordenspunkt 3: Fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM)KOM(2013)520ResuméKommissionen fremsatte 10. juli 2013 forslag til forordning om fælles afviklingsmeka-nisme for kreditinstitutter m.fl. (Single Resolution Mechanism - SRM). Forslaget erandet element i det styrkede banksamarbejde, hvor det første element (Single Super-visory Mechanism – SSM) blev endeligt vedtaget på ECOFIN 15. oktober 2013.Formålet med forslaget er at sikre en effektiv og ensartet krisehåndteringaf nødlidendebanker uafhængigt af den enkelte medlemsstatinden for det styrkede banksamarbej-de. En fælles afviklingsmekanisme skal således fremme finansiel stabilitet og bidragetil at bryde den negative spiral, der har gjort sig gældende særligt i euroområdet, hvorskrøbelige banksystemer i et land påvirker og påvirkes af svage offentlige finanser idet pågældende land.Forslaget indebærer etablering af en fælles Afviklingsinstans, som sammen medKommissionen og nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande skal forbe-rede, beslutte og udføre krisehåndteringsopgaver vedr. kreditinstitutter i de deltagendelande. Forslaget indebærer desuden etablering af en fælles afviklingsfond finansieretaf kreditinstitutterne i de deltagende lande, som skal kunne bidrage til finansieringenaf krisehåndtering under nærmere betingelser. Der er lagt op til, at lande, der deltageri det fælles tilsyn, også deltager i den fælles afviklingsmekanisme.Forslaget bygger på og integrerer de forventede EU28-regler for national krisehåndte-ring af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og afvikling af nødli-dende kreditinstitutter (Banking Recovery and Resolution Directive - BRRD), somaktuelt forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Afhængigt af det endeligekompromis vedr. BRRD vil SRM parallelt skulle tilrettes.Det er hensigten, at SRM-forslaget skal vedtages inden maj 2014, således at forslagetkan træde i kraft 1. januar 2015, og der sigtes på den baggrund efter en aftale i Rådetinden udgangen af 2013. Der forventes lagt op til en politisk drøftelse på det kommen-de ECOFIN af udvalgte spørgsmål i forslaget, men det vurderes ikke sandsynligt, atder kan opnås et samlet kompromis om sagen i forbindelse med det kommendeECOFIN.Nedenstående er baseret på Kommissionens oprindelige forslag og de forslag ogovervejelser, som formandskabet på nuværende tidspunkt har fremlagt.BaggrundDet Europæiske Råd (DER) forpligtede i juni 2013 Rådet til at færdiggøre hovedele-menterne i det styrkede banksamarbejde. Efter den endelige, formelle vedtagelse afdet fælles tilsyn på ECOFIN d. 15. oktober 2013, udestår nu færdiggørelse af forhand-lingerne om den fælles afviklingsmekanisme. Desuden udestår en afslutning af for-handlingerne med Europa-Parlamentet om EU28-reglerne for national krisehåndteringaf nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og krisehåndtering af kredit-institutter (Banking Recovery and Resolution Directive - BRRD) samt om EU28-reglerne for nationale indskydergarantiordninger i indskydergarantidirektivet (DepositGuarantee Schemes – DGS).Kommissionen fremsatte forslaget om den fælles afviklingsmekanisme 10. juli 2013 ogdrøftelserne af forslaget i Rådet blev påbegyndt umiddelbart efter. DER 24.-25. okto-ber 2013 bekræftede i sine konklusioner en tidsplan, hvorefter der opfordres til enig-

hed med Europa-Parlamentet om BRRD og DGS inden udgangen af 2013, og hvorder opnås enighed i Rådet om den fælles afviklingsmekanisme ligeledes inden ud-gangen af 2013, således at der kan opnås en endelig aftale med Europa-Parlamentetinden valget i maj 2014.IndholdDen fælles afviklingsmekanisme (SRM) vil omfatte alle lande, der deltager i det fællestilsyn (SSM), dvs. alle eurolande samt de ikke-euro-medlemslande, der måtte vælgeat deltage i det styrkede banksamarbejde. Det vil ikke være muligt at deltage i SRMuden at deltage i SSM og omvendt.SRM omfatter alle kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) i de delta-gende medlemslande. Herudover gælder reglerne også for kreditinstitutters modersel-skaber, der er etableret i et af de deltagende medlemslande, herunder finansielle hol-dingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, hvis de er underlagt konsoli-deret tilsyn af ECB. Endvidere gælder reglerne også for fondsmæglerselskaber mv.,hvor ECB fører det konsoliderede tilsyn med moderselskabet til fondsmæglerselska-bet. Forordningen gælder således ikke selskaber i al almindelighed men kun finansiel-le selskaber. I det følgende bruges der udelukkende begrebet ”kreditinstitutter” om deomfattede institutter.Det er hensigten, at SRM-forslaget skal bygge på og integrere de forventede EU28-regler for national krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genop-retning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), som aktuelt forhandles pa-rallelt mellem Rådet og Europa-Parlamentet,og som vil skulle implementeres af alle1EU-lande. Da BRRD ikke er færdigforhandlet, har Kommissionen generelt indarbejdetRådets generelle indstilling i SRM-forslaget de steder, hvor der er behov for at medta-ge tekst direkte i SRM-forordningen, som ellers er indeholdt i BRRD. Det er hensigtenat opdatere de relevante bestemmelser med den endelige tekst fra BRRD, når forsla-get er færdigforhandlet med Europa-Parlamentet. Dette skal sikre en harmoniseretløsning, hvor afviklingsreglerne inden for og uden for det styrkede banksamarbejdetilstræbes at være de samme.Det betyder bl.a., at reglerne fra BRRD vil finde anvendelse, når man skal håndterenødlidende grænseoverskridende koncerner, der er etableret i både medlemsstaterinden for og uden for det styrkede banksamarbejde. Dette vil skulle ske i samarbejdemellem den fælles Afviklingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder i de rele-vante ikke-deltagende lande.Den grundlæggende opbygning og opgaverSRM vil bestå af Kommissionen, en fælles afviklingsinstans (Afviklingsinstansen – påengelsk ”Resolution Board”), en fælles afviklingsfond (Afviklingsfonden) og de nationa-le afviklingsmyndigheder.Det er generelt Afviklingsinstansen, der er tildelt de konkrete beføjelser i forslaget, dogifølge Kommissionens forslag inden for rammerne af en særlig arbejdsdeling, når detgælder krisehåndtering:1. Hvis et institut i et deltagende land bliver nødlidende, forbereder Afvikling-sinstansenkrisehåndtering af det pågældende institut.2. På grundlag af Afviklingsinstansens anbefalinger, eller på eget initiativ, beslutterKommissionen at igangsætte en krisehåndtering af det nødlidende institut.3. Det vil være de nationale afviklingsmyndigheder, der står for selve udførelsen afkrisehåndteringeninden for rammerne af den besluttede krisehåndtering.

4. Afviklingsinstansen overvåger de nationale myndigheders udførelse af krise-håndteringen.Der er endnu ikke enighed om spørgsmålet om den konkrete arbejdsdeling mellemAfviklingsinstansen og Kommissionen, når det gælder beføjelserne inden for SRM.AfviklingsinstansenAfviklingsinstansen etableres som et EU-agentur, svarende tilfx den EuropæiskeBanktilsynsmyndighed (EBA), som er et samarbejdsorgan for de nationale banktilsyn iEU28. Der lægges op til, at Afviklingsinstansen får godt 300 ansatte og placeres iBruxelles.I Kommissionens forslag vil Afviklingsinstansens besluttende organ skulle bestå af i)en administrerende direktør, ii) en vicedirektør, iii) et medlem udpeget af Kommissio-nen, iv) et medlem udpeget af ECB, og v) et medlem udpeget af hver af de deltagendemedlemsstater, som repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed.Ifølge forslaget udpeges den administrerende direktør og vice-direktør af Rådet efterforslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Disse medlemmer,samt ECB’s og Kommissionens medlem af Afviklingsinstansen, kan som udgangs-punkt maksimalt besætte posten i 5 år.Afviklingsinstansen skal ifølge Kommissionens forslag træffe beslutninger i to forskel-lige mødeformationer; hhv. plenarmøder og eksekutivmøder:På plenarmøderne træffer Afviklingsinstansen beslutninger af generel karak-ter, fx regler om interessekonflikter, årsrapport og håndtering af ansættelses-forhold. Plenarmøderne består af alle medlemmer nævnt under punkt i-vovenfor. Beslutningerne træffes generelt med simpelt flertal. Medlemmernehar hver én stemme.På eksekutivmøderne træffes primært beslutninger vedrørende specifikke in-stitutter eller koncerner. Det kan fx være afviklingsplaner, brugen af Afviklings-fonden, instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder mv. Eksekutivmø-derne består af medlemmer nævnt under punkt i-iv ovenfor samt medlemmer-ne fra afviklingsmyndighederne i de lande, som er relevante for det pågæl-dende institut.Forslaget indebærer, at når Afviklingsinstansen drøfter grænseoverskridende koncer-ner, vil medlemmerne fra hjemlandet såvel som alle berørte værtslande, der deltager idet styrkede banksamarbejde, deltage i beslutningstagningen på eksekutivmøderne.Beslutninger træffes ved simpelt flertal, dog således at hjemlandets myndighed har énstemme, mens værtslandenes myndigheder tilsammen har én stemme (hvis fx 3værtslande vil de have 1/3 stemme hver). Ved stemmelighed har den administrerendedirektør den afgørende stemme.Der er endnu ikke enighed om spørgsmålet om sammensætning af og stemmeregler iAfviklingsinstansen – både vedr. plenar- og eksekutivformatet.Igangsættelse af krisehåndteringOplæg til krisehåndtering vil som hovedregel blive igangsat på foranledning af ECB idennes egenskab af fælles tilsynsmyndighed. ECB notificerer i disse tilfælde Afvik-lingsinstansen og Kommissionen, som derefter vurderer, om betingelserne for krise-håndtering er til stede.Betingelserne for afvikling er bl.a., om det er i den offentlige interesse at krisehåndtereinstituttet, og om der ikke kan findes en privat løsning. Afviklingsinstansen giver påbaggrund af sin vurdering en anbefaling til Kommissionen om at iværksætte en krise-håndtering af kreditinstituttet. Afviklingsinstansen anbefaler samtidig, hvilke krisehånd-teringsværktøjer der kan bruges, herunder mulig brug af Afviklingsfonden. Før der

tages en krisehåndteringsbeslutning eller en beslutning om at nedskrive eller konver-tere kapitalinstrumenter eller seniorgæld som led heri, skal Afviklingsinstansen sikresig, at der foretages en uafhængig værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver.Kommissionen kan dog altid vælge ikke at følge Afviklingsinstansens anbefaling.Kommissionen kan også initiere en krisehåndtering på eget initiativ under sammebetingelser som Afviklingsinstansen. Samtidig giver SRM-forslaget Kommissionen denendelige kompetence til at træffe beslutningen om at igangsætte krisehåndteringen.Kommissionen fastsætter i den forbindelse rammerne for den konkrete krisehåndte-ring, herunder hvilke krisehåndteringsværktøjer, der skal anvendes og i forhold til bru-gen af den fælles Afviklingsfond.Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at krisehåndtere instituttet, vil instituttet ifølgeforslaget blive håndteret under de nationale insolvensregler.Hvis der træffes en krisehåndteringsbeslutning, skal Afviklingsinstansen træffe alle deoperationelle krisehåndteringsbeslutninger inden for de rammer, som Kommissionenfastlægger. Beslutningerne rettes til de relevante nationale afviklingsmyndigheder,som står for den konkrete gennemførelse af krisehåndteringen på nationalt plan.Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, herunder de nationale afviklings-myndigheders gennemførelse, og har ret til direkte at udbede sig informationer ved deberørte institutter både før og efter krisehåndtering, herunder gennem inspektioner påstedet. Hvis de nationale afviklingsmyndigheder ikke udfører beslutningerne fra Afvik-lingsinstansen, kan Afviklingsinstansen direkte (dvs. uden om de nationale afviklings-myndigheder) påbyde enkelte institutter under krisehåndtering at udføre konkrete til-tag.SanktionerDer ventes lagt op til, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de deltagendelande administrative bøder ved en række forskellige overtrædelser: manglende ind-sendelse af information fra institutter, medarbejdere eller outsourcede opgaver til tred-jeparter, manglende efterlevelse af instruktion om on-site inspektion fra Afviklingsin-stansen, manglende indbetaling af ex ante eller ex post bidrag til Afviklingsfonden ogmanglende efterlevelse af krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalgrundlagog passiver. Formandskabet har i den forbindelse foreslået nærmere grænser for bø-dernes størrelse udtrykt i procent af institutternes nettorenteindtægter mv.For øvrige overtrædelser af forordningen kan Afviklingsinstansen anbefale den natio-nale afviklingsmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at deridømmes passende sanktioner i overensstemmelse med BRRD. Det fremgår afBRRD, at medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af administrativesanktioner og strafferetlige sanktioner.Pålagte bøder skal offentliggøres med oplysninger om overtrædelsens art. Herudoverskal identiteten offentliggøres på de relevante parter, som er ansvarlige for overtræ-delsen med mindre offentliggørelsen vil medføre alvorlig skade for de involveredeparter.Der er endvidere mulighed for, at Afviklingsinstansen kan pålæggeinstitutter i de del-tagende lande daglige tvangsbøder fx ved manglende indsendelse af information ognægtelse af adgang til at udføre inspektioner mv.AfviklingsfondenDer oprettes med forslaget en fælles Afviklingsfond, som vil være under Afviklingsin-stansens kontrol.Den fælles Afviklingsfond vil for de deltagende lande træde i stedetfor de nationale krisehåndteringsfonde, som alle medlemslande hver især ventes atvære pålagt at etablere som led i BRRD. Kravene til indretningen af Afviklingsfonden

(anvendelse, finansiering mv.) svarer således til kravene til indretningen af de nationa-le krisehåndteringsfonde.Afviklingsfonden vil kunne yde kortsigtet finansiering til et institut under krisehåndte-ring, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe aktiver fra et institut underkrisehåndtering mv. Afviklingsfonden kan ikke i normale tilfælde bruges til at absorbe-re tab fra et institut eller til en rekapitalisering, jf. dog afsnit om finansiering af krise-håndtering nedenfor.Afviklingsfonden opbygges af bidrag fra kreditinstitutterne i de deltagende lande. Bi-drag opkræves som minimum årligt forholdsmæssigt ud fra institutternes balance fra-trukket basiskapital og indlån dækket af indskydergarantifonde. Bidrag differentieresherudover ud fra den samme risikobaserede tilgang som i BRRD (dette ventes nær-mere fastsat af Kommissionen gennem en delegeret retsakt). Op til 30 pct. af ex antebidragene kan udgøres af uigenkaldelige garantier stillet af institutterne og med sik-kerhed i aktiver med høj kreditkvalitet.Der lægges op til, at Afviklingsfonden efter en 10-årig overgangsperiode skal udgøremindst 0,8 pct. af de dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters kreditinstitut-ter (estimeret til ca. 44 mia. euro ud fra ultimo 2011 data, hvis der alene tages ud-gangspunkt i eurolandene). Dog gælder, at opbygningsperioden skal forlænges medop til 4 år, hvis der har været samlede udbetalinger fra fonden svarende til 0,5 pct. afde dækkede indskud. Efter indfasningen skal der løbende opkræves ex ante indbeta-linger, hvis nødvendigt for at opretholde Afviklingsfondens målniveau. Hvis Afviklings-fondens midler udgør under halvdelen af målniveauet, skal de årlige opkrævningervære mindst 0,2 pct. af de dækkede indskud.Herudover er der mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag (ex post), såfremtfonden ikke har haft tilstrækkelige midler til at dække en krisehåndtering. Afviklings-fonden kan også låne fra markedet, hvis der ikke er tilstrækkelige midler i fonden, ogvil skulle opkræve bidrag fra de omfattede institutter til at dække dette lån, inden lånetfra det private marked udløber.Afviklingsinstansen kan herudover vælge at stille en forespørgsel til andre nationaleafviklingsfonde (dvs. nationale afviklingsfonde i lande uden for det styrkede banksam-arbejde) om at låne midler fra disse fonde, hvis ovenstående muligheder ikke dækkerAfviklingsfondens behov.Afviklingsfondens midler kan investeres i statsobligationer eller andre aktiver med højkreditkvalitet og høj likviditet. Afkastet på investeringerne tilfalder Afviklingsfonden.Deltagende lande, som allerede inden etableringen af SRM måtte have etableret lig-nende nationale fonde eller tilsvarende ordninger til de nævnte formål opkrævet frainstitutterne disponerer fortsat selv over sådanne nationale ordninger, men kan vælgeat bruge dem til at kompensere deres institutter for disses bidrag til den fælles Afvik-lingsfond, således at institutterne ikke betaler dobbelt. Sådanne eksisterende nationa-le ordninger har derudover ikke nogen nærmere rolle i SRM-forslaget.Finansiering af krisehåndteringDer lægges, som i BRRD, størst mulig vægt på brug af bail-in ved krisehåndtering afkreditinstitutter, dvs. at nødlidende institutters aktionærer, ejere af ansvarlig kapital ogusikrede kreditorer er først til at bære eventuelle tab og omkostninger ved krisehånd-tering. Det sker ved nedskrivning eller udvanding af aktiekapitalen, og nedskrivningeller konvertering af anden ansvarlig kapital og usikrede kreditorers tilgodehavende tilaktiekapital i det nødlidende institut for at nedbringe ubalancen mellem værdien afinstituttets aktiver og passiver og dermed genoprette instituttets solvens.

Der lægges imidlertid op til, at reglerne om bail-in først træder i kraft fra 2018, både iBRRD (ifølge Rådets generelle indstilling) og i SRM-forslaget. Dog kan medlemslandejf. BRRD vælge at implementere bail-in allerede fra 2015. Samme mulighed er ikke til2stede i SRM. Indtil 2018 vil de generelle statsstøtteregler gælde .Her er det som ud-gangspunkt et krav, at der sker nedskrivning/konvertering af aktionærer og ansvarligkapital før Kommissionen kan godkendebrug af statsstøtte til nødlidende banker.Afviklingsfonden vil kun direkte kunne dække tab i instituttet (dvs. indskyde kapital) iekstraordinære situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at videreføre institut-tets kritiske funktioner o.l. I disse ekstraordinære situationer er det endvidere et krav,at det nødlidende instituts kreditorer først har bidraget til krisehåndteringen med beløbsvarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver3(inklusive egenkapital og anden an-svarlig kapital). Dette opgjort efter der indledningsvist er gennemført eventuelle ned-skrivninger mv. påbudt af tilsynsmyndigheden og efter en uafhængig og konservativværdiansættelse.Bidraget fra Afviklingsfonden til krisehåndtering vil maksimalt kunne udgøre op til 5pct. af passiverne i det nødlidende institut.Hvis de 5 pct. ikke er tilstrækkeligt til atfinansiere krisehåndteringen, vil der kunne tilvejebringes yderligere finansiering fra”alternative finansieringskilder”. Anvendelse af alternative finansieringskilder forudsæt-ter imidlertid, at alle ikke-sikrede passiver i institutter, der ikke har fortrinsstilling, er4nedskrevet eller konverteret fuldt ud. Alternative finansieringskilder er ikke defineretnærmere, men det omfatter fx bidrag fra Afviklingsfonden eller bidrag fra en eventuelfælles offentlig backstop eller nationale midler.Forslaget indebærer ikke i sig selv nogen form for fælles offentlig backstop i tilfældeaf, at Afviklingsfondens midler skulle være utilstrækkelige. Der drøftes parallelt medforhandlingerne om SRM-forslaget forskellige muligheder for sådanne fællesbackstop, inkl. spørgsmålet om ikke-eurolandenes mulighed for at deltage i en evt.fælles backstop.Det fremgår eksplicit af SRM-forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansenskrisehåndteringsbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordi-nær offentlig støtte.Sammenhæng til BRRDSRM-forslaget anvender, jf. ovenfor, som hovedregel de materielle regler, der er inde-holdt i BRRD.Forslaget indeholder således, parallelt til BRRD, krav om, at krisehåndtering sker un-der hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:(i) at aktionærerne er de første til at tage tab,(ii) at kreditorerne tager tab efter aktionærerne,(iii) at ledelsen som hovedregel skiftes ud,(iv) at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,(v) at ingen kreditor lider et større tab ved krisehåndteringen, end vedkommendeville have gjort, hvis instituttet var blevet behandlet efter de normale insolvens-regler.Kommissionen har offentliggjort en revision af statsstøtte-reglerne for finansielle virksomheder der trådte ikraft den 1. august 2013.3SRM-forslaget indeholder ikke det alternativ, som findes i Rådets kompromis vedr. BBRD, hvor det undervisse betingelser vil være tilstrækkeligt at nedskrive passiver svarende til 20 pct. af de risikovægtede akti-ver, for at få adgang til muligheden for at rekapitalisere instituttet med midler fra fonden. Betingelserneomfatter bl.a. kravet om, at den nationale krisehåndteringsfond som minimum skal udgøre 3 pct. af dedækkede indskud mod normalt 0,8 pct.4Alle indskud under 100.000 euro samt indskud over 100.000 euro for fysiske personer og små og mellem-store virksomheder er ifølge rådskompromiset om krisehåndteringsdirektivet omfattet af fortrinsstilling ogskal således ikke være nedskrevet før anvendelse af alternative finansieringskilder.2

Der opstilles ligeledes tre betingelser for, at der kan igangsættes en krisehåndtering,hvilket harmonerer med betingelserne i BRRD. Disse kriterier er:(i) Afviklingsinstansen vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vilblive det,(ii) der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-griben eller nedskrivning af kapital) kan forhindre, at instituttet bliver nødliden-de inden for en rimelig tidsfrist, og(iii) krisehåndteringen er nødvendig ud fra hensynet til den offentlige interesse.Forslaget indeholder herudover fire krisehåndteringsværktøjer som i BRRD, somKommission kan anvende når rammerne for en konkret krisehåndtering skal sættes.De fire værktøjer er:(i) Frasalg: Giver Afviklingsinstansen muligheden for at sælge hele eller dele afet institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke;(ii) Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver Afviklingsinstan-sen mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder ogforpligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led ien ordnet krisehåndtering;(iii) Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver Afviklingsinstansen mulighedfor at frasælge primært værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende insti-tut eller overgangsinstituttet til et offentligt ejet/kontrolleret selskab med hen-blik på afvikling af disse aktiver;(iv) Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver Afviklingsinstansenmulighed for;a. at rekapitalisere et institut, så det igen opfylder kapitalkravene, ved atnedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at konver-tere gælden til egentlig kernekapital. Herved undgås det, at det på-gældende institut skal afvikles (såkaldt open-bank bail-in);b. at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle(forringede) værdi af de overtagne aktiver (såkaldt closed-bank bail-in);c. at anvende ovenstående instrumenter som led i frasalg eller udskil-ning af aktiver fra et nødlidende institut.En række forskellige kompetencer, som i BRRD er tillagt de nationale afviklingsmyn-digheder, er i SRM-forslaget tillagt SRM. Det gælder kompetencen til at træffe beslut-ninger om krisehåndtering (genopretning eller afvikling), jf. ovenfor, til at udarbejdekrisehåndteringsplaner for deltagende institutter og koncernerog til at foretage en vur-dering af institutternes og koncernernes afviklingsmuligheder. Afviklingsinstansen vil iden forbindelse også kunne stille krav til de nationale afviklingsmyndigheder om attræffe relevante foranstaltninger til at fjerne hindringer for krisehåndteringen, og atkræve ændringer direkte i institutters eller koncerners opbygning og organisering for atfjerne praktiske hindringer for anvendelsen af krisehåndteringsværktøjer og sikre, atde pågældende enheder kan afvikles.Det vil også være Afviklingsinstansen, og ikke de nationale afviklingsmyndigheder, derfastlægger kravet til, hvor mange nedskrivningsparate passiver et institut skal have(minimum requirement of eligible liabilities - MREL), men grundlæggende ud fra desamme regler som i BRRD. Formålet med MREL er at sikre, at det enkelte institut altid

har tilstrækkelig tabsabsorbering i form af et minimumsniveau af kapital og gæld, derkan anvendes til konvertering eller nedskrivning (dvs. kapital og gæld der kan anven-des til bail-in). Rådets kompromis vedr. BRRD indebærer, at udelukkende gæld meden tilbageværende løbetid på minimum et år samt passiver, der ikke stammer fra deri-vater eller indskud med præferencestilling, kan medregnes i minimumsbeløbet. Afvik-lingsinstansen vil (ligesom de nationale afviklingsmyndigheder inden for rammerne afBBRD) skulle fastsætte størrelsen af dette krav fra institut til institut ud fra en rækkenærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse.Samspil med statsstøttereglerneKommissionen vil fortsat varetage statsstøttereglerne og sikre, at betingelserne fordisse er opfyldt i henhold til Traktaten. Når Kommissionen og Afviklingsinstansen noti-ficeres om en potentielt forestående krisehåndtering, vil statsstøtteprocedurerne bliveiværksat parallelt med krisehåndteringsprocedurerne. Kommissionens endelige be-slutning om krisehåndtering af et kreditinstitut vil afvente statsstøtteprocedurerne. Detsvarer til procedurerne vedr. Kommissionens vurdering af national statsstøtte.Det fremgår eksplicit af forslaget, at selvomevt. brug af den fælles Afviklingsfond ikkeformeltudgør statsstøtte i traktatens forstand, vil Kommissionen alligevel anvendestatsstøttereglerne analogt, dvs. som om de var gældende i situationer, hvor der gø-res brug af Afviklingsfonden. Brug af Afviklingsfonden vil således skulle godkendes afKommissionen og leve op til samme betingelser som hvis der var tale om brug af ennational krisehåndteringsfond, som formelt udgør statsstøtte.Formandskabet har foreslået at styrke forslaget med konkrete operationelle bestem-melser om, hvordan dette sikres i praksis ved mere specifikt at fastlægge de konkreteprocedurer, som vil skulle følges vedr. statsstøttevurderingen. Der er desuden overve-jelser om, hvorledes man kan mindske evt. interessekonflikter internt i Kommissionen,i det omfang Kommissionen både skal træffe de konkrete afviklingsbeslutninger ogsamtidig godkende brug af Afviklingsfonden ift. statsstøttereglerne, idet hensyneneikke nødvendigvis vil være de samme i de to beslutninger.Demokratisk kontrolAfviklingsinstansen er iflg. forslaget ansvarlig over for Europa-Parlamentet, Kommissi-onen og Rådet og skal hvert år sende en rapport til disse samt Den Europæiske Revi-sionsret om udførelsen af Afviklingsinstansens opgaver. Parlamentet og Rådet kanstille spørgsmål til Afviklingsinstansen, som skal besvares enten mundtligt eller skrift-ligt. Endvidere er der regler for, hvordan der kan føres fortrolige møder med udvalgs-formænd mv. fra Parlamentet.Nationale parlamenter kan ligeledes stille spørgsmål til Afviklingsinstansen og invitereden administrerende direktør for Afviklingsfonden til at deltage i møder.HjemmelsgrundlagTraktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF) vedr. det indre marked. Europa-Parlamentet er i henhold tildenne hjemmel medlovgiver på forslaget. Forslaget er fremsat som en forordning oggælder således umiddelbart i national ret.NærhedsprincippetKommissionen fremhæver, at en fælleseuropæisk krisehåndtering af nødlidende kre-ditinstitutter vil sikre en effektiv og koordineret krisehåndtering på tværs af de delta-gende medlemslande. Dette vil iflg. Kommissionen minimere negative effekter på denfinansielle stabilitet samt begrænse behovet for offentlig finansiel støtte. Samtidig vilSRM sikre ensartede vilkår for kreditinstitutter på tværs af medlemslande. Kommissio-nen nævner endvidere, at man ved at oprette en central afviklingsmyndighed kan op-

nå et højere ekspertise- og erfaringsniveau og således foretage mere systematiske ogeffektive afviklinger for de deltagende lande, end de nationale afviklingsmyndighederville kunne hver for sig.En fælles Afviklingsfond vil iflg. Kommissionen endvidere kunne optimere anvendel-sen af de midler, der modtages fra kreditinstitutterne, og herved beskytte de offentligefinanser bedre end ved separate nationale fonde.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag foreligger endnu ikke.Det rele-vante udvalg i Europa-Parlamentet (udvalget for økonomiske og monetære anliggen-der – ECON) planlægger aktuelt at vedtage en udtalelse om sagen 25. november2013. Det forventes indtil videre, at Europa-Parlamentet generelt vil støtte den over-ordnede retning i Kommissionens forslag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDe elementer af SRM-forslaget, der er reguleret i dansk ret, følger af lov om finansielvirksomhed, lov om finansiel stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investo-rer. De nuværende regler om afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om real-kreditlån og realkreditobligationer mv.Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til FolketingetsEuropaudvalg 11. september 2013, for en redegørelse for de gældende regler i Danmarkvedr. afvikling af banker efter bankpakke 3 og 4, og de særlige regler for afvikling af real-kreditinstitutter i Danmark.Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, da de gæl-der umiddelbart i dansk ret. Hvis Danmark måtte beslutte at deltage i det styrkedebanksamarbejde, og dermed deltage i SRM, vil dansk lovgivning formentligskulle til-passes på nogle områder (ud over de ændringer der vil følge af BRRD).Det gælder bl.a. afviklingsmyndighedens beføjelser og arbejdsdeling med den fællesAfviklingsinstans samt eventuelle øvrige justeringer i lov om finansiel stabilitet og lovom realkreditlån og realkreditobligationer mv., hvor dette måtte være relevant.Der henvises i øvrigt til tidligere oversendt grund- og nærhedsnotat af 27. september2012 for en beskrivelse af de lovændringer,BRRD forventes at medføre i Danmark.Statsfinansielle konsekvenserAlle Afviklingsinstansens udgifter (herunder Afviklingsfondens udgifter) finansieres afsektoren, hvor de omkring 6.000 omfattede kreditinstitutter ud over bidrag til Afvik-lingsfonden vil blive opkrævet bidrag, der dækker administration mv. hos Afviklingsin-stansen. Disse udgifter har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser.Kommissionen foreslår, at der i 2014 ansættes omkring 15 årsværk ifm. iværksættel-sen af Afviklingsinstansen. Disse årsværk ansættes i Kommissionen. Herefter vil derfra 2015 blive behov for ca. 10 årlige årsværk til Kommissionen på permanent basisifm. sagsbehandling af Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger. Disse årsværkfinansieres af EU-budgettet, hvorved der vil være tale om statsfinansielle konsekven-ser, svarende til Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler.

I det omfang Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger giver anledning til erstat-ningsansvar vil sådanne omkostninger ifølge Kommissionens forslag skulle dækkes afEU-budgettet og i givet fald have statsfinansielle konsekvenser, ligeledes svarende tilDanmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøglerDet fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens beslutningerikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ”ekstraordinær” offentlig finansiel støtte.Konsekvenser af et evt. forslag om en fælles offentlig backstop for deltagende landevil blive afdækket, hvis et sådant forslag måtte blive stillet.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisningtil tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger der for indeværende ikkenoget formelt grundlag for at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af for-slaget.Forslaget forventes dog at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i detomfangdet sikrer en effektiv og ensartet krisehåndteringaf nødlidende banker inden fordet styrkede banksamarbejde og bidrager til at bryde den negative spiral mellem sva-ge banker og svage offentlige finanser.Institutterne i de deltagende lande vil ifølge forslaget skulle bidrage til den fælles Afvik-lingsfond, hvilket imidlertid modsvares af, at de ikke længere forventes at bidrage til ennational krisehåndteringsfond, jf. den forventede forpligtelse til at bidrage til sådannenationale fonde som følge af BRRD. Idet der lægges op til at være tale om sammemålniveauer og bidragsprincipper for den fælles Afviklingsfond i SRM som for de nati-onale krisehåndteringsfonde under BRRD, forventes SRM ikke i denne sammenhængat være forbundet med ekstra omkostninger for de deltagende institutter.HøringForordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor iaugust. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folke-tingets Europaudvalg 11. september 2013, for en gennemgang af høringssvarene.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotatom sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. september 2013.HoldningForeløbig dansk holdningStillingtagen til eventuel dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde i EU vil findested, når der er tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede rammer for det styr-kede banksamarbejde, og når der er foretaget en grundig analyse af fordele og ulem-per ved evt. dansk deltagelse.Uanset eventuel dansk deltagelse vurderes det i dansk interesse, at der etableres enfælles afviklingsmekanisme for de lande, der deltager i det fælles tilsyn og at der sik-res en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele af det styrkedebanksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår i det indre marked. Derarbejdes i den forbindelse for, at et styrket samarbejde om tilsyn med og afvikling afkreditinstitutter ikke kompromitterer det indre marked. Der arbejdesdesuden i forlæn-

gelse heraf for, at der i videst muligt omfang sikres konsistens mellem bestemmelser-ne i BRRD og SRM, hvilket ikke konsekvent er tilfældet i Kommissionens forslag.Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herunder Danmark,lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte sig SSM, kan deltage påligeværdige vilkår ift. eurolande. Dette var særligt relevant i forhold til afstemningsreg-lerne i tilsynsrådet og relationen til ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke iudgangspunktet en skelnen mellem eurolande og ikke-eurolande, idet der fx ikke i denfælles Afviklingsinstans besluttende organer sondres mellem repræsentanter for denationale afviklingsmyndigheder ud fra om de er fra euro- eller ikke-eurolande. Rege-ringen finder, at det er centralt, at sådanne balancerede vilkår mellem eurolande ogikke-eurolande bevares.Regeringen vil arbejde for, at der parallelt med forhandlingerne om SRM-forslagetskabes klarhed over en eventuel fælles offentlig backstop, herunder sikre, at der ogsåpå dette område er ligeværdige vilkår mellem euro- og ikke-eurolande, så ikke-eurolande, der ønsker at deltage i det styrkede banksamarbejde, også vil have mulig-hed for at deltage i sådan en fælles backstop på ligeværdige vilkår.Derudover vil regeringen arbejde for, at der sikres en passende balance mellem hen-synet til effektiv beslutningstagningog hensynet tilrelevante nationaleforhold i de kon-krete afviklingsbeslutninger. Dette må vurderes nærmere i takt med afdækningen afmere konkrete forslag. I den forbindelse lægges vægt på princippet om ét land énstemme i plenarforsamlingen, frem for alternativer med rådsstemmevægte o.l.Danmark har siden indførelsen af Bankpakke 3 i 2010 generelt arbejdet for brugen afbail-in, herunder i forbindelse med forhandlingerne om BRRD. Regeringen vil derforfortsat lægge vægt herpå i forhandlingerne om både SRM og BRRD. Regeringen ar-bejder endvidere fortsat for, at bail-in skal finde anvendelse allerede fra 2015 og ikkeførst fra 2018 som indeholdt i begge forslag.Herudover vil regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang vil kunne tageshensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndtering i regi af SRM. Detgælder særligt Afviklingsmyndighedens mulighed for at fastsætte krav vedr. bail-in-relevante kapital- og gældsinstrumenter (det såkaldte MREL-krav), som bør tage hen-syn til og inddrage den særlige indretning og stabile karakter af det danske realkredit-system, når det konkrete krav fastsættes til de enkelte realkreditinstitutter.I forhold til realkreditinstitutterne vil regeringen endvidere arbejde for, at bidrag frarealkreditinstitutterne til den fælles afviklingsfond står i passende forhold til institutter-nes risikoprofil.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelserstøtter regeringen formand-skabets forslag, hvor det vil være op til den fælles Afviklingsinstans at sanktionereovertrædelse af centrale dele af SRM-forordningen direkte overfor de enkelte delta-gende institutter. Regeringen støtter endvidere, at Afviklingsinstansen for øvrige over-trædelser af forordningen kan anbefale den nationale afviklingsmyndighed at træffeforanstaltninger med henblik på at sikre, at der idømmes passende sanktioner i over-ensstemmelse med BRRD, ifølge hvilket medlemsstaterne har valgfrihed med hensyntil anvendelse af strafferetlige sanktioner.Andre landes holdningSagen har indtil nu kun været drøftet uformelt på ministerniveau og på arbejdsgruppeni-veau. Der udestår endnu enighed om centrale dele af forslaget.Visse lande har fx problematiseret hjemmelsvalget, oprettelsen af en fælles Afviklings-fond og i hvilket omfang forslaget skal gælde alle banker i de deltagende lande eller kunde største og vigtigste.

Dagsordenspunkt 4: EU’s bidrag til internationale regnskabsstandarder (IFRS)ResuméECOFIN ventes på mødet den 15. november 2013 at få præsenteret PhilippeMaystadts rapport vedr. internationale regnskabsstandarder, samt at udveksle syns-punkter herom. Rapporten beskriver og drøfter muligheder for dels at gøre procedurenfor godkendelsen af standarderne mere fleksibel, dels hvordan man fra europæiskside kan få mere indflydelse i International Accounting Standards Board (IASB).BaggrundECOFIN har generelt givet sin opbakning til anvendelsen af de internationale regn-skabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards), for børsnotere-de virksomheder i EU. Støtten til IFRS er bl.a. begrundet i, at der er tale om globalestandarder, der vurderes at være af høj kvalitet, og som derfor kan bidrage til at skabetransparens om europæiske virksomheders regnskaber. Samtidig blev det dog under-streget af ECOFIN, at der er behov for at styrke EU’s indflydelse i processen medudarbejdelsen af IFRS. På denne baggrund har kommissær Michel Barnier udpegettidligere præsident for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og tidligere finansmini-ster i Belgien, Philippe Maystadt, til at udarbejde en rapport om, hvordan man kunnestyrke det europæiske bidrag til udarbejdelsen af nye og ændrede internationale regn-skabsstandarder.Et udkast til denne rapport (”Should IFRS Standards be more ”European”?”) har væretdrøftet med og kommenteret af interessenter på området. Den endelige rapport fraPhilippe Maystadt forelå i oktober 2013.IFRS udstedes af det internationale standardsættende organ, International AccountingStandards Board (IASB), der er en privat organisation.IASB er sammensat af interna-tionale eksperter på området.Børsnoterede virksomheder inden for EU har i henhold til forordning 1606/2002 (IFRS-forordningen) siden 2005 skulle anvende IFRS i deres koncernregnskaber. Regn-skabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal lande. Uden for EU er dersåledes tale om ca. 75 lande, der anvender IFRS, dog ikke USA.Nye eller ændredestandarder fra IASB kan først anvendes i EU, når de er blevet god-kendt i EU efter en såkaldt komitologiprocedure, hvor EU-Kommissionen gives gen-nemførelsesbeføjelser, jf. nedenfor.Til brug for vurderingen af nye standarder får EU-Kommissionen teknisk bistand fra enorganisation ved navn EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group).EFRAG er en privat organisation sammensat af eksperter fra EU-landene, primært franationale udstedere af regnskabsstandarder i EU.EFRAG kommer forud for EU’s godkendelse af en ny eller ændret standard fra IASBmed en anbefaling om, hvorvidt standarden bør godkendes til brug i EU. På baggrundaf udtalelsen fra EFRAG, udarbejder EU-Kommission et udkast til forordning om god-kendelse af den pågældende standard. Godkendelsen af forordningen følger procedu-ren for gennemførelsesbeføjelser til EU-Kommissionen (den såkaldte forskriftsproce-dure med kontrol), hvor det politiske organ ARC (Accounting Regulatory Committee)ved afstemning beslutter, om man anbefaler, at standarden godkendes. Afgørelsentræffes med kvalificeret flertal. ARC skal således afgive en positiv udtalelse, førendstandarden kan godkendes. ARC er sammensat af offentlige myndigheder i medlems-landene. Den danske delegation i ARC ledes af Erhvervsstyrelsen med deltagelse fraFinanstilsynet.

EFRAG har tillige forsøgt at samle medlemmerne om fælles holdninger til kommenderegnskabsstandarder fra IASB for at få mest mulig europæisk indflydelse på udform-ningen af standarderne.Modellen i EU med godkendelse af standarder er baseret på godkendelse af standar-der, der allerede er vedtaget i IASB. Nu er fokus også på, at EU skal få større indfly-delse tidligere i processen, så der øves mere indflydelse på udarbejdelsen af standar-derne.Den udbredte anvendelse af IFRS i EU gør, at standarderne er væsentlige både for devirksomheder, der udarbejder regnskaber på grundlag af standarderne og for de bru-gere (væsentligst investorer), der anvender regnskaberne som beslutningsgrundlag, fxi investeringsøjemed.IndholdRapporten fastslår, at anvendelse af IFRS i EU fortsat er den bedste løsning for virk-somheder i EU.Rapporten beskriver og drøfter herefter flere muligheder for dels at gøre procedurenfor godkendelsen af standarderne mere fleksibel, dels hvordan man fra europæiskside kan få mere indflydelse i IASB.I relation til proceduren for godkendelse af standarder i EU anbefales det i rapporten,at de kriterier, der ligger til grund for, om det anbefales, at en given standard bør god-kendes til anvendelse i EU, tydeliggøres og suppleres med krav om, at standarderneikke må bringe finansiel stabilitet i fare og ikke må hindre økonomisk udvikling i regio-nen.Rapporten peger på, at der er behov for en mere fælles og koordinerede europæiskholdning i forhold til IASB for at opnå større indflydelse (i dag er der eksempelvis ikkealtid overensstemmelse mellem de udtalelser IASB modtager fra EFRAG og fra denationale standardudstedere i EU). Herudover peges der bl.a. på, at mange interes-senter ikke føler sig godt nok repræsenteret i EFRAG. I relation til muligheden for atsikre EU mere indflydelse på IASB’s proces med udstedelse af standarder, opstillerrapporten 3 mulige modeller til ændring af den nuværende proces.Model 1 lægger op til, at EFRAG bibeholdes, men med visse ændringer. Disse omfat-ter bl.a.:At EFRAG fokuserer på sin kerneopgave i relation til IFRS for børsnoteredevirksomheder (i rapporten fremgår det, at EFRAG har udvidet sine aktivitetertil også at omfatte ikke-børsnoterede virksomheder).At der i relation til finansieringen af EFRAG foretages en juridisk analyse afmuligheden for at indføre tvungne gebyrer fra virksomheder, der benytterIFRS (i dag finansieres EFRAG fra flere sider, bl.a. via frivillige bidrag og EU’sbudget). Det samlede budget for EFRAG udgør ca. 6,5 mio. euro pr. år).En omstrukturering af EFRAG, således at den nuværende bestyrelse (Super-visory Board) erstattes af en ny højniveau-bestyrelse (high-level Board), derfår nye opgaver i forhold til godkendelse af høringssvar på IASB’s udkast tilnye og ændrede standarder og anbefalingerne om godkendelse af IFRS tilbrug i EU. Der lægges op til, at dette nye high-level Board skal bestå af 16medlemmer; 4 fra europæiske institutioner, 5 interessenter fra hhv. ikke-finansielle virksomheder, finansielle institutioner, forsikringsvirksomheder, re-visorer og regnskabsbrugere samt 7 fra nationale udstedere af regnskabs-standarder. Af rapporten fremgår det, at det er en implicit aftale, at de 4 stør-ste medlemslande altid skal være repræsenteret blandt de 7 nationale udste-dere.

Model 2 lægger op til, at EFRAG lægges ind under den europæiske tilsynsmyndighedfor værdipapirer og markeder (ESMA), mens model 3 lægger op til, at EFRAG erstat-tes af en styrelse (”agency”) i regi af EU.Rapporten anbefaler model 1 med den argumentation, at den har fået maksimal støttefra interessenterne, og anses for at være den mindst byrdefulde model af de overve-jede. På denne baggrund har rapporten lagt størst vægt på at beskrive netop dennemodel.Om model 2, hvor EFRAG lægges ind under ESMA, anføres det bl.a., at sammen-lægningen af EFRAG og ESMA vil medføre synergieffekter. Det fremhæves dog sam-tidig, at interessenter har fremført, at ESMA har et for restriktivt syn på regnskabs-standarderne og udelukkende ser dem ud fra en investorsynsvinkel, ligesom det frem-føres, at det kan være uheldigt at lade samme instans være involveret i såvel stan-dardudstedelse som håndhævelse af standarder.Om model 3, som indebærer at EFRAG erstattes af en ny styrelse i regi af EU, anfø-res det bl.a., at den største fordel ville være, at det sikres, at offentlige – og ikke priva-te interesser – er i fokus. Det fremføres i rapporten, at det dog kan være vanskeligt atforsvare, at der oprettes et særskilt agentur til en i denne sammenhæng trods alt be-grænset opgaver.HjemmelsgrundlagAnvendelsen af IFRS (som godkendt i EU) følger af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabs-standarder.NærhedsprincippetIkke relevant, da sagen vedrører styrkelse af processen med godkendelse af interna-tionale standarder på europæisk plan.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har endnu ikke tilkendegivet en holdning til rapporten.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforEt eventuelt pligtigt gebyr fra de virksomheder, der anvender IFRS, forventes at villemedføre ændringer i dansk lov.Statsfinansielle konsekvenserDer forventes ingen statsfinansielle konsekvenser, da et evt. gebyr fra dansk side vilblive betalt af de danske virksomheder, som anvender IFRS.Samfundsøkonomiske konsekvenserInternationale standarder af høj kvalitet er afgørende for danske – og andre europæi-ske – virksomheder. Fokus på at optimere processerne for godkendelsen af standar-der kan derfor generelt få en positiv samfundsøkonomisk effekt.

HøringRapporten har ikke været i en åben og offentlig høring, men forskellige interessenterer blevet kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten og har afgivet uoffici-elle høringssvar.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen kan fuldt ud støtte brugen af internationale regnskabsstandarder (IFRS)for hermed at øge gennemsigtigheden i dansk og internationale regnskabsrapporte-ring. Regeringen kan i den forbindelse også støtte en styrket europæisk indflydelse påIFRS, idet der samtidig er behov for at kunne indgå kompromisser med andre aktører.Regeringenhar ikke en foretrukken model blandt de nævnte og vil arbejde for en mo-del, der sikrer en balance mellem erhvervslivets, investorers og offentlighedens inte-resser i regnskabsrapportering og balance mellem små og store medlemslande.Det er vigtigt, at alle relevante interessenter får mulighed for offentligt at fremkommemed deres synspunkter. Det endelige valg af model og modellens endelige udform-ning bør afvente denne proces.Andre landes holdningModel 1 ventes at få størst støtte blandt de største EU-lande. Nogle lande ventes atvære forbeholdne over for, at de fire store lande har permanente pladser i den nyehøjniveau-bestyrelse for EFRAG.

Dagsordenspunkt 5: Spørgsmål i relation til fælles tilsyn og afviklingResuméI relation til arbejdet med fælles tilsyn og afvikling inden for det styrkede banksamar-bejde forventes ECOFIN på det kommende møde at drøfte spørgsmålet om eventuel-le backstops. Det gælder dels spørgsmålet om backstops ift. den kommende vurde-ring af sundhedstilstanden i bankerne forud for etableringen af det fælles tilsyn, ogdels spørgsmålet om en evt. fælles backstop ift. det styrkede banksamarbejde somhelhed.Det er muligt, der på det kommende ECOFIN vil blive lagt op til en fælles kommunika-tion om disse spørgsmål.Baggrund og indholdAktiv- og balancegennemgangen af de europæiske bankerDen Europæiske Centralbank (ECB) skal som led i etableringen af den fælles tilsyns-mekanisme (SSM) gennemføre en såkaldt ”comprehensive assessment” (CA), derbl.a. består af en balancegennemgang, for eurolandenes omkring 130 største banker.Formålet er at øge transparensen om de deltagende bankers sundhedstilstand ogadressere evt. eksisterende problemer, inden det fælles tilsyn træder i kraft.Ingen ikke-eurolande har endnu meldt sig ind i det fælles tilsyn, og ECB-øvelsen om-fatter derfor kun banker i eurolandene. EU28-bankmyndigheden EBA har dog anbefa-let tilsynsmyndighederne i alle 28 EU-lande at gennemføre en aktivgennemgang (om-talt som ”asset quality review”, AQR) ud fra hensynet til transparensen om sundheds-tilstanden i det europæiske banksystem som helhed. For eurolandene vil den omtaltebalancegennemgang indeholdt i CA gøre det ud for aktivgennemgangen anbefalet afEBA.Balance- og aktivgennemgangen forventes gennemført i løbet af første halvår af 2014.Efterfølgende gennemfører EBA en fælles stresstest af de største banker i både euro-og ikke-eurolandene, som ventes afsluttet omkring oktober 2014. Det er planen, at derskal kommunikeres samlet om resultatet af hele øvelsen i oktober 2014.Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) 24.-25. oktober nævner behovet foren koordineret tilgang blandt de deltagende lande, og opfordrer dem til at træffe allede nødvendige foranstaltninger som forberedelse til øvelsen, herunder nationalebackstops inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler. Med backstop menes et bag-vedliggende sikkerhedsnet som i sidste ende kan håndtere banker, der i øvelsen visersig at være utilstrækkeligt kapitaliserede, men ikke selv kan finde yderligere kapital påmarkederne (om nødvendigt med offentlige midler inden for rammerne EU’s statsstøt-teregler). Der henvises desuden til eksisterende instrumenter for eurolandene i regi afeurolandenes lånemekanisme ESM. Der lægges i DER-konklusionerne op til at derkommunikeres nærmere om øvelsen inden udgangen af november.Backstop vedr. det styrkede banksamarbejdeDer er aktuelt overvejelser om behovet for en evt. fælles backstop for landene i detstyrkede banksamarbejde. Formålet skulle være at kunne stille fælles offentlige midlertil rådighed i form af garantier eller midlertidige lån e.l. til dækning af omkostninger tilhåndtering af nødlidende kreditinstitutter, hvor disse omkostninger ikke uden viderekan dækkes inden for værktøjerne i den fælles afviklingsmekanisme (dvs. nedskriv-ninger af det nødlidende instituts aktiekapital eller konvertering/nedskrivning af denansvarlige kapital og usikret gæld samt træk på den planlagte fælles afviklingsfond).Kommissionens forslag om den fælles afviklingsmekanisme indeholder ikke forslagom en fælles offentlig backstop. Instrumenterne i eurolandenes lånefacilitet ESM,indebærer, at ESM allerede i dag kan udgøre en form for backstop for eurolandene i

regi af det styrkede banksamarbejde gennem dennes muligheder for at yde lån tilrekapitalisering af nødlidende banker. Rekapitalisering kan ske enten direkte til enkelt-institutter, når det fælles tilsyn er trådt i kraft, eller indirekte via lån til det pågældendeeuroland udelukkende med det formål at rekapitalisere banker.Ikke-eurolandene deltager ikke i ESM og har således som udgangspunkt ikke adgangtil sådanne instrumenter. Hvis der skal sikres lige vilkår mellem eurolandene og deikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i det styrkede banksamarbejde, skal mantræffe beslutning om en fælles model, der både omfatter alle deltagende lande i detstyrkede banksamarbejde.Der foreligger ikke konkrete modeller for en sådan fælles backstop eller for hvordandenne i givet fald vil skulle indrettes og fungere, og hvordan det sikres, at både euro-og ikke-eurolande vil kunne deltage heri på ligeværdige vilkår.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen støtter, at der gennemføres en koordineret europæisk vurdering af destørste europæiske bankers aktiver og en fælles stresstest, som kan styrke tilliden tilog stabiliteten af den europæiske banksektor. Øvelsen i regi af ECB er særlig vigtigtfor troværdigheden af det fælles tilsyn.

Regeringen støtter, at der på forhånd kommunikeres klart om, at der nationalt vil kun-ne tages de nødvendige skridt til troværdigt at håndtere resultatet af øvelsen, herun-der de værktøjer som allerede er til rådighed for eurolandene i regi af ESM.For så vidt angår spørgsmålet om evt. fælles backstop, som kan fungere som sikker-hedsnet, når det styrkede banksamarbejde er etableret, lægges fra dansk side vægtpå, at ikke-eurolande, der vælger at deltage i det styrkede banksamarbejde, skal haveadgang til at deltage i en sådan evt. fælles backstop på ligeværdige vilkår med euro-landene.Andre landes holdningLandene ventes at støtte arbejdet med en koordineret kommunikation om de nødvendigetiltag i relation til vurderingen af bankernes aktiver og den fælles stresstest, men de nær-mere synspunkter kendes endnu ikke.Landene ventes generelt at være enige i behovet for at sikre deltagende ikke-eurolandeadgang til en evt. fælles backstop i det styrkede banksamarbejde.

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner vedr. EU-statistikkenResuméPå det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-statistik, som redegør for de seneste fremskridt mod implementeringer af de priorite-ringer for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere Rådsmøderi perioden 2009-2012, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.Rådet ventes samtidig at godkende den økonomiske og finansielle komités (EFC)udtalelse vedr. EU-statistikken.BaggrundDen finansielle og økonomiske krise samt gældskrisen i flere europæiske lande harfået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som har til formål at skabe merepålidelige og tidssvarende statistikker. Retvisende statistikker, især vedrørende deoffentlige finanser, er en forudsætning for et velfungerende samarbejde om den øko-nomiske politik, herunder processen for uforholdsmæssigt store underskud.Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og ved-tager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne prioriterin-ger for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde med den europæiske stati-stik.De foreliggende rådskonklusioner om EU-statistik redegør for fremskridt med de priori-teringer for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere rådsmø-der. Disse prioriteringer vedrører hovedsageligt områder som styring af det europæi-ske statistiske system, prioritering af det statistiske arbejde, herunder større effektiviteti udarbejdelsen af europæiske statistikker, kvalitetssikring inden for de europæiskestatistikker og informationsbehov i ØMU’en.IndholdRådskonklusionerne om EU-statistik vedrører følgende:(1) Styring af det europæiske statistiske system (ESS);(2) Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen;(3) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en;(4) Status for hhv.’Scoreboard’-statistikken jf. proceduren for makroøkonomiskeubalancer, nationalregnskabsstatistik og andre strukturelle statistikker;(5) Effektivisering og prioritering – modernisering af det europæiske statistiskesystem;Ad (1) – Styring af det europæiske statistiske systemRådet gør bl.a. opmærksom på, at en velfungerende økonomisk styring kræver højpålidelighed og kvalitet af officielle statistikker.Rådet anerkender de fremskridt, som er sket i forbindelse med moderniseringen af deteuropæiske statistiske system siden 2009 og anmoder Kommissionen og medlems-staterne om at fortsætte en moderniseringsstrategi med henblik på at styrke fællesstandarder for professionel uafhængighed og god styring på alle niveauer af det euro-pæiske statistiske system i de tilfælde, hvor det giver mening.Rådet noterer sig de fremskridt som er sket i forbindelse med diskussioner vedrøren-de forslag til ændring af forordning 223/2009 om europæiske statistikker i Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet anerkender, at der er et særligt behov for at sikre tro-

værdigheden af de europæiske statistikker, som kan opnås ved at styrke princippetom professionel uafhængighed af EU- og nationale statistiske myndigheder samt de-res koordinerende rolle inden for de respektive statistiske systemer, under hensynsta-gen til subsidiaritetsprincippet og nationale forhold.Rådet noterer sig ’Memorandum of Understanding’ underskrevet 24. april 2013, somomhandler samarbejdet mellem det europæiske statistiske system og det europæiskesystem af centralbanker. Memorandummet har til formål at styrke det tætte samarbej-de om europæiske statistikker på både det strategiske og operationelle niveau.Rådet hilser den femte rapport af European Statistical Governance Advisory Body(ESGAB) velkommen. Rapporten giver en oversigt over Eurostats og ESS’s imple-mentering af Adfærdskodeksen for Europæiske Statistikker. Rådet noterer sig, at ES-GAB anbefaler en yderligere styrkelse af koordinering inden for det europæiske stati-stiksystem og opfordrer til, at nationale statistikbureauers koordinerende rolle overandre producenter af europæiske statistikker styrkes.Ad (2) – Kvalitetsstyring af de vigtigste elementer i statistikproduktionenRådet støtter bl.a. Kommissionens intention om at tilpasse notifikationer af EDP (pro-ceduren for uforholdsmæssigt store underskud) til ESA 2010 (manual for national-regnskab) fra september 2014.Rådet hilser udviklingen af implementeringsplanerne inden for ESS velkommen. Pla-nerne sigter på at opfylde de nye databehov affødt af vedtagelsen af ’Six Pack’, ogmedvirker til en forbedret overvågning af offentlige finanser, herunder særligt offentligeforpligtelser.Ad (3) – EFC’s statusrapport vedr. information i ØMU’enRådet støtter EFC’s statusrapport 2013 vedr. informationsbehov i ØMU’en. Rådethilser fremskridtene siden 2012 velkomne, og noterer sig, at adgangen til EuropæiskeØkonomiske Hovedindikatorer (Principal European Economic Indicators, (PEEI)) ge-nerelt er forbedret samt at kvaliteten af flere af indikatorerne, på baggrund af bedredækning i landene, er blevet forbedret.Endelig anmodes Eurostat og ECB om at udarbejde en opdateret EFC-statusrapportvedrørende opfyldelsen af behovet for ØMU-statistik i 2014.Ad (4) - ’Scoreboard’-statistik under proceduren for makroøkonomiske ubalancer,nationalregnskabsstatistik og andre strukturelle statistikkerRådet vurderer bl.a., at proceduren for makroøkonomiske ubalancer skal bygge påpålidelige officielle statistikker og noterer sig, at Kommissionen har fremlagt forslag tilEuropa-Parlamentetsog Rådetsforordning om kvalitetssikring af statistikker som liggertil grund for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og om stati-stikkernes kvalitet (KOM (2013) 342 endelig). Rådet anerkender, at arbejdet med kva-litetsudviklingen sker i samarbejde mellem det europæiske statistiksystem og det eu-ropæiske system af centralbanker.Rådet hilser den gennemgribende revision af det europæiske nationalregnskabssy-stem (ESA 2010) velkommen. Rådet er klar over, at implementering af ESA 2010 ervæsentlig for tilgængeligheden af en sammenlignelig makroøkonomisk statistik til EU-formål, samt at vellykket implementering af ESA 2010 kræver store investeringer formedlemsstaterne og Kommissionen. Rådet fremhæver og støtter behovet for en retti-dig implementering af ESA 2010, således at den sikrer tilgængeligheden af national-regnskabstal af høj kvalitet og lægger vægt på vigtigheden af en velforberedt kommu-nikation, som belyser, hvordan konsekvenserne for implementeringen af de nye inter-nationale standarder påvirker centrale nøgletal for den økonomiske udvikling og deoffentlige finanser.

Rådet hilser de fremskridt velkomne, som er gjort for at tilgodese behovet for struktu-relle statistikker og noterer sig behovet for et yderligere arbejde på dette område, sombeskrevet i EFC-rapporten.Endelig hilser rådet handlingsplanen, som har til formål at sikre at statistik om ulighed,fattigdomsydelser, indkomster og social isolation leveres rettidigt velkommen.Ad (5) – Effektivisering og prioritering – modernisering af det europæiske statistiskesystemRådet hilser bl.a. udviklingen i arbejdet med at modernisere det europæiske statistiskesystem velkommen og understreger, at de langsigtede mål for modernisering skalbaseres på en fælles strategi.Rådet understreger betydningen af at kombinere moderniseringsstrategien med envelfungerende prioritering og simplificeringsstrategi, som samtidig sikrer høj kvalitet afeuropæiske og nationale statistikker i samtlige medlemsstater. Rådet anerkender destigende krav til statistikproducenter inden for det europæiske statistiske system ogbehovet for at balancere nye statistikkrav med effektivitetsgevinster og effektiv priorite-ring. For at imødekomme dette skal der fokuseres mere på at begrænse den samledereguleringsbyrde på EU- og nationalt niveau. Derfor anmoder Rådet det europæiskestatistiksystem om at arbejde for at begrænse omkostninger og byrde i forbindelsemed nye statistikkrav, under [skyldig] hensynstagen til prioriteringer.Rådet anerkender, at en kontinuerlig overvågning og revurdering af de foreslåedeimplementeringsplaner mod de eksisterende moderniseringsmål er et afgørende ele-ment for en vellykket udvikling af ESS-produktionssystemet og opfordrer medlemssta-terne og Kommissionen til et tæt samarbejde hen imod det mål, på baggrund af enfælles accept af roller og opgaver, under hensynstagen til subsidiaritetsprincippet.Derfor opfordrer Rådet det europæiske statistiksystem til at enes om at fortsætte enmoderniseringsstrategi og anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikrede nødvendige ressourcer, velvidende, at de tilgængelige ressourcer i medlemssta-terne og i Kommissionen er begrænsede. Rådet understreger, at succesen afhængeraf at mængden af krav, som stilles til statistikproducenterne i medlemsstaterne, ikkeøges yderligere.HjemmelsgrundlagIkke relevantNærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om konklusionerne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserKonklusionerne har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgIkke relevant.HoldningDansk holdningRegeringen støtter generelt rådskonklusionerne, og navnlig at konklusionerne læggervægt på, at ESS-partnere skal være enige om moderniseringsinitiativerne samt at derarbejdes med omprioriteringer, så der sikres bedst mulig anvendelse af ressourcerne istatistikproduktionen.Samtidig støttes det, at arbejdet med at effektivisere produktionsprocesserne i deteuropæiske statistiksystem skal ske under hensynstagen til nationale behov, behovetfor fortsat at sikre høj kvalitet af statistikken samt sikring af de nødvendige ressourcer.Andre landes holdningØvrige medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne og navnlig, at konklusio-nerne tager hensyn til subsidiaritetsprincippet og nationale forhold.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstalt-ninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvid-

5

vaskdirektivet) mv.KOM(2013)45 og KOM(2013)44ResuméKommissionen fremsatte den 5. februar 2013 forslag til direktiv om forebyggende for-anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ogfinansiering af terrorisme (fjerde hvidvaskdirektiv) samt forslag til forordning om oplys-ninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler ogbekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget skal desuden fremme enmere målrettet risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.Fjerde hvidvaskdirektiv vil ligesom det tredje direktiv fra 2004 være et minimumsdirek-tiv, hvor medlemslandene har mulighed for at fastsætte strengere krav.Direktivforslaget vil indebære væsentlige ændringer af de gældende danske regler påområdet, fx skal der være en mere risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask ogterrorfinansiering. Det betyder bl.a., at myndighederne skal udarbejde nationale risiko-vurderinger og der skal føres risikobaseret tilsyn med virksomheder, fx finansielle virk-somheder.Den væsentligste ændring i forslag til forordning er, at pengeoverførsler nuogså skal indeholde oplysninger om betalingsmodtager. Det er også nyt ift. gældendedanske regler.De tekniske forhandlinger om sagen er indledt i april 2013 og forventes først at kunneafsluttes sent i 2013. Formandskabet har udarbejdet et delvist første kompromisfor-slag af 30. august fsva. direktivforslaget. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisfor-slag fsva. forordningsforslaget. ECOFIN ventes at have en statusdrøftelse af sagen.Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om sagen af den 25. marts 2013oversendt til Folketingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2013)45 ogKOM(2013)44. Nedenfor er givet et prioriteret uddrag af sagen.BaggrundDanmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), der er et mellemstatsligtsamarbejde om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og spredning af masse-ødelæggelsesvåben.6FATF blev etableret af G7-landene i 1989 og har i dag 36 med-lemmer (34 lande inkl. Danmark samt EU-Kommissionen og Golfstaternes samar-bejdsråd). FATF vedtog i februar 2012 et sæt af 40 anbefalinger, der reviderer anbefa-lingerne fra 2004, og som vedrører bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og,som noget nyt, udbredelse af masseødelæggelsesvåben. Danmark er som medlempolitisk forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.EU vedtog i 2005 det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse afdet finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme). Direkti-vet bygger på FATF’s anbefalinger fra 2004. Danmark gennemførte EU's tredje hvid-Fjerde revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system tilhvidvask af penge og finansiering af terrorisme (Hvidvaskdirektivet - KOM(2013)45), samt forslag til forord-ning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (KOM(2013)44)6Hvidvask er konvertering og overførsel af formuegoder, herunder via det finansielle system, som stammerfra kriminelle handlinger, fx svindel, korruption, narkotikahandel og skatteunddragelse. Terrorfinansiering erlevering eller indsamling af midler, direkte eller indirekte, med den hensigt eller med den viden, at dissemidler vil blive brugt til at udføre terrorhandlinger.5

vaskdirektiv med vedtagelsen af hvidvaskloven (lov om forebyggende foranstaltningermod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)), der trådte ikraft den 1. marts 2006, og som er blevet ændret på en række punkter herefter.Kommissionen fremsatte den 5. februar 2013 forslag til direktiv om forebyggende for-anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ogfinansiering af terrorisme (det fjerde hvidvaskdirektiv) samt forslag til forordning omoplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler. Baggrunden for Kommissio-nens nye forslag til forordning og direktiv er, at trusselsbilledet, for så vidt angår hvid-vask og terrorfinansiering, ifølge Kommissionen, er under konstant forandring. Kom-missionens forslag indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger og adresserer de pro-blemstillinger, som har været påpeget i global sammenhæng, bl.a. i ekspertgruppenCPMLTF (Committee on the Prevention of Money Laundering and Terrorist Finan-cing), som er nedsat til at bistå Kommission på hvidvaskområdet i henhold til det tred-je hvidvaskdirektiv.IndholdForslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler ogbekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering. Forslagene bygger i vidt om-fang på de seneste anbefalinger fra FATF af februar 2012, men går på nogle områderogså videre end FATF-anbefalingerne, jf. nedenfor.Begge forslag skal fremme en mere målrettet og fokuseret- såkaldt risikobaseret til-gang til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Anvendelsesområdet for di-rektivforslaget er bl.a. finansielle virksomheder, advokater, revisorer, ejendomsmægle-re og spillesektoren. Forordningen gælder derudover for alle virksomheder, der udfø-rer eller modtager pengeoverførsler.Forslagenes indhold uddybes nedenfor. Formandskabet har den 30. august forelagt etdelvist kompromisforslag.DirektivetUdvidelse af anvendelsesområdetI direktivforslaget udvides reglernes anvendelsesområde til at omfatte hele spillesekto-ren, bl.a. online spilleudbydere, modsat de gældende regler, som alene omfatter kasi-noer. Kompromisforslaget indeholder mulighed for medlemslandene til at undtagevisse udbydere af spil fra anvendelsesområdet, hvor risikoen for hvidvaskning af pen-ge og finansiering af terrorisme kan påvises at være lav, dog ikke kasino og onlinegambling.Derudover foreslås det, at personer, der ifm. køb og/eller salg af varer eller levering aftjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500 euro (ca. 56.000 kroner)omfattes af reglerne. Det kanfx være bilforhandlere og supermarkeder. Sådanne per-soner vil nu være omfattet af direktivets bestemmelser, bl.a. med hensyn til kundelegi-timationskrav, opbevaring af registreringer og indberetning af mistænkelige transakti-oner. I kompromisforslaget er denne grænse fastsat til 10.000 euro. Denne grænse eri de gældende regler på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).Det foreslås i direktivet som noget nyt, at overtrædelser af skattelovgivningen omfattessom en såkaldt bagvedliggende lovovertrædelse, dvs. en lovovertrædelse der er gåetforud for hvidvask. Dette er fastholdt i kompromisforslaget.Risikobaseret tilgangDer foreslås en merefokuseret risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask ogterrorfinansiering. En risikobaseret tilgang vil sige, at myndighederne– på grundlag afrisikovurderinger og velegnede risikoindikatorer – anvender deres ressourcer på om-

råder, hvor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering vurderes at være størst. Detindebærerkonkret bl.a., at myndighederne skal udarbejde nationale risikovurderingerog der skal føres risikobaseret tilsyn med virksomheder.Myndighederne skal således som noget nyt udarbejde nationale risikovurderinger,som identificerer det pågældende lands risiko for, at staten, borgere eller virksomhe-der bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Det foreslås endvidere, at disserisikovurderinger skal offentliggøres. Der skal i denne forbindelse etableres en koordi-nerende national myndighed, som er ansvarlig for samarbejdet om udarbejdelsen afde ovenfornævnte risikovurderinger og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansie-ring.Myndighederne skal endvidere indføre et risikobaseret hvidvasktilsyn, bl.a. baseret påfyldestgørende statistikker om virksomhedernes indberetning af mistænkelige transak-tioner, fx indberetninger fra finansielle virksomheder, revisorer og ejendomsmæglere,Der stilles således krav til virksomhederne om udarbejdelse af risikovurderinger afegen virksomhed, om skærpet risikostyring og krav om, at virksomheder gennem in-tern revision udfører kontroller af virksomhedernes procedurer for bekæmpelse afhvidvask og terrorfinansiering.De finansielle EU-tilsynsmyndigheder (ESA’er - Den Europæiske Banktilsynsmyndig-hed (EBA), Den Europæiske Værdipapirstilsyns-myndighed (ESMA) og Den Europæi-ske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA))skal udarbejde fælles retningslinjer til brug for den risikobaserede tilgang, der skalvære klar 2 år efter ikrafttrædelse af direktivet.Kompromisforslaget indeholder generelt ikke ændringer af de beskrevne forhold.KundelegitimationDet foreslås, at reglerne om kundelegitimation, fx ifm. en kundes oprettelse af en beta-lingskonto i et pengeinstitut, gøres klarere og mere gennemsigtige. Således foreslåsdet bl.a., at kunder, der er finansielle virksomheder m.v., ikke længere automatisk eromfattet af den nugældende undtagelse fra kravet om legitimation. Der gives derimodmulighed for, at medlemslandene helt eller delvis kan indføre undtagelser fra bl.a.legitimationskrav på baggrund af konkrete risikovurderinger.Derudover stilles der krav om, at alle selskaber og andre juridiske personer skal havekendskab til sine reelle ejere (dvs. kendskab til sine ejerforhold), og at oplysningerherom skal være tilgængelige for myndigheder og andre finansielle virksomheder m.v.Definitionen af reelle ejere er ændret i kompromisforslaget, hvor der lægges mindrevægt på ejerforhold og mere vægt på, hvilke personer, som har en kontrollerendeindflydelse på virksomheden.Politisk udsatte personerPolitisk udsatte personer defineres som personer, der har eller har haft et højerestå-ende offentligt hverv, fx statsoverhoveder, regeringsmedlemmer, parlamentsmedlem-mer og højesteretsdommere. Med Kommissionens forslag blivernationalt bosatte (så-kaldte indenlandske) politisk udsatte personer, samt ledere af internationale organisa-tioner omfattet af regler om skærpede procedurer i det pågældende land baseret påen vurdering af risikoen for hvidvask og terrorfinansiering ved et kundeforhold mellemen virksomhed og en sådan kunde. I Kommissionens forslag betragtes indenlandskepolitiske udsatte personer, som fysiske personer, der har eller har haft et højereståen-de offentligt hverv for en medlemsstat. I dag gælder der kun skærpede regler for poli-tisk udsatte personer bosat i udlandet. Bl.a. stilles der krav til skærpet overvågning afsådanne kunder samt godkendelse af etablering af kundeforholdet fra den øversteledelse i virksomheden. Begrundelsen for den skærpede opmærksomhed er hensynettil bekæmpelse af korruption i EU-landene.

Kompromisforslaget indeholder generelt ikke ændringer på dette område.AndetDer foreslås øgede krav til samarbejdet mellem nationale FIU’s (Financial IntelligenceUnits - i Danmark Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet).Fx skal medlemsstaterne sikre, at FIU’s udveksler alle de oplysninger, som måttevære relevante i relation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Der stillesendvidere krav om forbedret ”feedback” fra FIU på de indberetninger om mistænkeligetransaktioner som de af direktivet omfattede virksomheder har indberettet.Derudovergiver direktivforslaget mulighed for at straffe ledelsen i virksomheder omfattet af hvid-vaskdirektivet.Administrative sanktionerForslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktioner.Dette vil ikke skulle berøre medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktio-ner ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.Forslagets mål er ifølge Kommissionen at opnå en minimumharmonisering af sanktio-ner i medlemslandene. Forslaget bestemmer således hvilke forseelser, der skal på-lægges administrative sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af administrativesanktioner, der kan anvendes, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de admini-strative sanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer (fx en virksomhed)skal kunne straffes med bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endeligforeslås det, at hhv. EBA, ESMA og EIOPA skal have mulighed for at fastsætte nær-mere bestemte bødeniveauer for overtrædelser omfattet af forslaget.Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag på dette område, men et kompromis-forslag ventes – på linje med forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR)og aftalen om kapitalkravsdirektivet (CRD IV) – at indebære, at medlemslandene skalhave valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner ift. de foreslåedesanktionsbestemmelser.Whistle-blower ordningDer foreslås endelig etablering af en whistle-blower ordning, herunder en passendebeskyttelse af ansatte i virksomheder eller offentlige myndigheder, som indberetterovertrædelser på den pågældendes arbejdsplads. Med whistleblowing forstås en ord-ning, hvor ansatte i virksomhederne eller offentlige myndigheder får adgang til og til-skyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af reguleringen.Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag på dette område.ForordningenForslaget til forordning indebærer regler, som skal sikre det elektroniske spor tilbage tilbetalingsafsender og betalingsmodtager, dvs. at sikre at det er muligt at finde tilbagetil de personer, som er afsendere og modtagere af pengeoverførsler. Forordningengælder for alle virksomheder, der udfører eller modtager pengeoverførsler.Formandskabet har endnu ikke fremlagt et kompromisforslag fsva. forordningen.AnvendelsesområdetDet præciseres, at pengeoverførsler også er omfattet af forordningen, når disse udfø-res med kredit- eller betalingskort, mobiltelefon eller andet digitalt eller it-udstyr. I degældende regler fremgår dette ikke direkte.

lingsmodtagerens betalingsformidler, fx et pengeinstitut, forpligtes til at kontrollereidentiteten på betalingsmodtageren ved pengeoverførsler med oprindelse uden forEU, og i tilfælde hvor det overførte beløb fra uden for EU overstiger 1.000 euro (ca.7.500 kroner).Modtagers betalingsformidler, og eventuelle mellembetalingsformidlere , forpligtesderudover til at etablere procedurer baseret på risikoen for hvidvask og terrorfinansie-ring til bestemmelse af, i hvilke situationer mellembetalingsformidlere skal gennemfø-re, afvise eller suspendere en pengeoverførsel, der mangler de nødvendige oplysnin-ger og til at bestemme passende opfølgning herpå, fx mulig indberetning til myndighe-derne og afslutning af samarbejdet.DatabeskyttelseForslaget indeholder klarere afgrænsningsregler om den kundelegitimation, virksom-heden kan eller skal indhente og opbevaring heraf på den ene side og databeskyttel-seskrav på den anden side.Administrative sanktionerForordningsforslaget indeholder ligesom direktivforslaget regler om anvendelsen afadministrativt udstedte sanktioner.Forslagets mål er at sikre, at der kan gennemføresadministrative sanktioner imod brud på forordningen generelt, der er effektive, for-holdsmæssige og har en afskrækkende virkning, ligesom at det skal være muligt ifm.overtrædelse af bestemmelser vedr. betalingsformidlere at indføre sanktioner overforde ansvarlige for overtrædelsen og ledelsen.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktiv- og forordningsforslaget er artikel 114 i Traktat om DenEuropæiske Unions funktionsområde (TEUF). Direktiv- og forordningsforslaget følgerden almindelige beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlov-givere. Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.NærhedsprincippetKommissionen fremhæver fsva. direktivforslaget, atmålene for de påtænkte ændringerikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigtaf hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med yderligere har-monisering på fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de identifi-cerede problemer.Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridende kriminali-tet. Samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder er derfor en fordel i be-kæmpelsen af denne kriminalitet. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formå-let med forslaget bedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og atnærhedsprincippet derved er opfyldt.Kommissionen fremhæver fsva. forordningsforslaget, atmålene for de påtænkte æn-dringer ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uaf-hængigt af hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med regler påfællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de identificerede proble-mer.Forordningsforslaget lægger op til at regulere grænseoverskridende betalingsstrøm-me. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslaget bedre kanEn mellembetalingsformidler er en betalingsformidler, der hverken er betalers eller betalingsmodtagersbetalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførsel på vegne af betalers eller beta-lingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en anden mellembetalingsformidler. En mellembeta-lingsformidler kan fx være et pengeinstitut.7

opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprincippet derved eropfyldt.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslagene er i overensstemmelse mednærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse affinansiering af terrorisme på tværs af landene i EU fordrer fælles regler.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) harendnu ikke afgivet rapport om forslaget.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vil generelt indebære enændringaf de gældende danske regler på området.Implementering af direktivforslaget vil kræve en større ændring af hvidvaskloven, sær-ligt set i lyset af, at det nye direktiv er baseret på en mere risikobaseret tilgang til hen-holdsvis tilsynsførelse og de enkelte virksomheders overholdelse af reglerne. Hvid-vaskloven skal tilpasses denne tilgang.Af væsentlige ændringer kan herudover nævnes, at definitionen af hvidvask udvides tilogså at omfatte udbytte hidrørende fra skatteunddragelse. Endvidere udvides begre-bet ’politisk udsatte personer’ til også at omfatte politisk udsatte personer med bopæl iDanmark og ledelse af internationale organisationer og disses nærmeste familiemed-lemmer samt visse personer, som den pågældende driver virksomhed sammen med.Tidligere var der alene regler for politisk udsatte personer bosat i udlandet. Dette skalses i sammenhæng med ønsket om at styrke indsatsen mod korruption. Folketings-medlemmer og regeringsmedlemmer, dommere i højesteret og i landsretterne, natio-nalbankdirektøren, ambassadører, chargés d’affaires, forsvarets ledelse og ledelse afstatsejede virksomheder bliver således omfattet af de skærpede ”kend-din-kunde”procedurer i direktivet, som skal iagttages af pengeinstitutter m.v., ud fra en risikovur-dering.Direktivet stiller herudover krav om ændringer på det selskabsretlige område, idetselskaber og andre juridiske personer fremover vil skulle tilvejebringe og opbevareoplysninger om sine ejerforhold (såkaldte ”reelle ejere”). Oplysningerne skal gørestilgængelige for myndigheder og de virksomheder og personer, som er omfattet afhvidvaskloven. Dette skal ses i sammenhæng med kravet om, at de nævnte virksom-heder og personer skal identificere og legitimere de reelle ejere af selskabskunderm.v., inden der udføres transaktioner for disse. De danske regler lever pt. ikke op tildisse krav.Statsfinansielle konsekvenserDer kan være statsfinansielle konsekvenser af forslaget, herunder som følge af enmere risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, udvidelsenaf anvendelsesområdet mv. De statsfinansielle konsekvenser er endnu ikke afklarede.Samfundsøkonomiske konsekvenserHvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan skade den finansielle stabilitet oger en alvorlig trussel mod troværdigheden af det finansielle system. Der er ligeledesøkonomiske konsekvenser af denne type af kriminalitet, idet forstyrrelserne af de in-ternationale kapitalstrømme reducerer investeringer og kan virke begrænsende påøkonomisk vækst. Stramningen af reglerne på dette område forventes at modvirkedenne type af kriminalitet. Ifølge Kommissionen vil en række positive effekter såledeskunne opnås.

Et bredere anvendelsesområde kan sikre, at flere risici adresseres, men samtidig mål-rettes indsatsen jf. den risikobaserede tilgang. Det forventes, at større konsistens iden nationale udmøntning af reglerne vil øge troværdigheden af det finansielle systemi EU som helhed.Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for de finansielle insti-tutioner, der skal overholde reglerne (fx omkostninger vedr. krav til IT-systemer mv.),samt for de erhvervskunder i den finansielle sektor, der skal give øget information til definansielle institutioner.Kommissionen har ikke kvantificeret de samlede forventede konsekvenser af forsla-get.HøringKommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 20. februar 2013. For en gennemgang afhøringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra marts 2013.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat af 25. marts 2013 om forslaget er tidligere oversendt til Fol-ketingets Europaudvalg.HoldningRegeringens holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag og det fremlagte foreløbigekompromisforslag til nyt hvidvaskdirektiv og Kommissionens forslag til ny forordningom oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.Regeringen finder det væsentligt, at indsatsen om at beskytte det finansielle systemimod hvidvask og terrorfinansiering styrkes. Regeringen støtter, at de seneste anbefa-linger fra Financial Action Task Force (FATF) er indarbejdet i Kommissionens forslag,samt at Kommissionen på nogle områder har valgt en mere ambitiøs tilgang.Regeringen støtter, at vejledningen fra de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne)om implementeringen af den risikobaserede tilgang foreligger før implementeringsfri-sten for direktivet, og ikke som nu efter.Regeringen støtter forslaget om, at alle selskaber og andre juridiske personer skalhave kendskab til sine reelle ejere, og at oplysninger herom skal være tilgængelige formyndigheder og de af direktivet omfattede virksomheder m.v., men at medlemsstater-ne skal have metodefrihed med hensyn til, hvorledes disse oplysninger skal stilles tilrådighed og opdateres.Regeringen støtter, at udbydere af alle spiltjenester omfattes af direktivet og mener, atreglerne bør være ufravigelige for både landbaserede og onlinekasinoer.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, er det regeringens opfattelse,at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sanktioner irelation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sanktioner ihenhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Regeringen vil derfor – som ifm.forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og kapitalkravsdirektivet(CRD IV) –have valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner. Såfremten medlemsstat vælger strafferetlige sanktioner, er det regeringens opfattelse, at di-

Omnibus II forhandles aktuelt mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det væsentligsteudestående i trialogforhandlingerne set fra et dansk perspektiv vedrører behandlingenaf forsikringsprodukter under Solvens II-reguleringen, hvor der er givet såkaldte langt-løbende garantier – Long Term Guarantees eller LTG, herunder spørgsmålet om så-kaldt match-tilpasning (”Matching Adjustment” – MA). Sagen er ikke på ECOFIN den15. november 2013.Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises i øvrigt til grundnotatom Omnibus II oversendt til Folketingets Europaudvalg i marts 2011, samt samlenotatforelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 12. juli 2011.BaggrundDen nye europæiske tilsynsstruktur trådte i kraft den 1. januar 2011 med etablering afen ny europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en ny europæisk tilsynsmyndighed forforsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en ny europæisk vær-dipapirtilsynsmyndighed (ESMA). Formålet med omnibusdirektiverne er at justere EU-lovgivningen på det finansielle område, dvs. de enkelte direktiver m.v., således at dennye europæiske tilsynsstruktur kan fungere i praksis.Omnibus I blev færdigforhandlet i 2010 og vedrører bankområdet og værdipapirområ-det. Herefter offentliggjorde Kommissionen den 19. januar 2011 forslag til Omnibus II,der vedrører forsikringsområdet (Solvens II-direktivet) og Prospektdirektivet vedr. op-lysningskrav ved værdipapirudstedelser.Omnibus II udpeger konkret de områder i Solvens II og Prospektdirektivet, hvor EIO-PA og ESMA skal udarbejde udkast til såkaldt bindende tekniske standarder.9Omni-bus II tilpasser desuden de to direktiver til den nye procedure for mægling mellemforskellige landes nationale tilsyn, hvor EIOPA og ESMA får en mæglende funktion ogi sidste instans beslutningskompetence, såfremt der er uenighed mellem de nationaletilsyn (dvs. en procedure for bindende mægling mellem nationale tilsyn). Derudoverforetager Omnibus II konsekvensrettelser i de to direktiver, fx i forhold til udveksling afinformation mellem nationale tilsyn og de nye EU-tilsynsmyndigheder.10Omnibus II foretager også ændringer til Solvens II, særligt for så vidt angår behandlin-gen af produkter med såkaldt langtløbende garantier (Long Term Guarantees – LTG).Dette er uddybet nedenfor.IndholdLangtløbende garantier, herunder ”Matching Adjustment”Det største udestående emne i trialogforhandlingerne om Omnibus II er behandlingenaf langtløbende garantier (LTG). En langtløbende garanti vil sige, at et forsikrings- ogpensionsselskab garanterer sine pensionskunder en given forrentning (givne pensi-

onsudbetalinger) af kundernes pensionsindbetalinger, som ikke afhænger af, hvordanværdien af de af selskabet investerede pensionsindbetalinger udvikler sig.Forslag til behandling af LTG var ikke en del af det oprindelige Omnibus II forslag mener foreslået som led i trialogforhandlingerne. Som led i trialogforhandlingerne medio2012 besluttedes det således, at EIOPA skulle gennemføre en konsekvensanalyse afforslagene, den såkaldte Long-Term Guarantees Assessment – LTGA). Trialogfor-handlingerne har afventet resultatet af denne analyse. Formålet med analysen var atteste den pakke af LTG-tiltag, der har været diskuteret blandt trialogparterne.Resultaterne af konsekvensanalysen blev offentliggjort i juni 2013 sammen med EIO-PA’s indstillinger og forslag. På baggrund af EIOPA’s rapport og forhandlinger i råd-sarbejdsgruppen har formandskabet udarbejdet det seneste kompromisforslag.Et af de tiltag, der blev testet i konsekvensanalysen af de langtløbende garantier, ogsom fra dansk side er i særlig fokus i forhandlingerne, er problemstillingen om såkaldtmatch-tilpasning (”Matching Adjustment” – MA).Matching AdjustmentFormålet med MA er, at MA sikrer, at værdien af et forsikrings- og pensionsselskabsaktiver og hensættelser svinger sammen, hvilket alt andet lige betyder mindre risikofor selskabets basiskapital. Det kan være attraktivt for et selskab at anvende MA, fordiden mindre risiko for basiskapitalen (afhængigt af hvordan justeringen gennemføres)betyder, at MA kan give et lempeligere kapitalkrav for de selskaber, der benytterMA.Hvis der bliver tale om en snæver implementering (dvs. at rammerne for, hvilkeaktiver og forpligtelser der kan indgå i MA-modellen er snævre), vil der i mindre gradkunne være tale om et lempeligere kapitalkrav for et selskab.Teknisk indebærer MA en mulighed for, at et forsikrings- og pensionsselskab kan op-nå en justering (fx et tillæg) af den rentekurve, som selskaberne diskonterer deresforpligtigelser med.11En højere diskonteringsrente nedbringer forpligtelserne og redu-cerer behovet for hensættelser. MA kan anvendes på forsikringsprodukter, hvis vær-dien af selskabets fremtidige forpligtelser over for forsikringstagerne i tilstrækkeliggrad kan fastsættes på nuværende tidspunkt og modsvares af specifikke aktiver somselskaberne har, herunder statsobligationer m.v. Således skal værdien af aktiverne itilstrækkelig grad svinge i takt med hensættelserne (dvs. aktivet skal replikere forplig-telsen), fx som følge af ens betalingsstrømme og løbetid. MA er en mulighed – menikke et krav – for det enkelte selskab under en række betingelser til hensættelser ogtilhørende aktiver. Det er desuden ikke et krav, at MA anvendes på alle selskabetsprodukter.En særlig dansk problemstilling er i denne sammenhæng, at realkreditobligationersom indeholder et optionselement, ikke kan indgå i MA.12Realkreditobligationer udgør aktuelt en væsentlig andel af de danske forsikrings- ogpensionsselskabers investeringsportefølje. Såfremt selskaberne benytter en mulighedfor at anvende MA, vil MA således bl.a. kunne medføre en mindsket efterspørgsel pådanske realkreditobligationer med optionselementer, da selskaberne muligvis vil fore-trække aktiver, der kan anvendes i MA.Problemstillingen om realkreditobligationer er ikke berørt i kompromisforslaget, og kanikke forventes at blive berørt, da det er en klar betingelse, at de tilknyttede aktiver ikkemå have et optionselement. Det er endnu ikke muligt at kvantificere effekten for real-Fx pensionsselskaber påtager sig en forpligtelse overfor de enkelte pensionskunder til at kunne levere enbestemt pensionsydelse. Når selskaberne diskonterer deres forpligtelser, vil det sige, at de anvender enrente til at beregne værdien i dag af deres pensionsforpligtigelser og derved vurdere, hvor meget de skalhensætte på nuværende tidspunkt til pensionsudbetalingerne.12Optionselementet er muligheden for, at en låntager kan opsige en realkreditobligation til kurs pari over forinvestor til indfrielse (fx et forsikrings- og pensionsselskab), uanset værdien af obligationen). Fx 30 årigefastforrentede realkreditobligationer indeholder et sådant optionselement.11

kreditobligationsmarkedet, da den endelige MA-model ikke kendes og da erfaring medselskabernes potentielle anvendelse af MA i praksis endnu udestår.Det bemærkes, at jo mere snæver muligheden for selskaberne for at anvende MAbliver, desto mindre må konsekvenserne for efterspørgslen efter danske realkreditob-ligationer alt andet lige forventes at blive. De modeller der drøftes aktuelt, peger på enforholdsvis restriktiv model for anvendelsen af MA.Indførelsen af MA kan omvendt øge efterspørgslen efter bl.a. virksomhedsobligatio-ner. Det vil dermed kunne understøtte opstarten af et dansk virksomhedsobligations-marked.HjemmelsgrundlagKommissionens forslag til omnibus II-direktiv har hjemmel i artikel 114 i Traktaten omden Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er omfattet af denalmindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.NærhedsprincippetDet vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensarte-de konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fællesregler og ensartet fortolkning af og tilsyn med disse. Herudover udmønter forslaget ihøj grad allerede vedtaget EU-regulering i form af den nye europæiske tilsynsstrukturog Solvens II direktivet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet fremlagde deres rapport ved ordfører Burkhard Balz den 28.marts 2012. En meget væsentlig del af kommentarerne er blevet afklaret i de forløbnetrialoger. Europa-Parlamentet støtter en snæver implementering af MA.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer henvises til samlenotat om sagen sendt til Folketingets Europaudvalg ifm. ECO-FIN 12. juli 2011.Statsfinansielle konsekvenserOmnibus II-forslaget ventes ikke at give anledning til statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil generelt bidrage til et velfungerende indre marked på det finansielle om-råde, der vil gøre det nemmere for finansielle virksomheder at agere på tværs afgrænserne i EU, hvilket kan styrke konkurrencen, sænke priserne og fremme kvalitettil gavn for virksomheder, forbrugere og den generelle økonomiske vækst.HøringFor høringssvar henvises til samlenotat til Folketingets Europaudvalg oversendt i for-bindelse med ECOFNI 12. juli 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDen nye tilsynsstruktur blev forelagt til forhandlingsmandat for Folketingets Europaud-valg i november og december 2009. Omnibus I blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering i april 2010. Grundnotat om Omnibus II blev oversendt til Folketin-gets Europaudvalg i marts 2011. Samlenotat om Omnibus II er forelagt FolketingetsEuropaudvalg til orientering i forbindelse med ECOFIN den 12. juli 2011.HoldningDansk holdningRegeringen støtter ændringerne til Prospektdirektivet, der følger af Omnibus II.Regeringen støtter generelt implementeringen af Solvens II med henblik på at sikre engod kapital- og risikostyring i forsikringssektoren samt en god forbrugerbeskyttelse forforsikringstagere. I forhold til forhandlingerne om langløbende garantier kan regerin-gen støtte en restriktiv implementering af MA, der sikrer, at muligheden for forsikrings-og pensionsselskaber for at anvende MA ikke i uhensigtsmæssig grad fører til, at sel-skaberne kan få reduceret deres kapitalkrav ved at anvende MA.Regeringen støtter de øvrige ændringer til Solvens II-direktivet, der følger af OmnibusII-direktivet.Andre landes holdningLandene ventes generelt at kunne støtte en kompromistekst med indhold som beskre-vet i ovenstående.