Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandelm.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskelligeandre love1(Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af derespensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, ændring af forvalterens mulig-heder for markedsføring, ændring af reglerne for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven, så mindreaktionærer sikres bedre rettigheder m.v.)§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret ved § 2 ilov nr. 512 af 17. juni 2008, § 197 i lov nr. 598 af 12. juni 2013, § 28 i lov nr. 599 af 12. juni 2013,§ 1 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 617 af 12. juni 2013 og senest ved § 25 i lov nr. 639af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 8 og 9,ophæves.Stk. 10-17 bliver herefter stk. 8-15.2.I§ 1indsættes efter stk. 14, der bliver stk. 12, som nyt stykke:»Stk.13.Kapitel 20 f finder anvendelse på CO2-kvote-bydere.«Stk. 15-17 bliver herefter stk. 14-16.3.I§ 7, stk. 7,udgår », en sammenslutning af andelskasser«.4.Efter § 60 indsættes:»§ 60 a.Hvis et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed påeget initiativ tilbyder alle eller en gruppe af sine forsikringstagere at ændre deres forsikringsaftale tilat omfatte et produkt med lavere eller ingen garantier, skal en forsikringstager, der accepterer etsådan tilbud, have overført den økonomiske værdi af dennes nuværende produkt til det nye produkt.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for beregningen af den økonomiske værdi af forsik-ringstagerens produkt.«5.§ 87, stk. 2,ophæves.1

6.Overskriftenfør § 89 ophæves.7.§§ 89-96ophæves.8.§ 203, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.9.I§ 207, stk. 1, 1. pkt.,ændres »sparekassens, andelskassens eller medlemskassernes« til: »spare-kassens eller andelskassens« og to steder »sparekassen, andelskassen eller sammenslutningen« til:»sparekassen eller andelskassen« og »eller sammenslutninger heraf« udgår.10.I§ 207, stk. 1, 2. pkt.,udgår »og i sammenslutninger til en fond eller en forening oprettet forden enkelte medlemsandelskasse«.11.I§ 207, stk. 2,ændres »sparekassens, andelskassens« til: »sparekassens eller andelskassens« og»eller sammenslutningens« udgår.12.I§ 208, stk. 1,ændres »sparekassen, andelskassen eller sammenslutningen« til: »sparekasseneller andelskassen«.13.Efter § 343 u indsættes før afsnit XI:»Afsnit X fCO

2

-kvote-bydereKapitel 20 fCO2-kvote-bydereAnvendelsesområde§ 343 v.Virksomheder, der byder direkte på auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner foregen regning eller for kunder indenfor virksomhedernes hovederhverv, skal have tilladelse somCO2-kvote-bydere.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på:1) Pengeinstitutter med tilladelse efter § 9, stk. 1, jf. § 7. stk. 2, og2) fondsmæglerselskaber med tilladelse efter § 9, stk. 2, 1. pkt.Stk. 3.Tilladelse efter stk. 1, kan alene gives til virksomheder, der handler for egen regning medfinansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf.bilag 5, nr. 10, til kunder indenfor virksomhedernes hovederhverv, og hvor denne aktivitet er enaccessorisk aktivitet til virksomhedens hovederhverv på koncernniveau, og hvor dette hovederhvervikke er investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold tildenne lov.Stk. 4.Aktiviteten efter stk. 1 kan alene udøves af aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselska-ber, kommanditselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.Tilladelse

§ 343 x.Finanstilsynet giver virksomheder tilladelse til at byde på auktioner for kvoter for driv-husgasemissioner, når virksomheden:1) har et tilstrækkelig godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til, at overholdelsen af adfærds-reglerne i artikel 59, stk. 2 og 3, i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november2010 (CO2-auktioneringsforordningen) er sikret,2) har indført processer og kontroller, der håndterer interessekonflikter og tilgodeser deres kun-ders interesser bedst muligt,3) opfylder kravene i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansie-ring af terrorisme samt regler udstedt i medfør af denne lov, og4) retter sig efter alle øvrige foranstaltninger, som anses for påkrævede, når der henses til arten afde budrelaterede tjenester, der tilbydes, og kundernes investor- eller handelsprofil, og alle risi-kobaserede vurderinger af sandsynligheden for hvidvaskning af penge, finansiering af terroris-me og kriminel handling.Stk. 2.En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde alle oplysninger, der er nødvendigefor Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.Stk. 3.§ 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for CO2-kvote-bydere.Inddragelse af tilladelse§ 343 y.§ 223 og § 224, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for CO2-kvote-bydere.Gør en CO2-kvote-byder sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af artikel 59, stk. 2 og 3, iKommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen),kan Finanstilsynet endvidere inddrage en CO2-kvote-byders tilladelse.§ 343 z.Tilladelsen som CO2-kvote-byder bortfalder, når byderen erklæres konkurs eller ophørerpå anden måde.Stk. 2.Drives virksomheden, der har tilladelse som CO2-kvote-byder i enkeltmandsvirksomhed,bortfalder tilladelsen, når indehaveren dør.Tilsyn§ 343 æ.§ 344, stk. 1, § 345, § 346, § 347, stk. 1, 2 og 5, § 348, stk. 2, og §§ 352 og 354-356finder tilsvarende anvendelse for CO2-kvote-bydere.Stk. 2.Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt imedfør af § 345, stk. 2.«14.I§ 361, stk. 1,indsættes somnr. 33:»33) CO2-kvote-bydere betaler årligt 8.250 kr.«15.I§ 373, stk. 1,indsættes efter »§ 343 j«: », § 343 v, stk. 1«.16.Bilag 5, nr. 3,affattes således:»3) andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v., og andele i andre institutter for kollektivinvestering,«.

§2I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013, som ændret ved§ 2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/26/EF af 19. maj 1998 (finality-direktivet), EF-Tidende 1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 (betingelses- og oplysningsdirektivet),EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni2002 (collateral-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43, Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 96,side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 (pro-spektdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22.december 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 339, side 70, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2004/25/EF af 21. april 2004 (overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, deleaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 (MiFID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af15. december 2004 (gennemsigtighedsdirektivet), EU-Tidende 2004 nr. L 390, side 38, dele af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj2009 (ændring af finality og collateral direktiverne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af prospektdi-rektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1. Loven indeholder endvidere bestemmelser, som ernødvendige for anvendelsen af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010(CO2-auktioneringsforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af14. marts 2012 (shortselling-forordningen) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR).«2.§ 2, stk. 1, nr. 3,affattes således:»3) andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v., og andele i andre institutter for kollektivinvestering,«.3.§ 23, stk. 4, nr. 3,affattes således:»3) Andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v. For andele i kollektive investeringsordnin-ger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gælder undtagelsen dog ikkefor fonde af den lukkede type.«4.§ 27, stk. 10,affattes således:»Stk.10.Stk. 7 finder ikke anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet aflov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v. Forandele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v. gælder undtagelsen dog ikke for fonde af den lukkede type.«5.§ 27 a, stk. 4,affattes således:

»Stk.4.Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet aflov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v. Forandele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v. gælder undtagelsen dog ikke for fonde af den lukkede type.«6.I§ 31, stk. 2og to steder istk. 3,ændres »mere end halvdelen« til: »mindst en tredjedel«.7.I§ 31, stk. 3, nr. 2,indsættes efter »eller aftale,«: »eller«.8.I§ 31, stk. 3, nr. 3,ændres »over selskabet, eller« til: »over selskabet.«9.I§ 31, stk. 3, nr. 4,ophæves.10.I§ 31indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Forpligtelsen efter stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, der handler i forståel-se med hinanden og derved opnår bestemmende indflydelse, uden der i den forbindelse overdragesen aktiepost.«Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.11.§ 31, stk. 6,der bliver stk. 7, affattes således:»Stk.7.Forpligtelsen efter stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt1) den i stk. 1 omhandlede overdragelse er resultatet af et frivilligt tilbud til samtlige aktionærerom at afhænde samtlige deres aktier,2) det frivillige tilbud efter nr. 1 opfylder betingelserne i § 32, stk. 1, og3) erhververen som følge af det frivillige tilbud opnår mere end halvdelen af stemmerettigheder-ne i målselskabet.«12.I§ 32, stk. 1,ændres »tilbudets« til: »tilbuddets«.13.To steder i§ 32, stk. 1,ændres »tilbudet« til: »tilbuddet«.14.I§ 32, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter »tilbudskursen«: », ligebehandling af aktionærer efter til-budsperioden er afsluttet«.§3I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august2013, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 3,affattes således:»Stk.3.§§ 61-68, 70-75, 130, 155-157, 161, 164, 170. 171, 173-176, 180, 182, 184 og 190-192finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som har registreret hjemsted i ettredjeland, og som ikke har et referenceland i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, der planlægger at forvalte eller markedsføre alternati-ve investeringsfonde i Danmark. Hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland ikke er omfat-tet af en aftale om at blive forvaltet af en forvalter af alternative investeringsfonde med registrerethjemsted i Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område eller et tredjeland, er fonden selvforvaltende og bestemmelserne nævnt i 1. pkt. finder medde fornødne tilpasninger anvendelse på fonden.«2.I§ 1, stk. 4,indsættes som2. pkt.:»§§ 5, 161 og 190-192 finder anvendelse på registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde,der har registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-onen har indgået aftale med på det finansielle område, som ønsker at markedsføre alternative inve-steringsfonde i Danmark.«3.§ 5, stk. 5,affattes således:»Stk.5.Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af1) ledere, direktører eller andre ansatte hos en forvalter af alternative investeringsfonde i konkretealternative investeringsfonde, som den pågældende er involveret i forvaltningen af, eller2) andre investorer, soma) forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro, ogb) skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen,erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse ellerinvestering.«4.I§ 5, stk. 6,indsættes som2. pkt.:»Forvaltere, der er registreret i Finanstilsynet må endvidere markedsføre andele i alternative in-vesteringsfonde i andre lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, såfremt det pågældende lands nationale lovgivning tillader dette.«5.I§ 5indsættes somstk. 9 og 10:»Stk.9.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke bestemmelser udover de bestem-melser, der er nævnt i § 1, stk. 3, der skal finde anvendelse på forvaltere af alternative investerings-fonde, som har registreret hjemsted i et tredjeland og som ikke har et referenceland i Den Europæi-ske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ønskerat forvalte alternative investeringsfonde etableret i Danmark.Stk. 10.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføring af alternative investe-ringsfonde i Danmark foretaget af registrerede forvaltere fra andre EU-lande eller lande, som DenEuropæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område.«6.§ 11, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Finanstilsynets tilladelse skal omfatte de aktiviteter, der fremgår af bilag 1, nr. 1, og kan tilligeomfatte de aktiviteter, der fremgår af bilag 1, nr. 2.«7.I§ 11, stk. 7, nr. 3,ændres »nr. 3« til: »nr. 4«.8.I§ 45, stk. 3,ændres »Delegationsaftalen« til: »Depositaraftalen«.9.§ 46, stk. 3, 2. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet kan meddele tilladelse efter 1. pkt., hvis der er tale om en alternativ investerings-fond, hvis grundlæggende investeringspolitik ikke hovedsagelig er at investere i aktiver, som skalopbevares i depot efter reglerne i § 51, stk. 1, nr.1, og hvor ingen investorer i fonden har ret til atblive indløst i en periode på 5 år efter datoen for første investering, eller hvis den alternative inve-

steringsfond hovedsagelig investerer i udstedere eller unoterede selskaber med henblik på potentieltat opnå bestemmende indflydelse over sådanne selskaber i overensstemmelse med § 71.«10.I§ 46indsættes efter stk. 3 som nye stykker:»Stk.4.Finanstilsynet kan oprette et register over depositarer, som depositarer omfattet af stk. 3kan optages i.Stk. 5.Enheder, der ønsker at fungere som depositar efter stk. 3, skal have en ansvarsforsikring,der må anses for tilstrækkelig til at dække depositarens ansvar for fejl og forsømmelser i forbindelsemed funktionen som depositar for den alternative investeringsfond. Forsikringssummens størrelseskal mindst dække et beløb svarende til 730.000 euro. Har enheden ikke en sådan ansvarsforsikringved ansøgning om tilladelse til at fungere som depositar, skal enheden tegne en sådan forud forgodkendelsen som depositar. I forbindelse med ansøgningen skal enheden dokumentere, at der ergivet tilsagn fra et forsikringsselskab om, at det er muligt at tegne en ansvarsforsikring med en pas-sende forsikringssum.Stk. 6.Medlemmer af ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som depositar, skal leve op tilreglerne i § 13.«Stk. 4 bliver herefter stk. 7.11.I§ 63indsættes efter »eller optages til handel,«: »eller efter reglerne i kapitel 12 i lov om vær-dipapirhandel m.v. eller regler udstedt i medfør heraf,«.12.I§ 190, stk. 1,udgår »og stk. 5,«, og »§§ 43, 45 og 50-53,« ændres til: »§§ 43 og 45, § 46, stk.6, jf. § 13, stk. 3, §§ 50-53,«.13.I§ 190, stk. 4,ændres »§ 5, stk. 7 og 8,« til: »§ 5, stk. 6, 7, 8 og 9,«, og efter »§ 160, stk. 5,«indsættes: »§ 162,«.14.I§ 191, stk. 1,udgår »og 5,«.15.Ibilag 1, nr. 1,ændres »som en forvalter mindst skal være ansvarlig for« til: »som en forvaltermindst skal varetage«.16.Ibilag 1, nr. 2,ændres »som en forvalter er ansvarlig for« til: »som en forvalter herudover kanvaretage«.§4I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011,som ændret ved § 3 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest ved § 23 i lov nr. 639 af 12. juni2013, foretages følgende ændringer:1.§ 97, stk. 1,affattes således:»Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udbydere af betalingstjenester, der gennemføresved hjælp af betalingsinstrumenter, jf. § 6, nr. 9, og udbydere af betalingstjenester, der er om-fattet af bilag 1, nr. 7, samt betalingsmodtagere og andre, ikke overtræder kapitel 5 og 6, §§ 82og 83, § 84, stk. 1, og § 85 og regler udstedt i medfør af § 84, stk. 2. Forbrugerombudsmandenfører endvidere tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af kapitel 10.«

§5I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som senest ændret ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:1.Efter § 6 a indsættes:»§ 6 b.Hvis en pensionskasse, der har tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed på eget initi-ativ tilbyder alle eller en gruppe af sine medlemmer at ændre deres pensionsaftale til at omfatte etprodukt med lavere eller ingen garantier, skal et medlem, der accepterer et sådan tilbud, have over-ført den økonomiske værdi af dennes nuværende produkt til det nye produkt.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for beregningen af den økonomiske værdi af med-lemmets produkt.«§6I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar2011, som ændret bl.a. ved § 30 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, § 6i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 1 i lov nr. 273 af 27. marts 2012 og senest ved § 199 i lov nr.598 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 2,og§ 13, stk. 1, 2. pkt.,ændres »garanti-« til »garant-«.2.I§ 7 a, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 3, stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 1, nr. 2-4«.3.I§ 17ændres »pengeinstitut« til: »institut«.§7I lov nr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdi-papirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Vide-regivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd,sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang tilhåndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.) foretages følgendeændringer:1.§ 2, nr. 2,affattes således:»I § 7, stk. 4,udgår»stk.2, nr. 2, og«.«§8I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret ved§ 3 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012 og senest ved § 11 i lovnr. 634 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:1.I§ 21, stk. 3, nr. 4,indsættes efter: »virksomheder, der er omfattet af lov om pantebrevsselska-ber,«: »virksomheder, der er omfattet af kapitel 3 eller § 39 p i lov om betalingstjenester og elektro-niske penge,«

2.I§ 31, stk. 7,udgår: », specialforeninger«.§9Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. april 2014, jf. dog stk. 2-5.Stk. 2.§ 2, nr. 10-18, træder i kraft den 1. juli 2014.Stk. 3.Kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 10-18, medfø-rer ikke tilbudspligt for en aktionær, der den 1. juli 2014 alene eller sammen med andre, som aktio-næren handler i forståelse med, besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne, men som ikkeefter reglerne gældende før 1. juli 2014 har bestemmende indflydelse. Hvis aktionæren eller aktio-nærerne, der handler i forståelse med hinanden, erhverver yderligere aktier i selskabet efter 1. juli2014, vil der indtræde tilbudspligt.Stk. 4.Tilbud efter kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v., hvor der er offentliggjort meddelelseom at fremsætte tilbud inden 1. juli 2014, men hvor tilbuddet endnu ikke er afsluttet den 1. juli2014, behandles efter de regler, der var gældende på tidspunktet for offentliggørelsen af beslutnin-gen. Konkurrerende tilbud behandles efter de regler, der er gældende for det allerede fremsatte til-bud.Stk. 5.§ 8, nr. 2, træder i kraft den 22. juli 2014.§ 10Stk. 1.§§ 1-8 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-3.Stk. 2.§§ 1, 2, 3, 4, 6 og 7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerneog Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Stk. 3.§§ 5 og 8 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med deændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1 Ændring af regler vedrørende forvaltning af alternative investeringsfonde2.1.1 Ændring af reglerne for markedsføring af alternative investeringsfonde til detail-investorer2.1.2 Mulighed for danske registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde forat markedsføre fonde i andre EU-lande og for registrerede forvaltere af alternative in-vesteringsfonde fra andre EU-lande for at markedsføre fonde i Danmark2.1.3 Regulering af forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjem-sted i tredjelande, der ønsker at forvalte alternative investeringsfonde etableret iDanmark2.1.4 Udvidelse af definitionen af finansielle instrumenter i lov om finansiel virksom-hed2.1.5 Udvidelse af definitionen af instrumenter, der er omfattet af reglerne om værdi-papirer i lov om værdipapirhandel m.v.2.1.6 Regulering af alternative investeringsfonde etableret i tredjelande, der ikke eromfattet af en aftale om forvaltning og som ønsker at markedsføre sig i Danmark2.1.7 Præcisering af krav til enheder, der ønsker at fungere som depositarer efter § 46,stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.2.2 Indførelse af regler, der giver pensionskunder, der tilbydes omvalg krav på kompen-sation og fastsætter krav til beregningen af denne2.3 Ændring af regler i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagelsestilbud2.4 Tilladelse som CO2-kvote-byder2.5 Præcisering af bestemmelse om Forbrugerombudsmandens tilsyn med lov om beta-lingstjenester og elektroniske penge3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Ligestillingsmæssige konsekvenser9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema.IndledningLovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af den finansielle lovgivning.Der foreslås bl.a. en række ændringer vedrørende reguleringen af alternative investeringsfonde. Etaf formålene hermed er at revidere reglerne vedrørende markedsføring af alternative investerings-fonde, for derigennem at sikre, at danske forvaltere af alternative investeringsfonde undergives re-gulering, der svarer til reguleringen af forvaltere af alternative investeringsfonde i de øvrige EU-lande.

Dette sker bl.a. ved at indføre nye regler, der giver forvaltere bedre muligheder for at markedsføresig overfor semiprofessionelle investorer. Denne ændring er en undtagelse til udgangspunktet om, atforvalterne ikke må markedsføre de alternative investeringsfonde til detailinvestorer (private for-brugere), medmindre der er ansøgt om tilladelse hertil hos Finanstilsynet. Tilladelse til markedsfø-ring til detailinvestorer kan kun gives til forvaltere, der er meddelt tilladelse til forvaltning af alter-native investeringsfonde.Med de i lovforslaget indeholdte regler foreslås det, at ledere, direktører eller andre ansatte hos enforvalter af alternative investeringsfonde ikke skal anses som detailinvestorer i forhold til investe-ringer i konkrete alternative investeringsfonde, som den pågældende medarbejder er involveret iforvaltningen af, og dermed har et indgående kendskab til. Samt at kravet om, at markedsføring tildetailinvestorer kun kan ske på baggrund af en af Finanstilsynet meddelt tilladelse, ikke skal gældefor detailinvestorer, der forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro, og som skriftligt erklæ-rer, at de er bekendt med risikoen forbundet med investeringerne. Denne undtagelse skal ses i lysetaf, at det vurderes at investorer, der foretager investeringer i den størrelsesorden og samtidig erklæ-rer, at de er bekendt med de forbundne risici, vil være i stand til at kunne forstå kompleksiteten ogrisikoen forbundet med deres investering, og derfor kunne betragtes som professionel investor.Lovforslaget giver derudover registrerede forvaltere fra Danmark mulighed for at markedsføre al-ternative investeringsfonde i andre EU/EØS-lande m.v., såfremt der er nationale regler i det pågæl-dende land, der tillader registrerede forvaltere at markedsføre alternative investeringsfonde. Deråbnes derudover op for markedsføring af alternative investeringsfonde her i Danmark foretaget afregistrerede forvaltere fra andre EU-/EØS-lande m.v.Lovforslaget indeholder desuden et forslag til ændring af anvendelsesområdet for lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. Forslaget medfører, at alternative investeringsfonde fra 3. lan-de kan fortsætte med at markedsføre sig i Danmark, som det er tilfældet i dag, selvom fondene ikkehar udpeget en forvalter. Disse alternative investeringsfonde vil i givet fald blive behandlet somselvforvaltende alternative investeringsfonde.Lovforslaget indeholder et forslag til en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvis formåler at sikre den enkelte pensionskundes rettigheder i forbindelse med et omvalg. De nye regler fast-slår, at når et pensionsselskab ønsker at flytte alle eller en gruppe af deres kunder fra pensionsord-ninger med garantier gennem et omvalg, så får de pensionsopsparere, der tager imod tilbuddet, denøkonomiske værdi af deres pensionsordning med sig. Værdien af pensionsordningen skal som ud-gangspunkt baseres på en individuel beregning af en aftales værdi med udgangspunkt i regnskabs-principperne. Selskaberne kan også anvende en gennemsnitlig beregning, hvis forsikringsselskabetpå forhånd kan dokumentere, at der ikke sker omfordeling mellem forsikringstagerne.Da firmapensionskasser er reguleret i en særskilt lov, foreslås der en tilsvarende tilføjelse i lov omtilsyn med firmapensionskasser.Derudover indeholder lovforslaget ændringer af lov om værdipapirhandel m.v. med henblik på atskabe klare og enkle regler på området for tilbudspligt, og samtidig give de øvrige aktionærer bedrevilkår i forbindelse med, at en storaktionær erhverver bestemmende indflydelse. Med lovforslagetforeslås derfor en række ændringer af reglerne om overtagelsestilbud, som skal tydeliggøre retstil-standen om reglerne om tilbudspligt for aktionærer i noterede selskaber. Overvejelserne om æn-dringerne af reglerne om tilbudspligt har været behandlet i en arbejdsgruppe bestående af relevante

2. Lovforslagets indhold2.1. Ændring af regler vedrørende forvaltning af alternative investeringsfonde2.1.1. Ændring af reglerne for markedsføring af alternative investeringsfonde til detailinvestorer2.1.1.1 Gældende retUdgangspunktet er i dag, at forvaltere af alternative investeringsfonde ikke må markedsføre de al-ternative investeringsfonde til detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde m.v. Det fremgår videre af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse tilmarkedsføring til detailinvestorer. Tilladelse til markedsføring til detailinvestorer kan kun gives tilforvaltere, der er meddelt tilladelse til forvaltning af alternative investeringsfonde og kan såledesikke meddeles forvaltere, der alene er registreret hos Finanstilsynet.Detailinvestorer er i § 3, stk. 1, nr. 40, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. defi-neret som alle investorer, der ikke er professionelle investorer, som disse er defineret i § 3, stk. 1,nr. 37, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. En professionel investor vil i ud-gangspunktet være finansielle virksomheder under tilsyn, store virksomheder, nationale og regiona-le regeringer samt andre institutionelle investorer. Herudover vil en række investorer kunne behand-les som professionelle investorer efter anmodning. Kunden skal i givet fald kunne dokumentere, atto ud af de tre følgende betingelser er opfyldt:---Kunden har foretaget mindst 10 transaktioner pr. kvartal i det seneste år.Størrelsen af kundens portefølje overstiger 500.000 euro.Kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i minimum 1 år i en stilling, derkræver viden om den pågældende transaktion.

pågældende medarbejdere m.v. er oplyst om risici ved investeringen. Tilladelse til markedsføring tildetailinvestorer kan efter de gældende regler alene meddeles forvaltere med tilladelse, og dette gæl-der uanset, om der alene er tale om medarbejderinvesteringer. Med den nuværende udformning afreglerne vil en registreret forvalter således først frivilligt skulle søge om tilladelse som forvalter ogderefter udnytte den lempelige metode for medarbejdere i bekendtgørelse nr. 866 af 28. juni 2013for at kunne lade deres medarbejdere m.v. foretage medinvesteringer i den enkelte alternative inve-steringsfond.2.1.1.2 Baggrunden for forslagetDer foreslås med lovforslaget at lempe kravet om tilladelse for at kunne markedsføre alternativeinvesteringsfonde til detailinvestorer. For det første foreslås en undtagelse for medarbejdere m.v.hos forvaltere af alternative investeringsfonde. Denne undtagelse gælder kun for investeringer fore-taget i konkrete alternative investeringsfonde, som medarbejderen er involveret i forvaltningen af.For det andet foreslås en generel undtagelse for såkaldte semiprofessionelle investorer. Det præcise-res nærmere nedenfor, hvem der er omfattet af undtagelsen.Det er ikke hensigtsmæssigt, at der gøres forskel på forvaltere med tilladelse og registrerede forval-tere i forbindelse med markedsføring til medarbejdere m.v., således at registrerede forvaltere ikkehar samme muligheder for at kunne lade deres medarbejdere m.v. foretage medinvesteringer i denenkelte alternative investeringsfond, uden at skulle igennem en tilladelsesproces, som det er tilfæl-det for forvaltere med tilladelse. Med dette lovforslag foreslås det, at markedsføring til medarbejde-re m.v. undtages fra kravet om tilladelse til markedsføring til detailinvestorer for så vidt angår inve-steringer i de konkrete alternative investeringsfonde, som de pågældende medarbejdere er involve-ret i forvaltningen af. Baggrunden herfor er, at medarbejderne vurderes at have et særligt kendskabtil fondene under forvaltning samt de risici, der er forbundet med investering heri. Dette medfører,at både registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde og forvaltere med tilladelse får mu-lighed for at lade medarbejdere medinvestere i alternative investeringsfonde uden at skulle ansøgeom tilladelse hertil. Hermed lettes byrderne for forvaltere af alternative investeringsfonde, som øn-sker at lade medarbejdere medinvestere i konkrete alternative investeringsfonde.Den anden lempelse vedrører som omtalt såkaldte semiprofessionelle investorer. Det foreslås såle-des, at markedsføring til investorer, der forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro, og somskriftligt erklærer at være bekendt med de risici, der er forbundet med den enkelte investering, und-tages fra kravet om tilladelse efter § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. Baggrunden er en vurdering af, at sådanne investorer vil være i stand til at kunne forstå kom-pleksiteten og risikoen i de værdipapirer, de investerer i, og derfor vil kunne behandles som profes-sionelle investorer.Efter den forslåede ændring vil det ikke vil være nødvendigt for en forvalter af alternative investe-ringsfonde at søge om en særskilt tilladelse til at markedsføre en alternativ investeringsfond til de-tailinvestorer, såfremt der er tale om, at forvalteren ønsker at markedsføre den alternative investe-ringsfond over for investorer, som forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro, og som skrift-ligt erklærer at være bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte investering.Forslaget følger en tilsvarende formulering i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om sociale iværksætterfonde samt artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venture ka-pitalfonde. Ved den foreslåede ændring sikres det, at registrerede forvaltere af alternative investe-

ringsfonde får ensartede vilkår for så vidt angår markedsføringen af alternative investeringsfondeuanset, hvilken type registeret forvalter, der er tale om.2.1.1.3. Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås to undtagelser til kravet i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de m.v. om særskilt tilladelse til markedsføring til detailinvestorer af alternative investeringsfonde.For det første foreslås en undtagelse for investeringer foretaget af ledere, direktører eller andre an-satte hos en forvalter af alternative investeringsfonde i konkrete alternative investeringsfonde, somden pågældende er involveret i forvaltningen af. Herved vil det både være muligt for forvaltere medtilladelse og registrerede forvaltere at markedsføre de alternative investeringsfonde til medarbejder-ne uden at skulle søge om tilladelse hertil.For det andet foreslås en undtagelse for investeringer foretaget af investorer, som forpligter sig til atinvestere mindst 100.000 euro, og som skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal ind-gås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med denpåtænkte investering.2.1.2 Mulighed for danske registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde for at markedsfø-re fonde i andre EU-lande og for registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde fra andreEU-lande for at markedsføre fonde i Danmark2.1.2.1 Gældende retDet er efter den gældende § 5, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ikkemuligt for danske registrerede forvaltere at markedsføre fonde i andre EU/EØS-lande m.v. Det er ejheller muligt efter den gældende lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. for registre-rede forvaltere fra andre EU/EØS-lande m.v. at markedsføre fonde i Danmark.2.1.2.2 Baggrunden for forslagetDet er efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative inve-steringsfonde, muligt for medlemsstaterne at fastsætte regler, der giver registrerede forvaltere afalternative investeringsfonde mulighed for at markedsføre alternative investeringsfonde i andremedlemsstater under forudsætning af, at den pågældende anden medlemsstat også tillader dette.Det er ikke hensigtsmæssigt, at en dansk registreret forvalter af alternative investeringsfonde ikkehar mulighed for at markedsføre andele af alternative investeringsfonde i andre EU/EØS-lande m.v.end Danmark, såfremt det er muligt i henhold til andre EU/EØS-landes m.v. nationale regler. Årsa-gen er, at et forbud virker som en unødig begrænsning af danske registrerede forvalteres mulighedfor at udøve virksomhed og dermed konkurrere på linje med øvrige europæiske registrerede forval-tere af alternative investeringsfonde.Det er i denne sammenhæng også hensigten at skabe mulighed for, at registrerede forvaltere fraandre EU/EØS-lande m.v. kan markedsføre alternative investeringsfonde i Danmark, således at detefter den danske lovgivning er muligt såvel for danske registrerede forvaltere af alternative investe-ringsfonde at lave grænseoverskridende markedsføring ud af Danmark, som for registrerede forval-tere fra andre EU/EØS-lande at lave grænseoverskridende markedsføring ind i Danmark.2.1.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås derfor for det første, at begrænsningen i den gældende § 5, stk. 5, i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v. ophæves, og at der i § 5, stk. 6, åbnes op for, at en registreretforvalter af alternative investeringsfonde kan markedsføre alternative investeringsfonde i et andetEU/EØS-land m.v. end Danmark, såfremt den nationale lovgivning i det pågældende land tilladerdette.Det foreslås endvidere, at § 1, stk. 4, i lov om alternative investeringsfonde m.v. ændres, så lovens§§ 5, 161 og 190-192 finder anvendelse på registrerede forvaltere af alternative investeringsfondefra et andet EU/EØS-land. Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse i § 5, stk. 10, hvorefterFinanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om krav til og betingelser for markedsføring her i landetaf alternative investeringsfonde foretaget af registrerede forvaltere fra andre EU/EØS-lande.2.1.3 Regulering af forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i tredjelan-de, der ønsker at forvalte alternative investeringsfonde etableret i Danmark2.1.3.1. Gældende retForvaltere fra tredjelande kan ikke efter de gældende regler forvalte alternative investeringsfondeetableret i Danmark. Der er efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om alternative inve-steringsfonde m.v. alene mulighed for, at tredjelandsforvaltere kan markedsføre alternative investe-ringsfonde fra et tredjeland i Danmark.2.1.3.2. Baggrunden for forslagetEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfondeåbner op for, at medlemsstaterne i en overgangsperiode, indtil reglerne om markedsføringspas tilforvaltere fra et tredjeland træder i kraft, kan fastsætte nationale regler om forvaltere fra et tredje-lands muligheder for at forvalte alternative investeringsfonde i den enkelte medlemsstat. Over-gangsperioden løber frem til det tidspunkt, hvor EU-Kommissionen udsteder en delegeret retsaktom anvendelsen af reglerne omkring markedsføringspas og tilladelse til forvaltning for forvalterefra et tredjeland. Dette forventes at ske i 2015.Der findes i Danmark i dag forvaltere fra tredjelande, herunder USA, der forvalter alternative inve-steringsfonde med registreret hjemsted i Danmark. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, hvisdisse forvaltere i overgangsperioden, indtil reglerne om markedsføringspas til forvaltere fra et tred-jeland træder i kraft, ikke vil kunne fortsætte forvaltningen af fonde med registreret hjemsted iDanmark.2.1.3.3. Forslagets indholdDen foreslåede bestemmelse åbner op for, at forvaltere fra et tredjeland kan fortsætte med at forval-te alternative investeringsfonde fra Danmark.Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nationale regler for for-valtning og markedsføring for forvaltere fra et tredjeland i Danmark. Regler, der fastsættes efter denforeslåede hjemmel, vil være overgangsregler. Reglerne skal således kun gælde, indtil EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt på området. Reglerne vil medføre, at forvaltere fratredjelande, der ikke opfylder de nationale regler for forvaltning og markedsføring for tredjelands-forvaltere, ikke vil have mulighed for, at forvalte eller markedsføre alternative investeringsfonde iDanmark.

2.1.4 Udvidelse af definitionen af finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed2.1.4.1. Gældende retBilag 5 til lov om finansiel virksomhed definerer finansielle instrumenter. Bilaget er en gennemfø-relse af bilag I, afsnit C, om definitionen af finansielle instrumenter i Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) – dogstammer bilag 5, nr. 11, om valutaspotforretninger ikke fra MiFID.Efter den gældende definition i bilag 5, nr. 3, anses andele i kollektive investeringsordninger omfat-tet af lov om investeringsforeninger m.v. for finansielle instrumenter.Den nuværende ordlyd af bilag 5 omfatter ikke andele i kollektive investeringsordninger omfattet aflov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.2.1.4.2. Baggrunden for forslagetAf bilag I, afsnit C, nr. 3, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) fremgår det, at definitionen af finansielle instru-menter omfatter”Andele i institutter for kollektiv investering”.I bilag 5, nr. 3, til lov om finansielvirksomhed er dette gennemført som:”andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov ominvesteringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering,”.Med forslaget justeres gennemførelsen, således at det præciseres, at andele i alternative investe-ringsfonde også skal anses som værende finansielle instrumenter og dermed omfattet af bilag 5, nr.3, til lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring baserer sig på udtalelser fra EU-Kommissionen fra henholdsvis maj og juli 2013, hvor EU-Kommissionen på baggrund af spørgs-mål fra Finanstilsynet har tilkendegivet, at andele i alternative investeringsfonde skal anses somværende omfattet af bilaget til MiFID. Den foreslåede ændring baserer sig på fortolkning fra EU-Kommissionen herom.2.1.4.3. Forslagets indholdMed forslaget defineres andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v. som finansielle instrumenter. Bilag 5, nr. 3, til lov om finansielvirksomhed vil således både omfatte andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov omforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. samt andele i kollektive investeringsordninger om-fattet af lov om investeringsforeninger m.v. Hermed sikres det, at bilag 5 fortsat er i overensstem-melse med MiFIDs bilag I, afsnit C, nr. 3, om andele i institutter for kollektiv investering.2.1.5.1 Udvidelse af definitionen af instrumenter, der er omfattet af reglerne om værdipapirer i lovom værdipapirhandel m.v.2.1.5.1. Gældende retBestemmelserne om værdipapirer i lov om værdipapirhandel m.v. finder anvendelse på andele ikollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og andele i andre insti-tutter for kollektiv investering, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.2.1.5.2. Baggrunden for forslagetEU-Kommissionen har på baggrund af spørgsmål fra Finanstilsynet i henholdsvis maj og juli 2013tilkendegivet, at andele i alternative investeringsfonde skal anses som værende omfattet af bilag I,

afsnit C, punkt 3 om definitionen af finansielle instrumenter i Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID).Det nævnte bilag er gennemført i lov om finansiel virksomhed bilag 5, som med dette lovforslagforeslås ændret i overensstemmelse med EU-Kommissionens ovennævnte fortolkning af bilaget ogdets anvendelsesområde. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. har samme ordlyd sombilag 5 i lov om finansiel virksomhed. For at sikre konsistens mellem bilag 5 til lov om finansielvirksomhed, bilag 1, afsnit C, punkt 3 i MiFID og lov om værdipapirhandel m.v. foreslås en rækkekonsekvensændringer af lov om værdipapirhandel m.v. Med ændringen sikres det blandt andet, atkøb og salg af andele i alternative investeringsfonde er underlagt de samme regler, som gør sig gæl-dende i forbindelse med køb og salg af øvrige finansielle instrumenter.2.1.5.3. Forslagets indhold.Forslaget ændrer i lov om værdipapirhandel m.v., således at det fremgår, at andele i alternative in-vesteringsfonde er omfattet af lovens bestemmelser. Forslaget indeholder således en udvidelse af §2, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., så andele i kollektive investeringsordninger omfattetaf lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. bliver omfattet af lovens værdipapirbe-greb.Forslaget indeholder herudover en udvidelse af § 23, stk. 4, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.,så andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v., bortset fra fonde af den lukkede type, bliver undtaget fra pligten til at offentliggøre etprospekt efter kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v.Endvidere indeholder forslaget en udvidelse af § 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v., såandele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v., bortset fra fonde af den lukkede type, bliver undtaget fra pligten til at offentliggøre års-rapporter og halvårsrapporter efter § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.Endelig indeholder forslaget en udvidelse af § 27 a, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., så ande-le i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., bortset fra fonde af den lukkede type, bliver undtaget fra pligten til at offentliggøre og indsen-de oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v.Som en konsekvens af ændringen af lov om værdipapirhandel m.v., ændres også § 63 i lov om for-valtere af alternative investeringsfonde m.v. Det fremgår af bestemmelsen, at forvaltere af alternati-ve investeringsfonde, som skal offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gennemfører direktiv2003/71/EF eller efter reglerne i kapitel 12 lov om værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt i med-før heraf, udelukkende vil skulle offentliggøre de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1 og 2, i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke allerede indgår i prospektet.2.1.6. Regulering af alternative investeringsfonde etableret i tredjelande, der ikke er omfattet af enaftale om forvaltning og som ønsker at markedsføre sig i Danmark2.1.6.1. Gældende retDet er i dag ikke muligt for alternative investeringsfonde etableret i tredjelande, der ikke er omfattetaf en aftale om forvaltning, at markedsføre sig direkte ind i Danmark. De gældende regler i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regulerer således kun situationer, hvor alternative

investeringsfonde fra et tredjeland er omfattet af en aftale om forvaltning med en forvalter af alter-native investeringsfonde. En forvalter kan efter de gældende regler få tilladelse til at markedsførealternative investeringsfonde fra et tredjeland i Danmark.2.1.6.2. Baggrunden for forslagetMarkedsføring i Danmark af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som ikke har en forval-ter, er på nuværende tidspunkt ikke reguleret af lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., hvilket betyder, at selvforvaltende alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som ikke eromfattet af en aftale om at blive forvaltet af en forvalter, ikke har mulighed for at markedsføre fon-den i Danmark. Det bør være muligt for alternative investeringsfonde at blive markedsført i Dan-mark, selvom fonden ikke har en forvalter. Dermed sikres det, at alternative investeringsfonde fratredjelande, som ikke har en forvalter, også er reguleret af loven, ligesom det også sikres, at derikke sker forskelsbehandling af alternative investeringsfonde fra tredjeland, som har en forvalter ogalternative investeringsfonde, som ikke har udpeget en forvalter. På den baggrund foreslås det, atindføre regler om, at alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som ikke har en forvalter, skalbetragtes som selvforvaltende fonde og omfattes af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de m.v.2.1.6.3. Forslagets indholdDet foreslås, at alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som ikke er omfattet af en aftale omat blive forvaltet af en forvalter af alternative investeringsfonde, er selvforvaltende. Dette svarer tilretstilstanden for alternative investeringsfonde fra Danmark eller andre EU/EØS-lande m.v., derikke er omfattet af en aftale om at blive forvaltet. Selvforvaltende alternative investeringsfonde fraet tredjeland vil for at kunne markedsføre sig i Danmark skulle leve op til de samme bestemmelser ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler udstedt i medfør heraf, som forval-tere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, der ønsker at markedsføre disse fonde i Dan-mark.2.1.7 Præcisering af krav til enheder, der ønsker at fungere som depositarer efter § 46, stk. 3, i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.2.1.7.1 Gældende retDet følger af § 45, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere afalternative investeringsfonde skal sikre, at der udpeges en depositar for hver alternativ investerings-fond, som forvalteren har under forvaltning. Depositarens opgaver er at overvåge den alternativeinvesteringsfonds cash-flow, opbevaring af fondens aktiver samt en tilsynsfunktion. Baggrunden forkravet om udpegelse af en depositar er et ønske om en høj grad af investorbeskyttelse. Der er behovfor at adskille opbevaring af aktiverne og forvaltningsfunktionen, og også for at holde investorernesaktiver adskilt fra forvalterens.§ 46 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regulerer, hvem der kan varetagefunktionen som depositar for alternative investeringsfonde.Det følger af § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynetkan tillade, at visse alternative investeringsfonde anvender andre enheder som depositarer end de,der er opregnet i lovens § 46, stk. 1, hvis enheden udfører depositarfunktionerne som en del af den-nes professionelle eller erhvervsmæssige aktiviteter.

§ 46, stk. 3, stiller en række krav til den enhed, der ønsker at fungere som depositar:-enheden skal være registreringspligtig for sine professionelle eller erhvervsmæssige aktivite-ter,-enheden skal kunne stille tilstrækkelige finansielle garantier for, at enheden er i stand til ef-fektivt at udfylde de relevante depositarfunktioner og opfylde de krav, der er forbundet meddisse funktioner, og-enheden skal kunne stille tilstrækkelige professionelle garantier for, at enheden er i stand tileffektivt at udfylde de relevante depositarfunktioner og opfylde de krav, der er forbundetmed disse funktioner.2.1.7.2. Baggrunden for forslaget§ 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., gennemfører artikel 21, stk. 3,sidste led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative inve-steringsfonde. Ved gennemførelsen af artikel 21, stk. 3, i lov om alternative investeringsfonde m.v.er der imidlertid sket en ukorrekt gengivelse af kravene til de alternative investeringsfonde, der kananvende depositarer omfattet af bestemmelsen. På baggrund heraf stilles der forslag om ændring afbestemmelsen, så denne er i overensstemmelse med direktivet.Direktivet fastsætter ikke nærmere regler for, hvad der menes med tilstrækkelige finansielle og pro-fessionelle garantier. Det fremgår ligeledes ikke af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de m.v. hvilke krav, der skal være opfyldt for, at en enhed anses for at kunne opfylde betingelserneom at kunne stille tilstrækkelige finansielle og professionelle garantier. Lovforslaget konkretisererdisse betingelser.2.1.7.3. Forslagets indholdDen foreslåede ændring sikrer, at der er overensstemmelse mellem kravene til alternative investe-ringsfonde, som de er angivet i henholdsvis bestemmelsen i § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde m.v. og i artikel 21, stk. 3, sidste led, i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.Herudover præciseres det med forslaget, hvilke krav, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kantillade, at en alternativ investeringsfond anvender en enhed som depositar i medfør af bestemmelseni § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Det foreslås således, at Finanstilsynet kan oprette et register, som virksomheder, der ønsker at fun-gere som depositar i medfør af § 46, stk. 3, kan blive registreret i. Virksomheder, der lever op tilkravene om finansielle og professionelle garantier, og som ikke i forvejen er registreret på baggrundaf sine professionelle eller erhvervsmæssige aktiviteter, vil herefter kunne blive registreret i Finans-tilsynets register. Med denne registrering vil de pågældende virksomheder leve op til kravet omregistreringspligt.Herudover foreslås det, at kravet om finansielle garantier for enheder, der ønsker at fungere somdepositar i medfør af § 46, stk. 3, kan opfyldes ved en passende ansvarsforsikring. Forsikringssum-men skal mindst dække et beløb svarende til 730.000 euro. Dette svarer til kapitalkravet for fonds-mæglerselskaber, som udpeges som depositar jf. § 46, stk. 4. Endvidere foreslås det, at i det om-fang, at enheden ikke har en sådan ansvarsforsikring på ansøgningstidspunktet, som f.eks. advokaterog revisorer, skal enheden forud for godkendelsen tegne en ansvarsforsikring, der må anses for til-

strækkelig til at dække depositarens ansvar for fejl og forsømmelser i forbindelse med funktionensom depositar for en eller flere alternative investeringsfonde. Enheden skal i forbindelse med an-søgningen om at kunne fungere som depositar dokumentere, at enheden har en passende forsikring,eller at der er afgivet tilsagn fra et forsikringsselskab om, at det vil være muligt for enheden at tegneen ansvarsforsikring med en passende forsikringssum.Det foreslås samtidig, at der indføres krav om egnethed og hæderlighed (fit & proper), jf. § 13 i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., for medlemmer af ledelsen i enheder, der øn-sker at fungere som depositar i medfør af § 46, stk. 3. Kravene skal være opfyldt på tidspunktet,hvor enheden godkendes som depositar i medfør af § 46, stk. 3.Det følger endelig af forslaget, at krav om egnethed og hæderlighed (fit & proper) skal være opfyldtløbende, og at medlemmerne af ledelsen i en depositar, som er godkendt til at fungere som depositari medfør af § 46, stk. 3, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, som efterfølgendeændrer sig.2.2. Indførelse af regler, der giver pensionskunder, der tilbydes omvalg, krav på kompensation ogfastsætter krav til beregningen af denne2.2.1 Gældende retDet lave renteniveau og de øgede levetider har sat livsforsikringsprodukter med garantier underpres. Blandt andet fordi garantierne indebærer, at selskabernes investeringsmuligheder er begrænsettil investeringsprodukter med meget lav risiko og deraf følgende meget lav forrentning, hvilket igenbetyder, at det på længere sigt vil være vanskeligt at opnå en forrentning af de indbetalte midler, derligger ud over garantierne.Disse faktorer har i de senere år ført til udvikling af pensionsprodukter med mindre eller intet garan-tiindhold, men med mulighed for at opnå en bedre forrentning af de indbetalte midler og dermedogså en større udbetalt pension til forsikringstagerne.Erhvervs- og vækstministeren og pensionsbranchen indgik i sommeren 2012 en aftale om at under-støtte denne udvikling, ved at pensionsselskaberne fremadrettet skal arbejde for fortsat at mindskeomfanget af produkter med nominel rentegaranti ved at øge kundernes muligheder for at træffe om-valg og derved komme over i markedsrenteprodukter.Der findes ikke i dag eksplicitte regler for omvalg, men der har udviklet sig en praksis, hvorefterforsikringstagerne i forbindelse med omvalg er blevet tilbudt en omvalgsbonus, der kompensererforsikringstageren for at afstå fra sin garanti.Den finansielle regulering indeholder ikke i dag præcise regler for, hvordan et forsikringsselskabskal agere, hvis selskabet ønsker at erstatte de bestående gennemsnitsrenteaftaler med garantier medaftaler om markedsrenteprodukter eller ændre aftalerne til gennemsnitsrenteprodukter med lavereeller ingen garantier. Der har dog udviklet sig en praksis, hvorefter forsikringstagerne i forbindelsemed et omvalg er blevet tilbudt en omvalgsbonus, der kompenserer forsikringstageren for at afståfra sin garanti. Der er imidlertid forskel på, hvordan selskaberne beregner denne kompensation.Finanstilsynet har på baggrund af den nugældende lovgivning tilkendegivet, at forsikringstagere,der tilbydes omvalg, bør have tilbudt deres kontributionsmæssige andel af det kollektive bonuspo-

tentiale. Endvidere er det en generel forpligtelse efter lov om finansiel virksomhed, at finansiellevirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig praksis og god skik på forretningsområ-det. Hvad der ligger i dette begreb er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 omgod skik for finansielle virksomheder, herunder i bekendtgørelsens § 3, der tilpligter en finansielvirksomhed at handle redelig og loyalt over for sine kunder. Dette indebærer, at et omvalgstilbudikke må indeholde urimelige vilkår.2.2.2. Baggrunden for forslagetForsikringstagerne får ved omvalg ikke altid tilbudt at få den faktiske økonomiske værdi af derespensionsordning med sig, og der er således tilfælde, hvor forsikringstagere er blevet tilbudt bådemere og mindre end den faktiske økonomiske værdi af deres ordning i forbindelse med et omvalg.Baggrunden for lovforslaget er derfor at øge forbrugerbeskyttelsen ved et omvalg.2.2.3. Forslagets indholdDet foreslås, at der indføres en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der klart angiver, at nåret forsikringsselskab tilbyder en gruppe forsikringstagere et omvalg fra et gennemsnitsrenteproduktmed garanti til et produkt med lavere eller ingen garanti eller til et markedsrenteprodukt, så skal denøkonomiske værdi af det nuværende produkt overføres til det nye produkt. Det medfører, at forsik-ringsselskaberne som udgangspunkt skal anvende beregningsmetoder, der indebærer en beregningaf værdien af et gennemsnitsrenteprodukt enten baseret på en individuel beregning med udgangs-punkt i regnskabsprincipperne eller baseret på en gennemsnitlig beregning, hvis forsikringsselska-bet på forhånd kan dokumentere, at der ikke sker omfordeling mellem forsikringstagerne.Foruden indsættelse af en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed for forsikringsselskabernesforhold foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat i lov om tilsyn med firmapensionskasser.Med forslaget er der mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for beregningen af denøkonomiske værdi.Bestemmelserne finder kun anvendelse, når det er forsikringsselskabet eller firmapensionskassen,der tilbyder en gruppe af sine forsikringstagere/pensionskassemedlemmer at ændre deres ordningvia et omvalg. Hvis det er forsikringstageren/firmapensionskassemedlemmet selv, der anmoder omat få ændret sin aftale, eller at flytte sin aftale ud af selskabet/pensionskassen, finder bestemmelser-ne ikke anvendelse.Bestemmelserne finder endvidere kun anvendelse på ændringer, der vedrører pensionsopsparingen.Det er fortsat op til de enkelte livsforsikringsselskaber/pensionskasser at beslutte om, det vil tilbydeforsikringstagere/pensionskassemedlemmer med aftaler indeholdende garantier, at overgå til nyeeller ændrede aftaler uden garantier og/eller med en markedsforrentning.2.3. Ændring af regler i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagelsestilbud2.3.1. Gældende retKapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder lovens regler om overtagelsestilbud. Her defi-neres grænsen for, hvornår en erhverver eller flere erhververe, der handler i forståelse med hinan-den, skal afgive et tilbud, samt formkrav hertil. Om en erhverver har bestemmende indflydelse vilafhænge af, hvor mange stemmerettigheder erhververen besidder i det relevante selskab. Bestem-

mende indflydelse kan imidlertid også afhænge af yderligere forhold, herunder blandt andet frem-mødet på generalforsamlingen og den øvrige aktionærsammensætning i det relevante selskab.Kapitel 8 indeholder også en undtagelse til reglen om pligtmæssige tilbud for erhververe, der haropnået bestemmende indflydelse via et frivilligt tilbud.2.3.2. Baggrunden for forslagetDer har de senere år været debat om de danske tilbudsregler, blandt andet i forbindelse med overta-gelse af større danske virksomheder. Debatten har drejet sig om de forskelle, der er mellem de dan-ske og udenlandske regler, og om uhensigtsmæssigheder i de danske regler. På den baggrund bleven revision af reglerne planlagt. Revisionen af reglerne blev dog udsat til at afvente Europa-Kommissionens vurdering af om direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud, der danner baggrundfor reglerne, skulle revideres. Implementering af et eventuelt ændringsdirektiv og ændring af denationale regler ville dermed kunne koordineres. Europa-Kommissionen meddelte i juni 2012, atder ikke foreløbigt vil komme en revision af direktivet. Den planlagte revision af de danske reglerblev herefter igangsat. Formålet med revisionen er at skabe klarhed over, hvornår tilbudspligt bliverrelevant, at skabe fleksibilitet i forbindelse med tilbudsprocessen samt at skabe bedre vilkår for desmå aktionærer. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der havde til formål at drøfte forskelligeændringsforslag inden for rammerne af direktivet. Arbejdsgruppen bestod af medlemmer fra Fi-nansrådet og Børsmæglerforeningen, Danske Advokater, DI, ATP, Dansk Aktionærforening, Er-hvervsstyrelsen, Nasdaq OMX, professor fra Syddansk Universitet, tidligere chefjurist fra DanskeBank og Finanstilsynet. Arbejdsgruppens arbejde er med til at danne grundlag for de foreslåedeændringer.2.3.3. Forslagets indholdDer foreslås en ændring af grænsen for, hvornår erhververe ifalder tilbudspligt, der vil gøre retstil-standen for pligtmæssige tilbud klarere. Forslaget indeholder også en udvidelse af tilbudspligten forpersoner, der handler i forståelse med hinanden og derved opnår bestemmende indflydelse, uden dersamtidig sker en overdragelse af en aktiepost. Der foreslås også en skærpelse af reglerne om frita-gelse fra tilbudspligt i forbindelse med frivillige tilbud, samt en hjemmel til at fastsætte regler omligebehandling af aktionærer efter tilbudsperioden er afsluttet.2.4 Tilladelse som CO2-kvote-byder2.4.1 Gældende retLov om finansiel virksomhed indeholder i dag ikke krav om, at CO2-kvote-bydere skal have tilla-delse af Finanstilsynet. Der findes således ikke regler, der regulerer den virksomhed, der består i atbyde direkte (dvs. uden en mellemmand i form af f.eks. en værdipapirhandler) på auktioner for kvo-ter for drivhusgasemissioner.Pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler samt fondsmæglerselskaber kan efter gæl-dende regler få adgang til at byde direkte på auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner i hen-hold til bekendtgørelse nr. 677 af 26. juni 2012 om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem,der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber måudføre tjenesteydelser med.2.4.2. Baggrunden for forslaget

Med vedtagelsen af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemis-sioner er det fastlagt, at grundprincippet for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner i Fælles-skabet skal være auktionering, da denne måde generelt anses for at være den enkleste og den mestøkonomisk effektive. Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen) fastlægger de nærmere regler for, hvorledes denne auktionering skalforegå.Det fremgår af CO2-auktionerings-forordningen, at den relevante kompetente nationale myndighedkan give visse fysiske og juridiske personer tilladelse til som accessorisk aktivitet til deres hoveder-hverv at byde på auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller for kunderindenfor virksomhedens hovederhverv, såfremt den kompetente nationale myndighed ved lov harfået beføjelse hertil.Baggrunden for forslaget er at åbne mulighed for at Finanstilsynet kan give visse virksomheder til-ladelse til at byde på auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller på vegneaf kunder til virksomhedens hovederhverv for kundens regning, selvom virksomhederne ikke erpengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler eller fondsmæglerselskaber.2.4.3. Forslagets indholdDet fremgår af CO2-auktionerings-forordningen, at den relevante kompetente nationale myndighedkan give visse virksomheder tilladelse til at byde på auktioner for kvoter for drivhusgasemissionerfor egen regning eller for kunder inden for virksomhedernes hovederhverv, såfremt den kompetentenationale myndighed ved lov har fået beføjelse hertil. Det er Finanstilsynet, der er den relevantekompetente myndighed i Danmark.Tilladelse kan alene gives til de virksomheder, der er undtaget i henhold til § 1, nr. 9, i bekendtgø-relse nr. 676 af 26. juni 2012 og således uden tilladelse som værdipapirhandler foretager handler foregen regning med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater ellerderivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, til lov om finansiel virksomhed, til kunder inden for virksomheder-nes hovederhverv, og hvor aktiviteten er en accessorisk aktivitet til virksomhedernes hovederhvervpå koncernniveau, og hvor dette hovederhverv ikke er investeringsservice eller virksomhed sompengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed. De pågældende virk-somheder skal i henhold til forslaget fremadrettet have tilladelse som CO2-kvote-bydere, såfremt deønsker at byde på auktioner for CO2-kvoter for egen eller kunders regning.Reglerne for CO2-kvote-bydere foreslås indsat i et selvstændigt kapitel i lov om finansiel virksom-hed. CO2-kvote-bydere udfører den aktivitet, der består i at byde direkte på auktioner for kvoter fordrivhusgasemissioner, enten for egen eller kunders regning. På sådanne auktioner auktioneres CO2-kvoter (som todages spot handler) eller som femdages futures vedrørende CO2-kvoter. En CO2-kvote betragtes som en råvare, mens en femdages future vedrørende CO2-kvoter er en derivataftale,omfattet af bilag 5, nr. 10, til lov om finansiel virksomhed.Reglerne for CO2-kvote-bydere foreslås at finde anvendelse på alle, der yder denne form for aktivi-tet, hvad enten aktiviteten udøves i selskabsform eller i enkeltmandsvirksomhed. Undtaget herfra erdog pengeinstitutter med tilladelse efter § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed ogfondsmæglerselskaber med tilladelse efter § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Sådan-ne pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber kan få tilladelse til at udføre investeringsservice medderivataftaler vedrørende CO2-kvoter i henhold til tilladelsen som værdipapirhandler, og disse fi-

nansielle virksomheder kan endvidere få tilladelse til at udføre tjenesteydelser med todages spot-handler vedrørende CO2-kvoter i henhold til bekendtgørelse om hvilke instrumenter og kontrakterud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, pengeinstitutter og fondsmæg-lerselskaber må udføre tjenesteydelser med.En CO2-kvote-byders virksomhed er efter forslaget ikke begrænset til at byde på CO2-kvote-auktioner. Anden aktivitet må således godt ydes i samme juridiske enhed.Det skal bemærkes, at CO2-kvote-bydere vil blive underlagt en række adfærdsregler, som fremgåraf CO2-auktionerings-forordningen. Kunder, der vælger at anvende en CO2-kvote-byder i stedet foret pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab, er således sikret samme beskyttelse som kunderne ipengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet.Ligeledes foreslås det, at CO2-kvote-bydere vil blive underlagt samme regler om tilsyn som andrefinansielle virksomheder. Det betyder bl.a., at Finanstilsynet skal påse reglernes overholdelse. Detforeslås også, at Finanstilsynet får mulighed for at gå på inspektion hos CO2-kvote-bydere, og atCO2-kvote-bydere er forpligtede til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige fortilsynets virksomhed.CO2-kvote-bydere er dog ikke omfattet af en række af de øvrige krav, som finansielle virksomhederer underlagt, herunder krav om at ledelsen samt kvalificerede aktionærer skal godkendes af Finans-tilsynet. Da der ikke vil blive stillet kapitalkrav til CO2-kvote-bydere, skal der ikke indberettesregnskaber og lignende, ligesom der ikke skal føres et solvenstilsyn. Der kræves heller ikke med-lemskab af en garantiordning eller aflæggelse af regnskab i henhold til den finansielle lovgivning.2.5. Præcisering af bestemmelse om Forbrugerombudsmandens tilsyn med lov om betalingstjene-ster og elektroniske penge2.5.1. Gældende retFinanstilsynet påser i dag overholdelsen af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Dogfører Forbrugerombudsmanden efter tilsyn med, at udbydere af betalingstjenester, der gennemfø-res ved hjælp af betalingsinstrumenter som eksempelvis elektroniske betalingskort, ikke overtræ-der lovens kapitel 5 og 6 og visse andre bestemmelser. Dette indebærer, at Forbrugerombuds-mandens tilsyn alene er knyttet til udbydere af betalingstjenester, men eksempelvis ikke til beta-lingsmodtagere.Kapitel 6 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge indeholder blandt andet ”Kontantreglen”i § 56, hvorefter en betalingsmodtager, der modtager betalingsinstrumenter, også er forpligtet til atmodtage kontanter. Da bestemmelsen retter sig mod betalingsmodtagere, indebærer det, at selv ombestemmelsen findes i lovens kapitel 6, falder den i dag uden for Forbrugerombudsmandens tilsyns-kompetence.2.5.2. Baggrunden for forslagetTilsynet med overholdelsen af lov om betalingstjenester og elektroniske penge er som anført deltmellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden ved, at det er angivet, hvilke bestemmelser iloven Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med. Loven er udformet på denne måde for at sikre, atForbrugerombudsmanden bevarede den kompetence, han havde forud for indførelsen af lov om

betalingstjenester og elektroniske penge, hvor området var reguleret af den dagældende lov om be-talingsmidler, som primært regulerede betalingsinstrumenter.Den såkaldte ”kontantregel” i § 56 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, der er en vide-reførelse af § 10 i lov om betalingsmidler, retter sig ikke mod udbydere af betalingstjenester menmod betalingsmodtagere. Derfor indebærer den nuværende formulering af § 97 i lov om betalings-tjenester og elektroniske penge de facto, at Forbrugerombudsmanden ikke kan føre tilsyn med be-stemmelsen, uanset at han efter lov om betalingsmidler var tilsynsmyndighed for området, og uan-set at det netop var hensigten, at Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence skulle videreføresuændret i lov om betalingstjenester.2.5.3. Forslagets indholdDet foreslås, at § 97 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge ændres, så Forbrugerom-budsmanden også kan føre tilsyn som beskrevet i bestemmelsen i forhold til betalingsmodtagere.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Finanstilsynet vil få en ny type virksomheder under tilsyn og vil få flere opgaver som følge heraf,herunder behandling af ansøgninger og det generelle tilsyn med CO2-kvote-bydere. Finanstilsynetvil derfor få brug for flere ressourcer hertil. Virksomheder der får tilladelse som CO2-kvote-byderevil med forslaget skulle bidrage med en afgift på 8.250 kr. pr. år.De endelige økonomiske konsekvenser af lovforslaget er under afklaring.]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[For virksomheder, der ønsker at få tilladelse som CO2-kvote-byder, vil forslaget have erhvervs-økonomiske konsekvenser i form af et økonomisk bidrag på 8.250 kr. pr. år til Finanstilsynet. Fi-nanstilsynet har ingen oplysninger om, hvor mange virksomheder der handler for egen regning medfinansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler tilkunder i deres hovederhverv, idet sådanne virksomheder som udgangspunkt er undtaget fra kravetom tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har heller ingen oplysningerom, hvor mange af disse virksomheder som ønsker at få tilladelse til at byde på auktioner for CO2-kvoter. Ud fra de foreløbige henvendelser på området og med stor usikkerhed kan der gættes på, atder er under 20 virksomheder, som vil ansøge Finanstilsynet om tilladelse som CO2-kvote-bydere.For de virksomheder, der ønsker at blive CO2-kvote-bydere, skal der formentlig, men det kan ikkesiges med sikkerhed, bruges 200-300 timer på at udarbejde forretningsgange samt øvrige dokumen-ter, som skal vedlægges en ansøgning til Finanstilsynet.Forslaget medfører en undtagelse til kravet om særskilt tilladelse til markedsføring til detailinvesto-rer i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Dette forventes at lette byrderne forforvaltere af alternative investeringsfonde, som ønsker at lade medarbejdere medinvestere i konkre-te alternative investeringsfonde, idet registrerede forvaltere fremadrettet vil kunne lade deres med-arbejdere m.v. foretage medinvesteringer i den enkelte alternative investeringsfond uden først frivil-ligt at skulle søge om tilladelse som forvalter og derefter udnytte den lempelige metode for medar-bejdere i bekendtgørelse om markedsføring til detailinvestorer.Det i § 8, nr. 1, indeholdte forslag, hvorved det foreslås at undtage virksomheder, der er omfattet afkapitel 3 eller § 39 p i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fra de skærpede krav i revi-

sorloven til revisors uafhængighed, vurderes at medføre visse lettelser for de 101 virksomheder, derer omfattet af kapitel 3 eller § 39 p i lov om betalingstjeneste og elektroniske penge.Det vurderes, at forslaget om indførelse af en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der giverpensionskunder, der tilbydes omvalg, krav på kompensation og fastsætter krav til beregningen afdenne, vil have en del økonomiske og administrative konsekvenser for forsikringsselskaber, derikke i dag anvender en individuel beregning. Disse forsikringsselskaber skal eventuelt bruge res-sourcer på at beregne værdien af et gennemsnitsrenteprodukt individuelt for hver forsikringstagerog ikke f.eks. gennemsnitligt på gruppeniveau eller de skal dokumentere, at deres gennemsnitligeberegning ikke fører til omfordeling mellem forsikringstagerne.Det vurderes, at det tilsvarende forslag vedrørende lov om tilsyn med firmapensionskasser vil haveøkonomiske og administrative konsekvenser for firmapensionskasser, der vil tilbyde deres med-lemmer omvalg. Firmapensionskasserne skal således bl.a. bruge ressourcer på at beregne værdien afproduktet individuelt for hvert medlem eller de skal dokumentere, at deres eventuelle gennemsnitli-ge beregning ikke fører til omfordeling mellem medlemmerne.Herudover vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.De endelige økonomiske konsekvenser af lovforslaget er under afklaring.]5. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Forholdet til EU-rettenDirektiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud er tidligere implementeret i dansk ret ved lov nr. 604 af24. juni 2005 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. Direktivet er et minimumsdirektiv, deroverlader en del af reguleringen til medlemslandene. De foreslåede ændringer påvirker ikke imple-menteringen af direktivet.Forslaget om indsættelse af et kapitel 20 f, i lov om finansiel virksomhed, vedrørende CO2-kvote-bydere gennemføres inden for rammerne af CO2-auktionerings-forordningen.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfondeog om ændringer af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og(EU) nr. 1095/2010 blev gennemført i dansk ret i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alter-native investeringsfonde m.v. Lovforslaget indeholder en række konsekvensrettelser af lov om fi-nansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v., dels som følge af fortolkninger af direktiv 2011/61/EU foretaget af EU-Kommissionen,dels som følge af andre medlemslandes gennemførelseslovgivning. Lovforslaget indeholder æn-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 1, stk. 8 og 9, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af de bestemmelser, der har væretgældende for Sammenslutningen af Danske Andelskasser. Sammenslutningen af Danske Andels-kasser eksisterer ikke længere. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8-12.Til nr. 2 (§ 1, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13. Der henvises til bemærknin-ger til dette forslag.Til nr. 3 (§ 7, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af de bestemmelser, der har væretgældende for Sammenslutningen af Danske Andelskasser. Sammenslutningen af Danske Andels-kasser eksisterer ikke længere. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8-12.Til nr. 4 (§ 60 a i lov om finansiel virksomhed)

Der findes ikke i dag en eksplicit forpligtelse til at tilbyde forsikringstagerne en kompensation, mender har udviklet sig en praksis, hvorefter forsikringstagerne i forbindelse med omvalg er blevet til-budt en omvalgsbonus, der har kompenseret forsikringstageren for at afstå fra sin garanti.Bestemmelsensstk. 1pålægger forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed, og somtilbyder alle eller en gruppe af forsikringstagere et omvalg, at overføre ikke blot forsikringstagerensopsparing, men den økonomiske værdi af det eksisterende produkt til den nye ordning. Den økono-miske værdi af et gennemsnitrenteprodukt med garantier overstiger således typisk opsparingensstørrelse, når markedsrenten er mindre end den grundlagsrente, der svarer til pensionsgarantien.Ændringerne vil typisk bestå i, at selskabet tilbyder forsikringstagere med gennemsnitsrenteproduk-ter med garantier, herunder betingede garantier, at overgå til et produkt med lavere eller ingen ga-rantier eller til et markedsrenteprodukt. Et omvalg omfattet af bestemmelsen kan også bestå i, atselskabet tilbyder kunder at overføre en eksisterende kapitalpension med garantier til en aldersop-sparing i kombination med at aldersopsparingen tilbydes på et produkt uden garanti eller med etlavere garantiniveau. Hvis afgiftsberigtigelsen og skiftet til aldersopsparing ikke indebærer en re-duktion af garanti, er skiftet ikke omfattet af bestemmelsen.Bestemmelsen finder kun anvendelse på ændringer, der vedrører pensionsopsparingen, og ikke hvisændringen af pensionsordningen alene indebærer ændringer af de forsikringsdækninger, der indgår ipensionsordningen. Eksempelvis vil en ændring af ægtefælledækningen eller bortfald af en børne-pension ikke blive berørt af bestemmelsen.Bestemmelsen er forbeholdt de situationer, hvor et forsikringsselskab finder det fordelagtigt at fåændret de pensionsaftaler, som selskabet har indgået med deres forsikringstagere, og derfor vælgerat tilbyde alle eller grupper af forsikringstagere i selskabet et omvalg. Bestemmelsen skal finde an-vendelse på omvalg, der tilbydes efter lovens ikrafttrædelse.Hvis forsikringstageren selv tager initiativ til at få sin ordning ændret, enten fordi vedkommendeønsker at overgå til et andet af selskabets pensionsprodukter, eller fordi vedkommende ønsker atflytte til et andet selskab, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Det samme er tilfældet, hvis forsik-ringstagerens arbejdsgiver vælger at flytte firmaordningen til et andet selskab.Når en forsikringstager nytegner et gennemsnitsrenteprodukt, foreligger der ikke nogen aftale imel-lem virksomheden og forsikringstageren om de ufordelte midler. De ufordelte midler er de midler,der ikke er reguleret ind på depoterne. Gennemsnitsrenteproduktet indebærer, at forsikringstagerenlige fra starten får tilskrevet samme depotrente som de øvrige forsikringstagere og forsikringstage-ren har dermed lige fra starten samme gavn af de ufordelte midler til udjævning af afkastet som deøvrige forsikringstagere, selvom forsikringstageren ikke har nået at bidrage til opbygningen af deufordelte midler. Til gengæld medtager forsikringstageren, der forlader et livforsikringsselskab foreksempel i forbindelse med jobskifte, alene sit depot og den gamle aftales ydelsesgaranti bortfalderderved.I tilfælde, hvor forsikringstagerens arbejdsgiver vælger at flytte firmaordningen til et andet selskabvil det som hidtil være op til forsikringsselskabet og forsikringstageren at aftale, hvad der overføres.Er der tale om en overførsel til et andet selskab vil det typisk ske på de vilkår, der fremgår af job-skifteaftalen.

Ifølge jobskifteaftalen kan værdien af den pågældende ordning opgøres som værdien af den retro-spektive hensættelse, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber bilag 1, nr.59 eller på baggrund af en gennemsnitligt fastlagt opgørelse af værdien af den retrospektive hensæt-telse.Forslagetsstk. 2indeholder en bemyndigelse, hvorefter Finanstilsynet kæan fastsætte nærmere reg-ler for beregningen af den økonomiske værdi. Det vil således på bekendtgørelsesniveau fremgå,hvordan forsikringsselskaberne skal beregne den økonomiske værdi af forsikringstagerens nuvæ-rende produkt, som efter bestemmelsens stk. 1 skal overføres til det nye produkt.I bekendtgørelsen forventes det at blive fastlagt, at den økonomiske værdi af forsikringstagerensnuværende produkt som udgangspunkt skal udgøre den retrospektive hensættelse som opgjort i be-kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber tillagt en eventuel regnskabsmæssigindividuel beregnet akkumuleret værdiregulering begge dele justeret med et eventuelt kursværn ogtillagt den kontributionsmæssige andel af det kollektive bonuspotentiale.Den individuelt beregnede akkumulerede værdiregulering foretages ud fra de aktuelle markedsfor-hold for rente, omkostninger og risiko, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikrings-selskaber og tværgående pensionskasser. Hvis et selskab har tegnet forsikringerne på kønsneutralt(unisex) grundlag og anvender et kønsopdelt hensættelsesgrundlag, så skal den individuelt beregne-de akkumulerede værdiregulering, som indgår ved opgørelsen af produktets økonomiske værdi forden enkelte, dog altid afspejle en unisex fordeling af den samlede akkumulerede værdireguleringregnet efter det anmeldte tekniske grundlag.Ved opgørelsen af forsikringstagerens kontributionsmæssige andel af det kollektive bonuspotentia-le, skal selskabet tage højde for, om den akkumulerede værdiregulering hørende til forsikringen erfinansieret ved midler fra det kollektive bonuspotentiale. Såfremt selskabet vurderer, at det kollekti-ve bonuspotentiale, som allerede er anvendt til forsikringstagerens individuelt beregnede akkumule-rede værdiregulering, er større end forsikringstagerens beregnede kontributionsmæssige andel af deufordelte midler, skal selskabet på den baggrund fastsætte, at forsikringstageren ikke får yderligeredel i det kollektive bonuspotentiale.Til forskel fra jobskifteaftalen skal der således tages udgangspunkt i den retrospektive hensættelsejusteret med et eventuelt kursværn, når den økonomiske værdi af produktet skal opgøres. Forsik-ringstageren skal tillige have tillagt en eventuel akkumuleret værdiregulering hørende til forsikrin-gen justeret med et eventuelt kursværn og sin kontributionsmæssige andel af det kollektive bonus-potentiale. Alternativt kan der tages udgangspunkt i en værdi baseret på en gennemsnitlig bereg-ning. Såfremt forsikringsselskabet ønsker at anvende en værdi baseret på en gennemsnitlig bereg-ning, skal selskabet forinden den tages i anvendelse indsende en redegørelse til Finanstilsynet, somdokumentation for at der ikke sker en omfordeling mellem forsikringstagerne.Visse af bestemmelserne på bekendtgørelsesniveau vil i medfør af § 373, stk. 4, i lov om finansielvirksomhed kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.Til nr. 5-7 (§ 87, stk. 2, overskriften før § 89 og §§ 86-96)Der er tale om konsekvensændringer, der følger af forslaget om ophævelse af de bestemmelser, derhar været gældende for Sammenslutningen af Danske Andelskasser. Sammenslutningen af Danske

Andelskasser eksisterer ikke længere. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1,nr. 8-12.Til nr. 8-12 (§ 203, stk. 1, 3.pkt., § 207, stk. 1 og 2, og § 208, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Frem til 2011 eksisterede der en enkelt sammenslutning af andelskasser nemlig Sammenslutningenaf Danske Andelskasser. Sammenslutningen af Danske Andelskasser fusionerede i 2011 med Dan-ske Andelskassers Bank. Som led i fusionen blev Sammenslutningen af Danske Andelskasser op-løst. I medfør af artikel 3 i direktiv 2006/48 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kre-ditinstitut kan der ikke oprettes nye sammenslutninger af andelskasser i Danmark.Der er derfor tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af de bestemmelser, der harværet gældende for Sammenslutningen af Danske Andelskasser, da Sammenslutningen af DanskeAndelskasser ikke længere eksisterer.Til nr. 13(§§343 v-343 å i lov om finansiel virksomhed)Lovforslaget gennemfører en mulighed indeholdt i CO2-auktionerings-forordningen. Reglerne for atbyde på CO2-kvote-auktioner foreslås indsat i et kapitel 20 f i lov om finansiel virksomhed. Regler-ne for CO2-kvote-bydere foreslås at finde anvendelse på alle, der yder denne form for aktivitet, pånær pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, hvad enten aktiviteten udøves i selskabsform eller ienkeltmandsvirksomhed.Til § 343 vStk. 1indeholder krav om, at virksomheder, der byder direkte på auktioner for CO2-kvoter enten foregen regning eller for kunder inden for virksomhedernes hovederhverv, for kundens regning, skalhave en tilladelse som CO2-kvote-byder. Tilladelsen skal indhentes, før den påtænkte aktivitet på-begyndes.Istk. 2opregnes de virksomheder, som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 20 f i loven. Der ersåledes i dag flere virksomheder, der kan udføre tjenesteydelser i relation til CO2-kvote-auktioner,og som reguleres af den finansielle lovgivning. Det drejer sig om pengeinstitutter med tilladelsesom værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed samt fonds-mæglerselskaber med tilladelse efter § 9, stk. 1 og 2. Disse finansielle virksomheder er undtaget frabestemmelserne i det foreslåede kapitel 20 f, jf. det foreslåede stk. 2. Reglerne i kapitel 20 f regule-rer således den aktivitet, som ikke allerede i dag er reguleret af den finansielle lovgivning.Det foreslås istk. 3,at alene virksomheder, der handler for egen regning med finansielle instrumen-ter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, til kun-der i deres hovederhverv, og hvor denne aktivitet er en accessorisk aktivitet til virksomhederes ho-vederhverv på koncernniveau, og hvor dette hovederhverv ikke er investeringsservice eller virk-somhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til denne lov, kan få tilladelse som CO2-kvote-byder. Det drejer sig om virksomheder, der er omfattet af § 1, nr. 9, i bekendtgørelse omhvilke fysiske og juridiske personer der kan udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapir-handel på erhvervsmæssigt grundlag uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed.Baggrunden herfor er artikel 18, stk. 2, i CO2-auktionerings-forordningen, hvoraf fremgår, at perso-ner, der er omfattet af undtagelsen i artikel 2, stk. 1, litra i, i direktiv 2004/39/EF, har ret til at ansø-ge om adgang til at byde direkte på auktionerne, enten for egen regning eller for kunder indenfor

virksomhedernes hovederhverv for kundens regning, hvis den relevante kompetente nationale myn-dighed i den medlemsstat, de er etableret i, ved lov har fået beføjelse hertil.Eksempelvis kan virksomheder, der har et hovederhverv vedrørende salg af energi, uden tilladelseefter lov om finansiel virksomhed, også sælge energiderivater til de kunder, som køber energi, såle-des at kunderne blandt andet kan fastlåse prisen på energi. Med lovforslaget kan sådanne virksom-heder få tilladelse til også at byde på auktioner for CO2-kvoter eller derivataftaler vedrørende CO2-kvoter på vegne af de samme energikunder eller på egne vegne.I det foreslåedestk. 4opregnes de virksomhedsformer, som CO2-kvote-byder kan udføres i. Derstilles ikke særskilte krav til virksomhedernes selskabskapital, og det er således de krav, der følgeraf anden lovgivning, f.eks. selskabsloven, der kan medføre krav om en vis kapital i selskabet.Det foreslås, at virksomhed som CO2-kvote-byder kan udøves af enkeltmandsvirksomheder. Derforeslås ikke særlige krav til enkeltmandsvirksomheden, som derfor f.eks. ikke er underlagt de sel-skabsretlige regler om selskabskapital.Til § 343 xForslaget indebærer, at CO2-kvote-bydere skal have en tilladelse fra Finanstilsynet. Istk. 1, nr. 1-4,foreslås det, at Finanstilsynet skal give tilladelsen til at byde på auktioner for CO2-kvoter, når betin-gelserne i artikel 59, stk. 5, i CO2-auktionerings-forordningen er opfyldt. Af denne bestemmelsefremgår, at tilladelse kun kan gives, hvis en ansøger har et tilstrækkelig godt omdømme og tilstræk-kelige erfaringer til, at overholdelsen af adfærdsreglerne i artikel 59, stk. 2 og 3, i forordningen ersikret. Adfærdsreglerne pålægger personer med tilladelse til at byde på auktioner for CO2-kvoter atsikre, at den pågældende kan varetage sine kunders interesser og kan give dem en fair behandling.Det betyder bl.a., at byder skal være i stand til at vurdere, om der er en rimelig begrundet mistankeom, at kunden ikke kan betale for de kvoter, vedkommende ønsker at byde på. Ligeledes må byderikke vilkårligt begrænse det antal bud en kunde ønsker at afgive. Ved vurderingen af om kravet eropfyldt, vil Finanstilsynet tage udgangspunkt i reglerne i CO2-auktionerings-forordningens artikel59, stk. 2 og 3. Desuden skal ansøgeren have indført de processer og kontroller, der er nødvendigefor at håndtere interessekonflikter og tilgodese deres kunders interesser bedst muligt. Dette indebæ-rer, at byder skal identificere forhold der udgør eller kan føre til en interessekonflikt, som medførerrisiko for, at kunders interesser skades til fordel for f.eks. byder eller anden kunde, og endvidere harprocedurer til håndtering af sådanne konflikter. Således fremgår det af artikel 59, stk. 2, litra h, iCO2-auktionerings-forordningen, at virksomheder, der har tilladelse til at byde, skal tage behørigthensyn til deres kunders interesser, når kunderne beder dem indgive bud for deres regning på aukti-onerne. Ansøgere skal derfor indsende forretningsgange, der viser, at selskabet efter opnåelse aftilladelse som CO2-kvote-byder, har processer og kontroller til at identificere og håndtere eventuelleinteressekonflikter, som kan være til skade for virksomhedens kunder.Endvidere skal ansøgeren opfylde kravene i den nationale lovgivning vedrørende forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Det betyder blandt andet, atCO2-kvote-bydere har en undersøgelses- og underretningspligt, såfremt de får mistanke om, at enkundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering afterrorisme. CO2-kvote-bydere skal desuden på samme vis som eksempelvis finansielle virksomhe-der foretage kundelegitimation i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask afudbytte og finansiering af terrorisme.

Tilladelse til CO2-kvote-bydere gives endvidere først, når ansøgeren har rettet sig efter eventuelleforanstaltninger, som anses for påkrævede, når der henses til arten af de budrelaterede tjenester, dertilbydes, og kundernes indsigt udtrykt som deres investor- eller handelsprofil, og alle risikobaseredevurderinger af sandsynligheden for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og kriminelhandling. Dermed skal det sikres, at en tilladelse eksempelvis kun gives, hvis ansøgers administrati-ve forhold er betryggende. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, hvilken type kunder ansøge-ren påtænker at have, dels i relation til kundernes kendskab til og erfaring med CO2-kvoter samtderivataftaler vedrørende CO2-kvoter, dels i relation til risikoen for at de pågældende kunder benyt-ter auktionerne til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller anden kriminel handling.Baggrunden for ovenstående adfærdsregler er, at det af betragtning 24 i CO2-auktionerings-forordningen fremgår, at CO2-kvote-bydere skal opfylde de samme krav til investorbeskyttelse ogkundelegitimation, som der stilles til fondsmæglerselskaber.Det følger af CO2-auktionerings-forordningen, at virksomheden endvidere skal have hovedkontorog hjemsted her i landet. Det fremgår således af artikel 18, stk. 2, i CO2-auktionerings-forordningen, at de kompetente nationale myndigheder alene kan give tilladelser til virksomheder iden medlemsstat, de er etableret i.Det foreslåedestk. 2fastslår, at en ansøgning efter stk. 1 skal indeholde alle oplysninger, der ernødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldte. På Finanstilsy-nets hjemmeside kan ansøgere finde et ansøgningsskema, som skal anvendes i forbindelse med enansøgning om tilladelse som CO2-kvote-byder. Ansøgere skal desuden indsende en række bilag tilansøgningsskemaet, herunder en driftsplan med angivelse af de påtænkte forretninger, en interesse-konfliktspolitik samt diverse forretningsgange. Der er i øvrigt intet til hinder for, at Finanstilsynetefterfølgende anmoder om yderligere oplysninger, hvis det er en forudsætning for, at ansøgningenkan behandles på et oplyst grundlag.Det foreslås istk. 3,at § 14, stk. 3, skal finde tilsvarende anvendelse på ansøgninger fra virksomhe-der, der ønsker at få tilladelse som CO2-kvote-bydere. Dette indebærer, at afslag fra Finanstilsynetskal begrundes og meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvisansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger,der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Endvidere indebærer det, at der under alle omstændighe-der skal træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikkesenest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kanselskabet indbringe sagen for domstolene.Til § 343 yDet foreslås i § 343 y, at bestemmelserne i § 223 og § 224, stk.1, nr. 1, 3 og 4 finder tilsvarendeanvendelse for CO2-kvote-bydere. Det betyder at Finanstilsynet vil kunne inddrage tilladelse til atvære CO2-kvote-byder, hvis indehaveren af tilladelsen anmoder herom. Finanstilsynet vil også kun-ne inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke længere er til stede, eller hvisCO2-kvote-byderen gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af de bestemmelser i lovom finansiel virksomhed, som CO2-kvote-bydere er omfattet af. Endelig vil Finanstilsynet kunneinddrage CO2-kvote-byderens tilladelse, hvis virksomheden ikke påbegyndes senest 12 månederefter, at tilladelsen er blevet meddelt, eller hvis der ikke udøves virksomhed i en periode over 6 må-

neder. Endeligt foreslås det, at Finanstilsynet kan inddrage en CO2-kvote-byders tilladelse, hvis enCO2-kvote-byder gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af adfærdsreglerne i artikel59, stk. 2 og 3, i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010.Til § 343 zDet foreslås istk. 1,at tilladelsen som CO2-kvote-byder bortfalder, hvis CO2-kvote-byderen erklæ-res konkurs eller ophører på anden måde. Ophør på anden måde er eksempelvis, hvis virksomhedenkommer under likvidation, eller hvis virksomheden tvangsopløses.Stk. 2fastslår, at når en person, der har drevet virksomhed som CO2-kvote-byder i enkeltmandsvirk-somhed, afgår ved døden, bortfalder tilladelsen som CO2-kvote-byder automatisk.Til § 343 æDen foreslåede § 343 æ medfører, at de generelle regler om tilsyn med finansielle virksomhederfinder anvendelse på CO2-kvote-bydere. Det betyder bl.a., at Finanstilsynet påser, at reglerne over-holdes, at Det Finansielle Råd får kompetence til at behandle sager vedrørende CO2-kvote-bydere,og at Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg hos CO2-kvote-byderne. Herudover finder be-stemmelserne om Finanstilsynets tavshedspligt, lovens særlige partsbegreb og reglerne om udste-delse af påbud også anvendelse for CO2-kvote-bydere. Det foreslås endvidere, at CO2-kvote-bydereforpligtes til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.Til nr. 14(§361, stk. 1, nr. 33, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås i et nyt nr. 33, at CO2-kvote-bydere, på lige fod med andre virksomheder omfattet afden finansielle lovgivning, pålægges en afgift. Afgiften svarer til afgiften for investeringsrådgivere.Til nr. 15 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 343 v, stk. 1, om at skulle have tilladelse som CO2-kvote-byder, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldtefter den øvrige lovgivning.Til nr. 16 (bilag 5, nr. 3, til lov om finansiel virksomhed)Bilag 5 til lov om finansiel virksomhed gennemfører bilag I, afsnit C om definitionen af finansielleinstrumenter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markederfor finansielle instrumenter (MiFID). Den foreslåede ændring baserer sig på udtalelser fra EU-Kommissionen fra henholdsvis maj og juli 2013, hvor EU-Kommissionen på baggrund af spørgs-mål fra Finanstilsynet har tilkendegivet, at andele i alternative investeringsfonde skal anses somværende omfattet af bilaget til MiFID.Med lovforslaget defineres andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. som finansielle instrumenter. Hermed sikres det, at bilag 5 er ioverensstemmelse med EU-Kommissionens fortolkning af MiFIDs bilag I, afsnit C, nr. 3, om ande-le i institutter for kollektiv investering.Den foreslåede ændring medfører, at bilag 5, nr. 3, til lov om finansiel virksomhed både omfatterandele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v. og andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeningerm.v.Der findes i dag godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger, som ikke anses for kol-lektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., og som dermed ikkeer omfattet af bilag 5, nr. 3. Disse foreninger skal senest 1. april 2014 ved en generalforsamlingsbe-slutning have ændret status til kapitalforeninger eller have truffet beslutning om afvikling.Kapitalforeninger er alternative investeringsfonde og er reguleret i lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde m.v. Det er muligt at etablere kapitalforeninger med blot én investor. Sådannekapitalforeninger vil ikke leve op til kravet i MiFID om at være en kollektiv investeringsordning ogvil dermed ikke være omfattet af bilag 5, nr. 3. Dette svarer til retstilstanden for godkendte få-mandsforeninger og professionelle foreninger i dag.Til § 2Til nr. 1 (fodnoten til lov om værdipapirhandel m.v.)Det foreslås, atfodnotentil lovens titel ændres, så de nævnte direktiver og forordninger skrivesuden den fulde titel. Der er alene tale om en teknisk ændring med henblik på opdatering af fodno-ten.Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse, der følger af, at alternative investeringsfonde ioverensstemmelse med EU-Kommissionens fortolkning skal anses som værende omfattet af bilag I,afsnit C, punkt 3 om definitionen af finansielle instrumenter i Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID). EU-Kommissionen har tilkendegivet denne fortolkning på baggrund af spørgsmål fra Finanstilsynet ihenholdsvis maj og juli 2013. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v. definerer, hvilke instrumentersom lovens bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på. Med forslaget til ændring af§ 2,stk. 1, nr. 3,udvides bestemmelsen med andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lovom forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., så bestemmelsen er i overensstemmelse medEU-Kommissionens fortolkning af MiFIDs bilag I, afsnit C, nr. 3, om andele i institutter for kollek-tiv investering.Til nr. 3 (§ 23, stk. 4, nr. 3, i lov om værdipapirhandlet m.v.)§ 23 i lov om værdipapirhandel m.v. fastsætter krav om udarbejdelse af prospekt forinden optagelseaf værdipapirer til handel på et reguleret marked. § 23, stk. 4, undtager en række instrumenter frakravet om udarbejdelse af prospekt. Med forslaget til ændring udvides bestemmelsen i§ 23, stk. 4,nr. 3,så andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde m.v. bliver omfattet af undtagelsen, og dermed undtaget fra pligten til at offentliggøreet prospekt efter lov om værdipapirhandel m.v. kapitel 6. Det præciseres samtidig, at for andele ikollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,gælder undtagelsen dog ikke for fonde af den lukkede type. At undtagelsen ikke gælder for fonde afden lukkede type følger af, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-tages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (prospektdirektivet) ikke finder anvendelsepå andele i institutter for kollektiv investering, bortset fra institutter af den lukkede type, jf. pro-spektdirektivets artikel 1, stk. 2, litra a.

Til nr. 4 (§ 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)§ 27 i lov om værdipapirhandel m.v. fastsætter en række oplysningsforpligtelser for udstedere afværdipapirer, herunder pligt til offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7. §27, stk. 10, undtager udstedere af andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om inve-steringsforeninger m.v. fra forpligtelsen efter stk. 7.Forslaget til ændring af§ 27, stk. 10,udvider bestemmelsen, så andele i kollektive investeringsord-ninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., bliver omfattet af undta-gelsen i § 27, stk. 10, og dermed undtages fra pligten til at offentliggøre årsrapporter og halvårsrap-porter efter § 27, stk. 7. Det præciseres samtidig, at for andele i kollektive investeringsordningeromfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., gælder undtagelsen dog ikke forfonde af den lukkede type. Dette følger af, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EFaf 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysningerom udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af di-rektiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) ikke finder anvendelse på andele, der udstedes afinstitutter for kollektiv investering, bortset fra institutter af den lukkede type, jf. gennemsigtigheds-direktivets artikel 1, stk. 2.Til nr. 5 (§ 27 a, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. fastsætter krav til offentliggørelsen af oplysninger efter lo-vens kapitel 7 og om samtidig indsendelse af oplysningerne til Finanstilsynet. § 27 a, stk. 4, undta-ger udstedere af andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeningerm.v. fra forpligtelserne efter stk. 1-3.Den foreslåede ændring af§ 27 a, stk. 4,medfører en udvidelse af bestemmelsen, så andele i kollek-tive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., bliveromfattet af undtagelsen i § 27 a, stk. 4, og dermed undtages fra pligten til at offentliggøre og ind-sende oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3. Det præciseres samtidig, at for andele i kollektive investe-ringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., gælder undtagel-sen dog ikke for fonde af den lukkede type. Dette følger af, at Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelsemed oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, ogom ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) ikke finder anvendelse på andele,der udstedes af institutter for kollektiv investering, bortset fra institutter af den lukkede type, jf.gennemsigtighedsdirektivets artikel 1, stk. 2.Til nr. 6 (§ 31, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)De foreslåede ændringer af§ 31, stk. 2 og 3,i lov om værdipapirhandel m.v. ændrer grænsen for,hvornår en erhverver af aktier i et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret markedeller en alternativ markedsplads, ifalder tilbudspligt. Bestemmelsen foreslås ændret med henblik påat skabe klare og enkle regler.Efter gældende ret ifalder en erhverver som udgangspunkt tilbudspligt, når erhververen besiddermere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab. Der er imidlertid en række andre tilfælde,der kan medføre, at bestemmende indflydelse opnås. Bestemmelsen i den gældende § 31, stk. 3, nr.4, medfører i praksis, at en erhverver, der besidder mellem en tredjedel og halvdelen af stemmeret-tighederne, ofte, men ikke altid, vil have faktisk bestemmende indflydelse og dermed ifalde tilbuds-

pligt. Om faktisk bestemmende indflydelse er opnået afhænger blandt andet af aktionærsammen-sætningen, det historiske fremmøde på selskabets generalforsamlinger, vedtægter m.v.Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at de gældende regler kan skabe usikkerhed om, hvornårtilbudspligt indtræder. Det gælder både for erhververen og for de andre aktionærer i selskabet. Medden foreslåede ændring vil der være en fast grænse, der medfører, at en erhverver ifalder tilbuds-pligt, når denne erhverver har mindst en tredjedel af stemmerettighederne i selskabet. Grænsen påmindst en tredjedel af stemmerettighederne er valgt med baggrund i selskabslovens bestemmelseom, at visse vigtigere beslutninger i et aktieselskab kun kan træffes af generalforsamlingen med totredjedele af de afgivne stemmer.Den foreslåede ændring vil bringe de danske regler på linje med et stort flertal af de andre europæi-ske landes regler, hvor grænsen er ved 30 pct. af stemmerettighederne eller ved en tredjedel afstemmerettighederne.Til nr. 7 og 8 (§ 31, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at § 31, stk. 3, nr. 4, ophæves.Til nr. 9 (§ 31, stk. 3, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at grænsen for bestemmende ind-flydelse foreslås ændret til mindst en tredjedel.Til nr. 10 (§ 31, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)Det foreslås, at der i§ 31i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes et nytstk. 6,der udvider områ-det for tilbudspligt til også at omfatte personer, der handler i forståelse med hinanden og dervedopnår bestemmende indflydelse, uden at der samtidig overdrages en aktiepost. Begrebet ”personer,der handler i forståelse med hinanden” er defineret i direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud, jf.artikel 2, stk. 1, litra d. Definitionen fra direktivet er implementeret i dansk ret i bekendtgørelse omovertagelsestilbud, nr. 211 af 10. marts 2010, jf. § 1, nr. 4. Formålet med forslaget er at sikre, at deøvrige aktionærer i selskabet tilbydes en rimelig mulighed for at komme ud af deres investering,hvis der opnås bestemmende indflydelse over selskabet, uden at der overdrages en aktiepost.Efter gældende ret vil personer, der handler i forståelse med hinanden og derved sammen opnårbestemmende indflydelse, kun ifalde tilbudspligt, hvis der samtidig sker en overdragelse af en ak-tiepost.Forslaget vil medføre, at personer, der handler i forståelse med hinanden, vil ifalde tilbudspligt,uden der overdrages en aktiepost, i forbindelse med at de begynder at handle i forståelse med hin-anden. Forslaget sikrer, at de andre aktionærer i selskabet får den beskyttelse, der er formålet medreguleringen af tilbudspligten. Det skyldes, at aktionærerne via tilbuddet får mulighed for at sælgederes aktier som følge af, at der er sket et kontrolskifte.Til nr. 11 (§ 31, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)Det foreslås, at der i§ 31, stk. 7,bliver indført et yderligere kriterium for, hvornår en erhverver, derhar gennemført et frivilligt tilbud og opnået bestemmende indflydelse, er fritaget fra tilbudspligten.Formålet med forslaget til den tredje betingelse er at sikre, at de øvrige aktionærer i selskabet får enrimelig mulighed for at komme ud af deres investering, når en erhverver opnår bestemmende ind-

flydelse over selskabet. For at tydeliggøre kravene for fritagelsen opstilles kriterierne i punktform,hvilket betyder, at bestemmelsen affattes på ny.Baggrunden for de første to betingelser er imidlertid den samme som ved indførelsen i 2005. Æn-dringen var en konsekvens af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud, hvoref-ter pligten til at fremsætte et pligtmæssigt overtagelsestilbud bortfalder, hvis den bestemmende ind-flydelse, der er opnået over selskabet, følger af et frivilligt overtagelsestilbud. Det er dog samtidigen betingelse, at overtagelsestilbuddet lever op til direktivet, og at det er rettet til samtlige aktionæ-rer for samtlige aktier i selskabet.Baggrunden for bortfaldet af pligten efterstk. 7er, at erhververen på frivillig basis har givet et til-bud til samtlige af selskabets aktionærer om overtagelse af samtlige deres aktier i selskabet. Aktio-nærerne er dermed sikret deres mulighed for at komme ud af deres investering i forbindelse med enændring af den bestemmende indflydelse i selskabet.I praksis kan en erhverver dog efter gældende ret, inden det frivillige tilbud fremsættes, besiddestemmerettigheder, der medfører, at erhververen er meget tæt på at have bestemmende indflydelse.Erhververen vil herefter kunne fremsætte et frivilligt tilbud til en lav kurs, hvormed der kun krævesen lille tilslutning fra de øvrige aktionærer, før erhververen opnår bestemmende indflydelse.Med den foreslåede ændring indføres et yderligere kriterium i§ 31, stk. 7, nr. 3,hvilket medfører, atder som følge af det frivillige tilbud, skal opnås mere end halvdelen af stemmerettighederne i måls-elskabet, førend der kan opnås fritagelse fra tilbudspligten i § 31, stk. 1. Dermed sikres, at aktionæ-rerne får en rimelig mulighed for at komme ud af deres investering, når en erhverver opnår be-stemmende indflydelse over selskabet. Dette skyldes, at enten har tilbudsgiver fremsat et tilbud,som medfører, at tilbudsgiver kommer til at besidde mere end halvdelen af stemmerettighederne,hvilket indikerer, at tilbuddet var tilfredsstillende. Eller også forpligtes tilbudsgiver til at fremsætteet pligtmæssigt tilbud, da konsekvensen af, at de tre betingelser ikke bliver opfyldt, vil være, at er-hververen, efter det frivillige tilbud er afsluttet, ifalder tilbudspligt efter § 31, stk. 1, hvis erhverve-ren har opnået bestemmende indflydelse.Til nr. 12 og 13 (§ 32, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)Med forslaget rettes alene stavelsen af ordene ”tilbuddet” og ”tilbuddets”.Til nr. 14 (§ 32, stk. 4, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)Den foreslåede ændring i§ 32, stk. 4, 1. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstilsynethjemmel til at fastsætte nærmere regler om ligebehandling af aktionærer, efter tilbudsperioden erafsluttet. Formålet med forslaget er at ligestille aktionærer, der accepterer et tilbud, med aktionærer,der efterfølgende overdrager en aktiepost i selskabet til erhververen på mere favorable vilkår, endde som gjaldt i tilbuddet.Der gælder et generelt princip om ligebehandling af målselskabets aktionærer i relation til overta-gelsestilbud, hvilket fremgår af § 31, stk. 1. Denne ligebehandling foreslås udstrakt til også at gældei en afgrænset periode, efter tilbuddet er afsluttet.Efter gældende ret kan en erhverver, efter tilbudsperioden er afsluttet, frit købe aktier i målselsk-abet. Med den foreslåede ændring gives der hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, aterhververen, i en periode på eksempelvis 6 måneder efter tilbuddet er afsluttet, skal behandle de

aktionærer, der accepterede tilbuddet lige så gunstigt, som de aktionærer erhververen efterfølgendemåtte handle med i den givne periode. Det betyder, at hvis en erhverver efterfølgende køber aktierpå mere favorable vilkår end givet i tilbuddet, eksempelvis til en højere pris, vil de aktionærer, deraccepterede tilbuddet, skulle have samme favorable vilkår.Til § 4Til nr. 1 (§ 1, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Det foreslås, at der i§ 1, stk. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., indsættesen mulighed for, at forvaltere fra et tredjeland kan forvalte alternative investeringsfonde i Danmark.Forvaltere fra tredjelande kan således ikke efter de gældende regler forvalte alternative investerings-fonde etableret i Danmark. Der er efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om alternativeinvesteringsfonde m.v. alene mulighed for, at tredjelandsforvaltere kan markedsføre alternative in-vesteringsfonde fra et tredjeland i Danmark.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfondeåbner op for, at medlemsstaterne i en overgangsperiode, indtil reglerne om markedsføringspas tilforvaltere fra et tredjeland træder i kraft, kan fastsætte nationale regler om forvaltere fra et tredje-lands muligheder for at forvalte alternative investeringsfonde i den enkelte medlemsstat. Over-gangsperioden løber frem til det tidspunkt, hvor EU-Kommissionen udsteder en delegeret retsaktom anvendelsen af reglerne omkring markedsføringspas og tilladelse til forvaltning for forvalterefra et tredjeland. Dette forventes at ske i 2015.Der findes i Danmark i dag forvaltere fra tredjelande, der forvalter alternative investeringsfondemed registreret hjemsted i Danmark. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, hvis disse forvalterei overgangsperioden, indtil reglerne om markedsføringspas til forvaltere fra et tredjeland træder ikraft, ikke vil kunne fortsætte forvaltningen af fonde med registreret hjemsted i Danmark.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 5, der giver Finans-tilsynet hjemmel til at fastsætte nationale regler for forvaltning og markedsføring for forvaltere fraet tredjeland i Danmark. Regler, der fastsættes efter den foreslåede hjemmel, vil være overgangsreg-ler. Reglerne skal således kun gælde, indtil EU-Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt påområdet. Der henvises endvidere til bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 3, nr. 5.Endvidere fastslår den foreslåede bestemmelse, at de alternative investeringsfonde, som ikke er om-fattet af en aftale om at blive forvaltet af en forvalter af alternative investeringsfonde, er selvforval-tende. Tilsvarende gælder for alternative investeringsfonde fra Danmark eller et andet EU/EØS-landm.v., der ikke er omfattet af en aftale med en forvalter.For selvforvaltende fonde foreslås det, at bestemmelserne efter 1. pkt. finder anvendelse med defornødne tilpasninger. Da bestemmelserne er udformet med henblik på regulering af forvaltere, derforvalter alternative investeringsfonde, vil der være et vist behov for tilpasning af bestemmelserne,når disse skal anvendes af selvforvaltende fonde. Med de fornødne tilpasninger menes, at ”forvalte-ren” skal forstås som ”selvforvaltende fond”.Selvforvaltende alternative investeringsfonde må ikke forvalte andre alternative investeringsfondeend sig selv.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 1, stk. 4,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter, at enkelte af lovensbestemmelser finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, der har registrerethjemsted i Danmark, som ikke er omfattet af forpligtelsen til at søge om tilladelse som forvalter afalternative investeringsfonde, jf. § 6, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., og som ikke har valgt frivilligt at søge om en sådan tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde. Sådanne forvaltere benævnes registrerede forvaltere.Det er forudsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, at det er muligt for medlemsstaterne at fastsætte regler, der giver registreredeforvaltere af alternative investeringsfonde mulighed for at markedsføre alternative investeringsfon-de i andre medlemsstater under forudsætning af, at den pågældende anden medlemsstat også tilladerdette.For at imødekomme dette foreslås der med dette lovforslag skabt mulighed for, at danske registre-rede forvaltere af alternative investeringsfonde kan markedsføre andele af alternative investerings-fonde i andre EU/EØS-lande m.v. end Danmark, såfremt det er muligt i henhold til andre EU/EØS-landes m.v. nationale regler. Dette beskrives nærmere nedenfor under lovforslagets § 3, nr. 4.Samtidig foreslås der skabt mulighed for, at registrerede forvaltere fra andre EU/EØS-lande m.v.kan markedsføre alternative investeringsfonde i Danmark, således at det efter den danske lovgiv-ning er muligt såvel for danske registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde at lave græn-seoverskridende markedsføring ud af Danmark, som for registrerede forvaltere fra andre EU/EØS-lande at lave grænseoverskridende markedsføring ind i Danmark.Der foreslås derfor indsat et 2. pkt. i bestemmelsen, som fastlår, at lovens §§ 5, 161 og 190-192 skalfinde anvendelse på registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde, der har registreret hjem-sted i et andet EU/EØS-land, som ønsker at markedsføre alternative investeringsfonde i Danmark.Med lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås der indsat en hjemmel i § 5, stk. 10, i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om betingel-serne for og kravene til markedsføring ind i Danmark foretaget af registrerede forvaltere af alterna-tive investeringsfonde fra et andet EU/EØS-land. Der henvises nærmere til bemærkningerne neden-for til lovforslagets § 3, nr. 5.Til nr. 3 (§ 5, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den gældende bestemmelse foreslås nyaffattet, idet det skal være muligt for registrerede forvaltereat markedsføre alternative investeringsfonde i andre EU/EØS-lande m.v., såfremt den nationalelovgivning i det pågældende land giver mulighed for dette, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærk-ningerne hertil.I stedet foreslås bestemmelsen nyaffattet, så den fastsætter to undtagelser til bestemmelsen i § 5,stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Efter bestemmelsen i § 5, stk. 4, erdet som udgangspunkt ikke tilladt for forvaltere af alternative investeringsfonde at markedsførealternative investeringsfonde til detailinvestorer. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til dette. Ensådan tilladelse kan alene gives til forvaltere, der har fået tilladelse til forvaltning af alternative in-vesteringsfonde, og kan således ikke gives til forvaltere, der alene er registreret hos Finanstilsynet.

For det første foreslås indsat en undtagelse for ledere, direktører eller andre ansatte hos en forvalteraf alternative investeringsfonde for så vidt angår investeringer i den konkrete fond, som den pågæl-dende er involveret i forvaltningen af.Den foreslåede ændring giver mulighed for, at den alternative investeringsfond kan markedsføresover for ledere, direktører eller andre ansatte, som er involveret i forvaltningen af den alternativeinvesteringsfond, uden at forvalteren skal søge om tilladelse til at markedsføre den alternative inve-steringsfond til detailinvestorer, jf. bekendtgørelse nr. 866 af 28. juni 2013 om tilladelse til forvalte-re af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorerDa mange ledere, direktører eller andre ansatte ofte medinvesterer i de alternative investeringsfondesom de forvalter, vil det ikke være hensigtsmæssigt, at forvalteren skal søge om tilladelse til at mar-kedsføre den alternative investeringsfond til detailinvestorer, hvis der udelukkende er tale om, atforvalteren ønsker fonden markedsført til disse medarbejdere.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde,og dermed også lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., baserer sig på definitionenaf professionelle kunder i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID). Ifølge denne definition betegnes in-vestorer, som ikke kan betegnes som professionelle kunder i MiFIDs forstand, som detailinvestorer.Professionelle investorer vil ifølge MiFID i udgangspunktet være finansielle virksomheder undertilsyn, store virksomheder, nationale og regionale regeringer samt andre institutionelle investorer.Herudover vil en række investorer kunne behandles som professionelle investorer efter anmodning.Kunden skal i givet fald kunne dokumentere, at to ud af de tre følgende betingelser er opfyldt:---Kunden har foretaget mindst 10 transaktioner pr. kvartal i det seneste år.Størrelsen af kundens portefølje overstiger 500.000 euro.Kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i minimum 1 år i en stilling, derkræver viden om den pågældende transaktion.

På baggrund heraf omfatter detailinvestorer under lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. medarbejdere m.v. Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet forvaltere af alternative investerings-fonde ofte lader medarbejdere medinvestere i de fonde, som de har været med til at udvikle. Bag-grunden er, at forvalteren ønsker at give et signal til potentielle investorer om, at der er en fællesinteresse for medarbejdere og investorer i at skabe merafkast. Hvis der tabes penge på en investe-ring i fonden, rammer det også medarbejderne.Der foreslås derfor en undtagelse til kravet om markedsføringstilladelse, således at det både vil væ-re muligt for forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde og registreredeforvaltere at markedsføre en alternativ investeringsfond til medarbejdere m.v., som deltager i for-valtningen af den alternative investeringsfond, uden at skulle søge om tilladelse til markedsføring tildetailinvestorer, jf. bekendtgørelse nr. 866 af 28. juni 2013 om tilladelse til forvaltere af alternativeinvesteringsfonde til markedsføring til detailinvestorer.

Dernæst foreslås en undtagelse for såkaldte semiprofessionelle investorer, således at markedsføringtil sådanne investorer heller ikke er omfattet af kravet om markedsføringstilladelse efter § 5, stk. 4, ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Det foreslås således, at detailinvestorer, som forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro, ogskriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklæ-rer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse eller investeringogså vil kunne anses for at være professionelle investorer.Disse investorer ville blive betragtet som detailinvestorer, jf. definitionen heraf i MiFID, som ergengivet ovenfor. Det vurderes imidlertid, at investorer, der forpligter sig til at investere over100.000 euro, og som erklærer at være bekendt med de risici, der er forbundet med forpligtelseneller investeringen, vil være i stand til at kunne forstå kompleksiteten og risikoen forbundet medderes investering. Disse investorer vil derfor blive anset som professionelle investorer.Den foreslåede ændring medfører, at en forvalter ikke behøver at søge om tilladelse til at markeds-føre en alternativ investeringsfond over for detailinvestorer, når investorerne forpligter sig til at in-vestere mindst 100.000 euro og skriftligt erklærer at være bekendt med de risici, der er forbundetmed den pågældende investering.For registrerede forvaltere betyder ændringen, at de vil kunne markedsføre de alternative investe-ringsfonde, som de forvalter, over for en større gruppe investorer end de nuværende regler tillader,da registrerede forvaltere ikke vil have mulighed for, at markedsføre alternative investeringsfondetil detailinvestorer.Den foreslåede ændring svarer til det, der gælder for professionelle investorer i forordning nr.345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde og forordning nr. 346/2013 om eu-ropæiske sociale iværksætterfonde.Til nr. 4 (§ 5, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at det vil være muligt for registrerede forvaltere atmarkedsføre alternative investeringsfonde i andre EU/EØS-lande m.v. På nuværende tidspunkt, jf.de gældende § 5, stk. 5 og 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er det ikkemuligt for registrerede forvaltere at markedsføre alternative investeringsfonde i et andet EU/EØS-land m.v. end Danmark. Den gældende § 5, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v. forbyder alternative investeringsfonde at blive markedsført i andre EU/EØS-lande m.v.,såfremt de forvaltes af en registreret forvalter. Den gældende § 5, stk. 5, foreslås derfor ophævet, ogdet foreslås, atstk. 6,ændres således, at forvaltere af alternative investeringsfonde må markedsførealternative investeringsfonde i andre EU/EØS-lande m.v., såfremt den nationale lovgivning i detpågældende land tillader det.Til nr. 5 (§ 5, stk. 9 og 10, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede ændring af§ 5, stk. 9,er en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmereregler om muligheden for forvaltere fra et tredjeland til at forvalte alternative investeringsfondemed registreret hjemsted i Danmark.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde på nuværende tidspunkt ikke regulerer forvaltere fra et tredjelands mulighed forat forvalte alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land m.v.I henhold til direktiv 2011/61/EU artikel 67, stk. 6 forventes det, at EU-Kommissionen i 2015 viludstede en delegeret retsakt med regler omkring markedsføring og tilladelse til forvaltning for for-valtere fra et tredjeland.Det vil i perioden, indtil EU-Kommissionen udsteder en delegeret retsakt med regler omkring mar-kedsføring og tilladelse til forvaltning for forvaltere fra et tredjeland, ikke være muligt for forvalterefra et tredjeland at forvalte alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land m.v. I direktivets præ-ambel står der dog, at de nationale myndigheder kan tillade nationale regler, som regulerer forvalte-re fra et tredjelands forvaltning og markedsføring af alternative investering fra det pågældende land.Der er i dag alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, som forvaltes af enforvalter fra et tredjeland. Dette vil efter de nugældende regler i lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde m.v. ikke være muligt efter den 22. juli 2014. Det er ikke hensigtsmæssigt, atdisse alternative investeringsfonde i en overgangsperioden, indtil EU-Kommissionen udsteder denforventede delegerede retsakt herom, ikke må forvaltes af en forvalter fra et tredjelandMed den forslåede bestemmelse åbnes der op for, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reglerom, at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland kan få lovtil at forvalte og markedsføre alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land m.v. i Danmark.Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nationale regler for for-valtning og markedsføring for forvaltere fra et tredjeland. De regler, der fastsættes efter den foreslå-ede hjemmel, er kun overgangsregler og skal kun gælde, indtil EU-Kommissionen har udstedt dele-gerede retsakter på området.Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, der foreslår en ændring af § 1, stk. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvor det foreslås, at forvaltere fra et tredje-land fremadrettet får mulighed for at forvalte alternative investeringsfonde i Danmark og ikke kunat markedsføre alternative investeringsfonde i Danmark, som er tilfældet efter den gældende be-stemmelse. Denne udvidelse af forvalternes muligheder for at agere i Danmark medfører et behovfor, at der kan fastsættes nærmere regler om hvilke betingelser og krav, som forvaltere fra et tredje-land skal leve op til for at kunne forvalte og markedsføre alternative investeringsfonde i Danmark..Der foreslås endvidere indsat en hjemmel i§ 5, stk. 10,til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmereregler om markedsføring af alternative investeringsfonde i Danmark foretaget af registrerede forval-tere af alternative investeringsfonde fra et andet EU/EØS-land.Forslaget skal ses i forlængelse af lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvorefter der skabes mulighed for, atdanske registrerede forvaltere af alternative investeringsfonde kan markedsføre alternative investe-ringsfonde i andre EU/EØS-lande. Baggrunden for dette er, at det er forudsat i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, at det er muligt formedlemsstaterne at fastsætte regler, der giver registrerede forvaltere af alternative investeringsfondemulighed for at markedsføre alternative investeringsfonde i andre medlemsstater under forudsæt-ning af, at den pågældende anden medlemsstat også tillader dette.

For at skabe sammenhæng i lovgivningen er det således hensigten at tillade grænseoverskridendemarkedsføring for registrerede forvaltere fra såvel Danmark som andre EU/EØS-lande.Der er i bekendtgørelse nr. 821 af 26. juni 2013 om tilladelse til forvaltere af alternative investe-ringsfonde til markedsføring af alternative investeringsfonde fra et tredjeland i Danmark fastsatregler om markedsføring af tredjelandsfonde i Danmark. Der er på samme måde som for de regi-strerede forvaltere af alternative investeringsfonde tale om et retsområde, der kun er delvist regule-ret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og hvor der er fastsat nærmere regler ibekendtgørelsen. Det forventes, at reguleringen af markedsføring af alternative investeringsfondeforetaget af registrerede forvaltere fra andre EU/EØS-lande vil svare til reguleringen af markedsfø-ring af tredjelandsfonde med de tilpasninger, der følger af den forskellige baggrund og struktur.Det er efter det gældende regelsæt ikke muligt for registrerede danske forvaltere af alternative inve-steringsfonde at få tilladelse til markedsføring til detailkunder. Dette vil heller ikke være muligt forregistrerede forvaltere fra andre EU/EØS-lande.Til nr. 6 (§ 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af lovens bilag 1, nr. 2. Derhenvises herom til lovforslagets § 4, nr. 22, og bemærkningerne hertil.Til nr. 7 (§ 11, stk. 7, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 11, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder en række hjem-melsbestemmelser, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om en række forhold iforbindelse med ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde m.v.Den gældende§ 11, stk. 7, nr. 3,indeholder en hjemmelsbestemmelse til at fastsætte nærmere reglerom kravene i § 11, stk. 3, nr. 3, som omhandler fastlæggelse af forvalterens forretningsadfærd. Det-te er imidlertid ikke den korrekte henvisning, idet der i stedet skal henvises til stk. 3, nr. 4, der om-handler krav til ejerne af kvalificerede andele i forvalterens virksomhed. Dette følger af de speciellebemærkninger til § 11, stk. 7, nr. 3, i L 175 (som fremsat 1. marts 2012), hvoraf også fremgår, atbestemmelsen skal implementere artikel 8, stk. 6, litra b, i direktiv 2011/61/EU, der omhandler kravtil ejere af kvalificerede andele. Det foreslås derfor, at henvisningen i § 11, stk. 7, nr. 3, ændres ioverensstemmelse hermed.Til nr. 8 (§ 45, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede ændring af§ 45, stk.3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eren konsekvensrettelse, idet bestemmelsen omhandler den aftale, der skal indgås mellem en deposi-tar og en alternativ investeringsfond, og det derfor vil være mere præcist at omtale bestemmelsensom en depositaraftale.Til nr. 9 (§ 46, stk. 3,2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 46, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gennemfører artikel 21,stk. 3, sidste led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Ved gennemførelsen af artikel 21, stk. 3, i lov om alternative investeringsfondem.v. er der imidlertid sket en ukorrekt gengivelse af kravene til de alternative investeringsfonde, derkan anvende depositarer omfattet af bestemmelsen. På baggrund heraf stilles der forslag om æn-dring af bestemmelsen, så denne bliver i overensstemmelse med direktivet.

Forslaget ændrer således § 46, stk. 3, så det fremgår, at depositarer efter § 46, stk. 3, udelukkendemå anvendes af alternative investeringsfonde, der:-har en grundlæggende investeringspolitik, der ikke hovedsagelig er at investere i finansielleinstrumenter, der kan opbevares i depot, og hvor ingen investorer har ret til at blive indløst ien periode på minimum 5 år efter første investering, eller-hovedsagelig investerer i udstedere eller unoterede selskaber med henblik på at opnå be-stemmende indflydelse over selskaberne.Til nr. 10 (§ 46, stk. 4-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Med forslaget præciseres de krav, der stilles til de enheder, der ønsker at fungere som depositarerefter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Det fremgår af § 46, stk. 3, at en depositar efter § 46, stk. 3, skal være registreringspligtig for sineprofessionelle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Advokater, revisorer og valuarer af fast ejendom ereksempler på virksomhedstyper, som er registreringspligtige for deres professionelle eller er-hvervsmæssige aktiviteter, og som via denne registrering vil leve op til kravet om registreringspligti § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..Der stilles i§ 46, stk. 4,forslag om, at Finanstilsynet kan oprette et register, som virksomheder, derønsker at fungere som depositar i medfør af § 46, stk. 3, kan blive registreret i. Virksomheder, derlever op til kravene om finansielle og professionelle garantier, og som ikke i forvejen er registreretpå baggrund af sine professionelle eller erhvervsmæssige aktiviteter, vil herefter blive registreret iFinanstilsynets register. Med denne registrering vil de pågældende virksomheder leve op til kravetom registreringspligt.Det er et krav efter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at enheder,der ønsker at fungere som depositar i medfør af bestemmelsen, skal kunne stille tilstrækkelige fi-nansielle garantier for, at enheden er i stand til effektivt at udfylde de relevante depositarfunktionerog opfylde de krav, der er forbundet med disse funktioner. Der gælder egentlige kapitalkrav til deøvrige typer af depositarer, som er omfattet af § 46.Der stilles i§ 46, stk. 5,forslag om, at kravet om finansielle garantier for enheder, der ønsker atfungere som depositar i medfør af § 46, stk. 3, kan opfyldes ved en passende ansvarsforsikring. For-sikringssummen skal mindst dække et beløb svarende til 730.000 euro. Endvidere stilles der forslagom, at i det omfang, at enheden ikke har en sådan ansvarsforsikring på ansøgningstidspunktet, somf.eks. advokater og revisorer, skal enheden forud for godkendelsen tegne en ansvarsforsikring, dermå anses for tilstrækkelig til at dække depositarens ansvar for fejl og forsømmelser i forbindelsemed funktionen som depositar for en eller flere alternative investeringsfonde. Enheden skal i for-bindelse med ansøgningen om at kunne fungere som depositar dokumentere, at enheden har en pas-sende forsikring, eller at der er afgivet tilsagn fra et forsikringsselskab om, at det vil være muligt forenheden at tegne en ansvarsforsikring med en passende forsikringssum.Ved vurderingen af, om en ansvarssum anses for passende, vil der primært blive taget hensyn tilomfanget af de alternative investeringsfondes investeringer, men der vil også kunne skelnes mellemforskellige typer af investeringer og aktiver.

Det er endvidere et krav efter § 46, stk. 3, i lov om alternative investeringsfonde m.v., at enheder,der ønsker at fungere som depositar i medfør af bestemmelsen, skal kunne stille tilstrækkelige pro-fessionelle garantier for, at enheden er i stand til effektivt at udfylde de relevante depositarfunktio-ner og opfylde de krav, der er forbundet med disse funktioner.De øvrige typer af depositarer omfattet af § 46 er qua den lovgivning, der gælder for henholdsviskreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, omfattet af krav om, at ledelsen skal leve op til kraveneom egnethed og hæderlighed (fit & proper), jf. § 13 i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde.Der stilles i§ 46, stk. 6,forslag om, at der indføres tilsvarende krav om egnethed og hæderlighedfor medlemmer af ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som depositar i medfør af § 46, stk. 3.Medlemmer af ledelsen i sådanne enheder skal således leve op til kravene i § 13 i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. Kravene skal være opfyldt på tidspunktet, hvor enheden god-kendes som depositar i medfør af § 46, stk. 3. Godkendes medlemmerne af ledelsen af en enhed, derønsker at fungere som depositar efter § 46, stk. 3, som fit & proper, vil kravet om tilstrækkeligeprofessionelle garantier være opfyldt.I henhold til forslaget skal medlemmer af ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som depositar imedfør af § 46, stk. 3, i overensstemmelse med § 13 i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v., leve op til følgende krav på ansøgningstidspunktet:-have fyldestgørende erfaring til at udøve funktionen som depositar,-ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansiel-le lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, atvedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,-ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering el-ler være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering,-ikke på grund af sin økonomiske situation eller via en virksomhed, som vedkommende ejer,deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre forvaltereneller de fonde, som forvalteren forvalter, tab eller risiko for tab, og-ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ik-ke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen i en enhed, der ønsker at fungere som depositar imedfør af § 46, stk. 3, opfylder kravene i § 13, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholdetilliden til den finansielle sektor.Det følger af § 13, at kravene om egnethed og hæderlighed (fit & proper) skal være opfyldt løbende,og at medlemmerne af ledelsen i en depositar, som er godkendt til at fungere som depositar i medføraf § 46, stk. 3, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, som efterfølgende ændrer sig.Til nr. 11 (§ 63 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Det foreslås med ændringen af§ 63i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at dersker en udvidelse af undtagelsen til at afgive oplysninger i medfør af § 62. Ændringen er en konse-kvens af forslagene til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3-5.Ændringen medfører, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som skal offentliggøre et pro-spekt efter reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. no-vember 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden

eller optages til handel, og om ændringer af direktiv 2001/34/EF, eller efter reglerne i kapitel 12 lovom værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt i medfør heraf, således kun vil skulle offentliggøre deoplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., som ikke allerede indgår i prospektet. Offentliggørelsen kan ske separat eller som et tillæg tilprospektet.Til nr. 12 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Det foreslås, at henvisningen til § 5, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.udgår, idet den gældende § 5, stk. 5, foreslås ophævet. Der skal ikke fastsættes bestemmelse omstraf for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 5, stk. 5. Det foreslås endvidere, atovertrædelse af § 46, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som henvisertil lovens § 13, stk. 3, kan straffes på samme måde som overtrædelse af lovens § 13, stk. 3, dvs. medbøde eller fængsel indtil 4 måneder.Til nr. 13 (§ 190, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Det foreslås med ændringen af§ 190, stk. 4,i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., at der i forskrifter udstedt med hjemmel i de med dette lovforslag foreslåede § 5, stk. 9 og 10,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. kan fastsættes bestemmelse om straf i formaf bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelser af forskriften.Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at fastsætte bestemmelser om straf i form af bøde ellerfængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 162 i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen fastlægger en hjemmel til erhvervs- og vækst-ministeren til at fastsætte regler om forvaltere af alternative investeringsfondes pligt til at offentlig-gøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, at Finanstilsynet har mulighedfor at offentliggøre oplysningerne før forvalteren. Tilsvarende hjemmelbestemmelser findes i denøvrige finansielle lovgivning, og disse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 307 af 20. marts 2013 omfinansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomhedenm.v. Det er hensigten at lade forvaltere af alternative investeringsfonde omfatte af bekendtgørelsen.Overtrædelse af bekendtgørelsen er strafbelagt for de omfattede virksomheder, og der bør tilsvaren-de kunne straffes for overtrædelser af bekendtgørelsen begået af forvaltere af alternative investe-ringsfonde.Til nr. 14 (§ 191, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den gældende § 5, stk. 5, i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde m.v. foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 3, nr. 3 og bemærkninger-ne hertil.Til nr. 15 og 16 (bilag 1, nr. 1 og 2, til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Bilag 1 til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. oplister de funktioner, som forval-tere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at varetage. Bilaget gennemfører bilag 1 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.Ordlyden i bilag 1 til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. adskiller sig fra ordly-den i bilag 1 i direktivet. Punkt 1 i bilaget til direktivet oplister således opgaver, som forvalterenmindst skal varetage, mens punkt 2, litra a, 2, litra b, og 2, litra c, i bilaget oplister andre funktioner,som forvalteren kan varetage. I bilag 1 til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.fremgår det, at forvalteren er ansvarlig for punkt 1 samt punkt 2, litra a, 2, litra b, og 2, litra c.

Der er således tale om forskelligt sprogbrug i henholdsvis direktiv 2011/61/EU og lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. Dette er uhensigtsmæssigt, idet den almindelige sproglige for-ståelse af henholdsvis at være ansvarlig for en funktion og at skulle varetage en funktion er forskel-lig. Der ligger en skærpelse i anvendelsen af ordet ansvarlig for, som ikke har været tilsigtet.Anvendelse af ordene ansvarlig for i bilaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. er også uhensigtsmæssigt i relation til reglerne om delegation, idet forvalteren godt kan delege-re funktioner omfattet af bilag 1, men forvalteren vil som altovervejende hovedregel fortsat væreansvarlig for overholdelse af lovgivningen uanset delegation. Med den foreslåede ændring bliverdenne sondring tydeliggjort.Særligt i forhold til punkt 2, litra a, i bilag 1 til lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., som omhandler administration, giver ordvalget problemer i forhold til eksisterende lovgivningbåde nationalt og på direktivniveau. Dette skyldes, at funktionerne under punkt 2, litra a, vedrøren-de administration for kapitalselskabers vedkommende ifølge anden lovgivning varetages af andreorganer end forvalteren, jf. selskabsloven og årsregnskabsloven.Det foreslås derfor at ændre bilag 1, punkt 1, til lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., således. at forvalteren mindst skal varetage funktionerne omfattet af bilagets punkt 1, somomfatter porteføljepleje og risikostyring. Endvidere foreslås det at ændre bilag 1, punkt 2, således atforvalteren derudover kan varetage funktionerne, som er oplistet i punkt 2, litra a, b og c. Dissefunktioner omfatter administration, markedsføring og aktiviteter vedrørende den alternative investe-ringsfonds aktiver.Herved bringes ordlyden af bilag 1, punkt 1 og 2, i overensstemmelse med ordlyden af bilag 1 tildirektiv 2011/61/EU.Til § 4Til nr. 1 (§ 97, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)Den foreslåede ændring har til hensigt at præcisere, at Forbrugerombudsmanden har den sammetilsynskompetence, som han havde efter den tidligere lov om betalingsmidler, hvorefter Forbru-gerombudsmanden blandt andet kunne håndhæve kontantreglen i § 56 i lov om betalingstjenesterog elektroniske penge i forhold til betalingsmodtagere.Med den foreslåede ændring ændres Forbrugerombudsmandens kompetence således, at han ogsåkan håndhæve de i § 97 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge nævnte bestemmelser iforhold til betalingsmodtagere og andre. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningerpkt. 2.5.Til § 5Til nr. 1 (§ 6 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser)Der findes ikke i dag en eksplicit forpligtelse til at tilbyde medlemmer i en firmapensionskasse enkompensation i forbindelse med et omvalg, men der har udviklet sig en praksis på livsforsikrings-området, hvorefter forsikringstagerne i forbindelse med omvalg er blevet tilbudt en omvalgsbonus,der har kompenseret forsikringstageren for at afstå fra sin garanti.

Bestemmelsensstk. 1pålægger firmapensionskasser, på samme vis som det, jf. dette lovforslags §1, nr. 4, er foreslået for forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed efter lov omfinansiel virksomhed, der tilbyder alle eller en gruppe af medlemmerne et omvalg, at overføre ikkeblot medlemmets opsparing, men den økonomiske værdi af det eksisterende produkt til den nyeordning. Den økonomiske værdi af et traditionelt gennemsnitrenteprodukt med garantier overstigertypisk opsparingens størrelse, når markedsrenten er mindre end den grundlagsrente, der svarer tilpensionsgarantien. Tilsvarende vil være tilfældet i firmapensionskasser med ydelsesdefinerede ord-ninger.Bestemmelsen er forbeholdt de situationer, hvor en firmapensionskasse finder det fordelagtigt at fåændret de pensionsaftaler, som pensionskassen har med sine medlemmer, og derfor vælger at tilby-de alle eller grupper af medlemmer i pensionskassen et omvalg. Bestemmelsen skal finde anvendel-se på omvalg, der tilbydes efter lovens ikrafttrædelse.Ændringerne vil typisk bestå i, at firmapensionskassen tilbyder medlemmer med produkter medgarantier, herunder betingede garantier, at overgå til et produkt med lavere eller ingen garantier.Bestemmelsen finder kun anvendelse på ændringer, der vedrører pensionsopsparingen, og ikke hvisændringen af pensionsordningen alene indebærer ændringer af de forsikringsdækninger, der indgår ipensionsaftalen. Eksempelvis vil en ændring af ægtefælledækningen eller bortfald af en børnepen-sion ikke blive berørt af bestemmelsen.Hvis det er muligt og hvis medlemmet selv tager initiativ til at få sin ordning ændret, enten fordivedkommende ønsker at overgå til et andet af pensionskassens pensionsprodukter, eller fordi ved-kommende ønsker at flytte sin ordning, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Det samme er tilfæl-det, hvis medlemmets arbejdsgiver vælger at flytte firmaordningen til en anden pensionskasse elleret andet selskab. I disse tilfælde vil det som hidtil være op til pensionskassen og medlemmet at afta-le, hvad der overføres. Er der tale om en overførsel til et andet selskab eller en anden pensionskassevil det i et vist omfang kunne ske på de vilkår, der svarer til reglerne i jobskifteaftalen.Ifølge jobskifteaftalen kan værdien af den pågældende ordning opgøres som værdien af den retro-spektive hensættelse, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber bilag 1, nr.59 eller på baggrund af en gennemsnitligt fastlagt opgørelse af værdien af den retrospektive hensæt-telse.Forslagetsstk.2indeholder en bemyndigelse, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reglerfor beregningen af den økonomiske værdi. Det vil således på bekendtgørelsesniveau fremgå, hvor-dan firmapensionskasser skal beregne den økonomiske værdi af medlemmernes nuværende produkt,som efter bestemmelsens stk. 1 skal overføres til det nye produkt.I bekendtgørelsen forventes det at blive fastlagt, at den økonomiske værdi af medlemmets nuværen-de produkt som udgangspunkt skal udgøre den retrospektive hensættelse som opgjort i bekendtgø-relse om finansielle rapporter for firmapensionskasser tillagt en eventuel regnskabsmæssig indivi-duelt beregnet positiv forskel mellem hensættelser til garanterede ydelser før tillæg for realisations-risiko og den retrospektive hensættelse og tillagt en rimelig andel af et eventuelt kollektivt bonuspo-tentiale.

Den individuelt beregnede forskel mellem hensættelser til garanterede ydelser før tillæg for realisa-tionsrisiko og den retrospektive hensættelse foretages ud fra pensionskassens anmeldte tekniskegrundlag m.v., jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser. Hvis en pensi-onskasse har tegnet ordningen på kønsneutralt (unisex) grundlag og anvender et kønsopdelt hensæt-telsesgrundlag, så skal den individuelt beregnede forskel mellem hensættelser til garanterede ydel-ser før tillæg for realisationsrisiko og den retrospektive hensættelse, som indgår ved opgørelsen afproduktets økonomiske værdi for den enkelte, dog altid afspejle en unisex fordeling af den samledeforskel regnet efter det anmeldte tekniske grundlag.Ved opgørelsen af medlemmets rimelige andel af det kollektive bonuspotentiale, skal firmapensi-onskassen tage højde for, om forskellen mellem hensættelser til garanterede ydelser før tillæg forrealisationsrisiko og den retrospektive hensættelse hørende til forsikringen er finansieret ved midlerfra det kollektive bonuspotentiale. Såfremt pensionskassen vurderer, at det kollektive bonuspotenti-ale, som allerede er anvendt til medlemmets individuelt beregnede forskel, er større end medlem-mets beregnede rimelige andel af de ufordelte midler, skal pensionskassen på den baggrund fastsæt-te, at medlemmet ikke får yderligere del i det kollektive bonuspotentiale.Til forskel fra jobskifteaftalen skal der således tages udgangspunkt i den største af medlemmetsretrospektive hensættelse og den individuelt beregnede hensættelse til den garanterede ydelse førtillæg for realisationsrisiko, når den økonomiske værdi af produktet skal opgøres. Medlemmet skaldesuden have tillagt en rimelig andel af et eventuelt kollektivt bonuspotentiale. Alternativt kan dertages udgangspunkt i en værdi baseret på en gennemsnitlig beregning. Såfremt pensionskassen øn-sker at anvende en værdi baseret på en gennemsnitlig beregning, skal pensionskassen forinden dentages i anvendelse indsende en redegørelse til Finanstilsynet, som dokumentation for at der ikkesker en omfordeling mellem medlemmerne.Der vil på grund af overgangsbestemmelser i gældende regler kunne forekomme situationer relate-ret til ydelsesdefinerede ordninger, hvor der ikke er sket indbetaling af bidrag med udgangspunkt iet fast løbende bidrag beregnet på baggrund af en på forhånd fastsat pensionsydelse. Det bevirker,at der i nogle ordninger er indbetalt et lavere bidrag end det bidrag, der med udgangspunkt i en fastløbende bidragsindbetaling reelt skal til for at modsvare den fastsatte pensionsydelse, og at med-lemmernes depot derfor reelt er lavere end i ordninger, hvor der hele tiden er indbetalt faste løbendebidrag.Såfremt en firmapensionskasse tilbyder alle eller en gruppe af sine medlemmer omvalg og der ertale om en situation, hvor der er indbetalt bidrag efter overgangsbestemmelsen ovenfor, og hvorkonsekvensen af indbetalingen er, at medlemmernes depot ikke har en størrelse svarende til en situ-ation, hvor der er sket indbetaling af et fast løbende bidrag, vil pensionskassen skulle tilbyde med-lemmet en økonomisk værdi svarende til den værdi ordningen ville have haft, såfremt der var indbe-talt et løbende fast bidrag og ordningen i øvrigt blev opgjort i overensstemmelse med de fastsatteregler for beregning af den økonomiske værdi.Visse af bestemmelserne på bekendtgørelsesniveau vil i medfør af § 71, stk. 5, i lov om tilsyn medfirmapensionskasser kunne straffes med bøde.Til § 6

Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, og § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Det foreslås at ændre betegnelsen ”garantikapital” til ”garantkapital”, da betegnelsen garantkapitaler den mest anvendte betegnelse for den kapital, som garanter stiller til rådighed for en sparekasse.Sparekasserne selv anvender også betegnelsen garantkapital, hvorfor begrebet også forslås ændrether.Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Der er tale om en ændring som følge af vedtagelsen af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v., hvor der ikke taget stilling til, på hvilken baggrund beregningen af forvaltere af alterna-tive investeringsfondes individuelle bidrag til Garantifonden for indskydere og investorer skal ske.Forslaget medfører, at forvaltere af alternative investeringsfondes individuelle bidrag til Garanti-fonden for indskydere og investorer beregnes med udgangspunkt i dækkede midler og dækkedeværdipapirer, svarende til udgangspunktet for beregningen af individuelle bidrag for investerings-forvaltningsselskaber, som forvaltere af alternative investeringsfonde er sammenlignelige med iregnskabsmæssig forstand.Til nr. 3 (§ 17 i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Der er tale om en rettelse, da bestemmelsen ikke er begrænset til pengeinstitutter.Til § 7Til nr. 1 (lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov ombetalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love)Med den foreslåede ændring korrigeres en fejl, der er opstået i forbindelse med vedtagelsen af lovnr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhan-del m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love, hvorved der i §7, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., blev slettet en henvisning til § 84 b, stk. 2, nr. 2, i lov omværdipapirhandel m.v. Da henvisningen i § 7, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. ikke bare om-talte § 84 b, stk. 2, nr. 2, men også bestemmelsens stk. 3, indebærer ændringen i lov nr. 1287 af 19.december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov ombetalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love at stk. 3 stadig er nævnt i § 7, stk.4, i lov om værdipapirhandel m.v., uden at der fremgår en henvisning til § 84 b i lov om værdipa-pirhandel m.v. Forslaget retter op på dette forhold.Til § 8Til nr. 1 (§ 21, stk.37, nr. 4, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder)Det følger af den gældende § 21, stk. 3, nr. 4, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-der, at alle virksomheder under tilsyn fra Finanstilsynet som udgangspunkt er underlagt de skærpe-de krav til revisors uafhængighed. Imidlertid har man i § 21, stk. 3, nr. 4, i lov om godkendte revi-sorer og revisionsvirksomheder undtaget virksomheder, der er omfattet af lov om forsikringsformid-ling, virksomheder, der er omfattet af lov om pantebrevsselskaber, og virksomheder omfattet afkapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed (investeringsrådgivere) fra de skærpede krav. Begrundel-sen for denne undtagelse er, at Finanstilsynet alene fører et adfærdstilsyn og ikke et solvenstilsynmed disse virksomhedstyper. Afgrænsningen har betydning i flere forskellige sammenhænge, ek-sempelvis vedrørende spørgsmålet om rotationspligt for revisor, muligheden for at yde regnskabs-mæssig assistance, hyppigere offentlig kvalitetskontrol i regi af Erhvervsstyrelsen/Revisortilsynetog angivelse i revisionsvirksomhedens årlige gennemsigtighedsrapport.

Det har ikke oprindeligt været hensigten, at virksomheder, der er omfattet af kapitel 3 eller § 39 p ilov om betalingstjenester og elektroniske penge, skulle have været omfattet af definitionen, og dederaf følgende skærpede krav til revisors uafhængighed.Virksomheder, der er omfattet af kapitel 3 eller § 39 p i lov om betalingstjenester og elektroniskepenge, blev med virkning fra den 1. november 2009 underlagt tilsyn fra Finanstilsynet. Dette sketemed henblik på at fastsætte ensartede regler for betalingstjenester.Virksomheder, der er omfattet af kapitel 3 eller § 39 p i lov om betalingstjenester og elektroniskepenge, er ligesom de nævnte virksomheder alene underlagt et adfærdstilsyn fra Finanstilsynet, ogbør derfor også fritages fra de skærpede krav til revisors uafhængighed. Dette er i overensstemmel-se med den oprindelige hensigt, hvorefter alene de virksomheder, der er omfattet af solvenstilsyn,omfattes af de skærpede krav til revisors uafhængighed. Fremadrettet vil virksomheder, der er om-fattet af kapitel 3 eller § 39 p i lov om betalingstjenester og elektroniske penge være undtaget deskærpede krav til revisors uafhængighed og alene være underlagt et adfærdstilsyn.Til nr. 2 (§ 31, stk. 7, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder)§ 31 i revisorloven fastsætter krav om revisionsudvalg for børsnoterede virksomheder. Bestemmel-sens stk. 4, 5, 7 og 8 fastsætter en række undtagelser til pligten til at etablere revisionsudvalg. Efter§ 31, stk. 7, er investeringsforeninger og specialforeninger således undtaget fra kravet om revisi-onsudvalg. Baggrunden for denne undtagelse er, at det efter artikel 41, stk. 6, litra b, i 8. direktiv omlovpligtig revision (direktiv 2006/43/EF) er muligt at undtage disse foreningstyper med deres nuvæ-rende struktur.Artikel 41, stk. 6, litra b, giver således bl.a. mulighed for at fritage ”virksomheder af interesse foroffentligheden, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering af kapital tilvejebragtved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning,og som ikke tilstræber juridisk eller ledelsesmæssig kontrol over nogen af udstederne af deres un-derliggende investeringer, forudsat at sådanne investeringsinstitutter er godkendt og underlagt kom-petente myndigheders tilsyn samt har en depositar, der udøver funktioner svarende til de i direktiv85/611/EØF nævnte”.Investeringsforeninger og specialforeninger lever op til disse betingelser, idet de er underlagt reglerom risikospredning, ikke tilstræber kontrol over udstederne af de underliggende investeringer, erunderlagt tilsyn af Finanstilsynet og har en depositar.Når lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. træder i kraft den 22. juli 2014, vildet ikke længere være muligt at stifte og drive specialforeninger. Denne foreningstype udgår af lovom investeringsforeninger m.v. og afløses af kapitalforeninger, der er omfattet af lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. Eksisterende specialforeninger skal senest den 1. april 2014meddele Finanstilsynet, at foreningen har ændret status til en kapitalforening, eller at det er beslut-tet, at foreningen skal ophøre, jf. § 194 i lov nr. 597 af 12. juni 2013, der trådte i kraft den 22. juli2013.Som konsekvens af, at specialforeninger udgår som foreningstype, ændres undtagelsesbestemmel-sen i § 31, stk. 7, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, således at kun investe-ringsforeninger er undtaget fra kravet om revisionsudvalg.

Som nævnt er det efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. muligt at stifte kapi-talforeninger. En kapitalforening er en alternativ investeringsfond, der er stiftet i medfør af afsnitVIII i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. som en forening med en eller flereinvestorer, hvis formål er at skabe afkast til foreningens investorer ved investering i likvide midlereller finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Kapitalforeningerskal have en forvalter, der er meddelt tilladelse fra Finanstilsynet som forvalter af alternative inve-steringsfonde.Kapitalforeninger vil ikke kunne leve op til alle kravene i artikel 41, stk. 6, litra b, i 8. direktiv omlovpligtig revision, idet kapitalforeninger ikke er underlagt regler om risikospredning og ikke vilvære underlagt tilsyn fra Finanstilsynet. Det er således efter lov om forvaltere af alternative investe-ringsforeninger m.v. forvalterne, der er underlagt tilsyn, og ikke kapitalforeningerne eller andrealternative investeringsfonde, som forvalterne har under forvaltning.Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder indeholder i § 31, stk. 8, en hjemmel til er-hvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om revisionsudvalg i virksomheder, der er under-lagt tilsyn af Finanstilsynet.Hjemlen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1393 af 19. december 2011 om revisionsudvalg i virksom-heder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Bekendtgørelsen omfatter bl.a. hed-geforeninger, der ligesom specialforeninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. den 22. juli2014. Bekendtgørelsen vil derfor blive ændret på daværende tidspunkt, således at bekendtgørelsenikke fremadrettet omfatter hedgeforeninger.Til § 9Det foreslås medstk. 1,at loven træder i kraft den 1. april 2014 med de undtagelser, der følger afbestemmelsens stk. 2-5.Det foreslås istk. 2,at ændringerne i kapital 8 i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende overta-gelsestilbud først træder i kraft den 1. juli 2014. Den udskudte ikrafttræden vil blandt andet givebranchen mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med de nye regler. Bestemmelsen inde-holder forslag om overgangsregler for ændringerne i lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 8, omovertagelsestilbud.Det foreslås medstk. 3,at ikrafttrædelsen af den ændrede grænse for bestemmende indflydelse ikkealene vil medføre tilbudspligt. Overgangsreglen foreslås indsat, da det er meget byrdefuldt for enaktionær at fremsætte et tilbud. Ændringerne medfører derfor ikke tilbudspligt for en aktionær, derden 1. juli 2014 alene eller sammen med andre, som aktionæren handler i forståelse med, besiddermindst en tredjedel af stemmerettighederne, men som ikke efter reglerne gældende før 1. juli 2014har bestemmende indflydelse. Hvis en aktionær eller flere aktionærer erhverver yderligere aktier idet relevante selskab efter 1. juli 2014, vil aktionæren eller aktionærerne ifalde tilbudspligt på dettetidspunkt.Det foreslås medstk. 4,at der indføres en klar afgrænsning af, hvilket regelsæt der anvendes på ettilbudsdokument, tilbudsannonce m.v. i forbindelse med ikrafttrædelse af de nye regler. Det fore-slås, at det afgørende tidspunkt fastsættes til tidspunktet for offentliggørelse af meddelelse om at

fremsætte et tilbud. Det betyder, at for alle tilbud, der løber henover 1. juli 2014, vil de regler, dervar gældende på offentliggørelsestidspunktet, være anvendelige. Konkurrerende tilbud behandlesefter de regler, som det allerede fremsatte tilbud behandles under. Formålet med bestemmelsen er atsikre klarhed over regelgrundlaget.Det foreslås medstk. 5,at lovens § 20, nr. 2, der ændrer i § 31 i lov om godkendte revisorer og revi-sionsvirksomheder træder i kraft den 22. juli 2014. Denne ikrafttrædelsesdato skyldes, at der pågrund af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investe-ringsforeninger m.v. fortsat vil kunne eksistere enkelte specialforeninger frem til den 21. juli 2014.Specialforeninger skal således fortsat være omfattet af § 31 i lov godkendte revisorer og revisions-virksomheder frem til denne dato.Til § 10Den foreslåede § 10 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Der er taget udgangspunkti territorialbestemmelserne for de love, der foreslås ændret med lovforslagets §§ 1-8.Med de modifikationer der følger af bestemmelsens stk. 2 og 3, foreslås det istk. 1,at lovens §§ 1-8ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.Medstk. 2foreslås, at §§ 1, 2, 3, 4, 6 og 7 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraftfor Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Det foreslås istk. 3,at §§ 5 og 8 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft forGrønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.