ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering, fra erhvervs- og vækstministeren

Kommissionens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram foreuropæisk standardisering, KOM(2013) 561Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg1.ResuméKommissionen har den 31. juli 2013 offentliggjort en meddelelse om det år-lige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering, KOM(2013) 561.Det årlige EU-arbejdsprogram angiver de europæiske standarder ogstandardiseringspublikationer, som Kommissionen har til hensigt at an-mode de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELECog ETSI) om i de kommende år, samt de specifikke mål og politikker, somde skal fremme. Arbejdsprogrammet skal bidrage til gennemsigtighed istandardiseringsarbejdet samt øge effektiviteten og forbedre planlægnin-gen af arbejdet gennem konkrete tiltag. Det nævnes desuden i arbejds-programmet, at Kommissionen vil iværksætte en uafhængig undersøgelseaf det europæiske standardiseringssystem.Arbejdsprogrammet indeholder en beskrivelse af de strategiske priorite-ter for europæisk standardisering, herunder standardisering for en stær-kere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk opretning, styrkel-se af det indre marked for varer og tjenesteydelser, innovation, digitaldagsorden for Europa og klimaændringer og et ressourceeffektivt Euro-pa. Derudover beskrives den europæiske standardiserings internationaledimension.2.Baggrund

Kommissionen har den 31. juli 2013 offentliggjort en meddelelse om det år-lige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering, KOM(2013) 561.Kommissionen er i henhold til artikel 8 i forordning 1025/2012/EU omeuropæisk standardisering forpligtet til årligt at vedtage et EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering, som opstillerde strategi-ske prioriteter for europæisk standardisering under hensyntagen til Unio-nens langsigtede strategier for vækst.Forordningen om europæisk standardisering er en del af en overordnet re-form af standardiseringssystemet, som udover forordningen indeholder enmeddelelse om en strategisk vision for europæisk standardisering frem

Det årlige EU-arbejdsprogram for standardisering angiver de europæiskestandarder, som Kommissionen har til hensigt at anmode de europæiskestandardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI) om i dekommende år, samt de specifikke mål og politikker, som standarderneskal fremme. Dette vedrører primært standarder, der udarbejdes i henholdtil EU-lovgivningen.Arbejdsprogrammet skal bidrage til gennemsigtighed i standardiserings-arbejdet samt øge effektiviteten og forbedre planlægningen af arbejdet.Det indebærer, at Kommissionen vil:--Forsøge at forbedre de rammeaftaler om partnerskab med de europæi-ske standardiseringsorganisationer, som udløber i årTilrettelægge indkaldelser af forslag vedrørende SMV'ernes, forbru-gernes og de miljømæssige og sociale interessenters europæiske re-præsentation i standardiseringsarbejdetFortsætte sit arbejde med IKT-standardisering via multiinteressent-platformen på basis af køreplan for IKT-standardisering.

Kommissionen vil derudover inden udgangen af 2013 iværksætte en uaf-hængig undersøgelse af det europæiske standardiseringssystem og im-plementeringen af initiativerne i meddelelsen om en strategisk vision foreuropæisk standardisering frem mod 2020. Det indebærer bl.a. en vurde-ring af, om det europæiske standardiseringssystem på længere sigt kantilpasse sig den hurtige udvikling og bidrage til Europas strategiske inter-ne og eksterne målsætninger, navnlig inden for industripolitik, innovationog teknologisk udvikling. Kommissionen vil endvidere undersøge, omdet europæiske standardiseringssystem er tilstrækkeligt inklusivt og re-præsentativt og opfylder markedsbehovene.Strategiske prioriteter for europæisk standardiseringArbejdsprogrammet beskriver fem strategiske prioriteter for europæiskstandardisering, som gennemgås i de følgende fem afsnit.En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genop-retning

Kommissionen har identificeret et behov for at udarbejde standarder fornye teknologier, inden de sendes på markedet. De seks hastigst voksendeprioriterede områder er:- Avancerede fremstillingsteknologier- Centrale støtteteknologier- Biobaserede produkter- Bæredygtig industripolitik, bæredygtigt byggeri og bæredygtige rå-stoffer- Rene køretøjer og fartøjer- Intelligente net.Styrkelse af det indre marked for varer og tjenesteydelserDet indre marked er en vital drivkraft for vækst og beskæftigelse. Euro-pæiske standarder forbedrer konkurrenceevnen, idet de sænker produkti-onsomkostningerne, garanterer kvalitet og ydeevne, og sikrer, at innova-tive teknologier kan komme ind på markedet. Harmoniserede standardergiver desuden en formodning om overensstemmelse ned essentielle sik-kerheds- og sundhedskrav i lovgivningen.I arbejdsprogrammet fokuserer standardiseringen inden for det indremarked for varer og tjenesteydelser på følgende temaer:- Børns sikkerhed- Sikkerheden af andre forbrugsgoder- Foder-/fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed- Kosmetik- Tekstilprodukters fibersammensætning- Gødning- Sikkerheden af offshore-maskiner- Lufttransport- Jernbanetransport- Alternative brændstoffer- Sikker infrastruktur- Trådløs kommunikation- Rummet i borgernes tjeneste (standarder for rumindustri og standar-der for europæiske GNSS-programmer)- Sikkerhed- Nuklear sikkerhed og sikring- Kemikalier- Standarder for horisontale tjenesteydelser- Sikkerheden af specifikke tjenesteydelser- Sundhedsydelser- Tilgængelighed.InnovationVed at kodificere oplysninger om en bestemt teknologis udviklingsgradgiver standarderne mulighed for overførsel af viden og interoperabilitetmellem nye produkter, tjenesteydelser og nyt digitalt indhold. Standar-derne udgør hermed en innovationsplatform.

Inden for de højteknologiske områder bidrager standarder til vækst i kraftaf internationalt anerkendt terminologi og internationalt anerkendte måle-og karakteriseringsmetoder. F.eks. kan protokoller for sundheds- og sik-kerhedsvurdering fjerne hindringer for innovation inden for områder så-som nanoteknologi. Innovationspartnerskaberne er et konkret eksempelpå, hvordan aktører på europæisk, nationalt og regionalt niveau arbejdersammen om at sikre standarders anvendelse til at skabe interoperabilitetog tackle hindringer for markedsadgang.Kommissionen vil desuden oprette et forum, som får til opgave at forbed-re kommunikationen mellem videnskab og standarder. Derudover vilKommissionen i stigende grad nedsætte koordinationsgrupper, der skalfordre en systemtilgang til standardisering inden for de områder, somdenne meddelelse fokuserer på.Digital dagsorden for EuropaStandarder er uundværlige for interoperabiliteten mellem IKT-produkter,-tjenester og -applikationer samt digitalt indhold, som er afgørende foropbygningen af et effektivt digitalt samfund. Da IKT-markedet er et glo-balt og hastigt udviklende marked, skal de europæiske standardiserings-organisationer og de relevante fora og konsortier arbejde sammen for atklare den konstant stigende efterspørgsel efter standarder til støtte for in-teroperabiliteten.Køreplanen for IKT-standardisering fastlægger mere detaljeret de områ-der, hvor standarder kan hjælpe med at nå de IKT-relaterede mål. Merekonkret prioriteres følgende konkrete områder:- E-sundhed- Radiofrekvensbaseret identifikation (RFID)- E-færdigheder og e-læring- E-indkøb/e-kataloger- Elektronisk fakturering (e-fakturering)- Online tvistbilæggelse (OTB) i forbindelse med e-handel- Tingenes internet (IoT)- Elektronisk identifikation og tillidstjenester, herunder elektroniskesignaturer- Kort-, internet- og mobilbetalinger- Intelligente transportsystemer (ITS).Klimaændringer og et ressourceeffektivt EuropaUnder udarbejdelsen af den kommende EU-strategi for tilpasning til kli-maændringer er det blevet påpeget, at standarder potentielt er vigtige forat sikre robustheden af infrastrukturer inden for visse sektorer, herundertransport- og energiinfrastrukturen samt for konstruktioner/bygninger.Kommissionen finder, at det kan være relevant at fastslå, hvilke standar-der der skal fremmes og ændres for bedre at tage højde for klimaændrin-gernes aktuelle og fremtidige konsekvenser for beslutninger om investe-

ring i infrastruktur. Kommissionen vurderer, at det er relevant at se påbehovet for nye standarder inden for følgende områder:- Forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget- Luftkvalitet- Affald- Bæredygtige fødevarer.Den europæiske standardiserings internationale dimensionArbejdsprogrammet indeholder desuden en international dimension. Detoverordnede mål hermed er at styrke europæisk industris globale række-vidde og konkurrenceevne ved at mindske de tekniske handelshindringer.Brugen af fælles eller teknisk ensrettede standarder støtter udvekslingenaf varer og tjenesteydelser, idet den øger interoperabiliteten på globaltplan.Følgende konkrete tiltag vil blive iværksat for at nå målet:- Tilstræbelse af overensstemmelse mellem internationale og europæi-ske standarder- Oplysning om og promovering af fordelene ved et sammenhængendestandardiseringssystem i Europa indlejret i international standardise-ring og multilateral regulering- Bidrag til de bilaterale reguleringsmæssige og politiske dialoger mel-lem EU og prioriterede tredjelande, bl.a. i form af strategiske tiltagsåsom udsendelse af standardiseringseksperter og webbaserede in-formationsplatforme- Udvidelse af det indre marked gennem EU’s udvidelsesproces, deneuropæiske naboskabspolitik og forhandlingerne om aftaler om over-ensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer med tredje-lande.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Meddelelsen været sendt i høring i EU-specialudvalget for Vækst, Konkur-renceevne og Forbrugerspørgsmål med frist den 5. september 2013. Der ermodtaget høringssvar fra Dansk Standard, Forbrugerrådet, Landbrug & Fø-devarer, Danske Handicaporganisationer og LO.Dansk Standard påpeger, at der for produkter omfattet af afsnittet om børnssikkerhed, herunder legepladser og legepladsudstyr, allerede findes en ræk-ke europæiske standarder, hvorfor der ikke umiddelbart synes at være et be-hov for nye. Samme problemstilling gør sig ifølge Dansk Standard gælden-de for visse produkter under afsnittet om forbrugsgoder, f.eks. produkter så-som stearinlys, griller og udendørs møbler, for hvilke der allerede findes eu-ropæiske standarder.Dansk Standard foreslår, at der ikke igangsættes et særskilt europæisk stan-dardiseringsarbejde indenfor fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. Detbegrundes i, at fødevaresektoren er en global sektor, hvor der allerede fore-går et stort internationalt standardiseringsarbejde i den internationale orga-nisation for standardisering (ISO), hvor Dansk Standard desuden varetagerdet internationale sekretariat.Forbrugerrådet er overordnet positive overfor meddelelsen og peger især påforbrugerrelateret standardisering som en positiv nyskabelse, da forbruger-deltagelse i standardisering ifølge Forbrugerrådet er meget svag i de fle-ste EU-lande.Forbrugerrådet fremhæver desuden muligheden for, at den bebudede un-dersøgelse af det europæiske standardiseringssystem kan give et vigtigtinput til diskussionen om forbrugere og andre samfundsinteresser har mu-lighed for at deltage effektivt i standardisering. I denne sammenhæng til-føjer Forbrugerrådet, at Kommissionens forslag om hurtigere gennem-løbstid for standarder ikke må ske på bekostning af bred inddragelse ogkvaliteten generelt.Forbrugerrådet opfordrer til, at man internt i EU arbejder sammen om atsikre samme beregningsmodel for standardiseringens samfundsnytte ogbidrag til vækst og innovation. For så vidt angår servicestandarder er detForbrugerrådets anbefaling, at man overvejer, hvordan det skal udnyttespå europæisk plan. Forbrugerrådet henviser afslutningsvist til høringssvar

fra den europæiske forbrugerorganisation ANEC, særligt hvad angår dendigitale dagsorden. Høringssvaret fra ANEC angår hovedsageligt den rul-lende plan for IKT-standardisering og fokuserer overordnet på, at stan-darder for henholdsvis tilgængelighed og privatliv bør integreres i alleprodukter og services.Landbrug & Fødevarer understreger vigtigheden af den nye forordningfor standardisering, som trådte i kraft 1. januar i år, herunder kravet om etårligt arbejdsprogram for europæisk standardisering for at sikre vækst oglige konkurrencevilkår indenfor EU. Dette er især vigtigt for fødevaresek-toren, da det er en meget eksportorienteret sektor.Landbrug & Fødevarer støtter specifikt udviklingen af standarder for bio-baserede produkter. Det bemærkes, at standarder for genanvendelse af af-fald antages at omhandle emner, som er reguleret via EU’s rammedirektivfor affald, og at standarderne ikke omfatter husdyrgødning eller mine-ralsk gødning. I denne sammenhæng ønsker Landbrug & Fødevarer, atstandarderne indrettes, så de i videst muligt omfang bidrager til en øgetmarkedsdannelse af affaldsprodukter og recirkuleret biomasse. Det ersamtidig væsentligt, at der er tale om solide standarder, som ud over res-sourceoptimering også tager hånd om fødevaresikkerhedsmæssige aspek-ter.For så vidt angår gødning finder Landbrug & Fødevarer det hensigtsmæs-sigt, at analysestandarderne udvides til også at omfatte organiske gødnin-ger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at for husdyrgødning mådisse standarder ikke medføre krav om tvungne analyser, ligesom andreanalysemetoder skal kunne praktiseres både ved anvendelse inden for denenkelte bedrift samt ved overførsel mellem landbrugsbedrifter.I forhold til standarder for alternative brændstoffer støtter Landbrug &Fødevarer, at der etableres standarder for ethanolblandinger i benzin samtfor højere FAME-blandinger i dieselolie til tunge køretøjer, da det vilkunne medvirke til fortsat udbredelse af biobrændstoffer. Brug af bio-methan til transport og standere vil ligeledes ifølge Landbrug & Fødeva-rer kunne understøtte udbredelsen af biogas til transport.LO mener, at der bør tilføjes et yderligere initiativ om, hvor arbejdsmar-kedets parter kan få mulighed for og tilskud til at deltage i standardise-ringsarbejdet. I den forbindelse nævner LO, at der i Sverige eksempelviser en ordning, hvor arbejdsmarkedets parter får tilskud til deltagelse istandardiseringsarbejdet. Dette tilskud dækker medlemskab af udvalgsamt rejseomkostninger. Desuden mener LO, at det skal være en topprio-ritet at udvikle og fastsætte standarder indenfor nano-teknologi, herunderhvilke personlige værnemidler, der skal anvendes ved arbejde eller andenomgang med nanoprodukter og materialer.Danske Handicaporganisationer (DH) fremhæver, at de ønsker deres be-mærkninger gjort gældende i processen med udarbejdelsen af kommende

arbejdsprogrammer for standardisering og udmøntningen af disse. DHfremhæver vigtigheden af at få etableret tilgængelighed for personer medhandicap som et område, der altid indgår i denne proces i overensstem-melse med FN’s Handicapkonvention. DH udtrykker bekymring over, attilgængelighed ikke er refereret i mange af de nævnte standardiserings-områder. Tilgængelighed bør tages i betragtning på en systematisk måde istandardiseringssystemet som et tværgående princip, herunder f.eks. forinitiativerne vedrørende e-sundhed og elektroniske signaturer.DH mener desuden, at det vigtigt at skabe et inkluderende europæiskstandardiseringssystem, hvor personer med handicap og deres repræsen-tative organisationer kan deltage på lige fod med andre interessenter. Idenne forbindelse er det bl.a. vigtigt at sikre finansiel støtte til repræsen-tanternes deltagelse i nationalt og europæisk standardiseringsarbejde.DH fremhæver en række områder i handlingsplanen som findes væsentli-ge, og hvor der er et særligt behov for en øget standardiseringsindsats.Det drejer sig særligt om interoperabilitet for bevægelseshæmmede, pati-entsikkerhed, tilgængelighed, tilgængelig på web-steder og universel ud-formning af turistydelser. Endelig mener DH, at der bør være en klar re-ference til køreplanen for IKT-standardisering, idet denne mere detaljeretfastlægger de områder, hvor standarder kan hjælpe med at nå de IKT-relaterede politikmål, bl.a. gennem supplerende interoperabilitets- og til-gængelighedskontrol.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger