Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
Virum, den 29. september 2014
Vedr. TryghedsGruppen
Jørn Astrup Hansen har i sin henvendelse af 8. september 2014 til Er-
hvervs- Vækst- og Eksportudvalget vedr. Lov nr. 616 af 14. juni 2011
anført en række forhold vedr. TryghedsGruppen smba, som vi gerne vil
kommentere.
Jørn Astrup Hansen har flere gange tidligere henvendt sig til udvalget
vedrørende TryghedsGruppen. Den 26. april 2008 henvendte Astrup
Hansen sig til udvalget med anmodning om foretræde. På det tids-
punkt havde han anlagt retssag mod TryghedsGruppen med påstand
om at få selskabet opløst eller en del af formuen udbetalt til sig selv.
Jørn Astrup Hansen tabte sagen på alle punkter, såvel i Landsretten i
2009 som i Højesteret i 2010.
I forbindelse med Astrup Hansens foretræde den 22. maj 2008 havde
TryghedsGruppen (dengang Tryg i Danmark) udarbejdet materiale, der
blev omdelt til udvalget den 21. maj 2008 (Erhvervsudvalget 2. sam-
ling ERU alm. del – Bilag 180). Endvidere rettede Astrup Hansen hen-
vendelse til udvalget i april 2011 med anmodning om foretræde for
udvalget i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L180 om
ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor han an-
førte en række forhold om TryghedsGruppen, som TryghedsGruppen
kommenterede ved skrivelse af 27. april 2011 til udvalget (Erhvervs-
udvalget 2010-11 L180 Bilag 7), og hvor bl.a. Højesteretsdommen af
9. juni 2010 var vedlagt.
Til Jørn Astrup Hansens seneste skrivelse til udvalget kan vi henvise til
TryghedsGruppens tidligere skrivelser, som anført ovenfor. Kopi heraf
vedlægges.
I sin seneste skrivelse anfører Jørn Astrup Hansen, at TryghedsGrup-
pen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal fremme
deltagernes økonomiske interesser (lovens § 1), og at TryghedsGrup-
pen ikke gør dette. Dette er ikke korrekt. TryghedsGruppen handler
ikke i strid med lovens § 1. Bestemmelsen angiver kriterierne for,
TryghedsGruppen smba
Hummeltoftevej 49
2823 Virum
Telefon 45 26 08 26
Fax 45 26 08 27
www.tryghedsgruppen.dk
cvr-nr. 10430410