Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 356
Offentligt
1401013_0001.png
Danske Translatører
Folketinget vil afskaffe kvalitet i oversættelse
Folketingets partier har indgået "Aftale om en vækstpakke 2014" i den hensigt at:
nedbringe omkostningerne for danske virksomheder
fjerne unødigt bureaukrati og regler, der bremser mulighederne for vækst og ekspansion
modernisere en række mindre serviceerhverv gennem øget konkurrence for at skabe lavere priser for
virksomheder og forbrugere.
Som en del af denne pakke vil man fjerne statsautorisation af translatører og tolke, hvilket vi står helt
uforstående overfor af en lang række grunde. Vi kan blandt andet nævne nedenstående punkter.
Faldende omkostninger til oversættelse er en realitet i dag
Omkostningerne til oversættelse er i faldet med ca. 40 % inden for de sidste 10 år ifølge en undersøgelse udarbejdet af
fagforeningen Kommunikation og Sprog i foråret 2014 (KOM
marts/2014 s. 10ff).
Erhvervet som oversætter og tolk er frit
Alle kan uanset uddannelse fungere som
oversætter,
hvorimod en
translatør
er udnævnt af Erhvervsstyrelsen på basis
af sin sproglige uddannelse, der er specifikt målrettet mod erhvervslivets behov. Autorisationen indeholder således en
implicit garanti for kvaliteten. Forskellen består i, at en translatør kan bekræfte oversættelser, hvorved oversættelsen har
samme juridiske gyldighed som originalen. Det må en oversætter ikke. Hvor oversætteren og translatøren varetager
skriftlig oversættelse, oversætter en
tolk
udelukkende mundtligt, og at kalde sig tolk er ligeledes åbent for alle. For tolke
gælder dog også samme skelnen som for oversættere og translatører, at den autoriserede tolk har en fagspecifik viden
qua sin uddannelse, hvorimod øvrige tolke i værste fald er helt uden sproglig uddannelse.
Erhvervslivet benytter primært oversættere – ikke translatører
Langt den største del af erhvervslivets oversættelser kræver ikke bekræftelse, da bekræftet oversættelse primært
kræves af juridiske dokumenter i forbindelse med retssager eller visse dokumenter inden for finanssektoren. Almindelige
oversættelser udføres af både translatører og oversættere. Erhvervslivet har f.eks. primært behov for
bekræftede
oversættelser
i forbindelse med låntagning i udlandet eller oprettelse af selskaber i andet land. Dette gælder også
firmaer, der ønsker at etablere sig i Danmark. En bekræftet oversættelse udføres nemt og enkelt bare ved translatørens
medvirken. Hvis autorisationen afskaffes, vil det blive langt vanskeligere og mere bureaukratisk at opfylde både danske
og udenlandske krav om bekræftede oversættelser, hvilket ses i lande uden autorisationsordning. Her kræver en
bekræftet oversættelse typisk besøg hos en notar, hvilket ikke vil gøre processen mindre bureaukratisk eller tilgængelig.
Retssikkerhed - i strid med Retsplejeloven
Retsplejelovens § 149 lægger op til anvendelse af statsautoriserede translatører og tolke (Tolkning
og oversættelse i
retssager).
Det kan ikke lade sig gøre, hvis statsautorisationen afskaffes. Ligeledes skal afhøringer af personer, der ikke
behersker dansk, ifølge loven så vidt muligt ske ved hjælp af en tolk.
Retssikkerhed – i strid med Menneskerettighedskonventionen
Det samme krav om retssikkerhed stilles af Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 3, litra e. Som svar på en
høring i forbindelse med indførelsen af Servicedirektivet udtalte Justitsministeriet, at
"Justitsministeriet finder ikke, at lov
om translatører og tolke bør ophæves, uden at det samtidig er sikret, at hensynene, der varetages i retsplejelovens §
149 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra e, sikres på anden måde"
(Høringssvar
2008).
Overholdelse af Servicedirektivet
Servicedirektivet (2006/123/EF) kapitel II opererer med begrebet
bekræftede oversættelser.
Hvis lov om translatører og
tolke bliver ophævet, er Danmark ude af stand til at opfylde dette krav til og fra dansk. Det fremgår tydeligt af direktivet,
at hensigten er, at bekræftede oversættelser kun anvendes i begrænset omfang, hvilket da også er tilfældet i
virkeligheden.
Retten til oversættelse og tolkning i kriminalsager - Direktiv 2010/64/EU
Dette direktiv omhandler retten til oversættelse og tolkning i kriminalsager og er ved at være implementeret i de fleste
EU-lande. Ifølge direktivet skal der klart stilles skærpede krav til tolkning og oversættelse af hensyn til retssikkerheden.
Danmark har endnu ikke tiltrådt direktivet på grund af det danske retsforbehold, men det kommer formentlig til at ske på
et tidspunkt. Hvis Danmark afskaffer autorisationen nu, skal den ved tiltrædelse af direktivet indføres igen med mulighed
for fornøden uddannelse, hvor det er langt enklere at fastholde den eksisterende ordning.
September 2014
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401013_0002.png
Danske Translatører
Alternativ til ordning til udfærdigelse af bekræftede oversættelser
Når der i lande uden autorisationsordning skal udfærdiges en bekræftet oversættelse (f.eks. Rusland), skal oversætteren
med oversættelsen i udskrift personligt omkring en notar, som bekræfter oversætterens underskrift på oversættelsen.
Dette sikrer udelukkende, at vedkommende skrive under på at have udfærdiget oversættelsen, men sikrer ikke
oversætterens kvalifikationer og heller ikke oversættelsens rigtighed. Denne fremgangsmåde er langt mere tidskrævende
end den danske ordning i dag, hvor translatøren ved sit stempel og sin underskrift alene klarer dette, hvorefter
oversættelsen er klar til brug. Det vil sige, at produktionstiden ved en alternativ ordning som skitseret her vil være
længere, da der skal medregnes tid til, at oversætteren kan opsøge en notar, og oversætteren skal desuden også
betales for denne ekstra serviceydelse, hvilket vil gøre det dyrere for kunden.
Hvem skal fremover oversætte væsentlige juridiske og finansielle dokumenter?
Med forslaget om afskaffelse af autorisationen er Danmark i færd med at bortkaste en velfungerende, mangeårig
ordning, der sikrer oversættelse af høj kvalitet og især bruges ved oversættelse af væsentlige juridiske og finansielle
dokumenter. Afskaffes ordningen kan alle og enhver uden dokumenterede sproglige kvalifikationer oversætte
komplicerede dokumenter, der skal bruges i retssager eller som dokumentation i ind- og udland. Afskaffelse af ordningen
vil ikke gavne dansk erhvervsliv – snarere tværtimod. Når udlandets krav om bekræftede oversættelser f.eks. i
forbindelse med en virksomheds låntagning eller etablering i udlandet skal opfyldes, vil det være mere bekosteligt og
tidskrævende, og opgaverne vil måske endda i stedet gå til udenlandske oversættere, hvilket heller ikke er til gavn for
dansk erhvervsliv. Og man kan måske med rette stille spørgsmålet, om Danmark bevidst har lyst til at stille sig selv
ringere eller mere bureaukratisk frem for at bevare et højkvalitetssikret system, hvor man med autorisationen er
garanteret en høj standard og et marked, der er gennemsigtigt for de involverede aktører.
Oversættelse er også et erhverv
Oversættelse er vel nok det mest internationale erhverv i Danmark. Oversættere, translatører og tolke tjener penge til
Danmark, idet en stor del af erhvervets kunder er fra udlandet. Erhvervet er i tæt kontakt med udenlandske
virksomheder, som ønsker at eksportere til Danmark og ikke mindst købe danske varer.
Garanti for kvalitet og fortrolighed ved brug af statsautoriserede translatører og tolke
Anvendelse af statsautoriserede translatører og tolke giver garanti for
oversættelse af høj kvalitet
og ikke mindst
fortrolighed.
Blandt andet fortrolighed er en ubetinget forudsætning for autorisationen.
Afskaffer kvalifikationer i kraft af uddannelse i et land, hvor uddannelse er råstoffet
Man er med dette forslag godt i færd med at kaste årtiers viden og forskning på det sproglige område over bord og
nedgradere et helt uddannelsesområde. Det virker ikke logisk i et land, der satser på uddannelse som råstof.
Derfor mener vi, forslaget om at afskaffe autorisationen for translatører og tolke skal tages af bordet.
Ved at afskaffe autorisationsordningen lukkes der op for wild west-lignende tilstande på
oversættelsesområdet, sådan som det kendes fra tolkeområdet, som er stærkt omdebatteret lige nu.
Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til:
Translatørforeningen
Hanne Vedel Sterndorf
Formand
[email protected]
Danske Translatører
Mette Aarslew
Formand
[email protected]
Forbundet Kommunikation og Sprog
Per Lindegaard Hjorth
Formand
[email protected]
September 2014
2