Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 353
Offentligt
1400798_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Grønbog om den bedste udnyttelse af Europas traditionelle knowhow:
en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Eu-
ropæiske Union til at omfatte ikke-landbrugsprodukter, KOM(2014)
469
1.
Resumé
Kommissionen har fremlagt ”Grønbog: Den bedste udnyttelse af Europas
traditionelle knowhow: en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske be-
tegnelser i Den Europæiske Union til at omfatte ikke-landbrugsprodukter”.
Geografiske indikationer (GI) er betegnelser, der anvendes til at identificere
et produkt som har oprindelse i et bestemt land, region eller lokalitet, hvor
produktets kvalitet, omdømme eller andre kendetegn er knyttet til dens geo-
grafiske oprindelse. Som et eksempel kan nævnes betegnelsen Prosciutto di
Parma, der er forbeholdt skinker fra Parma.
I EU er beskyttelsen af geografiske indikationer (GI) på nuværende tidspunkt
begrænset til produkter inden for fødevarer, landbrugsprodukter, vin og spiri-
tus.
Grønbogen indeholder spørgsmål om de nuværende beskyttelsesformer, som
findes på nationalt niveau og EU-niveau og potentielle økonomiske, sociale og
kulturelle konsekvenser ved en øget beskyttelse af ikke-landbrugs GI i EU. An-
den del af grønbogen indeholder mere tekniske spørgsmål vedrørende, hvor-
dan en øget beskyttelse kan opnås.
2.
Baggrund
I Europa er beskyttelsen af GI begrænset til produkter inden for fødevarer,
landbrugsprodukter, vin og spiritus, hvorefter GI inden for disse områder
ved en enkelt ansøgning kan blive beskyttet i hele EU. For produkter uden
for disse områder findes der ingen fælles EU-regulering, og beskyttelsen af
disse produkter varierer blandt medlemsstaterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400798_0002.png
2/5
Nogle medlemsstater har oprettet nationale systemer for beskyttelse af ikke-
landbrugs GI, mens andre lande, herunder Danmark, beskytter ikke-
landbrugs GI via varemærkelovgivningen og konkurrence- og forbrugerbe-
skyttelseslovgivningen.
I marts 2013 publicerede Kommissionen en rapport om beskyttelse af ikke-
landbrugs GI i det indre marked. Rapporten konkluderer, at der synes at væ-
re et behov for harmonisering af medlemsstaternes regulering og for opret-
telse af et fælles system for beskyttelse af ikke-landbrugs GI i EU. Det er
blandt andet på basis af rapporten, at Kommissionen nu udsender grønbo-
gen.
Spørgsmålet om beskyttelse af GI, herunder ikke-landbrugs GI, er også et
centralt emne i forbindelse forhandlinger om frihandelsaftaler med tredje-
lande, som ønsker en bedre beskyttelse af deres ikke-landbrugs GI i EU.
Kommissionen har ønsket et system til beskyttelse af ikke-landbrugs GI for
at få et forhandlingsredskab i frihandelsforhandlingerne, som man ikke har,
hvis man ikke kan sikre europæiske producenter beskyttelse af ikke-
landbrugs GI.
3.
Formål og indhold
Formålet med grønbogen er at iværksætte en bred høringsproces med alle inte-
ressenter med henblik på at indhente interessenternes bemærkninger om,
hvorvidt der på EU-niveau er behov for at øge beskyttelsen for ikke-landbrugs
GI og i givet fald, hvordan det skal gøres.
Grønbogen er delt op i to dele. Første del af grønbogen indeholder oplysninger
om og spørgsmål til de nuværende beskyttelsesformer, som findes på nationalt
niveau og EU-niveau og potentielle økonomiske, sociale og kulturelle konse-
kvenser ved en øget beskyttelse af ikke-landbrugs GI i EU. Anden del af grøn-
bogen indeholder mere tekniske spørgsmål vedrørende, hvordan en øget be-
skyttelse kan opnås.
I første del af grønbogen fremhæves det, at relevant international regulering,
herunder Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret og The
Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights (TRIPs
aftalen), tillader GI-beskyttelse for alle typer af produkter, både landbrugspro-
dukter og ikke-landbrugsprodukter.
Kommissionen anfører blandt andet at GI-beskyttelse uden for landbrugsom-
rådet vil medføre positive økonomiske effekter for producenterne gennem et
øget særpræg og øget tiltrækningskraft af deres produkter som følge af den ga-
ranterede kvalitet og oprindelse, som GI-beskyttelsen er udtryk for.
Kommissionen nævner desuden, at oprettelsen af et system for beskyttelse af
ikke-landbrugs GI vil kunne have en positiv effekt på de handelsaftaler, som
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400798_0003.png
3/5
de i øjeblikket forhandler. Andre fordele der nævnes i grønbogen er forbruger-
beskyttelse samt bevarelse af europæiske traditioner, know-how og kulturarv.
I anden del af grønbogen gennemgås mulighederne for beskyttelse af ikke-
landbrugs GI i EU, herunder:
hvilke krav der skal stilles for at kunne opnå beskyttelse,
hvad der skal beskyttes henholdsvis ikke beskyttes,
hvor stærkt linket mellem produktet og den geografiske oprindelse skal
være,
samt hvordan en øget beskyttelse af ikke-landbrugs GI skal ske – om det
skal være via en harmonisering af national lovgivning eller gennem op-
rettelsen af et fælles EU-system, som kendes fra beskyttelsen af GI for
landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus.
Kommissionen fremhæver, at harmonisering af national lovgivning også blev
overvejet men afvist i forbindelse med, at der blev indført GI-beskyttelse for
landbrugs GI i EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Grønbogen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10.
Høring
Grønbogen har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400798_0004.png
4/5
Dansk Industri er modstander af EU-regulering, der udvider beskyttelsesområ-
det for GI til også at omfatte ikke-landbrugs produkter og serviceydelser.
Dansk Industri vurderer, at varemærkesystemet yder en tilstrækkelig beskyt-
telse, der imødekommer behovene uden samtidig at udgøre en hindring for det
indre markeds funktion og international frihandel.
Dansk Industri mener, at GI-beskyttelsen allerede i dag er for vidtgående,
hvilket særligt gælder i forhold til varemærkebeskyttelsen. Det er ifølge Dansk
Industri ikke påvist, at GI-beskyttelsen indestår for nogen garanti for produk-
ternes kvalitetsniveau overfor forbrugerne, som ellers var den oprindeligt til-
tænkte funktion. På denne baggrund forekommer GI-beskyttelsen uretmæssigt
at ekspropriere varemærkerettigheder, der opfylder tilsvarende funktioner.
Dansk Industri fremhæver desuden, at grundlaget for eventuelle lovgivnings-
initiativer ikke er tilstrækkeligt belyst. Dette gælder for så vidt angår forholdet
til varemærker, såvel som de generelle økonomiske implikationer og aspekter i
forhold til international frihandel. Heller ikke spørgsmål i relation til effektiv
håndhævelse er ifølge Dansk Industri tilstrækkeligt belyst.
Dansk Erhverv mener ikke, at der er behov for yderligere EU-regulering, der
udvider beskyttelsesområdet for GI til flere produktkategorier. Dansk Erhverv
er skeptiske overfor etablering af et system, som understøtter specifikke GI, da
der ikke er et dokumenteret behov, og ej heller, at det vil give reel værdi –
hverken økonomisk eller handelsmæssigt.
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at erfaringer fra den eksisterende lignende
ordning for landbrugsprodukter og fødevarer viser, at der ikke er en markant
efterspørgsel fra dansk erhvervsliv eller forbrugerne. Dansk Erhverv er der-
imod bekymret for, at yderligere fokus på GI kan give en protektionistisk ef-
fekt, som kan blive en hindring for det indre marked og endog for frihandel
generelt.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til grønbogen. Det skal dog
bemærkes, at muligheden for beskyttelse af ikke-landbrugs GI, har været dis-
kuteret flere gange blandt medlemsstaterne. Blandt andet er det et centralt em-
ne i frihandelsaftaleforhandlingerne med tredjelande, hvor det ofte bliver stillet
som krav for at beskytte EU’s GI inden for fødevarer og landbrugsprodukter,
at EU beskytter det pågældende lands ikke-landbrugsprodukter.
De sydeuropæiske lande har typisk været for at udvide beskyttelsen til også at
gælde ikke-landbrugs GI, mens de skandinaviske og visse nordeuropæiske
lande i større eller mindre grad har været imod. Enkelte lande mener, at der
først og fremmest skal fremsættes forslag til EU-regulering om beskyttelse af
ikke-landbrugs GI, og først derefter kan der tages stilling til beskyttelse af tred-
jelandes ikke-landbrugs GI.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400798_0005.png
5/5
Danmark har 6 registrerede landbrugsprodukter og fødevarer som GI, mens
Italien har 264, Frankrig 217 og Spanien 178. Samme billede tegner sig for be-
skyttelse som GI inden for områderne vin og spiritus. De sydeuropæiske lande
har derfor en særlig interesse i at få deres mange registrerede GI beskyttet i
tredjelande gennem blandt andet handelsaftaler, og dette er formentlig også
grunden til, at disse lande typisk har været for at udvide beskyttelsen til også at
gælde ikke-landbrugs GI.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er skeptisk overfor en udvidelse af GI-beskyttelsen til også at gæl-
de ikke-landbrugs GI.
Overordnet set mener regeringen ikke, at Kommissionen gennemfører en
overbevisende argumentation for meningsfuldheden i ikke-landbrugs GI. Der
kan argumenteres for GI på landbrugsområdet, da landbrugsprodukters kvalitet
kan afhænge af jordbundsforhold, klima etc. Det samme er ikke tilfældet for
produkter uden for landbrugsområdet, og kommissionens argumentation om
særlige regionale "traditioner og kvaliteter" ved ikke-landbrugsprodukter er
ikke klar, håndgribelig og operationel.
Regeringen mener derfor ikke, at der ikke synes at være et behov for at udvide
beskyttelsen. Varemærkesystemet yder som udgangspunkt en tilstrækkelig be-
skyttelse, ligesom markedsføringsloven, som implementerer direktivet om
urimelig handelspraksis, er ulovligt at markedsføre sig med geografiske an-
givelser, der ikke er korrekte eller som er misvisende.
Udvidelsen af GI-beskyttelsen kan risikere at medføre manglende innovation,
når bestemte produkter begrænses til ikke at kunne flyttes mhp. overholdelse
af fastsatte kriterier for hvornår produktet er beskyttet som ikke-landbrugs GI.
Desuden er der en risiko for en protektionistisk effekt, som kan blive en hin-
dring for det indre marked og frihandlen, hvis Kommissionen i frihandelsfor-
handlingerne får bedre muligheder for at begrænse EU's indre marked for pro-
dukter, der har opnået ikke-landbrugs GI-beskyttelse i tredjelande. Det kan le-
de til øgede forbrugerpriser og svagere konkurrence.
Regeringen lægger afslutningsvis vægt på, at de ressourcer, der vil skulle af-
sættes for at kunne opretholde og håndhæve et sådant system på EU- eller
nationalt niveau ikke står mål med den reelle forbrugerbeskyttelse, man vil
opnå.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.