PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 352
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virk-

somhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskel-

lige andre love

(Gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v., modernisering af reglerne for

indsendelse af årsrapporter og udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed)

§1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, foretages følgende

ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU

af 24. november 2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1« til: »,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af pro-

spektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet), EU-Tidende

2013, nr. L 294, side 13«.

§ 4 g

udgår »for långivere«.

§ 14, stk. 1,

affattes således:

»Den reviderede og godkendte årsrapport for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal indsendes til

Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 5 måneder efter regn-

skabsårets afslutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten

til Finanstilsynet.«

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om indsendel-

se til samt offentliggørelse af årsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Der kan herunder fastsættes regler

om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindel-

se hermed skal foregå digitalt.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.

oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-

hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes

til offentligheden eller optages til handel, Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til

visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, og dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv

2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt for selskaber med in-

tern revision tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsen-

des til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

§ 23, stk. 8, 1. pkt.,

udgår », og regler om godkendelse af fysiske personer og små og mellem-

store virksomheder som kvalificerede investorer«, og

2. pkt.

ophæves.

§ 27, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til

handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal senest 4 måneder efter

regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport. Ud-

stederen skal ligeledes offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport for

regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt og

senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden. Udstederen skal sikre, at årsrapporter og halvårs-

rapporter er tilgængelige for offentligheden i mindst 10 år. De offentliggjorte årsrapporter og halv-

årsrapporter for udstedere med hjemsted her i landet, med hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller med hjemsted i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor

udstederen har sit hjemsted. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårs-

rapporter fra udstedere fra andre lande end Danmark såvel inden for som uden for Den Europæiske

Union skal opfylde.«

§ 27, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.

§ 27, stk. 11,

der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7 og 8 finder« til: »Stk. 7 finder«.

§ 27, stk. 11,

der bliver stk. 10, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme

(ESM) og andre mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den Europæiske Monetære

Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de medlemslande, der har

euroen som valuta.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

10.

§ 27, stk. 11, nr. 5,

der bliver stk. 10, nr. 6, udgår »og 8«.

11.

§ 27 a, stk. 5,

ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 29, stk. 1, 2. pkt.«.

12.

§ 28

ophæves.

13.

§ 28 a, stk. 1,

ændres », jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.

14.

§ 29

affattes således:

»§ 29.

Enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i selskaber, som har udstedt aktier, der er

optaget til handel enten på et reguleret marked her i landet eller i et land inden for Den Europæiske

Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller på en al-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ternativ markedsplads her i landet, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde omgående give meddelelse til

selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet. Efter modtagelsen af meddelelsen

skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.

Stk. 2.

Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1 skal gives, når besiddelsen udgør, overstiger el-

ler falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapi-

talen eller stemmerettighederne.

Stk. 3.

Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter også stemmerettigheder, som enhver per-

son eller enhed er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som

1) besiddes af en tredjemand, med hvem den pågældende person eller enhed har indgået en aftale,

der forpligter parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles

politik over for det pågældende selskabs ledelse,

2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er indgået med den pågældende person

eller enhed om midlertidig overdragelse af de pågældende stemmerettigheder til gengæld for en

modydelse,

3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for den pågældende person eller enhed, for-

udsat at den pågældende kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have til hensigt at ud-

øve dem,

4) er knyttet til aktier, hvorover den pågældende person eller enhed har livslang dispositionsret,

5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af en virksomhed, der kontrolleres af den pågæl-

dende person eller enhed,

6) er knyttet til aktier deponeret hos den pågældende person eller enhed, og som denne kan udøve

efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne,

7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den pågældende persons eller enheds regning, eller

8) den pågældende person eller enhed kan udøve ved fuldmagt, og som personen eller enheden

kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

Stk. 4.

Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på enhver, der direk-

te eller indirekte besidder

1) finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve

eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte aktier fra selskaber, som har aktier optaget til

handel på et reguleret marked her i landet eller i et land inden for Den Europæiske Union eller i

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller er optaget til han-

del på en alternativ markedsplads, eller

2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1, men som er baseret på de aktier, der er

omfattet af nr. 1, og som har økonomisk virkning, der ligner virkningen af de i nr. 1 omfattede

finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at erhverve aktien eller ej.

Stk. 5.

Pligten til at give meddelelse efter stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på enhver person el-

ler enhed, hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte

besiddes af den pågældende person eller enhed i henhold til stk. 1-3, sammenlagt med den andel af

stemmerettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansielle instrumenter, som besiddes

direkte eller indirekte i henhold til stk. 4, udgør, overstiger eller falder under grænserne i stk. 2.

Stk. 6.

Pligten til at offentliggøre besiddelser og give Finanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk.

1, gælder også for et selskabs besiddelse af egne aktier, rettigheder til at udøve stemmerettigheder

og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten selskabet besidder disse selv eller gennem en

person eller enhed, der handler i eget navn, men for selskabets regning. 1. pkt. gælder dog ikke for

selskaber, der alene har aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads her i landet.

Stk. 7.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besiddelse og meddelelse om besiddelse af ak-

tier, rettigheder til at udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter stk. 1-6, og om be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regningsgrundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsynet kan endvidere fastsæt-

te regler om fravigelse af forpligtelserne i stk. 1-6.«

15.

Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a.

Ved manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse efter § 29, stk. 1-6, regler fastsat i

medfør af § 29, stk. 7, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse

med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, med

senere ændringer kan aktionærens stemmerettigheder knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som

der skulle gives meddelelse til, suspenderes.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om suspension af stemmerettigheder efter stk. 1.«

16.

§ 30, 1. pkt.,

udgår », samt om indholdet af periodemeddelelser«.

17.

§ 30, 2. pkt.,

udgår »og 8,«.

18.

§ 30, 3. pkt.,

indsættes efter »Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om«: »udstederes

hjemland og«.

19.

§ 37, stk. 1

ændres », jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.

20.

§ 44, stk. 1,

udgår »og § 46, stk. 1«.

21.

§§ 45

ophæves.

22.

§ 83, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i

forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret

marked.«

23.

§ 83, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »efter § 28, stk. 3, nr. 2« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.

24.

§ 83 a, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, og § 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør

af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på

tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked henholdsvis det selskab, der driver en alternativ

markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«

25.

§ 83 a, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, og § 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør

af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på

tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked henholdsvis det selskab, der driver en alternativ

markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«

26.

§ 83 a, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 29, stk. 1 og 2,« til: »§ 29, stk. 1-6,«.

27.

§ 83 a, stk. 1, nr. 5,

udgår », § 28«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28.

§ 84, stk. 2,

ændres »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.

juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger

udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om

harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipa-

pirer er optaget til handel på et reguleret marked«.

29.

§ 84 b, stk. 2, nr. 5,

ændres »indberetning af aktiebesiddelser« til: »meddelelse om besiddelser

af aktier m.v.«.

30.

§ 84 d, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 12,« til: »stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.

31.

§ 84 d, stk. 2, nr. 2-5,

ophæves.

Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.

32.

§ 84 d, stk. 2, nr. 4

ophæves.

Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.

33.

§ 84 d, stk. 6,

ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«, og », § 28« udgår.

34.

Efter § 84 j indsættes:

»§ 84 k.

Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,

påbud, politianmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83,

stk. 1, § 93, stk. 3, og § 95 samt navnet på virksomheden eller personen. 1. pkt. gælder tilsvarende

for påtaler, påbud, politianmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder truffet af Finans-

tilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager.

Stk. 2.

Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af

1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og bestemmelser herom

udstedt i medfør af § 27, stk. 7, og § 30,

2) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og

af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,

3) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier m.v., jf. § 29, og af bestemmelser herom

udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30, og

4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og ligebehandling af og kommunika-

tion med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsin-

strumenter udstedt i medfør af § 30.

Stk. 3.

Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggø-

relsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforsk-

ningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabi-

litet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at

være proportionale med hensynet til personen.

Stk. 4.

Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsanke-

nævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat

af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets

hjemmeside hurtigst muligt. Hvis en sag nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, er overgivet til politimæssig efter-

forskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal dommen, bøde-

vedtagelsen eller et resumé heraf offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at personen eller virksomheden

er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangs-

bøden og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentlig-

gørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe op-

lysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.«

35.

§ 88, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »eller efter regler udstedt i medfør af loven« til: »og regler udstedt i

medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med

oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked«.

36.

Efter § 88 indsættes:

»§ 88 a.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende el-

ler gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af

gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til

handel på et reguleret marked.«

37.

§ 93, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10, stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, §

12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.

pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3,

2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., §

23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og

8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk.

1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og

2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42,

stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk.

1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk.

2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissio-

nens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative

forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med så-

danne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for

handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«

38.

§ 93, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10, stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, §

12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.

pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3,

2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., §

23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, §

27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31,

stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-

5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og stk. 2,

2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., §

76, stk. 2, og § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forord-

ning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i

medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvo-

ter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«

39.

§ 93

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser in-

deholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af

gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til

handel på et reguleret marked.«

§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1,

ændres »stk. 2-14 og 17« til: »stk. 2-13 og 16«.

§ 29, stk. 1, nr. 2,

ændres »som varig anbringelse af midler« til: »og infrastruktur omfattende

tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg«.

§ 184, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen,

jf. § 195, stk. 1,«.

§ 194, stk. 1,

udgår »i to eksemplarer«.

§ 195, stk. 1,

affattes således:

»Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-

hold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal

den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder

efter halvårsperiodens afslutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af

årsrapporten henholdsvis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«

§ 195

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-

bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 195, stk. 3

der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om indsendel-

se til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Der kan herun-

der fastsættes regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervssty-

relsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

§ 196, stk. 4,

ophæves.

§ 208, stk. 2,

affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Stk. 2.

Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andelskassen skal tilbydes enten en ombyt-

ning til markedskurs af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant ind-

løsning eller en kombination heraf. Hvis der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske inden fusi-

onsplanen underskrives, således at kapitalforholdene i det omdannede institut efter en eventuel ind-

løsning er kendt, når fusionsplanen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital eller andels-

kapital er betinget af, at omdannelsen gennemføres.«

10.

§ 308, stk. 2,

ændres »i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider en eller

flere af følgende indikatorer« til: », hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider

en eller flere af følgende indikatorer«.

12.

§ 373, stk. 1,

ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.

12.

§ 415, stk. 2

ændres »engagement med« til: »eksponering mod«.

§3

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved

§ 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændrin-

ger:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L

173, side 349«.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

udgår », og som har påtaget sig ansvaret som forvalter for en eller flere alterna-

tive investeringsfonde«.

§ 3, stk. 1, nr. 19,

ændres »angivet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »om-

fattet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksomhed.«.

§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a,

ændres »område, eller« til: »område,«.

§ 3, stk. 1, nr. 23, litra b,

ændres »tredjeland.« til: »tredjeland, eller«.

§ 3, stk. 1, nr. 23,

indsættes som

litra c:

»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bilag 1, nr. 3.«

I overskriften til

kapitel 14

indsættes efter

»alternative investeringsfonde fra«: »og levering af

tjenesteydelser i«.

§ 89

affattes således:

»§ 89.

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark kan enten

direkte eller ved oprettelse af en filial

1) forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætning af, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den på-

gældende type investeringsstrategi, eller

2) levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, under forudsætning af, at forvalteren har tilla-

delse til at levere de pågældende ydelser.«

§ 90, stk. 1,

ændres »område, skal forvalteren« til: »område, eller ønsker at levere tjenesteydel-

ser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-

onen har indgået aftale med på det finansielle område, skal forvalteren«.

10.

§ 90, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »investeringsfonde«: »eller levere tjenesteydelser omfattet af

bilag 1, nr. 3,«.

11.

§ 90, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Forvaltere, der alene ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, skal første gang

indgive en driftsplan til Finanstilsynet, der bl.a. skal beskrive de ydelser, som forvalteren har til

hensigt at levere.«

12.

§ 172, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

»4) Dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for alternative investeringsfonde

omfattet af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«

§4

I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af

25. marts 2014 og § 9 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

§ 83, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf.

§ 94, stk. 1,«.

§ 94, stk. 1,

affattes således:

»Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-

hold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal

den udarbejdede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperi-

odens afslutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten hen-

holdsvis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«

§ 94, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om indsen-

delse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Der kan her-

under fastsættes regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervs-

styrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

§ 95, stk. 5,

ophæves.

§ 103, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »andelsklasse«: », der opfylder kravene i Kommissionens

forordning nr. 583/2010 af 1. juli 2010«.

§ 177, stk. 1,

indsættes som

nr. 11:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»11) Central investorinformation, jf. § 103.«

§5

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,

som ændret ved § 8 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 268

af 25. marts 2014 og § 10 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

§ 38, stk. 3,

indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e,

stk. 1,«.

§ 44 d, stk. 1,

udgår »i to eksemplarer«.

§ 44 e, stk. 1,

affattes således:

»Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet op-

hold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med

modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet.«

§ 44 e, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om indsendel-

se til samt offentliggørelse af årsrapporter i Erhvervsstyrelsen. Der kan herunder fastsættes regler

om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindel-

se hermed skal foregå digitalt.«

§ 44 e, stk. 4,

ophæves.

§6

I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved lov nr.

1233 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

§ 2

indsættes som

stk. 13:

»Stk.

13.

Virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland kan inden for Vækstfondens

formål og under anvendelse af stk. 6-8 og 11 opnå medfinansiering til:

1) Perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter, jf. stk. 1.

2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.

3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om hvilke af Vækstfondens produkter,

virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-36, 38 og 39, træder i kraft den 27. november 2015.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2,

nr. 2 og 4-7, § 4, nr. 1-4, og § 5, nr. 1 og 3-5. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte,

at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Kravet, om at årsrapporter og halvårsrapporter skal forblive tilgængelige for offentligheden

i mindst 10 år, jf. § 27, stk. 7, i lov om værdipapirer m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,

gælder for de årsrapporter og halvårsrapporter, som udstederen har offentliggjort efter den 27. no-

vember 2010.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1 Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af gennemsigtighedsdirektivet)

2.1.1 Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller

kvartalsrapporter

2.1.2 Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre halvårsrapporter

2.1.3 Udvidet flagningspligt for store besiddelser af aktieafledte finansielle in-

strumenter m.m.

2.1.4 Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger pålagt juridiske og fysi-

ske personer

2.2 Ophævelse af separat registreringsordning for kvalificerede investorer

2.3 Ophævelse af registrering af små prospekter i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen

2.4 Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed

2.5 Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen

2.6 Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og an-

delskasser

2.7 Finanstilsynets orientering af offentligheden, hvis sager er af betydning for forståelsen

af reglerne om central investorinformation eller dokumentet, som indeholder væsent-

lig investorinformation

2.8 Regler om grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde samt

grænseoverskridende udbud af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3

2.9 Mulighed for at Vækstfonden kan investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema.

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af den finansielle lovgivning.

Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.

oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-

ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er

optaget til handel på et reguleret marked, jf. EU-Tidende 2013, L 294, side 13 (herefter direktiv

2013/50/EU) i lov om værdipapirhandel m.v.

Formålet med direktiv 2013/50/EU og dermed også ændringerne i lov om værdipapirhandel m.v.

er at forenkle oplysningsforpligtelserne for udstedere for at gøre de regulerede markeder mere at-

traktive for små og mellemstore virksomheder, således at deres adgang til at rejse kapital i Europa

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lettes. Endvidere er formålet med direktivet at modernisere og effektivisere reglerne om gennemsig-

tighed om udstederes ejerstrukturer, de såkaldte »flagningsregler«, hvorved »skjult« ejerskab søges

hindret. »Flagningsregler« er regler om, at den, der direkte eller indirekte besidder aktier, skal give

meddelelse herom til udstederen, når besiddelsen passerer forskellige tærskler i enten opad- eller

nedadgående retning. Der er tale om, at flagningsreglerne udvides til at omfatte flere finansielle

instrumenter, som er afledt af aktier. Hidtil har kun finansielle instrumenter, der gav ret til at er-

hverve aktier som f.eks. aktieoptioner, været omfattet. Fremover vil finansielle instrumenter, der er

baseret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej som f.eks. differen-

cekontrakter (cfd’er), være omfattet. Der skal også gives meddelelse, når direkte og indirekte besid-

delser af aktier og aktieafledte finansielle instrumenter og rettigheder til at udøve stemmerettigheder

tilsammen passerer visse tærskler.

Med lovforslaget foreslås en udvidelse af den virksomhed, et forsikringsselskab må drive og der-

med have bestemmende indflydelse på ved siden af sin primære virksomhed. Forsikringsselskaber-

ne kan fremadrettet således opføre, eje og drive infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transport-

anlæg og bygningsanlæg, hvilket vil øge forsikringsselskabernes mulighed for og incitament til at

foretage sådanne investeringer. Kravet om, at forsikringsselskaberne kun må opføre, eje og drive

fast ejendom, hvis det sker som »varig anbringelse af midler« foreslås samtidig ophævet. Dette krav

har været begrænsende for forsikringsselskabernes incitament til at foretage ejendomsinvesteringer,

og det har været svært at håndhæve bestemmelsen, da forsikringsselskaberne med de gældende reg-

ler kan afhænde fast ejendom, men ikke må have det til hensigt på erhvervelsestidspunktet.

Det foreslås desuden, at reglerne for finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders

og forsikringsholdingvirksomheders samt danske UCITS’ (SIKAV’er, investeringsforeninger og

værdipapirfonde

) og firmapensionskassers indsendelse af årsrapport til erhvervsstyrelsen modernise-

res. De gældende regler herom er ikke længere tidssvarende i et samfund, hvor størstedelen af den

skriftlige kommunikation foregår elektronisk. Det foreslås derfor, at de finansielle virksomheder

m.fl. kun skal indsende deres årsrapporter elektronisk i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen. Forslaget

vil medføre en administrativ lettelse for virksomhederne.

Endvidere foreslås reglerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser

af sparekasser og andelskasser ændret for at sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).

Der foreslås endvidere ændringer i lov om værdipapirhandel m.v., der vil lette processen omkring

godkendelse og registrering af prospekter for offentlige udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5

mio. euro. Det foreslås, at sådanne prospekter ikke længere skal registreres i og offentliggøres af

Erhvervsstyrelsen.

Der foreslås endelig en ændring af lov om Vækstfonden med det formål at give Vækstfonden mu-

lighed for at investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gennemførelse af direktiv 2013/50/EU (ændringer af gennemsigtighedsdirektivet)

De væsentligste ændringer af lov om værdipapirhandel m.v., som har sin baggrund i direktiv

2013/50/EU, er nærmere beskrevet under dette punkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.1. Afskaffelse af udstederes pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter

2.1.1.1. Gældende ret

Efter den gældende lov om værdipapirhandel m.v. skal udstedere af aktier, der er optaget til han-

del på et reguleret marked, offentliggøre periodemeddelelser i løbet af både første og anden halv-

årsperiode. En udsteder, som offentliggør kvartalsrapporter, er dog ikke forpligtet til at offentliggø-

re periodemeddelelser.

2.1.1.2. Baggrunden for forslaget

Denne pligt til at offentliggøre enten periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves. Ophæ-

velsen sker med henblik på at lette de administrative byrder for udstedere, og er en gennemførelse

af direktiv 2013/50/EU.

Det forventes især, at ophævelsen af denne forpligtelse bliver en lettelse for små og mellemstore

virksomheder, mens større virksomheder fortsat forventes at offentliggøre finansielle oplysninger

ud over de obligatoriske helår- og halvårsrapporter.

2.1.1.3. Lovforslagets indhold

Pligten for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, til at offent-

liggøre enten periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves.

Uanset ophævelsen skal det bemærkes, at udstedere kan være forpligtet til at offentliggøre opdate-

rede finaniselle oplysninger, f.eks. forventninger til årets resultat, som intern viden, hvis der sker

væsentlige ændringer, i forhold til hvad udstedere tidligere har offentliggjort.

Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter

er ikke til hinder for, at operatører af regulerede markeder i deres regler for udstedere kan fastsætte

krav om yderligere finansiel rapportering end helårs- og halvårsrapporter for udstedere, som har

værdipapirer optaget til handel på deres marked.

2.1.2. Forlængelse af udstederes frist til at offentliggøre halvårsrapporter

2.1.2.1. Gældende ret

Efter den gældende lov om værdipapirhandel m.v. skal udstedere offentliggøre en halvårsrapport

hurtigst muligt og senest 2 måneder efter udløbet af første halvdel af regnskabsåret.

2.1.2.2. Baggrund for forslaget

Med baggrund i direktiv 2013/50/EU foreslås det at fristen forlænges til 3 måneder. Den længere

frist forventes særligt at komme små og mellemstore virksomheder til gode, både ved at de får bed-

re tid til at udarbejde halvårsrapporten, og ved at analytikere og medier får bedre mulighed for at

analysere og omtale flere virksomheders halvårsrapporter, idet halvårsrapporterne forventes at blive

offentliggjort med en større tidsmæssig spredning.

2.1.2.3. Lovforslagets indhold

Fristen for udstedere til at offentliggøre halvårsrapporter forlænges til 3 måneder efter udløbet af

første halvdel af regnskabsåret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.3. Udvidet flagningspligt for store besiddelser af aktieafledte finaniselle instrumenter m.m.

2.1.3.1. Gældende ret

Efter den gældende § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. er der flagningspligt for aktiebesiddelser,

når aktiernes stemmeret eller aktiernes pålydende værdi passerer nogle fastsatte grænser. Grænserne

er ved 5, 10, 15, 20, 25, 50 og 90 pct. samt ved en tredjedel eller to tredjedele. Med hjemmel i § 29 i

lov om værdipapirhandel m.v. er der i bekendtgørelse om storaktionærer fastsat krav om flagning af

stemmerettigheder og visse finansielle instrumenter.

2.1.3.2. Baggrunden for lovforslaget

Den finansielle innovation har ført til oprettelse af nye typer finansielle instrumenter, der ekspone-

rer investorer økonomisk over for børsnoterede selskaber, uden at disse er omfattet af de nuværende

flagningsregler. Disse finansielle instrumenter kan anvendes til hemmeligt at erhverve aktieposter i

selskaber, hvilket kan føre til markedsmisbrug og give et misvisende billede af ejerforholdene i

børsnoterede selskaber. For at sikre at selskaber og investorer har fuldt kendskab til de børsnoterede

selskabers ejerstrukturer, foreslås det med baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med

oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om

ændring af direktiv 2001/34/EF (herefter gennemsigtighedsdirektivet), at flagningspligten udvides.

2.1.3.3. Lovforslagets indhold

Hidtil har kun finansielle instrumenter, der gav ret til at erhverve aktier som f.eks. aktieoptioner,

været omfattet af flagningspligten for finansielle instrumenter. Fremover vil finansielle instrumen-

ter, der er baseret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej være om-

fattet.

Desuden foreslås det, at der indføres flagningspligt, når direkte og indirekte besiddelser af aktier,

rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte finansielle instrumenter tilsammen passe-

rer en flagningsgrænse.

Der foreslås endvidere indført mulighed for at sanktionere manglende, for sen eller mangelfuld

flagning med suspension af stemmerettigheder.

2.1.4. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger pålagt juridiske og fysiske personer

2.1.4.1. Gældende ret

§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en pligt for Finanstilsynet og virksomhe-

der under tilsyn til at offentliggøre reaktioner i sager af principiel karakter og sager, der har videre-

gående betydelige følger givet til en virksomhed og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre

beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I henhold til § 84 c er det kun

reaktioner og beslutninger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger givet

efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke

mulighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysiske personer.

§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en mulighed for Finanstilsynet til at of-

fentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for overtrædel-

se af specifikt opnævnte bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at

være af interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden eller den fysiske person.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndig-

heder og private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehand-

ling. Den omfatter ligeledes ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Persondatalovens regler gælder endvidere

for anden ikke-elektronisk systematisk behandling af personoplysninger, som udføres for private,

og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-

ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk.

2, i persondataloven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven fremgår det, at bestem-

melsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplys-

ninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid

også, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider

mod databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober

1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger). Persondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende

regler om offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.

2.1.4.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget gennemfører artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er af-

fattet ved direktiv 2013/50/EU. Et af formålene med direktiv 2013/50/EU er at sikre en styrkelse og

indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner og foranstaltninger

for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed øges de nationale sanktioners og for-

anstaltningers effektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der skal kunne ske of-

fentliggørelse af disse givet ikke kun til juridiske personer men også til fysiske personer, som er

ansvarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser. Det vurderes, at gennemførelsen af

artikel 29 i direktivet, som sker ved den foreslåede § 84 k i lov om værdipapirhandel m.v., nødven-

diggør en fravigelse af persondataloven i forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske

personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler.

2.1.4.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynets på sin hjemmeside skal offentliggøre sanktioner

og foranstaltninger, dvs. politianmeldelser, administrative bødeforelæg, påtaler, påbud m.v., givet til

både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestem-

melser, der implementerer gennemsigtighedsdirektivet.

Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsynet til, såfremt afgørelsen m.v. indbrin-

ges for Erhvervsankenævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det efterfølgende resultat

af anken. På tilsvarende måde skal Finanstilsynet i de tilfælde, hvor en sag er overgivet til politi-

mæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, offentlig-

gøre resultatet.

I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade

for virksomheden, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller offentliggørelse

vil true den finansielle stabilitet, skal Finanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offent-

liggøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale om fysiske personer. Desuden skal

offentliggørelse med navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymiseres, hvis de sam-

fundsmæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i

forhold til hensynet til personen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at oplysninger, om at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret lovgivning

og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent private forhold i

henhold til § 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle

tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om offent-

liggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt

offentliggørelse kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Persondatalovens regler finder i

øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt mv. Der henvises

i den forbindelse også til præambelbetragtning nr. 27 i direktiv 2013/50/EU, hvoraf det bl.a. frem-

går, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-

institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder

anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med gennemsigtighedsdirektivet.

2.2. Ophævelse af separat registreringsordning for kvalificerede investorer

2.2.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003

(prospektdirektivet) i 2005 blev der indført en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om

godkendelse af fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer

samt til at fastsætte regler om optagelse i et register for fysiske personer og små og mellemstore

virksomheder som kvalificerede investorer. Formålet med et register over kvalificerede investorer

var, at udstedere skulle kunne se, hvilke investorer de kunne rette henvendelse til uden at skulle

udarbejde et prospekt, da udbud rettet til kvalificerede investorer er undtaget fra prospektpligten.

Finanstilsynet har imidlertid ikke modtaget nogen anmodninger om at blive godkendt som kvalifi-

ceret investor, hvorfor et register aldrig er blevet oprettet.

2.2.2. Baggrunden for forslaget

Det følger af de gældende EU-regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/73/EF, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende fysiske personer eller små og mellemsto-

re virksomheder som kvalificerede investorer eller føre et register over fysiske personer og små og

mellemstore virksomheder, der er godkendt som kvalificerede investorer. Ophævelse af bestemmel-

sen om et register for denne type investorer er dermed en konsekvensrettelse som følge af direktiv

2010/73/EF, hvorefter kvalificerede investorer nu er defineret ligesom professionelle investorer i

forordning 2004/39.

2.2.3. Forslagets indhold

Formålet med den foreslåede ændring er at ophæve Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte regler

om godkendelse af fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som kvalificerede inve-

storer samt til at fastsætte regler om optagelse i et register for fysiske personer og små og mellem-

store virksomheder som kvalificerede investorer.

2.3. Ophævelse af registrering af små prospekter i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen

2.3.1. Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter de gældende regler for offentlige udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5 mio. euro, skal

det af Finanstilsynet godkendte prospekt registreres i og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen, der

opkræver et gebyr for dette. Derudover kan Finanstilsynet fastsætte regler om betaling af gebyr for

behandling af prospekter.

2.3.2. Baggrunden for forslaget

Formålet med forslaget om ophævelse af kravet om registrering i og offentliggørelse af prospekter

for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af Erhvervsstyrelsen er at forenkle processen for

denne type udbud. Forslaget vil medføre, at det fremover alene vil være Finanstilsynet, der fører en

liste over godkendte prospekter, ligesom det er tilfældet for offentlige udbud af værdipapirer over 5

mio. euro.

2.3.3. Forslagets indhold

Det foreslås at ophæve kravet om registrering i og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen af pro-

spekt for offentlige udbud af værdipapirer mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Erhvervsstyrelsen vil der-

for heller ikke opkræve gebyr herfor. Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke fremover vil

kunne kræve gebyr for behandling af prospekter for udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro.

2.4. Forsikringsselskabers drift af anden virksomhed

2.4.1. Gældende ret

§ 29 i lov om finansiel virksomhed gælder for forsikringsselskaber og er et tillæg til de fælles reg-

ler om den accessoriske virksomhed, som finansielle virksomheder må drive ved siden af deres ho-

vedvirksomhed. Bestemmelsen giver blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at opføre, eje

og drive fast ejendom som varig anbringelse af midlerne. Kravet om varig anbringelse af midler

skal forstås således, at selskaberne ikke på opførelses eller erhvervelsestidspunktet må have til hen-

sigt at videresælge ejendommen. Det skal ikke forstås sådan, at ejendommen først må afhændes

efter en nærmere bestemt periode.

2.4.2. Baggrunden for forslaget

Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som måder at fremme den økonomiske udvikling

på i et land, en region, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at landets borgere og

samfundet som helhed opnår en ikke uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruktur.

Der er derfor et politisk ønske om at fremme investeringer i infrastruktur.

§ 29 i lov om finansiel virksomhed stammer fra 1988 og er løbende blevet tilpasset. På baggrund

af det øgede fokus på infrastruktur er der behov for, at bestemmelsen revideres.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at bestemmelsen om at forsikringsselskaber må opføre, eje og drive fast ejendom

udvides til også at omfatte infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-

læg. Herudover foreslås det, at kravet om, at opførelse, eje og drift af fast ejendom kun må foreta-

ges som en varig anbringelse af midlerne ophæves, således at forsikringsselskaberne mere frit kan

investere i fast ejendom.

2.5. Indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen

2.5.1. Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er efter de gældende bestemmelser et krav, at finansielle virksomheder, finansielle holding-

virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder samt danske UCITS (SIKAV’er, investeringsfor-

eninger og værdipapirfonde) og firmapensionskasser skal indsende den godkendte årsrapport i tre

fysiske eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet skal videresende det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen,

der offentliggør årsrapporterne i styrelsens it-system.

2.5.2. Baggrunden for lovforslaget

De gældende regler om indsendelse af årsrapporter for finansielle virksomheder m.fl. er ikke læn-

gere tidssvarende i et samfund, hvor størstedelen af den skriftlige kommunikation sker elektronisk.

Derfor søges reglerne tilpasset efter nutidens behov og ønsker om øget digitalisering i det offentli-

ge.

Efter de gældende regler bliver finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders og

forsikringsholdingvirksomheders halvårsrapporter ikke offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system,

men udelukkende på virksomhedernes egne hjemmesider.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Reglerne om indsendelse af fysiske årsrapporter og halvårsrapporter foreslås ændret, således at

årsrapporterne fra finansielle virksomheder m.fl. uden ugrundet ophold skal indsendes direkte til

Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse i styrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen sender

en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.

Forslaget indebærer, at finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders og forsik-

ringsholdingvirksomheders halvårsrapporter vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system.

Samtidig foreslås det, at kravet om, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder

og forsikringsholdingvirksomheder skal indsende samtlige dattervirksomheders årsrapporter til Fi-

nanstilsynet, udgår.

2.6. Ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og andelskas-

ser

2.6.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse kan garanter eller andelshavere som led i en omdannelse af en

sparekasse eller en andelskasse til et aktieselskab efter eget valg vælge at ombytte deres garantbevi-

ser eller andelsbeviser til aktier i det omdannede institut eller en kontant indløsning af deres garant-

kapital eller andelskapital. Bestemmelsen er fra en tid, hvor det ikke krævede myndigheders god-

kendelse at reducere den egentlige kernekapital i pengeinstitutter.

2.6.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget er, at der med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) er indført regler om, at egentlig kernekapitals hovedstol i

pengeinstitutter alene må reduceres eller indfries ved instituttets likvidation eller diskretionært efter

myndigheders forudgående tilladelse. En omdannelse af en sparekasse eller en andelskasse er ikke

at anse som en likvidation. Reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) medfører, at retten til kontant indløsning for garanter og andels-

havere i omdannelsessituationer ikke kan opretholdes, da en indløsning vil reducere instituttets

egentlige kernekapital. Baggrunden for forslaget skal endvidere ses i lyset af, at der med gennemfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relsen af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) er

gennemført tiltag, der skal sikre kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.

2.6.3. Forslagets indhold

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at det er bestyrelsen, der på baggrund af instituttets

kapitalforhold samt forventninger til det omdannede instituts kapitalforhold beslutter, om der skal

tilbydes indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse med en omdannelse af en spa-

rekasse eller en andelskasse. Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens generalforsamling

skal træffe beslutning om, hvorvidt omdannelsen skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte

vilkår. Finanstilsynet skal efter gældende regler give tilladelse til en eventuel indløsning af garant-

kapital eller andelskapital i forbindelse med omdannelsen.

2.7. Finanstilsynets orientering af offentligheden, hvis sager er af betydning for forståelsen af reg-

lerne om central investorinformation eller dokumentet, som indeholder væsentlig investorinforma-

tion

2.7.1. Gældende ret

I medfør af § 177 i lov om investeringsforeninger m.v. skal Finanstilsynet af egen drift orientere

offentligheden om færdigbehandlede sager, som er af almen interesse, eller som har betydning for

forståelse af reglerne om blandt andet god skik, vedtægtsændringer, afgørelser vedrørende investe-

ringsforeningers og SIKAV’ers administrative og regnskabsmæssige forhold samt kontrolprocedu-

rer, jf. § 177, stk. 1, nr. 1 - 10. I medfør af § 172 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v. skal Finanstilsynet af egen drift orientere offentligheden om færdigbehandlede sager om god

skik, depositarers uafhængighed og aftaler om placering af kunders porteføljemidler samt bekendt-

gørelser udstedt i medfør heraf, jf. § 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

For at Finanstilsynet kan offentliggøre sager i medfør af § 177 i lov om investeringsforeninger

m.v. og i medfør af § 172 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal sagerne

enten være af almen interesse eller af betydning for forståelsen af reglerne. Der er ikke et krav om,

at det både skal være af almen interesse og af betydning for forståelsen af reglerne.

2.7.2. Baggrunden for forslaget

Formålet med dokumenter indeholdende enten central investorinformation eller væsentlig inve-

storinformation er at gøre det lettere at forstå investeringsforeningens eller den alternative investe-

ringsfonds opbygning og de risici, der er forbundet med at investere i den pågældende fond eller

forening. Central investorinformation bliver udarbejdet for danske UCITS (SIKAV’er, investerings-

foreninger og værdipapirfonde) underlagt lov om investeringsforeninger m.v., og væsentlig inve-

storinformation bliver udarbejdet for alternative investeringsfonde, der bliver markedsført overfor

danske detailinvestorer, jf. § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Ind-

holdet af dokumentet er fastlagt i lov eller bekendtgørelse, og dokumentet skal ikke anses for at

være markedsføringsmateriale.

Det er vurderet hensigtsmæssigt at give Finanstilsynet mulighed for af egen drift at offentliggøre

sager, som er af almen interesse eller har betydning for forståelsen af anvendelsen af reglerne om-

kring central investorinformation og dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation.

Ved at kunne offentliggøre sager, der har betydning for forståelsen af anvendelsen af reglerne

omkring central investorinformation og dokumentet indeholdende væsentlig investorinformation,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan Finanstilsynet skabe større åbenhed og forståelse for indholdet af reglerne. Endvidere kan Fi-

nanstilsynet sikre, at offentligheden får et større indblik i reglerne.

2.7.3. Forslagets indhold

Det foreslås som følge heraf, at Finanstilsynet også skal orientere offentligheden om sager, der

har betydning for forståelsen af reglerne omkring central investorinformation og dokumentet inde-

holdende væsentlig investorinformation.

2.8. Regler om grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde samt grænseover-

skridende udbud af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3

2.8.1. Gældende ret

Reglerne for grænseoverskridende forvaltning og markedsføring af andele i alternative investe-

ringsfonde medfører, at en forvalter, der ønsker at udbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i

lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i andre EU/EØS-lande m.v. end Danmark,

skal gøre dette i forbindelse med forvaltningen af alternative investeringsfonde. Der er dermed ikke

mulighed for, at forvaltere af alternative investeringsfonde kan udbyde tjenesteydelserne omfattet af

bilag 1, nr. 3, uden samtidigt at levere forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2.

Ydelserne omfattet af bilag 1, nr. 3, er forvaltning af investeringsporteføljer og accessoriske tjene-

steydelser, omfattende investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier

eller andele i institutter for kollektiv investering og modtagelse og formidling af ordrer vedrørende

finansielle instrumenter.

Forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2, er porteføljepleje, risikostyring, administra-

tion, markedsføring og aktiviteter vedrørende den forvaltede alternative investeringsfond.

2.8.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget gennemfører artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter og ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv

2011/61/EU, som ændrer i reglerne om grænseoverskridende forvaltning af alternative investerings-

fonde samt grænseoverskridende udbydelse af tjenesteydelser i artikel 33 i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 33 er gennemført i dansk ret i §§ 89-95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v.

2.8.3. Forslagets indhold

Det forslås at ændre §§ 89 og 90 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. således,

at det også tillades, at forvaltere grænseoverskridende kan udbyde tjenesteydelserne omfattet af

bilag 1, nr. 3, uden samtidigt at levere forvaltningsydelserne omfattet af bilag 1, nr. 1 og 2.

2.9. Mulighed for at Vækstfonden kan investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland

2.9.1. Gældende ret

Vækstfonden er en uafhængig fond med en selvstændig bestyrelse reguleret i lov om Vækstfon-

den. Fondens formål er at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder for på

den måde at opnå større samfundsøkonomisk afkast. I samarbejde med private investorer har fonden

siden 1992 investeret i over 5.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr.

Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. De virksomheder, der er medfi-

nansieret siden 1992, havde i 2013 tilsammen mere end 33.000 ansatte.

Færøerne og Grønland har som en del af deres selvstyre hjemtaget en række områder herunder

erhvervsfremmeområdet. Dette bevirker, at Vækstfonden i dag ikke kan investere i virksomheder

med hjemsted på Færøerne og i Grønland.

2.9.2. Baggrunden for forslaget

I forbindelse med indgåelse af aftale om Vækstpakke 2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Fol-

keparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti enige om en række

initiativer rettet mod bedre regulering, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og uddannel-

se samt bedre erhvervsbeskatning mv. Som en del af dette blev det aftalt, at Vækstfonden skal gives

hjemmel til at investere i virksomheder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne. Endvidere blev

det aftalt, at den statsgaranterede låneramme etableret til ydelse af Vækstlån og Ansvarlige lån i

Vækstfonden udvides til også at kunne anvendes til at yde Vækstlån og Ansvarlige lån til virksom-

heder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne. Endelig blev der aftalt en udvidelse af Vækstkau-

tionsordningen under Vækstfonden med en særlig tabsramme på i alt 10 mio. kr., heraf 5 mio. kr. til

virksomheder på Færøerne og 5 mio. kr. til virksomheder i Grønland.

2.9.3. Forslagets indhold

Formålet med denne del af lovforslaget er at give Vækstfonden lovhjemmel til at yde medfinan-

siering til virksomheder på Færøerne og i Grønland. Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan inve-

stere i og yde lån og garantier til virksomheder på Færøerne og i Grønland inden for sin almindelige

drift. Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke

af Vækstfondens produkter, virksomheder med hjemsted i Grønland eller på Færøerne kan ansøge

om.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner

og kommuner med undtagelse af tabsrammen afsat til Vækstfondens investeringer på Færøerne og i

Grønland, som vil betyde merudgifter på i alt 10 mio. kr. for staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

[Lovforslaget indeholder ændringer, som indebærer administrative lettelser for erhvervslivet. Det

er en administrativ lettelse for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret

marked, at de ikke længere er forpligtet til to gange årligt enten at offentliggøre en periodemedde-

lelse eller en kvartalsrapport.

Forslaget om finansielle virksomheders m.v. indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen in-

debærer, at de finansielle virksomheder m.v., som det allerede i vidt omfang er tilfældet i praksis,

skal indsende deres årsrapporter digitalt, og at dette skal ske direkte til Erhvervsstyrelsen. Forslaget

betyder en administrativ lettelse for de finansielle virksomheder m.v., fordi kravet om, at de pågæl-

dende virksomheder skal indsende samtlige dattervirksomheders årsrapporter til Finanstilsynet, fo-

reslås ophævet.

Endelig er det en administrativ lettelse, at kravet om registrering af prospekt for offentlige udbud

mellem 1 mio. og 5 mio. euro hos Erhvervsstyrelsen ophæves. At Finanstilsynet i modsætning til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsstyrelsen ikke vil kræve et gebyr for behandlingen af prospekter for udbud mellem 1 mio.

og 5. mio. euro medfører tillige en økonomisk lettelse for erhvervslivet.

Forslaget, om at give Vækstfonden mulighed for at investere i virksomheder på Færøerne og i

Grønland, vurderes ligeledes at have positive konsekvenser for erhvervslivet på Færøerne og i

Grønland. Dette skyldes, at der med forslaget åbnes for yderligere muligheder for adgang til finan-

siering for de omfattede virksomheder, hvilket vil medvirke til at øge vækst og fornyelse i virksom-

hederne.

Lovforslaget indeholder herudover regler om investorers pligt til at give meddelelse om større be-

siddelser af aktier og aktieafledte finansielle instrumenter udvides til at omfatte flere finaniselle

instrumenter samt større besiddelser af en kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne

ændring medfører, at den administrative byrde for investorer vil blive forøget lidt.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik

på en vurdering af, om lovforslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomheds-

panel. TER vurderer, at forslaget medfører både administrative byrder og lettelser for erhvervslivet.

Overordnet set vurderer TER, at lovforslaget vil medføre nettolettelser, men at disse ikke vil over-

stige 10.000 timer årligt på samfundsniveau.]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder regler om investorers pligt til at give meddelelse om større besiddelser af

aktier og aktieafledte finansielle instrumenter udvides til at omfatte flere finaniselle instrumenter

samt større besiddelser af en kombination af aktier og finaniselle instrumenter. Denne ændring med-

fører, at den administrative byrde for investorer vil blive forøget lidt.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. ok-

tober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering

af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget

til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det pro-

spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel,

og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i

direktiv 2004/109/EF (EU-Tidende 2013, L 294, side 13).

Reglerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved omdannelser af sparekasser og

andelskasser foreslås ændret for at sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).

Forslaget indeholder herudover konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som følge

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af pro-

spektdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig gennemfører lovforslaget artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv

2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EU-Tidende 2014, L 173, side 349). Artikel 92 ændrer i direk-

tiv 2011/61/EU, der er gennemført i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lovforslaget del vedrørende Vækstfondens adgang til at investere i virksomheder med hjemsted

på Færøerne og i Grønland skal, som den øvrige del af Vækstfondens virksomhed, gennemføres i

overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Vækstfondens produkter er alle enten godkendt af

Kommissionen, anmeldt i overensstemmelse med en gruppefritagelse, omfattet af de minimis for-

ordning eller i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor investerin-

ger på Færøerne og i Grønland vil være det samme.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring fra 18. september til 21. oktober 2014 hos følgende

organisationer, myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk In-

dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel,

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske

Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandina-

via, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommune-

Kredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDan-

marks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,

Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekom-

munikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via

Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Be-

skæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansmi-

nisteriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsmini-

steriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniserings-

styrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet,

Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling Danmark – International Pension & Social Sik-

ring, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Finanstilsynet vil i modsæt-

ning til Erhvervsstyrelsen ikke

kræve et gebyr for behandlin-

gen af prospekter for udbud

mellem 1 mio. og 5. mio. eu-

ro, hvilket medfører en øko-

nomisk lettelse for erhvervsli-

vet.

Forslaget, om at give Vækst-

fonden mulighed for at inve-

stere i virksomheder på Færø-

erne og i Grønland, vurderes

ligeledes at have positive kon-

sekvenser for erhvervslivet på

Færøerne og i Grønland. Dette

skyldes, at der med forslaget

åbnes op for yderligere mu-

ligheder for adgang til finan-

siering for de omfattede virk-

somheder, hvilket vil medvir-

ke til at øge vækst og fornyel-

se i virksomhederne.

Det er en administrativ lettel-

se for udstedere af værdipapi-

rer, der er optaget til handel

på et reguleret marked, at de

ikke længere er forpligtet til to

gange årligt enten at offent-

liggøre en periodemeddelelse

eller en kvartalsrapport.

Tabsrammen afsat til

fondens investeringer

røerne og i Grønland,

betyde merudgifter på

mio. kr. for staten.

Ingen

Vækst-

på Fæ-

som vil

i alt 10

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget indeholder regler

om investorers pligt til at give

meddelelse om større besiddel-

ser af aktier og aktieafledte

finansielle instrumenter udvi-

des til at omfatte flere finani-

selle instrumenter samt større

besiddelser af en kombination

af aktier og finaniselle instru-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om finansielle virk-

somheders m.v. indsendelse af

årsrapporter til Erhvervssty-

relsen indebærer, at de finan-

sielle virksomheder m.v., som

det allerede i vidt omfang er

tilfældet i praksis, skal ind-

sende deres årsrapporter digi-

talt, og at dette skal ske direk-

te til Erhvervsstyrelsen. For-

slaget betyder en administra-

tiv lettelse for de finansielle

virksomheder m.v., fordi kra-

vet om, at de pågældende

virksomheder skal indsende

samtlige dattervirksomheders

årsrapporter til Finanstilsynet,

foreslås ophævet.

Det er en administrativ lettel-

se, at kravet om registrering af

prospekt for offentlige udbud

mellem 1 mio. og 5 mio. euro

hos Erhvervsstyrelsen ophæ-

ves.

Ingen

menter. Denne ændring med-

fører, at den administrative

byrde for investorer vil blive

forøget lidt.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder regler

om investorers pligt til at give

meddelelse om større besiddel-

ser af aktier og aktieafledte

finansielle instrumenter udvi-

des til at omfatte flere finani-

selle instrumenter samt større

besiddelser af en kombination

af aktier og finaniselle instru-

menter. Denne ændring med-

fører, at den administrative

byrde for investorer vil blive

forøget lidt.

Ingen

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af

gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstede-

re, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det pro-

spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-

ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv

2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser i direktiv 2004/109/EF (EU-Tidende 2013, L 294, side 13).

Reglerne om ombytning af garantkapital eller andelskapital ved

omdannelser af sparekasser og andelskasser foreslås ændret for at

sikre overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).

Forslaget indeholder herudover konsekvensændringer i lov om

værdipapirhandel m.v. som følge af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af

prospektdirektivet.

Endelig gennemfører lovforslaget artikel 92 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og

direktiv 2011/61/EU (EU-Tidende 2014, L 173, side 349). Artikel

92 ændrer i direktiv 2011/61/EU, der er gennemført i lov om for-

valtere af alternative investeringsfonde m.v.

Lovforslaget del vedrørende Vækstfondens adgang til at investere

i virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland skal,

som den øvrige del af Vækstfondens virksomhed, gennemføres i

overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Vækstfondens pro-

dukter er alle enten godkendt af Kommissionen, anmeldt i over-

ensstemmelse med en gruppefritagelse, omfattet af de minimis

forordning eller i overensstemmelse med det markedsøkonomiske

investorprincip, hvorfor investeringer på Færøerne og i Grønland

vil være det samme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at

fodnoten

til lovens titel ændres som konsekvens af, at der med lovforslaget fore-

slås gennemført dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-

sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel

på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der

skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kom-

missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv

2004/109/EF, (EU-Tidende 2013, L 294, side 13).

Til nr. 2 (§ 4 g i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med den foreslåede ændring af §

4 g

præciseres det, at der kan gives pant og stilles kautioner,

garantier og andre sikkerheder over for en repræsentant eller anden fuldmægtig i andre kollektive

gældsforhold end obligationsudstedelser på vegne af både långivere og andre, som repræsentanten

repræsenterer i det pågældende kollektive gældsforhold, jf. § 4 f, stk. 1.

Det er alene § 4 f, stk. 1, der finder anvendelse på andre kollektive gældsforhold end obligationer.

I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til en obligationsudstedelse, finder resten

af lovens kapitel 2 a derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a. at repræsentanter i andre kollektive

gældsforhold ikke skal være registreret hos Finanstilsynet, jf. § 4 a, stk. 1.

Baggrunden for ændringen er, at der i andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser,

ofte anvendes garanti- og hedgingfaciliteter m.v., der giver udbydere heraf et krav mod skyldner,

som ikke kan karakteriseres som et lån. En garantistiller vil have et regreskrav mod skyldner, mens

en udbyder af en hedgingfacilitet kan have et krav mod skyldner som følge af udsving i værdien af

et finansielt instrument. Disse tilknyttede kreditorer repræsenteres ofte af den samme repræsentant

som långiverne og omfattes endvidere ofte af de pantsætningsaftaler, der indgås i forbindelse med

det kollektive gældsforhold. Med ændringen præciseres det, at repræsentanten ikke kun kan holde

panterettigheder m.v. på vegne af långiverne, men også på vegne af tilknyttede kreditorer og repræ-

sentanten selv.

Til nr. 3 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

De gældende regler i § 14, stk. 1, kræver, at selskaber omfattet af § 7, stk. 1, dvs. operatører af et

reguleret marked, clearingcentraler og værdipapircentraler, skal indsende deres årsrapport i to ek-

semplarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene eksemplar til Erhvervssty-

relsen, som derefter offentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg af at

være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporter-

ne oftest indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i to eksemplarer og videresendelse til Er-

hvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse er ikke længere tidssvarende.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i

§ 14, stk. 1, 1. pkt.,

således, at disse selskaber uden

ugrundet ophold skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen

senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervs-

styrelsen samtidig med modtagelsen, i medfør af det foreslåede

stk. 1, 2. pkt.,

sender en kopi af års-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rapporten til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet. Ændringen vedrørende indsendelse af års-

rapporter svarer til den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 4 (§ 14, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Ændringen af § 14, stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporter for selskaber omfattet

af § 7, stk. 1, dvs. operatører af et reguleret marked, clearingcentraler og værdipapircentraler, nød-

vendiggør fastsættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, indsendelsesformater og mail-

adresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse og offent-

liggørelse af årsrapporterne. Der foreslås derfor i

§ 14, stk. 2,

at Finanstilsynet efter forhandling

med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indsendelse til samt offent-

liggørelse af årsrapporter i Erhvervsstyrelsen fra virksomheder omfattet af § 7, stk. 1. Erhvervssty-

relsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter fra finansielle virksomheder kan ind-

sendes digitalt i PDF-format. Det er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne skal

nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som virksomhederne ikke allerede besidder. Hvis der

opstår behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nær-

mere drøftelse med virksomhederne.

De gældende regler i § 14, stk. 1, kræver, at selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal indsende den

eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt den interne revisionschefs revi-

sionsprotokollat vedrørende årsrapporten til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrappor-

ten.

Det foreslås, at kravene om indsendelse af revisionsprotokollaterne indsættes i et nyt særskilt

stk.

for at holde revisionsprotokollaterne adskilt fra kravet om indsendelse af årsrapporten til Er-

hvervsstyrelsen efter stk. 1.

Til nr. 5 (§ 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)

De foreslåede ændringer i § 23, stk. 8, er en konsekvens af, at det følger af de gældende EU-

regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF, at Finanstilsynet ikke længere

skal godkende fysiske personer eller små og mellemstore virksomheder som kvalificerede investo-

rer eller føre et register over fysiske personer og små og mellemstore virksomheder, der er godkendt

som kvalificerede investorer.

Til nr. 6 (§ 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslåede

§ 27, stk. 7,

i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører artikel 4 og 5 i gennem-

sigtighedsdirektivet, der indeholder den overordnede pligt for udstedere til at offentliggøre hen-

holdsvis årsrapporter og halvårsrapporter.

Det foreslås, at bestemmelsen affattes på ny, idet bestemmelsen skal ændres på flere punkter,

blandt andet som følge af, at artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet er blevet ændret ved direk-

tiv 2013/50/EU.

Efter

1. pkt.

skal en udsteder af omsættelige værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret

marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning

offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter det nugældende 1. pkt. skal årsrapporten ud over 4 måneders fristen også offentliggøres se-

nest 8 dage før generalforsamlingen. Denne 8 dages frist udgår af den nye affattelse af 1. pkt. Det

skyldes, at 8 dages fristen er en reminiscens, der hang sammen med § 73, stk. 6, i den tidligere ak-

tieselskabslov, hvorefter bl.a. dagsordenen og årsrapporten skulle fremlægges til eftersyn for aktio-

nærerne på selskabets kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som havde fremsat an-

modning herom senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. Efter den nugældende § 99 i

selskabsloven skal et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, senest 3

uger før generalforsamlingen gøre årsrapporten tilgængelig for sine aktionærer på sin hjemmeside.

Udstederen skal naturligvis overholde 3 ugers fristen i selskabsloven, men den vil ikke blive genta-

get i § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.

Udstederen skal være opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt at offentliggøre årsrapporten på

udstederens hjemmeside. Kravet i § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. om at offentliggø-

relse af oplysningerne sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele EU

og lande som Unionen har indgået aftale med skal således også overholdes, for at der er sket en for

markedet generel og relevant offentliggørelse.

Halvårsrapporten skal ifølge

2. pkt.

dække de første 6 måneder af regnskabsåret.

I både

2. pkt.

foreslås det at ændre »den af bestyrelsen godkendte årsrapport/halvårsrapport«

til »den af det øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport/halvårsrapport«. Den ændring hænger

sammen med selskabsloven, hvorefter det er muligt at vælge mellem flere ledelsesstrukturer. § 5,

nr. 5, i selskabsloven definerer, hvilket ledelsesorgan, der er det øverste ledelsesorgan alt efter hvil-

ken ledelsesstruktur, der er valgt. I aktieselskaber med en bestyrelse er det bestyrelsen, som skal

godkende årsrapporten, mens det i aktieselskaber med tilsynsråd er tilsynsrådet, der skal godkende

årsrapporten. At årsrapporter og halvårsrapporter skal være godkendt af det øverste ledelsesorgan er

desuden en gennemførelse af artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet, som fastsætter, at ansvaret for

de oplysninger, der opstilles og offentliggøres i henhold til bl.a. artikel 4 og 5, påhviler udstederen

eller dennes administrations-, ledelses-, eller tilsynsorganer.

Det foreslås i

3. pkt.,

at offentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt efter udløbet

af halvårsperioden, dog senest 3 måneder efter. I forhold til gældende ret forlænges fristen for at

offentliggøre halvårsrapporten fra 2 måneder til 3 måneder. Bestemmelsen gennemfører artikel 5,

stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, således som den er ændret ved direktiv 2013/50/EU.

Med

4. pkt.

foreslås det, at udstederen skal sikre, at årsrapporter og halvårsrapporter er tilgængeli-

ge for offentligheden i mindst 10 år. I forhold til den tilsvarende nugældende regel i § 27, stk. 7, 6.

pkt., præciseres det, at det er udstederen, som skal sikre tilgængeligheden. Desuden forlænges peri-

oden, hvori rapporterne skal være offentligt tilgængelige, fra 5 år til 10 år. Dette er en gennemførel-

se af artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således som disse

bestemmelser er ændret ved direktiv 2013/50/EU. Det kan f.eks. være på udstederens hjemmeside,

at rapporterne er offentligt tilgængelige i mindst 10 år. For rapporter, der er offentliggjort i Er-

hvervsstyrelsens it-system, anses kravet dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt

tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.

Kravet, om at årsrapporter og halvårsrapporter skal forblive tilgængelige for offentligheden i

mindst 10 år, gælder for de årsrapporter og halvårsrapporter, som udstederen har offentliggjort efter

den 27. november 2010, jf. bemærkningerne til overgangsreglen i den foreslåede § 7, stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter

5. pkt.

skal de offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere med hjemsted

her i landet, fra andre lande inden for Den Europæiske Union og fra lande, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, være udarbejdet i overensstemmelse med regnskabslovgivnin-

gen i det land, hvor udstederen har sit hjemsted. Heri ligger også, at de indholdsmæssige krav, der

stilles i henholdsvis artikel 4 og 5 i gennemsigtighedsdirektivet til henholdsvis årsrapporter og halv-

årsrapporter, skal være opfyldt. 5. pkt. svarer til det nugældende 4. pkt. i § 27, stk. 7.

Efter

6. pkt.

fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra

udstedere fra andre lande end Danmark

såvel inden for som uden for Den Europæiske Union

skal opfyl-

de. Bestemmelsen er en videreførelse af det nugældende 5. pkt. i § 27, stk. 7. I bekendtgørelse om

udstederes oplysningsforpligtelser er der fastsat regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrap-

porter fra udstedere fra andre lande skal opfylde, og det svarer til de krav, der er nævnt i artikel 4,

stk. 2-5, og artikel 5, stk. 2-5, i gennemsigtighedsdirektivet.

Til nr. 7 (§ 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at

§ 27, stk. 8,

i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Efter den nugældende be-

stemmelse skal udstedere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, offentliggøre

periodemeddelelser i løbet af både første og anden halvårsperiode. En udsteder, som offentliggør

kvartalsrapporter, er dog ikke forpligtet til at offentliggøre periodemeddelelser.

Ophævelsen af denne forpligtelse sker med henblik på at lette de administrative byrder for udste-

dere, og er en gennemførelse af direktiv 2013/50/EU. Det forventes især, at ophævelsen bliver en

lettelse for små og mellemstore virksomheder, mens større virksomheder fortsat forventes at offent-

liggøre finansielle oplysninger ud over de obligatoriske helårs- og halvårsrapporter.

Uanset ophævelsen skal det bemærkes, at udstedere kan være forpligtet til at offentliggøre opdate-

rede finaniselle oplysninger, f.eks. forventninger til årets resultat, som intern viden, hvis der sker

væsentlige ændringer i forhold, til hvad udstedere tidligere har offentliggjort.

Ophævelsen af lovgivningens krav om at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter

er ikke til hinder for, at operatører af regulerede markeder i deres regler for udstedere kan fastsætte

krav om yderligere finansiel rapportering end helårs- og halvårsrapporter for udstedere, som har

værdipapirer optaget til handel på deres marked.

Til nr. 8 og 10 (§ 27, stk. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)

De foreslåede ændringer, hvor henvisninger til § 27, stk. 8, udgår, er konsekvenser af, at udstede-

res pligt til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, der hidtil har fremgået af §

27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v., ophæves.

Til nr. 9 (§ 27, stk. 10, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at indsætte et nyt

nr. 5

i § 27, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v. Efter det fore-

slåede nummer undtages den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), den europæiske sta-

bilitetsmekanisme (ESM) og andre mekanismer, der er oprettet med henblik på at opretholde Den

Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de

medlemslande, der har euroen som valuta, fra at skulle offentliggøre helårsrapporter og halvråsrap-

porter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra a, i gennemsigtighedsdirektivet, som ændret ved

direktiv 2013/50/EU. I direktivteksten er det kun EFSF, der er nævnt, men eftersom ESM er den

permanente mekaniske, der er oprettet efterfølgende, er det naturligt, at ESM også nævnes udtryk-

keligt i lovteksten.

Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) blev oprettet af medlemslandene, der benyt-

ter euroen som valuta, i maj 2010. EFSF’s mandat er at sikre finansiel stabilitet i Europa ved at yde

finansiel bistand til medlemslande, der benytter euroen som valuta, inden for rammerne af et

makroøkonomisk tilpasningsprogram.

EFSF blev oprettet som en midlertidig redningsmekanisme. I oktober 2010 blev det besluttet at

oprette en permanent redningsmekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). ESM trådte

i kraft den 8. oktober 2012. ESM har herefter været det vigtigste instrument til at finansiere nye

programmer. Sideløbende med ESM vil EFSF fortsætte med de igangværende programmer for

Grækenland, Portugal og Irland.

For at opfylde sit formål har EFSF og ESM udstedt obligationer, pengemarkedsinstrumenter og

andre gældsbreve på kapitalmarkederne. Provenuet af disse udstedelser er efterfølgende udlånt til

lande under et program.

Fra midten af 2013 har EFSF ikke engageret sig i nye finansieringsprogrammer eller indgået nye

lånefacilitetsaftaler men fortsætter forvaltningen og tilbagebetaling af udestående gæld. EFSF vil

ophøre med at eksistere, når alle udestående lån under EFSF’s bistandsprogrammer er blevet tilba-

gebetalt, og alle finansieringsinstrumenter udstedt af EFSF og enhver tilbagebetaling af skyldige

beløb til garanter er sket fuldt ud. ESM vil så blive den eneste og permanente mekanisme til at rea-

gere på nye anmodninger om finansiel bistand fra medlemslande, der benytter euroen som valuta.

Til nr. 11 (§ 27 a, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at henvisningen i

§ 27 a, stk. 5,

i lov om værdipapirhandel m.v. til § 29, stk. 1, 3.

pkt., ændres til § 29, stk. 1, 2. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 29 i lov

om værdipapirhandel m.v. affattes på ny.

Til nr. 12 (§ 28 i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at

§ 28

i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Dette er en konsekvens af, at ud-

stederes pligt til at offentliggøre oplysninger om besiddelser af egne aktier fremover foreslås at

skulle fremgå udelukkende af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., som affattes på ny. Baggrunden

for ændringen er, at der hidtil har været usikkerhed om, hvorvidt udstedere har pligt til at flage be-

siddelser af egne aktier efter både § 28 og § 29.

Til nr. 13 (§ 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at

§ 28 a, stk. 1,

ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, udgår og erstattes af

en henvisning til regler fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov om

værdipapirhandel m.v. ophæves, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret bekendtgø-

relse om udstederes oplysningsforpligtelser eller en revideret bekendtgørelse om storaktionærer,

som Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v.

Til nr. 14 (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at

§ 29

i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen omhandler investorers »flagningspligt«, det vil sige pligt til at give meddelelse om

store besiddelser af aktier m.v., til selskaber, der har udstedt aktier, som er optaget til handel på et

reguleret marked her i landet eller i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller på en alternativ markedsplads her i

landet.

§ 29 gennemfører dele af artiklerne 9, 10, 12, 13, 13a og 14 i gennemsigtighedsdirektivet.

Formålet med, at bestemmelsen affattes på ny, er at gennemføre den seneste ændring af gennem-

sigtighedsdirektivet, som udvider flagningsreglerne for investorer. Formålet med ændringen er at

modernisere og effektivisere reglerne om gennemsigtighed om udstederes ejerstrukturer, de såkald-

te »flagningsregler«, hvorved skjult ejerskab søges hindret. »Flagningsregler« er regler om, at den,

der direkte eller indirekte besidder aktier m.v., skal give meddelelse herom til aktieudstederen, når

besiddelsen udgør, overstiger eller falder under de grænser, der er nævnt i bestemmelsen.

Hidtil har forpligtelsen til at flage visse finansielle instrumenter været gennemført i bekendtgørel-

se om storaktionærer. Det foreslås nu at denne flagningspligt fremgår direkte af § 29 samtidig med,

at kredsen af omfattede finaniselle instrumenter på baggrund af direktivændringen udvides. Desu-

den indføres én samlet flagningspligt for besiddelser af aktier, rettigheder til stemmerettigheder, og

finansielle instrumenter.

Ifølge det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.,

skal enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i selska-

ber, som har udstedt aktier, der er optaget til handel enten på et reguleret marked eller på en alterna-

tiv markedsplads, omgående give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelser af aktier

i selskabet, når besiddelsen når op på, overstiger eller falder under de tærskler eller grænser, der er

nævnt i stk. 2.

Stk. 1 gennemfører artikel 9, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 2 og 6, og artikel 19, stk. 2, i gennemsig-

tighedsdirektivet.

Ved »enhver« forstås fysiske personer, offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, regi-

strerede virksomhedssammenslutninger uden status som juridiske personer og truster. Denne forstå-

else stammer fra artikel 2, stk. 1, litra e, og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet.

Ved »direkte besiddelser« forstås, at den flagningspligtige selv besidder aktierne på egne vegne

og for egen regning eller på egne vegne men for en andens regning.

Ved »indirekte besiddelser« forstås, at den flagningspligtige ikke er direkte ejer af aktien, men ek-

sempelvis via indirekte ejerskab af et selskab besidder aktierne. Det gælder eksempelvis for et mo-

derselskab, hvis datterselskab ejer aktier i et selskab, hvor der efter stk. 1 er flagningspligt for be-

siddelser over grænserne i stk. 2. I det tilfælde besidder moderselskabet indirekte aktierne. Nærmere

regler vedrørende koncerner fastsættes i bekendtgørelse om storaktionærer efter forslagets § 29, stk.

Flagningspligten efter stk. 1 gælder i forhold til selskaber, som har aktier, som er optaget til han-

del på et reguleret marked her i landet eller i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller på en alternativ markedsplads

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

her i landet. Reglen finder anvendelse for selskaber, der har Danmark som hjemland, og som har

aktier optaget til handel. Reglen finder endvidere anvendelse for selskaber, der ikke har Danmark

som hjemland, hvis selskabets aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ

markedsplads i Danmark. Nærmere regler om anvendelsesområdet fastsættes i bekendtgørelse om

storaktionærer efter forslagets § 29, stk. 7.

Flagningspligten gælder for alle aktieklasser, uanset om et selskab har udstedt aktier i flere aktie-

klasser og ikke alle aktieklasser er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ mar-

kedsplads.

Når en flagningsgrænse passeres, skal der omgående gives meddelelse til det selskab, der har ud-

stedt aktien, og Finanstilsynet. Passeres en grænse, fordi et selskab enten foretager en kapitalforhø-

jelse eller en kapitalnedsættelse, er aktionæren også forpligtet til at give meddelelse, selvom der

ikke er tale om en aktiv handling, der forårsager, at grænsen passeres.

Hidtil har fristen for at give flagningsmeddelelsen til udstederen været »hurtigst muligt«. Denne

frist er nu ændret til »omgående«. Hensynet bag bestemmelsen er, at markedet omgående skal ken-

de til ændringerne i ejerforholdene. Den nærmere betydning af »omgående« vil blive fastlagt i be-

kendtgørelse om storaktionærer efter forslagets § 29, stk. 7.

Der er ikke formkrav til meddelelsen til selskabet. Der er imidlertid krav om, at der skal gives en

række informationer til selskabet, så det kan identificere investoren, og hvilke grænser, der passeres

m.v. Nærmere regler vil blive fastsat ved bekendtgørelse om storaktionærer efter forslagets § 29,

stk. 7. De nugældende indholdskrav til indholdet af flagningsmeddelelser fremgår af § 16 i be-

kendtgørelse om storaktionærer.

Meddelelse til Finanstilsynet skal opfylde visse formkrav. Disse vil blive fastsat ved bekendtgø-

relse om storaktionærer efter forslagets § 29, stk. 7. De nuværende formkrav fremgår af § 15 i be-

kendtgørelse om storaktionærer.

Ifølge det foreslåede

stk. 1, 2. pkt.,

skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af med-

delelsen, som de har modtaget fra investoren.

Det foreslåede

stk. 2

gennemfører artikel 9, stk. 1 og 3, i gennemsigtighedsdirektivet. Bestemmel-

sen fastsætter, hvornår forpligtelsen i stk. 1 indtræder. Forslaget ændrer ikke ved de gældende reg-

ler, hvorefter der skal gives meddelelse, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under græn-

serne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmeret-

tighederne.

Flagningsgrænsen på 90 pct. er overimplementeret i forhold til artikel 9, stk. 1 og 3, i gennemsig-

tighedsdirektivet. Overimplementering skyldes, at besiddelse af 90 pct. af aktiekapitalen og stem-

merettighederne i et selskab giver aktionæren nogle rettigheder, som kan have stor indflydelse på de

øvrige aktionærer. F.eks. giver det storaktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionæ-

rer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i selskabsloven. Omvendt giver det også

mindretalsaktionærerne en ret til at fordre sig indløst af storaktionæren, jf. § 73 i selskabsloven.

Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de aktier, til hvilke der er knyttet stemmeret-

tigheder, også når udøvelsen er suspenderet. Selvom selskabet selv ejer egne aktier, og der derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke kan stemmes på disse aktier, skal stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i bereg-

ningsgrundlaget af, om en grænse er nået.

Der skal også gives meddelelse, selvom der er fastsat stemmeretsbegrænsninger i det udstedende

selskabs vedtægter.

Det udstedende selskab har pligt til ved udgangen af hver kalendermåned at offentliggøre det sam-

lede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet, hvis der er sket ændringer

heri. Det kan ske, hvis selskabet har gennemført en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse i løbet

af måneden. Denne oplysningspligt fremgår af artikel 15 i gennemsigtighedsdirektivet, som med

hjemmel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v. er implementeret i bekendtgørelse om udstederes

oplysningsforpligtelser.

Aktionærer m.v. skal være opmærksomme på sådanne offentliggørelser, da de ifalder flagnings-

pligt, hvis deres besiddelse af aktier m.v. når eller krydser en flagningsgrænse som følge af ændrin-

ger i det samlede antal stemmerettigheder eller den samlede aktiekapital.

Det foreslåede

stk. 3

gennemfører artikel 10 i gennemsigtighedsdirektivet. Artikel 10 er ikke æn-

dret, men har hidtil været gennemført i § 4 i bekendtgørelse om storaktionærer. Det er imidlertid

fundet hensigtsmæssigt at medtage bestemmelsen direkte i loven. Retsvirkningen af bestemmelsen

ændres ikke hermed.

Bestemmelsen vedrører pligt til at give meddelelse efter stk. 1 i det tilfælde, hvor der er indgået

aftaler mellem flere aktionærer om at samordne deres brug af stemmerettigheder, hvor der er indgå-

et en aftale om en midlertidig overdragelse af stemmerettighederne til gengæld for en modydelse,

hvor aktierne er stillet til sikkerhed forudsat at den, der har aktierne til sikkerhed, erklærer at ville

udnytte stemmerettighederne, og hvor en person eller enhed har livslang dispositionsret over aktier-

ne. Fælles for de nævnte situationer er, at pligten også gælder, hvor aktierne besiddes eller stemme-

rettighederne udøves af en virksomhed, der kontrolleres af den pågældende person eller enhed.

Endvidere vedrører bestemmelsen tilfælde, hvor aktier er deponeret og den person eller enhed,

hvortil de er deponeret, kan udøve stemmerettighederne efter eget skøn, hvor aktierne besiddes af

en tredjemand på vegne af en person eller enhed og for dennes regning, og hvor der er givet fuld-

magt til en person eller enhed, der selv kan bestemme, hvorledes der skal stemmes.

Det foreslåede

stk. 4

udvider anvendelsesområdet for pligten i stk. 1 til også at omfatte visse fi-

nansielle instrumenter. Bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 1, i gennemsigtighedsdirekti-

vet. Direktivets bestemmelser herom er ændret i forbindelse med den ændring af gennemsigtig-

hedsdirektivet, som blev gennemført ved direktiv 2013/50/EU.

Hidtil har finansielle instrumenter, der gav ret til at erhverve aktier, som f.eks. aktieoptioner, væ-

ret omfattet, hvilket fremgår af § 6 i bekendtgørelse om storaktionærer. Fremover vil finansielle

instrumenter, der er baseret på aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse af aktier eller ej,

som f.eks. differencekontrakter (cfd’er) være omfattet. Forudsat at de finansielle instrumenter op-

fylder en eller flere af betingelserne i nr. 1 eller 2 anses omsættelige værdipapirer, optioner, futures,

swaps, fremtidige renteaftaler, differenceaftaler og alle andre kontrakter eller aftale med lignende

økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant for omfattet af stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger desuden af artikel 13, stk. 1a, at ESMA skal oprette og periodisk ajourføre en vejleden-

de liste over finansielle instrumenter, som er underlagt meddelelsespligt.

I henhold til artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet skal flagningsgrænserne i stk. 2 i

forhold til finansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontantafregning, beregnes

på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instru-

mentets delta. Dette vil blive fastsat i regler, som udstedes i medfør af den foreslåede § 29, stk. 7.

Desuden vil der blive udstedt en forordning i medfør af artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdi-

rektivet.

Flagningsreglerne udvides også ved, at der i det foreslåede

stk. 5

indføres flagningspligt, når en

direkte og indirekte besiddelser af aktier, rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte

finansielle instrumenter tilsammen passerer en flagningsgrænse. Aktieaflede finansielle instrumen-

ter skal i dette lovforslag forstås som en samlebetegnelse for de finansielle instrumenter, der er om-

fattet af forslaget til § 29, stk. 4.

Fremover vil der med andre ord være tre »kurve«, der skal flages. Den første kurv omfatter både

aktier og stemmerettigheder, som den flagningspligtige er berettiget til at erhverve, afhænde eller

udøve uden at eje aktierne, svarende til det, der skal flages efter stk. 1 og 3. Den anden kurv omfat-

ter aktieafledte finansielle instrumenter, svarende til stk. 4. Den tredje kurv er den første og anden

kurv tilsammen.

Hvis en investor ejer aktier svarende til 8,4 pct. af stemmerettighederne og af aktiekapitalen i et

selskab og 3,2 pct. optioner til at erhverve aktier i det samme selskab, vil investoren være forpligtet

til at flage 8,4 pct. i den første kurv, mens der ikke vil være pligt til at flage den anden kurv af fi-

nansielle instrumenter, da investorens besiddelse af aktieoptionerne ikke når op på eller overstiger

den nederste flagningsgrænse på 5 pct. Den tredje kurv skal også flages, og her skal de 8,4 pct. akti-

er lægges sammen med de 3,2 pct. finansielle instrumenter, hvilket i alt bliver 11,6 pct. Ud over at

angive, hvor stor en procent besiddelserne udgør, skal investoren også oplyse, hvad besiddelsen

udgør i antallet af stemmerettigheder henholdsvis andelen af aktiekapitalen. Der kan flages i en

samlet meddelelse.

Det foreslåede

stk. 6

præciserer, at pligten efter stk. 1 også gælder for besiddelse af egne aktier,

rettigheder til at udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5. Reglerne herom

står nu delvist i § 28, som med dette lovforslag foreslås ophævet. Forslaget skyldes, at der er tvivl

om, hvorvidt der for selskaber, der besidder egne aktier, skal flages efter reglerne både i § 28 og §

29. For at fjerne denne tvivl foreslås reglerne herom præciseret i stk. 6, således at det fremgår klart,

at der skal gives én meddelelse. Bestemmelsen implementerer artikel 14 i gennemsigtighedsdirekti-

vet, der ikke er ændret i forbindelse med direktiv 2013/50/EU. Bestemmelsen har til formål at skabe

gennemsigtighed omkring selskabers beholdning af egne aktier, hvis selskabets har aktier, der er

optaget til handel på et reguleret marked.

Efter det foreslåede

stk. 6, 2. pkt.,

er selskaber, som udelukkende har aktier optaget til handel på

en alternativ markedsplads her i landet, undtaget fra kravet om at flage beholdning af egne aktier.

Dette er en videreførelse af gældende ret, idet disse selskaber ikke er omfattet af den nugældende §

28.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 7

foreslås Finanstilsynet tildelt hjemmel til at udstede yderligere regulering vedrørende stor-

aktionærer. Bestemmelsen er en videreførelse af § 29, stk. 4. Hjemmelsbestemmelsen følger prin-

cippet i den gældende lovgivning, hvor de overordnede bestemmelser om storaktionærer findes i lov

om værdipapirhandel m.v., mens bestemmelser af teknisk karakter er fastsat på bekendtgørelsesni-

veau.

Bestemmelsen giver hjemmel til yderligere regulering af besiddelse og meddelelse om besiddelse

af aktier, rettigheder til at udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter stk. 1-6. Som

det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er der en række begreber, der vil blive nærmere reguleret i

bekendtgørelse om storaktionærer, som det også er tilfældet på nuværende tidspunkt. Det drejer sig

blandt andet om flagning for koncerner, anvendelsesområdet for reglerne med hensyn til selskabets

hjemsted og hvor aktierne er optaget til handel, de nærmere krav til meddelelserne og hvordan be-

grebet »omgående« skal fortolkes.

Der gives også hjemmel til, at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om beregningsgrundlaget

for besiddelser af finansielle instrumenter. Der er fastsat nærmere bestemmelser herom i artikel 13,

stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet. Disse bestemmelser implementeres i bekendtgørelse om stor-

aktionærer.

Endelig gives Finanstilsynet mulighed for at fastsætte regler om fravigelse af forpligtelserne i stk.

1-6. Sådanne fravigelser fremgår af artikel 9, stk. 6 og 6a, og artikel 11 i gennemsigtighedsdirekti-

vet. Disse bestemmelser implementeres i bekendtgørelse om storaktionærer.

Til nr. 15 (§ 29 a i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås at indsætte en ny

§ 29 a

i lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen giver mulig-

hed for at sanktionere overtrædelse af flagningsregler med suspension af stemmerettigheder knyttet

til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives flagningsmeddelelse til. Bestemmelsen gennem-

fører artikel 28b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.

Formålet med bestemmelsen er at sikre markedet bedst mulige vilkår ved, at investorerne er i

stand til at erhverve eller afhænde aktier m.v. med kendskab til ejerforholdene i det pågældende

selskab. Hvis der ikke er givet meddelelse efter de foreslåede regler i § 29, stk. 1-6, har investorer

ikke denne mulighed. Der gives med bestemmelsen mulighed for, at stemmerettighederne i det til-

fælde suspenderes, så aktionæren ikke kan udøve stemmeretten for de aktier, som aktionæren be-

sidder.

Med det foreslåede

stk. 2

gives Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om suspen-

sion af stemmerettigheder. Disse regler vil bl.a. nærmere indeholder retningslinjer for omfanget og

udstrækningen af suspensionen af stemmerettigheder m.v.

Til nr. 16-18 (§ 30 i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås at ændre

§ 30, 1. pkt.,

i lov om værdipapirhandel m.v. således, at bemyndigelsen, til

at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af periodemeddelelser, udgår. Dette er

en konsekvensændring som følge af, at udstederes forpligtelse til efter § 27, stk. 8, at offentliggøre

periodemeddelelser eller kvartalsrapporter ophæves, og der således ikke længere er behov for at

fastsætte nærmere regler om indholdet af periodemeddeleler. I bekendtgørelse om udstederes oplys-

ningsforpligtelser er der fastsat regler om bl.a. indholdet af periodemeddelelser. Disse regler vil

derfor blive ophævet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere at ændre

§ 30, 2. pkt.,

således, at henvisningen til § 27, stk. 8, udgår. Dette

er en konsekvensændring af, at § 27, stk. 8, ophæves.

Det foreslås, at det i

§ 30, 3. pkt.,

præciseres, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om udstede-

rens hjemland. Der er allerede fastsat regler om hjemland i bekendtgørelse om udstederes oplys-

ningsforpligtelser. Definitionen på hjemland i artikel 2, stk. 1, litra i, i gennemsigtighedsdirektivet

er blevet ændret med direktiv 2013/50/EU. Med ændringen bliver muligheden, for at udstedere kan

vælge hjemland eller vælge nyt hjemland, udvidet. Udstedere fra tredjelande får bl.a. mulighed for

at vælge hjemland og vælge et nyt hjemland, hvis en udsteder f.eks. ikke længere har værdipapir

optaget til handel på et reguleret marked i det land, som udstederen første gang valgte som hjem-

land.

Desuden skal der fastsættes regler om, hvilke(t) land(e), der er hjemland, hvis en udsteder, der

har valgmulighed, undlader selv at vælge hjemland. Endelig skærpes kravene om offentliggørelse

og underretning af kompetente myndigheder om valg af hjemland. Fremover skal udstedere altid

offentliggøre sit hjemland. Endvidere skal udstederen oplyse sit hjemland til den kompetente myn-

dighed i det land, hvor udstederen har sit hjemsted, når det er relevant, til den kompetente myndig-

hed i hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande.

Til nr. 19 (§ 37, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at

§ 37, stk. 1 og 2,

ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, udgår og erstattes

af en henvisning til regler fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i lov om

værdipapirhandel m.v. ophæves, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse

om udstederes oplysningsforpligtelser, som Finanstilsynet kan udstede med hjemmel i § 30 i lov om

værdipapirhandel m.v.

Til nr. 20 (§ 44, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at § 46 ophæves.

Til nr. 21 (§§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v.)

Den foreslåede ophævelse af

§§ 45 og 46

i lov om værdipapirhandel m.v. medfører, at godkendte

prospekter for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro ikke længere skal registreres i og of-

fentliggøres af Erhvervsstyrelsen, jf. § 45, stk. 3. Der vil derfor heller ikke blive opkrævet gebyr

herfor. Forslaget medfører også, at Finanstilsynet ikke fremover vil kunne kræve gebyr for behand-

ling af prospekter for udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro, jf. § 45, stk. 4.

Et prospekt for offentlige udbud mellem 1 mio. og 5. mio. euro skal i dag indsendes til Finanstil-

synet, jf. § 45, stk. 1. Af § 45, stk. 2, fremgår, at Finanstilsynet påser, at prospektet opfylder betin-

gelserne i § 44 i lov om værdipapirhandel m.v. De samme krav fremgår af § 44, stk. 2, hvorefter

Finanstilsynet træffer beslutning om prospektets godkendelse.

Af § 45, stk. 5, fremgår, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af modtagelse

af prospekter omfattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. og om betaling af gebyr for

offentliggørelse. Hjemlen er udnyttet ved bekendtgørelse om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens of-

fentliggørelse af prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer, nr. 961 af 1. decem-

ber 2003. Med den foreslåede ophævelse af § 45 vil nævnte bekendtgørelse ligeledes blive ophævet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbud til offentligheden mellem 1 mio. og 5 mio. euro må, jf. § 46, stk. 1, ikke finde sted, før

prospektet er offentliggjort efter reglerne i medfør af § 45, stk. 5, jf. § 46, stk. 1. Efter § 46, stk. 2,

kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om indholdet af udbudsmaterialet. Den samme hjemmel

fremgår af § 44, stk. 6, hvorefter Finanstilsynet fastsætter regler om prospektets indhold, sprog,

indsendelse, gyldighed og annoncering.

Henset til at Finanstilsynet under alle omstændigheder offentliggør alle godkendte prospekter på

tilsynets hjemmeside, vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt, at der også skal ske registrering i

virksomhedsregisteret og offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen. Registreringen hos Erhvervsstyrel-

sen blev indført, da Erhvervsstyrelsen stod for godkendelse af de relevante prospekter. Reglen blev

videreført da kompetencen til at godkende de relevante prospekter blev overført til først Fondsrådet

og herefter til Finanstilsynet.

Den foreslåede ændring vil forenkle processen for at få offentliggjort et godkendte prospekt samt

fjerne gebyret herfor, der på nuværende tidspunkt udgør 1.250 kr. I forlængelse af lovforslaget vil

bekendtgørelse om prospekter ved offentlige udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro af visse værdipa-

pirer blive revideret i overensstemmelse med forslaget. Det betyder, at reglerne om oversendelse af

prospekter til Erhvervsstyrelsen, vil blive ophævet. Der vil endvidere blive fastsat regler i bekendt-

gørelsen om, hvordan udsteder skal offentliggøre prospektet.

Til nr. 22 (§ 83, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83.

Efter gældende ret påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om værdipapirhandel m.v. samt regler

udstedt i medfør af loven, dvs. bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om værdipapirhandel

m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i bestemmelsen. Desuden påser Finanstilsynet

overholdelsen med specifikt nævnte forordninger.

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gen-

nemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan udstede dele-

gerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tek-

niske standarder (niveau 2-regulering) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gældende i

medlemslandene, og som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning.

Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at påse overholdelsen af de bestemmelser,

der er implementeret i dansk ret i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, ligeledes påse overholdel-

sen af de retsakter og tekniske standarder, der er udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, og

som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Tilsynsforpligtelsen følger af artikel 24 i gennem-

sigtighedsdirektivet (direktiv 2004/109/EF).

Derfor foreslås det at udvide opregningen i

stk. 1

med et nyt

4. pkt.

således, at Finanstilsynet lige-

ledes påser overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet. Tilføjel-

sen sikrer, at Finanstilsynet kan sanktionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes

manglende efterlevelse af bestemmelser i forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirek-

tivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 23 (§ 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til § 28, stk. 3, nr. 2, udgår og

erstattes af en henvisning til regler fastsat i medfør af § 30. Ændringen er en konsekvens af, at § 28 i

lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, og reglerne om hjemland vil blive fastsat i en revideret

bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, som Finanstilsynet kan udstede med hjem-

mel i § 30 i lov om værdipapirhandel m.v.

Til nr. 24 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med forslaget til

§ 83 a, stk. 1, nr. 1,

foretages en nyaffattelse af lovtekniske grunde da ændrin-

gerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Ved denne ændring ophæves henvisningen til §§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v. Herud-

over videreføres bemærkningerne til § 83, stk. 1, nr. 1, i sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 604

af 24. juni 2005 (L 155 af 2004/2005, 2. samling) med senere ændringer som disse bl.a. fremgår af

lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Til nr. 25 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med forslaget til

§ 83 a, stk. 1, nr. 1,

foretages en nyaffattelse af lovtekniske grunde, da ændrin-

gerne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Denne ændring er en konsekvens af, at § 29 affattes på ny. Herudover videreføres bemærkninger-

ne til § 83, stk. 1, nr. 1, i sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 604 af 24. juni 2005 (L 155 af

2004/2005, 2. samling) med senere ændringer som disse bl.a. fremgår af lov nr. 1460 af 22. decem-

ber 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Til nr. 26 (§ 83 a, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Den foreslåede ændring af

§ 83 a, stk. 1, nr. 4,

er en konsekvens af, at § 29 affattes på ny. Der er

tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 27 (§ 83 a, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Den foreslåede ændring af

§ 83 a, stk. 1, nr. 5,

er en konsekvens af, at § 28 ophæves. Der er tale

om en konsekvensrettelse.

Til nr. 28 (§ 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det er i § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. fastlagt, at Finanstilsynets bestyrelse træffer

beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige

følger, beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og godken-

der regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet. Af § 84, stk. 2, fremgår det, at stk. 1

ligeledes finder anvendelse for sager om efterlevelse af specifikt nævnte forordninger.

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af gen-

nemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan udstede dele-

gerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tek-

niske standarder (niveau 2-regulering) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gældende i

medlemslandene, og som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning.

Bestyrelsen skal ud over at kunne træffe beslutninger efter de bestemmelser, der er implementeret

i dansk ret i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, ligeledes kunne træffe beslutninger efter de rets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

akter og tekniske standarder, der er udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, og som forord-

ninger er umiddelbart gældende i medlemslandene.

Derfor foreslås det at udvide opregningen i

stk. 2

således, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

for sager om efterlevelse af forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.

Til nr. 29 (§ 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres, således at det fremgår, at det er alle typer investorer,

der har pligt til at give flagningsmeddelelser efter § 29, som kan anses som part i forhold til Finans-

tilsynets afgørelse.

Til nr. 30-32 (§ 84 d, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at

§ 84 d, stk. 2, nr. 2-5, 8 og 9,

ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af, at reg-

lerne om Finanstilsynets offentliggørelse af overtrædelser af regler, som stammer fra transparensdi-

rektivet, fastsættes i en ny § 84 k, som forslået i § 2, nr. 13, i dette lovforslag.

Som konsekvens af at § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, 8 og 9, ophæves, foreslås det, at nr. 6-8 og 12 ændres

til nr. 2, 3 og 6 i

§ 84, stk. 1,

i lov om værdipapirhandel m.v.

Til nr. 33 (§ 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Den foreslåede ændring af

§ 84 d, stk. 6,

er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, og § 28 ophæves.

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 34 (§ 84 k i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse,

§ 84 k,

i lov om værdipapirhandel m.v., der regulerer

Finanstilsynets offentliggørelse af specifikt angivne sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse

af loven og regler fastsat i medfør af loven. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29 i

gennemsigtighedsdirektivet, således som bestemmelsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU.

Formålet med forslaget er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lov-

givning vedrørende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige bestemmelser i gen-

nemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og

præventive virkning ved bl.a. at indføre krav om, at der skal ske offentliggørelse af sanktioner og

foranstaltninger vedrørende både juridiske og fysiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen

af de i forslaget til § 84 k, stk. 2, nævnte bestemmelser.

Det foreslåede

stk. 1

fastsætter, at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sager skal offentliggøre på-

buddet, påtalen, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden samt navnet

på den virksomhed eller den fysiske person, som meddeles sanktionen eller foranstaltningen for

overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Offentliggørelsen skal ske på Fi-

nanstilsynets hjemmeside.

Finanstilsynet offentliggør i dag i vidt omfang sådanne reaktioner i medfør af § 84 c. Hidtil har

Finanstilsynet imidlertid alene offentliggjort med navns nævnelse for så vidt angår juridiske perso-

ner. Med forslaget skal Finanstilsynet nu tillige offentliggøre med navns nævnelse i de i stk. 2

nævnte sager, for så vidt angår fysiske personer, og også i sager, som ikke træffes af Finanstilsynets

bestyrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilfælde af at der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske offentliggørelse efter både § 84 c og

denne bestemmelse, vil § 84 k have forrang, dvs. offentliggørelse skal ske med navns nævnelse.

Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets bestyrelses afgørelser om sanktioner og

foranstaltninger i de i stk. 2 nævnte sager. Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet og

ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, specifikt omhandler offentliggørelse af reaktioner

fra Finanstilsynets bestyrelse, er henvisningen medtaget her for at understrege, at bestyrelsens afgø-

relser om sanktioner og foranstaltninger skal offentliggøres med navns nævnelse i de i stk. 2 nævnte

sager for så vidt angår fysiske personer, og ikke blot juridiske personer som omhandlet generelt i §

84 c, stk. 1. Juridiske personer, som er virksomheder under tilsyn, skal fortsat offentliggøre på deres

hjemmeside efter § 84 c.

Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 29, stk. 1, 1. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet, således

som bestemmelsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU. Ifølge artikel 29 skal der ske offentliggørel-

se af alle beslutninger om sanktioner og foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af direkti-

vet.

Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af afgørelser m.v. afventer i dag ikke en eventuel ind-

bringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene, og ud fra lighedsbetragtninger findes det ikke

hensigtsmæssigt med lovforslagets offentliggørelsesbestemmelse at fravige dette.

Det bemærkes, at oplysninger om at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret lovgivning,

herunder modtaget påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om andre rent private forhold

i henhold til persondatalovens § 8, og offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle

tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer

således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af persondata-

lovens regler. Persondatalovens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om

behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den forbindelse også til præambelbetragtning nr.

27 i direktiv 2013/50/EU, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anvendelse på behandlingen af personoplys-

ninger i forbindelse med gennemsigtighedsdirektivet. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede

stk. 2

fastsætter de bestemmelser, for hvilke Finanstilsynet i henhold til det foreslå-

ede stk. 1 skal offentliggøre oplysninger om beslutninger om sanktioner og foranstaltninger i for-

bindelse med overtrædelse af bestemmelserne. Finanstilsynet skal dermed på sin hjemmeside of-

fentliggøre samtlige påtaler, påbud, politianmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder

vedrørende en fysisk eller juridisk persons overtrædelse af de i forslaget angivne bestemmelser i lov

om værdipapirhandel og regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslåede

stk. 3

fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymise-

ret form, hvis offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for

virksomheden eller den fysiske person, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,

eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet. Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tale om offentliggørelse vedrørende en fysisk person, hvis de samfundsmæssige hensyn til offent-

liggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at være proportionale i forhold til hensynet til per-

sonen.

Det forhold at offentliggørelse af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på en virk-

somheds aktier, tab af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod

virksomheden eller den fysiske person, vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i

anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor virksomhedens

fortsatte drift vil blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. Det kan eksempelvis være

tilfældet, hvis der er risiko for, at offentliggørelsen vil kunne medføre et »run« på virksomheden,

som når et pengeinstituts kunder må forventes at ville trække deres penge ud og derved skabe likvi-

ditetsproblemer for virksomheden på et tidspunkt, hvor der ellers ikke er nærliggende risiko for

sammenbrud.

Endvidere må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil

kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil spørgsmålet om offentliggø-

relse blive forelagt den relevante politimyndighed.

Derudover må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret form i tilfælde af, at offentliggø-

relse vil medføre en trussel mod den finansielle stabilitet.

Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fysisk person, skal der ligeledes ske offent-

liggørelse i anonymiseret form, hvis offentliggørelse af navnet på en fysisk person i det konkrete

tilfælde må vurderes ikke at være proportionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan eksem-

pelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at ville have

en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentliggørelsen vil være i vedkom-

mendes personlige integritet.

Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen skal ske offentliggørelse i anonymise-

ret form, men offentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke kan ske en effektiv

anonymisering, vil offentliggørelsen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen gennemfører artikel 29, stk. 1, litra a-c, i gennemsigtighedsdirektivet, således som

bestemmelsen er affattet ved direktiv 2013/50/EU.

Det foreslåede

stk. 4, 1. pkt.,

fastsætter, at såfremt en afgørelse omfattet af bestemmelsen, dvs. et

påbud eller en påtale for overtrædelse af de i stk. 2 nævnte forhold, samt tvangsbøder indbringes for

Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen, og status samt det

efterfølgende resultat skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvor-

imod status quo ikke skal offentliggøres.

Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. bl.a. domme over ju-

ridiske personer i sager, der har været overgivet til politimæssig efterforskning, samt status om anke

og resultatet heraf. Med forslaget skal Finanstilsynet tillige offentliggøre status samt det efterføl-

gende resultat af anken, såfremt et påbud, en påtale eller en tvangsbøde for overtrædelse i de i stk. 2

nævnte forhold indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På tilsvarende måde skal Finanstilsynet efter det foreslåede

stk. 4, 2. pkt.,

i de tilfælde, hvor en sag

er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller ved-

taget bøde, offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside

hurtigst muligt.

Det foreslåede

stk. 5

fastsætter, at offentliggørelse i henhold til stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt ef-

ter, at den fysiske eller juridiske person er underrettet om sanktionen eller foranstaltningen, og of-

fentliggørelsen skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.

§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende principper, der gælder for alle behand-

linger af personoplysninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamlede oplysninger ikke

må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tids-

rum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. I overens-

stemmelse med dette fremgår det af det foreslåede stk. 5, at offentliggjorte oplysninger, som vedrø-

rer fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses

for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen. Vurderingen skal

foretages ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og

indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtrædelse af

vigtige bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, herunder øge de nationale sanktioners og foran-

staltningers effektivitet og præventive virkning.

Til nr. 35 (§ 88, stk. 1,1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsy-

nets vegne i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter specifikt nævnte for-

ordninger indbringes for Erhvervsankenævnet.

I gennemsigtighedsdirektivet er der en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan udste-

de delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske. Det forventes, at langt hovedparten af disse

retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regulering) ligeledes vil udgøre forordninger, som vil

være direkte gældende i medlemslandene, og som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgiv-

ning.

I henhold til den foreslåede ændring af

§ 88, stk. 1,

i lov om værdipapirhandel m.v. påser Finans-

tilsynet virksomhedernes overholdelse af gennemsigtighedsdirektivet, jf. også bemærkningerne til

den foreslåede ændring af § 83, stk. 1, 4. pkt. Idet Finanstilsynet skal påse overholdelsen, kan Fi-

nanstilsynet ligeledes træffe afgørelser i forhold til virksomhedernes manglende efterlevelse af be-

stemmelserne. I den forbindelse foreslås det i stk. 1 at udvide, hvilke afgørelser der kan indbringes

for Erhvervsankenævnet, således at også afgørelse truffet i medfør af forordninger og regler udstedt

i medfør af gennemsigtighedsdirektivet kan indbringes.

Til nr. 36 (§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v.)

Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og

vækstministeren til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser til opfyldelse af de af-

gørelser eller retsakter (niveau 2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i

artikel 27-27 b i gennemsigtighedsdirektivet.

Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag ikke muligt at vide, hvad indholdet af

Kommissionens niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at foretage implemente-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring eller supplerende regulering vedrørende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-

ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supplerende regulering hurtigere og mere smi-

digt end gennem vedtagelse af lovforslag.

Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udarbej-

delse er ukendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse bemyndigelser vil blive

udnyttet.

Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nød-

vendigt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nød-

vendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget

som niveau 2-regulering.

Nedenfor angives de bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder bemyndigelser

til Kommissionen til udstedelse af retsakter på området. Heraf ses det tillige, når det følger af gen-

nemsigtighedsdirektivet, at ESMA skal udarbejde udkast til retsakterne.

Det fremgår af artikel 4, stk. 7, i gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA udarbejder udkast til regu-

leringsmæssige tekniske standarder for at specificere det elektroniske rapporteringsformat med be-

hørig henvisning til nuværende og fremtidige teknologiske muligheder. Inden vedtagelsen af udka-

stene til reguleringsmæssige tekniske standarder udfører ESMA en passende vurdering af mulige

elektroniske rapporteringsformater og gennemfører passende afprøvninger i marken. ESMA fore-

lægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31.

december 2016. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske

standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Det fremgår af artikel 9, stk. 6b, i gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA udarbejder udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der under hensyn-

tagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 pct.-tærsklen i stk. 5 og 6, også når der

er tale om en koncern. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder

for Kommissionen senest den 27. november 2014. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage

de reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1095/2010.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet, at antallet af stemmerettigheder

beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund for det finansielle in-

strument, men hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed for kontant afregning,

beregnes antallet af stemmerettigheder på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det nominelle

antal underliggende aktier med instrumentets delta. Med henblik herpå sammenlægger og anmelder

indehaveren alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange positi-

oner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes

med korte positioner, der har samme underliggende udsteder. Det fremgår endvidere, at ESMA ud-

arbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere: a) den me-

tode, der skal anvendes til beregning af de omhandlede antal stemmerettigheder, når der er tale om

finansielle instrumenter, som er baseret på en kurv af aktier eller et indeks, og b) metoderne til be-

stemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finansielle instru-

menter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning, som krævet i første afsnit. ESMA

forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27. november 2014. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekni-

ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Det fremgår af artikel 13, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet, at Kommissionen tillægges befø-

jelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og

med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik

på at fastlægge indholdet af den anmeldelse, der skal foretages, anmeldelsesperioden, og hvem der

skal modtage anmeldelsen.

Det fremgår af artikel 13, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet, at undtagelserne i artikel 9, stk. 4,

5 og 6, og i artikel 12, stk. 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på anmeldelseskravene i artikel

13. Det fremgår endvidere, at ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder

med henblik på at præcisere, i hvilke tilfælde de i første afsnit omhandlede undtagelser finder an-

vendelse på finansielle instrumenter, som besiddes af en fysisk person eller en juridisk enhed, som

udfører kundeordrer eller imødekommer kundeanmodninger om at udføre handler på et andet

grundlag end ejerskab, eller afdækker positioner, der er resultatet af sådanne handler. ESMA fore-

lægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 27.

november 2014. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske

standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Det fremgår af artikel 21, stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet, at Kommissionen tillægges befø-

jelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og

med forbehold af betingelserne fastsat i artikel 27a og 27b at vedtage foranstaltninger med henblik

på at fastsætte a) minimumsstandarder for udbredelse af regulerede oplysninger, b) minimumsstan-

darder for den centrale opbevaringsmekanisme og c) regler for at sikre interoperabilitet mellem de

informations- og kommunikationsteknologier, som de nævnte mekanismer anvender, og for adgang

til de deri omhandlede regulerede oplysninger på EU-plan. Kommissionen kan ligeledes opstille og

ajourføre en liste over medier til udbredelse af oplysninger til offentligheden.

Det fremgår af artikel 22, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, at ESMA udarbejder udkast til

reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udforme og præcisere følgende tekniske

krav vedrørende adgangen til regulerede oplysninger på EU-plan: a) de tekniske krav vedrørende

den kommunikationsteknologi, som de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer anvender, b) de

tekniske krav til driften af den centrale adgangsportal til søgning af regulerede oplysninger på EU-

plan, c) de tekniske krav vedrørende de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismers anvendelse af

en entydig identifikator for hver udsteder, d) det fælles format for de i artikel 21, stk. 2, omhandlede

mekanismers levering af regulerede oplysninger og e) den fælles klassificering af regulerede oplys-

ninger hos de i artikel 21, stk. 2, omhandlede mekanismer og den fælles liste over forskellige for-

mer for regulerede oplysninger. Det fremgår videre af artikel 22, stk. 2, at ESMA ved udarbejdelsen

af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal hensyn til de tekniske krav til systemet

til sammenkobling af selskabsregistre, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/17/EU af 13. juni 2012. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-

darder for Kommissionen senest den 27. november 2015. Kommissionen tillægges beføjelser til at

vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1095/2010.

Til nr. 37 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget til

§ 93, stk. 1, 1.pkt.,

foretages en nyaffattelse af lovtekniske grunde, da ændringer-

ne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Ved denne ændring ophæves henvisningen til §§ 45 og 46 i lov om værdipapirhandel m.v. Herud-

over videreføres bemærkningerne til § 93, stk. 1, i sin helhed, som disse fremgår af lov nr. 1072 af

20. december 1995 (L 250 af 1994/1995) med senere ændringer, som disse bl.a. fremgår af lov nr.

1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Til nr. 38 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med forslaget til

§ 93, stk. 1, 1.pkt.,

foretages en nyaffattelse af lovtekniske grunde, da ændringer-

ne i bestemmelsen har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Denne ændring er en konsekvens af, at § 27, stk. 8, og § 28 ophæves, og at § 29 affattes på ny.

§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens be-

stemmelser, der straffes med bøde. Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af

én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.

Det følger af § 93, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at

der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juri-

diske persons knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden

er de mulige ansvarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden, jf. § 93,

stk. 5, i lov om værdipapirer m.v., og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden

– oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virk-

somheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og endelig vil der også kun-

ne rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangspunktet

er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller

flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer, har medvirket

forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter. Der skal

som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.

Overtrædelse af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. kan være manglende, for sen eller mangel-

fuld meddelelse eller offentliggørelse af flagningsmeddelelse. Ansvarssubjekterne for overtrædelse

af § 29, stk. 1-6, er de fysiske eller juridiske personer, der er forpligtet til at give meddelelse efter

flagningsreglerne.

Efter artikel 28b, stk. 1, litra c, i gennemsigtighedsdirektivet, som omhandler medlemslandenes

beføjelser til at pålægge sanktioner, skal de kompetente myndigheder som minimum have beføjelse

til at pålægge administrative bøder. I Danmark har vi ikke tradition for at udstede administrative

bøder. I stedet anvendes strafferetlige sanktioner. Artikel 28 i gennemsigtighedsdirektivet giver

mulighed for, at denne ordning kan opretholdes.

I EU-retlig forstand er administrative bøder en afgørelse, hvor en administrativ myndighed kan

træffe afgørelse om, at en fysisk eller juridisk person har overtrådt en given bestemmelse og at ved-

kommende, der har overtrådt bestemmelsen, som sanktion herfor skal betale en administrativ bøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgørelsen om skyldsspørgsmålet og bødens størrelse vil kunne påklages og indbringes for domsto-

lene.

Artikel 28b, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet fastlår, at medlemslandene kan fastsætte admini-

strative bøder for såvel juridiske som fysiske personer. Med henblik på at harmonisere det admini-

strative bødeniveau i EU følger det af bestemmelsen, at når medlemslandene sanktionere overtræ-

delser med administrative bøder, skal medlemslandene som minimum anvende de i direktivet fast-

satte maksimumniveauer ved fastsættelse af bødestørrelsen. Medlemslandene er frit stillet med hen-

blik på fastsættelse af højere niveauer for administrative bøder. De i direktivet fastsætte bødestørrel-

serne i artikel 28b, stk. 1, litra c, er for juridiske enheder – alt efter hvilket beløb der er størst – en-

ten op til 10 mio. euro, op til 5 pct. af den samlede årsomsætning ifølge det senest tilgængelige års-

regnskab eller op til det dobbelt af den fortjeneste, der er opnået eller af det tab, der er undgået, som

følge af overtrædelsen, hvis fortjenesten eller tabet kan beregnes. For fysiske personer er det – alt

efter, hvilket beløb der er størst – op til 2 mio. euro, eller op til det dobbelt af den fortjeneste, der er

opnået eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, hvis fortjenesten eller tabet kan

beregnes.

Som anført følger det af artikel 28, at medlemslandene ikke er forpligtede til at indføre administra-

tive bøder, og bødeniveauet i gennemsigtighedsdirektivets artikel 28b, stk. 1, vil således ikke være

bindende for Danmark, idet bestemmelsen alene finder anvendelse på administrative bøder.

Den 1. januar 2011 blev der ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 indført mulighed for at afslutte

sager med administrative bødeforelæg på det finansielle område. Efter § 93 a i lov om værdipapirer

m.v. kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet i de tilfælde, hvor det

ikke skønnes, at en overtrædelse af lov om værdipapirer m.v. eller regler udstedt i medfør heraf kan

medføre højere straf end bøde, afslutte sagen ved, at Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegiver,

at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer at ville betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Hvis vedkommende

ikke tiltræder disse betingelser, må sagen i stedet forfølges via det strafferetlige system ved, at Fi-

nanstilsynet anmelder vedkommende for overtrædelsen til politiet. Disse administrative bødefore-

læg er derfor strafferetlige bøder og ikke administrative bøder. Med hjemmel i bekendtgørelse om

anvendelse af administrative bødeforelæg på det finansielle område er der fra den 1. januar 2011 til

den 1. august 2014 i sager om overtrædelse af den nugældende § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.

udstedt administrative bødeforelæg i størrelsesordenen 15.000 kr., 25.000 kr. og 75.000 kr. Beløbs-

størrelserne er fastsat i overensstemmelse med bemærkningerne til § 93, stk. 8, i lov om værdipa-

pirhandel m.v.

Formålet med at strafbelægge overtrædelse af § 29 i lov om værdipapirer m.v. er at sikre en effek-

tiv håndhævelse af flagningsreglerne. Bødeniveauet bør være af et sådant niveau, at bøderne er til-

strækkelig store til at have afskrækkende virkning.

Herudover videreføres bemærkningerne til § 93, stk. 1, i sin helhed, som disse fremgår af lov nr.

1072 af 20. december 1995 (L 250 af 1994/1995) med senere ændringer, som disse bl.a. fremgår af

lov nr. 1460 af 22. december 2004 og lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Til nr. 39 (§ 93, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med det foreslåede

stk. 9

får Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede regler om straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af

Kommissionen i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.

I bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 88 a i lov om værdipapirhandel m.v. angives de

bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder bemyndigelser til Kommissionen til

udstedelse af retsakter i medfør af direktivet (niveau 2-regulering). Der henvises til disse bemærk-

ninger.

Finanstilsynets hjemmel omfatter også sådanne forordninger, der måtte være udstedt forinden

lovens ikrafttræden.

Sanktioner kan knyttes til hver enkelt forordning ved lov. Imidlertid har Kommissionen mulighed

for løbende at foretage ændringer af forordninger, hvorfor det vurderes, at være mest hensigtsmæs-

sigt, at fastsættelse af strafsanktioneringen sker ved bekendtgørelse.

Kommissionens forordninger indeholder normalt ikke detaljerede sanktionsbestemmelser. Ofte vil

det foreskrives i bestemmelserne, at det er op til medlemslandene at vedtage de nødvendige straf-

sanktioner, hvorfor medlemslandene således er tildelt sanktionsvalget. Dette vil ligeledes være til-

fældet, hvor forordningerne ikke indeholder bestemmelser om sanktion.

Medlemslandene er underlagt de almindelige principper, som EU-Domstolen har fastslået. Dette

indebærer for det første, at medlemslandene er underlagt et princip om ligebehandling. De er heref-

ter forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle

og processuelle regler, som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. For

det andet gælder et princip om effektivitet. Sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal være ef-

fektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen er på tidspunktet for lovforslagets fremsæt-

telse ubekendt, hvorfor det ikke er muligt at redegøre nærmere for, hvordan bemyndigelsen vil blive

udnyttet. Finanstilsynet skal dog kun udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om straf i medfør

af bestemmelsen i de tilfælde, hvor overtrædelse af en forordnings bestemmelser ligeledes ville

medføre straf efter bestemmelser af lignende art eller type i lov om værdipapirhandel m.v. Herefter

skal bestemmelser af lignende art eller type, der er strafbelagt i den gældende lov om værdipapir

m.v. tages i betragtning, når det vurderes, om en bestemmelse i en level 2-forordning skal strafbe-

lægges. Det er således kun de pligter, som findes nødvendige at strafbelægge for en effektiv hånd-

hævelse, som hjemmelen for straf på bekendtgørelsesniveau vedrører. Muligheden for håndhævelse

af disse bestemmelser vil også være påkrævet for at kunne gennemføre de fællesskabsretlige for-

pligtelser. Ved at give mulighed for at fastsætte sanktioner ved bekendtgørelse opnås en hensigts-

mæssig fleksibilitet i forhold til Kommissionens mulighed for at udstede nye forordninger, herunder

til ændring af eksisterende forordninger. Håndhævelse af sådanne forordninger vil således ikke

kræve efterfølgende lovændring.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af henvisningen i

§ 1, stk. 1,

er en konsekvens af, at § 1 i lov om finansiel

virksomhed blev ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Ved den foreslåede ændring af

§ 29, stk. 1, nr. 2,

ophæves kravet om varig anbringelse af midler-

ne i forhold til forsikringsselskabernes opførelse, eje og drift af fast ejendom. Ændringen giver for-

sikringsselskaberne mulighed for i højere grad at deltage i opførelsen, ejerskabet og driften af faste

ejendomme.

Endvidere får forsikringsselskaberne mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur. Infrastruk-

tur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og

drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan

eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet,

telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernevarme mv.

Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift

kan outsources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligati-

onslignende karakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for forsikringsselskaberne, der

ofte har langsigtede forpligtelser over for forsikringstagerne.

Forsikringsselskaberne skal i deres investeringer i såvel fast ejendom som infrastruktur være op-

mærksomme på, at de overholder de generelle investeringsregler i §§ 158-168 i lov om finansiel

virksomhed. Reglerne fastsætter både kvantitative og kvalitative begrænsninger.

De kvalitative begrænsninger gælder for samtlige investeringer i forsikringsselskaber, dvs. for

investeringer, der modsvares af egenkapitalen, investeringer, hvor forsikringsselskabet bærer inve-

steringsrisikoen og investeringer, hvor forsikringstageren selv bærer investeringsrisikoen. Det

fremgår af de generelle investeringsregler, at midlerne skal investeres på en hensigtsmæssig og på

en for forsikringstagerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at selskaberne

kan opfylde deres forpligtelser.

Når et forsikringsselskab bærer investeringsrisikoen, er selskabet underlagt nogle kvantitative

begrænsninger i forhold til de investeringsaktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser.

Investeringer i infrastruktur via en unoteret kapitalandel vil eksempelvis være omfattet af § 162, stk.

1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. Aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed om-

fattet af denne bestemmelse, må samlet højst udgøre 2 procent af de forsikringsmæssige hensættel-

ser.

Det forventes, at der fra den 1. januar 2016 vil blive indført nye regler på forsikringsområdet som

følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november

2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)), herefter

benævnt solvens II-direktivet. Med solvens II-direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt.

Placerings- og spredningsreglerne udgår og i stedet indføres risikobaserede solvenskapitalkrav og

prudent person-princippet.

Til nr. 3 (§ 184, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af § 195, stk. 1, hvorefter virksomhederne

skal indsende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne skal fortsat

som hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 194, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 4 (§ 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i

§ 194, stk. 1,

at kravet om indsendelse af den af bestyrelsen godkendte årsrapport »i

to eksemplarer« udgår. Den nugældende regel er udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev

indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest indsendt digitalt, hvorfor kravet om indsendelse

i to eksemplarer ikke længere er relevant.

Til nr. 5 (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

De gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, kræver, at de finansielle virksomheder, de finansielle hol-

dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomhederne skal indsende deres årsrapport i tre eksem-

plarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen,

som derefter offentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer præg af at være

udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne of-

test indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og videresendelse til Erhvervssty-

relsen til brug for offentliggørelse er ikke længere tidssvarende.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de finansielle virksomheder, de finansielle

holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til

§ 195, stk. 1, 1. pkt.,

uden

ugrundet ophold skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen

med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig med modtagelsen, i medfør at det

foreslåede

stk. 1, 3, pkt.,

sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.

Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhedens øverste myndighed, hvilket ek-

sempelvis for et aktieselskab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til årsrapporten,

indsendt efter § 194, er således, at den i § 194 omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen,

mens den i § 195 omhandlede årsrapport er godkendt af virksomhedens øverste myndighed.

Derudover foreslås i

§ 195, stk. 1, 2. pkt.,

at de finansielle virksomheder, de finansielle holding-

virksomheder og forsikringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres halvårsrapporter

til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil

herefter blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne fra andre

virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i forhold til de

gældende regler, hvorefter de finansielle virksomheders, de finansielle holdingvirksomheders og

forsikringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-

system, men udelukkende på virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finanstilsynet i

henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3 udstedte bekendtgørelser om finansielle rapporter.

Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårsrapporter til 3 måneder, således at der er

samme frist i såvel lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virksomhed. Der er tale

om en forlængelse af den gældende frist for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-

der.

Til nr. 6 (§ 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i

§ 195, stk. 2,

at indsætte en undtagelse for investeringsforvaltningsselskaber, således

at disse selskaber skal indsende deres halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter

halvårsperiodens afslutning. Årsagen, til at det foreslås at give disse selskaber en kortere frist end

de øvrige selskaber, jf. det foreslåede § 195, stk. 1, skyldes, at der i artikel 68 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestem-

melser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) er fastsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en frist på 2 måneder for indsendelse af halvårsrapporter for investeringsforvaltningsselskaber. Fri-

sten på 2 måneder for indsendelse af halvårsrapporter på 2 måneder er uændret i forhold til de gæl-

dende regler for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er fastsat i en bekendtgørelse udstedt af

Finanstilsynet.

Til nr. 7 (§ 195, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, indeholder et krav om, at finansielle virksomheder,

finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for

samtlige de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder omfattet

af Finanstilsynets tilsyn. Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomheders og samtlige

danske ikke-finansielle dattervirksomheders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et

omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finanstilsynet. Det vurderes, at virksomheder-

nes administrative omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige dattervirksomheders

årsrapporter ikke står mål med fordelene. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at

kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i sådanne tilfælde vil de kunne rekvireres

særskilt ud fra tilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra de finansielle virksomheder,

når det er nødvendigt for Finanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virksomhed. Det

foreslås derfor, at stk. 3, som bliver

stk. 4,

ophæves.

Efter den gældende § 195, stk. 4, videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den reviderede

og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk. 4, som bliver

stk.

5, foreslås ophævet. Baggrun-

den herfor er den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal indsendes i

ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen, hvorfor den gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er rele-

vant.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 4.

Ændringen af § 195, stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse

af årsrapporterne for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-

dingvirksomheder nødvendiggør fastsættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, indsen-

delsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbindelse med indsendel-

se, modtagelse og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i det foreslåede stk. 4, at

Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om indsendelse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårsrapporter fra

finansielle virksomheder kan indsendes digitalt i PDF-format. Det er ikke hensigten, at ændringerne

af indsendelsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de finansielle virksom-

heder ikke allerede besidder. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt,

vil de først blive gennemført efter nærmere drøftelser med de finansielle virksomheders brancheor-

ganisationer. Reglerne efter den foreslåede hjemmel vil blive udfærdiget i samarbejde med Er-

hvervsstyrelsen.

Til nr. 8 (§ 196, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal indsendes i ét eksem-

plar til Erhvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at

§ 196, stk. 4,

ikke læn-

gere er relevant, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

Til nr. 9 (§ 208, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Ændringen af bestemmelsen har til formål at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med reg-

lerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), hvor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter egentlig kernekapitals hovedstol i pengeinstitutter alene må reduceres eller indfries ved insti-

tuttets likvidation eller diskretionært efter myndigheders forudgående tilladelse. I medfør af be-

stemmelsen er det bestyrelsen i sparekassen eller andelskassen, der på baggrund af instituttets kapi-

talforhold samt forventninger til det omdannede instituts kapitalforhold, beslutter, om der skal til-

bydes indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse med omdannelsen.

Såfremt garanterne eller andelshaverne tilbydes kontant indløsning, skal bestyrelsen sikre, at ga-

ranterne og andelshaverne kan træffe beslutning om kontant indløsning på et tilstrækkeligt oplyst

grundlag, som udgangspunkt svarende til oplysningsgrundlaget i et prospekt.

Hvis garanten eller andelshaveren vælger ikke at tage imod tilbud om kontant indløsning, vil der i

stedet ske ombytning til markedskurs af garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet,

således at garanten eller andelshaveren bliver aktionær i det omdannede institut.

Hvis garanterne eller andelshaverne ønsker sig kontant indløst i større omfang, end bestyrelsen

finder forsvarligt af hensyn til instituttets samlede kapitalforhold, skal bestyrelsen tilkendegive,

hvordan indløsning vil blive fordelt imellem garanter og andelshavere.

Sparekassens repræsentantskab eller andelskassens generalforsamling skal træffe beslutning om,

hvorvidt omdannelsen skal gennemføres på de af bestyrelsen fremlagte vilkår.

Finanstilsynet skal efter gældende regler give tilladelse til en eventuel indløsning af garantkapital

eller andelskapital i forbindelse med omdannelsen. En eventuel indløsning af garantkapital eller

andelskapital er betinget af omdannelsens gennemførelse. Baggrunden for dette er, at der med gen-

nemførslen af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

(CRR) er gennemført tiltag, der skal sikre kapitalens bevarelse i pengeinstitutter.

Til nr. 10 (§ 308, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af

§ 308, stk. 2,

præciseres det, at pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter og fondsmæglerselskaber I skal overskride én eller flere af de grænseværdier nævnt i § 308, stk.

2, nr. 1-3, i to på hinanden følgende år for at blive identificeret som et systemisk vigtigt finansielt

institut (SIFI). Det fremgår ikke klart af formuleringen af bestemmelsen i dag, at de nævnte græn-

seværdier skal være overskredet i to på hinanden følgende år. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige

ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 11 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at § 195, stk. 4, ophæves.

Til nr. 12 (§ 415, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)

Ved § 1, nr. 52, i lov nr. 268 af 25. marts 2013 blev »engagementer med« ændret til »eksponerin-

ger mod«. I § 415 står »engagement med« i ental. Det foreslås nu at dette konsekvensrettes, så der

rettelig kommer til at stå »eksponering mod« i ental. Der er alene tale om en konsekvensrettelse.

Til § 3

Til nr. 1 (Fodnoten til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ændringen af fodnoten til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. sker som følge

af ændringer i selve loven som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og ændring af direktiv

2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til dette lovforslags §

3, nr. 4-11.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den foreslåede ændring af

§ 3, stk. 1, nr. 3,

er en præcisering af definitionen af en forvalter af

alternative investeringsfonde. § 3, stk. 1, nr. 3, er en implementering af art. 4, stk. 1, litra c, i direk-

tiv 2011/61/EU af 8. juni 2011om forvaltere af alternative investeringsfonde.

I den danske bestemmelse er der imidlertid indsat en tilføjelse om, at en virksomhed først er om-

fattet af definitionen, når virksomheden påtager sig ansvaret for at forvalte en alternativ investe-

ringsfond. Dette skaber en uhensigtsmæssig retsstilling. Ved etablering af en forvalter af alternative

investeringsfonde medfører den nuværende definition, at Finanstilsynet først kan udstede en tilla-

delse til at forvalte alternative investeringsfonde til virksomheden eller registrere virksomheden

som forvalter af alternative investeringsfonde, når virksomheden har påtaget sig ansvaret for at for-

valte en alternativ investeringsfond. Dette kan virksomheden imidlertid ikke gøre i overensstem-

melse med lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., før virksomheden er registreret

eller har modtaget tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. Den gældende formulering

af bestemmelsen skaber således en uhensigtsmæssig situation, som ikke afspejles i Finanstilsynets

praksis. Med ændringen skabes der fuld konsistens med direktiv 2011/61/EU på dette område.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Med den foreslåede ændring af

§ 3, stk. 1, nr. 19,

ændres bestemmelsen, så der henvises til bilag

5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksomhed i stedet for til § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel

m.v. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra n, i direktiv

2011/61/EU af 8. juni 2011om forvaltere af alternative investeringsfonde, som § 3, stk. 1, nr. 19,

implementerer. Artikel 4, stk. 1, litra n, i direktiv 2011/61/EU definerer finansielle instrumenter

med en henvisning til bilag 1, afsnit c, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for fi-

nansielle instrumenter. Dette bilag er implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksom-

hed. § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. definerer hvilke instrumenter, der falder ind under

reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. Den korrekte henvisning i § 3, stk. 1, nr. 19, vil derfor væ-

re til bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksomhed.

§ 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v. er enslydende med bilag 5, nr. 1-10, i lov om

finansiel virksomhed. § 2, stk. 1, nr. 11, i lov om værdipapirhandel m.v. omfatter omsættelige pan-

tebreve med pant i fast ejendom eller løsøre. Disse er ikke omfattet af definitionen af finansielle

instrumenter i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksomhed. Som følge af den foreslåede ændring

vil omsættelige pantebreve, der falder ind under værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 11, således

skulle behandles som et ikke-finansielt instrument i relation til lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v.

§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om, at andre instrumenter end dem, der er omfattet af § 2, stk. 1, kan omfattes af alle eller

dele af reglerne om værdipapirer i lov om værdipapirhandel m.v. Hjemmelsbestemmelsen har hidtil

været udnyttet i bekendtgørelse nr. 748 af 28. juni 2011 om hvilke instrumenter, der er omfattet af

lov om værdipapirhandel m.v., udover dem, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1. Bekendtgørelse nr.

748 af 28. juni 2011 fastslår, at andele i godkendte fåmandsforeninger omfattet af lov om investe-

ringsforeninger m.v. og andele i professionelle foreninger omfattet af lov om investeringsforeninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

m.v. er omfattet af dele af reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. Begge foreningstyper er imidler-

tid ophørt med at eksistere pr. 22. juli 2014, hvorfor alle professionelle foreninger og godkendte

fåmandsforeninger senest pr. 1. april 2014 har truffet beslutning om at lade foreningerne ændre sta-

tus til kapitalforeninger eller afvikle. Bekendtgørelse nr. 748 af 28. juni 2011 vil blive afløst af en

ny bekendtgørelse om hvilke instrumenter, der er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. udover

dem, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1. Den kommende bekendtgørelse vil fastslå, at kapitalforenin-

ger, der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende investor, vil være omfattet af visse dele af

lov om værdipapirhandel m.v. Alle andre kapitalforeninger er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om

værdipapirhandel m.v., der fastslår, at lovens bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på

andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v. Kapitalforeninger, der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende investor, er ikke

kollektive og dermed ikke omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere alternative investeringsfonde

m.v. udgår henvisningen til hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

Som anført oven for henviser artikel 4, stk. 1, litra n, i direktiv 2011/61/EU til bilag 1, afsnit c, i

direktiv 2004/39/EF, der er implementeret i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksomhed. Be-

stemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver, som nævnt, mulighed for, at lov om

værdipapirhandel m.v. eller dele af loven kan finde anvendelse på visse instrumenter, der ikke ellers

er omfattet. Dette er ikke ensbetydende med, at de omhandlede instrumenter defineres som finan-

sielle instrumenter. Det samme vil tilsvarende være gældende med den oven for omtalte kommende

udnyttelse af hjemmelsbestemmelsen i § 2, stk. 2, til at udstede en bekendtgørelse, der omhandler

kapitalforeninger, der efter deres vedtægter kun kan have én deltagende investor. Med henvisningen

til § 2, stk. 2, har der således været foretaget en utilsigtet udvidelse af definitionen af finansielle

instrumenter i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke er i overensstem-

melse med artikel 4, stk. 1, litra n, i direktiv 2011/61/EU.

Med de foreslåede ændringer bringes definitionen af finansielle instrumenter i § 3, stk. 1, nr. 19, i

lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. således i overensstemmelse med artikel 4,

stk. 1, litra n, i direktiv 2011/61/EU.

Til nr. 4 og 5 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v.)

De foreslåede ændringer i

§ 3, stk. 1, nr. 23, litra a og b,

er konsekvenser af den foreslåede æn-

dring i lovforslagets § 3, nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt litra c i § 3, stk. 1, nr. 23, hvorefter

også lande, hvor forvalteren udelukkende leverer tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, skal be-

tragtes som værtslande. Ændringen er en implementering af art. 92, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU af

15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og

direktiv 2011/61/EU, der ændrer i artikel 4, stk. 1, litra r, i direktiv 2011/61/EU, som er implemen-

teret i § 3, stk. 1, nr. 23.

Bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. oplister en række funktio-

ner, som en forvalter kan få tilladelse til at varetage udover funktioner relateret til forvaltning af

alternative investeringsfonde. Det drejer sig for det første om forvaltning af investeringsporteføljer,

herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overens-

stemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direk-

tiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet

hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt indi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viduelt grundlag, og for det andet om accessoriske tjenesteydelser, der omfatter enten investerings-

rådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv

vestering eller modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 23, litra c, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ved indsættelse af nyt

litra c

foreslås det, at der ved »forvalterens værtsland« også skal forstås det

eller de lande inden for Den Europæiske Union eller det eller de lande, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, og som ikke er forvalterens hjemland, hvor forvalteren leverer

tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3.

Ændringen er en implementering af art. 92, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, der ændrer i artikel 4,

stk. 1, litra r, i direktiv 2011/61/EU, som er implementeret i § 3, stk. 1, nr. 23.

Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 14 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Overskriften til

kapitel 14

foreslås tilpasset på baggrund af de foreslåede ændringer i §§ 89 og 90 i

lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Til nr. 8 (§ 89 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den foreslåede nyaffattelse af

§ 89

er en implementering af de ændringer af artikel 33, stk. 1, i

direktiv 2011/61/EU, der foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv 2014/65/EU.

Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af § 89, at en forvalter af alternative investeringsfonde

med registreret hjemsted i Danmark enten direkte eller ved oprettelse af en filial kan forvalte alter-

native investeringsfonde, der er etableret i et andet EU/EØS-land m.v., under forudsætning af at

forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type inve-

steringsstrategi, eller kan levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, under forudsætning af at

forvalteren har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter.

Den foreslåede nyaffattelse af § 89 vil medføre, at forvaltere både kan forvalte alternative investe-

ringsfonde, der er etableret i et andet EU/EØS-land m.v., og levere tjenesteydelser omfattet af bilag

1, nr. 3. Det er hverken et krav, at forvaltnings- og tjenesteydelserne skal leveres enkeltvis eller le-

veres i sammenhæng.

Til nr. 9-11 (§ 90, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

De foreslåede ændringer i

§ 90, stk. 1,

er en implementering af de ændringer af artikel 33, stk. 2

og 3, i direktiv 2011/61/EU, som foretages med artikel 92, stk. 2, litra b, i direktiv 2014/65/EU.

Efter bestemmelsen i den gældende lov skal forvaltere, der ønsker at levere tjenesteydelser omfat-

tet af bilag 1, nr. 3, i et andet EU/EØS-land m.v. end Danmark, udbyde disse i sammenhæng med

forvaltningen af alternative investeringsfonde i det pågældende EU/EØS-land m.v.

De foreslåede ændringer vil, sammen med den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 8, med-

føre, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at yde tjenesteydelser omfat-

tet af bilag 1, nr. 3, kan yde disse på tværs af landegrænserne med forbehold for passende notifika-

tionskrav og i henhold til den tilladelse, der er meddelt af Finanstilsynet, uden at forvalteren samti-

digt skal levere forvaltningsydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 12 (§ 172, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås, at

§ 172, stk. 1,

i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., ændres så-

ledes, at der indsættes et nyt

nr. 4,

hvorefter Finanstilsynet også i sager om dokumenter indehol-

dende væsentlige investorinformation, jf. bekendtgørelse om form og indhold af dokumenter inde-

holdende væsentlig investorinformation for alternative investeringsfonde, udstedt i medfør af § 5,

stk. 7, skal orientere offentligheden, hvis sagerne er af almen interesse eller i øvrigt er af betydning

for forståelsen af reglerne om væsentlig investorinformation.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 83, stk. 2, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af § 94, stk. 1, hvorefter danske UCITS skal

indsende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrelsen. Danske UCITS skal fortsat som

hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter § 93, stk. 1.

Til nr. 2 (§ 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De gældende regler i § 94, stk. 1 og 3, kræver, at danske UCITS skal indsende deres årsrapport til

Finanstilsynet i to eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene eksemplar til Erhvervs-

styrelsen, som derefter offentliggør årsrapporten i virksomhedsregistret. Disse regler bærer præg af

at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporter-

ne oftest indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i to eksemplarer og videresendelse til Er-

hvervsstyrelsen er ikke længere tidssvarende.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at danske UCITS i henhold til

§ 94, stk. 1, 1.

pkt.,

uden ugrundet ophold skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervs-

styrelsen med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig med modtagelsen, i

medfør af det foreslåede

stk. 1, 3. pkt.,

sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsarbejdet.

Den indsendte årsrapport skal være godkendt af generalforsamlingen. Forskellen i forhold til års-

rapporten, indsendt efter § 93, er således, at den i § 93 omhandlede årsrapport er godkendt af besty-

relsen, mens den i § 94 omhandlede årsrapport er godkendt af den danske UCITS’ øverste myndig-

hed.

Derudover foreslås i

§ 94, stk. 1, 2. pkt.,

at danske UCITS ligeledes skal indsende deres halvårs-

rapporter til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning. Halvårsrappor-

terne vil herefter blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed med halvårsrapporterne

fra andre virksomhedstyper, der har pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i

forhold til de gældende regler, hvorefter danske UCITS’ halvårsrapporter ikke offentliggøres i virk-

somhedsregistret men udelukkende på virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-

tilsynet. De gældende regler om halvårsrapporter er fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Finanstil-

synet. Ændringen vedrørende indsendelse af års- og halvårsrapporter svarer til den foreslåede æn-

dring af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Indsendelsesfristen på 2 måneder, til forskel

fra den foreslåede 3 måneders frist for de fleste finansielle virksomheder, er et krav i henhold til

artikel 68 i Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),

som fastsætter en frist på 2 måneder for offentliggørelse af UCITS' halvårsrapporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 3 (§ 94, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, nødvendiggør, at der fastsættes en række praktiske forhold

om opsætning, indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i forbin-

delse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i

§ 94, stk.

at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om indsendelse til samt offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrel-

sen. Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter og halvårsrapporter

kan indsendes digitalt i PDF-format. Det er ikke hensigten, at ændringerne af indsendelsesreglerne

skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som de danske UCITS ikke allerede besidder. Hvis

der opstår behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først blive gennemført efter

nærmere drøftelse med danske UCITS’ brancheorganisation. Den foreslåede hjemmel svarer til den

hjemmel, der foreslås indsat i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 4 (§ 95, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af § 94, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar

til Erhvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at

§ 95, stk. 5,

hvorefter kravet

om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer kan fraviges ved anvendelse af digital kommuni-

kation, ikke længere er relevant, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

Til nr. 5 (§ 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at

§ 103, stk. 1,

i lov om investeringsforeninger m.v. ændres således, at det fremgår,

at central investorinformation skal leve op til de indholdsmæssige krav i Kommissionens forordning

nr. 583/2010 af 1. juli 2010. Da § 103, stk. 1, er strafsanktioneret i henhold til § 190, stk. 1, får æn-

dringen den betydning, at ledelsen i en UCITS kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måne-

der, hvis den centrale investorinformation ikke lever op til kravene i forordningen.

Til nr. 6 (§ 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at

§ 177, stk. 1,

i lov om investeringsforeninger m.v. ændres således, at der indsættes

et nyt

nr. 11,

hvorefter Finanstilsynet også i sager om central investorinvestorinformation skal ori-

entere offentligheden, hvis sagerne er af almen interesse eller i øvrigt er af betydning for forståelsen

af reglerne om central investorinformation.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 38, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af § 44 e, stk. 1, hvorefter firmapensionskas-

serne skal indsende deres godkendte årsrapport direkte til Erhvervsstyrelsen. Firmapensionskasser-

ne skal fortsat som hidtil indsende den af bestyrelsen godkendte årsrapport til Finanstilsynet efter §

44 d, stk. 1.

Til nr. 2 (§ 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Det foreslås i

§ 44 d, stk. 1,

at kravet om indsendelse af årsrapporten »i to eksemplarer« udgår.

Den nugældende regel er udformet i en tid, hvor årsrapporter typisk blev indsendt på papir. I dag

bliver årsrapporterne oftest indsendt digitalt, hvorfor kravet om indsendelse i to eksemplarer ikke

længere er relevant.

Til nr. 3 (§ 44 e, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De gældende regler i § 44 e, stk. 1 og 3, kræver, at firmapensionskasserne skal indsende deres

årsrapport til Finanstilsynet i tre eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet videresender det ene eksemplar

til Erhvervsstyrelsen, som derefter offentliggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bæ-

rer præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporten typisk blev indsendt på papir. I dag bliver

årsrapporterne oftest indsendt digitalt, og kravet om indsendelse i tre eksemplarer og videresendelse

til Erhvervsstyrelsen er ikke længere tidssvarende.

Det foreslås derfor, at ændre bestemmelsen således, at firmapensionskasserne i henhold til

§ 44 e,

stk. 1, 1. pkt.,

uden ugrundet ophold skal indsende deres endeligt godkendte årsrapporter direkte til

Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen samtidig med modtagel-

sen, i medfør af det foreslåede

stk. 1, 2. pkt.,

sender en kopi til Finanstilsynet til brug for tilsynsar-

bejdet.

Den indsendte årsrapport skal være godkendt af generalforsamlingen. Forskellen i forhold til års-

rapporten, indsendt efter § 44 d, stk. 1, er således, at den i § 44 d omhandlede årsrapport er god-

kendt af bestyrelsen, mens den i § 44 e omhandlede årsrapport er godkendt af firmapensionskassens

øverste myndighed.

De foreslåede ændringer vedrørende indsendelse af årsrapporter svarer til den foreslåede ændring

af § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 4 (§ 44 e, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 1, nødvendiggør, at der fastsættes en række praktiske for-

hold om opsætning, indsendelsesformater og mailadresser m.v., der skal lette fremgangsmåden i

forbindelse med indsendelse, modtagelse og offentliggørelse af rapporterne. Det foreslås derfor i

44 e, stk. 3,

at Finanstilsynet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørelse af firmapensionskassernes årsrapporter i

Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter årsrapporter og

halvårsrapporter kan indsendes digitalt i PDF-format. Det er ikke hensigten, at ændringerne af ind-

sendelsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-systemer, som firmapensionskasserne ikke

allerede besidder. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et senere tidspunkt, vil de først

blive gennemført efter nærmere drøftelse med firmapensionskasserne. Reglerne efter den foreslåede

hjemmel vil blive udfærdiget i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Den foreslåede hjemmel svarer

til den hjemmel, der foreslås indsat i § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 5 (§ 44 e, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Den foreslåede ændring af § 44 e, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal indsendes i ét eksemplar

til Erhvervsstyrelsen, som videresender til Finanstilsynet, medfører, at

§ 44 e, stk. 4,

hvorefter Fi-

nanstilsynet skal videresende et eksemplar af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen ikke længere er

relevant, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

Til § 6

Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfonden får hjemmel til at yde medfinansiering til virk-

somheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland.

Det foreslås konkret, at Vækstfonden kan investere i og yde lån og garantier til virksomheder på

Færøerne og i Grønland inden for sin almindelige drift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at Vækstfonden kan give virksomheder på Færøerne og i Grønland adgang

til at ansøge om Vækstlån og Ansvarlige lån indenfor den nu aftalte udvidelse af den statsgarantere-

de låneramme, som følger af udviklingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken fra

november 2012.

Det foreslås også, at virksomheder med hjemsted på Færøerne og i Grønland inden for et en-

gangsbeløb på 10 mio. kr., fordelt på 5 mio. kr. til virksomheder med hjemsted på Færøerne og 5

mio. kr. til virksomheder med hjemsted i Grønland, får adgang til Vækstkautionsordningen. Dette

betyder, at når den økonomiske ramme er opbrugt, så vil virksomheder med hjemsted på Færøerne

eller i Grønland ikke længere have adgang til finansieringen. Denne adgang vil først blive åbnet

igen, hvis der opstår fornyet plads inden for den eksisterende økonomiske ramme, eller hvis denne

udvides ved, at der bliver tilført yderligere finansiering til formålet.

Det foreslås samtidigt, at Vækstfonden yder medfinansieringen til de omfattede virksomheder

under anvendelse af de generelle regler om additionalitet i § 2, stk. 6, finansieringsinstrumenter i §

2, stk. 7, ledelsesmæssig rådgivning i § 2, stk. 8, og formidling af kontakt mellem private investorer

og virksomhederne i § 2, stk. 11, i lov om Vækstfonden.

Det foreslås endeligt, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke af

Vækstfondens produkter, de omhandlede virksomheder kan ansøge om. Dette sker under hensynta-

gen til, at der om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige hjemmel hertil. Dette vil være

relevant i de tilfælde, hvor der er tale om produkter, hvor der er tilknyttet særlige tabsrammer

og/eller statsgaranterede lånerammer.

Til § 7

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at de foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, 5-12,

15, 17-23 og 25, træder i kraft den 27. november 2015. Disse ændringer i lov om værdipapirhandel

m.v. gennemfører direktiv 2013/50/EU. Gennemførelsesfristen for direktivet er den 27. november

2015.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelses-

tidspunktet for de foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 2

og 4-7, § 4, nr. 1-4, og § 5, nr. 1 og 3-5. Disse ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til

Erhvervsstyrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system er klart,

således at det kan håndtere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som foreslået i bestemmel-

serne.

Det foreslås i

stk. 4,

at kravet om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal forblive tilgængelige

for offentligheden i mindst 10 år, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 27, stk. 7, i lov om værdipapi-

rer m.v., som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 6, gælder for de årsrapporter og halvårsrapporter, som

udstederen har offentliggjort efter den 27. november 2010. Denne dato er valgt, da det er de rappor-

ter, som den 27. november 2015, der er tidspunktet for gennemførelsesfristen af direktiv

2013/50/EU, og som er ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen, allerede er offentliggjort, og

stadig er offentligt tilgængelige efter den hidtidige 5 års regel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 8

Den foreslåede

§ 7

angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Det foreslås i

stk. 1,

at lo-

ven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved

kongelig anordning med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.