PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 349
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. september 2014

Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i

business-til-business-fødevareforsyningskæden, KOM(2014) 472 Final

Resumé

Ifølge Kommissionen er der i stigende grad behov for tiltag, der kan be-

skytte små fødevareproducenter og detailkæder mod illoyal handelspraksis

i forbindelse med deres samhandel med stærkere handelspartnere. Kom-

missionen er derfor på baggrund af en tidligere høring kommet med for-

slag til, hvordan medlemsstaterne kan gribe problemstillingen an.

Meddelelsen, som blev offentliggjort den 15. juli 2014, foreslår ikke, at der

indføres lovgivning på EU-plan, men opfordrer medlemsstaterne til at sik-

re, at de indfører passende foranstaltninger mod illoyal handelspraksis un-

der hensyntagen til deres nationale forhold. Forslagene i meddelelsen byg-

ger på tre elementer:

1. Meddelelsen opfordrer aktører i fødevareforsyningskæden til at til-

slutte sig det frivillige forsyningskædeinitiativ, der blev iværksat i

september 2013 og som på baggrund af en række principper opstil-

ler rammer for en mere fair samhandel.

2. Meddelelsen opfordrer til, at der etableres en fælles forståelse af

regler til imødegåelse af illoyal handelspraksis mellem medlemslan-

dene. Meddelelsen foreslår, at principperne i forsyningskædeinitiati-

vet kunne udgøre grundlaget for en sådan fælles forståelse af reg-

lerne.

3. Meddelelsen foreslår minimumshåndhævelsesstandarder, der finder

anvendelse i hele EU for at etablere en troværdig afskrækkende fak-

tor mod anvendelse af illoyal handelspraksis.

Kommissionen vil forelægge en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet i

slutningen af 2015. I lyset af denne rapport vil Kommissionen afgøre, om

der bør træffes yderligere foranstaltninger på EU-plan for at afhjælpe de

beskrevne problemer.

Baggrund

Meddelelsen blev offentliggjort den 15. juli 2014 og er en udløber af de

svar, Kommissionen modtog i forbindelse med høringen af ”Grønbog om il-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/8

loyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden for fø-

devarer og nonfoodvarer i Europa”

fra januar 2013.

I de sidste årtier har udviklingstendenser f.eks. i retning af en øget

koncentration og vertikal integration af markedsdeltagere i hele EU ført til

strukturændringer i fødevareforsyningskæden. Disse tendenser har bidraget

til en situation med væsentligt forskellige niveauer af forhandlingsstyrke og

økonomiske ubalancer i handelsforbindelserne mellem de enkelte aktører i

kæden. Forskelle i forhandlingsstyrke er almindelige og lovlige i

handelsforbindelser, hvorimod misbrug af sådanne forskelle somme tider

fører til illoyal handelspraksis.

Meddelelsen definerer illoyal handelspraksis som en praksis, der klart

afviger fra god praksis på handelsområdet og er i strid med god tro og

redelig handlemåde og er en praksis, som en handelspartner ensidigt

påtvinger en anden.

Meddelsenen nævner en række nationale og internationale undersøgelser,

der viser, at aktørerne i visse dele af forsyningskæden i visse lande i relativt

stort omfang oplever, at de udsættes for illoyal handelspraksis.

Illoyal handelspraksis kan have skadelige virkninger, især for små og

mellemstore virksomheder (SMV'er) i fødevareforsyningskæden. De kan

påvirke SMV'ernes evne til at overleve på markedet, foretage nye

investeringer i produkter og teknologi samt udvikle deres

grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked

Den nye fælles markedsordning for landbrugsprodukter indeholder

elementer, der sigter mod at mindske forhandlingsstyrkekløften mellem

landmænd og andre parter i fødevareforsyningskæden i visse udvalgte

sektorer (mælk, olivenolie, okse- og kalvekød samt markafgrøder).

En række EU-lande har desuden bekæmpet illoyal handelspraksis på

nationalt plan på mange forskellige måder: nogle med regulering, andre med

selvregulerende platforme blandt markedsdeltagerne. De former for

regulering, der findes, varierer med hensyn til art, niveau og retlig form, for

så vidt angår beskyttelsen mod illoyal handelspraksis. Resultatet er, at der i

dag fortsat er stor forskel på, hvordan illoyal handelspraksis i

fødevareforsyningskæden bekæmpes i EU.

Medlemmerne af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende

Fødevareforsyningskæde, som blev oprettet af Kommissionen i 2010, har

for at bekæmpe problemet med illoyal handelspraksis på europæisk plan

KOM(2013)37 endelig

Survey on Unfair Commercial Practices in Europe, marts 2011, gennemført af Dedicated

på vegne af CIAA (European association of the food / drink industry) og AIM (European

Brands Association) og rapport om forbindelserne mellem producenter og detailhandlere i

fødevaresektoren, Comisión Nacional de la Competencia, oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/8

beskrevet en række principper

, der betegnes som god praksis i vertikale

handelsforbindelser (forsyningskædeinitiativet). Principperne er frivillige og

ligger i en selvregulerende ramme, hvor konflikter løses med mægling og

voldgift. Principperne indeholder følgende hovedelementer:

Aftaler skal være skriftlige.

2. Aftaler kan som udgangspunkt ikke ændres alene af den ene aftalepart

3. Aftalen skal overholdes.

4. Konkurrencelovgivningen skal overholdes i forbindelse med udveksling

af oplysninger.

5. Oplysninger udvekslet mellem handelspartnere skal som udgangspunkt

behandles fortroligt.

6. Man påtager sig ansvaret for sine egne erhvervsmæssige risici.

7. Man anvender ikke trusler med henblik på at opnå en uberettiget fordel

eller overføre en uberettiget udgift.

Rammen forpligter dog kun de virksomheder, der har tilsluttet sig.

Initiativet omfatter heller ikke undersøgelser eller sanktioner, hvis en

virksomhed bryder principperne om god praksis.

Formål og indhold

Meddelelsen har til formål at bidrage til mere retfærdighed, bæredygtighed

og lige vilkår i samhandlen mellem fødevareproducenter og detailkæder.

Kommissionen vil mindske de skadelige virkninger og mulige

grænseoverskridende hindringer, som skyldes illoyal handelspraksis, især

for SMV'er.

Kommissionen lægger i meddelsen ud med at beskrive de problemer med

illoyal handelspraksis, som høringen af grønbogen har tydeliggjort:

1. Svarene tyder på, at illoyal handelspraksis er særligt udbredt i

fødevareforsyningskæden

2. De mest udbredte problemer er:

a) Misbrug med tilbagevirkende kraft af uklare eller ufuldstændige

kontraktvilkår

b) En handelspartners uforholdsmæssigt store og uforudsigelige

overførsel af risici eller omkostninger til sin modpart.

c) Misbrug af fortrolige oplysninger

d) Uberettiget afbrydelse af et forretningsforhold.

Kommissionen gennemfører også i øjeblikket en undersøgelse af vareudvalg

og innovation i detailsektoren. Undersøgelsen skal belyse udviklingen og

årsagerne til vareudvalg og innovation på overordnet markedsplan.

Resultaterne af dette studie offentliggøres 2. oktober 2014.

Nationale løsninger

www.supplychaininitiative.eu

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/8

Meddelelsen lægger ikke op til lovgivning på EU-plan eller en bestemt

løsning til bekæmpelse af illoyal handelspraksis, men opfordrer

interesserede parter og medlemsstater til at bekæmpe illoyal handelspraksis

nationalt. Kommisionen vil dog med meddelsen opfordre til, at der skabes

en fælles forståelse af hvilke regler, der skal gælde vedrørende bekæmpelse

af illoyal handelspraksis.

I dag har flere lande adresseret problemet med illoyal handelspraksis ved at

indføre særlige regler for handel mellem virksomheder eller supplere deres

nationale konkurrenceregler. Andre lande (herunder Danmark) har ikke

truffet specifikke foranstaltninger mod illoyal handelspraksis. De mange

forskellige nationale tiltag kan vise sig problematiske i en situation med

stigende grænseoverskridende handel, da graden af beskyttelse af den

svageste handelspart kommer til at afhænge af, hvor den stærke part er

beliggende.

Håndhævelse

Ét er, at der er indført regler til bekæmpelsen af illoyal handelspraksis.

Noget andet er håndhævelsen af disse. Kommissionen påpeger i

meddelelsen, at SMV’er ofte afholder sig fra at klage eller anlægge

retssager mod stærkere handelspartnere pga. en frygt for at miste en

uomgængelig handelspartner og pga. de store sagsomkostninger mv., som

sådanne sager medfører (frygtfaktoren).

På den baggrund har visse medlemsstater indført nye klagemekanismer. I

nogle lande står enten konkurrencemyndighederne eller andre eksistrende

myndigheder for håndhævelsen, mens man i andre lande har oprettet

selvstændige myndigheder med det formål at bekæmpe illoyal

handelspraksis. Flere af disse myndigheder har beføjelse til at foretage

undersøgelser og accepterer typisk fortrolige klager.

Kommissionen opfordrer i meddelelsen medlemsstaterne til at undersøge,

om den nuværende nationale lovgivning er velegnet til at løse problemerne

vedrørende illoyal handelspraksis. En mulighed er at oprette specialiserede

nationale organer, der samarbejder på EU-plan og udvikles efter bedste

praksis i andre medlemsstater.

Frivillige aftaler: Forsyningskædeinitiativet

Kommissionen mener, at forsyningskædeinitiativet udgør et meget vigtigt

element i bekæmpelsen af illoyal handelspraksis. Initiativet er efterhånden

vidt udbredt blandt detail-, engros- og fremstillingsvirksomheder og en

række SMV'er. Kommissionen oplyser, at virksomheder og organisationer,

der samlet set repræsenterer 736 virksomheder fra detail-, engros- og

fremstillingssektoren i alle EU’s medlemsstater, har tilsluttet sig.

For at øge effektiviteten af og tilslutningen til initiativet opfordrer

Kommissionen derfor til, at alle virksomheder og relevante organisationer i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/8

fødevareforsyningskæden tilslutter sig og fremmer forsyningskædeinitiativet

eller andre tilsvarende initiativer.

Effektive klagemuligheder

Meddelelsen fremhæver også betydningen af effektive klagemuligheder.

Flere aktører, der ikke har tilsluttet sig forsyningskædeinitiativet, mener, at

initiativet ikke i tilstrækkelig grad tager højde for frygtfaktoren, især fordi

en virksomhed, der er udsat for illoyal handelspraksis, ikke har mulighed for

at indsende fortrolige klager.

Kommissionen opfordrer derfor til, at der nationalt særligt lægges vægt på

evnen til at sikre fortroligheden i forbindelse med enkeltvirksomheders

indgivelse af klager og muligheden for at foretage undersøgelser.

Kommissionen lægger vægt på fortsat at arbejde tæt sammen med

medlemsstaterne og de relevante aktører. Alle involverede parter skal

bidrage til at udrydde illoyal handelspraksis.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen. I januar 2012

vedtog Parlamentet dog en beslutning

, der fremhævede den europæiske

dimension af de ubalancer i fødevareforsyningskæden, som kan føre til

illoyal praksis. Denne beslutning indeholdt en liste over specifikke

eksempler på illoyal handelspraksis og opfordrede til, at de kan underlægges

specifik regulering, tilsyn og sanktioner.

Europa-Parlamentets initiativbetænkning om aspekter af detailhandelen, der

blev vedtaget i december 2013, støtter desuden principperne og rammerne

for forsyningskædeinitiativet, men opfordrer samtidig Kommissionen til at

undersøge behovet for og gennemførligheden af en uafhængig håndhævelse

for at imødegå frygtfaktoren blandt de mindre aktører i forsyningskæden

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

De problemstillinger, der beskrives i meddelelsen, håndteres langt hen ad

vejen via bestemmelserne i konkurrenceloven. Konkurrenceloven finder ek-

sempelvis anvendelse på en lang række af de forhold, der indgår i forhand-

lingerne mellem leverandørerne og dagligvarekæderne. Hvis en domineren-

de aktør på markedet gennemtvinger urimelige forretningsbetingelser, der

kan være med til at afskærme konkurrenter fra markedet, vil det – afhængig

af de konkrete forhold – være en overtrædelse af konkurrenceloven, som

Europa-Parlamentets beslutning om ubalancerne i fødevareforsyningskæden af

19.1.2012.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2013 om en europæisk hand-

lingsplan for detailhandelen til gavn for alle aktører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/8

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gribe ind over for. Ligeledes kan

det være i strid med konkurrenceloven, hvis enten dagligvarekæderne aftaler

at udelukke en leverandør, eller hvis en dagligvarekæde sammen med en

dominerende leverandør aftaler at udelukke en anden leverandør.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 15. august 2014. Landbrug &

Fødevarer og Dagligvareleverandørerne (DLF) har afgivet høringssvar.

Landbrug & Fødevarer mener, at landmænd kan være i en ufordelagtig posi-

tion i deres forhandlinger med større handelspartnere. Landbrug & Fødeva-

rer er derfor fortalere for et

frivilligt

samarbejde mellem landmænd. Land-

brug & Fødevarer mener, at tilpasning og konsolidering af landbrugs- og

fødevaresektoren bør ske gennem fremme af stærke kooperativer og andre

former for producentsammenslutninger. Gennem fremme og oprettelsen af

kooperativer og andre effektivitetsfremmende former for samarbejde mel-

lem producenterne, kan landmændene blive mere konkurrencedygtige ved at

reducere deres omkostninger, styrke deres forhandlingsposition i fødevare-

kæden og sikre en bedre markedsføring af deres produkter.

I de situationer, hvor en konsolidering

ikke

har fundet sted endnu, mener

Landbrug & Fødevarer at sådanne former for samarbejde bør fremmes på

frivillig basis.

Med den seneste reform af EU’s landbrugspolitik er mulighe-

derne for oprettelsen af producentorganisationer bl.a. blevet styrket.

Landbrug & Fødevarer er bekymret over det overordnede momentum i ret-

ning af mere regulering af den europæiske fødevarekæde.

Landbrug & Fødevarer mener, at der ikke er behov for mere EU-lovgivning,

ny komplekse tiltag mv., da en "one fits all" tilgang ikke kan tilpasses til de

forskelligartede fødevarekæder i de enkelte medlemslande. Nye komplekse

EU-initiativer og EU-lovgivning vil kun føre til øgede administrative byrder

for sektoren og bremse markedsorienteringen af sektoren, som står overfor

voksende konkurrence fra nye lande med lave produktionsomkostninger.

DLF fokuserer i sit høringssvar på forsyningskædeinitiativet. DLF hilser

Kommissionens støtte til det frivillige initiativ velkommen, og mener, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/8

udviklingen i markedet har styrket relevansen af initiativet. DLF påpeger, at

de danske detailkæder i modsætning til deres europæiske kolleger med und-

tagelse af Lidl, Aldi og Metro har valgt ikke at tilslutte sig initiativet.

DLF mener, at øget fokus på kædernes egne mærker (retail brands) betyder,

at dagligvarekæderne sikrer sig øget kontrol over en større del af den samle-

de værdikæde. Desuden betyder fokusset på retail brands, at man som leve-

randør i stigende grad gør forretning med sin primære konkurrent. På trods

af dette specielle konkurrentforhold har kæderne øget deres krav om at få

indsigt i leverandørens omkostningsforhold. Dette sker ifølge DLF i høj

grad under trusler om forretningsmæssige konsekvenser.

DLF påpeger, at det øgede fokus på lokale, unikke leverandører i detail-

handlen betyder, at forbrugernes mulighed for direkte prissammenligninger

begrænses, og der opstår et mere ulige størrelsesforhold mellem producent

og detaillist.

DLF anbefaler sine medlemmer at tilslutte sig forsyningskædeinitiativet.

DLF støtter at medlemsstaterne, herunder også Danmark, træffer de nød-

vendige foranstaltninger imod illoyal handelspraksis med udgangspunkt i

det frivillige initiativ. Grundet koncentrationen i detailhandlen og den øgede

kontrol over værdikæden er leverandører, store som små, yderst økonomisk

afhængige af detailhandlen. Hvorfor de reelle muligheder for at forsvare sig

mod illoyal samhandel er begrænsede. DLF mener derfor, at en fuld imple-

mentering og håndhævelse af forsyningskædeinitiativet kan styrke konkur-

rencen og sikre forbrugere adgang til et mere spændende og alsidigt vareud-

bud fra en bred vifte af leverandører.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Nogle EU/EØS-lande har indført yderligere regulering i dagligvaresektoren

for at håndtere illoyal handelspraksis. Storbritannien har med det såkaldte

Grocery Supply Code Of Practice

siden 2010 haft et system med forpligten-

de, relativt konkrete og detaljerede adfærdsregler for dagligvarebranchen.

Regelsættet håndhæves og overvåges af en voldgiftsdommer. Andre initiati-

ver i andre lande varierer fra krav til form og indhold af kontrakter og over-

holdelse af betalingsfrister vedr. fødevarer i Italien og Portugal, forslag om

lov om god handelsskik og øgede kontrolmuligheder for konkurrencemyn-

dighederne i Norge til en ændring af konkurrenceloven i Finland, således at

kravene til hvornår en dagligvarekæde kan siges at have en dominerende

stilling på markedet, er reduceret.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er blandt de lande, der ikke har indført specifikke foranstaltninger

mod illoyal handelspraksis. Regeringen anerkender ikke desto mindre, at der

kan forekomme uhensigtsmæssige handelspraksisser i forsyningskæden og

støtter Kommissionens fokus på at fremme effektive markedsvilkår i denne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/8

Regeringen anerkender det arbejde, der er iværksat i forbindelse med Forsy-

ningskædeinitiativet, da det kan reducere hindringer for velfungerende mar-

keder. Regeringen opfordrer derfor til, at flere danske aktører tilslutter sig

initiativet. Det er imidlertid væsentligt at sikre, at de frivillige rammer ikke

bliver så indgribende i virksomhedernes forhandlingsmuligheder, at væsent-

lige konkurrenceparametre som pris, leveringsbetingelser mv. svækkes, da

dette kan begrænse konkurrencen og medføre prisstigninger for forbrugerne.

Regeringen anerkender risikoen for, at mindre virksomheder i nogle tilfælde

undlader at klage over ulovlig handelspraksis af frygt for at miste en altaf-

gørende handelspartner. Det anerkendes derfor, at der bør være et hensyn til

klager, som af frygt for repressalier ikke tør indgive klagen. På den anden

side skal den indklagede part ud fra almindelige retssikkerhedssynspunkter

have mulighed for at varetage sine interesser. Den nuværende forvaltnings-

lov indeholder allerede mulighed for, at en virksomheds identitet kan holdes

hemmelig i forbindelse med klager over en samhandelspartner i det tilfælde,

hvor identifikation af klageren kan have store skadevirkninger for klager. En

indklaget virksomheds ret til aktindsigt kan således efter et konkret skøn be-

grænses, hvis hensyn til private eller offentlige interesser vurderes at veje

tungere. Ligeledes kan virksomheder og privatpersoner fuldt anonymt afgi-

ve tip om brud på konkurrencereglerne til konkurrencemyndighederne.

Det er på den baggrund regeringens holdning, at konkurrenceloven og for-

valtningsloven sikrer et tilstrækkeligt lovgrundlag, men at virksomheder og

myndigheder bør indgå i dialog om yderligere redskaber til at håndtere de

danske problemer i forhold til illoyal handelspraksis.

Regeringen ser positivt på et fortsat europæisk samarbejde og dialog på om-

rådet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.