PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 347
Offentligt

Danmark

på vækstsporet

i arbejde

Redegørelse om

Vækst og konkurrenceevne

2014

September 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Factbook

Factbook er et internetbaseret opslagsværk,

der indeholder data bag redegørelsens

figurer samt en mere udførlig beskrivelse af

kilder og metoder.

Factbook indeholder desuden en række

supplerende indikatorer, der giver et mere

nuanceret billede af Danmarks position på

det pågældende område.

Factbook kan findes på

www.evm.dk

under “Arbejdsområder” – “Vækst og

konkurrenceevne”. Alternativt kan

Factbook hentes på

www.factbook.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AUS

AUT

BEL

CAN

CHL

CZE

DNK

EST

FIN

FRA

DEU

GBR

GRC

HUN

ISL

IRL

ISR

ITA

JPN

KOR

MEX

NLD

NZL

NOR

POL

PRT

SVK

SVN

ESP

SWE

CHE

TUR

USA

Australien

Østrig

Belgien

Canada

Chile

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Storbritannien

Grækenland

Ungarn

Island

Irland

Israel

Italien

Japan

Korea

Mexico

Nederlandene

New Zealand

Norge

Polen

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Schweiz

Tyrkiet

United Kingdom

United States

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark

i arbejde

Redegørelse om

Vækst og konkurrenceevne

2014

September 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Danmark på vækstsporet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

II Velstand, produktivitet og arbejdsudbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

1 . Vækst og velstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

2 . Produktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

3 . Arbejdsudbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

III Uddannelse og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

4 . Folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

5 . Ungdomsuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

6 . Videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

IV Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse . . . . . . . . . . . . . . 51

7 . Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . 52

8 . Offentlig forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

9 . Vækstvirksomheder og iværksættere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

V Velfungerende markeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

10 . Konkurrence, forbrugerforhold og regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

11 . Finansielle markeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

12 . Åbne markeder, international handel og investeringer . . . . . . . . . . . . 77

13 . Fleksibelt arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

VI Ressourceeffektivitet og grøn omstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

14 . Energi og klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

15 . Ressourcer og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

VII Sund offentlig økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

16 . Ansvarlig økonomisk politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

17 . Skatter og afgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

18 . Offentlig service og infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

VIII Sammenhængskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

19 . Social balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

20 . Regional vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Appendiks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

A1 . Målemetode og datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132

A2 . Hovedrevision af Nationalregnskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.

Forord

Økonomisk vækst giver muligheder

Danmark er blandt de mest velstående lande i ver-

den. Vi har opnået denne position, fordi vores øko-

nomi er tæt integreret med udlandet samtidigt med, at

de danske virksomheder generelt har haft et godt

udgangspunkt for at konkurrere på de globale marke-

der.

Danmarks position som et af de mest velstående

lande er imidlertid udfordret af en lav dansk produkti-

vitetsvækst både i en historisk og international sam-

menhæng. Produktiviteten er et udtryk for, hvor me-

get vi får ud af vores arbejdsindsats, og produktivi-

tetsvæksten er den primære drivkraft bag økonomisk

vækst.

Det har fra første dag været en hovedopgave for

regeringen at styrke produktivitetsudviklingen og

derigennem væksten. Det er der flere gode grunde til.

En økonomi i vækst er grundlaget for udviklingen i

fremtidens velstand og velfærd. En høj produktivitet

er fundamentet for vellønnede job og en moderne

offentlig sektor, der leverer ydelser af høj kvalitet. Og

en øget produktivitetsvækst vil forøge levestandarden

både for personer på og uden for arbejdsmarkedet

samtidigt med at energi- og ressourceforbruget kan

reduceres.

De danske virksomheders rammebetingelser –

vækstvilkårene – spiller en afgørende rolle for produk-

tivitetsudviklingen. Regeringens årlige redegørelse

om vækst og konkurrenceevne sammenligner de

danske vækstvilkår med vilkårene i andre lande. Det

gælder fx i forhold til adgangen til dygtige medarbej-

dere og kapital, adgangen til velfungerende markeder

med en høj grad af konkurrence og adgangen til en

moderne digital infrastruktur.

Forord

Danmarks tætte integration med udlandet betyder, at

vi er i skarp international konkurrence med verdens

øvrige lande om at tiltrække og fastholde investerin-

ger i danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor

skal de danske vækstvilkår være konkurrencedygtige.

Regeringens erhvervs- og vækstpolitik har fokus på at

styrke produktivitetsudviklingen gennem forbedrede

generelle vækstvilkår for de private virksomheder.

Målet er at løfte BNP med 20 mia. kr. frem mod 2020

via reformer, der styrker rammevilkårene for erhvervs-

livet og yderligere 20 mia. kr. via reformer, der øger

uddannelsesniveau og beskæftigelse.

De seneste års reformer har allerede bevirket, at

erhvervslivets vækstvilkår er forbedret. Regeringen

har styrket virksomhedernes adgang til finansiering

og dygtige medarbejdere samtidigt med, at virksom-

hedernes omkostninger er reduceret.

Senest har regeringen med Aftaler om Vækstpakke

2014 lavet første opfølgning på Produktivitetskom-

missionen og fulgt op på anbefalinger fra regeringens

vækstteams på erhvervsområder med international

konkurrencekraft samt Virksomhedsforum for enklere

regler. Aftalerne indeholder en lang række konkrete

initiativer, der gør det billigere og nemmere at drive

virksomhed i Danmark.

Derudover skal regeringens strategi for Danmark som

produktionsland bidrage til, at Danmark fortsat er et

attraktivt produktionsland også om 10 år, der udnytter

mulighederne i avanceret produktion, og hvor flere

nye og mindre virksomheder kan vokse sig store.

Regeringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.

Danmark på vækstsporet

Danmark er på vej ud af krisen. Dette ses på ar-

bejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er steget.

Den vedholdende reformkurs har forbedret dansk

økonomis vækstpotentiale. Vækstpakkerne i 2013 og

2014 bidrager til at løfte BNP med 11�½ mia. kr. i 2020

gennem forbedrede vilkår for de private virksomhe-

der. Samtidig er der gennemført en række reformer,

der gennem øget arbejdsudbud bidrager til at løfte

beskæftigelsen og derigennem BNP med yderligere

19�½ mia. kr. i 2020. Der er således taget vigtige skridt

mod opfyldelsen af de 2020-vækstmålsætninger, der

er fremlagt med Vækstplan DK, se figur 1.

Regeringens erhvervs- og vækstpolitik styrker ram-

mevilkårene for erhvervslivet og herigennem vækst

og konkurrenceevne. Erhvervs- og vækstpolitikken

tager offensivt fat på at:



Forbedre de generelle vækstvilkår.



Fjerne vækstbarrierer, så virksomhederne effektivt

og konkurrencedygtigt kan udnytte markedspoten-

tialer.



Udvikle markeder gennem offentlig-privat samspil

og derigennem udbrede nye teknologier og løsnin-

ger, herunder i forhold til globale samfundsudfor-

dringer.

De seneste år er de generelle vækstvilkår forbedret.

Regeringen har styrket virksomhedernes adgang til

finansiering og højtkvalificeret arbejdskraft. Der er

Danmark på vækstsporet

indført mere enkle regler for erhvervslivet, og virk-

somhedernes omkostninger er reduceret. Samtidig

fastholder regeringen den ambitiøse grønne omstilling

af økonomien, og indsatsen for bedre ressourceeffek-

tivitet fortsættes.

Senest har regeringen med Aftaler om Vækstpakke

2014 lavet første opfølgning på Produktivitetskom-

missionen og fulgt op på anbefalinger fra regeringens

vækstteams på erhvervsområder med international

konkurrencekraft samt Virksomhedsforum for enklere

regler.

Aftalerne indeholder en lang række konkrete initiati-

ver, der gør det billigere og nemmere at være virk-

somhed ved at reducere sagsbehandlingstiderne og

de administrative byrder. Lempelser i PSO’en sænker

virksomhedernes omkostninger. Samtidigt tilbagerul-

les forsyningssikkerhedsafgiften. Initiativerne styrker

også mulighederne for avanceret produktion.

Regeringens strategi for Danmark som produktions-

land skal bidrage til, at Danmark fortsat er et attraktivt

produktionsland også om 10 år, der udnytter mulig-

hederne i avanceret produktion, og hvor flere nye og

mindre virksomheder kan vokse sig store.

Endvidere er der taget initiativ til at effektivisere for-

syningssektorerne for i alt 3,3 mia. kr. Det vil betyde

lavere priser for både husholdninger og virksomheder

og derigennem øge konkurrenceevnen som også

påpeget i vækstplanerne for energi og klima samt

vand, bio og miljø.

Figur 1 Status for regeringens vækstmålsætning i 2020

Reformer som styrker

erhvervslivets rammevilkår

Mål: 20 mia. kr.

Reformer som øger

uddannelsesniveau og beskæftigelse

Mål: 20 mia. kr.

Yderligere initiativer

�½ mia. kr.

Yderligere initiativer

8�½ mia. kr.

Aftaler om Vækstpakke 2014

5�½ mia. kr.

Aftaler om Vækstplan DK

6 mia. kr.

Kilde: Finansministeriet.

Skattereform

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af SU og kontakthjælp

Reform af beskæftigelse samt aftale

om international rekruttering

Reform af sygedagpengesystemet

19�½ mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Initiativerne i vækstplanerne understøtter, at der fort-

sat bliver investeret i vækst og arbejdspladser. Det

gælder fx vækstplanen for fødevarer, hvor blandt

andet afvikling af landbrugslovens ejerskabsrestrikti-

oner skal bidrage til at tiltrække ny kapital og nye

investorer. Vækstplanen sætter også fokus på at

reducere sagsbehandlingstiderne for miljøgodkendel-

ser væsentligt, så nye investeringer hurtigere kan

skabe nye job.

Endvidere styrkes vækstgrundlaget ved at give en

målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for unote-

rede selskaber samt øget finansiering til virksomhe-

der med særligt vækstpotentiale gennem etablering

og forlængelse af finansieringsordninger.

De seneste regeringsinitiativer bygger oven på rege-

ringens øvrige vækstpolitik, se figur 2. Selskabsskat-

ten nedsættes over nogle år til 22 pct. som i Sverige.

Samtidigt er der gennemført en række målrettede

afgiftslempelser, herunder lempelser i energiafgifterne

for produktionsvirksomhederne til EU’s mindstesatser.

Det reducerer virksomhedernes omkostninger og gør

det mere attraktivt at investere i Danmark.

Mere og bedre uddannelse bidrager ligeledes til at

øge væksten og skal sikre, at virksomhederne har ad-

gang til dygtige medarbejdere. Regeringen har derfor

gennemført en folkeskolereform, en reform af er-

hvervsuddannelserne og muliggjort at flere optages

på videregående uddannelser. Målet er, at få den

bedst uddannede generation i danmarkshistorien.

Derudover har voksen- og efteruddannelsesindsatsen

fået et markant løft.

For væksten og jobskabelsen er det afgørende, at

arbejdsudbuddet øges. Regeringen har gennemført

flere reformer med det formål fx skattereformen fra

2012, der øger tilskyndelsen til at arbejde. Det gavner

også virksomhederne, som lettere kan få fat i den

arbejdskraft, de efterspørger.

Parallelt med regeringens erhvervs- og uddannelses-

rettede initiativer er det besluttet at investere massivt i

offentlig infrastruktur med Togfonden DK. Det vil

knytte Danmark bedre sammen, og kortere rejsetider

vil betyde, at tiden kan udnyttes bedre og mere pro-

duktivt.

Bedre udnyttelse af ressourcer understøttes også af

øget konkurrence. Derfor har regeringen fremlagt et

Konkurrencepolitisk udspil, og som opfølgning herpå

er blandt andet konkurrenceloven blevet modernise-

ret.

Figur 2 Regeringens indsats for at styrke vækst og beskæftigelse

Vækstplaner for erhverv

med international

konkurrencekraft

(2012-2014)

Fødevarer

Energi og klima

Vand, bio og miljø

Sundhed og velfærd

IKT og digital vækst

Det blå Danmark

Kreative erhverv • Design

Turisme

Vækstpakke 2014 – Danmark helt ud af krisen

Vækstpakke 2014

og strategi for Danmark som produktionsland

•

billigere at være virksomhed

Nemmere og

Nemmere og billigere at være virksomhed

• Styrket adgang til

Styrket adgang til finansiering

finansiering

•

på varer og serviceydelser

Lavere priser

Lavere priser på forsyning

• Dygtige medarbejdere

produktion

Dygtige medarbejdere og avanceret

og avanceret produktion

Togfonden DK

(2014)

Vækstplan DK (2013)

•

Lavere selskabsskat

Lavere afgifter

BoligJobordning

Bedre adgang til finansiering

Mindsket grænsehandel

Indsats for udkantsområder

Øget beskæftigelse

•

Skattereform (2012)

Reform af førtidspension og fleksjob (2012)

SU-reform (2013)

Reform af beskæftigelse og international rekruttering (2014)

Konkurrencepolitisk

udspil (2012)

Mere og bedre uddannelse

• Folkeskolereform (2013)

• Reform af erhvervsskolerne (2014)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Vækst og arbejdspladser

Væksten i BNP skønnes at blive 1�½ pct. i år og tiltage

yderligere til 2 pct. i 2015. Beskæftigelsen er steget

med ca. 27.000 personer siden 4. kvartal 2012, hvor

beskæftigelsesudviklingen vendte.

Danmark blev hårdt ramt af krisen, og genopretnin-

gen halter bagefter de lande, som vi normalt sam-

menligner os med. Mange af vores vigtige samhan-

delspartnere såsom Sverige, Tyskland og USA har

allerede indhentet velstandstabet under krisen, se

figur 3. Den relativt svage udvikling i BNP efter tilba-

geslaget skal blandt andet ses i lyset af en aftagende

produktion i Nordsøen.

Figur 3 BNP-udvikling, 2005-2015

Indeks (2005=100)

130

SWE

130

Danmark på vækstsporet

Den relative lønkvote er et andet udtryk for lønkonkur-

renceevnen, som også tager højde for ændringer i

varepriserne. Den relative lønkvote er omtrent på

samme niveau i 2013 som i 2000, se figur 4. Det

dækker særligt over et fald i lønkvoten i Danmark i

2013.

Samlet vurderes lønkonkurrenceevnen fortsat at være

udfordret. Der udestår således stadig en tilpasning for

at opveje svækkelsen af lønkonkurrenceevnen gen-

nem 2000’erne, herunder særligt den højere danske

lønfremgang.

Figur 4 Danmarks lønkonkurrenceevne, 2000-2013

Pct.

-5

-10

Relativ lønkvote

-5

-10

-15

-20

Relative

enhedslønomkostninger

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: For fremstillingserhverv ekskl. energiforsyning. Enhedslønomkost-

ningerne beregnes som lønsummens andel af den reale bruttoværditil-

vækst. Lønkvoten beregnes som lønsummens andel af den nominelle

bruttoværditilvækst.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

120

-15

-20

110

DEU

110

USA

DNK

100

-25

-30

-25

-30

100

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

En anden væsentlig forklaring på, at Danmarks gen-

opretning efter krisen fortsat halter efter fremgangen i

mange andre lande, er overophedningen i dansk

økonomi i midten af 2000’erne.

Op gennem 2000’erne og frem til krisen var der kraf-

tigere lønstigninger i Danmark end i udlandet samti-

digt med en relativt svag dansk produktivitetsvækst.

Lønkonkurrenceevnen er imidlertid forbedret siden

2008, og lønstigningerne herhjemme er fortsat mere

afdæmpede end i udlandet. Derudover er der aftalt

begrænsede lønstigninger ved forårets overens-

komstforhandlinger på arbejdsmarkedet.

Lønkonkurrenceevnen målt ved de relative enheds-

lønomkostninger, som tager højde for udviklingen i

løn, produktivitet og valutakurser, viser, at tabet af

lønkonkurrenceevnen i perioden 2000-2008 er mere

end halveret i årene efter. Målt herved udestår der

fortsat en tilpasning for at opveje svækkelsen af løn-

konkurrenceevnen siden 2000.

Beskæftigelsen i produktionsvirksomhederne er gene-

relt faldet i alle vestlige lande gennem mange år. En

gradvis forskydning i retning af serviceerhverv er

forventelig og afspejler blandt andet større internatio-

nal arbejdsdeling. Siden 2000 er industribeskæftigel-

sen faldet kraftigere i Danmark end i vores nabolan-

de, se figur 5.

Figur 5 Udvikling i industriens beskæftigelse,

2000-2013

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

DNK

SWE

NLD

DEU

Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Genopretningen af lønkonkurrenceevnen forbedrer

muligheden for at vende tendensen, så Danmark ikke

fremadrettet taber flere produktionsarbejdspladser

end vores nabolande.

Udviklingen i avanceret produktion og automatisering

giver yderligere potentiale for at udvikle produktion i

Danmark, blandt andet fordi andre faktorer end løn-

omkostninger får stigende betydning.

Produktionsvirksomhederne er en stærk drivkraft for

vækst og velstand. Produktionserhvervene står for

halvdelen af erhvervslivets investeringer i forskning

og udvikling, og særligt inden for mere avanceret

produktion er produktionsjob og videnjob tæt for-

bundne.

Regeringens strategi for Danmark som produktions-

land skal bidrage til, at Danmark fortsat er et attraktivt

produktionsland også om 10 år, der udnytter mulig-

hederne i avanceret produktion, og hvor flere nye og

mindre virksomheder kan vokse sig store.

For at Danmark fortsat kan være blandt de mest vel-

stående lande, er det vigtigt, at økonomien oplever

holdbar vækst, der er på niveau med de lande, vi

normalt sammenligner os med. Derudover er økono-

misk vækst afgørende for blandt andet at udvikle

velfærdssamfundet, skabe produktive og vellønnede

arbejdspladser samt øge samfundets valgmuligheder,

se boks 1.

Produktivitetsvækst er den primære drivkraft bag

vedvarende vækst i økonomien. Danmark er imidler-

tid udfordret af, at væksten i dansk økonomi siden

1995 har været lav som følge af en relativt lav pro-

duktivitetsvækst. Danmark er i OECD blandt de lan-

de, som siden 1995 har haft lavest gennemsnitlig

produktivitetsvækst, se figur 7.

Figur 7 Gennemsnitlig årlig realvækst i produktivi-

teten, 1995-2013

KOR

POL

SVK

TUR

IRL

CHL

EST

CZE

ISL

HUN

USA

SWE

SVN

OECD

AUS

GRC

FIN

AUT

JPN

NZL

ISR

PRT

DEU

FRA

CAN

CHE

NLD

NOR

ESP

DNK

BEL

MEX

ITA

Kilde: OECD.

Danmarks produktivitetsudfordring

Danmark er blandt de mest velstående lande i OECD.

Ifølge OECD’s opgørelser har det danske velstands-

niveau generelt ligget i den bedste tredjedel af OECD.

Placeringen har imidlertid skiftet lidt fra år til år. Siden

1970 har Danmark varieret mellem at være det 5. og

11. mest velstående land i OECD, se figur 6.

Figur 6 Danmarks velstandsplacering i OECD,

1970-2012

Placering

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

30 (31)

Anm.: Velstandsniveauet målt i forhold til BNP pr. indbygger. Landenes

indbyrdes placering vil blive påvirket af den kommende revision af Natio-

nalregnskabet, se mere i appendiks 2.

Kilde: OECD.

Pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Boks 1 Produktivitetsvækst giver flere muligheder

Produktivitetsvækst øger et samfunds muligheder ad flere veje:



Lønstigninger:

Historisk set har lønningerne fulgt timeproduktiviteten, hvilket afspejler, at produktiviteten på langt sigt

driver udviklingen i lønningerne.



Lavere priser:

Hvis fx serviceerhvervene bliver bedre til at udnytte deres ressourcer effektivt, kan det føre til lavere

priser. Samtidig kan der frigøres ressourcer til andre erhverv.



Øget købekraft for alle befolkningsgrupper:

Lønstigninger i den private sektor vil smitte af på de offentlige lønnin-

ger og via satsregulering øge købekraften for personer på overførselsindkomst. Således bidrager øget produktivitet i

den private sektor til at øge velstanden i samfundet, uden at det behøver påvirke indkomstforskellene nævneværdigt.



Velfærd:

Et rigt (og højproduktivt) samfund er en nødvendig betingelse for at have en moderne offentlig sektor, der

leverer ydelser af høj kvalitet.



Mindre ressourceforbrug:

Skaber større værdier med de samme ressourcer og muliggør at en øget levestandard

går hånd i hånd med mindre energi- og ressourceforbrug.

Øget produktivitet gennem konkurrence

I serviceerhvervene – som fylder mest blandt de pri-

vate erhverv – har der været en lav produktivitets-

vækst i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, som

er relativt beskyttede mod udenlandsk konkurrence.

Derimod har de internationalt konkurrenceudsatte

serviceerhverv en produktivitetsvækst, der er lidt

højere end i industrien, som også i høj grad er udsat

for international konkurrence, se figur 8.

Figur 8 Årlig real produktivitetsvækst i privat sek-

tor i Danmark, 1995-2013

Pct.

Landbrug mv.

Råstofindvinding

Bygge og anlæg

Hjemmemarkedsorienterede

serviceerhverv

ninger – og dermed højere realløn og levestandard –

og dels lavere inputpriser for virksomhederne og

dermed bedre konkurrenceevne.

At hjemmemarkedet er konkurrenceudsat, er af stor

betydning for de internationalt orienterede erhverv,

der ofte anvender input fra de hjemmemarkedsorien-

terede erhverv. Øget globalisering med øget interna-

tional arbejdsdeling har gjort det nemmere at flytte

arbejdsopgaver og arbejdspladser mellem lande. Det

betyder, at varer og tjenester produceres der, hvor

det er bedst og billigst. Det stiller krav om tilpasning

og omstilling, men er samtidig en udvikling, som gør

verden rigere, og som også er en stor fordel for Dan-

mark.

Internationalt konkurrenceudsatte

serviceerhverv

-1

Investeringer og uddannelse

Investeringerne i Danmark er faldet markant under

det internationale tilbageslag efter finanskrisen, se

figur 9. Faldet i investeringerne er først og fremmest

konjunkturbetinget, og samme udvikling ses i mange

andre lande. Både for genopretningen af dansk øko-

nomi efter krisen og for produktivitetsudviklingen

fremadrettet er det vigtigt, at investeringsniveauet

hæves.

Øgede investeringer blandt andet i automatisering og

avanceret produktion, der fornyer og moderniserer

virksomhedernes produktionsapparat, vil styrke pro-

duktiviteten. Samtidigt kan investeringer i ny teknologi

gøre produktionen mere energieffektiv, omkostnings-

besparende og miljøvenlig.

Industri

Forsyning

Anm.: Se mere i kapitel 2 om produktivitet.

Kilde: Finansministeriet.

Den lave danske produktivitetsvækst skal derfor ses i

lyset af en negativ produktivitetsvækst inden for de

hjemmemarkedsorienterede erhverv.

De erhverv, som er i skarp international konkurrence,

har generelt en høj produktivitetsvækst, hvilket un-

derstreger, at der er en tæt sammenhæng mellem

konkurrence og produktivitetsvækst. Samtidig med-

virker konkurrence til dels lavere priser for hushold-

Privat service

I alt

-1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Regeringen har investeret flere midler i uddannelse

end nogen tidligere danske regeringer. Der er gen-

nemført en folkeskolereform og en reform af er-

hvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er

direkte rettet mod at uddanne kvalificerede faglærte til

navnlig den private sektor. Reformen gør erhvervsud-

dannelserne mere attraktive ved at give erhvervssko-

lerne et kvalitetsløft. Det vil tage tid, før effekterne af

uddannelsesreformerne slår igennem på væksten.

Dette gælder særligt for folkeskolereformen.

Uddannelsesniveauet i Danmark har gennem mange

år ligget højt sammenlignet med andre OECD-lande.

Danmark er imidlertid gennem de senere år blevet

indhentet af en række lande, som har hævet uddan-

nelsesniveauet betydeligt for de yngre generationer

på arbejdsmarkedet. Dette ses blandt andet, når

udviklingen i andelen med en videregående uddan-

nelse i Danmark sammenlignes med udviklingen i

OECD, se figur 10.

Figur 10 Andel 25-34-årige med videregående

uddannelse, 2003 og 2011

Pct.

Figur 9 Investeringer i Danmark og udvalgte

OECD-lande, 2000-2013

Indeks (2000=100)

110

105

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Figuren viser bruttoinvesteringer i pct. af BNP. Bruttoinvesteringer

er inkl. offentlige investeringer, men ekskl. boliginvesteringer.

Kilde: OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger.

110

105

SWE

100

USA

DEU

DNK

Øgede investeringer kræver grundlæggende, at virk-

somhederne har sunde og konkurrencedygtige ram-

mevilkår, så det er attraktivt at investere i Danmark.

Med regeringens fokus på at gøre det nemmere og

billigere at drive virksomhed i Danmark blandt andet

ved at lempe selskabskatten og de administrative

byrder er der et stort potentiale for at øge virksomhe-

dernes strukturelle investeringsniveau.

Også offentlige investeringer både i form af digital og

trafikal infrastruktur er med til at øge produktiviteten

ved at sænke omkostningerne ved at drive virksom-

hed og sikre en mere effektiv ressourceallokering.

Investeringer i infrastruktur bidrager samtidigt til at

styrke sammenhængskraften ved at binde landet

bedre sammen.

Investeringer i forskning og udvikling er en vigtig kilde

til innovation, teknologisk fornyelse og produktivitet.

De danske virksomheders investeringer i forskning og

udvikling er steget fra starten af 2000’erne og til nu.

Målt i forhold til BNP er investeringerne steget med

ca. ¼ pct.-point. En lignende udvikling ses i USA og

Tyskland.

Ved siden af fysiske investeringer er investeringer i

uddannelse og adgang til kvalificeret og veluddannet

arbejdskraft en vigtig kilde til øget produktivitet. Øget

uddannelse bevirker for den enkelte typisk en højere

produktivitet og derigennem en højere løn. Samtidigt

øger uddannelse den enkeltes tilknytning til arbejds-

markedet. Både øget produktivitet og bedre tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet er endvidere en gevinst for

samfundet som helhed.

2003

OECD

2011

DNK

Anm.: For Danmark er uddannelsesniveauet opgjort på baggrund af

registeroplysninger, mens uddannelsesniveauet for de øvrige lande er

baseret på interviewundersøgelser. Opgørelserne er derfor ikke fuldt ud

sammenlignelige, og uddannelsesniveauet for Danmark er formentlig

undervurderet i forhold til andre lande.

Kilde: OECD.

Fremadrettet er det vigtigt at sikre, at unge får en

uddannelse af både høj kvalitet med relevans for den

private sektor og med gode muligheder for at videre-

uddanne sig. Regeringens reformer af folkeskolen og

erhvervsuddannelserne er vigtige skridt i denne ret-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Vækstvilkår

Velstanden i Danmark bestemmes grundlæggende

af, hvor meget vi arbejder, og hvor produktive vi er,

når vi arbejder. Derfor afhænger den økonomiske

vækst af, om arbejdsudbuddet kan øges, og hvor

hurtigt produktiviteten vokser.

Det største vækstbidrag er historisk kommet fra pro-

duktivitetsudviklingen. De seneste knap 20 år har

væksten i BNP (bytteforholdskorrigeret) været på 1�½

pct., hvoraf bidraget fra produktivitet har været 0,9

pct. i gennemsnit, se figur 11. Bidraget fra arbejdsud-

buddet har været 0,3 pct., hvilket skal ses i lyset af, at

flere på arbejdsmarkedet til dels er blevet modvirket

af lavere arbejdstid.

Det er også i produktivitetsvæksten, at det største

fremtidige potentiale ligger, da der er grænser for,

hvor meget arbejdsudbuddet kan vokse.

Bidraget til væksten fra øget arbejdsudbud understøt-

ter, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har

brug for og bidrager samtidigt til at sikre et fundament

med sunde og holdbare offentlige finanser samt fi-

nansiering af velfærdssamfundet. Regeringen har

gennemført en række reformer, der løfter arbejdsud-

buddet og øger BNP med ca. 19�½ mia. kr. i 2020.

Velstanden påvirkes desuden af, hvilke områder

danske virksomheder er specialiseret inden for. Fører

specialiseringen til et forbedret bytteforhold, vil det

øge velstanden, da eksporten kan finansiere en stør-

re mængde import. Forbedrede bytteforhold har de

seneste knap 20 år bidraget til at øge BNP-væksten

årligt i gennemsnit med 0,3 pct. i Danmark.

Danmark på vækstsporet

Endelig påvirkes velstanden og købekraften i et sam-

fund af afkastet af nettoformue i udlandet. Danmark

har siden midten af 1980’erne haft overskud på beta-

lingsbalancen, og udlandsgælden er væk og i stedet

opbygges en nettoformue i udlandet. Det betyder, at

Danmark løbende får formueindkomst i form af blandt

andet renteindtægter og udbytter fra udlandet, hvilket

øger velstanden.

Det kræver en vedholdende indsats at styrke Dan-

marks vækstvilkår for at sikre, at mulighederne gri-

bes. Denne redegørelse sætter vækstvilkårene i in-

ternationalt perspektiv og giver et grundlag for at

følge udviklingen.

Figur 12 sammenfatter, hvordan Danmark ligger in-

ternationalt med hensyn til velstand, vækst og vækst-

vilkår, se også boks 2. Danmarks hovedudfordring er

den lave produktivitetsvækst.

På en række områder er de danske vækstvilkår

blandt de bedste i OECD.

Danmark har sunde offentlige finanser. Sammenlignet

med de øvrige OECD-lande, har Danmark en lav

offentlig gæld (ØMU-gæld) og et lille underskud på

den strukturelle saldo. En

ansvarlig økonomisk

politik

og sunde offentlige finanser understøtter en

stabil økonomisk udvikling med lave renter og lav

inflation. Det er væsentlige rammevilkår af betydning

for virksomhedernes planlægning og investeringsbe-

slutninger. De offentlige finanser understøttes af den

lave

strukturelle ledighed.

Figur 11 Faktorer af betydning for vækst og velstand

�½

pct. gennemsnitlig årlig BNP-vækst

(bytteforholdskorrigeret), 1995-2013

0,3

pct.

Vækst og velstand

Produktivitet

Uddannelse og kompetencer

(kap. 4-6)

Innovation, forskning og udvikling

(kap. 7-8)

Moderne offentlig sektor

(kap. 18)

Arbejdsindsats

Bytteforhold

Arbejdsudbud

(kap. 3)

Åbne markeder

(kap. 12)

Ansvarlig økonomisk politik

(kap. 16)

Ressourceeffektivitet

(kap. 14-15)

Velfungerende hjemmemarkeder

(kap. 9-11)

Skatter og afgifter

(kap. 17)

Fleksibelt arbejdsmarked

(kap. 13)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Også inden for området offentligt finansieret

forsk-

ning

ligger Danmark højt. Forskningen kan bidrage til

at skabe en mere effektiv brug af teknologi og ar-

bejdskraft og bidrager til at løfte produktiviteten i både

erhvervslivet og i den offentlige sektor. Det danske

erhvervsliv investerer også forholdsvis meget i forsk-

ning og udvikling.

Desuden ligger Danmark blandt de OECD-lande, hvor

det vurderes, at

erhvervsreguleringen

overordnet

set er mindst konkurrencebegrænsende. Det kan give

samfundsøkonomiske gevinster i form af lavere priser

for virksomheder og husholdninger samt øget produk-

tivitet. Danmark er også blandt de lande med den

mest effektive

offentlige administration.

Det er imidlertid problematisk, at Danmark klarer sig

mindre godt, når der ses på fx reguleringen af ser-

vicesektoren og den danske miljøregulering. Danmark

hører til blandt de lande i OECD, hvor miljøregulerin-

gen giver den største byrde for erhvervslivet.

Danmark er også blandt de mest

energieffektive

lande. Når der er ressourceknaphed og ressourcepri-

serne stiger, vil en høj ressourceeffektivitet styrke

konkurrenceevnen, da det reducerer virksomheder-

nes omkostninger. Danske virksomheder er generelt

langt fremme inden for ressourceeffektiv, bæredygtig

produktion og grøn omstilling.

Sammenlignet med mange andre lande er Danmark

endvidere kendetegnet ved et relativt højt velstands-

niveau kombineret med en høj grad af

social balan-

ce.

Danmark er blandt de lande, hvor indkomstfor-

skellene er mindst. Det skyldes blandt andet, at man-

ge har et højt uddannelsesniveau og en stærk tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, hvilket har stor betydning for

den enkeltes mulighed for at forsørge sig selv og sin

familie. Der er også tegn på, at flere indvandrere og

efterkommere, særligt fra ikke-vestlige lande, får

bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Andelen af

vækstvirksomheder

i Danmark er ikke

udpræget lav i international sammenhæng, men dog

under lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Andelen ligger på niveau med Nederlandene, Finland

og Norge. En udfordring for Danmark er, at få virk-

somheder vokser sig store.

Arbejdsudbuddet

opgjort i præsterede timer ligger i

Danmark noget under OECD-gennemsnittet men over

Tyskland, Nederlandene og Norge. Det skyldes, at

den gennemsnitlige årlige arbejdstid i Danmark er

blandt de laveste i OECD, mens Danmark målt på

antal personer, der er aktive på arbejdsmarkedet, er

blandt de højest placerede OECD-lande. Der er alle-

rede gennemført en række reformer, der øger ar-

bejdsudbuddet, men hvor virkningen endnu ikke er

slået fuldt ud igennem.

Det danske kompetenceniveau målt i forhold til fagli-

ge færdigheder, og hvor mange der tager en ung-

domsuddannelse eller videregående uddannelse,

ligger omkring OECD-gennemsnittet og væsentlig

under OECD-toppen.

Folkeskolen

skal give eleverne gode faglige færdig-

heder og give alle elever mulighed for at blive så

dygtige, de kan. Det er forudsætningen for videre

uddannelse. Niveauet hos eleverne i den danske

folkeskole har igennem 2000’erne ligget omkring

OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og

naturfag.

Når det gælder andelen, der opnår en

ungdomsud-

dannelse,

ligger Danmark også under OECD-toppen.

Regeringens reformer af folkeskolen og erhvervsud-

dannelserne vil på længere sigt have en positiv effekt

på produktiviteten på sigt. Det vil dog tage lang tid, før

effekterne af tiltag på uddannelsesområdet slår igen-

nem på produktiviteten.

Et højt

prisniveau

kan være udtryk for, at

konkur-

rencen

på markedet ikke fungerer så effektivt, som

den kunne. De danske velstandskorrigerede nettopri-

ser har igennem en længere periode været højere

end gennemsnittet for OECD-landene. Det er særligt

priserne på tjenesteydelser, der er højere i Danmark

end i de øvrige lande. Det kan skyldes, at leverandø-

rer af tjenesteydelser er udsat for mindre konkurren-

cepres fra udlandet.

Danmark har en relativt lav beholdning af

udenland-

ske direkte investeringer.

Det kan antyde, at nogle

af de danske vækstvilkår ikke er tilstrækkelige attrak-

tive til at tiltrække investeringer fra udlandet. Der er

dog en generel tendens til, at velstående lande har

større udadgående investeringer end indadgående.

Med Aftaler om Vækstplan DK sænkes den danske

selskabsskat til et mere konkurrencedygtigt niveau.

Når lempelsen er fuldt indfaset i 2016, vil den danske

effektive selskabsskattesats

være på niveau med

OECD-gennemsnittet såfremt selskabsbeskatningen i

de andre lande er uændrede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Figur 12 Centrale indikatorer for vækstvilkår

Velstand, produktivitet og arbejdsudbud

OECD nr. 5

OECD

Velstand (BNP pr. indbygger)

Produktivitetsniveau

Produktivitetsvækst (1995-2013)

Arbejdsudbud

Uddannelse og kompetencer

DNK

OECD

DNK

OECD

Faglige færdigheder i folkeskolen

Andel med ungdomsuddannelse

Andel med videregående uddannelse

Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse

OECD

DNK

OECD

DNK

Innovative virksomheder

Statslige udgifter til offentlig forskning

Andel vækstvirksomheder

Velfungerende markeder

OECD

DNK

Lave priser (velstandskorrigeret)*

Erhvervsregulering

Effektivt kreditmarked

Direkte investeringer fra udlandet

Lav strukturledighed

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

Ressourceeffektivitet og grøn omstilling

Energieffektivitet

Genanvendelse af affald

Sund offentlig økonomi

OECD

DNK

Administrativ effektivitet

Lav effektiv selskabsskat

Strukturel offentlig saldo

Lav offentlig gæld

Sammenhængskraft

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

Små indkomstforskelle

OECD

DNK

Anm.: ”DNK” angiver Danmarks placering, og ”OECD” angiver OECD-gennemsnittet for de OECD-lande, der er data for. Markeringer yderst til venstre og højre er

udtryk for, at placeringen sprænger skalaen. * betyder, at der er data for mindre end ti lande, og at OECD-gennemsnittet derfor ikke fremgår. Se boks 2 og appendiks 1

for en mere detaljeret beskrivelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Fortsat styrkelse af vækstvilkårene

Arbejdet med at nå regeringens vækstmålsætning

fortsætter. Med aftalerne om de to vækstpakker fra

2013 og 2014 er der vedtaget initiativer, der, når de er

implementeret, løfter BNP i Danmark med 11�½ mia.

kr. i 2020 gennem bedre rammevilkår for erhvervsli-

vet.

Regeringen er således godt på vej til at nå målet om

at løfte væksten i Danmark med 20 mia. kr. i 2020

gennem forbedrede rammevilkår for erhvervslivet.

Der udestår dog stadig reformer og tiltag, der kan

indfri de sidste godt 8 mia. kr. i øget produktivitet.

Regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik un-

derstøtter løbende, at erhvervslivets rammevilkår

forbedres.

Som led i strategien for Danmark som produktions-

land vil der fortsat være fokus på de muligheder, der

ligger i avanceret produktion. Det vil være inden for

områder som investeringer i øget automatisering,

sikring af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft med

specialiserede tekniske og håndværksmæssige kom-

petencer samt større fokus på ressourceeffektivitet.

Inden nytår vil regeringen fremlægge en vækstplan

for IKT og digital vækst. Dermed er der fremlagt

vækstplaner for otte erhvervsområder med internatio-

nal konkurrencekraft, og der arbejdes løbende med at

eksekvere de mange initiativer.

Regeringens Virksomhedsforum for enklere regler

skal sikre, at byrderne lettes for virksomhederne. Det

Boks 2 Sådan læses figur 12

Figur 12 viser en række centrale vækstvilkår i Danmark sammenholdt med OECD-landene. For at kunne sammenligne

vækstvilkårene på tværs er værdierne for de forskellige indikatorer sat på den samme skala, hvor 100 svarer til indikator-

værdien for det femte bedste OECD-land (nr. 5), og hvor nul svarer til indikatorværdien for det dårligst placerede OECD-

land (nr. 33, hvis der er værdier for alle OECD-lande, ekskl. Luxembourg).

For bedre at illustrere afstandene mellem Danmark og OECD-toppen og dermed de lande, Danmark normalt sammen-

lignes med, er den del af den nye skala, der er lavere end 40, skåret væk i figur 12. Skalaen i den øvre ende er skåret

ved 110 for at afspejle, at ambitionen er at være blandt de bedste OECD-lande og ikke nødvendigvis at være det bedste

OECD-land.

Nr. 33

OECD-gns.

OECD

er også besluttet at styrke konsekvensvurderingerne

af ny lovgivning og derigennem kvantificere væsentli-

ge omkostninger eller lettelser for virksomhederne.

Det vil understøtte regeringens målsætning om, at

reducere erhvervslivets byrder.

I den kommende tid vil der fortsat være fokus på

uddannelse. I forlængelse af reformerne af først fol-

keskolen og dernæst erhvervsuddannelserne vil der

blive sat fokus på styrket kvalitet og faglighed i de

gymnasiale uddannelser. Regeringen vil derfor i løbet

af efteråret præsentere et udspil med henblik på at

styrke kvaliteten og fagligheden i de gymnasiale ud-

dannelser og samtidig adressere de eksisterende

udfordringer på det gymnasiale område.

Regeringen har også med nedsættelsen af Kvalitets-

udvalget i 2013 sat fokus på de videregående uddan-

nelser. Udvalget skal blandt andet med afsæt i et

360-graders eftersyn af de videregående uddannelser

komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, rele-

vans og sammenhæng kan styrkes på de videregå-

ende uddannelser. Regeringen vil følge op på udval-

gets arbejde, der afsluttes med en samlet afrapporte-

ring inden udgangen af 2014.

Som led i opfølgningen på Produktivitetskommissio-

nens anbefalinger er det med Aftaler om Vækstpakke

2014 besluttet at nedsætte et Erhvervsbeskatnings-

udvalg, der blandt andet skal belyse eventuelle uhen-

sigtsmæssigheder i den nuværende indretning af

erhvervs- og kapitalindkomstbeskatningen og komme

med forslag til løsninger.

DNK

Nr. 5

OECD-land

100

110

Skaleret indikatorværdi

ift. nr. 33 og nr. 5

For hovedindikatoren lave priser findes data for så få lande, at det femte bedst placerede land ikke afspejler toppen af de

lande, der er data for. I dette tilfælde svarer 100 til en beregnet indikatorværdi for den 75. percentil.

Se appendiks 1 for en mere udførlig beskrivelse af figur 12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:



Aftaler om Vækstpakke 2014.

Med aftalerne følger regeringen op på anbefalinger fra blandt andet Produktivitets-

kommissionens og regeringens vækstteams. Initiativerne i aftalerne styrker virksomhedernes konkurrenceevne ved at

reducere erhvervslivets omkostninger, styrke adgangen til finansiering og øge produktiviteten. Blandt andet lempes

PSO-betalingen, sagsbehandlingstiderne reduceres og forsyningssektorerne effektiviseres.



Aftaler om Vækstplan DK.

Initiativerne i aftalerne bidrager til at forbedre produktiviteten og styrke virksomhedernes

konkurrenceevne blandt andet via selskabsskatte- og afgiftslettelser.



Aftalen om Et grønnere Danmark.

Der oprettes en grøn investeringsfond med en udlånskapacitet på 2 mia. kr., hvor

virksomheder kan søge om medfinansiering af grønne projekter. Der etableres samtidigt en grøn innovationspulje, der

skal styrke små- og mellemstore virksomheders innovation i grønne løsninger samt et grønt innovationsforum, der

skal levere input til regeringens indsats for at fremme grøn omstilling.



Strategi for Danmark som produktionsland.

Sigtelinjen i strategien er, at Danmark skal være et attraktivt produkti-

onsland, også om 10 år. Danmark skal have gode generelle rammevilkår og udnytte mulighederne for avanceret pro-

duktion, så det er attraktivt at etablere vellønnede og moderne produktionsarbejdspladser i Danmark.



Vækstteams og vækstplaner.

Regeringens otte vækstteams – der blandt andet dækker områderne vand, bio og

miljø, sundhed og velfærd samt det blå Danmark – er kommet med anbefalinger til, hvordan vækstvilkårene kan styr-

kes på de enkelte erhvervsområder med international konkurrencekraft. Regeringen har på den baggrund fremlagt

syv af otte vækstplaner med konkrete initiativer. Senest har regeringen fremlagt vækstplaner for energi og klima, fø-

devarer og turisme. Der er med Aftaler om Vækstplan DK afsat i alt 150 mio. kr. i 2014 og 2015, som bidrager til gen-

nemførelsen af regeringens vækstplaner.



Reform af beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige reformeres. Indsatsen skal i

højere grad tage afsæt i den enkelte ledige for at sikre en bedre vej til job og en varig plads på arbejdsmarkedet. Ind-

satsen drejes også væk fra aktivering og over til uddannelse og opkvalificering.

Og reform af international rekrutte-

ring.

Letter danske virksomheders adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.



Skattereform.

Aftalen sænker skatten på arbejde og øger dermed tilskyndelsen til at arbejde.



Reform af erhvervsuddannelserne.

Regeringen indgik i februar 2014 en aftale der skal bidrage til, at flere vælger og

gennemfører en erhvervsuddannelse. Reformen skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ved at give er-

hvervsskolerne et kvalitetsløft.



Udmøntning af Togfonden DK.

Der er afsat 28�½ mia. kr. til et løft af den danske jernbane. Det drejer sig om elektri-

ficering af centrale jernbanestrækninger og en realisering af Timemodellen.

Større planlagte initiativer:



Offensiv erhvervs- og vækstpolitik.

Regeringen vil præsentere sin ottende vækstplan – Vækstplan for IKT og digital

vækst. Derudover vil der fortsat være fokus på Danmark som produktionsland. Regeringen har derudover en målsæt-

ning om at reducere byrderne for erhvervslivet med 2 mia. kr. i 2020.



Styrket kvalitet og faglighed i de gymnasiale uddannelser.

Fremtidens unge skal blive endnu dygtigere. Regerin-

gen vil derfor i løbet af efteråret præsentere et udspil med henblik på at styrke kvaliteten og fagligheden i de gymnasi-

ale uddannelser og samtidig adressere de eksisterende udfordringer på det gymnasiale område.



Opfølgning på Kvalitetsudvalgets anbefalinger.

Regeringen har nedsat Udvalget for Kvalitet og Relevans i de

Videregående Uddannelser. Der er allerede fulgt op på en række af anbefalingerne fra udvalgets første rapport fra

april 2014 med vækstpakkens uddannelsesinitiativer. Udvalget vil komme med yderligere anbefalinger i løbet af 2014.



Erhvervsbeskatningsudvalget.

Som led i Aftaler om Vækstpakke 2014 nedsætter regeringen et Erhvervsbeskat-

ningsudvalg, der blandt andet skal belyse eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende indretning af erhvervs-

og kapitalindkomstbeskatningen og komme med forslag til løsninger. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2015.



Forslag til finanslov 2015.

I 2015 fører regeringen fortsat en lempelig finanspolitik for at understøtte økonomien,

samtidig overholdes grænserne i budgetloven og EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Med finanslovsforslaget for 2015

lægger regeringen op til, at det offentlige forbrug vokser med 0,8 pct. i 2015. Forslaget indeholder blandt andet et

markant løft af sundhedsområdet og højere fradrag for fagforeningskontingent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Velstand, produktivitet og arbejdsudbud

1 .

2 .

3 .

Vækst og velstand

Produktivitet

Arbejdsudbud

1 .

Vækst og velstand

2 . . . . . . . . . . . . . . Produktivitet

3 . . . . . . . . . . . . . Arbejdsudbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækst og velstand

Et lands velstandsniveau er tæt forbundet med lan-

dets produktion af varer og serviceydelser. Vel-

standsniveauet afhænger således grundlæggende af,

hvor mange timer indbyggerne arbejder (arbejdsud-

buddet), og hvor meget de producerer pr. time (pro-

duktiviteten). Derfor anvendes BNP pr. indbygger ofte

i internationale sammenligninger af velstand. Vel-

standen påvirkes imidlertid også af indkomst fra ud-

landet og bytteforhold. Derfor er en opgørelse af BNI

pr. indbygger, der tager højde herfor, et alternativt

mål for et lands velstandsniveau.

Bruttonationalprodukt (BNP)

Det danske velstandsniveau målt ved BNP pr. ind-

bygger ligger i 2012 i den bedste tredjedel i OECD.

Kun Norge, Schweiz og USA ligger markant højere.

Det skyldes, at det danske produktivitetsniveau ligger

over OECD-gennemsnittet. Derimod ligger arbejdsti-

den pr. indbygger under OECD-gennemsnittet, se

figur 1.1. Landenes indbyrdes placering er dog for-

bundet med en vis usikkerhed, da der er usikkerhed

forbundet med blandt andet opgørelse af købekrafts-

korrigerede priser.

Danmarks relative velstandsniveau er udfordret af, at

BNP-væksten har været lav over en længere årræk-

ke. Siden 1995 har væksten i BNP pr. indbygger

gennemsnitligt været lav set i forhold til en del af de

lande, vi normalt sammenligner os med, og i forhold

til OECD-gennemsnittet, se figur 1.2.

Figur 1.1 BNP, arbejdstimer og produktivitet, 2012

BNP pr. indbygger

BNP pr. arbejdstime

Figur 1.2 Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr.

indbygger, 1995-2012

EST

POL

SVK

KOR

CHL

IRL

TUR

SVN

CZE

HUN

FIN

SWE

OECD

MEX

ISL

AUS

ISR

AUT

NZL

USA

CAN

NLD

ESP

NOR

DEU

BEL

CHE

GRC

PRT

FRA

DNK

JPN

ITA

31 (31)

Pct.

Anm.: I faste priser. Parentesen angiver Danmarks internationale placering

i perioden 1995-2011.

Kilde: OECD.

NOR

CHE

USA

AUT

AUS

IRL

NLD

SWE

DNK

CAN

DEU

BEL

FIN

ISL

FRA

JPN

OECD

ITA

NZL

ESP

ISR

KOR

SVN

CZE

GRC

SVK

PRT

EST

POL

HUN

CHL

TUR

MEX

9 (8)

NOR

USA

BEL

FRA

IRL

NLD

DNK

DEU

CHE

SWE

AUT

AUS

ESP

FIN

CAN

ITA

OECD

ISL

JPN

SVN

NZL

ISR

SVK

GRC

CZE

PRT

TUR

HUN

EST

KOR

POL

CHL

MEX

7 (7)

KOR

CHE

ISL

ISR

MEX

JPN

CAN

NZL

CZE

EST

PRT

AUS

CHL

POL

AUT

USA

OECD

SWE

FIN

HUN

NOR

GRC

SVK

IRL

NLD

ITA

DNK

DEU

SVN

BEL

ESP

TUR

FRA

Arbejdstimer pr. indbygger

27 (28)

100

150

200

100

150

200

100

150

Anm.: Indeks (OECD=100). I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Parentesen angiver Danmarks placering året før. Luxembourg er ikke medtaget i

opgørelserne.

Kilde: OECD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækst og velstand

Danmarks lave BNP-vækstrate skal dog ses i lyset af

Danmarks høje velstandsniveau. Lande, der har et

relativt højt velstandsniveau, har tendens til at have

en relativt lav vækstrate. Omvendt vil mindre velstå-

ende lande ofte have større vækstpotentiale, da de

blandt andet kan udnytte eksisterende teknologier og

know-how. Dette forklarer dog ikke Danmarks lave

vækst sammenlignet med andre velstående lande.

Danmarks svage velstandsudvikling kan blandt andet

forklares af en svag produktivitetsvækst. Produktivi-

tetsvæksten har siden midten af 1990’erne været

lavere end blandt andet USA og andre sammenligne-

lige lande, se kapitel 2.

Velstandsudviklingen siden 2008 er præget af den

globale økonomiske krise. Det har både været tilfæl-

det i Danmark og i udlandet. En væsentlig forklaring

på at genopretningen af dansk økonomi halter efter

udviklingen i vores nabolande, skal ses i lyset af

blandt andet overophedningen af økonomien, herun-

der forværret lønkonkurrenceevne og boligboblen

som ramte Danmark men i mindre grad fx Sverige og

Tyskland, se figur 1.3.

Figur 1.3 Udviklingen i BNP, 2005-2015

Indeks (2005=100)

130

SWE

130

Figur 1.4 BNP pr. indbygger, 1995-2012

Indeks (OECD=100)

150

Gns. af top 5

140

130

120

110

100

OECD

Gns. af top 5 uden NOR

150

140

130

120

110

100

DNK

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Gennemsnittet

af top 5 er beregnet som et uvægtet gennemsnit af de fem mest velståen-

de lande i de enkelte år. Gennemsnittet for OECD er beregnet for de

lande, hvor der er data for hele perioden.

Kilde: OECD.

Bruttonationalindkomst (BNI) og bytteforhold

BNP pr. indbygger er det mest anvendte mål for vel-

stand i internationale sammenligninger. Det er imid-

lertid ikke kun udviklingen i BNP, som har betydning

for et lands velstand. Velstandsudviklingen påvirkes

også af afkastet af nettoformue i udlandet og bytte-

forholdseffekter.

Danmark har siden midten af 1980’erne reduceret

udlandsgælden og har opbygget en nettoformue i

udlandet. Det betyder, at Danmark løbende får for-

mueindkomst i form af blandt andet renteindtægter og

udbytter fra udlandet, hvilket øger velstanden. Når

nettoindtægter fra udlandet tillægges BNP, fås BNI.

Danmark har i højere grad end andre lande øget

velstanden gennem formueindkomst. Dette ses, når

landenes velstand rangeres efter BNI i stedet for

BNP, idet Danmarks relative placering forbedres, se

figur 1.5.

120

110

DEU

110

USA

DNK

100

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: 2014 og 2015 er fremskrevet med de seneste prognoser fra Øko-

nomisk Redegørelse, august 2014.

Kilde: OECD og Økonomisk Redegørelse, august 2014.

Den relativt svage økonomiske vækst har betydet, at

BNP-forskellen mellem Danmark og de rigeste lande i

OECD er øget over de seneste ca. 15 år. En væsent-

lig forklaring på denne udvikling er dog den kraftige

stigning i det norske velstandsniveau, se figur 1.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækst og velstand

Figur 1.6 BNP og BNI pr. indbygger, 1995-2012

Indeks (OECD=100)

140

130

120

110

OECD

100

Figur 1.5 BNI pr. indbygger, 2012

NOR

CHE

USA

DNK

SWE

AUT

NLD

AUS

DEU

CAN

BEL

FIN

FRA

JPN

IRL

OECD

ISL

ITA

ESP

NZL

ISR

KOR

SVN

GRC

CZE

SVK

PRT

EST

POL

HUN

CHL

MEX

100

4 (5)

130

120

110

100

DNK BNI

DNK BNP

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Der er betydelig

usikkerhed forbundet med købekraftskorrektion af BNI.

Kilde: OECD.

I perioden 1995-2013 har nettoindtægter fra udlandet

bidraget med ca. 0,3 pct.-point af velstandsfremgan-

gen, se figur 1.7.

Figur 1.7 Kilder til velstand, gns. årlig vækstrate

1995-2013

pct.

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

BNP pr. indbygger

BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrigeret

BNI

BNP pr. indbygger

Renteindtægter mv.

Bytteforholdskorrektion

150

200

Indeks (OECD=100)

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Der er betydelig

usikkerhed forbundet med købekraftskorrektion af BNI.

Kilde: OECD.

Over de sidste ca. 10 år har nettoindkomsten fra

udlandet betydet, at Danmarks velstandsniveau målt

som BNI pr. indbygger har udviklet sig mere gunstigt

end det danske velstandsniveau målt som BNP pr.

indbygger, se figur 1.6.

Anm.: Til beregningen af BNI pr. indbygger er formueindkomst mv. fra

udlandet deflateret med BNP-deflatoren. Bytteforholdskorrigeret BNI er

beregnet som bytteforholdskorrigeret BNP tillagt formueindkomst mv. fra

udlandet deflateret med BNP-deflatoren. BNP er korrigeret for bytteforhol-

det ved at deflatere eksporten med importpriserne frem for eksportpriser-

ne.

Kilde: OECD og egne beregninger.

En anden kilde til velstand er bytteforholdet. Byttefor-

holdet angiver forholdet mellem eksport- og importpri-

ser. Et stigende bytteforhold betyder, at den samme

mængde eksport kan købe en større mængde import.

Det øger velstanden.

En bytteforholdsforbedring kan illustreres med prisud-

viklingen på IT-produkter. IT-indholdet i den danske

import er højere end i eksporten. Da priserne på IT

historisk har været faldende, har Danmark haft mulig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækst og velstand

hed for at købe en større mængde import for en

uændret mængde eksport. I perioden 1995-2013 har

bytteforholdsforbedringer bidraget med ca. 0,3 pct.-

point af velstandsfremgangen, se figur 1.7.

Mens Danmark har nydt godt at faldene priser på IT,

har lande som eksempelvis Sverige og Finland, som

har en større eksport af IT, haft et negativt bidrag til

velstanden fra faldene internationale priser på fx IT

produkter, se figur 1.8.

GRC

USA

FRA

ITA

POL

DEU

SVN

BEL

CZE

HUN

SWE

AUT

IRL

JPN

ISL

FIN

SVK

Figur 1.8 Bytteforholdseffekt, 1995-2012

CHL NOR

EST

AUS

CAN

NZL

DNK

7 (7)

MEX

ESP

PRT

ISR

CHE

NLD

KOR

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

Pct.-point, bidrag til gns. årlig BNP vækst

Anm.: Se anmærkning fra figur 1.7.

Kilde: OECD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktivitet

Det er især konjunkturerne, der påvirker udsvingene i

den faktiske produktivitetsvækst. Grunden er, at virk-

somhederne ofte tilpasser antallet af ansatte senere

end produktionen. De seneste års udsving skal derfor

ses i lyset af den globale økonomiske krise.

Figur 2.2 Trendmæssig og faktisk realvækst i

produktiviteten i Danmark, 1969-2013

Pct.

-1

-2

-3

Trendmæssig realvækst

Faktisk realvækst

-1

-2

-3

Produktivitet er et udtryk for, hvor meget der kan

produceres i forhold til ressourceindsatsen. Hvis der

kan skabes større værdi for mindre eller samme res-

sourceindsats, øges produktiviteten. Samtidig er

produktivitet den primære drivkraft bag stigende vel-

stand på længere sigt.

Den danske produktivitetsvækst – målt ved timepro-

duktiviteten – har været relativt lav set over en årræk-

ke. Danmark er blandt de fem lande med lavest pro-

duktivitetsvækst i OECD. Fra 1995 til 2013 var den

danske produktivitetsvækst 0,9 pct. årligt, mens den

gennemsnitlige vækst i OECD var 1,8 pct. årligt, se

figur 2.1.

Figur 2.1 Gennemsnitlig årlig realvækst i produk-

tiviteten, 1995-2013

KOR

POL

SVK

TUR

IRL

CHL

EST

CZE

ISL

HUN

USA

SWE

SVN

OECD

AUS

GRC

FIN

AUT

JPN

NZL

ISR

PRT

DEU

FRA

CAN

CHE

NLD

NOR

ESP

DNK

BEL

MEX

ITA

Anm.: Produktiviteten er målt som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime.

Bruttoværditilvæksten er i 2005-priser, kædede værdier.

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2014 og egne

beregninger.

Produktivitetsvæksten har siden 1995 udviklet sig

svagere i de fleste vesteuropæiske lande sammenlig-

net med USA. På trods af en konjunkturbetinget stig-

ning i produktivitetsniveauet fra 2009 til 2011 har den

lave vækst over en årrække betydet, at niveauforskel-

len mellem Danmark og gennemsnittet for OECD er

blevet mindre siden 1995, se figur 2.3.

Figur 2.3 Produktivitetsniveau, 1995-2013

Indeks (OECD=100)

150

Gns. af top 5

140

30 (31)

150

140

130

120

Pct.

Gns. af top 5 uden NOR

DNK

130

120

110

100

OECD

Anm.: Produktiviteten er målt som BNP i faste priser pr. arbejdstime. For

Chile er dataperioden 1996-2013, for Estland og Slovenien er perioden

2000-2013. Parentesen angiver Danmarks internationale placering i sidste

års publikation.

Kilde: OECD.

100

Væksten i produktiviteten er aftaget siden 1970. Den

trendmæssige vækst i produktiviteten har de seneste

10 år ligget omkring 0,7 pct. årligt. Til sammenligning

lå den trendmæssige vækst gennemsnitligt på 2,6

pct. årligt igennem 1980’erne, se figur 2.2.

Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime. BNP er i årets

priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). OECD-gennemsnittet er

beregnet for de lande, hvor der er data for hele perioden.

Kilde: OECD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktivitet

Den lave produktivitetsvækst i Danmark skal dog ses

i lyset af, at der generelt er en tendens til en negativ

sammenhæng mellem produktivitetsniveau og pro-

duktivitetsvækst. Det betyder, at lande med et højt

produktivitetsniveau ofte oplever en lav produktivi-

tetsvækst. Dette skyldes blandt andet, at højprodukti-

ve lande ofte besidder en mere avanceret teknologi

eller viden, som mindre produktive lande kan anven-

de i produktionen.

Den negative sammenhæng mellem velstand og

produktivitetsvækst kan derimod ikke forklare, hvorfor

den danske produktivitetsvækst er lavere end i fx

USA og Sverige, se figur 2.4.

Figur 2.4 Produktivitetsniveau, 1995 og produkti-

vitetsvækst, 1995-2013

Produktivitetsniveau

Produktivitetsvækst

1995

1995-2013

BEL

USA

NOR

DNK

30 (31)

4 (4)

DNK

NLD

FRA

DEU

ITA

AUT

CHE

SWE

CAN

AUS

ESP

FIN

IRL

ISR

ISL

OECD

JPN

NZL

GRC

PRT

CZE

HUN

SVK

TUR

KOR

MEX

POL

200 150 100 50

Indeks (OECD=100)

Pct.

de internationalt konkurrenceudsatte serviceerhverv

har haft højere produktivitetsvækst, se figur 2.5.

Figur 2.5 Årlig real produktivitetsvækst i privat

sektor i Danmark, 1995-2013

Pct.

Landbrug mv.

Råstofindvinding

Bygge og anlæg

Industri

Forsyning

Hjemmemarkedsorienterede

serviceerhverv

Internationalt konkurrenceudsatte

serviceerhverv

-1

Anm.: Produktiviteten er målt som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. For

private serviceerhverv er væksten beregnet for perioden 1995-2011.

Opdelingen følger Produktivitetskommissionens opdeling på hjemmemar-

kedsorienterede og internationalt konkurrenceudsatte serviceerhverv, dvs.

brancher, der enten har en eksportandel på mindst 25 pct. målt på værdi-

tilvæksten, eller hvor mindst 25 pct. af virksomhederne er udenlandsk

ejede. Se Factbook for yderligere oplysninger.

Kilde: Finansministeriet.

Ud over udviklingen i de enkelte brancher kan bran-

chesammensætningen også have betydning for pro-

duktivitetsudviklingen. Hvis en stigende andel af den

danske produktion finder sted i brancher, der har en

lav produktivitetsvækst, vil det kunne bidrage til at

forklare den relativt svage udvikling i produktiviteten.

Produktivitetskommissionens analyser viser dog, at

branchesammensætningen ikke er årsag til den sva-

ge udvikling.

Produktiviteten kan grundlæggende set øges via tre

kanaler: Gennem stigende kompetencer og uddan-

nelsesniveau, gennem mere effektiv udnyttelse af

ressourcerne som følge af fx øget konkurrence, mere

hensigtsmæssig regulering, smartere arbejdsgange

mv. samt gennem investeringer i kapitalapparatet.

For eksempel betyder velfungerende konkurrence på

produktmarkederne, at investeringerne og beskæfti-

gelsen ledes derhen, hvor de anvendes mest effek-

tivt. Virksomheder, der effektivt konkurrerer med

andre, bliver konstant nødt til at være innovative og

anvende den mest effektive produktionsteknologi,

hvilket bidrager til en positiv udvikling i produktivite-

ten. Samtidig kan god ledelse, innovation og ny tek-

nologi understøtte en mere effektiv anvendelse af

ressourcerne.

Anm.: Produktivitetsniveauet er målt som BNP pr. arbejdstime, hvor BNP

er i US$ i årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Den gen-

nemsnitlige årlige realvækst i produktiviteten er målt på baggrund af BNP i

faste priser. I figuren er kun medtaget de lande, hvor der er data for hele

perioden. Alle lande, undtaget Luxembourg, er dog medtalt i placeringsan-

givelsen.

Kilde: OECD.

Udviklingen i den samlede produktivitetsvækst af-

hænger af udviklingen i de enkelte brancher. Produk-

tivitetsvæksten har især været lav i de hjemmemar-

kedsorienterede serviceerhverv, mens industrien og

Privat service

I alt

-1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktivitet

Investeringer i nyt produktionsudstyr er nødvendigt for

at opretholde et givent produktivitetsniveau på langt

sigt. Siden midten af 1990’erne indtil starten af krisen

har bruttoinvesteringerne som andel af bruttoværditil-

væksten ligget nogenlunde stabilt, men faldt i forbin-

delse med krisen. Niveauet for Danmark er en smule

lavere end OECD-gennemsnittet, se figur 2.6.

Den økonomiske krise har betydet, at investeringsom-

fanget er faldet i de fleste OECD-lande. Det danske

investeringsniveau ligger dog fortsat på niveau med

investeringerne i de mest produktive OECD-lande, se

Factbook.

Figur 2.6 Investeringer, 1995-2012

Pct. af BVT

Nr. 1

Nr. 5

OECD

DNK

Anm.: Faste bruttoinvesteringer ekskl. boligbyggeri og i pct. af bruttoværdi-

tilvæksten (BVT). OECD-gennemsnittet er beregnet for de lande, hvor der

er data for hele perioden. Nr. 1 og nr. 5 angiver hhv. det land med det

højeste niveau af investeringer og det femte højeste niveau i et givent år,

og er dermed ikke det samme land i alle år. I 2012 var nr. 1 Korea og nr. 5

Slovakiet.

Kilde: OECD.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Regeringen har indgået Aftaler om Vækstpakke 2014, der indebærer en lang række

initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og bidrager til velstanden i Danmark.

Som en del af vækstpakken lancerede regeringen også en strategi for Danmark som Produktionsland.

Aftaler om Vækstplan DK.

Regeringen har i 2013 indgået Aftaler om Vækstplan DK, der bidrager til at forbedre pro-

duktiviteten og styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Det indebærer blandt andet øgede offentlige investeringer

samt selskabsskatte- og afgiftslettelser.

Vækstteams inden for erhvervsområder, hvor Danmark har international konkurrencekraft.

Regeringen har

som led i arbejdet med erhvervs- og vækstpolitikken nedsat otte vækstteams inden for erhvervsområder, hvor Dan-

mark har international konkurrencekraft. Alle vækstteams har nu afleveret deres anbefalinger, og regeringen har på

den baggrund udarbejdet syv vækstplaner, og den sidste vedrørende IKT og Digitalvækst forventes offentliggjort in-

den udgangen af 2014.

Større planlagte initiativer:

Vækstplan DK.

Regeringen har et mål om at øge det strukturelle BNP med 40 mia. kr. frem mod 2020 gennem re-

former, der forbedrer vilkårene for private virksomheder, og reformer der øger uddannelsesniveauet og beskæftigel-

sen. Med Aftaler om Vækstpakke 2014, Aftaler om Vækstplan DK, reformer af SU og kontanthjælp, skattereform samt

reform af førtidspension og fleksjob har regeringen nået en del af målet. Regeringen arbejder fortsat for at løfte BNP

med godt 9 mia. kr., hvoraf de 8�½ mia. kr. skal komme fra styrkede rammevilkår fra erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsudbud

Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe

vækst og velstand i Danmark. Det samlede præstere-

de arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer

der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor man-

ge timer de arbejder.

Det samlede arbejdsudbud i Danmark – målt ved

antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive

alder – ligger under gennemsnittet i OECD. Danmark

har en høj erhvervsfrekvens, men den gennemsnitlige

arbejdstid pr. beskæftiget er lav i sammenligning med

de andre OECD-lande, se figur 3.1.

Erhvervsdeltagelse

Frem til krisens start i 2008 har den samlede er-

hvervsfrekvens ligget forholdsvis konstant med om-

kring 80 pct. af de 16-64-årige i arbejdsstyrken. Men

siden krisens start har erhvervsfrekvensen været

faldende. Det ses især hos de 16-29-årige. En sti-

gende andel af de unge tager en uddannelse og

forlader derved arbejdsstyrken. Der er et øget uddan-

nelsesoptag blandt andet som følge af forringede

jobmuligheder i kølvandet på konjunkturtilbageslaget i

2008-2009, se figur 3.2.

Omvendt har antallet af erhvervsaktive i aldersgrup-

pen 60-64 år været stigende siden 1999. I 2013 er ca.

50 pct. af de 60-64-årige erhvervsaktive.

Det skal blandt andet ses i lyset af en række refor-

mer, hvis formål er at hæve tilbagetrækningsalderen

og øge arbejdsudbuddet. Erhvervsfrekvensen for de

60-64-årige forventes at stige yderligere de kommen-

de år med indfasningen af aftalen om senere tilbage-

trækning fra 2011, hvor den planlagte forøgelse af

efterlønsalderen og folkepensionsalderen fremrykkes.

Figur 3.2 Erhvervsfrekvens i Danmark, 1981-2013

Pct.

100

60-64 år

30-59 år

16-64 år

16-29 år

100

Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede

arbejdsstyrkestatistik (RAS) og er ikke fuldt sammenlignelig med figur 3.1,

der bygger på data fra den spørgeskemabaserede, men internationalt

sammenlignelige, arbejdskraftundersøgelse (AKU). Der er databrud i 2003

og 2009. Databruddet i 2009 betyder isoleret set en lavere beskæftigelses-

frekvens for lønmodtagere og er markeret ved den lodrette stiplede linje.

Databruddet har størst betydning for de 16-29-årige.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 3.1 Samlet arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2013

Arbejdsudbud pr. 15-64-årige, timer

ISL

KOR

MEX

EST

GRC

NZL

CHL

ISR

CAN

CHE

SWE

USA

JPN

CZE

POL

AUS

IRL

OECD

ESP

PRT

FIN

SVK

AUT

HUN

ITA

DNK

NOR

NLD

SVN

DEU

BEL

FRA

TUR

ISL

CHE

SWE

NLD

NOR

NZL

DNK

CAN

DEU

AUS

AUT

ESP

EST

JPN

FIN

PRT

OECD

CZE

USA

ISR

FRA

SVN

IRL

SVK

GRC

BEL

POL

KOR

CHL

HUN

ITA

MEX

TUR

Erhvervsfrekvens, pct.

Arbejdstid pr. beskæftiget, timer

MEX

KOR

GRC

CHL

POL

HUN

EST

ISR

TUR

IRL

USA

CZE

SVK

NZL

ITA

JPN

OECD

PRT

CAN

ISL

AUS

FIN

ESP

AUT

SWE

CHE

BEL

SVN

FRA

DNK

NOR

DEU

NLD

7 (5)

26 (26)

30 (30)

500

1.000

1.500

100

500 1.000 1.500 2.000

Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ved beregning af arbejdsudbuddet er det antaget, at arbejdsløse vil arbejde

samme gennemsnitlige timeantal som beskæftigede. Både arbejdstid og erhvervsfrekvenser påvirkes af konjunkturerne i de enkelte lande.

Kilde: OECD og egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsudbud

Den relativt høje danske erhvervsdeltagelse skyldes

især en høj erhvervsfrekvens for de 30-59-årige og

for de unge under 25 år. Det kan blandt andet forkla-

res ved, at Danmark sammenlignet med andre

OECD-lande har en høj erhvervsfrekvens for kvinder i

disse aldersgrupper. Selvom erhvervsfrekvensen for

de 60-64-årige er steget de seneste år, ligger den

imidlertid kun på niveau med gennemsnittet for

OECD-landene, se figur 3.3.

Erhvervsfrekvensen for 60-64-årige forventes at stige

fremadrettet som følge af tilbagetrækningsreformen.

Figur 3.3 Erhvervsfrekvens fordelt på aldersgrup-

per, 2013

Pct.

100

15-24 år 25-29 år 30-59 år 60-64 år 65-69 år

Anm.: Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af arbejdskraftunder-

søgelsen (AKU). Nr. 5 angiver det land med den 5. højeste erhvervsfre-

kvens i den enkelte aldersgruppe.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figur 3.4 Årlige arbejdstimer, 1980-2020

Timer

1.600

1.500

1.400

1.300

1.200

1.100

1.000

Arbejdstimer pr. 15-64-årig

Arbejdstimer pr. beskæftiget

1.600

1.500

1.400

1.300

1.200

1.100

1.000

Nr.5

OECD

DNK

100

Anm.: Arbejdstimer er opgjort på baggrund af data fra ADAM og arbejds-

tidsregnskabet (ATR) fra Danmarks Statistik. Perioden 2014-2020 bygger

på forudsætningerne i udviklingen i ledighed, beskæftigelse og arbejdstid i

2014 og 2015 fra Økonomisk Redegørelse, august 2014 og for årene

2016-2020 fra 2020-forløb, august 2014.

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansmini-

steriet og egne beregninger.

Det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget

er faldet i Danmark ligesom i andre OECD-lande.

Men faldet i antal arbejdstimer pr. beskæftiget har

frem til 1995 været større i Danmark, se Factbook.

Danmark har i 2011 en væsentlig lavere gennemsnit-

lig arbejdstid pr. uge sammenlignet med OECD-

landene. Det gælder for alle aldersgrupper, se figur

3.5. Den lave gennemsnitlige arbejdstid skal dog ses i

lyset af en høj erhvervsdeltagelse.

Figur 3.5 Ugentlige arbejdstimer pr. beskæftiget,

2011

Timer

Nr. 5

OECD

DNK

Arbejdstimer

Antallet af arbejdstimer på det danske arbejdsmarked

har været faldende siden midten af 1980’erne. Særligt

fra 1985 til 1995 ses et fald i antallet af arbejdstimer

både for de beskæftigede og for alle 15-64-årige. Det

skyldes blandt andet en nedsættelse af den ugentlige

arbejdstid i slutningen af 1980’erne.

Samtidigt kan antallet af arbejdstimer være afhængigt

af konjunkturerne. Det afspejles i et stigende antal

arbejdstimer i slutningen af 1990’erne og starten af

2000’erne under højkonjunktur, som blev efterfulgt af

et faldende antal arbejdstimer i forbindelse med den

efterfølgende lavkonjunktur, navnlig i perioden 2009-

2010. Som følge af reformer, der har til hensigt at

hæve arbejdsudbuddet, og en genopretning af kon-

junkturerne forventes det årlige antal arbejdstimer for

de 16-64 årige at stige frem mod 2020. Stigning for-

ventes hovedsagligt at skyldes en stigning i af antallet

af beskæftigede, mens antallet af arbejdstimer pr.

beskæftiget forventes at være stort set uændret, se

figur 3.4.

15-24 år 25-54 år 55-64 år

65 år-

I alt

Anm.: Tabellen viser den normale gennemsnitlige arbejdstid pr. uge i

hovedbeskæftigelsen på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Den forholdsvis lave arbejdstid for de 15-24-årige er et udtryk for, at

studerende også indgår i opgørelsen.

Kilde: OECD og egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsudbud

Aftalt arbejdstid

Det forholdsvis lave antal arbejdstimer i Danmark

sammenlignet med andre OECD-lande kan blandt

andet forklares ved de overenskomstmæssige aftaler

for arbejdstid og ferie, der dækker en stor del af det

samlede danske arbejdsmarked. Danmark har den

næstlaveste overenskomstaftalte arbejdstid pr. uge

og har med 30 overenskomstaftalte feriedage årligt

flest feriedage blandt OECD-landene. Til gengæld har

Danmark et relativt lavt antal nationale helligdage, se

figur 3.6.

En høj andel af fuldtidsbeskæftigede trækker den

samlede arbejdstid op. Sammenlignet med gennem-

snittet for OECD-landene har Danmark en lidt højere

andel af beskæftigede i alderen 25-64 år på fuld tid. I

2012 er andelen af beskæftigede 25-64-årige på fuld

tid ca. 3 pct.-point højere end gennemsnittet for

OECD. Andelen af beskæftigede på fuld tid er dog

væsentlig lavere end de lande med den højeste an-

del. Trods krisen har andelen af beskæftigede 25-64-

årige på fuld tid været forholdsvis konstant siden

starten af dette årtusind, se figur 3.7.

Figur 3.7 Beskæftigede 25-64-årige på fuld tid,

2003-2013

Pct.

100

Nr. 1

Nr. 5

DNK

OECD

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Opgørelsen er baseret på arbejdskraftundersøgelsen (AKU). OECD

definerer fuldtidsbeskæftigelse som mindst 30 ugentlige arbejdstimer i

hovedbeskæftigelse.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figur 3.6 Overenskomstaftalt arbejdstid og ferie samt nationale helligdage, 2013

Overenskomstaftalt arbejdstid, timer pr. uge

EST

GRC

HUN

POL

SVN

PRT

IRL

SVK

AUT

OECD

ESP

CZE

ITA

BEL

DEU

FIN

NLD

NOR

SWE

DNK

FRA

Overenskomstaftalt ferie og nationale helligdage, dage

BEL

EST

HUN

POL

PRT

IRL

SVN

NLD

GRC

OECD

FIN

NOR

SVK

AUT

CZE

ESP

SWE

ITA

DNK

DEU

FRA

20 (20)

19 (18)

Overenskomstaftalt ferie

Nationale helligdage

Anm.: For nogle lande er antallet af feriedage det lovfastsatte minimum, og der kan derfor være dele af arbejdsmarkedet, hvor antallet af feriedage er højere end det

viste. Nationale helligdage er ekskl. helligdage, der falder på en søndag.

Kilde: European Industrial Relations Observatory (EIRO), 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsudbud

En stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft øger

også arbejdsudbuddet. Antallet af udenlandske stats-

borgere, der arbejder i Danmark er steget siden 2010

og i 2013 er der ca. 123.000 udenlandske statsborge-

re, der arbejder og har lønindkomst i Danmark. Der

ses især en stigende tilgang af udenlandsk arbejds-

kraft fra andre EU-lande, de nordiske lande undtaget,

hvor antallet af beskæftigede personer er steget med

ca. 15.000 personer siden 2010, se figur 3.9.

Øget arbejdsudbud

Regeringen har med en række tiltag de seneste år

øget tilskyndelsen til at arbejde for herigennem at

skabe et større arbejdsudbud.

En måde at øge arbejdsudbuddet på er at udvide

gruppen af personer, der står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. Det kan blandt andet gøres ved at

nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgel-

se, der står uden for arbejdstyrken fx som følge af

nedsat arbejdsevne. Der er i 2013 ca. 350.000 perso-

ner på offentlig forsørgelse med nedsat arbejdsevne,

der er midlertidigt eller permanent uden for arbejds-

styrken (sygedagpenge mv. og førtidspension). Dette

antal har været relativt stabilt gennem de seneste 10

år, se figur 3.8.

Figur 3.9 Udenlandske statsborgere, der arbejder i

Danmark, 2008-2013

1.000 personer

140

120

100

140

120

100

Nordiske lande

Øvrige EU-lande

Figur 3.8 Personer på indkomstoverførsler, 2003-

2013

1.000 personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Førtidspension

Kontanthjælp

Efterløn

Sygedagpenge mv.

Dagpenge

EU-15 uden Norden

3. lande

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Opgørelsen omfatter udenlandske

statsborgere med lønindkomst i Danmark.

Kilde: Jobindsats.dk.

Anm.: Data er ekskl. barselsdagpengemodtagere, SU-modtagere og

folkepensionister. Sygedagpenge mv. omfatter sygedagpengemodtagere

og modtagere af ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledigheds-

ydelse og fleksydelse. Dagpengemodtagere omfatter også aktiverede

kontanthjælpsmodtagere. Datagrundlaget er ADAM’s befolkningsregn-

skab. Se Factbook for yderligere forklaring.

Kilde: Finansministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsudbud

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Aftale om senere tilbagetrækning.

Aftalens tre hovedelementer omfatter fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse

af efterløns- og pensionsalder med fem år, en gradvis indfasning af en 3-årig efterlønsordning samt lancering af en

seniorførtidspension for nedslidte personer. Fra den 1. januar 2014 hæves efterlønsalderen med �½ år om året frem til

2017, hvorefter efterlønsalderen vil være 62 år.

Skattereform.

Aftalen fra 2012 sænker skatten på arbejde og øger dermed tilskyndelsen til at arbejde. Aftalen inde-

bærer blandt andet, at beskæftigelsesfradraget og indkomstgrænsen for topskat forhøjes fra den 1. januar 2013. Der

indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Reform af kontanthjælpssystemet.

Regeringen indgik i april 2013 en aftale om en kontanthjælpsreform, som skal få

unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, til at tage en uddannelse. Samtidig sætter aftalen

ind for en helhedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer og andre med særlige problemer. Den

gensidige forsørgerpligt udvides til også at gælde samlevende par, der er fyldt 25 år.

Reform af SU-systemet.

Regeringen indgik i april 2013 en aftale om en SU-reform, der målretter SU’en og bringer de

unge hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet.

Reform af førtidspension og fleksjob.

Med aftalen om reform af førtidspension og fleksjob begrænses adgangen til

førtidspension, og der indføres ressourceforløb med fokus på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Fleksjobordningen

målrettes, og tilskuddet omlægges, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tryghed for ledige i en krisetid

. Regeringen indgik i maj 2013 en aftale, der forlænger varigheden af uddannelses-

ydelse, og en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige, som opbruger dagpengeretten. Forlængelsen af varig-

heden af uddannelsesordningen trådte i kraft den 1. juli 2013, og den nye midlertidig arbejdsmarkedsydelse trådte i

kraft den 30. december 2013.

Reform af sygedagpengesystemet.

En reform af sygedagpengesystemet giver sygemeldte personer en bedre øko-

nomisk sikkerhed og en tidligere indsats. Fra 1. juli 2014 er indført en ny sygedagpengemodel, der sikrer sygemeldte

offentlig forsørgelse under hele deres sygdomsforløb. Samtidigt skal indsatsen og opfølgningen ske tidligere i forløbet

og indsatsen skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Reform af international rekruttering.

Regeringen indgik i juni 2014 en aftale

der giver virksomheder i Danmark

lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Virksomhederne får blandt andet mulighed for at

benytte en fast track-ordning, hvor de hurtigt og let kan ansætte internationale nøglemedarbejdere og forskere. Samti-

dig bliver greencard-ordningen målrettet, så det i højere grad sikres, at ansøgere har de kvalifikationer, der efterspør-

ges på arbejdsmarkedet. Forskerskatteordningen forbedres, så det bliver lettere for virksomhederne at tiltrække nøg-

lemedarbejdere.

Reform af beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen indgik i juni 2014 forlig om at reformere beskæftigelsesindsatsen

for forsikrede ledige. Indsatsen skal i højere grad tage afsæt i den enkelte ledige for at sikre en bedre vej til job og en

varig plads på arbejdsmarkedet. Det betyder, at jobcentre og a-kasser forpligtes til at arbejde tættere sammen om at

sikre, at den enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job, hyppigere kontakt i starten af ledig-

hedsperioden, en afskaffelse af gentagen aktivering, mere fokus på virksomhedsrettet aktivering og tilbud om uddan-

nelse til ufaglærte og faglærte ledige.

Planlagte initiativer:

Udredning af den aktive beskæftigelsesindsats.

Regeringen har igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige.

Udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige er offentliggjort. Anden fase omfat-

ter beskæftigelsesindsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere samt personer på

sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering.

Nyt dagpengesystem.

Regeringen har nedsat en Dagpengekommission. Kommissionen skal blandt andet undersø-

ge, hvordan dagpengesystemet fortsat kan være en attraktiv forsikringsordning mod arbejdsløshed, tidssvarende i for-

hold til det moderne arbejdsmarked, forenklet og afbureaukratiseret og robust nok i forhold til et mere integreret euro-

pæisk arbejdsmarked. Senest ved årsskiftet 2015/16 skal kommissionen fremlægge konkrete modeller til et nyt og me-

re tidssvarende dagpengesystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse og kompetencer

III

4 .

5 .

6 .

Folkeskolen

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folkeskolen

I både naturfag og problemløsning ligger de danske

elever også på OECD-gennemsnittet, se Factbook.

Danske elevers matematikkundskaber er derimod en

smule højere end OECD-gennemsnittet, se figur 4.2.

Eleverne i Danmark klarer sig således bedre i mate-

matik end Island, Norge og Sverige, men ligger under

Finland. Danmarks placering i 2012 er en smule lave-

re end i tidligere undersøgelser af elevernes matema-

tikkompetencer, se Factbook. Det skyldes både, at

gruppen af højt præsterende elever er blevet mindre,

og at gruppen af svagt præsterende elever er blevet

større.

Figur 4.2 PISA-score i matematik, 2012

PISA-score

550

525

500

475

450

425

KOR

JPN

CHE

NLD

EST

FIN

CAN

POL

BEL

DEU

AUT

AUS

IRL

SVN

DNK

NZL

CZE

FRA

OECD

ISL

NOR

PRT

ITA

ESP

SVK

USA

SWE

HUN

ISR

GRC

TUR

CHL

MEX

Viden er en forudsætning for fortsat udvikling og

vækst i samfundet. Uddannelse øger den enkeltes

deltagelse på arbejdsmarkedet, produktivitet og livs-

indkomst. For samfundet bidrager uddannelse til en

mere effektiv arbejdsstyrke og øget produktivitet. Det

er derfor væsentligt, at der er fokus på undervisning

og uddannelse igennem hele livet.

Folkeskolen udgør fundamentet. Den skal give ele-

verne gode faglige kompetencer og sikre deres triv-

sel. Den skal derved skabe forudsætningen og moti-

vationen for videre uddannelse. Folkeskolen skal give

alle elever mulighed for at blive så dygtige som mu-

ligt.

Danmark deltager i en række internationale undersø-

gelser, som gør det muligt at vurdere danske elevers

kompetenceniveau på forskellige klassetrin, over tid

og i forhold til de andre lande.

Kompetencer mod slutningen af folkeskolen

Danmark ligger i PISA-undersøgelsen 2012 på

OECD-gennemsnittet i læsning, se figur 4.1. Derved

ligger danske elever under Finland og Norge, men

over Sverige og Island når det drejer sig om læsning.

I forhold til de tidligere års PISA-undersøgelser er

dette resultat stort set uændret, se Factbook.

Figur 4.1 PISA-score i læsning, 2012

PISA-score

550

525

500

475

450

425

JPN

KOR

FIN

IRL

CAN

POL

EST

NZL

AUS

NLD

CHE

BEL

DEU

FRA

NOR

USA

OECD

DNK

CZE

ITA

AUT

HUN

ESP

PRT

ISR

SWE

ISL

SVN

GRC

TUR

SVK

CHL

MEX

550

15 (13)

525

500

475

450

425

400

Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 2009.

Kilde: OECD, PISA.

550

525

18 (19)

500

475

450

425

400

De dygtigste elever og de svageste elever

I alle PISA 2012-undersøgelsens fire emner, dvs.

læsning, matematik, naturfag og problemløsning, er

gruppen af henholdsvis stærke og svage elever min-

dre i Danmark end gennemsnittet for OECD, se figur

4.3 og Factbook. Danmark har derfor en relativt større

andel af børn, som har kompetencer omkring middel.

400

Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 2009. PISA-

undersøgelsen gennemføres næste gang i 2015.

Kilde: OECD, PISA.

Med mindre andet er nævnt, anvendes folkeskolen synonymt med

grundskolen, dvs. folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, frie grundsko-

ler, efterskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud.

Se boks 4.1 for en forklaring af PISA-undersøgelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folkeskolen

Figur 4.3 Elever med højt, middel og lavt kompe-

tenceniveau i læsning, 2012

KOR

JPN

FIN

IRL

EST

POL

AUT

DEU

CAN

CHE

BEL

NLD

CZE

DNK

NZL

PRT

OECD

USA

NOR

ESP

HUN

ITA

FRA

SVN

AUS

TUR

ISL

GRC

ISR

SWE

SVK

CHL

MEX

Højt kompetenceniveau

Lavt kompetenceniveau

dring, at så stor en andel af de unge har dårlige for-

udsætninger ved afslutningen af folkeskolen.

Forskelle ml. drenge og piger og etnisk baggrund

Ved afslutningen af folkeskolen er drengene bedre til

matematik og naturfag end pigerne, mens pigerne er

bedre til at læse end drengene, se figur 4.4 og Fact-

book. At en højere andel af pigerne end drengene

efterfølgende går i gymnasiet og tager lange videre-

gående uddannelser, skyldes derfor ikke umiddelbart

dårligere færdigheder ved afslutningen af folkeskolen.

For unge med udenlandsk herkomst er tilegnelsen af

færdigheder i skolesystemet en vigtig vej til integrati-

on i Danmark. Elever med indvandrerbaggrund scorer

generelt lavere end elever med dansk herkomst i

både læsning, matematik og naturfag . Dette billede

genfindes også i fordelingen af eleverne på højt,

middel og lavt kompetenceniveau. Andelen af elever

med udenlandsk baggrund, som har et lavt kompe-

tenceniveau, er væsentlig højere end blandt elever

med dansk baggrund, se Factbook.

Eleverne med udenlandsk baggrund fordeler sig

kønsmæssigt på samme måde som elever med

dansk baggrund. Det vil sige, at pigerne klarer sig

bedre i læsning end drengene, og drengene klarer sig

bedre i matematik og naturfag.

Middel kompetenceniveau

Pct.

Fritagelsespct.

100

Anm.: Se Factbook for en forklaring af kompetenceniveauerne.

Kilde: OECD, PISA.

Figur 4.4 PISA-score i matematik og læsning,

2012

PISA-score

520

500

480

460

440

420

400

Læsning

Alle piger

Alle drenge

I Danmark fritages i 2012 6,2 pct. af eleverne fra at

deltage i PISA-testen af psykiske, fysiske eller sociale

årsager. Andelen er højere i Danmark end i de fleste

andre lande. Canada fritager dog en større andel med

6,4 pct. fritagne, mens Norge fritager tredjeflest, idet

6,1 pct. af eleverne her fritages for testen. Hvis ele-

verne ikke fritages, kan andelen af elever med lavt

kompetenceniveau blive højere end den er i figuren.

Størrelsen af gruppen af elever med utilstrækkelige

læsefærdigheder svarer til, at hver syvende elev ved

afslutningen af folkeskolen er uden tilstrækkelig læ-

sekompetence. Det afspejles også af andelen af

elever, der går til prøve.

Godt

17 pct. af eleverne i 9.

klasse går ikke til prøve eller opnår ikke minimum 2

ved folkeskolens afgangsprøver i både dansk og

matematik i 2013. Andelen har ligget nogenlunde

stabilt siden 2007, se Factbook.

I forhold til at løfte andelen af unge, der gennemfører

en ungdomsuddannelse, er det en væsentlig udfor-

520

500

480

460

440

420

400

Matematik

Piger m. indvandrerbaggrund

Drenge m. indvandrerbaggrund

Anm.: PISA-undersøgelsen gennemføres næste gang i 2015.

Kilde: KORA, PISA Etnisk 2012.

Der er også store forskelle i de andre nordiske lande i

kompetencerne i læsning, matematik og naturfag

afhængig af elevernes baggrund.

KORA, PISA Etnisk 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folkeskolen

Kompetencer på mellemtrinnet

Danske elever i 4. klasse ligger i top 5, når det gælder

læsning. Det er efter Hong Kong, Rusland, Finland og

Singapore og på niveau med blandt andet USA, Ir-

land og England. De danske resultater i læsning er

forbedret signifikant siden 2006, hvor undersøgelsen

sidst blev gennemført. Det skyldes et færre antal af

svage læsere.

I matematik og natur/teknik er danske elever også

blevet bedre. De ligger i 2011 over gennemsnittet i

begge fag, se Factbook.

Sammenholdes undersøgelsen med PISA-undersø-

gelsen tyder det på, at nogle af de dygtige elever i

matematik i 4. klasse ikke formår at fastholde de gode

præstationer i de efterfølgende skoleår. Andelen af

højt præsterende i 4. klasse er over OECD-

gennemsnittet, mens andelen af højt præsterende

elever i udskolingen er under OECD-gennemsnittet.

Denne andel er desuden faldet siden 2003. Det har

været nævnt, at det kan skyldes faldende interesse

og/eller ihærdighed i de mellemliggende år.

Boks 4.1 Internationale skoleundersøgelser

I PISA-undersøgelsen testes 15-16-årige elever ved

slutningen af den undervisningspligtige skolegang i

læsning, matematik, naturfag og i 2012 også i pro-

blemløsning. PISA Etnisk er en særlig undersøgelse

af elever med indvandrerbaggrund. PISA står for Pro-

gramme for International Student Assessment.

Elever testes på mellemtrinnet, svarende til 4. klasse,

i henholdsvis PIRLS, som undersøger elevernes læ-

sefærdigheder, og i TIMSS, som tester elevernes

kompetencer i matematik og naturfag. PIRLS står for

Progress in International Reading Literacy Study og

”TIMSS” står for Trends in International Mathematics

and Science Study.

PIAAC er en undersøgelse af 16-65 åriges færdighe-

der og brug af færdigheder inden for læsning, regning

og problemløsning med IT. Ved PIAAC-undersøgel-

sen i 2012 blev knap 2.000 personer, der deltog i

PISA-undersøgelsen i 2000, udvalgt til også at indgå i

PIAAC. Det er dermed muligt at se, hvordan færdig-

heder i 15-16-års alderen har betydning for færdighe-

der 12 år senere, dvs. i 27-års alderen. PIAAC står for

The Programme for the International Assessment of

Adult Competencies. Se Factbook for yderligere be-

skrivelse af disse undersøgelser.

Afgangskarakterer i matematik og dansk

Ved folkeskolens afgangsprøve har mere end 40 pct.

af eleverne opnået et karaktergennemsnit på 7 eller

derover i henholdsvis dansk og matematik i de afslut-

tende prøver i 9. eller 10. klasse. Hvis elever med

mere end 4 i de to fag medregnes, er det næsten tre

fjerdedele af eleverne. Knap en tiendedel af eleverne

har mellem 2 og 4 i gennemsnit i hver af prøverne i

de to fag, se figur 4.5. Henved hver femte elev har

mindre end 2 eller ingen afgangsprøve.

Fordelingen har været relativt konstant siden over-

gangen til den nye karakterskala, se Factbook.

Figur 4.5 Afgangskarakterer i dansk og matema-

tik, 2013

13 pct.

5 pct.

43 pct.

9 pct.

30 pct.

Uoplyst/ukendt

4,00-6,99

Under 2

7,00 og over

2,00-3,99

Anm.: Antallet af elever i hver kategori opgøres som simpelt gennemsnit af

karakterer fra obligatoriske prøver i hhv. dansk (læsning, skriftlig fremstil-

ling, mundtlig fremstilling og retskrivning) og i matematik (færdighedsreg-

ning og problemløsning). Hvis ikke eleven har opnået 2 eller mere i begge

fag, medtages de som elever, der ikke har opnået 2 eller over. Andel

beregnes af antallet af elever, som begyndte i 9. klasse året inden.

Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets karakterstatistik og

egne beregninger.

Elevernes adfærd efter folkeskolen

En stor del af de unge har ved slutningen af folkesko-

len tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. I 2014 er det

94 pct. Der er imidlertid en del, der aldrig påbegynder

eller som hurtigt falder fra. 94 pct. af eleverne, der

afslutter folkeskolen i 2013, tilmelder sig videre ud-

dannelse, men 3 måneder senere er kun 87 pct. un-

der uddannelse. De 87 pct. fordeler sig med 67 pct.,

som er i gang med en gymnasial uddannelse, 18 pct.

som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse,

mens 2 pct. er i gang med en forberedende uddan-

nelse tre måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse,

se Factbook.

Ét år efter folkeskolens afslutning er 88 pct. af de

unge i gang med en ungdomsuddannelse. Andelen

har været stigende siden 1995, se figur 4.6.

Se boks 4.1.

PISA 2012 - Danske unge i international sammenligning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folkeskolen

Figur 4.6 Ét år efter folkeskole, 1995-2012

Pct.

100

Ikke i gang med

ungdomsuddannelse

I gang med ungdomsuddannelse

100

Figur 4.7 Udgifter pr. elev, 2010

Indeks (OECD=100)

160

140

120

100

CHE

NOR

AUT

USA

DNK

SWE

NLD

ISL

IRL

FIN

JPN

OECD

ITA

ESP

FRA

PRT

POL

EST

SVK

CZE

HUN

Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger.

160

5 (5)

140

120

100

Anm.: ”Ikke i gang med ungdomsuddannelse” dækker både elever, der

tilmeldte sig en ungdomsuddannelse men aldrig påbegyndte og elever, der

har afbrudt deres ungdomsuddannelse.

Kilde: UNIC-C – Styrelsen for It og Læring.

Kompetencer hos voksne

Voksnes læsefærdigheder har en tæt sammenhæng

med deres læsefærdighed ved afslutningen af folke-

skolen. Det understreger vigtigheden af et godt fagligt

standpunkt i folkeskolen. For en gruppe af elever, der

er testet både i 15-16-års alderen og derefter i 27-års

alderen, er der en meget stærk positiv sammenhæng

mellem deres læsefærdigheder i de to undersøgel-

ser.

Blandt de 27-årige, der havde de svageste læsefær-

digheder i folkeskolen, er ca. 61 pct. stadig blandt

dem med de ringeste læsefærdigheder. Ca. 27 pct. er

rykket op til midtergruppen, mens 11 pct. nu tilhører

den bedste tredjedel.

Udgifter til folkeskolen

Danske elevers færdigheder skal ses i lyset af, at

Danmark er blandt de OECD-lande, der anvender

flest ressourcer på undervisning. Danmark ligger

således på en femteplads i OECD, når det opgøres,

hvad folkeskolen koster pr. elev. Danmark ligger

omtrent på niveau med USA og Østrig, se figur 4.7.

Udgifterne hænger blandt andet sammen med et

relativt lavt antal elever pr. lærer i Danmark. I 2011

var der gennemsnitligt ca. 12 elever pr. lærer i Dan-

mark. Derved ligger Danmark blandt de OECD-lande,

der har færrest elever pr. lærer, se figur 4.8.

Figur 4.8 Elever pr. lærer, 2011

Elever pr. lærer

PRT

NOR

ISL

AUT

HUN

BEL

SWE

DNK

POL

ITA

ESP

FIN

SVN

EST

OECD

USA

SVK

CZE

DEU

NZL

JPN

FRA

CAN

KOR

CHL

MEX

Kilde: OECD og egne beregninger.

8 (9)

Det planlagte antal årlige undervisningstimer, som

danske børn skal have, er knap 850. Det er lidt lavere

end OECD-gennemsnittet, se figur 4.9.

SFI, Fra 15 til 27 år, PISA 2000-eleverne i 2011/12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folkeskolen

Med folkeskolereformen vil minimumstimetallet stige

med ca. 930 timer over et helt skoleforløb fra 1. til og

med 9. klasse. Det er særligt i dansk og matematik, at

undervisningstimerne hæves. Derved rykker Danmark

frem og kommer til at ligge over OECD-gennem-

snittet.

Figur 4.9 Elevers gennemsnitlige planlagte årlige

undervisningstimer, 2011

Årlige timer

1.100

1.050

1.000

950

900

850

800

750

CHL

MEX

AUS

FRA

NLD

ISR

ESP

ITA

PRT

ISL

CAN

IRL

DNK*

TUR

OECD

AUT

DNK

JPN

NOR

DEU

FIN

GRC

SVK

HUN

POL

KOR

SVN

SWE

CZE

EST

1.100

1.050

1.000

950

16 (16)

900

850

800

750

700

Anm.: DNK* angiver Danmark efter folkeskolereformen, hvor minimustime-

tallet løftes med 930 timer over et helt skoleforløb (9 år). Minimumstimetal-

let har historisk ligget lavere end de planlagte timer, se Factbook.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Reform af folkeskolen.

Hovedelementerne i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen samt aftale om gennemførelse af

størstedelen af aftalen fra skoleåret 2014/2015:

Få, klare mål for folkeskolens udvikling og regelforenklinger.

Folkeskolens styrker og faglighed skal fast-

holdes og udvikles ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så

de bliver så dygtige, de kan, 2) folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige re-

sultater og 3) tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis.

En længere og mere varieret skoledag med daglig bevægelse og lektiehjælp.

Der er fra august 2014 ind-

ført en skoleuge på 30 timer for børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9.

klasse. I en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger

tilbuddet om lektiehjælp.

Flere fagopdelte timer i blandt andet dansk, matematik, natur/teknik, idræt, musik mv.

Timetallet i både

dansk og matematik er i 4.-9. klasse forhøjet med én lektion om ugen.

Tidligere fremmedsprog.

Engelsk er indført fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse.

Ny tid til understøttende undervisning.

Understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fag-

opdelte undervisning og give mulighed for varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig

fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter.

Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere.

Regeringen har afsat i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-

2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.

Korps af læringskonsulenter.

Et korps af læringskonsulenter, som tilbyder kommuner og skoler rådgivning om

kvalitetsudvikling, er etableret. Korpset består blandt andet af dygtige lærere og skoleledere og skal medvirke til

at understøtte den lokale kapacitetsudvikling gennem rådgivning til forvaltninger og skoler om den decentrale

udvikling af undervisningspraksis og elevernes faglige resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdomsuddannelser

Unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse,

klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og har højere

produktivitet end dem med mindre uddannelse. Det

gælder både for dem, der træder direkte ud på ar-

bejdsmarkedet og dem, der vælger at læse videre på

en videregående uddannelse. Ungdomsuddannelser-

ne spiller derfor en central rolle i forhold til at sikre en

veluddannet arbejdsstyrke, der er en af forudsætnin-

gerne for vækst.

Siden 2003 er antallet af personer, der fuldfører en

ungdomsuddannelse, steget. Antallet, der fuldfører en

erhvervsuddannelse, er steget med ca. 3.000 perso-

ner, mens antallet, der fuldførte en gymnasial uddan-

nelse, er steget med godt 14.000 personer, se figur

5.1. Derved forventes en større andel af en ung-

domsårgang at fuldføre en gymnasial uddannelse fem

år efter 9. klasse.

Figur 5.1 Fuldførelse af ungdomsuddannelser,

2003-2013

1.000 personer

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser* (h. akse)

Erhvervsuddannelser* (h. akse)

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Gymnasiale uddannelser* og Erhvervsuddannelser* er den forven-

tede andel af 9. klasseårgangen det pågældende år, der forventes at

gennemføre hhv. en gymnasial- eller erhvervsuddannelse 5 år efter 9.

klasse. Det bemærkes, at gennemsnitsalderen ved tilgang til erhvervsud-

dannelsernes grundløb var 23 år i 2013. Baseret på profilmodellen 2012.

Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistik.

nale sammenligning. Det skyldes, at den internationa-

le sammenligning baseres på en spørgeskemaunder-

søgelse, hvor der er en tendens til at uddannelsesni-

veauet overvurderes. I Danmark baseres en større

del af oplysningerne derimod på registeroplysninger,

se Factbook.

Figur 5.2 25-34-årige med mindst en ungdomsud-

dannelse, 2011

KOR

CZE

SVK

POL

SVN

CAN

SWE

FIN

ISR

CHE

USA

AUT

CHL

HUN

DEU

EST

IRL

AUS

NOR

FRA

OECD

BEL

NLD

NZL

DNK

GRC

ISL

ITA

ESP

PRT

MEX

TUR

10 20

50 60

Pct.

100

25 (26)

80 90 100

Pct.

Stigningen i antallet, der fuldfører en gymnasial ud-

dannelse, skyldes hovedsagligt flere studenter fra de

almene gymnasiale uddannelser, se Factbook.

25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse

Samlet set havde 82 pct. af danskerne mellem 25 og

34 år gennemført mindst en ungdomsuddannelse i

2012, se Factbook. Andelen er øget med 5 pct.-point

siden 2002.

Sammenlignet med OECD-landene ligger Danmark

lidt under gennemsnittet, se figur 5.2. Den danske

placering er imidlertid undervurderet i den internatio-

Anm: Den internationale sammenligning er baseret på spørgeskemaun-

dersøgelsen Labour Force Survey. En større del af de danske data

baseres dog på registerdata, hvilket kan påvirke sammenligneligheden

mellem de danske og internationale tal. Da spørgeskemaundersøgelser

har en tendens til at overvurdere uddannelsesniveauet, kan det danske

uddannelsesniveau være undervurderet i en international sammenligning.

For uddybende beskrivelse af de metodiske problemer med den internati-

onale opgørelse, se Factbook.

Kilde: OECD.

Forventet fremtidig fuldførelse

På baggrund af uddannelsesadfærden i det samlede

uddannelsessystem i et givent år kan man fremskrive,

hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der efter

færdiggørelsen af 9. klasse, forventes at fuldføre en

ungdomsuddannelse.

Det er regeringens målsætning, at 95 pct. af en ung-

domsårgang skal fuldføre mindst en ungdomsuddan-

nelse 25 år efter 9. klasse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdomsuddannelser

Af dem, der færdiggjorde 9. klasse i 2012, forventes

93 pct. at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse

inden for de efterfølgende 25 år, se figur 5.3.

Figur 5.3 Forventet gennemførelse 25 år efter 9.

klasse, 1990-2012

Pct.

100

VU ekskl. ungdomsudd.

Særlig tilrettelagt udd.

Andel med begge

Erhvervsfag. ungdomsudd.

Gymnasial ungdomsudd.

Figur 5.4 Tilmelding til ungdomsuddannelser for

elever der færdiggør 9. og 10. klasse, 2004-2014

Pct.

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Andel med begge er den forventede andel af 9. klasseårgangen

med både en gymnasial og erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Baseret

på profilmodellen 2012.

Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.

Blandt dem, der påbegyndte en gymnasial ungdoms-

uddannelse i 2013, forventes ca. 15 pct. at falde fra,

se figur 5.5. Den forventede frafaldsprocent for de

gymnasiale uddannelser er faldet en smule siden

2003.

For erhvervsuddannelser forventes en større andel at

falde fra. Kun knap halvdelen af de, der påbegynder

en erhvervsuddannelse i 2013, forventes at gennem-

føre hele uddannelsen.

Figur 5.5 Frafald på ungdomsuddannelserne,

2003-2013

Pct.

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Frafald defineres som andelen, der er påbegyndt en uddannelse et

givent år og ikke forventes at fuldføre. Afbrud med efterfølgende start

inden 15 mdr. på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som frafald.

EUD-hovedforløb mv. omfatter også erhvervsgrunduddannelse (egu) og

øvrige erhvervsuddannelser. Samlet frafald fra EUD-uddannelserne består

af frafald på grund- og hovedforløb samt frafald i overgang mellem grund-

og hovedforløb. Det er derfor muligt at påbegynde et hovedforløb uden et

grundforløb. Frafaldet på grund- og hovedforløb kan ikke summeres.

Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.

Der ses hovedsageligt en stigning i andelen, der

forventes at gennemføre en gymnasial uddannelse,

mens andelen, der forventes at gennemføre en er-

hvervsuddannelse, reduceres.

Tilgang og frafald

En større andel af en ungdomsårgang forventes at

fuldføre en gymnasial uddannelse, som følge af at

unge i højere grad søger mod de gymnasiale uddan-

nelser, og at frafaldet på de gymnasiale uddannelser

er lavere end på erhvervsuddannelserne.

Når unge forlader grundskolen søger de i højere grad

mod gymnasiale uddannelser end tidligere, se figur

5.4. Tendensen er særlig tydelig efter 2008.

Erhvervsfaglig uddannelse samlet

Erhvervsfaglig uddannelse grundforløb

Erhvervsfaglig uddannelse hovedforløb

Gymnasial uddannelse

Den store forskel i frafaldet på ungdomsuddannelser-

ne forklares blandt andet ved elevernes kompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdomsuddannelser

I 2012 havde eleverne på de gymnasiale uddannelser

væsentlig højere folkeskolekarakterer end eleverne

på erhvervsuddannelserne.

Cirka hver fjerde af elever på erhvervsuddannelserne

kunne ved seneste optælling i 2012 ikke leve op til

kravet om at have mindst 02 i både dansk og mate-

matik i 9. klasse. Det samme var tilfældet for ca. 2

pct. af elevernes på de gymnasiale uddannelser.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne sker både på

grundforløbet og hovedforløbet. Knap 30 pct. forven-

tes at falde fra blandt dem, der påbegynder grundfor-

løbet i 2012. For dem, der påbegynder hovedforløbet

samme år, forventes godt 20 pct. at falde fra. Derud-

over er der også elever, der falder fra i overgangen

mellem grund- og hovedforløb.

Praktikpladser på erhvervsuddannelser

På danske erhvervsuddannelser veksles der mellem

skole- og praktikophold. Der er en tendens til, at færre

falder fra grundforløbet på erhvervsuddannelserne,

når der er gunstige konjunkturer. Det kan blandt an-

det skyldes, at det er nemmere at få en praktikplads

når efterspørgslen efter arbejdskraft er høj.

Antallet af aktivt praktikpladssøgende personer har

været stigende siden 2007, se figur 5.6. I 2012 var

der således ca. 4.900 praktikpladssøgende. Der er

dog fortsat mange elever, der indgår uddannelsesaf-

taler med arbejdsgivere.

Figur 5.6 Praktikpladsaftaler og praktikpladssø-

gende, 2003-2013

1.000 personer

Praktikpladssøgende

Skolepraktik

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Indgåede uddannelsesaftaler er ekskl. elever, der påbegyndte

hovedforløb uden praktikplads. Praktikpladssøgende omfatter ikke elever i

skolepraktik. Søgende er opgjort ultimo året. Data er ekskl. SOSU og

pædagogiske grunduddannelse (PGU) og inkl. landbrugsuddannelser fra

og med juli 2008. Grundet ændringer i opgørelsen af praktikpladssøgende

pr. april 2005 er en del af faldet fra 2004 til 2005 teknisk begrundet.

Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.

Skolepraktik i praktikcentre bruges som supplement til

uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, når der er

mangel på ordinære praktikpladser. Alle elever er

garanteret en skolepraktikplads inden for den fælles-

indgang, som deres uddannelse hører under. Der er i

dag 12 fællesindgange på erhvervsuddannelserne,

hvor uddannelser med fællestræk i fag og arbejdsom-

råder har samme indgang og fælles grundforløb. Med

erhvervsuddannelsesreformen reduceres fællesind-

gangene til fire hovedområder.

Selvom brugen af skolepraktik er øget i løbet af den

økonomiske krise, er det forholdsvis få elever, der

gennemfører hele den praktiske del af uddannelsen i

skolepraktik, se Factbook.

En af styrkerne ved vekselsystemet i de danske er-

hvervsuddannelser er, at elever gennem ordinær

praktik får erfaring fra arbejdsmarkedet fx ved at ar-

bejde sammen med kolleger og betjene kunder. Ved

skolepraktik får eleverne ikke helt samme arbejds-

markedserfaring som i ordinær praktik, og derfor

kunne eleverne være dårligere stillet efter endt ud-

dannelse.

Der er imidlertid ikke tegn på, at det er tilfældet. For

flere af erhvervsuddannelserne gælder det, at elever,

der har gennemført (dele af) deres uddannelse i sko-

lepraktik, efterfølgende har tilsvarende beskæftigel-

sesgrad og erhvervsindkomst som sammenlignelige

elever, der udelukkende har været i ordinær praktik.

Ekstra tidsforbrug på erhvervsuddannelser

Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af gymna-

siale uddannelser er 20 år, mens den er 28�½ år for

elever på erhvervsuddannelserne, se Factbook. Al-

dersniveauet har ligget forholdsvis stabilt siden 2002.

Unge bruger i gennemsnit fire år ekstra på at fuldføre

en erhvervsuddannelse, end hvis de gik direkte fra 9.

klasse og fuldførte uddannelsen på normeret tid, se

figur 5.7.

Størstedelen af mertidsforbruget bruges på uddan-

nelsespause. Det kan fx skyldes, at nogle unge efter

folkeskolen arbejder som ufaglærte og først senere

påbegynder en erhvervsuddannelse. Det kan blandt

andet forklare, at gennemsnitsalderen ved påbegyn-

delse af grundforløbet på en erhvervsuddannelse er

ca. 23 år i 2013, mens den for de gymnasiale uddan-

nelser er godt 17 år. Siden 2007 er den gennemsnitli-

ge alder for påbegyndelse af erhvervsuddannelsernes

grundforløb øget med knap 1�½ år.

Indgået uddannelsesaftale

Det Økonomiske Råd (2014), Dansk Økonomi, forår 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdomsuddannelser

Derudover bruger unge også mertid på at gennemfø-

re to ungdomsuddannelser. Samlet set havde 15 pct.

af dem, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 2012,

tidligere gennemført enten en gymnasial uddannelse

eller en erhvervsuddannelse. Heri indgår både ele-

ver, som har valgt om, og ældre elever der er blevet

omskolet.

Blandt dem, der fuldførte en gymnasial uddannelse,

havde 1 pct. tidligere fuldført en erhvervsuddannelse.

Derimod havde 15 pct. af dem, der fuldførte en er-

hvervsuddannelse, tidligere fuldført en gymnasial

uddannelse, mens 16 pct. tidligere havde fuldført en

anden erhvervsuddannelse.

En fremadrettet prognose fra Undervisningsministeri-

et indikerer, at ca. 11 pct. af en ungdomsårgang fra

2012 kan forventes at gennemføre både en erhvervs-

uddannelse og en gymnasial uddannelse.

Figur 5.7 Ekstra tidsforbrug for erhvervsfaglige

uddannelser, 2001-2011

År

10. klasse

Dobbelt ungdomsudd.

Resttid

Studieskift

Uddannelsespause

Samlet mertidsforbrug

Anm.: Baseret på profilmodellen 2011. Uddannelsespause er fx arbejde og

rejseaktivitet. Resttid omfatter hovedsageligt tidsforbrug ud over den

normerede studietid. Resttid kan være negativ som følge af merit. Se

Factbook for en nærmere beskrivelse af profilmodellen.

Kilde: UNI-C – Styrelsen for It og Læring.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Reform af erhvervsuddannelserne.

Regeringen indgik i februar 2014 en aftale med V, DF, SF, LA og K om en ambi-

tiøs reform af erhvervsuddannelserne, der skal bidrage til, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Reformen indebærer blandt andet en ny forenklet struktur med et etårigt grundforløb for de unge, en

ny erhvervsud-

dannelse for voksne

for elever over 25 år, fokusering af vejledningsindsatsen samt bedre videreuddannelsesmulighe-

der. Som led i reformen oprettes der endvidere en ny kompetencegivende ungdomsuddannelse,

den kombinerede

ungdomsuddannelse,

rettet mod unge der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller

en gymnasial uddannelse. Uddannelsen skal forbedre elevernes grundlag for beskæftigelse og for fortsat – primært

erhvervsrettet – uddannelse.

Praktikpladser.

Som en del af Aftaler om Vækstpakke 2014 er der afsat 95 mio. kr. i 2014-2015 til nye initiativer, der

skal skabe flere praktikpladser. Initiativerne skal drøftes med arbejdsmarkedets parter.

Større planlagte initiativer:

Styrket kvalitet og faglighed i de gymnasiale uddannelser.

Fremtidens unge skal blive endnu dygtigere studenter

og derigennem bedre klædt på til videre uddannelse. Regeringen vil derfor i løbet af efteråret 2014 præsentere et ud-

spil med henblik på at styrke kvaliteten og fagligheden i de gymnasiale uddannelser og samtidig adressere de eksiste-

rende udfordringer på det gymnasiale område.

Socialt taxameter.

På finanslovsforslaget for 2015 har regeringen indført et socialt taxameter på ungdomsuddannel-

serne, der tilgodeser uddannelsesinstitutioner med mange frafaldstruede elever. De pågældende institutioner får der-

med bedre muligheder for at iværksætte målrettede indsatser for at reducere frafaldet blandt deres elever.

Det Økonomiske Råd (2014), Dansk Økonomi, forår 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videregående uddannelser

En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt ud-

dannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens

kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet ar-

bejdsstyrke er således en forudsætning for fremadret-

tet at kunne sikre høj velstand og understøtte danske

virksomheders konkurrenceevne.

Højere uddannet arbejdskraft kan bidrage til mere

vækst fx ved bedre at kunne udnytte avanceret tekno-

logi, hvilket øger produktiviteten. De kan også øge

kollegers produktivitet ved at lære fra sig.

I Danmark har lidt under 40 pct. af de 25-34-årige en

videregående uddannelse, hvilket svarer til det gen-

nemsnitlige niveau i OECD, se figur 6.1.

Figur 6.1 25-34-årige med en videregående ud-

dannelse, 2011

Pct.

KOR

JPN

CAN

IRL

NOR

NZL

ISR

AUS

USA

FRA

SWE

BEL

CHL

CHE

NLD

FIN

ISL

POL

ESP

EST

DNK

OECD

SVN

GRC

HUN

DEU

PRT

SVK

CZE

MEX

AUT

ITA

TUR

Figur 6.2 25-34-årige med en videregående ud-

dannelse, 2003-2013

Pct.

Professionsbachelor

Kandidatuddannelse

Erhvervsakademi

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Registerdata ekskl. indvandrere, da det ikke er muligt fuldt ud at

belyse denne gruppes uddannelsesniveau. Professionsbachelor er inkl.

universitetsbachelorer, som ikke har fuldført en kandidatuddannelse,

hvilket udgør 5 pct.-point i 2003 og 6 pct.-point i 2013.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

Videregående uddannelse i alt

22 (21)

Forventet fremtidig udvikling

Optaget på de videregående uddannelser er steget

med 30 pct. siden 2009. Stigningen er sket på såvel

professionsbachelorer, erhvervsakademi og bache-

loruddannelser, se Factbook.

Generelt ses en tendens til, at flere får en videregå-

ende uddannelse, men også den økonomiske krise

bidrager formentlig til det store optag siden 2009. Det

skyldes, at det er mere attraktivt at påbegynde en

uddannelse, når det er sværere for at finde beskæfti-

gelse.

I Danmark er sandsynligheden for at gå i gang med

en videregående uddannelse, hvis ens forældre har

lavt uddannelsesniveau, blandt de ti højeste i OECD,

se Factbook. Øget optag på de videregående uddan-

nelser vil formentlig bidrage til at øge den sociale

mobilitet yderligere.

På baggrund af det hidtidige uddannelsesmønster

kan man fremskrive, hvor stor en andel af en ung-

domsårgang, der efter færdiggørelsen af 9. klasse,

forventes at fuldføre en videregående uddannelse.

Godt 60 pct. af dem, der færdiggjorde 9. klasse i

2012, forventes at tage en videregående uddannelse

inden for de efterfølgende 25 år. Særligt forventes

andelen med en kandidatuddannelse at stige til knap

30 pct., se figur 6.3. Der er sket en betydelig stigning i

forhold til 1990, hvor ca. 10 pct. af dem, der færdig-

gjorde 9. klasse, forventes at have en kandidatud-

dannelse i 2015.

Anm.: Den internationale sammenligning er baseret på spørgeskemaun-

dersøgelsen Labour Force Survey. En større del af de danske data er dog

på baseret på registerdata, hvilket kan påvirke sammenligneligheden

mellem de danske og internationale tal. Da spørgeskemaundersøgelser

har en tendens til at overvurdere uddannelsesniveauet, kan det danske

uddannelsesniveau være undervurderet i en international sammenligning.

For uddybende beskrivelse af de metodiske problemer med den internati-

onale opgørelse, se Factbook.

Kilde: OECD.

Uddannelsesniveauet har over en længere periode

været stigende. Andelen af de 25-34-årige med en

videregående uddannelse er steget fra 30 pct. i 2003

til 40 pct. i 2013, se figur 6.2.

Det er hovedsageligt andelen med en professionsba-

chelor og kandidatuddannelse, der er øget, mens

andelen med en erhvervsakademiuddannelse har

ligget på et konstant niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videregående uddannelser

Videregående uddannelse

andel af beskæftigelsen i særligt de private serviceer-

hverv.

Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt

de fem europæiske OECD-lande med den højeste

andel af højtuddannede i den private sektor i 2020.

Blandt dimittender fra universiteterne er det hovedsa-

geligt dimittenderne fra det tekniske, naturvidenska-

belige eller samfundsvidenskabelige fagområde, der

finder beskæftigelse i den private sektor, se figur 6.5.

Derudover finder dimittender fra erhvervsakademiud-

dannelser i høj grad beskæftigelse i den private sek-

tor, se Factbook.

Når sundhedsvidenskabelige kandidater i mindre grad

finder beskæftigelse i den private sektor, skal det ses

i sammenhæng med, at det danske sundhedsvæsen

overvejende er offentligt.

Figur 6.5 Andel privatansatte universitetsuddan-

nede efter fagområder, 2013

Pct.

Teknik

Samfund

Natur

Sundhed Humaniora

Figur 6.3 Forventet gennemførelse 25 år efter 9.

klasse, 1990-2012

Pct. af årgang

Professionsbachelor

Kandidatuddannelse

Erhvervsakademi

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Baseret på profilmodellen 2012. Professionsbachelor er inkl. de

universitetsbachelorer, som ikke har fuldført en kandidatuddannelse.

Kilde: UNI·C Statistik og Analyse.

Videregående udd. i alt

Det er regeringens målsætning, at 60 pct. af en år-

gang skal have en videregående uddannelse, heraf

25 pct. en kandidatuddannelse. Med det nuværende

uddannelsesmønster overopfyldes regeringens mål.

Arbejdsmarkedstilknytning

Gevinsten ved uddannelse øges, når dimittendernes

kompetencer matcher virksomhedernes behov.

I Danmark har 24 pct. af de beskæftigede i den priva-

te sektor en videregående uddannelse. Det er lidt

under OECD-gennemsnittet, se figur 6.4.

Figur 6.4 Beskæftigede med en videregående

uddannelse i den private sektor, 2013

Pct.

IRL

FIN

BEL

ESP

EST

FRA

NOR

SWE

NLD

OECD

ISL

SVN

DEU

DNK

POL

GRC

HUN

AUT

CZE

SVK

PRT

ITA

14 (13)

Anm.: Kandidatuddannede fra universiteterne.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

59 pct. af dimittenderne med en videregående ud-

dannelse er uddannet inden for teknik, natur eller

samfund. Det er lige over gennemsnittet i OECD, se

Factbook.

Ledigheden blandt dimittenderne er blandt andet et

udtryk for, om dimittendernes kompetencer efterspør-

ges på arbejdsmarkedet, men afhænger også af fx

konjunkturudviklingen. Ved at sammenligne ledighe-

den blandt dimittenderne fra de enkelte uddannelser

med den gennemsnitlige ledighed, renses til dels for

effekten af konjunkturerne. Sammenligningen kan

således give en indikation på uddannelsens relevans

Produktivitetskommissionen, Danmarks produktivitet – hvor er proble-

merne?, 2013.

Anm.: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande.

Kilde: Eurostat, specialkørsel.

Produktivitetskommissionen har vist, at sammenlignet

med andre lande udgør højtuddannede en mindre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Videregående uddannelse

for arbejdsmarkedet. Herved fremgår det, at der er

visse uddannelser, hvor dimittenderne over flere år

har betydelig merledighed end den gennemsnitlige

dimittend.

For de lange videregående uddannelser er dimitten-

der fra fx medie og kommunikation, kunstneriske og

æstetiske uddannelser samt arkitekter mere ledige

end den gennemsnitlige dimittend fra lange videregå-

ende uddannelser. Derimod er blandt andet dimitten-

der fra økonomi og merkantile uddannelser samt

jurister mindre ledige, se figur 6.6.

Figur 6.6 Relativ ledighed, dimittender fra udvalg-

te lange videregående uddannelser, 2003-2013

Relativt til gennemsnitlig LVU

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Medie og kommunikation

Økonomi/merkantil

Jura

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm: Værdien 1 svarer til den gennemsnitlige ledighed for personer med

en lang videregående uddannelse. Opgørelsen inkluderer personer, som

primo året har været dimittender i 5-15 år med den pågældende uddannel-

se som deres højest fuldførte uddannelse. Se Factbook for samtlige

videregående uddannelser.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund

af data fra Danmarks Statistik.

Videregående uddannelser

Figur 6.7 Relativ indkomst, dimittender fra udvalg-

te lange videregående uddannelser, 2003-2013

Relativt til gennemsnitlig LVU

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

Arkitekter

Kunstneriske og

æstetiske fag

Jura

Økonomi/merkantil

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

0,6 Medie og kommunikation

0,4

0,2

4,5

4,0

Arkitekter

Kunstneriske og

æstetiske fag

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm: Værdien 1 svarer til den gennemsnitlige lønindkomst for personer

med en lang videregående uddannelse, som har været dimittender i 5-15

år. Lønindkomsten er en opgørelse over månedsfortjeneste for fastlønne-

de i årene 2003-2012. Fra 2012-2013 er anvendt standardberegnet

månedsfortjeneste. Se Factbook for samtlige videregående uddannelser.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund

af data fra Danmarks Statistik.

Der er generelt mindre spredning i dimittendernes

relative indkomst end deres relative ledighed. Det

gælder både inden for korte, mellemlange og lange

videregående uddannelser, se Factbook.

Økonomisk incitament til uddannelse

Tilskyndelsen til at tage en videregående uddannelse

afhænger blandt andet af den enkeltes omkostning

herved. Støtte til studerende under uddannelse gør

det mere attraktivt at tage en uddannelse og sikrer, at

flere har muligheden. Derudover påvirkes den enkel-

tes incitament til at tage en videregående uddannelse

af den forventede efterfølgende løn og mulighed for

beskæftigelse.

I mange OECD-lande har de studerende omkostnin-

ger ved at tage en videregående uddannelse. Det

omvendte er gældende for danske studerende, se

figur 6.8. Det skyldes, at i Danmark betales udgifterne

til uddannelse af staten samtidig med, at studerende

modtager uddannelsesstøtte, SU.

Fra de mellemlange videregående uddannelser har

blandt andet dimittender fra ernæringsuddannelser og

kunstneriske og æstetiske fag en forholdsvis høj

ledighed. Det samme er tilfældet for dimittender fra

blandt andet biologi på de korte videregående uddan-

nelser, se Factbook.

For flere uddannelser ses en negativ sammenhæng

mellem dimittendernes ledighed og deres indkomst,

når de er i beskæftigelse. Fx har dimittender fra arki-

tektur henholdsvis medie og kommunikation en relativ

høj ledighed og en relativ lav indkomst sammenlignet

med gennemsnittet af dimittender med lange videre-

gående uddannelser. Det omvendte er tilfældet for

dimittender fra økonomi og merkantile uddannelser

samt jurister, se figur 6.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videregående uddannelser

Danmarks forholdsvis lille forskel i disponibel ind-

komst skyldes blandt andet en relativt lille spredning i

lønindkomsten og den progressive indkomstbeskat-

ning.

Alder ved fuldførelse

Gennemfører studerende uddannelsen tidligere, står

de til rådighed for arbejdsmarkedet med deres er-

hvervede kompetencer i længere tid. Derved øges

gevinsten ved uddannelse for den enkelte og for

samfundet.

Andelen af studerende, der gennemfører deres vide-

regående uddannelse, inden de fylder 26 år, er i

Danmark i den nederste tredjedel af OECD-landene,

se figur 6.10.

Figur 6.10 Andel af dimittender der er 25 år eller

yngre, 2012

Pct. af de studerende

15 (15)

BEL

NLD

TUR

SVK

DEU

ESP

EST

HUN

CZE

PRT

ITA

POL

NOR

OECD

DNK

AUT

CHE

SWE

FIN

SVN

Anm.: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande. Vedrører første

gennemførte videregående uddannelse, herunder universitetsbachelorud-

dannelser. For TUR er data fra 2011.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Figur 6.8 Studerendes samlede nettoomkostnin-

ger til videregående uddannelse, 2009

DNK

FIN

NOR

AUT

SW E

NLD

GRC

DEU

TUR

IRL

BEL

EST

SVN

HUN

ITA

FRA

SVK

POL

CZE

OECD

PRT

NZL

ESP

ISR

CAN

AUS

KOR

GBR

JPN

USA

1 (1)

-40.000

40.000

80.000

Købekraftskorrigerede USD pr. studerende

Anm.: Studerendes nettoomkostninger er summen af omkostningerne til

brugerbetaling og andre studierelaterede udgifter fratrukket studiestøtte.

Nettoomkostningerne er angivet i nutidsværdier og justeret for de forskelli-

ge landes prisniveauer ved hjælp af købekraftspariteter.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Incitamentet til at tage en uddannelse afhænger også

af gevinsten herved. Den gennemsnitlige disponible

indkomststigning ved at tage en videregående ud-

dannelse sammenlignet med en ungdomsuddannelse

er i Danmark blandt de laveste i OECD, se figur 6.9.

Figur 6.9 Relative løngevinst ved videregående

uddannelse ift. ungdomsuddannelse, 2011

Pct.

175

150

125

100

29 (29)

175

150

125

100

En forholdsvis høj alder blandt danske studerende

skyldes til dels forsinkelser før og under uddannelse.

Den største del af det ekstra tidsforbrug fra afslutning

af folkeskolen til færdiggørelse af en videregående

uddannelse skyldes uddannelsespause. Det udgør

mellem 50 og 65 pct. af mertidsforbruget, se Fact-

book. For kandidatuddannelserne er studieforlængel-

se også en stor årsag til forsinkelse og udgør 26 pct.

af mertidsforbruget.

Det ekstra tidsforbrug blandt danske studerende er

dog faldet siden 2004. I gennemsnit bruger danske

studerende 3,7 år ekstra i forløbet fra folkeskolen til

afslutning af en kandidatuddannelse. Studerende på

erhvervsakademi og professionsbachelor bruger

henholdsvis 3,2 år og 2,9 år ekstra, se figur 6.11.

Anm.: Forskel i disponibel indkomst ved en videregående uddannelse

relativt til en ungdomsuddannelse for 25-64-årige. For en del af landene er

data opgjort i perioder forud for 2011, se Factbook.

Kilde: OECD.

CHL

HUN

SVN

USA

CZE

IRL

SVK

GRC

PRT

POL

DEU

AUT

OECD

NLD

CHE

ISR

TUR

FIN

JPN

ITA

KOR

FRA

ESP

CAN

AUS

EST

BEL

NOR

DNK

SWE

NZL

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videregående uddannelser

Figur 6.11 Forventet ekstra tidsforbrug, 2001-2011

År

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

Anm.: Baseret på profilmodellen 2010. Mertidsforbrug består af 10. klasse,

dobbelt ungdomsuddannelse, uddannelsespause, studieskift og studiefor-

længelse (rest tid).

Kilde: UNI C Statistik og Analyse.

5,5

Universitetskandidat

Erhvervsakademi

Professionsbachelor

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Uddannelsesinitiativer i vækstpakken, herunder øget brug af dimensionering af de

videregående uddannelser, et enklere uddannelsesudbud og bedre faglige miljøer, større gennemsigtighed ved valget

af videregående uddannelse samt flere uddannelsespladser til Det Blå Danmark.

Handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser – del 2.

Regeringen har præsenteret

Danmark – et attraktivt uddannelsesland - 2. del af regeringens internationaliseringshandlingsplan, som fokuserer på

at tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende.

Styrket talentindsats på de videregående uddannelser.

Folketinget vedtog i juni 2014 lov om en styrket talentind-

sats på de videregående uddannelser, herunder mulighed for udmærkelse på eksamensbeviset og mulighed for at ta-

ge ekstra ECTS-point på en uddannelse.

Reform af pædagoguddannelsen.

Folketinget vedtog i december 2013 lov om reform af pædagoguddannelsen.

Reformen indebærer blandt andet tre specialiseringer, som har til formål at løfte fagligheden, styrke sammenhængen

med praksis samt gøre pædagoguddannelsen mere relevant for arbejdsmarkedet.

Større planlagte initiativer:

Kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Regeringen har nedsat Udvalget for Kvalitet og Relevans i de

Videregående Uddannelser. Der er allerede fulgt op på en række af anbefalingerne fra udvalgets første rapport fra

april 2014 med vækstpakkens uddannelsesinitiativer. Udvalget vil komme med yderligere anbefalinger i løbet af 2014.

Analyse af taxameterordning.

Regeringen har igangsat en analyse af uddannelsesinstitutionernes omkostnings-

struktur i forbindelse med udbud af uddannelse. Baggrunden er, at regeringen, som det fremgår af regeringsgrundla-

get, ønsker et mere hensigtsmæssigt tilskudssystem, der i højere grad understøtter høj kvalitet i uddannelserne.

Udviklingskontrakter med videregående uddannelsesinstitutioner.

Der skal for første gang indgås udviklingskon-

trakter for alle 37 videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet i samme for-

handlingsforløb og med identiske pligtige mål for alle institutionstyper. Kontrakterne skal gælde for 2015 til og med

2017, og de fem pligtige mål er: 1) Bedre kvalitet i uddannelserne, 2) større relevans og øget gennemsigtighed, 3)

bedre sammenhæng og samarbejde, 4) styrket internationalisering og 5) øget social mobilitet. Institutionerne vælger

herudover 3-5 selvvalgte mål som en del af udviklingskontrakten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse

7 .

8 .

9 .

Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Offentlig forskning

Vækstvirksomheder og iværksættere

Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Figur 7.2 Innovative virksomheder efter innovati-

onstype, 2008-2010

Innovation

Innovation handler om at omsætte ny viden og ideer

til kommerciel værdi og værdi for samfundet. Det sker

eksempelvis, når virksomheder indfører nye produk-

ter, arbejdsprocesser, organisationsformer og mar-

kedsføringsmetoder, som kan være med til at øge

indtjeningen og sænke produktionsomkostningerne.

Innovation er derfor en vigtig drivkraft for at skabe

vækst og nye arbejdspladser.

Mere end halvdelen af de danske virksomheder har

været innovative i perioden 2008-2010. Dermed pla-

cerer Danmark sig over OECD-gennemsnittet, se

figur 7.1.

Figur 7.1 Innovative virksomheder, 2008-2010

Pct. af alle virksomheder

DEU

ISL

PRT

BEL

SWE

IRL

NLD

AUT

ITA

DNK

FIN

EST

FRA

TUR

OECD

CZE

ESP

NOR

SVK

HUN

POL

Produkt og/eller

proces

ISL

DEU

BEL

NLD

PRT

SWE

IRL

FIN

AUT

EST

11 (9)

DNK

ITA

OECD

SVN

TUR

CZE

FRA

SVK

NOR

ESP

HUN

POL

80 60 40

Organisation og/eller

markedsføring

DEU

PRT

ISL

IRL

DNK

5 (9)

FRA

AUT

ITA

SWE

BEL

TUR

CZE

OECD

FIN

SVN

NLD

EST

NOR

SVK

ESP

HUN

POL

20 40

60 80

Pct. af alle virksomheder

10 (12)

Anm.: Andel virksomheder med mindst 10 ansatte, der har indført produkt-

og/eller procesinnovation hhv. organisations- og/eller markedsføringsinno-

vation i 2008-2010.

Kilde: Eurostat.

Anm.: Andel af virksomheder med mindst 10 ansatte der har indført

produkt-, proces-, organisations- og/eller markedsføringsinnovation i 2008-

2010.

Kilde: Eurostat.

Det er regeringens mål, at andelen af innovative virk-

somheder øges, så Danmark frem mod 2020 kommer

blandt de fem europæiske OECD-lande med flest

innovative virksomheder.

Innovation opdeles traditionelt i produkt- og/eller pro-

cesinnovation samt organisations- og/eller markeds-

føringsinnovation. Ser man på de to typer af innovati-

on hver for sig, ligger Danmark over OECD-

gennemsnittet for begge typer, se figur 7.2.

Andelen af danske virksomheder, som angiver at

have gennemført organisations- og/eller markedsfø-

ringsinnovation, har de sidste par år ligget over 35

pct. Andelen af danske virksomheder, der angiver at

have indført et nyt produkt og/eller en ny proces, har

de sidste år ligget lidt over 30 pct. Siden 2002 har

denne andel ligget mellem 28 og 42 pct., se figur 7.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Figur 7.3 Innovative virksomheder efter innovati-

onstype, 2002-2012

Pct. af alle virksomheder

Produkt- og/eller procesinnovative

Organisatorisk og/eller markedsføringsinnovative

Anm.: Andel virksomheder, der har indført produkt- og/eller procesinnova-

tion eller har været organisatorisk og/eller markedsføringsinnovative inden

for de seneste tre år. Fx angiver tallet for 2012 andelen af virksomheder,

der har innoveret i 2010-2012. Den stiplede linje indikerer databrud. Data

er ikke direkte sammenligneligt med figur 7.2.

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik.

Barcelona-målsætning om, at de samlede investerin-

ger i forskning og udvikling skal udgøre mindst 3 pct.

af BNP, hvoraf mindst 2 pct. skal komme fra private

investeringer. De private investeringer i forskning og

udvikling som andel af BNP har ligget over 2 pct. af

BNP siden 2009. Den store stigning under krisen

skyldes både, at BNP faldt og at investeringerne i

forskning og udvikling steg.

Industrien står for over halvdelen af virksomhedernes

investeringer i forskning og udvikling og spiller såle-

des en vigtig rolle i at udvikle ny viden i Danmark, se

figur 7.5

Figur 7.5 Virksomhedernes investeringer i forsk-

ning og udvikling fordelt på brancher, 2012.

13 pct.

11 pct.

Forskning og udvikling

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er

en vigtig kilde til innovation, herunder udviklingen af

nye eller forbedrede varer, tjenesteydelse og arbejds-

processer. De private investeringer i forskning og

udvikling er øget med omkring ¼ pct.-point siden

2002, se figur 7.4.

Figur 7.4 Private investeringer i forskning og ud-

vikling, 2002-2012

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Anm.: Udgifter til private virksomheders egen forskning og udvikling. Den

stiplede linje indikerer databrud. Tal fra 2012 er foreløbigt.

Kilde: Danmarks Statistik.

56 pct.

13 pct.

5 pct.

Industri

Handel

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Erhvervsservice

Anm.: Udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling fordelt på

brancher. Transport, hotel, restauration og øvrige brancher indgår ikke i

figuren, da de udgør en meget lille andel af de totale investeringer i

forskning og udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Sammenlignet med de øvrige OECD-lande investerer

de danske virksomheder forholdsvis meget i forskning

og udvikling. Der er dog et stykke op til de lande, hvor

virksomhederne investerer mest, se figur 7.6.

De private investeringer i forskning og udvikling som

andel af BNP ligger i 2012 uændret på 2,03 pct. i

forhold til 2011. De samlede offentlige og private

udgifter til forskning og udvikling er dog steget fra

3,04 pct. af BNP i 2011 til 3,09 pct. i 2012, se kapitel

8. Dermed lever Danmark også i 2012 op til EU’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Figur 7.6 Private investeringer i forskning og ud-

vikling, 2012

ISR

KOR

JPN

FIN

SWE

CHE

SVN

DNK

DEU

AUT

USA

BEL

FRA

OECD

ISL

EST

AUS

NLD

IRL

CZE

CAN

NOR

HUN

PRT

ITA

ESP

NZL

TUR

SVK

POL

GRC

MEX

CHL

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

Figur 7.7 Kilder til innovation, 2012

28,5 pct.

8 (7)

5,2 pct.

66,2 pct.

Udført FoU

Købt FoU

Ingen FoU

Anm.: Andel af innovative virksomheder, der har hhv. udført og købt

forskning og udvikling eller ikke baserer sig på forskning og udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2,5

3,0

3,5 4,0

Pct. af BNP

Knap to tredjedele af de innovative virksomheder har

dermed baseret sig på andet end forskning og udvik-

ling. Andre kilder til innovation kan komme fra kilder

internt i virksomheden eller koncernen, fx gennem

medarbejderdreven innovation. Godt halvdelen af alle

de innovative virksomheder peger på, at interne kilder

i virksomheden har stor betydning for deres idéudvik-

ling og gennemførelse af innovationsaktiviteter. Bru-

gerdreven innovation udgør også en vigtig inspirati-

onskilde. Knap 30 pct. af virksomhederne peger på,

at kunder har stor betydning for deres idéudvikling, se

figur 7.8.

Figur 7.8 Andre kilder til innovation, 2012

Kilder i egen

virksomhed/koncern

Klienter og kunder

Leverandører

Konkurrenter/andre

virksomheder

Konferencer,

messer mv.

Private konsulenter,

laboratorier mv.

Faglige/industrielle

organisationer

Videnskabelige

tidsskrifter/fagblade

Universiteter mv.

Anm.: Se Factbook.

Kilde: Danmarks Statistik.

Anm.: Udgifter til private virksomheders egen forskning og udvikling. Data

er ikke direkte sammenlignelig med figur 7.4.

Kilde: OECD.

Det er regeringens mål, at de private investeringer i

forskning og udvikling skal øges, så Danmark frem

mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor

erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling i

forhold til BNP. Niveauforskellene i landenes private

investeringer i forskning og udvikling skal ses i sam-

menhæng med landenes erhvervsstruktur. Fx er der i

Korea, Japan, og Sverige en stor IT- og bilindustri,

som er meget forskningsintensive brancher. Forsk-

ning og udvikling er en væsentlig kilde til innovation,

men ikke den eneste. Lidt over en tredjedel af de

innovative virksomheder angiver, at de har udført eller

købt forskning og udvikling, se figur 7.7.

Pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Patenter, varemærker og designrettigheder

Patenter søges oftest for at beskytte en bestemt tek-

nologi, der er fremkommet gennem virksomhedernes

forskning- og udviklingsaktiviteter. Virksomhedernes

patentaktivitet er derfor en indikation på introduktio-

nen af nye teknologier. Antallet af patentansøgninger

fra danske virksomheder til den europæiske patent-

myndighed, EPO, har været stærkt stigende over det

sidste årti. Siden 2003 er danske virksomheders

patentaktiviteter mere end fordoblet. I 2013 blev der

indgivet 345 danske patentansøgninger pr. mio. ind-

byggere, se figur 7.9. Det er en stigning på mere end

20 pct. i forhold til 2012 og placerer Danmark som det

femte mest patentaktive land i OECD.

Figur 7.9 EPO-patentansøgninger, 2003-2013

Antal pr. mio. indbyggere

900

800

700

600

500

400

300

200

100

OECD

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Indgivne EPO-patentansøgninger pr. mio. indbyggere. EPO er den

europæiske patentmyndighed. Nr. 1 i 2013 (CHE) ligger markant højere

end andre lande (mere end dobbelt så højt som top to), hvilket blandt

andet kan skyldes, at det er attraktivt for virksomheder at placere ejerskab

af patenter i CHE.

Kilde: EPO’s patentdatabase og OECD.

Figur 7.10 EU-designrettigheder, 2004-2013

Antal pr. mio. indbyggere

400

Nr. 1

300

DNK

200

Nr. 5

OECD

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Antal ansøgninger om EU-designrettigheder pr. mio. indbyggere.

Kilde: EU og OECD.

400

300

200

100

900

Nr. 1

800

700

600

500

400

DNK

300

200

100

Varemærker, såsom specifikke ord eller logoer, er en

vigtig del af en virksomheds kommunikations- og

salgsindsats og er således en vigtig indikator for mar-

kedsføringsinnovation.

Antallet af danske EU-varemærkeregistreringer har

været støt stigende siden 2003. Danske virksomhe-

der indsendte i 2013 252 varemærkeansøgninger pr.

mio. indbyggere, se figur 7.11. Det har siden 2003

placeret Danmark blandt de fem lande, der indsender

flest.

Figur 7.11 EU-varemærker, 2003-2013

Antal pr. mio. indbyggere

500

Nr. 1

400

300

200

Nr. 5

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Antal ansøgninger om EU-varemærker pr. mio. indbyggere.

Kilde: EU og OECD.

Nr. 5

500

400

300

200

100

Flere forhold, fx særlige skattebegunstigelser, kan

betyde meget for, hvor virksomheder placerer ejer-

skabet af deres patenter. Det er fx tilfældet i Schweiz.

Når danske virksomheder skal beskytte ikke-

teknologiske nyskabelser, kan de bruge varemærke-

og designregistreringer. Med en designrettighed kan

virksomhederne beskytte udformningen eller udseen-

det på deres produkter ved at forbyde andre at an-

vende et design erhvervsmæssigt, der giver det

samme helhedsindtryk som det beskyttede design.

Designrettigheder er således en indikator for ikke-

teknologisk produktinnovation. Danmark har ligget i

top fem i antal ansøgninger om EU-designrettigheder

pr. mio. indbyggere siden 2004. Med 255 ansøgnin-

ger pr. mio. indbyggere i 2013 er Danmark blandt de

tre mest designaktive lande i OECD – kun overgået af

Østrig og Schweiz, se figur 7.10 og Factbook.

DNK

OECD

Danmark ligger også relativt højt, men uden for top

fem, målt på antallet af nationale patentansøgninger

samt patentansøgninger til den amerikanske patent-

myndighed, se Factbook.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Den europæiske patentreform.

Ved folkeafstemningen den 25. maj 2014 stemte danskerne ja til dansk deltagelse i

den europæiske patentreform. Med patentreformen bliver det muligt på baggrund af én ansøgning til den europæiske

patentmyndighed at opnå patentbeskyttelse på en opfindelse i alle de deltagende lande, ligesom patentreformen vil

betyde, at virksomhederne kun vil skulle forsvare sit patent ved én domstol, der vil træffe én afgørelse med virkning i

alle de deltagende lande.

Etablering af Danmarks Innovationsfond.

Den del af rådsstrukturen, som tidligere blev varetaget af Det Strategiske

Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation er fusioneret til Danmarks Innovationsfond

den 1. april 2014. Den nye organisering skal sikre, at konkrete innovationsprojekter understøttes med virkemidler i he-

le værdikæden fra idé og viden til udvikling af færdige produkter og løsninger.

Forenklingspakke for innovationsordningerne.

Regeringen har nedsat et forum for forenkling. Arbejdet har fokus

på at forbedre service, produktivitet, komplementaritet og effekt i alle de offentlige innovationsordninger. Der er i regi

af forumet udarbejdet en samlet analyse af sammenhæng i forsknings- og innovationssystemet, som dermed bidrager

til et bedre grundlag for at tilrettelægge nye indsatser.

InnoBooster.

Som en del af innovationsstrategien er en række innovationsordninger samlet i et fleksibelt program for

videnbaseret innovation i små og mellemstore virksomheder. Det nye program er forankret i Danmarks Innovations-

fond og gør det muligt at opnå tilskud til fx ansættelse af højtuddannede, samarbejde med videninstitutioner og tilskud

til andre videnbaserede tilbud, som er relevante for den enkelte virksomhed.

Øget hjemtag af forsknings- og innovationsmidler fra EU.

Der er etableret et netværk ”EU-DK Support” til at un-

derstøtte dansk deltagelse i EU-programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Net-

værket består af omkring 40 rådgivende aktører, herunder universiteter, GTS-institutter og offentlige myndigheder.

Netværket har udarbejdet en fælles handlingsplan for den opsøgende indsats over for virksomheder og forskere.

Iværksætterpilot.

Som en del af innovationsstrategien er der etableret en ordning for dimittender, der ønsker at starte

egen virksomhed. Det forventes, at ordningen kan igangsættes den 1. september 2014.

Analyser af det samlede innovationssystem.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har systematiseret og harmo-

niseret indsamling af data på tværs af alle ministeriets innovationsvirkemidler i en fælles database, kaldet Innovati-

onDanmark databasen. Databasen giver helt nye muligheder for at kortlægge, analysere og effektmåle det samlede

innovationssystem.

Oprettelse af regionale PATLIB-centre.

I samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen har Danmarks Tekniske

Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet åbnet dørene for regionale patentbiblioteker (såkaldte PAT-

LIB-centre). Samarbejdet skal give forskere, studerende og det omkringliggende erhvervsliv lettere adgang til viden

om patenter og andre IP-rettigheder.

Større planlagte initiativer:

ESS: Fælleseuropæisk forskningsfacilitet.

En af verdens største og mest avancerede fælleseuropæiske forsk-

ningsfaciliteter European Spallation Source (ESS) placeres i Lund i Sverige. I foråret 2009 indgik Danmark og Sverige

en aftale om værtskabet, og en række europæiske lande er partnerlande. Det forventes, at det første spadestik tages

til ESS i efteråret 2014.

Evaluering af vidensamarbejde mellem erhvervsliv og videninstitutioner.

Regeringen har iværksat en evaluering

af vidensamarbejde mellem erhvervsliv og videninstitutioner, herunder effektiviteten i anvendelse af viden i samfun-

det, teknologioverførelse og kommercialisering (tech-trans). På baggrund af evalueringen, som forventes offentliggjort

i efteråret 2014, vurderes det, om der er behov for flere nye tiltag på området.

Samfundspartnerskaber om innovation.

Danmarks Innovationsfond har udbudt de første fem samfundspartnerska-

ber om innovation. Samfundspartnerskaberne skal inden for tre til fem år accelerere innovation i forhold til konkrete

udfordringer, hvor der er danske viden- og erhvervsmæssige styrkepositioner. Det forventes, at de første partnerska-

ber igangsættes oktober 2014. Med Aftaler om Vækstpakke 2014 er det besluttet at igangsætte yderligere to sam-

fundspartnerskaber om big data og avancerede materialer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig forskning

Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grund-

lag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig

sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamen-

tet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Offentlig forskning er dermed vigtig for videnspred-

ning og vækst.

Offentlige bevillinger til forskning og udvikling

Sammenlignet med andre lande har Danmark et

relativt højt niveau for statslige bevillinger til forskning

og udvikling. Danmark er således placeret som num-

mer fire blandt OECD-landene og ligger betydeligt

over OECD-gennemsnittet, se figur 8.1.

Figur 8.1 Statslige bevillinger til forskning og

udvikling, 2012

FIN

KOR

ISL

DNK

PRT

DEU

SWE

USA

EST

CHE

AUT

NOR

NLD

JPN

FRA

OECD

CZE

BEL

ESP

ITA

SVN

IRL

SVK

GRC

POL

HUN

Figur 8.2 Offentlige bevillinger til forskning og

udvikling, 2004-2014

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Budgettal. Tal for 2011-2014 er foreløbige. Opgørelsesmetoden er

ændret i 2008, hvilket påvirker sammenligneligheden over tid. Den lodret-

te, stiplede linjer indikerer databrud.

Kilde: Danmarks Statistik.

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Regeringens mål

4 (4)

Godt en tredjedel af de offentlige udgifter til forskning

og udvikling går til forskning i sundhedsvidenskab, se

figur 8.3. Dette skyldes, at sundhedssektoren fylder

meget i den offentlige sektor i Danmark. En analyse

viser, at forskning i de tekniske, natur- og sundheds-

videnskabelige fag har de mest tydelige samfunds-

økonomiske effekter.

Figur 8.3 Offentlige udgifter til forskning og udvik-

ling fordelt på hovedområder, 2012

8 pct.

16 pct.

19 pct.

100 120 140 160

Indeks (OECD=100)

6 pct.

15 pct.

Anm.: Bevillinger i pct. af BNP indekseret i forhold til OECD-gennemsnit.

Data er for 2012 for alle lande undtagen for KOR og CHE, hvor data er fra

hhv. 2011 og 2010.

Kilde: Eurostat.

36 pct.

I Danmark er de offentlige bevillinger til forskning og

udvikling steget markant gennem de seneste år og

har siden 2009 ligget på over 1 pct. af BNP, se figur

8.2. Dermed lever Danmark op til regeringens mål-

sætning om at anvende mindst 1 pct. af BNP på

forskning og udvikling. I 2014 er de offentlige forsk-

nings- og udviklingsudgifter 1,10 pct. af BNP og altså

0,10 pct.-point over målsætningen, svarende til knap

2 mia. kr.

Natur

Jordbr. og vet.

Teknisk

Samfund

Sundhed

Humaniora

Anm.: Opgørelsen er baseret på regnskabstal (foreløbige 2012-tal).

Kilde: Danmarks Statistik.

Adgang til kvalificerede forskere

Et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede forskere er en

forudsætning for forskning og udvikling på højt ni-

veau. Udbuddet af kvalificerede forskere kan blandt

Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst, 2012,

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig forskning

Det er ligeledes inden for disse videnskabelige ho-

vedområder, at der er sket den største stigning i op-

taget af ph.d.-studerende over de sidste 10 år, se

Factbook.

Samspil med erhvervslivet

Samspillet mellem forskningsverdenen og det øvrige

samfund er vigtigt for både videndeling og innovation.

En del af ph.d.-optaget sker gennem etablering af

såkaldte ErhvervsPhD-projekter, som er erhvervsret-

tede ph.d.-projekter, der foregår i samarbejde mellem

et universitet og en virksomhed. ErhvervsPhD-

projekter bidrager til at øge samspillet mellem univer-

siteter og erhvervsliv.

Antallet af ErhvervsPhD-projekter er steget fra 2003

til 2010, hvorefter det er aftaget til i dag at ligge på

niveauet for 2008, se figur 8.6. ErhvervsPhD-projekter

udgør dog stadig en beskeden andel af det samlede

ph.d.-optag.

Figur 8.6

2003-2013

Godkendte

ErhvervsPhD-projekter,

andet øges gennem et større optag af ph.d.-

studerende. Gennem de seneste 10 år er antallet af

nyoptagne ph.d.-studerende mere end fordoblet i

Danmark. Optaget var i 2010 på over 2.600 personer

og har de seneste år ligget omkring 2.400 personer,

se figur 8.4.

Figur 8.4 Nyoptagne ph.d.-studerende, 2002-2012

Antal nyoptagne ph.d.-studerende

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Kilde: Danmarks Statistik.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Der optages især mange ph.d.-studerende inden for

de naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og teknisk

videnskabelige hovedområder, se figur 8.5. Denne

fordeling skyldes blandt andet, at en stigende del af

de nyuddannede ph.d.er vil finde beskæftigelse i den

private sektor, hvor der er størst efterspørgsel efter

ph.d.er med teknisk-, natur- eller sundhedsvidenska-

belig baggrund. Samtidig er det ofte på disse områ-

der, at universiteterne har de bedste muligheder for at

opnå ekstern finansiering.

Figur 8.5 Ph.d.-studerende fordelt på videnskabe-

lige hovedområder, 2012

7 pct.

21 pct.

15 pct.

Antal godkendte erhvervs-ph.d.-projekter

140

120

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

140

120

100

Anm.: Tabellen inkluderer ErhvervsPhD, offentlige ErhvervsPhD samt en

ErhvervsPhD-særordning for studerende med kinesisk kandidatgrad, der

blev iværksat som en del af Uddannelsesministeriets Kina-strategi.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation.

1 pct.

26 pct.

30 pct.

Natur

Jordbr. og vet.

Teknisk

Samfund

Sundhed

Humaniora

Ekstern medfinansiering af offentlig forskning og

udvikling medvirker til at øge interaktionen mellem

forskningsverdenen og det øvrige samfund. Omfanget

af ekstern medfinansiering kan desuden give en indi-

kation af, hvor relevant den offentlige forskning er for

erhvervslivet. Ekstern medfinansiering af offentlig

forskning er steget over de seneste 30 år, og ekstern

finansiering udgør i dag knap 20 pct. af de samlede

forskningsmidler, se figur 8.7.

Anm.: Nyoptagne ph.d.-studerende.

Kilde: Danmarks Statistik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig forskning

Figur 8.7 Ekstern finansiering af offentlig forsk-

ning, 1985-2012

Pct.

Udenlandske midler

Private nonprofit fonde, organisationer mv.

Virksomheder

Figur 8.8 Ekstern finansiering af offentlig forsk-

ning, 2012

ISR

CZE

SVK

SVN

HUN

GRC

TUR

NLD

BEL

POL

SW E

DNK

EST

CAN

FIN

DEU

OECD

CHE

IRE

ESP

KOR

USA

ISL

AUT

NZL

CHL

NOR

AUS

PRT

ITA

FRA

JPN

MEX

Virksomheder

13 (10)

Anm.: Ekstern finansieringsandel af samlede forskningsudgifter til højere

læreranstalter og universitetshospitaler (ekskl. sektorforskningsinstitutioner

og private ikke-erhvervsdrivende institutioner). Private nonprofit fonde

omfatter enheder, som er private, og som ikke er erhvervsdrivende – dvs.

har et nonprofit-formål som fx Carlsbergfonden. En del af de udenlandske

midler er midler fra EU. Øvrige eksterne statslige midler såsom fra forsk-

ningsråd mv. indgår ikke som ekstern finansiering i denne opgørelse. Data

for 2012 er foreløbige indtil data for 2013 bliver tilgængelige.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Privat nonprofit

Udenlandsk

Pct.

En væsentlig del af stigningen i ekstern finansiering

kommer fra midler fra private nonprofit-fonde, organi-

sationer mv. Medfinansieringen direkte fra danske

virksomheder er derimod fortsat relativt lav. Det skal

dog ses i lyset af, at nonprofit-fonde, der tegner sig

for et væsentligt bidrag, ofte er etableret af private

virksomheder.

Den eksterne finansieringsandel af de samlede bevil-

linger til offentlig forskning i Danmark ligger noget

over OECD-gennemsnittet, se figur 8.8.

Det er også tilfældet, når der sammenlignes med

andre lande, der ligesom Danmark har høje offentlige

forsknings- og udviklingsbevillinger såsom Finland,

Korea og Island (se figur 8.1). Det tyder derfor ikke

på, at offentlig finansieret forskning fortrænger privat

finansieret forskning i Danmark.

Anm.: Se anm. til figur 8.7. For AUS og DEU er tallene for ekstern finansie-

ring fra private nonprofit fonde og organisationer ikke opgjort særskilt.

Tilsvarende er ekstern finansiering fra udenlandske kilder ikke opgjort

særskilt for USA. Data er fra senest tilgængelige år, hvorfor flere observa-

tioner ikke er fra 2012, se Factbook.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Nyttiggørelse af offentlig forskning

Foruden den videnspredning, som sker via dimitten-

der fra universiteterne og de højere læreanstalter,

nyttiggøres offentlig forskning og udvikling også via

samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner

og private virksomheder. Desuden kan de offentlige

forskningsresultater spredes til erhvervslivet gennem

nye virksomheder, der udspringer af offentlig forsk-

ning, og via licens-, salgs- og patentaftaler, der ind-

gås mellem offentlige forskningsinstitutioner og virk-

somheder.

De offentlige forskningsinstitutioners overførsel af

viden til det øvrige samfund kan blandt andet måles

via institutionernes kommercialisering af forsknings-

resultater. I Danmark er der sket en generel fremgang

i kommercialiseringen siden 2000, hvor universiteter-

ne fik mulighed for at overtage og udnytte rettighe-

derne til medarbejdernes opfindelser. Antallet af årli-

ge patentansøgninger fra offentlige forskningsinstitu-

tioner er steget fra godt 50 i 2000 til 198 i 2013. End-

videre har forskningsinstitutionerne etableret 15 nye

spinoff-virksomheder i 2013, se figur 8.9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig forskning

Kvalitet af offentlig forskning

Offentlig forskning kvalitetssikres blandt andet via

publicering af videnskabelige artikler m.v. Omfanget

af publikationer og citering af disse kan således give

en indikation af kvaliteten af forskningen. Publikatio-

ner spreder ligeledes viden til det øvrige samfund.

Antallet af publikationer og citationer har været sti-

gende i Danmark over de seneste 15 år. Gennem

hele perioden har Danmark ligget på et relativt højt

niveau sammenlignet med de øvrige OECD-lande, se

figur 8.11.

Figur 8.11 Publikationer og citationer, 2004-2013

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Figur 8.9 Nyttiggørelse af forskning, 2000-2013

Antal

200

Patentansøgninger

150

100

Licens-, salgs- og

optionsaftaler

Nye virksomheder

100

Antal

Anm.: Licensaftaler er aftaler om overdragelse af retten til erhvervsmæssig

udnyttelse af et patent eller software. En salgsaftale er overdragelse af

ejendomsretten til et patent. En optionsaftale er en provisorisk licens- eller

salgsaftale, hvor institutionen indgår aftale med potentiel licenstager eller

køber om inden for en angivet periode at vurdere en given opfindelse og

forhandle vilkårene for en licens- eller købsaftale med institutionen.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation.

Publikationer

Andelen af de innovative virksomheders erhvervs-

samarbejder med blandt andet universiteterne er

ligeledes en indikator for overførsel af viden fra de

offentlige videninstitutioner til det øvrige samfund. Fra

årene 2007-2009 til årene 2010-2012 er andelen af

danske innovationsaktive virksomheder, der samar-

bejder med universiteter, andre højere læreanstalter

eller forskningsinstitutioner, steget fra knap 7 til ca. 13

pct., se figur 8.10.

Figur 8.10 Udvikling i innovationssamarbejder

Andel

2007-2009

2009-2011

2010-2012

Citationer

DNK

Nr. 5

Anm.: Antal citationer opgøres som antal citationer pr. publikation (gliden-

de femårs gennemsnit). Seneste opgørelsesperiode er 2008-2012. Antal

publikationer opgøres som antal publikationer udgivet over en femårig

periode (seneste 2009-2013) pr. tusind indbygger. Antal indbygge-

re opgøres ud fra det seneste år i intervallet (for seneste opgørelse 2013

indbyggertal). Publikationerne dækker over videnskabelige udgivelser i ca.

12.000 internationale tidsskrifter, som i mindre grad dækker samfundsvi-

denskab og humaniora. Data inkluderer også publikationer fra erhvervsli-

vet.

Kilde: Incites (Thomson Reuters) samt IMF.

Anm.: Andel innovationsaktive virksomheder med innovationssamarbejde

med universiteter, forskningsinstitutioner og andre højere læreanstalter.

Kilde: Danmarks Statistik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig forskning

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

SPIR.

For at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder fortsat at placere forskning, udvikling og produktion i

Danmark har regeringen medfinansieret etableringen af SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research), som

skal bidrage til at styrke produktionen i danske virksomheder. Der er fra offentlig side afsat 65 mio. kr. til offentligt-

privat samarbejde om forskning og innovation inden for området. Foreningen MADE (Manufacturing Academy of

Denmark) medfinansierer projektet med knap 120 mio. kr. Medlemmerne af MADE omfatter både universiteter, GTS-

institutter, DI, fonde, foreninger, SMV’er og større virksomheder.

Aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Regeringen har indgået brede aftaler med folketingets partier om for-

delingen af i alt 859 mio. kr. i 2014 til blandt andet forskningsinitiativer og nye store satsninger i Danmarks Innovati-

onsfond.

Kapitalindskud på 3 mia. kr. i Danmarks Grundforskningsfond.

Kapitalindskuddet betyder, at fonden kan fortsæt-

te sit arbejde i yderligere 10 år og dermed igangsætte nye forskningscentre frem til 2026.

Større planlagte initiativer:

Ny årlig forsknings- og innovationspolitisk redegørelse.

Uddannelses- og Forskningsministeren vil afgive en årlig

redegørelse om forskning- og innovationsområdet til Folketinget. Den første redegørelse vil blive forelagt Folketinget i

2014.

Evaluering af Det Frie Forskningsråd.

Det Frie Forskningsråd evalueres i 2014. Evalueringen gennemføres af et

internationalt evalueringspanel og vil blandt andet have fokus på rådets struktur, funktion og resultater med henblik på

at afklare, om der er muligheder for at optimere organiseringen på området. Evalueringen færdiggøres inden udgan-

gen af 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9 Vækstvirksomheder og iværksættere

9. Vækstvirksomheder og iværksættere

Vækstvirksomheder og iværksættere

Vækstvirksomheder og iværksættere spiller en vigtig

rolle i forhold til at sikre konkurrence og innovation i

økonomien. De udvikler ofte innovative løsninger og

serviceydelser, ligesom de udfordrer de øvrige virk-

somheder til at forny sig og øge produktiviteten. Der-

med er vækstvirksomhederne, og især de mest suc-

cesfulde vækstvirksomheder, med til at skabe dyna-

mik i økonomien og sikre, at ressourcerne bliver brugt

der, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Vækstiværksættere skaber pr. definition relativt flere

job end andre nye virksomheder. I løbet af en treårig

vækstperiode skaber en vækstiværksætter i gennem-

snit 15 job sammenlignet med i gennemsnit fire job i

andre virksomheder med samme størrelse i starten af

vækstperioden.

Nyetablerede virksomheder

Hvert år etableres der mellem 17.000 og 24.000 nye

virksomheder i Danmark. Andelen af nye virksomhe-

der i Danmark var i 2011 blandt top fem i OECD og

højere end i blandt andet Finland, Sverige og Norge,

se figur 9.1.

Figur 9.1 Etableringsraten, 2011

Pct. af alle aktive virksomheder

SVK

POL

PRT

DNK

EST

FRA

NLD

CZE

SVN

HUN

FIN

OECD

DEU

SWE

NOR

ESP

ITA

IRL

AUT

BEL

4 (7)

De seneste tre år har antallet af nyregistreringer,

opgjort ved antallet af CVR-registreringer været det

samme som i 2004-2005 efter et væsentligt højere

niveau i årene omkring højkonjunkturen, se Fact-

book.

Vækstvirksomheder

Vækstvirksomheder kan være både nyetablerede og

eksisterende virksomheder. En vækstvirksomhed

defineres som en virksomhed, der har mindst ti ansat-

te, og som i en periode på tre år har en gennemsnitlig

årlig vækst i antal ansatte på mindst 10 pct. Der er

ikke et alderskrav til vækstvirksomheder.

Foreløbige data fra 2012 viser, at godt 11 pct. af alle

danske virksomheder med mindst ti ansatte havde en

gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 10

pct. over en treårig periode. Det placerer Danmark

væsentligt over OECD-gennemsnittet og på niveau

med lande som Nederlandene, Norge og Finland,

men under fx Sverige og Tyskland, se figur 9.2.

Figur 9.2 Vækstvirksomheder (10+ ansatte og 10

pct. gennemsnitlig årlig vækst), 2012

Pct. af alle aktive virksomheder med mindst 10 ansatte

SWE

SVK

CZE

DEU

DNK

NLD

NOR

HUN

FIN

OECD

IRL

BEL

POL

ESP

SVN

PRT

EST

ITA

AUT

Anm.: Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, som uanset alder

har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 10 pct. over

en treårig periode. 2012 er slutåret for den treårige vækstperiode. Tælle-

ren er foreløbige tal for antallet af vækstvirksomheder i 2012. Nævneren er

antallet af virksomheder med 10 ansatte eller flere i 2011.

Kilde: Eurostat.

6 (-)

Anm.: Nye virksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder. Nye

virksomheder defineres som reelt nye virksomheder, der har været aktive i

mindre end ét år.

Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.

Danmark har haft en stigning i etableringsraten fra

2010 til 2011 på 2,1 pct.-point. Samme udvikling ses

blandt andet i Sverige og Norge, mens Finland har

haft et lille fald i etableringsraten.

Erhvervsstyrelsen, Iværksætterindeks 2011. Data er for vækstperioden

2005 til 2008.

Nye CVR-registreringer er en indikator for antallet af virksomheder, der

startes i Danmark. Indikatoren følger udviklingen i etableringsraten, hvor

tallene kun går til 2011. Tallene er ikke renset for administrative opsplitnin-

ger, skift i ejerform mv., og derfor er antallet af CVR-registreringer væsent-

ligt højere end det reelle antal af nye virksomheder. Udviklingen i antallet

af nye CVR-registreringer kan dog bruges som en indikator for udviklingen

i iværksætteraktiviteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstvirksomheder og iværksættere

9. Vækstvirksomheder og iværksættere

Vækstvirksomheder er tidligere defineret som virk-

somheder med mindst ti ansatte og 20 pct. gennem-

snitlig årlig vækst over en treårig periode. For at få

data for flere sammenlignelige lande som fx Sverige,

Finland, Tyskland og Nederlandene, og dermed et

bedre sammenligningsgrundlag, er definitionen juste-

ret sammenlignet med tidligere år. Data med den nye

definition er foreløbige, hvorfor der kan blive tale om

revisioner i det endelige datagrundlag.

Vækstiværksættere

Vækstiværksættere defineres som virksomheder, der

har mindst 10 ansatte efter de to første leveår og en

gennemsnitlig årlig vækst på mindst 10 pct. over den

efterfølgende treårige periode. Også her er der tale

om en justeret definition sammenlignet med tidligere

år.

Ved at følge en årgang af nyetablerede danske virk-

somheder over en femårig periode får man et billede

af, hvordan virksomhederne i årgangen udvikler sig.

Ud af de 23.578 virksomheder, der blev etableret i

2006, overlevede knap halvdelen i fem år. Godt 300

virksomheder formåede at overleve i fem år og samti-

dig få mindst 10 ansatte i det andet leveår (2008). 52

af de virksomheder, der blev etableret i 2006, havde i

2011 opnået status som vækstiværksætter, se figur

9.3.

Figur 9.3 Vækst i én årgang af nye virksomheder

(etableringsår 2006)

Adgang til venturekapital

Venturekapital er egenkapitalindskud og er kendeteg-

net ved, at investorerne involverer sig i virksomhe-

derne og tilfører dem forretningsmæssige kompeten-

cer sammen med kapitalen.

Venturekapital er sammen med banklån en af de

vigtigste kilder til finansiering for nye virksomheder.

Adgangen til venturekapital har stor betydning for, om

unge virksomheder med stort vækstpotentiale kan få

finansieret investeringer. Det kan fx være investerin-

ger i nye teknologier og i udviklingen af nye produk-

ter.

I 2012-2013 fastholder Danmark niveauet af venture-

investeringer som pct. af BNP. Der ses dog et fald i

forhold til sidste års placering, hvilket skyldes, at

andre lande har haft en relativt stor stigning i investe-

ringer. Danmark ligger over OECD-gennemsnittet og

på niveau med fx United Kingdom, men under fx

Irland, Sverige og Finland, se figur 9.4.

Figur 9.4 Ventureinvesteringer i pct. af BNP, 2012

og 2013

Indeks (IRL=100)

100

5 (4)

100

23.578 nye virksomheder i 2006

10.693 virksomheder overlevede til 2011

314 virksomheder med mindst 10 ansatte

i 2008

52 vækstiværksættere i 2011

Anm.: Vækstiværksættere defineres som virksomheder, der inden for de to

første leveår har mindst 10 ansatte og herefter en gennemsnitlig årlig

vækst i antal ansatte på mindst 10 pct. over en treårig periode.

Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.

Anm.: Figuren viser andelen af ventureinvesteringer i de pågældende

lande – både fra indenlandske og udenlandske investorer – i pct. af BNP.

Ventureinvesteringer er beregnet som et årligt gennemsnit for årene 2012

og 2013. Det førende land (IRL) er sat til indeks 100. Investeringerne

dækker både seed-, opstarts- og ekspansionsinvesteringer.

Kilde: European Venture Capital Association.

I årgangen af nye danske virksomheder etableret i

2006 var det således kun en ganske lille andel, der

formåede at opfylde kriterierne for at blive vækst-

iværksætter.

Adgang til kompetencer

Viden er afgørende for virksomhedernes vækstpoten-

tiale, og det bliver stadigt vigtigere for virksomheder-

ne at have adgang til arbejdskraft med viden på et

fagligt højt og internationalt konkurrencedygtigt ni-

veau. En veluddannet arbejdsstyrke øger virksomhe-

dernes muligheder for at finde og udvikle medarbej-

dere med de relevante kvalifikationer. Det understøt-

ter udviklingen af nye produkter og løsninger.

IRL

SWE

FIN

CHE

DNK

NLD

FRA

OECD

NOR

BEL

DEU

AUT

PRT

ESP

ITA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9 Vækstvirksomheder og iværksættere

9. Vækstvirksomheder og iværksættere

I perioden 2003 til 2011 er andelen af ansatte med en

videregående uddannelse steget i både små virk-

somheder og i gruppen af mellemstore og store virk-

somheder. I nye virksomheder har andelen af ansatte

med en videregående uddannelse ikke ændret sig i

2011 i forhold til 2010. Der er en større andel af an-

satte med videregående uddannelser i mellemstore

og store virksomheder end i små og nye virksomhe-

der, se figur 9.5.

Figur 9.5 Ansatte med videregående uddannelse i

danske virksomheder, 2001-2011

Pct.

Små virksomheder (< 50 årsværk)

Nye virksomheder (0-1 år)

Mellemstore og store virksomheder (50+ årsværk)

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

Anm.: Andelen af ansatte med videregående uddannelse i pct. af alle

ansatte.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:



Aftaler om Vækstpakke 2014.

Med Aftalerne er det bl.a. besluttet at lempe udbyttebeskatningen af unoterede aktier,

der oprettes en accelerationspulje i regi af Vækstfonden på �½ mia. kr. målrettet virksomheder med særligt vækstpo-

tentiale og vækstlåneordningen forlænges med fem år til 2020. Endvidere igangsættes en analyse af mulighederne for

på en forsvarlig måde at fremme crowdfunding i Danmark, ligesom regeringen vil samarbejde med de regionale

vækstfora om et nyt sparrings- og uddannelsesforløb målrettet iværksættervirksomheder med vækstpotentiale. Ende-

lig vil regeringen undersøge mulighederne for at oprette Dansk Vækstkapital II.



Aftaler om Vækstplan DK.

Med Aftalerne blev der skabt basis for Vækstlån til iværksættere. Ordningen blev igang-

sat ved udgangen af 2013 og administreres af Vækstfonden. Vækstlån til iværksættere skaber grundlag for et øget

udlån på op mod 1 mia. kr. frem mod 2017. Ordningen for små vækstkautioner tilføres endvidere 50 mio. kr. i 2015.



Grønne vækstlån.

Med finanslovsaftalen for 2013 blev der afsat 50 mio. kr. til Grønne vækstlån, som forbedrer vilkå-

rene for SMV’ers finansiering af nye grønne investeringer. De Grønne vækstlån forventes at skabe grundlag for et

øget udlån på op mod 350 mio. kr.



Mikrolån.

Vækstfonden etablerede i december 2013 et samarbejde med den Europæiske Investeringsfond (EIF), der

indebærer, at der kan ydes supplerende garanti for lån på op til 185.000 kr., såkaldte mikrolån. Samarbejdet med EIF

giver pengeinstitutterne større tilskyndelse til at yde helt små lån, fx til iværksættere og SMV’er.



Iværksætterselskabet.

I maj 2013 vedtog Folketinget en revision af selskabsloven, som bl.a. medførte en ny type

anpartsselskaber – de såkaldte iværksætterselskaber (IVS). Et iværksætterselskab kan stiftes med en selskabskapital

på 1 krone. Pr. august 2014 var der registreret i alt 3.300 iværksætterselskaber.



Grønt Iværksætterhus

fremmer grøn omstilling af iværksættere gennem rådgivning, uddannelse, test- og demonstra-

tionsfaciliteter mv. til udvikling af grønne forretningsmodeller og produkter. Der er afsat 25 mio. kr. i 2013-2016.



Global Entrepreneurship Week.

Danmark har siden 2008 deltaget i Global Entrepreneurship Week, der er en årlig

internationalt koordineret kampagne i november med fokus på at styrke iværksætterkulturen.



Fonden for Entreprenørskab.

Fonden bidrager til implementeringen af initiativer i regeringens innovationsstrategi

”Danmark – Løsningernes Land” fra december 2012. Fonden arbejder for at udbrede og integrere innovation og en-

treprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer fra folkeskole til de videregående uddannelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstvirksomheder og iværksættere

9. Vækstvirksomheder og iværksættere



Mikrolegater.

Rådet for Teknologi og Innovation har bevilliget 2�½ mio. kr. til videreførelse af Fonden for Entreprenør-

skabs mikrolegatordning i 2014. Ordningen understøtter iværksætteri blandt studerende fra landets ungdoms- og vi-

deregående uddannelser.



Enklere regler.

Regeringen lancerede en handlingsplan for enklere regler i marts 2012. Målet er, at erhvervslivets

administrative byrder skal lettes væsentligt på områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer. Rege-

ringen har bl.a. nedsat Virksomhedsforum for enklere regler, der har til opgave at sende forslag til regelforenkling til

regeringen. Foreløbigt har Virksomhedsforum indsendt 385 forslag til regeringen, hvoraf 251 gennemføres helt eller

delvist. Det svarer til 83 pct. af de forslag, som regeringen har svaret på. De administrative byrder er samlet reduceret

med ca. 335 mio. kr. i perioden fra regeringen tiltrådte til ultimo 2013.

Større planlagte initiativer



Iværksætterpilot.

Som en del af innovationsstrategien etableres en ordning for dimittender, der ønsker at starte egen

virksomhed. Det forventes, at InnovationsFonden lancerer første ansøgningsrunde under den nye Iværksætterpilot-

ordning i efteråret 2014. Ordningen vil understøtte nye dimittender, der ønsker at starte egen virksomhed med finan-

siering og rådgivning.



Enklere regler.

Regeringen har med Aftaler om Vækstpakke 2014 styrket indsatsen for enklere regler. Regeringen

har bl.a. fastsat en målsætning om at anvise byrdereducerende tiltag, der kan spare virksomhederne for omkostninger

i et omfang svarende til mindst 2 mia. kr. netto i varig virkning i 2020 i forhold til 1. januar 2015. Derudover har rege-

ringen bl.a. iværksat en indsats for at reducere den erhvervsrettede sagsbehandlingstid på udvalgte områder i stat og

kommuner med gennemsnitligt en tredjedel.



Start-up Denmark.

For at øge tiltrækningen af udenlandske iværksættere indfører regeringen som et forsøg en ny

ordning, hvor der på baggrund af en godkendt forretningsplan kan gives opholdstilladelse til udlændinge fra tredjelan-

de, der gerne vil starte virksomhed i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Velfungerende markeder

10 .

11 .

12 .

13 .

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Finansielle markeder

Åbne markeder, international handel og investeringer

Fleksibelt arbejdsmarked

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.

10 Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Figur 10.2 Velstandskorrigerede nettopriser i

Danmark, 2003-2012

På et velfungerende marked konkurrerer virksomhe-

derne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan

agere let og trygt. På et velfungerende marked til-

skyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre sig.

Velfungerende markeder kræver gode rammebetin-

gelser for både virksomheder og forbrugere. Det er

med til at sikre vækst og en høj forbrugervelfærd.

Prisniveau

Prisforskelle mellem lande kan blandt andet afspejle

forskelle i landes velstand, skatter og afgifter samt

konkurrenceforhold. Effektiv konkurrence bidrager til

at sænke prisniveauet, og et højt prisniveau sammen-

lignet med andre lande kan derfor være et udtryk for

en mindre effektiv konkurrence.

De faktiske forbrugerpriser i Danmark ligger 26 pct.

over gennemsnittet i sammenlignelige lande. Når

priserne korrigeres for moms og afgifter (nettopriser-

ne), ligger de 17 pct. over. Korrigeres der yderligere

for forskelle i landenes velstand, ligger niveauet 12

pct. over gennemsnittet i sammenlignelige lande, se

figur 10.1.

Figur 10.1 Prisforskelle, 2012

Indeks (OECD*=100)

130

Velstandskorrigerede nettopriser

125

Nettopriser

120

Forbrugerpriser

115

110

105

100

NLD

DEU

BEL

ITA

FRA

FIN

130

125

120

115

110

105

100

Indeks (OECD*=100)

120

115

110

105

100

Tjenester

120

115

I alt

110

105

100

Varer

OECD*

Anm.: Se anm. til figur 10.1.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.

Det er særligt priserne på tjenester, der er relativt

højere, hvilket kan skyldes, at tjenester i mindre grad

er udsat for international konkurrence sammenlignet

med varer.

Forbrugere

Forbrugere, der agerer aktivt på markederne, opnår

en direkte forbrugergevinst i form af lavere priser og

bedre kvalitet, og medvirker samtidigt til at fremme

konkurrencen.

Gennemsigtighed på markedet er væsentlig for, at

forbrugerne kan indhente og sammenligne informati-

on om priser og kvalitet for produkter og tjenesteydel-

ser. Det bidrager til, at forbrugerne har de bedste

forudsætninger for at vælge de bedste og billigste

produkter.

Det er også vigtigt, at forbrugerne har tillid til virksom-

hedernes overholdelse af de gældende forbrugerret-

tigheder.

De danske forbrugeres vurdering af gennemsigtighe-

den på markedet er lavere end gennemsnittet af de

undersøgte OECD-lande. Lav gennemsigtighed inde-

bærer, at forbrugerne har vanskeligere ved at agere

aktivt på markedet og vælge de produkter, der bedst

lever op til deres behov. Samtidig mindskes tilskyn-

delsen til, at virksomheder tilbyder nye og bedre løs-

ninger til forbrugerne.

Det er især inden for markederne for elektricitet og

gas, investeringsprodukter, pensioner og TV-

abonnementer, at forbrugerne vurderer, at der er en

lav gennemsigtighed.

DNK

Anm.: Forbrugerpriserne fra Eurostat korrigeret for moms, afgifter og

velstandsforskelle. OECD* angiver følgende syv lande: BEL, DEU, DNK,

FIN, FRA, ITA og NLD.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.

Forskellen mellem de danske velstandskorrigerede

nettopriser og gennemsnittet i sammenlignelige lande

er øget i perioden fra 2006 og frem, se figur 10.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

De danske forbrugere har derimod en lidt større tillid

til, at virksomhederne overholder forbrugerlovgivnin-

gen end gennemsnittet af forbrugere i OECD-

landende. Det er især inden for områderne kultur og

underholdning, juridiske og regnskabsmæssige tjene-

steydelser, briller og kontaktlinser samt læsestof

(bøger, aviser, magasiner), at forbrugerne har stor

tillid, se figur 10.3.

Figur 10.3 Gennemsigtighed og tillid, 2013

Score

Gennemsigtighed

DNK

OECD

Tillid

Gns. Top 5

fjerdeplads i 2008 til en femteplads i 2013, eftersom

Tyskland inden for de sidste fem år har reduceret

deres regulatoriske barrierer mere end Danmark.

Sammenlignet med de tidligere opdateringer af PMR-

indikatoren i 2003 og 2008 er der generelt i OECD

sket en mindre grad af deregulering af produktmarke-

derne. Danmark tilhører den gruppe af OECD-lande,

som har dereguleret mindst i perioden 2008-2013.

Figur 10.4 Erhvervsregulering, 2013

NLD

AUT

DEU

DNK

ITA

AUS

NZL

FIN

PRT

HUN

SVK

EST

CAN

BEL

CZE

FRA

IRL

ISL

ESP

OECD

CHL

NOR

CHE

JPN

SWE

POL

GRC

SVN

KOR

MEX

ISR

TUR

5 (4)

Anm.: Data er baseret på forbrugernes egen vurdering. Derfor kan den

vurderede score for gennemsigtighed og tillid afvige fra den faktiske.

Derudover er der er visse usikkerheder forbundet med at sammenligne

forbrugernes vurderinger på tværs af lande, se Factbook. Kategorien ”Gns.

Top 5” udgøres i 2013 af Letland, Cypern, Grækenland, Tyskland og Malta

for gennemsigtighed og Cypern, Malta, Tyskland, Finland og Litauen for

tillid.

Kilde: EU-Kommissionen og egne beregninger.

Regulering

Regulering indføres for at varetage samfundsmæssi-

ge hensyn så som miljøbeskyttelse, sikkerhedshen-

syn og sundhedshensyn. Det er imidlertid vigtigt, at

reguleringen indrettes, så den ikke hæmmer konkur-

rencen. En regulering af høj kvalitet kan betyde ge-

vinster for samfundet i form af lavere priser og øget

produktivitet.

OECD’s indikator for erhvervsreguleringens kvalitet,

den såkaldte indikator for produktmarkedsregulering

(PMR-indikatoren) måler, i hvor høj grad reguleringen

skaber barrierer for at komme ind på et marked og

øvrige begrænsninger for konkurrencen på markedet.

Målt på denne indikator er den danske regulering på

et overordnet niveau blandt de mindst konkurrence-

begrænsende i OECD, se figur 10.4.

PMR-indikatoren opdateres hvert femte år. Danmark

har i forhold til 2008 oplevet en mindre reduktion i de

regulatoriske barrierer på produktmarkederne. Allige-

vel falder Danmarks samlede placering i OECD fra en

Produktmarkederne omfatter de markeder, hvor varer og serviceydelser

handles mellem virksomheder og forbrugere.

Mere konkurrencebegrænsende (indeks)

Anm.: OECD’s indikator for produktmarkedsregulering. Indikatoren er

baseret på spørgeskemabesvarelser fra de individuelle landes myndighe-

der. Besvarelserne tildeles en indeksværdi mellem nul og seks, som

vægtes sammen. PMR-indikatoren er derfor selv et indeks, der kan antage

værdier fra nul til seks. Seks angiver, at reguleringen er mest konkurren-

cebegrænsende.

Kilde: OECD.

Selvom den danske erhvervsregulering på et over-

ordnet niveau tilhører de mindst konkurrencebegræn-

sende i OECD, fremgår det af PMR-indikatorens

underindikatorer, at specielt reguleringen af service-

sektoren i Danmark øger virksomhedernes omkost-

ninger og hæmmer konkurrencen. Det gælder fx

inden for detailhandlen, som blandt andet reguleres af

planloven, og en række liberale erhverv, herunder

advokatbranchen, der er omfattet af ejerskabsrestrik-

tioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10 Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Derudover eksisterer der en del sektorspecifik regule-

ring, der er relevant for danske forhold, men som ikke

indgår i PMR-indikatoren fx reguleringen på bygge-

området og sundhedsområdet. PMR-indikatoren

medtager heller ikke omkostningerne ved regulerin-

gen på miljøområdet.

OECD har også et særskilt mål for kvaliteten af regu-

leringen på miljøområdet. Indikatoren måler i hvor høj

grad et lands miljøregulering forårsager adgangsbar-

rierer og øvrige konkurrencebegrænsninger. Målt på

denne indikator ligger Danmark femtesidst i OECD.

Danmarks dårlige placering skyldes blandt andet et

fravær af lovgivningsmæssige krav til sagsbehand-

lingstiden, se figur 10.5.

Figur 10.5 Regulering på miljøområdet, 2013

TUR

NLD

SVK

GBR

CHL

POL

AUT

GRC

ITA

BEL

HUN

SVN

JPN

EST

OECD

PRT

ESP

MEX

NOR

CAN

AUS

DEU

CHE

DNK

SWE

CZE

NZL

ISR

der for erhvervslivet samlet reduceret med ca. 335

mio. kr. I 2013 steg de administrative byrder for er-

hvervslivet med 34 mio. kr. som følge af skrappere

krav til kapital- og hedgefonde, se Factbook. Endvide-

re er det besluttet at gennemføre 83 pct. af de forenk-

lingsforslag fra Virksomhedsforum for enklere regler,

som regeringen har behandlet, helt eller delvist .

Blandt OECD-landene ligger Danmark i top tre, og

blandt EU-landende nummer ét, målt på Verdensban-

kens virksomhedsindeks Ease of Doing Business, se

tabel 10.1.

Tabel 10.1 Ease of doing business, 2014

Placering

Land

NZL

USA

DNK (3)

KOR

NOR

GBR

AUS

FIN

ISL

SWE

Anm.: Verdensbanken har undersøgt erhvervsreguleringen i 185 lande.

Her måles og sammenlignes ”the ease of doing business”. Undersøgelsen

indeholder vurderinger af 10 væsentlige virksomhedsaktiviteter, herunder

opstart, betaling af skat, opnåelse af kredit, procedurer ved handel osv.

Oversigten viser de 10 højest placerede lande.

Kilde: Verdensbanken.

Konkurrenceloven og dens håndhævelse har stor

betydning for en effektiv konkurrence på markederne.

Den danske konkurrencelov blev styrket væsentligt i

2013 og er nu på de fleste punkter på niveau med

bedste praksis.

OECD offentliggjorde i slutningen af 2013 en indikator

for de mest basale parametre i 49 landes konkurren-

ceregimer. Indikatoren måler derimod ikke på væ-

sentlige parametre som myndighedernes ressourcer,

sanktionernes størrelse ved overtrædelser af konkur-

renceloven og konkurrencemyndighedernes instituti-

onelle rammer.

Indikatoren for de mest basale konkurrenceparametre

er baseret på fire underindikatorer. Det danske kon-

kurrenceregime opnår den bedst mulige score på tre

af de fire underindikatorer (politik vedrørende konkur-

rencebegrænsende adfærd, redelighed i efterforsk-

ning og advokering). OECD-gennemsnittet på de

samme tre underindikatorer er alene en smule ringere

end Danmarks. Indikatoren placerer således også

23 (-)

Mere konkurrencebegrænsende (indeks)

Anm.: Se anm. til figur 10.4. OECD’s indikator for miljøregulering er

sammensat af to underindikatorer, indikator for konkurrence- og adgangs-

barrierer og indikator for lovpligtige konsekvensvurderinger. Figuren viser

indikatoren for konkurrence- og adgangsbarrierer.

Kilde: OECD.

Få administrative byrder kan gøre det nemmere for

virksomhederne at øge deres produktivitet. I perioden

oktober 2011 til ultimo 2013 er de administrative byr-

Målt ved AMVAB-metoden.

Status august 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

mange af de øvrige OECD-landes konkurrenceregi-

mer på eller tæt på bedste praksis. Dette skyldes, at

indikatoren kun måler på helt basale parametre.

På indikatoren for konkurrencemyndighedernes hand-

lefrihed, dvs. muligheden for at efterforske og sankti-

onere konkurrencebegrænsende adfærd, ligger Dan-

mark marginalt dårligere end OECD-gennemsnittet.

Dette afspejler blandt andet, at konkurrencemyndig-

hederne i Danmark den 1. januar 2013, som var indi-

katorens skæringsdato, ikke havde mulighed for at

iværksætte midlertidige foranstaltninger. Dette er

ændret ved den seneste lovændring som trådte i kraft

den 1. marts 2013, hvilket tallene ikke dækker.

Konkurrence om offentlige opgaver

Konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor under-

støtter, at der opnås økonomiske og kvalitetsmæssi-

ge fordele i forbindelse med opgaveløsningen.

I 2012 købte den offentlige sektor ind for ca. 300 mia.

kr. svarende til ca. en sjettedel af Danmarks BNP.

Beløbet omfatter alle offentlige myndigheders, institu-

tioners og virksomheders samlede indkøb af varer og

tjenesteydelser. I perioden 2009-2012 er det samlede

beløb brugt på indkøb i det offentlige steget med ca. 7

pct., se figur 10.6.

Figur 10.6 Udviklingen i offentlige indkøb, 2009-

2012

Mia. kr.

300

250

200

150

100

2009

Stat

Regioner

2010

Kommuner

2011

2012

300

250

200

150

100

Off. virksomheder mv.

Statens, regionernes og kommunernes andel af de

offentlige indkøb udgør i 2012 ca. 209 mia. kr. Heraf

bruges omkring halvdelen til privatproducerede offent-

lige serviceydelser. Disse serviceydelser omfatter

blandt andet transportopgaver, drift af plejecentre og

vedligeholdelse af veje. Omkring 40 pct. går til myn-

dighedsopgaver og offentlig egenproduktion af ser-

viceydelser. Det resterende beløb dækker tilskud til

især sundhedsydelser.

Offentlige virksomheders indkøb udgjorde i 2012 ca.

90 mia. kr.

Samlet set skaber offentlige myndigheder konkurren-

ce om ca. en fjerdedel af de udbudsegnede opgaver.

Kommunerne skabte i 2013 konkurrence om 26 pct.

af de udbudsegnede opgaver, mens staten sendte 29

pct. af opgaverne i udbud. Størsteparten af regioner-

nes opgaver vedrører drift af hospitaler mv., hvor der i

2012 blev skabt konkurrence om 21 pct. af opgaver-

ne, se figur 10.7.

Figur 10.7 Udbud af serviceydelser i kommuner,

regioner og staten, 2009-2013

Pct. af driftsopgaver

2009

2010

Regionerne

2011

2012

2013

Kommune

Staten

Anm.: Figuren viser konkurrenceudsættelse i pct. af de opgaver, der kan

konkurrenceudsættes. Der foreligger ikke opgørelse for regionerne for

2013.

Kilde: www.noegletal.dk, Danske Regioner og Finansministeriet.

Anm.: Off. virksomheder mv. omfatter (1) offentlige selskabslignende

virksomheder (blandt andet BaneDanmark og Seruminstituttet samt

kommunale forsynings- og transportselskaber), (2) offentlige selskaber

(bl.a. selskaber inden for energi-, affalds- og transportsektoren, Danske

Spil, Nationalbanken, Post DK, TV2 og AMGROS) samt (3) sociale kasser

og fonde.

Kilde: Danmarks Statistik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10 Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Konkurrencepolitisk udspil.

Regeringen fremlagde i 2012 et konkurrencepolitisk udspil Styrket konkurrence til gavn

for Danmark med 25 initiativer, som skal styrke konkurrencelovgivningen samt øge konkurrencen i både hjemmemar-

kedsorienterede erhverv og i de offentlige opgaver. 11 af de 25 initiativer er gennemført. Som følge heraf er blandt

andet konkurrenceloven blevet moderniseret med højere bøder for overtrædelser af loven, fængselstraf i kartelsager

samt en forstærket forebyggelsesindsats. Der er endvidere indført en mulighed for delautorisationer inden for el- og

VVS-området, som letter markedsadgangen og øger konkurrencen og gennemført en analyse af fremtidens detail-

handel.

Forbrugerpolitisk eftersyn.

Regeringen fremlagde i 2012 et forbrugerpolitisk udspil Trygge forbrugere, aktive valg

med 23 initiativer, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at være aktive og træffe oplyste valg. 12 af de 23 initia-

tiver er gennemført. Blandt andet er der indført risikomærkning af boliglån, klarere markedsføring af bredbåndsha-

stigheder samt en ændring af markedsføringsloven, som har styrket Forbrugerombudsmandens håndhævelse.

Enklere regler.

Regeringen arbejder systematisk med at reducere erhvervslivets administrative byrder. Målene er, at

de administrative byrder lettes væsentligt på de områder, virksomhederne oplever som mest byrdefulde, og at de ad-

ministrative byrder i 2015 er lavere end ved regeringens tiltræden i 2011. Virksomhedsforum for enklere regler, der

har til opgave at sende forslag til regelforenkling til regeringen, har pr. august 2014 sendt i alt 385 forenklingsforslag til

regeringen. Regeringen har besluttet at gennemføre 251 forenklingsforslag helt eller delvist. Det svarer til 83 pct. af de

forslag, som regeringen har svaret på. Derudover er de administrative byrder samlet reduceret med ca. 335 mio. kr. i

perioden fra regeringen tiltrådte til ultimo 2013.

Offentlig konkurrence.

Regeringen har igangsat et arbejde med at modernisere og forenkle udbudsreglerne i forbin-

delse med implementeringen af det nye udbudsdirektiv. Den nye udbudslov skal blandt andet sikre større klarhed og

fleksibilitet for virksomheder og ordregivere. Derudover har regeringen forenklet de regler, der gælder, når kommu-

nerne skaber konkurrence om kommunale opgaver på velfærdsområderne. Regeringen har også ændret rammerne

for klagesystemet for udbud med henblik på at mindske antallet af åbenlyst ubegrundede klager og dermed frigøre

ressourcer. Regeringen har yderligere nedsat Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, der har til opgave at tilvejebringe

ny viden og fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder.

Større planlagte initiativer:

Konkurrence.

Regeringen vil i folketingssamlingen 2014/15 fremsætte forslag om styrket håndhævelse af konkurren-

cereglerne som opfølgning på Aftaler om Vækstpakke 2014. Herunder vil regeringen nedsætte en professionel besty-

relse med ansvar for håndhævelse af konkurrenceloven og formalisere den generelt gældende praksis i forhold til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udarbejdelse af konkurrenceanalyser, således at analyserne udarbejdes under

den nye, uafhængige bestyrelses ansvar.

Forbrugere.

Regeringen vil i folketingssamlingen 2014/15 fremsætte lovforslag som gennemfører en modernisering

af det danske forbrugerklagesystem med henblik på at sikre forbrugerne en fleksibel og hurtig behandling af deres

forbrugerklager. Lovforslaget gennemfører samtidig nye EU-regler om forbrugerklager.

Enklere regler.

Regeringen har med Aftaler om Vækstpakke 2014 besluttet at styrket indsatsen for enklere regler

yderligere. Regeringen har blandt andet fastsat en målsætning om at anvise byrdereducerende tiltag, der kan spare

virksomhederne for omkostninger i et omfang svarende til mindst 2 mia. kr. netto i varig virkning i 2020 i forhold til 1.

januar 2015. Derudover vil regeringen blandt andet styrke konsekvensvurderingerne af ny regulering. Regeringen har

endvidere iværksat en indsats for at reducere den erhvervsrettede sagsbehandlingstid på udvalgte områder i stat og

kommuner med gennemsnitligt en tredjedel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle markeder

Velfungerende finansielle markeder er en del af fun-

damentet for en stærk konkurrenceevne. Det er igen-

nem de finansielle markeder, at samfundets opspa-

ring kanaliseres videre til profitable og rentable inve-

steringer i virksomheder. Det giver virksomhederne

muligheden for den nødvendige lånefinansiering.

Størrelsen af kapitalmarkedet er et udtryk for, hvor

veludviklet den finansielle sektor er. Det danske kapi-

talmarkeds størrelse svarer til knap 750 pct. af BNP,

hvilket i international sammenhæng er relativt højt, se

figur 11.1.

Figur 11.1 Kapitalmarkedets størrelse, 2012

Pct. af BNP

1.250

1.000

750

500

250

3 (4)

1.250

1.000

750

500

250

Figur 11.2 Udviklingen i udlån til erhverv, 2003-

2014

Tusinde mia. kr.

2,0

Samlet erhvervsudlån

1,6

1,2

Realkreditinstitutter

0,8

0,4

0,0

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Pengeinstitutter

Erhvervsobligationer

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

Anm.: Serierne er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit af de

indekserede værdier. Udlån til erhverv fra realkreditinstitutter inkluderer

udlån til ikke-finansielle virksomheder og personligt ejede virksomheder. I

september 2013 forekommer et databrud i MFI-statistikken, der øger det

samlede erhvervsudlån gennem udlånet fra realkreditinstitutterne. Der

forekommer desuden et databrud for pengeinstitutternes erhvervsudlån,

hvilket ikke direkte fremgår af figuren.

Kilde: Nationalbanken samt egne beregninger.

Anm.: Udregnet som summen af aktiemarkedets kapitaliseringsgrad,

banklån og indenlandske obligationer.

Kilde: IMF.

Tendensen til, at virksomhederne i højere grad fore-

tager låneforretninger hos realkreditinstitutterne, skal

blandt andet ses i lyset af den favorable udvikling på

de effektive renter på realkreditobligationer i tiden

efter finanskrisen. Danske obligationer anses som en

”sikker havn” for investeringer i en tid med finansiel

ustabilitet, og realkreditinstitutterne kan derfor tilbyde

en lav effektiv rente.

Ud over en stadig større anvendelse af realkreditobli-

gationer, er der også en stigende tendens til at an-

vende erhvervsobligationer i perioden mellem 2008

og slutningen af 2012. Over de seneste år er behold-

ningen af erhvervsobligationer imidlertid stagneret

omkring et niveau på 170-175 mia. kr.

I international sammenhæng er danske virksomhe-

ders anvendelse af erhvervsobligationer fortsat rela-

tivt begrænset, se figur 11.3. I forhold til BNP svarer

danske virksomheders brug til knap 10 pct., mens

virksomheders anvendelse af erhvervsobligationer i

lande som Frankrig og Sverige er omkring 20 pct. af

BNP.

Kreditmarkedet

På det danske kreditmarked udgør lån fra realkredit-

og pengeinstitutter omkring 98 pct. af det samlede

udlån til husholdninger og erhverv.

I perioden før finanskrisen steg udlånet til erhverv

jævnt for realkredit- og pengeinstitutter. Siden slut-

ningen af 2008 har der været en klar tendens til, at

virksomhederne i højere grad finansierer deres inve-

steringer ved hjælp af realkreditlån og mindre fra

pengeinstitutter, se figur 11.2. Samlet set har er-

hvervsudlånet således i løbende priser været stabilt

siden slutningen af 2008.

IRL

DNK

NLD

FRA

OECD

JPN

PRT

AUT

ESP

BEL

CAN

SWE

USA

FIN

ITA

DEU

GRC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle markeder

Pengeinstitutternes rentemarginal over for hushold-

ninger har siden finanskrisen ligget stabilt for både

euroområdet og Danmark på omkring 4 pct.-point.

I Danmark såvel som euroområdet har det været

opfattelsen, at mindre lån rentemæssigt var en dyrere

låneforretning end store lån til erhvervslivet. Det kan

blandt andet skyldes, at det kan være sværere for de

små virksomheder at stille passende sikkerhed for

lånene. Siden krisen toppede i 2008 er finansierings-

omkostningerne for erhverv dog faldet betydeligt for

både små og store lån, se figur 11.5.

Figur 11.5 Udvikling i renter på små og store nye

lån fra pengeinstitutter, 2003-2014

Pct.

Små nyudlån

Figur 11.3 Anvendelsen af erhvervsobligationer,

januar 2014

Pct. af BNP

AUT

FRA

GBR

NLD

FIN

SWE

9 (-)

DEU

ESP

IRL

OECD

Anm.: Viser udestående udstedelser fra virksomheder i udvalgte EU-lande

i erhvervsobligationer opgjort pr. 31. januar 2014 som andel af BNP for

året 2013.

Kilde: Nationalbanken og Eurostat.

De danske pengeinstitutters gennemsnitlige rente-

marginal steg fra efteråret 2008 til slutningen af 2012

fra 2 pct.-point til 4 pct.-point for erhvervsudlån, se

figur 11.4. Det kan være et udtryk for dels et stigende

konsolideringsbehov og således et behov for at øge

indtjeningen og dels konjunktursituationen. Niveauet

er siden faldet til omkring 3�½ pct.-point, hvilket dels

kan tilskrives en forbedret konjunktursituation og dels

en spirende optimisme i økonomien og derigennem

en løsnet kreditpolitik.

Figur 11.4 Pengeinstitutternes rentemarginaler,

2003-2014

Pct.-point

4 DNK - erhverv

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Eksklusiv boliglån til husholdninger. Rentemarginalen er forskellen

mellem udlånsrenten og indlånsrenten på den samlede beholdning af ind-

og udlån, alle løbetider. Der kan, især for lån til ikke-finansielle virksomhe-

der, være forskelle på brugen af sikkerhedsstillelse i europæiske og

danske data. Der forekommer et databrud i den danske rentestatistik i

september 2013, der dog ikke har væsentlig betydning for hverken hus-

holdninger eller erhverv.

Kilde: Nationalbanken, ECB samt egne beregninger.

CZE

DNK

BEL

Store nyudlån

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

EUR - husholdninger

EUR - erhverv

Anm.: Kreditinstitutternes renter på nye lån (ekskl. kassekreditter) til

virksomheder. Grænsen mellem små og store lån er 7�½ mio. kr. Data-

bruddet i september 2013 skyldes ændrede indberetninger i den danske

statistik, således at det blandt andet bliver muligt at rense for repolån. Da

der er tale om en ny statistik, kan der forekomme relativt store ændringer

fra opgørelse til opgørelse i renterne efter databruddet, også bagud i tid.

Det skyldes, at Nationalbanken løbende kvalitetssikrer deres datagrund-

lag, og foretager justeringer.

Kilde: Danmarks Statistik.

DNK - husholdninger

Fra slutningen af 2008 og frem til 2011 faldt renteni-

veauet med henholdsvis 3 og 4 pct.-point for små og

store nye lån. Fra september 2013 til april 2014 har

renteniveauet været nogenlunde uændret.

Udviklingen i renterne på små og store erhvervslån

tyder således på, at danske virksomheders finansie-

ringsomkostninger er reduceret væsentligt siden

krisens udbrud, og at navnligt store virksomheder

låner billigt. Det lave renteniveau for banklån skal

blandt andet ses i lyset af de lave pengepolitiske

renter i Europa.

Danske kreditinstitutters effektivitet, målt ved samlede

omkostninger i forhold til indtjening, ligger på niveau

med OECD-gennemsnittet og lande som fx Storbri-

tannien og Sverige, se figur 11.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle markeder

Figur 11.6 Samlede omkostninger i forhold til

indtjening, 2010-2013

Pct. af indtjening

180

160

140

120

100

EST

CZE

ESP

POL

FIN

SVK

SWE

DNK

PRT

ITA

NLD

HUN

OECD

BEL

GRC

FRA

AUT

DEU

IRL

8 (9)

180

160

140

120

100

handelsomkostningerne ikke er høje, er omsætningen

på det danske aktiemarked forholdsvis lav sammen-

lignet med andre OECD-lande.

Figur 11.7 Pengemarkedsspænd, 2008-2014

Pct.-point

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Euro-spænd

DNK-spænd

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: De samlede omkostninger dækker hovedsageligt omkostninger til

personale, administration og afskrivninger. Indtjening er hovedsageligt

netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer af finansielle aktiver.

Gennemsnit af 2010-2013.

Kilde: ECB.

Et centralt fundament for velfungerende finansielle

markeder er, at der er tillid i sektoren. Denne tillid kan

blandt andet måles ved at se på forskellen i renterne

på bankernes indbyrdes lån henholdsvis med og

uden sikkerhedsstillelse. Denne forskel, pengemar-

kedsspændet, giver en indikation af, hvor store risiko-

præmier der skal stilles, for at låneforretninger uden

sikkerhedsstillelse er lige så attraktive som lånefor-

retninger med sikkerhedsstillelse. Således indikerer et

stort pengemarkedsspænd, at der er stor risiko for

eller lav tillid til, at bankerne kan tilbagebetale de lån,

som ydes.

Stigningen i pengemarkedsspændet i tiden omkring

starten af den finansielle krise i 2008 fra �½ til 2 pct.-

point er et udtryk for større risiko på de finansielle

markeder. Siden da er pengemarkedsspændet igen

faldet til et niveau svarende til før finanskrisen på

mellem 0,1 og 0,3 pct.-point, se figur 11.7.

Rentespændet har i størstedelen af perioden siden

2008 været lavere i euroområdet end i Danmark,

hvilket det stadig er i dag.

Aktiemarkedet

Et stort og likvidt aktiemarked er centralt i forhold til

kapitalformidling i økonomien. Aktiemarkedet giver

virksomheder mulighed for at rejse kapital til fx at

finansiere nye investeringer. Handel med aktier er

forholdsvist billigt i Danmark sammenlignet med en

række andre lande, se Factbook. Men til trods for at

Anm.: Spændet beregnes som forskellen mellem sikrede renter (re-

po/swaps) og ikke-sikrede renter (Cibor/Euribor) med tre måneders

løbetid.

Kilde: Thomson Reuters.

Tilsvarende viser antallet af nynoteringer på fonds-

børsen, at kun få virksomheder finder det attraktivt at

rejse kapital gennem aktieemissioner. I en internatio-

nal sammenligning ligger danske nynoteringer i peri-

oden 2006-2012 i den lave ende. Antallet af afnote-

ringer, som eksempelvis følger af konkurser og virk-

somhedsovertagelser, har imidlertid været tilsvarende

lavt og under OECD-gennemsnittet, se figur 11.8.

Figur 11.8 Ny- og afnoteringer på fondsbørsen,

gns. 2006-2012

Pct. af noterede selskaber

15 (15)

Nynoterede selskaber

Afnoterede selskaber

Anm.: En række landes børser oplyser ikke antallet af af- og nynoterede

selskaber og indgår derfor ikke i figuren.

Kilde: World Federation of Exchanges, FESE og OMX.

MEX

DEU

POL

CAN

HUN

OECD

NOR

IRL

AUS

USA

AUT

ITA

KOR

SWE

DNK

JPN

GRC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11 Finansielle markeder

10 Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Med vækstpakken styrkes adgangen til finansiering for blandt andet små og mellem-

store virksomheder og dermed bidrage til, at sunde virksomheder og investeringsprojekter har adgang til finansiering.

Det skal blandt andet ske med etablering af Dansk Vækstkapital II i samarbejde med pensionssektoren og en ny ac-

celerationspulje målrettet virksomheder med særligt vækstpotentiale. Endvidere forlænges Vækstlåneordningen og

Eksportlåneordningen fra 2015 til 2020.

Implementering af kapitalkravsdirektivet (CRD4).

På baggrund af Bankpakke I april 2014 trådte nye krav til ban-

kers kapital og likviditet i kraft med henblik på at reducere risikoen for finansielle kriser.

SIFI-regulering.

Den 24. juni 2014 blev seks instituttet udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark.

SIFI´er er finansielle institutter, der i særlig grad kan påvirke hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer.

Institutterne er blandt andet underlagt skærpede kapital- og likviditetskrav.

Erhvervsobligationer.

Folketinget vedtog i december 2013 ny lovgivning om erhvervsobligationer, der gør det muligt

at anvende repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, og at pengeinstitutter via et refinansieringsregi-

ster kan udstede værdipapirer med sikkerhed i en portefølje af erhvervsudlån.

Større planlagte initiativer:

Med lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

vil de administrative og økonomiske byrder mindskes for

selskaber, som har udstedt værdipapirer, og som er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringerne vil blandt

andet forenkle oplysningsforpligtelser for børsnoterede selskaber for at gøre de regulerede markeder (børser) mere

attraktive for små og mellemstore virksomheder, således at deres adgang til at rejse kapital lettes. Endvidere sikres

fokus på bedre forbrugerbeskyttelse i forbindelse med boliglån og reduceret kreditrisiko for kreditorer, der yder bolig-

lån, og dermed styrkes den finansielle stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Åbne markeder, international handel og investeringer

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

På åbne markeder handles og investeres der på

tværs af landegrænser. Økonomisk integration med

omverdenen øger virksomhedernes afsætningsgrund-

lag og forstærker adgangen til ny viden og ny tekno-

logi. International udveksling af højt kvalificeret ar-

bejdskraft er ligesom international handel og interna-

tionale investeringer en kilde til ny viden.

Rammebetingelser, der understøtter danske virksom-

heders evne til at konkurrere på verdensmarkedet, er

med til at styrke virksomhedernes integration i den

globale økonomi. Det kan fx være adgang til højt

kvalificeret arbejdskraft samt lave omkostninger. Den

økonomiske integration fremmes også af lave han-

dels- og investeringsbarrierer.

International handel

Det samlede omfang af eksport og import viser, hvor

integreret et land er på de internationale markeder.

Der er en tendens til, at små økonomier handler mere

med udlandet end store økonomier. Dette kan blandt

andet skyldes, at små lande i højere grad kan drage

nytte af at deltage i den internationale arbejdsdeling.

Danmark er en lille åben økonomi, hvor den internati-

onale handel målt via handelskvoten udgjorde godt

52 pct. af BNP i 2012. Dette er kun lidt højere end

OECD-gennemsnittet, og Danmarks åbenhed over-

gås af en del andre små økonomier som fx Irland og

Belgien, se figur 12.1.

Figur 12.1 Udvikling i international handel, 2002-

2012

Pct. af BNP

100

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Anm.: Den internationale handel er her angivet som gennemsnittet af den

samlede import og eksport af varer og tjenester i pct. af BNP. Nr. 1 i 2012

er IRL og nr. 5 er BEL.

Kilde: OECD.

Selvom Danmarks eksport målt i mængder er steget

30 pct. siden 2003, er den danske eksportmarkeds-

andel i mængder faldet med 15 pct., se figur 12.2 og

figur 12.3.

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, 2003-

2013

Pct.

-10

-20

-30

-40

22 (23)

-10

-20

-30

-40

Anm.: Eksportmarkedsandelen er opgjort i mængder for varer og tjenester.

Eksportmarkedsandelen svarer til OECD’s Export Performance, der

angiver et lands eksport i forhold til størrelsen af et sammenvejet eksport-

marked. Tallet i parentes angiver Danmarks placering for perioden 2003-

2012.

Kilde: OECD.

Det forekommer også i andre vesteuropæiske lande

og USA. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at

verdenshandlen i samme periode er vokset, og sær-

ligt at de nye vækstøkonomiers som fx BRIK-

landenes andel af verdenshandlen er steget markant.

Tabet af danske eksportmarkedsandele skal forment-

lig også ses i sammenhæng med en forringelse af

danske virksomheders lønkonkurrenceevne i løbet af

2000’erne.

Figur 12.3 Eksportvækst, 2003-2013

Pct.

160

140

120

100

KOR

HUN

SVK

POL

CZE

EST

TUR

ISL

SVN

DEU

ISR

USA

MEX

CHE

OECD

NLD

PRT

AUT

AUS

SWE

JPN

ESP

IRL

BEL

DNK

FIN

NZL

ITA

FRA

GRC

CAN

NOR

100

Nr. 1

Nr. 5

DNK

HUN

SVK

POL

KOR

CZE

EST

ISL

MEX

DEU

SVN

TUR

ISR

PRT

CHE

NLD

USA

IRL

OECD

ESP

AUT

SWE

BEL

DNK

CHL

FRA

ITA

CAN

AUS

FIN

JPN

GRC

NZL

NOR

160

140

120

100

25 (26)

-20

OECD

-20

Anm.: Eksporten er angivet i mængder og indeholder både varer og

tjenester. Tallet i parentes angiver Danmarks placering for perioden 2003-

2012.

Kilde: OECD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12 Åbne markeder, international handel og investeringer

Fremgangen i den danske eksport har siden 2003

været blandt de svageste i OECD. Dette kan udover

forringelsen af lønkonkurrenceevnen i første halvdel

af 2000’erne også skyldes, at en forholdsvis lille andel

af den danske eksport går til de nye vækstøkonomier.

Størstedelen af Danmarks handel er koncentreret på

få lande, der især udgøres af nærmarkederne. I 2013

udgjorde eksporten til EU og EFTA 64 pct. af Dan-

marks totale eksport. Tyskland og Sverige aftog til-

sammen ca. 25 pct. af eksporten, mens BRIK-

landene kun aftog knap 8 pct., se figur 12.4.

Figur 12.4 Eksporten fordelt på lande, 2013

19,4 pct.

Figur 12.5 Vareeksport til BRIK, 2012

Eksportandel 2012

AUS

CHL

KOR

Vækst 2002-2012

AUS

CHL

KOR

NZL

JPN

EST

DEU

ISR

FIN

USA

OECD

SVK

FRA

CAN

CHE

ISL

HUN

CZE

BEL

POL

TUR

MEX

ITA

AUT

PRT

DNK

26 (25)

ESP

SVN

SWE

NLD

IRL

NOR

GRC

Pct.-point

7,7 pct.

8,9 pct.

64,0 pct.

EU + EFTA

USA

BRIK

Øvrige lande

Anm.: Både varer og tjenester, opgjort i værdier. EFTA består af Norge,

Schweiz, Island og Liechtenstein. BRIK består af Brasilien, Rusland,

Indien og Kina.

Kilde: Danmarks Statistik.

JPN

EST

NZL

FIN

USA

ISR

DEU

OECD

CHE

TUR

FRA

POL

ITA

SWE

BEL

SVK

AUT

CAN

SVN

CZE

HUN

ISL

26 (23)

DNK

ESP

NLD

MEX

PRT

GRC

NOR

IRL

Pct.

Anm.: Eksportandelen er vareeksport til BRIK i forhold til samlet vareek-

sport. Løbende priser. GRC har en vækst på -1,6 pct. Tallet i parentes i

højre kolonne angiver Danmarks placering for perioden 2002-2011.

Kilde: OECD.

Danske virksomheder vil kunne øge deres samlede

eksport, hvis de er til stede på markeder, hvor væk-

sten er høj.

Varer og tjenester udgør henholdsvis 60 pct. og 40

pct. af den danske eksport. Der er imidlertid forskel

på, hvordan den danske vare- og tjenesteeksport

fordeler sig mellem lande. Vareeksporten er i høj grad

orienteret mod nærmarkederne, mens eksporten af

varer til BRIK-landene kun udgør 5 pct. af den samle-

de danske vareeksport, se figur 12.5.

Væksten i BRIK-landene er dæmpet om end fra et

højt niveau, og der er kommet usikkerhed omkring

udviklingen.

Danmarks andel af vareeksporten til BRIK-landene

ligger noget under OECD-gennemsnittet på 10 pct.,

hvilket dog skal ses i sammenhæng med en naturlig

tendens til, at de lande, der geografisk ligger tæt på

BRIK-landene, typisk vil have en større samhandel

med disse. Tysklands andel ligger til sammenligning

på 11�½ pct. Forskellen kan blandt andet skyldes, at

en stor del af Danmarks vareeksport udgøres af dyre

kvalitetsprodukter, hvilket der endnu ikke er efter-

spørgsel efter i BRIK-landene grundet landenes rela-

tivt lave indkomstniveau pr. indbygger.

Danmark eksporterer mange halvfabrikata til Tysk-

land, som efter yderligere bearbejdning eksporteres

videre. Dermed er det også en mulighed, at BRIK-

landene aftager en større andel af den danske vare-

eksport, end de umiddelbare eksporttal viser.

Væksten i den danske vareeksportandel til BRIK

udgjorde 3 pct.-point i perioden 2002-2012, hvilket

også ligger noget under OECD-gennemsnittet på 5�½

pct.-point. OECD-gennemsnittet trækkes igen op af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Åbne markeder, international handel og investeringer

12. Åbne markeder, international handel og investeringer

de lande, der er geografisk placeret tæt på BRIK-

landene.

Den danske tjenesteeksport er i større omfang orien-

teret mod verdensmarkedet, hvilket i høj grad skyldes

en relativt stor dansk søtransport. Danmark markerer

sig som et af de lande i OECD, der har den største

tjenesteeksport til BRIK målt i forhold til den samlede

tjenesteeksport. Andelen af tjenesteeksport, der går til

BRIK-landene, udgør således knap 10 pct., mens

gennemsnittet i OECD er på 5�½ pct., se figur 12.6.

Figur 12.6 Tjenesteeksport til BRIK, 2012

Eksportandel 2012

FIN

Vækst 2002-2012

FIN

DNK

2 (3)

PRT

ITA

GRC

OECD

FRA

NLD

SWE

CZE

IRL

AUT

HUN

ESP

BEL

SVN

Pct.

GRC

NLD

IRL

HUN

SWE

ITA

OECD

FRA

PRT

BEL

ESP

AUT

SVN

CZE

Pct.-point

tighederne. Det kan fx være ved opkøb af virksomhed

eller placering af fabrik i udlandet. Både de udenland-

ske direkte investeringer i Danmark og de danske

direkte investeringer i udlandet medfører adgang til ny

viden og ny teknologi, der kan bidrage til at øge pro-

duktiviteten i Danmark. Beholdningen af de direkte

ind- og udadgående investeringer udgjorde i 2012

henholdsvis 43 pct. og 71 pct. af BNP, se figur 12.7.

Figur 12.7 Beholdning af direkte investeringer ind

og ud af Danmark, 2003-2013

Pct. af BNP

Danske investeringer i udlandet

Udlandets investeringer i Danmark

Ekskl. værdiregulering

2 (2)

DNK

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Opgjort ekskl. gennemløbsinvesteringer. Beholdningen i 2003 er for

alle fire tidsserier inkl. værdireguleringer. Værdireguleringer dækker over

valutakurs- og prisændringer.

Kilde: Nationalbanken.

De direkte investeringer ind og ud af Danmark er

ligesom den danske eksport og import af varer og

tjenester koncentreret på få lande, der især udgøres

af nærmarkederne, se Factbook.

Siden midten af 2000’erne har der været en stigning i

beholdningen af de udadgående investeringer i for-

hold til beholdningen af de indadgående investerin-

ger. Udviklingen i beholdningen af de direkte investe-

ringer afhænger både af selve investeringstransaktio-

nen og værdireguleringer. Korrigeres beholdningsud-

viklingen for værdireguleringer (valutakurs- og pris-

ændringer) reduceres beholdningen af udadgående

investeringer, mens beholdningen af indadgående

investeringer er næsten uændret. Dermed halveres

forskellen mellem de to beholdninger. Beholdningen

af de udadgående investeringer i forhold til de indad-

gående er dog fortsat stor, hvilket har bidraget til en

høj nettoformueindkomst fra udlandet.

I en international sammenhæng ligger beholdningen

af de danske indadgående investeringer under

OECD-gennemsnittet, mens beholdningen af de ud-

adgående investeringer ligger noget højere, se figur

12.8.

Anm.: Eksportandelen er tjenesteeksport til BRIK i forhold til samlet

tjenesteeksport. Løbende priser. CZE har en vækst på -�½ pct. Tjeneste-

handelsstatistikken viser, i hvilket land tjenesten er faktureret, og ikke i

hvilket land tjenesten er anvendt. Tallet i parentes i højre kolonne angiver

Danmarks placering for perioden 2002-2011.

Kilde: Eurostat.

Internationale investeringer

Omfanget af de danske investeringer i udlandet og

udlandets investeringer i Danmark er også et udtryk

for den økonomiske integration med omverdenen.

I forbindelse med investeringer på tværs af lande kan

det være særligt relevant at se på de direkte investe-

ringer, som er investeringer, hvor investor besidder

mere end 10 pct. af egenkapitalen eller stemmeret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12 Åbne markeder, international handel og investeringer

møder. Målt på dette indeks er reguleringen i Dan-

mark ikke mere restriktiv end OECD-gennemsnittet,

se Factbook.

Lønomkostninger

Danske virksomheders evne til at konkurrere på ver-

densmarkedet afhænger blandt andet af produktions-

omkostningerne – hvoraf lønomkostningerne udgør

en væsentlig del – samt muligheden for at udvikle nye

produkter, der adskiller sig fra de øvrige produkter på

verdensmarkedet, og som derfor kan sælges til en høj

pris.

Figur 12.8 Beholdning af direkte ind- og udadgå-

ende investeringer, 2013

Indadgående

BEL

IRL

Udadgående

IRL

CHE

BEL

CHE

EST

NLD

HUN

ISL

NLD

DNK

6 (6)

CHL

SWE

ISL

CZE

FIN

SWE

AUT

FRA

OECD

SVK

PRT

ESP

NOR

OECD

ESP

DEU

POL

CAN

NZL

PRT

CHL

DNK

17 (17)

AUT

USA

NOR

HUN

FIN

AUS

FRA

ITA

AUS

EST

CAN

ISR

SVN

JPN

MEX

GRC

ISR

KOR

DEU

SVN

ITA

MEX

USA

CZE

TUR

POL

KOR

NZL

GRC

SVK

JPN TUR

200 150 100 50

50 100 150 200

Pct. af BNP

Sammenlignet med udlandet ligger de gennemsnitlige

danske lønomkostninger pr. time på et højt niveau.

De gennemsnitlige danske lønomkostninger pr. time

lå i 2013 på knap 300 kr., se figur 12.9.

Figur 12.9 Medarbejderomkostninger, 2013

POL

HUN

CHE

SVK

PRT

SVN

GRC

JPN

ESP

OECD

IRL

USA

ITA

NLD

AUT

FIN

DEU

FRA

DNK

BEL

SWE

NOR

19 (19)

Anm.: Beholdning af direkte ind- og udadgående investeringer i pct. af

BNP. Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer, da OECD ikke opgør

beholdningen ekskl. gennemløbsinvesteringer.

Kilde: OECD.

100

150

200

250

300

350 400

Kr. pr. time

Danmark er ikke alene om at have en stor beholdning

af udadgående investeringer set i forhold til de indad-

gående investeringer. Det samme ses også i fx Tysk-

land, Nederlandene og Storbritannien. Det skal ses i

lyset af en tendens til, at velstående lande med etab-

lerede, internationalt orienterede virksomheder inve-

sterer mere i resten af verden end mindre velstående

lande og dermed ofte har større udadgående investe-

ringer end indadgående.

Beholdningen af de indadgående investeringer i

Danmark kan være påvirket af, at lande som Belgien,

Irland og Schweiz har mere gunstige skattevilkår på

en række områder af betydning for internationale

investeringer. Øvrige centrale rammevilkår, der har

betydning for udlandets beslutning om at investere i

Danmark, kan blandt andet være erhvervsregulering

og omkostningsniveau herunder lønomkostninger.

OECD’s FDI-indeks forsøger, at belyse graden af

unødig regulering, som den udenlandske investor

Anm.: Medarbejderomkostninger kan opdeles i a) fortjeneste som tilfalder

medarbejderen direkte og b) sociale omkostninger som fx sygedagpenge-

forsikring der ikke tilfalder medarbejderen direkte. For enkelte lande er

data fra 2012, se Factbook.

Kilde: DA.

Et højt lønniveau i forhold til udlandet udgør ikke i sig

selv et konkurrenceevneproblem, hvis det modsvares

af en tilsvarende høj produktivitet, eller hvis det af-

spejler produktion af kvalitetsprodukter, der kan af-

sættes til en højere pris på verdensmarkedet end

konkurrerende produkter – såkaldte up-market pro-

dukter.

Udviklingen i enhedslønomkostningerne afspejler

forholdet mellem løn- og produktivitetsudviklingen.

Lønkonkurrenceevnen kan opgøres som den akku-

mulerede udvikling i de udenlandske enhedslønom-

kostninger i forhold til udviklingen i Danmark korrige-

ret for valutakursudviklingen. Baseret på dette mål er

den danske lønkonkurrenceevne i fremstillingserhver-

vene forbedret med godt 15 pct.-point siden 2008.

Forbedringen er især drevet af en bedre produktivi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Åbne markeder, international handel og investeringer

tetsudvikling. Trods forbedringen af Danmarks løn-

konkurrenceevne gennem de sidste fem år er den

fortsat svækket sammenlignet med år 2000 som følge

af kraftige lønstigninger og en svag produktivitetsud-

vikling i starten af 2000’erne, se figur 12.10.

Figur 12.10 Bytteforhold og lønkonkurrenceevne,

2000-2013

Pct.

Bytteforhold

-10

-20

Lønkonkurrenceevne

-30

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Løn

Produktivitet

Kronekurs

omkostningerne sammenlignes mellem lande. Udvik-

lingen i lønkvoten tager højde for dette. Målt på udvik-

lingen i den relative lønkvote er lønkonkurrenceevnen

ikke længere udfordret af tabet i perioden 2000-2008.

Det skyldes dog særligt et markant fald i lønkvoten i

danske fremstillingsvirksomheder i 2013 ifølge opgø-

relsen af det foreløbige nationalregnskab, som er

behæftet med nogen usikkerhed, se figur 12.11.

Figur 12.11 Lønkonkurrenceevne og relativ løn-

kvote, 2000-2013

Pct.

-5

Relativ lønkvote

-5

-10

-15

Lønkonkurrenceevne

-20

-25

-30

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: For fremstillingserhverv.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

-10

-20

-30

-10

-15

-20

-25

-30

Anm.: Bytteforholdet for vare- og tjenestehandlen er baseret på tal fra

nationalregnskabet. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er opgjort som

udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed i fremstillingserhverv i

Danmark i forhold til Danmarks samhandelspartnere korrigeret for valuta-

kursudviklingen.

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

De relative enhedslønomkostninger tager ikke højde

for bytteforholdet, der angiver eksportprisen i forhold

til importprisen. Det danske bytteforhold er steget

med knap 9 pct. siden 2000.

Et stigende bytteforhold betyder, at den samme

mængde eksport kan finansiere en større mængde

import. Dette øger velstanden. Velstandsforbedringen

vil dog ikke være af varig karakter, hvis stigningen i

bytteforholdet blot afspejler øgede indenlandske en-

hedslønomkostninger på en standardiseret vare, der

også produceres i andre lande.

Derimod kan der være tale om en mere holdbar bytte-

forholdsforbedring, hvis landet er specialiseret i ek-

sport af produkter med stigende verdensmarkedspri-

ser og samtidig importerer produkter med faldende

verdensmarkedspriser som fx elektronisk udstyr, eller

hvis landet er eksportør af up-market produkter. Ana-

lyser tyder på, at de danske bytteforholdsgevinster er

holdbare.

Hvis et lands bytteforholdsgevinster er af varig karak-

ter, er det for at belyse betydningen for velstanden

relevant at medtage disse gevinster, når enhedsløn-

Produktivitetskommissionen, Analyserapport 2 og Økonomi- og Er-

hvervsministeriet, Danmark på de globale markeder.

Samlet set vurderes lønkonkurrenceevnen i fremstil-

lingserhvervet fortsat at være udfordret, når man

måler i forhold til 2000, selvom situationen er forbed-

ret i de seneste år.

Indvandring af højt kvalificeret arbejdskraft

Højt kvalificeret arbejdskraft af dansk og udenlandsk

oprindelse understøtter muligheden for at udvikle nye

produkter, der adskiller sig fra de øvrige produkter på

verdensmarkedet, og som derfor kan sælges til en høj

pris. Herudover kan det være vigtigt for udenlandske

virksomheder, som er placeret i Danmark, at der er

mulighed for at ansætte udenlandske specialister og

nøglemedarbejdere. Indvandring af højt kvalificeret

arbejdskraft bidrager således til at forbedre konkur-

renceevnen.

Højt kvalificeret arbejdskraft skaber i gennemsnit

mere værdi end andre ansatte, hvilket afspejler sig i

højere lønninger. Oplysninger om nettoindvandringen

i Danmark fordelt efter indkomst kan derfor give et

billede af den danske nettoindvandring af højt kvalifi-

ceret arbejdskraft. Nettoindvandringen af personer

med en årlig indkomst over 250.000 kr. lå på et lavt

niveau i starten af 2000’erne men steg markant frem

mod 2008, se figur 12.12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12 Åbne markeder, international handel og investeringer

Stigningen skyldes en høj indvandring af arbejdskraft,

som efter alt at dømme var drevet af manglen på

arbejdskraft på det danske arbejdsmarked i årene op

til krisen. Det efterfølgende fald i nettoindvandringen

af højtlønnet arbejdskraft skyldes ligeledes et fald i

indvandringen af arbejdskraft til Danmark. Faldet skal

ses i lyset af tilpasningen i den danske beskæftigelse.

Nettoindvandringen ligger dog fortsat på et niveau,

der er højere end niveauet i årene før overophednin-

gen.

Det falder i tråd med, at antallet af udenlandske

statsborgere, der er beskæftiget i Danmark, er steget

de senere år. En del af stigningen kan henføres til en

øget anvendelse af beløbsordningen og de øvrige

ordninger, der skal gøre det lettere at tiltrække uden-

lands arbejdskraft til Danmark, se Factbook.

Figur 12.12 Nettoindvandring fordelt efter arbejds-

indkomst, 2001-2011

1.000 personer

Anm.: Erhvervsindkomst i 2013-niveau for personer, der er fyldt 17 år.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Over 400.000 kr.

250.000-399.999 kr.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Aftalerne indeholder en række initiativer, der blandt andet skal gøre det nemmere og

billigere at drive virksomhed i Danmark fx lempes PSO-afgiften ligesom anvendelsen af internationale standarder

øges.

Strategi for Danmark som produktionsland.

Regeringen fremlagde med Vækstplan 2014 en strategi for Danmark

som produktionsland. Sigtelinjen i strategien er, at Danmark skal være et attraktivt produktionsland, også om 10 år.

Danmark skal udnytte mulighederne for avanceret produktion, og der skal skabes gode generelle rammevilkår, der

understøtter, at danske virksomheder er konkurrencedygtige.

Styrket indsats for vækst på erhvervsområder med international konkurrencekraft.

Regeringen har som opfølg-

ning på vækstteams anbefalinger fremlagt syv af otte vækstplaner på erhvervsområder, hvor dansk erhvervsliv har

styrker og potentialer. Senest har regeringen fremlagt vækstplaner for energi og klima, fødevarer og dansk turisme.

Reform af international rekruttering.

Regeringen indgik i juni 2014 en aftale, der giver virksomheder i Danmark

lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Virksomhederne får blandt andet mulighed for at

benytte en fast track-ordning, hvor de hurtigt og let kan ansætte internationale nøglemedarbejdere og forskere. Sam-

tidigt bliver greencard-ordningen målrettet, så det i højere grad sikres, at ansøgere har de kvalifikationer, der efter-

spørges på arbejdsmarkedet.

Strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati.

Regeringen indgik i juni med Aftaler om Vækstplan 2014 en

aftale om en strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, hvor indsatsen styrkes med 155 mio. kr. Strategien

skal blandt andet styrke samspillet mellem udviklingsbistanden og den kommercielle indsats, virksomhedsrettede ind-

satser og det økonomiske diplomati.

Handlingsplan for internationalisering (del II).

Regeringen præsenterede i april 2014 anden del af internationalise-

ringshandlingsplanen, der skal styrke danske studerendes internationale udsyn samt Danmarks evne til at tiltrække og

fastholde de dygtigste internationale studerende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fleksibelt arbejdsmarked

Hvis danske virksomheder skal være konkurrence-

dygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejds-

kraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at

arbejdskraften let kan finde derhen, hvor den efter-

spørges. Samtidigt bidrager det til, at virksomhederne

kan foretage de nødvendige tilpasninger, når konjunk-

turerne ændrer sig.

For den enkelte lønmodtager betyder et fleksibelt

arbejdsmarked, at der er flere jobåbninger. Hvert år er

der mange jobskifte på det danske arbejdsmarked.

Samtidigt giver en høj økonomisk kompensation ved

ledighed sikkerhed for den enkelte arbejdstager, men

bidrager samtidigt til, at tilskyndelsen til at finde og

forblive i beskæftigelse mindskes.

Ledighed

En lav strukturel ledighed er blandt andet udtryk for,

at der er et godt match mellem den udbudte arbejds-

kraft og virksomhedernes efterspørgsel, dvs. at ar-

bejdsløsheden er på et niveau, hvor lønstigningstak-

ten er stabil. Danmark har sammenlignet med andre

OECD-lande en forholdsvis lav strukturel ledighed. I

2013 har Danmark den 10. laveste strukturelle ledig-

hed blandt OECD-landene, se figur 13.1.

Figur 13.1 Strukturel ledighed, 2013

Pct. af arbejdsstyrken

Både den strukturelle og den faktiske ledighed er

reduceret kraftigt fra starten af 1990’erne og frem til

2008. I perioden op til 2008 har den faktiske ledighed

ligget væsentligt under den strukturelle, men som

følge af krisens indtræden er den faktiske ledighed

steget og har siden 2009 været højere end den struk-

turelle. I 2013 er den faktiske ledighed på knap 5�½

pct., mens den strukturelle ledighed er på godt 3�½

pct., se figur 13.2.

Figur 13.2 Faktisk og strukturel bruttoledighed,

1990-2013

Pct.

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Den beregnede strukturledighed er behæftet med usikkerhed.

Strukturledigheden er beregnet på baggrund af registerbaserede ledig-

hedsoplysninger og adskiller sig fra OECD’s strukturledighed, der er

baseret på ledighedsopgørelser på baggrund af interviewundersøgelser.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Strukturel ledighed

Faktisk ledighed

Ved længere tids arbejdsløshed kan de lediges kom-

petencer blive forældede, og de risikerer at blive

mindre attraktive for arbejdsgiverne. Det kan gøre det

sværere at komme tilbage i beskæftigelse igen sær-

ligt i perioder med høj ledighed.

En høj andel af langtidsledige i forhold til arbejdsstyr-

kens størrelse kan betyde, at der er en stor gruppe af

personer, der har vanskeligt ved at komme tilbage på

arbejdsmarkedet og dermed er i risiko for helt at miste

tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Danmark har fra 2003 til 2012 haft den samme udvik-

ling i langtidsledigheden som OECD-landene, men på

et lavere niveau. Efter en årrække med stigende

langtidsledighed som følge af krisen, er langtidsledig-

heden i Danmark faldet det seneste år, se figur 13.3.

10 (10)

Anm.: Opgørelsen af den strukturelle ledighed er behæftet med usikker-

hed. OECD’s ledighedsopgørelser, der indgår i beregningerne af den

strukturelle ledighed, er baseret på interviewundersøgelser og adskiller sig

fra danske opgørelser baseret på registeroplysninger.

Kilde: OECD.

I OECD-landene har den strukturelle ledighed været

stort set uændret de seneste år med undtagelse af de

sydeuropæiske lande, der har været særligt hårdt

ramt af krisen, se Factbook.

En faktisk ledighed, der er højere end den strukturel-

le, betyder umiddelbart lettere adgang for virksomhe-

derne til arbejdskraft.

NOR

KOR

NLD

CHE

AUT

JPN

MEX

ISL

AUS

DNK

USA

CZE

NZL

DEU

ISR

SWE

OECD

FIN

CAN

SVN

BEL

FRA

ITA

HUN

POL

EST

IRL

PRT

SVK

GRC

ESP

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13 Fleksibelt arbejdsmarked

Figur 13.3 Langtidsledighed, 2003-2013

Pct.

03 04

05 06

07 08 09

10 11

DNK

Nr. 1

12 13

OECD

Tilskyndelse til at arbejde

Et fleksibelt arbejdsmarked som det danske, hvor

virksomhederne forholdsvis let kan tilpasse deres

arbejdskraft, understøttes af en forholdsvis høj grad

af økonomisk sikkerhed for arbejdstagerne ved ledig-

hed. Men en høj kompensationsgrad kan samtidig

bidrage til at reducere tilskyndelsen til at være i be-

skæftigelse.

Nettokompensationsgraden ved ledighed for de lavt-

lønnede i Danmark er i 2012 blandt de højeste i

OECD. For de gennemsnitligt lønnede og de højtløn-

nede er kompensationsgraden ved ledighed på ni-

veau med OECD-gennemsnittet. For en gift person

med 2 børn er kompensationsgraden for en lavtlønnet

93 pct. af gennemsnitslønnen under arbejde, mens

den for en højtlønnet er 63 pct., se figur 13.5.

Anm.: Antal ledige der har været ledige mindst 12 måneder i forhold til den

samlede arbejdsstyrke.

Kilde: Eurostat.

Danmark er blandt de lande i OECD, der har den

laveste andel af langtidsledige i forhold til den samle-

de arbejdsstyrke. I 2013 har knap 2 pct. af arbejds-

styrken været ledig i mindst 12 måneder, jf. figur 13.4.

Figur 13.5 Nettokompensationsgrader ved ledig-

hed, 2012

Pct.

100

Lavtlønnede

Nr. 1

Gennemsnitligt Højtlønnnede

lønnede

Nr. 5

OECD

DNK

Figur 13.4 Langtidsledighed, 2013

NOR

ISL

AUT

SW E

FIN

DNK

TUR

DEU

NLD

CZE

EST

BEL

FRA

POL

HUN

OECD

SVN

ITA

IRL

PRT

SVK

ESP

GRC

6 (8)

Anm.: Nettokompensationsgrader ved ledighed for forsikrede ledige. Der

vises kompensationsgrader for en gift person med to børn. Lavtlønnede

tjener 67 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn, mens højtlønnede tjener

150 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn.

Kilde: OECD.

Over de seneste 10 år er andelen af befolkningen

med en høj nettokompensationsgrad faldet. I 2013

har ca. 4 pct. af de 18-64-årige en nedgang i deres

disponible indkomst på mindre end 10 pct., hvis de

går fra beskæftigelse til ledighed eller efterløn, se

figur 13.6.

Pct.

Anm.: Antal ledige der har været ledige mindst 12 måneder i forhold til den

samlede arbejdsstyrke.

Kilde: Eurostat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fleksibelt arbejdsmarked

Figur 13.6 Personer med høj nettokompensati-

onsgrad 2005, 2011 og 2013

Pct.

Mobilitet på arbejdsmarkedet

Et fleksibelt arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj

mobilitet hos arbejdstyrken. Det afspejles blandt an-

det ved mange årlige jobskifte på arbejdsmarkedet.

Danmark ligger blandt de OECD-lande, hvor flest

personer årligt skifter job. I 2012 har godt hver femte

påbegyndt deres nuværende job inden for det sene-

ste år, se figur 13.8.

Figur 13.8. Andel af beskæftigede, der har skiftet

job det seneste år, 2013

KOR

CHL

TUR

DNK

MEX

AUS

ISL

SW E

CAN

FIN

OECD

EST

CHE

NOR

AUT

HUN

ESP

NLD

DEU

IRL

FRA

PRT

POL

SVN

BEL

CZE

ITA

SVK

GRC

Nettokomp.grad > 90 pct.

Nettokomp.grad > 80 pct.

4 (7)

Anm.: 18-64-årige i befolkningen ekskl. selvstændige, studerende og

førtidspensionister. Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem

den disponible indkomst ved at være ledig eller efterlønsmodtager og den

disponible indkomst ved beskæftigelse.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af Lovmodellen.

Når den faktiske ledighed er højere end den struktu-

relle, kan det medføre et nedadgående pres på løn-

ningerne som følge af et overskud af arbejdskraft.

Omvendt kan lønningerne blive presset opad, når den

faktiske ledighed ligger under den strukturelle. Der

ses en klar tendens til, at i de år hvor den faktiske

ledighed er stigende i forhold til den strukturelle ledig-

hed, er udviklingen i lønomkostninger faldende, se

figur 13.7.

Figur 13.7 Udvikling i lønomkostninger og forskel

mellem faktisk og strukturel ledighed, 2003-2013

Pct.

Årlig ændring i lønomkostninger (v. akse)

Pct.

Pct.-point

-1

-2

-3

Anm.: Andelen af personer der angiver at have været i deres nuværende

job mindre end ét år.

Kilde: OECD.

-1

-2

-3

En høj jobomsætning betyder, at bliver man arbejds-

løs, har man gode muligheder for at finde beskæfti-

gelse igen inden for en kort periode. I 2013 er næsten

en tredjedel af de ledige i Danmark i beskæftigelse

igen tre måneder efter, de blev ledige. Andelen er

faldet lidt siden toppen af højkonjunkturen. Efter seks

måneder er knap 45 pct. i beskæftigelse igen, se figur

13.9.

Forskel ml. faktisk og strukturel ledighed (h. akse)

03 04 05

06 07 08 09 10 11

12 13

Anm.: Lønomkostninger er givet ved timefortjenesten inden for fremstil-

lingsvirksomhed. Den beregnede strukturledighed er behæftet med

usikkerhed.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13 Fleksibelt arbejdsmarked

Figur 13.9 Andelen af nyledige i beskæftigelse 3

og 6 måneder efter nyledighed, 2004-2013

Pct.

Figur 13.10 Andel af beskæftigede, der har deltagett

i uddannelse inden for de seneste 4 uger, 2004-

2013

Pct.

Nr. 1

EU-15

DNK

6 måneder efter nyledighed

3 måneder efter nyledighed

Anm.: Målingen viser andelen af a-dagpengemodtagere og jobklare

kontanthjælpsmodtageres forløb, hvor ydelsesmodtagerene er kommet i

beskæftigelse, hhv. 3 og 6 måneder efter de er blevet nyledige.

Kilde: Jobindsats.dk.

Voksen- og efteruddannelse

En fleksibel arbejdsstyrke betyder også, at arbejds-

kraftens kompetencer udvikler sig i takt med virksom-

hedernes efterspørgsel. For at sikre, at de rette kom-

petencer er til rådighed på arbejdsmarkedet, er der

brug for løbende opkvalificering af arbejdsstyrken.

Det kan både være i regi af voksen- og efteruddan-

nelsessystemet, men også mere uformelt ude på

arbejdspladserne.

I Danmark deltager en høj andel af de beskæftigede i

uddannelse og opkvalificering. I forhold til de øvrige

OECD-lande ligger Danmark i top. I 2013 har mere

end hver tredje beskæftiget deltaget i uddannelse

eller opkvalificering inden for de seneste fire uger, da

de blev adspurgt, se figur 13.10.

Anm.: Andel af beskæftigede 25-64-årige der har deltaget i uddannelse

eller opkvalificering i de forudgående fire uger på opgørelsestidspunktet.

Alle typer af beskæftigede er medtaget. Derfor kan studerende, der er fyldt

25 år, og som har et studiejob, også indgå i opgørelsen.

Kilde: Eurostat.

Ufaglærte har en større risiko for at miste deres til-

knytning til arbejdsmarkedet, hvis de bliver arbejdslø-

se. Derfor er det særligt vigtigt løbende at udvikle

deres kompetencer, så de svarer til virksomhedernes

efterspørgsel.

Også når det kommer til de ufaglærtes deltagelse i

uddannelse og opkvalificering, ligger Danmark i top

blandt OECD-landene. I 2013 har godt hver femte af

de ufaglærte deltaget i uddannelse eller opkvalifice-

ring inden for de seneste fire uger, da de blev ad-

spurgt, se figur 13.11.

Figur 13.11 Andel af ufaglærte, der har deltaget i

uddannelse inden for de seneste 4 uger, 2004-

2013

Pct.

Nr. 1

DNK

EU-15

Anm.: Andel af ufaglærte 25-64-årige, der har deltaget i uddannelse eller

opkvalificering i de forudgående fire uger på opgørelsestidspunktet.

Kilde: Eurostat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fleksibelt arbejdsmarked

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Skattereform.

Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, som sænker skatten på arbejde, og der-

med øger tilskyndelsen til at arbejde. Aftalen indebærer blandt andet en markant forhøjelse af beskæftigelsesfradra-

get og en forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat. Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2013.

Kontanthjælpsreform.

Regeringen indgik i april 2013 en bred politisk aftale om en kontanthjælpsreform, som skal

være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle mennesker bliver mødt med klare krav og forventninger, så

flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Samtidig sætter aftalen ind med en helhedsorienteret indsats

for personer med komplekse problemer og andre med særlige problemer. Lovforslagene, der udmønter aftalen om en

kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og trådte i kraft den 1. januar 2014.

Tryghed for ledige i en krisetid.

Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale, der forlænger varigheden

af uddannelsesydelse, og indførte en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige, som opbruger dagpengeretten.

Forlængelsen af varigheden af uddannelsesordningen trådte i kraft den 1. juli 2013, og den nye midlertidig arbejds-

markedsydelse trådte i kraft 30. december 2013.

Reform af sygedagpengesystemet.

En reform af sygedagpengesystemet giver sygemeldte personer en bedre øko-

nomisk sikkerhed og en tidligere indsats. Fra 1. juli 2014 indføres en ny sygedagpengemodel, der sikrer sygemeldte

offentlig forsørgelse under hele deres sygdomsforløb. Samtidigt skal indsatsen og opfølgningen ske tidligere i forløbet

og indsatsen skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Reform af international rekruttering.

Regeringen indgik i juni 2014 en aftale, der giver virksomheder i Danmark

lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Virksomhederne får blandt andet mulighed for at

benytte en fast track-ordning, hvor de hurtigt og let kan ansætte internationale nøglemedarbejdere og forskere. Sam-

tidigt bliver greencardordningen målrettet, så det i højere grad sikres, at ansøgere har de kvalifikationer, der efter-

spørges på arbejdsmarkedet, og forskerskatteordningen forbedres, så det bliver lettere for virksomhederne at tiltræk-

ke nøglemedarbejdere.

1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse.

Med Aftaler om Vækstplan DK fra april 2013 har regerin-

gen afsat en pulje på i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2017 til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Regeringen

og arbejdsmarkedets parter har i maj 2014 indgået aftale om, hvordan den ekstra milliard skal udmøntes. Aftalen in-

debærer blandt andet en understøttelse af de almene kompetencer, en styrkelse af det erhvervsrettede voksen- og ef-

teruddannelsesområde for ufaglærte og faglærte og bedre muligheder fra at løfte sig fra faglært til videregående ni-

veau.

Reform af beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen indgik i juni 2014 forlig om at reformere beskæftigelsesindsatsen

for forsikrede ledige. Indsatsen skal i højere grad tage afsæt i den enkelte ledige for at sikre en bedre vej til job og en

varig plads på arbejdsmarkedet. Det betyder, at jobcentre og a-kasser forpligtes til at arbejde tættere sammen om at

sikre, at den enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job, hyppigere kontakt i starten af ledig-

hedsperioden, en afskaffelse af gentagen aktivering, mere fokus på virksomhedsrettet aktivering og tilbud om uddan-

nelse til ufaglærte og faglærte ledige.

Planlagte initiativer:

Udredning af den aktive beskæftigelsesindsats.

Regeringen har igangsat en udredning af hele indsatsen for ledi-

ge. Udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige er offentliggjort. Anden fase

omfatter beskæftigelsesindsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere samt perso-

ner på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering.

Nyt dagpengesystem.

Regeringen har nedsat en Dagpengekommission. Kommissionen skal blandt andet undersø-

ge, hvordan dagpengesystemet fortsat kan være en attraktiv forsikringsordning mod arbejdsløshed, tidssvarende i

forhold til det moderne arbejdsmarked, forenklet og afbureaukratiseret og robust nok i forhold til et mere integreret eu-

ropæisk arbejdsmarked. Senest ved årsskiftet 2015/16 skal kommissionen fremlægge konkrete modeller til et nyt og

mere tidssvarende dagpengesystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ressourceeffektivitet og grøn omstilling

14 . Energi og klima

15 . Ressourcer og miljø

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14 Energi og klima

Til langt de fleste former for økonomisk aktivitet er der

behov for energi. For energiintensive virksomheder

har energipriser og energiafgifter i særlig grad betyd-

ning for vækst og konkurrenceevne.

Danske virksomheder har en høj energieffektivitet,

hvilket styrker konkurrenceevnen og gør danske virk-

somheder mindre sårbare over for energiprisstigning-

er. Energieffektiviseringer og vedvarende energi er

samtidig vigtige for at reducere udledningen af driv-

husgasser.

Energipriser

Prisen på fossile brændsler er generelt steget de

seneste 10-15 år. Siden 1990 er olieprisen steget

over 2�½ gange mere end engrospriserne under ét.

Særligt siden 2000'erne er olieprisen steget meget

relativt til engrospriserne, dog med et kraftigt fald efter

den finansielle krise. Målt i forhold til lønudviklingen er

olie blevet dobbelt så dyrt siden 1990, se figur 14.1.

Figur 14.1 Oliepris relativ til løn- og prisudvikling,

1990-2013

Indeks (1990=100)

350

300

250

200

150

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Indekseret råoliepris i DKK deflateret med hhv. lønsum pr. arbejds-

time og engrospriser i Danmark.

Kilde: BP og Danmarks Statistik.

Figur 14.2 Udviklingen i gasprisen på forskellige

markeder, 1990-2013

USD pr. MWh

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Løbende priser. USA er angivet ved "US Henry Hub"., Japan ved

"Japan LNG cif." og Tyskland ved "Gennemsnitlig tysk importpris cif".

Cif indbefatter pris, forsikring og fragt (gennemsnitlig pris).

Kilde: BP.

Japan

Tyskland

USA

Isoleret set har den faldende gaspris i USA forværret

Europas konkurrenceevne over for USA. Faldet i den

amerikanske gaspris skyldes en høj indenlandsk

gasproduktion efter at teknologiske landvindinger har

gjort udvinding af skifergas rentabel.

Modsat er konkurrenceevnen overfor Asien forbedret

på grund af en større prisstigning i Asien.

I Norden handles el på et marked med én fælles børs

(Nord Pool Spot), men begrænsninger i transmissi-

onsledningerne mellem landene gør, at der opstår

prisforskelle mellem landene i Norden.

På detailmarkedet udgøres virksomhedernes elpris af

omkostninger til el-produktion, net-omkostninger samt

afgifter. Elprisen afhænger af størrelsen af virksom-

hedens energiforbrug, og hvorvidt virksomheden

anvender energi til proces, se figur 14.3 og figur 14.4.

350

300

Oliepris deflateret med engrospris

250

200

150

100

Oliepris deflateret med løn

Gaspriserne har historisk været højt korreleret med

olieprisen, men siden slutningen af 2000'erne har

gaspriserne udviklet sig forskelligt på de regionale

markeder. Prisen på gas har været stigende i Europa

og særligt i Asien, men faldende i USA. De seneste

års udvikling har betydet, at gasprisen i Europa ligger

knap tre gange højere end i USA, se figur 14.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi og klima

Figur 14.3 Elpriser for små virksomheder (100.000

kWh), 2006-2014

Øre/kWh

105

Afgifter

Ren elpris inkl. abon.

Netbetaling inkl. PSO

105

udgør den største andel af produktionsværdien, sva-

rende til ca. 15 pct. For landbrug, herunder gartnerier,

udgør energiomkostningen godt 7 pct. af produktions-

værdien. Disse erhverv er dermed mest følsomme

over for ændringer i energipriserne. Industriens ener-

giomkostning (ekskl. olieraffinaderier) udgør knap 2

pct. af produktionsværdien, hvilket er lavere end gen-

nemsnittet for alle brancher, se figur 14.5.

Figur 14.5 Energi- og lønomkostninger som andel

af produktionsværdi, 2012

Pct.

Energiomkostninger

Lønomkostninger

Anm.: Løbende priser. Den rene elpris er baseret på elprisen for forsy-

ningspligtproduktet. For de forsyningspligtområder, hvor den tilhørende

forsyningspligtbevilling har været omfattet af Energistyrelsens udbudsrun-

de, indgår prisen på det såkaldte tilbagefaldsprodukt.

Kilde: Dansk Energi og Energitilsynet.

Med Aftaler om Vækstplan DK lempes fra 2014 en

række af produktionsvirksomhedernes afgifter, hvilket

betyder, at der i Danmark fremover alene skal betales

EU’s minimumsafgift af el til proces. Dertil kommer

beslutningen i forbindelse med Aftaler om Vækstpak-

ke 2014 om at lempe virksomhedernes omkostninger

til PSO fra 2015.

Figur 14.4 Elpriser for store virksomheder (50

GWh), 2006-2014

Øre/kWh

105

08 09

12 13

Ren elpris inkl. mark-up Netbetaling inkl. PSO

Afgifter

Anm.: Løbende priser. Den rene elpris er baseret på de månedlige gen-

nemsnitlige elpriser på elbørsen Nord Pool inkl. en mark-up, der afspejler

omkostninger til avance, balancehåndtering, likviditetsrenter, spotkurtage,

kapitalomkostninger og administration.

Kilde: Dansk Energi og Energitilsynet.

Landbrug mv.

Bygge og anlæg

Alle brancher

Anm.: Løbende priser, eksklusiv olieraffinaderier og offentlig service.

Energiomkostninger er inkl. tilskud, afgifter og afgiftslempelser. Egen

aflønning til selvstændige er ikke medregnet, hvilket særligt spiller en rolle

i landbruget.

Kilde: Danmarks Statistik.

Energiomkostningerne i industrien varierer imidlertid

på tværs af underbrancher, se figur 14.6.

Figur 14.6 Energiomkostninger for industrien som

andel af produktionsværdi, 2012

Pct.

Føde-, drikke- og

tobaksvareindustri

Medicinalindustri

Kemisk industri

Plast-, glas- og

betonindustri

Maskinindustri

Metalindustri

Industri i alt

105

Handel og

service

Transport

Industri

Energiomkostninger

Omkostninger til energi varierer meget på tværs af

brancher. For størstedelen udgør energiomkostnin-

gen væsentligt mindre end omkostningen til løn.

Transport er den branche, hvor energiomkostningen

Anm.: Løbende priser. Figuren viser de største danske industribrancher

eksklusiv olieraffinaderier, målt ved produktionsværdien. Energiomkost-

ninger er inklusiv tilskud, afgifter og afgiftslempelser.

Kilde: Danmarks Statistik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14 Energi og klima

Energiforbruget varierer ligeledes på tværs af virk-

somheder inden for de enkelte underbrancher. For

konkurrenceudsatte, energiintensive industrivirksom-

heder kan energiomkostningen således være en

væsentlig konkurrenceparameter, selvom energiom-

kostningen er lav for industrien som helhed.

Danske virksomheder er generelt energieffektive

sammenlignet med udenlandske virksomheder. Ener-

giudgifternes andel af industriens samlede produkti-

onsværdi er således lavere i Danmark end i udlandet.

Energiintensitet

Energiintensitet er et mål for, hvor stort energiforbru-

get er i forhold til værditilvæksten. Energiintensiteten

er de seneste årtier faldet mere i Danmark end i de

fleste andre OECD-lande. Siden 1980 er Danmarks

energiintensitet faldet med 43 pct., mens OECD-

landene som gennemsnit har oplevet et fald på 26

pct., se figur 14.7.

Figur 14.7 Energiintensitet i Danmark og OECD,

1980-2012

Indeks (1980=100)

110

100

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Energiintensitet målt som bruttoenergiforbrug i forhold til BNP i

faste priser.

Kilde: OECD, World Indicators og Energistyrelsen.

Figur 14.8 Udvalgte branchers energiintensitet,

1990-2012

Indeks (1990=100)

140

130

120

110

100

Fremstilling

Service

Detailhandel

Landbrug

Engroshandel

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Ekskl. olieraffinaderier og offentlig service. Energiintensiteten angiver

endeligt energiforbrug i forhold til bruttoværditilvæksten målt i faste priser.

Kilde: Energistyrelsen.

140

Bygge og anlæg

130

120

110

100

110

100

OECD

DNK

Energiforbrug

Til trods for en økonomisk vækst på ca. 80 pct. siden

1980 har Danmarks samlede energiforbrug pr. ind-

bygger været nogenlunde konstant igennem hele

perioden. Dette dækker over mindre forskydninger i

forbruget med et øget forbrug inden for transport og

energisektoren og et lavere forbrug hos husholdnin-

ger og produktionserhverv.

Energiforbruget er i 2012 på det laveste niveau siden

1980. Dette skyldes især et fald i energiforbruget i

produktionserhvervene som følge af den økonomiske

krise. En lignende udvikling ses under oliekrisen i

starten af 1980'erne, se figur 14.9.

Figur 14.9 Energiforbrug pr. indbygger opdelt på

sektorer, 1980-2012

Gigajoule

200

150

100

Energisektoren

Produktionserhverv

Husholdninger

200

150

100

Udviklingen har betydet, at Danmark nu har en af de

laveste energiintensiteter i OECD, se Factbook. Det

styrker konkurrenceevnen og gør samtidig dansk

økonomi og danske virksomheder mindre udsat over

for prisstigninger på energiråvarer.

Dette er en konsekvens af energieffektiviseringer,

men kan også til dels skyldes forskydninger i er-

hvervsstrukturen. I perioden 1990-2012 er energiin-

tensiteten faldet i alle danske brancher med undta-

gelse af bygge og anlæg, som dog har oplevet et

kraftigt fald de seneste år. Engroshandel har oplevet

det største fald, svarende til ca. 55 pct., mens frem-

stillingserhvervene har oplevet et fald på godt 25 pct.,

se figur 14.8.

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Ikke energiformål

Handels- og serviceerhverv

Transport

Anm.: Det årlige bruttoenergiforbrug pr. indbygger korrigeret for nettoeks-

port af el opdelt på sektorer. Danske skibe og flys forbrug af energi købt i

udlandet (bunkering) er ikke medtaget. "Ikke energiformål" betegner de

primære energikilder anvendt til andet end energi (fx smørelse).

Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Statistik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi og klima

Vedvarende energi

Substitution af fossile brændsler til vedvarende ener-

gikilder bidrager til at reducere drivhusgasudlednin-

gerne. Samtidig vil anvendelsen af vedvarende energi

mindske sårbarheden over for prisstigninger på fossi-

le brændsler.

Danmarks andel af vedvarende energi er vokset fra

under 3 pct. i 1980 til over 23 pct. i 2012. Biomasse

udgør hovedparten af stigningen, men også vindkraft

har siden slutningen af 1990'erne udgjort en stadig

større andel af det samlede energiforbrug, se figur

14.10. Ses der isoleret på elproduktionen, så udgør

vedvarende energi 43,1 pct. i 2012.

Figur 14.10 Vedvarende energi som andel af ener-

giforbruget, 1980-2012

Pct. af energiforbrug

Solenergi, varmepumer,

geotermi og vandkraft

Vindkraft

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Vedvarende energi som andel af bruttoenergiforbrug korrigeret for

nettoeksport af el. Danske skibe og flys forbrug af energi købt i udlandet

(bunkering) er ikke medtaget.

Kilde: Energistyrelsen.

Figur 14.11 Vedvarende energi som andel af ener-

giforbruget, 2012

ISL

NOR

NZL

SWE

AUT

CHL

FIN

DNK

CHE

PRT

CAN

OECD

EST

SVN

ITA

ESP

DEU

TUR

GRC

MEX

POL

FRA

SVK

HUN

CZE

IRL

USA

BEL

AUS

ISR

GBR

NLD

JPN

KOR

10 20

8 (9)

Biomasse inkl. bioaffald

Biomasse

Vind, sol, geotermi, affald mv.

Vandkraft

30 40

60 70

80 90 100

Pct.

Anm.: Vedvarende energi som andel af bruttoenergiforbrug korrigeret for

nettoeksport af el. Danske skibe og flys forbrug af energi købt i udlandet

(bunkering) er ikke medtaget.

Kilde: OECD.

Danmarks andel af vedvarende energi i 2012 ligger

over gennemsnittet for OECD. Dette er til trods for, at

Danmark i meget begrænset omfang har adgang til

vedvarende energikilder med relativt lave omkostnin-

ger, som fx vandkraft og geotermi. Det står i modsæt-

ning til lande som Island, Norge og Sverige, der ligger

hhv. nr. 1, 2 og 4 i OECD, se figur 14.11.

Den direkte støtte af vedvarende energi, som betales

af forbrugerne via en PSO-tarif, er steget markant

de seneste par år til næsten 4 mia. kr. i 2013, se figur

14.12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14 Energi og klima

Figur 14.12 PSO-støtte til vedvarende energi,

2005-2013

Mia. kr.

Figur 14.13 Danmarks udledning af drivhusgas-

ser, 1990-2012

Mio. ton CO

-ækvivalenter

100

CO2

Øvrige drivhusgasser

Korrigeret udledning

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Drivhusgasudledningen er afgrænset som i Kyoto-protokollen, dvs.

ekskl. udledning fra brændstof påfyldt danske skibe og flys i udlandet

(bunkering). "Øvrige drivhusgasser" omfatter metan, lattergas og en række

industrigasser. "Korrigeret udledning" svarer til udledning af drivhusgasser,

hvor der er korrigeret for Danmarks nettoeksport af elektricitet.

Kilde: Energistyrelsen og UNFCCC.

06 07

Vindkraft

08 09 10 11 12

Biogas, biomasse, sol mv

Anm.: Løbende priser. PSO-støtten til vedvarende energi betales af

forbrugerne via energiregningen.

Kilde: Energinet.dk

Særligt støtten til vindkraft er steget de seneste år.

Den stigende støtte af vedvarende energi er en kom-

bination af udbygningen af vedvarende energi og

lavere elpriser. Nogle energianlæg, hovedsageligt

havvindmøller, modtager en fast afregningspris for

deres elproduktion. Støtten stiger dermed, når elpri-

sen falder, hvilket har været tilfældet de seneste år.

Udover støtten finansieret af PSO-systemet støttes

vedvarende energi, fx biobrændstoffer, indirekte via

afgiftslempelser.

Klima

Energisektoren er den sektor, der udleder flest driv-

husgasser. Ved afbrænding af fossile energiressour-

cer udledes særligt drivhusgassen CO

Udledningen af drivhusgasser lokalt har betydning for

klimaet globalt. Det gør, at udfordringen med at redu-

cere drivhusgasudledningen ikke kan løses af Dan-

mark alene, men bedst løses gennem en fælles inter-

national indsats.

Korrigeret for nettoeksport af energi ligger Danmarks

udledning af drivhusgasser i 2012 på 56 mio. tons

-ækvivalent. Udledningen af drivhusgasser i

Danmark har været jævnt faldende med samlet set

tæt på 30 pct. siden 1990. Det skyldes især et fald i

udledningen af CO

, se figur 14.13.

Set i forhold til BNP er Danmarks udledning af driv-

husgasser faldet med 45 pct. siden 1990. Faldet

skyldes øget energieffektivitet og udbygning af vedva-

rende energi. Siden indgåelsen af FN's rammekon-

vention om klimaændringer (Kyoto-protokollen) i

1997, har Danmark i stigende grad afkoblet den øko-

nomiske vækst fra udledningen af drivhusgasser, se

figur 14.14.

Figur 14.14 Udvikling i udledning af drivhusgas-

ser som andel af BNP, 1990-2012

Indeks (1990=100)

120

110

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: BNP er i faste priser (USD). Data for 2012 er foreløbige. Valg af

basisår har stor betydning for udviklingen i udledning af drivhusgasser, når

der ikke korrigeres for nettoimport af el. 1990 var præget af en høj netto-

import af el, hvilket kan underdrive den faktiske danske reduktion af

drivhusgasser i forhold til OECD.

Kilde: OECD og UNFCCC.

120

110

OECD

DNK

100

En tilsvarende afkobling af den økonomiske vækst fra

udledningen af drivhusgasser ses i OECD som hel-

hed. Danmarks udvikling i forhold til gennemsnittet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi og klima

OECD skal dog ses i lyset af, at Danmark ikke an-

vender hverken atomkraft i elproduktionen eller har

adgang til betydelige mængder vedvarende energi fra

vandkraft eller geotermi.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Med vækstpakken er der blandt andet aftalt en lempelse i PSO-betalingen. Lempel-

sen medfører en generel erhvervsrettet lempelse vedrørende el-PSO på knap �½ mia. kr. i 2015 stigende til ca. 0,7

mia. kr. i 2020 og en målrettet lempelse for el-intensive virksomheder på 185 mio. kr. fra 2015. Samtidig afskaffes

PSO på gas fra 2015. Samlet set nedsættes PSO-udgifterne med i alt 13,2 mia. kr. frem mod 2020, hvoraf knap 8

mia. kr. kommer erhvervslivet til gode. For husholdninger modsvares nedsættelsen af PSO på el imidlertid af en for-

højelse af energiafgiften. Herudover tilbagerulles forsyningssikkerhedsafgiften og energiafgifterne på fossile brænds-

ler og elvarmeafgiften mv. sættes ned. Den umiddelbare lempelse for erhvervslivet som følge af disse initiativer udgør

ca. 710 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 840 mio. kr. i 2020. Herudover skal der gennemføres effektiviseringer i forsy-

ningssektorerne (el, gas og varme) for i alt 3,3 mia. kr. i 2020 . Effektiviseringerne gennemføres i samarbejde med

sektorerne.

Aftaler om Vækstplan DK.

Med aftalen fra 2013 er der gennemført lavere afgifter på energi, der samlet set indebæ-

rer lempelser af energiafgifter mv. på ca. 1,7 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 1,8 mia. kr. årligt. Initiativerne indeholder

blandt andet en afskaffelse af energispareafgiften, yderligere tilskud til industriel kraftvarme og lempelser vedrørende

brændsler til proces. Der er samtidig lavet aftale om en grøn boligkontrakt og energirenoveringer af statslige bygnin-

ger.

El-reguleringseftersyn.

Der gennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor

med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse.

Foreløbigt har reguleringseftersynet blandt andet resulteret i, at alle elhandelsselskaber får pligt til at levere el til alle

husholdningskunder, der anmoder om det, bestemmelser om bevillinger til særlige forsyningspligtige selskaber ophæ-

ves, og at der indføres fri prisdannelse på detailmarkedet for elektricitet. Elreguleringseftersynet afsluttes ultimo 2014.

Vækstplan for energi og klima.

Med vækstplanen for energi og klima er regeringen kommet med konkrete initiativer,

der fremmer udnyttelsen af de erhvervsmæssige potentialer i omstillingen af energisystemet til vedvarende energi.

Vækstplanen bygger på anbefalinger fra vækstteamet for energi og klima.

Klimalov.

I juni 2014 blev klimaloven vedtaget af Folketinget. Klimaloven skal skabe fremdrift og gennemsigtighed i

klimapolitikken og indeholder blandt andet krav om en årlig klimaredegørelse, som skal vise, om Danmark er på rette

vej mod målet om 40 pct. drivhusgasreduktion i 2020.

Klimaråd.

Som en del af klimaloven etableres der i 2015 et klimaråd, der skal give ekspertrådgivning om, hvordan

Danmark lettest og billigst kan omstilles til et lavemissionssamfund. Klimarådet skal desuden være med til at skabe

oplysning og debat om, hvordan den grønne omstilling skal ske, så borgere og virksomheder forsat kan deltage og bi-

drage aktivt. Klimarådet vil bestå af uafhængige eksperter og forskere.

Større planlagte initiativer:

Tilskuds- og afgiftseftersyn på energiområdet.

Som led i Energiaftalen fra 2012 skal et tilskuds- og afgiftseftersyn

på energiområdet vurdere behovet for justeringer, herunder mulighederne for at sikre de rette incitamenter for omstil-

lingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Analysen afsluttes i 2015.

Heraf udgør tidligere besluttede effektiviseringer 1,8 mia. kr., som følger af Aftaler om Vækstplan DK (2013), Energiaftalen (2012) og Solcelleaftalen (2012), samt nye

effektiviseringer på 1,6 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15 Ressourcer og miljø

som er afhængige af de pågældende ressourcer i

deres produktion.

Ressourceomkostninger

Omkostninger til ressourcer og materialer udgør en

stor og stigende andel af produktionsudgifterne.

Andelen af materialeomkostninger i industrien er

steget fra 44 til 53 pct. fra 2004 til 2011, hvilket falder

sammen med stigende råvarepriser i forhold til lønud-

viklingen i denne periode. Lønudgifterne i industrien

udgør til sammenligning i gennemsnit en andel på 20

pct. i 2011. I byggeriet er andelen af materialeom-

kostninger steget fra 35 til 42 pct. Her udgør lønnen

dog samme andel. For servicesektoren udgør materi-

aleomkostningerne kun en mindre andel, mens løn-

nen udgør knap 40 pct. af de samlede omkostninger,

se figur 15.2.

Figur 15.2 Fordeling af omkostninger for udvalgte

brancher, 2004 og 2011

Verdens befolkning vokser og bliver i stigende grad

rigere. Det stigende globale forbrug lægger pres på

de globale naturressourcer og har gjort en lang række

råstoffer på verdensmarkedet dyrere.

Udviklingen tilskynder virksomhederne til at omstille

deres produktionsprocesser og forretningsmodeller

med henblik på at blive mere effektive i deres forbrug

af ressourcer og nedbringe ressourceomkostninger-

ne. Det er derfor væsentligt, at den offentlige regule-

ring muliggør en smidig og omkostningseffektiv grøn

omstilling.

Ressourcepriser

Priserne på en række vigtige ressourcer er steget

markant det seneste årti på det globale marked. Si-

den 2003 er priserne blevet næsten halvanden gang

højere på stål, knap fordoblet på fosfat, over tre gan-

ge højere på kobber og næsten to en halv gange

højere på gummi.

Set i forhold til lønnen i Danmark har prisen på stål

ikke ændret sig siden 2003, men dog haft udsving.

Prisen på fosfat er steget med knap 30 pct., prisen på

gummi er steget med 50 pct., og prisen på kobber er

næsten to en halv gange højere og har i en årrække

ligget højt. Der er dog en tendens til, at lønudviklingen

er ved at indhente råvarepriserne, se figur 15.1.

Figur 15.1 Stål-, kobber-, fosfat- og gummipriser

deflateret med løn, 2003-2013

Indeks (januar 2003 = 100)

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Stål

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Løbende spotpriser på verdensmarkedet opgjort i DKK deflateret

med dansk lønsum pr. arbejdstime.

Kilde: Datastream og Danmarks Statistik.

500

450

Gummi

Kobber

400

350

300

250

200

150

100

Anm.: Angivet i løbende priser. Service udgøres af IT og forretningsser-

vice. I Materialeomkostninger indgår udgifter til råvarer og halvfabrikata,

mens Andre omkostninger blandt andet rummer udgifter til energi og varer

til videresalg.

Kilde: Danmarks Statistik.

Fosfat

Generelt vil de lande, der har størst ressourceeffekti-

vitet, få den største konkurrencegevinst, hvis priserne

på råvarer stiger. Når de danske virksomhederne har

en høj ressourceeffektivitet, vil det således være

mere attraktivt at fastholde og udvikle produktionen i

Danmark.

Industrien står for næsten halvdelen af de samlede

materialeomkostninger i Danmark. Værdiskabelsen i

forhold til materialeomkostninger i industrien ligger

over OECD i 2011, se figur 15.3, men er dog faldet

både for Danmark og OECD siden 2001, se Fact-

book. Faldet i Danmark skyldes, at udgifterne til mate-

rialer er steget mere end værdiskabelsen i perioden.

Prisudsving har været særligt høje for visse sjældne

jordarter, som indeholder metaller, der anvendes i

højteknologiske produkter fx inden for sol- og vind-

energi. De store udsving giver større usikkerhed om-

kring investeringsbeslutningerne i de virksomheder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ressourcer og miljø

Landeforskellene i industriens værdiskabelse i forhold

til materialeomkostninger afhænger blandt andet af

forskelle i landenes erhvervsstruktur og specialisering

inden for forskellige segmenter eller dele af værdikæ-

den.

Figur 15.3 Værdiskabelse i forhold til materiale-

omkostninger for industrien, 2011

GBR

IRL

GRC

DEU

DNK

SWE

USA

CAN

SVK

AUT

MEX

NLD

OECD

HUN

FIN

SVN

JPN

ITA

EST

AUS

ESP

PRT

BEL

FRA

CZE

POL

KOR

100

afledning af vand. Enhedsprisen for vand og afledning

af spildevand (uden skatter og afgifter) betalt af de

danske husholdninger ligger således højere end i

andre OECD-lande, se figur 15.4. Det skyldes blandt

andet en omfattende spildevandsrensning.

Figur 15.4 Enhedspris på vand og afledning af

spildevand for husholdninger, 2013

USD pr. m

16(-)

5(-)

MEX

KOR

ITA

TUR

JPN

ESP

PRT

POL

CZE

OECD

USA

CAN

FRA

DEU

AUS

DNK

Anm.: Priserne er opgivet for husholdninger, eksklusiv skatter og afgifter.

Kilde: Global Water Intelligence (GWI).

150

200

Pct.

Både adgang til rent vand og prisen på vand spiller en

rolle for mange virksomheder i beslutningen om, hvor

de skal placere deres produktion fx af fødevarer og

medicin.

Affaldshåndtering

Den samlede affaldsproduktion i Danmark er steget

de sidste 20 år, men faldt i 2009 i kølvandet på den

finansielle krise. Set i forhold til BNP har affaldspro-

duktionen fluktueret omkring samme niveau, se Fact-

book.

Der findes ikke gode internationalt sammenlignelige

data for omfanget af den samlede affaldsproduktion.

Der findes dog data for omfanget af kommunalt ind-

samlet affald. Set i forhold til andre lande er Danmark

et af de lande, der producerer mest affald pr. indbyg-

ger. I 2012 var affaldsproduktionen i Danmark på

knap 670 kg kommunalt indsamlet affald pr. indbyg-

ger, mens OECD-gennemsnittet lå på knap 470 kg pr.

indbygger, se Factbook.

Affald er en ressource, der kan udnyttes på forskellig

vis. Det meste af den affald, der genereres i Dan-

mark, udnyttes til genanvendelse og forbrænding.

Danmark er dog ikke blandt de OECD-lande, som

genanvender mest. Danmark har gennem mange år

udnyttet affald i forbrændingsanlæg til energiprodukti-

on, hvilket giver en høj energiudnyttelsesandel, se

figur 15.5.

Anm.: Værdiskabelse er målt ved værditilvækst. Opgjort i løbende basis-

priser. dvs. uden moms, afgifter og andre produktskatter. Energi indgår

ikke i omkostningerne.

Kilde: WIOD (EU). Internationale input-output tabeller.

Vand som ressource

Virksomhedernes adgang til vand kan på sigt blive en

stadig vigtigere konkurrenceparameter, i takt med at

vandressourcerne i flere lande er under pres som

følge af blandt andet befolkningstæthed og udbredt

tørke. Siden 2008 er den gennemsnitlige vandpris i

verden steget med lidt over 30 pct., se Factbook.

I Danmark er rent vand ikke en knap ressource, som

det er i mange andre lande. Trækket på danske vand-

ressourcer er relativt moderat undtagen i hoved-

stadsområdet.

Der findes ikke gode internationalt sammenlignelige

data for, hvor meget virksomheder betaler for vand og

afledning af spildevand. Husholdningers udgifter på

tværs af lande kan dog være en indikation af omkost-

ningsforskellene for virksomheder. I Danmark betaler

husholdningerne en relativt høj pris for anvendelse og

Gennemsnit af vandprisen i 250 storbyer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15 Ressourcer og miljø

Siden starten af 1990’erne er landbrugets overskud af

kvælstof udledt til vandmiljøet næsten halveret, mens

overskuddet af fosfor er nedbragt til næsten en fjer-

dedel. Siden 2003/2004 har faldet været mere mode-

rat for kvælstof, se figur 15.6. Udsving i overskuddet

af kvælstof kan skyldes ændringer i høstudbyttet, idet

overskuddet kan falde, når høstudbyttet er højt.

Figur 15.6 Landbrugets overskud af kvælstof og

fosfor, 1993-2013

1.000 ton

500

450

400

350

300

250

200

150

100

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

Anm.: Treårs glidende gennemsnit.

Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Figur 15.5 Håndtering af affald, 2010

POL

ITA

CZE

DEU

SVN

BEL

ISL

ESP

FRA

DNK

NLD

AUT

OECD

SVK

NOR

HUN

PRT

IRL

EST

FIN

TUR

GRC

SWE

Energiudnyttelse

Deponering

100

Kvælstof (v. akse)

Fosfor (h. akse)

Genanvendelse

Forbrænding u. energiudnyttelse

100

Pct.

Anm.: Figuren viser behandlingsandele for den totale mængde affald. Ved

overgangen til et nyt dansk indberetningssystem for affald mangler nogle

indberetninger om genanvendelse i forhold til tidligere år. Derfor er den

danske genanvendelsesandel i 2010 sandsynligvis større end angivet.

Kilde: Eurostat.

Til gengæld ligger Danmark næstlavest i OECD i

forhold til at deponere affald, og den danske energi-

udnyttelsesandel er den største i OECD, se figur

15.5. Det er hovedsageligt opgravet jord, som depo-

neres i Danmark, hvilket ikke er relevant for genan-

vendelse og energiudnyttelse. Tilsvarende har Sveri-

ge med sin store minedrift en markant høj depone-

ringsandel, som hovedsageligt består af opgravet jord

og grus.

Forurening af vand og luft

Det globale pres på naturressourcer øger vigtigheden

af at mindske forureningen. Forurening udgør et sti-

gende problem i flere udviklings- og vækstlande, hvor

det i væsentlig grad hæmmer økonomisk vækst

blandt andet som følge af negativ sundhedspåvirk-

ning. I Danmark er det ikke tilfældet. Et fortsat højt

miljøbeskyttelsesniveau i Danmark kan dog være

relevant ud fra hensyn til fx vandmiljø og luftkvalitet.

Næringsstoffer (fx kvælstof eller fosfor), der tilføres

landbrugsjorden, men som ikke optages af planterne,

betegnes landbrugets overskud. Stort overskud tilfø-

rer næringsstoffer til det omgivende miljø og kan

resultere i iltsvind og dermed belaste hav- og vand-

miljø.

Udledning af kvælstof og fosfor til havmiljøet er også

nedbragt og forventes yderligere nedbragt blandt

andet for at overholde EU’s vandrammedirektiv, se

Factbook.

Anvendelsen af sprøjtemidler (pesticider) er de sene-

re år steget. Behandlingshyppigheden beregnet ud fra

salg af sprøjtemidler er således tæt på fordoblet siden

2001. Udsigt til omlægning af pesticidafgiften, der

blev vedtaget i 2012, men som på grund af statsstøt-

tegodkendelse først trådte i kraft i 2013, medførte en

hamstring og større salg af sprøjtemidler i 2012. Til-

svarende er sprøjtemidlernes belastning af sundhed

og miljø steget, se figur 15.7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. Ressourcer og miljø

Ressourcer og miljø

Figur 15.7 Behandlingshyppighed, 2001-2012, og

pesticidbelastningsindikator, 2007-2012

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Anm.: Behandlingshyppighed måler antal gange konventionelt dyrket

landbrugsjord i gennemsnit sprøjtes, mens pesticidbelastningsindikatoren

måler den gennemsnitlige sundheds- og miljøbelastning. Udsigt til omlæg-

ning af pesticidafgiften medførte en midlertidig hamstring og større salg af

sprøjtemidler i 2012.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Figur 15.8 Udledning pr. BNP af SO

, NO

NMVOC, NH

og PM

2,5

, 1993-2012

Ton pr. mio. kr.

250

200

150

100

2,5

NMVOC

250

200

150

100

Behandlingshyppighed

Pesticidbelastningsindikator

Anm.: BNP er i faste priser. Flygtige organiske forbindelser (NMVOC),

kvælstofoxider (NO

), svovldioxid (SO

), ammoniak (NH

) og partikler

(PM

2,5

). Se Factbook for forklaringer på udviklingen.

Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Århus Universitet.

I en international sammenligning fra 2009 er forbruget

af kvælstofgødning pr. km landbrugsjord relativt højt i

Danmark i forhold til OECD-gennemsnittet, hvorimod

forbruget af pesticider er lavt, se Factbook.

International sammenligning af kvælstof og pesticider

vanskeliggøres dog af forskelligt klima og forskellige

jordtyper og skal ses i lyset af, at andelen af intensivt

dyrket landbrugsjordsareal er relativt høj i Danmark.

På økologiske landbrugsarealer anvendes ingen

pesticider. I Danmark ligger andelen af økologisk

landbrugsjord på niveau med OECD-gennemsnittet,

se Factbook.

Luftforureningen er reduceret betydeligt siden 1993

og er således faldet betydeligt i forhold til BNP. For

partikler har der været et svagt fald siden 2000, se

figur 15.8. Udviklingen skyldes blandt andet, at ud-

ledningen fra vejtransport er nedbragt væsentligt

trods en stigning i vejtrafikken, se Factbook.

Danmarks udledning af SO

er blandt de laveste i

OECD, mens udledningen af NO

ligger på niveau

med gennemsnittet i OECD, se figur 15.9.

Figur 15.9 Udledning af SO

og NO

, 2011

Svovldioxid

(SO

)

CHE

NLD

AUT

4 (4)

DNK

SWE

ITA

HUN

NOR

FRA

BEL

IRL

SVN

DEU

JPN

PRT

TUR

FIN

ESP

SVK

CZE

NZL

USA

ISR

OECD

GRC

POL

RUS

CAN

EST

CHE Kvælstofoxid

JPN

(NO

)

HUN

NLD

IRL

SWE

ITA

SVK

DEU

FRA

TUR

PRT

BEL

AUT

CZE

SVN

ESP

POL

DNK

20 (21)

ISR

OECD

RUS

GRC

EST

FIN

NZL

NOR

USA

CAN

ISL

AUS

Kg pr. indbygger

AUS

ISL

120

Anm.: Værdien for SO

-udledning for ISL er 254 kg pr. indbygger.

Kilde: OECD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15 Ressourcer og miljø

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

indeholder initiativer, der skal beskytte miljø, grundvand og sundhed og en mål-

sætning om en 40 pct. mindre belastning fra sprøjtemidler i 2015 (i forhold til 2011) blandt andet ved en omlægning af

pesticidafgiften.

Vækstplan for Fødevarer og Aftaler om Vækstpakke 2014

igangsætter et arbejde for at skabe en hurtigere miljø-

godkendelsesproces for at gøre det nemmere for virksomhederne at investere i miljøteknologi. Der igangsættes lige-

ledes et partnerskab for vandeffektive mejerier samt en række andre initiativer.

Vækstplan vand, bio og miljø

har som mål at styrke grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det vok-

sende verdensmarked for vand-, bio- og miljøløsninger.

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

har afsat godt 104 mio. kr. i 2014 til udvikling,

test og demonstration af miljøteknologier inden for områderne vand og klimatilpasning, affald og ressourcer, luftforu-

rening og kemikalier.

Grøn omstillingsfond

understøtter udvikling af nye produkter, forretningsmodeller og bæredygtige materialer. Der er

afsat 30 mio. kr. i 2014, heraf ca. 6 mio. kr. til et program for industrisymbioser, som fremmer, at virksomheder udskil-

ler og genanvender hinandens restprodukter og affald.

Ressourcestrategi for affaldshåndtering

sætter mål for genanvendelse, modernisering af affaldsforbrændingssek-

toren samt udvikling af nye behandlingsteknikker.

Grøn pulje på FL14.

Der er afsat 200 mio. kr. over fire år til fremme af grøn teknologi, genanvendelse, økologi, råd-

givningen om PCB i bygninger samt til at understøtte mere natur.

Ren luft pakke

afsætter 149 mio. kr. i 2014-2016 til at forbedre luften i Danmark gennem initiativer, der sænker foru-

reningen fra busser, skibe og brændeovne. Initiativerne vil have fuld effekt i 2016.

Pulje målrettet shredder-branchen.

Med Aftaler om Vækstplan DK fra 2013 er der afsat 30 mio. kr. i 2014-2015 til

teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shredder-virksomheder.

Grønt iværksætterhus

fremmer grøn omstilling af iværksættere gennem rådgivning, uddannelse, test- og demonstra-

tionsfaciliteter mv. til udvikling af grønne forretningsmodeller og produkter. Der er afsat 25 mio. kr. i 2013-2016.

Taskforce til afdækning af barrierer for virksomheders ressourceeffektivitet.

Med Aftaler om Vækstpakke 2014

er der afsat 3 mio. kr. i 2014 og 5 mio. kr. årligt i 2015-2017 til en taskforce, som skal komme med ændringsforslag til

eksisterende regulering for at fremme ressourceeffektivitet, innovation og grøn omstilling.

Danmarks Grønne Investeringsfond.

Med aftalen om "Et grønnere Danmark" etableres en udlånskapacitet på op til

5 mia. kr., hvor virksomheder m.fl. kan søge om medfinansiering af grønne projekter. Fonden har i første omgang fået

et egenkapitalindskud på 80 mio. kr.

Grøn innovationspulje.

Med aftalen om "Et grønnere Danmark" afsættes 20 mio. kr. årligt i 2015-2018 til innovation

og udvikling af miljø- og klimavenlige teknologier i små og mellemstore virksomheder.

Innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion

er nedsat med aftalen om "Et grønnere Dan-

mark" og skal levere input til regeringens indsats for at fremme den grønne omstilling i erhvervslivet.

Ny målrettet miljøregulering af landbruget,

herunder etablering af partnerskab om vidensopbygning og virkemidler.

Større planlagte initiativer:

Statslige vand- og naturplaner for 2016 til 2021

skal vedtages i 2015 for at forbedre dansk natur og vandmiljø, fx

ved at beskytte særlige sårbare naturarealer samt sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer i overensstem-

melse med EU's Natura2000-direktiv og vandrammedirektivet.

Affaldsforebyggelsesstrategi

vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse.

Ny økologihandlingsplan,

der understøtter målsætningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020.

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sund offentlig økonomi

VII

16 . Ansvarlig økonomisk politik

17 . Skatter og afgifter

18 . Offentlig service og infrastruktur

102

106

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16 Ansvarlig økonomisk politik

lertidige forhold. Den strukturelle saldo måler derfor

den underliggende stilling på de offentlige finanser.

Som led i budgetloven er der indført et krav om, at det

strukturelle offentlige underskud højst må udgøre �½

pct. af BNP årligt – med mindre der foreligger excep-

tionelle omstændigheder, fx en dyb lavkonjunktur.

Budgetloven sikrer plads til, at de automatiske stabili-

satorer kan virke hen over konjunkturerne, samtidig

med at grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt for

det faktiske underskud på 3 pct. af BNP overholdes.

Ud over at overholde budgetloven skal den førte

finanspolitik være forenelig med en langsigtet holdbar

udvikling i de offentlige finanser. Finanspolitisk hold-

barhed betyder, at den planlagte politik frem mod

2020 kan fastholdes årene efter, samtidig med at den

offentlige gæld udgør en stabil andel af økonomien på

langt sigt. Målet om strukturel balance mellem de

offentlige indtægter og udgifter i 2020 svarer med de

nuværende udsigter til, at kravet om finanspolitisk

holdbarhed opfyldes. Den planlagte finanspolitik vur-

deres i

2020-forløb, august 2014

at opfylde målsæt-

ningen om strukturel balance i 2020 og finanspolitisk

holdbarhed.

Offentlig saldo og gæld

Den faktiske offentlige saldo viser i 2013 et under-

skud på 0,9 pct. af BNP. I 2013 er den faktiske saldo

påvirket af en række midlertidige indtægtsforhold,

som forbedrer saldoen. Den strukturelle offentlige

saldo opgøres i 2013 til et underskud på 0,1 pct. af

BNP, se figur 16.2.

Figur 16.2 Faktisk og strukturel offentlig saldo,

2003-2013

Pct. af BNP

-1

-2

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. midlertidige forhold

Strukturel saldo

Ansvarlig økonomisk politik og sunde offentlige finan-

ser bidrager til høj tillid til den danske økonomi. Det

kommer blandt andet til udtryk ved lave renter, som

understøtter vækst og beskæftigelse. Samtidig er

sunde offentlige finanser afgørende for, at der er

plads til at afbøde virkninger af et tilbageslag – enten

ved at lade de automatiske stabilisatorer virke eller

ved at lempe finanspolitikken aktivt.

En stabil makroøkonomisk udvikling samt lave renter

og lav inflation er et væsentligt rammevilkår i virk-

somhedernes planlægning og investeringer.

Den økonomiske politik udføres ved finanspolitikken,

som tilrettelægges inden for de overordnede finans-

politiske rammer og ved pengepolitikken, der plan-

lægges inden for rammerne i det europæiske valuta-

samarbejde.

De finanspolitiske rammer

De overordnede rammer for finanspolitikken i Dan-

mark består af budgetloven og 2020-planen. Ram-

merne sætter konkrete mål for den offentlige økonomi

i form af mindst finanspolitisk holdbarhed, mindst

strukturel balance i 2020, årligt strukturelt underskud

på højst �½ pct. af BNP og overholdelse af udgiftslof-

terne, se figur 16.1.

Danmark lever i den sammenhæng op til de overord-

nede

anbefalinger

fra

blandt

andet

EU-

Kommissionen, OECD og IMF om god praksis for de

finanspolitiske rammer.

Figur 16.1 Finanspolitiske mål og instrumenter

Holdbare offentlige finanser

operationaliseret ved mindst

strukturel balance i 2020

Årlig strukturel saldo

-�½ pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Udgiftslofter som understøttes af

sanktioner og overvågning af Det

Økonomiske Råd

-3

-4

-5

03 04 05 06 07

Kilde: Finansministeriet.

08 09 10 11 12 13

Styringen af finanspolitikken tager udgangspunkt i

den strukturelle saldo, der er den faktiske saldo korri-

geret for påvirkningen fra konjunkturer og andre mid-

Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbeta-

lingen af efterlønsbidraget. I 2013 påvirkes saldoen af en række midlertidi-

ge indtægtsforhold, herunder engangsindtægter vedrørende omlægningen

af kapitalpensionsordninger.

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansvarlig økonomisk politik

Set i et internationalt perspektiv ligger både den fakti-

ske og strukturelle offentlige saldo i 2013 væsentligt

bedre end OECD-gennemsnittet, se figur 16.3 og

figur 16.4.

Figur 16.3 Faktisk offentlig saldo, 2013

Pct. af BNP

-5

-10

-15

7 (16)

-5

-10

-15

grænsen i EU’s Stabilitet- og Vækstpagt med en bred

sikkerhedsafstand, idet ØMU-gælden har ligget no-

genlunde stabilt omkring 45 pct. de seneste år. Be-

tragtes i stedet nettogælden, hvor alle finansielle

aktiver i modsætning til ØMU-gælden modregnes,

placerer Danmark sig stadig under OECD-

gennemsnittet, se Factbook.

Figur 16.5 Offentlig gæld (ØMU-gæld), 2013

Pct. af BNP

250

200

150

100

250

200

150

100

3 pct. grænsen i Stabilitets- og

Vækstpagten

NOR

CHE

DEU

EST

NZL

KOR

DNK

AUS

AUT

CZE

ISL

HUN

NLD

FIN

BEL

ITA

SVK

CAN

OECD

FRA

ISR

POL

PRT

USA

IRL

ESP

JPN

SVN

60 pct. grænsen i Stabilitets- og

Vækstpagten

7 (8)

Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt på grund af manglende data. Kun

lande, der deltager i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, er underlagt kravet

om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP.

Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

I de senere år har Danmarks EU-henstilling udgjort en

særskilt rammebetingelse for finanspolitikken. Dan-

mark har imidlertid opfyldt henstillingens krav om,

dels at de offentlige finanser skulle forbedres struktu-

relt med godt 1�½ pct. af BNP i perioden 2011-2013,

dels at den faktiske saldo bringes holdbart under 3

pct. EU-henstilling blev derfor ophævet i juni 2014.

Figur 16.4 Strukturel offentlig saldo, 2013

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

GRC

KOR

EST

CHE

CZE

NOR

DNK

ITA

NZL

DEU

SWE

AUT

ISL

NLD

FIN

AUS

PRT

HUN

OECD

BEL

CAN

FRA

SVN

IRL

POL

ISR

USA

ESP

JPN

Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt på grund af manglende data. For

AUS, CAN, CHE, ISL, ISR, JPN, KOR, NZL og USA er Gross Government

Debt anvendt i stedet for ØMU-gælden. Kun lande, der deltager i EU’s

Stabilitets- og Vækstpagt, er underlagt kravet om, at gælden ikke må

udgøre mere end 60 pct. af BNP.

Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

De offentlige udgifter udgør i 2013 ca. 57 pct. af BNP.

Det er en relativt stor andel af BNP i forhold til andre

OECD-lande, og Danmark placerer sig dermed også

væsentligt over OECD-gennemsnittet, se figur 16.6.

For at modgå den mangeårige tendens, hvor de of-

fentlige udgifter er vokset hurtigere end planlagt, er

der i forbindelse med budgetloven indført udgiftslofter

for stat, regioner og kommuner. Den skarpere styring

af de offentlige udgifter understøttes blandt andet af

økonomiske sanktioner.

Med budgetloven er der samtidig blevet indført et

forsigtighedsprincip i udgiftspolitikken. Princippet

indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige

udgifter udelukkende kan baseres på reformer og

finansieringstiltag, der er fundet flertal for i Folketin-

get.

7 (9)

-2

-4

-6

-8

-10

Anm.: CHL, MEX, SVK og TUR er udeladt på grund af manglende data.

Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den danske ØMU-gæld udgør knap 45 pct. af BNP i

2013 og er dermed væsentligt under OECD-

gennemsnittet og 60 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets-

og Vækstpagt, se figur 16.5. Danmark overholder

EST

NOR

AUS

KOR

SWE

NZL

DNK

CZE

CHE

SVK

FIN

POL

ISR

SVN

NLD

AUT

DEU

HUN

OECD

FRA

CAN

ESP

ISL

BEL

USA

IRL

PRT

ITA

GRC

JPN

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16 Ansvarlig økonomisk politik

Figur 16.6 Offentlige udgifter, 2013

Pct. af BNP

KOR

CHE

AUS

EST

SVK

USA

ISR

CAN

POL

CZE

IRL

JPN

NZL

DEU

NOR

ESP

ISL

OECD

PRT

HUN

NLD

ITA

AUT

SWE

BEL

FRA

DNK

FIN

GRC

SVN

Figur 16.7 Rentespænd til Tyskland, 2013

Pct.-point

27 (30)

Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt på grund af manglende data.

Kilde: OECD.

Anm.: EST, TUR og SVK er udeladt på grund af manglende data. Hvert

lands 10-årige rente er opgjort som et simpelt gennemsnit over hele året.

Kilde: Reuters Ecowin.

Renter og inflation

Danmark er som lille åben økonomi med fri kapital-

mobilitet og egen valuta afhængig af udviklingen på

de internationale finansielle markeder. Derfor er det

afgørende, at der føres en ansvarlig økonomisk poli-

tik, som dels understøtter udviklingen på de offentlige

finanser og dels opretholder tilliden til fastkurspolitik-

ken.

Den danske lange rente (10-årig statsobligationsren-

te) har siden det økonomiske tilbageslag i 2008-2009

været aftagende, men stiger imidlertid svagt i 2013.

Set over perioden 2000-2013 har den danske lange

rente dog ligget under OECD-gennemsnittet, se Fact-

book.

Som følge af fastkurspolitikken er det lave danske

renteniveau tæt forbundet med udviklingen i renteni-

veauet i euroområdet. Rentespændet til Tyskland er

blevet løftet fra lige under nul i 2012 til svagt positivt i

2013, se figur 16.7.

Rentespændet til Tyskland afspejler forskelle i kredit-,

likviditets- og renterisiko. Set i forhold til andre OECD-

lande er det danske rentespænd til Tyskland lille,

hvilket indikerer høj tillid til den økonomiske politik og

sunde offentlige finanser.

Høj troværdighed omkring den økonomiske politik og

udvikling i de offentlige finanser i Danmark afspejles

også ved, at Danmark har den højeste kreditværdig-

hed hos de internationale ratingbureauer. En række

OECD-lande har oplevet en nedgradering af deres

kreditværdighed i forbindelse med det globale øko-

nomiske tilbageslag i 2008-2009 og den europæiske

statsgældskrise, men vurderingen af Danmark er

blevet fastholdt gennem perioden, se figur 16.8.

Figur 16.8 Kreditværdighed i udvalgte OECD-

lande, 2005 og 2013

Rating

AAA

AA+

AA-

A+

A-

BBB+

BBB

BBB-

BB+

BB-

B-

AAA

AA+

AA-

A+

A-

BBB+

BBB

BBB-

BB+

BB-

B-

Kilde: Standard & Poor’s.

104

DNK

AUS

CAN

FIN

NOR

CHE

GBR

SWE

DEU

NLD

USA

AUT

FRA

BEL

NZL

JPN

IRL

ITA

ESP

ISL

PRT

HUN

GRC

CHE

JPN

DNK

FIN

NLD

AUT

SWE

CZE

FRA

CAN

USA

BEL

NOR

KOR

OECD

AUS

ISR

IRL

POL

NZL

ITA

ESP

CHL

MEX

SVN

HUN

PRT

ISL

GRC

-1

-2

3 (3)

-1

-2

2013

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Ansvarlig økonomisk politik

Ansvarlig økonomisk politik

I samspil med finanspolitikken udgør fastkurspolitik-

ken en central rolle i forhold til at opretholde lav og

stabil inflation. Inflationens stabilitet kan udtrykkes

ved standardafvigelsen af de månedlige år til år-

stigningstakster over den seneste årrække. Danmark

har i en international sammenligning en stabil inflati-

onsudvikling og ligger blandt de fem bedst placerede

lande, se figur 16.9.

Figur 16.9 Inflationens stabilitet, 2007-2013

Std. afvigelse

4 (2)

Anm.: AUS og NZL er udeladt på grund af manglende data.

Kilde: OECD.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:



Budgetloven.

I juni 2012 blev budgetloven vedtaget. Foruden et budgetkrav til underskuddet på den strukturelle of-

fentlige saldo på �½ pct. af BNP, indførte budgetloven udgiftslofter for stat, regioner og kommuner. De konkrete ni-

veauer for udgiftslofterne vedtages i Folketinget ved lov og skal dække en rullende 4-årig periode. Udgiftslofterne

fremlægges i forbindelse med finanslovsforslaget. De første udgiftslofter, der dækker 2014-2017, blev vedtaget i juni

2013, mens der i forbindelse med finanslovsforslaget i august 2014 blev fremlagt udgiftslofter dækkende for 2018.

Økonomiske sanktioner understøtter, at udgiftslofterne overholdes, samtidig med at Det Økonomiske Råd løbende

vurderer, om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede udsigter for den offentlige økonomi.

Planlagte initiativer:



Forslag til finanslov 2015.

I 2015 fører regeringen fortsat en lempelig finanspolitik for at understøtte økonomien,

samtidig overholdes grænserne i budgetloven og EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Med finanslovsforslaget for 2015

lægger regeringen op til, at det offentlige forbrug vokser med 0,8 pct. i 2015. Forslaget bygger dermed videre på en

balanceret politik med plads til bedre velfærd og flere job inden for rammerne af sunde offentlige finanser. Forslaget

indeholder blandt andet et markant løft af sundhedsområdet og højere fradrag for fagforeningskontingent.

NDL

NLD

DEU

MEX

DNK

FRA

JPN

AUT

CAN

ITA

CHE

LUX

KOR

POL

NOR

SVK

FIN

ISR

ESP

PRT

OECD

USA

BEL

SVN

CZE

TUR

GRC

HUN

CHL

IRL

EST

ISL

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17 Skatter og afgifter

nemsnitsskatten fra 2022 vil være tættere på OECD-

gennemsnittet end i dag, se figur 17.1.

Tal fra OECD viser, at en enlig uden børn med en

gennemsnitsindkomst (ca. 396.000 kr.) betalte 38,2

pct. i direkte skat i 2013. Gennemsnitskatten påvirker

typisk tilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarkedet.

Marginalskatten har i højere grad betydning for de

beskæftigedes økonomiske tilskyndelse til at yde en

ekstra indsats fx ved at tage overarbejde, dygtiggøre

sig eller i forhold til at søge aktivt efter et nyt og bedre

lønnet job. Marginalskatten har også betydning for

tilskyndelsen til at tage en uddannelse.

I 2013 lå marginalskatten for lavindkomster omkring

OECD-gennemsnittet, mens den for højtlønnede lå

noget højere end gennemsnittet. Der er dog ni lande,

hvor marginalskatten for højtlønnede er højere end i

Danmark, se figur 17.2.

Tal fra OECD viser, at marginalskatten for en enlig

uden børn med en gennemsnitsindkomst udgjorde

49,4 pct. i 2013.

Den højeste marginalskat for arbejdsindkomst i Dan-

mark er imidlertid nedsat betragteligt med 17 pct.-

point siden 1986, se Factbook.

Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Ind-

tægterne finansierer uddannelse, børnepasning,

ældrepleje, hospitaler, infrastruktur, forskning mv.

samt indkomstoverførsler. Skatter og afgifter medvir-

ker også til at omfordele forbrugsmulighederne både

hen over livet for den enkelte borger og mellem bor-

gerne. Desuden bidrager en række afgifter til at regu-

lere adfærd og dermed blandt andet til at opfylde

Danmarks nationale målsætninger og internationale

forpligtelser på miljø-, energi- og klimaområdet.

Skatter og afgifter medfører imidlertid samfundsøko-

nomiske omkostninger, idet fx tilskyndelsen til at

arbejde, investere mv. alt andet lige reduceres.

Hvorledes beskatningen samlet påvirker et lands

vækst og velstand afhænger blandt andet af beskat-

ningsniveauet, hvordan skatter og afgifter opkræves

og hvordan provenuet anvendes.

Beskatning af arbejde

Der vil typisk være stor forskel på den gennemsnitlige

skattebetaling for en beskæftiget, og på hvor meget

der betales af en krones ekstra indkomst, dvs. margi-

nalbeskatningen. Det skyldes i høj grad skattesyste-

mets progressivitet.

Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst er højere i

Danmark end OECD-gennemsnittet. Med skattere-

formen fra 2012 sænkes indkomstskatterne, så gen-

Figur 17.1 Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2013

Lavtlønnede, pct.

CHL

NZL

ISR

MEX

KOR

CHE

IRE

AUS

CAN

ISL

USA

JPN

NLD

OECD

NOR

DNK22

POL

PRT

TUR

DNK

GRC

ESP

FIN

SVK

SVN

EST

CZE

SWE

AUT

ITA

DEU

FRA

HUN

BEL

Gennemsnitligt lønnede, pct.

CHL

NZL

MEX

ISR

KOR

CHE

IRE

AUS

CAN

USA

JPN

ISL

POL

OECD

DNK22

NLD

NOR

DNK

TUR

EST

ESP

SVK

PRT

GRC

SVN

CZE

SWE

FIN

ITA

FRA

HUN

AUT

DEU

BEL

CHE

MEX

NZL

KOR

CHL

ISR

CAN

AUS

JPN

USA

POL

IRE

OECD

EST

DNK22

NLD

TUR

NOR

SVK

DNK

CZE

SVN

PRT

FIN

ISL

HUN

SWE

ESP

GRC

DEU

AUT

ITA

FRA

BEL

Højtlønnede, pct.

17 (18)

19 (21)

19 (23)

10 20 30 40 50 60 70

Anm.: Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. DNK22 viser

gennemsnitsskatten for Danmark, når aftalen om skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset i 2022. Gennemsnitsskatten er opgjort inklusiv sociale bidrag mv.

Kilde: OECD og egne beregninger.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatter og afgifter

Figur 17.2 Marginalskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2013

Lavtlønnede, pct.

CHL

MEX

NZL

KOR

CHE

ISR

JPN

CAN

USA

POL

IRE

DNK22

AUS

DNK

OECD

EST

TUR

ISL

NOR

SVN

NLD

ESP

SWE

SVK

CZE

GRC

HUN

FIN

PRT

ITA

DEU

AUT

FRA

BEL

Gennemsnitligt lønnede, pct

CHL

MEX

KOR

NZL

CHE

JPN

ISR

POL

IRE

AUS

DNK22

EST

ISL

USA

OECD

SVK

TUR

SWE

NLD

CZE

HUN

DNK

ESP

GRC

SVN

NOR

PRT

ITA

FIN

FRA

DEU

AUT

CAN

BEL

CHL

MEX

KOR

NZL

JPN

CHE

POL

CAN

ESP

AUS

EST

AUT

USA

DEU

ISR

SVK

OECD

TUR

ISL

CZE

HUN

NLD

NOR

DNK22

DNK

IRE

GRC

FIN

FRA

SVN

PRT

ITA

SWE

BEL

Højtlønnede, pct.

14 (15)

21 (15)

24 (24)

0 10 20 30 40 50 60 70

10 20 30 40 50 60 70

Anm.: Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. DNK22 viser

marginalskatten for Danmark, når aftalen om skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset i 2022. Marginalskatten er opgjort inklusiv sociale bidrag mv. Stigningen i margi-

nalskatten fra 2012 til 2013 skyldes, at den gennemsnitlige lønmodtager i 2013 lige netop rammes af aftrapningen af den grønne check.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Selskabsbeskatning

Muligheder for og tilskyndelsen til at foretage nye

investeringer i virksomheder, starte egen virksomhed

mv. afhænger blandt andet af selskabsbeskatningen.

I en globaliseret verden vil virksomheder og investo-

rer som udgangspunkt foretage investeringer dér,

hvor afkastet efter skat er størst. Selskabsskatten har

derfor både betydning for, hvor meget der bliver inve-

steret i ny og moderne teknologi i eksisterende virk-

somheder, og for hvor attraktivt det er for fx uden-

landske virksomheder at investere i nye virksomhe-

der. Virksomheder, der er repræsenteret i flere lande,

vil typisk forsøge at placere aktivitet og overskud i det

land, hvor selskabsskatten er lavest.

Generelt er selskabsskattesatsen højere i de store

lande, fx Tyskland, Frankrig og USA. Store lande har i

kraft af deres større hjemmemarked lettere ved at

tiltrække investeringer udefra. Et større hjemmemar-

ked er en økonomisk fordel for virksomhederne, idet

der her er adgang til både flere kunder og flere under-

leverandører inden for et givent område end på min-

dre markeder. Derfor kan store lande have en højere

selskabsskattesats end mindre lande.

Internationalt har der gennem en længere årrække

været tendens til, at selskabsskattesatserne er blevet

sænket blandt andet som følge af stigende internatio-

nal skattekonkurrence, se Factbook. Det skal også

ses i lyset af, at en række empiriske studier viser, at

selskabsskatten er blandt de beskatningsformer, der

påvirker den økonomiske vækst mest. I Danmark er

det i høj grad olieindvendingen og finansielle sektor,

som betaler selskabsskat.

Danmark er blandt de mange OECD-lande, herunder

Sverige, der løbende har sænket selskabsskatten for

at opretholde og styrke vækstvilkårene. Selskabsskat-

tesatsen i 2013 i Danmark var 25 pct. og ligger i dag

lidt under OECD-gennemsnittet. Den danske sel-

skabsskattesats sænkes som følge af Aftaler om

Vækstplan DK fra 2013 gradvist til 22 pct. i 2016, se

figur 17.3.

Se fx Tax and Economic Growth 2008, OECD; Tax and economic growth

(2008) af Johansson m.fl., OECD Economics Department Working Papers

620; Tax policy for economic recovery and growth (2011) af Arnold m.fl.,

The Economic Journal 121.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17 Skatter og afgifter

Figur 17.3 Selskabsskattesatser i OECD, 2013

IRL

SVN

POL

HUN

CZE

TUR

ISL

CHL

EST

CHE

SWE

DNK 16

SVK

KOR

FIN

NLD

ISR

DNK

AUT

OECD

GRC

CAN

ITA

NOR

NZL

ESP

MEX

AUS

DEU

PRT

BEL

FRA

JPN

USA

Figur 17.4 Effektive gennemsnitlige selskabsskat-

tesatser i udvalgte OECD-lande, 2012

IRL

EST

NLD

HUN

POL

SVN

OECD

FIN

ESP

SVK

NOR

DNK

18 (17)

BEL

PRT

CZE

SWE

AUT

ITA

FRA

11 (10)

Pct.

Anm.: OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit for de

udvalgte lande.

Kilde: EU-Kommissionen, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Pct.

Anm.: DNK16 viser selskabsskattesatsen for Danmark, når lempelsen af

selskabsskatten i Aftaler om Vækstplan DK er fuldt indfaset i 2016. UK,

FIN og NOR har nedsat selskabsskattesatsen til hhv. 21, 20 og 27 pct. i

2014.

Kilde: OECD og Aftaler om Vækstplan DK.

Grønne afgifter

Omkring en fjerdedel af det samlede afgiftsprovenu i

Danmark kommer fra de såkaldte grønne afgifter og

omfatter energi- og miljøafgifter samt afgifter på mo-

torkøretøjer.

Grønne afgifter er afgifter, der påvirker virksomheder-

nes og forbrugernes beslutninger, så de i højere grad

tager hensyn til miljøet og klimaet. Samtidig udgør

afgifterne en omkostning for virksomhederne og har

dermed betydning for virksomhedernes omkostnings-

niveau, ligesom afgifterne påvirker arbejdsudbud og

produktions- og forbrugssammensætningen hos virk-

somhederne og husholdningerne.

I 2012 var det danske grønne skattetryk det næsthø-

jeste i OECD. Danmark ligger meget højt på afgifter

på motorkøretøjer sammenlignet med andre OECD-

lande, hvilket primært skyldes registreringsafgiften på

personbiler, se figur 17.5.

Effektive selskabsskatter giver et mere retvisende

billede af den reelle skattebelastning end de formelle

selskabsskattesatser. Det skyldes, at effektive sel-

skabsskatter tager højde for, at landene har forskelli-

ge fradragsmuligheder, afskrivningsregler mv., lige-

som der også tages højde for, at nogle lande opererer

med flere satser.

Den danske effektive gennemsnitlige selskabsskatte-

sats udgjorde ca. 19 pct. i 2012. Det er højere end

OECD-gennemsnittet og satsen i fx Nederlandene

men lavere end i Sverige, se figur 17.4.

I forhold til redegørelsen fra sidste år er der kommet

opdaterede beregninger af de effektive selskabsskat-

tesatser. For eksempel er den effektive selskabsskat-

tesats for Portugal reduceret væsentligt. Desuden er

Irland kommet med i opgørelsen. Disse forhold bety-

der, at den danske effektive selskabsskat bliver høje-

re end OECD-gennemsnittet. Når lempelsen af sel-

skabskatten i Aftaler om Vækstplan DK er fuldt indfa-

set i 2016, vil den danske effektive selskabsskatte-

sats være på niveau med OECD-gennemsnittet, så-

fremt selskabsbeskatningen i de andre lande i opgø-

relsen er uændrede.

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatter og afgifter

Figur 17.5 Det grønne skattetryk, 2012

Pct. af BNP

USA

CAN

NZL

CHL

JPN

ESP

SVK

CHE

FRA

AUS

POL

DEU

PRT

NOR

ISL

BEL

IRL

OECD

GBR

SWE

AUT

KOR

EST

GRC

CZE

HUN

ITA

FIN

ISR

NLD

TUR

DNK

SVN

31 (32)

Figur 17.6 Provenuet fra energiafgifter mv. som

andel af BVT for industrien, 1990-2012

Pct. af BVT

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm: Energiafgifter mv. omfatter energi-, CO

-, svovl- og NOx-afgifter

samt PSO-tarif.

Kilde: Danmarks Statistik.

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Energiafgifter

Afgifter på motorkøretøjer

Miljøafgifter

Anm.: Samlet provenu fra grønne afgifter som andel af BNP i markedspri-

ser. Afgifter på motorkøretøjer er eksklusiv brændstofafgifter.

Kilde: OECD.

Danmark har ligesom en række andre lande øget

energi- og miljøafgifterne gennem 1990'erne samtidigt

med at skatten på arbejdsindkomst er nedsat.

Ud over energiafgifter betaler virksomhederne i Dan-

mark en PSO-tarif (Public Service Obligation) på

elforbrug, som blandt andet er med til at finansiere

miljøvenlig elproduktion. PSO påvirker virksomheder-

nes omkostningsniveau på samme måde som afgif-

ter. PSO-tariffen og lignende tariffer/afgifter er van-

skelige at sammenligne mellem lande, idet finansie-

ringsmodellerne for miljøvenlig elproduktion er for-

skellige, se kapitel 14 om energi og klima.

Industriens betaling af diverse energi- og miljøafgifter

samt PSO målt i forhold til bruttoværditilvæksten

(BVT) er steget op gennem 1990’erne og toppede i

2004 på knap 1,7 pct. Siden er dette mål faldet blandt

andet som følge af skattestoppet og har svinget mel-

lem 1,2 og 1,4 pct. af BVT. I 2012 svarede provenuet

fra energiafgifter mv. til godt 1,3 pct. i forhold til BVT,

se figur 17.6.

Med Aftaler om Vækstplan DK fra 2013 og Aftaler om

Vækstpakke 2014 blev en række energiafgifter redu-

ceret eller afskaffet for erhvervslivet, hvorfor provenu-

et fra energiafgifter mv. forventes at være faldende

fremadrettet.

Med Aftaler om Vækstpakke 2014 gennemføres

PSO-lempelser for godt 13 mia. kr. frem mod 2020.

Knap 8 mia. kr. heraf vil komme erhvervslivet til gode

i form af generelle erhvervsrettede lempelser og mål-

rettede lempelser for energiintensive virksomheder.

Hertil kommer tilbagerulning af forsyningssikkerheds-

afgiften, der er finansieres ved en forhøjelse af bund-

skatten og en reduktion af grøn check.

Skattestrukturen

Det danske skattetryk udgjorde 48 pct. af BNP i 2012

og var det højeste blandt OECD-landene, se figur

17.7.

Figur 17.7 Skattetrykket i OECD, 2012

Pct. af BNP

33 (33)

Anm.: Det traditionelle skattetryk er beregnet som det samlede skatte- og

afgiftsprovenu som andel af BNP i markedspriser.

Kilde: OECD.

Faldet fra 2004 til 2006 skyldes blandt andet fald i industriens PSO-

omkostninger.

For husholdninger modsvares nedsættelsen af PSO på elektricitet

imidlertid af en forhøjelse af energiafgiften.

MEX

CHL

USA

AUS

KOR

TUR

CHE

IRL

SVK

JPN

CAN

ISR

POL

PRT

EST

ESP

NZL

GRC

OECD

CZE

ISL

SVN

DEU

NLD

HUN

NOR

AUT

FIN

SWE

ITA

BEL

FRA

DNK

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17 Skatter og afgifter

Det traditionelle skattetryk indebærer imidlertid en

række ulemper og fortolkningsproblemer. Det skyldes

blandt andet, at der er store forskelle i landenes ind-

retning af skatte- og indkomstoverførselssystemer.

Skattestrykkets niveau og udvikling over tid er påvir-

ket af en række (tekniske) forhold, som særligt ved

internationale sammenligninger betyder, at skattebe-

lastningen kan over- eller undervurderes. For eksem-

pel er hovedparten af overførsler til husholdninger i

Danmark skattepligtige. Det trækker det danske skat-

tetryk op i forhold til fx Tyskland, hvor visse overførs-

ler er skattefrie eller gives som fradrag.

Det danske skattetryk skal også ses i sammenhæng

med, at det i Danmark er valgt at lade en større andel

af det individuelle forbrug (sundhed, ældrepleje mv.)

være organiseret i den offentlige sektor og finansieret

via skatter. I andre lande er det helt eller delvis privat

finansieret og regnes som privat forbrug.

Skattetrykket er i sig selv ikke et retvisende mål for

skattesystemets forvridende virkninger på økonomi-

en. Skattestrukturen, dvs. skatte- og afgiftsindtægter-

nes sammensætning på de forskellige skatte- og

afgiftstyper, bør også tages med i betragtningen, da

denne kan have stor betydning for et lands økonomi-

ske vækst.

Der eksisterer en omfattende litteratur om optimal

sammensætning af skattesystemet med henblik på at

fremme økonomisk vækst. Fælles for studierne er, at

de især fremhæver selskabs- og indkomstskatter,

som værende hæmmende for den økonomiske

vækst, fordi disse skatter særligt påvirker produktivi-

tetsvæksten negativt. Den mindst hæmmende skatte-

type er boligskatter.

Når man kigger på, hvor stor en andel af beskatnin-

gen der er ”vækstvenlig” i forhold til de samlede skat-

ter og afgifter, ligger Danmark i midterfeltet blandt en

række OECD-lande, se figur 17.8.

Figur 17.8 Skattestrukturen, 2012

Pct. af de samlede skatter og afgifter

100

Forbrugsskatter

Ejendomsskatter

Kapitalskatter

DNK

OECD

Anm.: OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit for de

udvalgte lande.

Kilde: EU-Kommissionen.

Fx Tax and Economic Growth 2008, OECD; Mirless Review 2011; Tax

reforms in EU 2011, EU-Kommissionen; Testing the endogenous growth

model (public expenditure, taxation and growth over the long run) (2001) af

Bleaney m.fl., Canadian Journal of Economics; The timing and persistence

of fiscal policy impacts on growth (Evidence from OECD countries) (2011)

af Gemmell m.fl., The Economic Journal 121.

110

SVN

FIN

CZE

ESP

FRA

NLD

BEL

SWE

ITA

DEU

AUT

NOR

Energiafgifter mv.

Skat på arbejde

HUN

EST

GRC

PRT

POL

IRL

SVK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatter og afgifter

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Skattereform 2012

. Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, der markant nedsætter skatten på

arbejde med godt 14 mia. kr. Skattereformen skønnes på sigt at øge beskæftigelsen svarende til knap 16.000 perso-

ner samt varigt styrke de offentlige finanser med knap 3 mia. kr. årligt. Aftalen indebærer blandt andet:

En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022 og en forhøjelse af det mak-

simale beskæftigelsesfradrag fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022.

Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog højst 20.000 kr.

En forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat med 57.900 kr. til 467.000 kr. i 2022.

Finanslovsaftalen for 2013

. Som led i Finanslovsaftalen for 2013 har regeringen gennemført en afgifts- og konkur-

rencepakke. Med pakken blev fedtafgiften afskaffet, udvidelsen af afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften (den såkald-

te sukkerafgift) annulleret, afgiften på elvarme sat ned mv.

Aftaler om Vækstplan DK

. Regeringen indgik i april 2013 Aftaler om Vækstplan DK, der skal bidrage til vækst og

beskæftigelse. Aftalerne indebærer blandt andet lavere selskabsskat og lavere afgifter på energi. Selskabsskatten

sænkes gradvist til 22 pct. i 2016. Med aftalerne reduceres eller afskaffes en række energiafgifter på erhvervslivet, fx

afskaffes energispareafgiften (CO

-afgift på elektricitet) og eldistributionsbidraget, ligesom energiafgifterne på

brændsler til proces nedsættes. Endvidere udvides og videreføres BoligJobordningen, afgiften på øl reduceres og so-

davandsafgiften afskaffes.

Harmonisering af beskatningen i Nordsøen

. Regeringen indgik i september 2013 en aftale om at harmonisere

beskatningen i Nordsøen, der betyder, at alle selskaber, der har aktivitet i Nordsøen, fra 2014 og frem beskattes efter

samme regler. Aftalen indeholder desuden en overgangsordning, som betyder, at selskaberne får en rimelig overgang

til de nye regler. Harmoniseringen af beskatningen skønnes at indebære et akkumuleret merprovenu på 28�½ mia. kr.,

når der korrigeres for statens andel i DONG og Nordsøfonden. Pengene afsættes til etablering af Togfonden DK.

Aftaler om Vækstpakke 2014

. Med Aftaler om Vækstpakke 2014 gennemføres PSO-lempelser for godt 13 mia. kr.

frem mod 2020. Knap 8 mia. kr. heraf vil komme erhvervslivet til gode. For husholdninger modsvares nedsættelsen af

PSO på el imidlertid af en forhøjelse af energiafgiften. Hertil kommer en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften,

der er finansieret ved en forhøjelse af bundskatten og en reduktion af grøn check. De administrative omkostninger for

virksomhederne reduceres. Med vækstpakken gennemføres samtidig en lempelse af udbyttebeskatningen, der gør

det lettere for virksomhederne at tiltrække kapital. Med Aftale om en reform af international rekruttering lempes for-

skerskatteordningen, så det bliver lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Større planlagte initiativer:

Tilskuds- og afgiftseftersyn på energiområdet.

Som led i Energiaftalen fra 2012 skal et tilskuds- og afgiftseftersyn

på energiområdet vurdere behovet for justeringer, herunder mulighederne for at sikre de rette incitamenter for omstil-

lingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Analysen skal være færdig i 2015.

Succession til erhvervsdrivende fonde.

Som led i Aftaler om Vækstplan DK fra april 2013 skal forholdene for er-

hvervsdrivende fonde forbedres, så overtagelse af virksomheder kan ske med skattemæssig succession. Med virk-

ning fra 2016 skal der således ikke betales aktieindkomstskat af avancen hos den hidtidige ejer, når denne donerer

virksomheden til en erhvervsdrivende fond. Regeringen vil i løbet af 2014 præsentere et konkret forslag til udmøntning

af den afsatte ramme på 300 mio. kr. årligt fra 2016.

Pensionskommission

. I maj 2014 nedsatte regeringen Pensionskommissionen, der blandt andet skal belyse og

analysere det samlede danske pensionssystem med fokus på pensionisters indkomstforhold i de kommende årtier

frem til og med tidspunktet, hvor pensionssystemet er fuldt modnet. Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest i ef-

teråret 2016.

Erhvervsbeskatningsudvalget

. Som led i Aftaler om Vækstpakke 2014 nedsætter regeringen et erhvervsbeskat-

ningsudvalg, der blandt andet skal belyse eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende indretning af erhvervs-

og kapitalbeskatningen og komme med forslag til løsninger. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2015.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18 Offentlig service og infrastruktur

Figur 18.2 Offentlige serviceudgifter, 2013

Den offentlige sektor dækker over udgifter til blandt

andet uddannelse, forskning og infrastruktur, som er

afgørende for danske vækstvilkår. Den offentlige

sektor har dog også andre funktioner som fx ældre-

pleje. En moderne offentlig sektor, der leverer service

og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhe-

dernes konkurrenceevne og borgernes adgang til

velfærd. Samtidig styrker en veludviklet infrastruktur

virksomhedernes og arbejdsstyrkens mobilitet.

Den offentlige sektor

Danmarks offentlige administration er meget effektiv. I

en måling foretaget af Verdensbanken ligger Dan-

mark på en andenplads i OECD kun overgået af Fin-

land, se figur 18.1.

Figur 18.1 Effektivitet i offentlig administration,

2012

Score

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2 (2)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. af BNP

NLD

DNK

SWE

FIN

ISL

BEL

FRA

ISR

NOR

CAN

CZE

HUN

JPN

SVN

ESP

OECD

ITA

EST

DEU

AUT

PRT

NZL

POL

AUS

SVK

IRL

GRC

KOR

USA

TUR

CHL

MEX

CHE

2 (1)

Anm.: For nogle lande er data for 2012, se Factbook.

Kilde: OECD.

Godt to tredjedele af det offentlige forbrug anvendes

på sundhedsvæsenet, uddannelsesområdet samt det

sociale område fx ældreomsorg og børnepasning.

Den sidste tredjedel dækker blandt andet udgifter til

offentlig administration, politi og forsvar. Set over

perioden fra 2003 til 2013 har der været en relativ stor

stigning i sundhedsudgifterne sammenlignet med de

øvrige udgiftsområder, se figur 18.3.

Figur 18.3 Offentlige serviceudgifter fordelt på

områder, 2003-2013

Indeks (2003=100)

125

120

115

110

105

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Udgifterne er målt i faste priser. Øvrige udgifter er blandt andet

udgifter til offentlig administration, forsvar, kultur og fritid.

Kilde: Danmarks Statistik.

125

Sundhed

Social

120

115

110

105

Øvrig

Undervisning

100

Anm.: Administrationens effektivitet defineres som kvaliteten af den

offentlige service og bureaukratiet, embedsmændenes kompetencer og

uafhængighed samt det politiske systems troværdighed i forbindelse med

politikimplementering.

Kilde: Verdensbanken.

Danmark er blandt de lande i OECD, hvor de offentli-

ge serviceudgifter er størst. De offentlige serviceud-

gifter kaldes også det offentlige forbrug og omfatter

de serviceydelser, der stilles til rådighed for borgerne

enten gratis eller med en begrænset egenbetaling.

Det offentlige forbrug i Danmark udgjorde 28 pct. af

BNP i 2013, mens OECD-gennemsnittet lå på 20 pct.,

se figur 18.2.

FIN

DNK

SWE

NOR

CHE

NLD

NZL

CAN

AUS

BEL

DEU

AUT

IRL

GBR

USA

ISL

JPN

FRA

OECD

CHL

ISR

KOR

ESP

PRT

SVN

EST

CZE

SVK

POL

HUN

ITA

TUR

MEX

GRC

Offentlige investeringer i samfundets infrastruktur

som fx trafikanlæg og anlæg af nye sygehuse be-

stemmer rammerne for produktionen af de offentlige

serviceydelser samt rammerne for transport af varer

og tjenester i de private virksomheder.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig service og infrastruktur

De offentlige investeringer i Danmark har i det sene-

ste årti ligget på knap 2 pct. af BNP. Investeringsni-

veauet steg imidlertid under krisen og er i de senere

år øget til omkring 2,6 pct. af BNP, hvilket er det hø-

jeste niveau i 30 år. Også i et internationalt perspektiv

er de danske investeringer styrket i forhold til gen-

nemsnittet i en række sammenlignelige EU-lande,

hvor mange lande som følge af krisen i højere grad

har måttet konsolidere deres offentlige finanser, se

figur 18.4.

Figur 18.4 Offentlige investeringer, 2003-2013

Pct. af BNP

EU-15

felt. Kapaciteten i motorvejsnettet ligger derimod med

20 km motorvej pr. 100.000 indbyggere noget over

OECD-gennemsnittet, se figur 18.5.

Kapacitetsmålet påvirkes dog også af landenes geo-

grafi. Store lande vil ofte ligge højt, når antal kilometer

pr. indbygger sammenlignes. For eksempel er afstan-

dene mellem byerne i Danmark relativt små sammen-

lignet med Sverige.

Figur 18.5 Kapaciteten i motorvejsnettet og jern-

banenettet, 2010 og 2011

Motorvej

SVN

ESP

PRT

USA

CHE

SWE

7 (-)

DNK

AUT

FRA

BEL

NLD

DEU

HUN

OECD

FIN

CHL

ITA

GRC

IRL

NOR

SVK

KOR

CZE

MEX

JPN

GBR

ISR

30 20 10

Jernbane

FIN

SWE

CZE

NOR

HUN

USA

SVK

AUT

SVN

FRA

GBR

OECD

CHE

IRL

DEU

DNK

15 (-)

ESP

BEL

CHL

ITA

PRT

MEX

GRC

NLD

JPN

ISR

TUR

20 25

DNK

Anm.: Offentlige investeringer angiver investeringer i offentlige forvaltning

og service. Opgørelsen af de offentlige investeringer er påvirket af den

måde, den offentlige sektor er organiseret på i de forskellige lande.

Kilde: Eurostat.

Internationale sammenligninger af niveauet for de

offentlige investeringer skal fortolkes med forsigtig-

hed. Det er normalt kun muligt at sammenligne skat-

tefinansierede og ikke brugerfinansierede offentlige

investeringer på tværs af lande. Brugerfinansierede

offentlige investeringer foretages gennem offentlige

virksomheder eller selskaber. Niveauet for de offentli-

ge investeringer er derfor påvirket af, hvordan de

enkelte lande har organiseret deres offentlige sektor.

Transportinfrastruktur

En effektiv og veludbygget transportinfrastruktur ska-

ber en høj grad af mobilitet, hvilket har betydning for

både det effektive arbejdsudbud og produktiviteten.

Infrastrukturen letter virksomhedernes adgang til

produktionsressourcer og forbrugere. En velfunge-

rende infrastruktur muliggør, at rekrutteringen af ar-

bejdskraft og afsætningen af varer og tjenester kan

ske inden for et stort område til så lave omkostninger

som muligt.

Kapaciteten i motorvejsnettet og jernbanenettet er en

indikator for, hvor veludbygget infrastrukturen er. I

Danmark er der ca. fire kilometer jernbane pr. 10.000

indbyggere. Dette placerer Danmark i OECD’s midter-

TUR

KOR

50 40

Anm.: Figuren viser km motorvej pr. 100.000 indbyggere og km jernbane

pr. 10.000 indbyggere. Motorvejsindikatoren bygger på tal fra 2010, og

jernbaneindikatoren bygger på tal fra 2011.

Kilde: World Road Statistics.

Selvom den danske infrastruktur er veludbygget,

findes der områder i Danmark, hvor koncentrationen

af mennesker og arbejdspladser er så høj, at det

skaber trængsel på vejnettet. I Hovedstadsområdet

udgør biltrafikkens forsinkelsestid ca. 5,6 pct. af rejse-

tiden på et hverdagsdøgn, hvilket ifølge Trængsels-

kommissionen svarer til 9,3 mio. køretøjstimer om

året.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18 Offentlig service og infrastruktur

Investeringer i udbygning af infrastrukturen kan bidra-

ge til at øge effektiviteten i den trafikale infrastruktur.

De samlede investeringer inden for Transportministe-

riets område er øget gennem de senere år, se figur

18.6.

I de kommende år vil investeringerne i metroen i

København og den faste forbindelse over Femern

Bælt bidrage til et fortsat højt niveau for de samlede

investeringer på transportområdet.

Figur 18.6 Investeringer på transportområdet,

2003-2013

Mia. kr.

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Faste 2014-priser. Investeringerne er inkl. investeringer foretaget af

offentlige selskaber, herunder i de faste forbindelser over Øresund og

Femern Bælt samt metroen i København. Investeringerne er inkl. vedlige-

holdelsesomkostninger.

Kilde: Transportministeriet.

Figur 18.7 Kollektiv transports andel af samlede

persontransportarbejde, 2012

Pct.

ITA

SWE

DEU

FIN

FRA

SVN

NOR

AUS

POL

USA

17 (13)

NLD

FIN

FRA

CHE

DEU

ESP

JPN

KOR

ISL

BEL

USA

CAN

SWE

GBR

PRT

AUT

DNK

OECD

NZL

IRL

AUS

NOR

CZE

CHL

TUR

SVN

EST

ITA

ISR

GRC

MEX

HUN

SVK

POL

8 (-)

DNK

OECD

Anm.: Kollektiv transport udgøres af tog og bus. Samlet persontransport-

arbejde udgøres af tog, bus samt biltransport. For nogle lande er data fra

2010 og 2011, se Factbook.

Kilde: OECD.

Kvaliteten af den samlede transportinfrastruktur i

Danmark ligger omkring gennemsnittet i OECD, se

figur 18.8.

Figur 18.8 Kvaliteten af transportinfrastrukturen,

2013

Indeks

Transportinfrastrukturens effektivitet kan også øges

ved at forbedre udnyttelsesgraden fx ved at gøre den

kollektive transport mere attraktiv. I Danmark er den

kollektive transport relativt udbredt og udgør 18 pct. af

den samlede persontransport i bil, bus og tog, se figur

18.7.

KOR

HUN

CHE

SVK

CZE

BEL

ESP

Anm.: Survey-indikator for kvaliteten af veje, bane, havne og luftfart.

Kvaliteten vurderes på en skala fra et til syv, hvor syv angiver størst

kvalitet.

Kilde: World Economic Forum.

OECD’s indikator for reguleringen på transportområ-

det (vej, jernbane og luftfart) giver en indikation af,

hvorvidt reguleringen af transportsektoren skaber

barrierer for konkurrencen i sektoren. Målt på denne

indikator er der få regulatoriske barrierer for konkur-

rencen i den danske transportsektor sammenlignet

med de øvrige OECD-lande, se figur 18.9.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig service og infrastruktur

Figur 18.9 Regulering på transportområdet, 2013

AUS

ISL

DEU

CAN

AUT

DNK

CHE

SVK

NOR

HUN

SWE

JPN

NLD

OECD

BEL

ESP

CHL

ITA

IRL

FRA

CZE

FIN

GRC

ISR

EST

KOR

PRT

SVN

NZL

Medio 2013 havde 70 pct. af de danske husstande og

virksomheder adgang til en infrastruktur, der mulig-

gjorde downloadhastigheder på mindst 100 Mbit/s,

mens 58 pct. havde adgang til uploadhastigheder på

mindst 30 Mbit/s. I 2011 var dækningen hhv. 36 pct.

og 32 pct., se Factbook.

Der er ligeledes sket en forbedring af mobildæknin-

gen i Danmark. I 497 af Danmarks 586 postnumre er

den geografiske udendørsdækning bedre end 99 pct.

hos mindst ét mobilselskab, når der anvendes en

mobiltelefon med gode modtageegenskaber. I 2012

var dette tilfældet i for 477 postnumre .

Samtidig er der også sket en forbedring af adgangen

til mobilt bredbånd. Medio 2013 kunne 22 pct. af de

danske husstande og virksomheder dækkes samtidigt

med mobilt bredbånd med en hastighed på 2 Mbit/s

download. Dette er en stigning på 15 pct.-point i for-

hold til medio 2011, se figur 18.10.

Figur 18.10 Mobil bredbåndsdækning, 2011-2013

Pct.

7 (6)

Mere konkurrencebegrænsende (indeks)

Anm.: Omfatter regulering af vej, bane og luftfart. Indikatoren er baseret på

spørgeskemabesvarelser fra de individuelle landes myndigheder. Besva-

relserne tildeles en indeksværdi mellem nul og seks, hvor seks angiver, at

reguleringen er mest konkurrencebegrænsende.

Kilde: OECD.

Digital infrastruktur

En digital infrastruktur med god adgang til højhastig-

hedsbredbånd og god mobildækning er en vigtig

forudsætning for, at erhvervslivet kan udnytte digitali-

seringens muligheder. Den digitale infrastruktur i

Danmark er generelt veludbygget, og næsten alle har

adgang til en bredbåndsforbindelse. Der er imidlertid

regionale og lokale forskelle, og der er områder, hvor

virksomheder og borgere ikke kan få den mobilforbin-

delse eller den bredbåndshastighed, som de ønsker.

Anm.: Andelen af husstande og virksomheder der samtidigt kan få mobilt

bredbånd med en hastighed på 2 Mbit/s download.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Dækningen med højhastighedsnet, der defineres som

downloadhastigheder på mindst 30 Mbit/s, er i Dan-

mark blandt de bedste i OECD, se Factbook. Rege-

ringen har en ambitiøs målsætning om, at alle dan-

skere i 2020 skal have adgang til en bredbåndsfor-

bindelse med downloadhastigheder på mindst 100

Mbit/s og uploadhastigheder på mindst 30 Mbit/s.

Efterspørgslen efter bredbåndsabonnementer er

ligeledes stor i Danmark, og Danmark er det land i

OECD, hvor den største andel af indbyggerne har et

abonnement på bredbånd. Dette gælder imidlertid

primært for basalt bredbånd med hastigheder på op til

2 Mbit/s download, og ikke højhastighedsbredbånd

med hastigheder på mindst 30 Mbit/s download. Ef-

terspørgslen efter højhastighedsbredbånd er lav i

Danmark og ligger under førende lande som Neder-

landene og Sverige, se figur 18.11.

Erhvervs- og Vækstministeriet: Mobilkortlægning 2013.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig service og infrastruktur

18.

Offentlig service og infrastruktur

Figur 18.11 Udbredelse af bredbåndsinfrastruktur,

2013

Solgte abonnementer

Mindst 30 Mbit/s

BEL

NLD

PRT

POL

SWE

IRL

HUN

SVK

DNK

10 (10)

OECD

FIN

CZE

AUT

DEU

EST

ESP

FRA

SVN

GRC

ITA

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

Figur 18.12 Indberetninger til Virk.dk, 2009-2013

Månedlige indberetninger i tusinder

350

300

250

200

150

100

350

300

250

200

150

100

1 (2)

DNK

NLD

FRA

DEU

BEL

SWE

FIN

OECD

EST

CZE

SVN

AUT

GRC

IRL

ESP

PRT

HUN

ITA

SVK

POL

70 60 50 40 30 20 10

Antal pr. 100 indbygger

Anm.: Virk.dk er den centrale digitale infrastruktur, hvor virksomhederne

kan foretage alle sine indberetninger til det offentlige.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Indberetninger via Virk.dk giver administrative lettel-

ser for virksomhederne, hvilket i 2013 er estimeret til

617 årsværk. Det er en stigning på 20 pct. i forhold til

2012. Hvad angår virksomhedernes anvendelse af

offentlige elektroniske tjenester, er Danmark blandt

de bedste i OECD, se Factbook.

De danske små og mellemstore virksomheder er

også blandt de bedste i OECD til at udnytte internet-

tets muligheder for online salg, se Factbook.

Kvalitet i den offentlige sektor

Kvaliteten af den offentlige sektors serviceydelser har

stor betydning for både borgere og erhvervsliv. Ek-

sempelvis understøtter den offentlige service, at ar-

bejdsstyrken er veluddannet og har adgang til velfærd

samt, at ældre modtager pleje.

På sundhedsområdet er den gennemsnitlige indlæg-

gelsestid samt ventetiden på operationer og i psyki-

atrien relativt gode mål for kvaliteten og effektiviteten

af sygehusdriften.

På danske sygehuse var patienterne i gennemsnit

indlagt godt fire dage i 2011, hvilket er blandt de kor-

teste indlæggelsestider i OECD, hvor den gennem-

snitlige indlæggelsestid var ca. ni dage, se figur

18.13.

Anm.: Antal solgte faste bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere samt

andelen af disse med en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/s.

Kilde: EU-Kommissionen.

Medianhastigheden, der kan bruges som et estimat

på den typiske downloadhastighed for et dansk bred-

båndsabonnement, var i slutningen af 2013 på godt

22 Mbit/s, se Factbook.

Kommunikationen mellem virksomheder og myndig-

heder bliver stadig mere digital. I 2013 blev det obli-

gatorisk for alle virksomheder at have digital signatur

og postkasse. De digitale indberetninger via Virk.dk er

steget fra ca. 150.000 pr. måned i 2009 til nu mere

end 300.000 pr. måned, se figur 18.12.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig service og infrastruktur

Figur 18.13 Gennemsnitlig indlæggelsestid på

sygehuse, 2011

Dage

3 (3)

På det sociale område er ca. 9 ud af 10 ældre enten

meget tilfredse eller tilfredse med hhv. den praktiske

hjælp og den personlige pleje. Blandt forældre til børn

i dagtilbud og folkeskole gælder dette for ca. 8 ud af

10, se figur 18.15.

Figur 18.15 Tilfredshed med praktisk hjælp, per-

sonlig pleje samt skole/dagtilbud, 2013 og 2014

Pct.

100

Ældre

Personlig pleje

Praktisk hjælp

Forældre

Skole

Dagtilbud

100

Anm.: Indlæggelsestiden omfatter somatiske og psykiatriske patienter.

Kilde: OECD.

Ventetiden på operationer har generelt været falden-

de siden 2009. Ventetiden til operation faldt til gen-

nemsnitligt 51 dage i 2013, hvilket er det laveste i ni

år, se figur 18.14.

Figur 18.14 Ventetid for alle opererede, 2005-2013

Dage

MEX

TUR

DNK

SWE

ISR

USA

IRL

SVN

POL

ESP

EST

AUT

ITA

SVK

PRT

OECD

CHE

DEU

CZE

HUN

FIN

FRA

KOR

JPN

Anm.: Andelen af ældre/forældre som enten er tilfredse eller meget

tilfredse. Undersøgelsen blandt ældre og forældre er hhv. fra 2013 og

2014.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold.

Anm.: Erfaret ventetid. Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte

ugers konflikt. Det betød blandt andet at ventetiden til udredning steg på

grund af aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene

blev ramt af strejken i forskelligt omfang.

Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18 Offentlig service og infrastruktur

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Udmøntning af Togfonden DK

. Regeringen har indgået aftale om, at afsætte 28�½ mia. kr. til et løft af den danske

jernbane. Det drejer sig om elektrificering af centrale jernbanestrækninger og en realisering af Timemodellen.

Letbane i større byer

. Regeringen har indgået aftale om afsætning af midler til et statsligt tilskud på 1,1 mia. kr. til

letbane i Odense. Ligeledes er der tidligere indgået politiske aftaler om statslige tilskud til letbaner i Aarhus og Kø-

benhavn, samt afsætning af midler til et beslutningsgrundlag for en letbane i Aalborg.

Digitalisering af den offentlige sektor.

Der er indført krav om digital selvbetjening for borgere og virksomheder på i

alt 39 områder pr. hhv. 1. december 2012 og 1. december 2013. Derudover blev det pr. 1. november 2013 obligatorisk

for virksomhederne at modtage breve fra de offentlige myndigheder i deres digitale postkasse.

Lånepulje til digital infrastruktur.

Regeringen og KL har i Aftalen om kommunernes økonomi 2014 afsat en lånepul-

je på 50 mio. kr. til kommunerne til udbredelse af bredbånd og mobildækning i udkantsområder. Med Aftaler om

Vækstpakke 2014 blev lånepuljen udvidet med samlet 100 mio. kr. i 2015 og 2016.

Bedre bredbånd på Bornholm.

Regeringen og partierne bag Aftaler om Vækstplan DK har afsat i alt 60 mio. kr. i

2014 og 2015 til at fremme højhastighedsbredbånd på Bornholm. Midlerne tildeles i en udbudsproces i 2014.

Større vejprojekter

. Regeringen har i Trafikaftale 2014 indgået aftale om at afsætte godt 1,6 mia. kr. til større vejpro-

jekter. Det drejer sig om en udbygning af Kalundborgmotorvejen, etablering af motorvej fra Rønnede mod Næstved,

nye omfartsveje ved Haderup og Ribe samt tilskud til den nye fjordforbindelse ved Frederikssund.

Cykling

: Regeringen har indgået aftaler om at afsætte 420 mio. kr. til fremme af cykling. 190 mio. kr. af disse er ud-

møntet, mens de resterende 230 mio. kr. er reserveret til cykelprojekter. En stor andel af det udmøntede beløb går til

medfinansiering af projekter i kommuner, virksomheder og organisationer.

Metro i Sydhavnen

. Staten og Københavns Kommune har indgået aftale om anlæggelse af en metro til Sydhavnen

med fem nye stationer til 8,6 mia. kr. Metroen forventes at stå færdig i 2023.

Kollektiv trafik

. Regeringen har indgået aftale om afsætning af midler til en række andre projekter inden for den kol-

lektive trafik. Blandt andet har regeringen indgået aftale om afsætning af 55 mio. kr. til en ny station i Vinge samt 54

mio. kr. til hastighedsopgradering af Greenaabanen.

Synlighedsreform

. Regeringen, KL og Danske Regioner har med økonomiaftalen for 2014 aftalt en synlighedsreform

på sundhedsområdet. Der er afsat 32 mio. kr. over fire år til reformen, som skal medvirke til en mere offensiv brug af

sundhedsdata. Fremover skal sektoren i højere grad styre sine indsatser og aktiviteter ud fra klare mål og fokus på

resultater.

Psykiatrihandleplan

. En handleplan for psykiatrien blev vedtaget af regeringen i 2014. Planen sigter blandt andet

efter at nedbringe brugen af tvangsanvendelse i psykiatrien samt en god og ligeværdig behandling af borgere med

psykiske lidelser på linje med borgere med fysiske sygdomme. Med satspuljeaftalen har partierne bag aftalen afsat

2,2 mia. kr., som bliver udmøntet over perioden 2015-2018.

Større planlagte initiativer:

Vækstplan DK

. Regeringen vil foretage en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Målsætningen er

at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til omprioritering inden for det samlede offentlige forbrug.

Vækstplan for IKT og digital vækst

. Regeringen vil præsentere sin ottende vækstplan – Vækstplan for IKT og digital

vækst, som opfølgning på anbefalingerne fra Vækstteamet for IKT og digital vækst.

Sundhedsstrategi.

Regeringen vil investere 5 mia. kr. i perioden 2015-2018 i et permanent løft af det offentlige

sundhedsvæsen, så patienterne kan få bedre behandling. Strategien har blandt andet som mål, at flere danskere skal

overleve en kræftsygdom, og at kroniske sygdomme skal opdages tidligere.

Grunddata

. Virk.dk lancerer Virk Data, der udstiller data gratis til virksomheder. Der er et stort vækstpotentiale i at

udstille offentlige data, der kan benyttes af virksomhederne til at skabe nye produkter.

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenhængskraft

VIII

19 . Social balance

20 . Regional vækst

120

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19 Social balance

Sammenlignet med andre lande er indkomstforskelle-

ne i Danmark små. Danmark er således fortsat blandt

de lande med de mindste indkomstforskelle, se figur

19.2.

Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

SVN

NOR

ISL

DNK

CZE

SVK

FIN

SWE

AUT

CHE

DEU

IRL

POL

FRA

KOR

OECD

CAN

ITA

EST

NZL

GRC

PRT

ESP

ISR

USA

TUR

CHL

Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle

og en høj grad af social balance sammenlignet med

andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse

og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

dem, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv.

Samtidig har de fleste en stærk tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, og indkomstforskellene er relativt

små. Danmark er blandt verdens rigeste og mest

socialt balancerede lande.

Indkomstforskelle

Indkomstforskellene i befolkningen kan blandt andet

belyses ved Gini-koefficienten, der opsummerer de

samlede indkomstforskelle i ét enkelt tal mellem 0 og

1 (100 pct.), hvor 0 er udtryk for en indkomstfordeling,

hvor alle har samme indkomst.

Gini-koefficienten i Danmark er for befolkningen som

helhed steget fra ca. 20 pct. i 1994 til 25�½ pct. i 2012.

En af hovedforklaringerne på de stigende indkomst-

forskelle er udviklingen i nettokapitalindkomsterne,

som blandt andet er påvirket af boligpriserne. Hvis

der ses bort fra nettokapitalindkomsterne, er ind-

komstforskellene kun steget svagt, se figur 19.1.

Figur 19.1 Indkomstforskelle hele befolkningen,

1994-2012

Pct.

4 (4)

Gini-koefficient, pct.

Ekskl. nettokapitalindkomst

Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst for hele befolknin-

gen.

Kilde: OECD.

Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst.

Kilde: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter (2014).

Sammenlignet med andre lande har Danmark en lille

andel personer med relativt lav disponibel indkomst i

forhold til resten af befolkningen. Således er godt 5

pct. af befolkningen i den såkaldte lavindkomstgruppe

– defineret som personer med en indkomst, der ligger

under 50 pct. af median-indkomsten – mens OECD-

gennemsnittet er godt 10 pct., se figur 19.3.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Social balance

Figur 19.3 Andel i lavindkomstgruppen, 2011

Pct. af befolkningen

Figur 19.4 Andel økonomisk fattige, 2002-2012

Pct.

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Alle

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Børn

3 (1)

ISL

CZE

DNK

FIN

NOR

FRA

SVK

DEU

SVN

AUT

SWE

IRL

NZL

CHL

POL

OECD

CAN

EST

PRT

ITA

ESP

KOR

GRC

USA

CHE

TUR

ISR

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Anm.: Personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af median-

indkomsten.

Kilde: OECD.

Regeringen nedsatte i 2012 et ekspertudvalg, som

skulle komme med forslag til en konkret definition og

metode til opgørelse af økonomisk fattigdom. Rege-

ringen har besluttet at følge udvalgets anbefalinger,

der blev offentliggjort i 2013.

Ifølge den anbefalede definition kan 39.200 personer,

heraf 7.900 børn, betegnes som økonomisk fattige.

Det svarer til 0,7 pct. af befolkningen, se figur 19.4.

Udviklingen i antallet af økonomisk fattige skal ses i

sammenhæng med, at opgørelsen bygger på et rela-

tivt indkomstmål. Antallet af økonomisk fattige er

steget fra 16.200 personer i 1999 til 42.100 personer i

2009. Efter 2009 er antallet af økonomiske fattige

stagneret og fra 2011 til 2012 ses et fald, særligt i

antallet af økonomisk fattige børn. Faldet skal ses i

lyset af afskaffelsen af starthjælp, kontanthjælpsloft

mv.

Anm.: Personer, der i tre år i træk opfylder følgende: i) den disponible

indkomst er under 50 pct. af median-indkomsten, ii) familiens formue er

under 100.000 kr. (2010-niveau) pr. voksen i familien, iii) personen ikke er

studerende eller i familie med en studerende over 17 år.

Kilde: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter (2014).

Deltagelse på arbejdsmarkedet

Den enkeltes muligheder for at forsørge sig selv og

sin familie hænger tæt sammen med en stærk tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Personer med lav tilknytning

til arbejdsmarkedet er i større risiko for at have en lav

disponibel indkomst.

Nogle oplever at være væk fra arbejdsmarkedet i en

periode. For langt de fleste er der tale om et midlerti-

digt fravær, da de hurtigt kommer tilbage i job. Der er

dog enkelte, der har sværere ved at opnå en fast

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Personer defineres som en del af arbejdsmarkedets

såkaldte randgruppe, hvis de i en periode på 3 år har

modtaget indkomsterstattende ydelser i mindst 80

pct. af tiden. I 2013 er der ca. 136.000 personer i

randgruppen, hvilket er på niveau med 2012, se figur

19.5.

Selvom antallet af personer i randgruppen steg i for-

bindelse med krisen, er der i dag færre personer i

randgruppen sammenlignet med i starten af

2000’erne.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Social balance

19.

Social balance

Figur 19.5 Personer i arbejdsmarkedets rand-

gruppe, 2003-2013

1.000 personer

200

Figur 19.6 Oprindelse og arbejdsmarkedets rand-

gruppe, 18-64-årige, 2003-2013

Pct.

Fra ikke-vestlige lande

Fra vestlige lande

Dansk

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe med hhv. dansk, vestlig

og ikke-vestlig oprindelse i forhold til det samlede antal 18-64-årige i de

nævnte befolkningsgrupper. Figuren dækker over både indvandrere og

efterkommere.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, beregninger på baggrund af Beskæftigel-

sesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik.

150

100

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Modtagere af midlertidige indkomstrelaterede ydelser i mindst 80

pct. af tiden de seneste tre år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Integration

Integration af indvandrere og efterkommere på ar-

bejdsmarkedet er vigtig for samfundets sociale sam-

menhængskraft såvel som den enkeltes muligheder

for at forsørge sig selv og sin familie.

Siden 2003 har flere indvandrere og efterkommere,

særligt fra ikke-vestlige lande, fået bedre tilknytning til

arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere og efter-

kommere fra ikke-vestlige lande er der sket et stort

fald i andelen, der indgår i randgruppen. I 2003 tilhør-

te 22 pct. i denne gruppe arbejdsmarkedets rand-

gruppe, mens andelen i 2009 var faldet til godt 10 pct.

Niveauet har herefter været nogenlunde konstant

frem til 2013. Der er dog fortsat en overrepræsentati-

on af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i

randgruppen sammenlignet både med vestlige ind-

vandrere og efterkommere og personer med dansk

oprindelse, se figur 19.6.

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efter-

kommere ligger under frekvensen for personer med

dansk oprindelse. Mens beskæftigelsesfrekvensen for

personer med dansk oprindelse har ligget på ca. 73

pct. siden 2011, ligger frekvensen på ca. 60 pct. for

indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse

og er på ca. 47 pct. for indvandrere og efterkommere

med ikke-vestlig baggrund, se figur 19.7.

Figur 19.7 Beskæftigelsesfrekvens og oprindelse

blandt 16-64-årige, 2003-2013

Pct.

Dansk oprindelse

Indvandrere fra vestlige lande

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Anm.: Databrud i 2003 og 2009. Figuren dækker over både indvandrere og

efterkommere.

Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på

baggrund af Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.

Uddannelse er vigtigt for integration og fremtidig til-

knytning på arbejdsmarkedet og dermed for den en-

keltes mulighed for at forsøge sig selv.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Social balance

Der har generelt i perioden 2002-2013 været en stig-

ning i andelen af 20-24-årige, der tager en videregå-

ende uddannelse. I 2012/2013 er omkring 35 pct. af

de 20-24-årige, der enten har dansk oprindelse eller

er efterkommere med oprindelse fra ikke-vestlige

lande, i gang med en videregående uddannelse. For

indvandrere i samme aldersgruppe, der har en ikke-

vestlig baggrund, er andelen ca. 27 pct., se figur 19.8.

Figur 19.8 20-24-årige i gang med en videregåen-

de uddannelse, skoleår 2002/2003-2012/2013

Pct.

02/03

04/05

06/07

08/09

10/11

12/13

Efterkommere fra

ikke-vestlige lande

Indvandrere fra

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Anm.: Kun indvandrere med mere end to års ophold er medtaget. Videre-

gående uddannelse dækker over kort, mellemlang og lang videregående

uddannelse.

Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på

baggrund af Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Opfølgning på ekspertudvalg om opgørelse af fattigdom.

Ekspertudvalg til belysning af metoder til at opgøre

fattigdom og forslag til en dansk fattigdomsgrænse

afsluttede arbejdet i juni 2013. Regeringen har i maj 2014 offent-

liggjort publikationen Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter, hvori der indgår en redegørelse om

fattigdom i Danmark.

Benchmarking af den kommunale integrationsindsats.

Regeringen har i 2014 gennemført benchmarkinganalyser

af kommunernes integrationsindsatser på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Analyserne viser, at der er store

forskelle mellem kommunerne på, hvor godt nydanskere klarer sig i skolesystemet og på arbejdsmarkedet - også

selvom der tages højde for kommunernes forskellige rammevilkår.

Reform af førtidspension og fleksjob.

Regeringen indgik i juni 2012 en bred politisk aftale om en reform af førtids-

pension og fleksjob. Lovforslaget der udmøntede reformen er vedtaget i december 2012. Med de nye regler styrkes

indsatsen for at forebygge førtidspension, og der kan som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension til personer un-

der 40 år.

Reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job.

Regeringen indgik i april 2013 en bred politisk

aftale om en kontanthjælpsreform, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle mennesker

bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Samtidig

sætter aftalen ind med en helhedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer og andre med særlige

problemer. Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og tråd-

te i kraft den 1. januar 2014.

Styrket modtagelse af ny-ankomne flygtninge og familiesammenførte.

Der er ved ændring af integrationsloven

og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 2013 indført en pligt for kommunerne til at

tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan, som skal bidrage til en helheds- og fa-

milieorienteret integrationsindsats. Desuden pålægges kommunerne en pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og

deres familiemedlemmer en helbredsmæssig vurdering hos en læge.

Ret til dækning af udgifter til tandpleje for svage grupper.

Som led i aftalen om finansloven for 2013 er der indført

et nyt tilskud til dækning af udgifter til tandpleje for økonomiske vanskeligt stillede grupper.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19 Social balance

Ny bestemmelse om hjælp til udsættelsestruede lejere.

Regeringens lovforslag om hjælp til udsættelsestruede

lejere er vedtaget den 23. december 2012 og trådte i kraft den 1. januar 2013. Med den nye bestemmelse kan kom-

munen yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode.

Ny bestemmelse om midlertidig huslejehjælp unge i en udsat boligsituation på kontanthjælp mv.

I perioden 1.

juli 2014 til 31. december 2017 kan kommunen yde midlertidig huslejehjælp til unge på kontanthjælp, uddannelses-

hjælp eller revalidering, som er i en udsat boligsituation.

Sociale 2020-mål.

I september 2013 har regeringen fremlagt sin sociale 2020-plan Alle skal med - Målsætninger for

de mest udsatte frem mod 2020, der indeholder i alt ni målsætninger for de socialt udsatte frem mod 2020.

Større planlagte initiativer:

Drøftelse af fattigdomsredegørelsen.

Regeringen har taget initiativ til, at der hvert år afholdes en drøftelse i Folke-

tinget af den årlige fattigdomsredegørelse med inddragelse af relevante interesseorganisationer og eksperter. Den

første drøftelse forventes afholdt den 25. september 2014.

Afsavnsundersøgelse.

Regeringen har – i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger – igangsat et arbejde med udvikle

afsavnsindikatorer til brug for undersøgelser af omfanget af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og

andre. Metoden og afsavnsindikatorerne forventes at kunne præsenteres i efteråret 2014, og den første afsavnsun-

dersøgelsen forventes gennemført i 2015.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regional vækst

Mange af de nationale udfordringer og styrker i for-

hold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele

af landet. Der er dog også en række regionale for-

skelle. For at sikre vækst og velstand i hele landet er

det vigtigt, at vækstpotentialerne i både byområder og

landdistrikter realiseres.

De regionale vækstfora er omdrejningspunktet for den

regionale vækst- og erhvervsrettede indsats. Kom-

munerne har også central betydning for vækst og

erhvervsudvikling, blandt andet fordi kommunerne i

mange tilfælde er virksomhedernes indgang til den

offentlige sektor.

Befolkningskoncentration

Alle fem regioner har oplevet øget befolkningstilvækst

i byområderne i de seneste år. Samtidig er andelen

af befolkningen i landdistrikterne reduceret, se Fact-

book. Befolkningskoncentrationen i de tre vestdanske

regioner er forholdsvis ensartet. Region Sjælland

adskiller sig ved, at en relativt stor andel af befolknin-

gen er bosat i mellemstore byer. I Region Hovedsta-

den er befolkningskoncentrationen høj, dvs. i høj grad

samlet i Storkøbenhavn, se figur 20.1.

Figur 20.1 Befolkningskoncentration, 2014

Pct. af indbyggere

100

RHO

DNK

RMI

RNO

RSY

RSJ

Byer over 100.000 indbyggere

Byer ml. 5.000-44.999 indbyggere

Byer ml. 200-999 indbyggere

Efter 2008 er udviklingen vendt, og mens befolknings-

tallet i Region Sjælland er faldet svagt, har Region

Hovedstaden oplevet en markant fremgang i indbyg-

gertallet, se figur 20.2.

Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

2004-2014

Indeks (2004=100)

108

106

104

102

100

Anm.: Befolkningstallet er opgjort den 1. januar i året.

Kilde: Danmarks Statistik.

108

106

104

RSJ

102

100

RHO

100

Byer ml. 45.000-99.999 indbyggere

Byer ml. 1.000-4.999 indbyggere

Landdistrikter

Der er også nogen forskel på befolkningsudviklingen i

de tre vestdanske regioner. Region Midtjylland har

oplevet en betydelig fremgang i befolkningstallet,

mens udviklingen har været mere moderat i Region

Syddanmark og Region Nordjylland, se figur 20.3.

Ingen af de fem regioner har oplevet et fald i befolk-

ningstallet set over hele perioden 2004-2014. Der er

dog forskelle på befolkningsudviklingen inden for

regionerne. Der er en tendens til, at befolkningen

vokser mest i og omkring de største byer i landet.

Figur 20.3 Befolkningsudvikling i Vestdanmark,

2004-2014

Indeks (2004=100)

108

106

RMI

104

102

100

Anm.: Befolkningstallet er opgjort den 1. januar i året.

Kilde: Danmarks Statistik.

108

106

104

RSY

RNO

100

102

Anm.: Danmarks Statistik definerer en by som en naturligt sammenhæn-

gende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. Områder med færre end

200 indbyggere defineres som landdistrikter. Personer uden fast bopæl

indgår ikke i figuren. Befolkningskoncentrationen er opgjort den 1. januar

2014.

Kilde: Danmarks Statistik.

I perioden 2004-2014 steg det samlede danske be-

folkningstal med knap 230.000 personer. Befolknings-

tallet i Region Sjælland steg betydeligt frem til 2008,

mens stigningen i Region Hovedstaden var svag.

Der anvendes følgende forkortelser: RHO: Region Hovedstaden; RSJ:

Region Sjælland; RSY: Region Syddanmark; RMI: Region Midtjylland;

RNO: Region Nordjylland.

Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2014.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20 Regional vækst

19 Social balance

Velstand, produktivitet og arbejdsudbud

Alle fem regioner blev hårdt ramt af krisen og opleve-

de en betydelig nedgang i velstandsniveauet fra 2008

til 2009. I den efterfølgende periode (2010-2012) har

den regionale værdiskabelse pr. indbygger ligget

omtrent stabilt og er altså ikke tilbage på niveauet før

krisen. Værdiskabelsen pr. indbygger er noget højere

i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Regi-

on Sjælland har det laveste BNP pr. indbygger, se

figur 20.4.

Når Region Sjælland ligger relativt lavt og Region

Hovedstaden ligger relativt højt i forhold til de øvrige

regioner, skyldes det blandt andet, at forholdsvis

mange indbyggere med bopæl i Region Sjælland

arbejder i Region Hovedstaden og dermed bidrager til

værdiskabelsen i Region Hovedstaden.

Figur 20.4 BNP pr. indbygger, 2002-2012

1.000 kr.

400

RHO

350

300

250

200

150

350

300

RSY

250

200

150

400

Figur 20.5 Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2002-

2012

1.000 kr.

170

RHO

160

150

140

RMI

130

120

RSY

RNO

130

120

160

150

140

170

RSJ

Anm.: Erhvervsindkomsten er opgjort i 2005-priser, kædede værdier.

Indbyggertallet er gennemsnitsbefolkningen pr. år (opgjort jf. nationalregn-

skabet). Erhvervsindkomsten og indbyggertal er opgjort på bopælsadres-

se.

Kilde: Danmarks Statistik.

RMI

RNO

Den omfattende pendling fra Region Sjælland til Re-

gion Hovedstaden kommer også til udtryk ved, at

indbyggerne i Region Sjælland i gennemsnit pendler

markant længere end indbyggerne i de øvrige regio-

ner, mens indbyggerne i Region Hovedstaden pend-

ler kortest. I perioden frem til 2009 er den gennem-

snitlige pendlingsafstand pr. indbygger steget, se figur

20.6.

Figur 20.6 Gennemsnitlig pendlingsafstand pr.

indbygger, 2006-2013

Km.

RSJ

RSY

RMI

RNO

RSJ

Anm.: BNP er opgjort i 2005-priser, kædede værdier. Indbyggertal er

gennemsnitsbefolkning pr. år. BNP er opgjort med udgangspunkt i ar-

bejdsstedet, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse.

Kilde: Danmarks Statistik.

For at tage højde for pendling mellem regionerne kan

velstandsniveauet i stedet belyses ved erhvervsind-

komsten pr. indbygger. Erhvervsindkomsten opgøres

ligesom indbyggertallet på bopælsadressen. Er-

hvervsindkomsten pr. indbygger i Region Sjælland er

på niveau med Region Midtjylland og højere end i

Region Nordjylland og Region Syddanmark. Region

Hovedstaden har den højeste erhvervsindkomst pr.

indbygger, se figur 20.5. Inden for regionerne er der

dog også lokale indkomstforskelle.

RHO

Anm.: Gennemsnitlig pendlingsafstand pr. indbygger opgjort i kilometer.

Kilde: Danmarks Statistik.

Region Hovedstaden har haft den højeste vækst i

produktiviteten, mens udviklingen har været svagest i

Region Sjælland og Region Nordjylland, se figur 20.7.

Alle fem regioner ligger under OECD-gennemsnittet.

De regionale variationer i produktivitetsudviklingen

Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2014.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regional vækst

kan blandt andet skyldes forskelle i branchesammen-

sætningen.

Figur 20.7 Gennemsnitlig årlig produktivitets-

vækst, 2002-2012

Pct.

2,0

1,5

1,0

De regionale variationer i arbejdsudbuddet er be-

grænsede. Det samlede arbejdsudbud er højest i

Region Hovedstaden. Det skyldes, at både erhvervs-

frekvensen og antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget

er lidt højere i Region Hovedstaden i forhold til de

øvrige regioner. Forskellene kan blandt andet skyl-

des, at befolkningens alderssammensætning varierer

på tværs af regionerne. Erhvervsfrekvensen er højere

end OECD-gennemsnittet i alle fem regioner, mens

antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget er noget lave-

re. Det betyder, at det samlede arbejdsudbud ligger

under OECD-gennemsnittet i alle regioner, se figur

20.8.

0,5

OECD

RSY

DNK

0,0

RSJ

RNO

Anm.: Produktiviteten er opgjort som BNP pr. arbejdstime. BNP er opgjort i

2005-priser, kædede værdier. DNK er inkl. kategorien ”uden for regioner”

(råstofindvinding mv.).

Kilde: Danmarks Statistik og OECD.

Figur 20.8 Samlet arbejdsudbud, arbejdstimer pr. beskæftiget og erhvervsfrekvens, 2012

Arbejdsudbud pr. 15-64-årige, timer

OECD

RHO

DNK

RSY

RMI

RNO

RSJ

RHO

RMI

Arbejdstimer pr. beskæftiget

RHO

DNK

RMI

RSY

RNO

RSJ

OECD

Erhvervsfrekvens, pct.

OECD

RHO

DNK

RSY

RMI

RSJ

RNO

500

1.000

1.500

500

1.000 1.500 2.000

100

Anm.: I beregningerne af det samlede arbejdsudbud (målt i timer) antages det, at ledige ville udbyde samme gennemsnitlige antal arbejdstimer som beskæftigede.

Erhvervsfrekvensen er opgjort på bopæl, mens antal timer er opgjort på arbejdssted.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og OECD.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20 Regional vækst

Erhvervsstruktur

Der er betydelig forskel på branchesammensætnin-

gen i de fem regioner. Industriens andel af den sam-

lede beskæftigelse er størst i Vestdanmark, mens

industrien udgør en mindre andel af beskæftigelsen i

Østdanmark, særligt i Region Hovedstaden, se figur

20.9.

Figur 20.9 Branchebeskæftigelse, 2012

Pct.

100

RMI

Industri

RSY

RNO

100

Figur 20.10 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau,

2013

Pct.

100

RMI

RNO

RSY

Uden en erhv.komp. udd.

Erhvervsakademi

Kandidatuddannelse

100

DNK

RSJ

RHO

Erhvervsuddannelse

Professionsbachelor

DNK

RSJ

RHO

Øvrige

Anm.: Arbejdsstyrken er defineret som de 15-64-årige, der står til rådighed

for arbejdsmarkedet. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar i året, mens

uddannelsesniveauet er opgjort pr. 1. oktober året før. ”Professionsbache-

lor” er inkl. de universitetsbachelorer, som ikke har fuldført en kandidatud-

dannelse. ”Kandidatuddannelse” er inkl. forskeruddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik.

Privat service

Bygge og anlæg

Anm.: Kategorien privat service består af branchegrupperingerne Handel

og transport mv.; Information og kommunikation; Finansiering og forsik-

ring; Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme; Boliger;

Erhvervsservice; Kultur, fritid og anden service.

Kilde: Danmarks Statistik.

De regionale variationer i andelen, der forventes at

opnå en ungdomsuddannelse, er begrænsede. Ande-

len er lidt lavere i Region Sjælland og Region Hoved-

staden end i de øvrige regioner, mens den er højest i

Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Figur 20.11 Forventet gennemførelse af mindst en

ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse, 2012

Pct.

RMI

RNO

DNK

RSY

RHO

RSJ

I Region Hovedstaden udgør privat service en noget

større andel af beskæftigelsen end i resten af landet.

Hvad angår bygge- og anlægsbranchen er beskæfti-

gelsesandelen mere ensartet på tværs af regionerne,

bortset fra i Region Hovedstaden, hvor beskæftigel-

sesandelen i bygge- og anlægsbranchen er lidt lavere

end i de øvrige regioner.

Uddannelsesniveau

Adgangen til kompetente medarbejdere er en vigtig

forudsætning for vækst og velstand. Andelen med en

kandidatuddannelse er højere i Region Hovedstaden i

forhold til de øvrige regioner, mens andelen med en

erhvervsuddannelse er lavere. De regionale forskelle

mellem de øvrige regioner er begrænsede, se figur

20.10. I alle fem regioner er andelen uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse ca. 25 pct.

Anm.: Baseret på profilmodellen 2012. Regionen svarer til bopælsregionen

i 9. klasse.

Kilde: Uni-C Statistik og Analyse.

Innovation, forskning og udvikling

Både de offentlige og de private investeringer i forsk-

ning og udvikling varierer på tværs af regionerne.

Både det offentlige og det private investeringsniveau

er størst i Region Hovedstaden. Det skyldes, at man-

ge af de større forskningsbaserede virksomheder fx

inden for lægemiddelindustrien har hovedsæde i

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regional vækst

hovedstadsområdet, og en række universiteter er

placeret i regionen. De private investeringer er mindst

i Region Nordjylland, mens de offentlige investeringer

er mindst i Region Sjælland og Region Syddanmark,

se figur 20.12.

Figur 20.12 Investeringer i forskning og udvikling,

2012

Pct. af BNP

DNK

Offentlige

Private

Andelen af virksomheder, der gennemførte innovati-

onsaktiviteter i perioden 2009 til 2011, er nogenlunde

ensartet på tværs af de fem regioner, se figur 20.13.

Figur 20.13 Andel innovative virksomheder fordelt

efter hovedsæde, 2010-2012

Pct.

RSY

DNK

RHO

RSY

RMI

RNO

Anm.: Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling i Danmark

samt offentlige bevillinger til forskning og udvikling. Foreløbige tal. Den

regionale fordeling af udgifter til forskning og udvikling skal tolkes med

forbehold, da de private udgifter tilskrives hovedsædet i en virksomhed.

Mange hovedsæder er placeret i hovedstaden. De offentlige investeringer

opgøres derimod på lokale afdelinger.

Kilde: Damarks Statistik.

RSJ

Anm.: Andel virksomheder der har udført produkt-, proces-, organisations-

og/eller markedsføringsinnovation. Tallene er foreløbige. Den regionale

fordeling af innovative virksomheder skal tolkes med forbehold, da alle

innovationer tilskrives hovedsædet i en virksomhed. Mange hovedsæder

er placeret i hovedstaden.

Kilde: Danmarks Statistik.

RNO

RSJ

RMI

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20 Regional vækst

Gennemførte og større planlagte initiativer

Gennemførte initiativer:

Opfølgning på evalueringen af kommunalreformen på området for regional udvikling.

Med lov om erhvervs-

fremme og regional udvikling sammenlægges den regionale erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklings-

plan til en regional vækst og udviklingsstrategi. Ændringerne vedrører blandt andet regionsrådenes og de regionale

vækstforas opgaver. Loven tildeler Danmarks Vækstråd en række nye opgaver til styrkelse af koordinationen mellem

den lokale, regionale og nationale indsats for vækst og erhvervsudvikling.

Nye programmer for EU’s struktur- og investeringsfonde for perioden 2014-2020.

Danmark har indgået en part-

nerskabsaftale med EU-Kommissionen om den overordnede anvendelse af midler fra Regionalfonden, Socialfonden,

Landdistriktsfonden samt Hav- og Fiskerifonden for perioden 2014-2020. Danmark modtager i alt ca. 3 mia. kr. fra

EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond i EU-budgetperioden 2014-2020 til de nationale programmer.

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Med initiativerne i regeringens vækstudspil, herunder de erhvervsrettede PSO-

lempelser, forbedres rammevilkårene for de danske produktionsvirksomheder. Særligt i Vestdanmark udgør produkti-

onserhvervene en høj andel af den samlede beskæftigelse, se figur 20.9.

Kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme.

Regeringen og KL nedsatte Arbejdsgruppen om kommunale

rammer for vækst og erhvervsfremme i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi 2014. Arbejdsgruppen er

kommet med anbefalinger til den kommunale erhvervsfremmeindsats og har behandlet Virksomhedsforum for enklere

reglers forslag angående kommunal implementering og offentlig sagsbehandling. Regeringen og KL er i forlængelse

af udvalgsarbejdet enige om at gennemføre en række initiativer mhp. at styrke den kommunale erhvervsfremmeind-

sats, jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2015.

Større planlagte initiativer:

Hovedstadsstrategi.

Regeringen har nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg, som skal belyse, hvordan

hovedstaden kan indfri sit potentiale og klare sig bedre i konkurrencen med sammenlignelige storbyer. Hovedstaden

spiller en vigtig rolle for at skabe vækst, som også smitter af på resten af landet.

Regionale vækstpartnerskaber.

Regeringen vil i løbet af efteråret 2014 indgå vækstpartnerskaber med hvert af de

seks regionale vækstfora. Vækstpartnerskaberne skal styrke vækst og erhvervsudvikling i de enkelte regioner og føl-

ger op på regeringens vækstplaner på en række områder, hvor dansk erhvervsliv har international konkurrencekraft.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks

A1 . Målemetode og datagrundlag

A2 . Hovedrevision af Nationalregnskabet

132

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A1 Målemetode og datagrundlag

Danmarks konkurrenceevne og vækstmuligheder

afhænger af en række vækstvilkår. Danmark i ar-

bejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

2014 tager temperaturen på disse vækstvilvilkår:

Hvordan ligger Danmark i forhold til andre OECD-

lande? Og hvordan har vækstvilkårene udviklet sig

de seneste år?

Sammenligningsgrundlag

I redegørelsen om vækst og konkurrenceevne er der

lagt vægt på at sammenligne de danske vækstvilkår

med andre lande. Redegørelsen belyser Danmarks

præstationer inden for 20 områder, der beskrives i

hvert deres kapitel:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Vækst og velstand

Produktivitet

Arbejdsudbud

Folkeskolen

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Virksomhedernes innovation, forskning og

udvikling

Offentlig forskning

Vækstvirksomheder og iværksættere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Finansielle markeder

Åbne markeder, international handel og

investeringer

Fleksibelt arbejdsmarked

Energi og klima

Ressourcer og miljø

Ansvarlig økonomisk politik

Skatter og afgifter

Offentlig service og infrastruktur

Social balance

Regional vækst

I flere tilfælde mangler data for nogle OECD-lande, og

i enkelte tilfælde findes alene tal for landene i EU. I

sidstnævnte tilfælde sammenlignes kun med de EU-

lande, der også er medlem af OECD.

Nationale data giver mulighed for en mere detaljeret

beskrivelse af udviklingen i Danmark. Desuden er de

danske data ofte hurtigere opdateret end de internati-

onale data, hvilket giver et bedre billede af den aktu-

elle situation.

Målesystemet

Den umiddelbart mest tilgængelige afrapportering

ville bestå i ét samlet tal for Danmarks konkurrence-

dygtighed, der kunne sammenlignes med et tilsva-

rende tal for andre lande. Det vurderes imidlertid ikke

at være hensigtsmæssigt. Årsagen er, at der ikke

findes en faglig korrekt og dermed bredt accepteret

metode til sammenvejning af de mange indikatorer til

ét tal.

I redegørelsen om vækst og konkurrenceevne er der i

stedet udvalgt én til to hovedindikatorer for hvert af de

20 områder. I det indledende kapitel ”Danmark på

vækstsporet” er der en oversigt over, hvordan Dan-

mark ligger i forhold til andre OECD-lande på de

udvalgte hovedindikatorer. Hovedindikatorerne er de

mest sigende indikatorer inden for hvert af de områ-

der, der har betydning for Danmarks konkurrenceev-

ne. Der foretages ikke en sammenvejning af hovedin-

dikatorerne.

I figuren over hovedindikatorerne i det indledende

kapitel angiver den røde markering ”DNK”, hvor langt

Danmarks præstation på de enkelte områder er fra

henholdsvis det femte bedste OECD-land (den stiple-

de linje) og OECD-gennemsnittet (den mørkegrønne

markering ”OECD”) i de seneste tilgængelige dataår.

For at kunne sammenligne vækstvilkårene på tværs,

er værdierne for de forskellige indikatorer sat på den

samme skala, hvor 100 svarer til indikatorværdien for

det femte bedste OECD-land, og hvor nul svarer til

indikatorværdien for det dårligst placerede OECD-

land. Indikatorværdierne for ”DNK” og ”OECD” er

således skaleret i forhold det femte bedste OECD-

land

det dårligst placerede OECD-land. Den del af

skalaen, der er lavere end 40, er skåret væk for bedre

at illustrere afstanden mellem Danmark og OECD-

toppen – og dermed de lande, vi normalt sammenlig-

ner os med. Skalaen i den øvre ende er skåret ved

110 for at afspejle, at ambitionen er at være blandt de

bedste OECD-lande og ikke nødvendigvis at være det

bedste OECD-land.

Vurderingen af Danmarks præstation og vækstvilkår

sker på baggrund af international benchmarking og

danske tidsserier og tværsnitsdata.

I benchmarkanalysen sammenlignes Danmark med

de øvrige OECD-lande. Landene kan ses af omsla-

get. Der ses dog bort fra Luxembourg.

Udviklingen i Danmarks relative placering blandt

OECD-landene kan følges i de internationale bench-

markfigurer i de enkelte kapitler. Her er Danmarks

numeriske placering angivet for både den seneste og

den forrige opgørelse. Placeringen i det forrige dataår

angives i parentes.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målemetode og datagrundlag

For hovedindikatoren

lave priser

udgør data så få

lande, at en beregning baseret på Danmarks place-

ring i forhold til det femte bedste OECD-land ikke

giver et retvisende billede af Danmarks præstation i

forhold til de bedste OECD-lande. Beregningen af

Danmarks præstation på denne indikator baseres

derfor ikke på indikatorværdien for det femte bedste

OECD-land, men derimod på den indikatorværdi, der

angiver grænsen til de bedste 25 pct. af OECD-

landene. I dette tilfælde svarer 100 således til en

beregnet indikatorværdi for den 75. percentil. Yderli-

gere udelades OECD-gennemsnittets placering på

skalaen.

Gennemsnittet for OECD beregnes i hele redegørel-

sen som et simpelt gennemsnit for de OECD-lande

(ekskl. Luxembourg), der er tilgængelige data for.

Landene vægtes med andre ord ikke efter fx størrelse

eller befolkningstal. Hvis der indgår ti eller færre lande

i beregningen af gennemsnittet, markeres dette med

OECD*.

Sådan udvælges data

I både den internationale benchmarkanalyse og ana-

lysen baseret på danske data er relevans, målbarhed

og bred anerkendelse bærende principper for valg af

indikatorer. Indikatorerne er desuden udvalgt, så de

så vidt muligt giver et udtømmende billede af hvert af

de 20 områder.

Redegørelsen er primært baseret på internationalt

sammenlignelige data fra anerkendte internationale

kilder. Hovedkilderne er Danmarks Statistik, OECD,

Eurostat, WTO og World Bank. Kilder til de enkelte

indikatorer fremgår af figurer og tabeller.

Enkelte af de internationale sammenligninger er ba-

seret på interviewundersøgelser udført af de nationa-

le statistikbureauer.

Data er stillet til rådighed

Sammen med redegørelsen om vækst og konkurren-

ceevne udgives også ”Factbook”. I Factbook er der

adgang til alle de bagvedliggende data til figurerne i

redegørelsen. Ligeledes er der supplerende indikato-

rer inden for en række områder.

Factbook kan ligesom publikationen hentes på

www.evm.dk under arbejdsområdet ”Vækst og kon-

kurrenceevne”. Alternativt kan publikationen hentes

på www.konkurrenceevne.dk, mens Factbook kan

hentes på www.factbook.dk.

Andre målinger af konkurrencedygtighed

De væsentligste internationale organisationer (OECD,

IMF, Verdensbanken og FN) præsenterer ikke ét

samlet mål for landenes evne til at skabe vækst, men

en bred vifte af forskellige indikatorer. I lande som

Storbritannien og USA, der arbejder med et koncept

svarende til Redegørelse om vækst og konkurrence-

evne, er det heller ikke valgt at opsummere målesy-

stemerne i et enkelt tal.

I en række internationale målinger, primært udført af

managementvirksomheder, tænketanke mv., præsen-

teres der ofte én samlet placering for landene.

Danmark opnår relativt gode placeringer i disse må-

linger, der dog skal tages med betydelige forbehold.

Danmarks placeringer i de internationale målinger

ligger nogenlunde stabilt, når man sammenligner med

sidste års målinger. Danmark er således placeret

blandt de 10 bedste OECD-lande i de fleste målinger,

se tabel A1.

Tabel A1 Danmarks placering blandt OECD-

landene i forskellige internationale målinger

World Competitiveness Yearbook

2014 (IMD)

Ease of doing business 2013

(World Bank)

Global Competitiveness Report

2014-2015 (WEF)

Innovation Union Scoreboard

2014 (Europa-Kommissionen)

Economic Freedom of the World

2013 (Fraser Institute)

Index of economic freedom

2014 (Heritage Foundation)

6 (7)

3 (3)

10 (11)

2 (3)

8 (10)

7 (6)

Anm.: Årstal er offentliggørelsesåret. Institute for Management Develop-

ment (IMD), World Economic Forum (WEF). De internationale målinger

inddrager langt flere lande end OECD-landene. Danmarks placering ligger

fortsat i eller tæt på top 10, når lande uden for OECD medtages.

De internationale analyser lægger vægt på forskellige

forhold blandt andet afhængig af, hvor brede eller

smalle analyserne er i deres fokus, og hvilke data der

anvendes i undersøgelserne. Rangordningen af lan-

dene varierer af den grund fra undersøgelse til under-

søgelse.

Resultaterne af de forskellige undersøgelser skal

fortolkes varsomt af flere grunde:

Datamaterialet er på mange områder kun tilnær-

melsesvist sammenligneligt mellem landene og in-

kluderer i mange tilfælde data baseret på inter-

viewundersøgelser med begrænset antal respon-

denter.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A1 . Målemetode og datagrundlag

Inden for mange områder er den kvalitative vurde-

ring meget upræcis (fx med hensyn til uddannelse,

forskning og konkurrence).

Konjunkturforhold (og vurderingen af konjunktursi-

tuationen) vejer tungt i den samlede indikator for

en række af indikatorerne.

Det samlede indeks beregnes typisk blot som et

simpelt gennemsnit af en række underindeks, der

igen er simple gennemsnit af nogle tilordnede

værdier til en lang række indikatorer. En anden

sammenvejning kan give en helt anden rangord-

ning af landene.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.

Hovedrevision af Nationalregnskabet

A2. Hovedrevision af Nationalregnskabet

Danmarks Statistik offentliggør 15. september 2014 et

hovedrevideret nationalregnskab som følge af nye

internationale standarder og principper samt en revi-

sion af kilder og metoder .

Store revisioner af nationalregnskabet gennemføres

med jævne mellemrum. De to seneste er gennemført

i henholdsvis 1998 og 2005. Formålet med de nye

retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst

muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien.

Et af elementerne i revisionen er, at udgifter til forsk-

ning og udvikling opgøres som faste bruttoinvesterin-

ger, i stedet for som løbende omkostninger til produk-

tion. Denne ændring betyder, at BNP oprevideres.

Et andet element i revisionen er en ændret afgræns-

ning af den offentlige sektor, som betyder, at det

offentlige forbrug nedjusteres. Derudover kommer der

en ændring i opgørelsen af skatter og afgifter, som

betyder, at fx kirkeskatten fremover defineres som en

overførsel fra husholdninger og at kontingent til A-

kasse m.v. defineres som et frivilligt bidrag. Dermed

vil de to udgifter ikke længere blive betragtet som

skatter. I den anden retning trækker blandt andet, at

PSO fremover vil blive betragtet som en skat. Samlet

set vil det samlede skatteprovenu falde.

Revisionen får betydning for mange nøgletal, herun-

der BNP, offentligt forbrug, offentlig saldo og skatte-

tryk.

Danmarks Statistik har lavet et skøn over effekten i et

enkelt år, 2008. Heraf fremgår, at nominelt BNP opju-

steres med 2,5 pct., mens det offentlige forbrug og

skattetrykket nedjusteres med henholdsvis 2,8 pct. og

2,9 pct.-point, se tabel A2.

I det omfang at opjusteringen af BNP over en årræk-

ke svarer til et niveauskifte, vil det kun have mindre

betydning for opgørelsen af den økonomiske vækst

(den reale BNP-vækst). Danmarks Statistik har ikke

offentliggjort skøn over denne effekt, men peger på,

at der kan komme en effekt i opadgående retning fra

en ændret opgørelse af den offentlige realvækst fra

2008.

Tabel A2 Foreløbig vurdering af effekten af ho-

vedrevisionen i 2008

BNP

Bruttoinvesteringer

Det private forbrug inkl. NPISH

Offentlige forbrugsniveau

Skattetrykket

+ 2,5 pct.

+ 10,4 pct.

+ 1,6 pct.

- 2,8 pct.

- 2,9 pct.point

Anm.: Løbende priser. NPISH er den engelske forkortelse for Non-Profit

Institutions Serving Households og står således for fx idrætsforeninger,

private nødhjælpsorganisationer, frie skoler og fagforeninger.

Kilde: Danmarks Statistik.

Hidtil har realvæksten i det offentlige produktion væ-

ret opgjort ud fra hvor mange ressourcer, der anven-

des (input-baseret metode). Fremover vil væksten i

det offentlige forbrug blive opgjort ud fra den produce-

rede mængde serviceydelser (output-baseret meto-

de), fx antallet af elevtimer i folkeskolen, operationer

på hospitaler og antal børn i daginstitution. Den nye

metode vil løfte produktivitetsvæksten i den offentlige

sektor.

Effekten af revisionen på de enkelte landes nominelle

BNP vil variere først og fremmest som følge af for-

skelle i udgifter til forskning og udvikling. EU-

Kommissionen har estimeret, hvor meget BNP stiger i

de enkelte medlemslande. Det skønnes, at stigningen

i det tyske BNP vil ligge i samme interval som det

danske, dvs. mellem 2 og 3 pct. Effekten er større i

Sverige og Finland, hvor det forventes, at stigningen

vil ligge mellem 4 og 5 pct. I UK og Nederlandene

skønnes stigningen at ligge mellem 3 og 4 pct.

Ligeledes har Eurostat beregnet, på grundlag af fore-

løbig skøn fra EU-landene, en gennemsnitlig effekt i

EU på det nominelle BNP til 2,4 pct. Til sammenlig-

ning førte hovedrevisionen i USA til en stigning på 3

pct.

Principper og standarder fremgår af SNA2008, System of National

Accounts 2008, som er udsendt af FN, OECD, IMF, Verdensbanken og

EU-Kommissionen. I EU følges principperne i ESA2010, European System

of National and Regional Accounts 2010, som er den europæiske pendant

af SNA2008-regelsættet.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15 Fleksibelt arbejdsmarked

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark på vækstsporet

Redegørelse om

Vækst og konkurrenceevne 2014

2013/14: 35

Udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet

i samarbejde med en række ministerier

Erhvervs- og Vækstministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Telefon: 33 92 33 50

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: evm.dk

ISBN

978-87-786-2346-1

Elektronisk udgave

978-87-786-2347-8

Omslag

e-Types Daily

Oplag

750

Pris

50,00 kr. inkl. moms.

Tryk

Rosendahls – Schultz Grafisk A/S

Publikationen kan bestilles eller hentes hos

Rosendahls – Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Tlf. 43 22 73 00

Fax 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

www.rosendahls.dk

Web

Publikationen kan hentes på www.evm.dk eller

www.konkurrenceevne.dk

Redaktionen er afsluttet d. 26. august 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files