Fra:
Sendt:
9. september 2014 19:40
Til:
Erling Bonnesen
Emne:
Statens indekstillæg ved udbetaling på indekskontrakter
Hej Erling Bonnesen.
Jeg skriver til dig, fordi jeg fylder 67 år i oktober måned. Det betyder, at jeg skal påbegynde
udbetaling af mine 6 indekskontrakter, der har en udbetalingsperioden på 15 år – troede jeg.
Indekskontrakter var en meget populær opsparingsform sidst i tresserne, fordi der var
bundet et statsligt indekstillæg til udbetalinger. Så populær, at den som andre populære
ordninger blev lukket.
Nu da udbetalingen skal påbegynde bliver jeg klar på, at udbetalingsperioden ikke bliver 15
år, men kun omkring 11 år. Det skyldes, at der i ordningen er en bestemmelse om en
minimumsudbetaling, hvorefter den samlede udbetaling inkl. Statens indekstillæg minimum
skal udgøre 2.759,50 kr. Er den beregnede udbetaling mindre end minimumsbeløbet,
forhøjes egenudbetalingen fra indekskontoen. Det medfører, at udbetalingsperioden bliver
kortere en oprindeligt aftalt på grund af lave renter de senere år. Det er selvfølgelig ikke
Statens skyld.
Intentionerne med Regeringens ændring af pensionsaftaler i 2011 er, at borgerens opsparing
skal vare hele livet. Derfor er jeg overrasket over, at jeg som opsparer nu må se mine
udbetalinger afkortet med omkring 4 år, hvilket er en mærkbar afkortelse.
Hvor jeg og andre må se, at udbetalingerne bliver mindre, så vinder Staten, når de på alle
indekskontrakter kan spare 4 års indekstillæg. Det bør vel ikke være meningen med
ordningen. Det skyldes ene og alene, at forrentningen gennem flere år har været mindre end
grundrenten på 4,25%. Uden at det skal koste Staten mere end, der er forventeligt, bør
Staten ændre betingelserne, således at udbetalingsperioden fastholdes. Det kan ske ved blot
at ændre vilkår, så der ikke er krav om minimumsbeløb.
Jeg vil derfor gerne høre din vurdering, og om du vil fremsætte forslag til den relevante
minister om fastholdelse af udbetalingsperioden ved at frafalde
minimumsudbetalingskravet.
Med venlig hilsen
Niels Fischer
Klintevænget 1
5620 Glamsbjerg