PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 338
Offentligt

5. september 2014

Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Vedhæftede notat fremsendes til jeres orientering.

Med venlig hilsen

Formand Kent Petersen, Finansforbundet

Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

Udlånsrenten

I artiklen

”Danske børsnoterede bankers indtægts- og omkostningsstruktur

under forvandling”

der blev omtalt i danske medier den 22. august, sættes

der fokus på, hvordan bankerne i højere grad henter indtjening via udlåns-

marginalen og lider tab på indlånsmarginalen. Den stigende udlånsmarginal

vurderes af forfatterne til at ligge 2 pct.-point højere end det niveau, som

de finder naturligt.

Artiklens fokus bidrager med relevante pointer, men Finansrådet og Finans-

forbundet savner en række væsentlige nuancer, som opsummeres i det føl-

gende.

Artiklens forfattere lægger til grund, at bankernes udlånsmarginal udgøres

af de forventede nedskrivninger, håndteringsomkostninger og risikopræmie

på udlånet. Ud fra et øjebliksbillede af årene op til krisen, hvor udlånsmar-

ginalen lå på 1,6 pct., skønnes summen af håndteringsomkostninger og risi-

kopræmie til 1,1 pct., da de forventede nedskrivninger antages at have væ-

ret 0,5 pct. i årene op til krisen.

Dette er i sig selv en grov antagelse. Udlånsmarginalen lå på et historisk

lavt niveau i perioden 2006-2008, jf. figur 1A. Set i bagklogskabens lys var

niveauet også for lavt, da de ikke afspejlede de reelle kreditrisici, jf. ban-

kernes nedskrivninger på ca. 190 mia. kr. igennem finanskrisen.

Dertil kommer, at lave pengepolitiske renter gradvist har presset indtjenin-

gen på indlånsmarginalen ned (jf. figur 1B), hvilket må antages at øge det

naturlige niveau på udlånsmarginalen, fordi bankerne ikke har opereret med

negative indlånsrenter.

Figur 1. Danske bankers historiske rentemarginal på udlån og indlån

A:Udlån

B:Indlån

Journalnr. 211/12

Dok. nr. 526894-v1

5. september 2014

Kilde:

Anm.:

Finanstilsynet, Reuters Datastream og egne beregninger.

Udlånsrenten er beregnet renteindtægter fra udlån ift. udlån ultimo året. Indlånsren-

ten er beregnet renteudgifter til indlån ift. indlån ultimo året. CIBOR 3M indgår som

pengemarkedsrenten.

Skrevet af lektor Johannes Raaballe og to studenter. Publiceret i Finans Invest August – nr. 4 –

2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden er det kritisk, fordi de forhold, der bestemmer håndteringsomkost-

ninger og risikopræmie, ændres over tid. Det historisk høje konkursniveau,

jf. figur 2, er et eksempel på et forhold, der kan have påvirket risikopræmi-

en i opadgående retning siden 2006-2008.

Samtidig bemærkes det, at udlånsmarginalen, som defineret af forfatterne,

var noget højere for den samlede banksektor end for de udvalgte banker

Figur 2. Udviklingen i antallet af konkurser

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forfatterne ser også bort fra den gangske betydelige mængde nye regule-

ring, som bankerne er blevet mødt med oven på finanskrisen. Et eksempel

er højere kapitalkrav. Myndigheder som IMF, OECD, BIS m.fl. har estimeret,

at et pct.-point mere kapitaldækning koster ca. 0,15 pct.point på udlånsren-

ten. Danske banker har øget kernekapitaldækningen med ca. 9 pct.-point

siden 2008. Alt andet lige vil det altså betyde, at udlånsrenten kan være

steget med ca. 1,4 pct.-point som følge af de nye krav. Oveni kommer re-

gulering vedrørende likviditet, regnskabsregler, derivater, SIFI’er, afvikling

osv.

Samtidig skal det understreges, at artiklens gennemgående tema – at ban-

kernes indtjeningsstruktur er under forvandling – er særdeles relevant og i

sig selv er en årsag til, at bankerne i højere grad henter indtjening via ud-

lånsmarginalen i forhold til indlånsmarginalen. Men det er ikke den eneste

udvikling, der ses i bankernes indtjeningsstruktur.

Et godt eksempel på dette er forholdet mellem henholdsvis nettorente- og

gebyrindtægter. Nettorenteindtægterne har haft en tendens til at falde som

andel af de samlede aktiver, mens nettogebyrindtægterne har ligget stabilt

over perioden, jf. figur 3. Dette illustrerer et skift fra rente- til gebyrindtæg-

ter, hvilket er med til at skabe transparens i forhold til prisen på finansielle

ydelser - og dermed er med til at styrke konkurrencen.

I artiklen indgår de børsnoterede banker, mens der i datagrundlaget for figur 1 indgår den sam-

lede danske banksektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3. Netto rente- og gebyrindtægter som andel af balance

Kilde:

Finanstilsynets og egne beregninger.

Udover at se på indtægtssiden, har bankerne i høj grad forsøgt at reducere

omkostningerne, både som følge af konkurrencepres og den nye regulering.

Således forsøger bankerne hele tiden at tilpasse produktionsapparatet til

efterspørgslen. Det er dog nødvendigt, at denne tilpasning ikke sker på be-

kostning af service overfor kunderne, som er et vigtigt konkurrenceparame-

ter. Desuden er der stor forskel på bankernes kundesammensætninger,

hvilket giver nogle banker større behov for personale end andre.

Slutteligt skal det bemærkes, at bankernes indtjening i øjeblikket retter sig

op, men stadig ligger på et lavt niveau i forhold til tidligere år. Samtidig lig-

ger niveauet på et lavt niveau, når man sammenligner med andre brancher,

jf. figur 4. Bankerne har egenkapital for ca. 280 mia. kr. Hvis denne skulle

forrentes med fx 10 pct. krævede det en indtjening på 28 mia. kr., og ikke

de ca. 13 mia. kr., bankerne tjente i 2013.

Figur 4. Indtjeningen i landets største virksomheder, opdelt på brancher

Kilde:

Anm.:

Årsrapporter og egne beregninger.

Selskaber i Fondsbørsens Large- og MidCap segmenter, der har af-

lagt halvårsrapport for 2014, ligger til grund for beregningen. ”Fi-

nans” dækker primært over forsikringsselskaber.