Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 336
Offentligt
1395690_0001.png
Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre
love
1
(Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution,
krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester
og udstedelse af elektroniske penge m.v.)
§1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16,«: »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværk-
sætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 1,«
2.
§ 1, stk. 12,
ophæves.
Stk. 13-16 bliver herefter til stk. 12-15.
3.
Efter § 43 indsættes:
Ȥ 43 a.
Handlinger i strid med regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, pådrager erstatningsansvar i
overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.«
4.
§ 48
affattes således:
Ȥ 48.
Inden der indgås aftale om en kautionsforpligtelse uden for erhvervsforhold for lån eller kre-
ditter ydet af et pengeinstitut, skal instituttet sikre sig, at kautionisten er tilstrækkelig informeret om
indholdet og konsekvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Denne information skal inde-
holde oplysninger om, hvad den konkrete kautionsforpligtelse indebærer og indeholde en afbalance-
ret beskrivelse af de risici, der er forbundet hermed. Endvidere skal pengeinstituttet for den debitor,
hvis gæld kautionsforpligtelsen skal sikre, udlevere
1) den seneste årsopgørelse fra SKAT,
2) de seneste tre lønsedler, eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en erhvervsdrivendes gæld.
1
Loven indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler samt om
ændring af direktiv 98/26/EF, direktiv 65/2014 EU og forordning (EU) nr. 236/2012/EU EU-Tidende 2014, nr. 257.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0002.png
Stk. 2.
Et pengeinstitut, som ikke har overholdt informationskravet i medfør af stk. 1, kan kun
gøre kautionsforpligtelsen gældende, såfremt kautionisten på anden vis har haft et forsvarligt grund-
lag for at bedømme de risici, der var forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen.
Stk. 3.
Kautionsaftaler efter stk. 1, skal udfærdiges på papir eller på et andet varigt medium for at
kunne gøres gældende.
Stk. 4.
En aftale om en kautionsforpligtelse efter stk. 1 kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den
står i misforhold til kautionistens økonomi.
Stk. 5.
En kautionist kan ikke hæfte for et beløb, der er større end lånets hovedstol eller kredittens
maksimum ved kautionsaftalens indgåelse.
Stk. 6.
Hvis låntageren udebliver med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 3
måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag gives meddelelse herom til kautionisten på papir
eller på et andet varigt medium. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengein-
stituttet giver låntageren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke hertil i det konkrete til-
fælde.
Stk. 7.
Overskrides fristen i stk. 6, kan kautionsforpligtelsen kun gøres gældende over for kautio-
nisten for det beløb, som låntagerens gæld efter den sikrede fordring ville have udgjort, hvis lånta-
geren havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det tids-
punkt, hvor meddelelse gives.
Stk. 8.
Overskridelse af fristen i stk. 6 medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautio-
nisterne, i det omfang disses regreskrav mod låntagerne er blevet forringet, selv om nedsættelsen af
kautionsforpligtelsen efter stk. 7 tages i betragtning.
Stk. 9.
En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er ind-
gået til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter
5 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinstituttet. Denne bestemmelse
finder ikke anvendelse på lån, der efter deres vilkår kan finansieres ved udstedelse af særligt dæk-
kede obligationer, såfremt kautionisten udtrykkeligt er oplyst herom samt virkningen heraf.
Stk.10.
Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstituttet årligt og skriftligt meddele kautioni-
sten størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for.
Stk.11.
Stk. 1-10 finder tilsvarende anvendelse på tredjemandspant uden for erhvervsforhold.«
5.
Efter § 53 indsættes:
Ȥ 53 a.
§ 48, stk. 1-8, 10, 11, finder tilsvarende anvendelse på realkreditinstitutter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 48, stk. 5, finder ikke anvendelse på realkreditlån, når den pantsatte ejendom anvendes til
beboelse for kautionisten og låntageren, og kautionisten er udtrykkeligt oplyst om, at hæftelsen kan
overstige lånets hovedstol ved kautionsaftalens indgåelse.«
6.
Efter § 64 a indsættes:
Ȥ 64 b.
Et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab
skal hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen, gennemføre et grundkursus
i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af
bestyrelsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den pågældende er indtrådt i.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet om at gennemføre et
grundkursus, hvis medlemmets viden, faglige kompetence eller erfaring må anses for tilstrækkelig.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af et grundkursus, og hvad der skal
til for, at kurset efter stk. 1 kan anses for gennemført.«
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0003.png
7.
I
§ 81, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Hvis repræsentantskabet alene vælges af sparekassens garanter, skal mindst én garants garantkapi-
tal være stemmebærende.«
8.
I
§ 126 a, stk. 9,
indsættes efter »investeringsselskaber«: »og i regler udstedt i medfør af artikel
25-88«.
9.
§ 162 b
affattes således:
Ȥ 162 b.
En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2.
Formuen kan investeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 3.
Formuen kan investeres i likvide midler, herunder valuta, eller i de instrumenter, der er
nævnt i bilag 5, og under forudsætning af, at
1) højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern,
2) formuen fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institu-
tion af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, deltager i, og
3) formuen fuldt ud kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitut-
ter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30
pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i
samme koncern,
b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer
(SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibs-
kredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndig-
hed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan
højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern.
Stk. 4.
Formuen kan udelukkende investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af for-
muen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i
samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som
er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-
lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 5.
Formuen kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapital-
foreninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0004.png
10.
I
§ 202, stk. 1,
udgår »årlige«, og efter »overskudsdeling« indsættes: »og beløb, som sparekas-
sens repræsentantskab beslutter at anvende til forrentning af sparekassens garantkapital«.
11.
I
§ 202, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »beløb«: »fra sparekassens årlige overskud«.
12.
§ 202, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
13.
I
§ 343, stk. 1,
indsættes efter »kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser«: », samt reg-
ler udstedt i medfør af disse kapitler,«.
14.
§
343 m, stk. 1,
affattes således:
»Kapitel 21 om tilsyn, kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser og kapitel 24 om straffebe-
stemmelser, samt regler udstedt i medfør af disse kapitler, finder med de fornødne tilpasninger til-
svarende anvendelse for investeringsrådgivere.«
15.
I
§ 343 r
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Kapitel 21 om tilsyn, kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser og kapitel 24 om
straffebestemmelser, samt regler udstedt i medfør af disse kapitler, finder med de fornødne tilpas-
ninger tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.«
16.
§ 343 æ
affattes således:
»§ 343 æ.
Kapitel 21 om tilsyn, kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser og kapitel 24 om
straffebestemmelser, samt regler udstedt i medfør af disse kapitler, finder med de fornødne tilpas-
ninger tilsvarende anvendelse for CO2-kvotebydere.«
17.
I
§ 344, stk. 8,
indsættes efter »en finansiel holdingvirksomhed«: », en forsikringsholdingvirk-
somhed«.
18.
I
§ 346, stk. 1,
ændres », forsikringsholdingvirksomheders og fælles datacentralers forhold« til:
»og forsikringsholdingvirksomheders forhold«.
19.
I
§ 347, stk. 1,
udgår »fælles datacentraler,«.
20.
I
§ 347 a
indsættes efter »finansielle virksomheders«: »finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders«, og to steder ændres »den finansielle virksomhed« til: »virksom-
heden«.
21.
I
§ 347 b, stk. 1,
ændres », en forsikringsholdingvirksomhed eller en fælles datacentral« til: »el-
ler en forsikringsholdingvirksomhed«.
22.
I
§ 351, stk. 2,
ændres »§ 64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a« til »§ 64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a eller
for et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab også § 64 b,
stk. 1«.
23.
I
§ 351, stk. 5,
ændres »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,« til: »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, § 64 b,«.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0005.png
§2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens
forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), EU-Tidende
2010, nr. L 302, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts
2012 (shortselling-forordningen), EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, samt dele af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR), EU-Tidende 2012, nr.
L 201, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlems-
stat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hen-
syn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.« til: »I loven er der medtaget
visse bestemmelser fra Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 (CO2-
auktioneringsforordningen), EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts 2012 (shortselling-forordningen), EU-Tidende 2012, nr. L
86, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012
(EMIR), EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen), EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge
artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af
disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
2
.
§ 7, stk. 1,
affattes således:
»I denne lov forstås ved en operatør af et reguleret marked et aktieselskab, hvis virksomhed består i
at drive et reguleret markeds forretninger.«
3.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »De virksomheder, der er nævnt i stk. 1« til: »En virksomhed som nævnt i
stk. 1«.
4.
I
§ 7 a
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
I denne lov forstås ved en central modpart (CCP) en virksomhed med tilladelse i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen).
Stk. 4.
I denne lov forstås ved en værdipapircentral (CSD) en virksomhed med tilladelse i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring
af værdipapirafviklingen i EU og værdipapircentraler (CSD’er).«
5.
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
6.
§ 8, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) at selskabet har en aktiekapital, der mindst skal udgøre 8 mio. kr.«
7.
§ 8, stk. 3
og
4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0006.png
8.
Efter § 8 c indsættes:
Ȥ
8 d.
En central modpart (CCP), jf. § 7 a, stk. 3, skal have regler og tilslutningsaftaler, der inde-
holder bestemmelser som fastsat i § 57 c.«
9.
§ 9, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage
sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal til en-
hver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for
effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
10.
I
§ 9, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 1 og 3« til: » stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3«.
11.
I
§ 9, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3« og »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
12.
I
§ 11
udgår », af en clearingcentral, af en værdipapircentral«.
13.
I
§ 12, stk. 2,
udgår », værdipapirclearingvirksomhed« og »registreringsvirksomhed samt«.
14.
I
§ 12 e, stk. 1
og
2,
ændres »§ 9, stk. 2« til: »§ 9, stk. 2 eller 3«.
15.
I
§ 12 e, stk. 3,
ændres »§ 9, stk. 2, nr. 1« til: »§ 9, stk. 3, nr. 1«.
16.
I
§ 12 e, stk. 4,
ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2 eller 3« til: »§ 9, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2 eller 3«.
17.
I
§ 12 f, stk. 1,
udgår »clearingcentraler og værdipapircentraler,«.
18.
Efter § 12 f indsættes:
Ȥ 12 g.
Bestyrelsen for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal fastlægge en politik for mangfoldig-
hed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt be-
styrelsens medlemmer.«
19.
I
§ 13, stk. 1
og
2,
og to steder i
§ 13, stk. 3,
udgår »nr. 1 og 2,«.
20.
I
§ 23, stk. 4, nr. 9,
indsættes efter »udbuddet«: »i Den Europæiske Union og lande, som Unio-
nen har indgået aftale med på det finansielle område,«.
21.
I
§ 23, stk. 4, nr. 10,
indsættes efter »udstedelsen«: »i Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,«.
22
.
I
§ 50, stk. 7,
ændres »clearingcentral« til: »en central modpart (CCP), eller en værdipapircentral
(CSD)«.
23.
§§ 51-53
ophæves.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0007.png
24.
§ 54, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
25.
I
§ 54, stk. 2,
der bliver stk. 1, ændres »clearingcentraler« til: »centrale modparter (CCP’er),
værdipapircentraler (CSD’er)«.
26.
I
§ 54, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »clearingcentralen« til: »værdipapircentra-
len (CSD’en)« og »Clearingcentralen« ændres til: »Værdipapircentralen (CSD’en)«.
27.
§ 54, stk. 4
og
5,
der bliver til stk. 3 og 4, ophæves.
28.
I
§ 55, stk. 1
og
stk. 4, 1. pkt.,
to steder i
§ 55, stk. 7, 1. pkt.,
og i
§ 56, stk. 2,
ændres »clearing-
central« til: »værdipapircentral (CSD)«.
29.
I
§ 55, stk. 1,
ændres »clearingcentralen« til: »værdipapircentralen (CSD’en)«.
30.
To steder i
§ 56, stk. 2,
ændres »clearingcentralens« til: »værdipapircentralens (CSD’ens)«.
31.
I
§ 57, stk. 1,
i
§ 57 b, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
i
§ 57 c, stk. 1
og
2,
i
§ 57 d, stk. 3,
og i
§ 57 e,
stk. 1-3,
ændres »clearingcentral« til: »central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD)«.
32.
To steder i
§ 57, stk. 2,
ændres »clearingcentralen« til: »den centrale modpart (CCP’en), værdi-
papircentralen (CSD’en)«.
33.
I
§ 57, stk. 3
og
4,
i
§ 57 b, stk. 4,
og i
§ 57 d, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
ændres »clearingcentraler«
til: »centrale modparter (CCP’er), værdipapircentraler (CSD’er)«.
34.
I
§ 57, stk. 3,
ændres »Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF« til: »Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf. Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF med senere ændringer«.
35.
I
§ 57 b, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt., som nyt punktum:
»Hvis en systemoperatør har stillet sikkerhed overfor en anden systemoperatør i forbindelse med et
interoperabelt system, kan den sikkerhedsstillende systemoperatørs ret til nævnte sikkerhed ikke
omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, eller § 72, stk. 2.«
36.
I
§ 57 b, stk. 3,
ændres: »clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissio-
nen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sik-
kerheden er stillet i overensstemmelse med clearingcentralens eller betalingssystemets regler.« til:
»centrale modparter (CCP’er), værdipapircentraler (CSD’er) og betalingssystemer, der er anmeldt
til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF med senere ændringer, hvis sikkerheden er stillet i
overensstemmelse med den centrale modparts (CCP’ens), værdipapircentralens (CSD’ens) eller
betalingssystemets regler«.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0008.png
37.
I
§ 57 e, stk. 2,
ændres: »anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF,« til: » anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF,«.
38.
I
§ 57 f, stk. 1,
indsættes efter »central modpart«: »(CCP)«.
39.
I
§ 58 b, nr. 4,
ændres »central medkontrahent« til: »central modpart (CCP)«.
40.
§ 59, stk. 1, 4
og
6,
ophæves.
Stk. 2, 3 og 5 bliver herefter stk. 1-3.
41.
I
§ 59, stk. 2,
der bliver til stk. 1, to steder i
§ 59, stk. 3,
der bliver til stk. 2, to steder i
§ 62, stk.
1,
to steder i
§ 62, stk. 5,
i
§ 64, stk. 1- 4,
i
§ 65, stk. 1,
i
§ 66, stk. 1 og 4,
i
§ 67, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 4,
i
§ 69, stk. 1, 1. pkt.,
i
§ 70,
i
§ 71, stk. 1
og
stk. 2, 1. pkt.,
i
§ 74,
i
§ 75, stk. 1,
to steder i
§ 75,
stk. 2, 1. pkt.,
i
§ 77, stk. 1
og
stk. 3, 1. pkt.,
i
§ 78, nr. 3,
to steder i
§ 80, stk. 1, 1. pkt.,
i
§ 80, stk. 2,
i
§ 81, stk. 1
og
4,
og i
§ 82, stk. 3,
ændres »værdipapircentral« til: »værdipapircentral (CSD)«.
42.
I
§ 59, stk. 3,
der bliver stk. 2, indsættes efter »værdipapircentralen«: »(CSD’en)«.
43.
Overskriften
i
kapitel 20
ophæves.
44.
§§ 60
og
61
ophæves.
45.
I
kapitel 21
indsættes i
overskriften
efter »værdipapircentral«: »(CSD)«.
46.
I
§ 62, stk. 1, nr. 6,
og
stk. 4,
ændres »clearingcentraler« til: »centrale modparter (CCP’er) og
værdipapircentraler (CSD’er)«.
47.
I
§ 62, stk. 5,
ændres »clearingcentral« til: »central modpart (CCP)«.
48.
§ 63
ophæves.
49.
I
§ 64, stk. 1,
ændres »central« til: »værdipapircentral (CSD)«.
50.
I
§ 64, stk. 4, 2, pkt.,
i
§ 66, stk. 3,
to steder i
§ 68, stk. 2,
i
§ 71, stk. 2,
i
§ 75, stk. 2, 3. pkt.,
og i
§ 77, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »værdipapircentralen«: »(CSD’en)«.
51.
I
§ 65, stk. 2,
indsættes efter »værdipapircentralers«: »(CSD’ers)«.
52.
I
§ 68, stk. 3,
indsættes efter »værdipapircentralens«: »(CSD’ens)«.
53.
I
§§ 68, stk. 5,
i
§ 76, stk. 2,
i
§ 78, nr. 2,
i
§ 82, stk. 1,
og i
§ 82 a,
indsættes efter »værdipapir-
centrals«: »(CSD’s)«.
54.
§ 82
ophæves.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0009.png
55.
I
§ 83, stk. 1,
ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortselling-forordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7« til: »Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortselling-forordningen), samt forordninger og regler
udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7, samt forordninger og regler udstedt i medfør af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-
forordningen) samt forordninger og regler udstedt i medfør heraf.«.
56.
I
§ 83, stk. 12,
ændres »clearingcentral« til: »central modpart (CCP) og en værdipapircentral
(CSD)«, og »clearingcentralen« ændres til: »den centrale modpart (CCP’en) eller værdipapircentra-
len (CSD’en)«.
57.
I
§ 84, stk. 2,
ændres »Kommissionens forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortselling-
forordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortselling-forordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen), og
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)«.
58.
I
§ 84 a, stk. 6,
indsættes efter nr. 30 som nyt nummer:
»31) Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen).«
59.
I
§ 84 b, stk. 1,
indsættes efter »et registreret betalingssystem«: »en central modpart (CCP), en
værdipapircentral (CSD),«.
60.
I
§ 84 c, stk. 1,
indsættes som
10. pkt.:
»Tilsynsreaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) skal offentliggøres i medfør af § 84 k.«
61.
Efter § 84 j indsættes:
Ȥ 84 k.
Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside oplysninger om sanktioner, der er pålagt i
medfør af § 93, stk. 5, og § 95 for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) for så vidt angår afsnit III, IV og V og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) for
så vidt angår afsnit III og IV samt navnet på virksomheden eller personen. 1 pkt. gælder tilsvarende
for sanktioner pålagt af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager.
Stk. 2.
Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske af påtaler, påbud og tvangsbøder, som Finanstilsynet i
medfør af § 93, stk. 3, og § 95 meddeler for overtrædelse af forordningen.
Stk. 3.
offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medfø-
re uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hen-
syn taler imod offentliggørelse, offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis sam-
fundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale
med hensynet til personen.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0010.png
Stk. 4.
Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status samt det efterfølgende resul-
tat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5.
Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at personen eller virksomheden
er underrettet om påtalen, påbuddet eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside
i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de sam-
fundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.«
62.
I
§ 86, stk. 1, 1 pkt.,
og i
§ 87, stk. 1,
udgår: »clearingcentraler, værdipapircentraler«.
63.
I
§ 87, stk. 5,
udgår: »en clearingcentral, en værdipapircentral«.
64.
I
§ 88 stk. 1,
ændres: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortselling-forordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra
artikel 14 og 15« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012
(shortselling-forordningen), samt forordninger og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de
begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15, samt forordninger og reg-
ler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen), samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af
23. juli 2014 (CSD-forordningen) samt forordninger og regler udstedt i medfør heraf.«
65.
I
§ 88, stk. 3,
udgår: »clearingcentraler og værdipapircentraler«.
66.
Efter § 88 indsættes:
Ǥ
88 a.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)«.
67.
I
§ 92, stk. 1,
udgår: »en clearingcentral og en værdipapircentral,«.
68.
I
§ 92, stk. 1, nr. 5,ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
69.
I
§ 92, stk. 3, 1. pkt.,
udgår: »en clearingcentral eller en værdipapircentral«, og
stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
70.
I
§ 93, stk. 1,
ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 5«, efter »§ 12 f, stk. 1, nr. 1« indsættes: »§ 12
g«.
71.
I
§ 93 stk. 3, 2. pkt.,
ændres »(shortselling-forordningen) eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: »(shortselling-
forordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli
2014 (CSD-forordningen)«.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0011.png
72.
I
§ 95, stk. 1,
ændres »Undlader en direktion, bestyrelse eller revisor hos en værdipapirhandler,
en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral,« til: »Undlader en di-
rektion, bestyrelse eller revisor hos en værdipapirhandler, en operatør af et reguleret marked, en
central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD),«, og efter »i medfør heraf« indsættes: »samt
efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) afsnit III, IV og V eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) afsnit III og IV«.
§3
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1369 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 383 af 23. december
2012, § 2 i lov nr. 1460 af 17. december 2013, § 11 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 8
i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 3,
ændres »Udstedere af elektroniske penge, jf. kapital 3 a« til: »E-
penge-institutter, jf. kapital 3 a«.
2.
I
§ 4, nr. 10,
indsættes efter »overføres«: », jf. dog § 79«.
3.
I
§ 4
indsættes som
nr. 15-17:
»15) Vederlagsfrie betalingssurrogater.
16) Betalingssurrogater, hvor beløbet ikke kan overstige 3.000 kr., og hvor der ikke kan ske au-
tomatisk genopladning, jf. dog § 39 s.
17) Elektroniske penge på op til 3.000 kr. med begrænset anvendelse, hvor der ikke kan ske au-
tomatisk genopladning, og hvor udstederens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elek-
troniske penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro, jf. dog
§ 39 s.«
4.
I
§ 7, stk. 3, nr. 1,
udgår: »stiftelsesoverenskomst,«.
5.
§ 18, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et betalingsinstitut og, hvor det er relevant, ledel-
sesansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed skal til enhver tid have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågæl-
dende virksomhed.
Stk. 2.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et betalingsinstitut og, hvor det er relevant,
ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed, skal til enhver tid have et til-
strækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne
vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6.
I
§ 18, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
7.
I
§ 18, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »og 2« til: »og 3« og »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
8.
Efter § 18 b indsættes:
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0012.png
Ȥ 18 c.
Bestyrelsen i et betalingsinstitut skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen,
der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlem-
mer.«
9.
I §
20, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »skal betalingsinstituttets reviderede årsrapport yderligere omfatte et
særskilt regnskab for henholdsvis betalingstjenester og andre aktiviteter« til: »skal betalingsinstitut-
tet samtidig med årsrapporten indsende særskilte regnskabsoplysninger for henholdsvis betalings-
tjenester og andre aktiviteter.«
10.
§ 20, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Regnskabsoplysningerne skal være ledsaget
af en revisionserklæring udarbejdet af betalingsinstituttets revisorer.«
11.
I
§ 20, stk. 8,
indsættes efter betalingsinstitutter: »og om udarbejdelse af særskilte regnskabsop-
lysninger og revisionserklæring, jf. § 20, stk. 7.«
12.
§§ 37-39 affattes således:
»§ 37. Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til her i landet at udbyde:
1) betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse til brug for er-
hvervelse af varer eller tjenesteydelser, eller
2) betalingstjenester, hvis gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12
måneder, der er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke overstiger et beløb, der mod-
svarer værdien af 3 mio. euro pr. måned. På ansøgningstidspunktet tages udgangspunkt i virk-
somhedens budget.
Stk. 2.
En tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, bortfalder, hvis
gennemsnittet af virksomhedens betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gen-
nemført af den pågældende virksomhed, overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro
pr. måned. Hvis virksomheden senest 30 dage efter indsender en fyldestgørende ansøgning om til-
ladelse som betalingsinstitut efter § 7, stk. 3, kan virksomheden uanset 1. pkt. fortsætte sin aktivitet
i henhold til stk. 1, nr. 2, mens ansøgningen behandles.
§ 38. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,
2) virksomhedens ledelse opfylder kravene i § 18,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 7 stk. 1, nr. 6, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomheden har tilstrækkelige forretningsgange på alle væsentlige områder.
Stk. 2.
En ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester skal indeholde de oplys-
ninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er op-
fyldt, herunder
1) beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og forretningsomfang, herunder nuværende og
planlagte aktiviteter, samt et budget for det kommende regnskabsår med oplysning om de forven-
tede samlede betalingstransaktioner opgjort pr. måned med en gennemsnitsberegning, jf. § 37,
stk. 1, nr. 2,
2) oplysninger om virksomhedens ledelse, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 18 er op-
fyldt,
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0013.png
3) oplysninger om personer, der direkte eller indirekte har en kvalificeret ejerandel i virksomheden,
størrelsen af disse ejerandele og dokumentation for disses egnethed under hensyn til nødvendig-
heden af at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomhedens væsentligste forretningsgange, jf. stk. 1, nr. 4.
Stk. 3.
§§18 a og b finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse.
Stk. 4.
Virksomheder med begrænset tilladelse kan ikke anvende agenter ved udbud af betalingstje-
nester.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter regler om sikring af midler modtaget fra brugerne.
§ 39. Virksomheder med begrænset tilladelse er forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsy-
net, hvis der indtræder væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har mod-
taget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.
Stk. 2.
Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsynet,
når gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder overstiger et
beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned.
Stk. 3.
Virksomheder med begrænset tilladelse skal senest den 1. april hvert år indsende
1) erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå tilladelse efter
§§ 37- 38,
2) oplysning om gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder
opgjort pr. måned, og
3) oversigt over virksomhedens ledelse og kvalificerede ejere.«
13.
§ 39 j, stk. 2,
affattes således:
»Hvis e-penge-instituttet udøver andre aktiviteter som nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 4, skal e-penge-
instituttets samtidig med årsrapporten indsende særskilte regnskabsoplysninger for aktiviteter om-
fattet af § 39 e, nr. 1-3, og for andre aktiviteter, jf. § 39 e, stk. 1, nr. 4. Regnskabsoplysningerne skal
være ledsaget af en revisionserklæring udarbejdet af betalingsinstituttets revisorer.«
14.
I
§ 39 l, stk. 1,
affattes således:
»E-penge-institutter, der udøver aktiviteter som nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 4, skal sikre de midler,
der er modtaget fra brugere. Midlerne skal senest ved afslutningen af den arbejdsdag, hvor midler-
ne er modtaget, indsættes på et særskilt konto i et kreditinstitut eller investeres i sikre, likvide akti-
ver med lav risiko. Midlerne må ikke herved kunne gøres til genstand for retsforfølgning fra e-
penge-instituttets øvrige kreditorer.«
15.
§§ 39 p-39 r
affattes således:
Ȥ
39 p.
Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til her i landet at udstede:
1) elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af
varer eller tjenesteydelser, eller
2) elektroniske penge, hvor udstederens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroni-
ske penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Stk. 2.
Udstedere med tilladelse i henhold til stk. 1 nr. 1-2, er berettigede til at udbyde driftsmæssi-
ge og nært tilknyttede accessoriske tjenester, når de har tilknytning til udstedelse af elektroniske
penge.
Stk. 3.
En tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 39 p, stk. 1, nr. 2, bortfalder, hvis udste-
derens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge overstiger et beløb, der
modsvarer værdien af 5 mio. euro. Hvis virksomheden senest 30 dage senere indsender en fyldest-
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0014.png
gørende ansøgning om tilladelse som e-penge-institut, jf. § 39 a, stk. 3, kan virksomheden uanset 1.
pkt. fortsætte sin aktivitet i henhold til § 39 p, stk. 1, nr. 2, mens ansøgningen behandles.
§ 39 q.
Finanstilsynet giver tilladelse, når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,
2) virksomhedens ledelse opfylder kravene i § 18,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 7 stk. 1, nr. 6, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomheden har tilstrækkelige forretningsgange på alle væsentlige områder.
Stk. 2.
En ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester skal indeholde de op-
lysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er
opfyldt, herunder
1) beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og forretningsomfang, herunder nuværende og
planlagte aktiviteter, samt et budget for det kommende regnskabsår med oplysning om de for-
ventede samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge opgjort pr. måned,
2) oplysninger om virksomhedens ledelse, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 18 er op-
fyldt,
3) oplysninger om personer, der direkte eller indirekte har en kvalificeret ejerandel i virksomhe-
den, størrelsen af disse ejerandele og dokumentation for disses egnethed under hensyn til nød-
vendigheden af at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomhedens væsentligste forretningsgange, jf. stk. 1, litra 4.
Stk. 3.
§§18 a og b finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse.
Stk. 4.
Virksomheder med begrænset tilladelse kan ikke anvende agenter ved udstedelse af elektro-
niske penge.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter regler om sikring af midler modtaget fra brugerne.«
§ 39 r.
Virksomheder med begrænset tilladelse er forpligtet til snarest muligt at underrette Finans-
tilsynet, hvis der indtræder væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har
modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.
Stk. 2.
Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 39 p, stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsy-
net, hvis virksomhedens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge oversti-
ger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Stk. 3.
Virksomheder med begrænset tilladelse skal senest den 1. april hvert år indsende
1) erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden opfylder betingelserne for at få tilladelse efter
§ 39 q,
2) oplysning om højeste beløb af samlede udestående elektroniske penge i det forrige regnskabs-
år, og
3) oversigt over virksomhedens ledelse og kvalificerede ejere. «
16.
I
§ 52, stk. 2,
ændres »mikrobetalingsmidler« til: »mikrobetalingsinstrumenter«.
17.
I
§ 73, stk. 3,
indsættes efter »direkte debitering«: »og fremtidige betalingstransaktioner«, og som
2. pkt.
indsættes: »Tilbagekaldelsen kan ske såvel over for betalerens udbyder som over for modtage-
ren af samtykket til betalingsordren.«
18.
I
§ 85, stk. 3, nr. 2,
ændres »misbrug eller« til: »misbrug,«.
19.
I
§ 85, stk. 3,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0015.png
»3) sker med samtykke fra betaleren, og det udelukkende er betaleren selv, der har adgang til de be-
handlede oplysninger eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
20.
I
§ 87
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
§ 347 b i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.«
21.
I
§ 89 a, stk. 1
og
2,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
22.
I
§ 89 a, stk. 3
og 4, ændres »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 3«.
23.
I
§ 90, stk. 1, nr. 5,
ændres »med« til: »mod«.
24.
Efter
§ 99
indsættes:
Ȥ 99 a.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug for sin tilsynsvirksomhed efter lov om
betalingstjenester og elektroniske penge foretage kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen
skal have adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler med henblik
på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabs-
materialer, bøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium. I forbindelse med en
kontrolundersøgelse kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forlange mundtlige forklaringer og
forlange, at personer, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer, ta-
sker og lign., med henblik på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gøre sig bekendt med og
eventuelt tage kopi af dette.
Stk. 2.
Hvor en virksomheds eller sammenslutnings oplysninger opbevares hos eller behandles af
en ekstern databehandler i Danmark, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen få adgang til den
eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplys-
ningerne, jf. stk. 1. Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen at få adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed eller sammenslutning,
som er genstand for kontrolundersøgelsen.
Stk. 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser efter stk. 1 og 2 kan kun finde
sted efter indhentet retskendelse og mod behørig legitimation.
Stk. 4.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske
medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien.
De indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersø-
gelsen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller en af
denne udpegede repræsentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning, og at
styrelsen gennemgår det indsamlede materiale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt til
senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at give en kopi af de oplysninger, som
styrelsen måtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen.
Når gennemgangen af de indsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De ind-
samlede data skal slettes, hvis styrelsen vurderer, at materialet ikke indeholder beviser for en over-
trædelse af §§ 40 og 77-81 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
924/2009 om grænseoverskridende betalingeri Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001 samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.260/2012/EU af 14. marts
2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og
om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0016.png
forordningen).. Beslutter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gå videre med sagen, skal de ind-
samlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort.
Stk. 5.
Hvis virksomhedens eller sammenslutningens forhold gør, at det ikke er muligt for Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til
eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1, 2 og 4, kan styrelsen forsegle de relevante forretningslo-
kaler og oplysninger i op til tre hverdage herefter.
Stk. 6.
Under samme betingelser som i stk. 5 kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen medtage de
oplysninger eller det medium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering. Det
materiale, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har taget med, skal sammen med et sæt kopier
af de oplysninger, som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbageleveres til
virksomheden eller sammenslutningen senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen.
Stk. 7.
Fristerne i stk. 4, 5 og 6 kan i særlige tilfælde forlænges.
Stk. 8.
Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1, 2 og 4-6. Erhvervs- og
vækstministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 9.
Kapitel 2 og 3 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter finder anvendelse ved kontrolundersøgelser efter denne bestemmelse.«
25.
I
§ 102, stk. 1,
udgår »elektroniske«, i
nr. 1
udgår », og som er beregnet til elektronisk
aflæsning«, og i
nr. 3
udgår »Elektronisk registrerede«.
26.
I
§ 107, stk. 2,
ændres »§ 18, stk. 4,« til: »§ 18, stk. 5,« og efter »§ 18 a, stk. 1,« indsættes: »§
18 c,«.
27.
I
§ 107, stk. 4,
ændres »Undlader en udbyder« til: »Den, der undlader«, og »vedkommende«
udgår.
28.
I
§ 107, stk. 5,
ændres »En udbyder« til: »Den«.
§4
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, og § 9 i lov nr. 403 af 28. april 2014 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 51, stk. 1,
indsættes som
nr.
5:
»5) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i
kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.«
2.
I
§ 51
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Bestyrelsen skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring til at kunne forstå investeringsforeningens aktiviteter og de hermed forbundne
risici.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
3.
I
§ 52, stk. 1,
indsættes som
nr. 6:
»6) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i
kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.«
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0017.png
4.
I
§ 52
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Bestyrelsen skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring til at kunne forstå SIKAV’ens aktiviteter og de hermed forbundne risici.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
5.
§ 57, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller af bestyrelsen i en
SIKAV skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve
sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende investeringsforening eller SIKAV.
Stk. 2.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller af bestyrelsen i en
SIKAV, skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og
uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6.
I
§ 57, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 1, 3 og 4« til: »stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4«.
7.
I
§ 57, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3« og »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
8.
I
§ 115, stk. 2, nr. 1,
udgår: »og«.
9.
I
§ 115, stk. 2, nr. 2,
ændres »gæld.« til: »gæld, og«.
10.
I
§ 115, stk. 2,
indsættes som
nr. 3:
»3) foreningens vedtægter, hvor foreningen har tilføjet »under afvikling« til foreningens eller afde-
lingens navn.«
11.
I
§ 115, stk. 3,
ændres »skal foreningen eller afdelingen tilføje »under afvikling« til sit navn« til:
»kan foreningen påbegynde afviklingen«.
12.
I
§ 119
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
En beslutning om fusion af den eneste eller sidste afdeling i en dansk UCITS, hvor denne
er ophørende, anses samtidig for at være en beslutning om afvikling af den danske UCITS. En an-
søgning til Finanstilsynet om godkendelse af en sådan fusion skal være vedlagt en erklæring fra den
danske UCITS’ ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som ikke overtages af den fortsættende en-
hed som en del af fusionen, er betalt. For afvikling af UCITS i henhold til 1. pkt. gælder reglerne i §
112 ikke.«
13.
I
§ 125
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk.
7.
En beslutning om fusion af den eneste eller sidste afdeling i en dansk UCITS, hvor denne
er ophørende, anses samtidig for at være en beslutning om afvikling af UCITS’en. En ansøgning til
Finanstilsynet om godkendelse af en sådan fusion skal være vedlagt en erklæring fra UCITS’ens
ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som ikke overtages af den fortsættende enhed som en del af
fusionen, er betalt. For afvikling af danske UCITS i henhold til 1. pkt. gælder reglerne i § 112 ik-
ke.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
14.
I
§ 130
indsættes som
stk. 4:
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0018.png
»Stk.
4.
En beslutning om overflytning af den eneste eller sidste afdeling i en UCITS, anses samti-
dig for at være en beslutning om afvikling af UCITS’en. En ansøgning til Finanstilsynet om god-
kendelse af en sådan overflytning skal være vedlagt en erklæring fra UCITS’ens ledelse om, at al
gæld til kreditorerne, som afdelingen efter overflytningen ikke hæfter for, er betalt. For afvikling af
UCITS i henhold til 1. pkt. gælder reglerne i § 112 ikke.«
15.
Efter § 146 indsættes i
kapitel 14:
»Indberetninger om formue, anbringelse af midlerne, likviditet m.v.
§ 146 a.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger om en dansk
UCITS’ formue, anbringelse af midlerne, likviditet, m.v.«
16.
§ 157, stk. 1,
affattes således:
»En dansk UCITS må ikke i et enkelt aktieselskab erhverve aktier med stemmeret, som giver den
danske UCITS mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på aktieselskabet.«
17.
§ 157, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En dansk UCITS må ikke erhverve mere end
1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent,
2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme emittent,
3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emittent eller
4) 25 pct. af andelene fra en og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i §
143, stk. 1, nr. 2 og 3.«
18.
I
§ 161, 1. pkt.,
indsættes efter »overholdelsen af«: »regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administra-
tive bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-
ter) (UCITS-direktivet), og af«.
19.
I
§ 161
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
20.
I
§ 172, stk. 1
og
2,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
21.
I
§ 172, stk. 3,
ændres »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3, nr. 1«.
22.
I
§ 172, stk. 4,
ændres »§ 57, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4« til: »§ 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4«.
23.
I
§ 190, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 51, stk. 1-5« til: »§ 51, stk. 1-6«, »§ 52, stk. 1-5« til: »§ 52, stk.
1-6« og »§ 57, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 1 og 2« til: »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2«.
24.
I
§ 190, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§§ 38 og 40,«: »§ 51, stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6,«.
§5
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0019.png
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved
§ 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
§ 3, stk. 1, nr. 24,
affattes således:
»24) Minimumskapital: Forvalterens minimumskapital på ethvert tidspunkt, som består af midler
omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a – e, i forordning (EU) 575/2013.«
2.
I
§ 3, stk. 1, nr. 34,
indsættes efter »investeringsselskaber«: »og i regler udstedt i medfør af arti-
kel 25-88«.
3.
§ 8, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, finder
§§ 43 og 72 i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse på forvalterens udførelse af disse
tjenesteydelser. Hvis forvalteren har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af i bilag 1, nr. 3, litra
b, punkt. ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse«.
4.
I
§ 11, stk. 3, nr. 1,
ændres »startkapital« til: »minimumskapital«.
5.
§ 13, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Et
medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde
skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit
hverv eller varetage sin stilling i den pågældende forvalter.
Stk. 2.
Et medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og
uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6.
I
§ 13, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 1, 3 og 4« til: »stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4«.
7.
I
§ 13, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«, og »i stk. 2« ændres til: »i
stk. 2 og 3«.
8.
§ 15, stk. 1,
affattes således:
»En forvalter af alternative investeringsfonde skal underrette Finanstilsynet om planlagte, væsentli-
ge ændringer i forhold, der er lagt til grund for meddelelsen af tilladelsen til at forvalte alternative
investeringsfonde, herunder væsentlige ændringer af oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i
forbindelse ansøgningen. Underretningen skal ske, før ændringerne gennemføres. Uforudsete æn-
dringer skal meddeles Finanstilsynet straks efter, at ændringen er sket.«
9.
I
§ 16, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »startkapital« til: »minimumskapital«.
10.
I
§ 16, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »startkapital« til: »minimumskapital«.
11.
I
§ 16, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, nævnte aktivite-
ter, skal forvalteren have en minimumskapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af
730.000 euro.«
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0020.png
12.
I
§ 16, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5, nr. 1,«.
13.
§ 16, stk. 11,
affattes således:
»Såfremt en forvalter tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf., § 10 i lov om
finansiel virksomhed, finder udover § 126 a i lov om finansiel virksomhed alene kravene i stk. 5 og
7 samt regler udstedt med hjemmel i stk. 8-10 anvendelse. Hvis en forvalter, der tillige har tilladelse
som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, har tilladelse til opbe-
varing og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i
medfør af bilag 1, nr. 3, litra b, pkt. ii, skal forvalteren opfylde minimumskapitalkravet i § 126 a,
stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.«
14.
Overskriften før § 28 affattes således: »Sammensætning
af det øverste ledelsesorgan m.v.«
15.
Efter § 28 indsættes i
kapitel 5:
Ȥ 28 a.
Det øverste ledelsesorgan i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde skal fastlægge en politik for mangfoldighed i ledelsesorganet, der fremmer tilstrækkelig
diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt ledelsesorganets medlemmer.«
16.
§ 130, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler, der lever op til internationale standarder,
og som gør det muligt at føre tilsyn med forvalteren, herunder overvåge de systemiske risici, mel-
lem Finanstilsynet og de relevante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland, samt Finanstilsynet
og de relevante myndigheder i den alternative investeringsfonds hjemland, hvis fonden er etableret i
et tredjeland. Såfremt fonden er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal der være indgået passende
samarbejdsaftaler, som i 1. pkt., mellem de kompetente myndigheder i fondes hjemland og de rele-
vante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland.«
17.
I
§ 130, stk. 4,
indsættes efter »hvor«: »enten forvalteren eller«.
18.
I
§ 153
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
En afdeling i en kapitalforening kan overflyttes til en dansk UCITS efter reglerne i §§130-
134 i lov om investeringsforeninger m.v.«
19.
I
§ 155, 1. pkt.,
indsættes efter »overholdelsen af«: »regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde, og af«.
20.
I
§ 168, stk. 1
og
2,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
21.
I
§ 168, stk. 3,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
22.
I
§ 168, stk. 4,
ændres »stk. 2, nr. 2-4« til: »stk. 3, nr. 2-4«.
23.
I
§ 168 a, stk. 3,
ændres »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3, nr. 1«.
24.
I
§ 168 a, stk. 4,
ændres »stk. 2, nr. 2-4« til: »stk. 3, nr. 2-4«.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0021.png
25.
I
§ 170, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
26.
§ 190, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 163, stk. 1, 1. pkt.,,« til: »§ 163, stk. 1, 1. pkt.,«
27.
I
§ 173, stk. 2, nr. 4,
ændres » stk. 1 og 2.« til: »stk. 1-3.«
28.
I
§ 190 stk., 1,
ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk. 5«, og efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,« ind-
sættes: »samt artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8,
stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 13,
stk. 1 og 2 og artikel 15 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæi-
ske venturekapitalfonde og artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, artikel 6, stk. 1, artikel
7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, stk. 1, artikel 11, artikel 12, stk. 1, arti-
kel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 16 i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde«.
29.
I
190, stk. 2,
indsættes før »§ 163«: »§ 28 a«.
30.
I
§ 190, stk. 4,
ændres »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 3«.
§6
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,
som ændret ved § 8 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 268
af 25. marts 2014 og § 10 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 23 a, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en pensionskasse skal til enhver tid have tilstræk-
kelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i
den pågældende pensionskasse.«
2.
I § 23 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en pensionskasse skal til enhver tid have et
tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at
kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
3.
I
§ 23 a, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 1 og 4«, og »hvis forholdene efterføl-
gende ændres« ændres til: »om forhold nævnt i stk. 3 og 4, hvis forholdene efterfølgende ændres«
4.
I
§ 24 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Bestyrelsen skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå pensionskassens aktiviteter og de hermed forbundne risici.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
5.
I
§ 24 a, stk. 5,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0022.png
6.
§ 44 e, stk. 4,
ophæves.
7.
§ 46 h
affattes således:
Ȥ 46 h.
En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2.
Formuen kan investeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 3.
Formuen kan investeres i likvide midler, herunder valuta, eller i de instrumenter, der er
nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, og under forudsætning af, at
1) højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern,
2) formuen fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international instituti-
on af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, deltager i, og at
3) formuen fuldt ud kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitut-
ter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30
pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i
samme koncern,
b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer
(SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibs-
kredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndig-
hed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan
højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern.
Stk. 4.
Formuen kan udelukkende investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af
formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i
samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som
er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-
lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 5.
Formuen kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapital-
foreninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«
8.
I
§ 62, nr. 7,
ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
9.
I
§ 65 b,
ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
10.
Efter § 65 d indsættes:
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0023.png
Ȥ 65 e.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om firmapensionskassers pligt til at of-
fentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af firmapensionskassen og om, at Finanstilsy-
net har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før firmapensionskassen.«
11.
I
§ 71, stk. 1,
ændres »§ 23 a, stk. 4« til: »§ 23 a, stk. 5, jf. stk. 4, nr. 1 og 2« og »§ 24 a, stk. 1-
4« ændres til: »§ 24 a, stk. 1-5«.
§7
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som
ændret bl.a. § 14 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 16 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 6 j
affattes således:
Ȥ
6 j.
En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.
Stk. 2.
Formuen kan investeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 3.
Formuen kan investeres i likvide midler, herunder valuta, eller i de instrumenter, der er
nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, og under forudsætning af, at
1) højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern,
2) formuen fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international instituti-
on af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, deltager i, og at
3) formuen fuldt ud kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitut-
ter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30
pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i
samme koncern,
b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer
(SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibs-
kredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndig-
hed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan
højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern.
Stk. 4.
Formuen kan udelukkende investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af
formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i
samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som
er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0024.png
lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 5.
Formuen kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapital-
foreninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«
2.
I
§ 10, stk. 1,ændres
»§§ 5 b, 5 c og 5 g« til: »§§ 5 b, 5 c, regler udstedt i medfør af § 5 e, § 5 f«.
3.
Efter § 10 k indsættes:
Ȥ 10 l.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt
til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.«
§8
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved § 6
i lov nr.472 af 13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 639 at 12. juni 2013,§ 16
i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 17 i lov nr. 403 af 28. april 2014 foretages følgende
ændring:
1.
§ 70 e
affattes således:
Ȥ
70 e.
En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.
Stk. 2.
Formuen kan investeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 3.
Formuen kan investeres i likvide midler, herunder valuta, eller i de instrumenter, der er
nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, og under forudsætning af, at
1) højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern,
2) formuen fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international instituti-
on af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, deltager i, og
3) formuen fuldt ud kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitut-
ter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30
pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i
samme koncern,
b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer
(SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibs-
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0025.png
kredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndig-
hed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan
højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern.
Stk. 4.
Formuen kan udelukkende investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af
formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i
samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som
er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-
lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 5.
Formuen kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapital-
foreninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«
2.
Efter § 73 indsættes:
Ȥ 73 a.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysnin-
gerne før Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«
§9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 15 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 15 i lov nr.
403 af 28. april 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 720 af 25. juni 2014 foretages følgende ændring:
1.
§ 26 i
affattes således:
Ȥ
26 i.
En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr.
7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres i overensstemmelse
med reglerne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.
Stk. 2.
Formuen kan investeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 3.
Formuen kan investeres i likvide midler, herunder valuta, eller i de instrumenter, der er
nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, og under forudsætning af, at
1) højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern,
2) formuen fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international instituti-
on af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, deltager i, og
3) formuen fuldt ud kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitut-
ter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0026.png
har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30
pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i
samme koncern,
b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer
(SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibs-
kredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndig-
hed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan
højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern.
Stk. 4.
Formuen kan udelukkende investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af
formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i
samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som
er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere med-
lemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Stk. 5.
Formuen kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapital-
foreninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«
2.
Efter § 27 k indsættes:
Ȥ 27 l.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets
Tillægspension.«
§ 10
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 11 i
lov nr. 634 af 12. juni 2013 og senest ved § 20 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
1.
§ 21, stk. 3, nr. 4,
affattes således:
»4) virksomheder og foreninger, der er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder eller foreninger, og«.
§ 11
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0027.png
1.
I
§ 6, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »løbetid« til: »restløbetid«, og »ved refinansiering af lånet« ændres
til: »første gang de bliver anvendt til at finansiere realkreditlån«.
2.
I
§ 6, stk. 4,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye
obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder stk. 1, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. ikke
anvendelse.«
§ 12
I lov pantebrevsselskaber, jf. lov nr. 697 af 25. juni 2010, som senere ændret ved § 42 i lov nr. 1231
af 18. december 2012, § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013,
§ 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1.
Efter § 15 a indsættes:
Ȥ 15 b.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om pantebrevsselskabers pligt til at of-
fentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsy-
net har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før pantebrevsselskabet.«
§ 13
I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love) (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af
den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 1, nr. 133,
indsættes i § 344, stk. 7, efter »en finansiel holdingvirksomhed«: », en forsikrings-
holdingvirksomhed«.
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015 jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, 22 og 23.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2-7, 12, 13,
16, 17, 23-34, 36, 41-47, 49-55, 57, 64, 65, 67, 68, 70, 74. Erhvervs- og vækstministeren kan her-
under fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4.
§ 48, stk. 1, 2 og 4 i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, fin-
der ikke anvendelse på kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens
ikrafttræden.
Stk. 5.
§ 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder
kun anvendelse på aftaler om tredjemandspant, hvis de pågældende ydelser er forfaldne efter lovens
ikrafttræden.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0028.png
Stk. 6.
§ 48, stk. 3, 5 og 9, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,
finder ikke anvendelse på aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden.
Stk. 7.
§ 53 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke an-
vendelse på kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden, jf.
dog 2. pkt. § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på kaution for lån ydet af
realkreditinstitutter og på aftaler om tredjemandspant for realkreditlån, hvis låntager udebliver med
betaling af hovedstol, afdrag eller renter, der forfalder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8.
§ 64 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke an-
vendelse på medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselska-
ber, der er valgt til bestyrelsen på tidspunktet for ikrafttræden af § 64 b, jf. stk. 2.
§ 15
Stk. 1.
Der kan søges om tilladelse til værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf.
§ 8 i lov om værdipapirhandel m.v. frem til et af erhvervs- og vækstministeren fastsat tidspunkt.
Stk. 2.
En tilladelse til værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed givet i henhold til
§ 8 i lov om værdipapirhandel m.v. bortfalder, når en clearingcentral og en værdipapircentral får en
tilladelse i henhold til Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli
2014 (CSD-forordningen).
Stk. 3.
For eksisterende lån finder denne lovs § 11 først anvendelse ved først kommende refinansie-
ring efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
For obligationer udstedt til finansiering af fast ejendom beliggende uden for Danmark, gæl-
der denne lovs § 11 kun for obligationer til finansiering af lån optaget efter lovens ikrafttræden.
§ 16
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 3, 4, 5, 12 og 13 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færø-
erne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.§§
6, 10 og 11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsigter.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0029.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
2.1. Styrkelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne
2.1.1. Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik reglerne
2.1.2. Information ved indgåelse af aftaler om kaution
2.1.3. Kaution, der står i misforhold til kautionistens økonomi
2.1.4. Udvidelse af § 48’s anvendelsesområde til tredjemandspant og re-
alkreditinstitutter
2.1.5. Formkrav til kautionsaftaler
2.2. Offentliggørelse af Finanstilsynets inspektionsredegørelser
2.3. Styrkelse af kravene til ledelsen i finansielle virksomheder og virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet
2.3.1. Krav om grundkursus til medlemmer af bestyrelsen i pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
2.3.2. Præcisering af kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæ-
derlighed, krav til bestyrelsers kollektive viden, kompetencer og erfaring
og krav om mangfoldighedspolitik i øvrige hovedlove
2.4. Stemmebærende garantkapital og anvendelse af overskud i sparekasser
2.4.1. Forslag til krav om stemmebærende garantkapital i garantspare-
kasser
2.4.2. Forslag om Sparekassers anvendelse af overskud til renteudbeta-
ling til garanter
2.4.3. Forslag til ændring af begrænsning på sparekassers anvendelse af
det årlige overskud til almennyttige eller velgørende formål
2.5. Ændringer i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
2.5.1 Undtagelse af visse udstedere af elektroniske penge og betalings-
surrogater fra lov om betalingstjenester og elektroniske penge
2.5.2. Visse udbydere af tekniske tjenester må ikke have urimelige priser
og avancer
2.5.3. E-penge institutters sikring af brugermidler
2.5.4. Skærpede krav til virksomheder med tilladelse til begrænset udbud
af e-penge eller betalingstjenester
2.5.5. Øgede muligheder for at behandle oplysninger om, hvor en betaler
har anvendt sit betalingsinstrument
2.5.6. Ensretning af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolforan-
staltninger med konkurrencelovgivningen
2.6. Forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentra-
ler (CSD’er) – CSD-forordningen
2.7. Sikkerhedsstillelse i et interoperabelt system
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0030.png
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er et samlelovforslag, der forventes fremsat i november I 2014. Formålet med lov-
forslaget er at gennemføre en række ændringer i den finansielle lovgivning, som bl.a. har til hensigt
at øge forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med finansiel rådgivning. Med forslaget bliver der indført
en ny bestemmelse, der udtrykkeligt fastsætter, at handlinger i strid med bestemmelserne om god
skik, pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Desuden
bliver bestemmelserne om kaution uden for erhvervsforhold præciseret og udvidet til også at gælde
for lån ydet af realkreditinstitutter og på tredjemandspant uden for erhverv.
Endvidere har lovforslaget til formål at styrke ledelsens kompetencer i finansielle virksomheder og
øge åbenheden i forbindelse med Finanstilsynets vurdering af en virksomhed under tilsyn. Virk-
somhedernes pligt til at offentliggøre inspektionsrapporter m.v. fra Finanstilsynet bliver udvidet til
at gælde samtlige virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, og for så vidt angår bestyrelsen i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber bliver der indført krav om, at nye be-
styrelsesmedlemmer skal gennemgå et kursusforløb, der giver introduktion til de væsentligste for-
pligtelser og funktioner, som bestyrelsen skal varetage.
Desuden medfører forslaget ændringer i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, herunder
ændringer som vil mindske risikoen for tab af brugermidler og hvidvaskning af penge og terrorfi-
nansiering. Derudover indeholder lovforslaget en række ændringer af mere teknisk karakter, og æn-
dringer som følge af EU-regulering.
2. Lovforslaget indhold
2.1. Styrkelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne
2.1.1. Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik reglerne
2.1.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke en udtrykkelig bestemmelse, der fastslår, at finansielle virksomheders hand-
linger i strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder eller reglerne om investorbe-
skyttelse vil kunne inddrages i vurderingen af, hvorvidt virksomheden har handlet ansvarspådrag-
ende (culpøst) i forbindelse med afgørelsen af, om en virksomhed har pådraget sig et erstatningsan-
svar. Derimod findes der på markedsføringslovens område en regel i § 20, stk. 2, der fastsætter, at
handlinger i strid med loven pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almin-
delige regler. Markedsføringslovens § 20, stk. 2, finder imidlertid efter sin ordlyd ikke anvendelse
på overtrædelser af reglerne om god skik for finansielle virksomhed eller af reglerne om investorbe-
skyttelse.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0031.png
Det fremgår imidlertid af praksis, at tilsidesættelse af regler om god skik kan indgå i vurderingen af,
om en finansiel virksomhed ifalder erstatningsansvar. Pengeinstitutankenævnet har dog tidligere
været tilbageholdende med at tillægge tilsidesættelse af offentligretlige forskrifter betydning – eller
har i hvert fald været tilbageholdende med at henvise til disse – i forbindelse med dets afgørelse af
privatretlige tvister.
I den gældende ankenævnspraksis synes der heller ikke at være et klart og entydigt mønster i, under
hvilke omstændigheder og i hvilke sagstyper offentligretlige forskrifter tillægges betydning, samt
hvilken betydning de tillægges. Dog synes der at kunne spores en tendens til, at tilsidesættelse af
offentligretlige forskrifter tillægges stigende betydning, hvis der er specifikke forskrifter, som på-
lægger den finansielle virksomhed bestemte pligter
2.1.1.2. Baggrund for forslaget
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter afgav i februar 2014 en
rapport til erhvervs- og vækstministeren og anbefalede i denne forbindelse, at der blev indsat en
bestemmelse, som fastslår, at handlinger i strid med reglerne om god skik for finansielle virksom-
heder og reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel vil kunne medføre, at en finansiel
virksomhed pådrager sig et erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige reg-
ler.
Det fremgår af udvalgets overvejelser, at det har lagt vægt på, at det allerede fremgår af nyere anke-
nævns- og domspraksis, at overtrædelser af offentligretlige regler i et vist omfang tillægges betyd-
ning ved vurderingen af, om en finansiel virksomhed ifalder erstatningsansvar.
Imidlertid har en gennemgang af praksis for de finansielle ankenævn, som udvalget har gennemført,
vist, at det synes at have været udgangspunktet på dette område, at offentligretlige forskrifter ikke
altid har haft betydning for den erstatningsretlige ansvarsvurdering. Pengeinstitutankenævnet har
først inden for de seneste år inddraget overtrædelser af offentligretlige forskrifter ved culpavurde-
ringen. Endvidere har Højesteret i U 2013.182 H haft lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet om
manglende overholdelse af offentligretlige forskrifter i forhold til bedømmelse af et muligt erstat-
ningsansvar. Det fremgår af denne dom vedrørende en formueplejeaftale, at tilsidesættelse af offent-
ligretlige forskrifter vil kunne tillægges betydning i erstatningsretlig sammenhæng.
Det var på den baggrund udvalgets opfattelse, at en lovregel svarende til § 20, stk. 2, markedsfø-
ringsloven, vil være en videreførelse af denne nyere praksis. En sådan lovregel vil endvidere skabe
en klar retstilstand og indebære en processuel lettelse for sagsøgere, når de mødes med en påstand
om, at offentligretlige regler ikke kan påberåbes i forbindelse med erstatningsretlige sager. Reglen
vil hermed øge den reelle forbrugerbeskyttelse.
Se nærmere om udvalgets overvejelser i udvalgets rapport s. 88 ff.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af anbefalingerne fra Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle
produkter foreslås det at indsætte en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der fastsætter, at
handlinger i strid med regler udstedt i medfør af bestemmelserne om god skik i lov om finansiel
virksomhed pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. De
regelsæt, som i dag er udstedt med hjemmel i lov om finansiel virksomhed er bekendtgørelse nr.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0032.png
928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder og bekendtgørelse nr.1583 af 18.
december 2013 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke nærmere betingelser for, at handlinger i strid med regler
udstedt i medfør af § 43, stk. 2, kan medføre erstatningsansvar, men henviser til dansk rets alminde-
lige regler herom. Det vil sige, at de almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt.
Den finansielle virksomhed skal have optrådt uagtsomt (culpøst), kunden skal have lidt et tab, og
der skal være årsagssammenhæng mellem den culpøse adfærd og det lidte tab, ligesom tabet skal
være adækvat, og den skadelidte skal ikke have udvist egen skyld.
Den foreslåede bestemmelse vil have betydning for vurderingen af, om det fornødne ansvarsgrund-
lag er til stede, det vil sige om den finansielle virksomhed har handlet culpøst. Reglerne i bekendt-
gørelse om god skik for finansielle virksomheder samt bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel vil påvirke denne vurdering.
Finanstilsynet fører tilsyn med, at reglerne i de to bekendtgørelser bliver fulgt. Hvor dette ikke er
tilfældet, har tilsynet mulighed for at udstede påbud eller udforme påtaler i forbindelse med over-
trædelserne. I disse tilfælde vil der foreligge en afgørelse fra en offentlig tilsynsmyndighed, der
fastslår, at der foreligger en overtrædelse. En sådan afgørelse vil naturligt kunne støtte vurderingen
af, om der ifaldes erstatningsansvar. Ankenævnene og domstolene er imidlertid ikke forpligtede til
at afvente en tilsynsafgørelse for at kunne træffe afgørelse i en sag, hvor der fx er nedlagt påstand
om erstatning for rådgivning i strid med de nævnte bekendtgørelser.
Bestemmelsen vil ikke berøre de øvrige erstatningsretlige betingelser, herunder kravet om årsags-
sammenhæng, adækvans og betingelsen om, at der skal være lidt et tab, som skal være opfyldt, før
virksomheden ifalder erstatningsansvar.
Det bemærkes endvidere, at den foreslåede bestemmelse ikke medfører yderligere beføjelser for
Finanstilsynet.
2.1.2. Information ved indgåelse af aftaler om kaution
2.1.2.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at pengeinsti-
tutterne har en forpligtelse til at informere kautionisten om indholdet og konsekvenserne af kauti-
onsforpligtelsen.
Bestemmelsen indeholder såvel en generel informationspligt om kaution som en konkret informati-
onspligt med hensyn til den konkrete låntagers forhold. I henhold til Pengeinstitutankenævnets
praksis anses den generelle informationspligt for opfyldt ved udlevering af en pjece til kunden ud-
arbejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet. Denne pjece forklarer med almindelige ord, hvad kauti-
on går ud på, og at det i sidste ende er kautionisten, der skal vurdere, om risikoen ved kaution er for
stor. Den konkrete informationspligt opfyldes – udover ved udlevering af pjecen – ifølge en aftale
mellem Forbrugerrådet og Finansrådet ved at udlevere en kopi af følgende oplysninger:
1) seneste årsopgørelse fra skattevæsnet,
2) seneste tre lønsedler eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der er tale om en virksomhed.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0033.png
Efter Pengeinstitutankenævnets praksis tilsidesættes kautionsforpligtelsen med henvisning til aftale-
lovens §§ 36 og 38 c når oplysningskravene i ikke er blevet opfyldt. Ankenævnet lægger ved vur-
deringen heraf vægt på, om der er udleveret oplysninger i overensstemmelse med aftalen mellem
Forbrugerrådet og Finansrådet.
2.1.2.2. Baggrund for forslaget
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter fandt, at det vil være hen-
sigtsmæssigt, hvis det fremgår direkte af lovgivningen, hvilke oplysninger en kautionist skal have,
for at den pågældende er informeret om indholdet og konsekvenserne af at påtage sig en kautions-
forpligtelse. Dette står i modsætning til den gældende retstilstand, hvor det fremgår af § 22, stk. 2, i
god skik bekendtgørelsen, at et penge- eller realkreditinstitut inden, der indgås aftale om en kauti-
onsforpligtelse, skal sikre sig, at kautionisten er informeret om indholdet og konsekvenserne af kau-
tionsforpligtelsen, uden at indholdet af denne forpligtelse er præciseret nærmere.
Som nævnt fremgår det allerede af Pengeinstitutankenævnets praksis, at informationskravet i § 22,
stk. 2, i god skik bekendtgørelsen, anses for opfyldt ved udlevering af en pjece til kunden udarbej-
det af Forbrugerrådet og Finansrådet, og når kautionisten har modtaget låntagers seneste årsopgø-
relse, de seneste tre lønsedler eller det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en erhvervs-
drivendes gæld.
En tilsidesættelse af informationskravene kan allerede i dag medføre, at et penge- eller realkreditin-
stitut taber deres rettigheder efter et kautionsløfte. Udvalget har imidlertid fundet, at dette forhold
bør fremgå af lovgivningen. Hertil kommer, at en præcisering af oplysningsforpligtelsens indhold i
overensstemmelse med ankenævnspraksis vil give kautionisterne et mere klart grundlag for at vur-
dere, om de har fået de tilstrækkelige oplysninger til at vurdere de risici, der er forbundet med at
afgive et kautionsløfte. Hermed opnås et mere kvalificeret grundlag for at vurdere, om der er grund-
lag for at indbringe en uoverensstemmelse med det pågældende penge- eller realkreditinstitut for et
ankenævn eller en domstol, hvilket kan være med til at reducere formentligt særligt antallet af kau-
tionssager ved ankenævnene.
Se nærmere herom i udvalgets rapport s. 69 ff.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvori det fastsættes,
at et institut, inden der indgås en aftale om en kautionsforpligtelse uden for et erhvervsforhold for
lån eller kreditter ydet af et pengeinstitut, skal sikre, at kautionisten er informeret om konsekvenser-
ne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Denne information skal indeholde oplysning om, hvad en
kautionsforpligtelse indebærer, og indeholde en afbalanceret beskrivelse af de risici, der er forbun-
det hermed. Instituttet skal endvidere for den debitor, hvis gæld kautionsforpligtelsen skal sikre,
udlevere:
1) den seneste årsopgørelse fra SKAT og
2) de seneste tre lønsedler eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en erhvervsdrivendes gæld.
Det foreslås endvidere, at en aftale om en kautionsforpligtelse kun kan gøres gældende, hvor der
ikke er udleveret oplysninger i medfør af den nye bestemmelse, hvis kautionisten på trods af de
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0034.png
manglende oplysninger har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet
med at indgå kautionsforpligtelsen.
Det vil medføre, at det, hvis der ikke er udleveret nogen af de påkrævede oplysninger, vil være van-
skeligt at føre bevis for, at kautionisten har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der
er forbundet med kautionsforpligtelsen, hvorfor kautionsforpligtelsen må forventes tilsidesat.
Bestemmelsen skal finde tilsvarende anvendelse på tredjemandspant uden for erhvervsforhold.
Endvidere vil bestemmelsen finde anvendelse på realkreditinstitutter.
2.1.3. Kaution, der står i misforhold til kautionistens økonomi
2.1.3.1. Gældende ret
Efter reglerne i god skik bekendtgørelsen, må en kautionsforpligtelse ikke stå i misforhold til kauti-
onistens økonomi.
Har et penge- eller realkreditinstitut på trods heraf indgået en kautionsforpligtelse, som står i mis-
forhold til kautionistens økonomi vil der være anledning til at begrænse kautionen med henvisning
til generalklausulen i aftalelovens § 36.
Den ledende dom på området er Højesterets dom i U 2010.1628 H, hvor to forældre havde kautio-
neret for halvdelen af et lån samt en kassekredit, som en sparekasse havde bevilliget til deres søn.
Til sikkerhed for kautionsforpligtelsen fik sparekassen et ejerpantebrev i kautionisternes parcelhus.
Forældrene havde ganske beskedne indtægter og havde ikke udsigt til en positiv ændring i ind-
tægtsniveauet. Herudover havde forældrene kun en beskeden formue, der i al væsentlighed bestod i
friværdien af deres hus. Sparekassen foretog i den forbindelse ikke en nærmere undersøgelse af
kautionisternes økonomi, men var derimod omhyggelig med at orientere og vejlede kautionisterne
om betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at den i dommen omhandlede kautionsaftale var indgået forud for
indførelsen af reglerne i god skik bekendtgørelsen, der som anført fastsætter, at kaution ikke må stå
i misforhold til kautionistens økonomi.
Højesteret bemærker i sine præmisser for dommen, (1) at der forelå privat kaution overfor et penge-
institut for et familiemedlems erhvervsmæssige gæld, (2) at kautionen var udformet, så den inden
for kautionen på 750.000 kr. dækkede et lån på 1,5 mio. kr. og en kassekredit på op til 250.000 kr.
og derudover al fremtidig gæld til pengeinstituttet, og (3) at kassekreditten løbende blev udvidet
med dermed følgende øget risiko for, at værdien af hovedskyldners gård ikke ville kunne dække
gælden, en risiko, der blev realiseret med træk på kassekreditten på ca. 1,4 mio. kr.
I det fjerde og sidste led i Højesterets præmisser anføres det,
”Hertil kommer misforholdet mellem kautionsforpligtelsens omfang og kautionisternes beskedne
økonomi. A og B [kautionisternes forældre] var i februar 2001 henholdsvis 60 og 57 år gamle. A
var på efterløn, mens B arbejdede som ufaglært med en timeløn på 95 kr. Deres formue ind-
skrænkede sig i det væsentlige til A´s parcelhus, som de boede i. Ifølge det foretagne syn og
skøn ville huset i februar 2001 have kunnet indbringe et salgsprovenu på ca. 350.000 kr. Deres
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0035.png
aktuelle og fremtidige økonomiske formåen indebar, at der ikke var nogen realistisk udsigt til, at
de ville kunne komme i nærheden af at kunne opfylde en kautionsforpligtelse på 750.000 kr.”
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at det ville være urimeligt fuld ud at gøre kautionsfor-
pligtelsen gældende, jf. aftalelovens § 36. Højesteret nedsatte herefter kautionsforpligtelsen til
350.000 kr. Dette beløb svarede til friværdien i huset på tidspunktet for påtagelse af kautionsforplig-
telsen.
I forlængelse af Højesterets dom har det også i den efterfølgende praksis, i sager om tilsidesættelse
af kautionsløfter afgivet af personer med beskedne indkomster fra Pengeinstitutsankenævnet været
af afgørende betydning om kautionen stod i misforhold til klagerens økonomi ved påtagelsen af
kautionsforpligtelsen.
2.1.3.2. Baggrund for forslaget
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter fandt, at det vil kunne bi-
drage til klarhed over reguleringen af kautioner, hvis reglerne i god skik bekendtgørelsen flyttes til
§ 48 i lov om finansiel virksomhed. Herved samles den særlige lovregulering af kaution over for
penge- og realkreditinstitutter i en bestemmelse. Det skal ses i lyset af, at den gældende § 48 i lov
om finansiel virksomhed allerede indeholder en række forbrugerbeskyttende bestemmelser, som
finder anvendelse på kaution uden for erhvervsforhold for lån ydet af et pengeinstitut.
Udvalget har endvidere foreslået, at sanktioneringen af den eksisterende bestemmelse i god skik
bekendtgørelsen styrkes ved, at det i loven fastlægges, at kautioner, i det omfang de står i misfor-
hold til kautionistens økonomi, ikke kan gøres gældende. Dette må anses for at udgøre en stramning
i forhold til den hidtidige domstolspraksis, hvor kautionsforpligtelsen blev nedsat med henvisning
til aftalelovens § 36 efter en samlet vurdering af forskellige momenter i sagen. Med den foreslåede
lovfæstelse skal kautionen tilsidesættes helt eller delvist, alene hvis der foreligger et misforhold
mellem kautionens størrelse og kautionistens økonomi. Dette synes i øvrigt at flugte med Pengein-
stitutankenævnets praksis i forlængelse af Højesterets dom i U.2010.1628H.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 48, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed hvorefter
en aftale om en kautionsforpligtelse kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den står i misforhold til
kautionistens økonomi.
Ved vurderingen af, om en kaution står i misforhold til kautionistens økonomi, skal der foretages en
vurdering af både kautionistens formue og betalingsevne. Denne vurdering skal foretages på bag-
grund af forholdene på tidspunktet for kautionens indgåelse. Hvis kautionisten kun har beskedne
indtægter, bør der kun lægges vægt på formueforholdene. Ved kautionister med større indtægter
eller ved forventninger om større indtægtsstigninger, bør de fremtidige indtægter og indtægtsfor-
ventninger indgå i vurderingen af, om kautionen står i misforhold til kautionistens økonomi. I så-
danne tilfælde vil der kunne lægges mindre vægt på størrelsen af kautionistens formue på tidspunk-
tet for påtagelse af kautionsforpligtelsen.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0036.png
2.1.4. Udvidelse af § 48’s anvendelsesområde til tredjemandspant og realkreditinstitutter
2.1.4.1. Gældende ret
Den gældende § 48 i lov om finansiel virksomhed indeholder en række forbrugerbeskyttende be-
stemmelser, som finder anvendelse på kaution uden for erhvervsforhold for lån ydet af et pengein-
stitut. Bl.a. er det en betingelse, at kautionsaftalen er skriftlig for at kunne gøres gældende, og at
kautionisten skal underrettes skriftligt i tilfælde af restancer senest 3 måneder efter de pågældende
ydelsers forfaldsdag, eller hvis pengeinstituttet giver låntageren henstand, uden at kautionisten har
givet samtykke hertil. Derudover kan en kautionist ikke hæfte for et beløb, der er større end lånets
hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse.
2.1.4.2. Baggrund for forslaget
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter fandt, at privat tredje-
mandspant, dvs. uden for erhverv, i vidt omfang minder om privat kaution. Ved både kaution og
tredjemandspant er der tale om, at en fordringshaver opnår sikkerhed for en fordring ved, at en tred-
jemand afgiver et løfte om, at skylderens forpligtelse opfyldes. Kaution indeholder en personlig
hæftelse for den sikrede fordrings opfyldelse, hvorimod tredjemandspantsætteren som udgangs-
punkt kun hæfter med det stillede pant for fordringens opfyldelse. Herudover hæfter tredjemands-
pantsætteren ikke personligt, medmindre andet er aftalt.
På den baggrund foreslog udvalget, at bestemmelserne i den foreslåede § 48 også skulle finde an-
vendelse på tredjemandspant.
Endvidere fandt udvalget, at § 48 også bør udvides til at finde anvendelse på realkreditinstitutter,
idet en kautionist som udgangspunkt har behov for samme beskyttelse, uanset om der kautioneres
for et lån i et penge- eller i et realkreditinstitut.
Der ses således ikke at være grunde til, at § 48 ikke også burde finde anvendelse på realkreditinsti-
tutter. Se nærmere herom i udvalgets rapport s. 72 ff.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af anbefalingen foreslås det, at § 48 i lov om finansiel virksomhed også skal finde an-
vendelse på privat tredjemandspant og det foreslås, at § 48 ligeledes skal finde anvendelse realkre-
ditinstitutter.
Det foreslås dog, at § 48, stk. 5, der begrænser kautionistens hæftelse til lånets hovedstol eller kre-
dittens maksimum ikke skal gælde for realkreditlån, når den pantsatte ejendom anvendes til beboel-
se for kautionisten og låntageren, og kautionisten er udtrykkeligt oplyst om, at hæftelsen kan over-
stige lånets hovedstol ved kautionsaftalens indgåelse. Baggrunden herfor er, at kaution for realkre-
ditlån som stilles af en person med samme bopæl som hovedskylderen, ofte fungerer som et alterna-
tiv til at være meddebitor på realkreditlånet.
Lån ydet af realkreditinstitutter er sædvanligvis lange lån med en løbetid på op til 30 år, der samti-
dig er uopsigelige fra realkreditinstituttets side i hele lånets løbetid. Hertil kommer, at prisen på
fundingen af disse lån er afhængig af de sikkerheder, der stilles for lånene. Derfor foreslås det i §
53 a, stk. 1, at den foreslåede § 48, stk. 9, der fastsætter, at en kautionsforpligtelse bortfalder efter
som udgangspunkt 10 år, ikke bør gælde for kaution for lån ydet af realkreditinstitutter. Det fremgår
endvidere af § 48, stk. 9, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på pengeinstitutters lån, der efter
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0037.png
deres vilkår kan finansieres ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, såfremt kautionisten er
udtrykkeligt oplyst herom samt virkningen heraf. Det vil sige, at kautionisten skal oplyses om, at
lånet er finansieret på den nævnte måde, og at dette betyder, at den tidsmæssige begrænsning af
kautionsforpligtelsen ikke finder anvendelse.
2.1.5. Formkrav til kautionsaftaler
2.1.5.1. Gældende ret
Ifølge de gældende regler, skal kautionsaftaler omfattet af § 48 være skriftlige for at kunne gøres
gældende.
2.1.5.2. Baggrund for forslaget
For at gøre bestemmelsen teknologineutral foreslås det, at det også skal være muligt at indgå kauti-
onsaftaler ved anvendelse af andet varigt medium. Herved sikres det, at kautionsaftaler også vil
kunne indgås elektronisk.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås på den baggrund at kautionsaftaler omfattet af loven skal udfærdiges på papir eller an-
det varigt medium for at kunne gøres gældende. Herved forstås som efter § 4, nr. 13, i kreditaftale-
loven en indretning, som sætter forbrugeren i stand til at lagre oplysninger rettet til forbrugeren per-
sonligt på en måde, der muliggør senere søgning i et tidsrum, som er afpasset efter oplysningernes
formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
2.2. Offentliggørelse af Finanstilsynets inspektionsredegørelser
2.2.1. Gældende ret
Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at virksomheder skal offent-
liggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden, de såkaldte inspektionsredegørelser, blev indsat
i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 67 af 3. februar 2009 som en del af Bankpakke 2 (Kredit-
pakken), hvor bestemmelsen oprindeligt kun omfattede penge- og realkreditinstitutter. Bestemmel-
sen er efterfølgende udvidet til at omfatte fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber
og forsikringsselskaber, således at bestemmelsen nu omfatter alle finansielle virksomheder, ligesom
erhvervs- og vækstministeren har fået bemyndigelse til at udstede regler om offentliggørelse for
virksomheder under tilsyn efter andre love, herunder lov om værdipapirhandel m.v. og lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Erhvervs- og vækstministeren har benyttet sin bemyn-
digelse til at udstede bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt
til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v., den såkaldte offentliggørelses-
bekendtgørelse.
Bestemmelsen er med til at sikre gennemsigtighed således, at aktionærer og kunder i virksomheden
får adgang til oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden.
2.2.2. Baggrunden for forslaget
Vurderingen af hvilke typer virksomheder, der skal være omfattet af offentliggørelseskravet, er lø-
bende foretaget ud fra en væsentlighedsvurdering i forhold til hensynet til øget åbenhed over for
kunder og aktionærer.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0038.png
Som en udløber af, at en stor del af virksomhederne under tilsyn af Finanstilsynet efterhånden er
omfattet af offentliggørelsesbekendtgørelsen, vurderes det nu for hensigtsmæssigt at udvide anven-
delsesområdet til alle virksomheder under tilsyn for at skabe lige vilkår på tværs af den finansielle
sektor på dette område, herunder i forhold til virksomhedernes aktionærer og kunder.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås på denne baggrund at udvide anvendelsesområdet for erhvervs- og vækstministerens
hjemmel til at udstede regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering
af virksomheden, så alle typer af virksomhed under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed er om-
fattet. Det foreslås derfor, at sparevirksomheder, investeringsrådgivere, fælles datacentraler og
CO2-kvotebydere omfattes af anvendelsesområdet. For så vidt angår finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder præciseres den eksisterende hjemmel. Endvidere indsættes
en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i de hovedlove, som endnu ikke er omfattet af anvendel-
sesområdet. Det drejer som om lovene, der regulerer firmapensionskasser, pantebrevsselskaber, LD,
ATP og AES.
2.3. Styrkelse af kravene til ledelsen i finansielle virksomheder og virksomheder under tilsyn af Fi-
nanstilsynet
2.3.1. Krav om grundkursus til medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om finansiel virksomhed, at medlemmer af bestyrelsen i en finansiel virksomhed
til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet
som bestyrelsesmedlem i den finansielle virksomhed. Den påkrævede viden, faglige kompetence og
erfaring kan være opnået ved såvel teoretisk uddannelse som praktisk erfaring, men der er ikke et
egentligt uddannelseskrav i gældende finansiel lovgivning.
Finanstilsynet forestår en individuel egnethed- og hæderlighedsvurdering (fit & proper) af bestyrel-
sesmedlemmernes viden, faglige kompetencer og erfaring ved de enkelte medlemmers indtræden i
bestyrelsen i den finansielle virksomhed.
Dette sker i praksis ved, at det pågældende bestyrelsesmedlem indsender cv eller anden form for
dokumentation for sin teoretiske og praktiske erfaring til Finanstilsynet. På baggrund heraf tager
Finanstilsynets stilling til, om dette er tilstrækkeligt til at varetage det pågældende hverv. Såfremt
Finanstilsynet finder, at den pågældende ikke har den påkrævede viden og erfaring, kan Finanstil-
synet træffe beslutning om ikke at godkende det pågældende medlem.
2.3.1.2. Baggrunden for forslaget
Efter de gældende regler stilles der ikke krav om gennemførelse af grundkursus eller anden uddan-
nelse ved indtræden i en bestyrelse i en finansiel virksomhed. Rangvid-udvalget anbefaler i sin rap-
port "Den Finansielle Krise i Danmark - årsager, konsekvenser og læring", at der indføres en pligt
til, at nye bestyrelsesmedlemmer skal gennemføre et kursusforløb, der giver en introduktion til de
væsentligste pligter og funktioner, der skal varetages som bestyrelsesmedlem i et finansielt institut.
Udvalget anbefaler, at der fastsættes nærmere krav til sådanne grundkurser for bestyrelsesmedlem-
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0039.png
mer i finansielle virksomheder, og at kursusudbydere skal godkendes af Finanstilsynet for at kunne
udbyde et sådant kursus.
2.3.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås at indføre en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som angiver, at medlemmer
af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et
grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage de forpligtelser og funktioner, som
kræves af bestyrelsesmedlemmer i de pågældende typer af virksomheder.
Det foreslås, at kravet skal gælde for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. I
forbindelse med Finanstilsynets udarbejdelse af vejledningerne af 4. juli 2012 om evaluering af be-
styrelsens viden og erfaring blev det vurderet, at der for disse typer af finansielle virksomheder var
et særligt behov for at stille krav til bestyrelsesmedlemmernes viden og erfaring.
Forslaget indeholder adgang for Finanstilsynet til at undtage et bestyrelsesmedlem fra pligten til at
gennemføre grundkurset, hvis medlemmets viden, faglige kompetence eller erfaring må ases for
tilstrækkelig.
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet gives adgang til at fastsætte nærmere regler om indholdet
af et grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i de omfattede virksomheder. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen vil blive anvendt til at fastlægge de kompetenceområder, som er relevante for bestyrel-
sesmedlemmerne, og hermed også indholdet af grundkurset. Der vil endvidere blive fastsat krav til
godkendelse af indholdet af kurser rettet mod medlemmer af bestyrelsen i omfattede virksomheder.
Til brug for Finanstilsynets arbejde med at fastlægge de væsentlige kompetenceområder for et be-
styrelsesmedlem i de omfattede finansielle virksomheder og indholdet af grundkurset, er det hensig-
ten at nedsætte et fagudvalg. Fagudvalget vil blive udnævnt af Finanstilsynet og have Finanstilsynet
som formand. Fagudvalget skal herudover bestå af 5 medlemmer, herunder tre medlemmer med
praktisk erfaring fra bestyrelsesarbejde i en finansiel virksomhed. Disse medlemmer vil blive udpe-
get efter indstilling af relevante brancheorganisationer. De to øvrige medlemmer skal have teoretisk
erfaring og vil blive udpeget af Finanstilsynet.
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at påbyde et medlem af bestyrelsen i de omfattede fi-
nansielle virksomheder at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis med-
lemmet ikke har gennemført grundkurset. Ændringen foreslås at træde i kraft samtidig med, at kra-
vet om gennemførsel af grundkursus træder i kraft.
Da indholdet af og de nærmere krav til grundkurset endnu ikke er fastlagt, er det foreslået, at Er-
hvervs- og Vækstministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for bestemmelsernes ikrafttræ-
den. Derudover er der foreslået en overgangsbestemmelse, der medfører, at krav om gennemførelse
af grundkursus ikke gælder for personer, der er valgt til bestyrelsen på tidspunktet for bestemmel-
sernes ikrafttræden. Dette gælder tillige i tilfælde af, at de pågældende personer genvælges til besty-
relsen efter bestemmelsernes ikrafttræden.
2.3.2. Præcisering af kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, krav til bestyrel-
sers kollektive viden, kompetencer og erfaring og krav om mangfoldighedspolitik i øvrige hovedlove
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0040.png
2.3.2.1. Gældende ret
I forbindelse med implementeringen af CRD IV i lov om finansiel virksomhed blev egnetheds- og
hæderlighedskravene til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder præci-
seret. Det følger således af de gældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, at medlemmer
af bestyrelse og direktion i en finansiel virksomhed til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, fag-
lig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet som bestyrelsesmedlem i den finansielle virk-
somhed. Der blev derudover indsat krav til ledelsesmedlemmernes omdømme, hæderlighed, integri-
tet og uafhængighed. Endelig videreførtes de gældende krav om, at ledelsesmedlemmer ikke må
være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden rele-
vant lovgivning, ikke må have indgivet konkursbegæring eller lignende, ikke direkte eller indirekte
må have påført den finansielle virksomhed tab eller i øvrigt have udvist adfærd, der giver grund til
at antage at den pågældende ikke ville kunne varetage hvervet eller stillingen.
De øvrige hovedlove for virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med, indeholder krav om
egnethed i form af fyldestgørende erfaring, men indeholder ikke specifikt henvisning til tilstrække-
lig viden og faglige kompetence. De øvrige hovedlove indeholder heller ikke en hæderlighedsbe-
stemmelse, udover hvad der følger af kravene om, at ledelsesmedlemmer ikke må være pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven m.fl., ikke må have indgivet konkursbegæring eller lignende,
ikke direkte eller indirekte må have påført den finansielle virksomhed tab eller i øvrigt have udvist
adfærd, der giver grund til at antage, at den pågældende ikke ville kunne varetage hvervet eller stil-
lingen. Disse krav svarer til kravene i lov om finansiel virksomhed før implementeringen af CRD
IV.
Der blev derudover i forbindelse med implementeringen af CRD IV i lov om finansiel virksomhed
indsat en bestemmelse, der pålægger bestyrelsen i finansielle virksomheder pligt til at fastlægge en
mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer. Der findes ikke tilsvarende bestemmelser i de øvrige
hovedlove for virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Endelig medførte forslaget, der
implementerede CRD IV, at pligten, for bestyrelsen i en finansiel virksomhed til at sikre, at dens
medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, kompetencer og erfaring til at kunne forstå virksom-
hedens aktiviteter og de hermed forbundne risici, blev flyttet fra bekendtgørelsesniveau til at fremgå
direkte af loven. For de øvrige hovedloves tilfælde fremgår pligten hertil fortsat på bekendtgørel-
sesniveau.
2.3.2.2. Baggrunden for forslaget
I forlængelse af den finansielle krise blev reglerne om ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlig-
hed præciseret.
Forslagets formål er at ensrette egnetheds- og hæderlighedsreglerne inden for den finansielle lov-
givning, således at de præciserede krav til ledelsesmedlemmers egnethed- og hæderlighed, der blev
indsat i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med vedtagelsen af ændringsloven til implemen-
tering af bl.a. CRD IV, kommer til at gælde bredt inden for den finansielle lovgivning. Dette vil
sikre en ensartet regelanvendelse ved egnethed- og hæderlighedsvurderinger af ledelsesmedlemmer
inden for den finansielle sektor ligesom det af hensyn til tilliden til den samlede finansielle sektor
vurderes hensigtsmæssigt med ensartede krav til ledelsesmedlemmerne.
Udover de individuelle krav til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed indeholder forslaget
krav om, at bestyrelser i en række virksomheder omfattet af hovedlove under Finanstilsynets tilsyn
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0041.png
skal sikre, at bestyrelsernes medlemmer samlet set har tilstrækkelig viden, kompetencer og erfaring
til at sikre forsvarlig drift af de pågældende virksomheder. Formålet med forslaget er at understrege,
at bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse besidder de rette kompe-
tencer og den nødvendige viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af de pågældende virk-
somheder og håndtering af disses risici.
Med henblik på at fremme diversiteten i kvalifikationer og kompetencer blandt ledelsesmedlemmer
i en række virksomheder omfattet af hovedlove under Finanstilsynets tilsyn, er det derudover fore-
slået at indsætte en bestemmelse om krav om mangfoldighedspolitik for bestyrelsen eller det øver-
ste ledelsesorgan i visse hovedlove.
2.3.2.3. Forslagets indhold
Den foreslåede ændring fastsætter ensartede egnetheds- og hæderlighedsregler i en række hovedlo-
ve for virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. Forslaget medfører krav om, at et medlem af be-
styrelse og direktion i de virksomheder, der er omfattet af ændringsforslaget fremover vil skulle
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne bestride hvervet eller stillingen i
den pågældende virksomhed. Derudover vil ledelsesmedlemmet skulle leve op til kravene om til-
strækkelig godt omdømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Bestyrelsens pligt til løbende at vurdere bestyrelsens kollektive viden, kompetencer og erfaring fo-
reslås derudover indsat i lov om investeringsforeninger m.v. og lov om tilsyn med firmapensions-
kasser.
Forslaget fastsætter endvidere om krav mangfoldighedspolitik for bestyrelsen eller det øverste le-
delsesorgan i selskaber omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., forvaltere omfattet af
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, investeringsforeninger og SIKAV’er omfattet af
lov om investeringsforeninger m.v. samt betalingsinstitutter omfattet af lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.
Forslaget indeholder tillige en række konsekvensrettelser, som sikrer, at Finanstilsynet fortsat kan
påbyde en virksomhed at afskedige en direktør, eller et bestyrelsesmedlem eller et medled af det
øverste ledelsesorgan at nedlægge sit hverv, såfremt den pågældende ikke længere opfylder eg-
netheds- og hæderlighedskravene. Der er ligeledes konsekvensrettelser af de enkelte hovedloves
straffebestemmelser, således at manglende oplysning om forhold omfattet af egnetheds- og hæder-
lighedsbestemmelserne kan medføre strafansvar. Endvidere indsættes henvisning til de nye be-
stemmelser om mangfoldighedspolitik for bestyrelsen eller det øverste ledelsesorgan og løbende
vurdering af bestyrelsernes samlede kompetencer i de pågældende hovedloves straffebestemmelser,
således at manglende fastsættelse af en mangfoldighedspolitik og manglende vurdering af bestyrel-
sens samlede kompetencer vil kunne straffes med bøde.
2.4. Stemmebærende garantkapital og anvendelse af overskud i sparekasser
2.4.1. Forslag til krav om stemmebærende garantkapital i Sparekassers repræsentantskab
2.4.1.1. Gældende ret
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om gennemførelsen af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet
(CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) blev der indført mulighed
for garantklasser med forskellige stemmerettigheder, herunder uden stemmerettigheder. I sparekas-
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0042.png
ser, hvor det i sparekassens vedtægter er fastsat, at sparekassens repræsentantskab alene vælges af
garanterne, har en garant fra 0 til og med 100 stemmer for hver 1.000 kr. indbetalt garantkapital,
dog højst 2.000 stemmer.
2.4.1.2. Baggrunden for lovforslaget
Baggrunden for forslaget er, at der i de gældende regler for sparekasser, hvor det i sparekassens
vedtægter er fastsat, at sparekassens repræsentantskab alene vælges af garanterne, kan opstå en situ-
ation, hvor ingen garanter i den pågældende sparekasse har stemmeret. For at undgå en sådan situa-
tion, foreslås der indført en bestemmelse, der medfører at i tilfælde af, at en sparekasses repræsen-
tantskab alene vælges af garanterne, skal mindst én garants garantkapital være stemmebærende.
Princippet kendes ligeledes fra selskabsloven, hvor hele aktiekapitalen ej heller kan bestå af stem-
meløse kapitalandele.
2.4.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre reglerne § 81, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed således, at hvis repræsen-
tantskabet i en sparekasse alene vælges af sparekassens garanter, skal mindst én garants garantkapi-
tal være stemmebærende, således at der ikke kan opstå en situation, hvor ingen garanters garantka-
pital er stemmebærende.
2.4.2. Forslag om Sparekassers anvendelse af overskud til renteudbetaling til garanter
2.4.2.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse, hvorefter en sparekasses årlige overskud skal henlægges til egenkapi-
talen er fra en tid, hvor forrentning af sparekassernes garantkapital blev indregnet i resultatopgørel-
sen som en omkostning, og hvor overskuddet følgelig fremkom efter fradrag af denne omkostning.
Den gældende definition af egenkapital i regnskabsreglerne, som er afledt af de internationale regn-
skabsstandarder, IFRS, indebærer dog, at garantkapital afhængig af de konkrete vilkår kan være en
del af egenkapitalen. Garantkapitalen i samtlige sparekasser har Finanstilsynet bekendt vilkår, der
indebærer, at garantkapitalen er at betragte som en del af egenkapitalen i henhold til regnskabsreg-
lerne. Dette har den konsekvens, at forrentningen af garantkapitalen efter regnskabsreglerne ikke-
kan behandles som en omkostning i resultatopgørelsen men derimod skal behandles som en del af
fordelingen af overskud. Ordlyden af bestemmelsen er dermed ikke længere tidssvarende i forhold
til hvordan forrentning af garantkapital præsenteres i regnskaberne. Efter de gældende bestemmel-
ser i lov om finansiel virksomhed, kan en sparekassens repræsentantskab kun vælge at anvende be-
løb fra det årlige overskud til almennyttige eller velgørende formål, jf. § 202, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
2.4.2.2. Baggrunden for lovforslaget
Givet at renteudbetalinger på garantkapital efter de gældende regnskabsregler ikke behandles som
en omkostning, men derimod som en udlodning, er der behov for at ændre bestemmelsen i § 202,
stk. 1, således, at der sikres ensartethed i behandlingen af renteudbetalinger efter bestemmelsen og
regnskabsreglerne. Baggrunden for ændringen af § 202, stk. 2, er at konsekvensrette bestemmelsen
således, at den hidtidige retstilstand, hvorefter en sparekasses repræsentantskab kun kan beslutte at
anvende beløb fra det årlige overskud til almennyttige eller velgørende formål, opretholdes i lyset af
ændringen af bestemmelsen i stk. 1 om behandling af renteudbetalinger.
2.4.2.3. Lovforslagets indhold
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0043.png
Det foreslås at ændre § 202, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed således, at en del af en sparekas-
ses overskud kan anvendes til renteudbetaling til sparekassens garanter, da sådanne udbetalinger
regnskabsteknisk i dag ikke anses for at være en omkostning, men derimod en udlodning. Det fore-
slås endvidere, at »årlige« udgår af bestemmelsen, da det ikke er et krav, at forrentningen skal kun-
ne rummes inden for det årlige overskud. Repræsentantskabet kan således fortsat beslutte at betale
renter af garantkapital i år, hvor resultatet er negativt.
Det foreslås som følge af ændringen i § 202, stk. 1, at konsekvensændre § 202, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, således at det fortsat kun er en del af det årlige overskud, der kan anvendes til
almennyttige og velgørende formål.
2.4.3. Forslag til ændring af begrænsning på sparekassers anvendelse af det årlige overskud til
almennyttige eller velgørende formål
2.4.3.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 202, stk. 3, er der fastsat en maksimal grænse på 10 pct. af
overskuddet for sparekassers mulighed for at anvende beløb til almennyttige eller velgørende for-
mål, når solvensprocenten i henhold til § 124 er mindre end 15 pct. Baggrunden for bestemmelsen
er, at sætte en maksimumsgrænse for sparekassers mulighed for at anvende beløb til almennyttige
eller velgørende formål, når sparekassernes solvensprocent når en grænseværdi på 15 pct. Med be-
stemmelsen sikres det, at sparekassens kapital ikke udhules ved udbetalinger til almennyttige eller
velgørende formål.
2.4.3.2. Baggrunden for forslaget
Baggrunden for forslaget er, at der med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om gennemførelsen af kredit-
institut- og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning
(CRR), pr. 1. januar 2015 indføres et krav for bl.a. pengeinstitutter om overholdelse af et kombine-
ret kapitalbufferkrav, der skal sikre, at virksomhederne i perioder med økonomisk vækst opbygger
et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder. Der indføres desuden begrænsnin-
ger for et pengeinstituts udlodning, hvis instituttet ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav,
eller hvis instituttet opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, men vil foretage udlodning i et
omfang, der reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbuffer-
krav ikke længere er opfyldt. Gennemførslen af CRD IV og ændringerne som følge af CRR medfø-
rer endvidere, at bl.a. pengeinstitutter skal indsende en kapitalbevaringsplan, såfremt kapitalen fal-
der under det kombinerede kapitalbufferkrav. En kapitalbevaringsplan skal indeholde en virksom-
heds plan for at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav. Hvis
Finanstilsynet ikke godkender kapitalbevaringsplanen, griber Finanstilsynet ind over for virksom-
heden med et eller flere tilsynsmæssige tiltag, som eksempelvis at pålægge virksomheden yderlige-
re begrænsninger på udlodning. Anvendelse af overskud til almennyttige eller velgørende formål er
at betragte som udlodning i relation til overskud, som ikke overføres til egenkapitalen. Den gælden-
de bestemmelse er endvidere fra en tid, hvor der ikke blev stillet krav om individuelt solvensbehov,
buffere m.v. for pengeinstitutter, hvorfor bestemmelsen ikke længere har samme betydning. Der ses
på baggrund heraf ikke længere behov for at opretholde bestemmelsen i § 202, stk. 3, som selv-
stændigt indeholder en buffer i forhold til anvendelsen af en sparekasses årlige overskud til almen-
nyttige eller velgørende formål.
2.4.3.3. Forslagets indhold
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0044.png
På baggrund af indførslen af det kombinerede kapitalbufferkrav for pengeinstitutter, der skal tilve-
jebringe incitamenter for virksomhederne til at opbygge kapitalbuffere, som skal fungere som et
øget værn mod, at virksomhedernes kapitalgrundlag bliver utilstrækkeligt, foreslås det at ophæve §
202, stk. 3, som indeholder en buffer i forhold til anvendelsen af en sparekasses årlige overskud til
almennyttige eller velgørende formål.
2.5. Ændringer i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
2.5.1. Undtagelse af visse udstedere af elektroniske penge og betalingssurrogater fra lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge
2.5.1.1. Gældende ret
Efter den gældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge er eksempelvis centerforenin-
ger og handelsstandsforeninger, der varetager gavekortadministration på vegne af forretningerne,
omfattet af kravene til udstedere af elektroniske penge, hvis de udstedte gavekort er elektroniske.
Udstedere af elektroniske penge skal have tilladelse fra Finanstilsynet som enten e-penge-institut
eller en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge. I forhold til begge tilladelser kræ-
ves bl.a., at virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder
hvidvaskområdet, IT-sikkerhed, god skik m.v.
Herudover indeholder loven regler om såkaldte betalingssurrogater, som indebærer, at udstedelse af
sådanne skal anmeldes til Forbrugerombudsmanden, samt at betalingssurrogatets restværdi til en-
hver tid kan indløses til pålydende værdi.
2.5.1.2. Baggrunden for forslaget
Reglerne i lov om betalingstjenester og elektroniske penge pålægger udstedere af elektroniske pen-
ge med begrænset tilladelse en række administrative byrder i form af anmeldelseskrav, krav til le-
delse og forretningsgange m.v., som ikke i alle tilfælde står mål med beskyttelsesbehovet.
Hertil kommer, at de nuværende regler om betalingssurrogater i lovens kapitel 10 tager udgangs-
punkt i den daværende definition af et betalingsmiddel i lov om visse betalingsmidler. Reglerne
blev i forbindelse med implementering af direktiv 2007/64/EF fastholdt i loven, til trods for, at disse
ikke er omfattet af direktivet, ud fra et ønske om at fastholde den hidtidige forbrugerbeskyttelse på
området.
Der vurderes at være grundlag for at lette byrderne for udstedere af disse instrumenter og forenkle
reglerne på området samtidig med, at den fornødne forbrugerbeskyttelse opretholdes. Der sker med
nærværende forslag en af virksomhederne efterspurgt forenkling for så vidt angår de regler i loven,
der ikke er direktivbaserede, mens en mere gennemgribende revision afventer implementeringen af
det nye betalingstjenestedirektiv.
Markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik er i alle tilfælde gældende og skønnes at
ville udgøre en tilstrækkelig beskyttelse af forbrugeren.
Det er ikke hensigten med denne lov at undtage visse udstedere af elektroniske penge fra hvidvask-
lovens krav. Det indebærer, at udstederne af elektroniske fordringer fortsat vil skulle registreres hos
Finanstilsynet i henhold til hvidvaskloven.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0045.png
Uanset forslaget vil forudbetalte betalingssurrogater og elektroniske penge under den foreslåede
bagatelgrænse fortsat være omfattet af § 39 s i loven, som giver forbrugerne ret bl.a. til indløsning
af restværdi til pålydende værdi.
Der er behov for at skærpe betingelserne for at opnå begrænset tilladelse til at udbyde betalingstje-
nester eller begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge for at sikre en forsvarlig drift
med overholdelse af lovens regler om beskyttelse af brugere, herunder sikring af brugermidler,
overholdelse af regler i hvidvaskloven m.v.
2.5.1.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget undtages udstedelse af elektroniske penge på beløb under 3.000 kr. fra lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge (med undtagelse af § 39 s), hvis elektroniske penge ikke kan
genoplades automatisk og samtidig har et begrænset anvendelsesområde, eksempelvis kun kan be-
nyttes i et butikscenter eller en handelsstandsforening. Forslaget vil medføre en administrativ lettel-
se for udbyderne heraf.
Fra lovens område undtages samtidig vederlagsfrie betalingssurrogater samt betalingssurrogater
under 3.000 kr., hvis automatisk genopladning ikke er mulig. De vederlagsfrie betalingssurrogater
undtages fra hele loven, mens de almindelige betalingssurrogater ikke undtages fra § 39 s i loven,
der omhandler brugerens ret til indløsning.
2.5.2. Visse udbydere af tekniske tjenester må ikke have urimelige priser og avancer
2.5.2.1. Gældende ret
Lov om betalingstjenester og elektroniske penge forbyder urimelige priser og avancer ved gennem-
førelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr. 9.
Den gældende bestemmelse omfatter prisfastsættelsen hos enhver virksomhed, der fastsætter geby-
rer og vederlag i forbindelse med gennemførelse af en betalingstransaktion med et betalingsinstru-
ment, uanset hvilke funktion virksomheden udfører.
Det fremgår imidlertid samtidig af § 4, nr. 10, at tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester,
der understøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt kommer i besiddelse
af de midler, som skal overføres, er undtaget fra lovens anvendelsesområde.
2.5.2.2. Baggrunden for forslaget
Med undtagelsen i § 4, nr. 10 fremstår det uklart, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør
af § 79 har mulighed for at gribe ind over for virksomheders prisfastsættelse af tekniske tjenester
som defineret i § 4, nr. 10. Det har imidlertid hele tiden været hensigten, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen skulle have denne mulighed. Dette foreslås præciseret i loven, således at det sikres,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af lovens § 79 kan gribe ind over for alle aktører,
der ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af en betalingstransaktion med
et betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr. 9, anvender urimelige priser og avancer.
2.5.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at det i § 4, nr. 10, fastslås, at udbydere af tekniske tjenester, som defineret i § 4, nr.
10, ikke er undtaget fra lovens § 79.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0046.png
2.5.3. E-penge institutters sikring af brugermidler
2.5.3.1. Gældende ret
For e-penge-institutter, der udover at udstede elektroniske penge udfører andre aktiviteter, gælder i
dag et krav om sikring af brugermidler, der er modtaget af instituttet med henblik på veksling til
elektronske penge, men hvor veksling endnu ikke har fundet sted. Kravet omfatter imidlertid ikke
sikkerhed for de udestående elektroniske penge.
For udstedere af elektroniske penge med begrænset tilladelse, f.eks. Rejsekortet A/S, gælder der i
dag ikke krav om sikring af brugermidler.
De manglende krav om sikkerhedsstillelse for indehavere af elektroniske penge indebærer en bety-
delig tabsrisiko for brugerne i tilfælde af udsteders konkurs.
2.5.3.2 Baggrunden for forslaget
Der er behov for bedre sikring af brugermidler, der er indbetalt til udsteder som led i udstedelse af
elektroniske penge.
For e-penge-institutter, der udover at udstede elektroniske penge også udøver andre aktiviteter, er
der behov for krav om sikkerhedsstillelse for et samlet beløb svarende til instituttets til enhver tid
udestående elektroniske penge samt eventuelle forudbetalte midler, der endnu ikke er vekslet til
elektroniske penge. Et sådant krav er i overensstemmelse med det bagvedliggende e-pengedirektiv
(2009/110/EF).
Direktivet giver ikke mulighed for at udvide sikringskravet til at omfatte e-penge-institutter, der
ikke udfører andre aktiver end udstedelse af elektroniske penge, idet risikoen for brugermidler her
vurderes at være lavere. Dette skal ses i sammenhæng med, at e-penge-institutter er underlagt kapi-
talkrav.
Der er endvidere behov for, at virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske
penge, sikrer brugermidler i passende omfang. Behovet for sikring af brugermidler skal ses på bag-
grund af, at der ikke stilles kapitalkrav til disse udstedere.
2.5.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at stille krav til e-penge-institutter, der udover at udstede elektroniske penge udøver
andre aktiviteter, om sikring af de midler, der er modtaget fra brugere som led i udstedelse af elek-
troniske penge. Brugermidlerne skal sikres enten gennem indsættelse på en særskilt konto i et kre-
ditinstitut, investering i særligt sikre aktiver eller gennem en garanti hos enten et forsikringsselskab
eller et kreditinstitut, som ikke er en del af samme koncern som e-penge-instituttet. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse, herunder om mulige undtagelser fra sikringskra-
vet, i overensstemmelse med direktivet.
For virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge foreslås, at Finanstilsy-
net får mulighed for at fastsætte krav om sikring af brugermidler i passende omfang.
2.5.4. Skærpede krav til virksomheder med tilladelse til begrænset udbud af e-penge eller betalings-
tjenester
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0047.png
2.5.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan give virksomheder en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, hvor
der er tale om betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse til brug
for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser, eller betalingstjenester, hvor gennemsnittet af de sam-
lede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende
virksomhed, ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned.
Finanstilsynet kan endvidere give virksomheder begrænset tilladelse til at udstede elektroniske pen-
ge, hvor der er tale om elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse til brug
for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser, eller hvor udstederens samlede forpligtelser i forbin-
delse med udestående elektroniske penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer vær-
dien af 5 mio. euro.
I henhold til loven gives begrænset tilladelse, når virksomheden har hjemsted her i landet, virksom-
hedens ledelse opfylder sædvanlige krav til hæderlighed og egnethed, og virksomheden har forret-
ningsgange på alle væsentlige forretningsområder.
Virksomheden er forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder æn-
dringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har lagt til grund ved meddelelse af tilladel-
se.
2.5.4.2 Baggrunden for forslaget
Den hidtidige administration af lov om betalingstjenester og elektroniske penge har vist, at betingel-
serne for at opnå begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalings-
tjenester er for lempelige henset til risikoen for tab af brugermidler, samt hvidvaskning af penge og
terrorfinansiering.
Henset hertil bør de nuværende betingelser for at opnå begrænset tilladelse også omfatte krav til
virksomhedens kvalificerede ejere for at sikre, at disse ikke vil modvirke en fornuftig og forsvarlig
forvaltning af virksomheden.
Der er endvidere behov for, at virksomhedens væsentligste forretningsgange forelægges for Finans-
tilsynet i forbindelse med behandling af ansøgning om tilladelse. Endelig er der behov for, at virk-
somheden hvert år indsender en oversigt med angivelse af virksomhedens ledelse og kvalificerede
ejere.
2.5.4.3 Lovforslagets indhold
Med forslaget gøres det til en yderligere betingelse for opnåelse af begrænset tilladelse, at virksom-
hedens kvalificerede ejere ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af
virksomheden. Som grundlag for Finanstilsynets vurdering heraf skal ansøgeren indsende fornøden
dokumentation for kravets opfyldelse. Finanstilsynet skal endvidere have forelagt virksomhedens
væsentligste forretningsgange, herunder om it-sikkerhed, bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring og beskyttelse af brugermidler.
Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal kunne hin-
dres i at eje en kvalificeret andel i en virksomhed med begrænset tilladelse til at udbyde betalings-
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0048.png
tjenester eller udstede elektroniske penge, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre
en forsvarlig drift af virksomheden.
Det foreslås endvidere, at virksomheden hvert år skal indsende en oversigt med angivelse af virk-
somhedens ledelse og kvalificerede ejere.
2.5.5. Øgede muligheder for at behandle oplysninger om, hvor en betaler har anvendt sit betalings-
instrument
2.5.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan behandling af oplysninger om, hvor en betaler har anvendt sit beta-
lingsinstrument, alene ske i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre eller korrigere en
betalingstransaktion, for at hindre misbrug, i forbindelse med retshåndhævelse, ved rådgivning om
brug af betalingsinstrumentet eller til brug for en udbyders tilpasning af betalingssystemet.
Det er Finanstilsynets vurdering, at behandling af oplysninger til brug for dannelse af et forbrugs-
overblik ikke falder ind under en af disse tilfældegrupper, uanset at det alene er til brug for betaler
selv, hvorfor en sådan behandling ikke kan finde sted med de gældende regler. Et forbrugsoverblik
kan eksempelvis være de betalingsdiagrammer, som nogle pengeinstitutter med udgangspunkt i en
dispensation meddelt Finansrådet tilbyder kunderne i mobil- og netbanksløsninger.
2.5.5.2. Baggrunden for forslaget
I takt med, at brugerne af betalingstjenester gennemfører stadig flere transaktioner ved brug af et
betalingsinstrument, kan brugernes overblik over eget forbrug øges ved at sammenstille betalings-
oplysninger om, hvor et betalingsinstrument har været anvendt.
Finanstilsynet finder, at behandling, i form af dannelse af et forbrugsoverblik, for eksempel i beta-
lers netbank eller mobilbank, ikke er en form for behandling, som det er intentionen med de nuvæ-
rende regler at beskytte en betaler imod.
Den gældende bestemmelse i lov om betalingstjenester og elektroniske penge har til formål at sikre,
at oplysninger om, hvor en bruger har brugt sit betalingsinstrument, ikke benyttes af andre til at
udarbejde forbrugsprofiler af kunden, som en erhvervsdrivende eksempelvis vil kunne anvende til
markedsføring og lignende.
Ved udformningen af bestemmelsen er der således ikke taget højde for, at der kan ske en behand-
ling, der alene har til formål at give information til brugeren selv, og hvor resultatet kun kan ses og
anvendes af brugeren.
Finanstilsynet finder på den baggrund, at det vil være i overensstemmelse med intentionerne bag
reguleringen at give mulighed for behandling af oplysninger om, hvor en betaler har benyttet sit
betalingsinstrument, hvis de behandlede data udelukkende er til brug for betaleren selv og udeluk-
kende kan tilgås af betaleren selv.
2.5.5.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget sikres, at der kan ske behandling af oplysninger om, hvor en bruger har anvendt sit
betalingsinstrument, hvis denne behandling alene har til formål at stille information til rådighed for
brugeren selv. Det foreslås, at en bruger skal have mulighed for at fravælge en sådan behandling.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0049.png
Endvidere skal behandlingen ske på en sådan måde, at kun betaler har adgang til de sammenstillede
oplysninger.
2.5.6. Ensretning af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolforanstaltninger med konkurren-
celovgivningen
2.5.6.1. Gældende ret
Efter § 98, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge har Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen mulighed for at give påbud til opfyldelsen af blandt andet §§ 40 og 78-81, som vedrører
henholdsvis adgang til betalingssystemer samt visse regler om gebyrer og omkostninger ved driften
af et betalingssystem.
Endvidere følger det af loven, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hjemmel til at indhente
alle nødvendige oplysninger til brug for styrelsens tilsynsvirksomhed efter betalingstjenesteloven.
Hvis en virksomhed ikke giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de oplysninger, som denne
anmoder om, har styrelsen mulighed for at pålægge den daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Der er efter gældende ret ikke hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som led i sit til-
syn efter betalingstjenesteloven kan foretage kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får
afgang til en virksomheds lokaler og transportmidler.
2.5.6.2. Baggrunden for forslaget
I dag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke mulighed for at foretage kontrolundersøgelser i
forbindelse med sin tilsynsvirksomhed efter loven.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eneste mulighed for at gøre sig bekendt med de oplysninger,
som skønnes nødvendige for dens tilsynsvirksomhed, er at kræve dem udleveret fra den eller de
pågældende virksomheder, der er genstand for styrelsens undersøgelse.
Efterkommer virksomheden ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om udlevering af de
ønskede oplysninger, kan styrelsen alene pålægge virksomheden daglige eller ugentlige dagbøder.
Et effektivt tilsyn er således i dag betinget af, at de undersøgte virksomheder samarbejder med
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og udleverer de ønskede oplysninger, herunder udleverer kor-
rekte og retvisende oplysninger.
Et sådant afhængighedsforhold er ikke hensigtsmæssigt, da dette svækker Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens muligheder for at føre et effektivt tilsyn. Formålet med den foreslåede bestemmelse er
således at sikre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samme effektive kontrolforanstaltninger
efter denne lov som efter konkurrenceloven.
2.5.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som det kendes fra § 18 i konkurrenceloven,
gives adgang til – efter indhentelse af en retskendelse – at foretage kontrolundersøgelser i henhold
til lov om betalingstjenester og elektroniske penge i de tilfælde, hvor styrelsen skønner det påkræ-
vet.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0050.png
2.6. Forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er)
– CSD-forordningen
2.6.1. Gældende ret
En clearingcentral og en værdipapircentral er i dag reguleret af lov om værdipapirhandel m.v. En
clearingcentral clearer og afvikler værdipapirhandler via et værdipapirafviklingssystem, mens en
værdipapircentral registrerer rettigheder over værdipapirer. Både værdipapirclearingvirksomhed og
registreringsvirksomhed kan drives i samme virksomhed, hvilket er tilfældet i dag for den eneste
danske virksomhed inden for området – VP Securities A/S.
Finanstilsynet fører tilsyn med clearingcentraler og værdipapircentraler i henhold til lov om værdi-
papirhandel m.v., mens adgangen til at føre tilsyn med centrale modparters (CCP’ers) aktiviteter i
Danmark er reguleret af EMIR-forordningen.
Værdipapirafviklingen er i dag i høj grad reguleret af clearing- og værdipapircentralens eget regel-
sæt, ligesom også markedspladsen, hvor en stor del af værdipapirerne handles, har regler om clea-
ring og afvikling, som handelsmedlemmerne skal følge. CSD-Forordningen, der har til formål at
harmonisere værdipapirafviklingen i EU, stiller krav om, at en række værdipapirhandler skal afvik-
les senest to dage efter handelsdagen (T+2). Afviklingsperioden er i dag ikke reguleret i dansk ret,
men beror på kutyme og markedspladsernes regler, som er tre dage efter handelsdagen (T+3).
Reglerne om registreringsvirksomhed, dvs. udstedelse af værdipapirer og indskrivning af rettighe-
der over disse, er forholdsvis detaljeret reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. og regler udstedt i
medfør heraf. Det er en form for tinglysningssystem for værdipapirer. Registreringssystemet er
bygget op således, at en række finansielle virksomheder kan tilsluttes registreringssystemet som
kontoførende institutter. De kontoførende institutter kan registrere direkte på konti i værdipapircen-
tralen. Det er i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. forbundet med et objektivt ansvar for fejl
at blive tilsluttet til værdipapircentralen som kontoførende institut.
Ved netting forstås, at to eller flere parters rettigheder og forpligtelser over for hinanden opgøres til
én enkelt nettoforpligtelse/-fordring for hver af parterne. Den netting, der finder sted i værdipapir-
afviklingssystemer er reguleret af regler som følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF med senere ændringer (finality-direktivet). Direktivet er implementeret i kapitel 18 i lov
om værdipapirhandel m.v. Disse regler vil fortsat være i lov om værdipapirhandel m.v., og de skal
fremover ses i sammenhæng med CSD-forordningen, der regulerer de værdipapircentraler, central
securities depositories (CSD’er), som driver værdipapirafviklingssystemerne. Tilsvarende er be-
stemmelserne i kapitel 18 også relevante for centrale modparter (CCP’er), der er reguleret i EMIR-
forordningen, idet en CCP skal opfylde kravene i finality-direktivet, hvis den netting, der finder sted
i CCP’en skal nyde beskyttelse mod konkurs.
2.6.2. Baggrunden for forslaget
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 træder i kraft den
18. september 2014 (CSD-forordningen). Forordningen indeholder foranstaltninger, der skal med-
virke til at øge sikkerheden i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler. Forordningen regu-
lerer flere væsentlige områder, som har betydning for regler i lov om værdipapirhandel m.v.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0051.png
Forordningen indeholder tre sæt foranstaltninger, som skal medvirke til at øge sikkerheden i forbin-
delse med afviklingen af værdipapirhandler. For det første bliver det obligatorisk at udstede alle
værdipapirer, der handles på et reguleret marked, i elektronisk form. For det andet harmoniseres
afviklingsperioden for værdipapirtransaktioner i hele EU. Perioden fastsættes til to dage efter han-
delsdagen (T+2). For det tredje harmoniseres de foranstaltninger, som skal fremme afviklingsdisci-
plinen, hvorved forstås, at købere og sælgere af værdipapirer rent faktisk leverer de værdipapirer,
som de har forpligtet sig til, til den aftalte tid. Eksempelvis underlægges markedsdeltagerne en har-
moniseret procedure for dækningskøb (såkaldt ”buy-in”), hvis der ikke leveres værdipapirer på den
planlagte afviklingsdato, og ved for sen afvikling skal der fastsættes bøder på værdipapircentralens
(CSD’ens) niveau. Det skal fremgå af lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet fører tilsyn
med overholdelsen af forordningens forpligtelser i denne henseende.
Udover at fastsætte foranstaltninger, som skal medvirke til at øge sikkerheden i forbindelse med
afviklingen af værdipapirhandler, fastætter forordningen ligeledes et fælles europæisk regelsæt for
værdipapircentraler (CSD’er), som er de virksomheder, der er involveret i værdipapirafviklingen.
En værdipapircentral (CSD) defineres i CSD-forordningen som en juridisk person, der driver et
værdipapirafviklingssystem og i tilknytning hertil varetager udstedelse af værdipapirer som fonds-
aktiver og/eller udbyder og fører værdipapirkonti på øverste niveau (i forordningen betegnet som
central maintenance service).
Forordningen indeholder regler om godkendelse af og tilsyn med værdipapircentraler (CSD’er). Der
indføres et europæisk pas for værdipapircentraler (CSD’er). En tilladelse fra den eller de kompeten-
te myndigheder i én EU-medlemsstat giver således adgang for en værdipapircentral (CSD) til at
udøve virksomhed inden for hele EU. Endvidere indeholder CSD-forordningen regler om en aner-
kendelsesordning for værdipapircentraler (CSD’er) fra et land uden for EU.
En værdipapircentral (CSD) kan også udøve en række accessoriske aktiviteter i form af ydelser, der
er med til at forbedre værdipapirmarkedernes sikkerhed, effektivitet og gennemsigtighed. Derud-
over kan en værdipapircentral (CSD) også udøve accessorisk virksomhed af banklignende karakter,
f.eks. stille kontantkonti til rådighed for afviklingen, og i en sådan situation skal tilladelsen supple-
res med en banktilladelse, som kun vedrører denne accessoriske virksomhed. Forordningen henviser
her til reglerne for bankvirksomhed.
Reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. om tilladelse til og tilsyn med drift af en værdipapircentral
skal ophæves. Det fremgår af forordningen, at den tilladelse, som en værdipapircentral (CSD) har i
henhold til nationale regler, fortsat vil være gyldig, indtil den pågældende værdipapircentral (CSD)
har opnået en tilladelse i henhold til CSD-forordningens regler. De nationale regler, der regulerer
CSD-virksomhed, skal også gælde, indtil den pågældende værdipapircentral (CSD) har fået tilladel-
se i henhold til CSD-forordningen.
CSD-forordningen giver en i udgangspunktet fri adgang for en udsteder af værdipapirer til at vælge
en hvilken som helst værdipapircentral (CSD) i EU. Et dansk aktieselskab vil således have ret til at
udstede sine aktier gennem en tysk værdipapircentral (CSD).
Endelig skal Finanstilsynet modtage oplysninger fra bl.a. bankerne om den afvikling af værdipapir-
handler, der finder sted uden om CSD’erne. Der skal rapporteres kvartalsvist til Finanstilsynet her-
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0052.png
om, og denne rapportering skal sendes videre til den Europæiske Værdipapir- og markedstilsyns-
myndighed (ESMA).
2.6.3. Forslagets indhold
Efter EU-retten gælder forordninger umiddelbart i medlemsstaterne og skal derfor ikke implemente-
res i national lovgivning. For at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter forordningen,
er det dog nødvendigt at ophæve eksisterende regler, eksempelvis om drift af virksomhed som clea-
ringcentral og værdipapircentral. Der skal med forslaget fastsættes regler, der sikrer overholdelse af
forordningen samt sikrer mulighed for administrative foranstaltninger og sanktioner i forbindelse
med overtrædelser af forordningen.
Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til forordningen. Som
kompetent myndighed træffer Finanstilsynet afgørelse om tilladelse til værdipapircentraler
(CSD’er) og fører tilsyn med forordningens overholdelse.
Der foreslås indsat regler om inddragelse af Finanstilsynets bestyrelse i sager af principiel karakter
angående efterlevelse af CSD-forordningen. Tavshedspligtsreglerne i lov om værdipapirhandel m.v.
foreslås ændret som følge af, at forordningen forpligter Finanstilsynet til at videregive oplysninger
til andre myndigheder, der varetager opgaver efter forordningen.
Det foreslås, at der foretages ændringer i sanktionsbestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v.,
der gør det muligt at give påbud og sanktionere overtrædelser af forordningen. Det følger af forord-
ningen, at sanktionsvalget som udgangspunkt tilkommer medlemsstaterne. Hjemlen i § 93, stk. 5, i
lov om værdipapirhandel m.v., vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse om sanktioner for
overtrædelse af forordningen. Endelig foreslås, at der gives særskilt hjemmel til offentliggørelse af
sanktioner og påbud.
2.7. Sikkerhedsstillelse i et interoperabelt system
2.7.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings-
systemer og værdipapirafviklingssystemer (finality-direktivet) fastslår, at sikkerhed stillet til fordel
for et betalingssystem, clearingcentral eller centralbank eller deltagere i sådanne systemer ikke be-
røres af en deltagers insolvens. Sigtet er at undgå, at konkurslovgivningen i en medlemsstat ikke
anerkender gyldigheden af den sikkerhed, der er stillet i en anden medlemsstat. Bestemmelsen er
implementeret i § 57 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. nr. 283 af 26. april 2000.
2.7.2. Baggrunden for forslaget
Af hensyn til bestemmelserne om forbundne/interoperable centrale modparter (CCP’er) i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen), blev det anset for nødvendigt at ændre be-
stemmelserne om forbundne/interoperable systemer i direktiv 98/26/EF (finality-direktivet). For-
bundne/interoperable systemer gør det muligt for deltagerne på en markedsplads, hvor de to syste-
mer er forbundne, at cleare handler på tværs af de to CCP’er. Ændringen er nødvendig for at skabe
juridisk klarhed om den situation, hvor én systemoperatør (én CCP) stiller sikkerhed over for en
anden systemoperatør (en anden CCP), fordi de to systemer er forbundne/interoperable. Den pågæl-
dende sikkerhed skal ikke berøres af, at der indledes insolvensbehandling mod den systemoperatør,
der har stillet sikkerheden.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0053.png
2.7.3. Forslagets indhold
Det foreslås at ændre reglerne således, at en systemoperatørs ret til sikkerhed stillet over for en an-
den systemoperatør i forbindelse med et forbundet/interoperabelt system, ikke berøres af en insol-
vensbehandling mod den systemoperatør, som sikkerheden er stillet overfor.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Den foreslåede bestemmelse vedrørende krav om gennemførsel af grundkursus for medlemmer af
bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber indeholder en bemyndi-
gelse til at udstede nærmere regler om indholdet af et sådant grundkursus. Til brug for Finanstilsy-
nets arbejde med at fastlægge grundkursernes indhold, er det hensigten, at der skal nedsættes et fag-
udvalg, som skal definere de væsentligste kompetenceområder for bestyrelsesmedlemmer i de på-
gældende virksomhedstyper. Finanstilsynet vil være formand og sekretariat for fagudvalget. Forsla-
get forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet i form af sekretariatsbistand til
fagudvalget og efterfølgende tilsyn og løbende evaluering af grundkursernes indhold. De økonomi-
ske konsekvenser forventes at blive på 1/2 årsværk til Finanstilsynet og finansieres via den alminde-
lige afgiftsopkrævning i lov om finansiel virksomhed kapitel 22.
Finanstilsynet får flere nye opgaver som følge af CSD-forordningen. Disse opgaver og dermed det
øgede ressourcebehov følger direkte af forordningen, der er direkte anvendelig i Danmark. De øko-
nomiske konsekvenser af CSD-forordningen finansieres i øvrigt via afgifter fra branchen. De øko-
nomiske konsekvenser forventes at blive på 1 årsværk til Finanstilsynet samt udgifter til it-
systemer.
Finanstilsynet vil i henhold til forslag til ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge
i forbindelse med ansøgning om tilladelse skulle vurdere, om virksomheden er stand til at gennem-
føre en forsvarlig drift, herunder vurdere kvalificerede ejere og kvaliteten af virksomhedens væsent-
ligste forretningsgange. Finanstilsynet vil udmønte kravene til sikring af brugermidler i en bekendt-
gørelse, der retter sig mod såvel udbydere af betalingstjenester med begrænset tilladelse som udste-
dere af elektroniske penge. Betalingstjenesteområdet er præget af stor innovation og mange nye
virksomhedstyper, hvilket indebærer, at Finanstilsynet i stigende omfang skal anvende ressourcer
på lovfortolkning i forhold til nye koncepter og forretningsmodeller og i forhold til løbende tilsyn
med virksomheder med begrænset tilladelse. De samlede økonomiske konsekvenser forventes at
blive på 1 årsværk til Finanstilsynet.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende krav om grundkursus for medlemmer i bestyrelsen i pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og forsikringsselskaber vurderes at have mindre økonomiske konsekvenser for de om-
fattede virksomheder i form af omkostninger til bestyrelsesmedlemmernes gennemførsel af grund-
kurset.
Konsekvenserne for erhvervslivet ved de foreslåede ændringer, som fremkommer som en konse-
kvens af CSD-forordningen, fremgår af CSD-forordningen, der er direkte anvendelig i Danmark.
Lovforslaget indeholder således de nødvendige lovtekniske ændringer, så den danske lovgivning
opfylder forordningens krav, men forslaget indeholder ikke selvstændige krav til virksomhederne.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0054.png
Forslaget om undtagelse af visse udstedere af elektroniske penge og betalingssurrogater fra lov om
betalingstjenester og elektroniske penge vurderes at medføre administrative lettelser forbundet med
anmeldelse m.v. af de elektroniske penge og betalingssurrogaterne.
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en
vurdering at, om der skal foretages en måling af de administrative konsekvenser for erhvervslovet
inden lovforslaget fremsættes. Samlet vurderer TER, at samlelovforslaget medfører større admini-
strative byrder end lettelser, men at byrderne på det nuværende grundlag ikke medfører administra-
tive byrder for over 10.000 timer årligt på samfundsniveau. Der skal dermed ikke laves en ex ante
undersøgelse af forslaget.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklin-
gen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er).
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring fra den 2. september 2014 til den 30. september
2014 hos følgende organisationer, myndigheder m.v.: Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Denmark A/S,
Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –
DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Datatilsynet, Den Danske Aktu-
arforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendoms-
foreningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske
Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af For-
retningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen
af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivillig-
rådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garanti-
fonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investerings-
fondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-
forening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Lands-
foreningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0055.png
Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Co-
penhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkredit-
foreningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrå-
det, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverfor-
ening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombuds-
manden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigelsesmi-
nisteriet, Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Klima, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljøministeri-
et, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og
Kirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærke-
styrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Social- Børne og Integrationsministeriet, Statsmi-
nisteriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling Danmark – International Pension &
Social Sikring, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet,
Den Europæiske Centralbank.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekven-
ser/merudgifter
Finanstilsynet vil få en række
yderligere opgaver som følge
af lovforslaget. Finanstilsynets
merudgifter finansieres via
gebyrer fra den finansielle
sektor.
Forslaget krav om gennemfør-
sel af grundkursus for med-
lemmer af bestyrelsen i penge-
institutter, realkreditinstitutter
og forsikringsselskaber for-
ventes at medføre et øget res-
sourcebehov for Finanstilsynet
i form af sekretariatsbistand til
fagudvalget og efterfølgende
tilsyn og løbende evaluering
af grundkursernes indhold. De
økonomiske
konsekvenser
forventes at blive på 1/2 års-
værk til Finanstilsynet.
Finanstilsynet får flere nye
opgaver som følge af CSD-
forordningen. Disse opgaver
og dermed det øgede ressour-
cebehov følger direkte af for-
ordningen, der er direkte an-
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0056.png
vendelig i Danmark. De øko-
nomiske konsekvenser forven-
tes at blive på 1 årsværk til
Finanstilsynet samt udgifter til
it-systemer.
Finanstilsynet vil i henhold til
forslag til lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge
skulle forhåndsgodkende nye
ejere samt løbende vurdere,
hvorvidt virksomheder er
stand til at opretholde en for-
svarlig drift. Betalingstjene-
steområdet er præget af stor
innovation og mange nye spil-
lere, hvilket indebærer, at Fi-
nanstilsynet i stigende omfang
skal anvende tid på lovfor-
tolkning i forhold til nye kon-
cepter og forretningsmodeller.
De økonomiske konsekvenser
forventes at blive på 1 årsværk
til Finanstilsynet.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
[-Evt. årsrapporter]
-
Forslaget vedrørende krav om
grundkursus for medlemmer i
bestyrelsen i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber vurderes at
have mindre økonomiske kon-
sekvenser for de omfattede
virksomheder i form af om-
kostninger til bestyrelsesmed-
lemmernes gennemførsel af
grundkurset.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke admini-
strative konsekvenser for bor-
Lovforslaget har ikke admini-
strative konsekvenser for bor-
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0057.png
Miljømæssige konsekvenser
gerne.
Lovforslaget har ikke konse-
kvenser for miljøet
gerne.
Lovforslaget har ikke konse-
kvenser for miljøet
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører foranstaltninger, der er nødvendige til
opfyldelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafvik-
lingen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af fodnoten til lov om finansiel virksomhed sker som følge af justeringer i selve loven
som en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/346/EU af 17. april 2013
om europæiske sociale iværksætterfonde og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2013/345/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde. Der henvises i øvrigt til be-
mærkninger til dette lovforslags § 1, nr. 8, samt § 4, nr. 1.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af
§ 1, stk. 12,
at kapitel 20 e finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der bidrager
som stillere til fastsættelse af danske og udenlandske referencerenter. Kreditinstitutter er dog allere-
de underlagt lov om finansiel virksomhed, hvorfor lovens bestemmelser generelt finder anvendelse
for kreditinstitutter, herunder tilsynsbestemmelserne i kapitel 21.
For at præcisere dette foreslås det at ophæve henvisningen i § 1, stk. 12, så det bliver klart, at lovens
generelle bestemmelser om f.eks. Finanstilsynets tilsyn med og beføjelser over for kreditinstitutter
også finder anvendelse i forbindelse med kreditinstitutternes fastsættelse af referencerenter.
Til nr. 3 (§ 43 a i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede
§ 43 a
fastsættes, at handlinger i strid med regler udstedt i medfør af § 43, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets
almindelige regler.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke mulighederne for at anvende aftaleretlige sanktioner ved
overtrædelse af god skik bekendtgørelsen og investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, såfremt betingel-
serne herfor er opfyldt. Hvorvidt en handling i strid med de nævnte bekendtgørelser medfører afta-
leretlige konsekvenser, bør således afhænge af dansk rets almindelige aftaleretlige regler, herunder
aftalelovens § 36 og § 38 c.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0058.png
Med hjemmel i § 43, stk. 2, er der i dag kun udstedt bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god
skik for finansielle virksomheder og bekendtgørelse nr.1583 af 18. december 2013 om investorbe-
skyttelse ved værdipapirhandel. Derfor vil det på nuværende tidspunkt kun være overtrædelser af
disse bekendtgørelser, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke de nærmere betingelser for, at handlinger i strid med
regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, kan medføre erstatningsansvar, men henviser til dansk rets
almindelige regler herom. Det vil sige, at de almindelige erstatningsretlige betingelser skal være
opfyldt. Den finansielle virksomhed skal have optrådt uagtsomt (culpøst), kunden skal have lidt et
tab, der skal være årsagssammenhæng mellem den culpøse adfærd og det lidte tab, ligesom tabet
skal være adækvat, og der skal være fravær af egen skyld.
Den foreslåede bestemmelse vil have betydning for vurderingen af, om det fornødne ansvarsgrund-
lag er til stede, det vil sige om virksomheden har handlet culpøst. Dette vil kunne være tilfældet i de
situationer, hvor reglerne, som er opregnet nedenfor, er overtrådt. Det vil altid bero på en konkret
vurdering, om en given overtrædelse af god skik reglerne medfører erstatningsansvar. Bestemmel-
sen berører derimod ikke de øvrige erstatningsretlige betingelser, herunder kravet om årsagssam-
menhæng, adækvans og betingelsen om, at der skal være lidt et tab, som skal være opfyldt, før virk-
somheden ifalder erstatningsansvar.
Det er alene god skik regler, der har private interesser som beskyttelsesformål, der kan antages at få
betydning for vurderingen af ansvarsgrundlaget. Som et eksempel kan nævnes god skik bekendtgø-
relsens § 6, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentli-
ge aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en
beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt en beskrivelse af de finansielle ydel-
ser, der er omfattet af aftalen. Er der i forbindelse med aftalens indgåelse ydet individuel rådgiv-
ning, skal væsentlige forudsætninger for rådgivningen nedfældes i aftalen eller fremgå af bilag til
aftalen i enten papirformat eller på andet varigt medium. Som et andet eksempel kan nævnes reglen
i god skik bekendtgørelsens § 7, stk. 2 og stk. 3, om finansielle virksomheders rådgivningsforplig-
telse samt bestemmelsen om kend-din-kunde i § 8. Endelig fremgår det af god skik bekendtgørel-
sens § 15, at der skal udleveres et standardskema, der dokumenterer indholdet af rådgivningen i
forbindelse med indgåelse af en aftale om lån med sikkerhed i fast ejendom. Ovenstående er ek-
sempler på regler med private interesser som beskyttelsesformål, og skal således ikke ses som en
udtømmende liste.
Fra praksis kan nævnes eksempler på, at regler fra bekendtgørelsen om god skik for finansielle virk-
somheder, nr. 928 af 28. juni 2013 indgår i vurderingen af, om betingelserne for erstatningsansvar
er opfyldt.
Fra Realkreditankenævnets praksis kan nævnes RAN 21101002 og RAN 21101018, hvor henholds-
vis § 6, stk. 1 og § 15, i god skik bekendtgørelsen havde betydning for ankenævnets afgørelser.
Endvidere kan der henvises til Pengeinstitutankenævnets kendelse nr. 48/2013, hvor det indgik i
vurderingen af, om kravet om årsagsforbindelse var opfyldt, at der forelå en overtrædelse af § 46 i
lov om finansiel virksomhed vedrørende spørgsmålet om reglens beskyttelsesbehov.
Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, nr. 1583 af 18. december 2013 inde-
holder tilsvarende en række regler, der har private interesser som beskyttelsesformål. Som eksem-
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0059.png
pler kan nævnes reglerne om gennemførelse af en egnethedstest, jf. bekendtgørelsens § 16, i forbin-
delse med, at en værdipapirhandler udøver investeringsrådgivning eller porteføljepleje. Efter § 17
gælder en forpligtelse til at gennemføre en hensigtmæssighedstest, når en værdipapirhandler udfører
eller formidler en ordre, og efter § 19 kan der i særlige tilfælde udføres en ordre uden, at der gen-
nemføres en egnetheds- eller hensigtsmæssighedstest. Endvidere kan der henvises til eksempelvis
§§ 6, 10, 12 og 18 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.
Det fremgår også af Pengeinstitutankenævnets praksis, at reglerne i investorbeskyttelsesbekendtgø-
relsen indgår i vurderingen af, om betingelserne for erstatningsansvar er opfyldt.
Som eksempel kan nævnes PAN nr. 571/2008, hvor ankenævnet fandt, at nogle handler med Scan-
diNotes og Kalvebod obligationer ikke opfyldte betingelserne i investorbeskyttelsesbekendtgørel-
sens § 19, hvorfor handlerne ikke kunne gennemføres efter reglerne om udelukkende ordreudførelse
(»execution only«). I forbindelse med kundens køb af obligationerne i juni 2008 burde banken der-
for have udført en hensigtsmæssighedstest, jf. bekendtgørelsen § 17, med henblik på at fastslå, om
kunden havde den nødvendige erfaring og viden til at forstå den særlige risiko, som var forbundet
med disse obligationer, og i benægtende fald have gjort kunden udtrykkeligt opmærksom herpå.
Under disse omstændigheder fandt ankenævnet, at det måtte påhvile banken at godtgøre, at den
manglende rådgivning havde været uden betydning for kundens dispositioner.
I PAN 20/2013, der vedrørte et valutalån og terminsforretninger fandt ankenævnets flertal, at det
påhvilede pengeinstituttet at godtgøre, at rådgivning af klageren vedrørende valutalånet og termins-
forretningen havde været fyldestgørende. Da pengeinstituttet ikke kunne dokumentere dette, var det
erstatningsansvarlig overfor klager. Som led i sin argumentation henviste ankenævnet til investor-
beskyttelsesbekendtgørelsens § 6 og § 16.
Det vil bero på en konkret vurdering hos domstolene eller ved de finansielle ankenævn, om en over-
trædelse af reglerne i god skik bekendtgørelsen eller investorbeskyttelsesbekendtgørelsen medfører
erstatningsansvar. Det vil for eksempel næppe i sig selv kunne medføre erstatningsansvar, hvis der
ikke er givet oplysninger om en værdipapirhandlers navn, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i investorbeskyttel-
sesbekendtgørelsen blandt andet fordi denne regel må betragtes som en ren ordensforskrift, ligesom
kravet om årsagssammenhæng ikke vil være opfyldt. Derimod vil en manglende egnethedstest jf.
den samme bekendtgørelses § 16, som anført ovenfor kunne tillægges betydelig vægt ved vurderin-
gen af om, en finansiel virksomhed ifalder erstatningsansvar.
Bestemmelsen omfatter ikke spørgsmålet om mulige aftaleretlige konsekvenser af en tilsidesættelse
af offentligretlige forskrifter. Dette spørgsmål reguleres af de eksisterende regler i aftaleloven.
Hvorvidt en handling i strid med de nævnte bekendtgørelser medfører aftaleretlige konsekvenser
afhænger af dansk rets almindelige aftaleretlige regler, herunder aftalelovens § 36 og § 38 c.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger – afsnit 2.2.
Til nr. 4 (§ 48 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at nyaffatte den eksisterende § 48 om kaution uden for erhvervsforhold, fordi der i be-
stemmelsen indsættes en forpligtelse til at informere kautionisten om forskellige forhold, forinden
der indgås en aftale om en kautionsforpligtelse, ligesom det foreslås, at kautionsforpligtelser, som
står i misforhold til kautionistens økonomi, skal kunne tilsidesættes helt eller delvist. Endvidere
foreslås at ændre rækkefølgen af den eksisterende bestemmelses stykker for at sikre en mere sam-
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0060.png
menhængende bestemmelse, og endelig foreslås, at § 48 også skal finde anvendelse på tredje-
mandspant.
Som efter den gældende § 48, finder den foreslåede bestemmelse kun anvendelse på kaution uden
for erhvervsforhold. Ved kaution uden for erhvervsforhold forstås kaution, der ikke indgår i en er-
hvervsmæssig relation mellem låntager og kautionist. Er kautionen eksempelvis stillet for en virk-
somheds gæld af ejeren af virksomheden, vil forholdet ikke være omfattet af bestemmelsen. Kauti-
on fra ejerens forældre vil derimod være omfattet.
Den foreslåede
§ 48, stk. 1,
viderefører § 22, stk. 2, i bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder, nr. 928 af 28. juni 2013, der indeholder en informationsforpligtelse, inden der indgås
aftaler om kaution. I modsætning til § 22, stk. 2, i god skik bekendtgørelsen indeholder den foreslå-
ede bestemmelse en præcisering af, hvilke oplysninger en forbruger skal have, inden forbrugeren
påtager sig en kautionsforpligtelse.
Ifølge den foreslåede
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
skal et pengeinstitut, inden der indgås aftale om en kauti-
onsforpligtelse uden for erhvervsforhold for lån eller kreditter, sikre sig, at kautionisten er informe-
ret om indholdet og konsekvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse.
Det præciseres nærmere i bestemmelsen, at denne information skal indeholde oplysninger om, hvad
en kautionsforpligtelse indebærer og indeholde en afbalanceret beskrivelse af de risici, der er for-
bundet hermed.
Information om, hvad en kautionsforpligtelse indebærer, vil som i dag ifølge praksis efter § 22, stk.
2, i god skik bekendtgørelsen, kunne opfyldes ved udlevering af den pjece, der er udarbejdet i fæl-
lesskab mellem Finansrådet og Forbrugerrådet for så vidt angår kaution for lån ydet af pengeinsti-
tutter. Den foreslåede bestemmelse medfører imidlertid ikke, at den nævnte pjece skal udleveres.
Det står således långiver frit for at udarbejde andet informationsmateriale, så længe dette forklarer,
hvad en kautionsforpligtelse indebærer, og indeholder en afbalanceret beskrivelse af de risici, der er
forbundet med at kautionere.
Ved
tilstrækkelig
forstås, at informationen skal være udformet, så en kautionist uden for erhvervs-
forhold har mulighed for at forstå indholdet og konsekvenserne ved at på sig kautionsforpligtelsen.
Der vil derfor kunne være behov for at supplere en udleveret pjece med yderligere information
overfor kautionister, der har svært ved at forstå indholdet og konsekvenserne ved en kautionsfor-
pligtelse.
Det fremgår endvidere af den foreslåede
§ 48, stk. 1, 2. pkt.,
at pengeinstituttet for den debitor, hvis
gæld kautionsforpligtelsen skal sikre, skal udlevere
1)
2)
3)
den seneste årsopgørelse fra SKAT,
de seneste tre lønsedler eller
det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en erhvervsdrivendes gæld.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kautionisten får de mest opdaterede oplysninger om debi-
tors økonomi. Såfremt virksomheden ikke er forpligtet til at udarbejde et årsregnskab efter årsregn-
skabsloven, skal pengeinstituttet udlevere andre relevante oplysninger om virksomhedens økonomi,
eksempelvis, den seneste årsopgørelse fra SKAT.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0061.png
Det fremgår af den foreslåede
§ 48, stk. 2,
at såfremt oplysningsforpligtelsen efter stk. 1 ikke er
opfyldt, eller de for debitor angivne dokumenter ikke er udleveret, kan kautionsforpligtelsen kun
gøres gældende, hvis kautionisten på trods af de manglende oplysninger og dokumenter har haft et
forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen.
Det beror på en konkret vurdering, om kautionisten har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme
de risici, der er forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen. Er der tvivl om, hvorvidt kautionisten
har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet med at indgå kautionsfor-
pligtelsen, vil reglen føre til, at kautionsaftalen bliver tilsidesat.
Udleverer et pengeinstitut fx kun den 4., 3. og næstsidste lønseddel men ikke den seneste lønseddel,
vil der imidlertid næppe skulle ske tilsidesættelse af kautionsaftalen, medmindre de udeladte oplys-
ninger har indeholdt oplysninger om, at debitors økonomiske situation er blevet forringet, og at kau-
tionisten derved er blevet frataget et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet
med at indgå kautionsforpligtelsen.
Hvis der derimod slet ikke er udleveret nogen af de i den foreslåede § 48, stk. 1, anførte oplysnin-
ger, vil det som udgangspunkt være vanskeligt at føre bevis for, at kautionisten har haft et forsvar-
ligt grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet med kautionsforpligtelsen. I disse tilfælde
må kautionsforpligtelsen derfor forventes tilsidesat.
I det foreslåede
§ 48, stk. 3,
kræves, at en kautionsaftale skal udfærdiges på papir eller på et andet
varigt medium for at være gyldig. Gyldighedsbetingelsen skal give en større grad af sikkerhed for,
at kautionisterne ved, hvilke forpligtelser de påtager sig.
Ved varigt medium forstås i overensstemmelse med § 4, nr. 13, i kreditaftaleloven en indretning,
som sætter forbrugeren i stand til at lagre oplysninger rettet til forbrugeren personligt på en måde,
der muliggør senere søgning i et tidsrum, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver
mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
Den gældende § 22, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder indeholder et
forbud mod, at penge- og realkreditinstitutter medvirker til ydelse af lån mod kaution, hvor kauti-
onsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi. Det foreslås at overføre denne bestem-
melse til
§ 48, stk. 4,
og affatte bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår, at en aftale om en kauti-
onsforpligtelse kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den står i misforhold til kautionistens øko-
nomi. Med forslaget til § 53 a sikres det endvidere, at bestemmelsen også finder anvendelse på real-
kreditinstitutter. Se nærmere herom nedenfor.
Ved vurderingen af, om en kaution står i misforhold til kautionistens økonomi, skal der foretages en
vurdering af både kautionistens formue og betalingsevne. Denne vurdering skal som udgangspunkt
foretages på baggrund af forholdene på tidspunktet for kautionens påtagelse. Hvis kautionisten kun
har beskedne indtægter, bør der kun lægges vægt på formueforholdene. Der skal kun i særlige til-
fælde tages hensyn til efterfølgende ændringer i kautionistens økonomi. Fremtidige, kendte ind-
tægtsstigninger kan indgå i vurderingen sammen med kendte mærkbare formueforøgelser inden for
rimelig tid efter påtagelsen af kautionsforpligtelsen. Ved kautionister med større indtægter eller ved
forventninger om større indtægtsstigninger, bør de fremtidige indtægter og indtægtsforventninger
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0062.png
indgå i vurderingen af, om kautionen står i misforhold til kautionistens økonomi. I sådanne tilfælde
vil der kunne lægges mindre vægt på kautionistens formue.
Ved vurderingen af, om der er et »misforhold«, skal der ses på kautionistens reelle risiko ved kauti-
onen, dvs. hvad kautionsforpligtelsen reelt dækker over. Ved denne vurdering kan indgå værdien af
eventuelle pantesikkerheder eller øvrige sikkerheder, der er stillet af hovedskyldneren til sikkerhed
for den kautionssikrede fordring. Der kan endvidere efter omstændighederne lægges vægt på sik-
kerheder, herunder kautioner, stillet af tredjemand. Også her ses der som udgangspunkt på forhol-
dene på tidspunktet for kautionsaftalens indgåelse. Der skal kun i særlige tilfælde tages hensyn til
efterfølgende ændringer i værdien af pantsikkerheder.
Vurderingen efter den foreslåede bestemmelse sker som udgangspunkt alene på baggrund af forhol-
dene mellem kreditor, debitor og kautionisten. Der tages således kun hensyn til, at kautionisten har
påtaget sig kautions-, pantsætnings- eller debitorforpligtelser over for andre kreditorer, hvis kreditor
kender til sådanne forpligtelser.
Med forslaget til en ny § 48, stk. 3, indsættes en særlig urimelighedsregel i forhold til kautioner, der
står i misforhold til kautionistens økonomi. Generalklausulen i aftalelovens §§ 36 og 38 c vil forsat
kunne bringes i anvendelse i øvrigt i forhold til kautionsforpligtelser.
Den foreslåede affattelse af § 48, stk. 3, synes at være i overensstemmelse med Pengeinstitutanke-
nævnets praksis i forlængelse af Højesterets dom i U.2010.1628H videreføres. Der henvises til
punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede
§ 48, stk. 5,
svarer til den eksisterende stk. 4, som sætter et samlet maksimum for
kautionistens forpligtelse og sikrer, at kautionisten ikke bliver mødt med krav om betaling af gæld,
der ved eksempelvis renter og overtræk er blevet langt større end forudset ved afgivelsen af kauti-
onsløftet. Bestemmelsen medfører, at der kun kan stilles kaution for fordringer med et maksimum.
Bestemmelsen sætter således også en begrænsning for anvendelsen af alskyldserklæringer.
De foreslåede
§ 48, stk. 6-8,
viderefører den gældende § 48, stk. 1-3.
Det fremgår af den foreslåede
stk. 6, 1. pkt.,
at hvis låntageren udebliver med betaling af hovedstol,
afdrag eller renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag gives skrift-
lig meddelelse herom til kautionisten.
Underretningspligten indtræder, når låntager har været i restance gennem en sammenhængende pe-
riode ved lån med en aftalt afdragsordning og ved kassekreditter, når der igennem en sammenhæn-
gende periode på 3 måneder har været ikke bevilgede overtræk. Underretningspligten indtræder
således, uanset om låntager har foretaget indbetalinger efter tidspunktet for overtrækkets henholds-
vis restancens indtræden og for så vidt angår lån, skal restancen således ikke udgøre et beløb sva-
rende til 3 måneders ydelser.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at meddelelse skal gives til kautionisten på
papir eller på et andet varigt medium. Herved forstås som efter § 4, nr. 13, i kreditaftaleloven en
indretning, som sætter forbrugeren i stand til at lagre oplysninger rettet til forbrugeren personligt på
en måde, der muliggør senere søgning i et tidsrum, som er afpasset efter oplysningernes formål, og
som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger. I modsætning til den gæl-
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0063.png
dende regel i § 47 om kaution inden for erhvervsforhold er det ikke muligt at give meddelelsen til
»den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på disse kautionisters veg-
ne«. Hvis der er flere kautionister, skal der som udgangspunkt gives meddelelse til hver af kautioni-
sterne. Dette udelukker dog ikke, at meddelelse kan gives til andre, hvor der er en rimelig begrun-
delse herfor, eksempelvis hvis en blandt flere kautionister har bopæl i udlandet.
Stk. 6, 2. pkt.,
indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at der også skal gives meddelelse inden 3
måneder ved bevilget henstand uden samtykke fra kautionisten. Dette indebærer, at der, som det
antages i gældende ret, ikke kan lægges vægt på en generel forhåndstilladelse til at indrømme hen-
stand, der er indeholdt i kautionsaftalen.
Formålet med
stk. 7
er at give institutterne et økonomisk incitament til at overholde fristen i stk. 6.
Reglen betyder, at kautionisten ikke skal betale forfaldne ydelser, såfremt disse er mere end 3 må-
neder gamle. Fristen regnes fra kautionistens modtagelse af underretningen. Dette indebærer en
beskyttelse af kautionisten, der supplerer stk. 8. Det er ikke et krav efter stk. 7, at kautionisten kan
påvise et tab som følge af manglende overholdelse af fristen i stk. 6.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut har et misligholdt lån, hvor der mangler ydelser fra en 8 måneders
periode inden fremkomst af meddelelsen efter stk. 6, kan pengeinstituttet ikke kræve renter, afdrag,
gebyrer o. lign., der skulle have været betalt i de 5 måneder inden perioden på 3 måneder. Kautioni-
sten vil stadig skulle hæfte for den resterende hovedstol.
Reglen i
stk. 8
svarer til reglen i den gældende § 47, 2. pkt., om kaution inden for erhvervsforhold,
hvorefter undladelse af at underrette kautionisten om låntagers misligholdelse af lånet, kan indebæ-
re, at långiver fortaber sit krav over for kautionisten, såfremt denne stilles ringere over for mulighe-
den for at gennemføre et regreskrav mod låntager. Dette medfører, at kautionsforpligtelsen kan ned-
sættes yderligere end efter stk. 7, hvortil der henvises i stk. 8.
Med den foreslåede
§ 48, stk. 9, 1. pkt.,
sker en videreførelse af den gældende § 48, stk. 6. I be-
stemmelsen er der fastsat en tidsbegrænsning for kautionsløfter. Varigheden af kautionsaftalen er
afhængig af karakteren af den sikrede fordring. Er kautionen stillet for flere fordringer af forskellig
karakter, vil kautionsdækningen af de enkelte fordringer bortfalde på forskellige tidspunkter.
Tidsbegrænsningen vil medføre, at kautionister ikke præsenteres for krav efter meget gamle kauti-
onsaftaler. Tidsbegrænsningen regnes fra kautionsaftalens indgåelse.
Den fastsatte tidsbegrænsning omfatter ikke tilfælde, hvor anden lovgivning har forudsat eller fore-
skriver kautionsaftaler, der løber længere tid end foreskrevet i dette stykke.
Den foreslåede § 48, stk. 9, berører ikke reglerne om forældelse i forældelsesloven. Forældelsesreg-
lerne finder anvendelse, når kravet efter kautionsløftet forfalder. Når en fordring er sikret ved kauti-
on, bestemmes forældelsesfristen over for kautionisten efter de regler, der gælder for forældelse af
fordringen mod hovedskyldneren jf. forældelseslovens § 11.
Det foreslås videre i
§ 48, stk. 9, 2. pkt.,
at de i 1. pkt. fastsatte tidsbegrænsninger ikke gælder for
lån, der efter deres vilkår kan finansieres ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, såfremt
kautionisten udtrykkeligt er oplyst herom samt virkningen heraf.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0064.png
Lån ydet af realkreditinstitutter er sædvanligvis lange lån med en løbetid på op til 30 år. Disse lån er
fra realkreditinstituttets side uopsigelige i hele lånets løbetid. Dette står i modsætning til lån ydet af
pengeinstitutter, hvor det vil være muligt at betinge låneforholdets beståen af, at der stilles ny kauti-
on inden udløbet af en 10 årig periode. Hertil kommer, at prisen på fundingen af disse lån er af-
hængig af de sikkerheder, der stilles for lånene. I forslaget til § 53 a foreslås derfor ikke at lade stk.
9 finde anvendelse på kaution for lån ydet af realkreditinstitutter. Da tilsvarende forhold gør sig
gældende for pengeinstitutters lån, der efter deres vilkår kan finansieres ved udstedelse af særligt
dækkede obligationer både i forhold til løbetid og funding, foreslås også at undtage disse lån, der i
dag er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås dog, at det er en betingelse for kautionistens hæftelse,
at kautionisten skal være udtrykkeligt oplyst herom samt virkningen heraf. Det vil sige, at kautioni-
sten skal oplyses om, at lånet er finansieret på den nævnte måde, og at dette betyder, at den tids-
mæssige begrænsning af kautionsforpligtelsen ikke finder anvendelse.
Den foreslåede
§ 48, stk. 10,
er en videreførelse af den gældende § 48, stk. 7. Bestemmelsen skal
sikre, at kautionisten har mulighed for at følge med i udviklingen af den fordring, som kautionisten
har sikret. Formålet hermed er, at kautionisten derved har bedre mulighed for at være forberedt i
tilfælde af, at kautionen bliver gjort effektiv. Denne meddelelse er en undtagelse til reglerne om
tavshedspligt i § 117, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 48, stk. 11,
at reglerne om kaution skal finde tilsvarende anvendelse på tredje-
mandspant uden for erhverv. Tredjemandspant stillet af en privatperson minder på flere punkter om
privat kaution. Både ved kaution og tredjemandspant er der tale om, at en fordringshaver opnår sik-
kerhed for en fordring ved, at en tredjemand afgiver et løfte om, at indestår for at skylderens for-
pligtelse opfyldes. I modsætning til kaution hæfter en tredjemandspantsætter dog ikke personligt for
den sikrede fordring, men derimod kun med det stillede pant, medmindre andet er aftalt.
Den foreslåede bestemmelse medfører bl.a., at § 48, stk. 4, vil finde tilsvarende anvendelse på tred-
jemandspant. Dette betyder, at en aftale om tredjemandspant uden for erhvervsforhold, kan tilside-
sættes helt eller delvist, hvis den står i misforhold til tredjemandspantsætters økonomi. Såfremt en
person stiller et tredjemandspant, der udgøres af et ejerpantebrev med en større nominel værdi end
friværdien i den pågældendes ejendom, vil tredjemandspantet som udgangspunkt kun kunne gøres
gældende i forhold til værdien på pantsætningstidspunktet. Dette skyldes, at vurderingen af, om der
foreligger et misforhold mellem tredjemandspantsætters økonomi og pantsætningens omfang, skal
foretages på dette tidspunkt. Værdistigninger vil derfor som udgangspunkt ikke kunne gøres gæl-
dende ved personer med en beskeden indkomst. Der vil normalt ikke være tale om et misforhold,
hvis forpligtelsen ikke overstiger friværdien af det stillede pant ved pantsætningen. Dette gælder
uanset, at pantsætters nettoformue er mindre end friværdien eller pantsætter slet ikke har en formue.
Til nr. 5 (§ 53 a i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås med
§ 53 a, stk. 1,
at den foreslåede § 48, stk. 1–8 og stk. 10-11, skal finde tilsvarende
anvendelse på realkreditinstitutter. Det vil sige, at de nævnte bestemmelser både vil finde anvendel-
se på aftaler om kaution for realkreditlån og aftaler om tredjemandspant stillet for denne type lån.
Det foreslås, at § 48, stk. 9, ikke skal finde anvendelse på realkreditlån. Lån ydet af realkreditinsti-
tutter er sædvanligvis lange lån med en løbetid på op til 30 år. Disse lån er fra realkreditinstituttets
side uopsigelige i hele lånets løbetid. Dette står i modsætning til lån ydet af pengeinstitutter, hvor
det vil være muligt at betinge låneforholdets beståen af, at der stilles ny kaution inden udløbet af en
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0065.png
10 årig periode. Hertil kommer, at prisen på fundingen af disse lån er afhængig af de sikkerheder,
der stilles for lånene.
Det fremgår af forslaget til
§ 53 a, stk. 2,
at den foreslåede § 48 stk. 5, ikke skal finde anvendelse på
realkreditlån, når den pantsatte ejendom anvendes til beboelse for kautionisten og låntageren, og
kautionisten er udtrykkeligt oplyst om, at hæftelsen kan overstige lånets hovedstol ved kautionsaft-
alens indgåelse. Baggrunden herfor er, at kaution for realkreditlån, som stilles af en person med
samme bopæl som hovedskylderen, ofte fungerer som et alternativ til at være meddebitor på real-
kreditlånet. Da visse realkreditlån ved førtidig indfrielse skal indfries med et beløb, der overstiger
lånets restgæld, såfremt kursværdien på de bagvedliggende obligationer ligger over kurs 100, er
denne undtagelse nødvendig for at muliggøre, at kaution kan være et reelt alternativ til at være
meddebitor på et realkreditlån.
Til nr. 6 (§ 64 b i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede
§ 64 b, stk. 1,
vil medføre, at medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grundkursus i de kompetencer, som er nød-
vendige for at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i de
pågældende virksomhedstyper, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, b og e.
Da grundkursets formål bl.a. er at introducere medlemmer af bestyrelsen i de omfattede finansielle
virksomheder til relevante kompetenceområder og de pligter og funktioner, som medlemmet skal
varetage i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, er det forudsat, at medlemmet gennemfører grund-
kurset hurtigst muligt og senest 12 måneder efter sin indtræden i bestyrelsen i den finansielle virk-
somhed. Krav om gennemførsel af grundkurset gælder for såvel generalforsamlingsvalgte som
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Det er ikke et krav, at bestyrelsesmedlemmet skal bestå en prøve, men alene at medlemmet gen-
nemfører det kompetencegivende grundkursus.
Kravet er, jf. det foreslåede § 64 b, stk. 1, foreslået begrænset til at gælde for medlemmer af besty-
relsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
I forbindelse med Finanstilsynets udarbejdelse af tre vejledninger af 4. juli 2012 om evaluering af
bestyrelsens viden og erfaring rettet mod henholdsvis penge- og realkreditinstitutter og forsikrings-
selskaber blev det vurderet, at der for disse finansielle virksomhedstyper var særligt behov for at
stille krav til bestyrelsesmedlemmernes viden og erfaring.
Vejledningerne indeholder Finanstilsynets fortolkning af § 3 i den nu ophævede bekendtgørelse nr.
1325 af 1. december 2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og bekendtgørelse nr. 1575
af 15. december 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
(ledelsesbekendtgørelserne) og har til formål at styrke bestyrelsernes overvejelser om, hvorvidt den
nødvendige viden og erfaring er repræsenteret i bestyrelserne set i forhold til de enkelte virksomhe-
ders konkrete forretningsmodel og særlige risikofaktorer. Bestyrelsens pligt til evaluering af besty-
relsens kollektive viden, faglige kompetencer og erfaring fremgår nu af § 70, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Den foreslåede § 64 b ændrer ikke ved den finansielle virksomheds bestyrelses pligt til at sikre, at
bestyrelsens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0066.png
ne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Den foreslåede bestemmelse
skal sikre, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen opnår en grundlæggende viden inden for de
kompetenceområder, der er væsentlige for bestyrelsesarbejdet i den pågældende type finansielle
virksomhed.
Finanstilsynet kan, jf. det foreslåede
§ 64 b, stk. 2,
undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet om
at gennemføre grundkurset, hvis medlemmets viden, faglige kompetence eller erfaring må anses for
tilstrækkelig. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor det nye bestyrelsesmedlem må anses for
at have oparbejdet den fornødne viden, faglige kompetence og erfaring som bestyrelsesmedlem
eller direktør i en større erhvervsvirksomhed eller en finansiel virksomhed. Medlemmer, der som
deres almindelige job varetager nøglefunktioner i en finansiel virksomhed, vil også kunne undtages
fra kravet om et grundkursus forudsat at Finanstilsynet finder, at medlemmet opfyldet kravene i stk.
2. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis medlemmet har fungeret som kreditchef, risikoan-
svarlig eller lignende i en finansiel virksomhed. Finanstilsynets muligheder for at undtage efter stk.
2 skal hver gang ske på baggrund af en individuel vurdering.
Finanstilsynet kan, jf. det foreslåede
§ 64 b, stk. 3,
fastsætte nærmere regler om grundkurset, herun-
der grundkursets indhold og hvilke kompetenceområder, som må anses for nødvendige at have
kendskab til for at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i
de omfattede virksomheder.
Grundkurset vil som minimum skulle indeholde undervisning indenfor følgende kompetenceområ-
der: Bestyrelsens opgaver og ansvar, de lovgivningsmæssige rammer for indretning af et pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, forsikringsselskab eller pensionskasse, herunder ledelsesbekendtgørelserne for
de enkelte virksomhedstyper og arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, krav til risikosty-
ring, og de forskellige risikotyper, herunder kreditrisici, operationelle risici, markedsrisici, krav til
compliancefunktionen, solvens og likviditetskrav, reassurance, regnskab og revision.
Grundkursets formål er at introducere medlemmer i bestyrelsen i de omfattede finansielle virksom-
heder til de pligter og funktioner, der skal varetages som bestyrelsesmedlem, og at alle medlemmer
af bestyrelsen opnår en basal faglig viden inden for hvert enkelt kompetenceområde. Grundkurset
skal tillige sikre, at alle medlemmer i bestyrelsen er bevidste om deres ansvar inden for de fastsatte
kompetenceområder, og at det samlede generelle kompetenceniveau i bestyrelsen højnes.
Det vil blive overladt til et fagudvalg nedsat af Finanstilsynet at foreslå og definere de væsentlige
kompetenceområder for et medlem af bestyrelsen i de omfattede finansielle virksomheder, herunder
også at komme med konkrete forslag til indhold af grundkurser for henholdsvis pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Fagudvalget vil udover Finanstilsynet bestå af repræ-
sentanter med praktisk erfaring, udpeget efter indstilling fra den finansielle sektors brancheorgani-
sationer, og repræsentanter med teoretisk erfaring udpeget af Finanstilsynet. Fagudvalgets forslag
vil danne grundlag for Finanstilsynets udstedelse af en bekendtgørelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil herudover blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for god-
kendelse af rammer og indhold af grundkurser rettet mod medlemmer af bestyrelsen i de omfattede
finansielle virksomheder. Finanstilsynet vil endvidere få adgang til at inddrage en godkendelse af et
grundkursus, såfremt kurset ikke længere opfylder bekendtgørelsens krav.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0067.png
Bestemmelsen gælder kun for bestyrelsesmedlemmer, som indtræder efter, at bestemmelsen er sat i
kraft, jf. det foreslåede § 13, stk. 8.
Til nr. 7 (§ 81, stk. 5, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring i
§ 85, stk. 5, 3. pkt.,
har til formål at sikre, at der i en sparekasse, hvor det
i sparekassens vedtægter er fastsat, at sparekassens repræsentantskab alene vælges af garanterne,
ikke kan opstå en situation, hvor ingen garanter i den pågældende sparekasse har stemmeret, og
dermed ikke kan vælge et repræsentantskab. Med ændringen af bestemmelsen sikres det, at hele
garantkapitalen ikke består af stemmeløs garantkapital. Princippet kendes ligeledes fra selskabslo-
ven, hvor hele aktiekapitalen ej heller kan bestå af stemmeløse kapitalandele.
Til nr. 8 (§ 126 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
§ 126 a, stk.
9, i lov om finansiel virksomhed definerer kapitalgrundlaget for investeringsforvalt-
ningsselskaber. Kapitalgrundlaget defineres ved en henvisning til artikel 25-88 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Investeringsforvaltningsselskaber er ikke direkte omfattet af forordning (EU) 575/2013, men direk-
tiv 2009/65/EF, der er implementeret i finansiel virksomhed, indeholder en række henvisninger til
direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og til direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskaber. Disse to direktiver er pr. 1. ja-
nuar 2014 ophævet og erstattet af forordning (EU) 575/2013 og direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelserne til forordning (EU) 575/2013 og
direktiv 2013/36/EU, at henvisninger til direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF i andre EU-
retsakter skal forstås som henvisninger til bestemmelser i forordning (EU) 575/2013 og direktiv
2013/36/EU i overensstemmelse med korrelationstabeller, der er udarbejdet som bilag til forordning
(EU) 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Dette er baggrunden for, at der i § 126 a stk. 9, i lov om
finansiel virksomhed henvises til artikel 25-88 i forordning (EU) 575/2013, således at artikel 25-88
skal anvendes ved opgørelsen af kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber. Finanstil-
synet vil udarbejde en vejledning, der nærmere redegør for reglernes anvendelse i forhold til inve-
steringsforvaltningsselskaber.
Indeholdt i artikel 25-88 er en række bestemmelser, der bemyndiger Kommissionen til at vedtage
reguleringsmæssige tekniske standarder. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder
udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger disse for Kommissionen. Reg-
lerne vil blive udstedt som delegerede retsakter, typisk som umiddelbart gældende forordninger. De
reguleringsmæssige tekniske standarder kan i visse tilfælde være relevante for investeringsforvalt-
ningsselskaber i forbindelse med opgørelsen af kapitalgrundlaget. For at de reguleringsmæssige
tekniske standarder kan finde anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, foreslås der indsat
en henvisning til regler udstedt i medfør af artikel 25-88 i § 126 a, stk. 9, i lov om finansiel virk-
somhed.
Følgende bestemmelser indeholder bemyndigelser til Kommissionen til at fastsætte regulerings-
mæssige tekniske standarder:
Artikel 26, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0068.png
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
betydningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er
blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 27, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er
godkendt i henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 28, stk. 5,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapital-
grundlaget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 29, stk. 6,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
arten af de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapital-
grundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 32, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013har følgende ordlyd:
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0069.png
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet »ge-
vinst ved salg« som nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 33, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,
hvad der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som
omhandlet i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 30. september 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for
anvendelse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede
fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 3,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapi-
talinstrumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA)
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010, i
tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er om-
fattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapi-
talgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0070.png
Artikel 41, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
kriterier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydel-
sesbaserede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 49, stk. 6,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 of 24. november 2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for
anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anven-
delse af alternativerne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 52, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midler-
tidig nedskrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig ned-
skrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 73, stk. 7,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0071.png
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
betingelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik
på stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 76, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underlig-
gende eksponering, er tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 78, stk. 5,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjeningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den kompetente
myndigheds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder den procedure,
der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fri-
sten for behandling af en sådan ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 79, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
begrebet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en
kompetent myndighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende
dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant
enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0072.png
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 83, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
aktivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk.
1, andet afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 84, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den beregning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Til nr. 9 (§ 162 b i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investerings-
instituts vedtægter skal indeholde, for at et forsikringsselskabs eller en pensionskasses andele i kapi-
talforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan indgå i aktiverne omfattet af § 159 i lov
om finansiel virksomhed.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 162 b
har til formål at fastslå, at de kapitalforeninger, som er om-
fattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal have de samme investeringsmuligheder, som danske UCITS, de
hidtidige placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Der-
med skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere som en UCITS, som en placerings-
forening, som en pengemarkedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 162 b er opdelt i nr. 1) – 6), men foreslås omformuleret til stk. 1 – 5. Bestemmel-
sen er affattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr. 2, eller nr. 3 og så frem-
deles. Det indebærer, at en kapitalforening ikke vil kunne investere som en placeringsforening, fordi
reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen indeholder de placeringsregler, der var gældende for
de hidtidige placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslåede ændring af bestemmel-
sen samlet i stk. 3.
Det foreslås, at en kapitalforening ikke kan kombinere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materielle ændringer i de enkelte numre, der bliver
til stykker.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0073.png
§ 162 b blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. Formålet med kravene var at sikre, at forenin-
gens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer
til de instrumenter, som danske UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risikospred-
ning. Kravene i § 162 b sammenholdt med § 162 a afspejlede de regler om finansielle instrumenter
og risikospredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger
m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsin-
strumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked.
Med den ændrede § 162 b vil der fortsat være regler om spredning af den enkelte afdelings investe-
ringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte
grænser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev indsat en § 162 b med krav til vedtæg-
terne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, forsikringssel-
skaber og pensionskasser kan placere deres formue, var, at specialforeningerne indtil da havde risi-
kospredningsregler, der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for danske UCITS (investeringsfor-
eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for de kapital-
foreninger og udenlandske investeringsinstitutter, så forsikringsselskaber og pensionskasser også
fremover kunne investere, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om
investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investerings-
institutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et
udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder
placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 162 b formuleret, så afdelingerne i kapitalforeninger og
udenlandske investeringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumenter og risikospred-
ning af deres investeringer, der svarede til de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investerin-
gerne havde samme risiko fremover som indtil da. § 162 b tog udgangspunkt i de bestemmelser, der
i den dagældende lov om investeringsforeninger m.v. gjaldt for specialforeningers spredning af de-
res investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investe-
ringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse:
–
Stk. 2
svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til § 142, stk. 1, i den tidligere lov om inve-
steringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
–
Stk. 3, nr. 1,
svarer til den gældende nr. 2, der igen svarede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
–
Stk. 3, nr. 2,
svarer til den gældende nr. 3, der igen svarede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
–
Stk. 3, nr. 3,
litra a – b, svarer til den gældende nr. 4, litra a – b, der igen svarede til § 142, stk. 4,
nr. 1 og 2, og stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
–
Stk. 4
svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til § 143 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (pengemarkedsforeninger).
–
Stk. 5
svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til § 144 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0074.png
Til nr. 10 (§ 202, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af
§ 202, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed er af regnskabsteknisk karakter og har til
formål at sikre overholdelsen af regnskabsreglerne. Garantkapital skal i henhold til de gældende
regnskabsregler opføres under egenkapitalen i sparekassernes regnskaber, såfremt sparekassen har
som vilkår, at garantkapitalen er en del af egenkapitalen. Det følger heraf, at renterne af garantkapi-
tal ikke kan indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. Renterne af garantkapitalen skal
derimod præsenteres i regnskabet som en udlodning af egenkapital (udbytte), hvilket bestemmel-
sens ordlyde på nuværende tidspunkt er til hinder for.
En sparekasses repræsentantskab fastsætter efter gældende regler den specifikke forrentning af ga-
rantkapitalen, som efter repræsentantskabets beslutning kan fastsættes til 0. Den foreslåede ændring
indebærer ikke en materiel ændring heraf men indebærer, at sparekasserne efter repræsentantskabets
beslutning kan anvende en del af overskuddet til forrentning af sparekassens garantkapital. Det er
ikke et krav, at forrentningen skal kunne rummes inden for det årlige overskud. Repræsentantskabet
kan således beslutte at betale renter af garantkapital, af tidlige års akkumulerende overskud i de år,
hvor resultatet er negativt.
Til nr. 11 (§ 202, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af
§ 202, stk. 2, 1. pkt.,
er af regnskabsteknisk karakter og præciserer, at
anvendelse af beløb til almennyttige og velgørende formål skal kunne rummes inden for sparekas-
sens årlige overskud. Bestemmelsen har til formål at sikre, at den hidtidige retstilstand, hvor det kun
er beløb, der kan rummes inden for det årlige overskud, der kan anvendes til almennyttige eller vel-
gørende formål, fortsat er gældende for sparekasser.
Til nr. 12 (§ 202, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ophævelse af
§ 202, stk. 3,
sker som en konsekvens af indførslen af et krav for bl.a.
pengeinstitutter om overholdelse af et kombineret kapitalbufferkrav samt indførslen af begrænsnin-
ger for et pengeinstituts udlodning. Hvis et institut ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav,
eller hvis et institut opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, men vil foretage udlodning i et
omfang, der reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbuffer-
krav ikke længere er opfyldt, vil sparekassen kun kunne anvende et beløb fra sparekassens årlige
overskud til almennyttige eller velgørende formål i medfør af § 202, stk. 2 inden for grænserne af §
125 b. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3.2. til 2.4.3.3.
Til nr. 13 (§ 343, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Sparevirksomheder er underlagt bestemmelserne om sparevirksomheder i kapitel 20 i lov om finan-
siel virksomhed. Derudover henviser nogle af bestemmelserne i kapitel 20 til øvrige bestemmelser i
loven, som finder tilsvarende anvendelse på sparevirksomheder. Dette er f.eks. tilfældet i § 343, stk.
1, hvorefter §§ 6, 6 a og 6 b, kapitel 21 om tilsyn m.v., kapitel 22 om afgifter og kapitel 23 om de-
legations- og klagebestemmelser finder anvendelse på sparevirksomheder med de fornødne tilpas-
ninger.
Med den foreslåede ændring af
§ 343, stk. 1,
præciseres det, at bekendtgørelser udstedt i medfør af
bestemmelserne i kapitel 21, 22 og 23 tillige med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sparevirksomheder.
Dette betyder eksempelvis, at sparevirksomheder ligeledes vil kunne blive omfattet af bekendtgø-
relse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsy-
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0075.png
nets vurdering af virksomheden m.v., som bl.a. er udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn
m.v. I henhold til denne bekendtgørelse er virksomheder forpligtede til at offentliggøre bl.a. Finans-
tilsynets vurdering af virksomheden på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksomhed; de så-
kaldte inspektionsredegørelser. Der er hensigten, at sparevirksomheder ligeledes skal omfattes af
anvendelsesområdet for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anvendelsesområdet for bekendtgørel-
sen skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke til, at of-
fentligheden i højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til
virksomhedens ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 14 (§ 343 m, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
På nuværende tidspunkt fremgår det af § 343 m, stk. 1, at § 344, stk. 1, §§ 345 og 346, § 348, stk. 2,
og §§ 351, 352 og 354-356 finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
Med den foreslåede ændring af
§ 343 m, stk. 1,
udvides den kreds af bestemmelser, der finder til-
svarende anvendelse for investeringsrådgivere. Den foreslåede ændring indebærer, at kapitel 21 om
tilsyn m.v., kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser og kapitel 24 om straffebestemmelser,
samt regler udstedt i medfør af disse kapitler, vil finde tilsvarende anvendelse for investeringsrådgi-
vere med de fornødne tilpasninger.
Dette betyder eksempelvis, at investeringsrådgivere ligeledes vil kunne blive omfattet af bekendtgø-
relse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsy-
nets vurdering af virksomheden m.v., som bl.a. er udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn
m.v. I henhold til denne bekendtgørelse er virksomheder forpligtede til at offentliggøre bl.a. Finans-
tilsynets vurdering af virksomheden på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksomhed; de så-
kaldte inspektionsredegørelser. Det er hensigten, at investeringsrådgivere ligeledes skal omfattes af
anvendelsesområdet for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anvendelsesområdet for bekendtgørel-
sen skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke til, at of-
fentligheden i højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til
virksomhedens ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.
At de nævnte kapitler finder anvendelse for investeringsrådgivere »med de fornødne tilpasninger«
betyder, at kun de bestemmelser, hvis indhold er relevant i forhold til investeringsrådgivere, vil fin-
de anvendelse. Eksempelvis vil §§ 346 a, 346 b og 346 c ikke være relevante for investeringsrådgi-
vere, da disse bestemmelser alene omhandler investeringsforvaltningsselskabers administration af
danske UCITS. Endvidere må der ved anvendelse af bestemmelser i de nævnte kapitler tages hen-
syn til investeringsselskabers størrelse og organisering, i det omfang disse adskiller sig fra øvrige
finansielle virksomheders.
I den foreslåede bestemmelse henvises der til kapitlerne 21, 23 og 24 generelt for både at fremtids-
sikre reglerne, således at kommende ændringer af eksempelvis tilsynsbestemmelserne vil finde an-
vendelse, og for at skabe en ens tilgang i forhold til henvisninger til tilsynskapitlerne i lovens kapi-
tel 20-20 f.
Til nr. 15 (§ 343 r, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
På nuværende tidspunkt er der i § 343 r, stk. 1-3, sat specifikke bestemmelser i lov om finansiel
virksomhed i kraft for fælles datacentraler. Ligeledes er fælles datacentraler på nuværende tidspunkt
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0076.png
nævnt i § 346, stk. 1, § 347, stk. 1, og § 347 b, hvorfor disse bestemmelser ligeledes finder anven-
delse for fælles datacentraler.
Den foreslåede nye
§ 343 r, stk. 4,
indebærer, at kapitel 21 om tilsyn m.v., kapitel 23 om delegati-
ons- og klagebestemmelser og kapitel 24 om straffebestemmelser, samt regler udstedt i medfør af
disse kapitler, vil finde tilsvarende anvendelse for datacentraler med de fornødne tilpasninger. Med
den foreslåede ændring udvides den kreds af bestemmelser, der finder tilsvarende anvendelse for
fælles datacentraler således, ligesom det gøres mere klart, at de generelle tilsynsbestemmelser i lov
om finansiel virksomhed finder anvendelse for fælles datacentraler. Dette betyder for eksempel, at
partsbegrebet i kapitel 21 og reglerne om anke m.v. i kapitel 23 ligeledes finder anvendelse på fæl-
les datacentraler.
Dette betyder eksempelvis, at fælles datacentraler ligeledes vil kunne blive omfattet af bekendtgø-
relse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsy-
nets vurdering af virksomheden m.v., som bl.a. er udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn
m.v. I henhold til denne bekendtgørelse er virksomheder forpligtede til at offentliggøre bl.a. Finans-
tilsynets vurdering af virksomheden på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksomhed; de så-
kaldte inspektionsredegørelser. Det er hensigten, at fælles datacentraler ligeledes skal omfattes af
anvendelsesområdet for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anvendelsesområdet for bekendtgørel-
sen skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke til, at of-
fentligheden i højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til
virksomhedens ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.
At de nævnte kapitler finder anvendelse »med de fornødne tilpasninger« betyder, at kun de be-
stemmelser, hvis indhold er relevant i forhold til fælles datacentraler, vil finde anvendelse. Eksem-
pelvis vil §§ 346 a, 346 b og 346 c ikke være relevante for fælles datacentraler, da disse bestemmel-
ser alene omhandler investeringsforvaltningsselskabers administration af danske UCITS. Endvidere
må der ved anvendelse af bestemmelser i de nævnte kapitler tages hensyn til fælles datacentralers
størrelse og organisering, i det omfang disse adskiller sig fra øvrige finansielle virksomheders.
I den foreslåede bestemmelse henvises der til kapitlerne 21, 23 og 24 generelt for både at fremtids-
sikre reglerne, således at kommende ændringer af eksempelvis tilsynsbestemmelserne vil finde an-
vendelse, og for at skabe en ens tilgang i forhold til henvisninger til tilsynskapitlerne i lovens kapi-
tel 20-20 f.
Til nr. 16 (§ 343 æ i lov om finansiel virksomhed)
På nuværende tidspunkt fremgår det af § 343 æ i lov om finansiel virksomhed, at § 344, stk. 1, §
345, stk. 2, 8 og 12, § 346, § 347, stk. 1, 2 og 5, og §§ 352 og 354-356 finder tilsvarende anvendelse
for CO2-kvotebydere.
Med den foreslåede ændring af
§ 343 æ
udvides den kreds af bestemmelser, der finder tilsvarende
anvendelse for CO2-kvotebydere. Den foreslåede ændring indebærer, at kapitel 21 om tilsyn m.v.,
kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser og kapitel 24 om straffebestemmelser, samt regler
udstedt i medfør af disse kapitler, vil finde tilsvarende anvendelse for CO2-kvotebydere med de
fornødne tilpasninger.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0077.png
Dette betyder eksempelvis, at CO2-kvotebydere ligeledes vil kunne blive omfattet af bekendtgørel-
se nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets
vurdering af virksomheden m.v., som bl.a. er udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn m.v.
I henhold til denne bekendtgørelse er virksomheder forpligtede til at offentliggøre bl.a. Finanstilsy-
nets vurdering af virksomheden på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksomhed; de såkaldte
inspektionsredegørelser. Det er hensigten, at CO2-kvotebydere ligeledes skal omfattes af anvendel-
sesområdet for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anvendelsesområdet for bekendtgørelsen skabes
der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i
højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til virksomhedens
ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
At de nævnte kapitler finder anvendelse for CO2-kvotebydere »med de fornødne tilpasninger« be-
tyder, at kun de bestemmelser, hvis indhold er relevant i forhold til CO2-kvotebydere, vil finde an-
vendelse. Eksempelvis vil §§ 346 a, 346 b og 346 c ikke være relevante for CO2-kvotebydere, da
disse bestemmelser alene omhandler investeringsforvaltningsselskabers administration af danske
UCITS. Endvidere må der ved anvendelse af bestemmelser i de nævnte kapitler tages hensyn til
CO2-kvotebyderes størrelse og organisering, i det omfang disse adskiller sig fra øvrige finansielle
virksomheders.
I den foreslåede bestemmelse henvises der til kapitlerne 21, 23 og 24 generelt for både at fremtids-
sikre reglerne, således at kommende ændringer af f.eks. tilsynsbestemmelserne vil finde anvendelse,
og for at skabe en ens tilgang i forhold til henvisninger til tilsynskapitlerne i lovens kapitel 20-20 f.
Til nr. 17 (§ 344, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 blev ordene »en forsikringsholdingvirksomhed« indsat i §
344, stk. 8. Det skete som led i, at begrebet »forsikringsholdingvirksomheder« generelt blev indført
i lov om finansiel virksomhed. Ved omskrivningen af § 344 med lov nr. 268 af 25. marts 2014, jf.
lovforslagets § 1, nr. 132, udgik ordene »en forsikringsholdingvirksomhed« ved en fejl. Denne æn-
dring af § 344 trådte i kraft den 31. marts 2014.
Begrebet »forsikringsholdingvirksomhed« foreslås derfor indsat i
§ 344, stk. 8,
igen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 13, som foreslår en tilsvarende ændring
i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1, nr. 133. § 344 blev både ændret med § 1, nr. 132 og § 1, nr.
133, men den sidstnævnte ændring er endnu ikke trådt i kraft.
Til nr. 18, 19 og 21 (§ 346, stk. 1, § 347, stk. 1, og § 347 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der i § 343 r, stk. 4, er indsat en henvisning til,
at kapitel 21, 23 og 24, samt regler udstedt i medfør af kapitlerne, finder tilsvarende anvendelse for
fælles datacentraler. Henvisningen til fælles datacentraler udgår derfor af de bestemmelser, som
indgår i kapitel 21, 23 og 24.
Til nr. 20 (§ 347 a i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 347 a i lov om finansiel virksomhed kan erhvervs- og vækstministeren fast-
sætte regler om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af den finansielle virksomhed. Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0078.png
at § 347 a endvidere finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder. Bemyndigelsen i § 347 a har dog ikke været udnyttet for så vidt angår finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Med ændringen af §
347 a
foreslås det at
præcisere i § 347 a, at bestemmelsen finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder.
Bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre
Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. er bl.a. udstedt i medfør af § 347 a i lov om finan-
siel virksomhed. I henhold til denne bekendtgørelse er de omfattede virksomheder forpligtede til at
offentliggøre bl.a. Finanstilsynets vurdering af virksomheden på baggrund af Finanstilsynets in-
spektionsvirksomhed; de såkaldte inspektionsredegørelser. Det er hensigten, at finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder ligeledes skal omfattes af anvendelsesområdet for
bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anvendelsesområdet for bekendtgørelsen skabes der ens vilkår
på tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere grad
får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til virksomhedens ledelse og ikke
til aktionærer og kunder. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 22 (§ 351, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af
§ 351, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed medfører, at Finanstilsynet
får adgang til at påbyde et medlem af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis medlemmet
ikke har gennemført grundkurset, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, senest 12 måneder efter sin indtræ-
den i den finansielle virksomheds bestyrelse. Det forudsættes, at Finanstilsynet inden afgivelse af
påbud om nedlæggelse af hvervet har givet det pågældende bestyrelsesmedlem påbud om at gen-
nemføre grundkurset, og at bestyrelsesmedlemmet har undladt at følge op på dette påbud.
Til nr. 23 (§ 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen i
§ 351, stk. 5,
i lov om finansiel virksomhed er en følge af den foreslåede indsættelse af
henvisning til § 64 b i § 351, stk. 2. Med ændringen skal varigheden af påbud meddelt efter stk. 2,
med henvisning til § 64 b vedrørende et bestyrelsesmedlems manglende gennemførsel af grundkur-
sus fremgå af påbuddet.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at
fodnoten
til lovens titel ændres, således at det fremgår, at lov om værdipapirhandel
m.v. også indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i
EU og om værdipapircentraler (CSD’er).
Til nr. 2 (§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 7, stk. 1,
foreslås ændret til kun at definere en operatør af et reguleret marked. En clearingcentral,
der er en central modpart (CCP), er omfattet af EMIR-forordningens regler. En clearingcentral, der
kun clearer, dvs. ikke påtager sig modpartsrisiko i forbindelse med clearingen, og en værdipapircen-
tral vil fremover være omfattet af CSD-forordningen og dækket af begrebet værdipapircentral
(CSD). For en central modparts (CCP’s) vedkommende baserer en tilladelse sig allerede på reglerne
i EMIR-forordningen, og dette vil fremadrettet også være tilfældet for en clearingcentral, der ikke
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0079.png
påtager sig modpartsrisiko, og en værdipapircentral (CSD), hvor tilladelsen vil blive baseret på
CSD-forordningen. Det foreslås derfor at flytte definitionen af disse virksomheder til § 7 a, stk. 3 og
4, i lov om værdipapirhandel m.v., mens § 7 bliver foreholdt virksomheder med en tilladelse, der
har hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 3 (§ 7, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 7, stk. 2,
er en konsekvensrettelse af, at § 7, stk. 1, i lovforslaget foreslås
ændret til kun at definere en operatør af et reguleret marked.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 3 og 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås med
§ 7 a, stk. 3,
at definere en central modpart (CCP) som en virksomhed med tilla-
delse i henhold til EMIR-forordningen.
En central modpart kaldes i daglig tale en CCP. En central modpart (CCP) kan få en tilladelse i
henhold til EMIR-forordningen, og i henhold til § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. er Fi-
nanstilsynet den kompetente myndighed i relation til EMIR-forordningen. Hvis en central modpart
(CCP) ønsker en tilladelse fra de danske myndigheder, er Finanstilsynet således rette myndighed.
Det er nødvendigt at definere en central modpart (CCP) i de generelle bestemmelser i lov om vær-
dipapirhandel m.v., idet en række af lovens øvrige bestemmelser omkring clearing og afvikling af
værdipapirhandler herunder bestemmelserne i kapitel 18 om netting baserer sig på den hidtil gæl-
dende definition af clearingcentral i § 7, stk. 1. Definitionen vil være relevant i det tilfælde, at en
CCP med hjemsted i Danmark søger om tilladelse fra Finanstilsynet. En CCP kan samtidig vælge
dansk ret som den ret, der skal gælde for det system, der notificeres til Den Europæiske Værdipapir-
og markedstilsynsmyndighed, jf. § 57 d, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. med henblik på at
nettingen skal være beskyttet mod konkurs.
Med
§ 7 a, stk. 4,
foreslås en værdipapircentral (CSD) defineret som en virksomhed med tilladelse i
henhold til CSD-forordningen. Begrebet værdipapircentral (CSD) dækker herefter over en clearing-
central, der kun clearer og afvikler og ikke påtager sig modpartsrisiko i forbindelse med clearingen,
samt en værdipapircentral, der hidtil har været betegnelsen for en virksomhed, der udøver registre-
ringsvirksomhed.
En værdipapircentral (CSD) defineres i CSD-forordningen artikel 2, stk. 1, nr. 1, som en juridisk
person, der driver et værdipapirafviklingssystem og i tilknytning hertil varetager udstedelse af vær-
dipapirer som fondsaktiver og/eller udbyder og fører værdipapirkonti på øverste niveau (i forord-
ningen betegnet som central maintenance service). Hidtil har disse aktiviteter været dækket af be-
greberne clearingcentral for så vidt angår det at drive et værdipapirafviklingssystem, og værdipapir-
central for så vidt angår det at udstede værdipapirer (fondsaktiver) gennem en værdipapircentral og
indskrive rettigheder over disse i et register i værdipapircentralen.
Fremover forstås ved en værdipapircentral (CSD), en værdipapircentral med tilladelse i henhold til
CSD-forordningen.
Til nr. 5 (§ 8, stk. 1, 2, pkt. i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af artikel 1, stk. 4, i CSD-forordningen, at centralbanker, der bl.a. udøver værdipapir-
clearingvirksomhed, ikke skal have en tilladelse hertil i henhold til CSD-forordningen. Desuden
skal aktiviteterne ikke være underlagt tilsyn, visse organisatoriske krav, krav til kapital og investe-
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0080.png
ringspolitik. Dog gælder forordningens øvrige tilsynsmæssige krav. Danmarks Nationalbank kan
således fortsat udøve værdipapirclearingvirksomhed uden at skulle have en tilladelse hertil.
Til nr. 6 og 7 (§ 8, stk. 2, nr. 2,
og
§ 8, stk. 3
og
4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Kapitalkravene til en central modpart (CCP) følger af EMIR-forordningens artikel 16 og for værdi-
papircentraler (CSD’er) af CSD-forordningens artikel 47. Det foreslås derfor i
§ 8, stk. 2, nr. 2,
at
ophæve kravet om, at en tilladelse som clearingcentral og værdipapircentral kræver en aktiekapital,
der mindst.
Ligeledes foreslås at ophæve de i
stk. 3 og 4
særlige krav til en tilladelse som clearingcentral og
værdipapircentral, idet CSD-forordningen fastsætter udtømmende krav til en værdipapircentral
(CSD), der dækker over de hidtidige anvendte begreber clearingcentral og værdipapircentral.
Til nr. 8 (§ 8 d i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås med den nye
§ 8 d,
at der stilles krav om, at en central modpart (CCP) skal have regler
og tilslutningsaftaler, der indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c, i lov om værdipapirhandel
m.v. Efter lovens § 57 c, skal et system, hvor nettingen skal nyde beskyttelse, som omhandlet i fi-
nality-direktivet, jf. kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v., have fastsat regler om, hvornår en
overførselsordre anses for indgået i systemet, samt hvornår en overførselsordre ikke længere kan
tilbagekaldes. Tilsvarende krav gælder for en værdipapircentral (CSD), men for dennes vedkom-
mende følger kravet fremover direkte af CSD-forordningen.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 1-2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i CRD IV om krav til ledelsens egnethed og
hæderlighed (fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed. Med henblik på at ensarte
egnetheds- og hæderlighedskravene på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse lægger
sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, foreslås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige ho-
vedlove under Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 9, stk. 1,
i lov om værdipapirhandel m.v. præciserer således kravene
til det enkelte ledelsesmedlems egnethed. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et selskab om-
fattet af § 7, stk. 1, skal, jf. det foreslåede § 9, stk. 1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i det pågældende selskab. Kravene
skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den periode hvori
den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelses-
medlem i eller en stilling som direktør for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, påser Finanstilsynet, at
vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet
eller varetage stillingen i selskabet og dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåede
§ 9, stk. 1.
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen skal opfylde.
Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller bestyrelsespost samt hvilken type
selskab, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant uddannelse, om
vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor, og om vedkommende har ledel-
seserfaring.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0081.png
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skær-
pes, hvis der er tale om et stort og komplekst selskab. Der stilles ikke et ubetinget krav om, at et
bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i forhold for selskaber omfattet af § 7, stk. 1. Her vil en særlig
indsigt i anden branche, som er relevante for den pågældende selskab, kunne være tilstrækkeligt. De
øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af,
om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder kravene i det foreslåede § 9, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen eller hvervet i det konkrete selskab om-
fattet af § 7, stk. 1. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige
baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede et
mindre selskab, men at det ikke gør sig gældende i forhold til et større selskab. Derfor kan man ikke
tage sin vurdering med sig fra et selskab omfattet af § 7, stk. 1, til et andet selskab.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal effektivt kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet
af den daglige ledelse. De enkelte direktionsmedlemmer udgør selv en del af den daglige ledelse, og
for disse direktionsmedlemmer omfatter begrebet »den daglige ledelse« derfor den øvrige del af den
daglige ledelse end direktionsmedlemmet selv.
Det foreslåede
§ 9, stk. 2,
har til formål at sikre, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, har den fornødne hæderlighed til at varetage det pågældende hverv
eller den pågældende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer de gældende krav til det en-
kelte ledelsesmedlems hæderlighed. Efter det foreslåede § 9, stk. 2, skal et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise
hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet
af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i et selskab, jf. § 7, stk.
1, har en høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i for-
hold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj
grad af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det
er vigtigt at opretholde den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sek-
toren, og hensynet hertil tilsiger, at også medlemmer af bestyrelsen og direktionen i selskaber om-
fattet af § 7, stk. 1, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til en-
kelte ledelsesmedlemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på
hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den samlede branche.
Kravene i det foreslåede § 9, stk. 2, skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene
skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en
person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for et selskab, jf. §
7, stk. 1, påser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser
hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet
af den daglige ledelse og dermed, om den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 9, stk. 2.
§ 9, stk. 2, som bliver
stk. 3,
angiver som hidtil de forhold, som kan medføre, at en person ikke an-
ses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks.
være vanskeligt at have tillid til, at en direktør for et selskab, jf. § 7, stk. 1, kan varetage selskabet
og investorernes interesser på betryggende vis, hvis f.eks. Finanstilsynet gentagne gange må give
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0082.png
selskabet påbud, fordi lovgivningen på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er
grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal løbende leve op til kravene om egnethed og hæder-
lighed, hvilket understøttes af, at de pågældende har pligt til at orientere Finanstilsynet om det i de
foreslåede stk. 1 og 3, nævnte forhold, når vedkommende indtræder i ledelsen, og herefter løbende
ved ændringer i forhold efter det foreslåede stk. 2 og 3. Finanstilsynet vil i forbindelse med vurde-
ringen af, om et medlem af direktionen eller bestyrelsen har et tilstrækkeligt godt omdømme og
udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken type af selskab, den på-
gældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost. Finanstilsynet kan i forbindelse med en så-
dan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra ESMA i det omfang, sådanne ret-
ningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til det
selskab, hvori den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost.
Til nr. 10 (§ 9, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 9, stk. 3,
der med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om værdipapirhandel
m.v., indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 9, stk. 1 og 2. Æn-
dringen medfører, at der ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen lever op
til det foreslåede stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, skal lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden
til den finansielle sektor.
Til nr. 11 (§ 9, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 9, stk. 4,
i lov om værdipapirhandel m.v. der med lovforslaget bliver stk.
5, i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslåede æn-
dringer i § 9, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen har
pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende det foreslåede stk. 1 og. 3, i
forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse, og forhold omfattet af stk. 2 og 3, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Til nr. 12 (§ 11 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at en clearingcentral og værdipapircentral ikke længere skal være omfattet af bestem-
melsen, da disse fremover vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 13 (§ 12, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at en værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed ikke længere skal
være omfattet af bestemmelsen, da disse fremover vil være reguleret af CSD-forordningen, som
stiller tilsvarende krav om godkendelse af outsourcing, dog ikke for så vidt angår outsourcing til en
offentlig enhed. Her tænkes der på Eurosystemet, der står overfor at lancere en fælles platform for
værdipapirafvikling, som værdipapircentralerne (CSD’erne) har mulighed for at tilslutte sig. Det er
planen, at den danske værdipapircentral (CSD) skal tilslutte sig denne fælles platform Target2 Secu-
rities.
Til nr. 14-16 (§ 12 e, stk. 1 og 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer i
§ 12 e, stk. 1 og 4,
i lov om værdipapirhandel m.v., indeholder konse-
kvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 9, stk. 1 og 2.
Til nr. 17 (§ 12 f, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0083.png
Det foreslås, at clearingcentraler og værdipapircentraler ikke længere skal være omfattet af § 12 f,
stk. 1, da disse fremover vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 18 (§ 12 g i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede
§ 12 g
pålægger bestyrelsen for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. en pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der fremmer en
tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer. Den fore-
slåede bestemmelse svarer til § 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan selskabet vil sikre mangfoldig-
hed i bestyrelsen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med en bred
vifte af kvalifikationer og kompetencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive, hvilke
kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til
bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats ud-
dannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står den
enkelte bestyrelse frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for det pågældende selskab til
at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fastlæg-
ge en mangfoldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme den for selskabet relevante
og nødvendige mangfoldighed i bestyrelsen.
Det følger af den nugældende § 12 f, at bestyrelsen i operatører af regulerede markeder, jf. § 7, stk.
1, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har
en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal opstille mål-
tal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik at øge andelen
af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Disse operatører vil så-
ledes fremover både skulle fastlægge måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og en
politik for mangfoldighed i bestyrelsen.
Det vil være op til bestyrelserne i de enkelte operatører af regulerede markeder, jf. ovenfor, at fast-
lægge måltal og politikker på en måde, der er betryggende, og som lever op til de krav, der stilles i
henholdsvis den foreslåede § 12 g og § 12 f. Bestyrelsen i operatører af regulerede markeder kan
således vælge at indarbejde de opstillede måltal for det underrepræsenterede køn i en fælles politik
for bestyrelsens sammensætning, forudsat kravene i begge bestemmelser er opfyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 83 i lov om værdipapirhandel m.v., vil Finans-
tilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politikken efter den foreslåede § 12 g, i tilstrækkelig
grad fremmer mangfoldighed, tage hensyn til, hvilket selskab vurderingen vedrører. Finanstilsynet
kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra ESMA i
det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er
relevant i forhold til det selskab, som vurderingen vedrører.
Til nr. 19 (§ 13, stk. 1-3 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen tilrettes på baggrund af den foreslåede nye affattelse af § 7, stk. 1.
Til nr. 20 (§ 23, stk. 4, nr. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)´
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0084.png
Den foreslåede ændring i
§ 23, stk. 4, nr. 9,
i lov om værdipapirhandel m.v. medfører en præcise-
ring af, at tærsklen i bestemmelsen skal beregnes på baggrund af udbud af værdipapirer i hele Den
Europæiske Union og lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 21 (§ 23, stk. 4, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 23, stk. 4, nr. 10,
i lov om værdipapirhandel m.v. medfører en præcise-
ring af, at tærsklen i bestemmelsen skal beregnes på baggrund af udbud af værdipapirer i hele Den
Europæiske Union og lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 22 (§ 50, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelsen tilrettes på baggrund af den foreslåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3
og 4.
Til nr. 23 (§§ 51-53, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås ophævet, idet en clearingcentral fremover vil være reguleret af CSD-
forordningen.
Til nr. 24 (§ 54, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen i
§ 54, stk. 1,
foreslås ophævet, idet en clearingcentral fremover vil være reguleret af
CSD-forordningen.
Til nr. 25 og 26 (§ 54, stk. 1
og
2, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 54, stk. 2,
der bliver stk. 1, og
stk. 3,
der bliver til stk. 2, foreslås tilrettet på baggrund af den fore-
slåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 27 (§ 54, stk. 3
og
4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 54, stk. 4 og 5,
der bliver til stk. 3 og 4, foreslås ophævet, idet clearingcentraler fremover vil være
reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 28-30 (§ 55, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og § 56, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Bestemmelserne foreslås tilrettet på baggrund af det foreslåede § 7 a, stk. 4.
Til nr. 31-33 (§ 57, stk. 1-4, § 57 b, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, § 57 c, stk. 1
og
2, § 57 d, stk. 3, § 57 e,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne tilrettes på baggrund af den foreslåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 34 (§ 57, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen implementerer en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF med
senere ændringer. Ændringen, som følger af CSD-forordningen artikel 70, betyder, at systemer skal
notificeres til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i stedet for til Kommissi-
onen.
Til nr. 35 (§ 57 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Artikel 87 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) indeholder en ændring af artikel 9, stk. 1, i direktiv 98/26/EF (finality-direktivet).
Direktivet blev ændret i 2009 ved direktiv 2009/44/EF, idet udviklingen havde vist et behov for
også at adressere tilfælde, hvor flere systemer er forbundne/interoperable. Det kan for eksempel
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0085.png
være to centrale modparters (CCP’ers) systemer, der er forbundne/interoperable, hvorved det vil
være muligt for to deltagere på en markedsplads, hvor de to systemer er forbundne, at cleare handler
på tværs af de to CCP’er. Hvis ikke der var forbindelse mellem de to systemer, ville dette ikke være
muligt.
Artikel 9, stk. 1, i finality-direktivet omhandler beskyttelse af sikkerhedshaverens rettigheder mod
virkningerne af sikkerhedsstillerens konkurs. Bestemmelsen blev i 2009 tilføjet interoperable sy-
stemer, hvilket blev implementeret ved lov nr. 49 af 2010 i § 57 b, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den pågældende ændring følger op på den situation, at én systemoperatør for eksempel en CCP
stiller sikkerhed over for en anden systemoperatør – en anden CCP. Det understreges, at sikkerheds-
stillelsen ikke berøres af den situation, at der indledes insolvensbehandling mod den systemoperatør
(i eksemplet en CCP), der er stillet sikkerhed overfor.
Til nr. 36 (§ 57 b, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås tilrettet på baggrund af den foreslåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 37 (§ 57 e, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen implementerer en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF med
senere ændringer. Ændringen, som følger af CSD-forordningen artikel 70, betyder, at systemer skal
notificeres til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i stedet for til Kommissi-
onen.
Til nr. 38 ( § 57, f, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås tilrettet på baggrund af den nye affattelse af § 7 a, stk. 3.
Til nr. 39 ( § 58 b, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås tilrettet på baggrund af den foreslåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 40 (§ 59, stk. 1, 4 og 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås ophævet, idet en værdipapircentral (CSD) fremover vil være reguleret af
CSD-forordningen.
Til nr. 41 og 42 (§ 59, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1, § 62, stk. 5, § 64, stk. 1-4, § 65, stk. 1, § 66, stk. 1 og
4, § 67, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 4, § 69, stk. 1, 1. pkt., § 70, § 71, stk. 1
og
stk. 2, 1. pkt., § 74, § 75, stk.
1 og stk. 2, 1. pkt., § 77, stk. 1
og
stk. 3, 1. pkt., § 78, nr. 3, § 80, stk. 1, 1. pkt., § 80, stk. 2,§ 81, stk.
1
og
4,
og
§ 82, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås tilrettet på baggrund af det foreslåede § 7 a, stk. 4.
Til nr. 43 og 44 (Overskriften
i
kapitel 20
og
§§ 60 og 61 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Overskriften
i
kapitel 20
og
§§ 60 og 61
foreslås ophævet, idet krav til en værdipapircentral (CSD)
fremover vil fremgå af CSD-forordningen.
Til nr. 45 (overskriften til kapitel 21 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Overskriften til kapitel 21 tilpasses den nye formulering af § 7 a, stk. 4.
Til nr. 46 og 47 (§ 62, stk. 1, nr. 6, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås tilrettet på baggrund af det foreslåede § 7 a, stk. 3 og 4.
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0086.png
Til nr. 48 (§ 63 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ophævet, idet forbindelser mellem værdipapircentraler (CSD’er) fremover
vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 49-53
(§ 64, stk. 2 og 4, 2. pkt., § 65, stk. 2, § 66, stk. 3, § 68, stk. 2 og 3, § 71, stk. 2, § 75,
stk. 2, 3. pkt., § 76, stk. 2, § 77, stk. 3, 2. pkt., § 78, nr. 2, § 82, stk. 1,
og
§ 82, i lov om værdipapir-
handel m.v.)
Bestemmelserne tilrettes på baggrund af forslaget til nyt stk. 4 i § 7 a.
Til nr. 54 (§ 82 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om en værdipapircentrals kapitalberedskab. Bestemmelsen
hænger sammen med § 8, stk. 3, der ligeledes foreslås ophævet ved dette lovforslag. Ophævelsen er
begrundet i, at CSD-forordningen fremover regulerer en værdipapircentral (CSD), og det er derfor
ikke muligt at have yderligere krav i lovgivningen som betingelse for en tilladelse.
Til nr. 55 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83.
Efter gældende ret påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om værdipapirhandel m.v. samt regler
udstedt i medfør af loven, dvs. bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om værdipapirhandel
m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i bestemmelsen.
Desuden påser Finanstilsynet overholdelsen med specifikt nævnte forordninger samt niveau-2-
regler udstedt i medfør af specifikt nævnte direktiver og forordninger.
Det foreslås, at § 83, stk. 1, ændres, således at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed
og samtidig får kompetence til at påse overholdelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen). Forordningen gælder umiddelbart i
medlemsstaterne og skal ikke implementeres i national lovgivning, men gør det på visse områder
nødvendigt at fastsætte supplerende regler i national ret.
Finanstilsynet skal udover at påse overholdelsen af CSD-forordningen ligeledes påse overholdelsen
af de retsakter og tekniske standarder, som Kommissionen kan udstede i medfør af CSD-
forordningen (niveau 2-regulering), og som er umiddelbart gældende i medlemsstaterne. Ligeledes
skal Finanstilsynet kunne påse overholdelsen af de bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel di-
rekte i direktivet..
Derfor foreslås det at udvide opregningen i
§ 83, stk. 1
således, at Finanstilsynet ligeledes påser
overholdelsen af CSD forordningen samt forordninger og regler udstedt i medfør af CSD forordnin-
gen.
Derudover foreslås opregningen udvidet til forordninger og regler, som Kommissionen kan udstede
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortselling-
forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen). Ligeledes skal Finanstilsynet også kunne påse overholdelsen af bekendtgø-
relser, der udstedes med hjemmel direkte i shortselling-forordningen og EMIR-forordningen.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0087.png
Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sanktionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomheder-
nes manglende efterlevelse af bestemmelser i CSD-forordningen og de i forvejen nævnte forordnin-
ger i stk. 1, samt forordninger og regler udstedt i medfør CSD-forordningen, shortselling-
forordningen og EMIR- forordningen.
Til nr. 56 (§ 83, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen tilrettes på baggrund af den foreslåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 57 ( § 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at Finanstilsynets bestyrelse tillægges samme kompetence til at behandle sager vedrø-
rende CSD-forordningen, som bestyrelsen er tillagt i forhold til andre aktører på værdipapirmarke-
det. Forordningens regler medfører en række ændringer i forhold til de sædvanlige procedurer, der
gælder for sager, der behandles af Finanstilsynets bestyrelse. Det er således ikke hensigten, at reg-
lerne i § 84 c, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 64 om offentliggørelse skal finde
anvendelse på afgørelser og politianmeldelser truffet i henhold til forordningens regler. Baggrunden
er, at forordningens regler om offentliggørelse som udgangspunkt vil finde anvendelse på alle sank-
tioner for overtrædelse af forordningen uanset, at bestyrelsen ikke har haft mulighed for at træffe
beslutning om, at en konkret sag ikke skal offentliggøres. Dette fremgår af den foreslåede § 84 k,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 65.
Til nr. 58 (§ 84 a, stk. 6, nr. 31, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Med forslaget til § 84 a, stk. 6, nr. 31, foreslås den generelle tavshedspligt i § 84 a, stk. 1, fraveget i
forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder, der varetager opgaver under Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-
forordningen), i det omfang oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af
opgaver i henhold til forordningen. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at forordningens
artikel x stiller krav om samarbejde mellem kompetente myndigheder og andre relevante myndig-
heder. Kompetente myndigheder er defineret i forordningens artikel x. Udtrykket ”andre relevante
myndigheder” er defineret i forordningens artikel x. Det kan f.eks. være centralbanker eller tilsyns-
myndighederne i et land, hvor en værdipapircentral (CSD) har en filial.
Til nr. 59 (§ 84 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at en central modpart (CCP) og en værdipapircentral (CSD) kan anses som part i for-
hold til Finanstilsynet, hvor tilsynet er den kompetente myndighed.
Til nr. 60 (§ 84 c, stk. 1, 10. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at der i § 84 c, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. tilføjes, at Finanstilsynets pligt
til og mulighed for at offentliggøre oplysninger i relation til tilsynet med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) ikke skal offentliggø-
res i medfør af denne bestemmelse, men derimod i medfør af § 84 k som affattet ved dette lov-
forslags § 2 nr. 65.
Til nr. 61 (§ 84 k, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at der i § 84 k, i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes en ny bestemmelse om Fi-
nanstilsynets pligt til og mulighed for at offentliggøre oplysninger i relation til tilsynet med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen). Det
samme skal gælde for centrale modparter (CCP’er), i forbindelse med en tilladelse i henhold til
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0088.png
EMIR-forordningen, mens overtrædelse af EMIR-forordningen i øvrigt er reguleret af § 84 g, som
hidtil.
Stk. 1.
fastsætter, at Finanstilsynet skal offentliggøre påbud, påtale eller tvangsbøde for overtrædelse
af EMIR-forordningen for så vidt angår centrale modparter (forordningens afsnit III, IV og V) og
CSD-forordningen for så vidt angår værdipapircentraler (CSD’er) – (forordningens afsnit III og IV).
Det fastsættes, at navnet på den virksomhed eller den fysiske person, som meddeles en påtale, et
påbud eller en tvangsbøde for overtrædelse af EMIR-forordningen eller CSD-forordningen også
skal offentliggøres. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets bestyrelses afgørelser om påtaler, påbud
og tvangsbøder i de i stk. 2 nævnte sager. Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet og
ikke en selvstændig myndighed.
Stk. 2.
fastsætter, at det er de påtaler, påbud eller tvangsbøder, som Finanstilsynet meddeler for
overtrædelse af EMIR-forordningen afsnit III, IV og V eller CSD-forordningen afsnit III og IV i
medfør af § 93, stk. 3 og 5, samt § 95, der skal offentliggøres. Reglerne vedrører drift af virksom-
hed som henholdsvis central modpart (CCP) og værdipapircentral (CSD).
Stk. 3.
fastsætter, at offentliggørelsen i visse tilfælde skal ske i anonymiseret form, hvis offentliggø-
relsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse, den finansielle stabilitet vil blive truet, eller de samfundsmæssige hensyn til offentliggø-
relse ikke er proportionale med hensynet til en person, hvis navn ellers vil blive offentliggjort.
Undtagelsen finder kun anvendelse på de tilfælde, hvor en virksomheds fortsatte drift vil blive truet
eller meget væsentlige interesser krænkes. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er risiko
for, at offentliggørelsen vil medføre et ”run” på virksomheden.
Der er endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse med navns nævnelse i tilfælde, hvor det
vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil spørgsmålet om offent-
liggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.
Derudover er der mulighed for at undtage offentliggørelse med navns nævnelse i tilfælde af, at dette
vil medføre en trussel mod den finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fysisk person, skal der i henhold til forsla-
gets stk. 3 ligeledes ske offentliggørelse i anonymiseret form, hvis en offentliggørelse af navnet på
en fysisk person i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være proportionalt i forhold til hensynet
til personen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse må
vurderes ikke at ville have en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentlig-
gørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Stk. 4.
fastsætter, at det skal fremgå af offentliggørelsen, såfremt tilsynsreaktionen ankes. Et efter-
følgende resultat af en anke skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0089.png
muligt ligesom en status skal offentliggøres. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende trækker
sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Stk. 5.
bestemmer, at offentliggørelse skal ske hurtigst muligt efter, at personen eller virksomheden
er underrettet om tilsynsreaktionen. Offentliggørelsen skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i
mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Til nr. 62
og
63 (§§ 86, stk. 1, 1. pkt.,
og
87, stk. 1 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelserne tilrettes på baggrund af, at clearingcentraler og værdipapircentraler
fremover ikke vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 64 (§ 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets
vegne i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter specifikt nævnte forord-
ninger, indbringes for Erhvervsankenævnet.
Det foreslås, at
§ 88, stk. 1,
i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at den almindelige kla-
geadgang til Erhvervsankenævnet for afgørelser truffet af Finanstilsynet som udgangspunkt finder
anvendelse for afgørelser truffet i henhold til CSD-forordningen.
Med ændringen sidestilles disse afgørelser med Finanstilsynets øvrige afgørelser truffet med hjem-
mel i loven, regler udstedt i medfør af loven eller andre forordninger under Finanstilsynets kompe-
tence.
Til nr. 65 (§ 88, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at clearingcentraler og værdipapircentraler skal udgå af bestemmelsen, da disse frem-
over vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 66 (§ 88 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og
vækstministeren til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser til opfyldelse af de af-
gørelser eller retsakter (niveau 2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i
artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010/EU af 24. september 2010
(ESMA-forordningen).
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag ikke muligt at vide, hvad indholdet af
Kommissionens niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at foretage implemente-
ring eller supplerende regulering vedrørende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supplerende regulering hurtigere og mere smi-
digt end gennem vedtagelse af lovforslag.
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udarbej-
delse er ubekendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse bemyndigelser vil bli-
ve udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nød-
vendigt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nød-
vendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget
som niveau 2-regulering.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0090.png
Nedenfor angives ordlyden på de bestemmelser i (CSD-forordningen), som indeholder bemyndigel-
ser til Kommissionen til udstedelse af retsakter på området.
Til nr. 67 (§ 92, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelserne tilrettes på baggrund af, at clearingcentraler og værdipapircentraler
fremover vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 68 (§ 92, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 92, stk. 1, nr. 5,
i lov om værdipapirhandel m.v., indeholder en konse-
kvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 9, stk. 1 og 2.
Til nr. 69 (§ 92, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelserne tilrettes på baggrund af, at clearingcentraler og værdipapircentraler
fremover vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 70 (§ 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, de foreslåede ændringer i § 9, stk. 1
og 2. Ændringen medfører, at medlemmer af bestyrelse og direktion i et selskab omfattet af § 7, stk.
1, kan straffes med bøde, såfremt de pågældende ikke giver Finanstilsynet oplysninger som anført i
de foreslåede ændringer i § 9, stk. 4, der bliver stk. 5.
Som konsekvens af indsættelsen af § 12 g i lov om værdipapirhandel m.v., tilføjes denne bestem-
melse også i § 93, stk. 1. Tilføjelsen betyder, at overtrædelse af § 12 g skal kunne straffes med bø-
de. Dette medfører, at bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, kan straffes med bøde, hvis den
ikke fastlægger en politik for mangfoldighed, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikatio-
ner og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. § 12 g.
Til nr. 71 (§ 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at
§ 93, stk. 3,
i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at bestemmelsen udvi-
des til, at Finanstilsynet kan give en fysisk eller juridisk person, der ikke opfylder sine forpligtelser
efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-
forordningen), påbud om ændring af forholdet. Udvidelsen medvirker til at gennemføre CSD-
forordningens artikel 61, som forpligter medlemsstaterne til at fastsætte administrative foranstalt-
ninger for overtrædelse af bestemmeler i forordningen. Disse foranstaltninger skal være effektive,
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Kravet i CSD-forordningens artikel 61, kan imødegås ved udnyttelse af bemyndigelsen i § 93, stk.
5, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om
straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger.
Bemyndigelsen gælder kun de pligter, som det findes nødvendigt at strafbelægge for at sikre en
effektiv håndhævelse af forordningen. I øvrigt vil bemyndigelsen blive givet under hensyntagen til
de almindelige EU-retlige principper. Der gælder for det første et princip om ligebehandling, hvor-
efter medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres
efter samme materielle og processuelle regler, som efter national ret gælder for overtrædelser af
samme art og grovhed. Ligeledes gælder et princip om effektivitet, hvorefter sanktionen for over-
trædelse af EU-retten skal være effektiv, stå i rimelig forhold til overtrædelsen og have afskrækken-
de virkning.
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0091.png
Et eksempel på en overtrædelse af CSD-forordningen kan være det tilfælde, at en værdipapircentral
(CSD) med tilladelse i henhold til forordningen udvider sine aktiviteter uden forudgående indhen-
telse af tilladelse hertil fra Finanstilsynet.
Til nr. 72 (§ 95, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ændret, således at det også er muligt at pålægge direktion, bestyrelse eller
revisor hos en central modpart (CCP) eller en værdipapircentral (CSD) daglige eller ugentlige bø-
der, hvis selskaberne ikke efterkommer de pligter, som påhviler dem i henhold til EMIR-
forordningen eller CSD-forordningen. Hidtil har en clearingcentral og en værdipapircentral været
omfattet af bestemmelsen og det er denne retstilstand, der skal fastholdes, også efter de pågældende
virksomheder overgår til at være underlagt reglerne i EMIR-forordningen eller CSD-forordningen.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Med forslaget fastslås, at e-penge-institutter som hidtil kan udbyde betalingstjenester uden særskilt
tilladelse hertil, men at dette ikke gælder for udstedere elektroniske penge med begrænset tilladelse.
Hvis en sådan udsteder ønsker at udbyde betalingstjenester, må denne søge herom efter bestemmel-
serne i forslaget til §§ 37-38. Virksomheden er dog berettiget til at udbyde betalingstjenester, der
kan anses for driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske betalingstjenester, når de har tilknyt-
ning til udstedelse af elektroniske penge, jf. forslaget til § 39 p, stk. 2.
Til nr. 2 (§ 4, nr. 10, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
I henhold til den nuværende § 4, nr. 10, finder lov om betalingstjenester og elektroniske penge ikke
anvendelse på tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester, der alene understøtter udbuddet af
betalingstjenester.
Med den foreslåede præcisering til
§ 4, nr. 10,
vil disse tjenester fortsat være undtaget fra loven,
bortset fra § 79 om forbud mod urimelige priser og avancer ved gennemførelse af betalingstransak-
tioner med et betalingsinstrument som defineret i § 6, nr. 9, eksempelvis betaling foretaget med et
betalingskort.
Den foreslåede ændring medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til § 79 vil
kunne gribe ind over for udbydere af tekniske tjenester, der understøtter udbuddet af betalingstjene-
ster, som ved fastsættelsen af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af en betalingstransaktion
anvender urimelige priser og avancer.
§ 79 er en videreførelse af § 15 i den dagældende lov om visse betalingsmidler. Med ændringen af §
4, nr. 10, sikres, at retstilstanden efter § 15 i daværende lov om betalingsmidler opretholdes.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med en delvis liberalisering af prisfastsættelsen for beta-
lingskorttransaktioner på internettet i 1999. Bestemmelsen blev skønnet nødvendig, indtil der er
etableret konkurrence på markedet for betalingskortydelser.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0092.png
§ 79 er udformet generelt, således at den omfatter prisfastsættelsen hos enhver virksomhed, der fast-
sætter gebyrer og vederlag i forbindelse med kortbetalinger. Der er herved taget højde for, at beta-
lingskortsystemer kan organiseres på mange måder. I nogle systemer udføres flere funktioner i
samme selskab. I andre systemer er funktionerne mere eller mindre adskilte. Således kan for ek-
sempel kortudstedelse, betalingsindløsning, betalingsclearing og infrastrukturydelser i forbindelse
med betalingsformidling foregå i forskellige virksomheder. Bestemmelsen omfatter alle virksomhe-
ders prisfastsættelse i forbindelse med kortbetalinger, herunder udbydere af betalingstjenesters fast-
sættelse af gebyrer m.v. til kortindehavere, vederlag og gebyrer fastsat over for betalingsmodtagere,
vederlag og gebyrer fastsat over for udbydere af betalingstjenester af virksomheder for infrastruk-
turydelser, og clearing og gebyrer fastsat af betalingsmodtagere, eksempelvis forretninger, over for
kortindehavere.
Til nr. 3 (§ 4, nr. 15-17, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Med den foreslåede ændring til
nr. 15,
finder loven om betalingstjenester og elektroniske penge
ikke anvendelse på vederlagsfrie betalingssurrogater.
Et betalingssurrogat er defineret som et system, der kan benyttes til at erhverve varer og tjeneste-
ydelser, uden at det udgør en betalingstjeneste. Et vederlagsfrit betalingssurrogat kan eksempelvis
være en digital fordring på en vare eller tjenesteydelse, som en forbruger har modtaget som led i en
reklamekampagne.
Da en forbruger ikke påtager sig nogen risici ved erhvervelse af et vederlagsfrit betalingssurrogat,
vurderes det, at markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik udgør en tilstrækkelig
forbrugerbeskyttelse på dette område.
Betalingssurrogater er ikke omfattet af det gældende betalingstjenestedirektiv – Europaparlamen-
tets- og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007, om betalingstjenester i det indre marked.
Danmark har tilføjet bestemmelser om betalingssurrogater, fordi de var omfattet af den tidligere lov
om visse betalingsmidler.
Med ændringsforslaget nr. 15 undtages vederlagsfrie betalingssurrogater fra lov om betalingstjene-
ster og elektroniske penge.
Med
nr. 16
foreslås, at betalingssurrogater, hvor beløbet ikke kan overstige 3.000 kr., og der ikke er
mulighed for automatisk genopladning, undtages fra lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, med undtagelse af § 39 s, som blandt andet fastsætter forbrugerens ret til indløsning af restvær-
dien til pålydende værdi, idet der ikke findes at være et beskyttelsesbehov forbundet med disse, der
står mål med de administrative byrder forbundet med anmeldelse m.v. Ved automatisk genoplad-
ning forstås, at et betalingssurrogat kan blive fyldt op, eksempelvis gennem debitering af et beta-
lingskort, efterhånden som de lagerede ydelser bliver forbrugt.
Som eksempler på betalingssurrogater på under 3.000 kr., som ikke automatisk kan genoplades, kan
nævnes mindre gavekort, vaskekort til bilvaskehaller, forudbetalte parkeringsbilletter, 10-turskort til
svømmehallen eller fitnesscenteret, mindre loyalitetsprogrammer, diverse spilletjenester og visse
forudbetalte kantinekort.
Ændringen indebærer, at betalingssurrogater på under 3.000 kr., hvor der ikke kan ske automatisk
genopladning, ikke længere skal anmeldeles til Forbrugerombudsmanden.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0093.png
Betalingssurrogater på under 3.000 kr., som ikke automatisk kan genoplades, vil fortsat være omfat-
tet af markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik, som vurderes at udgøre en tilstræk-
kelig forbrugerbeskyttelse.
Med forslaget til
nr. 17,
undtages endvidere elektroniske penge på op til 3.000 kr. med begrænset
anvendelse fra lov om betalingstjenester og elektroniske penge, hvis den elektroniske fordring ikke
automatisk kan genoplades. Som eksempel herpå kan nævnes køb hos ét butikscenter eller én han-
delsstandsforening. Samtidig er det en forudsætning, at udbyderens samlede forpligtelser i forbin-
delse med udestående elektroniske penge ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio.
euro. Undtagelsen omfatter også accessorisk betalingstjenestevirksomhed, der alene knytter sig til
udstedelsen af de elektroniske penge.
Kun elektroniske penge, som både har begrænset anvendelsesområde, jf. § 39 p, stk. 1, nr. 1, og
hvor der maksimalt kan være udestående elektroniske penge mod udstederen på op til 5 mio. euro,
undtages fra loven, jf. § 39 p, stk. 1, nr. 2.
Ændringen indebærer, at butikscentre og handelsstandsforeninger typisk ikke længere vil være om-
fattet af loven, bortset fra § 79, og derfor ikke vil skulle søge om tilladelse til udstedelse af eksem-
pelvis gavekort hos Finanstilsynet.
Hvis en bruger har flere elektroniske fordringer eller betalingssurrogater hos den samme udsteder,
skal disse betragtes som ét samlet tilgodehavende, uanset om midlerne er lagret på flere forskellige
instrumenter.
Det vurderes, at markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik samtidig med § 39 s i lov
om betalingstjenester og elektroniske penge udgør en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse i forhold til
de omtalte fordringer på under 3.000 kr. på dette område.
Til nr. 4 (§ 7, stk. 3, nr. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
I medfør af
§ 7, stk. 3, nr. 1,
i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fremgår, at en ansøg-
ning om tilladelse som betalingsinstitut både skal indeholde stiftelsesoverenskomst og stiftelsesdo-
kument. Selskabsloven anvender kun begrebet stiftelsesdokument, hvorfor det i
§ 7, stk. 3, nr. 1,
foreslås, at en ansøgervirksomhed kun skal indsende et stiftelsesdokument.
Til nr. 5 (§ 18, stk. 1 og 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i CRD IV om krav til ledelsens egnethed og
hæderlighed (fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed. Med henblik på at ensarte
egnetheds- og hæderlighedskravene på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse lægger
sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, foreslås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige ho-
vedlove under Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede ændring i
§ 18, stk. 1,
i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, præciserer
således kravene til det enkelte ledelsesmedlems egnethed. Et medlem af direktionen eller bestyrel-
sen og, hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedens aktiviteter omfattet af loven, skal,
jf. det foreslåede § 18, stk. 1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
varetage sin stilling eller udøve sit hverv i de pågældende virksomheder omfattet af loven. Kravene
skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0094.png
ledelsesmedlemmet tiltræder stillingen eller hvervet, og i hele den periode hvori den pågældende
varetager stillingen eller hvervet. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en
stilling som direktør eller eventuel ledelsesansvarlig, påser Finanstilsynet, at vedkommende har
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillin-
gen i virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 18, stk. 1.
Der opstilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal opfyl-
de. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost, en ledelsesansvarlig for virksom-
hedens aktiviteter omfattet af loven eller et medlem af bestyrelsen samt hvilken virksomhed omfat-
tet af loven, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant uddannelse,
om vedkommende har haft ansættelse inden for den finansielle sektor, og om vedkommende har
ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skær-
pes, hvis der er tale om et stort og komplekst betalings- eller e-penge- institut. Der stilles ikke et
ubetinget krav om, at et ledelsesmedlem har særlig indsigt i betalingsinstitutters forhold. Her vil en
særlig indsigt i en anden branche, som er relevant for det pågældende institut, kunne være tilstræk-
keligt. De øvrige kompetencer hos andre medlemmer af bestyrelsen inddrages ikke i forbindelse
med vurderingen af, om en person opfylder kravene i det foreslåede § 18, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen i den konkrete virksomhed omfattet af
loven. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og
hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre kom-
pleks virksomhed omfattet af loven, men at dette ikke gør sig gældende i forhold til et stort og
komplekst institut. Derfor kan man ikke tage sin vurdering med sig fra et institut til et andet.
Det foreslåede
§ 18, stk. 2,
har til formål at sikre, at medlemmer af direktionen eller bestyrelsen og,
hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomheden, har den fornødne hæderlighed til at vare-
tage det pågældende hverv eller den pågældende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer de
gældende krav til det enkelte ledelsesmedlems hæderlighed. Efter det foreslåede § 18, stk. 2, skal et
ledelsesmedlem have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en virksomhed om-
fattet af loven, har en høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompe-
tencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt
udviser en høj grad af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt
omdømme. Det er vigtigt at opretholde sektorens omdømme og det omgivende samfunds tillid til
sektoren, og hensynet hertil tilsiger, at også medlemmer af ledelsen i et betalingsinstitut skal have et
tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af
finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdømme og
tilliden til den samlede branche.
Et medlem af ledelsen skal effektivt kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige le-
delse. For så vidt angår de ledelsesmedlemmer, som selv udgør en del af den daglige ledelse, omfat-
ter begrebet »den daglige ledelse« den øvrige del af den daglige ledelse.
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0095.png
Kravene i det foreslåede § 18, stk. 2, skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene
skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor ledelsesmedlemmet tiltræder hvervet eller stillingen, og i
hele den periode hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder en
stilling som ledelsesmedlem, påser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt om-
dømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og an-
fægte afgørelser truffet af den daglige ledelse og dermed, om den pågældende opfylder kravene i
det foreslåede § 18, stk. 2.
§ 18, stk. 2, som med lovforslaget bliver
stk. 3,
angiver som hidtil de forhold, som kan medføre, at
en person ikke anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne hæderlig-
hed. Det kan for eksempel være vanskeligt at have tillid til, at et ledelsesmedlem kan varetage virk-
somhedens interesser på betryggende vis, hvis vedkommende har påført virksomheden tab, eller
hvis Finanstilsynet gentagne gange må give virksomheden påbud, fordi lovgivningen på væsentlige
områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at ledelsesmedlemmet ikke vil vare-
tage sin stilling på forsvarlig måde.
Ledelsesmedlemmer skal løbende leve op til kravene om egnethed og hæderlighed, hvilket under-
støttes af, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i de foreslåede stk. 1
og 3, angivne forhold, når vedkommende tiltræder som ledelsesmedlem, og herefter løbende ved
ændringer i forhold efter de foreslåede stk. 2 og 3. Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen
af, om et ledelsesmedlem har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og
uafhængighed, tage hensyn til, i hvilket betalingsinstitut den pågældende indtræder i ledelsen. Fi-
nanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området
fra EBA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslin-
jerne er relevant i forhold til den virksomhed, hvori den pågældende besidder en ledelsespost.
Til nr. 6 (§ 18, stk. 4, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.)
Den foreslåede ændring i
§ 18, stk. 3,
der med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge, indeholder en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i §
18, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at der ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller
direktionen lever op til de foreslåede stk. 2 og 3, skal lægges vægt på hensynet til at opretholde tilli-
den til den finansielle sektor.
Til nr. 7 (§ 18, stk. 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.)
Den foreslåede ændring i
§ 18, stk. 4,
der bliver stk. 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, indeholder en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 18, stk. 1 og 2.
Ændringen medfører, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen har pligt til at meddele Finans-
tilsynet oplysninger om forhold vedrørende de foreslåede stk. 1 og 3 i forbindelse med deres ind-
træden i virksomhedens ledelse, og forhold omfattet af stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende
ændres.
Til nr. 8 (§18 c i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.)
Den foreslåede
§ 18 c
pålægger bestyrelsen i en virksomhed omfattet af loven en pligt til at fastlæg-
ge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer
og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan bestyrelsen vil sikre mangfol-
dighed i bestyrelsen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med en
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0096.png
bred vifte af kvalifikationer og kompetencer. En mangfoldighedspolitik bør også angive, hvilke
kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til
bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats ud-
dannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står den
enkelte bestyrelse frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende operatør
til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fast-
lægge en mangfoldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme den for virksomheden
relevante og nødvendige mangfoldighed i bestyrelsen.
Ved Finanstilsynets tilsyn med den foreslåede § 18 c, jf. § 86 i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politikken efter § 18 c i til-
strækkelig grad fremmer mangfoldighed, tage hensyn til, hvilken virksomhed vurderingen vedrører.
Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på områ-
det fra EBA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retnings-
linjerne er relevant i forhold til den virksomhed, som vurderingen vedrører.
Til nr. 9-11 (§ 20, stk. 7, 1. og 2. pkt., og § 20, stk. 8, lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge)
Med den forslåede ændring i
§ 20, stk. 7, 1. pkt.,
fastsættes i overensstemmelse med direktivet om
betalingstjenester (2007/64/EF), at betalingsinstitutter, der udøver andre aktiviteter som nævnt i §
11, er forpligtet til samtidig med årsrapporten at indsende særskilte regnskabsoplysninger for hen-
holdsvis betalingstjenester og andre aktiviteter til Finanstilsynet. Der er således ikke længere krav
om, at oplysningerne skal indarbejdes i årsrapporten, og oplysningerne er derved ikke tilgængelige
for offentligheden.
I henhold til forslaget til ændring af
§ 20, stk. 7, 2. pkt.
skal regnskabsoplysningerne være ledsaget
af en revisionserklæring udarbejdet af betalingsinstituttets revisorer. Herved sikres, at der er sam-
menhæng mellem den reviderede årsrapport og de særskilte regnskabsoplysninger til Finanstilsynet.
Finanstilsynet får i henhold til forslaget til ændring af
§ 20, stk. 8
hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om udarbejdelse af regnskabsoplysningerne. Denne hjemmel bør udnyttes til at fastsætte ret-
ningslinjer for, i hvilket omfang regnskabsoplysninger skal omfatte resultat- og balanceposter m.v.
Det er væsentligt, at regnskabsoplysningerne i sammenhæng med årsrapporten giver tilsynet et
grundlag for at foretage en risikovurdering med henblik på stillingtagen til, om kapitalkravet til in-
stituttet skal forhøjes, jf. § 13, stk. 2, eller om betalingstjenestevirksomheden skal udøves i et sær-
skilt selskab, jf. § 7, stk. 5. Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere regler udvides endvide-
re til at omfatte revisionserklæringen omhandlet i forslaget til
§ 20, stk. 7, 2. pkt.
Samtidig ophæves Finanstilsynets adgang til at dispensere fra kravet om særskilte regnskabsoplys-
ninger uanset eventuelle andre aktiviteter, da denne adgang ikke er i overensstemmelse med beta-
lingstjenestedirektivets regler. I stedet kan Finanstilsyn med hjemmel i forslagets § 20, stk. 8, fast-
sætte regler om udarbejdelse af regnskabsoplysninger, der er baseret på en risikovurdering af insti-
tuttet og dets aktiviteter.
Til nr. 12 (§§ 37-39 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0097.png
Ifølge forslaget til
§ 37, stk. 1,
der svarer til den hidtidige § 38, kan Finanstilsynet give virksomhe-
der begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester her i landet. En begrænset tilladelse kan
omfatte de aktiviteter, der fremgår af nr. 1 og 2. Betingelserne for at opnå tilladelse er beskrevet i
forslaget til § 38.
Betalingstjenestedirektivet (2007/64/EF) giver medlemslandene mulighed for udstedelse af sådanne
begrænsede tilladelse, og således at det i vidt omfang overlades til medlemslandet at fastsætte be-
tingelserne.
En begrænset tilladelse kan kun anvendes til udbud af betalingstjenester her i landet. Det er således
ikke muligt på baggrund af den begrænsede tilladelse at udbyde betalingstjenester i andre medlems-
lande. Dette er i overensstemmelse med direktivets artikel 26, nr. 3.
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester er berettiget til at udøve
andre forretningsaktiviteter efter de til enhver tid gældende regler herom.
Efter
nr. 1
kan der gives tilladelse til at udbyde betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter
med begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser. Dette er i overens-
stemmelse med betalingstjenestedirektivet (2007/64/EF), hvor det af artikel 3, litra k, fremgår, at
tjenester baseret på instrumenter, der kun kan anvendes ril at erhverve varer eller tjenesteydelser
inden for udstederens forretningssteder eller i henhold til kommerciel aftale med udstederen enten
inden for et begrænset net af udbydere eller for en begrænset række varer eller tjenesteydelser, er
undtaget fra direktivet.
Et betalingsinstrument er defineret i loven som enhver form for personligt instrument eller sæt af
procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som brugeren be-
nytter til at iværksætte en betalingsordre.
For at opfylde kriteriet om begrænset anvendelse må betalingsinstrumentet kun kunne anvendes
1) hos en begrænset kreds af tjenesteudbydere, hvorved forstås, at betalingsinstrumentet kun kan
anvendes i et begrænset antal forretninger, eller
2) til at erhverve en begrænset række varer eller tjenesteydelser.
Der er tale om tre alternative krav, hvor betalingsinstrumentet skal opfylde et eller flere af de op-
regnede kriterier. Der er således ikke krav om, at et betalingsinstrument skal opfylde alle tre betin-
gelser for at blive anset for at være et betalingsinstrument med begrænset anvendelse. Ved butikker
eller forretningssteder menes i det følgende både fysiske butikker og internetbutikker.
Hvis et betalingsinstrument kun kan anvendes til at erhverve en begrænset række varer eller tjene-
steydelser, er det ikke afgørende, hvor mange forretninger,, der accepterer betalingsinstrumentet.
Dette kan eksempelvis være en applikation, som kun kan bruges til betaling af drikkevarer, eller et
kort, som udelukkende kan anvendes til taxakørsel.
Som yderligere eksempler på betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset
anvendelse kan nævnes følgende:
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0098.png
1) Kort, der kun kan anvendes til betaling i et begrænset antal forretninger. Samarbejde mellem
flere butikskæder om at modtage hinandens betalingskort vil kunne medføre, at disse kort ikke
længere er et betalingsinstrument med begrænset tilladelse.
2) Kort, der kan anvendes til betaling for benzin hos en bestemt kæde af benzinstationer uanset om
benzinstationerne ejes af benzinselskabet eller for eksempel drives på franchisebasis. Hvis kor-
tet kan anvendes til brug for køb af varer og tjenester i de forretninger, der sædvanligvis befin-
der sig på benzinstationer, vil der stadig være tale om et betalingsinstrument med begrænset an-
vendelse, idet disse varer typisk er transportrelaterede eller varer som benyttes under transpor-
ten.
3) Medlemskort med betalingsfunktion. Som eksempel kan nævnes et medlemskort til et motions-
center, der kan anvendes til betaling for særlige tjenester, som tilbydes af motionscenteret.
4) Kort, der kan anvendes til køb af rejser med tog, bus og metro.
Hvorvidt der foreligger et begrænset antal forretninger, vil blive vurderet på baggrund af antallet af
forretninger sammenholdt med omsætningens størrelse. Ved vurderingen af, om der foreligger en
begrænset række varer eller tjenesteydelser, vil der blive lagt vægt på, om disse varer eller tjeneste-
ydelser har en indbyrdes sammenhæng som for eksempel transportrelaterede ydelser.
Efter
nr. 2
kan der gives tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1, hvor gennem-
snittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den
pågældende virksomhed, ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro. På ansøg-
ningstidspunktet tages udgangspunkt i virksomhedens budget,
En virksomhed kan have tilladelse både i henhold til § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Ved beregningen af
grænseværdien på 3 mio. euro skal der kun inddrages de transaktioner, som kræver en tilladelse
efter nr. 2. Hvis virksomheden også har tilladelse efter nr. 1 til at gennemføre transaktioner med et
betalingsinstrument med begrænset anvendelse, skal disse transaktioner ikke medregnes ved opgø-
relsen efter § 37, stk. 1, nr. 2.
Hvis virksomheden, udover eksempelvis at udbyde selvstændig pengeoverførelsesvirksomhed, tilli-
ge er agent for et betalingsinstitut, er det udelukkende de samlede betalingstransaktioner hidrørende
fra den selvstændige pengeoverførelsesvirksomhed, der skal medregnes ved opgørelsen efter § 37,
nr. 2, og således ikke de betalingstransaktioner, der gennemføres som led i virksomhedens hverv
som agent.
Grænseværdien efter § 37, stk. 1, nr. 2, skal herefter beregnes som et rullende gennemsnit. Det vil
sige, at gennemsnittet af betalingstransaktioner for de seneste 12 måneder ved udgangen af hver
måned ikke må overstige et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro.
Af den gældende lovtekst i § 38, nr. 2, stk. 1, nr. 2, fremgår, at de samlede betalingstransaktioner
også omfatter ”betalingstransaktioner gennemført af agenter for hvilke virksomheden har det fulde
ansvar”. Dette udgår i overensstemmelse med forslaget til § 38, stk. 4, der fastslår, at virksomheder
med begrænset tilladelse ikke kan have agenter.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0099.png
Den foreslåede
stk. 2
svarer til gældende regler, som fastslår, at en tilladelse til at udøve aktiviteter
omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, på baggrund af begrænset volumen bortfalder, hvis gennemsnittet af
virksomhedens betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den på-
gældende virksomhed, overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3. mio. euro pr. måned.
Ifølge forslaget kan virksomheden fortsætte sin aktivitet i henhold til stk. 1, nr. 2, mens ansøgnin-
gen behandles, hvis virksomheden senest 30 dage efter, at den tilladte betalingstransaktionsvolumen
er overskredet, indsender en fyldestgørende ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut efter § 7,
stk. 2, i loven.
At ansøgningen skal være fyldestgørende vil sige, at ansøgningsskemaet skal være fuldstændig ud-
fyldt, og at alle lovpligtige bilag skal være vedlagt.
Opnår virksomheden ikke tilladelse som betalingsinstitut, må den indstille de omhandlede aktivite-
ter.
Forslaget til
§ 38
fastsætter de betingelser, som skal være opfyldt, hvis en virksomhed skal have
begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester enten i henhold til § 37, stk. 1, nr. 1, eller nr. 2.
Tilladelser kan gives til fysiske og juridiske personer. Tilladelse kan gives til et eller flere af de ak-
tiviteter, der fremgår af bilag 1 til loven.
Hvis en virksomhed med begrænset tilladelse ikke længere opfylder betingelserne, kan Finanstilsy-
net inddrage tilladelsen, jf. lovens § 90, stk. 1, nr. 3.
Efter
§ 38, stk. 1, nr. 1
skal virksomheden have hovedkontor og hjemsted i Danmark. Definitionen
af hjemsted følger den til enhver tid gældende ifølge dansk ret. Bestemmelsen i den nuværende lov
om, at Finanstilsynet kan give begrænset tilladelse til virksomheder med hovedkontor og hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, ophæves, da denne bestemmelse ikke er i overensstemmelse med
direktivet (2007/64/EF. Finanstilsynet har ikke givet sådanne tilladelser til udenlandske virksomhe-
der.
Efter
nr. 2
skal medlemmerne af virksomhedens ledelse opfylde kravene til egnethed og hæderlig-
hed i forslagets § 18. Ledelse omfatter bestyrelse og direktion samt, når det er relevant, ledelsesan-
svarlige for virksomhedens betalingstjenester, Ledelsen skal have et godt omdømme og være i be-
siddelse af den nødvendige viden og erfaring til at udbyde betalingstjenester.
Efter
nr. 3
skal Finanstilsynet vurdere, at ejere af kvalificerede andele af virksomheden ikke vil
modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden. I bestemmelsen henvises til loven
§ 7, stk. 3, nr. 6, der indeholder en tilsvarende bestemmelse for betalingsinstitutter. Ved kvalificeret
andel forstås i henhold til definitionen i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, direkte eller indi-
rekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver
mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden. Grundlaget for Finans-
tilsynets vurdering vil være de kvalificerede ejeres omdømme.
Efter
nr. 4
skal virksomheden have forretningsgange på alle væsentlige områder. Kravet til forret-
ningsgange vil bero på en konkret vurdering af virksomhedens forretningsaktiviteter, omfanget her-
af og de risici, der er forbundet hermed. De væsentligste områder vil typisk være beskyttelse af bru-
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0100.png
germidler, it-sikkerhed, og forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering
af terrorisme. Andre væsentlige områder kan eksempelvis være aftaleindgåelse, dokumentation for
gennemførte transaktioner og fejlhåndtering.
Virksomhedens forretningsgange skal bidrage til at sikre, at virksomheden kan gennemføre en for-
svarlig drift i overensstemmelse med gældende regler, herunder de særlige regler, der gælder for
betalingstjenestevirksomhed i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, hvid-
vaskloven m.v. Forretningsgangene skal derfor tage udgangspunkt i de operationelle og finansielle
risici, som virksomheden påtager sig i forbindelse med sin virksomhed. Virksomheden skal have
effektive forretningsgange og procedurer til at identificere og forvalte, overvåge og rapportere om
risici, samt forsvarlige interne kontrolprocedurer.
Ifølge
stk. 2
skal ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester indeholde de
oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er
opfyldt. herunder de oplysninger, der er nævnt i nr. 1-4. De nævnte oplysninger er ikke udtømmen-
de, idet Finanstilsynet herudover kan anmode om supplerende oplysninger, hvis dette vurderes at
have betydning for sagen.
Efter§
38, stk. 2, nr. 1
er det en betingelse, at ansøgningen indeholder en beskrivelse af virksomhe-
dens forretningsmodel og forretningsomfang, herunder nuværende og planlagte betalingstjenester og
andre aktiviteter samt et budget for det kommende regnskabsår med oplysning om de forventede
samlede betalingstransaktioner opgjort månedligt med en gennemsnitsberegning, jf. § 37, stk. 1, nr.
2,
Ansøgningen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om, hvilke af de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 1, som virksomheden har til hensigt at udøve. Det skal oplyses, om ansøgeren vil udbyde beta-
lingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse eller betalingstjenester,
hvor omfanget af betalingstransaktioner ikke overskrider grænseværdien i § 37, stk. 1, nr. 2.
Hvis ansøgeren har til hensigt at udbyde betalingstjenester med begrænset anvendelse, skal ansøg-
ningen indeholde en beskrivelse af anvendelsesområdet for betalingsinstrumentet samt begrundelse
for, at tjenesten er omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1. Disse oplysninger skal gøre det muligt for Finans-
tilsynet at vurdere, om tjenesten opfylder kravene til at være et betalingsinstrument med begrænset
anvendelse. For en beskrivelse af kravene hertil henvises til bemærkningerne til forslagets § 37, stk.
1, nr. 1.
Der gælder ikke kapitalkrav til virksomhederne, men derimod krav om sikring af brugermidler i
henhold til de regler, der forventes fastsat af Finanstilsynet, jf. forslaget til § 38, stk. 5.
Efter
nr. 2
skal der gives oplysninger om virksomhedens ledelse, og når det er relevant, ledelsesan-
svarlige for forvaltningen af betalingsinstituttets betalingstjenester, der dokumenterer, at kravene i
henhold til forslagets § 18 er opfyldt.
Finanstilsynet har udarbejdet et særligt skema, som skal udfyldes, når et ledelsesmedlem skal god-
kendes af Finanstilsynet i medfør af § 18. Endvidere skal et ledelsesmedlem indsende oplysninger
om elevant erhvervserfaring fra de foregående 10 år, samt en straffeattest.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0101.png
I øvrigt henvises der til bemærkningerne til § 18 i loven.
Efter
nr. 3
skal ansøger indsende oplysninger om personer, der direkte eller indirekte har en kvalifi-
ceret ejerandel i virksomheden, størrelsen af disse ejerandele og dokumentation for disses egnethed
under hensyn til nødvendigheden af at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.
Finanstilsynet har udarbejdet et skema, som skal benyttes ved godkendelse af ejere, der direkte eller
indirekte har en kvalificeret ejerandel.
Efter
nr. 4
skal ansøgningsvirksomheden indsende væsentligste forretningsgange til Finanstilsynet.
Det forudsættes, at dette sker efter nærmere anvisninger fra tilsynet, der foretager en konkret vurde-
ring af behovet.
Det følger af
§ 38, stk. 3,
at §§ 18 a og b i loven finder tilsvarende anvendelse for virksomheder
med begrænset tilladelse.
Ifølge § 18 a, stk. 1 skal virksomheden have en whistleblowerordning, hvor de ansatte via en særlig,
uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af lo-
ven.
I det omfang en virksomhed kun beskæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være proportio-
nalt at kræve, at virksomheden skal etablere en whistleblowerordning. Denne undtagelse vil finde
anvendelse for mange af virksomhederne med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester,
idet disse ofte er mindre virksomheder med få ansatte.
Ordningen skal være etableret senest 3 måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Dog kan Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst,
at der oprettes en ordning, kunne dispensere fra kravet i § 18 a, stk. 1.
Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold, som tilsiger, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig, eller hvis virksomheden er under afvik-
ling.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig betyder, at der skal etableres en selvstændig
funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de norma-
le procedurer, f.eks. direkte til den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
De dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, som er under tilsyn af Forbrugerom-
budsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er ikke omfattet whistleblowerordningen.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet således, at indberetninger om en virksom-
heds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages ano-
nymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer, at den, der indberetter en overtrædelse,
kan gøre dette fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på virksomhedens intranet, hvor der kan
indsendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0102.png
adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for den afde-
ling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt informationerne, der indberettes via ordnin-
gen, skal videregives til Finanstilsynet eller anden myndighed. Pligten til at videregive informatio-
nerne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvidvaskloven, hvoraf fremgår, at mistæn-
kelige kundetransaktioner skal indberettes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 18 a i loven.
Af § 18 b, stk. 1, fremgår det, at en virksomhed ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling
eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomheden, herunder en
ansat eller et bestyrelsesmedlems.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling
kan foruden afskedigelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 18 b.
I forslaget til
§ 38, stk. 4
præciseres, at virksomheder med en begrænset tilladelse ikke må anvende
agenter ved udbud af betalingstjenester. En agent er i lovens § 6, nr. 18, defineret som en fysisk
eller juridisk person, som handler på vegne af et betalingsinstitut ved udbuddet af betalingstjenester.
Anvendelse af agenter vurderes at stille betydelige krav til styring og kontrol med henblik på over-
holdelse af gældende regler. Det foreslås derfor, at muligheden for at anvende agenter forudsætter
en tilladelse som betalingsinstitut, hvilket svarer til Finanstilsynets fortolkning af de nugældende
regler.
Forslaget til
§ 38, stk. 5,
svarer til den tidligere § 37, stk. 4. Finanstilsynet forventes at fastsætte
regler om sikring af brugermidler. Bestemmelsen giver mulighed for at stille krav om sikring af
brugermidler, både i de situationer, hvor udbyderen med den begrænsede tilladelse udøver andre
aktiviteter end betalingstjenester, men også i de situationer, hvor virksomheden kun udbyder beta-
lingstjenester. Finanstilsynet skal ved udarbejdelse af regler tilstræbe, at brugermidler sikres i rime-
ligt omfang ud fra et proportionalitetsprincip. Reglerne skal beskrive, i hvilke tilfælde brugermidler
skal sikres og hvordan der skal stilles sikkerhed.
Ifølge forslagets
§ 39, stk. 1,
skal virksomheder med begrænset tilladelse snarest muligt underrette
Finanstilsynet, hvis der indtræder væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstil-
synet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Finanstilsynet skal have oplysnin-
ger om ændringer i ledelse og kvalificerede ejere med henblik på at kunne foretage vurdering af, om
disse opfylder kravene. Kriteriet for, om Finanstilsynet skal underrettes, f.eks. om ændringer i ind-
holdet af forretningsgange, er, at tilsynet må antages at have lagt vægt på forholdene ved beslutning
om tilladelse.
Virksomheden skal være opmærksom på, om virksomhedens forretningsaktiviteter holdes inden for
rækkevidden af den begrænsede tilladelser. Sker der ændringer i antallet af betalingsmodtagere, så
der ikke længere foreligger et betalingsmiddel med begrænset anvendelse, eller indtræder der et nyt
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0103.png
bestyrelsesmedlem, skal Finanstilsynet underrettes. Der henvises i øvrigt til den særlige underret-
ningspligt i § 39, stk. 2.
Det følger af
stk. 2,
at en virksomhed med begrænset tilladelse i henhold til § 37, stk. 2, skal under-
rette Finanstilsynet, når gennemsnittet af betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder over-
stiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned. Som nævnt under bemærkningerne
til § 37, stk. 2, bortfalder en tilladelse i dette tilfælde, medmindre virksomheden inden 30 dage ind-
sender en fyldestgørende ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut, jf. § 7, stk. 2..
Efter forslaget
stk. 3.
skal virksomheder med begrænset tilladelse hver den 1. april indsende en ræk-
ke oplysninger til Finanstilsynet, herunder erklæring om, at virksomheden fortsat opfylder betingel-
serne for at få begrænset tilladelse. Denne oplysningspligt supplerer den almindelige underretnings-
pligt i henhold til forslagets § 39, stk. 1-2. Mere specifikt skal erklæringen i henhold til nr. 2 og 3
indeholde oplysning om gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12
måneder opgjort pr. måned samt oversigt over virksomhedens ledelse og kvalificerede ejere. Det
forudsættes, at erklæringen er underskrevet af virksomhedens ledelse.
Til nr. 13 (§ 39 j, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Med den forslåede ændring i
§ 39, j, stk. 2,
fastsættes i overensstemmelse med direktivet om elek-
troniske penge (2009/110/EF), at e-penge-institutter, der udøver andre aktiviteter som omhandlet i §
39, e, stk. 4, er forpligtet til samtidig med årsrapporten at indsende særskilte regnskabsoplysninger
for 1) aktiviteter omfattet af § 39 e, stk. 1, nr. 1-3, og 2) andre aktiviteter omfattet af § 39 e, stk. 1,
nr. 4, til Finanstilsynet. Der er således ikke længere krav om, at oplysningerne skal indarbejdes i
årsrapporten, og oplysningerne er derved ikke tilgængelige for offentligheden.
I henhold til forslaget skal regnskabsoplysningerne være ledsaget af en revisionserklæring udarbej-
det af betalingsinstituttets revisorer. Herved sikres, at der er sammenhæng mellem den reviderede
årsrapport og de særskilte regnskabsoplysninger til Finanstilsynet.
Det fremgår af nuværende § 39, j, stk. 1, at § 20, stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse på e-
penge-institutter. Der henvises i forbindelse hermed til bemærkningerne til forslaget nr. 13 om æn-
dring af § 20, stk. 8.
Til nr. 14 (§39 l, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Forslaget til ændring af
§ 37 l, stk. 1,
vedrører sikring af brugermidler i de situationer, hvor et e-
penge-institut udøver andre aktiviteter som nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 4. De gældende regler stiller
alene krav om sikring af brugermidler i tilfælde af eventuel forudbetaling indtil det tidspunkt, hvor
brugeren får stillet de elektroniske penge til disposition. Reglerne stiller derimod ikke krav om sik-
ring af brugermidler i den periode, hvor de elektroniske penge er udestående, hvilket betyder, at
brugere med elektroniske penge vil lide tab i tilfælde af udsteders konkurs.
Det foreslås derfor, at brugermidler skal sikres senest ved afslutningen af den arbejdsdag, hvor mid-
lerne er modtaget, hvilket er i overensstemmelse med e-pengedirektivet ( 2009/110/EF). Det følger
heraf, at midlerne skal sikres fra dette tidspunkt og indtil det tidspunkt, hvor brugerne har anvendt
de elektroniske penge. Direktivet giver kun mulighed for at fastsætte regler om sikring af bruger-
midler i de tilfælde, hvor instituttet udøver andre aktiviteter som nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 4.
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0104.png
§ 39 l, stk. 1-2, angiver forskellige måder, hvorved kravet om sikring af brugermidler kan opfyldes.
I henhold til stk. 3 fastsætter Finanstilsynet herudover nærmere regler om sikring af brugermidler i
henhold til stk. 1-2, herunder om undtagelser fra kravet om sikring.
Til nr. 15 (§§ 39 p-r i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Forslaget til
§ 39, p, stk. 1,
svarer til den hidtidige bestemmelse. Det fremgår heraf, at Finanstilsynet
kan give virksomheder begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge her i landet. En be-
grænset tilladelse kan omfatte de aktiviteter, der fremgår af nr. 1 og 2. Betingelserne for at opnå
tilladelse er beskrevet i forslaget til § 39 r.
Forslaget er baseret på e-pengedirektivet (2009/110/EF), der giver medlemslandene mulighed for
udstedelse af sådanne begrænsede tilladelser, og hvor det i vidt omfang overlades til medlemslandet
at fastsætte betingelserne.
En begrænset tilladelse kan kun anvendes til udstedelse af elektroniske penge her i landet. Det er
således ikke muligt på baggrund af den begrænsede tilladelse at udstede elektroniske penge i andre
medlemslande. Dette er i overensstemmelse med direktivet.
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester er berettiget til at udbyde
andre forretningsaktiviteter efter de til enhver tid gældende regler herom.
I medfør af
§ 39 p stk. 1, nr. 1,
kan en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge om-
fatte elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse. Et »instrument« skal
forstås i overensstemmelse med betalingstjenestedirektivets artikel 3, litra k, jf. artikel 1, stk. 4, i e-
pengedirektivet, som omfatter tjenester baseret på instrumenter, der kun kan anvendes til at erhver-
ve varer eller tjenesteydelser inden for en begrænset kreds af tjenesteudbydere eller til en begrænset
række varer eller tjenesteydelser.
Elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af
varer eller tjenesteydelser betegnes i det følgende som »elektroniske penge med begrænset anven-
delse«.
Elektroniske penge med begrænset anvendelse kan kun anvendes hos en begrænset kreds af tjene-
steudbydere, hvorved forstås, at de elektroniske penge kun kan anvendes i et begrænset antal forret-
ninger eller til at erhverve en begrænset række varer eller tjenesteydelser.
Der er tale om alternative krav, hvor anvendelsesområdet for de elektroniske penge kan opfylde et
eller flere af de opregnede kriterier. Der er således ikke krav om, at anvendelsesområdet for de elek-
troniske penge skal opfylde alle betingelser for, at der er tale om elektroniske penge med begrænset
anvendelse. Ved forretninger menes både fysiske butikker og internetbutikker. Vurderingen af, om
der foreligger elektroniske penge med begrænset anvendelse, skal ske på baggrund af de anvendel-
sesmuligheder, der er tilknyttet de elektroniske penge.
Som nævnt ovenfor, kan elektroniske penge, der kun kan anvendes i et begrænset antal forretninger,
være omfattet af § 39 p, nr. 1. Dette vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis alle forretninger i et
butikscenter går sammen om i fællesskab at udstede et gavekort, som kun kan anvendes hos cente-
rets forretninger med alle butikscenterets forretninger som selskabsdeltagere. Sådanne kort vil blive
anset for at have begrænset anvendelse, fordi de kun kan bruges hos et begrænset antal forretninger.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0105.png
Hvis de elektroniske penge kun kan anvendes til at erhverve en begrænset række varer eller tjene-
steydelser, er det ikke afgørende, hvor mange modtagere der tager imod de elektroniske penge.
Et eksempel på elektroniske penge ,der kun kan bruges til at erhverve en begrænset række varer, er
en elektronisk brugerkonto, hvortil bruger kan indbetale penge, for derefter senere fra brugerkonto-
en at kunne gennemføre køb af flyrejser hos forskellige flyselskaber.
Et andet eksempel kunne være en applikation med en tilknyttet personlig brugerkonto, der gør det
muligt udelukkende at betale i en kæde, som alene sælger computere og relaterede ydelser. Der er
alene tale om elektroniske penge, hvis udstedelse sker i en anden juridisk enhed end forretningen,
som modtager de elektroniske penge. Hvis udsteder og betalingsmodtager er sammenfaldende, er
der tale om et betalingssurrogat. I eksemplet omfatter computerkæden derfor forskellige juridiske
enheder i form af franchisede butikker m.v.
Hvor virksomhedens samlede forpligtelser i forbindelse med de uindfriede elektroniske penge på
intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro, kan de elektroniske penge
efter forslaget til
nr. 2
udstedes af virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske
penge.
En udsteder af elektroniske penge, der på intet tidspunkt har udestående elektroniske penge for et
beløb, der modsvarer en værdi på over 5 mio. euro, kan derfor nøjes med at ansøge om en begræn-
set tilladelse til at udstede elektroniske penge. Ved »uindfriede elektroniske penge« forstås de af
virksomheden udstedte elektroniske penge, som indehaveren af de elektroniske penge endnu ikke
har anvendt, med tillæg af de midler, som udstederen har modtaget fra bruger som forudbetaling
med henblik på veksling til elektroniske penge.
Med de foreslåede ændringer vil der være tilfælde, hvor udstedelse af elektroniske penge undtages
fra loven, herunder kravet om tilladelse fra Finanstilsynet til udstedelse af elektroniske penge. Dog
undtages der ikke fra bestemmelsen om brugeres ret til indløsning af restværdien.
Udstedelse af elektroniske penge falder udenfor loven, hvis nedenstående kriterier alle er opfyldt;
Beløbet på de uindfriede elektroniske penge ikke kan overstige 3.000 kr.
Der ikke er mulighed for automatisk genopladning
Både § 39 p nr. 1 og 2 er opfyldt.
I de nævnte eksempler ovenfor er det derfor forudsat, at de uindfriede elektroniske penge overstiger
et beløb på 3.000 kr.
I forslaget til § 39 p, stk. 2, fastslås, at virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektro-
niske penge er berettiget til at udbyde betalingstjenester, der kan anses for driftsmæssige og nært
tilknyttede accessoriske betalingstjenester, når de har tilknytning til udstedelse af elektroniske pen-
ge, jf. forslaget til § 39 p, stk. 2. Hvis virksomheden herudover ønsker at udbyde andre betalingstje-
nester, skal virksomheden søge om tilladelse hertil. Virksomheden er berettiget til at udbyde andre
forretningsaktiviteter efter de til enhver tid gældende regler herom.
Den foreslåede
§ 39 p, stk. 3
er en gengivelse af tidligere stk. 1 til den hidtidige § 39 q, stk. 1, som
fastslår, at en tilladelse til at udøve aktiviteter omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, på baggrund af begræn-
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0106.png
set volumen bortfalder, hvis gennemsnittet af virksomhedens samlede forpligtelser hidrørende fra
udestående elektroniske penge overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Ifølge forslaget kan virksomheden fortsætte sin aktivitet i henhold til stk. 1, nr. 2, mens ansøgnin-
gen behandles, hvis virksomheden, senest 30 dage efter, at den tilladte volumen er overskredet, ind-
sender en fyldestgørende ansøgning om tilladelse som e-penge-institut, jf. § 39 a. Ansøgningen skal
i henhold til forslaget være fyldestgørende, hvilket vil sige, at ansøgningsskemaet skal være fuld-
stændig udfyldt, og at alle lovpligtige bilag skal være vedlagt.
Opnår virksomheden ikke tilladelse som e-penge-institut, må den indstille sine aktiviteter.
Forslaget til §
39 q
fastsætter de betingelser, som skal være opfyldt, hvis en virksomhed skal have
begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge enten i henhold til § 39 p, stk. 1, nr. 1, eller nr.
2. Tilladelser kan gives til fysiske og juridiske personer.
Betingelserne svarer til de betingelser, der gælder for at opnå begrænset tilladelse til at udbyde beta-
lingstjenester, hvorfor der henvises til bemærkninger til forslagets § 38 stk. 1
Hvis en virksomhed med begrænset tilladelse ikke længere opfylder betingelserne, kan Finanstilsy-
net inddrage tilladelsen, jf. lovens § 90, stk. 1, nr. 3.
Ifølge
§ 39 q, stk. 2,
skal ansøgning om begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge inde-
holde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i
stk. 1 er opfyldt, herunder de oplysninger, der er nævnt i nr. 1-4. Der henvises til bemærkningerne
til forslagets § 37, stk. 4, som indeholder tilsvarende krav om oplysninger, bortset fra, at der for så
vidt angår begrænsede tilladelser til udstedelse elektroniske penge yderligere stilles krav om, at
virksomheden skal indsende en budgetprognose for det kommende regnskabsår med oplysninger
om de forventede samlede udestående elektroniske penge opgjort på månedsbasis. Kravet skal ses i
sammenhæng med behovet for at sikre brugermidler, idet Finanstilsynet skal have grundlag for at
vurdere, om virksomheden vil være i stand til at gennemføre en forsvarlig drift. De nævnte oplys-
ninger er ikke udtømmende, idet Finanstilsynet herudover kan anmode om supplerende oplysninger,
hvis dette vurderes at have betydning for sagen.
Af
§ 39 q, stk. 3
fremgår, at §§ 18 a og b tilsvarende finder anvendelse for virksomheder med be-
grænset tilladelse. Bestemmelsen svarer til forslaget til § 38, stk. 3, gældende for begrænsede tilla-
delser til udbud af betalingstjenester, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
I forslaget til
§ 39 q, stk. 4,
præciseres, at virksomheder med en begrænset tilladelse ikke må anven-
de agenter ved udstedelse af elektroniske penge. En agent er i lovens § 6, nr. 18, defineret som en
fysisk eller juridisk person, som handler på vegne af et betalingsinstitut ved udbuddet af betalings-
tjenester. Anvendelse af agenter vurderes at stille betydelige krav til styring og kontrol med henblik
på overholdelse af gældende regler. Det er i overensstemmelse med, hvad der gælder for e-penge-
institutter, jf. lovens § 39 n, stk. 2.
I henhold til forslaget til
§ 39 stk. 5,
skal Finanstilsynet fastsætte regler om sikring af midler modta-
get fra brugerne. Behovet for sikring af brugermidler er det samme, uanset om virksomheden har
opnået tilladelse som e-penge-institut eller begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge.
Der henvises derfor til bemærkningerne til ændringsforslaget til § 39 l, stk. 1.
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0107.png
Ifølge forslagets
§ 39 r
skal virksomheder med begrænset tilladelse snarest muligt underrette Fi-
nanstilsynet, hvis der indtræder væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsy-
net har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Finanstilsynet skal have oplysninger
om ændringer i ledelse og kvalificerede ejere med henblik på at kunne foretage vurdering af, om
disse opfylder kravene. Kriteriet for, om Finanstilsynet skal underrettes, f.eks. om ændringer i ind-
holdet af forretningsgange, er, at tilsynet må antages at have lagt vægt på forholdene ved beslutning
om tilladelse.
Virksomheden skal være opmærksom på, om virksomhedens forretningsaktiviteter holdes inden for
rækkevidden af den begrænsede tilladelse. Sker der eksempelvis ændringer i antallet af betalings-
modtagere, så der ikke længere foreligger elektroniske penge med begrænset anvendelse, eller ind-
træder der et nyt bestyrelsesmedlem, skal Finanstilsynet underrettes. Der henvises i øvrigt til den
særlige underretningspligt i stk. 2.
Det følger af
stk. 2,
at en virksomhed med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge i
henhold til § 39 p, stk. 3, skal underrette Finanstilsynet, hvis virksomhedens samlede forpligtelser
hidrørende fra udestående elektroniske fordringer overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5
mio. euro.
Efter forslaget
stk. 3
skal virksomheder med begrænset tilladelse hver den 1. april indsende en ræk-
ke oplysninger til Finanstilsynet, herunder erklæring om, at virksomheden fortsat opfylder betingel-
serne for at få begrænset tilladelse. Denne oplysningspligt supplerer den almindelige underretnings-
pligt i henhold til forslagets § 39 q, stk. 1-2. Mere specifikt skal erklæringen i henhold til nr. 2 og 3
indeholde oplysning om højeste beløb af samlede udestående elektroniske penge i det forrige regn-
skabsår samt oversigt over virksomhedens ledelse og kvalificerede ejere.
Disse forudsættes, at erklæringen er underskrevet af virksomhedens ledelse.
Til nr. 16 (§ 52, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Lovens
§ 52, stk. 2,
foreslås ændret således, at ”mikrobetalingsmidler” ændres til ”mikrobetalings-
instrumenter”, som defineret i lovens § 6, nr. 11. Den foreslåede ændring er alene af sproglig karak-
ter.
Til nr. 17 (§ 73, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Med ændringen til
§ 73, stk. 3,
foreslås at fremtidige betalingsordrer kan tilbagekaldes, samt at for-
brugerne kan henvende sig til udbyderne (typisk pengeinstitutterne), som fører betalerens konto, og
som har ansvaret for, at kun berettigede betalinger gennemføres samt for at tilbagekalde såvel en
betalingsordre som et samtykke til at foretage fremtidige betalinger.
Forslaget skal ses på baggrund af, at Forbrugerombudsmanden i stigende grad er blevet gjort op-
mærksom på, at forbrugere har problemer med at få standset løbende betalinger, der bliver trukket
på deres konto.
Der kan både være tale om situationer, hvor forbrugeren bestrider, at der er indgået en aftale, men
hvor den erhvervsdrivende fortsætter med at hæve beløb på forbrugerens konto, og situationer, hvor
forbrugeren af egen vilje har indgået en aftale, men hvor den erhvervsdrivende fortsætter med at
hæve beløb, selvom forbrugeren har opsagt aftalen.
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0108.png
Der er tale om løbende aftaler, f.eks. abonnementsaftaler, og der vil typisk være tale om kortbeta-
linger, hvor forbrugeren har oplyst sine kortdata til den erhvervsdrivende, som herefter benytter de
oplyste data til løbende at hæve beløb på den betalingskonto, som betalingskortet er knyttet til.
Udbydere af betalingsinstrumentet (typisk pengeinstitutterne) henviser i meget vidt omfang betaler-
ne til selv at rette henvendelse til betalingsmodtageren og angiver, at de ikke kan standse fremtidige
betalinger fra bestemte betalingsmodtagere. Forbrugeren er derfor ofte nødt til at spærre det beta-
lingskort, hvorfra de uautoriserede betalinger foregår, og oprette et nyt betalingskort, herunder med
nyt kortnummer m.v.
Det fremgår direkte af betalingstjenestedirektivets, direktiv 2007/64/EF, artikel 54, stk. 3, 2. pkt., at
et samtykke til at gennemføre en række betalingstransaktioner kan tilbagekaldes, ligesom dette er i
overensstemmelse med almindelige obligationsretlige regler. Ifølge betalingstjenestedirektivet skal
der således kun overholdes en frist i forhold til den enkelte betalingsordre, der er i proces, mens
fremtidige betalingstransaktioner altid vil kunne tilbagekaldes.
Til nr. 18 (§ 85, stk. 3, nr. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at der indsættes et nr. 4 i § 85.
Til nr. 19 (§ 85, stk. 3, nr. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Det foreslås med
§ 85, stk. 3, nr. 4,
også at gøre det muligt for virksomhederne at behandle oplys-
ninger om, hvor en betaler har anvendt sit betalingsinstrument, og hvad de har købt, når dette sker
med samtykke fra betaleren, og det udelukkende er betaleren selv, der kan få adgang til de behand-
lede oplysninger.
Efter de gældende regler kan behandling af oplysninger om, hvor en betaler har anvendt sit beta-
lingsinstrument alene ske i de situationer, der er angivet i § 85 stk. 3 og 4, som gør udtømmende op
med muligheden for at behandle sådanne oplysninger. Af stk. 3 og 4 fremgår, at der alene kan ske
behandling, når det er nødvendigt for at gennemføre eller korrigere en betalingstransaktion, for at
hindre misbrug eller i forbindelse med retshåndhævelse, rådgivning om brug af betalingsinstrumen-
tet, eller til brug for udbyders tilpasning af betalingssystemet.
Intentionen med bestemmelserne er at sikre, at oplysninger om, hvor en betaler har brugt sit beta-
lingsinstrument, ikke vil kunne anvendes til markedsføring og lignende.
Med den foreslåede undtagelse vil betaler kunne give samtykke til, at behandling af oplysninger
om, hvor betaler har benyttet sit betalingsinstrument, hvis denne behandling alene har til formål at
stille information til rådighed for betaler selv. Endvidere skal behandlingen ske på en sådan måde,
at alene betaler har adgang til de sammenstillede oplysninger.
Undtagelsen i nr. 3 betyder, at § 85, stk. 3 ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger om,
hvor en betaler har anvendt sit betalingsmiddel, når dette sker for at stille oplysningerne elektronisk
til rådighed for betaler selv. Det følger heraf, at ansatte i instituttet, heller ikke har adgang til oplys-
ninger om, hvor en betaler har anvendt sit betalingsinstrument, og ikke må opfordre betaler til at
overlade oplysningerne til sig, herunder særlig ikke i forbindelse med rådgivning, markedsføring
eller kreditgivning.
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0109.png
Til nr. 20 (§ 87, stk. 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
I medfør af § 347 b i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksom-
hed at lade foretage og afholde udgifterne til en undersøgelse af et eller flere forhold i den finansiel-
le virksomhed.
Med henblik på at ensarte kravene til virksomheder under Finanstilsynets tilsyn, foreslås det, at §
347 b i lov om finansiel virksomhed skal finde anvendelse for virksomhederne omfattet af tilladel-
seskravene i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Der henvises til lovbemærkningerne
til § 347 b i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 21-22 (§ 89 a, stk. 1-4, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.)
De foreslåede ændringer i
§ 89 a, stk. 1-4,
i lov om betalingstjenester og elektroniske penge inde-
holder en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 18, stk. 1 og 2.
Til nr. 23 (§ 90, stk. 1, nr. 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Den foreslåede ændring er af ren sproglig karakter, idet der henvises til lov om forebyggende foran-
staltninger
mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Til nr. 24 (§99 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Efter
stk. 1
kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen få adgang til en virksomheds eller en sammen-
slutnings lokaler og transportmidler med henblik på dér at foretage en kontrolundersøgelse.
En kontrolundersøgelse foretages, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil undersøge, om en
virksomhed overtræder §§ 40 og 77-81 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalingeri Unionen og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001 samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af
14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer
i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro
(SEPA-forordningen) eller medvirker til, at andre virksomheder overtræder nævnte bestemmelser.
I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan styrelsen gennemgå og kopiere materiale, som findes
i virksomheden. Dette omfatter f.eks. kontrakter, regnskabsmateriale, forretningsbøger m.v.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også mulighed for at gennemgå og kopiere materiale fra
virksomhedens eller sammenslutningens it-system. Det gælder også, selvom it-systemet eller data-
lagre (servere m.v.) fysisk befinder sig uden for virksomheden, f.eks. fordi edb-driften er outsour-
cet, eller fordi datalagrene (servere m.v.) ligger hos en anden virksomhed i samme koncern.
Bestemmelsen giver også adgang til sikkerhedskopier (backup), som virksomheden har taget. I det
omfang oplysninger opbevares i virksomhedens it-system (f.eks. en computer eller en server), skal
virksomhedens personale gøre oplysningerne tilgængelige for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
For at sikre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får adgang til det nødvendige materiale, kan det
være nødvendigt at kunne kræve mundtlige forklaringer fra repræsentanter, for den virksomhed
eller sammenslutning, der er undergivet kontrolundersøgelsen.
Begrebet repræsentanter for virksomheden skal fortolkes bredt, og omfatter enhver ejer, medejer
eller ansat, der kan repræsentere virksomheden.
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0110.png
Indholdet af de mundtlige forklaringer, der kan afkræves under en kontrolundersøgelse, må alene
angå oplysninger om faktuelle forhold vedrørende genstanden for kontrolundersøgelsen. Som ek-
sempler kan nævnes oplysninger om virksomhedens organisationsdiagram, medarbejdernes ar-
bejdsområder, hvor en særlig enhed eller medarbejder fysisk er placeret eller, hvor virksomhedens
forretningspapirer opbevares.
Det følger af kapitel 4 om selvinkriminering i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke kan kræve
mundtlige forklaringer efter stk. 1 i det tilfælde, hvor styrelsen har en sådan konkret mistanke om et
strafbart forhold, at der er grundlag for at rejse sigtelse.
I sådanne tilfælde skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gå frem efter retsplejelovens regler og
gøre den pågældende bekendt med retten til ikke at udtale sig.
Med forslaget indføres der tillige en adgang til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse
med en kontrolundersøgelse får mulighed for at forlange, at en virksomheds bestyrelsesmedlemmer,
direktionsmedlemmer og andre ansatte viser indholdet af deres lommer, tasker o. lign. Bestemmel-
sen er helt i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i konkurrenceloven, og såfremt
personen nægter, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke selvstændigt tømme vedkommendes
lommer, tasker o. lign., men styrelsen vil anmode om politiets bistand hertil.
Når politiet som led i en kontrolundersøgelse bistår Konkurrences- og Forbrugerstyrelsen med at
tømme lommer, tasker o. lign., sker det i medfør af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser
i betalingstjenesteloven.
Princippet om »legal privilege« vil således også gælde for dokumenter m.v., der er fundet i ansattes
lommer, tasker o. lign., på samme måde som det gælder for andre dokumenter m.v. fundet under
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser.
Med den forslåede
stk. 2
vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også kunne få adgang til oplys-
ninger placeret hos en ekstern databehandler, såfremt det ikke er muligt, at få adgang til oplysnin-
gerne hos den, der er genstand for kontrolundersøgelsen.
Denne adgang forudsætter, at det ikke er muligt for styrelsen at få adgang til oplysningerne hos
virksomheden eller sammenslutningen selv. Adgang til en ekstern databehandler forudsætter, at
styrelsen indhenter en ny retskendelse.
Adgangen til at foretage kontrolundersøgelser hos en ekstern databehandler er subsidiær i forhold til
adgangen til det elektroniske materiale hos den virksomhed eller sammenslutning, der er undergivet
kontrolundersøgelsen.
Besøg hos en ekstern databehandler kan derfor først ske, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
under en kontrolundersøgelse hos en virksomhed eller sammenslutning konstaterer, at det ikke er
muligt at få adgang til eksternt placerede oplysninger direkte fra virksomheden.
Stk. 3,
fastslår, at en kontrolundersøgelse skal ske på baggrund af en retskendelse.
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0111.png
Anmodning om retskendelse forelægges for en byret, som efter retsplejelovens § 694 er kompetent
til at træffe afgørelse om politiets begæringer om ransagning, beslaglæggelse og edition under efter-
forskningen af en straffesag, jf. lovens kapitel 73-74. Efter denne bestemmelse kan retsmødet på
begæring af politiet som udgangspunkt afholdes ved enhver kreds, hvor oplysning i sagen må anta-
ges at kunne tilvejebringes.
Bestemmelsen giver politiet en betydelig frihed til under efterforskningen at skønne over, i hvilken
retskreds retsmøder bør afholdes, jf. s. 16 i betænkning nr. 622/1971 om efterforskning i straffesa-
ger m.v.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil have en tilsvarende frihed til at skønne over, i hvilken rets-
kreds retsmøder forud for en kontrolundersøgelse bør afholdes.
Med
stk. 4
indføres der en adgang for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til under en kontrolun-
dersøgelse at lave en identisk elektronisk kopi (en såkaldt spejling) af dataindholdet af elektroniske
medier, såsom f.eks. en computers harddisk.
Bestemmelsen fastslår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan lave en spejling af alle de data,
som ligger på relevante computere og lignende, herunder også af slettede filer, skjult materiale m.v.,
med henblik på at gennemgå indholdet efter kontrolundersøgelsen. Herved sikres det, at styrelsen
får tid til at lave en mere tilbundsgående undersøgelse af de medtagne data, uden at dette behøver at
ske på virksomhedens lokaliteter til gene for virksomheden.
Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, har krav på, at denne selv eller en af denne udpeget
repræsentant kan være til stede og overvære gennemgangen af det spejlede materiale. Det vil sige,
at den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, vil være stillet, som hvis gennemgangen af com-
puteren foregik under selve kontrolundersøgelsen.
Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, har efter forslaget krav på, at det spejlede materiale
slettes senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsen, såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vurderer, at materialet ikke indeholder beviser for en overtrædelse af de bestemmelser som Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med efter betalingstjenestelovens §§ 78-81.
Er der grundlag for at gå videre med sagen, herunder eventuelt at oversende sagen til Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, skal det spejlede materiale opbevares forseglet, indtil sagen
er endeligt afsluttet. Dette sker af hensyn til bevissikringen i sagen. F.eks. kan der tænkes at fore-
komme tilfælde, hvor det af en part i en sag vil blive betvivlet, om en given oplysning stammer fra
det spejlede materiale. I sådanne tilfælde vil forseglingen kunne brydes, og det vil være muligt at
efterprøve indsigelsen.
Det spejlede materiale opbevares af den myndighed, der behandler sagen, og først når sagen er en-
deligt afsluttet, vil det forseglede spejlede materiale blive slettet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsen at
give kopier af det materiale, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har taget kopi af fra spejlin-
gen til brug for den efterfølgende sag, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Den pågæl-
dende kan anmode om, at kopierne skal være i papirform eller i elektronisk form.
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0112.png
Fristerne i stk. 4 kan i særlige tilfælde forlænges, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 7.
Til stk. 5 og 6
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør tilstræbe at kopiere de ønskede oplysninger under kontrol-
undersøgelsen i virksomheden. Da en kontrolundersøgelse af hensyn til virksomhederne normalt
afsluttes samme dag, som den er påbegyndt, kan det forekomme, at det ikke er muligt at afslutte
kopieringen af de ønskede oplysninger inden for denne frist. Det kan f.eks. ske, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ikke kan få adgang til en bærbar computer, der anvendes af en af virksomhedens
ansatte.
Der kan også forekomme tilfælde, hvor en ansat sletter alle filer på sin computer lige før, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge den. I sådanne særlige tilfælde kan Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen have behov for at medtage den pågældende computer med henblik på, ved an-
vendelse af særligt udstyr, at få adgang til computeren eller at reetablere slettede informationer.
Det kan f.eks. ske, at der på et meget sent tidspunkt under kontrolundersøgelsen fremkommer mate-
riale, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker at gøre sig bekendt med. Eller der kan opstå
problemer med virksomhedens kopimaskiner, som ikke kan løses samme dag. Det kan også være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke umiddelbart kan få adgang til en computer, der anvendes
af en af virksomhedens ansatte, f.eks. fordi vedkommende person ikke er til stede. I sådanne tilfæl-
de kan det være hensigtsmæssigt at forsegle et eller flere lokaler, computere m.v. i virksomheden,
idet det herved sikres, at eventuelt bevismateriale ikke bortskaffes.
Ligeledes vil der kunne opstå problemer med virksomhedens kopimaskiner, som i særlige tilfælde
nødvendiggør, at noget materiale medtages med henblik på kopiering hos Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen.
På denne baggrund foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får adgang til at medtage
materiale. Adgangen hertil er begrænset til de særlige tilfælde, hvor virksomhedens forhold gør, at
det ikke er muligt at få adgang til eller kopiere materialet eller informationsmediet på stedet. Hjem-
len til i disse særlige tilfælde at medtage materiale gælder også oplysninger og informationsmedier
fra eventuelle eksterne databehandlere.
Det er dog i forhold til materiale indhentet hos en ekstern databehandler en forudsætning, at oplys-
ningerne mv. alene vedrører den virksomhed, som er genstand for kontrolundersøgelsen.
Såvel den virksomhed eller sammenslutning, som er genstand for kontrolundersøgelsen som den
eksterne databehandler skal have en kvittering som dokumentation for, hvilket materiale Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen har medtaget, og hvorfra i virksomheden mv. det stammer. Materialet
skal tilbageleveres senest tre hverdage efter, at en kontrolundersøgelse har fundet sted. Med udtryk-
ket hverdage menes mandag til fredag bortset fra helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårs-
aftensdag.
Til stk. 7
Forlængelse af fristerne vil i relation til stk. 4 f.eks. tænkes at blive relevant i tilfælde, hvor tekniske
forhold gør det vanskeligt at færdiggøre gennemgangen af det spejlede materiale inden for fristen på
de 40 hverdage, eller hvor mængden af data indsamlet under en kontrolundersøgelse.
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0113.png
I relation til stk. 5 vil forlængelse af fristerne, f.eks. navnligt kunne ske i tilfælde, hvor det ikke har
været teknisk muligt at få adgang til oplysningerne på det medtagne medium, jf. stk. 5.
Til stk. 8
Efter forslaget kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmode om politiets bistand ved gennemfø-
relse af en kontrolundersøgelse for herved at sikre, at styrelsen ikke forhindres i at udøve sine befø-
jelser efter stk. 1 og 2.
Til stk. 9
Da der er tale om et væsentlig tvangsindgreb, foreslås det, at kapitel 2 og 3 i lov om retssikkerhed
finder anvendelse ved kontrolbesøg efter bestemmelsen.
Til nr. 25 (§ 102, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Den foreslåede ændring af
§ 102, stk. 1,
indebærer, at reglerne om betalingssurrogater omfatter så-
vel papirbaserede som elektroniske fordringer, omfattet af § 102 stk. 1, nr. 1 til 3. Det indebærer en
udvidelse af brugerbeskyttelsen i forhold til papirbaserede betalingssurrogater, dog kun for beløb
over 3.000 kr., jf. de foreslåede ændringer til § 4, nr. 15-17.
Til nr. 26 (§ 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.)
Den foreslåede ændring i
§ 107, stk. 2,
i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, indeholder
en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 18, stk. 1 og 2. Ændringen medfø-
rer, at medlemmer af bestyrelse og direktion i betalingsinstitut eller en ledelsesansvarlig for virk-
somhedens betalingstjenestevirksomhed, kan straffes med bøde, såfremt de pågældende ikke giver
Finanstilsynet oplysninger som anført i de foreslåede ændringer i § 18, stk. 5.
Som konsekvens af indsættelsen af § 18 c i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, ændres
§ 107, stk. 2
også. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 18 c skal kunne straffes med bøde.
Dette medfører, at bestyrelsen i en virksomhed omfattet af loven kan straffes med bøde, hvis den
ikke fastlægger en politik for mangfoldighed, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikatio-
ner og kompetencer blandt ledelsesorganets medlemmer, jf. § 18 c.
Til nr. 27-28 (§ 107, stk. 4 og 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)
Det foreslås, i
§ 107, stk. 4 og 5,
at ændre bestemmelserne således, at disse omfatter alle, der undla-
der at efterkomme et påbud, og ikke alene ”udbydere”, i henhold til de nugældende bestemmelser.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 51, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslåede § 51, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., pålægger bestyrelsen for en
investeringsforening pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der fremmer
tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer. Bestem-
melsen svarer til den gældende bestemmelse i § 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan bestyrelsen vil sikre mangfol-
dighed i bestyrelsen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med en
bred vifte af kvalifikationer og kompetencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive,
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0114.png
hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandida-
ter til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats ud-
dannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står den
enkelte bestyrelse frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende investe-
ringsforening til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det foreslåede krav om, at bestyrel-
sen skal fastlægge en mangfoldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme den for in-
vesteringsforeningen relevante og nødvendige mangfoldighed i bestyrelsen.
Det følger af § 58 i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen i investeringsforeninger, hvor
værdien af foreningens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regn-
skabsår, skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde
en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på investeringsforeningens øvrige le-
delsesniveauer. Disse investeringsforeninger vil således fremover både skulle fastlægge måltal for
det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og en politik for mangfoldighed i bestyrelsen.
Det vil være op til bestyrelserne i disse investeringsforeninger, jf. ovenfor, at fastlægge måltal og
politikker på en måde, der er betryggende, og som lever op til de krav, der stilles i henholdsvis den
foreslåede § 51, stk. 1, nr. 5 og § 58. Bestyrelsen kan således vælge at indarbejde de opstillede mål-
tal for det underrepræsenterede køn i en fælles politik for bestyrelsens sammensætning, forudsat
kravene i begge bestemmelser er opfyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i lov om investeringsforeninger m.v., vil
Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politikken efter det foreslåede § 51, stk. 1, nr.
5, i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed, tage hensyn til, hvilken type af investeringsforening,
vurderingen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle
retningslinjer på området fra såvel EBA og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger,
og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den type af investeringsfor-
ening, som vurderingen vedrører.
Til nr. 2 (§ 51, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslåede
§ 51, stk. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., pålægger bestyrelsen i investe-
ringsforeninger at sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at kunne forstå investeringsforeningens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Bestyrelsen for en investeringsforening skal tilrettelægge sit arbejde i overensstemmelse med ved-
tægterne og lovgivningen, så den sikrer en forsvarlig og hensigtsmæssig ledelse af foreningen. Den
gældende § 51 i lov om investeringsforeninger mv. indeholder en række opgaver, som bestyrelsen
er forpligtet til at udføre. Bestyrelsen for en investeringsforening skal bl.a. fastlægge den overord-
nede politik for foreningens virksomhed, identificere de enkelte afdelingers risici og fastlægge deres
risikoprofil på grundlag af den fastlagte investeringspolitik og fastsætte en politik for interessekon-
flikter. Bestyrelsen skal derudover løbende forholde sig til de enkelte afdelingers risikoprofil, og om
direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer til direktio-
nen.
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0115.png
Udover § 51 er kravene til bestyrelsen i investeringsforeninger er bl.a. fastlagt i bekendtgørelse om
ledelse, styring og administration af danske UCITS (herefter ledelsesbekendtgørelsen), der har
hjemmel i lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger m.v. Det er bestyrelsens
hovedopgave at fastlægge de overordnede og strategiske rammer for foreningen og dens aktiviteter,
herunder træffe beslutning om foreningens forretningsmodel.
Det foreslåede § 51, stk. 4, understreger, at bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, om den sam-
lede bestyrelse besidder faglige kompetencer, nødvendig viden og erfaring til at sikre en forsvarlig
drift af investeringsforeningen og håndtering af dens risici. Bestyrelsens forpligtelse gælder i relati-
on til de forhold, som i dag er anført i ledelsesbekendtgørelsen, men også i relation til bestyrelsens
øvrige ansvar og opgaver, som følger af § 51 og øvrig lovgivning gældende for investeringsforenin-
ger.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer for eksempel, at den
skal være i stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde, herunder stille relevante
spørgsmål til direktionen og forholde sig kritisk til svarene. Uanset investeringsforeningens forret-
ningsmodel og den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik må det forventes, at medlemmerne af
bestyrelsen samlet set har den fornødne grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse
af investeringsforeninger, formueforvaltning etc. Udover den fornødne grundviden kan der være
særlige forhold, der kræver en særskilt viden, f.eks. hvis investeringsforeningen har komplekse af-
delinger eller flere forskellige afdelinger. Relevant ledelseserfaring kan ud fra en konkret vurdering
være opnået fra andre poster i andre typer af finansielle virksomheder.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i investeringsforeningens forretningsmodel eller
risikoprofil giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i lov om investeringsforeninger m.v., vil
Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i en investeringsforening tilsam-
men har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til den enkelte
investeringsforenings forhold. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage
eventuelle retningslinjer på området fra EBA og ESMA, i det omfang sådanne retningslinjer fore-
ligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til investeringsforenin-
gen.
Det bemærkes, at bestyrelsen i henhold til ledelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 3, har pligt til løbende
at vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om foreningens
risici til at sikre en forsvarlig drift af foreningen. Denne bestemmelse vil blive ophævet ved den
førstkommende revision af ledelsesbekendtgørelsen, således at bestyrelsens forpligtelse fremover
alene følger af lov om investeringsforeninger m.v.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 bliver de nugældende stk. 4-6 til stk. 5-7.
Til nr. 3 (§ 52, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslåede § § 52, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., pålægger bestyrelsen for
en SIKAV pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der fremmer en tilstræk-
kelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i § 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0116.png
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan bestyrelsen vil sikre mangfol-
dighed i bestyrelsen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med en
bred vifte af kvalifikationer og kompetencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive,
hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandida-
ter til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats ud-
dannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står den
enkelte bestyrelse frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende SIKAV til
at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fastlæg-
ge en mangfoldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme den for SIKAV’en relevante
og nødvendige mangfoldighed i bestyrelsen.
Det følger af § 58 i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen i SIKAV’er, hvor værdien af
SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal
opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for
at øge andelen af det underrepræsenterede køn på SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer. Disse SI-
KAV’er vil således fremover både skulle fastlægge måltal for det underrepræsenterede køn i besty-
relsen og en politik for mangfoldighed i bestyrelsen.
Det vil være op til bestyrelserne i disse SIKAV’er, jf. ovenfor, at fastlægge måltal og politikker på
en måde, der er betryggende, og som lever op til de krav, der stilles i henholdsvis den foreslåede §
52, stk. 1, nr. 6 og § 58. Bestyrelsen kan således vælge at indarbejde de opstillede måltal for det
underrepræsenterede køn i en fælles politik for bestyrelsens sammensætning, forudsat kravene i
begge bestemmelser er opfyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i lov om investeringsforeninger m.v., vil
Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politikken efter det foreslåede § 52, stk. 1, nr.
6, i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed, tage hensyn til, hvilken type af SIKAV, vurderingen
vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer
på området fra såvel EBA og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det om-
fang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den type af SIKAV, som vurderingen
vedrører.
Til nr. 4 (§ 52, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslåede
§ 52, stk. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., pålægger bestyrelsen i SIKAV’er
at sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå SIKAV’ens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Den foreslåede bestemmelse
svarer til § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Kravene til bestyrelsen i SIKAV’er er bl.a. fastlagt i bekendtgørelse om ledelse, styring og admini-
stration af danske UCITS (ledelsesbekendtgørelsen), der har hjemmel i lov om finansiel virksomhed
og lov om investeringsforeninger m.v. Det er bestyrelsens hovedopgave at fastlægge de overordne-
de og strategiske rammer for SIKAV’en og dens aktiviteter, herunder træffe beslutning om SI-
KAV’ens forretningsmodel.
Den gældende § 52 i lov om investeringsforeninger mv., indeholder en række opgaver, som besty-
relsen er forpligtet til at udføre. Bestyrelsen for en SIKAV skal bl.a. fastlægge den overordnede
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0117.png
politik for SIKAV’ens virksomhed, identificere de enkelte afdelingers risici og fastlægge deres risi-
koprofil på grundlag af den fastlagte investeringspolitik og fastsætte en politik for interessekonflik-
ter. Bestyrelsen skal derudover vælge det investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab, der skal administrere SIKAV’en, og løbende forholde sig til SIKAV’ens vedtægter, og om
afdelingernes risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet og kom-
pleksitet og de markedsforhold, som SIKAV’en er underlagt. Bestyrelsens pligter omfatter også en
løbende vurdering af, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet varetager
sin opgave i overensstemmelse med den indgåede aftale og den fastlagte investeringsinstruks.
Det foreslåede § 52, stk. 4, understreger, at bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, om den sam-
lede bestyrelse besidder faglige kompetencer, nødvendig viden og erfaring til at sikre en forsvarlig
drift af SIKAV’en og håndtering af dens risici. Bestyrelsens forpligtelser gælder i relation til de
forhold, som i dag er anført i Ledelsesbekendtgørelsen, men også i relation til det ansvar og opga-
ver, som følger af § 52 og øvrig lovgivning gældende for SIKAV’er.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer for eksempel, at den
skal være i stand til at udfordre investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet på
en konstruktiv måde, herunder stille relevante spørgsmål til investeringsforvaltningsselskabet eller
administrationsselskabet og forholde sig kritisk til svarene. Uanset SIKAV’ens forretningsmodel og
den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik må det forventes, at medlemmerne af bestyrelsen
samlet set har den fornødne grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse af SI-
KAV’er, formueforvaltning etc. Udover den fornødne grundviden kan der være særlige forhold, der
kræver en særskilt viden, f.eks. hvis SIKAV’en har komplekse afdelinger eller flere forskellige af-
delinger. Relevant ledelseserfaring kan ud fra en konkret vurdering være opnået fra andre poster i
andre typer af finansielle virksomheder.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i SIKAV’ens forretningsmodel eller risikoprofil
giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i lov om investeringsforeninger m.v., vil
Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i en SIKAV tilsammen har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til den enkelte SIKAV’s
forhold. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer
på området fra EBA og ESMA. i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang ind-
dragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til SIKAV’en.
Det bemærkes, at bestyrelsen i henhold til ledelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 3, har pligt til løbende
at vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om SIKAV’ens
risici til at sikre en forsvarlig drift af SIKAV’en. Denne bestemmelse vil blive ophævet ved den
førstkommende revision af ledelsesbekendtgørelsen, således at bestyrelsens forpligtelse fremover
alene følger af lov om investeringsforeninger m.v.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 bliver de nugældende stk. 4-6 til stk. 5-7.
Til nr. 5 (§ 57, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i CRD IV om krav til ledelsens egnethed og
hæderlighed (fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed. Med henblik på at ensarte
egnetheds- og hæderlighedskravene på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse lægger
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0118.png
sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, foreslås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige ho-
vedlove under Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 57, stk. 1,
præciserer således kravene til det enkelte ledelsesmed-
lems egnethed. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en investeringsforening eller af bestyrel-
sen i en SIKAV skal, jf. det foreslåede § 57, stk. 1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende forening eller SI-
KAV. Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det
tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele
den periode hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv
som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en investeringsforening eller som bestyrel-
sesmedlem i en SIKAV, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kom-
petence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i foreningen eller SIKAV’en
og dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 57, stk. 1.
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske eller praktiske krav, som personen skal op-
fylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller bestyrelsespost samt hvil-
ken type af investeringsforening eller SIKAV, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om per-
sonen har en relevant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle
sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring. For medlemmer af direktionen i en investerings-
forening vil der blive lagt vægt på, at personen har erfaring med investeringsstrategier.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skær-
pes, hvis der er tale om en stor og kompleks virksomhed. Der stilles ikke et ubetinget krav om, at et
bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i investeringsforeningers eller SIKAV’ers forhold. Her vil en
særlig indsigt i anden branche, som er relevante for den pågældende forening eller SIKAV, kunne
være tilstrækkeligt. De øvrige kompetencer i bestyrelsen inddrages ikke i forbindelse med vurderin-
gen af, om en person opfylder kravene i det foreslåede § 57, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen eller hvervet i den konkrete forening
eller SIKAV. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige bag-
grund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre
og mindre kompleks investeringsforening eller SIKAV, men at det ikke gør sig gældende i forhold
til en stor og kompleks investeringsforening eller SIKAV. Derfor kan man ikke tage sin vurdering
med sig fra en virksomhed omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. til en anden virksomhed.
Det foreslåede
§ 57, stk. 2,
har til formål at sikre, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en
investeringsforening eller af bestyrelsen i en SIKAV, har den fornødne hæderlighed til at varetage
det pågældende hverv eller den pågældende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer de
gældende krav til det enkelte ledelsesmedlems hæderlighed. Efter det foreslåede § 57, stk. 2, skal et
medlem af bestyrelsen eller direktionen have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den
daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en investeringsfor-
ening eller en SIKAV, har en høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige
kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer
generelt udviser en høj grad af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal endvidere have
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0119.png
et godt omdømme. Det er vigtigt at opretholde den finansielle sektors omdømme og det omgivende
samfunds tillid til sektoren, og hensynet hertil tilsiger, at også medlemmerne af bestyrelsen og di-
rektionen i investeringsforeninger og medlemmer af bestyrelsen i SIKAV’er skal have et tilstrække-
ligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af den fi-
nansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdømme og
tilliden til den samlede branche.
Kravene i det foreslåede § 57, stk. 2, skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene
skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en
person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør, påser Finanstilsy-
net, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og
uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse og
dermed, om den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 57, stk. 2.
§ 57, stk. 2, som bliver
stk. 3,
angiver som hidtil de forhold, som kan medføre, at en person ikke
anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne hæderlighed. Det kan
f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i en investeringsforening kan varetage forenin-
gens og investorernes interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende har påført foreningen
tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give foreningen påbud, fordi den finansielle regule-
ring på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren
ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal
effektivt kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse. De enkelte direktions-
medlemmer udgør selv en del af den daglige ledelse, og for disse direktionsmedlemmer omfatter
begrebet »den daglige ledelse« derfor den øvrige del af den daglige ledelse end direktionsmedlem-
met selv.
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal løbende leve op til kravene om egnethed og hæder-
lighed, hvilket understøttes af, at de pågældende har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i de
foreslåede i stk. 1 og 3, angivne forhold, når vedkommende indtræder i ledelsen, og herefter løben-
de ved ændringer i forhold efter de foreslåede stk. 2 og 3. Finanstilsynet vil i forbindelse med vur-
deringen af, om et ledelsesmedlem har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed,
integritet og uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken type af investeringsforening eller SIKAV, den
pågældende indtræder i ledelsen. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage
eventuelle retningslinjer på området fra såvel EBA og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer
foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den type af inve-
steringsforening eller SIKAV, hvori den pågældende besidder en ledelsespost.
Til nr. 6 (§ 57, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 57, stk. 3,
der med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., indeholder en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 57, stk. 1
og 2. Ændringen medfører, at der ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen
lever op til de foreslåede stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal lægges vægt på hensynet til at oprethol-
de tilliden til den finansielle sektor.
Til nr. 7 (§ 57, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 57, stk. 4,
der med lovforslaget bliver stk. 5, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., indeholder en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 57, stk. 1
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0120.png
og 2. Ændringen medfører, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende de foreslåede stk. 1 og 3, i forbindelse med deres
indtræden i investeringsforeningens eller SIKAV’ens ledelse, og forhold omfattet af de foreslåede
stk. 2. og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Til nr. 8-11 (§ 115, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 115, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så krav om vedtægtsændring fremrykkes i tid til den general-
forsamling, hvor foreningen eller afdelingen træffer beslutning om forenklet afvikling. Ændringerne
medfører, at en forening i forhold til gældende ret kan afholde én generalforsamling mindre.
Til nr. 12 (§ 119, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 7
i § 119. Bestemmelsen kodificerer praksis, hvorefter beslutning
om fusion af den eneste eller sidste afdeling i en UCITS, hvor denne afdeling er den ophørende en-
hed ved fusionen, anses for at være en samtidig beslutning om afvikling af UCITS’en.
Når den eneste eller sidste afdeling i en UCITS ophører ved fusion, opfylder UCITS’en ikke regler-
ne i §§ 6-8 om, at UCITS skal være organiseret med en eller flere afdelinger. Det er derfor naturligt,
at en fusionsbeslutning, der indebærer dette, anses for en beslutning om samtidig afvikling af
UCITS’en.
Bestemmelsen indeholder et nyt krav om, at UCITS’ens ledelse skal afgive en erklæring om, at
gæld, der ikke overtages af den fortsættende enhed som en del af fusionen, er betalt. Der er tale om
gæld, der knytter sig til foreningens fællesomkostninger, fx i form af honorar til bestyrelsen. En
sådan erklæring skal indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om godkendelse af
fusionen. Finanstilsynets godkendelse af fusionen vil være en samtidig godkendelse af afvikling af
UCITS’en.
Endelig præciserer bestemmelsen, at reglerne om afvikling i § 112 ikke finder anvendelse på denne
type afvikling.
Til nr. 13 (§ 125, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Bestemmelsen, der foreslås at gælde for grænseoverskridende fusion, svarer til den, der foreslås i §
7, nr. 8, for nationale fusioner. Der henvises til bemærkningerne til § 7, nr. 8.
Til nr. 14 (§ 130, stk.4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 130. Bestemmelsen kodificerer praksis, hvorefter beslutning
om overflytning af den eneste eller sidste afdeling i en UCITS anses for at være en samtidig beslut-
ning om afvikling af UCITS’en.
Når den eneste eller sidste afdeling i en UCITS overflyttes til en anden UCITS, opfylder UCITS’en
ikke reglerne i §§ 6-8 om, at UCITS skal være organiseret med en eller flere afdelinger. Det er der-
for naturligt, at en overflytningsbeslutning der indebærer dette, anses for en beslutning om samtidig
afvikling af UCITS’en.
Bestemmelsen indeholder et nyt krav om, at UCITS’ens ledelse skal afgive en erklæring om, at
gæld til kreditorerne, som afdelingen efter overflytningen ikke hæfter for, er betalt. Der er tale om
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0121.png
gæld, der knytter sig til foreningens fællesomkostninger, fx i form af honorar til bestyrelsen. En
sådan erklæring skal indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om godkendelse af
overflytningen. Finanstilsynets godkendelse af overflytningen vil være en samtidig godkendelse af
afvikling af UCITS’en.
Endelig præciserer bestemmelsen, at reglerne om afvikling i § 112 ikke finder anvendelse på denne
type afvikling.
Hidtil har afvikling i denne situation været omfattet af reglerne om forenklet afvikling i Finanstilsy-
nets vejledning herom, vejledning nr. 84 af 30. september 2010. De foreslåede regler er en forenk-
ling i forhold til gældende ret og praksis, idet UCITS’en ikke skal udstede proklama i Statstidende
og afvente udløb af proklamatiden mod at UCITS’ens ledelse erklærer, at alle kreditorer i forenin-
gen er blevet betalt. I praksis forekommer sådanne kreditorer ikke, men Finanstilsynet kan kun god-
kende afvikling af en UCITS, hvis tilsynet har sikkerhed for dette. Det vurderes, at denne sikkerhed
kan opnås ved en ledelseserklæring som foreslået. Ledelsen vil være ansvarlig, hvis de erklærer, at
kreditorerne er betalt, og det efterfølgende viser sig, at der alligevel findes kreditorer.
Til nr. 15 (§ 146 a i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at der efter § 146 indsættes en ny
§ 146 a,
hvormed Finanstilsynet bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger om en dansk UCITS’ formue, anbringelse
af midlerne, likviditet, m.v.
Finanstilsynet vil blandt andet anvende bestemmelsen til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om
løbende indberetninger, der skal styrke tilsynet med de danske UCITS’ investeringsstrategier og
omkostninger som led i Finanstilsynets arbejde med at sikre investorbeskyttelse, herunder nærmere
regler om hvorledes og hvor ofte, der skal foretages indberetning, samt om indberetningernes nær-
mere indhold.
Det foreslås desuden at indsætte en ny overskrift for den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 16-17 (§ 157, stk. 1 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De foreslåede ændringer er præciseringer af § 157, stk. 1 og 3, i den gældende lov. Bestemmelsen
gennemfører UCITS-direktivets artikel 56, stk. 1, 1. led, og stk. 2, in fine.
Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i kapitel 15 i lov om investeringsforeninger
m.v., fastslår stk. 1 en yderligere begrænsning med det særlige formål at forhindre, at en dansk
UCITS opnår en betydelig indflydelse på de selskaber, hvori dens midler anbringes. Bestemmelsen
er udformet med henblik på at beskytte både den danske UCITS og de selskaber, som afdelingen
investerer i.
I den gældende lov omfatter forbuddet »en dansk UCITS eller en afdeling af en dansk UCITS«.
Referencen til en afdeling foreslås fjernet for at præcisere, at forbuddet mod at erhverve aktier, der
giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse, gælder på UCITS-niveau. Det er fordi, at det
er den samme bestyrelse eller det samme investeringsforvaltningsselskab, der afgiver stemmer på
alle de aktier, som ejes af de forskellige afdelinger af den danske UCITS.
Begrebet »betydelig indflydelse« benyttes ikke i den danske selskabsret. Udtrykket fremgår imidler-
tid af UCITS-direktivet, hvorfor begrebet er videreført i denne bestemmelse. IAS/IFRS, det vil sige
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0122.png
regnskabsstandarder udstedt af International Accounting Standards Board, der er en international
organisation, der fastsætter regnskabsstandarder, indeholder dog visse kendetegn for, hvornår der
foreligger betydelig indflydelse. Disse kendetegn skal også benyttes til vurdering af, om der fore-
ligger betydelig indflydelse efter denne bestemmelse. Eksistensen af betydelig indflydelse hos en
investor kommer sædvanligvis til udtryk på én eller flere af følgende måder:
1) repræsentation i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan i den virksomhed, der er investeret i,
2) deltagelse i beslutningsprocessen,
3) væsentlige transaktioner mellem investor og den virksomhed, der er investeret i,
4) udveksling af ledende medarbejdere,
5) væsentlig teknisk information til rådighed.
Det afgørende er ikke, om nogle af kendetegnene rent faktisk er til stede (de facto) i det enkelte
tilfælde, men derimod om der er mulighed for, at de kan indtræde.
Betydelig indflydelse kan således ikke blot defineres som en procentgrænse for, hvor stor en aktie-
post, en afdeling eller en investeringsforening besidder.
Det foreslåede
stk. 3
er en præcisering af § 157, stk. 3, i den gældende lov og gennemfører UCITS-
direktivets artikel 56, stk. 2, litra a-d. Det foreslås, at en dansk UCITS ikke må erhverve mere end
10 pct. af aktierne uden stemmeret fra én og samme emittent, 10 pct. af obligationerne fra én og
samme emittent, 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emittent eller 25 pct. af
andelene fra én og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut.
Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i kapitel 15 i lov om investeringsforeninger
m.v, fastslår stk. 3 yderligere begrænsninger. Hvor de øvrige placeringsgrænser er grænser, der skal
beregnes af den danske UCITS formue, skal grænserne i stk. 3 beregnes på grundlag af emittentens
samlede udstedte aktier uden stemmeret, obligationer, pengemarkedsinstrumenter eller andele.
I den gældende lov omfatter forbuddet »en dansk UCITS eller en afdeling af en dansk UCITS«.
Referencen til en afdeling foreslås fjernet for at præcisere, at forbuddet mod at erhverve mere end
10 pct. af de aktier, obligationer eller pengemarkedsinstrumenter, som en enkelt emittent har ud-
stedt, gælder på UCITS-niveau. Dette skyldes, at det er den samme bestyrelse eller det samme inve-
steringsforvaltningsselskab, der afgiver stemmer på alle de aktier, som ejes af de forskellige afde-
linger af den danske UCITS.
Til nr. 18 (§ 161, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsforpligtelse over for danske UCITS er fastlagt i § 161 i lov om inve-
steringsforeninger m.v. Det følger af
§ 161, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af
lov om investeringsforeninger m.v. samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendtgørelser ud-
stedt med hjemmel i lov om investeringsforeninger m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er
opregnet i § 161, stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) (UCITS-direktivet) indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan
udstede gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder. Disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regulering) vil som alt
overvejende hovedregel blive udstedt som forordninger, der vil være direkte gældende i medlems-
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0123.png
staterne, og som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Et eksempel på en sådan retsakt
er Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de be-
tingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet
varigt medium end papir eller via et websted.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at påse overholdelsen af de bestemmelser,
der er implementeret i dansk ret i medfør af direktiv 2009/65/EF, ligeledes påse overholdelsen af de
retsakter og tekniske standarder, der er udstedt i medfør af direktiv 2009/65/EF, og som er umiddel-
bart gældende i medlemsstaterne. Tilsynsforpligtelsen følger af artikel 97 i direktiv 2009/65/EF.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i § 161, stk. 1, 1. pkt., således at Finanstilsynet ligeledes
påser overholdelsen af regler udstedt i medfør af direktiv 2009/65/EF. Tilføjelsen sikrer, at Finans-
tilsynet kan sanktionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes manglende efterlevelse af
bestemmelser i regler udstedt i medfør af direktiv 2009/65/EF.
Til nr. 19 (§ 161, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter det foreslåede stk. 3 kan Finanstilsynet anvende fremmed bistand. Bestemmelsen anvendes i
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet har et presserende behov, eller hvor tilsynet har brug for en
speciel ekspertviden. Finanstilsynets brug af eksperter skal ske inden for de almindelige økonomi-
ske rammer, der er fastlagt i finansloven.
Bestemmelsen finder generel anvendelse i tilsynets øvrige lovgivning, ligesom den har været forud-
sat ved udformningen af de gældende bestemmelser i lovens kapitel 16.
Til nr. 20 (§ 172, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De foreslåede ændringer i
§ 172, stk. 1 og 2,
i lov om investeringsforeninger m.v., indeholder en
konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 57, stk. 1 og 2. Ændringerne medfører,
at Finanstilsynet vil kunne påbyde en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør, eller et
medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller en SIKAV at nedlægge sit hverv, hvis med-
lemmet ikke længere opfylder kravene til hæderlighed som angivet i det foreslåede § 57, stk. 2, og
som hidtil i stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 3.
Til nr. 21-22 (§ 172, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De foreslåede ændringer i
§ 172, stk. 3 og 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., indeholder en
konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 57, stk. 1 og 2.
Til nr. 23 (§ 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
De to første af de foreslåede ændringer i
§ 190, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om investeringsforeninger m.v.,
er indsættelse af henvisninger til de foreslåede § 51, stk. 4, og § 52, stk. 4. Ændringerne medfører,
at overtrædelse af § 51, stk. 4, og § 52, stk. 4, kan straffes med bøde, med mindre højere straf kan
pålægges efter den øvrige lovgivning. Det betyder, at bestyrelsen for en investeringsforening eller
en SIKAV kan straffes med bøde, hvis den ikke sikrer, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollek-
tiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå henholdsvis investeringsforeningens
eller SIKAV’ens aktiviteter og de hermed forbundne risici, jf. § 51, stk. 4, og § 52, stk. 4.
Derudover indeholder den foreslåede ændring i § 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v., en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 57, stk. 1 og 2. Denne
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0124.png
ændring medfører, at medlemmer af bestyrelse og direktion i en investeringsforening eller af besty-
relsen i en SIKAV, kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, med mindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, såfremt de pågældende ikke giver Finanstilsynet oplysninger
som anført i de foreslåede ændringer i § 57, stk. 4, der bliver stk. 5.
Til nr. 24 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 190, stk. 1, 2. pkt.,
indeholder indsættelse af henvisninger til de foreslå-
ede § 51, stk. 1, nr. 5 og § 52, stk. 1, nr. 6. Ændringerne medfører, at overtrædelse af § 51, stk. 1, nr.
5 og § 52, stk. 1, nr. 6, straffes med bøde. Det betyder, at bestyrelsen i en investeringsforening eller
en SIKAV kan straffes med bøde, hvis den ikke fastlægger en politik for mangfoldighed, der frem-
mer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf.
§ 51, stk. 1, nr. 5 og § 52, stk. 1, nr. 6.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 24, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til
§ 3, stk. 1, nr. 24,
foreslås den gældende definition af startkapital ændret til en
definition af minimumskapital. Minimumskapitalen foreslås defineret ved en henvisning til artikel
26, stk. 1, litra a – e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 24, definerer startkapital med en henvisning til forvalterens kapital-
grundlag på tidspunktet for modtagelsen af tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.
Kapitalgrundlag er defineret i den gældende § 3, stk. 1, nr. 34, som omhandlet i reglerne i artikel 25
– 88 i forordning (EU) 575/2013, dækkende kapitalgrundlagsposter. Den gældende definition af
startkapital er en implementering af definitionen af startkapital i artikel 4, stk. 1, litra s, i direktiv
2011/61/EU, som henviser til bestemmelserne i art. 57, stk. 1, litra a og b, i direktiv 2006/48/EF.
Artikel 57, litra a og b, i direktiv 2006/48/EF er pr. 1. januar 2014 blevet erstattet af artikel 26, stk.
1, litra a – e, i forordning (EU) 575/2013. Henvisningen i artikel 4, stk. 1, litra s, i direktiv
2011/61/EU er dermed til de egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 26, stk. 1, litra a – e, i forord-
ning (EU) 575/2013. Ved ikke at henvise direkte til disse kapitalposter er den gældende danske de-
finition af startkapital ikke i overensstemmelse med definitionen i artikel 4, stk. 1, litra s, i direktiv
2011/61/EU. Det foreslås derfor at ændre definitionen af startkapital til en definition af minimums-
kapital, som henviser til artikel 26, stk. 1, litra a – e, i forordning (EU) 575/2013.
Formålet med sondringen mellem startkapital og egenkapital i direktiv 2011/61/EU er at sikre, at
forvalteren har en grundlæggende kapital af særlig høj kvalitet således, at forvalteren kan modstå
eventuelle tab og levere kontinuerlige og regelmæssige forvaltningsydelser. Det grundlæggende
formål med definitionen og brugen af startkapital er dermed at fastsætte et minimumskrav til kapita-
lens kvalitet og størrelse. Ved at anvende termen startkapital i den gældende § 3, stk. 1, nr. 24, som
betegnelsen for denne del af kapitalgrundlaget, kan der opstå misforståelser, idet minimumskravet
til kapitalen ikke kun eksisterer på tidspunktet for modtagelsen af tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde, men er et kontinuerligt krav, som forvalteren skal leve op til. For at undgå mis-
forståelser ved anvendelse af kravene til forvaltere af alternative investeringsfondes kapital, stilles
der derfor forslag om at ændre startkapital til minimumskapital for herved at præcisere anvendelsen
heraf.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0125.png
§ 3, stk. 1, nr. 34,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. definerer kapitalgrundla-
get for forvaltere af alternative investeringsfonde. Kapitalgrundlaget defineres ved en henvisning til
artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Forvaltere af alternative investeringsfonde er ikke direkte omfattet af forordning (EU) 575/2013,
men direktiv 2011/61/EU, der er implementeret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., indeholder en række henvisninger til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og til direktiv 2006/49/EF om kravene til investe-
ringsselskaber. Disse to direktiver er pr. 1. januar 2014 ophævet og erstattet af forordning (EU)
575/2013 og direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kredit-
institut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det følger af ikrafttrædelsesbe-
stemmelserne til forordning (EU) 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, at henvisninger til direktiv
2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF i andre EU-retsakter skal forstås som henvisninger til bestem-
melser i forordning (EU) 575/2013 og direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med korrelationsta-
beller, der er udarbejdet som bilag til forordning (EU) 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Dette er
baggrunden for, at der i § 3, stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
henvises til artikel 25-88 i forordning (EU) 575/2013, således at artikel 25-88 skal anvendes ved
opgørelsen af kapitalgrundlaget for forvaltere af alternative investeringsfonde. Finanstilsynet vil
udarbejde en vejledning, der nærmere redegør for reglernes anvendelse i forhold til forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Indeholdt i artikel 25-88 er en række bestemmelser, der bemyndiger Kommissionen til at vedtage
reguleringsmæssige tekniske standarder. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder
udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger disse for Kommissionen. Reg-
lerne vil blive udstedt som delegerede retsakter, typisk som umiddelbart gældende forordninger. De
reguleringsmæssige tekniske standarder kan i visse tilfælde være relevante for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde i forbindelse med opgørelsen af kapitalgrundlaget. For at de reguleringsmæs-
sige tekniske standarder kan finde anvendelse for forvaltere af alternative investeringsfonde, fore-
slås der indsat en henvisning til regler udstedt i medfør af artikel 25-88 i § 3, stk. 1, nr. 34, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Følgende bestemmelser indeholder bemyndigelser til Kommissionen til at fastsætte regulerings-
mæssige tekniske standarder:
Artikel 26, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
betydningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er
blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 27, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0126.png
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er
godkendt i henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 28, stk. 5,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapital-
grundlaget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 29, stk. 6,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
arten af de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapital-
grundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 32, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet »ge-
vinst ved salg« som nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 33, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013har følgende ordlyd:
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0127.png
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,
hvad der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som
omhandlet i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 30. september 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for
anvendelse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede
fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 3,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapi-
talinstrumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA)
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010, i
tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er om-
fattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapi-
talgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 41, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
kriterier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydel-
sesbaserede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0128.png
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 49, stk. 6,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 of 24. november 2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for
anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anven-
delse af alternativerne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 52, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midler-
tidig nedskrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig ned-
skrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 73, stk. 7,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
betingelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik
på stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 76, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0129.png
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underlig-
gende eksponering, er tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 78, stk. 5,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjeningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den kompetente
myndigheds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder den procedure,
der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fri-
sten for behandling af en sådan ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 79, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
begrebet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en
kompetent myndighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende
dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant
enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 83, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
aktivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk.
1, andet afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0130.png
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 84, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den beregning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Til nr. 3 (§ 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring af
§ 8, stk. 5,
er en præcisering af implementeringen af artikel 6, stk. 6, i
direktiv 2011/61/EU. Den gældende bestemmelse kan give indtryk af, at kapitalgrundlaget i medfør
af § 126 a i lov om finansiel virksomhed alene finder anvendelse på forvalterens udførelse af opga-
verne i medfør af bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Desuden
ændres referencen til § 126 a i lov om finansiel virksomhed til en henvisning til kapitalkravet i § 16,
stk. 1, 3. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der regulerer forvalteres
kapitalforhold, idet det vurderes at være hensigtsmæssigt, at kapitalkravet til forvaltere med tilladel-
se til at udføre aktiviteterne omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, er indskrevet direkte i loven.
Til nr. 4 (§ 11, stk. 3, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 11, stk. 3, nr. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 3, stk. 1, nr. 24. I § 3, stk. 1, nr.
24, foreslås startkapital ændret til minimumskapital.
Til nr. 5 (§ 13, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i CRD IV om krav til ledelsens egnethed og
hæderlighed (fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed. Med henblik på at ensarte
egnetheds- og hæderlighedskravene på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse lægger
sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, foreslås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige ho-
vedlove under Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 13, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
præciserer således kravene til det enkelte ledelsesmedlems egnethed. Et medlem af ledelsen i en
forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, skal, jf. det foreslåede § 13, stk.
1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage sin stilling eller ud-
øve sit hverv i den pågældende forvalter. Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebæ-
rer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor ledelsesmedlemmet tiltræder stillingen eller
hvervet, og i hele den periode hvori den pågældende varetager stillingen eller hvervet. Når en per-
son tiltræder som ledelsesmedlem i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende
opfylder kravene i det foreslåede § 13, stk. 1.
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0131.png
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske eller praktiske krav, som personen skal op-
fylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlem af bestyrel-
sen/tilsynsrådet samt hvilken forvalter, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen
har en relevant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor,
og om vedkommende har ledelseserfaring. For medlemmer af det centrale ledelsesorgan (typisk
direktionen), vil der blive lagt vægt på, at personen har erfaring med investeringsstrategierne for de
alternative investeringsfonde, som forvalteren til enhver tid er ansvarlig for.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skær-
pes, hvis der er tale om en stor og kompleks forvalter. Der stilles ikke et ubetinget krav om, at et
ledelsesmedlem har særlig indsigt i forvalteres forhold. Særlig indsigt i anden relevant branche vil
kunne anses for tilstrækkeligt. De øvrige kompetencer hos andre medlemmer af ledelsen i forvalte-
ren inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af, om en ledelsesmedlem opfylder kravene i det
foreslåede § 13, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen i den konkrete forvalter. Det er således
muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseser-
faring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre og mindre kompleks forval-
ter, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en stor og kompleks forvalter. Derfor kan man
ikke tage sin vurdering med sig fra en forvalter til en anden.
Det foreslåede
§ 13, stk. 2,
har til formål at sikre, at medlemmer af ledelsen af en forvalter med til-
ladelse til at forvalte alternative investeringsfonde har den fornødne hæderlighed til at varetage det
pågældende hverv eller den pågældende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer de gæl-
dende krav til det enkelte ledelsesmedlems hæderlighed. Efter det foreslåede § 13, stk. 2, skal et
ledelsesmedlem have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en forvalter, har en
høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til
deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj grad af
hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det er vig-
tigt at opretholde den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren,
og hensynet hertil tilsiger, at også medlemmer af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende
tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt
på hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den samlede branche.
Et medlem af ledelsen skal effektivt kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige le-
delse. For så vidt angår de ledelsesmedlemmer, som selv udgør en del af den daglige ledelse, omfat-
ter begrebet »den daglige ledelse« den øvrige del af den daglige ledelse.
Kravene i det foreslåede § 13, stk. 2, skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene
skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor ledelsesmedlemmet tiltræder hvervet eller stillingen, og i
hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder en
stilling som ledelsesmedlem i en forvalter, påser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrække-
ligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vur-
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0132.png
dere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse og dermed, om den pågældende opfylder
kravene i det foreslåede § 13, stk. 2.
§ 13, stk. 2, som med lovforslaget bliver
stk. 3,
angiver som hidtil de forhold, som kan medføre, at
en person ikke anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne hæderlig-
hed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at et ledelsesmedlem kan varetage forvalterens
og investorernes interesser på betryggende vis, hvis vedkommende har påført forvalteren tab, eller
hvis Finanstilsynet gentagne gange må give forvalteren påbud, fordi den finansielle regulering på
væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at ledelsesmedlemmet
ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
Ledelsesmedlemmer skal løbende leve op til kravene om egnethed og hæderlighed, hvilket under-
støttes af, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i de foreslåede stk. 1
og 3, angivne forhold, når vedkommende tiltræder som ledelsesmedlem, og herefter løbende ved
ændringer i forhold efter de foreslåede stk. 2 og 3. Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen
af, om et ledelsesmedlem har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og
uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken type af forvalter, den pågældende indtræder i ledelsen. Fi-
nanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området
fra ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retnings-
linjerne er relevant i forhold til den type af forvalter, hvori den pågældende besidder en ledelses-
post.
Til nr. 6 (§ 13, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 13, stk. 3,
der med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændrin-
ger i § 13, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at der ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever
op til de foreslåede stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal lægges vægt på hensynet til at opretholde tilli-
den til den finansielle sektor.
Til nr. 7 (§ 13, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 13, stk. 4,
der med lovforslaget bliver stk. 5, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændrin-
ger i § 13, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at ledelsesmedlemmer har pligt til at meddele Finans-
tilsynet oplysninger om forhold vedrørende de foreslåede stk. 1 og 3, i forbindelse med deres ind-
træden i forvalterens ledelse, og forhold omfattet af de foreslåede stk. 2 og 3, hvis forholdene efter-
følgende ændres.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslåede §
15, stk. 1,
er en præcisering af implementeringen af artikel 10, stk. 1, i direktiv
2011/61/EU. Det foreslåede stk. 1 medfører, at forvaltere skal underrette Finanstilsynet om planlag-
te ændringer af væsentlige forhold, før ændringerne gennemføres. Med ændringer af forvalterens
væsentlige forhold menes ændringer i betingelserne for og forholdene omkring forvalteren, herun-
der de informationer, der blev indsendt ved ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde, men også forhold vedrørende oprettelsen af nye alternative investeringsfonde vil fal-
de under bestemmelsen. Der skal gives meddelelse ved ændring af de personer, der har ansvaret for
udførelsen af forvalterens opgaver, identiteten af de kapitalejere i forvalteren, som besidder en kva-
lificeret andel i forvalteren og størrelsen heraf, forvalterens aktivitetsplan samt aflønningspolitik- og
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0133.png
praksis. Underretningen skal ske inden ændringen gennemføres. Hvis der opstår uforudsete ændrin-
ger, skal disse ændringer meddeles til Finanstilsynet straks efter, at ændringer er sket.
Sondringen mellem planlagte og uforudsete ændringer kan ikke genfindes i direktiv 2011/61/EU,
men er indsat for at præcisere forvalterens pligt.
Den foreslåede § 15, stk. 1, er strafbelagt efter § 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Det er forvaltere med tilladelse efter § 11, stk. 3, der som juridiske personer er
forpligtede til at underrette Finanstilsynet om planlagte ændringer af væsentlige forhold, før æn-
dringerne gennemføres. Uforudsete ændringer skal meddeles til Finanstilsynet straks efter, at æn-
dringen er sket. Bestemmelsen skelner mellem ændringer, der er planlagte og ændringer, der er
uforudsete. Såfremt selskabet meddeler ændringer efter disse er gennemført, vil selskabet kunne
straffes for overtrædelse af bestemmelsen, medmindre disse ændringer var uforudselige for forvalte-
ren.
Forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde kan endvidere straffes, såfremt
uforudsete ændringer ikke straks oplyses til Finanstilsynet, så snart ændringen er sket. Det er en
forudsætning for, at forvalteren kan straffes for ikke at underrette Finanstilsynet, at der dels er tale
om ændringer i forholdene omkring forvalteren, herunder også om de forvaltede fonde og forenin-
ger, og dels at der er tale om ændringer af ”væsentlige forhold”. Ændringer i informationen og do-
kumentationen der er nødvendig før en ansøgning kan anses for fuldstændig, jf. § 14, stk. 2, jf. § 11,
stk. 4, nr. 1-4 og stk. 5, nr. 1-2, vil altid anses for at være væsentlig ved vurderingen af § 15. For
forvaltere, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4, anses oplysningerne i § 116, stk. 1, tillige for at
være væsentlige oplysninger. I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om væsentlige
forhold, bør der altid foretages en konkret individuel vurdering. Følgende ændringer i forhold om-
kring forvalteren er eksempler på ændringer der vil anses for at være væsentlige: Fonde der forval-
tes af forvalteren, herunder oprettelser af nye fonde eller afvikling af eksisterende, forhold som kan
hindre Finanstilsynet i at varetage dets tilsynsopgaver, f.eks. ved snævre forbindelser eller som føl-
ge af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, ændringer i forvalterens organisatoriske
opbygning, herunder ændringer i risikostyring, compliance-funktionen og værdiansættelser af fon-
dens aktiver.
Til nr. 9 og10 (§ 16, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
De foreslåede ændringer i
§ 16, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 3, stk. 1, nr. 24. I § 3, stk. 1,
nr. 24, foreslås startkapital ændret til minimumskapital.
Til nr. 11 (§ 16, stk. 1, 3. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede nye bestemmelse i
§ 16, stk. 1, 3. pkt.,
er en konsekvens af ændringen i nr. 1 af § 8,
stk. 5. Det foreslås, at forvaltere med tilladelse til at udføre opgaverne i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt
ii, skal have en minimumskapital på minimum 730.000 euro.
Der er tale om en præcisering af implementeringen af artikel 6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU. Denne
artikel refererer til artikel 2, stk. 2, og artikel 12, 13 og 19 i direktiv 2004/39/EF. Artikel 12 i direk-
tiv 2004/39/EF omhandler investeringsselskabers startkapital og henviser til direktiv 93/6/EØF.
Direktiv 2006/49/EF erstattede direktiv 93/6/EØF. Ved indførelsen af direktiv 2013/36/EU og for-
ordning (EU) 575/2013 blev direktiv 2006/49/EF erstattet heraf.
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0134.png
Definitionen af et investeringsselskab findes i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i forordning (EU) 575/2013,
hvorefter et investeringsselskab er en person som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i direktiv
2004/39/EF, som er omfattet af kravene i nævnte direktiv, undtagen blandt andet selskaber, som
ikke har tilladelse til at yde den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i bilag I, afsnit B,
punkt 1, til direktiv 2004/39/EF, som kun yder en eller flere af de investeringsservices og -
aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, til nævnte direktiv, og som ikke
har tilladelse til at opbevare penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke
på noget tidspunkt må komme i gældsforhold til deres kunder. Definitionen anvendes også i direktiv
2013/36/EU.
Efter artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU skal alle andre investeringsselskaber end de i artikel
29 i samme direktiv nævnte, have en minimumskapital på 730.000 euro. Investeringsselskaber med
tilladelse til opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv
investering er ikke nævnt i artikel 29.
Det rette minimumskapitalkrav, der refereres til i artikel 6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU, for forval-
tere med tilladelse til tjenesteydelserne, nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., er derfor 730.000 euro.
Ved tilladelse til accessoriske tjenesteydelser, der falder under bilag 1, nr. 3, litra b, punkt i og iii, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil minimumskapitalkravet refereret til i ar-
tikel 6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU være 125.000 euro. Dette medfører derfor ikke særlige krav til
forvalterens kapital udover hvad der i forvejen kræves, jf. § 16 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Til nr. 12 (§ 16, stk. 7, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af
§ 16, stk. 7, 1. pkt.,
ændres bestemmelsen, så der henvises til § 16,
stk. 5, nr. 1, i stedet for til § 16, stk. 4. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med arti-
kel 9, stk. 8, i direktiv 2011/61/EU, som § 16, stk. 7, implementerer.
Til nr. 13 (§ 16, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
§ 16, stk. 11,
implementerer artikel 9, stk. 10, i direktiv 2011/61/EU. Bestemmelsen medfører, at
hvis en forvalter tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i medfør af § 10 i lov om
finansiel virksomhed, finder alene kravene i § 16, stk. 5 og 7, samt i regler udstedt i medfør af § 16,
stk. 8-10, anvendelse for den pågældende forvalter.
Med nyaffattelsen af bestemmelsen præciseres det, at kravene i § 16, stk. 5 og 7, samt i regler ud-
stedt i medfør af § 16, stk. 8-10, finder anvendelse udover kapital- og solvenskravene, der følger af
§ 126 a i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås endvidere præciseret i § 16, stk. 11, 2. pkt., at forvaltere af alternative investeringsfon-
de, der tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virk-
somhed og som har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal
opfylde minimumskapitalkravet i § 126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0135.png
Den foreslåede ændring i § 16, stk. 11, 2. pkt., skal sikre, at virksomheder med tilladelse efter § 10 i
lov om finansiel virksomhed, ikke er undtaget fra kravet om yderligere kapital, såfremt virksomhe-
den meddeles tilladelse til aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii.
Til nr. 14-15 (§ 28 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede
§ 28 a
pålægger det øverste ledelsesorgan i en forvalter med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde en pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for ledelsesorganet,
der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt ledelsesorganets
medlemmer. En tilsvarende pligt for bestyrelser i virksomheder følger af § 70, stk. 1, nr. 4, i lov om
finansiel virksomhed.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan ledelsesorganet vil sikre mang-
foldighed i ledelsesorganet, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med
en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer til ledelsesorganet. En mangfoldighedspolitik bør
angive, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af
kandidater til ledelsesorganet.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats ud-
dannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står ledel-
sesorganet frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende forvalter til at
fremme mangfoldigheden i ledelsesorganet. Med det foreslåede krav om, at ledelsesorganet skal
fastlægge en mangfoldighedspolitik, forpligtes ledelsesorganet til aktivt at fremme den for forvalte-
ren relevante og nødvendige mangfoldighed i ledelsesorganet.
Det følger af § 28, at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Dan-
mark, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som
har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal opstille
måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet og udarbejde en politik med
henblik på at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveau-
er. Disse forvaltere vil således fremover både skulle fastlægge måltal for det underrepræsenterede
køn i ledelsesorganet og en politik for mangfoldighed i ledelsesorganet.
Det vil være op til ledelsesorganerne i de enkelte forvaltere, jf. ovenfor, at fastlægge måltal og poli-
tikker på en måde, der er betryggende, og som lever op til de krav, der stilles i henholdsvis § 28 og
den foreslåede § 28 a. En forvalters ledelsesorgan kan således vælge at indarbejde de opstillede
måltal for det underrepræsenterede køn i en fælles politik for ledelsesorganets sammensætning, for-
udsat kravene i begge bestemmelser er opfyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 155 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politikken efter den fore-
slåede § 28 a i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed, tage hensyn til, hvilken forvalter vurde-
ringen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle ret-
ningslinjer på området fra ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang
inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den forvalter, som vurderingen vedrører.
Som konsekvens af indsættelsen af § 28 a ændres overskriften til det pågældende afsnit, således at
denne henviser til bestemmelser om sammensætningen af ledelsesorganet generelt og ikke kun den
kønsmæssige sammensætning.
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0136.png
Til nr. 16 (§ 130, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Bestemmelsen i
§ 130, stk. 3,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastslår at
Finanstilsynet skal have indgået samarbejdsaftaler med særlige myndigheder før forvaltere fra tred-
jelande kan få tilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde i Danmark uden markedsfø-
ringspas. Der er blandt andet krav om indgåelse af samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de
kompetente myndigheder i et andet land indenfor EU, hvis fonden er etableret der. § 130, stk. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foreslås ændret således, at der i stedet skal
være en aftale mellem de kompetente myndigheder i et andet land end Danmark indenfor Den Eu-
ropæiske Union, hvor den forvaltede alternative investeringsfond er etableret, og de relevante til-
synsmyndigheder i forvalterens hjemland.
Til nr. 17 (§ 130, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Der er tale om en præcisering, idet der i den gældende bestemmelse udelukkende nævnes det tredje-
land, hvor den alternative investeringsfond er etableret. Der skal rettelig både være tale om det land,
hvor den alternative investeringsfond og det land, hvor forvalteren for den alternative investerings-
fond er etableret.
Til nr. 18 (§ 153, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at der skal være mulighed for at overflytte afdelinger i en kapitalforening til en dansk
UCITS.
Baggrunden for at indføre bestemmelsen skal ses i forlængelse af reglen i § 146, stk. 6, hvor kapi-
talforeninger og afdelinger heraf har mulighed for at fusionere med UCITS og afdelinger heraf.
Reglen tilsigter at give branchen endnu større fleksibilitet i forhold til et ønske om at videreføre en
kapitalforening i UCITS regi.
Til nr. 19 (§ 155, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsforpligtelse over for forvaltere af alternative investeringsfonde er
fastlagt i § 155 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Efter gældende ret påser
Finanstilsynet overholdelsen af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler
udstedt i medfør af loven, dvs. bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i § 155, stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative
investeringsfonde indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan udstede dele-
gerede retsakter, gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførel-
sesmæssige tekniske standarder. Disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regulering) vil
som alt overvejende hovedregel blive udstedt som forordninger, der vil være direkte gældende i
medlemsstaterne, og som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Et eksempel på en
sådan retsakt er Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om
udbygning af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser,
generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at påse overholdelsen af de bestemmelser,
der er implementeret i dansk ret i medfør af direktiv 2011/61/EU, ligeledes påse overholdelsen af de
retsakter og tekniske standarder, der er udstedt i medfør af direktiv 2011/61/EU, og som er umid-
delbart gældende i medlemsstaterne. Tilsynsforpligtelsen følger af artikel 45 i direktiv 2011/61/EU.
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0137.png
Derfor foreslås det at udvide opregningen i
stk. 1,
således at Finanstilsynet ligeledes påser overhol-
delsen regler udstedt i medfør af direktiv 2011/61/EU. Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sank-
tionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes manglende efterlevelse af bestemmelser i
regler udstedt i medfør af direktiv 2011/61/EU.
Til nr. 20 (§ 168, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer i
§ 168, stk. 1 og 2,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 13, stk. 1 og 2.
Ændringen medfører, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en forvalter af alternative investeringsfon-
de at afsætte et medlem af direktionen, eller et medlem af det øverste ledelsesorgan at nedlægge sit
hverv, hvis medlemmet ikke længere opfylder kravene til hæderlighed som angivet i det foreslåede
§ 13, stk. 2 og 3.
Til nr. 21-22 (§ 168, stk. 3 og 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer i
§ 168, stk. 3 og 4,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder konsekvensændringer som følge af, at § 13, stk. 2, med lovforslaget bliver stk. 3.
Til nr. 23-24 (§ 168 a, stk.1-4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer i
§ 168 a, stk. 1-4,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
indeholder konsekvensændringer som følge af indsættelsen af § 13, stk. 2, og at § 13, stk. 2, med
lovforslaget bliver stk. 3.
Til nr. 25 (§ 170, stk. 11, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring er alene en rettelse af forkert henvisning. I den gældende
§ 170, stk. 11, 2.
pkt.,
henvises der til stk. 6, nr. 14, 23 og 27, i § 170. Der skal rettelig henvises til stk. 7, nr. 14, 23
og 27, i § 170.
Til nr. 26 (§ 190, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring af forkert kommatering ved ændring af §
190, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 403 af 28. april 2014.
Til nr. 27 (§ 173, stk. 2, nr. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 173, stk. 2, nr. 4,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 13, stk. 1 og 2.
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i
§ 190, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
indeholder en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, stk. 1 og 2. Ændrin-
gen medfører, at medlemmer af bestyrelse og direktion i en forvalter med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde, kan straffes med bøde, såfremt de pågældende ikke giver Finanstilsy-
net oplysninger som anført i de foreslåede ændringer i § 13, stk. 4, der bliver stk. 5.
I henhold til artikel 20, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om
europæiske venturekapitalfonde og artikel 21, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde, skal medlemsstaterne fastsætte be-
stemmelser om administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af bestemmel-
serne i de to førnævnte forordninger.
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0138.png
§ 190, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter hvilke overtrædel-
ser af lovens bestemmelse, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens
regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i
øvrigt. Endvidere får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtrædelsen er sket ved uagt-
somhed, der ikke straffes efter straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens § 19.
Da det ikke vurderes at være påkrævet, at indføre særlige bestemmelser, der hjemler straf for for-
søg, er forsøg ikke specifikt anført som strafbar handling. Med den foreslåede lovændring indføres
straf for overtrædelse af de anførte bestemmelser i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde og i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af en af de bestemmelser, som er
nævnt i stk. 1. Det følger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person
forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er
de mulige ansvarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden, jf. § 190,
stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden – oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomhe-
den alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden,
ligesom der vil kunne rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden
alene. Udgangspunktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres
med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse
personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af
underordnet karakter. Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte ændringer i forslaget
til ændringer i § 190, stk. 1.
Artikel 4
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ventureka-
pitalfonde:
Artikel 4 indeholder regler om, hvem der må anvende betegnelsen ”EuVECA” i forbindelse med
markedsføring. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4 i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er at anvende
betegnelsen ”EuVECA” uden forudgående registrering ved Finanstilsynet. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 4 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, indeholder nærmere placeringsregler for kvalificerede ven-
turekapitalfonde. Bestemmelsen pålægger forvalteren af den kvalificerede venturekapitalfond særli-
ge regler om størrelsen af kvalificerede investeringer, defineret i artikel 3, litra e).
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0139.png
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1.pkt, stk. 2, og stk. 3, i Europaparlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er
manglende opfyldelse af placeringsreglerne. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2 og stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelse, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 6, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde:
Artikel 6, stk. 1, indeholder regler om, hvem forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde må
markedsføre andele til. Markedsføring er defineret i artikel 3, litra i), i forordningen. Ansvarssub-
jekterne for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er direkte eller indirekte at udbyde
andele eller aktier i en venturekapitalfond i strid med artikel 6. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venture-
kapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller for-
sætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 7
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ventureka-
pitalfonde:
Artikel 7 regulerer, hvordan forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal udøve deres aktivi-
teter i forhold til de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæ-
iske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er direkte eller indirekte at handle på en måde overfor
den kvalificerede venturekapitalfond, som ikke opfylder artikel 7, litra a - g. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser
eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 8, stk. 1, 2. pkt.,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæi-
ske venturekapitalfonde:
Artikel 8 regulerer forhold omkring delegation. Efter artikel 8, stk. 1, 2. pkt., må en forvalter af kva-
lificerede venturekapitalfonde ikke delegere i et sådant omfang at forvalteren i realiteten er at anse
for et tomt selskab. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende hand-
ling er at delegere forvalterens opgaver i sådant et omfang, at forvalteren bliver et tomt selskab. Det
foreslås, at overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelse, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed
for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde:
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0140.png
I henhold til artikel 9, stk. 1, er forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde forpligtet til undgå
og kontrollere mulige og tilstedeværende interessekonflikter. Der er særlige regler for oplysning af
den kvalificerede venturekapitalfonds investorer i artikel 9, stk. 4, se nedenfor. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013
om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at påvise og undgå interessekonflik-
ter, særligt i forhold til de mulige interessekonflikter listet i artikel 9, stk. 2. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 9, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtræ-
delser eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 3,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde:
Artikel 9, stk. 3, forpligter forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde, at have effektive orga-
nisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde stk. 1. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om
europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at have effektive organisatoriske og ad-
ministrative ordninger. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 4,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde:
Efter artikel 9, stk. 4, er forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde underlagt et særligt oplys-
ningskrav overfor investorerne, i tilfælde af at der er interessekonflikter, som ikke med tilstrækkeli-
ge sikkerhed og rimelig pålidelighed kan undgås. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 9,
stk. 4, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapi-
talfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er ikke at oplyse investorerne om interessekonflikter, som ikke kan styres
eller undgås efter artikel 9, stk. 1. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 9, stk. 4, i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der
efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 10
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ventureka-
pitalfonde:
Artikel 10 fastsætter, at forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde skal have et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag og tilstrækkelige ressourcer. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 10 i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetin-
gende handling er ikke at have et passende kapitalgrundlag og tilstrækkelige ressourcer. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 10 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om
europæiske venturekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0141.png
Artikel 11, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde:
Efter artikel 11, stk. 1, skal forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde sikre, at fondens ved-
tægter indeholder regler om værdiansættelse af aktiverne i fonden og at den metode hertil er for-
svarlig og gennemsigtig. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende hand-
ling er ikke at sørge for forsvarlige og gennemsigtige vedtægtsbestemmelser om værdiansættelse af
fondens aktiver. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 11, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre
bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen
være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 12, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde:
I henhold til artikel 12, stk. 1, er forvalteren forpligtet til at forelægge en årsrapport for Finanstilsy-
net for hver forvaltet kvalificeret venturekapitalfond. Der er særlige indholdskrav til årsrapporten og
årsrapporten skal udarbejdes i henhold til de regnskabsmæssige standarder aftalt mellem forvalteren
af og investorerne i den kvalificerede venturekapitalfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af
artikel 12, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direk-
tion, og den strafbetingende handling er ikke at forelægge en årsrapport, der opfylder de indholds-
mæssige krav indenfor tidsfristen. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 12, stk. 1, i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der
efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 12, stk. 2,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde:
Artikel 12, stk. 2, forpligter forvalteren til mindst en gang årligt at sørge for, at der gennemføres en
revision af den kvalificerede venturekapitalfond, som opfylder revisionskravene i artikel 12, stk. 2.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 12, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at sørge for
en tilstrækkelig revision af de kvalificerede venturekapitalfonde. Det foreslås, at overtrædelse af
artikel 12, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser
eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 1 og 2,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæi-
ske venturekapitalfonde:
Efter artikel 13, stk. 1, har forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde en forpligtelse over for
mulige investorer til at stille informationerne, som er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a – j, til rådig-
hed. I henhold til artikel 13, stk. 2, skal informationerne være reelle, klare og ajourførte og må ikke
være vildledende.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 13, stk. 1 og 2, i Europaparlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0142.png
pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke stille infor-
mationerne, nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a – j, til rådighed, eller at stille informationer til rådighed,
der er vildledende, ikke reelle eller uklare. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 13, stk. 1 og 2, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtræ-
delse vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 15
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ventureka-
pitalfonde:
Artikel 15 forpligter forvalteren til at underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at
markedsføre en ny eller eksisterende kvalificeret venturekapitalfond. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af artikel 15 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direk-
tion, og den strafbetingende handling er ikke at underrette Finanstilsynet, hvor forvalteren har til
hensigt at udføre markedsføring. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 15 i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 4
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde:
Artikel 4 indeholder regler om, hvem der må anvende betegnelsen ”EuSEF” i forbindelse med mar-
kedsføring. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4 i Europaparlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er at anvende
betegnelsen ”EuSEF” uden forudgående registrering ved Finanstilsynet. Det foreslås, at overtrædel-
se af artikel 4 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelse, eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde:
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, indeholder nærmere placeringsregler for kvalificerede so-
ciale iværksætterfonde. Bestemmelsen pålægger forvalteren af den kvalificerede sociale iværksæt-
terfond særlige regler om størrelse af kvalificerede investeringer, defineret i artikel 3, litra e).
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1.pkt, stk. 2, og stk. 3, i Europaparlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og
medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling
er ikke at opfylde placeringsreglerne. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2
og stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller
forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 6, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske soci-
al iværksætterfonde:
Artikel 6, stk. 1, indeholder regler om, hvem forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde
må markedsføre andele til. Markedsføring er defineret i artikel 3, litra i) i forordningen. Ansvars-
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0143.png
subjekterne for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende
forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er direkte eller indirekte at udby-
de andele eller aktier i en social iværksætterfond i strid med artikel 6. Det foreslås, at overtrædelse
af artikel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser
eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 7
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde:
Artikel 7 regulerer, hvordan forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal udøve deres
aktiviteter i forhold til de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion, og den strafbetingende handling er direkte eller indirekte at handle på en måde
overfor den kvalificerede sociale iværksætterfond, som ikke opfylder artikel 7, litra a - g. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængsels-
straf.
Artikel 8, stk. 1, 2. pkt.,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæi-
ske social iværksætterfonde:
Artikel 8 regulerer forhold omkring delegation. Efter artikel 8, stk. 1, 2. pkt., må en forvalter af kva-
lificerede social iværksætterfond ikke delegere i et sådant omfang, at forvalteren i realiteten er at
anse for et tomt selskab. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Euro-
paparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er
forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetin-
gende handling er at delegere forvalterens opgaver i sådant et omfang, at forvalteren bliver et tomt
selskab. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør med-
føre bødestraf, men ved gentagne overtrædelse, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske soci-
al iværksætterfonde:
I henhold til artikel 9, stk. 1, er forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde forpligtet til
undgå og kontrollere mulige og tilstedeværende interessekonflikter. Der er særlige regler for oplys-
ning af den kvalificerede sociale iværksætterfonds investorer i artikel 9, stk. 4, se nedenfor. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den på-
gældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at påvise og
undgå interessekonflikter, særligt i forhold til de mulige interessekonflikter listet i artikel 9, stk. 2.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 9, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed
for fængselsstraf.
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0144.png
Artikel 9, stk. 3,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske soci-
al iværksætterfonde:
Artikel 9, stk. 3, forpligter forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde, at have effektive
organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde stk. 1. Ansvarssubjekterne
for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013
om europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters
bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at have effektive organisatoriske og
administrative ordninger. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter
bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 4,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske soci-
al iværksætterfonde:
Efter artikel 9, stk. 4, er forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde underlagt et særligt oplys-
ningskrav overfor investorerne, i tilfælde af at der er interessekonflikter, som ikke med tilstrækkeli-
ge sikkerhed og rimelig pålidelighed kan undgås. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 9,
stk. 4, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværk-
sætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og
den strafbetingende handling er ikke at oplyse investorerne om interessekonflikter, som ikke kan
styres eller undgås efter artikel 9, stk. 1. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 9, stk. 4, i Euro-
paparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtræ-
delse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 10, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde:
I henhold til artikel 10, stk. 1, skal forvalteren af sociale iværksætterfonde måle, hvorvidt den socia-
le iværksætterfond opnår de positive indvirkninger, den har som målsætning. Metoden hertil skal
være klar, gennemsigtig og omfatte et eller flere af emnerne i art. 10, stk. 1, litra a – f. Ansvarssub-
jekterne for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende
forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at have klare og gennem-
sigtige procedurer der måler, hvorvidt den kvalificerede sociale iværksætter fond opnår målsætnin-
gen. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 10, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødes-
traf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være
mulighed for fængselsstraf.
Artikel 11
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde:
Artikel 11 fastsætter at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal have et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag og tilstrækkelige ressourcer. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 11 i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfon-
de er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den straf-
betingende handling er ikke at have et passende kapitalgrundlag og tilstrækkelige ressourcer. Det
foreslås, at overtrædelse af artikel 11 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013
om europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentag-
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0145.png
ne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fæng-
selsstraf.
Artikel 12, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde:
Efter artikel 12, stk. 1, skal forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde sikre, at fondens
vedtægter indeholder regler om værdiansættelse af aktiverne i fonden og at den metode hertil er
forsvarlig og gennemsigtig. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 12, stk. 1, i Europapar-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingen-
de handling er ikke at sørge for forsvarlige og gennemsigtige vedtægtsbestemmelser om værdian-
sættelse af fondens aktiver. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 12, stk. 1, i Europaparlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt
bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter
bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde:
I henhold til artikel 13, stk. 1, er forvalteren forpligtet til at forelægge en årsrapport for Finanstilsy-
net for hver forvaltet kvalificeret social iværksætterfond. Der er særlige indholdskrav til årsrappor-
ten og årsrapporten skal udarbejdes i henhold til de regnskabsmæssige standarder aftalt mellem for-
valteren af og investorerne i den kvalificerede sociale iværksætterfond. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 13, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters be-
styrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at forelægge en årsrapport, der opfyl-
der de indholdsmæssige krav indenfor tidsfristen. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 13, stk. 1, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfon-
de som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig over-
trædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 2,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde:
Artikel 13, stk. 2, indeholder krav til særlige redegørelser som den kvalificerede sociale iværksæt-
terfond skal fremlægge i årsrapporten. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 13, stk. 2, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfon-
de er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den straf-
betingende handling er at ikke oplyse om de forhold nævnt i artikel 13, stk. 2, litra a – e. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 13, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed
for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 3,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde:
Artikel 13, stk. 3, forpligter forvalteren til mindst en gang årligt at sørge for, at der gennemføres en
revision af den kvalificerede sociale iværksætterfond, som opfylder revisionskravene i artikel 13,
stk. 3. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 13, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0146.png
af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at
sørge for en tilstrækkelig revision af de kvalificerede sociale iværksætterfonde. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 13, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængsels-
straf.
Artikel 14, stk. 1 og 2,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæi-
ske social iværksætterfonde:
Efter artikel 14, stk. 1, har forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde en forpligtelse over
for mulige investorer til at stille informationerne, som er nævnt i artikel 14, stk. 1, litra a – j, til rå-
dighed. I henhold til artikel 14, stk. 2, skal informationerne være reelle, klare og ajourførte og de må
ikke være vildledende. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 14, stk. 1 og 2, i Europapar-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingen-
de handling er ikke at stille informationerne, nævnt i artikel 14, stk. 1, litra a-j, eller at stille infor-
mationer til rådighed der er vildledende, ikke reelle eller uklare. Det foreslås, at overtrædelse af
artikel 14, stk. 1 og 2, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæi-
ske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtræ-
delser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 16
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde:
Artikel 16 forpligter forvalteren til at underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at
markedsføre en ny eller eksisterende kvalificeret social iværksætterfond. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af artikel 16 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om euro-
pæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at underrette Finanstilsynet, hvor forvalte-
ren har til hensigt at udføre markedsføring. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16 i Europapar-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse,
vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Til nr. 29 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af indsættelsen af § 28 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
ændres
§ 190, stk. 2.
Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 28 a skal kunne straffes med bøde.
Dette medfører, at det øverste ledelsesorgan i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde kan straffes med bøde, hvis den ikke fastlægger en politik for mangfoldighed, der
fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt ledelsesorganets med-
lemmer, jf. § 28 a.
Til nr. 30 (§ 190, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Der er tale om en præcisering, idet der i den gældende
§ 190, stk. 4,
henvises til § 18, stk. 2. § 18,
stk. 2 indeholder dog ikke hjemmel til at udstede forskrifter og er desuden strafpålagt i medfør af §
190, stk. 1. Der skal retteligt i § 190, stk. 4, henvises til hjemmelen i § 18, stk. 3, hvorefter der gives
erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at udstede nærmere regler om de generelle bestem-
melser om vilkår for drift af forvaltere iht. § 18, stk. 1 og 2.
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0147.png
Til § 6
Til nr. 1 (§ 23 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i CRD IV om krav til ledelsens egnethed og
hæderlighed (fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed. Med henblik på at ensarte
egnetheds- og hæderlighedskravene på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse lægger
sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, foreslås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige ho-
vedlove under Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 23 a, stk. 1,
præciserer således kravene til det enkelte ledelsesmed-
lems egnethed. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en pensionskasse skal, jf. det foreslåede §
23 a, stk. 1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv
eller varetage sin stilling i den pågældende pensionskasse. Kravene skal være opfyldt til enhver tid,
hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller di-
rektøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den periode hvori den pågældende bestrider
hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling
som direktør i en pensionskasse, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, fag-
lig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen pensionskassen og
dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 23 a, stk. 1.
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske eller praktiske krav, som personen skal op-
fylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller en bestyrelsespost samt
hvilken pensionskasse, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant
uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor, og om vedkom-
mende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skær-
pes, hvis der er tale om en stor og kompleks pensionskasse. Der stilles ikke et ubetinget krav om, at
en direktør eller et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i pensionskassers forhold. Særlig indsigt i
anden relevant branchevil kunne anses for tilstrækkeligt. De øvrige kompetencer i bestyrelsen ind-
drages ikke i forbindelse med vurderingen af, om en person opfylder kravene i det foreslåede § 23
a, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen eller hvervet i den konkrete pensionskas-
se. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og
hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til
at lede en mindre pensionskasse, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en direktørpost i en
større pensionskasse. Derfor kan man ikke tage sin vurdering med sig fra en pensionskasse til en
anden pensionskasse
§ 23 a, stk. 2, hvorefter bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke nødvendigvis selv skal opfylde
egnethedskravet i § 23, stk. 1, gælder uændret. Kravet om egnethed kan således opfyldes ved, at
pensionskassen dokumenterer at have ansat en rådgiver med tilstrækkelige faglige kvalifikationer
og erfaringer. Dokumentationen kan ske ved at indsende kopi af den med rådgiveren indgåede kon-
trakt.
Til nr. 2 (§ 23 a, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0148.png
Det foreslåede
§ 23 a, stk. 3,
har til formål at sikre, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
pensionskasse har den fornødne hæderlighed til at varetage det pågældende hverv eller den pågæl-
dende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer de gældende krav til det enkelte ledelses-
medlems hæderlighed. Efter det foreslåede § 23 a, stk. 3, skal et medlem af bestyrelsen eller direk-
tionen have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for
effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en pensionskasse, har
en høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til
deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj grad af
hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det er vig-
tigt at opretholde den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren,
og hensynet hertil tilsiger, at også medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i pensionskasser skal
have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i
dele af den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors
omdømme og tilliden til den samlede branche.
Kravene i det foreslåede § 23 a, stk. 3, skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene
skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet
eller stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en
person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for pensionskasse,
påser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den
daglige ledelse og dermed, om den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 23 a, stk. 3.
§ 23 a, stk. 3, som med lovforslaget bliver
stk. 4,
angiver de forhold, som kan medføre, at en person
ikke anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne hæderlighed. Det
kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i en pensionskasse kan varetage pensions-
kassens og medlemmernes interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende har påført pen-
sionskassen tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give pensionskassen påbud, fordi den
finansielle regulering på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage,
at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal effektivt kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet
af den daglige ledelse. De enkelte direktionsmedlemmer udgør selv en del af den daglige ledelse, og
for disse direktionsmedlemmer omfatter begrebet »den daglige ledelse« derfor den øvrige del af den
daglige ledelse end direktionsmedlemmet selv.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal løbende leve op til kravene om egnethed og hæder-
lighed, hvilket understøttes af, at de pågældende har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i de
foreslåede stk. 1 og 4, nævnte forhold, når vedkommende indtræder i ledelsen, og herefter løbende
ved ændringer i forhold efter de foreslåede stk. 3 og 4. Finanstilsynet vil i forbindelse med vurde-
ringen af, om et medlem af direktionen eller bestyrelsen har et tilstrækkeligt godt omdømme og
udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken pensionskasse den på-
gældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost. Finanstilsynet kan i forbindelse med en så-
dan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel EIOPA og IAIS i det omfang,
sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i for-
hold til den pensionskasse, hvori den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost.
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0149.png
Til nr. 3 (§ 23 a, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring i
§ 23 a, stk. 4,
der med lovforslaget bliver stk. 5, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, indeholder en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 23 a,
stk. 1 og 3. Ændringen medfører, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen har pligt til at med-
dele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende stk. 1 og 4, i forbindelse med deres indtræ-
den i pensionskassens ledelse, og forhold omfattet af stk. 3 og 4, hvis forholdene efterfølgende æn-
dres.
Til nr. 4 (§ 24 a, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Det foreslåede
§ 24 a, stk. 4,
i lov om tilsyn med firmapensionskasser, pålægger bestyrelsen i pensi-
onskasser at sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne forstå pensionskassens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Den foreslåe-
de bestemmelse svarer til § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 24, stk. 1, at bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og skal
sørge for en forsvarlig organisation og administration af pensionskassen. Det følger af § 24 a, stk. 1-
3 og stk. 4, som med lovforslaget bliver stk. 5, at bestyrelsen for en pensionskasse skal fastlægge,
hvilke hovedtyper af aktiviteter pensionskassen skal udføre, identificere og kvantificere pensions-
kassens væsentligste risici og fastlægge dens risikoprofil og politikker for risikostyring. Herudover
skal bestyrelsen fastsætte skriftlige retningslinjer for direktøren og løbende forholde sig til pensi-
onskassens risikoprofil og politikker, herunder vurdere om direktøren varetager sine opgaver i over-
ensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktø-
ren.
De nærmere krav til bestyrelsens opgaver og ansvar er herudover bl.a. fastlagt i bekendtgørelse nr.
1577 af 15. december 2010 om ledelse og styring af firmapensionskasser (Ledelsesbekendtgørel-
sen), der har hjemmel i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Det er bestyrelsens hovedopgave at
fastlægge de overordnede og strategiske rammer for pensionskassen og dens aktiviteter, jf. princip-
pet i § 115 i selskabsloven. Det indebærer, at bestyrelsen skal beslutte pensionskassens forret-
ningsmodel, herunder vurdere pensionskassens risikoprofil, budgetter, kapital, likviditet, væsentlige
dispositioner særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold. På baggrund heraf skal besty-
relsen vedtage relevante politikker på de væsentlige områder, fastsætte skriftlige retningslinjer for
direktøren samt overvåge, at pensionskassen har effektive former for virksomhedsstyring.
Bestyrelsen har i henhold til Ledelsesbekendtgørelsen § 3 pligt til løbende at vurdere om, dens med-
lemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om pensionskassens risici til at sikre en
forsvarlig drift af pensionskassen. Dette gælder ifølge Ledelsesbekendtgørelsen særligt ved pensi-
onskassens ibrugtagning af modeller til brug for risikoberegning, ved indførelse af nye produkter og
andre tiltag, der kan medføre væsentligt øgede risici for pensionskassen eller i væsentlig grad kan
påvirke den måde, hvorpå risici opgøres og rapporteres i pensionskassen.
Det foreslåede § 24 a, stk. 4, understreger, at bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, om den
samlede bestyrelse besidder faglige kompetencer, nødvendig viden og erfaring til at sikre en for-
svarlig drift af pensionskassen og håndtering af dens risici. § 3 i Ledelsesbekendtgørelsen vil blive
ophævet i forbindelse med en kommende revision af denne. Bestyrelsens forpligtelse efter den nye
bestemmelse vil fortsat omfatte de forhold, som i dag er anført i § 3 i Ledelsesbekendtgørelsen ved-
rørende pensionskassens ibrugtagning af modeller til brug for risikoberegning, indførelse af nye
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0150.png
produkter og andre tiltag, der kan medføre væsentligt øgede risici for pensionskassen eller i væsent-
lig grad kan påvirke den måde, hvorpå risici opgøres og rapporteres i pensionskassen, men også i
relation til bestyrelsens øvrige ansvar og opgaver.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer for eksempel, at den
skal være i stand til at udfordre direktøren på en konstruktiv måde, herunder stille relevante
spørgsmål til direktøren og forholde sig kritisk til svarene. Uanset pensionskassens forretningsmo-
del må det forventes, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne grundviden om de
lovgivningsmæssige rammer for ledelse af pensionskasser, likviditet etc. Udover den fornødne
grundviden kan der være særlige forhold, der kræver en særskilt viden. Hvis pensionskassen f.eks.
benytter sig af outsourcing i væsentligt omfang, bør et eller flere bestyrelsesmedlemmer have til-
strækkelig viden og erfaring til at følge op på, at den outsourcede funktion varetages på forsvarlig
vis. For pensionskasser med en balancesum større end 30 mia. kr. bør mindst et bestyrelsesmedlem
have ledelseserfaring fra anden relevant finansiel virksomhed. Relevant ledelseserfaring kan ud fra
en konkret vurdering være opnået fra andre poster i finansielle virksomheder.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i pensionskassens forretningsmodel eller risikopro-
fil giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 65 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, vil
Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i en firmapensionskasse tilsam-
men har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til den enkelte
pensionskasses forhold. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuel-
le retningslinjer på området fra EIOPA og IAIS i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i
det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til pensionskassen.
Som konsekvens af indsættelsen af stk. 4 bliver de nugældende stk. 4-5 til stk. 5-6.
Til nr. 5 (§ 24 a, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Som konsekvens af indsættelsen af § 24 a, stk. 4 ændres henvisningen i
§ 24 a, stk. 5,
der med lov-
forslaget bliver stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, til stk. 1-5. Ændringen medfører, at
Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrel-
sen for en pensionskasse i medfør af det nye stk. 4.
Til nr. 6 (§ 44 e, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring af § 44 d, stk. 1, medfører, at § 44 e, stk. 4, ikke længere er relevant, hvor-
for den foreslås ophævet.
Til nr. 7 (§ 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investerings-
instituts vedtægter skal indeholde, for at en firmapensionskasses andele i kapitalforeningen eller det
udenlandske investeringsinstitut kan indgå i aktiverne omfattet af § 46 a i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 46 h
har til formål at fastslå, at de kapitalforeninger, som er omfat-
tet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som danske UCITS, de hid-
tidige placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0151.png
skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere som en UCITS, som en placeringsfor-
ening, som en pengemarkedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 46 h er opdelt i nr. 1) – 6), men foreslås omformuleret til stk. 1 – 5. Den gældende
bestemmelse er affattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr. 2, eller nr. 3 og
så fremdeles. Det indebærer, at en kapitalforening ikke vil kunne investere som en placeringsfor-
ening, fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen indeholder de placeringsregler, der var
gældende for de hidtidige placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslåede ændring
af bestemmelsen samlet i stk. 3.
Det foreslås, at en kapitalforening ikke kan kombinere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materielle ændringer i de enkelte numre, der bliver
til stykker.
§ 46 h blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. Formålet med kravene var at sikre, at forenin-
gens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer
til de instrumenter, som danske UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risikospred-
ning. Kravene i § 46 h sammenholdt med § 46 g afspejlede de regler om finansielle instrumenter og
risikospredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.
Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumen-
ter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked. Med den
ændrede § 46 h vil der fortsat være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i fi-
nansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte grænser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev indsat en § 46 h med krav til vedtæg-
terne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, firmapensions-
kasser kan placere deres formue, var, at specialforeningerne indtil da havde risikospredningsregler,
der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for de kapitalforeninger og uden-
landske investeringsinstitutter, så firmapensionskasser også fremover kunne investere, som de gjor-
de.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om
investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investerings-
institutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et
udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder
placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 46 h formuleret, så afdelingerne i kapitalforeninger og
udenlandske investeringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumenter og risikospred-
ning af deres investeringer, der svarede til de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investerin-
gerne havde samme risiko fremover som indtil da. § 46 h tog udgangspunkt i de bestemmelser, der i
den dagældende lov om investeringsforeninger m.v. gjaldt for specialforeningers spredning af deres
investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsin-
stitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse:
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0152.png
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til § 142, stk. 1, i den tidligere lov om inve-
steringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 2, der igen svarede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, svarer til den gældende nr. 3, der igen svarede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 3, litra a – b, svarer til den gældende nr. 4, litra a – b, der igen svarede til § 142, stk. 4,
nr. 1 og 2, og stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til § 143 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (pengemarkedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til § 144 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).
Til nr. 8 (§ 62, nr. 7, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring i
§ 62, nr. 7,
i lov om tilsyn med firmapensionskasser, indeholder en kon-
sekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 1 og 3.
Til nr. 9 (§ 65 b, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring i
§ 65 b,
i lov om tilsyn med firmapensionskasser, indeholder en konse-
kvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 1 og 3.
Til nr. 10 (§ 65 e i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Med forslaget til
§ 65 e
i lov om tilsyn med firmapensionskasser får erhvervs- og vækstministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om firmapensionskassers pligt til at offentliggøre op-
lysningerne om Finanstilsynet vurdering af en firmapensionskasse og om, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at offentliggøre oplysningerne før en firmapensionskasse. Bestemmelsen skal medvirke
til, at offentligheden i højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsy-
net til en pensionskasses ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være op-
lysninger om Finanstilsynets vurdering af risikooplysninger, som en firmapensionskassen har fået
gentagne gange, eller som en firmapensionskasse ikke vil følge op på. Også hvor Finanstilsynet har
givet en firmapensionskasse et påbud, kan offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan eksempelvis væ-
re, hvor offentliggørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig skade for en firmapensi-
onskasse.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysninger før en firmapensionskasse kan kun benyttes
i de situationer, hvor en firmapensionskasse har rent tekniske eller praktiske problemer, og på den
baggrund ikke kan offentliggøre vurderingen, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse
begrundes i, at en firmapensionskasse ikke - uden en reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vur-
deringen. Hvis en firmapensionskasse efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelelse, skal
Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selskabsmeddelelsen.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle
sektor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0153.png
Til nr. 11 (§ 71, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring i
§ 71, stk. 1,
i lov om tilsyn med firmapensionskasser, indeholder en kon-
sekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 1 og 3. Ændringen medfører, at
medlemmer af bestyrelse og direktion i en pensionskasse, kan straffes med bøde, med mindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt de pågældende ikke giver Finanstilsynet op-
lysninger som anført i de foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 5.
Derudover indeholder den foreslåede ændring i § 71, stk. 1, en indsættelse af henvisning til det fo-
reslåede § 24 a, stk. 4. Ændringen medfører, at overtrædelse af § 24 a, stk. 4, straffes med bøde,
med mindre højere straf kan pålægges efter den øvrige lovgivning. Det betyder, at bestyrelsen for
en pensionskasse kan straffes med bøde, hvis den ikke sikrer, at dens medlemmer har tilstrækkelig
kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå pensionskassens aktiviteter og de
hermed forbundne risici, jf. § 24 a, stk. 4.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 6 j i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investerings-
instituts vedtægter skal indeholde, for at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan henføre investeringen til
§ 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 6 j
har til formål at fastslå, at de kapitalforeninger, som er omfattet
af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som danske UCITS, de hidtidige
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed skal
kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere som en UCITS, som en placeringsforening,
som en pengemarkedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 6 j er opdelt i nr. 1) – 6), men foreslås omformuleret til stk. 1 – 5. Den gældende
bestemmelse er affattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr. 2, eller nr. 3 og
så fremdeles. Det indebærer, at en kapitalforening ikke vil kunne investere som en placeringsfor-
ening, fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen indeholder de placeringsregler, der var
gældende for de hidtidige placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslåede ændring
af bestemmelsen samlet i stk. 3.
Det foreslås, at en kapitalforening ikke kan kombinere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materielle ændringer i de enkelte numre, der bliver
til stykker.
§ 6 j blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. Formålet med kravene var at sikre, at foreningens
eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer til de
instrumenter, som danske UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risikospredning.
Kravene i § 6 j sammenholdt med § 6 i afspejlede de regler om finansielle instrumenter og risiko-
spredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Der
er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumenter
som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked. Med den
ændrede § 6 j vil der fortsat være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i finan-
sielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte grænser.
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0154.png
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev indsat en § 6 j med krav til vedtægter-
ne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan placere sin formue, var, at specialforeningerne indtil da havde risikospredningsreg-
ler, der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for danske UCITS (investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for de kapitalforeninger
og udenlandske investeringsinstitutter, så Lønmodtagernes Dyrtidsfond også fremover kunne inve-
stere, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om
investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investerings-
institutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et
udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder
placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 6 j formuleret, så afdelingerne i kapitalforeninger og uden-
landske investeringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumenter og risikospredning af
deres investeringer, der svarede til de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investeringerne hav-
de samme risiko fremover som indtil da. § 6 j tog udgangspunkt i de bestemmelser, der i den da-
gældende lov om investeringsforeninger m.v. gjaldt for specialforeningers spredning af deres inve-
steringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitut-
foreninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse:
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til § 142, stk. 1, i den tidligere lov om inve-
steringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 2, der igen svarede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, svarer til den gældende nr. 3, der igen svarede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 3, litra a – b, svarer til den gældende nr. 4, litra a – b, der igen svarede til § 142, stk. 4,
nr. 1 og 2, og stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til § 143 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (pengemarkedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til § 144 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).
Til nr. 2 (§ 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev det ved § 14, nr. 3indført i § 10, stk. 1, at Finanstilsynet skal
påse overholdelsen af § 5 g om forbuddet mod forskelsbehandling af ansatte. Derimod blev det ik-
ke, som tilsigtet, indført, at Finanstilsynet skulle føre tilsyn med § 5 e om aflønning og § 5 f om
etablering af en whistleblowerordning. §§ 5 e, 5 f og 5 g blev ligeledes indført ved § 14 i lov nr. 268
af 25. marts 2014. Af bemærkningerne til § 14, nr. 3 i forslaget følger, at § 5 g ikke bliver underlagt
Finanstilsynets generelle tilsyn, da bestemmelsen retter sig mod en kreds af ansatte i Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond. Med den foreslåede ændring til
§ 10, stk. 1,
bliver der retteligt indført en henvis-
ning til regler udstedt i medfør af §§ 5 e, 5 f og 5 g, som Finanstilsynet ikke skal føre tilsyn med,
bliver udtaget af § 10, stk. 1. Med forslaget bliver det ligeledes præciseret, at Finanstilsynet fører
tilsyn med regler udstedt i medfør af de i § 10, stk. 1. nævnte bestemmelser.
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0155.png
Derudover bliver den foreslåede bestemmelse om krav om mangfoldighedspolitik for bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, omfattet af tilsynsbestemmelsen i § 10, stk. 1, der henviser til § 4 b.
Tilsvarende indebærer den foreslåede indsættelse af § 4 b, stk. 4, om bestyrelsens pligt til løbende at
vurdere, om den samlede bestyrelse besidder de relevante faglige kompetencer og nødvendig viden
og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af fonden, at bestemmelsen bliver omfattet af Finanstilsy-
nets tilsyn, jf. henvisningen til § 4 b i § 10, stk. 1.
Til nr. 3 (§ 10 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Med forslaget til
§ 10 l
i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond får erhvervs- og vækstministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds (LD) pligt til at of-
fentliggøre oplysningerne om Finanstilsynet vurdering af LD og om, at Finanstilsynet har mulighed
for at offentliggøre oplysningerne før LD. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i høje-
re grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til LD's ledelse og ikke til
aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
risikooplysninger, som LD har fået gentagne gange, eller som LD ikke vil følge op på. Også hvor
Finanstilsynet har givet LD et påbud, kan offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan eksempelvis væ-
re, hvor offentliggørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig skade for LD.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne før LD kan kun benyttes i de situationer,
hvor LD har rent tekniske eller praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentliggøre
vurderingen, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse begrundes i, at LD ikke - uden en
reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen.
Det forventes at komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at Finanstilsynet samtidig med offentlig-
gørelse af inspektionsredegørelser m.v. afgiver indberetning om offentliggørelsen til beskæftigel-
sesministeren.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle
sektor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 70 e i lov om arbejdsskadesikring)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investerings-
instituts vedtægter skal indeholde, for at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan henføre
investeringen til § 69, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ § 70 e
har til formål at fastslå, at de kapitalforeninger, som er om-
fattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som danske UCITS, de hid-
tidige placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0156.png
skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere som en UCITS, som en placeringsfor-
ening, som en pengemarkedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 70 e er opdelt i nr. 1) – 6), men foreslås omformuleret til stk. 1 – 5. Den gældende
bestemmelse er affattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr. 2, eller nr. 3 og
så fremdeles. Det indebærer, at en kapitalforening ikke vil kunne investere som en placeringsfor-
ening, fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen indeholder de placeringsregler, der var
gældende for de hidtidige placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslåede ændring
af bestemmelsen samlet i stk. 3.
Det foreslås, at en kapitalforening ikke kan kombinere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materielle ændringer i de enkelte numre, der bliver
til stykker.
§ 70 e blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. Formålet med kravene var at sikre, at forenin-
gens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer
til de instrumenter, som danske UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risikospred-
ning. Kravene i § 70 e sammenholdt med § 70 d afspejlede de regler om finansielle instrumenter og
risikospredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.
Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumen-
ter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked. Med den
ændrede § 70 e vil der fortsat være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i fi-
nansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte grænser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev indsat en § 70 e med krav til vedtæg-
terne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring kan placere sin formue, var, at specialforeningerne indtil da havde
risikospredningsregler, der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for danske UCITS (investerings-
foreninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for de kapi-
talforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
også fremover kunne investere, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om
investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investerings-
institutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et
udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder
placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 70 e formuleret, så afdelingerne i kapitalforeninger og
udenlandske investeringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumenter og risikospred-
ning af deres investeringer, der svarede til de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investerin-
gerne havde samme risiko fremover som indtil da. § 70 e tog udgangspunkt i de bestemmelser, der i
den dagældende lov om investeringsforeninger m.v. gjaldt for specialforeningers spredning af deres
investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsin-
stitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse:
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0157.png
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til § 142, stk. 1, i den tidligere lov om inve-
steringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 2, der igen svarede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, svarer til den gældende nr. 3, der igen svarede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 3, litra a – b, svarer til den gældende nr. 4, litra a – b, der igen svarede til § 142, stk. 4,
nr. 1 og 2, og stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til § 143 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (pengemarkedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til § 144 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).
Til nr. 2 (§ 73 a i lov om arbejdsskadessikring)
Med forslaget til § 73 a i lov om arbejdsskadesikring får erhvervs- og vækstministeren bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings (AES) pligt til at
offentliggøre oplysningerne om Finanstilsynets vurdering af AES og om, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at offentliggøre oplysningerne før AES. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentlighe-
den i højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til AES' ledelse
og ikke til aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets vur-
dering af risikooplysninger, som AES har fået gentagne gange, eller som AES ikke vil følge op på.
Også hvor Finanstilsynet har givet AES et påbud, kan offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan eksempelvis væ-
re, hvor offentliggørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig skade for AES.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne før AES kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor AES har rent tekniske eller praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentliggø-
re vurderingen, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse begrundes i, at AES ikke - uden
en reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen.
Det forventes at komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at Finanstilsynet samtidig med offentlig-
gørelse af inspektionsredegørelser m.v. afgiver indberetning om offentliggørelsen til beskæftigel-
sesministeren.
Med den foreslåede hjemmelsbestemmelse skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 26 i i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investerings-
instituts vedtægter skal indeholde, for at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan henføre investerin-
gen til § 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0158.png
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 26 i
har til formål at fastslå, at de kapitalforeninger, som er omfattet
af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som danske UCITS, de hidtidi-
ge placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed skal
kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere som en UCITS, som en placeringsforening,
som en pengemarkedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 26 i er opdelt i nr. 1) – 6), men foreslås omformuleret til stk. 1 – 5. Den gældende
bestemmelse er affattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr. 2, eller nr. 3 og
så fremdeles. Det indebærer, at en kapitalforening ikke vil kunne investere som en placeringsfor-
ening, fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen indeholder de placeringsregler, der var
gældende for de hidtidige placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslåede ændring
af bestemmelsen samlet i stk. 3.
Det foreslås, at en kapitalforening ikke kan kombinere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materielle ændringer i de enkelte numre, der bliver
til stykker.
§ 26 i blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. Formålet med kravene var at sikre, at forenin-
gens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer
til de instrumenter, som danske UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risikospred-
ning. Kravene i § 26 i sammenholdt med § 26 h afspejlede de regler om finansielle instrumenter og
risikospredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.
Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumen-
ter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked. Med den
ændrede § 26 i vil der fortsat være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i fi-
nansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte grænser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev indsat en § 26 i med krav til vedtæg-
terne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kan placere sin formue, var, at specialforeningerne indtil da havde risikospred-
ningsregler, der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for danske UCITS (investeringsforeninger,
SIKAV’er og værdipapirfonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for de kapitalforenin-
ger og udenlandske investeringsinstitutter, så Arbejdsmarkedets Tillægspension også fremover kun-
ne investere, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om
investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investerings-
institutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et
udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder
placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 26 i formuleret, så afdelingerne i kapitalforeninger og uden-
landske investeringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumenter og risikospredning af
deres investeringer, der svarede til de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investeringerne hav-
de samme risiko fremover som indtil da. § 26 i tog udgangspunkt i de bestemmelser, der i den da-
gældende lov om investeringsforeninger m.v. gjaldt for specialforeningers spredning af deres inve-
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0159.png
steringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitut-
foreninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse:
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til § 142, stk. 1, i den tidligere lov om inve-
steringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 2, der igen svarede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, svarer til den gældende nr. 3, der igen svarede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om
investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 3, litra a – b, svarer til den gældende nr. 4, litra a – b, der igen svarede til § 142, stk. 4,
nr. 1 og 2, og stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til § 143 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (pengemarkedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til § 144 i den tidligere lov om investerings-
foreninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).
Til nr. 2 (§ 27 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Med forslaget til § 27 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension får erhvervs- og vækstministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP) pligt til
at offentliggøre oplysningerne om Finanstilsynet vurdering af ATP og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før ATP. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentlig-
heden i højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til ATP's
ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsy-
nets vurdering af risikooplysninger, som ATP har fået gentagne gange, eller som ATP ikke vil følge
op på. Også hvor Finanstilsynet har givet ATP et påbud, kan offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan eksempelvis væ-
re, hvor offentliggørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig skade for ATP.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne før ATP kan kun benyttes i de situatio-
ner, hvor ATP har rent tekniske eller praktiske problemer, og på den baggrund ikke kan offentliggø-
re vurderingen, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse begrundes i, at ATP ikke - uden
en reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen.
Det forventes at komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at Finanstilsynet samtidig med offentlig-
gørelse af inspektionsredegørelser m.v. afgiver indberetning om offentliggørelsen til beskæftigel-
sesministeren.
Med den foreslåede hjemmelsbestemmelse skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til § 10
Til nr. 1 (§21, stk. 3, nr. 4, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder)
Det følger af den gældende
§ 21, stk. 3, nr. 4,
at revisorerne for virksomheder under tilsyn fra Fi-
nanstilsynet som udgangspunkt er underlagt de skærpede krav om eksempelvis rotationspligt for
revisor, forbud mod at yde regnskabsmæssig assistance, hyppigere kvalitetskontrol fra Revisortilsy-
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0160.png
net, offentliggørelse af gennemsigtighedsrapport m.v. Lovens § 21, stk. 3, nr. 4, undtager imidlertid
en række virksomheder, der alene er omfattet af et adfærdstilsyn og ikke et solvenstilsyn fra Finans-
tilsynet.
Strukturen i den gældende bestemmelse medfører et behov for at ændre bestemmelsen hver gang en
ny virksomhedstype omfattes af adfærdstilsyn fra Finanstilsynet. Med forslaget til ændring af § 21,
stk. 3, nr. 4, sikres en mere langtidsholdbar og entydig definition af de virksomheder under tilsyn af
Finanstilsynet, som skal omfattes af de særlige krav til disse virksomheders revisorer. Herefter vil
bestemmelsen være formuleret, således at det direkte fremgår, at det alene er revisorer for virksom-
heder og foreninger, der er omfattet regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for
finansielle virksomheder eller foreninger, der er omfattet af de skærpede krav.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)
Det foreslås, at
§ 6 stk. 3, 1. pkt.,
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ændres såle-
des, at der tages højde for de lånetyper, der ikke har et foruddefineret refinansieringsforløb.
Der kan være tale om lånetyper, hvor der i aftalen mellem låntager og realkreditinstituttet er aftalt,
at realkreditinstituttet fastsætter løbetiden inden for et på forhånd defineret interval på obligationer-
ne ved refinansiering ud fra markedsvilkårene, og at låntager således kun kender førstkommende
refinansieringstidspunkt. Det medfører, at de bagvedliggende obligationer kan have en løbetid på
over 24 måneder i nogle perioder og en løbetid på under 24 måneder i andre perioder.
Ændringen skal sikre, at et variabelt forrentet realkreditlån omfattes af bestemmelsen, såfremt lånets
bagvedliggende obligationer har en oprindelig løbetid på op til og med 24 måneder. Omvendt vil et
variabelt forrentet realkreditlån ikke være omfattet i de perioder, hvor de bagvedliggende obligatio-
ner har en oprindelig løbetid på over 24 måneder.
Ændringen indebærer, at de 24 måneder bestemmes ved at kigge på karakteristika ved de obligatio-
ner, som finansierer lånet på et givent tidspunkt, og ikke på fremtidige ikke udstedte obligationers
karakteristika.
Ændringen medfører, at det er obligationernes restløbetid, første gang de anvendes til at finansiere
et realkreditlån, der afgør om et givent lån er omfattet af bestemmelsens »rentetrigger« på 5 pro-
centpoint. . Med »første gang« menes det tidspunkt, hvor de pågældende obligationers provenu for
første gang bliver anvendt til at finansiere et eller flere realkreditlån. Dette kan både være udbeta-
lingstidspunktet for et nyt lån eller refinansieringstidspunktet for et eksisterende lån. Herved omfat-
tes kun obligationer, som oprindeligt har en løbetid på op til og med 24 måneder, hvorimod obliga-
tioner, som oprindeligt har en løbetid på over 24 måneder ikke omfattes, også selvom de sidstnævn-
te obligationer fortsat anvendes til at udbetale nye lån i, når restløbetiden kommer under 24 måne-
der. Sidstnævnte betyder, at et givent lån kan opleve at blive refinansieret første gang, inden der er
gået 24 måneder, men ikke være omfattet af rentetrigger ved denne refinansiering, fordi obligatio-
nerne, der anvendes, oprindeligt har en løbetid på over 24 måneder. At et sådant lån ikke omfattes,
selvom der er under 24 måneder til første refinansiering, følger hensigten med loven, idet det på-
gældende låns rente vil være baseret på obligationernes oprindelige løbetid, som var på over 24 må-
neder. Ved lånetyper, som er omfattet af stk. 3, får låntager den samme rente, uanset om lånet udbe-
160
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0161.png
tales, når obligationen har over 24 måneders restløbetid eller når den har 12 måneder restløbetid,
forudsat at referencerenten er den samme, og obligationen blev åbnet med over 24 måneders løbetid
og fast rentetillæg. Dette er forskelligt fra lån omfattet af § 6, stk. 1 og 2.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)
Det foreslås, at der i § 6, stk. 4, tilføjes som 2. pkt., at der ved de pågældende obligationers udløb
efter 12 måneders forlængelse skal udstedes nye obligationer til erstatning herfor. I henhold til det
foreslåede 3. pkt. vil stk. 1- 3, ikke finde anvendelse ved en sådan udstedelse. Baggrunden for æn-
dringen er et ønske om at præcisere, at obligationer ikke kan forlænges på baggrund af en rentestig-
ning på 5 procentpoint, jf. stk. 1, 2 og 3, hvis obligationerne har været forlænget som følge af, at der
ved et foregående forsøg på salg af obligationer, ikke har været aftagere til alle de nødvendige nye
obligationer.
Det bliver således præciseret, at hvis obligationerne forlænges, vil de forlængede obligationer have
samme karakteristika, uanset om obligationerne er forlænget som følge af en rentestigning på 5 pro-
centpoint, jf. stk. 1-3, eller er forlænget som følge af manglende aftagere. Uanset om der er sket
forlængelse en eller flere gange som følge af manglende aftagere, gælder der således ikke en rentet-
rigger ved den auktion, der efter forlængelse kan gennemføres med aftagere til alle de nødvendige
nye obligationer.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 15 b i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til
§ 15 b
i lov om pantebrevsselskaber får erhvervs- og vækstministeren bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre oplysningerne
om Finanstilsynet vurdering af et pantebrevsselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at
offentliggøre oplysningerne før selskabet. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i høje-
re grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til et pantebrevsselskabs
ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsy-
nets vurdering af risikooplysninger, som et pantebrevsselskab har fået gentagne gange, eller som et
pantebrevsselskab ikke vil følge op på. Også hvor Finanstilsynet har givet et pantebrevsselskab et
påbud, kan offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan eksempelvis væ-
re, hvor offentliggørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig skade for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne før et pantebrevsselskab kan kun benyttes
i de situationer, hvor et pantebrevsselskab har rent tekniske eller praktiske problemer, og på den
baggrund ikke kan offentliggøre vurderingen, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse
begrundes i, at et selskab ikke - uden en reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen.
Hvis selskabet efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynet offentlig-
gørelse dog afvente selskabsmeddelelsen.
Med den foreslåede hjemmelsbestemmelse skabes der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til § 13
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0162.png
Til nr. 1 (§ 1, nr. 133, i lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og
forskellige andre love1) (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og æn-
dringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 blev ordene »en forsikringsholdingvirksomhed« indsat i §
344, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed. Det skete som led i, at begrebet »forsikringsholdingvirk-
somheder« generelt blev indført i loven. Ved omskrivningen af § 344 med lov nr. 268 af 25. marts
2014, jf. § 1, nr. 133, blev stk. 8 ændret til stk. 7, og i den forbindelse udgik ordene »en forsikrings-
holdingvirksomhed« ved en fejl. Denne ændring af § 344 er endnu ikke trådt i kraft, da erhvervs- og
vækstministeren ved § 22, stk. 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, blev bemyndiget til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen. Dette er endnu ikke sket.
Begrebet »forsikringsholdingvirksomhed« foreslås derfor genindsat i bestemmelsen, der nu er
§
344, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 17 hvorved en tilsvarende æn-
dring foretages i den nugældende § 344. § 344 blev med lov nr. 268 af 25. marts 2014 både ændret
med § 1, nr. 132 og § 1, nr. 133. Den førstnævnte ændring er trådt i kraft.
Til § 14
Det foreslås med
stk. 1
at loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede
stk. 2
vedrører ikrafttræden af § 64 b, som affattet i denne lovs § 1, nr. 5. § 64 b
medfører, at et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringssel-
skab får pligt til at gennemføre et grundkursus. Det nærmere indhold af og kravene til grundkurset
vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform efter indstilling fra et fagudvalg. Da fagudvalget endnu ikke
er nedsat, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelses-
tidspunktet for § 64 b. Dette gælder også ændringerne til § 351, stk. 2 og 5, i denne lovs § 1, nr. 21
og 22, vedrørende Finanstilsynets adgang til at give den finansielle virksomhed påbud som følge af
manglende gennemførelse af grundkurset og varigheden af et sådant påbud.
Det følger af det foreslåede
stk. 3,
at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte tidspunktet eller
tidspunkterne for ikrafttræden af bestemmelserne i § 2, nr. 2, 3,
§ 7 a, stk. 4,
i nr. 4, 5-7, 12, 13, 16,
17, 23-34, 36, 41-47, 49-55, 57, 64, 65, 67, 68, 70, 74, der ophæver reglerne om clearingcentraler
og værdipapircentraler. Årsagen hertil er, at artikel 69, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) indeholder en overgangsbestemmelse,
hvorefter clearingcentraler og værdipapircentraler, der har en tilladelse i henhold til national ret på
det tidspunkt, hvor forordningen træder i kraft, vil have en frist på 6 måneder til at genansøge om en
tilladelse efter forordningens regler. I perioden indtil ansøgningen er behandlet vil clearingcentralen
og værdipapircentralen fortsat skulle være omfattet af nationale regler. Således vil clearingcentraler
og værdipapircentraler være underlagt reglerne herom i lov om værdipapirhandel m.v. frem til ud-
løbet af den i lovforslagets § 15, beskrevne overgangsordning.
Med
stk. 4
foreslås, at bestemmelserne i § 48, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansiel virksomhed, ikke
finder anvendelse på kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikraft-
træden.
162
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0163.png
Bestemmelserne i den foreslåede § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed, svarer til bestem-
melserne i den gældende § 48, stk. 1-3, om forpligtelsen til at give besked ved et låns misligholdel-
se. Da bestemmelserne imidlertid som noget nyt også skal finde anvendelse på aftaler om tredje-
mandspant, foreslås i
stk. 5,
at § 48, stk. 6–8, kun finder anvendelse på aftaler om tredjemandspant,
hvis de pågældende ydelser er forfaldne efter lovens ikrafttræden.
I § 48, stk. 3, 5 og 9, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, fremgår, at en kautionsforpligtelse
skal udfærdiges på papir eller andet varigt medium, en kautionist ikke kan hæfte for mere end lånets
hovedstol, og en kautionsforpligtelse som udgangspunkt bortfalder efter 10 år. Dette svarer til den
gældende retstilstand bortset fra, at den gældende § 48, stk. 5, stiller krav om, at kautionsaftaler skal
være skriftlige. Da bestemmelserne i § 48, stk. 3, 5, og 9, som noget nyt skal finde anvendelse på
aftaler om tredjemandspant, foreslås med
stk. 6,
at disse bestemmelser ikke finder anvendelse på
aftaler af den nævnte karakter, der er indgået før lovens ikrafttræden.
Med forslaget til § 53 a foreslås, at § 48, stk. 1–8 og stk.10–11, skal finde tilsvarende anvendelse på
realkreditinstitutter. Da kaution for realkreditlån og aftaler om tredjemandspant for realkreditlån
ikke tidligere har været reguleret, foreslås i
stk. 7,
at § 53 a ikke finder anvendelse på sådanne afta-
ler, der er indgået før lovens ikrafttræden. Det foreslås dog i
stk. 7, 2. pkt.,
at § 48, stk. 6–8, skal
finde anvendelse på realkreditinstitutter for så vidt angår kaution for lån ydet af realkreditinstitutter
og på aftaler om tredjemandspant for realkreditlån, hvis låntager udebliver med betaling af hoved-
stol, afdrag eller renter, der forfalder efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i
stk. 8
medfører, at krav om gennemførsel af grundkursus alene gælder for med-
lemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, der vælges
efter ikrafttræden af § 64 b, jf. § 11, stk. 2. Kravet om gennemførsel af grundkursus gælder således
ikke for personer, der er valgt til bestyrelsen på tidspunkt for bestemmelsens ikrafttræden, og heller
ikke ved genvalg af disse efter bestemmelsens ikrafttræden.
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395690_0164.png
Til § 15
Bestemmelsen indeholder en overgangsordning for clearingcentraler og værdipapircentraler. Det
fremgår af
stk. 1,
at erhvervs- og vækstministeren fastsætter et tidspunkt for, hvornår clearingcentra-
ler og værdipapircentraler ikke længere kan søges om tilladelse efter § 8 i lov om værdipapirhandel
m.v. Dette tidspunkt vil blive fastsat under hensyntagen til Europa-Parlamentet og Rådets forord-
ning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen). Det skal være muligt at søge om
tilladelse i henhold til forordningens regler, førend muligheden for at søge om tilladelse efter lov
om værdipapirhandel m.v. skal afskæres.
Ifølge
stk. 2.
bortfalder tilladelser meddelt efter § 8 i lov om værdipapirhandel m.v., når en clea-
ringcentral og en værdipapircentral får en tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen).
Godkendelser, der ikke er bortfaldet i henhold til stk. 2, bortfalder ifølge
stk. 3
på det tidspunkt,
hvor erhvervs- og vækstministeren ophæver bestemmelserne om clearingcentraler og værdipapir-
centraler i medfør af lovforslagets § x (ikrafttrædelsesbestemmelsen). Dette tidspunkt vil være sene-
re end tidspunktet beskrevet i denne bestemmelses stk. 1, og der vil således være en periode, hvor
der ikke kan gives tilladelse i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., men hvor clearingcentraler
og værdipapircentraler, der allerede har en tilladelse, er underlagt tilsyn, herunder skal betale afgift.
Der vil således være en periode, når CSD-forordningen er trådt i kraft, og alle de nødvendige tekni-
ske standarder, der skal udarbejdes i henhold til forordningen, som bl.a. specificerer forhold om-
kring drift af virksomhed som værdipapircentral (CSD), er udarbejdet, hvor en værdipapircentral
(CSD) kan søge Finanstilsynet om en tilladelse i henhold til forordningen. Under behandlingen af
ansøgningen skal Finanstilsynet for eksempel høre andre relevante myndigheder, der har en frist på
tre måneder til at afgive en udtalelse over for tilsynet. Indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om
en ansøgning om tilladelse som værdipapircentral (CSD) i henhold til CSD-forordningen kan imø-
dekommes skal de hidtidige regler i lov om værdipapirhandel m.v. fortsat finde anvendelse.
Det foreslås med
stk. 3,
at loven først finder anvendelse for eksisterende lån ved først kommende
refinansiering af lånet efter lovens ikrafttræden.
Med
stk. 4
foreslås, at forslaget alene skal gælde for udstedelse af nye lån eller omlægninger, for så
vidt angår lån med pant i fast ejendom uden for Danmark. Baggrunden herfor er, at det ikke kan
udelukkes, at registreringen af pantet uden for Danmark ville kræve indgåelse af nye låneaftaler.
Til § 16
Den foreslåede § 13 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Det foreslås i
stk. 1,
at
loven ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.
Med
stk. 2
foreslås at §§ 1-5 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås med
stk. 3,
at §§ 6 og 10 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
164