Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 334
Offentligt
1395664_0001.png
Udvalgsrapport
om lov om en
rejsegarantifond
September 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLD
1.
Resumé .................................................................................................................... 3
2. Indledning .............................................................................................................. 14
2.1 Udvalgets opgaver ................................................................................................ 15
3. Rejsegarantifondsloven ....................................................................................... 17
3.1 Kort gennemgang af rejsegarantifondsloven ......................................................... 17
3.2 Udfordringer vedrørende dækningsområdet ......................................................... 18
4. Pakkerejsedirektivet ............................................................................................. 20
4.1 Europakommissionens forslag til nyt pakkerejsedirektiv ....................................... 20
5. Vilkår på rejsemarkedet ........................................................................................ 23
5.1 Rejsemarkedet ...................................................................................................... 23
5.2 Håndhævelse af danske regler i et internationalt marked ..................................... 24
5.3 Andre former for konkursdækning ......................................................................... 26
5.4 Konkurssikring i andre lande ................................................................................. 27
6. Udvalgets overvejelser og anbefalinger ............................................................. 28
6.1 Indledning ............................................................................................................. 28
6.2 Harmonisering ....................................................................................................... 29
6.3 Passagerafgift for alle rejsende (5-krone-modellen).............................................. 34
6.4 Præcisering af den nuværende lovgivning ............................................................ 42
7. Udfordringer af institutionel og økonomisk karakter ......................................... 48
7.1 Indledning ............................................................................................................. 48
7.2 Differentieret garantiskala ..................................................................................... 48
7.3 Billeje .................................................................................................................... 49
7.4 Bestyrelsens sammensætning .............................................................................. 49
7.5 Garantistillelse....................................................................................................... 51
7.6 Fondskassens sammensætning............................................................................ 53
7.7 Ankenævn ............................................................................................................. 54
7.8 Hvordan konkursdækningen tilbydes og gebyrer for dækningen .......................... 56
Bilag 1: Om udvalget .................................................................................................... 57
Bilag 2: Alternative løsningsmodeller som udvalget ikke arbejder videre
med ................................................................................................................................ 59
- Forsikring af flyselskaber .......................................................................................... 59
- Forsikring af privatkunder ......................................................................................... 59
- Delvis deregulering, informationsindsats og nødfond ............................................... 59
- Afgift for alle forbrugere via indboforsikringer ........................................................... 60
Bilag 3: Oversigt over løsninger i andre lande .......................................................... 62
Nederlandene ................................................................................................................. 64
Norge.............................................................................................................................. 64
Storbritannien ................................................................................................................. 65
Sverige ........................................................................................................................... 65
Tyskland ......................................................................................................................... 66
Bilag 4: Baggrund om rejsegarantifondsloven .......................................................... 69
Historisk gennemgang af rejsegarantifondsloven ........................................................... 69
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kort gennemgang af rejsegarantifondsloven .................................................................. 70
Etableringskravet............................................................................................................ 72
Ansvaret for en formidler for en rejseudbyder ................................................................ 74
Tilbud om konkursdækning ............................................................................................ 76
Bilag 5: Forbrugerklagenævnets praksis om en formidlers hæftelsesansvar ........ 77
Bilag 6: Konkursdækning - Hvordan tilbydes dækningen i praksis? ...................... 80
Air Canada: .................................................................................................................... 81
Air China ........................................................................................................................ 81
Air France ....................................................................................................................... 81
Air Greenland A/S .......................................................................................................... 81
Alsie Express A/S ........................................................................................................... 82
Atlantic Airways .............................................................................................................. 82
Cathay Pacific ................................................................................................................ 83
Danish Air Transport A/S................................................................................................ 83
Egyptair .......................................................................................................................... 83
Emirates ......................................................................................................................... 83
Icelandair ........................................................................................................................ 84
JAT Airways AD ............................................................................................................. 84
KLM ................................................................................................................................ 84
Primera Air Scandinavia A/S .......................................................................................... 84
Qatar Airways ................................................................................................................. 84
SAS ................................................................................................................................ 84
Singapore Airlines .......................................................................................................... 84
South African Airways .................................................................................................... 85
Sun-Air of Scandinavia A/S ............................................................................................ 85
TAP Portugal Airlines ..................................................................................................... 85
Bilag 7: Luftfartsloven ................................................................................................. 86
Bilag 8: Brancheforeningen Dansk Luftfarts overslag på administrative
omkostninger for flyselskaber .................................................................................... 88
Bilag 9: Beregningsgrundlag for fondens størrelse ved indførelse af
passagerafgift ............................................................................................................... 91
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0004.png
1. RESUMÉ
For pakkerejser følger det af pakkerejsedirektivet, at en arrangør og
formidler har pligt til at stille sikkerhed for tilbagebetaling og hjemtrans-
port, hvis pakkerejsen ikke kan gennemføres på grund af arrangørens
konkurs. Reglen herom er implementeret i den danske rejsegaranti-
fondslov.
I 2009 besluttede man i Danmark at udvide Rejsegarantifondens dæk-
ningsområde til også at omfatte tilfælde, hvor en forbruger har købt en
stand-alone flyrejse af en dansk etableret rejseudbyder. Konkursdæk-
ningen forudsætter, at privatkunden har fået tilbudt og har valgt at tilkø-
be denne konkursdækning, som dækker refundering af forudbetalinger
og hjemtransport, hvis flyselskabet går konkurs, mens privatkunden er i
udlandet. Hvis man ser på den største danske flykonkurs, havde ca. 6 %
af de forbrugere, der var berørt af Cimber Sterlings konkurs, ifølge Rej-
segarantifondens skøn, valgt at tilkøbe konkursdækning og var derfor
omfattet, da konkursen ramte. Udvidelsen er en særlig dansk ordning og
gælder kun på dansk jurisdiktion
Ordningen blev evalueret i 2013, og der er bred enighed blandt interes-
senterne om, at ordningen på flyområdet ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Det skyldes primært følgende forhold:
For det første indebærer ordningen en konkurrencemæssig skævhed,
idet ordningen kun omfatter dansk etablerede rejseudbydere. Østre
Landsret fastslog i en dom fra juli 2012, at Norwegian Air ikke er etable-
ret i Danmark. Denne dom betyder, at en række flyselskaber, som udby-
der flyvninger fra Danmark, ikke er omfattet af loven og derfor ikke er
forpligtede til at tilbyde en konkursdækning. Dette skaber en konkurren-
cemæssig ulige situation for de dansk etablerede flyselskaber, da de
pålægges administrative og økonomiske byrder, som deres udenlandske
konkurrenter ikke er pålagt.
For det andet giver ordningen ikke en effektiv forbrugerbeskyttelse.
Østre Landsrets dom medfører, at en stor gruppe af danske forbrugere
ikke har mulighed for at købe konkursdækning og få deres udgifter dæk-
ket i tilfælde af konkurs, fordi de udenlandsk etablerede rejseudbydere
ikke skal tilbyde konkursdækningen. Blandt de forbrugere, som skal til-
bydes konkursdækning i forbindelse med køb af flybilletter, er det kun få
der vælger at benytte sig af denne mulighed.
For det tredje har der været begrænset anvendelse af ordningen. Ord-
ningen har i gennemsnit været benyttet af ca. 150.000 rejsende årligt i
de 4 år ordningen har eksisteret
1
.
Samlet set er der derfor langt færre rejseudbydere, der er omfattet af
ordningen, end det oprindelig var forudsat ved ændringen af loven. Dette
resulterer i, at beskyttelsen af forbrugerne mod et flyselskabs konkurs er
1
Rejsegarantifondens årsrapporter 2010-2013
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0005.png
ringere end oprindelig forudsat, og at dansk- og udenlandsk etablerede
rejseudbydere ikke ligestilles konkurrencemæssigt.
På denne baggrund har regeringen i efteråret 2013 besluttet at nedsætte
et udvalg, som har haft til opgave at udarbejde anbefalinger til Folketin-
get i forbindelse med en eventuel revision af Rejsegarantifondsloven.
2
Da rejsemarkedet i høj grad er et internationalt marked, er der enighed i
udvalget om, at konkursdækning principielt bedst kan reguleres interna-
tionalt, og ikke via nationale særregler.
Der findes ikke offentlige ordninger i andre EU-lande end Danmark, der i
tilfælde af konkurs sikrer forbrugerne refunderinger af forudbetalinger og
hjemtransport ved køb af flybilletter, der ikke er købt i forbindelse med
en pakkerejse.
Det er således et grundlæggende forhold og en ramme for de løsnings-
modeller der er beskrevet i afsnit 6, at det ideelle ville være EU- eller
anden international regulering på dette område. I den forbindelse har
EU-Kommissionen i sin meddelelse fra 2013 om konkurssikring og fly-
passagerer
3
peget på, at en styrket myndighedsanvendelse af de allere-
de eksisterende regler om luftfartsselskabers økonomiske robusthed i
forordning 1008/2008 sammenholdt med bestemmelserne i forordning
261/2004, kan skabe en sund baggrund for forbrugerbeskyttelsen.
4
Udvalget har bl.a. på baggrund af undersøgelser af det danske system,
erfaringer fra andre lande og en række konsekvensvurderinger drøftet
syv løsningsmodeller.
Tre af løsningerne har det bedste potentiale til at kunne løse de identifi-
cerede udfordringer. De tre løsninger er henholdsvis:
- Harmonisering af området
- Passagerafgift for alle rejsende (5-krone-modellen)
- Præcisering af den nuværende lovgivning.
Harmonisering
Denne løsning indebærer, at rejsegarantifondsloven ændres, så flysel-
skaberne ikke længere forpligtes til at tilbyde forbrugerne konkursdæk-
ning af flybilletter gennem rejsegarantifonden. Dermed afskaffes den
nuværende særligt danske model, og behovet for at flyselskaberne skal
stille økonomisk sikkerhed til fonden bortfalder således.
2
Udvalget består af: Danmarks Rejsebureau Forening, Brancheforeningen Dansk Luft-
fart, Forsikring og Pension, Forbrugerrådet TÆNK, Rejsearrangører i Danmark, Rejse-
garantifondens bestyrelsesformand, Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportmini-
steriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet (for-
mand).
3
COM(2013) 129 Communication from the Commission to the Commission to the Euro-
pean Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the
Committee of the Regions. Passenger Protection in the event of Airline Insolvency.
4
Spørgsmål til DEP: En tilføjelse af dette til rapporten vil nok kræve, at vi vender den
med TS. Vi er mest tilbøjelige til at undlade bemærkningerne fra BDL vedr. dette jf.
kommentarer side 4, 24, 30 samt 88.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0006.png
Denne løsning skal suppleres med en informationsindsats, som oplyser
forbrugerne om deres rettigheder i forhold til køb af flybilletter og hvilke
andre muligheder, der findes for at få dækket tab pga. konkurs.
Det skal i den forbindelse oplyses, at hvis en forbruger har købt indkvar-
tering eller anden transport med et internationalt betalingskort (Master-
Card, Maestro, Visa, American Express) direkte hos en udbyder, og ud-
byderen går konkurs, kan forbrugeren efter de internationale kortselska-
bers nuværende regler gøre indsigelse via sin bank.
5
Herefter vil banken
søge at få dækket kortholders tab. Der findes i begrænset omfang rent
kommercielle forsikringsordninger på det danske marked, der dækker
mod flyselskabers konkurs.
Forbrugernes retsstilling, hvis en virksomhed går konkurs, er reguleret i
konkursloven.
Hvis en udbyder af flytransport går konkurs, vil forbrugere, der har købt
en ydelse hos udbyderen, have et simpelt krav mod konkursboet. Alle
kreditorer med simple krav, får dækket den samme procentandel af de-
res fordring. Erfaringsmæssigt vil denne procentandel være lav.
Udover reglerne i konkursloven er der på meget få områder ved lovgiv-
ning etableret ordninger, der sikrer forbrugerne særlige vilkår i tilfælde af
en virksomheds konkurs. Ud over Rejsegarantifonden, kan Indskyderga-
rantien på det finansielle område, Garantifonden for Skadesforsikrings-
selskaberne samt Lønmodtagernes Garantifond nævnes.
Det bemærkes i den forbindelse, at hvis man som rejsekunde ikke har
fået dækket sit tab gennem Rejsegarantifonden eller på anden vis, er
tab udover en bagatelgrænse på 2.000 kroner fradragsberettiget. Det er
en forudsætning, at kravet er anmeldt i konkursboet, og at det er afgjort,
at kravet ikke vil blive dækket.
[Et mindretal i udvalget (Rejsegarantifondens bestyrelsesformand Su-
sanne Larsen
6
, Brancheforeningen Dansk Luftfart og Forsikring & Pen-
sion,) ser harmonisering som en mulig og proportional løsning, som de
anbefaler. Begrundelsen er, at den skaber bedre konkurrencemæssig
ligestilling for danske luftfartsselskaber, medfører betragtelige admini-
strative lettelser, er nem at kommunikere til forbrugere og rejseudby-
dere samt er i tråd med lovgivningen i de andre EU-lande.
Et mindretal af udvalget (Forbrugerrådet TÆNK og Rejsearrangører i
Danmark) ser ikke harmonisering som en mulig løsning. Forbrugerrå-
det TÆNK, mener den forringer forbrugerbeskyttelsen for de forbruge-
5
6
Disse regler kan kreditkortselskaberne naturligvis vælge at ændre.
I forhold til udvalgets anbefalinger skal der gøres opmærksom på, at Susanne Larsen,
der er bestyrelsesformand i Rejsegarantifonden, udtaler sig som individuelt udvalgsmed-
lem og ikke på vegne af Rejsegarantifonden. Baggrunden herfor er, at Rejsegarantifon-
dens bestyrelse indeholder Danmarks Rejsebureau Forening, Rejsearrangører i Dan-
mark, Brancheforeningen Dansk Luftfart og Forbrugerådet TÆNK som også sidder i
dette udvalg. Susanne Larsen udtaler sig således ikke på bestyrelsesmedlemmernes
vegne, men på bagrund af sin erfaring som bestyrelsesformand for Rejsegarantifonden.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0007.png
re, der har købt flybilletter og anbefaler i stedet passagerafgiftsmodel-
len.
Rejsearrangører i Danmark angiver, at de ikke kan støtte harmonise-
ringsmodellen, da de mener, at det både konkurrence- og forbruger-
beskyttelsesmæssig er ulogisk, at selv-arrangerede pakkerejser ikke
er dækket, mens arrangerede pakkerejser er det. Det er RIDs opfattel-
se, at da ca. 50 pct. af de ferierejsende rejser på selv-arrangerede
pakkeferie-rejser, vil en harmonisering og deregulering indebære, at
ca. halvdelen af alle pakkeferierejsende med fly er dækket, mens den
anden halvdel ikke er det. RID kan - både ud fra et forbruger-
beskyttelseshensyn og et konkurrenceperspektiv – ikke støtte en mo-
del, hvorefter en selv-arrangeret pakkerejse ikke er dækket, mens en
arrangeret pakkerejse er det.
Danmarks Rejsebureau Forening angiver, at harmonisering alene er et
acceptabelt valg, hvis ikke der opnås flertal for den udgave af passa-
gerafgiftsmodellen, der er beskrevet nedenfor som løsning 1a, og ud
fra den forudsætning, at der samtidigt ændres i reglerne for garantistil-
lelse.
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet angiver,
at harmonisering ikke er en hensigtsmæssig løsning, da det forringer
forbrugerbeskyttelsen.
Passagerafgift
Denne løsning indebærer, at der pålægges alle kunder med en flybillet
med begyndelsessted i Danmark en afgift, der skal dække hjemtransport
og refundering af forudbetalinger i tilfælde af flyselskabets konkurs. Mo-
dellen betyder, at flyselskaber ikke længere skal stille garantier eller bi-
drage til Rejsegarantifonden.
Ordningen vil medføre en væsentlig udvidelse af den forbrugerbeskyttel-
se, der var formålet med den nuværende ordning. I praksis har flysel-
skaberne ikke mulighed for at adskille privatkunder og erhvervskunder,
og ordningen vil derfor som udgangspunkt omfatte alle kunder. I den
nuværende lov er udgangspunktet, at kun privatkunder (forbrugere) er
omfattet af dækningen.
Der skal i forbindelse med den foreslåede ordning etableres en fond.
Hvis erhvervsrejsende også omfattes, anslås det, at fondsstørrelsen skal
være i størrelsesordenen 0,55 mia. til 1,6. mia. kroner. Fonden forventes
at kunne opbygges over 10-29 år med en passagerafgift på 5 kroner pr.
billet. Fonden skal således være markant større end på nuværende tids-
punkt.
Behovet for midler er naturligvis afhængigt af afgiftens størrelse, og om
der indføjes en selvrisiko, beløbsgrænser eller andre forhold, der vil for-
mindske størrelsen af en eventuel udbetaling ved et flyselskabs konkurs.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0008.png
Især mens fonden opbygges, skal staten garantere for manglende
fondsmidler, hvilket vil indebære en betragtelig risiko.
Håndhævelsen af ordningen over for udenlandsk etablerede selskaber,
der opererer i Danmark, vanskeliggøres af, at den skal ske via sagsan-
læg anlagt af rejsegarantifonden, hvilket er administrativt byrdefuldt og
tidskrævende.
Såfremt et udenlandsk flyselskab ikke opkræver og indbetaler afgiften,
vil det således de facto medføre, at det alene er danske selskaber, der
kommer til at finansiere opbygningen af fonden. Manglende overholdel-
se af reglerne vil således resultere i manglende konkurrencemæssig
ligestilling.
[Forbrugerrådet TÆNK anbefaler passagerafgiftsmodellen med den
begrundelse, at den skaber en forbedret forbrugerbeskyttelse og er
lettere at administrere end det nuværende system.
Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark anbe-
faler ligeledes passagerafgiftsmodellen under den forudsætning, at
garantistillelse for flyselskaberne bibeholdes, og at refundering for tab-
te forudbetalinger af flydelen af pakkerejser ved et flyselskabs konkurs
udbetales til rejseudbyderen. Endvidere angiver Rejsearrangører i
Danmark, at anbefalingen gives under den forudsætning, at der sker
en reduktion af pakkerejsearrangørernes garantier i Rejsegarantifon-
den, således at der ikke kræves dobbelt sikring/garantistillelse/betaling
for flydelen på samme pakkerejse.
To medlemmer af udvalget (Brancheforeningen Dansk Luftfart samt
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand) kan ikke støtte denne løs-
ning, da de mener, at den ikke er proportional, ikke skaber konkurren-
cemæssig ligestilling for virksomhederne og vil være vanskelig at
håndhæve i praksis. De mener desuden ikke, at den administrativt er
simplere end den nuværende model, hvis den forventeligt vanskelige
håndhævelse tages i betragtning.
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet støtter
ikke passagerafgiftsmodellen, da den vurderes at være disproportional
og desuden udsætter staten for en væsentligt forøget økonomisk risi-
ko.
Forsikring & Pension foretrækker, at området reguleres internationalt.
Hvis der eksisterer et nationalt politisk ønske om en løsning som sup-
plement til Pakkerejsedirektivet, ser Forsikring & Pension passageraf-
giftsmodellen som et muligt alternativ til harmonisering. Forsikring &
Pension anerkender, at modellen skaber en forbedret forbrugerbeskyt-
telse.]
Præcisering af den nuværende lovgivning
Denne løsning omfatter en præcisering af, hvilke virksomheder der er
omfattet af loven og en præcisering af, hvordan konkursdækningen skal
tilbydes ved stand-alone flybilletter og lignende forhold, der er blevet
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0009.png
drøftet i udvalget. Det vil sige, at den eksisterende model tilpasses, så-
ledes at flere flyselskaber omfattes, og flere forbrugere får adgang til at
tilkøbe konkursdækning.
Løsningen indebærer, at definitionen af, hvilke flyselskaber der omfattet
af lovgivningen ændres, samtidigt med at de administrative og direkte
byrder lettes.
Det foreslås, at der introduceres en mindstegrænse for at undgå dispro-
portionale byrder for flyselskaber, der har meget lille aktivitet fra danske
lufthavne. Hvordan denne grænse konkret skal fastsættes uden konse-
kvens for fair og lige konkurrence behandles nærmere i forbindelse med
et eventuelt lovforslag.
Løsningen indebærer desuden, at der etableres en central hjemmeside i
regi af Rejsegarantifonden, hvor konkursdækningen for enkeltstående
flybilletter tilbydes. Det vil således alene være pålagt de omfattede ud-
bydere af enkeltstående flybilletter i rejsebeviset at henvise tydeligt til
denne hjemmeside.
På pakkerejseområdet fastholdes den nuværende ordning og det nuvæ-
rende etableringsbegreb.
Ved denne løsning fastholdes princippet om, at forbrugerne selv kan
vælge, om de ønsker konkursdækningen eller ej. Det kan være relevant
både i forhold til at lade forbrugerne vurdere deres risikovillighed selv og
i forhold til at forbrugere, der er dækket på anden vis, kan fravælge
dækningen. Forbrugere, der eksempelvis har købt deres rejse på et in-
ternationalt kreditkort, vil være dækket af charge-back regler og vil såle-
des kunne få deres penge tilbage ad den vej. Det vil der blive gjort op-
mærksom på, ifm. tilbud om køb af konkursdækning for at undgå, at
forbrugerne dobbeltforsikrer sig.
Håndhævelsen af ordningen over for udenlandsk etablerede selskaber
vil skulle ske ved at Rejsegarantifonden anlægger sag. Håndhævelsen
vanskeliggøres af, at den skal ske via sagsanlæg, hvilket kan være tids-
krævende og administrativt byrdefuldt.
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet angiver,
at denne præcisering af den nuværende lovgivning vil være det mest
hensigtsmæssige i forhold til at afveje erhvervs- og forbrugerforhold og
anbefaler derfor denne løsning.
Forsikring & Pension kan tilslutte sig den holdning, regeringens repræ-
sentanter i udvalget fremfører, herunder at forbrugernes frie valg sik-
res.
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand Susanne Larsen støtter
præciseringsmodellen, idet den vil give flere danske forbrugere mulig-
hed for at købe konkurssikring til en flybillet i endnu højere grad end
tilfældet er i dag. Der er imidlertid forsat uhensigtsmæssigt, at det er
frivilligt, om kunden vil købe konkurssikring, fordi det giver anledning til
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0010.png
forvirring hos kunderne (i og med at pakkerejser altid er omfattet af
fondens dækning). Herudover kan det blive en udfordring, at få uden-
landske flyselskaber til at lade sig registrere og stille garanti og betale
bidrag samt at indsende løbende oplysninger. Endelig kan det blive en
udfordring at få flyselskaberne og andre rejseudbydere til at linke kun-
derne på en hensigtsmæssig, ensartet måde, så forbrugerne let finder
muligheden for at tilkøbe konkursdækning.
Rejsearrangører i Danmark angiver, at medmindre passagerafgifts-/5-
kronersmodellen bliver besluttet i en form, der ikke indebærer dobbelt-
dækning for pakkerejseudbyderne, kunne præciseringsmodellen være
et alternativ. Rejsearrangører i Danmark mener dog ikke, at en central
hjemmeside administreret af Rejsegarantifonden er en hensigtsmæs-
sig løsning. Salg af flybilletter og konkurssikring bør foretages af fly-
selskaberne.
Forbrugerrådet Tænk ser ikke en præcisering af den nuværende lov-
givning som en løsning, idet der stadig vil være begrænset forbruger-
beskyttelse og vanskeligheder i forhold til håndhævelse.
Brancheforeningen Dansk Luftfart kan ikke anbefale præciseringsmo-
dellen, fordi den ikke vil kunne håndhæves i praksis og dermed fortsat
vil lægge byrden på danske selskaber til skade for deres konkurrence-
evne i et internationalt marked. Modellen er disproportional og kræver
meget store håndhævelsesressourcer og vil skabe et billede af Dan-
mark som et luftfartsfjendtligt land til skade for den internationale til-
gængelighed og dermed det danske vækstgrundlag.
Danmarks Rejsebureau Forening kan ikke støtte denne løsning i dens
nuværende udformning, da den fremstår både kursorisk og mangelfuld
og i det hele taget ikke synes gennemtænkt. Der er ikke foretaget be-
regninger på de økonomiske konsekvenser og hermed statens risiko.
Der er ikke taget stilling til konsekvenserne af manglende efterlevelse,
ligesom modellens forslag om at undtage visse virksomheder fra lo-
vens forpligtelser vil være stærkt konkurrenceforvridende. Endelig
fremstår den fra en forbrugervinkel som uigennemskuelig og vilkårlig i
relation til, hvordan og hvornår forbrugeren modtager informationer om
muligheden for køb af dækning.
Øvrige modeller
Udover de tre modeller som udvalget har arbejdet videre med, har føl-
gende andre modeller været overvejet og er ikke fundet tilstrækkeligt
brugbare eller relevante af udvalget:
Forsikring af flyselskaber
Denne model indbefatter, at flyselskaberne forpligtes til at have en
forsikring, der sikrer deres kunder refundering af forudbetalinger og
hjemrejse ved flyselskabets konkurs.
Forsikring af privatkunder
Denne model indbefatter, at det gøres obligatorisk for flyselskaberne
at tilbyde passagerer afrejsende fra DK en konkursforsikring (i privat
regi).
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0011.png
Delvis deregulering, informationsindsats og nødfond
Området dereguleres delvist, så der ikke længere er dækning for re-
fundering af forudbetalinger for flybilletter. Der etableres en nødfond
som skal sikre, at alle forbrugere, som har købt en rejseforsikring, har
ret til hjemtransport, hvis de har købt en flybillet, og deres flyselskab
går konkurs. Nødfonden opbygges af midler, som indkræves via afgif-
ter på rejseforsikringer. Der gennemføres endvidere en informations-
indsats rettet mod forbrugere.
Forsikringsafgift på indboforsikringer
Der opkræves årligt 25 kroner pr. købt indboforsikring, som anvendes
til at opbygge en fond, der dækker alle forbrugeres tab ved et luftfarts-
selskabs konkurs. Fonden opbygges i regi af Rejsegarantifonden og vil
dække forbrugernes tab af forudbetalte flybilletter og udgifter til hjem-
transport. Alle forbrugere vil være dækket af ordningen. Afgiften op-
kræves via forsikringsselskaberne. Flyselskaber og udbydere af flybil-
letter vil ikke længere skulle stille garantier eller bidrage til Rejsegaran-
tifonden.
Øvrige udfordringer at institutionel og økonomisk karakter
Herudover har udvalget taget stilling til en række udfordringer af instituti-
onel og økonomisk karakter. Det drejer sig om:
- Differentieret garantiskala
- Billeje
- Bestyrelsens sammensætning
- Almindelig garantistillelse
- Fondskassens sammensætning
- Ankenævn.
Differentieret garantistillelse
I evalueringen blev det fremhævet som et problem, at der er forskel på
den garantiskala, som rejseudbydere og charterrejseudbydere (udbyde-
re, hvor flycharterrejser udgør 50 % af omsætningen eller derover) stiller
garanti efter.
Der er enighed i udvalget hvad angår differentieret garantistillelse, som
anbefales afskaffet, da Rejsegarantifonden alligevel vurderer hvert
enkelt selskabs risiko individuelt.
Billeje
Siden lovens udvidelse, hvor billeje også blev omfattet, har der ikke væ-
ret biludlejningsselskaber registret i Rejsegarantifonden.
Der er enighed i udvalget om, at billeje ikke bør være omfattet af lov-
givningen, da denne del af ordningen reelt ikke har haft nogen betyd-
ning.
Bestyrelsens sammensætning
Rejsegarantifondens bestyrelses sammensætning rejser to problemstil-
linger i forhold til bestyrelsens upartiskhed og effektiviteten af bestyrel-
sens sagsbehandling.
Et flertal i udvalget mener ikke, der er grund til at ændre på det nuvæ-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0012.png
rende system. Rejsegarantifondens bestyrelsesformand mener, der
bør ses nærmere på bestyrelsens sammensætning.
Almin-
delig
garantistillelse
Det nuværende garantisystem indebærer ulemper, både for Rejsegaran-
tifonden, som vurderer regnskaberne, og for rejseudbyderne, som skal
levere de relevante data og stille de krævede garantier.
Rejsegarantifonden har til opgave løbende at vurdere, om tilsynet fore-
går på bedste vis, og om der er tilstrækkelig gennemsigtighed i forhold
til, hvordan tilsynet praktiseres. Rejsegarantifonden oplyser, at rejsega-
rantifondens bestyrelse løbende vurderer, om vejledningerne til omfatte-
de virksomheder kan forbedres.
Det vurderes af Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministe-
riet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriet, at implementeringen af pakkerejsedirektivet, der på nuvæ-
rende tidspunkt er under forhandling, formentlig vil give anledning til
gennemgang af reglerne for Rejsegarantifonden. Problemstillingen kan
derfor tages op i forbindelse hermed. Indtil da opfordrer Finansministe-
riet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet til, at Rejsegaranti-
fondens bestyrelse til at overveje om vejledningerne til omfattede virk-
somheder kan forbedres.
Danmarks Rejsebureau Forening er kritisk over for Rejsegarantifon-
dens tilsyn, hvis brug af forhøjede garantier ikke er proportional med
den faktiske konkursrisiko i rejsebranchen. Garantikravene er ud fra en
likviditetsmæssig betragtning konkurrencebegrænsende ift. uden-
landsk etablerede rejsearrangører og medfører betydelige hindringer i
vækstgrundlaget for rejsebranchen. Problematikken bør derfor adres-
seres hurtigst muligt, idet revisionen af Pakkerejsedirektivet ikke kan
forventes afsluttet foreløbigt.
Rejsearrangører i Danmark er kritisk over for omfanget af Rejsegaran-
tifondens brug af forhøjede garantier og mener, at problematikken bør
adresseres hurtigst muligt.
Brancheforeningen Dansk Luftfart anbefaler, at rammerne for forhøjet
garanti revurderes snarest muligt
.
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand anbefaler, at de nuværende
regler fastholdes for at sikre en rimelig afbalancering af rejseudbyder-
nes og fondens risiko.
Forbrugerrådet TÆNK mener ikke, at der er behov for ændring af reg-
lerne for garantistillelse, medmindre det kan underbygges, at tilsynet
kan foregå effektivt, og at de nødvendige garantier kan sikres ved en
anden model.
Forsikring og Pension er ikke inddraget i den nuværende ordning og
afstår derfor at komme med anbefalinger
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0013.png
Fondskassens sammensætning
Da Rejsegarantifondsloven ved den seneste ændring i 2009 blev udvidet
til også at omfatte udbydere af flyrejser og billeje i udlandet, blev det
vurderet, at det var en fordel at have én fondskasse, frem for en fonds-
kasse til indbetalinger vedrørende pakkerejser og en fondskasse til ind-
betalinger vedrørende flyrejser og billeje i udlandet med konkursdæk-
ning. Dette har medført, at pakkerejsekunder i praksis har indbetalt en
større andel af midlerne i den samlede fondskasse.
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Rejsegarantifondens formand, og
Forsikring og Pension kan støtte, at fondskasserne opdeles, hvis pas-
sagerafgiftsmodellen vælges. Det anbefales med baggrund i, at der
ved en opsplittet dækning også bør være opsplittede fondskasser.
Rejsearrangører i Danmark anbefaler en opdeling af fondskasserne,
hvis passagerafgiftsmodellen eller præciseringsmodellen vælges.
Danmarks Rejsebureau Forening kan kun støtte en samlet kasse, hvis
passagerafgiftsmodellen gennemføres. I alle andre tilfælde skal den
opdeles.
Forbrugerrådet TÆNK mener ikke, at der er behov for at opsplitte
fondskasserne, uanset hvilken model der vælges].
Hvis man vælger præciseringsmodellen mener Finansministeriet,
Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet ikke, at der er behov for at
opsplitte fonden.
Ankenævn
Det fremgår af Rejsegarantifondsloven, at Rejsegarantifonden skal fi-
nansiere og sekretariatsbetjene et ankenævn på rejseområdet. Pakke-
rejse-Ankenævnet, der er et privat ankenævn godkendt efter forbruger-
klageloven
7
, behandler i dag klager over pakkerejser, mens Forbruger-
klagenævnet, der er offentligt, behandler klager over flytransport. Det
fremgår derfor af forarbejderne til den seneste lovændring, at det vil væ-
re naturligt, at der oprettes et fælles rejseankenævn, der skal behandle
klager over pakkerejser, flytransport og billeje i udlandet.
Et flertal i udvalget er enige i målsætningen om, at branchen sammen
med Forbrugerrådet TÆNK selv bør oprette en klageadgang for de
relevante forbrugere.
Rejsearrangører i Danmark er enige i målsætningen om, at branchen,
sammen med Forbrugerrådet TÆNK, selv bør oprette en klageadgang
for de anførte forbrugere. Finansiering af et sådant ankenævn bør af-
spejle antallet af pakkerejsearrangørernes henholdsvis flyselskaber-
nes klager i nævnet.
En lovregulering vil efter Danmarks Rejsebureau Forenings opfattelse
stride mod principperne om, at private ankenævn skal oprettes på fri-
7
Lov nr. 1095 af 8. september 2010 om forbrugerklager.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0014.png
villig basis.
Brancheforeningen Dansk Luftfart anfører, at de flyrelaterede sager
allerede behandles på kompetent vis i Forbrugerklagenævnet. Bran-
cheforeningen anerkender dog, at det for forbrugeren kan være for-
målstjenligt med en samlet klageadgang, og kan derfor tilslutte sig
ovenstående under den forudsætning, at alle omfattede luftfartssel-
skaber bidrager til finansieringen på rimelig og fair vis.
Forbrugerrådet TÆNK mener, at det ville være bedre, hvis det af loven
specifikt fremgik, at der skulle oprettes en samlet klageadgang for for-
brugerne. Forbrugerrådet Tænk henviser til, at dette også fremgik af
bemærkningerne til den oprindelige lov.
Udvalgets behandling og konkrete anbefalinger i relation til disse specifikke
problemstillinger fremgår af kapitel 7 i denne rapport.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0015.png
2. INDLEDNING
Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og
8
pakketure (pakkerejsedirektivet) er gennemført ved Pakkerejseloven.
Artikel 7 i EU-direktivet indeholder en regel om arrangørens og formidle-
rens pligt til at stille sikkerhed for tilbagebetaling og hjemtransport, hvis
en pakkerejse ikke kan gennemføres på grund af arrangørens insolvens
m.v. Denne bestemmelse er implementeret ved Rejsegarantifondslo-
9
ven . Det fremgår bl.a. af loven, at en kunde, der har købt en pakkerejse
fra en rejseudbyder, der er registreret i Rejsegarantifonden, kan få en
forudbetaling igen, hvis rejseudbyderen går konkurs, inden rejsen påbe-
gyndes, jf. rejsegarantifondslovens § 5
10
. Hvis rejseudbyderen går kon-
kurs, mens kunden er på rejse i udlandet, indebærer ordningen, at kun-
den kan blive transporteret hjem, jf. rejsegarantifondslovens § 5.
Oprindelig omfattede konkursdækningen kun pakkerejser, men ved en
ændring af rejsegarantifondsloven blev dækningen med virkning fra
2010 udvidet til også at gælde i tilfælde, hvor en forbruger har købt en
flyrejse eller billeje i udlandet af en rejseudbyder, der er etableret i Dan-
mark. Udvidelsen af dækningsområdet for en rejseudbyders konkurs til
også at gælde for flyrejser og billeje er en særlig dansk ordning.
Konkursdækningen for flyrejser omfatter kunder, der har købt en flybillet
til privat brug, dvs. en forbruger, og ikke en erhvervsrejsende. Konkurs-
dækningen forudsætter endvidere, at forbrugeren har valgt at tilkøbe
konkursdækningen hos Rejsegarantifonden. Ordningen har kun i større
omfang været anvendt én gang i forbindelse med Cimber Sterlings kon-
kurs i 2012. Ifølge Rejsegarantifondens skøn havde ca. 6 % af de for-
brugere, der var berørt af Cimber Sterlings konkurs, valgt at tilkøbe kon-
kursdækning og var derfor omfattet, da konkursen ramte. Det er ikke
fastlagt specifikt i rejsegarantifondsloven, hvornår eller hvorledes kon-
kursdækningen skal tilbydes. Årsagerne til det begrænsede tilkøb kan
være flere, eksempelvis manglende kendskab til ordningen, besværlige
tilkøbsprocesser og/eller manglende behov. (se bilag 6 om hvordan til-
købet tilbydes i praksis).
Det er kun rejseudbydere, der er etableret her i landet, som er omfattet
af rejsegarantifondsloven og derfor har pligt til at tilbyde Rejsegaranti-
fondens konkursdækning.
I en dom afsagt af Østre Landsret i juli 2012 blev det fastslået, at Nor-
wegian Danmark ikke kan anses for etableret her i landet, da flyselska-
bet ikke har et kontor i Danmark, hvorfra der sælges billetter, eller hvortil
kunderne har adgang. Dommen indebærer, at en række flyselskaber,
der udbyder flybilletter i Danmark ikke har pligt til at tilbyde en privatkun-
de køb af Rejsegarantifondens konkursdækning, fordi flyselskaberne
ikke har et salgskontor i Danmark.
8
9
Lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser.
Lov nr. 1192 af 8. december 2009 om en rejsegarantifond.
10
Dækningen på pakkerejseområdet gælder for ”kunder”. Dette omfatter både privat- og
erhvervskunder.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0016.png
Den 27. maj 2013 oversendte erhvervs- og vækstministeren en evalue-
ring af rejsegarantifondsloven til Folketinget. Det blev heri påpeget, at
der var bred enighed blandt interessenterne om, at ordningen med kon-
kursdækning ikke fungerede hensigtsmæssigt, hvad angik køb af flyrej-
ser.
Årsagerne hertil er primært, at mange forbrugere ikke har mulighed for
at købe konkursdækning ved køb af flyrejser, fordi mange flyselskaber
opererer i Danmark uden at være etableret her i landet og dermed ikke
er omfattet af rejsegarantifondsloven. Dette skaber desuden en konkur-
rencemæssig ulige situation for de dansk etablerede flyselskaber, da de
pålægges administrative og økonomiske byrder, som deres udenlandske
konkurrenter ikke er pålagt.
Herudover peges der i evalueringen fra maj 2013 på andre væsentlige
problemstillinger, som berører rejseudbydere – både rejsearrangører og
flyselskaber.
På denne baggrund har regeringen i efteråret 2013 besluttet at nedsætte
et udvalg.
2.1
UDVALGETS OPGAVER
Det fremgår af kommissoriet, at udvalget skal:
forestå et grundigt analysearbejde af rejsegarantiområdet,
med baggrund i analysearbejdet konkretisere udfordringerne på om-
rådet, herunder i forhold til konkurrencemæssig ligestilling og gen-
nemskuelighed for forbrugerne,
vurdere, hvorvidt rejsegarantifondsloven virker efter hensigten, og
om gevinsten står mål med problemerne, og
på baggrund heraf opstille konkrete forslag til justeringer af rammer-
ne for rejsegarantiområdet.
Udvalget skal i sit arbejde have særligt fokus på:
at analysere og konkretisere konsekvenser af mulige løsningsforslag
bl.a. med afsæt i Erhvervs- og Vækstministeriets evaluering af Lov
om en rejsegarantifond,
at den konkurrencemæssige ligestilling i løsningsforslagene analyse-
res og konkretiseres,
at der i analysearbejdet sker inddragelse af erfaringer fra andre EU-
lande, herunder om muligt oplysninger om, hvordan forbrugerne er
sikret mod konkurs i andre lande,
at bevare forbrugerbeskyttelsen med en økonomisk og konkurren-
cemæssigt set proportional løsning,
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samspillet med EU-reguleringen af området, herunder det netop
fremsatte forslag til revision af pakkerejsedirektivet.
Udvalgets løsningsforslag må ikke belaste de offentlige finanser, og løs-
ningsforslagene skal holde selskaberne udgiftsneutrale i forhold til den
nuværende ordning.
Udvalget er sammensat af en bred kreds af interessenter og offentlige
myndigheder.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0018.png
3. REJSEGARANTIFONDSLOVEN
3.1
KORT GENNEMGANG AF REJSEGARANTIFONDSLOVEN
Rejsegarantifonden blev oprettet i 1979. I det følgende gennemgås kort
de bestemmelser i rejsegarantifondsloven, som har betydning for kun-
derne
11
. I bilag 4 findes en mere detaljeret gennemgang af de ændringer
loven har gennemgået, de enkelte regler og de problemstillinger, som
den gældende ordning rejser.
Rejsegarantiordningen indebærer efter loven, at en kunde, der har købt
en rejseydelse, kan få refunderet en forudbetaling af Rejsegarantifon-
den, hvis rejseudbyderen går konkurs, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt.
Hvis rejseudbyderen går konkurs, mens kunden er på rejse i udlandet,
indebærer ordningen, at Rejsegarantifonden inden rimelig tid skal sørge
for hjemtransport af kunden, jf. § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 3.
Ved købet af en pakkerejse indtræder konkursdækningen automatisk.
En pakkerejse er en kombination af transport, indkvartering og/eller an-
den væsentlig turistmæssig ydelse (fx cykelleje, ekspertbistand, tegne-
kursus m.v.), som er købt samlet hos en rejseudbyder eller en formidler
for en udenlandsk udbyder, der er omfattet af rejsegarantifondsloven.
Konkursdækningen indtræder automatisk, uanset om rejsen er købt til
privat brug eller ej.
Hvis der kun købes en flybillet – eller billeje i udlandet formidlet af en
dansk rejseudbyder – indtræder konkursdækningen kun, hvis flybilletten
er købt til privat brug, og kunden har tilkøbt dækning hos Rejsegaranti-
fonden, jf. § 5 a, stk. 1. Dækning hos Rejsegarantifonden koster pt. 20
kroner pr. kunde.
Ifølge bemærkningerne til loven skal afgrænsningen af, hvorvidt der er
tale om en privat rejse eller en erhvervsrejse tage udgangspunkt i købe-
lovens definition af forbrugerkøb. Efter købelovens § 4 a, stk. 1, er der
tale om forbrugerkøb, når en køber (forbruger) foretager et køb hos en
erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hoved-
sagelig handler uden for sit erhverv.
Rejseudbydere, der er etablerede her i landet, samt formidlere for uden-
landske rejseudbydere, har pligt til at lade sig registrere i Rejsegaranti-
fonden, jf. § 20 og tilbyde privatkunder konkursdækning, jf. § 5 a og § 9,
stk. 3. Udvalget har undersøgt, hvordan konkursdækning for flybilletter
tilbydes til forbrugerne, se nærmere herom i bilag 6.
11
Bestemmelser, der bl.a. har betydning for rejseudbydere, gennemgås i kapitel 7.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0019.png
Afgørende for registreringspligten og pligten til at tilbyde konkursdæk-
ning er således, at den pågældende rejseudbyder er
etableret
her i lan-
det.
I forbindelse med udvidelsen af rejsegarantiordningen i 2009 til også at
omfatte individuel flytransport og billeje i udlandet
12
blev det præciseret i
bemærkningerne, at det afgørende for, om en rejseudbyder eller en for-
midler kan anses for etableret her i Danmark, er, om arrangøren har et
forretningssted eller en repræsentant her i landet, som kunderne fysisk
kan henvende sig til.
Det blev endvidere understreget, at en dansk
hjemmeside på internettet ikke er tilstrækkeligt til, at en rejseudbyder
kan anses for etableret i Danmark.
Østre Landsret har ved dom af 4. juli 2012
13
fastslået, at Norwegian
Danmark, som er en filial af Norwegian Air Shuttle ASA, Norge, ikke er
registreringspligtig i Rejsegarantifonden. På baggrund af landsrettens
dom er retstilstanden i dag, at en udenlandsk rejseudbyder kun kan an-
ses for etableret i Danmark, hvis rejseudbyderen enten har et forret-
ningssted, som kunderne fysisk kan henvende sig til, dvs. et decideret
salgskontor, eller har en repræsentant, som kunderne ligeledes fysisk
kan henvende sig til med henblik på køb af flybilletter. Se nærmere om
etableringsbegrebet og Østre Landsrets dom i bilag 4 vedr. etablerings-
kravet.
3.2 UDFORDRINGER VEDRØRENDE DÆKNINGSOMRÅDET
Udviklingen på området, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 samt bilag 4,
5 og 6, indebærer en række udfordringer i forhold til den gældende dan-
ske ordning om dækning af forbrugeres køb af flybilletter
14
:
Kravet, om at et flyselskab skal være etableret her i landet, indebæ-
rer, at en række flyselskaber ikke er forpligtet til at tilbyde konkurs-
dækning til privatkunder. Der er således langt færre flyselskaber om-
fattet af ordningen,
15
end det oprindelig var forudsat ved ændringen
af rejsegarantifondsloven i 2009.
Etableringsproblematikken indebærer en konkurrencemæssig skæv-
hed, idet flyselskaber og andre rejseudbydere, der er etableret i
12
13
FT 2008-09, A, L 180 som fremsat, s. 5.
7. afd., nr. B-1676-11, Norwegian Danmark, filial af Norwegian Air Shuttle
ASA, Norge, mod Rejsegarantifonden.
14
Loven gælder også for billeje, men loven har indtil videre ikke fundet anven-
delse på dette område.
15
Rejsegarantifonden har den 23. april 2013 oplyst, at 15 flyselskaber som en
udløber af Norwegian-dommen havde ladet sig afregistrere, og at der herefter
var 22 flyselskaber, der var registrerede i fonden.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark, er forpligtede til at tilbyde en konkursdækning, mens fly-
selskaber, der ikke er etablerede i Danmark, men konkurrerer med
dansk etablerede flyselskaber og udbyder flyvninger fra Danmark,
ikke mødes med det samme krav.
De fleste flyselskaber tilbyder onlinebooking. Et flyselskab har kun
pligt til at tilbyde konkursdækning, hvis det er etableret i Danmark. I
praksis indebærer dette, at en stor gruppe af forbrugere, som køber
flybilletter online hos et udenlandsk flyselskab, ikke har mulighed for
at tilkøbe konkursdækning. På grund af udviklingen på markedet er
beskyttelsen af forbrugerne mod et flyselskabs konkurs således ikke
til stede i samme grad, som oprindelig forudsat.
Endvidere er det, når købet af flybilletter sker via en formilder, usik-
kert, hvem – flyselskabet eller formidleren – der skal tilbyde konkurs-
dækningen, og hvordan konkursdækningen konkret skal tilbydes.
Såfremt konkursdækningen skal tilbydes af formidleren, er det desu-
den usikkert, om konkursdækningen i så fald dækker mod formidle-
rens, flyselskabets eller begges konkurs. Beskyttelsen af forbrugerne
mod et flyselskabs konkurs er således heller ikke på denne bag-
grund til stede i samme grad som oprindelig forudsat.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0021.png
4. PAKKEREJSEDIREKTIVET
Pakkerejsedirektivet blev implementeret i Danmark i 1993.
Det følger af artikel 7 i pakkerejsedirektivet, at en rejsearrangør og/eller
formidler, der er part i en kontrakt, skal godtgøre, at vedkommende stil-
ler tilstrækkelig garanti til i tilfælde af insolvens eller konkurs at sikre
tilbagebetaling af erlagte beløb og hjemtransport af forbrugeren. Be-
stemmelsen blev implementeret i dansk ret ved en ændring i 1993 af
rejsegarantifondsloven
16
.
Det følger af artikel 5 i pakkerejsedirektivet, at medlemsstaterne skal
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den rejsearrangør
og/eller formidler, der er part i kontrakten, er ansvarlig over for forbruge-
ren for, at de kontraktmæssige forpligtelser opfyldes, uanset om disse
forpligtelser påhviler rejsearrangøren/formidleren selv eller andre tjene-
steydere, og uden at indskrænke rejsearrangørens og/eller formidlerens
ret til at søge sig fyldestgjort hos sådanne andre tjenesteydere.
I forhold til pakkerejser gælder der således mange af de samme regler
på tværs af landegrænserne i EU, og forbrugerne har dermed den sam-
me beskyttelse, uanset om de har købt en pakkerejse hos en dansk eller
en europæisk udbyder af pakkerejser. Dette er i modsætning til rejseud-
bydere, som kun udbyder flybilletter.
4.1
EUROPAKOMMISSIONENS FORSLAG TIL NYT PAKKE-
REJSEDIREKTIV
I pakkerejsedirektivet fra 1990
17
er der fastsat en række rettigheder for
europæiske rejsende (forbrugere) i forbindelse med køb af pakkerejser
med f.eks. fly, hotel og billeje.
Siden 1990 er der efter EU-Kommissionens opfattelse sket en funda-
mental ændring af rejsemarkedet. Navnlig bruger flere især internettet til
at sammensætte individuelle rejsearrangementer frem for at vælge en
færdigarrangeret pakkerejse i en brochure.
De nuværende regler er efter Kommissionens opfattelse vanskelige at
anvende i forhold til mere moderne måder at kombinere rejseydelser på,
og dette skaber usikkerhed dels hos køberne om, hvorvidt de er omfattet
af beskyttelsen, dels hos udbyderne i forhold til, hvilke forpligtelser de
har.
16
17
Jf. FT 1992-93, L 278 og lov nr. 454 af 30. juni 1993.
Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure
(90/314/EØF) (pakkerejsedirektivet)
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har på denne baggrund fundet, at pakkerejsedirektivet
bør moderniseres med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen
inden for rejsemarkedet.
Kommissionens forslag til direktiv bygger på en høring af bl.a. branche-
og forbrugerorganisationerne.
Der lægges med forslaget til direktiv navnlig op til at tydeliggøre og mo-
dernisere anvendelsesområdet for beskyttelsen af rejsende, der køber
kombinationer af rejseydelser til samme rejse/ferie, herunder at gøre
forpligtelserne efter direktivet teknologineutrale.
Det følger af forslaget, at formålet er at søge at mindske de retlige for-
skelle og styrke den gensidige anerkendelse af beskyttelsen i tilfælde af
konkurs eller insolvens med henblik på at minimere hindringerne for
handel på tværs af grænserne og mindske omkostningerne for er-
hvervsdrivende, der ønsker at sælge rejseydelser på tværs af grænser-
ne, samt sikre lige vilkår for alle på rejsemarkedet.
Med forslaget bevares den overordnede opbygning af det gældende
direktiv, mens anvendelsesområdet for beskyttelsen af de rejsende præ-
ciseres og udvides på visse punkter.
Det præciseres således, at kombinationer af flere rejseydelser – en pak-
kerejse – fra en enkelt erhvervsdrivende er omfattet af reguleringen,
uanset at det er den rejsende selv, der medvirker til at sammensætte
rejsen, f.eks. via internettet.
Endvidere udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på under
visse omstændigheder at medtage pakkerejser fra flere erhvervsdriven-
de, dvs. kombinationer af rejseydelser, der købes hos forskellige er-
hvervsdrivende. Disse rejsearrangementer bliver således også omfattet
af den beskyttelse af den rejsende, som gælder ved pakkerejser, herun-
der fuldt ansvar for levering af kontraktmæssig ydelse og pligt til at yde
beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens.
Desuden udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på at
medtage formidlede rejsearrangementer fra flere erhvervsdrivende. Med
”formidlede rejsearrangementer” omfattes kombinationer af rejseydelser,
der ikke har de typiske træk for pakkerejser, men som vedrører samme
rejse eller ferie.
For sådanne rejsearrangementer fastsættes der en mindre omfattende
beskyttelse af den rejsende bestående af en beskyttelse i tilfælde af
rejsearrangørens konkurs eller insolvens og en pligt til at give klare og
tydelige oplysninger om, at det er den enkelte tjenesteyder (og ikke for-
midleren), som er ansvarlig for kontraktmæssig levering af den enkelte
ydelse.
Yderligere foreslås det, at rejser under 24 timers varighed ikke skal være
omfattet medmindre der indgår indkvartering i pakken.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der lægges endvidere op til at revidere en række bestemmelser i det
gældende direktiv bl.a. for at sikre, at rejsende informeres bedre om de
ydelser, som de køber, og om deres muligheder for at klage, hvis noget
går galt.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0024.png
5. VILKÅR PÅ REJSEMARKEDET
5.1
REJSEMARKEDET
18
Rejsemarkedet i Danmark er betragteligt. Ifølge Dansk Statistik er der i
gennemsnit for hver hustand i Danmark brugt 5.350 kroner på pakkerej-
19
ser og 1.943 kroner på flytransport i 2012.
Der er på både markederne for flytransport og pakkerejser en generel
stigning i forbruget af disse ydelser siden år 2000 – toppende i årene
2007-2008.
Hvis man ser på rejsemønstrene for danskerne, så blev der foretaget 4,5
20
millioner længere ferierejser til udlandet i 2012. Af disse er langt de
fleste inden for Europa (78 %). Det mest almindelige er at flyve til ferien i
udlandet (64 %).
Rejsemarkedet er et internationalt marked. Ydelserne bevæger sig i sa-
gens natur over grænser, men også selve salget foregår i højere og hø-
jere grad fra virksomheder, der er etableret i andre lande både inden for
og uden for EU. Det skyldes bl.a., at flere bruger internettet til at sam-
mensætte og booke rejsearrangementer.
Det er især på flyområdet, at markedet er kendetegnet ved at være in-
ternationaliseret. Den største udbyder på markedet i Danmark er SAS,
som er etableret i Danmark og som er registreret i Rejsegarantifonden.
Umiddelbart efter SAS følger tre flyselskaber som står for en væsentlig
del af det danske marked, herunder en stor del af forbrugersegmentet.
Disse tre flyselskaber er ikke etableret i Danmark og derfor ikke registre-
rede i Rejsegarantifonden.
På markedet for pakkerejser gør problematikken sig ikke gældende i
samme grad, da de største udbydere alle er etableret i Danmark og er
registrerede i Rejsegarantifonden.
Den nuværende ordning omkring flyrejser har været i kraft siden januar
2010 og har kun i større omfang været i brug ved Cimber Sterlings kon-
kurs i 2012. Rejsegarantifonden udbetalte ca. 15,5 millioner kroner i er-
statning til de omkring 6.500 forbrugere, der havde tilkøbt konkursdæk-
ning, og som enten var ude at rejse, da Cimber Sterling gik konkurs,
eller som ikke kom af sted på grund af konkursen. Heraf blev der sørget
for hjemtransport af ca. 100 strandede kunder. Rejsegarantifonden har
vurderet, at behovet for hjemtransport ville have været langt højere, hvis
konkursen var indtruffet i højsæsonen. Rejsegarantifonden har skønnet,
at de 6.500 forbruger udgør ca. 6 % af alle de forbrugere, der var berørt
18
19
www.statistikbanken.dk
Tallene opgøres som et gennemsnit over tre år – de seneste tal er fra 2010-
2012.
20
Med mere end 4 overnatninger.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0025.png
af konkursen. De resterende har enten fået deres tab dækket via tilbage-
førsel af betalinger via internationale kreditkort, har gjort krav i konkurs-
boet
21
eller har anset pengene for tabt.
5.2
HÅNDHÆVELSE AF DANSKE REGLER I ET INTERNATI-
ONALT MARKED
Udvalget har i lyset af den stigende internationalisering købsadfærden
på rejsemarkedet undersøgt mulighederne for og udfordringerne med
håndhævelse af dansk lovgivning, herunder opkrævning af danske afgif-
ter, over for udenlandske virksomheder.
Inddragelse af licens
Reglerne om udstedelse af licens for EU/EØS-flyselskaber findes i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. sep-
tember 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesska-
bet. I den forbindelse har EU-Kommissionen i sin meddelelse fra 2013
om konkurssikring og flypassagerer
22
peget på, at en styrket myndig-
hedsanvendelse af de allerede eksisterende regler om luftfartsselska-
bers økonomiske robusthed i forordning 1008/2008 sammenholdt med
bestemmelserne i forordning 261/2004, kan skabe en sund baggrund for
forbrugerbeskyttelsen.
Det følger heraf, at et flyselskab har krav på at få udstedt licens, såfremt
det opfylder en række betingelser. Licensen udstedes af den kompeten-
te licensudstedende myndighed i den medlemsstat, hvor flyselskabets
hovedvirksomhed er beliggende.
En licens kan kun suspenderes eller tilbagekaldes, såfremt flyselskabet
ikke længere opfylder betingelserne.
Forordningen giver ikke mulighed for at suspendere eller tilbagekalde en
licens, som følge af manglende betaling af nationale afgifter. Endvidere
er det kun den myndighed, som har udstedt licensen, der har mulighed
for at suspendere eller tilbagekalde en licens. Der vil derfor ikke i Dan-
mark være mulighed for at suspendere eller tilbagekalde en licens ud-
stedt til et flyselskab, hvis hovedvirksomhed ligger i en anden medlems-
stat.
Hindring af at luftfartøjet forlader flyvepladsen
21
Det bemærkes i den forbindelse, at hvis man som rejsekunde ikke har fået
dækket sit tab gennem Rejsegarantifonden eller på anden vis, er tab udover en
bagatelgrænse på 2.000 kroner fradragsberettiget. Det er en forudsætning, at
kravet er anmeldt i konkursboet, og at det er afgjort, at kravet ikke vil blive dæk-
ket.
22
COM(2013) 129 Communication from the Commission to the Commission to the Eu-
ropean Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the
Committee of the Regions. Passenger Protection in the event of Airline Insolvency..
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0026.png
Der er i luftfartsloven §§ 145 og 146 hjemmel til, at hhv. Trafikstyrelsen
og indehaveren af flyvepladsen kan hindre, at luftfartøjet forlader flyve-
pladsen i nogle ganske særlige tilfælde. Se nærmere herom i bilag 7.
Trafikstyrelsen har vurderet, at det ikke vil være muligt at indføre en re-
gel, der forhindrer luftfartøjer i at forlade flyvepladsen ved manglende
betaling af danske afgifter af den type, som vil være relevant i forbindel-
se med forbrugerbeskyttelsesmæssig konkursdækning.
Øvrige håndhævelsesmuligheder
SKAT har ansvaret for inddrivelse af restancer til det offentlige, herunder
også for selvejende institutioner som Rejsegarantifonden.
Trafikstyrelsen har siden 1. juli 2013 opkrævet et safety-bidrag, der
dækker Trafikstyrelsens funktionstilsyn med civil luftfart. Safety-bidraget
opkræves fra flyselskaber, der flyver fra danske lufthavne, og er på 6,25
kroner pr. passager. Konkret opkræves safety-bidraget ved, at flyselska-
berne månedligt betaler en faktura fra Trafikstyrelsen, som udgør det
samlede safety-bidrag for de passagerer, som flyselskabet har befordret
pågældende måned. Grundlaget for faktureringen er månedlige indbe-
retninger fra lufthavnene om det antal afrejsende passagerer, der skal
betales safety-bidrag for pr. flyselskab.
Enkelte udenlandske flyselskaber betalte som udgangspunkt ikke det
opkrævede beløb. Trafikstyrelsen har dog, efter en længere periode og
en målrettet indsats, løst dette og har inddrevet den manglende betaling
af safety-bidrag fra udenlandske flyselskaber.
Såfremt et udenlandsk flyselskab nægter at betale en afgift, medfører
det en inddrivelsessag som skal føres i det land, hvor flyselskabet er
etableret og under det pågældende lands regler.
Hvis regler omfatter oplysningspligt, udlevering af regnskaber og garan-
tistillelse er problematikken lignende. I forhold til danske virksomheder
vil der, som på nuværende tidspunkt, kunne håndhæves efter straffebe-
stemmelserne der er nævnt i Rejsegarantifondsloven. I forhold til omfat-
tede udenlandsk etablerede virksomheder, så vil Rejsegarantifonden
skulle forfølge dette nærmere. Dette kan ske ved henvendelser til den
pågældende, afregistrering i fonden og i sidste ende civile søgsmål un-
der national lovgivning.
Håndhævelse af reglerne over for udenlandsk etablerede selskaber, der
opererer i Danmark, vil således vanskeliggøres af, at den skal ske via
sagsanlæg anlagt af rejsegarantifonden, hvilket er administrativt byrde-
fuldt og tidskrævende.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0027.png
5.3
ANDRE FORMER FOR KONKURSDÆKNING
Hvis en forbruger har købt indkvartering eller anden transport med et
internationalt betalingskort (MasterCard, Visa, American Express) direk-
te hos en udbyder, og udbyderen går konkurs, kan forbrugeren gøre
indsigelse via sin bank. Herefter vil banken søge at få dækket korthol-
ders tab.
23
Kortholder har efter de internationale kortselskabers regler gode mulig-
heder for at få tilbageført sin betaling (charge back) for en forudbetalt
ydelse, hvis ydelsen ikke kan leveres som følge af konkurs.
24
Muligheden
for chargeback følger af reglerne for de enkelte internationale kort, som
giver kortholderen en videre adgang til chargeback end den danske be-
talingstjenestelov. Det skal hertil bemærkes, at de internationale kortsel-
skaber kan beslutte at ændre deres regler, herunder muligheden for
charge back.
Det har ikke været muligt at indhente præcise data på, hvor mange pri-
vatkunder der reelt vil være dækket på den måde.
Det kan dog oplyses, at der ved udgangen af 2012 var udstedt skøns-
mæssigt 11 millioner betalingskort i Danmark – eller ca. 2 kort pr. dan-
sker. Heraf var 4,8 millioner Dankort, inklusive knap 3,7 millioner Visa-
Dankort, mens der var udstedt lidt over 3,5 millioner internationale kort,
omtrent lige fordelt på debet- og kreditkort. Antallet af andre kreditkort
anslås til 2,6 millioner.
25
Der har hidtil ikke været forsikringer på det danske marked
26
, der dækker
mod flyselskabers konkurs. Der er dog for nyligt kommet et forsikrings-
produkt på det danske marked, der dækker mod flyselskabers konkurs,
ligesom der findes lignende produkter på det svenske marked. Danske
forbrugere kan frit købe forsikringsprodukter i andre lande, hvis de øn-
sker det.
Den almindelige konkurslovgivning gælder på langt de fleste forbruger-
markeder i Danmark. De eneste undtagelser, der har kunnet identifice-
res, ud over de der er nævnt i denne rapport, er Indskydergarantien på
det finansielle område og Garantifonden for Skadesforsikringsselska-
berne. En konkurs på alle andre forbrugermarkeder vil betyde, at forbru-
gere, der har købt en vare eller ydelse, vil have et simpelt krav mod kon-
kursboet. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis man som rejsekunde
ikke har fået dækket sit tab gennem Rejsegarantifonden eller på anden
23
Hvis der betales med et VisaDankort, kan betalingen ske med Dankort-delen
eller med Visa-delen. Typisk trækkes pengene via Dankort-delen, hvis selska-
bet er dansk etableret, og charge-back er ikke en mulighed i de tilfælde, hvor
det sker. Trækkes pengene via Visadelen, er charge-back muligt. Det er typisk
ikke klart for kunden, om betalingen trækkes via Dankort- eller Visadelen.
24
Gælder ikke hjemtransport, men alene forudbetalinger for ydelser som ikke
leveres.
25
Betalingsrådets ”Rapport om nye betalingsløsninger”, november 2013. Rap-
porten findes på www.nationalbanken.dk
26
Se http://safeaway.dk/rejseforsikringer/voksenrejseforsikring/
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0028.png
vis, er tab udover en bagatelgrænse på 2.000 kroner fradragsberettiget.
Det er en forudsætning, at kravet er anmeldt i konkursboet, og at det er
afgjort, at kravet ikke vil blive dækket.
5.4 KONKURSSIKRING I ANDRE LANDE
Udvalget har endvidere undersøgt rejsegarantiordningerne i en række
udvalgte lande med henblik på at få overblik over, hvordan andre EU-
lande har indrettet deres rejsegarantiordninger og for at afdække, om
der findes erfaringer med konkurssikring af stand-alone flybilletter. De
undersøgte lande er Norge, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Stor-
britannien
27
. Landedes ordninger er vurderet i forhold til dækningsområ-
de, finansiering, finansiel kontrol, etableringsbegreb, brugerbetaling,
typer af udbydere der er omfattet, og håndhævelse.
Der er endvidere udarbejdet en kort beskrivelse af SAFI (Scheduled
Airline Failure Insurance), IATA (International Air Transport Association)
og BSP (Billing Settlement Plan) som alle er systemer, der i et vist om-
fang kunne facilitere tilbagebetalinger til forbrugerne ved tab som følge
af konkurs.
Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at der ikke findes
offentlige ordninger i andre EU-lande end Danmark, der giver mulighed
for at sikre forbrugerne refunderinger af forudbetalinger og hjemtransport
ved flybilletter, der ikke er købt i forbindelse med en pakkerejse.
Endeligt er der helt overordnet undersøgt, hvordan pakkerejsedirektivet
er blevet implementeret i andre EU-lande.
27
En mere grundig gennemgang kan ses i bilag 3.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0029.png
6. UDVALGETS OVERVEJELSER OG
ANBEFALINGER
6.1
INDLEDNING
Rejsemarkedet er et internationalt marked. Ydelserne bevæger sig i sa-
gens natur over grænser, men også selve salget foregår reelt fra rejse-
udbydere, der er etableret i andre lande både inden for og uden for EU.
Det vurderes, at en betragtelig del af specielt markedet for flybilletter
serviceres af virksomheder, der ikke er underlagt den danske rejsega-
rantifondslovgivning, da de ikke er etableret i Danmark.
Der er enighed i udvalget om, at konkursdækning derfor ideelt set bør
reguleres internationalt.
Udvalget har ikke kunnet identificere konkursdækningsordning af flybil-
letter i andre europæiske lande. Der er endvidere ikke i forbindelse med
revisionen af det nuværende pakkerejsedirektiv tegn på, at (stand-alone)
flybilletter vil blive omfattet. I direktivudkastet lægges dog op til, at der
skal stilles garanti for såkaldt formidlede rejsearrangementer, som er
selvkomponerede, pakkerejselignende rejsearrangementer.
28
Det er således et grundlæggende forhold og en ramme for de efterføl-
gende løsningsmodeller, at det ideelle ville være EU-, eller anden inter-
national regulering på dette område, men at der ikke umiddelbart er så-
danne regler på vej.
Der er konsensus i udvalget om, at de nuværende regler ikke fungerer
efter hensigten, da de ikke giver den tilsigtede forbrugerbeskyttelse, ikke
skaber konkurrencemæssig ligestilling mellem virksomhederne og desu-
den reelt ikke omfatter en stor del af det marked, som det var intentionen
med loven skulle omfattes.
Udvalget har bl.a. på baggrund af undersøgelser af det danske system,
erfaringer fra andre lande og en række konsekvensvurderinger drøftet
syv overordnede løsningsmodeller til sikring af privatkunderne mod en
rejseudbyders konkurs.
Udvalget har konkluderet, at fem af disse modeller ikke er mulige at rea-
lisere, da de enten ikke kan håndhæves og/eller knytter sig til et meget
begrænset udbud af private forsikringsprodukter, eller på anden vis er
uhensigtsmæssige.
Modellerne er beskrevet i bilag 2.
28
I udkastet til pakkerejsedirektivet lægges der op til, at visse typer af selv-
arrangerede pakkerejselignende arrangementer skal omfattes. Det vil kunne
betyde, at nogle typer af rejseaktiviteter, der ikke i dag er omfattet af pakkerej-
sedirektivet, vil blive det fremover.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er derfor arbejdet videre med tre modeller, som omfatter henholds-
vis harmonisering, pålæggelse af en passagerafgift på alle afrejsende
(5-krone-modellen) og en præcisering af den nuværende lovgivning.
Disse modeller er beskrevet i afsnit 6.2, 6.3 og 6.4.
Hver af de tre udvalgte modeller er vurderet i forhold til følgende syv
faktorer:
Forbrugerbeskyttelse
Konkurrencemæssig ligestilling
Finansiering, erhvervsmæssige omkostninger og statsfinansielle
omkostninger
Håndhævelse og juridiske forhold
Andre udfordringer
Relevante erfaringer
Proportionalitet.
Udvalgets medlemmer har på baggrund af beskrivelserne vurderet for-
dele og ulemper ved modellerne og på den baggrund afgivet en anbefa-
ling for hver løsningsmodel.
I forhold til udvalgets anbefalinger skal der gøres opmærksom på, at
Susanne Larsen, der er bestyrelsesformand i Rejsegarantifonden, udta-
ler sig som individuelt udvalgsmedlem og ikke på vegne af Rejsegaranti-
fonden. Baggrunden herfor er, at Rejsegarantifondens bestyrelse inde-
holder Danmarks Rejsebureau Forening, Rejsearrangører i Danmark,
Brancheforeningen Dansk Luftfart og Forbrugerådet TÆNK som også
sidder i dette udvalg. Susanne Larsen udtaler sig således ikke på besty-
relsesmedlemmernes vegne, men på bagrund af sin erfaring som besty-
relsesformand for Rejsegarantifonden.
6.2 HARMONISERING
Denne løsning indebærer, at Rejsegarantifondsloven harmoniseres med
resten af Europa, så pligten til at lade sig registrere i Rejsegarantifonden
fjernes for udbydere af stand-alone flybilletter. Dermed afskaffes den
nuværende danske særordning. Dette vil skulle suppleres med en infor-
mationsindsats, som oplyser forbrugerne om deres rettigheder i forhold
til køb af flybilletter og muligheder for at få refunderet forudbetalinger
ved anvendelse af internationale betalingskort og forsikringer, samt mu-
ligheden for skattefradrag i forbindelse med konkurs.
Forbrugerbeskyttelse
Forbrugerbeskyttelsen, i forhold til de forbrugere der vælger at tilkøbe
dækningen, fjernes i forhold til forudbetalinger af flybilletter og hjem-
transport, når flybilletten ikke er en del af en pakkerejse.
Det vil medføre, at forbrugernes retsstilling ville blive ført tilbage til de
almindelige principper, der gælder, når en virksomhed går konkurs og
som er reguleret i konkursloven.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0031.png
Den almindelige konkurslovgivning gælder på langt de fleste forbruger-
markeder i Danmark. Der er enkelte undtagelser, hvor man har etableret
særlige ordninger som yder forbrugerne en særlig beskyttelse. Udover
rejseområdet gør det sig gældende på følgende områder: Indskyderga-
rantien på det finansielle område og Garantifonden for Skadesforsik-
ringsselskaberne.
29
En harmonisering af området vil betyde, at forbrugere, der har købt en
flybillet, vil have et simpelt krav mod konkursboet. Hvis forbrugeren ikke
får dækket sit tab i konkursboet, er tabet, udover en bagatelgrænse på
2.000 kroner, fradagsberettiget.
Hvis en forbruger har købt indkvartering eller anden transport med et
internationalt betalingskort (MasterCard, Maestro, Visa Electron, Ameri-
can Express) direkte hos en udbyder, og udbyderen går konkurs, kan
forbrugeren gøre indsigelse via sin bank. Herefter vil banken søge at få
dækket kortholders tab.
Kortholder har efter de internationale kortselskabers regler gode mulig-
heder for at få tilbageført sin betaling (charge back) for en forudbetalt
ydelse, hvis ydelsen ikke kan leveres som følge af konkurs. Muligheden
for charge back følger af reglerne for de enkelte internationale kort, som
giver kortholderen en videre adgang til charge back end den danske
betalingstjenestelov. Det skal hertil bemærkes, at de internationale kort-
selskaber kan beslutte at ændre deres regler, herunder muligheden for
charge back.
For nyligt er en dansk forsikringsudbyder endvidere begyndt at tilbyde
en konkursforsikring for flyrejser.
30
En harmonisering af reglerne kan
tænkes at medføre en styrkelse af dette private marked.
Det er vurderingen, at harmoniseringen vil forenkle reglerne, således at
det bliver tydeligere for både forbrugere og virksomheder, hvilke regler
der gælder. Dette vil gøre Rejsegarantifondens informationsopgave enk-
lere.
Hertil kommer, at kun relativt få forbrugere har valgt at tilkøbe konkurs-
dækningen under den nuværende ordning. Ifølge Rejsegarantifondens
skøn havde ca. 6 % af de forbrugere, der var berørt af Cimber Sterlings
konkurs, valgt at tilkøbe konkursdækning og var derfor omfattet, da kon-
kursen ramte.
Forbrugerrådet TÆNK samt Rejsearrangører i Danmark anfører, at mo-
dellen burde betegnes som deregulering fremfor harmonisering
Konkurrencemæssig ligestilling
Harmonisering vil betyde en ligestilling mellem dansk og udenlandsk
etablerede rejseudbydere på området. I dag er der ikke identificeret
29
Rapport fra arbejdsgruppen om konkursdækning af indkvartering og anden transport
end flytransport, april 2010, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Rapporten findes på
KFST.dk
.
30
http://safeaway.dk/rejseforsikringer/voksenrejseforsikring/
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0032.png
ordninger i andre europæiske lande, der som udgangspunkt dækker
flybilletter, der ikke er en del af en pakkerejse (se bilag 3 for en oversigt
over andre landes ordninger).
Der vil således ske en konkurrencemæssig ligestilling mellem de udby-
dere, der tilbyder (stand-alone) flybilletter, som ikke er omfattet af pakke-
rejsedirektivet.
De produkter, der er omfattet af pakkerejsedirektivet, er også konkurren-
cemæssigt tilnærmelsesvist ligestillede (inden for Europa), da de samme
regler gælder for alle der udbyder disse rejseydelser.
Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening angi-
ver, at der ikke sker en konkurrencemæssig ligestilling mellem udbydere
af pakkerejser og flyselskaberne, da pakkerejseudbyderne er pålagt at
stille garantier til sikkerhed for de rejsendes forudbetalinger og hjem-
transport (som følge af Pakkerejsedirektivet), mens flyselskaberne ikke
vil være pålagt de samme byrder i forhold til stand-alone flybilletter.
Den konkurrencemæssige situation gør sig på nuværende tidspunkt
gældende i de andre 27 medlemslande, mens det kun er i Danmark, at
visse luftfartsselskaber pålægges samme byrde.
Finansiering, erhvervsmæssige omkostninger og statsfinansielle
omkostninger
Der vil ikke skulle tilvejebringes finansiering, da området dereguleres.
Der vil formentlig i mindre omfang være omkostninger i forhold til forbru-
gerinformation om den nye situation.
Løsningen indebærer en lettelse af både administrative og direkte om-
kostninger for de flyselskaber og rejsearrangører, der sælger stand-
alone flybilletter. I forbindelse med at den særlige danske ordning blev
indført i 2009, blev de administrative byrder vurderet. Disse blev opgjort
til at være relativt begrænsede. Luftfartsbranchen har imidlertid vurderet,
at de reelle byrder har vist sig at være højere, end det blev anslået i for-
bindelse med lovens fremsættelse.
[Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) har bidraget med et overslag
over omkostningerne ved de nuværende regler i forhold til tre typer af
flyselskaber. Det anslås af BDL, at omkostningerne (både administrative
og direkte) er i følgende størrelsesorden:
-
-
-
For et mindre flyselskab (med en omsætning på ca. 200 millioner
kroner) ca. 80.000 kroner årligt.
For et mellemstort flyselskab (med en omsætning på ca. 500 millio-
ner kroner) ca. 470.000 kroner årligt.
For et større flyselskab (med en omsætning på ca. 3.800 millioner
kroner) ca. 780.000 kroner årligt.
31
]
31
Mere data på hvordan overslaget er udregnet af Brancheforeningen Dansk
Luftfart kan ses i bilag 8.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På samme vis må det antages, at andre rejseudbydere vil få administra-
tive lettelser som følge af en harmonisering ved ikke at skulle stille ga-
rantier for flybilletters refundering og hjemrejse i de tilfælde, hvor der er
tale om, at det solgte produkt er en stand-alone flybillet.
Endeligt vil der være tale om en administrativ lettelse for Rejsegaranti-
fonden, der administrerer den nuværende ordning.
Der er ingen økonomiske statslige forpligtigelser, hvis området deregule-
res. Staten er naturligvis pålagt de samme forpligtelser på området for
pakkerejser som tidligere.
Håndhævelse og juridiske forhold
Der vil ikke være behov for håndhævelse på området for refunderingen
af forudbetalinger og hjemtransport til privatkunder ved køb af flybilletter,
der ikke er del af en pakkerejse, da området dereguleres.
Der er ikke juridiske implikationer, bortset fra at de relevante dele af lo-
ven vil skulle ændres.
Det er en væsentlig fordel ved denne model, at den danske lovgivning
bliver harmoniseret med de regler, der gælder i de andre 27 EU-
medlemsstater (og EEA-lande), samt i resten af verden.
Andre udfordringer
Det vurderes, at en harmonisering vil gøre det lettere at kommunikere til
forbrugerne og rejsebranchens virksomheder, hvad deres rettigheder og
pligter er.
Relevante erfaringer
Der er ikke i andre EU-lande etableret ordninger, der minder om den,
der på nuværende tidspunkt gælder i Danmark. Denne model vil således
repræsentere en harmonisering af reglerne med resten af Europa. Der
er heller ikke erfaringer med at deregulere på området ligesom der heller
ikke var sådanne erfaringer, da man i 2009 indførte den nuværende
danske særordning.
Proportionalitet
Der er ikke andre europæiske lande, der har konkurssikringsordninger
for flybilletter. Desuden kan det anføres, at den Europæiske Kommission
i deres konsekvensanalyse (impact assesment) af det fremsatte pakke-
rejsedirektiv specifikt har afvist at udvide den dækning, der på nuværen-
de tidspunkt gælder for pakkerejser, til også at omfatte separate flybillet-
ter.
Harmonisering af området forudsætter, at de positive forbrugerbeskyttel-
seseffekter, der på nuværende tidspunkt eksisterer, vurderes ikke at
være proportionale i forhold til administrative og direkte byrder for de
virksomheder, der er underlagt ordningen.
Det skal i den sammenhæng nævnes, at Rejsegarantifonden ved den
hidtil største danske flykonkurs udbetalte ca. 15,5 millioner kroner i er-
statning til de omkring 6.500 forbrugere, der havde tilkøbt konkursdæk-
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0034.png
ning, og som enten var ude at rejse, da Cimber Sterling gik konkurs,
eller som ikke kom afsted på grund af konkursen. Rejsegarantifonden
har skønnet, at de 6.500 forbrugere udgør ca. 6 % af alle de forbrugere,
der var berørt af konkursen. Tallet skal dog ses i lyset af, at få forbruge-
re i praksis ikke tilkøber konkursdækning, og at det kan skyldes forskel-
lige årsager, der spænder fra manglende behov til unødig besværlige
tilkøbsprocesser – foruden lavt kendskab til ordningen.
Set i lyset af at det således er forholdsvis få forbrugere, der vælger at
være omfattet af ordningen – og de alternative muligheder der eksisterer
for beskyttelse – vurderer Rejsegarantifondens bestyrelsesformand og
Brancheforeningen Dansk Luftfart, at de administrative omkostninger,
som den nuværende ordning medfører, ikke er proportionale.
Udvalgets overvejelser
Af positive effekter fremhæves:
-
Administrative og direkte økonomiske lettelser for danske virksom-
heder
-
Administrative lettelser for Rejsegarantifonden
-
Konkurrencemæssig ligestilling både nationalt og internationalt
-
Enklere regler, der er nemmere at kommunikere til forbrugerne.
Af negative effekter fremhæves:
-
Forbrugerbeskyttelsen vil ikke længere omfatte refundering af for-
udbetalinger og hjemtransport ved køb af flybilletter, der ikke er en
del af en pakkerejse.
-
Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening
angiver, at der ikke sker en konkurrencemæssig ligestilling mellem
udbydere af pakkerejser og udbydere af stand-alone flybilletter.
Samlet vurdering og anbefaling
Et mindretal i udvalget (Rejsegarantifondens bestyrelsesformand,
Brancheforeningen Dansk Luftfart og Forsikring & Pension) ser har-
monisering som en mulig og proportional løsning, som de anbefaler.
Begrundelsen er, at den skaber bedre konkurrencemæssig ligestilling,
medfører betragtelige administrative lettelser, er nem at kommunikere
til forbrugere og rejseudbydere samt er i tråd med lovgivningen i de
andre EU-lande.
Danmarks Rejsebureau Forening angiver, at harmonisering alene er et
acceptabelt valg, hvis ikke der opnås flertal for den udgave af passa-
gerafgiftsmodellen, der er beskrevet nedenfor som løsning 1a, og ud
fra den forudsætning, at der samtidigt ændres i reglerne for garantistil-
lelse.
Et mindretal af udvalget (Forbrugerrådet TÆNK og Rejsearrangører i
Danmark) ser ikke harmonisering som en mulig løsning. Forbrugerrå-
det TÆNK mener, den forringer forbrugerbeskyttelsen for de forbruge-
re der har købt flybilletter og anbefaler i stedet passagerafgiftsmodel-
len. Rejsearrangører i Danmark angiver, at de ikke kan støtte harmo-
niseringsmodellen, da de mener, at det både konkurrence- og forbru-
gerbeskyttelsesmæssigt er ulogisk, at selv-arrangerede pakkerejser
ikke er dækket, mens arrangerede pakkerejser er det.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0035.png
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet angiver,
at harmonisering ikke er en hensigtsmæssig løsning, da det forringer
forbrugerbeskyttelsen.
6.3 PASSAGERAFGIFT FOR ALLE REJSENDE (5-KRONE-
MODELLEN)
Denne løsning omfatter, at der pålægges alle kunder (både erhverv og
private) med en flybillet med begyndelsessted i Danmark en afgift, der
skal kunne dække hjemtransport og refundering af forudbetalinger i til-
fælde af flyselskabets konkurs. Alle rejsende vil ligeledes være dækket
af ordningen. Afgiften opkræves via flyselskaberne. Flyselskaber og ud-
bydere af flybilletter vil ikke længere skulle stille garantier eller bidrage til
Rejsegarantifonden fra flyselskabernes side.
Forbrugerbeskyttelse
Der sikres obligatorisk fuld dækning for alle kunder – for både refunde-
ring af forudbetalinger og hjemtransport for så vidt angår flybilletter, der
ikke er en del af en pakkerejse. Hverken erhvervs- eller private kunder
vil ikke kunne til- eller fravælge dækningen.
Det vil være en omfattede udvidelse af forbrugerbeskyttelsen i forhold til
den nuværende ordning, da alle forbrugere og erhvervskunder, der kø-
ber en flybillet, vil være dækket af fonden. Dette omfatter også alle pas-
sagerer fra andre lande som har en billet med afgang fra en dansk luft-
havn – hvilket vil omfatte både andre EU-lande og ikke EU-lande. Det
grundlæggende princip er, at de der betaler til ordningen også skal være
dækket af den.
Konkurrencemæssig ligestilling
Løsningen må som udgangspunkt vurderes at indebære en konkurren-
cemæssig ligestilling af flyselskaberne på det danske marked, idet ingen
vil være pålagt særlige forpligtigelser.
Brancheforeningen Dansk Luftfart har anført, at modellen ikke vil medfø-
re en konkurrencemæssig ligestilling mellem danske og udenlandske
flyselskaber. Dette skyldes, at danske flyselskabers passagerer i højere
grad belastes af den ekstra afgift. Udenlandsk etablerede flyselskaber
har hovedparten af deres kundebase uden for Danmark og vil derfor
være mindre belastet af afgiften.
Håndhævelsen af ordningen over for udenlandsk etablerede selskaber,
der opererer i Danmark, vanskeliggøres af, at den skal ske via sagsan-
læg anlagt af rejsegarantifonden, hvilket er administrativt byrdefuldt og
tidskrævende.
I øvrigt kan eventuelle håndhævelsesproblemer medføre, at virksomhe-
der, der er underlagt reglerne, vælger at etablere sig andetsteds end i
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark (man kan både forestille sig at etablering undgås i Danmark
eller EU). Hvis virksomhederne oplever, at betalingen af afgiften i prak-
sis kun vanskeligt kan håndhæves for udenlandsk etablerede virksom-
heder, vil dette indgå i en vurdering af, hvorvidt en virksomhed vil etable-
re sig i Danmark.
Der har været anført, at en ny afgift vil skabe en nedgang i passagerer
fra danske lufthavne, fordi luftfartsselskaber vil søge til andre lufthavne,
der ikke vil være pålagt afgiften. Denne effekt blev i 2005 undersøgt af
Skatteministeriets arbejdsgruppe, som konkluderede, at en passageraf-
gift på 75 kroner i værste fald kunne medføre en passagernedgang på 3-
4 %.
Analysen tog udgangspunkt i en passagerafgift på 75 kr., som er en væ-
sentlig forskel på 5 kr., som passagerafgiftsmodellen omfatter. Da ana-
lysen blev foretaget for 9 år siden, kan vilkårene have ændret sig væ-
sentligt i begge retninger.
Finansiering, erhvervsmæssige omkostninger og statsfinansielle
omkostninger
Passagerafgiftsmodellen skal beskytte både privat- og erhvervskunder, i
modsætning til den gældende lovgivning, hvor kun private forbrugere der
hat tilkøbt konkursdækninger er omfattet. Modellen skal finansieres gen-
nem alle kunder, der skal betale afgiften pr. afgang fra Danmark (ikke
inkluderende transfer og transit-passagerer i det omfang de kan adskil-
les).
Udvalget er enigt om, at hverken lufthavne eller flyselskaber vil være i
stand til at adskille privat- og erhvervskunder. I praksis vil den eneste
løsning på dette problem være, at ordningen dækker alle rejsende og
ikke kun private forbrugere, som det oprindeligt var formålet. Dette vil
naturligvis have væsentlige konsekvenser for den nødvendige fondsstør-
relse ligesom, det skal noteres, at erhvervskunder vil blive dækket på
obligatorisk basis.
Endvidere vil passagerer der flyver indenrigs blive pålagt passagerafgif-
ten to gange – både ved ud- og hjemrejse. Indenrigsbilletter koster ty-
pisk et mindre beløb, og hjemtransport må desuden antages at være
relativt billigere. Opkrævningen af passagerafgiften to gange vil derfor
dårligt afspejle risikoen.
Trafikstyrelsen vurderer, at opkrævning af afgiften ikke kan ske ved, at
afgiften opkræves af lufthavnen i forbindelse med andre lufthavnsafgif-
ter. Da en direkte opkrævning via lufthavnen ikke er mulig, kan afgiften
eventuelt opkræves efter samme metode som benyttes ved det safety-
bidrag (afgift for Trafikstyrelsens tilsyn), som Trafikstyrelsen opkræver
hos flyselskaber for hver passager, som flyselskabet befordrer for flyv-
ninger der afgår fra danske lufthavne. Safety-bidraget udgør p.t. 6,25
kroner pr. passager. Konkret opkræves safety-bidraget ved, at flyselska-
berne månedligt betaler en faktura fra Trafikstyrelsen, som udgør det
samlede safety-bidrag for de passagerer, som flyselskabet har befordret
pågældende måned. Grundlaget for faktureringen er månedlige indbe-
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0037.png
retninger fra lufthavnene om det antal afrejsende passagerer, der skal
betales safety-bidrag for pr. flyselskab.
Det anslås, at en fond, der skal dække alle rejsende, vil skulle være på
ca. 0,55-1,6 mia. kroner. Se beregningsgrundlaget for fondens størrelse
i bilag 9.
Det forventes, at fondsopbygningen formentlig ikke vil overstige 55 milli-
oner kroner årligt, hvis passagerafgiften er på 5 kroner. Det betyder, at
det vil tage 10 – 29 år at opbygge fonden.
Længden af denne periode vil afhænge af afgiftens størrelse, og om der
indføjes en selvrisiko, beløbsgrænser eller andre forhold, der vil for-
mindske størrelsen af en eventuel udbetaling ved et flyselskabs konkurs.
Der forudsættes i den gældende ordning, at staten garanterer for mang-
lende fondsmidler. Hvis man forudsætter, at denne praksis fortsættes, vil
der, især indtil fonden har opbygget en tilstrækkelig størrelse, være en
væsentlig udækket risiko for staten. Efter ét års opkrævning af passa-
gerafgiften vil statens risiko således beløbe sig til op mod ca. 1.545 mil-
lioner kroner afhængig af den valgte beregningsgrundlag (forudsat der
ikke er yderligere tab for fonden).
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at der findes andre områder, hvor staten
indestår for en risiko, eksempelvis på Stormflodsordningen og Garanti-
fonden for Skadesforsikringsselskaberne.
Håndhævelse og juridiske forhold
Hvis denne løsning gennemføres, skal rejsegarantifondsloven ændres.
Udvalget vurderer, at der er tale om en afgift (omfordeling af midler) og
ikke et gebyr (vederlag for en konkret ydelse), ved, at der godt nok er
tale om en dækning i tilfælde af konkurs, men ikke et direkte forhold mel-
lem betalingen og en konkret ydelse.
Der er krav om direkte lovhjemmel ved opkrævning af afgifter, og en
sådan vil derfor skulle tilføjes i loven.
32
Pakkerejsedelen kan håndhæves som hidtil (se dog kapitel 7 om udval-
gets anbefalinger inden for administrationen af pakkerejsereglerne).
Det er undersøgt, hvilke muligheder der er for at opkræve passagerafgift
fra udenlandske rejseudbydere, som nægter at betale afgiften. Se nær-
mere i afsnit 5.2.
Såfremt et udenlandsk flyselskab nægter at betale en afgift, medfører
det en inddrivelsessag som skal føres i det land, hvor flyselskabet er
etableret og under det pågældende lands regler.
32
Som følge af grundlovens § 43. Se desuden Højesteretsdom H.D. 29. juni
1993 i sag 68/1993.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0038.png
Trafikstyrelsen har erfaring med at opkræve udeståender fra udenland-
ske flyselskaber. I forbindelse med indførelse af safety-bidraget var der
to større udenlandsk etablerede flyselskaber, som ikke betalte, og op-
krævningen blev oversendt til SKAT med henblik på inddrivelse. Det
lykkedes efter en længere periode og en målrettet indsats at få de to
selskaber til at betale.
Forbrugerrådet TÆNK og Rejsearrangører i Danmark mener ikke, at det
er påvist, at der vil opstå problemer med håndhævelse for flyselskaber,
der ikke er etableret i Danmark. Den resterende del af udvalget mener,
at det er sandsynligt, at der vil opstå håndhævelsesproblemer.
Herudover er det undersøgt, hvorvidt opkrævning af en afgift til konkurs-
dækning vil være i strid med servicedirektivet,
33
der bl.a. opregner de
almene tvingende hensyn, som et værtsland undtagelsesvis kan tilgode-
se i den nationale lovgivning, og som kan begrunde restriktioner over for
grænseoverskridende tjenesteydelser. Transportydelser er specifikt und-
taget (herunder luftfart, jf. § 1, stk. 3, nr. 4), hvorfor det ikke vurderes at
en eventuel passagerafgiftsmodel vil stride mod servicedirektivets be-
stemmelser. En ændring vil derfor ikke skulle notificeres til Kommissio-
nen i henhold til servicedirektivets bestemmelser.
Andre udfordringer
Dobbeltopkrævning
Ved køb af en pakkerejse er hjemtransport og refundering af forudbetal-
te rejseomkostninger, herunder flybilletter, dækket af Rejsegarantifon-
den i tilfælde af pakkerejseudbyderens konkurs.
Forbrugerne betaler således for opbygningen af en fond til at dække
pakkerejseudbyderens konkurs. Hvis et af de flyselskaber, som en pak-
kerejseudbyder benytter, går konkurs, er der rejseudbyderens ansvar, at
det som forbrugeren har købt leveres eller refunderes.
Hvis denne løsning indføres, og refunderinger af forudbetalinger og
hjemtransport ved en flykonkurs er dækket via en obligatorisk passager-
afgift, vil forbrugere, der har købt en pakkerejse, blive opkrævet passa-
gerafgiften, da det ikke er muligt at udskille pakkerejsekunder fra øvrige
afrejsende fra danske lufthavne.
Udfordringen er, at pakkerejsekunder allerede er dækket i tilfælde af
flyselskabets konkurs. En passagerafgift vil derfor betyde, at pakkerej-
sekunder vil komme til at betale (passagerafgiften) for en dækning, som
de allerede har.
Det kan betegnes som en omfordeling fra pakkerejsekunder til flyrejse-
kunder, eller en dobbeltopkrævning for den konkursdækning (som man
kun er dækket af én gang).
33
Direktiv 2006/123 af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er fremlagt tre mulige løsninger på denne problematik i forbindelse
med udvalgets arbejde. De tre modeller beskrives nærmere nedenfor.
Løsning 1a:
Danmarks Rejsebureau Forening foreslår,
at Rejsegarantifonden frem-
over også skal dække rejseudbyderes tab ved et flyselskabs konkurs.
Der stilles fortsat garantier fra rejsearrangørerne, der dækker hele pak-
kerejsen (i tilfælde af rejsearrangørens konkurs).
-
Hvis et flyselskab går konkurs, vil passagerer, der har købt en
stand-alone-flybillet, således få dækket deres tab direkte af Rejse-
garantifonden. Rejsearrangører der har solgt en pakkerejse vil kun-
ne få dækket deres tab af flybillet-delen i fonden og gennemføre den
pakkerejse, der er bestilt eller tilbagebetale forudbetalingen til kun-
den.
Hvis rejsearrangøren går konkurs, dækkes tabene som på nuvæ-
rende tidspunkt af Rejsegarantifonden.
-
Rejsearrangørerne stiller fuld garanti for deres egen konkurs (også for
flydelen af det produkt, der er solgt), således at statens risiko ved model-
len minimeres). Det kan overvejes, om garantistillelsen for flydelen på
sigt kan nedskrives forholdsmæssigt i takt med passagergebyrets op-
bygning af fondskassen til det ønskede niveau, idet statens risiko qua
indbetalingerne alt andet lige vil falde tilsvarende.
Løsning 1b
Rejsearrangører i Danmark foreslår,
at Rejsegarantifonden fremover
også skal dække rejseudbyderes tab ved et flyselskabs konkurs. Derud-
over stilles der mindre garantier, da flydelen anses for fuldt ud at være
fondens ansvar – også ved en rejsearrangørs konkurs.
-
Hvis et flyselskab går konkurs, vil passagerer, der har købt en
stand-alone-flybillet, således få dækket deres tab direkte af Rejse-
garantifonden. Rejsearrangører vil kunne få dækket deres tab af fly-
billet-delen i fonden og gennemføre den rejse, der er bestilt eller til-
bagebetale forudbetalingen til kunden.
Hvis rejsearrangøren går konkurs, dækkes tabene delvist via 5-
krone-fonden og delvist via den garanti, som rejsearrangørerne har
stillet (for den del af rejsen som ikke er fly).
-
Givet, at 5-kroners betalinger skønnes tilstrækkelig til at dække risikoen
for et flyselskabs konkurs og givet, at en sådan betaling også vil finde
sted for hver af rejsearrangørernes pakkerejsekunder, er det alene den
udækkede risiko (typisk hotel m.v.), som arrangøren skal afdække ved
en garanti. Herved kan det sikres, at der ikke vil blive tale om dobbeltop-
krævning.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0040.png
To fondskasser
Ved denne løsning vurderer et flertal af udvalget at der kan være behov
for to separate fondskasser inden for Rejsegarantifonden – en der dæk-
ker forbrugerne under de regler, der gælder for pakkerejser, og en der
dækker flyområdet. (Se mere i afsnit 7.6 om fondskassens sammensæt-
ning).
Der vil dog være en periode, hvor staten indestår for forskellen mellem
garantifondens størrelse på flyområdet og eventuelle krav. Et flertal af
udvalget vurderer, at det umiddelbart vil være svært at forestille sig en
situation, hvor staten skulle dække (eller stille lånegarantier) for mang-
lende midler, hvis der er penge i en separat fondskasse som i vid ud-
strækning skal dække et lignende formål.
Forbrugerrådet TÆNK er ikke enig i den betragtning og mener ikke, der
er behov for en opsplitning i to fondskasser.
Efter Danmarks Rejsebureau Forenings opfattelse vil der ikke være no-
get til hinder for at have en samlet fondskasse, hvis det er den af Dan-
marks Rejsebureau Forening anbefalede løsningsmodel i relation til
passagerafgiftsmodellen, og hvori pakkerejser indgår, der gennemføres.
I så fald vil konsekvensen være, at alle rejseudbydere bidrager på lige
vilkår til det samme formål.
Transit- og transferpassagerer
Lufthavnene kan ikke skelne mellem ægte afrejsende og transit- og
transferpassagerer. De data har kun luftfartsselskaberne – men kun i de
situationer, hvor der er tale om klassisk transfer, forstået som en transfer
med samme selskab /alliance. Passagerer, der er selv-transfererende
(tager bagagen ud, og checker ind på ny) vil fremstå som ”ægte” afrej-
sende, selv om de rettelig burde opfattes som transfer. Det vil også gæl-
de på indenrigsflyvninger.
Brancheforeningen Dansk Luftfart angiver, at en afgift som den foreslå-
ede vil betyde, at danske lufthavne i stigende grad vil blive fravalgt som
transit/transfer-hub.
Der bør tages stilling til denne dækning i forbindelse med udarbejdelse
af det konkrete lovforslag for så vidt angår transit- og transfer-
passagerer, da det ikke umiddelbart er intentionen, at disse også skal
dækkes af modellen.
Garantistillelse
I den nuværende lovgivning skal flyselskaber og udbydere af flyrejser,
der er registreret i Rejsegarantifonden, stille garanti for forudbetalinger
og hjemtransport. Dette medfører, at de der er ansvarlige for virksom-
hedsførelsen også er de, der skal stille garantierne. Der er altså en hen-
sigtsmæssig incitamentsstruktur.
I passagerafgiftsmodellen er der ikke sammenfald mellem virksomheds-
førelsen hos flyselskaberne og den sikkerhed, der stilles i fonden som
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indsamles via passagerafgiften. Dermed er den nuværende incitaments-
struktur ikke sikret ved passagerafgiftsmodellen.
Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådet TÆNK har foreslå-
et, at garantistillelse som udgangspunkt bibeholdes på flyområdet.
Se i øvrigt ovenstående afsnit om de tre modeller for at imødekomme
dobbeltopkrævningsproblematikken. Disse tre modeller medfører for-
skellig grad af garantistillelse.
Relevante erfaringer
Der findes ikke erfaringer fra andre lande, hvor en lignende model er
anvendt.
Se i øvrigt bilag 3 for en landeoversigt.
Proportionalitet
Kunder vil ikke have frit valg i forhold til at til- eller fravælge konkurs-
dækningen. Erhvervskunder vil endvidere blive omfattet af ordningen, da
det i praksis ikke er muligt at sondre mellem privat- og erhvervskunder.
Det bør overvejes, om der er et reelt behov hos forbrugerne, der er pro-
portionalt med at opbygge en fond i størrelsesordenen 0,55-1,6 mia.
kroner over en 10-29-årig periode, hvor staten indestår for eventuelle tab
ud over fondens størrelse og som omfatter både erhvervs- og privatkun-
der.
Ved den hidtidigt største danske flykonkurs udbetalte Rejsegarantifon-
den ca. 15,5 millioner kroner i erstatning til de omkring 6.500 forbrugere,
der havde tilkøbt konkursdækning. Rejsegarantifonden har skønnet, at
de 6.500 forbrugere udgør ca. 6 % af alle de forbrugere, der var berørt
af konkursen. Der var i 2012 ca. 160.000 rejsekunder, der valgte at til-
købe konkursforsikringen, hvilket dog skal ses i perspektiv af de ca. 8,5
millioner afrejsende forbrugere (De 8,5 millioner omfatter dog også pak-
kerejse-kunder).
Behovet for midler er naturligvis afhængigt af, om der indføjes en selvri-
siko, beløbsgrænser eller andre forhold, der vil formindske størrelsen af
en eventuel udbetaling ved et flyselskabs konkurs. Såfremt man vælger
at indføre sådanne begrænsninger, vil det have konsekvenser i negativ
retning for forbrugerbeskyttelsen.
Endelig skal behovet holdes op imod de begrænsede muligheder for
håndhævelse over for udenlandske rejseudbydere og de konsekvenser
det kan have for den konkurrencemæssige ligestilling.
Udvalgets overvejelser
Af positive effekter fremhæves:
-
Administrative omkostninger lettes for danske (og dansk etablerede)
rejseudbydere.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0042.png
-
-
-
-
Forbrugerbeskyttelsen forbedres ved, at alle forbrugere (og er-
hvervsdrivende) vil være dækkede for både refundering af forudbe-
talinger og for hjemtransport ved flyselskabers konkurs.
Enklere regler, der er nemmere at kommunikere til forbrugerne.
Konkurrencemæssig ligestilling mellem omfattede udbydere af pak-
kerejser og omfattede udbydere af stand-alone flybilletter i Dan-
mark.
Af negative effekter fremhæves:
-
Brancheforeningen Dansk Luftfart mener ikke, at der skabes konkur-
rencemæssig ligestilling mellem dansk og udenlandsk etablerede
flyselskaber, da de dansk etablerede flyselskaber vil have større vo-
lumen i Danmark, og deres kunder derfor i højere grad vil være på-
lagt afgiften.
-
Danske lufthavne vil blive pålagt administrative omkostninger.
-
Risiko for at udenlandske luftfartselskaber oplever det som dyrt og
besværligt at anvende danske lufthavne, og på den baggrund fra-
vælger danske destinationer.
-
Ændret incitamentsstruktur, da flyselskaberne ikke bærer omkost-
ningerne proportionelt i forhold til den risiko, de har for konkurs.
-
Staten vil skulle stille betragtelige lånegarantier for eventuelle mang-
lende midler i fonden i en lang periode.
-
Manglende effektive håndhævelsesmuligheder
-
-
Manglende mulighed for adskillelse af erhvervs- og privatkunder,
hvilket vil medføre, at alle rejsende vil blive omfattet.
Udenlandske passagerer vil også blive omfattet i det omfang de bi-
drager til fonden.
Samlet vurdering og anbefaling
Forbrugerrådet TÆNK anbefaler passagerafgiftsmodellen, med den
begrundelse, at den skaber en forbedret forbrugerbeskyttelse og er
administrativt lettere end det nuværende system.
Danmarks Rejsebureau Forening anbefaler ligeledes passagerafgifts-
modellen under den forudsætning at rejseudbydere kan få deres flydel
af en pakkerejse dækket ved en flykonkurs. Garantistillelse for pakke-
rejseudbyderne bibeholdes således, at de forsat indestår for risikoen
for deres egen konkurs. (Model 1A – som beskrevet ovenfor).
Rejsearrangører i Danmark anbefaler, at passagerafgiftsmodellen ud-
vides således, at flydelen skal være fuldt dækket af passagerafgiften –
også hvis der er tale om rejseudbyderens konkurs. Derfor nedskrives
garantistillelsen også, så rejseudbyderne ikke skal stille garanti for
flydelen af deres pakkerejser. Hvis dette ikke er praktisk muligt, kan
præciseringsmodellen accepteres. (Model 1B som beskrevet ovenfor).
To medlemmer af udvalget (Brancheforeningen Dansk Luftfart, Rejse-
garantifondens bestyrelsesformand) kan ikke støtte denne løsning, da
de mener, at den ikke er proportional, ikke skaber konkurrencemæssig
ligestilling for virksomhederne og vil være vanskelig at håndhæve i
praksis. De mener ikke, at den administrativt er simplere end den nu-
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0043.png
værende model, hvis den forventeligt vanskelige håndhævelse tages i
betragtning.
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet støtter
ikke passagerafgiftsmodellen, da den vurderes at være disproportional
og desuden udsætter staten for en væsentligt forøget økonomisk risi-
ko.
Forsikring & Pension foretrækker, at området reguleres internationalt.
Hvis der eksisterer et nationalt politisk ønske om en løsning som sup-
plement til Pakkerejsedirektivet, ser Forsikring & Pension passageraf-
giftsmodellen som et muligt alternativ til harmonisering. Forsikring &
Pension anerkender, at modellen skaber en forbedret forbrugerbeskyt-
telse.
6.4 PRÆCISERING AF DEN NUVÆRENDE LOVGIVNING
Denne løsning indebærer, at der foretages en række ændringer i forhold
til den nuværende lovgivning.
Definitionen, af hvilke flyselskaber der er omfattet af lovgivningen, æn-
dres, således at flere flyselskaber vil være omfattet. Det betyder at de
omfattede vil være:
-
Alle dansk etablerede udbydere af rejseydelser (Flyselskaber, rej-
sebureauer, rejsearrangører og formidlere).
-
Flyselskaber, der har et vist antal afrejsende kunder fra danske luft-
havne (uanset etableringssted).
Der indføres en undtagelse for flyselskaber, der har relativt få afrejsen-
de passagerer fra Danmark, for at undgå disproportionale administrative
byrder for disse selskaber.
Den præcise grænse for, hvornår flyselskaber kan blive undtaget, vil
blive fastlagt ved udarbejdelsen af det konkrete lovforslag.
Samtidigt udvikles der en central hjemmeside, hvor konkursdækningen
udbydes. Flyselskaber og andre udbydere af stand-alone flybilletter skal
således tydeligt henvise til den centrale hjemmeside i rejsebeviset. Rej-
sebeviset skal udstedes umiddelbart efter købsprocessen er afsluttet..
Forbrugeren vil herefter have mulighed for at købe konkursdækning in-
denfor et passende tidsrum.
34
På den centrale hjemmeside kan forbru-
gerne tilkøbe konkursdækningen, hvis de ønsker det (for et lignende
beløb, som det der kendes i dag – pt. 20 kr.). Garantistillelsen for flysel-
skaberne og andre udbydere bibeholdes.
Løsningen indebærer, at der ikke vil foregå ændringer i forhold til pakke-
rejser, udover de ting, der nævnes i afsnit 7.
Forbrugerbeskyttelse
34
Sekretariatet tænker umiddelbart 48 timer, hvilket vil blive præciseret i lovforslaget..
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0044.png
Med løsningen sikres det, at forbrugerne kan vælge konkursdækning for
flybilletter, der ikke er en del af en pakkerejse. Selve konkursforsikringen
vil blive solgt fra en central hjemmeside, som flyselskaberne forpligtes til
at henvise til. På hjemmesiden vil der være tydelig information om øvrige
forsikringsmuligheder, således man forebygger, at forbrugerne dobbelt-
forsikrer sig. Erhvervskunder vil ikke være omfattet af ordningen.
Det vil være en udvidelse af forbrugerbeskyttelsen i forhold til den nuvæ-
rende ordning, da flere forbrugere, der køber en flybillet med afgang fra
en dansk lufthavn, vil have mulighed for at tilkøbe konkursdækningen og
dermed være dækket af fonden.
Det foreslås, at dækningen begrænses til at omfatte rejsende, hvor rej-
sen påbegyndes fra en dansk lufthavn, og at transfer- og transit passa-
gerer skal undtages fra ordningen. Det er kun private forbrugere, der
omfattes af ordningen, virksomheder vil ikke kunne tilkøbe konkursdæk-
ning.
Modellen indebærer ikke, at der bliver mulighed for, at rejseudbydere
kan konkursdække deres eventuelle tab, ved en flykonkurs gennem ord-
ningen. Den aftalepart, som forbrugeren har indgået en aftale med, er
ansvarlig for rejsens gennemførelse og de forpligtelser, der i øvrigt er, i
forhold til rejsegarantifondsloven. Det er ikke intentionen at rejseudbyde-
re skal kunne få dækket tab af rejsegarantifonden, hvis deres underleve-
randører skulle gå konkurs. Dette svarer til de almindelige aftaleretlige
regler.
Da der indføres en afgrænsning, som undtager flyselskaber med relativt
få afgange fra Danmark, vil nogle forbrugere kunne opleve, at der ikke
kan købes en konkursforsikring, hvis de køber en flyrejse af et af disse
flyselskaber.
Det er forventningen, at der vil være behov for, at Rejsegarantifonden
skal gennemfører en større informationsindsats for, at informere både
forbrugere og rejseudbydere om de nye regler. Der er ligeledes forvent-
ningen, at der løbende skal gives information om hvilke virksomheder,
der er dækkede af ordningen, og hvilke der ikke er.
Konkurrencemæssig ligestilling
Modellen må som udgangspunkt vurderes at føre til en mere lige konkur-
rencemæssig situation på det danske marked for flybilletter, idet flere af
udbyderne af enkeltstående flybilletter er pålagt de samme forpligtelser.
Forpligtelserne består hovedsageligt i tydeligt at henvise forbrugerne til
den centrale hjemmeside, når rejsebeviset fremsendes, at redegøre for
deres økonomiske forhold over for Rejsegarantifonden, samt at stille de
garantier, som Rejsegarantifonden vurderer, er nødvendige.
På grund af de noget mere omstændige håndhævelsesmuligheder over
for udenlandsk etablerede flyselskaber og andre udbydere af flybilletter,
kan der opstå en ulige konkurrencemæssig situation mellem de danske
flyselskaber og øvrige rejseudbydere af flybilletter, som overholder reg-
lerne, og de udenlandske flyselskaber, som undlader samme.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0045.png
Der er et meget begrænset udbud af private konkursforsikringer på det
danske marked, og det vurderes således ikke, at en offentlig hjemme-
side med tilbud om et tilkøb af konkursforsikring reelt vil hæmme et eksi-
sterende eller kommende privat marked for disse ydelser.
35
Finansiering, erhvervsmæssige omkostninger og statsfinansielle
omkostninger
Der lægges ikke op til en ændring i finansieringen af ordningen. Løsnin-
gen indebærer, at flere flyselskaber vil blive omfattet, og at selve salget
af konkursdækningen gøres enklere for flyselskaberne og andre udbyde-
re ved, at der skabes en central hjemmeside, der varetager selve tilbud-
det om og betalingen for konkursdækningen.
Flyselskaber og andre udbydere vil være forpligtet til at indføje et tydeligt
link til hjemmesiden i deres rejsebeviser, men der vil til gengæld ikke
være krav om, at konkursdækningen sælges af flyselskabet. Denne æn-
dring vurderes samlet set at være en administrativ lettelse for de virk-
somheder, der er omfattet af de gældende regler.
Der vil skulle tilvejebringes midler til at etablere en central hjemmeside i
regi af Rejsegarantifonden. I den forbindelse vil der være en engangs-
udgift. Desuden vil der være udgifter til den løbende drift af en sådan
hjemmeside. Det foreslås, at midlerne til etableringen tilvejebringes via
obligatoriske bidrag fra de omfattede flyselskaber og øvrige rejseudby-
dere af flybilletter. De nærmere forhold vil blive fastsat i et eventuelt lov-
forslag.
Håndhævelse og juridiske forhold
Hvis denne løsning gennemføres, skal rejsegarantifondsloven ændres.
Håndhævelse af disse regler vil foregå som i dag, hvor Rejsegarantifon-
den påser, at de omfattede virksomheder overholder reglerne. Rejsega-
rantifonden kan politianmelde overtrædelser, hvis virksomheder ikke
overholder reglerne. Der vil, som beskrevet i afsnit 5.2., kunne opstå
problemer i forhold til at håndhæve reglerne for virksomheder uden for
Danmark og uden for EU/EØS.
Pakkerejsedelen kan håndhæves som hidtil (se dog kapitel 7 om udval-
gets anbefalinger inden for administrationen af pakkerejsereglerne).
Det foreslås desuden, at Rejsegarantifonden løbende fører en offentlig
tilgængelig liste over, hvilke virksomheder der er med i ordningen, og
hvilke der ikke er. Desuden vil Rejsegarantifonden løbende kommunike-
re til forbrugerne, hvilke virksomheder, der ikke overholder de gældende
regler. Det vurderes, at dette vil kunne supplere håndhævelsen, ved at
skabe et incitament for rejseudbyderne til at overholde reglerne.
35
Der findes i skrivende stund kun én dansk udbyder, som tilbyder konkurs-
dækning som et forsikringsprodukt. Dette produkt er en del af en større pakke
og kan således ikke købes separat.
Se http://safeaway.dk/rejseforsikringer/voksenrejseforsikring/
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0046.png
Andre udfordringer
Der opstår som udgangspunkt ikke nye udfordringer ved denne model,
da den grundlæggende bygger på den eksisterende lovgivning. Der er
dog enkelte spørgsmål, som er relevante og som behandles nedenfor:
Fondskasser
Ved denne model vurderer regeringens repræsentanter i udvalget, at der
ikke vil være behov for to separate fondskasser.
Dansk Rejsebureau Forening kan ikke støtte, at der er tale om en samlet
kasse i denne model, idet der vil være forskelsbehandling af de pakke-
rejsekunder, der har opbygget den nuværende fond, hvis forbrugere, der
ikke har bidraget til denne skal nyde beskyttelse af disse midler.
Transit- og transferpassagerer
Lufthavnene kan ikke skelne mellem afrejsende fra Danmark og transit-
og transferpassagerer. De data har kun luftfartsselskaberne – men kun i
de situationer, hvor der er tale om klassisk transfer, forstået som en
transfer med samme selskab /alliance. Passagerer, der er selv-
transfererende (tager bagagen ud, og checker ind på ny) vil derfor frem-
stå som afrejsende. Det vil også gælde på indenrigsflyvninger.
Der bør tages stilling til denne dækning i forbindelse med udarbejdelse
af det konkrete lovforslag for så vidt angår transit- og transfer-
passagerer, da det ikke umiddelbart er intentionen, at disse skal dækkes
af modellen.
Rejseudbydere med få afgange fra Danmark
For at undgå at pålægge udbydere af stand-alone flybilletter disproporti-
onale administrative byrder, foreslås det, at der indføres en mindste-
grænse for hvilke flyselskaber og andre udbydere, der er omfattet af
lovgivningen. Hvordan mindstegrænse skal udformes behandles i for-
bindelse et eventuelt lovforslag.
Relevante erfaringer
Der findes ikke erfaringer fra andre lande, hvor en lignende model er
anvendt.
Se i øvrigt bilag 3 for en landeoversigt.
Proportionalitet
Forbrugerne vil kunne til- eller fravælge konkursdækningen, således
som det også oprindeligt var meningen med loven.
Intentionen er at sikre, at det system der etableres er proportionelt med
den reelle efterspørgsel hos forbrugerne. Ved at bibeholde forbrugernes
frie valg sikres det, at forbrugerbeskyttelsen fastholdes samtidigt med, at
de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige byrder.
Regeringens repræsentanter i udvalget vurderer, at denne løsning bedst
afspejler en hensigtsmæssig tilgang, der på den ene side sikrer en god
beskyttelse og på den anden side ikke pålægger de erhvervsdrivende
administrative byrder, der overstiger forbrugernes efterspørgsel.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0047.png
Ved den hidtidigt største danske flykonkurs udbetalte Rejsegarantifon-
den ca. 15,5 millioner kroner i erstatning til de omkring 6.500 forbrugere,
der havde tilkøbt konkursdækning. Rejsegarantifonden har skønnet, at
de 6.500 forbrugere udgør ca. 6 % af alle de forbrugere, der var berørt
af konkursen. Der var i 2012 ca. 160.000 rejsekunder, der valgte at til-
købe konkursforsikringen, hvilket dog skal ses i perspektiv af de ca. 8,5
millioner afrejsende forbrugere (De 8,5 millioner omfatter dog også pak-
kerejse-kunder).
På grund af den forsatte garantistillelse (og Rejsegarantifondens tilsyn)
vil der formentligt ikke være behov for at øge fondens størrelse væsent-
ligt. Det er muligt, at en udvidelse af, hvor mange flyselskaber og andre
udbydere, der er omfattet af reglerne vil resultere i et behov for en mar-
ginalt større fondsstørrelse, men dette vurderes ikke i sammenhængen
at være en væsentlig udfordring.
Dansk Rejsebureau Forening er uenig i denne vurdering, idet DRF
tværtimod vurderer, at der vil kunne være en tilsvarende risiko som ved
passagerafgiftsmodellen.
Endelig skal behovet for disse regler holdes op imod mulighederne for
håndhævelse over for udenlandske rejseudbydere, og de konsekvenser
det kan have for den konkurrencemæssige ligestilling.
Udvalgets overvejelser
Af positive effekter fremhæves:
-
Administrative omkostninger lettes for de allerede omfattede virk-
somheder.
-
Forbrugerbeskyttelsen forbedres ved at flere forbrugere får mulig-
hed for at tilvælge konkursdækningen.
Af negative effekter fremhæves:
-
Udenlandske passagerer vil også blive omfattet i det omfang de på-
begynder deres rejse i en dansk lufthavn og vælger at tilkøbe kon-
kursforsikringen.
-
Risiko for at udenlandske luftfartselskaber oplever det som dyrt og
besværligt at anvende danske lufthavne, og på den baggrund fra-
vælger danske destinationer.
-
Omfanget af statens risiko er uafklaret, men der vil under alle om-
stændigheder være betydelig risiko, hvis ikke flyselskaberne stiller
de efterspurgte garantier.
-
Manglende effektive håndhævelsesmuligheder.
-
Manglende mulighed for adskillelse af erhvervs- og privatkunder,
hvilket vil medføre risiko for, at alle rejsende vil blive omfattet.
Samlet vurdering og anbefaling
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet støtter
en præcisering af den nuværende lovgivning, med den argumentation
at dette vil være det mest hensigtsmæssige i forhold til at afveje er-
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0048.png
hvervs- og forbrugerforhold.
Forsikring & Pension kan tilslutte sig den holdning, regeringens repræ-
sentanter i udvalget fremfører, herunder at forbrugernes frie valg sik-
res
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand Susanne Larsen støtter
præciseringsmodellen, idet den vil give flere danske forbrugere mulig-
hed for at købe konkurssikring til en flybillet i endnu højere grad end
tilfældet er i dag. Der er imidlertid forsat uhensigtsmæssigt, at det er
frivilligt, om kunden vil købe konkurssikring, fordi det giver anledning til
forvirring hos kunderne (i og med at pakkerejser altid er omfattet af
fondens dækning). Herudover kan det blive en udfordring, at få uden-
landske flyselskaber til at lade sig registrere og stille garanti og betale
bidrag samt at indsende løbende oplysninger. Endelig kan det blive en
udfordring at få flyselskaberne og andre rejseudbydere til at linke kun-
derne på en hensigtsmæssig, ensartet måde, så forbrugerne let finder
muligheden for at tilkøbe konkursdækning.
Rejsearrangører i Danmark angiver, at medmindre passagerafgifts-/5-
kronersmodellen bliver besluttet i en form, der ikke indebærer dobbelt-
dækning for pakkerejseudbyderne, kunne præciseringsmodellen være
et alternativ. Rejsearrangører i Danmark mener dog ikke, at en central
hjemmeside administreret af Rejsegarantifonden er en hensigtsmæs-
sig løsning. Salg af flybilletter og konkurssikring bør foretages af fly-
selskaberne.
Forbrugerrådet Tænk ser ikke denne model som en løsning, idet den
stadig vil give begrænset forbrugerbeskyttelse og vanskeligheder i
forhold til håndhævelse.
Brancheforeningen Dansk Luftfart kan ikke anbefale præciseringsmo-
dellen fordi den ikke vil kunne håndhæves i praksis og dermed fortsat
vil lægge byrden på danske selskaber til skade for deres konkurrence-
evne i et internationalt marked. Modellen er disproportional og kræver
meget store håndhævelsesressourcer og vil skabe et billede af Dan-
mark som et luftfartsfjendtligt land til skade for den internationale til-
gængelighed og dermed det danske vækstgrundlag.
Danmarks Rejsebureau Forening kan ikke støtte denne løsning i dens
nuværende udformning, da den fremstår både kursorisk og mangelfuld
og i det hele taget ikke synes gennemtænkt. Der er ikke foretaget be-
regninger på de økonomiske konsekvenser og hermed statens risiko.
Der er ikke taget stilling til konsekvenserne af manglende efterlevelse,
ligesom modellens forslag om at undtage visse virksomheder fra lo-
vens forpligtelser vil være stærkt konkurrenceforvridende. Endelig
fremstår den fra en forbrugervinkel som ugennemskuelig og vilkårlig i
relation hvordan og hvornår forbrugeren modtager informationer om
muligheden for køb af dækning.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. UDFORDRINGER AF INSTITUTI-
ONEL OG ØKONOMISK KARAK-
TER
7.1
INDLEDNING
I evalueringen af lov om en rejsegarantifond, som Erhvervs- og Vækst-
ministeriet oversendte til Folketingets Erhvervsudvalg i maj 2013, blev
en række udfordringer af institutionel og økonomisk karakter belyst.
Disse forhold, der går på tværs af modellerne for konkurssikring af flyrej-
sende omfatter:
-
-
-
-
-
-
-
Differentieret garantiskala
Billeje
Bestyrelsens sammensætning
Garantistillelse
Fondskassens sammensætning
Hvordan konkursdækningen tilbydes og gebyrer for dækningen
Ankenævn.
Disse udfordringer er beskrevet og vurderet nærmere nedenfor.
7.2
DIFFERENTIERET GARANTISKALA
I evalueringen blev det fremhævet som et problem, at der er forskel på
den garantiskala, som rejseudbydere og charterrejseudbydere (udbyde-
re, hvor flycharterrejser udgør 50 % af omsætningen eller derover) stiller
garanti efter. Garantistillelsen for charterrejseudbydere er højere end for
øvrige rejseudbydere. Baggrunden for den differentierede garantiskala
er bl.a., at charterrejsende typisk betaler for en rejse længe før selve
afrejsetidspunktet. Derudover sender charterrejsebureauerne mange
kunder afsted på én gang, hvilket øger risikoen for et større tab ved kon-
kurs.
Det har været fremført af RID, at mere end 50 % af de ferierejsende
med fly ikke vælger en charterrejsearrangør, men selv sammensætter
deres ferie, typisk med lavprisfly. Den overvejende del af disse flyrejser
købes på nettet, hvor den samlede betaling sker på bookingtidspunktet.
Ved booking af charterrejser betales derimod typisk kun et depositum.
Rejsebureauer i Danmark har på den baggrund anført, at forudbetalings-
risikoen for udbydere af charterrejser ikke er større end ved andre rejse-
former, hvorfor der ikke er begrundelse for at opretholde højere charter-
rejsegarantier.
Hertil bemærkes, at den fremtidige risiko ikke nødvendigvis kan vurde-
res på baggrund af den historiske sandsynlighed for konkurs. Eftersom
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0050.png
flere af de store charterrejseudbydere ikke nødvendigvis har en solid
økonomi, er risikoen væsentligt større. Det er således sjældent, at en
stor charterrejseudbyder går konkurs, men det kan til gengæld få meget
store konsekvenser, hvis/når det sker. Dette skyldes, at fonden ved en
charterrejseudbyders konkurs skal dække udgifter til både fly, hotel, bil-
leje mv., hvor fonden i dag ved konkursdækning af flybilletter alene skal
dække forudbetalinger af flybilletter og hjemtransport.
Endvidere kan det anføres, at Rejsegarantifondens tilsyn med virksom-
hederne (både charter- og andre typer arrangører) giver mulighed for at
forhøje kravet til garantistillelse, hvis der skønnes at være behov for det.
En løsning kan være at ensrette garantiskalaen for rejseudbydere og
charterrejseudbydere.
Samlet vurdering og anbefaling
Et samlet udvalg anbefaler, at den differentierede garantistillelse af-
skaffes. Rejsegarantifonden fører tilsyn med virksomhederne løbende
og kræver garantier, der afspejler risikoen for konkurs i den enkelte
virksomhed. Der er derfor ikke længere behov for en differentieret ga-
rantistillelse for charterselskaber.
Forsikring og Pension er ikke inddraget i den nuværende ordning og
afstår derfor fra at komme med anbefalinger.
7.3
BILLEJE
Siden lovens udvidelse, hvor billeje også blev omfattet, har der ikke væ-
ret biludlejningsselskaber registret i Rejsegarantifonden. Udvidelsen af
loven har derfor formentlig ikke haft nogen effekt på den reelle forbru-
gerbeskyttelse. I praksis har det vist sig, at biludlejningsbranchens for-
retningsmodel ikke er indrettet som forudsat.
En løsning kan være at afskaffe denne specifikke regel, da den har vist
sig at være uden effekt.
Samlet vurdering og anbefaling
Et samlet udvalg anbefaler, at billeje ikke omfattes ved en eventuel
kommende revision af Rejsegarantifondsloven med den begrundelse
at denne regel har vist sig ikke at have nogen effekt, og at der forment-
ligt heller ikke kan forventes at opstå væsentlige problemer på dette
område.
Forsikring og Pension er ikke inddraget i den nuværende ordning og
afstår derfor fra at komme med anbefalinger.
7.4
BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING
Bestyrelsen i Rejsegarantifonden består i den nuværende form af re-
præsentanter for branchen og forbrugerne. Konkret er Rejsearrangører i
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0051.png
Danmark, Danmarks Rejsebureau Forening, Brancheforeningen Dansk
Luftfart, Forbrugerrådet TÆNK, Handels- og Kontorfunktionærerne For-
bund (HK) og Dansk Cyklistforbund repræsenteret i bestyrelsen.
Når der skal træffes beslutning om eventuel forhøjet garantistillelse m.v.,
vurderes sagen af formanden, stedfortræderen og en tilsynschef fra Rej-
segarantifondens sekretariat. Når disse har vurderet sagen og ekstrahe-
ret eventuelle forretningshemmeligheder, forelægges sagen for bestyrel-
sen, som tager endelig stilling.
I evalueringen blev det peget på, at bestyrelsens sammensætning rejser
to problemstillinger.
For det første kan der rejses tvivl om bestyrelsens upartiskhed, da be-
styrelsen overvejende består af interessenter. Den nuværende sam-
mensætning af bestyrelsen har givet anledning til en række habilitets-
spørgsmål.
For det andet sikrer den nuværende sammensætning af bestyrelsen ikke
en effektiv sagsbehandling på et objektivt grundlag, idet bestyrelses-
medlemmerne, af hensyn til forretningshemmeligheder og fortrolige
børsfølsomme oplysninger, ikke kan få forelagt regnskaberne og derfor
ikke kan træffe beslutninger om en eventuel garantistillelse på objektivt
grundlag.
En løsning kan være at erstatte den nuværende bestyrelse bestående af
interessenter, med uvildige fagpersoner, fx en økonomisk og en juridisk
ekspert.
Ulempen ved en sådan ændring vil dog være, at der skabes større af-
stand mellem bestyrelsen og rejsebranchens interessenter og dermed
en lavere grad af legitimering af bestyrelsens beslutninger.
Forbrugerrådet TÆNK har endvidere fremhævet, at der er en lang tradi-
tion for deltagelse af interessenter på sådanne ordninger.
Samlet vurdering og anbefaling
Et flertal af udvalget (Rejsearrangører i Danmark, Forbrugerrådet
TÆNK, Brancheforeningen Dansk Luftfart) mener ikke, at der er behov
for en ændring af bestyrelsens sammensætning. Det anføres, at der er
en fin balance mellem interessenterne, og at den nødvendige eksper-
tise er til stede. Danmarks Rejsebureau Forening mener, at det kan
være hensigtsmæssigt at udvide bestyrelsen med uafhængige med-
lemmer, der besidder såvel juridisk som økonomisk indsigt.
Brancheforeningen Dansk Luftfart anerkender problematikken omkring
de fortrolige børsfølsomme oplysninger, der behandles og gør op-
mærksom på, at hvis bestyrelsen skal organiseres anderledes, skal
det være med enten alle de væsentligste interessenter eller helt uden
interessenter i bestyrelsen. Det ses af denne del af udvalget som en
styrke at have konkret branchekendskab i forbindelse med bestyrel-
sens arbejde.
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0052.png
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet finder
ikke umiddelbart grund til at ændre bestyrelsens sammensætning.
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand anbefaler, at der skal ses på
bestyrelsens sammensætning.
Forsikring og Pension er ikke inddraget i den nuværende ordning og
afstår derfor, at komme med anbefalinger.
7.5
GARANTISTILLELSE
Efter den gældende lov stiller rejseudbydere en standardgaranti bereg-
net efter omsætning (lovens § 8) eller en forhøjet garanti, når det efter
en konkret analyse må antages, at der er særlig risiko for, at fonden vil
lide tab på grund af rejseudbyderens økonomiske forhold (lovens § 19).
Den garanti, som den enkelte rejseudbyder skal stille for salget af
fly/billeje alene med konkursdækning, er afhængig af antallet af rejsen-
de, som har tilkøbt konkursdækningen, idet den omsætningsbaserede
garanti, som rejseudbyderne (herunder flyselskaberne) skal stille, be-
regnes efter omsætningen på de flybilletter, hvor der er tilvalgt konkurs-
dækning.
Ordningen med forhøjet garantistillelse indebærer, at rejseudbydere,
som er i forhøjet risiko for konkurs, typisk vil skulle stille forhøjet garanti
og dermed selv skulle stille sikkerhed for stort set hele det beløb, fonden
kan blive påført i tab ved en konkurs. Rejsegarantifonden har eksempel-
vis oplyst, at Cimber Sterling (som gik konkurs i 2012) selv dækkede de
forsikrede forbrugeres tab via den forhøjede garanti.
Det nuværende garantisystem har visse ulemper, både for Rejsegaranti-
fonden, som vurderer regnskaberne, og for rejseudbyderne, som skal
levere de relevante data og stille de krævede garantier.
Rejsegarantifonden har udfordringer med at få udleveret regnskaber
36
og
håndhæve garantistillelse for udenlandske rejseudbydere, der alene er
etableret i Danmark med et mindre kontor, og som ikke selv ligger inde
med de nødvendige oplysninger til brug for beregningen af garantistillel-
sen. Hvis rejseudbyderen ikke fremsender de nødvendige oplysninger,
kan Rejsegarantifonden slette registreringen. Hvis rejseudbyderen ikke
indstiller udbud og salg, efter at registreringen er slettet, kan Rejsega-
rantifonden indgive politianmeldelse og/eller bede fogeden nedlægge
36
Helt praktisk modtager Rejsegarantifonden årsrapport og specifikationshæfte
en gang om året, og rejseudbyderen kan også være pålagt at indsende saldo-
balancer (eksempelvis hvert kvartal) uden revisorpåtegning. Rejsegarantifonden
er af den opfattelse, at der ikke er særlige udfordringer forbundet med dette.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0053.png
forbud mod gennemførelse af de rejser, der er solgt efter, at virksomhe-
dens registrering blev slettet.
Det har af Danmarks Rejsebureau Forening - med tilslutning fra Rejsear-
rangører i Danmark- været anført, at brugen af forhøjet garantistillelse
efter deres opfattelse i praksis har nogle uønskede virkninger, idet de
mener, at Rejsegarantifonden ikke i tilstrækkelig grad accepterer risiko
for at lide tab. Rejsearrangører i Danmark har tilsluttet sig synspunkter
fra Danmarks Rejsebureau Forening.
Ydermere angiver Dansk Rejsebureau Forening, at der henset til den i
forvejen lave konkurshyppighed i rejsebranchen, at risikoen for enkelte
konkurser kunne anerkendes, da det sikrer et konkurrencedygtigt og
dynamisk marked med plads til nye udbydere.
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand mener ikke, at det er korrekt,
at fonden ikke påtager sig en del af risikoen for tab og mener desuden,
dette er tydeligt afspejlet i de tab, som fonden har haft historisk.
Samlet vurdering og anbefaling
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet vurde-
rer, at implementeringen af Pakkerejsedirektivet, der på nuværende
tidspunkt er under forhandling, formentlig vil give anledning til gen-
nemgang af reglerne for Rejsegarantifonden. Problemstillingen kan
derfor tages op i forbindelse hermed. Indtil da opfordrer regeringens
repræsentanter Rejsegarantifondens bestyrelse til at overveje om vej-
ledningerne til omfattede virksomheder kan forbedres.
Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark er
kritiske over for Rejsegarantifondens tilsyn, hvis brug af forhøjede ga-
rantier ikke er proportional med den faktiske konkursrisiko i rejsebran-
chen. Garantikravene er ud fra en likviditetsmæssig betragtning kon-
kurrencebegrænsende ift. udenlandsk etablerede rejsearrangører og
medfører betydelige hindringer i vækstgrundlaget for rejsebranchen.
Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark anbe-
faler, at der for at undgå disproportionale garantikrav skabes faste
måltal for, hvornår der kan kræves forhøjet garantistillelse. Problema-
tikken bør adresseres hurtigst muligt, idet revisionen af Pakkerejsedi-
rektivet ikke kan forventes afsluttet foreløbigt.
Brancheforeningen Dansk Luftfart anbefaler også, at rammerne for
forhøjet garanti revurderes snarest muligt.
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand anbefaler, at de nuværende
regler fastholdes for at sikre en rimelig afbalancering af rejseudbyder-
nes og fondens risiko.
Forbrugerrådet TÆNK mener ligeledes ikke, at der er behov for æn-
dring af reglerne for garantistillelse, medmindre det kan underbygges
at tilsynet kan foregå effektivt og at de nødvendige garantier kan sikres
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0054.png
ved en anden model.
Forsikring og Pension er ikke inddraget i den nuværende ordning og
afstår derfor at komme med anbefalinger]
7.6
FONDSKASSENS SAMMENSÆTNING
Da Rejsegarantifondsloven ved den seneste ændring i 2009 blev udvidet
til også at omfatte udbydere af flyrejser og billeje i udlandet, blev det
vurderet, at der var en fordel at have én fondskasse, frem for en fonds-
kasse til indbetalinger vedrørende pakkerejser og en fondskasse til ind-
betalinger vedrørende flyrejser og billeje i udlandet med konkursdæk-
ning. Dette skyldes, at det er administrativt lettere at have én fondskasse
sammenholdt med, at beskyttelseshensynet ift. forbrugere er ens for de
to områder – nemlig beskyttelse mod følgerne af rejseudbyderes kon-
kurs.
Dette medfører, at pakkerejsekunder har indbetalt en større andel af
midlerne i den samlede fondskasse.
Rejsearrangører i Danmark har tilkendegivet, at de mener, der en skæv-
hed i, at de midler, som deres kunder primært har indbetalt, også dæk-
ker eventuelle tab for flyselskabers konkurs. Forbrugerrådet TÆNK er
ikke enig i denne betragtning – og mener ikke, at der er behov for en
opsplitning i to fondskasser.
Stillingstagen til denne udfordring er afhængigt af den model, der væl-
ges til håndtering af flykonkurser.
Model 1 - Harmonisering
Ved model 1 (harmonisering) er udfordringen ikke længere relevant. Da
der alene vil være én fondskasse til dækning af pakkerejseområdet som
følge af, at flyområdet dereguleres.
Model 2 - Passagerafgift
Ved denne model skal der tages stilling til, om der er behov for to sepa-
rate fonde indenfor Rejsegarantifonden – en der dækker forbrugerne
under de regler, der gælder for pakkerejser, og en der dækker flyområ-
det for forbrugere/kunder.
Model 3 – Præciseringsmodellen
Ved denne model skal der tages stilling til, om der er behov for to sepa-
rate fonde indenfor Rejsegarantifonden – en der dækker forbrugerne
under de regler, der gælder for pakkerejser, og en der dækker flyområ-
det for forbrugere/kunder.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0055.png
Staten vil indestå for forskellen mellem garantifondens størrelse på fly-
området og eventuelle krav fra rejsende, der påvirkes af en flykonkurs.
Regeringens repræsentanter finder det vanskeligt at forestille sig en
situation, hvor staten skulle dække (eller stille lånegarantier) for mang-
lende midler, hvis der er penge i en separat fondskasse, som i vid ud-
strækning skal dække et lignende formål.
Samlet vurdering og anbefaling
Et flertal af udvalget (bestående
af Rejsearrangørerne i Danmark,
Rejsegarantifondens bestyrelsesformand samt Forsikring og Pension)
anbefaler, at fondskassen opdeles i to, hvis passagerafgiftsmodeller
eller præciseringsmodellen vælges med den begrundelse, at der bør
være separate fonde til at dække separate beskyttelsessubjekter, og
at kunderne alene skal bidrage til den fond som de er beskyttede af.
Brancheforeningen Dansk Luftfart kan tilslutte sig, at fondskassen op-
deles i to, hvis passagerafgiftsmodellen vælges, fordi finansieringen i
denne model er afgiftsfinansieret og dermed uafhængig fra den øvrige
finansiering af Rejsegarantifonden.
Danmarks Rejsebureau Forening mener, at der godt kan være en
samlet fondskasse, hvis passagerafgiftsmodellen (i den form som DRF
kan støtte) vælges. Ved de øvrige modeller bør det bærende princip
være, at der skal være separate fonde til separate beskyttelsessubjek-
ter – så kunder alene bidrager til den fond, som de er dækkede af.
Hvis man vælger præciserings- eller harmoniseringsmodellen, mener
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet og Branche-
foreningen Dansk Luftfart ikke, at der er behov for at opsplitte fonden.
Forbrugerrådet TÆNK mener ikke, der er behov for en opsplitning i to
fondskasser
7.7
ANKENÆVN
Det fremgår af Rejsegarantifondsloven, at Rejsegarantifonden skal fi-
nansiere og sekretariatsbetjene et ankenævn på rejseområdet. Pakke-
rejse-Ankenævnet, der er et privat ankenævn godkendt efter forbruger-
klageloven
37
, behandler i dag klager over pakkerejser, mens Forbruger-
klagenævnet, der er offentligt, behandler klager over flytransport. Pakke-
rejse-Ankenævnet er overvejende finansieret af det administrationsge-
byr, som de registrerede rejseudbydere indbetaler til fonden. Som kon-
sekvens af, at loven pr. 1. januar 2010 blev udvidet til også at dække
udbydere af flytransport og billeje i udlandet, skal udbydere af flytrans-
port og billeje ligeledes betale et administrationsgebyr. Det fremgår der-
for af forarbejderne til den seneste lovændring, at det vil være naturligt,
at der oprettes et fælles rejseankenævn, der skal behandle klager over
pakkerejser, flytransport og billeje i udlandet.
37
Lov nr. 1095 af 8. September 2010 om forbrugerklager
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0056.png
Rejsegarantifonden finansierer og betjener pakkerejseankenævnet, men
fonden har ikke indflydelse på omkostningerne eller hvilke rejseydelser,
der skal være omfattet af nævnets kompetence.
Pakkerejseudbyderne og flyrejseudbyderne er endnu ikke blevet enige
om oprettelsen af et fælles rejseankenævn. Ankenævnet behandler der-
for fortsat alene klager over pakkerejser, mens klager over flyrejser be-
handles af det offentlige Forbrugerklagenævn. Når der ikke har kunnet
skabes enighed om et udvidet ankenævn, skyldes det primært uenighed
om finansieringen af ankenævnet.
Rejsearrangører i Danmark (RID) foreslår, at der søges en løsning på
udvidelsen af ankenævnet ved, at finansieringen sker på bagrund af det
antal sager, der behandles for henholdsvist fly- og pakkerejsesagerne i
nævnet. Dette støttes af Danmarks Rejsebureau Forening.
Forbrugerrådet TÆNK har den holdning, at det er uigennemsigtigt for
forbrugerne, at der skal klages forskellige steder i forhold til, hvad klagen
præcist drejer sig om.
En løsning kunne derfor være at fastsætte i loven, at flyselskaber skal
være omfattet af rejseankenævnet (samt hvordan denne skal finansie-
res) – såfremt parterne fortsat ikke kan finde en løsning, der er accepta-
bel for begge.
En anden konstruktion kunne være, at flybranchen opretter deres eget
separate nævn, som behandler klager indenfor deres område og finan-
sierer denne klagebehandling.
Samlet vurdering og anbefaling
Et flertal af udvalget (bestående af Rejsegarantifondens bestyrelses-
formand) Danmarks Rejsebureau Forening, Rejsearrangører i Dan-
mark-, Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet
er enige i målsætningen om, at parterne skaber klageadgang for alle
forbrugere på området via et eller flere ankenævn, med en tilhørende
aftale om, hvordan dette finansieres.
Brancheforeningen Dansk Luftfart anfører, at de flyrelaterede sager
allerede behandles på kompetent vis i Forbrugerklagenævnet. Bran-
cheforeningen anerkender dog, at det for forbrugeren kan være for-
målstjenligt med en samlet klageadgang, og kan derfor tilslutte sig
ovenstående under den forudsætning, at alle omfattede luftfartssel-
skaber bidrager til finansieringen på rimelig og fair vis.
Et mindretal af udvalget (Forbrugerrådet TÆNK) mener, at det ville
være bedre, hvis det af loven specifikt fremgik, at der skulle oprettes
en samlet klageadgang for forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk henviser
til, at dette også fremgik af bemærkningerne til den oprindelige lov.
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at parterne indtil videre ikke har været i
stand til at blive enige om en aftale om et samlet nævn.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0057.png
Forsikring og Pension er ikke inddraget i den nuværende ordning og
afstår derfor at komme med anbefalinger.
7.8 HVORDAN KONKURSDÆKNINGEN TILBYDES OG GEBY-
RER FOR DÆKNINGEN
Hvis præciseringsmodellen vælges, vil der i loven være behov for en
definition af, hvordan henvisningen til den centrale hjemmeside skal fo-
regå. Det er den umiddelbare tanke, at henvisningen kan ske i forbindel-
se med, at rejsebeviset udstedes. På dette rejsebevis skal det fremgå
klart og tydeligt, at forbrugeren på den centrale hjemmeside kan købe en
konkursdækning.
Det er ikke tanken, at flyselskaberne vil kunne opkræve ekstra gebyrer i
forbindelse med denne henvisning (da der typisk alene vil være tale om
et link i en e-mail).
Dette præciseres i forbindelse med det forestående lovarbejde.
Samlet vurdering og anbefaling
Finansministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet støtter,
at der i loven tilføjes, hvordan henvisning til den centrale hjemmeside
skal foregå. Der vurderes ikke at være behov for at forbyde pålæggel-
se af ekstra-gebyrer for denne henvisning, men dette kan behandles
nærmere i forbindelse med selve lovarbejdet.
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at måden hvorpå konkursdækning til-
bydes bør reguleres, så man sikrer, at konkursdækningen tilbydes i
sammenhæng med de øvrige relaterede ydelser inden købet afsluttes
på en tydelig måde og uden mulighed for gebyr.
Brancheforeningen Dansk Luftfart anfører, at nye præskriptive regler
vil øge luftfartselskabernes omkostninger, fordi der skal gennemføres
ændringer i og tilpasninger af bookingplatforme og softwaresystemer.
samtidig med at allerede gennemførte faciliteter må afskrives
Rejsearrangører i Danmark er af praktiske og administrative årsager
skeptiske over for en central, af Rejsegarantifonden administreret,
hjemmeside. Derudover skønner foreningen, at henvisning til en sådan
hjemmeside vil reducere de rejsendes køb af konkurssikring. Forenin-
gen anbefaler, at konkurssikringen skal udbydes af flyselskaberne og
købes samtidig med flybilletten.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0058.png
BILAG 1: OM UDVALGET
Udvalgets sammensætning
Erhvervs- og vækstministeriet Kontorchef
(formand)
Line Nørbæk
Danmarks Rejsebureau Forening
Afdelingschef
Jakob Hahn
Brancheforeningen Dansk Luft- Chefkonsulent
fart
Per Henriksen
Finansministeriet
Fuldmægtig
Katrine Færch-Jensen
Seniorjurist
Mads
Mølgaard
Braüner
Seniorrådgiver Asta Ostrowski
Konsulent
Nanna Dalsgaard Wilkens
Fuldmægtig
Liv Ann Uggerhøj
Direktør Henrik Specht
Bestyrelsesformand
Susanne Larsen
Specialkonsulent
Lisbet Lykke Holm
Forbrugerrådet TÆNK
Forsikring & Pension
Justitsministeriet
Rejsearrangører i Danmark
Rejsegarantifonden
Transportministeriet
(Trafikstyrelsen)
Konkurrence- og Forbrugersty- Kontorchef
relsen
Signe Schmidt
I forhold til udvalgets anbefalinger skal der gøres opmærksom på, at
Susanne Larsen, der er bestyrelsesformand i Rejsegarantifonden, udta-
ler sig som individuelt udvalgsmedlem og ikke på vegne af Rejsegaranti-
fonden. Baggrunden herfor er, at Rejsegarantifondens bestyrelse inde-
holder Danmarks Rejsebureau Forening, Rejsearrangører i Danmark,
Brancheforeningen Dansk Luftfart og Forbrugerådet TÆNK, som også
sidder i dette udvalg. Susanne Larsen udtaler sig således ikke på besty-
relsesmedlemmernes vegne, men på bagrund af sin erfaring som besty-
relsesformand for Rejsegarantifonden.
Sekretariatet
Sekretariatet havde på tidspunktet for rapportens afgivelse følgende
sammensætning:
Erhvervs- og vækstministeriet:
Fuldmægtig Lars Bang Meile
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0059.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:
Specialkonsulent Lasse Hamilton Heidemann,
Fuldmægtig Tanja Højrup (efterfulgt af fuldmægtig Peter Roepstorff)
Udvalgets arbejde
Udvalget har afholdt 4 møder i perioden 28. oktober 2013 – 25. juni
2014.
Udover disse fulde udvalgsmøder har der været afholdt en række bilate-
rale møder mellem medlemmerne af udvalget og sekretariatet.
Anvendte udtryk i rapporten
Nedenfor følger en oversigt over begreber, udtryk mv., som er anvendt i
rapporten:
Charterstol
Flybillet på et charterfly (betegnel-
sen anvendes primært i Sverige
og Norge).
Flybillet købt separat fra andre
rejseydelser. (Flybillet der ikke er
en del af en pakkerejse).
Se nedenfor om privatkunde.
Virksomhed, der alene formidler
en rejseydelse og derfor ikke ind-
går en aftale med forbrugeren
men alene formidler kontakt mel-
lem forbrugeren og den relevante
rejseudbyder.
Rådets direktiv 90/314/EØF om
pakkerejser, herunder pakkeferier
og pakketure.
En kunde, der har indgået en afta-
le om en rejseydelse – flytransport
eller billeje i udlandet – til privat
brug, jf. § 5 a i RGFL.
eller Lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8.
december 2009 om en rejsegaran-
tifond.
Alle der udbyder en rejseydelse –
både rejsearrangører og flysel-
skaber.
Transport, indkvartering og andre
turistmæssige ydelser, som udgør
en væsentlig del af pakkerejsen,
men som ikke er direkte knyttet til
transport eller indkvartering.
Stand-alone flybillet
Forbruger
Formidler
Pakkerejsedirektivet
Privatkunde
Rejsegarantifondsloven
RGFL
Rejseudbyder
Rejseydelser
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 2: ALTERNATIVE LØSNINGS-
MODELLER SOM UDVALGET IKKE
ARBEJDER VIDERE MED
-
FORSIKRING AF FLYSELSKABER
Denne model indbefatter, at flyselskaberne forpligtes til at have en for-
sikring, der sikrer deres kunder refundering af forudbetalinger og hjem-
rejse ved flyselskabets konkurs.
Denne model vurderes utilstrækkelig, da den ikke kan håndhæves for
flyselskaber, der ikke er etableret i Danmark, og man derfor risikerer at
skabe en konkurrencemæssig ulige situation for dansketablerede flysel-
skaber.
Endvidere har udvalgets medlem, der repræsenterer brancheorganisati-
onen Forsikring og Pension redegjort for, at der ikke findes sådanne
forsikringsprodukter på markedet og, at der formentlig ikke vil opstå så-
danne forsikringsprodukter.
Udvalget besluttede derfor, at der ikke skulle arbejdes videre med denne
model.
-
FORSIKRING AF PRIVATKUNDER
Denne model indbefatter, at det gøres obligatorisk for flyselskaberne at
tilbyde passagerer afrejsende fra Danmark en konkursforsikring (i privat
regi).
Denne model vurderes utilstrækkelig, da den ikke kan håndhæves for
flyselskaber, der ikke er etableret i Danmark, og man derfor risikerer at
skabe en konkurrencemæssig ulige situation for dansketablerede rejse-
udbydere.
Endvidere har udvalgets medlem der, repræsenterer brancheorganisati-
onen Forsikring og Pension redegjort for, at der kun i meget begrænset
omfang findes sådanne forsikringsprodukter på markedet (i Danmark).
Udvalget besluttede derfor, at der ikke skulle arbejdes videre med denne
model.
-
DELVIS DEREGULERING, INFORMATIONSINDSATS OG
NØDFOND
Modellen lægger op til tre grundlæggende ændringer.
For det første dereguleres dele af området. Der vil efterfølgende ikke
være dækning for refundering af forudbetalinger for flybilletter, der ikke
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0061.png
er en del af en pakkerejse. I de tilfælde hvor forbrugere har købt deres
flybillet med et internationalt betalingskort direkte hos en udbyder, og
udbyderen går konkurs, kan forbrugeren gøre indsigelse via sin bank.
Herefter vil banken søge at få dækket kortholders tab.
For det andet etableres der en nødfond. Nødfonden skal sikre, at alle
forbrugere som har købt en rejseforsikring, har ret til hjemtransport, hvis
de har købt en flybillet, og deres flyselskab går konkurs. Nødfonden op-
bygges af midler, som indkræves via afgifter på rejseforsikringer, samt
de ca. 6 millioner kroner, som er indbetalt til rejsegarantifonden via den
nuværende ordning. Garantistillelse, bidrag og øvrige forpligtigelse af-
skaffes for flyselskaber.
For det tredje skal der gennemføres en informationsindsats, som oplyser
forbrugerne om deres rettigheder i forhold til køb af flybilletter, herunder
om nødfonden og muligheder for at få refunderet forudbetalinger ved
anvendelse af internationale betalingskort.
Finansieringen af nødfonden sker ved at pålægge rejseforsikringer en
afgift i størrelsesordenen 30 kroner pr. rejseforsikring
Denne model vurderes utilstrækkelig, da betingelserne i modellen med
en nødfond adskiller sig væsentligt fra pakkerejsedækningen, hvilket kan
vanskeliggøre tilfredsstillende kendskab til ordningen, idet information til
forbrugerne erfaringsmæssigt er vanskeligt, når det vedrører begivenhe-
der, der ikke finder sted så ofte.
Udvalget besluttede derfor, at der ikke skulle arbejdes videre med denne
model.
-
AFGIFT FOR ALLE FORBRUGERE VIA INDBOFORSIKRIN-
GER
Denne model indebærer, at der årligt opkræves 25 kroner pr. købt ind-
boforsikring, som anvendes til at opbygge en fond, der dækker alle for-
brugernes
38
tab ved et luftfartsselskabs konkurs. Fonden opbygges i regi
af Rejsegarantifonden og vil dække forbrugernes tab af forudbetalte fly-
billetter og udgifter til hjemtransport. Alle forbrugere vil være dækket af
ordningen. Afgiften opkræves via forsikringsselskaberne. Flyselskaber
og udbydere af flybilletter vil ikke længere skulle stille garantier eller bi-
drage til Rejsegarantifonden.
Der sikres obligatorisk fuld dækning for alle forbrugere. Dette gælder
både for refundering af forudbetalinger og hjemtransport og for flybillet-
ter, der ikke er en del af en pakkerejse. Det vil være en omfattede udvi-
delse af forbrugerbeskyttelsen i forhold til den nuværende ordning.
38
Modellen ligger op til at forbrugere med danske folkeregisteradresser dæk-
kes, hvis de har startet deres flyrejse i en dansk lufthavn.
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil ikke være et direkte forhold mellem de forbrugere, der betaler til
ordningen (via indboforsikringerne), og de forbrugere der vil være dæk-
ket af ordningen (de forbruger der køber stand-alone flybilletter).
Afgiften vil desuden blive opkrævet pr. hustand uafhængigt af hustandes
størrelse og det antal personer, der er dækket for de 25 kroner vil såle-
des variere. Der vil ske en omfordeling fra større hustande til mindre
hustande, foruden omfordelingen fra dem der betaler, men ikke rejser til
den gruppe der rejser, men ikke betaler. Der vil desuden være en grup-
pe danske forbrugere (de ca. 10 % af danske hustande der ikke har en
indboforsikring), der slet ikke vil indbetale til ordningen, men vil være
dækket af den.
Der vil ske en konkurrencemæssig ligestilling mellem dansk og uden-
landsk etablerede flyselskaber og andre rejseudbydere, der tilbyder
(stand-alone) flybilletter. De ydelser, der er omfattet af pakkerejsedirekti-
vet, er også konkurrencemæssigt ligestillede (indenfor Europa), da de
samme regler gælder for alle, der udbyder disse rejseydelser.
De private konkursforsikringer, der på nuværende tidspunkt udbydes på
det danske marked vil formentligt ophøre med at blive udbudt, hvis den-
ne model gennemføres.
Afgiften opkræves af de forsikringsselskaber, der sælger indboforsikrin-
ger, og midlerne overføres til en fond, der administreres af Rejsegaranti-
fonden.
Fonden forventes at kunne opbygges til en størrelse på ca. 0,7 -0,8 mia.
kroner over 12-14 år med en afgift på 25 kroner pr. år pr. indboforsikring.
Der vil i forbindelse med den foreslåede ordning blive pålagt forsikrings-
selskaberne administrative byrder i forhold til at opkræve afgiften (sam-
men med den almindelige præmiebetaling) og overføre midlerne til fon-
den. Omkostninger vil især udspringe af, at der skal foretages væsentli-
ge ændringer i IT-systemer, tilpasninger og test. Herforuden vil justering
af afgiften, ophør og genoptagelse medføre administrative omkostnin-
ger.
Der vil ske en væsentlig administrativ og direkte økonomisk lettelse for
de flyselskaber, der i dag er registret i fonden.
Denne model vurderes utilstrækkelig, primært fordi der er ringe sam-
menhæng mellem de, der bidrager til fonden og de som vil være dæk-
kede af den. Endvidere er udvalget kritisk overfor at påføre forsikrings-
selskaberne administrative og direkte byrder for at dække eventuelle
konkurser på fly-området.
Udvalget besluttede derfor, at der ikke skulle arbejdes videre med denne
model.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0063.png
BILAG 3: OVERSIGT OVER LØSNIN-
GER I ANDRE LANDE
Når et flyselskab går konkurs, kan forbrugerne blive påført en række tab
afhængigt af, om forbrugeren allerede er afrejst, eller om afrejsen ikke er
påbegyndt endnu. Hvis afrejsen er sket, er tabet primært forbrugerens
udgifter til hjemtransport. Hvis rejsen ikke er påbegyndt, er udgiften for-
udbetalingen af billetten.
Der findes flere mekanismer til at beskytte forbrugeren i de tilfælde, hvor
forbrugeren har købt en pakkerejse. En pakkerejse er omfattet af pakke-
rejsedirektivet. Direktivet trådte i kraft i 1990 og har betydet, at alle EU-
lande er forpligtet til at sikre, at kunder, der har købt pakkerejser, sikres
hjemrejse eller tilbagebetaling af forudbetalte beløb i tilfælde af rejsear-
rangørens insolvens eller konkurs. I Danmark sker det via Rejsegaranti-
fonden, der er en kollektiv ordning.
Det er noget mere problematisk, hvis forbrugeren alene har købt en
stand-alone flybillet. Ifølge en rapport udført på vegne af DG Move
39
(Den
Europæiske Kommissions General Direktorat for transport) er antallet af
forbrugere, der er dækket via pakkerejsedirektivet, støt faldende som
følge af en stigende grad af online bookinger direkte ved flyselskaberne.
Af samme rapport
40
fremgår, at 76 % af europæiske passagerer (på
stand-alone flybilletter) i perioden 2000-2010 ikke har været dækket af
nogen form for forbrugerbeskyttelse ved konkurser. 14 % har kunnet få
pengene tilbage via deres kreditkort, og 8 % fik deres penge returneret
via IATA (BSP) ved hjælp af deres rejseudbyder. Endelig var 2 % dæk-
ket af SAFI-ordningen.
Det opgøres endvidere i samme rapport, at det gennemsnitlige tab for
alle passager, der havde behov for hjemtransport, var 796 EUR (5.970
k.). For længere
41
rejser (long-haul) var det gennemsnitlige tab 1.109
EUR (8.317 kroner), mens det gennemsnitlige tab for kortere
42
rejser
(short haul) var 335 EUR (2.512 kroner). Det gennemsnitlige tab for en
passager, der endnu ikke var afrejst, beløb sig til 260 EUR (1.950 kro-
ner).
Der er ikke identificeret løsninger i andre europæiske lande, der har en
dækning for flybilletter, der ikke er en der af en pakkerejse.
Nedenfor følger en oversigt over de løsninger, der findes i Nederlande-
ne, Norge, Storbritannien, Sverige Tyskland.
39
European Commission, Impact assesment of passenger protection in the event og
airline insolvency, Final report, March 2011 (for DG MOVE af Steer Davies Gleave)
40
European Commission, Impact assessment of passenger protection in the event og
airline insolvency, Final report, March 2011 (for DG MOVE af Steer Davies Gleave)
41
Hovedsageligt til destinationer uden for Europa
42
Hovedsageligt til destinationer inden for Europa
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0064.png
Land
Dæk-
ningsom-
råde
Finansiering
Finansiel kontrol
Etableringsbe-
greb
Rejseudbydere
etableret i Norge
skal være omfat-
tede hvis
de
sælger pakkerej-
ser.
Formidlere
skal stille den
nødvendige
garanti, hvis ikke
den udenlandske
rejseudbyder der
formidles
vegne af, kan
godtgøre,
at
vedkommende
allerede har stillet
den nødvendige
garanti.
Bru-
ger-
beta-
ling
Typer af
udbydere
Håndhævelse
Evt.
Pakkerej-
ser
+
flybilletter
bestilt
i
gennem
rejseud-
byder
Norge
Ordningen finansieres
hovedsageligt
gen-
nem de garantier, der
kræves. Administrati-
on
af ordningen
dækkes via et årligt
gebyr på rejseudby-
dere. Det årlige gebyr
er på mellem 3.500
og 70.000 norske
kroner), afhængigt af
rejseudbyderens
omsætning
En
omfattet
virksomhed skal
til enhver tid
kunne godtgøre
over for Reisega-
rantifonden,
at
den nødvendige
garanti er til
stede.
Nej
Kun rejse-
udbydere,
der tilby-
der pakke-
rejser
Det er ikke
taget stilling
til udbydere,
der sælger til
norske kun-
der fra tredje-
lande. Rejse-
garanti stillet
i andre EØS-
lande accep-
teres
som
substitut for
garantistillel-
se i Norge)
Sverige
Pakkerej-
ser
+ flybillet-
ter bestilt i
gennem
rejseud-
byder
Ordningen finansieres
ved rejseudbyderens
sikkerhedsstillelse
Kammerkollegiet
(svarende
til
Rejsegarantifon-
den i DK) prøver,
om der foreligger
en gyldig sikker-
hedsstillelse. Hvis
ikke,
risikerer
rejsearrangøren
straf. Konsument-
verket fører tilsyn
og kan foretage
inspektioner.
Forpligtelsen
gælder rejseud-
byderen,
som
markedsfører
pakkerejser eller
transport,
der
finder
sted
i
forbindelse med
pakkerejser.
Nej
Kun rejse-
udbydere
og formid-
lere
af
pakkerej-
ser
Rejsegaranti
stillet i andre
EØS-
lande
accepteres
som substitut
for garanti-
stillelse
i
Sverige
Forpligtelsen til
at stille sikker-
hed for pakke-
rejser gælder,
uanset
om
rejsen er solgt
til
private
personer,
selskaber eller
andre juridiske
personer.
Storbritannien
Pakkerej-
ser
+
flybilletter
fra
god-
kendte
rejseud-
bydere,
der
ikke
straks
udsteder
billet efter
bestilling
ATOL
finansieres
gennem bidrag
(ATOL
Protection Contributi-
on).
Her indbetaler
rejseudbyderen £2.5
pr. passager til Air
Travel Trust Fund. Der
er desuden en gene-
ral reservefond, som
administreres af Civil
Aviation
Authority
(CAA), og som er
opbygget via passa-
gergebyrer.
Med-
lemmer af fonden
skal også stille sikker-
hed (insurance bond
fra CAA), der modsva-
rer det højeste af to
beløb - 15 % af om-
sætningen eller £
40.000 (350.000 k.).
Civil
Aviation
Authority(CAA)
fører
tilsyn,
afhængigt af den
vurderede risiko.
De
godkendte
rejseudbyder skal
aflægge rapporter
med
vekslende
hyppighed,
af-
hængigt af stør-
relse.
Forpligtelsen til at
opnå licens i ATOL
gælder for rejse-
udbydere,
der
sælger pakkerej-
ser og flybilletter i
UK
Nej
Udbydere
af pakke-
rejser og
flybilletter
fra
god-
kendte
rejseudby-
dere, der
ikke straks
udsteder
billet efter
bestilling
CAA
håndhæ-
ver ATOL
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0065.png
Kun pak-
kerejser
Tyskland
Ordningen finansieres
gennem
tegnede
forsikringer
eller
garantistillelse (ved
udstedelse af
Sicher-
ungsschein)
Forsikring
hos
rejseudbyderne
Reglerne
for
Sicherungsschein
gælder kun for
tyske rejseudby-
dere. Rejseudby-
dere fra andre MS
skal
overholde
egne pakkerejse-
regler
Den nederlandske
lov gælder for
nederlandske
rejseudbydere,
men
hvis
en
nederlandsk
virksomhed
formidler
er
pakkerejse
vegne
af
en
rejseudbyder i et
tredjeland, bliver
formidleren
ansvarlig
for
garantistillelse
Nej
Kun rejse-
udbydere
og formid-
lere
af
pakkerej-
ser
Ikke anled-
ning til pro-
blemer,
da
reglerne
gælder tyske
rejseudbyde-
re, som de
tyske myn-
digheder har
sanktionsmu-
ligheder over
for.
Den neder-
landske
forbrugersty-
relse
(Con-
sumer Autho-
rity) overvå-
ger, at artikel
512 i den
nederlandske
lov
(Civil
Code) over-
holdes
Kun pak-
kerejser
Nederlandene
Der er krav om garan-
tistillelse, som for de
fleste rejseudbyderes
vedkommende med-
fører et medlemskab
af SGR (Stichting
Garantiefonds Reis-
gelden)
Alle pakkerejseudby-
dere skal stille sikker-
hed, men det er ikke
obligatorisk at være
medlem i SGR.
De rejseudbydere
der er medlem-
mer
af
SGR,
finansierer den-
nes virke
Nej
Rejseud-
bydere der
sælger
pakkerej-
ser,
er
omfattet
Nederlandene
SGR-garantien omfatter pakkerejser og sikrer, at udbydere af disse er
forsikret i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.
Garantistillelsen gælder både for tilbagebetaling af forudbetalinger og for
hjemtransport. Lufttransport ved rutefly er specifikt undtaget.
I Nederlandene er de fleste rejsearrangører (95 %) medlemmer af SGR.
Der håndhæves, så vidt vides, ikke for virksomheder, der ikke er etable-
ret i Nederlandene.
Norge
Den norske ordning gælder ikke, hvis kunden kun har købt en flybillet
direkte hos et flyselskab, eller hvis kunden har købt dele af rejsen hos
forskellige leverandører.
Kunden skal have købt mindst to af tre pakkerejseelementer (transport,
overnatning, væsentlig turistmæssig ydelse) fra samme rejseudbyder
for, at der kan ske refusion af forudbetalinger.
Derudover skal forbrugeren selv sikre sig, at rejseudbyderen har stillet
garanti hos den norske Rejsegarantifond. Rejseudbydere af pakkerejser
skal stille rejsegaranti. Rejseudbyderen skal også stille garanti for trans-
port,
som sker sammen med
en pakkerejse, forudsat at den hovedsage-
lig er til personlig brug for en privatkunde. Der skal også stilles garanti
for transport- og indkvarteringsydelser, der tilsammen har væsentlige
ligheder med en pakkerejse.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0066.png
Rejsegarantien skal endvidere stilles af en formidler på vegne af en
udenlandsk rejseudbyder, medmindre det kan godtgøres, at rejseudby-
deren selv har stillet en sådan garanti.
Reglerne gælder desuden for såkaldte ”charter-stole”, som alene er
transport i forbindelse med pakkerejser. Det er dog et krav, at privatkun-
der køber flybilletten af en rejseudbyder.
Alle udbydere af pakkerejser skal ved annoncering af pakkerejser oply-
se, at de har stillet garanti – enten ved at benytte den norske Rejsega-
rantifonds logo eller i klartekst.
Den, som indestår for garantien, forpligter sig til på ethvert tidspunkt at
kunne udbetale (til fonden) et beløb, der er stort nok til at dække om-
sætningen for den garanterede virksomhed.
43
Der betales endvidere et årsgebyr til den norske Rejsegarantifond, som
hovedsageligt skal dække fondens udgifter til administration af rejsega-
rantiordningen.
Overtrædelser kan straffes med bøder eller fængsel i op til tre måneder.
Der håndhæves, så vidt det har kunnet afdækkes, ikke for rejseudbyde-
re etableret uden for Norge.
Storbritannien
Alle rejseudbydere og formidlere skal have en særlig licens – Air Travel
Organiser’s License (ATOL) – for at udbyde pakkerejser. Når privatkun-
der køber en pakkerejse hos en godkendt rejseudbyder, udstedes der et
ATOL-certifikat som bevis for, at kunden er omfattet af ordningen. Be-
skyttelsen omfatter en eventuel hjemrejse eller tilbagebetaling i tilfælde
af rejseudbyderens konkurs.
Udover pakkerejser er privatkunder omfattet, hvis de køber flybilletter,
men ikke får udstedt disse straks efter bestillingen. Dette er mest almin-
deligt med charterrejser, men kan også gælde for lavprisrejser. ATOL
gælder ikke for ferie eller flyvninger booket direkte hos flyselskaber.
Loven håndhæves, så vidt der har kunnet afdækkes, ikke for rejseudby-
dere etableret uden for Storbritannien.
Sverige
Efter den svenske rejsegarantilov skal rejseudbydere og formidlere af
pakkerejser inden salg eller markedsføring af rejserne stille sikkerhed
hos det såkaldte Kammerkollegiet, som i hvert enkelt tilfælde afgør stør-
relsen af sikkerheden. I § 4 i Reisegarantilag fremgår det, at Kammarkol-
legiet fastsætter garantibeløbets størrelse på månedlig basis og under
hensyn til rejsearrangørens type og omfang.
44
43
44
http://lovdata.no/dokument/SF/forskrift/2007-01-03-3/%C2%A75#§5
http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-
Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Resegarantilag-1972204_sfs-1972-204/
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forpligtelsen til at stille sikkerhed bruges til at kompensere kundernes
eventuelle tab ved forudbetalinger og eventuelle omkostninger ved
hjemsendelse i tilfælde af en rejseudbyders konkurs.
Hvis rejsen ikke er afsluttet, kan garantien blive anvendt til at tilbagebe-
tale de rejsende. Forpligtelsen til at stille sikkerhed anses for at bidrage
til et mål om, at kun erhvervsdrivende med tilstrækkelige midler til at
beskytte deres kunder rent faktisk vil vove sig ud i rejsebranchen.
Reglerne gælder desuden for såkaldte ”charter-stole”, som alene er
transport solgt af en arrangør, der også sælger pakkerejser. Det er dog
et krav, at privatkunder køber flybilletten af en rejseudbyder.
De samlede udbetalinger til forbrugeren kan ikke overskride den sikker-
hed, der er stillet til Kammerkollegiet.
Der håndhæves, så vidt det har kunnet afdækkes, ikke for rejseudbyde-
re etableret uden for Sverige.
Tyskland
Den tyske ordning indebærer, at pakkerejseudbydere skal være forsikret
eller stille en bankgaranti. Rejseudbyderen eller formidleren må kun ac-
ceptere betaling fra privatkunder efter at have udstedt et certifikat
(Sicherungsschein), der muliggør et direkte krav mod forsikringsselska-
bet. Reglerne om Sicherungsschein gælder kun, hvis rejsen varer mere
end 24 timer, inkluderer mindst én overnatning og rejsens samlede pris
overstiger 75 EUR.
Forsikringsselskabet kan dog årligt begrænse sit ansvar til 110 millioner
EUR. Af denne grund kan privatkunder blive nødt til at vente med at bli-
ve kompenseret til slutningen af året, hvor forsikringsselskabet kan klar-
lægge, hvorvidt grænsen på 110 millioner EUR er nået. Overskrides
beløbsgrænsen, kompenseres privatkunderne forholdsmæssigt.
Der håndhæves, så vidt det har kunnet afdækkes, ikke for rejseudbyde-
re etableret uden for Tyskland.
I
Flandern
(region af Belgien) er der iværksat en ordning i 2007, der
udvidede pakkerejsebegrebet til at omfatte ”ethvert selskab der sælger
billetter til passagerer”, således at flyselskaberne (ligesom pakkerejse-
udbyderne) blev forpligtet til at have en forsikring, der kunne dække for-
brugernes tab i tilfælde af konkurs.
1 ud af 4 flyselskaber overholdt i 2010 lovgivningen.
Andre ordninger:
SAFI
(Scheduled Airline Failure Insurance) er en ordning, der har gjort
det muligt for passagerer i nogle EU-lande at sikre sig mod et flysel-
skabs konkurs. Ordningen findes primært i Storbritannien og Irland, om-
end SAFI også sælges i Tyskland, Nederlandene, Sverige og Tjekkiet.
Ordningen udelukker rejseudbydere, om hvem det er offentligt kendt, at
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0068.png
de er i finansielle problemer. Dækningen gælder både for hjemtransport
og tilbagebetaling af forudbetalte beløb.
Betalinger for billetter købt via
IATA
(International Air Transport Associa-
tion) bliver låst i et centralt betalingssystem (BSP – Billing Settlement
Plan), før de føres videre til et flyselskab. Hvis flyselskabet går konkurs,
kan betalinger, der endnu ikke er videreført til flyselskabet, tilbagebeta-
les til passageren (eller hjemrejsen kan udbydes til IATA’s medlemmer
mod udbetaling af forudbetalingen). Dette foregår på frivillig basis, og
IATA er ikke forpligtiget til at tilbyde hverken tilbagebetalinger eller hjem-
rejse.
Implementering af pakkerejsedirektivet
Det kræves efter pakkerejsedirektivets artikel 7, at den rejsearrangør
og/eller formidler, der er part i kontrakten, skal godtgøre, at vedkom-
mende stiller tilstrækkelig garanti til, i tilfælde af insolvens eller konkurs,
at sikre tilbagebetaling af erlagte beløb og hjemtransport af forbrugeren.
Udvalget har undersøgt, hvorledes denne bestemmelse er blevet im-
plementeret i en række lande. Undersøgelserne viser, at implementerin-
gen er sket på tre overordnede måder:
Det kræves, at den enkelte virksomhed forsikrer sig mod konkurs.
Dækningen skal typisk gælde en vis procentdel af virksomhedens
årlige omsætning (over et minimumsbeløb).
Virksomheden skal stille sikkerhed (typisk hos en bank). Denne sik-
kerhed skal kunne dække en vis procentdel af virksomhedens årlige
billetsalg.
En afgift opkræves som en del af enhver pakkerejse. Afgiften indgår
i en central fond, som benyttes til at dække refundering af forudbeta-
linger og hjemrejse til relevante passagerer.
Implementering af artikel 7 i pakkerejsedirekti-
45
vet
Rejseudbydere skal enten stille en bankgaranti eller
være forsikret.
Rejseudbydere skal enten stille en bankgaranti eller
være forsikret.
Sikkerhed (Bonds) svarende til 4 % af den forven-
tede “licensable” omsætning for rejseudbydere og
10 % for turoperatører. Dette suppleres med en
reservefond administreret af CAR(Commission for
Aviation Regulation), når sikkerheden ikke er til-
Land
Frankrig
Tyskland
Irland
45
Terminologien i skemaet afspejler de relevante landes love og er derfor ikke nødven-
digvist konsistent med den terminologi der benyttes for den danske beskrivelse af forhol-
dene, som de fremgår af denne rapport.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0069.png
strækkelig. Der kan også købes forsikring i stedet
for sikkerhedsstillesen.
Italien
Rejseudbydere skal være forsikrede mod konkurs.
Der er desuden en reservefond, som administreres
af Ministeriet for Turisme og er opbygges ved hjælp
af bidrag fra rejseudbyderne.
Der skal stilles en bankgaranti på 6 % af sidste års
indkomst eller forsikres mod konkurs. I praksis har
dette ikke kunnet dække omkostningerne ved hjem-
transport og refundering af forudbetalinger.
Arrangører og udbydere skal være forsikret mod
konkurs.
Arrangører og udbydere skal enten stille en bank-
garanti eller være forsikret. Dette er suppleret med
en reservefond.
Rejsearrangørerne er ansvarlige for tab. Disse skal
stille sikkerhed, der afdækker deres risiko; det kan
enten være ved en bank eller ved hjælp af en for-
sikring. Reglerne varierer mellem forskellige regio-
neri Spanien
Der er en general reservefond, som administreres
af Civil Aviation Authority (CAA), og som er opbyg-
get via passagergebyrer. Medlemmer af fonden
skal også stille sikkerhed over for CAA, der mod-
svarer det højeste af to beløb – 15 % af omsætnin-
gen eller £ 40.000 (350.000 kroner).
Polen
Portugal
Slovakiet
Spanien
Storbritannien
Kilde: Impact assesment of passager protection in the event of airline insolvency, Marts
2011, Steer Davies Gleave for DG MOVE (EU-Kommissionen)
I Storbritannien og Sverige gælder det desuden, at alle køb på kreditkort over ca. 1.000
kroner gør kreditkortudbyderen ansvarlig for at købet effektueres. Der findes desuden en
række kreditkort, der tillader tilbageførelse af betalingen (charge-back), hvis et køb ikke
fuldbyrdes, eksempelvis hvis en rejse ikke kan gennemføres, fordi rejseudbyderen er
gået konkurs.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0070.png
BILAG 4: BAGGRUND OM REJSEGA-
RANTIFONDSLOVEN
HISTORISK GENNEMGANG AF REJSEGARANTIFONDSLOVEN
Nedenfor følger en historisk gennemgang af de ændringer, som rejsega-
rantifondsloven har gennemgået siden Rejsegarantifonden blev oprettet
i 1979:
Den private, selvejende institution Rejsegarantifonden blev oprettet ved
lov nr. lov nr. 150 af 10. april 1979 om en rejsegarantifond. Fonden blev
oprettet for at sikre danske rejsekunder mod de uheldige konsekvenser
af en rejsearrangørs konkurs. Baggrunden herfor var en rejsearrangørs
økonomiske sammenbrud i 1978, hvor rejseselskabets kunder strande-
de på rejsemålene uden mulighed for hjemtransport, og hvor hotellerne
afkrævede dem betaling for opholdet, fordi rejsearrangøren ikke havde
betalt hotellerne.
Ved lov nr. 454 af 30. juni 1993 blev loven ændret med henblik imple-
mentering af artikel 7 i Rådets direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, her-
under pakkeferier og pakketure. Lovændringen indebar bl.a., at de da-
værende gældende regler om en garantiordning blev udbygget, således
ordning kom til at omfatte flere rejsearrangører.
46
Under arbejdet med forberedelse af lovændringen i 1993 viste det sig, at
der var behov for en mere gennemgribende revision af rejsegaranti-
fondsloven fra 1979, som ikke kunne nås inden fristen (den 1. januar
1993) for gennemførelsen af rejsepakkedirektivet. Rejsegarantifondens
udgifter var begyndt at overstige indtægterne, og fondens formue forven-
tedes at blive halveret på grund af en række konkurser i rejsebranchen.
Et udvalg blev nedsat til nærmere undersøgelse, og bl.a. som en udlø-
ber af udvalgsarbejdet vedtog Folketinget en helt ny rejsegarantifonds-
lov, som erstattede den tidligere - lov nr. 315 af 14. maj 1997. Målet
med loven var bl.a. at konsolidere Rejsegarantifonden og indføre regler,
som skulle sikre større kontrol med usolide og useriøse virksomheder i
rejsebranchen. Rejsegarantifonden fik bl.a. mulighed for at kræve do-
kumentation for lovens overholdelse samt forhøjet garantistillelse for
charterrejsearrangører efter en omsætningsafhængig skala.
47
46
47
Jf. FT 1992-93, L 278 og lov nr. 454 af 30. juni 1993.
Jf. FT 1996-97, L 115 og lov nr. 315 af 14. maj 1997.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0071.png
Ved en ændring i 2000 fik Rejsegarantifonden mulighed for at slette en
arrangør fra fondens register, hvis vedkommende ikke efterlever fon-
dens krav om at stille forhøjet sikkerhed.
48
Med en ændring i 2004 fik Rejsegarantifonden mulighed for at føre et
målrettet tilsyn med rejsearrangører og formidlere samt mulighed for at
kræve forhøjet garantistillelse af rejsearrangører/formidlere, der driver
virksomhed på et uforsvarligt økonomisk grundlag og dermed giver fon-
den en forøget risiko for tab. Det målrettede tilsyn indebærer 1) årlig
indberetning af nøgletal, 2) løbende brancheovervågning og 3) undersø-
gelse af nye rejsearrangører i forbindelse med registreringen.
49
Formålet med en lovændring i 2008 var at sidestille Rejseankenævnet
med andre godkendte, private ankenævn således, at der anvendes de
samme principper for drift og finansiering. Dette indebærer fx., at en
større del af udgifterne til sekretariatsbetjeningen af rejseankenævnet
dækkes kollektivt af rejsebranchen.
50
I den forbindelse blev der ikke æn-
dret ved, at klager over pakkerejser behandles af Rejseankenævnet,
mens flyklager behandles af Forbrugerklagenævnet.
51
Ved lovændringen i 2009 blev forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med
køb af ferierejser udvidet, idet det blev obligatorisk for udbydere af fly-
transport og billeje i udlandet at tilbyde kunder dækning af Rejsegaranti-
fonden. Det er dog frivilligt for forbrugeren at tilkøbe konkursdæknin-
gen.
52
KORT GENNEMGANG AF REJSEGARANTIFONDSLOVEN
I det følgende gengives de bestemmelser i rejsegarantifondsloven, som
har betydning for kunderne
53
:
Boks 1. Rejsegarantifondsloven
§ 2, stk. 1
Ved en rejseydelse forstås:
1. En pakkerejse, som består af en kombination af mindst to af
følgende elementer, såfremt de af rejseudbyderen udbydes
samlet eller har været udbudt på forhånd og sælges samlet, og
såfremt den samlede ydelse har en varighed på over 24 timer
eller omfatter overnatning:
a) Transport.
b) Indkvartering.
48
49
50
Jf. FT 1999-2000, L 35 og lov nr. 164 af 15. marts 2000.
Jf. FT 2003-04, L 116 og lov nr. 207 af 29. marts 2004.
Jf. FT 2007-08 (2. samling), L 121 og lov nr. 513 af 17. juni 2008.
51
Med virkning fra april 2008 overgik klager over flyrejser til Forbrugerklagenævnet.
52
Jf. FT 2008-09, L 180 og lov nr. 518 af 12. juni 2009.
53
Bestemmelser, der bl.a. har betydning for rejseudbydere, gennemgås i kapitel 7.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0072.png
c) Anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte
knyttet til transport eller indkvartering, men som
udgør en væsentlig del af pakkerejsen.
2. En ydelse, der omfatter transport og indkvartering, som er aftalt
med samme rejseudbyder eller formidler, men som ikke er om-
fattet af nr. 1.
3. Transport og anden turistmæssig ydelse, som ikke har en va-
righed på over 24 timer, men har en samlet pris på over 1.000
kroner.
4. Flytransport.
5. Billeje i udlandet formidlet af en dansk rejseudbyder
§ 5, stk. 1
Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse, jf. §
2, stk. 1, nr. 1-3, kan kunden få beløb, der er erlagt som betaling for et
arrangement, godtgjort af fonden, hvis rejseudbyderens økonomiske
forhold har medført, at en rejseydelse ikke kan påbegyndes. Hvis rej-
seydelsen af samme grund afbrydes, kan kunden kræve godtgørelse
fra fonden for den del af vederlaget, som svarer til de ydelser, der ikke
er opfyldt over for kunden.
Stk.2.
Medfører en rejseudbyders økonomiske forhold, at der ikke er
sikret kunden passende hjemtransport, skal fonden inden rimelig tid
sørge herfor.
Stk.3.
Medfører en rejseudbyders økonomiske forhold, at der ikke er
sikret kunden passende overnatningsmuligheder samt andre væsentli-
ge fornødenheder, skal fonden sørge herfor eller yde en rimelig godt-
gørelse.
Stk.4.
Fonden kan endvidere yde kunden en rimelig godtgørelse for
tab, der skyldes en rejseudbyders økonomiske forhold.
Stk.5.
Fonden kan yde en godtgørelse til en formidler, der som følge
af en rejseudbyders økonomiske forhold har opfyldt kundens krav, jf. §
28, stk. 1, i lov om pakkerejser.
Stk.6.
Fonden kan medvirke til, at rejseydelser gennemføres, såfremt
fonden skønner, at den derved vil opnå en væsentlig økonomisk be-
sparelse.
§ 5a, stk. 1
Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse til
privat brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, er kunden dækket, såfremt kun-
den har valgt dækning hos Rejsegarantifonden, jf. § 9.
Stk.2.
Det skal tydeligt fremgå af rejsebeviset, om kunden har valgt
dækning hos Rejsegarantifonden eller ej.
Stk.3.
Medfører en rejseudbyders økonomiske forhold, at der ikke er
sikret kunden passende hjemtransport, skal fonden inden rimelig tid
sørge herfor.
Stk.4.
Fonden kan endvidere yde kunden en rimelig godtgørelse for
tab, der skyldes en rejseudbyders økonomiske forhold.
§ 9, stk. 3
Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse til
privat brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, kan kunden vælge dækning af
Rejsegarantifonden, jf. § 5 a. Vælger kunden dækning hos Rejsega-
rantifonden, skal kunden erlægge et bidrag herfor til rejseudbyderen,
som skal viderebetale bidraget til fonden. Bidragets størrelse fastsæt-
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0073.png
tes af fondens bestyrelse og godkendes af økonomi- og erhvervsmini-
steren.
§ 20, stk. 1
Pligten til at lade sig registrere omfatter her i landet etable-
rede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere.
ETABLERINGSKRAVET
§ 20 i rejsegarantifondsloven fastslår en registreringspligt i Rejsegaranti-
fonden for ”her i landet etablerede rejseudbydere og formidlere for uden-
landske rejseudbydere.” Afgørende for registreringspligten er således, at
den pågældende rejseudbyder er
etableret
her i landet. Med registre-
ringspligten følger en pligt for rejseudbyderen til at tilbyde privatkunder
dækning mod et flyselskabs konkurs, jf. § 5 a og § 9, stk. 3, i rejsegaran-
tifondsloven.
I forbindelse med udvidelsen af rejsegarantiordningen i 2009 til også at
omfatte individuel flytransport og billeje i udlandet
54
blev etableringsbe-
grebet præciseret i bemærkningerne:
Boks 1. Lovbemærkninger om etableringskravet
”Det foreslås, at forudsætningen i den nugældende lov, om at rejsear-
rangøren eller formidleren skal være etableret i Danmark for at være
omfattet af loven, videreføres, således at det alene er rejseudbydere af
flytransport m.v., der er etableret i Danmark, som bliver omfattet af
loven. Det, som er afgørende for, om en rejseudbyder er etableret i
Danmark, er, om arrangøren har et forretningssted eller en repræsen-
tant i Danmark, som kunderne fysisk kan henvende sig til. En dansk
hjemmeside på internettet er efter Rejsegarantifondens praksis ikke
tilstrækkeligt til, at udbyderen kan siges at være etableret i Danmark.”
Østre Landsret tog i dom af 4. juli 2012
55
stilling til etableringskravet i
rejsegarantifondslovens § 20 i et sagsanlæg rejst af Norwegian Dan-
mark mod Rejsegarantifonden, der den 13. november 2008 havde truffet
afgørelse om, at Norwegian Danmark var registreringspligtig i fonden.
Som begrundelse for afgørelsen havde Rejsegarantifonden anført:
” [...] at flyselskaber, der flyver til og fra Danmark (enten direkte eller via
code shares o. lign.), er registreringspligtige i fonden, fordi flyselskabets
tilknytning til Danmark i form af de hyppige, kontinuerlige flyvninger til og
fra Danmark, tillægges mere vægt end fx hvorvidt flyselskabet har et
54
55
FT 2008-09, A, L 180 som fremsat, s. 5.
7. afd., nr. B-1676-11, Norwegian Danmark, filial af Norwegian Air Shuttle ASA, Norge,
mod Rejsegarantifonden.
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0074.png
egentligt salgskontor i Danmark og/eller udsteder fakturaer fra Dan-
mark.”
Østre Landsret fandt, at Norwegian Danmark, som er en filial af Norwe-
gian Air Shuttle ASA, Norge, ikke var registreringspligtig i Rejsegaranti-
fonden. Landsretten tillagde det afgørende vægt, at Norwegian Dan-
mark, selvom det var en selskabsretligt registreret filial af det norske
flyselskab Norwegian Air Shuttle ASA,
ikke kunne betragtes som et for-
retningssted, som kunderne fysisk kunne henvende sig til,
jf. bemærk-
ningerne til 2009-lovændringen.
Det norske flyselskab Norwegian Air Shuttle ASA havde benyttet det
danske selskab Novia A/S til groundhandling i Københavns Lufthavn,
men disse og en række tilknyttede ydelser gjorde efter landsrettens op-
fattelse ikke, at Novia, som foretog groundhandling for en række andre
flyselskaber, kunne anses for
repræsentant
for Norwegian Air Shuttle
ASA. Novias A/S’ kontor i Københavns Lufthavn udgjorde heller ikke
efter landsrettens opfattelse et forretningssted for Norwegian Air Shuttle
ASA.
Boks 2. Østre Landsrets præmisser i Norwegian dommen
”Efter forarbejderne til lov nr. 518 af 12. juni 2009 om ændring af lov
om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed er det afgøren-
de for, om en rejseudbyder er etableret i Danmark, jf. Rejsegaranti-
fondslovens § 20, at arrangøren har et forretningssted eller en repræ-
sentant i Danmark, som kunderne fysisk kan henvende sig til.
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Norwegian Air Shuttle
ASA, Norge, i Danmark driver et antal flyruter til og fra lufthavne i
Danmark. Salg af billetter til forbrugere i Danmark sker efter det oply-
ste via internettet og i meget begrænset omfang pr. telefon. I alle til-
fælde udstedes flybillet og faktura af Norwegian Air Shuttle ASA, Nor-
ge.
Norwegian Danmark er selskabsretligt registreret i Danmark som filial
af Norwegian Air Shuttle ASA, Norge, under CVR nummer 32083927.
Norwegian Danmark driver virksomhed i Danmark fra lejede lokaler i
Københavns Lufthavn i form af et administrationskontor, som mar-
kedsfører Norwegian i Danmark og dele af Sverige. Fra kontoret fore-
tages ikke salg af flybilletter til forbrugere, og kunder har ikke adgang
til kontoret.
Efter vidnet ‘s forklaring finder landsretten, at Novia A/S’ dispositioner i
forbindelse med ”groundhandling” for Norwegian – herunder i mindre
omfang ombooking og salg af flybilletter for Norwegian – ikke har en
sådan karakter, at Novia må anses for repræsentant for Norwegian,
ligesom Novias kontor i Københavns Lufthavn ikke udgør et forret-
ningssted for Norwegian.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0075.png
På denne baggrund, og da hverken antallet af Norwegians flyruter eller
befordrede passager til og fra Danmark eller Norwegians omsætning i
denne forbindelse kan føre til, at Norwegian anses for etableret i Dan-
mark – som dette begreb må forstås efter rejsegarantifondslovens §
20 – tager landsretten Norwegian Danmarks påstand til følge.”
På baggrund af landsrettens dom er retstilstanden i dag den, at en i ud-
landet hjemmehørende rejseudbyder kun kan anses for etableret i Dan-
mark, og dermed er registreringspligtig i Rejsegarantifonden, hvis rejse-
udbyderen enten har et forretningssted, som kunderne fysisk kan hen-
vende sig til, dvs. et decideret salgskontor, eller har en repræsentant,
som kunderne ligeledes fysisk kan henvende sig til med henblik på køb
af flybilletter.
ANSVARET FOR EN FORMIDLER FOR EN REJSEUDBYDER
Har en kunde købt en pakkerejse af en formidler, der handler i rejsear-
rangørens navn, følger det af § 28, stk. 1, i pakkerejseloven,
56
at formid-
leren hæfter umiddelbart over for kunden for økonomiske krav, som i
medfør af loven kan rejses over for arrangøren. Kunden kan derfor væl-
ge, om han vil rette sit økonomiske krav mod arrangøren eller formidle-
ren. De krav, der kan blive tale om at rette mod formidleren, er krav om
forholdsmæssigt afslag, erstatning og tilbagebetaling af forudbetalte
beløb.
Efter § 28, stk. 2, i pakkerejseloven indtræder formidleren i kundens krav
mod arrangøren, og formidlerens krav kan bortfalde eller nedsættes,
hvis kundens krav skyldes formidlerens forhold.
Rejsegarantifondsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse om
en formidlers ansvar over for en privatkunde i tilfælde af rejseudbyde-
rens (flyselskabets) konkurs, hvor en kunde alene har købt en flybillet
(eller lejet en bil i udlandet gennem en dansk rejseudbyder).
Det følger imidlertid af Forbrugerklagenævnets hidtidige praksis, at pri-
vatkundens krav om tilbagebetaling af den erlagte købesum kan frem-
sættes over for den direkte kontraktpart, dvs. formidleren. En formidler
kan efter Forbrugerklagenævnets hidtidige praksis kun frigøre sig fra
dette direkte hæftelsesansvar, hvis formidleren på en tilstrækkelig tyde-
lig måde har tilkendegivet over for forbrugeren, at formidleren kun hand-
lede som agent eller formidler af flybilletter, og forbrugeren har erklæret
sig indforstået hermed. Dette gælder også for et vilkår om, at formidleren
ikke hæfter for et flyselskabs konkurs.
56
Lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0076.png
Et udvalg af Forbrugerklagenævnets hidtidige praksis om en formidlers
(et rejsebureaus) hæftelsesansvar er gennemgået i bilag 5.
Retten i Roskilde afsagde den 2. januar 2014 dom i en sag, hvor en for-
bruger krævede erstatning af en formidler for udgifter til køb af en er-
statningsrejse, som forbrugeren havde købt som følge af Cimber Ster-
ling A/S’ konkurs. Retten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at
formidleren alene havde optrådt som formilder og derfor ikke hæftede for
Cimber Sterlings A/S’ konkurs.
Retten fastslog indledningsvis, at et formidlerforbehold er et byrdefuldt
vilkår, og at en vedtagelse af vilkåret derfor kræver, at forbrugeren er
blevet gjort særlig opmærksom på vilkåret og udtrykkeligt har erklæret
sig indforstået hermed.
I den konkrete sag vurderede retten, at vilkåret var vedtaget.
Boks 3. Retten i Roskildes præmisser i formidler dommen
”Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at sagsøgte gør opmærk-
som på vilkåret i ”footeren” nederst på hver enkelt side på såvel
hjemmesiden som i bookingflowet, og at vilkåret også optræder cen-
tralt på hjemmesiden umiddelbart inden og efter at rejsen betales. Vil-
kåret er endvidere medtaget som det første afsnit i sagsøgtes rejsebe-
tingelser, som en kunde aktivt og positivt skal bekræfte at have læst
og accepteret inden bestillingen af en rejse kan gennemføres Endelig
fremgår det, at en kunde ved booking af en rejse aktivt skal tage stil-
ling til en række tillægsprodukter herunder rejseforsikring og forsikring
i anledning af flyveselskabets konkurs.
Efter sagsøgeres forklaring lægger retten til grund, at han i forbindelse
med købet af flyrejsen krydsede af i rubrikken om, at han havde læst
og accepteret sagsøgtes rejsebetingelser, men at han rent faktisk ikke
forinden havde gennemlæst betingelserne eller åbnet det link, der var
henvist til. Sagsøgeren fravalgte endvidere den tilbudte forsikring i
anledning af flyselskabets konkurs, og han læste ikke den tilgængelige
uddybende information om dette produkt, selvom der var henvist hertil
via et link.
Retten finder, at sagsøgte på en tilstrækkelig og klar måde har tilken-
degivet over for sagsøgerne, at sagsøgte alene optrådte som formidler
af rejsen på vegne af flyselskabet. Forbeholdet er navnlig iøjnefalden-
de i forbindelse med betaling af rejsen, men er også fremhævet i sag-
søgtes rejsebetingelser, som sagsøgeren positivt har bekræftet at ha-
ve læst og accepteret. Retten bemærker i den forbindelse, at køb af
rejser på internettet er almindeligt forekommende, ligesom der gene-
relt ved internethandel stilles links til rådighed, hvorved forbrugeren på
en effektiv måde kan få adgang til yderligere information.
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0077.png
Under de foreliggende omstændigheder, hvor vilkåret har været sær-
ligt fremhævet under bookingforløbet, og hvor sagsøgeren ydermere
aktivt har tilkendegivet at have læst og accepteret rejsebetingelserne,
finder retten, at forbeholdet må anses for vedtaget parterne imellem.
Retten finder således ikke, at sagsøgeren kunne have en berettiget
opfattelse af, at sagsøgte eller Goleif.dk var hans aftalepart.”
Forbrugerombudsmanden er efterfølgende gået ind i sagen, som man-
datar for forbrugeren på grund af sagens principielle karakter. Der er
efterfølgende søgt om tilladelse til at appellere dommen hos Procesbe-
villingsnævnet. Denne tilladelse blev givet d. 24. juni 2014 og sagen vil
derfor blive ført ved Østre Landsret.
TILBUD OM KONKURSDÆKNING
Rejsegarantifondsloven indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om,
hvordan og hvornår en konkursdækning skal tilbydes. Det fremgår dog
af § 5 a, stk. 2:
”Det skal tydeligt fremgå af rejsebeviset, om kunden har valgt dækning
hos Rejsegarantifonden eller ej.”
Det udledes heraf, at konkursdækningen skal udbydes i umiddelbar til-
knytning til købet af en rejseydelse.
Udvalget har undersøgt, hvordan konkursdækningen for flybilletter tilby-
des til forbrugerne. I bilag 6 kan man se en mere grundig gennemgang
af undersøgelsen. Kort opsummeret er resultatet, at:
De fleste flyselskaber (95 %) tilbyder online booking.
Af de flyselskaber, der tilbyder online booking, har ca. 1/3 (32 %) af
flyselskaberne information om rejsegarantifonden/ konkursdæknin-
gen på hjemmesiden.
Ca. hvert 10. flyselskab (9 %) oplyser på forsiden om rejsegaranti-
fonden eller muligheden for konkursdækning.
Kun et enkelt ud af samtlige flyselskaber, der udbyder dækningen i
forbindelse med online købet, pålægger ekstra gebyr for tilkøbet.
På baggrund heraf antages det, at mange forbrugere i praksis ikke ken-
der til muligheden for tilkøb af konkursdækning eller oplever det som
meget besværligt at købe den.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 5: FORBRUGERKLAGENÆV-
NETS PRAKSIS OM EN FORMID-
LERS HÆFTELSESANSVAR
Nedenfor gennemgås et udvalg af Forbrugerklagenævnets praksis om
en formidlers (et rejsebureaus) hæftelsesansvar.
Forbrugerklagenævnets afgørelse af 30. april 2009 ”Agentforbehold
ikke gyldigt” (sagsnr. 08/05412):
En forbruger havde købt en returbillet af et rejsebureau. 12 dage før
afrejsen fik forbrugeren skriftligt oplyst, at rejsen var annulleret, og ved-
kommende fik pengene retur. Forbrugeren bestilte herefter selv en ny
returrejse på rejsebureauets hjemmeside. Rejsen havde afgang en dag
senere end den første rejse og kostede 145 kroner mere. Rejsen gik fra
København via Frankfurt til Accra i Ghana.
På afrejsedagen fik forbrugeren i lufthavnen oplyst, at flyet var blevet
aflyst. Forbrugeren accepterede en ombooking til et andet flyselskab,
hvor vedkommende kun blev 1 time forsinket i forhold til det oprindelige
ankomsttidspunkt. Forbrugeren skulle i stedet mellemlande i Amster-
dam. Flyet blev dog så forsinket, at forbrugeren ikke nåede den videre
forbindelse i Amsterdam. Flyselskabet sørgede for overnatning og for-
plejning, men forbrugeren ankom 1 dag forsinket til Ghana.
Forbrugeren krævede efterfølgende erstatning for, at den første rejse
blev aflyst så sent uden, at der blev tilbudt en erstatningsrejse. Forbru-
geren krævede tillige erstatning for forsinkelsen på den anden rejse,
som resulterede i, at vedkommende havde betalt for hotel i Ghana, som
ikke kunne udnyttes på grund af forsinkelsen.
Rejsebureauet afviste forbrugerens krav, da man ikke anså sig for an-
svarlig for forbrugerens billet. Forbrugeren blev i stedet henvist til at re-
klamere til flyselskaberne.
Forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet. Under sagens
behandling blev forbrugeren oplyst om de gældende regler efter EU-
forordning 261/2004 om flypassagerers rettigheder. Efter forordningen
skal krav om kompensation på grund af aflysninger og forsinkelser rettes
mod flyselskabet, og en eventuel klagesag skal behandles af Statens
Lufthavnsvæsen (i dag Trafikstyrelsen). Forbrugeren ønskede ikke at
klage til flyselskaberne, og sagen blev viderebehandlet mod rejsebu-
reauet.
Forbrugerklagenævnet traf herefter følgende afgørelse:
”Nævnet bemærker indledningsvis, at indklagede ikke på tilstrækkelig
tydelig måde har tilkendegivet over for klageren, at indklagede alene
handlede som agent eller formidler af flybilletter, hvorfor indklagede hæf-
ter som aftalepart over for klageren.”
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[…]
Forbrugerklagenævnets afgørelse af 14. september 2009 ”Flyaf-
gang aflyst på grund af flyselskabs konkurs” (sagsnr. 08/07440 ):
En forbruger havde købt en returbillet hos et rejsebureau. Forbrugeren
skulle flyve retur til Danmark den 2. september 2008, men hjemrejsen
blev aflyst, da flyselskabet var gået konkurs. Forbrugeren købte derfor
en ny hjemrejsebillet hos et andet rejsebureau med afrejse til Danmark
den 3. september 2008. Forbrugeren krævede udgifterne til den nye
hjemrejsebillet erstattet af rejsebureauet. Rejsebureauet ville imidlertid
kun refundere halvdelen af den oprindelige billet, da forbrugeren ikke
havde benyttet hjemrejsen.
Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgø-
relse:
”Nævnet lægger indledningsvis til grund, at indklagede er klagerens di-
rekte kontraktpart, og at indklagede derfor hæfter for det af klageren
fremsatte erstatningskrav i overensstemmelse med almindelige aftaleret-
lige principper, uagtet flyselskabets konkurs.
Indklagede har ikke leveret den aftalte ydelse, og klageren er derfor be-
rettiget til i forbindelse med hjemrejsen at få refunderet sine udgifter til
køb af en ny flybillet, idet det bemærkes, at klageren efter omstændig-
hederne må anses for at have overholdt sin tabsbegrænsningspligt.”
Forbrugerklagenævnets afgørelse af 20. marts 2012 ”Flyafgang
aflyst på grund af dårligt vejr”(sagsnr. 11/01884):
En forbruger købte to flybilletter til New York hos et rejsebureau. Dagen
før afrejse modtog forbrugeren besked om, at flyafgangen var blevet
aflyst på grund af dårligt vejr. Samme dag afbestilte forbrugeren det for-
udbestilte hotel, men i henhold til hotellets afbestillingsbetingelser blev
vedkommende opkrævet betaling for tre nætter. Forbrugeren krævede
erstatning for de afholdte udgifter til hotellet, men rejsebureauet afviste
forbrugerens krav. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, som
traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt forbrugeren på grund af en aflysning
af en flyafgang den 28. december 2010 er berettiget til erstatning for
afholdte udgifter til et booket hotel.
Forbrugeren har oplyst, at hun efter købet af flybilletter til New York og
retur også har booket hotelovernatninger for fem nætter i New York.
Herudover har forbrugeren oplyst, at hun dagen inden den planlagte
afrejse har modtaget en besked om, at flyafgangen fra London til New
York er blevet aflyst. Endelig har forbrugeren oplyst, at hun har afbestilt
hotelovernatningerne, men at hun i henhold til hotellets aftalebetingelser
er blevet opkrævet betaling for tre nætter på grund af den sene afbestil-
ling, i alt 2.752,39 kroner. Forbrugeren har gjort gældende, at hun ikke i
forbindelse med bestillingen af billetterne har accepteret den erhvervs-
drivendes aftalebetingelser om bl.a. et agentforbehold.
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav, idet flyselskabet har
aflyst afgangen fra London til New York på grund af dårlige vejrforhold i
New York. Herudover har den erhvervsdrivende gjort gældende, at der
er taget et agentforbehold.
[…]
Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at det fremgår af aftalebetingel-
serne, at den erhvervsdrivende er formidler. Nævnet har vurderet, at der
er tale om et så byrdefuldt vilkår, der kun kan anses for vedtaget, hvis
forbrugeren udtrykkeligt har erklæret sig indforstået med det pågælden-
de vilkår.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke kan anses for godt-
gjort, at forbrugeren var indforstået med vilkåret, da vilkåret ikke har væ-
ret særligt fremhævet. Vilkåret kan efter nævnets vurdering ikke anses
for vedtaget, selvom forbrugeren måtte have accepteret aftalebetingel-
serne ved bookingen.
Det er nævnets vurdering, at det følger af almindelige obligationsretlige
principper, at en forbruger altid kan rette sin reklamation til sin kon-
traktspart – i dette tilfælde rejsebureauet – og at rejsebureauet hæfter
for sine underleverandørers handlinger og undladelser.
[…]”
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0081.png
BILAG 6: KONKURSDÆKNING -
HVORDAN TILBYDES DÆKNIN-
GEN I PRAKSIS?
En vigtig faktor for udbredelse af konkursdækningen i dens nuværende
form er naturligvist, hvordan den tilbydes til forbrugerne. I den nedestå-
ende tabel kan man få et overblik over, hvordan dækningen tilbydes, og
om der tages ekstra gebyrer (oveni prisen for dækningen).
Findes
der
information
om forsikrin-
gen på hjem-
mesiden?
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Flyselskab
Air Canada
Air China
Air France
Air Greenland A/S
Alsie Express A/S
Atlantic Airways
Cathay Pacific
Danish Air Transport A/S
Egyptair
Emirates
Icelandair
JAT Airways AD
Oplyses
der
Mulighed tydeligt
om
for online garantien på
booking? hjemmesiden?
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Oplyses der
om forsik-
ringen un-
der køb?
Nej
-
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Pålægges
der ekstra Tilbydes der priva-
gebyrer for te rejseforsikrin-
garantien? ger online?
-
-
-
Nej
Nej
Nej
-
Ja
-
-
Nej
-
-
Nej
-
Ja
-
Ja
ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
KLM
Ja
Primera Air Scandinavia
A/S
Ja
Qatar Airways
SAS
Singapore Airlines
South African Airways
Sun-Air of Scandinavia
TAP Portugal Airlines
Thai Airways
Turkish Airlines
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja(Efter køb) Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
-
Nej
Nej
-
-
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kilde: Baseret på desk research fortaget I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
december 2013.
Oversigt i tal
Rent overbliksmæssigt kan det konkluderes at:
-
95 % af flyselskaberne tilbyder online booking (21 ud af 22)
- 9 % oplyser tydeligt (på forsiden) omkring rejsegarantifonden eller mu-
ligheden for konkursforsikring
- 32 % har information om rejsegarantifonden/konkursforsikringen på
hjemmesiden
- 32 % oplyser om konkursforsikringen under booking
- 1 flyselskab der udbyder forsikringen under køb pålægger ekstra gebyr
for tilkøbet af konkursforsikringen
Kort om hvert flyselskab
Air Canada:
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling,
sammen med oplysninger om de øvrige rejseforsikringer eller ved søg-
ning på hjemmesiden.
Det er ikke muligt at købe billetter online fra Danmark (Via egen
hjemmeside)
Telefonisk henvendelse er nødvendig.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling,
sammen med opstillingen af de private rejseforsikringer eller ved en
søgning på hjemmesiden.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Konkursforsikringen er en tilkøbsmulighed under bestilling
Det er muligt at læse mere om denne forsikring på deres egen hjem-
meside, via link
Air China
Air France
Air Greenland A/S
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0083.png
Alsie Express A/S
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Konkursforsikringen er en tilkøbsmulighed under bestilling
Det er muligt at læse mere om denne forsikring på deres egen hjem-
meside, dog skal man under menuen ”Hjælp” – ”Før Rejsen”- ”Kon-
kursrejseforsikring”
Atlantic Airways
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Konkursforsikringen er en tilkøbsmulighed under bestilling (Dog noget
længere inde i bestillingsprocessen (Efter navn og mail))
Det er muligt at læse mere om denne forsikring ved link der åbner rej-
segarantifondens egen hjemmeside (forsiden) i nyt vindue
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0084.png
Cathay Pacific
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling eller
ved en søgning på hjemmesiden.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Konkursforsikringen er en tilkøbsmulighed under bestilling
Danish Air Transport A/S
Der er med egne ord beskrevet hvad denne forsikring dækker over
(den tilbydes kun på indenrigsruter i Danmark)
Der pålægges et administrationsgebyr på 10 kroner.
Egyptair
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Det er ikke muligt at vælge Danmark som land
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling eller
ved en søgning på hjemmesiden. (Hvilket kan skyldes ovenstående)
Emirates
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling eller
ved en søgning på hjemmesiden.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Icelandair
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Konkursforsikringen er en tilkøbsmulighed under bestilling (Dog noget
længere inde i bestillingsprocessen (Under betalingsinformationerne, i
bunden))
Det er muligt at læse mere om denne forsikring ved link der åbner rej-
segarantifondens egen hjemmeside i nyt vindue (Under ”Vejledning
ved konkurs”)
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling eller
ved en søgning på hjemmesiden.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling eller
ved en søgning på hjemmesiden.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Det oplyses at flyselskabet er medlem af fonden, (under ”Flyvning” –
”Forsikring” (Eller via forsiden ”Forsikring” i bunden) men ikke mere di-
rekte hvad denne dækker over. Der linkes til rejsegarantifondens egen
hjemmeside.
Konkursforsikringen er en tilkøbsmulighed under bestilling
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Oplysning om konkursforsikring findes i venstre menuen på forsiden
Der oplyses ikke om konkursforsikringen under bestilling
Konkursforsikringen skal bestilles ved henvendelse på mail og bank-
overførsel
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Det oplyses om konkursforsikringen under ”Alt om rejsen” – ”Før rej-
sen” – ”Konkursrejseforsikring”
Der oplyses ikke om konkursrejseforsikringen under bestilling, men
først efter endt betaling.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Det oplyses på forsiden med billede om muligheden for at benyttes sig
af rejsegarantifonden (Slideshow)
JAT Airways AD
KLM
Primera Air Scandinavia A/S
Qatar Airways
SAS
Singapore Airlines
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0086.png
Det oplyses ikke om muligheden under booking (Ikke alle rejser kan
bookes online)
Garantien skal tilkøbes efter bestilling af billet ved at kontakte dem på
mail.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Der oplyses ikke om konkursforsikringen hverken under bestilling eller
ved en søgning på hjemmesiden.
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Oplysning om rejsegarantifonden under hovedmenuen ”Flyrejsen” –
Rejsegarantifonden
Konkursforsikringen skal tilkøbes ved telefonisk henvendelse efter be-
stilling af billet
South African Airways
Sun-Air of Scandinavia A/S
TAP Portugal Airlines
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Konkursforsikringen er en tilkøbsmulighed under bestilling
Der findes ikke yderligere oplysninger om hverken rejsegarantifonden
eller konkursdækningen
Thai Airways
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Det oplyses ikke om muligheden for konkursforsikring, på trods af at
der I en undermenu oplyses om vigtigheden af anskaffelsen af private
rejseforsikringer.
Turkish Airlines
Billetter kan købes online via egen hjemmeside
Det oplyses ikke om muligheden for konkursforsikring på hjemmesiden
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0087.png
BILAG 7: LUFTFARTSLOVEN
Luftfartsloven – lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013 – bygger
i vidt omfang på international regulering. Det gælder først og fremmest
Chicago-Konventionen fra 1944 om international civil luftfart.
Hertil kommer EU-reguleringen bestående af den såkaldte 3. luftfarts-
pakke, som i form af forordninger har taget sigte på at liberalisere områ-
det og sikre fri konkurrence for den del af luftfarten, der består af er-
hvervsmæssig lufttransport, i EU og mellem EU og de lande, der indgår
aftale med EU om anvendelse af Fællesskabets regler.
Der findes dog også en række bestemmelser, som er at betragte som
rent danske, og som ikke har været påkrævet af international regulering.
Blandt disse omtales nedenfor bestemmelser om håndhævelse over for
luftfartøjer, som fx ikke lever op til sikkerhedskrav, eller som ikke har
betalt afgifter.
Det fremgår af luftfartslovens § 145, at hvis der, når en flyvning skal på-
begyndes, er grund til at antage, at et luftfartøj ”ikke er luftdygtigt eller
bemandet på behørig måde, eller de for den pågældende flyvning i øv-
rigt gældende vilkår efter denne lov eller de i medfør heraf udfærdigede
bestemmelser ikke er opfyldt,” kan Trafikstyrelsen
57
forbyde luftfartøjets
start samt om fornødent hindre, at det forlader flyvepladsen, indtil forhol-
det er bragt i orden.
Med den nuværende formulering tager bestemmelsen kun sigte på at
hindre et luftfartøj i at forlade en dansk flyveplads, hvis der er sikker-
hedsmæssige problemer med luftfartøjet.
Videre fremgår det af luftfartslovens § 146, at hvis der ikke for et luftfar-
tøj, som skal afgå fra en flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben
for offentligheden, er erlagt afgift, som står i forbindelse med fartøjets
seneste landing og ophold på samt afgang fra flyvepladsen, kan indeha-
veren af flyvepladsen hindre, at luftfartøjet forlader flyvepladsen, indtil
afgiften er betalt, eller der er stillet fornøden sikkerhed for betalingen.
Efter den nugældende formulering af bestemmelsen tager den kun sigte
på at hindre et luftfartøj i at forlade en dansk flyveplads, hvis der ikke er
betalt afgifter, som står i forbindelse med fartøjets landing, ophold og
afgang fra flyvepladsen, dvs. forhold, der knytter sig snævert til flyets
omkostninger for lufthavnen.
57
Eller den, som Trafikstyrelsen bemyndiger hertil. I så fald skal beslutningen ”uopholde-
ligt” forelægges Trafikstyrelsen til prøvelse.
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0088.png
Efter luftfartsloven kræver regelmæssig luftfart i erhvervsøjemed over
dansk område tilladelse af trafikministeren, jf. § 75. Efter § 146 a kan en
ansøgning om tilladelse hertil afslås, hvis ansøgeren har betydelig for-
falden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kroner og derover. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis
indehaveren af en tilladelse har betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kroner og derover.
Tilbagekaldelsen kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen
skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse
og om fristen herfor.
Efter den nugældende ordlyd tager bestemmelsen kun sigte på, at tilba-
gekaldelse til regelmæssig luftfart i erhvervsøjemed kan ske i tilfælde,
hvor indehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Det skal
dog understreges, at den gældende § 146 a ikke gælder for EU/EØS-
flyselskaber, og i øvrigt kun for tilladelser udstedt af de danske myndig-
heder.
Efter luftfartslovens § 148, stk. 1, gælder at et flyselskab på nærmere
angivne betingelser for Trafikstyrelsens tilsyn med den civile luftfart skal
betale en afgift på 6,00 kroner for hver passager, som flyselskabet be-
fordrer. Betales afgiften ikke, kan inddrivelse ske efter reglerne om ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
Transportministeren kan herudover i medfør af § 148, stk. 6, fastsætte
regler om betaling til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved
øvrige opgaver, herunder offentlige forretninger og tilsynsvirksomhed, i
henhold til denne lov eller fællesskabsretlige regler på luftfartsområdet.
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0089.png
BILAG 8: BRANCHEFORENINGEN
DANSK LUFTFARTS OVERSLAG PÅ
ADMINISTRATIVE OMKOSTNIN-
GER FOR FLYSELSKABER
Overslaget er udarbejdet af Brancheforeningen for Dansk Luftfart i for-
bindelse med udvalget arbejde.
Grundforudsætninger:
Adm.bidrag RGF (2012):
-
Grundbidrag 4000 kroner.
-
Omsætningsbidrag 580 kroner. pr. 1 millioner omsætning
(relateret omsætning)
Normal garantistillelse: jf. Lovens § 8, stk. 1 -6.
Forhøjet garantistillelse: fuld afdækning af eksponeret salg – tillagt tillæg
for skønnet hjemrejseomkostning.
Finansieringsomkostning garantistillelse: 5 % p.a.
Afskrivningsperiode software, bookingplatforme mv. : 3 år
CASE 1 – Mindre selskab med lille forbrugersalg og begrænset til-
køb
Case-forudsætninger:
Luftfartsselskab med 200 millioner kroner i årlig omsætning. Erhvervs-
mæssig passagertrafik i rutedrift udføres parallelt med andre luftfartsak-
tiviteter. Rutetrafik udgør ca. 180 millioner kroner i årlig omsætning.
20 % af ruteomsætningen er forbruger / privatsalg, modsvarende ca. 36
millioner kroner.
Selskabet har en tilkøbsprocent af konkursdækning på 2 % af den for-
brugerrelaterede omsætning. Det salg, der er omfattet af Rejsegaranti-
fondsloven er altså lig 0,72 millioner kroner.
Oprindelig oprettelse og ændring af
bookingplatforme mv.
Administrationsbidrag til RGF
Omkostning til normal garanti
Løbende
omkostninger
til
intern
administration, indberetning, revision mv.
I alt pr. år
Beløb (kr.) Omk. pr. år
75.000
26.875
-
300.000
-
4.418
15.000
35.000
81.293
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0090.png
% i ft samlet forbrugeromsætning: 0,226
% i ft tilkøbet: 11,29
CASE 2 – Mellemstort selskab med markant forbrugersalg og til-
køb:
Case-forudsætninger:
Luftfartsselskab med 500 millioner kroner i årlig omsætning. Hovedakti-
viteten er erhvervsmæssig passagertrafik i rutedrift.
40 % af omsætningen er forbruger / privatsalg, altså 200 millioner kro-
ner.
Selskabet har en tilkøbsprocent af konkursdækning på 50 % af den for-
brugerrelaterede omsætning. Det salg, der er omfattet af Rejsegaranti-
fondsloven er altså lig 100 millioner kroner
Beløb (kr.)
Omk. pr. år
300.000
107.500
Oprindelig oprettelse og ændring af
bookingplatforme mv.
Administrationsbidrag til RGF
Omkostning til normal garanti
Løbende
omkostninger
til
intern
administration, indberetning, revision mv.
I alt pr. år
% i ft samlet forbrugeromsætning: 0,235
% i ft tilkøbet: 0,4695
-
2.000.000
-
62.000
100.000
200.000
469.500
CASE 3 - Stort selskab med stort erhvervssalg og begrænset tilkøb
Case-forudsætninger
Luftfartsselskab med 3.800 millioner kroner i årlig omsætning. Hovedak-
tiviteten er erhvervsmæssig passagertrafik i rutedrift.
38 % af omsætningen er forbruger / privatsalg, modsvarende ca. 1.444
millioner kroner.
Selskabet har en tilkøbsprocent af konkursdækning på 10 % af den for-
brugerrelaterede omsætning. Det salg, der er omfattet af Rejsegaranti-
fondsloven er altså ca. 144 millioner kroner.
Beløb (kr.)
Omk. pr. år
750.000
268.750
Oprindelig oprettelse og ændring af
bookingplatforme mv.
Administrationsbidrag til RGF
Omkostning til normal garanti
-
2.000.000
70.120
100.000
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0091.png
Løbende
omkostninger
til
intern
administration, indberetning, revision mv.
I alt pr. år
% i ft samlet forbrugeromsætning: 0,055
% i ft tilkøbet: 0,548
-
350.000
788.870
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 9: BEREGNINGSGRUNDLAG
FOR FONDENS STØRRELSE VED
INDFØRELSE AF PASSAGERAFGIFT
På baggrund af oplysninger fra Rejsegarantifonden har Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen opstillet et overslag på passagerafgiftsfondens stør-
relse. Fonden skal dække både forudbetalinger og hjemtransport.
For at kunne beregne fondens udgifter til forudbetalinger er der taget
udgangspunkt i Cimber, da alle oplysninger er offentligt tilgængelige
som følge af konkursen. Cimber havde en årlig omsætning på ca. 2 mil-
liarder kroner. Cimber havde lavsæon om vinteren og højsæson i på-
sken og om sommeren. Forudbetalinger udgjorde typisk mellem 75 - 250
millioner kroner i løbet af året. De maksimale forudbetalinger var på ca.
250 millioner kroner svarede til ca. 12,5 % af den årlige omsætning.
Fondens maksimale udgifter til forudbetalinger er beregnet med ud-
gangspunkt i SAS, der på nuværende tidspunkt er det største flyselskab
på det danske marked.
Danmarks Rejsebureau Forening har anslået et beløb, der i værste fald
kan beløbe sig til 450 millioner kroner. De har baseret beregningerne på
SAS offentliggjorte regnskaber og en række kvalificerede estimater.
Brancheforeningen Dansk Luftfart (der har SAS som medlem) har an-
slået, at beløbet reelt er noget større, nemlig ca. 1.100 millioner. De be-
regninger er baseret på SAS interne tal, der ikke kan offentliggøres, da
der er tale om forretningshemmeligheder.
Forskellen på estimaterne skyldes primært, at Brancheforeningen Dansk
Luftfart har foretaget estimatet ud fra en worst case betragtning, mens
DRF’s estimat bygger på en mere gennemsnitlig betragtning. Men for-
skellen understreger, at det er svært at vurdere den samlede risiko for
tab og sekretariatet har følgende valgt, at arbejde med et spænd mellem
det laveste estimat (DRF) og det højeste estimat (BDL).
Hertil kommer omkostningerne til en mulig hjemtransport, som er anslået
til ca. 100 millioner, hvis et mindre flyselskab går konkurs (disse tal er
baseret på fortrolige oplysninger fra Trafikstyrelsen, Brancheforeningen
Dansk Luftfart og Rejsegarantifonden). Ved et større flyselskabs konkurs
vil udgifterne til hjemtransport være betydeligt højere, da konkursen
vanskeliggør muligheden for at tilvejebringe den nødvendige kapacitet
(både pga. antal af passagerer der er ude og pga. de væsentligt færre
afgange retur til Danmark) og den gennemsnitlige pris for en hjemtrans-
port vil kunne stige betragteligt. Denne stigning anslås til en faktor fem.
Det vil sige, at fondens midler i forhold til hjemtransport anslås til at skul-
le være mellem 100 og 500 millioner kroner.
Fonden vil således skulle have en størrelse mellem 550-1.600 millioner
kroner.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395664_0093.png
Disse tal omfatter både erhvervs- og privatkunder.
Perioden det vil tage at opbygge fonden er anslået på baggrund af antal-
let af afrejsende passagerer fra Danmark på nuværende tidspunkt (mi-
nus transfer og transit). Det drejer sig om ca.11 millioner privat- og er-
hvervskunder.
58
Det vil altså ved et bidrag pr. passager på 5 kroner tage
10-29 år at tilvejebringe 550-1.600 millioner kroner – forudsat at der ikke
er tab i fonden undervejs.
Disse tal er de bedst mulige estimater, som kan tilvejebringes på det
foreliggende grundlag, men der tages ikke højde for den fremtidige ud-
vikling, og baserer sig på situationen netop nu. Sekretariatet er dog af
den opfattelse, at de sætter en ramme og giver et nyttigt størrelsesfor-
hold for omkostningerne.
Behovet for midler er afhængigt af afgiftens størrelse, og om der indføjes
en selvrisiko, beløbsgrænser eller andre forhold, der vil formindske stør-
relsen af en eventuel udbetaling ved et flyselskabs konkurs, herunder
størrelsen på de omfattede flyselskabers og øvrige rejseudbyders stille-
de garantier.
58
http://www.statistikbanken.dk
92