GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
22. august 2014
Status og fremtid for REFIT-programmet, KOM(2014) 368
Notatet er tillige sendt til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
1.
Resumé
Kommissionens meddelelse ”Programmet for målrettet og effektiv regule-
ring (REFIT): Status og udsigter for fremtiden” præsenterer de seneste re-
sultater af arbejdet med smart regulering i EU og indeholder en række kon-
krete initiativer rettet mod reducering og forenkling af reguleringsmæssige
byrder.
Endelig indeholder meddelelsen en række forslag til nye horisontale foran-
staltninger, som skal understøtte det videre arbejde med målrettet og effek-
tiv regulering.
Meddelelsen ledsages af første udgave af den årlige REFIT-resultattavle,
der giver en detaljeret oversigt over resultaterne af indsatsen samt en status
for de igangværende initiativer, der er fremsat inden for rammerne af
REFIT-programmet.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 18. juni 2014 meddelelsen ”Programmet
for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremti-
den”, KOM(2014) 368. Meddelelsen ledsages af første udgave af REFIT-
resultattavlen, SWD(2014) 192, der giver en detaljeret oversigt over de fo-
reløbige resultater af de mange initiativer under REFIT-programmet.
Kommissionens overordnede program for målrettet og effektiv regulering
(REFIT) blev lanceret i december 2012 og danner rammen for den europæi-
ske indsats for smart regulering og implementering af EU-regulering i med-
lemsstaterne. Meddelelsen præsenterer programmets seneste resultater og
indeholder en række nye initiativer på området, blandt andet en opdatering
af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser og forbedrede hø-
ringsprocesser for interessenter.