Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 326
Offentligt
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af bogføringsloven
(
Opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet)
§1
I bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, som ændret ved § 62 i lov nr. 468 af 17.
juni 2008 og § 5 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
§ 12
affattes således:
»Regnskabsmaterialet skal opbevares på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt
her i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i
regnskabsmaterialet.
Stk. 2. Regnskabsmaterialet kan opbevares i elektronisk form her i landet eller i udlandet, hvis den
bogføringspligtige
1) opbevarer regnskabsmaterialet i overensstemmelse med denne lov,
2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til dette her i landet,
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder
m.v. her i landet og
4) sørger for, at regnskabsmaterialet uden vanskeligheder kan udskrives i klarskrift i læsbar form eller stilles
til rådighed i et anerkendt filformat.
Stk. 3. Hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares elektronisk, skal det opbevares i papirform her i landet, jf.
dog stk. 4-6.
Stk. 4. Regnskabsmaterialet kan opbevares i papirform i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned kan opbevares i papirform i udlandet.
Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Interne og eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan opbevares i
papirform i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt regnskabsmateriale for den
bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan under de samme betingelser opbevares i papirform i det
pågældende udland for indeværende måned og de foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2,
finder tilsvarende anvendelse. «
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
§ 15, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En offentlig myndighed kan, i det omfang den i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve
indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller
alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition, samt at
regnskabsmaterialet indsendes eller udleveres, når myndigheden anmoder herom. Endvidere kan
myndigheden forlange, at registreringer i fremmed valuta, herunder euro, omregnes til danske kroner. Er
regnskabsmaterialet, bortset fra eksterne bilag, affattet på andre sprog end dansk eller engelsk, kan
myndighederne kræve, at den bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk eller engelsk.
Stk. 2.
Den i stk. 1 fastsatte adgang til regnskabsmaterialet gælder også, hvis regnskabsmaterialet
opbevares hos tredjemand.
Stk. 3.
Opbevares regnskabsmaterialet i elektronisk form, kan en myndighed forlange, at
regnskabsmaterialet udleveres i elektronisk form eller indsendes digitalt i henhold til regler, der er udstedt i
medfør af § 1 a.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 4 og 5.
3.
I
§ 16, stk. 1,
ændres »§ 12, stk. 1-3« til: »§ 12, stk. 1-5«
§2
Loven træder i kraft den [1. januar 2015].
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål
Bogføringsloven indeholder bl.a. regler om opbevaring af virksomheders regnskabsmateriale. Baggrunden
for dette er, at myndigheder som eksempelvis SKAT og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK) hurtigt skal kunne få adgang til en virksomheds regnskabsmateriale i
kontrol- eller efterforskningsøjemed.
Efter de gældende regler er det hovedreglen, at regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet. Da reglerne
blev indført, var det almindeligt at opbevare regnskabsmaterialet i papirform.
I dag anvender virksomhederne i stigende grad it-systemer i deres administrative processer, herunder i
forbindelse med udarbejdelse af regnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. Dette sker i stigende grad i
form af såkaldt ’cloud computing’. Cloud computing er karakteriseret ved, at en applikation eller et system
ikke er installeret på selve computeren, men tilgås som en service via internettet. For virksomheder er der
ofte tale om økonomi- og salgssystemer, men det kan også være webmail eller andet.
Et stigende antal danske virksomheder udnytter mulighederne, som den teknologiske udvikling giver, for at
effektivisere deres processer i forbindelse med bogføring og udarbejdelse af regnskab - for eksempel til at
udlicitere regnskabsfunktionen eller til at etablere fælles regnskabsfunktioner inden for samme koncern. Den
teknologiske udvikling gør det således muligt at opbevare regnskabsmateriale i elektronisk form på tværs af
landegrænser. Dette kan for eksempel være hensigtsmæssigt for danske datterselskaber og filialer af
udenlandske selskaber.
Efter de gældende regler i bogføringsloven skal regnskabsmaterialet som hovedregel opbevares her i landet.
Regnskabsmaterialet kan opbevares i de øvrige nordiske lande på visse betingelser. Loven giver desuden
mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan give tilladelse til opbevaring af regnskabsmaterialet i andre lande
efter ansøgning. Virksomhederne skal således i hvert enkelt tilfælde ansøge om dispensation for at få
tilladelse til at opbevare regnskabsmateriale i lande uden for Norden. Der er tale om en snæver
dispensationsmulighed, som kun kan udnyttes, når hensynet til offentlige myndigheders kontrolmulighed og
politiets mulighed for at efterforske fuldt ud kan tilgodeses, selvom materialet befinder sig i udlandet.
I dag gives der typisk dispensation til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet, hvis regnskabsmaterialet
opbevares elektronisk på en sådan måde, at der til enhver tid er adgang til regnskabsmaterialet fra en
computer her i landet.
Det forekommer unødig bureaukratisk og byrdefuldt for virksomhederne, at de skal ansøge om tilladelse til
at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet, når materialet opbevares elektronisk som anført ovenfor, hvor de
danske myndigheder kan få adgang til materialet.
En arbejdsgruppe bestående af Erhvervsstyrelsen, SKAT og SØIK har i efteråret 2013 foretaget en
kortlægning og analyse af problemstillingen og er nået frem til, at reglerne bør ændres og tilpasses til den
teknologiske udvikling.
Det foreslås på denne baggrund at tilpasse de gældende regler om opbevaring, så de bliver tidssvarende i
lyset af den digitale udvikling. Forslaget understøtter regeringens digitaliseringsstrategi ’Den digitale vej til
fremtidens velfærd’, der skal fremme virksomhedernes brug af digitale løsninger, så der kan opnås hurtigere
sagsbehandling, og lette virksomhedernes administrative byrder. Forslaget understøtter samtidig
regeringsgrundlaget ’Et Danmark, der står sammen’ og ønsket om at forbedre rammevilkårene for
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomheder, således at danske virksomheder får de bedste betingelser for at konkurrere på de globale
markeder.
Bogføringsloven indeholder desuden regler om udlevering af regnskabsmateriale til myndigheder, som i
henhold til anden lovgivning har ret til at få adgang til regnskabsmaterialet.
Efter de gældende regler i bogføringsloven kan myndighederne forlange, at regnskabsmaterialet stilles til
myndighedernes disposition, hvis de er berettiget hertil i henhold til anden lovgivning. I henhold til
bogføringsloven kan myndighederne i så fald forlange, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift, hvis
regnskabsmaterialet opbevares elektronisk. I praksis udleveres kopi af regnskabsmateriale fra virksomheder
til offentlige myndigheder imidlertid overvejende i elektronisk form efter konkret aftale med virksomhederne
(for eksempel på et USB-stik). Dette er hensigtsmæssigt både for virksomhederne, som sparer omkostninger
ved ikke at skulle udskrive materialet på papir, og for myndighederne, der får mulighed for effektivt at
analysere virksomhedens regnskabsdata.
Det foreslås derfor at ændre reglerne om offentlige myndigheders ret til indsigt således, at hvis
regnskabsmaterialet opbevares i elektronisk form, kan myndighederne forlange, at det udleveres i elektronisk
form eller indsendes digitalt.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Opbevaring af regnskabsmateriale
2.1.1 Gældende ret
I henhold til gældende ret er det hovedreglen, at virksomhedernes regnskabsmateriale skal opbevares i
Danmark, jf. bogføringslovens § 12, stk. 1.
Visse dele af materialet kan dog opbevares i udlandet i en kortere eller længere periode, jf. bogføringslovens
§ 12, stk. 2 og 3. Ifølge disse bestemmelser kan regnskabsmateriale for indeværende og forrige måned
opbevares i udlandet, ligesom interne og eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan
opbevares i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden.
Desuden kan Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde efter forudgående dispensationsansøgning tillade, at
regnskabsmaterialet helt eller delvist kan opbevares i udlandet, jf. bogføringslovens § 12, stk. 4. Denne
dispensation kan kun meddeles i de særlige tilfælde, hvor formålet med lovens bestemmelser til især
hensynet til offentlige myndigheders kontrolmulighed og politiets mulighed for at efterforske, fuldt ud kan
tilgodeses på anden måde.
Virksomheden skal således sende en ansøgning til Erhvervsstyrelsen med en nærmere beskrivelse af blandt
andet, hvilke dele af regnskabsmaterialet der ønskes opbevaret i udlandet, årsagen til, at dette ønskes
opbevaret i udlandet, samt hvor det ønskes opbevaret. Dispensationsadgangen er tiltænkt særlige situationer,
hvor de bogføringspligtige formår at indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan måde, at danske
myndigheder vil kunne acceptere, at styrelsen meddeler dispensation.
Erhvervsstyrelsen sender i praksis virksomhedens ansøgning i høring hos SKAT, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet og eventuelt Finanstilsynet med anmodning om en udtalelse.
Finanstilsynet høres i de tilfælde, hvor der er tale om en finansiel virksomhed, der er underlagt
Finanstilsynets kontrol.
Kriterierne for meddelelse af dispensation er, at der ikke er konkrete og væsentlige hindringer i
myndighedens muligheder for at kunne få adgang til materiale i det pågældende land, og at der ikke er
konkrete og væsentlige hensyn, der taler imod en dispensation for det pågældende selskab.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når sagen er oplyst, og eventuelle høringsudtalelser er modtaget, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse.
Når SØIK for eksempel har udtalt, at udenlandske myndigheder ikke tillader terminalefterforskning, hvor
danske myndigheder kan få adgang til regnskabsmaterialet i det pågældende land på baggrund af en dansk
retskendelse, har Erhvervsstyrelsen givet afslag på en anmodning om dispensation.
Erhvervsstyrelsens afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. bogføringslovens § 12, stk. 6.
Der har i praksis været usikkerhed om rækkevidden af bestemmelsen om dispensationsadgang. Således har
der været truffet en række afgørelser i hhv. Erhvervsstyrelsen og Erhvervsankenævnet med forskelligt
udfald.
Den gældende bestemmelse i bogføringslovens § 12, stk. 5, bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte
regler om, at regnskabsmaterialet uden forudgående ansøgning kan opbevares i udlandet. Denne
bemyndigelse er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 250 af 23. marts 2006, der tillader opbevaring af
regnskabsmateriale i de nordiske lande uden forudgående ansøgning.
Efter bekendtgørelsen kan regnskabsmaterialet således på visse betingelser opbevares i et af følgende lande:
a) Finland, b) Island, c) Norge eller 4) Sverige. Regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med
bogføringsloven og skal til enhver tid kunne fremskaffes, ligesom eventuelle systembeskrivelser samt
adgangskoder mv. skal opbevares i Danmark, således at offentlige myndigheder til enhver tid kan få adgang
til materialet, jf. lovens § 15.
I bekendtgørelsen sondres der ikke imellem, om regnskabsmaterialet opbevares elektronisk eller i papirform
i det pågældende land. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og SKAT har særlige
samarbejdsaftaler med de øvrige nordiske lande, der gør at de nemt kan få adgang til materiale, der
opbevares i disse lande.
2.1.2 Lovforslagets indhold
Reglerne i bogføringsloven om opbevaring af regnskabsmateriale foreslås ændret således, at
regnskabsmateriale i elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller
anmeldelse til offentlige myndigheder, såfremt virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav. Det
er herunder en betingelse, at kontrol- og efterforskningsmyndighederne kan få adgang til materialet via en
computer m.v. her i landet.
De gældende begrænsninger med hensyn til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet videreføres, for så
vidt angår regnskabsmateriale, som alene opbevares i papirform. Det vil sige, at regnskabsmateriale på papir
for indeværende og forrige måned kan opbevares i udlandet, ligesom interne og eksterne bilag for den
bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden.
Muligheden for at opbevare regnskabsmateriale i Norden videreføres også.
Efter forslaget er det således et krav, at virksomheden skal sørge for at opbevare regnskabsmaterialet i
overensstemmelse med bogføringslovens bestemmelser samt give online-adgang her i landet til elektronisk
materiale, således at offentlige myndigheder til enhver tid via f.eks. en computer med adgang til den
udenlandske server kan få adgang til materialet til brug for deres efterforsknings- eller kontrolvirksomhed.
Herudover skal virksomheden opbevare eventuelle beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle
nødvendige adgangskoder m.v. i Danmark, således at offentlige myndigheder til enhver tid kan få adgang til
materialet her i landet.
Formålet med at knytte de pågældende betingelser til opbevaringen er at sikre, at de danske efterforsknings-
og kontrolmyndigheder kan få adgang til det fulde regnskabsmateriale i Danmark.
I forbindelse med opbevaring af regnskabsmateriale i papirform i andre lande end de nordiske må det på den
ene side konstateres, at det er erfaringen, at materialet kan være vanskeligere at tilvejebringe, end hvis det
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opbevares i Danmark. På den anden side bør man tilgodese det altovervejende flertal af virksomheder, som
gerne vil overholde lovgivningen, og for hvem det kan være en administrativ og økonomisk fordel at
opbevare elektronisk regnskabsmateriale i udlandet.
SKAT og SØIK vurderer, at det i praksis ikke vil spille nogen rolle for efterforskningsmyndighedernes
arbejde at afskaffe den gældende dispensationsordning. Det vurderes, at kontrolhensynet tilgodeses, så længe
der er onlineadgang fra dansk adresse til det elektroniske regnskabsmateriale uanset, hvor det opbevares.
Det forhold, at en virksomhed opbevarer regnskabsmateriale i udlandet, begrænser ikke ansvaret for den
bogføringspligtige. Det er fortsat den bogføringspligtiges ansvar, at regnskabsmaterialet opbevares på
betryggende vis i overensstemmelse med bogføringsloven.
Straffebestemmelsen i § 16 ændres, så den kommer til at omfatte de relevante bestemmelser som følge af de
foreslåede ændringer til § 12.
2.2 Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmaterialet
2.2.1 Gældende ret
Ifølge den gældende § 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at
kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige stiller alt til
disposition, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet,
Myndigheden kan desuden forlange, at regnskabsmaterialet uden vederlag udskrives i klarskrift, ligesom
myndigheden kan kræve, at regnskabsmateriale, der er affattet på andre sprog end dansk, vederlagsfrit
oversættes til dansk.
2.2.2 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at offentlige myndigheder kan stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i
elektronisk form, udleveret eller indsendt i elektronisk format. Med elektronisk format forstås et anerkendt
filformat som xml, csv eller lignende.
Samtidig foreslås det, at myndighedernes mulighed for at kræve oversættelse af regnskabsmateriale,
udelukkende skal gælde for regnskabsmateriale, der er affattet på andre sprog end dansk eller engelsk.
Forslaget er en konsekvens af den nylige ændring af årsregnskabsloven ved lov nr. 1367 af 10. december
2013, der nu giver mulighed for, at årsrapporter udarbejdes udelukkende på engelsk, jf. årsregnskabslovens §
138, stk. 3.
Det foreslås desuden præciseret, at myndighedernes adgang til materialet også gælder, såfremt virksomheden
opbevarer regnskabsmateriale hos tredjemand.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil medføre mindre økonomiske og administrative besparelser for offentlige myndigheder, da
dispensationsordningen afskaffes.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil være administrative lettelser forbundet med forslaget, da virksomhederne ikke længere skal søge om
dispensation for at opbevare elektroniske data i udlandet eller ’i skyen’. Samtidig vil koncerner have
muligheder for yderligere besparelser i form af stordriftsfordele ved for eksempel at samle koncernens
regnskabsfunktion ét sted/i et land.
Det estimeres, at der vil være administrative lettelser i størrelsesordenen under 10.000 timer pr. år.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august 2014 til den 29. september 2014 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393078_0008.png
9. Sammenfattende skema
Positive
udgifter
for Ingen
konsekvenser/mindre Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for Forslaget vil medføre mindre
stat, kommuner og regioner
økonomiske og administrative
besparelser
for
offentlige
myndigheder,
da
dispensationsordningen afskaffes.
Økonomiske konsekvenser for Virksomhederne får mulighed for
erhvervslivet
besparelser
i
form
af
stordriftsfordele ved for eksempel
at
samle
koncernens
regnskabsfunktion ét sted/i et
land.
Administrative konsekvenser for Der vil være administrative
erhvervslivet
lettelser, da virksomhederne ikke
længere
skal
søge
om
dispensation for at opbevare
elektroniske data i udlandet eller
’i skyen’.
Det estimeres, at der vil være
administrative lettelser under
10.000 timer pr. år.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
Ingen
borgerne
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Det foreslås, at bogføringslovens § 12 om opbevaring af regnskabsmateriale ophæves og erstattes af en ny
affattelse af § 12.
Med den foreslåede
§ 12, stk. 1,
fastslås det overordnede princip om, at regnskabsmaterialet skal opbevares
således, at det uanset opbevaringsmåden uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for
offentlige myndigheder, som har ret til at kræve indsigt i regnskabsmaterialet i henhold til anden lovgivning.
Det foreslåede stk. 2 vedrører opbevaring af regnskabsmateriale i elektronisk form, mens stk. 3-6 vedrører
opbevaring af regnskabsmateriale i papirform.
Forslagets
stk. 2
bestemmer ikke nærmere, hvilke former for elektroniske medier, og på hvilken måde de kan
anvendes, da bestemmelsen bedst muligt skal kunne imødekomme virksomhedernes ønsker og behov i
forskelligartede virksomheder nu og i fremtiden, ligesom bestemmelsen også skal kunne rumme fremtidige
teknologiske udviklinger. Der kan eksempelvis være tale om såkaldte cloud computing-løsninger m.m.
Cloud computing er, som tidligere nævnt, karakteriseret ved, at en applikation eller et system ikke er
installeret på selve computeren, men tilgås som en service via internettet. Udbyderen af denne service kan
placere de pågældende data – i dette tilfælde regnskabsmaterialet – overalt i verden. Man taler i den
forbindelse om, at data opbevares i ’skyen’.
Foruden de typiske eksempler som økonomi- og salgssystemer kan også datastorage eller back-up flyttes ud i
’skyen’. Data kan ved cloud computing således befinde sig på servere uden kendt adresse overalt i verden.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvilke krav den bogføringspligtige skal opfylde, når regnskabsmaterialet
opbevares på et elektronisk medie. Den foreslåede bestemmelse gælder, uanset om regnskabsmaterialet
opbevares elektronisk her i landet eller i udlandet.
Kravene til opbevaring af regnskabsmaterialet i det foreslåede stk. 2, nr. 1-3, svarer til kravene i den
gældende § 12, stk. 2, nr. 1-3. De gældende bestemmelser vedrører dog kun opbevaring af
regnskabsmateriale i udlandet, mens de foreslåede bestemmelser som nævnt gælder, uanset om
regnskabsmaterialet opbevares her i landet eller i udlandet.
I
nr. 1
fastslås det, at regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven. Det
betyder, at lovens øvrige krav til f.eks. registrering, dokumentation og opbevaringsperiode skal overholdes,
uanset om regnskabsmaterialet opbevares i udlandet.
I
nr. 2
fastslås det, at den bogføringspligtige til enhver tid skal kunne fremskaffe materialet eller give adgang
til dette her i landet. Den bogføringspligtige skal til enhver tid kunne give adgang til bogføringsmateriale i
elektronisk form eller fremskaffe materialet i papirform, jf. § 15. Kravet om adgang kan opfyldes ved, at den
bogføringspligtige giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige
myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til
materialet til brug for deres efterforsknings- eller kontrolvirksomhed. Det er i så fald uden betydning, om den
server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det samme gør sig
gældende, såfremt virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er kendt.
I
nr. 3
fastslås det, at den bogføringspligtige skal opbevare eventuelle systembeskrivelser m.v. samt
eventuelle adgangskoder m.v. her i landet. Det betyder, at systembeskrivelser og adgangskoder m.v. skal
forefindes i virksomheden, så f.eks. politiet ved ransagning - evt. i udlandet eller online fra Danmark - kan
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skaffe sig adgang til det materiale, som er opbevaret i udlandet, jf. § 15, hvorefter den bogføringspligtige
skal stille alt, hvad der er nødvendigt for fremfindingen, til rådighed for offentlige myndigheder.
Det bemærkes, at det ikke i alle tilfælde er nødvendigt at udarbejde en systembeskrivelse. Når en virksomhed
i sin bogføring anvender et IT-standardsystem, vil det i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt med de af
systemleverandøren udarbejdede systembeskrivelser. Dette forudsætter dog, at de systembeskrivelser, som
systemleverandøren har udarbejdet, gør det muligt at følge registreringerne, samt fremfinde og udskrive det
tilhørende regnskabsmateriale. Hvis en systembeskrivelse til et standardsystem udelukkende oplyser om de
muligheder, der forefindes i systemet, men ikke, hvordan systemet konkret anvendes, må virksomheden
således selv udarbejde en systembeskrivelse, der lever op til kravene om at gøre det muligt at følge
registreringerne, samt fremfinde og udskrive det tilhørende regnskabsmateriale.
Den bogføringspligtige behøver typisk ikke at udarbejde sådanne individuelle beskrivelser, hvis
virksomheden anvender et standardsystem uden væsentlige tilretninger.
Det foreslåede
nr. 4
er nyt. Det foreslås, at den bogføringspligtige skal sørge for, at regnskabsmaterialet uden
vanskeligheder kan udskrives i klarskrift i læsbar form eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 2, til ændring af § 15, stk. 3, hvor det foreslås,
at myndigheden kan forlange at få regnskabsmaterialet udleveret elektronisk eller indsendt digitalt, hvis det
opbevares i elektronisk form.
I
§ 12, stk. 3,
foreslås det, at regnskabsmateriale, der ikke opbevares elektronisk, som udgangspunkt skal
opbevares i papirform her i landet.
At regnskabsmateriale i papirform som udgangspunkt skal opbevares her i landet, betyder imidlertid ikke, at
bogføringen skal ske her i landet, hvis blot den bogføringspligtige overholder kravet om at opbevare
regnskabsmaterialet her i landet.
Hvis den bogføringspligtige ønsker at opbevare regnskabsmaterialet i både papirform og elektronisk form,
kan materialet i papirform uden videre opbevares i udlandet, så længe der er adgang til det elektroniske
materiale i henhold til § 15, og materialet i øvrigt opbevares i overensstemmelse med denne lov.
I
§ 12, stk. 4,
foreslås det, at reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale i de nordiske lande, som i dag er
fastsat i bekendtgørelse nr. 250 af 23. marts 2006, udstedt med hjemmel i den gældende § 12, stk. 5,
indsættes direkte i lovteksten, for så vidt angår opbevaring af regnskabsmateriale i papirform. Derved lettes
overblikket over reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at regnskabsmateriale kan opbevares i Finland, Island, Norge eller Sverige
forudsat, at den bogføringspligtige sørger for, at 1) regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med
bogføringsloven, 2) regnskabsmaterialet til enhver tid kan fremskaffes, og 3) eventuelle beskrivelser af
benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder m.v. opbevares her i landet, således at
offentlige myndigheder til enhver tid kan få adgang til materialet, jf. lovens § 15.
Bekendtgørelsen vedrører både opbevaring af regnskabsmateriale, som opbevares elektronisk og i papirform.
Den foreslåede § 12, stk. 4, vedrører alene opbevaring af regnskabsmateriale i papirform. Opbevaring af
regnskabsmateriale i elektronisk form er omfattet af den foreslåede § 12, stk. 2, der gælder uanset, om
regnskabsmaterialet opbevares her i landet eller i udlandet.
Det foreslåede
stk. 5
viderefører det gældende stk. 2 med den ændring, at forslagets stk. 5 alene gælder for
regnskabsmateriale, som opbevares i papirform. Det gældende stk. 2 omfatter både regnskabsmateriale, der
opbevares elektronisk og i papirform.
Ifølge det foreslåede stk. 5 kan regnskabsmateriale i papirform for indeværende og forrige måned opbevares
i udlandet, såfremt materialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven, og den bogføringspligtige
til enhver tid kan fremskaffe materialet. Det foreslåede stk. 5 er en særlig undtagelsesregel for indeværende
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og forrige kalendermåneds regnskabsmateriale. Beregningen af indeværende og forrige kalendermåned skal
ske i forhold til transaktionstidspunktet. Formålet er at lette virksomhedernes mulighed for at få foretaget
bogføring i udlandet, f.eks. hos en udenlandsk koncernforbunden virksomhed, i forbindelse med udlicitering
af bogføringsaktiviteter eller ved lignende hensigtsmæssige og naturlige foranstaltninger.
Opbevaring af regnskabsmateriale i Grønland og på Færøerne betragtes i denne forbindelse som opbevaring
af regnskabsmateriale i udlandet.
Opbevaring i udlandet er tilladt under forudsætning af, at virksomheden sørger for fuldstændige beskrivelser
af, hvorledes regnskabsmaterialet kan fremskaffes.
Det foreslåede
stk. 6
viderefører det gældende stk. 3 med den ændring, at det foreslåede stk. 6 alene gælder
for regnskabsmateriale, som opbevares i papirform. Forslagets stk. 6 er en særregel vedrørende
regnskabsmateriale for en dansk virksomheds udenlandske aktiviteter.
Forslagets stk. 6 indebærer, at interne og eksterne bilag for de pågældende aktiviteter dog kan opbevares i det
pågældende udland i hele opbevaringsperioden på 5 år, jf. bogføringslovens § 10, uanset, om bilagene er en
del af kontrolsporet. Desuden kan virksomheden opbevare alt øvrigt regnskabsmateriale for sine udenlandske
aktiviteter i det pågældende udland for indeværende og de seneste tre kalendermåneder.
Udenlandske aktiviteter behøver ikke nødvendigvis at være selvstændige aktiviteter, dvs. med ret til at
disponere og indgå bindende aftaler på den danske virksomheds vegne. Dette indebærer, at f.eks. filialer i
udlandet, joint-ventures, repræsentationskontorer, salgskontorer, agenturer eller kontorer, der udøver
reklameaktiviteter i udlandet på vegne af en dansk virksomhed, efter forslaget vil være udenlandsk aktivitet.
Hvor både udlandet og Danmark stiller krav om opbevaring af det samme originale regnskabsmateriale
vedrørende aktiviteter i udlandet, er det tilstrækkeligt at opbevare kopier af regnskabsmaterialet i Danmark.
Derved undgås, at virksomhederne stilles i en umulig situation.
I forbindelse med opbevaring af regnskabsmateriale gælder lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger (persondataloven) blandt andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist
foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificerbar fysisk person. Efter
persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødne tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,
fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt
behandles i strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni
2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige
forvaltning. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der
træffes nødvendige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få
adgang til personoplysninger.
Det foreslås, at den gældende § 12, stk. 4, som giver virksomhederne mulighed for at ansøge om
dispensation til at opbevare regnskabsmateriale i udlandet i særlige tilfælde, ikke videreføres. Baggrunden
for dette er, at de foreslåede lempelser med hensyn til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet, jf.
forslagets § 12, stk. 2, afspejler den nuværende dispensationspraksis. Der er derfor ikke længere behov for
dispensationsmuligheden. Som en konsekvens heraf foreslås det ligeledes, at den gældende § 12, stk. 6,
hvorefter Erhvervsstyrelsens afgørelser i medfør af den gældende § 12, stk. 4 kan indbringes for
Erhvervsankenævnet, heller ikke videreføres.
Til nr. 2
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås at § 15, stk. 1 ophæves og erstattes af et nyt stk. 1, stk. 2 og stk. 3. De gældende stk. 2 og 3
bliver herefter til stk. 4 og 5.
§ 15, stk. 1, vedrører offentlige myndigheders adgang til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges
regnskabsmateriale i henhold til anden lovgivning. Efter denne bestemmelse kan den pågældende offentlige
myndighed forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding
og læsning af regnskabsmaterialet til disposition samt indsender eller udleverer materialet, når myndigheden
anmoder herom.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. ændres således, at der ikke længere er krav om, at
regnskabsmaterialet altid skal udleveres til myndigheder i klarskrift.
Det er vigtigt at bemærke, at lovens § 15 ikke indeholder en selvstændig ret for myndighederne til at få
adgang til regnskabsmaterialet. Bestemmelsen har således kun virkning, hvis myndighederne i henhold til
anden lovgivning eller ved retskendelse har ret til regnskabsmaterialet. Forslaget giver derfor i sig selv ikke
ret til f.eks. at fjerne regnskabsmaterialet fra virksomheden.
Ifølge den nuværende formulering i bogføringslovens § 15 kan myndighederne kræve, at regnskabsmateriale
(bortset fra eksterne bilag), som er affattet på andre sprog end dansk, oversættes vederlagsfrit til dansk.
§ 15, stk. 1, 3. pkt. ændres således, at myndighederne fremover kun kan kræve vederlagsfri oversættelse af
regnskabsmaterialet, hvis det er affattet på andre sprog end dansk og engelsk. Ændringen sker som
konsekvens af den nylige ændring af årsregnskabslovens § 138, stk. 3, der tillader udarbejdelse af
årsrapporter på dansk eller engelsk.
Samtidig indsættes et nyt § 15, stk. 2, som præciserer, at myndighedernes adgang til regnskabsmaterialet
også gælder, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjemand. Her tænkes i sær på situationer, hvor det
elektroniske regnskabsmateriale opbevares hos koncernforbundne virksomheder i udlandet, et shared service
center eller i en cloud-løsning. Det skal præciseres, at det fortsat er den bogføringspligtige virksomheds
ansvar, at opbevaringen af materialet sker i overensstemmelse med denne lov.
Der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter en myndighed kan forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i
elektronisk form, udleveres i elektronisk format eller indsendes digitalt til myndigheden. Ved elektronisk
format forstås et anerkendt filformat som xml, csv eller lignende. De offentlige myndigheder kan således få
udleveret komma-separerede filer eller lignende, som er lette at anvende til at analysere virksomhedens
regnskabsdata i forbindelse med en kontrol.
Den nuværende § 15, stk. 2 gøres herefter til et nyt stk. 4. Herefter er det fortsat gældende, at
Erhvervsstyrelsen altid kan indhente relevant regnskabsmateriale.
Den nuværende § 15, stk. 3, gøres herefter til et nyt stk. 5. Herefter er det fortsat gældende, at den
bogføringspligtige er forpligtet til at efterkomme ønsket fra offentlige myndigheder, såfremt myndighederne
i øvrigt er berettiget til at kræve indsigt i virksomhedens regnskabsmateriale. Den bogføringspligtige skal
kunne opfylde en sådan anmodning hurtigst muligt og med hensyn til materiale fra udenlandske aktiviteter
senest indenfor 1 måned. Dette indebærer, at bogføringen skal tilrettelægges, så denne frist normalt kan
overholdes. I den konkrete situation kan en berettiget myndighed naturligvis altid fastsætte en længere frist
til at efterkomme anmodningen.
Til nr. 3
Straffebestemmelsen i § 16, stk. 1, foreslås ændret som følge af den foreslåede ændring af § 12. Dermed
strafbelægges forpligtelserne vedrørende opbevaring af regnskabsmaterialet både for elektronisk opbevaring
og opbevaring i fysisk form.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved udmålingen af en bøde må domstolen tage hensyn til overtrædelsens karakter og økonomiske
skadevirkning. Endvidere må der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, antallet af overtrædelser og
den vinding, der er eller kunne være opnået ved overtrædelsen. Der vil også ved bødeudmålingen kunne
tages hensyn til indklagedes betalingsevne. I sager, hvor en bogføringspligtig har et selvstændigt ansvar, vil
man kunne tage hensyn til størrelsen af virksomhedens omsætning. Det skyldes, at bødeudmålingen efter de
ovenfor anførte principper om grovhed og antallet af overtrædelser kan medføre, at en virksomhed med en
beskeden omsætning pålægges en uforholdsmæssig høj bøde – eller omvendt, at en virksomhed med en
betydelig omsætning pålægges en uforholdsmæssig lav bøde. Den bøde, som er fremkommet ved en
vurdering af overtrædelsens grovhed og hyppighed, vil derfor – hvor det skønnes nødvendigt – kunne
reguleres i opadgående eller nedadgående retning afhængig af virksomhedens omsætning.
§2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
§3
Territorialafgrænsningsbestemmelsen angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde, der som
udgangspunkt ikke omfatter Grønland og Færøerne.
Loven kan dog sættes helt eller delvist i kraft på Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393078_0014.png
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af
15. juni 2006, som ændret senest ved […]
foretages følgende ændringer:
§ 12.
Regnskabsmaterialet skal opbevares her i
landet, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Regnskabsmaterialet for indeværende og
forrige måned kan opbevares i udlandet, hvis den
bogføringspligtige
1) sørger for at opbevare materialet i
overensstemmelse med denne lov,
2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede
systemer m.v. og eventuelle nødvendige
adgangskoder m.v. i Danmark, således at
offentlige myndigheder til enhver tid er i stand til
at skaffe sig adgang til materialet, jf. § 15.
Stk. 3.
Interne og eksterne bilag for den
bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan
opbevares i det pågældende udland i hele
opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt
regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges
aktiviteter i udlandet kan under de samme
betingelser opbevares i det pågældende udland for
indeværende og de foregående 3 måneder.
Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i
særlige tilfælde efter forudgående ansøgning
tillade, at bestemmelserne i stk. 1-3 helt eller
delvis fraviges.
Stk. 5.
Uanset stk. 1-4 kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætte regler om, at
regnskabsmaterialet uden forudgående ansøgning
kan opbevares i udlandet.
Stk. 6.
Afgørelser truffet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i medfør af stk. 4 kan indbringes
for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at
1.
§ 12,
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ
12.
Regnskabsmaterialet skal opbevares på en
sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres
tilgængeligt her i landet for offentlige
myndigheder m.fl., som i henhold til anden
lovgivning har ret til at kræve indsigt i
regnskabsmaterialet.
Stk. 2. Regnskabsmaterialet kan opbevares i
elektronisk form her i landet eller i udlandet, hvis
den bogføringspligtige
1) opbevarer regnskabsmaterialet i
overensstemmelse med denne lov,
2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give
adgang til dette her i landet,
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede
systemer m.v. og eventuelle nødvendige
adgangskoder m.v. her i landet og
4) sørger for, at regnskabsmaterialet uden
vanskeligheder kan udskrives i klarskrift i læsbar
form eller stilles til rådighed i et anerkendt
filformat.
Stk. 3. Hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares
elektronisk, skal det opbevares i papirform her i
landet, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4. Regnskabsmaterialet kan opbevares i
papirform i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Regnskabsmaterialet for indeværende og
forrige måned kan opbevares i papirform i
udlandet. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Interne og eksterne bilag for den
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393078_0015.png
afgørelsen er meddelt den pågældende.
bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan
opbevares i papirform i det pågældende udland i
hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt
regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges
aktiviteter i udlandet kan under de samme
betingelser opbevares i papirform i det
pågældende udland for indeværende måned og de
foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2,
nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse. «
§ 15.
En offentlig myndighed kan, i det omfang
den i henhold til anden lovgivning er berettiget til
at kræve indsigt i den bogføringspligtiges
regnskabsmateriale,
forlange,
at
den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad
der er nødvendigt til fremfinding og læsning af
regnskabsmaterialet, til disposition. Endvidere kan
myndigheden forlange, at regnskabsmaterialet
uden vederlag udskrives i klarskrift, herunder at
registreringer i fremmed valuta, herunder euro,
omregnes
til
danske
kroner.
Er
regnskabsmaterialet, bortset fra eksterne bilag,
affattet på andre sprog end dansk, kan
myndighederne kræve, at den bogføringspligtige
vederlagsfrit oversætter dette til dansk.
2.
§ 15, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
15.
En offentlig myndighed kan, i det
omfang den i henhold til anden lovgivning er
berettiget til at kræve indsigt i den
bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange,
at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt,
hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning
af regnskabsmaterialet, til disposition, samt at
regnskabsmaterialet indsendes eller udleveres, når
myndigheden anmoder herom. Endvidere kan
myndigheden forlange, at registreringer i fremmed
valuta, herunder euro, omregnes til danske kroner.
Er regnskabsmaterialet, bortset fra eksterne bilag,
affattet på andre sprog end dansk eller engelsk,
kan
myndighederne
kræve,
at
den
bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til
dansk eller engelsk.
Stk. 2.
Den i stk. 1 fastsatte adgang til
regnskabsmaterialet
gælder
også,
hvis
regnskabsmaterialet opbevares hos tredjemand.
Stk. 3.
Opbevares regnskabsmaterialet i
elektronisk form, kan en myndighed forlange, at
regnskabsmaterialet udleveres i elektronisk form
eller indsendes digitalt i henhold til regler, der er
udstedt i medfør af § 1 a.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 4.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog
altid indhente relevant regnskabsmateriale.
Stk. 3.
Den bogføringspligtige skal efterkomme Stk. 3 bliver herefter til stk. 5.
en myndigheds anmodning efter stk. 1 hurtigst
muligt.
Vedrører
anmodningen
regnskabsmateriale for aktiviteter i udlandet, skal
den bogføringspligtige efterkomme anmodningen
senest en måned efter, at den pågældende
myndighed anmoder herom.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393078_0016.png
§ 16.
Medmindre strengere straf er forskyldt
3.
I
§ 16, stk. 1,
Ændres »§ 12, stk. 1-3« til: »§ 12,
efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af §§ stk. 1-5«
6-10, § 12, stk. 1-3, og §§ 13-15 med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§2
Loven træder i kraft den [1. januar 2015]
§3
Territorialafgrænsningsbestemmelse indsættes:
»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger. «
16