NOTAT
10. juli 2014
14/05748-1
Lovforslag i høring
Hermed sendes et udkast til forslag til lov om dansk turisme i høring.
Vi er interesserede i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det
skal fremsættes i Folketinget. Fristen for indsendelse af eventuelle be-
mærkninger er:
fredag den 15. august 2014.
Af hensyn til behandlingen af bemærkningerne anmoder vi venligst om,
at de sendes på mail til adresserne:
og
Kort om lovforslagets baggrund og indhold
Det overordnede formål med lovforslaget er at skabe en stærkere organi-
sering og styring af den offentlige turismefremmeindsats. Det skal ske
gennem oprettelse af et nationalt turismeforum, som skal koordinere og
styre den offentlige turismefremmeindsats i Danmark.
Det nationale turismeforum skal udarbejde en national strategi for dansk
turisme, som skal fastlægge den overordnede strategiske retning, herunder
de centrale prioriteter og mål for dansk turisme. Det nationale turismefo-
rum får til opgave at koordinere den offentlige turismefremmeindsats med
udgangspunkt i den nationale strategi. Derudover skal forummet udarbej-
de og igangsætte analyser, herunder en større årlig analyse af udviklingen
i dansk turisme.
I tilknytning til det nationale turismeforum etableres et vejledende organ,
Dansk Turismes Advisory Board, som består af organisationer og øvrige
relevante ministerier. Udviklingsindsatsen samles under tre regionale ud-
viklingsselskaber for turisme inden for hhv. kyst- og naturturismen, er-
hvervs- og mødeturismen, samt storbyturismen.
Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig, Cecilie Solstad på tlf.
91 33 72 22.
Med venlig hilsen