ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 32: Samlenotat vedr. forbrugerproduktsikkerhedsforordningen, markedsovervågningsforordningen og direktiv om markedsføring af radioudstyr, fra erhvervs- og vækstministeren

1. Forordning om forbrugerproduktsikkerhedRevideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1. ResuméEuropa-Kommissionen har den 13. februar 2013 offentliggjort et forslag tilen forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM (2013) 78, som ophæ-ver og erstatter det nuværende direktiv om produktsikkerhed i almindelig-hed 95/2001 samt direktiv 357/1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtrædenkan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbru-gernes sundhed og sikkerhed (herefter benævnt direktiv om fødevareimite-rende produkter).Forslaget offentliggøres som et led i Europa-Kommissionens produktsik-kerheds- og markedsovervågningspakke og skal derfor ses i sammenhængmed forslaget til en ny markedsovervågningsforordning KOM (2013) 75,idet bestemmelserne vedrørende markedsovervågning og RAPEX fjernesfra direktivet om produktsikkerhed og sammenskrives med bestemmelserneom markedsovervågning i den eksisterende forordning 765/2008.Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelseAkten for Det Indre Marked II fra oktober 2012.Forslaget har som formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne omproduktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højereforbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU.Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og ingen statsfinan-sielle konsekvenser.Sagen forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.2.Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsendt forslag til Euro-pa-Parlamentet og Rådet om en forordning om forbrugerproduktsikkerhed,KOM(2013) 78. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 ogskal behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens produktsikkerheds-og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til forordning om for-brugerproduktsikkerhed består af en meddelelse om en flerårig handlings-plan for markedsovervågning af produkter i EU, KOM (2013) 76, og for-slag til forordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75.

Forslaget har til formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne omproduktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højereforbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU samtfremme samspillet med sektorspecifik lovgivning for forbrugerprodukter.På den måde undgås unødige overlap, og reglerne bliver dermed mere gen-nemskuelige for de erhvervsdrivende. Øget globalisering imødekommesgennem en øget vægt på produktidentifikation og sporbarhed. Desudenfremmer forordningen anvendelsen af europæiske standarder igennem enforenkling af proceduren for fastlæggelse af mandater til udvikling og ved-tagelse standarderne.Forslaget skal som nævnt ses i sammenhæng med forordningen om mar-kedsovervågning, da reglerne om markedsovervågning samles i denne for-ordning. Det medfører en mere effektiv håndhævelse og dermed sikrereprodukter og fremmer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.Kapitel I: Almindelige bestemmelserForordningen fastsætter bestemmelser om sikkerheden ved forbrugerpro-dukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet.Forordningen retter sig som udgangspunkt modnon-foodforbrugerproduk-ter, som er bestemt for, eller forventes anvendt af forbrugerne eller som for-brugerne udsættes for i forbindelse med en tjenesteydelse.Det er i forslaget præciseret, at forslagets kapitel II og III (de erhvervsdri-vendes forpligtelser og europæiske standarder, der danner grundlag for for-modning om overensstemmelse) ikke gælder for produkter, der er reguleretunder harmoniseret lovgivning, hvor der som udgangspunkt er fastlagt lig-nende krav i den harmoniserede lovgivning.DefinitionerDefinitionerne af forordningens begreber opdateres, så de så vidt muligtstemmer overens med definitionerne i andre regler, som regulerer harmoni-serede produkter.

Det almindelige sikkerhedskravProdukter der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på det indremarked skal være sikre i henhold til artikel 4. Kravet er ikke ændret i for-hold til det gældende produktsikkerhedsdirektiv.Formodning om sikkerhedForslagets artikel 5 indeholder en prioriteret liste over kriterier der, for såvidt produktet lever op til et af disse, giver den erhvervsdrivende og myn-digheden ret til at formode, at produktet opfylder det almindelige sikker-hedskrav i artikel 4. Kriterierne er som følger:1. overensstemmelse med harmoniseret lovgivning2. overensstemmelse med harmoniseret standard, hvis der ikke er fast-sat krav i henhold til harmoniseret lovgivning3. overensstemmelse med national lovgivning, som ikke er i strid medEU-lovgivning, hvis der ikke er fastsat krav i henhold til harmonise-ret lovgivning eller harmoniseret standard.Relevante aspekter i forbindelse med vurdering af produkters sikkerhedForslagets artikel 6 skitserer en række relevante kriterier, der skal lægges tilgrund ved vurderingen af et produkts sikkerhed, når der ikke er en formod-ning i henhold til artikel 5.Angivelse af oprindelseSom noget nyt i forhold til produktsikkerhedsdirektivet stilles der i artikel 7krav til fabrikanten og importøren om at mærke deres produkter med oprin-delsesland. Oprindelseslandet bestemmes i overensstemmelse med be-stemmelserne i artikel 23-25 i forordning 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.Kapitel II: Pligter for de erhvervsdrivendeI forslagets artikel 8 fastsættes fabrikantens forpligtelser. Fabrikantens for-pligtelser i forhold til teknisk dokumentation specificeres og fabrikanten fårpligt til at opbevare dokumentationen i 10 år, mod tidligere 5 år. Sporbar-hedskravene er ligeledes blevet præciseret. Der bliver desuden stillet kravom, at produktet skal ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinforma-tion på et for forbrugeren letforståeligt sprog. Sproget fastsættes af denmedlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt.I forslagets artikel 9 fastlægges fabrikantens muligheder for at udpege enbemyndiget repræsentant. Fabrikanten kan overdrage alle sine forpligtelsertil den bemyndigede repræsentant, bortset fra pligten til kun at bringe sikreprodukter i omsætning og pligten til at udfærdige teknisk dokumentation.Der er desuden fastsat minimumskrav til omfanget af bemyndigelsen.I forslagets artikel 10 fastsættes importørens forpligtelser. Importøren bliverforpligtet til at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser om tekniskdokumentation, sporbarhed og sprogkrav. Importøren får pligt til at angive

identifikationsoplysninger og til at gemme den tekniske dokumentation i 10år efter, produktet er markedsført.I forslagets artikel 11 fastlægges distributørens forpligtelser. Distributørenfår i vidt omfang pligt til at sikre sig, at fabrikanten og importøren har levetop til deres forpligtelser. Distributøren får desuden som noget nyt en hand-lepligt i tilfælde af, at et farligt produkt er blevet markedsført.Det følger af forslagets artikel 12, at importøren og/eller distributøren over-tager fabrikantens ansvar, hvis de ændrer på produktet eller bringer det iomsætning under eget navn eller varemærke.I forslagets artikel 13 gives der mulighed for, at de erhvervsdrivende frita-ges for pligten til at underrette markedsovervågningsmyndighederne om ik-ke-overensstemmende eller farlige produkter når følgende betingelser alleer opfyldt.1) Når der er tale om et begrænset antal klart identificerede produkter, derikke er sikre, 2) når fabrikanten, importøren eller distributøren kan doku-mentere, at risikoen er under fuld kontrol, og at produktet ikke længere er tilfare for menneskers sikkerhed og sundhed, 3) når årsagen til risikoen vedproduktet er af en sådan art, at myndighederne og offentligheden ikke kanudnytte kendskabet hertil på en nyttig måde.Kommissionen kan fremsætteforslag til gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, der fast-lægger i hvilke situationer, betingelserne er opfyldt.Ifølge artikel 13, stk. 3bemyndigesEuropa-Kommissionentil at fremsætteforslag tildelegerede retsakter,der fastlægger,hvilke produkter, produkt-kategorier eller grupper af produkter der på grund af disse produkters laverisiko er undtaget fra forordningens mærkningskrav.Det følger af forslagets artikel 14, at erhvervsdrivende på anmodning skalkunne oplyse til markedsovervågningsmyndighederne, hvilken erhvervsdri-vende de har købt produktet af, og hvilken erhvervsdrivende de har solgtproduktet til. Pligten løber i 10 år fra de har modtaget produktet eller fra dehar solgt produktet.Forslagets artikel 15 omhandler muligheden for, at Europa-Kommissionenkan pålægge de erhvervsdrivende at indføre et særligt elektronisk sporbar-hedssystem for visse produkter, der formodes at udgøre en alvorlig risiko,hvis udformning og omfang fastlægges af Europa-Kommissionen.Europa-Kommissionen kan således, hvis den finder det nødvendigt,frem-sætte forslag tilgennemførelsesretsakter,der fastsætterhvilken type data-bærer, der anvendes, og hvordan den skal anbringes. Europa-Kommissionenbemyndiges ligeledes til, hvis den finder det nødvendigt,at fremsætte for-slag tildelegerede retsakter,der for det første fastlæggerhvilke produkter,produktkategorier eller grupper af produkter, der kan formodes at ville ud-

gøre en alvorlig risikoog som for det andet angiverhvilke data, de er-hvervsdrivende skal indsamle og lagre.Kapitel III: Europæiske standarder, der danner grundlag for formodningom overensstemmelseIfølgeforslagets artikel 16kan Kommissionen fremsætte forslag til engennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori deeuropæiskestandardiseringsorganisationeranmodes om, at der skal laves en standard.Artiklener forenklet og delvist søgt tilpasset den netop vedtagne forordningom europæisk standardisering.I artikel 17 kan Kommissionen fremsætte forslag til en gennemførelses-retsakt med rådgivningsprocedure eller en gennemførelsesretsakt medundersøgelsesprocedure, hvori der træffes afgørelse, når medlemslandeneog Europa-Parlamentet gørindsigelse mod en harmoniseret standard påbaggrund af mangler i standarden.Proceduren afgøres af, om standardener offentliggjort. Gennemførelsesretsakterne og procedurerne følger afensretningen med standardiseringsforordningen.Kapitel IV: Afsluttende bestemmelserMedlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-telser.Artikel 19 fastlægger rammerne for det udvalg, som bistår Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes udøvelse af beføjelsen til at foreslågennemførelsesretsakter. Europa-Kommissionen bistås som udgangspunktaf et udvalg som anført i forordning 182/2011, dog ikke i forbindelse medstandardiseringsanmodninger, hvor Europa-Kommissionen bistås af et ud-valg som anført i den europæiske standardiseringsforordning 1025/2012.Forslagets artikel 20 fastsætter rammerne for Europa-Kommissionens ud-øvelse af delegerede beføjelser, herunder at Rådet og Parlamentet kan tilba-gekalde Europa-Kommissionens beføjelser.I artikel 21 fastlægges en forpligtelse for Europa-Kommissionen til senest 5år efter anvendelsesdatoen at evaluere anvendelsen af forordningen.Artikel 22 ophæver produktsikkerhedsdirektiv 95/2001 og direktiv om fø-devareimiterende produkter 357/1987, og henvisninger hertil skal ifølgeforslaget fremover læses efter sammenligningstabellen.Artikel 23 fastlægger overgangsbestemmelserne i forhold til ophævelsen afproduktsikkerhedsdirektivet. Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgænge-liggørelsen af markedsførte produkter, som er i overensstemmelse med pro-duktsikkerhedsdirektivet. Europæiske standarder, som er offentliggjort ihenhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som harmoniserede euro-pæiske standarder i henhold til forordningen, og standardiseringsmandater

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Forslaget be-handles i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).Christel Schaldemose (S) er ordfører, og Raffaele Baldassarre (KristeligeDemokrater) er skyggeordfører.Udvalget har den 25. juni 2013 udgivet sit udkast til en betænkning om for-ordningsforslaget (2013/0049 (COD)). Den endelig betænkning forventessendt til afstemning i IMCO den 17. oktober 2013.Ordføreren hilser generelt forslaget velkommen, da fokus på sikkerhed forforbrugerne og lige vilkår for erhvervslivet er afgørende for at sikre et vel-fungerende indre marked.I udkastet til betænkning adresseres særligt følgende emner:Det ønskes, at produktsikkerhedsforordningen fortsat skal gældesom et generelt sikkerhedsnet for både harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter.Det anføres, at forsigtighedsprincippet bør indføres i selve forord-ningsteksten, således at der sikres en korrekt behandling af degrundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter, når fabrikanter ogmyndigheder skal vurdere et produkts sikkerhed.Der fordres en præcis tilpasning af de erhvervsdrivendes forpligtel-ser til afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsovervåg-ning af produkter, som udgør den nye lovgivningsramme på pro-duktområdet, og som er en del af varepakken.Det anføres, at direktivet om fødevareimiterende produkterskalim-plementeres fuldt ud i forordningen, således at forbrugerne fremad-rettet får den samme beskyttelse som i dag.Kravet om oprindelseslandsmærkning anses som nøglen til, at mar-kedsovervågningsmyndighederne kan spore produkter, da det vilforbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden og dermed styrkeforbrugernes tillid til det indre marked.

Forslaget er baseret på det samme retsgrundlag som det nuværende pro-duktsikkerhedsdirektiv. Europa-Kommissionen har vurderet, at i det indremarked, hvor varer kan cirkulere frit, kan bestemmelserne om produktsik-kerhed kun vedtages effektivt på EU-plan. Europa-Kommissionen angiverdesuden, at det er nødvendigt at vedtage bestemmelserne på EU-plan for atsikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og for at forhindre, at medlemssta-terne vedtager indbyrdes afvigende produktbestemmelser, som vil føre til enfragmentering af det indre marked. Europa-Kommissionen vurderer, at for-slaget ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de ovenståendemål.Forslaget har form af en forordning, da Europa-Kommissionen vurderer, atdet er det mest hensigtsmæssige juridiske instrument, da der med en forord-ning kan fastsættes klare og detaljerede bestemmelser, som vil finde anven-delse på samme måde og på samme tid i hele Unionen. På denne mådeundgås en uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, som ville kunne føretil forskellige niveauer af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse og skabe hin-dringer for det indre marked. Desuden vil afskaffelsen af de nationale gen-nemførelsesforanstaltninger have en betydelig forenklingseffekt, da de er-hvervsdrivende får mulighed for at drive deres virksomhed på baggrund afét enkelt regelsæt.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-ker forbrugersikkerheden og sikrer bedre vilkår for de erhvervsdrivende.Det er i den forbindelse tillagt vægt, at forslaget regulerer områder, som iforvejen er reguleret på EU-niveau.6.Gældende dansk ret

december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund afderes ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.I medfør af produktsikkerhedsloven er der udstedt følgende bekendtgørel-ser:Bekendtgørelse nr. 76 af 15. februar 1996 om stabilitetskrav tilgulvlysestagerBekendtgørelse nr. 365 af 23. maj 2003 om forbud mod udbud, for-handling og distribution af vandyoyoerBekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskravtil legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kanforveksles med levnedsmidlerBekendtgørelse nr. 405 af 2. maj 2007 om forbud mod indførsel,fremstilling og overdragelse af lightere, der ikke er børnesikrede el-ler som kan henføres under begrebet novelty lightersBekendtgørelse nr. 176 af 22. februar 2010 om henlæggelse af befø-jelser til SikkerhedsstyrelsenBekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2011 om sikkerhedskrav til le-getøjsprodukterBekendtgørelse nr. 243 af 16. marts 2012 om underretning, samar-bejde og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellemproducenter, distributører og kontrolmyndigheder og om anvendelseaf fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig, samt atden binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.Det fremsatte forordningsforslag har efter sit indhold bl.a. til formål atophæve og erstatte det gældende produktsikkerhedsdirektiv (95/2001) ogdirektivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omprodukter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med an-dre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed ellersikkerhed (357/1987).En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den regulering, derfølger af lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed samtbekendtgørelser mv. der vedrører produktsikkerhed, efter omstændighe-derne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlydenaf den endelige forordning. Det bemærkes, at forordningsforslaget inde-holder bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at fastsætte reglerom sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Forslaget forventes at have midlertidige administrative konsekvenser i for-bindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forpligtelser, somindføres med forslaget, herunder fx krav til fabrikanter og importører omidentifikation af oprindelsesland på produktet, opbevaring af dokumentationi 10 år og sprogkrav til brugsanvisning og sikkerhedsinformation.Det vurderes endvidere, at kravet til fabrikanter og importører om angivelseaf oprindelsesland på produktet, emballagen eller et medfølgende dokumentkan medføre løbende administrative byrder.På længere sigt er det forventningen, at forslagene generelt vil medføre ad-ministrative lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og forplig-telserne ensrettes med øvrig regulering. Det vil gøre det lettere for virksom-hederne at følge reglerne, og myndighedernes håndhævelse af reglerne vilblive mere ensartet og dermed mindre bebyrdende.10.Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål samt til relevante øvrige interessenter medfrist den 6. marts 2013.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbruger-rådet og Finansrådet.Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Aktionærforening og Central-foreningen af Autoreparatører i Danmark har meddelt, at de ikke har be-mærkninger til forslaget.Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet finder det anerkendelses-værdigt, at et af hovedformålene i forordningen er at lette de administrativebyrder for virksomhederne.Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv støtter overordnet set Europa-Kommissionens forslag, herunder også valget af forordning som retsakt.

DI er tilfreds med, at man i forslaget tilstræber at forenkle og strømline deneuropæiske lovgivning for produktsikkerhed, da det er afgørende for at ind-fri det indre markeds potentiale, at der etableres en mere effektiv og ensartethåndhævelse af produktsikkerhedslovgivningen.Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af sikre forbrugerprodukter som enaf Den Europæiske Unions grundpiller og giver forbrugerne tillid, når dekøber et produkt. Det er vigtigt, at EU-lovgivningen bliver strømlinet ogforenklet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for beskyttelse afforbrugernes sundhed og sikkerhed. Dansk Erhverv bifalder ligeledes denpræcisering, som er sket gennem forklaringen af definitionerne i forordnin-gen.DI finder forslagets artikel 7 om oprindelseslandsmærkning meget bekym-rende, idet, DI mener, at det strider mod princippet i varepakken, hvor det erden aktør, der sætter sit navn på produktet, der har det fulde ansvar, uansethvor og af hvem produktet måtte være produceret. Det fremgår af forord-ningen, at det er den europæiske fabrikant eller importør, der er ansvarligfor, at produktet opfylder de almindelige sikkerhedskrav. DI er af den hold-ning, at produktets sikkerhed derfor er mere afhængig af fabrikantens an-svarlighed end af oprindelseslandet. Yderligere anføres det, at såfremt detikke er muligt at kontakte fabrikanten på den anførte adresse, eller adressenikke er korrekt, kan det med rimelighed formodes, at også oprindelseslandeter ukorrekt. Desuden finder DI det tvivlsomt, om angivelsen af oprindelses-land vil være til nogen stor hjælp for markedsovervågningsmyndighederne.Kravet vil således ikke medføre bedre sporbarhed, men blot udgøre en eks-tra administrativ byrde for fabrikanten, diskussioner omkring fortolkning afkorrekt oprindelsesland og forvirring for forbrugeren, når dette land ikke erdet samme som fabrikantens land, der vil være opgivet i adressen.DI mener mht. artikel 2, stk. 1, at anvendelsesområdet ikke bør omfatteprodukter, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, inden forordnin-gen træder i kraft. Derfor bør anvendelsesområdet ikke omfatte brugte pro-dukter, medmindre disse bringes på det indre marked for første gang, efterat forordningen træder i kraft. Hvis de brugte produkter ikke undtages, fin-der DI, at forordningen vil få virkning med tilbagevirkende kraft, hvilketstrider imod gængse principper. Det vil tilsvarende få en negativ indvirk-ning på den nu stigende interesse for genbrug, som især skaber midler tilnon-profit-organisationer.DI finder, at der er juridisk uklarhed forbundet med formuleringen ”densikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente” i artikel 6, stk. 2,litra h. DI er af den opfattelse, at artikel 6, stk. 2 litra a-g er dækkende forformålet i artikel 6, stk. 1.DI mener, at artikel 10, stk. 3 om importørens pligt til at angive sit navn påproduktet, bør fraviges, hvis det medfører, at den primære emballage skal

brydes. DI vurderer, at det vil være i overensstemmelse med betragtninger-ne til afgørelse 768/2008.DI finder, at kravet i artikel 10, stk. 8 vedrørende importørens pligt til at op-bevare den tekniske dokumentation i 10 år, skal omformuleres, således atimportøren i stedet får pligt til at kunne tilvejebringe dokumentationen. Dentekniske dokumentation er fabrikantens ejendom og vil ofte bestå af fortro-ligt materiale.DI finder også, at distributørens forpligtelser i artikel 11, stk. 2, vedrørendekontrol af, om fabrikanten og importøren har overholdt deres forpligtelser,skal omformuleres, således at det understreges, at distributøren kun skal op-fylde kravet i det omfang, det ikke kræver brud på produktets emballage.DI finder det positivt, at der i artikel 13, stk. 2 og 3 gives mulighed for atbegrænse angivelser på produktet, når der er tale om produkter med lav risi-ko. DI finder det dog væsentligt, at bestemmelserne fastlægges i god tid, in-den forordningen træder i kraft, da det ellers vil skabe mere forvirring endlettelse på markedet.Det fremgår ikke klart af artikel 15, hvilken type risikoprodukter der tænkespå mht. krav om sporbarhed. DI finder, at et ”sporbarhedssystem” vil væreen administrativ byrde for virksomheder, der overholder lovgivningen,mens de virksomheder, der bevidst overtræder lovgivningen, vil gå uden omregistreringssystemet.DI mener, at artikel 18 om sanktioner bør fjernes, da opkrævning af bøderer reguleret i forordningen om markedsovervågning.Dansk Erhverv støtter fælles regler og effektiv håndhævelse samt værktøjertil at sikre håndhævelsen, men finder dog, at pligten til at opbevare doku-mentation i 10 år, efter at det sidste produkt er solgt, virker administrativtmeget tungt for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv opfordrer til, at Eu-ropa-Kommissionen muliggør oprettelsen af en national frivillig database,hvor de nødvendige dokumenter kan opbevares, hvis virksomhederne øn-sker det. Databasen skal være bygget op på en sådan måde, at nationalemyndigheder kan søge de nødvendige informationer elektronisk, hvilket og-så vil lette myndighedernes arbejde med at søge information på tværs aflandegrænser.Dansk Erhverv støtter, at det skal være muligt at identificere produkter vha.et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse. DanskErhverv finder imidlertid, at der er områder, hvor det kan være svært atidentificere det enkelte produkt, men hvor det kun er muligt at identificeretypen; dette gør sig særligt gældende ved overgangen fra professionelt salgtil detailsalg, eller ved virksomheder, som sælger til begge kundetyper.

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at eksempelvis firmagaver, hvor envigtig del af produktets egenskab er at repræsentere det givende firma, kanfritages for identifikation vha. type-, parti- eller serienummer, herunder ogsåangivelsen af fabrikant. Oplysninger skal i stedet fremgå af den ledsagendedokumentation.Dansk Erhverv støtter ikke, at Europa-Kommissionen tillægges beføjelser iartikel 15 vedrørende sporbarhed på baggrund af formodninger, men ude-lukkende, hvis produkter eller produktkategorier faktisk udgør en alvorligrisiko.Forbrugerrådet finder det beklageligt, at tjenesteydelser ikke er omfattet afforordningen. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at kun produkter til-knyttet tjenesteydelsen er omfattet, mens selve tjenesteydelsen ikke er dæk-ket. Forbrugerrådet finder, at dette stiller forbrugeren i en dårlig situation.Forbrugerrådet finder det positivt, at sårbare forbrugere er skrevet ind i arti-kel 6, punkt d. Forbrugerrådet vil dog foreslå, at det præciseres, at der bl.a.er tale om børn, ældre og handicappede som det fremgår af præamblen. Deter endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at salgsstedet bør tilføjes sompunkt, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et produkt er sik-kert.Forbrugerrådet savner, at der i forordningen henvises til, at der tages behø-rigt hensyn til forsigtighedsprincippet, dér hvor det måtte være relevant.Generelt er det Forbrugerrådets opfattelse, at der i forordningen bør væremere fokus på internetsalg, da det er en større udfordring for både myndig-heder og forbrugere i forhold til sikkerhed bl.a. i forbindelse med manglen-de information og advarsler i købsøjeblikket.Forbrugerrådet finder det meget positivt, at der i forslagets artikel 8, stk. 6,og artikel 14 stilles krav om sporbarhed for såvel produkt som den er-hvervsdrivende.Forbrugerrådet stiller sig undrende over for artikel 13, stk. 1, pkt. a, dermedfører, at fabrikanten etc. ikke har pligt til at underrette markedsover-vågningsmyndighederne, hvis der er tale om et begrænset klart antal identi-ficerede produkter, der ikke er sikre. Forbrugerrådet er af den opfattelse, atunderretningen bør ske uanset antal.Forbrugerrådet finder ikke, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan pro-cessen omkring tilblivelsen af standardiseringsmandaterne etc. foregår. Detbør fremgå klart, at en kommissionsbeslutning skal være gældende, indtil etmandat er givet til standardiseringsorganisationerne og en sikkerhedsstan-dard er udarbejdet og offentliggjort i EU-Tidende. Det er desuden uklart,hvilken rolle interesseorganisationerne spiller i processen, både i forbindel-

De øvrige medlemslande forholder sig generelt positivt til forslaget.I forhold til artikel 7 om oprindelseslandsmærkning er holdningen deltblandt medlemslandene. Der er ca. en ligelig fordeling af lande, der er forhenholdsvis imod forslaget.En større gruppe medlemslande, herunder Danmark, har fokus på, at for-brugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes. Medlemslandene finder også, atdet er vigtigt, at reglerne om fødevareimiterende produkter videreføres iforordningen og har desuden fokus på, at forordningen fortsat har statussom sikkerhedsnet på produktområdet.Hvad angår forslagets artikel 13, hvor de erhvervsdrivende kan undladeat underrette myndighederne om farlige produkter, og hvor de erhvervs-drivende kan undlade at mærke produkterne, når der er tale om en lav ri-siko, er der en større gruppe lande, der ønsker hele artiklen slettet. Der eren mindre gruppe lande, der ønsker at bevare og præcisere bestemmelseni artikel 13, stk. 1 og 2, som vedrører underretningen af myndighederne.Artiklen indeholder både en delegeret retsakt og en gennemførelsesrets-akt. I seneste udkast til kompromisforslag fra formandsskabet er artikel13, stk. 3, som indeholder den delegerede retsakt, slettet. Det er dog usik-kert, om det også fortsat vil forholde sig sådan.En række medlemslande mener, at forslagets artikel 15 om et særligt elek-tronisk sporbarhedssystem for produkter, der formodes at udgøre en alvorligrisiko, skal slettes, da det umiddelbart ikke er åbenlyst, at bestemmelsengavner forbrugerbeskyttelsen og dermed kan udgøre en unødig byrde forerhvervslivet.Flere lande er enige om, at forslagets bestemmelser om standardiseringsan-modninger er problematisk og ønsker en bedre harmonisering med standar-diseringsforordningen, således at det sikres, at interessenter og nationaleeksperter inddrages i processen.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på at der ikke indføres den foreslåedebestemmelse om oprindelseslandsmærkning, da en sådan mærkning vilkunne medføre betragtelige administrative byrder for virksomhederne, ogdet er meget tvivlsomt, om oplysninger om et produkts oprindelsesland reeltgiver øget produktsikkerhed og dermed øget forbrugerbeskyttelse. Et mær-ke med oprindelsesland siger ikke noget om et produkts sikkerhed. Det eralene fabrikanten eller importøren, der er ansvarlig for, at deres produkterlever op til de væsentlige sikkerhedskrav, hvorfor forordningens krav omfabrikant- og importøroplysninger på produktet er langt mere relevante afhensyn til forbrugerbeskyttelsen end et krav om oprindelseslandsmærkning.Regeringen kan tilslutte sig sanktionsbestemmelsen i Kommissionens for-slag, idet regeringen forstår bestemmelsen således, at den ikke udelukkerstrafferetlige sanktioner for overtrædelser af forordningen, herundermindre alvorlige overtrædelser. For god ordens skyld skal det dog be-mærkes, såfremt det måtte blive aktuelt, at regeringen lægger afgørendevægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i formaf administrative bøder for overtrædelser af forordningen.Regeringen har fokus på, at der fortsat er et højt niveau af forbrugerbeskyt-telse på det indre marked, hvorfor regeringen i forhandlingerne lægger vægtpå, at det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau ikke forringes. Regerin-genanerkender,at forsigtighedsprincippeter et alment gyldigt EU-retligtprincip og kan støtte, at det nævnes enten i betragtningerne eller i forord-ningsteksten, så det er utvetydigt, at princippet fortsat er gældende påsamme måde som i dag. Regeringen kan således ikke støtte, at princippetsanvendelsesområde hverken udvides eller indskrænkes.Regeringen støtter forslagets formål om at effektivisere og ajourføre be-stemmelserne om produktsikkerhed og så vidt muligt ensrette reglerne pådet ikke-harmoniserede produktområde med øvrig relevant EU-lovgivning– varepakkens forordning nr. 765/2008 om akkreditering og markedsover-vågning og afgørelse nr. 768/2008 om fælles rammer for markedsovervåg-ning af produkter samt standardiseringsforordningen, nr. 1025/2012. Her-med skabes der en entydig, gennemskuelig og klar regulering til gavn forvirksomhederne og forbrugerne. Regeringen vil i den forbindelse arbejdefor, at denne ensretning og effektivisering af reglerne på produktområdet såvidt muligt gennemføres, da gevinsten herved for virksomhederne i form afadministrative lettelser ellers udebliver.Regeringen lægger vægt på, at forordningens bestemmelser om standardise-ring i højere grad ensrettes i forhold til bestemmelserne i forordning nr.1025/2012 om standardisering, således at det kommer til at fremgå af for-ordningen, at nationale eksperter, interesseorganisationer og øvrige interes-senter inddrages ved udfærdigelsen af standardiseringsanmodninger. Det ervigtigt, at standarderne har en høj kvalitet, der sikrer fair konkurrence oghøj sikkerhed, hvilket bedst sikres igennem involveringen af disse parter.

Hermed kan standarderne fortsat være et effektivt værktøj både for virk-somhederne og markedsovervågningsmyndighederne.Ligeledes vil man fra regeringens side være særligt opmærksom på, at deøgede sporbarhedskrav er på linje med sporbarhedskrav i øvrig relevantEU-lovgivning på produktområdet, og at de ikke belaster virksomhederneunødigt. Regeringen vil således arbejde for, at forordningens bestemmelserom importørens forpligtelser bringes i overensstemmelse med varepakkensafgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter, såle-des at importøren ikke skal opbevare dokumentationen i 10 år, som formu-leret i forslaget til produktsikkerhedsforordningen, men i stedet skal kunnefremskaffe dokumentationen fra fabrikanten på anmodning fra myndighe-derne. Den tekniske dokumentation er som udgangspunkt fabrikantensejendom og kan indeholde forretningshemmeligheder.Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne skal kunne identificere,hvilken erhvervsdrivende de har købt produktet af, samt hvilken erhvervs-drivende de har solgt produktet til. Denne bestemmelse fremgår af den øv-rige relevante EU-lovgivning på produktområdet med henblik på at sikreprodukternes sporbarhed i forsyningskæden.Delegererede retsakter og gennemførelsesretsakter:Regeringen er positiv over for, at der i artikel 13, stk. 1 og 2, sættes ennedre grænse for, hvornår myndighederne skal underrettes om produktri-sici. Regeringen vil dog arbejde for, at betingelserne for, hvornår de er-hvervsdrivende kan undlade at underrette myndighederne, tydeliggøres.Det er vigtigt, at bestemmelsen bliver let for de erhvervsdrivende at agereud fra, og at der ikke opstår tvivl om, hvornår den kan bruges. Regerin-gen finder, at det er i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel291, at Kommissionen kan fremsætte forslag til en gennemførelsesretsakt,der fastlægger i hvilke situationer, betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der ertale om nødvendige beføjelser, der skal sikre, at bestemmelsen brugesensartet på tværs af medlemslandene. Desuden vurderer regeringen, atder er tale om ikke-væsentlige bestemmelser.Ifølge artikel 13, stk. 3, kan Kommissionen fremsætte forslag til en dele-geret retsakt, der fastlægger, hvilke produkter, produktkategorier ellergrupper af produkter, der på grund af den lave risiko ved disse produkter,er undtaget fra forordningens mærkningskrav på selve produktet.Regeringen lægger vægt på, at artikel 13, stk. 3, slettes. Regeringen finderikke, at der kan udpeges bestemte produkter, produktkategorier ellergrupper af produkter, som kan garanteres altid at have en lav risiko.Mærkningskravene er centrale for sporbarheden i tilfælde af, at forbru-gere bringes i fare, fx som følge af fejl i produktionen.Ifølge artikel 15 om elektronisk sporbarhed kan Kommissionen fremsætteforslag til en delegeret retsakt, der fastlægger, hvilke produkter, produkt-

kategorier eller grupper der formodes at ville udgøre en alvorlig risiko, ogde kan ligeledes angive, hvilke data de erhvervsdrivende skal indsamle oglagre ved hjælp af sporbarhedssystemet.Regeringen lægger vægt på, at artikel 15 helt bør fjernes fra forordnin-gen. For det første er sporbarheden af produkter allerede tilstrækkeligtstyrket i forordningen. For det andet er bestemmelsen ikke i overens-stemmelse med den øvrige EU-lovgivning på produktområdet. Desuden erder for stor usikkerhed om omfanget af de administrative byrder for er-hvervslivet.Ifølge artikel 16 kan Kommissionen fremsætte forslag til en gennemførel-sesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori de europæiske standardise-ringsorganisationer anmodes om, at der skal laves en standard.Ifølge artikel 17 kan Kommissionen fremsætte forslag til en gennemførel-sesretsakt med rådgivningsprocedure eller en gennemførelsesretsakt medundersøgelsesprocedure, hvori der træffes afgørelse, når medlemslandeneog Europa-Parlamentet gør indsigelse mod en standard. Proceduren af-gøres af, om standarden er offentliggjort. Gennemførelsesretsakterne ogprocedurerne følger af ensretningen med standardiseringsforordningen.Regeringen kan støtte gennemførelsesretsakterne i artikel 16 og 17, da detbidrager til ensretning med standardiseringsforordningen, hvilket rege-ringen lægger vægt på.

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremlagt et forslag til for-ordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75. Forslageter fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsikkerheds- ogmarkedsovervågningspakke, der foruden markedsovervågningsforordnin-gen består af en meddelelse om en flerårig handlingsplan for overvågningaf produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslag til forordning om forbruger-produktsikkerhed, KOM(2013) 78. Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Eu-ropa-Kommissionens meddelelse, Akten for Det Indre Marked II fra oktober2012.Med forslaget vil reglerne for markedsovervågning på EU-niveau over-ordnet set blive samlet i et fælles regelsæt. Forslaget sigter endvidere modat strømline procedurerne for underretning om og evaluering af medlems-staternes markedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgtopbygget således, at det samlet set virker mere lettilgængeligt for bådemyndigheder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning. For-uden markedsovervågningsbestemmelser indeholder forslaget derudoverbestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Sagen forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.2.Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter,KOM(2013) 75. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. februar 2013 idansk sprogudgave. Forslaget er fremsendt med hjemmel i TEUF artikel 33,114 og 207 og skal behandles af Europa-Parlamentet og Rådet efter den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelsemed kvalificeret flertal.Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsik-kerheds- og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til markeds-overvågningsforordningen består af en meddelelse om en flerårig hand-lingsplan for overvågning af produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslagtil forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM(2013) 78.Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelseAkten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at

skabe fornyet tillid til det indre marked samt fornyet vækst og beskæfti-gelse i EU.Reglerne for markedsovervågning på EU-niveau ligger i dag i tre forskel-lige regelsæt:a) forordning 2008/765/EF om kravene til akkreditering og markeds-overvågning,b) produktsikkerhedsdirektivet (2001/95/EF) ogc) harmoniseret sektorlovgivning for produkterMed den nye forordning vil reglerne for markedsovervågning blive sam-let i ét regelsæt.Behovet for et samlet regelsæt er blandt andet blevet fremhævet i den of-fentlige høring, som Europa-Kommissionen afholdt i 2010 om revisionenaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almin-delighed (2001/95/EF).Ét fokusområde for høringen var forbedring af samarbejdet om og koor-dineringen af markedsovervågningen i EU. I Europa-Parlamentets be-tænkning (2010/2085(INI)) om revision af direktivet om produktsikkerhed ialmindelighed og markedsovervågning fremhæves særligt behovet for atetablere et fælles regelsæt for markedsovervågning af produkter i det indremarked.3.Formål og indhold

Forslaget til en ny forordning for markedsovervågning af produkter i EUmedfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for medlemsstater-nes markedsovervågning. Hensigten med forordningsforslaget er overordnetat sikre en mere ensartet anvendelse af markedsovervågningsregler med-lemsstaterne imellem. Hermed skal sikres en bedre forbrugerbeskyttelse ogmere lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende samt en mere effektivog klar organisering af markedsovervågningsmyndighedernes arbejde.Foruden det forhold, at forslaget samler reglerne for markedsovervågningpå EU-niveau i et fælles regelsæt, sigter forslaget endvidere mod at strøm-line procedurerne for underretning om og evaluering af medlemsstaternesmarkedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgt opbygget så-ledes, atreglernesamlet set fremstår mere lettilgængelige for både myndig-heder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning.Forslaget indeholder desuden bestemmelser om kontrol med produkterfra tredjelande.Kapitel 1: Almindelige bestemmelser

Forslaget fastsætter en retlig ramme for markedsovervågning og kontrolmed produkter fra tredjelande.Forslagets bestemmelser om markedsovervågning finder som udgangspunktanvendelse på alle produkter – både forbrugerprodukter og professionelleprodukter, der er omfattet af enten det nye forslag til forbrugerproduktsik-kerhedsforordning eller harmoniseret EU-lovgivning. Bestemmelserne vilhermed også omfatte ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, hvilket ad-skiller sig fra den eksisterende forordning 2008/765/EF. Ikke-harmoniserede professionelle produkter er derimod ikke omfattet af forsla-get, ligesom forslagets bestemmelser om markedsovervågning ikke skalbruges i det omfang, at der er fastsat specifikke bestemmelser med sammeformål i den harmoniserede lovgivning.Med markedsovervågning forstås i forslaget de aktiviteter og foranstaltnin-ger, som myndigheder træffer for at sikre, at produkter ikke er til skade forsundhed, sikkerhed eller andre samfundsinteresser, og at produkter omfattetaf EU-harmoniseringslovgivning er i overensstemmelse med de krav, der erfastsat i denne lovgivning.Forslagets bestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande finderanvendelse på alle produkter omfattet af EU-lovgivning. Det gælder dogkun så vidt, at der ikke i anden fællesskabslovgivning er fastsat særlige be-stemmelser om tilrettelæggelsen af kontrollen med bestemte produkter vedgrænserne.I forslaget er der derudover fastsat en række specifikke undtagelser, herun-der at forslaget ikke omfatter produkter og processer i fødevarekæden. End-videre kan nævnes, at forslagets bestemmelser om markedsovervågning ik-ke omfatter lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprin-delse.Kapitel II: Rammer for EU-markedsovervågningenMedlemsstaterne skal overordnet set organisere og udøve markedsovervåg-ning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, herunder udpe-ge markedsovervågningsmyndigheder og informere offentligheden om dis-se. Formålet er at sikre, at produkter, der udgør en risiko, ikke er tilgængeli-ge på markedet, og at effektive midler tages i brug for at fjerne risici ved deprodukter, der allerede er på markedet. Efter forslaget skal medlemsstaterneendvidere rapportere til Europa-Kommissionen om gennemførelsen af mar-kedsovervågningsaktiviteter og kontrollen med produkter fra tredjelande.I forhold til selve udførelsen af markedsovervågningen følger det af forsla-get, at markedsovervågningsmyndighederne overordnet set skal føre en pas-sende kontrol med produkter. I forhold til forordning 2008/765/EF vil Eu-ropa-Kommissionen efter forslaget få adgang til at vedtage gennemførelses-retsakter for at ensarte kontrollen af bestemte produkter og produktkategori-er. Det kan fx være med henblik på midlertidigt at øge skalaen og frekven-

sen for udførelsen af kontrollen. Gennemførelsesretsakterne skal vedtagesefter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget både udarbejde fælles og sek-torspecifikke markedsovervågningsprogrammer. Dette adskiller sig fra for-ordning 2008/765/EF, hvor medlemsstaterne enten skal udarbejde ét gene-relt markedsovervågningsprogram eller sektorspecifikke programmer. Detfælles markedsovervågningsprogram skal i henhold til forslaget beskriveselve organiseringen af markedsovervågningen i medlemsstaten, mens desektorspecifikke programmer skal omfatte alle sektorer, hvor der udøvesmarkedsovervågning, fx kemikalieområdet eller fyrværkeriområdet.Derudover følger der af forslagets kapitel II en række generelle forpligtelserfor markedsovervågningsmyndighederne. Forpligtelserne omfatter blandtandet krav om overholdelse af proportionalitetsprincippet, sikring af klage-adgang og krav om upartiskhed i udførelsen af markedsovervågningen.Endvidere er der fastsat en generel informationsforpligtelse for de erhvervs-drivende, der skal give myndighederne den information og dokumentation,som efterspørges af myndighederne, herunder i forhold til sporing af pro-dukter.Kapitel III: Kontrol med produkter inden for EUForslagets kapitel III fastlægger bestemmelser for kontrol med produkter,der udgør en risiko, inden for EU. Definitionen i forslaget for produkter, derudgør en risiko, kan opsummeres til produkter, der har en negativ virkningpå samfundsinteresser såsom sundhed, sikkerhed og miljø – hvis virkningenoverstiger, hvad der er rimeligt og acceptabelt under normale anvendelses-betingelser.Markedsovervågningsmyndigheder skal foretage en risikovurdering af pro-dukter på markedet, som de har grund til at antage kan udgøre en risiko. Enformel mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produktvil være nok til at antage, at produktet udgør en risiko. I forhold til selve ri-sikovurderingen vil produktets overensstemmelse med krav i lovgivningeneller standarder udgøre en begrundet formodning for, at produktet ikke er istrid med de samfundshensyn, kravene vedrører.I det omfang produktet faktisk udgør en risiko, skal myndighederne specifi-cere de nødvendige korrigerende foranstaltninger, der skal træffes af denerhvervsdrivende inden for en nærmere angivet frist. Den erhvervsdrivendeskal informere markedsovervågningsmyndigheden om de foranstaltninger,der træffes. Til forskel fra forordning 2008/765/EF kan Europa-Kommissionen i henhold til forslagetfremsætte forslag tilgennemførelses-retsakter, der fastsætter vilkårene for fremlæggelsen af denne information.Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.kapitel VIII.

Hvis de nødvendige korrigerende foranstaltninger ikke træffes af den er-hvervsdrivende, skal markedsovervågningsmyndigheden enten forpligteden erhvervsdrivende til at træffe foranstaltningerne eller selv træffe dem.Sidstnævnte kan om nødvendigt indbefatte, at myndigheden destruerer ellergør produkterne ubrugelige på den erhvervsdrivendes regning. Forindenmyndigheden træffer foranstaltningerne, har den erhvervsdrivende krav påat blive hørt af myndigheden.Hvis der derimod er tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko, skalmyndighederne træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvilket kan gøresuden først at høre eller bede den erhvervsdrivende om at træffe foranstalt-ningerne. Produkter, der udgør en alvorlig risiko, er defineret i forordningensom produkter, hvis risiko kræver hurtig indgriben og opfølgning.Efter forslaget skal myndighederne derudover i videst muligt omfang in-formere offentligheden om de pågældende produkter, risiciene ved dem, ogde foranstaltninger, der er truffet for at imødegå disse risici. Til forskel fraforordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en bestemmelse om, atmarkedsovervågningsmyndighederne endvidere kan opkræve gebyrer hosde erhvervsdrivende til dækning af de foranstaltninger, der er truffet.Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed forat gøre indvendinger mod de foranstaltninger, som en medlemsstat træfferfor så vidt angår harmoniserede produkter. Til forskel fra forordning2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skalforanstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget.Forslaget giver derudover Europa-Kommissionen adgang til at træffe foran-staltninger mod produkter/produktkategorier, der udgør en alvorlig risiko -forudsat at risikoen ikke kan håndteres tilfredsstillende gennem foranstalt-ninger på medlemsstatsniveau eller gennem andre procedurer i henhold tilEU-regulering. Foranstaltningerne vil skulle træffes ved gennemførelses-retsakter, der også vil kunne indeholde krav til de kontrolforanstaltninger,som medlemsstaterne skal foretage for at sikre en effektiv gennemførelse.Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.kapitel VIII.Kapitel IV: Kontrol med produkter, der føres ind i EUI kapitel IV fastsættes bestemmelser for organiseringen af kontrol med pro-dukter fra tredjelande. Myndighederne med ansvar for kontrol med produk-ter ved EU’s eksterne grænser (toldmyndighederne) skal overordnet set fo-retage kontrol af produkterne i passende omfang, før de frigives til fri om-sætning. Hvis toldmyndighederne har grundlag for at antage, at produktetkan udgøre en risiko, skal frigivelsen af produktet suspenderes. En formelmangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produkt vil være

nok til at antage, at produktet udgør en risiko. Produktet frigives, hvis told-myndighederne ikke inden tre arbejdsdage har modtaget en anmodning framarkedsovervågningsmyndighederne om forlængelse af suspensionen.Hvis markedsovervågningsmyndighederne finder, at produktet udgør en ri-siko, skal produktet ikke frigives. Markedsovervågningsmyndighederne el-ler toldmyndighederne kan efter forslagets bestemmelser destruere eller påanden måde gøre produktet ubrugeligt, hvis det anses for nødvendigt og ri-meligt. Til forskel fra forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat enbestemmelse om, at markedsovervågningsmyndighederne kan opkræve ge-byrer til dækning af omkostningerne ved foranstaltningerne.Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed forat gøre indvendinger mod de afslag, som en medlemsstat meddeler for såvidt angår harmoniserede produkter. Som noget nyt i forhold til forordning2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skalforanstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget. Europa-Kommissionens afgørelse træffes ved gennemførelsesretsakter.Kapitel V: Udveksling af oplysningerI forslagets kapitel V fastsættes der bestemmelser om udveksling af infor-mation mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Bestemmelser-ne omhandler informationssystemerne RAPEX og Informations- og kom-munikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS).RAPEX anvendes af medlemsstaterne til udveksling af information omprodukter, der udgør en risiko i henhold til forordningen. Europa-Kommissionen vil med forordningsforslaget få adgang til at vedtage gen-nemførelsesretsakter, der beskriver moduler og procedurer for udvekslingenaf information gennem RAPEX. Gennemførelsesretsakterne skal vedtagesefter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.Gennem RAPEX skal Europa-Kommissionen underrettes om korrigerendeforanstaltninger truffet af erhvervsdrivende, foranstaltninger truffet af mar-kedsovervågningsmyndighederne og afslag på at frigive et produkt til friomsætning. Oplysningerne skal videreformidles af Europa-Kommissionentil de andre medlemsstater, der skal meddele de foranstaltninger, som detræffer på grundlag af oplysningerne.ICSMS anvendes til opbevaring og strukturering af information om mar-kedsovervågning, herunder information om markedsovervågningspro-grammerne.Kapitel VI: Samarbejde

I kapitlet er der overordnet fastsat bestemmelser om samarbejdet og infor-mationsudvekslingen mellem markedsovervågningsmyndighederne, Euro-pa-Kommissionen og myndigheder i tredjelande. Markedsovervågnings-myndighederne skal herunder bistå andre markedsovervågningsmyndighe-der med information og udførelse af kontrol mv., hvis de modtager anmod-ning herom.Efter forordningsforslaget skal et nyt europæisk markedsovervågningsfo-rum (EMSF) etableres. EMSF’s opgaver vil blandt andet bestå i faciliteringaf informationsudveksling om fx produkter, risikovurderinger og testmeto-der mv., koordinering i forhold til de generelle og sektorspecifikke mar-kedsovervågningsprogrammer samt organisering af informationskampagnerog træningsprogrammer mv. Eksterne interessenter vil efter forslaget kunneinviteres til at deltage som observatører i undergrupper nedsat under EMSF.Europa-Kommissionen vil derudover med forslaget som noget nyt have ad-gang til at udpege EU-referencelaboratorier for specifikke produktkategori-er. Udpegningen vil ske ved gennemførelsesretsakter, og laboratorierne skalbl.a. udføre test af produkter og give uafhængig rådgivning til medlemssta-terne og Europa-Kommissionen.Kapitel VII: FinansieringEU har med forslaget mulighed for at finansiere en række aktiviteter, der erforbundet med anvendelsen af forordningen. Det gælder bl.a. aktiviteter iforhold til samarbejde med tredjelande, udarbejdelse af vejledninger, sam-arbejde mellem markedsovervågningsmyndigheder og sekretariatets bistandtil EMSF.Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelserMedlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-telser. Dertil fastsætter medlemsstaterne regler for sanktioner i forhold tilerhvervsdrivendes overtrædelse af forpligtelser efter harmoniseret lovgiv-ning for produkter, der er omfattet af forordningen – forudsat at denne lov-givning ikke i forvejen indeholder regler om sanktioner.Endvidere følger det af forslaget, at Europa-Kommissionen vil skulle assi-steres af en komite, der skal oprettes i henhold til forordning 182/2011/EUom de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skalkontrollere Europa-Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.Undersøgelsesprocedurerne efter denne forordning skal i de ovenfor nævntetilfælde anvendes, når Europa-Kommissionen vil vedtage gennemførelses-retsakter.Endelig skal Europa-Kommissionen evaluere anvendelsen af forordningenefter fem år fra dens ikrafttræden og aflægge rapport til Europa-Parlamentetog Rådet.

Forslaget behandles i Udvalget for Indre marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO). Sirpa Pietikäinen (EPP) er valgt til ordfører på markedsovervåg-ningsforordningen. Christel Schaldemose (S&D) er én af skyggeordfø-rerne.Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning (dok.nr. 2013/0048(COD)) anføres, at forslaget overordnet støttes. Det ønskesdog præciseret i forslaget, at markedsovervågning skal have fokus på ikkekun sikkerhed og sundhed, men også andre offentlige interesser, der vare-tages i EU-lovgivningen, såsom miljø og energieffektivitet. Endviderebør Europa-Kommissionen henset til myndighedernes begrænsede res-sourcer overveje nye, innovative markedsbaserede løsninger som sup-plement til myndighedernes markedsovervågningsaktiviteter. Derudoverstøttes forslagets fokus på gensidig bistand og øget informations- og ar-bejdsdeling mellem markedsovervågningsmyndigheder samt oprettelsenaf EMSF. Inddragelsen af eksterne interessenter bør dog styrkes. Endeligunderstreges nødvendigheden af afskrækkende sanktioner. I den forbin-delse foreslås indførelsen af harmoniserede administrative sanktioner påEU-niveau for at sikre fair og ensartede vilkår for alle erhvervsdrivende.5.Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering af markeds-overvågning på EU-niveau. Selve markedsovervågningen vil fortsat i hen-hold til nærhedsprincippet skulle udføres af markedsovervågningsmyndig-hederne i de enkelte medlemsstater. For at markedsovervågningen kan virkeeffektivt, er det en forudsætning, at markedsovervågningen er ensartet i heleEU. Forskelle i markedsovervågningen kan true samfundshensyn og skabeulige konkurrencevilkår. Dertil kommer at de fleste produkter, der udgør enrisiko, indføres fra tredjelande, hvorfor effektiv markedsovervågning er på-krævet langs alle EU’s eksterne grænser.På den baggrund vurderer Europa-Kommissionen, at der er behov for EU-regulering, der skaber ens forpligtelser for markedsovervågningsmyndighe-derne i forhold til, hvilke aktiviteter der skal udføres, og hvilke ressourcer,kompetencer og pligter de skal tildeles. Dertil er det nødvendigt med enforpligtelse til at samarbejde og koordinere markedsovervågning, hvilketigen kræver, at mekanismer og redskaber hertil udvikles. Endelig er det Eu-ropa-Kommissionens vurdering, at det også er nødvendigt at adressere ad-ministrative sanktioner, finansiering og rapportering på EU-niveau.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippeter overholdt.6.Gældende dansk ret

Følgende danske love og bekendtgørelser implementerer de direktiver, somberøres af forordningsforslaget:89/686/EØF (personlige værnemidler)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 363 af 23/04/2012 (JM)BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)BEK nr. 697 af 18/08/1995 (EVM)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)BEK nr. 956 af 26/09/2012 (EVM)BEK nr. 23 af 06/01/2012 (MIM)BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (EVM)BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (EVM)BEK nr. 232 af 22/03/2006 (EVM)BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 732 af 27/06/2011 (BM)BEK nr. 1482 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010(KEBMIN)BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 177 af 14/03/2002 (BM)BEK nr. 468 af 22/05/2006 (MIM)BEK nr. 1040 af 11/12/2001 (MIM)LOV nr. 1262 af 16/12/2009 (EVM)LBK nr. 823 af 03/07/2007 (EVM)BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)LBK nr. 520 af 13/05/2013 (KEBMIN)LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 693 af 10/06/2013 (BM)BEK nr. 509 af 25/05/2011 (BM)BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)BEK nr. 654 af 16/06/2011 (BM)BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)BEK nr. 1481 af 14/12/2010

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk imple-menteringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berørede konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver, derberøres af forordningsforslaget, jf. pkt. 6 ovenfor.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes på det foreliggende grundlag at have statsfinansiellekonsekvenser. Det fulde omfang af forslagets betydning for dels medlems-staternes ressourceforbrug, dels mulige effektiviseringsgevinster kan endnuikke endeligt afklares. Forslagets statsfinansielle konsekvenser vurderespå baggrund af foreløbige tilbagemeldinger fra sektormyndighederne at be-løbe sig til 7-9 mio. kr. årligt. Udgifterne afholdes inden for myndigheder-nes egne eksisterende rammer.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6. marts 2013.Der er modtaget høringssvar fra Centralforeningen af Autoreparatører iDanmark, Dansk Byggeri, DI og Forbrugerrådet.Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) gør opmærksom påi forhold til forslagets formodningsbestemmelser, at det afgørende for risi-kovurdering af produkter må være sikkerhed og ikke, om visse formellekrav er overholdt. CAD henviser i den forbindelse til den diskussion af CE-mærkning, der for nylig har været i blandt andet forbrugermagasinetTÆNK. Konkret nævner CAD autoløftere, hvor CE-mærkning ikke er til-strækkeligt til at sikre, at produktet er sikkert at anvende for mekanikere.Ifølge CAD er Europa-Kommissionen blevet gjort opmærksom på denneproblemstilling af ANEC og BEUC (europæiske forbrugerorganisationer).Dansk Byggeri (DB) er generelt positiv over for markedsovervågning oghæfter sig særligt ved, at der lægges vægt på: ”Mere sikkerhed for forbruge-re, formindskelse af byrden for virksomhederne og øget samarbejde mellemde kompetente myndigheder”. DB lægger desuden vægt på, at der løbendesamarbejdes med interessenter i implementeringen, hvilket også følger afEuropa-Kommissionens flerårige handlingsplan for markedsovervågning.DI er positiv over for forslaget, herunder at der etableres én samlet procedu-re for markedsovervågning. Dette vil gøre overholdelse og håndhævelse aflovgivningen lettere for virksomheder og myndigheder. En mere strømlinetlovgivningsprocedure for markedsovervågning vil endvidere medvirke til atøge andelen af sikre, miljørigtige og ressourceeffektive produkter på mar-kedet.DI henviser dog til, at det er problematisk, at der med forslaget er mulighedfor, at myndighederne kan vurdere, at et produkt udgør en risiko, og træffeforanstaltninger over for en virksomhed – på trods af, at produkterne over-holder lovgivningens krav på området. Sandsynligheden for uensartet mar-kedsovervågning i det indre marked øges hermed, da definitionen af pro-dukter, der udgør en risiko, er meget bred og kan fortolkes forskelligt af deenkelte myndigheder.DI bemærker derudover, at informationsforpligtelsen for de økonomiskeoperatører bør afhænge af den enkelte aktørs ”rolle” i forsyningskæden, ogat den information, der kræves, skal være berettiget. DI henviser til, at detvil være i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF.

DI bemærker, at myndighederne bør inddrage foreliggende prøvningsresul-tater og risikovurderinger fuldt ud i vurderingen af produkter og ikke blottage ”behørigt hensyn” til disse. Derudover understreger DI, at virksomhe-der skal have en klageadgang foruden domstolene. Sagsomkostningerne ogtidsforbruget ved domstolsbehandling virker afskrækkende på virksomhe-der. DI anfører i forlængelse heraf, at der er et behov for en hurtigt arbej-dende klageinstans på europæisk niveau, der eventuelt kunne oprettes somled i det foreslåede europæiske markedsovervågningsforum (EMSF).DI anfører, at det bør overvejes nøje om kravet om notifikation gennemRAPEX skal udvides til at omfatte alle produkter og ikke kun de farlige,som det er tilfældet nu. Endvidere bør det indføjes i forhold til oprettelsen afreferencelaboratorier, at disse laboratorier skal være akkrediterede i henholdtil forordning 765/2008/EF.DI støtter endelig etableringen af EMSF. Det er dog vigtigt, at relevante in-teressenter som minimum inddrages som observatører i stående undergrup-per, så EMSF kan drage fordel af tilgængelige oplysninger af relevans formarkedsovervågning.Forbrugerrådet er generelt positiv over for, at der fremsættes en fælles mar-kedsovervågningsforordning. Det er således vigtigt, at man som forbrugerkan forvente samme høje sikkerhedsniveau, uanset hvor produktet bliverkøbt, og at der bliver taget hånd om farlige produkter.Forbrugerrådet anfører, at der fra politisk side bør afsættes flere ressourcertil markedsovervågning i de enkelte medlemslande. Markedsovervågningenbør være tilstrækkelig proaktiv til, at der bliver færre virksomheder, derspekulerer i sandsynligheden for at blive opdaget – såkaldte ”free riders”.Det er derfor positivt, at det i forslaget præciseres, at sanktionerne skal væreeffektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning. Endvidere erdet relevant, at myndighederne med forslaget har mulighed for at kræveprodukter destruerede, hvis de udgør en risiko.Forbrugerrådet understreger, at et godt samarbejde blandt myndighederneom principperne for risikovurdering er vigtigt. Forbrugerrådet understre-ger i den forbindelse vigtigheden af anvendelsen af forsigtighedsprincippet,der bør indgå i både den nye markedsovervågningsforordning og i forbru-gerproduktsikkerhedsforordningen samt den sektorspecifikke regulering.Det er derfor uacceptabelt, at forsigtighedsprincippet med forslaget tages udaf fx legetøjsdirektivet. Det er Forbrugerrådets holdning, at forslagets præ-ambeltekst om hensyn til visse kategorier af forbrugere, herunder børn, æl-dre eller handicappede, bør skrives ind i selve lovteksten.Forbrugerrådet finder det umiddelbart praktisk, at alle oplysninger om mar-kedskontrol lægges i en database, og at dobbelttestning undgås, hvor det ik-ke er nødvendigt. Det er dog Forbrugerrådets erfaring, at testresultater fra etandet medlemsland ikke altid kan anvendes – selv om det i princippet er

samme produkt. Der bør derfor være fokus på identifikation af det enkelteprodukt, og hvem det er leveret til.Forbrugerrådet anfører vigtigheden af målrettede informationsindsatser framyndighederne til forbrugerne om blandt andet, hvem man som forbrugerskal kontakte, hvis man står med et farligt produkt. I forhold til EMSF børforbrugerorganisationerne blive fast høringspart på relevante områder fremfor kun at deltage som observatører i eventuelle undergrupper nedsat afmyndighederne.Endelig anfører Forbrugerrådet, at der bør være langt mere fokus på inter-nethandel i forslaget, og at der bør være mere fokus på myndighedernesmuligheder for at gribe ind over for ”free riders” på dette område.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de flestemedlemsstater generelt er positive over for forslaget, herunder at reglernefor markedsovervågning samles i ét regelsæt.Flere medlemslande har indikeret, at Kommissionens adgang til atfremsæt-te forslag tilgennemførelsesretsakter generelt bør foregå efter undersøgel-sesproceduren i forordning 182/2011/EU. Ifølge forslaget har Kommissio-nen således i visse tilfælde adgang til at vedtage gennemførelsesretsakteruden, at det her er specificeret, at undersøgelsesproceduren skal anvendes.Det litauiske formandskab har imidlertid fremlagt et kompromisforslag,hvori de har foreslået, at undersøgelsesproceduren anvendes i alle de til-fælde, hvor Kommissionen får beføjelser til at fremsætte forslag til gen-nemførelsesretsakter.I kompromisforslaget er Kommissionens adgang til at fremsætte forslagtil gennemførelsesretsakter, der fastsætter vilkår for informationsudveks-lingen mellem myndigheder og erhvervsdrivende, desuden blevet slettet.Det gælder også for Kommissionens adgang til at udpege EU-referencelaboratorier ved gennemførelsesretsakter. Sidstnævnte er enkonsekvens af, at bestemmelsen om oprettelse af referencelaboratorierneer blevet slettet i kompromisforslaget.Flere medlemsstater har endvidere indikeret, at det vil være for vidtgåen-de at notificere alle produkter, der udgør en risiko, gennem RAPEX-systemet. Med kompromisforslaget er notifikationsforpligtelsen blevet be-grænset til kun at gælde for produkter, der udgør en alvorlig risiko. Dettesvarer til den hidtidige forpligtelse.Endvidere har flere lande bemærket, at det ifølge forslaget er uklart, hvor-dan og i hvilket omfang myndigheder skal udføre risikovurderinger af pro-dukter. Dette gælder særligt i forhold til produkter, der er omfattet af har-moniseret lovgivning.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-ke det indre marked og den fri bevægelighed af varer i EU, da det indremarked har en afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i EU.En mere strømlinet og effektiv ramme for markedsovervågning er et vig-tigt skridt for at sikre et mere velfungerende indre marked. Uens ellersvigtende markedsovervågning i medlemsstaterne giver således ulige kon-kurrencevilkår for virksomheder. Samtidig skal forbrugerne kunne havefuld tillid til, at de produkter, der sælges i EU, opfylder EU’s krav til sund-hed, sikkerhed, miljø mv.Regeringen støtter derfor, at der indføres en fælles ramme for markedsover-vågning på tværs af produktområder, der omfatter både forbrugerprodukterog professionelle produkter og som udgangspunkt både harmoniserede ogikke-harmoniserede produkter. Hermed sikres, at der som hovedregel gæl-der de samme regler for alle produkter, og at man herigennem undgår over-lap og huller mellem forskellige produktområder.Regeringen lægger vægt på, at man med det nye forslag viderefører denoverordnede ramme fra den eksisterende forordning 2008/765/EF i forholdtil både markedsovervågning og kontrol med produkter, der føres ind i EU.Den eksisterende forordning er fra 2008, og der skønnes ikke at være grundtil at ændre rammen for medlemsstaternes forpligtelser fundamentalt. Vide-reførelsen af den eksisterende ramme vil dog skulle tage højde for de nød-vendige tilpasninger til, at ikke-harmoniserede forbrugerprodukter også vilvære omfattet af forslaget.I forslaget er der endvidere indsatsyvbestemmelser om, at Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vil kunne træffe foranstaltnin-ger for medlemsstaternes markedsovervågningsaktiviteter. Regeringenkantilslutte sig i hvert konkret tilfælde, at Kommissionen får mulighed for atfremsætte forslag til gennemførelsesretsakter som foreslået, jf. en uddyb-ning heraf i afsnit 3. Regeringen vil dog arbejde for at afgrænse Kom-missionens mulighed for at fremsætte forslag til gennemførelsesretsak-ter. Det skal således fremgå klart og tydeligt af forordningen, på hvilkeområder og i hvilken udstrækning Kommissionen får disse beføjelser.Regeringen vil endvidere arbejde for, at gennemførelsesretsakterne i al-le tilfælde skal vedtages gennem undersøgelsesproceduren, da de fore-slåede tilfælde omhandler miljø, sikkerhed og beskyttelse af menne-skers, dyrs eller planters sundhed og sikkerhed i overensstemmelse medkomitologi-forordningen, artikel 2, stk. 2.Derudoverstøtter regeringen oprettelsen af et europæisk markedsovervåg-nings forum (EMSF), der skal facilitere bl.a. informationsudveksling og ko-ordinering af markedsovervågningsaktiviteter mellem markedsovervåg-ningsmyndighederne på tværs af grænserne. Regeringen lægger vægt på, at

interessenter inddrages i arbejdet i EMSF. Dialog med eksterne interessen-ter kan sikre et bedre grundlag for evaluering af markedsovervågningsakti-viteternes relevans og effekt sammenholdt med udviklingen på markedet,hvilket i sidste ende kan bidrage til en mere effektiv markedsovervågning.Regeringen kan tilslutte sig sanktionsbestemmelsen i Kommissionens for-slag, idet regeringen forstår bestemmelsen således, at den ikke udelukkerstrafferetlige sanktioner for overtrædelser af forordningen, herundermindre alvorlige overtrædelser. Europa-Parlamentet har derimod i deresudkast til betænkning foreslået, at medlemsstaterne forpligtes til at indfø-re administrative bøder. For god ordens skyld skal derfor bemærkes, så-fremt det måtte blive aktuelt, at regeringen lægger afgørende vægt på, atmedlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i form af admini-strative bøder for overtrædelser af forordningen.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

3. Direktiv om markedsføring af radioudstyrRevideret notat. Ændringer i teksten er markeret med fed og kursiv.1. ResuméEuropa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag om har-monisering af medlemsstaternes love om markedsføring af udstyr(KOM(2012)584). Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv 1999/5/EFom radio- og teleterminaludstyr (R&TTE-direktivet).Forslaget omhandler markedsføring og ibrugtagning af radioudstyr i EUog lægger op til forenkling på området blandt andet ved ikke længere atomfatte radioudstyr alene indrettet til at kunne modtage. Der er i forslagetlagt særlig vægt på at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet, hvilketskal ske gennem krav om registrering af visse produktkategorier. Visse for-pligtelser for producenter bortfalder med henblik på at lette den admini-strative byrde.Endelig er der med forslaget sket en tilpasning til de nye lovgivningsmæssi-ge rammer for markedsføring af produkter samt til traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde og forordningen om Europa-Kommissionensudøvelse af gennemførelsesbeføjelser.Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke. I detforeliggende udkast til betænkning giver ordføreren udtryk for en over-ordnet positiv holdning til forslaget. Forslaget vil medføre en ændring aflov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold samttilhørende bekendtgørelser.Sagen forelægges således med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.2. BaggrundEuropa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til direktivom harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioud-styr. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. oktober 2012 i dansk sprogver-sion. Forslaget skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF)og er en tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produk-ter.Direktivet fra 1999 indeholder obligatoriske væsentlige krav til beskyttel-se af brugernes sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet(EMC) og krav til at undgå forstyrrelser af radiofrekvenser. Europa-Kommissionens forslag ændrer ikke fundamentalt på denne tilgang, mengennemfører en tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer formarkedsføring af produkter. Desuden adresseres nogle af de uhensigts-

mæssigheder i forhold til håndhævelse og anvendelsesområde, som erfa-ringerne gennem det eksisterende direktivs levetid har vist.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 26 (indre marked) ogTEUF artikel 114 (harmonisering af lovgivning) og skal behandles efter denalmindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-relse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdDirektivet skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF), somer blevet ændret væsentligt flere gange. Da forslaget medfører yderligereændringer, har Europa-Kommissionen af hensyn til gennemsigtighedenvalgt at erstatte direktivet med et nyt.Forslaget fastlægger regelsættet for markedsføring og ibrugtagning af ra-dioudstyr i EU. Anvendelsesområdet for direktivforslaget er således ændret,idet det kun omfatter udstyr, der tilsigtet udsender signaler ved hjælp af ra-diofrekvenser, uanset om dette tjener et kommunikationsformål eller ej. Ud-styr, som ikke længere vil være omfattet af direktivet, vurderer Europa-Kommissionen, er passende reguleret under anden lovgivning.Titlen ændres således fra at være et direktiv om radio- og teleterminaludstyrtil ”Direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføringaf radioudstyr”.Overordnet har forslaget til formål at forbedre overholdelsen af kravene idirektivet og øge alle berørte parters tillid til de lovgivningsmæssigerammer.Desuden ønsker Europa-Kommissionen med forslaget at sikre en tydelig-gørelse samt forenkling af lovgivningen på området.Endelig skal forslaget sikre en bedre integration med anden EU-lovgivning, navnlig forordning nr. 182/2011 om Europa-Kommissionensudøvelse af gennemførelsesbeføjelser og med traktaten om Den Europæi-ske Unions Funktionsmåde (TEUF). Herudover er der med forslaget sketen tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring afprodukter, jf. afgørelse 768/2008/EF, i lighed med de andre produktdirekti-ver.Forbedret overholdelse af krav samt nye væsentlige kravI forhold til det eksisterende direktiv indeholder forslaget en række tiltag,der skal bidrage til forbedret overholdelse af kravene i direktivet. Såledesindføres der med artikel 5 en mulighed for at kræve registrering af vissekategorier af radioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse medkravene. Pågældende udstyr foreslås registreret i et centralt system, førdet markedsføres.

Europa-Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til vedtagelse af delege-rede retsakter, der specificerer disse radioudstyrskategorier på baggrundaf oplysninger fra medlemsstaterne hvert andet år.Endvidere indføres der mulighed for at stille krav om, at udstyr skal kun-ne fungere med tilbehør samt, at der i forhold til softwaredefineret radio-udstyr kan stilles krav om, at softwaren ikke skal kunne ændres, så radio-udstyret ikke længere opfylder de væsentlige krav.Regelforenkling og begrænsning af den administrative byrdeForslaget tager sigte på at tydeliggøre direktivets anvendelsesområde ogfjerne administrative byrder for virksomheder og myndigheder.Europa-Kommissionen angiver desuden, at det i nogle tilfælde er vanske-ligt at fastslå, om et produkt er omfattet af det eksisterende R&TTE-direktiv. Navnlig er det nødvendigt i forbindelse med produkter, der ud-vikles som følge af teknologiske fremskridt at vurdere, om de falder indunder eller ikke falder ind under definitionen af radioudstyr. Forslagetlægger derfor op til en klarere afgrænsning af anvendelsesområdet ikkemindst i forhold til anden relateret lovgivning.Forslagene til tydeliggørelse og forenkling består blandt andet af:Den nye definition af radioudstyr, som medfører en klar afgrænsningaf anvendelsesområdet i forhold til direktiv 2004/108/EF (EMC-direktivet)Rene modtagerenheder vil ikke længere være omfattet af direktivet,men er fortsat omfattet af EMC-direktivet (2004/108/EF) og lav-spændingsdirektivet (2006/95/EF) eller, afhængigt af deres spænding,af EMC-direktivet og det generelle produktsikkerhedsdirektiv(2001/95/EF). Det drejer sig fx om modtagerenheder i tv-apparater,babyalarmer, GPS-modtagere og fjernstyrede billåse, og udstyr, somer tilsluttet fastnettet.

Endvidere foreslås ophævet en række forpligtelser og krav, som kan med-føre lettelser i den administrative byrde for virksomhederne:Kravet om at underrette om markedsføring af udstyr, som anvenderfrekvensbånd, der ikke er harmoniseret i hele EU, ophæves.Forpligtelsen til at anbringe en identifikation for udstyrsklassen påproduktet ophæves.Kravet om anbringelse af CE-mærkning på brugervejledningen op-hæves.Krav, som skal støtte konkurrencen på markedet for terminaludstyr, erfjernet fra teksten til direktivet. Lignende krav gælder i medfør af di-rektiv om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr(2008/63/EF).

Tilpasning til anden EU-lovgivningMed forslaget tilpasses området for markedsføring af radioudstyr til denye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring af produkter, jf. af-gørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsfø-ring af produkter. Afgørelsen har ikke direkte juridisk virkning, men fun-gerer som en værktøjskasse i relation til udarbejdelse af ny lovgivning ogrevision af eksisterende EU-lovgivning.Forslaget er bragt i overensstemmelse med afgørelsen og indeholder såle-des en række centrale bestemmelser om forpligtelser for de erhvervsdri-vende (dvs. fabrikanter, fabrikanters bemyndigede repræsentanter, impor-tører og distributører), krav til produktets sporbarhed (identifikation afproduktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i producentens overens-stemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning af CE-mærkningen, detaljerede krav til bemyndigede organer m.v., en harmoni-seret beskyttelsesklausulprocedure samt beskrivelse af de faste modulerfor overensstemmelsesvurdering.Forslaget er endvidere en tilpasning til traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde og til forordning nr. 182/2011 om Europa-Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Procedurerne forudøvelse af gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser er fastsat iartikel 44 (udvalgsprocedure) og 45 (udøvelse af delegationen).Forslaget lægger op til, at Europa-Kommissionen ved gennemførelses-retsakter skal fastlægge fællesradioudstyrsklasser ud fra radioudstyrstekniske specifikationerfor at undgå hindringer for den fri bevægelig-hed af radioudstyr. Det skal foregå efterrådgivningsproceduren,hvorEuropa-Kommissionen skal tage størst muligt hensyn til medlemssta-ternes drøftelser og udtalelser.Efter det eksisterende direktiv skerdetteefter det, som svarer til den nuværende undersøgelsesprocedure.Endvidere foreslås Europa-Kommissionen bemyndiget til at fremsætteforslag til gennemførelsesretsakter om, hvordan producenterne skal op-lyse på radioudstyrs emballage om begrænsninger i forhold til, hvor ra-dioudstyret geografisk må anvendes, og om det kræver tilladelse. Detteskal ligeledes ske efter rådgivningsproceduren.Endeligforeslås det, atEuropa-Kommissionen bemyndiges til at frem-sætte forslag til delegerede retsakter om en række tekniske forhold somfølger:Undtagelse af visse produkter fra definitionen af radioudstyr i taktmed den teknologiske udvikling.Yderligere tekniske krav til radioudstyr. Det kan fx være tekniskekrav om tilslutning af tilbehør, tekniske krav om adgang til at kom-munikere med alarmtjenester, tekniske krav så handicappede kanbruge radioudstyret, samt krav til producenter om at informere om

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreliggerendnu ikke en udtalelse. Direktivforslaget bliver behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO). Ordfører er Barbara Weiler (S&D, DE).Ordførerens udkast til betænkning blev vedtaget af IMCO på udvalgetsmøde den 25.-26. september 2013. Af væsentlige ændringer kan frem-hæves, at også modtageenheder til brug for kommunikationsformål fo-reslås omfattet af radioudstyrsdirektivet, ligesom forskelligt tilbehørskal kunne tilsluttes radioudstyr, herunder at mobiltelefoner skal værekompatible med en universaloplader. Desuden stemte IMCO imod, atKommissionen etablerer et register over radioudstyr i visse kategoriermed "en lav grad af overensstemmelse" med kravene i direktivet, jf. ar-tikel 5 i direktivforslaget.5. NærhedsprincippetEuropa-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Ifølge Europa-Kommissionen går forslaget ikke udover, hvad der er nødvendigt for at sikre formålet med direktivet og detindre markeds funktion.Formålet med direktivet er ifølge Europa-Kommissionen at sikre, at ra-dioudstyr på markedet opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelses-niveau for sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet og ef-fektiv frekvensudnyttelse således, at skadelig interferens undgås, samtidigmed, at det sikres, at det indre marked fungerer. Dette finder Europa-Kommissionen bedst kan gøres på EU-plan frem for, at de enkelte med-lemslande på egen hånd fastsætter en række lignende regler. Europa-Kommissionen finder ikke, at de foreslåede regler går ud over, hvad derer formålet med reglerne.Regeringen deler Europa-Kommissionens opfattelse. Kravene til radioud-styr og markedsføringen heraf bør være ens i hele EU, og det er regerin-gens opfattelse, at dette formål bedst kan opfyldes ved et direktiv. Det erpå den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er over-holdt.6. Gældende dansk retDet gældende direktiv er implementeret i dansk lovgivning ved:

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af den rele-vante danske lovgivning, der implementerer bestemmelserne i det gæl-dende direktiv.Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige statsfinansielle konse-kvenser.Europa-Kommissionen har anslået, at realiseringen af direktivforslaget irelation til EU’s budget vil kunne nødvendiggøre en investering på300.000 euro og en årlig vedligeholdelsesomkostning på 30.000 euro.Danmark bidrager med ca. 2 pct. til EU’s budget.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserTilpasningen af direktivet vurderes overordnet at ville medføre positivesamfundsøkonomiske konsekvenser. Ensretning af terminologien i lov-givningen og forpligtelserne for de økonomiske operatører vil forenklereglerne og give mere klare vilkår for både myndigheder og økonomiskeoperatører. Myndighedernes markedsovervågning forventes at blive mereeffektiv og målrettet, da det vil blive nemmere for myndighederne at pla-cere ansvaret for eventuel manglende overholdelse af reglerne. Et mereeffektivt system for markedsovervågning vil i sidste ende gavne borger-ne, da det vil give færre farlige produkter på markedet.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDirektivforslaget forventes på kort sigt at indebære let øgede administra-tive byrder i forbindelse med erhvervsdrivendes omstilling til de nye for-pligtelser.På længere sigt er det dog forventningen, at forslaget vil medføre admini-strative lettelser for erhvervslivet, idet tilpasningen af diverse direktivertil afgørelse 768/2008/EF vil sikre en ensretning af blandt andet definiti-onerne og forpligtelserne, og ved at reglerne i direktivet gøres enklere ogklarere. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at sætte sig ind i ogoverholde reglerne.10. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 1. november 2012.Der er modtaget høringssvar fra DI ITEK.DI ITEK finder blandt andet, at de foreslåede regler skaber usikkerhedom, hvilke krav der kommer til at gælde for hvilke virksomheder og pro-dukter, herunder hvilke typer radioudstyr, der er omfattet af direktivet.Endvidere efterlyser DI ITEK en vejledning, som beskriver, hvordanvirksomheder skal informere medlemsstater og Europa-Kommissionenom, hvorvidt de påtænkte kombinationer af radioudstyr og software er ioverensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3.DI ITEK er skeptisk for så vidt angår det foreslåede centrale registre-ringssystem, idet DI ITEK er bekymrede for, at dette vil være en admini-strativ byrde.DI ITEK finder det positivt, at der er tale om en forenkling af reglerne omoverensstemmelseserklæring.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er en forventning om, at de fleste medlemsstater generelt er positiveover for forslaget, idet forslaget blandt andet indebærer en ensretning afproduktlovgivningen.Hovedparten af medlemslandene, herunder Danmark, har i forhandlingernei rådsarbejdsgruppen givet udtryk for, at rene modtagerenheder bør væreomfattet af direktivet. Ingen medlemslande har givet udtryk for, at renemodtagerenheder ikke bør være omfattet af direktivet.Europa-Kommissionen har i forhandlingerne erklæret sig indforstået med, at og-så rene modtagerenheder omfattes af direktivet.I forhandlingerne er det blevet foreslået, at Europa-Kommissionen be-myndiges til ved gennemførelsesretsakter efter rådgivningsprocedurenat kunne fratage et europæisk overensstemmelsesvurderingsorgan detsbemyndigelse, hvis organet ikke længere opfylder kravene, og det erblevet foreslået, at Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakterefter undersøgelsesproceduren kan beslutte, at radioudstyr udgør en ri-siko for sundhed og sikkerhed på europæisk plan og derfor ikke måmarkedsføres.Enkelte medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må pålægges deøkonomiske operatører yderligere administrative byrder, end det er til-fældet i dag.12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-ke det indre markeds funktionsmåde, da det indre marked har en afgøren-de betydning for vækst og velfærd i EU.Regeringen støtter derfor introduktionen af harmoniserede definitioner ogprocedurer for fællesskabslovgivningen på dette område oglægger vægt påat få bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF implementeret i den relevan-te sektorlovgivning.Endvidere anerkender regeringen, at der generelt i EU kan være behovfor at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet og derved øge berør-te parters tillid til de lovgivningsmæssige rammer under hensyn til, at detikke medfører væsentligt øgede administrative byrder.Regeringen lægger vægt på, at også rene modtagerenheder er omfattet afdirektivet. Det vil fremme den effektive anvendelse af frekvenser, og atradiokommunikation kan gennemføres uden forstyrrelser. Den stadigtmere intensive udnyttelse af frekvenser til fx trådløse bredbåndstjenestergør det nødvendigt at stille krav til rene modtagerenheders modtageegen-skaber, så de kan anvendes uden at blive forstyrret af anden radiokom-munikation.Regeringen vil arbejde for, at det klargøres, hvad der nærmere ligger iden foreslåede forpligtelsei artikel 5for fabrikanter til at registrere ra-dioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse med de væsentligekrav. Medmindre dette præciseres,vilregeringenarbejde for,atder ikkeetableres et sådant register.Bemyndigelserne til Europa-Kommissionen til at fremsætte forslag tilgennemførelsesretsakter om radioudstyrsklasser, jf. artikel 8, stk. 3, ogom oplysninger om eventuelle begrænsninger i anvendelsen af radioud-styr, jf. artikel 10, stk. 9, jf. den nærmere beskrivelse heraf i afsnit 3,vedrører den tekniske regulering af radioudstyr i medlemsstaterne, ogdet er nødvendigt med ensartet implementering i medlemsstaterne. Der-for støtter regeringen, at Kommissionen bemyndiges hertil efter rådgiv-ningsproceduren, hvor Kommissionen skal tage størst muligt hensyn tilmedlemsstaternes drøftelser og udtalelse i det nedsatte udvalg, som bi-står Kommissionen.Regeringen støtter ligeledes, at Kommissionen efter drøftelser i det ned-satte udvalg kan vedtage gennemførelsesretsakter om fratagelse af be-myndigelse af et europæisk overensstemmelsesvurderingsorgan, jf. ar-tikel 33, stk. 4, og om radioudstyr, der vurderes at udgøre en risiko forsikkerhed og sundhed på europæisk plan, jf. artikel 42, stk. 4. Overens-stemmelsesorganerne kan vurdere, om radioudstyr overholder kravenefor, at det må markedsføres i hele EU. Derfor er det vigtigt, at kriterier-ne for, om overensstemmelsesorganerne opfylder kravene for deres vir-ke forstås ens i hele EU.

I forhold til borgernes sundhed og sikkerhed er det vigtigt, at der sikresen fælles forståelse af reglernes indhold. Reglerne bør anvendes ens ihele EU, så det samme høje sikkerhedsniveau gælder i alle medlemssta-ter.Bemyndigelserne i artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, til Europa-Kommissionen til at fremsætte forslag til delegerede retsakter vedrøreren række tekniske forhold, herunder om at visse typer radioudstyr skaloverholde yderligere tekniske krav, jf. den nærmere beskrivelse heraf iafsnit 3. Behovet for at bruge delegerede retsakter skal ses i lyset af denhurtige udvikling på området, hvor der løbende introduceres nye pro-dukter og teknologier. Regeringen finder derfor, at det er hensigtsmæs-sigt, at Europa-Kommissionen får disse beføjelser, da der er tale om atudbygge eller ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg påmødet den 20. september 2013 til forhandlingsoplæg.