Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 316
Offentligt
1389577_0001.png
Fra:
Karsten Egtved [mailto:[email protected]]
Sendt:
30. juli 2014 00:17
Emne:
Jeg vil ikke købe en ny pc, for at kunne anvende NEM ID
Kære Ministre (hele regeringen, som øverst ansvarligt kommissorium for Staten, herunder brugen
af Nem ID og E-boks) samt Digitaliseringsstyrelsen (der forventes at finde et alternativ, når Java
ikke længere vil muliggøre brug af Nem ID, for XP brugere)
C/o: Folketingets Præsidium og Kommunaludvalget
Varsel om at Nem-ID's stop hos Windows XP brugere, fører til mit stop for brug af Nem-ID
Jeg har modtaget et varsel om at en snarlig udskiftning i Java versionen, bag Nem-ID, vil medføre
at brugere af Nem-ID som har en computer med Windows XP eller ældre end denne version, ikke
længere kan anvende Nem-ID.
Problemet er, at min maskine, selvom den er 5 år gammel, beregnet ud fra den første dag hvor jeg
anvendte den, fungerer perfekt, og med de problemer der har været og stadigvæk er, med de
efterfølgende Windows versioner, vil jeg slet ikke kassere min brugbare og fuldt funktionelle
computer, for at få en ny og med stor sikkerhed, yderst fejlbar computer.
Hvorfor skal jeg også det, og betale i bedste fald 3000 kr. og i værste fald 5000 kr. for en computer,
som jeg så igen om få år, kan kassere, når Nem ID igen stiller ublu krav, til dets påtvungne
brugeres computere?
Fastholder de ansvarlige (herunder politikerne), at alt post skal kunne modtages digitalt fra
november 2014, så kan jeg med glæde oplyse, at jeg allerede idag kan modtage alt post, men jeg
må så omvendt meddele, at jeg ikke har nogen nøgle, til at få adgang til noget som helst, når låsen
skiftes i Nem-ID.
Sagt på en anden måde, vil jeg med det varslet skifte i Java versionen, og den medfølgende
eksklusion af alle XP brugere, få en masse a-ha oplevelser, vel sagtens hver gang E-boks skriver, at
nu er der kommet brev fra en eller anden instans, og at jeg bør tjekke det, fordi der kan være
frister osv., men samtidig kan jeg konstatere, og sige "nå nej" jeg har ingen mulighed for at komme
ind og læse det, fordi 3. part, der har påduttet mig at skulle bruge Nem-ID, til at komme ind, har
skiftet låsen ud, så den nøgle jeg har, ikke passer længere.
Skal jeg fortsat have adgang til Nem-ID, så må det være Statens ansvar, at sikre jeg kan komme
ind, med brug af Nem-ID, også selvom jeg har en Windows XP - som mange offentlige instanser i
øvrigt også har, fordi det er den mest effektive og virksomme platform, der nogensinde har været.
For at undgå et større konflikt tema, vil jeg høfligt anmode om at Staten, udsteder en garanti for,
at jeg og øvrige XP brugere, også efter java revideringen, kan anvende Nem-ID, selvom det sker fra
en Windows XP computer, og dermed fra den ansvarlige minister, for at der enten findes et andet
styresystem, til Nem-ID, som vil tillade XP brugere, eller laves et software, XP brugerne får tilsendt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1389577_0002.png
link til at kunne hente, og som tillader dem at bruge den seneste version af Java, selvom de kun
har en XP maskine.
Jeg er principielt ligeglad med hvordan problemet løses, men jeg er bestemt ikke ligeglad med at
problemet er nært forestående, og jeg forventer at jeg som XP bruger, kan anvende Nem-ID uden
nogen former for besvær, selvom Java versionen snart skifter, alternativt må jeg jo leve med at jeg
ikke kan holde øje med min konto, herunder om der foretages uretmæssige hævninger, eller læse
breve modtaget fra det offentlige, eller instanser der handler som det offentlige.
Jeg nægter simpelthen at bruge flere tusinde kroner, på at købe en computer, med et så tilpas nyt
styresystem, at Java vil anerkende dette, når de programmere deres platform, for jeg tror aldrig
selv hvis jeg sender alt, og udskriver dette, at jeg ville kunne komme op på udgifter bare over kr.
1000, som følge af et livs, samlet kommunikationen med det offentlige.
Derudover synes jeg det er miljøsvineri, at skulle smide en funktionel, upåklagelig, stabil og yderst
effektiv maskine ud, bare fordi nogle dovne programmører, får overbevist ansatte i Staten, om at
Windows XP bare kan henvises til historiebøgerne, som om der ikke er nogle der anvender disse
længere. Tro mig, det er vi mange der gør, og der er velsagtens sikkert også stadigvæk Windows
ME brugere i dette land, eller sågar Windows 98 brugere, og nok også, hvis der ledes hårdt nok,
Windows 95 brugere.
Afslutningsvis vil jeg insistere på, at alle anerkender det urimelige i, at jeg skal bruge flere tusinde
kroner, for at kunne blive orienteret om f.eks. lokale anlægs- og byggeprojekter, når Kommunen
vil oplyse om dette, eller ændringer i forsikringer, eller få adgang til min bankkonto, som jeg jo skal
have, for at kunne få løn m.v. udbetalt i dette samfund, så kom os til undsætning, os der elsker at
anvende vores XP maskiner, især når de fungere upåklageligt.
De bedste hilsener
Karsten Egtved
Windows XP bruger
Parkvej 32, st th
4600 Køge
https://www.nemid.nu/dk-
da/om_nemid/aktuelt/20140626_anbefaling_til_windows_xp_brugere.html
https://www.nemid.nu/dk-
da/om_nemid/aktuelt/20140616_windows_xp_brugere_mister_adgang_til_at_bruge_nemid.html