Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 30
Offentligt
UDKAST
Forslagtil
Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v.
§1Aftale om en fælles patentdomstol, jf. bilag 1 til denne lov, kan ratificeres på Danmarks vegne.Stk. 2.Beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, kan i det omfang, det er fast-sat i Aftale om en fælles patentdomstol, udøves af de institutioner, der er nævnt i denne aftale.§2Anmodning om, at en afgørelse eller kendelse, som er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol,skal fuldbyrdes, indgives til fogedretten. Anmodningen skal være skriftlig.Stk. 2.Fuldbyrdelse af en afgørelse eller kendelse omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol skerefter retsplejelovens regler.Stk. 3.Hvis en part ikke overholder betingelserne i en kendelse afsagt af den fælles patentdomstol,kan fogedretten pålægge parten tvangsbøder, der skal betales til den fælles patentdomstol. Den enkeltebøde skal stå i rimeligt forhold til betydningen af den kendelse, der skal fuldbyrdes, og indskrænkerikke den pågældende parts ret til at kræve erstatning eller sikkerhedsstillelse.§3Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, stk. 2, § 2 samt §§ 4 og 5 træder i kraft samtidig med Aftale om en fælles patentdomstol.Erhvervs- og vækstministeren udfærdiger bekendtgørelse herom.Stk. 3.Sager, som på tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2 og § 4 er under behandling af endansk domstol, færdigbehandles af vedkommende danske domstol.§4I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 1 ilov nr. 1387 af 23. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 638 af 12. juni 2013, foretages følgendeændringer:1.I§ 225, stk. 2,indsættes efter »Sø- og Handelsretten«: », jf. dog § 225 a«
2.
Efter § 225 indsættes:»§225 a.Retssager, der er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fællespatentdomstol.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan retssager om krænkelse eller ugyldighed af et europæisk patent og retssagerom krænkelse eller ugyldighed af et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der erbeskyttet af et europæisk patent, anlægges ved en dansk domstol efter reglerne i denne lov.«3.§ 254 a, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Reglerne i dette kapitel gælder ikke for de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b, 44 og 88 om-handlede sager, eller for sager der efter § 225 a anlægges ved den fælles patentdomstol.«4.I§ 411indsættes somstk. 5:»Stk.5.Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på sager, der efter § 225 a anlægges ved denfælles patentdomstol.«
§5I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 24. januar 2012, som ændret ved § 29 i lov nr. 639 af12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.Efter § 50 indsættes ikapitel 6:»§50 a.§§ 45-50 finder tilsvarende anvendelse på europæiske patenter med ensartet retsvirkning ihenhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejdeom indførelse af enhedspatentbeskyttelse.«2.I§ 57, stk.1,indsættes som2. pkt.:»Dette gælder også indgreb i patentrettigheder, som er stiftet i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyt-telse.«3.I§ 77indsættes somstk. 5:»Stk.5.Et europæisk patent anses ikke for at have fået retsvirkning som et nationalt patent her i lan-det, når den ensartede retsvirkning af det pågældende patent er blevet registreret.«4.Kapitel 10 Cophæves.5.I§ 104indsættes somstk. 4:»Stk.4.Gebyrer indbetalt i henhold til § 98, stk. 7, tilbagebetales i tilfælde, hvor et europæisk patent ihenhold til § 77, stk. 5, ikke anses for at have fået retsvirkning som et nationalt patent her i landet.«§6I lov om brugsmodeller, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 24. januar 2012, som ændret ved § 24 i lov nr.639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 72ophæves.2.§ 73ophæves.§7Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Lovens § 6 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grøn-land med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1Aftale om en fælles patentdomstol
2/30
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål og baggrund1.1. Den europæiske patentreform1.2. Den fælles patentdomstol1.3. Enhedspatentbeskyttelse1.4. Oversættelsesordninger1.5. Regelgrundlag og proces2. Lovforslagets hovedindhold3. Forholdet til grundlovens § 204. Anerkendelse og fuldbyrdelse af den fælles patentdomstols afgørelser og kendelser5. Ændring af retsplejeloven5.1. Saglig kompetence i sager om patenter m.v.6. Ændring af patentloven6.1. Tvangslicens6.2. Straf6.3. Ophævelse af kapitel 10 C om EF-patent m.v.6.4. Europæiske patenter7. Ændring af lov om brugsmodeller8. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet10. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne11. Miljømæssige konsekvenser12. Forholdet til EU-retten13. Hørte myndigheder, organisationer m.v.14. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget1. Lovforslagets baggrund og indhold1.1. Den europæiske patentreformLovforslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for Danmarks ratifikation af den mellemstatsligeaftale om en fælles patentdomstol.Med lovforslaget bliver den europæiske patentreform implementeret i dansk ret. Det overordnede for-mål med den europæiske patentreform er at gøre det enklere og billigere at opnå og håndhæve patenterbredt i Europa. Den europæiske patentreform består af en mellemstatslig aftale om en fælles patent-domstol og en forordning om enhedspatentbeskyttelse. Til sidstnævnte er der knyttet en forordning omoversættelsesordninger.Det er i dag dyrt og besværligt at opnå og håndhæve patenter bredt i Europa. Dette har en negativ ind-virkning på europæisk industris konkurrenceevne og vækstpotentiale. Den europæiske patentreformvil kunne styrke de europæiske virksomheder i den globale konkurrence med virksomheder fra ek-sempelvis USA og Kina.Patentreformen vil gøre det enklere, billigere og mere effektivt for virksomhederne at beskytte deresopfindelser i Europa. Dette vil være til gavn for dansk og europæisk erhvervsliv og navnlig for de småog mellemstore virksomheder, der har vanskeligt ved at opnå og håndhæve patenter bredt i Europa idet nuværende patentsystem. Enhedspatentbeskyttelsen vil således sammen med den fælles patent-domstol skabe bedre rammer for innovation, vækst og jobskabelse.Med forordningen om enhedspatentbeskyttelse bliver det muligt på baggrund af én ansøgning at opnåpatentbeskyttelse bredt i Europa. Med enhedspatentbeskyttelsen indføres et alternativ, der komplemen-3/30
terer de eksisterende patentbeskyttelsesmuligheder. Patentansøgere vil således fremover kunne vælgemellem at ansøge om nationale patenter, almindelige europæiske patenter eller de kommende europæi-ske patenter med ensartet retsvirkning – de såkaldte ’enhedspatenter’.Anvendelsen af det nye 'enhedspatent' er således frivillig for virksomhederne. Danske virksomheder,der eksempelvis kun er aktive på det skandinaviske og tyske marked, eller som af andre grunde ikkeønsker at anvende det nye 'enhedspatent', kan således fortsat nøjes med at udtage nationale patenter,hvis de vurderer, at det er mere attraktivt for dem. Tvister om de nationale patenter vil som i dag bliveafgjort ved de nationale domstole. Herudover kan virksomhederne i en overgangsperiode vælge, atderes almindelige europæiske patenter skal høre under de eksisterende håndhævelsessystemer, jf. ne-denfor under afsnittet om den fælles patentdomstol.De kommende ’enhedspatenter’ meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed (herefter benævntEPO), der hører under den mellemstatslige Europæiske Patentorganisation. Når en patentansøger fårmeddelt et almindeligt europæisk patent, vil denne få mulighed for at vælge, om det pågældende pa-tent skal have ensartet retsvirkning – det vil sige blive til et ’enhedspatent’. Dette vil medføre, at pa-tentet bliver direkte gældende i alle deltagende medlemslande, så der ikke efterfølgende er behov forat validere patentet nationalt i hvert enkelt land. Den følge, at patentet får ensartet retsvirkning, harsåledes ingen påvirkning på selve indholdet af patentet.Retsgrundlaget for udstedelsen af europæiske patenter, herunder de kommende ’enhedspatenter’, erden Europæiske Patentkonvention (EPK), som er tiltrådt af Danmark. EPK ændres ikke i forbindelsemed den europæiske patentreform. Patentreformen ændrer således ikke på substansen, retsgrundlageteller proceduren for udstedelse af patenter i Europa. Den europæiske patentreform vedrører alene situ-ationen efter, at patentansøger har modtaget meddelelse om, at der kan udstedes et europæisk patent.Det nye er, at patentet fremover er direkte gældende i de deltagende medlemslande, mens det underdet nuværende system skal valideres i hvert enkelt af de deltagende medlemslande, hvilket er tids- ogressourcekrævende og medfører betydelige udgifter til navnlig oversættelser.I dag skal en patenthaver anlægge sag i hvert enkelt europæisk land, hvor patenthaver oplever sit pa-tent krænket. Sagerne skal føres ved de nationale domstole og afgøres efter de pågældende landesnationale lovgivning. Dette tager tid og er ressourcekrævende. Endvidere er der risiko for, at sagernemunder ud i forskellige afgørelser i de forskellige lande. En fælles patentdomstol i Europa indebærer,at der kun skal anlægges én sag i en tvist om et europæisk patent eller et ’enhedspatent’ ved én fællesdomstol, der træffer afgørelser på baggrund af ét fælles retsgrundlag, herunder det fælles procesregle-ment. Afgørelser truffet af patentdomstolens førsteinstans kan appelleres til patentdomstolens appelin-stans.Dette er en betydelig forenkling sammenlignet med i dag og vil medføre øget retssikkerhed omkringpatentrettigheder i Europa. Der stilles i aftalen om en fælles patentdomstol store krav til dommernesfaglige kvalifikationer, ligesom sagsforløbet forventes afkortet betydeligt sammenlignet med i dag.Med en fælles patentdomstol bliver det enklere, billigere og mere effektivt at føre patentsager i Euro-pa.En fælles patentdomstol vil således forbedre rammerne for håndhævelse af patenter og forsvaret modubegrundede krav og dermed øge retssikkerheden omkring patentrettigheder i Europa. Det vil navnligtforbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder, da disse virksomheder som oftest ikke isamme grad som de store virksomheder har ressourcer og organisatorisk set up til at tackle kompleksi-teten og de forbundne udgifter ved det eksisterende system.Den europæiske patentreform er en samlet pakke. Indførelse af enhedspatentbeskyttelsen med de tilhø-rende oversættelsesordninger og den fælles patentdomstol skal betragtes som én samlet reform, og deenkelte elementer i pakken er såvel juridisk som praktisk forbundne.
4/30
Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordninger kan først finde anvendelse, nåraftalen om patentdomstolen træder i kraft. Forordningerne finder endvidere kun anvendelse for demedlemslande, der både deltager i det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttel-se og har ratificeret aftalen om en fælles patentdomstol.Omvendt kan aftalen om patentdomstolen godt tiltrædes af medlemslande, der ikke deltager i det for-stærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse. Dette kan bl.a. blive relevant for Itali-en, der p.t. står uden for det forstærkede samarbejde om enhedspatentbeskyttelse men har underskrevetaftalen om patentdomstolen. Den fælles patentdomstol vil i sådanne tilfælde have kompetence til atafgøre sager om almindelige europæiske patenter. I praksis indebærer dette, at man ikke kan opnåenhedspatentbeskyttelse for så vidt angår eksempelvis Italien, men skal søge særskilt patentbeskyttelsefor Italien, såfremt dette ønskes.Hvis nogle af de 25 EU-lande, som deltager i det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspa-tentbeskyttelse, ikke ratificerer domstolsaftalen, vil hverken enhedspatentbeskyttelsen eller domstols-aftalen finde anvendelse i det pågældende land. Patentansøgere fra det pågældende land vil dog på ligefod med ansøgere i alle andre lande i verden have mulighed for at ansøge om et ’enhedspatent’ gæl-dende for de lande, hvor forordningerne finder anvendelse.Aftalen om en fælles patentdomstol træder i kraft i den fjerde måned, efter at den er ratificeret i mini-mum 13 af de lande, der har underskrevet aftalen, herunder i Det Forenede Kongerige (UK), Tysklandog Frankrig. Der skal ligeledes være gennemført den fornødne tilpasning af Bruxelles I-forordningenom dens forbindelse til domstolsaftalen. Aftalen kan tidligst træde i kraft den 1. januar 2014.1.2. Den fælles patentdomstolDet nuværende patentsystem i Europa er fragmenteret, og der er væsentlige forskelle mellem de natio-nale retssystemer, hvor patentrettigheder i dag skal håndhæves, ligesom der er tale om en omkost-ningsfuld og tung proces. Dette er til skade for navnlig de små og mellemstore virksomheder, der harvanskeligt ved at håndhæve deres patenter og forsvare sig mod ubegrundede krav, herunder krav ved-rørende patenter, der bør kendes ugyldige.En fælles patentdomstol skal forbedre rammerne for håndhævelse af patenter og forsvaret mod ube-grundede krav og dermed øge retssikkerheden omkring patentrettigheder i Europa. Patentdomstolenskal indrettes med henblik på at sikre hurtige afgørelser af høj kvalitet, ligesom den skal sikre en ret-færdig balance mellem rettighedshavernes og andre parters interesser.Aftalen om en fælles patentdomstol finder anvendelse på europæiske patenter og europæiske patentermed ensartet retsvirkning. Aftalen finder endvidere anvendelse på supplerende beskyttelsescertifikaterudstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæisk patent eller et europæisk patent med ensartetretsvirkning, samt for europæiske patentansøgninger, som er indleveret til behandling på datoen foraftalens ikrafttrædelse eller senere. Det er nærmere reguleret i aftalen, hvilke typer af søgsmål der skalbehandles af patentdomstolen. Den fælles patentdomstol får enekompetence til at træffe afgørelse i langtde fleste tvister vedrørende europæiske patenter og europæiske patenter med ensartet retsvirkning. Natio-nale domstole vil fortsat have kompetence i søgsmål, der ikke er omfattet af patentdomstolens kompeten-ce.Patentdomstolen træffer sine afgørelser på baggrund af EU-retten (herunder forordningen om enhedspa-tentbeskyttelse og den dertil knyttede forordning om oversættelsesordninger), Aftale om en fælles pa-tentdomstol, den europæiske patentkonvention (EPK), andre internationale aftaler, der finder anven-delse på patenter og er bindende for alle medlemsstater, samt national ret.Patentdomstolen består af en førsteinstansdomstol og en appeldomstol. Der oprettes endvidere i til-knytning til domstolen et registreringskontor og et center for voldgift og retsmægling. Førsteinstans-domstolen består af en central afdeling (med hjemsted i Paris og underafdelinger i London og Mün-chen) samt lokale og regionale afdelinger. Alle kontraherende medlemsstater kan etablere én lokal
5/30
afdeling, og under visse betingelser kan der etableres op til fire lokale afdelinger. Desuden kan to ellerflere kontraherende medlemsstater sammen etablere en regional afdeling. Appeldomstolen etableresmed hjemsted i Luxembourg.Hovedreglen er, at processproget ved en lokal afdeling er et officielt EU-sprog i det land, hvor denrelevante lokale afdeling er beliggende. Hovedreglen er, at processproget ved enregionalafdeling erdet eller de officielle sprog, der udpeges af de lande, der er fælles om en regional afdeling. Der er mu-lighed for, at en lokal eller regional afdeling kan vælge at anvende et af EPO’s sprog, som er engelsk,tysk og fransk, som processprog i den pågældende afdeling. Der er desuden mulighed for under vissebetingelser at anvende det sprog, på hvilket det pågældende patent er meddelt, som processprog. Pro-cessproget ved dencentraleafdeling er det sprog, på hvilket det pågældende patent er meddelt. Der eri aftalen fastsat bestemmelser om oversættelser og tolkning.Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sager omkrænkelseaf europæi-ske patenter og ’enhedspatenter’ er, at sådanne sager skal anlægges ved den lokale afdeling af førstein-stansdomstolen i den medlemsstat, hvor krænkelsen eller truslen om krænkelsen har fundet sted ellerkan finde sted, eller ved den lokale afdeling i den medlemsstat, hvor sagsøgte er hjemmehørende. Hvisden pågældende kontraherende medlemsstat deltager i en regional afdeling af førsteinstansdomstolen,kan krænkelsessagen anlægges der.Reglerne om stedligt værneting i krænkelsessager indebærer, at det er den part, der anlægger sagen(sagsøger), der i høj grad kan vælge, hvor sagen skal anlægges rent geografisk. Reglerne indebærersåledes, at eksempelvis en dansk virksomhed, der anklages for at krænke et patent, kan blive sagsøgt iet andet land end Danmark og vil skulle føre sin sag ved en eventuel lokal afdeling der. Uanset hvilkenmedlemsstat, sagen anlægges i, vil sagen imidlertid ikke skulle føres ved det pågældende lands natio-nale domstole, men derimod ved (en afdeling af) den fælles patentdomstol.Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sager om et patentsgyldigheder,at sådanne sager skal anlægges ved den centrale afdeling, det vil sige i Paris, London eller München.Hvis en krænkelsessag om samme patent mellem samme parter allerede er anlagt ved en lokal ellerregional afdeling, skal ugyldighedssøgsmålet som udgangspunkt anlægges dér, idet den lokale ellerregionale afdeling dog kan vælge at henvise ugyldighedssagen til den centrale afdeling.For så vidt angår 'enhedspatentet' indebærer patentdomstolsaftalen, at en afgørelse vedrørende et 'en-hedspatent', uanset hvor sagen anlægges rent geografisk, vil være gældende i alle de lande, der harratificeret aftalen om patentdomstolen, og hvor 'enhedspatentet' har retsvirkning. For så vidt angåralmindelige europæiske patenter vil patentdomstolens afgørelser være gældende i alle de lande, der harratificeret aftalen om patentdomstolen, og hvor det pågældende europæiske patent har retsvirkning.Førsteinstansdomstolens afgørelse vil kunne indbringes for appeldomstolen.Den fælles patentdomstol bliver en specialiseret domstol, hvor kompetencerne og erfaringsdannelsenpå et juridisk og teknisk kompliceret område som patenter samles i ét system. Der stilles meget storekrav til dommernes faglige kvalifikationer, ligesom der etableres en dommerpulje bestående af juridi-ske og tekniske dommere. Dommere fra dommerpuljen allokeres efter nærmere fastsatte regler til deenkelte afdelinger af førsteinstansen. Denne allokering af dommere fra dommerpuljen skal sikre densamme høje kvalitet af arbejdet og det samme høje niveau for juridisk og teknisk ekspertise i alle før-steinstansdomstolens dommerpaneler.Med en fælles patentdomstol vil virksomheder dermed ikke skulle forholde sig til den nationale lov-givning og domspraksis i det land, de bliver sagsøgt i, men til det fælles grundlag. Dette vil gøre reg-lerne mere gennemsigtige for danske virksomheder og gøre det nemmere at forsvare sig for danskevirksomheder, der bliver sagsøgt for påståede krænkelser i andre europæiske lande. Dette er ikkemindst af betydning for små og mellemstore virksomheder. Tilsvarende forsvinder risikoen for, atvirksomhederne bliver sagsøgt parallelt ved domstole i flere forskellige af de deltagende lande.
6/30
Patentdomstolens budget skal balancere og finansieres af domstolens egne finansielle indtægter (retsafgif-ter m.v.). I en overgangsperiode på minimum 7 år vil der dog være behov for bidrag fra de kontraherendemedlemsstater.I statutten, der er et bilag til aftalen, fastsættes de nærmere regler for domstolens organisation og funkti-onsmåde. Der skal endvidere udarbejdes et fælles procesreglement med de nærmere regler for sagsbe-handlingen. Procesreglementet skal sikre, at patentdomstolens afgørelser er af den højeste kvalitet, og atsagsbehandlingen tilrettelægges på den mest effektive og omkostningseffektive måde. Procesreglementetskal ligeledes sikre den rette balance mellem alle parters legitime interesser og skal sikre de nødvendigeskønsbeføjelser for dommerne, uden at det forringer sagsbehandlingens forudsigelighed for parterne. Pro-cesreglementet vedtages på grundlag af en bred høring af interessenterne. Det er det administrative ud-valg, som nedsættes i medfør af domstolsaftalen, hvor alle de kontraherende medlemsstater er repræsente-ret, der vedtager procesreglementet. Procesreglementet vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de kon-traherende medlemsstater.I en overgangsperiode på 7 år fra aftalens ikrafttræden kan der fortsat anlægges sager om krænkelse ellerugyldigkendelse af europæiske patenter eller tilhørende supplerende beskyttelsescertifikater ved de natio-nale domstole. I denne overgangsperiode kan den part, der anlægger en sag vedrørende et europæisk pa-tent, således vælge, om sagen skal anlægges ved patentdomstolen eller ved de nationale domstole. Pågrundlag af en brugerhøring og en udtalelse fra patentdomstolen kan det administrative udvalg beslutte atforlænge overgangsperioden med op til 7 år.Et europæisk patent, der er meddelt, eller hvorom der er ansøgt før udløbet af overgangsperioden, kan afpatenthavere og patentansøgere undtages fra patentdomstolens enekompetence, medmindre der allerede eranlagt søgsmål ved domstolen. Det vil sige, at for udstedte og ansøgte europæiske patenter kan patentha-veren eller patentansøgeren frem til udløbet af overgangsperioden vælge, om det pågældende patent skalhøre under patentdomstolens enekompetence, eller om det skal forblive under de nationale domstoleskompetence. Denne såkaldte ’opt-out’ mulighed gælder kun i overgangsperioden, og så længe der ikke eranlagt en sag om det pågældende europæiske patent. Fravalg af patentdomstolens enekompetence kantrækkes tilbage, medmindre søgsmål allerede er anlagt ved en national domstol. Dette betyder, at såfremtindehaveren eller ansøgeren af et europæisk patent fortryder sin beslutning om ’opt-out’, kan denne om-gøres, således at patentet eller ansøgningen kommer ind under patentdomstolens enekompetence. Dennetilbagetrækningsmulighed forudsætter ligeledes, at der ikke er anlagt en sag om det pågældende patent.1.3. EnhedspatentbeskyttelseDet er allerede i dag muligt at opnå patentbeskyttelse bredt i Europa i form af et europæisk patent, dermeddeles af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Selvom europæiske patenter meddeles centraltfra EPO, kan et europæisk patent betragtes som et bundt af nationale patenter. Et europæisk patent skalefter patentmeddelelsen hos EPO valideres i hvert enkelt land, som der ønskes beskyttelse i, for atpatentet kan træde i kraft for det pågældende land. I mange tilfælde skal der i den forbindelse skeoversættelse af patentet, ligesom betaling af fornyelsesgebyrer m.v. skal ske til de enkelte landes pa-tentmyndigheder. Det er således i dag administrativt tungt og forbundet med store omkostninger atopnå og opretholde patentbeskyttelse bredt i Europa.Med enhedspatentbeskyttelsen indføres et alternativ, der komplementerer de eksisterende patentbe-skyttelsesmuligheder. Med forordningen om enhedspatentbeskyttelse bliver det muligt på baggrund afén ansøgning at opnå patentbeskyttelse bredt i Europa.Et almindeligt europæisk patent, der er meddelt af EPO, vil efter anmodning fra patenthaveren kunnefå ensartet retsvirkning i de deltagende EU-medlemslande, der har ratificeret aften om en fælles pa-tentdomstol, og hvor forordningerne om enhedspatentbeskyttelse finder anvendelse. Anmodningenskal indgives til EPO senest en måned efter, at bekendtgørelse om meddelelsen af det europæiske pa-tent er offentliggjort i Den Europæiske Patenttidende. Enhedspatentbeskyttelsen opnås således i efter-meddelelsesfasen, det vil sige, efter at EPO har meddelt det europæiske patent. Enhedspatentbeskyttel-
7/30
sen har tilbagevirkende kraft og gælder fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om medde-lelsen af det europæiske patent.Den vigtigste egenskab ved et europæisk patent med ensartet retsvirkning er, at patentet giver en ens-artet beskyttelse og har umiddelbar retsvirkning i alle de deltagende EU-lande. Et europæisk patentmed ensartet retsvirkning kan kun begrænses, overføres, kendes ugyldigt eller ophøre med virkningfor alle deltagende medlemslande. Fornyelsesgebyr for et europæisk patent med ensartet retsvirkningskal betales til EPO en gang årligt, og gebyrerne skal være stigende i patentbeskyttelsesperioden.I medfør af forordningen tildeler de deltagende medlemslande EPO nogle administrative opgaver ved-rørende europæiske patenter med ensartet retsvirkning, eksempelvis administration af anmodningerom ensartet retsvirkning, oprettelse af register, opkrævning af fornyelsesgebyrer m.v. I medfør af for-ordningen oprettes ligeledes en særlig komité, der består af repræsentanter fra alle de deltagende med-lemslande, som skal sikre ledelse af og tilsyn med de aktiviteter, der er knyttet til de opgaver, somEPO skal udføre. Den særlige komité skal også sikre fastsættelsen af fornyelsesgebyrernes størrelse ogaf nøglen for fordeling af fornyelsesgebyrerne mellem de deltagende medlemslande.1.4. OversættelsesordningerDet overordnede formål med forordningen om oversættelsesordninger, der knytter sig til enhedspa-tentbeskyttelsen, er at sikre, at de oversættelsesordninger, der kræves i forbindelse med enhedspatent-beskyttelse, er ensartede, enkle og omkostningseffektive, samtidig med at retssikkerheden tilgodeses.Med oversættelsesordningerne sikres et begrænset oversættelsesregime samtidig med, at udbredelsenaf patentinformation og formidlingen af teknologisk viden på alle sprog sikres ved hjælp af maski-noversættelser. Der er i forordningen indsat en overgangsperiode på højst 12 år. Inden for denne peri-ode forventes EPO’s system for maskinoversættelser af høj kvalitet til alle officielle EU-sprog at blivefærdigudviklet.Et patentskrift for et ’enhedspatent’ skal offentliggøres på et af EPO’s behandlingssprog, som er en-gelsk, tysk eller fransk. Tilsvarende krav gælder allerede i dag for almindelige europæiske patenter.I overgangsperioden skal et patentskrift for et ’enhedspatent’ oversættes til engelsk, hvis behandlings-sproget for patentet hos EPO har været fransk eller tysk. I de tilfælde, hvor behandlingssproget hosEPO har været engelsk, skal patentskriftet oversættes til et hvilket som helst andet officielt EU-sprog.I overgangsperioden sikres det således, at alle patentskrifter for ’enhedspatenter’ foreligger på engelsk,som er det mest udbredte sprog inden for international teknologisk forskning. Samtidig sikres et be-grænset oversættelsesregime.Med henblik på at fremme adgangen til europæiske patenter med ensartet retsvirkning, særligt for småog mellemstore virksomheder, vil der blive etableret en særlig godtgørelsesordning for oversættelses-omkostninger. Blandt andet små og mellemstore virksomheder, universiteter og offentlige forsknings-organisationer, der indgiver en patentansøgning til EPO på et officielt EU-sprog, som ikke er et afEPO’s officielle sprog (engelsk, tysk og fransk), kan således få godtgjort oversættelsesomkostningerop til et maksimumbeløb. Godtgørelsesordningen vil blive finansieret via gebyrerne for ’enhedspaten-tet’.Efter overgangsperioden vil der ikke blive stillet krav om yderligere oversættelser, når der anmodesom ensartet retsvirkning. Patentskrifter skal således efter overgangsperioden blot indleveres på en-gelsk, tysk eller fransk. I tilfælde af tvist om et europæisk patent med ensartet retsvirkning gælder dersærlige krav om oversættelse.1.5. Regelgrundlag og procesRegelgrundlaget i den europæiske patentreform består af Aftale om en fælles patentdomstol, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af etforstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse (i dette lovforslag benævnt forordnin-gen om enhedspatentbeskyttelse) samt Rådets Forordning (EU) Nr. 1260/2012 af 17. december 2012
8/30
om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidtangår gældende oversættelsesordninger (i dette lovforslag benævnt forordningen om oversættelsesord-ninger).Det forstærkede samarbejde blev etableret, fordi det på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-ber 2010 blev fastslået, at målet om indførelse af enhedspatentbeskyttelse inden for Unionen ikkekunne nås inden for en rimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Detteblev begrundet med, at det var umuligt at opnå enstemmighed omkring sprogordningen for enhedspa-tentbeskyttelsen på daværende tidspunkt og inden for en overskuelig fremtid.På grundlag af ønsket fra 25 medlemsstater (alle EU-lande med undtagelse af Italien og Spanien) blevdet derfor besluttet at etablere et forstærket indbyrdes samarbejde om indførelse af enhedspatentbe-skyttelse, hvilket blev vedtaget af Rådet i marts 2011. På baggrund heraf fremlagde Kommissionenden 13. april 2011 forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse (KOM(2011)215) og forslag tilforordning om oversættelsesordninger for denne enhedspatentbeskyttelse (KOM(2011)216).Forslaget om enhedspatentbeskyttelse blev fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1, og blevbehandlet i den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Forsla-get om oversættelsesordningen blev fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 2, og blev behand-let efter særlig lovgivningsprocedure med enstemmig vedtagelse i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.De to forordninger blev endeligt vedtaget i Rådet den 17. december 2012. Forordningerne finder førstanvendelse fra den dato, hvor aftalen om en fælles patentdomstol træder i kraft, dog tidligst 1. januar2014.Sideløbende med forhandlingerne om enhedspatentbeskyttelsen har der været forhandlinger om etfælles europæisk patentdomstolssystem. Aftalen om en fælles patentdomstol er ikke en EU-retsaktmen en international mellemstatslig aftale. Aftalen blev undertegnet af 24 EU-lande, herunder af Itali-en, den 19. februar 2013. Bulgarien undertegnede efterfølgende aftalen den 5. marts 2013. Spanien ogPolen har på nuværende tidspunkt ikke undertegnet aftalen. Der er mulighed for, at Spanien, Polen ogeventuelle tiltrædende EU-lande, som f.eks. Kroatien, kan tilslutte sig aftalen senere.2. Lovforslagets hovedindholdMed lovforslaget giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark kan ratificere Aftale om en fællespatentdomstol. En dansk ratifikation af aftalen vil indebære, at den fælles patentdomstol får enekom-petence til at træffe afgørelse i langt de fleste typer sager om europæiske patenter med ensartet rets-virkning, herunder sager om krænkelse og ugyldighed. Sager om eksempelvis tvangslicens i forbindel-se med et europæisk patent med ensartet retsvirkning vil ikke falde ind under patentdomstolens kom-petence. Tilsvarende vil en dansk ratifikation af aftalen indebære, at domstolen som udgangspunkt fårenekompetence til at træffe afgørelse i samme typer sager vedrørende europæiske patenter, der er vali-deret i Danmark. Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om europæiske patenter, der er valideret iDanmark, ligger i dag hos de danske domstole.Dansk ratifikation nødvendiggør en række ændringer af retsplejeloven. Formålet med ændringerne erat give den fælles patentdomstol – frem for danske domstole – saglig kompetence i de sager, der eromfattet af Aftale om en fælles patentdomstol.Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at afgørelser og kendelser fra patentdomstolenkan fuldbyrdes her i landet. Skriftlig anmodning herom indgives i sådanne sager til fogedretten, ogfuldbyrdelsen behandles efter reglerne i retsplejeloven.Forordningen om enhedspatentbeskyttelse og den tilhørende forordning om oversættelsesordninger erdirekte gældende i Danmark. Den europæiske patentreform afføder derfor alene behov for enkeltetilpasninger i patentloven. Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at reglerne om tvangslicens
9/30
finder tilsvarende anvendelse på europæiske patenter med ensartet retsvirkning. Det foreslås endvide-re, at straffebestemmelsen bliver præciseret, således at det fremgår eksplicit af bestemmelsens ordlyd,at denne også omfatter europæiske patenter med ensartet retsvirkning. Endvidere indeholder lov-forslaget en bestemmelse, der skal sikre, at et europæisk patent, der har fået ensartet retsvirkning, ikketillige får retsvirkning som nationalt patent her i landet gennem validering.3. Forholdet til grundlovens § 20Justitsministeriet har foretaget en vurdering af, hvorvidt dansk tilslutning til aftalen om en fælles pa-tentdomstol forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20. Ifølge denne bestemmelses stk.1 kan beføjelser, som efter grundloven tilkommer danske myndigheder, ved lov i nærmere bestemtomfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst medandre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. I så fald skal den særlige procedurei grundlovens § 20, stk. 2, følges.Med aftalen om en fælles patentdomstol oprettes der ved mellemstatslig overenskomst et nyt organ -patentdomstolen - til bilæggelse af tvister vedrørende europæiske patenter og europæiske patenter medensartet retsvirkning. Aftalen, der således ikke har hjemmel i EU's traktatgrundlag, indebærer, at pa-tentdomstolen får kompetence til at træffe endelig afgørelse i søgsmål, hvori private er parter, om pa-tenter, der er omfattet af domstolens kompetence. Patentdomstolen får i den forbindelse beføjelse til attræffe en række afgørelser i relation til behandlingen af sådanne søgsmål, herunder om fremlæggelseaf bevismateriale m.v., om iværksættelse af foreløbige foranstaltninger med henblik på at sikre bevis-materiale og om besigtigelse af ejendom.Såvel patentdomstolens endelige afgørelse af søgsmål om patenter som afgørelser i relation til behand-lingen af sådanne søgsmål vil være bindende for dem, som afgørelserne retter sig til. Domstolens afgø-relser og kendelser kan fuldbyrdes i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat,hvor fuldbyrdelsen finder sted.Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at en dansk tilslutning til patentdomstolsaftalenvil indebære overladelse af beføjelser som omtalt i grundlovens § 20, og at proceduren i grundlovens §20, stk. 2, derfor vil skulle iagttages. Det betyder, at det foreliggende lovforslag om Danmarks ratifika-tion af Aftale om en fælles patentdomstol m.v. skal vedtages med et flertal på 5/6 af Folketingets med-lemmer, eller, hvis et sådant flertal ikke kan opnås, men simpelt flertal dog kan opnås, godkendes veden folkeafstemning.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse af den fælles patentdomstols afgørelser og kendelser4.1. Gældende retUdenlandske afgørelser m.v. har som udgangspunkt ikke bindende virkning og kan ikke fuldbyrdesher i landet. Der er dog i visse særlove fastsat særlige regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af visseudenlandske retsafgørelser.Danmark har således tiltrådt flere europæiske konventioner m.v. om domstolenes internationale kom-petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civilretlige område. Der kan idenne sammenhæng navnlig peges på Bruxelles I-forordningen og Lugano-konventionen.Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) er gennemført i danskret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. Forordningen indeholderregler om retternes kompetence i civile sager og om anerkendelse og fuldbyrdelse af bl.a. retsafgørel-ser truffet i andre EU-medlemsstater.Ved lov nr. 518 af 28. maj 2013 om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. er den omarbej-dede Bruxelles I-forordning (forordning (EU) nr. 1215/2012) gennemført i dansk ret.
10/30
Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder bl.a. bestemmelser om afskaffelse af eksekvatur-proceduren, udvidelse af kompetencereglerne, værnetingsaftaler, litispendens (dvs. regler for behand-ling af retssager om samme tvist anlagt ved flere retter) og indbyrdes sammenhængende krav samtanerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler. For en nærmere gennemgang af forordningen hen-vises til forarbejderne til den ovenfor nævnte ændringslov (lovforslag nr. L 202, jf. Folketingstidende2012-2013, tillæg A, side 173-176).Den 30. oktober 2007 blev der indgået en ny Lugano-konvention. Konventionens regler svarer i vidtomfang til reglerne i Bruxelles I-forordningen fra 2001 og har til formål at udvide EU’s videreudvik-lede jurisdiktions- og fuldbyrdelsessamarbejde til også at omfatte Island, Norge og Schweiz.4.2. Lovforslagets udformning4.2.1.Det følger af artikel 82, stk. 1, i Aftale om en fælles patentdomstol, at domstolens afgørelser ogkendelser kan fuldbyrdes i enhver kontraherende medlemsstat. Der påføres i den forbindelse domsto-lens afgørelse en fuldbyrdelsespåtegning.Når det er relevant, kan fuldbyrdelsen af en afgørelse gøres betinget af sikkerhedsstillelse eller tilsva-rende garanti som kompensation for eventuel lidt skade, navnlig i tilfælde af påbud eller forbud, jf.aftalens artikel 82, stk. 2. Det følger endvidere af artikel 82, stk. 3, i aftalen, at fuldbyrdelsesprocedu-ren er underlagt loven i den kontraherende medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen finder sted, jf. dog Aftaleom en fælles patentdomstol og statutten for domstolen. En afgørelse truffet af domstolen fuldbyrdes påsamme vilkår som en afgørelse truffet i den kontraherende medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen findersted.Herudover følger det af aftalens artikel 82, stk. 4, at en part, der ikke overholder betingelserne i enkendelse afsagt af domstolen, kan pålægges tvangsbøder, der betales til domstolen. Den enkelte bødeskal stå i rimeligt forhold til betydningen af den kendelse, der skal fuldbyrdes, og indskrænker ikkeden pågældende parts ret til at kræve erstatning eller sikkerhedsstillelse.4.2.2.Med henblik på at sikre, at den fælles patentdomstols afgørelser og kendelser anerkendes ogfuldbyrdes her i landet, skabes der med lovforslaget (§ 2, stk. 1) hjemmel til, at en afgørelse eller ken-delse, som er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol, kan fuldbyrdes her i landet ved fogedret-tens mellemkomst.Endvidere foreslås indsat en bestemmelse (lovforslagets § 2, stk. 2), hvoraf det fremgår, at selve fuld-byrdelsen af domstolens afgørelser og kendelser sker efter retsplejelovens regler, herunder reglerne omudlæg for pengekrav, om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav og om tvangsauktion.Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til retsplejelovens § 502, stk. 1, hvorefter fogedretten kan ud-sætte fogedforretningen, hvis 1) den dom, der søges fuldbyrdet, er anket efter fuldbyrdelsesfristensudløb, 2) et retsforhold, hvis fastsættelse vil få indflydelse på forretningens udfald, er under behand-ling ved en ret eller administrativ myndighed, eller 3) der foreligger særlige grunde. Efter § 502, stk. 2,kan fogedretten – hvis det af hensyn til fordringshaverens fyldestgørelse findes betænkeligt at udsætteforretningen – i stedet betinge udlæg af, at fordringshaveren stiller sikkerhed, eller bestemme, at derikke skal kunne iværksættes tvangsauktion over udlagte aktiver, før en bestemt afgørelse er truffet,eller en frist er udløbet. En sådan frist kan eventuelt forlænges.I sager om tvangsfuldbyrdelsen af andre krav end pengekrav, hvor rekvisitus er dømt til at udføre etarbejde eller foretage en handling, kan fogedretten tillige betinge tvangsfuldbyrdelsen af sikkerheds-stillelse, jf. retsplejelovens § 529, stk. 1-2 og 4.Der vurderes derfor ikke at være behov for at indføre en særskilt bestemmelse om, at det er muligt atbetinge fuldbyrdelsen af afgørelser og kendelser fra den fælles patentdomstol af, at rekvirenten stilleren økonomisk sikkerhed eller tilsvarende garanti som kompensation for eventuel lidt skade, navnlig itilfælde af påbud eller forbud, jf. artikel 82, stk. 2, i Aftale om en fælles patentdomstol.
11/30
Med retsplejeloven forlod dansk ret i øvrigt systemet med anvendelse af tvangsbøder vedrørende civil-retlige forpligtelser. Ved indførslen af regler om tvangsfuldbyrdelse af bestemmelser om forældre-myndighed og samvær blev der dog genindført regler om adgang til anvendelse tvangsbøder, jf. rets-plejelovens §§ 536-537. Der kan endvidere fortsat anvendes tvangsbøder vedrørende forpligtelser overfor det offentlige, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3, ligesom hjemmel hertil findes i en række særlove.På denne baggrund foreslås det med lovforslaget at indsætte en bestemmelse (som § 2, stk. 3), hvoref-ter fogedretten under fuldbyrdelsen af en kendelse fra den fælles patentdomstol kan pålægge en parttvangsbøder, der skal betales til den fælles patentdomstol, i det omfang parten ikke overholder betin-gelserne i en kendelse afsagt af domstolen, jf. artikel 82, stk. 4, i Aftale om en fælles patentdomstol.Fogedretten skal ved udmålingen af den enkelte tvangsbøde iagttage et almindeligt princip om propor-tionalitet, idet den enkelte bøde skal stå i rimeligt forhold til betydningen af den kendelse, der skalfuldbyrdes. Herudover indskrænker pålagte tvangsbøder ikke den pågældende parts ret til efterfølgen-de at kræve erstatning af modparten eller kræve, at der bliver stillet sikkerhed under fuldbyrdelsessa-gen efter de gældende regler herom i dansk ret.Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.5. Ændring af retsplejeloven5.1. Saglig kompetence i sager om patenter m.v.5.1.1. Gældende ret5.1.1.1.Retsplejelovens kapitel 21 (§§ 224-234) indeholder regler om retternes saglige kompetence iborgerlige (civile) sager. Reglerne afgør, hvorvidt en sag skal behandles af en byret, landsret eller Sø-og Handelsretten.Efter retsplejelovens § 224 behandles civile sager i 1. instans som udgangspunkt i byretten. Det følgerimidlertid af retsplejelovens § 225, stk. 1, at ved Sø- og Handelsretten behandles sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens § 42. Medmindreparterne har aftalt andet, kan endvidere internationale sager, hvor fagkundskab til internationale er-hvervsforhold har væsentlig betydning, sager hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen aflov om markedsføring eller lov om visse betalingsmidler har væsentligt betydning, sager, hvor anven-delsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugsmodeller ellerlov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) har væsentlig betydning, samt sager,hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten,jf. retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 1-4. Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 2, ved byretten, henvi-ser retten efter anmodning fra en part sagen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 225, stk. 3.Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 226, stk. 1, at byretten efter anmodning fra en part kanhenvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter. Hvis parterne har aftalt,at sagen skal behandles ved byretten, kan henvisning kun ske efter anmodning fra begge parter, jf.retsplejelovens § 226, stk. 2, 1. pkt.I sager om patenter vil det kunne være relevant at overveje retsplejelovens regler om gruppesøgsmål,midlertidige afgørelser om forbud og påbud, arrest og bevissikring.5.1.1.2.Retsplejelovens kapitel 23 a (§§ 254 a-254 k) indeholder regler om gruppesøgsmål. Gruppe-søgsmål er en særlig procesform udformet med henblik på under én sag at behandle flere – og navnliget større antal – ensartede krav.
12/30
Det fremgår bl.a. af reglerne om gruppesøgsmål, at reglerne ikke finder anvendelse i sager om ægte-skab, forældremyndighed, faderskab, værgemål, prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelseeller af adoption uden samtykke, mortifikation eller private straffesager, jf. § 254 a, stk. 2.Efter retsplejelovens § 254 b, stk. 2, kan retten endvidere henvise sagen til afgørelse ved en domstol,der har saglig kompetence til at behandle ét krav, hvis retten ikke har saglig kompetence til at behand-le alle krav under en selvstændig sag.5.1.1.3.Retsplejelovens kapitel 40 og 57 indeholder regler om midlertidige afgørelser om forbud ogpåbud. Reglerne har til formål at beskytte mod krænkelse af rettigheder og giver mulighed for, at re-kvirenten (dvs. den der begærer retsmidlet anvendt, f.eks. en patenthaver), hurtigere end det sædvan-ligvis kan lade sig gøre ved en almindelig retssag, kan opnå et judicielt forbud mod, at bestemte fysi-ske og juridiske personer foretager visse handlinger, som strider mod rekvirentens ret.Sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud anlægges ved den by- eller landsret – eventueltSø- og Handelsretten (bl.a. sager om EF-varemærker) – der har saglig kompetence efter retsplejelo-vens §§ 224 eller 225, stk. 1 og 2, og stedlig kompetence efter kapitel 22, jf. retsplejelovens § 412, stk.1.Hvis tvisten om den rettighed, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, skal afgøres vedvoldgift eller en udenlandsk domstol, indgives anmodning om meddelelse af forbud eller påbud til enret, som ville have haft saglig kompetence efter § 224 eller § 225, stk. 1 og 2, og stedlig kompetenceefter kapitel 22, jf. retsplejelovens § 412, stk. 2. Denne regel medfører, at der er saglig og stedlig kom-petence til at behandle sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud her i landet, selv om derikke er saglig og stedlig kompetence til at behandle tvistsagen om den rettighed, der søges beskyttet.Betingelserne for meddelelse af forbud og påbud er angivet i retsplejelovens § 413, hvorefter den part,der anmoder om meddelelse af forbud eller påbud, skal godtgøre eller sandsynliggøre: 1) at parten harden ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, 2) at modpartens adfærd nødvendiggør, atder meddeles påbud eller forbud, og 3) at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis par-ten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. Forbud og påbud kan ikke meddeles, når det skøn-nes, at lovens almindelige bestemmelser om straf og erstatning og eventuelt en af modparten tilbudtsikkerhed yder parten tilstrækkeligt værn, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1. Herudover kan retten nægteat meddele forbud eller påbud, hvis det vil påføre modparten skade eller ulempe, der står i åbenbartmisforhold til partens interesse i meddelelse af forbuddet eller påbuddet, jf. lovens § 414, stk. 2.Hvis en sag om den rettighed, der påstås krænket, ikke allerede er anlagt ved en dansk eller uden-landsk domstol eller indledt ved en voldgiftsret, skal den, der har anmodet om meddelelse af forbudeller påbud, inden 2 uger efter at afgørelsen om at meddele forbud eller påbud er endelig, anlæggeeller indlede en sådan sag. Hvis sagen anlægges ved en dansk domstol, skal sagen anlægges ved denret, der har behandlet anmodningen om meddelelse af forbud eller påbud i 1. instans, eller ved Sø- ogHandelsretten efter § 225, stk. 2. Lovens § 225, stk. 3, § 226 og § 227 finder tilsvarende anvendelse,jf. retsplejelovens § 425, stk. 1. Retsplejelovens § 425, stk. 1, kan fraviges ved aftale, jf. § 425, stk. 3.5.1.1.4.Sager om arrest er reguleret af reglerne i retsplejelovens kapitel 56 og behandles af fogedret-ten. Arrest giver kreditor sikkerhed for, at skyldneren bliver uberettiget til at råde over de aktiver, derer omfattet af arresten, hvorimod arresten ikke indskrænker andre kreditorers adgang til at søge fyl-destgørelse i de arresterede aktiver.I det omfang fogedretten foretager arrest, skal fordringshaveren inden en uge efter arresten anlæggeretssag om den fordring, for hvilken arresten er gjort, medmindre skyldneren under eller efter arrest-forretningen frafalder forfølgning, jf. retsplejelovens § 634, stk. 1, 1. pkt. Forpligtelsen til at anlæggeretssag bortfalder, såfremt skyldneren, efter arrest er foretaget, kommer under konkurs eller dør, ogdødsboet tages under offentlig skiftebehandling uden gældsansvar for arvingerne, jf. retsplejelovens §
13/30
635, stk. 1. Under arrestsagen påkendes det, om arresten er lovlig gjort, jf. retsplejelovens § 636, 1.pkt.Fogedretten kan bestemme, at arresteret løsøre skal fratages skyldneren, når det må antages, at mulig-heden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 633, stk. 1. Vedarrest i rede penge tages beløbet i forvaring af fogedretten, jf. bestemmelsens stk. 2.5.1.1.5.Reglerne om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, herunder patenter, findes iretsplejelovens kapitel 57 a. Efter retsplejelovens § 653, stk. 1, kan fogedretten efter anmodning frarettighedshaveren eller en anden, der er beføjet til at påtale en krænkelse af en immaterialret eller enovertrædelse som nævnt i stk. 2 (rekvirenten) træffe bestemmelse om, at der hos en anden (rekvisitus)skal foretages en undersøgelse med henblik på at sikre bevis for krænkelsen eller overtrædelsen ogdens omfang, hvis det sandsynliggøres, at rekvisitus har begået eller vil begå en sådan krænkelse, ogder er grund til at antage, at bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang kan findes i delokaler, der ønskes undersøgt.Formålet med en sådan bevisundersøgelse er ved fogedrettens hjælp at tilvejebringe bevismateriale forkrænkelser, herunder fremtidige ikke realiserede krænkelseshandlinger og/eller omfanget heraf til brugfor en efterfølgende retssag mod krænkeren.Rekvirenten skal inden 4 uger efter modtagelsen af fogedrettens meddelelse om, at undersøgelsen erafsluttet, anlægge retssag vedrørende de krænkelser eller overtrædelser, der begrundede anmodningenom undersøgelse, medmindre rekvisitus frafalder dette. Hvis sagen ikke anlægges rettidig, skal foged-retten og rekvirenten efter anmodning fra rekvisitus tilbagelevere beslaglagte genstande og dokumen-ter, fremstillede kopier og andet bevismateriale hidrørende fra undersøgelsen, og det under undersø-gelsen fremkomne kan ikke anvendes som bevis for krænkelser eller overtrædelser, jf. retsplejelovens§ 653 c, stk. 1.5.1.2.Lovforslagets udformning5.1.2.1.Aftale om en fælles patentdomstol finder som nævnt ovenfor under punkt 1.2 anvendelse på a)ethvert europæisk patent med ensartet retsvirkning, b) ethvert supplerende beskyttelsescertifikat ud-stedt for et produkt, der er beskyttet af et patent, c) ethvert europæisk patent, som endnu ikke er ophørtpå datoen for aftalens ikrafttræden eller er meddelt efter denne dato, jf. dog aftalens artikel 83, og d)enhver europæisk patentansøgning, som er under behandling på datoen for aftalens ikrafttræden, jf.dog aftalens artikel 83 (aftalens artikel 3).Det fremgår i den forbindelse af aftalens artikel 2, litra d og f, at der med formuleringen ”europæiskpatent med ensartet retsvirkning” i artikel 3, litra a, menes et patent meddelt i henhold til bestemmel-serne i konventionen om meddelelse af europæiske patenter af 5. oktober 1973 med senere ændringer,som har ensartet retsvirkning i medfør af forordning (EU) nr. 1257/2012. Endvidere fremgår det afartikel 2, litra d-h i aftalen, at der med ”ethvert supplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et pro-dukt, der er beskyttet af et patent” i artikel 3, litra b, menes et supplerende beskyttelsescertifikat ud-stedt i henhold til forordning (EF) nr. 469/2009 med senere ændringer eller forordning (EF) nr.1610/1996 med senere ændringer for et patent meddelt i henhold til bestemmelserne i konventionenom meddelelse af europæiske patenter af 5. oktober 1973 med senere ændringer, som ikke har ensartetretsvirkning i medfør af forordning (EU) nr. 1257/2012, og/eller et patent meddelt i henhold til be-stemmelserne i denne konvention, som har ensartet retsvirkning i medfør af forordning (EU) nr.1257/2012. Det fremgår endvidere af aftalens artikel 3, litra e, at der med formuleringen ”ethvert eu-ropæisk patent, som endnu ikke er ophørt på datoen for aftalens ikrafttræden eller er meddelt efterdenne dato” menes et patent meddelt i henhold til bestemmelserne i konventionen om meddelelse afeuropæiske patenter af 5. oktober 1973 med senere ændringer, som ikke har ensartet retsvirkning imedfør af forordning (EU) nr. 1257/2012.Den fælles patentdomstols internationale kompetence fastlægges i henhold til forordning (EU)1215/2012 (den omarbejdede Bruxelles I-forordning) eller i givet fald på grundlag af konventionen om
14/30
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-lige område (Lugano-konventionen) af 30. oktober 2007 med senere ændringer (aftalens artikel 31).Som nævnt ovenfor under punkt 1.2 har den fælles patentdomstol enekompetence til at træffe afgørel-se i langt de fleste tvister på patentområdet. Det fremgår således af aftalens artikel 32, stk. 1, at dom-stolen har enekompetence med hensyn til a) søgsmål om faktisk krænkelse eller trussel om krænkelseaf patenter og supplerende beskyttelsescertifikater og forsvar i forbindelse hermed, herunder modkravom licenser, b) søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse af patenter og supplerendebeskyttelsescertifikater, c) søgsmål om foreløbige, herunder sikrende retsmidler, og påbud eller for-bud, d) søgsmål om ugyldighed af patenter og supplerende beskyttelsescertifikater, e) modkrav omugyldighed af patenter og de supplerende beskyttelsescertifikater, f) søgsmål om erstatning eller kom-pensation som følge af den provisoriske beskyttelse, der er knyttet til en offentliggjort europæisk pa-tentansøgning, g) søgsmål vedrørende udnyttelsen af opfindelsen forud for meddelelsen af patenteteller vedrørende den ret, der er baseret på tidligere udnyttelse af opfindelsen, h) søgsmål om kompen-sation for licenser på grundlag af artikel 8 i forordning (EU) nr. 1257/2012, og i) søgsmål vedrørendebeslutninger, som Den Europæiske Patentmyndighed træffer som led i varetagelsen af de opgaver, derer omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1257/2012.Søgsmål vedrørende patenter og supplerende beskyttelsescertifikater, der ikke er omfattet af den fællespatentdomstols enekompetence, er derimod fortsat omfattet af de nationale domstoles kompetence(aftalens artikel 32, stk. 2).Aftale om en fælles patentdomstol indeholder som nævnt ovenfor under punkt 1.2 i artikel 83, stk. 1,en overgangsregel, hvoraf det fremgår, at i en overgangsperiode på 7 år efter aftalens ikrafttræden kander stadig anlægges søgsmål om krænkelse eller ugyldighed af et europæisk patent eller søgsmål omkrænkelse eller ugyldighed af et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er be-skyttet af et europæisk patent, ved nationale domstole eller andre kompetente nationale myndigheder.Bestemmelsen indebærer således, at det indtil udløbet af overgangsperioden fortsat vil være muligt foren part i en af de ovenfor nævnte patentsager – uanset, at patentdomstolen i medfør af artikel 32 ogsåer kompetent til at behandle disse sager – at anlægge sag ved de nationale domstole eller andre kompe-tente nationale myndigheder.Det fremgår endvidere af aftalens artikel 83, stk. 2, at sager, der verserer ved en national domstol vedudløbet af overgangsperioden, ikke berøres af denne periodes udløb.Endvidere fremgår det af aftalens artikel 83, stk. 3, at en indehaver af eller en ansøger om et europæiskpatent, der er meddelt, eller hvorom der er ansøgt før udløbet af overgangsperioden, samt indehaverenaf et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæisk patent,har mulighed for at fravælge domstolens enekompetence – også for tiden efter overgangsperiodensudløb. Dette forudsætter dog, at der ikke allerede er anlagt sag ved patentdomstolen, og at den pågæl-dende underretter Registreringskontoret (aftalens artikel 10) om fravalget senest en måned før over-gangsperiodens udløb. Fravalget gælder indtil den pågældende i medfør af aftalens artikel 83, stk. 4,eventuelt måtte trække det tilbage ved en meddelelse herom til Registreringskontoret. Det er ikke mu-ligt at tilbagetrække et fravalg, hvis der allerede er anlagt sag ved en national domstol.Herudover fremgår det af artikel 83, stk. 5, i aftalen, at fem år efter aftalens ikrafttræden skal det efteren bred høring af brugerne af patentsystemet og en undersøgelse af antallet af europæiske patenter ogsupplerende beskyttelsescertifikater udstedt for produkter, der er beskyttet af europæiske patenter, forhvilke der stadig anlægges sager om krænkelse eller ugyldighed ved de nationale domstole efter be-stemmelsens stk. 1, samt af årsagerne hertil og følgerne deraf, besluttes, hvorvidt overgangsperiodenskal forlænges yderligere med op til 7 år.5.1.2.2.Med henblik på udtrykkeligt at fastslå, at sager omfattet af Aftale om den fælles patentdomstolfremover skal behandles af den fælles patentdomstol – og ikke de danske domstole – foreslås det, at
15/30
der i retsplejelovens kapitel 21 om danske domstoles saglige kompetence indsættes en ny bestemmelse(§225 a),der istk. 1fastslår, at retssager, der er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol, an-lægges ved den fælles patentdomstol.Disse sager – som omfatter både almindelige civile sager, midlertidige afgørelser om forbud og påbudsamt sager om arrest og bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. – kan herefter ikkebehandles ved de danske domstole. I tilfælde af at en sådan sag alligevel anlægges, vil retten skulleafvise sagen ved dom, jf. retsplejelovens § 232, stk. 3, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret).Som en undtagelse hertil foreslås det – i overensstemmelse med overgangsreglen i aftalens artikel 83 –endvidere i bestemmelsensstk. 2,at sager om krænkelse eller ugyldighed af et europæisk patent og etsupplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæisk patent, kananlægges ved en dansk domstol efter reglerne i retsplejeloven.Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.5.1.2.3.Som nævnt ovenfor under punkt 5.1.1.2 finder reglerne om gruppesøgsmål ikke anvendelse isager om ægteskab, forældremyndighed, faderskab, værgemål, prøvelse af administrativt bestemt fri-hedsberøvelse eller af adoption uden samtykke, mortifikation eller private straffesager, jf. § 254 a, stk.2.Derimod vil sager om patent som udgangspunkt kunne behandles efter reglerne om gruppesøgsmål,hvis betingelserne i retsplejelovens kapitel 23 a i øvrigt er opfyldt.Endvidere fremgår det som nævnt ovenfor under punkt 5.1.1.2 af retsplejelovens § 254 b, stk. 2, atretten kan henvise sagen til afgørelse ved en domstol, der har saglig kompetence til at behandle mindstét krav, hvis retten ikke har saglig kompetence til at behandle alle kravene under en selvstændig sag.Retten kan derimod ikke afvise et gruppesøgsmål med den begrundelse, at den ikke har saglig kompe-tence for så vidt angår ét af kravene.Med henblik på at sikre, at der ikke ved danske domstole anlægges gruppesøgsmål, hvoraf et ellerflere krav er omfattet af den fælles patentdomstols enekompetence, og som retten ikke har mulighedfor at afvise, jf. ovenfor, foreslås det, at retsplejelovens § 254 a, stk. 2, ændres, således at det af be-stemmelsen kommer til at fremgå, at sager, som i medfør af den foreslåede § 225 a er omfattet af denfælles patentdomstols saglige kompetence, ikke kan behandles i forbindelse med et gruppesøgsmål iDanmark.Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.5.1.2.4.Endvidere foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 5 i retsplejelovens § 411, som fastslår, at derikke kan behandles sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud her i landet, når sagen eromfattet af den fælles patentdomstols kompetence, også uanset om tvisten om den rettighed, der søgesbeskyttet, i medfør af Aftale om en fælles patentdomstol og den forslåede § 225 a i retsplejeloven, skalbehandles ved den fælles patentdomstol.Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 4, og bemærkningerne hertil.6. Ændring af patentloven6.1. Tvangslicens6.1.1. Gældende retPatentloven indeholder i §§ 45-50 regler om tvangslicens, herunder om betingelserne for opnåelse aftvangslicens.
16/30
6.1.2. Lovforslagets udformningIfølge punkt 10 i præamblen til forordningen om enhedspatentbeskyttelse bør tvangslicens i forbindel-se med europæiske patenter med ensartet retsvirkning reguleres af lovgivningen i de deltagende med-lemsstater for så vidt angår deres respektive områder. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om,at reglerne i patentlovens §§ 45-50 om tvangslicens finder tilsvarende anvendelse på europæiske pa-tenter med ensartet retsvirkning.6.2. Straf6.2.1. Gældende retPatentlovens § 57 indeholder bestemmelser om strafsanktioner for krænkelse af patenter.6.2.2. Lovforslagets udformningMed forslaget bliver det præciseret, at straffebestemmelsen i § 57 også omfatter krænkelse af europæ-iske patenter med ensartet retsvirkning. Baggrunden herfor er en dom fra Vestre Landsret af 3. no-vember 2009 vedrørende den tilsvarende straffebestemmelse i varemærkelovens § 42. I dommen udta-ler retten bl.a., at varemærkelovens § 42 ikke opfylder det skærpede hjemmelskrav, der kræves for atpålægge straf for krænkelse af EF-varemærkeregistreringer. Som følge af denne dom blev straffebe-stemmelserne i varemærkeloven og designloven præciseret ved en lovændring i 2010, således at detklart fremgår af bestemmelserne, at de også omfatter varemærke- og designrettigheder stiftet i henholdtil EU-forordningerne herom.6.3. Ophævelse af kapitel 10 C om EF-patent m.v.6.3.1. Gældende retPatentloven indeholder et kapitel 10 C om EF-patent m.v. Dette kapitel blev indsat i patentloven vedlov nr. 1057 af 23. december 1992, hvorved aftalen om EF-patenter blev ratificeret, men er aldrig trådti kraft. Det skyldes, at aftalen om EF-patenter, som blandt andet omfatter EF-patentkonventionen, pågrund af for få ratifikationer aldrig er trådt i kraft.6.3.2. Lovforslagets udformningSom konsekvens af at aftalen om EF-patenter og dermed patentlovens kapitel 10 C aldrig er trådt ikraft, foreslås, at kapitel 10 C om EF-patent m.v. ophæves. Forslaget skal ligeledes ses i sammenhængmed, at grundlaget for en europæisk patentreform nu er blevet skabt gennem den mellemstatslige afta-le om en fælles patentdomstol, forordningen om enhedspatentbeskyttelse og den tilhørende forordningom oversættelsesordninger.6.4. Europæiske patenter6.4.1. Gældende retIfølge artikel 4, stk. 2, i forordningen om enhedspatentbeskyttelse skal de deltagende medlemsstatertræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et europæisk patent, når den ensartede retsvirk-ning af det pågældende patent er blevet registreret og er gældende for deres område, ikke anses for athave fået retsvirkning som et nationalt patent på deres område på datoen for offentliggørelsen af be-kendtgørelsen om meddelelsen af det europæiske patent i Den Europæiske Patenttidende.6.4.2. Lovforslagets udformningPå baggrund af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, i forordningen om enhedspatentbeskyttelse indeholderforslaget som et nyt stk. 5 i patentlovens § 77 en bestemmelse om, at et europæisk patent ikke ansesfor at have fået retsvirkning som nationalt patent her i landet, det vil sige gennem validering, når denensartede retsvirkning af det pågældende patent er blevet registreret, og hvormed patentet i stedet fårretsvirkning her i landet som et ’enhedspatent’. Som konsekvens heraf indeholder forslaget som et nytstk. 4 i patentlovens § 104 hjemmel til, at publiceringsgebyr, som er indbetalt i forbindelse med vali-deringen af et sådant patent, kan tilbagebetales.
17/30
7. Ændring af lov om brugsmodeller7.1. Gældende ret§§ 72 og 73 i lov om brugsmodeller indeholder bestemmelser om, at EF-Patentkonventionens art. 75,stk. 1 og 2, samt art. 76 finder anvendelse.7.2. Lovforslagets udformningAftale om EF-patenter blev ratificeret ved lov nr. 1057 af 23. december 1992. Aftalen om EF-patenteromfatter blandt andet EF-patentkonventionen. Aftalen er på grund af for få ratifikationer aldrig trådt ikraft. Det foreslås derfor, at §§ 72 og 73 i lov om brugsmodeller ophæves.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDe samlede samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af forordningerne vil afhænge af gebyrniveau-et for 'enhedspatentet' og fordelingen af gebyrindtægterne mellem de deltagende lande samt det fremtidigesamarbejde mellem Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og de nationale patentmyndigheder i relati-on til patentsagsbehandlingen.Etablering og drift af det fælles patentdomstolssystem forventes at få statsfinansielle konsekvenser forDanmark i en overgangsperiode. Udgangspunktet er, at domstolssystemets budget på sigt skal balance-re via indtægter fra retsafgifter, når overgangsperioden på 7 år er udløbet. Der vil således være tale omfinansielle bidrag fra de kontraherende lande til etablering og opstart af domstolssystemet, ligesom deri hvert fald i overgangsperioden kan blive behov for særlige tilskud fra medlemsstaterne med henblikpå at bringe budgettet i balance.Det er endnu ikke fastlagt, hvor meget de kontraherende lande skal bidrage med, og retsafgifternesstørrelse er heller ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. I forbindelse med det polske EU-formandskabs kompromisforslag fra december 2011 blev der fremlagt et bud på en fordelingsnøgle forde enkelte landes bidrag. Heraf fremgik, at det årlige danske bidrag i overgangsperioden forventes atblive ca. 1,5-2 mio. kr.I en foreløbig analyse har Europa-Kommissionen estimeret, at domstolssystemets årlige budget efterovergangsperiodens udløb vil være i størrelsesordenen 45-60 millioner EUR årligt, som forudsættesfuldt finansieret af retsafgifterne.Såfremt Danmark vælger at deltage i en regional afdeling af patentdomstolens førsteinstans vil etable-ring og drift i forbindelse hermed få statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det land eller de lan-de, der etablerer henholdsvis en lokal eller regional afdeling, skal selv afholde udgifter til etablering ogdrift af denne (dvs. fysiske faciliteter, IT, administrativt personale m.v.). Dommerlønninger finansierescentralt via budgettet for domstolssystemet og skal således ikke afholdes af de enkelte afdelinger. Fo-reløbige estimater viser, at en regional afdeling det første år forventes at koste ca. 95.000 EUR (ca.712.500 DKK). Beregningerne viser endvidere, at en regional afdeling forventes at koste ca. 780.000EUR (ca. 5,9 mio. DKK) i årlig drift efter en 7-årig periode. Disse udgifter vil skulle afholdes i fælles-skab af de lande, der deltager i en sådan regional afdeling.Det vurderes, at domstolsaftalen samlet set ikke har økonomiske og administrative konsekvenser afbetydning i relation til danske domstole.Det kan ikke på nuværende tidspunkt præcist fastslås, hvilke administrative og økonomiske konse-kvenser enhedspatentsystemet vil få for Patent- og Varemærkestyrelsen.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetEt effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomhedernes innovationsevne ogincitament til at kommercialisere deres opfindelser. Derfor vurderes det, at denne reform af patentsy-stemet vil bidrage til økonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse.
18/30
Hensigten med enhedspatentbeskyttelsen og oversættelsesordningerne er, at erhvervslivet får mulighedfor i én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i de 25 EU-medlemslande, der har tilsluttetsig det forstærkede samarbejde.Med enhedspatentbeskyttelsen og oversættelsesordningerne kan der således opnås store besparelser påoversættelsesomkostninger samt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for at etalmindeligt europæisk patent kan blive gyldigt (valideret) i de enkelte lande. De potentielle besparelserligger især i, at der vil være meget begrænsede omkostninger til oversættelser sammenlignet med i dagsamt i, at der ikke vil være omkostninger til lokale patentagenter i de enkelte lande, der i dag typiskhar ansvar for at validere og vedligeholde patenterne i hvert enkelt land. Der vil heller ikke skulle be-tales gebyrer til de lokale patentmyndigheder i de enkelte lande.Etableringen af en fælles patentdomstol forventes at gøre det hurtigere, lettere og billigere for virk-somhederne at håndhæve deres patentrettigheder i Europa og dermed lette de administrative byrder forerhvervslivet.Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, der ligeledes vurderer, atetableringen af en fælles patentdomstol kan forventes at gøre det hurtigere, lettere og billigere for virk-somhederne at håndhæve deres patentrettigheder i Europa og dermed lette de administrative byrder forerhvervslivet.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen direkte konsekvenser for borgerne.11. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.12. Forholdet til EU-rettenForslaget har relation til forordninger, som er direkte gældende i Danmark. Den fælles patentdomstoler underlagt samme EU-retlige forpligtelser som nationale domstole, men er baseret på en mellem-statslig aftale.13. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Forslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Patent- og Varemærkestyrelsens høringslisteADIPA, Advokatsamfundet, Awapatent, Bech-Bruun Advokatfirma, Budde Schou A/S, Chas. HudeA/S, Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, DanskErhverv, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening tilBekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri, Dansk Opfinderforening, Danske Advokater, Er-hvervsstyrelsen, Ferring Lægemidler A/S, Ferrosan A/S, Finanstilsynet, FLSmidth, Foreningen Indu-striel Retsbeskyttelse, Styrelsen for Forskning og Innovation, GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspi-el Kierkegaard, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HansHarding ApS, Horten Advokataktieselskab, Høiberg A/S, Ingeniørforeningen i Danmark, InspicosA/S, Johan Schlüter Advokatfirma, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kromann Reumert, Kultur-ministeriet, København Universitet – Det Juridiske Fakultet, Larsen & Birkeholm A/S, LEO PharmaNordic, Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab, Lægemiddelindustriforeningen(LIF), Sundhedsstyrelsen, MAQS Law Firm, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Opfinderforenin-gen.dk, Patentgruppen, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Sandel, Løje & Partnere, Sikkerhedssty-relsen, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Teknologisk Institut, Udvalget til Beskyttelse af Viden-skabeligt Arbejde, Zacco Danmark, Ålborg Universitet, Århus Universitet, Departementet for Erhvervog Arbejdsmarked Grønland, Erhvervsministeriet Færøerne.Justitsministeriets høringsliste
19/30
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Danske DommerforeningDommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralor-ganisation, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Mediers Forum,Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk InkassoBranchefor-ening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Speditører, Det Danske Voldgiftsinstitut, Finansrådet,Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Hånd-værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Rets-hjælp, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberale Er-hvervs Råd, Procesbevillingsnævnet, Realkreditforeningen, Sammenslutningen af Danske Pantebrevs-handlere, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aarhus Retshjælp.14. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske og administra-tive konsekvenser for stat,regioner og kommunerNegative konsekven-ser/merudgifterEtablering og drift af denfælles patentdomstol forven-tes at få statsfinansielle kon-sekvenser for Danmark iminimum en overgangsperi-ode på 7 år, når domstolsaf-talen er trådt i kraft, hvilketforventes at ske tidligst 1.januar 2015. En begrænsetdel af omkostningerne tiletablering kan muligvis skul-le afholdes, inden aftalentræder i kraft. Det polskeEU-formandskab estimeredei 2011 Danmarks andel til1,5-2 mio. kr. årligt i over-gangsperioden.Såfremt Danmark vælger atdeltage i en regional afdelingaf patentdomstolens førstein-stans vil etablering og drift iforbindelse hermed få stats-finansielle konsekvenser forDanmark. Foreløbige estima-ter viser, at en regional afde-ling det første år forventes atkoste ca. 95.000 EUR (ca.712.500 DKK). Beregnin-gerne viser endvidere, at enregional afdeling forventes atkoste ca. 780.000 EUR (ca.5,9 mio. DKK) i årlig driftefter en 7-årig periode. Disseudgifter vil skulle afholdes ifællesskab af de lande, derdeltager i en sådan regional
20/30
afdeling.
Økonomiske og administra- Hensigten med enhedspa-tive konsekvenser for er- tentbeskyttelsen og oversæt-hvervslivettelsesordningerne er, at er-hvervslivet får mulighed fori én proces at kunne opnå enbilligere patentbeskyttelse ide 25 EU-medlemslande,der har tilsluttet sig det for-stærkede samarbejde.Med enhedspatentbeskyttel-sen og oversættelsesordnin-gerne kan der således opnåsstore besparelser på oversæt-telsesomkostninger samt deøvrige administrative proce-durer, der i dag skal opfyl-des, for at et almindeligteuropæisk patent kan blivegyldigt (valideret) og opret-holdt i de enkelte lande.Etableringen af en fællespatentdomstol forventes atgøre det enklere, billigere ogmere effektivt for virksom-hederne at håndhæve derespatentrettigheder i Europaog dermed lette de admini-strative byrder for erhvervs-livet.Økonomiske og administra- --tive konsekvenser for bor-gerneMiljømæssige konsekvenser --Forholdet til EU-rettenDen fælles patentdomstol erunderlagt samme EU-retligeforpligtelser som nationaledomstole, men er baseret påen mellemstatslig aftale.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
21/30
Til § 1(ratifikation og overladelse af beføjelser, jf. grundlovens § 20)Med bestemmelsens stk. 1 giver Folketinget sit samtykke i henhold til grundlovens § 19 til Danmarksratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol.En ratifikation af aftalen om en fælles patentdomstol omfatter aftalen i sin helhed inklusive bilag ogandre tilknyttede dokumenter, herunder statutten for den fælles patentdomstol. Aftalen indeholderbestemmelser, der fastsætter, hvorledes ændringer i aftalen kan gennemføres, ligesom det fremgår afaftalen, at den er åben for tiltrædelse af ethvert EU-medlemsland. Det betyder, at såvel Spanien ogPolen, der ikke har undertegnet aftalen om en fælles patentdomstol, som nye EU-medlemslande kanvælge at tiltræde aftalen.I bestemmelsens stk. 2 foreslås det at overlade beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder, til deinstitutioner, der er nævnt i aftalen om en fælles patentdomstol, i det omfang, det er fastsat i aftalen, jf.grundlovens 20.Der henvises i øvrigt til punkterne 1.2 samt 2 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2(anerkendelse og fuldbyrdelse)Med den foreslåede § 2 fastslås det, at afgørelser og kendelser fra den fælles patentdomstol anerkendesi Danmark og kan fuldbyrdes her uden videre.Det fremgår afstk. 1 og 2,at afgørelser og kendelser anerkendes i Danmark og kan fuldbyrdes vedindlevering af skriftlig anmodning herom til fogedretten. Fuldbyrdelsen af en afgørelse eller kendelsesker efter retsplejelovens regler.Det fremgår afstk. 3,at fogedretten tildeles kompetence til at pålægge en part tvangsbøder, i det om-fang parten ikke overholder betingelserne i en kendelse afsagt af den fælles patentdomstol. Fogedret-ten skal ved udmålingen af den enkelte tvangsbøde sørge for, at denne står i rimeligt forhold til betyd-ningen af den kendelse, der skal fuldbyrdes. Pålæggelsen af tvangsbøder indskrænker ikke den rele-vante parts ret til efterfølgende at kræve erstatning fra modparten, eller kræve sikkerhedsstillelse efterdansk ret i forbindelse med fuldbyrdelsessagen. Tvangsbøder skal betales til patentdomstolen.Fogedrettens afgørelser appelleres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.Der henvises i øvrigt til punkt 4.1 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3(ikrafttræden)Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraftdagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Aftale om en fælles patentdomstol træder i kraft den 1. januar 2014 eller den første dag i den fjerdemåned, efter deponeringen af det trettende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument i overensstemmel-se med aftalens artikel 84, deriblandt de tre medlemsstater, hvor det største antal europæiske patenterhavde retsvirkning i det år, der går forud for det år, hvor undertegnelsen af aftalen finder sted, eller den
22/30
fjerde måned efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne til forordning (EU) nr. 1215/2012 (BruxellesI-forordningen) om dens forbindelse med denne aftale, idet den seneste dato er gældende.På den baggrund er den foreslåede bestemmelse i stk. 2 udformet sådan, at erhvervs- og vækstministe-ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler, der er nødvendige som følge af den euro-pæiske patentreform, herunder den fælles patentdomstol.Herudover fremgår det af det foreslåede stk. 3, at sager, som på tidspunktet for ikrafttræden af loven §2 og § 4, er under behandling ved en dansk domstol, færdigbehandles af vedkommende domstol. Derer tale om en overgangsbestemmelse, som fastlægger, hvilken domstol der skal behandle konkretesager, som ikke må være afsluttede på tidspunktet for ikrafttræden af Aftale om en fælles patentdom-stol. Det forekommer således hensigtsmæssigt at lade de danske domstole afslutte behandlingen afverserende sager.Til § 4(retsplejeloven)Til nr. 1 (§ 225, stk. 2)Med henblik på at tydeliggøre, at retssager, der er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol, an-lægges ved den fælles patentdomstol, foreslås i retsplejelovens § 225, stk. 2, om Sø- og Handelsrettenssaglige kompetence indsat en henvisning til den foreslåede § 225 a.Der henvises i øvrigt til punkt 5.1.1.1, 5.1.2.1 og 5.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 225 a)Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse (§225 a),der istk. 1fastslår, at rets-sager, der er omfattet af Aftale om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fælles patentdomstol.Disse sager – som omfatter både almindelige civile sager, midlertidige afgørelser om forbud og påbudsamt sager om arrest og bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. – kan herefter ikkebehandles ved de danske domstole. I tilfælde af at en sådan sag alligevel anlægges, vil retten skulleafvise sagen ved dom, jf. retsplejelovens § 232, stk. 3, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret).Hvilken afdeling under Førsteinstansdomstolen der er stedlig kompetent og dermed rette værneting tilat behandle søgsmålet, er nærmere reguleret i aftalens artikel 33.Som en undtagelse hertil foreslås det – i overensstemmelse med overgangsreglen i aftalens artikel 83 –endvidere i bestemmelsensstk. 2,at sager om krænkelse eller ugyldighed af et europæisk patent og etsupplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæisk patent, fortsatkan anlægges ved en dansk domstol efter reglerne i retsplejeloven.Der henvises i øvrigt til punkt 5.1.1.1, 5.1.2.1 og 5.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 254 a, stk. 2)Med den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 254 a, stk. 2, fastslås det, at der ikke ved danskedomstole kan behandles gruppesøgsmål, der omfatter et eller flere krav, der efter Aftale om en fællespatentdomstol er omfattet af den fælles patentdomstols kompetence, uanset om der for et eller flere afde andre kravs vedkommende er saglig kompetence ved en dansk domstol.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ikke ved danske domstole anlægges gruppe-søgsmål, hvoraf et eller flere krav er omfattet af den fælles patentdomstols enekompetence, og somretten ikke har mulighed for at afvise, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 2.
23/30
Der henvises i øvrigt til punkt 5.1.1.2 og 5.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 411)Med det foreslåede nye stk. 5 i retsplejelovens § 411 fastslås det, at der ikke kan anlægges sager ommidlertidige afgørelser om forbud og påbud ved danske domstole, når den fælles patentdomstol efterAftale om en fælles patentdomstol er saglig kompetent til at behandle sagen om forbuddet eller på-buddet. Herudover kan der heller ikke anlægges sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbudved danske domstole, selv om tvisten om den rettighed, der søges beskyttet, skal afgøres ved den fæl-les patentdomstol.Der henvises i øvrigt til punkt 5.1.1.3 og 5.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5(patentloven)Til nr. 1 (§ 50 a)Den foreslåede bestemmelse fastslår i overensstemmelse med punkt 10 i præamblen til forordningenom enhedspatentbeskyttelse, at reglerne om tvangslicens i patentlovens §§ 45-50 finder tilsvarendeanvendelse på europæiske patenter med ensartet retsvirkning.Der henvises i øvrigt til punkt 6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 57, stk. 1)Som konsekvens af etableringen af det europæiske patent med ensartet retsvirkning indeholder forsla-get en præcisering af bestemmelsen i § 57 om strafsanktion, således at det klart fremgår af bestemmel-sens ordlyd, at bestemmelsen også omfatter krænkelse af europæiske patenter med ensartet retsvirk-ning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket sam-arbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse.Der henvises i øvrigt til punkt 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 77)Den foreslåede nye bestemmelse i § 77, stk. 5, skal i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forord-ningen om enhedspatentbeskyttelse sikre, at et europæisk patent med ensartet retsvirkning ikke tilligegennem validering får retsvirkning som nationalt patent i Danmark på datoen for offentliggørelsen afbekendtgørelsen af patentmeddelelsen i Den Europæiske Patenttidende, når den ensartede retsvirkninger blevet registreret i registeret for enhedspatentbeskyttelse hos Den Europæiske Patentmyndighed. Itilfælde, hvor et europæisk patent således ikke anses for at have fået retsvirkning her i landet, tilbage-betaler Patent- og Varemærkestyrelsen publiceringsgebyret, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 5 nedenfor.Der henvises i øvrigt til punkt 6.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (Kapitel 10 C)Bestemmelserne om EF-patent i kapitel 10 C er ikke trådt i kraft, da aftalen om et EF-Patent, herunderEF-patentkonventionen, aldrig er trådt i kraft på grund af for få ratifikationer. Det foreslås derfor, atkapitel 10 C om EF-patent m.v. ophæves.Der henvises i øvrigt til punkt 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
24/30
Til nr. 5 (§ 104)Med den foreslåede nye bestemmelse i § 104, stk. 4, får Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmel til attilbagebetale gebyret for publicering af et europæisk patent i tilfælde, hvor valideringen i Danmarkikke anses for at have retsvirkning, fordi det europæiske patent har fået ensartet retsvirkning, jf. denforeslåede nye bestemmelse i § 77, stk. 5, omtalt under § 5, nr. 3 ovenfor.Der henvises i øvrigt til punkt 6.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6(lov om brugsmodeller)Til nr. 1 (§ 72)Bestemmelsen, der implementerer EF-patentkonventionens artikel 76, foreslås ophævet som konse-kvens af, at EF-patentkonventionen, der indgår i aftalen om EF-patenter, aldrig er trådt i kraft.Der henvises i øvrigt til punkt 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 73)Bestemmelsen, der implementerer EP-patentkonventionens artikel 75, foreslås ophævet som konse-kvens af, at EF-patentkonventionen, der indgår i aftalen om EF-patenter, aldrig er trådt i kraft.Der henvises i øvrigt til punkt 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7(Færøerne og Grønland)Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne ogGrønland. Dette er en konsekvens af, at deltagelse i domstolsaftalen og det forstærkede samarbejde omindførelse af enhedspatentbeskyttelse forudsætter medlemsskab af Den Europæiske Union.Det foreslås dog samtidig, at lovens § 6 (ændring af lov om brugsmodeller) kan sættes i kraft for Fæ-røerne og Grønland. Bestemmelsen skal sikre, at der er anordningshjemmel til ophævelse af §§ 72 og73 i lov om brugsmodeller, idet denne lov indeholder en generel anordningshjemmel.
25/30
Bilag 1til lovforslaget
Forslag om ændringer af gældende love sammenholdt med gældende love
Gældende formulering
Lovforslaget
§4I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr.1008 af 24. oktober 2012, som ændret bl.a. ved §1 i lov nr. 1387 af 23. december 2012 og senestved § 2 i lov nr. 638 af 12. juni 2013, foretagesfølgende ændringer:§ 225.Ved Sø- og Handelsretten behandles sagerom EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a,og sager om EF-design, jf. designlovens § 42.Stk. 2.Medmindre parterne har aftalt andet, kanendvidere følgende sager anlægges ved Sø- ogHandelsretten:1) Internationale sager, hvor fagkundskab til in-ternationale erhvervsforhold har væsentlig betyd-ning,2) sager, hvor Forbrugerombudsmanden er partog anvendelsen af lov om markedsføring eller lovom betalingstjenester og elektroniske penge harvæsentlig betydning,3) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven,fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lovom brugsmodeller eller lov om beskyttelse afhalvlederprodukters udformning (topografi) harvæsentlig betydning, og4) sager, hvor anvendelsen af konkurrencelovenhar væsentlig betydning.Stk. 3.Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 2,ved byretten, henviser retten efter anmodning fraen part sagen til Sø- og Handelsretten. § 226, stk.3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.-1.I§ 225, stk. 2,indsættes efter »Sø- og Han-delsretten«: », jf. dog § 225 a«
2.
Efter § 225 indsættes:»§225 a.Retssager, der er omfattet af Aftaleom en fælles patentdomstol, anlægges ved denfælles patentdomstol.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan retssager om krænkel-se eller ugyldighed af et europæisk patent ogretssager om krænkelse eller ugyldighed af etsupplerende beskyttelsescertifikat udstedt for etprodukt, der er beskyttet af et europæisk patent,26/30
anlægges ved en dansk domstol efter reglerne idenne lov. «§ 254 a.Ensartede krav, som fremsættes på vegneaf flere personer, kan behandles under et gruppe-søgsmål efter reglerne i dette kapitel.Stk. 2.Reglerne i dette kapitel gælder ikke forde i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b, 44 og 88 om-handlede sager.3.§ 254 a, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Reglerne i dette kapitel gælder ikkefor de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b, 44 og 88omhandlede sager, eller for sager der efter § 225a anlægges ved den fælles patentdomstol.«
§ 411.Efter anmodning kan retten efter reglerne i4.I§ 411indsættes somstk. 5:dette kapitel ved et forbud eller påbud bestemme,»Stk.5.Reglerne i dette kapitel finder ikkeat private og repræsentanter for stat, region og anvendelse på sager, der efter § 225 a anlæggeskommune i disses egenskab af parter i private ved den fælles patentdomstol.«retsforhold midlertidigt skal foretage, undladeeller tåle bestemte handlinger.Stk. 2.Hvis formålet med en anmodning efterstk. 1 er at opnå sikkerhed for fyldestgørelse af etpengekrav, skal anmodning herom indgives ogbehandles efter reglerne i kapitel 56 om arrest.Stk. 3.Hvis formålet med en anmodning efterstk. 1 er at sikre bevis for en krænkelse af imma-terialrettigheder m.v., skal anmodning heromindgives og behandles efter reglerne om bevissik-ring i kapitel 57 a.Stk. 4.Med hensyn til luftfartøjer, fremmedestatsskibe og skibsladninger, der tilhører fremme-de stater, kan forbud og påbud kun anvendes efterreglerne herom i anden lovgivning.
§5I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af24. januar 2012, som ændret ved § 29 i lov nr.639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændrin-ger:---1.Efter § 50 indsættes ikapitel 6:»§50 a.§§ 45-50 finder tilsvarende anvendelsepå europæiske patenter med ensartet retsvirkningi henhold til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om gennemførelse af et forstærketsamarbejde om indførelse af enhedspatentbe-skyttelse.«§ 57.Med bøde straffes den, som forsætligt el-ler groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som etpatent medfører (patentindgreb).Stk. 2.Er overtrædelsen begået forsætligt ogunder skærpende omstændigheder, kan straffenstige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, med-mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
2.I§ 57, stk.1,indsættes som2. pkt.:»Dette gælder også indgreb i patentrettigheder,som er stiftet i henhold til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om gennemførelse af etforstærket samarbejde om indførelse af enheds-patentbeskyttelse.«
27/30
§ 299 b. Skærpende omstændigheder anses navn-lig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsig-tes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-ske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.Stk. 4.Overtrædelser, som omfattes af stk. 1,påtales af den forurettede. Overtrædelser, somomfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurette-des begæring, medmindre almene hensyn kræverpåtale.§ 77.Et europæisk patent har kun virkning heri landet, såfremt indehaveren inden 3 måneder fraden dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighedhar bekendtgjort patentmeddelelse eller afgørelseom at opretholde patentet i ændret affattelse, tilpatentmyndigheden her i landet indleverer detmeddelte eller det ændrede patent1) oversat til dansk eller2) på engelsk eller oversat til engelsk, dog skalpatentkravene alene indleveres oversat tildansk.Stk. 2.Inden for fristen som angivet i stk. 1skal indehaveren betale det fastsatte gebyr forpubliceringen.Stk. 3.Tekst som angivet i stk. 1 skal holdestilgængelig for enhver. Er den europæiske patent-ansøgning endnu ikke offentliggjort af Den Euro-pæiske Patentmyndighed, holdes teksten dog førsttilgængelig fra denne offentliggørelse.Stk. 4.Når tekst som angivet i stk. 1 er indleve-ret, gebyret som angivet i stk. 2 er betalt og DenEuropæiske Patentmyndighed har bekendtgjortpatentmeddelelsen eller sin afgørelse om at opret-holde det europæiske patent i ændret affattelse,skal patentmyndigheden her i landet udfærdige enbekendtgørelse herom. Eksemplarer af tekstenskal snarest derefter kunne fås hos patentmyndig-heden.
3.I§ 77indsættes somstk. 5:»Stk.5.Et europæisk patent anses ikke for athave fået retsvirkning som et nationalt patent heri landet, når den ensartede retsvirkning af detpågældende patent er blevet registreret.«
Kapitel 10 CEF-patent m.v.§ 92.Ved EF-patent forstås et patent, der ihenhold til en europæisk patentansøgning, jf.§ 75, stk. 1, er meddelt af Den Europæiske Pa-tentmyndighed i henhold til konventionen om deteuropæiske patent for fællesmarkedet (EF-patentkonventionen) i aftale om EF-patenter,udfærdiget i Luxembourg den 15. december 1989.Stk. 2.Der kan meddeles EF-patenter, som om-
4.Kapitel 10 Cophæves.
28/30
fatter Danmark.§ 93.Bestemmelserne i aftale om EF-patentergælder her i landet for EF-patenter og ansøgnin-ger om sådanne patenter.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren bekendt-gør de bestemmelser, der fastsættes af de enkeltelande i medfør af artikel 83 i EF-patentkonventionen.§ 94.§§ 75, stk. 3, 80, 82, 84, 87 og 88 findertilsvarende anvendelse på EF-patenter og på an-søgninger herom.§ 95.Ret efter artikel 32, stk. 1, i EF-patentkonventionen tilkommer kun den ansøgerom et EF-patent, som enten til patentmyndighe-den har indleveret en oversættelse af patentkrave-ne til dansk, der er blevet bekendtgjort, eller hartilstillet den, der udnytter opfindelsen her i landet,en sådan oversættelse.§ 96.Hvis et patent, der er meddelt af patent-myndigheden, vedrører en opfindelse, for hvilkenet EF-patent eller et europæisk patent for Dan-mark er udstedt til den samme opfinder eller den,til hvem hans ret er overgået, med samme ansøg-ningsdag eller, hvis der er begæret prioritet, medsamme prioritetsdag, skal det her i landet meddel-te patent i overensstemmelse med artikel 75,stk. 1 og 2, i EF-patentkonventionen ved patent-myndighedens afgørelse eller ved dom erklæresfor helt eller delvis ophørt, såfremt begæringfremsættes eller sag anlægges herom.Stk. 2.Enhver kan begære patentmyndighedensafgørelse eller anlægge sag om helt eller delvisophør af et patent efter stk. 1. §§ 53 a-f, 55, 55 a,63, 64 og 65 finder tilsvarende anvendelse. Medbegæringen skal følge det fastsatte gebyr.Stk. 3.Sag om ophør, som rejses, mens en be-gæring herom ikke er færdigbehandlet af patent-myndigheden, kan af retten stilles i bero, indtilder er truffet endelig afgørelse af patentmyndig-heden.§ 97.Erhvervs- og vækstministeren fastsætternærmere regler til gennemførelse af bestemmel-serne i dette kapitel.§ 104.Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 98-103 tilbagebetales ikke, når betalingen er foreta-get rettidigt.Stk. 2.Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, el-ler som ved fristens udløb er betalt med utilstræk-keligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan
5.I§ 104indsættes somstk. 4:»Stk.4.Gebyrer indbetalt i henhold til § 98, stk.7, tilbagebetales i tilfælde, hvor et europæiskpatent i henhold til § 77, stk. 5, ikke anses for athave fået retsvirkning som et nationalt patent heri landet.«
29/30
godkendes, tilbagebetales.Stk. 3.Afviser Patent- og Varemærkestyrelsenden behandling, der er betalt for, vil der ske tilba-gebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse medbehandlingen.
§6I lov om brugsmodeller, jf. lovbekendtgørelsenr. 106 af 24. januar 2012, som ændret ved § 24i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgendeændringer:§ 72.Med hensyn til handlinger angående pro-1.§ 72ophæves.dukter, som er bragt i omsætning i en anden stat,som har ratificeret eller tiltrådt Aftale om EF-patenter,finderartikel76iEF-patentkonventionen anvendelse.§ 73.BestemmelserneiEF-2.§ 73ophæves.patentkonventionens artikel 75, stk. 1 og 2, omhelt eller delvis ophør af et patent, der er udstedtaf patentmyndigheden her i landet, finder tilsva-rende anvendelse for brugsmodeller.
30/30
