ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 3: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) d. 15/10-13, fra økonomi- og indenrigsministeren

Samlenotat til Folketingets Erhvervs-, Vækst- ogEksportudvalget vedr. ECOFIN 15.10.20131.Forberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 –Styrket økonomisk samarbejde (indikatorer og politikområder)- Udveksling af synspunkterKOM(2012) 777Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietForberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 –Fælles EU-EIB investeringsinitiativer målrettet SMV’er- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet, og Finansministe-rietOpfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 10.-12. okto-ber 2013- Orientering fra formandskabet og KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietOpfølgning på det europæiske semester 2013- Udveksling af synspunkterKOM(2013) 337, KOM(2013) 345Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietKlimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde medØkonomi- og IndenrigsministerietMakrofinansiel assistance til Jordan-Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen forECOFIN 15. oktober 2013)KOM(2013) 242Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietSide 2

Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) 24.-25. oktober2013 - Styrket økonomisk samarbejde (indikatorer og politikområder)KOM(2012)777ResuméSom opfølgning på DER’s arbejde med styrkelse af den økonomiske og monetæreunion (ØMU’en) siden sommeren 2012 og DER’s konklusioner herom 27.-28. juni2013, vil der frem mod DER i oktober og december 2013 være fokus på enkelte kon-krete nye tiltag. Det gælder 1) forhåndskoordinering af større økonomiske reformer, 2)kontraktuelle aftaler om reformer og ordninger for økonomisk støtte til gennemførelseaf reformer samt 3) arbejdet med ØMU’ens sociale dimension.DER 24.-25. oktober 2013 ventes navnlig at drøfte indikatorer og politikområder, sombør tages særligt i betragtning i en styrkelse af det økonomiske samarbejde og iØMU’ens sociale dimension. Som input hertil forventes ECOFIN at drøfte sagen pådet kommende møde.BaggrundDER-konklusionerne fra 27.-28. juni 2013 lægger op til, at DER i oktober og december2013 skal fortsætte drøftelserne om 1) forhåndskoordinering af større reformer, 2)kontraktuelle aftaler om reformer og ordninger for økonomisk støtte til gennemførelseaf reformer samt 3) arbejdet med ØMU’ens sociale dimension.DER 24.-25. oktober 2013 ventes navnlig at drøfte indikatorer og politikområder, sombør tages særligt i betragtning i en styrkelse af det økonomiske samarbejde og iØMU’ens sociale dimension. Der lægges op til at træffe beslutninger om mere konkre-te tiltag på DER i december.Der er lagt op til, at de nævnte tiltag vil være frivillige forikke-eurolande og i fuld overensstemmelse med det indre marked.IndholdFor så vidt angår forhåndskoordinering af større økonomiske reformer lægges op til enmekanisme for koordinering af større reformer i de enkelte lande forud for nationalvedtagelse, primært for at give mulighed for i fællesskab at drøfte nationale reformer,som kan have afsmittende effekter på andre lande, inden det pågældende lands ende-lige vedtagelse af reformerne. Finanspagten indeholder også bestemmelser om for-håndskoordinering af reformer, som endnu ikke er operationaliseret.For så vidt angår kontraktuelle aftaler drøftes muligheden for kontrakter mellem detenkelte land og Kommissionen/Rådet fx med udgangspunkt i de landespecifikke anbe-falinger (som udarbejdes som led i det europæiske semester), eller en delmængdeheraf, fx de anbefalinger, som knytter sig til analysen af eventuelle makroøkonomiskeubalancer i de enkelte lande. Der er overvejelser om en form for økonomisk støtte(solidaritetsmekanisme) for at understøtte efterlevelsen af sådanne kontrakter, fx for atdække eventuelle kortsigtede omkostninger ved gennemførelsen af reformer.For så vidt angår ØMU’ens sociale dimension er det endnu uklart, hvilke konkretetiltag dette kan indebære. Det kan dreje sig om dels tiltag til fremme af beskæftigelseog bekæmpelse af ledighed (inkl. fx styrket arbejdskraftmobilitet på tværs af grænser-ne), dels tiltag i form af fx fattigdomsbekæmpelse eller investeringer i uddannelse ogopkvalificering. Disse forhold drøftes allerede i regi af de landespecifikke anbefalingerog Europa 2020-strategien mv. Herudover forventes fokus på muligheder for øgetinddragelse af arbejdsmarkedets parter og sociale NGO’er o.l. i drøftelsen af økono-misk politik, i tillæg til den dialog som allerede foregår på nationalt plan og på EU-

niveau. Spørgsmålet om ØMU’ens sociale dimension drøftes særligt i regi af beskæf-tigelsesministerrådet (EPSCO).For så vidt angår indikatorer og politikområder er formålet at sikre et snævrere fokuspå og prioritering af de centrale politikområder, der er vigtigst for en velfungerendeØMU, samt de indikatorer, som er centrale for at følge udviklingen på disse prioritere-de politikområder. Der eksisterer allerede en række fælles aftalte indikatorer som led ide eksisterende EU-processer, herunder det europæiske semester, EU2020-strategien og proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Desuden indebærer fxeuropluspagten (konkurrenceevnepagten) fra 2011 allerede en udpegning af de væ-sentligste politikområder (konkurrenceevne, beskæftigelse, finanspolitisk holdbarhedog finansiel stabilitet) samt konkrete indikatorer, som er centrale for at måle udviklin-gen på disse fire områder. Der foreligger endnu ikke konkrete forslag til nye indikato-rer eller udpegning af særlige indikatorer blandt de eksisterende indikatorer, eller tiludpegning af konkrete nye politikområder, som skal være i fokus.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er løbende orienteret om drøftelsen af spørgsmål vedr. enstyrkelse af ØMU’en, bl.a. i forbindelse med ECOFIN 14. maj 2013.HoldningDansk holdningHovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på implementeringen af deallerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finansielle regule-ring samt initiativerne vedr. styrket banksamarbejde mv.

Danmark kan generelt støtte, at ØMU-arbejdet derudover fokuserer på få, konkretetiltag, som kan skabe merværdi i forhold til de allerede besluttede og gennemførtestyrkelser af det økonomiske samarbejde, herunder særligt at prioritere det økonomi-ske samarbejde på de politikområder hvor udfordringerne er størst.Danmark indgår åbent og konstruktivt i drøftelserne og vil løbende afveje fordele ogulemper for Danmark ved konkrete forslag, herunder i forhold til eventuel dansk delta-gelse i de tiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcisdansk holdning må afvente konkrete forslag.Det er generelt vigtigt for Danmark, at de konkrete nye initiativer forankres i det eksi-sterende EU-samarbejde og særligt processerne i det europæiske semester (herunderden sociale dialog som led heri), mhp. at sikre integriteten af EU28 og det indre mar-ked. Desuden er det generelt vigtigt for Danmark at bevare en passende balance mel-lem fælles forpligtelser og nationalt ejerskab – evt. landedifferentieret – herunder til-strækkelige frihedsgrader vedr. de konkrete politikmidler, man kan anvende nationalttil at opnå de givne mål og anbefalinger. Eventuelle fælles støttemekanismer bør i denforbindelse sikre grundlæggende sunde incitamenter.Andre landes holdningDer ventes generel enighed om at arbejde videre med de overordnede initiativer ved-rørende koordinering af reformer, kontrakter mv., men der er forskellige holdningermellem landene, navnlig hvad angår kontrakter og solidaritetsmekanisme. Der ventesgenerel enighed om at styrke fokus på og prioritering af de politikområder, der er vig-tigst for en velfungerende ØMU.

Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 –Fælles EU-EIB investeringsinitiativer målrettet SMV’erResuméPå ECOFIN d. 15. oktober 2013 ventes en drøftelse af en samlet model for implemen-tering af nye fælles EU-investeringsinstrumenter, der har til hensigt at styrke finansie-ringsmulighederne for små- og mellemstore virksomheder (SMV) i EU. Kommissionenog den Europæiske Investeringsbank (EIB) har præsenteret tre optioner for nye fællesinvesteringsinstrumenter. På baggrund af drøftelsen på ECOFIN ventes ECOFIN-formanden at sende et brev til stats- og regeringscheferne med henblik på at de kandrage konklusioner vedr. investeringsinstrumenterne på DER den 24.-25. oktober2013.BaggrundKommissionen og EIB præsenterede d. 20. juni 2013 en rapport der 1) redegjorde forinvesteringsaktivitet i EIB som foranlediget af kapitaludvidelsen af EIB på 10 mia. eu-ro, jf. vækst- og beskæftigelsespagten fra juni 2012, og 2) indeholdt tre optioner fornye fælles EU-EIB investeringsinstrumenter, der ville kunne styrke investeringskapaci-teten for EIB mhp. at øge udlånet til SMV’er.De tre forslag indebærer overordnet et fælles investeringsinstrument for nye SMV-lån(model 1), et fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån (model 2)og et fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån med risiko-pooling (model 3). Deltagelse i investeringsinstrumentet er frivilligt, men det medfinan-sieres af alle EU-lande via EU's budget under strukturfondsmidlerne.På DER den 27.-28. juni 2013 blev det besluttet, at ECOFIN skal specificere en hen-sigtsmæssig model, der kan øge EIB’s mulighed for at yde finansiering til SMV’er, somendeligt skal endosseres af DER på mødet den 24.-25. oktober 2013. Det er hensig-ten, at en model for et eller flere nye investeringsinstrumenter skal være operationelog i funktion fra januar 2014.IndholdKommissionen og EIB har i et fælles udspil præsenteret tre forslag til et nyt fælles EUinvesteringsinstrument. For alle tre forslag gælder, at midler fra EIB, den EuropæiskeInvesteringsfond (EIF) puljes med strukturfondsmidler fra EU’s budget. Det ventes, atde samlede midler fra EU’s budget vil udgøre op til 10,4 mia. euro. Det er frivilligt og optil de enkelte medlemslande om de vil benytte det nye investeringsinstrument gennemegne strukturfondsmidler.I alle tre modeller gøres brug af sekuritisering, der indebærer at lån til små og mellem-store virksomheder samles og omdannes til standardiserede finansielle værdipapirer.Sekuritisering gør det nemmere at sælge (skaffe finansiering til) og risikoafdækkeindividuelle lån. Alle tre modeller ventes at kræve ændringer i forhold til EU-regelsættet (Common Provision Regulation, CRP) vedr. struktur- og investeringsfonde(EU Structural Investment Fund, ESIF).Model 1: Fælles investeringsinstrument for nye SMV-lånModel 1 er et investeringsinstrument til nye lån målrettet små og mellemstore virk-somheder. Medlemsstaternes lokale banker skal være låneformidlere og skal bidragetil den direkte finansiering samt bidrage til den generelle garantistillelse for det fællesinvesteringsinstrument. I modellen vil midlerne fra EIB, EIF og EU’s budget primærtblive målrettet direkte garantistillelse for udlån og kun en mindre del (25 procent) vilblive målrettet garantistillelse ifm. sekuritisering. EIB og Kommissionen vurderer, at

model 1 vil kunne generere udlån på mellem 55 – 58 mia. EUR og gavne 580.000SMV’er.Model 2: Fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lånModel 2 er et investeringsinstrument til nye og eksisterende lån målrettet små og mel-lemstore virksomheder. Medlemsstaternes lokale banker bidrager ikke til den direktefinansiering (i modsætning til model 1), men skal medfinansiere garantistillelsen. Med-lemsstaternes lokale banker vil dermed primært være formidlere af lån gennem detnye investeringsinstrument. I modellen vil midlerne fra EIB, EIF og EU’s budget i langtovervejende grad blive målrettet garantistillelse ifm. sekuritisering. Kommissionen ogEIB vurderer, at model 2 vil kunne generere udlån på omkring 65 mia. EUR (heraf enstørre andel direkte EU midler) og gavne 650.000 SMV’er.Model 3: Fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån med risiko-poolingI model 3 er model 2 videreudbygget ved at pulje risikoen (”riskpooling”) fra de sekuri-tiserede låneporteføljer. Fordelen ved at pulje risikoen er at den individuelle lånerisikoomdannes til en samlet lånerisiko for en samlet fond af udlån. Ved at pulje risikoen påmange lån fra forskellige brancher og lande skabes øget spredning af risikoen for deenkelte lån, hvilket bidrager til en højere sikkerhed for investorerne og bedre mulighedfor lån for de små og mellemstore virksomheder. Kommissionen og EIB vurderer, atmodel 3 vil kunne generere udlån på op mod 100 mia. EUR og gavne 1 mio. små- ogmellemstore virksomheder. Medlemsstaternes lokale banker har samme rolle som imodel 2, og er primært formidlere af lån gennem det nye låneinstrument. Samtidig vilgearingen kunne øges på grund af den øgede risikospredning.Generelt er der i de tre forslag til investeringsinstrumenter en positiv sammenhængmellem rækkeviden af investeringsinstrumentet og risikoen for de involverede midlerfra EIB, EIF og EU’s budget. En højere grad af sekuritisering og mulighed for risiko-spredning (”riskpooling”) forøger gearingen, og dermed det potentielle låneomfang afmidlerne fra EIB, EIF og EU’s budget, men forøger samtidig den samlede risiko forinvesteringsinstrumentet som helhed gennem bl.a. en større finansiel kompleksitet ogen højere mængde lån, som garanteres af midlerne fra EIB, EIF og EU’s budget.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke betydning for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserEt nyt EU-EIB fælles investeringsinstrument medfører en risiko for tab mht. de involvere-de midler fra EU og EIB. Danmark skal bidrage til at finansiere de op til 10,4 mia. euro fraEU's budget, herunder gennem strukturfondsmidler. Danmark finansierer ca. 2 pct. afEU's budget. Dermed skal Danmark bidrage med op til 1,5 mia. kr. til det nye fælles inve-steringsinstrument. Det er frivilligt og op til de enkelte medlemslande om de vil benytte

det nye investeringsinstrument gennem de strukturfondsmidler som tildeles via EU'sbudget.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet er forventningen at et nyt fælles EU investeringsinstrument kan have positive sam-fundsøkonomiske konsekvenser i EU og dermed Danmark via en potentielt øget investe-ringsaktivitet, om end størrelsen af effekterne er usikker.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om indførelsen af nye EU-EIB investeringsinstrumenter har ikke tidligere væretforelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side er regeringen positivt indstillet over for nye tiltag, der kan styrke finan-sieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder (SMV), herunder gennemnye investeringsinstrumenter. Fra dansk side ventes man at kunne støtte den løsningfor indførelsen af nye investeringsinstrumenter, som medlemslandene måtte kunneopnå enighed om, idet man fra dansk side som udgangspunkt foretrækker en løsningbaseret på en indfasning af model 1, evt. kombineret med en parallel eller løbendeindfasning af andre modeller (model 2 eller model 3).En dansk benyttelse af nye fælles EU-EIB investeringsinstrumenter afhænger af enrække faktorer i forhold til det konkrete instrument, herunder rentevilkår, rækkeviddemv., der ikke på nuværende tidspunkt er specificeret.Andre landes holdningGenerelt er der enighed om indførelsen af nye fælles EU-EIB investeringsinstrumen-ter. En række lande har tilkendegivet støtte til forskellige optioner og løsningsmulighe-der, idet mange lande synes at være åbne over for at arbejde videre med en løsning,der kombinerer de forskellige optioner for indførelsen af nye EU-EIB investeringsin-strumenter.

Dagordenspunkt 3: Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 10.-12.oktober 2013ResuméFormandskabet og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20- og IMF-møderne iforbindelse med IMF’s årsmøde 10.-13. oktober. Både G20- og IMF-møderne ventesat fokusere på den aktuelle økonomiske og finansielle situation, herunder landenesudfordringer i forhold til sikringen af en holdbar og balanceret genopretning af ver-densøkonomien. Endvidere ventes møderne at fokusere på status for styrkelse affinansiel regulering og tilsyn samt på de igangværende reformer af IMF.BaggrundI forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøde den 10.-13. oktober 2013 afhol-des møder blandt G20-landenes økonomi- og finansministre samt centralbankcheferden 10.-11. oktober og møder i IMF’s ministerkomité, International Monetary and Fi-nancial Committee (IMFC), den 11.-12. oktober.På både G20- og IMFC-møderne ventes fokus at være på den aktuelle økonomiskesituation, herunder krisehåndteringen i Europa, den aftagende vækst i en række ud-viklingsøkonomier samt håndteringen af de betydelige finanspolitiske udfordringer isærligt USA og Japan. Derudover ventes status for implementering af reformer til styr-kelse af finansiel regulering og tilsyn samt IMF-reformer at være på dagsorden.EU vil på G20-mødet være repræsenteret ved det litauiske formandskab og Kommis-sionen. I IMFC vil EU-landene være repræsenteret via deres respektive IMF-valgkredse. EU-landene ventes endvidere at fremlægge en fælles skriftlig erklæring tilIMFC-mødet.IndholdDer ventes på G20- og IMFC-møderne at være enighed om, atverdensøkonomienviser moderate positive tegn, særligt i de avancerede økonomier, men at vækstenfortsat er beskeden. Der er fortsat en række negative risici, som fortsat tynger genop-retningen, herunder lavere vækst i emergingmarkets. Fra EU’s side ventes man påmøderne at lægge vægt på, at EU har taget yderligere skridt med henblik på at styrkeden europæiske genopretning, herunder i form af strukturelle reformer til styrkelse afvækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, finanspolitiske konsolideringer tilpasset denationale omstændigheder, og taget vigtige skridt i retning af en bankunion.

Får så vidt angår den finansielle reformdagsorden ventes EU på IMFC og G20-møderne at lægge vægt på, at EU er tæt på at have gennemført alle dereformer tilstyrkelse af finansiel regulering og tilsyn,som er aftalt i G20 over de seneste år. Detgælder særligt implementering af de nye likviditets- og kapitalkrav i Basel III i form afden nye kapitalkravsregulering (CRR/CRD IV), men også styrket regulering og tilsynmed handel med afledte finansielle produkter (derivater) og nye rammer for afvikling afbanker. Fra EU’s side ventes man endvidere at lægge vægt på vigtigheden af interna-tionalt samarbejde i forhold til den finansielle regulering.Der ventes på G20- og IMFC-møderne en drøftelse af status for de igangværendereformer af IMF.Der ventes at være enighed om, at implementering af reformerne fra2010 er vigtigste prioritet på nuværende tidspunkt, og at yderligere forsinkelser børundgås. Der ventes endvidere at være enighed om, at arbejdet på en ny formel tilbestemmelse af IMF-medlemslandenes kvoter i IMF bør afsluttes sammen med entilpasning af medlemslandenes kvoter og stemmer. Fra EU’s side ventes man at læg-ge vægt på, at en aftale om kvoteformlen og fordelingen af kvoter og stemmer i IMF

bør betragtes som en pakke, der vedtages samlet. Forhandlingerne herom bør foran-kres i IMF’s organer, hvor alle IMF-medlemslande er repræsenteret.Det er muligt, at der på G20-mødet også vil være en opfølgende drøftelse på enighe-den på G20-topmødet 5.-6. september om udviklingen af en fælles global ramme forautomatisk informationsudvekslingpå skatteområdet og håndtering af internationaleskattely og ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. På G20-topmødet opnåedes enighedom vedtagelse af en global standard for informationsudveksling i februar 2014 medfærdiggørelse af de tekniske modaliteter for automatisk informationsudveksling i mid-ten af 2014 mhp. iværksættelse af den gensidige automatiske informationsudvekslinginden udgangen af 2015.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-gelse samt finansiel stabilitet.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side forventes man at kunne tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efterretning.Andre landes holdningLandene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efter-retning.

Dagsordenspunkt 4: Opfølgning på det europæiske semester 2013KOM(2013) 337, KOM(2013) 345ResuméECOFIN ventes at følge op på det europæiske semester 2013 med en drøftelse afmulige forbedringsforslag for afviklingen af det europæiske semester 2014, herundersærligt forslag til en mere effektiv overvågning af implementeringen at de strukturre-former, der er omtalt i de landespecifikke anbefalinger.Baggrund og indholdDet europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-miske politik. Det europæiske semester 2013 blev afsluttet med generel tilslutning tilde landespecifikke anbefalinger på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2013 ogefterfølgende formel vedtagelse på ECOFIN den 9. juli 2013. De landespecifikke an-befalinger danner herefter grundlag for landenes vedtagelse af national økonomiskpolitik, reformer mv., herunder de nationale finanslove for 2014.Som led i forberedelsen og planlægningen af det europæiske semester for 2014 ven-tes ECOFIN den 15. oktober, baseret på erfaringerne fra dette års semester, at drøftemulige forbedringsforslag. Disse ventes i høj grad at fokusere på behovet for at sikreen mere effektiv overvågning af implementeringenaf de landespecifikke anbefalingerog særligt den fælles overvågning af landenes opfølgning på deres respektive anbefa-linger. Forslagene ventes at bygge på allerede eksisterende rammer og processer forkoordinering af medlemslandenes økonomiske politik. Der ventes lagt op til løbendeover året at se nærmere på medlemslandenes implementeringsindsats bl.a. gennembrugen af tematiske gennemgange af implementeringen af anbefalinger på udvalgtepolitikområder, forhåndskoordinering af større reformer, opfølgning overfor medlems-lande med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer samt en mere gene-rel horisontal vurdering af implementeringsindsatsen på basis af Kommissionens årli-ge vækstundersøgelse.Drøftelserne ventes også at vedrøre spørgsmålet om balancen mellem hensynet tilanbefalinger, som er konkrete og målrettede, og som i et vist omfang vedrører bådemål og midler, og hensynet til at sikre tilstrækkelig metodefrihed, således at medlems-landene selv kan vælge relevante politiktiltag. Særligt pensionsområdet ventes frem-hævet som et eksempel på udfordringerne med at finde denne balance.Derudover kan der i drøftelserne blive sat mere fokus på behovet for at styrke denmultilaterale dimension af overvågningen og sikre bredere diskussioner på ministerni-veau, øget nationalt ejerskab og et mere effektivt ’kollegialt pres’ for reformer.HjemmelsgrundlagLandespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148,stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomi-ske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1179/2011.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage tilsikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv overvågning afimplementeringen af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.Det er generelt vigtigt for Danmark, at overvågningen og eventuelt nye initiativer for-ankres i de allerede eksisterende rammer og processer for koordinering af medlems-landenes økonomiske politik, herunder særligt i det europæiske semester.Regeringen støtter, at de landespecifikke anbefalinger målrettet fokuserer på de ud-fordringer og reformer, der er mest relevante for vækst og beskæftigelse i de enkeltelande, og at der sikres en balance mellem et stærkt økonomisk samarbejde i EU ogdet nationale ejerskab, hvor der skelnes mellem lande med relativt store og relativtmoderate udfordringer.Andre landes holdningDer ventes generelt opbakning til forslag der kan sikre en bedre og mere effektiv afvik-ling af det europæiske semester 2014, herunder særligt forslag, der kan sikre en mereeffektiv overvågning af implementeringen af de landespecifikke anbefalinger.

Dagsordenspunkt 5: KlimafinansieringResuméECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet den15. oktober. I konklusionerne bekræfter EU-landene deres støtte til de udviklede lan-des mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 til klimainvesteringer i udvik-lingslandene. Disse penge skal komme fra flere forskellige kilder, herunder offentlige,private og såkaldte innovative kilder..Konklusionerne fremhæver desuden, at EU harlevet op til sin forpligtelse i forhold til FN’s Klimakonvention (UNFCCC) om at levere7,2 mia. euro i perioden 2010-2012, og at medlemslandene under COP18 i Doha gavtilsagn om 5,5 mia. euro i offentlig klimafinansiering fremadrettet. Endelig pointererkonklusionerne behovet for en definition af privat klimafinansiering og udviklingen afredskaber til at ”tracke” privat klimafinansiering.BaggrundRådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i UNFCCC-regi og isærCOP19 i Warszawa (11.-22. november 2013), der finder sted kort tid efter vedtagelsenaf konklusionerne. Mødet i Warszawa vilbl.a. have fokus på klimafinansiering, som ledi forsøget på at få en global klimaaftale i 2015. Emnet vil eksempelvis blive taget opunder en såkaldt ”High-levelMinisterialDialogue on Climate Finance” arrangeret af detpolske COP-formandskab.IndholdKonklusionerne forventes at fremhæve betydningen af klimafinansiering for målet omat holde den globale temperaturstigning på under 2 grader. Konklusionerne vil ogsågentage, at EU er villige til at bidrage til de udviklede landes målsætning fra Cancúnom at mobilisere 100 mia. USD årligtfra 2020.Konklusionerne forventes desuden at gentage, at EU har mere end levet op til sinforpligtelse om at levere såkaldt ”Fast Start Finance” til en værdi af 7.2 mia. euro iperioden fra 2010-2012.Endvidere indeholder konklusionerne en opfordring om at gøre klimamålsætninger tilen del af internationale finansielle institutioners investeringsovervejelser således, atderes strategier inkorporerer investeringernes eventuelle påvirkning af klimaet.Konklusionerne ser derudover frem til den såkaldte ”High-levelMinisterialDialogue onClimate Finance” underCOP19 i Warszawa.I forhold til privat klimafinansiering nævnes det i konklusionerne, at EU ser dette somen væsentlig kilde til at opnå målet om en maksimal temperaturstigning på 2 grader.Det understreges dog, at privat finansiering ikke er en substitut for offentlig finansie-ring. Det fremgår derudover af konklusionerne, at der er behov for at etablere et sy-stem, som gør det muligt at ”tracke” klimafinansiering, dvs. et system, der gør detmuligt at få et overblik over de finansielle strømme, som kan tælles med i de udvikledelandes mål om at mobilisere 100 mia. USD fra 2020.. EU-landene giver i den sam-menhæng deres støtte til arbejdet i OECD.I forlængelse heraf efterlyser EU-landene større klarhed om definitionen på privatklimafinansiering og opfordrer til dialog om emnet for at afklare, hvilke finansiellestrømme, som kan tælle med i de udviklede landes mål om at mobilisere 100 mia.USD fra 2020.

Endelig forventes konklusionerne at indeholde et afsnit, der fremhæver behovet for atfå operationaliseret den Grønne Klimafond. Desuden fremgår det, at flere EU-lande erklar til at bidrage til fonden, når den er operationel.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.Statsfinansielle konsekvenserKonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men offentligklimafinansiering efter 2013 vil have statsfinansielle konsekvenser. På forslaget tilFinanslov for 2014 fastsættes et niveau for klimafinansiering på 500 mio. kr., svarendetil bidraget i 2013.I det omfang EU på et senere tidspunkt specificerer et samlet niveau for EU's klimafi-nansiering, i forbindelse med de udviklede landes fælles mål om at mobilisere 100mia. USD fra 2020, kan det få statsfinansielle konsekvenser, idet det understreges, atklimafinansieringsbidrag efter 2012 kan komme fra flere kilder, herunder også fra denprivate sektor.Samfundsøkonomiske konsekvenserUdmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet medsamfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan denlangsigtede klimafinansiering implementeres.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningRegeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Dagsordenspunkt 6: Makrofinansiel assistance til JordanKOM(2013) 242ResuméEU-kommissionen har i april 2013 fremsat forslag om makrofinansiel assistance(MFA) til Jordan på op til 180 mio. EUR i form af lån. Sagen er ikke på dagsordenenfor ECOFIN den 15. oktober 2013.Baggrund og indholdEU-kommissionen har i april 2013 fremsat forslag om makrofinansiel assistance(MFA) til Jordan på op til 180 mio. EUR i form af lån og at denne stilles til rådighed for1en toårig periode. Jordan er omfattet af EU’s naboskabspolitik og er dermed beretti-get til MFA.Kommissionen begrunder forslaget med, at Jordans økonomi siden begyndelsen af2011 har været væsentligt påvirket af begivenhederne i forbindelse med det arabiskeforår og den fortsatte uro i regionen, navnlig i nabolandene Egypten og Syrien. Jordaner således blevet påvirket af intensiveringen af krisen i Syrien gennem tilstrømningenaf flygtninge og de budgetmæssige konsekvenser heraf.Forslaget begrundes også af Kommissionen med, at Jordan har oplevet en markantforværring af betalingsbalancen og den budgetmæssige situation som følge af lavereturismeindtægter og udenlandske direkte investeringer, højere internationale energi-priser og gentagne afbrydelser af forsyningen af gas fra Egypten, som har tvungetJordan til at erstatte gasimporten fra Egypten med dyrere erstatningsbrændstof, sær-ligt olie.Ifølge Kommissionen har Jordan på den baggrund et betydeligt finansieringsbehov forbetalingsbalancen de kommende år som også skønnet af IMF i forbindelse med Jor-2dans IMF-program fra august 2012.Rådets kompromisRådet nåede til enighed om et kompromis om forslaget på teknisk niveau i juli 2013.Trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet forventes afviklet i oktober 2013.Rådets enighed fastholder overordnet Kommissionens forslag, herunder at assistan-cen kan være på op til 180 mio. EUR i form af lån og stilles til rådighed for en toårigperiode.IndholdØkonomisk udvikling i Jordan, herunder betalingsbalancesituationEfter et årti med en solid økonomisk vækst på gennemsnitligt 6,5 pct. om året, faldtJordans BNP-vækst markant til 2,3 pct. i 2010,jf. tabel 1.Væksten har holdt sig påomtrent 3 pct. siden da. Jordans stilling over for udlandet er blevet markant forværretsiden begyndelsen af 2011. Underskuddet på betalingsbalancen (inklusive gavebi-stand) nåede således ca. 18 pct. af BNP i 2012, en stigning fra 7,1 pct. af BNP i 2010.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økono-misk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanske-ligheder for modtagerlande. MFA kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf.MFA skal supplere og på visse områder sikre egen merværdiskabelse ved EU-involvering ift. IMF- og Ver-densbankprogrammer. MFA søger merværdiskabelse gennem initiativer, der kan understøtte makroøkono-misk stabilitet, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling.2Kommissionen har i juli opdateret sit skøn for Jordans betalingsbalancesituation og finder fortsat, at Jordanhar et betydeligt finansieringsbehov for betalingsbalancen.

Ifølge Kommissionen vil MFA bidrage til at dække Jordans resterende behov for finan-4siering af betalingsbalanceunderskuddet i 2013 og 2014. Ifølge Kommissionens skønvil MFA kunne dække i niveauet 6 pct. af Jordans resterende finansieringsbehov forperioden 2013-15. Ud over MFA fra EU forudses Jordans resterende finansieringsbe-hov for betalingsbalancen ifølge Kommissionen dækket af lån og/eller gavebistand frasærligt de lande, som er medlem af Golfstaternes Samarbejdsråd samt af USA, Japanog Frankrig.MFA vil ifølge Kommissionen kunne understøtte en holdbar betalingsbalanceudviklingog de reformer i Jordan, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer,der aftales med EU som betingelse for assistancen.Retningslinjer for MFADet er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for at giveMFA til Jordan er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget om MFA tilJordan er i overensstemmelse med de retningslinjer som gælder herfor, de såkaldteGenval-kriterier, herunder at assistancen vil være af ekstraordinær karakter, komple-3

mentere finansiering fra IMF og Verdensbanken, være betinget på opfyldelsenafnærmere fastlagte økonomisk-politiske betingelser, eksistensen af særlige politiskeforudsætninger, herunder demokratiske værdier, respekt for menneskerettigheder ogretsstatsprincipper, og stærk finansiel disciplin.Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFAMFA til Jordan er betinget af eksistensen og den løbende opfyldelse af Jordans IMF-program fra august 2012. MFA stilles til rådighed for Jordan for en toårig periode. MFAog den løbende udbetaling af assistancen er betinget af efterlevelsen af nærmereøkonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Memorandum ofUnderstanding” (MoU)), som aftales mellem Jordan og EU.Aftalememorandummet forventes at fokusere på Jordans gennemførelse af strukturel-le reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse og finanspolitisk konsolidering.Det ventes også at fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, herunder frem-me af effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i styringen af de offentlige finan-ser.HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i TEUF artikel 212 og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse medkvalificeret flertal.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet støtter generelt forslaget om MFA til Jordan i sin udtalelse fra juli2013.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserForslag om MFA har statsfinansielle konsekvenser gennem indvirkningen på EU’sbudget inden for rammerne af EU-forpligtelsesbevillingerne.Ved MFA til Jordan i form af lån på op til 180 mio. EUR får Kommissionen tildelt befø-jelser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne viderefor-midle låneprovenuet til Jordan på lignende vilkår.Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Jordan tilføres garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettelse afen garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til garantifondensker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget må forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Jor-dan, i det omfang forslaget bidrager til at understøtte den makroøkonomiske og finan-

sielle stabilitet, herunder bl.a. sikrer en holdbar betalingsbalanceudvikling. I det om-fang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem Jordan og EU, kanforslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i med-lemslandene.HøringSagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningRegeringens holdningRegeringen kan støtte Kommissions forslag om MFA til Jordan på op til 180 mio. EURi form af lån.Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering som en forudsætningfor MFA og at Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) konsulteres i forbindelsemed Kommissionens implementering af MFA til Jordan.Andre landes holdningRådet nåede til enighed om forslaget på teknisk niveau i juli 2013. Medlemslandenestøtter generelt MFA til Jordan.