PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 297
Offentligt

Enhed

INTOKO

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ERU til ECOFIN 20. juni 2014

Udkast til EU’s budget for 2015

- Præsentation fra Kommissionen

KOM (2014) 357

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomi- og In-

denrigsministeriet.

Moder-/datterselskabsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2013) 814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske se-

mester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer samt anbefalinger til

landenes økonomiske politik og anbefalinger til euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 400-408, 410-413, 415-426, 428-429

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

-Vedtagelse

KOM(2014) 430,433,434,435,436,437

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af

euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 324

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 20.

juni 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på politisk enighed.

KOM(2013) 462

Side 23

Side 3

Sagsnr.

2014 - 15920

Doknr.

141085

Versionsnr.

Dato

17-06-2014

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 4: Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske

semester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og

nationale reformprogrammer samt anbefalinger til landenes økonomiske politik

og anbefalinger til euroområdet

KOM(2014)

400-408, 410-413, 415-426, 428-429

Resumé

Der skal på ECOFIN d. 20. juni opnås enighed om Rådets udtalelser om EU-landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for 2014 samt

landespecifikke anbefalinger til EU-landene og anbefalinger til euroområdet som hel-

hed på baggrund af udkast fra Kommissionen. Det Europæiske Råd skal på mødet d.

26.-27. juni 2014 tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger, hvorefter de formelt

vedtages på ECOFIN den 8. juli.

Baggrund

EU-landene skal under det europæiske semester hvert år i april fremlægge både sta-

bilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samt nationale reformprogrammer (NRP).

stabilitets- og konvergensprogrammerne

(programmer for henholdsvis eurolande og

ikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relati-

on til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres

penge- og valutakurspolitik. Programmerne redegør for landenes planer for overhol-

delse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af evt. henstillin-

ger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt landenes fremskridt mod

deres mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).

I de

nationale reformprogrammer

redegør landene dels for opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2013 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye

tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr.

beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion.

Kommissionen har den 2. juni 2014 offentliggjort vurderinger af landenes programmer

samt udkast til Rådets udtalelser om landenes programmer, der inkluderer de konkre-

te landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøfter den 19. juni de landespecifikke anbe-

falinger vedrørende beskæftigelse. ECOFIN drøfter den 20. juni udtalelser og lande-

specifikke anbefalinger vedrørende økonomisk politik m.v.

Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger den 26.-27.

juni mhp. endelig formel vedtagelse på ECOFIN den 8. juli.

Indhold

Nedenfor følger først en kort gennemgang af de centrale elementer i det danske Kon-

vergensprogram og Nationale Reformprogram. Herefter uddybes Kommissionens

udtalelse om Danmark på grundlag af de danske programmer samt Kommissionens

udkast til Rådets anbefalinger til Danmark. Efterfølgende gennemgås centrale ele-

menter i Kommissionens udkast til Rådets anbefalinger til de enkelte EU-lande.

Danmarks konvergensprogram

Danmarks konvergensprogram 2014 fastlægger på basis af forventningerne til det

samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 de overordnede mål og strategier for fi-

nanspolitikken og udviklingen i den offentlige saldo og gæld frem til 2020. Det fremgår

bl.a. at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Væksten er på vej tilbage i dansk økonomi. Der er flere tegn på en bedring i

konjunktursituationen. I løbet af 2013 indtraf et stemningsskifte blandt både

forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og produktionen i store dele

af dansk erhvervsliv steg gennem året.

Den svage udvikling i BNP i de seneste år dækker over pæn fremgang i den

beskæftigelsesintensive del af den private produktion. Ser man på udviklingen

i den private sektor ekskl. råstofudvinding

–

som trækkes ned af en fortsat ud-

tømning af de tilgængelige ressourcer i Nordsøen

–

har væksten været 1,3

pct. i 2013, hvilket er noget højere end de 0,4 pct. for hele økonomien. Det er

også en væsentlig forklaring på fremgangen i den private beskæftigelse gen-

nem 2013.

Grundlaget for fremgang i de kommende år er generelt blevet styrket, og

væksten i BNP skønnes at blive omkring 1�½ pct. i år og 2 pct. næste år. Den

mellemfristede fremskrivning frem til 2020 indebærer, at væksten vil kunne

udgøre godt 2 pct. i gennemsnit om året i perioden 2016-20.

Mulighederne for en periode med fornyet vækst understøttes af de seneste

års reformer, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan

DK. Fælles for de mange initiativer er, at de sigter mod at skabe vækst og be-

skæftigelse, samtidig med at troværdigheden om den økonomiske politik fast-

holdes.

Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik er afgørende for, at Dan-

mark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgangen i

dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af

budgetloven og overholder EU’s fælles regler, herunder Stabilitets-

og Vækst-

pagtens underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP.

Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode

–

fra den globale krise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er nor-

male

–

kan være ganske lang. Forløbet indebærer en gradvis genopretning af

økonomien, således at outputgabet lukkes omkring 2019. Den lange periode

med normalisering af konjunkturerne skal ses i sammenhæng med det dybe

tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formuetab i hushold-

ninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfa-

ringen er, at genopretning efter tilbageslag, der har været forbundet med fi-

nansielle kriser, tager særlig lang tid.

Der henvises i øvrigt til

Danmarks konvergensprogram 2014

af 15. april 2014, der er

oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse om

det danske konvergensprogram med følgende indhold:



Målet for den finanspolitiske strategi i konvergensprogrammet for 2014 er at

sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og fast-

holde en strukturel offentlig saldo på eller over det mellemfristede mål, et

strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP. Det mellemfristede mål

for de offentlige finanser reflekterer bestemmelserne i Stabilitets- og Vækst-

pagten. Det offentlige underskud er blevet bragt holdbart under 3 pct. af BNP i

2013.



Programmet opstiller et mål for det offentlige budgetunderskud på 1,3 pct. af

BNP i 2014 og 2,9 pct. af BNP i 2015, hvilket er konsistent med en struktur-

saldo (beregnet efter EU-metoden) på eller over det mellemfristede mål.



Generelt er den finanspolitiske strategi præsenteret i programmet på linje med

bestemmelserne i Stabilitets- og Vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Gældsniveauet, på 44,5 pct. af BNP i 2013, er planlagt til at stige midlertidigt i

2015, for herefter at falde.

Det makroøkonomiske scenarium, som fremskrivningerne i programmet base-

res på, er plausibelt. Antagelserne om BNP-vækst på hhv. 1,6 pct. i 2014 og

1,9 pct. i 2015 er generelt på linje med de hhv. 1,5 og 1,9 pct., som Kommis-

sionen forventer i sin forårsprognose 2014.

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet for 2014 og Kommissio-

nens forårsprognose 2014, vurderer Rådet, at de offentlige finanser i Dan-

mark er sunde, og at konvergensprogrammets mål kan forventes at blive ind-

friet.

Danmarks nationale reformprogram

Danmarks Nationale Reformprogram for 2014 gør status over opfølgningen på de

landespecifikke anbefalinger, som blev rettet til Danmark under sidste års runde af det

europæiske semester. Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med må-

lene for regeringens politik. Fra dansk side er der allerede igangsat en del tiltag, og

flere vil blive taget på de områder, anbefalingerne vedrører. Den ansvarlige og balan-

cerede linje i finanspolitikken indebærer, at væksten understøttes, samtidig med at

kravene i medfør af EU-henstillingen og budgetloven efterleves. Der er ligeledes gen-

nemført og planlagt reformer mhp. at understøtte beskæftigelsen og begrænse ledig-

hed og langtidsledighed, samt sikre et højt arbejdsudbud, at forbedre uddannelserne

samt styrke konkurrencen og produktivitetsvæksten.

Programmet redegør ligeledes for de reformtiltag, som Danmark allerede har taget og

vil tage, herunder for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-reformstrategiens fem

overordnede EU-mål. De danske mål under EU 2020 er: 1) En strukturel beskæftigel-

sesfrekvens på 80 pct.; 2) 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling; 3)

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Vedva-

rende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-

kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold

til 2005; 4) Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og øget

andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannel-

se, til mindst 40 pct.; samt 5) Reduktion i antallet af personer i husstande med lav

beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.

Endelig redegør programmet for den danske strategi for modernisering af den offentli-

ge sektor, som er en af de fem hovedprioriteter i Kommissionens vækstundersøgelse.

Der henvises i øvrigt til

Danmarks nationale reformprogram 2014

af 15. april 2014, der

er oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Vurdering af Danmarks nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformpro-

gram:



Der har været nogle fremskridt i forhold til at adressere situationen for perso-

ner, der befinder sig længst væk fra beskæftigelse og i forhold til at forbedre

omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet. Reformen af førtidspension

og fleksjobordningen begynder at vise resultater, kontanthjælpsreformen er

trådt i kraft, der er opnået enighed om en sygedagpengereform og regeringen

har i april fremlagt et udspil til en reform af den aktive arbejdsmarkedspolitik

(beskæftigelsesindsatsen).



Der er fortsat udfordringer i forhold til at sikre et tilstrækkeligt antal praktik-

pladser og forbedre denne type uddannelses kvalitet og image, opgradere er-

hvervsuddannelserne og adressere de høje frafaldsprocenter. Reformerne er

på et tidligt stadie i implementeringen, hvorfor den fulde effekt endnu ikke set.

Der blev i februar 2014 indgået en reformaftale om erhvervsuddannelserne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



der forventes at træde i kraft i midten af 2015 mhp. at forbedre kvaliteten af

disse uddannelser gennem flere forskellige initiativer.

Det er fortsat en udfordring for dansk økonomi at styrke produktiviteten.

Kommissionens vurderinger er generelt på linje med Produktivitetskommissi-

onens resultater. Produktivitetskommissionen offentliggjorde i april 2014 25

overordnede anbefalinger og mere end 100 konkrete forslag inden for områ-

der som konkurrence, offentlige indkøb, uddannelse, internationalisering, in-

novation, skat og infrastruktur. Skridt mod håndteringen af udfordringen vedr.

lav produktivitetsvækst bør tages gennem implementeringen af produktivitets-

kommissionens anbefalinger.

Rådets landespecifikke anbefalinger til Danmark

Rådet skal som en del af udtalelsen om konvergensprogrammet og det nationale re-

formprogram vedtage landespecifikke anbefalinger til Danmark. Rådet ventes på basis

af udkastet fra Kommissionen, at anbefale Danmark:

1. efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud, at fort-

sætte en vækstvenlig finanspolitisk strategi og bevare en sund finanspoli-

tisk position, der sikrer at det mellemfristede mål (MTO) for den strukturel-

le saldo fortsat efterleves gennem hele konvergensprogramperioden.

2. at tage yderligere tiltag for at fremme beskæftigelsesegnetheden for per-

soner, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet; at forbedre de ud-

dannelsesmæssige resultater, særlig for unge med indvandrerbaggrund,

og effektiviteten i erhvervsuddannelserne; at lette overgangen fra uddan-

nelse til arbejdsmarkedet, herunder gennem en mere udbredt brug af ar-

bejdspladslæring og praktikpladser.

3. at øge indsatsen for at fjerne adgangsbarrierer og reducere lovgivnings-

mæssige barrierer mhp. at øge konkurrencen i den indenlandske service-

sektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlægssektoren, som

anbefalet af Produktivitetskommissionen.

Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til øvrige EU-lande og euroområdet

Rådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for EU-landene på

baggrund af deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer. Lande med låneprogrammer (Grækenland og Cypern) modtager ikke lan-

despecifikke anbefalinger, idet de er underlagt mere intensiv overvågning under pro-

grammerne. Rådet ventes på basis af udkast fra Kommissionen bl.a. at anbefale at:

Euroområdet anbefales:

1) i tæt samarbejde med Kommissionen, at fremme og overvåge implementeringen af

strukturreformer på de områder, der er særlig relevante for at sikre et velfungerende

euroområde mhp. konvergens og tilpasning af eksterne og interne ubalancer; at vur-

dere og tilskynde til fremskridt i reformgennemførelsen i eurolande, der har ufor-

holdsmæssigt store ubalancer og i eurolande med ubalancer, der kræver hurtig hand-

ling mhp. at mindske negative spillovers til resten af euroområdet; at fremme passen-

de politik i lande med betalingsbalanceoverskud for at optimere positive spillovers; at

gennemføre jævnlige tematiske drøftelser om strukturpolitik med potentielle store spill-

overs med fokus på at reducere den samlede skat på arbejde og reformere markeder-

ne for tjenesteydelser;

2) at koordinere finanspolitik i eurolandene i tæt samarbejde med Kommissionen,

særligt i vurderingen af udkast til budgetplaner mhp. at sikre en sammenhængende og

vækstvenlig budgetstilling på tværs af euroområdet; at forbedre kvaliteten og holdbar-

heden af de offentlige finanser ved at øge investeringerne på nationalt plan og på EU-

niveau; at sikre en styrkelse af de nationale budgetmæssige rammer, herunder de

nationale budgetråd;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) at sikre et modstandsdygtigt banksystem, herunder ved at tage nødvendige tiltag ift.

at følge op på gennemgangen af bankernes balancer og stresstest, og ved at gen-

nemføre Bankunion-lovgivningen, herunder det videre arbejde med overgangen til en

fælles afviklingsordning; at stimulere private investeringer og øge kreditstrømmen til

økonomien, bl.a. ved at forbedre små- og mellemstore virksomheders adgang til kapi-

tal;

4) at fortsætte arbejdet vedr. videreudvikling af den Økonomiske og Monetære Union

og bidrage til at forbedre rammen om det økonomiske samarbejde i forbindelse med

den planlagte gennemgang i 2014.

Belgien anbefales:

1) Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud, at styrke bud-

getkonsolideringen i 2014; at væsentligt styrke budgetstrategien for 2015 for at sikre

den påkrævede tilpasning af det strukturelle underskud mod det mellemfristede mål

(MTO) samt efterlevelse af gældsreglen; derefter at forfølge den planlagte årlige struk-

turelle tilpasning mod det mellemfristede mål, og sikre en yderligere tilpasning i øko-

nomisk gode tider, samt sikre at den offentlige gæld bliver bragt ned;

2) at forberede en omfattende skattereform, som sikrer vækstvenlig omlægning af

beskatningen fra arbejdsindkomst til andre skattebaser samt bl.a. forsimpler, effektivi-

serer og lukker huller i skattesystemet og reducerer skatteudgifterne;

3) at øge indsatsen for at mindske afstanden mellem den effektive og lovpligtige pen-

sionsalder; at begrænse mulighederne for tidlig tilbagetrækning; at sikre sammen-

hæng mellem den lovpligtige pensionsalder og forventet levetid; at forbedre omkost-

ningseffektiviteten i de offentlige aldersrelaterede udgifter;

4) at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, særligt ved at reducere negative incitamenter til

arbejde, forbedre adgangen for bl.a. unge og indvandrere og adressere manglende

færdigheder i arbejdsstyrken;

5) at genoprette konkurrenceevnen bl.a. ved fortsat reform af lønfastsættelsessyste-

met; at øge konkurrence i detailsektoren, liberalisere servicesektoren, fremme innova-

tion; at håndtere færdighedsmismatches via uddannelsespolitikken;

6) at sikre overholdelse af 2020-målene ift. at reducere udledning af drivhusgasser.

Bulgarien anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 for at

overholde og herefter forblive på det mellemfristede mål (MTO); at sikre at det nye

budgetråd har kapacitet til at opfylde sit mandat; at gennemføre en omfattende skatte-

strategi bl.a. for at styrke skatteopkrævningen og håndtere skyggeøkonomien;

2) at vedtage en langsigtet strategi for pensionssystemet; at fortsætte den planlagte

årlige stigning i den lovpligtige pensionsalder; at knytte den lovpligtige pensionsalder

til forventet levetid, at udfase mulighederne for tidlig tilbagetrækning;

3) at forbedre effektiviteten af arbejdsformidlingen; at udvide dækningen af aktive ar-

bejdsmarkedspolitikker; at forbedre dækningen af arbejdsløshedsunderstøttelse og

bistand; at udvikle retningslinjer med de sociale parter for justering af minimumsløn-

ninger;

4) at vedtage skoleloven og forfølge reformer af de videregående uddannelser; at

styrke kvaliteten af erhvervsuddannelser; at intensivere indsatsen for at forbedre ad-

gangen til og kvaliteten af skoler for udsatte børn;

5) at fortsætte med at forbedre erhvervsklimaet, særligt for små- og mellemstore virk-

somheder; at forbedre det offentlige indkøbssystem; at øge kvaliteten og uafhængig-

heden af retssystemet og korruptionsbekæmpelsen;

6) at optrappe reform af energisektoren bl.a. for at øge konkurrence, gennemsigtighed

og energieffektivitet.

Estland anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at væsentligt styrke budgetstrategien for

2015 for at overholde og herefter forblive på det mellemfristede mål (MTO); at kom-

plementere budgetreglen med mere bindende flerårige udgiftsregler og øge effektivite-

ten i de offentlige udgifter;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) at styrke incitamenter til at arbejde gennem tiltag rettet mod lavtlønnede; at målrette

aktiveringsindsatsen mod marginaliserede grupper; at øge omkostningseffektiviteten i

familiepolitikken;

3) at sikre arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelses- og oplæringssystemer bl.a. ved

at forbedre færdigheder og kvalifikationsniveauer; at øge prioriteringen og specialise-

ringen i forskning- og innovationssystemerne yderligere og forbedre samarbejdet med

virksomheder; 4) at øge indsatsen for at forbedre energieffektiviteten; at styrke trans-

portsektorens miljøincitamenter væsentligt; 5) at forbedre balancen mellem kommuna-

le indtægter og kommunal ansvarsdelegering; at øge effektiviteten i de lokale myndig-

heder.

Finland anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at efterleve det mellemfristede mål (MTO)

som planlagt, sikre at gældskriteriet opfyldes, og forfølge en vækstvenlig finanspolitik;

hurtigt at gennemføre planlagte strukturelle reformer og budgetplanen for at forbedre

den finanspolitiske holdbarhed og styrke vækstvilkårene;

2) at sikre effektiv implementering af de administrative reformer af de lokale myndig-

heder og social- og sundhedssektoren mhp. på at øge omkostningseffektiviteten;

3) at forbedre erhvervsdeltagelsen for ældre personer og tilpasse den lovpligtige mi-

nimum pensionsalder ift. den forventede levetid; at forbedre arbejdsmarkedsudsigter

for unge og langtidsledige med særlig fokus på erhvervsuddannelser;

4) at fortsætte indsatsen for at forbedre konkurrencen på vare- og tjenestemarkedet,

særligt i detailsektoren;

5) fortsat at styrke kapaciteten til at levere innovative produkter, tjenester og højvækst

virksomheder.

Frankrig anbefales:

1) at styrke budgetstrategien for 2014 for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt

store underskud til fristen i 2015; at implementere ambitiøse strukturreformer for at

fremme vækst og beskæftigelse; herefter at sikre en strukturel tilpasning mod det mel-

lemfristede mål (MTO); at intensivere indsatsen for at opnå offentlige effektiviseringer;

at tage tiltag for at reducere stigningen i de sociale udgifter som planlagt; at sætte en

klar tidsplan for den igangværende decentraliseringsproces; at håndtere stigningen i

de offentlige udgifter til sundhed;

2) at sikre, at reduktionen i arbejdsomkostningerne fastholdes; at tage skridt til at

fremme lavere socialsikringsbidrag fra arbejdsgivere; at vurdere den økonomiske ef-

fekt af undtagelser i socialsikringsbidrag;

3) at forenkle administrative, skattemæssige og regnskabsmæssige regler rettet mod

virksomheder; at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for virksomheders vækst; at

forenkle og forbedre effektivitet af innovationspolitikken;

4) at fjerne uberettigede restriktioner for de regulerede erhverv; at tage yderligere

tiltag for at reducere reguleringen af detailsektoren;

5) at reducere skattetrykket på arbejde og optrappe indsatsen for at forenkle og effek-

tivisere skattesystemet; at tage yderligere tiltag til at styrke fleksibiliteten på arbejds-

markedet; at tage yderligere tiltag for at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsen;

7) at modernisere erhvervsuddannelserne; at sikre, at aktive arbejdsmarkedspolitikker

støtter de svageste grupper.

Irland anbefales:

1) at implementere 2014 budgettet fuldt ud og sikre en holdbar korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2015 gennem yderligere strukturelle tiltag; derefter

sikre en strukturel tilpasning mod det mellemfristede mål (MTO), og en yderligere til-

pasning i økonomisk gode tider, og sikre, at den offentlige gæld bliver bragt ned; at

implementere den flerårige budgetplanlægning effektivt; at indføre mere bindende

udgiftslofter; at fremme et vækst- og miljøvenligt skattesystem;

2) at sikre fremskridt med reformen af sundhedssektoren; at reformere styringssyste-

merne for de nationale sundhedsmyndigheder;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) at gennemføre yderligere forbedringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik med sær-

lig fokus på bl.a. langtidsledige og lavtuddannede; at sikre fremskridt med reformen af

erhvervsuddannelserne;

4) at håndtere husholdninger med lav arbejdskraftintensitet og adressere risiko for

børnefattigdom; at fremme kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse;

5) at udvikle yderligere tiltag for små- og mellemstore virksomheder ift. adgang til kapi-

tal og gældsomstrukturering;

6) at overvåge bankers resultater ift. målene for omstrukturering af lånerestancer; at

fastsætte ambitiøse mål mhp. i vidt omfang at have afviklet lånerestancer inden ud-

gangen af 2014;

7) at reducere omkostninger for juridiske sager og tjenester og fremme konkurrence.

Italien anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væ-

sentligt for at sikre overholdelse af gældsreduktionskravet; at fuldføre den ambitiøse

privatiseringsplan; at implementere en vækstvenlig finanspolitisk tilpasning ved effek-

tiv reduktion af de offentlige udgifter;

2) at omlægge skattetrykket yderligere fra produktionsfaktorer til forbrug, ejendom og

miljø; at implementere en skattereform vedr. boligbeskatning; at fortsætte indsatsen

mod skatteunddragelse og skyggeøkonomien;

3) at forbedre effektiviteten af den offentlige administration; at sikre bedre forvaltning

af EU-midler; at øge effektiviteten af tiltag mod korruption yderligere;

4) at styrke banksektorens modstandsdygtighed; at fremme adgang til kapital uden for

banksektoren, særligt til små og mellemstore virksomheder; at fortsætte med at frem-

me og overvåge effektiv ledelse i banksektoren;

5) at evaluere effekten af arbejdsmarkedsreformer på jobskabelse mm.; at arbejde

mod en omfattende social beskyttelse af arbejdsløse; at styrke sammenhængen mel-

lem aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker; at fremme erhvervsdeltagelse for

kvinder; at sørge for tilstrækkelig hjælp til uregistrerede unge; at sikre større involve-

ring af den private sektor ift. praktikpladser;

6) at implementere det nationale system for evaluering af skoler bl.a. for at reducere

skolefrafald; at øge den arbejdsbaserede læring;

7) at godkende lovgivningen, der skal forenkle reguleringen af virksomheder og borge-

re; at øge effektiviteten af offentlige indkøb;

8) at sikre en hurtig og fuldstændig operationalisering af trafikmyndighederne.

Kroatien anbefales:

1) at implementere budgettet for 2014 fuldt ud; at styrke budgetstrategien, herunder

ved at specificere tiltag for 2015 og 2016 yderligere, og overveje yderligere permanen-

te og vækstvenlige konsolideringstiltag mhp. at sikre en holdbar korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2016; at tage initiativer mhp. øget udgiftskontrol; at

styrke makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser; at styrke budgetrådets uaf-

hængighed og beføjelser; at præsentere en plan for reform af ejendomsskatter; at

gennemgå skatteudgifter og mindske skattesvig;

2) at vedtage fremrykning af forhøjelsen af pensionsalderen samt harmonisering

blandt mænd og kvinder; at reducere adgang til tidlig tilbagetrækning; at omkostnings-

effektivisere sundhedsvæsenet;

3) at implementere reform af afskedigelsessystemet og arbejdstid; at hindre segmen-

tering på arbejdsmarkedet; at sikre bedre sammenhæng mellem løn- og produktivi-

tetsudviklingen; at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik; at sikre beskæftigelse og

lærepladser til unge; at præsentere en plan for håndtering af sort arbejde; at øge kvali-

teten i uddannelsessystemet og lette overgangen fra uddannelse til arbejde;

4) at gennemgå skatte- og ydelsessystemet og præsentere en plan mhp. reaktivering

af inaktive og arbejdsløse personer; at øge gennemsigtigheden og effektiviteten i

ydelsessystemet og målrette sociale ydelser;

5) at forbedre erhvervslivets rammevilkår yderligere ved begrænsning af administrati-

ve krav; at øge kapacitet og strategisk planlægning af enheder med ansvar for EU-

strukturfondsmidler;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6) at præsentere en detaljeret plan for styring af offentlig ejendom; at sikre ansvarlig-

hed og gennemsigtighed i styringen af statslige virksomheder; at forstærke indsats

mod korruption; at styrke effektivitet og gennemsigtighed i offentlige indkøb;

7) at styrke handelsdomstolenes rolle i at overvåge virksomheders anvendelse af kon-

kursprocedurer; at øge effektivitet og kvalitet i det juridiske system;

8) at gennemføre en omfattende portefølje-screening for den kroatiske finanssektor,

der komplementerer ECB’s

stress test og gennemgang af aktiverne.

Letland anbefales:

1) at bevare en sund finanspolitisk position i 2014; at styrke budgetstrategien i 2015

for at sikre, at afvigelsen fra det mellemfristede mål (MTO) begrænses til effekten af

pensionsreformen; at forfølge indsatsen for at reducere skattetrykket for lavtlønnede

bl.a. ved at gennemføre en vækstvenlig omlægning af beskatningen til miljø- og bolig-

skatter;

2) at fremskynde gennemførslen af reformen af de videregående uddannelser; at til-

byde karrierevejledning ved alle uddannelsesniveauer; at forbedre kvaliteten af er-

hvervsuddannelser samt gør fremskridt fsva. unges arbejdsmarkedsparathed;

3) at reformere social bistand og finansieringen heraf bl.a. for at sikre bedre dækning

og for at tilpasse ydelserne; at øge omfanget af aktive arbejdsmarkedspolitikker;

4) at fremskynde udviklingen af gas- og el-forbindelser til nabomedlemsstater; at fort-

sætte energieffektiviseringen;

5) at afslutte juridiske reformer, herunder de forestående reformer af insolvens- og

voldgiftsrammerne; at optrappe reformer af den offentlige administration.

Litauen anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien i 2015 for at

sikre den påkrævede tilpasning mod det mellemfristede mål (MTO); derefter at fast-

holde det mellemfristede mål; at supplere budgetstrategien med en yderligere styrkel-

se af de finanspolitiske rammer, herunder med introduktion af bindende udgiftslofter;

2) at vedtage og implementere en omfattende reform af pensionssystemet, der bl.a.

sikrer sammenhæng mellem pensionsalderen og den forventede levetid; at understøt-

te reformen med tiltag, der styrker ældres arbejdsmarkedsparathed;

3) i højere grad at målrette de aktive arbejdsmarkedspolitikker mod lavtuddannede og

langtidsledige; at forbedre dækningen og tilpasningen af arbejdsløshedsunderstøttel-

se; at adressere vedvarende mismatch i arbejdsmarkedet ved at øge arbejdsmarkeds-

relevansen af uddannelsessystemet; at prioritere lærepladser for at øge unges ar-

bejdsmarkedsparathed;

4) at sikre tilpas dækning til de mest trængende og fortsætte med at styrke sammen-

hængen mellem bistand og aktivering;

5) at afslutte det igangværende reformarbejde vedr. statsejede virksomheder;

6) at intensivere tiltagene for at forbedre energieffektiviseringen; at forbedre integrati-

onen af de baltiske energimarkeder.

Luxembourg anbefales:

1) at bevare en sund finanspolitisk position i 2014; at styrke budgetstrategien for 2015

væsentligt mhp. at nå og forblive på det mellemfristede mål (MTO) herefter, særligt for

at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed; at styrke den finanspolitiske styring og

fremskynde vedtagelsen af en flerårig budgetramme, herunder med flerårige udgifts-

lofter; at øge skattebasen, særligt ved beskatning af forbrug;

2) at håndtere de aldersrelaterede udgifter gennem en mere omkostningseffektiv æld-

repleje; at forfølge en pensionsreform, som øger den effektive pensionsalder, inklusiv

tiltag for at begrænse tidlig tilbagetrækning og sikre sammenhæng mellem pensions-

alderen og forventet levetid; at styrke indsats for at øge erhvervsdeltagelsen for ældre;

3) at fremskynde gennemførelse af yderligere reformer af lønforhandlings- og lønin-

dekseringssystemet; at optrappe indsatsen for at diversificere økonomien og fremme

private investeringer inden for forskning;

4) at øge indsatsen for at reducere ungdomsarbejdsløsheden for ufaglærte arbejdere

med indvandrerbaggrund ved forbedring af aktive arbejdsmarkedspolitikker; at mind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske negative incitamenter til arbejde og mismatch i færdigheder; at fremskynde im-

plementering af reform af erhvervsuddannelser;

5) at udarbejde en omfattende plan samt tager skridt ift. at opfylde målene for redukti-

on af udledningen af drivhusgasser.

Malta anbefales:

1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014; at

styrke budgetstrategien for 2015 væsentligt mhp. at sikre den påkrævede tilpasning

mod det mellemfristede mål (MTO) samt overholdelse af gældsreglen; derefter forføl-

ge den planlagte strukturelle tilpasning mod det mellemfristede mål, og en yderligere

tilpasning i økonomisk gode tider, og sikrer at den offentlige gæld bliver bragt ned; at

implementere loven, der etablerer en bindende, regelbaseret flerårig finanspolitisk

ramme og opretter en uafhængig institution med ansvar for at overvåge finanspolitiske

regler og godkende makroøkonomiske prognoser; løbende at forbedre overholdelsen

af skatteregler og bekæmpelse af skyggeøkonomien;

2) at fremskynde den igangværende pensionsreform, herunder forhøjelsen af pensi-

onsalderen og sammenhængen til forventet levetid; at sikre, at reformen af sundheds-

væsenet er omkostningseffektiv og styrker primær pleje;

3) at fortsætte indsatsen for at øge arbejdsstyrkens færdigheder ved reform af lærlin-

gesystemet; at reducere skolefrafald, og færdiggøre den national læsefærdighedsstra-

tegi, at forbedre kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse yderligere;

4) at fortsætte indsatsen for at diversificere energisammensætningen, herunder øge

andelen af vedvarende energi;

5) at fortsætte indsatsen for at effektivisere procedurerne for offentlige indkøb; at øge

adgang til finansiering udover lån for virksomheder; at forbedre effektiviteten i retssy-

stemet.

Nederlandene anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væ-

sentligt for at overholde og herefter forblive på det mellemfristede mål (MTO); at sikre

at gældsreglen imødekommes, således at den offentlige gæld bliver bragt ned; at

beskytte vækstorienterede udgifter;

2) at optrappe indsatsen for at reformere boligmarkedet; at overvåge effekten af re-

formerne af socialt boligbyggeri;

3) at implementere anden del af reformen af pensionssystemet; at tage yderligere

tiltag for at øge arbejdsparatheden blandt ældre; at gennemføre den planlagte reform

af ældreplejen på holdbar vis;

4) at øge indsatsen for at forbedre erhvervsfrekvensen, særligt blandt marginaliserede

grupper; at gennemføre reformer af jobbeskyttelseslovgivningen og dagpengesyste-

met.

Polen anbefales:

1) at styrke budgetstrategien mhp. en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud i 2015; herefter at sikre den påkrævede tilpasning mod det mellemfriste-

de mål (MTO); at gennemføre ambitiøse strukturelle reformer mhp. at øge tilpasnings-

kapaciteten og fremme vækst og beskæftigelse; at minimere reduktion i vækstfrem-

mende investeringer, at målrette de sociale politikker, at øge omkostningseffektiviteten

i sundhedssektoren; at forbedre overholdelse af skatteregler og effektiviteten i skatte-

systemet; at etablere et uafhængigt budgetråd;

2) at styrke indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed, herunder ved at øge arbejdsmar-

kedsrelevansen i uddannelserne og adgangen til praktikpladser; at øge voksnes del-

tagelse i efteruddannelse; at bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at

sikre bedre overgang fra tidsbegrænset til permanent beskæftigelse;

3) at fortsætte indsatsen for at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse; at integrere

arbejdere i landbrugssektoren og minearbejdere i det generelle pensionssystem; at

øge indsatsen for at promovere arbejdsmarkedsparathed for ældre for at øge tilbage-

trækningsalderen;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) at øge effektiviteten i skatteincitamenterne til fremme af forskning i den private sek-

tor;

5) at forny, udvide og effektivisere energiproduktionen; at forbedre bredbåndsdæknin-

gen;

6) at tage yderligere tiltag for at forbedre erhvervsklimaet; at færdiggøre den planlagte

reform af de regulerede erhverv.

Portugal anbefales:

1) at gennemføre budgetstrategien for 2014 fuldt ud; at gennemføre budgetstrategien

for 2015 konsekvent i overensstemmelse med målet i EDP-henstillingen; at erstatte

forfatningsstridige konsolideringstiltag med nye tiltag; at sikre en holdbar korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud og samtidig sikre en vækstvenlig konsolidering;

herefter at forfølge de strukturelle tilpasninger mod det mellemfristede mål (MTO) og

sikre at gældsreglen imødekommes; at fastholde en stram udgiftsstyring; at fortsætte

med at omstrukturere statsejede virksomheder; at udvikle en løsning for at sikre hold-

barheden af pensionssystemet; at kontrollere væksten i sundhedsudgifter; at revidere

skattesystemet; at fortsætte med at forbedre overholdelse af skattereglerne;

2) at fastholde udvikling i mindstelønnen i overensstemmelse med at fremme beskæf-

tigelse og konkurrenceevne; at sikre et lønfastsættelsessystem, der tilpasser lønnin-

ger med produktivitet; at præsentere forslag til ændringer i overenskomstsystemet;

3) at præsentere en evaluering af jobbeskyttelsesreformer; at forfølge igangværende

reform af aktive arbejdsmarkedspolitikker mhp. at øge beskæftigelsen; at adressere

høj ungdomsarbejdsløshed;

4) at forbedre kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne; at

sikre effektiv brug af uddannelsesudgifter og reducere mismatch i færdigheder;

5) at overvåge bankers likviditet; at fortsætte vurderingen af bankers genopretnings-

planer; at gennemføre en strategi for reduktion af virksomhedsgæld; at gennemføre et

varslingssystem til at opfange vanskelige finansielle forhold for virksomheder;

6) at gennemføre tiltag mhp. at reducere energiomkostninger; at forbedre integration

af energinetværk på tværs af grænser; at implementere langsigtet transportplan; at

sikre at den nationale tilsynsmyndighed for transport er uafhængig; at styrke effektivi-

tet og konkurrence i jernbanesektoren;

7) at forbedre evalueringen af boligmarkedet yderligere; at fortsætte indsatsen for at

opgøre lovgivningsmæssige byrder; at yderligere lette byrden for regulerede erhverv;

8) at fortsætte med at modernisere den offentlige administration; at gennemføre re-

former rettet mod forbedret effektivitet og transparens i retssystemet; at optrappe ind-

satsen for at evaluere gennemførte reformer.

Rumænien anbefales:

1) at implementere

EU og IMF’s låneprogram;

2) at implementere budgetstrategien for 2014; at væsentligt styrke de budgetmæssige

tiltag for at nå den påkrævede tilpasning af det strukturelle underskud mod det mel-

lemfristede mål (MTO) og forblive på målet herefter; at forbedre skatteopkrævningen

og bekæmpe ikke-registeret arbejde; at reducere skattetrykket for lavtlønnede; at fær-

diggøre pensionsreform, der harmoniserer pensionsalderen for mænd og kvinder;

3) at optrappe reform af sundhedssektoren;

4) at styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker og arbejdsformidlingens kapacitet; at væ-

re særligt opmærksomme på unge uden for arbejdsmarkedet; at styrke tiltag for at øge

arbejdsmarkedsparatheden blandt ældre;

5) at forbedre kvaliteten af og adgangen til erhvervsuddannelser, lærepladser og vide-

regående uddannelser;

6) at forbedre effektiviteten af sociale ydelser for at afhjælpe fattigdom; at øge indsat-

sen ved implementering af planlagte tiltag til fremme af integrationen af romaer på

arbejdsmarkedet;

7) at øge indsatsen for at styrke den offentlige administrations kapacitet; at fremskyn-

de absorptionen af EU-midler; at håndtere vedvarende mangler i offentlige indkøb; at

fortsætte med at forbedre kvaliteten og effektiviteten af retssystemet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8) at fremme konkurrence og effektivitet i energi- og transportindustrierne; at fremme

reform af statsejede virksomheder i energi- og transportsektoren; at forbedre integrati-

onen af energinetværker.

Slovakiet anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at styrke budgetkonso-

lideringen for 2014; at sikre den påkrævede tilpasning af det strukturelle underskud

mod det mellemfristede mål (MTO) i 2015; at derefter forfølge en strukturel tilpasning

til det mellemfristede mål (MTO) er nået; at styrke de finanspolitiske rammer bl.a. ved

at introducere bindende udgiftslofter; at forbedre yderligere de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed ved at omkostningseffektivisere sundhedsvæsenet;

2) at øge effektiviteten af skattesystemet;

3) at håndtere langtidsarbejdsløsheden mere effektivt og øge kapaciteten af den of-

fentlige arbejdsformidling; at effektivt håndtere ungdomsarbejdsløshed; at forbedre

incitamenter ift. kvinders beskæftigelse;

4) at øge kvalitet i undervisningen og muligheder for arbejdsbaseret læring og profes-

sionsorienterede bachelorprogrammer; at øge adgang til inkluderende undervisning

og marginaliserede gruppers deltagelse i erhvervsuddannelser og videregående ud-

dannelse; at forbedre kvaliteten og relevansen af forskning og samarbejdet med priva-

te virksomheder;

5) at forstærke indsatsen for et mere velfungerende energimarked; at videreudvikle

netværksforbindelser med nabolande;

6) at styrke uafhængigheden i den offentlige forvaltning og den analytiske kapacitet i

centrale ministerier; at mindske korruption og forbedre effektiviteten og kvaliteten i

retssystemet; at forbedre rammevilkår for små og mellemstore virksomheder; at øge

indsatsen for at effektivisere offentlige indkøb.

Slovenien anbefales:

1) at styrke budgetstrategien for 2014, herunder ved specificering af tiltag fra 2014 og

frem og en strukturel tilpasning i overensstemmelse med EDP-henstillingen mhp. at

sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015; at deref-

ter forfølge den påkrævede strukturelle tilpasning og sikre overholdelse af gældsreg-

len; at indføre strukturreformer mhp. at fremme vækst og beskæftigelse; at gennemfø-

re vedtagelsen af en budgetregel mhp. at forbedre finanspolitikkens troværdighed;

2) at styrke den langsigtede holdbarhed i pensionssystemet bl.a. ved at sikre sam-

menhæng mellem pensionsalderen og forventet levetid; at reducere de aldersrelate-

rede sundhedsudgifter ved at målrette ydelser til de mest trængende;

3) at udvikle en omfattende socialaftale, der sikrer at lønudviklingen understøtter kon-

kurrenceevne og jobskabelse; at gøre en indsats for at reducere yderligere arbejds-

markedssegmentering, særligt ved at øge incitamenterne til at ansætte unge og æl-

dre; at øge beskæftigelsen hos ældre og lavtuddannede ved brug af skræddersyede

arbejdsmarkedspolitikker; at adressere mismatches ved forbedring af erhvervsuddan-

nelserne;

4) at gennemføre den planlagte bankprivatisering i 2014 og forberede yderligere

bankprivatisering i 2015; at fortsætte omstruktureringsplanerne af bankerne, der mod-

tager statsstøtte; at færdiggøre omfattende tiltag, der bl.a. skal forbedre bankernes

ledelse, tilsyn og risikostyring; at styrke bankernes håndtering af misligholdte lån;

5) at fortsætte gennemførslen af privatiseringerne annonceret i 2013; at vedtage en

strategi for det slovenske statslige holdingselskab med en klar klassificering af aktiver;

at forpligte sig til en kortvarig tidsplan for afhændelse af en række målrettede aktiver;

6) at færdiggøre virksomhedsomstruktureringsplanen; at udarbejde en liste over de

mest presserende omstruktureringssager; at fremme brugen af tilgængelige juridiske

mekanismer; at evaluere nylige ændringer i konkurslovgivningen;

7) at reducere hindringerne for at drive forretning i Slovenien særligt ved at fremskyn-

de liberaliseringen af regulerede erhverv og reducere administrative byrder; at sikre

tilstrækkelig budgetmæssig selvstændighed for konkurrencemyndighederne;

8) at sikre en effektiv indsats for at bekæmpe korruption mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spanien anbefales:

1) at styrke budgetstrategien for 2014, herunder ved specificering af tiltag fra 2015 og

frem og en strukturel tilpasning i overensstemmelse med EDP-henstillingen, mhp. at

sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016;

derefter at forfølge en fortsat strukturel tilpasning mod det mellemfristede mål, og en

yderligere tilpasning i gode økonomiske tider, samt overholdelse af gældsreglen; at

gennemføre ambitiøse strukturreformer mhp. at øge vækst og beskæftigelse; at sikre

at det nye uafhængige budgetråd bliver fuldt funktionsdygtigt og implementerer korri-

gerende og forebyggende tiltag i loven om budgetstabilitet; at foretage en systematisk

gennemgang af alle offentlige udgiftsposter og sikre omkostningseffektivitet i sund-

hedssektoren; at vedtage en skattereform som simplificerer skattesystemet og frem-

mer jobskabelse, miljøbeskyttelse og stabile offentlige indtægter; at afskaffe ineffekti-

ve skatteudgifter; at overveje reduktion af virksomheders sociale bidrag; at mindske

gældsbias i selskabsbeskatningen; at øge bekæmpelse af skattesvig;

2) at fortsat reformere de regionale sparekasser og omstrukturere statsejede spare-

kasser for at fremskynde deres genopretning og reprivatisering; at fremme sunde ba-

lancer i den finansielle sektor; at øge små og mellemstore virksomheders adgang til

kapital; at øge kapaciteten til håndtering af virksomheders konkurs;

3) at tage yderligere tiltag mhp. at reducere arbejdsmarkedssegmenteringen; at styrke

jobsøgningspligten for modtagere af arbejdsløshedsydelser; at styrke den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik; at styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmar-

ked; at fremskynde modernisering af beskæftigelsesindsatsen;

4) at implementere og overvåge effektiviteten i indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed;

at fortsætte indsatsen for at sikre at uddannelse og træning er arbejdsmarkedsrele-

vant; at reducere skolefrafaldet og styrke kvaliteten af undervisningen;

5) at implementere og overvåge effektiviteten af den nationale handlingsplan for social

inklusion; at styrke den administrative kapacitet og koordination mellem beskæftigel-

sessystemet og det sociale system; at forbedre og målrette støtten til lavindkomstfami-

lier;

6) at vedtage liberaliseringer af regulerede erhverv; at lette omkostninger og admini-

strative byrder ved virksomhedsopstart; at identificere finansieringskilder for den nye

strategi for videnskab, teknologi og innovation;

7) at sikre en effektiv afskaffelse af underskuddet i elektricitetssystemet i 2014; at

etablere en uafhængig observatørenhed til at vurdere større infrastrukturprojekter; at

øge konkurrencen i transportsektoren;

8) at styrke kontrolmekanismer og øge gennemsigtighed af den offentlige forvaltning,

særligt på lokalt og regionalt niveau; at færdiggøre og overvågere indsatsen for at

bekæmpe skyggeøkonomien; at implementere reformerne, der skal øge effektiviteten i

retssystemet.

Storbritannien anbefales:

1) at styrke budgetstrategien mhp. en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud; at forfølge en vækstvenlig finanspolitisk konsolidering, herunder ved at

prioritere investeringer; at overveje at udvide skattegrundlaget; at adressere flaske-

halsproblemer bl.a. med hensyn til infrastruktur;

2) at øge gennemsigtigheden og effekten af makroprudentiel regulering i boligsekto-

ren; at implementere passende tiltag ift. at håndtere hurtigt stigende boligpriser; at

fjerne forvridninger i ejendomsbeskatning;

3) at adressere mismatch i færdigheder bl.a. ved at tilpasse unges færdigheder til

arbejdsgiveres behov; at reducere antallet af unge med begrænsede færdigheder;

4) at fortsætte indsatsen for at reducere børnefattigdom i lavindkomstshusholdninger;

5) at tage yderligere skridt for at forbedre adgang til finansiering for små- og mellem-

store virksomheder;

6) at følge op på infrastrukturplanen bl.a. ved at øge forudsigeligheden af planlæg-

ningsprocessen.

Sverige anbefales:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) at fortsætte en vækstvenlig finanspolitik og bevare en sund finanspolitisk position

for at sikre overholdelse af det mellemfristede mål (MTO) over hele programperioden,

også i lyset af udfordringerne for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser

af en aldrende befolkning;

2) at dæmpe væksten i husholdningernes kreditvækst og private gæld bl.a. ved en

udfasning af rentefradrag og/eller øget ejendomsbeskatning; at tage yderligere tiltag

for at fremskynde nedskrivningen af boliglån;

3) at forbedre effektiviteten på boligmarkedet yderligere, herunder ved fortsat reform

af huslejesystemet; at mindske kompleksiteten i planprocesserne; at tilskynde kom-

muner til at tilvejebringe jord til boligudvikling;

4) at tage tiltag for at forbedre basale færdigheder og lette overgangen fra uddannelse

til arbejde, herunder gennem en øget brug af arbejdspladslæring og praktikpladser; at

styrke indsatsen for at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelsestilbud for

lavtuddannede og personer.

Tjekkiet anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at bevare en sund

finanspolitik i 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væsentligt mhp. at overholde

det mellemfristede mål (MTO) i 2015 og derefter; at prioritere vækstfremmende udgif-

ter; at styrke de finanspolitiske rammer, herunder at oprette en uafhængig institution til

at overvåge finanspolitikken og introducere budgetregler for lokale og regionale myn-

digheder;

2) at forbedre skatteopkrævningen bl.a. simplificering af skattesystemet; at reducere

den høje indkomstbeskatning, særligt for lavtlønnede, at flytte beskatningen til f.eks.

bolig og miljø;

3) at fremskynde forhøjelsen af den offentlige pensionsalder for at sikre pensionssy-

stemets langsigtede holdbarhed; at tilpasse pensionsalderen til ændringer i forventet

levealder; at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen for ældre personer; at øge om-

kostningseffektiviteten i sundhedssektoren;

4) at styrke og øge effektiviteten af den offentlige arbejdsformidling; at øge adgang til

børnepasning;

5) at etablere en omfattende ramme for evaluering af kvaliteten af uddannelserne og

gennemføre tiltag, der fremmer resultatorienteret finansiering af forskningsinstitutio-

ner; at øge adgang til inkluderende undervisning og højere kvalitet for marginaliserede

grupper, herunder på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser;

6) at fremskynde liberalisering af regulerede erhverv; at øge indsatsen for at øge

energieffektiviteten;

7) at vedtage lov for offentligt ansatte mhp. at fremme effektiviteten og stabiliteten i

den offentlige forvaltning; at sikre implementeringen af anti-korruptionsstrategien; at

øge gennemsigtigheden af offentlige indkøbsprocedurer.

Tyskland anbefales:

1) at forfølge en vækstvenlig finanspolitik og fastholde sunde offentlige finanser, der

sikrer overholdelse af det mellemfristede mål (MTO) over programperioden og at

gældsniveauet bliver bragt ned; at bruge råderummet til at fremme omfanget og om-

kostningseffektiviteten af offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og forsk-

ning; at forbedre effektiviteten af skattesystemet, særligt ved at udvide skattegrundla-

get samt effektivisere skatteadministrationen; at øge omkostningseffektiviteten af de

offentlige sundhedsudgifter; at sikre holdbarheden af det offentlige pensionssystem; at

færdiggøre implementeringen af den nye gældsbremse i alle delstater;

2) at reducere høje skatter og bidrag til social sikring for at styrke indenlandsk efter-

spørgsel, især for lavindkomstsgrupper; at overvåge mindstelønnens effekt på ar-

bejdsmarkedet; at øge arbejdsudbuddet ved at øge uddannelsesniveauet blandt dår-

ligt stillede og implementere en mere ambitiøs aktivering og integration på arbejds-

markedet; at styrke incitamenterne til at arbejde, især blandt sekundære forsørgere; at

sikre adgang til fuldtidsbørnepasning og skoler i alle regioner og øge det faglige ni-

veau;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) at forbedre koordineringen af energipolitikken med omkringliggende lande og holde

de samlede omkostninger ved omstilling af energisystemet til et minimum; at se nær-

mere på omkostningseffektiviteten af energipolitiske instrumenter;

4) at gennemføre tiltag mhp. fortsat at stimulere konkurrence i servicesektoren; at

fjerne de resterende barrierer for konkurrence på jernbanemarkederne.

Ungarn anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væ-

sentligt mhp. at nå det mellemfristede mål (MTO), overholde gældsreglen, således at

den offentlige gæld bliver bragt ned; at styrke de finanspolitiske rammer ved systema-

tisk overvågning af numeriske budgetregler samt brug af korrektionsmekanismer; at

udvide kompetenceområdet for budgetrådet; at forbedre gennemsigtigheden af de

offentlige finanser;

2) at bidrage til at genoprette en normal långivning; at forstærke den finansielle regule-

ring og overvågning og forbedre hastighed og effektivitet af insolvensbehandling;

3) at sikre en mere stabil og strømlinet selskabsbeskatning; at reducere skatten for

lavtlønnede; at gennemføre tiltag imod skattesvig;

4) at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik; at overveje forlængelse af understøttel-

sesperioden; at igangsætte tiltag mhp. at reducere fattigdom betydeligt;

5) at stabilisere erhvervslivets rammevilkår og understøtte konkurrence ved bl.a. at

fjerne barrierer i servicesektoren; at øge konkurrence og gennemsigtighed i offentlige

indkøb; at fortsat reducere korruption og administrative byrder;

6) at implementere en national uddannelsesstrategi mhp. at undgå tidligt frafald på

erhvervsuddannelserne; at understøtte overgangen fra uddannelse til arbejdsmarke-

det og inklusion af marginaliserede grupper;

7) at gennemgå effekten af energiprisregulering på incitamenterne til at investere og

på konkurrence på energimarkederne; øge energieffektiviteten; gennemgå tarifsyste-

met i de statsejede transportselskaber mhp. at reducere omkostningerne.

Østrig anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at styrke budgetkonso-

lideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væsentligt for at nå og herefter

forblive på det mellemfristede mål (MTO); at sikre at gældsreglen imødekommes,

således at den offentlige gæld bliver bragt ned; at yderligere strømline de budget-

mæssige relationer mellem de forskellige forvaltningslag;

2) at forbedre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet særligt ved at harmo-

nisere pensionsalderen for mænd og kvinder og sikre sammenhæng mellem pensi-

onsalderen og forvente levetid; at overvåge gennemførslen af reformer, der begræn-

ser muligheden for tidlig tilbagetrækning; at yderligere forbedre omkostningseffektivite-

ten og holdbarheden på sundhedsområdet;

3) at reducere beskatningen af lavtlønnede bl.a. ved at omlægge beskatningen i ret-

ning af ejendomsskatter; at forstærke indsatsen for at forbedre arbejdsmarkedsudsig-

terne for personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet; at forbedre de uddannel-

sesmæssige resultater, særligt for unge med indvandrerbaggrund; at yderligere for-

bedre planlægningen af de videregående uddannelser;

4) at fjerne væsentlige barrierer for serviceudbydere; at vurdere restriktioner relateret

til de regulerede erhverv; at væsentligt styrke konkurrencemyndighedernes ressour-

cer;

5) fortsat nøje at overvåge nationaliserede eller delvist nationaliserede banker og

fremme omstrukturering.

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2

og artikel 148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.

makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011.

Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Sta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning

1175/2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til

sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-

dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-

falinger, idet der lægges vægt på, at udtalelserne og anbefalingerne understøtter lan-

denes efterlevelse af de fælles økonomiske rammer og regler og en ambitiøs konsoli-

derings- og reformdagsorden.

Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalin-

ger vedr. Danmark generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, her-

under de konkrete reformer og tiltag som indgår i regeringsgrundlaget, regeringens

konvergensprogram og nationale reformprogram samt Vækstplan DK fra 2013 og

Vækstpakke 2014.

Regeringen er generelt tilfreds med, at de landespecifikke anbefalinger har et målret-

tet fokus på de udfordringer og reformer, der er mest relevante for vækst og beskæfti-

gelse i de enkelte lande.

Regeringen vurderer, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger

overordnet set sikrer den rette balance mellem et stærkt økonomisk samarbejde i EU

og det nationale ejerskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Landenes holdning til Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til

landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer kendes

endnu ikke nærmere, men det ventes at EU-landene generelt støtter Kommissionens

udkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets-

og Vækstpagten

KOM(2014)

430,433,434,435,436,437

Resumé

På det kommende rådsmøde ventes en række beslutninger under

EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud, herunder ophævelse af henstillingerne til Dan-

mark, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Slovakiet og Holland. Samtidig har Kommissionen

udarbejdet rapport om Finlands overskridelse af 60-procentskriteriet for den offentlige

gæld. Rapporten konkluderer, at der ikke er grundlag for at åbne proceduren.

Baggrund

Siden 2011 er antallet af lande med henstillinger under proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud reduceret fra 24 til 17 lande. Kommissionen har forud for det

kommende ECOFIN fremsat forslag om ophævelse af henstillingerne for yderligere

seks lande. Det drejer sig om Danmark, Østrig, Belgien, Tjekkiet og Slovakiet som

havde frist i 2013, og Holland som har frist i 2014. I de pågældende lande vurderes

underskuddene at være bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2013, dvs. at de faktiske

opgjorte underskud for 2013 er under 3 pct. af BNP, og at underskuddene skønnes at

holde sig under 3 pct. af BNP gennem prognoseperioden. Hvis Rådet vedtager de

seks forslag til ophævelse af henstillinger, vil antallet af lande med henstillinger falde

til 11 lande. De resterende lande og deres frister er Malta (2014), Storbritannien

(2014/15), Irland (2015), Polen (2015), Slovenien (2015), Portugal (2015), Frankrig

(2015), Spanien (2016) og Kroatien (2016). Cypern (2016) og Grækenland (2016) har

også henstillinger under proceduren, men disse behandles i forbindelse med landenes

låneprogrammer.

Finland, som var det første land, der fik ophævet sin henstilling efter den økonomiske

og finansielle krise, skønnes at overskride traktatens referenceværdi for den offentlige

gæld på 60 pct. af BNP i 2015. Kommissionen har udarbejdet en rapport under trakta-

tens artikel 126.3 om relevante faktorer til belysning af overskridelsen, herunder øko-

nomiske og finanspolitiske udsigter for Finland på mellemlang sigt. Rapporten bygger

videre på en tilsvarende rapport fra november 2013 om udsigten til gæld over 60 pct.

af BNP i 2015. Finlands gæld ventes ifølge det finske stabilitetsprogram at stige svagt

frem til 2016, hvor den topper på 61,4 pct. af BNP. Kommissionens rapport peger på,

at Finlands gæld er øget kraftigt siden 2010 på grund af den økonomiske recession i

2012 og 2013.

Rapportens konklusion om at proceduren for uforholdsmæssigt store underskud ikke

bør åbnes for Finland er hovedsageligt baseret på det faktum, at gælden skønnes at

overstige 60 pct. af BNP i kraft af Finlands udgifter forbundet med finansiel assistance

til andre EU-lande. Kommissionen vurderer, at Finlands gæld ville udgøre ca. 59 pct.

af BNP i 2015 opgjort eksklusiv udgifter til finansiel assistance.

Indhold

Ophævelse af henstillinger

Kommissionen har fremsat forslag til rådsbeslutninger om at ophæve henstillingerne

for Danmark, Østrig, Belgien, Tjekkiet og Slovakiet, som har frist for at bringe deres

underskud under 3 pct. af BNP i 2013 samt Holland, som har frist i 2014. Danmark

behandles separat nedenfor.

Tabel 1. Nøgletal, udvalgte lande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013

2014

2015

………………………………… pct. af BNP …………………………….

Belgien

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Holland

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Slovakiet

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Tjekkiet

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Østrig

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

1,5

1,1

74,5

2,8*

1,2

80,3

1,5

1,1

79,2

1,5

0,1

1,9

1,1

44,4

2,4

1,9

45,8

2,8

2,0

55,4

2,9

2,2

56,3

2,8

1,8

57,8

2,5

1,3

73,5

2,8

1,3

73,8

1,8

0,8

73,4

2,6

2,3

101,5

2,6

2,3

101,7

2,5

101,5

Anm.: Engangsomkostninger forbundet med afvikling af banken Hypo Alpe Adria øger Østrigs underskud med 1,2

pct. af BNP i 2014.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, 5. maj 2014.

Slovakiet, Østrig, Holland og Tjekkiet modtog henstillinger i december 2009 med krav

om at bringe deres uforholdsmæssigt store underskud holdbart under 3 pct. af BNP

senest i 2013. Belgien modtog også en henstilling i december 2009 med krav om at

bringe sit uforholdsmæssigt store underskud holdbart under 3 pct. af BNP senest i

2012. I juni 2013 vedtog Rådet en beslutning om at forlænge Hollands frist med ét år

til 2014, da Holland vurderes at opfylde betingelserne for en fristforlængelse. For Bel-

gien vedtog Rådet i juni 2013 en beslutning om mangelfuld efterlevelse og et pålæg

(en skærpet henstilling) med frist i 2013.

I de pågældende lande er de faktiske underskud bragt under 3 pct. af BNP i 2013

(ifølge eurostat), og Kommissionen skønner i sin forårsprognose fra 5. maj, at under-

skuddene holder sig under 3 pct. af BNP i 2014 og 2015.

jf. tabel 1.

Da underskudde-

ne således er bragt holdbart under 3 pct. af BNP til fristen i 2013, har Kommissionen

fremsat forslag om rådsbeslutninger om at ophæve henstillingerne. For Hollands ved-

kommende er underskuddet bragt holdbart under 3 pct. af BNP et år inden fristen.

Fra 2014 og frem vil landene, som får ophævet deres henstillinger, være omfattet af

reglerne i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, som omfatter efterle-

velse af eller tilpasning mod landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO), efterlevelse af udgiftsreglen, samt nedbringelse af gælden i et passende tem-

po for lande med gældsrater over 60 pct. af BNP som fx Belgien, Østrig og Holland.

Danmark

Danmark modtog i juli 2010 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store

underskud, da både regeringen og Kommissionen skønnede et underskud over 3 pct.

af BNP i 2010. Det faktiske underskud er opgjort til 0,8 pct. af BNP i 2013, og Kom-

missionen skønner, at underskuddene vil udgøre 1,2 pct. af BNP i 2014 og øges til 2,7

pct. af BNP i 2015,

jf. tabel 2.

I både 2013 og 2014 forbedres saldoen med omtrent 1,8

pct. af BNP i kraft af et betydeligt midlertidigt provenu forbundet med omlægningen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskatningen af kapitalpensioner. Underskuddene skønnes eksklusiv disse engangs-

indtægter at udgøre ca. 2,6 og 3,0 pct. af BNP i 2013 og 2014. Da Danmark vurderes

at have foretaget en holdbar korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud til

fristen i 2013, har Kommissionen fremsat forslag om en rådsbeslutning om at ophæve

Danmarks henstilling.

Fra 2014 vil Danmark være omfattet af reglerne i den forebyggende del af Stabilitets-

og Vækstpagten. Kommissionen vurderer med henvisning til sine skøn for den struktu-

relle saldo at Danmark ventes at efterleve sit mellemfristede mål om en strukturel sal-

do, der udviser et underskud på højst 0,5 pct. af BNP, i 2014 og 2015. Samtidig er den

danske bruttogæld et godt stykke under grænsen på 60 pct. af BNP. Danmark ventes

således at efterleve reglerne i den forebyggende del af pagten.

Tabel 2. Nøgletal, Danmark

2013

2014

2015

………………………………… pct. af BNP …………………………….

Kommissionens forårsprognose

2014

Offentlig saldo

Struktursaldo

Gæld

Økonomisk redegørelse, maj 2014

Offentlig saldo

Struktursaldo

-0,9

-0.2

-1,4

-0,7

-3,0

-0,4

-0,8

0,6

44,5

-1,2

-0,2

43,5

-2,7

-0,5

44,9

Kilde: Økonomisk redegørelse, maj 2014 og Kommissionens forårsprognose, 5. maj 2014

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning

1177/2011. For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådet

med kvalificeret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Det land, som

beslutningen vedrører, har ikke selv har stemmeret. Beslutninger vedr. ikke-eurolande

vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EU-lande, undtagen det land, som beslut-

ningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den

langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-

ken.

Ophævelsen af Danmarks henstilling kan bidrage til tilliden til, at der føres en ansvar-

lig

økonomisk politik i Danmark inden for EU’s finanspolitiske rammer.

Tillid til den

økonomiske politik er afgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, der bidra-

ger til at understøtte vækst og beskæftigelse i dansk økonomi.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

sager er alle indledt og behandlet i perioden 2009-13.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sik-

res en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der for-

hindres en ny eskalering af gældskrisen.

Regeringen støtter således Kommissionens forslag om at ophæve proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud for en række lande, der vurderes at have foretaget

en holdbar korrektion af deres uforholdsmæssigt store underskud (om end Danmark

kun har stemmeret vedr. beslutninger for ikke-eurolande).

Regeringen støtter rådsbeslutningen om at ophæve Danmarks henstilling, da det fak-

tiske underskud er bragt holdbart under 3 pct. af BNP. Regeringen vil fortsat føre en

ansvarlig økonomisk politik inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten samt

Finanspagten og den danske budgetlov.

Fra 2014 vil Danmark være omfattet af bestemmelser i Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende del. I forlængelse heraf lægger regeringen vægt på, at Danmark lever

op til sit eget mellemfristede mål (MTO) om et strukturelt underskud på højst 0,5 pct.

af BNP og sikrer strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2020,

samt finanspolitisk holdbarhed på langt sigt.

Andre landes holdning

Kommissionens vurderinger og forslag til beslutninger ventes støttet af alle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2013)462

Resume

Kommissionen fremsatte den 26. juni 2013 forslag til forordning om europæiske langsig-

tede investeringsfonde (European Long-term Investment Funds - ELTIF). Med forslaget

etableres de juridiske rammer for en ny type investeringsfond, der skal fremme fælles

investeringer i langsigtede aktiver som fx infrastruktur og i små- og mellemstore virksom-

heder (SMV’er) i EU. Fonden er særligt rettet mod detailinvestorer samt mindre forsik-

ringsselskaber og pensionsfonde. Forvaltere af ELTIF kan opnå et europæisk markeds-

føringspas og dermed markedsføre deres fonde på tværs af grænser i EU.

De berørte forvaltere er allerede reguleret ved direktiv om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde (2011/61/EU), som i dansk ret er implementeret i lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde m.v. Vedtagelse af forslaget om ELTIF kan medføre behov for

tilpasning af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. samt lov om finansiel

virksomhed.

Efter forslagets fremsættelse har medlemslandene ført tekniske forhandlinger. Det græ-

ske formandskab forventer, at medlemslandene kan nå til politisk enighed under græsk

formandskab. Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende møde i ECOFIN. På

baggrund af enighed mellem medlemslandene kan forhandlingerne med Europa-

Parlamentet påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat som sendt til Folketingets Europaudvalg

den 26. august 2013.

Baggrund

Med afsæt i grønbogen om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi fra

marts 2013 fremsatte Europa-Kommissionen den 26. juni 2013 forslag til forordning

om ELTIF. Forordningen skal etablere de juridiske rammer for en ny type investerings-

fond og dermed bidrage til en forøgelse af den kapital, der kan stilles til rådighed for

langsigtede investeringer i EU. En forudsætning for dette er, ifølge Kommissionen, at

ELTIF omfattes af ensartede regler i hele EU, og at investorer klart kan identificere

investeringer af denne type. Dette kan skabe større tillid til sådanne investeringer.

Formålet er samtidig at give mindre investorer og detailinvestorer adgang til at inve-

stere i ELTIF, samt at give ELTIF et ”europæisk pas” for derved at skabe et fælleseu-

ropæisk marked for sådanne langsigtede investeringsfonde.

Der findes på EU-niveau allerede regulering af en række forskellige investeringsfonde,

fx Alternative Investeringsfonde (AIF) og venturekapitalfonde (EuVECA).

Indhold

Formandskabets kompromisforslag til enighed i Rådet fastholder generelt Kommissio-

nens forslag, idet kompromisforslaget dog på nogle områder indeholder en række

vigtige ændringer i forhold til Kommissionens forslag.

Formandskabets kompromisforslag indebærer særligt ændringer vedrørende:



Betingelser for godkendelse som ELTIF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sanktioner

Investerbare aktiver

Sammensætning af ELTIF investeringsportefølje

Hensynet til detailinvestorer

Oplysningskrav i forhold til investorer

Tekniske standarder

Betingelser for godkendelse som ELTIF

En alternativ investeringsfond (AIF) skal ansøge sin kompetente nationale myndighed

om autorisation som ELTIF. Det samme skal en forvalter, der ønsker at forvalte en

ELTIF. Forvalteren skal på forhånd være godkendt som forvalter af alternative investe-

ringsfonde, jf. direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde

(FAIF-direktivet).

Kommissionens forslag indeholdt en række krav til ansøgningsproceduren for ELTIF,

der udpeger en ekstern forvalter. Med formandskabets kompromisforslag udvides

forslaget med bestemmelser om, hvilken procedure selvforvaltende alternative inve-

steringsfonde skal følge for at opnå autorisation som ELTIF. Bestemmelserne medfø-

rer, at selvforvaltende fonde, der ikke udpeger en ekstern forvalter, skal leve op til de

krav, som selvforvaltende fonde er underlagt i FAIF-direktivet. Dette gælder fx kapital-

krav og krav til ledelse og styring.

Sanktioner

Kommissionens forslag indeholdt bestemmelser om, at ELTIF og forvaltere af ELTIF

skal sikre, at forordningens bestemmelser overholdes, men fastlægger ikke bestem-

melser om sanktioner til medlemsstaternes håndhævelse heraf.

Kompromisforslaget præciserer ikke, hvorvidt sanktioner skal være strafferetlige eller

administrative. Det er på den baggrund vurderingen, at kompromisforslaget giver med-

lemslandene tilstrækkelig valgfrihed i forhold til, om sanktionerne skal være i form af

strafferetlige sanktioner eller administrative sanktioner. Det betyder, at der i dansk ret

kan implementeres strafferetlige frem for administrative sanktioner.

Investerbare aktiver

For at styrke den langsigtede finansiering i EU sigter forordningen på, at ELTIF skal

investere i aktiver med en langsigtet tidshorisont, fx infrastruktur.

I henhold til Kommissionens forslag kan en ELTIF investere i egenkapital- og kvasi-

egenkapitalinstrumenter (dvs. instrumenter som både har egenskab af egenkapital og

af gæld) udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, gældsinstrumenter som fx

virksomhedsobligationer, samt andele/aktier i en eller flere AIF på visse betingelser.

En ELTIF kan desuden placere sine midler i lån til en kvalificeret porteføljevirksomhed.

En kvalificeret

porteføljevirksomhed kan fx være SMV’er og infrastrukturprojekter.

Kommissionens forslag fastslår, at kvalificerede porteføljevirksomheder ikke kan være

noteret på et reguleret marked, fx børser. Formandskabets kompromisforslag åbner

imidlertid op

for, at også noterede SMV’er bør anses for at være kvalificerede porteføl-

jevirksomheder, og at en ELTIF dermed kan investere i sådanne aktiver.

Kompromisforslaget præciserer desuden, at en ELTIF kan investere i andele/aktier i

en eller flere AIF’er, men

at dette kun må ske, så længe den enkelte AIF har foretaget

investering i en anden kollektiv investeringsordning på maksimalt 10 pct. af sine mid-

ler. Herudover skal 70 pct. af AIF-midlerne være investeret i de kategorier af invester-

bare aktiver, der gælder

for en ELTIF, jf. ovenfor. Endelig skal AIF’en have en såkaldt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

depositar, hvilket i praksis betyder, at en ELTIF udelukkende kan investere i AIF’er,

som har udpeget en forvalter med tilladelse som FAIF, jf. FAIF-direktivet.

Sammensætning af ELTIF investeringsportefølje

En ELTIF skal investere mindst 70 pct. af sin kapital i investerbare aktiver, dvs. de

aktiver som er defineret i ELTIF-forordningen som værende aktiver en ELTIF kan in-

vestere sine midler i, jf. ovenfor. Resterende midler skal placeres i let omsættelige

aktiver som defineret i direktiv 2009/65/EF om institutter for kollektiv investering i vær-

dipapirer (UCITS-direktivet).

Kommissionens forslag til ELTIF adskilte sig fra UCITS-direktivet på særligt ét punkt,

da ELTIF forslaget ikke i samme grad gav mulighed for at investere i meget likvide og

værdifaste aktiver. Dette kan fx være obligationer med sikkerhed i form af pant i fast

ejendom (covered bonds, fx realkreditobligationer). Investeringer i denne type likvide

og værdifaste aktiver vil, alt andet lige, bidrage til større sikkerhed for investorerne.

Regeringen har på den baggrund arbejdet for, at en lignende mulighed indføres for

ELTIF, og at investeringsgrænsen for covered bonds bliver hævet fra Kommissionens

foreslåede grænse på 5 pct. til 25 pct., idet den af Kommissionen foreslåede investe-

ringsgrænse ikke vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for den sikkerhed, der er

forbundet med investering i denne type aktiver.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer det danske ønske. Ud af de midler,

som kan placeres i let omsættelige aktiver, kan en ELTIF nu investere op til 25 pct. af

sine aktiver i realkreditobligationer fra en enkelt udsteder, hvis udstederen er under-

lagt tilsyn. Dette er eksempelvis tilfældet med de danske realkreditinstitutter.

Hensynet til detailinvestorer

Da ELTIF skal investere i aktiver med en lang tidshorisont, vil investorer, som investe-

rer i ELTIF, fx detailinvestorer, som udgangspunkt også skulle have en tilsvarende

lang investeringshorisont.

Kommissionens forslag indeholdt en række beskyttelsesforanstaltninger for detailinve-

storer. Fordi investorer i ELTIF ikke har adgang til at indløse deres ELTIF-andele/-

aktier i løbet af fondens levetid (men skal vente til fonden udløber), foreslår Kommis-

sionen, at ELTIF-andele/-aktier skal kunne afhændes af investorerne ved sekundær

handel (på børser) i løbet af ELTIF’ernes levetid. Dette kan gøre det mere attraktivt for

detailinvestorer med en kortere investeringshorisont end en ELTIFs levetid at investe-

re i en ELTIF. Forslaget indeholdt ligeledes krav til fx udfærdigelse af prospekt og

dokument med central investorinformation, jf. nedenfor.

Formandskabets kompromisforslag indfører en række yderligere beskyttelsesforan-

staltninger for detailinvestorer. Der indføres særligt krav om, at en forvalter af en EL-

TIF, der ønsker at markedsføre en ELTIF til detailinvestorer, skal gennemføre en in-

tern evaluering af, om den pågældende ELTIF er egnet for detailinvestorer. Blandt de

kriterier, forvalteren skal evaluere, er ELTIF’ens investeringsstrategi

og levetid. Desu-

den skal forvalteren bl.a. sikre, at detailinvestorer modtager tilstrækkelig investerings-

rådgivning før eventuel investering i en given ELTIF. For detailinvestorer med en por-

tefølje af finansielle instrumenter på under 500.000 EUR, dvs. godt 3.750.000 kr. ind-

føres der særligt skærpede regler for investorbeskyttelse. Fx skal forvalteren af en

ELTIF sikre, at en sådan detailinvestor maksimalt investerer 10 pct. af sin portefølje af

finansielle instrumenter i ELTIF’er.

I dansk lovgivning betegnes depositaren »depotselskab«. Danske pengeinstitutter og filialer af udenland-

ske kreditinstitutter kan være depotselskaber. En depositar skal opbevare alle finansielle aktiver og udføre

en række pligter for fx investeringsfonde.

UCITS står for "Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities". UCITS-direktivet vedrø-

rer samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdi-

papirer (investeringsinstitutter). Investeringsinstitutter kan fx være investeringsforeninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningskrav i forhold til investorer

Kommissionens forslag indeholdt krav til de oplysninger, som forvalteren af en ELTIF

skal videregive til særligt detailinvestorer om den pågældende ELTIF.

Formandskabets kompromisforslag fastholder kravene i Kommissionens forslag og

udvider listen over oplysninger, som særligt detailinvestorer har krav på før en even-

tuel investering i ELTIF, herunder:



Oplysninger om investeringspolitik, herunder hvilke aktivklasser den pågæl-

dende ELTIF kan investere i og eventuel brug af derivater

Styring af likviditetsrisiko.

Tekniske standarder

Som det også var tilfældet i Kommissionens forslag, giver formandskabets kompro-

misforslag den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) beføjelse til at udar-

bejde udkast til en række reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende fx de-

rivatkontrakter og vedrørende levetiden for en ELTIF i forhold til livscyklus for de indi-

viduelle aktiver, som en given ELTIF har investeret i. De tekniske standarder vil skulle

forelægges Kommissionen til vedtagelse, som det er normal EU-procedure.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles i den almindelige lovgivningsproce-

dure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der

eksisterer ikke fælleseuropæisk eller dansk regulering målrettet denne type af fonde,

hvorfor det eksisterende marked for disse produkter er uigennemsigtigt. Der er behov

for EU-regulering til at sikre ensartede kendetegn for ELTIF’er, således at disse fonde

har samme produktprofil på tværs af EU. Dette vil forenkle investorernes tilgang til

fondene og dermed øge mulighederne for at rejse langsigtet finansiering. Det er rege-

ringens vurdering, at dette formål ikke kan opnås ved national regulering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet stemte om Kommissionens forslag den 17. april 2014. Nedenfor

præsenteres et prioriteret uddrag af Europa-Parlamentets ændringsforslag, jf. afstem-

ningsresultatet. Europa-Parlamentets forventes bl.a. at lægge vægt på, at:



Detailinvestorer skal kunne deltage i ELTIF med henblik på porteføljediversifi-

cering, og at de sikres et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau, herunder in-

formation om muligheden for videresalg af andele på et sekundært marked

Detailinvestorer bør have mulighed for tidlig indløsning, dvs. før udløb af EL-

TIFs løbetid

ELTIF skal kunne understøtte vækst og beskæftigelse i SMV’er, idet ELTIF

skal kunne investere i noterede og unoterede selskaber

Der skal indføres mindre restriktive markedsføringsregler i forhold til semipro-

fessionelle investorer, der investerer minimum 100.000 EUR og som erklærer,

at de er bevidste om de risici, der er forbundet med investeringen. Ønsket er

at udvide antallet af potentielle ELTIF-investorer uden at gå på kompromis

med forbrugerbeskyttelsen.

Gældende dansk ret

Forordninger er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde mv. samt lov om finansiel virksomhed. Det er endnu ikke

afklaret hvor og hvordan, de relevante ændringer i dansk ret skal gennemføres. Æn-

dringerne forventes hovedsageligt at være konsekvensrettelser.

For at opfylde forordningens betingelser for at få betegnelsen ”ELTIF” skal en fond

være klassificeret som en alternativ investeringsfond (AIF). AIF’er er underlagt indirek-

te tilsyn i Danmark via deres forvaltere, idet forvaltere af alternative investeringsfonde

(FAIF) er reguleret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som trådte

i kraft den 22. juli 2013.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes at øge ressourcebehovet i Finanstilsynet som følge af nye krav til

godkendelse og registrering af forvaltere af alternative investeringsenheder, løbende

tilsyn med ELTIF mv. Finanstilsynet er finansieret ved bidrag fra de finansielle virk-

somheder under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at øge mængden af kapital, der er til rådighed for langsigtede inve-

steringer. Med ELTIF forordningen sikres der et effektivt og gennemsigtigt marked for

langsigtede investeringsfonde, der sikres investorbeskyttelse, samtidig med at der

sikres et effektivt og løbende tilsyn med ELTIF.

Forslaget medfører i sig selv begrænsede administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet, da forvaltere af alternative investeringsfonde allerede er underlagt FAIF-reglerne.

De kompetente nationale myndigheder vil søge at mindske omfanget af de administra-

tive byrder ved at genbruge oplysninger om forvaltere og ELTIF i det omfang, disse

indberettes i henhold til anden lovgivning eller regulering i øvrigt, fx til myndigheder i

andre lande.

Høring

Forslag til forordning var i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor med

høringsfrist den 29. juli 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises til

grund- og nærhedsnotat af 26. august 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 26. august 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet,

som vurderes at ville fremme langsigtede investeringer i EU.

Regeringen finder det positivt, at kompromisforslaget fremmer mindre institutionelle

investorer og detailinvestorers adgang til langsigtede investeringer, herunder også i

SMV’er. Regeringen finder, at

mindre institutionelle investorer og detailinvestorer vil få

større diversifikations- og omkostningsfordele som følge af forslaget, i lighed med de

fordele som større institutionelle investorer allerede opnår via deres størrelse. Rege-

ringen lægger særlig vægt på, at detailinvestorer sikres tilstrækkelig investorbeskyttel-

se, hvilket formandskabets kompromisforslag vurderes at imødekomme.

Regeringen lægger vægt på, at krav vedrørende diversifikation af ELTIF-investeringer

i tilstrækkelig grad tager hensyn til visse instrumenters karakteristika som fx kredit-

kvalitet og likviditet. Dette hensyn vurderes imødekommet i kompromisforslaget og

bidrager dermed til øget investorbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget fastholdes i forhold til

spørgsmålet om sanktioner, så medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i

form af administrative bøder for overtrædelser af forordningens bestemmelser.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte det foreliggende kompromisforslag. Væsent-

ligste udeståender omfatter formulering af sanktionsbestemmelserne, og hvorvidt der

kan være behov for øget detailinvestorbeskyttelse i tillæg til de allerede foretagne

ændringer i Kommissionens forslag.