PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Betalingskortmarkedet

Betalingskortmarkedet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail:

[email protected]

Online ISBN 978-87-7029-569-7

Analysen er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kapitel 1

Sammenfatning .............................................................................................................................................. 5

1.1

Indledning og konklusioner.............................................................................................................................. 5

Kapitel 2

Strukturen på betalingskortmarkedet .............................................................................................. 10

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Indledning .............................................................................................................................................................. 10

Markedets centrale aktører ........................................................................................................................... 10

Hvad er et betalingsinstrument? ................................................................................................................. 11

Gebyrstrukturen i markedet ......................................................................................................................... 13

Markedets dynamik........................................................................................................................................... 14

Regulering af betalingskortmarkedet ....................................................................................................... 16

Kapitel 3

Brugen af betalingskort i Danmark .................................................................................................... 17

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Indledning og konklusioner........................................................................................................................... 17

Udviklingen i brugen af betalingskort ...................................................................................................... 17

Antallet af forretninger, der modtager betalingskort........................................................................ 20

Udviklingen i brug og udbredelse af dankortet. ................................................................................... 22

Udviklingen for dansk udstedte internationale betalingskort over de sidste 5 år. ............. 28

Andre betalingskort i Danmark (benzin og detailhandel) .............................................................. 30

Det danske betalingskortmarked sammenlignet med udlandet. ................................................. 33

Kapitel 4

Sikkerhed ved brug af betalingskort .................................................................................................. 36

4.1 Indledning og konklusioner........................................................................................................................... 36

4.2 Misbrug af dankort i Danmark. .................................................................................................................... 37

4.3 Misbrug med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark .................................... 41

4.4 Misbrug med Visa/dankort og dansk udstedte internationale betalingskort i

udlandet .............................................................................................................................................................................. 43

4.5 Misbrug med benzinkort og detailhandelskort .................................................................................... 44

Kapitel 5

Gebyrregler .................................................................................................................................................. 45

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Indledning .............................................................................................................................................................. 45

Fysisk og ikke-fysisk handel .......................................................................................................................... 46

Fastsættelse af gebyrer.................................................................................................................................... 47

Overvæltning i den fysiske handel ............................................................................................................. 48

Overvæltning af gebyrer i den ikke-fysiske handel ............................................................................ 49

Oplysningspligt om gebyrer .......................................................................................................................... 49

Rækkevidden af betalingstjenesteloven .................................................................................................. 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Gebyrudvikling og overvæltning .......................................................................................................... 53

6.1

6.2

6.3

6.4

Indledning og konklusioner........................................................................................................................... 53

Udvikling i gebyrer efter ophævelsen af gebyrloftet ......................................................................... 54

Forbrugerne og gebyrovervæltning .......................................................................................................... 55

Forretningerne og gebyrovervæltning ..................................................................................................... 60

Kapitel 7

Reguleringen af dankortet...................................................................................................................... 65

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

Indledning .............................................................................................................................................................. 65

Omkostningerne ved driften af dankortsystemet i den fysiske handel .................................... 66

Baggrund for den nye regulering af dankortet ..................................................................................... 66

Den nye bekendtgørelse .................................................................................................................................. 67

Resultatet af omkostningsundersøgelsen fra 2013 ............................................................................ 67

Beregningen af det samlede årlige abonnement for 2012 .............................................................. 69

Abonnementssatser og efterregulering ................................................................................................... 72

De beregnede abonnementssatser for 2014.......................................................................................... 72

Dankortgebyrer ved handel på internettet ............................................................................................ 73

Kapitel 8

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsarbejde ................................................................ 75

8.1

8.2

8.3

8.4

Indledning .............................................................................................................................................................. 75

Afgørelser om dankortgebyrer på internettet ...................................................................................... 76

Branchespecifikke undersøgelser af gebyropkrævninger .............................................................. 81

Undersøgelse af kortindløseres skiltning af maksimalgebyrer .................................................... 83

Kapitel 9

Nyt betalingstjenestedirektiv og forordning om interbankgebyrer ...................................... 84

9.1 Indledning .............................................................................................................................................................. 84

9.2 Nye bestemmelser i betalingstjenestedirektivet relateret til det danske marked

for betalinger .................................................................................................................................................................... 85

9.3 Kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer ........................................................ 86

Kapitel 10

Nye betalingsløsninger ............................................................................................................................ 89

10.1

10.2

10.3

Indledning ........................................................................................................................................................... 89

Hvorfor nye betalingsløsninger ................................................................................................................ 89

Nye betalingsløsninger ................................................................................................................................. 90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 5

BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 1

Sammenfatning

1.1

Indledning og konklusioner

Brugen af betalingsinstrumenter er en vigtig faktor i samfundsøkonomien, da de er med til at

skabe gode betingelser for vækst og velstand. Det er derfor vigtigt, at betalingsinstrumenterne

er effektive og fleksible. Betalingskort er et af de mest effektive elektroniske betalingsinstru-

menter, der findes. Derfor er det vigtigt, at der skabes gode rammevilkår for betalingskort-

markedet.

Danskerne er blandt de forbrugere i Europa, der bruger betalingskort mest, når de handler.

Det gælder både handel i en almindelig fysisk forretning og handel på internettet. Det mest

udbredte og mest benyttede betalingskort i Danmark er dankortet. I dag har de fleste danske-

re minimum et dankort i pungen, og mange har derudover også en række andre betalingskort.

For at forbrugerne nemt, sikkert og effektivt kan bruge alle deres betalingskort, er det vigtigt,

at betalingskortmarkedet er velfungerende.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager en del af tilsynet med betalingskortmarkedet

og følger derfor løbende udviklingen på markedet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal

ifølge betalingstjenestelovens § 98, stk. 9, hvert andet år udarbejde en rapport om forholdene

på betalingskortmarkedet til erhvervs- og vækstministeren. Denne rapport er den femte i

rækken siden 2005.

Boks 1.1

Hovedkonklusioner

Danskerne er blandt de europæere, der bruger deres betalingskort mest. En

dansker

foretager i gennemsnit 224 betalingskorttransaktioner årligt kun overhalet af svenskerne,

der i gennemsnit foretaget 231 betalingskorttransaktioner årligt.

Der udstedes flere betalingskort i Danmark end nogensinde før. Danskerne

er samlet

set i besiddelse af mere end 10 mio. betalingskort i 2013. Det er 15 pct. flere betalingskort

end i 2009. Det er fortsat dankortet og Visa/dankortet, der er de absolut mest anvendte be-

talingskort i Danmark. Ultimo 2013 var der knap 5 mio. af disse kort i omløb.

Brugen af især internationale betalingskort er steget i Danmark. Antallet

af transakti-

oner med internationale betalingskort er steget med 300 pct. fra 2009 til 2013, og omsæt-

ningen med de internationale betalingskort er steget med 200 pct. i perioden.

Misbrug med dankort på internettet er steget.

Der blev beløbsmæssigt misbrugt for 2,75

gange så meget i 2013 i forhold til 2008. Ligeledes er antallet af sager om misbrug på inter-

nettet næsten fordoblet. Antallet af misbrugssager pr. 1000 udstedte dankort er dog faldet

siden 2008.

Det er blevet billigere at foretage en dankorttransaktion. De

gennemsnitlige omkost-

ninger pr. dankorttransaktion er fra 2010 til 2012 faldet fra 0,78 kr. til 0,73 kr.

Forretningernes betaling for at modtage dankort i den fysiske handel stiger. Forret-

ningernes årlige abonnementsbetaling for modtagelse af dankort vil stige markant fra 2013

til 2014. Stigningen skyldes delvist, at omkostningerne ved driften af dankortsystemet er

steget, men stigningen skyldes især en ændring af lovgivningen på området, der betyder, at

forretningerne i 2014 bærer op til 65 pct. af omkostningerne ved driften ved dankortsy-

stemet mod 55 pct. i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 6

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Forbrugerne har et begrænset kendskab til de danske gebyrregler. En

undersøgelse

udført af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2013 viser, at 4 ud af 10 danske forbrugere

ikke er klar over, at der gælder et forbud mod at opkræve gebyr på dankort i den fysiske

handel i Danmark. Over halvdelen af forbrugerne ved desuden ikke, at forretninger må op-

kræve gebyr ved betaling med MasterCard.

Forbrugerne tror, at det er gebyrfrit at betale med dankort på internettet. 3

ud af 4

danske forbrugere er ikke klar over, at forretningerne må opkræve gebyr ved betaling med

dankort i den ikke-fysiske handel – fx ved handel på internettet.

Ny EU-regulering på vej. Kommissionen

fremsatte den 24. juli forslag til nyt betalingstje-

nestedirektiv og en forordning om interbankgebyrer. Direktivet indfører bl.a. et forbud

mod overvæltning af gebyrer, mens forordningen introducerer en række regler om inter-

bankgebyrer. Der fastsættes bl.a. konkrete prislofter for interbankgebyrer.

Danskere er blandt de europæere, der bruger deres betalingskort mest

Danmark er blandt de lande i EU, hvor betalingskort anvendes oftest. En dansker gennemfører

i gennemsnit 224 betalingskorttransaktioner årligt. Kun svenskerne benytter deres betalings-

kort oftere end danskerne, idet en svensker årligt foretager 231 transaktioner med betalings-

kort. Disse transaktionstal er væsentlig højere end det vægtede gennemsnit i EU, som er 80

transaktioner pr. borger om året.

Danmark er samtidig det land i EU, der har den fjerde højeste omsætning med betalingskort.

Den gennemsnitlige årlige kortomsætning i EU er 30.477 kr. pr. indbygger, mens den i Dan-

mark er hele 70.879 kr. pr indbygger.

Der udstedes flere betalingskort i Danmark end nogensinde før

Over de seneste år har udbredelsen af betalingskort været støt stigende i Danmark. Danskerne

får flere og flere betalingskort, hvilket betyder, at danskerne samlet set er i besiddelse af mere

end 10 mio. betalingskort i 2013.

Det er fortsat dankortet og Visa/dankortet, der er de mest udbredte betalingskort i Danmark.

Ultimo 2013 var der knap 5 mio. af disse kort i omløb, hvilket svarer til, at hver enkelt dansker

over 18 år i gennemsnit har 1,11 dankort. Siden 1995 er der desuden kommet knap 82 pct.

flere dankort i omløb.

Brugen af betalingskort er steget i Danmark

I takt med stigningen i antallet af udstedte betalingskort er brugen af kortene også steget. I de

seneste fem år er antallet af betalingskorttransaktioner og omsætningen med betalingskort

steget markant.

Det er Visa/dankortet, der er den væsentligste drivkraft bag stigningen i transaktioner og

omsætning med betalingskort. Der har således været en stigning i dankortomsætningen på 42

mia. kr. i perioden fra 2009 til 2013.

Relativt set er det dog de danskudstedte internationale betalingskort, der har haft den største

stigning i både antal transaktioner og omsætning. Antallet af transaktioner med internationale

betalingskort er steget med hele 300 pct. fra 2009 til 2013, og omsætningen med de internati-

onale betalingskort er tilsvarende steget med 200 pct. i perioden. Til sammenligning har dan-

kortet alene haft en stigning i antallet af transaktioner på 25. pct., mens dankortomsætningen

er steget med 15 pct. i den samme periode.

Da der samtidig kun er udstedt marginalt flere internationale betalingskort end dankort i

perioden, kan det på baggrund af den kraftige stigning i antallet af transaktioner med interna-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 7

BETALINGSKORTMARKEDET

tionale betalingskort konkluderes, at danskerne benytter deres internationale betalingskort i

langt højere grad end tidligere.

Misbrug med betalingskort på internettet er steget

Den sidste sag med et forfalsket dankort fandt sted i 2008. Dette betyder, at siden introdukti-

onen af chip er der ikke blevet registreret nationale problemer med forfalskede dankort og

Visa/dankort.

Udviklingen i det samlede antal af misbrugssager med dankort i Danmark er nogenlunde kon-

stant. Fordelingen mellem de forskellige former for misbrug har dog ændret sig, således at 54

pct. af sagerne nu finder sted i forbindelse med fjernsalg (herunder internettet) mod 30 pct. i

2008. Der har siden 2008 været en stigning på 89 pct. i antallet af misbrugssager i fjernsalgs-

handlen, mens der har været et fald på 29 pct. i antallet af sager med misbrug af tabte og stjål-

ne kort.

På trods af en stigning i antallet af udstedte dankort har der ikke været en tilsvarende stigning

i antallet af misbrugssager, og antallet af misbrugssager pr. 1000 udstedte dankort er faldet

med 13 pct.

Størrelsen af det beløb, der svindles for med dankort, er dog steget over de sidste par år. Dette

skyldes bl.a., at der siden 2008 har været en tredobling i værdien af den svindel, der foregår i

fjernsalgshandlen.

Det er blevet billigere at foretage en dankorttransaktion

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal hvert andet år foretage en undersøgelse af omkost-

ningerne ved driften af dankortsystemet i den fysiske handel. I 2013 og primo 2014 foretog

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse af omkostningerne for 2012. Undersø-

gelsen viste, at de samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet i den fysiske handel

fra 2010 til 2012 er steget med ca. 4 pct. Samtidig er antallet af dankorttransaktioner i den

fysiske handel steget med steget med 11 pct.

Selvom de samlede omkostninger i perioden er steget en smule, betyder stigningen i antallet

af dankorttransaktioner i samme periode, at de gennemsnitlige omkostninger pr. dankort-

transaktion fra 2010 til 2012 er faldet fra 0,78 kr. til 0,73 kr., svarende til et fald på 5 pct. Det

er således blevet billigere at indløse en dankorttransaktion i den fysiske handel i 2012 i for-

hold til 2010.

Forretningernes betaling for at modtage dankort stiger

Dansk Erhverv og en række af detailhandlens øvrige organisationer indgik i 2013 en ny aftale

med Nets om dankortbetalinger i den fysiske handel. Med aftalen er Dansk Erhverv og Nets

enige om de fremtidige rammer for dankortets omkostningsstruktur og videreudvikling. Afta-

len betyder dels, at bankerne fortsat vil udbyde dankortet, dels at forretningernes betaling af

omkostningerne ved driften af dankortsystemet øges fra 50 pct. til 100 pct. over 5 år.

På denne baggrund valgte erhvervs- og vækstministeren at ændre reglerne for forretninger-

nes abonnementsbetaling, der fastsættes i bekendtgørelsen om beregning af det årlige abon-

nement.

Det er omkostningerne ved driften af dankortsystemet for 2012, der danner grundlag for

beregningen af det samlede dankortabonnement, som Nets maksimalt kan opkræve af forret-

ningerne for at modtage dankort i den fysiske handel i henholdsvis 2014 og 2015.

Nets vil maksimalt kunne opkræve en samlet abonnementsbetaling på 417 mio. kr. fra forret-

ningerne i den fysiske handel i 2014 og 492 mio. kr. i 2015. I 2013 kunne Nets maksimalt

opkræve en samlet abonnementsbetaling på 297 mio. kr. Det betyder, at det samlede bereg-

nede abonnement vil stige med 121 mio. kr., svarende til ca. 40 pct. fra 2013 til 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 8

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Der er tale om en relativt stor stigning i abonnementsbetalingen, der delvist skyldes, at om-

kostninger ved driften af dankortsystemet er steget fra 2010 til 2012. Størstedelen af stignin-

gen skyldes dog for det første selve abonnementsmodellen og for det andet ændringen i bek-

bekendtgørelsen om beregning af det årlige abonnement, som medfører, at indløser i 2014 må

opkræve op til 65 pct. af omkostningerne ved driften af dankortsystemet af forretningerne

mod 55 pct. i hele 2013.

Overvæltning af betalingskortgebyrer

I 2011 blev de danske regler om overvæltning af betalingskortgebyrer ændret. I dag følger

reglerne om overvæltning den såkaldte splitmodel, der sondrer mellem debetkort og kredit-

kort. Ifølge reglerne må forretningerne i den fysiske handel udelukkende opkræve gebyr af

kortbrugerne, når der betales med kreditkort. Forretningerne må derimod ikke opkræve ge-

byr af forbrugere, der anvender debetkort til betaling i den fysiske handel. I den ikke-fysiske

handel må forretningerne opkræve gebyr af forbrugerne ved betaling med alle betalingskort.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som følge af regelændringerne i 2011 undersøgt

udviklingen i brugen af betalingskort og har i den forbindelse set nærmere på forretningernes

og forbrugernes kendskab og holdning til overvæltningsreglerne.

Det har i den forbindelse vist sig, at forbrugerne generelt set har et begrænset kendskab til

gebyrreglerne. Forbrugerne har ikke overraskende størst kendskab til de overvæltningsregler,

der gælder for de betalingskort, den enkelte forbruger selv benytter. Dog er der alligevel 4 ud

10 forbrugere, der ikke er klar over, at der gælder et forbud mod at opkræve gebyr på dankort

i den fysiske handel. Mere end halvdelen af forbrugerne er desuden ikke klar over, at forret-

ningerne må opkræve gebyr ved betaling med MasterCard i den fysiske handel.

Forbrugerne har større kendskab til gebyrreglerne i den ikke-fysiske handel, dog med undta-

gelse af dankortet, hvor 3 ud 4 forbrugere ikke ved, at forretningerne må opkræve gebyr ved

betaling med dankort på internettet.

Det har endvidere vist sig, at det overordnet set er få forretninger, der benytter sig af mulig-

heden for at overvælte betalingskortgebyrer på deres kunder. I den fysiske handel overvælter

ca. 17 pct. af forretningerne gebyr på kunderne, mens der i internethandlen er 22 pct., der

vælger at overvælte gebyrer.

Forretningerne undlader at overvælte gebyrer, da forretningerne oplever en stor utilfredshed

fra kundernes side, såfremt kunden pålægges et betalingskortgebyr. En stor andel af de for-

retninger, der ikke opkræver betalingskortgebyrer, begrunder desuden dette med, at deres

konkurrenter ligeledes undlader gebyropkrævning. Forretningerne undlader at opkræve

betalingskortgebyrer, idet forretningerne frygter, at deres kunder vil vælge at handle i en

forretning, der

ikke

opkræver betalingskortgebyrer. Betalingskortgebyrer kan således være en

ikke ubetydelig konkurrenceparameter.

Ny EU-regulering på vej

Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 forslag til et nyt betalingstjenestedirektiv og en

forordning om interbankgebyrer. Kommissionens forslag skal behandles af Rådet og Parla-

mentet som medlovgiver. Der er endnu ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.

Det nye direktiv stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester om bl.a. gennemsigtighed,

innovation og sikkerhed. Formålet er at skabe større retssikkerhed og et fald i de omkostnin-

ger og priser, der er forbundet med betalingstjenester.

Direktivforslaget vil gøre det lettere og mere sikkert at bruge internetbaserede betalingstjene-

steudbydere ved at inkludere de såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere i regulerin-

gen. Derudover udvider direktivet adgangen til eksisterende betalingssystemer, således at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 9

BETALINGSKORTMARKEDET

eksempelvis kortselskaber i mindre omfang vil kunne nægte indløsere adgang til betalingssy-

stemet.

I sammenhæng med forordningen om interbankgebyrer indfører direktivet et forbud mod

overvæltning af betalingskortgebyrer, når der benyttes betalingskort, som er omfattet af regu-

leringen af interbankgebyrer.

Forordningen introducerer en række regler om interbankgebyrer (gebyrer der betales fra

kortindløser til kortudsteder for hver kortbetaling). Reglerne berører primært de mest almin-

delige betalingskort, men forordningen indeholder også bestemmelser, der berører alle beta-

lingstjenesteudbydere.

Det væsentligste i forordningen er indførelsen af et specifikt prisloft for interbankgebyrer,

som vil gælde for både grænseoverskridende og nationale betalinger. Der indføres et prisloft

for interbankgebyrer på 0,2 pct. af transaktionsværdien for debetkort og 0,3 pct. af transakti-

onsværdien for kreditkort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 10

KAPITEL 2 STRUKTUREN PÅ BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 2

Strukturen på betalingskortmarkedet

2.1

Indledning

I forhold til mere traditionelle markeder, hvor én sælger udbyder et produkt til én køber, ad-

skiller betalingskortmarkedet sig på to måder.

For det første er der flere forskellige sælgere på betalingskortmarkedet (kortselskaber, ban-

ker og kortindløsere), der arbejder sammen om at sælge betalingssystemet. For det andet

opnår et betalingssystem først en værdi for sælgerne, når det bliver solgt til to forskellige

købere, nemlig forretninger og forbrugere, som kan have forskellige interesser.

For at forstå udviklingen i brugen af betalingskort og reguleringen af betalingskortmarkedet

er det derfor vigtigt at have kendskab til de centrale aktører og samspillet mellem disse. Dette

kapitel præsenterer derfor markedets centrale aktører og beskriver deres roller samt marke-

dets struktur og dynamik.

Boks 2.1

Væsentlige konstaterin-

ger ved betalingskort-

markedet

Der findes fem centrale aktører på markedet for betalingskort. De centrale aktører er kort-

selskaberne, kortudstederne, kortindløserne, betalingsmodtagerne og kortbrugerne.

Der findes en række forskellige betalingskort. Kortene kan kategoriseres som debetkort,

kreditkort, forudbetalte betalingskort samt internationale betalingskort.

Betalingskortmarkedet er et tosidet marked. Dette marked er kendetegnet ved, at markedet

har to aktører, der ofte er indbyrdes afhængige af hinanden. Udbyderne af betalingskort

skal fx ”sælge” deres ydelse til to grupper, nemlig kortbrugere og betalingsmodtagere, før

markedet kan fungere optimalt.

Det danske marked for betalingskort er reguleret ved betalingstjenesteloven. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med lovens gebyrbestemmelser.

2.2

Markedets centrale aktører

Når en forbruger benytter sit betalingskort til at betale for en vare, igangsættes et komplekst

samspil mellem en række aktører for, at betalingen kan gennemføres.

Aktørerne er:

1. Kortselskab (fx MasterCard, Visa etc.)

2. Kortudsteder (fx en bank)

3. Kortindløser (fx Teller , SwedBank etc.)

4. Betalingsmodtager (fx en forretning)

5. Kortbruger (fx en forbruger)

__________________

Teller er en del af Nets-koncernen og varetager indløsning af betalingskort. Nets-koncernen er et resultat af, at PBS i 2009

fusionerede med det norske selskab Nordito, som også leverer løsninger inden for betalingskort, betalingsformidling og infor-

mationstjenester. Nets-koncernen er ejet af danske og norske pengeinstitutter samt Danmarks Nationalbank, og selskabets

bestyrelse består af repræsentanter fra ejerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 11

BETALINGSKORTMARKEDET

Kortselskabet

ejer rettighederne til selve kortkonceptet og giver kortudstedere og kortindløse-

re tilladelse til at tilbyde betalingskort til deres kunder. Det betyder, at hvis fx en bank ønsker

at tilbyde et MasterCard til sine kunder, skal den indgå aftale med MasterCard og overholde de

krav og regler, som MasterCard har fastsat. Herved opnår en bank ret til at producere og sælge

et kort med MasterCards logo på. Som modydelse betaler banken en licens til kortselskabet.

Kortselskaberne kan også opkræve transaktionsafhængige gebyrer.

Som eksempler på kortselskaber kan nævnes Visa International, MasterCard International,

American Express og Diners, som er rettighedshavere til henholdsvis Visa-kort, MasterCard,

American Express og Diners Club kort. Nets ejer rettighederne til dankort og kan derfor også

betegnes som et kortselskab.

Kortudstedere

producerer og udsteder betalingskort efter licens fra kortselskaberne. Kortud-

stedere er typisk banker, men også benzinselskaber og detailhandelskæder kan udstede beta-

lingskort. I sidstnævnte tilfælde er det ofte selskabet selv eller moderselskabet, som ejer ret-

tighederne til betalingskortet.

Kortindløsere

tilbyder indløsningsaftaler til betalingsmodtagerne. Ved en indløsningsaftale

forpligtes kortindløsere til at sørge for, at betalingen overføres fra kortbrugerens konto til

betalingsmodtagers konto inden for en rimelig frist, efter at kortbruger har anvendt betalings-

kortet i forretningen. I Danmark indløser Teller langt størstedelen af internationale betalings-

kort, men bl.a. Swedbank, Valitor, Handelsbanken, Nordea og enkelte udenlandske pengeinsti-

tutter tilbyder også indløsning af betalingskort i den fysiske handel . Når det drejer sig om

handel på internettet, er der flere udenlandske indløsere.

Betalingsmodtagere

er de forretninger, som indgår indløsningsaftale med kortindløsere for at

kunne modtage betalingskort som betalingsmiddel. Forretningerne kan både være fysiske og

ikke-fysiske, fx internetforretninger. Betalingsmodtagere kan dog også være læger, offentlige

myndigheder og andre institutioner.

Kortbrugere

er de forbrugere, der benytter betalingskort til at betale for varer eller tjeneste-

ydelser.

2.3

Hvad er et betalingsinstrument?

Når forbrugere køber varer eller tjenesteydelser, kan de benytte en række forskellige beta-

lingsmidler, såsom kontanter, bankoverførsel, girokort, betalingskort m.fl. Hver af disse har

forskellige karakteristika og reguleres på forskellig vis. I betalingstjenesteloven, som regulerer

betalingskortmarkedet, omtales ikke ”betalingskort”, men derimod ”betalingsinstrumenter” .

Det oftest anvendte betalingsinstrument er betalingskort. Mobiltelefoner og andre former for

elektronisk betaling kan også være betalingsinstrumenter. Selvom brugen af mobiltelefoner

som betalingsinstrument er voksende og forventes at få en stigende betydning i fremtiden,

benyttes betalingskort dog stadig i langt større udstrækning i dag og vil også gøre det i den

nærmeste fremtid.

Der findes en række forskellige typer af betalingskort, heriblandt dankort, internationale de-

bet- og kreditkort, samt andre former for forud- og efterbetalte betalingskort, som fx benzin-

kort, kontokort mv.

Debetkort

er et betalingskort, hvor købsbeløbet trækkes fra forbrugerens konto med det

samme, eller senest næste bankdag. Derfor er det ofte banker, som udsteder debetkort, da det

__________________

Fysisk handel defineres i betalingstjenestelovens § 6, stk. 1, nr. 13, defineret som:

”Afvikling af en betalingstransaktion, der

forudsætter fysisk tilstedeværelse af betaler og betalingsmodtager.”

I betalingstjenestelovens § 6, nr. 9, defineres et betalingsinstrument således:”

Enhver form for personligt instrument eller sæt af

procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som brugeren benytter til at iværksætte en beta-

lingsordre.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 12

KAPITEL 2 STRUKTUREN PÅ BETALINGSKORTMARKEDET

er nødvendigt at have direkte adgang til kortbrugerens konto for at kunne trække købsbeløbet

med det samme. Dankort er et eksempel på et debetkort.

Flere banker tilbyder debetkort med såkaldt saldokontrol. Ved sådanne debetkort undersøges

det, om der er tilstrækkeligt indestående på forbrugerens konto til at dække købsbeløbet, før

en betalingstransaktion iværksættes. Er dette ikke tilfældet, afvises transaktionen. Eksempler

på saldokontrolkort er MasterCard Debet, Maestro og Visa Electron.

Kreditkort

er et betalingskort, hvor der går et vist tidsrum, inden beløbet trækkes fra for-

brugerens konto. Hvor lang tid der går, vil afhænge af den aftale, som forbrugeren har med

kortudstederen. Fx kan det være aftalt, at kortbrugeren ved udgangen af hver kalendermåned

betaler for månedens køb på kortet. Det kan også aftales, at kortbrugeren ud over den løbende

måned har en ekstra måneds kredit. Et kreditkort kan således være et alternativ til et lån i en

bank eller hos en detailforretning. Eksempler på kreditkort er MasterCard, Diners Club og

American Express.

Forudbetalte betalingskort

er udstedt med et på forhånd betalt beløb, som kortbruger løbende

kan bruge. Eksempler på forudbetalte kort er telekort og gavekort. For nogle af disse kort

gælder, at kortet er værdiløst, når værdien er opbrugt, mens andre kan genoplades i særlige

terminaler. I forhold til debet- og kreditkort kan mange af de forudbetalte betalingskort kun

benyttes i begrænset omfang, fx alene til telefonopkald eller køb af varer i en bestemt forret-

ning.

Endelig kan nævnes

internationale betalingskort,

som er betalingskort, der kan benyttes i flere

lande. Disse kort kan være både debet- og kreditkort. Eksempler på internationale debet-og

kreditkort er Visa Electron og MasterCard Debet (debetkort) samt Visa, Diners Club, American

Express og MasterCard (kreditkort).

Nogle af de nævnte betalingskort har andre funktioner end den at kunne gennemføre en

betaling. Der kan være knyttet forskellige ydelser til betalingskortene, fx rabatter på køb i

bestemte forretninger eller opsamling af bonuspoint. Til nogle kort, fx internationale kredit-

kort, kan der endvidere være knyttet forsikringsydelser som fx en personlig ulykkesforsikring

til kortbrugeren.

Gennemførelse af en betalingstransaktion

Når en kortbruger benytter sit betalingskort til at foretage en betaling for en vare i en for-

retning, påbegyndes en række udvekslinger af informationer mellem de centrale aktører, som

er beskrevet i afsnit 2.2. Formålet er, at beløbet bliver trukket fra kortbrugerens konto og sat

ind på forretningens konto. I boks 2.1. er det beskrevet, hvordan en betalingstransaktion fore-

går.

Boks 2.2

Hvordan en betalings-

transaktion foregår i

praksis

Når en kortbruger betaler for en vare med et betalingskort, sker der en verificering og accept

af handlen fx via PIN-koden. Samtidig sker der en informationsudveksling fra forretningen (fx

et supermarked) til forbrugeren, det kan eksempelvis være i form af en bon, der er vedhæftet

den kvittering, forretningen udskriver til kunden.

Betalingsmodtageren identificerer sig selv over for sin indløser ved at oplyse, hvilken virk-

somhed der er tale om, hvorefter indløseren informeres om hvilket betalingskort, der er brugt,

og betalingstransaktionens størrelse.

Indløseren videreformidler dernæst oplysninger om betalingstransaktionen og kortbrugen til

den bank, der har udstedt kortet.

Banken oplyser omvendt, at beløbet vil blive overført. Endelig giver banken meddelelse til

kortbruger om, at betalingstransaktionen er gennemført, fx ved udskrift af en kontoopgørelse

eller postering på kortbrugerens netbank.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 13

BETALINGSKORTMARKEDET

Betalingskortmarkedet omtales ofte som et fire-part-system. Dette skyldes, at alle inden-

landske betalinger primært indebærer en interaktion mellem kortbrugeren, kortudstederen,

kortindløseren og betalingsmodtageren. Alle fire aktører er nødvendige for gennemførelsen af

en betalingstransaktion

, og markedet kan kun opretholdes ved interaktion mellem

alle

fire

aktører, jf. figur 2.1. I relation til grænseoverskridende betalinger indgår kortselskabet som

mellemled mellem indløser og kortudsteder i forbindelse med udvekslingen af informationer.

2.4

Gebyrstrukturen i markedet

Figur 2.1

4-partsystemet

Kortselskab

(fx MasterCard)

(4)

Licensafgift

(4) Licensafgift

Kortudsteder

(fx en bank)

(3)

Interbankgebyr (MIF)

Kortindløser

(fx Teller)

(1)

Kortgebyr (evt. årligt)

(2)

Servicegebyr til

indløser (MSC)

Kortbruger

(fx en forbruger)

(5)

Evt. gebyr pr transaction

(overvæltning)

Betalingsmodtager

(fx en forretning)

Kortbruger betaler ofte et kortgebyr (1) til sin kortudsteder. Dette gebyr kan enten være et

årligt gebyr eller en engangsbetaling for udstedelse af kortet. Endelig er der nogle kortudste-

dere, hvor betalingskortet tilbydes gratis til kortbrugeren eller i forbindelse med en samlet

årlig betaling for kortudstederens ydelser.

Betalingsmodtageren/forretningen betaler et transaktionsbestemt gebyr (2) til kort-

indløseren, som kaldes et servicegebyr (merchant service charge, MSC). Dette kan variere alt

efter, hvilken type kort der betales med, og hvilken aftale betalingsmodtageren har indgået

med sin indløser.

Derudover betaler indløseren et transaktionsbestemt gebyr (3), kaldet et interbankgebyr

(multilateral interchange fee, MIF), til kortbrugerens kortudsteder. Interbankgebyrer er be-

skrevet nærmere i boks 2.3. Endvidere betaler kortudsteder og kortindløser en licensafgift til

kortselskabet for retten til at udstede og indløse betalingskortet (4).

Endelig kan forretningen opkræve et gebyr af kortbrugeren (5), når der betales med et kre-

ditkort i den fysiske handel og ved betaling med alle betalingskort i den ikke-fysiske handel.

__________________

Ved nogle betalingskortsystemer er der tale om trepartssystemer, hvor kortudsteder også fungerer som indløser. Dette er fx

tilfældet ved American Express og Diners Club.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 14

KAPITEL 2 STRUKTUREN PÅ BETALINGSKORTMARKEDET

Forretningen må i dette tilfælde ikke opkræve et højere gebyr, end det forretningen selv beta-

ler til sin indløser for at modtage betalingskortet. Derfor omtales forretningens gebyr overfor

kortbrugeren ofte som ”overvæltning”, eller ”overvæltning af gebyrer”. Kapitel 5 beskriver

nærmere reglerne for overvæltning af gebyrer.

Boks 2.3

Interbankgebyrer

Et interbankgebyr (engelsk: interchange fee) er et transaktionsbestemt gebyr, der betales af

forretningens/betalingsmodtagerens indløser til kortbrugerens bank/kortudstederen. Geby-

ret betales, når kortbrugeren betaler med et betalingskort hos den pågældende forret-

ning/betalingsmodtager. Hver gang en kortbruger foretager et køb af en vare i en forretning

(dvs. foretager en transaktion med sit betalingskort), betaler forretningens indløser et inter-

bankgebyr til kortbrugerens bank. Et interbankgebyr kan være en procentsats, et fast beløb,

eller en kombination af disse.

Interbankgebyrer er enten aftalt bilateralt mellem kortudsteder og indløser, eller multilate-

ralt, mellem en række kortudstedere og indløsere, som er bindende for alle aktører, der delta-

ger i betalingskortsystemet. Multilaterale interbankgebyrer omtales ofte som MIF (multilate-

ral interchange fee).

Derudover skelnes der mellem interbankgebyrer ved indenlandske og grænseoverskridende

betalinger. Indenlandske interbankgebyrer vedrører betalings-transaktioner, hvor indløser og

kortudsteder er fra samme land, mens grænseoverskridende interbankgebyrer vedrører beta-

lingstransaktioner, hvor indløser og kortudsteder er fra to forskellige lande.

Interbankgebyrer har igennem de senere år været genstand for megen debat. Baggrunden er,

at multilaterale interbankgebyrer kan begrænse konkurrencen mellem indløsere, idet gebyret

i praksis kan medføre et ”prisgulv” for den pris, indløser kan kræve overfor forretninger-

ne/betalingsmodtagerne. Som følge heraf har nogle lande indført regulering af interbankgeby-

rer (USA og Australien), mens EU-Kommissionen og andre EU-lande har ført konkurrenceret-

lige sager mod kortselskaberne MasterCard og Visa. EU-Kommissionens sager mod Master-

Card og Visa har medført reduktioner i en række af MasterCards og Visas grænseoverskriden-

de interbankgebyrer.

Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 forslag til en forordning om interbankgebyrer, hvor-

med der føres et specifikt loft for interbankgebyrer, som vil gælde for både grænseoverskridende

og nationale betalinger. Læs mere herom i kapitel 9.

2.5

Markedets dynamik

For at betalingskortmarkedet kan fungere, er det afgørende, dels at kortbrugere benytter

betalingskort som betalingsinstrument, dels at forretninger modtager betalingskort som beta-

lingsinstrument. Hvis kun forretningerne tilslutter sig markedet, men ingen forbrugere ønsker

at betale med betalingskort, har forretningerne ingen gavn af at kunne modtage betalingskort.

Omvendt har forbrugerne ingen gavn af at anskaffe sig et betalingskort, hvis ikke der er for-

retninger, som ønsker at modtage betalingskort. Betalingskortmarkedet opstår derfor kun, når

begge grupper ”tilslutter sig” markedet.

For at udbyderne (kortudstedere, kortindløsere og kortselskaber) kan tjene penge på den

serviceydelse, der ligger i at betale med et betalingskort, skal ydelsen derfor ”sælges” til to

grupper, nemlig kortbrugere og betalingsmodtagere. På denne måde adskiller betalingskort-

markedet sig fra andre og mere traditionelle markeder, hvor en sælger udbyder et produkt til

en køber.

Denne type markeder omtales ofte som tosidede markeder, hvor henholdsvis kortbrugere og

betalingsmodtagere udgør markedets to ”sider”. Boks 2.3 beskriver kort, hvad der kendeteg-

ner tosidede markeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 15

BETALINGSKORTMARKEDET

Boks 2.4

Tosidede markeder

Tosidede markeder har især tre kendetegn:

For det første har markedet to grupper af aktører (to sider), som har brug for en fælles

platform eller et produkt for at kunne interagere. Den eller de virksomheder, som tilve-

jebringer et produkt til de to grupper, der muliggør interaktionen, omtales ofte som

”platformen”.

For det andet er de to sider ofte indbyrdes afhængige. Eksempelvis kan et større antal

aktører på den ene side gøre det mere attraktivt for den anden sides aktører at tilslutte

sig platformen.

Endelig fastsætter platformen to priser; én til hver side af markedet med det formål at

få begge sider af markedet ”om bord”. Det betyder, at platformen forsøger at tage højde

for det indbyrdes forhold mellem de to sider og sætte nogle priser, som bevirker, at

markedet får gavn af at tilslutte sig platformen.

Prisstrukturen ved to-sidede markeder er ofte kendetegnet ved, at hele prisen lægges på den ene

side af markedet, mens den anden side betaler en pris på nul. Nedenstående tabel viser en række

eksempler på tosidede markeder med denne type prisstruktur. Fælles for disse eksempler på

tosidede markeder er, at platformen sætter en pris på nul overfor aktør 2 for at trække en masse

af disse aktører ”om bord” i markedet. Herved bliver det attraktivt for aktør 1 at indgå i marke-

det og tilmed at betale en pris for det.

Marked

Platform

”Gode”

Aktør 1

Aktør 2

Pris for aktør 1

Pris for aktør 2

Internetauktioner

Fx Ebay

Brug af internetsite

Sælgere

Købere

P>0

P=0

Gratisaviser

Fx MetroExpress

Gratisavis

Annoncører

Læsere

P>0

P=0

Internationale betalingskort

Kortindløsere og kortudstedere

Betalingskort og indløsningsaftale

Forretninger

Kortbrugere

P>0

P=0

Anm.:

Bemærk at platformen ved betalingskort er delt i to, hvor indløser sælger indløsningsaftaler til forretningerne, mens pengeinstitutterne sælger betalingskort til

kortbrugerne. Den ”skæve” prissætning og det, at platformen er delt i to, kan således fordre en betaling fra indløser til kortudsteder, som udgør interbankgebyret.

Kilde: OECD paper on two-sided markets, (http:// competition.practicallaw.com/5-501-3070), samt diverse økonomiske artikler om tosidede markeder og interbankgebyrer.

Kortbrugere og forretninger kan ikke selv udstede og indløse betalingskort, hvorfor de har

brug for en fælles platform for at interagere. Kortudstedere, kortindløsere og kortselskaber

tilvejebringer et gode, nemlig ”betalingskortsystemet” (betalingskort og indløsningsaftale) til

henholdsvis kortbrugere og forretninger. Betalingskortsystemet muliggør interaktionen mel-

lem kortbrugere og forretninger. De to sider har en indbyrdes afhængighed, idet kortbru-

gernes gavn af betalingskortet vokser med antallet af forretninger med indløsningsaftaler.

Omvendt vokser forretningernes gavn af deres indløsningsaftale med antallet af forbrugere

med et betalingskort.

Der fastsættes to priser: én pris for indløsningsaftalen til forretningerne, der fastsættes af

kortindløser, og én pris for betalingskortet til kortbrugerne, der fastsættes af kortudbyder for

at få flest mulige aktører til at tilslutte sig markedet. De to priser er ikke nødvendigvis særskilt

omkostningsbegrundede, da platformen tager hensyn til de forskellige aktørers betalingsvil-

lighed og den indbyrdes afhængighed. Ved fuldkommen konkurrence vil summen af de to

priser dog være konkurreret ned, så de svarer til de samlede omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 16

KAPITEL 2 STRUKTUREN PÅ BETALINGSKORTMARKEDET

2.6

Regulering af betalingskortmarkedet

Betalingskortmarkedet er i Danmark reguleret ved betalingstjenesteloven med tilhørende

bekendtgørelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med bestemmelserne i

lovens §§ 40 og 77-81 samt bekendtgørelsen om beregningen af det årlige abonnement og

bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingstjenester i den fysiske handel . Tilsynet

omfatter bl.a. de gebyrbestemmelser, der gælder for brug af betalingskort i Danmark.

Her er fastsat generelle regler for forretningers overvæltning af gebyrer samt for kortindløse-

res gebyrfastsættelse.

Lovens bestemmelser gælder for alle udbydere af betalingstjenester i Danmark. Selskaber, der

indløser og udsteder betalingskort på det danske marked uden at være etableret i Danmark, er

også omfattet af betalingstjenestelovens bestemmelser og dermed de samme regler som sel-

skaber, der er etableret i Danmark. Der er således ikke noget krav om, at virksomhederne skal

have filialer eller lignende i Danmark. Det eneste krav er, at disse virksomheder aktivt tilbyder

deres produkter/ydelser på det danske marked.

Lovens gebyrbestemmelser har siden 1999 sondret mellem fysisk og ikke-fysisk handel. Bag-

grunden for at indføre en sondring var at sikre, at udviklingen af nye handelsformer og beta-

lingssystemer i den ikke-fysiske handel blev fremmet ved at give indløsere mulighed for at

finansiere omkostningerne til udvikling heraf ved opkrævning af gebyrer. Derved sikredes det

også, at dankortet fremover kunne følge med den teknologiske udvikling på området. Neden-

for i kapitel 7 beskrives den seneste udvikling på dankortområdet.

Betalingstjenestedirektivet er grundlaget for betalingstjenestelovens konkrete gebyrregler.

Gebyrreglerne beskrives nærmere i denne rapports kapitel 5. EU-kommissionen fremsatte

desuden den 24. juli 2013 forslag til et nyt betalingstjenestedirektiv samt en forordning om

interbankgebyrer. Det nye direktiv samt forordningen er endnu ikke vedtaget endeligt, men

kommer med stor sandsynlighed til at medføre betydelige ændringer i bl.a. de nugældende

danske gebyrregler, læs mere herom i kapitel 9.

__________________

Lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011 af lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

Bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2009 om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om beta-

lingstjenester.

Bekendtgørelse nr. 1411 af 28. december 2011 om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel.

Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 17

BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 3

Brugen af betalingskort i Danmark

3.1

Indledning og konklusioner

Betalingskort er generelt anerkendt for at være en sikker og effektiv betalingsform. Derfor er

der hos mange et ønske om en stor udbredelse af betalingskort i Danmark. Det dækker først

og fremmest over et ønske om, at mange forbrugere vælger at benytte betalingskort. Samtidig

er det vigtig, at et højt antal forretninger tager imod betalingskort.

Dette kapitel ser nærmere på udviklingen i brugen af betalingskort i Danmark. Det omfatter

både udviklingen i antallet af udstedte betalingskort, antallet af forretninger, der tager imod

disse kort samt udviklingen i antallet af transaktioner og omsætningen med betalingskort.

Kapitlet beskriver endvidere udbredelsen af detailhandelskort og benzinkort i Danmark.

Boks 3.1

Hovedkonklusioner

Danskerne bruger deres betalingskort oftere.

Siden 2009 er antallet af transaktioner

steget med 40 pct., mens omsætningen med betalingskort er steget med 26 pct.

Danskerne får flere og flere dankort pr. person. I

gennemsnit har hver enkelt dansker

over 18 år 1,11 dankort. Det vil sige, at flere danskere har to dankort.

Brugen af betalingskort stiger fortsat i den ikke-fysiske handel. I

2013 blev der i den

ikke-fysiske handel foretaget op mod 50 pct. flere transaktioner end for 5 år siden og sam-

tidig omsat for ca. 50 pct. mere.

De internationale betalingskort anvendes oftere. Siden

2009 har der været en stigning

på mere end 300 pct. i antallet af transaktioner med internationale betalingskort og en

stigning på ca. 200 pct. i omsætningen med internationale betalingskort.

Der har været en lille stigning i antallet af benzin- og detailhandelskort. Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen estimerer, at der har været en stigning i antallet af udstedte kort

på ca. 8 pct. siden 2009.

Danskerne er blandt de europæere, der benytter deres betalingskort mest.

En dansker foretager i gennemsnit 224 transaktioner årligt med betalingskort. Kun sven-

skerne foretager flere transaktioner med betalingskort, idet en svensker udfører knap 231

transaktioner årligt.

3.2

Udviklingen i brugen af betalingskort

Over de seneste år har udbredelsen af betalingskort været støt stigende i Danmark. Danskerne

har over de seneste 5 år således fået endnu flere betalingskort, jf. figur 3.1. Samlet set er dan-

skerne i besiddelse af mere end 10 mio. betalingskort i 2013. Dankortet og Visa/dankortet er

de mest udbredte betalingskort i Danmark.. jf. figur 3.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 18

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

Figur 3.1

Antal udstedte betalingskort 2009-2013

Mio.stk.

2009

2010

2011

Detailhandelskort

Benzinkort

2012

Visa/Dankort og Dankort

2013

Internationale betalingskort

Anm.:

Tallene før 2012 er opgjort på en anderledes måde for internationale betalingskort, detailhandelskort og benzinkort,

hvorfor tallene ikke er fuldt ud sammenlignelige for perioderne 2009-2011 og 2012-2013. Forskellen skyldes primært, at der er

kommet nye kort med i opgørelsen, mens andre er udgået siden den foregående analyse af betalingskortmarkedet i 2012.

Kilde: Nets, SEB kort, Acceptcard, Forbrugsforeningen, LIC, Shell, OK, Uno-x m.fl.

Samtidig med at der er blevet udstedt flere betalingskort, har der også været et større brug af

kortene. I de seneste 5 år er såvel antallet af transaktioner som omsætningen med betalings-

kort vokset jf. figur 3.2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 19

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 3.2

Vækst i danske betalingskort 2009-2013

(a) Omsætning

Mia.

450

400

1.200

350

1.000

300

250

200

150

400

100

2009

200

800

(b) Transaktioner

Mio. stk.

1.400

600

2010

2011

2012

Detailhandelskort

Visa/Dankort og Dankort

2013

2009

2010

2011

2012

Detailhandelskort

Visa/Dankort og Dankort

2013

Internationale betalingskort

Benzinkort

Internationale betalingskort

Benzinkort

Anm.:

Tallene før 2012 er opgjort på en anderledes måde for internationale betalingskort, detailhandelskort og benzinkort, hvorfor tallene ikke er fuldt ud sammenligne-

lige for perioderne 2009-2011 og 2012-2013. Forskellen skyldes primært, at der er kommet nye kort med i opgørelsen, mens andre er udgået siden den foregående

analyse af betalingskortmarkedet i 2012.

Kilde: Nets, SEB kort, Acceptcard, Forbrugsforeningen, LIC, Shell, OK, Uno-x m.fl.

Væksten i både transaktioner og omsætning har været højere end i væksten af ny udstedte

kort, jf. figur 3.1 sammenholdt med figur 3.2a og 3.2b. Siden 2009 har der for betalingskort

været en vækst på henholdsvis 25 pct. i omsætningen og 40 pct. i antallet af transaktioner,

mens der kun har været en vækst på 15 pct. i antallet af udstedte betalingskort. Det betyder, at

væksten i omsætning og antallet af transaktioner ikke kun kan forklares ud fra stigningen i

antallet af betalingskort, men også skyldes en stigning i brugen af kortene.

Det kan på baggrund heraf konkluderes, at danskerne bruger deres betalingskort oftere end

for 5 år siden. Samtidig bliver der også omsat for mere med betalingskort end tidligere.

Hvad angår både omsætning og antal transaktioner, er det dankortet og Visa/dankortet, der er

den væsentligste drivkraft bag denne udvikling, idet der har været en stigning i dankortom-

sætningen på 42,25 mia. kr. i løbet af de sidste 5 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 20

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

Relativt set er det dog de internationale betalingskort, som har rykket mest på sig, idet der har

været en stigning på ca. 200 pct. i omsætningen for disse kort. Der er i perioden siden 2009

udstedt 18 pct. flere internationale betalingskort, hvilket er marginalt flere, end tilfældet er for

dankort sammen med Visa/dankort. Det betyder, at der er sket en forholdsvis stor vækst i

brugen af internationale betalingskort på trods af, at der relativt set ikke er udstedt mange

flere internationale betalingskort end fx dankort over de sidste 5 år.

Ligeledes er antallet af transaktioner med internationale betalingskort også steget meget i

forhold til den tilsvarende stigning for de øvrige korttyper. Antallet af transaktioner med in-

ternationale betalingskort er vokset med mere end 300 pct. over de sidste 5 år. For så vidt

angår dankort og Visa/dankort er antallet af transaktioner med disse kort kun steget med 24

pct.

Denne forskel skal ses i lyset af, at antallet af transaktioner med dankort og Visa/dankort i

forvejen er meget højt, og at der allerede omsættes for meget høje beløb med disse kort i mod-

sætning til de internationale betalingskort, som har haft et meget lavere udgangspunkt.

Benzinkortenes popularitet var størst i 2010, men siden da er antallet af udstedte kort faldet

stødt. Siden 2009 har der været en stigning på lidt over 4 pct. i antallet af kort. Dog har udvik-

lingen i antal udstedte kort været for nedadgående siden 2010, hvorfor der i dag er 10 pct.

færre kort i omløb sammenlignet med 2010. Siden 2009 er antallet af transaktioner med ben-

zinkortene ligeledes faldet med 18 pct. Dog er omsætningen med benzinkort som betalings-

middel steget og ligger i 2013 23 pct. over omsætningen med benzinkort i 2009.

For så vidt angår detailhandelskort er der forskel på metoden, hvormed detailhandelskort er

opgjort i perioderne 2009-2011 og 2012-2013. En nærmere beskrivelse af den overordnede

udvikling findes i afsnit 3.6.

I forbindelse med dataindsamling har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen imidlertid regi-

streret en tendens, der indikerer, at detailhandelskort til én detailhandelskæde eller ét stor-

center er ved at udgå, mens detailhandelskort udstedt af brugsforeninger, som tilbyder rabat-

ter til et bredt udvalg af forretninger og ikke er geografisk bundet til et sted, stadig er et at-

traktivt supplement til dankortet. Derudover bliver flere af detailhandelskortene og benzin-

kortene ”co-branded” med et internationalt betalingskort for netop at fjerne de geografiske

begrænsninger.

3.3

Antallet af forretninger, der modtager betalingskort.

Antallet af de forretninger i den fysiske handel, som har modtaget betalingskort i løbet af de

sidste 5 år, er faldet til det niveau, som var gældende i primo 2005. Dog er en større andel af

forretningerne begyndt at modtage et eller flere af de internationale betalingskort. På inter-

nettet har der siden 2008 hvert år været en stigning i antallet af forretninger, som modtager

betalingskort, jf. figur 3.3. hvilket sandsynligvis skyldes, at der er kommet flere forretninger på

internettet.

__________________

De præcise tal er fortrolige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 21

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 3.3

Antallet af forretninger der modtager dankort og/eller internationale betalingskort

(a) Fysisk handel

Stk.

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

10.000

50.000

8.000

40.000

6.000

30.000

20.000

10.000

Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Både Dankort og et eller flere internationale betalingskort

Kun Visa/Dankort og Dankort

4.000

2.000

Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo Primo

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Både Dankort og et eller flere internationale betalingskort

Kun Visa/Dankort og Dankort

(b) Internethandel

Stk.

18.000

16.000

14.000

12.000

Kilde: Nets, SEB Bank, Swedbank, Ikano Finans, Valitor, Danske Bank m.fl. samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

I den fysiske handel er antallet af forretninger, der modtager betalingskort steget fra primo

2007 til primo 2014. Dette kan skyldes, at der generelt eksisterer færre forretninger i han-

delssektoren primo 2008 . Det er svært at se tendens i forhold til, om der fremover vil eksi-

stere flere eller færre forretninger, som tager imod betalingskort i den fysiske handel. Dette vil

i høj grad afhænge af antallet af forretninger, der eksisterer på det gældende tidspunkt.

En tendens, der til gengæld viser sig, er, at antallet af forretninger, som modtager både dan-

kort og et eller flere internationale betalingskort i den fysiske handel, er steget betydeligt. Set

over de sidste 10 år har der været en stigning på knap 34 pct. i antallet af forretninger, som

modtager både dankort og mindst et internationalt betalingskort. Set i perioden primo 2010

til primo 2014 er antallet af disse forretninger steget med 13 pct.

I starten af 2014 var det muligt at betale med betalingskort i omtrent 15.500 forretninger på

internettet. Tilbage i 2008 eksisterede der kun omkring 6.600 internetforretninger, der mod-

tog betalingskort. Generelt set, så er det muligt at betale med et internationalt betalingskort i

ca. halvdelen af internetforretningerne. Denne andel har været ganske konstant siden 2007 .

__________________

Ifølge betalingstjenesteloven er der tale om fysisk handel, når både kortbrugeren og en repræsentant for forretningen er

fysisk tilstede, når betalingstransaktionen gennemføres.

Jf. Danmarks Statistik, tabel GF6.

Siden 2007 har andelen hvert år ligget i intervallet 48 pct. – 52 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 22

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

Nu er der blot mange flere forretninger i internethandlen, som tager betalingskort i den ene

eller anden form.

3.4

Udviklingen i brug og udbredelse af dankortet.

Dankortet er fortsat det mest udbredte betalingskort i Danmark. Med knap 4 mio. udstedte

Visa/dankort i ultimo 2013 og dertil omkring 1 mio. ”rene” dankort, som ikke er co-brandede

med Visa, svarer det til, at hver dansker over 18 år har 1,11 dankort i gennemsnit i ultimo

2013, jf. figur 3.4.

Figur 3.4

Udbredelse af dankortet siden 1995

(a) Antal dankort og Visa/dankort

1.000 stk.

6.000

(b) Antal dankort og Visa/dankort pr. dansker over 18 år.

Stk.

1,2

5.000

1,1

4.000

3.000

0,9

2.000

0,8

1.000

0,7

1995

Kilde: Nets

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

0,6

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Dankort

Visa/Dankort

Gennemsnit pr. dansker over 18 år (Både dankort og visa/dankort)

Anm.:

Dankorttallene er opgjort ultimo året, mens folketallet er opgjort 1. januar i

Antal dankort ultimo 2013

året efter. Dvs. at gennemsnittet i 2013 er udregnet som:

Folketal primo 2014

Kilde:

Nets og Danmarks statistik (FOLK2) samt Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens egne beregninger.

Den gennemsnitlige årlige vækstrate har siden 1995 og frem til 2013 været 3,4 pct., hvilket

svarer til, at der er kommet knap 82 pct. flere dankort i omløb siden 1995. Der er to kompo-

nenter i denne vækst. Både en stærk positiv vækst i antallet af Visa/dankort og en mindre

negativ udvikling i antallet af rene dankort.

For Visa/dankortene har der været en gennemsnitlig årlig vækstrate på 10,4 pct. i antal ud-

stedte Visa/dankort igennem de sidste 18 år, hvilket svarer til en vækst på knap 495 pct. siden

1995. Såfremt man udelukkende kigger på de sidste 5 år, er antallet af udstedte Visa/dankort

steget med 25 pct. Samlet set er der nu ca. 4 mio. Visa/dankort i omløb.

For det rene dankort har udviklingen været stik modsat. I dag er der udstedt 50 pct. færre

rene dankort end tilfældet var i 1995. Dette svarer til, at det rene dankort side 1995 har haft

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 23

BETALINGSKORTMARKEDET

en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4,15 pct. I 1995 var der omkring 2 mio. rene dankort i

omløb, mens dette tal i dag er faldet til lidt under 1 mio.

Vi bruger dankortet og Visa/dankortet mere og på flere måder.

Dankortet har siden 2005 oplevet en stigning i antallet af transaktioner. Stigningen svarer til

en vækst på knap 75 pct., hvilket giver en gennemsnitlig årlig vækstrate på 7,2 pct. i antallet af

dankorttransaktioner, jf. figur 3.5.

I den fysiske handel er antallet af transaktioner vokset med lidt over 70 pct., hvilket betyder,

at dankortene blev brugt til en betaling 363,9 mio. gange mere i 2013, end det var tilfældet i

2005.

Figur 3.5

Antal transaktioner med dankort i fysisk og ikke-fysisk handel

(a) Fysisk handel ift. ikke-fysisk handel

Mio. stk.

1.200

(b) Internethandel ift. øvrig ikke-fysisk handel

Mio. stk.

160

140

1.000

120

800

100

600

400

200

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Øvrig ikke-fysisk handel

Internethandel

Fysisk handel

Ikke-fysisk handel

Kilde: Nets

Selvom den absolut største årsag til væksten i antallet af dankorttransaktioner kommer fra

den fysiske handel, er der også vækst i internethandlens antal af dankorttransaktioner, jf. figur

3.6. En nærmere definition af fysisk handel og ikke-fysisk handel findes i kapitel 5.

Fra at udgøre 1,4 pct. af de samlede dankorttransaktioner i 2005 er andelen af dankorttrans-

aktioner i internethandlen, nu oppe på 7,0 pct. Der blev i 2013 foretaget 55,5 mio. flere trans-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 24

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

aktioner i internethandlen end i 2005. Samtidig er andelen af den ikke-fysiske handel, som

tilhører internethandlen, steget til knap 50 pct. i forhold til en andel på knap 24 pct. i 2005.

Selvom internethandlen er drivkraften i væksten af transaktioner i den ikke-fysiske handel,

har der dog også været fremgang at spore i den øvrige ikke-fysiske handel . Sammenlignet

med 2005 har dankortet været brugt til 19,4 mio. flere transaktioner i den øvrige ikke-fysiske

handel i 2013.

Figur 3.6

Det gennemsnitlige antal transaktioner pr. dankort fordelt på type af handel

(a) Stk.

Stk.

250

(b) Indeks

Indeks, 2005=100

350

300

200

250

150

200

150

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fysisk handel

Internethandel

Øvrig ikke-fysisk handel

Fysisk handel

Internethandel

Øvrig ikke-fysisk handel

Kilde: Nets samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

Selvom der har været mærkbare forandringer i antallet af dankorttransaktioner, bør dette

naturligvis holdes op i mod, at der også er kommet flere dankort i omløb. Dette forhold fjerner

en stor del af væksten, jf. figur 3.6.b.

Med dette forhold har der været en vækst på knap 25 pct. i antallet af transaktioner fra 2005

__________________

Ikke-fysisk handel omfatter udover internethandel også køb med betalingskort i ubetjente betalingsautomater samt køb med

betalingskort ved telefon- og postordresalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 25

BETALINGSKORTMARKEDET

til 2013. Den handelsform, som har oplevet den største procentuelle vækst, er fortsat inter-

nethandlen, som har haft en vækst på ca. 205 pct. i perioden. Den største vækst i selve antallet

af transaktioner kommer fra den fysiske handel. I forhold til 2005 blev der i gennemsnit fore-

taget omkring 41 dankorttransaktioner mere pr. dankort i 2013. Knap 32 af de nye transakti-

oner fandt sted i den fysiske handel, mens knap 10 af transaktionerne blev foretaget i inter-

nethandlen.

Til sidst bør det bemærkes, at der har været et lille fald i den øvrige ikke-fysiske handel på 3,5

pct. siden 2005, og på 15,4 pct. siden 2008, hvor antallet af transaktioner i den øvrige ikke-

fysiske handel toppede.

Dankortets omsætning er voksende.

Siden 2005 har den samlede omsætning med dankort været stigende. Målt på omsætning har

den ikke-fysiske handel oplevet en større absolut stigning end den fysiske handel siden 2005.

Hvis man deler den ikke-fysiske handel op i henholdsvis internethandel og øvrig ikke-fysisk

handel, er det den øvrige ikke-fysiske handel, som har oplevet den største relative vækst. Det-

te er i modsætning til antallet af dankorttransaktioner, hvor det var internethandlen, der hav-

de den højeste relative vækst.

Der har siden 2005 været en absolut stigning i omsætningen med dankort i den fysiske handel

på knap 42,5 mia. kr. Dette svarer til en stigning på lidt over 20 pct. eller en årlig gennemsnit-

lig vækstrate på 2,34 pct., jf. figur 3.7a.

Hvad angår internethandlen har der også været en betragtelig stigning i omsætningen, idet

den absolutte stigning i perioden har været på 32,13 mia. kr. For den øvrige ikke-fysiske han-

del har der været en stigning på 22,90 mia. kr., jf. figur 3.7 a og b. Samlet set en stigning på lidt

over 55 mia. kr. i den ikke-fysiske handel.

Figur 3.7

Omsætning med dankortet

(a) Fysisk handel ift. ikke-fysisk handel

Mia. kr.

350

300

250

200

150

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fysisk handel

Kilde: Nets

Ikke-fysisk handel

(b) Internethandel ift. øvrig ikke-fysisk handel

Mia. kr.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Internethandel

Andet ikke-fysisk handel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 26

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

Grundet den store absolutte vækst i den ikke-fysiske handel har fordelingen af omsætningen

med dankortet mellem fysisk og ikke-fysisk handel ændret sig. Tidligere kom 95 pct. af om-

sætningen med dankort fra den fysiske handel, men i 2013 stod den ikke-fysiske handel for

hele 21 pct. af omsætningen med dankort, og dermed er den fysiske handels andel faldet til 79

pct.

Selve fordelingen af omsætningen med dankort mellem internethandlen og den øvrige ikke-

fysiske handel har også rykket sig. I 2005 stod internethandlen for 68 pct. af omsætningen i

den ikke-fysiske handel, men dette tal er faldet til 60 pct. i 2013.

Når der foretages en korrektion for antallet af kort, har den gennemsnitlige omsætning pr.

udstedt kort været ganske stabil i omegnen af 60.000 kr. pr. dankort. Der var en stigning til

omkring 70.000 kr. i højkonjunkturårene umiddelbart før finanskrisen, men der har siden

været et fald, således at omsætningen pr. dankort i dag ligger tæt på den omsætning, der var i

2005, jf. figur 3.8.

Figur 3.8

Den gennemsnitlige omsætning pr. kort pr. år fordelt på fysisk handel, inter-

nethandel og øvrig ikke-fysisk handel

Kr.

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2005

2006

Fysisk handel

2007

2008

Internethandel

2009

2010

2011

2012

2013

Andet ikke-fysisk handel

Kilde: Nets samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 27

BETALINGSKORTMARKEDET

Det gennemsnitlige forbrug pr. kort pr. år har også ændret sig siden 2005, således at der nu

bruges en højere andel i den ikke-fysiske handel sammenlignet med den fysiske handel. Der-

udover er forbruget pr. dankort faldet betragteligt umiddelbart efter 2008, mens der i årene

fra 2009 til 2013 kun var mindre udsving i forbruget pr. dankort. En forklaring på denne ud-

vikling kan være finanskrisens påvirkning af privatforbruget . Derudover kan man forestille

sig, at dankortet i højere grad afløser kontantbetalinger, hvorfor mindre transaktioner også i

vil blive gennemført med dankort i stedet for med kontanter.

Lavere gennemsnitsbeløb pr. transaktion med dankortet

Samlet set er omsætningen pr. dankorttransaktion faldet med 63 kr. fra 2005 til 2013, jf. figur

3.9. Dette svarer til et fald på 17 pct., hvor især faldet på 118 kr. pr. transaktion i den fysiske

handel vægter tungt, da det er her langt de fleste transaktioner foregår. I den ikke-fysiske

handel har der til gengæld været store stigninger i gennemsnitsbeløb pr. transaktion.

Figur 3.9

Omsætning pr. transaktion fordelt på handelstype

Kr.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Samlet

2013

Fysisk handel

Ikke-fysisk handel

Kilde: Nets samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

__________________

På baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger findes der en meget høj korrelation mellem privatfor-

bruget og forbrug via dankort, hvorfor det er styrelsens vurdering, at konklusionen er rimelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 28

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

I 2013 var gennemsnitsbeløbet pr. dankorttransaktion ca. 307 kr. Dog varierer dette tal meget

alt efter, hvor transaktionen har fundet sted. Når der bliver købt varer og ydelser på internet-

tet, købes der som regel for væsentlig højere beløb end i den fysiske handel.

3.5

Udviklingen for dansk udstedte internationale betalingskort over de sidste 5 år.

Der har igennem de seneste 5 år været en relativ høj stigning i både volumen af forbruget med

internationale betalingskort og hyppigheden i brugen af de internationale betalingskort sam-

menholdt med, hvordan udviklingen har været for dankort. Hvor dankort har haft en vækst på

knap 25 pct. i antallet af transaktioner siden 2009 og en vækst i omsætningen på lidt over 15

pct., har der tilsvarende været en stigning på over 300 pct. i antal transaktioner og ca. 200 pct.

i omsætningen med de internationale betalingskort.

Figur 3.10 Antal transaktioner (mio. stk.) med internationale betalingskort i Danmark

Mio. stk.

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

Anm.:

Der er siden 2011 blevet ændret i opgørelsespraksis., det betyder, at der ikke nødvendigvis er tal for præcis de samme

korttyper i hele perioden.

Kilde: Nets, SEB Bank, Swedbank, Ikano Finans, Valitor, Danske Bank m.fl.

Som vist tidligere er antallet af internationale betalingskort steget over de sidste fem år jf.

afsnit 3.2. Det samme er tilfældet, hvad angår antallet af transaktioner med internationale

betalingskort, jf. figur 3.10. Der har fra 2009 til 2013 været en vækst på lidt over 300 pct. i

antallet af transaktioner med internationale betalingskort. Danskerne benytter deres interna-

tionale betalingskort langt oftere end tidligere. Dette kan bl.a. være forårsaget af, at antallet af

forretninger, der modtager betalinger med internationale betalingskort, er vokset markant. I

starten af 2014 er det muligt at benytte sit internationale betalingskort i ca. 36.000 forretnin-

ger i den fysiske handel og i omegnen af 10.000 forretninger i den ikke-fysiske handel.

I den fysiske handel er der ca. 45 pct. af forretningerne, der accepterer betaling med internati-

onale betalingskort. I internethandlen er det hele 65 pct. af forretningerne, der tager i mod

internationale betalingskort. Potentialet for at handle med et internationalt betalingskort i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 29

BETALINGSKORTMARKEDET

Danmark er således stort, og disse netværkseffekter kan gøre det endnu mere attraktivt at

benytte andre betalingskort end dankortet fremover, hvilket også kan være en forklaring på,

at antallet af transaktioner med internationale betalingskort er steget markant over de sidste

5 år.

Det samme argument gør sig gældende, hvad angår stigningen i omsætningen med internatio-

nale betalingskort over de sidste 5 år, jf. figur 3.11 nedenfor.

Figur 3.11

Omsætning med danskudstedte internationale betalingskort (mia. kr.) i

Danmark

Mia. kr.

2009

2010

2011

2012

2013

Anm.:

Der er siden 2011 blevet ændret i opgørelsespraksis., det betyder, at der ikke nødvendigvis er tal for præcis de samme

korttyper i hele perioden.

Kilde: Nets, SEB Bank, Swedbank, Ikano Finans, Valitor, Danske Bank m.fl.

Selvom omsætningen med internationale betalingskort er steget meget, har der samtidig væ-

ret en kraftig vækst i antallet af transaktioner og i antallet af udstedte kort. Det betyder, at der

har været et fald i omsætningen pr. transaktion med de internationale betalingskort. Til gen-

gæld har væksten i omsætningen med internationale betalingskort været væsentligt kraftigere

end væksten i antallet af udstedte kort, hvilket har ført til en stigning i den gennemsnitlige

omsætning pr. internationalt betalingskort, jf. figur 3.12.

__________________

Netværkseffekter indebærer, at en forbruger finder en betalingsform mere attraktivt, hvis der er mange forretninger, som

accepterer den – og vice versa. Netværkseffekter fremmer dermed brugen af en given betalingsform, der er meget udbredt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 30

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

Figur 3.12

Gennemsnitligt forbrug med internationale betalingskort i Danmark

(a) Forbrug pr. transaktion

Kr.

300

(b) Årligt forbrug pr. udstedt kort

Kr.

16.000

14.000

250

12.000

200

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2009

2010

2011

2012

2013

2009

2010

2011

2012

2013

150

100

Anm.:

Der er siden 2011 blevet ændret i opgørelsespraksis., det betyder, at der ikke nødvendigvis er tal for præcis de samme korttyper i hele perioden.

Kilde: Nets, SEB Bank, Swedbank, Ikano Finans, Valitor, Danske Bank m.fl. samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

Figur 3.12 indikerer, at de internationale betalingskort benyttes hyppigere i hverdagen, og

derfor er det årlige forbrug steget, mens gennemsnittet pr. transaktion er blevet lavere.

3.6

Andre betalingskort i Danmark (benzin og detailhandel)

Dette afsnit beskriver udviklingen på markedet for andre betalingskort i Danmark. Afsnittet er

bygget op ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egen indsamling af data for både de-

tailhandelskort og benzinkort. Styrelsen har forsøgt at indsamle data fra så mange af de tone-

angivende spillere på markedet som muligt, og selvom billedet ikke vil være fuldstændig kom-

plet, er en stor del af markedet dækket via dataindsamlingen.

Tallene for perioderne 2009-2011 og 2012-2013 vil ikke være fuldstændig sammenlignelige,

idet nogle kort er forsvundet fra markedet, mens andre optræder for første gang i datasættet.

Udviklingen i antallet af detailhandelskort og benzinkort

Figur 3.13 nedenfor viser, hvorledes udviklingen i antal kort har været for henholdsvis detail-

handelskort og benzinkort. Stigningen i antallet af detailhandelskort skyldes primært, at der

er skabt et bedre datagrundlag i forhold til tallene fra perioden 2009-2011. Det er derfor

svært at konkludere, hvorvidt udviklingen i detailhandelskort er på vej frem eller tilbage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 31

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 3.13

Antal udstedte detailhandels- og benzinkort

1.000 stk.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

Detailhandelskort

2011

2012

Benzinkort

2013

Anm.:

Tallene er ikke direkte sammenlignelige for perioden 2009-2011 og perioden 2012-2013, idet der er kommet nye kort

med i opgørelsen, mens andre er udgået.

Kilde: Forbrugsforeningen, LIC, Q8, Statoil, Uno-x, Ikano Finans, SparNord m.fl.

Antallet af benzinkort er faldet fra ca. 2,44 mio. stk. i 2010 til ca. 2,2 mio. i 2013. Dermed er

antallet af benzinkort reduceret med ca. 240.000 kort siden 2010. I 2013 var der ca. 2,2 gange

flere dankort end benzinkort. Hvis man tager i betragtning, at kortene udelukkende accepteres

hos en bestemt kæde, og faktisk kun kan bruges i knap 2.150 forretninger sammenlagt, er

antallet af benzinkort dog stadigvæk relativt højt sammenlignet med dankortet, da dette bliver

acceptereret i næsten 100.000 forretninger. Det vil sige i ca. 45 gange så mange forretninger.

Flere eller færre transaktioner med detailhandels- og benzinkortene?

Udviklingen i antallet af transaktioner med detailhandelskort og benzinkort er, som tilfældet

var med antallet af kort, usikkert grundet ændringen i opgørelsesmetoden.

Sammenlignet med 2009 er antallet af transaktioner med detailhandelskort faldet med knap

18 pct. i 2013, mens antallet af transaktioner med benzinkort er steget med knap 8 pct. Adskil-

ler man opgørelsen i to perioder (2009-2011 henholdsvis 2012-2013), har der til gengæld, for

både benzinkort og detailhandelskort, været stigninger på henholdsvis 3 og 6 pct. i første

periode, mens der fra 2012 til 2013 har været et fald på henholdsvis 8 og 3 pct., jf. figur 3.14a

nedenfor.

På baggrund heraf kunne et forsigtigt bud på være, at udviklingen hverken har været positiv

eller negativ siden 2009, idet der har været en positiv udvikling i de første 3 år, som er blevet

udlignet af den negative udvikling i de sidste 2 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 32

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

Figur 3.14

Antal transaktioner årligt med detailhandels- og benzinkort

(a) Antal

Mio. stk.

2009

2010

Detailhandelskort

2011

2012

Benzinkort

2013

(b) Gennemsnitligt antal transaktioner pr. kort årligt

Stk.

2009

2010

Detailhandelskort

2011

2012

Benzinkort

2013

Anm.:

Tallene er ikke direkte sammenlignelige for perioden 2009-2011 og perioden 2012-2013, idet der er kommet nye kort med i opgørelsen, mens andre er udgået.

Kilde: Forbrugsforeningen, LIC, Q8, Statoil, Uno-x, Ikano Finans, SparNord m.fl samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

Udviklingen i det gennemsnitlige antal transaktioner pr. kort kan dog give et indblik i, hvor

ofte kortene er blevet brugt i perioden 2009-2013, se figur 3.14b.

For detailhandelskortenes vedkommende har der været et fald på ca. 38 pct. i det gennemsnit-

lige antal transaktioner pr. kort fra 2011 til 2012. Udover dette markante fald – som kan være

forårsaget af forskellen i indsamlingen af data – har de gennemsnitlige transaktioner været ret

stabile. Det største udsving fra et år til et andet sker fra 2009 til 2010, hvor der er en stigning

på ca. 0,5 pct.

For benzinkort er det den omvendte historie. Efter at der har været mindre udsving i forhold

til udgangspunktet i 2009, bliver benzinkortene benyttet mellem én halv og én hel gang mere

om året i 2012 og 2013 ift. 2009. Der er dog et fald i hyppigheden fra 2012 til 2013, jf. figur

3.14.

Omsætningen med detailhandels- og benzinkortene.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at omsætningen med detailhandels-

kort og benzinkort i 2013 lå på henholdsvis ca. 3,9 mia. kr. og 21,1 mia. kr. Sammenholdt med

udgangspunktet i 2009 er omsætningen steget med ca. 35 pct. for detailhandelskortene i 2013,

efter at være steget med 12 pct. i perioden 2009-2011, jf. figur 3.15a nedenfor. Dette indike-

rer, at selvom der er i dag er færre detailhandelskort i omløb, bruges de oftere end for 5 år

siden.

For benzinkortene tegner der sig et anderledes billede. Efter at have oplevet en gennemsnitlig

årlig vækstrate på ca. 13 pct. fra 2009 til 2011, faldt omsætningen med 6 pct. fra 2012 til 2013,

svarende til et fald i omsætning på ca. 1,36 mia. kr.

For detailhandelskortene ligger forbruget med disse nogenlunde stabilt omkring 10.000 kr. pr.

kort årligt. Dog forekommer der et fald på 8,5 pct. fra 2011 til 2012. Det kan endnu engang

ikke udelukkes, at udsvinget skyldes ændringen i opgørelsen af data for detailhandelskortom-

rådet. Der har imidlertid været vækst hvert år, hvis man anser de to perioder som usammen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 33

BETALINGSKORTMARKEDET

lignelige og altså udelukkende betragter udviklingen i perioderne 2009-2011 og 2012-2013, jf.

figur 3.15b.

For benzinkortene gælder det, at der har været en vækst i den årlige gennemsnitlige omsæt-

ning pr. udstedt kort på knap 18 pct. over de seneste 5 år. I de sidste tre år har den gennem-

snitlige årlige omsætning pr. udstedt kort ligget lige over 9.500 kr., jf. figur 3.15.

3.7

Det danske betalingskortmarked sammenlignet med udlandet.

Danmark er et af de lande i EU, hvor betalingskort anvendes oftest. Figur 3.16 viser, hvor

mange transaktioner med et betalingskort en borger foretager i gennemsnit i det pågældende

land.

Figur 3.15

Det gennemsnitlige antal transaktioner med betalingskort pr. borger i 2012

Stk.

260

240

220

200

180

160

140

120

100

Sverige

Danmark

Finland

Storbritannien

Estland

Holland

Luxembourg

Frankrig

Portugal

Belgien

Irland

Letland

Slovenien

Østrig

Spanien

Cypern

Litauen

Tyskland

Malta

Slovakiet

Polen

Tjekkiet

Italien

Ungarn

Rumænien

Grækenland

Antal transaktioner

EU Gns.

Anm.:

Ophav bag tallene er ”For cards issued in the reporting country, all cards except e-money function", og folketallene er indhentet fra Eurostat. Bemærk venligst, at

folketallet også inkluderer den del af befolkningen, som er under 18 år, og derfor ikke som udgangspunkt kan få dankort og visse andre betalingskort.

EU gennemsnittet er vægtet efter hvor mange borgere, der er i hvert land. Der forelå ikke tal fra Kroatien ved deadline for rapporten.

Kilde: European Statistical Data Warehouse (Transactions per type of payment instrument), Eurostat samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 34

KAPITEL 3 BRUGEN AF BETALINGSKORT I DANMARK

Danmark er kun overhalet af Sverige, som udfører knap 231 transaktioner i gennemsnit. En

dansker laver i gennemsnit knap 224 transaktioner årligt med betalingskort. Dette er væsent-

ligt over det vægtede gennemsnit i EU , som er på knap 80 transaktioner pr. borger om året.

Dermed foretager danskerne næsten tre gange så mange transaktioner med betalingskort i

Danmark, som en borger i et gennemsnitligt EU land.

Udover at danskerne bruger deres betalingskort væsentligt oftere i forhold til flertallet af de

øvrige lande i EU, bruger danskerne – ikke overraskende – også flere penge med deres beta-

lingskort. Figur 3.17 viser, hvor meget befolkningen i de forskellige lande omsætter for med

deres betalingskort.

Figur 3.16

Gennemsnitligt årligt beløb pr. borger i EU-landene, som er betalt med et betalingskort

Kr.

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Luxembourg

Sverige

Storbritannien

Danmark

Finland

Anm.:

Ophav bag tallene er ”For cards issued in the reporting country, all cards except e-money function", og folketallene er indhentet fra Eurostat. Bemærk venligst, at

folketallet også inkluderer den del af befolkningen som er under 18 år, og derfor ikke som udgangspunkt kan få betalingskort.

EU gennemsnittet er vægtet efter hvor mange borgere der er i hvert land. Der forelå ikke tal fra Kroatien ved deadline for rapporten. Alle beløb er omregnet til danske

kroner ud fra en eurokurs på 7,46 kr. pr. euro.

Kilde: European Statistical Data Warehouse (Transactions per type of payment instrument), Eurostat samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger

__________________

Gennemsnittet er vægtet efter befolkningens størrelse i de forskellige lande.

Frankrig

Belgien

DKK

Holland

Irland

Portugal

Cypern

Østrig

Estland

Tyskland

Malta

Slovenien

Spanien

EU Gennemsnit

Italien

Slovakiet

Letland

Tjekkiet

Litauen

Polen

Ungarn

Grækenland

Rumænien

Bulgarien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 35

BETALINGSKORTMARKEDET

Også på kortomsætningsfronten fører Danmark an, idet Danmark har det fjerdehøjeste for-

brug med betalingskort i EU og med et gennemsnitligt årligt forbrug på 70.879 kr. pr. indbyg-

ger, ligger danskernes gennemsnitsforbrug også et godt stykke over det gennemsnitlige EU

forbrug på 30.477 kr. pr. indbygger. Udover svenskerne er briterne og især luxembourgerne

også et stykke foran danskerne, hvad angår forbrug med betalingskort. Det har ikke overra-

skende vist sig, at netop de lande, hvori der er størst omsætning med betalingskort, også er de

lande, hvor der i gennemsnit er flest betalingskort pr. indbygger.

__________________

Jf. den europæiske centralbanks rapport for betalingskortområdet fra 2011, havde hver luxembourger 3,3 betalingskort, hver

brite 2,3 og hver svensker havde 2,1. Danskerne havde kun 1,4 betalingskort pr. person i gennemsnit jf. rapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 36

KAPITEL 4 SIKKERHED VED BRUG AF BETALINGSKORT

Kapitel 4

Sikkerhed ved brug af betalingskort

4.1

Indledning og konklusioner

Der er ved betalingskort ligesom ved andre betalingsmidler en risiko forbundet med betaling.

For at bevare tilliden til betalingskort er det vigtigt, at betalingssystemerne sikrer en god be-

skyttelse imod misbrug. Derudover er det nødvendigt, at beskyttelsen af forbrugere og forret-

ninger konstant øges for at sikre mod stadigt mere opfindsomme kortmisbrugere.

Dette kapitel beskriver udviklingen i antallet af misbrugssager med henholdsvis dankort og

internationale betalingskort i Danmark samt udviklingen i de økonomiske tab som følge af

betalingskortmisbrug i Danmark. Misbrugssagerne opdeles i tre kategorier: Misbrug af tabte

og stjålne kort, misbrug med falske kort og misbrug i fjernsalg. Kapitlet beskriver desuden

afslutningsvis misbruget med Visa/dankort og dansk udstedte internationale betalingskort i

udlandet. Da dette misbrug ikke tidligere er undersøgt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

er misbruget kun opgjort i perioden 2012-2013.

Boks 4.1

Hovedkonklusioner

Udviklingen i det samlede antal af misbrugssager med dankort i Danmark er nogen-

lunde konstant.

Fra 2008 til 2013 var de største udsving fra år til år i 2010, hvor der var

en stigning på 8 pct. Samlet set er antallet af sager steget 6 pct. fra 2008 til 2013.

Fordelingen mellem de forskellige former for misbrug har dog ændret sig, således at

54 pct. af sagerne nu finder sted i forbindelse med fjernsalg mod 30 pct. i 2008.

Der

har siden 2008 været en stigning på 89 pct. i antallet af misbrugssager i fjernsalgshandlen,

mens der har været et fald på 29 pct. i antallet af sager med misbrug af tabte og stjålne kort.

Antallet af misbrugssager pr. 1.000 udstedte dankort er faldet siden 2009.

På trods af en stigning i antallet af udstedte dankort har der ikke været en tilsvarende stig-

ning i antallet af misbrugssager, hvorfor antallet af misbrugssager pr. 1.000 udstedte dan-

kort er faldet med 13 pct.

I fjernsalgshandlen er misbruget med dankort steget markant. Beløbsmæssigt

blev der

misbrugt for 2,75 gange så meget i 2013 i forhold til 2008.

Danske kort misbruges primært udenfor Danmarks grænser. Over

80 pct. af misbru-

get med dansk udstedte betalingskort finder sted i udlandet, både hvad angår antallet af

misbrugssager og tabet som følge af misbruget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 37

BETALINGSKORTMARKEDET

4.2

Misbrug af dankort i Danmark.

Antallet af misbrugssager er steget med ca. 6 pct. siden 2008. Der har været en nedadgående

udvikling i antallet af sager med misbrug af tabte og stjålne kort siden 2008. Til gengæld har

der været en vækst i antallet af misbrugssager i fjernsalgshandlen , således at der nu næsten

er sket en fordobling i antallet af misbrugssager i fjernsalgshandlen, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1

Antal misbrugssager med dankort i Danmark

2008

Misbrug af

tabte og stjålne

kort

Falske kort

Fjernsalg

Samlet

Anm.:

Bemærk, at der er lavet en ændring i praksis for opgørelsen af tal for misbrug i fjernsalg, hvorfor misbrugstallene for

fjernsalg varierer meget i forhold til sidste rapport om betalingskortmarkedet fra 2012. Nu er alle misbrugssager opgjort som

antal kort, der har været involveret i en sag. Tidligere gjaldt denne praksis kun for falske kort, samt misbrug med tabte og

stjålne kort og ikke for fjernsalg, hvor der i stedet blev brugt antal misbrugstransaktioner i opgørelsen af misbrugssager.

Kilde: Nets.

2009

2010

2011

2012

2013

3.459

1.494

4.954

3.196

1.730

4.926

2.761

2.506

5.267

2.824

1.998

4.822

2.651

2.441

5.092

2.447

2.827

5.274

I 2013 lå antallet af sager med misbrug af tabte og stjålne kort 29 pct. under 2008 niveauet.

Der har imidlertid været en modsatrettet udvikling i antallet af misbrugssager i fjernsalgs-

handlen, hvor antallet af sager i 2013 var det højeste i perioden fra 2008 til 2013, jf. tabel 4.1. I

forhold til 2008 var der i 2013 89 pct. flere misbrugssager i fjernsalgshandlen. Det bemærkes i

øvrigt, at den sidste sag med et forfalsket dankort fandt sted i 2008, hvor der var et enkelt

forfalsket dankort, som medførte et tab på 29.000 kr. Dette betyder, at siden introduktionen af

chip er der ikke blevet registreret nationale problemer med forfalskede dankort og Vi-

sa/dankort.

Antallet af misbrugssager bør ses i relation til, at dankortet er blevet mere og mere udbredt.

Hvis man i forlængelse heraf ser på antallet af misbrugssager pr. 1.000 dankort, er antallet af

sager faktisk faldet siden 2008, jf. figur 4.1.

__________________

Misbrug med tabte og stjålne kort omfatter primært misbrug i den fysiske handel.

Fjernsalg omfatter internet, postordre, telefonordre og betalingsautomater uden PIN-kode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 38

KAPITEL 4 SIKKERHED VED BRUG AF BETALINGSKORT

Figur 4.1

Antal misbrugssager pr. 1.000 dankort

Stk.

1,4

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

2008

2009

Fjernsalg

2010

2011

2012

Stjålne og tabte kort

2013

Kilde: Nets samt Konkurrence- Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

I 2008 var der én sag med misbrug af ét tabt eller stjålet kort for hvert 1.159 udstedte dankort.

Dette tal var i 2013 faldet til én sag pr. 2.011 udstedte dankort. Desværre har udviklingen

været omvendt for misbrugssager i fjernsalgshandlen. Hvor der i 2008 var én misbrugssag pr.

2.683 udstedte dankort, var dette tal steget til én sag pr. 1.740 udstedte dankort i 2013. Den

samlede udvikling har dog været positiv, idet der i 2008 – overordnet set – var én misbrugssag

pr. 809 udstedte dankort, mens der i 2013 kun var én sag pr. 933 udstedte dankort, hvilket

svarer til et fald på 15 pct.

Sandsynligheden for, at der bliver begået svindel med dankort, er således faldet med 15. pct.

fra 2008 til 2013.

Det samme mønster går igen, når man ser på antallet af misbrugssager i forhold til det

stigende antal transaktioner, der har været siden 2008, jf. figur 4.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 39

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 4.2

Antal af misbrugssager pr. mio. transaktioner

Stk.

2008

2009

2010

2011

2012

Fjernsalg

2013

Tabte og stjålne kort

Anm.:

Falske kort er ikke medtaget, da der kun har været én misbrugssag i 2008 med et falsk dankort inden for Danmarks

grænser.

Kilde: Nets samt Konkurrence- Forbrugerstyrelsens egne beregninger

Der er i dag færre misbrugssager pr. mio. transaktioner i fjernsalgshandlen i forhold til 2008,

jf. figur 4.2. Dette er på trods af, at antallet af misbrugssager i fjernhandlen faktisk er steget

fra 2008 til 2013. Dog skal denne stigning ses i lyset af, at der er langt flere transaktioner i

fjernsalgshandlen i dag, end der har været tidligere. Det betyder, at hyppigheden af misbrugs-

sager er faldet fra de relativt høje tal i 2008 og 2009.

For sager med misbrug af tabte og stjålne dankort er hyppigheden heraf svagt faldende. Den er

faldet fra 5 misbrugssager pr. mio. transaktioner til 3 misbrugssager pr. mio. transaktioner.

Som nævnt tidligere fandt den sidste forfalskningssag med dankort sted i 2008 og altså før

indførelsen af chip i dankortet.

Størrelsen af det beløb der svindles for med dankort er også steget over de sidste par år. Den-

ne stigning kommer efter, at der var et fald i det samlede misbrug fra ca. 41,5 mio. kr. i 2008 til

ca. 36,4 mio. kr. i 2011. Især misbruget i fjernsalg er steget siden 2011, og det har generelt

været kraftigt stigende siden 2008, jf. tabel 4.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 40

KAPITEL 4 SIKKERHED VED BRUG AF BETALINGSKORT

Tabel 4.2

Misbrug med dankort i Danmark

1.000 Kr.

Samlet Misbrug

Banker

Misbrug af tabte og

stjålne kort

Falske kort

Forretninger

Misbrug af tabte og

stjålne kort

Falske kort

Fjernsalg

2008

41.484

23.956

11.618

11.589

5.910

2009

38.896

20.802

8.514

9.580

2010

39.039

19.113

7.351

12.575

2011

36.421

19.734

5.821

10.866

2012

45.887

21.788

7.319

16.780

2013

46.310

21.467

8.535

16.308

Anm.:

Det bemærkes, at ved rapportens deadline var de tilgængelige tal for 2013 fra Nets’ hjemmeside ikke korrekte. Ovenstå-

ende tal er indsamlet direkte fra Nets, og er de korrekte tal.

Kilde: Nets.

Tabel 4.2 viser, at misbruget der finder sted hos bankerne, tegner sig for den største andel. Et

typisk misbrugsforløb under bankkategorien ville være, at der er blevet hævet med et stjålet

eller tabt dankort i en hæveautomat. Denne slags misbrugssager stod for ca. 46 pct. af det

samlede beløb, der blev misbrugt for i 2013.

Misbruget med dankort i fjernsalgshandlen stod for ca. 35 pct. af det samlede beløb, der blev

svindlet for med dankort i 2013. Denne andel er vokset med 21 procentpoint fra en andel på

ca. 14 pct. i 2008. Dette skyldes især, at der har været næsten en tredobling i værdien af den

svindel, der foregår i fjernsalgshandlen siden 2008.

Samlet er værdien af hver enkelt misbrugssag med dankort i gennemsnit steget, jf. figur 4.3.

Det skyldes primært, at beløbene der bliver svindlet for er højere end tidligere, og antallet af

misbrugssager har været stabilt.

Især gennemsnitstabet for svindel med stjålne eller tabte kort er steget de seneste par år.

Dette sker efter, at gennemsnitstabet i disse sager har været nogenlunde stabilt i omegnen af

9.000 kr. fra 2008 til og med 2011, jf. figur 4.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 41

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 4.3

Gennemsnitstab pr. misbrugssag med dankort

Kr.

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008

Anm.:

Falske kort er ikke medtaget, da der kun har været en misbrugssag i 2008 med et falsk dankort inden for Danmarks

grænser.

Kilde: Nets samt Konkurrence- Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

2009

Stjålne og tabte kort

2010

2011

Fjernsalg

2012

Samlet

2013

I 2013 var gennemsnitstabet på en sag med misbrug af et tabt eller stjålet dankort opgjort til

12.260 kr. I 2008 udgjorde dette tab kun 9.603 kr., jf. figur 4.3.

I fjernsalgshandlen er der sket en stigning i antallet af misbrugssager med dankort samt en

stigning i de beløb, der bliver svindlet for, jf. tabel 4.1 og 4.2. Idet stigningen i beløbene er

steget mere end antallet af misbrugssager, kan det konkluderes, at det gennemsnitsbeløb der

svindles for i fjernsalgshandlen, er vokset siden 2008.

Gennemsnitsbeløbet ved misbrug af dankort i fjernsalgshandlen kulminerede i 2012, hvor der

i gennemsnit blev svindlet for 6.874 kr. pr. misbrugssag. Dette beløb er dog faldet til 5.769 kr. i

2013. Begge tal er imidlertid højere end gennemsnitsbeløbet i 2008, som var på 3.956 kr., jf.

figur 4.3.

4.3

Misbrug med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark

Der er generelt færre internationale betalingskort end dankort i omløb i Danmark og dermed

også færre misbrugssager med dansk udstedte internationale betalingskort sammenlignet

med sager vedrørende misbrug med dankortet. Tabel 4.3 viser, hvorledes antallet af mis-

brugssager med internationale betalingskort i Danmark har udviklet sig over de sidste 5 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 42

KAPITEL 4 SIKKERHED VED BRUG AF BETALINGSKORT

Tabel 4.3

Antal misbrugssager med dansk udstedte internationale betalingskort i Dan-

mark

Stk.

Misbrug af tabte og

stjålne kort

Falske kort

Fjernsalg

I alt

2009

0-100

100-200

400-500

600-700

2010

0-100

100-200

500-600

800-900

2011

0-100*

200-300*

400-500*

700-800*

2012

0-100

100-200

300-400

500-600

2013

0-100

100-200

400-500

600-700

Anm.:

* Tallet for 2011 er ganget op med en faktor på 1⅓, da rådata kun dækker de første 3 kvartaler.

Værdierne er ikke direkte sammenlignelige for perioden 2009-2011 og perioden 2012-2013, idet der er kommet nye kort med i

opgørelsen, mens andre er udgået.

De præcise tal er fortrolige.

Kilde: MasterCard, Visa, Nets, Danske Bank og SEB bank samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

Langt størstedelen af misbrug med internationale betalingskort finder sted i fjernsalgshand-

len, og misbruget her tegner sig for mellem 60 og 80 pct. af alle misbrugssager med internati-

onale betalingskort, hvilket er betydeligt mere end det tilsvarende tal for dankortet, som har

ligget i intervallet fra 30 til 53 pct. Hvad angår misbrug af tabte og stjålne kort, kan det kon-

kluderes, at der er relativt færre af denne slags misbrugssager med internationale betalings-

kort, end der tilsvarende er med dankortet, jf. tabel 4.3.

Endvidere kan det konstateres, at der er et forholdsvis stort antal sager med forfalskede in-

ternationale betalingskort. Dette står i stærk kontrast til dankortet, hvor der ikke har været en

eneste sag med et forfalsket kort fra 2009 til 2013.

De beløb, der bliver svindlet for har ligget i omegnen af 2 mio. kr. fra 2009 til og med 2012,

men i 2013 er der sket en kraftig stigning i de beløb, der misbruges for med internationale

betalingskort i Danmark, jf. tabel 4.4.

I forhold til 2012 er der ingen nævneværdig forskel i misbruget med tabte, stjålne eller falske

internationale betalingskort. Til gengæld er det misbruget med internationale betalingskort i

fjernsalgshandlen, som egenhændigt trækker den samlede værdi af misbrug op i omegnen af 3

mio. kr., jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4

Tab som følge af misbrug med dansk udstedte internationale betalingskort i

Danmark

1.000 kr.

Misbrug af tabte og

stjålne kort

Falske kort

Fjernsalg

I alt

2009

300-400

1.000-1.100

700-800

2.100-2.200

2010

200-300

800-900

1.800-1.900

2011

300-400*

900-1.000*

1.100-1.200*

2.400-2.500*

2012

100-200

700-800

1.100-1.200

2.100-2.200

2013

100-200

700-800

1.700-1.800

2.700-2.800

Anm.:

*Tallet for 2011 er ganget op med en faktor på 1 ⅓, da rådata kun dækker de første 3 kvartaler.

Værdierne er ikke direkte sammenlignelige for perioden 2009-2011 og perioden 2012-2013, idet der er kommet nye kort med i

opgørelsen, mens andre er udgået. De præcise tal er fortrolige.

Kilde: MasterCard, Visa, Nets, Danske Bank og SEB bank samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 43

BETALINGSKORTMARKEDET

Der er desuden sket et skifte i forhold til, hvilken misbrugsform der beløbsmæssigt står får

størstedelen af det samlede misbrug med internationale betalingskort.

I 2009 fandt størstedelen af misbrug med internationale betalingskort sted ved misbrug med

falske kort. Beløbet der svindles for med falske kort er imidlertid faldet fra 2009 til 2013. Til

gengæld er der sket en kraftig stigning i det beløb, der svindles for i fjernsalgshandlen. I 2013

var misbrug i fjernsalgshandlen således den klart mest tungtvejende misbrugsform rent be-

løbsmæssigt, jf. tabel 4.4.

Dermed ser det ud til, at udviklingen med øget misbrug i fjernsalgshandlen (som også kunne

ses i dankortmisbruget) også gælder for de internationale betalingskort. Dette er på trods af

indførelsen af sikkerhedstiltag såsom

Verified by VISA

MasterCard SecureCode

4.4

Misbrug med Visa/dankort og dansk udstedte internationale betalingskort i ud-

landet

For at gøre billedet af misbrug med betalingskort mere komplet, har Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen også undersøgt misbrug med dansk udstedte betalingskort i udlandet. Det føl-

gende er aggregerede tal for både Visa/dankortet og dansk udstedte internationale betalings-

kort.

En meget stor del af det samlede misbrug med dansk udstedte betalingskort foregår i udlan-

det. I 2013 var der således lidt over 40.000 sager med misbrug i udlandet, og der blev i alt

misbrugt for knap 225 mio. kr.

Begge disse tal ligger langt over de aggregerede misbrugstal i Danmark, hvor der i 2013 var

lidt mere end 5.500 misbrugssager, og hvor der blev misbrugt for ca. 49 mio. kr.

Tabel 4.5 giver et overblik over antallet af misbrugssager og beløb, der er blevet misbrugt for i

2012 og 2013 i udlandet.

__________________

Begge sikkerhedssystemer tilknytter et telefonnummer til betalingskortet. Ved køb på nettet, vil man få tilsendt en kode på sin

telefon, der skal bruges til at bekræfte handlen. Således kan en tyv, der har stjålet et betalingskort ikke handle via nettet, med-

mindre denne også har stjålet den telefon, der skal bruges til at bekræfte handlen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 44

KAPITEL 4 SIKKERHED VED BRUG AF BETALINGSKORT

Tabel 4.5

Antal misbrugssager og tab som følge af misbrug med dansk udstedte interna-

tionale betalingskort uden for Danmark

a) Antal sager

b) Tab som følge af misbrug

Stk.

Misbrug af

tabte og

stjålne kort

Falske kort

Fjernsalg

I alt

2012

2013

1.000 kr.

Misbrug af

tabte og

stjålne kort

Falske kort

Fjernsalg

I alt

2012

2013

1.000-1.500

10.000-10.500

21.500-22.000

33.000-33.500

1.000-1.500

8.000-8.500

30.000-30.500

40.000-40.500

8.000-9.000

48.000-49.000

100.000-101.000

157.000-158.000

7.000-8.000

45.000-45.500

170.000-171.000

222.000-223.000

Anm.:

De præcise tal er fortrolige.

Kilde: Nets samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

En stor del af misbruget med dansk udstedte betalingskort sker i fjernsalgshandlen. Dette kan

forklares med, at såfremt misbruget finder sted i en udenlandsk internetbutik, vil det blive

kategoriseret som misbrug i udlandet.

Misbrug i udlandet med dansk udstedte betalingskort er ligeledes præget af et højt antal mis-

brugssager med falske kort. Dette kan skyldes, at der benyttes magnetstribe i stedet for chip,

når der skal betales med betalingskort i udlandet. Således sættes chippen på betalingskort ud

af funktion, og der kan kopieres oplysninger fra betalingskortets magnetstribe.

4.5

Misbrug med benzinkort og detailhandelskort

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes indhentet oplysninger om misbrug på de-

tailhandels- og benzinkort. Det har ikke i tilstrækkelig høj grad været muligt at få tal om dette

misbrug, som kunne afbildes i tabeller. Styrelsens undersøgelse viser dog, at misbrug på disse

kort kun sjældent forekommer. Dette skyldes sandsynligvis, at disse betalingskort kan benyt-

tes i relativt få butikker, og derfor forekommer mindre attraktive at misbruge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 45

BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 5

Gebyrregler

5.1

Indledning

I 2011 blev en række af de danske regler for fastsættelse af gebyr og regler for overvæltning af

gebyr for brug af betalingskort ændret.

Herved blev lov om betalingstjenesteloven ændret, og bekendtgørelsen om gebyrer ved brug

af internationale betalingskort blev erstattet af bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af

betalingsinstrumenter i den fysiske handel .

Baggrunden for ændringerne var, at EU-Kommissionen havde rejst spørgsmål ved, om de

dagældende danske gebyrregler og regler for overvæltning var i overensstemmelse med EU-

retten. Det skyldtes, at de tidligere gebyrregler og regler for overvæltning af gebyrer sondrede

mellem dansk udstedte betalingskort og udenlandsk udstedte betalingskort, hvilket ifølge EU-

Kommissionen kunne medføre diskriminering af borgere fra andre lande.

I dette kapitel beskrives reglerne for fastsættelse af gebyrer og regler for overvæltning af

gebyrer for brug af betalingskort. Derudover gøres der i kapitlet rede for de særlige regler i e-

handelsloven, der betyder, at betalingstjenestelovens gebyrregler ikke gælder, når der via

internettet betales for visse online-ydelser, der er købt hos erhvervsdrivende, der er etableret

i et andet EU/EØS-lande end Danmark.

__________________

Lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011 af lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

Bekendtgørelse nr. 814 af 30. juni 2011 om gebyrer ved brug af internationale betalingsmidler.

Bekendtgørelse nr. 1411 af 28. december 2011 om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 46

KAPITEL 5 GEBYRREGLER

Boks 5.1

Hovedpunkter i

gebyrreglerne

Der gælder ens regler for indløseres fastsættelse af gebyrer overfor forretningerne

for alle korttyper. Gebyrerne

skal fastsættes efter betalingstjenestelovens § 79 og må ikke

være urimelige.

Forretninger må opkræve gebyr af kunder, der bruger kreditkort i den fysiske han-

del, uanset hvor kortene er udstedt. Gebyret

må ikke være større end det gebyr, forret-

ningen selv betaler til sin indløser for den pågældende betalingskorttransaktion.

Der gælder et forbud mod, at forretningerne opkræver gebyr af kunder, der bruger

debetkort i den fysiske handel, uanset hvor kortene er udstedt.

Forretninger må overvælte gebyrer på forbrugere ved brug af alle betalingskort i

den ikke-fysiske handel – også dankort. Gebyret

må ikke være større end det gebyr, for-

retningen selv betaler til sin indløser for den pågældende betalingskorttransaktion.

De danske regler for gebyrer og overvæltning gælder ikke for virksomheder, der er

hjemmehørende i andre EU/EØS-lande og som udbyder såkaldte informationssam-

fundstjenester på det danske marked. Det

gælder fx for flyselskaber, der er hjemmehø-

rende i andre EU/EØS-lande, men som sælger flybilletter online til forbrugere i Danmark.

5.2

Fysisk og ikke-fysisk handel

Der har siden 1999 eksisteret forskellige regler for fastsættelse af gebyrer og overvæltning i

henholdsvis den fysiske og den ikke-fysiske handel.

Ifølge betalingstjenesteloven er der tale om fysisk handel, hvis begge parter er fysisk til stede

og medvirker aktivt til en betalingstransaktions gennemførelse.

Ikke-fysisk handel omfatter alle betalinger med betalingskort, der ikke omfattes af denne

definition.

For det første omfatter ikke-fysisk handel betaling med betalingskort på internettet, men også

når der betales med betalingskort ved telefon- og postordresalg, er der tale om ikke-fysisk

handel. Derudover er betaling med betalingskort for køb af varer og tjenesteydelser i ubetjen-

te betalingsautomater også kategoriseret som ikke-fysisk handel. Det kan bl.a. være køb af

billetter i trafikselskabernes billetautomater, betaling for passage over Storebælt og Øresund,

betaling for parkering i parkeringsautomater, køb af benzin i ubetjente betalingsautomater

ved benzinstationerne osv.

Hvis en forretning anvender et system, hvor forbrugere selv scanner sine varer ind og selv

gennemfører betalingen, fx ved brug af betalingskort, uden at forretningens personale med-

virker, er der også tale om ikke-fysisk handel.

Hvis en forbruger betaler med et betalingskort i ubetjente betalingsautomater eller ved selv-

betjeningskasser, betaler forretningen gebyr til indløser efter reglerne i den ikke-fysiske han-

del, og forretningen kan vælge at overvælte gebyret på forbrugeren. Det abonnement, som

forretningen betaler til Nets for at modtage dankort i den fysiske handel, jf. kapitel 7, omfatter

således ikke betalinger med dankort i selvbetjeningskasser eller ubetjente betalingsautoma-

ter.

__________________

Betalingstjenestelovens definition af fysisk handel følger af lovens § 6, nr. 13: ”Afvikling af en betalingstransaktion, der forud-

sætter fysisk tilstedeværelse af betaler og betalingsmodtager.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 47

BETALINGSKORTMARKEDET

5.3

Fastsættelse af gebyrer

Der gælder samme regler for indløseres fastsættelse af gebyrer overfor forretninger i den

fysiske og den ikke-fysiske handel.

En kortindløser kan således som udgangspunkt selv fastsætte de gebyrer, som denne ønsker

at opkræve af betalingsmodtagerne/forretningerne for de betalingstransaktioner, hvor der

anvendes betalingskort. Kortindløseren er dog ikke ubegrænset i sin ret til at fastsætte geby-

rer, men skal fastsætte gebyrer i overensstemmelse med § 79 i betalingstjenesteloven, se boks

5.2.

Boks 5.2

Betalingstjenestelovens

§ 79

”Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med et

betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr. 9, må der ikke anvendes urimelige priser og avancer.

Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være

tilfældet under virksom konkurrence.”

Bestemmelsen gør det muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at foretage indgreb

over for aktører (indløsere), der fastsætter priser, som ligger over priser i andre lande med en

effektiv betalingsformidling, som ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne, eller som

medfører en overnormal indtjening, dvs. en forrentning af investeringerne i det pågældende

forretningsområde, der overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence.

Det betyder, at indløser som udgangspunkt kan fastsætte et gebyr over for forretningerne, der

svarer til indløsers omkostningerne ved at gennemføre en betaling med betalingskort tillagt

en rimelig avance.

Som eksempel på bestemmelsens anvendelse kan det oplyses, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen i 2012 og 2013 traf afgørelse om, at Nets A/S havde overtrådt betalingstjenestelovens § 79.

Styrelsen påbød derfor Nets A/S at nedsætte sine gebyrer for indløsning af dankort ved handel på

internettet. Påbuddet skete med henvisning til § 79, og Konkurrenceankenævnet stadfæstede den

11. december 2013 afgørelsen. Læs mere om sagerne i kapitel 8.

§ 79 fastslår, at indløser som udgangspunkt kan fastsætte et gebyr over for forretningerne, der

svarer til indløsers omkostninger ved at gennemføre en betaling med betalingskort tillagt en

rimelig avance, jf. boks 5.2.

Reglen medfører endvidere, at der gælder ens regler for fastsættelse af gebyr uanset, hvilken

korttype der er tale om.

Betalingstjenesteloven indeholder ikke regler om, hvilke typer af gebyrer, som kortindløser

må eller skal anvende. Kortindløser kan således vælge, om gebyret skal være et transaktions-

bestemt gebyr, fx et fast beløb pr. transaktion eller en procent af købsbeløbet eller en kombi-

nation af disse. Gebyret kan ligeledes opkræves som et fast månedligt eller årligt beløb fx en

abonnementsordning. Uanset hvilken gebyrform indløser vælger at anvende, må gebyrerne

ikke være urimelige, dvs. de skal i alle tilfælde fastsættes i overensstemmelse med § 79.

Selv om der gælder samme regel for indløsers fastsættelse af gebyrer over for forretningerne,

er det ikke ensbetydende med, at der betales ens gebyrer for brugen af et betalingskort i den

ikke-fysiske handel og i den fysiske handel. Indløser må nemlig gerne fastsætte forskellige

gebyrer, blot gebyrerne er fastsat i overensstemmelse med § 79. Der er fx ikke nødvendigvis

samme omkostninger ved at indløse en dankorttransaktion i en fysisk forretning, en ubetjent

betalingsautomat eller i en internetforretning, og det kan bevirke, at gebyrerne er forskellige.

Det er ligeledes muligt for de enkelte forretninger at forhandle sig til lavere gebyrer hos indlø-

ser, fx hvis en forretning har mange transaktioner med et eller flere betalingskort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 48

KAPITEL 5 GEBYRREGLER

5.4

Overvæltning i den fysiske handel

Splitmodellen – debetkort og kreditkort

Som beskrevet ovenfor skelnes der ikke mellem fysisk og ikke-fysisk handel, når det kommer

til fastsættelse af indløserens gebyrer. Reglerne om overvæltning af gebyrer på forbrugerne er

derimod forskellige alt efter, om du handler i en fysisk forretning eller på internettet. I den

fysiske handel må forretningen udelukkende overvælte gebyr på kortbrugerne, ved brug af

kreditkort, men ikke for brug af debetkort.

Denne model kaldes split-modellen, og medfører ens regler for opkrævning af gebyrer for

brug af internationale betalingskort, betalingskort uden chip og øvrige kreditkort i den fysiske

handel. Splitmodellen sondrer mellem debetkort og kreditkort og fastsætter ét sæt regler for

hver af disse korttyper. Se boks 5.3. Disse regler gælder for alle betalingskort, der benyttes i

danske forretninger, uanset hvor betalingskortene er udstedt.

Formålet med splitmodellen er at øge brugen af effektive og billige betalingskort. For det før-

ste fordi splitmodellen gør det mere synligt for kortbrugerne, hvad det koster danske forret-

ninger at modtage kreditkort i den fysiske handel. For det andet fordi det ikke længere koster

kortbrugerne noget at bruge debetkort i den fysiske handel i Danmark, uanset om det er en

dansk borger eller en borger fra et andet EU-land, der benytter betalingskortet.

Boks 5.3

Definition på debet- og

kreditkort

Der findes forskellige typer af betalingskort. De to hovedtyper af betalingskort er

debetkort

og kreditkort.

Forskellen mellem kortene ligger i, hvornår købsbeløbet trækkes fra kortbru-

gerens konto.

Debetkort:

Ved et debetkort trækkes købsbeløbet fra kortbrugerens konto umiddelbart efter, at indløser

har modtaget oplysninger om transaktionen. Debetkort er ofte knyttet op til en bankkonto.

Dankort er et eksempel på et debetkort.

Flere banker tilbyder en særlig form for debetkort, et såkaldt

saldokontrolkort.

Ved sådanne

debetkort undersøges det, før en betalingstransaktion iværksættes, om der er tilstrækkeligt

indestående på kortbrugeren konto til at dække købsbeløbet. Er der ikke det, afvises transak-

tionen. Eksempler på saldokontrolkort er MasterCard Debet, Maestro og Visa Elektron.

Kreditkort:

Ved et kreditkort trækkes købsbeløbet ikke fra kortbrugerens konto umiddelbart efter, at

kortindløser har fået oplysninger om betalingstransaktionen. Der går et vist tidsrum, inden

beløbet trækkes fra kortbrugerens konto. Hvor lang tid der går, vil afhænge af den aftale, som

kortbrugeren har med kortudstederen. Fx kan det være aftalt, at kortbrugeren ved udgangen

af hver kalendermåned betaler for månedens køb på kortet. Det kan også aftales, at kortbruge-

ren ud over løbende måned har en ekstra måneds kredit. Eksempler på kreditkort er Master-

Card, Diners Club og American Express.

Reglerne er:

Forretninger/betalingsmodtagere må ikke opkræve gebyr af kortbrugere, der benytter

debet-

kort.

Det betyder, at uanset hvilken type

debetkort

der er tale om, må forretnin-

gen/betalingsmodtageren

ikke

overvælte gebyr på forbrugeren i den fysiske handel .

__________________

Dankort er et debetkort, og dermed også omfattet af splitmodellens regel om, at det ikke er tilladt forretnin-

ger/betalingsmodtagere at opkræve gebyr for brug af debetkort i den fysiske handel, jf. kapitel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 49

BETALINGSKORTMARKEDET

Forretninger

kan

overvælte gebyr på kortbrugere, der benytter

kreditkort.

Det betyder, at

uanset hvilken type

kreditkort

der er tale om, må forretningerne/betalingsmodtagerne over-

vælte gebyr på kortbrugeren i den fysiske handel. Det er forretninger-

nes/betalingsmodtagernes eget valg, om de vil overvælte gebyrer på kortbrugerne. Forretnin-

ger/betalingsmodtagerne kan vælge slet ikke at overvælte gebyrer, eller blot at opkræve ge-

byrer for brug af visse kreditkort.

Vælger forretningen selv at opkræve gebyr for brugen af kreditkort, må denne imidlertid

ikke

opkræve et gebyr af kortbrugeren, der er højere end det gebyr, som forretnin-

gen/betalingsmodtageren selv betaler til sin indløser for den pågældende betalingstransakti-

on .

Forretninger der har forhandlet sig til en rabat på deres eget indløsningsgebyr, skal tage højde

herfor, såfremt forretninger overvælter gebyret på kortbrugerne. Det betyder, at forretningen

ikke må overvælte et større beløb, end det de selv betaler til deres indløser fratrukket den

givne rabat. Dette gør sig gældende, uanset om rabatten gives pr. transaktion eller på årsbasis.

5.5

Overvæltning af gebyrer i den ikke-fysiske handel

I den ikke-fysiske handel er det tilladt for forretninger at overvælte gebyrer på kortbrugere

både ved betaling med debet- og kreditkort . Det er forretningens eget valg, om de vil over-

vælte gebyrerne eller ej. Vælger de at overvælte gebyret på kortbrugerne, må de ikke opkræve

et gebyr, der er højere end det gebyr, som de selv betaler til deres indløser for det pågældende

betalingskort . Forretninger kan også vælge at overvælte et lavere gebyr, end det der betales

til indløser.

Forretninger, der opkræver et gebyr for brug af betalingskort, skal på tydelig måde oplyse

kortbrugeren om dette, før betalingstransaktionen iværksættes, så kortbrugeren har en reel

mulighed for at ændre sin betalingsmåde. Dette gælder også i den fysiske handel.

5.6

Oplysningspligt om gebyrer

Indløsers pligt til at offentliggøre maksimalgebyrer

I § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om split-modellen er der indført en regel om offentliggørelse af

maksimalgebyrer, der forpligter kortindløsere til på tydelig måde at offentliggøre de maksima-

le gebyrer, som de opkræver for gennemførelsen af en betalingskorttransaktion. Indløseren

skal offentliggøre det maksimale gebyr for hver enkelt type betalingskort, som indløses af den

pågældende indløser.

Opkræves samme maksimalgebyr for en række forskellige betalingskort, er det tilstrækkeligt

at offentliggøre én gebyrsats og samtidig angive de betalingskort, som maksimalgebyret gæl-

der for. Hvis der opkræves forskellige maksimalgebyrer for forskellige betalingskort, skal

hvert af disse gebyrer offentliggøres.

Reglen indebærer eksempelvis, at hvis en indløser opkræver forskellige maksimalgebyrer for

et dansk udstedt MasterCard og et udenlandsk udstedt MasterCard, skal begge maksimalge-

byrer offentliggøres.

__________________

Jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 5.

Jf. betalingstjenestelovens § 78, stk. 2.

Jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 50

KAPITEL 5 GEBYRREGLER

Reglen omfatter alle betalingskort såvel debet- som kreditkort, der kan bruges i forretninger i

den fysiske handel.

Forretningernes pligt til at oplyse om gebyrer

Forretningen er forpligtet til på tydelig måde at oplyse om, at der opkræves gebyrer for brug

af betalingskort, jf. betalinstjenestelovens § 83

Forretningen skal oplyse om gebyrer ”forud for en aftales indgåelse”. Herved undgås en situa-

tion, hvor en forbruger har forbrugt godet eller serviceydelsen, før betalingstransaktionen

gennemføres og dermed før det tidspunkt, hvor forbrugeren oplyses om, hvilket gebyr der er

forbundet med betalingen, fx i forbindelse med et restaurationsbesøg eller hotelophold.

Bestemmelsen præciserer, at forretninger alene kan overvælte den betaling til indløser, der

vedrører driften af et betalingssystem. Forretningen kan således kun overvælte betalingen for

selve gennemførelsen af betalingstransaktionen, men derimod ikke eventuelle rentetillæg,

betaling for hurtigere afregning eller lignende ydelser, som ikke vedrører driften af betalings-

systemet.

Oplysningerne om, at der opkræves gebyr, skal gives på en tydelig måde, dvs. ved enten

mærkning, skiltning eller på anden tydelig måde. Der skal ligeledes gives oplysninger om stør-

relsen af gebyret. Eksempelvis kan det fremgå af et menukort, hvor meget en restaurant op-

kræver i gebyr for forskellige betalingskort.

5.7

Rækkevidden af betalingstjenesteloven

Som udgangspunkt gælder betalingstjenestelovens gebyrregler og regler for overvæltning af

gebyrer for alle forretninger, der sælger varer og tjenesteydelser på det danske marked. For-

retninger, der ikke er etableret i Danmark, fx ved et datterselskab eller en filial, men som via

internettet henvender sig til danske forbrugere, skal ligeledes overholde betalingstjenestelo-

vens regler.

Der er dog to situationer, hvor betalingstjenestelovens regler ikke gælder for internetforret-

ningers salg af varer og tjenesteydelser:

1. Hvis danske forbrugere handler hos internetforretninger i andre lande, der ikke direkte

henvender sig til det danske marked. Her vil det være lovgivningen i den enkelte internet-

forretnings hjemland, der gælder for forretningernes fastsættelse og opkrævning af gebyrer

for betaling med betalingskort.

2. Hvis forretninger, der er etableret i andre EU/EØS-lande, leverer såkaldte ”informations-

samfundstjenester” til danske forbrugere, finder betalingstjenesteloven heller ikke anven-

delse. Her vil det ligeledes være lovgivningen i den enkelte internetforretnings hjemland,

der gælder.

Reglerne for, hvornår de såkaldte informationssamfundstjenester er undtaget fra betalings-

tjenesteloven, følger dels af e-handelsdirektivet og dels af e-handelsloven . Definitionen på

”informationssamfundstjenester” følger af e-handelslovens § 2, nr. 1, jf. boks 5.4.

__________________

Forretningerne er forpligtet til at oplyse om, at der opkræves gebyr, men bestemmelsen indeholder ligeledes en forpligtelse

for forretninger om, at de skal oplyse om det, hvis de i forbindelse med brug af kortet tilbyder rabat. § 83. Bestemmelsen admi-

nistreres af Forbrugerombudsmanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 51

BETALINGSKORTMARKEDET

Boks 5.4

Definition af informati-

onssamfundstjenester

E-handelslovens § 2, nr. 1 definerer t

jenester i informationssamfundet (informationssam-

fundstjenester) således:

”Enhver

tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online (ad elektronisk vej over

en vis distance) på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.”

Ved en ”tjenestemodtager” forstås enhver fysisk eller juridisk person, der modtager og anven-

der en informationssamfundstjeneste, jf. e-handelslovens § 2, nr. 4.

Informationssamfundstjenester er således tjenester, hvor forbrugerne køber og betaler for et

produkt hos en internetforretning, og hvor produktet leveres online til forbrugeren fx via e-

mail eller via en mobiltelefon. En af de mest solgte informationssamfundstjenester er online

flybilletter, som forbrugerne køber, betaler for og får leveret via internettet eller til deres

mobiltelefon fra et flyselskab, der fx er etableret i et EU/EØS land.

Informationssamfundstjenester, som udbydes via en internetside, kan ligeledes være video-

film, musik, spil samt software, der downloades direkte på forbrugerens PC, mobiltelefon eller

andet elektronisk medie i forbindelse med købet. Derudover er reklamer via internettet, onli-

ne information, søgetjenester mv. også informationssamfundstjenester.

Når forbrugerne betaler med betalingskort mv. for at købe disse tjenester online, gælder de

danske gebyrregler og regler for forretningernes overvæltning af gebyrer ikke, jf. boks 5.5.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan således ikke gribe ind over for disse forretningers

opkrævning af gebyrer for at modtage betalingskort, jf. boks 5.6.

Boks 5.5

E-handelslovens formål

E-handelsloven anvender et afsenderlandsprincip, som medfører, at danske myndigheder som

hovedregel ikke kan gribe ind overfor udbydere af informationssamfundstjenester, der retter

deres aktiviteter mod det danske marked, når forretningerne er etableret i et andet EU-/EØS-

land, jf. e-handelslovens § 4.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft sager vedrørende informationssamfundstjene-

ster. Styrelsen har ikke kunnet gribe ind efter betalingstjenestelovens gebyrbestemmelser, jf.

boks 5.6, der omtaler en sag om Ryan Airs opkrævning af gebyr for at betale med betalings-

kort ved køb af flybilletter online. Det vil i stedet være myndighederne i det pågældende sel-

skabs hjemland, der skal rettes henvendelse til.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjene-

ster, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT L 2000, nr. L 178 af 17. juli 2000 s. 1-16).

Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 52

KAPITEL 5 GEBYRREGLER

Boks 5.6

Ryan Air sagen

I 2005 blev der klaget til Konkurrencestyrelsen over, at Ryan Air opkrævede høje gebyrer for

betaling med betalingskort ved køb af flybilletter over internettet. Konkurrencestyrelsen

fandt, at den dagældende betalingsmiddellovens § 14 (nu betalingstjenestelovens § 80) ikke

fandt anvendelse på Ryan Air’s virksomhed, og at Ryan Air derfor ikke var forpligtet til at æn-

dre selskabets betalingsgebyr.

Begrundelsen

Ryan Air er etableret i Irland og leverer informationssamfundstjenester i e-handelslovens

forstand ved at sælge flybilletter online over internettet til bl.a. danske forbrugere.

Efter e-handelslovens § 4 er en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU, som

udgangspunkt undtaget fra at overholde de danske gebyrregler, selv om tjenesteyderens tje-

nester retter sig mod Danmark. -

De danske myndigheder er således efter e-handelslovens § 4 som udgangspunkt forpligtet til

at anerkende Irlands offentligretlige regler om gebyropkrævning i forbindelse med betalings-

transaktioner over internettet ved køb af informationssamfundstjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 53

BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 6

Gebyrudvikling og overvæltning

6.1

Indledning og konklusioner

I 2011 blev en række af de danske regler for fastsættelse af gebyrer og for overvæltning af

gebyrer ændret. Reglerne blev ændret som følge af, at EU-kommissionen havde rejst spørgs-

mål ved, om de dagældende danske gebyrregler og regler for overvæltning var i overens-

stemmelse med EU-retten. De tidligere regler sondrede mellem danskudstedte betalingskort

og udenlandsk udstedte betalingskort, hvilket ifølge EU-kommissionen kunne medføre dis-

kriminering af borgere fra andre lande.

I dag følger reglerne om overvæltning den såkaldte splitmodel, der sondrer mellem debetkort

og kreditkort. Debetkort er kendetegnet ved, at købsbeløbet fratrækkes forbrugerens konto

umiddelbart efter betalingskorttransaktionen er gennemført, mens kreditkort er kendetegnet

ved, at købsløbet først trækkes fra forbrugerens konto efter en aftalt periode, læs mere herom

i boks 5.3 i kapitel 5.

Ifølge splitmodellen må forretningerne i den fysiske handel udelukkende opkræve gebyr af

forbrugerne, når der betales med kreditkort. Forretningen må derimod ikke opkræve gebyr af

forbrugere, der anvender debetkort til betaling i den fysiske handel.

I den ikke-fysiske handel, som fx handel på internettet, må forretningerne overvælte gebyrer

på forbrugere ved brug af alle betalingskort. Det er i alle tilfælde forretningernes eget valg, om

de vil overvælte gebyrerne på forbrugerne, men forretningerne må ikke opkræve højere geby-

rer, end de gebyrer forretningerne selv betaler til deres indløsere, jf. nærmere herom i kapitel

Styrelsen har som følge af regelændringerne i 2011 undersøgt gebyrudviklingen og brugen af

betalingskort og i den forbindelse set nærmere på forretningernes og forbrugernes kendskab

og holdning til overvæltningsreglerne. Nærværende kapitel beskriver undersøgelsernes

vigtigste konklusioner.

__________________

I Erhvervs- og Vækstministerens besvarelse af spørgsmål 4 ad L 8 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 2.

december 2011 påpegede ministeren, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løbende følger udviklingen på betalingskortmar-

kedet, og at styrelsen i den kommende betalingskortrapport ville se nærmere på gebyrudviklingen som følge af de ændrede

regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 54

KAPITEL 6 GEBYRUDVIKLING OG OVERVÆLTNING

Boks 6.1

Hovedkonklusioner

Spændet mellem gebyrsatserne for danske og udenlandske betalingskort mindskes i

øjeblikket. Siden

2010 er gennemsnitsgebyret for udenlandske debetkort faldet, mens ge-

byrerne for dansk udstedte internationale betalingskort er steget.

De fleste forbrugere er klar over, at det skal være gebyrfrit at betale med dankort i

fysiske forretninger. 6

ud af 10 dankortbrugere ved, at fysiske forretninger ikke må over-

vælte gebyr ved betaling med dankort.

Forbrugernes kendskab til overvæltningsreglerne for øvrige debetkort er begræn-

set. Det

er kun 4 ud af 10 forbrugere med debetkort, der er klar over, at fysiske forretnin-

ger generelt ikke må opkræve gebyr ved betaling med debetkort, såsom MasterCard Debet

og Visa Electron.

Mange forbrugere er ikke klar over, at internetforretningerne må overvælte gebyrer

ved dankortbetalinger. 3

ud af 4 dankortbrugere er ikke klar over, at internetforretninger

må opkræve gebyr ved betaling med dankort.

Mange forretninger undlader at overvælte betalingskortgebyrer, bl.a. for at undgå

utilfredse kunder. I

den fysiske handel er det kun 17. pct. af forretningerne, der vælger at

overvælte.

6.2

Udvikling i gebyrer efter ophævelsen af gebyrloftet

Gebyrlofterne for dansk udstedte internationale debet- og kreditkort blev ophævet den 1.

oktober 2011, da en ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsin-

strumenter trådte i kraft. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som følge af ændringen

undersøgt udviklingen i gebyrniveauer i den efterfølgende periode. Undersøgelsen skal ses i

lyset af, at der fortsat observeres væsentlige forskelle i gebyrer på dansk udstedte og uden-

landsk udstedte internationale betalingskort. Nærværende undersøgelse vedrører således

ikke dankortet.

Styrelsen har indhentet oplysninger fra perioden 2010-2012 samt for første og andet kvartal i

2013 hos seks indløsere, der opererer i Danmark. På baggrund af disse oplysninger har styrel-

sen estimeret de gennemsnitlige gebyrer ved de forskellige typer af betalingskort ved følgende

formel:

Gennemsnitsgebyr i pct. =

Vægtet gennemsnitsgebyr for korttypen

Gennemsnitsbetaling med korttypen

De fire korttyper er: Dansk udstedte debetkort, dansk udstedte kreditkort, udenlandske ud-

stedte debetkort og udenlandske udstedte kreditkort. Dette gennemsnit er vægtet efter antal-

let af transaktioner, så en indløser, der har håndteret mange transaktioner, vil vægte tungere.

Da oplysningerne, som styrelsen er i besiddelse af, er fortrolige, offentliggøres kun indekse-

ring af gebyrstørrelserne på de forskellige korttyper. Det bemærkes, at styrelsen har benyttet

overordnede gennemsnitlige købsbeløb for at beregne udviklingen i gebyret og således ikke

taget højde for gennemsnitlige købsbeløb hos de respektive indløsere, hvorfor udviklingen

angivet i figur 6.1. skal tages med forbehold.

__________________

Bekendtgørelse nr. 812 af 30. juni 2011 om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter (historisk).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 55

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 6.1

Indeks over estimat for procentuel gebyrsats på danske og udenlandske beta-

lingskort

Indeks, 2010=100

140

130

120

110

100

2010

2011

2012

2013*

Dansk udstedte debetkort

Udenlandsk udstedte debetkort

Dansk udstedte kreditkort

Udenlandsk udstedte kreditkort

Anm.: *

Tallene for 2013 er beregnet ud fra tal for 1. halvår i 2013.

Kilde: Handelsbanken, Swedbank, Teller, Valitor, Diners, Nordea og Nationalbanken samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

egne beregninger.

Figur 6.1 viser, at der siden 2010 har været et fald i gebyret pr. transaktion for udenlandsk

udstedte betalingskort, både hvad angår debet- og kreditkort. Især gennemsnitsgebyret for

udenlandske debetkort er faldet. I samme periode er gebyrerne for dansk udstedte internatio-

nale betalingskort steget.

Gebyrer på de danske internationale debetkort er især steget siden 2011, hvilket betyder, at

spændet mellem gebyrsatserne for de forskellige kort i øjeblikket mindskes, da denne kortty-

pe havde og stadig har de laveste gebyrsatser.

Overordnet set vil en fortsættelse af denne udvikling medføre en harmonisering af gebyrsat-

serne på betalingskort i Danmark, så der med tiden ikke vil være den store forskel på gebyrni-

veauer, uanset om kortet er udstedt i udlandet eller i Danmark. Hvad angår udviklingen i dan-

kortgebyrer henvises der til kapitel 7.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fremover følge gebyrudviklingen nøje på betalings-

kortmarkedet med henblik på at sikre, at der ikke opkræves urimeligt høje gebyrer, og at ge-

byrerne afspejler de bagvedliggende omkostninger.

6.3

Forbrugerne og gebyrovervæltning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2013 en forbrugerundersøgelse vedrø-

rende forbrugernes generelle viden om og holdning til overvæltning af betalingskortgebyrer.

Undersøgelsen bestod af ti spørgsmål, som 1.004 respondenter besvarede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 56

KAPITEL 6 GEBYRUDVIKLING OG OVERVÆLTNING

Betalingskortgebyrer i den fysiske handel

De danske regler for fastsættelse af gebyrer og overvæltning af gebyrer er både forholdsvis

nye og adskiller sig fra andre landes regler på området, hvilket også afspejles i resultaterne af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse.

Der findes i dag mange forskellige betalingskort, og det kan være svært for forbrugerne at

skelne mellem debet- og kreditkort, hvilket også gør det svært at forstå de danske regler på

området.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse blev forbrugerne bedt om at angive,

hvilke betalingskort forretningerne må pålægge betalingskortgebyr afhængigt af, om der

handles i den fysiske eller ikke-fysiske handel. Forbrugernes svar viser, at de fleste forbrugere

er klar over, at forretningerne ikke må opkræve gebyr ved betaling med dankort og Vi-

sa/dankort i den fysiske handel, jf. figur 6.2.

Dette er imidlertid ikke et udtryk for, at forbrugerne kender den generelle bestemmelse om, at

forretninger ikke må opkræve gebyr på debetkort i den fysiske handel. Det er ganske få for-

brugere, der er klar over, at forretningerne ligeledes ikke må opkræve gebyr ved betaling med

MasterCard Debet og Visa Electron i den fysiske handel. Dankort, Visa/dankort, Visa Electron

og MasterCard Debet er alle debetkort, jf. figur 6.2.

Figur 6.2

Forbrugernes kendskab til gebyrreglerne fordelt på betalingskort

Andel af forbrugerne som kender til gebyrreglerne fordelt på betalingskort, samt ikke-fysisk

handel eller fysisk handel

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ikke-fysisk handel

Dankort

MasterCard

Visa Electron

MasterCard Debet

Fysisk handel

American Express

Diners

Note:

Venstre side af figuren viser, hvor stor en andel af forbrugerne, der har svaret rigtigt på følgende spørgsmål: ”I hvilke af

følgende tilfælde må en internetbutik (fx www.hm.dk eller www.nemlig.com) opkræve et betalingsgebyr af dig?”.

Forbrugerne har svaret rigtigt, hvis de har angivet, at en internetbutik må opkræve betalingskortgebyr ved brug af dankort,

MasterCard, Visa Electron, MasterCard Debet, American Express og Diners – dvs. alle korttyper.

Højre side af figuren viser, hvor stor en andel af forbrugerne, der har svaret rigtigt på begge af de følgende spørgsmål: ”I hvilke

af følgende tilfælde må fysiske butikker, der forhandler varer, som for eksempel din dagligvarebutik eller en tøjbutik, opkræve

et betalingskortgebyr?” og ”I hvilke af følgende tilfælde må fysiske butikker, der forhandler serviceydelser, som for eksempel en

frisør eller en svømmehal, opkræve et betalingskortgebyr?”

Forbrugerne har svaret rigtigt, hvis de har angivet, at en fysisk butik (herunder butikker, der forhandler serviceydelser) må

opkræve betalingskortgebyr ved brug af MasterCard, American Express og Diners – dvs. alle kreditkort.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Megafon.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 57

BETALINGSKORTMARKEDET

Det er det samme billede, der tegner sig, hvad angår forbrugernes kendskab til gebyrreglerne

for betaling med internationale kreditkort i den fysiske handel. Forbrugerne sidestiller ikke

MasterCard med American Express og Diners, som alle er internationale kreditkort. Dette

kommer til udtryk ved, at ca. 40 pct. af forbrugerne ved, at det er tilladt forretninger at opkræ-

ve gebyr ved betaling med MasterCard i den fysiske handel, mens der kun er omkring 30 pct.

af forbrugerne, der ved, at det samme gør sig gældende for American Express og Diners, jf.

figur 6.2.

Generelt er vidensniveauet dog højere, når det kommer til internationale kreditkort sammen-

lignet med internationale debetkort i den fysiske handel. Med undtagelse af dankortet i den

fysiske handel er der generelt en større andel af forbrugerne, der svarer rigtigt på de gebyr-

spørgsmål, der er relateret til kreditkort i forhold til debetkort, jf. figur 6.2.

Betalingskortgebyrer i den ikke-fysiske handel

Handel på internettet og i selvbetjeningsautomater karakteriseres i lovens forstand som ikke-

fysisk handel. Der skelnes ikke på samme måde som i fysisk handel mellem debetkort og kre-

ditkort i den ikke-fysiske handel. Her må forretningerne overvælte gebyrer på forbrugerne

uanset hvilket kort, der anvendes til betaling.

Forbrugerne har generelt et større kendskab til gebyrreglerne i den ikke-fysiske handel sam-

menholdt med de gebyrregler, der gælder i den fysiske handel. Med undtagelse af dankortet er

andelen af forbrugere, der ved, hvilke betalingskort, der kan pålægges gebyr i den ikke-fysiske

handel, enten lig med eller større end andelen af forbrugere, der ved, hvilke betalingskort, der

kan pålægges gebyr i den fysiske handel, jf. figur 6.2.

Forbrugerne har, som tilfældet også er i fysisk handel, samlet set størst kendskab til reglerne

for kreditkort i den ikke-fysiske handel. Det er især MasterCard, som forbrugerne forbinder

med gebyrer i den ikke-fysiske handel, mens andelen af forbrugere, der kender til gebyrreg-

lerne for American Express og Diners, er nogenlunde ens i fysisk og ikke-fysisk handel, jf. figur

6.2.

Forbrugernes holdning til gebyrer

I 2011 blev det som beskrevet ovenfor tilladt forretningerne at opkræve gebyr ved betaling

med alle kreditkort, også danskudstedte, i den fysiske handel. Ifølge forbrugernes eget udsagn

har dette dog ikke haft særlig stor betydning for deres anvendelse af kreditkort, jf. figur 6.3.

Forbrugerne mener således ikke, at indførelsen af gebyrer på kreditkort i fysisk handel har

medført, at de fx benytter deres kreditkort i mindre grad end før regelændringerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 58

KAPITEL 6 GEBYRUDVIKLING OG OVERVÆLTNING

Figur 6.3

Hvilken konsekvens har det haft for kreditkortbrug, at de nye regler trådte i

kraft 1. oktober 2011?

21%

71%

Ingen betydning

Jeg benytter mit kreditkort mindre

Jeg har fravalgt at have et kreditkort pga. gebyrerne

Note:

Figuren viser, hvordan forbrugerne har svaret på følgende spørgsmål: ” Fysiske forretninger måtte før 2011 ikke opkræve

betalingskortgebyrer. Siden 2011 har de fysiske forretninger måttet opkræve betalingskortgebyrer, når der benyttes kreditkort

(såsom MasterCard og American Express). Hvilken betydning har gebyret haft for dit brug af kreditkort?”

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Megafon.

Forbrugernes viden om gebyrer

Selvom forbrugerne generelt set har et begrænset kendskab til gebyrreglerne, viser resulta-

terne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgelse, at forbrugerne har et væsentligt

større kendskab til de gebyrregler, der gælder for de betalingskort, som forbrugerne selv har.

Der er således en langt større andel af forbrugerne, der svarer rigtigt på gebyrspørgsmålene i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse, når spørgsmålet er relateret til det eller

de betalingskort, som forbrugeren selv benytter, jf. figur 6.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 59

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 6.4

Forbrugernes kendskab til gebyrreglerne for betalingskort i fysisk handel

betinget på ejerskab af det pågældende kort

Andel af de forbrugere, som hhv. ejer eller ikke ejer kortet, som kender reglerne for det

pågældende kort

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ejer kort, Fysisk handel

Dankort

MasterCard

Visa Electron

MasterCard Debet

Ejer ikke kort, fysisk handel

American Express

Diners

Note:

Venstre side af figuren viser, hvor stor en andel af forbrugerne, der har svaret rigtigt på begge af de følgende spørgsmål,

hvis forbrugeren ejer det pågældende kort:

”I hvilke af følgende tilfælde må fysiske butikker, der forhandler varer, som for ek-

sempel din dagligvarebutik eller en tøjbutik, opkræve et betalingskortgebyr?” og ”I hvilke af følgende tilfælde må fysiske butik-

ker, der forhandler serviceydelser, som for eksempel en frisør eller en svømmehal, opkræve et betalingskortgebyr?”,

Højre side af figuren viser, hvor mange forbrugere, der har svaret rigtigt på begge af de følgende spørgsmål,

hvis forbrugeren

ikke ejer det pågældende kort:

”I hvilke af følgende tilfælde må fysiske butikker, der forhandler varer, som for eksempel din

dagligvarebutik eller en tøjbutik, opkræve et betalingskortgebyr?” og ”I hvilke af følgende tilfælde må fysiske butikker, der

forhandler serviceydelser, som for eksempel en frisør eller en svømmehal, opkræve et betalingskortgebyr?”

Forbrugerne har svaret rigtigt, hvis de har angivet, at en fysisk butik (herunder butikker, der forhandler serviceydelser) må

opkræve betalingskortgebyr ved brug af MasterCard, American Express og Diners – dvs. alle kreditkort.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Megafon.

Forbrugerne har således en markant større viden om de gebyrregler, der gælder i fysisk han-

del for de betalingskort, som forbrugerne selv anvender. Forskellen i forbrugernes viden, alt

efter om de ejer kortet eller ej, er specielt stor, hvad angår de internationale debetkort samt

American Express og Diners. På disse kort er forbrugernes viden rent faktisk fordoblet, jf. figur

6.4.

Det samme gør sig gældende i den ikke-fysiske handel. Også her er forbrugernes kendskab til

gebyrreglerne meget større, hvis forbrugerne selv benytter det pågældende betalingskort, jf.

figur 6.5 nedenfor. På samme måde som i fysisk handel ser man faktisk en fordobling i forbru-

gernes viden om gebyrreglerne for så vidt angår de internationale betalingskort. Stigningen i

vidensniveauet er knap så markant for dankortets vedkommende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 60

KAPITEL 6 GEBYRUDVIKLING OG OVERVÆLTNING

Figur 6.5

Forbrugernes kendskab til gebyrreglerne for betalingskort i ikke-fysisk han-

del betinget på ejerskab af det pågældende kort

Andel af de forbrugere, som hhv. ejer eller ikke ejer kortet, som kender reglerne for det pågældende kort

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ejer kort, Ikke-fysisk handel

Ejer ikke kort, Ikke-fysisk handel

Dankort

MasterCard

Visa Electron

MasterCard Debet

American Express

Diners

Note :

Venstre side af figuren viser, hvor mange forbrugere, der har svaret rigtigt på følgende spørgsmål,

hvis forbrugeren ejer

det pågældende kort:

”I hvilke af følgende tilfælde må en internetbutik (fx www.hm.dk eller www.nemlig.com) opkræve et

betalingsgebyr af dig?”

Højre side af figuren viser, hvor mange forbrugere, der har svaret rigtigt på følgende spørgsmål,

hvis forbrugeren ikke ejer det

pågældende kort:

”I hvilke af følgende tilfælde må en internetbutik (fx www.hm.dk eller www.nemlig.com) opkræve et beta-

lingsgebyr af dig?”

Forbrugerne har svaret rigtigt, hvis de har angivet, at en internetbutik må opkræve betalingskortgebyr ved brug af dankort,

MasterCard, Visa Electron, MasterCard Debet, American Express og Diners – dvs. alle korttyper.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Megafon.

Der er som nævnt mange forskellige betalingskort i omløb, og som reglerne er udformet i dag,

er det forståeligt, at forbrugerne fokuserer på de regler, der gælder for deres egne kort.

6.4

Forretningerne og gebyrovervæltning

Nationalbanken gennemførte i 2013 en forretningsundersøgelse vedrørende forretningernes

syn på betalingsløsninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bidrog til undersøgelsen med

en række spørgsmål om betalingskortgebyrer og overvæltning heraf. 1.000 forretningerne

deltog i undersøgelsen, hvoraf 383 også har onlinesalg.

Resultaterne viste, at 141 forretninger ud af 1.000 benytter sig af muligheden for at overvælte

gebyrer på forbrugere, der betaler med kreditkort i fysisk handel. Det svarer til, at 17 pct. af de

fysiske forretninger opkræver betalingskortgebyrer af deres kunder, mens 83 pct. underlader

gebyropkrævning, jf. figur 6.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 61

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 6.6

Har virksomheden gjort brug af muligheden for at overvælte gebyrer på for-

brugerne, siden de nye gebyrregler trådte i kraft 1. oktober 2011?

17%

83%

Nej

Note:

Figuren viser, hvor mange forretninger, der har svaret henholdsvis ja eller nej på følgende spørgsmål: ”Jeres virksomhed

har siden 1. oktober 2011 haft mulighed for at opkræve gebyr af danske kunder, når der betales med kreditkort i forretninger

med betjent salg. Gør I brug af denne mulighed?”

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Nationalbanken.

Det samme billede tegner sig for internethandel. Ud af 383 online butikker, er der 78, der

opkræver betalingskortgebyrer af kunderne. Det vil sige, at 22 pct. af internetforretningerne

lader deres kunder betale gebyr for betaling med betalingskort, mens 62 pct. vælger ikke at

overvælte gebyrer, jf. figur 6.7. Desuden har 16. pct. af forretningerne svaret, at de ikke er klar

over, om de opkræver gebyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 62

KAPITEL 6 GEBYRUDVIKLING OG OVERVÆLTNING

Figur 6.7

Andel af virksomhederne med onlinesalg, der lader kunderne betale indløs-

ningsgebyr

16%

22%

62%

Nej

Ved ikke

Note:

Figuren viser, hvor mange forretninger, der har svaret henholdsvis ja, nej eller ved ikke på følgende spørgsmål: ”Lader

jeres virksomhed kunderne betale indløsningsgebyr på onlinesalg?”

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Nationalbanken.

Årsagen til at forretningerne vælger ikke at overvælte betalingskortgebyrer på forbrugerne er,

at forretninger oplever stor utilfredshed fra forbrugernes side, såfremt forbrugerne pålægges

et betalingskortgebyr i forbindelse med deres handel. Dette er et gennemgående træk i alle

brancher og uden tvivl den mest markante årsag til, at forretningerne undgår overvæltning jf.

figur 6.8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 63

BETALINGSKORTMARKEDET

Figur 6.8

Hvorfor opkræver forretningerne ikke betalingskortgebyr?

Beregnet som andel af forretningerne indenfor hver branche, som ikke tager gebyr.

Øvrige

Service- og tjenesteydelser

Hotel og restaurant

Anden detailhandel, ikke fødevarer

Specialforretninger, fødevarer

Supermarkeder

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Andre årsager

Vi ønsker at undgå utilfredse kunder

Vi foretrækker, at kunderne betaler med kreditkort

Vi var ikke bekendt med reglerne

Vores konkurrenter opkræver ikke gebyrer

Note:

Figuren viser andelen af forretninger, indenfor hver branche, der har angivet de forskellige kategorier som et svar på

følgende spørgsmål: ”Hvorfor har jeres virksomhed ikke opkrævet gebyr af danske kunder, når der betales med kreditkort?”,

givet at forretningen har svaret nej på følgende spørgsmål: ”Jeres virksomhed har siden 1. oktober 2011 haft mulighed for at

opkræve gebyr af danske kunder, når der betales med kreditkort i forretninger med betjent salg. Gør I brug af denne mulig-

hed?”.

Anm.:

Hvis en søjle når 100 pct. betyder det, at alle forretninger i branchen har angivet det som en årsag til, at de ikke overvæl-

ter gebyrer på kunderne.

Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsens egne beregninger på baggrund af tal fra Nationalbanken.

En anden årsag til, at forretningerne vælger ikke at overvælte gebyrer er, at deres konkurren-

ter ikke benytter sig af muligheden for overvæltning, jf. figur 6.8. Betalingskortgebyrer er

således en vigtig konkurrenceparameter, som forretningerne skal tage højde for i forbindelse

med driften er deres virksomhed. Der er dog langt færre forretninger, der angiver dette som

værende årsagen til, at de ikke overvælter betalingskortgebyrer, jf. figur 6.8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 64

KAPITEL 6 GEBYRUDVIKLING OG OVERVÆLTNING

FDIH udgiver hvert kvartal en e-handelsanalyse ved navn Dansk e-handelsanalyse. Dansk e-

handelsanalyse ”forbruger” fra 4. kvartal 2013 viser bl.a., at en af de væsentligste årsager til, at

køb på internettet ikke bliver til noget er, at der har været gebyr på betalingen. 17 pct. af for-

brugerne angiver betalingskortgebyret som årsag til, at de valgte at droppe handelen. Dette

understreger, at betalingskortgebyr kan være en afgørende konkurrenceparameter.

En stor andel af de supermarkeder, der ikke opkræver betalingskortgebyrer begrunder dette

med, at deres konkurrenter ligeledes undlader gebyropkrævning. Dette tyder på, at der er tale

om en branche, hvor betalingskortgebyrer er en særlig vigtig konkurrenceparameter. Det er et

konkurrencepræget marked, hvor en stor del af forretningerne rent faktisk overvælter. De der

ikke gør, kan benytte dette i deres markedsføringsstrategi og muligvis opnå tilbagevendende

kunder ved at lade det være ”gratis” at betale med kort.

Nationalbankens forretningsundersøgelse har desuden vist, at de fleste forretninger har kend-

skab til reglen om, at de gebyrer, der overvæltes ikke må være højere end de gebyrer, forret-

ningerne selv betaler til deres indløsere, jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 5. Forretningerne

opkræver således primært et gebyr, der er mindre end eller svarer til deres eget indløsnings-

gebyr.

Forretningernes holdning til overvæltning påvirker forbrugernes kendskab hertil

Det forhold, at en stor del af forretningerne er tilbageholdende med at overvælte betalings-

kortgebyrer på forbrugerne, er en afgørende faktor i forbrugernes viden om betalingskortge-

byrer. Når forbrugerne ikke konfronteres med betalingskortgebyrer i ”det virkelige liv”, opnår

de ikke kendskab til reglerne i praksis, og de har samtidig ikke noget incitament til at sætte sig

nærmere ind i reglerne på området.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som følge af henholdsvis forbruger- og forretnings-

undersøgelsen valgt at sætte fokus på, hvordan forbrugerne bedst muligt oplyses om reglerne

for overvæltning og betalingskortgebyrer.

__________________

Foreningen for Dansk Internethandel.

Dansk e-handelsanalyse ”forbruger” 4. kvartal 2014, side 32. Hele analysen kan findes her:

http://www.fdih.dk/analyser/dansk-e-handelsanalyse-forbruger/2013/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 65

BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 7

Reguleringen af dankortet

7.1

Indledning

Forretningerne betaler et årligt abonnement til Nets for at modtage dankort i den fysiske han-

del. Fastsættelsen af hvor meget forretningerne årligt skal betale til Nets, sker på basis af om-

kostningerne ved driften af dankortsystemet. For at fastslå hvor store omkostninger der er

ved driften af dankortsystemet, foretager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert andet år

en undersøgelse af disse omkostninger. Styrelsens senest omkostningsundersøgelse er foreta-

get i 2. halvår af 2013 og blev afsluttet i marts 2014. Undersøgelsen omfatter omkostningerne

for 2012.

Det er bekendtgørelsen om beregning af det årlige abonnement, der fastsætter reglerne for,

hvor meget Nets kan opkræve af forretningerne for at modtage dankort i den fysiske handel.

Reguleringen af dankortet blev ændret i 2013, og ændringerne betyder i praksis, at forretnin-

gerne fremover skal betale en højere andel af omkostningerne ved driften af dankortet.

I dette kapitel beskrives opgørelsen af omkostningerne ved driften af dankortsystemet. I den

forbindelse beskrives baggrunden for ændringerne i reguleringen af dankortet, og de nye

regler forklares nærmere. Derudover redegøres der for beregningen af det årlige abonnement,

som forretningerne skal betale til Nets for at modtage dankort.

Boks 7.1

Hovedelementer i regule-

ringen af betaling for dan-

korttransaktioner

Den nye dankortaftale indebærer, at forretningerne fremover vil betale en stigende

andel af omkostningerne ved driften af dankortsystemet.

I 2018 vil forretningernes

abonnementsbetaling således dække 100 pct. af omkostningerne ved driften af dankortet.

Tidligere har forretningerne kun skulle dække op til 50 pct. af omkostningerne.

De samlede omkostninger ved driften af dankortsystemer i den fysiske handel i 2012

er opgjort til 615 mio. kr.,

hvilket er ca. 4 pct. højere end niveauet i 2010, hvor omkost-

ningerne udgjorde 590 mio. kr. Målt pr. dankorttransaktion er omkostningerne faldet med

ca. 5 pct. fra 0,78 kr. i 2010 til 0,73 kr. i 2012.

Forretningernes abonnementsbetaling stiger i 2014.

Som følge af at forretningernes

abonnementsbetaling dækker en større andel af omkostningerne ved driften af dankort i

2012, og at omkostningerne er steget, vil forretningernes abonnementsbetaling være høje-

re i 2014. Den maksimale abonnementsbetaling stiger fra 297 mio. kr. i 2013 til 417 mio. kr.

i 2014. Det svarer til en stigning på ca. 40 pct.

__________________

Se bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2009 og bekendtgørelse nr. 851 af 26. juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 66

KAPITEL 7 REGULERINGEN AF DANKORTET

7.2

Omkostningerne ved driften af dankortsystemet i den fysiske handel

Siden den 1. januar 2010 er det samlede årlige abonnement, som forretningerne skal betale til

Nets for at modtage dankort, blevet fastsat på baggrund af de faktiske omkostninger ved drif-

37 38

ten af dankortsystemet i den fysiske handel .

Modellen for beregning af det årlige abonnement er fastlagt i en bekendtgørelse. For at kunne

fastlægge omkostningerne følger det af bekendtgørelsen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen hvert andet år skal foretage en omkostningsundersøgelse. Det betyder, at de enkelte om-

kostningsundersøgelser danner grundlaget for beregningen af det samlede dankortabonne-

ment i to år. Styrelsen gennemførte fx i 2011 en undersøgelse af omkostningerne for 2010,

som dannede grundlag for beregningerne af det samlede maksimale abonnement, som Nets

må opkræve af forretningerne i henholdsvis 2012 og 2013.

I 2. halvår af 2013 og primo 2014 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretaget en ny

undersøgelse, der omfattede omkostningerne for 2012. Denne undersøgelse vil danne grund-

lag for beregningerne af samlede maksimale abonnement, som Nets må opkræve af forretnin-

gerne i henholdsvis 2014 og 2015.

7.3

Baggrund for den nye regulering af dankortet

Dankortet er ifølge Nationalbankens rapport om omkostninger ved betalinger i Danmark det

billigste og mest anvendte betalingskort i Danmark for såvel forretninger som forbrugere og

for samfundet som helhed, og brugen af dankortet har været stødt voksende. Den pris, en

forretning betaler for at modtage dankort, er i langt de fleste tilfælde væsentlig lavere end

prisen for at modtage eksempelvis et internationalt betalingskort. Årsagen til dette er dels de

lave omkostninger forbundet med dankortet, dels reguleringen af dankortet. Sidstnævnte

betød, at forretningernes samlede betaling for at modtage dankort indtil 2013 kun dækkede

halvdelen af omkostningerne ved driften af dankortet.

I de seneste par år har der været en markant stigning i antallet af udstedte internationale

betalingskort, og bankerne udbyder i højere grad internationale debetkort end tidligere, jf.

kapitel 3. Samtidig har der været en stigning i brugen af de internationale betalingskort i

Danmark.

Blandt andet på denne baggrund indgik Dansk Erhverv og en række af detailhandlens øvrige

organisationer i 2013 en ny aftale med Nets om dankortbetalinger i den fysiske handel. Med

aftalen er Dansk Erhverv og Nets enige om de fremtidige rammer for dankortets omkostnings-

struktur og videreudvikling. Aftalen betyder dels, at bankerne fortsat vil udbyde dankortet,

dels at forretningernes betaling af omkostningerne ved driften af dankortsystemet øges fra 50

pct. til 100 pct. over 5 år.

__________________

Før 2010 var der ved bekendtgørelse nr. 659 af 29. juni 2005 om beregning af det årlige abonnement fastsat et maksimalt

beløb, som Nets årligt kunne opkræve i samlet abonnement fra forretningerne. I 2005 var beløbet på 125 mio. kr., og beløbet

kunne reguleres de efterfølgende år med den procentvise ændring i antallet af dankorttransaktioner for det seneste kalenderår i

forhold til antallet af dankorttransaktioner i 2005.

Fysisk handel defineres i betalingstjenesteloven som: ”Afvikling af en betalingstransaktion, der forudsætter fysisk tilstedevæ-

relse af betaler og betalingsmodtager.

Reglerne for beregningen af det årlige abonnement følger af bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2009 om beregningen af

det årlige abonnement samt bekendtgørelse nr. 851 af 26. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om beregning af det årlige

abonnement.

”Omkostninger ved betalinger i Danmark”, Nationalbanken (2011).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 67

BETALINGSKORTMARKEDET

Ministeren valgte på baggrund af den nye dankortaftale at ændre reglerne for forretningernes

abonnementsbetaling, der fastsættes i bekendtgørelsen om beregning af det årlige abonne-

ment.

7.4

Den nye bekendtgørelse

Den nye bekendtgørelse er en ændring til den tidligere gældende bekendtgørelse om bereg-

ningen af det årlige abonnement . Betalingstjenestelovens § 80, stk. 3, giver erhvervs- og

vækstministeren ret til at fastsætte nærmere regler for, hvorledes det årlige abonnement, som

indløser kan pålægge forretningerne at betale til dækning af omkostningerne ved driften af

dankortsystemet, skal beregnes.

Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er, at forretningerne fra 2018 kan pålægges at

betale op til 100 pct. af de samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet.

For at indløser kan gå fra at opkræve de nuværende 50 pct. af omkostningerne ved driften af

dankortet til 100 pct. af omkostningerne ved driften af dankortet, vil forretningernes abon-

nementsbetaling gradvis blive øget fra 2013 til 2018. Ændringerne betyder, at indløser i 2013

i praksis fik mulighed for at opkræve 55 pct. af driftsomkostningerne. Tilsvarende kan indlø-

ser opkræve 65 pct. i 2014, 75 pct. i 2015, 85 pct. i 2016, og 95 pct. i 2017. Fra 2018 og frem

kan indløser opkræve 100 pct. af omkostningerne ved driften af dankortsystemet.

Forretningernes abonnementsbetaling vil fortsat være baseret på de samlede omkostninger

ved driften af dankortet, og de eksisterende otte intervaller for beregning af abonnementssat-

serne bevares i øvrigt, se afsnit 7.7. Den relative fordeling af abonnementsbetalingerne i de

otte intervaller fortsætter således uændret. Ligeledes bevares de gældende regler for over-

væltning af gebyrer i den fysiske handel. Det betyder, at betalinger foretaget med dankort eller

andre debetkort fortsat ikke vil være forbundet med gebyrer i den fysiske handel, mens for-

retninger kan overvælte gebyrer, når der benyttes kreditkort.

Den nye bekendtgørelse ændrer ikke ved bestemmelserne i den gamle bekendtgørelse, som

knytter sig til tilsynet med overholdelse af abonnementsreglerne. Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen vil således også i fremtiden føre tilsyn med, at indløseren overholder bekendtgørel-

sens bestemmelser.

7.5

Resultatet af omkostningsundersøgelsen fra 2013

Gennemførelsen af en omkostningsundersøgelse hvert andet år medfører, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen løbende kan føre tilsyn med det grundlag, som abonnementet bliver be-

regnet på. Samtidig vil undersøgelser gennemført hvert andet år understøtte, at størrelsen på

det beregnede abonnement løbende følger de faktiske omkostninger.

De samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet omfatter primært bankernes om-

kostninger ved at udstede, administrere og videreudvikle dankortet og Nets’ omkostninger

ved at indløse dankort for forretningerne i den fysiske handel.

Opgørelsen af bankernes omkostninger er foregået således, at ti udvalgte banker, heriblandt

Danske Bank og Nordea, har indrapporteret deres omkostninger til Nets, der efterfølgende har

__________________

Bekendtgørelse nr. 851 af 26. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement.

Bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2009 om beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om

betalingstjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 68

KAPITEL 7 REGULERINGEN AF DANKORTET

samlet omkostningerne og på baggrund heraf beregnet de samlede omkostninger for samtlige

udstederbanker. Samlet set udgør de ti banker i undersøgelsen ca. 70 pct. af den samlede

kortmasse.

Revisionsfirmaet KPMG har foretaget en kvalificering af omkostningsundersøgelsen i 2013.

Selskabet har ikke foretaget nogen egentlig revision af undersøgelsen. KPMG har for det første

kvalificeret undersøgelsens metodiske tilrettelæggelse, herunder spørgeskemaet med den

tilhørende vejledning, som er benyttet i forbindelse med bankernes indrapportering til Nets.

Derudover har KPMG vurderet data og indberetningerne, samt beregningen af de samlede

omkostninger for bankerne. Endelig har KPMG foretaget en kvalificering af Nets’ omkostnin-

gerne, og i denne forbindelse bl.a. foretaget en vurdering af de foretagne skøn og de benyttede

fordelingsnøgler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes gennemgået omkostningsopgørelsen. Sty-

relsen har taget udgangspunkt i de data, der er indberettet fra bankerne og har i den forbin-

delse gennemgået og sammenlignet omkostningsopgørelserne for de enkelte banker. Samtidig

har styrelsen vurderet de fordelingsnøgler, der er benyttet ved fordelingen af bankernes fæl-

les omkostninger på omkostninger, der vedrører anden bankvirksomhed. Endelig har styrel-

sen vurderet den samlede beregning af bankernes omkostninger på sektorniveau.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endvidere gennemgået Nets’ egen omkostningsopgø-

relse.

KPMG har i sin gennemgang af omkostningsundersøgelsen for 2012 ikke fundet forhold, der

afkræfter rigtigheden af indberetningerne. KPMG anbefaler dog, at der på baggrund af forøgel-

sen af butikkernes betalingsandel i den nye dankortaftale foretages en vurdering af, om der i

kommende undersøgelse skal ske ændringer i den anvendte opgørelses metode. Et sammen-

drag af KPMG’s vurdering kan ses på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside .

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på den baggrund besluttet, at der bør foretages en

vurdering af, om der i kommende undersøgelse skal ske ændringer i den anvendte opgørel-

sesmetode.

Boks 7.2

KPMG’s samlede kon-

klusion på gennemgan-

gen af bankernes og

Nets’ omkostningsopgø-

relse

Det er KPMG’s vurdering, at den gennemførte undersøgelse for 2012 svarer til tidligere års

undersøgelser. Nets har i forbindelse med undersøgelsen foretaget de angivne kontroller og

efterprøvninger af bankernes indrapporteringer og forudsætninger, og der er med baggrund

heri blevet foretaget nødvendige og relevante tilpasninger til indrapporteringerne.

KPMG er i forbindelse med gennemgangen af omkostningsundersøgelsen for 2012 ikke blevet

bekendt med væsentlige forhold, der afkræfter rigtigheden i indberetningerne. Stigningen i

omkostningerne fra 2010 til 2012 på 25 mio. kr. kan primært forklares ved højere aktivitets-

niveau i bankerne i 2012 og ved generelle omkostningsstigninger hos Nets.

Det er KPMG’s anbefaling, at der på baggrund af forøgelsen i butikkernes betalingsandel i den

nye dankortaftale foretages en vurdering af, om der i kommende undersøgelser skal ske æn-

dringer i den anvendte opgørelsesmetode.

__________________

KPMG’s vurdering kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: www.kfst.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 69

BETALINGSKORTMARKEDET

For 2012 er de samlede omkostninger ved driften af dankortsystemer i den fysiske handel

opgjort til 615 mio. kr. I forhold til undersøgelsen gennemført i 2011 er omkostningerne ste-

get fra 590 mio. kr. i 2010 til 615 mio. kr. i 2012. Det svarer til en stigning på lidt over 4 pct., jf.

tabel 7.1.

Tabel 7.1

Omkostningerne ved driften af dankortsystemet for 2002, 2008, 2010 og 2012 i fysisk handel, i løbende

priser

2002

Samlede omkostninger ved driften af dankort-

systemet (mio.kr.)

Antal dankort (mio. stk.)

Antal transaktioner i den fysiske handel (mio.

stk.)

Gennemsnitlig omkostning pr. transaktion (kr.)

2008

2010

2012

Ændring i pct.

fra 2010 til

2012

4,35

-5

Årlig gns.

ændring i pct.

fra 2010 til

2012

2,15

-3

558

3,20

458

1,27

617

4,0

691

0,89

590

4,2

758

615

4,7

840

0,73

0,78

Note 1:

Beregningen af den årlige gennemsnitlige ændring fra 2010 til 2012 fremgår af boks 7.2

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger baseret på oplysninger fra bankerne og Nets.

I perioden fra 2010 til 2012 er antallet af dankort steget fra 4,2 mio. stk. til 4,7 mio. stk. sva-

rende til en stigning på 11 pct. Brugen af dankort i den fysiske handel er i samme periode

steget fra 758 mio. transaktioner til 840 mio. transaktion, hvilket også giver en stigning på 11

pct.

Det vil sige, at selvom omkostninger i samme periode er steget en smule, betyder stigningen i

antallet af dankorttransaktioner i perioden, at de gennemsnitlige omkostninger pr. dankort-

transaktion fra 2010 til 2012 er faldet fra 0,78 kr. til 0,73 kr., svarende til et fald på 5 pct. Det

er således blevet billigere at gennemføre en dankorttransaktion i 2012 i forhold til 2010 i den

fysiske handel.

Det fremgår endvidere af tabel 7.1, at de gennemsnitlige omkostninger pr. dankorttransaktion

er faldet med 54 øre siden 2002. Den væsentligste årsag til dette fald er, at antallet af udstedte

dankort og dermed også dankorttransaktioner er steget markant fra 2002 til 2012, nemlig fra

458 mio. transaktioner til 840 mio. transaktioner. Det svarer til en stigning på 83 pct., jf. tabel

7.1.

7.6

Beregningen af det samlede årlige abonnement for 2012

Som tidligere nævnt bliver der kun foretaget en omkostningsundersøgelse hvert andet år.

Hver omkostningsundersøgelse skal således danne grundlag for beregningen af det samlede

maksimale årlige abonnement for to år.

Opgørelsen af de årlige omkostninger for ét år kan først foretages i det efterfølgende regn-

skabsår, hvilket betyder, at de enkelte omkostningsundersøgelser er to og tre år gamle, når de

benyttes som grundlag for beregningen af det samlede maksimale abonnement, jf. tabel 7.2.

__________________

Dette tal er fejlagtigt angivet til 793 i analysen af betalingskortmarkedet fra 2012.

Dette tal er fejlagtigt angivet til 0,74 i analysen af betalingskortmarkedet fra 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 70

KAPITEL 7 REGULERINGEN AF DANKORTET

I 2012 og 2013 blev det samlede årlige abonnement beregnet på basis af omkostningerne for

2010, jf. tabel 7.2. Den netop afsluttede undersøgelse i 2013, der omfatter omkostningerne for

2012, danner grundlag for beregningen af det samlede årlige abonnement for 2014. Denne

undersøgelse skal ligeledes danne basis for beregningen af det samlede årlige abonnement for

2015. Der er således en forskydning på henholdsvis to og tre år, når det samlede årlige abon-

nement for henholdsvis 2014 og 2015 skal beregnes.

Tabel 7.2

Omkostningsundersøgelser og abonnementsbetaling

2012

Undersøgelse af…

Samlet årlige abon-

nementsbetaling…

beregnet på

basis af omk.

for 2010

2013

Omkostniger-

ne for 2012

beregnet på

basis af omk.

for 2010

beregnet på

basis af omk.

for 2012

2014

2015

Omkostninger-

ne for 2014

beregnet på

basis af omk.

for 2012

Beregnet på

basis af omk.

for 2014

2016

Note:

Der er i 2011 foretaget en undersøgelse af omkostningerne for 2010 og i 2013 en undersøgelse af omkostnin-

gerne i 2012. Den næste undersøgelse skal foretages i 2015 og omfatte omkostningerne i 2014.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

For at begrænse udsvingene i forretningernes abonnementsbetaling som følge af skiftet i om-

kostningsgrundlaget hvert andet år er der indført en model for fremskrivning af omkostnin-

gerne i henholdsvis to og tre år. Modellen for fremskrivning følger af bekendtgørelsen om

beregningen af det årlige abonnement.

Den samlede sum af abonnementsbetalinger i det enkelte kalenderår fastsættes på baggrund

af en fremskrivning af den seneste omkostningsopgørelse. Som fremskrivningsfaktor benyttes

den gennemsnitlige årlige ændring af omkostningerne, der er mellem den seneste og den

forrige omkostningsundersøgelse.

I boks 7.3 er i detaljer vist, hvorledes beregningen af det årlige abonnement for henholdsvis

2014 og 2015 er foretaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 71

BETALINGSKORTMARKEDET

Boks 7.3

Beregning af det samle-

de årlige abonnement

Forudsætninger:

•

Nets opkræver 65 pct. af omkostningerne i 2014 og 75 pct. af omkostninger i 2015.

•

Omkostningerne for 2012 er på 615 mio. kr.

•

Omkostningerne er fra 2010 til 2012 steget med 4,35 pct., jf. tabel 7.1.

Formel for beregning af det samlede maksimale årlige abonnement:

•

Lige år: Abonnement

⋅

omk

−

⋅

(

)

•

Ulige år: Abonnement

⋅

omk

−

⋅

(

)

t er det år, abonnementet skal beregnes for.

’a’ er den andel af omkostningerne, som abonnementsbetalingen maksimalt må udgøre ifølge be-

kendtgørelsen.

Omk

er de samlede omkostninger fastlagt ved omkostningsundersøgelser hvert andet år (2012).

f er fremskrivningsfaktoren, der beregnes som den gennemsnitlige årlige procentvise ændring i de

samlede omkostninger fra 2010 til 2012. Formlen for beregningen af fremskrivningsfaktoren er:



omk

−





omk



−



−





Beregningen af fremskrivningsfaktoren for 2014 og 2015:

�½

•



615







−

= 0,0215 svarende til 2,15 pct.



590



�½

Beregningen af det samlede abonnement for 2014 og 2015:

•

Abonnement

2014

0,65

⋅

615

⋅

(

−

0,0215

)

= 417 mio. kr.

Abonnement

2015

0,75

⋅

615

⋅

(

−

0,0215

)

= 492 mio. kr.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Nets’ beregninger.

Fremskrivningsmodellen udelukker dog ikke, at der vil ske udsving, når der hvert andet år

indsættes et nyt beregningsgrundlag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følger løbende

udviklingen for at vurdere, om der er behov for en ændring af fremskrivningsmodellen.

Beregningen af den samlede maksimale abonnementsbetaling efter den beskrevne model

viser, at Nets maksimalt kan opkræve en samlet abonnementsbetaling på 417 mio. kr. fra

forretningerne i den fysiske handel i 2014 og 492 mio. kr. i 2015, jf. boks 7.2. Dog kan der

være tale om eventuelle efterreguleringer fra tidligere opkrævede abonnementsbetalinger, jf.

nærmere herom i afsnit 7.7

I 2013 kunne Nets maksimalt opkræve en samlet abonnementsbetaling på 297 mio. kr. Det

betyder, at det samlede beregnede abonnement vil stige med 121 mio. kr., svarende ca. 40 pct.

fra 2013 til 2014.

Der er tale om en relativt stor stigning i abonnementsbetalingen, der delvis skyldes, at om-

kostninger ved driften af dankortsystemet er steget fra 2010 til 2012. En væsentlig del af stig-

ningen skyldes selve abonnementsmodellen, hvor de samlede omkostninger for 2014 opgøres

ved at fremskrive omkostningerne for 2012 med den gennemsnitlige procentvise årlige æn-

dring i omkostningerne fra 2010 til 2012. Modellen kan medføre, at der sker udsving i om-

kostningerne, idet der hvert andet år indsættes et nyt beregningsgrundlag i modellen, hvilket

er en væsentlig årsag til stigningen i omkostningerne fra 2013 til 2014.

For det andet blev bekendtgørelsen om beregning af det årlige abonnement ændret i foråret

2013, således at indløser i 2014 må opkræve op til 65 pct. af omkostningerne ved driften af

dankortsystemet af forretningerne mod 55 pct. i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 72

KAPITEL 7 REGULERINGEN AF DANKORTET

Hvis omkostningerne i 2012 eksempelvis udgjorde 590 mio. kr., ligesom det var tilfældet i

2010, ville der fortsat være tale om en stigning i abonnementsbetalingen på knap 30 pct. fra

2013 til 2014 som følge af fremskrivningsmodellen og forretningernes øgede betalingsandel.

7.7

Abonnementssatser og efterregulering

Den enkelte forretnings årlige abonnementsbetaling afhænger af det årlige antal dankort-

transaktioner, som den enkelte forretning har.

Udgangspunktet for fastsættelse af abonnementssatserne for de enkelte forretninger er, at

forretningerne opdeles på otte intervaller. Forretningerne indplaceres efter, hvor mange dan-

korttransaktioner den enkelte forretning har haft i et år. For hvert enkelt interval beregnes en

årlig abonnementssats. Beregningen af de otte abonnementssatser tager udgangspunkt i

abonnementssatserne for 2010, der er fastsat i bekendtgørelsen om beregningen af det årlige

abonnement. De beregnede abonnementssatser for 2014 fremgår af afsnit 7.8 nedenfor.

Ved fastsættelsen af abonnementssatserne for de 8 intervaller for 2010 blev det tilstræbt, at

forretninger, der har mindre end 50.000 dankorttransaktioner om året, kom til at bære en

mindre andel af det samlede årlige abonnement. Specielt forretninger, der har mindre end

5.000 transaktioner om året, kom til at betale et forholdsvist lavt årligt abonnement for at

modtage dankort.

Når den samlede abonnementsbetaling ændres, sker det ved, at abonnementssatserne ændres

procentvis lige meget. Derved sikres det, at de hensyn, der blev taget til forretninger, der har

under 50.000 transaktioner om året, opretholdes, når der beregnes nye abonnementssatser. I

praksis betaler forretningerne det årlige abonnement kvartalsvist bagud. Den enkelte forret-

nings abonnementsbeløb bliver hvert kvartal fastsat på baggrund af forretningens samlede

antal dankorttransaktioner for de seneste fire kvartaler. Den enkelte forretning vil herefter

blive opkrævet en fjerdedel af det årlige abonnement for det interval, forretningen indplaceres

i. Den løbende indplacering af forretningerne i abonnementsintervallerne er med til at for-

mindske efterreguleringen.

Udover ændringerne i den samlede abonnementsbetaling der følger af, at omkostningerne ved

driften af dankortet ændrer sig over årerne, sker der en årlig efterregulering. Dette sker, fordi

det faktisk opkrævede samlede abonnement i et kalenderår i praksis ofte afviger fra det sam-

lede beregnede abonnement for det pågældende kalenderår. Det skyldes, at antallet af forret-

ninger i de enkelte intervaller ændrer sig i løbet af et år. Det sker eksempelvis, hvis forretnin-

ger i løbet af året får flere eller færre dankorttransaktioner og derfor skifter interval.

Derudover vil det samlede antal forretninger, der modtager dankort variere, fordi nogle af

forretningerne ophører med at modtage dankort og nye forretninger kommer til. Dette med-

fører, at det samlede opkrævede abonnement for de enkelte år enten bliver for højt eller for

lavt. Hvis Nets har opkrævet for meget i et kalenderår, skal det modregnes i det samlede be-

regnede abonnement i det efterfølgende kalenderår. Hvis Nets derimod har opkrævet for lidt,

kan Nets vælge at opkræve differencen af forretningerne i det efterfølgende kalenderår. Denne

efterregulering skal som nævnt ske ved, at alle abonnementssatser procentvist ændres lige

meget.

7.8

De beregnede abonnementssatser for 2014

Det samlede beregnede abonnement, som Nets kan opkræve af forretningerne for 2014, er

beregnet til 417 mio. kr., jf. boks 7.3. Imidlertid har Nets i 2013 opkrævet 0,6 mio. kr. for lidt af

forretningerne i forhold til det samlede beregnede abonnement for 2013. Dette beløb skal

derfor tillægges de 417 mio. kr., der kan opkræves for i 2014. Nets kan således maksimalt

opkræve 418 mio. kr. af forretningerne i 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 73

BETALINGSKORTMARKEDET

Nedenstående tabel 7.3 illustrerer abonnementssatserne for 2014 sammenlignet med priser-

ne i 2010 og 2013.

Tabel 7.3

Abonnementssatserne for de 8 intervaller for 2014, 2013 og 2010

Årligt antal transaktioner med dankort

De beregnede

abonnementssatser

for 2014 i kr.

De beregnede

abonnementssatser

for 2013

656

852

4.712

16.320

22.868

31.856

62.840

122.188

Grundsatserne

for 2010

1-499

500-4.999

5.000-19.999

20.000-49.999

50.000-124.999

125.000-199.999

200.000-399.999

400.000-

864

1.124

6.236

21.588

30.248

42.140

83.128

161.636

750

975

5.400

18.700

26.200

36.500

72.000

140.000

Note:

Abonnementssatserne for 2010 er fastsat i bekendtgørelsen om beregningen af det årlige abonnement.

Kilde: Nets’ beregninger.

Abonnementssatserne for 2014 er steget med op til 15 pct. i forhold til satserne for 2010,

mens der i forhold til 2. halvår 2013 er der tale om en stigning på rundt regnet 30 pct.

Samtidig med offentliggørelsen af de nye abonnementssatser for det kommende kalenderår er

Nets også forpligtet til at offentliggøre antallet af transaktioner og den faktiske samlede abon-

nementsbetaling for de forløbne kalenderår.

7.9

Dankortgebyrer ved handel på internettet

Siden april 1999 har det været muligt for kortindløsere som eksempelvis Nets at opkræve

gebyr fra forretninger, når et betalingskort benyttes som betalingsmiddel i den ikke-fysiske

handel, dvs. fx på internettet. Hver gang der foretages et køb med dankort via en internetfor-

retnings hjemmeside betaler internetforretningen et gebyr til Nets. Gebyrerne skal være i

overensstemmelse med betalingstjenestelovens § 79, hvorefter gebyrerne ikke må være uri-

meligt høje .

__________________

Nets har valgt at benytte en lavere fremskrivningsfaktor end den beregnede, jf. boks 7.2. I stedet for at anvende 2,15 pct. har

Nets brugt en fremskrivningsfaktor svarende til nettoprisindekset med henblik på at afbøde den kraftige stigning i abonne-

mentsbetalingen fra 2013 til 2014, som er beskrevet i afsnit 7.6.

Ved urimeligt høje gebyrer forstås gebyrer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence, jf.

betalingstjenestelovens § 79.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 74

KAPITEL 7 REGULERINGEN AF DANKORTET

Den nuværende gebyrstruktur for handel med dankort på internettet er skitseret nedenfor i

tabel 7.4. Som det fremgår, er det gebyr, som Nets opkræver af internetforretningerne, af-

hængigt af transaktionsbeløbets størrelse, men ved transaktionsbeløb større end 100 kr. op-

kræves der i dag altid et gebyr på 1,39 kr. pr. transaktion.

Tabel 7.4

Betalingskortaftale for modtagelse af dankort i internethandlen, gældende fra

16. juli 2013.

Oprettelse

Årsabonnement

Betalinger med dankort

Transaktionsbeløb 0,00-50,00 kr.

Betalinger med dankort

Transaktionsbeløb 50,01-100,00 kr.

Betalinger med dankort

Transaktionsbeløb over 100,01kr.

Note: Priserne

er ikke momsbelagte.

Kilde: Nets.

Internethandel

250 kr.

(via webhotel)

1.250 kr.

(ved certificeret software og egen betalingsserver)

1.000 kr.

0,70 kr. pr. transaktion

1,10 kr. pr. transaktion

1,39 kr. pr. transaktion

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 75

BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 8

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsarbejde

8.1

Indledning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med en række gebyrbestemmelser i beta-

lingstjenesteloven, jf. kapitel 5 ovenfor. Nærværende kapitel beskriver i den forbindelse de

væsentligste afgørelser, der er blevet truffet siden Betalingskortrapporten 2012, samt en ræk-

ke relevante undersøgelser styrelsen har gennemført som led i sit tilsynsarbejde.

Styrelsen har truffet to afgørelser vedrørende dankortgebyrer på internettet i 2012 og 2013,

som vurderer Nets’ indløsningsgebyr i forhold til betalingstjenestelovens bestemmelse om

urimelige priser og avancer. Afgørelserne har ført til væsentligt lavere dankortgebyrer på

internettet og er beskrevet i afsnit 8.2.

Derudover har styrelsen gennemført to branchespecifikke undersøgelser med henblik på at

undersøge, hvorvidt betalingsmodtageres opkrævning af gebyrer over for kortholdere er i

overensstemmelse med betalingstjenesteloven . Undersøgelserne vedrørte taxabranchen og

internetforretninger og er beskrevet nærmere i afsnit 8.3.

I forbindelse med ændringen af række gebyrregler i 2011 blev der indført en bestemmelse

om, at indløsere er forpligtet til at offentliggøre sine maksimalgebyrer for indløsning af beta-

lingskort. Derfor har styrelsen også gennemført en undersøgelse på dette område, som er

omtalt i afsnit 8.3.

__________________

Lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011 af lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 76

KAPITEL 8 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS TILSYNSARBEJDE

Boks 8.1

Hovedelementer i Konkur-

rence- og Forbrugerstyrel-

sens tilsynsarbejde

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelser om dankortgebyrer på

internettet, hvilket har medført væsentligt lavere gebyrer.

Styrelsen har i henhold til

betalingstjenestelovens § 79 påbudt Nets at nedsætte dankortgebyrerne til 1,20 kr. i gen-

nemsnit pr. transaktion. Påbuddet gælder frem til 31. december 2014.

To ud af 16 adspurgte taxaselskaber har opkrævet for høje betalingskortgebyrer af

deres kunder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efterfølgende grebet ind over for

de respektive taxaselskaber.

I en undersøgelse af internetforretningers opkrævning af gebyrer har 15 ud af 45

undersøgte internetbutikker opkrævet for høje betalingskortgebyrer.

Internetbutik-

kerne tog primært for høje gebyrer på Visa, MasterCard og dankortet. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen har efterfølgende grebet ind over for de respektive internetbutikker.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt kortindløseres offentliggørelse

af maksimalgebyrer.

4 ud af 6 undersøgte kortindløsere efterlever ikke bestemmelsen om

offentliggørelse af maksimalgebyrer, hvilket har medført, at styrelsen har sendt 4 varsler

om påbud til de respektive kortindløsere.

8.2

Afgørelser om dankortgebyrer på internettet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet to afgørelser vedrørende dankortgebyrer på

internettet.

I den første afgørelse, som blev truffet den 30. november 2012, vurderede styrelsen, at dan-

kortgebyrerne var for høje og derved udgjorde en overtrædelse af betalingstjenestelovens §

79. Styrelsen påbød derfor Nets at nedsætte dankortgebyrerne.

I den anden afgørelse, som blev truffet den 23. maj 2013, vurderede styrelsen, at dankortge-

byrerne fortsat var for høje, hvorfor Nets blev påbudt at nedsætte dankortgebyrerne til et af

styrelsens fastlagt niveau.

Styrelsens første afgørelse vedrørende dankortgebyrer på internettet (FDIH 1)

Den 30. november 2012 traf Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den første afgørelse vedrø-

rende dankortgebyrer på internettet. Sagen var foranlediget af en klage fra Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH), som er en interesseorganisation for virksomheder, der forret-

ningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler. FDIH fandt, at gebyrerne for brug

af dankort på internettet var for høje i henhold til betalingstjenestelovens § 79, hvoraf det

fremgår, at der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved gennemførelse af en beta-

lingstransaktion. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end

hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence, jf. nærmere herom i boks 8.2.

__________________

Afgørelsen ”FDIH’s klage over dankortgebyrer på internettet” af 30. november 2012, kan findes på styrelsens hjemmeside:

http://www.kfst.dk/Konkurrenceforhold/Betalingskort/~/media/KFST/Konkurrence/Betalingskort/Afgoerelser%20

efter%20betalingskortloven/FDIH%20Klage%20Dankortgebyr%20Internettet.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 77

BETALINGSKORTMARKEDET

Boks 8.2

Betalingstjenestelovens

§ 79

Betalingstjenestelovens § 79

Det følger af betalingstjenestelovens § 79, at der ”ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse

med gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr.

9, [ikke må] anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer forstås

priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurren-

ce.”

Bestemmelsen er meget generel og omfatter ifølge lovens bemærkninger ”enhver virksomhed,

der fastsætter gebyrer og vederlag i forbindelse med kortbetalinger”. Hvad angår fortolknin-

gen af begreberne ”urimelige priser og avancer” fremgår det af lovens forarbejder, at en afgø-

relse heraf ”må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville

være i et konkurrencepræget marked. Der kan derfor ikke kræves et egentligt bevis for, hvad

prisen eller avancen ville være, men der kræves en væsentlig sandsynliggørelse.”

En overtrædelse af betalingstjenesteloven § 79 er ifølge lovbemærkningerne betinget af en

væsentlig sandsynliggørelse af, at der er fastsat priser, som: 1) ”ligger over prisen i andre

lande med en effektiv betalingsformidling”, eller 2) priser, ”der ikke står i et rimeligt forhold til

omkostningerne”, eller 3) priser, ”der medfører en overnormal indtjening, det vil sige en for-

rentning af investeringerne i det pågældende forretningsområde, der overstiger forrentningen

for virksomheder i virksom konkurrence.”

Det betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal vurdere, om det kan sandsynliggøres,

at et eller flere af disse tre kriterier er opfyldt.

Hvis styrelsen finder, at der er tale om urimelige priser efter betalingstjenestelovens § 79, kan

styrelsen bl.a. udstede påbud om, at ”angivne priser eller avancer ikke må overskrides”, jf.

betalingstjenestelovens § 98, stk. 1, nr. 1. Styrelsen har således vide rammer for udstedelse af

påbud i forbindelse med tilsynet med betalingstjenestelovens § 79, og bemyndigelsen rækker

så langt, at styrelsen eksempelvis kan fastsatte konkrete maksimale gebyrsatser for indløsere i

forbindelse med betalingskortgebyrer.

Betalingstjenestelovens § 79 og konkurrenceloven

I forhold til konkurrenceloven, hvor begrebet ’urimelige priser’ også kendes, adskiller beta-

lingstjenestelovens § 79 sig på to områder. For det første er et eventuelt indgreb mod urimeli-

ge priser og avancer i henhold til betalingstjenestelovens § 79 ikke betinget af, at der først skal

konstateres en dominerende stilling. Det betyder, at ”indgrebsmuligheden eksisterer i forhold

til alle aktører, uanset deres aktuelle styrke på markedet.” For det andet forudsætter et even-

tuelt indgreb ”ikke et lige så højt pris- eller avanceniveau, som et indgreb efter den generelle

konkurrencelov.” Derudover gælder det, ”at et indgreb ikke forudsætter, at et for højt pris-

eller avanceniveau skal have været konstateret i en længere periode, men kan foretages umid-

delbart, når det konstateres, at en aktør anvender urimelige priser og avancer.”

Samlet set vurderede styrelsen, at dankortgebyrerne ikke stod i et rimeligt forhold til Nets’

omkostninger, og at dankortgebyrerne førte til en overnormal indtjening hos Nets, og at de

daværende dankortgebyrer, der var fastsat af Nets, indebar en overtrædelse af betalingstjene-

stelovens § 79.

__________________

Lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011 om betalingstjenester og elektroniske penge.

Jf. de særlige bemærkninger til § 79 i L 119 Forslag til lov om betalingstjenester.

Lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni 2013 af konkurrenceloven.

Jf. de særlige bemærkninger til § 79 i L 119 Forslag til lov om betalingstjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 78

KAPITEL 8 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS TILSYNSARBEJDE

I denne vurdering havde styrelsen bl.a. lagt vægt på følgende forhold:

Udviklingen i Nets’ overskudsgrad ved indløsning af dankort på internettet sammenholdt

med Nets-koncernens samlede overskudsgrad og overskudsgrader i private byerhverv .

En estimering af Nets’ forrentning af sine investeringer tilknyttet dankortindløsning på

internettet sammenholdt med alternative afkast med og uden risici.

Andre beregninger af forholdet mellem Nets’ pris og marginalomkostninger tilknyttet dan-

kortindløsning på internettet.

I afgørelsen af 30. november 2012 påbød Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Nets at nedsæt-

te dankortgebyrerne over for forretninger på internettet senest 31. januar 2013, således at der

ved fastsættelse af disse gebyrer ikke anvendtes urimelige priser og avancer i henhold til § 79

i betalingstjenesteloven.

Styrelsens påbud indeholdt derimod ikke et konkret loft over dankortgebyrerne. Årsagen var,

”det vurderes mest hensigtsmæssigt for konkurrencen på markedet, at markedets aktører selv

forhandler sig frem til gebyrer, der ikke indebærer anvendelse af urimelige priser og avancer.”

På baggrund af styrelsens afgørelse nedsatte Nets dankortgebyrerne den 31. januar 2013.

Gebyrændringen bestod primært i, at Nets gjorde det billigere at modtage dankort i købsin-

tervallet 100-500 kr., idet et beløbsafhængigt gebyr på 0,10 pct. af købsbeløbet, som tidligere

havde været en del af gebyret for betalinger over 100 kr., herefter først fandt anvendelse ved

købsbeløb over 500 kr., jf. tabel 8.1. Der blev ikke ændret på gebyrerne ved betalinger under

100 kr. og over 500 kr., men der blev indført lidt større mængderabatter til virksomheder med

mange transaktioner.

Nets ankede samtidig afgørelsen af 30. november 2012 til Konkurrenceankenævnet, læs mere

herom nedenfor.

Styrelsens anden afgørelse vedrørende dankortgebyrer på internettet (FDIH 2)

Nets’ nedsættelse af dankortgebyrerne den 31. januar 2013 gav Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen anledning til at undersøge, hvorvidt Nets’ herved efterlevede styrelsens påbud af 30.

november 2012, og om Nets derved overholdt betalingstjenestelovens bestemmelse om ikke

at anvende urimelige priser og avancer.

__________________

Overskudsgraden for private byerhverv er beregnet som et vægtet gennemsnit af overskuds-graden for 94

branchegrupper i Danmark.

Afgørelsen ”FDIH’s klage over dankortgebyrer på internettet” af 30. november 2012, kan findes på styrelsens hjemmeside:

www.kfst.dk/Konkurrenceforhold/Betalingskort/~/media/KFST/Konkurrence/Betalingskort/Afgoerelser%20efter%

20betalingskortloven/FDIH%20Klage%20Dankortgebyr%20Internettet.pdf.

Afgørelsen ”Vurdering af Nets’ ændring af dankortgebyrer som følge af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 30.

november 2012, kan findes på styrelsens hjemmeside:

www.kfst.dk/Konkurrenceforhold/Betalingskort/~/media/KFST/Konkurrence/Betalingskort/Afgoerelser%20efter%

20betalingskortloven/FDIH2%20%20afgoerelse.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 79

BETALINGSKORTMARKEDET

Tabel 8.1

Dankortgebyrer på internettet siden 1999

31. januar

2013

0,70 kr.

1,10 kr.

1,45 kr.

1,45 kr. + 0,10 pct.

16. juli

2013

0,70 kr.

1,10 kr.

1,39 kr.

Købsbeløb

0-50,00 kr.

50,01-100,00 kr.

100,01-500,00 kr.

Over 500,01 kr.

1999

1,95 kr. + 0,15 pct.

2000

1,95 kr. + 0,10 pct.

2006

1,45 kr. + 0,10 pct.

2008

0,70 kr.

1,10 kr.

1,45 kr. + 0,10 pct.

Note:

I perioden op til Nets’ ændring af dankortgebyrer på internettet 31. januar 2013 som følge af styrelsens afgørelse af 30. november 2012 fandtes der alene tre gebyr-

intervaller. Den 31. januar 2013 tilføjede Nets intervallerne ”100,01 - 500,00 kr.” og ”Over 500,01 kr.”

Anm.:

I 2013 ændrede Nets dankortgebyrerne to gange. Første gang ændredes dankortgebyrerne den 31. januar 2013 som følge af styrelsens afgørelse af 30. november

2012. Som følge af styrelsens afgørelse af 23. maj 2013 ændrede Nets gebyrerne igen pr. 16. juli 2013.

På baggrund af en ny undersøgelse af Nets’ dankortgebyrer vurderede styrelsen, at Nets, ved

at anvende gebyrerne fastsat 31. januar 2013, fortsat anvendte urimelige priser og avancer

ved indløsning af betalingstransaktioner foretaget med dankortet på internettet. Det kunne

således konstateres, at markedets aktører ikke af sig selv kunne forhandle sig frem til gebyrer,

der ikke indebar anvendelse af urimelige priser og avancer. På den baggrund fandt styrelsen

det nødvendigt at undersøge, hvilket gebyrniveau, der er det maksimale, hvor der med til-

strækkelig sikkerhed i henhold til betalingstjenesteloven kan siges, at der ikke anvendes uri-

melige priser og avancer.

På baggrund af en række undersøgelser med udgangspunkt i de samme forhold og benchmark,

der var lagt til grund for afgørelsen af 30. november 2012, fandt styrelsen, at et gennemsnitligt

dankortgebyr på 1,20 kr. står i et rimeligt forhold til Nets’ forbundne omkostninger og ikke

medfører en overnormal indtjening hos Nets. Styrelsen konkluderede:

”En gennemsnitlig pris på 1,20 kr. pr. dankorttransaktion vil således føre til priser og avancer,

der ligger under en række af de benchmark, som er anvendt i vurderingen. Dette niveau vil med-

føre en overskudsgrad, der ikke er højere end den gennemsnitlige overskudsgrad i de ti brancher

[i private byerhverv] med højst overskudsgrad. Overskudsgraden vil endvidere ligge tæt på Nets-

koncernens samlede overskudsgrad. Derudover vil den fremadrettede forrentning som følge af en

gennemsnitlig pris på 1,20 kr. ligge nærmere alternative mål for afkast ved investeringer, der er

forbundet med risiko. Endelig vil det beregnede Lerner-indeks ikke være højere end tilsvarende

indeks for den finansielle sektor og forholdet mellem pris og marginalomkostning er nærmere et

niveau, som afspejler virksom konkurrence.”

Styrelsen bemærkede endvidere, at

”antallet af transaktioner er steget hvert eneste år gennem

de sidste ti år, og at der fortsat forventes en øget brug af dankort på internettet, hvilket alt andet

lige vil betyde lavere omkostninger pr. dankorttransaktion.”

Den 23. maj 2013 udstedte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen derfor et påbud, hvorefter

Nets skulle nedsætte dankortgebyrerne, så den gennemsnitlige pris for en dankorttransaktion

på internettet ikke måtte overskride 1,20 kr. Styrelsen fandt det hensigtsmæssigt, at påbuddet

alene var gældende halvandet år. Baggrunden for tidsbegrænsningen var, at et gebyrloft kun-

ne medføre, at konkurrencen begrænses på andre parametre, herunder innovation, produkt-

udbud og sikkerhedsudvikling, hvilket er afgørende for et velfungerende marked for indløs-

ning af betalingskort. Samtidig kan omkostningerne ved indløsning af dankort på internettet

også ændre sig eksempelvis som følge af stordriftsfordele, hvilket også taler for en tidsbe-

grænsning af påbuddet. Styrelsens påbud har medført, at det gennemsnitlige dankortgebyr er

blevet reduceret med ca. en tredjedel, hvilket svarer til en besparelse på 30 til 50 mio. kr. om

året for danske forbruger og internetbutikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 80

KAPITEL 8 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS TILSYNSARBEJDE

Efter påbuddets ophør, er det Nets’ ansvar, at der fortsat ikke anvendes urimelige priser og

avancer i henhold til § 79 i betalingstjenesteloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i

sit tilsyn efter § 79 have særlig fokus på området og vil gribe ind igen, såfremt dankortgebyrer

sættes for højt.

Som følge af styrelsens påbud nedsatte Nets dankortgebyrerne den 16. juli 2013, jf. tabel 8.1.

Nets ankede også afgørelsen af 23. maj 2013 til Konkurrenceankenævnet, jf. nærmere herom

straks nedenfor.

Konkurrenceankenævnets kendelser om dankortgebyrer

Den 21. december 2012 ankede Nets styrelsens afgørelse af 30. november 2012 til Konkur-

renceankenævnet med henblik på ophævelse af styrelsens påbud om at nedsætte dankortge-

byrerne.

Nets anførte bl.a., at styrelsens fortolkning af betalingstjenestelovens § 79 var fejlagtig, og at

styrelsens ræsonnement var mangelfuldt, idet der ikke forud for rimelighedsvurderingen af

priserne var konstatereret, om der var konkurrence på de berørte markeder, og om konkur-

rencen på de berørte markeder var virksom. Derudover havde Nets en række argumenter

vedrørende styrelsens vurdering og de anvendte benchmark til brug for denne.

Konkurrenceankenævnet stadfæstede styrelsens første afgørelse den 25. juni 2013 (FDIH 1).

I kendelsen anføres bl.a., at Konkurrenceankenævnet finder,

”at det ikke forud for et påbud

påhviler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at foretage en selvstændig markedsafgrænsning.

Styrelsen skal heller ikke forud for et påbud selvstændigt dokumentere, at der er tale om et mar-

ked uden virksom konkurrence. Om der foreligger virksom konkurrence eller ej skal efter næv-

nets opfattelse vurderes i lyset af, om der foreligger en eller flere af de situationer, som forarbej-

derne nævner som tilfælde, hvor der kan gribes ind. Nævnet tiltræder derfor den fremgangsmåde,

som styrelsen har anvendt.”

Hvad angår de anvendte benchmark og vurderingen anførtes det i kendelsen, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen

”væsentligt har sandsynliggjort, at Nets’ gebyrer ligger over et prisni-

veau, som ville være gældende på et marked med virksom konkurrence. Styrelsen har derfor med

rette påbudt Nets at nedbringe sine gebyrer til lovens krav.”

Nets indbragte Konkurrenceankenævnets kendelse for Glostrup Byret den 20. august 2013.

Den 22. november 2013 blev sagen henvist til Østre Landsret med henvisning til, at sagen

angår et principielt retligt spørgsmål.

Nets ankede også styrelsens afgørelse af 23. maj 2013 (FDIH 2), som påbød Nets at nedsætte

dankortgebyrerne til et niveau således, at den gennemsnitlige pris for en dankorttransaktion

på internettet ikke overskrider 1,20 kr.

Nets anførte bl.a., at styrelsens afgørelse ikke havde hjemmel i betalingstjenestelovens § 79, at

afgørelsen led af væsentlige fejlberegninger og mangler, og at selve prispåbuddet på gennem-

snitligt 1,20 kr. var væsentligt mere restriktivt, end der er hjemmel til i betalingstjenesteloven.

__________________

Kendelse afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25/6 2013 i sag nr. KL-8-2012. www.kfst.dk/Indhold-

KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/~/media/0ED8DB7980C04FEB9652756A2FA216D9.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 81

BETALINGSKORTMARKEDET

Konkurrenceankenævnet afviste Nets’ anbringender og stadfæstede styrelsens afgørelse den

11. december 2013. I kendelsen anføres bl.a., at Konkurrenceankenævnet lægger vægt på, at

”styrelsens dokumentation, herunder de af styrelsen anvendte beregninger, der efter nævnets

opfattelse ikke indeholder fejl, der gør dem uegnet som grundlag for påbuddet,”

og at

”at Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens skøn er overordentlig robust.”

Nets indbragte også i dette tilfælde Konkurrenceankenævnets kendelse for Glostrup Byret,

hvor den af Nets er begæret henvist til Østre Landsret.

8.3

Branchespecifikke undersøgelser af gebyropkrævninger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemfører løbende undersøgelser af, om betalingstje-

nestelovens regler om betalingskortgebyrer overholdes. Styrelsen gennemførte i første halvår

af 2013 en undersøgelse i taxabranchen og i sidste halvår af 2013 en undersøgelse i internet-

handel. Resultaterne af de gennemførte undersøgelser kan læses i det følgende.

Taxabranchen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af, om taxabranchen

overholder betalingstjenestelovens regler om overvæltning af gebyrer på kunderne i fysisk

handel.

Undersøgelsen udsprang af en række henvendelser, der kunne tyde på, at taxaselskaberne

opkrævede gebyrer af kunderne for brug af betalingskort, der var større end de gebyrer, som

selskaberne selv betaler til deres indløsningsselskaber. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

havde dog ikke tilstrækkelige oplysninger om, at konkrete taxaselskaber overtrådte reglerne

for overvæltning af gebyrer. Undersøgelsen var desuden aktuel at gennemføre henset til ind-

førelsen af splitmodellen, der tillader, at der opkræves gebyrer for brug af kreditkort men ikke

debetkort i den fysiske handel, jf. kapitel 5.

Grundlæggende må betalingsmodtagere ikke opkræve gebyrer af kunder, der betaler med

debetkort. Betalingsmodtagere kan vælge at overvælte gebyrer på kunder, der bruger kredit-

kort i fysisk handel. Vælger betalingsmodtageren at overvælte gebyrer på kunder, der betaler

med kreditkort, må betalingsmodtageren, ifølge betalingstjenestelovens § 80, stk. 5, ikke over-

vælte et gebyr, der er højere end det gebyr, som betalingsmodtageren selv betaler til sin indlø-

ser for den pågældende betalingskorttransaktion.

Til brug for undersøgelsen indhentede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplysninger fra i

alt 16 taxaselskaber fordelt over hele landet. Antallet af selskaber er repræsentativt for de

registrerede taxaselskaber i Danmark, særligt taget i betragtning af, at flere selskaber har

organiseret sig i kædesamarbejder.

Oplysningerne blev indhentet med hjemmel i betalingstjenestelovens § 98, stk. 2, og angik

både den gebyrsats selskaberne betaler til indløser samt den gebyrsats, de opkræver fra kun-

derne. Selskaberne blev bedt om at udfylde et spørgeskema samt at indsende kopi af de ind-

løsningsaftaler, som selskabet har indgået med indløserne af de respektive betalingskort, som

selskabet modtager.

Ud fra de indhentede oplysninger tegnede der sig et billede af, at taxaselskaberne som ud-

gangspunkt overvælter gebyrer på kunderne i overensstemmelse med reglerne herom i beta-

__________________

Kendelse afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11/12 2013 i sag nr. KL-2-2013. www.kfst.dk/Indhold-

KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/~/~/media/Afgoerelsesdatabase/Konkurrenceomraadet/Kendelser%20fra

%20KAN/2013/20131211%20KAN%20Nets.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 82

KAPITEL 8 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS TILSYNSARBEJDE

lingstjenesteloven. Ifølge de indhentede oplysninger opkrævede to selskaber lidt for meget i

gebyrer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte påbud til de pågældende selskaber om at ophøre

med at opkræve gebyrsatser, der er i strid med betalingstjenestelovens § 80, stk. 5. Begge

selskaber har efterfølgende oplyst, at de har ændret gebyrsatserne, så de nu stemmer overens

med de gældende regler i betalingstjenesteloven.

Internethandel

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af, om internetbutik-

kerne overholder betalingstjenestelovens regler om overvæltning af gebyrer på kunderne.

Denne undersøgelse om overholdelse af betalingstjenesteloven i internethandel udsprang af

en mindre undersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2. kvartal af

2013. Undersøgelsen viste dengang, at 18 ud af 24 adspurgte internetbutikker ikke overvæl-

tede gebyr på dankortet. Ud af de seks butikker, som rent faktisk overvæltede gebyr på kort-

brugerne, overvæltede fem butikker mere end tilladt. Som følge heraf havde styrelsen en klar

forventning om, at et større antal internetbutikker overvælter mere end tilladt og igangsatte

på denne baggrund en mere dybdegående undersøgelse.

Grundlæggende følger det af betalingstjenestelovens § 80, stk. 5, at butikker alene må over-

vælte betalingskortgebyr på kortbrugerne svarende til det gebyr, de selv betaler til deres ind-

løser.

Til brug for undersøgelsen udvalgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i alt 50 internetbu-

tikker, fra hvilke der skulle indhentes oplysninger. De 50 internetbutikker repræsenterede en

række forskellige forhandlere af produkter som eksempelvis elektronik, hårde hvidevarer,

kosmetik, tøj og sko.

Oplysningerne blev indhentet med hjemmel i betalingstjenestelovens § 98, stk. 2, og angik

både den gebyrsats forretningerne betaler til indløser samt den gebyrsats, de opkræver af

kunderne. Internetbutikkerne blev bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema således, at

de adspurgte let og overskueligt kunne afgive de nødvendige oplysninger, herunder angivelse

af korttyper, gebyrsatser samt indløsningsselskaber for de pågældende kort. Efterfølgende

indhentede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de relevante oplysninger om satserne for

indløsningsgebyrerne direkte fra indløsningsselskaberne. De pågældende internetbutikker

gav alle fuldmagt til indhentelse af disse oplysninger.

Flertallet af de adspurgte internetbutikker overvælter gebyrer på kunderne i overensstem-

melse med reglerne i betalingstjenesteloven. Dog viste det sig, at 15 ud af 45 internetbutikker

handlede i strid med reglerne om overvæltning, og det gjaldt som udgangspunkt for mere end

ét betalingskort. Internetbutikkerne tog primært for høje gebyrer på Visa, MasterCard og dan-

kortet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte varsel om påbud til de pågældende 15 internet-

butikker med krav om at ophøre med at opkræve gebyrsatser, der er i strid med betalingstje-

nestelovens § 80, stk. 5. 12 internetbutikker vendte retur med meddelelse om, at de havde

ændret deres gebyrsatser efter styrelsens varsel. De resterende 3 internetbutikker fik tilsendt

et endelig påbud, hvoraf 2 butikker efterfølgende har meldt tilbage, at opkrævningen af beta-

lingskortgebyrer er rettet ind.

__________________

Undersøgelsen endte med at omfatte 45 internetbutikker, da nogle af de 50 udvalgte butikker var ophørt inden undersøgel-

sens afslutning, mens andre af butikkerne viste sig at være koncernforbundne, hvorfor de kun talte for én butik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 83

BETALINGSKORTMARKEDET

8.4

Undersøgelse af kortindløseres skiltning af maksimalgebyrer

Bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel inde-

holder med § 3, stk. 2, en særlig regel om offentliggørelse af maksimalgebyrer. Bestemmelsen

blev introduceret i bekendtgørelsen i 2011.

Reglen forpligter indløsere, der indløser betalingskort i den fysiske handel, til på tydelig måde

at offentliggøre de maksimale gebyrer, som indløser opkræver af forretningerne for at modta-

ge de forskellige betalingskort. Kortindløser skal således offentliggøre det maksimale gebyr

for hver enkelt type betalingskort, som indløses af den pågældende indløser.

Opkræves samme maksimalgebyr for en række forskellige betalingskort, er det tilstrækkeligt

at offentliggøre én gebyrsats og samtidig angive de betalingskort, som maksimalgebyret gæl-

der for. Hvis der opkræves forskellige maksimalgebyrer for forskellige betalingskort, skal

hvert af disse gebyrer offentliggøres.

Reglen indebærer eksempelvis, at hvis en indløser opkræver forskellige maksimalgebyrer for

et dansk udstedt MasterCard og et udenlandsk udstedt MasterCard, skal begge maksimalgeby-

rer offentliggøres.

Reglen omfatter alle betalingskort såvel debet- som kreditkort, der kan bruges i forretninger i

den fysiske handel.

Da der er tale om en relativ ny bestemmelse, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gen-

nemført en undersøgelse af efterlevelsen af bestemmelsen. Konkret har styrelsen rettet hen-

vendelse til en række selskaber, der tilbyder kortindløsning i den fysiske handel i Danmark.

Styrelsen har bedt selskaberne dokumentere, hvorledes bestemmelsen om offentliggørelse af

maksimalgebyrer efterleves.

På baggrund af undersøgelsen har styrelsen konstateret af en række kortindløsere ikke i til-

strækkeligt omfang efterlever bestemmelsen. 4 ud af 6 adspurgte kortindløsere har som følge

heraf modtaget et varsel af påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at offentliggøre

det maksimale gebyr for hver enkelt type betalingsinstrument, som indløses af den pågælden-

de kortindløser. Dette har ført til, at samtlige adspurgte kortindløsere nu offentliggør maksi-

malgebyrer i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

__________________

Bekendtgørelse nr. 1411 af 28. december 2011 om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 84

KAPITEL 9 NYT BETALINGSTJENESTEDIREKTIV OG FORORDNING OM INTERBANKGEBYRER

Kapitel 9

Nyt betalingstjenestedirektiv og forordning om

interbankgebyrer

9.1

Indledning

Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 forslag til et nyt betalingstjenestedirektiv (Payment

Service Directive – PSD2) og en forordning om interbankgebyrer (interchange fees). Kom-

missionens forslag skal behandles af Rådet og Parlamentet som medlovgiver. Der er endnu

ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.

Det nye direktiv stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester om bl.a. gennemsigtighed,

innovation og sikkerhed. Formålet er at skabe større retssikkerhed og et fald i de omkostnin-

ger og priser, der er forbundet med betalingstjenester.

Forordningen introducerer en række regler om interbankgebyrer (dvs. gebyrer der betales fra

kortindløser til kortudsteder for hver kortbetaling), jf. nærmere herom i kapitel 2. Reglerne

berører primært de mest almindelige betalingskort , men forordningen indeholder også be-

stemmelser, der berører alle betalingstjenesteudbydere.

I afsnit 9.2 beskrives de bestemmelser i det nye betalingstjenestedirektiv, der har relation til

gebyrbestemmelserne i dansk ret, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn.

Kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer beskrives nærmere i afsnit 9.3.

Boks 9.1

Hovedelementer i PSD2 og

forordning om interbank-

gebyrer

Kommissionen har fremsat forslag til nyt betalingstjenestedirektiv (PSD2) og for-

ordning om interbankgebyrer.

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det have

en række konsekvenser for det danske marked for betalinger.

Forslaget indfører bl.a. loft over interbankgebyrer,

som vil medføre lavere indenland-

ske interbankgebyrer ved internationale betalingskort, som fx MasterCard og Visa.

Samtidig vil der blive indført et forbud mod overvæltning af gebyrer på de kort, der

er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer.

Det vil betyde, at forretninger ikke

længere vil kunne opkræve gebyrer, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den

fysiske handel, ligesom overvæltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiske handel,

når der benyttes de mest almindelige debet- og kreditkort.

Forslaget kan have visse konsekvenser for den nuværende dankortmodel.

Dog er det

vurderingen fra Nationalbankens Betalingsråd, at forslagene samlet set ikke forhindrer, at

dankortet fortsat kan udvikles og udbydes.

__________________

Kommissionens forslag kan findes her:

http://ec.europa.eu/internal_market/payments/framework/

Hermed menes almindelige betalingskort, der anvendes af forbrugere, såsom dankort, MasterCard og Visa. Såkaldte firma- og

forretningskort (corporate cards eller commercial cards) samt betalingskort baseret på tre-partssystemer er ikke berørt af disse

regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 85

BETALINGSKORTMARKEDET

9.2

Nye bestemmelser i betalingstjenestedirektivet relateret til det danske marked for

betalinger

De væsentligste forhold i Kommissionens forslag til nyt betalingstjenestedirektiv relateret til

det danske marked for betalinger er:

1. Nye udbydere af betalingstjenesters adgang til kunders bankkonti

2. Lettere adgang til gældende betalingssystemer såsom dankort, MasterCard og American

Express for kortindløsere

3. Nye regler for forretningers opkrævning af gebyrer over for kortbrugere.

Direktivforslaget vil gøre det lettere og mere sikkert at bruge internetbaserede betalingstjene-

ster ved at inkludere de såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere. Disse udbydere omta-

les også som overlay services, hvor tredjeparten på vegne af forbrugeren foretager en betaling

direkte fra brugerens betalingskonto. Eksempler på udbydere er det svenske selskab Trustly

og tyske Sofort. Overlay service er fortsat en relativ ukendt tjeneste i Danmark.

Tredjeparters adgang til betalingskonti

I forslaget til betalingstjenestedirektivet bliver tredjeparters adgang til betalingskonti regule-

ret, og deres tjeneste defineres som en betalingstjeneste. Tredjeparter er virksomheder, der

tilbyder betalingstjenester, fx ved at foretage en direkte kontooverførsel på kundens vegne.

Dette kræver, at udbyderen har adgang til kundens konto. Denne type betalingstjeneste vil

således blive omfattet af direktivets regulering, herunder regler om oplysningspligt, rettighe-

der og forpligtelser. Det indebærer blandt andet, at virksomheden bliver underlagt tilsyn,

kapitalkrav og krav til it-sikkerhed. Endelig fastslår forslaget, at tredjeparter har ret til adgang

til en brugers konto med brugerens godkendelse.

Tredjeparters betalingstjenester er en relativ ny type betalinger og er fortsat ikke særlig ud-

bredt i Norden. Tjenesten er ofte baseret på en simpel kontooverførsel, og omkostningerne

forbundet med betalingen kan således være væsentligt lavere end eksempelvis omkostninger-

ne ved kortbetalinger. Set i lyset af at størstedelen af betalinger på internettet er baseret på

kortbetalinger, er der således potentiale for en skærpet konkurrence, og den sikrede adgang

til kunders betalingskonti samt reguleringen heraf kan biddrage til en øget innovation på

området for betalinger.

Udvidet adgang til eksisterende betalingssystemer

Kommissionens forslag til betalingstjenestedirektiv udvider i artikel 29 også adgangen til

etablerede betalingssystemer. I praksis betyder det, at eksempelvis kortselskaber i mindre

omfang vil have mulighed for at nægte indløsere adgang til betalingssystemet. Formålet er at

gøre det nemmere for nye aktører at komme ind på betalingsmarkeder og derved bidrage til

en mere effektiv konkurrence. Adgangen til kortbaserede betalingssystemer, uanset om der er

tale om 3- eller 4-partssystemer, jf. kap 2, skal ske på ikke-diskriminerende og lige vilkår.

En udvidet adgang til eksisterende betalingssystemer vil ifølge styrelsens vurdering være til

gavn for konkurrencen blandt indløsere i Danmark. Forslaget og forordningen giver også mu-

lighed for, at flere aktører vil kunne indløse dankort, hvilket dels vil kunne skabe et mere ef-

fektivt prispres på dankortgebyrerne på internettet, hvor Nets p.t. er eneste udbyder, dels

gøre det nemmere for forretninger at foretage skift mellem indløsere, idet flere udbydere vil

kunne tilbyde samme portefølje af betalingskort.

__________________

www.trustly.com

www.sofort.com

for nærmere information.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 86

KAPITEL 9 NYT BETALINGSTJENESTEDIREKTIV OG FORORDNING OM INTERBANKGEBYRER

Nye regler for overvæltning af gebyrer

I sammenhæng med forordningen om interbankgebyrer indføres der, i artikel 55, stk. 4, i beta-

lingstjenestedirektivet et forbud mod overvæltning af gebyrer, når der benyttes de betalings-

kort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Generelt vil forretningerne dog

fortsat have mulighed for at tilskynde kortbrugerne til at anvende eksempelvis de billigste og

mest effektive betalingskort ved fx at give en rabat til kortbrugeren, når der anvendes et gi-

vent betalingskort.

Såkaldte firma- eller forretningskort (”corporate cards” eller ”commercial cards”) samt beta-

lingskort baseret på tre-partssystemer (fx American Express og Diners) vil ikke være omfattet

af reguleringen af interbankgebyrer og derved heller ikke forbuddet mod overvæltning. For-

retningerne vil således kunne opkræve gebyr ved betaling med disse betalingskort. Baggrun-

den er, at Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved disse kort på denne måde kan

overvæltes på de kortbrugere, der drager fordel af de pågældende kort, frem for at omkost-

ningerne blive båret af alle kortbrugere.

I Danmark har der hidtil været særlige regler, hvad angår forretningers mulighed for at over-

vælte gebyrer på de handlende. Således har overvæltning været tilladt for alle kort i den ikke-

fysiske handel (fx internethandel), mens det i den fysiske handel alene har været tilladt at

overvælte gebyrer, når der benyttes kreditkort og ikke debetkort. Hvis direktiv og forordning

vedtages i sin nuværende form, vil det betyde, at forretninger ikke længere vil kunne opkræve

gebyrer, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den fysiske handel, ligesom over-

væltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiske handel, når der benyttes de mest al-

mindelige debet- og kreditkort.

Dankortet, samt almindelige internationale debet- og kreditkort, vil blive gebyrfrie at anvende

for forbrugerne, mens dyrere betalingskort, såsom firmakort, kan blive forbundet med geby-

rer. På denne måde kan forbrugere blive tilskyndet til at vælge de billigste betalingskort, idet

forretninger har mulighed for at overvælte gebyrer på de dyrere betalingskort, som ikke er

omfattet af reguleringen af interbankgebyrer.

Årsagen til forbuddet mod overvæltning er, at loftet på interbankgebyrerne i forordningen

ifølge Kommissionen medfører store besparelser for forretningerne, således at overvæltning

af resterende gebyrer på disse kort ikke kan berettiges. Dette nødvendiggør imidlertid en

effektiv konkurrence på indløsermarkedet, hvilket forordningens øvrige bestemmelser kan

være med til at skabe. Med en effektiv konkurrence blandt indløserne er der større chance for,

at besparelsen, som generes i kraft af reguleringen af interbankgebyrerne, resulterer i lavere

servicegebyrer over for forretninger og i sidste ende over for forbrugere.

9.3

Kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer

Det væsentligste i forordningen er indførelsen af et specifikt loft for interbankgebyrer, som vil

gælde for både grænseoverskridende og nationale betalinger. Interbankgebyrer er gebyrer,

der betales fra kortindløser til kortudsteder for hver kortbetaling. Forordningen indeholder

imidlertid også en række andre bestemmelser, der kan have konsekvenser for betalingstjene-

steudbydere og markedet for betalinger generelt.

Loft over interbankgebyrer

Med forordningen om interbankgebyrer indføres der grænser (maksimum) for størrelsen af

interbankgebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort. Kommissi-

onen vurderer, at de foreslåede ændringer af interbankgebyrerne vil fjerne en væsentlig hin-

dring mellem de nationale betalingsmarkeder og reducere interbankgebyrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 87

BETALINGSKORTMARKEDET

Med forordningen fastsættes der konkrete prislofter for interbankgebyrer på 0,2 % af transak-

tionsværdien for debetkort, fx dankortet og Visa Elektron, og 0,3 % af transaktionsværdien for

kreditkort, fx MasterCard. I en overgangsperiode på 22 måneder vil der alene være lofter

over interbankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transaktioner, fx

når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når en forretning benytter en indløser i et

andet land. Derefter vil disse lofter også gælde for indenlandske transaktioner. Såkaldte firma-

eller forretningskort (”corporate cards” eller ”commercial cards”) samt betalingskort baseret

på tre-partssystemer vil ikke være omfattet af prislofterne.

Niveauet på interbankgebyrer er i Danmark i dag op til 0,30 % og 0,75 % på henholdsvis de-

bet- og kreditkort. Reguleringen af interbankgebyrer vil således betyde en væsentlig redukti-

on af forretningernes omkostninger ved at modtage betalingskort, som kan komme forbru-

gerne til gode i form af billigere og mere effektive betalingsmuligheder. Dette nødvendiggør en

effektiv konkurrence blandt indløsere på det danske marked, således at de lavere interbank-

gebyrer i kraft af konkurrencen også medfører lavere serviceafgifter over for betalingsmodta-

gere og i sidste ende forbrugerne.

Boks 9.2

Er interbankgebyrer

reguleret i dansk lovgiv-

ning?

I dansk lovgivning er interbankgebyrer allerede delvist reguleret i betalingstjenestelovens §§

79 og 80. Overordnet set finder lovens § 79 anvendelse for alle gebyrer forbundet med gen-

nemførelsen af en betalingstransaktion, herunder interbankgebyrer. Bestemmelsen sikrer, at

en udbyder ikke opnår urimelige priser og avancer gennem fastsættelse af gebyrer.

For dankortet gælder den såkaldte abonnementsmodel, hvor forretningerne betaler et årligt

abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved driften af systemet. Reguleringen sikrer, at

forretningernes betaling maksimalt dækker de omkostninger, der er forbundet med dankortsy-

stemet.

Andre forhold i forordningen om interbankgebyrer

Udover selve reguleringen af interbankgebyrerne indeholder forordningen en række tiltag

med henblik på at styrke konkurrencen på markedet for indløsning af betalingskort.

Det drejser sig bl.a. om en udvidelse af forretningers mulighed for at afvise dyre betalingskort,

således at kortindløsere ikke kan påtvinge forretninger at modtage en bestemt type eller kate-

gori af betalingskort. Dette vil gøre det nemmere for forretninger kun at modtage de beta-

lingskort, som forretningerne finder formålstjenligt.

Forordningen indeholder også en række bestemmelser, som medfører en adskillelse af kort-

selskaber og processingselskaber (dvs. aktører der udfører tekniske funktioner i forbindelse

med en kortbetaling) og forpligtelse til, at kortbetalinger kan adskilles og behandles af forskel-

lige processingselskaber. Disse tiltag kan ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bidrage

til en bedre konkurrence på betalingskortinfrastrukturen, hvis flere aktører får bedre mulig-

hed for at kunne tilbyde ydelser, der er forbundet med den tekniske behandling af transaktio-

nerne.

__________________

Baggrunden for prislofterne på henholdsvis 0,20 pct. for debetkort og 0,30 pct. for kreditkort er ifølge Kommissionen, at det

er de niveauer, der bl.a. blev foreslået af en række kortselskaber (Visa Europe, MasterCard, Groupement des Cartes Bancaires) i

forbindelse med konkurrenceretlige sager anført af Kommissionen. Niveauerne er baseret på den såkaldte ”Merchant indiffe-

rence test”, hvor der estimeres et interbankgebyr, der medfører, at forretningen er indifferent mellem at modtage en betaling i

kontanter eller med et betalingskort. Se evt.

http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-

719_en.htm?locale=en#footnote-2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 88

KAPITEL 9 NYT BETALINGSTJENESTEDIREKTIV OG FORORDNING OM INTERBANKGEBYRER

Konsekvenser for dankortet

Nationalbankens Betalingsråd har undersøgt de mulige konsekvenser, som forordningen kan

få for dankortet, hvis forordningen bliver gennemført i sin nuværende form. Resultaterne af

denne undersøgelse er beskrevet i boks 9.2.

Hvad angår regeringens foreløbige gennerelle holdning, er denne anført i et såkaldt grund- og

nærhedsnotat om ”Betalingstjenester i det indre marked samt interbankgebyrer for kortbase-

rede betalingstransaktioner”. Heraf fremgår det, at forslaget kan have visse konsekvenser for

den nuværende dankortmodel. Dog er det vurderingen, at forslagene samlet set ikke forhin-

drer, at dankortet fortsat kan udvikles og udbydes.

Boks 9.3

Forordningens konse-

kvenser for dankortet

I oktober 2013 nedsatte Betalingsrådet en arbejdsgruppe, der skulle analysere forordningens

konsekvenser for dankortets regelsæt og organisering. Arbejdsgruppen bestod af repræsen-

tanter fra relevante myndigheder, brancheorganisationer og Nets. Nationalbanken varetog

formandsskabet og var sekretariat for arbejdsgruppen. Rapporten konkluderer overordnet

omkring dankortet:

”Organiseringen og modellen for finansiering af dankortet adskiller sig på flere måder fra

gængs praksis for andre kortsystemer. For det første varetager Nets en række funktioner, der

for andre kort er fordelt på flere aktører. Foruden at eje rettighederne til kortet er Nets ene-

indløser af dankortbetalinger og står desuden for behandlingen af betalingerne, kaldet proces-

sing. Derudover er forretningernes gebyr til Nets som indløser reguleret i lovgivningen i form

af den såkaldte abonnementsmodel.

En række af bestemmelserne i forslaget til forordning er ikke i overensstemmelse med dan-

kortets nuværende regelsæt og organisering. De nødvendige ændringer, hvis forslaget vedta-

ges, kan umiddelbart medføre højere omkostninger ved at drive dankortsystemet, som i kraft

af abonnementsmodellen skal afholdes af forretningerne. Dertil kommer, at brugen af dankort

kan blive reduceret til fordel for andre kort, inklusive kreditkort, som er dyrere at modtage for

forretningerne. Omvendt kan andre bestemmelser have positive effekter – afledt af den øgede

konkurrence og valgfrihed for forbrugere og forretninger – som er vanskelige at vurdere.”

Kilde: Nationalbankens rapport vedrørende forslag til EU-forordning om interbankgebyrer (2014).

http://www.nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/Betalingsraadet_rapport_EUforordning_interbankgebyr

er_marts2014/$File/Betalingsraadet_Interbankgebyrer.pdf.

__________________

www.euo.dk/upload/application/pdf/ca7ff3c0/201305501.pdf?download=1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 89

BETALINGSKORTMARKEDET

Kapitel 10

Nye betalingsløsninger

10.1

Indledning

Teknologisk udvikling og innovation har igennem de seneste år præget markedet for beta-

lingsløsninger. Med større eller mindre succes udvikles nye betalingsløsninger, der alle som

udgangspunkt har til formål at gøre det mere enkelt for forbrugere og forretninger at gennem-

føre betalingstransaktioner. Der efterspørges betalingsløsninger, som er sikre og effektive og

som kan erstatte kontant- og kortbetalinger. Udvikling af nye betalingsløsninger afhænger af

den allerede eksisterende betalingsinfrastruktur, hvilket kan have en begrænsende effekt.

Udvikling af nye betalingsløsninger er yderst aktuelt, og derfor udgav Betalingsrådet en rap-

port om nye betalingsløsninger i november 2013. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deltog

i arbejdsgruppen for udarbejdelse af rapporten, hvor Nationalbanken varetog både formand-

skabet og sekretariatet. Dette afsnit om nye betalingsløsninger gennemgår de væsentligste

konklusioner i rapporten.

Boks 10.1

Hovedkonklusioner

Markedet for betalingstjenester forekommer at være i rivende udvikling i disse år.

Den teknologiske udvikling er en væsentlig årsag til innovationen på markedet for

betalingstjenester.

Særligt udbredt i disse år er betalingstjenester over mobiltelefonen.

10.2

Hvorfor nye betalingsløsninger

På trods af en rivende udvikling inden for betalingsløsninger er dankortet stadigvæk det mest

anvendte betalingsinstrument i Danmark . Modsat er andelen af omsætningen i danske for-

retninger, der angår betaling med kontanter eller checks, markant faldende, på trods af at

forretninger med betjent salg lovmæssigt er forpligtet til at modtage kontanter som beta-

lingsmiddel. Kontanter anvendes primært til mindre betalinger af runde beløb. I sådanne

situationer anses kontanter for en nem og hurtig betalingsform. Der er en overvægt af ældre

og personer med en indkomst under gennemsnittet, som foretrækker at betale med kontanter.

Denne gruppe er generelt mere afvisende over for nye betalingsløsninger og anvender inter-

nethandel i et mindre omfang end resten af befolkningen. Omvendt ses at unge udgør en stør-

__________________

Rapport om nye betalingsløsninger 2013, s. 13.

Rapport om nye betalingsløsninger 2013, s. 58.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 90

KAPITEL 10 NYE BETALINGSLØSNINGER

re andel, der dels har en smartphone dels anvender den til betalinger og overførsler. Denne

gruppe fortager i forhold til resten af befolkningen hyppigt køb på internettet.

Forbrugere og forretninger ønsker hurtige og billige betalingsløsninger. Forbrugerne fokuse-

rer primært på bekvemmeligheden af løsningen, mens forretningerne har fokus på udgifterne

til udbyderen af betalingstjenesten. Forbrugernes valg af betalingsform er styret af et økono-

misk incitament, og her kan gebyrer spille en afgørende rolle. Grundlæggende er forbrugerne

dog ikke bekymrede for misbrug, hvilket primært skyldes, at et eventuelt tab typisk dækkes af

forretningen og/eller udbyderen. Det kan derfor være vanskeligt at få forbrugerne til at skifte

til mere sikre betalingsløsninger, hvis det sker på bekostning af eksempelvis en kortere beta-

lingstid.

10.3

Nye betalingsløsninger

Fælles for mange af de nye betalingsløsninger er, at de har til formål at reducere betalingsti-

den, og der er tilmed færre omkostninger forbundet med elektroniske betalinger end kontant-

betalinger. Banker og bankejede virksomheder har traditionelt været de dominerende udby-

dere på betalingsmarkedet i Danmark, men med den seneste udvikling ses det, at bl.a. store

verdensomspændende it- virksomheder udvider deres forretningsområde til betalinger, mens

eksisterende globale udbydere forsøger at udnytte nye teknologier og mulighederne for at

styrke deres markedsposition.

Fælles på markedet ses, at det kan være vanskeligt at lancere nye betalingsløsninger, da for-

retningerne som udgangspunkt er mere villige til at tilslutte sig nye løsninger, når forbrugerne

har taget dem til sig – og omvendt.

I det følgende gennemgås en række nye innovationer på betalingsområdet.

Kontaktløs teknologi

Rejsekortet og BroBizz er eksempler på kontaktløs teknologi, hvor brugeren fører et instru-

ment, fx et kort eller en mobiltelefon, forbi en aflæser, der registrer betalingen. Teknologien er

særligt anvendelig for betalinger af mindre beløb, der ønskes ekspederet hurtigt. I Danmark er

kontaktløs teknologi ikke særligt anvendt på nuværende tidspunkt. Dog er en stor del af de

danske forretninger i færd med at udskifte deres kortterminaler for at leve op til nye sikker-

hedsstandarder. Flere af de nye terminaler, der installeres, vil kunne modtage kontaktløse

betalinger, eventuelt efter en mindre opdatering af softwaren.

Mobilbetalinger

Flere nye betalingsløsninger er baseret på mobiltelefonen, der i fremtiden forventes at opnå

en stigende betydning som betalingsinstrument. Både i fysiske forretninger og ved køb på

internettet kan mobiltelefonen anvendes. En type løsning er betaling via sms, hvilket indebæ-

rer, at man sender en sms til et angivet telefonnummer – betalingen skal efterfølgende be-

kræftes af forbrugeren. Det er fortrinsvis teleselskaberne, der udbyder sms-betalinger, og

derfor sker afregningen over kundens telefonregning.

De seneste tiltag for mobilbetalinger er Danske Banks produkt MobilePay, bankernes løsning

SWIPP og telefonselskabernes Paii. MobilePay kan anvendes som betalingsmiddel og til pen-

__________________

Rapport om nye betalingsløsninger 2013, s. 59.

Rapport om nye betalingsløsninger 2013, s. 51.

Rapport om nye betalingsløsninger 2013, s. 62.

Rapport om nye betalingsløsninger 2013, s. 67.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE 91

BETALINGSKORTMARKEDET

geoverførsler via dankorttransaktioner. Det er dog et krav, at modtageren af beløbet også er

bruger af MobilPay. Swipp er udviklet i et samarbejde mellem Nordea, Nykredit, Arbejdernes

Landsbank, Spar Nord, Sydbank, Jyske Bank og foreningen af Lokale Pengeinstitutter. Swipp

baserer sig i modsætning til de to andre løsninger på kontooverførsler, hvilket i langt de fleste

tilfælde er den billigste løsning for forbrugeren. Paii er en optankningsløsning, hvor man ved

hjælp at et betalingskort tanker kontoen op, når der er behov for det.

Mobilterminaler

I forretninger kan smartphones og tablets bruges til at modtage kortbetalinger ved hjælp af et

vedhæng, også kaldet en mobilterminal, som indtil nu primært er blevet markedsført over for

mindre forretningsdrivende. En udbyder af mobilterminaler, der er aktiv i Danmark, er iZettle.

Baggrunden for anvendelse af mobilterminaler bygger ofte på et behov for at kunne modtage

betalinger ude i forretningen – altså væk fra kassen for at opnå en hurtigere ekspedition.

Forudbetalte kort

Forudbetalte kort indeholder en på forhånd overført pengeværdi, som kan anvendes til beta-

linger. Pengeværdien kan være lageret på kortet i en chip eller ved registrering på en konto på

en server eller på internettet. Typisk vil kortet være fysisk, men det kan også være virtuelt i

form af en app-løsninger eller en digital tegnebog.

Netbankløsninger

Netbankløsninger anvendes ved køb på internettet og fungerer således, at forbrugeren i inter-

netforretningen klikker på et ikon, som leder forbrugeren videre til sin netbank, hvor der

logges på som sædvanligt, og hvor betalingen godkendes. I udgangspunktet kan netbankløs-

ninger ikke anvendes til grænseoverskridende betalinger. Hollandske iDEAL og eDankortet er

eksempler på netbanksløsninger. Udbyderne af netbankløsninger har som hovedregel indgået

aftaler med de deltagende banker. Et af de første eksempler på et forudbetalt kort i Europa var

Danmønt, som primært var tiltænkt småbetalinger i telefon- og billetautomater, kantiner o.l.

Internetkonti

En anden form for betaling på internettet kan ske ved træk på en internetkonto eller en så-

kaldt e-wallet. I sådanne tilfælde overfører forbrugeren løbende penge til internetkontoen –

alternativt har forbrugeren et betalingskort tilknyttet, som der løbende kan overføres fra. De

forudbetalte beløb på en internetkonto anses i Europa som elektroniske penge, hvis de kan

anvendes hos andre end udstederen selv. I Danmark anvendes betaling over internetkonti i

begrænset omfang. I 2002 blev den danske løsning CoinClick lanceret – måske bedre kendt er

virksomheden PayPal, der også udbyder internetkonti.

Overlay Services

Ved overlay service indtræder udbyderen mellem forbrugeren, dennes bank og forretningen.

Udbydere modtager netbank-login oplysninger samt bankkonto fra forbrugeren og anvender

disse til at logge ind på forbrugerens netbank og gennemføre overførslen. Forbrugere er som

udgangspunkt aftaleretligt forpligtet til ikke at videregive sine Nem-ID- oplysninger til 3.-

mand, hvilket skaber en vis usikkerhed omkring denne type betalingsløsning. Udbyderen har

som udgangspunkt kun indgået en samarbejdsaftale med forretningen vedrørende betalings-

løsningen. Forbrugerens bank er således ikke direkte involveret i transaktionen. På nuværen-

de tidspunkt er overlay services ikke reguleret på europæisk plan, da tjenesten falder uden for

betalingstjenestedirektivets anvendelsesområde. Trustly er en af de mere udbredte udbydere

af overlay Services.