Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 272
Offentligt
1372145_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. maj 2014
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
(COM(2014)172)
1.
Resumé
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2014 meddelelse om
udnyttelse af potentialet ved crowdfunding i EU. Med meddelelsen lægger
Kommissionen op til en fælleseuropæisk indsats for at skabe bedre ramme-
betingelser for crowdfunding som alternativ finansieringskilde.
Meddelelsen skal ses i lyset af den finansielle krise. Kommissionen note-
rer, at diversificering af finansieringskilder kan styrke udbuddet af finansie-
ring til realøkonomien samt bidrage til vækst og beskæftigelse. Meddelelsen
indeholder en række initiativer af ikke-lovgivningsmæssig karakter, herun-
der analyser. Initiativerne skal overordnet fremme kendskabet til crowdfun-
ding og bidrage til vurdering af behovet for yderligere tiltag på EU-plan.
Meddelelsen er sendt til Europa-Parlamentet, Rådet, det Økonomiske og
Sociale Udvalg samt Regionsudvalget til orientering. Meddelelsen medfører
ikke i sig selv ændringer af eksisterende dansk lovgivning og indebærer ikke
statsfinansielle konsekvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved COM(2014)172 af 27. marts 2014 offentliggjort
meddelelse om udnyttelse af potentialet ved crowdfunding i EU. Den
danske sprogversion blev sendt til Rådet den 2. april 2014.
Meddelelsen understøtter Europa 2020-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst ved at sætte fokus på projektfinansiering.
Meddelelsen skal også ses i sammenhæng med meddelelsen om langsigtet
finansiering af den europæiske økonomi, der blev offentliggjort den 27.
marts 2014. De konkrete tiltag i meddelelsen er udarbejdet med afsæt i
bl.a. en offentlig høring om crowdfunding, som Kommissionen
gennemførte i 2013.
Crowdfunding er en finansieringsform, der forbinder en gruppe
bidragsydere, som ønsker at donere, udlåne eller investere penge, med
projektejere, der søger midler til et specifikt projekt. Typisk er der tale om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0002.png
2/13
projekter af kulturel eller social karakter eller projekter iværksat af
SMVer, der søger kapital fra andre kilder end traditionel
bankfinansiering. Opfordringen til at bidrage til et specifikt projekt
spredes typisk via internettet, herunder de sociale medier. Der kan
anvendes elektroniske platforme, hvor platformforvalteren faciliterer
formidlingen af finansiering.
Kommissionen noterer, at der, i henhold til branchens egne tal, blev rejst
godt 5,5 mia. kr. i 2012 til knapt en halv million crowdfundingprojekter i
Europa. Finansiering via crowdfunding ventes at være på godt 7,5 mia. kr.
for 2013. Meddelelsen opdeler crowdfunding i tre typer:
Crowdsponsorering, hvor bidragydere ikke modtager et økono-
misk afkast af bidraget. Alternativt kan bidragyderne modtage no-
get symbolsk, fx muligheden for at deltage i en kulturbegivenhed
eller modtager første udgave af et produkt før andre forbrugere.
Crowdinvestering, hvor bidragsydere stiller risikovillig kapital til
rådighed for et projekt. Til gengæld får bidragsyderne del i en
kommende fortjeneste (overskudsdeling) eller et værdipapir. Til
forskel fra en børsintroduktion handles værdipapirer typisk ikke
på et sekundært marked, og der stilles ikke nogen form for teg-
ningsgaranti.
Lånebaseret crowdfunding, hvor bidragsydere stiller kapital til rå-
dighed i form af lånefinansiering. Projekterne giver tilsagn om at
tilbagebetale midlerne på bestemte betingelser.
Crowdinvestering og lånebaseret crowdfunding, hvor bidragsydere stiller
risikovillig kapital til rådighed, kan medføre større risici end
crowdsponsorering, hvor der er tale om at give penge uden forventning
om økonomisk afkast. De to førstnævnte finansieringsformer kan derfor
være underlagt dele af den finansielle lovgivning.
Med henblik på at skabe overblik over relevant finansiel lovgivning har
Finanstilsynet i november 2013 offentliggjort en gennemgang af reglerne,
som projekter inden for alternativ finansiering kan være omfattet af. De
danske regler er ikke udviklet specifikt med crowdfunding for øje og er
primært baseret på EU-regulering.
3. Formål og indhold
Udnyttelse af potentialet ved crowdfunding kræver håndtering af en ræk-
ke udfordringer af praktisk og lovgivningsmæssig karakter. Meddelelsen
omfatter tre overordnede indsatsområder, der kan fremme crowdfunding i
Europa. Kommissionen vil rapportere om arbejdet i løbet af 2015:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0003.png
3/13
Kortlægning og overvågning af crowdfundings markedsudvikling,
nationale reguleringsmæssige tiltag, internationale initiativer,
crowdfundings bidrag til forskning og udvikling mv. Initiativerne
skal samlet understøtte Kommissionens vurdering af, om der er
behov for tiltag på EU-plan til at fremme crowdfundingaktiviteter
i Europa, herunder introduktion af et europæisk kvalitetsmærke.
Nedsættelse af ekspertgruppen European Crowdfunding Stakehol-
der Forum, der skal rådgive Kommissionen om muligheder og
problemstillinger, der skal håndteres for at fremme crowdfunding i
Europa. Kommissionen vil bl.a. også afholde workshops for at
drøfte hindringer for grænseoverskridende aktiviteter.
Fremme af kendskabet til crowdfunding gennem fx oplysnings- og
uddannelseskampagner.
Ovenstående indsatsområder er defineret af Kommissionen med afsæt i
bl.a. den offentlige høring om crowdfunding i 2013, hvor en række
væ-
sentlige udfordringer
for udbredelsen af crowdfunding blev identifice-
ret, herunder:
Manglende gennemsigtighed med hensyn til gældende regler
Crowdfunding aktiviteter kan, afhængig af den valgte forretningsmodel,
være underlagt relevant national og EU-lovgivning. Meddelelsen noterer,
at det kan være en udfordring at skabe overblik over gældende lovgiv-
ning.
Det gældende EU-direktiv på hvidvaskområdet er fx et såkaldt mini-
mumsharmoniseringsdirektiv. Det betyder, at der kan være forskelle i
medlemslandenes hvidvaskregulering. Desuden er den konkrete aktivitet,
der udøves under betegnelsen crowdfunding, ofte ikke set før. Derfor kan
det være vanskeligt at afgøre, om aktiviteten er omfattet af lovgivningen
på det finansielle område. Den vanskelige rubricering af crowdfundingak-
tiviteter i forhold til gældende ret, samt de mulige forskelle i reguleringen
i EU, giver en række udfordringer for udviklingen af crowdfunding.
Øvrig EU-lovgivning, som crowdfunding kan være omfattet af, er fx reg-
lerne om intellektuel ejendomsret, e-handelsdirektivet, direktiv om vildle-
dende og sammenlignende reklame, direktiv om urimelig handelspraksis
og direktiv om urimelige kontraktvilkår. I tillæg finder EU’s statsstøtte-
og konkurrenceregler anvendelse på området.
I tillæg til ovenstående EU-regler, der kan være relevante for alle typer
crowdfunding, kan crowdinvestering og lånebaseret crowdfunding, der
involverer et økonomisk afkast til investor, være omfattet af yderligere
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0004.png
4/13
EU-regler. Afhængig af valgt forretningsmodel er der bl.a. tale om EU’s
prospektdirektiv, MiFID-direktivet, direktivet om betalingstjenester, EU’s
kapitalkravsregler (CRD/CRR) og direktivet om forvaltere af alternative
investeringsfonde (FAIF). Hertil kommer eventuelle nationale regler.
Crowdfunding og det indre marked, herunder investorbeskyttelse
Med afsæt i den offentlige høring i 2013 om crowdfunding vurderer
Kommissionen, at der kan være behov for at lette crowdfundingplatfor-
mes operationer på tværs af grænserne, at beskytte investorer bedre og
generelt at øge tilliden til crowdfunding.
Der ligger en betydelig udfordring i at sikre, at crowdfunding, hvor der
stilles et økonomisk afkast i sigte, kun udbydes til investorer, som forstår
de risici, der er forbundet med denne form for investering, og som har
mulighed for at bære de tab, investeringen måtte resultere i. Hertil kom-
mer spørgsmålet om, hvordan man sikrer investorerne afbalanceret og
dækkende information om de projekter, der udbydes til crowdfunding.
Mens den nuværende finansielle regulering skal sikre investorer rådgiv-
ning og information, fx MiFID-direktivets regler om investorbeskyttelse
og EU’s prospektregler, kan der være behov for at se nærmere på regler-
nes indretning i forhold til crowdfundingaktiviteter.
Uensartet skattemæssig behandling af crowdfunding bidrag
Meddelelsen påpeger, at uensartet skattemæssig behandling i medlems-
landene af bidrag til fx forsknings- og udviklingsaktiviteter kan påvirke
bidragsyderes valg af, hvor penge skal doneres, investeres eller udlånes.
For at afdække effekten af de divergerende skattemæssige incitamenter
knyttet til forsknings- og udviklingsaktiviteter har Kommissionen bestilt
en særskilt undersøgelse i 2014 af skatteincitamentsordninger i EU-
medlemslandene og udvalgte OECD-lande.
Manglende kendskab og tillid til crowdfunding
Kommissionen vurderer, at der fortsat mangler kendskab til crowdfunding
og anbefaler derfor, at der igangsættes relevante informations- og uddan-
nelsesaktiviteter. Kommissionen noterer særskilt, at introduktion af et
kvalitetsmærke for crowdfundingplatforme kan være med til at styrke
tilliden til og anerkendelse af crowdfunding.
Usikkerhed om muligheden for offentlig medfinansiering
Meddelelsen anbefaler, at det undersøges, om offentlig finansiering kan
kombineres med midler rejst gennem crowdfunding. Offentlig finansie-
ring kan fx stilles til rådighed i form af investering i projekter sammen
med private bidragsydere, ved at tilbyde lånegarantier til lånebaseret
crowdfunding eller gennem direkte støtte til crowdfundingplatformene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0005.png
5/13
EU’s nye statsstøtteregler øger mulighederne for at matche private midler
med offentlig finansiering. Offentlige ordninger til fremme af crowdfun-
ding vil dermed umiddelbart kunne etableres af medlemslandene. Ordnin-
gerne skal overholde EU’s konkurrenceregler og statsstøtteregler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om meddelelsen. Europa-
Parlamentets eventuelle holdning til meddelelsen foreligger endnu ikke.
Med afsæt i Kommissionens grønbog om langsigtet finansiering fra marts
2013 vedtog Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg (ECON) den
29. januar 2014 en betænkning om langsigtet finansiering. Betænkningen
hilser grønbogen velkommen, herunder initiativer der kan fremme små og
mellemstore virksomheders adgang til langsigtet finansiering.
Europa-Parlamentet vurderer, at den finansielle krise har nødvendiggjort
foranstaltninger, der øger den finansielle sektors modstandsdygtighed.
Parlamentet anerkender, at det kan være hensigtsmæssigt at justere visse
EU-bestemmelser for at skabe vækst. Samtidig understreges, at den anbe-
falede justering på ingen måde er en opfordring til deregulering, der kan
bringe stabiliteten i den finansielle sektor i fare.
Det ventes umiddelbart, at meddelelsen vil blive drøftet i ECON.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om en meddelelse.
Regeringen vil foretage en vurdering af nærhedsprincippet for lovforslag,
som Kommissionen eventuelt fremsætter fremadrettet.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Medde-
lelsen vedrører initiativer, der i Danmark er reguleret i følgende lovgivning:
Alle former for erhvervsmæssig aktivitet er reguleret af markedsføringslo-
ven, der fastsætter de helt overordnede adfærdsregler for virksomheders
behandling af kunder, andre virksomheder og almene samfundshensyn.
Crowdfundingvirksomheder, herunder crowdfundingplatforme, der ikke er
reguleret af den finansielle lovgivning, vil være underlagt markedsførings-
lovens generalklausul om god skik og forbuddet mod at anvende vildledning
og pågående markedsføring. Herudover kan de enkelte typer af crowdfun-
ding være reguleret af en række love og bekendtgørelser:
Crowdsponsorering
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6/13
Crowdsponsorering kan være omfattet af reglerne om offentlige indsamlin-
ger, dvs. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006 om offentlige indsam-
linger og pyramidespil med senere ændring. Private indsamlinger er ikke
omfattet af loven. Endvidere er indsamlinger, der foretages blandt juridi-
ske personer, fx erhvervsvirksomheder, heller ikke omfattet af loven.
Crowdsponsorering, der foretages f.eks. via en crowdfunding platform,
hvor der indsamles midler til et projekt fra en ubestemt mængde af bi-
dragsydere, vil være omfattet af indsamlingsloven.
Efter indsamlingsloven skal en offentlig indsamling anmeldes til politiet
inden den iværksættes. En indsamling er ifølge indsamlingsloven offent-
lig, hvis opfordring til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er
indbyderne personlig bekendte, eller som har særlig tilknytning til de per-
soner eller institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker. Indsamlingsbe-
kendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 523 af 15. december 1971 om of-
fentlige indsamlinger, indeholder endvidere en række bestemmelser for
offentlige indsamlinger omfattet af loven, herunder krav om regnskabsaf-
læggelse og offentliggørelse heraf.
Justitsministeren fremsatte den 26. februar 2014 forslag til lov om ind-
samling mv. (lovforslag nr. L142). Lovforslaget skal skabe større gen-
nemsigtighed og åbenhed om indsamlinger til velgørende formål til fordel
for den brede offentlighed og indsamlingsorganisationerne samt en mere
tidssvarende regulering. Private indsamlinger omfattes fortsat ikke af lo-
ven. Det samme gælder indsamlinger, der foretages blandt juridiske per-
soner.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at indsamlinger som udgangspunkt
skal anmeldes til det uafhængige Indsamlingsnævn, som foreslås oprettet
med lovforslaget. Organisationer, der er godkendt af skatteministeren,
bl.a. efter ligningsloven, vil dog kunne foretage indsamlinger uden an-
meldelse, forudsat at de har opnået forhåndsgodkendelse. Private indsam-
linger omfattes som hidtil ikke af loven. Som nu vil der blive stillet krav
om regnskabsaflæggelse. Regnskaber skal indsendes til Indsamlingsnæv-
net, der i sit tilsyn bl.a. påser, at indsamlede midler anvendes til det for-
mål, der er samlet ind til.
Skattemæssig behandling af crowdfundingbidrag
Crowdfunding er omfattet af skattelovgivningens almindelige regler. Be-
skatningen vil være afhængig af den konkrete situation.
Den skattemæssige behandling af en virksomhed, der modtager midler gen-
nem crowdfunding, vil afhænge af, om virksomheden drives i selskabsform
eller i personligt regi. Hvis virksomheden drives i selskabsform, vil den væ-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0007.png
7/13
re skattepligtig efter de almindelige regler for selskaber, herunder reglerne i
selskabsskatteloven. Hvis virksomheden drives i personligt regi, vil det
skulle vurderes, om virksomheden drives erhvervsmæssigt, idet det vil have
betydning for beskatningen.
Vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, beror på en
konkret bedømmelse af den enkelte virksomhed. Hvis der er tale om er-
hvervsmæssig virksomhed, vil der ske beskatningen efter de almindelige
regler, herunder reglerne i statsskatteloven. Sondringen er afgørende, da der
ikke er adgang til skattemæssigt fradrag for eventuelt underskud for en ikke-
erhvervsmæssig virksomhed.
Der vil desuden skulle ske en vurdering af forholdet mellem bidragsyder og
den virksomhed, der modtager midler til et specifikt projekt. Den konkrete
skattemæssige behandling af bidragsydere og virksomheder er afhængig af,
om bidragsyderen fx anses for at have forudbetalt en vare, om varen er en
gave, eller om der fx er tale om et låneforhold, som omfattes af reglerne i
kursgevinstloven.
Der kan også være tale om, at bidragsyder tegner aktier eller andele i virk-
somheden. I disse situationer vil eventuelle gevinster og tab for bidragsyder
være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, ligesom eventuelle
udbytter vil være skattepligtige efter reglerne i ligningsloven. Hvis crowd-
fundingvirksomheden betales renter til bidragsyder, vil bidragsyderen være
skattepligtig af disse renter, ligesom virksomheden vil kunne opnå et skat-
temæssigt fradrag for dem. Dette følger af reglerne i statsskatteloven.
Crowdinvestering
Crowdfundingplatforme kan omfatte den type aktiviteter, der kræver til-
ladelse som værdipapirhandler. Det fremgår af lov om finansiel virksom-
hed, at det kræver tilladelse som værdipapirhandler, hvis man udfører
aktiviteter såsom modtagelse, formidling og udførelse af ordrer vedrøren-
de finansielle instrumenter på vegne af investorer.
Det vil sige, at personer og virksomheder, som påtænker at etablere en
platform, hvor der modtages og formidles ordrer for investors regning,
skal have en tilladelse som værdipapirhandler. Der vil også være tale om
modtagelse og formidling af en ordre i tilfælde, hvor to eller flere investo-
rer bringes i forbindelse med hinanden, så der tilvejebringes en transakti-
on. Dette gælder dog kun, hvis transaktionerne vedrører finansielle in-
strumenter såsom aktier i aktieselskaber samt værdipapirer, der kan side-
stilles med aktier, herunder anparter i kommanditselskaber med flere end
10 deltagere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8/13
Der er ingen bagatelgrænse i forhold til reglerne om tilladelse som værdi-
papirhandler. Derfor vil virksomheder, som driver en crowdfundingplat-
form med crowdinvestering for øje, blive omfattet selv ved transaktioner
vedrørende mindre beløb. Det gælder også crowdfundingplatforme, som
er non-profit. Disse kan ligeledes blive omfattet af kravet om indhentning
af tilladelse som værdipapirhandler.
I henhold til bekendtgørelse nr. 676 af 26. juni 2012 kan visse fysiske og
juridiske personer udføre investeringsservice uden en tilladelse efter lov
om finansiel virksomhed. Undtagelserne kan formodentlig ikke i stort
omfang blive anvendt i relation til crowdfunding.
Der er enkelte undtagelser fra ovenstående bestemmelser i lov om finan-
siel virksomhed. Der er bl.a. ikke krav om tilladelse som værdipapirhand-
ler ved en virksomheds udførelse af handler med og formidling af værdi-
papirer, som virksomheden selv udsteder. En virksomhed må derfor godt
handle og formidle aktier eller virksomhedsobligationer udstedt af virk-
somheden selv.
Tilladelse som værdipapirhandler
En række betingelser skal være opfyldt, før en virksomhed kan opnå tilla-
delse som værdipapirhandler. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse
som pengeinstitut, realkreditinstitut eller investeringsforvaltnings-selskab,
er fondsmæglerselskaber, jf. lov om finansiel virksomhed. Betingelserne,
der skal være opfyldt for at drive fondsmæglervirksomhed, fremgår af
loven.
Tilladelsen gives alene til aktieselskaber, der har en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til enten 0,3 mio. euro eller 1 mio. euro,
afhængig af de påtænkte aktiviteter. Fondsmæglerselskaber skal desuden
opfylde andre krav. Bl.a. skal fondsmæglerselskaber have en kapital, der
mindst svarer til en fjerdedel af foregående års faste omkostninger. Der-
udover skal selskabet have en bestyrelse og direktion, der opfylder krave-
ne til egnethed og hæderlighed som beskrevet i lov om finansiel virksom-
hed.
Regler om investorbeskyttelse
Alle værdipapirhandlere, der formidler ordrer for kunder, er underlagt krav,
der skal varetage hensynet til investorbeskyttelse særligt i forhold til detail-
kunder, som udgør størstedelen af crowdfundings bidragsydere/investorer.
I de tilfælde, hvor en værdipapirhandler yder investeringsrådgivning, skal
vedkommende udarbejde en egnethedstest. Dermed sikres, at de transaktio-
ner, som detailkunden bliver anbefalet, er egnede til vedkommende set ud
fra fx kundens økonomiske forhold, risikovillighed og evne til at bære et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0009.png
9/13
eventuelt tab. En værdipapirhandler skal også, forud for gennemførelse af en
transaktion med komplekse værdipapirer for en detailkunde, undersøge, om
kunden har kendskab og erfaring til at forstå de risici, der er forbundet med
transaktionen (en hensigtsmæssighedstest).
En værdipapirhandler kan kun gennemføre transaktioner for detailkunder
uden rådgivning eller en hensigtsmæssighedstest, hvis der er tale om simple
finansielle instrumenter som fx aktier eller obligationer. En andel i værdipa-
pirbaseret crowdfunding vil være et komplekst produkt, som vil kræve, at
formidleren yder rådgivning eller laver en hensigtsmæssighedstest.
Prospektregler
Ved et udbud af værdipapirer til offentligheden, fx via en crowdfunding-
platform, skal der i visse tilfælde udarbejdes et prospekt. Minimumsgræn-
sen for, hvornår der er et prospektkrav, er 5 mio. euro i henhold til EU-
reglerne. Medlemslandene har mulighed for at fastsætte nationale pro-
spektregler for offentlige udbud under 5 mio. euro (dog ikke under
100.000 euro). Dette har medført, at prospektpligten i visse medlemsstater
indtræder ved 100.000 euro, mens den i andre lande først indtræder ved 5
mio. euro. I Danmark indtræder prospektpligten ved 1 mio. euro.
Krav til udarbejdelse af prospekter er reguleret i bekendtgørelse nr. 644 af
19. juni 2012 om prospekter ved offentlige udbud mellem 1 mio. euro og
5 mio. euro af visse værdipapirer samt bekendtgørelse nr. 643 af 19. juni
2012 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et regule-
ret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5 mio. euro.
Skattemæssig behandling af crowdfundingbidrag
Se under afsnittet ’crowdsponsorering’.
Lånebaseret crowdfunding
Ved lånebaseret crowdfunding, hvor platformen er struktureret på en så-
dan måde, at platformen fra offentligheden modtager indlån eller andre
midler, der skal tilbagebetales, vil platformen skulle have tilladelse som
pengeinstitut eller sparevirksomhed.
Pengeinstitutvirksomhed
Vurderingen af, om en virksomhed kræver pengeinstituttilladelse er 4-
leddet. Finanstilsynet foretager en konkret vurdering og kigger på følgen-
de:
1. Om virksomheden modtager indlån, eller andre midler der skal
tilbagebetales
2. Om indlånene eller de andre midler, der skal tilbagebetales, mod-
tages fra offentligheden
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0010.png
10/13
3. Om virksomheden yder lån for egen regning
4. Hvis der er tale om andre midler, der skal tilbagebetales, fra of-
fentligheden, om de andre midler eller udlånsvirksomheden da
udgør en væsentlig del af virksomhedens drift.
Indlån og andre midler, der skal tilbagebetales, defineres som indskud,
hvor indskyderen har krav på at få indskuddet tilbagebetalt i sin helhed,
uanset modtagerens økonomiske stilling. Det er ikke tilladt at henvende
sig til offentligheden som modtager af indlån, medmindre virksomheden
har tilladelse som pengeinstitut.
Sparevirksomhed
Ydes der ikke lån for egen regning, men modtages der enten indlån eller
andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden, vil virksomheden
kunne falde ind under definitionen af en sparevirksomhed.
En sparevirksomhed defineres som en virksomhed, der udøver virksom-
hed, som består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift
at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales til offentlig-
heden, og som anbringer de modtagne midler på anden måde end ved
indsættelse i et pengeinstitut. Definitionen medfører, at indsættes midler-
ne i et pengeinstitut, vil virksomheden som udgangspunkt ikke falde ind
under begrebet ’sparevirksomhed’.
Skattemæssig behandling af crowdfundingbidrag
Se under afsnittet ’crowdsponsorering’.
7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Kom-
missionen har ikke kvantificeret konsekvenser af eventuelt kommende lov-
forslag.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative byrder for erhvervsli-
vet.
10. Høring
Meddelelsen blev sendt i høring den 27. marts 2014 i EU-specialudvalget
for den finansielle sektor samt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med høringsfrist den 11. april 2014. Nedenfor
sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0011.png
11/13
Akademikerne
Akademikerne finder det afgørende, at mulighederne for finansiering til nye
virksomheder forbedres nationalt såvel som europæisk, herunder med hen-
blik på sikring af flere højtuddannede iværksættere og øget innovation.
Dansk Aktionærforening
Aktionærforeningen noterer, at udvikling af crowdfunding som alternativ
finansieringskilde kræver en balance mellem dels et administrativt enkelt
system med lave omkostninger, dels beskyttelse af forbrugerne som investo-
rer. Forbrugerne skal bl.a. informeres om omkostninger og risici. Dansk
Aktionærforening understreger bl.a. vigtigheden af, at lovgivningen ikke
skaber urimelige konkurrencevilkår mellem traditionelle og nye finansie-
ringsformer.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv vurderer, at crowdfunding har stort potentiale til at blive en
afgørende finansieringskilde for særligt iværksættere og SMVer. Desuden
kan crowdfunding fungere som innovations- og marketingsværktøj. Dansk
Erhverv vurderer, at crowdfunding bl.a. kan bidrage til at fremme iværksæt-
teri, men kræver også håndtering af en række udfordringer, fx i forhold til
beskyttelse af intellektuelle rettigheder og investorbeskyttelse.
Dansk Industri
DI anser crowdfunding som en interessant finansieringsform til at øge ud-
buddet af kapital, herunder til iværksættere og mindre virksomheder. DI
støtter, at der igangsættes en undersøgelse af de lovgivningsmæssige krav
for crowdfunding. DI opfordrer til, at kvaliteten af projekter grundigt valide-
res med henblik på tilstrækkelig investorbeskyttelse. DI imødeser, at der
opnås enighed om et kvalitetsmærke på europæisk niveau for crowdfunding
platforme.
Finansrådet
Finansrådet vurderer, at crowdinvestering kan udvide paletten af finansie-
ringsmuligheder for særligt nystartede virksomheder, som har behov for
mere egenkapital. Finansrådet understreger, at eventuel ny regulering af
crowdfunding ikke må skabe ulige konkurrencevilkår for banker og andre
finansielle aktører. Regulering af crowdfunding skal balancere mellem et
ønske om fremme af crowdfunding og hensynet til investorbeskyttelse og
minimering af risici for hvidvask og skatteunddragelse.
FSR – Danske Revisorer
FSR er positivt indstillet i forhold til fremme af crowdfunding i EU og det
noteres bl.a., at af hensyn til gennemsigtighed og tillid til crowdfunding hos
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0012.png
12/13
bidragsydere og investorer bør det overvejes at stille krav om regnskabsaf-
læggelse og revision, uanset hvilken form for crowdfunding der er tale om.
Udover høringssvar fra ovenstående specialudvalg har crowdfundingplat-
formen booomerang.dk bemærket følgende: Crowdfundingplatforme bør
opnå lettere adgang til betalingstjenester og muligheden for at kombinere
crowdfunding med andre finansieringskilder, herunder offentlige fonde,
tilskyndes. Booomerang.dk finder generelt, at crowdfunding kræver et nyt
regelsæt, herunder på skatteområdet, der tager højde for crowdfundings sær-
lige karakteristika. Der bør overvejes, hvorledes kendskabet til crowdfun-
ding kan udbredes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning til Kommissionens meddelelse kendes endnu ikke.
Der vurderes overordnet at være støtte til meddelelsen og den indeholdte
vækstdagsorden for særligt små og mellemstore virksomheder.
En række medlemslande som Tyskland og Holland har indført retnings-
linjer for crowdfunding med økonomisk afkast, mens lande som Storbri-
tannien og Frankrig overvejer at indføre eller har indført regulering for at
fremme crowdfunding under hensyntagen til tiltrækkelig investorbeskyt-
telse.
12. Regeringens foreløbige generelle holdning
Crowdfunding kan understøtte væsentlige formål, herunder også sociale
formål. Såkaldt crowdsponsorering kan således være en finansieringsmu-
lighed for virksomheder med et grønt eller socialt sigte, der kan have van-
skeligt ved at finde traditionel finansiering. Samtidig kan crowdfunding
bidrage til at sikre risikovillig kapital til nye og mindre virksomheder.
Regeringen er derfor generelt imødekommende over for tiltag, der kan
fremme crowdfunding. For at sikre tillid til crowdfunding skal der sikres
tilstrækkelig investorbeskyttelse og tilsyn med, at gældende lovgivning
overholdes. Fremme af crowdfunding må ikke lede til forvridning af kon-
kurrencen i det indre marked.
Regeringen vil, som nævnt i Vækstpakken 2014, igangsætte en analyse af
mulighederne for at fremme crowdfunding i Danmark. Analysen skal
munde ud i eventuelle hensigtsmæssige justeringer af de danske regler.
Kommissionens foreslåede undersøgelser og etablering af European
Crowdfunding Stakeholder Forum hilses velkommen. Regeringen vurde-
rer, at den vigtigste prioritet for både analysearbejde og ekspertgruppen
bør være afdækning af reguleringsmæssige problemstillinger. Hensigts-
mæssig regulering er en forudsætning for et velfungerende marked for
crowdfunding.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372145_0013.png
13/13
Kommissionen vil iværksætte en række aktiviteter for at øge opmærk-
somheden om crowdfunding. Regeringen anbefaler, at aktiviteterne koor-
dineres med eksisterende nationale og internationale initiativer for at sikre
effektiv ressourceudnyttelse.
Regeringen noterer, at Kommissionen vil undersøge muligheden for et
kvalitetsmærke for crowdfunding. Resultatet af undersøgelsen imødeses,
herunder Kommissionens vurdering af det reelle behov for kvalitets-
mærkning.
Det er regeringens umiddelbare vurdering, at de eksisterende offentlige
finansieringsprodukter kan understøtte markedet for crowdfunding. Fx
medfinansierer Vækstfonden i dag virksomheder med både egenkapital
og lån sammen med private partnere, hvilket også kan gælde for virksom-
heder, der har modtaget crowdfunding.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.