ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 269: Samlenotat vedrørende rådsmøde (telekommunikation) den 6. juni 2013

Kommissionen har den 11. september 2013 fremlagt forslag til forordning medhenblik på at realisere et indre marked for elektronisk kommunikation. Medforslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjenester, såle-des at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på paneuropæiskplan. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det indre marked forelektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samlede BNP svarende tilca. 820 mia. kr. (110 mia. euro). Forslaget bygger videre på de vigtigste direk-tiver fra 2002 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Mednærværende forslag lægger Kommissionen op til:-at borgere og virksomheder skal kunne tilgå elektroniske kommunikati-onstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktioner påtværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.-at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan drive ogudbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i EU kun-derne befinder sig.-at indføre en fælles EU-tilladelse for udbydere af elektronisk kommunika-tion, en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere af trådløsbredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere på tværsaf medlemsstaterne samt gøre det lettere for udbydere af elektroniskkommunikation at udbyde de samme produkter på tværs af EU.-at harmonisere slutbrugeres rettigheder, herunder at indføre fælleseuro-pæiske regler for netneutralitet og tiltag, der skal hjælpe til at nedbringeroamingpriserne yderligere.-at gøre det lettere for forbrugere at skifte udbyder-at skabe en højere grad af stabilitet i sammenslutningen af uafhængigeeuropæiske telemyndigheder (BEREC) og give sammenslutningen bedremulighed for at spille en mere strategisk rolle ved at foreslå, at BERECskal have en professionel formand med et mandat på tre år.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-ser.Forslaget forventes på dagsordenen for Rådsmødet (telekommunikation) den6. juni 2014 til politisk drøftelse.2.Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles afRådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgivnings-procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Med lanceringen af EU's strategi for informations- og kommunikationstekno-logi (IKT), ”Europas Digitale Dagsorden”, der er et af flagskibsinitiativerne iEuropa 2020, anerkendte EU behovet for IKT og netadgang som et uundvær-ligt grundlag for udviklingen af det europæiske samfund og økonomi. På mø-det i Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 blev Kommissionen desudenopfordret til at komme med konkrete foranstaltninger, der kan bidrage til etab-leringen et indre marked for informations- og kommunikationsteknologi så tid-ligt som muligt.Forslaget bygger videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af elek-troniske kommunikationsnet og -tjenester, som blev ændret i 2009.Forslaget om et indre marked for elektronisk kommunikation skal desuden sesi sammenhæng med forslaget til forordning om reduktion af omkostningerneved udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU (KOM(2013) 147) ogKommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser vedrørende ik-ke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremmekonkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd. Forslaget og hen-stillingen skal bidrage til at skabe øgede investeringer i Europas digitale infra-struktur.3.Formål og indhold

Formålet er desuden at forløse noget af det betydelige økonomiske potentiale,som realiseringen af et indre marked for elektronisk kommunikation vil med-føre. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det indre marked forelektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samlede BNP svarende tilca. 820 mia. kr. (110 mia. euro).Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjenester,således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på paneuro-pæisk plan. I dag fremstår det europæiske marked for elektronisk kommunika-tion ifølge Kommissionen fragmenteret, og ingen operatør opererer i mere end

halvdelen af EU's 28 medlemsstater. Med henblik på at bringe realiseringen afet reelt indre marked for elektronisk kommunikation nærmere foreslår Kom-missionen derfor følgende:indførelse af en fælles EU-tilladelse til at udbyde elektroniske kommuni-kationstjenesterudbredelse af egentlige europæiske ressourcer, der skal give udbydernemulighed for at udbyde de samme produkter på tværs af EU’s medlems-lande, herunder harmonisering af frekvensressourcer og europæiske virtu-elle adgangsprodukterharmonisering af reglerne vedrørende slutbrugeres rettigheder, herunder- yderligere tilskyndelse til nedbringelse af roamingafgifterne internt i EU- indførelse af netneutralitetsregler på EU-niveau- obligatorisk information forud for kontraktindgåelse- øget gennemsigtighed og tiltag, der skal modvirke uventet høje regnin-ger- udbredelse på EU-niveau af retten for forbrugere til at opsige deres kon-trakt efter seks måneder med en måneds varsellettere skift af udbyderadgang for Kommissionen til at gøre indsigelse over for reguleringsmæs-sige foranstaltninger, der pålægges et teleselskab, der opererer i mere endén medlemsstatændring af reglerne for, hvornår et telemarked bør udpeges som egnet tilsektorspecifik konkurrencereguleringændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske te-lemyndigheder (BEREC), herunder oprettelse af en fuldtidsansat formand.

Fælles EU-tilladelseForslaget har til hensigt at gøre det simplere at være udbyder af tjenester in-den for elektronisk kommunikation på tværs af EU's medlemsstater. I dagskal operatører, der ønsker at udbyde tjenester i flere medlemsstater, havetilladelse i hver enkelt medlemsstat. Forordningen indfører en fælles EU-tilladelse, der er baseret på et fælles anmeldelsessystem i den medlemsstat,hvor den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation har sit hoved-sæde (”hjemlandet”).Tilbagetrækning og/eller suspension af den fælles EU-tilladelse vil bliveunderlagt kontrol af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor udbyderenhar sit hovedsæde. Indehavere af en fælles EU-tilladelse er berettigede til li-ge behandling i lignende situationer i og på tværs af medlemsstater. Nye ak-tører og operatører med mindre grænseoverskridende aktivitet vil blive und-taget fra administrative gebyrer og bidrag til finansiering af forsyningsplig-ten i andre medlemsstater end hjemlandet (i ”værtsmedlemsstater”). Indeha-vere af en fælles EU-tilladelse skal kunne udbyde tjenester i hele EU pågrundlag af en mere konsekvent anvendelse af forskriftsmæssige forpligtel-ser. Den fælles EU-tilladelse skal reducere unødvendige administrative byr-der og garantere europæiske udbydere mere ensartede rettigheder og forplig-telser, så de nemmere kan vokse og drive forretning i hele EU.

Europæiske ressourcerForslaget indeholder en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydereaf trådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere påtværs af medlemsstaterne. Tiltagene skal sikre mere forudsigelighed for dis-se udbydere i forhold til hvilke frekvensressourcer, der er til rådighed i EU'smedlemsstater. Konkret lægger forslaget op til:at fastlægge fælles reguleringsprincipper, når der fastlægges vilkår foranvendelsen af frekvenser, som er harmoniseret til trådløs bredbånds-kommunikation.at vedtage foranstaltninger til løsning af eventuelle grænsekoordine-ringsproblemer.at forenkle betingelserne for udrulning og udbud af adgang til trådløseadgangspunkter med lav effekt (Wi-Fi, små celler) for at fremme kon-kurrencen og mindske overbelastningen af nettet. Forslaget lægger i denforbindelse op til, at fjerne eventuelle unødige begrænsninger, der givermulighed for, at private og offentlige myndigheder på deres lokaliteterkan dele adgangen til internettet i overensstemmelse med konkurrence-reglerne og reglerne for offentlige indkøb.

For at sikre en sammenhængende gennemførelse i EU af tidspunktet formedlemsstaternes tildeling af tilladelser til at anvende frekvenser til trådløstbredbånd og en synkroniseret adgang til trådløse tjenester, lægger forslagetop til, at Kommissionen i medfør af artikel 12, stk. 2, kan vedtage gennem-førelsesretsakter i henhold til undersøgelsesproceduren for at:a) opstille en fælles tidsplan, eller tidsplaner for enkelte medlemsstater, samtdatoer for hvornår tilladelser til at anvende frekvenser til trådløst bredbånd iet harmoniseret frekvensbånd skal udstedes, og frekvenserne kan tages ibrug.b) fastsætte minimumsvarighed for tilladelser til at anvende frekvenser iharmoniserede frekvensbånd.c) fastsætte en synkroniseret udløbs- eller fornyelsesdato for frekvenstilla-delser uden fastsat varighed.d) fastsætte varighed for eksisterende tilladelser til at anvende frekvenser iharmoniserede frekvensbånd, der ikke bruges til trådløst bredbånd, eller endato for, hvornår tilladelser uden fastsat varighed skal ændres, så det blivermuligt at udbyde trådløst bredbånd.Kommissionen kan for at sikre, at de ovenfor beskrevne fælles tidsplaneroverholdes, i medfør af artikel 12, stk. 6, vedtage gennemførelsesretsakter,som fastlægger format og procedurer for medlemsstaternes indsendelse til

Kommissionen af deres planer for tildeling af tilladelser og ibrugtagningenaf frekvenserne. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold til un-dersøgelsesproceduren. Hvis Kommissionen på den baggrund vurderer, atdet er usandsynligt, at en medlemsstat kan overholde en tidsplan, kanKommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt om, at medlemsstaten skaltilpasse sine planer.For at sikre en tilsvarende tidsmæssig synkronisering foreslås Kommissio-nen i medfør af artikel 12, stk. 3, at kunne vedtage gennemførelsesretsakter,der harmoniserer udløbs- eller fornyelsesdato for eksisterende tilladelser tiltrådløst bredbånd i harmoniserede frekvensbånd. Gennemførelsesretsakterneskal vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren.Forslaget lægger endvidere op til, at Kommissionen kan fremsætte et forslagtil afgørelse om, at en national myndighed skal trække sit forslag til tildelingaf fx tilladelser og fastsættelse af vilkår i tilladelser tilbage, hvis det vurde-res at skabe hindringer for det indre marked eller er uforeneligt med EU-lovgivningen. Kommissionens afgørelse skal i medfør af artikel 13, stk. 7,vedtages ved en gennemførelsesretsakt i henhold til undersøgelsesprocedu-ren.Forslaget medfører tillige, at Kommissionen i medfør af artikel 15, stk. 2,ved en gennemførelsesretsakt kan specificere de tekniske kendetegn for de-sign, udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lav sendestyrke,hvis overholdelse sikrer, at de ikke generer, når de bruges i forskellige loka-le sammenhænge. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold tilundersøgelsesproceduren.Medlemsstaterne samarbejder med hinanden om samordning af brugen afradiofrekvenser på tværs af grænser. I forlængelse heraf lægger forslaget optil, at Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 3, kan vedtage gennemfø-relsesforanstaltninger for at sikre, at samordnede resultater, der følger afmedlemsstaternes samarbejde overholder kravene om en ligelig adgang tilradiofrekvenser blandt de relevante medlemsstater, at enhver praktiskuoverensstemmelse mellem forskellige samordnede resultater mellem for-skellige medlemsstater løses, eller samordnede løsninger i henhold til EU-retten håndhæves. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold tilundersøgelsesproceduren.Forslaget lægger op til harmoniseret virtuel engrosadgang til bredbånd ogadgang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet. Harmoniseredevirtuelle bredbånds-adgangsprodukter er produkter, som giver udbydereaf bredbåndstjenester adgang til andre udbyderes bredbåndsinfrastrukturpå tværs af EU. En harmonisering afvirtuel adgang tilbredbåndog ad-gang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet skal lette adgangentil markedet og udbuddet af grænseoverskridende tjenester både for slutbru-gerne og virksomhederne samt bidrage til at sætte skub i konkurrencen oginvesteringerne. I dag defineres virtuel adgang tilbredbåndinfrastrukturpå

en række forskellige måder i EU –en del lande stiller ikke krav om, at derskal gives adgang til sådanne virtuelle adgangsprodukter –og der stilles idag ikke krav om, at teleudbydere skal give andre udbydere adgang til kon-nektivitetsprodukter med en sikret kvalitet. Forslaget lægger op til at har-monisere virtuel adgang til bredbåndsinfrastruktur med det formål at givemulighed for at udbyde grænseoverskridende tjenester ved:at definere fælles egenskaber ved EU-harmoniserede virtuelle bred-båndsadgangsprodukter, som teleselskaber med en stærk markedsposi-tion kan pålægges at tilbyde andre teleselskaber.at kræve af de nationale tilsynsmyndigheder, at der tages højde for ind-førelsen af sådanne harmoniserede adgangsprodukter, når der gennem-føres regulerende foranstaltninger med henblik på at løse konkurrence-problemer. Der skal dog tages behørigt hensyn til konkurrencen og in-vesteringerne på infrastrukturområdet og overordnede krav om propor-tionalitet.at give udbydere af elektronisk kommunikation ret til på rimelige vilkårat udbyde og tilgå harmoniserede konnektivitetsprodukter med sikker-hed for servicekvalitet for at fremme nye former for onlinetjenester.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastlægger, hvilke forhold denationale tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ved afgørelse af, om enudbyder med stærk markedspositions engrosprodukter, der giver adgang tilnæste generation af accesnet, skal underlægges priskontrol.Forslaget lægger op til, at Kommissionen i lyset af den markedsmæssige ogteknologiske udvikling får beføjelser til at vedtage delegerede retsakter medhenblik på, at tilpasse bilag I og II. Bilag I omhandler minimumsparametrefor tilbud af europæiske virtuelle bredbåndsadgangsprodukter. Bilag IIomhandler minimumsparametre for europæiske konnektivitetsproduktermed en sikret servicekvalitet.Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 20,stk. 1, inden 1. januar 2016 skal vedtage gennemførelsesretsakter, derfastsætter ensartede tekniske og metodologiske regler for gennemførelse afet europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt. Forslaget lægger endvidereop til, at Kommissionen i medfør af artikel 20, stk. 2, skal kunne vedtagegennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede tekniske og metodologiskeregler for gennemførelsen af et eller flere europæiske adgangsprodukter. Forbegge typer af vedtagelse gælder, at det skal ske i henhold tilundersøgelsesproceduren.Harmonisering af slutbrugers rettigheder, herunder forbrugerrettighederForslaget regulerer slutbrugeres rettigheder, hvilket omfatter både forbruge-re og andre slutbrugere end forbrugere (fx erhvervsdrivende). Der gives i

forordningen adgang til at aftale sig ud af slutbrugernes rettigheder efterforordningen, hvilket dog kun gælder andre slutbrugere end forbrugere.Reglerne vedrørende slutbrugernes rettigheder er ikke ens i EU's medlems-stater. Kommissionen vurderer, at denne variation af reglerne er dyr for ud-byderne, uhensigtsmæssig for slutbrugerne, og i sidste ende hindrer udbud-det af grænseoverskridende tjenester og påvirker viljen til at købe dem nega-tivt. Forslaget lægger på den baggrund op til at harmonisere slutbrugernesrettigheder på tværs af EU.I forhold tilroamingindeholder forslaget primært to ændringer til den nu-værende roamingregulering. For det første introducerer forslaget konceptet”roamingaftaler”, der betyder, at mobilnetoperatører, som frivilligt deltager ien roamingaftale, skal tilbyde regulerede roamingtjenester i EU til sammepriser, som de tilbyder tjenesterne i deres respektive hjemlande. Til gengældfor de lavere roamingpriser behøver operatørerne i en roamingaftale ikke atoverholde Roaming III-forordningens bestemmelser om særskilt salg af re-gulerede detailroamingtjenester. For det andet lægger forslaget op til, at de-tailprisen for at modtage taleopkald fjernes pr. 1. juli 2014, så det bliver gra-tis at modtage et opkald på samme måde, som det i dag er gratis at modtageen sms.I forhold til ikke-roamingrelateredeopkald og SMS fra hjemlandet tilandre EU-landelægger forslaget op til at indføre lofter for de takster, somudbyderne af elektronisk kommunikation må tage for opkald og SMS tilandre EU-lande, med mindre en højere takst kan begrundes objektivt. Foropkald foretaget fra fastnet lægges der op til, at taksterne ikke må oversti-ge taksterne for indenlandsopkald. For opkald og SMS-kommunikationforetaget fra en mobiltelefon lægges der op til, at taksterne ikke må over-stige de lofter, som er fastsat i den nuværende roamingforordning.I forhold tilnetneutralitetlægger forslaget op til at introducere egentligefælleseuropæiske regler. Forslaget vil forpligte udbydere af internetadgangs-tjenester til at tilbyde slutbrugerne uhindret adgang til alle former for infor-mation, indhold, applikationer eller tjenester efter eget valg. Forslaget læg-ger desuden op til at regulere udbydernes anvendelse af trafikstyringsforan-staltninger med det formål at sikre, at den generelle adgang til internettet re-spekteres. Der indføres således et forbud mod at blokere, bremse, nedgrade-re eller diskriminere specifikt indhold, applikationer eller tjenester, undtageti nærmere afgrænsede og særlige tilfælde. Forslaget lægger endvidere op til,at slutbrugere skal kunne indgå aftaler med udbydere om levering af special-tjenester med en forbedret tjenestekvalitet. Udbud af specialtjenester må ik-ke gentaget og vedvarende medføre en generel forringelse af kvaliteten afinternetadgangstjenesterne. Forslaget lægger endvidere op til, at de nationa-le tilsynsmyndigheder skal føre et effektivt og aktivt tilsyn med overholdel-se af bestemmelserne om netneutralitet.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesrets-akter, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelsen af nationaletilsynsmyndigheders krav i medfør af artikel 24, stk. 3, der omhandler be-skyttelse af internetadgangstjenesters kvalitet. Vedtagelsen skal ske i hen-hold til undersøgelsesproceduren.Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 25,stk. 2, skal kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoderfor måling af internetadgangstjenesters hastighed, tjenestekvalitetsparametreog metoder til at måle dem, og indhold, form og art oplysninger, der skal of-fentliggøres, herunder mulige kvalitetscertificeringsordninger. Vedtagelsenskal ske i henhold til undersøgelsesproceduren.Endelig lægger forslaget op til at sikre:obligatorisk information forud for kontraktindgåelse og ved kontrakt-indgåelse,øget gennemsigtighed og faciliteter, der skal sikre imod overraskendehøje regninger,retten til at opsige kontrakten efter seks måneder med en måneds varseluden omkostninger (eksklusive restværdien af subsidieret udstyr ellerandre reklamefremstød) For andre slutbrugere end forbrugere kan bin-dingsperioden forlænges ved en aftale.Regler om adgang til udenretlig tvistbilæggelse.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen skal kunne vedtage gennemførel-sesretsakter, der fastlægger detaljerne for de informationskrav om internet-adgangstjenester, der fremgår af stk. 2 i artikel 26.Lettere skift af udbyderForslaget lægger op til at gøre det lettere at skifte udbyder med henblik på atfremme markedsadgang og konkurrence mellem udbydere af elektroniskkommunikation og gøre det lettere for slutbrugerne at vælge den udbyder,der bedst opfylder deres specifikke behov. Der opstilles harmoniseredeprincipper for overdragelses- og nummerporteringsprocedurer, såsom om-kostningsbaserede priser, en proces der styres af den modtagende udbyder,og automatisk opsigelse af kontrakten med den overdragende udbyder. For-slaget lægger op til at give slutbrugerne ret til ved skift af internetudbyder atfå videresendt e-mails, der knytter sig til en e-mailtjeneste stillet til rådighedaf den overdragende internetudbyder.Ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske tele-myndigheder (BEREC)

Europa-Parlamentetvedtog på plenarforsamlingen den 3. april 2014 en før-stelæsningsholdning til forslaget.Europa-Parlamentet ønsker at simplificere bestemmelserne om en fællesEU-tilladelse for udbydere af elektronisk kommunikation. I stedet for Kom-missionens model med et ”værtsland” og ”hjemland” ønsker Europa-Parlamentet en række mindre ændringer til det eksisterende direktiv om au-torisationer. Europa-Parlamentet ønsker, at det skal være op til medlemssta-terne at vurdere, hvorvidt der er grundlag for en notifikation. Europa-Parlamentet ønsker, at notifikationer skal ske til BEREC ved fremsendelseaf en harmoniseret formular.I forhold til bestemmelserne om forbrugerrettigheder ønsker Europa-Parlamentet at ændre lovgivningsinstrument, således at bestemmelserne istedet gennemføres som ændringer til direktivet om forsyningspligt og bru-gerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Denne minimumsharmonisering vil give mulighed for at fastholdenationale regler med et højt beskyttelsesniveau.I forhold til roaming ønsker Europa-Parlamentet at fjerne Kommissionensforslag om indførelse af roamingaftaler. I stedet ønsker Europa-Parlamentetat afskaffe roamingafgifter inden for EU fra 15. december 2015 og erstattedet med en såkaldt ”roam-like-at-home model” (RLAH), samtidig med at derindføres en ”fair use-grænse”. Under denne model skal taleopkald, sms ogbrug af data koste det samme, uanset om man opholder sig i et andet EU-land eller hjemme. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at Kommissio-nen skal undersøge behovet for at sænke engrosprislofterne samt behovetfor andre tiltag, der er nødvendige for at adressere eventuelle problemer påengrosmarkedet som følge af indførelse af RLAH.Europa-Parlamentet ønsker en række ændringer til Kommissionens be-stemmelser om netneutralitet. Europa-Parlamentet fremhæver desuden dengenerelle informationsforpligtelse for udbydere om trafikstyring, ogBEREC skal kunne fastsætte retningslinjer om blandt andet anvendelsenaf trafikstyring og tilsynsmyndighedernes tilsyn med overholdelse af reg-lerne. Europa-Parlamentet ønsker desuden, at princippet om netneutrali-tet står tydeligere samt at indsnævre, hvad der kan kategoriseres som enspecialtjeneste.I forhold til bestemmelserne om frekvenser støtter Europa-Parlamentet i sto-re træk Kommissionens forslag, men ønsker også at der ved anvendelsen afbestemmelserne skal indgå hensyn til kulturel mangfoldighed og medie-

pluralisme. Europa-Parlamentet ønsker desuden, at tilladelser på områdetskal have en minimumsvarighed på 25 år, samt at manglende anvendelseog hamstring af tilladelser modvirkes.Europa-Parlamentet ønsker, at bestemmelserne om harmoniseret virtueladgang til bredbånd og adgang til konnektivitetsprodukter med en sikretkvalitet udgår. I stedet ønsker Europa-Parlamentet, at de nationale til-synsmyndigheder skal vurdere, om det vil være forholdsmæssigt at pålæg-ge udbydere, der har en stærk markedsposition i relation til udbud af en-grosprodukter vedrørende højkvalitets elektroniske kommunikationstjene-ster, at offentligøre et standardtilbud for sådanne produkter, der følgerfælles retningslinjer udarbejdet af BEREC.I forhold til bestemmelserne om BEREC ønsker Europa-Parlamentet, atKommissionens forslag om indførelsen af en professionel BEREC-formand med et mandat på tre år udgår. I stedet ønsker Europa-Parlamentet at tilføje en række yderligere opgaver til listen over tilsyns-myndighedernes obligatoriske kompetenceområder samt at udvide be-stemmelserne om myndighedernes budget og personale med henblik på atunderstøtte deres uafhængighed.5.Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksisterenderammebestemmelser ikke fuldt ud har kunnet opfylde målet om etablering afet indre marked for elektronisk kommunikation. Selv om de eksisterende nati-onale regler kan forenes med gældende EU-lovgivning, skaber forskellene ik-ke desto mindre hindringer for drift og køb af grænseoverskridende tjenester.Den frihed til at udbyde elektronisk kommunikation, der garanteres i EU-lovgivningen begrænses således. Dette har direkte indvirkning på det indremarked. Ifølge Kommissionen har medlemsstaterne hverken kompetence ellerincitament til at ændre det aktuelle lovgivningsmæssige landskab.Kommissionen er af den overbevisning, at der er brug for foranstaltninger påEU-plan til at håndtere de underliggende årsager til problemet. Indførelsen afén fælles EU-tilladelse skal modvirke den nuværende fragmentering, som erresultatet af den nationale dimension af de generelle tilladelsessystemer. Enfælles EU-tilladelsesordning sammen med hjemlandskontrollen af tilbage-trækningen og/eller suspensionen af sådanne tilladelser vil fremme registrerin-gen af EU-operatørerne og samordningen af de fleste alvorlige håndhævelses-foranstaltninger, der gælder for dem. Forslaget garanterer en større grad aflovgivningsmæssig ensartethed og forudsigelighed for sådanne virksomhederved at give Kommissionen beføjelse til at kræve, at nationale tilsynsmyndig-heder trækker foreslåede afhjælpende foranstaltninger, der ville være uforene-lige med EU-lovgivningen, tilbage. Forslaget skal sikre langt større konver-gens i de regulerede betingelser for adgang til faste og trådløse ressourcer,hvilket fremmer udbuddet af tværeuropæiske tjenester. Den fuldkomne har-

Forslaget vil berøre følgende danske regler:Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(Teleloven) med senere ændringer:fsva. regulering af samtrafik og netadgang mellem udbydere af elektro-nisk kommunikation, herunder den danske telemyndigheds adgang til atgennemføre markedsundersøgelser og pålægge udbydere med stærk mar-kedsposition forpligtelser for at imødegå konstaterede konkurrencepro-blemer.Erhvervsstyrelsen har hjemmel (§ 4, stk. 7) til at fastsætte regler med hen-blik på at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at sikre slutbrugere adgang til information og videreformidling afinformation og mulighed for at benytte applikationer og tjenester eftereget valg.fsva. slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre (§§ 26-28) i overens-stemmelse med direktiv 2002/22/EF og 2009/136/EF om forsyningspligtog brugerrettigheder. Den nærmere udmøntning og praktiske gennemfø-relse af portering sker i henhold til en brancheaftale uden yderligere in-volvering af den nationale myndighed.fsva. roaming (samt bekendtgørelse nr. 390 af 21. april 2011 vedrørenderoaming) fastlægger, at den danske telemyndighed fører tilsyn med ogtræffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske kommunikati-onsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i Det EuropæiskeFællesskabs forordninger om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fæl-lesskabet.

prissætningen skal tage udgangspunkt i, når sådanne krav stilles til udbyderemed stærk markedsposition.Bekendtgørelse nr. 988 af 28. juni 2006 om udbydere af elektroniske kommu-nikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbe-varing af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser, som ændret ved lov nr.1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser omobligatorisk digital kommunikation m.v. indeholder bl.a. bestemmelser omden politiske ramme for administrationen af frekvenser og tildeling af fre-kvenser fx gennem afholdelse af auktioner.Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-mandat indeholder de overordnede målsætninger, generelle principper ogspecifikke strategier for Erhvervsstyrelsens frekvensadministration samt an-givelse af, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der i tilfælde afknaphed på frekvenser fører til, at erhvervs- og vækstministeren træffer be-slutning om metode for tildeling af frekvenser.Bekendtgørelse nr. 1197 af 14. december 2012, som ændret ved bekendtgø-relse nr. 999 af 15. oktober 2012, om tilladelser til at anvende radiofrekven-ser, som bl.a. regulerer varighed og fornyelse af tilladelser til at anvendefrekvenser.Bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009 om overdragelse og tilbagele-vering af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som regulerer mu-ligheden for at overdrage eller tilbagelevere dele af en frekvenstilladelse,som er udstedt efter auktion eller offentligt udbud.Forbruger- og slutbrugerrettigheder er reguleret i Udbudsbekendtgørelsen, jf.bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-tionsnet og -tjenester.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Bestemmelserne vedrørende harmonisering af forbrugerrettighederne vurderesi et vist omfang at indeholde nye elementer, som vil få lovgivningsmæssigekonsekvenser. Det er eksempelvis nyt, at der stilles krav til udbyderneom generelt at offentliggøre bestemte oplysninger, således at forbrugerne gø-res bekendt med dem inden kontraktindgåelse.Reglerne om slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre vurderes ikke athave lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslaget om ret til videresendel-se af e-mails vil have sådanne konsekvenser, idet der indføres nye krav til alleinternetudbydere, der stiller e-mailtjenester til rådighed for slutbrugere. Der-udover har forslaget betydning for reguleringen af domænenavne, da en e-mailadresse blandt andet består af et domænenavn, der er registreret af inter-netudbyderen (registranten).Bestemmelserne om netneutralitet vurderes at medføre behov for at ændre dengældende bestemmelse om netneutralitet i teleloven. Forslaget kan endviderefå indflydelse på, hvem der anses som omfattet af udbyderbegrebet i telelov-givningen og dermed eventuelle forpligtelser til registrering og opbevaring afoplysninger om teletrafik. Også dette kan således medføre ændringer i telelo-ven.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes at kunne få visse statsfinansielle konsekvenser. Eksempel-vis kan en harmonisering af tidspunkterne, for hvornår frekvenser gøres til-gængelige for udbyderne, føre til lavere auktionsprovenuer i de enkelte med-lemslande. Øget tidsmæssigt sammenfaldende afhændelse af frekvenser fx vedauktioner kan muligvis have negativ betydning for de investeringer, som tilla-delsesindehaverne efterfølgende er i stand til at foretage i udrulning af net ogudvikling af tjenester.En vedtagelse af bestemmelserne om netneutralitet vurderes at kunne have vis-se statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med den mere aktive tilsynsrolle,der med forslaget umiddelbart pålægges de nationale tilsynsmyndigheder.Forslaget skærper medlemsstaternes nuværende pligt til at sikre slutbrugernesadgang til uafhængige evalueringsværktøjer. Således indføres pligt til at etab-lere en certificeringsordning for interaktive sammenligningssider. Hvis der ik-ke er adgang til interaktive sammenligningssider gratis eller til en rimelig pris,har medlemsstaterne pligt til at sørge for, at slutbrugerne har adgang til sådan-ne. Etablering af en certificeringsordning samt eventuelt en pligt til stille en in-teraktiv prissammenligningsside til rådighed, vurderes at kunne have vissestatsfinansielle konsekvenser.En vedtagelse af bestemmelserne omkring udenretlig tvistbilæggelse vurderesligeledes at kunne have visse statsfinansielle konsekvenser. I det omfang Tele-ankenævnet, der i dag varetager tvister i nationale forbrugerkontrakter, ikkepåtager sig tvistbilæggelse i forhold til de grænseoverskridende kontrakter,vilklageadgang skulle sikres på anden vis.

Forslaget vurderes samlet set at ville kunne få positive konsekvenser for sam-fundsøkonomien i Danmark og EU,idet understøttelse af et indre marked forelektronisk kommunikation overordnet vil gavne konkurrence og vækst.Så-ledes forventes det eksempelvis, at den øgede samordning af frekvenstildelin-gen i EU vil give forbrugere og virksomheder bedre adgang til fx 4G-mobiltelefoni og trådløst bredbånd på europæisk plan. Kommissionens mulig-hed for at harmonisere tidsplanerne for frekvenstildelingen kan dog for noglemedlemsstater potentielt komme til at betyde, at frekvenserne bliver stillet se-nere til rådighed, end det ellers ville være tilfældet.Det vurderes, at forslaget kan føre til, at der sker en koncentration af tele-markedet på færre, større udbydere, hvilket kan medføre stordriftsfordele forudbyderne af elektronisk kommunikation. Det vurderes dog, at koncentrati-on ikke i sig selv vil føre til øget innovation og styrket konkurrence på tele-markedet med lavere priser til gavn for forbrugere og virksomheder i Dan-mark eller EU til følge, som Kommissionen angiver.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. september 2013.Dansk Energi støtter overordnet Kommissionens ønske om at fremme udvik-lingen af markedet for elektronisk kommunikation. Dansk Energi støtter sam-tidig Kommissionens hensigt med at give markedsaktørerne nogle klare ogforudsigelige rammer, som fremmer investeringer i højhastighedsnetværk.Dansk Energi deler imidlertid den bekymring, som sammenslutningen af deuafhængige europæiske regulatorer (BEREC) giver udtryk for. Bekymringenvedrører blandt andet det forhold, at processen for Kommissionens tiltag harværet forhastet, samt at der med valget af instrumenter fra Kommissionen

(forordninger i stedet for direktiver) lægges op til et skifte i, hvorledes der fø-res tele-/bredbåndspolitik i Europa. Dansk Energi støtter heller ikke Kommis-sionens tanker om at skabe én fælleseuropæisk regulator.Dansk Energi opfordrer Kommissionen til at tilføje bestemmelser vedrørendemarkedsføringen af bredbåndshastigheder i de enkelte medlemsstater og hen-viser i den forbindelse til aftalen om de reviderede retningslinjer for markeds-føring af bredbåndsforbindelser, som trådte i kraft den 1. marts 2013 i Dan-mark. Dansk Energi opfordrer samtidig Kommissionen til at se nærmere på enegentlig varedeklaration af bredbåndshastigheder (mærkningsordning), somdet blandt andet kendes ved energimærkning af hårde hvidevarer.Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at sikre et fortsat åbent oginnovativt internet, og at forslaget giver en vid grad af mulighed for aftalefri-hed forbrugerne og bredbåndsudbyderne imellem. Dansk Energi påpeger, atnetneutralitet blandt andet kan vedrøre begrænsninger i båndbredde, diskrimi-nation af indhold og over-the-top levering af tjenester. Dansk Energi anfører,at ved begrænsninger i båndbredde kan prioritering af trafik være nødvendigtfor at opretholde driften af et givent netværk. Dansk Energi anfører endvidere,at ved diskrimination af indhold eller tjenester er der en særlig udfordring iforhold til at sikre et åbent internet, hvor innovationen online får de bedst mu-lige vilkår.Dansk Energi er ikke tilhænger af lovgivningen inden for netneutralitet, mener klar over, at der må forventes politisk pres for eventuelle lovfæstede reglerpå området for netneutralitet. Dansk Energi gør opmærksom på, at der i danskregi er nedsat et netneutralitetsforum, hvor der er bred repræsentation med in-teressenter for både bredbånds- og indholdsudbydere, myndigheder og forbru-gere. I Netneutralitetsforum kan eventuelle sager med berøring i forhold tilnetneutralitet bringes op. Dansk Energi anser et stigende samarbejde melleminnovative OTT (”Over the top”) indholds- og tjenesteudviklere og bred-båndsudbydere/netejere som vejen frem.Dansk Energi er enig med Kommissionen om, at der er brug for en mere for-udsigelig, stabil og balanceret regulering af engrospriser for adgang til detgamle kobbernet, så der skabes bedre forudsætninger og større incitament tillangsigtede investeringer i næste generations accessnet - NGA.Dansk Metal bemærker, at telebranchen i Europa står over for store mulighe-der, men også store udfordringer. Mulighederne består i, at en løbende udvik-ling af de teletekniske løsninger er en forudsætning for den øgede anvendelseaf IKT i Europa. Udfordringerne består i at få de rigtige rammevilkår og ind-tjeningsmuligheder for, at virksomhederne kan investere i morgendagens tek-nologi. Dansk Metal noterer sig med en vis bekymring, at det fremsendte for-slag i meget høj grad fokuserer på yderligere liberalisering af EU’s indre mar-ked for elektronisk kommunikation, og at efterspørgslen er steget, mens bran-chens samlede indtjening er faldet. Ifølge Dansk Metal giver det sig udslag ifaldende investeringer i ny teknologi. I stedet for deregulering ønsker Dansk

Metal reguleringstiltag, der kan sikre en fornuftig ”return of investment”(ROI).Dansk Metal finder det bekymrende, at medarbejderforhold ikke indgår iKommisionens forslag, idet Dansk Metal bemærker, at sikringen af en god te-leinfrastruktur også fremadrettet er afhængig af, at den nødvendige udbygningkan foretages af kvalificerede medarbejdere. Dansk Metal frygter, at Kommis-sionens forslag vil komme til at gå ud over investeringerne i ny teknologi, mensamtidig også vil betyde flere afskedigelsesrunder, øget lønpres og ulig kon-kurrence over for de virksomheder, der ønsker fortsat at være en attraktiv virk-somhed at være ansat i.DR mener, at forslaget lægger op til, at Kommissionen fremover vil kunnetræffe beslutning om, hvornår en eventuel overdragelse af frekvensressourcerfra digitalt tv til mobilt bredbånd – herunder den eventuelle overdragelse af700 MHz båndet – vil skulle finde sted. DR udtrykker bekymring for, at encentralisering af kompetencen til at fastlægge tidspunktet for en eventuel over-dragelse af eksisterende tv-frekvenser kan underminere mulighederne for attage hensyn til nationale forhold i beslutningen om frekvensanvendelsen.DR anser sikringen af netneutralitet for at være en afgørende forudsætning forat danske borgere i et fremtidigt mediebillede kan have fri og åben adgang tilDRs public service-indhold. DR finder det derfor væsentligt, at forslagets mål-sætning om at sikre det åbne internet og netneutralitet fastholdes.DR er i tvivl om den nuværende formulering af forslagets bestemmelser er til-strækkeligt præcise til at sikre netneutralitet i Europa.DI ITEK bemærker, at telekommunikationssektoren er vigtig for den digitaleøkonomi, eftersom alle sektorer i stigende grad er afhængige af såvel bred-bånds- som mobilforbindelser. DI ITEK har sympati med hensigten om at ud-brede gevinsterne fra det indre marked til telesektoren. DI ITEK anfører, at detindre marked har skabt vækst, investeringer og innovation over hele Europa,og at et indre telemarked må have samme mål, men at det ikke er alle de fore-slåede tiltag, der har dette fokus. DI ITEK vurderer, at der er risiko for, at flereaf de foreslåede tiltag vil skabe stor usikkerhed i telesektoren til skade for in-vesteringslysten. DI ITEK beklager, at Kommissionens forslag ikke er resulta-tet af en tilbundsgående dialog med branche og regulatoriske myndigheder.Det er endvidere DI ITEK’s synspunkt, at roamingafgifterne bør sættes nedmed henblik på at fremme mobilitet, og videndeling i samfundet. DI ITEKmener dog ikke, at roamingafgifterne bør afskaffes, da de afspejler reelle om-kostninger for teleselskaberne. DI ITEK anfører, at det med Kommissionensforslag vil blive muligt at købe et sim-kort med tilhørende abonnement det bil-ligste sted i Europa og så anvende telefonen i hele EU til samme takst, og atder derfor vil være meget lille – om noget – incitament til at investere i udbyg-ningen af telenettene. DI ITEK opfordrer til, at Kommissionen i stedet også ef-ter 2016 anvender roaminglofterne til at sænke priserne.

DI ITEK hilser det velkommen, at Kommissionen med sit udspil tager hul pånetneutralitetsdiskussionen. DI ITEK’s synspunkt er, at der skal være plads tilat teleselskaberne holder den digitale motorvej fri for trafikpropper, men detteskal ske med størst mulig respekt for innovationen og for udviklingen af nyetjenester. DI ITEK bemærker, at det er udmærket, at der i Kommissionens for-slag lægges op til, at teleselskaberne får mulighed for at tilbyde "specialtjene-ster" med garanteret servicekvalitet. Til gengæld mener DI ITEK, at det ermeningsløst, at forslaget nævner, at sådanne tilbud ikke må påvirke den inter-nethastighed, som andre kunder har fået tilbudt, idet der kun er en begrænsetbåndbredde til rådighed.Ifølge DI ITEK lægger forslaget op til et opgør med den konkurrencebaseredetilgang til det europæiske telemarked og til at fremme konsolideringer, hvilkethenholdsvis forundrer og bekymrer DI ITEK.DI ITEK finder ikke, at der er i dag er et tilladelsesmæssigt problem for tele-selskaber med hensyn til at etablere sig på det danske telemarked, og menerderfor, at forslaget risikerer at skabe usikkerhed uden at løse et konkret pro-blem.DI ITEK finder det positivt, at Kommissionen vil have længere bindingsperio-der (12-24 måneder) og vurderer, at det vil sikre større forudsigelighed hosselskaberne og kan medføre større investeringslyst. Endelig bemærker DIITEK, at det forekommer udmærket med øget samarbejde og koordinering påfrekvensområdet.Forbrugerrådet finder, at forslaget er et ambitiøst forsøg på at rette op på nogleaf de mangler, der plager det indre marked for telekommunikation. Eksempel-vis er det ved international roaming fortsat ti gange dyrere for en dansk for-bruger at benytte sin telefon i et andet EU-land end at benytte den i Danmark.Forbrugerrådet finder desuden, at der stadig udestår en nærmere konsekvens-vurdering af flere af forslagets punkter.Forbrugerrådet kan på den ene side tilslutte sig forslagets ambitioner om at ac-celerere bevægelsen hen imod ens priser for opkald i hele EU og anfører, atder ikke er objektive omkostningsbegrundelser for de prisforskelle, der kankonstateres i dag, og at de hidtil anvendte metoder medfører kun en langsomtilnærmelse. Forbrugerrådet bemærker på den anden side, at de fordele, somKommissionen forslår at tildele selskaber, der indgår i en roaming ”alliance”er af en sådan karakter, at det vil tilskynde til etableringen af et indre markedfor mobilkommunikation i Europa med få store aktører og begrænset konkur-rencedynamik. Samlet finder Forbrugerrådet derfor denne del af forslaget forstærkt problematisk.Forbrugerrådet anfører, at forslaget indeholder en række fastlæggelser – og tildels styrkelse – af forbrugerrettighederne på telemarkedet, der især er relevan-te i markeder med en ringere beskyttelse end den danske. Forbrugerrådet me-ner, at udgangspunktet for den danske holdning bør være, at denne del af for-

slaget bør støttes, da der ikke skal ske forringelser i den gældende forbrugerbe-skyttelse.Forbrugerrådet vurderer, at med forslaget vil måden at sælge kommunikati-onsydelser i Danmark ændre sig til det mere uigennemsigtige, idet Forbruger-rådet vurderer, at aftaler med 12 måneders binding vil blive hovedreglen. For-brugerrådet forventer, at forslaget vil betyde en tilbagevenden til et fokus påbundlet salg af mobiltelefon og abonnement. Forbrugerrådet anfører, at effek-ten vil være et mindre dynamisk telemarked med lavere gennemsigtighed ogforringede forbrugerforhold og desuden at det bør sikres, at den passive accept,der indgår i forslaget, ikke bliver en mulighed på det danske marked.Forbrugerrådet finder det positivt, at der på europæisk niveau foreslås fastlagtrettigheder og rammer for netneutralitet, men ønsker en detaljeret analyse af demulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet af de foreslåede præci-seringer. Forbrugerrådet anfører, at det ikke er klart, om aftalemulighedernereelt vil give mulighed for at diskriminere tjenesteudbydere, så forbrugerne vilopleve et manipuleret ”åbent” internet. Forbrugerrådet finder, at den danskeholdning bør være, at denne del af forslaget bør støttes.Teleselskabet Hi3G støtter ambitionen om at skabe ét sammenhængende tele-marked i Europa, men er meget betænkelig ved, at forslaget går væk fra strate-gien om at regulere telemarkederne ved at sænke adgangsbarrierer og regulereengrospriserne mellem teleselskaberne. Hi3G anfører at lave adgangsbarriererog omkostningsbestemte engrospriser vil sikre, at konkurrencen om slutkun-derne er helt åben og de bedste betingelser for priskonkurrence og for udvik-ling af innovative løsninger til glæde for forbrugerne. Hi3G mener ikke, atKommissionens forslag sikrer bedre mulighed for priskonkurrence og pro-duktudvikling, men at det derimod tilgodeser de tidligere telemonopoler ved atlægge op til bilaterale roamingaftaler mellem selskaberne. Hi3G vurderer, atforslaget vil føre til, at de mindre aktører gives dårligere konkurrencevilkårsom på sigt sandsynligvis vil miste markedsstyrke og helt må forlade marke-det.Ifølge Hi3G står forslaget i skarp kontrast til den tilgang, som Kommissionenhar praktiseret i de seneste 15 år, hvor Kommissionen har arbejdet for øgetkonkurrence ved at regulere de tidligere telemonopoler. Hi3G mener, at for-slaget vil begrænse muligheden for priskonkurrence og fjerne incitamentet tilat udvikle nye innovative løsninger og dermed risiko for forringede konkur-rencevilkår samt lukning af virksomheder og tab af arbejdspladser.Hi3G bemærker, at blandt andet de uafhængige europæiske telemyndigheder(BEREC) har udtalt sig kritisk om forslaget med henvisning til at konkurren-cevilkårene forværres, og at betydelige investeringer risikerer at gå tabt. Hi3Ganfører, at Kommissionens forslag forenklet sagt er blevet kritiseret for ikke atvære gennemarbejdet, herunder navnlig at samtlige konsekvenser af forslaget– positive som negative – ikke er inddraget i overvejelserne forud for fremsæt-telsen.

Hi3G henstiller til, at Danmark ikke støtter det fremsatte forslag, men derimodarbejder på at fremme udviklingen af telemarkederne på en måde, der tilgode-ser den effektive konkurrence i markedet og dermed forbrugerne. Hi3G anfø-rer, at dette bedst sker ved at nedsætte engrospriserne mellem teleselskabernetil et niveau, der svarer til omkostningerne.Teleindustrien (TI) og IT-Branchen (ITB) er generelt positive over for bestræ-belser, der retter sig mod at fremme et velfungerende digitalt indre marked. TIog ITB deler Kommissionens ambitioner om at skabe et indre marked for tele-kommunikation for Europa og er positive over for arbejdet med at udvikle ini-tiativer til at fjerne hindringer for et ægte indre marked for telekommunikation.TI og ITB mener, at den foreslåede pakke forekommer utilstrækkelig set i for-hold til at levere de forventede positive resultater i form af jobskabelse, vækstog innovation.TI og ITB finder, at forslaget i sig selv skaber en væsentlig regulatorisk og in-vesteringsmæssig usikkerhed ved at gribe ind i eksisterende direktiver og roa-mingforordninger. TI og ITB beklager, at processen omkring forordningenstilblivelse har været usædvanligt lukket og ikke-transparent.TI og ITB sætter spørgsmålstegn ved om den planlagte ikrafttræden 1. juli2014 er realistisk og anfører, at så markante ændringer i reglerne, som Kom-missionen har foreslået, ikke bør hastes igennem.TI og ITB mener, at længden af vedtagelsesprocessen medfører usikkerhed,der vil få betydning for de strategiske beslutninger, som teleselskaberne skaltræffe. TI og ITB vurderer, at det kan medføre udskydelse af investeringer tilskade for jobskabelsen og den øvrige økonomiske genopretning i Europa. TIog ITB anbefaler kraftigt, at der fra dansk side arbejdes aktivt på en udskudtikrafttræden af de dele af Roaming III-forordningen, der påvirkes af forslaget.TI og ITB vurderer, at en lang række europæiske teleselskaber, herunder dedanske, ellers risikerer at skulle investere anseelige millionbeløb i systemmæs-sige tilpasninger, der senere kan vise sig overflødige.TI og ITB støtter generelt en harmonisering af forbrugerbeskyttelsen, menmangler imidlertid at se en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltnin-gers fordele og ulemper. Generelt finder TI og ITB, at de foreslåede forslag tilforanstaltninger – med undtagelse af netneutralitet – ikke tilfører nogen reelværdi for slutbrugerne, men blot vil øge omkostningerne markant for industri-en. TI og ITB anfører, at forslaget om taksering af internationale kald (ud overroaming) er særligt problematisk, idet der er tale om et direkte indgreb i detail-priser, og at det er ude af trit med EU's generelle reguleringsprincip om, atpriskontrol bør foregå på engrosniveau.TI og ITB mener, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en større grad af har-monisering af forbrugerbeskyttelsen på tværs af Europa.

I forhold til netneutralitet finder TI og ITB det positivt, at begrebet 'specialisedservices' er inddraget, og at der er mulighed for udbud af differentierede tjene-ster, samt at der i forslaget ikke opereres med uhensigtsmæssige krav om op-lysning af detaljerede tekniske parametre. Til gengæld finder TI og ITB be-stemmelserne om trafikstyring uheldige og for vidtgående. TI og ITB anfører,at der af hensyn til effektiv trafikstyring kan være behov for at opprioritere tra-fik, der er forsinkelsessensitiv (voIP/tv streaming). TI og ITB vurderer, at for-slaget om at der i kontrakter om internet skal indgå en forpligtigelse til at de-klarere alle traffic management-elementer, er uden værdi for brugerne, idet demener, at den vil resultere i ”information overload”, samtidig med at den vilvære omkostningstung at indføre.TI og ITB finder, at forslaget om at brugerne skal oplyses om opnåelig kapaci-tet, er et oplagt og velfungerende element med henblik på at sikre transparens.TI og ITB vil dog med henvisning til det særdeles velfungerende aftalebasere-de branchesamarbejde i Danmark foreslå, at det i bestemmelsen nævnes, attransparens fortrinsvis bør sikres gennem selvreguleringstiltag.TI og ITB vurderer, at artikel 37 (roaming) vil medføre en betragtelig regulato-risk usikkerhed og dermed er problematisk.TDC tilslutter sig høringssvar fra Teleindustrien, men peger på bestemmelser-ne om et europæisk Virtual Access produkt som et vigtigt punkt i forslaget, derbør tages op fra dansk side. TDC vurderer, at bestemmelserne kan være hen-sigtsmæssige, men opfordrer til at der fra dansk side arbejdes på at få bestem-melserne tydeliggjort. således at det fremgår, at der ikke skal pålægges paral-lelle forpligtigelser til at levere substituerende engros adgangsprodukter, hvisder pålægges – direkte eller indirekte – en smp operatør forpligtigelse til at til-byde ’europæisk VULA’.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for IT og telekommuni-kationen rækkegange,hvor man stadig er i gang med første tekniske gen-nemlæsning.Her har der været generel opbakning til forslagets overordnedeformål om skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikation. Samti-dig er der fra de fleste landes side udtrykt skepsis over for, om de konkretemidler, som forslaget vil benytte til at realisere et indre marked for elektroniskkommunikation, er de rette til at nå målet.Således har en lang række landekritiseret bestemmelserne om en fælles EU-tilladelse for udbydere af elek-tronisk kommunikation for at være for komplicerede.En række lande har desuden været skeptiske over for valget af forordning tilat sikre bedre slutbrugervilkår.I forhold til at indføre fælleseuropæiske regler for netneutralitet er der lige-ledes skepsis over for det valgte lovgivningsinstrument, idet flere lande fore-trækker retningslinjer fra BEREC eller en ændring af det gældende forsy-

ningspligtdirektiv. Endvidere er der generelt enighed blandt medlemslande-ne om, at bestemmelserne i Kommissionens forslag er for upræcise. Et fler-tal af medlemslande ventes dog at kunne acceptere en form for regulering afnetneutralitet på europæisk niveau.En lang række lande har været kritiske over for bestemmelserne om fre-kvenser, herunder særligt at give ekstra beføjelser til Kommissionen for såvidt angår auktionsdesign. I stedet for at indføre ny lovgivning på områdetønsker man at udnytte den eksisterende lovgivning bedre.Endelig er en lang række lande er kritiske over for bestemmelserne omharmoniseret virtuel adgang til bredbånd og konnektivitetsprodukter meden sikret kvalitet.12.Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet set til formål at understøtte realise-ringen af et indre marked for elektronisk kommunikation. Regeringen støtterdette formål. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfunge-rende indre marked for elektronisk kommunikation vil være til gavn for heleden europæiske økonomi.Forslaget omhandler en række emner (fx udbud af elektronisk kommunika-tion på tværs af grænser, roaming og netneutralitet), der er væsentlige for atskabe et reelt indre marked for digitale tjenester. Regeringen er af den opfat-telse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår forat nå målet, også er de rigtige.Regeringen er enig med Kommissionen i, at øget harmonisering kan bidragetil at understøtte et indre marked for digitale tjenester og dermed øget vækst.Regeringen lægger imidlertid vægt på, at den konkrete regulering ikke for-ringer konkurrencenpå telemarkedet.Realiseringen af et indre marked forelektronisk kommunikation skal blandt andet ske ved at sikre lige konkur-rencemuligheder for selskaberne samt sikre retfærdig og lige vilkår for aktø-rerne på markedet og incitament til investering og innovation.For at skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikation skal ud-bydere af elektronisk kommunikation have mulighed for at udbyde de sam-me tjenester på tværs af EU’s grænser. Derfor finder regeringen det positivt,at der med forslaget lægges op til at skabe bedre muligheder for dette.Danmark arbejder for gensidig anerkendelse af autorisationer og simpli-ficering af notifikationsproceduren for udbydere af elektronisk kommuni-kation. Reglerne på området skal være så simple som muligt. Regeringenkan støtte Kommissionens forslag, men kan samtidig også støtte en simpli-ficering heraf.Det er vigtigt at sikre de europæiske forbrugere et højt, ensartet beskyttel-sesniveau, da det vil styrke konkurrencenpå telemarkedetpå tværs af lan-

dene og sikre en bedre beskyttelse af forbrugerne på tværs af grænserne.Regeringen lægger vægt på, at det danske forbrugerbeskyttelsesniveau efteren samlet vurdering ikke forringes med forslaget.I den forbindelse læggerregeringen vægt på, at Danmark kan fastholde de korte bindingsperioderfor mobilabonnenter. Hvis det i sidste ende vurderes, at et direktiv vil værebedre til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, inklusiv en kort bin-dingsperiode, er regeringen derfor fleksibel i forhold til valg af lovgiv-ningsinstrument (forordning eller direktiv).Regeringen støtter overordnet arbejdet med at nedbringe roamingpriserne.Regeringen er bekymret for, at indførelsen af roamingaftaler vil gavne storeoperatører med mobilnet i flere EU-lande på bekostning af mindre operatø-rer til skade for konkurrencen.Regeringen støtter, at der indføres ”roam-like-at-home” for alle teleudbydere i hele EU. Regeringen vil samtidig ar-bejde for, at der gennemføres en væsentlig sænkning af engrosprisernefor roaming for at undgå, at mobilselskaberne taber penge på salg afroamingtjenester. Af samme årsag støtter regeringen, at mobilselskabernefår mulighed for at fastsætte en grænse for ”fair use” på baggrund af reg-ler fastsat af Kommissionen. Det er vigtigt, at en sådan grænse ikke hin-drer et rimeligt forbrug af mobilkommunikation i EU. Det er samtidig vig-tigt, at kriterierne bliver enkle og klare, og at forbrugerne løbende bliveroplyst om deres forbrug i forhold til grænsen.Regeringen kan støtte, at bestemmelsen om at indføre lofter for de takster,som udbyderne af elektronisk kommunikation må tage for opkald og SMStil andre EU-lande, udgår af forordningsforslaget, idet regeringen ikkefinder behov for at for at regulere detailpriserne på området.Regeringen finder, at Kommissionens øgede fokus på netneutralitet er posi-tiv, og regeringen støtter generelt fælleseuropæiske initiativer, der har tilhensigt at skabe klarhed over spørgsmål relateret til netneutralitet.Adgan-gen til at prioritere og styre trafik skal være begrænset til helt særli-ge/ekstraordinære og afgrænsede tilfælde, hvor det kan være nødvendigtat anvende rimelige trafikstyringsmekanismer af hensyn til at sikre tjene-stekvaliteten i nettet. Regeringen er positiv over for, at udbydere får mu-lighed for at tilbyde specialtjenester med en forbedret tjenestekvalitet, for-udsat at det ikke medfører en generel forringelse af kvaliteten af alminde-lige internetadgangstjenester. Regeringen vil desuden arbejde for, at deadministrative byrder ved en eventuel tilsynsforpligtelse bliver proportio-nale.Harmonisering af regler for frekvenser, der er harmoniserede til brug fortrådløst bredbånd, herunder om tidspunkterne for, hvornår frekvenser gørestilgængelige, kan være et middel til at fremme et reelt indre marked for digi-tale tjenester. Regeringen lægger dog vægt på, at man også fremover i auk-tioner over frekvenser kan sikre politiske mål som fx dækning med trådløstbredbånd i udkantsområder,samt at de artikler, der omhandler frekvensre-guleringen, alene skal omfatte frekvensbånd, der er harmoniseret til tråd-

løst bredbånd, og ikke frekvenser afsat til andre formål som fx broad-casting. Der er dog i den eksisterende EU-lovgivning allerede bestemmel-ser om tilrettelæggelse af auktioner, frister for tildeling af tilladelser ogudformning af tilladelsesvilkår. Disse bestemmelser skal blandt andetfremme konkurrencen, bidrage til udviklingen af det indre marked ogfremme udbredelse af trådløst bredbånd. I stedet for ny lovgivning børmulighederne i den eksisterende EU-lovgivning udnyttes fuldt ud. Rege-ringen kan derfor støtte, at de artikler, der omhandler frekvensregulerin-gen, udgår af forordningen.Regeringen støtter, at bestemmelserne om harmoniseret virtuel adgang tilbredbånd erstattes af en bestemmelse, hvorefter de nationale tilsynsmyn-digheder skal vurdere, om det vil være forholdsmæssigt at pålægge udby-dere, der har en stærk markedsposition i relation til udbud af engrospro-dukter vedrørende højkvalitets elektroniske kommunikationstjenester, atoffentligøre et standardtilbud for sådanne produkter. Regeringen støtterdesuden, at forslaget om konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitetudgår, idet det vurderes, at der er tale om forhold, som hidtil med succeshar været styret af markedet selv.Regeringen støtter, at BEREC skal have mulighed for at spille en strate-gisk rolle. Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, atBEREC, herunder sammenslutningens formand, handler uafhængigt afandre instanser. Regeringen finder i øvrigt, at det fortsat bør være op tilden enkelte medlemsstat at vurdere, hvordan varetagelsen af opgaverneunder teledirektiverne mest hensigtsmæssigt struktureres nationalt, her-under at beslutte, om opgaverne skal varetages af en eller flere uafhængi-ge myndigheder.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har til formål at sikre et højt niveau for net- og informationssik-kerhed i EU ved at pålægge medlemsstaterne, de offentlige myndighedersamt en bred række markedsoperatører at foretage en række organisatoriskeog sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Medlemsstaterne skal bl.a. etablereen national kompetent myndighed og en it-beredskabsenhed samt samarbej-de med myndighederne i de andre medlemsstater, mens de offentlige myn-digheder og markedsoperatørerne bliver pålagt en række sikkerhedskravsamt en anmeldelsespligt ved sikkerhedshændelser.Forslaget skønnes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansiellekonsekvenser samt administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er for-ventningen, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske gevinster, dadet skal bidrage til øget modstandsdygtighed og færrebrud på net- og infor-mationssikkerhedentil fordel for den generelle funktion af samfundet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 6.juni 2014 til fremskridtsrapport.2.Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 48 af 7. februar 2013 fremsendt forslagtil et direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net-og informationssikkerhed i hele EU. Forslaget er fremsat med hjemmel iTEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen offentliggjorde i 2001 sin første meddelelse om net- og infor-mationssikkerhed (NIS), som sidenhen blev fulgt op af en række andre initiati-ver på EU-plan, herunder oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Net- ogInformationssikkerhed (ENISA) i 2004.Det seneste tiltag er den fælles meddelelse fra Kommissionen og UnionensHøjtstående Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om eneuropæisk strategi for cybersikkerhed, der blev fremlagt den 7. februar 2013og vedtaget på Rådet for Generelle Anliggender (GAC) den 25. juni 2013.Strategiens mål er at garantere et sikkert og pålideligt digitalt miljø samtidigmed, at de grundlæggende rettigheder og værdier i EU fremmes og beskyttes.Det foreslåede direktiv er et væsentligt initiativ under strategien.

Formålet med direktivforslaget er at sikre et højt fælles niveau for net- og in-formationssikkerhed i forhold til internettet samt private netværk og informati-onssystemer. Dette er en del af den infrastruktur for informations- og kommu-nikationsteknologi (IKT), som medlemsstaterne i dag er afhængige af både pånationalt plan og på tværs af landegrænser. IKT-infrastrukturen er i dag –bortset fra på teleområdet – præget af medlemsstaternes frivillige tilgang tilnet- og informationssikkerhed, hvilket i henhold til forslaget ikke yder til-strækkelig beskyttelse mod hændelser og risici i EU. Krav til sikkerhed og in-tegritet på teleområdet er i dag reguleret i medlemsstaterne på baggrund af ar-tikel 13a og 13b i rammedirektivet om elektronisk kommunikation (herefterrammedirektivet). Udbydere, der er omfattet aframmedirektivet,er derforundtaget i det foreliggende forslag tiletNIS-direktiv.En hændelse er i forslaget defineret som ”enhver omstændighed eller begiven-hed, der har en faktisk negativ indvirkning på sikkerheden” og kan opstå somfølge af menneskelige fejl, naturbegivenheder, tekniske fejl eller ondsindedeangreb. Disse hændelser bliver stadig mere omfattende, de sker hyppigere, ogde er mere komplekse.For at øge niveauet for net- og informationssikkerhed indeholder det foreslåe-de direktiv følgende centrale emner:Minimumskapacitet (kapitel II)Alle medlemsstater pålægges at sikre, at de hver har et minimum af kapaciteterved at udpege én national kompetent myndighed for sikkerheden af net og in-formationssystemer, oprette en it-beredskabsenhed (CERT) og vedtage en na-tional NIS-strategi og NIS-samarbejdsplan.En national NIS-strategi skal angive strategiske mål og konkrete politiske oglovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå og opretholde ethøjt niveau for net- og informationssikkerhed. Strategien skal omfatte den na-tionale NIS-samarbejdsplan, der som minimum skal indeholde:En plan til brug ved identifikation af risici og vurdering af potentiellebegivenheders (truslers) konsekvenser.Definition af roller og ansvarsområder for de forskellige aktører, der erinvolveret i planens gennemførelse.Definition af samarbejds- og kommunikationsprocesser, som sikrer fo-rebyggelse, detektion, reaktion, reparation og genopretning, og er mo-duleret i forhold til alarmniveauet.En køreplan for NIS-øvelser og praktisk uddannelse for at styrke, vali-dere og teste planen.

ret informationsudveksling via en sikret informationsudvekslingsinfrastruktursamt detektering og indsats på EU-plan. Inden for dette netværk udvekslermedlemsstaterne information og samarbejder for at imødegå trusler og hæn-delser.Krav til offentlige myndigheder og markedsoperatører (kapitel IV)De nationale kompetente myndigheder og Kommissionen skal samarbejde i etnetværk, der muliggør sikker og effektiv samordning, herunder også koordine-ret informationsudveksling via en sikret informationsudvekslingsinfrastruktursamt detektering og indsats på EU-plan. Inden for dette netværk udvekslermedlemsstaterne information og samarbejder for at imødegå trusler og hæn-delser.Krav til offentlige myndigheder ogmarkedsoperatører(kapitel IV)Forslaget sigter – med rammedirektivet som forlæg – mod at sørge for, at derudvikles en risikostyringskultur,hvor information om trusler og hændelserudveksles.Markedsoperatørerog offentlige myndigheder forpligtes derfor til:at gennemføre risikostyring, dvs. foretage en vurdering af de risici, destår overfor, og til at vedtage passende og forholdsmæssige foranstalt-ninger til at sikre net- og informationssikkerheden på deres område,samtat anmelde hændelser, der i alvorlig grad truer deres net- og infor-mationssystemer, og som har væsentlig indvirkning på tjenesterneskontinuitet.

kontaktpunkt. Det ønskes ligeledes også begrænset, hvilke myndig-heder der skal kunne udnævnes som kompetent myndighed.Det skal på tilsvarende måde være muligt at have mere end én CERTtil at løse opgaverne efter direktivet – evt. fordelt efter sektorer.Direktivforslagets anvendelsesområde ønskes begrænset til de sær-ligt samfundskritiske infrastrukturer, der nu også skal omfatte ”in-ternet exchange points”, vandforsyning og fødevarekæden. Offent-lige myndigheder og informationssamfundstjenesterne tages på denbaggrund ud af direktivforslaget. Rapportering på frivillig basis skaldog fortsat være en mulighed.Kriterierne for hvornår en hændelse er tilstrækkeligt alvorlig til atudløse anmeldelsespligt fastsættes nu direkte i direktivet i stedet forat være udlagt til delegerede retsakter.Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Kommissionen fremhæver, at målet med forslaget ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre nås påEU-plan under henvisning til net- og informationssikkerheds grænseoverskri-dende karakter. En passende grad af samordning mellem medlemsstaterne vilkunne sikre, attruslerog hændelser takles effektivt i den tværnationale sam-menhæng, hvori de opstår. En tilgang baseret på frivillighed har hidtil kun førttil samarbejde mellem et mindretal af medlemsstater med højt kapacitetsni-veau. Yderligere vurderer Kommissionen, at forskellene mellem de relevantelovgivninger og politikker udgør en hindring for virksomheder, der ønsker atdrive forretning i flere lande, og for opnåelse af globale stordriftsfordele.På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincip-pet er overholdt.6.Gældende dansk ret

Ansvaret for net- og informationssikkerheden i Danmark varetages af de re-spektive sektorer i henhold til sektoransvarsprincippet. Det reguleres på nuvæ-rende tidspunkt kun i relation til telesektoren ved § 8 a og §§ 62-64 i lov nr.169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (somændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012) og udmøntet i bekendtgørelsenr. 396 af 21. april 2011 om rammerne for informationssikkerhed og bered-skab samt bekendtgørelse nr. 445 af 11. maj 2011 om informationssikkerhedog beredskab for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (informations-sikkerhedsbekendtgørelsen).Danmark har siden 2011 haft en statslig varslingstjeneste for internettrusler,GovCERT, hvis virksomhed hviler på lov nr. 596 af 14. juni 2011 om behand-

Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser ved gennemførsel af di-rektivet i dansk ret, da der indføres nye krav til alle offentlige myndigheder ogi vid udstrækningtil markedsoperatører.Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes endvidere, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, iform af omkostninger til foranstaltninger relateret til risikostyring, etableringaf sikringssystemer og anmeldelse af eventuelle hændelser. Jævnfør den gæl-dende budgetvejledning afholdes omkostninger indenfor de relevante ressort-ministeriers eksisterende rammer.Kommissionen estimerer, at forslaget kun vil have virkning for EU’s budget,hvis medlemsstaterne vælger at tilpasse en bestående infrastruktur til informa-tionsudveksling og ønsker, at Kommissionen skal gennemføre en sådan tilpas-ning inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Engangsudgif-ten anslås af Kommissionen til ca. 9,3 mio. kr.. Danmark finansierer i dag ca.2 pct. af EU's budget. Fastholdes denne finansieringsandel også fremover sva-rer det til en dansk udgift på ca. 0,2 mio. kr.. Alternativt peger Kommissionenpå, at medlemsstaterne kan dele engangsudgiftenpå ca. 9,3 mio. kr.til tilpas-ning af en bestående infrastruktur eller beslutte at oprette en ny infrastrukturog afholde omkostningerne hertil, som skønnes at være ca. 75 mio. kr. pr. år.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,Vækst- og Forbrugerspørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Me-tal, Dansk Industri/ITEK, Finansrådet, Ingeniørforeningen (IDA), KL, Land-brug og Fødevarer, LO, Rådet for Digital Sikkerhed, Dansk Aktionærforeningog FSR–danske revisorer.Overordnet støtter Dansk Metal, Dansk Industri/ITEK, Ingeniørforeningen(IDA), KL, Landbrug og Fødevarer, LO og Rådet for Digital Sikkerhed for-slagets formål om at sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikker-heden, men med visse bemærkninger. Finansrådet støtter op om initiativer, derkan dæmme op for den stigende kriminalitet på IT-området, men finder det ik-ke hensigtsmæssigt at bruge regulering som det vigtigste middel. Dansk Akti-onærforening og FSR–danske revisorer har svaret, at de ingen bemærkningerhar til forslaget.Dansk Metal påpeger, atdirektivforslagetsformål er afgørende vigtig både iforhold til enkeltindividers tillid til digitale tjenester og i forhold til at opnå demål for informationstjenesters anvendelse, som bl.a. skitseres i Europas Digi-tale Dagsorden. Endvidere noterer Dansk Metal tilfredshed med, at direktiv-forslaget lægger op til, at bestemmelserne i direktiv 2002/21/EF (rammedirek-tivet) udvides til også at gælde for vigtige udbydere af informationssamfunds-tjenester som defineret i direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet).Dansk Industri/ITEK anbefaler, at der tages initiativer til en grundig offentligdebat om net- og informationssikkerhed fremadrettet, f.eks. ved en konference.DI/ITEK fremhæver området for standarder, og pointerer, at der i det europæi-ske arbejde kan inddrages materiale, som allerede foreligger fra USA, f.eks.CIP-standarderne lavet af NERC (North American Electric Reliability Corpo-ration) og NIST (National Institute of Standards and Technology), der har ud-viklet standarder inden for kritisk infrastruktur. DI/ITEK anfører desuden, atgrænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er ved at blive udvisket, og atEU bør tage initiativer på internationalt niveau i den forbindelse, ligesom atNATO bør inddrages som en væsentlig spiller på dette område i fremtiden.DI/ITEK foreslår, at strategien og forslaget bør bringes i overensstemmelsemed hinanden i forhold til en oplistning af, hvad der er kritiske sektorer, og atområdet vedrørende vand og varme medtages. Derudover peges der på, at deindbyrdes afhængigheder mellem forskellige kritiske samfundsfunktioner iforbindelse med NIS-strategi og risikovurdering er vigtige og bør adresseres(f.eks. ”uden el ingen teleinfrastruktur og betalingsinfrastruktur”). DI/ITEKerkender, at forslaget kan medføre visse omkostninger for dele af det privateerhvervsliv, men at det er ”penge givet godt ud”, fordi det er et vigtigt sam-fundsproblem, der skal løses. DI/ITEK anbefaler, at sikkerhed gøres til en ak-

tiv del af dansk erhvervspolitik. Sluttelig peges der på, at der generelt bør har-moniseres så meget som muligt af hensyn til virksomheder, der har aktiviteterpå alle europæiske markeder.Finansrådet er skeptiske overfor regulering som middel til at harmonisere sik-kerhedsforanstaltninger, idet lovgivning som oftest tager udgangspunkt i en al-lerede eksisterende teknologi, hvilket kan virke hæmmende, da teknologienhele tiden udvikler sig. Finansrådet anfører endvidere, at man må sikre, at sik-kerhedsinitiativer ikke i sig selv udgør en risiko set i lyset af, at bankerne skaludlevere fortrolige oplysninger om sikkerhedshændelser, og at oplysninger hosden offentlige forvaltning er underlagt offentlighedsloven. Finansrådet nævneri relation til forslagets anvendelsesområde om afgrænsningen i forhold til EU-regulering om persondatabeskyttelse, at det er væsentligt at dele informationerom identificerede ulovlige handlinger eller handlinger, hvor der er konkret be-grundet mistanke. Databeskyttelsesretten må ikke kunne benyttes som et skal-keskjul for kriminel aktivitet. Vedrørende definition af ”risiko” bemærkes, aten privat virksomhed skal tage udgangspunkt i sine egne risici, som ikke nød-vendigvis er sammenfaldende med risici i offentligt regi. Slutteligt anfører Fi-nansrådet en række forslag vedrørende sikring af ressourcer til opklaring af it-kriminalitet.Ingeniørforeningen, IDA, bemærker, at et sikkert og pålideligt digitalt miljø erafgørende for den eksisterende brug af internettet samt for borgeres tillid til atbruge digitale tjenester. Dette er vigtigt for det fremtidige velfærdssamfund,som delvist baserer sig på muligheden for, at både Danmarks og Europas bor-gere bliver endnu mere digitale i adfærd end tilfældet er i dag. IDA understre-ger, at der ikke må tillades adgang til at udfordre den enkeltes ret til privatliveller tillades adgang til private oplysninger udenom normal gældende lovgiv-ning. Det fremhæves også, at forslaget kun er attraktivt, hvis det faktisk med-virker til at sikkerhedsniveauet også i Danmark forhøjes eller i det mindste be-vares på det nuværende niveau. Om etablering af samarbejdsnetværket på EU-plan mener IDA, at der kan suppleres med nationale enheder i form af et sam-arbejde mellem myndigheder ogmarkedsoperatører.KL peger på, at en indberetningspligt af hændelser til den statslige varslings-tjeneste GovCERT vil kræve ressourcer, men at standarder for indberetningenvil gøre omkostningerne overskuelige. KL konstaterer, at der i dag ikke er kravtil kommunerne om anvendelse standarder og certificering af det kommunalesikkerhedsniveau. KL har anbefalet ISO27.001-standarden, som anvendes ivid udstrækning i kommunerne i landet. Et krav om stringent anvendelse herafmå forventes at koste ressourcer i kommunerne.Landbrug og Fødevarer henleder opmærksomheden på, at eventuelle krav ret-tet mod virksomheder i relation til it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger skalafvejes og vurderes med hensyn til deres effektivitet i forhold til de byrder ogtekniske begrænsninger, foranstaltningerne medfører.

LO anmoder om, at regeringen er opmærksom på eventuelle administrativekonsekvenser for A-kasserne.Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler som DI/ITEK, at der tages initiativer tilen grundig offentlig debat om net- og informationssikkerhed, samt at indbyr-des afhængigheder mellem kritiske funktioner kortlægges. Rådet for DigitalSikkerhed finder det i øvrigt både oplagt og nødvendigt med en struktur, deradskiller det civile beredskab fra den nationale myndighed. Rådet for DigitalSikkerhed gør endvidere opmærksom på, at der allerede foregår et stort stan-dardiseringsarbejde inden for it-sikkerhed og peger på amerikanske organersom NERC og NIST.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under forhandlingerne har diskussionerne vist sig primært at være centreretomkring detaljeringsgraden af de nationale NIS-strategier, medlemsstater-nes mulighed for selv at tilrettelægge deres myndighedsstruktur, karakterenaf samarbejdsnetværkets arbejde, pligten til at udveksle oplysninger samtanvendelsesområdet for sikkerheds- og anmeldelseskravene. Stort set allebestemmelserne i direktivforslaget har dog været genstand for meget langva-rige og tekniske drøftelser. I det følgende redegøres der for de mest væsentli-ge:I forhold til NIS-strategiernes detaljeringsgrad synes der at være bred enig-hed om, at disse skal holdes så generelle som muligt, således at medlemssta-terne ikke uforvarende kommer til at blotte nationale sårbarheder.I relation til udpegningen af en eller flere kompetente myndigheder/CERT’er og dermed myndighedsstrukturen i den enkelte medlemsstat, synesder at være generel opbakning til, at det skal være op til medlemsstaterneselv at afgøre, hvordan deres myndighedsstruktur indrettes mest hensigts-mæssigt. Det diskuteres dog fortsat, i hvilket omfang direktivforslaget skalfastlægge henholdsvis de kompetente myndigheders og CERT’ernes opga-ver, samt hvordan opgaverne konkret skal fordeles mellem dem.I forhold til samarbejdsnetværkets karakter er medlemsstaterne delt i togrupper. Den ene ønsker, at samarbejdsnetværket alene skal bruges til erfa-ringsudveksling, hvorimod den anden gruppe ønsker et mere operationeltsamarbejdsnetværk, hvor medlemsstaterne forpligtes til at samarbejde omhåndteringen af grænseoverskridende trusler og hændelser. Det har isærværet pligten til at rundsende varslinger og til at koordinere håndteringenaf hændelser, der har givet anledning til drøftelser, fordi direktivforslagetikke har været tilstrækkelig klart.I relation til udvekslingen af oplysninger i samarbejdsnetværket synes ho-vedbekymringen hos medlemsstaterne at være, at man ikke ønsker at væreforpligtet til at udveksle følsomme eller fortrolige oplysninger. Det harisær været oplysninger af betydning for den nationale sikkerhed, som manhar ønsket at beskytte. Flertallet af medlemsstater har således ønsket at

deling af sådanne oplysninger alene sker på frivillig basis. Det har i denforbindelse ligeledes været drøftet, i hvilket omfang direktivforslaget børhenvise til reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Konklusionensynes dog at være, at det må være tiltrækkeligt at stille krav om, at delingaf personoplysninger kun sker i overensstemmelse med de til enhver tidgældende regler om persondatabeskyttelse, i det omfang de finder anven-delse.I forhold til definitionen af markedsoperatører synes flertallet af med-lemsstater at være for, at informationssamfundstjenesterne slettes fra an-vendelsesområdet, og at der således alene fokuseres på de særligt sam-fundskritiske infrastrukturer. Der er derimod ikke enighed om, hvorvidtlisten over særligt samfundskritiske infrastrukturer skal være udtømmen-de og klart defineret eller ikke-udtømmende og bredt formuleret, såledesat den kun indikerer de relevante sektorer.I relation til undtagelsen af mikrovirksomheder har flere medlemsstaterstillet spørgsmålstegn ved, om størrelsen af virksomheden samt antallet afansatte er de rigtige kriterier at lægge vægt på, når man skal undgå upro-portionelle krav.I forhold til indholdet af sikkerhedskravene er der bred enighed om, at deskal afspejle de for telebranchen gældende krav, og at både nationale oginternationale standarder skal inddrages ved fortolkningen heraf.I relation til anmeldelsen af hændelser er der uenighed om, hvorvidt den-ne skal være frivillig eller obligatorisk. Formandskabet har derfor fore-slået en løsning, hvor anmeldelsen af hændelser, der kun vedrører forholdi medlemsstaterne, gøres frivillig, mens anmeldelsen af hændelser af be-tydning for andre medlemsstater gøres obligatorisk. Formandskabets for-slag synes dog at være svært at få til at fungere i praksis.Endelig er der i relation til henholdsvis delegerede retsakter og gennemfø-relsesretsakter bred enighed om, at disse kun skal accepteres i det omfang,at de lever op til traktatens krav, samt at medlemsstaterne skal sikres mestmuligt indflydelse på beslutningsprocessen.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der er behov for regler i EU, der sikrer et ensartet og højtniveau af net- og informationssikkerhed på tværs af medlemsstaterne. Detteskal ikke mindst ses i lyset af internettets og private netværks grænseoverskri-dende karakter og betydning for det indre marked. Såledesstøtter regeringenoverordnet set, at medlemsstaterne, de offentlige myndigheder samt mar-kedsoperatørerne gennem direktivforslaget pålægges at foretage en rækkeorganisatoriske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger.Det er vigtigt, at hver medlemsstat er i stand til at forebygge og håndteretrusler og sikkerhedshændelser i relation til net- og informationssikkerhe-

den. Regeringen støtter derfor, at medlemsstaterne forpligtes til at udarbejdeen national net- og informationssikkerhedsstrategi, hvor fremtidige tiltag forat højne net- og informationssikkerheden overordnet præsenteres, samt til atetablere en myndighedsstruktur, der er rustet til at forebygge samt håndteretrusler og hændelser, når de opstår.I relation til oprettelsen af kompetente myndigheder samt CERT’er arbejderregeringen for, at medlemsstaterne ikke unødigt begrænses i tilrettelæggel-sen af den nationale myndighedsstruktur. Den enkelte medlemsstat skal selvkunne afgøre, hvilken type myndighed, der er bedst egnet til at løse opgaven,samt om der evt. er behov at fordele opgaverne mellem henholdsvis fleremyndigheder eller flere CERT’er.Regeringen støtter et operationelt samarbejdsnetværk, hvor medlemsstaterneforpligtes til at samarbejde om håndteringen af grænseoverskridende truslerog hændelser, men hvor udveksling af følsomme eller fortrolige oplysningermed betydning for den nationale sikkerhed alene sker på frivillig basis. Der-til kommer, at de til enhver tid gældende regler om persondatabeskyttelse vilskulle overholdes.Regeringen arbejder for, at sikkerhedskravene til de offentlige myndighederog markedsoperatørerne skal svare til de nuværende krav til udbydere afelektroniske kommunikationsnet- og tjenester, og at både internationaleog nationale standarder skal inddrages ved fortolkningen heraf. Ydermerearbejder regeringen for, at anmeldelsen af alvorlige sikkerhedshændelserskal være obligatorisk, som det er tilfældet for udbydere af elektroniskekommunikationsnet- og tjenester i rammedirektivet, men der bør forelæg-ge en klarere afgrænsning af sikkerheds- og anmeldelseskravenes anven-delsesområde i relation til markedsoperatørerne.Det er regeringens generelle holdning, at medlemsstaterne skal sikres maksi-mal inddragelse i fastsættelsen af krav i henhold til direktivforslaget, da områ-det angår sensitive nationale overvejelser af økonomisk og sikkerhedsmæssigbetydning.Endelig arbejder regeringen for, at forslaget bør gennemføres via omkost-ningseffektive løsninger, som ikke medfører unødvendige ekstraomkostningerfor medlemsstaterneeller uproportionelle administrative byrder for de om-fattede markedsoperatører og offentlige myndigheder.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg