Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 267
Offentligt
Kære medlemmer af Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget.Den 18. marts 2014 offentliggjorde Erhvervs- og Vækstministeriet en rapport afgivet af ”Udvalget omerstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter.Der er efter min mening rigtig mange gode overvejelser i rapporten, men jeg synes, der mangler en klaranbefaling om, at ankenævn og domstole skal anvende omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor ingen ellermangelfuld rådgivning har medført et tab for kunderne. Der mangler, efter min mening, også en klaranbefaling om, at ankenævn og domstole skal inddrage overtrædelser af offentligretlige regler i deresafgørelser f.eks. reglernei god skik bekendtgørelsen og i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.Et meget stort antal sager om rådgivning ved ankenævnene er afgjort til den finansielle virksomheds fordelmed den begrundelse, at klageren ikke har godtgjort at virksomheden har begået fejl eller forsømmelser.Det siger næsten sig selv, at det er meget vanskeligt for en kunde at bevise, at han/hun enten har modtagetmangelfuld rådgivning eller måske slet ikke har modtaget rådgivning.Alt andet lige må det være pengeinstituttet, der som den professionelle part har ansvaret for atdokumentere den ydede rådgivning. Det fremgår også tydeligt af god skik bekendtgørelsen atpengeinstituttet skal indgå væsentlige aftaler på skrift eller andet varigt medie, og at den ydede rådgivningskal indgå som en del af denne aftale.Af rapporten fremgår det, at i de tilfælde hvor ankenævnene har anvendt omvendt bevisbyrde,er resultatetnæsten altid faldet ud til kundernes fordel, idet den finansielle virksomhed ikke har været i stand til at løftebevisbyrden for, at der er ydet tilstrækkelig rådgivning.I de retssager jeg har overværet, har kunderne bevismæssigthaft det meget svært, idet de som modpartensvidner har været oppe imod tre eller flere professionelle rådgivere fra pengeinstituttet, som alle har ståetsammen om den samme forklaring vedrørende den rådgivning der er ydet. Dette på trods af atFinanstilsynet, i dette tilfælde, har udarbejdet en meget kritisk rapport vedrørende pengeinstituttetsmangelfulde rådgivning og at pengeinstituttet ikke har været i stand til at dokumentere den ydederådgivning. Bortset fra en enkel sag, som er anket og derfor afventer en dom fra landsretten, er alle dissesager endelig afgjort til fordel for pengeinstituttet.Jeg tillader mig at gå ud fra, at Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget på et tidspunkt skal behandle dennerapport, og det er i givet fald mit håb, at udvalget vil inddrage mine bemærkninger i dette arbejde.Jeg er naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående, ligesom jeg også gerne stiller den viden ogerfaring til rådighed, som jeg har fået gennem mit indtil nu femårige arbejde som formand for foreningenGarantloekken.Med venlig hilsenKristian AndersenFormand for foreningen GarantloekkenTil belysning af ovenstående påstande vedhæfter jeg en af mig udarbejdet opgørelse over de afgørelser,Pengeinstitutankenævnet har foretaget vedrørende klager fra garanter i den tidligere Løkken Sparekasse.Pengeinstitutankenævnets statistik, som kan findes på deres hjemmeside, viser efter min mening også hvorfå klagere der får medhold i dette ankenævn.