Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 265
Offentligt
NOTAT
15. maj 2014
Orientering af ERU vedr. dagsordenen for rådsmødet(KKE) den 26. maj 2014Kun det talte ord gælder.[Indledning]
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende rådsmødefor konkurrenceevne den 26. maj 2014.
-O-
[1. Direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder]
Den første sag, jeg vil nævne, er forslaget til direktiv ombeskyttelse af forretningshemmeligheder.
Sagen er på dagsordenen til Konkurrenceevnerådsmødet den 26.maj 2014 til generel indstilling.
[Formål]
Forslagets formål er at sikre europæiske virksomheder ogforskningsinstitutionertilstrækkeligbeskyttelseafderes
forretningshemmeligheder på tværs af Europa.
2/2
De forskelligartede regler i EU’s medlemslande gør detimidlertid vanskeligt for virksomheder at få et overblik over,hvordan deres forretningshemmeligheder er beskyttet.
Forskellene i reglerne medfører, at virksomheder er mindretilbøjelige til at arbejde på tværs af grænserne.
Med direktivet indføres sammenlignelig minimumsbeskyttelse afforretningshemmeligheder i hele Europa.
Danske virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, vil fålettere ved at håndhæve en forretningshemmelighed, der f.eks. erblevet udnyttet ulovligt af en samarbejdspartner i Europa.
[Regeringens holdning]
Regeringen støtter forslagets ønske om at indføre enminimumsbeskyttelse af forretningshemmeligheder.
I Danmark har vi allerede veludviklede regler for beskyttelsen afforretningshemmeligheder. Disse regler ser regeringen ingengrund til at ændre væsentligt på.
Regeringen vil derfor arbejde for, at direktivet kommer til atligne de EU-regler og danske regler, der gælder, herunderreglerne om forældelse, erstatning og behandling af civileretssager.
3/3
Det vil være en fordel for virksomhederne, at forretningshemme-ligheder reguleres ligesom intellektuelle rettigheder. På den må-de skal virksomhederne ikke sætte sig ind i flere forskellige re-gelsæt.[Forældelse]
Med hensyn til spørgsmålet om forældelse ønsker regeringen,at det bliver op til de enkelte lande selv at fastsætte reglerherfor.
I det seneste kompromisforslag er der lagt op til, atmedlemslandene selv skal fastsætte regler herom. Dog sådan atforældelsesfristen ikke må være længere end 6 år.
Regeringen ønsker som udgangspunkt ikke, at der skal væreregler om forældelse i direktivet, som det var tilfældet iKommissionens oprindelige forslag. Regeringen lægger derforstor vægt på, at seneste kompromistekst fastholdes. Regeringenvil dog arbejde for, at fristen på de 6 år helt udgår afbestemmelsen.
[Erstatning]
Hvis
man
får
et
tab,
fordi
andre
misbruger
en
forretningshemmelighed, har man mulighed for at få erstatning.
4/4
Her vil regeringen også arbejde for at bevare de nuværendedanske regler. Efter de danske regler er det afgørende forberegningen af erstatningen, hvad man har haft som tab. Ikkefx hvad den, der har udnyttet en forretningshemmelighed, harhaft af fortjeneste.
Vi vil dog kunne acceptere det forslag, der ligger på bordet nu.Det skyldes, at det svarer til reglerne på lignende områder, fxnår der gives erstatning for krænkelse af et varemærke eller etpatent.
[Mulighed for økonomisk kompensation i stedet for forbud ogmuligheden for at pålægge tvangsbøder]
Hvis man har brugt en forretningshemmelighed ulovligt, kanman efter forslaget blive dømt til at betale økonomiskkompensation i stedet for fx at få forbud mod at brugeforretningshemmeligheden. Direktivet indeholder også reglerom muligheden for at pålægge bl.a. tvangsbøder, hvis manovertræder et påbud eller forbud.
Andre lignende EU-regler overlader det i højere grad til detenkelte land at regulere disse områder. Regeringen vil arbejdefor, at det også i dette direktiv overlades til medlemslandeneselv at fastsætte regler herom.
-O-
5/5
[2. Varemærkereformen]
Den næste sag, jeg vil nævne, er varemærkereformen.
Sagen er på dagsordenen til Konkurrenceevnerådsmødet den 26.maj 2014 til fremskridtsrapport.
Regeringen er generelt positiv over for en øget harmonisering afvaremærkesystemerne, hvor det er til gavn for virksomhederne.[Piratkopiering og varemærkeforfalskning]
Forslagene indeholder også nye bestemmelser, der har til formålat bekæmpe piratkopiering og varemærkeforfalskning.Den ene bestemmelse medfører, at varer i transit i EU kantilbageholdes og destrueres, hvis de krænker et varemærke i EU.
Dette er nyt i forhold til i dag, hvor det er en betingelse, atindehaveren af varemærket kan bevise, at der foreligger enkommerciel handling rettet mod EU.
Regeringen er positiv over for bestemmelser, der har til formål atbekæmpepiratkopieringogvaremærkeforfalskning.Men
regeringen arbejder for, at den lovlige handel ikke bliver unødigtpåvirket.
Fx kan den legitime handel med generisk medicin, der er købtuden for EU og skal anvendes eksempelvis i Afrika, blive ramt.
6/6
Hvis denne medicin er i transit i EU på vej mod den endeligedestination, skal medicinen efter regeringens holdning ikkekunne destrueres, selvom den krænker et varemærke i EU.
Den anden bestemmelse omhandler internethandel, hvor modta-geren er en forbruger. Det er kun den erhvervsmæssige brug afandres varemærker, fx videresalg, der er ulovlig. Som udgangs-punkt ikke privat brug.Sagt på en anden måde: regeringen mener ikke, at der kan stillessamme krav til forbrugeren om at sætte sig ind i komplekse reg-ler for, hvornår noget fx er ulovlig parallelimport, som til virk-somheder.[Europæisk system og nationalt system skal eksistere parallelt]
Der findes i EU både nationale varemærkesystemer og et euro-pæisk varemærkesystem. Det er centralt for virksomhederne, atder er mulighed for at beskytte varemærker enten i hele EUeller i et eller flere lande alt efter virksomhedens behov.
En virksomhed kan ansøge om et EU-varemærke mod betalingaf et gebyr. Regeringen er positiv overfor, at gebyrerne i det se-neste kompromisforslag fastsættes i forordningen.
Regeringen mener, at gebyrerne for EU-varemærker skal afspejlestørrelsen af det territorium, der gives en eneret til. Det fore-
7/7
kommer naturligt, at et europæisk varemærke skal koste mereend et dansk varemærke.
Regeringen mener derfor ikke, at ansøgningsgebyret for et EU-varemærke bør sættes ned.
[Brug af pengene fra gebyrer]
Det er vigtigt, at gebyrerne kommer brugerne - virksomhederne– til gavn. Fx kan varemærkesystemet og kvaliteten af sagsbe-handlingen forbedres.
Regeringen er af den opfattelse, at overskud herefter som ud-gangspunkt skal overføres til EU’s budget, og modregnes i med-lemslandenes generelle bidrag til EU-budgettet.[Delegerede retsakter]
I alt var der i det oprindelige forslag 63 delegerede retsakter.I det kompromisforslag, der er behandlet i samlenotatet, var detteantal nede på 8. Nu er der ingen tilbage. Det er regeringen megettilfreds med.
De forslag til gennemførelsesretsakter, der er tilbage, blev iforvejen reguleret i komitéer, hvor medlemslandene havdeindflydelse på udformningen af reglerne. Det lægges der nu op tilat opretholde.-O-
8/8
[3. E-call]
Den næste sag på dagsordenen er det såkaldte ”e-call”. Sagener på dagsordenen til generel indstilling og har tidligere væretforelagt af transportministeren.
E-Call er et system til automatisk nødopkald. I tilfælde af enulykke, hvor en eller flere airbags udløses, overføres der auto-matisk information til alarmcentralen, ogman kan fra bilen talemed alarmcentralen..
Den store fordel med e-Call er dels, at der sker øjeblikkeligalarmering, også i de tilfælde, hvor person bag rattet måtte væ-re slået bevidstløs efter ulykken, dels at alarmcentralen modta-ger præcise oplysninger om, hvor ulykken er sket.
Mange mennesker er konfuse efter en trafikulykke og har sværtved at huske eller forklare, hvor de er henne, hvilket koster tid.E-Call kan, udover at blive udløst automatisk, også udløsesmanuelt ved tryk på en knap.
Regeringen støtter forslaget om at kræve nye typer af person-og varebiler udstyret med e-Call. Det er en omkostningseffek-tiv måde at forbedre trafiksikkerheden på.
-O-[4. Pakkerejsedirektivet]
9/9
Den næste sag på dagsordenen er pakkerejsedirektivet. Direk-tivet er på dagsordenen for rådsmødet til fremskridtsrapport.
Sagen hører under justitsministerens ressort.
Helt kort går direktivet ud på at tilpasse reglerne til at de flestei dag sammensætter deres rejser via internettet, hvor der fx lin-kes til hotelbooking, når man bestiller en flyrejse.
Herudover vil jeg henvise til samlenotatet.
