ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 261: Notat af 12/5-14 om Produktivitetskommissionens arbejde, fra Folketingets Økonomiske konsulent

SammenfatningProduktivitetskommissionen afleverede i marts 2014 en omfattenderapport om, hvordan vi får gang i produktiviteten i Danmark.Der er i alt 25 hovedanbefalinger, hvoraf halvdelen omhandler uddan-nelsessystemet, der, ifølge kommissionen, trænger til en ”grundigoverhaling”.Også skattepolitikken kan bruges til at styrke produktiviteten. En end-nu vigtigere brik er, at de offentlige udgifter skal prioriteres efter, hvor-dan de styrker produktiviteten.På side 15-16 i notatet er de 25 hovedanbefalinger.

1. IndledningI marts 2014 udgav Produktivitetskommissionen (PK) sin afsluttende rapportmed betegnelsen ”Det handler om velstand og velfærd”. Rapporten (160 si-der) opsummerer resultaterne af Kommissionens seks delrapporter samt nog-le nye analyser.Den danske produktivitet har frem til midten af 1990’erne været bærende forudviklingen i velstanden og velfærden, og den har været på forkant med ver-dens førende lande, herunder USA. Siden midten af 1990’erne er produktivi-tetsstigningendog aftagettil 0,9 % per år, hvilket er det halve af USA's, sefigur 1.Det skaber problemer for den økonomiske vækst.Figur 1.Timeproduktivitet i Danmark og Vesteuropa ift. USA

Kilde: Produktivitetskommissionens slutrapport, side 11Det ses affigur 1,at den danske produktivitet har nærmet sig USA's frem til1993, hvorefter den igen er faldet tilligemed produktiviteten i Vesteuropa.Slutrapporten undersøger, hvorfor produktivitetenikke længere vokser såhurtigt som tidligere.I notatet gennemgås således følgende områder:-------Dynamik, konkurrence og innovationUddannelseInfrastrukturOffentlige udgifterLedelse, styring og motivation i den offentlige sektorSkatterOffentlig-privat samarbejder

2. Produktiviteten skal øges gennem dynamik, international konkur-rence og innovationHalvdelen af den danske produktivitetsstigning kommer fra sund dynamik ierhvervslivet, dvs. fra denomfordeling og forbedredebrug af ressourcer,som følger af konkurrence. Den anden halvdel af produktivitetsstigningenkommer frainternvækst, dvs. innovation.Ryd op i lovgivningen, og øg konkurrencen i servicesektorenDer har været lave stigninger i produktiviteten i de private servicebrancher,som ikke udfordres af international konkurrence, siden 1995, sefigur 2.Figur 2.Produktivitetsvækst i serviceerhvervene, 1995-2012

Produktivitetskommissionen anbefaler derfor, at manliberaliserer marke-derne for danske servicevirksomheder,strømliner offentlig sagsbehandlingog bringer den danske konkurrencelov på niveau med bedste praksis. Det vilgøre det lettere for både danske og udenlandske konkurrenter at komme indpå markedet. Dermed skabes mere dynamik, som er afgørende for udviklin-gen i produktiviteten.Innovation fremmer produktivitetenInnovation fremmer produktiviteten gennem tilførsel af nye arbejdsgange,produktionsformer eller organisering. Den danske støtte til innovation er rela-tivt høj, men det resulterer ikke i en høj innovationsgrad, som man kunneforvente. Således har innovative iværksættere i Danmark det sværere endbåde de amerikanske, svenske, finske og hollandske iværksættere.Grunden til den manglende innovation er ifølge PK,at innovationsstøttenikke bliver brugt optimalt.Det bør undersøges, hvilke typer af innovations-politik, der virker, så pengene kan blive brugt optimalt.Skærpet konkurrence og oprydning iarbejdsmarkedsklausulervil ogsåfremme innovationen. Derudover bør virksomheder først beskattes, når pro-duktet er klar til salg. Til sidst vil offentlig-private samarbejder fremme idé-udvekslingen. Mere om beskatning og offentlig-private samarbejder senere.

3. Omkostninger til uddannelse og deres kvalitet hænger ikke sammenBlandt de områder, PK undersøger, er uddannelse (og innovation) det størstemålt på forslag til forbedringer. Kommissionen har således omkring 50 anbe-falinger til dette område af deres i alt 100.Lav effektivitet i uddannelsessystemetDanmark bruger8 % af BNP på uddannelse,hvilket gør vores uddannelses-system til det dyreste blandt OECD-landene. Samtidigt ligger danske folke-skolebørn og unge i alderen 16-24 år på OECD-gennemsnittet i PISA-test.Men i OECD-gennemsnittet er der lande som Mexico, Chile og Tyrkiet, somtrækker gennemsnittet ned.Der fås altså mindre for pengene i Danmarkend i de lande, vi plejer at sammenligne os med.Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser

PK anbefaler, at man undersøger, hvordan børns indlæring kan øges alleredei dagtilbuddene, og om der skal stilles klare målsætninger for børnene.Danske skolebørn klarer sig som nævnt dårligt i PISA-test, når man sammen-ligner med, hvor meget skolegangen koster.Det kan skyldes, at lærerstude-rende får meget lidt undervisning og faktisk halvt så meget som i1980’erne.Det betyder, at lærerne bliver mindre kompetente, og det går isidste ende ud over skolebørnenes læring, mener kommissionen.Det anbefales, at læreruddannelsen forbedres gennem øget studieaktivitet oghøjere adgangskrav. Det vil have en positiv virkning på produktiviteten.Det anbefales af kommissionen, at man evaluerer gymnasiereformen, såbetydningen for fagligheden kan fastlægges.Unge skal træffe fornuftige valg af uddannelseProduktivitetskommissionen anbefaler, at indkomst og beskæftigelse gøres tildrivkræfter bag unges valg af studie. Som det fremgår affigur 3,vælger me-get få unge i dag videregående uddannelser på grund af fremtidige jobmulig-heder.Dette skal ændres ved at oplyse om nøgletal som arbejdsløshed,indkomst osv. for forskellige uddannelser.Figur 3.Andel af nyoptagne studerende, der har valgt studie på baggrund afarbejdsmarkedssituationen

med opretter pladser på de pågældende uddannelser.Et eksempel er de humanistiske universitetsuddannelser. Selvom kandidater herfra konse-kvent har haft højere arbejdsløshed og lavere timeløn end andre universitetsuddannede, erdet også den uddannelsesretning, der har haft den største vækst i dimittender. Mellem 1991og 2011 blev antallet af dimittender fra humaniora tredoblet. Det var primært studier somkommunikation, kunsthistorie, litteraturvidenskab, filmvidenskab og filosofi, der voksede. Deter studier, hvorfra dimittenderne oftere er arbejdsløse end fra andre humanistiske uddannel-ser.Dimittender fra en række korte og mellemlange uddannelser på det samfundsfaglige og dettekniske område opnår gennem deres uddannelse en højere løn end humanisterne. I dethele taget er der kunikke godt nokmellem de videregående uddannelsers længdeUnge hjælpes altsålidt sammenhængpå vej til et fornuftigt studievalg. Men der-ogdimittendernes indkomst. Detudvidetuddannelsessystemet ikke formår prioritereudover har universiteternetyder på, atde studieretninger mest, somathar dendestudieretninger, der har den højeste produktivitet. Og at uddannelsessystemet er dårligt til athøjeste arbejdsløshed. Især uddannede fra humanioraproduktivitetsgevinst, som mereafstemme længden af uddannelserne med størrelsen af denhar høj arbejdsløshed,sefigur 4.kan give. Vi uddanner kort sagt forkert.uddannelseFIGUR 21:GENNEMSNITLIG ARBEJDSLØSHEDBLANDT AKADEMIKERE 1991-2011FIGUR 22:VÆKST I ANTAL DIMITTENDER FRA KAN-DIDATUDDANNELSER 1991-2011

Kilde: Produktivitetskommissionens slutrapport, side 79og egne beregninger.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.Kilde: Danmarks StatistikDet ses affigur 4,at akademiker-arbejdsløsheden er højest blandt kandidateri humaniora, og at der samtidigt bliver uddannet fire gange så mange fra hu-maniora i 2011 som i 1991.PK anbefaler, at de kompetencer, de studerende lærer på uddannelserne, ihøjere grad tilpasses arbejdsmarkedet behov. Desuden bør uddannelsesinsti-Slutrapporttutionerne ikke starte nye studieretninger, medmindre de giver gode jobmulig-heder.Derudover bør man give plads til, at man med en bacheloruddannelse kan gådirekte ind på arbejdsmarkedet uden af tage en kandidat først. I de flesteandre lande er det helt almindeligt at stoppe uddannelsen ved en bachelor.Evaluering er nødvendig for forbedringOverordnet set skal der indsamles data for, hvordan elever og studerendeklarer sig. Med evalueringer og data kan uddannelsesinstitutionerne lettereforbedre sig, og politikerne kan gennemføre de fornødne reformer.Data skal være offentligt tilgængeligt, så unge kan vælge de data, der giverdem de bedste muligheder efterfølgende.

4. Reducér trængsel og byg kun rentable infrastrukturprojekterInfrastruktur er afgørende for, hvor effektivt samfundet kan fungere. Det hand-ler om, hvor nemt og hurtigt personer og varer kan flyttes, men dækker ogsåover kvaliteten af internet, energiforsyning og kloaknet.Infrastruktur skal kunne betale sigPK anbefaler, at man kun bygger de infrastrukturprojekter, der kan betale sig.Det kræver, at man foretager samfundsøkonomiske analyser af hvert projekt,og kun gennemfører de, der rent faktisk kan betale sig. Desuden skal meto-derne til at vurdere disse projekter hele tiden forfines, så man får bedst muligeskøn over værdien af projekterne.Der kan desuden oprettes en pulje til medfinansiering af mindre projekter. Eteksempel på et mindre projekt er bygning af en kommunal vej, som primærtgavnerpendlerefra andre kommuner. Kommunen bygger ikke projektet, dadet ikke gavner egne borgere nok – baseret på kolde, økonomiske facts –selvom det på den store skala kan betale sig. Her kan statsstøtte gøre enforskel.Trængsel på vejene skal reduceresTrængsel på vejene, især i Storkøbenhavn og Østjylland, giver store sam-fundstab i form af spildtid. I Hovedstaden alene spildes 9,3 mio. timer på dedanske veje.Produktivitetskommissionen foreslår, at man laver forsøg med kilometer-baseret brugerbetaling på nogle vejstrækninger i myldretiden.Kommissionen foreslår desuden, at priserne for at passere Storebælt og Øre-sundsbroen øges i myldretiden og sænkes udenfor myldretiden. Det sammekan ske for at køre med tog. Hvis passagertallene overstiger nogle bestemtegrænser, skal stationsanlæggene udbygges, og det er meget dyrt. Prisdiffe-rentiering kan fordele togpassagererne udover dagen og dermed sænketrængslen.Digital infrastruktur skal udbygges effektivtDen digitale infrastruktur er de anlæg og installationer, der gør, at vi kan seTV samt bruge telefon og internet. Især udbygning af bredbånd er afgørendefor produktiviteten.Kommissionen anbefaler, at de bedste teknologier vælges, og at private virk-somheder står for udbygningen af den digitale infrastruktur.

Fokus på lave omkostninger i energiproduktionenI flere tilfælde har man valgt at anlægge havvindmøller, selvom andre løsnin-ger ville være billigere. Produktivitetskommissionen anbefaler, at fokus frem-over er på, hvordan den vedvarende energibilligstmuligt udbygges.Undersøgelser af energiforsyningen er i gangProduktivitetskommissionen tegner et billede af den danske energiforsyning,men giver ingen konkrete anbefalinger til produktivitetsforbedringer.Kommissionen refererer dog til en arbejdsgruppe nedsat af regeringen, derskal se på mulighederne for at effektivisere fjernvarmesektoren og analyserigangsat af Energistyrelsen og Energinet.dk, som skal undersøge gassyste-mets og el-nettets funktionalitet.

5. De offentlige udgifter kan prioriteres bedreProduktivitetskommissionens afsnit om de offentlige udgifter tegner et billedeaf de overordnede strukturer og muligheder for at øge produktiviteten. Kom-missionen har dog ikke nogen konkrete forslag til, hvordan de offentlige midlerkan forvaltes bedre, men taler for afbureaukratisering i det offentlige og størrefrihed for dets ledere. Anbefalingerne til dette gennemgås i afsnit 6.Hvor stor skal den offentlige sektor være?Den offentlige sektor i Danmark er relativt stor, og det betyder, at danskerebetaler mere i skat end i næsten alle andre lande. En høj skat sikrer en rækketjenester, såsom sundhedsydelser og uddannelse til borgere, der ikke nød-vendigvis havde fået disse ellers. Rationalet bag at levere disse ydelser ”gra-tis” er, at de ikke kun bidrager til den enkelte, men til samfundet i det heletaget.Et højt skattetryk kan altså være godt for produktiviteten, men bliverskatten for høj, kan det dæmpe produktiviteten,skriver kommissionen.Målet for offentlige institutioner og myndigheder er ofte abstrakt, og kvalitetenaf det offentliges ydelser er svær at måle på baggrund af de eksisterendedata. Netop derfor er der nogle omfattende rammevilkår, der skal sikre godearbejdsgange. Disse rammer kan dog begrænse stigninger i produktivitetenved at hæmme ændringer i arbejdsgangene.

Prioritering af de offentlige udgifter skal optimeresDet er meget svært at afgøre, om de offentlige udgifter er på et tilpas niveau,og PK har ingen anbefalinger til dette. I stedet anbefaler den, at de offentlige1udgifter prioriteres, så der ”tages hensyn til produktiviteten” .Hvor meget kan der effektiviseres?KORA har beregnet, hvor stort potentialet er for at øge produktiviteten i deleaf den offentlige sektor. I metoden undersøges det, hvor produktiv den mestproduktive kommune er på et givent område, og det beregnes derefter, hvormeget man samlet set kunne spare, hvis alle kommuner havde samme prak-sis.Påfolkeskoleområdetgiver dette en besparelse på 12 %, mensdagsinsti-tutionerogældreplejekan spare hver 10 %. I beregningerne er der tagethøjde for, at ikke alle kommuner har samme muligheder for at øge produktivi-teten. Det skal nævnes, at der er stor usikkerhed forbundet med beregninger-ne.Produktivitetskommissionen påpeger, at en fuld udnyttelse af potentialet for ateffektivisere kræver enighed og samarbejde for en række aktører: politikere,offentlige ledere, medarbejdere og fagforeninger. Det bliver en stor udfordring.2

6. Styring, ledelse og motivation i det offentligeFor at den offentlige sektor kan blive mere produktiv, skal der skrues ned forkontrollen og detailstyringen. Det forudsætter, at der formuleres konkrete målog resultatkrav for kerneydelsen, mens de offentlige ledere får større frihed iledelsen. Samtidigt skal der skrues ned for regler, som fjerner fokus fra ker-neydelsen.I løbet af de seneste 30 år er der gennemført moderniseringstiltag, hvilke ikkehar givet mere tid til kerneydelserne. Det tegner et billede af, at det er svært atfrigive tid til kerneydelserne.Mere gennemsigtighed i regler og love

Den offentlige sektor er underlagt et omfattende sæt love og regler, der un-derbygger dens arbejde, samtidigt med at det begrænser fleksibilitet. Jo merekontrol i form af love og regler, jo mindre tid bliver brugt på kerneydelser.Reglerne er typisk velbegrundede hver for sig, men danner samlet set etkomplekst system, som kan være svært at manøvrere i. Desuden avler bu-reaukrati mere bureaukrati, da politiske enkeltsager kan resultere i øget kon-trol, som igen kan øge risikoen for fejl.Produktivitetskommissionen anbefaler, atafbureaukratisering systematise-res,så de regeludstedende instanser løbende tages stilling til, om love ogregler kan forsimples og omskrives.Kommuner og regioner kan via udfordringsretten fritages fra de eksisterenderegler for at afprøve nye arbejdsgange. Kommissionen anbefaler, at manudvider udfordringsretten til at gælde alle offentlige institutioner. Desuden børoffentlige instanser forpligtes til at bruge de gode erfaringer fra både ud-4fordringsretten og frikommuneforsøgene .Det anbefales desuden, at parterne på det offentlige arbejdsmarked indgårmere rammeprægede overenskomster, der giver støre fleksibilitet i løsningenaf de offentlige serviceopgaver. Det forudsætter bredere overenskomster forstørre grupper af ansatte, en højere grad af lokale aftaler, og at de decentraleledere påtager sig det større lederansvar.Større fokus på resultatet for borgerneDet er en forudsætning for at vurdere produktiviteten i det offentlige, at derindsamles data og erfaringer. I det offentlige måles og registreresarbejds-processernei stedet for deydelser,borgerne modtager. Kommissionenanbefaler derfor, at der indsamles og offentliggøres flere og mere anvendeligedata for produktivitet i det offentlige. Dette skal ske sideløbende med formule-ring af kvalitative indikatorer for de områder, hvor kvantitative mål ikke er hen-sigtsmæssige.Det anbefales desuden, at en uafhængig institution analyserer disse data ogbeskriver, hvordan de gode resultater er opnået. For at det kan ske effektivt,skal kommunernes konteringspraksis harmoniseres.Resultatkontrakter blev indført i staten i løbet 1990’erne for at sikre en konse-kvent styring, som skulle give frihed til gode opgaveløsninger. Sideløbende er3

der dog indført flere og flere forskellige mål og proceskrav, somslørerfokus-set på at skabe gode kerneydelser. I den forbindelse anbefaler Produktivitets-kommissionen, atman overvejer, om kontraktstyringen er hensigtsmæs-sig.Eventuelle ændringer må ikke komme i vejen for udførelsen af kerneopgaver-ne. Det er derfor vigtigt, at afbureaukratisering og konsekvent styring spillersammen.Økonomistyring kan fremme effektivitet og samarbejdeØkonomistyringen i kommuner, regioner og staten er generelt god. Et problemer dog, at det nuværende fokus på at overholde hvert års budget gør detsvært at investere langsigtet. En løsning kan ifølge Produktivitetskommissio-nen være interne låne- og opsparingsordninger.Desuden anbefaler Kommissionen, at budgetloven justeres, så der bliverplads til at overføre forbrug mellem årene indenfor budgetlovens fireårigeudgiftsramme i gode år.Et problem med rækken af økonomiske ordninger er, at de fokuserer på deenkelte myndigheders ressourceforbrug og ikke det samlede ressourcefor-brug, der bliver brugt i forløbet. Det kan gå ud over kvaliteten.Det anbefales derfor, at regler for refusion og afregning mellem myndigheder ihøjere grad udformes, så de understøtter gode resultater for borgeren ogunderstøtter samfundsøkonomisk effektivitet frem for optimering af egne res-sourcer.Fremme af god ledelse i det offentligeGod ledelse fremmer produktivitet gennem motivering af medarbejdere, fast-sættelse af rammer for samarbejde på tværs i den offentlige sektor og medborgere samt formulering af klare mål.Der kan være en tendens til at offentlige topledere, som arbejder politisk, kun ibegrænsetomfang bliver brugt til at fremme produktivitet. Det sker, når top-lederne retter sig mod toppen frem for driften, og det kan fjerne fokus fra delangsigtede problemstillinger.Produktivitetskommissionen anbefaler, at både ledere og medarbejdere i detoffentlige opkvalificeres,så de retter sig mod de job,der varetages. Medar-5

bejderne skal have større indflydelse på, hvilke mål der styres efter, og løn-forhandlinger skal i højere grad ske lokalt, så der er mulighed for belønning afgodt arbejde.Først skal mulighederne for at øge produktiviteten undersøges. Det betyder,at styreformerne i kommuner og staten skal evalueres.Produktivitetskommissionen anbefaler, at man undersøger mulighederne forat spare ressourcer og opnå stordriftsfordele gennem administrative fælles-skaber. Det må dog ikke udviske, hvem der står med det politiske ansvar.Ansvaret mellem politikere og topledere skal desuden være tydeligere.

7. SkatterSkattestrukturDet er ifølge kommissionen muligt at omlægge skattepolitikken, så den i høje-re gradunderstøtter den økonomiske vækstuden at svække fordelingspoli-tiske hensyn.Kommissionen anbefaler, at de løbende skatter på fast ejendom øges grad-vist for at lette skatten på indkomst, som er blandt de mest væksthæmmende.De kan ske ved fx at ophæve nominalprincippet for ejendomsværdiskatten,der samtidig vil bidrage til at stabilisere boligpriserne.Ejendomsværdiskat-ten kan alternativt hæves gradvist til et niveau, der neutraliserer skatte-fordelen af rentefradraget.Kommissionen påpeger desuden, at ejendoms- og grundvurderingerne blivermere præcise, så der er tæt kobling mellem udskrevne skatter på jord og fastejendoms og de aktuelle grund- og ejendomsværdier.ErhvervsbeskatningSelskabsskatten påvirker virksomheders beslutning om, i hvilket land de skalinvestere, og høj beskatning kan derfor skræmme investorer væk. Det kanhæmme konkurrencen på det indenlandske marked og i kraft heraf produktivi-teten. Dansk selskabsskat er i dag på niveau med vores nabolande og detgennemsnitlige EU-land, men kommissionen bakker op om engradvissænkning af selskabsskatten.Selskabsskatten tilskynder desuden virksomheder til at finansiere investerin-ger via lån frem for egenkapital, men høj gæld gør virksomhederne mere sår-bare over for dårlige konjunkturer og kan skade produktiviteten. Den skatte-

mæssige forskelsbehandling af gæld og egenbetaling bør derfor afskaffes, ogkommissionen anbefaler, at der bliver nedsat et udvalg, som skal se på pro-blemstillingen.Udvalget skal desuden se til, at indkomst optjent i selskaber hverken bliverunderbeskattet eller overbeskattet. Empiriske studier viser, at incitamentet tilat blive selvstændig afhænger af forskellen i beskatningen af lønmodtagereog selvstændige, og beregninger foretaget af Finansministeriet peger på, ativærksættere bliver beskattet hårdere end lønmodtagere. Det er ikke hen-sigtsmæssigt, ifølge kommissionen.Regeringen indførte i 2012 en 60 pct.-regel, som betyder, at underskud i virk-somheder kun kan modregnes den skattepligtige indkomst op til 7,5 mio. kr.,og resten af underskuddet kan højest nedbringe den skattepligtige selskabs-indkomst med 60 pct. Kommissionen anbefaler, at 60.-pct.-reglen bliver fjer-net, fordi den kan hæmme risikobetonede, innovative virksomheder.ArbejdsindkomstbeskatningIndkomstskat kan påvirke beslutningen om investering i uddannelse, fordi tabtarbejdsindkomst udgør en omkostning ved at tage en uddannelse. Skattenkan desuden påvirke valget af uddannelse.Kommissionens beregninger viser, at en gennemsnitlig dansk lønmodtagerbetalerlidt mindrei skat en arbejder i de fleste af vores nabolande. Han harogså en lavere marginalskat. En lønmodtager med indkomst over gennem-snittet har derimod en højere marginalskat end i mange EU-lande. Topskat-tegrænsen er desuden høj i Danmark, så der er relativt mange danske skatte-ydere, der bliver pålagt højeste marginalskat.Det er vigtigt for produktivitetsvæksten, at lønmodtagere er villige til at flyttesig derhen, hvor de kan opnå højest løn, så produktive virksomheder kantiltrække arbejdskraft ved at tilbyde en højere løn. Høje marginalskatter redu-cerer gevinsten ved at skifte til et job med højere løn, og empiriske studierviser, at det hæmmer arbejdskraftens mobilitet og dermed produktivitetsvæk-sten.Kommissionen anbefaler derfor, at marginalskatten og antallet aftopskatteydere bliver nedbragt, hvis der er det nødvendige finanspoliti-ske råderum.

8. Offentlig-privat samarbejdeNår en privat virksomhed leverer en ydelse, som det offentlige betaler for,kaldes det et offentlig-privat samarbejde.Udbud af opgaver øger konkurrencenVed at udbyde opgaven til private leverandører (og evt. offentlige) kan manfinde den, der kan løse opgaven billigst og bedst, og det øger produktiviteten.Ca. en fjerdedel af det offentliges omkostninger til serviceydelser til borgere eroffentlig-private samarbejder.Offentlig-privat samarbejde er ikke hensigtsmæssigt for alle områder af denoffentlige sektor. Det gælder for områder som politi, forsvar og retsvæsen.Konkurrence på de bløde velfærdsområder kan være kontroversiel og kompli-ceret. Ifølge Produktivitetskommissionen kan der være større risiko for svigt,hvis en privat virksomhed varetager en af de bløde velfærdsopgaver, end hvisen offentlig institution gør det. Der er dog ingen garanti for, at en offentliginstitution leverer opgaven. Det vigtige er, at opgaven er tilstrækkeligt godtbeskrevet, og at der føres tilsyn.Produktivitetskommissionen anbefaler, at man løbende undersøger, hvilkeydelser der udbydes i konkurrence.Det er blevet lettere at sætte opgaver i udbudNye EU-udbudsdirektiver og ophævelse af særregler på ældreområdet harforbedret muligheden for at sætte opgaver i udbud. Samtidigt er det, blandtandet på dagtilbudsområdet, blevet mere attraktivt for private virksomheder attræde ind på markedet.Produktivitetskommissionen siger, at der er mulighed for at udlicitere en størredel af det offentlige område. Konkret anbefaler kommissionen, at barrierernefor udlicitering af skolefritidsordninger, ungdomsskoler og musikskoler fjernessamt at mulighederne for udlicitering af folkeskoler, gymnasier og erhvervs-uddannelser undersøges.Det skal i øvrigt gøres mere attraktivt at byde på de offentlige opgaver. Detkan for eksempel ske ved at give friere rammer for at tjene penge på ydelser-ne, i de tilfælde hvor den private leverandør har en sund økonomi og løseropgaven godt. Dette er tilfældet på dagtilbudsområdet, men ikke på mangeandre områder.

9. ResumePK opsummerer som nævnt sine anbefalinger i 25 hovedanbefalinger. DisselyderDynamik, konkurrence og innovation- Fjern regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser kon-kurrencen- Styrk mobiliteten af varer, serviceydelser, investeringer, viden og ar-bejdskraft over landegrænserne- Styrk konkurrencelovgivningen, så den kommer på niveau med bed-ste praksis i EU- Begræns brugen af konkurrence-, kunde- og jobklausuler gennemskærpet lovgivningUddannelse- Giv de videregående uddannelsesinstitutioner langt stærkere tilskyn-delser til at levere uddannelser med høj studieintensitet og efterføl-gende høj beskæftigelse og løn- Giv de videregående uddannelsesinstitutioner bedre mulighed for atudbyde kortere og mere praktisk orienterede uddannelser, der afspej-ler arbejdsmarkedets behov- Giv de uddannelsessøgende væsentligt stærkere økonomiske til-skyndelser til at vælge uddannelser med gode beskæftigelses- ogindtjeningsmuligheder- Giv de uddannelsessøgende nem adgang til sammenlignelige nøgle-tal for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet- Evaluér gymnasiereformen og efterfølgende - når erhvervsuddannel-sesreformen er gennemført – ungdomsuddannelserne under ét. Vur-dér på den baggrund, om der er behov for en mere gennemgribendereform af ungdomsuddannelserne- Fortsæt med at styrke det faglige niveau i folkeskolen, herunder især idansk og matematik, ved at styrke læreruddannelsen og skabe gen-nemsigtighed om skolernes resultater i form af bl.a. eksamensresulta-ter og elevernes videre uddannelseInfrastruktur- Invester kun i infrastruktur, når det er samfundsøkonomisk rentabelt- Sørg for at energi- og klimapolitikken fremmer omkostningseffektiviteti energiproduktion og -distribution- Brug betaling til at reducere trængslen i trafikken

Offentlige udgifter- Prioriter de offentlige udgifter med blik for, hvordan de påvirker pro-duktivitetenLedelse, styring og motivation i den offentlige sektor- Arbejd systematisk med afbureaukratisering og regelforenkling- Indgå brede og fleksible offentlige overenskomster- Mål på og styr efter resultater for borgerne- Øg fokus på tydelig ledelse, motivation og trivsel- Skab bedre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer,præstationer og løn- Inddrag private virksomheder, medarbejdere og brugere i at udvikleog nytænke den offentlige opgaveløsning- Indret den økonomiske styring, så den fremmer langsigtet planlæg-ning og effektiv udnyttelse af udgiftsrammen- Indret afregningsordninger mellem myndigheder, så de understøttersamarbejde og tilskynder til en effektiv arbejdsdelingSkatter- Brug skattepolitikken til at styrke produktiviteten, bl.a. ved at omlæggefra skatter på indkomst til skatter på ejendom og ved at fjerne overbe-skatning af aktiv erhvervsindkomstOffentlig-privat samarbejder- Skab konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det- Gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver

takstfinansiering

medfinansie-

ring