Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 257
Offentligt
Danmark heltud af krisenVirksomheder i vækst
Maj 2014
Danmark heltud af krisenVirksomheder i vækst
Maj 2014
Kapitel 1
1. Danmark helt ud af krisen ................................................................................................... 52. Nye vækstinitiativer ........................................................................................................... 13Indsatsområde 1. Nemmere og billigere at være virksomhed......................................... 14Indsatsområde 2. Styrket adgang til finansiering – flere vækstvirksomheder ................. 21Indsatsområde 3. Lavere priser for virksomheder og husholdninger .............................. 25Indsatsområde 4. Dygtige medarbejdere, avanceret produktion .................................... 30Finansiering af tiltag i Vækstpakke 2014 ........................................................................ 373. Danmarks vækstudfordring ............................................................................................... 414. Danmark som produktionsland .......................................................................................... 53
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
3
Kapitel 1
4
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 1
1. Danmark helt ud af krisenNyt kapitel
Virksomheder i vækstRegeringens hovedprioritet har fra første dag været at skabe gode job og løfte velfærden,samtidig med at vi fører en ansvarlig og holdbar økonomisk politik. Gennem det internationa-le økonomiske tilbageslag har vi holdt hånden under beskæftigelsen, så Danmark er sluppetmere nænsomt gennem krisen end mange andre lande. Regeringens politik sikrer sundeoffentlige finanser, og vi har oveni prioriteret rum til at løfte velfærden med godt 3 mia. kr.årligt frem mod 2020.Dansk økonomi viser nu klare tegn på bedring. Store dele af erhvervslivet er i vækst. Produk-tionen vokser på ny i virksomhederne. Færre mennesker er ledige end for fire år siden. Be-skæftigelsen stiger igen. Det går bedre i udlandet, og regeringens ansvarlige politik fremmerden positive udvikling i Danmark og tilliden til dansk økonomi.Vi kan nu for alvor begynde at se fremad. Med Vækstpakke 2014,Danmark helt ud af krisen– virksomheder i vækst,tager regeringen yderligere skridt for at styrke de danske virksomhe-ders muligheder for at lægge krisen bag sig og fastholde og skabe vellønnede job. Vi skaløge produktiviteten og sænke omkostningerne for vores virksomheder, så vi kan koble os pådet internationale opsving. Der er fortsat mange udfordringer, vi skal tage fat på.Vækstpakke 2014 bygger videre på den række af erhvervsrettede initiativer, som regeringenallerede har fremlagt, der skal skabe stærkere og mere konkurrencedygtige virksomheder.Samtidig fastholder regeringen en ambitiøs klima- og energipolitik, der tager hensyn til virk-somhedernes konkurrenceevne.Et stærkt erhvervsliv er en grundsten under gode job og tryghed for de enkelte familier iDanmark og dermed også forudsætningen for vores velstand og velfærd.Regeringen fremlægger derfor som en første opfølgning på Produktivitetskommissionen envækstpakke med en bred vifte af store og små initiativer. I alt 89 forslag, som løfter velstan-den og forbedrer virksomhedernes vilkår i Danmark,jf. boks 1.1.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
5
Kapitel 1
Danmark helt ud af krisen
Boks 1.1Danmark helt ud af krisenVækstpakke 2014 indeholder 89 konkrete tiltag, der vil styrke erhvervslivets konkurrenceevne og samletløfte velstanden i Danmark med 6 mia. kr. i 2020. Initiativerne fordeler sig på fire indsatsområder:Nemmere og billigere at være virksomhedLempelse af virksomhedernes PSO-omkostninger for 5,8 mia. kr. Kortere sagsbehandlingstider. Færreadministrative byrder og bedre erhvervsregulering.Styrket adgang til finansiering – flere vækstvirksomhederFradrag for indskud i små virksomheder og lempelse af udbyttebeskatning for virksomheder. Forlængelse afVækstlåneordningen og Eksportlåneordningen. Mere kapital til vækstvirksomheder.Lavere priser for forbrugerne og virksomhederneForsyningssektoren effektiviseres for 3,3 mia. kr. i dialog med sektoren. Nationale særstandarder i bygge-branchen harmoniseres. Konkurrencen i private serviceerhverv styrkes.Flere dygtige medarbejdere og mere avanceret produktionStyrket international rekruttering. Bedre voksen- og efteruddannelse. Flere praktikpladser. 3 mia. kr. tilDanmarks Grundforskningsfond og bedre rammer for avanceret produktion.
Den globale konkurrence er skærpet. Det er blevet nemmere at flytte arbejdsopgaver ogarbejdspladser mellem lande. Det betyder, at varer og tjenester produceres der, hvor det skerbedst og mest effektivt. Det er en udvikling, som gør verden rigere, og som også er en storfordel for Danmark.Udviklingen skærper dog også kravene til danske virksomheder. Vi er udfordret på voresomkostningsniveau af vores nabolande såsom Tyskland og Sverige men også af nye vækst-lande i Østeuropa og Asien. De kan ikke længere blot tilbyde arbejde til lave lønninger menbliver også dygtigere. Samtidig har udviklingen i den danske produktivitet de seneste 15-20år været svag – både i forhold til tidligere perioder og i forhold til andre lande vi normaltsammenligner os med. Det svækker danske virksomheders konkurrenceevne.Vi skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne ved blandt andet at reducere omkostnin-gerne for erhvervslivet og sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret og produktivarbejdskraft.Det er forudsætningen for, at det fortsat er attraktivt at investere i ny teknologi, forskning ogudvikling i Danmark, og det er med til at fastholde og tiltrække nye gode, danske produktions-og videnarbejdspladser.Danmark har siden 00’erne oplevet et større fald i antallet af industrielle produktionsarbejds-pladser end vores nabolande. Produktionsvirksomhederne er derfor et særligt fokusområdefor regeringen. De er en væsentlig drivkraft for vækst og velstand herhjemme, og der ermange arbejdspladser knyttet til produktion – det gælder ikke kun i industrien men også iforsknings- og videnstunge erhverv. De udgør samtidig en relativt stor andel af beskæftigel-
6
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 1
Danmark helt ud af krisen
sen i områder uden for de større byer. Det er derfor regeringens strategi, at Danmark skalvære et attraktivt produktionsland,jf. boks 1.2 og kapitel 4.
Boks 1.2Danmark som produktionslandProduktionsvirksomheder i industrien har fortsat stor betydning for dansk økonomi. Det skyldes bl.a., at:•Produktionserhvervene er en drivkraft for den danske produktivitetsvækst, og særligt de højeksporte-rende erhverv bidrager hertil. Især de seneste år har de danske produktionsvirksomheder haft en højproduktivitetsvækst, også set i forhold til udlandet.••Produktionserhvervene står i dag for ca. 40 pct. af den samlede danske eksport. I takt med at velstan-den i fx BRIK-landene og andre vækstøkonomier stiger, er der potentiale for yderligere eksportvækst.Produktionsvirksomheder skaber attraktive job, hvoraf relativt mange er placeret uden for de størrebyer og i de områder, der blev hårdest ramt af krisen. De job, der skabes, især inden for mereavanceret produktion, har et forholdsvist højt løn- og kompetenceniveau. Samtidigt skaber produktionogså vellønnede job inden for forskning og udvikling (F&U), konsulenttjenester, marketing, logistik mv.•Halvdelen af de private investeringer i F&U kommer fra produktionserhvervene. Særligt inden foravanceret produktion er udvikling og produktion tæt forbundne. Øget udflytning af produktion fra Dan-mark skaber risiko for øget udflytning af videnjob forbundet med produktion.Det er ikke attraktivt for Danmark at konkurrere med f.eks. Østeuropa og Asien på lave lønninger. Menudviklingen inden for automatisering, IT og avancere produktionsteknologier giver nye muligheder for pro-duktion i Danmark. Billigere og mere intelligente industrirobotter, digitaliseret produktion og nye materiale-typer kan bidrage til en mere innovativ og omkostningseffektiv produktion, så andre faktorer end løn harbetydning.For at skabe attraktive vilkår for at investere og drive produktionsvirksomheder i Danmark er der brug for atsætte bredt ind. Regeringen vil derfor sætte fokus på virksomhedernes omkostninger, regulering, barriererfor vækst og erhvervsmæssig fornyelse, innovation, nye produktionsmetoder, internationalisering ogadgang til dygtige medarbejdere med kompetencer inden for avanceret produktion.Regeringens Vækstpakke 2014 forbedrer sammen med Vækstplan DK og Vækstplan for fødevarer vilkåre-ne for produktionserhvervene og skaber flere og mere vellønnede job i dansk produktion, hvoraf mange vilvære placeret uden for de større byer.
Vækstpakke 2014 viderefører regeringens ambitiøse vækstdagsorden, hvor vi allerede harsat ind på mange områder. Vi gennemførte sidste år Vækstplan DK med initiativer for samlet90 mia. kr., som giver virksomhederne, herunder særligt produktionsvirksomhederne, bedrevilkår og øger BNP med ca. 6 mia. kr. i 2020. Vi har besluttet at investere massivt i infrastruk-tur med Togfonden DK.Vi har siden Vækstplan DK gennemført initiativer som opfølgning på Konkurrencepolitiskudspil og fremlagt vækstplaner for erhverv med international konkurrencekraft, der blandtandet forbedrer vilkårene for grøn vækst og vilkårene for produktionsvirksomhederne i føde-varesektoren, hvoraf mange er placeret i landdistrikterne.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
7
Kapitel 1
Danmark helt ud af krisen
Vi forbedrer vores uddannelsesniveau gennem ambitiøse reformer af folkeskolen og er-hvervsuddannelserne samt løfter investeringerne i de videregående uddannelser. Det har tilformål at sikre, at næste generation bliver den dygtigste i danmarkshistorien og vil på sigtkunne øge produktiviteten.Endvidere har regeringen med innovationsstrategien bidraget til, at de betydelige investerin-ger i forskning, innovation og uddannelse kan understøtte vækst og jobskabelse.
Figur 1.1Regeringens indsats for at forbedre vilkårene for erhvervslivet og øge produktiviteten
Danmark helt ud af krisenVækstplaner for erhvervmed internationalkonkurrencekraft(2012-2014)FødevarerEnergi og klimaVand, bio og miljøSundhed og velfærdIKT og digital vækstDet blå DanmarkKreative erhverv • DesignTurisme
••••
NemmereVækstpakke 2014virksomhedog billigere at væreStyrket adgang til finansiering•Nemmereog serviceydelserLavere priser på varerog billigere at være virksomhed•Styrket adgang til finansieringDygtige medarbejdere og avanceret produktion•Lavere priser på forsyning•Dygtige medarbejdere og avanceret produktion
Togfonden DK(2014)28,5 mia. kr.
Vækstplan DK (2013)••••••Lavere selskabsskatLavere afgifterBoligJobordningBedre adgang til finansieringMindsket grænsehandelIndsats for udkantsområder
Konkurrencepolitiskudspil (2012)
Erhvervsuddannelsesreformen (2014)
Folkeskolereformen (2013)
Vækstpakken løfter konkurrenceevnen og velstandenVækstpakke 2014 styrker konkurrenceevnen og løfter væksten gennem konkrete tiltag på fireindsatsområder,jf. figur 1.2:•Forslagene gør detnemmere og billigere at være virksomhedved at reducere langesagsbehandlingstider og byrdefylde produktionsafgifter samt mindske unødvendige regu-leringskrav og administrative byrder. Derved øger vi danske virksomheders konkurrence-evne og gør det mere attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark.
8
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 1
Danmark helt ud af krisen
•
Forslagene øgeradgangen til kapitalfor særligt små og mellemstore virksomheder ved atlempe beskatningen for investeringer i mindre virksomheder, sikre mere kapital til potenti-elle vækstvirksomheder samt forlænge vækst- og eksportlåneordningerne. Det gør detmuligt for virksomheder at foretage sunde investeringer og bidrager til, at flere virksomhe-der kommer ind i solide vækstforløb.Forslageneøger konkurrencen og produktiviteten i visse hjemmemarkedsorienteredeerhverv,hvor produktivitetsvæksten halter mest. Det gælder særligt bygge- og anlægs-branchen, forsyningssektoren og øvrige hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Detunderstøtter lavere priser for husholdningerne og lavere omkostninger for virksomheder-ne, herunder inden for industrien, hvor serviceomkostningerne udgør ca. 15 pct. af virk-somhedernes samlede omkostninger.Endelig understøtter forslageneudbredelsen af avanceret produktion og bedre adgang tildygtige medarbejdere.Der satses betydeligt på voksen- og efteruddannelse, bedre ad-gang til international højtkvalificeret og specialiseret arbejdskraft, relevans i de videregå-ende uddannelser og investeringer i forskning og innovation. Det understøtter en mere in-novativ og omkostningseffektiv produktion, herunder i de små og mellemstore virksomhe-der, der udgør størstedelen af dansk erhvervsliv.
•
•
Figur 1.2Udfordring, initiativer og effekter
Initiativerne i Vækstpakke 2014 og de øvrige målrettede vækstinitiativer, regeringen hargennemført i 2014, vil samlet øge væksten med 6 mia. kr. i 2020,jf. tabel 1.1.Vækstpakke2014 vil indebære, at virksomhederne kan reducere deres omkostninger med ca. 4 mia. kr.årligt som følge af færre administrative byrder, lavere afgifter, effektiviseringer mv. Herafudgør administrative lettelser, lavere gebyrer og lignende ca. ½ mia. kr. Samtidig vil Vækst-pakke 2014 understøtte erhvervsinvesteringer i danske virksomheder for samlet knap 8 mia.kr. frem mod 2020.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
9
Kapitel 1
Danmark helt ud af krisen
Tabel 1.1Effekterne af Danmark helt ud af krisen årligt i 2020BNP-effektVækstpakke 20146 mia. kr.Lavere omkostninger og øgeteffektivitet i virksomhederne4 mia. kr.
Anm.: Virkningen for erhvervsinvesteringer er opgjort for private byerhverv i faktiske 2014-priser, mensøvrige virkninger er opgjort i strukturelt 2014-niveau.
Vækstpakke 2014 forbedrer dermed konkurrenceevnen og løfter væksten i Danmark i om-trent samme omfang som regeringens Vækstplan DK, der øgede væksten med 6 mia. kr. i2020 gennem blandt andet lempelser af en række afgifter samt sænkelse af selskabsskatten.Med Vækstpakke 2014 sikrer regeringen, at væksten ikke kommer på bekostning af velfær-den og balancen i samfundet. Vækstpakke 2014 løfter således væksten på en måde, der gørdet muligt, at regeringen kan fastholde ambitionen om en sund og fornuftig udvikling i detoffentlige forbrug på gennemsnitligt 0,6 pct. om året frem mod 2020.Sammen med initiativerne i Vækstplan DK har regeringen samlet fremlagt initiativer, derløfter væksten i Danmark med ca. 12 mia. kr. i 2020 gennem bedre rammevilkår for erhvervs-livet. Vi er således allerede – mindre end to år efter regeringen formulerede sin 2020-vækstmålsætning i Vækstplan DK – over halvvejs mod målet om at løfte væksten i Danmarkmed 20 mia. kr. i 2020 gennem forbedrede rammevilkår for erhvervslivet. Hertil kommer, atregeringen næsten har indfriet sin anden 2020-vækstmålsætning om yderligere 20 mia. kr. ivækst gennem højere beskæftigelse og øget uddannelsesniveau.Samlet set vil Vækstpakke 2014 og Vækstplan DK sikre, at en funktionærfamilie med to børnfår øget det årlige reale rådighedsbeløb med ca. 5.000 kr.,jf. tabel 1.2.Det er en følge af, atlønningerne vil blive højere, når produktiviteten vokser, og at priserne vil være lavere endellers inden for både forsyning og andre varer og serviceydelser.Samtidig medfører lønstigninger i den private sektor en opregulering af de offentligt ansatteslønninger og offentlige ydelser. Et pensionistpar vil derfor få øget det årlige rådighedsbeløbmed ca. 1.400 kr., fordi folkepensionen også stiger mere, når produktiviteten og de privatelønninger stiger mere. Familierne får nogenlunde samme procentvise stigning i rådighedsbe-løbet.Vækstpakke 2014 udgør regeringens første skridt i opfølgningen på Produktivitetskommissi-onens anbefalinger.
10
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 1
Danmark helt ud af krisen
Tabel 1.2Højere årligt rådighedsbeløb i 2020 som følge af Vækstplan DK og Danmark helt ud af krisenReal forøgelse afrådighedsbeløb(kr.)2014-niveauPensionistparPar på kontanthjælp med to børnPar på førtidspensionLO-par med to børnPrivatansatte funktionærer med to børn1.4001.5002.2003.6005.0000,80,81,21,10,9Forøgelse af rådighedsbeløb ipct. af disponibel indkomst(pct.)
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
11
Kapitel 1
Danmark helt ud af krisen
12
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
2. Nye vækstinitiativerNyt kapitel
Som led i indfrielsen af regeringens ambitiøse vækstmålsætning, og som en første del afregeringens opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger, fremlægger regeringenen vækstpakke med 89 konkrete initiativer inden for fire centrale indsatsområder,jf. figur 2.1:••••Nemmere og billigere at være virksomhedStyrket adgang til kapital – flere vækstvirksomhederLavere priser for virksomheder og husholdningerDygtige medarbejdere, avanceret produktion
Initiativerne forbedrer rammevilkårene for danske virksomheder, styrker konkurrenceevnenog bidrager til vækst og jobskabelse herunder særligt i de danske produktionserhverv.
Figur 2.1Elementer i Vækstpakke 2014
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
13
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Indsatsområde 1.Nemmere og billigere at være virksomhedOmkostningsniveauet er en central parameter for danske virksomheders globale konkurren-ceevne. Den høje danske velstand betyder imidlertid, at omkostningsniveauet for produktioner relativt højere i Danmark end i flere af vores nabolande. Det er derfor vigtigt, at det offent-lige ikke pålægger erhvervslivet unødige byrder, men understøtter vækst og jobskabelse.Det skal være nemt og billigt at opstarte og drive virksomhed i Danmark, og Danmark skalfortsat være et konkurrencedygtigt produktionsland. Regeringen vil derfor gennemføre enrække initiativer, der forbedrer rammevilkårene for erhvervslivet og sænker omkostningernefor virksomhederne.
PSO-lempelser for 5,8 mia. kr. frem mod 2020
Det er centralt for regeringen at skabe gode vilkår for privat vækst og beskæftigelse.Regeringen ønsker at fremme virksomhedernes rammevilkår ved at reducereomkostningerne til energi.Samtidig lægger regeringen vægt på, at Danmark fastholder en ambitiøs klima- ogenergipolitik. Lempelserne er derfor afstemt, så den grønne omstilling og udbygningen afvedvarende energi går hånd i hånd med gode rammevilkår og sund konkurrence forerhvervslivet.Regeringen vil derfor reducere virksomhedernes omkostninger ved at lempe PSO for i alt ca.5,8 mia. kr. i perioden 2015-2020,jf. boks 2.1.Såfremt en aftale om Vækstpakke 2014 indeholder tiltag på energiområdet, der øger CO2-udledningen i 2020, vil regeringen tage initiativ til at gennemføre klimakompenserende tiltag.Regeringen vil i den forbindelse lægge op til, at reserven til grøn omstilling målrettesklimakompenserede tiltag i perioden 2015-2017. Der er allerede afsat 133 mio. kr. i 2015 og135 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017.
14
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.1Initiativer der reducerer virksomhedernes omkostninger til energi mv.Erhvervsrettede lempelser af PSOVirksomhedernes omkostninger til energi vil stige frem mod 2020 blandt andet som følge af udbygningen afvedvarende energi og nye havvindmølleparker. Det forventes at få omkostningerne til PSO til at stigebetragteligt, hvilket vil fordyre dansk produktion og udgøre en hindring for vækst, især i industri- ogfremstillingserhvervene. Regeringen vil derfor:••Afskaffe PSO for gas fra 2015.Lempe PSO-betalingerne vedr. el for en samlet ramme på 350 mio. kr. i 2015 stigende til 1.120 mio. kr.i 2020 (2014-niveau). Der lægges op til både generelle og mere målrettede lempelser i PSO-betalingenfor virksomhederne.I tillæg til de erhvervsrettede PSO-lempelser vil regeringen forbedre ansøgningskriterierne i en nuværendetilskudspulje til energibesparelser i gartnerier med henblik på at kunne opnå afløb på 10 mio. kr. årligt i2015 og 2016.Regeringen vil endvidere foreslå at koble lempelserne af PSO for el med en aftaleordning om energieffekti-viseringer.Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiftenForsyningssikkerhedsafgiften betyder stigende energiafgifter frem mod 2020 for både borgere ogvirksomheder. Samtidig indebærer afgiften store administrative byrder for erhvervslivet. Det øgervirksomhedernes produktionsomkostninger og forringer erhvervenes rammevilkår. Regeringen har alleredeforeslået en fuldt finansieret tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. Regeringens forslagindeholder følgende elementer:•••••Afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften; både afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler og den nyeafgift på VE-brændsler.Nedsættelse af energiafgifterne på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til afgifts-forhøjelserne i VK-regeringensForårspakke 2.0fra 2009.Nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh.Justering af afgifterne vedr. bioolier mv. så afgifterne er i overensstemmelse med EU-reglerne.Fastholdelse af erhvervenes afgiftslempelser på procesenergi, som blev aftalt medEnergiaftale 2012ogAftaler om Vækstplan DKfra 2013.Regeringens forslag til tilbagerulning vil samlet set lempe erhvervenes udgifter til rumvarme mv. med knap1 mia. kr. efter tilbageløb i 2020.
Centrale offentlige sagsbehandlingstider forkortes med en tredjedel
Det offentlige træffer på en lang række områder beslutninger, som har stor betydning forprivate virksomheder. Det drejer sig blandt andet om godkendelser og tilladelser, der i mangesammenhænge udgør forudsætninger for at kunne etablere ny produktion eller ændreeksisterende produktionsfaciliteter. De offentlige myndigheders service er derfor et vigtigtrammevilkår for virksomhedernes udvikling og vækst.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
15
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Regeringen vil derfor reducere sagsbehandlingstiderne med i gennemsnit en tredjedel påtværs af en række områder og forenkle den erhvervsrettede sagsbehandling,jf. boks 2.2.
Boks 2.2Initiativer til hurtigere sagsbehandling i staten og kommunerneMed virkning fra 2016 vil regeringen reducere sagsbehandlingstiden med i gennemsnit en tredjedel på enrække områder, der vurderes at have væsentlig betydning for virksomhederne.Regeringen vil reducere sagsbehandlingstiden på følgende områder:•••Byggetilladelser:Der indføres servicekrav for sagsbehandlingstiderne på mellem 40 og 50 dage af-hængigt af bygningstypen. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 60 dage.Miljøgodkendelser:Alle ansøgninger om godkendelse af industrivirksomheder skal afgøres inden for150 dage fra ansøgningens modtagelse. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ca. 240 dage.Husdyrgodkendelser:Alle ansøgninger om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrlovens § 12 og §16 skal afgøres inden for 200 dage fra ansøgningens modtagelse. I dag er den gennemsnitlige (net-to)sagsbehandlingstid ca. 310 dage.•••Plansager – lokalplaner og kommuneplantillæg:Sagsbehandlingstiderne for udarbejdelse af nyelokalplaner og kommuneplantillæg reduceres frem mod 2016.Registrering af fødevarevirksomheder:Gennem en digital løsning kan registrering af fødevarevirk-somheder ske via selvbetjening. Det afskaffer den aktuelle sagsbehandlingstid på seks dage.Etablering af selskaber:Gennem en digital løsning reduceres sagsbehandlingstiden med 30 pct. fremmod 2016 for de sager, der behandles manuelt. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 45 da-ge.•Patentansøgninger:Sagsbehandlingstiden på første fase af patentansøgninger reduceres med ti pct.,hvilket gør den danske sagsbehandlingstid til den korteste blandt de lande, vi normalt sammenligner osmed. Sagsbehandlingstiden på gennemsnitligt 213 dage indebærer tre-fire dages nettosagsbehandlingog en hvileperiode, som er international standard.Regeringen vil derudover reducere sagsbehandlingstiden på en række øvrige områder, herunder klagerover strakspåbud og forbud på arbejdsmiljøområdet og autorisationsansøgninger til el, VVS og kloak.Herudover vil regeringen øge transparensen og forenkle sagsbehandlingen ved at:••••Oprette en portal for erhvervsrettede sagsbehandlingstider med henblik på at skabe synlighed og givevirksomhederne mulighed for at planlægge deres investeringer bedre.Forenkle og harmonisere gebyrerne på byggeområdet, så andelen af omkostningerne tilsagsbehandling, som kommunerne skal gebyrfinansiere hhv. skattefinansiere, harmoniseres.Indføre flere anmeldeordninger for byggesager, miljøgodkendelser samt husdyrgodkendelser.Eksempelvis ved at flytte ca. 80 pct. af sagerne for miljøgodkendelser over på en anmeldeordning.Udvikle en platform til digital understøttelse af en ny anmelderordning.
Frem mod 2018 suppleres indsatsen med en række tiltag, der skal reducere sagsbehandlingstidenyderligere. I den forbindelse vil nye indsatsområder og mulige justeringer heraf skulle identificeres.
16
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Afskaffelse af administrative byrder, gebyrer mv.
Lovgivningen stiller i dag en række krav til virksomhedernes drift og indberetninger til detoffentlige. Disse krav er ofte motiveret af hensynet til forbrugersikkerhed, sundhed, miljøbe-skyttelse eller lignende. De offentlige krav kan dog i visse tilfælde medføre uhensigtsmæssigtstore administrative byrder for erhvervslivet, som ikke står mål med kravenes formål.Flere af regeringens vækstinitiativer reducerer mængden af administrative byrder. Når rege-ringen eksempelvis forsimpler fødevarereguleringen, forbedrer byggesagsbehandlingen ellerfjerner unødige autorisationskrav for bestemte erhverv, fjerner man ligeledes virksomheder-nes byrder i forbindelse med administration af disse regler og krav. I tillæg hertil vil regerin-gen endvidere fjerne en række administrative byrder, gebyrer mv. for erhvervslivet,jf. boks2.3.
Boks 2.3Initiativer til reduktion af konkrete administrative byrder, gebyrer mv.Færre omkostninger ved regnskabsaflæggelseVirksomhedernes omkostninger til bogføring og regnskaber skønnes samlet at udgøre over 10 mia. kr. årligt.For at nedbringe virksomhedernes omkostninger til bogføring og regnskaber vil regeringen:•••Gøre det nemmere og mere automatisk for særligt små virksomheder at bogføre og afregne moms ogskat bl.a. ved at koble bankdata med virksomhedernes regnskabssystemer (NemVirksomhed).Analysere muligheden for en lempelse af revisionspligten for mindre virksomheder.Analysere muligheden for udvikling af digitale regnskaber, der automatisk kobler bogføringssystemermed indberetning til myndighederne.
Gratis adgang til regnskabsdata og lettere kreditvurderingRegeringen vil give gratis adgang til regnskabsdata med henblik på at mindske svindel og reducere danskevirksomheders tab på insolvente parter. Endvidere vil regeringen udrulle eSKATdata, som sænker den finan-sielle sektors omkostninger til indsamling af data til brug for kreditvurdering.Forsøgsordning med kontantløse butikkerRegeringen vil igangsætte en treårig forsøgsordning, hvor danske virksomheder selv kan vælge, om de vilmodtage kontanter. Posthuse, butikker med postdrift, butikker med receptpligtig medicin samt dele af sund-hedsvæsenet undtages fra forsøgsordningen.Afskaffelse af medielicens for erhvervRegeringen vil afskaffe medielicensen for erhverv mv. på ca. 80 mio. kr. årligt, hvoraf størstedelen betales afvirksomhederne, og dermed sænke virksomhedernes udgifter hertil tilsvarende.Indsats for yderligere administrative lettelser for produktionsvirksomheder gennem simplere reglerRegeringens Virksomhedsforum for enklere regler er kommet med forslag til yderligere administrative lettel-ser målrettet produktionsvirksomheder. Det analyseres blandt andet derfor, om det er muligt at skabe enenklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur i natur- og miljølovgivningen på Miljøministerietsområde.
Mindre bureaukrati i fødevare- og miljøreguleringen
Reguleringen på fødevare- og miljøområdet stiller krav til virksomhedens etablering, indret-ning, drift, udledninger mv. af hensyn til sikkerhed, sundhed eller miljø. Fødevarereguleringenberører 60.000 virksomheder fra produktion til engros- og detailsalg, mens op mod 6.000
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
17
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
virksomheder skal have have en miljøgodkendelse for at kunne etablere eller udvideproduktionen.Det er centralt for regeringen at opretholde et højt niveau for fødevaresikkerhed ogmiljøbeskyttelse, men det skal ske uden at pålægge virksomhederne unødige regler, kontrolog omkostninger. Regeringen vil derfor – delvist i forlængelse af aftale om Vækstplan forfødevarer – fokusere og forenkle fødevare- og miljøreguleringen gennem en række initiativer,jf. boks 2.4.
Boks 2.4Initiativer til mere fokuseret fødevare- og miljøreguleringOphævelse af danske særregler på fødevareområdetRegeringen ønsker at ophæve en række danske særregler, der medfører omkostninger for virksom-hederne, men som samlet set ikke bidrager til at øge forbruger- og fødevaresikkerheden. Regeringen vilophæve særregler og -ordninger svarende til 74 mio. kr. i årlige byrder, herunder bl.a. krav om hygiejne-uddannelse, krav til betegnelsen for alkoholfrie øl samt særregler vedr. opvarmning. Desuden forenklesreglerne for tilsætning af næringsstoffer til fødevarer betydeligt.Afskaffelse af næringsbrevsordningenMange fødevarevirksomheder skal have et næringsbrev for at kunne drive deres virksomhed. Ordningenmedfører betydelige omkostninger, men bidrager ikke til fødevaresikkerheden. Derfor vil regeringen afskaf-fe næringsbrevsordningen. Det vil reducere virksomhedernes omkostninger med 17,5 mio. kr.Effektivisering af kødkontrollen og færre omkostninger for danske slagterierKødkontrollen på slagterier finansieres via kontrolafgifter. Kontrollen er effektiviseret meget gennem desenere år. Regeringen ønsker at fortsætte effektiviseringerne på området således, at omkostningernenedbringes med yderligere 28,5 mio. kr. frem mod 2020.Fokusering af miljøgodkendelserRegeringen vil omlægge miljøreguleringen, så der i højere grad stilles krav til virksomhedernesudledning til miljøet fremfor virksomhedernes produktionsniveau. Det vil sikre virksomhederne større fleksi-bilitet i deres produktion uden at øge miljøbelastningen.Endvidere vil regeringen igangsætte en analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) med henblik påat tage stilling til harmonisering i forhold til niveauet i vores nabolande. Det kan reducere virksomhedernesomkostninger. Endelig vil regeringen indføre anmelderordninger for virksomheder og landbrug,jf. boks 2.2.
En velfungerende infrastruktur har betydning for produktiviteten. For produktionsvirksomhe-der er det vigtigt at kunne transportere varer nemt og hurtigt, mens det for servicevirksomhe-der er vigtigt at kunne komme ud til kunderne hurtigt og effektivt. Samtidig giver et effektivttransportsystem borgerne mulighed for at komme hurtigt til og fra arbejde.For at understøtte vækst og produktivitet foreslår regeringen at udmønte for 2½ mia. kr.ledige midler i Infrastrukturfonden til en række vækst- og produktivitetsfremmende infrastruk-turinitiativer.
2½ mia. kr. til bedre infrastruktur og billigere godskørsel med lastbiler
18
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Hertil vil regeringen i forlængelse af Produktivitetskommissionens anbefalinger hæve græn-sen for, hvor meget gods lastbiler har tilladelse til at flytte. For godskørsel med lastbiler vilregeringen konkret:•••Forhøje grænsen for totalvægten for syv-akslede vogntog fra 54 til 56 ton.Forlænge forsøgsordningen med modulvogntog frem til 2030 og dermed skabe sikkerhedfor branchens investeringer.I samarbejde med den grønne transportforligskreds udvide vejnettet indrettet til kørselmed modulvogntog.
Initiativerne mindsker distributionsomkostningerne for virksomhederne, idet der kan transpor-teres den samme mængde gods hurtigere og med færre ressourcer. Ændringerne vil desu-den have en positiv effekt på miljøet, da CO2-udledningen alt andet lige vil mindskes.
Bedre mulighed for genstart efter konkurs – styrket iværksættermiljø
Det er i nogle tilfælde først efter flere forsøg med forskellige virksomheder, at iværksættereopnår succes og skaber vækstvirksomheder. Årsagerne til manglende succes med en virk-somhed kan være mange fx ugunstige markedsvilkår eller manglende kompetencer og erfa-ring. Netop erfaring betyder, at iværksættere, der tidligere uden held har forsøgt sig medopstart af virksomhed, kan have større sandsynlighed for succes end førstegangsstartere.Det er derfor vigtigt, at iværksættere med sunde forretningsidéer ikke udelukkes fra at kunnekomme i gang igen.Regeringen vil derfor anmode Konkursrådet om at vurdere, om gældssaneringsreglerne itilstrækkelig grad tager hensyn til iværksættere, der er gået konkurs og ønsker at starte påny. I Konkursrådets undersøgelse skal effekterne af eventuelle forslag til justeringer belysesgrundigt, blandt andet i forhold til fortsat at sikre de konkursramte iværksætteres fordringsha-vere.
Styrkelse af regeringens eksport- og erhvervsfremmeindsats
Regeringen ser det som en kerneopgave at styrke handel, vækst og eksport ved at bistådanske virksomheder på områder, hvor det offentlige kan levere en merværdi tilvirksomhederne. Regeringen vil på nationalt niveau understøtte vækstvirksomheder oggennemføre en ny ambitiøs strategi for eksportfremme med yderligere 155 mio. kr. til områ-det. Derudover vil regeringen i samarbejde med kommunerne forbedre rammerne for denkommunale indsats for lokal vækst,jf. boks 2.5.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
19
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.5Initiativer til styrkelse af den aktive eksport- og erhvervsfremmeEn ny ambitiøs strategi for eksportfremme og økonomisk diplomatiInternational handel øger velstanden i Danmark. Samtidig er Danmark et lille land med begrænsedeafsætningsmuligheder på hjemmemarkedet. Derfor er eksport og samhandel med omverdenen centralt fordanske virsomheder. Regeringen vil styrke den offentlige eksportfremmeindsats ved bl.a. at:•••••Tilføre den samlede eksportfremmeindsats 155 mio. kr.Strømline den offentlige eksportfremmeindsats ved at skabe én offentlig online eksportindgang ogstyrke koordination mellem forskellige offentlige aktører.Optimere Eksportrådets organisation ved at omfordele ca. 15-20 pct. af Eksportrådets ressourcer medhenblik på at sikre en strategisk prioritering af Eksportrådets globale tilstedeværelse og fokusområder.Styrke samspillet mellem Danidas erhvervsinstrumenter og Eksportrådet ved at bringe dansk erhvervs-livs særlige kompetencer i spil i relevante udviklingslande til gavn for begge parter.Styrke det økonomiske diplomati ved bl.a. at styrke sektorsamarbejdet og oprette ca. 17-19 ”vækst-rådgivere”, der udsendes på udvalgte markeder med henblik på at sikre danske virksomheder et bedrefodfæste.En bedre kommunal erhvervsfremmeKommunerne er i mange tilfælde virksomhedernes indgang til det offentlige. Det er ofte kommunerne, derførst stifter bekendtskab med iværksættere. Og det er ofte kommunerne, der modtager udenlandskevirksomheder, når de overvejer at investere i Danmark. Det er derfor godt, at kommunerne har stadigtstørre fokus på erhvervsklimaet lokalt.Regeringen vil forbedre kommunernes tilskyndelse til at skabe gode rammevilkår. Regeringen vil derforforhøje kommunernes andel af selskabsskatten, så kommunernes økonomiske motivation til at fastholde ogtiltrække virksomheder øges.Derudover vil regeringen i samarbejde med kommunerne bl.a. arbejde for, at:••••Kommunerne systematisk etablerer én indgang – one-stop-shop – for virksomhederne.Der udvikles fælles principper og sammenlignelige data for evaluering af erhvervsfremmeindsatsen.Der skabes bedre sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen.Sikre bedre modtagelse af udenlandske virksomheder med henblik på at tiltrække flere investeringer.
Nyt uddannelses- og sparringsforløb for potentielle vækstvirksomhederRegeringen vil i samarbejde med de regionale vækstfora arbejde for et nyt sparrings- og uddannelsesforløbfor iværksættervirksomheder med potentiale for vækst. Indsatsen vil omfatte et intensivt uddannelsesforløbog en mentorordning med mentorer bl.a. fra succesfulde serieiværksættere og ledere fra større danskevirksomheder. Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede kompetencecentre placeret i tilknytning til de regi-onale væksthuse.
Bedre rammevilkår for Det Blå Danmark
Regeringen ønsker at fastholde og udvikle Det Blå Danmark. Det er derfor vigtigt at skabegode og fremtidssikrede rammevilkår for den danske offshore-sektor.
20
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Derfor vil regeringen udvide tonnageskatteordningen, så en række specialskibe (vindskibe,ishåndteringsskibe, hotelskibe, vagtskibe mv.) også omfattes. Det skal tiltrække disse fartøjertil Danmark og sikre investeringer og arbejdspladser.
Mål om 2 mia. kr. i yderligere byrdereduktion i 2020 samt ro og stabiliteti erhvervslivets rammevilkårRegeringen har siden 2011 arbejdet for at reducere reguleringens byrder på erhvervslivet.Således har regeringen blandt andet fastsat en målsætning om, at de administrative byrderskal være lavere i 2015, end da regeringen kom til. Samtidig har regeringen nedsat Virksom-hedsforum for enklere regler, hvor virksomheder kan fremsende forslag til forenkling af eksi-sterende regulering, som regeringen skal svare på efter et følg-eller-forklar princip. Det skalsikre, at byrderne lettes der, hvor det er vigtigst for virksomhederne.Regeringen vil med en række nye tiltag styrke indsatsen med at fjerne omkostningsbebyr-dende regulering for at sikre erhvervslivet gode rammevilkår. Regeringen vil:•••I højere grad kvantificere de erhvervsøkonomiske byrder i forbindelse med behandling afnational lovgivning samt behandling og implementering af EU-forslag.Samlet set reducere byrderne på erhvervslivet med 2 mia. kr. frem mod 2020 i tillæg til dekonkrete tiltag i denne vækstpakke.Styrke Virksomhedsforum for enklere regler, så det også kan foreslå regeringen at ændreeksisterende regulering, der har direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervsli-vet. Skatter og afgifter er fortsat undtaget fra Virksomhedsforums mandat.
Ovenstående tiltag vil øge synligheden omkring lovgivningens konsekvenser for erhvervsli-vet. Det er med til at sikre gennemsigtighed og øger samtidig stabiliteten omkring virksomhe-derne rammevilkår. Det mindsker virksomhedernes risici ved nye investeringer og gør detmere attraktivt at investere i danske virksomheder.
Indsatsområde 2.Styrket adgang til finansiering – flere vækstvirksomhederDen finansielle krise har betydet, at især små og mellemstore virksomheder har fået sværereved at opnå bankfinansiering. Det forringer virksomhedernes konkurrenceevne og kan bety-de, at sunde investeringer i fx ny teknologi, forskning og udvikling ikke gennemføres. Dettehæmmer mulige danske vækstvirksomheder.Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i iværksættere og andre mindre virksom-heder gennem en målrettet lempelse af beskatningen for investeringer i små virksomheder.Samtidig vil regeringen øge mængden af finansiering til virksomheder med særligt vækstpo-tentiale gennem etablering og forlængelse af offentlige finansieringsordninger. Det gælderbåde små og nystartede virksomheder, de lidt større, som befinder sig i et ofte kapitalkræ-vende vækstforløb, og de store, veletablerede virksomheder med eksportfokus, hvor langva-rig lånefinansiering kan være nødvendig.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
21
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Lavere beskatning af investeringer i særligt små danske virksomheder
Små danske virksomheder har historisk anvendt lånefinansiering gennem bankerne somprimær finansieringskilde i forbindelse med nye investeringer. Markedet for privat risikovilligkapital til små virksomheder er blandt andet derfor ikke særlig veludbygget i Danmark. Rege-ringen ønsker at styrke investeringerne i danske virksomheder både på kort sigt, men ogsåpå længere sigt, hvor et stærkt investormiljø er et centralt vilkår for vækst og udvikling i småvirksomheder.Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i små danske virksomheder. Regeringenvil derfor ændre skattesystemet, så det skattemæssigt tilskyndes at investere i små virksom-heder,jf. boks 2.6.Samlet indebærer initiativerne en lempelse for investeringer i små virk-somheder på 535 mio. kr. årligt i 2020 svarende til samlet knap 3 mia. kr. i perioden 2015-20.
Boks 2.6Initiativer til lavere beskatning af investeringer i særligt små danske virksomhederFradrag for indskud i små virksomhederRegeringen vil indføre en investorfradragsordning målrettet investeringer i små unoterede virksomheder.Fradraget indebærer, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder, gives mulighed for årligt atfå fradrag på op til 650.000 kr. for foretagne investeringer. Derved bliver det mere attraktivt at investere i nyemulige vækstvirksomheder.Målrettet lempelse af udbyttebeskatning for danske selskaberRegeringen vil gennemføre en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskabsaktionærer.Lempelsen vil omfatte alle unoterede porteføljeaktier, som i dag kan afstås skattefrit. Lempelsen indebærer,at 70 pct. af udbytterne medregnes i danske selskabers skattepligtige indkomst (i modsætning til i dag, hvor100 pct. medregnes). Det medfører, at den effektive udbyttebeskatning for danske selskabers investeringer iunoterede porteføljeaktier i 2016 falder fra 22 pct. til godt 15 pct.
Nedsættelse af erhvervsbeskatningsudvalg
Regeringen nedsætter et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal belyse eventuelle uhensigts-mæssigheder i den nuværende indretning af erhvervs- og kapitalbeskatningen samt kommemed forslag til løsninger,jf. boks 2.7.
Boks 2.7ErhvervsbeskatningsudvalgErhvervsindkomst beskattes i Danmark både i virksomhederne og hos ejerne. Samspillet herimellemindebærer en række komplekse afvejninger i relation til skattesystemets indretning, som blandt andet kanhave indvirkning på omfanget af iværksætteraktivitet.Produktivitetskommissionen har anbefalet, at det undersøges, om der kan skabes et mere neutralt ogsymmetrisk regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og kapitalafkast.Regeringen nedsætter på denne baggrund et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal belyse problemstillinger irelation hertil og komme med konkrete forslag til løsninger indenfor en provenuneutral ramme.Erhvervsbeskatningsudvalget skal afrapportere til regeringen i 2015.
22
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Forlængelse af Vækstlåneordningen
Små og mellemstore virksomheder, der har behov for at rejse kapital, er ofte udfordret af, atde ikke har mulighed for at stille tilstrækkelig sikkerhed ved optag af lån.For at sikre at der også for denne type virksomheder er adgang til risikovillig lånekapital,oprettede regeringen i 2012 Vækstlåneordningen. Vækstlånene er målrettet små og mellem-store virksomheder med et finansieringsbehov på over 2 mio. kr., der mangler muligheden forat kunne stille tilstrækkelig sikkerhed til at opnå fuld finansiering i pengeinstitutterne. Vækst-fonden, der administrerer ordningen, har på nuværende tidspunkt en statsgaranteret låner-amme til finansiering af udlån på op til 6 mia. kr. til ordningen.Vækstlånene indgår i stigende grad i bankernes overvejelser ved långivning, og kendskabettil lånene er steget blandt virksomhederne. Efterspørgslen efter vækstlånene giver en indika-tion af, at der er et finansieringsbehov i virksomhederne, der ikke kan dækkes af det alminde-lige bankmarked. Vækstlåneordningen står imidlertid til at udløbe ved udgangen af 2015.Regeringen vil derfor forlænge Vækstlåneordningen indtil 2020. Det betyder, at Vækstfondeni de kommende år vil have mulighed for at sikre udlån for op til 6 mia. kr. Det vil bidrage til, atsmå og mellemstore virksomheder også i fremtiden kan opnå finansiering, også selvom dehar begrænset mulighed for at stille sikkerhed.
Etablering af Dansk Vækstkapital II
Dansk Vækstkapital blev etableret i 2011 ved et samarbejde mellem Vækstfonden, på vegneaf staten, og den danske pensionssektor for at sikre et styrket marked for risikovillig kapital.Det har været et succesfuldt første skridt på vejen til at forbedre venturevirksomheders såvelsom små og mellemstore virksomheders mulighed for at finde finansiering.Dansk Vækstkapital har en fondsstørrelse på knap 5 mia. kr., som investeres i en rækkefonde, der herefter foretager direkte investeringer i små og mellemstore virksomheder. DanskVækstkapital er endvidere med til at opbygge en tværgående infrastruktur, hvor opsparing ide danske pensionsselskaber kanaliseres ud i små og mellemstore virksomheder samt iventuresegmentet på en effektiv og hensigtsmæssig måde.Dansk Vækstkapitals investeringsperiode udløber i 2015. Der er dog fortsat behov for atunderstøtte den igangsatte opbygning af SMV- og venturemarkedet til gavn for de danskevirksomheder.Regeringen vil derfor undersøge mulighederne for at oprette Dansk Vækstkapital II. Fondenskal bidrage med øget kapital og have en investeringsperiode på ca. fem år. Etableringen afDansk Vækstkapital II skal ske i samarbejde med den danske pensionssektor. Et eventueltsamarbejde om Dansk Vækstkapital II skal struktureres, så det understøtter opbygningen afet selvbærende marked på sigt.
Accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale
Der er behov for at gøre en ekstra indsats for, at flere virksomheder vokser sig rigtigt store.For vækstvirksomheder, der har potentiale til at opnå en årsomsætning på mere end 1 mia.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
23
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
kr., kan det være svært at finde investorer, der har en tilstrækkelig lang tidshorisont. Det kanmedvirke til at bremse ellers lovende virksomheders mulighed for vækst. Det er problematisk,ikke mindst hvis resultatet bliver, at virksomheden i stedet vælger at flytte til udlandet.På den baggrund vil regeringen oprette en accelerationspulje på ½ mia. kr. målrettet virk-somheder med særligt vækstpotentiale. Puljen administreres i Vækstfonden og giver Vækst-fonden mulighed for at fastholde og gennemføre opfølgende investeringer i virksomheder,som allerede er en del af fondens eksisterende portefølje, og som vurderes at have særligtvækstpotentiale. Investeringerne vil således blive foretaget i virksomheder, som Vækstfondenhar fulgt i en række år og har godt kendskab til.Endelig vil regeringen undersøge muligheden for yderligere at fremme aktiviteten i iværksæt-tersegmentet gennem crowdfunding. Crowdfunding er en finansieringsmetode, hvor individergennem en platform på internettet kan finansiere fx opstartsvirksomheder – fx mod en ejer-andel (aktiecrowdfunding). Et aktivt marked for crowdfunding kan øge antallet af opstartsvirk-somheder og øge finansieringsmulighederne for potentielle vækstvirksomheder i de tidligestadier af virksomhedernes liv. Der eksisterer platforme for aktiecrowdfunding i Sverige,Tyskland og England.Regeringen vil derfor igangsætte en analyse af mulighederne for på en forsvarlig måde atfremme crowdfunding, herunder aktiecrowdfunding, i Danmark.
Forlængelse af Eksportlåneordningen
Mange banker og kreditinstitutter i udlandet er fortsat tilbageholdende med at yde lån medlange løbetider. Det kan være et problem i forhold til at vinde ordrer på større projekter iudlandet inden for f.eks. vindmølleparker, cementfabrikker mv., hvor tidshorisonten for denunderliggende finansiering typisk er lang.Muligheden for som producent at tilbyde køber en samlet finansieringsløsning bliver derfor istigende grad en konkurrenceparameter, når der bydes på større projekter i udlandet. I lan-dene omkring os er der allerede mange steder etableret statslige programmer for eksportkre-ditter med tilknyttet lånemuligheder. Det er vigtigt, at vi også i Danmark sørger for, at dedanske virksomheders eksportmuligheder understøttes bedst muligt, og at danske virksom-heder ikke stilles dårligere end deres konkurrenter.Eksportlåneordningen giver Eksport Kredit Fonden mulighed for at supplere en garanti forudenlandske købere af danske produkter med et lån. Ordningen har i øjeblikket tilknyttet enstatsgaranteret låneramme på 35 mia. kr., men står til at udløbe i 2015. Regeringen vil for-længe Eksportlåneordningen frem til 2020 med en fastholdt låneramme på 35 mia. kroner.Samtidig vil regeringen gøre ordningen mere fleksibel og lettere at administrere for EksportKredit Fonden ved at integrere den i fondens øvrige drift og skabe bedre mulighed for at ladelåntagere førtidsindfri lån.
24
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Indsatsområde 3.Lavere priser for virksomheder og husholdningerDanmark har nogle af verdens dyreste varer og serviceydelser. Dette rammer ikke baredanske husholdninger, men forringer også danske produktionsvirksomhers konkurrenceevne,idet 15 pct. af industriens omkostninger udgøres af private serviceydelser. Særligt de hjem-memarkedsorienterede serviceerhverv og forsyningssektoren har de seneste år haft en svagproduktivitetsvækst. Virksomhedernes omkostninger til blandt andet byggeri og energiforsy-ning er derfor unødigt høje. Det koster velstand for den enkelte familie og arbejdspladser forsamfundet.En sund konkurrence sikrer, at virksomhederne holder sig på tæerne og giver virksomhederog husholdninger billigere og bedre varer og serviceydelser. Regeringen vil derfor gennemfø-re initiativer, der bidrager til sund konkurrence, effektivisering og innovation i særligt vissedanske serviceerhverv.
Effektivisering af forsyningssektorerne – 3,3 mia. kr. til lavere priser
De dele af forsyningssektorerne, der vedrører ledninger, rør mv. til transport af forsyningen,er kendetegnet ved at være naturlige monopoler, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med mereend én udbyder. Det betyder, at der ikke er et naturligt konkurrencepres på omkostningerneog kvaliteten. Det skal i stedet understøttes gennem en regulering, som tilskynder til effektivdrift og beskytter forbrugerne mod for høje priser samtidig med, at der stilles høje krav tilkvalitet, forsyningssikkerhed og miljø. Regeringen vil samtidig sikre, at der tages hensyn til deindbyrdes sammenhænge mellem de forskellige forsyningssektorer.Mere effektive forsyningssektorer og lavere priser vil bidrage til at reducere omkostningernefor virksomheder, herunder særligt de energiintensive produktionsvirksomheder, og dermedforbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Samtidig vil de lavere priser øge det samlederådighedsbeløb for husholdningerne.Regeringen vil derfor i dialog med sektoren arbejde for mere effektive forsyningssektorer vedat forbedre reguleringen, så den giver stærkere incitamenter til løbende at effektivisere drif-ten, sikrer samfundsøkonomisk rentable investeringer i forsyningssektorerne samt understøt-ter en præcis og omkostningseffektiv implementering af sektorpolitiske hensyn herunderopretholdelse af et højt niveau for blandt andet forsyningssikkerhed, miljøstandarder ogsundhedskrav.Regeringen vil på denne baggrund effektivisere forsyningssektorerne for samlet set 3,3 mia.kr. i 2020,jf. boks 2.8.Dette effektiviseringskrav består af tidligere besluttede effektivise-ringskrav svarende til 1,8 mia. kr., der er en følge af Vækstplan DK, energiaftalen 2012 samtsolcelleaftalen 2012. Disse initiativer vil blive gennemført de kommende år. Herudover fore-slår regeringen et nyt effektiviseringskrav på 1,6 mia. kr.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
25
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.8Initiativer til mere effektive forsyningssektorerRegeringen vil i dialog med sektorerne implementere en mere effektiv regulering af forsyningssektorerne påfølgende områder:•Elsektoren:Regeringen vil i 2015 fremlægge forslag til en forbedret regulering af elsektoren, der skalrealisere et effektiviseringspotentiale i elsektoren, herunder Energinet.dk, på op til 1,3 mia. kr. i 2020•••(inkl. op til 1,05 mia. kr. besluttet i energiaftalen og solcelleaftalen fra 2012).Fjernvarmesektoren:Regeringen vil primo 2015 fremlægge forslag til en forbedret regulering affjernvarmesektoren, der skal realisere effektiviseringer for 0,5 mia. kr. i 2020.Affaldsforbrændingssektoren:Regeringen vil i 2014 fremlægge forslag til en konkurrenceudsættel-se af affaldsforbrændingssektoren, der forventes at indebære effektiviseringer for 0,2 mia. kr. i 2020.Vand- og spildevandssektoren:Regeringen vil i 2014 fremlægge forslag til en forbedret reguleringaf vandsektoren med henblik på at realisere effektiviseringer i 2020 for i alt 0,9 mia. kr. i spildevands-selskaberne (inkl. 0,7 mia. kr. der blev besluttet i Vækstplan DK) og 0,4 mia. kr. i vand-forsyningsselskaberne.Regeringen vil endvidere igangsætte analyser af følgende forsyningssektorer med henblik på atidentificere potentielle effektiviseringsgevinster:•Gassektoren:Regeringen vil igangsætte en analyse af gassektoren med henblik på at fremlæggeforslag til en ny regulering, der kan sikre en effektiv og konkurrencedygtig gassektor. Analysen skalinddrage erfaringer fra elreguleringsudvalget. Analysen gennemføres inden udgangen af første halvår•2015.Energinet.dk:Regeringen vil i samarbejde med Energinet.dk igangsætte en analyse af Energinet.dk’somkostningsstruktur herunder skal de styringsmæssige rammer for Energinet.dk analyseres. Analysengennemføres i 2014.
Lavere priser og mere kvalitet i bygge- og anlægsbranchen
I 2012 udgjorde bygge- og anlægsbranchen 6 pct. af værdiskabelsen og 5 pct. af den samle-de arbejdsstyrke i Danmark. En produktiv bygge- og anlægsbranche, der sikrer effektive ogbilligere produkter, er vigtig for, at danske virksomheders omkostningsniveau er konkurren-cedygtigt. Regeringen vil derfor gennemføre en række konkrete initiativer, som skal under-støtte øget kvalitet og lavere priser for virksomheder og forbrugere,jf. boks 2.9.
26
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.9Initiativer til forbedring af produktiviteten i bygge- og anlægsbranchenHarmonisering af brandkravBrandkravene i Danmark er skrappere end i vores nabolande. Det forøger omkostningerne i byggeriet. Derer derfor behov for, at reguleringen af brandkrav bringes i overensstemmelse med vores nabolande.Regeringen vil:•Bringe brandkravene til højlagre (lagerbygninger med en stablingshøjde på over otte meter) i overens-stemmelse med vores nabolande. Dette gælder blandt andet kravene til isoleringsmateriale samt enrevision af de tekniske forskrifter vedrørende blandet oplag.Undersøge mulighederne for, at myndighederne kan forhåndsgodkende brandsikkerhed i nybyggeripå baggrund af plantegninger.Øget anvendelse af internationale standarderI Danmark har man fastsat en række særlige nationale krav og standarder for byggeri. Disse er hæmmendefor konkurrencen i byggebranchen. Regeringen vil derfor:•••Internationalisere og forenkle stærkstrømsreglerne samt standarderne for arbejdspladsbelysning medhenblik på at øge konkurrencen på markedet for elinstallationer, elforsyningsanlæg og belysning.Modernisere godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand.Professionalisere den tekniske byggesagsbehandling herunder undersøge fordele og ulemper ved, atsagsbehandlingen varetages af større enheder.
•
Justering af muligheder for byggekrav i lokalplanerKommunerne kan i lokalplaner fastsætte byggekrav, som nyt byggeri skal opføres i overensstemmelsemed. Det har bl.a. til hensigt at give kommunerne mulighed for at sikre, at byggeriet tilpasses lokale forhold.Nogle krav kan imidlertid medføre højere omkostninger for bygherrer. Regeringen vil:••Justere lokalplankataloget således, at krav til bygningers energiklasse fremover alene reguleres medbygningsreglementet og ikke kan fastsættes i nye lokalplaner.Iværksætte en analyse af lokalplaners bestemmelser om æstetik, bygningshøjde og bebyggelses-procent med henblik på at vurdere, om bestemmelserne er hensigtsmæssige.Øget konkurrence i byggebranchen gennem lempeligere adgang til erhvervetRegeringen vil igangsætte analyser af autorisationsordningen for statikere samt af ejerskabsrestriktionernefor landinspektører med henblik på at sikre konkurrence og fjerne unødige byrder og adgangsbarrierer.
Danmark har i dag over 100 lovregulerede erhverv. Reguleringen betyder, at der ikke er friadgang til erhvervet, hvilket kan svække konkurrencen og dermed det naturlige pres pålavere priser og højere kvalitet og service. Regeringen vil derfor modernisere og forsimplereguleringen inden for en række brancher,jf. boks 2.10.Det vil bidrage til at reducerevirksomhedernes omkostninger til private serviceydelser samt øge rådighedsbeløbet for dedanske husholdninger.
Konkurrence, lavere priser og bedre service i private serviceerhverv
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
27
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.10Initiativer til mere moderne regler for en række lovregulerede erhvervØget konkurrence i taxibranchenTaxierhvervet beskæftiger, hvad der svarer til 6.000 personer på fuldtid, har en årlig omsætning på 5 mia.kr. og en værditilvækst på 3 mia. kr. Markedet for taxi er reguleret for bl.a. at sikre muligheden for taxikørseli hele landet. Dette hensyn skal opretholdes. Reguleringen påfører dog i dag erhvervet en række admini-strative byrder og belønner kun i lav grad innovation og service i branchen. Regeringen vil forbedrevilkårene for produktivitetsforbedringer i taxibranchen. Regeringen vil gennemføre ny lovgivning på taxi-området, der bl.a.:•Indfører en universaltilladelse til taxikørsel i hele landet, som erstatter de nuværende fire forskelligetilladelsestyper til kørsel i en enkelt kommune.•Afskaffer begrænsningen på antal taxier pr. vognmand og muliggør selskabsform som vognmand.•Organiserer taxikørsel omkring kørselskontorer med ny landsdækkende tilladelse fra Trafikstyrelsen ogafskaffelse af den kommunale tilladelse. Det vil blive overvejet, om der skal etableres en ordning, hvorkommunerne får adgang til at godkende særordninger i udkantsområder. Af hensyn til kunderne indføresder en landsdækkende klageordning.•Afskaffer registreringsafgiften for taxier, limousiner og sygetransportbiler, så alle personbiler til erhvervs-mæssig befordring er fritaget for registreringsafgift.•Afskaffer reglerne for den såkaldte frikørsel for taxier og limousiner, så der fremover skal betalesregistreringsafgift ved videresalg af taxier og limousiner. Dermed gøres reglerne ens for alle personbilertil erhvervsmæssig befordring.•Omlægger de løbende afgifter for biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Omlægningen betyder, at allekørselstyper er fritaget for vægt- og ejerafgift, og at der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.Øget konkurrence på ejendomsmæglerområdet og gennemsigtighed på realkreditmarkedetRegeringen vil i forlængelse af aftale om modernisering af ejendomsmæglerområdet etablere et prissam-menligningsværktøj på realkreditmarkedet, der skal sikre gennemsigtighed og øge konkurrencen. Beggetiltag vil bidrage til at mindske omkostningerne i forbindelse med køb og salg af ejendom.Modernisering af en række mindre serviceerhvervBl.a. som opfølgning på Konkurrencepolitisk udspil fra 2012 vil regeringen – i tillæg til ovenstående –modernisere en række mindre serviceerhverv og dermed understøtte lavere priser for virksomheder ogforbrugere. Regeringen har allerede indgået aftale om modernisering af autorisationer på el-, VVS- ogkloakområdet og har derudover fremsat forslag til modernisering af det danske lodsmarked. Herudover vilregeringen modernisere 14 mindre serviceerhverv bl.a. forsikringsformidlere, inseminører, rottebekæmpere,veterinærsygeplejersker, translatører samt scene- og festfyrværkere.Analyse af regulering af advokatbranchen med henblik på lavere priser på advokatydelserRegeringen vil igangsætte en analyse af reguleringen af advokatbranchen med henblik på at afdækkemulighederne for at understøtte lavere priser og øget kvalitet gennem styrket konkurrence.Analyse af muligheden for frit valg af tv og øget konkurrence på bredbåndsmarkedetRegeringen vil igangsætte en analyse af muligheden for øget frit valg af tv-distributør samt af konkurrencepå bredbåndsmarkedet med henblik på bedre og billigere tv-, tele- og internetløsninger.
28
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Færre ansættelsesklausuler, mere fleksibilitet for medarbejderne
Ansættelsesklausuler er klasuler, der begrænser arbejdskraftens mobilitet påarbejdsmarkedet af hensyn til virksomhedernes investering iknowhow.Det begrænsermedarbejdere i at søge derhen, hvor de tilbydes de bedste vilkår og højeste lønninger.Regeringen vil gennemføre en række initiativer, der skaber en bedre balance mellemlønmodtagernes, virksomhedernes og samfundets interesse i at kunne udnyttearbejdskraftens erhvervsmæssige muligheder, og de pågældende arbejdsgiveres interesse iat beskytte deres investeringer. De konkrete elementer fremgår afboks 2.11.
Boks 2.11Initiativer vedr. ansættelsesklausuler•••••De gældende regler om konkurrence- og kundeklausuler gælder fremover for alle lønmodtagere og ikkesom i dag kun for funktionærer.Klausuler begrænses til en varighed på maksimalt 12 måneder.Jobklausuler (aftale mellem virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere) forbydes.Kompensationsreglerne ændres, så lønmodtagere kompenseres mere, jo længere klausulen er.Igangsættelse af analyse af udenlandske erfaringer med klausuler, herunder i USA, der i Californien harforbudt ansættelsesklausuler.
Flexboligordningen fra 2013 giver boligejere mulighed for at søge om tilladelse til at benyttederes helårshus som fritidsbolig i en afgrænset periode. Flexboligordningen gør huse i land-distrikterne mere attraktive og kan gøre det nemmere at sælge boligen. I den nuværendeflexboligordning bortfalder tilladelsen til at benytte sin bolig som flexbolig ved salg. Det bety-der, at en køber ikke kan være sikker på, at en bolig kan bruges som fritidsbolig efter et køb.Regeringen vil derfor udvide den nuværende flexboligordning, så tilladelsen til at benytte enbolig som flexbolig ikke bortfalder ved køb og salg. Det vil gøre boliger i landdistrikterne mereattraktive at købe. Boligen fastholder sin helårsstatus efter byggelovgivningen.
Udvidelse af flexboligordningen
Styrket håndhævelse af konkurrencereglerne
Konkurrencelovgivningen og myndighedernes håndhævelse heraf skal forebygge konkurren-cehæmmende adfærd blandt virksomhederne. Regeringen vil derfor igangsætte en rækkeinitiativer, der skal styrke rammerne for håndhævelse af de danske konkurrenceregler,jf.boks 2.12.Tiltagene skal understøtte konkurrencen blandt danske virksomheder.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
29
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.12Initiativer til styrket håndhævelse af konkurrencereglerneMulighed for strukturelle påbudVed at give danske konkurrencemyndigheder mulighed for at sanktionere overtrædelser af konkurrence-lovgivningen med strukturelle påbud såsom opsplitning eller frasalg, styrkes rammerne for håndhævelsenaf konkurrencereglerne. EU-Kommissionen kan allerede i dag udstede strukturelle påbud over for danskevirksomheder i situationer, hvor samhandlen mellem medlemsstaterne kan påvirkes, hvorfor de muligesanktioner for de danske konkurrencemyndigheder på dette område sidestilles med EU-Kommissionens.Ny professionel bestyrelse med ansvar for bl.a. håndhævelse af konkurrencelovenI Danmark består Konkurrencerådet, der træffer afgørelser om overtrædelser af konkurrenceloven, i dag af17 medlemmer, herunder otte repræsentanter fra branche- eller interesseorganisationer. Regeringenønsker at erstatte Konkurrencerådet med en professionel bestyrelse bestående af økonomiske og juridiskeeksperter med konkurrence-, erhvervs- og forbrugerfaglig indsigt. Derved øges konkurrencemyndig-hedernes uafhængighed samt legitimiteten bag konkurrenceafgørelser med styrket håndhævelse til følge.Samtidig oprettes et rådgivende udvalg bestående af bl.a. branche- og interesseorganisationer.Lovfæstet uafhængighed i konkurrenceanalyserKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med konkurrenceanalyser er i dag formelt underlagtministeransvar, men er i praksis i vidt omfang uafhængigt. Den generelt gældende praksis i forhold tilKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens udarbejdelse af konkurrenceanalyser formaliseres, således atanalyserne er uafhængige og sker under den nye, uafhængige bestyrelses ansvar, jf. ovenstående. Dettestyrker analysekonklusionernes legitimitet.
Indsatsområde 4.Dygtige medarbejdere, avanceret produktionEn dygtig og fleksibel arbejdsstyrke er afgørende for høj produktivitet og velstand både forden enkelte og for samfundet som helhed. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft betragtes afdanske virksomheder som et af de vigtigste beslutningsparametre for nye investeringer iDanmark. Nye arbejdsopgaver og avancere produktionsmetoder stiller samtidig store krav tilde kompetencer, arbejdsstyrken besidder.Danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne kan styrkes gennem udnyttelse afavancerede produktionsmetoder. Samtidig medfører øget knaphed af verdens ressourcer,stigende råvarepriser og voksende affaldsmængder et potentiale for en mere effektiv anven-delse af de ressourcer, der indgår i produktionsprocesser og produkter.Regeringen vil gennemføre en række initiativer, der understøtter et højt dansk uddannelses-niveau og adgang til kvalificeret arbejdskraft samt en række initiativer, der understøtter avan-ceret og ressourceeffektiv produktion i Danmark.
30
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Regeringen vil med en reform af international rekruttering styrke virksomhedernes konkur-rencevilkår og dermed fundamentet for at skabe vækst og velfærd i Danmark. Målet er, atDanmark rekrutterer flere udenlandske højtkvalificerede medarbejdere end i dag.Et velfungerende erhvervsliv er afgørende for, at det danske velfærdssamfund kan bevaresog udvikles. Det kræver, at virksomheder i Danmark kan klare sig i den internationale konkur-rence og kan rekruttere de dygtige og kvalificerede medarbejdere, som de har brug for. Godemuligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft er også en væsentlig faktor i forhold til attiltrække udenlandske investeringer. For globale virksomheder er det centralt at kunne træk-ke på specialiseret international arbejdskraft.Regeringens ambitionsniveau er højt. En reform af international rekruttering skal sikre, atdanske virksomheder og universiteter får lettere og hurtigere adgang til højtkvalificeret uden-landsk arbejdskraft fra tredjelande, så de står bedre rustet i den internationale konkurrence.Samtidig er det vigtigt for regeringen, at de udenlandske medarbejdere, der kommer til landetfor at arbejde, bliver behandlet ordentligt.Regeringen vil derfor styrke international rekruttering med udgangspunkt i fire mål:••••Det skal være lettere og hurtigere for virksomheder at rekruttere højtkvalificeret internatio-nal arbejdskraft.Danmark skal være bedre til at fastholde internationale studerende.Modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft skal styrkes.Lige vilkår for international arbejdskraft.
Styrket rekruttering af international arbejdskraft
Boks 2.13Initiativer til styrket rekruttering af international arbejdskraft••Ny fast track-ordning,hvor certificerede virksomheder kan få behandlet sager om arbejdstilladelseunder mere fleksible betingelser.Lempelse af forskerskatteordningen,så vederlagskravet sænkes med 10.000 kr. pr. måned fra ca.70.600 kr. pr. måned til ca. 60.600 kr. pr. måned. Det gør det lettere at tiltrække højtkvalificeret uden-landsk arbejdskraft.Bedre vilkår for udenlandske forskere,så de har lettere adgang til det danske arbejdsmarked.Målretning af green card-ordningen,så rekruttering af international arbejdskraft fokuseres på efter-spurgt arbejdskraft.Afbureaukratisering og forenklingfor virksomheder, bl.a. gennem enklere regler for forlængelses-ansøgninger, smidigere regler for obligatoriske praktikophold, lettere adgang til myndighedsdanmarksamt mulighed for deltidsarbejde i Danmark.Etableringskort til internationale studerende,der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse.Bedre mulighed for at blive selvstændig erhvervsdrivendefor udlændinge i Danmark.Øget udbud af internationale uddannelsespladserpå grundskole- og gymnasieniveau.Ens vilkår for studiejobgennem hævelse af arbejdstilladelsen til 20 timer ugentligt for internationalestuderende.Forbedret og mere effektiv kontrolaf, om betingelserne for opholdsordningerne overholdes.Målretning af praktikantordningenog ordningen for øvrigt lønarbejde.
•••
••••••
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
31
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Mere og bedre voksen- og efteruddannelse
Et højt velstandsniveau er blandt andet afhængigt af en kvalificeret arbejdsstyrke. Langt denstørste del af uddannelsesindsatsen tilgodeses i det ordinære uddannelsessystem.Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal supplere det ordinære uddannelsessystem ogsikre den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, så kompetencerne tilpasses og videre-udvikles i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Samtidig bidrager voksen- ogefteruddannelsesindsatsen til at forebygge, at voksne med mangelfulde kompetencer misterkontakten til arbejdsmarkedet.Regeringen og forligsparterne har med Vækstplan DK afsat 1 mia. kr. til at fremtidssikrevoksen- og efteruddannelsessystemet. Med udmøntningen af puljen sikres et større fokus påproduktion og arbejdspladser i Danmark. Samtidig er det et centralt hensyn at fastholde godevoksen- og efteruddannelsesmuligheder særligt til dem, der har fået mindst uddannelse ideres ungdomsår.Initiativerne understøtter et uddannelsesløft for både ufaglærte og faglærte. Udmøntningen afpuljen til mere og bedre voksen- og efteruddannelse understøtter uddannelsesløftet for ufag-lærte i erhvervsuddannelsesreformen og sikrer samtidig ufaglærte endnu bedre mulighederfor at opnå et kompetenceløft. Udmøntningen af puljen indebærer samtidig en markant forny-else og forbedring af videreuddannelsesmulighederne for faglærte, navnlig på det tekniskeområde, hvor der i en årrække har været meget lav aktivitet.Regeringen lægger således op til at gennemføre en række konkrete initiativer, som skalbidrage til at styrke og forbedre voksen- og efteruddannelsesindsatsen,jf. boks 2.14.
32
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.14Udmøntning af pulje på 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelseUdmøntningen af VEU-midlerne på i alt 1 mia. kr. skal understøtte et højere kvalifikationsniveau iarbejdsstyrken og bidrage til at fastholde vellønnede job og højproduktive virksomheder i Danmark. Medudmøntning af puljen lægges der op til:•At sikre voksne gode grundlæggende færdigheder.Det er en forudsætning for at kunne klare sig påarbejdsmarkedet og for at kunne opnå en uddannelse. Regeringen har allerede afsat midler til aktivitet påalmen VEU i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Fokus er derfor på at sikre det maksimaleudbytte for de voksne, som ønsker at forbedre deres almene færdigheder.•Flere ufaglærte skal være faglærte.Regeringen ønsker samtidig, at flere ufaglærte voksne skal havemulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er etmarkant og vigtig skridt på vejen for at opnå dette mål.•En indsats med fokus på vækst og velstand.De statslige midler skal i højere grad fokuseres modkurser, der understøtter flere arbejdspladser og stærkere virksomheder i Danmark, som øger jobmobilitetog giver personer et papir på deres nyerhvervede kompetencer.•Flere ufaglærte og faglærte skal have mulighed for at deltage i efteruddannelse.AMU-systemet,som udgør et vigtigt element i ufaglærtes og faglærtes efteruddannelsesuddannelsesmuligheder, skalstyrkes. Der skal større fokus på mere fleksible og tidsvarende tilrettelæggelsesformer, ligesom aktivitets-mulighederne skal styrkes. En mere fleksibel tilrettelæggelse vil i højere grad gøre det muligt at kombi-nere uddannelse med et travlt arbejds- og familieliv. Endelig skal de store underskud på skolernenedbringes, så de ikke medfører konsekvenser for udbud, kvalitet og fleksibilitet i AMU-systemet.•Flere faglærte skal have en videregående uddannelse.Manglende udbud og kendskab til mulighederpå videregående VEU udgør formentlig væsentlige årsager til den lave aktivitet på navnlig det tekniskeområd. Samtidig afholder en meget høj deltagerbetaling måske nogle fra at deltage i VEU. Derfor vilregeringen igangsætte et arbejde med at oprette nye uddannelser, navnlig inden for det tekniske område.Derudover sænkes deltagerbetalingen markant på en række udvalgte uddannelser for at hjælpe dissegodt i gang og udbrede kendskabet til faglærtes muligheder for videre uddannelse.•Voksnes kompetencer skal i højere grad godskrives.Voksnes muligheder for at få godskrevetallerede opnåede kompetencer styrkes markant. Vejen til en erhvervsuddannelse skal fremgå tydeligtbåde for den ufaglærte, som ønsker at opkvalificere sig til faglært niveau, og for den faglærte, som ønskeren videregående uddannelse.
Efteruddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrkens IT-kompetencer bliver stadig vigtigere.Regeringen vil derfor igangsætte en analyse af efterspørgslen og udbuddet af efteruddannel-sestilbud vedrørende IT.
Regeringen ønsker, at flest muligt kommer i virksomhedspraktik. Det er forventningen, at enløbende forbedring af økonomien, initiativerne i EUD-reformen samt allerede igangsatteinitiativer vil understøtte en positiv udvikling i antallet af praktikpladser på lidt længere sigt.Regeringen ønsker imidlertid at sætte yderligere fokus på at skabe flere praktikpladser, ogsåi de kommende år. Derfor vil regeringen som opfølgning på EUD-reformen invitere arbejds-markedets parter til drøftelser på baggrund af en række konkrete forslag til initiativer,jf. boks2.15.
Flere danske praktikpladser til dygtige elever
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
33
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Initiativerne indfases i løbet af 2014 og forventes på årsbasis at bidrage med i størrelsesor-denen 1.000 ekstra praktikpladser i Danmark. Der afsættes samlet 95 mio. kr. i 2014-2015 tilat skabe flere praktikpladser.
Boks 2.15Initiativer til flere og bedre praktikpladserUdvidet prøveperiode for elever i skolepraktikRegeringen vil tilskynde virksomhederne til at indgå aftaler med elever i skolepraktik. Regeringen vil derforkonkret etablere en forsøgsordning, som giver virksomhederne mulighed for at indgå uddannelsesaftalermed elever i skolepraktik med en indledende prøveperiode på tre måneder, hvor virksomheden ikke skalafholde udgifter til elevløn. Eleven deltager i produktionen i virksomheden, men vil i perioden fortsatmodtage skolepraktikydelse i stedet for elevløn.Øget fokus på praktiksøgende eleverI dag skal elever i skolepraktik opfylde de såkaldte EMMA-kriterier (egnethed, geografisk mobilitet, fagligmobilitet, aktivt søgende). Regeringen ønsker at understøtte en tilsvarende mere tæt kontakt mellemskolen/praktikcentret og elever i søgekøen, dvs. elever uden en praktikplads, og som har takket nej tilskolepraktik. Regeringen vil derfor indføre kriterier svarende til EMMA-kriterierne for praktiksøgende elever,således at disse skal opfyldes for at være registreret som praktiksøgende. Sådanne kriterier understøttersamtidigt en hensigtsmæssig balance mellem elevernes ret til uddannelsesgaranti på den ene side og pligttil at være aktivt søgende på den anden side.Styrket praktikopsøgende arbejdeDer er fortsat forholdsvis mange virksomheder, der ikke tager elever. Regeringen vil derfor supplereskolernes nuværende praktikopsøgende arbejde med følgende i 2014-15:••••Mulighed for ansættelse af ekstra praktikkonsulenter på praktikpladscentrene.En markedsføringskampagne målrettet virksomheder, der ikke tidligere har haft elever.Startpakke og hotline for nye virksomheder.En forsøgsordning med administrativ hjælp til helt små virksomheder.
Øget kvalitet og relevans i videregående uddannelser
Arbejde og uddannelse er for langt de fleste nøglen til et godt og selvstændigt liv. Uddannel-se har stor betydning for den enkeltes fremtidige jobmuligheder og indkomst, men også forbidraget til velstanden i samfundet som helhed. Det er centralt, at uddannelsessystemetsikrer en arbejdsstyrke med de rette kompetencer i forhold til virksomhedernes behov.Når nyuddannede ikke kan finde job, hvor de kan bruge deres kompetencer, er det et tab forbåde den enkelte og samfundet. Manglende sammenhæng mellem arbejdsstyrkens kompe-tencer og virksomhedernes behov betyder samtidigt, at virksomhederne har sværere ved atrekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det begrænser på langt sigt produktivitet og velstand.Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en række initiativer, der sikrer mere relevantevideregående uddannelser,jf. boks 2.16.
34
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.16Initiativer til mere relevante videregående uddannelserØget brug af dimensioneringStudiesøgende skal, når de vælger en uddannelse, i højere grad være sikre på, at de kvalifikationer uddan-nelsen giver, er efterspurgte. På nogle studier optages for mange studerende i forhold til, hvor mange derefterfølgende kan finde relevant beskæftigelse. På andre studier har nyuddannede gode beskæftigelses-muligheder. Regeringen vil derfor mere aktivt regulere antallet af studiepladser på de videregåendeuddannelser.Flere højtuddannede til Det Blå DanmarkPå maskinmesteruddannelserne og en række øvrige maritime uddannelser er der i dag både stor søgningfra unge og gode beskæftigelsesmuligheder. Regeringen vil derfor hæve antallet af studiepladser på demaritime videregående uddannelser, så de bedre matcher arbejdsmarkedets behov.Mere gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalgMange studiesøgende søger ind på uddannelser med relativ høj ledighed. Det skyldes bl.a., at det kanvære svært at finde sammenlignelige informationer om ledighed for nyuddannede, løn, beskæftigelses-muligheder mv. for de forskellige uddannelser.Regeringen vil tilvejebringe et digitalt værktøj for uddannelsessøgende med sammenlignelige og overskue-lige informationer om de forskellige uddannelser. Det skal understøtte, at den enkelte uddannelsessøgendetræffer sit uddannelsesvalg på et velinformeret grundlag.Understøtte et mere bæredygtigt antal uddannelserDer udbydes i dag omkring 1.500 videregående uddannelser, hvilket betyder, at studiesøgende ogarbejdsgivere kan have svært ved at gennemskue hvilke uddannelser, der er relevante. Samtidigt er nogleuddannelser for små til at understøtte bæredygtige faglige miljøer. Regeringen vil stille krav til uddannelses-institutionerne om at øge gennemsigtigheden af uddannelsesudbuddet bl.a. i udviklingskontrakterne samtved at ændre akkrediterings- og uddannelsesregler, så det bliver mere attraktivt at tilpasse eller sammen-lægge eksisterende uddannelser frem for at oprette nye.
Udviklingen og udbredelsen af nye teknologier har stor betydning for produktionsvirksomhe-der og går rigtigt stærkt i disse år. Intelligente robotter, nye sensorteknologier, 3D-print, mate-rialeteknologier, anvendelse af big data mv. giver muligheder for mere fleksibel og konkur-rencedygtig produktion i Danmark.Automatisering, anvendelsen af internationale standarder i produktionsprocesserne og øgetressourceeffektivitet kan bidrage til at øge produktiviteten i virksomhederne og styrke Dan-mark som et konkurrencedygtigt produktionsland.Især de seneste 10 år er industrirobotter blevet mere udbredt i dansk erhvervsliv, men der erstadig et potentiale i øget automatisering og IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv, særligt i desmå og mellemstore virksomheder.
Avanceret produktion og ressourceeffektivitet
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
35
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Øget anvendelse af standarder kan ligeledes understøtte virksomhedernes vækstmuligheder.Undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender standarder, har 20-25 pct. højere værdi-tilvækst end virksomheder, som ikke anvender standarder.Erfaringer fra blandt andet Tyskland og Storbritannien viser endvidere, at små og mellemsto-re virksomheder gennem relativt små investeringer kan forbedre ressourceeffektivitetenbetydeligt.Regeringen lægger derfor op til at gennemføre en række initiativer, der kan styrke en mereavanceret og ressourceeffektiv produktion i Danmark,jf. boks 2.17.
Boks 2.17Initiativer for mere avanceret produktion og ressourceeffektivitetVækstløft for små og mellemstore produktionsvirksomhederRegeringen vil udbyde et vækstprogram, hvor op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder kanfå rådgivning og sparring om konkrete tiltag, som virksomheden kan gennemføre med henblik på øgetproduktivitet og konkurrenceevne, fx øget automatisering, digitalisering eller ressourceeffektivitet. Vækst-programmet udbydes i samarbejde med de seks regionale vækstfora.Startpakker med relevante standarder målrettet små og mellemstore virksomhederRegeringen foreslår, at Dansk Standard udvikler fire-seks startpakker med henblik på at tilbyde særligt rele-vante standarder – fx ledelsesstandarder og standarder for produktionsprocesser – til små og mellemstoreproduktionsvirksomheder. Med startpakken får virksomhederne information og vejledning i de mest relevan-te standarder for deres branche på én gang.Strategi for øget anvendelse af internationale standarderRegeringen vil i efteråret 2014 præsentere en strategi, der skal styrke virksomheder og myndighedersanvendelse af internationale standarder med henblik på bl.a. at lette administrative byrder gennem styrketegenkontrol samt forbedre adgangen for danske underleverandører til globale værdikæder.Fjerne reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitetRegeringen foreslår, at der etableres en task-force under Erhvervsstyrelsen, som skal afdække områder,hvor virksomheder oplever de største reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet. Task-forcen skal komme med forslag til regelforenklinger.Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitetRegeringen vil gå i dialog med de regionale vækstfora om udvikling af nye træningsforløb inden for ressour-ceeffektivitet for medarbejdere beskæftiget i produktionserhverv.
Investeringer i forskning og udvikling, øget innovation i erhvervslivet
Forskning og innovation bidrager til at bevare og udvikle en stærk og konkurrencedygtigøkonomi. Danmark skal derfor arbejde for at styrke sin position som førende vidensamfundgennem blandt andet udfordringsdrevet og erhvervsrettet forskning og innovation.En væsentlig del af investeringerne i det danske forskningssystem sker via fonde og råd. Detmedvirker til at skabe fornyelse, sikre konkurrence og understøtter, at forskningsmidlerne går
36
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
til de bedste forskningsprojekter. Regeringen ønsker at understøtte denne konkurrence om atudvikle de bedste forskningsprojekter.Regeringen foreslår derfor at tilføre yderligere midler til to centrale fonde i det danskeforskningssystem – Danmarks Innovationsfond og Danmarks Grundforskningsfond.Regeringen foreslår endvidere at styrke indsatsen i de danske innovationsmiljøer ogklyngeorganisationer. De konkrete elementer i regeringens indsats for mere erhvervsrettedeforskningsmiljøer fremgår afboks 2.18.
Boks 2.18Initiativer til bedre forskning og innovationDanmarks Innovationsfond og nye samfundspartnerskaberRegeringen foreslår at udmønte 241 mio. kr. i 2015 til strategisk forskning og innovation i DanmarksInnovationsfond, som bl.a. kan understøtte igangsættelsen af to nye samfundspartnerskaber:••Samfundspartnerskab om big data, som kan understøtte en realisering af potentialet i store datamængder.Samfundspartnerskab om avancerede materialer, som kan understøtte dansk erhvervslivs styrkepositionpå det materialeteknologiske område.Tilførsel af 3 mia. kr. til Danmarks GrundforskningsfondDanmarks Grundforskningsfond er et vigtigt aktiv for dansk forskning. Fondens primære virkemiddel eretableringen af forskningscentre. De eksisterende centre kan konkurrere med de bedste internationaleforskningsmiljøer.Regeringen foreslår, at fonden tilføres yderligere 3 mia. kr., så fondens arbejde kan videreføres med etudlodningsniveau på ca. 430 mio. kr. årligt frem til 2026.Styrket indsats for innovationsnetværk – herunder Femern Bælt som vækstcenterRegeringen foreslår at styrke den internationale indsats i de danske innovationsnetværk ogklyngeorganisationer for at sikre flere nye innovationssamarbejder mellem danske og udenlandskevirksomheder.Regeringen foreslår desuden at gennemføre en målrettet indsats for at styrke innovationsmiljøet omkringFemern Bælt-forbindelsen.
Finansiering af tiltag i Vækstpakke 2014Det er en hovedprioritet for regeringen at sikre holdbare offentlige finanser. Tiltagene iVækstpakke 2014 indebærer samlet set et finansieringsbehov efter tilbageløb ogadfærdsændringer på i alt ca. 10 mia. kr. i perioden 2014-20.Disse tiltag er fuldt finansieret, herunder i de enkelte år, gennem en række konkretefinansieringsforslag, der samlet set tilvejebringer finansiering på i alt ca. 10 mia. kr. i perioden2014-20,jf. boks 2.19.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
37
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
Boks 2.19Forslag til finansiering af tiltag i Vækstpakke 2014•Regeringen foreslår at udmønte puljen fra aftaler om Vækstplan DK på i alt 1 mia. kr. til voksen- ogefteruddannelse. Puljen foreslås udmøntet til en række konkrete initiativer, som skal bidrage til at styrkeog forbedre voksen- og efteruddannelsesindsatsen.•Regeringen foreslår at udmønte den del af forskningsreserven, der vedrører provenuet fra FØP/fleks-aftalen på cirka 240 mio. kr. i 2015, til Danmarks Innovationsfond for at styrke strategisk forskning,teknologiudvikling og innovation.•Regeringen foreslår at udmønte rammen fra aftaler om Vækstplan DK til målrettede forbedringer aframmevilkårene for dansk erhvervsliv. Rammen udgør 150 mio. kr. i 2017, 500 mio. kr. i 2018 og 2019samt 850 mio. kr. i 2020.•Regeringen foreslår i sammenhæng med de foreslåede PSO-lempelser at omprioritere en række puljer,som vurderes at kunne omdisponeres. Regeringen vil tage initiativ til at drøfte disse omdisponeringermed de relevante aftaleparter.•Regeringen foreslår at nedsætte statens årlige tilskud til A/S Storebælt med 200 mio. kr. årligt fra 2015og frem. En sådan reduktion af jernbanebetalingen vil ikke have betydning for bilisternes eller togenestakster på Storebælt.•Regeringen foreslår som led i initiativet om at skabe øget konkurrence i taxibranchen at harmonisereafgiftsreglerne for taxier m.fl. herunder at afskaffe reglerne for frikørsel for taxier og limousiner, så derfremover skal betales registreringsafgift ved videresalg. Dermed gøres afgiftsreglerne ens for allepersonbiler til erhvervsmæssig befordring.•Regeringen foreslår, at der som led i finansieringen af reformen af international rekruttering gennem-føres en begrænsning af internationale dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår.•Regeringen foreslår at forhøje afgiften på cigarillos, cigarer og cerutter mv. svarende til en prismæssigligestilling med cigaretter. Endvidere foreslås afgiften indekseret med 1,8 pct. pr. år i perioden 2015-20.Regeringen foreslår, at der med henblik på implementering af et EU-direktiv foretages ændringer imomsloven, så der bl.a. fra 1. januar 2015 skal svares moms i kundens land i stedet for som i dag isælgers land for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private iEU-lande. Samtidig indføres en one-stop-shop for moms. Der udmøntes provenu fra det fremsatteforslag.•Som led i finansieringen af Vækstpakke 2014 vurderes det endvidere muligt at tilvejebringe et mer-provenu inden for skatteområdet, der udmøntes til lempelser i vækstpakken, som samlet set vurderesat være strukturforbedrende.
•
38
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 2
Nye vækstinitiativer
40
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 3
3. Danmarks vækstudfordringNyt kapitel
Efter nogle år med svag vækst er der tegn på fornyet fremgang i dansk økonomi. Forventnin-gen om en ny periode med vækst og stigende beskæftigelse understøttes af, at en rækkecentrale forudsætninger for genopretning af dansk økonomi er til stede. Den ansvarlige linje ifinanspolitikken understøtter tilliden til dansk økonomi, og der er løbende gennemført refor-mer, som har forbedret strukturerne på arbejdsmarkedet.Men der er også udfordringer. Selv om dansk økonomi vokser på ny, så halter genopretnin-gen efter krisen fortsat efter fremgangen i mange andre lande,jf. figur 3.1.Den svage væksthidtil i Danmark skyldes både, at genopretningen har været holdt tilbage af eftervirkningerneaf ophedningen i 2006-08 og et svagt underliggende vækstpotentiale. Vækstpotentialet erudfordret af, at produktivitetsudviklingen har været svag de seneste 15-20 år – både i forholdtil tidligere perioder og i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med,jf. figur 3.2.
Figur 3.1Fornyet fremgang i BNP i Danmark
Figur 3.2Produktivitetsvæksten har været svag iDanmark siden 1995
Anm.: I figur 3.1 er data for Danmark fraØkonomisk Redegørelse, december 2013,mens data for de resterendelande er fra Economic Outlook nr. 94 (OECD). Figur 3.2 viser den gennemsnitlige årlige vækst i realtimeproduktivitet (BNP i kædede priser pr. præsteret arbejdstime) i perioden 1995-2012.Kilde: OECD,Økonomisk Redegørelse, december 2013og egne beregninger.
Hovedfokus i regeringens vækstpakke er således på at hæve produktiviteten ved at styrkevirksomhedernes rammevilkår. Selv om virksomhedernes rammevilkår på mange områder ergode, er det dyrt at drive virksomhed i Danmark. Skærpet international konkurrence betydersamtidig, at der løbende er behov for at efterse og styrke virksomhedernes rammevilkår.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
41
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
Øget produktivitet giver vækst og vellønnede jobsUdviklingen i danskernes velstand (målt ved BNP) er tæt knyttet til produktivitetsudviklingen,og historisk set har produktivitetsvæksten været den vigtigste kilde til velstand,jf. figur 3.3.
Figur 3.3Produktivitet er den vigtigste kilde tilvelstand
Figur 3.4Produktivitet bestemmer lønudviklingen
Anm.: Figur 3.3 viser den gennemsnitlige årlige vækst i perioden 1980-2013. I figur 3.4 er timelønnen be-regnet som lønsum pr. præsteret time, og timeproduktiviteten er beregnet som BVT i løbende pri-ser pr. præsteret time.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fremgang i produktiviteten er samtidig en forudsætning for at fastholde og udvikle vellønnedejob i Danmark, idet lønudviklingen over tid følger produktivitetsudviklingen tæt,jf. figur 3.4.Dermed er øget produktivitet helt afgørende for den fremtidige udvikling i danskernes leve-standard og velfærd,jf. boks 3.1.Med Vækstpakke 2014 og Vækstplan DK øges strukturelt BNP med ca. 12 mia. kr. i 2020.Dermed indfries mere end halvdelen af regeringens målsætning om at øge produktivitetensvarende til en forøgelse af det strukturelle BNP i den private sektor med 20 mia. kr. Samletset vil initiativerne i de to vækstpakker betyde, at det årlige reale rådighedsbeløb (inkl. virk-ning af lavere priser) øges nogenlunde parallelt med i omegnen af 1 pct. for de danske fami-lier,jf. også tabel 1.2 i kapitel 1.
42
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
Boks 3.1Samfundsøkonomiske gevinster ved øget produktivitet•••Lønstigninger:Historisk set har lønningerne fulgt timeproduktiviteten, hvilket afspejler, at produktivite-ten på langt sigt driver udviklingen i lønningerne.Lavere priser:Hvis fx serviceerhvervene bliver bedre til at udnytte deres ressourcer effektivt, kan detføre til lavere priser. Samtidig kan der frigøres ressourcer til andre erhverv.Øget købekraft for alle befolkningsgrupper:Lønstigninger i den private sektor vil smitte af på de of-fentlige lønninger og via satsregulering øge købekraften for personer på overførselsindkomst. Såledesbidrager øget produktivitet i den private sektor til at øge velstanden i samfundet, uden at det behøver•påvirke indkomstforskellene i nævneværdigt omfang.Velfærd:Et rigt (og højproduktivt) samfund er en nødvendig betingelse for at have en moderne offentligsektor, der leverer ydelser af høj kvalitet.
Tre veje til øget produktivitetDer er grundlæggende tre forskellige veje til øget produktivitet:•Gennem investeringer i moderne og effektivt kapitalapparat– et højt investeringsniveau ercentralt for at fastholde et moderne og velfungerende kapitalapparat. Når arbejdsstyrkenfår mere og bedre kapital til rådighed, dvs. maskiner, produktionsanlæg, transportmidlerog it-udstyr, så bliver arbejdskraften også mere produktiv.Gennem en effektiv udnyttelse af ressourcerne– stærk konkurrence i den private sektorog hensigtsmæssig regulering vil understøtte en mere omkostningseffektiv udnyttelse afressourcerne (maskiner og arbejdskraft), og at de produktive virksomheder vinder mar-kedsandele fra de mindre produktive. Samtidig kan god ledelse, smartere arbejdsgange,innovation og ny teknologi også understøtte en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.Gennem velkvalificeret arbejdskraft– en veluddannet arbejdsstyrke er bedre til at tænkeinnovativt, sætte sig ind i og anvende nye teknologier, maskiner mv.
•
•
Disse forhold har også været drivkrafterne bag produktivitetsudviklingen historisk set. Frem tilmidten af 1990’erne var produktivitetsvæksten især drevet af investeringer og bedre udnyttel-se af ressourcerne, men set over de seneste 15-20 år har bidragene herfra været væsentligtmindre,jf. figur 3.5.Forbedringer af arbejdskraftens kompetencer og uddannelsesniveau bidrager kun gradvist tilat hæve produktivitetsniveauet og vil først slå igennem på længere sigt. Ikke desto mindre erder behov for løbende at investere i uddannelse for også at have en veluddannet arbejds-styrke om 50 år, som kan måle sig med vores konkurrenter.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
43
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
Figur 3.5Lav produktivitetsvækst på grund afmindre bidrag fra kapital og effektivressourceudnyttelse
Figur 3.6Vækstpakkens fire indsatsområder
Anm.: I figur 3.5 er der opstillet et såkaldt vækstregnskab, hvor produktivitetsvæksten (målt ved BVT ikædede priser pr. præsteret arbejdstime) i perioden 1980-2011 dekomponeres i bidrag fra kapitalin-tensitet (via større og bedre kapitalapparat), humankapital (i form af bedre uddannet arbejdsstyrke)og bedre udnyttelse af ressourcer (totalfaktorproduktivitet). Foruden detdirektebidrag fra uddannel-se (som opfanges i vækstregnskabets komponent for humankapital) kan uddannelse have afledte ef-fekter på væksten i totalfaktorproduktiviteten.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De fire indsatsområder i regeringens vækstpakke skal ses i lyset heraf, idet de bidrager tilproduktivitetsvæksten på alle tre områder,jf. figur 3.6.Det første og andet indsatsområde i vækstpakken understøtter især investeringer. Med rege-ringens tiltag, som gør detnemmere og billigereat være virksomhed, frigives tid og penge,der i stedet kan anvendes på at investere og drive forretning. Også tiltag, somstyrker adgan-gen til finansiering,fremmer investeringer i moderne og effektivt kapitalapparat.Vækstpakkens tredje indsatsområde understøtter en mere effektiv udnyttelse af ressourcernegennem tiltag, som skærper konkurrencen eller forbedrer reguleringen. Det bidrager tillaverepriserfor forbrugerne og virksomheder. Det fjerde indsatsområde i vækstpakken forbedrerblandt andet virksomhedernesadgang til velkvalificeret arbejdskraft,fx gennem opkvalifice-ring og international rekruttering.Regeringen har desuden nedsat en Produktivitetskommission, der har haft til opgave at un-dersøge årsagerne til den svage produktivitetsudvikling og fremlægge forslag til, hvordanproduktiviteten kan styrkes i erhvervslivet og den offentlige sektor,jf. boks 3.2.Kommissio-nens analyser og anbefalinger har indgået i regeringens arbejde med denne vækstpakke.
44
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
Boks 3.2Produktivitetskommissionens anbefalinger: Tre overordnede indsatsområderKonkurrence, internationalisering og reguleringProduktivitetskommissionens analyser peger på, at produktivitetsproblemet især skyldes svag konkurrenceog dynamik i dansk økonomi. Styrket konkurrence kan bidrage til et mere dynamisk og innovativt erhvervsliv.Samtidig kan øget mobilitet over grænser medvirke til at skærpe konkurrencen blandt virksomheder, bringeny viden til Danmark og øge potentialet for stordriftsfordele. Produktivitetskommissionen vurderer, at detisær er i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, hvor dynamikken er svag. Det tyder på, at mar-kedskræfterne ikke tilskynder virksomhederne til at være effektive, hvilket hæmmer den danske produktivi-tet.Et værktøj til at fremme konkurrence og internationalisering er ændret offentlig regulering. Uhensigtsmæssigregulering kan reducere konkurrencen og belaste produktivitetsudviklingen samt skabe et højt omkostnings-niveau for virksomhederne. Konkret peger kommissionen på, at ændringer i regler, som tilgodeser harmoni-sering af nationale produktstandarder med internationale standarder, eller som fjerner danske branchespeci-fikke særregler, der afviger fra regler hos de vigtigste handelspartner, vil fremme konkurrencen.Kvaliteten af uddannelser og værdien for arbejdsmarkedetSammen med et dynamisk erhvervsliv er en veluddannet arbejdsstyrke afgørende for produktivitetsudviklin-gen. Produktivitetskommissionens analyser peger imidlertid, at der er svagheder i uddannelsessystemet,som påvirker produktiviteten negativt. Der er forbedringspotentialer både i folkeskolen, for erhvervsuddan-nelserne og for de videregående uddannelser.Ifolkeskolenklarer de danske elever sig middelmådigt sammenlignet med andre OECD-lande. Produktivi-tetskommissionen peger på, at de manglende færdigheder giver eleverne dårlige forudsætninger for atkomme videre i uddannelsessystemet og dermed dårligere beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder pålængere sigt. Kommissionen anbefaler bl.a., at skolerne øger fokus på de faglige resultater, og at faglig-heden på læreruddannelsen styrkes yderligere.Ungdomsuddannelsernehar de senere år oplevet et mar-kant ændret adfærdsmønster fra de unge. Optag på erhvervsuddannelserne er faldet betydeligt, mens optagpå gymnasierne er steget. Produktivitetskommissionen vurderer, at ungdomsuddannelserne bør evalueresfor at imødegå denne tendens og for at sikre det faglige niveau på både gymnasier og erhvervsuddannelser.Med hensyn til devideregående uddannelserer det hæmmende for produktiviteten, at den private sektoraftager færre kandidater med videregående uddannelse end andre lande. Kommissionens analyser pegerpå, at de videregående uddannelser i højere grad bør indrettes med fokus på efterfølgende beskæftigelseog løn. Kommissionen anbefaler bl.a., at uddannelsesinstitutionerne gives større tilskyndelse til at udbydeuddannelser, som afspejler arbejdsmarkedets behov, samtidig med de uddannelsessøgende gives størretilskyndelse til at vælge uddannelser, der giver høj produktivitet og gode beskæftigelses- og indtjenings-muligheder.Rammerne for nye løsninger og en effektiv offentlig sektorDer er grundlæggende forskel på de rammevilkår, som den offentlige og private sektor arbejder under. Denoffentlige sektor er forpligtet til at sikre borgerne lige adgang til ydelserne og har typisk ikke et pres fra kon-kurrerende leverandører. Produktivitetskommissionen peger på, at øget frihed til at løse de offentlige opga-ver er vigtig for at styrke produktiviteten, og at friheden bør modsvares af, at de offentlige ledere holdes an-svarlige for nogle få konkrete mål og resultatkrav, der er direkte relateret til kerneydelsen. Desuden pegesder på tiltag, som kan forbedre rammevilkårene i den offentlige sektor, så der er flere muligheder for at ef-fektivisere og forny. Det omhandler bl.a. øget fokus på borgerne, afbureaukratisering og udbud af opgaver.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
45
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
Udfordring 1: Lavt investeringsniveau
Investeringerne i Danmark faldt markant under det internationale tilbageslag efter finanskri-sen. Investeringsniveauet er derfor i dag historisk lavt og under andre OECD-lande,jf. figur3.7.Det er afgørende for produktivitetsudviklingen, at der løbende investeres i et moderneproduktionsapparat, som kan understøtte en høj værdiskabelse for arbejdsstyrken. Det kræ-ver grundlæggende, at virksomheder har sunde og konkurrencedygtige rammevilkår.Det lave investeringsniveau har bidraget til, at produktionsressourcerne (kapital) til rådighedpr. medarbejder i de seneste år ikke er blevet udbygget i samme omfang som tidligere, hvorudviklingen i produktionsapparat pr. medarbejder var en væsentlig kilde til fremgangen iproduktiviteten.Både for genopretningen af dansk økonomi efter krisen og produktivitetsudviklingen fremad-rettet er det derfor centralt, at investeringsniveauet hæves i de kommende år.
Figur 3.7Investeringerne i Danmark er lave både ihistorisk og international sammenhæng
Figur 3.8Danmark er blandt de OECD-lande, somtiltrækker færrest direkte investeringer
Anm.: Figur 3.7 viser bruttoinvesteringer inkl. offentlige investeringer, men ekskl. boliginvesteringer. Ud-valgte OECD-lande dækker over Australien, Belgien, Canada, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland,Norge, Sverige, Storbritannien, USA og Østrig. Der er taget et simpelt gennemsnit af landenes inve-steringer i forhold til BVT. Figur 3.8 viser gennemsnitligt årligt flow af indgående direkte investerin-ger i perioden 2005-12. Figuren er inkl. gennemløbsinvesteringer. Luxembourg, Belgien, Island, Chileog Estland er udeladt af figuren. Niveauet i disse lande er mellem 7 og 32 pct. af BNP. Direkte inve-steringer er en finansiel opgørelse, som kan dække over opkøb af virksomheder, koncernlån, kapital-udvidelser i eksisterende virksomheder eller oprettelse af nye virksomheder.Kilde: OECD, FN (UNCTAD), Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den svage økonomiske udvikling under den nuværende lavkonjunktur vurderes at være denvæsentligste årsag til det lave investeringsniveau. Det betyder omvendt, at der−i takt med atkonjunktursituationen forbedres−vil være et betydeligt potentiale for at øge investeringerne.Det kan bidrage til at fremme produktiviteten og på samme tid understøtte genopretningen afdansk økonomi efter krisen. Potentialet for flere investeringer skal også ses i lyset af, at
46
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
virksomhederne har styrket deres finansielle robusthed de senere år og således har en bety-delig opsparing, som kan understøtte et løft i investeringerne.En stigning i investeringerne i takt med forbedrede konjunkturer kræver, at det er attraktivt atforetage nye investeringer i Danmark. Erhvervslivets rammevilkår er afgørende for, om bådeindenlandske og udenlandske investorer vil foretage nyinvesteringer i danske virksomheder.Rammevilkårene for investeringer i Danmark er grundlæggende gode. Med aftalerne omVækstplan DK er der allerede taget vigtige skridt i retning af mere konkurrencedygtige ram-mevilkår for danske virksomheder. Selskabsskatten er sænket til et konkurrencedygtigt ni-veau, og en række energiafgifter er reduceret til EU’s mindstesatser.Men der er også tegn på, at det fortsat er nødvendigt med tiltag, som understøtter investe-ringsvilkårene i Danmark. Danmark er et af de OECD-lande, der tiltrækker færrest direkteinvesteringer fra udlandet,jf. figur 3.8.Det kan indikere, at det på nogle områder ikke ertilstrækkeligt attraktivt at investere i danske virksomheder. Den internationale konkurrencebetyder samtidig, at det løbende er nødvendigt at efterse og styrke virksomhedernes ramme-vilkår.Vækstpakken indeholder derfor initiativer, som gør det nemmere og billigere at drive virk-somhed i Danmark. Erhvervsreguleringen lettes, og administrative byrder reduceres medhenblik på at sænke virksomhedernes omkostninger og understøtte en optimal udnyttelse afproduktionsfaktorerne. Tilsvarende styrker udspillet især de små og mellemstore virksomhe-ders finansieringsmuligheder, der er særligt ramt af bankernes tilbageholdenhed, blandtandet som følge af de øgede kapitalkrav til den finansielle sektor.
Udfordring 2: Svag produktivitet i hjemmemarkedsorienterede erhverv
Produktivitetsvæksten i de private erhverv over de sidste knap 20 år udviser betydelige for-skelle på tværs af brancherne. Udviklingen siden 1995 peger især på, at det er i de hjemme-markedsorienterede serviceerhverv, at produktivitetsvæksten har været svag,jf. figur 3.9.De internationalt konkurrenceudsatte serviceerhverv – fx engroshandel, skibs- og luftfart mv.– har omvendt oplevet en vækst, der mindst er på linje med industrien.De hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv består blandt andet af detailhandlen, advoka-ter, revisorer, apotekere, dyrlæger, transportvirksomheder samt hotel og restauration. Samletset udgør de hjemmemarkedsorienterede erhverv ca. en tredjedel af den samlede danskebeskæftigelse.Forsyningsvirksomhederne har ligesom de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv ogsåhaft lav produktivitetsvækst. Udviklingen skal formentlig ses i sammenhæng med, at sektorener karakteriseret ved naturlige monopoler, hvilket betyder, at der ikke er det samme konkur-rencepres. Det skal i stedet sikres gennem regulering, som fremmer effektivitet. Gennemforsyningsvirksomhedernes rolle som leverandør af vand, varme, el mv. til erhverv og hus-holdninger, har de en væsentlig betydning i dansk økonomi. Forsyningsvirksomhedernespriser og produktivitet er dermed et centralt rammevilkår for velfungerende virksomheder oghusholdninger.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
47
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
Ligeledes er der tegn på, at produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen har væretsvag, og at der også her er potentiale for at hæve produktivitetsvæksten.
Figur 3.9Produktivitetsvæksten har været lav i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv,forsyningsvirksomhederne samt bygge og anlæg, 1995-2013
Anm.: Figur 3.9 viser den gennemsnitlige årlige reale timeproduktivitetsvækst i den private sektor. For pri-vate serviceerhverv er væksten beregnet for perioden 1995-2011. Der er usikkerhed forbundet meddatagrundlaget for bygge og anlæg.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Overordnet set er de hjemmemarkedsorienterede erhverv relativt beskyttede for udenlandskkonkurrence. Reguleringen skal være indrettet, så den skærper konkurrencen – også fraudenlandske agenter. Fx skal det være nemt for nye virksomheder at indtræde på markedereller for eksisterende virksomheder at vokse. Konkurrence er en væsentlig drivkraft for pro-duktivitet, idet det tilskynder virksomhederne til at blive mere omkostningseffektive og innova-tive, hvilket bidrager til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.Den lave produktivitetsvækst i de hjemmemarkedsorienterede erhverv har to konsekvenser:Først og fremmest medvirker det til højere priser i Danmark og til lavere realløn og levestan-dard end ellers. Dernæst bidrager produktivitetsefterslæbet i disse erhverv også til at forøgeomkostningerne for de konkurrenceudsatte virksomheder herunder i industrien. Fx udgørinput fra serviceerhvervene til industriens produktion knap 15 pct. af industriens samledeomkostninger.Hvis de hjemmemarkedsorienterede erhverv bliver bedre til at udnytte deres ressourcereffektivt, kan det dels føre til lavere priser og dels til, at der skal bruges færre ressourcer til atproducere en given serviceydelse.For at hæve produktivitetsvæksten i de hjemmemarkedsorienterede erhverv – serviceer-hverv, forsyningsvirksomhed samt bygge- og anlæg – fremlægger regeringen med detteudspil en række tiltag, som understøtter skærpet konkurrence og en mere hensigtsmæssigregulering.
48
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
Udfordring 3: Mere kvalificeret arbejdskraft
Adgang til kvalificeret og veluddannet arbejdskraft er vigtige rammevilkår i forhold til at sikreen høj produktivitetsvækst på langt sigt og understøtte, at danske virksomheder kan klare sigi den globale konkurrence.Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt. Det gælder både i et historisk perspektiv ogmålt i forhold til andre lande. Gennem de senere år har en række lande imidlertid hævetuddannelsesniveauet betydeligt for de yngre generationer på arbejdsmarkedet. Danmark harderfor, målt på uddannelsesniveauet for de 25-34-årige, tabt terræn til mange af de OECD-lande, som vi normalt sammenligner os med og ligger nu omtrent på niveau med OECD-gennemsnittet,jf. figur 3.10.
Figur 3.10Uddannelsesniveauet for de 25-34-årigeligger nu kun på niveau medgennemsnittet for EU og OECD
Figur 3.11Relativt få højtuddannede er beskæftiget iden private sektor, 2012
Anm.: I figur 3.10 er gennemsnittet for OECD opgjort ekskl. Luxembourg og beregnet på baggrund aflande med tilgængeligt data. For Danmark er uddannelsesniveauet i 2011 opgjort på baggrund afregisteroplysninger, mens uddannelsesniveauet for de øvrige lande er baseret på interviewunder-søgelser. Opgørelserne er derfor ikke fuldt ud sammenlignelige, og uddannelsesniveauet opgjort i2011 for Danmark er formentlig undervurderet i forhold til andre lande. I figur 3.11 indgår kuneuropæiske OECD-lande.Kilde: Education at a Glance 2005 og 2013 (OECD) samt Redegørelse om Vækst og Konkurrenceevne2013.
Selv om de seneste års høje optag på både ungdomsuddannelserne og de videregåendeuddannelser peger i retning af, at uddannelsesniveauet også fremadrettet vil være voksende,er det vigtigt fortsat at styrke uddannelsesniveauet i Danmark. Samtidig er det afgørende, atuddannelsernes kvalitet løftes herunder uddannelsernes relevans for det private arbejdsmar-ked.Regeringens reformer af folkeskolen og erhvervsuddannelserne er vigtige skridt i den retning.Hertil kommer, at regeringen har nedsatUdvalg for Kvalitet og Relevans i de VideregåendeUddannelser,der har til opgave at komme med anbefalinger, som kan styrke kvalitet, rele-
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
49
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
vans og sammenhæng i de videregående uddannelser. I dette udspil præsenteres yderligeretiltag, som understøtter et stigende uddannelsesniveau og letter virksomhedernes adgang tilkvalificeret arbejdskraft.Et stigende uddannelsesniveau er generelt forbundet med store produktivitetsgevinster.Ufaglærte kan således opnå en betydelig løn- og produktivitetsgevinst ved at tage en er-hvervsuddannelse. Tilsvarende vil personer, som vælger at gå videre i uddannelsessystemetog gennemfører en videregående uddannelse, i gennemsnit opnå yderligere løn- og produk-tivitetsgevinster,jf. Finansredegørelse 2014.I forhold til at hæve produktiviteten i den private sektor er Danmark imidlertid udfordret af, atandelen af højtuddannede, som er beskæftiget i den private sektor, ligger under gennemsnit-tet for OECD-landene,jf. figur 3.11.Hvis de fulde gevinster forbundet med løft af uddannel-sesniveauet skal indfries, er det afgørende, at flere kandidater fremadrettet finder beskæfti-gelse i den private sektor, samt at uddannelsernes relevans for det private arbejdsmarkedstyrkes.Der er imidlertid tegn på, at de nuværende uddannelsesmønstre ikke er tilstrækkelig i over-ensstemmelse med de kompetencer og uddannelser, som den private sektor efterspørger.Hertil kommer, at kandidater fra en række af de uddannelser, som har oplevet den størstevækst i antal dimittender over de seneste 20 år, er karakteriseret ved systematisk overledig-hed og relativ lav løn.Som led i at sikre lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft vil regeringen derfor i højere gradse på, hvorvidt de videregående uddannelser kan indrettes på en måde, som bedre sikrer, atde nyuddannede har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
50
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 3
Danmarks vækstudfordring
52
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
4. Danmark somproduktionslandMed initiativerne i regeringens vækstpakke forbedres rammevilkårene bredt for de danskevirksomheder, og det bliver mere attraktivt at investere i danske arbejdspladser. Det er nød-vendigt med en indsats, som går på tværs af brancher for at håndtere den vækstudfordring,som dansk økonomi står overfor. Men regeringen sætter samtidig skærpet fokus på produkti-onsvirksomhederne i industrien.Produktion er en stærk drivkraft for vækst og velstand. Mere end en tredjedel af Danmarkssamlede produktivitetsvækst kommer fra produktionserhvervene. Således har de industrielleproduktionserhverv haft en god produktivitetsudvikling. Samtidig er der mange arbejdspladserknyttet til produktionsaktivitet. Det kan være hos underleverandører, i byggeri, transport ellerandre serviceerhverv. Produktionsvirksomheder står for 40 pct. af dansk eksport og halvde-len af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.Siden starten af 00’erne er beskæftigelsen inden for dansk industriel produktion imidlertidfaldet med ca. 120.000 personer. En gradvis forskydning i retning af serviceerhverv er forven-telig, men Danmark har siden starten af 00’erne oplevet et væsentligt kraftigere fald i antalletaf produktionsjob end vores nabolande.Udflytningen af simpel masseproduktion har langt overvejende været drevet af lave lønni-veauer i blandt andet Asien og Østeuropa. Men sådan behøver det ikke fortsætte. Udviklin-gen i avanceret produktionsteknologi, automatisering og værdikæder giver potentiale for atfastholde produktion, blandt andet fordi andre faktorer end lønomkostninger får stigendebetydning. Det giver Danmark nye muligheder som avanceret produktionsland. Og det ermuligheder, vi skal forstå at gribe.Regeringens strategi for Danmark som produktionsland forfølger to overordnede mål:••Vi skal udnytte de nye muligheder i avanceret produktion.Flere nye og mindre virksomheder skal vokse sig store.
Sigtelinjen er, at Danmark skal være et attraktivt produktionsland – også om 10 år. Danmarkskal udnytte mulighederne for avanceret produktion, så det er attraktivt at etablere vellønne-de, moderne produktionsarbejdspladser, og vi skal have generelle rammevilkår, der under-støtter, at vores virksomheder er konkurrencedygtige med vores nabolande.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
53
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Stort fald i danske produktionsarbejdspladserI dag udgør beskæftigelsen i produktionserhvervene ca. 11 pct. af den samlede beskæftigel-se. Det er mindre end i Tyskland og Sverige,jf. figur 4.1.Beskæftigelsen i produktionsvirksomhederne er faldet kraftigt i Danmark i de senere år. Gen-nem 1990’erne aftog beskæftigelsen i produktionserhvervene med omtrent 5.000 personerårligt, men i 00’erne nåede faldet op på 11.000 årligt. Siden 2000 er antallet af beskæftigede iproduktionserhvervene således faldet med over en fjerdedel, hvilket er mere end i Sverige ogHolland,jf. figur 4.2.Tyskland har oplevet et relativt beskedent fald siden 2000 efter et relativtstort fald i 1990’erne efter genforeningen.
Figur 4.1Udvikling i industriens beskæftigelsesandel,1991-2013
Figur 4.2Udvikling i industriens beskæftigelse,2000-13
Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger.
Avanceret produktion giver nye mulighederUdviklingen inden for automatisering, IKT og avancerede produktionsteknologier skaber nyemuligheder for at bibeholde og skabe produktion i Danmark. Billigere og mere intelligenteindustrirobotter, digitaliseret produktion mv. kan bidrage til en mere omkostningseffektivproduktion og gøre det muligt for virksomhederne at sænke deres lønandel.Som led i arbejdet med avanceret produktion har mange virksomheder et stigende fokus påressourceeffektivitet. Det er rentabelt, når råvarer og materialer stiger i pris som følge afglobal ressourceknaphed. Nye og mere moderne produktionsmetoder kan bidrage til at redu-cere virksomhedernes ressourceforbrug. Danske virksomheder er generelt langt fremmeinden for ressourceeffektiv og bæredygtig produktion.Herudover giver udviklingen mod mere skræddersyede produkter, opsplitning i værdikæderog et større serviceelement i produktionen nye markedsmuligheder for den højtspecialiserede
54
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
nicheorienterede kvalitetsproduktion. Det vil også kunne udnyttes af danske virksomheder,der har styrker på disse felter.Nøglen til at bremse faldet i produktionsjob i industrien ligger i at udnytte de nye mulighederfra blandt andet automatisering og andre globale tendenser i produktion. Gennem brug afavancerede og fleksible robotter mv. vil virksomhederne hurtigt og omkostningseffektivt kun-ne udvikle og producere kundespecifikke produkter. Produktion i mindre skala bliver såledesmere konkurrencedygtigt i takt med, at priserne på fx robotteknologi falder,jf. boks 4.1.Detgiver nye muligheder for Danmarks store underskov af små og mellemstore virksomheder.
Boks 4.1Globale tendenser inden for moderne produktionGlobalisering og international arbejdsdeling:Nemmere og billigere kommunikation og transport betyder,at virksomheder kan placere forskellige produktionsled rundt om i verden for at reducere omkostninger,komme tæt på markeder og få adgang til viden.Øget automatisering:Hastige prisfald gør, at robotter vinder indpas stadig flere steder og muliggør øgetautomatisering, samt at produktion i mindre skala bliver mere konkurrencedygtig.Skræddersyede produkter og kortere produktlevetid:Ny teknologi og big data muliggør, at produkter kanfremstilles ud fra kundens individuelle ønsker i kortere serier. Det kræver fleksible produktionsapparater.Stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft:For at understøtte mere avanceret produktion vilspecialiserede tekniske og håndværksmæssige kompetencer få en stigende betydning.Avancerede materialer og mere komplekse produkter:Udnyttelsen af nye materialer som fx karbonfibreog nanoteknologi åbner nye muligheder for produktudvikling og stiller nye høje krav til produktionsprocesser.Tættere kobling mellem produktion og serviceydelser:Produkter og serviceydelser integreres i stigendegrad i samlede løsninger. Ved at knytte rådgivning, uddannelse og service til et fysisk produkt kan værdiska-belsen øges. Skellet mellem produktions- og servicevirksomhed bliver dermed mindre skarpt.Større fokus på ressourceeffektivitet:Knaphed på råvarer og andre ressourcer gør det mere rentabelt forvirksomhederne at optimere produktionen med mindre materialeanvendelse og øget ressourceeffektivitet.
Målt på antallet af industrielle robotter pr. medarbejder i produktionserhvervene er Danmarkpå en sjetteplads i OECD,jf. figur 4.3.Især de seneste 10 år er industrirobotter blevet mereudbredt i dansk erhvervsliv,jf. figur 4.4.En del af forskellen mellem landene skyldes lande-nes erhvervsstruktur. Således skal det høje niveau for industrirobotter i blandt andet Korea,Japan og Tyskland ses i lyset af, at robotudviklingen i høj grad har haft sit udgangspunkt ibilindustrien.Danmark ligger godt internationalt på det digitale område, men de senere år har der værettegn på, at Danmark taber terræn til de førende lande, og at andre lande indhenter det dan-ske niveau.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
55
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Figur 4.3Industrirobotter pr. 10.000 medarbejdere iindustrien, 2012
Figur 4.4Installerede industrirobotter i Danmark,1990-2011
Kilde: Dira.dk og International Federation of Robotics.
Forudsætninger for at lykkes som produktionslandFor at Danmark kan være et attraktivt produktionsland skal der være gode rammer for, atvirksomhederne kan udnytte mulighederne i avanceret produktion blandt andet i form afadgang til dygtige medarbejdere. Samtidig skal det være nemmere og billigere at være virk-somhed i Danmark, så produktionsomkostningerne i Danmark er konkurrencedygtige i for-hold til vores nabolande. Desuden skal der være gode rammer for, at virksomhederne kanforetage flere investeringer i maskiner, teknologi og automatisering, samt at der kan skabesflere vækstvirksomheder.
Intelligente robotter, nye sensorteknologier, 3D-print, materialeteknologier, anvendelse af bigdata mv. giver muligheder for mere fleksibel og konkurrencedygtig produktion i Danmark. Deter derfor vigtigt, at virksomhederne har gode rammer for anvendelsen af ny, avanceret pro-duktionsteknologi. Som opfølgning på vækstteamet for IKT fortsættes arbejdet med potentia-ler og barrierer ved anvendelse af ny teknologi knyttet til blandt andet big data.Hvis danske virksomheder skal have fuld udbytte af mulighederne inden for avanceret pro-duktion, stiller det krav til omstillingsparathed og handling hos både medarbejdere og ledelse.Udnyttelse af avanceret produktion kræver ikke kun investering i ny teknologi, men stillerogså nye krav til medarbejderes kompetencer samt til virksomhedernes evne til at integrereforskellige processer.Regeringen har de senere år styrket indsatsen for at understøtte avanceret produktion iDanmark,jf. boks 4.2.Det er blandt andet sket gennem øgede bevillinger til produktions-forskning samt en række konkrete tiltag blandt andet i regi af Markedsmodningsfonden ogGrøn Omstillingsfond, som gennemføres over de kommende år.
Avanceret produktion og dygtige medarbejdere
56
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Boks 4.2Avanceret produktion og dygtige medarbejdereRegeringen har allerede gennemført reformer af folkeskolen og erhvervsskolerne samt udarbejdet en rækkevækstplaner. Derudover har regeringen gennemført en række konkrete initiativer for avanceret produktion:••Øgede bevillinger til produktionsforskning samt en række konkrete tiltag bl.a. i regi af Markeds-modningsfonden og Grøn Omstillingsfond.Etableringen af Danmarks Innovationsfond i april 2014 forenkler det hidtidige forsknings- og innovati-onssystem og øger fokus på virksomhedernes konkrete innovationsbehov – særligt for de små ogmellemstore virksomheder.•••GTS-institutterne, der indgår i tæt samspil med virksomhederne om udvikling og udbredelse af nyproduktionsteknologi, har styrket indsatsen for produktion i Danmark.En række innovationsnetværk, som i perioden 2014-18 skal bidrage til at sikre nye danske produk-tionsarbejdspladser baseret på ny teknologi og mere smarte produktionsmetoder.Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har senest bevilget betydeligemidler til den strategiske forsknings- og innovationsplatformMADE – Platform for Future Production.
Regeringen arbejder for en øget udbredelse af avanceret produktion samt for at virksomhedernes stigendebehov for kvalificeret arbejdskraft imødekommes ved at:••Bidrage til, at virksomhederne gør mere brug af robotter og anden teknologi, så der kan produceresmere på kortere tid. Vækstløft for 1.000 små og mellemstore produktionsvirksomheder.Ressourceeffektiviteten i virksomhederne øges, så virksomhederne kan producere mere for sammemængde input. Der etableres et samfundspartnerskab om avancerede materialer og innovations-netværk og en task force til at afdække reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet.Strategi for øget anvendelse af internationale standarder og startpakker med standarder målrettet småog mellemstore virksomheder.Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomhedernes ressourceeffektivitet.Et uddannelsesløft af arbejdsstyrken, flere praktikpladser og øget relevans af videregående uddannel-ser.Bedre og mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.Styrkede muligheder for international rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.
•••••
En øget grad af specialisering og mere avanceret produktion stiller nye krav til de kompeten-cer, som arbejdsstyrken besidder. Det er en udvikling, der understreges af, at antallet afufaglærte i produktionserhvervene er faldet væsentligt, mens antallet med en videregåendeuddannelse er steget gennem de seneste år,jf. figur 4.5.Hvis produktionsvirksomhederne i Danmark skal kunne oppebære høje lønninger relativt tiludlandet, skal medarbejderne være i stand til at forstå og benytte teknologien, så der sker enhøj værdiskabelse. Danske produktionsvirksomheder er generelt godt med, når det gælderom at bruge højtuddannet arbejdskraft, og andelen af medarbejdere i industrien med envideregående uddannelse ligger omkring EU-gennemsnittet,jf. figur 4.6.De faglærte udgør dog fortsat den største andel af beskæftigede i produktionserhvervene,jf.figur 4.5.Adgang til dygtige faglærte er derfor vigtig for produktionsvirksomhederne. I voksen-og efteruddannelsessystemet er der gode muligheder for at forbedre de almene kompetencer
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
57
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
som et supplement til det ordinære uddannelsessystem og sikre den løbende opkvalificeringaf arbejdsstyrken, så kompetencerne tilpasses arbejdsmarkedets ændrede behov.Regeringen arbejder for, at virksomhedernes stigende behov for kvalificeret arbejdskraftimødekommes og for en øget udbredelse af avanceret produktion.
Figur 4.5Uddannelsessammensætning i industrien
Figur 4.6Andel af medarbejdere med videregåendeuddannelse i industrien, 2013
Anm.: I figur 4.5 er der databrud i 2008-09.Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Sammenlignet med en række andre lande er omkostningsniveauet for produktion relativt højti Danmark. Det gælder de direkte omkostninger ved produktion som fx lønninger, skatter ogafgifter. Det gælder også de indirekte omkostninger som følge af høje priser i andre sektorer,der leverer input til produktionsvirksomheder. Også administrative byrder som følge af lov-krav og regulering kan gøre det sværere for virksomhederne at klare sig i den internationalekonkurrence.Omtrent en fjerdedel af produktionsvirksomhedernes samlede omkostninger går til løn ogpension,jf. figur 4.7.Konkurrenceevnen er i den sammenhæng blevet udfordret af, at lønkvo-ten inden for fremstilling steg frem til slutningen af 00’erne, mens den faldt i lande som Tysk-land og Sverige. Siden 2009, og særligt i 2013, er lønkvoten faldet, så den nu er tilbage påniveauet fra starten af 00’erne,jf. figur 4.8.Det har styrket konkurrenceevnen og skyldesblandt andet ansvarlige overenskomster.Råvarer, energi og materialer udgør tilsammen knap halvdelen af produktionsvirksomheder-nes omkostninger, om end der er stor forskel på tværs af produktionserhvervene. Det bety-der, at øget ressourceeffektivitet kan gavne konkurrenceevnen.
Nemmere og billigere at drive virksomhed samt lavere priser for bådevirksomheder og husholdninger
58
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Som følge af betydelige energieffektiviseringer har virksomhedernes energiforbrug væretfaldende. Udfordringen er dog, at energiafgifter og de PSO-bidrag, som finansierer den grøn-ne omstilling af energisystemet i Danmark, har været pålagt de danske produktionserhverv ihøjere grad end i andre lande. En lempelse af energiafgifter og PSO for de danske virksom-heder vil således have betydning for produktionsvirksomhedernes konkurrenceevne.Fjernelse af byrder har betydning for alle dele af erhvervslivet, men nogle krav og administra-tive procedurer har særlig betydning for produktionsvirksomheder. Det gælder eksempelvismiljøgodkendelser. Ved at afkorte sagsbehandlingstiderne får virksomhederne mulighed forat reagere hurtigere på nye markedsmuligheder og investere i produktionsarbejdspladser,uden at der derved slækkes på miljøstandarderne. Hurtigere godkendelser kan desudenunderstøtte den grønne omstilling, idet nye produktionsanlæg næsten altid er mere ressour-ceeffektive og miljøvenlige, end de gamle de erstatter.
Figur 4.7Fordeling af industriens omkostninger
Figur 4.8Lønkvoten inden for industrien
Anm.: Figur 4.7 viser omkostningerne i industrien ekskl. olieraffinaderier. I figur 4.8 er lønkvoten udtryktved lønsummens andel af den nominelle BVT. Lønkvoten er korrigeret for selvstændige.Kilde: Copenhagen Economics (2013), OECD og egne beregninger.
Priserne for serviceydelser fra forsyningsselskaber, byggeri og advokatbistand har ogsåbetydning for det samlede omkostningsniveau for produktion i Danmark. Omkostningerne tileksempelvis vand og spildevands- og affaldshåndtering betyder ganske meget for medicinal-og fødevareindustrien. Modernisering og effektivisering af vand- og affaldssektoren samtandre forsyningsområder er derfor vigtige for Danmark som produktionsland. På sammemåde har brandkrav til fabriks- og lagerbygninger betydning for produktionsvirksomheder.En lav produktivitetsvækst og utilstrækkelig konkurrence i de hjemmemarkedsorienteredeerhverv har også betydning for industriens omkostningsniveau. Det danske prisniveau korri-geret for skatter og relativ velstand er 15 pct. højere for tjenester sammenlignet med en ræk-ke sammenlignelige EU-lande. Et produktivitetsløft i de hjemmemarkedsorienterede service-erhverv kan bidrage til at nedbringe industriens omkostninger. Den arbejdskraft, som frigøres
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
59
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
ved en stigning i serviceerhvervenes produktivitetsniveau, kan finde beskæftigelse i andredele af økonomien herunder produktionserhvervene.Regeringen har de senere år reduceret virksomhedernes omkostninger og derved styrketkonkurrenceevnen, blandt andet i Vækstplan DK, der lempede en række afgifter og sænkedeselskabsskatten for virksomhederne. Regeringen vil med de nye indsatser i Vækstpakke2014 gøre det nemmere og billigere at være virksomhed og bidrage til lavere priser for virk-somheder og husholdninger,jf. boks 4.3.
Boks 4.3Nemmere og billigere at være virksomhed samt lavere priserRegeringen har allerede reduceret virksomhedernes omkostninger blandt andet ved:•••Aftaler om Vækstplan DKFjernelse af fedtafgiften fra Forårspakke 2.0 samt andre afgiftslettelserSkattereform 2012
Regeringen arbejder med Vækstpakke 2014 videre med, at virksomhedernes omkostninger gradvist reduce-res og med at sikre lavere priser ved at styrke produktiviteten i en række af de erhverv, der leverer input tilproduktionserhvervene. Det sker ved at:••Reducere omkostninger til energi – PSO lempes på el og gas og forsyningssikkerhedsafgiften tilbage-rulles.Gøre det lettere at drive virksomhed gennem en mere erhvervsvenlig offentlig sektor og færre admini-strative byrder. Sagsbehandlingstider i staten og kommunerne nedbringes, mindre bureaukrati i føde-vare- og miljøreguleringen samt lancering af NemVirksomhed med lettelser på regnskabsområdet.••Modernisering af forsyning, herunder vand-, affaldsforbrændings- og forsyningssektoren.Skabe mere konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, så priserne bliver lavere forvirksomheder og husholdninger. Konkurrencemyndighedernes uafhængighed og konkurrencelovenstyrkes.•Det analyseres – blandt andet på baggrund af forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler – om deter muligt at skabe en enklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur i natur- og miljølovgivnin-gen på Miljøministeriets område.
Styrket adgang til finansiering – flere vækstvirksomheder
Danmark har en bred underskov af små og mellemstore virksomheder, og hvert år etableresmange nye virksomheder, mens andre lukker. Hvis de nye og mindre virksomheder skalstyrke vækst og jobskabelse, er det vigtigt, at flere af dem kommer ind i vækstforløb. Kun fånye virksomheder vokser sig store, og blandt de store virksomheder med mere end 1.000ansatte findes kun en enkelt industrivirksomhed, der er etableret de seneste 30 år. Det kanvære en hæmsko for fornyelsen og produktivitetsudviklingen.Øget automatisering kræver, at virksomhederne foretager de nødvendige investeringer i nyemaskiner og udstyr. Ser man på udviklingen i investeringerne i de danske produktionser-hverv, er de faldet siden 2000,jf. figur 4.9.De faldende investeringer dækker over et længe-revarende fald i investeringer i maskiner og inventar.
60
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Virksomheder kan enten finansiere deres investeringer med egenkapital, i form af opsparing ivirksomheden, risikovillig kapital mv., eller med fremmedfinansiering i form af lån i penge- ogrealkreditinstitutter, udstedelse af erhvervsobligationer mv. Den finansielle og økonomiskekrise har medført et strukturelt skifte, hvor pengeinstitutterne – blandt andet set i lyset af, atsektoren har indkasseret store tab på udlån til især små og mellemstore virksomheder – nulader til at lægge større vægt på, at virksomhederne har en fornuftig soliditet i form af egen-kapital, når der skal bevilges lån.
Figur 4.9Udvikling i industriens investeringer,2000-2011
Figur 4.10Styrket adgang til finansiering som vej tilflere investeringer og vækstvirksomhederFlere investeringer ogvækstvirksomheder
Øget adgang til finansiering
Styrket egenkapital
Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.
Regeringen vil med Vækstpakke 2014 styrke adgangen til finansiering og skabe bedre ram-mer for flere investeringer i maskiner, teknologi og automatisering samt skabe flere vækst-virksomheder. Den indsats ligger i forlængelse af Vækstplan DK og styrker Danmark somproduktionsland. Manglende adgang til kapital skal ikke bremse sunde virksomheder medgode investeringsprojekter. Regeringen vil med de nye indsatser for at styrke adgang tilfinansiering understøtte flere vækstvirksomheder,jf. boks 4.4.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
61
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Boks 4.4Styrket adgang til finansiering – flere vækstvirksomhederRegeringen har taget en række markante initiativer, der styrker virksomhedernes adgang til finansiering.Initiativerne har blandt andet haft fokus på at understøtte virksomhedernes mulighed for at kunne optage låntil investeringer, eksport mv.:••Aftaler om Vækstplan DK, herunder nye vækstlån til iværksættere, en styrkelse af de små vækstkautio-ner samt en mulighed for nye EKF-eksportgarantier.Kreditpakken, udviklingspakken, ny lov til forbedring af rammerne for udviklingen af markedet forerhvervsobligationer og grønne vækstlån.Regeringen vil med Vækstpakke 2014 styrke små og mellemstore virksomheders muligheder for at få finan-sieret deres vækstforløb ved at:••Give fradrag for indskud i små virksomheder samt foreslå en målrettet lempelse af udbyttebeskatningenfor danske virksomheder.Styrke egenkapitalen i små og mellemstore virksomheder og bidrage til, at sunde virksomheder oginvesteringsprojekter har adgang til finansiering. Det kan ske med en ny Dansk Vækstkapital II og en nyaccelerationspulje målrettet virksomheder med særligt vækstpotentiale.Forlænge Vækstlåneordningen og Eksportlåneordningen fra 2015 til 2020.Se på mulighederne for at styrke crowdfunding i Danmark og samarbejde med de regionale vækstforaom et nyt sparrings- og uddannelsesforløb for iværksættervirksomheder med potentiale for vækst.
••
Internationale muligheder og danske styrkerDen stigende globalisering og skarpe konkurrence mellem virksomhederne på tværs af lan-degrænser har skabt en øget specialisering, hvor virksomhedernes fokus er på kernekompe-tencer og den del af produktionen, der skaber den højeste værdi. Globaliseringen og deninternationale arbejdsdeling bidrager til øget produktivitet og en øget velstand i de enkeltelande. Samtidigt har virksomheder forholdsvist let ved at placere deres aktiviteter forskelligesteder i verden for at opnå lavere omkostninger, nærhed til markeder eller adgang til viden-og innovationsmiljøer.Mens særligt de hjemmemarkedsorienterede produktionsvirksomheder har stået for en fal-dende andel af den samlede værditilvækst, så har de internationalt orienterede produktions-virksomheder holdt stand,jf. figur 4.11.Derfor er det vigtigt, at de danske virksomheder harlet adgang til internationale markeder.
62
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Figur 4.11Industriens andel af den samlede BVT, 1990-2011
Anm.: Brancher med en eksport på mindst 50 pct. af produktionsværdien defineres som højeksporterende.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Åbne markeder fører til en erhvervsmæssig specialisering som et resultat af komparativefordele eller andre forhold. Det gælder særligt for et lille land som Danmark. På en rækkestørre erhvervsområder har det således vist sig, at danske virksomheder har internationalkonkurrencekraft med høj eksport, investeringer på tværs af grænser og en høj grad af inno-vation.Regeringen har et særligt fokus på at fjerne barrierer for vækst på erhvervsområder, hvordanske virksomheder har international konkurrencekraft. Derfor har regeringen fremlagtvækstplaner for at styrke vækstvilkårene i disse erhverv,jf. boks 4.5.
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
63
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Boks 4.5Større erhvervsområder med international konkurrencekraft
Figur aRegeringens otte vækstplaner for erhverv med international konkurrencekraft
Fødevarer:Fødevareproduktionen har en lang tradition for effektiv produktion, og med viden om avancere-de produktionsløsninger og forarbejdning producerer erhvervet fødevarer med høj kvalitet og stor fødevare-sikkerhed. Regeringens Vækstplan for fødevarer og de nye vækstinitiativer på fødevareområdet styrkerrammerne for nye investeringer i landbruget og fødevareindustrien.Energi og klima:Energiteknologi udgør en betydelig del af den danske vareeksport. Vindmøllesektoren ermest markant, hvor der er en stærk koncentration af kompetencer inden for hele værdikæden, både udvik-ling, test, produktion og opsætning. Hertil kommer viden og produktion inden for bl.a. fjernvarmeteknologier.Også inden for energieffektive bygningskomponenter har danske virksomheder en række styrker herunderenergieffektive vinduer, isoleringsmaterialer og ventilation.Vand-, bio- og miljøløsninger:På en række felter produceres der i Danmark teknologier og løsninger, derpå mange forskellige måder bidrager til at øge vand- og ressourceeffektiviteten, forbedre miljøet og ned-bringe luftforureningen. Der er en omfattende forskning og udvikling inden for bioområdet.Sundheds- og velfærdsløsninger:Især lægemiddel- og medicoområdet står stærkt internationalt og bidra-ger betydeligt til væksten herhjemme. Derudover omfatter erhvervsområdet også virksomheder inden forhjælpemidler, service- og driftsløsninger, rådgivning og sundheds-it.IKT og digital vækst:Ud over bl.a. hardware- og softwareproducenter består IKT-erhvervene også af virk-somheder, som er teknologitunge eller har teknologi indlejret i deres produkter. Udnyttelsen af IKT i produk-tionserhvervene er vigtig for at udnytte potentialerne i avanceret produktion.Det Blå Danmark:Ud over selve skibsfarten består Det Blå Danmark af en lang række virksomheder, hvisaktiviteter er udsprunget af international og dansk skibsfart. Det er fx værfter og industri- og service-virksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service til skibe og offshore aktiviteter.Kreative erhverv - Design:Består bl.a. af store eksportorienterede produktionserhverv såsom mode ogbeklædning samt møbler og interiør. Selvom størstedelen af tekstilproduktionen i dag foregår i udlandet, harden danske modebranche formået at fastholde beskæftigelsesniveauet.Turisme og oplevelsesøkonomi:Der er en væsentlig beskæftigelse inden for turisme herunder storby- ogerhvervsturisme med konferencer samt kyst- og naturturisme. Aktiviteten er fordelt over hele landet.
64
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
Inden for flere af disse større internationalt orienterede erhvervsområder ses et veludvikletsamspil mellem avanceret produktion samt udvikling og servicefunktioner. Fx er den danskepatentaktivitet særlig høj inden for fødevarer, bioteknologi, lægemidler og medicinsk udstyrsamt klima- og miljøområdet.På andre af disse erhvervsområder har virksomhederne kun begrænset indenlandsk produk-tion, men de har en lang række andre aktiviteter i Danmark fx udvikling, design, indkøb oglogistik, som er knyttet til virksomhedens produkt og som skaber vækst og danske job.Danske erhvervsområder med international konkurrencekraft har også fremadrettet storepotentialer i lyset af de globale trends med stigende befolkning, øget efterspørgsel eftersundheds- og velfærdsløsninger, fødevarebehov samt energi og klima. Regeringen arbejderderfor også for at give erhvervene en stærkere placering på vækstmarkederne i regi af defremlagte vækstmarkedsstrategier.
Boks 4.6Internationale muligheder og danske styrkerRegeringen har de senere år taget en række markante initiativer for, at danske virksomheder kan udnyttemulighederne på de internationale markeder:••Vækstplaner på større erhvervsområder med international konkurrencekraft.Vækstmarkedsstrategier og volumenmarkedsstrategier.
Med udgangspunkt i de allerede igangsatte initiativer skærper regeringen indsatsen for, at danske virksom-heder skal have nem adgang til de internationale markeder. Der sker ved:•••••En ny ambitiøs strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati.Strategi for øget anvendelse af internationale standarderBedre patentbeskyttelse på udenlandske markeder via ”Patent Prosecution Highway”-aftaler.Fokus på danske styrkepositioner i internationale frihandelsforhandlinger, fx liberalisering af handlenmed grønne produkter og tjenesteydelser.Arbejde for et stærkt indre marked, der er gearet til fremtidens produktion.
Produktionsvirksomheder er vigtige for Danmark– også om 10 årVækst i produktionserhvervene vil understøtte regeringens målsætning om at øge BNP fremmod 2020 med i alt 20 mia. kr. og løfte beskæftigelsen med 150.000 personer i den privatesektor i takt med, at konjunkturerne forbedres.Regeringen har styrket mulighederne for produktion i Danmark med en ambitiøs reformdags-orden; Skattereform 2012, Vækstplan DK samt vækstplanerne for større erhvervsområder,hvor Danmark har international konkurrencekraft. Regeringen vil ikke pålægge erhvervslivetnye generelle forhøjelser af skatter og afgifter og følger udviklingen i andre lande tæt. Med
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
65
Kapitel 4
Danmark som produktionsland
uddannelsesreformerne, herunder af erhvervsuddannelserne, samt styrket voksen- og efter-uddannelse løftes arbejdsstyrkens uddannelsesniveau.Skal Danmark også i fremtiden være et attraktivt produktionsland, er der brug for et vedhol-dende fokus på virksomhedernes udfordringer og muligheder. Der er derfor brug for fokus påat fjerne barrierer for avanceret produktion samt en vedholdende indsats for lavere omkost-ninger, dygtige medarbejdere, flere vækstvirksomheder og udnyttelse af internationale mulig-heder og danske styrker.Der er en tæt sammenhæng mellem produktion og viden. Uden produktion i Danmark er deren risiko for, at videnjob flytter med ud, og vi taber yderligere arbejdspladser i følgeerhvervsom fx transport, byggeri og andre serviceerhverv. Danmark skal derfor satse på avanceret,automatiseret og videnstung produktion.Særligt i Nord-, Vest- og Sydjylland udgør produktionserhvervene en høj andel af den samle-de beskæftigelse,jf. figur 4.12.Bedre vilkår for produktion i Danmark kan dermed understøttevækstmulighederne i alle dele af landet.
Figur 4.12Industribeskæftigelsens andel af den samlede beskæftigelse fordelt på landsdele, 2012
Kilde: Danmarks Statistik.
66
Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ¶ Maj 2014
Danmark helt ud af krisenVirksomheder i vækst2013/14 : 24Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilFinansministerietChristiansborg Slotsplads 11218 København KTlf. : 33 92 33 33ISBN978-87-93214-06-4Elektronisk publikation978-87-93214-07-1Design af omslage-Types & e-Types DailyFotoScanpix, fotograf: Kennet Havgaard(Arbejder tjekker kvaliteten på glasset hosglasværket Ardagh Glass Holmegaard A/S)TrykRosendahl Schultz Grafisk A/SPublikationen kan bestilles eller afhentes hosRosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 Albertslundrosendahls-schultzgrafisk.dkWebPublikationen kan hentes påfm.dk
