ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Supplerende samlenotater vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. maj 2014, fra erhvervs- og vækstministeren

Med forslaget til et nyt pakkerejsedirektiv lægges der op til at modernise-re EU-reglerne om pakkerejser i lyset af den udvikling på rejsemarkedet,som er sket siden 1990, hvor det gældende pakkerejsedirektiv blev vedta-get. Direktivforslaget indebærer bl.a., at den gældende pakkerejsedefiniti-on udvides, således at flere rejsearrangementer omfattes af den beskyttel-se af den rejsende, som gælder ved pakkerejser. Der indføres endvidere enny kategori af rejsearrangementer, såkaldt ”formidlede rejsearrangemen-ter”, hvor beskyttelsen af den rejsende dog vil være mindre omfattendeend den, der gælder ved pakkerejser. Der lægges desuden op til, at detfremover alene er rejsearrangøren (og ikke tillige formidleren) af en pak-kerejse, som kan pålægges ansvar for levering af pakkerejsen. Det er re-geringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige kon-sekvenser. Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over forforslaget. Regeringen er dog skeptisk over for visse enkeltelementer iforslaget, herunder det forhold, at der lægges op til en totalharmonisering,og at det ikke længere vil være muligt at kunne pålægge formidleren af enpakkerejse ansvar for levering af rejseydelserne.2.Baggrund

I Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier ogpakketure (90/314/EØF) (pakkerejsedirektivet) er der fastsat en rækkerettigheder for europæiske rejsende (forbrugere) i forbindelse med køb afpakkerejser med f.eks. fly, hotel og billeje.Siden 1990 er der efter EU-Kommissionens opfattelse sket en fundamen-tal ændring af rejsemarkedet. Navnlig bruger flere især internettet til atsammensætte individuelle rejsearrangementer frem for at vælge en fær-digarrangeret pakkerejse i en brochure.De nuværende regler er efter Kommissionens opfattelse vanskelige atanvende i forhold til mere moderne måder at kombinere rejseydelser på,

og dette skaber usikkerhed dels hos køberne om, hvorvidt de er omfattetaf beskyttelsen, dels hos udbyderne i forhold til, hvilke forpligtelser dehar.Kommissionen har på denne baggrund fundet, at pakkerejsedirektivet børmoderniseres med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen indenfor rejsemarkedet.Kommissionens forslag til direktiv bygger på en høring af bl.a. branche-og forbrugerorganisationerne.I forbindelse med en offentlig høring i oktober 2009, der bestod af femonlinespørgeskemaer rettet mod forbrugere, forbrugerorganisationer,virksomheder, erhvervssammenslutninger og medlemsstaterne/offentligemyndigheder, støttede 89 % af de offentlige myndigheder, 70 % afvirksomhedssammenslutningerne, 64 % af virksomhederne og 96 % afforbrugerorganisationerne således en revision af direktivet.Den 22. april 2010 blev konsekvenserne af de politiske løsningsmodeller,der var fremlagt, drøftet i en workshop for interessenterne på området. Fraseptember 2009 til oktober 2010 blev der gennemført 15 interviews afvigtige repræsentanter for branchen.3. Formål og indhold3.1 IndledningDer lægges med forslaget til direktiv navnlig op til at tydeliggøre ogmodernisere anvendelsesområdet for beskyttelsen af rejsende, der køberkombinationer af rejseydelser til samme rejse/ferie, herunder at gøreforpligtelserne efter direktivet teknologineutrale.Det følger af forslaget, at formålet er at søge at mindske de retligeforskelle og styrke den gensidige anerkendelse af beskyttelsen i tilfældeaf konkurs eller insolvens med henblik på at minimere hindringerne forhandel på tværs af grænserne og mindske omkostningerne forerhvervsdrivende, der ønsker at sælge rejseydelser på tværs af grænserne,samt sikre lige vilkår for alle på rejsemarkedet.Med forslaget bevares den overordnede opbygning af det gældendedirektiv, mens anvendelsesområdet for beskyttelsen af de rejsendepræciseres og udvides på visse punkter.Det præciseres således, at kombinationer af flere rejseydelser – enpakkerejse – fraen enkelt erhvervsdrivendeer omfattet af reguleringen,

uanset at det er den rejsende selv, der medvirker til at sammesætte rejsen,f.eks. via internettet.Endvidere udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på undervisse omstændigheder at medtagepakkerejser fra flere erhvervsdrivende,dvs. kombinationer af rejseydelser, der købes hos forskelligeerhvervsdrivende. Disse rejsearrangementer bliver således også omfattetaf den beskyttelse af den rejsende, som gælder ved pakkerejser, herunderfuldt ansvar for levering af kontraktmæssig ydelse og pligt til at ydebeskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens.Desuden udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på atmedtageformidlede rejsearrangementer fra flere erhvervsdrivende.Med”formidlede rejsearrangementer” omfattes kombinationer af rejseydelser,der ikke har de typiske træk for pakkerejser, men som vedrører sammerejse eller ferie.For sådanne rejsearrangementer fastsættes der en mindre omfattendebeskyttelse af den rejsende bestående af en beskyttelse i tilfælde afrejsearrangørens konkurs eller insolvens og en pligt til at give klare ogtydelige oplysninger om, at det er den enkelte tjenesteyder (og ikkeformidleren), som er ansvarlig for kontraktmæssig levering af den enkelteydelse.Der lægges endvidere op til at revidere en række bestemmelser i detgældende direktiv bl.a. for at sikre, at rejsende informeres bedre om deydelser, som de køber, og om deres muligheder for at klage, hvis nogetgår galt.3.2 Genstand, anvendelsesområde og definitioner (direktivforslagetskapitel I)I forslagets kapitel I fastlægges navnlig anvendelsesområdet for direktivetog de definitioner, som har betydning for fastlæggelsen heraf.Det er i dette kapitel, at de væsentligste ændringer foretages i forhold tildet gældende pakkerejsedirektiv.Direktivet foreslås – på samme måde som hidtil – at gælde forerhvervsdrivendes udbud og salg af ”pakkerejser”, jf. forslagets artikel 2,stk. 1.Forslaget undtager i artikel 2, stk. 2, dog visse rejsearrangementer fradirektivets anvenelsesområde, selv om de falder inden for de anførtedefinitioner af ”pakkerejse” og ”formidlede rejsearrangement”.Undertagelserne svarer til dels til de allerede gældende undtagelser som

f.eks. rejsearrangementer under 24 timer uden overnatning. Endviderepræciseres det, at enkeltstående aftaler om en enkelt rejseydelse ikke eromfattet, jf. litra e, ligesom accessoriske ydelser, herunder finansielleydelser, undtages. Herudover fastslås det som en ny undtagelse i forholdtil det gældende pakkerejsedirektiv, at rejsearrangementer, der er baseretpå en rammeaftale mellem arbejdsgivere og specialiserede rejsearrangører(såkaldte forretningsrejser), undtages fra direktivet, jf. litra c.En pakkerejse omfatter efter direktivforslagetfor det førsteenkombination af mindst to forskellige typer rejseydelser (personbefordring,indkvartering, billeje eller anden turistydelse) med henblik på den sammerejse eller ferie. Det er dog en forudsætning, at der indgås én samlet aftaleom alle rejseydelserne med en enkelt erhvervsdrivende, og at ydelserne ersammensat enten af den erhvervsdrivende eller på foranledning af denrejsende eller i overensstemmelse med dennes valg. Det forslåede direktivvil således udtrykkeligt gælde for rejseydelser til samme rejse/ferie, somsammensættes på den samme webside eller hos det samme rejsebureau,uanset om den rejsende selv har medvirket til at sammesætte de enkelteelementer i rejsen, eller om arrangøren har stået herfor.En pakkerejse vilfor det andetomfatte en kombination af mindst toforskellige typer rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie,hvis ydelserne – uanset om der indgås separate aftaler med forskelligeleverandører af rejseydelser – opfylder nogle nærmere fastsatte kriterier.Det kræver bl.a., at rejsen er købt fra et enkelt salgssted som led i densamme bestilling, eller at rejsen købes fra forskellige erhvervsdrivendeved bestillingsprocedurer, der indbyrdes er forbundet ved link, når denrejsendes navn eller andre oplysninger, som er nødvendige for at foretagebestillingen, overføres mellem de erhvervsdrivende, senest nårbestillingen af den første ydelse bekræftes.Direktivforslaget indebærer på dette punkt en udvidelse af den gældendedefinition af pakkerejser.Herudover lægges der op til, at direktivet også skal gælde for en nykategori af rejsearrangementer, som benævnes ”formidlederejsearrangementer”.Et formidlet rejsearrangement omfatter en kombination af mindst toforskellige typer rejseydelser til samme rejse/ferie – selv om der er taleom indgåelse af separate aftaler med hver enkelt leverandør afrejseydelserne – når kombinationen fremhjælpes (faciliteres) af enformidler1) på grundlag af separate bestillinger foretaget ved et enkelt besøg påsalgsstedet eller ved en enkelt kontakt til salgsstedet eller

2) gennem køb af andre rejseydelser fra en anden erhvervsdrivendegennem bestillingsprocedurer, der indbyrdes er forbundet ved linktilrettelagt under hensyn til kunden, senest når bestillingen af denførste ydelse bekræftes.Ud over "pakkerejser" og "formidlede rejsearrangementer" defineres iforslagets artikel 3 en række andre vigtige begreber i direktivet, hvorafnogle definitioner er nye, mens andre svarer til definitionerne i detgældendepakkerejsedirektivbl.a."rejsende","rejsearrangør","formidler".3.3 Oplysningspligt og indholdet af aftaler om pakkerejser(direktivforslagets kapitel II)Forslagets kapitel II regulerer indholdet af aftaler om pakkerejser,herunder hvilke oplysninger den rejsende skal meddeles, inden aftalenindgås.Forslaget indebærer, at rejsearrangøren (og en eventuel formidler afpakkerejsen) forpligtes til at meddele en række oplysninger om bl.a.rejseydelsernes væsentlige kendetegn (f.eks. rejserute, befordringsmidler,indkvarteringsstedets karakteristika, eventuel forplejning mv.),kontaktoplysninger på rejsearrangøren (og en eventuel formidler) og densamlede pris for pakkerejsen (inklusiv afgifter, gebyrer mv.), jf. forslagetsartikel 4.I forhold til det gældende pakkerejsedirektiv udvides oplysningspligtenmed forslaget om at omfatte en række yderligere oplysninger som f.eks.oplysninger om, hvilket sprog inkluderede aktiviteter vil foregå på og omadgangsforhold for bevægelseshæmmede personer.Der foretages i den forbindelse visse justeringer i oplysningspligten bl.a.således, at omfanget af oplysningspligten ikke længere afhænger af, omder stilles en brochure til rådighed for den rejsende.Forslaget indebærer endvidere, at rejsearrangøren ikke kan foretageændringer i de oplysninger, der er meddelt den rejsende, medmindre derer taget forbehold herfor og forudsat, at eventuelle ændringer er meddeltinden aftalens indgåelse, jf. forslagets artikel 5, stk. 1. Dette svarer i vidtomfang til retsstillingen efter det gældende pakkerejsedirektiv.Forslaget indebærer desuden, at der fastsættes en række krav til indholdetaf aftaler om pakkerejser. Der er bl.a. krav om, at aftalen skal væreskriftlig, udfærdiget på et let forståeligt sprog og indholde de oplysninger,der er omfattet af oplysningspligten, jf. forslagets artikel 6.

3.4 Ændringer i aftalen inden pakkerejsen begyndelse (direktivforsla-gets kapi-tel III)Kapitel III regulerer adgangen til at foretage ændringer i aftalen indenpakkerejsens begyndelse.I overensstemmelse med det gældende pakkerejsedirektiv foreslås derbl.a. en regulering af adgangen for den rejsende til at overdrage rejsen tilen anden person, jf. forslagets artikel 7.Som noget nyt foreslås der endvidere indført en adgang for den rejsendetil at afbestille rejsen mod at betale rejsearrangøren en passende erstatningherfor., jf. forslagets artikel 10. Det bemærkes, at en sådan bestemmelseallerede findes i pakkerejselovens § 9.Desuden foreslås der en regulering af rejsearrangørens mulighed for atændre prisen og andre aftalevilkår, der i vidt omfang svarer til det gæl-dende pakkerejsedirektiv, jf. forslagets artikel 8 og 9.I forhold til ændring af prisen foreslås det imidlertid som noget nyt ind-ført en 10 % grænse for prisstigninger således, at prisen – i de tilfælde,hvor der er adgang til at sætte prisen op (f.eks. ved ændringer i brænd-stofpriser) – ikke kan forhøjes med mere end 10 % i forhold til prisen påaftaletidspunktet. Endvidere fastsættes der med forslaget som noget nytregler for den underretning om prisændringer, der i givet fald skal medde-les den rejsende.3.5 Levering af pakkerejsen (direktivforslagets kapitel IV)Forslagets kapitel IV vedrører rejsearrangørens ansvar for levering afpakkerejsen, herunder den rejsendes ret til prisnedsættelse og erstatning itilfælde af mangler ved rejsen mv. og arrangørens pligt til at yde bistandtil den rejsende.Som det også er tilfældet efter det gældende pakkerejsedirektiv, foreslåsdet, at rejsearrangøren er ansvarlig for levering af de rejseydelser, der erinkluderet i aftalen, uanset om ydelserne leveres af rejsearrangøren elleraf andre tjenesteydere, jf. forslagets artikel 11, stk. 1. Hermed videreføresdet centrale element i beskyttelsen af rejsende, der køber en pakkerejse.I modsætning til det gældende pakkerejsedirektiv, hvor medlemsstaternekan vælge mellem at holde rejsearrangøren, formidleren eller dem beggeansvarlige for levering af rejseydelserne, foreslås det, at detaleneskalvære rejsearrangøren, der er ansvarlig for levering af pakkerejsen. Iforhold til formidleren vil der således alene kunne rejses krav om

erstatning for fejl, der er begåetunder bestillingen, medmindre fejlenskyldes den rejsende selv eller uundgåelige og ekstraordinæreomstændigheder, jf. forslagets artikel 19.Der fastsættes endvidere bestemmelser om forpligtelsen forrejsearrangøren til at afhjælpe mangler og tilbyde passende alternativeforanstaltninger for at fortsætte pakkerejsen, hvis en væsentlig del afydelserne ikke kan leveres som aftalt. Det præciseres, at sidstnævnteforpligtelse også finder anvendelse, hvis den rejsendes befordring tilbagetil afrejsestedet ikke leveres i overensstemmelse med det aftalte.Når det er umuligt at sikre den rejsendes befordring tilbage tilafrejsestedet på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder,er rejsearrangørens forpligtelse til at afholde udgifterne til det fortsatteophold begrænset til 100 EUR pr. nat og tre nætter pr. rejsende, jf.forslagets artikel 11, stk. 5. Hermed skabes der sammenhæng mellempakkerejsedirektivet og de tilsvarende (foreslåede) bestemmelser iforordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensationog bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysningeller lange forsinkelser, jf. Kommisissionens forslag KOM (2013) 130.Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse i forhold til særligtsårbare persongrupper som handicappede, bevægelseshæmmede, gravidekvinder og uledsagede børn.Der foreslås desuden fastsat bestemmelser om prisnedsættelser som følgeaf mangler og alternative foranstaltninger, der medfører en pakkerejse afringere kvalitet, samt om erstatning, herunder for ikke-økonomisk skade,jf. forslagets artikel 12.Da det første kontaktpunkt for mange rejsende er den formidler,hvorigennem de bestiller pakkerejsen, fastsættes der bestemmelser om, atden rejsende også kan rette henvendelse, klage og krav over for denneformidler, jf. forslagets artikel 13. Formidleren skal så videresendehenvendelserne til rejsearrangøren hurtigst muligt. I forhold til eventuelletids- eller forældelsesfrister for den rejsendes klager mv. er dettidspunktet for rejsearrangørens/formidlerens modtagelse af sådannemeddelelser, der er afgørende herfor.Ligesom det er tilfældet efter det gældende pakkerejsedirektiv, foreslåsdet, at rejsearrangører skal være forpligtet til at yde bistand til rejsende,der er kommet i vanskeligheder, herunder ved at at give relevanteoplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand, jf.forslagets artikel 14.3.6 Beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens (direktivforslagetskapitel V)

Forslagets kapitel V vedrører beskyttelse af den rejsende i tilfælde afpakke-rejsearrangørensellerformidlerenafetformidletrejsearrangements konkurs eller insolvens.Beskyttelsen ved konkurs eller insolvens omfatter således beggekategorier af rejsearrangementer, som er omfattet af direktivet.Med det gældende pakkerejsedirektiv blev der indført en generelforpligtelse for rejsearrangører og/eller formidlere af pakkerejser tilgennem en garanti at sikre hjemrejse og tilbagebetaling af forudbetaltebeløb i tilfælde af konkurs eller insolvens.Med forslaget skal det fremover kun være arrangører af pakkerejser samtformidlere, der bistår med køb af "formidlede rejsearrangementer", der eromfattet af garantiforpligtelsen. Formidlere af pakkerejser vil således ikkelængere være omfattet af garantiforpligtelsen, jf. forslagets artikel 15, stk.1.Kommissionen anfører i begrundelsen for direktivet, at medlemsstaternehar valgt forskellige retlige løsningsmodeller, og at dette ofte har ført tilen fordobling af rejsearrangørernes og formidlernes omkostninger.Ensartede regler på dette punkt vil efter Kommissionens opfattelse lettetransaktioner på tværs af grænserne.Herudover fastsættes der mere konkrete kriterier for bl.a. omfanget af denkrævede garantiordning, jf. artikel 15.For at fremme handlen på tværs af grænserne forslås der endviderebestemmelser om gensidig anerkendelse af den beskyttelse i tilfælde afkonkurs eller insolvens, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat,hvor pakkerejsearrangøren eller formidleren af et formidletrejsearrangement er etableret, jf. artikel 16.3.7 Oplysningskrav i forbindelse med formidlede rejsearrangementer(direktivforslagets kapitel VI)Forslaget kapitel VI vedrører oplysningspligt ved formidlederejsearrangementer, der er den nye kategori af rejsearrangementer, somforeslås indført.Som anført under pkt. 3.2 omfatter formidlede rejsearrangementer enkombination af mindst to forskellige typer af rejseydelser til sammerejse/ferie – selv om der er tale om indgåelse af separate aftaler med hverenkelt leverandør af rejseydelserne – når kombinationen fremhjælpes(faciliteres) af en formidler.

Ved formidlede rejsearrangementer skal formidleren klart og tydeligtmeddele oplysninger til den rejsende om, at det kun er de relevantetjenesteydere, der er ansvarlige for levering af de aftalte ydelser, og at denrejsende ikke har andre af de i EU-retten fastsatte rettigheder for deltagerei pakkerejser end retten til at få refunderet forudbetalte beløb og retten tilhjemrejse, hvis formidleren selv eller nogen af tjenesteyderne rammes afkonkurs eller insolvens. Retten til hjemrejse i tilfælde af formidlerenskonkurs mv. gælder alene for så vidt, at aftalen er omfattet befordring afpassagerer.Det sikres herved, at den rejsende ikke fejlagtigt tror, at den beskyttelse,der gælder for pakkerejser, finder tilsvarende anvendelse for detpågældende rejsearrangement.3.8 Almindelige og afsluttende bestemmelser(direktivforslagets kapi-tel VII og VIII)Kapitel VII og VIII indeholder bl.a. bestemmelser om et særligt ansvarfor formidlere af rejsearrangementer, hvor rejsearrangøren er etableretuden for EU/EØS-området, jf. forslagets artikel 18. Det sikres herved, atden rejsende er beskyttet i tilfælde, hvor rejsearrangøren har hjemsteduden for EU/EØS-området, hvis rejsen er købt af en formidler etableret ien medlemstat. Efter forslagets artikel 20 kan rejsearrangørens ret til atsøge regres hos en ansvarlig tredjemand ikke må begrænses, mensdirektivets ufravigelige karakter fastslås i forslagets artikel 21.Herudover ændres med forslagets artikel 25, stk. 2, henholdsvisforordning nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelse og direktiv 2011/83om forbrugerrettigheder. Det sker for at sikre, at henvisningerne i depågældende direktiver til pakkerejsedirektivet også omfatter det nyepakkerejsedirektivs udvidede anvendelsesområde.Kapitlerne indeholder desuden bestemmelser rettet til medlemsstaternevedrørende håndhævelse og fastsættelse af sanktioner samt gennemførelseog ikrafttræden. Der foreslås i den forbindelse bl.a., at de nye regler idirektivet skal være gennemført og anvendes af medlemsstaterne 18måneder efter direktivets ikrafttræden.Endeligt foreslås det, at Kommissionen forpligtes til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, jf.artikel 24.4.Europa-Parlamentets udtalelser

2014 vedtaget betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt om æn-dring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og omophævelse af Rådets direktiv 90/314/EOF (COM(2013)0512 – C7-0215/2013 – 2013/0246(COD)).Af betænkningen fremgår det, at Europa-Parlamentet overordnet set støt-ter forslaget om at modernisere pakkerejsedirektivet. Det bemærkes hertil,at det er vigtigt at et nyt pakkerejsedirektiv holdes teknologineutralt, darejsemarkedet er i en konstant udvikling. For så vidt angår graden af har-monisering finder Europa-Parlamentet, at totalharmonisering er i de euro-pæiske forbrugeres interesse og af konkurrencemæssige årsager også i deeuropæiske virksomheders interesse.

Kommissionen anfører, at målet med direktivet er at forbedre den måde,hvorpå det indre marked fungerer, ved at fjerne forskellene mellemmedlemsstaternes love og forbedre forbrugernes adgang til ydelser fraandre medlemsstater.Dette mål kan efter Kommissionens opfattelse ikke i tilstrækkelig gradnås af medlemsstaterne uden samordning og EU-retlige foranstaltninger,der sikrer en indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger påområdet.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget på den baggrund er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.6.Gældende dansk ret

6.1 PakkerejselovenPakkerejsedirektivet er – bortset fra direktivets artikel 7 om garanti i for-bindelse med insolvens og konkurs – gennemført ved lov nr. 472 af 30.juni 1993 om pakkerejser (pakkerejseloven).Loven bygger ud over pakkerejsedirektivet også på Pakkerejseudvalgetsbetænkningnr. 1240/1992 om pakkerejser, der blev afgivet i november1992.Pakkerejseloven trådte i kraft den 1. oktober 1993.I overensstemmelse med pakkerejsedirektivet indeholder pakkerejselovenførst og fremmest bestemmelser om forholdet mellem køberen af en pak-kerejse (kunden) og rejsearrangøren, herunder navnlig regler om kontrak-

tens indgåelse og opfyldelse, misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser,reklamation mv. samt bestemmelser om oplysninger i brochurer, annon-cer og andet markedsføringsmateriale.I medfør af pakkerejseloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 776 af 21.september 1993 om pakkerejser. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. nær-mere regler om indhold af (pakkerejse)brochurer og pakkerejsearrangø-rens oplysningspligter.I forbindelse med den danske implementering af det gældende pakkerej-sedirektiv er det lagt til grund, at folkelige foreninger og klubber mv.,som af og til arrangerer ferieture og udflugter primært for deres egnemedlemmer, ikke er omfattet af pakkerejsedirektivet. Pakkerejselovenfinder således ikke anvendelse for sådanne foreninger mv.Efter pakkerejseloven er rejsearrangøren kundens kontraktspart, mensformidleren defineres som en fuldmægtig (agent), der handler i arrangø-rens navn. Med henblik på at give kunderne den bedst mulige beskyttelsehæfter formidleren umiddelbart over for kunden for dennes økonomiskekrav, jf. pakkerejselovens § 28. Kunden kan således vælge, om vedkom-mende vil rette sit krav mod arrangøren eller formidleren.Pakkerejseloven går på enkelte punkter videre i forhold til at beskyttekunden end pakkerejsedirektivet, hvilket er muligt, idet det gældendepakkerejsedirektiv er et minimumsharmoniseringsdirektiv.Pakkerejseloven indeholder således bl.a. – i modsætning til pakkerejsedi-rektivet – en ret for kunden til at afbestille en pakkerejse (bortset fra ivisse særlige tilfælde), jf. pakkerejselovens § 9. Arrangøren har i tilfældeaf kundens afbestilling normalt mulighed for at kræve et passende veder-lag. Vederlaget fastsættes under hensyn til navnlig arrangørens mulighedfor at sælge pakkerejsen til anden side.6.2 RejsegarantifondslovenPakkerejsedirektivets artikel 7 om arrangørens og/eller formidlerens pligttil at stille sikkerhed for tilbagebetaling og hjemtransport, hvis enpakkerejse ikke kan gennemføres på grund af arrangørens insolvens mv.,er gennemført ved lov nr. 315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifondmed senere ændringer, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december2009.Loven hører under Erhvervs- og Vækstministeriets område.Det følger af loven, at rejsegarantifonden bl.a. yder bistand til rejsekun-der, der har købt en pakkerejse.

Fondens bistand til pakkerejsekunder består bl.a. i, at fonden tilbagebeta-ler beløb, som kunden har betalt for rejsen, hvis den ikke påbegyndes pågrund af rejsearrangørens økonomiske forhold.Fonden sørger endvidere for hjemtransport, hvis pakkerejsekunden ikkeer sikret en passende hjemtransport pga. arrangørens økonomiske forhold.Medfører en rejseudbyders økonomiske forhold, at der ikke er sikret kun-den passende overnatningsmuligheder samt andre væsentlige fornødenhe-der, sørger fonden også herfor eller yder en rimelig godtgørelse.Fonden kan desuden yde kunden en rimelig godtgørelse for tab, der skyl-des en rejseudbyders økonomiske forhold.Ud over pakkerejsekunder, som pakkedirektivet gælder for, yder fondenogså bistand til rejsekunder, der har købt konkursdækning til en flybilleteller til billeje i udlandet.Herudover finansierer og sekretariatsbetjener fonden også Rejseankenæv-net, der behandler klager, som rejses af forbrugere vedrørende rejseydel-ser.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget vil indebære, at den gældende danskelovgivning på området skal tilpasses direktivet.Der vil således skulle foretages en ændring af pakkerejseloven ogrejsegarantifondsloven med henblik på bringe dansk ret ioverensstemmelse med direktivet.Ændringerne vil navnlig bestå i, at de pågældende lovesanvendelsesområde udvides til at omfatte den nye definition afpakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt i en begrænsning afansvaret for levering af pakkerejsen til rejsearrangøren.Det bemærkes i den forbindelse, at direktivforslaget indeholder en af-bestillingsret for kunden, som i vidt omfang allerede gælder efter pakke-rejseloven.Det bemærkes endvidere, at det umiddelbart vurderes muligt at oprethol-de den gældende danske retstilstand, hvorefter folkelige foreninger ogklubber mv., som af og til arrangerer ferieture og udflugter primært forderes egne medlemmer, ikke er omfattet af direktivet.

De øvrige medlemslande har alle udtrykt, at de overordnet er positive overfor en revision og modernisering af pakkerejsedirektivet. Flere medlemslan-de har fortsat undersøgelsesforbehold og/eller parlamentariske forbehold. Enrække medlemslande har afgivet foreløbige skriftlige bemærkninger til for-slaget. De væsentligste punkter, hvor der er bemærkninger, vedrører fast-læggelsen af direktivets anvendel- sesområde, graden af harmoniseringsamt spørgsmålet om, hvem der skal være ansvarlig for at levere en pak-kerejse. Disse punkter har også været genstand for drøftelse på arbejds-gruppemøder.12.Regeringens generelle holdning

fastsætte en mere vidtgående beskyttelse af de rejsende end den, derfølger af direktivet.Fra dansk side er det væsentligt, at beskyttelsen af de rejsende ikkesvækkes i forhold til i dag, hvorfor der bør ses nøje påharmoniseringsniveauet i forhold til de enkelte bestemmelser i forslaget.Det gælder bl.a. i forhold til kundens mulighed for at rette et krav bådemod pakkerejsearrangøren og formidleren.Det bemærkes endvidere, at det præcise indhold og rækkevidden af visseaf direktivforslagets bestemmelser kan give anledning til tvivl. Det gælderbl.a. afgrænsningen af den nye kategori af rejsearrangementer, somomfattes af direktivet – de såkaldte ”formidlede rejsearrangementer”.Dette vil blive søgt afklaret under forhandlingerne, således at der ikkeopstår tvivl om henholdsvis den rejsendes og den erhvervsdrivendesrettigheder og pligter.Man agter fra dansk side at tage præsentationen af fremskridtsrapporten tilefterretning.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

9. Rådets henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipperRevideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.1. ResumeKommissionen præsenterede den 20. februar 2014 et forslag til henstillingom europæiske turismekvalitetsprincipper.Henstillingen skal ses i sammenhæng med Europa-Kommissionens fokuspå at skabe øget vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet i Europa. Ini-tiativet stammer fra Kommissionens meddelelse fra 2010 ”En ny turisme-politik for Europa - verdens førende rejsemål”, KOM(2010) 352.Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU fået kompetence til at sup-plere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, især ved at fremme EU-virksomhedernes konkurrenceevne inden for denne sektor, jf. artikel 195TEUF.Henstillingen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansiel-le konsekvenser.2. BaggrundKommissionen præsenterede den 20. februar 2014 et forslag til henstillingom europæiske turismekvalitetsprincipper. Henstillingen er oversendt tilRådet den 20. februar 2014 i dansk sprogversion.Med lanceringen af Kommissionens meddelelse fra 2010 ”En ny turisme-politik for Europa – verdens førende rejsemål” anerkendte EU behovet foren have en samordnet tilgang til turismeinitiativer og en ny handlingsplan tilat styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Henstil-lingen indgår i Kommissionens meddelelse fra 2010.IfølgeKommissionenudgørturismedentredjestørstesamfundsøkonomiske aktivitet i EU, hvad angår bidrag til BNP ogbeskæftigelse efter handels- og distributionssektoren og bygge- oganlægssektoren. Turismesektoren er en af de få økonomiske sektorer, derglobalt oplever økonomisk vækst trods økonomiske og finansiellevanskeligheder, og EU kan, på trods af øget konkurrence fra andre afverdens regioner, fortsat kalde sig verdens førende rejsemål med omkring384,8 mio. besøgende fra hele verden i 2011.Turismen i Europa udfordres imidlertid af den vedvarende økonomiskekrise, som hovedsageligt rammer det europæiske turisterhvervs små- ogmellemstore virksomheder (ca. 1,8 mio. virksomheder, hovedsageligt

SMV'er). Derudover udfordres turisterhvevet af svingende efterspørgsel,ændrede rejsemønstre, demografiske ændringer, konkurrence fra billigereregioner osv.Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU fået kompetence til at støtte,samordne og supplere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, jf. artikel195 TEUF, hvilket gør det muligt for EU at fremlægge strategier på turis-meområdet.Kommissionen kan således med de nye beføjelser foreslå fælles strategierog handlingsplaner på turismeområdet og bidrage til, at turismeerhvervetkan tilpasse sig udfordringerne og skabe vækst i erhvervet.3. Formål og indholdFormåletmedKommissionenshenstillingomeuropæisketurismekvalitetsprincipper er at skabe mere kvalitet i det europæisketurismeprodukt. Forbrugernes sikkerhed og tillid til turistproduktet skaløges og fagfolk i turistbranchen, der gør en ekstra indsats forkvalitetsprægede turistydelser og kundetilfredshed, skal belønnes.Kvalitet har fået større betydning for turismevirksomhederne i Europa,idet kvalitet kan give såvel virksomheder som destinationerkonkurrencemæssige fordele. Det er derfor væsentligt, at turister haradgang til pålidelige, ajourførte og relevante oplysninger om en bestemtturisttjenestes kvalitet, så det er muligt for dem at skelne mellemkonkurrerende produkter og træffe kvalificerede valg.Der er i dag medlemsstater, der på frivillig basis driver nationale,subnationale eller regionale offentlige kvalitetsordninger på deresområde, ligesom der findes forskellige brancheinitiativer forkvalitetsordninger.Disse private og offentlige kvalitetsordninger er ofte forskellige, hvilketfører til et fragmenteret marked med hensyn til evaluering afturisttjenesters kvalitet. Det kan skabe forvirring hos forbrugerne, og detkan betyde, at de virksomheder, der investerer i kvalitet, ikke belønnes.Med henstillingen ønsker Kommissionen at gøre kvaliteten afturisttjenester i EU mere ensartet ved at indføre en række europæisketurismekvalitetsprincipper, der kan anvendes på frivillig basis afturismeorganisationerne i medlemslandene.Principperne er målrettet turismeorganisationer, der af Kommissionendefineres som ”en offentlig eller privat organisation, der er etableret iUnionen, og som leverer tjenesteydelser på turismeområdet”.

Principperne omhandler uddannelse af medarbejdere, anvendelse af for-brugertilfredshedspolitik, rengøring og vedligeholdelse af faciliteter ogadgang til oplysninger for forbrugere.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke ved henstillingen.5. NærhedsprincippetRegeringens foreløbige vurdering er, at henstillingen er i overensstem-melse med nærhedsprincippet, idet principperne er baseret på frivillighed.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserHenstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserHenstillingen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetHenstillingen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10. HøringHenstillingen har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6. marts 2014. I denforbindelse er modtaget følgende bemærkninger.HORESTA mener, at en frivillig europæisk kvalitetsordning vil forvirreforbrugerne yderligere, da et europæisk kvalitetsmærke vil være endnu etmærke, forbrugerne skal forholde sig til.HORESTA gør opmærksom på, at der allerede eksisterer et europæiskklassifikationssystem ”Hotel Stars Union”, hvor 15 europæiske lande, pt.har tilsluttet sig og klassificeres efter samme system, hvilket gør det mu-ligt for forbrugere at sammenligne hotelprodukter på tværs af landegræn-

ser. HORESTA tiltræder fra årsskiftet 2015. Derudover mener HO-RESTA, at det er mere hensigtsmæssigt at henvise til de eksisterende mil-jømærker i branchen, ikke kun EU-blomsten, men også andre ordningersom eksempelvis Green Key, så der ikke skabes ulige konkurrencevilkårved at forfordele eget mærke og dermed kvæle eksisterende og velfunge-rende initiativer og miljømærker.Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere, er HORESTA uenigi Kommissionens henstilling, da HORESTA mener, at Kommissionenshenstilling vil pålægge erhvervet en tilnærmelsesvis umulig opgave samtgøre det sværere at få adgang til den ønskede arbejdskraft.Overordnet støtter HORESTA ikke Kommissionens henstilling om euro-pæiske turismekvalitetsprincipper.Dansk Erhverv lægger vægt på, at de europæiske turismekvalitetsprincip-per bliver etableret som en frivillig ordning, og herunder at allerede eksi-sterende og velfungerende mærkningsordninger videreføres. Dansk Er-hvervmener ikke, at etablering af fælles principper for kvalitet i europæ-isk turisme vil have stor indflydelse på konkurrenceevnen.Dansk Erhverv understreger, at der allerede findes en række mærkeord-ninger for kvalitet i Danmark, som er branchespecifikke. Dansk Erhvervopfordrer til, at man i implementeringen af de nye kvalitetsprincippersupplerer med informationer fra de eksisterende ordninger, hvor det ermuligt og relevant. Ydermere anbefaler Dansk Erhverv, at omkostninger-ne ved etablering og overvågning af kvalitetsprincipperne holdes nede ogikke væltes over på virksomhederne.Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere opfordrer Dansk Er-hverv til, at man med uddannelse definerer dette bredt, således at det bådehandler om uddannelse, kompetenceløft, ”on the job” træning mv, så detsikres, at der fortsat er plads til ufaglærte og faglærte i dansk turisme.Dansk Erhverv støtter ikke en registrering af uddannelse på de enkeltevirksomheder, da det ikke i sig selv vil medvirke til at højne kvaliteten iturismen. Dansk Erhverv mener heller ikke, at kvalitetskoordinatorer viløge kvaliteten i sig selv. Såfremt dette bliver et princip, så bør det kungælde for større virksomheder.Dansk Erhverv støtter initiativet om, at turismeorganisationerne etablereren praksis for håndtering af forbrugerklager. Vedrørende henstillingen omgennemførelse af forbrugertilfredshedsundersøgelser og anvendelse afresultaterne til forbedring af tjenesteydelsers kvalitet, så opfordrer DanskErhverv til, at dette bliver et frivilligt anliggende for turismevirksomhe-derne.

Dansk Erhverv mener, at oplysninger om lokal kulturarv og lokale sæd-vaner, mm. er en opgave, der skal løftes af lokale, regionale og nationaleturismeorganisationer, og ikke af de enkelte private turismevirksomheder.Dansk Erhverv opfordrer til, at den statslige koordinering, overvågning ogfremme af turismekvalitetsprincipperne udøves med proportionalitet, ogpå en for virksomhederne lempelig måde. Dansk Erhverv ønsker ikke, atde danske turismevirksomheder skal pålægges flere administrative byrder.DI er grundlæggende enig med Kommissionen i, at service og kvalitet iturismeindustrien skal udvikles løbende, hvis de europæiske destinationerfortsat skal klare sig godt i den globale konkurrence. DI er dog tvivlsomoverfor, hvorvidt de skitserede principper vil styrke kvaliteten af turisme-produktet holdt op i mod det ressourceforbrug, som principper pålæggererhvervet og offentlige myndigheder.DI mener ikke, at kvaliteten i EU skal være ensartet, men snarere, at for-brugeren oplever et tilfredsstillende forhold mellem pris og kvalitet. DImener, at der fra EU’s side skabes de rette rammevilkår for investeringer iinnovations- og produktivitetstiltag.DI er enig i, at uddannelse er en central paramenter til at styrke turister-hvervet både i forhold til innovation, produktivitet, service og kvalitet. DImener dog, at kravet om, at virksomhederne skal etablere et register oversamtlige medarbejderes uddannelse vil være en betydelig administrativbyrde for virksomhederne. DI mener heller ikke, at det er relevant medudpegningen af en kvalitetskoordinator.Vedr. forbrugertilfredshed mener DI, at det vil stille krav til administrati-ve ressourcer og kræve investeringer i it-systemer, hvilket for en betyde-lig del af de mindre virksomheder ikke vil være relevant pga. deres stør-relse og forretningskonceptet.DI mener ikke, at krav til planer for rengøring og vedligeholdelse mv. errelevant, da der allerede eksisterer klare regler både nationalt og europæ-isk.Vedr. adgang til information mener DI, at dette vil være en betydelig ad-ministrativ byrde for erhvervslivet. Denne opgave bør varetages af enturismeorganisation, hvilket allerede sker mange steder i regi af en DMO.DI finder, at henstillingen pålægger medlemsstaterne omfangsrige byrderi forhold til monitorering af erhvervet. I tråd hermed mener DI, at det medudgangspunkt i subsidiaritetsprincippet kunne være hensigtsmæssigt at

imødekomme en række at de forhold, henstillingen søger at fremme pånationalt plan frem for på europæisk plan.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerHenstillingen har været drøftet på et uformelt ministermøde for turisme iAthen den 10. marts 2014 og på møder i rådsarbejdsgruppen for turismeden 17. marts,25. marts ogden 8. april 2014.Der var generel skepsisover for merværdien af fælles europæiske principper på området og for deeventuelle administrative byrder for det offentlige og erhvervet ved hen-stillingen.På møderne i rådsarbejdsgruppen er der identificeret et blokerendemindretal, hvori Danmark indgik. Det blokerende mindretal mente ikke,at de europæiske turismekvalitetsprincipper ville medføre merværdi set iforhold til de eventuelle administrative byrder, henstillingen ville på-lægge landene og erhvervet. Det blokerende mindretal kunne såledesikke støtte rådshenstillingen i den nuværende form.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter overordnet Kommissionens intentioner om at forbedrekvaliteten i den europæiske turismesektor.Kvalitetsturisme er et vigtigt indsatsområde for regeringen, hvilket ogsåafspejles i regeringens vækstplan for dansk turisme, hvor det prioriteres,at dansk turisme skal være kvalitetsturisme.Det er regeringens foreløbige vurdering, at de europæiske turismekvali-tetsprincipper er holdt på et overordnet og generelt niveau, og vedrørerrelevante områder for skabelsen af kvalitetsturisme, herunder fokus påuddannelse af medarbejdere og forbrugertilfredshed.Regeringen er dog forbeholden over for merværdien for medlemslandeneved de europæiske kvalitetsprincipper. De fleste medlemslande har deresegne kvalitetsordninger,herunder Danmark, hvor der som led i vækstplanfor dansk turisme sættes fokus på at gøre dansk turisme til kvalitetsturis-me. Det kan derfor skabe unødvendige byrder for både medlemslandeneog erhvervet at indføre de europæiske turismekvalitetsprincipper.Kommissionens forslag lægger op til, at henstillingen er frivillig for med-lemslandene at implementere, og det er ligeledes frivilligt for turismeor-ganisationerne, om de vil indføre principperne.Regeringen forholder sigdog foreløbigt afventende i forhold til henstillingeni den nuværendeform.

Regeringen har indgået i det blokerende mindretal imod rådshenstillin-gen. Regeringen er forbeholden over for merværdien ved henstillingen iden nuværende form, set i forhold til de eventuelle administrative byr-der henstillingen kan medføre for det offentlige og turismeerhvervet iDanmark.Regeringen lægger derfor vægt på, at de europæiske turismekvalitets-principper er frivillige at anvende, og at de ikke skaber barrierer ellerunødige administrative byrder for erhvervslivet.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.