Direktivforslaget er fremsat den 28. november 2013 og har til formål atindføre en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder iEU, hvilket samtidig vil forbedre rammerne for udvikling og udnyttelse afinnovation og vidensdeling i det indre marked. Forslaget vil medføre be-hov for tilpasninger i den danske lovgivning på området.Forslaget har været behandlet på seks møder, hvor flere medlemslandehar givet udtryk for en overordnet positiv holdning til forslaget. I detseneste kompromisforslag er der blevet taget højde for medlemslande-nes ønsker om at tydeliggøre, at der er tale om et minimumsdirektivsamt muligheden for at regulere forældelsesfristen for retlige skridt pånationalt niveau.2.Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2013) 813 final af 28. november2013 fremsat Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om be-skyttelse af fortrolig know-how og fortrolige forretningsoplysninger (for-retningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse.Forslaget er oversendt til Rådet den 5. december 2013 i dansk sprogversi-on.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandlesefter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.Direktivforslaget har i løbet af 2014 været behandlet på seks møder irådsarbejdsgruppen (Intellectual Property (Trade Secrets)).På baggrund af medlemslandenes bemærkninger har det græske for-mandskab udarbejdet to kompromisforslag til direktivet. I det senestekompromisforslag er der blevet taget højde for medlemslandenes ønskerom at tydeliggøre, at der er tale om et minimumsdirektiv samt mulighe-den for at regulere forældelsesfristen for retlige skridt på nationalt ni-veau.3.Formål og indhold

telse af deres forretningshemmeligheder på tværs af grænserne. En ensar-tet og bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder skal samtidig for-bedre rammerne for udvikling og udnyttelse af innovation og vidensde-ling i det indre marked.Hvad er forretningshemmeligheder?Både virksomheder, forskere, opfindere mm. udvikler information, somhar kommerciel værdi, og som hemmeligholdes for at skabe en konkur-rencemæssig fordel i forhold til konkurrenterne. Forretningshemmelighe-der bidrager til at skabe en ”first-mover”-fordel.Forretningshemmeligheder kan enten være af teknisk karakter (fx produk-tionsprocesser) eller forretningsmæssig karakter (fx kundelister). De kanvære strategiske forretningshemmeligheder, som har stor værdi også pålang sigt (fx opskrifter eller kemiske blandinger). Deres værdi kan ogsåvære mere kortsigtet (fx resultatet af en marketings undersøgelse, navnetpå et nyt produkt eller prisen, lanceringsdatoen mm.).Forretningshemmeligheder kan have stor økonomisk værdi. Både små ogstore virksomheder, inden for alle brancher, benytter sig af forretnings-hemmeligheder.De europæiske virksomheder er i stigende omfang udsat for misbrug afderes forretningshemmeligheder. Det skyldes bl.a. den globaliserede kon-kurrencesituation og øget brug af informationsteknologi og outsourcing.Modsat intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som fx varemærker ogpatenter, giver forretningshemmeligheder ikke ejeren nogen eksklusivrettighed. Forretningshemmeligheder beskytter således ikke imod at kon-kurrenter kopierer og bruger de samme løsninger - eksempelvis efter athave foretaget ”reverseengineering”. Reverseengineering er en fuldt lov-lig proces, hvorved de teknologiske principper bag et apparat, et objekteller et system afdækkes gennem en analyse af dets struktur, funktion ogvirkemåde.Forretningshemmeligheder nyder udelukkende beskyttelse imod situatio-ner, hvor hemmeligholdt information erhverves, bruges eller videregivesuretmæssigt – eksempelvis gennem spionage, tyveri eller bestikkelse.Forretningshemmeligheder supplerer IPR-beskyttelsen. Således udviklesder typisk forretningshemmeligheder undervejs i de processer, som senerefører til skabelsen af nye, innovative løsninger og produkter og IPR. Dervil for eksempel foreligge en forretningshemmelighed forud for udstedel-sen af et patent, da patentbeskyttelse slet ikke kan opnås, hvis nyhedskri-teriet ikke er opfyldt gennem hemmeligholdelse. Der vil også ligge en3

forretningshemmelighed forud for en ophavsrettighed (fx til en ny romaneller sang), en varemærkerettighed (fx til et nyt logo) eller en designret-tighed (fx til udseendet af en ny bil-model).Forretningshemmeligheder benyttes også til at beskytte information afkommerciel værdi, som ikke kan opnå IPR-beskyttelse, men som alligeveler vigtig for innovationen, og hvor der er behov for yderligere investerin-ger eller udvikling. Det kan fx dreje sig om en ny forretningsidé eller enopskrift til en parfume eller en fødevare.Baggrunden for forslagetKommissionen har i årene op til direktivforslagets fremsættelse foretagetforskellige studier og høringer, som viser, at medlemslandenes eksiste-rende beskyttelse af forretningshemmeligheder er uensartet og mangel-fuld.Direktivforslaget har således til formål at skabe bedre rammer for en ef-fektiv vidensdeling ved at gøre bl.a. overførsel af know-how, indgåelse aflicensaftaler og fælles forsknings- og innovationssamarbejder mere sikrepå tværs af EU – og til gavn for EU’s innovations- og konkurrenceevne.Uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmelig-heder medfører tab for indehaverne af forretningshemmelighederne, sam-tidig med at de uretmæssige erhververe af forretningshemmelighedernesnylter på det arbejde og de investeringer, som ligger til grund for forret-ningshemmelighederne.Den slags uretmæssige handlinger skader samfundsøkonomien, da detbringer fremtidige investeringer i forskning, udvikling og innovation ifare og underminerer tilliden til vidensdeling og teknologi-overførsel.Derved stiger forretningsrisikoen, og incitamentet til innovation blivermindre.Direktivforslaget indeholder bl.a.:--En definition af hvad der beskyttes som forretningshemmelighederBestemmelser om hvornår erhvervelse, brug og videregivelse afforretningshemmeligheder sker uretmæssigtBestemmelser om beskyttelsen af forretningshemmeligheder førog under en retssag, anvendelsen af sikrende retsmidler (midlerti-dige og endelige) med henblik på at forhindre uberettiget anven-delse af forretningshemmeligheden før og efter at domstolene hartruffet en realitetsafgørelse, adgangen til erstatningsamt fælles4

Europa-Kommissionen konkludererisin konsekvensanalyse,at nærheds-princippet er opfyldt, da direktivforslagets formål, som er at sikre europæ-iske virksomheder tilstrækkelig beskyttelse af deres forretningshemme-ligheder på tværs af grænserne, ikke kan opnås på medlemsstatsniveau.Europa-Kommissionen konkludererdesuden,at der bør indføres en ensar-tet og god beskyttelse af forretningshemmeligheder i alle EU’s medlems-lande. Europa-Kommissionen konkluderer endvidere, at en effektiv sik-ring af, at der bliver mindst mulig tilskyndelse, til uretmæssig udnyttelseaf forretningshemmeligheder, kun kan opnås gennem en lovgivningsmæs-sig harmonisering.Det er den danske regerings vurdering, at direktivforslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.6.Gældende dansk ret

Overtrædelse af markedsføringslovens § 19 kan endvidere under særligtskærpende omstændigheder straffes med fængsel i indtil 6 år i medfør afstraffelovens § 299 a.Beskyttelse af erhvervshemmeligheder over for personer ”uden for virk-somheden” findes i straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, § 264, stk. 2,jf. stk. 1, og § 264 c, der under visse nærmere betingelser kriminalisererindustrispionage. Overtrædelse af de anførte bestemmelser kan straffesmed fængsel i indtil 6 år.Derudover bidrager en række retsgrundsætninger fra andre retsområderogså til beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Det gælder for eksem-pel loyalitetsforpligtelsen inden for ansættelsesretten.Retsplejeloven indeholder bl.a. bestemmelser om retsmøders offentlighed,jf. retsplejelovens § 28 a, stk. 1,dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk.1, samt gengivelse af retsmøder i retsbogen og aktindsigt, jf. retsplejelo-vens § 29 dog §§41– 41 e. Bestemmelserne finder også anvendelse isager mellem konkurrerende forretningsdrivende mv. Dommerne og ret-tens personel har pligt til at iagttage tavshed om det passerede under enretssag, hvilket følger af de almindelige regler om tavshedspligt, ibl.a.straffelovens §§ 152-152 f og tjenestemandsloven.Retsplejeloven regulerer endvidere adgangen til at pålægge midlertidigeretsmidler i form afbl.a.forbud, påbud og beslaglæggelse, jf. retsplejelo-vens kapitel 40 og 56-57.Der er ikke i retsplejeloven mulighed for atpålægge en, der krænker en rettighed, at betale økonomisk kompensati-on til den krænkede i stedet for at meddele eksempelvis et forbud eller etpåbud.Retsplejeloven indeholder ikke en forældelsesfrist for parternesadgang til at søge iværksættelse af midlertidige sikrende retsmidler, menoverlader det til domstolene at vurdere, hvorvidt parterne har udvist ensådan passivitet i forhold til at sikre deres rettighed, at de må afvente tvi-stens retlige afgørelse.Endvidere berører de civilretlige retsmidler, som reguleres af direktivfor-slaget, spørgsmål i forhold til de almindelige erstatningsretlige reglersamt forældelseslovens regler.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

vil den foreslåede regulering af adgangen for den krænkede til at søgeerstatning, og spørgsmålet om erstatningens beregning, kræve lovæn-dring, da forslaget på disse punkter fraviger de almindelige erstatningsret-lige regler.Direktivforslaget udgør ikke en strafferetlig regulering og indebærer såle-des ikke i sig selv materielle ændringer af straffeloven.Forslaget forventes hverken at få væsentlige statsfinansielle konsekven-ser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser forEU’s budget.Danmark har i forvejen indført bestemmelser om beskyttelse af forret-ningshemmeligheder, som kan håndhæves ved domstolene. Det kan i densammenhæng nævnes, at det indgår i direktivforslagets formål, at indfø-relsen af en fælles høj beskyttelse og civile håndhævelsesbeføjelser, påtværs af EU, skal øge den forebyggende effekt i forhold til uretmæssigudnyttelse af forretningshemmeligheder.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Detskyldes, at forslaget forventes at få en positiv økonomisk effekt for virk-somheder og forskningsinstitutioner, som vil opnå en bedre og mere ens-artet beskyttelse af deres forretningshemmeligheder på tværs af EU. Her-igennem forventes rammerne for forsknings- og innovationssamarbejderog anden vidensdeling på tværs af EU også at blive forbedret. Forslagetforventes i det hele at få en positiv effekt på de europæiske virksomhedersinnovations- og konkurrenceevne.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Direktivforslaget forventes at få positive administrative konsekvenser forerhvervslivet.De nuværende forskelligartede regler i EU’s medlemslande gør det van-skeligt for erhvervslivet at få overblik over, hvordan deres forretnings-hemmeligheder er beskyttet og kan håndhæves i de forskellige medlems-lande. Det kan medføre usikkerhed og unødvendige omkostninger og bar-rierer for grænseoverskridende innovationssamarbejder og anden videns-deling.Enminimumsharmoniseringaf reglerne på tværs af EUvil sikre, at derfindes regler på området på tværs af EU, ogvil gøre det lettere for virk-somhederne at få overblik overde grundlæggende reglerpå området.Direktivforslagetvil derfor mindske de administrative byrder.7

Direktivforslaget blev den 29. november 2013 sendt i høring i Specialud-valget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist tilden 6. december 2013.DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer angiver i deres høringssvar,at de ser positivt på direktivforslaget og hilser det velkomment. BådeDansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer fremhæver i deres høringssvar,at forretningshemmeligheder har stor betydning for virksomhederne ogikke mindst for de mindre virksomheder.Dansk Aktionærforening udtrykker stor forståelse for vigtigheden af, aten virksomhed kan beskytte sine forretningshemmeligheder, og forenin-gen finder det rigtigt at harmonisere lovgivningen i EU på dette område.Foreningen nævner samtidig, at spændingerne mellem beskyttelsen afforretningshemmeligheder og pligten for børsnoterede virksomheder til atgive markedet retvisende information, herunder om virksomhedernesøkonomiske potentiale, bør behandles i forbindelse med direktivet.Lif (Lægemiddelindustriforeningen) hilser direktivforslaget velkommenog har kun en enkelt betænkning vedrørende bestemmelsen om anven-delsesbetingelser, garantier og alternative foranstaltninger. Lif finderdet bekymrende, at en retsinstans kan pålægge krænkeren en betaling istedet for et forbud, da dette sender et forkert signal til potentielle mis-brugere om, at de kan slippe med at betale og derefter fortsætte med atanvende den information de på ulovlig vis har tilegnet sig.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til direktivet har i løbet af 2014 været behandlet på seks mø-der i rådsarbejdsgruppen (Intellectual Property (Trade Secrets)). Påmøderne gennemførtes en artikelgennemgang, hvor flere medlemslandehar givet udtryk for en overordnet positiv holdning til forslaget.Flere medlemslande udtrykte på møderne i rådsarbejdsgruppen, at deforetrækker et minimumsdirektiv, samt at det tydeliggøres, at direktivetudelukkende beskæftiger sig med civilretlige spørgsmål og ikke straffe-retlige. Ved artikelgennemgangen udtrykte flere medlemslande et ønskeom at justere bestemmelserne omkring forældelse for retlige skridt, er-statning,muligheden for at tilkende økonomisk kompensation i stedetfor anvendelsen af de retsmidler, der omtales i forslaget, og anvendelseaf civile sanktioner, således at medlemslandene kan regulere dette pånationalt niveau.8

Regeringen ser overordnet positivt på direktivforslaget. Regeringen fin-der, at indførelsen af en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshem-meligheder på tværs af Europa vil forbedre konkurrence- og innovation-sevnen i EU. Forslaget vil derved både gavne erhvervslivet og samfunds-økonomien generelt. Regeringen tilstræber generelt, at der opnås en hen-sigtsmæssig balance mellem hensynene til forretningshemmeligheder ogkonkurrencen, men også at der med de foreslåede regler ikke slækkes påretssikkerheden i forhold til de involverede parter.Forretningshemmeligheder har en tæt sammenhæng med og supplererIPR-beskyttelsen. Beskyttelsen og håndhævelsen af IPR er i høj gradharmoniseret på EU-plan. Også af den grund forekommer det naturligt, atder sker en tilsvarende harmonisering af beskyttelsen og håndhævelsen afforretningshemmeligheder i EU.Regeringen vil arbejde for, at direktivforslagets bestemmelser i videstmuligt omfang stemmer overens med dansk lovgivning – herunder sær-ligt reglerne om forældelse, erstatning, muligheden for at tilkende øko-nomisk kompensation i stedet for anvendelsen af de retsmidler, der om-tales i forslaget, og anvendelse af civile sanktioner.Regeringen lægger i den forbindelse særligt vægt på, at medlemsstater-ne stilles frit i forhold til at fastlægge den nærmere regulering af foræl-delse, således at det sikres, at forældelsesreglerne i forhold til krav om-fattet af direktivet kommer til at svare til forældelsen for andre civilret-lige krav.Regeringen bemærker, at der i direktiv om håndhævelse af intellektuel-le ejendomsrettigheder, EU-direktiv 2004/48/EF, som det foreslåededirektiv i vid udstrækning lægger sig op af, ikke blev fundet anledningtil at regulere spørgsmålet om forældelse. Spørgsmålet om forældelse iforhold til immaterielle rettigheder er således overladt til medlemssta-ternes nationale lovgivning. Hertil kommer, at den af Kommissionenforeslåede bestemmelse i princippet vil kunne føre til uforældelige kraveller i hvert fald krav, der forældes meget sent.

Kommissionen har den 27. marts 2013 fremsat forslag om ændring af Rå-dets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker samt forslag omændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om ind-byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.Det overordnede mål med ændringerne er dels at modernisere og effekti-visere EF-varemærkesystemet, dels i øget grad at harmonisere de natio-nale varemærkesystemer særligt over for EF-varemærkesystemet. Forsla-gene indeholder en lang række ændringer af både processuel og materielkarakter. Disse vil medføre en række ændringer af varemærkeloven ogden tilhørende bekendtgørelse,ligesom forslagets eventuelle konsekven-ser for retsplejelovens regler om Sø- og Handelsretten vil skulle overve-jes nærmere.Rådsarbejdsgruppen for Immaterialret (Varemærker) har færdiggjortførste læsning af Kommissionens forslag. Formandskabet har herefterfremsat kompromisforslag vedrørende både direktivet og forordningen.Disse har været genstand for drøftelser i arbejdsgruppen.2.Baggrund

Varemærker anvendes til at kendetegne en virksomheds varer eller tjene-steydelser. En virksomhed kan anvende varemærker til at adskille sig frasine konkurrenter og derved tiltrække og fastholde sine kunder. Et vare-mærke kan således bidrage til at skabe værdi og vækst for virksomheden.Et varemærke er eneneret,som kan opretholdes i uendelighed, så længedet anvendes af virksomheden.Inden for EU findes både et nationalt varemærkesystem og et EF-varemærkesystem. De nationale varemærkesystemer administreresaf denationale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere,som har den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombine-ret med et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EF-varemærkesystemet administreresaf Kontoret for Harmonisering i detIndre Marked (Office for Harmonization in the Internal Market (Trade-marks and Design) (OHIM), der udsteder rettigheder, som gælder for heleEU territoriet baseret på en ansøgning.Kommissionen har ved KOM (2013) 161 af 27. marts 2013 fremsendtforslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-11

varemærker samt ved KOM (2013) 162 af 27. marts 2013 fremsendt for-slag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EFom indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-ker. Forordningen regulerer EF-varemærket, mens direktivet er et mini-mumsdirektiv, der til en vis grad harmoniserer medlemsstaternes lovgiv-ning om nationale varemærker. Forslagene er oversendt til Rådet den 2.april 2013 i dansk sprogversion.Førstnævnte forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1 ogsidstnævnte forslag med hjemmel i TEUF artikel 114, stk. 1. Begge for-slag behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet som medlovgiver jf. TEUF artikel 294.Forslagene er fremsat på baggrund af en debat i EU regi gennem de sene-ste seks år omkring behovet for en varemærkereform. Debatten har bl.a.udmøntet sig i rådskonklusioner af 21. og 22. maj 2007 om de finansielleperspektiver for OHIM og den videre udvikling af EF-varemærkesystemet samt Rådskonklusioner om den fremtidige revision afvaremærkesystemerne i EU af 25. maj 2010.Rådskonklusionerne af 21. og 22. maj 2007 pålagde Kommissionen atfremkomme med forslag til nedsættelse af gebyrerne hos OHIM samt atforetage en undersøgelse af, hvordan EF-varemærkesystemet fungerer.Gebyrerne blev nedsat i 2009og en undersøgelse blev igangsat. Resulta-tet af undersøgelsen kom den 15. februar 2011.Undersøgelsen konkluderede bl.a., at varemærkesystemerne inden for EUgenerelt fungerer godt, og at der alene er behov for mindre justeringer ogmoderniseringer for at sikre, at der også i fremtiden er velfungerende sy-stemer inden for EU.Det fremgår af rådskonklusionerne af 25. maj 2010, at der er et behov forat indføre bestemmelser, som sætter rammer for samarbejdet mellemOHIM og de nationale varemærkekontorer, samt at der skabes hjemmelfor, at 50 pct. af de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-varemærker, skal tilgå de nationale varemærkekontorer via en fair forde-lingsnøgle. Disse midler skal anvendes til at finansiere harmoniseringenaf praksis og udviklingen af fælles IT værktøjer mellem OHIM og de na-tionale varemærkekontorer. Endelig præciseres det, at der er et behov forat fremsætte forslag til ændringer af både forordning og direktiv for atsikre en øget harmonisering mellem systemerne.Forslagene behandles som en samlet pakke i Rådsarbejdsgruppen for Im-materialret (Varemærker). Der har været afholdten række møderi råd-sarbejdsgruppen ogdet litauiske formandskab har i 4. kvartal 2013 ud-12

Formålet med varemærkereformen er at fremme innovation og økono-misk vækst ved at gøre ordningerne for varemærkeregistrering i hele EUmere effektive og lettere tilgængelige for virksomhederne i form af lavereomkostninger, større forudsigelighed og retssikkerhed.3.1. Forslag til ændringer af direktivetKommissionens forslag introducerer nye materielle regler samt indførernye procedureregler i direktivet.Reglerne er i vidt omfang harmonisereti forhold til reglerne i forordningen.Forslaget indeholder bl.a. regler, der vedrører en tilpasning af procedure-regler ved klassificering af varer og tjenesteydelser, indsigelsesprocedurerog introduktion af tredjepartsindlæg.I Kommissionens forslag til ændring af direktivet findes to bestemmel-ser, der giver varemærkeindehavere bedre mulighed for håndhævelse iforhold til piratkopierede og varemærkeforfalskede varer. Der foreslåssåledes nye regler for varer, der indføres i toldområdet ved handel viaInternettet, hvor kun afsenderen af varen handler erhvervsmæssigt, oghvor modtageren af varen er en forbruger, samt nye regler om varer itransit. Reglen om varer i transit medfører, at varer der blot er i transit iet medlemsland, kan stoppes og destrueres, hvis de krænker et vare-mærke i det pågældende medlemsland. Dette er til forskel fra i dag,hvor der er et krav om, at der foretages en kommerciel handling rettetmod dette medlemsland.For at tilgodese hensynet til den legitime handelfindes der i kompromisforslaget til direktivet en række alternative tekst-forslag til bestemmelsen om varer i transit. Det foreslås således enten, atbestemmelsen kun finder anvendelse, såfremt rettighedshaveren kanbevise, at varemærket også er registreret i destinationslandet, eller atbestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis tredjemand kan bevise, atden endelige destination ligger uden for det pågældende medlemsland.Ved ansøgning om et varemærke skal det angives, hvilke varer og/ellertjenesteydelser, som varemærket skal registreres for. Varer og tjeneste-ydelser er grupperet i 45 klasser i henhold til et internationalt klassifice-ringssystem, hvor hver klasse består af nærmere defineret gruppe afvarer eller tjenesteydelser blandt andet parfumevarer og kosmetiskepræparater i klasse 3. I dag dækker grundgebyret for en varemærkean-søgning 3 klasser. Forslaget indeholder en ændring således, at grund-13

gebyret fremover kun skal dække én klasse,. Kompromisforslaget inde-holder et alternativ, hvorefter det gøres valgfrit for medlemslandene, omde ønsker, at der skal betales gebyr for klasser udover den første klasse.Endelig indeholder forslaget bestemmelser om obligatorisk samarbejdemellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for at fremme konver-gens i praksis og udvikle fælles IT værktøjer samt for at opnå sammen-hængende resultater i behandlingen og registreringen af varemærker.3.2 Forslag til ændringer af forordningenKommissionen foreslår bl.a. en ajourføring af forordningen ud fra et øn-ske om at tilpasse terminologien til Lissabontraktaten, f.eks. således, at”EF-varemærker” ændres til ”europæiske varemærker”.En række af de af Kommissionen foreslåede ændringer vedrører procedu-rerne for ansøgning og registrering af EF-varemærker. Dette indebærerbl.a., at alene OHIM, og ikke længere de nationale kontorer skal væremodtagende myndighed for ansøgninger om EF-varemærker, samt at an-søgningsgebyrer skal betales ved indleveringen af ansøgningen og ikkesom nu senest en måned efter. Desuden foreslås det, at OHIM ikke længe-re skal foretage søgning for eksisterende forvekslelige varemærker, samtat der ikke længere gives mulighed for at foretage søgninger for eksiste-rende kolliderende rettigheder fra de medlemsstater, der tilbyder dette.Baggrunden for dette forslag er, at mange brugere selv overvåger mar-kedet og får foretaget disse søgninger.I kompromisforslaget foreslås detat gøre det valgfrit for ansøgere at modtage resultatet af søgningen.Resultatet af søgningen vil stadig blive kommunikeret til indehaverne afde mærker, der har været nævnt i en søgerapport, så disse virksomhederbliver klar over, at der findes en ansøgning om et varemærke, der liggertæt op af deres. Baggrunden for at opretholde søgningerne i kompro-misforslaget er hensynet til de små og mellemstore virksomheder, somikke er bekendte med varemærkesystemet og som derfor kan have sværtved selv at foretage sådanne søgninger og især vurdere søgeresultatet.Herudoverforeslåsligesom i direktivetnye regler for varer, der indføres itoldområdet ved handel via Internettet, hvor modtageren af varen er enforbruger, samt nye regler for varer i transit i EU. Den del af forordnings-forslaget, der handler om varer i transit vil medføre, at varer, der blot er itransit i EU, kan stoppes og destrueres, hvis de krænker et varemærke iEU. Dette er til forskel fra i dag, hvor der er krav om, at rettighedshaverkan bevise, at der foretages en kommerciel handling rettet mod EU.Ikompromisforslaget til forordningen vedrørende varer i transit foreslåsen alternativ tekst, der henviser til, at bestemmelsen er med forbeholdfor internationale regler om fri transit. Med hensyn til import af varer,hvor modtageren er en forbruger, er der et alternativt forslag, hvorefter14

bestemmelsen kun finder anvendelse når varemærket er identisk ellernæsten identisk. Dette er til forskel fra det oprindelige forslag, der ogsåomfatter forvekslelige og velkendte varemærker, som er en bredere de-finition. Det vil sige at med det oprindelige forslag er der mulighed forat stoppe varer, der ikke er direkte varemærkeforfalskning, men somkrænker et varemærke. Det er uklart, om de nuværende forslag omfat-ter parallelimport. Det vil sige, om forslaget omfatter forbrugeres køb aflovlige mærkevarer fra f.eks. USA over internettet.Forslaget indeholder ligeledes en ændring i forhold til procedurerne iSø- og Handelsretten i deres egenskab af EF-varemærkedomstol, sombl.a. indebærer, at Sø- og Handelsretten skal udsætte deres behandlingaf sagen, hvis der verserer en sag hos OHIM. Baggrunden for detteforslag er et ønske om at undgå parallel behandling, når der verserer ensag både hos OHIM og ved varemærkedomstolene.Endvidere foreslår Kommissionen en overordnet ændring aforganisati-onsstrukturen m.v.hos OHIM, således at der sker en tilpasning til Euro-pa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælleserklæring for EU agen-turer. Der foretages bl.a. en ændring i udpegelsen af præsidenten samtindføres et ekstra ledelsesniveaubestående af 5 medlemmer, hvoraf én erformanden for administrationsrådet, én er fra Kommissionen og 3 an-dre udpeges af administrationsrådet fra dets medlemmer fra medlems-landene.Herudover foreslås en ændring af budgetbestemmelserne, hvor-efter et eventuelt overskud i OHIM vil kunne overføres til EU´s budget.Ikompromisforslaget ændres disse bestemmelser i vidt omfang. Blandtandet slettes bestemmelserne om det ekstra ledelsesniveau. Desudenslettes muligheden for at overføre overskuddet til EU´s budget, så over-skuddet fortsat bruges inden for varemærkeområdet. Det foreslås såle-des, at OHIM skal oprette en reservefond, samt at yderligere overskudskal bruges til fremme af projekter til promovering og beskyttelse afintellektuel ejendomsret.Kommissionen foreslår desuden, at der indføres bestemmelser om obliga-torisk samarbejde mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer forat øge harmoniseringen af praksis og udvikling af fælles IT værktøjer.Samtidig foreslås en bestemmelse, der fastsætter rammen for den finan-sielle støtte fra OHIM til de nationale kontorer for deltagelse i dissesamarbejdsprojekter. Denne støtte baserer sig på en procentdel afOHIM´s indtægter. Kompromisforslaget lægger op til en forhøjelse afdenne procentsats og alternativt, at den finansielle ramme skal baserespå fornyelsesgebyrerne.Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage visseregler ved en lang række delegerede retsakter bl.a. vedrørende sprogregi-met, fastsættelse af gebyrer samt procedurerne i forbindelse med sagsbe-15

handlingen ved OHIM. Disse regler er i øjeblikket fastsat i Kommissio-nens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførel-sesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærkerog Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. december 1995 omde gebyrer, der skal betales til OHIM. Forslaget om indførelse af delege-rede retsakter begrundes med, at der sker en tilpasning til Lissabontrakta-tens artikel 290.I kompromisforslaget til forordningen slettes størstede-len af beføjelserne til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter.I kompromisforslaget opretholdes således kun 8 beføjelser ud af de op-rindelige 63. Det drejer sig om regler vedrørende:procedurer ved ansøgning og undersøgelse af indsigelseroplysninger, som noteres i registret ved registreringprocedurer ved fornyelse af varemærkerprocedurer ved ophævelse af varemærkerprocedurer ved ansøgning og undersøgelse ved appeltilbagebetaling af appelgebyrerorganiseringen af OHIM´s appelkammerproceduren ved videreførelse af international registrering i EU-varemærkesystemet

De øvrige beføjelser bibeholdes i vidt omfang som gennemførelsesbe-myndigelser mens visse af de eksisterende gennemførelsesbestemmelserforeslås indsat i forordningen.For så vidt angår fastsættelsen af gebyrerne lægger kompromisforslagetop til, at disse fastsættes som en del af forordningen. I kompromisfor-slaget findes to alternative forslag vedrørende ansøgningsgebyret:1) Kommissionens oprindelige forslag om at ansøgningsgebyret re-duceres2) Et forslag om, at det nuværende ansøgningsgebyr fastholdes,samtidig med at gebyret for fornyelse reduceres således, at geby-ret for fornyelse kommer til at svare til gebyret for ansøgning omet varemærke.Endelig foreslås det som noget nyt i kompromisforslaget vedrørendeforordningen, at OHIM kan oprette et Center for mægling og voldgift.Der lægges således op til, at konflikter, der er omfattet af forordningenog direktivet, kan behandles af dette center. P.t. kan afgørelser truffet afOHIM påklages til OHIM´s appelkammer, hvis afgørelser om klagerkan indbringes for EU-Domstolen. Herudover har hvert land udpegetnationale varemærkedomstole, som har kompetence i sager om kræn-kelse og gyldighed af EU-varemærker.

Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 118, stk. 1 samt art. 114, stk.1, medlovgiver på både forordningen og direktivet.Retsudvalget (JURI)udarbejdedeudkast til rapporter vedrørende forslag tilændring af direktivet og forordningen den 31. juli 2013.Den endelige rap-port fra JURI forelå den 17. december 2013. Europa-Parlamentets æn-dringsforslag blev vedtaget den 25. februar 2014.Det kan således bl.a. nævnes, at Europa-Parlamentet med hensyn til be-stemmelsen vedrørende import af varer, hvor modtageren er en forbruger,har foreslået en ændring, hvorefter bestemmelsen kun omfatter varemær-keforfalskede varer. Desuden indføres der en forpligtelse for medlemslan-dene til at orientere den, der har bestilt varen om årsagen til tilbageholdel-sen samt om deres rettigheder over for afsenderen.I forhold til bestemmelsen om varer i transit har Europa-Parlamentetforeslået en ændring, hvorefter anvendelsen af bestemmelsen skal skemed forbehold for WTO reglerne og særligt artikel V i GATT vedrøren-de transitfrihed. Det fremgår desuden af præamblen i Europa-Parlamentets ændringsforslag, at varemærkeindehavers muligheder forat stoppe varer i transit er med forbehold for den smidige transit af ge-nerisk medicin i overensstemmelse med EU´s internationale forpligtel-ser.Endvidere fremgår det af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at denfinansielle ramme for støtten fra OHIM til medlemslandene i forbindel-se med samarbejdsprojekter fastsættes til 20 % af OHIM´s årlige ind-tægter og ikke 10 % som foreslået af Kommissionen.Med hensyn til de foreslåede ændringer af OHIM´s struktur kan det bl.a.nævnes, at Europa-Parlamentet foreslår, at bestemmelserne om det ekstraledelsesniveau skal udgå. Herudover har Europa-Parlamentet foreslåetændringer til udpegelsen af præsidenten, således at dette skal ske på bag-grund af en kandidatliste med mindst tre kandidater, der udarbejdes afadministrationsrådets forhåndsudvælgelsesudvalg bestående af repræ-sentanter for medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har desuden foreslået, at gebyrerne skal fastsættesi et anneks til forordningen. Det fremgår af Europa-Parlamentets æn-dringsforslag, at gebyrerne skal fastsættes til et niveau, der blandt andetsikrer, at man undgår akkumulering af store overskud. Samtidig udgårKommissionens forslag, om at betydelige overskud overføres til EU´s

budget. Det kan nævnes, at gebyrerne svarer til Kommissionens forslagtil gebyrændringer, der medfører reduceringer af ansøgningsgebyrerne.Derudover fremgår det af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at befø-jelserne til delegerede retsakter vedrørende fastsættelse af gebyrer samtorganiseringen af OHIM´s appelkammer udgår. Det kan nævnes, at Eu-ropa-Parlamentet herudover har opretholdt de øvrige bemyndigelser tildelegerede retsakter, dog i visse tilfælde med nogle præciseringer. Euro-pa-Parlamentet foreslår desuden at forlænge fristen til at gøre indsigelsemod en delegeret retsakt til 4 måneder i stedet for 2 som foreslået afKommissionen.Endvidere har Europa-Parlamentet foreslået en ny bestemmelse om opret-telse af et mæglings-og voldgiftscenter hos OHIM, som minder om be-stemmelsen i kompromisforslaget til forordningen.5.Nærhedsprincippet

Det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse (SWD (2013) 95 final af2. april 2013), at det er nødvendigt at ændre dele af forordningen for at for-bedre og strømline EF-varemærkesystemet, og at det alene er EU-lovgiver,der har kompetence til at foretage de nødvendige ændringer.Kommissionen anfører endvidere, at der for så vidt angår forslaget til æn-dring af direktivet indføres et omfattende system, hvor alle spørgsmål indenfor både materiel ret og procesret fastsættes, mens det nuværende niveau fortilnærmelse af lovgivningen, der er fastsat i direktivet, er begrænset til ud-valgte materielle retsregler. Kommissionen anfører endvidere, at det er nød-vendigt at skabe et harmonisk og overordnet system for varemærkebeskyt-telsen i EU med mere ensartede materielle regler, og hvor de centrale proce-duremæssige bestemmelser som minimum er kompatible.Det er regeringens vurdering, at forslagene er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.6.Gældende dansk retDen gældende forordning finder direkte anvendelse i Danmark. Enkeltebestemmelser stiller krav til dansk lovgivning. Disse bestemmelser er gen-nemført ved lov om varemærker samt tilhørende bekendtgørelse og retsple-jeloven.Det gældende direktiv er i dag gennemført ved lov om varemærker, lov omfællesmærker og tilhørende bekendtgørelse.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser18

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslagene til ændring af forordningen vurderes som ud-gangspunkt ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordnin-gen er direkte anvendelig. Forslagets eventuelle konsekvenser for retsple-jelovens regler om Sø- og Handelsretten som EF-varemærkedomstol iDanmark vil skulle overvejes nærmere.En vedtagelse af forslagene til ændring af direktivet vil kræve ændring afvaremærkeloven og den tilhørende bekendtgørelse.Statsfinansielle konsekvenserForslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.En nedsættelse af ansøgningsgebyret for et EU-varemærke kan dog bety-de, at virksomhederne indleverer færre danske varemærkeansøgninger,hvilket vil have begrænsede negative statsfinansielle konsekvenser. End-videre kan en eventuel overførelse af OHIM´s overskud til EU´s budgetmod en modregning i medlemslandenes bidrag til EU-budgettet kunnehave positive statsfinansielle konsekvenser.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører øget harmonisering af varemærkesystemerne, hvilketvil medføre øget retssikkerhed til gavn for især europæiske virksomheder.Forslaget vil desuden kunne give bedre muligheder for håndhævelse iforhold til piratkopierede varer.Derudover vil forslagetom at afskaffe søgningerne hos OHIMkunnemedføre mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i form af øge-de udgifter til håndhævelse af varemærkerettigheder,da konflikter i størreomfang vil kunne opstå efter registreringsprocessen.Endvidere er det uklart, hvordan det nuværende forslag med hensyn tilvarer i transit vil kunne påvirke den legitime handel med ikke-forfalskedevarer.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Resultaterne af høringen i specialudvalget kan sammenfattes således:Dansk Erhverv (DE)DE finder det positivt, at Kommissionen har gjort et stort stykke arbejde forat sikre yderligere samordning mellem fællesskabsordningen og de nationa-le ordninger. Dette vil bidrage til et reelt valg for virksomhederne mellem eteuropæisk varemærke eller et nationalt varemærke, der alene baserer sig påbehovet for den enkelte virksomhed.I relation til den institutionelle del mener DE, at det er vigtigt at vurderepatentkontorets virke over de seneste år med henblik på at identificere om-råder, hvor forvaltningen vil kunne forbedres, dette ikke mindst i lyset afden fælles erklæring om agenturer. I den forbindelse nævnes det, at som detfremgår af fælleserklæringen, skal der udføres en grundig ”case-by-case”analyse for at sikre, at ændringer kun bliver foretaget, hvor der opnås for-bedringer, og hvor man ikke risikerer at skade et agenturs virke, som ellershar vist sig at være en succes for det Indre Marked. DE undrer sig derforover, at man med hensyn til en række ændringer fremsat af Kommissionen,går ud over, hvad der ligger i den fælles erklæring om agenturer, og i hvilketomfang dette kan bidrage til et mere velfungerende agentur.Dansk Industri (DI)DI tilslutter sig på det overordnede plan de fremsatte forslag men forbehol-der sig samtidig mulighed for på et senere tidspunkt at bidrage med konkre-te bemærkninger til enkeltdele af den omfattende reformpakke. Endvidereanmoder DI om løbende at blive holdt orienteret om udviklingen i forhand-lingerne, idet de foreslåede ændringer har vidtrækkende konsekvenser fordansk erhvervsliv.Lægemiddel Industri Foreningen (LIF)LIF støtter fuldt ud en modernisering af forordningen og direktivet og denoverordnede målsætning om øget samarbejde mellem Harmoniseringskon-toret (varemærker og designs) og de nationale varemærkemyndigheder meddet formål samlet set at gøre varemærkesystemerne inden for EU mere virk-ningsfulde, effektive og konsekvente.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

rende formandskab. Disse kompromisforslag har været genstand fordrøftelser i arbejdsgruppen.Landene har i mange henseender stået samlet i deres bemærkninger tilforslagene, og kompromisforslagene har i vidt omfang taget hensyn tildisse bemærkninger. Der er dog stadig områder, hvor der fortsat arbej-des på at finde en løsning. Det kan i den forbindelse bl.a. nævnes, atfastsættelsen af gebyrerne til OHIM nu indgår i forhandlingerne somen del af kompromisforslaget vedrørende forordningen. Herudover kanbl.a. nævnes den nye regel om transit samt bestemmelserne om anven-delsen af OHIM´s overskud.Kompromisforslagene har dog samtidig i vidt omfang taget hensyn tillandenes bemærkninger. Blandt andet kan nævnes, at et flertal af lan-dene udtrykte skepsis over for den af Kommissionen foreslåede ændringaf strukturen af OHIM for at tilpasse OHIM tilfælleserklæringen vedrø-rende decentrale agenturer.Særligt var man ikke tilfredse med forslaget tilændring af reglerne om organisationsstrukturen i OHIM, herunder at regler-ne for udpegning af præsidenten for OHIM ændres, hvorefter denne udpe-ges på baggrund af en kandidatliste udarbejdet af Kommissionen og ikkesom tidligere på baggrund af en liste udarbejdet af OHIM´s administrations-råd.Landene angav i den forbindelse,at OHIM er en særlig type instituti-on, der bl.a. er selvfinansierende, og at ændringen ikketoghensyn til desærlige karakteristika, der kendetegner OHIM. En lang række landefandtdetsåledesuhensigtsmæssigt, atKommissionensforslag åbnede mulighedfor, at et eventuelt overskud i OHIMblevoverført til EU´s budget i stedetfor, at overskuddet anvendes til eksempelvis projekter til gavn for varemær-kesystemet generelt og dermed brugerne af systemet, således som det sker idag.Ændringerne i kompromisforslaget til forordningen imødekommer ividt omfang ovennævnte bemærkninger.Derudover har stort set alle landene generelt udtrykt bekymring i forhold tilantallet og omfanget af delegerede retsakter især vedrørende sprogforholdog fastsættelse af gebyrer i OHIMi forslaget fra Kommissionen. Landeneer derfor overordnet positive i forhold til, at der i kompromisforslaget tilforordningen kun er få beføjelser til delegerede retsakter tilbage, og atstørstedelen er lavet om til gennemførelsesretsakter. Flere lande har for-behold overfor nogle af de resterede delegerede retsakter. Derudover harflere lande stillet spørgsmål ved at flere af de regler, der i det oprindeligeforslag skulle reguleres ved delegerede retsakter nu indsættes fuldt ud ikompromisteksten, idet dette gør teksten meget teknisk og dermed mindrebrugervenlig. Landene har som hovedregel ønsket, at disse skulle indgåsom gennemførelsesbestemmelser.Generelt er et stort flertal af landene positive over for, at gebyrerne i kom-promisforslaget fastsættes i et anneks til selve forordningen, idet fastsæt-21

telsen af gebyrerne anses for et væsentligt element i EU´s varemærkesy-stem. På nuværende tidspunkt har de fleste lande dog ikke en endelig po-sition vedrørende de enkelte forslag til ændring af gebyrerne. Dog er lan-dene generelt imod Kommissionens forslag om at reducere ansøgningsge-byret for ansøgninger, der omfatter én eller to klasser. Baggrunden fordette er bl.a., at endnu en sænkning af ansøgningsgebyret vil udfordresameksistensen mellem EU-varemærkesystemet og de nationale vare-mærkesystemer yderligere. Desuden vil et lavere gebyr for ansøgning omet EU varemærke gøre det mere attraktivt for virksomhederne at anvendeEU´s varemærkesystem, selvom varen kun sælges i få lande. Dette bidra-ger til, at varemærkeregistret oversvømmes med varemærker, der reeltikke bruges, hvilket kan blokere for andre virksomheders varemærker.Kompromisforslaget indeholder, som alternativ til Kommissionens oprin-delige forslag om at reducere ansøgningsgebyret, et forslag om, at manbibeholder det nuværende ansøgningsgebyr samtidig med at gebyrer forfornyelse af et varemærke sænkes således, at grundgebyret for fornyelsesvarer til grundgebyret for ansøgning om et varemærke. Dette forslagstøttes umiddelbart af en lang række lande.Et flertal af landene har påpeget, at det ikke klart fremgår, at 50 pct. afde gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-varemærker, skaltilgå de nationale varemærkekontorer til finansiering af projekter ved-rørende harmoniseringen af praksis og udviklingen af fælles IT værktø-jer mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer sådan som detfremgår af rådskonklusionerne af 25. maj 2010. Der er i kompromisfor-slaget forskellige forslag til, hvordan OHIM skal finansiere medlems-landenes deltagelse i samarbejdsprojekter, og hvordan OHIM´s over-skud i øvrigt skal anvendes.I forhold til den nye bestemmelse om varer i transit har en gruppe aflande udarbejdet et non-paper til støtte for Kommissionens forslag omvarer i transit. Andre lande har påpeget hensynet til den legitime handelsamt forholdet til internationale traktater såsom WTO og GATT´s be-stemmelser om freedom of transit, og disse lande er således mere stemtfor nogle af de ændringsforslag, der findes i kompromisforslaget til di-rektivet, hvorefter bestemmelsen eksempelvis ikke finder anvendelse,hvis modtageren af varerne kan dokumentere, at varen er tiltænkt etland udenfor EU. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, om der erflertal for Kommissionens forslag eller for nogle af de kompromisfor-slag, der findes i direktivet eller forordningen.Med hensyn til bestemmelsen om import af varer, hvor modtageren eren forbruger, foreligger der p.t. to tekstforslag i kompromisforslaget tilforordningen. De fleste lande støtter det forslag der også omfatter for-vekslelighed. En mindre gruppe lande har desuden stillet spørgsmåls-tegn ved, om forslagene omfatter parallelimporterede varer og har i den22

forbindelse gjort opmærksom på, at det er langt vanskeligere for for-brugere at gennemskue, om der er tale om ulovlig parallelimport af ek-sempelvis varer fra USA end om der er tale om varemærkeforfalskedevarer.Et flertal af landene ønsker fortsat, at OHIM skal foretage søgningerefter eksisterende forvekslelige varemærker, da dette er til fordel for desmå og mellemstore virksomheder, der kan have svært ved selv at fore-tage disse søgninger samt vurdere resultatet af disse. Disse lande ønskeren opretholdelse af disse søgninger dog med muligheden for, at ansø-gerne kan fravælge at modtage resultatet af søgningen. På denne mådetilgodeses de store virksomheder, som ønsker selv at foretage søgningerforud for ansøgning om et varemærke, og som derfor ikke har brug forOHIM´s søgning, imens de virksomheder, der er blevet identificeret isøgningen vil blive notificeret om resultatet.Endvidere har et flertal af landene udtrykt skepsis i forhold til den be-stemmelse om oprettelse af et center for mægling og voldgift, der fore-slås i kompromisforslaget til forordningen. Flere lande har i den for-bindelse bl.a. påpeget, at bestemmelsen indikerer, at OHIM kan tvingeparterne til voldgift, hvilket er i modstrid med, at voldgiftssager somudgangspunkt beror på en frivillig aftale mellem parterne.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen vil generelt arbejde for at sikre de bedste rammer for dansk er-hvervsliv. Regeringen støtter arbejdet med en varemærkereform og er gene-relt positiv over for en øget harmonisering mellem varemærkesystemerne,hvor det ertil gavn for brugerne af systemerne. Det er regeringens holdning,at forslaget til direktiv og forordning skal ses som en samlet pakke, da dehar indflydelse på hinanden og derfor skal behandles og vedtages samlet.Regeringen er positiv over for formandskabets kompromisforslag om, atOHIM´s gebyrer skal fastsættes i forordningen i stedet for ved delegeretretsakt som foreslået i Kommissionens forslag. Regeringen har som ud-gangspunkt et forbehold over for en yderligere sænkning af ansøgnings-gebyret. Det er regeringens opfattelse, at ansøgningsgebyret skal afspejle,at der gives en eneret, herunder størrelsen af det territorium, som beskyt-telsen omfatter og dermed give virksomhederne et incitament til at søgeom beskyttelse på de markeder, som de reelt er interesseret i at gøre for-retning i. Herved sikres, at varemærkeregistret ikke oversvømmes medvaremærker, der ikke bruges forretningsmæssigt, hvilket vil være enulempe for systemet og virksomhederne.Regeringen vil derudover være opmærksom på, hvorvidt andre gebyrermed fordel kan ændres med henblik på at undgå ubrugte varemærker i23

registret, give tredjemand lettere adgang til at anmode om ophævelse afvaremærker samt sikre en balancering af OHIM’s budget.Regeringen er positiv over for bestemmelser, der har til formål at bekæm-pe piratkopiering og varemærkeforfalskning og styrker håndhævelsen pådette område.Med hensyn bestemmelsen om varer i transit er det vigtigt at reglerne ikkehar uhensigtsmæssige konsekvenser for den legitime handel. Fx bør ge-nerisk medicin kunne transporteres igennem EU på sin vej til udviklings-landene, selvom det krænker et varemærke i EU. Herudover er regeringenopmærksom på, at forholdet til internationale frihandelsregler skal re-spekteres.Det er den erhvervsmæssige brug af andres varemærker, der er ulovlig, ogsom udgangspunkt ikke den private brug. Med hensyn til bestemmelsenom forbrugeres import af varer via internethandel, arbejder regeringen påden baggrund for, at det tydeliggøres, at det ikke er forbrugeren, derkrænker varemærket. Herudover mener regeringen, at parallelimportere-de varer ikke bør være omfattet. Det skyldes, at det kan være vanskeligt foren forbruger at gennemskue, at der er tale om parallelimport, hvor afsen-dervirksomheden handler ulovligt, eksempelvis ved køb af varer fra fxUSA, når der er tale om originale produkter.Regeringen er af den opfattelse, at OHIM´s overskud som udgangspunktskal overføres til EU´s budget, således at overskuddet modregnes i med-lemslandenes generelle bidrag til EU-budgettet. Relevante projekter tilfremme og optimering af OHIM’s virke, herunder støtte til at dække denationale kontorers omkostninger ved deltagelse i projekter i samarbejdemed OHIM, bør indbudgetteres på linje med andre udgifter i OHIM’sårlige budgetter og bør ikke finansieres særskilt af eventuelle overskud.Regeringen vil lægge vægt på, at der skal ske en konkret vurdering af hverenkelt bemyndigelse.Regeringen er positiv over for kompromisforslaget,hvorefter der kun er 8 af de oprindeligt 63 bemyndigelser til delegerederetsakter tilbage i kompromisforslaget til forordningen, og at de øvrige 55bemyndigelser i vidt omfang bibeholdes som gennemførselsretsakter. Re-geringen vil i forhold til de resterende bemyndigelser til delegerede retsak-ter som vedrører procedurerne ved indsigelser, ophævelser og videreførel-ser arbejde for, at disse ændres til gennemførselsretsakter, idet det er rege-ringens holdning, at målet er at sikre ensartede betingelser for gennemfø-relsen. Regeringen er desuden af den opfattelse, at organiseringen afOHIM´s appelkammer samt procedurerne i forbindelse med appel er væ-sentlige emner, som derfor bør fastlægges i forordningen. Regeringen vilogså kunne acceptere, at der i forordningen fastlægges detaljerede ram-mer inden for hvilke Kommissionen gives bemyndigelse.24

Regeringen deler den generelle skepsis blandt medlemsstaterne med hen-syn til kompromisforslagets artikel 137a om oprettelse af et center formægling og voldgift, herunder bl.a. i forhold til forslaget om, at OHIM påeget initiativ kan indlede en voldgiftssag, som normalt beror på en frivilligaftale mellem parterne.Regeringen er positiv over for, at bestemmelsen om, at OHIM foretagersøgninger for eksisterende forvekslelige varemærker genindsættes i kom-promisforslaget, idet dette er til gavn ikke mindst for små- og mellemstorevirksomheder, der har svært ved selv at foretage sådanne søgninger samtvurdere resultatet af disse. Regeringen er i den forbindelse positiv overfor,at det gøres valgfrit for ansøgere om de ønsker at modtage resultatet afsøgningen, idet større virksomheder kan have et ønske om selv at foretagedisse søgninger. Regeringen er desuden af den opfattelse, at søgningernebåde bør omfatte eksisterende forvekslelige EU- samt nationale varemær-ker.Regeringen har visse bekymringer i forhold til forslaget, om, at Sø- ogHandelsretten i deres egenskab af EF-varemærkedomstol skal udsættederes behandling af sagen, hvis der verserer en sag hos OHIM. Detskyldes, at forslaget vil betyde, at en mulig krænker ved at anlægge saghos OHIM kan forsinke en allerede anlagt sag ved domstolene. Rege-ringen er således positiv overfor ændringen i kompromisforslaget, dermedfører, at dette kun gælder, såfremt sagen på tidspunktet for anlæg-gelsen af sag hos domstolene, allerede verserer hos OHIM.Det erendvidereregeringens opfattelse, at forslagene om ændringer vedrø-rende OHIMs funktionsmåde, opgavevaretagelse og samarbejdsaktiviteterbør være udtryk for en samlet afvejning af alle implicerede interesser, her-under at ændringer i den eksisterende struktur m.v. i OHIM begrænses tiltilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at ændringen vil have en gavnlig effektfor OHIM samt brugerne af systemet.Regeringen er derfor positiv over forde ændringer, som indgår i kompromisforslaget til forordningen.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har den 13. juni 2013 fremsat forslag til forordning om

typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall system,

KOM (2013) 316.

eCall er et automatisk system til alarmopkald fra køretøjer til alarmcen-tralen. Ved opkaldet overføres oplysninger om ulykkesstedet automatisktil alarmcentralen, hvorefter der etableres taleforbindelse mellem bilenog personalet på alarmcentralen. eCall kan også udløses manuelt.Parallelt med fremsættelsen af nærværende forslag har Kommissionenfremsat KOM(2013) 315, der pålægger EU-medlemslandene at sørge for,at eCall kan modtages af alarmberedskabet i de enkelte lande.Derudover har Kommissionen offentliggjort henstilling 2011/750/EU, derretter sig mod mobilnetværksoperatører, med henblik på at mobilnet-værksoperatørerne skal understøtte eCall.Der blev i 2009 som led i den politiske aftale om ”En grøn transportpoli-tik” afsat 10 mio. kr. til eCall. Dette beløb skønnes at være tilstrækkeligttil at kunne dække udgifterne til de nødvendige opgraderinger af alarm-centralerne i Danmark.Danmark deltager sammen med en række andre EU-lande i et ”pre-deployment” projekt om eCall med det formål at gøre alarmcentralerneklar til at modtage eCall.I projektet, der ledes af Trafikstyrelsen, deltagerogså Københavns Brandvæsen (ansvarlig for alarmcentralen i hoved-stadsområdet), Rigspolitiet (ansvarlig for de to øvrige alarmcentraler iDanmark) og Erhvervsstyrelsen (som reglerne om mobiltelefoni mv. hørerunder). EU yder et tilskud til projektet på 1,5 mio. kr.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.februar 2014 til generel indstilling.2.Baggrund

Formålet med forslaget er at indføre krav i EU’s typegodkendelsessystemom montering af et køretøjsmonteret eCall-system. Ifølge forslaget skalnye typer af person- og varebiler fra 1. oktober 2015 være konstrueretsåledes, at de i tilfælde af en alvorlig ulykke automatisk udløser et nødop-kald (eCall) til 112. Det skal også være muligt at udløse nødopkald(eCalls) til 112 manuelt.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsaktervedrørende detaljerede tekniske forskrifter og afprøvningsmetoder medhenblik på typegodkendelse af eCall-systemer. Disse retsakter vil blivebaseret på de standarder, der er nævnt i forslagets artikel 5, herunder EN16072 ”Intelligente transportsystemer – eSafety – Driftskrav til paneuro-pæisk eCall” og EN 16454 ”Vejtransport og trafiktelematik - esikkerhed –ekald – Tilpasningsafprøvning fra ende til ende”.Kommissionen tillægges endvidere beføjelser til at vedtage delegerederetsakter vedrørende beskyttelse af personoplysninger og undtagelser forkøretøjer til særlig anvendelse og i andre begrundede tilfælde.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udpeget tjekkiske Olga Sehnalová fra Gruppen

for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) som ordfører.

Europa-Parlamentet har førstebehandlet forslaget og fremsat en række

ændringsforslag på følgende områder:



eCall-løsninger leveret af 3. part, hvor opkaldet ikke går direkte

til 112, skal tillades som alternativ til 112-baseret eCall, dog med

112-baseret eCall som backup.

Bedre sikkerhed for, at eCall ikke kan benyttes til overvågning af

borgerne.

Bedre beskyttelse af persondata i forbindelse med eCall.

Kommissionen pålægges at undersøge om eCall også bør kræves

i andre kategorier af køretøjer, fx tunge køretøjer og motorcyk-

ler.

Nærhedsprincippet

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Et krav om eCall vil ifølge forslagets konsekvensanalyse kunne forhøjeprisen på en ny person- eller varebil fra fabrikken med et beløb i størrel-sesordenen 100-120 euro. Dette kan give staten et merprovenu fra regi-streringsafgifterne på nye person- og varebiler.Der skal afholdes udgifter til opgradering af de to alarmcentraler i Dan-mark, der hører under Rigspolitiet, og den alarmcentral, der hører underKøbenhavns Brandvæsen. Der blev i den politiske aftale om ”En grøntransportpolitik” fra 2009 afsat 10 mio. kr. til dette formål og disse pengeskønnes at kunne dække udgifterne forbundet med at implementere eCall.Hertil kommer, at Danmark er kommet med i EU-projektet HeERO2, derhandler om at implementere eCall i udvalgte medlemslande, hvor EUyder et tilskud på ca. 1,5 mio. kr. til Danmark.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

eCall skønnes ved fuld indfasning at kunne reducere antallet af trafik-dræbte med mellem 1 og 10 % og at kunne reducere personskadernes al-vor. Dette skyldes dels, at nødopkald foretages automatisk, også når føre-ren er bevidstløs og er ude af stand til at ringe selv, dels at der overførespræcise oplysninger om ulykkesstedet til alarmcentralen i form af GPS-koordinater eller tilsvarende. Mange mennesker er konfuse efter et trafik-uheld og ude af stand til præcist at forklare personalet på alarmcentralen,hvor de befinder sig. Dermed går værdifuld tid tabt.Reducerede ulykkestal vil påvirke samfundsøkonomien positivt. Kom-missionen anslår forslagets benefit-cost forhold til at være 1,74 for EUsom helhed.Hvor stort benefit-cost forholdet vil være i de enkelte EU-lande, herunder Danmark, afhænger af mange faktorer, fx hvor mangealarmcentraler, der er i det enkelte land, hvor tætbefolket landet er, antal-let af trafikulykker osv.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet28

Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget fortransport.Erhvervsflyvningens Sammenslutning har svaret, at de ikke har bemærk-ninger til forslaget.Dansk Erhverv støtter tanken om et eCall-system, da de samfundsmæssi-ge gevinster synes store og skal anbefale at arbejdet videreføres med re-guleringsmæssige tiltag som mål (løsningsmodel 3).Dansk Erhverv har i den forbindelse lagt vægt på Kommissionens udførtecost-benefitanalyse. Dansk Erhverv skal dog i den forbindelse minde om,at analysen selv anfører, at de udfundne resultater er behæftet med usik-kerhed.Dansk Transport og Logistik noterer med tilfredshed, at tunge erhvervs-køretøjer ikke er omfattet af kravet om et eCall-system.Det forhindrer dog ikke, at vognmandsvirksomheder af egen drift måtte sefordele i at investere i et eCall-system, og højst sandsynligt vil et stigendeantal lastbiler frivilligt være monteret med systemer med en lignendefunktionalitet som eCall.FDM hilser Kommissionens forslag velkommen, idet de finder, at eCallkan få en positiv indvirkning på færdselssikkerheden herunder rekonvale-scens hos de tilskadekomne, der med eCall i nogle situationer kan sikreshurtigere redning og præhospital behandling. Systemet passer såledesogså godt ind i det kommende danske nationale beredskab af akutlægehe-likoptere.Selv om eCall først og fremmest er tænkt som et ensartet sikkerhedssy-stem, rummer teknologien sideløbende mulighed for anden kommunikati-on. I relation til direktivets artikel 5 pkt. 6 skal FDM derfor udtrykke til-fredshed med, at det nu fremgår klart, at eCall-systemet skal være tilgæn-geligt for alle uafhængige operatører gratis og uden forskelsbehandling.Bilerne vil fra 2015 reelt indeholde en mobiltelefon, der løbende kan sen-de data om bilens og dens færden. FDM har noteret sig, at bilproducen-29

terne og andre aktører som forsikringsselskaber har udtrykt interesse i atindsamle sådanne data. Derfor finder FDM, at det er vigtigt at forhindrebilproducenterne i at installere skjulte eller forkert rapporterende data-transmissionsenheder.Det er endvidere vigtigt, at det sikres, at ejeren af køretøjet har den enesteog ubetingede ret til at bestemme, hvem der modtager de indberettedeikke sikkerhedsrelaterede data. Det er derfor ligeledes med tilfredshed, atFDM kan konstatere, at der i direktivets artikel 6 er rettet fokus på denneproblemstilling.Rådet for Sikker Trafik bemærker, at Færdselssikkerhedskommissionen imaj vedtog en ny ambitiøs handlingsplan, med en målsætning om at hal-vere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangspunkt i2010. Indførelse af eCall vil ligge helt i tråd med den ambition, og væremed til at muliggøre opfyldelsen af målet.Rådet for Sikker Trafik glæder sig således over, at eCall er ved at bliveimplementeret, så en hurtigere og mere effektiv redningsindsats kan væremed til at begrænse skaderne og de menneskelige følger af trafikulykker iDanmark og EU.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene støtter forslaget om at gøre eCall ob-

ligatorisk for nye typer af person- og varebiler, dog først 36 måneder

efter offentliggørelse af forordningen. Kun få medlemslande ønsker

ligesom Danmark hurtigere ikrafttrædelse.

Et mindretal af lande ønsker ikke, at eCall-løsninger leveret af tredje-

part skal tillades som alternativ til 112-baseret eCall. Der er også en

gruppe af lande, der ikke ønsker, at det skal være muligt at foretage

manuelle eCall-opkald til 112.

Spørgsmålet om delegation af beføjelser til Kommissionen er et væsent-

ligt udestående, idet en række lande er imod, at Kommissionen tildeles

beføjelser til at udarbejde delegerede retsakter.

12.Regeringens generelle holdning

Regeringen har noteret sig, at eCall skønnes at kunne reducere antallet afdræbte i trafikken med mellem 1 og 10 % afhængigt af befolkningstæthedog vej- og alarmberedskabsinfrastruktur i de enkelte EU-lande. For Dan-marks vedkommende svarer dette til en reduktion i antallet af trafikdræbtepå mellem 2 og 20 med de nuværende tal for antallet af dræbte i trafikkenpr. år, når eCall er fuldt indfaset. Hertil kommer en reduktion af person-skadernes alvor.Da eCall således skønnes at kunne levere et markant bidrag til forbedringaf færdselssikkerheden på en omkostningseffektiv måde, støtter regerin-gen forslaget.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.