Svar:

Overordnet set vil jeg gerne bemærke, at der synes at ligge nogle misfor-ståelser til grund for flere af de ovennævnte 13 argumenter, som er frem-ført af Folkebevægelsen mod EU.Jeg vil kortfattet kommentere på artiklen ud fra de 13 overskrifter, somFolkebevægelsen mod EU anvender.1. SuverænitetsafgivelseDet er korrekt, at der er tale om suverænitetsafgivelse, idet den nye fæl-leseuropæiske patentdomstol får kompetence til at træffe afgørelser, derhar direkte virkning for borgere og virksomheder i Danmark. Men det eren misforståelse, at Danmark ved tiltrædelse til den fælles patentdomstolafgiver suverænitet til EU. Den fælles patentdomstol er en domstol, der erfælles for de lande, der har tilsluttet sig den mellemstatslige aftale. Det erikke en EU-domstol, og det er derfor heller ikke EU, der afgives suveræ-nitet til.2. InteressekonfliktFor det første er det ikke korrekt, som der er anført i artiklen, at EU alle-rede har et patentkontor. Den europæiske patentorganisation (EPO) erbaseret på den europæiske patentkonvention (EPK), som er en mellem-statslig aftale mellem p.t. 38 medlemslande – heriblandt de 28 EU-lande.Danmark tilsluttede sig EPK i 1990. Den europæiske patentmyndighed ersåledes ikke en EU-institution.Det er heller ikke relevant at tale om en interessekonflikt for den fællespatentdomstol i relation til den europæiske patentmyndighed. Den fællespatentdomstol bliver en uafhængig domstol, der ikke organisatorisk erknyttet til hverken EU eller EPO.

3. Antallet af patenterNår det forholder sig sådan, at ikke alle europæiske patenter i dag er vali-deret (sat i kraft) i Danmark, så er det ikke fordi, vi i Danmark har beslut-tet, at de ikke skal gælde her. Det er fordi indehaverne af de pågældendepatenter har valgt ikke at validere deres patent i Danmark.Patentreformen indføres ikke med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, atde europæiske patenter, der ikke er valideret i Danmark i dag, bliver ikkemed patentreformen gyldige i Danmark. De nugældende europæiske pa-tenter vil heller ikke kunne konverteres til enhedspatenter.Hvor mange enhedspatenter, der kommer i fremtiden, afhænger blandtandet af udvikling og innovation samt de gebyrer, der skal betales for detkommende enhedspatent. Enhedspatentet vil i fremtiden være en ekstramulighed, sammen med de eksisterende europæiske patenter og nationalepatenter.De danske patentaktive virksomheders bidrag til den danske økonomi errelativt stort. Eksempelvis står de knap 1.000 patentaktive virksomhederfor 200.000 danske arbejdspladser, dvs. ca. 10 pct. af beskæftigelsen, ogfor mere end en tredjedel af den samlede danske eksport.4. Sproglige vanskelighederArtiklen stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der kan etableres en lokalafdeling af den fælles patentdomstol i Danmark med dansk som proces-sprog. Hertil kan jeg kort og klart sige, at det står i selve aftalen om denfælles patentdomstol, at et deltagende land kan vælge at oprette en lokalafdeling af førsteinstansen af den fælles patentdomstol.Det er således helt på linje med bestemmelserne i aftalen, at regeringenhar indgået en politisk aftale med V, K, LA og SF om at oprette en lokalafdeling i København, såfremt Danmark måtte vælge at tiltræde aftalenom den fælles patentdomstol. For så vidt angår sprog er det også fuldt udi overensstemmelse med patentdomstolsaftalen, at de mulige processprogved denne lokale afdeling i Danmark vil være dansk og engelsk.5. KorruptionJeg vil undlade at kommentere på Folkebevægelsens beskyldninger omkorruption blandt dommere i andre EU-lande. For så vidt angår dommer-panelerne ved den fælles patentdomstolvil de ved enhver afdeling af pa-tentdomstolen altid bestå af dommere fra flere forskellige af de deltagen-de lande. Der stilles i øvrigt høje krav til dommernes kvalifikationer.Man skal således ikke møde op for et nationalt dommerpanel efter natio-nale regler som man skal i dag. Ved den fælles patentdomstol vil man,uanset ved hvilken afdeling en sag føres, møde et internationalt dommer-panel, der træffer afgørelse i sagerne ud fra det samme retsgrundlag og étfælles procesreglement.

6. Manglende retssikkerhedDen fælles patentdomstol vil bestå af en førsteinstans og en appelinstans.Alle førsteinstansens afgørelser kan ankes til appelinstansen. Den fællespatentdomstol vil blive højt specialiseret og bestå af et team af dommere,der har været igennem et særligt uddannelsesforløb. Det vil være langtbedre og mere gennemskueligt end i dag, hvor nationale domstole kanhave hver deres retspraksis, og hvor dommerne ikke nødvendigvis er vanttil at afsige domme i patentsager.Med den fælles patentdomstol får vi et samlet system, der anvender desamme regler og følger de samme procedurer, og det medfører en ensartetog forudsigelig retspraksis på patentområdet. Det er netop patentdomsto-len og den øgede retssikkerhed, som især er efterspurgt af virksomheder-ne.7. Bureaukrati og høje priserVed at tilbyde danske virksomheder fuld adgang til patentreformen kan vispare danske virksomheder for penge og administrativt besvær. Det vilfrigive ressourcer til at drive deres virksomhed og skabe innovation,vækst og arbejdspladser i Danmark.Det er frivilligt, om de virksomheder, der ønsker et patent, vil benytte detnye enhedspatent. Regeringen vil gerne give danske virksomheder mulig-heden for selv at vurdere, hvilken vej til patentbeskyttelse, der passerbedst ind i deres forretning.Hvis Danmark vælger at sige nej til patentdomstolen, vil danske virk-somheder alligevel kunne komme til at skulle føre sager ved den fællespatentdomstol. Men der vil uden dansk deltagelse ikke være danskedommere i nogen af dommerpanelerne, og der vil ikke være mulighed forat føre sager i Danmark.Det er regeringens opfattelse, at det vil have negative konsekvenser forbåde de danske virksomheder og det danske samfund, hvis Danmark væl-ger at stå uden for patentreformen.Danmark er blandt de mest patentaktive lande i Europa målt i patentan-søgninger pr. indbygger. Blandt andet derfor finder jeg det ikke relevantat sammenligne Danmark med Polen i relation til spørgsmålet om delta-gelse i patentreformen.8. TroldeMan skal være meget påpasselig med at sammenligne såvel det europæi-ske patentsystem som det europæiske retssystem med systemerne i USA.Der er store forskelle.

I udarbejdelsen af såvel patentdomstolsaftalen som udkast til procesreg-lementet for den fælles patentdomstol har der været et klart fokus på atundgå risikoen for misbrug af systemet.9. SoftwarepatenterFørst og fremmest vil jeg gerne bemærke, at jeg ikke anerkender Folke-bevægelsens præmis om, at den europæiske patentmyndighed er ind-tægtskilde for den fælles patentdomstol. Det ville svare til at påstå, at dendanske patentmyndighed er indtægtskilde for de danske domstole.Derefter vil jeg gerne endnu engang slå fast, at man ikke i Europa kantage patent på software som sådan. Dette ændres ikke med patentrefor-men. Patentreformen ændrer ikke på reglerne for, hvad man kan få patentpå.10. Demokratisk falliterklæringJeg forstår ikke helt Folkebevægelsens ræsonnement under dette punkt,hvor de blander argumenter om softwarepatenter, Europa-Parlamentet ogden europæiske patentmyndighed – som ikke hører under EU - sammen.Retsgrundlaget for udstedelse af europæiske patenter er den EuropæiskePatentkonvention (EPK). EPK er som tidligere nævnt en mellemstatsligaftale mellem p.t. 38 lande. Danmark tiltrådte EPK i 1990. Af artikel 52 iEPK fremgår, at computerprogrammer ikke kan patenteres, idet de ikkeanses for at være opfindelser.11. Udemokratisk folkeafstemningFolkebevægelsen mod EU kalder folkeafstemningen om patentdomstolenudemokratisk med begrundelse i forventet valgdeltagelse og de gældendeafstemningsregler. Til dette vil jeg blot sige, at folkeafstemningen følgerreglerne herfor i grundloven, og jeg finder ikke grundloven udemokratisk.12. SkræmmekampagnenRegeringens argumenter for dansk deltagelse i den fælles patentdomstoler ikke en skræmmekampagne. Det handler ganske enkelt om, at regerin-gen ønsker at give danske virksomheder en valgmulighed, som de harudtrykt ønske om i mange år. I mere end 30 år har man forhandlet ind-holdet af en reform af det europæiske patentsystem.Formålet med patentreformen er at give erhvervslivet mulighed for atbeskytte deres opfindelser i Europa på en enklere og billigere måde. Dettevil især være til gavn for de små og mellemstore virksomheder. I Dan-mark er næsten 90 procent af de patentaktive virksomheder enten små- ogmellemstore virksomheder eller mikrovirksomheder.Patentsystemet er vigtigt for danske virksomheder, og de patentaktivedanske virksomheder er vigtige for dansk økonomi, fordi de er produktiveog gode til at skabe arbejdspladser.

Patentreformen forbedrer rammevilkårene for innovative og patentaktivedanske virksomheder. Regeringen har en helt klar forventning om, at pa-tentreformen vil øge vækst og beskæftigelse i Danmark. Dertil kommer,at dansk tilslutning til patentreformen vil medvirke til at fastholde og ud-vikle et stærkt innovativt og fagligt miljø på patentområdet, så danskevirksomheder fortsat kan få effektiv og kvalificeret rådgivning fra danskepatentagenter og advokater.13. Euro-erfaringerJeg finder ikke sammenligningen med folkeafstemningen om Euroenrelevant. Patentdomstolen er ikke en EU-domstol. Dertil kommer, at pa-tentreformen er et frivilligt tilbud til de mange virksomheder og opfinde-re, der ønsker den. De nationale patentsystemer – herunder det danske -vilfortsat bestå ved siden af, uanset om Danmark stemmer ja eller nej tilpatentdomstolen.

Besvarelse af spørgsmål 166 alm. del stillet af Europaudvalget den

22. april 2014 efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål:

Svar: