Svar:

Som jeg hørte det,fremførte Morten Messerschmidt følgende argumenterog påstande i TV2 nyhederne mandag den 21. april 2014 kl. 19.00, somjeg kort vil kommentere.’Det bliver vanskeligt for de små og mellemstore virksomheder’Det nuværende system er vanskeligt for de små og mellemstore virksom-heder. Patentreformen skal især forbedre vilkårene for de små og mellem-store virksomheder, der ikke har ressourcerne til at søge patentbeskyttelsebredt i Europa og til at håndhæve deres rettigheder ved nationale domsto-le i en lang række lande i Europa. Med den fælles patentdomstol bliverdet enklere og billigere at føre patentsager i Europa. Dette vil især væretil gavn for de små og mellemstore virksomheder, som vi har mange af iDanmark.’De små virksomheder er ikke klar til at føre sager i Frankrig, Rumænienm.fl.’Det er en misforståelse at tro, at det er den fælles patentdomstol, der be-virker, at danske virksomheder risikerer at skulle føre en retssag i et andetland. Det risikerer de allerede i dag. I dag risikerer de ovenikøbet at skul-le føre flere parallelle retssager ved nationale domstole i flere forskelligelande for nationale dommerpaneler, på flere forskellige sprog og efterforskellige nationale regler.Med den fælles patentdomstol kan de nøjes med én sag ved én afdeling afden fælles patentdomstol, foran ét internationalt dommerpanel, på étsprog og efter ét fælles regelsæt. Med den fælles patentdomstol får desmå og mellemstore virksomheder en reel mulighed for at håndhæve de-res rettigheder i Europa. Det har de reelt ikke i dag.

’Stor naivitet i forhold til EU fra virksomhedernes side’De danske virksomheder, fagbevægelsen og virksomhedernes rådgiverestøtter dansk tiltrædelse til den fælles patentdomstol. Det er dem, der skalbruge enhedspatentet og patentdomstolen, og de ønsker, at Danmark skalvære med. Regeringen deler dette ønske.Det nye system er et tilbud. For de virksomheder, der ønsker at fortsættemed nationale patenter og sager ved nationale domstole, kan fortsat gøredet – dette ændres ikke med patentreformen.Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at påpege, at den fæl-les patentdomstol ikke er en EU-domstol. Det er en domstol, der er fællesfor de deltagende lande.’Fordel at stå udenfor – man kan stadig tage et enhedspatent – men risi-kerer ikke at miste sit patent i Danmark’Det vil ikke være en fordel for Danmark at stå udenfor patentreformen.Ved at stå udenfor vil det være dyrere og mere besværligt for danskevirksomheder at beskytte deres opfindelser og håndhæve deres rettighe-der. Derudover vil der ikke være danske dommere i systemet, hvis Dan-mark ikke er med i patentdomstolen, ligesom vi ikke vil have mulighedfor at etablere en afdeling af patentdomstolen i Danmark.Når vi spørger de danske virksomheder og fagbevægelsen hører vi også etmeget klart ønske om, at Danmark skal være med i patentdomstolen, for-di det vil gavne dansk erhvervsliv og sikre danske arbejdspladser.De virksomheder, der måtte ønske at beskytte nogle af deres opfindelsermed et dansk patent – som håndhæves ved de danske domstole – kanfortsat gøre dette, også selvom Danmark måtte vælge at deltage i denfælles patentdomstol. Den nye supplerende mulighed for at tage et en-hedspatent udelukker ikke muligheden for at tage et dansk patent.’Problem i forhold til forum shopping’Den fælles patentdomstol vil ikke medføre øget forum shopping. Tværti-mod. I dag har særligt de store virksomheder en fordel ved at kunne an-lægge sager i de lande, hvor virksomheden mener, at den har størst chan-ce for at vinde, fordi landene fortolker systemet individuelt, eller fordivisse lande er dyrere og mere besværlige for små virksomheder at føresager i.Med den nye specialiserede fælles patentdomstol sikrer vi ensartede spil-leregler og større retssikkerhed for ikke mindst små og mellemstore virk-somheder.

’Sagsøger afgør, hvor sagen skal føres, så virksomhederne kan trækkesfra Herodes til Pilatus, hvilket er meget dyrt, men hvis de ikke gør det, såmister virksomheden sit patent også i Danmark’Hvis man taler om en patentsag, hvor en virksomhed risikerer at miste sitpatent, så er det en såkaldt ugyldighedssag. Hovedreglen er, at ugyldig-hedssager ved den fælles patentdomstol skal anlægges ved den centraleafdeling, dvs. i enten Paris, London eller München. Sager om krænkelseaf en andens patent skal som hovedregel anlægges enten, hvor den derbeskyldes for at krænke patentet bor, eller, hvor krænkelsen er sket. Be-stemmelserne om stedlig kompetence kan findes i aftalen om den fællespatentdomstols artikel 33, stk. 1.Uanset ved hvilken afdeling af den fælles patentdomstolsagen skal føresved er pointen netop, at man kan nøjes med én sag. Dvs. med den fællespatentdomstol skal virksomhederne ikke længere, som de skal i dag, føreparallelle sager i flere forskellige lande. Med den fælles patentdomstolbliver det enklere og billigere at håndhæve sine rettigheder og forsvaresig i patentsager i Europa.Jeg vil afslutningsvist henlede opmærksomheden på besvarelse afspørgsmål 131 stillet af udvalget den 5. februar 2014, der vedrører flereaf de samme argumenter og påstande fra Morten Messerschmidt.

Besvarelse af spørgsmål 165 alm. del stillet af Europaudvalget den

22. april 2014 efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål:

Svar: