ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 246: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2014, fra erhvervs- og vækstministeren

REDEGØRELSE OM ERHVERVSERHVERVS-FREMME OG STØTTE 20141. SAMMENFATNINGErhvervsfremme og støtte har til hensigt at fremme vækst, produktivitet, vedvarendetet,energi, forskning m.m. Der redegøres i den årlige redegørelse for erhvervsfremme ogstøtte for omfanget af ordningerne samt for anvendelsen af midlerne.I 2014 forventesden samlede erhvervsfremme og støtteat udgøre 24,5 mia. kr. Herafdenudgør udgifter via finansloven 5 mia. kr., mens skatteudgifter via skattesystemet ud5,5udgør12,6 mia. kr. PSO-tilskud til vedvarende energienergimv., som finansieres gennem opkrævning,af en særlig afgift hos elforbrugerne,elforbrugerne,forventes at udgøre6,5 mia. kr. i 2014baseret på enbaseretprognose fra Energinet.dk, jf. figur 1.Figur 1. Samlet erhvervsfremme og ststøtte, 20141

Anm.: I redegørelsen er udelukkende medtaget instrumenter, som Folketinget har direkte indflydelse på via finansloven, skatteldtagetFolketingetskattelovgiv-ning eller øvrig dansk lovgivning. Støtte via EUEU-systemet samt via kommuner og regioner er ikke medtaget i redegørelsen.På grundPåaf afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.1)PSO-tilskud er tilskud til miljøvenlig elproduktion, som finansieres gennem opkrævning af en særlig afgift hos elforbrugerne (PublictilskudelforbrugerneService Obligation).Tal for PSO-tilskud for 2014 er Energinet.dk’s prognose. PSO-tilskuddet i opgørelsen af erhvervsfremme ogtilskudtilskuddetstøtte medregner udelukkende den støtte (tilskud), der gives til producenter af miljøvenlig el i form af pristillæg. De udgør 6,5 mia. kr.Derimod medregnes udgifterne ikke forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el, betaling tilSikkerhedsstyrelsens omkostninger og øvrige omkostninger herunder administration, som udgør 0,6 mia. kr. i 2014. Derfor adskilikkerhedsstyrelsensadskillerPSO-tilskuddet på 6,5 mia. kr. sig fra de totale PSOtilskuddetPSO-udgifter på 7,1 mia. kr. i 2014.Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet,Energinet.dk samt egne beregninger.,Energinet.dk

mia. kr. fra 2013 til 2014 målt i 2014-priser, mens ordninger via finanslovener uændrede3erfra 2013 til 2014 målt i 2014-priser.priser.Sættes den samlede erhvervsfremme og støtte i forhold til BNP, er der tale om en stin stig-ningfra 1,23 pct. af BNP i 2013 til 1,28 pct.af BNP i 2014, jf. figur 2. Stigningen, målt somandel af BNP, skyldes alene PSO,PSO-tilskuddene, mens erhvervsfremme og støtte via skaskat-tesystemet er faldet som andel af BNP. Erhvervsfremme og støtte via finansloven eruændret som andel af BNP.Udgifterne til erhvervsfremme og støtte har, målt som andel af BNP, været relativt stabildet seneste årti med undtagelse af 2009, hvor finanskrisen medførte et stort fald i BNPBNP,og en række kriseinitiativer løftede den samlede erhvervsfremme og støttestøtte.Figur 2. Samleterhvervsfremme og strhvervsfremmestøtte, 2004-2014

I redegørelsen er udelukkende medtaedegørelsenmedtaget instrumenter, som Folketinget har direkte intingetind-flydelse på via finansloven, skattelovgivning eller øvrig dansk lovlovgivning. Afgrænsningen,som har været uændret i et antal å er beskrevet i særskilt bilag. Afgrænsningen betyder,mår,at støtte via EU-systemet samt via kommuner og regioner ikke er medtaget i redegøreget redegørel-sen.De regionale og kommunale udgifter til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter fofor-ventes at beløbe sig til 1,4 mia. kr. i 2014 (ekskl. midler fra EU-strukturfonde).Udgifterdgifternegår bl.a. til vækstfora, erhvervsservice iværksætteriog turistfremme. Der kan være foerhvervsservice,for-skelle på kontering af erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af kommunerne, da indsatsennerne,er organiseret meget forskelligt. OOpgørelsen er derfor behæftet med usikkerhed.EU-støtten til Danmark var i 2012 på 10,7 mia. kr. Heraf udgjorde landbrugsstøtten langtenden største del med 7,1 mia. kr. svarende til 66 pct., jf. EU Budget 2012 Financial Rkr.,Re-port.De øvrige 33 pct. kommer fra en rækkeEU-programmer som fx Regional- og SociaDeSocial-fonden, Det 7. rammeprogram (forskningsprogram Lifelong Learning, herunder Era(forskningsprogram),earning,Eras-mus+samt Ten-programmet (infrastruktur og transportprogram).(infrastruktur-

2. ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ OMRÅDE.Udgifterne til erhvervsfremme og støtte er i figur 4 opdelt på seks områder, der angiverangiver,hvad ordningerne er rettet mod.Grøn omstilling:Udgør i 2014201412,4mia. kr., svarende til 50 pct. af den samlede erhververhvervs-fremme og støtte. Næsten halvdelen a denne udgift er PSO-tilskud til miljøvenlig elprafelpro-duktion, vedvarende energimv. og fra 2014 tilskud til opgradering af biogas. Stigningen imv.PSO-tilskuddene på ca. 1,5 mia. kr. i 2014 skyldes bl.a., at Anholt Vindmøllepark, somblev åbnet i september 2013, vil være i drift i hele 2014.Innovation og iværksætteri mv.:Udgør 3,5 mia. kr., svarende til 14 pct. af den samledeerhvervsfremme og støtte. Det er ordninger, som har fokus på at styrke forskning, inninno-vation, uddannelse og iværksætteri.Kulturstøtte:Udgør1,9 mia. kr. svarende til 8 pct. af den samlede erhvervsfremme ogkr.,støtte. Under kulturstøttehører bl.a. mediestøtten, der beløber sig til 1,5 mia. kr. Me-ere-diestøttenblev omlagt pr. 1. januar 2014 og den nye ordning består fremover af tre fo2014,for-mer for støtte; produktionsstøtte, støtte til innovation og saneringsstøtte.Med omlægniroduktionsstøtte,mlægnin-gen kan både trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedierfå støtte.gGlobal markedsføring mv.:Udgør1, mia. kr., svarende til 7 pct. af den samlede er-Udgør 1,6hvervsfremme og støtte. Ordningerne er rettet mod eksportfremme, turisme og skattskatte-ordninger begrundet i ensartet behandling mellem virksomheder i Danmark og virksogermarkvirksom-heder i udlandet, herunder DISDIS-ordningen.Erhvervsrettet udviklingsbistand:Udgør 0,5 mia. kr., svarende til 2 pct. af den samlederhvervsretteterhvervsfremme og støtte.Den erhvervsrettede udviklingsbistand er rettet mod inddr.Denra-gelse af danske virksomheder i udviklingsbistanden.

Andre støtteordninger:Udgør 4,6 m kr., svarende til 19 pct. af den samlede erhvervmia.erhvervs-fremme og støtte. Udgiften til BoligJobordningen er den største udgiftspost under andrestøtteordninger. Ordningen forventes at koste 1,7 mia. kr. i 2014 og stopper med udgaudgan-gen af 2014.Figur 4. Samlede udgifter til erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2014.

Tabel 1. Samlet erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2014Mia. kr.Grøn omstillingOrdninger rettet mod miljø, klima og natur. Fx ordninger, somstøtter innovation og udvikling i primært landbrug samt økolo-gitilskud, tilskud til miljøvenlig elproduktion, herunder PSO,samt lav afgift på vedvarende energi.Innovation og iværksætteri mv.Ordninger med fokus på at styrke uddannelse, forskning, inno-vation samt iværksætteri generelt. Fx tværgående ordningerpå forskningsrammen og lempelige skatteregler for udenland-ske forskere og nøglemedarbejdere.KulturstøtteOrdninger på kulturområdet med et kommercielt sigte. Fx film-tilskud, tilskud til udgivelse af dagblade og nulmoms på aviser.Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordnin-ger begrundet i ensartet behandling mellem virksomheder iDanmark og virksomheder i udlandet. Fx generel eksportfrem-me, VisitDenmark, proceslempelser og DIS-ordningen.Erhvervsrettet udviklingsbistandErhvervsrettede ordninger på udlandsrammen – dvs. DanidaBusiness Partnership og Danida Business Finance.Andre støtteordningerAndre støtteordninger rettet mod enkelte brancher. Fx lempeligbeskatning af landbrugets produktionsjord, momsfritaget per-sontransport og BoligJobordningen.I alt24,51004,6190,521,671,983,51412,4Pct.50

3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE FORDELT PÅ MINISTER-OMRÅDEErhvervsfremme og støtte går især til grøn omstilling og innovation. Når erhvervsfremmeog støtte via finansloven fordeles på ministerområder, er det Uddannelses- og Forsk-ningsministeriet, der har det højeste niveau.Klima-, Energi- og Bygningsministeriethar det næsthøjeste niveau i 2014, efter at udgif-terne til erhvervsfremme og støtte her er steget med mere end 400 mio. kr. fra 2012 til2014.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets udgiftsløft skyldes helt overvejendeen nytilskudsordning i vedvarende energi til proces, som er en følge af Aftale om dansk ener-gipolitik fra marts 2012.Det fremgår af figur 5, som udelukkende viser erhvervsfremmeog støtte via Finansloven. PSO-tilskud og skatteudgifter er således ikke medtaget.På Erhvervs- og Vækstministeriets samtMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerisområder ses de største procentvise fald i udgifter til erhvervsfremme og støtte siden2012.På Erhvervs- og Vækstministeriets område er udgifterne til erhvervsfremme ogstøttemere end halveret fra 2012 til 2013 fra godt 820 mio. kr. i 2014-priser til ca. 400mio. kr., som følge af bl.a.en omlægning af Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæs-sig fornyelse (Fornyelsesfonden) til Markedsmodningsfonden.Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeris udgifter til erhvervsfremme og støtte er blevet reduceret med ca.

Anm.:UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, KEBMIN er Klima Energi- og Bygningsministeriet, UM er UdenrigsministKlima-,Udenrigsministe-riet, KUM er Kulturministeriet, FVM er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EVM er Erhvervs- og Vækstministeriet, MIMer Miljøministeriet, BM er Beskæftigelsesministeriet, MBBL er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, ØIM er Økonomi og IndØkonomi-Ind-enrigsministeriet og FM er Finansministeriet. grund af ekstraordinære annullationerpå Miljøministeriets område i 2012 opstår enrigsministerietFinansministeriet.Påindtægt på 0,002 mia. kr.PSO-tilskuddene indgår ikke i figuren.tilskuddeneKilde: Finansministeriet samt egne beregninger.

4.ERHVERVSFREMME OG STERHVERVSFREMMESTØTTE PÅ HOVEDKATEGORIErhvervsfremme- og støtteordningerne er nedenfor opdelt på to kategorier; erhvervsorerhvervsord-ninger og andre ordninger.Erhvervsordningerdækker over ordninger der har til formål at fremmevækst, produktivordninger,vækst, produktivi-tet og erhvervsudvikling. Det kan fx være tiltag som er rettet mod at øge videnspredning,tiltag,innovation, markedsmodning samt eksport- og finansieringstiltag. Det er også meregenerelle kompensationsordninordninger for erhvervslivet. Ligeledes ligger offentlige erhvervffentlige erhvervs-fremmeaktiviteter, som Invest in Denmark og VisitDenmark,under erhvervsordningerneVisitDenmark,under erhvervsordningerne,jf. tabel 2.Andre ordningerdækkerover odækkerordninger, hvor formålet er at støtte fx vedvarende energi,miljøforanstaltninger, kulturstøtte og ustøtteudviklingsbistand m.m., jf. tabel 3.Erhvervsordningerneudgør 2 pct. af udgifterne, svarende til 6,6 mia. kr. Mensandre27ordningerudgør 73 pct. svarend til 17,9 mia.kr.svarende

Tabel 2.Erhvervsordningerfordelt på områder (årets priser)Ordninger, der i 2014 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen2013Mio. kr.Grøn omstillingUdbygning af dansk energiforskning og –udviklingUdviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektorenMiljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram MUDPInnovation og iværksætteri mv.Forsøg og forskningsaktivitetForskere og nøglemedarbejdereHøjteknologifonden1)Godkendte Teknologiske ServiceinstitutterSkattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteterSamarbejde om innovation og videnspredning1)Medfinansiering af innovationsmiljøerSamarbejde om kompetenceEDB-softwareMarkedsmodningsfondenGlobal markedsføring og internationale rammevilkår mv.DIS-eksemptionEksport- og investeringsfremme mv.VisitDenmarkTonnagebeskatningAndre støtteordningerGrundværdi, produktionsjordSygeforsikring for mindre private arbejdsgivereFradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringAndelsselskaberStrukturforanstaltninger mv. indenfor fiskerisektorenReserve til styrket indsats for vækstpåerhvervsområder medinternational konkurrencekraftI alt1.1293603131063.3738684584323251532672141681531281.2396622821151021.1616111580665906.9022014Mio. kr.846372200553.4598824653873252952652141641551301.2366722531131031.08762187656758516.628

1) Den 1. april 2014 blev Danmarks Innovationsfond etableret. Ændringen fremgår ikke af FL-2014 og er derfor ikkeindarbejdet i tabellen. Med etableringen af innovationsfonden samles de konkurrenceudsatte midler til strategisk forskning,teknologiudvikling og innovation i én selvstændig fond.Anm.: For ordninger via finansloven er 2013 regnskabstal,mens2014erbevillinger.Fordelingen på de forskellige områder erbaseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende.”I alt” dækker over de samlede udgifter indenfor hvert område og er altså ikke summen af de ordninger, som er nævnt.Kun ordninger, der i 2014 overstigeret beløb på50 mio. kr., er medtaget i tabellen. Ordninger, som betales af bidrag fra branchen (fx apotekerordningen samt produktions-og promillefondene), er ikke medtaget i tabellen.At tallene ikke nødvendigvis summer, skyldes afrunding.Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet samt egne beregninger.

Tabel 3.Andre ordningerfordelt på områder (årets priser)Ordninger, der i 2014 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen2013Mio. kr.Grøn omstilling, inkl. PSOElafgift af bl.a. vedvarende energiTilskud til vindmølleelektricitet (PSO)Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO)Vedvarende energi til procesVedvarende energianlæg (vindmøller mv.)Obligatoriske randzoner, vandrammedirektivMiljøvenlige jordbrugsforanstaltningerGlobal markedsføring og internationale rammevilkår mv.Lempelse af energiafgift til diverse processer1)SpildevandsafgiftKulturstøtteAviser og blade – nulmomsDagblade2)Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilmAfskrivning på kunstkøbErhvervsrettet udviklingsbistandDanida Business FinanceDanida Business PartnershipsAndre støtteordningerBoligJobordningenFærgers energiforbrugPersontransport – momsfritagelseFrikørselsordning for taxaerRegistreringsafgiften – totalskadede bilerFlys energiforbrugFondes bundfradragI alt9.3603.8692.9042.04615399054749550661.9191.115348213514943301643.3911.6006115092351731125215.9132014Mio. kr.11.5063.9313.9392.5084891009872383250671.9211.133350177525373002373.5611.7006215172402261145317.908

1) Tallene for 2013 og 2014 er skøn, som er behæftet med stor usikkerhed. Skønnene konsolideres i forbindelse med Skat-teministeriets revision af skatteudgifterne.2) Den 1. januar 2014 trådte en ny mediestøtteordningi kraft. Ændringen fremgår ikke af FL-2014 og er derfor ikke indarbej-det i tabellen.Anm.: For ordninger via finansloven er 2013 regnskabstal,mens2014erbevillinger.Tal for PSO-tilskud i 2014 er budgetskøn.Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende. ”I alt”dækker over de samlede udgifter inden for hvert formål og er altså ikke summen af de største ordninger, som er nævnt. Kunordninger, der overstiger et beløb på 50 mio. kr. i 2014, er medtaget i tabellen.At tallene ikke nødvendigvis summer, skyldesafrunding. BoligJobordningen er opgjort efter tilbageløb og adfærd. PSO-tilskud er tilskud til miljøvenlig elproduktion, somfinansieres gennem opkrævning af en særlig afgift hos elforbrugerne (Public Service Obligation)Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet,Energinet.dk samt egne beregninger.

Ordninger via finansloven er ordninger, som kan sesdirekte på finansloven. Erhvervs-fremme og støtte via finansloven er derfor en synlig støtte, fordi den fremgår af finanslo-ven og forhandles årligt i Folketinget.Ordninger via skattesystemet, skatteudgifter, opstår ved, at et antal virksomheder har enlempeligere beskatning end, hvad lovgivningen generelt pålægger. Det kan fx være iform af lavere skatte-, moms- eller afgiftssatser, fordelagtige afskrivningsregler, ellerfordi virksomhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne er beregnede størrelser.

Statens mistede indtægter som følge af, at man har valgt at begunstige visse aktivitetereller sektorer med en lempeligere beskatning end den almindeligt gældende , beregnesgældende,af Skatteministeriet efter ”tabt provenu metoden”. Herved opgøres de umiddelbare skatterervedskat-teindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Metodener baseret på en antagelse om uændret adfærd, hvilket betyder, at der ikke tages henhen-syn til, at virksomheder eller perspersoner i nogle tilfælde kan ændre adfærd, hvis en særligbegunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres. Skønnet over den enkelte skatskat-teudgift tager heller ikke højde for afledte virkninger på andre skatte og/eller afgiftskontiudgiftskatte-(tilbageløb). Det betyder, at den beregnede udgift for de enkelte ordninger som hovedrthovedre-gel ikke svarer til det provenu som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvisprovenu,skatteudgiften fjernes. Der pågår en større revision af skatteudgifterne i Skatteministeriet.Udgifterne tilerhvervsordningernefordeler sig stort set ligeligt mellem finansloven ogskattesystemet, mens udgifterne tilandre ordningerprimært sker via skattesystemet jf.skattesystemet,figur 6.Figur 6. Samlede udgifter fordelt på hovedkategori samt via finansloven og skaerskat-tesystemet (faste priser)

Erhvervsfremme og støtte er generelt begrundet i et ønske om at støtte aktiviteten på etgivent erhvervsområde og fremme vækst, produkproduktivitet, vedvarende energi, forskningvarendem.m. Det kan skyldes, at markedskræfterne ikke altid fører til den bedste samfunds-.samfunds-mæssige anvendelse af ressourcerne, og at offentlig indblanding kan afhjælpe eventueeventuel-le markedsfejl. Der kan være nnegative eller positive effekter af en enkelt virksomhedsirksomhedsaktivitet for andre – såkaldte eksternaliteter.