Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 220
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
26. marts 2014
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. …/.. af 4.3.2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standar-
der for kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikation
af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på institutters risikoprofil, C(2014) 1332
1.
Resumé
Kommissionen har den 4. marts 2014 vedtaget en delegeret forordning(delegeret retsakt) om supplerende regler til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2013/36/EU (Kapitalkravsdirektivet – CRD 4), for så vidtangår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative og passen-de kvantitative kriterier for identifikation af såkaldte væsentlige risikota-gere1.Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede retsakt forløber der enperiode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret flertal) eller Euro-pa-Parlamentet (med simpelt flertal) kan blokere for vedtagelsen af rets-akten. Denne periode er som udgangspunkt fastsat til én måned fraKommissionens vedtagelse, med mulighed for forlængelse med yderligereén måned, såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet ønsker det.Den delegerede retsakt vurderes generelt at understøtte anvendelsen afaflønningsreglerne i den finansielle sektor og dermed bidrage til den fi-nansielle stabilitet. Det er endvidere vurderingen, at den delegerede rets-akt er på linje med bemyndigelsen, der er givet til Kommissionen i regi afCRD 4. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod den de-legerede retsakt.2.
Baggrund
Aflønningsreglerne blev indført med direktiv 2010/76/EU (det tredje kapi-talkravsdirektiv - CRD 3), som trådte i kraft den 1. januar 2011 og er im-plementeret i lov om finansiel virksomhed.
1
De medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutters risikoprofil.
2/8
Anvendelsesområdet for aflønningsreglerne er personkredsen i bestyrelsen,direktionen samt ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på ri-sikoprofilen af selskaber, der er omfattet af kapitalkravsdirektiverne (real-kredit - og pengeinstitutter samt fondsmæglerselskaber I)2.Den europæiske bankmyndighed (European Banking Authority - EBA)foretog i 2011 en undersøgelse af medlemsstaternes implementering af degældende retningslinjer for aflønning, herunder medlemsstaternes praksis iforhold til udpegning af væsentlige risikotagere. Undersøgelsen viste en be-tydelig forskel i de enkelte medlemsstaters praksis.På grund af denne konstaterede forskel i fortolkning af reglerne blev derunder forhandlingerne af direktiv 2013/36/EU (det fjerde kapitalkravsdirek-tiv – CRD 4) indsat et mandat for EBA i CRD 4 til at udarbejde et udkast tilen regulatorisk teknisk standard, der fastsætter kvalitative samt passendekvantitative kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-bejde har en væsentlig indflydelse på selskabernes risikoprofil – såkaldte”væsentlige risikotagere”.EBA har forelagt udkast til den delegerede retsakt for Kommissionen den16. december 2013, hvorefter den delegerede retsakt blev vedtaget afKommissionen den 4. marts 2014 uden ændringer i forhold til EBAs ud-kast.Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede retsakt forløber der enperiode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret flertal) eller Euro-pa-Parlamentet (med simpelt flertal) kan blokere for vedtagelsen af rets-akten. Denne periode er som udgangspunkt fastsat til én måned fraKommissionens vedtagelse, med mulighed for forlængelse med yderlige-re én måned, såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet ønskerdet.Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere informationer om, hvornåroffentliggørelse og dermed ikrafttrædelse vil finde sted.3.
Formål og indhold
CRD 4 pålægger de omfattede selskaber at sikre, at aflønningen af væ-sentlige risikotagere lever op til de begrænsninger for brugen af variabelløn, som følger af direktivet. Dette sker for at sikre, at de omfattede med-arbejdere ikke via aflønningen får incitament til at foretage risikofyldtedispositioner, som kan være til skade for selskabet. Med CRD 4 indføresen række nye krav, for så vidt angår aflønning i selskaber omfattet afCRD 4, herunder krav om loft for variabel løn til væsentlige risikotageresamt bestyrelse og direktion på 100 pct. af den faste løn, som kan forhø-
2
Et fondsmæglerselskab, som 1) har tilladelse at udøve en række nærmere bestemte aktiviteter fxhandel for egen regning, 2) eller opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
3/8
jes til 200 pct. forudsat dette godkendes af generalforsamlingen3, samtkrav om at CRD 4-selskaberne skal påse, at aflønningsreglerne efterlevespå koncernniveau, dvs. på alle niveauer i selskabet.Den delegerede retsakts formål er at præcisere anvendelsesområdet foraflønningsreglerne ved at fastsætte kvalitative og passende kvantitativekriterier til identifikation af væsentlige risikotagere på tværs af EU oghermed sikre en ensartet proces for identifikation af disse.Den delegerede retsakt finder anvendelse for selskaber, som er omfattetaf CRD 4, på koncern-, moderselskabs- og datterselskabsniveau, dvs. påalle niveauer i et selskab.Aflønningsreglerne finder anvendelse for medarbejdere i disse selskaber,såfremt medarbejderne omfattes af et eller flere af de kvalitative og kvan-titative kriterier i den delegerede retsakt.Den delegerede retsakt indeholder 15 standardiseredekvalitativekriterierrelateret til medarbejderes rolle og beslutningskompetencer. Bestyrelses-medlemmer og direktionsmedlemmer er i henhold til kapitalkravsdirekti-verne via deres rolle og ansvar i selskaberne per definition væsentlige ri-sikotagere. Herudover omfatter kriterierne medarbejdere, der har kompe-tencer til at foretage væsentlige dispositioner på vegne af selskabet, her-under ledere af væsentlige forretningsenheder, medarbejdere som kantræffe beslutninger vedrørende handelsbeholdningstransaktioner, deroverstiger 5 pct. eller mere af selskabets kernekapital m.fl.Den delegerede retsakt indeholder endvidere standardiseredekvantitativekriterier relateret til medarbejderes samlede løn i absolutte og relativetermer. Som eksempel herpå kan nævnes, at medarbejdere, der ikke om-fattes af de kvalitative kriterier, alligevel skal identificeres som væsentli-ge risikotagere, hvis deres samlede løn er lig med eller højere end500.000 euro (ca. 3,7 mio. kr.), er blandt de 0,3 pct. højestlønnede i sel-skabet, og/eller deres samlede løn svarer til den laveste løn eller mere,som er tildelt direktionen i selskabet eller andre væsentlige risikotagere iselskabet.Den delegerede retsakt tillader selskaberne at foretage en vurdering af,om en medarbejder, der er identificeret som væsentlig risikotager i kraftaf de kvantitative kriterier, alligevel ikke skal udpeges som væsentlig ri-sikotager. Hvis selskabet ønsker at undtage en medarbejder fra udpegningsom væsentlig risikotager, skal dette meddeles til og begrundes over forde nationale tilsyn. Dette kan alene ske i henhold til snævre undtagelses-kriterier fastsat i den delegerede retsakt.
3
Loftet for variabel løn til bestyrelsen og direktionen på 50 pct. af den faste løn, som blev indførtmed den danske politiske aftalt om forsvarlig aflønning fra august 2010, fastholdes.
4/8
Undtagelseskriterierne er indsat af retssikkerhedsmæssige hensyn, såledesat de få medarbejdere, som omfattes af de kvantitative kriterier, men somi praksis ikke har en væsentlig indflydelse på selskabernes risikoprofil,kan undtages i henhold til den delegerede retsakt og hermed ikke vil bliveomfattet af aflønningsreglerne uretmæssigt.En medarbejder, der omfattes af de kvantitative kriterier, kan undtages,såfremt vedkommende ikke har en væsentlig indflydelse på selskabets ri-sikoprofil eller kun udfører arbejde og har beføjelser i en forretningsen-hed, som ikke er en væsentlig forretningsenhed, eller ikke har væsentligindflydelse på en væsentlig forretningsenheds risikoprofil i kraft af detarbejde, der udføres.Ønsker selskaberne at undtage medarbejdere med en samlet årlig løn på750.000 euro (ca. 5,6 mio. kr.) eller derover, kan dette ifølge den delege-rede retsakt kun ske med forudgående samtykke fra de nationale tilsyns-myndigheder.Såfremt selskaberne ønsker at undtage medarbejdere med en samlet lønpå 1 mio. euro (ca. 7,4 mio. kr.) eller derover, skal tilsynsmyndighederneoplyse EBA om disse anmodninger, før samtykke gives til selskaberne.Det anføres i retsakten, at tilsynsmyndighedernes samtykke til undtagelseaf medarbejdere med en samlet løn på 1 mio. euro eller derover kun skalgives i ekstraordinære tilfælde. Selskaberne har bevisbyrden for, at med-arbejderne ikke er væsentlige risikotagere.I praksis er det op til selskaberne selv at vurdere hvilke medarbejdere, derskal udpeges som væsentlige risikotagere. Finanstilsynet vil som led i sitgenerelle tilsyn med aflønning kontrollere, om selskaberne på baggrundaf den delegerede retsakt har foretaget en vurdering af kredsen af væsent-lige risikotagere i selskaberne, samt om de medarbejdere, hvis aktiviteterhar en væsentlig indflydelse på selskabernes risikoprofil, er blevet udpe-get.4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den delegerede retsakt.5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at den delegerede retsakt styrker de harmoniserederegler, som gælder for aflønning af medarbejdere i CRD-selskaberne i EU.Det anføres også, at den delegerede retsakt fastsætter en ensartet metode tilat identificere væsentlige risikotagere på tværs af EU baseret på en kombi-nation af kvalitative og kvantitative kriterier, som skal anvendes af alle sel-skaber omfattet af CRD 4, hvilket ikke kan opnås med national regulering.
5/8
Regeringens foreløbige vurdering er, at den delegerede retsakt er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Det er regeringens vurdering, at en ens-artet anvendelse af kriterier for identifikation af væsentlige risikotagere påtværs af EU er vigtigt, idet det ikke er muligt at opnå en ensartet anvendelseaf aflønningsreglerne for så vidt angår væsentlige risikotagere på tværs afEU alene gennem national regulering.6.
Gældende dansk ret
Spørgsmålet om udpegning af medarbejdere, hvis aktiviteter har en væsent-lig indflydelse på virksomheders risikoprofil, er i dansk ret reguleret af be-kendtgørelse nr. 122 af 7. februar 2012 om lønpolitik samt oplysningsfor-pligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle virksom-heder (Aflønningsbekendtgørelsen). Den fastslår, at bestyrelsen i bl.a. sel-skaber omfattet af kapitalkravsdirektiverne har ansvaret for, at de ansatte,hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil,identificeres i selskaberne, og at aflønningen af disse medarbejdere er ioverensstemmelse med reglerne herom i lov om finansiel virksomhed.Denne forpligtelse er i gældende dansk ret udbredt til alle finansielle virk-somheder, herunder pensions- og forsikringsselskaber, og er således ikkebegrænset til CRD 4-selskaberne (dvs. realkredit- og pengeinstitutter mv.).I Aflønningsbekendtgørelsen angives seks eksempler på kategorier af ansat-te, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-fil. Som eksempel herpå kan nævnes ledelsen af den del af organisationen,som foretager handel med eller godkendelse af finansielle instrumenter ogledelsen af den del af organisationen, som investerer virksomhedens egnemidler. Bestemmelsen er ikke udtømmende, og andre kategorier af medar-bejdere kan også være væsentlige risikotagere, såfremt deres arbejde har envæsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil, fx ved at have væsentligindflydelse på selskabets samlede resultat og/eller balance.Vejledning nr. 9039 af 7. februar 2012 om fortolkning af § 71, stk. 1, nr. 9,og §§ 77 a-d i lov om finansiel virksomhed, samt bekendtgørelse om lønpo-litik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomhederog finansielle holdingvirksomheder (Aflønningsvejledningen) udgør et for-tolkningsbidrag til Aflønningsbekendtgørelsen og indeholder et særskilt af-snit om væsentlige risikotagere. Vejledningen angiver blandt andet de over-ordnede rammer for bestyrelsens og virksomhedens ansvar for identifikati-on af væsentlige risikotagere, herunder angives eksempler på omgåelsestil-fælde.Der er i gældende dansk ret alene ikke-udtømmende kvalitative kriterier,der giver anvisninger om, hvilke medarbejdere, der skal udpeges som væ-sentlige risikotagere. Ifølge disse kriterier skal fx medarbejdere, som kantage væsentlige kreditrisici, ledere af handelsafdelinger m.v. udpeges somvæsentlige risikotagere - forudsat de har en væsentlig indflydelse på selska-bets risikoprofil.
6/8
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelsen af den delegerede retsakt vil medføre behov for tilpasning afdansk lovgivning, idet den vil få direkte virkning for selskaber omfattet afCRD 4. Gældende ret skal således justeres i henhold hertil.Det forventes, at der vil skulle foretages justeringer af aflønningsbekendtgø-relsen for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Af-taler om variabel aflønning, der er fastsat i overenskomster, er undtaget frareglerne.Erhvervs- og vækstministeren kan med hjemmel i lov om finansiel virk-somhed gennemføre de nødvendige ændringer i Aflønningsbekendtgørelsenog Aflønningsvejledningen.Det følger af den politiske aftale om implementering af CRD 4 m.v. af 10.oktober 2013, at afgrænsningen af risikotagere på forsikrings- og pensions-området fastsættes af erhvervs- og vækstministeren. Det er op til medlems-staterne selv at beslutte, hvorvidt reglerne i den delegerede retsakt skal ud-bredes til andre virksomheder udover dem, der er omfattet af CRD 4.På baggrund af ovenstående forventes forslaget ikke at medføre et behovfor øgede ressourcer i Finanstilsynet.Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige negative samfundsøkonomiskekonsekvenser.Det skønnes, at den delegerede retsakt kan få positive samfundsøkonomiskekonsekvenser, idet en præcisering af hvilke medarbejdere, der skal udpegessom væsentlige risikotagere, vil medvirke til at sikre finansielle virksomhe-ders fokus på risikostyring og sammenhængen mellem variabel aflønningog uønskede incitamenter til forøget risikotagen. Endelig vurderes det atkunne medføre positive effekter for konkurrencevilkårene på tværs af EU,såfremt der indføres ensartede regler.9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den delegerede retsakt vil medføre en administrativ byrde for selskaberomfattet af CRD 4, idet byrden med at iagttage overholdelse af afløn-ningsreglerne vil blive forøget i takt med stigningen af antallet af væsent-lige risikotagere. Der vurderes samlet set ikke at ville blive tale om væ-sentlige administrative byrder, idet institutterne alene skal anvende flerekriterier til at udpege væsentlige risikotagere og dermed ikke opbyggenye procedurer m.v. herfor fra bunden
7/8
Omfanget af de administrative byrder kan imidlertid på nuværende tids-punkt ikke fastslås nærmere, idet det er institutterne selv, der skal identi-ficere væsentlige risikotagere og indberette dette til Finanstilsynet. Det ersåledes ikke muligt at få et overblik over udpegningen af væsentlige risi-kotagere, inden den delegerede retsakt træder i kraft. De administrativebyrder forventes at variere afhængig af selskabernes størrelse, forret-ningsmodel og samlede antal ansatte. De administrative byrder for etmindre selskab med få ansatte og en simpel forretningsmodel vil være lil-le, hvorimod de administrative byrder for et større selskab med flere tu-sinde ansatte og en kompliceret forretningsmodel kan være betydeligtstørre.Den delegerede retsakt vil således medføre en administrativ omstillings-byrde for virksomhederne i forhold til at identificere samt informere depågældende medarbejdere, som vil blive omfattet af aflønningsreglernepå baggrund af den delegerede retsakt, og der vil være forhøjede løbendebyrder med at sikre, at alle væsentlige risikotagere identificeres, ligesomforpligtelserne til at påse overholdelsen af aflønningsreglerne vil bliveøget som følge af stigningen af antallet af identificerede væsentlige risi-kotagere.Endvidere vil indberetningsbyrden for selskaberne blive marginalt for-øget i takt med forøgelsen af antallet af væsentlige risikotagere, idet sel-skaberne i henhold til rapporteringskrav efter CRD 4 skal indberette op-lysninger om den samlede aflønning af selskabernes væsentlige risikota-gere til Finanstilsynet.
Den delegerede retsakt er sendt i høring til EU-Specialudvalget for denfinansielle sektor frem til den 11. marts 2014.Forsikring og Pension anfører at de henset til, at den delegerede retsaktalene er rettet mod banker og kreditinstitutter, går ud fra, at dette ikkekommer til at omfatte forsikring- og pensionsselskaber, ligesom der ogsålægges vægt på, at indholdet af retsakten ikke får indflydelse for den nu-værende regulering af variabel løn for forsikring- og pensionsselskaber.Dansk Aktionærforening og FSR – danske revisorer har afgivet hørings-svar uden bemærkninger.11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
UK har anlagt et traktatbrudssøgsmål mod Kommissionen (Sag C-507/13),hvor UK blandt andet ønsker at få prøvet Kommissionens og EBAs mandattil at fastsætte kriterier for identifikation af væsentlige risikotagere i den de-
8/8
legerede retsakt. På denne baggrund må det forventes, at UK vil gøre indsi-gelser imod vedtagelsen af den delegerede retsakt.Andre landes holdninger til den delegerede retsakt kendes endnu ikke.12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, der har til formål at sikre effektive afløn-ningsregler, herunder bidrage til den finansielle stabilitet. Den delegerederetsakt er på linje med bemyndigelsen, der er givet til Kommissionen iregi af CRD 4. Det er regeringens vurdering, at den delegerede retsaktsformål om at præcisere anvendelsesområdet for aflønningsreglerne ved an-vendelse af ensartede kriterier for identifikation af væsentlige risikotagerepå tværs af EU er vigtigt. Det vurderes således ikke muligt at opnå en ensar-tet anvendelse af aflønningsreglerne, for så vidt angår væsentlige risikotage-re på tværs af EU alene gennem national regulering. Endvidere vurderer re-geringen, at danske finansielle selskaber generelt har svært ved at vurderehvilke ansatte, der vurderes at have en væsentlig indflydelse på deres risi-koprofil, hvorfor en præcisering af risikotagerbegrebet er nødvendig.Det er endvidere vurderingen, at den delegerede retsakt ikke vil medførevæsentlige administrative byrder for de omfattede selskaber.Regeringen kan på den baggrund støtte, at Rådet ikke gør indsigelse modudstedelsen af den konkrete delegerede retsakt.13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
