Kommissionen har den 11. september 2013 fremlagt forslag til forordningmed henblik på at realisere et indre marked for elektronisk kommunikation.Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjene-ster, således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester påpaneuropæisk plan. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i detindre marked for elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas sam-lede BNP svarende til ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro). Forslaget byggervidere på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af elektroniske kommu-nikationsnet og -tjenester. Med nærværende forslag lægger Kommissionenop til:-at borgere og virksomheder skal kunne tilgå elektroniske kommuni-kationstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restrik-tioner på tværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.-at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kandrive og udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uansethvor i EU kunderne befinder sig.-at indføre en fælles EU-tilladelse for udbydere af elektronisk kom-munikation, en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere aftrådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og inve-stere på tværs af medlemsstaterne samt udbyde de samme produkterpå tværs af EU.-at harmonisere slutbrugeres rettigheder, herunder at indføre fælles-europæiske regler for netneutralitet og tiltag, der skal hjælpe til atnedbringe roamingpriserne yderligere.-at gøre det lettere for forbrugere at skifte udbyder-at skabe en højere grad af stabilitet i sammenslutningen af uaf-hængige europæiske telemyndigheder (BEREC) og give sammen-slutningen bedre mulighed for at spille en mere strategisk rolle vedat foreslå, at BEREC skal have en professionel formand med etmandat på tre år.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-kvenser.

Kommissionen har ved KOM(2013) 627 af 11. september 2013 fremlagtforslag til forordning med henblik på at realisere et indre marked for elek-tronisk kommunikation. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. september2013 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles afRådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.Med lanceringen af EU's strategi for informations- og kommunikationstek-nologi (IKT), ”Europas Digitale Dagsorden”, der er et af flagskibsinitiati-verne i Europa 2020, anerkendte EU behovet for IKT og netadgang som etuundværligt grundlag for udviklingen af det europæiske samfund og øko-nomi. På mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 blev Kom-missionen desuden opfordret til at komme med konkrete foranstaltninger,der kan bidrage til etableringen et indre marked for informations- og kom-munikationsteknologi så tidligt som muligt.Forslaget bygger videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud afelektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som blev ændret i 2009.Forslaget om et indre marked for elektronisk kommunikation skal desudenses i sammenhæng med forslaget til forordning om reduktion af omkostnin-gerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU (KOM(2013) 147)og Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser og meto-der til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedreinvesteringsmiljøet for bredbånd. Forslaget og henstillingen skal bidrage tilat skabe øgede investeringer i Europas digitale infrastruktur.

Formål og indhold

marked for elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samledeBNP svarende til ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro).Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjene-ster, således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester påpaneuropæisk plan. I dag fremstår det europæiske marked for elektroniskkommunikation ifølge Kommissionen fragmenteret, og ingen operatør ope-rerer i mere end halvdelen af EU's 28 medlemsstater. Med henblik på atbringe realiseringen af et reelt indre marked for elektronisk kommunikationnærmere foreslår Kommissionen derfor følgende:indførelse af en fælles EU-tilladelse til at udbyde elektroniskekommunikationstjenesterudbredelse af egentlige europæiske ressourcer, der skal give udby-derne mulighed for at udbyde de samme produkter på tværs af EU’smedlemslande, herunder harmonisering af frekvensressourcer ogeuropæiske virtuelle adgangsprodukterharmonisering af reglerne vedrørende slutbrugeres rettigheder, her-under- yderligere tilskyndelse til nedbringelse af roamingafgifterne internti EU- indførelse af netneutralitetsregler på EU-niveau- obligatorisk information forud for kontraktindgåelse- øget gennemsigtighed og tiltag, der skal modvirke uventet højeregninger- udbredelse på EU-niveau af retten for forbrugere til at opsige dereskontrakt efter seks måneder med en måneds varsellettere skift af udbyderadgang for Kommissionen til at gøre indsigelse over for regule-ringsmæssige foranstaltninger, der pålægges et teleselskab, der ope-rerer i mere end én medlemsstatændring af reglerne for, hvornår et telemarked bør udpeges som eg-net til sektorspecifik konkurrencereguleringændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæi-ske telemyndigheder (BEREC), herunder oprettelse af en fuldtids-ansat formand.Fælles EU-tilladelseForslaget har til hensigt at gøre det simplere at være udbyder af tjenesterinden for elektronisk kommunikation på tværs af EU's medlemsstater. Idag skal operatører, der ønsker at udbyde tjenester i flere medlemsstater,have tilladelse i hver enkelt medlemsstat. Forordningen indfører en fællesEU-tilladelse, der er baseret på et fælles anmeldelsessystem i den med-lemsstat, hvor den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation harsit hovedsæde (”hjemlandet”).Tilbagetrækning og/eller suspension af den fælles EU-tilladelse vil bliveunderlagt kontrol af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor udbyde-

ren har sit hovedsæde. Indehavere af en fælles EU-tilladelse er berettige-de til lige behandling i lignende situationer i og på tværs af medlemssta-ter. Nye aktører og operatører med mindre grænseoverskridende aktivitetvil blive undtaget fra administrative gebyrer og bidrag til finansiering afforsyningspligten i andre medlemsstater end hjemlandet (i ”værtsmed-lemsstater”). Indehavere af en fælles EU-tilladelse skal kunne udbydetjenester i hele EU på grundlag af en mere konsekvent anvendelse af for-skriftsmæssige forpligtelser. Den fælles EU-tilladelse skal reducereunødvendige administrative byrder og garantere europæiske udbyderemere ensartede rettigheder og forpligtelser, så de nemmere kan vokse ogdrive forretning i hele EU.Europæiske ressourcerForslaget indeholder en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbyde-re af trådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investe-re på tværs af medlemsstaterne. Tiltagene skal sikre mere forudsigelighedfor disse udbydere i forhold til hvilke frekvensressourcer, der er til rådig-hed i EU's medlemsstater. Konkret lægger forslaget op til:at fastlægge fælles reguleringsprincipper, når der fastlægges vil-kår for anvendelsen af frekvenser, som er harmoniseret til trådløsbredbåndskommunikation,at give Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelses-retsakter med det formål at harmonisere tidspunktet for tildelingog varigheden af tilladelser til at anvende frekvenser til trådløsbredbåndskommunikation,at indføre en høringsmekanisme, der giver Kommissionen mulig-hed for at kræve udkast til nationale foranstaltninger vedrørendetildeling af og vilkår for anvendelse af frekvenser til trådløs bred-båndskommunikation ændret, hvis Kommissionen finder, at udka-stet vil skabe hindringer for det indre marked eller kan være ufor-eneligt med EU-lovgivningen. Herudover lægges op til vedtagelseaf foranstaltninger til løsning af eventuelle grænsekoordinerings-problemer,at forenkle betingelserne for udrulning og udbud af adgang tiltrådløse adgangspunkter med lav effekt (Wi-Fi, små celler) for atfremme konkurrencen og mindske overbelastningen af nettet,

at definere fælles egenskaber ved EU-harmoniserede virtuellebredbåndsadgangsprodukter, som teleselskaber med en stærkmarkedsposition kan pålægges at tilbyde andre teleselskaber,at kræve af de nationale tilsynsmyndigheder, at der tages højde forindførelsen af sådanne harmoniserede adgangsprodukter, når dergennemføres regulerende foranstaltninger med henblik på at løsekonkurrenceproblemer. Der skal dog tages behørigt hensyn tilkonkurrencen og investeringerne på infrastrukturområdet ogoverordnede krav om proportionalitet.at give udbydere af elektronisk kommunikation ret til på rimeligevilkår at udbyde og tilgå harmoniserede konnektivitetsproduktermed sikkerhed for servicekvalitet for at fremme nye former foronlinetjenester.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastlægger, hvilke forholdde nationale tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ved afgørelse af,om en udbyder med stærk markedspositions engrosprodukter, der giveradgang til næste generation af accessnet, skal underlægges priskontrol.Harmonisering af slutbrugers rettigheder, herunder forbrugerrettighederForslaget regulerer slutbrugeres rettigheder, hvilket omfatter både forbru-gere og andre slutbrugere end forbrugere (fx erhvervsdrivende). Der gi-ves i forordningen adgang til at aftale sig ud af slutbrugernes rettighederefter forordningen, hvilket dog kun gælder andre slutbrugere end forbru-gere.Reglerne vedrørende slutbrugernes rettigheder er ikke ens i EU's med-lemsstater. Kommissionen vurderer, at denne variation af reglerne er dyrfor udbyderne, uhensigtsmæssig for slutbrugerne, og i sidste ende hindrerudbuddet af grænseoverskridende tjenester og påvirker viljen til at købedem negativt. Forslaget lægger på den baggrund op til at harmonisereslutbrugernes rettigheder på tværs af EU.I forhold til

roaming

indeholder forslaget primært to ændringer til dennuværende roamingregulering. For det første introducerer forslaget kon-ceptet ”roamingaftaler”, der betyder, at mobilnetoperatører, som frivilligtdeltager i en roamingaftale, skal tilbyde regulerede roamingtjenester i EUtil samme priser, som de tilbyder tjenesterne i deres respektive hjemlan-de. Til gengæld for de lavere roamingpriser behøver operatørerne i enroamingaftale ikke at overholde Roaming III-forordningens bestemmelserom særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester. For det andet læg-ger forslaget op til, at detailprisen for at modtage taleopkald fjernes pr. 1.juli 2014, så det bliver gratis at modtage et opkald på samme måde, somdet i dag er gratis at modtage en sms.

I forhold til

netneutralitet

lægger forslaget op til at introducere egentligefælleseuropæiske regler. Forslaget vil forpligte udbydere af internetad-gangstjenester til at tilbyde slutbrugerne uhindret adgang til alle formerfor information, indhold, applikationer eller tjenester efter eget valg. For-slaget lægger desuden op til at regulere udbydernes anvendelse af trafik-styringsforanstaltninger med det formål at sikre, at den generelle adgangtil internettet respekteres. Der indføres således et forbud mod at blokere,bremse, nedgradere eller diskriminere specifikt indhold, applikationer el-ler tjenester, undtaget i nærmere afgrænsede og særlige tilfælde. Forslagetlægger endvidere op til, at slutbrugere skal kunne indgå aftaler med ud-bydere om levering af specialtjenester med en forbedret tjenestekvalitet.Udbud af specialtjenester må ikke gentaget og vedvarende medføre engenerel forringelse af kvaliteten af internetadgangstjenesterne. Forslagetlægger endvidere op til, at de nationale tilsynsmyndigheder skal føre eteffektivt og aktivt tilsyn med overholdelse af bestemmelserne om net-neutralitet.Endelig lægger forslaget op til at sikre:obligatorisk information forud for kontraktindgåelse og ved kon-traktindgåelse,øget gennemsigtighed og faciliteter, der skal sikre imod overra-skende høje regninger,retten til at opsige kontrakten efter seks måneder med en månedsvarsel uden omkostninger (eksklusive restværdien af subsidieretudstyr eller andre reklamefremstød) For andre slutbrugere endforbrugere kan bindingsperioden forlænges ved en aftale.Regler om adgang til udenretlig tvistbilæggelse.

Lettere skift af udbyderForslaget lægger op til at gøre det lettere at skifte udbyder med henblik påat fremme markedsadgang og konkurrence mellem udbydere af elektro-nisk kommunikation og gøre det lettere for slutbrugerne at vælge den ud-byder, der bedst opfylder deres specifikke behov. Der opstilles harmoni-serede principper for overdragelses- og nummerporteringsprocedurer, så-som omkostningsbaserede priser, en proces der styres af den modtagendeudbyder, og automatisk opsigelse af kontrakten med den overdragendeudbyder. Forslaget lægger op til at give slutbrugerne ret til ved skift af in-ternetudbyder at få videresendt e-mails, der knytter sig til en e-mailtjeneste stillet til rådighed af den overdragende internetudbyder.Ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske tele-myndigheder (BEREC)

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksi-sterende rammebestemmelser ikke fuldt ud har kunnet opfylde målet ometablering af et indre marked for elektronisk kommunikation. Selv om deeksisterende nationale regler kan forenes med gældende EU-lovgivning,skaber forskellene ikke desto mindre hindringer for drift og køb af grænse-overskridende tjenester. Den frihed til at udbyde elektronisk kommunikati-on, der garanteres i EU-lovgivningen begrænses således. Dette har direkteindvirkning på det indre marked. Ifølge Kommissionen har medlemsstater-ne hverken kompetence eller incitament til at ændre det aktuelle lovgiv-ningsmæssige landskab.Kommissionen er af den overbevisning, at der er brug for foranstaltningerpå EU-plan til at håndtere de underliggende årsager til problemet. Indførel-sen af én fælles EU-tilladelse skal modvirke den nuværende fragmentering,som er resultatet af den nationale dimension af de generelle tilladelsessy-stemer. En fælles EU-tilladelsesordning sammen med hjemlandskontrollenaf tilbagetrækningen og/eller suspensionen af sådanne tilladelser vil fremmeregistreringen af EU-operatørerne og samordningen af de fleste alvorligehåndhævelsesforanstaltninger, der gælder for dem. Forslaget garanterer enstørre grad af lovgivningsmæssig ensartethed og forudsigelighed for sådan-ne virksomheder ved at give Kommissionen beføjelse til at kræve, at natio-nale tilsynsmyndigheder trækker foreslåede afhjælpende foranstaltninger,der ville være uforenelige med EU-lovgivningen, tilbage. Forslaget skal sik-re langt større konvergens i de regulerede betingelser for adgang til faste ogtrådløse ressourcer, hvilket fremmer udbuddet af tværeuropæiske tjenester.Den fuldkomne harmonisering af slutbrugernes rettigheder skal sikre, atslutbrugere og udbydere i hele EU har de samme rettigheder og forpligtel-ser, særligt muligheden for at markedsføre og købe tjenester på tværs afgrænser på samme betingelser.Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet respekteres, idet EU kun gri-ber ind i det omfang, det er nødvendigt for at afskaffe bestemte hindringerfor det indre marked.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissions vurderingog finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

Forslaget vil berøre følgende danske regler:Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Teleloven) med senere ændringer:fsva. regulering af samtrafik og netadgang mellem udbydere af elek-tronisk kommunikation, herunder den danske telemyndigheds ad-gang til at gennemføre markedsundersøgelser og pålægge udbyderemed stærk markedsposition forpligtelser for at imødegå konstatere-de konkurrenceproblemer.Erhvervsstyrelsen har hjemmel (§ 4, stk. 7) til at fastsætte reglermed henblik på at pålægge udbydere af elektroniske kommunikati-onsnet eller -tjenester at sikre slutbrugere adgang til information ogvidereformidling af information og mulighed for at benytte applika-tioner og tjenester efter eget valg.fsva. slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre (§§ 26-28) ioverensstemmelse med direktiv 2002/22/EF og 2009/136/EF omforsyningspligt og brugerrettigheder. Den nærmere udmøntning ogpraktiske gennemførelse af portering sker i henhold til en brancheaf-tale uden yderligere involvering af den nationale myndighed.fsva. roaming samt bekendtgørelse nr. 390 af 21. april 2011 vedrø-rende roaming fastlægger, at den danske telemyndighed fører tilsynmed og træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser iDet Europæiske Fællesskabs forordninger om roaming på offentligemobiltelefonnet i Fællesskabet.

Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder regulerer,hvilke priskontrolmetoder den danske telemyndigheds fastsættelse af kravtil prissætningen skal tage udgangspunkt i, når sådanne krav stilles til udby-dere med stærk markedsposition.Bekendtgørelse nr. 988 af 28. juni 2006 om udbydere af elektroniske kom-munikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering ogopbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser, som ændret ved lov nr.1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelserom obligatorisk digital kommunikation m.v. indeholder bl.a. bestemmel-ser om den politiske ramme for administrationen af frekvenser og tilde-ling af frekvenser fx gennem afholdelse af auktioner.

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-mandat indeholder de overordnede målsætninger, generelle principper ogspecifikke strategier for Erhvervsstyrelsens frekvensadministration samtangivelse af, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der i tilfælde afknaphed på frekvenser fører til, at erhvervs- og vækstministeren træfferbeslutning om metode for tildeling af frekvenser.Bekendtgørelse nr. 1197 af 14. december 2012, som ændret ved bekendt-gørelse nr. 999 af 15. oktober 2012, om tilladelser til at anvende radiofre-kvenser, som bl.a. regulerer varighed og fornyelse af tilladelser til at an-vende frekvenser.Bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009 om overdragelse og tilba-gelevering af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som regule-rer muligheden for at overdrage eller tilbagelevere dele af en frekvenstil-ladelse, som er udstedt efter auktion eller offentligt udbud.Forbruger- og slutbrugerrettigheder er reguleret i Udbudsbekendtgørelsen,jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kom-munikationsnet og -tjenester.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserKommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemsstaterne. Da forordningenmedfører ændringer af en række af de gældende teledirektiver, kan det dogtilsvarende blive nødvendigt at ændre den danske telelovgivning og/ellerbekendtgørelser udstedt i medfør heraf.Indførelsen af en fælles EU-tilladelse er således en nyskabelse i forhold tilgældende ret, som vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser iforhold til en notifikationsordning.Bestemmelserne vedrørende harmonisering af forbrugerrettighederne vur-deres i et vist omfang at indeholde nye elementer, som vil få lovgivnings-mæssige konsekvenser. Det er eksempelvis nyt, at der stilles krav til udby-derne om generelt at offentliggøre bestemte oplysninger, således at forbru-gerne gøres bekendt med dem inden kontraktindgåelse.Reglerne om slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre vurderes ikkeat have lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslaget om ret til videre-sendelse af e-mails vil have sådanne konsekvenser, idet der indføres nyekrav til alle internetudbydere, der stiller e-mailtjenester til rådighed for slut-brugere. Derudover har forslaget betydning for reguleringen af domæne-navne, da en e-mailadresse blandt andet består af et domænenavn, der er re-gistreret af internetudbyderen (registranten).

Bestemmelserne om netneutralitet vurderes at medføre behov for at ændreden gældende bestemmelse om netneutralitet i teleloven. Forslaget kan end-videre få indflydelse på, hvem der anses som omfattet af udbyderbegrebet itelelovgivningen og dermed eventuelle forpligtelser til registrering og opbe-varing af oplysninger om teletrafik. Også dette kan således medføre æn-dringer i teleloven.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes at kunne få visse statsfinansielle konsekvenser. Eksem-pelvis kan en harmonisering af tidspunkterne, for hvornår frekvenser gørestilgængelige for udbyderne, føre til lavere auktionsprovenuer i de enkeltemedlemslande. Øget tidsmæssigt sammenfaldende afhændelse af frekvenserfx ved auktioner kan muligvis have negativ betydning for de investeringer,som tilladelsesindehaverne efterfølgende er i stand til at foretage i udrulningaf net og udvikling af tjenester.En vedtagelse af bestemmelserne om netneutralitet vurderes at kunne havevisse statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med den mere aktive til-synsrolle, der med forslaget umiddelbart pålægges de nationale tilsynsmyn-digheder.Forslaget skærper medlemsstaternes nuværende pligt til at sikre slutbruger-nes adgang til uafhængige evalueringsværktøjer. Således indføres pligt til atetablere en certificeringsordning for interaktive sammenligningssider. Hvisder ikke er adgang til interaktive sammenligningssider gratis eller til en ri-melig pris, har medlemsstaterne pligt til at sørge for, at slutbrugerne har ad-gang til sådanne. Etablering af en certificeringsordning samt eventuelt enpligt til stille en interaktiv prissammenligningsside til rådighed, vurderes atkunne have visse statsfinansielle konsekvenser.En vedtagelse af bestemmelserne omkring udenretlig tvistbilæggelse vurde-res ligeledes at kunne have visse statsfinansielle konsekvenser. I det omfangTeleankenævnet, der i dag varetager tvister i nationale forbrugerkontrakter,ikke påtager sig tvistbilæggelse i forhold til de grænseoverskridende kon-trakter vil en ny klageinstans skulle etableres.Der er behov for at analysere de statsfinansielle konsekvenser nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceev-ne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. september 2013.Dansk Energi støtter overordnet Kommissionens ønske om at fremme ud-viklingen af markedet for elektronisk kommunikation. Dansk Energi støttersamtidig Kommissionens hensigt med at give markedsaktørerne nogle klareog forudsigelige rammer, som fremmer investeringer i højhastighedsnet-værk. Dansk Energi deler imidlertid den bekymring, som sammenslutnin-gen af de uafhængige europæiske regulatorer (BEREC) giver udtryk for.Bekymringen vedrører blandt andet det forhold, at processen for Kommis-sionens tiltag har været forhastet, samt at der med valget af instrumenter fraKommissionen (forordninger i stedet for direktiver) lægges op til et skifte i,hvorledes der føres tele-/bredbåndspolitik i Europa. Dansk Energi støtterheller ikke Kommissionens tanker om at skabe én fælleseuropæisk regula-tor.Dansk Energi opfordrer Kommissionen til at tilføje bestemmelser vedrøren-de markedsføringen af bredbåndshastigheder i de enkelte medlemsstater oghenviser i den forbindelse til aftalen om de reviderede retningslinjer formarkedsføring af bredbåndsforbindelser, som trådte i kraft den 1. marts2013 i Danmark. Dansk Energi opfordrer samtidig Kommissionen til at senærmere på en egentlig varedeklaration af bredbåndshastigheder (mærk-ningsordning), som det blandt andet kendes ved energimærkning af hårdehvidevarer.

Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at sikre et fortsat åbentog innovativt internet, og at forslaget giver en vid grad af mulighed for afta-lefrihed forbrugerne og bredbåndsudbyderne imellem. Dansk Energi påpe-ger, at netneutralitet blandt andet kan vedrøre begrænsninger i båndbredde,diskrimination af indhold og over-the-top levering af tjenester. Dansk Ener-gi anfører, at ved begrænsninger i båndbredde kan prioritering af trafik værenødvendigt for at opretholde driften af et givent netværk. Dansk Energi an-fører endvidere, at ved diskrimination af indhold eller tjenester er der ensærlig udfordring i forhold til at sikre et åbent internet, hvor innovationenonline får de bedst mulige vilkår.Dansk Energi er ikke tilhænger af lovgivningen inden for netneutralitet,men er klar over, at der må forventes politisk pres for eventuelle lovfæstederegler på området for netneutralitet. Dansk Energi gør opmærksom på, atder i dansk regi er nedsat et netneutralitetsforum, hvor der er bred repræsen-tation med interessenter for både bredbånds- og indholdsudbydere, myndig-heder og forbrugere. I Netneutralitetsforum kan eventuelle sager med berø-ring i forhold til netneutralitet bringes op. Dansk Energi anser et stigendesamarbejde mellem innovative OTT (”Over the top”) indholds- og tjeneste-udviklere og bredbåndsudbydere/netejere som vejen frem.Dansk Energi er enig med Kommissionen om, at der er brug for en mereforudsigelig, stabil og balanceret regulering af engrospriser for adgang tildet gamle kobbernet, så der skabes bedre forudsætninger og større incita-ment til langsigtede investeringer i næste generations accessnet - NGA.Dansk Metal bemærker, at telebranchen i Europa står over for store mulig-heder, men også store udfordringer. Mulighederne består i, at en løbendeudvikling af de teletekniske løsninger er en forudsætning for den øgede an-vendelse af IKT i Europa. Udfordringerne består i at få de rigtige ramme-vilkår og indtjeningsmuligheder for, at virksomhederne kan investere imorgendagens teknologi. Dansk Metal noterer sig med en vis bekymring, atdet fremsendte forslag i meget høj grad fokuserer på yderligere liberalise-ring af EU’s indre marked for elektronisk kommunikation, og at efter-spørgslen er steget, mens branchens samlede indtjening er faldet. IfølgeDansk Metal giver det sig udslag i faldende investeringer i ny teknologi. Istedet for deregulering ønsker Dansk Metal reguleringstiltag, der kan sikreen fornuftig ”return of investment” (ROI).Dansk Metal finder det bekymrende, at medarbejderforhold ikke indgår iKommisionens forslag, idet Dansk Metal bemærker, at sikringen af en godteleinfrastruktur også fremadrettet er afhængig af, at den nødvendige ud-bygning kan foretages af kvalificerede medarbejdere. Dansk Metal frygter,at Kommissionens forslag vil komme til at gå ud over investeringerne i nyteknologi, men samtidig også vil betyde flere afskedigelsesrunder, øget løn-pres og ulig konkurrence over for de virksomheder, der ønsker fortsat at væ-re en attraktiv virksomhed at være ansat i.

DR mener, at forslaget lægger op til, at Kommissionen fremover vil kunnetræffe beslutning om, hvornår en eventuel overdragelse af frekvensressour-cer fra digitalt tv til mobilt bredbånd – herunder den eventuelle overdragelseaf 700 MHz båndet – vil skulle finde sted. DR udtrykker bekymring for, aten centralisering af kompetencen til at fastlægge tidspunktet for en eventueloverdragelse af eksisterende tv-frekvenser kan underminere mulighedernefor at tage hensyn til nationale forhold i beslutningen om frekvensanvendel-sen.DR anser sikringen af netneutralitet for at være en afgørende forudsætningfor at danske borgere i et fremtidigt mediebillede kan have fri og åben ad-gang til DRs public service-indhold. DR finder det derfor væsentligt, at for-slagets målsætning om at sikre det åbne internet og netneutralitet fastholdes.DR er i tvivl om den nuværende formulering af forslagets bestemmelser ertilstrækkeligt præcise til at sikre netneutralitet i Europa.DI ITEK bemærker, at telekommunikationssektoren er vigtig for den digita-le økonomi, eftersom alle sektorer i stigende grad er afhængige af såvelbredbånds- som mobilforbindelser. DI ITEK har sympati med hensigten omat udbrede gevinsterne fra det indre marked til telesektoren. DI ITEK anfø-rer, at det indre marked har skabt vækst, investeringer og innovation overhele Europa, og at et indre telemarked må have samme mål, men at det ikkeer alle de foreslåede tiltag, der har dette fokus. DI ITEK vurderer, at der errisiko for, at flere af de foreslåede tiltag vil skabe stor usikkerhed i telesek-toren til skade for investeringslysten. DI ITEK beklager, at Kommissionensforslag ikke er resultatet af en tilbundsgående dialog med branche og regu-latoriske myndigheder.Det er endvidere DI ITEK’s synspunkt, at roamingafgifterne bør sættes nedmed henblik på at fremme mobilitet, og videndeling i samfundet. DI ITEKmener dog ikke, at roamingafgifterne bør afskaffes, da de afspejler reelleomkostninger for teleselskaberne. DI ITEK anfører, at det med Kommissio-nens forslag vil blive muligt at købe et sim-kort med tilhørende abonnementdet billigste sted i Europa og så anvende telefonen i hele EU til sammetakst, og at der derfor vil være meget lille – om noget – incitament til at in-vestere i udbygningen af telenettene. DI ITEK opfordrer til, at Kommissio-nen i stedet også efter 2016 anvender roaminglofterne til at sænke priserne.DI ITEK hilser det velkommen, at Kommissionen med sit udspil tager hulpå netneutralitetsdiskussionen. DI ITEK’s synspunkt er, at der skal væreplads til at teleselskaberne holder den digitale motorvej fri for trafikpropper,men dette skal ske med størst mulig respekt for innovationen og for udvik-lingen af nye tjenester. DI ITEK bemærker, at det er udmærket, at der iKommissionens forslag lægges op til, at teleselskaberne får mulighed for attilbyde "specialtjenester" med garanteret servicekvalitet. Til gengæld menerDI ITEK, at det er meningsløst, at forslaget nævner, at sådanne tilbud ikkemå påvirke den internethastighed, som andre kunder har fået tilbudt, idetder kun er en begrænset båndbredde til rådighed.

Ifølge DI ITEK lægger forslaget op til et opgør med den konkurrencebase-rede tilgang til det europæiske telemarked og til at fremme konsolideringer,hvilket henholdsvis forundrer og bekymrer DI ITEK.DI ITEK finder ikke, at der er i dag er et tilladelsesmæssigt problem for te-leselskaber med hensyn til at etablere sig på det danske telemarked, og me-ner derfor, at forslaget risikerer at skabe usikkerhed uden at løse et konkretproblem.DI ITEK finder det positivt, at Kommissionen vil have længere bindingspe-rioder (12-24 måneder) og vurderer, at det vil sikre større forudsigelighedhos selskaberne og kan medføre større investeringslyst. Endelig bemærkerDI ITEK, at det forekommer udmærket med øget samarbejde og koordine-ring på frekvensområdet.Forbrugerrådet finder, at forslaget er et ambitiøst forsøg på at rette op pånogle af de mangler, der plager det indre marked for telekommunikation.Eksempelvis er det ved international roaming fortsat ti gange dyrere for endansk forbruger at benytte sin telefon i et andet EU-land end at benytte den iDanmark. Forbrugerrådet finder desuden, at der stadig udestår en nærmerekonsekvensvurdering af flere af forslagets punkter.Forbrugerrådet kan på den ene side tilslutte sig forslagets ambitioner om ataccelerere bevægelsen hen imod ens priser for opkald i hele EU og anfører,at der ikke er objektive omkostningsbegrundelser for de prisforskelle, derkan konstateres i dag, og at de hidtil anvendte metoder medfører kun enlangsom tilnærmelse. Forbrugerrådet bemærker på den anden side, at defordele, som Kommissionen forslår at tildele selskaber, der indgår i en roa-ming ”alliance” er af en sådan karakter, at det vil tilskynde til etableringenaf et indre marked for mobilkommunikation i Europa med få store aktørerog begrænset konkurrencedynamik. Samlet finder Forbrugerrådet derfordenne del af forslaget for stærkt problematisk.Forbrugerrådet anfører, at forslaget indeholder en række fastlæggelser – ogtil dels styrkelse – af forbrugerrettighederne på telemarkedet, der især er re-levante i markeder med en ringere beskyttelse end den danske. Forbruger-rådet mener, at udgangspunktet for den danske holdning bør være, at dennedel af forslaget bør støttes, da der ikke skal ske forringelser i den gældendeforbrugerbeskyttelse.Forbrugerrådet vurderer, at med forslaget vil måden at sælge kommunikati-onsydelser i Danmark ændre sig til det mere uigennemsigtige, idet Forbru-gerrådet vurderer, at aftaler med 12 måneders binding vil blive hovedreglen.Forbrugerrådet forventer, at forslaget vil betyde en tilbagevenden til et fo-kus på bundlet salg af mobiltelefon og abonnement. Forbrugerrådet anfører,at effekten vil være et mindre dynamisk telemarked med lavere gennemsig-tighed og forringede forbrugerforhold og desuden at det bør sikres, at den

passive accept, der indgår i forslaget, ikke bliver en mulighed på det danskemarked.Forbrugerrådet finder det positivt, at der på europæisk niveau foreslås fast-lagt rettigheder og rammer for netneutralitet, men ønsker en detaljeret ana-lyse af de mulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet af de fore-slåede præciseringer. Forbrugerrådet anfører, at det ikke er klart, om afta-lemulighederne reelt vil give mulighed for at diskriminere tjenesteudbydere,så forbrugerne vil opleve et manipuleret ”åbent” internet. Forbrugerrådetfinder, at den danske holdning bør være, at denne del af forslaget bør støt-tes.Teleselskabet Hi3G støtter ambitionen om at skabe ét sammenhængende te-lemarked i Europa, men er meget betænkelig ved, at forslaget går væk frastrategien om at regulere telemarkederne ved at sænke adgangsbarrierer ogregulere engrospriserne mellem teleselskaberne. Hi3G anfører at lave ad-gangsbarrierer og omkostningsbestemte engrospriser vil sikre, at konkur-rencen om slutkunderne er helt åben og de bedste betingelser for priskon-kurrence og for udvikling af innovative løsninger til glæde for forbrugerne.Hi3G mener ikke, at Kommissionens forslag sikrer bedre mulighed forpriskonkurrence og produktudvikling, men at det derimod tilgodeser de tid-ligere telemonopoler ved at lægge op til bilaterale roamingaftaler mellemselskaberne. Hi3G vurderer, at forslaget vil føre til, at de mindre aktører gi-ves dårligere konkurrencevilkår som på sigt sandsynligvis vil miste mar-kedsstyrke og helt må forlade markedet.Ifølge Hi3G står forslaget i skarp kontrast til den tilgang, som Kommissio-nen har praktiseret i de seneste 15 år, hvor Kommissionen har arbejdet forøget konkurrence ved at regulere de tidligere telemonopoler. Hi3G mener,at forslaget vil begrænse muligheden for priskonkurrence og fjerne incita-mentet til at udvikle nye innovative løsninger og dermed risiko for forringe-de konkurrencevilkår samt lukning af virksomheder og tab af arbejdsplad-ser.Hi3G bemærker, at blandt andet de uafhængige europæiske telemyndighe-der (BEREC) har udtalt sig kritisk om forslaget med henvisning til at kon-kurrencevilkårene forværres, og at betydelige investeringer risikerer at gåtabt. Hi3G anfører, at Kommissionens forslag forenklet sagt er blevet kriti-seret for ikke at være gennemarbejdet, herunder navnlig at samtlige konse-kvenser af forslaget – positive som negative – ikke er inddraget i overvejel-serne forud for fremsættelsen.Hi3G henstiller til, at Danmark ikke støtter det fremsatte forslag, men der-imod arbejder på at fremme udviklingen af telemarkederne på en måde, dertilgodeser den effektive konkurrence i markedet og dermed forbrugerne.Hi3G anfører, at dette bedst sker ved at nedsætte engrospriserne mellem te-leselskaberne til et niveau, der svarer til omkostningerne.

Teleindustrien (TI) og IT-Branchen (ITB) er generelt positive over for be-stræbelser, der retter sig mod at fremme et velfungerende digitalt indre mar-ked. TI og ITB deler Kommissionens ambitioner om at skabe et indre mar-ked for telekommunikation for Europa og er positive over for arbejdet medat udvikle initiativer til at fjerne hindringer for et ægte indre marked for te-lekommunikation. TI og ITB mener, at den foreslåede pakke forekommerutilstrækkelig set i forhold til at levere de forventede positive resultater iform af jobskabelse, vækst og innovation.TI og ITB finder, at forslaget i sig selv skaber en væsentlig regulatorisk oginvesteringsmæssig usikkerhed ved at gribe ind i eksisterende direktiver ogroamingforordninger. TI og ITB beklager, at processen omkring forordnin-gens tilblivelse har været usædvanligt lukket og ikke-transparent.TI og ITB sætter spørgsmålstegn ved om den planlagte ikrafttræden 1. juli2014 er realistisk og anfører, at så markante ændringer i reglerne, somKommissionen har foreslået, ikke bør hastes igennem.TI og ITB mener, at længden af vedtagelsesprocessen medfører usikkerhed,der vil få betydning for de strategiske beslutninger, som teleselskaberne skaltræffe. TI og ITB vurderer, at det kan medføre udskydelse af investeringertil skade for jobskabelsen og den øvrige økonomiske genopretning i Europa.TI og ITB anbefaler kraftigt, at der fra dansk side arbejdes aktivt på en ud-skudt ikrafttræden af de dele af Roaming III-forordningen, der påvirkes afforslaget. TI og ITB vurderer, at en lang række europæiske teleselskaber,herunder de danske, ellers risikerer at skulle investere anseelige millionbe-løb i systemmæssige tilpasninger, der senere kan vise sig overflødige.TI og ITB støtter generelt en harmonisering af forbrugerbeskyttelsen, menmangler imidlertid at se en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstalt-ningers fordele og ulemper. Generelt finder TI og ITB, at de foreslåede for-slag til foranstaltninger – med undtagelse af netneutralitet – ikke tilfører no-gen reel værdi for slutbrugerne, men blot vil øge omkostningerne markantfor industrien. TI og ITB anfører, at forslaget om taksering af internationalekald (ud over roaming) er særligt problematisk, idet der er tale om et direkteindgreb i detailpriser, og at det er ude af trit med EU's generelle regule-ringsprincip om, at priskontrol bør foregå på engrosniveau.TI og ITB mener, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en større grad afharmonisering af forbrugerbeskyttelsen på tværs af Europa.I forhold til netneutralitet finder TI og ITB det positivt, at begrebet 'speciali-sed services' er inddraget, og at der er mulighed for udbud af differentieredetjenester, samt at der i forslaget ikke opereres med uhensigtsmæssige kravom oplysning af detaljerede tekniske parametre. Til gengæld finder TI ogITB bestemmelserne om trafikstyring uheldige og for vidtgående. TI ogITB anfører, at der af hensyn til effektiv trafikstyring kan være behov for atopprioritere trafik, der er forsinkelsessensitiv (voIP/tv streaming). TI og

ITB vurderer, at forslaget om at der i kontrakter om internet skal indgå enforpligtigelse til at deklarere alle traffic management-elementer, er udenværdi for brugerne, idet de mener, at den vil resultere i ”information over-load”, samtidig med at den vil være omkostningstung at indføre.TI og ITB finder, at forslaget om at brugerne skal oplyses om opnåelig ka-pacitet, er et oplagt og velfungerende element med henblik på at sikre trans-parens. TI og ITB vil dog med henvisning til det særdeles velfungerende af-talebaserede branchesamarbejde i Danmark foreslå, at det i bestemmelsennævnes, at transparens fortrinsvis bør sikres gennem selvreguleringstiltag.TI og ITB vurderer, at artikel 37 (roaming) vil medføre en betragtelig regu-latorisk usikkerhed og dermed er problematisk.TDC tilslutter sig høringssvar fra Teleindustrien, men peger på bestemmel-serne om et europæisk Virtual Access produkt som et vigtigt punkt i forsla-get, der bør tages op fra dansk side. TDC vurderer, at bestemmelserne kanvære hensigtsmæssige, men opfordrer til at der fra dansk side arbejdes på atfå bestemmelserne tydeliggjort. således at det fremgår, at der ikke skal på-lægges parallelle forpligtigelser til at levere substituerende engros adgangs-produkter, hvis der pålægges – direkte eller indirekte – en smp operatør for-pligtigelse til at tilbyde ’europæisk VULA’.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag har overordnet set til formål at understøtte reali-seringen af et indre marked for elektronisk kommunikation. Regeringenstøtter dette formål. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at etvelfungerende indre marked for elektronisk kommunikation vil være tilgavn for hele den europæiske økonomi.Forslaget omhandler en række emner (fx udbud af elektronisk kommuni-kation på tværs af grænser, roaming og netneutralitet), der er væsentligefor at skabe et reelt indre marked for digitale tjenester. Regeringen er afden opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionenforeslår for at nå målet, også er de rigtige. Da forslaget er meget kom-

Et indre marked for elektronisk kommunikation, KOM(2013) 627

Resumé

Baggrund

Formål og indhold

roaming

netneutralitet

Europa-Parlamentets udtalelser

Nærhedsprincippet

Gældende dansk ret

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Høring

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringens foreløbige generelle holdning

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg