ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 216: Udkast til regionalfondsprogram og socialfondsprogram for perioden 2014

INDLEDNINGDenne partnerskabsaftale for de fire ESI-fonde i Danmark er udarbejdet i overensstemmelse medartikel 14 og 15 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 1303/2013 om fælles be-stemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhø-righedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæi-ske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifondog om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning).Partnerskabsaftalen beskriver, hvordan Danmark i perioden 2014-2020 vil anvende Den Europæi-ske Fond for Regionaludvikling (Regionalfonden), Den Europæiske Socialfond (Socialfonden), DenEuropæiske Hav- og Fiskerifond samt Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne til at fremme erhvervsudvikling og beskæftigelse i hele landet samt fremme udviklingen ilandbruget og fiskeri- og akvakultursektoren.EU-Kommissionen peger i sit positionspapir for Danmark på, at den samlede ESI-indsats i 2014-2020 med fordel kan falde inden for følgende områder:Styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen via innovation og virksomhedsudvikling(tematisk mål 1 og 3)Styrkelse af arbejdsudbuddet gennem inklusion, tilpasning af kompetencer og uddannelses-indsatser (tematisk mål 8, 9 og 10)Styrkelse af indsatsen inden for miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringerne (te-matisk mål 4 og 6).Fondene skal både bidrage til at realisere EU 2020-strategien og adressere nationale og regionaleudfordringer. Den skitserede indsats komplementerer bl.a. Vækstplan DK, regeringens fremlagtevækstplaner på områder, hvor dansk erhvervsliv har international konkurrencekraft, den danskeinnovationsstrategi og den Grønne Omstillingspakke. Hertil kommer Strategi for Samarbejde omDanmarks klynge- og netværksindsats, som er resultatet af et samarbejde mellem bl.a. flere ministe-rier og de regionale vækstfora.Under iagttagelse af EU-Kommissionens anbefalinger skitseres i det følgende de væsentligstevækstudfordringer samt de væsentligste udfordringer for landbrugserhvervet og fiskeri- og akvakul-tursektoren. Det beskrives, hvilke tiltag der allerede er taget fra dansk side for at imødegå disse ud-fordringer. Herefter identificeres de relevante tematiske mål, og det beskrives, hvilken indsats defire ESI-fonde vil kunne understøtte, samt hvilke resultater der forventes skabt med midlerne. Af-slutningsvis beskrives en række tiltag, der knytter sig til den praktiske implementering af fondene.

Der er fra dansk side stort fokus på at styrke vækst, produktivitet og jobskabelse. Med VækstplanDK har regeringen fremlagt en ambitiøs reformdagsorden med henblik på at styrke de generellevækstvilkår.En offensiv erhvervs- og vækstpolitikRegeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik forbedrer vilkårene for private virksomheder ogstyrker derigennem konkurrenceevnen og giver nye muligheder for højere produktivitet, vækst ognye job ved at:•Forbedre de generelle vækstvilkår.•Fjerne vækstbarrierer, så virksomhederne effektivt og konkurrencedygtigt kan udnytte mar-kedspotentialer.•Udvikle markeder gennem offentlig-privat samspil og derigennem udbrede nye teknologierog løsninger, herunder i forhold til globale samfundsudfordringer.Regeringen har med Vækstplan DK lagt tre reformspor, som skal løfte BNP frem mod 2020. Målet

er, at der skal investeres mere i danske virksomheder, og der skal skabes flere private arbejdsplad-ser1. De tre reformspor er:•Reformer der forbedrer vilkår for private virksomheder.•Reformer som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse.•Reformer af offentlig sektor samt holdbare offentlige finanser.For at styrke vækstvilkårene på områder, hvor dansk erhvervsliv har international konkurrencekraft,har regeringen fremlagt vækstplaner på syv erhvervsområder: Det blå Danmark; Kreative erhvervog design; Vand, bio og miljøløsninger og Sundheds- og velfærdsløsninger; Energi og klima; Føde-varer; Turisme og oplevelsesøkonomi. Det forventes, at en ottende vækstplan for IKT og digitalvækst fremlægges i første halvdel af 2014.De væsentligste danske initiativer for vækst og beskæftigelse er også opregnet i Det Nationale Re-formprogram for 2013. På baggrund af Det Nationale Reformprogram for 2013 er EU-Kommissionen kommet med en række landespecifikke anbefalinger, som også skal iagttages vedudmøntningen af ESI-fondene2:1. Gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigtstore underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med hen-blik på at sikre en passende finanspolitisk indsats for at opretholde den mellemfristede målsætning.2. Tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af ar-bejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificeredearbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafalds-procenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannel-sesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i undervisningssystemet.3. Fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og bygge- oganlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser.I forhold til de landespecifikke anbefalinger er det umiddelbart vurderingen, at ESI-indsatsen pri-mært vil kunne medvirke til at realisere anbefalingerne under punkt 2. Det er derudover også for-ventningen, at ESI-fondene vil kunne medvirke til at øge produktiviteten og arbejdsudbuddet i helelandet, ligesom udviklingen af landbruget og fiskeri- og akvakultursektoren kan fremmes.Indledningsvist opridses de danske vækstudfordringer i relation til EU 2020-strategien ved at sam-menligne Danmark med andre lande, ligesom de landespecifikke anbefalinger inddrages. Udfor-dringerne for landbruget og fiskeri- og akvakultursektoren beskrives også.De regionale forskelle, som særligt er væsentlige i forhold til Regionalfonden og Socialfonden, ernærmere beskrevet i de operationelle programmer og omtales derfor kun enkelte steder i partner-skabsaftalen. Generelt går de nationale udfordringer igen i alle regioner, med regionale nuancer pågrund af forskelle i erhvervsstruktur.Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job. Regeringen, februar 2013.”Henstilling med henblik på Rådets Henstilling om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og Rådets udtalelseom Danmarks konvergensprogram for 2012-2016”, Rådet for Den Europæiske Union, 11250/12, Bruxelles, den 9. juli2013.21

Danmark er stadig et forholdsvist velstående land; i 2011 havde kun otte andre OECD-lande (ekskl.Luxembourg) et højere (købekraftskorrigeret) BNP pr. indbygger end Danmark. Men væksten iDanmark var forholdsvis lav, allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008, og samtidigramte krisen Danmark forholdsvis hårdt. Fra toppen af højkonjunkturen i 2008 til lavpunktet i 2009faldt Danmarks BNP således med over 8 pct., mens BNP i Euroområdet og i USA3”kun” faldt ca. 5pct. I 2010 og 2011 voksede BNP pr. indbygger i Danmark, mens væksten igen var negativ i 2012.Ved udgangen af 2011 var BNP fortsat ca. 5½ pct. under niveauet før krisen.4I Euroområdet varniveauet ved udgangen af 2011 kun ca. 2½ pct. lavere end før krisen.Den lave økonomiske vækst – også før krisen – har betydet, at Danmark har tabt terræn i forhold tilde fleste andre OECD-lande. Hvis Danmark fortsætter med at have lav vækst, vil vores velstandsakke yderligere bagud i forhold til de mest velstående lande, og det vil blive vanskeligt at fastholdeen placering blandt de mest velstående lande i verden og dermed fastholde grundlaget for velfær-den.

ProduktivitetVelstandsniveauet (BNP pr. indbygger) i et land afhænger pr. definition af, hvor meget befolknin-gen arbejder (antallet af arbejdstimer) og af, hvor meget værdi der bliver skabt pr. arbejdstime (pro-duktiviteten).5Produktiviteten er særlig vigtig, fordi den økonomiske vækst på lang sigt primærtafhænger af produktivitetsudviklingen. Fremgang i produktiviteten er således den altdominerendeforklaring på den velstandsfremgang, som OECD-landene har oplevet igennem årtier.Den danske produktivitetsvækst har været svag siden midten af 1990’erne. Det er ikke noget sær-skilt dansk fænomen, at der er sket en opbremsning i produktivitetsvæksten siden midten af1990’erne sammenlignet med de tyve foregående år; det samme er sket i mange andre vesteuropæi-ske lande. Opbremsningen har dog været ekstraordinær stor i Danmark.6I 2001-2011 voksede pro-duktiviteten i Danmark kun med godt 0,7 pct. om året i gennemsnit, hvilket var en af de lavestevækstrater i OECD, jf. figur 2. Den lave produktivitetsvækst er hovedforklaringen på, at Danmarkhar oplevet en lav vækst i BNP pr. indbygger sammenlignet med langt de fleste andre OECD-lande,jf. forrige afsnit. At få sat skub i produktivitetsudviklingen er en stor udfordring for alle danske re-gioner7.Figur 2. Gennemsnitlig årlig vækst i produktivitet, 2001-201154,543,532,5

Produktivitetskommissionen skal tage udgangspunkt i eksisterende viden og supplere med nye ana-lyser. Eksisterende analyser har blandt andet vist, at der har været meget store forskelle på produk-tivitetsudviklingen fra branche til branche. Særligt den danske bygge- og anlægsbranche samt enrække serviceerhverv har haft en meget lav, eller endog negativ, vækst i produktiviteten siden mid-ten af 1990’erne.8Også EU-Kommissionen peger i European Semester-analysen 2013 på, at de udfordringer, der blevidentificeret i juli 2012, og som er afspejlet i den årlige vækstundersøgelse, stadig er gyldige. Påkort sigt består den største udfordring i at stimulere den økonomiske vækst ved at sætte gang i pro-duktiviteten og konkurrenceevnen, forbedre udnyttelsen af arbejdskraftpotentialet og forbedre stabi-liteten i det finansielle system. Øget kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet vil støtte innova-tion og menneskelig kapital, hvilket vil give bedre udsigter på mellemlang og lang sigt.9ArbejdsudbudVelstanden i Danmark afhænger ikke kun af produktiviteten, men også af hvor meget vi arbejder.Det samlede arbejdsudbud i Danmark – målt ved det årlige antal arbejdstimer pr. indbygger i denerhvervsaktive alder (15-64 årige) – ligger en anelse under OECD-gennemsnittet, men betydeligtunder de førende lande, jf. figur 3.Det samlede arbejdsudbud afspejler dels hvor en stor en del af befolkningen (15-64-årige), der er tilrådighed for arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen), dels hvor mange timer de beskæftigede arbej-der. Figur 3 viser, at erhvervsfrekvensen er relativt høj i Danmark, mens de beskæftigedes arbejds-tid omvendt er blandt de laveste i OECD-området.

Det er særligt blandt de 16-29-årige, der er sket et betydeligt fald i erhvervsfrekvensen de senesteår, hvilket dog skal ses i lyset af den positive tendens, at et stigende antal unge er under uddannel-se.10For de 60-64-årige er erhvervsfrekvensen – modsat de øvrige aldersgrupper – steget de seneste år.Erhvervsfrekvensen for denne aldersgruppe ligger imidlertid stadig betydeligt under de øvrige al-dersgrupper.Der er i de senere år gennemført reformer, der mærkbart styrker arbejdsudbuddet og beskæftigelsen.Frem mod 2020 skønnes den demografiske udvikling isoleret set at reducere beskæftigelsen svaren-de til knap 24.000 personer inkl. bidrag fra arbejdstiden. Med tilbagetrækningsaftalen fra 2011fremrykkes stigningerne i pensions- og efterlønsalderen fra velfærdsaftalen, og efterlønnen forkor-tes fra fem til tre år. Med tilbagetrækningsreformen styrkes arbejdsudbuddet i 2020 med ca. 65.000personer. Når der også indregnes reform af førtidspension og fleksjob, skatteaftalen fra 2012 samtreformer af kontanthjælp og SU, modgås det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, således atandelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, forventes at stige frem mod 2020.111011

1.1.3. Beskæftigelse og social inklusionEU 2020-strategien indeholder en målsætning om, at beskæftigelsesfrekvensen, dvs. andelen af 20-64-årige i beskæftigelse, skal være mindst 75 pct. i EU-27 i 2020. For Danmark, som traditionelthar haft en forholdsvis høj beskæftigelsesfrekvens, er EU-27-målsætningen omsat til en nationalmålsætning om, at beskæftigelsesfrekvensen (strukturelt) skal være mindst 80 pct.12Som følge af den økonomiske krise er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark reduceret fra lige knap80 pct. i 2008 til godt 75 pct. i 2012 (seneste år med Eurostat-tal), jf. figur 4. Danmark klarer sigdermed betydeligt bedre end EU-27, men er noget under den nationale 80 procent-målsætning. Be-skæftigelsesfrekvensen er ca. 10 procentpoint over EU-27-gennemsnittet (2012). Beskæftigelsesfre-kvensen for ikke-EU-borgere (54,5 pct. i 2012) ligger under den samlede beskæftigelsesfrekvens(75,4 pct.) og også under EU-gennemsnittet. Også personer med handicap har en væsentligt laverebeskæftigelsesfrekvens end personer uden handicap.13Figur 4. Beskæftigelsesfrekvens 20-64 årige, 2000-2012908070

Udfordringer på det europæiske arbejdsmarked14I EU 2020-strategien er et af de centrale mål, at 75 pct. af de 20-64-årige skal være i beskæftigelsesenest i 2020. Hvis målet skal nås, skal beskæftigelsen i EU vokse med 17,6 mio. nye job i forholdtil sit nuværende niveau. Under krisen er beskæftigelsesfrekvensen imidlertid faldet til 68,9 pct. (3.kvartal 2011). På trods af denne tilstand oplever en række medlemslande arbejdskraftmangel i vissesektorer, ligesom der ses udfordringer for en effektiv matchning af job og kompetencer mellem deeuropæiske lande15.Der ses eksempler på, at omfattende ledighed i sektorer i tilbagegang eksisterer side om side medfremgang og ny efterspørgsel på arbejdskraft i højproduktive industrier og inden for vidensservice.Desuden er der i visse medlemslande konstateret en høj ledighed blandt højtuddannede som fx in-geniører, læger og IT-specialister, mens der er mangel på den samme arbejdskraft i andre lande.Dertil kommer, at fremtidsperspektivet for hele EU er en faldende arbejdsstyrke som følge af dendemografiske udvikling, kombineret med et markant skift til efterspørgsel efter højere kvalificeretarbejdskraft.Et af svarene på disse udfordringer er at forbedre mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. Forøjeblikket bor kun 2,9 pct. af den europæiske arbejdsstyrke i et andet land, forstået således at manbor i et andet land end der, hvor man har statsborgerskab. En øget mobilitet i EU forventes at bidra-ge til at mindske specifikke flaskehalsproblemstillinger, samt generelt understøtte en bedre anven-delse af den samlede europæiske arbejdsstyrke.Danmark hører til de lande, hvor virksomhederne har vanskeligt ved af finde kvalificeret arbejds-kraft i brancher, der har stor betydning for vækstpotentialet. Det gælder især ingeniørområdet, bio-tech-pharma industrien og IT-sektoren. Det er helt overvejende højtspecialiseret, erfaren arbejds-kraft, der efterspørges inden for disse sektorer.Afsnittet baserer sig bl.a. på Commission Communication COM(2012) 173 of 18 April 2012: “Towards a job-richrecovery”, samt det tilhørende Commission staff working document SWD(2012) 90 of 18 April 2012 on the labourmarket trends and challenges.15Dette er bl.a. årsagen til, at EURES-instrumentet er etableret.14

Social inklusionEU 2020-strategien indeholder et mål om, at 20 mio. mennesker i EU skal hjælpes ud af fattigdomeller social udstødelse. For Danmark er dette mål omsat til en national målsætning om, at antallet afpersoner i husstande med lav beskæftigelse skal reduceres med 22.000 personer frem mod 2020.16Danmark er fortsat et af de lande i Europa, hvor uligheden er mindst, og hvor færrest er i risiko forfattigdom, men derfor er der stadig behov for at øge den sociale inklusion og derigennem øge ar-bejdsudbuddet.Opgørelsesmetoden fremgår af Det Nationale Reformprogram for 2011, hvor i alt 347.100 personervar i husstande med lav beskæftigelse, jf. figur 6. De 347.100 personer omfattet af målet om socialinklusion dækker over flere forskellige grupper med forskellige udfordringer.Figur 6. Social inklusion

Typisk har personer på kanten af arbejdsmarkedet også andre problemer end manglende beskæfti-gelse og/eller uddannelse. Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer,hvilket svarer til OECD-gennemsnittet.18Det nødvendiggør en særlig indsats i forhold til forbere-delse til arbejdsmarkedet eller gennemførelse af en uddannelse. OECD skønner, at psykiske pro-blemer koster den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 procent af BNP årligt i tabt produk-tivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale udgifter.Uddannelse synes at være et effektivt middel til at løfte bl.a. kontanthjælpsmodtagere ud af fattig-dom. En forløbsundersøgelse har set på, hvordan unge, der var på kontanthjælp i 1994 og ikke hav-de en erhvervskompetencegivende uddannelse, klarer sig i dag, hvis de i mellemtiden har fået enuddannelse. Efterfølgende har en tredjedel af de unge fået en uddannelse, og analysen viser, at deklarer sig langt bedre i voksenlivet end de unge, der ikke har fået en uddannelse. Målt på den årligeerhvervsindkomst, der både er påvirket af lønniveau og beskæftigelsesomfang, så tjente de unge,der har fået en uddannelse, 125.000 kr. mere i 2009, end dem, der ikke fik. Sandsynligheden for atkomme i beskæftigelse forøges med to-tredjedele, hvis man giver unge kontanthjælpsmodtagere enuddannelse, når man måler 15 år efter, og risikoen for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet formind-skes op til 6 gange. Samtidig viser undersøgelser, at en tidlig indsats giver det højeste afkast.19Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at styrke beskæftigel-sen og øge social inklusion20:•Skattereform.Reformen skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde og skønnes frem mod2020 at kunne medvirke til en forøgelse i beskæftigelsen på 11.000 personer.

1.1.4. InnovationViden er vigtig for virksomhedernes produktivitet og innovation. Virksomheder, der investerer iforskning og udvikling, er i gennemsnit 15 pct. mere produktive end virksomheder, der ikke forskereller udvikler.21Produktiviteten er endnu større i virksomheder, som samarbejder med videninstitu-tioner.EU-2020 strategien indeholder en målsætning om, at udgifterne til forskning og udvikling (privatog offentlig) i 2020 skal udgøre mindst 3 pct. af BNP. Den nationale danske målsætning er sam-menfaldende hermed. I 2011 (seneste tal) opfyldte Danmark 3 pct.-målsætningen.Herudover er de nationale mål22:• At andelen af innovative virksomheder øges, så Danmark frem mod 2020 kommer blandt de femOECD-lande med flest innovative virksomheder.• At de private investeringer i forskning og udvikling øges, så Danmark frem mod 2020 kommerblandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling som pct. afBNP.• At andelen af højtuddannede i den private sektor øges, så Danmark frem mod 2020 kommerblandt de fem OECD-lande med højest andel af højtuddannede i den private sektor.Ifølge de seneste tilgængelige internationalt sammenlignelige tal var godt halvdelen af de danskevirksomheder med over 10 ansatte innovative i 2008-2010. Dermed placerer Danmark sig i midter-feltet blandt en række sammenlignelige lande, jf. figur 8.

Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at øge innovationen idanske virksomheder24:••••••Offentliggørelse af otte vækstplanerpå erhvervsområder, hvor danske virksomheder har interna-tional konkurrencekraft.National innovationsstrategi,herunder udarbejdelse af et innovationskatalog (INNO+) samtetablering af Markedsmodningsfonden.Styrkelse og udvidelse af videnpilotordningenmed i alt 134 mio. kr. over tre år. Ordningen skalsikre, at flere højtuddannede bliver ansat i private virksomheder.Innovationsnetværk,der støtter landsdækkende klynge- og netværksorganisationer inden forområder, der er vigtige for dansk erhvervsliv.Innovationstjek,der via innovationsagenterne hjælper SMV’er med at øge innovationskraftengennem udviklingsprojekter og rådgivning.Fonden for Entreprenørskab,der styrker innovation og iværksætteri i uddannelsessystemet.

1.1.5. Iværksætteri og vækstvirksomhederErfaringsmæssigt har iværksætteri en betydelig effekt på jobskabelsen, og den faldende etablerings-rate i Danmark de seneste år har reduceret jobskabelsen betydeligt. Så selv om der ikke er opstilletet overordnet mål i EU 2020-strategien for iværksætteri eller SMV’ere, er iværksætteri og jobska-belse i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) en vigtig kilde til vækst.Ifølge Iværksætterindeks 2012 er der et stykke vej endnu, før vilkårene for iværksættere og vækst-virksomheder i Danmark kan måle sig med de bedste blandt OECD-lande. Derfor skal der arbejdesmålrettet på at styrke vækstvilkårene i Danmark, så flere både nye og etablerede virksomheder kankomme ind i solide vækstforløb.Nyetablerede virksomhederI Danmark er der tidligere blevet etableret relativt mange nye virksomheder hvert år. I årene efterden økonomiske krise har billedet imidlertid ændret sig, og flere lande har overhalet Danmark. Detgælder bl.a. Frankrig og Portugal. Den økonomiske krise har således haft relativt stor effekt påiværksætteraktiviteten i Danmark i forhold til mange andre OECD-lande. Sverige har fx formået atfastholde samme niveau som i 2008, mens faldet i Finlands etableringsrate kun er ca. halvt så stortsom faldet i Danmark. I 2010 var knap 11 pct. af alle danske virksomheder under et år gamle, hvil-ket placerer Danmark i midterfeltet sammenlignet med andre europæiske lande, jf. figur 12.

Den internationale sammenligning af etableringsrater er baseret på data, der ikke medtager de sene-ste års udvikling og fulde effekt af den finansielle og økonomiske krise, hverken i Danmark eller ide øvrige lande. I Danmark følger udviklingen i etableringsraten i høj grad CVR-registreringerne,som kan opgøres helt frem til 2012. Antallet af CVR-registreringer faldt ca. 20 pct. fra 2008 til2009. I 2010, 2011, 2012 og første halvdel af 2013 har antallet af nyregistreringer stabiliseret sig,men på et betydeligt lavere niveau end tidligere.VækstvirksomhederDen gruppe af nyetablerede virksomheder, der kommer ind på markedet med et højt produktivitets-niveau og høj produktivitetsvækst, har i gennemsnit også en høj vækst i beskæftigelsen i løbet af deførste leveår. Disse virksomheder bidrager således både til at styrke værdiskabelsen og til vækst iantallet af højproduktive job.En såkaldt nyetableret vækstvirksomhed er i international sammenhæng en virksomhed, der indenfor sine to første leveår beskæftiger 10 eller flere ansatte og har en gennemsnitlig årlig vækst i antalansatte på mindst 20 pct. i de tre efterfølgende år. I den senest tilgængelige internationale sammen-ligning fra 2010 udgjorde nyetablerede vækstvirksomheder godt 0,3 pct. af alle virksomheder iDanmark. Det er knap en halvering i forhold til 2007, og placerer Danmark næstsidst blandt de lan-de, der er data for, jf. figur 13.

Kreditsituationen viser fortsat tegn på bedring, men for SMV’er er adgangen til finansiering stadigvanskelig26. Udviklingen i det samlede udlån til erhvervslivet er omtrent neutral for første gang si-den primo 2011. Dermed kan det længerevarende fald i udlån til erhverv være ved at bremse op.Det samlede erhvervsudlån er over det seneste år steget med 1 pct., når udstedelser af erhvervsobli-gationer regnes med i virksomhedernes finansieringsmuligheder. Fraregnes erhvervsobligationer, erdet samlede udlån til erhvervsvirksomheder steget med 0,1 pct. i september 2013 i forhold til åretfør.Iværksætteri og jobskabelseDen faldende etableringsrate kombineret med en nedgang i den samlede virksomhedsbestand underfinanskrisen har medført et rekordstort fald i antallet af nye virksomheder. I absolutte tal blev der i2007 etableret ca. 24.400 virksomheder, mens der i 2009 kun blev etableret ca. 16.000 virksomhe-der. Følgerne af det markante fald i antallet af nye virksomheder er et stort antal ’manglende’ ar-bejdspladser i forhold til de perioder, hvor iværksætteraktiviteten har været størst. De ca. 24.400virksomheder, der blev etableret i 2007, havde i november 2008 – kort før finanskrisen tog fart –

skabt godt og vel 36.500 job. Til sammenligning havde de ca. 16.000 virksomheder, der blev etable-ret i 2009, kun skabt godt 19.700 job i november 2010.27En direkte sammenligning af tallene for 2007 og 2009 viser dermed, at finanskrisen betød, at de nyevirksomheder i 2009 skabte omkring 16.800 færre job end de virksomheder, der blev etableret i2007. Faldet hænger sammen med, at der både er skabt væsentligt færre virksomheder, men også atden enkelte nye virksomhed var mindre jobskabende i 2009 i forhold til 2007.IværksætterkulturPå europæisk plan er der sat fokus på iværksætterkompetencer via EU-Kommissionens introduktioni januar 2013 af en handlingsplan for iværksættere, som peger på behovet for en gennemgribendekulturel ændring i Europa baseret på effektiv iværksætteruddannelse.Ca. 25 pct. af danskerne har modtaget undervisning i iværksætteri.28Det er lidt over EU-gennemsnittet på 23 pct., men noget fra de lande, der klarer sig bedst i målingen, som fx Finland(39 pct.), Holland (36 pct.) og Sverige (33 pct.). Godt halvdelen af de danske respondenter (alle,ikke blot dem der har modtaget egentlig undervisning) er enige i, at deres skolegang har hjulpetdem til at udvikle deres iværksætterånd. I Finland gælder det 64 pct. Danmark er placeret under EU-gennemsnittet, når det gælder andelen, der er enige i, at deres skolegang har hjulpet dem til en bedreforståelse af iværksætternes rolle i samfundet.På nogle områder halter Danmark dog efter andre førende innovationslande, navnlig med hensyn tilprivat finansiering af innovation, visse aspekter af iværksætterkulturen, samarbejde mellem viden-institutioner og erhvervslivet og manglende intensitet i konkurrencen på lokalt plan.29Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at fremme iværksætteriog vækstvirksomheder:•Aftale om Vækstplan DK,der udvider ordningen om små vækstkautioner, der blev etableret medkreditpakken samt skaber basis for en ny låneordning, Vækstlån for Iværksættere. Ordningen vilstyrke adgangen til finansiering for iværksættere med et relativt stort finansieringsbehov (over 2mio. kr.), som ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed.Vækstmarkedsstrategier,der fremmer danske virksomheders internationalisering gennem midlertil eksport- og investeringsfremme via Eksportkreditfonden samt styrker eksport- og investe-ringsfinansiering gennem samarbejde mellem Eksportkreditfonden, Eksportrådet og de danskerepræsentationer.Kreditpakken,der styrker SMV’ers adgang til finansiering. Kreditpakken giver bl.a. mulighedfor, at Vækstfonden kan tilbyde små vækstkautioner for lån på op til 2 mio. kr.30Udviklingspakken,som øger finansieringen til SMV’er gennem lånefinansiering og eksportga-rantier (dog kun til 2015).

Ny selskabslov,der etablerer en ny selskabsform, de såkaldte iværksætterselskaber. Selskabs-formen vil betyde, at iværksættere kan starte egen virksomhed med en startkapital på kun énkrone.Markedsmodningsfonden,der over de næste tre år årligt kan uddele 135 mio. kr. til medfinansie-ring af særligt SMV’ers indsats med at teste, afprøve og sælge deres nyudviklede løsninger.Fonden for Entreprenørskab,der styrker vækstkulturen og fremmer vækstforløb for iværksætte-re gennem øget fokus på uddannelserGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram,der understøtter bæredygtig vækst i fødevareer-hvervet gennem tilskud til udviklingsprojekter med forretningsorienteret nytænkning.Grønt iværksætterhus,der etablerer et fysisk iværksættermiljø for perspektivrige iværksættereog virksomheder med særligt fokus på udvikling og test af grønne løsninger.

1.1.6. UddannelseEU 2020 strategien indeholder to mål på uddannelsesområdet. Det gælder målet om at reducereantallet af ’early school leavers’ til 10 pct. for de 18-24 årige samt at øge den andel af de 30-34 åri-ge, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 pct. De danske måler sammenfaldende med EU-27-målene på uddannelsesområdet.Andelen af ’early school leavers’ i Danmark var godt 9 pct. i 2012 (seneste dataår). Danmark erdermed ca. 4 procentpoint under EU-27-gennemsnittet.31Siden 2007 er andelen af ’early schoolleavers’ i Danmark reduceret, og EU-målsætningen opfyldes altså. Dog var Danmark allerede i2006 under 10 pct., hvorefter andelen af ’early school leavers’ steg betydeligt fra 2006 til 2007.Med hensyn til de videregående uddannelser opfyldte Danmark i 2012 (seneste dataår) målsætnin-gen om, at mindst 40 pct. af de 30-34-årige skal have afsluttet en videregående uddannelse med enandel på 43 pct. Ser man på Danmarks placering blandt de øvrige EU-lande, er Danmark placeretsom nr. 10, bl.a. overgået af Irland, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig og Belgien.Ungdomsuddannelse og videregående uddannelseDanmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale mål, som bl.a. er, at 95 pct. afen årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse (dvs. en ungdomsuddannelse eller en højereuddannelse). Dette mål evalueres ved hjælp af den såkaldte profilmodel, som estimerer, hvor stor enandel af en ungdomsårgang, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse inden for de kom-mende 25 år. For 2011-årgangen forventes ca. 92 pct. at få mindst en ungdomsuddannelse, jf. tabel1 nedenfor, og tendensen har været stigende de senere år.Selv om 95-procentmålet er tættere på at blive opfyldt end tidligere, er det ikke positivt over helelinjen. Andelen, som forventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har været faldendehvert år fra 2004 til 2011. For årgangen, der gik ud af 9. klasse i 2004, var det næsten 41 pct., derforventedes at opnå en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, mens tallet for 2011-årgangen lyder på32 pct.

Der er stor forskel på, hvordan drenge og piger af henholdsvis dansk og anden herkomst end danskbevæger sig i uddannelsessystemet. Uanset herkomst forventes en større andel af pigerne at opnåmindst en ungdomsuddannelse. Af årgang 2011 forventes 95 pct. af pigerne af dansk herkomst og91 pct. af pigerne af anden herkomst end dansk at opnå dette. Blandt drenge af dansk herkomst for-ventes 91 pct. at opnå mindst en ungdomsuddannelse, mens kun 80 pct. af drengene af anden her-komst end dansk forventes at opnå dette. Sidstnævnte gruppe har dog oplevet den højeste stigningde senere år.Tabel 1. ProfilmodellenAndel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføreMindst en ungdomsuddan- En videregående uddan-nelsenelseMål9560Status 20119259Kilde: Uni-C Statistik & Analyse.

Både virksomheder og medarbejdere kan have forskellige barrierer for deltagelse i efteruddannelse.Fx er der på nogle virksomheder ikke en uddannelsestradition, og det falder derfor ikke naturligt attage efteruddannelse. Endelig er uddannelse for en virksomhed en investering, der har omkostningerpå kort sigt, og hvis evt. udbytte først kan høstes på længere sigt. Derfor kan virksomheder, der op-lever et bestemt behov for uddannelseskompetencer, stadig være tilbageholdende med at investere iuddannelse. Jo mindre virksomhederne er, desto mindre er tilbøjeligheden til at satse på efteruddan-nelse af allerede ansatte eller rekruttering af højtuddannede. De små virksomheder har sjældnere enpersonaleudviklingsfunktion, der kan varetage uddannelsesplanlægningen, og de mangler i højeregrad oplysninger om de eksisterende muligheder for uddannelse af medarbejderstaben.Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at styrke kompetence-niveauet33:•••Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse,der skal sikre, at studerendekommer hurtigere gennem studierne.Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti,der blandt andet skal med-virke til at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne, sikre flere praktikpladser samt give læ-rerne et kompetenceløft. Desuden sikres VEU-centrenes videreførelse.Fleksuddannelse,der er rettet mod unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en al-mindelig ungdomsuddannelse, og som på sigt forventes at kunne varetage lønnet beskæftigelse.

1.1.7. Klima, energi, ressourceeffektivitet og grøn omstilling.Danmark er omfattet af følgende mål på klima- og energiområdet:• Mål om 20 pct. reduktion i de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2020 i forhold til niveauet i2005.• Mål om at øge andelen af vedvarende energikilder (VE) i det endelige energiforbrug fra 17 pct. i2005 til 30 pct. i 2020.• Mål om at anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i 2020.KlimaSom led i EU’s mål i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i 2020 iforhold til 1990 har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20pct. i forhold til niveauet i 2005. Der er årlige reduktionsforpligtelser i perioden 2013-2020, og derer mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år.Udledningen af drivhusgasser er stabiliseret i flere OECD-lande de seneste år, bl.a. som følge afmere effektiv energianvendelse. Fra 1990 til 2010 faldt Danmarks udledning af drivhusgasser mereend 10 pct. Det er lidt mindre end EU-27-gennemsnittet, hvor reduktionen er 15 pct. Udledningenvarierer en del fra år til år, alt efter om Danmark er nettoimportør eller -eksportør af el. I 1990 varimporten af el til Danmark ekstraordinært stor, hvorfor udledningen af drivhusgasser var ekstraor-dinært lav. Korrigeres der for effekten af disse årlige udsving i nettoeksporten af el, er udledningenfaldet fra 77 til 58 mio. ton CO2-ækvivalenter, dvs. næsten 25 pct., jf. figur 20.

Ses der på udviklingen siden 2005, har Danmark indtil videre reduceret udledningen af drivhusgas-ser med 4 pct., og der forventes et fald i alt på 10 pct., hvilket betyder, at Danmark ifølge EU-Kommissionens tal vil være et stykke fra målet på 20 pct. reduktion.34EnergiDanmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge den andelaf det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) fra 17 pct. i 2005 til 30pct. i 2020. Med implementeringen af de aftalte initiativer iEnergiaftale 2012-2020opfyldes måletmed en andel af VE i det endelige energiforbrug på godt 35 pct. i 2020. Samtidig vil initiativerne ienergiaftalen med de anvendte forudsætninger om økonomisk vækst, energiprisudvikling mv. med-føre en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på 12 pct. i forhold til 2006. I energiaftalenfra 2008 var målsætningen en 4 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2006. I 2011 var andelen godt 23pct., jf. figur 21. I fx Sverige og Finland er andelen noget højere.

RessourceeffektivitetEU-kommissionen fastslår, at bedre og mere effektiv brug af ressourcer i EU vil være af afgørendebetydning for at nå målene for at reducere drivhusgasemissionerne i EU med 80 pct. til 95 pct. i205036. Samtidig er EU's brug af naturressourcer af væsentlig betydning for den europæiske og denglobale økonomi og en vigtig del af indsatsen for en bæredygtig udvikling.Ressourcer skal i henhold til EU-Kommissionen forstås bredt og omfatter foruden brændstoffer,mineraler og metaller også fødevarer, jord, vand, luft, biomasse og økosystemer. Presset på natur-ressourcerne er stigende, og hvis den nuværende befolkningsudvikling fortsætter, vil den globalebefolkning være steget med 30 pct. til omkring 9 mia. i 2050. Hvis den hidtidige udvikling fortsæt-ter, vil det sætte jordens natur under stigende pres og true forsyningssikkerheden i EU.En effektiv udnyttelse af ressourcer er også vigtig for både den enkelte virksomhed og hele sam-fundsøkonomien. Energi- og materialeanvendelsen er blevet effektiviseret betydeligt i Danmark i deseneste 30 år, hvor energiforbruget har været stort set konstant, mens BNP er vokset betydeligt37.Adgang til og forbrug af naturressourcer er også afgørende for europæiske virksomheder, men pres-set på ressourcerne er stigende. Øget ressourceeffektivitet forudsætter udvikling af nye produkter ogtjenesteydelser og nye måder at reducere behovet for rå- og hjælpestoffer i produktionen på, mini-meret spild, forbedret forvaltning af ressourcerne, ændrede forbrugsmønstre, optimering af produk-tionsprocesser, udvikling af nye ledelses- og forretningsmodeller og forbedret logistik og infrastruk-tur. Indsatsen vil bidrage til at stimulere den teknologiske innovation og øge beskæftigelsen i dengrønne sektor.38Virksomhederne kan også forbedre konkurrenceevnen ved at implementere nyeløsninger for at opnå en mere ressourceeffektiv produktion39.http://ec.europa.eu/resource-efficient-europe/pdf/resource_efficient_europe_en.pdfRedegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012, Regeringen.38http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/pdf/com2011_571.pdf39Danmark uden affald, p. 37, Regeringen 2013.

I EU's strategi ”Roadmap to a Resource Efficient Europe” er der nævnt en række af mål, som deeuropæiske medlemsstater bør nå i 2020 på bl.a. affaldsområdet, vandområdet, luftforurening oggenanvendelse.Grøn omstillingSer man på denne grønne sektor i sin helhed, herunder grøn energiteknologi, anslås det, at ca.22.000 virksomheder i Danmark producerer og sælger ét eller flere grønne produkter.40Det svarertil, at ca. hver femte virksomhed med mindst ét årsværk producerer mindst ét grønt produkt. Desu-den var der ca. 106.000 personer beskæftiget i sektoren i 2010. Virksomheder med grøn produktionbeskæftiger en større andel faglærte og en lidt mindre andel ufaglærte medarbejdere end alle virk-somheder under ét. Den grønne produktion er desuden mere teknisk end den øvrige produktion,hvilket kan ses i en øget beskæftigelse af medarbejdere med en teknisk eller samfundsvidenskabeliguddannelse.Den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde i 2010 ca. 250 mia. kr., hvilket svarer til9,2 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder.41Virksomheder med grøn produktion erbåde højproduktive og eksportorienterede. Grønne virksomheder er således mere produktive endden gennemsnitlige industri og lige så produktive som lignende virksomheder. Det hænger blandtandet sammen med brug af avanceret teknologi og et stærkt fokus på eksport. Der er et stort poten-tiale i at skabe vækst og nye arbejdspladser i takt med en grøn energiomstilling herhjemme og glo-balt.

Der er fra dansk side blandt andet taget eller planlagt følgende initiativer for at fremme grøn omstil-ling og reducere udledningen af drivhusgasser42:•Vækstplan for Vand, Bio og Miljøløsninger,der sigter mod at udbygge Danmarks position somvækstcenter for løsninger på verdens vandudfordringer, være på forkant med udviklingen afbioøkonomien, ligesom danske virksomheder skal være blandt de bedste til at producere meremed mindre.Vækstplan for Energi og Klima,der sigter mod at den grønne omstilling af energisystemet ogenergiforbruget i Danmark ska ske på en omkostningseffektiv måde, som bidrager til danskvækst, beskæftigelse og eksport.Energiaftale 2012-2020,herunder blandt andet vedrørende en række initiativer, der skal fremmeen grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi, mere vedvarende energi ibygninger, mere vedvarende energi i erhvervslivet samt el og biomasse i transportsektoren.Ansvarlig Vækst 2012-2015,der styrker virksomhedernes grønne omstilling gennem krav omklima- og miljøpåvirkning i årsrapporten.National innovationsstrategi,som promoverer udviklingen og anvendelsen af bl.a. grønne løs-ninger på samfundsudfordringer.

1.1.8. Vækstudfordringer og muligheder for fiskeri- og akvakultursektorenDen danske fiskerisektor er stadig blandt de største i Europa, og sektoren har grundlæggende godeforudsætninger.Fiskeribestandene har historisk set været i tilbagegang, ligesom en voksende effektivitet og udflyt-ning af arbejdspladser i forarbejdningen ligeledes har bidraget til et fald i beskæftigelsen inden forfiskerisektoren. Der er dog fortsat et betydeligt ressourcegrundlag i de bestande, som udnyttes afdansk fiskeri, ligesom Danmark i kraft af sin geografiske placering og gode forbindelser til fiskeri-nationerne i Nordatlanten har god adgang til import af råvarer til fiskeindustrien. Der er derfor godemuligheder for at fastholde et betydeligt fiskerierhverv i Danmark, hvis erhvervet kan udvikle sigog tilpasse sig nye teknologiske muligheder og markedsforhold. Faldet i beskæftigelsen i fiskerisek-toren er sket i takt med en reduktion i antallet af fartøjer i den danske fiskerflåde. Vanskelige finan-sieringsvilkår og arbejdsforhold, der ofte betyder længere fravær fra hjemmet, kan være en medvir-kende årsag til rekrutteringsvanskeligheder og generationsskifteproblemer inden for fiskerierhver-vet.Den danske akvakulturproduktion har været stagnerende i de seneste 25 år. Danmark har dog godenaturlige forudsætninger for at udvikle akvakulturproduktionen både i land- og i havbaserede an-læg. Det forventes desuden, at der inden for akvakultur vil være plads til en voksende niche for spe-cialprodukter, herunder økologiske produkter.Beskæftigelsen i fiskeri, forarbejdning og tilknyttede erhverv er af væsentlig betydning i dele aflandet, især i Nord- og Vestjylland, beboede øer og landområder med fiskeri og akvakultur. Kystfi-skeri, fiskerihavne og vandløb med rekreativt fiskeri er også en væsentlig faktor for turisme. Forar-bejdning af fiskerivarer har traditionelt set været vigtig for økonomi og beskæftigelse i kystområ-derne og er, trods en vis tilbagegang, stadig afgørende for den lokale økonomi i mange områder,hvor der generelt har været en svag økonomisk udvikling.Produktionen af fiskemel, olie og fiskefoder er en vigtig del af den danske fiskeforarbejdningsindu-stri. Landinger til industrielt brug danner grundlag for 800 fuldtidsbeskæftigede på fartøjer og påland. Eksportværdien af disse produkter er tæt ved 400 mio. kr. pr. år.Kystfiskeriet med mindre fartøjer er af væsentlig lokal og kulturel betydning og spiller en centralrolle for liv og aktivitet i fiskeriområderne og dermed for turismen og lokal omsætning og beskæfti-gelse.

Centrale faktorer for den økonomiske udvikling i dansk fiskeri er fiskebestandenes niveauer ogdermed de tilladte landingsmængder. Mulighederne for produktionsvækst er således begrænset af debiologiske forhold. Ligeledes er prisudviklingen, som for langt de fleste arter bestemmes på ver-densmarkedet, samt brændstofpriserne centrale, ikke mindst fordi disse kan variere markant også påmeget kort sigt. Mere længerevarende faktorer som den internationale finanskrise har i de senere årdesuden påvirket erhvervets finansieringsmuligheder og kapitalomkostninger.43To forhold forventes blandt andet at være af stor betydning i forhold til en grøn vækst i fiskeriet iløbet af den kommende programperiode. Det forventes, at en opnåelse af målsætningen om, at allebestande inden 2020 skal være på et niveau, der kan producere det maksimale udbytte (MSY), pålangt sigt vil bidrage til fremtidig og løbende vækst inden for sektoren. Med den gradvise indførelseaf et discardforbud vil der være nye muligheder, men også en række udfordringer både i det primæ-re fiskeri, for fiskerihavnene og i forarbejdningsindustrien. Udfaldet af sidstnævnte afhænger i høj43

grad af, at der fokuseres på innovation og nytænkning med henblik på bedst mulig udnyttelse afhele fangsten. Dette vil stille større og nye krav til fiskerihavne om at kunne håndtere fisk, der tidli-gere er blevet discardet. Det nye system vil sandsynligvis åbne op for nye markeder på arter og pro-dukter, der ikke er rentable med et landingskvotesystem, og der kan være behov for ny logistik oginfrastruktur til at håndtere dette. I forbindelse med den gradvise indførelse af discardforbud vilråvaregrundlaget fra industrifiskeriet også blive komplementeret af landinger af uønskede fangstertil brug for anvendelse i akvakultur, landbruget og den farmaceutiske industri.I modsætning til væksten i den globale akvakulturproduktion, har produktionen i EU og Danmarkværet begrænset eller stagnerende i de seneste årtier, idet der dog har været kortvarige fluktuationer.I dag importeres 65 pct. af den fisk, der forbruges i EU.Tabel 2. Udviklingen i dansk dambrug- og havbrugsproduktion, bruttoudbytte og værditilvækst fra2006 til 2011.Produktion i tonBruttoudbyttei 1.000 kr.Værditilvækstpr.(2011-prisniveau)2011%20062011ansat

Produktivitets- og driftsøkonomiske analyser af den danske dambrugssektor udført af Fødevareøko-nomisk Institut i 2010, 2011 og 2012 konkluderede, at der ved anvendelse af forureningsreduceren-de teknologi kunne opnås produktionsvækst i den danske akvakultursektor, uden at dette ville med-føre en øget udledning af kvælstof. Analyserne var baseret på konkrete data på produktion, økonomiog udledning fra traditionelle dambrugsanlæg og modeldambrug type 1 og 3.Et væsentligt problem i sektoren er, at der i de seneste år kun er udstedt få tilladelser til bygning afnye anlæg eller tilladelser til udvidelser af eksisterende anlæg på trods af, at den samlede miljømæs-sige påvirkning fra erhvervet i form af kvælstof, fosfor og organisk materiale har været faldende iperioden. En lang række andre faktorer bidrager dog også til den stagnerende tendens.Manglende investeringslyst, stigende foderpriser og lavere afsætningspriser på det globale markedsamt det forhold, at en del producenter har valgt at afhænde deres anlæg på grund af deres godken-delsessituation, har ligeledes bidraget til et fald i dambrugsproduktionen.

Der er en tæt sammenhæng mellem reguleringen af akvakulturproduktion og implementering afkravene i Vandrammedirektivet.AkvakulturstrategiFormålet med den kommende Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark2014-2020 er at sikre en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling af akvakultursektoren iDanmark frem mod 2020. Udviklingen skal opnås ved en øget ressourceeffektivitet og forbedretkonkurrenceevne i sektoren, som vil skabe værdi, vækst og arbejdspladser.For at forbedre mulighederne for at udvide produktionen er der behov for at se på mulige forbedrin-ger i administrationsgrundlaget, herunder selve reguleringen og de administrative procedurer, samtmulighederne for på forhånd at udpege potentielle placeringer af anlæg.Danmark er blandt verdens ældste dambrugsnationer med en lang tradition for nytænkning og inno-vation. Det har ikke blot ført til, at den danske akvakultursektor i dag er en af verdens mest effekti-ve og miljøvenlige, men også at de danske producenter af fiskefoder og recirkuleringsteknologi tildambrug er blandt verdens førende. Den førerposition skal bevares ved fortsat at satse på forskningi samt udvikling og innovation af ny teknologi, og førerpositionen skal udnyttes til at øge eksportenaf foder og teknologi i et marked, hvor der er større og større fokus på bæredygtig produktion affødevarer og på en mere miljøvenlig akvakulturproduktion.Natur, miljø og ressourceeffektivitetFiskeri og akvakultur er naturerhverv, som er direkte afhængige af naturen som produktionsgrund-lag. Naturen er erhvervenes arbejdsplads, og naturtilstanden er direkte afgørende for ressource-grundlaget i erhvervenes produktion. Samtidig øver fiskeri og akvakultur direkte påvirkning på detakvatiske miljø i farvande, søer og vandløb.Målene for grøn omstilling inden for fiskeri og akvakultur er at udvikle og omstille produktionen,således at det naturlige ressourcegrundlag beskyttes og bevares. Naturressourcerne skal udnytteserhvervsmæssigt således, at det erhvervsmæssige udbytte og den økonomiske velfærd maksimeressamtidig med, at naturværdier og rekreative værdier beskyttes.Dansk fiskeri udøves i farvandene omkring Danmark samt for visse fiskerier også i Nordatlanten.Fiskeriet omfatter et stort antal fiskebestande og er reguleret med udgangspunkt i biologisk rådgiv-ning om fiskebestandenes tilstand. Fiskeriforvaltningen skal sikre, at ressourcerne kan udnyttes op-timalt, ved at fiskeriet indrettes således, at der kan opnås et maksimalt vedvarende udbytte (MSY),og målet er, at rådgivningen så vidt muligt skal tage hensyn til samspillet mellem forskellige fiske-bestande og det samlede marine økosystem. En bedre forvaltning af fiskeriet stiller store krav til detbiologiske datagrundlag og til de nødvendige videnskabelige undersøgelser og analyser. Hav- ogFiskerifonden skal derfor bidrage til at finansiere denne indsats.Forbedret maritim områdeplanlægning og integreret kystzoneforvaltning forudsætter tilvejebringel-se af tilstrækkeligt datagrundlag og koordinering af eksisterende data. Data er allerede i en vis ud-strækning tilgængelig i de enkelte styrelser og ministerier i Danmark, men en konkret vurdering afudgiftsniveauet er ikke mulig, før den nationale implementering af en sådan integreret planlægningog forvaltning er fastlagt.

Fiskeriets miljøpåvirkningFiskeriets påvirkning af havmiljøet kan inddeles i direkte og indirekte effekter. De direkte effekteromfatter den dødelighed, fiskeriet påfører havets organismer, den biomasse, der fjernes fra havet,og den mekaniske påvirkning af især havbunden gennem ophvirvling og omlejring. De indirekteeffekter er især forbundet med langvarige og i nogle tilfælde måske permanente ændringer i de en-kelte økosystemers struktur.Det generelle billede i udnyttelsen af bestandene i danske farvande er, at siden årtusindskiftet er dersket en betydelig nedgang i fiskeritrykket og bestandsforbedringer. Dog er fiskeritrykket for en delbestande stadig over det niveau, som det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) vurderer erforeneligt med MSY-målsætningen. En fortsat reduktion i fiskeridødeligheden på en række bestan-de er nødvendig for at bringe udnyttelsen af disse bestande op på et bæredygtigt niveau.Visse fiskerier kan medføre væsentlige påvirkninger af habitater i havet. Hyppig bundtrawling i etområde kan betyde, at bundfaunaen reduceres og i visse tilfælde medfører irreversible ændringer ihavbunden. Ud over påvirkningen af bunddyrene kan fiskeri med visse bundslæbende redskaberhave den effekt, at sten flyttes omkring på havbunden, hvilket kan betyde, at stenrev kan blive ud-jævnet, og en del af stenene evt. lander steder, hvor de begraves af blødt sediment. Det kan såledesmedføre et tab af stenrevshabitater og en homogenisering af havbunden. Summen af ændringernekan betyde, at havbundens sedimentstruktur ændres i forhold til kornstørrelse og indholdet af orga-nisk materiale, hvilket igen kan have en effekt på sammensætningen af den fauna og flora, der kanleve på havbunden. Det er usikkert, om effekten er reversibel og i givet fald, hvor lang tid reetable-ringen vil tage.I visse fiskerier er en betydelig del af fangsterne hidtil blevet smidt over bord igen, fordi fiskerenikke må lande dem (typisk fordi de er under mindstemålet, eller fordi fiskeren ikke har kvoterettig-heder til dem), eller fordi det økonomisk set ikke kan betale sig at lande dem. Udsmid er et sam-fundsmæssigt ressourcespild, der medfører ekstra dødelighed og medvirker til ændringer i økosy-stemet. Fisk, som smides ud, udgør et let bytte for en række marine rovdyr og ådselædere og erdermed med til at forskyde artssammensætningen.Med reformen af den fælles fiskeripolitik gøres der op med udsmidsproblematikken. Her er det be-sluttet gradvis at bringe udsmid til ophør ved at indføre en landingsforpligtelse i perioden 2015-2019. Tidsplanen for indførelse af landingsforpligtelsen fremgår af den nye grundforordning, somer vedtaget i 2013, og som fastlægger de overordnede mål og rammer for EU’s fælles fiskeripoli-tik.44Første del af landingsforpligtelsen skal introduceres senest den 1. januar 2015.Miljøpåvirkning fra akvakulturproduktionI forbindelse med dambrug på land kan der være en påvirkning af vandløb. Ved traditionelt dam-brug opstemmes vandet ofte via et stemmeværk. Afhængigt af konstruktion og vandflow mv. kanopstemningen risikere at virke som en spærring for vildfiskenes opstrøms vandring i vandløbene,hvorved fiskene afskæres fra opstrøms liggende gyde- og produktionsområder. Desuden viser un-dersøgelser, at opstemning medfører faunapassageproblemer og tab af smolt.44

Ud over at en opstemning kan skabe faunapassageproblemer, medfører den traditionelle produkti-onsform også typisk en vandløbsstrækning med reduceret vandføring mellem vandindtaget og udlø-bet af vandet fra dambruget. Dette forringer gyde- og opvækstmulighederne for fisk og smådyr påstrækningen. Desuden forårsager selve vandindtaget formentlig et direkte tab af smådyr ogvandrende fisk, som lokkes af det vand, der løber ind på eller ud af dambruget.Udledningerne fra ferskvandsdambrug indeholder en række stoffer, som kan forurene vandmiljøet.Til disse stoffer hører bl.a. næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og organisk stof. Især organisk stofhar umiddelbar vandløbseffekt, idet der kan opstå dårlige iltforhold i vandløbene og især nær sedi-mentet. Det kan have en negativ effekt særligt på bunddyr. I de senere år er der imidlertid anlagt etantal såkaldte modeldambrug, hvor især de mest avancerede (type 3) alene indvinder vand ved ind-pumpning af dræn-/boringsvand og ikke længere anvender overfladevand. De har derfor heller ikkebehov for opstemning af vandløb.Investeringer særligt i modeldambrug type 3 er forholdsvis store, hvilket kræver en væsentlig andelaf risikovillig privat kapital. I perioden fra 2006-2011 er der således kun omlagt meget få klassiskedambrug til modeldambrugs type 1 og 3. Dette skal dog også ses i forhold til en usikker økonomisksituation og en generel stigning i omkostningerne specielt på foderpriserne.Opdræt af saltvandsfisk kan også udgøre en forureningsfaktor på lokalt plan, idet havbrug og salt-vandsdambrug udleder bl.a. kvælstof, fosfor og organisk stof. Set på landsplan har udledningen afnæringssalte fra saltvandsbaseret fiskeopdræt på nuværende tidspunkt kun en marginal betydningfor vandmiljøet, idet udledningerne kun står for en meget lille del af den samlede kvælstof- og fos-fortilførsel til de danske havområder. Lokalt kan udledningen af næringssalte fra det enkelte hav-brug dog have endog meget store negative effekter på havmiljøet, da udledningen er meget koncen-treret på ét sted. Den konkrete placering af kommende havbrug er derfor af stor betydning.Vandløb, vandplaner, havmiljø og Natura 2000Danmark har væsentlige forpligtelser på natur- og miljøområdet i relation til en række EU-direktiver, herunder Natura 2000-direktiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet),havstrategidirektivet og vandrammedirektivet, som alle har stor betydning i forhold til at forbedrelevesteder for fiskebestande.Målsætningen efter vandrammedirektivet er god økologisk status for alle kystvande, vandløb ogsøer. Målsætningen for Natura 2000-områderne er gunstig bevaringsstatus, som indebærer, at til-standen skal være stabil eller i fremgang, og der skal være sikkerhed for, at habitattyperne og leve-steder for arter, herunder en række fiskearter, på udpegningsgrundlaget også i fremtiden vil kunneopnå gunstig bevaringsstatus.Vandplanerne fastlægger indsatsen for vandkvaliteten i de kystnære farvande og søerne og for kva-liteten af de fysiske forhold i vandløbene og skaber dermed generelt grundlag for at forbedre leve-vilkårene for fiskebestande.Indsatsen for at forbedre vandkvaliteten af de marine Natura-2000-områder varetages i første plan-periode primært af vandplanerne, mens indsatsen i relation til fiskeriets fysiske påvirkning af mari-ne naturtyper og arter i Natura 2000 områderne varetages via naturplanerne. I forhold til havstrate-gidirektivet er der opsat målsætninger om fiskebestandenes udnyttelse og om den samlede fysiskepåvirkning af havbunden, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber udgør en væsentlig påvirkning.

Der vil fortsat være store udfordringer i at forbedre og genskabe levesteder for fiskebestande og i atudvikle fiskemetoder, der ikke påvirker naturtyper og levesteder for arter.Det forventes endvidere, at der vil være væsentlige udfordringer på fiskeriområdet i forhold til dennødvendige tilvejebringelse af datagrundlag, analyser og udvikling af forvaltning i relation til enøkosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen samt til implementering af havstrategidirektivet ogNatura 2000.Klima og energiFiskeriets påvirkning af klimaet kan være indirekte effekter, som især er forbundet med emissionrelateret til energiforbrug. Brændstofforbruget og den dertil forbundne frigivelse af blandt andetCO2 og NOx har en central rolle i fiskeriets påvirkning af miljøet. Brændstofforbruget varierer me-get afhængigt af fartøjsstørrelse, fiskeredskab og fiskerimønster, herunder afstand til fiskeplads ogfor trawlredskaber deres størrelse og hastighed under fiskeriet.Den øgede anvendelse af teknologi i akvakulturanlæg medvirker til at reducere udledningerne afnæringsstoffer mv., men er samtidig energikrævende. En reduktion af energiforbruget vil ikke kunkunne mindske klimapåvirkningerne, men også driftsomkostningerne for anlægget.Klimaforandringerne påvirker fisk og skaldyrs livsbetingelser i de farvande, hvor danske fiskereudøver deres fiskeri, og påvirker dermed fiskeriet. Ved temperaturstigninger vil de arter, der leverpå deres sydligste udbredelsesgrænse, mindskes i antal eller trække mod nord, mens de arter, derlever på deres nordligste grænse, vil vinde frem. Indirekte effekter af klimaet gennem ændringer afbl.a. havstrømme, forsuring og øget ferskvandsudstrømning kan give anledning til en ændring i al-gesammensætningen og vandloppesamfund, og dermed påvirke fødekæderne og rekrutteringen hosen række vigtige fiskeriarter, som ellers ville være tilpasset til de øgede temperaturer.Fiskeriet vil skulle – og kan med stor sandsynlighed – omstille sig til fiskeri efter nye arter ellerændret artssammensætning i de forskellige farvande.Fælles for klimaforandringerne er, at de har en påvirkning på økosystemerne, hvor der kan kommepopulationsændringer, og at økosystemet i højere grad bliver modtageligt for, at invasive arter kanetablere sig. Invasive arter kan potentielt medføre skift i økosystemerne, der betyder, at kommerci-elt værdifulde arter udskiftes med arter, der ikke har nævneværdig økonomisk betydning.Strukturelle udfordringerDer sker en koncentration af aktivitet på få store havne. Der er 344 fiskerihavne i Danmark, hvorstørstedelen (311) er små havne med landingsværdier på under 10 mio. kr., jf. tabel 3. 11 pct. af densamlede landingsværdi fra danske fartøjer landes i de små havne. Til sammenligning landes 63 pct.af den samlede landingsværdi i de 5 store havne. De største havne er Skagen, Hanstholm og Thybo-røn med landingsværdier på over 500 mio. kr. Nordjylland er den region, der har den største lan-dingsværdi på ca. 1,2 mia. kr., mens Region Sjælland har den laveste landingsværdi på 69 mio. kr.

En anden strukturel udfordring for fiskerierhvervet er de stigende omkostninger for producenterne,herunder særligt til energi. Dette skyldes dels, at fiskerflåden i høj grad består af ældre fartøjer medet højt energiforbrug, og dels prisudviklingen på brændstof. Priserne på brændstof har udviklet sigfra indeks 100 i 2000 til indeks 210 i 2012, hvorved brændstofomkostningerne vurderedes i gen-nemsnit at udgøre 36-37 pct. af et fartøjs samlede driftsomkostninger i 2012.45Forskning, udvikling og innovationDer er allerede stærke samarbejdsrelationer mellem henholdsvis fiskere, akvakulturerhverv og for-skere i Danmark, men der er fortsat et behov for at imødekomme vækstudfordringer inden for fiske-ri- og akvakultursektoren gennem innovative tiltag og en styrkelse af samspillet mellem forskere ogerhvervet. Sådanne tiltag vil fokusere på innovation inden for bæredygtighed, et klimavenligt ogskånsomt fiskeri samt kvalitets- og værdiforøgelse. Der vil blive lagt vægt på en udvikling af net-værk på tværs af sektorer, brancher og vidensinstitutioner, der kan skabe nytænkning og innovation,med henblik på at understøtte en kompetenceopbyggende og entreprenørskabende udvikling.Beskæftigelse i fiskeriområderBeskæftigelsen har været faldende i hele landet, men FLAG-områderne46har generelt været hårdereramt end resten af landet. Faldet i beskæftigelsen i FLAG-områderne har været på mellem 2,4 pct.

1.1.9. Vækstudfordringer og muligheder for landbrugssektoren og landdistrik-terneØget ressourceeffektivitet og salg af produkter med høj værdi giver gode muligheder for vækst ilandbrugserhvervet. Danske produkter med høje verdensmarkedsandele, som svinekød og mink-skind, kommer fra sektorer, som tilhører en veletableret klynge med en organiseret og effektiv for-midling af viden om nye metoder og teknologier i fødevarekæden. Den danske fødevaresektor erkendetegnet ved evnen til at producere fødevarer af en ensartet høj kvalitet med høj fødevaresikker-hed og sporbarhed samt et enestående veterinært beredskab. Dette har muliggjort, at den danskefødevaresektor i dag er meget eksportorienteret og stærkt repræsenteret på de udenlandske marke-der. Kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd vil også fremadrettet være vigtige drivere for øgeteksport.I lyset af de store miljø- og klimaudfordringer i landbrugs- og fødevaresektoren og behovet for engrøn omstilling, bør indsatserne for at skabe job i sektoren så vidt muligt også bidrage til at opfyldemiljømålsætninger. Målet er at skabe job, som kan eksistere på markedsvilkår, og som samtidigbidrager til at opfylde miljø- og klimamålsætninger – det vil sige grønne job.Vejen til øget værdiskabelse og konkurrenceevne for virksomhederne går via udvikling og innova-tion, bl.a. af nye eller ændrede dyrkningsmetoder, produkter og teknologier, som er omkostningsef-fektive at tage i brug og kan finde bred anvendelse i sektoren. Det er samtidig helt afgørende, at denye teknologier bliver udviklet på de områder, hvor virksomheder og landmænd har mest brug fordet, og at de nye produkter tager udgangspunkt i forbrugernes efterspørgsel, fx efter højkvali-tetsprodukter og økologi.Vækstudfordringer i landbrugetI en årrække har dansk landbrug været under betydeligt økonomisk pres. Indtjeningsevnen i land-bruget er generelt faldet i det seneste årti, produktiviteten er stagnerende og konkurrenceevnen un-der pres. Indtjeningsevnen er faldet, idet forholdet mellem afregningspriser og omkostninger er fal-det og ikke imødegået af en tilsvarende stigning i produktiviteten.47Totalfaktorproduktiviteten ilandbruget er steget med moderate 6 pct. i perioden fra 2005 til 2009-2011 (fælles kontekstindikatornr. 27 for udviklingen i landdistrikterne).48Arbejdskraftsproduktiviteten i primærerhvervene er væsentligt lavere end i de samlede danske er-hverv. Arbejdskraftsproduktiviteten målt ved bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget var i 201241.000 EUR pr. person i primærerhvervene, hvilket skal ses i forhold til 75.000 EUR pr. person ihele økonomien og 89.000 EUR pr. person i den sekundære sektor (fælles kontekstindikator 12).49Arbejdskraftsproduktiviteten i landbruget var i årene 2010-2012 54.000 EUR pr. år pr. lønnede ellerulønnede beskæftiget og 73.000 EUR pr. person i fødevareindustrien i 2010 (fælles kontekstindika-torer 14 og 16).50En høj produktivitet er en forudsætning for at være konkurrencedygtig, specielt i et land med højelønninger. Dansk landbrug og fødevareindustri har tidligere ligget i det absolutte førerfelt inden for4748

produktivitet, og ekspansionsvejen for dansk fødevareproduktionen ligger i krydsfeltet mellem salgaf produkter med høj værdi og en ressourceeffektiv produktion. Denne udviklingsvej stiller krav tiluddannelse og ikke mindst efteruddannelse. På kort sigt vil en forhøjet produktivitet alt andet ligeinfluere negativt på beskæftigelsen, men på længere sigt vil den styrke landbrugets konkurrenceev-ne og derigennem medvirke til at fastholde eller øge beskæftigelsen.En af årsagerne til den manglende produktivitet er nedslidning af produktionsapparatet. Flere inve-steringer er nødvendige for at opretholde produktionen og produktiviteten. De samlede bruttoinve-steringer i landbrug og gartneri er fra 2007 til 2011 faldet med 49 pct. til 977 mio. euro, jf. tabel 5. Iårene 2009 til 2011 var der negative nettoinvesteringer i landbrugs- og gartnerierhvervet, hvor deårlige afskrivninger overstiger de årlige investeringer.Tabel 5. Investeringer i landbrug og gartneri, 2007-2012Mio. euro200720082009BruttoinvesteringerNettoinvesteringer2.0198152.1108311.121-215

Landbrugets samlede gæld er steget med over 60 pct. i perioden 2005 til 2012 jf. tabel 6, og gældener mere end tredoblet siden midten af 1990’erne. Som følge af en fortsat nedgang i antallet af land-brugsbedrifter er væksten i gælden pr. bedrift endnu større. Stigningen i gælden har medført øgederenteudgifter på trods af et lavere renteniveau, hvilket har givet anledning til en yderligere reduktioni erhvervets indtjening.De seneste tal tyder dog på, at væksten i landbrugets gæld er afløst af en stabilisering.51Blandt år-sagerne hertil er, at ejerskifter af stærkt gældsatte landbrug har bidraget til at mindske gælden, bl.a.fordi kreditorerne lider et tab. Medvirkende er desuden, at investeringsniveauet i landbruget fortsatligger lavt. Endvidere er landbrugets løbende indtjening forbedret siden 2010, jf. tabel 7, med større

Behov for generationsskifte i landbrugetDen generelle prisstigning på landbrugsbedrifter har sammen med en relativt lav egenkapital ogsvære betingelser for optagning af lån for yngre landmænd i en årrække besværliggjort ejerskifte pålandbrugsbedrifter i Danmark.Prisen for en landbrugsbedrift er i gennemsnit steget fra 2 mio. DKK i 1990 til 37 mio. DKK i2010, og fra bunden i 1993 til toppen i 2008 steg priserne på landbrugsejendomme med ikke mindreend 362 pct.53Finansieringsudfordringen for generationsskifter og adgang til landbrugssektoren består dels i van-skelighederne ved at opnå finansiering, hvor faldet i ejendomspriser siden 2008 sammenholdt meden høj gældsprocent har gjort det sværere at gennemføre projekter, og dels givet en mere langsigtetudfordring med at tiltrække kapital til landbruget.Udfordringen er afspejlet i aldersfordelingen i landbruget. I år 2010 udgjorde andelen af bedriftsbe-styrere (ansvarlig for den daglige drift) under 35 år 5 pct. af samtlige bedriftsbestyrere og 11 pct. afandelen af bedriftsbestyrere på 55 år eller derover. Den gennemsnitlige alder på ejerne af heltids-landbrug i Danmark er steget fra 47 til 49 år fra 2002 til 2011, og andelen af landmænd under 35 åri forhold til andelen over 55 år er faldet fra 12 pct. til 9 pct. i perioden 2009 til 2012 jf. tabel 8.

Ser man på energiintensiteten, er billedet et andet. For landbrug og skovbrug er der sket et fald på49 pct. i perioden fra 1990 til 2010, og energiintensiteten i produktionserhverv som helhed er fra1990 til 2010 faldet med 23,5 pct., jf. figur 26. Inden for gartnerierhvervet steg energiintensitetenmed 30 pct. i samme periode. En forklaring kan være, at værdien af gartneriprodukter har væretvigende i perioden. Energiintensiteten skal være lav, men da den er en funktion af omsætningen, erden følsom overfor bevægelser i priserne og dermed internationale konjunkturer.De største energiintensive virksomheder inden for fødevareproduktion har over en længere årrækkeanvendt energiledelse, der sikrer fokus på energieffektivisering i produktionen. Der vurderes dogstadig at være et betragteligt energisparepotentiale i hele sektoren, særligt inden for den mindreenergitunge produktion.55Gartnerierhvervet er et energiintensivt erhverv, som vurderes at have mu-ligheder for reduktion af energiforbruget med 30 pct. i forhold til det nuværende niveau. Dette vilbl.a. kræve bedre klimastyring, isolering af klimaskærm, LED til vækstlys, renovering af væksthuseog brug af energirigtig projektering ved nybyggeri samt opsamling af overskudsenergi og kort-tidslagring.Med den nationale Vækstaftale af 24. april 2013 er det besluttet at reducere energiafgifterne på er-hvervet betydeligt med henblik på at forbedre konkurrenceevnen over for udlandet. En forbedring afenergieffektiviteten i landbruget må derfor ske via andre tiltag såsom energiselskabernes spareind-sats eller gennem normale markedsmæssige mekanismer. Gartnerne forventes at blive omfattet afen særlig tilskudsordning for el-intensive virksomheder, hvor en forudsætning for tilskud vil væreindgåelse af en energispareaftale med Energistyrelsen.

Levering af non-food-råmaterialer til den biobaserede økonomiDanmark arbejder på at fremme bioøkonomi-dagsordnen. Stigende priser på fossilt baserede råstof-fer samt ønsket om at reducere klimapåvirkningerne vil skabe en fortsat stigende efterspørgsel efterbiobaserede erstatninger. Landbruget og landdistrikterne spiller en væsentlig rolle i udviklingen afbioøkonomien, da landbruget står for en meget stor andel af biomasseproduktionen som eksempel-vis halm, husdyrgødning, græs, energipil mv.Bioøkonomien rummer nye erhvervsmuligheder for landbruget og skovbruget. Der vurderes at værepotentiale for at øge biomassehøsten til non-food formål i Danmark, uden at det berører fødevare-produktionen og miljøet negativt.56Udnyttes potentialet, og anvendes den ekstra biomasse i endansk bioraffineringssektor, vil det kunne medføre nye arbejdspladser i Danmark. Da biomasse ge-nerelt er dyr at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af den fremtidige behand-ling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavne beskæftigelsen ilanddistrikterne.Dertil kommer, at Danmark er førende inden for flere af de teknologier, der indgår i bioøkonomien,eksempelvis inden for forbehandling af biomasse, anvendelsesorienteret forskning i industriel bio-tek samt kemiske og biologiske katalysatorer, som indgår i produktionen af bæredygtige biobasere-de produkter. En indsats for bioøkonomi vil bidrage til implementering af EU-Kommissionens stra-tegi for bioøkonomi i Europa fra februar 2012 og nationale målsætninger på området, jf. bl.a. anbe-falinger fra regeringens Vækstplan for Vand, Bio og Miljøløsninger fra marts 2013.Natur, klima og miljøLanddistriktsprogrammet skal overordnet bidrage til at fremme miljø-, klima- og naturbeskyttelsengenerelt, herunder opfyldelse af EU's vandramme- og naturdirektiver og reduktionsmålene for driv-husgasser fra ikke-kvote sektoren, og samtidig bidrage til at afbøde de økonomiske virkninger forde berørte jordbrugere.Indsatsen skal bidrage til at forfølge regeringens mål om Grøn Omstilling, som omfatter bæredyg-tighed, grøn økonomi og en konkret indsats over for stigende forureningsproblemer, ressourceman-gel og klimaforandringer, herunder regeringens 40 pct. reduktionsmål i 2020.For at nå de forventede mål i vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne vil der fremoverskulle opnås en yderligere reduktion i udledningen af næringsstoffer via en målrettet indsats forvandområder og naturområder, ligesom der fortsat er behov for en kontinuerlig naturplejeindsats,ikke mindst i Natura 2000-områderne.KlimaRegeringens strategi på klimaområdet følger to spor, dels klimatilpasning og dels reduktion i udled-ningen af drivhusgasser.Det er regeringens nationale mål, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 skal være reduce-ret med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Energiaftalen fra marts 2012 forventes at yde et væsent-

ligt bidrag til opnåelsen af denne målsætning. De resterende reduktioner forventer man at finde vedsupplerende tiltag i den ikke-kvotebelagte sektor, dvs. landbrug, transport og boliger.Regeringen har fremlagt et bruttokatalog over mulige virkemidler til reduktion af drivhusgasudled-ningen i den ikke-kvotebelagte sektor, som der skal tages stilling til. Når denne proces er afsluttet,forventes der fremsat en klimalov, som skal skabe konkrete rammer for, at reduktionsindsatsen føl-ges op og monitoreres på tværs af sektorerne, så Danmark kan leve op til klimamålene.Landbrug og skovbrug har et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse af klimaforandringer.Dansk landbrug er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, primært metan (CH4) og lat-tergas (N2O), men også i mindre grad CO2 (kuldioxid). Metan stammer især fra kvæg og husdyr-gødning, mens lattergas primært dannes ud fra landbrugets forbrug af kvælstof i handels- og hus-dyrgødning. CO2 kan enten lagres i organisk materiale eller udledes ved nedbrydning af organiskmateriale samt ved forbrænding af fossil energi. Landbrugets største bidrag til drivhusgasudlednin-gen kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har en meget kraftigere drivhus-effekt end CO257.I 2010 udgjorde udledningerne fra landbrugssektoren (kun metan og lattergas) 16 pct. af den totaledanske udledning af drivhusgasser, hvilket er over gennemsnittet i EU.Udledningerne af landbrugets drivhusgasser er ikke omfattet af selvstændig, målrettet drivhusgas-regulering. Vandmiljøplanernes begrænsning af kvælstofforbruget, kravene om bedre udnyttelse afkvælstof og efterafgrøder mv. har dog haft en positiv effekt i forhold til at reducere udledningen afisær lattergas. Effektivisering af malkeproduktionen har desuden reduceret klimabelastningen pr.produceret kg. mælk. Hertil kommer de seneste mange års skovrejsningsindsats og anden udtagningaf landbrugsjorder til naturformål, som har haft en betydelig klimaeffekt.Danmark har gennem Göteborgprotokollen (1999) forpligtet sig til at reducere ammoniakemissio-nen fra alle sektorer til 69.000 tons NH3 senest i 2010. Reduktionsmålet er nået, og Gøteborgproto-kollen er genforhandlet i 2012. For Danmarks vedkommende er forpligtelsen heri en reduktion på24 pct. i 2020 i forhold til et emissionsniveau på 83.000 tons ammoniak i 2005.Ammoniakemissionen stammer primært fra husdyrgødning. Emissionen er siden 1985 faldet med36 pct. på trods af, at landbruget i dag producerer ca. 55 pct. mere kød og har en uændret mælke-produktion. Dette svarer ca. til, at ammoniakemissionen per produceret kg kød er faldet til 55 pct. afniveauet i 1985. Reduktionen er primært sket inden for svinesektoren, men også kvægsektoren harbidraget. Reduktionen er primært sket som følge af de reguleringer, som er sket siden 1987 i vand-miljøplaner og ammoniakhandlingsplanen.I landdistriktsprogrammet 2007-2013 indgik en målsætning om bekæmpelse af klimaændringermed et mål for forøgelse af produktion af vedvarende energi fra skovbrug og landbrug. Program-mets bidrag til bekæmpelse af klimaændringerne havde dog mest indirekte karakter. Foruden støttetil etablering af skov blev der ydet investeringsstøtte til etablering af gylleseparationsanlæg og an-dre typer af teknologier, der har muliggjort produktion af biogas baseret på svine- og kvæggylle.De nationale opgørelser af drivhusgasemissioner skal ske ud fra guidelines (GL) udarbejdet af FN’s klimapanel (IPCC).IPCC udgav nye GL i 2006 på baggrund af ny viden, som på landbrugsområdet vil ændre de anvendte emissionsfakto-rer. Disse nye GL træder i kraft fra udledningsåret 2013. De nye GL betyder bl.a., at drivhuseffekten af lattergas ned-skrives en smule, mens drivhuseffekten af metan opskrives en smule.57

Antallet af nyetablerede anlæg var dog beskedent, og det er usikkert, om støtten har haft afgørendebetydning for investeringerne. Klimarelaterede effekter opnåedes endvidere under erhvervsudvik-lingsordningen for primære jordbrugere og ordningen for investeringer i miljøteknologi, hvor enrække projekter bidrog til reduceret energiforbrug og reduceret næringsstofforbrug.Behovene på klimaområdet er:••••At forfølge mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 i forhold til1990, herunder gennem reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasserUdvikling af og investering i nye grønne teknologier, der kan bidrage til at reducere driv-husgasudledninger fra husdyrproduktionen, bl.a. håndtering af metan-udledning fra køersfordøjelse og fremme af udnyttelsen af husdyrgødning til energiformålOmlægning til ekstensiv landbrugsdrift på organogene jorde, omlægning til økologisk driftog skovrejsning på landbrugsjordAt fremme viden om, hvordan landbrugsproduktion bedst tilrettelægges, så drivhusgasud-ledningen fra den enkelte bedrift mindskes.

NaturGenerelt har udviklingen med mekanisering, intensivering og specialisering af jordbrugsproduktio-nen betydet, at mange økosystemer med tilhørende natur- og miljøværdier har været og er underpres. Desuden påvirker landbruget fortsat det omgivende miljø med kvælstof, fosfor og pesticider.Jordbrugets udvikling har således gennem årtier øget presset på en række naturtyper og arter. Der ergode eksempler på det modsatte, men den generelle udvikling viser, at en række sjældne og sårbarearter fortsat er under pres, mens der er blevet flere af de almindelige og mere robuste plante- ogdyrearter. Danmarks natur er blevet stadig mere ensartet og fragmenteret.Med omkring 92 pct. af landbrugsarealet i omdrift har Danmark et meget intensivt udnyttet land-brugsareal. Agerlandet har ændret sig på mange måder. Markerne er blevet større, og gennem årtierer mange af agerlandets gamle strukturer i form af skel, levende hegn, vandhuller m.v. blevet fjer-net. I dag udgøres 1-3 pct. af agerlandet af småbiotoper såsom vandhuller, levende hegn, grøfter oggravhøje.Faldet i antal kvæg og andre græssende husdyr og den ringe driftsøkonomi i plejen af halvkultur-arealer og andre marginale landbrugsarealer har gradvis ført til, at færre halvkulturarealer er under-lagt ekstensiv landbrugsdrift. Mens manglen på græssende husdyr og ekstensive driftsformer er etvoksende problem for naturplejen, er forureningen med næringsstoffer – der dog fortsat er markant- aftagende.Pesticidforbruget i jordbrugserhvervet har gennem mange år været stigende i Danmark. Det samle-de salg af pesticidaktivstoffer steg fra 2000 til 2011 fra 2.841 ton til 4.239 ton, og behandlingshyp-pigheden58steg i samme periode fra 2,07 til 3,18. Der er således i perioden tale om en stigning iforbrug og behandlingshyppighed på ca. 50 pct. Som supplement til indikatoren behandlingshyp-pighed er der nu indført en ny indikator, kaldet pesticidbelastningsindikatoren. Med den er det mu-ligt at følge udviklingen i, hvor belastende de solgte mængder pesticider er for miljøet og menne-58

skers sundhed. Udviklingen i belastningen har i den periode, indikatoren er beregnet for (2007-2011), vist en stigning fra 2,42 til 3,27 og dermed en stigning på 35 pct.Samlet set har udviklingen blandt andet ført til, at den samlede bestand af 22 af agerlandets mestkarakteristiske fugle er gået tilbage med ca. 36 pct. siden 1990. Også andre typiske agerlandsarter -fx haren - er gået stærkt tilbage siden 1970.De danske skove dækker 14,1 pct. af landarealet og består af ca. 45 pct. løvtræer og ca. 50 pct. nåle-træer, mens resten af skovarealet udgøres af veje, lagerpladser m.v. En stor del er produktionsskov.Alligevel rummer skovene meget af den danske artsdiversitet. Således er mindst halvdelen af de30.000 naturligt hjemmehørende arter i Danmark knyttet til skov, der også er levested for overhalvdelen af de arter, der optræder på listen med truede plante- og dyrearter (rødlisten).I de danske skove er der – sammenlignet med uforstyrrede skove, der gennem lang tid har liggeturørte hen – en begrænset forekomst af meget store, gamle træer og døde træer. Naturskov udgør iDanmark skønsmæssigt 7 pct. af skovarealet. Mængden af dødt ved i de danske skove er gennem-snitligt på ca. 5,4 m3/ha, og ca. 70 pct. af skovarealet har intet dødt ved. Der er en række skove iDanmark, hvor den værdifulde natur ikke er beskyttet.Skovarealet i Danmark har i mange år været i fremgang, jf. figur 27, hvilket sammen med den sta-dig større udbredelse af naturnær skovdrift i de eksisterende skove har haft positiv betydning for enrække skov-arter.Skovbrugets samlede produktionsværdi har været stigende i 2003-2011 og udgjorde i 2011 lidt un-der en mia. kr. Stigningen kan i hovedsagen tilskrives en stigende produktionsværdi for brændeflis,gavntræ i andet løvtræ og en noget svagere stigning i produktionsværdien for gavntræ i nåletræ.59Der er en klar tendens til, at en mindre andel af vedmassen bliver solgt som gavntræ, og en størreandel afsættes som træ til brænde, herunder brændeflis og andet energitræ.

Vedvarende skovdække, især med løvskov, er en af de bedste måder at beskytte grundvandet på.Tilplantning og gentilplantning med løvskov samt omlægning til naturnær skovdrift, hvor vedva-rende skovdække tilstræbes, fremmer skovenes gunstige bevaring af grundvandet.Den del af den producerede træmasse, der ikke opspares, kan anvendes som regenererbar energi.Udbytterne fra de tidlige indgreb og mellemudbytterne i skovdriften kan udnyttes til energiformålog derved substituere fossile brændsler. Skovene fungerer derfor både i forhold til lagring af kul-stof, men også i forhold til at reducere kulstofemissionen til atmosfæren ved at erstatte fossilebrændsler.I landdistriktsprogrammet 2007-2013 bidrog følgende ordninger til naturmålene: Miljøbetinget støt-te, Omlægning til økologi, Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, Natur- og Miljøprojek-ter, Plantegenetiske ressourcer, Skovordningerne, Miljø- og naturvenlig pleje af græsarealer, Etable-ring af vådområder og Etablering af randzoner.Om disse konkluderedes ved midtvejsevalueringen af programmet sammenfattende, at de både varrelevante for naturmålene og attraktive for ansøger. De var relevante for og sammenhængende meden række forskellige nationale politikker inden for natur-, miljø- og skovområdet, men der kunnevære behov for yderligere målretning af en række af ordningerne mod mere specifikke geografiskelokaliteter, naturtyper og arter. Der er endnu ikke gjort status for målsætningen om at fastholde

landbrugsdrift med høj naturværdi (HNV) under landdistriktsprogrammet 2007-2013. En stor del afde støttede arealer under ordningen for miljø- og naturvenlig pleje af græsarealer vil dog falde indunder HNV arealmålsætningen, som var at fastholde 78.000 ha arealer i landbrugsdrift med høj na-turværdi i 2013.Følgende erfaringer blev også draget af implementeringen:•Der manglede tilstrækkelige muligheder for at give økonomisk incitament til at beskytte biodi-versiteten i landbruget og skovene.•Etablering af vådområder virker ikke nødvendigvis optimalt på genopretning og bevarelse afbiodiversitet, idet fokus ligger på potentialet for N-retention.•Anvendelsen af en undtagelse fra betingelsen om at fastholde arealer i landbrugsmæssig standfor modtagelse af enkeltbetalingen under søjle 1 bidrog til at gennemføre projekter til imple-mentering af Natura 2000-direktiverne.•Der mangler viden om god naturpleje i landbruget.I den fortsatte gennemførelse af direktiver og planer vil der i langt højere grad skulle ske en geogra-fisk målretning af indsatsen på natur-, klima- og miljøområdet. Det er samtidig vigtigt at give jord-brugserhvervet og den enkelte producent muligheder for at leve op til deres ansvar for natur- ogmiljøbeskyttelse, der skal sikre, at landets naturværdier bevares og udvikles for eftertiden. En størremålretning af natur-, klima- og miljøindsatsen skal endvidere bidrage til en mere differentieret an-vendelse af naturressourcerne.Der kan herunder opnås en række synergieffekter mellem indsatserne vedrørende natur, miljø ogklima. Sigtet med indsatsen på natur- og miljøområdet kan med fordel tilrettelægges, så det ogsåomfatter klimahensyn, hvilket samtidig vil forbedre omkostningseffektiviteten for ordningerne.Behovene på naturområdet er:•••At fortsætte implementeringen af Natura 2000-direktiverne samt EU’s mål om biodiversitetfor 2020At gennemføre de nationale planer og opretholde resultaterne fra tidligere planer, herunderregeringens vision om grøn omstilling, naturplaner, pesticidplan og målsætninger for skove-neAt bidrage til at indfri EU’s klimamålsætninger og de internationale forpligtelser, herunderspecifikt den danske reduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren.

VandmiljøDanmark har ca. 170.000 søer og vandhuller og ca. 69.000 km naturlige og kulturskabte vandløb.Mange af de danske søer, vandløb og kystvande har fra naturens side et rigt plante- og dyreliv.Danmark er gennem EU's vandrammedirektiv forpligtet til at sikre, at vandløb, søer og kystvandehar en god økologisk status senest i 2015. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser forplanter og dyr. Udvaskningen til vandmiljøet af både kvælstof og fosfor er markant reduceret sidenstarten af 1990´erne.Generelt har de danske vandløb fået det bedre. I 2007 havde 51 pct. af de danske vandløb en godtilstand mod 42 pct. i 2000. Denne gunstige udvikling skyldes til dels mere skånsom vandløbsvedli-geholdelse og bedre spildevandsrensning. Over halvdelen af de danske vandløb har nu en god eller

meget god tilstand. Samtidig viser udviklingen i bundfaunaen siden begyndelsen af 1990´erne60, atandelen af vandløb med de bedste faunaklasser 5, 6 og 7 er steget fra 20 pct. til i dag ca. 55 pct.Men der er fortsat mange vandløb, hvor levestederne for dyr og planter er forringede som følge aftidligere udretninger, rørlægninger, hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, fysiske spærringer, udtør-ring på grund af vandindvinding mv. og tilførsel af spildevand. Vandløbene transporterer derudovernæringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjorde, hvilket påvirker miljøtilstanden i fjorde og søernedstrøms.Der er derfor fortsat behov for at forbedre de fysiske forhold i vandløb gennem bl.a. restaurering ogindførsel af en mere skånsom vedligeholdelse og forbedring af vandkvaliteten ved begrænsning afspildevandstilførslen.Vandmiljøplanerne har siden 1990´erne medført faldende forurening af danske søer. Indholdet affosfor og kvælstof er således faldet med henholdsvis 40 pct. og 11 pct. fra 2000 til 2007. Genereltkonstateres61i de danske søer en markant lavere koncentration af kvælstof og fosfor, øget sigtdyb-de, planterne forekommer på dybere vand end i begyndelsen af 1990´erne, ligesom der er et lavereindhold af alger.Da mængden af fosfor er en vigtig faktor for algevæksten, har faldet i mængden af fosfor forøgetvandets klarhed og givet bedre sigtdybde og dermed forbedret vilkårene for undervandsvegetatio-nen, der stabiliserer søbunden og forbedrer iltforholdene. Endvidere er forholdet mellem rovfisk ogfredfisk forbedret, hvilket er med til at stabilisere det økologiske system i søerne.Forurening med næringsstoffer fra landbruget og fra spildevandsudledning giver dog fortsat alge-vækst og risiko for iltfattige forhold i søerne – og i fjordene og de indre farvande - til skade forplanter, bunddyr og fisk.I landdistriktsprogrammet 2007-2013 var de ordninger, som primært skulle bidrage til vandmiljø-målene og dermed gennemførelse af vandrammedirektivet, ordningerne for etablering af vådområ-der, skov og randzoner, miljøbetinget støtte og omlægning til økologi. Ifølge midtvejsevalueringenbidrager programmet herigennem i et vist omfang til at beskytte vandkvaliteten ved at reducerekvælstofoverskuddet i vandmiljøet, men ikke på et niveau svarende til målsætningerne. Indsatsenfor reduktion af fosforudledning ved hjælp af frivillige aftaler om etablering af dyrkningsfri randzo-ner spiller ikke den store rolle, idet kun en lille del af målet nås. En efterfølgende ordning for areal-kompensation for pålagte krav om randzoner blev introduceret i 2012, men er endnu ikke blevetevalueret. Målet om reduktion af forbruget af pesticider blev delvist nået målt på det målsatte antalhektar med pesticidfri eller næsten pesticidfri drift.Følgende erfaringer blev draget af implementeringen i perioden 2007-2013:Især ordningerne for etablering af vådområder og skov på landbrugsjord kom godt i gang. Det styr-kede anvendelsen, at det har været muligt at anvende artikel 34-undtagelsen under CAP søjle I,hvorved modtagerne af arealstøtten kunne fastholde enkeltbetalingen på projektarealer, som ikke vilkunne fastholdes i landbrugsmæssig stand, idet de skifter tilstand som følge af implementering afVandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.60

Erhvervsuddannelse inden for landbrug og skovbrugErhvervsuddannelserne, herunder landbrugs- og skov- og naturteknikeruddannelsen, er placeret idet ordinære uddannelsessystem og foregår i mesterlære i den virksomhed, der er ens læreplads.De danske erhvervsskoler har oplevet en faldende søgning til erhvervsuddannelserne. Erhvervsud-dannelserne har over en længere periode tabt terræn i forhold til de gymnasiale uddannelser. Årsa-gen til frafaldet er bl.a. mangel på praktikpladser, trivselsproblemer, manglende kendskab til ud-dannelserne osv. For landmands- og driftslederuddannelserne har der dog siden 2005 været et kon-stant niveau i antallet, der har gennemført uddannelsen. Samme tendens er også gældende for skov-brugsteknikeruddannelsen.InnovationFormidling af viden fra forskere og universiteter til myndigheder og erhverv sikres i Danmark bl.a.gennem en række aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem universiteterne ogmyndighederne. En række rådgivende og bevilgende organer, herunder Rådet for Teknologi og In-novation samt Det Strategiske Forskningsråd, er etableret for at iværksætte tiltag, der kan forbedrevilkårene for forskning og innovation. Der er blandt andet opbygget en sammenslutning af almen-nyttige institutter, de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, der har til formål at sikre videns-delingen og samarbejdet mellem vidensinstitutter og erhvervslivet.Desuden kan der under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram ydes tilskud til udviklings-og demonstrationsprojekter samt til forskningsaktiviteter, der skaber grundlag for gennemførelse afudvikling og demonstration. Formålet er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- ognonfoodproduktion, herunder bidrage til udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse,arbejdsmiljø og videreudvikling af en markedsdrevet økologisk sektor samtidig med, at der sikres ethøjt niveau inden for klima, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed.Dansk landbrug og fødevarevirksomheder bidrager selv til forskning og innovation gennem deresbrancheorganisationer, herunder Videncentret for Svineproduktion og Videncentret for Landbrug. Igrænsefladerne mellem forskning og fødevarebranchen ligger der dog stadig uudnyttede potentialer,fx i forhold til tættere samarbejde mellem store og mindre virksomheder, hvor mindre virksomhe-der/entreprenører kan have gode innovative ideer, men mangler erfaringen til at trænge igennem påeksportmarkederne.

Dansk forskning har både styrker inden for fødevareforskning generelt og inden for nye teknologierog vidensfelter, som forventes at blive afgørende for udviklingen af det bæredygtige og biobaseredesamfund. Det drejer sig for eksempel om sensorteknologi, bioteknologi, pharmakologi, nanotekno-logi, IKT og forbrugeradfærd.Landbrugets eksportDet globale behov for fødevarer forventes at stige kraftigt frem imod 2050 og dermed eksportpoten-tialet for dansk landbrug. Den globale middelklasse forventes at stige fra knap 2 til næsten 5 mia. i2030. Det betyder, at det i særlig grad er kvalitetsfødevarer, som vil blive efterspurgt, samt teknolo-gi til ressourceeffektiv fødevare- og landbrugsproduktion.Generelt er eksportandelen for landbrugsproduktion i Danmark meget stor. Samlet set eksporteresca. 80 pct. af produktionen. Danmarks samlede landbrugseksport udgjorde i 2011 i alt 119 mia.DKK svarende til 17 pct. af den danske vareeksport. De animalske varer udgør langt den størsteandel af landbrugsvareeksporten, svarende til 80-85 pct. set over det seneste årti. Frossent svinekøder den største enkeltpost med en samlet eksport på ca. 20 mia. DKK. i 2011.61Overordnet set er danske landbrugs- og fødevareeksportører kendt på eksportmarkederne for pro-dukter af høj, ensartet kvalitet med et minimalt indhold af reststoffer samt pålidelige mekanismer tilkontrol og sporbarhed gennem hele kæden. Dette anses, også fremadrettet, som væsentlige driverefor en øget eksport. Dyrevelfærd er en parameter, der forventes yderligere fokus på i fremtiden.Fødevaresikkerhed er eksplicit en væsentlig driver på især de mindre udviklede markeder, men påde nære højindkomstmarkeder opfattes forhold som fødevaresikkerhed sandsynligvis mere implicit.Vækstudfordringer for fødevaresektorenDen danske fødevaresektor er kendetegnet ved en stor sammenhængskraft mellem primærprodukti-on, forarbejdning og forskning. Sammenhængskraften danner grundlaget for en konkurrencedygtig,eksportorienteret fødevareproduktion og giver et solidt udgangspunkt for fremtiden. For at frigørefødevaresektorens potentialer er der behov for at styrke rammebetingelserne for udvikling, produk-tion og afsætning af fødevarer kendetegnet ved høj fødevaresikkerhed, kvalitet, miljøhensyn, dyre-velfærd og økologi. Der er behov for at diversificere sortimentet af fødevareprodukter for at sikrebedre markedspriser. Dette kan bl.a. ske ved at fremme erhvervets evne til at markedsføre sig påhøjere kvalitetsstandarder.Økologisk jordbrugsproduktion integrerer en række af disse hensyn, idet sektoren producerer føde-varer under særligt høje krav til bl.a. miljø og dyrevelfærd. Danmark har en national målsætning omforøgelse af det økologiske jordbrugsareal, hvilket kræver yderligere udvikling af den økologiskeproduktion.Regeringens Vækstplan for Fødevarer indeholder en række anbefalinger i forhold til at styrke føde-vareerhvervets udviklingsmuligheder. Det anbefales bl.a., at der gøres mere for at understøtteiværksættere og mindre virksomheder, som arbejder med økologiske fødevarer, bl.a. gennem tilbudom rådgivning i forhold til produktudvikling og afsætning.Ved midtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammet 2007-2013 vurderedes det, at Erhvervsudvik-lingsordningen for det primære jordbrug og for forarbejdning i fødevaresektoren virkede fremmen-61

1.1.10. Bæredygtighed og ressourceeffektivitet i byerI 2020 bor 80 pct. af EU's befolkning i byer eller bynære områder. Virksomheder, infrastruktur ogkapital koncentrerer sig også i de største byområder62. I fremtiden vil langt det største forbrug afressourcer og udledninger af drivhusgasser i EU foregå i byerne, og en indsats i forhold til at redu-cere udledningen af drivhusgasser i byerne vil dermed have god virkning. I EU’s 7. miljøhandlings-program understreges det, at EU's byer har centrale miljøproblemer til fælles, og at de er voksende.Det gælder også i Danmark.Samtidig er byerne overvejende kendetegnet ved en befolkningstilvækst – mest markant i Køben-havn og Aarhus, hvor befolkningen forventes at vokse med henholdsvis 19 og 12 pct. over de næste10 år. Ligeledes er byer også ofte relativt sårbare over for miljøudfordringer, forurening og klima-ændringer. Det vurderes, at miljøteknologier og metoder udgør et betydeligt markedspotentiale i EUog i forhold til de hastigt voksende byer i hele verden.Danmarks energiforbrug er i høj grad koncentreret om aktiviteter i landets byer. Derfor spiller ud-viklingen af grønne energi- og ressourceeffektive (SMARTe) byer en helt central rolle i Danmarksarbejde med at reducere udledningen af drivhusgasser. Det samme gør sig i større omfang gældendei mange hastigt voksende byer i hele verden.Allerede i dag anslår EU-Kommissionen, at ca. 3,5 mio. europæiske arbejdspladser bidrager til pro-duktionen af grønne teknologier eller produkter. EU-Kommissionen forventer, at der kan skabesyderligere 1,5 mio. grønne arbejdspladser inden 2020, hvis udledningen af drivhusgasser sænkesmed 25 pct.Hvis der i danske byer kan udvikles teknologier til løsning af miljøproblemstillinger i byerne, vildet give et markant markedspotentiale i forhold til salg af løsninger i de store byer og byområderuden for EU. I fx Indien, Kina og Brasilien udgør affaldshåndtering, adgang til rent vand og luftfor-urening mv. barrierer for fremtidig vækst, og der er derfor et stort markedspotentiale for europæiskevirksomheder, der udvikler miljøteknologier og smarte byløsninger.

Forskellen på de to østdanske regioner skyldes til dels, at mange personer bosat i Region Sjællandhar arbejdsplads i Region Hovedstaden. Disse personer bidrager positivt til Region HovedstadensBNP pr. indbygger, men negativt til Region Sjællands BNP pr. indbygger.64Det skyldes, at værdi-tilvæksten (BNP) opgøres på arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres på bopælen65.Beregninger har vist, at omkring halvdelen af Region Sjællands og Region Hovedstadens afstand tillandsgennemsnittet for BNP pr. indbygger kan tilskrives pendling og derfor ikke er udtryk for reelleforskelle i værdiskabelse.66Det kommer også til udtryk ved, at både Region Hovedstaden og Regi-on Sjælland ligger væsentligt tættere på landsgennemsnittet, når man ser på erhvervsindkomst ogdisponibel indkomst pr. indbygger. Begge disse indkomster opgøres, modsat BNP, på bopælen.Region Sjælland har den næsthøjeste erhvervsindkomst og disponible indkomst pr. indbyggerblandt de danske regioner.Generelt har Region Sjælland de samme udfordringer som de øvrige regioner. Det gælder således,at ledigheden i Region Sjælland er på niveau med landsgennemsnittet (knap 6 pct. i marts 2013).Etableringsraten er lidt lavere i Region Sjælland (7,2 pct.) end på landsplan (7,6 pct., 2010). Ande-len af de nye virksomheder, der fortsætter med at eksistere over tid, er lidt højere i Region Sjællandend på landsplan. Det gælder både på kort sigt (1 år) og på lidt længere sigt. Hertil kommer, at an-delen af innovative virksomheder i Region Sjælland (42 pct.) er lidt lavere end på landsplan (44pct., seneste dataår 2011). Både andelen, der forventes at fuldføre henholdsvis mindst en ungdoms-uddannelse og en videregående uddannelse, er mindre end på landsplan. Endelig er der blandt de25-34 årige i regionen lidt færre med mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannel-se.Region Sjællands vækstudfordringer og de konkrete tiltag, som skal til for at løse dem, adskiller sigikke væsentligt fra de øvrige regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har således også iflere år haft et tæt samarbejde om større erhvervspolitiske satsninger – herunder også samfinansie-ring af fælles projekter bl.a. med Regionalfonden og Socialfonden. Og senest er de to regioner ogkommunerne (KKR Hovedstaden og KKR Sjælland) gået sammen om at udvikle en fokuseret dags-orden for vækst og beskæftigelse, som skal løfte hele den funktionelle hovedstadsregion.Vækstforum Sjælland skal – ligesom de andre vækstfora – udarbejde bidrag til en vækst- og udvik-lingsstrategi, herunder bidrag vedrørende yderområdeindsatsen. Vækstforum Sjælland skal ikkeanlægge et særligt indholdsmæssigt fokus i erhvervsudviklingsindsatsen fra 2014-2020, eftersomudfordringerne i Region Sjælland generelt vurderes at svare til udfordringerne i andre regioner. Bi-draget til vækst- og udviklingsstrategien skal – som i andre regioner - være udarbejdet på baggrundaf et fælles analysegrundlag tilvejebragt af regionsrådet og vækstforum. Det kan sætte fokus på desjællandske udfordringer og reflektere mulige tiltag, der kan afhjælpe udfordringerne, herunder medafsæt i regionalfondsprogrammet og i socialfondsprogrammet. Yderområdeindsatsen skal desudenadressere, hvordan Vækstforum Sjælland vil være med til at styrke vækst og jobskabelse i regionensyderområder. Syv ud af de 23 kommuner, der er udpeget som yderområder i perioden 2014-2020,ligger i Region Sjælland. Se desuden afsnit 3.

1.1.12. Territoriale udfordringer og lokale forskelleDen generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over beskedne regionale forskelle.Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstud-fordringerne er de samme. Der er dog lokale forskelle internt i regionerne. Således er der områder ilandet, der har særlige udfordringer i form af fx højere ledighed, stagnerende eller faldende indbyg-gertal, lavere uddannelsesniveau og en større andel indbyggere, der er uden for arbejdsstyrken. Sær-ligt flere af de danske øer har flere af disse karakteristika, og kombineret med en vanskeligere trafi-kal tilgængelighed giver det nogle særlige udfordringer for områdernes virksomheder og borgere.Men billedet er nuanceret, fx er det ikke alle geografiske yderområder67, der har en høj ledigheds-procent, ligesom der er kommuner tæt på hovedstaden, der har høj ledighed.Danmark har under den økonomiske krise mistet mange arbejdspladser i den private sektor, og dethar ramt nogle landdistrikter og enkelte yderområder hårdt, idet blandt andet en række industriar-bejdspladser er placeret her. Forandringerne i erhvervsstrukturen betyder, at også landdistrikterne idag står over for en stor omstilling og skal finde nye roller at udfylde i et globalt orienteret videns-og servicesamfund. Udviklingen betyder, at en del af den erhvervsaktive befolkning flytter til byer-ne for at tage en uddannelse eller finde arbejde. For nogle mindre byer og landsbysamfund oplevesen negativ spiral, hvor små byer bliver efterladt med tomme huse og faldende huspriser til følge,større afstand til offentlige serviceydelser og dårlige boliger, der udlejes til husstande med megetsmå indkomster. Der er dog byer – også i yderområderne – hvor man fastholder dynamiske sam-fund, og hvor folk bliver boende. Selv om beskæftigelsen falder mere i en række landdistrikter end ibyerne, og uddannelsesniveauet visse steder er lavere, er Danmark geografisk set et lille land, hvil-ket i vidt omfang gør det muligt at bo i landdistrikter og pendle til arbejde i større byer.Regeringen har som mål at fremme jobskabelse gennem sikring og forbedring af danske virksom-heders konkurrenceevne og evne til at skabe værdi. Gode rammevilkår for erhvervslivet skal væremed til at bane vejen for vækst, øget beskæftigelse og højere indkomster og dermed fremme af so-cial integration og fattigdomsbekæmpelse. Landdistrikterne skal i endnu højere grad end hidtil kon-kurrere på viden, opfindsomhed og kreativitet, og der skal skabes nye produkter, nye forretnings-modeller og åbnes nye markedsmuligheder. Samtidig er det vigtigt, at væksten i land og by ses isammenhæng.For visse egne af landet er jordbrugsproduktionen særlig vanskeligt stillet som følge af strukturelleog geografiske forhold. Det gælder 27 danske småøer uden broforbindelse samt Fanø, Læsø, Samsøog Ærø. Øernes erhvervsøkonomi er i høj grad afhængig af et levende landbrugserhverv, og detanses for afgørende for at undgå en affolkning af småøerne, at jordbrugsdriften fortsat sikres pådisse øer.

FLAG-områder68med større byer har i peioden 2007-2012 i et vist omfang oplevet en befolknings-tilvækst ligesom Danmark som helhed. Et fald i befolkningen ses dog på de mindre øer som Lange-land, Samsø, Læsø, Ærø og Bornholm. På Langeland faldt befolkningstallet med 7,3 pct. i perioden,mens indbyggertallet på de 27 småøer, som Småøernes Aktionsgruppe dækker, er faldet med 7,6pct.69Befolkningsudviklingen og aldersfordelingen har betydning for de lokale ressourcer, ligesom detkan have indflydelse på udviklingsmulighederne. Som det fremgår af figur 30, er der en relativt højgennemsnitsalder i FLAG-områderne sammenlignet med resten af landet. Ligeledes er der en un-derrepræsentation af de 17-49 årige i fiskeriområderne og en overrepræsentation i aldersgruppenover 50 år. Omvendt svarer antallet af børn og unge indtil 16 år i høj grad til gennemsnittet for re-sten af landet.Figur 30. Aldersfordeling i fiskeriområder sammenlignet med resten af landet, 2001-2012

størst interesse for strategien. Tilsvarende er især Nordjylland og Midtjylland mere orienteret modNordsø-området.Nordsø-strategien et eksempel på, at centrale aktører i regi af Nordsø-Kommissionen har formulereten egen strategi for Nordsø-regionen, som i øvrigt skal ses i sammenhæng med EU´s Havområde-strategi for Nordsøen. Østersø-strategien har derimod officiel status af makroregional strategi. Der-for uddybes det nedenfor, hvordan den vil blive indarbejdet i gennemførelsen af indsatsen underESI-fondene.Der redegøres dels for den indholdsmæssige sammenhæng mellem den nationale indsats under ESI-fondene og Østersø-strategien i 2014-2020 og dels for de nationale koordinationsmekanismer, dersættes i værk for at sikre strategisk og implementeringsmæssig sammenhæng i praksis.Indholdsmæssig sammenhæng: ESI-fondenes understøttelse af handlingsplanen for Østersø-strategienDer er for Østersø-strategien vedtaget en handlingsplan71, som indeholder følgende mål og delmål:1. Red havet•Rent vand i havet•Rig og sund natur•Ren og sikker skibsfart•Bedre samarbejde.2. Få regionen til at hænge sammen•Gode transportforhold•Pålidelige energimarkeder•Forbindelser mellem befolkningerne•Bedre samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.3. Øg velstanden•Østersø-strategien som frontløber i gennemførelsen af det indre marked•Østersø-strategien som bidragyder til implementering af EU 2020-strategien•Bedre global konkurrenceevne i Østersø-regionen•Tilpasning til klimaændringer samt risikoforebyggelse og -håndtering.Danmark vil som Østersø-land understøtte implementeringen af strategien via blandt andet den ind-sats, der gennemføres under ESI-fondene. Programmerne under de fire fonde vil således med deresoverordnede fokus på vækst og konkurrenceevne understøtte de to delmål, som omhandler imple-mentering af EU 2020-strategien og Østersø-regionens konkurrenceevne.For at understøtte projekternes muligheder for at bidrage til realiseringen af Østersø-strategien, erder i socialfonds- og regionalfondsprogrammet åbnet mulighed for, at visse udgifter under projekteraf transnational karakter kan støttes, jf. afsnit 3.1.4.

I skemaerne nedenfor er karakteren af førstsocialfondsprogrammetsog dernæstregionalfonds-programmetsforventede bidrag til handlingsplanen illustreret. Dernæst beskrives landdistriktspro-grammets og fiskeriudviklingsprogrammets påtænkte bidrag til strategien.Skemaerne viser den overordnede sammenhæng mellem tematiske mål, mål og indikatorer i hen-holdsvis programmerne og Østersø-strategiens handlingsplan. Der henvises til programmerne for entilsvarende beskrivelse af sammenhængen på investeringsprioritetsniveau.Sammenhængen mellem socialfondsprogrammet og handlingsplanen for ØstersøstrategienESF tematisk målDelmål i handlings- Resultatindikatorer i Indikatorer i Østersø-planenESF-programmethandlingsplanenFremme af bæredygtig - Bidrag til implemen-tering af EU 2020beskæftigelse af højkvalitet og støtte til ar- - Forbedret konkurren-ceevnebejdskraftens mobilitetAntal nye iværksættere, - Beskæftigelsesrateantal nye job, antalmatch af stillinger og - Produktivitetkandidater

De output- og resultatindikatorer, som ovenfor er angivet for ESF- og ERDF-programmet, er ikkeudvalgt med Østersø-strategien for øje, men da de flugter med Østersø-handlingsplanens indikato-rer, vil de kunne anvendes til at måle, om og i hvilket omfang projekterne bidrager til at realisereØstersø-strategien.Danmark har koordinationsansvar for fire prioritetsområder (energi, SMV’er, ren skibsfart og mari-tim sikkerhed) under Østersø-strategien. På disse områder vil regionalfonds- og socialfondsindsat-sen kunne bidrage til Østersø-strategien i det omfang, der ydes støtte fra programmerne til konkreteprojekter på prioritetsområderne. Det kunne f.eks. være i form af projekter vedrørende innovativeløsninger på det maritime område (PA Safe) under ERDF-programmet, fremme af iværksætteri ogvækstrettet kompetenceløft af SMV’er under ESF-programmet (PA SME) eller innovative energi-løsninger og forbedring af SMV’ers energi- og ressourceeffektivitet under ERDF-programmet (PAEnergy). Bidraget vil fremgå af resultatmålingerne af strukturfondsindsatsen.I praksis vil det under behandlingen af det enkelte projekt under regionalfondsprogrammet og soci-alfondsprogrammet blive vurderet, om det bidrager til at understøtte Østersø-strategiens mål ogdelmål og dermed skal tildeles den særlige områdetype for makroregionale samarbejdsområder,som indgår i det forordningsbestemte kategoriseringssystem (den territoriale dimension).Der vil således ikke blive afsat særskilte midler under regionalfondsprogrammet og socialfondspro-grammet til projekter under Østersø-strategien. De regionale vækstfora kan vælge at give forrang tilprojekter, der understøtter Østersø-strategien, og resultatet af den regionale, strategiske prioriteringaf Østersø-regionen i form af effekter af konkrete projekter, der understøtter Østersø-strategien, vilkunne opgøres. Dette vil kunne ske i forbindelse med den årlige rapportering til EU-Kommissionenog i andre situationer.Landdistriktsprogrammetvil understøtte delmålene om rent vand i havet, rig og sund natur ogtilpasning til klimaændringer, idet programmet indeholder målsætninger om at værne om miljøet ognaturen i Danmark gennem fremme af miljømæssigt bæredygtig landbrugs- og skovbrugsprodukti-on generelt og i udpegede områder.For eksempel forventes projekter for etablering og fastholdelse af vådområder på landbrugsjord atbidrage til at reducere udledning og udvaskning af kvælstof og fosfor fra landbruget til vandmiljøetog de indre farvande omkring Danmark. Projekter for landbrugets investering i ny miljøteknologifor bedre vandforvaltning, effektivitetsforbedringer i vandforbruget og energiforbruget, lettere leve-ring af nonfood råmaterialer til bioøkonomien og reduktion af drivhusgasser vil også bidrage tilmålene i strategien. Ligeledes forventes arealstøtte til omlægning til og opretholdelse af økologisklandbrugsdrift med begrænset anvendelse af kvælstof, ekstensivering af lavbundsarealer og organo-gene landbrugsjorde samt etablering af skov på landbrugsjord at have både direkte og indirekte po-sitive påvirkninger på vandmiljøet og klimaet.Fiskeriudviklingsprogrammetvil især understøtte delmålene om rent vand i havet, rig og sundnatur og bedre samarbejde, idet programmet indeholder målsætninger om blandt andet fremme afskånsomt fiskeri og økosystembaseret fiskeriforvaltning.Inden for strategisamarbejdet har Danmark allerede bidraget aktivt til samarbejdet om fiskerirelate-rede emner i ”The Baltic Fisheries Forum, BALTFISH”, som er et særdeles relevant forum for regi-onalt samarbejde. Under PA AGRI (tidl. indsatsområde 9) er Danmark ansvarlig for et flagskibspro-

jekt om at sætte en stopper for discard i Østersøen, herunder udarbejdelse af forslag om indførelseaf discardforbud i Østersøen. Det forventes, at forslaget sendes til EU-Kommissionen i begyndelsenaf 2014, som en fælles indstilling, som skal danne grundlag for EU’s forslag om indførelse afdiscardforbuddet i Østersøen. I forbindelse med indførelsen af discardforbuddet kan det blive sær-deles relevant med nye fælles projekter til belysning af, hvor meget ekstra fisk, der landes, og evt.hvilke muligheder der er for håndtering af de ekstra fisk til andre formål end konsum.Danmark har endvidere i forbindelse med arbejdet med strategien bidraget til udarbejdelse af ”bestpractice” vedrørende akvakultur samt deltaget i andre fiskerirelaterede samarbejder.Det regionale samarbejde i BALTFISH har udviklet sig meget positivt, og nye tiltag vedrørendefiskeriforvaltningen vil også fremover blive koordineret inden for dette regionale samarbejde. Dan-mark står fortsat i spidsen for koordinering af arbejdet med gennemførelse af beslutningen omdiscardforbuddet.Under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet vil indsatser i programmerne, derbidrager til gennemførelsen af de relevante delmål i Østersøstrategien, blive moniteret.Der vil ikke blive afsat særskilte midler under disse programmer til projekter under Østersøstrategi-en, men resultatet af prioriteringen af indsatsen under programmerne i form af effekter af konkreteprojekter, der understøtter Østersøstrategien, vil kunne opgøres. Dette vil kunne ske i forbindelsemed den årlige rapportering til EU-Kommissionen.Koordinationsmekanismer for Østersø-strategienDet nationale kontaktpunkt for Østersø-strategien er placeret i Udenrigsministeriet.Danske myndigheder har på vegne af de øvrige Østersø-lande ansvar for koordination af fire af stra-tegiens prioritetsområder: Energi (ved Energistyrelsen), SMV’er (ved Erhvervsstyrelsen), ren skibs-fart samt maritim sikkerhed (ved Søfartsstyrelsen).Koordinationsmekanismerne for 2014-2020 er endnu ikke beskrevet i detaljer. Overordnet forventeset oplæg med følgende indhold drøftet mellem Europa-ministeren (hvorunder det nationale kontakt-punkt hører) og Erhvervs- og Vækstministeren (hvorunder hører forvaltningsmyndigheden forstrukturfondene og (med)ansvaret for tre af Østersø-strategiens prioritetsområder):-Et strategisk samarbejde med et overordnet mål om at støtte en grøn vækstdagsorden iØstersø-regionen via understøttelse af især bidrag til EU’s klimamål og målene om beskæf-tigelse og bæredygtig vækst.Et formaliseret og praktisk samarbejde om strategi og implementering på projektniveau,hvor de vigtigste samarbejdspartnere er Udenrigsministeriet, herunder Eksportrådet, og Er-hvervs- og Vækstministeriet, herunder Søfartsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Med udgangs-punkt i denne forankring vil også koordinationen med andre fagministerier og det regionaleniveau blive varetaget.

1.1.14. Flytning af midler mellem regionerDen danske ramme til Danmark fra Regionalfonden og Socialfonden i perioden 2014-2020 er somudgangspunkt 553,4 mio. EUR (løbende priser), hvilket svarer til en reduktion i faste priser på 22pct. i forhold til 2007-2013.Ovennævnte ramme fordeler sig med 326,5 mio. EUR på målet om investeringer i vækst og be-skæftigelse og med 226,9 mio. EUR til målet om europæisk territorialt samarbejde (ETC). Midlerneunder målet om investeringer i vækst og beskæftigelse er fordelt med 71,4 mio. EUR til overgangs-regioner (Region Sjælland) og 255,1 mio. EUR til de mere udviklede regioner (resten af Danmark).På grund af de kriterier, der ligger til grund for fordelingen af midler mellem målet om investerin-ger i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, vil der for Danmarksvedkommende som udgangspunkt ske en markant forskydning i forholdet mellem de to mål i 2014-2020 sammenlignet med 2007-2013framålet om investeringer i vækst og beskæftigelsetilmåletom europæisk territorialt samarbejde. Fordelingsnøglen betyder, at andelen til målet om investerin-ger i vækst og beskæftigelse reduceres med hele 44 pct. i faste priser, mens andelen til målet omeuropæisk territorialt samarbejde stiger med ca. 83 pct. Samtidig er den danske andel til europæiskterritorialt samarbejde markant større end andre medlemslandes. Af det samlede beløb er der lagt optil, at ca. 41 pct. af de samlede midler til Danmark anvendes til europæisk territorialt samarbejde.Gennemsnittet for hele EU er ca. 3 pct.Denne markante forskydning vil have indflydelse på de regionale vækstforas mulighed for at under-støtte gennemførelsen af EU 2020-strategien og de regionale vækst- og udviklingsstrategier via ind-satser hovedsageligt inden for uddannelse, innovation og iværksætteri, herunder i yderområderne,der ligger længst fra de større byer og har en lav erhvervsindkomst pr. indbygger. Det er vurderin-gen, at en forøgelse i ETC næppe kan opveje dette. ETC-indsatsen vil dels fortrinsvist være rettetmod aktiviteter i de grænsenære områder, dels have et andet strategisk fokus end indsatsen undermålet om investeringer i vækst og beskæftigelse og dels involvere andre aktører i såvel beslutnin-gerne om anvendelsen af midlerne som i selve gennemførelsen af projekterne, Det gælder fx i for-hold til uddannelse, der har væsentlig højere prioritet i programmerne under målet om investeringeri vækst og beskæftigelse end i programmerne under målet om territorialt samarbejde.Med henblik på at sikre den nødvendige kritiske masse i indsatsen for vækst og beskæftigelse iDanmark samt sikre en vis kontinuitet er der fra dansk side et ønske om at overføre midler fra måletom europæisk territorialt samarbejde til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, jf. artikel94, stk. 2 og 3, i den generelle forordning. Vigtigheden af at undgå abrupte skift i fordelingen afmidler i forhold til perioden 2007-2013 har ligeledes været anført af DG Regio i brev af 22. juli2013.Erfaringerne fra perioden 2007-2013 er, at de nationalt forankrede projekter under målet om regio-nal konkurrenceevne og beskæftigelse generelt har givet gode resultater, inddraget mange små ogmellemstore virksomheder og har haft fokus på udviklingen af yderområderne.

Forvaltningsmyndigheden har i samarbejde med regionerne og Danmarks Statistik brugt registerda-ta til at undersøge den faktuelle udvikling i de virksomheder, som har deltaget i de nationalt forank-rede projekter, og sammenlignet disse med en kontrolgruppe af virksomheder for at estimere effek-terne af indsatsen. Effektmålingerne indikerer, at den nationalt forankrede indsats har bidraget til atskabe et stort antal nye arbejdspladspladser og øget omsætningen betydeligt i den private sektor ialle regioner. Der findes ikke tilsvarende målinger af ETC-indsatsens effekter.Danmark anmoder med henvisning til artikel 94, stk. 2, om en overførsel fra de grænseoverskriden-de programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde på 86,7 mio. EUR (løbende pri-ser) for perioden 2014-2020. Midlerne overføres til både de mere udviklede og overgangsregioner,og overførslen fordeles efter befolkningsandel.Efter flytningen vil der - set over hele perioden 2014-2020 – fortsat være mere end 25 pct. af mid-lerne fra strukturfondene til rådighed for målet om europæisk territorialt samarbejde. Danmark vilderfor fortsat være et af de lande i Europa, der bruger den største andel af sin regional- og social-fondskonvolut på territorialt samarbejde, og andelen er markant over EU-gennemsnittet. Efter over-flytningen vil der fra dansk side blive anvendt 140,1 mio. EUR til ETC i perioden 2014-2020 imodsætning til 103,4 mio. EUR i perioden 2007-2013.Efter overflytningen vil der som udgangspunkt være 140,1 mio. EUR til rådighed under målet omeuropæisk territorielt samarbejde og 413,2 mio. EUR til rådighed under målet om investeringer ivækst og beskæftigelse, jf. tabel 9.Tabel 9. Oversigt over anmodning om overførsel.2014Ramme fra EUtil målet ominvesteringer ivækstogbeskæftigelse– ex overførsel(1)Ramme fra EUtil målet omeuropæiskterritorialtsamarbejde –ex overførsel(2)Forslagtilmuligoverførsel prår hvor måletom territorialtsamarbejdeudgør 25% (3)Måletomeuropæiskterritorialtsamarbejdeårligtefteroverførsel (2-3)Måletominvesteringer ivækstogbeskæftigelse ialt efter over-førsel (1+3)201520162017201820192020I alt

1.1.15. Sammenfatning – vækstudfordringerPå baggrund af den socioøkonomiske analyse kan der identificeres en række vækstudfordringer iDanmark. Der er desuden identificeret en række udfordringer inden for bl.a. miljøbeskyttelse, for-valtning af naturressourcer, tilpasning til klimaforandringer og omstilling til bioøkonomi m.v. ESI-fondene skal medvirke til at imødegå disse udfordringer og understøtte den indsats, som samtidigfinder sted for nationale midler eller via andre EU-finansierede instrumenter.Der vil imidlertid være visse af de identificerede vækstudfordringer og øvrige udfordringer, somESI-fondene ikke skal anvendes til imødegåelse og løsning af. Dette skyldes, at de økonomiskerammer for fondene er mindre i den kommende programperiode end i perioden 2007-2013, og at detderfor er nødvendigt at prioritere og fokusere indsatsen, herunder i forhold til de initiativer, der harden største effekt. Desuden vil nationalt finansierede initiativer eller andre EU-finansierede instru-menter kunne bidrage til imødegåelse af de pågældende udfordringer.Som eksempel kan nævnes, at der ikke forventes at blive anvendt midler under landdistriktspro-grammet til direkte forbedring af finansieringsmulighederne for generationsskifte eller andet skifteaf bedriftsejendomme i landbrugssektoren til trods for de identificerede udfordringer for sektoren pådette område, idet dette ikke vurderes at være et effektivt tiltag. Desuden har regeringen taget flerenationale initiativer med henblik på forbedring af landbrugets adgang til finansiering, jf. bl.a. rege-ringens Vækstplan for Fødevarer, der indeholder forslag til en række nye finansieringsinitiativer forlandbruget.72Det bemærkes dog, at landdistriktsprogrammet indirekte vil fremme generations- og bedriftsejer-skifter i landbrugssektoren, idet indsatser under fokusområderne 2A og 5 B-D indirekte kan bidragetil at forbedre finansieringsmulighederne for ejerskifte af landbrugsbedrifter.De vigtigste vækstudfordringer og øvrige udfordringer, som ESI-indsatsen skal medvirke til at imø-degå, er:•At flere danske virksomheder bliver innovative, herunder at danske virksomheder bliverbedre til at anvende forskning og ny teknologi.•At øge antallet af selvstændige erhvervsdrivende, øge jobskabelsen i nyetablerede virksom-heder og sikre, at flere virksomheder kommer ind i et vækstforløb.•At flere private virksomheder ansætter højtuddannede.•At SMV’ers konkurrenceevne forbedres via bl.a. øget internationalisering, automatiseringog digitalisering samt adgang til finansiering.•At udledningen af drivhusgasser reduceres via udvikling og anvendelse af ny teknologi, her-under at der gøres en særlig indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser i de størstebyer.•At øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser.•At sikre at flere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse.•At flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder særligt en er-hvervsuddannelse•At forbedre konkurrenceevnen og fremme en fortsat strukturtilpasning og generationsforny-else i landbruget, bl.a. gennem investeringer i ny teknologi, herunder miljøteknologi, samtforbedring af ressourceeffektiviteten.72

At fremme en fortsat mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i landbrug og skov-brug, herunder implementering af Vandramme- og Natura 2000-direktiverne og hensynet tildyrevelfærd.At fremme omstilling til bioøkonomi, herunder til vedvarende energiforsyning.At tilpasse fødevareproduktionen til ændrede tendenser i efterspørgslen efter kvalitetspro-dukter og økologiske produkter gennem innovative tiltag.At modvirke tilbagegangen i arbejdspladser og fremme beskæftigelse og erhvervsudvikling ilanddistrikterne.At styrke forbindelsen mellem primærerhverv samt forskning og innovation.At styrke indsamling af data og viden i forhold til især kravet i CFP om økosystemforvalt-ning og marine habitater i Natura 2000 områder.At styrke en effektiv fiskerikontrol.At fremme en fortsat mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i fiskeri og akvakul-tur, herunder sikring af yngle- og levesteder for fisk gennem implementering af Havstrategi-direktivet, Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne i relation til gennemførelse afden fælles fiskeripolitik og under hensyntagen til den voksende konkurrence om udnyttelseaf havareal.At begrænse fiskeriets påvirkning af havmiljøet og herunder begrænse uønskede bifangsterog discard.At forbedre konkurrenceevnen inden for fiskeri og akvakultur, bl.a. gennem innovation oginvesteringer i ny teknologi og forbedring af ressourceeffektiviteten.At bidrage til, at der fortsat er fiskerirelateret aktivitet i de mindre fiskerihavne samtidigmed, at strukturudviklingen medfører koncentration på færre store fiskerihavne.At bidrage til vækst i akvakulturproduktionen ved bl.a. at fremme miljøeffektive teknologiermed henblik på reduceret miljøbelastning og økonomisk optimering af produktionen.

1.1.16. Erfaringer fra perioden 2007-2013Regionalfondsprogram og socialfondsprogramEn række af de udfordringer, som identificeres ovenfor, har været udfordringer i Danmark gennemlængere tid. Regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet har i perioden 2007-2013 såledesogså medvirket til:•At flere danske virksomheder bliver innovative, herunder at danske virksomheder bliverbedre til at anvende forskning og ny teknologi.•At øge antallet af selvstændige erhvervsdrivende, øge jobskabelsen i nyetablerede virksom-heder og sikre, at flere virksomheder kommer ind i et vækstforløb.•At flere private virksomheder ansætter højtuddannede.•At SMV’ers konkurrenceevne forbedres.•At flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder særligt en er-hvervsuddannelse.

Til trods for den indsats, som allerede er gennemført – både via nationale tiltag og med midler fraRegionalfonden og Socialfonden – er der dog ingen tvivl om, at der er behov for en fortsat indsats iforhold til de pågældende udfordringer, hvis der skal skabes vækst og beskæftigelse i hele landet.De indsatser, som planlægges igangsat under det nye regionalfondsprogram og det nye socialfonds-program, bygger også i høj grad på de positive erfaringer, der har været i perioden 2007-2013. Detgælder fx den fokuserede indsats, der medvirker til at skabe kritisk masse i indsatsen under fondenesamt fokus på resultatorientering og effektmåling.Både regionalfondsindsatsen og socialfondsindsatsen er kendetegnet ved meget stort fokus på resul-tatorientering. Den indsats, som planlægges igangsat under de enkelte fonde, har således som ho-vedregel i tidligere projekter vist sig at kunne skabe mærkbare resultater. Det skal bemærkes, atprogrammerne i perioden 2014-2020 under Regionalfondsprogrammet og Socialfondsprogrammetsom følge af kravet om tematisk koncentration er blevet skærpet i forhold til 2007-2013, og fokuser, jf. ovenstående, i høj grad rettet mod den type af aktiviteter, som har vist sig at bidrage positivttil vækst og beskæftigelse.Ifølge Temaevalueringen vedrørende strukturfondsperioden 2007–2013, udarbejdet af COWI i sep-tember 2009, bygger de gode innovationsprojekter under fondene på velfunderede rationaler ogkonkrete problemstillinger, og at de har et skarpt fokus i deres tilgang. Ydermere skaber de godeprojekter klarhed omkring effekterne. Endvidere bygger de deres partnerskaber på "Triple Helix"eller på brugerdreven innovationstilgang og bringer dermed nye konstellationer sammen, der kanblande forskning og praksis, eller hvor producenterne og brugerne er fælles om produktudviklingen.Det fremgår af de gode projekter, at det er en udfordring at få private virksomheder til at deltage, ogat det er krævende at få etableret et godt partnerskab. Det er også en udfordring at bringe mangeforskellige interesser, værdier og personligheder sammen på tværs af partnerskabet, og det stillerstore krav til projektledelsen.Erfaringerne fra regionalfonds- og socialfondsprogrammet 2007-2013 har således vist, at samspilmellem videninstitutioner og virksomheder er en vigtig kilde til at øge antallet af innovative virk-somheder73. Det er derfor vigtigt, at muligheden for at kunne støtte samarbejder mellem virksomhe-der og videninstitutioner fortsat er til stede i 2014-2020, herunder med fokus på inddragelse af virk-somheder.Rådgivning kan være med til at styrke vækst og jobskabelse i SMV’er74. Jf. også regionalfondspro-grammets prioritetsakse 2 er der desuden en række undersøgelser, der viser, at danske virksomhederhar brug for rådgivning og sparring om fx internationalisering, og at der er et stort vækstpotentiale iat styrke danske virksomheders automatisering og digitalisering. Derfor vil der også i perioden2014-2020 være mulighed for at støtte køb af rådgivning for virksomheder, der via screening vurde-res at have et vækstpotentiale. Det samme gælder virksomheder, der har potentiale for at blive mereressource- eller energieffektive. Også under socialfondsprogrammet vil det være muligt at støtterådgivning, eftersom beskæftigelsen i nystartede virksomheder kan øges gennem rådgivning elleranden støtte til iværksættere og potentielle iværksættere75.

Temaevalueringen af den danske strukturfondsindsats 2007-201376peger på, at virksomhedersvækst og beskæftigelse kan øges via tilførsel af nye kompetencer til ledelse og medarbejdere baseretpå virksomhedernes dokumenterede vækstbehov. Efteruddannelses- og kursusforløb har vist sig athave en positiv effekt, hvis der er tale om erhvervsrettet eller videregående voksen- og efteruddan-nelse77. Set i lyset af beskæftigelses- og produktivitetsudfordringerne i danske virksomheder vil detderfor være muligt at understøtte sådanne indsatser. Efterspørgslen efter faglært og højtuddannetarbejdskraft vil stige i de kommende år. Eftersom antallet af faglærte forventes at falde i de kom-mende år, og ansættelse af højtuddannet arbejdskraft bidrager positivt til produktiviteten i små- ogmellemstore virksomheder, er det ligeledes vigtigt forsat at understøtte disse indsatser. Der henvisesi øvrigt til de operationelle programmer, der uddyber, hvordan erfaringerne fra perioden 2007-2013har kvalificeret indsatsen for 2014-2020.Ca. 20.000 private virksomheder og over 60.000 personer har haft gavn af regionalfondsprogram-met og socialfondsprogrammet i perioden 2007-2014.LanddistriktsprogrammetDer er i 2010 gennemført en midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammet 2007-2013. Evaluatorvurderede dengang på baggrund af en sammenligning af de opstillede mål og målopfyldelsen forårene 2007-2009, at programmet generelt bidrog tilfredsstillende til målopfyldelsen. Der var såledesopnået en øget nettoværditilvækst i fødevaresektoren, og arbejdsproduktiviteten i både jordbrugetog i fødevaresektoren var øget. Desuden var jobskabelsen meget tilfredsstillende. Programindsatsenbidrog dog ikke afgørende til, at den svage udvikling af landdistrikterne kunne forbedres, men dervar positive resultater.Hvad angår miljørelaterede effekter, var kvælstofoverskuddet reduceret tilfredsstillende i forhold tildet fastsatte mål. Bidraget til bekæmpelse af klimaforandringerne gennem en forøgelse af produkti-onen af vedvarende energi havde i perioden en indirekte karakter. Der var således givet tilskud til etbegrænset antal gylleseparationsanlæg og andre typer af teknologier, der har muliggjort produktionaf biogas baseret på svine- og kvæggylle. Indsatsen for reduktion af fosforudledning ved hjælp afdyrkningsfri randzoner havde heller ikke spillet en stor rolle. Målet om reduktion af pesticider varnået, målt på antal hektar under tilsagn af forskellige former for miljøvenlig drift. Samlet set vurde-rede evaluator resultaterne af de væsentligste ordninger under programmet 2007-2013 som positive.Der henvises desuden til afsnit 1.1.9., hvor der er redegjort yderligere for erfaringerne fra program-perioden 2007-2013 i relation til de beskrevne vækstudfordringer.NaturErhvervstyrelsen har i 2013 foretaget et servicetjek af støtteordningerne under landdistrikts-programmet 2007-2013 med henblik på forenkling og forbedring af landdistriktsprogrammet 2014-2020. Ved servicetjekket er der kortlagt effekter, administrationsprocenter og underkendelsesrisicived de enkelte støtteordninger. På denne baggrund programmeres der færre, men større og bredereordninger end i det foregående landdistriktsprogram. Dette princip bliver håndhævet med henblikpå at opnå forenkling, forbedret effekt og reduktion af underkendelsesrisici.

FiskeriudviklingsprogrammetI midtvejsevalueringen for fiskeriudviklingsprogrammet for 2007-201378konkluderede evaluator(2011), at programmets hidtidige resultater havde fremmet den Europæiske Fiskerifond og den fæl-les fiskeripolitiks målsætninger om en bæredygtig udvikling af ressourcerne. Evaluator vurderede,at programmet har haft en bred og effektiv inddragelse af partnerskabet både under programmetsforberedelse og gennemførelse.På baggrund af anbefalingerne i evalueringen er der bl.a. foretaget følgende tilpasninger i ordnin-gerne:---Akvakulturordningen er tilpasset, således at der tages bedre hensyn til nye krav fra Miljøsty-relsen til udledning, og der er indført et loft for at begrænse omfanget af særligt store tilsagn.I årsrapporten om programmer er data for akse 4 suppleret med data om nye arbejdspladser.Der er aftalt resultatindikatorer med Naturstyrelsen for indsatsen vedrørende vandløb.

Vedrørende det nye element til bæredygtig udvikling af fiskeriområder (FLAG) konkluderede eva-luator, at ordningen bidrager med en bred vifte af aktiviteter, der er relevante for fiskeriområdernesbevaring og udvikling, men at indsatsen domineres af projekter, der understøtter nye faciliteter, og imindre grad erhvervsprojekter. Det kan være vanskeligt at motivere ansøgere til at søge tilskud tilerhvervsprojekter gennem aktionsgruppen, idet de relativt små budgetter gør investeringstilskud fraordningen mindre interessant. Det anbefales dog, at der gøres en styrket indsats for at få flere er-hvervsrettede projekter gennem styrkede samarbejdsrelationer med relevante erhvervspartnere.NaturErhvervstyrelsen har i 2013 gennemført et servicetjek af ordningerne i fiskeriudviklingspro-grammet 2007-2013. Servicetjekket omfatter en kortlægning af de relevante ordninger, en analyseaf ordningernes popularitet, kompleksitet, administrative omkostninger, effekt og forenklingspoten-tialer samt anbefalinger til, hvordan ordninger kan forenkles, ændres eller ophøre, så det medførerbesparelser gennem smidigere administration, reduceret kompleksitet, lavere antal overtrædelserm.m. Ud fra disse forhold vurderes det, hvorvidt en ordning indstilles til at blive videreført. Derud-over vil det blive overvejet, om tilsvarende mål i stedet kan tilgodeses gennem andre, mere generel-le ordninger med større volumen.78

1.2 En opsummering af ex ante evalueringen af programmerne eller hovedkonklusio-ner af ex ante evalueringen af partnerskabsaftalen, hvis den er gennemført på med-lemsstatens eget initiativ.Partnerskabsaftalen er ikke blevet ex ante evalueret af eksterne evaluatorer. Den følgende tekst erbidrag fra de eksterne ex ante evaluatorer for så vidt angår de operationelle programmer.For Regionalfonden og Socialfonden er ex ante evalueringerne udarbejdet i en interaktiv procesmed ex ante evaluatorerne. Der er således løbende blevet udvekslet udkast til operationelle pro-grammer, ligesom anbefalinger fra evaluatorerne generelt er tilstræbt indarbejdet, jf. også nedenfor.1.2.1 Resume af ex ante evaluering af landdistriktsprogrammet79IndledningDenne rapport indeholder vurdering af udkast til det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der erudarbejdet af NaturErhvervstyrelsen (version dateretden 16. oktober 2013).Vurdering af kontekst og behovEx ante evaluator vurderer, at analysen af fødevaresektoren og landområderne generelt er bred ogomfattende og dækker hele territoriet og alle relevante sektorer og problemstillinger. Det klarlæg-ges, at Danmarks landområder består af hele Danmarks areal bortset fra områderne omkring de stør-re byer, og at landområderne overordnet set står overfor ensartede udfordringer i forhold til jobska-belse, fastholdelse af befolkning m.v., men at de specifikke udfordringer og ressourcer kan varierefra område til område.Det er ex ante evaluators samlede vurdering, at analysen udgør et tilstrækkeligt grundlag til vurde-ring af behov, og at de identificerede behov er klart kategoriseret i forhold til prioriteterne i landdi-striktsforordningen.80Det vurderes desuden, at analysen generelt er baseret på et bredt dækkende og relevant indikator-grundlag. Der er redegjort for baseline år for de enkelte indikatorer, og værdien af de enkelte indi-katorer svarer til de officielt tilgængelige data. Dog mangler der begrundelse for ikke at anvendefem af de fælles kontekstindikatorer.Det fremgår, at den opsamlende analyse og analysen af tværgående sammenhænge med fordel kanuddybes, og at kvaliteten af SWOT kan forbedres yderligere i forhold til systematik og konsistens.Evaluator vurderer, at en sådan opstramning af SWOT vil styrke sammenhængen mellem SWOT ogvurdering af behov og dermed tydeliggøre grundlaget for programmets strategi og mål.Det vurderes, at der ud fra de foreliggende dokumenter er opnået en tilfredsstillende konsistens ogsammenhæng mellem SWOT og vurdering af behov i forhold til partnerskabsaftalen, øvrige EU-programmer og den direkte landbrugsstøtte (CAP søjle 1).Der henvises til ex ante evalueringen af det danske landdistriktsprogram, COWI, 2014.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af land-distrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådetsforordning (EF) nr. 1698/2005.8079

Ex ante evaluators anbefalinger er imødekommet ved at udbygge SWOT-teksten og revidere logik-ken for valg af foranstaltninger i forhold til de beskrevne behov og de med landdistriktsforordnin-gen fastlagte prioriteter.Relevans og programmets interne og eksterne sammenhængDet vurderes generelt, at programmets foranstaltninger og interventionslogik er relevant og balance-ret i forhold til at adressere Europa 2020 målsætningerne (dvs. fremme intelligent, bæredygtig oginkluderende vækst, innovation og lette presset på miljø og klima) samt nationale målsætninger (frafx Natur- og Landbrugskommissionen, Økologisk Handlingsplan 2020 m.fl.) Der er dog ikkegrundlag for at kvantificere de konkrete bidrag.Ex ante evaluator noterer sig, at processen i forhold til programudformning og de beskrevne ram-mer for gennemførelsen af programmet involverer en bred og relevant kreds af partnere.Indholdet i programmet er i store træk konsistent i forhold til udkastet til partnerskabsaftale dateretjuli 2013, som indeholder en relativt generel beskrivelse af indholdet i landdistriktsprogrammet. Daudkastet til partnerskabsaftale efterfølgende er blevet revideret, er der tale om en foreløbig vurde-ring.Evaluator vurderer desuden, at EU-Kommissionens anbefalinger til Danmark fra november 2012har udgjort et væsentligt bidrag til fastsættelse af målene i partnerskabsaftalen og dermed bidragettil forberedelsen af landdistriktsprogrammet.Landdistriktsprogrammet er i høj grad rettet mod landmænd og det primære jordbrug, jf. at land-mænd forventes at modtage ca. 86 pct. af den samlede støtte, hvilket gør en stor del af programind-satsen unik for dette program.Ex ante evaluator vurderer, at der særligt i forhold til Regionalfondsprogrammet er oplagte mulig-heder for udvælgelse af områder med koordinerede indsatser i forhold til vækst og innovation forvirksomheder inden for fødevareområdet, og herunder samspil med videninstitutioner. Genereltvurderer ex ante evaluator, at programmets målhierarki har en logisk sammenhæng, således at det ersandsynliggjort, at de angivne aktiviteter vil bidrage til at opnå de opstillede outputs, og at disse vilpåvirke de specifikke mål i den ønskede retning, hvilket vil indebære en virkning på de generellemål.

Generelt vurderer evaluator, at tilskud er en effektiv og relevant støtteform i forhold til de valgteforanstaltninger. Tilskuddet må antages at øge incitamentet til at gå ind i projekter og aktiviteter,som er forbundet med ekstra omkostninger eller mindsket indtægt (typisk arealstøtte til landmænd).Projekttilskud kan være en vigtig driver for at etablere udviklings- og samarbejdsaktiviteter mellemnye aktører, og tilskud kan muliggøre finansiering af investeringer, som fremmer fx miljøvenligteknologi.Den meget høje støtteandel til landmænd er i harmoni med den høje prioritering af miljø/natur ogklima og udvikling af landbrugserhvervet. Den måde, landmændene udnytter deres arealer på, ersåledes afgørende for effekterne på miljø/natur og klima, og samtidig er det et mål at skabe forud-

sætninger for en effektiv og samtidig bæredygtig produktion gennem udvikling og investering i detprimære jordbrug.Ex ante evaluator noterer sig, at budgettet for landdistriktsprogrammet ikke er sammenholdt medbudgetallokeringen for de øvrige EU-programmer.Endvidere vurderer evaluator i forhold til LEADER, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan denfælles udvælgelseskomité er etableret og struktureret. Det fremgår klart, hvilken opgave komiteenhar, men ikke hvordan opgaven forventes udført, herunder mangler f.eks. udvælgelseskriterier og enuddybning af anvendte procedurer.Ex ante evaluator bemærker, at hele processen - fra landdistriktspartnerskaber etableres, til en LAGkan godkendes og få sin udviklingsstrategi godkendt - ikke er tilstrækkelig klart beskrevet, og her-under mangler der beskrivelse af de kriterier, som vil blive brugt i de to trin i udvælgelsesprocessen.Desuden mangler der en beskrivelse af sammenhæng og synergi til LEADER indsatsen under Fi-skeriudviklingsprogrammet.Ex ante evaluators anbefalinger er imødekommet ved at indføje supplerende tekst om principperneog processen med udpegning af potentielle geografiske områder for formering af de lokale aktions-grupper under landdistriktsprogrammet, herunder samspil til potentielle FLAG´er under fiskeriud-viklingsprogrammet.Måling af programmets fremdrift og resultaterEx ante evaluator bemærker, at programudkastet ikke indeholder disaggregerede data eller analyser,som afdækker særlige ligestillingsaspekter, hvis der ses bort fra de anførte forskelle på mænds ogkvinders beskæftigelsesfrekvens. Ligeledes indeholder programmet ikke data om kontekstindikato-rer, som afspejler særlige lokale eller geografiske forhold. Begrundelsen for dette valg kunne være,at Danmark i europæisk målestok er et relativt homogent land uden store lokale/geografiske forskel-le, og at LEADER aktiviteterne er planlagt således, at de tager højde for lokale/geografiske behovog forskelle.Det vurderes samlet set, at programmet generelt er baseret på et bredt dækkende og relevant indika-torgrundlag. Ex ante evaluator bemærker, at der ikke er foretaget nogen detaljeret vurdering af be-regningsgrundlaget for støttesatserne i foranstaltninger med arealbaseret støtte til landmænd ogskovejere, og dermed er der ikke grundlag for at vurdere kvaliteten af disse. Desuden er monite-ringssystemet ikke baseret på en grundig analyse, hvorfor der bør igangsættes identifikation af data-behov og krav til systemet.Evaluator vurderer, at der er behov for forbedringer af det eksisterende datasystem, så der sikresnem dataindsamling, struktureret dataopbevaring og lettilgængelig og systematisk dataudtræk tilexcel i forbindelse med f.eks. dataanalyse, evalueringer og afrapporteringer.Evaluator vurderer, at det er klart beskrevet, hvilke systemer der vil blive brugt til at registrere, op-bevare og styre statistisk information om programmets gennemførelse, som muliggør rettidig rap-portering. Det er ligeledes beskrevet, hvad NaturErhvervstyrelsen har gennemført, for at standard-systemet BTAS kan håndtere de opstillede krav til kontrol i forordningsgrundlaget.

Evaluator vurderer, at NaturErhvervstyrelsen tydeligt har beskrevet, hvordan styrelsen vil sikre, atvægtningen af indikatorerne matcher forvaltningsmyndighedens informationsbehov. Det fremgårdog ikke, om forvaltningsmyndigheden har informationsbehov udover de, som tilgodeses af indika-torerne, og hvordan man i så fald vil tilgodese disse.Det fremgår ikke eksplicit i programmet i hvilket omfang, der er sammenhæng til andre CSF evalu-eringer og monitoreringsrapporter (f.eks. årlige gennemførelsesrapporter).Evaluator bemærker, at der ikke er gennemført en vurdering af milepælenes egnethed til styring afprogrammet, idet der endnu ikke er fastsat værdier for milepælene.Ex ante evaluators anbefalinger er imødekommet ved at indføre milepæle og resultatmål som fore-skrevet af EU-Kommissionen. Forvaltningsmyndigheden har endvidere indføjet information ombehov for dataudtræk og deraf følgende krav til IT-tilskudsadministrationssystemerne.Gennemgang af forslag til programimplementeringEx ante evaluator vurderer, at der alt i alt er en ganske omfattende beskrivelse af systemet til styringog kontrol af programmet, dvs. beskrivelse af hvilke myndigheder og enheder, som er involveret, ogden overordnede arbejdsdeling mellem disse.Det ville styrke programmet, hvis der var en mere detaljeret beskrivelse af ansvarsfordeling og or-ganisering af samarbejdet mellem de tre myndigheder, som er involveret i programmets gennemfø-relse.Desuden vil det styrke programgennemførelsen, hvis der på foranstaltningsniveau etableres en lø-bende overvågning af fremdrift, herunder administrative udfordringer, interesse for foranstaltnin-gen, kvaliteten af projekter, dødvægt og tempo i gennemførelsen af projekter, med henblik på atkunne foretage hurtige justeringer, hvis det er nødvendigt for at sikre de ønskede outputs og resulta-ter.Ex ante evaluator bemærker, at det ikke er muligt at give en fyldestgørende vurdering af, om desamlede menneskelige og administrative ressourcer er proportionale og af tilstrækkelig kvalitet iforhold til behovene for programstyring og levering af data.Evaluator vurderer, at der generelt er tale om passende planer for at involvere offentligheden. Detville dog styrke programmet, hvis der var en tidsplan for initiativerne. Der er særligt behov for atafklare og beskrive tidslinjen i forhold til etablering af de lokale aktionsgrupper, hvor det kan værevigtigt at få startet processen relativt hurtigt, idet LEADER-metoden indebærer et vist tidsforløb fraprocessen starter frem til, at der kan påbegyndes konkrete aktiviteter.Ex ante evaluators anbefalinger er imødekommet ved at indføje mere information om kommunika-tionsaktiviteterne forbundet med programmet og vurdering af personaleressourcerne til rådighed.Vurdering af horisontale temaerEx ante evaluator vurderer, at ligestilling og anti-diskrimination ikke har haft særlig fokus i pro-gramforberedelsen, herunder SWOT og behovsanalysen, og at programstrategien derfor ikke ermålrettet specifikke behov i forhold til ligestilling og ikke-diskrimination.

1.2.2 Resume af ex ante evaluering af FiskeriudviklingsprogrammetAfventer færdiggørelse af ex ante evalueringen1.2.3 Resume af ex ante evalueringen af regionalfondsprogrammet81Ex ante proces og metodeNærværende rapport indeholder den endelige vurdering af det danske programudkast for Regional-fonden (Nationalt program for EU’s Regionalfond). Rapporten er baseret på det endelige program-udkast af januar 2014. Programmet har som led i udarbejdelsen været i offentlig høring og det af-spejler resultaterne af denne.Ex ante processen har været kendetegnet af en vekselvirkning mellem kommenteringer af program-udkast (inkl. vurdering og anbefalinger til specifikke emner), og møder hvor disse er blevet drøftet.Vurderingskriterier og metode er baseret på ex ante retningslinjer fra EU-Kommissionen.Den strategiske miljøvurdering (SMV) er foretaget af et separat hold miljøeksperter og er koordine-ret tæt med-ex ante evalueringen. Den strategiske miljøvurdering har været i offentlig høring. Denoffentlige høring gav ikke anledning til ændringer vedrørende den strategiske miljøvurdering.Vurdering af programstrategi, relevans og behovUdfordringer og behov i relation til Europe 2020Ex ante evaluator vurderer, at der er god sammenhæng mellem de forskellige analyser, der er fore-taget af udfordringerne i dansk økonomi, herunder i EU-Kommissionens positionspapir, og de ana-lyser der er foretaget i Partnerskabsaftalen. Evaluator vurderer endvidere, at der er:-

gennem samarbejde, beskrivelsen af udfordringerne knyttet til ressource- og energieffektivitet iSMV’er samt bæredygtig grøn byudvikling) er i de seneste programudkast blevet styrket. De væ-sentlige behov og udfordringer i forhold til Europe 2020 er fremsat i Partnerskabsaften. Ex anteevaluator vurderer, at disse er velargumenteret og belyst i de relevante dokumenter.Ex ante evaluators anbefaling om at anvende nyere data er i høj grad blevet fulgt. Tallene for denoffentlige – og den private – sektors investeringer i forskning og udvikling er blevet opdateret. Deter vurderingen, at der er konsistens mellem kilder, analyser og valg af indsatser.Det vurderes ud fra beskrivelsen af forberedelsen af programdokumentet for Regionalfonden (såvelsom Partnerskabsaftalen), at partnerskabet (relevante ministerier, regionalmyndigheder og arbejds-markedsrepræsentanter, erhvervsorganisationer m.fl.) har været inddraget på flere stadier i pro-gramudviklingen. Ex ante evaluator har dog ikke deltaget i denne proces, og den kan derfor kunvurderes ud fra beskrivelsen i programdokumentet.Overensstemmelse mellem programmål og udfordringerI programdokumentet gennemgås for hvert tematisk mål, hvilke investeringsprioriteter der er ud-valgt set i lyset af de udfordringer, som Danmark står overfor. Det vurderes generelt, at der er godsammenhæng mellem mål og de valgte investeringsprioriteter.Ex ante evaluator noterer sig, at EU-Kommissionen i retningslinjerne for ex ante og monitoreringog evaluering af Regionalfonden åbner muligheden for, at de specifikke mål ikke behøver at værekvantitativt målbare. Resualtaterne for alle prioriteter er nu blevet gjort målbare ved hjælp af resul-tatindikatorer. Ex ante evaluator bemærker, at det kan være svært at afgøre, præcist, og hvor megetden programspecifikke indsats har bidraget til ift. de overordnede Europa 2020 mål.Det vurderes overordnet, at programmets målformuleringer både bidrager til Europa 2020 og adres-serer nationale og regionale udfordringer. Det vurderes, at der er en god sammenhæng mellem pro-grammet og de relevante politikker og strategier, og at programmet bidrager til Danmarks mål ogindsatser. Programmet komplementerer især Vækstplan DK, regeringens vækstplaner på områder,hvor dansk erhvervsliv har international konkurrencekraft, den danske innovationsstrategi, denGrønne Omstillingspakke. Hertil kommer Strategi for Samarbejde om Danmarks klynge og net-værksindsats.Det vurderes overordnet, at additionalitetsprincippet er respekteret, idet regionalfondsmidler anven-des til at støtte op om eksisterende danske politikker og strategier. Det vurderes, at programmetgenerelt fører til handlinger/projekter, der ikke ville have været sat i gang uden EU-assistance isamme omfang.Partnerskabsaftalen refererer til evalueringerne foretaget af det nuværende program, hvilke givergode pejlemærker for den nye programudvikling. En anbefaling fra ex ante evaluator om at detalje-re erfaringerne i forhold til indsatstyper i beskrivelsen af prioritetsakserne er blevet fulgt.Det vurderes, at programmet er i overensstemmelse med forordningen og den fælles strategiskeramme (bilag 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1303/2013 af 17. december2013). Det vurderes, at fordelingen overholder forordningens krav, idet 80 pct. af midlerne er allo-keret til tre tematiske mål 1, 3 og 4. I alt er 20 pct. allokeret til tematisk mål 4.

Størstedelen af midlerne er allokeret til henholdsvis prioritetsakse 1 (fremme af innovation) og 2(fremme af SMV’ers konkurrenceevne), da man vurderer, at behovet her er størst. Derudover inde-holder disse prioritetsakser velkendte aktiviteter, som man har erfaringer med fra tidligere pro-grammer, og der er efterspørgslen tilstede fra start. Der er således allokeret færre midler til de nyeprioritetsakser med fokus på ressourceeffektivitet. Dette vurderes at være en realistisk strategi, derer i overensstemmelse med additionalitetsprincippet, da der i andre danske initiativer allokeres væ-sentlige midler til grønne indsatser.De fastsatte milepæle ligger i 2018, hvor ca. 25 pct. af midler samt 25 pct. af mål forventes opnået.Disse tal er baseret på erfaringerne fra tidligere programmer og vurderes realistiske, omend forsig-tigt, af ex-ante evaluator. Under prioritetsakse 4 (bæredygtig byudvikling) forventes en hurtigereimplementering, eftersom der lægges op til få markante ansøgningsrunder.Programmets interne og eksterne sammenhængeEksterne sammenhængeDer er flere steder lagt op til synergi mellem indsatserne under Regionalfonden og Socialfonden.Socialfonden medvirker bl.a. til at imødekomme virksomhedernes behov for vækstrettet kompeten-ceudvikling på områder, hvor virksomheden har et kompetencebehov, så mere viden herom bringesud i SMV’erne. Desuden vil de iværksættere, der er kommet godt i gang i forbindelse med indsatsenunder Socialfonden kunne drage gavn af indsatsen under regionalfondsprogrammet for SMV’ermed vækstpotentiale.Overordnet er vurderingen, at programmet komplementerer EU-programmerne COSME, LIFE ogHORIZON 2020 ved at fokusere på virksomhedsindsatser, hvorimod EU-programmerne fokusererpå rammebetingelser for SMV’er eller tværnationale samarbejder. Programmet bidrager potentielttil EaSI, mens der ikke vurderes at være sammenfald mellem de projekter, der kan finansieres underprogrammet og ’New Entrants Reserve’/NER300.Regionalfondsprogrammet åbner mulighed for, at projekter kan modtage midler til samarbejder irammen af Østersøstrategien. Der foreslås konkrete modeller til, hvorledes dette kan gøres, i faldder er interesse hos projektpartnere og vækstfora.Med hensyn til eksterne sammenhænge og andre faktorers indflydelse på programmet er vurderin-gen, at der ikke eksplicit er redegjort for, hvorledes eksterne faktorer kunne få indflydelse på pro-grammets resultater. Ex-ante evaluator har i rapporten nævnt mulige, eksterne faktorers indflydelsepå resultaterne af indsatserne i forbindelse med vurderingerne af de individuelle prioriteter.Vurdering af interne sammenhænge og programmets (prioritetsaksernes) interventionslogikOverordnet er ex ante evaluators kommentarer i høj grad taget til efterretning i prioritetsakserne. Iden endelige version af programmet er der indsat interventionslogikker, som illustrerer sammen-hængen mellem aktiviteter, outputs og resultaterne i prioritetsakserne.Ex ante evaluators vurderinger af de fire prioritetsakser er, at de forandringer, som skal skabes in-den for prioriteterne, er opnåelige med de planlagte aktiviteter. Ex ante evaluators anbefalinger erlangt hen ad vejen blevet fulgt, og dette har styrket beskrivelsen af blandt andet valget af indsatsom-råder. Prioritetsakse 4 om bæredygtige byer er den seneste udviklede prioritetsakse og denne er, i

den seneste version af programmet, blevet opstrammet og styrket i relationen mellem mål, på aktivi-teter og målgrupper.Ex ante evaluator påpegede oprindeligt et behov for en eksplicit fremstilling af de kritiske antagel-ser og forudsætninger i prioritetsakserne. Evaluator har bidraget med forslag til, hvorledes dettekunne adresseres, og forslagene er i vid udstrækning blevet afspejlet i programmet. Ex ante evalua-tor har tidligere forslået, at priroitetsakse 4 ville stå stærkere med en uddybet beskrivelse af potenti-alet for indsatser, der har til formål at understøtte bæredygtig byudvikling, hvilket er blevet inklude-ret nu.Valget af støtteformer bygger i flere af prioriteterne på tidligere erfaringer, og dette er nu eksplicitmedtaget i beskrivelsen og i argumentationen for valget af indsatsområder, støtteformer og typer.Ex ante evaluator havde anbefalet, at de tidligere erfaringer blev inddraget hvor muligt især på prio-ritetsakse 1, 2 og 3 (sidstnævnte delvis). Da prioritetsakse 4 og dele af prioritetsakse 3 er nye (ind-satsområder med fokus på ressourceeffektivitet), kan der imidlertid ikke inddrages tidligere erfarin-ger.Man har valgt at fokusere indsatsen på SMV'er i prioriteterne prioritetsakse 1, prioritetsakse 2 ogprioritetsakse 3, hvilket må forventes at skabe klare synergier og komplementaritet i indsatsen,planlægningen og informationen om støttemuligheder. Hvor der i prioritetsakse 1 og prioritetsakse2 er fokus på at øge antallet af vækst- og innovationsvirksomheder, sættes der i prioritetsakse 3 fo-kus på kvaliteten/bæredygtigheden af SMV'ernes produktion og vækst. Under prioriteterne kan dersåledes forekomme sammenfald i målgruppen. Metodisk forekommer der komplementaritet mellemprioritetsakse 1 og prioritetsakse 4, idet der under begge prioriteter er fokus på støtte til udviklings-forløb, samt mellem prioritetsakse 2 og prioritetsakse 3, hvor der er fokus på virksomhedsudviklingi indsatsernes faser: screening, rådgivning og implementering.Det vurderes overordnet, at de formelle krav til de tværgående principper:ligestilling mellem kvin-der og mænd, lige muligheder og ikke-diskriminationsamtbæredygtig udviklinger opfyldt. Somfølge af den offentlige høring har Erhvervsstyrelsen under ligestilling og handicap sat særskilt fokuspå projekter, som retter sig mod ikke-diskrimination og lige muligheder, herunder tilgængelighed.Disse skal have forrang i forbindelse med udvælgelsen af projekterne.Indikatorer, monitorering og evalueringIndikatorenes relevans og klarhedDet vurderes generelt, at resultatindikatorerne overordnet viser de forventede resultater af interven-tionerne. Vurderingen af de foreslåede indikatorer tager udgangspunkt i RACER-kriterierne. Over-ordnet set opfylder indikatorerne disse kriterier.Outputindikatorerne (programspecifikke og fælles outputindikatorer) i de fire prioritetsakser afspej-ler ændringerne som følge af interventionerne. Eksempelvis vil antallet af støttede virksomhedernaturligt påvirkes, når der bevilges støtte til virksomheder. Som noget nyt er der suppleret med res-sourceeffektivitetsindikatoren i prioritetsakse 3 og prioritetsakse 4. Dette bifaldes af ex-ante evalua-tor som et spændende og ambitiøst tiltag, der vil kræve udvikling af dataindsamlingen hos pro-grammyndighederne.

Der er opstillet måleværdier for alle outputindikatorer. For resultatindikatorerne er der kun opstilletbaselines på linje med EU-Kommissionens guidelines. Ex-ante evaluator har vurderet og tilrettetmåleværdierne for alle outputindikatorerne og specielt på prioritetsakse 3 og til dels på prioritetsak-se 4 været med til udvikling af disse måleværdier. Disse vurderes som realistiske og opnåelige.Mht. ressourceeffektivitetsindikatorerne i prioritetsakse 3 og prioritetsakse 4 henleder ex-ante eva-luator opmærksomheden på de usikkerheder, der kommer af den manglende erfaring og opfordrertil en nøje opfølgning og evt. justering af disse i løbet af programmet.Datakilderne og –kvaliteten og kontrol er tilgodeset i programmetDer er opstillet datakilder for både resultat og outputindikatorerne i programdokumentet. Datakildentil resultatindikatorerne er i fleste tilfælde Danmarks Statistik. Outputindikatorerne skal måles ogindberettes af tilsagnsmodtager og/eller projektdeltagerne. Det anbefales at udvikle et sæt standard-skabeloner/retningslinjer for målingen for at styrke denne type dataindsamling.Evalueringer bør ikke gennemføres med data fra registerdata alene. Vigtigheden af at generere data,der kan bruges i evalueringssammenhæng i løbet af perioden og til at kvalificere anvendelsen afregisterdata, understreges af ex ante evaluator. Blandt andet kan registerdata lide under, at eksem-pelvis virksomheders omsætning, som er en almindelig analysevariabel, når man ser på effekt,sammensættes af mange andre forhold end det, som virksomhedernes deltagelse i projekter påvir-ker. Effekterne kan tydeliggøres via fx kontrafaktiske evalueringer.Ex ante evaluators vurdering er, at de foreslåede implementeringsmekanismer er acceptable. Megeterfaring er opsamlet i systemet og skulle gerne sikre en effektiv implementering af programmet. Deinstitutioner, som deltager i programimplementering og -overvågning på nationalt og regionalt plan,har omfattende viden samt erfaring med implementering af programmerne.I forhold til reduktion af administrative byrder vurderes det, at der er tiltag i gang for en reduktionaf de administrative byrder. Der er også lagt en klar tidsplan for, hvornår disse tiltag skal være fær-digudviklede og klar til implementering.Bidrag til Europa 2020Programmet vurderes at bidrage til især følgende flagskibe: ’Innovation i EU’, ’En digital dagsor-den for Europa’, ’Et ressource-effektivt Europa’ og ’En industripolitik for en globaliseret verden’.Gennem dets generelle bidrag til regional udvikling bidrager programmet indirekte til målet omterritorial samhørighed indeholdt i flagskibet ’En europæisk platform mod fattigdom og social ud-stødelse’.Ex-ante evaluator vurderer overordnet, at programmet bidrager til de danske Europa 2020-mål omforskning og udvikling (gennem prioritetsakse 1, prioritetsakse 3 og prioritetsakse 4), beskæftigelse(gennem prioritetsakse 1, prioritetsakse 2 og prioritetsakse 3) samt klima og energi (gennem priori-tetsakse 3 og prioritetsakse 4).Strategisk miljøvurderingDen grundlæggende vurdering er, at udmøntningen af indsatsområderne under programmet vil un-derstøtte de nationale miljømålsætninger, primært gennem ressource- og energioptimering i virk-somheder og i større byer. Da programmet ikke formodes at medføre væsentlige, negative miljøef-fekter, gives der ikke anledning til at forberede og gennemføre et overvågningsprogram. Miljøvur-

deringen blev sendt i offentlig høring i 8 uger sammen med programudkastet fra 9. juli 2013 til 3.september 2013.1.2.4 Resumé af ex ante evalueringen af socialfondsprogrammet82Ex ante proces og metodeNærværende rapport indeholder vurderingen af det danske programudkast for Socialfonden (Natio-nalt program for EU’s Socialfond) – også betegnet ESF.Ex ante processen har været kendetegnet af en vekselvirkning mellem kommenteringer af program-udkast (inkl. vurdering og anbefalinger til specifikke emner), og møder hvor disse er blevet drøftet.Vurderingskriterier og metode er baseret på ex-ante retningslinjer fra EU-Kommissionen.Der blev foretaget en screening af behov for en strategisk miljøvurdering (SMV) som en del af densamlede ex ante evaluering. Screeningen er blevet foretaget af et separat hold miljøeksperter og harværet tæt koordineret med selve ex ante evalueringen.Vurdering af programstrategi, relevans og behovUdfordringer og behov i relation til EU 2020Ex ante evaluator vurderer, at der er god sammenhæng mellem de forskellige analyser, der er fore-taget af udfordringerne i dansk økonomi for andre programmer, herunder i EU-Kommissionenspositionspapir, og de analyser der er foretaget i Partnerskabsaftalen. Evaluator vurderer endvidere,at der er:-

Evaluator har endvidere anbefalet, at der i beskrivelsen af de nationale og regionale udfordringerblev sat mere fokus på konsekvenserne af den demografiske udvikling for udbuddet af arbejdskraftog kompetencer, samt på konksekvenserne af nogle af de politiske beslutninger, som er taget i 2013,med betydning for udbuddet (efterlønsreformen) og efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommendeår (infrastrukturinvesteringerne, Vækstplan DK mv.). Erhvervsstyrelsen har argumenteret for, atprogrammet giver rammer for, at der kan følges op på de politiske beslutninger, herunder bidragemed den nødvendige opkvalificering af arbejdskraften i forbindelse med eksempelvis de mangeplanlagte infrastrukturinvesteringer i de kommende år. Evaluator har stillet sig tilfreds med dette.Evaluator har ligeledes peget på en række konkrete områder, hvor der var behov for yderligere præ-ciseringer af vækstudfordringerne, hvilket også er blevet imødekommet.Ex ante evaluator vurderer overordnet, at den socioøkonomiske analyse giver et fyldestgørende bil-lede af de nationale og regionale behov og udfordringer, der er i forhold til de opstillede program-mål om at fremme iværsætteri og jobskabelse, mobilitet på tværs af landegrænser, inklusion viauddannelse og beskæftigelse, og uddannelse. Evaluator finder endvidere programmet meget vel-skrevet, og bemærker, at de mest relevante dele af evaluators kommentarer er indarbejdet.Evaluator vurderer, at der i det store hele er konsistens mellem kilder og analyse, når der ses bort fraønsket om mere fokus på den demografiske udvikling. Det er samtidigt blevet tydeligt, hvilke kilderder er inddraget i analysen af de regionale og nationale vækstudfordringer.Det vurderes ud fra beskrivelsen af forberedelsen af det operationelle program (OP) for Socialfon-den (såvel som Partnerskabsaftalen), at partnerskabet (relevante ministerier, regionalmyndighederog arbejdsmarkedsrepræsentanter og erhvervsorganisationer) har været inddraget på flere stadier iprogramudviklingen. Ex ante evaluator har dog ikke deltaget i denne proces, og den kan derfor kunvurderes ud fra beskrivelsen i programdokumentet.Overensstemmelse mellem programmål og udfordringerValg af programmets investeringsprioriteter er begrundet i Partnerskabsaftalen. I programmet gen-nemgås for hvert tematisk mål, hvilke investeringsprioriteter der er udvalgt set i lyset af de udfor-dringer, som Danmark står overfor. Det vurderes, at sammenhængen til det operationelle program erfyldestgørende. Evaluator har anbefalet, at beskrivelserne af udfordringerne og interventionslogik-kerne blev gjort mere klare, herunder at det blev dokumenteret, at det er sandsynligt, at de foreslåe-de interventioner vil føre til de antagede forandringer. Evaluator har konkret bedt om, at Erhvervs-styrelsen kunne pege på, at der var evidens for, at de foreslåede indsatser vil skabe den ønskedeforandring. Denne anbefaling er imødekommet ved bl.a. at henvise til erfaringer fra den tidligereprogramperiode og/eller erfaringer fra andre lignede tiltag.Som argument for at give støtte til levedygtige socialøkonomiske virksomhedsinitiativer som mid-del til at understøtte målet om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedetfremgår det, at der findes gode eksempler på, at socialøkonomiske virksomheder har været særligtsuccesfulde i forhold til at motivere og opkvalificere eksempelvis udsatte unge, psykisk sårbaremålgrupper til en øget deltagelse på arbejdsmarkedet. Hvor stor beskæftigelseseffekten konkret erangives imidlertid ikke. Der henvises i stedet til Udvalget for Socialøkonomiske Virksomhedersanbefalingsrapport.

Evaluator vurderer generelt, at de nationale 2020-mål er SMARTe. Programmålene er ikke målbarei sig selv (da dette ikke er et krav i Kommissions guidelines), men angiver retningen. Målbarhedenligger i resultatindikatorerne, som opfylder kravene og afspejler retningen.Det vurderes overordnet, at målformuleringerne i programmet både bidrager til EU 2020 og adres-serer nationale og regionale udfordringer. De danske mål og EU 2020-målene er overensstemmen-de. Der er et tematisk sammenfald mellem programmet og de relevante politikker og strategier, ogpå den måde bidrager programmet til Danmarks nationale mål og indsatser. Programmet komple-menterer især indsatserne over for unge- og ledige (herunder ’Aftale om styrket indsats for unge’,’Aftale om en styrket indsats for unge ledige’ og ’Aftale om bedre vilkår for ledige’) samt Dan-marks strategi for livslang læring. Derudover er der sammenhæng til aftale om en reform af kon-tanthjælpssystemet samt aftale om en reform af førtidspension og fleksjob.Det vurderes overordnet, at additionalitetsprincippet er respekteret, idet socialfondsmidler anvendestil at komplementere og bidrage til eksisterende danske politikker og strategier, herunder de nyereformer på bl.a. kontanthjælps- og førtidspensionsområdet. Det vurderes endvidere, at der er ettematisk sammenfald mellem programmet og de relevante politikker og strategier og på den mådebidrager programmet til Danmarks nationale mål og indsatser.Konkret vurderes det bl.a., at prioritetsakse 3 (social inklusion) bidrager til indsatserne inden forrammerne af ’Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet’ samt ’Aftale om en reform af førtids-pension og fleksjob’ overfor personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet inklusivepersoner på kontanthjælp og ledige med komplekse problemer. Det vurderes endvidere, at priori-tetsakse 4 bidrager til ’Danmarks strategi for livslang læring’ indenfor erhvervsuddannelser og er-hvervskompetencegivende efteruddannelse. Endeligt vurderes det, at prioritetsakse 4 har tematisksammenfald med ’Aftale om bedre vilkår for ledige’ indenfor opkvalificering med det forbehold, atprioritetsakse 4 kun sekundært er rettet mod ledige.Partnerskabsaftalen og programmet refererer til tidligere evalueringer og peger på nogle nye pejle-mærker for den nye programudvikling. Tidligere erfaringer er i høj grad anvendt til at udvikle indi-katorerne og specielt sætte måltal på indikatorerne (for de indsatser, der er sammenlignelige medtidligere).Det vurderes, at programmet er i overensstemmelse med forordningen og den fælles strategiskeramme (bilag 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1303/2013 af 17. december2013).Programmets interne og eksterne sammenhængeEksterne sammenhængeDer er flere steder lagt op til synergi mellem indsatserne under Socialfonden og Regionalfonden.Socialfonden medvirker bl.a. til at imødekomme virksomhedernes behov for vækstrettet kompeten-ceudvikling på områder, hvor virksomhederne har et kompetencebehov, så mere viden herom brin-ges ud i SMV’erne. Endelig vil de iværksættere, der er kommet godt i gang i forbindelse med ind-satsen under Socialfonden kunne drage nytte af indsatsen under regionalfondsprogrammets indsats-område for små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

Ex ante evaluator vurderer desuden, at programmet er i overensstemmelse med og bidrager til føl-gende EU-programmer: ’Program for Beskæftigelse og Social Innovation (EaSI)’og 'COSME' vedat have fokus på at fremme iværksætteri og socialøkonomisk entreprenørskab. Der vurderes at væreet tematisk sammenfald med ’Erasmus for alle’ i forhold til fokus på erhvervsuddannelser og efter-og voksenuddannelse.Socialfondsprogrammet åbner mulighed for, at projekter kan modtage midler til samarbejder i ram-men af Østersøstrategien. Der foreslås konkrete modeller til, hvorledes dette kan gøres, i fald der erinteresse hos projektpartnere og vækstfora.Opmærksomheden på eksterne faktorer består primært i at sikre, at programmet dels er robust i for-hold til at kunne rumme ændringer af konjunkturerne inden for programperioden, dels er additioneli forhold til eksisterende lov og regionale og lokale tiltag, herunder de nye reformer på kontant-hjælps- og førtidspensionsområdet.Vurdering af interne sammenhænge og programmets (prioritetsaksernes) interventionslogikEx ante evaluators anbefalinger om at styrke beskrivelserne af sammenhænge er blevet taget til ef-terretning og inkorporeret i beskrivelsen af prioritetsakserne. Det betyder, at det i højere grad ersandsynliggjort, at aktiviteternes output bidrager til de resultater og effekter, der er beskrevet i in-terventionslogikken.Ex ante evaluator påpegede oprindeligt et behov for en eksplicit fremstilling af de kritiske antagel-ser og forudsætninger i programmets prioritetsakser. Det vurderes, at de tidligere kommentarer an-gående manglende kritiske antagelser og manglende afdækning af behov for indsatserne er blevetmødt.Valget af indsatsområder bygger i flere af prioriteterne på tidligere erfaringer, og dette er nu ekspli-cit medtaget i beskrivelsen og i argumentationen for valget af indsatsområder, støtteformer og typer.Evaluators anbefalinger på dette områder er således imødekommet.Synergien mellem de enkelte prioritetsakser består i, at de alle sammen på forskellige måder under-støtter øget beskæftigelse og vækst. Samtidig er indsatsområderne i de forskellige prioritetsakserkendetegnet ved enten at være målrettet efterspørgselssiden eller udbudssiden, hvorfor det er for-venteligt, at der alt andet lige skabes naturlige synergier mellem indsatserne.Det vurderes overordnet, at de formelle krav til de tværgående principper:ligestilling mellem kvin-der og mænd, lige muligheder og ikke-diskriminationogbæredygtig udviklinger opfyldt. Som følgeaf den offentlige høring har Erhvervsstyrelsen under ligestilling og handicap sat særskilt fokus påprojekter, som retter sig mod ikke-diskrimination og lige muligheder, herunder tilgængelighed. Dis-se skal have forrang i forbindelse med udvælgelsen af projekterne.I forhold til reduktion af administrative byrder vurderes det, at der er tiltag i gang for en reduktionaf de administrative byrder. Der er også lagt en klar tidsplan for, hvornår disse tiltag skal være fær-digudviklede og klar til implementering.Det er umiddelbart vurderingen, at fordelingen af midler er i overensstemmelse med erfaringerne ogden bedst mulige på nuværende tidspunkt. Fordelingen lever også op til forordningens krav. Detvurderes overordnet, at resultater og output kan nås med de afsatte midler. Ex-ante evaluator havde

henledt opmærksomheden på et par steder, hvor resultaterne blev vurderet enten for optimistiskeeller pessimistiske. Disse er i den endelige version af programmet tilpasset ex-ante evaluators for-slag.Der er fastlagt milepæle for 2018, og det antages, at målopfyldelsesgraden generelt på det tidspunkter på ca. 35 procent, hvilket indikerer forventningen om en lang opstartsfase. Dette reflekterer erfa-ringer fra den nuværende programperiode.Indikatorer, monitorering og evalueringIndikatorernes relevans og klarhedOverordnet viser resultatindikatorerne de forventede resultater af interventionerne. Vurderingen afde foreslåede indikatorer tager udgangspunkt i RACER-kriterierne.Det kan være svært som udgangspunkt at fastlægge retvisende måltal, og evaluator opfordrer derforkonkret til, at måltallene ændres, når der er opnået et bedre videns- og erfaringsgrundlag for at fast-lægge de enkelte måltal. På baggrund af det vidensgrundlag, der er til stede i dag, er det evaluatorsvurdering, at de nuværende outputindikatorer er fornuftige som udgangspunkt. Evaluator bifalderher, at det er fastlagt med udgangspunkt i eksisterende erfaringer – om end erfaringsgrundlaget ikkei alle tilfælde er særligt stort. Datakilderne og -kvaliteten og kontrol er tilgodeset i programmet.Som led i resultatorienteringen vil de deltagende personers CPR-numre blive registreret og kobletmed Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i beskæftigelse, uddan-nelsesniveau m.v. Fordelene ved at bruge registerdata er bl.a., at dataene er faktuelle og giver mu-lighed for at sammenligne resultaterne på tværs af projekterne, samt at det giver mulighed for atfølge deltagerne efter projektet er slut. Nogle registerdata kan imidlertid være længere tid undervejs,hvilket kan give problemer i forhold til at måle effekten af de indsatser, der iværksættes i andenhalvdel af programperioden. Derfor bifalder evaluator, at Erhvervsstyrelsen vil anvende start- ogstopskemaer til deltagerne, idet evaluator samtidigt anbefaler, at disse standardiseres så meget sommuligt, så det bliver muligt at aggregere data.Ex ante evaluators vurdering er, at de foreslåede mekanismer er acceptable. Meget erfaring er op-samlet i systemet og skulle gerne sikre en effektiv implementering af programmet. De institutioner,som deltager i programimplementering og -overvågning på nationalt og regionalt plan, har omfat-tende viden samt erfaring med implementering af programmerne.Bidrag til EU 2020Programmet vurderes at bidrage til især følgende flagskibe: ’Unge på vej’,’En dagsorden for nyekvalifikationer og nye job’, ’En europæisk platform mod fattigdom’ samt i nogen grad ’Innovation iEU’. Særligt prioritetsakse 3 og prioritetsakse 4 vurderes at bidrage til de nævnte flagskibe, mensprioritetsakse 1 og prioritetsakse 2 bidrager til specifikke indsatser under enkelte flagskibe.Ex ante evaluator vurderer overordnet, at programmet bidrager til danske EU 2020-mål ombeskæf-tigelse(direkte gennem prioritetsakse 1 og prioritetsakse 2, indirekte gennem prioritetsakse 3 ogprioritetsakse 4),social inklusion(direkte gennem prioritetsakse 3, indirekte gennem prioritetsakse2 og prioritetsakse 4) oguddannelsegennem indsatsen (under prioritetsakse 4).

1.3. Udvalgte tematiske mål og for hvert af de tematiske mål en opsummering af deforventede hovedresultater for hver af fondene1.3.1. Udvalgte tematiske mål – samspil mellem de fire ESI-fondeESI-fondene rummer mulighed for at adressere en række af de vigtigste vækstudfordringer i forholdtil implementering af EU 2020-strategien og de udfordringer, som identificeres i det nationale re-formprogram og de landespecifikke anbefalinger. Desuden bidrager fondene til gennemførelsen afden fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.Der gøres allerede meget fra national side for at nå de EU2020-mål, som gælder for Danmark, jf.afsnit 1.1.84Men ESI-fondene forventes med udgangspunkt i kravet om tematisk koncentration atkunne yde et ekstra bidrag til at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i danske virksomhederog styrke jobskabelse i hele landet. Dertil kommer, at ESI-fondene forventes at kunne bidrage tiløget miljøbeskyttelse, forvaltning af naturressourcer, tilpasning til klimaforandringerne og omstil-ling til bioøkonomi m.v.EU-Kommissionen peger tilsvarende i sit positionspapir for Danmark på, at den samlede ESI-indsats i 2014-2020 med fordel kan falde inden for følgende områder:Styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen via innovation og virksomhedsudvikling(tematisk mål 1 og 3)Styrkelse af arbejdsudbuddet gennem inklusion, tilpasning af kompetencer og uddannelses-indsatser (tematisk mål 8, 9 og 10)Styrkelse af indsatsen inden for miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringerne (te-matisk mål 4 og 6).Som det fremgår nedenfor, vil indsatsen under ESI-fondene i høj grad afspejle de anbefalinger, somfremgår af EU-Kommissionens positionspapir. Det bemærkes dog, at der vil blive gennemført enindsats under tematisk mål 5, selv om dette ikke er anbefalet specifikt i EU-Kommissionens positi-onspapir.Styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen via innovation og virksomhedsudviklingESI-fondene bygger videre på den nationale indsats for at styrke produktivitet, konkurrenceevne ogskabelse af nye job. Fokus i fondene er virksomheder og personer. ESI-fondene understøtter fx, atflere danske virksomheder indarbejder forskningsresultater i fx produkter og processer, så virksom-hederne kan øge omsætningen og skaffe flere i beskæftigelse. Virksomhedernes evne til innovationkan også styrkes via klyngeudvikling. ESI-fondene kan støtte disse indsatser.84

ESI-fondene skal også være med til at sikre, at SMV’ers konkurrenceevne forbedres via bl.a. enstyrkelse af ”økosystemet” rundt om virksomhederne og via øget internationalisering samt automa-tisering og digitalisering.ESI-fondene skal desuden bidrage til at styrke innovation og konkurrenceevne i jordbrugs- og føde-varesektoren, bl.a. gennem informations- og demonstrationsprojekter, udvikling af nye produkter,processer og teknologier inden for fx nye miljøeffektive løsninger og metoder, økologi, dyresund-hed og dyrevelfærd, eller gennem investeringer i ny teknologi i det primære jordbrug.Endvidere skal fondene bidrage til at fremme innovation og konkurrenceevne inden for fiskeri ogakvakultur gennem udvikling eller indførelse af nye eller forbedrede produkter, processer eller for-valtnings- og organisationssystemer.Det er vurderingen, at ESI-fondene bedst vil medvirke til at styrke produktivitet og konkurrenceev-ne via fx fokuserede virksomhedsnære indsatser, der medvirker til, at virksomhederne fx udnytterpotentialet i automatisering og digitalisering og i nye processer og teknologier i forhold til relativtsmå investeringer i fysisk infrastruktur. Set i lyset af de relativt begrænsede midler til Regionalfon-den og Socialfonden ydes der således ikke støtte til infrastruktur, herunder udrulning af bredbåndmv.Styrkelse af arbejdsudbuddet gennem inklusion, tilpasning af kompetencer og uddannelses-indsatserReformer af SU’en, kontanthjælpen og førtidspensionen samt uddannelsesløft for ledige og fokuspå udviklingen af erhvervsuddannelserne er tiltag, der skal sikre social inklusion og bedre adgang tilkvalificeret arbejdskraft.ESI-fondene skal bidrage til, at der skabes flere job, herunder via øget mobilitet på arbejdsmarkedetog ved at flere starter egen virksomhed og kommer ind i et vækstforløb, at flere på kanten af ar-bejdsmarkedet kommer i beskæftigelse, og at flere gennemfører en erhvervskompetencegivendeuddannelse, herunder særligt en erhvervsuddannelse.85ESI-fondene skal desuden bidrage til en styrket jobskabelse, beskæftigelse og udvikling i landdi-strikterne via LAG-indsatsen.Der gøres i disse år en massiv indsats for at løfte erhvervsuddannelserne og sikre, at flere får enuddannelse. Der er også et stort fokus på at afhjælpe social marginalisering. ESI – fondene kanmedvirke hertil ved at anvende målrettede og helhedsorienterede indsatser mod barrierer for at opnåtilknytning til arbejdsmarkedet for personer på kanten af arbejdsmarkedet. ESI-fondene kan endvi-dere gøre en forskel i forhold til indsatser, der sikrer, at virksomheders medarbejdere generelt op-kvalificeres, at færre mister kontakten til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, og at flere fåren formel uddannelse, hvilket har betydning for væksten i virksomhederne.Styrkelse af indsatsen inden for miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringerneMed Energiaftalen 2012-2020, Aftale om grøn omstillingspakke, Natur- og Landbrugskommissio-nens anbefalinger, Regeringens Klimastrategi, Økologisk Handlingsplan 2020 samt Vækstplan for85

vand, bio og miljøløsninger er der taget en række initiativer for at styrke indsatsen inden for miljø-og naturbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringerne.ESI-fondene skal bidrage til, at udledningen af drivhusgasser reduceres via virksomhedernes udvik-ling af nye grønne forretningsmodeller, udvikling og anvendelse af ny teknologi, herunder at dergøres en særlig indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser og mindske energiforbruget ide største byer.ESI-fondene skal desuden bidrage til en forbedret energieffektivitet i primærsektoren samt fremmeomstillingen til bioøkonomi.Endvidere skal fondene bidrage til en fortsat mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne ilandbrug og skovbrug, herunder implementering af Vandramme- og Natura 2000 direktiverne oghensynet til dyrevelfærd.Tilsvarende skal fondene bidrage til en fortsat mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne ifiskeri- og akvakultursektoren, herunder implementering af Vandramme- og Natura 2000 direkti-verne samt havstrategidirektivet i relation til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.ESI-fondene skal også anvendes til at fremme en økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtigudvikling af akvakultursektoren.Endelig skal fondene anvendes til at sikre forbedret datagrundlag og viden i forhold til især kravet iCFP om økosystemforvaltning, marine habitater i Natura 2000 områder samt i forhold til havstrate-giindsatser.Valg af tematiske målMed afsæt i de identificerede udfordringer og med henblik på at understøtte den allerede iværksattenationale indsats samt under iagttagelse af EU-Kommissionens anbefalinger og kravet om tematiskkoncentration skal de relevante tematiske mål udvælges.86Danmarks fremtidige ESI-indsats vil således falde inden for følgende tematiske mål, der fremgår afforordningsgrundlaget87:•Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation (tematisk mål 1)88•Styrkelse af de SMV’ers, landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurren-ceevne (tematisk mål 3).•Støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer (tematisk mål 4)•Fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse- og –styring (tematisk mål5)For Regionalfonden og Socialfonden flugter valget også med de erfaringer, som er gjort i perioden 2007-2013, her-under en fokuseret indsats, få prioriteter og stedbasering.87Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser forDen Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land-brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser forDen Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, artikel 9.88ESI-fondene vil i Danmark ikke blive anvendt til forskning, men til at anvende forskningsresultater som led i innova-tion, udvikling og jobskabelse.86

I de operationelle programmer for de enkelte fonde konkretiseres indsatsen yderligere i overens-stemmelse med forordningernes krav, herunder blandt andet kravet om tematisk koncentration.Der fravælges således en indsats inden for følgende tre tematiske mål:•Bedre adgang til og brug og kvalitet af informationsteknologi (tematisk mål 2)•Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige infrastruktu-rer (tematisk mål 7)•Styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektivoffentlig forvaltning (tematisk mål 11).Fravalg af tematisk mål 2 og tematisk mål 7 skyldes i høj grad en samlet vurdering af, at midlerne ihøjere grad kan medvirke til at skabe vækst ved at fokusere indsatsen på de øvrige tematiske målfrem for at investere i teknologisk infrastruktur og transportinfrastruktur, herunder også set i lyset afde relativt få midler, som Danmark får under Regionalfonden og Socialfonden. Danmark har desu-den alt andet lige en velfungerende offentlig forvaltning. De fravalgte tematiske mål adresseres i etvist omfang af de territoriale strukturfondsprogrammer, herunder det interregionale program.Den overordnede strategiske tilgang er skitseret i figuren nedenfor, der viser de udvalgte tematiskemål, udvalgte nationale initiativer og sammenhængen til de nationale EU 2020-mål.

Den fælles strategi på tværs af de fire ESI-fondeMed de valgte tematiske mål er det forventningen, at de fire ESI-fonde kan understøtte hinandenog medvirke til at styrke produktiviteten, konkurrenceevnen og jobskabelsen i danske virksom-heder samt til udviklingen af landbrugserhvervet og fiskeri- og akvakultursektoren.For Regionalfonden og Socialfonden er det forventningen, at den valgte strategi vil sikre konti-nuitet i forhold til perioden 2007-2013, som også har haft fokus på fremme af regional vækst ogbeskæftigelse uden på forhånd at have defineret særlige målgrupper eller særlige sektorer. Dethar muliggjort tilrettelæggelsen af regionale indsatser med vægt på håndtering af regionale styr-kepositioner og udfordringer.For Landdistriktsfonden er det forventningen, at den valgte strategi vil sikre en vis kontinuitet iforhold til perioden 2007-2013, men at der vil ske en fokusering af indsatsen og prioritering afde foranstaltninger, der har størst effekt inden for det begrænsede budget. Landdistriktspro-grammet vil være en central finansieringskilde til den direktivimplementerende indsats på natur-og miljøområdet, og programindsatsen vil skulle bidrage til opfølgningen på Natur- og Land-brugskommissionens anbefalinger samt anbefalinger fra regeringens vækstplaner for fødevarerog for vand, bio og miljøløsningerFor Hav- og Fiskerifonden er det forventningen, at den valgte strategi vil sikre en vis kontinuiteti forhold til perioden 2007-2013, men at programmet vil være mere fokuseret og målrettet i denkommende periode.De fire fonde adresserer hver for sig væsentlige vækstudfordringer og andre udfordringer fordansk erhvervsliv, dansk landbrug, dansk fiskeri og akvakultur. På en række områder vil det kunvære relevant, at én af fondene støtter tiltag, der skal medvirke til at imødegåvækstudfordringerne og de øvrige udfordringer, men på andre områder vil der også værepotentiale for at iværksætte en mere tværgående indsats, der med fordel kan understøttes af flereaf fondene.Indsatsen under de enkelte fonde skal ikke overlappe, og det skal være klart for ansøgere, hvil-ken fond der er relevant for dem. Derfor er det relevant at markere afgrænsninger mellem fon-dene.Samarbejde og synergiFlere indsatsområder adresseres af flere fonde, og mulighederne under de enkelte fonde supple-rer hinanden. Der er således lagt op til synergi på tværs af fondene på baggrund af strategiskevalg.Synergi mellem fondene forventes at kunne skabe merværdi inden for:•Iværksætteri, der adresseres af både Socialfonden og Landdistriktsfonden.•Innovation i SMV’er, investeringer i ny teknologi, samt automatisering og digitalisering,der adresseres af alle fonde.•Oprettelse og udvikling af klynger, herunder særligt inden for bioøkonomi og fødevarer.Dette emne adresseres særligt af Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Hav- og Fiske-rifonden.•Ressourceeffektivitet, der adresseres af alle fonde.

Hertil kommer, at uddannelse på tværs af de fire fonde er vigtigt. Generelt er det forventningen,at Socialfonden til en vis grad også vil kunne støtte op om uddannelsesudfordringer, der går påtværs af de fire fonde. Dog vil der for virksomheder inden for fiskeri og akvakultur samt pri-mærproduktion af landbrugsprodukter gælde visse begrænsninger. Erhvervsaktører, der har fag-ligt afsæt i primærerhverv, kan således deltage i socialfondsprojekter på basis af selvstændigeCVR-numre, der ikke er knyttet til primærerhverv, når deres deltagelse er projektrelevant. De vilderimod ikke kunne deltage alene på basis af et CVR-nummer, der er knyttet til primærerhverv.I det følgende uddybes den danske strategiske indsats.Tematisk mål 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovationHensigten med indsatsen under tematisk mål 1 er at øge antallet af innovative virksomheder iDanmark og styrke innovation inden for jordbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren med hen-blik på grøn omstilling, miljømæssig bæredygtighed og konkurrenceevne.ESI-fondene skal bidrage til, at flere danske virksomheder bliver innovative, herunder at danskevirksomheder bliver bedre til at anvende forskning og ny teknologi, og at der skabes bedresammenhæng mellem forskning, den anvendelsesorienterede udvikling, afprøvning, demonstra-tion og anvendelse i jordbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren, jf. de skitserede udfordringer ibl.a. afsnit 1.1.15. Regionalfonden skal under tematisk mål 1 medvirke til at styrke produktivite-ten i danske virksomheder. Til trods for et højt BNP og til trods for, at der bruges mange pengepå forsknings- og udviklingsaktiviteter, er der relativt få små- og mellemstore virksomheder, derintroducerer nye produkter og processer.Regionalfonden vil under tematisk mål 1 rumme to forskellige indsatstyper til fremme af inno-vation og flere innovative virksomheder med henblik på at medvirke til at øge produktiviteten iSMV’erne. En lille del af indsatsen retter sig også mod at øge andelen af innovative virksomhe-der i byer via grøn innovation.Under Regionalfonden vil der være fokus på innovationssamarbejder mellem virksomheder,deres kunder og videninstitutioner inden for regionale styrkepositioner og med fokus på at løsesamfundsmæssige udfordringer. Indsatsen skal understøtte den intelligente specialisering. Virk-somheder og videninstitutioner skal under denne indsats samarbejde om at udvikle innovativeløsninger i form af fx nye koncepter for nye produkter og løsninger, herunder både varer og tje-nesteydelser. Virksomhederne vil være omdrejningspunktet for indsatsen, der også skal medvir-ke til at sikre, at den viden, der findes på videninstitutionerne, omsættes til produkter og løsnin-ger med et kommercielt sigte.Endelig vil der under Regionalfonden i begrænset omfang være mulighed for at støtte klyngeor-ganisationer, så kompetencerne i klyngeorganisationen styrkes med henblik på at løfte aktivite-ter for klyngens virksomheder og på længere sigt sikre flere innovative samarbejder og produk-ter i klyngen. Klynger og netværk fremmer vidensamarbejde, kompetenceudvikling og dermedinnovation, udvikling og forskning i alle typer virksomheder. Fire gange så mange SMV’er bli-ver innovative, når de deltager i klynge- og netværksaktiviteter, sammenlignet med virksomhe-der, der ikke er med i klyngesamarbejder.89Klynger og netværk bidrager også til, at fire gange89

så mange virksomheder starter samarbejdsprojekter om innovation og forskning med eksternevidenparter sammenlignet med tilsvarende virksomheder uden for klynge og netværkssamarbej-de.90Landdistriktsfonden skal under tematisk mål 1 medvirke til at sikre adgang til information ogformidling af viden om, hvordan nye processer og teknologier implementeres og anvendes indenfor de primære sektorer. Dette kan medvirke til at sikre dansk landbrugs, gartneris og skovbrugskonkurrencedygtighed under produktionsvilkår, hvor der skal tages større hensyn til miljø- ogklimapåvirkning samt dyrevelfærd. Indsatsen skal desuden medvirke til at fremme udvikling oginnovation i landbrugs- og skovbrugssektoren gennem samarbejdsprojekter.Indsatsen under Landdistriktsfonden under tematisk mål 1 vil omfatte informationsaktiviteter,demonstration og formidling af viden i det primære jordbrug og fødevaresektoren samt samar-bejdsprojekter mv. De nationale støtteordninger i landdistriktsprogrammet vil fx være erhvervs-udvikling, økologisk omstilling af køkkener og omstilling til bioøkonomi.Generelt har indsatsen under tematisk mål 1 således fokus på at gøre danske virksomheder mereinnovative. Det gælder både industri- og servicevirksomheder samt landbrugserhvervet.Tematisk mål 3: Styrkelse af de SMV’ers, landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultur-sektorens konkurrenceevneHensigten med indsatsen under tematisk mål 3 er at øge antallet af vækstvirksomheder, styrkekonkurrenceevnen i jordbrugs- og fødevaresektoren samt styrke innovation og konkurrenceevnei fiskeri- og akvakultursektoren. Indsatsen under tematisk mål 3 skal bidrage til at forbedreSMV’ers konkurrenceevne via bl.a. øget internationalisering, automatisering og digitalisering,ligesom jordbrugs- og fødevaresektorens konkurrenceevne skal forbedres via bl.a. udvikling afnye produkter og teknologier i den primære jordbrugssektor. Endelig skal indsatsen bidrage til atfremme vilkårene for investering i ny teknologi, processer og produktion, jf. bl.a. afsnit 1.1.15.Intentionen med indsatsen under tematisk mål 3 under Regionalfonden er at få flere SMV’er indi vækstforløb med henblik på blandt andet at få skabt flere arbejdspladser og øge virksomheder-nes konkurrenceevne. Et faldende antal SMV’er udvikler sig til vækstvirksomheder. Det gælderbåde for iværksættere og for etablerede virksomheder.Med Regionalfonden vil potentielle vækstvirksomheder (SMV’er og iværksættere) kunne under-støttes ved at yde støtte til udvikling af vækstplaner fx med henblik på øget internationaliseringsamt automatisering og digitalisering. Aktiviteten indebærer skræddersyede forløb for virksom-heder, der vurderes at have potentiale for solide vækstforløb.Det kan blive en mulighed at etablere finansielle instrumenter i form af lån under Regionalfon-den.Landdistriktsfonden skal under tematisk mål 3 medvirke til at styrke konkurrenceevnen i jord-brugs- og fødevaresektoren gennem investeringer i nye teknologier, processer eller produktion90

samt samarbejde om udvikling af nye produkter og teknologier , fx inden for miljø, energi, kli-ma og dyrevelfærd.Indsatsen under Landdistriktsfonden vil omfatte investeringer i miljøteknologi og investeringer iteknologier til forbedring af dyrevelfærden, udvikling af nye produkter og teknologier i den pri-mære jordbrugssektor samt genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader somfølge af naturkatastrofer mv. Udviklingsprojekterne, der kan gennemføres som et samarbejdemellem flere parter eller af en enkelt aktør, kan målrettes forskellige indsatsområder som fx til-tag i forbindelse med miljøeffektive teknologier, forbedring af dyrevelfærd og dyresundhed m.v.De nationale støtteordninger under landdistriktsprogrammet vil fx være investeringer i miljøtek-nologi i landbruget, investeringer i landbrugets produktion af biomasse (hvilende ordning), gen-opretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer (hvi-lende ordning), erhvervsudvikling og samarbejdsprojekter om bæredygtig produktion af biomas-se til brug i fødevarer, energiproduktion og industriprocesser (hvilende ordning).Med hvilende ordninger forstås ordninger, hvortil der ikke fra programperiodens begyndelse erreserveret programmidler, men som er vigtige for at kunne beskrive interventionslogikken forhele programindsatsen 2014-2020 og for at have den fornødne hjemmel, når der viser sig behovfor at aktivere indsatsen.For de to ordninger for genopretning af landbrugets og skovbrugets produktionspotentiale efternaturkatastrofer afsættes der først midler, når katastrofen er indtruffet. Den nærmere implemen-tering af ordningerne fastlægges ved en programændring.Under Hav- og Fiskerifonden fremmes innovation og konkurrenceevne inden for fiskeri ogakvakultur gennem støtte til udvikling eller indførelse af nye eller forbedrede produkter, proces-ser eller forvaltnings- og organisationssystemer. Endvidere er det muligt at støtte markedsforan-staltninger, der fx bidrager til øget dokumentation og sporbarhed, rådgivning, klyngedannelsesamt etablering af netværk, fx mellem fiskere og forskere. Aktiviteterne vil bidrage til BlåVækst initiativet i relation til fiskeri og akvakultur.Generelt forventes indsatsen under tematisk mål 3 at medvirke til at styrke konkurrenceevnen idanske SMV’er, i landbrugserhvervet og i fiskeri- og akvakultursektoren.Tematisk mål 4: Støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorerMålet med indsatsen under tematisk mål 4 er at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten ivirksomheder og reducere energiforbruget i byer med mere end 30.000 indbyggere. Hertil kom-mer forbedring af ressourceeffektiviteten i landbruget og gartneriet samt fremme af omstillingentil bio-økonomi.Indsatsen er med til at mindske udledningen af drivhusgasser via udvikling og anvendelse af nyteknologi, herunder i de større byer. Indsatsen vil desuden bidrage til at reducere energiforbrugeti landbruget og gartneriet og reducere udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbrugetmv., jf. bl.a. afsnit 1.1.15.

Indsatsen under tematisk mål 4 under Regionalfonden skal samlet set medvirke til at reducereudledningen af drivhusgasser og sikre omstilling til en lavemissionsøkonomi. 20 pct. af midlerneunder Regionalfonden skal anvendes her. Intentionen er også her at udnytte de styrkepositioner,som danske virksomheder har på det grønne område.Indsatsen under Regionalfonden vil fokusere på bæredygtige løsninger inden for fx ressourceef-fektivitet og genanvendelse af affaldsprodukter samt effektiv energiudnyttelse. Hensigten er atkunne yde støtte til udvikling og implementering af energi- og ressourceeffektive forretnings-modeller91i SMV’er. Aktiviteten indebærer skræddersyede forløb for virksomheder, der kanmedvirke til at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i SMV’erne. Det kan i den forbindelseblive en mulighed at etablere finansielle instrumenter i form af lån under Regionalfonden.Indsatsen under Regionalfonden kan eventuelt ses i sammenhæng med den indsats, som findersted under Landdistriktsfonden, hvor der lægges op til omstilling til bioøkonomi, således at fon-dene kan understøtte den samlede værdikæde.5 pct. af midlerne fra Regionalfonden skal anvendes til bæredygtig byudvikling. Denne forord-ningsmæssige forpligtelse foreslås overvejende håndteret under tematisk mål 4 og skal underoverskriftenSmart Urban Innovationkoncentreres på et mindre antal udviklings- og demonstra-tionsprojekter med to formål. For det første skal de tjene til at udvikle og/eller afprøve såkaldt”smarte” metoder og teknologier, der gør det muligt at imødegå ressource-, klima- og energiud-fordringer. For det andet skal de anvendte metoder og teknologier have et erhvervsmæssigt po-tentiale.Landdistriktsfonden skal under tematisk mål 4 medvirke til at fremme fortsat effektivisering ienergiforbruget gennem omkostningseffektive tiltag i det primære jordbrug. Fonden skaldesuden medvirke til at fremme rentabel produktion af bæredygtig biomasse, der kan erstatteanvendelsen af fossile materialer og dermed reducere CO2-udledningen, samt fremmeudviklingen af teknologier, der kan konvertere biomasse til andre produkter, bl.a. energi, samtreducere udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget.I Danmark er der fokus på, at udbygningen af anvendelse af bioenergi skal ske bæredygtigt. I2012 er der således fastsat politiske rammer for, hvor stor en del majs og andre energiafgrøder,der må anvendes i dansk biogasproduktion, hvis biogasanlægget ønsker at opnå driftstilskud.Den danske regering har desuden bestilt en analyse af, hvordan biomasse kan anvendesmiljømæssigt bæredygtigt og effektivt i den danske energiforsyning.Indsatsen under Landdistriktsfonden vil omfatte investeringer i miljøteknologi med henblik påeffektivitetsforbedringer i energiforbruget, ny anvendelse af biomasse, investeringer i omstillingtil bioøkonomi (hvilende ordning) og samarbejdsprojekter om fremme af omstillingen til denbiobaserede økonomi (hvilende ordning).I forbindelse med den politiske aftale om fordelingen af midler til landdistriktsprogrammet for2014-2015 er der ikke afsat midler til de to hvilende ordninger vedrørende omstilling til bioøko-nomi. En indsats under disse ordninger forudses dog i løbet af programperioden som led i ud-møntning af bl.a. regeringens Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger.91

Desuden vil visse foranstaltninger, der gennemføres under tematisk mål 5 og 6, også bidrage tilopfyldelsen af tematisk mål 4. Det gælder f.eks. skovrejsning på landbrugsjord, etablering ogfastholdelse af vådområder for reduktion af kvælstof- eller fosforudledning, ekstensivering afdrift på lavbundsarealer, udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer oginvesteringer i miljøteknologi.Tematisk mål 5: Fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring ogTematisk mål 6: Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitetMålet med indsatsen er at opnå en mere miljømæssigt bæredygtig og ressourceeffektivproduktion og opnå en tilfredstillende naturtilstand i udpegede områder og et vandmiljø medhøjere vandkvalitet. Desuden forventes en øget ressourceeffektivitet i det primære landbrug og ifiskeri- og akvakultursektoren. Det er også målet, at der opnås en mere bæredygtig forvaltningaf naturressourcerne i fiskeri- og akvakultursektoren og et forbedret grundlag for øgedefiskebestande.Landdistriktsfonden skal under tematisk mål 5 og 6 bidrage til at fremme en miljømæssigtbæredygtig produktion og opnåelse af en tilfredsstillende naturtilstand i udpegede områder samtefterlevelse af forpligtelserne i Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.Indsatsen skal bidrage til at forfølge regeringens mål om Grøn Omstilling, som omfatterbæredygtighed i landbruget, grøn økonomi og en konkret indsats over for stigendeforureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer. Indsatsen skal endvidere bidragetil at opretholde resultaterne fra tidligere planer, herunder regeringens naturplaner, vandplaner,pesticidplan, målsætninger for skovene og mål om at reducere udledningen af drivhusgassermed 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.Som anført i PAF (Prioritized Action Framework) af 31. januar 2013 bidroglanddistriktsprogrrammet 2007-2013 væsentligt til den danske udmøntning af Natura 2000direktiverne. Ved en programændring i 2010 blev programmet yderligere målrettet til at værefinansieringskildefor udmøntning af disse direktiver som led i regeringens Grøn Vækst aftale.92Den i programmet for 2007-2013 indeholdte indsats videreføres i store træk med tilsvarendeordninger i programmet for 2014-2020.Landdistriktsprogrammet vil således fortsat være en central finansieringskilde forimplementering af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Indsatsbehovet i næstegeneration af vand- og naturplaner gældende fra 2016 bliver fastlagt nationalt i 2014.Grøn Vækst aftalen fra juni 2009 omfatter en Miljø- og Naturplan Danmark frem mod 2020, som skal sikre bed-re miljø og klima samt mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Planen omfatter bl.a. en række indsat-ser for at styrke beskyttelsen af de forskellige naturtyper (bl.a. tør natur), planter og dyr i den danske natur, her-under en indsats for naturpleje og -forvaltning af op til 145.000 ha private og offentlige Natura 2000-områder i2015 samt understøttelse af etablering af i alt op til 75.000 ha ny natur frem til 2015. Aftaleparterne lagde herun-der vægt på, at der på EU-niveau arbejdes for, at det i højere grad bliver muligt at indrette tilskudsordninger un-der landdistriktsprogrammet, som er egnede til at opnå permanent udtagning af landbrugsarealer i forbindelsemed fx genopretning af vådområder, udtagning i ådale med henblik på tilbageholdelse af fosfor, ophør med vand-løbsvedligeholdelse og etablering af randzoner m.v.92

Fastlæggelse af dette indsatsbehov forventes ikke at reducere det nævnte fokus pådirektivimplementering.Ovennævnte prioritering afspejles i fordelingen af programmets budget på tematiske mål ogindsatser, idet den altovervejende del allokeres til gennemførelse af initiativer under tematiskmål 5 og 6.Under landdistriktsprogrammet vil indsatsen under tematisk mål 5 og 6 bl.a omfatte pleje afgræsarealer/natur på landbrugsarealer, rydning/hegning og genetablering af naturlig hydrologipå landbrugsareal i Natura 2000 områder, etablering og fastholdelse af vådområder for reduktionaf kvælstof- eller fosforudledning, økologisk arealtilskud, natur- og miljøprojekter,ekstensivering af drift på lavbundsarealer, skovrejsning og bæredygtig skovdrift mv. Indsatsenvil desuden omfatte investeringer i nye processer og teknologier med henblik på at reduceremiljø- og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion, fx i forhold til reduktion aflugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødningmv. samt investeringer på økologiske landbrugsbedrifter.Ordningen for særlig arealstøtte til landbrugsdrift på småøer uden broforbindelse (ø-støtte)opretholdes under landdistriktsprogrammet i 2014. Fra 2015 er det hensigten at anvendemuligheden for at videreføre støtten som et særligt arealtillæg til basisbetalingen under CAPsøjle 1 til alle, der driver landbrug i de pågældende områder. Dermed ophører den særligearealstøtte til de udpegede områder under landdistriktsprogrammet fra og med 2015.En række af indsatserne under tematisk mål 5 og 6, fx skovrejsning og ekstensivering af drift pålavbundsarealer, vil også have en positiv effekt i forhold til tematisk mål 4, jf. ovenfor.Den Europæiske Hav- og Fiskerifonds overordnede mål er at bidrage til gennemførelsen af denfælles fiskeripolitik og at fremme fiskeri og akvakultur, der er konkurrencedygtig, økonomisklevedygtigt samt socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Som led i gennemførelse af den fællesfiskeripolitik skal Hav og Fiskerifonden understøtte gennemførelsen af forpligtelserne efterEU´s naturdirektiver, vandrammedirektivet og havrammestrategidirektivet. I tilfælde af, at der afEU-Kommissionen afsættes midler i Hav- og Fiskerifonden til gennemførelse af den integreredemaritime politik under delt forvaltning, vil fiskeriudviklingsprogrammet også kunne gennemføredisse aktiviteter med fokus på havovervågning og beskyttelse af havmiljøet.Hav- og Fiskerifonden skal anvendes til en målrettet indsats for at bevare, genoprette og beskyt-te hav- og vandmiljøet i særlig grad som ressourcegrundlag for fiskeri og akvakultur og for atsikre, at miljøpåvirkningen fra fiskeri og akvakultur sker inden for bæredygtige rammer.Fokus er på fremme af bæredygtigt fiskeri og akvakultur, innovation og grøn omstilling, data-indsamling og dataanvendelse til forbedring af fiskeriforvaltningen samt kontrol og håndhævelseaf fiskeripolitikken. Desuden vil projekter, der reducerer fiskeriets indvirkning på miljøet ogbidrager til mere bæredygtig udnyttelse af de marine biologiske ressourcer, herunder bevaringog genopretning af biodiversitet og økosystemer kunne støttes.Bidraget til gennemførelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger om fx MSY (maksimaltbæredygtigt udbytte) og økosystemtilgang i forvaltningen vil sammen med styrkelse af konkur-renceevnen være hovedprioriteter for Hav- og Fiskerifonden. Der lægges således op til en megettæt sammenhæng mellem de opgaver, der kommer som følge af gennemførelsen af den fælles

fiskeripolitik, herunder i forhold til direktivforpligtelser på bl.a. miljøområdet, og de indsatser,der prioriteres i fiskeriudviklingsprogrammet.Hav- og Fiskerifonden vil kunne støtte udvikling af mere ressourceeffektive metoder inden forfiskeri og akvakultur, herunder kunne støtte udvikling af selektive og skånsomme redskaber,fiskemetoder og forvaltning samt en fortsat udvikling af og investeringer i ressourceeffektiveløsninger til akvakulturproduktion.Tematisk mål 8: Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejds-kraftens mobilitetHensigten med indsatsen under tematisk mål 8 er at øge beskæftigelsen i virksomheder og øgearbejdskraftens mobilitet på tværs af grænser. Desuden er det forventningen at styrke jobskabel-sen og beskæftigelsen samt udviklingen i fiskeriområder.Beskæftigelsen skal øges gennem en indsats for at øge antallet af selvstændige erhvervsdrivendeog dermed jobskabelsen i nyetablerede virksomheder via dels rådgivningsaktiviteter for iværks-ættere og dels undervisning i iværksætteri. Færre og færre ønsker at tage springet til at bliveselvstændige og dermed skabe sit eget job. Indsatsen vil primært vedrøre etablering af tilbud tilden brede skare af iværksættere, som har potentialet til at skabe bedre resultater i form af job- ogværdiskabelse, hvis de får vejledning og rådgivning ud over, hvad der tilbydes i det ordinæreerhvervsfremmesystem.Denne indsats kan ses i sammenhæng med indsatsen for iværksættere i landdistrikterne undertematisk mål 9 under landdistriktsprogrammet.For etablerede iværksættere, der har et produkt, herunder også særligt grønne produkter, og somønsker at komme ud på nye markeder, er der mulighed for at opnå støtte via indsatser, der finan-sieres af Regionalfonden under tematisk mål 3.Det kan blive en mulighed at etablere finansielle instrumenter i form af lån under Socialfondensindsats for iværksættere.Socialfonden kan desuden medvirke til at imødekomme virksomhedernes behov for vækstrettetkompetenceudvikling på områder, hvor virksomhederne har et kompetencebehov, fx automatise-rings- og digitaliseringsprocesser, så mere viden herom bringes ud i SMV’erne. Hermed under-støttes regionalfondsindsatsen under tematisk mål 3 også. På samme måde kan Socialfondenmedvirke til at støtte opkvalificering inden for energi- og ressourceeffektivitet og således med-virke til at understøtte tematisk mål 4. Intentionen er at styrke kompetenceniveauet i danskevirksomheder, hvilket medvirker til at gøre virksomhederne mere innovative og produktive.Ud over indsatsen over for iværksættere og den vækstrettede kompetenceudvikling forventes derat blive afsat et mindre beløb til drift af EURES - et europæisk rekrutteringsnetværk på tværs aflandegrænser, som fremover ventes finansieret af Socialfonden, for så vidt angår de aktiviteter,der er forankret i Danmark. EURES-indsatsen skal medvirke til at tiltrække udenlandsk arbejds-kraft til Danmark, herunder fx højtuddannet arbejdskraft, og fastholde udenlandske studerende iDanmark, men også til at ledige danskere eventuelt kan få job i udlandet.

I EU-reglerne for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond er der mulighed for at yde støtte underCLLD-metoden, der er en bottom-up tilgang til udvikling af områder, og som sigter imod ensamfundsstyret lokaludvikling gennem lokale aktionsgrupper (LAG). Det er dog ikke obligato-risk at anvende denne metode under fiskeriudviklingsprogrammet.Under Hav- og Fiskerifonden vil der kunne ydes støtte til fremme af diversificering, oprettelseaf nye, små virksomheder og jobskabelse, og der kan ydes støtte til fremme af lokaludvikling ifiskeriområder.Tematisk mål 9: Fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskels-behandlingMålet er, at beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet øges, og at jobskabelsen,beskæftigelsen og udviklingen i landdistrikterne styrkes.Indsatsen under tematisk mål 9 skal medvirke til at imødegå, at antallet af personer i husstandemed lav beskæftigelse er steget siden 2008, at de lavest uddannede har haft det største fald i be-skæftigelsesfrekvensen, og at langtidsledigheden er steget siden den økonomiske krise. Desudenskal flere unge have en ungdomsuddannelse, herunder særligt en erhvervsuddannelse. Indsatsenskal desuden medvirke til at forbedre rammevilkårene i landdistrikterne med henblik på at imø-degå tilbagegangen i arbejdspladser og skabe ny beskæftigelse og vækst, jf. bl.a. afsnit 1.1.15.Danmark er forpligtet til at anvende 20 pct. af socialfondsmidlerne til social inklusion og fattig-domsbekæmpelse under tematisk mål 9.93Formålet med indsatsen under tematisk mål 9 er – via Socialfonden – at sikre social inklusionved at øge beskæftigelsen blandt personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det vil til dels ske viauddannelsessystemet, hvor indsatsen under socialfondsprogrammet vil bidrage til at sikre, atunge med særlige udfordringer fastholdes i ungdomsuddannelse, fx via mentorordninger. Her-udover vil indsatsen fokusere på indslusningsforløb fx i socialøkonomiske virksomheder medhenblik på at forbedre mulighederne for at opnå ordinær, ustøttet beskæftigelse samt støtte tilsocialøkonomiske virksomheder for at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet for de personer,der ansættes i disse virksomheder.Det fremgår af forordningsgrundlaget, at mindst 5 pct. af budgettet under Landdistriktsfondenskal anvendes til Leader-indsatsen. Denne indsats, der implementeres gennem lokale aktions-grupper, gennemføres under tematisk mål 9.Det overordnede princip bag Leader-metoden er at sikre en høj grad af lokal indflydelse i for-bindelse med gennemførelse af programindsatsen. Det strategiske fokus for Leader-metoden er,at lokale deltagere skal styre anvendelsen af de landdistriktsmidler, der er afsat til denne indsats,og at der dermed findes lokale løsninger til de lokale udfordringer. Leader-metoden implemente-res under fokusområdet ”Fremme af lokaludvikling i landdistrikter” (6B) gennem lokale udvik-lingsstrategier, som udarbejdes af de lokale aktionsgrupper. Dermed aktiveres de lokale aktører,og indsatsen tilrettelægges efter lokale behov og muligheder. Udviklingsstrategierne skal styrkeRegeringen nedsatte i maj 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse forskellige metoder til at opgørefattigdom og udarbejde forslag til en dansk fattigdomsgrænse. Udvalget har i juni 2013 offentliggjort sit forslag,som regeringen har gjort til sit.93

den territoriale sammenhæng og synergivirkningerne mellem foranstaltninger samt tage sigte pålanddistriktsøkonomien og –befolkningen i bredere forstand.Indsatsen under Landdistriktsfonden under tematisk mål 9 vil omfatte støtte til investeringerinden for fødevaresektoren, oprettelse og udvikling af virksomheder, basale serviceydelser ogbyfornyelse samt samarbejdsprojekter. Der kan desuden ydes støtte til forberedelse af lokaleudviklingsstrategier samt drift og udvikling af lokale aktionsgrupper.De pågældende støtteforanstaltninger skal bl.a. bidrage til at:••••Forbedre rammevilkårene med henblik på at skabe ny beskæftigelse og vækst i landdi-strikterneFremme etablering og udvikling af nye virksomheder i landdistrikterne og basale ser-vicefaciliteterUnderstøtte samarbejde om udvikling af nye virksomheder, produkter, processer og tek-nologier i landdistrikterneStyrke opbygning af lokale ressourcer, herunder viden og kompetencer for at fremme en-treprenørskab og samarbejde.

Den samlede indsats under tematisk mål 9 har således overvejende til formål at medvirke til atøge beskæftigelsen for særligt udsatte grupper samt styrke jobskabelse og beskæftigelse i land-distrikterne.Indsatsen inden for iværksætteri under Landdistriktsfonden og Socialfonden skal supplere hin-anden. Det er således vigtigt, at der etableres et samarbejde mellem lokale aktionsgrupper, derprioriterer en iværksætterindsats, og den kommunale erhvervsservice, således at indsatsen hosaktørerne trækker i samme retning og understøtter det enstrengede erhvervsservicesystem. Detsikres bl.a. ved, at aktionsgruppens udviklingsstrategi og de målsætninger, som fremgår i denne,stemmer overens med kommunens strategi for den lokale erhvervsservice. En sådan indsats kaneventuelt også ses i sammenhæng med mulighederne for at understøtte den lokale erhvervsser-vice under tematisk mål 8 under Socialfonden og eventuelle indsatser i de regionale væksthuse.Samspillet kan også sikres ved øget strategisk dialog mellem de lokale aktionsgrupper og kom-munerne om de lokale udfordringer vedrørende jobskabelse og iværksætteri, samt at den kom-munale erhvervsservice på den baggrund er bekendt med og opmærksom på de muligheder, somden lokale aktionsgruppe eventuelt stiller til rådighed.Tematisk mål 10: Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på fær-digheder og livslang læringMålet er, at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Enaf de udfordringer, som en indsats under tematisk mål 10 skal medvirke til at afhjælpe, er, at derer for få unge, der søger ind på de erhvervsfaglige uddannelser, og at fuldførelsesprocenten erfor lav. Andelen af ufaglærte er relativt høj, og Danmark befinder sig i midterfeltet internationaltset, når det gælder andelen af 25-34 årige med en videregående uddannelse. Hertil kommer, atandelen af privatansatte med en videregående uddannelse er forholdsvis lav i Danmark.

Under tematisk mål 10 vil indsatsen – via Socialfonden – have som hovedformål at få flere til atgennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Særligt er det en udfordring at få fleretil at gennemføre en erhvervsuddannelse, og indsatsen her vil derfor fokusere på fx satsning påtalentudvikling i erhvervsuddannelsessystemet samt på at skabe flere praktikpladser. Undersø-gelser viser, at jo længere medarbejdernes uddannelse er, jo stærkere er sammenhængen mellemproduktivitet og uddannelse. Jo længere medarbejdernes uddannelse er, jo mere innovativ ervirksomheden også.94En anden del af indsatsen under Socialfonden vil fokusere på opkvalifice-ring af voksne, fra ikke-faglært til faglært eller fra faglært til videregående uddannelse.Sammenfatning – fælles strategiDer er med den beskrevne strategi lagt op til, at ESI-fondene i en dansk sammenhæng kan med-virke til at fremme den indsats, som EU-Kommissionen også har anbefalet i sit positionspapir,og i bred forstand medvirke til at fremme vækst og beskæftigelse i hele landet. Endvidere vilindsatsen medvirke til at afhjælpe udfordringer inden for bl.a. miljøbeskyttelse, forvaltning afnaturressourcer, tilpasning til klimaforandringerne og omstilling til bioøkonomi mv. Indsatsenunder ESI-fondene vil – set i lyset af, at midlerne (særligt for Regionalfonden og Socialfonden)er relativt små – være et supplement til den samlede danske indsats for at styrke vækst og be-skæftigelse og grøn omstilling, herunder blandt andet på regionalt niveau.På mange områder supplerer fondene hinanden og adresserer hver især forskellige udfordringer.Landdistriktsfonden vil indeholde indsatser for landbrugserhvervet, mens Hav- og Fiskerifondenretter sig mod fiskeri- og akvakultursektoren, og Regionalfonden og Socialfonden retter sig modalle andre sektorer.Der er dog også mulighed for synergi på udvalgte områder. Mulighederne for synergi vil over-vejende kunne komme i spil i forhold til større strategiske satsninger på udvalgte områder, hvoren større kreds af aktører i fællesskab tilrettelægger en indsats i fx flere faser, og hvor forskelli-ge elementer i den samlede satsning understøttes af forskellige fonde.Eksempler på synergi mellem fondeneDer er potentiale for en fælles indsats på tværs af de fire fonde i forhold til at understøtte heleeller dele af værdikæden i klynger, hvor Danmark har en identificeret styrkeposition. Det gælderfor eksempel inden for bioøkonomi og fødevarer og ”Det blå Danmark”.BioøkonomiDanmark har i dag en stærk position på det internationale marked inden for delområder indenfor vand, bio og miljøløsninger. Virksomhederne inden for vand, bio og miljøløsninger stod i2010 for en værditilvækst på godt 30 mia. kr. svarende til knap 5 pct. af den samlede værditil-vækst i den private sektor.95Danmark står stærkt inden for industriel bioteknologi og har et potentiale i forhold til produktionaf biobaseret materiale, som er baseret på landbruget. En samlet indsats på tværs af de fire ESI-fonde kan medvirke til at realisere det erhvervsmæssige potentiale på dette område.

Bioøkonomien rummer nye erhvervsmuligheder for landbruget og skovbruget. Der kan værepotentiale i at øge biomassehøsten til nonfood formål i Danmark, uden at det berører fødevare-produktionen og miljøet negativt. Der vurderes desuden at være et betydeligt energibesparelses-potentiale i fødevareproduktionen, særligt inden for den mindre energitunge produktion.Landbruget og landdistrikterne forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i udviklingenaf den biobaserede økonomi, da landbruget står for en meget stor andel af biomasseproduktionensom fx halm, husdyrgødning, græs og energipil m.v. Der er samtidig behov for at fremme udnyt-telse af husdyrgødning til energiformål, bl.a. gennem etablering og udvidelse af biogas fællesan-læg gårdanlæg og supplerende bedriftsinvesteringer.Træbrændsler bidrager med 41 pct. af det samlede danske vedvarende energiforbrug.96Fornåletræerne går ca. halvdelen af hugsten til bioenergi, hovedsagelig til kraftvarmeproduktion.Løvtræerne leverer især ved til brændeforbruget, som er den mindst forædlede omsætning afbiomasse. Der er således fortsat brug for forædling af biomasseomsætningen for at sikre enfortsat rentabel drift.Landbruget bør således deltage i omstillingen til et biobaseret samfund, der er karakteriseret veden ressourceeffektiv og bæredygtig udnyttelse af de tilgængelige ressourcer. Dette kan bl.a. skeved levering af bæredygtig biomasse til eksempelvis bioraffinering.Landdistriktsfonden kan fx yde støtte til projekter, der gør det muligt for landmanden at ekspe-rimentere med forædling af plantesorter med henblik på at øge biomasseudbyttet af gul og grønbiomasse. Dette vil bidrage til EU’s og Danmarks mål om lettere levering og brug af vedvarendeenergikilder, biprodukter, restprodukter og andre non-food-råmaterialer til bioøkonomi. Landdi-striktsfonden kan desuden yde støtte til investeringer i omstilling til bioøkonomi og til samar-bejdsprojekter om fremme af omstillingen til den biobaserede økonomi.Hav – og Fiskerifonden kan bl.a. understøtte bioøkonomien ved følgende indsatser:-Støtte til projekter, der udforsker marine organismer med henblik på at anvende kompo-nenterne til produktion af fødevarer, farmaceutiske og/eller kosmetiske produkterog/eller til anvendelse i den kemiske industri.Støtte til projekter, der ser nærmere på udnyttelse af restprodukter fra fiskeri- og akva-kultursektoren med henblik på udnyttelse af biomasse til bioraffinering.

Regionalfonden kan også yde støtte til grønne innovationssamarbejder, herunder også inden forbioøkonomi, og herunder evt. med henblik på at anvende ny teknologi i udviklingen af nye pro-dukter i form af fx prototyper.Socialfonden vil kunne understøtte opkvalificering af arbejdsstyrken inden for områder, der kanfremme udviklingen af biobaserede løsninger fx via kurser for beskæftigede på området. Det erforventningen, at de fire fonde vil kunne støtte forskellige elementer i den samlede værdikædefor udviklingen på det bioøkonomiske område.FødevarerEt andet område, hvor der er potentiale for synergi på tværs af de fire fonde er fødevareområdet.Også her er det forventningen, at de fire fonde vil kunne støtte forskellige elementer i den sam-lede værdikæde.Den danske fødevaresektor har tradition for effektiv fødevareproduktion samt for at producereog afsætte fødevarer af høj kvalitet på det internationale marked97. En af styrkerne er et tæt sam-arbejde vertikalt i produktionskæden samt stærke primærproducenter.De fire fonde kan understøtte hinanden i udviklingen af fødevareområdet ved fx at støtte forskel-lige elementer i den samlede værdikæde eller forskellige faser inden for et større indsatsområde,der skal fremme vækst og produktivitet og bidrage til jobskabelse på fødevareområdet.Landdistriktsfonden kan bl.a. støtte investeringer inden for fødevaresektoren (Leader), dvs. til-skud til etablering og udvikling af mikro- og små fødevarevirksomheder.Hav- og Fiskerifonden kan give tilskud til investeringer i nye produkter, teknologier og proces-ser inden for forarbejdning af fiskeri- og akvakulturprodukter.Under Regionalfonden vil der eventuelt være mulighed for at støtte op om aktiviteter, der kanfremme innovationen i den danske fødevaresektor og eventuelt få fødevarevirksomheder ind ivækstforløb. Indsatsen kan også handle om at styrke fødevarevirksomhedernes indsats inden forbæredygtige løsninger.Socialfonden vil kunne understøtte opkvalificering inden for bl.a. forarbejdningssektoren påfødevareområdet med et vækstperspektiv for øje, fx via kurser for beskæftigede på området.IværksætteriIværksætteri er også et indsatsområde for flere af fondene, og også her er der potentiale for sy-nergi. Landdistriktsfonden kan understøtte, at der bliver flere iværksættere i landdistrikterne,mens Socialfonden generelt har fokus på at øge antallet af iværksættere via initiativer, der byg-ger oven på de tilbud, som kommunerne typisk tilvejebringer i den lokale erhvervsservice, jf.også beskrivelserne under tematisk mål 8 og mål 9.Det blå DanmarkEt fjerde område, hvor der er et betydeligt potentiale for synergi mellem især Regionalfonden ogSocialfonden og i begrænset omfang Hav- og Fiskerifonden, er Det Blå Danmark98.97

Nye miljøkrav nødvendiggør en gradvis grøn omstilling af skibsfarten. Det danske erhvervslivhar betydelige kompetencer inden for miljørigtig, maritim teknologi. I de kommende år forven-tes der en øget efterspørgsel efter blandt andet nye løsninger, såsom reduktion af svovl- og par-tikeludledninger fra skibes motorer samt brændstofbesparende teknologier, rensning af ballast-vand og konstruktion af skibe i letvægtsmaterialer. Hertil kommer udvikling af infrastruktur ogudstyr til digital informationsudveksling skibe imellem og mellem skib og land, som bidrager tiløget sikkerhed, mindsket brændstofforbrug via forbedret ruteplanlægning og effektivisering aftransmodal transportlogistik. Der er også et potentiale for produktion af mindre skibe og udstyrtil montering og drift af havvindmølleparker samt servicering af olie- og gasinstallationer.De tre fonde kan understøtte hinanden i udviklingen af Det Blå Danmark ved at støtte forskelli-ge elementer i hele kæden eller ved at støtte forskellige faser inden for et større sammenhæn-gende indsatsområde, som tilsammen kan bidrage til vækst og jobskabelse. Det kunne fx værevia udvikling af nye produkter, teknologier og processer, som kan bidrage til mere miljørigtigtransport, en mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, såvel som maritim uddannelseog kompetenceudvikling.AfgrænsningerDet er kendetegnende for Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden, at indsatsen primært errettet mod udviklingen i primærerhvervene. I forhold til Regionalfonden og Socialfonden erudgangspunktet, at indsatsen ikke retter sig mod særlige sektorer eller målgrupper. Dog vil derfor virksomheder inden for fiskeri og akvakultur samt primærproduktion af landbrugsproduktergælde visse begrænsninger. Erhvervsaktører, der har fagligt afsæt i primærerhverv, kan såledesdeltage i projekter på basis af selvstændige CVR-numre, der ikke er knyttet til primærerhverv,når deres deltagelse er projektrelevant. De vil derimod ikke kunne deltage alene på basis af etCVR-nummer, der er knyttet til primærerhverv.På de områder, hvor de fire fonde med fordel kan understøtte hinanden, vil der således genereltvære brug for at se nærmere på, hvilke fonde der bedst passer som finansieringskilde i forhold tilden enkelte aktivitet, hvilket også medvirker til at minimere risikoen for dobbeltfinansiering.SammenfatningTabel 10. De operationelle programmer for Regionalfonden og Socialfonden: Et overblikover udvælgesesgrundlaget for tematiske mål og investeringsprioriteter undersamhørighedspolitikkenValgte tematiske målValgt investeringsprioriteter1(b)Fremme erhvervslivets investeringer iF&I, udvikle forbindelser og synergi-virkninger mellem virksomheder, forsk-nings- og udviklingscentre og de vide-regående uddannelser, navnlig medhensyn til investering i udvikling afprodukter og tjenesteydelser, teknologi-overførsel, social innovation, miljøin-Argumenter for tilvalg••Lav produktivitetsvækst i danskevirksomheder.Færre innovative virksomheder iDanmark end de lande, vi sam-menligner os med.AnbefalingerKommissionensiEU-positionspapir

1 (b)Fremme erhvervslivets investeringer iF&I, udvikle forbindelser og synergi-virkninger mellem virksomheder, forsk-nings- og udviklingscentre og de vide-regående uddannelser, navnlig medhensyn til investering i produkter ogtjenesteydelser,teknologioverførsel,social innovation, miljøinnovation,public service-applikationer, stimule-ring af efterspørgsel, netværkssamar-bejde, klynger og åben innovation vedhjælp af intelligent specialisering, samtstøtte til teknologisk og anvendt forsk-ning, pilotlinjer, foranstaltninger medhenblik på hurtig produktvalidering,avanceret produktionskapacitet ogførste produktion, navnlig inden forcentrale nøgleteknologier og formidlingaf teknologier til anvendelse inden foralle områder.4(ea)Fremme forskning og innovation indenfor og indførelse af lavemissionstekno-logier.

På trods af kraftige energiforbed-ringer over de seneste år er derbehov for en grundlæggende grønomstilling af danske virksomhe-der, hvilket er en reel konkurren-ceparameter for virksomheden ognødvendig i omstillingen til etmindre udledende og mere res-sourceeffektivt samfund.Danmark er stadig et stykke fra atnå målet om at reducere drivhus-gasudledningen med 20 % påtrods af positiv udvikling og enmarkant nationalt prioriteret ind-sats.Anbefaling i EU-Kommissionenspositionspapir om at sætte fokuspå grønne løsninger til indarbej-delse i virksomheder.Byer udfordres som følge af øgettilflytning af serviceproblemerinden for fx energiforsyning ogaffaldshåndtering som samlet setgiver en udfordring for reduktionaf udledning af drivhusgasser.Boliger tegner sig for ca. 20 % afden samlede CO2-udledning,samtidig med at 30-40 % af ener-

1.3.2. De forventede hovedresultater for hver fond, herunder identifikation af, hvordan denenkelte fond forventes at bidrage substantielt til at nå EU 2020-målene og evt. de landespeci-fikke anbefalinger.Det overordnede formål med de danske regional- og socialfondsprogrammer 2014-2020 er atmedvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri EU2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge job-skabelsen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudviklingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime).Indsatsen er fokuseret via en række specifikke mål som, hvis de opfyldes, vil bidrage til detoverordnede mål om at styrke den økonomiske vækst i Danmark. De specifikke mål er udvalgt,så regional- og socialfondsprojekterne samtidig vil bidrage til at indfri de danske EU 2020-mål,nemlig målene vedrørende beskæftigelse, forskning og udvikling, klima- og energi, uddannelseog social inklusion.De regionale vækstfora vil imidlertid med afsæt i de regionale vækst- og udviklingsstrategierkunne målrette indsatsen i forhold til de regionale erhvervsmæssige styrker og særlige udfor-dringer i området og dermed supplere og bidrage til at implementere den nationale vækstindsatsmed afsæt i det enkelte områdes muligheder.I de regionale vækstpartnerskaber for 2013 har de regionale vækstfora og regeringen aftalt, at deregionale vækstfora skal medvirke til opfølgningen på vækstplanerne på områder, der også un-derstøtter de særlige regionale styrkepositioner (intelligent specialisering)100.Samtidig vil de regionale vækstfora med vækst- og udviklingsstrategierne sikre et tættere sam-spil mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, og aftalerne om regionalevækstpartnerskaber vil sikre en tættere sammenhæng mellem den nationale, regionale og lokalevækstindsats.Alle indsatser under landdistriktsprogrammet skal generelt bidrage til fremme af miljø-, klima-og naturbeskyttelse, herunder opfyldelse af EU´s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne samt reduktionsmålene for drivhusgasser fra ikke-kvote sektoren. Samtidig skal alleordninger bidrage til at afbøde de økonomiske virkninger for de berørte jordbrugere.Indsatsen vil desuden medvirke til at styrke innovationen inden for jordbrug-, skovbrugs og fø-devaresektoren og styrke sektorens konkurrenceevne under produktionsvilkår, hvor der tagesstørre hensyn til miljø- og klimapåvirkning samt dyrevelfærd.Endvidere vil Leader-indsatsen bidrage til at styrke jobskabelsen og beskæftigelsen samt udvik-lingen i landdistrikterne.Den Europæiske Hav- og Fiskerifond vil kunne anvendes inden for følgende prioriteter: Fremmeaf bæredygtigt og ressourceeffektivt fiskeri og akvakultur og forarbejdning; fremme af innova-tiv, konkurrencedygtig og vidensbaseret fiskeri- og akvakultur og forarbejdning; fremme af gen-nemførelsen af den fælles fiskeripolitik; øge beskæftigelsen og territorial sammenhæng samtfremme af gennemførelsen af den integrerede havpolitik.

Indsatsen vil bidrage til, at der opnås en mere bæredyg-tig forvaltning af naturressourcerne og en øget ressour-ceeffektivitet i fiskeri- og akvakultursektoren. Indsat-sen vil desuden forbedre grundlaget for øgede fiskebe-stande.Øge jobskabelsen i virksomheder. Det sker via rådgiv-ning, vejledning og uddannelse til iværksættere og viavækstrettet kompetenceudvikling målrettet virksomhe-dens behov. Dermed vil indsatsen også bidrage til2020-målet om at øge beskæftigelsesfrekvensen.Endelig skal jobmobiliteten på tværs af landegrænserøges.Øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejds-markedet via øget uddannelse blandt unge med særligeudfordringer og gennem fremme af beskæftigelse, bl.a.i socialøkonomiske virksomheder. Det er samtidig itråd med de landespecifikke anbefalinger, og bidragertil 2020-målet om at øge beskæftigelsesfrekvensen til80 pct.101

Som det fremgår af tabellen, er det forventningen, at indsatsen under ESI-fondene vil medvirketil at imødegå de udfordringer, som blev fremhævet i afsnit 1.1, og som EU-Kommissionen ogsåpeger på i positionspapiret for Danmark. Forventningen er således, at indsatsen under ESI-fondene vil styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i danske virksomheder og bidrage tiludviklingen af landbrugserhvervet og fiskeri- og akvakultursektoren.Effektmåling af regionalfonds- og socialfondsprojekterDet er forventningen, at Regionalfonden og Socialfonden kan medvirke til at styrke den regiona-le vækst og beskæftigelse, selv om beløbet fra fondene er relativt lille i forhold til DanmarksBNP. Der er generelt fra såvel de regionale vækstfora som fra national side stort fokus på, hvilkeresultater der skabes med Regionalfonden og Socialfonden.Alle regionalfonds- og socialfondsprojekter skal opstille konkrete mål for deres output og effek-ter, og projekterne skal løbende opgøre, om målene indfries eller ej. Som led i resultatoriente-ringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive registreret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den fakti-ske udvikling i virksomhedernes beskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkom-mende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og – hvor det er muligt og relevant – sammen-holde dem med en kontrolgruppe.Effektmåling under landdistriktsprogrammetEU-Kommissionen og medlemslandene etablerer i samarbejde en fælles overvågnings- og eva-lueringsramme (CMEF) med henblik på at måle resultaterne af den fælles landbrugspolitik, ogrammen skal omfatte alle foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik.Hensigten er at måle landdistriktsprogrammets fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft iforhold til de opstillede programmål og målsætninger for de enkelte støtteordninger ved hjælp afen række nationalt og EU-fastsatte indikatorer, der omfatter baseline-indikatorer, outputindika-torer, resultatindikatorer og effektindikatorer.Alle oplysninger om outputindikatorer indsamles i forbindelse med ansøgninger om støtte. An-søgninger om støtte bliver udformet således, at ansøger skal angive de relevante oplysninger forden foranstaltning, der søges under. Oplysningerne tastes ind i sagsbehandlingssystemet, jf. af-snit 4.1, hvor der vil kunne genereres rapporter, der opsummerer oplysningerne fra samtlige an-søgere.Oplysninger til brug for resultatindikatorerne indsamles som hovedregel ved afrapporteringer afprojekterne. Oplysningerne indtastes i sagsbehandlingssystemet, hvorfra rapporter vil kunnegenereres.Data for effektmåling ved brug af de overordnede effektindikatorer indsamles af den uafhængigeevaluator. Oplysninger vedrørende baseline-indikatorerne indsamles hvert andet år i forbindelsemed udarbejdelse af den strategiske statusrapport.Der afrapporteres på indikatorerne i forbindelse med de udvidede statusrapporter i 2017 og 2019samt ex post evaluering.

1.4. Indikativ fordeling af EU-støtten på hvert tematisk mål på nationalt niveau forhver af ESI-fondene såvel som det totale indikative beløb, som forventes at gå tilklimaforandringsmålene.103Der vil blive en ligelig fordeling af midler mellem Regionalfonden og Socialfonden i Danmark.Der er ved fordelingen af regionalfonds- og socialfondsmidlerne på de enkelte tematiske måltilstræbt, at kravet om tematisk koncentration er iagttaget, og at en tilpas volumen og kritiskmasse i den enkelte indsats er mulig. Desuden er der generelt taget højde for nationale initiati-ver, jf. særligt det nationale reformprogram.I fordelingen af regionalfondsmidlerne gives der højest prioritet til de områder, som forventes atkunne sikre Danmarks produktivitetsvækst og konkurrenceevne på lang sigt. Derfor anvendesden største del af midlerne på tematisk mål 1 med henblik på at øge andelen af innovative virk-somheder. Men det er også en betydelig udfordring at få flere virksomheder, ikke mindstSMV’er, ind i solide vækstforløb. Derfor anvendes en betydelig del af regionalfondsmidlerneogså til at øge antallet af vækstvirksomheder. De 20 pct. af regionalfondsmidlerne, der anvendestil omstilling til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer, er rettet mod aktiviteter, der samtidighar potentiale til at fremme SMV’ers konkurrenceevne via grønne forretningsmodeller. Regio-nalfondsindsatsen supplerer en række nationale initiativer med henblik på at fremme grøn vækst.Indsatsen vedrørende integreret bæredygtig byudvikling er på de 5 pct., som kræves, jf. den ge-nerelle forordning. Indsatsen supplerer den generelle danske indsats vedrørende integreret byud-vikling.I forhold til socialfondsindsatsen gives der højst prioritet til det område, hvor de største udfor-dringer er konstateret, og hvor socialfondsindsatsen samtidig mest meningsfuldt kan supplereden nationale indsats. Selv om der i Danmark afsættes betydelige midler til uddannelse af bådeunge og voksne, vurderes udfordringen på erhvervsskoleområdet at være af en karakter, så denmed fordel kan suppleres med en stedbaseret indsats på regionalt niveau. Det samme gælder forvoksenuddannelser, hvor der med regeringens Vækstplan DK lægges op til en styrkelse af vok-sen- og efteruddannelsesindsatsen, der bl.a. skal bidrage til et kompetenceløft, så flere ufaglærtebliver faglærte.Derfor afsættes ca. 40 pct. af de samlede projektmidler til en indsats under prioritetsakse 4, derskal bidrage til at højne arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau, ved at flere gennemføreren erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse på faglært eller videregående uddannelsesni-veau.En anden opkvalificeringsindsats gennemføres under prioritetsakse 1, som sigter mod vækstret-tet kompetenceudvikling og efteruddannelse, og hvor de erhvervede kompetencer ikke behøverat føre til et højere formelt uddannelsesniveau. I stedet søges beskæftigelsen øget ved, at de del-tagende personer/virksomheder gennemfører vejlednings-/rådgivningsforløb eller deltager i for-Der tages forbehold for, at fordelingen af midler på fonde, prioriteter, tematiske mål, regionstyper mv. vil blivejusteret, når budgettet er kendt og forordningsgrundlaget vedtaget.103

skellige former for kompetenceudviklingsforløb og efteruddannelse med det formål at styrkevirksomhedens vækst. Hertil kommer indsatser rettet mod iværksætteri og iværksætterkultur(rådgivning og undervisning). Samlet set afsættes også 40 pct. af midlerne til de to investerings-prioriteter under prioritetsakse 1.Indsatsen inden for social inklusion fastholdes på forordningskravet på 20 pct. Det skyldes, atden danske udfordring på dette område forekommer at være af begrænset omfang i kraft afDanmarks veludbyggede sociale sikkerhedsnet, og at den danske indsats på området i lyset herafvurderes at være betydelig, jf. gennemgangen af gennemførte og planlagte tiltag i DanmarksNationale Reformprogram 2013.Endelig har EU-Kommissionen anbefalet, at arbejdskraftens mobilitet understøttes104, hvilket vilske med EURES-indsatsen under prioritetsakse 2. Beløbsstørrelsen til denne indsats er fastsat påbaggrund af den hidtidige driftsbevilling til EURES-indsatsen.I forhold til typer af regioner er det udgangspunktet for Regionalfonden og Socialfonden, at ind-satsen i forhold til Region Sjælland ikke adskiller sig væsentligt fra indsatsen i resten af landet,og det er forventningen, at fordelingen i forhold til Region Sjælland følger fordelingen for restenaf landet.Landdistriktsprogrammet bidrager med finansiering til gennemførelse af en lang række af dendanske regerings målsætninger og indsatser. Særligt er der i forbindelse med regeringens GrønVækst aftale gældende for perioden 2010-2015 indført en række målsætninger på miljø- og na-turområdet med finansiering fra landdistriktsprogrammerne. Der er også på økologiområdet oglanddistriktsområdet fastlagt nationale målsætninger, som forfølges med programmidler, ogprogramindsatsen vil skulle bidrage til opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbe-falinger og anbefalinger fra regeringens vækstplaner for Fødevarer og for Vand, bio og miljø-løsninger. Langt størstedelen af natur- og miljøindsatsen under programmet vil understøtte im-plementeringen af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.Den samlede ramme, der er til rådighed for landdistriktsprogrammet 2014-2020, er mindre endrammen for perioden 2007-2013. På baggrund af ovenstående er der fastlagt en prioritering efterfølgende pejlemærker:••••Direktivløftende natur- og miljøindsatser fortsættes på det niveau, der med Grøn Vækst erforudsat til og med 2015.Økologiindsatser fortsættes på et niveau, som understøtter regeringens målsætning om for-dobling af det økologiske areal i 2020.Indsatser inden for målene for vækst og konkurrenceevne samt landdistriktsudvikling fort-sættes, men nedjusteres i lyset af den lavere finansielle ramme for programmet i forhold tilperioden 2007-2013.Der skal ske en forenkling af indsatserne under programmet.

Denne prioritering afspejles i den indikative fordeling af budgettet på EU-prioriteter og temati-ske mål, idet langt den største del anvendes til forfølgelse af fællesskabsmålet om bæredygtigforvaltning af naturressourcer og klimatiltag, dvs. primært gennem indsatser under tematisk mål5 og 6 og EU-prioritet 4.Det bemærkes, at der ved indgangen til programperioden 2014-2020 vil være en gruppe af alle-rede afgivne tilsagn fra de to foregående programperioder, hvortil der fortsat skal udbetales støt-te i 2014-2020, og dette vil ske med finansiering fra Landdistriktsfondens budget for 2014-2020.Det drejer sig primært om tilsagn, der er afgivet under arealordningerne, og det er typisk tilsagnmed 5-årige eller 20-årige udbetalinger, fx MVJ-tilsagn og tilsagn under skovordningerne. Dervil dog også være tilsagn under projektordningerne med væsentlige udestående udbetalinger, fxprojektordningerne for vådområder, etablering af biogasanlæg og projekter under LAG. Disseudbetalinger, der benævnes ”Halen”, indgår i den indikative fordeling af støtten fra Landdi-striktsfonden.En betydelig del af budgettet anvendes til indsatser under tematisk mål 5 (fremme af tilpasningtil klimaforandringer). Dette skyldes dels væsentlige udestående udbetalinger fra programperio-den 2007-2013, jf. ovenfor, og dels det forhold, at budgettet til EU-prioritet 4 skal fordeles med50 pct. på tematisk mål 5 og de resterende 50 pct. på tematisk mål 6.Den indikative fordeling for Hav- og Fiskerifonden –Afventer politisk beslutning.

Sektion 1B.1.5. Anvendelsen af horisontale principper og policymål i implementeringen af ESI-fondene.1.5.1. Gennemførelsen af partnerskabsprincippet (med reference til den generelle forordningsartikel 5 og artikel 15 (1) (c)), herunder en indikativ liste af partnere og et resumé af, hvad derer gjort for at involvere disse partnere, jf. den generelle forordnings artikel 5, samt et resuméaf, hvad der er deres rolle i forberedelsen af partnerskabsaftalen og statusrapporten, jf. artikel52 i den generelle forordning.Partnerskabsaftalen er i overensstemmelse med den generelle forordnings artikel 5 blevet til idialog mellem de væsentligste parter, der skal medvirke til at løse de produktivitets- og vækst-udfordringer og de udfordringer i landbruget og fiskerierhvervet, som er kendetegnende forDanmark. De involverede parter har således været aktører, der enten har en væsentlig faglig in-teresse i og viden om de indsatser, der skal adresseres via ESI-fondene, eller som i sidste endeskal medvirke i implementeringen af de operationelle programmer.Erhvervsstyrelsen/Erhvervs- og Vækstministeriet og NaturErhvervstyrelsen/Ministeriet for Fø-devarer, Landbrug og Fiskeri har som forvaltningsmyndigheder for henholdsvis Regionalfondenog Socialfonden og Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden lagt vægt på at inddrage devæsentligste aktører i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og de operationelle programmer.Udarbejdelsen af partnerskabsaftalen blev formelt skudt i gang med en workshop den 27. sep-tember 2012, hvor de forordningsmæssige rammer og oplæg til tematisk koncentration blevpræsenteret. De væsentligste parter modtog direkte invitation til workshoppen, der desuden blevannonceret offentligt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.regionalt.dk. Liste over de invite-rede er vedlagt som bilag 1.Med henblik på koordinering af forberedelsen af partnerskabsaftalen har der været nedsat engruppe med deltagelse af Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri og Erhvervs- og Vækstministeriet (formand). Der er desuden etableret entværministeriel følgegruppe (embedsmænd) vedrørende ESI-fondene. Den tværministeriellefølgegruppe har haft deltagelse fra Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesmini-steriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Klima,Energi og Bygninger, Miljøministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisnings-ministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Mi-nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Erhvervs- og Vækstministeriet. Den tværmini-sterielle embedsmandsgruppe har afholdt tre møder, ligesom såvel udkast til partnerskabsaftalenog udkast til de operationelle programmer for Regionalfonden og Socialfonden har været iskriftlig høring i den tværministerielle følgegruppe. Desuden er udkastet til landdistriktsprogramudsendt til den tværministerielle følgegruppe i forbindelse med den eksterne høring af pro-grammet.Der er i forlængelse af workshoppen den 27. september 2012 i Odense afholdt tre separate work-shops om udarbejdelsen af hvert af de kommende programmer, hvor der samtidig er informeretom arbejdet med partnerskabsaftalen. De inviterede fremgår af bilag 2.

Herudover har den fælles strategi på tværs af fondene været til diskussion i Danmarks Vækstrådden 8. november 2012 i lyset af præsentationen af EU-Kommissionens positionspapir, herunderudarbejdelse af udtalelse om anvendelsen af ESI-fondene med særlig vægt på Regionalfondenog Socialfonden. EU-Kommissionens positionspapir blev præsenteret ved et arrangement medEU-kommissær Johannes Hahn den 3. december 2012 i København. Der var inviteret repræsen-tanter for ministerier, regioner, relevante organisationer og foreninger, forsknings- og uddannel-sesinstitutioner og rådgivningsfirmaer mv. Listen over inviterede fremgår af bilag 3.Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har orienteret om status for arbejdet med de kom-mende programmer og partnerskabsaftalen på møder i de respektive overvågningsudvalg i efter-året 2012, i foråret 2013, i efteråret 2013 og i foråret 2014.Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har hver for sig afholdt en række bilaterale mødermed relevante ministerier (Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-tion og Sociale Forhold, Ministeriet for Klima- og Energi,- og Bygninger, Miljøministeriet, Ud-dannelse- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter) og organisationer (fx DA, LO, Dansk Byggeri, DI (Dansk Industri), Dansk Er-hverv, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Akvakultur, Danske Havne,Danmarks Fiskerhandlere, Danske Regioner, KL, Finansrådet, Rådet for Socialt Udsatte ogDanske Handicaporganisationer), foreninger (fx Sammenslutningen af Danske Småøer, Dan-marks Idrætsforbund og Greenpeace) og andre interessenter (Videncenter for Kystturisme ogVisit Nordjylland) til brug for udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og programmerne.Erhvervsstyrelsen har holdt oplæg vedrørende partnerskabsaftalen og særligt regionalfondspro-grammet og socialfondsprogrammet for dels de brede vækstforumsekretariater109, dels for deregionale vækstfora (politisk niveau). Desuden har der løbende i 2013 været afholdt fire møderom partnerskabsaftalen og regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet med de regio-nale vækstforumsekretariater samt ét særskilt møde om finansielle instrumenter.Udarbejdelsen af partnerskabsaftalen blev rundet af med en workshop den 2. december 2013,hvor NaturErhvervstyrelsen og Erhvervsstyrelsen præsenterede og drøftede et udkast til partner-skabsaftalen med relevante parter. De væsentligste parter modtog direkte invitation til work-shoppen, der desuden blev annonceret offentligt på Erhvervsstyrelsens hjemmesidewww.regionalt.dk. Liste over de inviterede er vedlagt som bilag 4.Partnerskabet er blevet præsenteret for den socioøkonomiske analyse og de identificerede udfor-dringer, tematiske mål, de fondsspecifikke strategier og potentielle områder, hvor de fire fondekan understøtte hinanden samt resultatorienteringen. Der har generelt været opbakning til part-nerskabsaftalens strategi, herunder de identificerede udfordringer, og hvordan de skal adresse-res.Partnerskabet har særligt medvirket til at identificere relevante udfordringer og bidraget medinformation i den forbindelse samt peget på relevante løsningsmodeller og konkrete indsatser,der vurderes at kunne medvirke til at løse de overordnede udfordringer vedrørende produktivitet,jobskabelse og styrkelse af udviklingen af landbrugserhvervet og fiskeri- og akvakultursektoren.109

Partnerskabet har løbende medvirket til at kvalificere indholdet af såvel partnerskabsaftalen somde operationelle programmer, og partnerskabet har medvirket til at beskrive snitflader til andreEU-fonde og nationalt finansierede initiativer. De bidrag, som partnerskabet har leveret, er lø-bende blevet vurderet og så vidt muligt inddraget i udarbejdelsen af udkast til partnerskabsaftaleog operationelle programmer. For Regionalfonden og Socialfondens vedkommende har partner-skabets medvirken således i høj grad medvirket til at sikre, at de forslåede indsatser er additio-nelle og relevante i forhold til udfordringer, der kan adresseres regionalt, og som supplerer dennationalt finansierede indsats.I forhold til den samlede indsats under ESI-fondene har repræsentanter for partnerskabet særligtpeget på de administrative udfordringer, der kan opstå i forbindelse med at igangsætte størrestrategiske satsninger, der eventuelt skal opnå finansiering fra flere af ESI-fondene for at lykkesi deres helhed. Fra forvaltningsmyndighedernes side vil der derfor blive lagt øget vægt på atsikre samspillet mellem de regionale vækstfora og de lokale aktionsgrupper samt mellem de tostyrelser i forbindelse med sager af den karakter.Danmark skal senest den 31. august 2017 og den 31. august 2019 fremsende statusrapporter tilEU-Kommissionen vedrørende implementeringen af partnerskabsaftalen, jf. artikel 52 i den ge-nerelle forordning. Udkast til disse statusrapporter vil blive forelagt overvågningsudvalgene forde fire ESI-fonde. Overvågningsudvalgene vil have repræsentation af de vigtigste aktører i for-hold til implementering af partnerskabsaftalen.1.5.2. Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-diskrimination og tilgængelighed(jf. artikel 7 i den generelle forordning)Ligestilling og ikke-diskriminationIkke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i detdanske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, somprojekterne under ESI-fondene skal overholde.110Offentlige myndigheder skal derudover over-holde FN’s Handicap-konvention, der f.eks. omtaler universelt design og tilgængelighed til ikkealene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. I henhold til dansk lov111er der desuden forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myn-dighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.Indsatsen under de fire fonde er som udgangspunkt tilrettelagt, så de ikke fremmer kønspolitiskeeller diskriminerende formål. De regionale vækstfora kan, hvis det skulle vise sig særligt rele-vant, igangsætte projekter, der er rettet mod særlige målgrupper, herunder fx kvinder, unge,handicappede, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk osv.Den overordnede koordinering og overvågning af programmerne foretages af overvågningsud-valg, der sammensættes af repræsentanter fra regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarke-dets parter og økonomiske interesseorganisationer og andre relevante organer, der repræsenterercivilsamfundet. Ved nedsættelsen af udvalget vil der blive anvendt procedurer, der bl.a. sikrerligelig fordeling af mænd og kvinder.

Desuden vil der som en del af de lokale aktionsgruppers godkendelse blive taget hensyn til enligelig fordeling af kvindelige og mandlige repræsentanter. Ved etableringen af regionale vækst-fora vil hensynet til en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder tilsvarende skulle iagttages.Ved implementeringen af programmerne under ESI-fondene vil det skulle sikres, at principperneom ikke-diskrimination og lige muligheder, herunder tilgængelighed, overholdes. Den danskelovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for atmodtage støtte. Gennemførelse af den administrative kontrol, herunder kravet om dobbelt sags-behandling og fysisk kontrol, vil løbende sikre overholdelse af regelsættet. Desuden vil der bliveetableret klageadgang, der sikrer fornyet gennemgang af ansøgningen af en anden myndighed.Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps,alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under ESI-fondene.Disse personlige forhold – bortset fra alder, hvis ansøgningen kommer fra en person under 18 år- vil ikke indgå i vurderingen af en ansøgning. Alene forhold, der har betydning for gennemfø-relse af projektet eller overholdelse af ansøgnings- og tilsagnsbetingelserne, vil kunne indgå ivurderingen.For ansøgninger under Regionalfonden og Socialfonden gælder, at såfremtflere ansøgningervurderes som værende af samme kvalitet, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeserhensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination samt ligestilling mellem kønnene.Generelt vil kravene i de relevante forordninger om fx registrering af diverse deltagerkarakteri-stika blive opfyldt, og det vurderes ikke nødvendigt at indføre yderligere overvågnings- og eva-lueringstiltag.TilgængelighedDen danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingel-serne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndighe-der, der er indgang til fondene, jf. kapitel 2. Erhvervsstyrelsens hjemmeside overholder de gæl-dende danske regler om tilgængelighed for handicappede.1.5.3. Bæredygtig udvikling (jf. artikel 8 i den generelle forordning)Grundlæggende er det hensigten med indsatsen under ESI-fondene at bidrage positivt til bære-dygtig udvikling, jf. artikel 8 i den generelle forordning. ESI-fondene kan således ikke anvendestil at implementere allerede gældende krav til reduktion af miljøpåvirkninger, herunder fx im-plementering af lovbundne krav til enkelvirksomheders miljøindsats eller oprydning efter tidli-gere forurening. Der er dog en undtagelse for Landdistriktsfonden, idet der kan ydes tilskud tilimplementering af Natura 2000- og vandrammedirektiverne, fx etablering af randzoner.I det omfang der under ESI-fondene vil blive ydet støtte til implementering af virksomhedsnæretiltag i form af fx køb af udstyr, herunder fx maskiner eller anden teknologi, der kan fremmeproduktiviteten i danske virksomheder, vil det være en forudsætning for støtte, at udstyret oganvendelsen heraf overholder relevante regler, herunder såvel nationale regler som EU-regler.Det skal tilstræbes, at den løsning, der måtte blive finansieret via ESI-fondene, er så miljørigtigsom muligt. Det vil være op til de virksomheder, der modtager støtte fra fondene, at sikre, atrelevant lovgivning er opfyldt, og at det tilstræbes, at de anvendte løsninger er så miljørigtigesom muligt.

Det skal tilstræbes, at miljøpåvirkningen af indsatsen under ESI-fondene som minimum skalvære neutral. Skulle det mod forventning vise sig, at tiltag, der er finansieret under ESI-fondene,har en negativ indvirkning på miljøet, vil ansvaret for oprydning eller lignende alene være støt-temodtagers.Under Regionalfonden vil projekter med positiv miljøpåvirkning få forrang. Miljøpåvirkningenfra Socialfonden forventes at være neutral.KlimaforandringerAlle projekter under regionalfondsprogrammets prioritetsakse 3 skal medvirke til at forbedreenergi- og ressourceeffektiviteten i SMV’er, ligesom alle projekter under prioritetsakse 4 skalmedvirke til at reducere energiforbruget i byer med over 30.000 indbyggere. Der er forventnin-gen, at disse indsatser vil have positiv indvirkning på miljøet.Det er desuden forventningen, at der vil blive igangsat projekter under såvel prioritetsakse 1(innovation) og prioritetsakse 2 (vækst i SMV’er), som vil have positiv indvirkning på miljøet,ligesom der under Socialfonden forventes projekter vedrørende fx kompetenceudvikling, der hartil formål at bidrage til forbedring af klimaet via fx forbedret energi- og ressourceeffektivitet.Positiv klimapåvirkning vil imidlertid ikke være et særligt positivt udvælgelseskriterium underRegionalfonden eller Socialfonden.Indsatserne under landdistriktsprogrammet vil generelt blive tilrettelagt, så de så vidt muligtogså kan forfølge klimamålsætningerne, herunder om reduktion af landbrugets udledninger afdrivhusgasser. Der vil blive afsøgt positive synergieffekter mellem indsatsen for fremme af na-tur-, miljø- og klimamålsætningerne inden for landbrug og skovbrug, idet sigtet med indsatsernegenerelt bredes ud til også at omfatte klimahensyn.Følgende virkemidler under landdistriktsprogrammet er funktionelle i forhold til klimahensyn,idet de er effektive i forhold til at øge kulstofbinding: Skovrejsning, økologisk jordbrugsdrift,udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde, etablering og fastholdelse af vådområder på land-brugsjord og udlægning af ådale for reduceret udvaskning af kvælstof og fosfor samt genetable-ring af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder.Følgende virkemidler under programmet er multifunktionelle i forhold til klimahensyn, idet dekan medvirke til at reducere forbruget af energi, vand, gødningsstoffer eller pesticider i landbru-get: Investeringer i miljøteknologi i landbruget, fremme af omstilling til bioøkonomi, investe-ringer i økologi, miljøbetinget tilskud samt vidensoverførsel og informationsaktivitet.Under Hav- og Fiskerifonden vil forebyggelse af klimaforandringer kunne fremmes indirektegennem foranstaltninger, der bidrager til forbedring af biodiversiteten, af fiskeriforvaltningen ogforbedring af den biologiske rådgivning samt mere direkte gennem foranstaltninger, der forbed-rer ressourceeffektiviteten, som fx energibesparende initiativer i fiskeriet og i akvakultursekto-ren.1.5.5. Horisontale policymålDer er ikke opstillet horisontale policymål for den danske ESI-indsats.

Sektion 2.2. Tiltag, der skal sikre effektiv implementering (Artikel 15 (1) (B) i den gene-relle forordning)2.1. Tiltag, der i overensstemmelse med de institutionelle rammer i medlemsstatenskal sikre koordinering mellem ESI-fondene og andre Unionstiltag eller nationaltfinansierede indsatser og ved Den Europæiske Investeringsbank.2.1.1. En beskrivelse af tiltag, der sikrer koordinering mellem ESI-fondene og med andreUnionsinstrumenter og nationale initiativer.I afsnit 1.3 er det beskrevet, hvor de fire ESI-fonde kan anvendes komplementært, og hvor derrent indholdsmæssigt forventes synergi mellem indsatserne på tværs af de fire fonde. Det er viade operationelle programmer tilstræbt at undgå overlap mellem de fire fonde og at sikre gen-nemskuelighed i forhold til, hvilke indsatser der kan støttes hvor. Det er i forbindelse med udar-bejdelsen af de operationelle programmer også tilstræbt, at mulighederne under ESI-fondeneikke overlapper med andre EU-finansierede instrumenter og nationale tiltag, jf. også nedenfor.Det er kendetegnende for en række af de øvrige EU-finansierede instrumenter, at de fordrer del-tagelse af parter fra flere lande, hvilket er atypisk for projekter under ESI-fondene.Som beskrevet i afsnit 1.3 er det forventningen, at de fire fonde kan understøtte hinanden påudvalgte områder, herunder i tilfælde, hvor større strategiske satsninger, der med fordel kan op-nå støtte fra forskellige fonde til forskellige faser eller indsatser, ønskes iværksat.De fire ESI-fonde kan i en dansk sammenhæng hensigtsmæssigt ses i sammenhæng to og to,men der skal også sikres koordinering mellem alle fire fonde.Koordinering mellem Hav- og Fiskerifonden og LanddistriktsfondenNaturErhvervstyrelsen er forvaltningsmyndighed for både Landdistriktsfonden og Hav- og Fi-skerifonden i Danmark. Der vil blive nedsat et overvågningsudvalg for hver af de to fonde.Hvert af overvågningsudvalgene vil have repræsentation fra bl.a. relevante ministerier og devigtigste erhvervs- og interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, de regionale vækstfora,Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og EU-Kommissionen mv.Landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet vil blive forvaltet parallelt og somnævnt af den samme forvaltningsmyndighed, hvorfor koordinering af støtte under disse to pro-grammer sker på alle niveauer i den daglige sagsbehandling og administration. Investeringspro-jekter under Hav- og Fiskerifonden og Landdistriktsfonden har dog forskellige målgrupper,hvorfor risikoen for dobbeltfinansiering må anses for at være begrænset. Investeringer underHav- og Fiskerifonden er til det primære fiskeri og til virksomheder, der forarbejder fisk, hvor-imod investeringer under Landdistriktsfonden er til landbrugsbedrifter, gartnerier og virksomhe-der, som forarbejder landbrugsprodukter.I forhold til den konkrete sagsbehandling vil der i forbindelse med oprettelse af en ansøger iBTAS blive leveret et automatisk opslag over andre sager på samme CVR-nummer i NaturEr-

hvervstyrelsens regi. Dermed kan det kontrolleres, om der forekommer ansøgninger om tilskudfor samme projekt, samme titel eller lignende titler under andre tilskudsordninger – eller et andetprogram.Koordinering mellem Regionalfonden og SocialfondenErhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for både Regionalfonden og Socialfonden i Dan-mark. Der er nedsat et fælles overvågningsudvalg for de to fonde. Overvågningsudvalget harrepræsentation af de vigtigste erhvervspolitiske og beskæftigelsespolitiske aktører og medvirkertil at sikre, at implementeringen af Regionalfonden og Socialfonden ses i en strategisk sammen-hæng og understøtter hinanden.Det er overvejende de regionale vækstfora, der prioriterer socialfondsmidlerne og regional-fondsmidlerne i Danmark.112I perioden 2007-2013 har alle regioner nedsat ét vækstforum. Des-uden har Bornholm haft sit eget vækstforum. De regionale vækstfora repræsenterer partnerska-bet regionalt og bidrager vedrørende de erhvervs- og vækstrettede dele, herunder i forhold tilyderområderne, til de regionale vækst- og udviklingsstrategier, ligesom de udarbejder årligehandlingsplaner, der sætter fokus på udvalgte emner, som skal understøttes på kort sigt medhenblik på at skabe regional vækst og beskæftigelse (intelligent specialisering). Fra 2014 vil deregionale erhvervsudviklingsstrategier, herunder yderområdeindsatsen, være en del af en samletvækst- og udviklingsstrategi for de enkelte regioner.113De regionale vækst- og udviklingsstrate-gier, herunder vækstforas beskrivelse af indsatsen for yderområderne inden for regionen samtvækstforas handlingsplaner, er grundlaget for vækstforas prioritering af regionalfonds- og soci-alfondsmidlerne før indstilling om midlernes anvendelse til Erhvervsstyrelsen, der legalitetskon-trollerer indstillingerne, udsteder tilsagn og afslag samt varetager den opfølgende sagsbehand-ling.De regionale vækstfora har også indstillingsretten til de regionale udviklingsmidler til erhvervs-formål, som Regionsrådet træffer afgørelse om anvendelsen af. Disse midler anvendes også til atunderstøtte implementeringen af de regionale vækst- og udviklingsstrategier og kan anvendessom medfinansiering af regionalfondsmidlerne eller socialfondsmidlerne, eller til gennemførelseaf aktiviteter, der ligger uden for rammerne af de operationelle programmer, men inden for stra-tegierne. De regionale udviklingsmidler kan også anvendes til medfinansiering af fx LAG-projekter.Eftersom de regionale vækstfora har indstillingsretten til både regionalfondsmidlerne og social-fondsmidlerne, sikrer de regionale vækstfora i udgangspunktet, at ingen projekter dobbeltfinan-sieres, men at midlerne anvendes komplementært. Der har i perioden 2007-2013 været en rækkeeksempler på projekter, der både har en regionalfondsrettet og en socialfondsrettet del.Der er etableret en fælles hjemmeside for Regionalfonden og Socialfonden i Danmark. Hjem-mesiden – www.regionalt.dk – inkluderer både nyheder om nye regionalfondsprojekter og soci-alfondsprojekter og information om ansøgningsproces, programmer, årsrapporter og evaluerin-ger mv. Alt relevant materiale vedrørende de to fonde er samlet der, hvorfra der endvidere erlinks til de regionale vækstforas hjemmesider. Ansøgning om midler fra Regionalfonden og So-Se nedenfor fsva. udmøntningen af de 5 pct. til bæredygtig byudvikling under regionalfondsprogrammet samtEURES-indsatsen under socialfondsprogrammet.113Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative om: Ram-mer for justering af kommunalreformen (26. juni 2013)112

cialfonden sker elektronisk. Ansøgningsskemaet er tilgængeligt på www.regionalt.dk. På deregionale vækstforas hjemmesider er det præciseret, hvad der skal til for at opnå støtte via detpågældende regionale vækstforum, herunder fx at indsatsen skal understøtte implementeringenaf den regionale vækst- og udviklingsstrategi og handlingsplanerne.På Erhvervsstyrelsens hjemmeside er der også en fælles projektdatabase for Regionalfonden ogSocialfonden. Projektdatabasen viser tydeligt, hvilke projekter der er regionalfondsfinansierede,og hvilke der er socialfondsfinansieret, men man kan søge projekter frem på tværs af fondene,herunder fx via fritekstsøgning eller via vigtige emneord som iværksætteri, innovation og ud-dannelse.Erhvervsstyrelsen har herudover på nationalt niveau det overordnede ansvar for gennemførelseni Danmark af de programmer under ETC, som Danmark deltager i. Erhvervsstyrelsen er medlemaf overvågningsudvalgene for både de nationale regionalfonds- og socialfondsprogrammer og iETC-programmerne, hvilket muliggør en koordinering af både programudarbejdelsen og -gennemførelsen. På regionalt niveau muliggøres koordineringen gennem regionerne og vækstfo-ra.Alle danske regioner er omfattet af grænseoverskridende ETC-programmer, og de regionalevækstfora er repræsenteret i de udvalg, der afgør hvilke projekter, som skal have støtte under detenkelte grænseoverskridende program. Med vækstforas samtidige centrale placering i de natio-nale Regionalfonds- og Socialfondsprogrammer muliggøres en koordinering, så begge typer afprogrammer kan anvendes til gennemførelse af de regionale udviklingsstrategier.Eftersom de regionale vækstfora har ansvaret for den regionale erhvervspolitiske indsats, er detogså overvejende de regionale vækstfora, der er ansvarlige for at koordinere regionalfondsind-satsen og socialfondsindsatsen med relevante nationale finansieringsmuligheder foruden de re-gionale udviklingsmidler. De såkaldte regionale vækstpartnerskaber, som er strategiske samar-bejdsaftaler mellem de regionale vækstfora og regeringen, har medvirket til et styrket samarbej-de mellem vækstfora og de enkelte ministerier og har også resulteret i gennemførelsen af enrække konkrete samarbejdsprojekter. Generelt har vækstforumsekretariaterne et godt overblikover relevante nationale finansieringsmuligheder i forhold til innovation, iværksætteri, anven-delse af ny teknologi og uddannelse, grønne udviklingsprojekter mv. og kan således vejlede po-tentielle ansøgere om mulighederne for at finansiere de ønskede aktiviteter samt sikre snitflader-ne mellem finansiering fra Regionalfonden og Socialfonden og nationale ordninger samt andreEU-finansierede tiltag, jf. også pkt. 2.1.2 nedenfor.Projekter ansøges altid under enten Regionalfonden eller Socialfonden, og det angives i ansøg-ningen, om der søges om midler fra andre kilder, herunder fx landdistriktsprogrammet eller fi-skeriudviklingsprogrammet. Alle sagsbehandlere har sager fra begge fonde, hvilket betyder, atder som led i sagsbehandlingen automatisk sker en screening for, om de beskrevne aktiviteterrent faktisk hører under den ansøgte fond eller retteligt vedrører fx begge fonde. Som led i lega-litetskontrollen er der også opmærksomhed på sammensætningen af projektfinansieringen, her-under at regionalfondsprojekter eller socialfondsprojekter ikke er dobbeltfinansierede.Særlig indsats vedrørende bæredygtige byer under RegionalfondenDe 5 pct. af regionalfondsmidlerne, der skal anvendes til bæredygtig byudvikling, udmøntesikke via de regionale vækstfora. Midlerne til bæredygtig byudvikling indstilles af et særligt ind-

stillingsudvalg med deltagelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (formand), Ministe-riet for Klima, Energi og Bygninger, Miljøministeriet, KL, tre medlemmer, der indstilles af deregionale vækstfora i fællesskab samt to medlemmer med særlig viden om byer, fx fra en viden-eller forskningsinstitution, der indstilles af KL.Indstillingsudvalget sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter samt Miljøministeriet i fællesskab med henblik på at kvalitetssikre indstillingerneregionalfondsfagligt, byfagligt og miljøfagligt. Kommunikation omkring udmøntning (indkal-delse af ansøgninger, annoncering af tildeling af midler, erfaringsopsamling etc.) varetages medMinisteriet for By, Boliger og Landdistrikter som tovholder i samarbejde med Miljøministerietog Erhvervsstyrelsen.Erhvervsstyrelsen er også forvaltningsmyndighed for disse midler og sikrer koordineringen medindsatsen under de øvrige ESI-fonde via sagsbehandlingen mv., jf. ovenfor. Eftersom tre med-lemmer af indstillingsudvalget er udpeget af de regionale vækstfora, tilstræbes der også her ko-ordinering med den øvrige indsats.Særlig indsats vedrørende EURES under SocialfondenDer er under Socialfonden afsat midler til gennemførelsen af EURES-aktiviteter i Danmark.Midlerne tildeles den myndighed, der er udpeget til at varetage den nationale del af EURES-indsatsen, i form af projekttilsagn. I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningerne om midlerfra socialfondsprogrammet skal den ansøgende myndighed høre de regionale vækstfora om,hvordan indsatsen bedst kan understøtte den regionale erhvervspolitiske udvikling, herundertage højde for eventuelle problemstillinger vedrørende udenlandsk arbejdskraft. Hermed tilstræ-bes koordinering med den beskæftigelsespolitiske udvikling i regionerne og eventuelle relevanteaktiviteter i de regionale vækstfora.Koordinering mellem ESI-fondeneIndsatsen under regionalfonds- og socialfondsprogrammerne vil blive koordineret med indsatsenunder landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet, herunder via Erhvervsstyrel-sens og NaturErhvervstyrelsens gensidige repræsentation i overvågningsudvalgene for fondene.Det er desuden hensigten efter behov at afholde koordineringsmøder mellem forvaltningsmyn-dighederne for ESI-fondene med henblik på fx at drøfte status på partnerskabsaftalen og frem-driften i de operationelle programmer.2.1.2. En beskrivelse af tiltag, der sikrer koordinering af ESI-fondene med andre Unions-tiltag, nationale finansieringsinstrumenter og Den Europæiske Investeringsbank.En række andre EU-finansierede instrumenter kan anvendes til at understøtte EU 2020-strategien. I det følgende beskrives snitfladerne mellem ESI-indsatsen og en række af de mestrelevante initiativer i en dansk kontekst.Den fælles landbrugspolitik og landdistriktsprogrammetLanddistriktspolitikken er en integreret del af den fælles landbrugspolitik (CAP) og komplemen-terer den direkte støtte under CAP´en blandt andet ved fremme af bæredygtig og konkurrence-dygtig jordbrugs- og skovbrugsproduktion, fremme af positive eksternaliteter fra landbruget,

herunder på miljø, klima og natur, fremme af beskæftigelse og diversificering af økonomien ilandbruget og landdistrikterne.Med landdistriktsprogrammet integreres indsatsen for forbedring af jordbrugserhvervets konkur-renceevne og erhvervets miljømæssige bæredygtighed, idet de to målsætninger er indbyrdesafhængige. Fx vil en indsats til fremme af ny miljøteknologi i jordbruget fremme både konkur-renceevne, miljø og natur.EU´s landdistriktspolitik er indført i erkendelse af, at udviklingen i landdistrikterne generelt gårlangsommere end i resten af landet. Der er desuden en tendens til, at landbrugets betydning forbeskæftigelsen i landdistrikterne er faldende. Landdistriktsprogrammet skal således bidrage til atforbedre leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne og sikre, at jorden og naturen forvaltes udfra princippet om ”mere for mindre” og bæredygtighed til gavn for kommende generationer.Siden reformen af EU´s landbrugspolitik i 2003 er EU´s direkte landbrugsstøtte omlagt til af-koblet støtte i form af enkeltbetalingsordningen, og der er kun begrænsede muligheder for at ydekoblet støtte. Formålet er, at landmændene i højere grad skal tilrettelægge deres produktion ioverensstemmelse med signalerne fra markedet i stedet for at indrette produktionen efter det,som giver den højeste støtte. Desuden skal landmanden for at modtage støtten under enkeltbeta-lingsordningen overholde en række betingelser vedrørende anvendelse af gødningsstoffer ogplantebeskyttelsesmidler, naturhensyn, dyrevelfærd, miljøfokusarealer, permanente græsarealer,drift med flere afgrøder og fastholdelse af arealer i god landbrugs- og miljømæssig stand. Land-distriktsprogrammet skal spille sammen med enkeltbetalingsordningen om overholdelse afgrønnings- og krydsoverensstemmelseskravene i den henseende.Med reformen af EU´s landbrugspolitik i 2013 indføres en vis grad af budgetfleksibilitet mellemsøjlerne, hvormed medlemsstaterne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre et vist an-tal procent af den direkte støtte under søjle I til anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler,der overføres fra søjle I til søjle II, vil ikke kræve national medfinansiering.Nye regler for krydsoverensstemmelse og nye grønne betingelser for at modtage den direktelandbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne under søjle II, hvor der i betalinger til miljø-og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne), økologisk arealtilskud og indsat-ser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over densåkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjleI, kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav.De nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtte vil indebære en ny praksis forarealbetalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går ud over gældendestøttekrav i søjle I. De nye regler giver medlemslandene mulighed for at beslutte, at visse areal-støttetiltag under søjle II vil kunne tælle med som opfyldelse af kravene i den grønne komponenti søjle I som såkaldte ækvivalente tiltag, fx kravet om at fastholde eller etablere mindst 5 pct. afen landbrugsbedrifts areal som miljøfokusområde. For at undgå dobbeltfinansiering af grøn-ningskravene i søjle I og II, må der ikke under de miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltnin-ger, som kan indgå som ækvivalente, kompenseres fuldt ud for landmandens overholdelse afgrønningskravene. Det skal afgøres nationalt og i medfør af de kommende EU-regler og gen-nemførelsesbestemmelser, hvorvidt og med hvilken modregningsgrad, de grønne krav skal indgåi beregningsgrundlaget for arealstøtteordningerne under søjle II.

Horizon 2020Horizon 2020 skal bidrage til at bygge bro mellem forskning og markedet ved for eksempel athjælpe innovative virksomheder med at udvikle deres teknologiske gennembrud til levedygtigeprodukter med reelt kommercielt potentiale.I Horizon 2020 er der desuden en række aktiviteter, der skal støtte kapacitetsopbygningen indenfor forskning og innovation og dermed være med til at mindske det såkaldte ”research and inno-vation divide” i Europa. Dette støttes eksempelvis gennem twinningprogrammer, internationalenetværksprogrammer og støtte til udvikling af effektive forsknings- og innovationspolitikker.Sammenhæng mellem Horizon 2020 og ESI-fondeneDet er for perioden 2014-2020 blevet gjort nemmere for bevillingshavere at kombinere midlerfra særligt Regionalfonden og Horizon 2020. Der er åbnet op for, at der til samme projekt kanbevilges penge fra både fx Regionalfonden og Horizon 2020 under forudsætning af, at det er tildækning af forskellige aktiviteter. Erhvervsstyrelsen vil - i overensstemmelse med Kommissio-nens anvisninger i fiche 24 og 29 - undersøge mulighederne for, at støttemodtagere under regio-nalfondsprogrammet kan anvende kontoplanerne for Horizon 2020 under prioritetsakse 1 ogprioritetsakse 3. Da grundlæggende forhold omkring vurdering af statsstøtte/ikke statsstøte, støt-tesatser, kontrol, forudbetalinger mv. dog fortsat vil være forskellige i de to regelsæt er det påforhånd svært at vurdere, om støttemodtagernes forventninger til de administrative fordele vedanvendelse af Horizon 2020-kontoplanen vil kunne imødekommes.Det er imidlertid forventningen, at samspillet mellem Horizon 2020 og fx Regionalfonden vilbestå i, at fondene kan finansiere hver sine faser i et samlet projekt. For så vidt angår fx Regio-nalfonden vil det være op til de regionale vækstforumsekretariater at henlede ansøgeres op-mærksomhed på støttemulighederne under henholdsvis Horizon2020 og Regionalfonden, herun-der i forhold til det enkelte projekt. Horizon 2020 stiller krav om deltagelse af udenlandske part-nere, hvilket ikke er en mulighed under Regional- eller Socialfondene.LIFELanddistriktsfonden forventes at indeholde en række initiativer på natur-, miljø- og klimaområ-det, der kan understøttes og kompletteres af LIFE-programmet. Det gælder fx gennemførelse afnaturplaner, sammenhængende naturnetværk, gennemførelse af større regionale miljøindsatserog særligt klimatilpasningsprojekter. I Natura 2000-områder er der med finansiering fra LIFEbl.a. mulighed for arealopkøb, erstatningsudbetaling til lodsejere og gennemførelse af første-gangsindgreb og anlægsinvesteringer. Desuden vil mulighederne under Landdistriktsfonden, fxvedrørende forbedret hydrologi og forberedelse til afgræsning, kunne anvendes til supplering ogopretholdelse af indsatsen under LIFE, og opgaver med udvikling og koordinering vil kunnefinansieres via LIFE.Hav- og Fiskerifonden sigter mod en miljømæssigt bæredygtig fiskeripolitik, herunder en ind-sats for at bevare og beskytte det akvatiske miljø. Det kan eksempelvis være genopretning afnaturtyper, som er væsentlige levesteder for fisk og skaldyr. Indsatser som vil bidrage til opfyl-delse af forpligtelser i vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og habitatdirektivet i tilknyt-ning til fiskeriaktiviteter. Her kan LIFE bidrage med tiltag, der ligger i forlængelse af eller sup-plerer initiativer i Hav- og Fiskerifonden.

I forhold til Regionalfondsprogrammet er der sammenfald mellem målsætningerne om omstil-ling til lavemissionsøkonomi, ressourceeffektivitet og genanvendelse samt innovation omkringeffektiv energiudnyttelse og LIFE-programmet.COSMECOSME’s indsatser relaterer sig overvejende til tematisk mål 3 inden for regionalfondspro-grammet (SMV’ers konkurrenceevne) og tematisk mål 8 inden for socialfondsprogrammet(Iværksætteri). I COSME gives der støtte til projekter og initiativer inden for fire indsatsområ-der på baggrund af årlige arbejdsprogrammer, der vedtages efter undersøgelsesproceduren, ogselve indholdet heraf varierer derfor. Projekterne/initiativerne udbydes via ansøgningsrunder ogudføres af konsortier bestående af aktører på tværs af EU-medlemsstater. Danske SMV’er har iden forbindelse mulighed for at deltage i samarbejder med aktører fra andre EU-medlemsstater.I COSME formodes det, at der tages udgangspunkt i projekter omhandlende rammebetingelserfrem for enkelte virksomheders udvikling.Derudover kan danske virksomheder bl.a. få adgang til kapital gennem de finansielle instrumen-ter under COSME (forudsat at der etableres finansielle formidlere i Danmark) samt få hjælp tilpartnersøgning gennem Enterprise Europe Network under COSME. Det er forventningen, atsamspillet mellem COSME og Regionalfonden og Socialfonden kan bestå i, at fondene finansie-rer hver sine faser i et samlet projekt.Program for Beskæftigelse og Social Innovation (EaSI)Program for Beskæftigelse og Social Innovation (EaSI) supplerer Socialfondens mål om at øgebeskæftigelsen og social inklusion. Programmet støtter effektive partnerskaber i EU med henblikpå at gennemføre og skabe ejerskab for fælles social- og beskæftigelsespolitikker. Dette skergennem informations- og videndeling, inddragende politisk debat, gennemførelse af evidensba-serede social- og beskæftigelsespolitikker på europæisk niveau samt integration af de tværgåen-de politikområder beskæftigelse, arbejdsvilkår, social integration og social beskyttelse.EaSI integrerer følgende tre nuværende programmer:•PROGRESS programmet (Program for Beskæftigelse og Social Solidaritet) – 61 % afbudgettet. Programmet har fokus på beskæftigelse (20%), social integration, social be-skyttelse samt reduktion og forebyggelse af fattigdom (50%) samt arbejdsvilkår (10%).•EURES (European Employment Services) – 18 % af budgettet. EaSI finansierer særligtde tværnationale elementer af indsatsen, jf. også afsnit 1.3•Mikrofinansiering og socialt entreprenørskab – 21 % af budgettet, der omfatter hjælp tilborgere, der ønsker at påbegynde egen virksomhed eller til at fremme social inklusion.Dette sker gennem lån, som godkendes af EU-Kommissionen og Den Europæiske Inve-steringsfond og finansieres af Den Europæiske Investeringsbank.EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt (ERASMUS).EU-Kommissionen har med Erasmus for Alle lagt væk på programmets europæiske merværdi.Det vil sige, at der skal være tale om aktiviteter, som ikke lige så godt kunne være støttet natio-nalt, og aktiviteterne skal have en effekt, som rækker ud over blot den enkelte deltagers udbytte.Erasmus for Alle har således særligt fokus på aktioner med tværnational karakter, mens Regio-nalfonden og Socialfonden især skal støtte den nationale og regionale indsats. Erasmus for Alleskal fortsat yde støtte til voksenuddannelsesområdet, når det fx gælder tværnational mobilitet

eller samarbejde. Socialfonden vil i højere grad støtte opkvalificering og uddannelse af arbejds-styrken og give bedre adgang for underrepræsenterede grupper til fx erhvervsuddannelse.Samspillet mellem Erasmus for Alle og særligt Socialfonden består således primært i, at først-nævnte har fokus på aktiviteter af tværnational karakter og individer under uddannelse, hvor-imod fx Socialfonden i højere grad har fokus på nationale og regionale indsatser og på arbejds-markedet og opkvalificering af arbejdsstyrken.Asyl- og migrationsfonden og Fonden for Intern SikkerhedDer er ikke risiko for overlap mellem ESI-indsatsen og Asyl- og migrationsfonden, da Danmarkikke deltager i denne fond. Danmark deltager derimod i instrumentet for finansiel støtte til for-valtning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik under Fonden for Intern Sikkerhed. Un-der dette instrument kan der iværksættes tiltag inden for grænsekontrol, infrastruktur og udstyr –tiltag, som ikke vil være støtteberettigede under de danske ESI-programmer, og hvor der der-for heller ikke vil være overlap.New Entrants ReserveNew Entrants Reserve er ikke relevant I forhold til ESI-fondene i en dansk sammenhæng.Connecting Europe FacilityConnecting Europe-faciliteten forventes at indeholde muligheder for at forbedre adgangen tilfinansieringsmuligheder med lang tilbagebetalingstid for projekter om udrulning af bredbånd,hvilket kan gøre det muligt at realisere projekter, som ikke ville have været mulige med merekortvarige finansieringsmuligheder. Der vil ikke være tale om direkte støtte til projekter, menKommissionen har annonceret en indsats i forhold til små bysamfund i landdistrikter, hvor bl.a.teknisk bistand skal fremme potentielle projekter. Denne tilgang forventes at kunne understøtteden hovedsageligt markedsdrevne udrulning af bredbånd i Danmark. Regionalfonden og Social-fonden vil ikke kunne anvendes til udrulning af bredbånd i Danmark. Under Landdistriktsfondeniværksættes der ikke foranstaltninger under fokusområdet ”Forbedring af adgangen til, brugen afog kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikter”, men formålet vil ibegrænset omfang kunne forfølges lokalt som led i LAG-indsatsen under andet fokusområdeunder Landdistriktsprogrammet.

130/204seringsinitiativer. En stor del af medfi-nansieringen af både regionalfondsind-satsen og socialfondsindsatsen vil kom-me fra fx deltagende private virksomhe-der.Af regionalfondsprogrammet fremgårdet, hvilke prioritetsakser, der særligtforventes at bidrage til smart specialise-ring.Danmarks Vækstråd følger, jf. lov omerhvervsfremme og regional udviklingop på de regionale vækstpartnerskaberog skal følge fremdriften i aftalerne.Danmarks Vækstråd skal desuden udar-bejde en fælles ramme for evaluering påtværs af vækstfora.Budgettet:•Finanslovens midler til F&U&Iaktiviteter, herunder regionale ud-viklingsmidler•Regionalfonds- og socialfondsmid-ler•Danmarks Innovationsfondudviklingsstrategier målrette indsatsentil de regionale erhvervsmæssige styr-ker og særlige udfordringer i områdetog derigennem supplere og bidrage tilat implementere den nationale vækst-indsats med afsæt i det enkelte områdesmuligheder. De regionale vækstforamedvirker således til at omsætte rege-ringens vækstplaner på udvalgte er-hvervsområder til konkrete handlingerunder hensyntagen til de styrkepositio-ner, der findes regionalt.De regionale vækstfora har indstillings-retten til hovedparten af midlerne fraRegionalfonden og Socialfonden. Mid-lerne skal dels anvendes inden for ram-merne af regionalfondsprogrammet ogsocialfondsprogrammet, som beggeunderstreger betydningen af at under-støtte de regionale styrkepositioner,dels inden for de regionale vækst- ogudviklingsstrategier, som opregner deregionale styrkepositioner. På den bag-grund må det forventes, at regional-fonds- og socialfondsmidlerne i al væ-sentlighed vil understøtte den intelli-gente specialisering i Danmark.Danmark opfylder med lov om en aktivbeskæftigelses politik og lov om styringaf beskæftigelsespolitikken principieltalle ex ante kondinationaliteterne for såvidt angår indsats og styring af beskæf-tigelsesindsatsen, herunder inddragel-sen af arbejdsmarkedets parter.

131/204forudgående vurde-ring, der medtagerkønsdimensionen.delse, herunder folk fra mar-ginaliserede fællesskaber- omfattende og gennemsigti-ge oplysninger om nye ledigestillinger og beskæftigelses-muligheder under hensynta-gen til de skiftende behov påarbejdsmarkedet.Reformen af arbejdsformid-lingerne skal omfatte opret-telse af formelle eller ufor-melle samarbejdsarrangemen-ter med relevante interessen-ter.skellige målgrupper opgjort på alder,ledighedslængde og forsørgelsesgruppe(A-dagpenge/kontanthjælp/sygedagpenge).Loven indeholder ligeledes forskrifterom aktiveringsinstrumenter og om hvor-når, hvor længe og med hvilket arbejds-markedssigte aktivering gennemføres.Det intensive kontaktforløb og aktive-ringsindsatsen retter sig i høj grad modde mest udsatte grupper på arbejdsmar-kedet, men omfatter i princippet alleledige på indkomstoverførsel.Der er etableret tilgængelig statistikopgjort på jobcenterniveau over ledige,indsats og resultater af indsatsen på de-taljeret målgruppeniveau.Alle oplysninger kan hentes på www.jobindsats.dk.Indsatsen i Danmark gennemføres af dekommunale jobcentre (ansvarlig forindsatsen) i et samspil med uddannelses-institutioner, private aktører, a-kassererhvervsfremmeaktører mv.Lov om ansvar og styring af beskæftigel-sesindsatsen LBK nr. 731 kap 4, 5, 6 og7.Styringsloven fastligger ansvars- ogrollefordelingen mellem stat og kommu-ner i beskæftigelsesindsatsen i Danmarkog fastlægger arbejdsmarkedets partersrolle og involvering i beskæftigelsesind-satsen på nationalt, regionalt og kommu-nalt niveau.

132/204Alle oplysninger kan hentes på www.Jobindsats.dk.Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.LBK nr. 706 28/6 2012.Kap 7 om kontaktforløb og kap 8 omaktive tilbud.LBK nr. 706 28/6 2012 kap 6 samtLBK nr. 731 15/6 2010 kap 10 om job-net.dk.Lov om ansvar og styring af beskæftigel-sesindsatsen LBK nr. 731 kap 4, 5,6 og 7Alle oplysninger kan hentes på www.jobindsats.dkDer er i lovgivningen fastlagt rammer forovervågningen af arbejdsmarkedet pånationalt, regionalt og lokalt niveau,både hvad angår udbuds- og efterspørg-selssiden på arbejdsmarkedet. Der gen-nemføres halvårligt prognoser over denfremtidige ledigheds- og beskæftigelses-situation med henblik på at vurdere job-åbningerne og evt. flaskehalsproblemerpå arbejdsmarkedet.Alle arbejdstagere, som er omfattet afstørre masseafskedigelser, tilbydes tidligindsats i opsigelsesperioden og opfølg-ning i en evt. ledighedssituation.Beskæftigelsesindsatsen i Danmarksigter generelt på at omstille arbejdsstyr-ken - herunder særligt de ledige - til defremtidige jobmuligheder.Den danske ”flexicurity model” er ind-

133/204rettet på at styrke omstilling og tilpas-ning på det danske arbejdsmarked.Tematisk mål 8:Selvstændig erhvervs-virksomhed,iværk-sætteri og virksom-hedsetablering: Derforeligger en strate-gisk politisk rammefor inklusiv start-upJaDer er etableret en strategiskpolitisk ramme for inklusivstartupstøtte med følgendeelementer:- der er iværksat foranstalt-ninger med det formål atmindske den tid, det tager, ogde omkostninger, der er for-bundet med etablering af envirksomhed, under hensynta-gen til SBA's mål.- der er iværksat foranstalt-ninger med det formål atmindske den tid, det tager atfå licenser og tilladelser til ativærksætte og udføre virk-somhedens specifikke aktivi-tet under hensyntagen tilSBA's mål.- aktioner, der forbinder pas-sendevirksomhedsudvik-lingstjenester og finansielletjenester (adgang til kapital),herunder opsøgende arbejdeblandt dårligt stillede grupperog/eller områder, hvor detteer nødvendigt.JaRammen for det danske sammenhæn-gende erhvervsfremmesystem er beskre-vet i LBK nr 1715 af 16/12/2010. Er-hvervsfremmesystemet skal sikre, at alle,der har behov for det, får hjælp til atetablere virksomhed og skabe vækst.Systemet bygger på en partnerskabstankeog inddrager både offentlige og privateaktører efter princippet ”no wrong door”.Kommunerne er de offentlige myndig-heder, der i Danmark har det overordne-de ansvar for den offentlige erhvervsser-vice. De lokale erhvervskontorer i kom-munerne udbyder iværksætterkurser ogvaretager den brede erhvervsservice iforbindelse med opstart og drift af virk-somheder.For virksomheder med vækstambitionertilbyder Væksthusene specialiseret er-hvervsservice som fx vækstkortlægning.Væksthusene formidler også en rækkeprogrammer og tilskudsordninger, somkan søges af iværksættere.Samtidig udgør Væksthusene et vigtigtknudepunkt for det samlede erhvervs-fremmesystem. Det afspejler sig i en højhenvisningsprocent til såvel private råd-givningsaktører som offentlige tilbud(87,7 pct. i 2012) og i en høj tilfredshedblandt Væksthusenes kunder med denrådgivning, der henvises til (89,3 pct. i2012).Der er igangsat og gennemført initiativerpå en række centrale områder for at

134/204nedbringe sagsbehandlingstiderne fortilladelser og licenser til erhvervslivet.Det gælder i forhold til registrering afenkeltmandsvirksomheder og interes-sentskaber med personlig hæftelse. Etnyt digitalt system har reduceret dengennemsnitlige sagsbehandlingstid forregistrering fra knap syv til to dage.Derudover er der bl.a. iværksat tiltag,som skal forenkle sagsbehandlingen påhusdyrgodkendelsesområdet,forkortesagsbehandlingen af udbetalinger aflandbrugsstøtteordninger og nedbringesagsbehandlingstiden i forhold til bygge-tilladelser. Der følges løbende op påudviklingen i sagsbehandlingstiderne påde nævnte områder.http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/27-02-13-redegoerelse-om-erhvervslivet-og-reguleringen-2012.ashxRegistrering af en personligt ejet virk-somhed (herunder enkeltmandsvirksom-heder samt interessentskaber og kom-manditselskaber med personlig hæftel-ser) tager i gennemsnit 12 minutter foranmelderne. Den gennemsnitlige sags-behandlingstid er to kalenderdage. 20procent får deres CVR-nummer inden for30 minutter. Det er gratis at registrere enaf de ovennævnte typer af virksomheder.Se p. 5:http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/27-02-13-redegoerelse-om-erhvervslivet-og-reguleringen-2012.ashx.

135/204Registrering af selskaber sker på enældre digital løsning (Webreg). Det ermuligt at stifte et selskab (både anparts-selskab og aktieselskab) og få et CVR-nummer inden for en dag. Selskabsstif-telse er gebyrbelagt. Det koster 670 kr. atstifte et selskab digitalt (via Webreg) og2.150 kr., hvis anmeldelsen indsendes påpapir. Langt de fleste stiftelser sker digi-talt. Fra ultimo 2014 forventes det atvære muligt at stifte selskaber på enheds-registreringen. Løsningen vil være langtmere brugervenlig end den nuværendeløsning.Se evt. overordnet beskrivelser af æn-dringerne i afsnit 2 og 3 på side 2 i Er-hvervsstyrelsens aktstykke for moderni-seringsprogrammet:http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/sam-ling/20091/aktstykke/aktstk28/20091_Aktstk28.pdfI forhold til at sikre virksomheder ad-gang til finansiering har regeringen bl.a.vedtaget Udviklingspakken og Kredit-pakken i 2012 samt Vækstplan DK i2013. Initiativer herfra udmøntes bl.a.via Vækstfonden og Eksportkreditfon-den.•Udviklingspakken:http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2012/02-03-12-udviklingspakken•Kreditpakken:http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2012/30-11-12-styrket-finansiering-til-smaa-og-mellemstore-virksomheder•VækstplanDK:

Innovationsmiljøerne yder endvidererisikovillig kapital til innovative virk-somheder, idet de på statens vegne ind-skyder op til 6 millioner kroner per virk-somhed.•LBK nr 835 af 13/08/2008 - §7-9•http://fivu.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/fa-hjaelp-til-kommercialise-ring/innovationsmiljoerDer arbejdes derudover på en indsats forat sikre danske virksomheder bedre ad-gang til EU-finansiering. Styrelsen forForskning og Innovation og Erhvervssty-relsen koordinerer EU-DK Support net-værket, som består af omkring 40 lands-dækkende, regionale og lokale institutio-ner, der rådgiver danske brugere omdeltagelse i EU-programmer. Derudoverarbejder Erhvervsstyrelsen på at etablereet nationalt kontaktpunkt, der skal foku-sere på at udbrede EU’s finansielle in-strumenter i Danmark.•www.eusupport.dk

137/204Dansk iværksætteri samt SMV-rettetpolitik har overvejende horisontalt fokus,hvor der som udgangspunkt ikke rettesindsatser mod udvalgte grupper. Målet erat skabe gode rammer for alle iværksæt-tere og virksomheder uanset gruppe ogområde.Tematisk mål 9:Den nationale strate-gisk politisk rammeforfattigdomsbe-kæmpelse foreliggerog gennemføres medsigte på aktiv integra-tion af mennesker,som er udstødt fraarbejdsmarkedetilyset af beskæftigel-sesretningslinjerneJaDer foreligger en nationalstrategisk politisk ramme forfattigdomsbekæmpelse medhenblik på aktiv inklusion,som:JaDanmark har en universel tilgang tilvelfærd, der sigter mod at sikre ligemuligheder for alle. Det danske vel-færdssystem er baseret på en solid øko-nomi, høj beskæftigelse samt et velfun-gerende arbejdsmarked, der er kombine-ret med en effektiv og velfungerendeoffentlig sektor.Den grundlæggende ramme for bekæm-pelse af fattigdom og social marginalise-ring i Danmark hviler således på prin-cippet om universel adgang til skattefi-nansierede velfærdsydelser for alle, derer lovligt bosat i Danmark til en langrække fundamentale sociale services ogydelser som fremsat i Serviceloven,herunder dagtilbud, fri adgang til sund-hedsvæsnet og skoler og videregåendeuddannelse m.m.Danmark har grundlæggende en rammefor fattigdomsbekæmpelse, der indehol-der en række omfattende indsatser samtlovgivning, der tilsammen gør, at viopfylder kriterierne for fattigdomsbe-kæmpelse.De konkrete indsatser for fattigdomsbe-kæmpelse indenfor de enkelte kriterier(a-e) er beskrevet punkt for punkt i føl-gende med referencer til links 1-8 i højre1. Ekspertudvalg om fattigdom:http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/ekspertudvalg-fattigdom/Sider/default.aspx2. Nationale sociale 2020 mål:http://www.sm.dk/data/Dokumentertilpublikationer/Publikationer-2013/Alle%20skal%20med/Alle%20skal%20med.pdf3. National Reform Program 2013:http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/nd/nrp2013_denmark_da.pdf4. National Social Rapport 2012:http://www.sm.dk/Temaer/International/EU/Social-beskyttelse-og-inlusion/Nationale-sociale-rappor-ter/Documents/National%20Social%20Rapport%20-%20Danmark.pdf5. Regeringens fattigdomsgrænse:http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/ekspertudvalg-fattigdom/Sider/default.aspx6.Art.18iServiceloven:http://www.sm.dk/Temaer/sociale-

138/204kolonne:•Tilvejebringer et til-strækkeligt evidens-grundlag for at ud-vikle politikker forfattigdomsbekæm-pelse og overvåg-ning af udviklingen.Indeholderforan-staltninger til støtteaf opnåelse af detnationale mål for fat-tigdom og social ud-stødelse (som defi-neret i det nationalereformprogram), deromfatter fremme afbæredygtige beskæf-tigelsesmulighederaf høj kvalitet, fxmenneskermedstørst risiko for soci-al udstødelse, herun-der folk fra margina-liserede fællesska-ber.a.Danmark arbejder på at skabeviden om effekterne af indsat-sen og benytte eksisterende vi-den gennem Det Nationale Cen-ter for Velfærdsforsknings ef-fektmålinger og Socialstyrel-sens Vidensportal (7).omraader/frivillig-sektor/%C2%A718/Sider/Start.aspx7. Effekt af sociale indsatser:http://www.sm.dk/Temaer/velfaerdsudv/Effektmaaling-og-velfaerdsforskning/Sider/Start.aspxoghttp://vidensportal.servicestyrelsen.dk/8. Satspulje:http://www.sm.dk/PULJER/SATSPULJE/Sider/Start.aspx

140/204og pligt for unge kontant-hjælpsmodtagere under 30år. Uddannelse giver pro-fessionelle kompetencer ogøger dermed mulighedenfor permanent tilknytningtil arbejdsmarkedet (4).-Førtidspension blev i vidtomfang afskaffet for perso-ner under 40 år i 2012. Istedet vil udsatte unge un-der 40 år blive støttet gen-nem en mere helhedsorien-teret indsats i et ressource-forløb. Der kan dog fortsattilkendesførtidspension,hvis alle andre mulighederer udelukkede. En vigtigforudsætning for reformener en væsentligt forbedretkoordination af indsatsernei de forskellige sektorer (4).Fleksjobordningengivermange mennesker adgangtil arbejdsmarkedet. I denforbindelse reformeredessystemet i 2012 med hen-blik på at målrette det tilpersoner med væsentligtnedsat arbejdsevne. De of-fentlige tilskud øges forfolk i fleksjob med lav ind-komst og lav arbejdsevne,og arbejdsgivere skal kunbetale for de timer, i hvil-ke de ansatte faktisk arbej-der i fleksjobbene (4)-

143/204foreligger en nationalog/eller en regionalstrategiskpolitiskramme for livslanglæringindenforrammerne af artikel165, TFEUring, som indeholder:-Foranstaltninger til støtteaf udviklings- og forbin-delsestjenester for livs-lang læring (LLL), her-under gennemførelse afdisse og opgradering afkvalifikationer (f.eks. va-lidering, vejledning, ud-dannelse og erhvervsud-dannelse) og inddragelseaf og partnerskab med re-levante interessenter.Foranstaltninger til etab-lering af kvalifikations-udvikling hos forskelligemålgrupper, når disseidentificeres som priori-teter i nationale eller re-gionale strategiske politi-ske rammer (f.eks. unge ierhvervsuddannelse,voksne, forældre, dervender tilbage til ar-bejdsmarkedet, lavtud-dannede og ældre ar-bejdstagere, indvandreresamt andre dårligt stille-de grupper, især handi-cappede personer).Foranstaltningermedhenblik på at udvide ad-gangen til livslang læ-ring, f.eks. gennem tiltagmed henblik på en effek-tiv gennemførelse af in-strumenter, der skal øgegennemsigtighedenfra oktober 2011. På baggrund af rege-ringsprogrammet er gennemført ellerplanlagte reformer, som styrker livslanglæring. Målet er at:•95% af alle unge skal gennemføreen ungdomsuddannelse.•60% skal gennemføre en videregå-ende uddannelse, heraf 25% en uni-versitetsuddannelse.•Voksen-og efteruddannelse skalstyrkes især for dem der har mindstuddannelse.Den hidtidige danske strategi for livslanglæring for perioden 2007-2012 har om-fattet videreudvikling og indførelse afnye initiativer både i forhold til børn,unge, voksne og udsatte grupper. Dervedlægges link til "Denmarks strategyfor lifelong learning".Danmark har et meget veludbygget ud-dannelse- og voksenuddannelsessystem,der fremmer livslang læring på alle ni-veauer fra børnehave til universitetsud-dannelse og gennem formel og ikke-formel voksenuddannelse. Danmark erdesuden det EU-land, hvor flest voksnedeltager i formel eller ikke formel ud-dannelse og oplæring.Danmark opfylder fsva. angår udvikling,adgang, styring og finansiering vedrø-rende LLL alle ex ante kondinationalite-ter, herunder også inddragelsen af ar-bejdsmarkedets parter og regionale oglokale interessenter.Danmark har implementeret alle europæ-iske redskaber, herunder den europæiskekvalifikationsramme (EQF), Det europæ-EQF-referencerapport om dansk kvali-fikationsramme for livslang læringdokumenterer alle væsentlige forholdvedrørende det danske uddannelsessy-stem, herunder lovgivning, udvikling afkvalifikationer, styring, anerkendelse afrealkompetence og europæiske transpa-rens redskaber mv.

144/204(f.eks. den europæisk re-ferenceramme for kvali-fikationer, nationale kva-lifikationsrammer,deteuropæiske meritoverfør-selssystem for erhvervs-uddannelse, europæiskkvalitetssikring i er-hvervsrettede uddannel-ser)–foranstaltninger til atforbedre arbejdsmarkeds-relevansen af almen ud-dannelse og erhvervsud-dannelse og sikre tilpas-ning heraf til identifice-rede målgrupper (f.eks.unge i erhvervsuddannel-se, voksne, forældre, dervender tilbage til ar-bejdsmarkedet, lavtud-dannede og ældre ar-bejdstagere, indvandreresamt andre dårligt stille-de grupper, især handi-cappede personer).iske meritsystem for videregående ud-dannelse (ECTS) og det europæiskemeritsystem for erhvervsrettet uddannel-se (ECVET), Europass samt europæiskeretningslinjer vedr. validering af formelog ikke formel læring. Link: "Referenc-ing the Danish qualifications Frameworkfor Lifelong learning to the EuropeanQualifications framework".dokumentation/dokumentation

145/204strategiskpolitiskramme for at øgeerhvervsuddannelser-nes kvalitet og effekti-vitet inden for ram-merne af artikel 165 ITEUF.og effektivitet inden for ram-merne af artikel 165 i TEUF,der indeholder følgende ele-menter:–foranstaltninger til atforbedre arbejdsmarkeds-relevansen af erhvervs-uddannelsessystemerne itæt samarbejde med rele-vante interessenter, her-under via mekanismer tilforudsigelse af efter-spurgte kvalifikationer,tilpasning af læseplanersamt styrkelse af ar-bejdsbaseret læring i for-skellige formerforanstaltninger for atøge erhvervsuddannel-sernes kvalitet og til-trækningskraft, herundergennem oprettelse af ennational tilgang til kvali-tetssikring af erhvervs-uddannelse (for eksempeli tråd med den europæi-ske referenceramme forkvalitetssikring af er-hvervsuddannelse)oggennemførelse af instru-menter til sikring af stør-re gennemsigtighed oganerkendelse, f.eks. deteuropæiske meritoverfør-selssystem for erhvervs-uddannelse (ECVET).uddannelse. Der skal gøres en indsatsfor, at flere unge vælger og gennemføreren erhvervsuddannelse.De danske erhvervsuddannelser udarbej-des og administreres i nært samarbejdemed arbejdsmarkedets parter, der ogsåhar et medansvar for finansiering.Det sikrer, at uddannelsernes arbejds-markedsrelevansift. erhvervslivetsbehov for kvalifikationer inden for deforskellige sektorer, og at udbuddet afuddannelser i det enkelte lokalområdeafspejler områdets efterspurgte kvalifika-tioner. Endvidere er uddannelsesplanerog samarbejdet med praktikvirksomhe-derne omfattet af dette samarbejde.Den 8. november 2012 blev aftalen om”Bedre erhvervsuddannelser og styrketuddannelsesgaranti” indgået.Aftalens indsatsområder omfatter styrketuddannelsesgaranti og bedre kvalitet ierhvervsuddannelserne, som bl.a. omfat-ter kompetenceløft af lærere og ledere(herunder revision af det pædagogiskegrundlag), bedre skolemiljø med lektie-værksteder, mentorordning, kontaktlæ-rerordning samt styrket social og psyko-logisk rådgivning.I oktober 2013 fremlagde regeringen sitforslag til en erhvervsuddannelsesre-form, som skal skabe bedre og mereattraktive erhvervsuddannelser medhenblik på, at flere gennemfører en er-hvervsuddannelse.Det danske erhvervsuddannelsessystem

146/204omfatter relevante kvalitetssikringsfor-anstaltninger på alle niveauer, der opfyl-der denne konditionalitet, og fuldt ud er itråd med den europæiske referenceram-me til kvalitetssikring (EQAVET).Erhvervsuddannelsesinstitutionerne skalsamtidig leve op til klare mål vedrørendeelevernes gennemførelse af en påbegyndterhvervsuddannelse.De danske erhvervsuddannelser er ind-placeret i den danske kvalifikationsram-me, som referer til den europæiske kvali-fikationsramme. Endvidere er det euro-pæiske meritsystem for erhvervsrettetuddannelse (ECVET) implementeretmed henblik på at understøtte mobilitetog anerkendelse af læring.Link til - EU publikation om erhvervs-rettet grund- og efteruddannelse i Dan-mark2012:http://www.cedefop.europa.eu/EN/Files/4112_en.pdf

147/204710.aspx?id=28938Ordninger til efteruddannelsetil medarbejdere ved de myn-digheder, der er involveret iforvaltningen og kontrollen afESI-fondene på området forEU-lovgivning og EU-politikom bekæmpelse af diskrimi-nation.Lov om forbud mod forskelsbehandlingpå arbejdsmarkedet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522Lov om Ligebehandlingsnævnet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117192Der er for medarbejdere i forvaltnings-myndigheden og i de regionale vækstfo-rumsekretariater planlagt efteruddannel-se i første kvartal af 2014. Forløbet vilefter behov blive gentaget i løbet afprogramperioden 2014-2020.Institut for Menneskerettigheder vildeltage i overvågningsudvalget for Soci-alfonden og Regionalfonden.2.Køn:Ordninger i overensstemmel-se med medlemsstaternesinstitutionelleogretligerammer til at inddrage orga-ner med ansvar for ligestillingmellem kønnene under heleforberedelsen og gennemfø-relsen af programmerne,herunder rådgivning om lige-stilling mellem kønnene iforbindelse med aktivitetervedrørende ESI-fondeneOrdninger til efteruddannelsetil medarbejdere ved de myn-digheder, der er involveret iforvaltningen og kontrollen afESI-fondene på området forEU-lovgivning og EU-politikInstitut for Menneskerettigheder - Dan-marks Nationale Menneskerettighedsin-stitution – skal fremme ligebehandling afalle uden forskelsbehandling på grund afkøn, race eller etnisk oprindelse.Derhenvisestilhttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142116Lov om forbud mod forskelsbehandlingpå arbejdsmarkedet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522Lov om ligestilling af mænd og kvinder:https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=20929

148/204om ligestilling mellem køn-nene samt integration af køns-aspektet.Lov om lige løn til mænd og kvinder:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121176Lov om Ligebehandlingsnævnethttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117192Der er for medarbejdere i forvaltnings-myndigheden og i de regionale vækstfo-rumsekretariater planlagt efteruddannel-se i første kvartal 2014. Forløbet vil efterbehov blive gentaget i løbet af program-perioden 2014-2020.Institut for Menneskerettigheder vildeltage i overvågningsudvalget for Soci-alfonden og Regionalfonden.3.Handicap:Ordninger i overensstemmel-se med medlemsstaternesinstitutionelleogretligerammer for høring og inddra-gelse af organer med ansvarfor beskyttelse af handicap-pedes rettigheder eller organi-sationer, der repræsenterer dehandicappede, samt andrerelevante interessenter i løbetaf hele forberedelsen og gen-nemførelsen af programmer-ne.Ordninger til efteruddannelsetil medarbejdere ved de myn-digheder, der er involveret iforvaltningen og kontrollen afESI-fondene på området forgældende lovgivning og poli-tik på både nationalt og EU-plan om handicap, herunderOpgaven med at fremme, beskytte ogovervåge gennemførelsen af FNs kon-vention om rettigheder for personer medhandicap varetages af Institut for Menne-skerettighederDer henvises til Folketingsbeslutning:http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/B15/som_vedtaget.htm#dokLov om forbud mod forskelsbehandlingpå arbejdsmarkedet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522Der er for medarbejdere i forvaltnings-myndigheden og i de regionale vækstfo-rumsekretariater planlagt efteruddannel-se i første kvartal 2014. Forløbet vil efterbehov blive gentaget i løbet af program-perioden 2014-2020.

Ordninger til at sikre over-vågning af gennemførelsen afartikel 9 i UNCRPD i forholdtil ESI-fondene under heleforberedelsen og gennemfø-relsen af programmerne.4. Offentligt udbudJaTiltag, der sikrer effektivanvendelse af EU´s udbuds-regler i projekter, som mod-tager tilskud fra CSI-fondene.JaEU-direktivervedrørendeudbud(2004/17, 2004/18 og 2009/81/EC) erimplementeret ved en bekendtgørelse,der ved henvisning til direktiverne for-pligter ordregivere til at overholde direk-tivernes regler. Det indebærer, at direkti-vernes regler i dag skal anvendes direkte.Danmark har indført nationale udbuds-regler under tærskelværdierne for ud-budsdirektiverne, og Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen vejleder om forståel-sen af udbudsreglerne, EU- såvel somnationale regler.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenudarbejder vejledning om forståelsen afudbudsreglerne, EU- såvel som nationaleregler.Der henvises i øvrigt til:http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Regler)Udbudsdirektivet:Den danske udbudsmyndighed, Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen, vejle-der på sin hjemmeside om udbudsreg-lerne, og om hvorledes de overholdes.Det er desuden et vilkår i alle kontrak-ter om tilskud fra ESI-fondene, at ud-budsreglerne og de overordnede prin-cipper om gennemsigtighed, ligebe-handling og sparsommelighed overhol-des.For Regionalfonden og Socialfondengennemgås vilkår om emnet på et op-startsmøde mellem forvaltningsmyn-digheden og støttemodtagerne inden,således at det sikres, at støttemodtager-ne forstår og overholder reglerne. Så-fremt det skønnes fornødent for støtte-modtager at hyre ekstern bistand til atgennemføre et udbud, vil dette være enstøtteberettiget udgift under de danskeregionalfonds- og socialfondsprogram-mer. Der findes mange private udbyde-re af kurser om udbud, hvorfor forvalt-ningsmyndigheden er afskåret fra atafholde sådanne kompetenceudvik-lingsaktiviteter, men udgifter til delta-

150/204https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137281Forsyningsvirksomhedsdirektivet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26714Forsvars-ogSikkerhedsdirektivet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138266Tilbudsloven(medændringer):https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113858,https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137689,https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144417Vejledning:http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Vejledninger,http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Vejledende-udtalelser,http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Kommentarer-til-retspraksis,gelse hos en privat udbyder vil ogsåvære en støtteberettiget udgift under dedanske regionalfonds- og socialfonds-programmer.

Statsstøttesekretariatet opgave er, atformidle viden og rådgivning i statsstøt-tespørgsmål, som vedrører nye lovfors-lag eller ændring af lovgivning, samt atyde rådgivning til centraladministrationog offentlige virksomheder i forbindelsemed tilrettelæggelse af nye initiativer, sådisseerforeneligemedEU-statsstøttereglerne. I den forbindelseforetager sekretariatet forhåndsscreeningaf lovprogrammet.Statsstøttesekretariatet deltager i håndte-ring af sager med Europa-Kommissionenog bistår myndigheder ved bilateralkontakt med Kommissionen ved anmeld-te sager og anden tilrettelæggelse afdanske foranstaltninger, som skal vurde-res ud fra EU-statsstøttereglerne. Derud-over er Statsstøttesekretariatet en aktivspiller ved forslag til revidering af EUstatsstøtteretsakter samt ved koordinationaf den danske statsstøttepolitik.Afdelingen hjælper MA i forbindelsemed information om nye statsstøttereg-

153/204Projektdokumentationen omfatter stats-støttedokumentation, hvor støtten til hverenkelt virksomhed udregnes.Såfremt støttemodtageren ikke har tilba-gebetalt ulovlig støtte, vil der ikke bliveudstedt et tilsagn om ny støtte.Ved anvendelse af de minimis støtteudfylder støttemodtageren en erklæring ioverensstemmelse med de minimis for-ordningen.Oplysninger om støttemodtager, støtte-beløb og offentliggørelse vil bliver ind-samlet af forvaltningsmyndigheden ioverensstemmelse med den generellegruppefritagelsesordning.I de danske strukturfondsprogrammeranvendes den generelle gruppefritagel-sesforordning og de minimis reglen.Disse hjemler er anført i programmerne,og i bilag til programmerne er nærmerespecificeret, hvilke bestemmelser deranvendes. Såfremt programmerne ænd-res vil bilagene bliver opdateret af MA,ligesom reviderede skematiske oplysnin-ger i henhold til den generelle gruppefri-tagelsesforordning vil blive fremsendt tilEU-Kommissionen.Tilskud om støtte til finansielle instru-menter vil indeholde de konkrete vilkår iforhold til den statsstøtte, der kan ydes iprojektetVilkår om statsstøtte gennemgås på etopstartsmøde mellem forvaltningsmyn-digheden og støttemodtagerne, således atdet sikres, at støttemodtagerne forstår ogoverholder reglerne. Såfremt det skøn-nes fornødent for støttemodtager at hyreekstern bistand, vil dette være en støtte-

2.I forbindelse med opstart af administrati-onen af strukturfondsprogrammerne forperioden 2014-2020 afholdes kompeten-ceudviklingsdage for både medarbejderei MA og de regionale sekretariater.Kompetenceudviklingen ajourføres gen-nem hele programperioden ved net-værksmøder.Gennem hele strukturfondsperiodenafholdes møder i netværk bestående afde forskellige administrative niveauer.På disse møder bliver der undervist ogudvekslet information om statsstøtte istrukturfondsprojekter.3.I MA er udpeget medarbejdere medspecialviden i forhold til statsstøttereg-lernes anvendelse ved tilskud fra ESI-fondene. Disse medarbejdere bistår sags-behandlerne i MA og vejleder eksterneparter.I perioden 2007-2013 har opmærksom-heden på statsstøttereglerne såvel i MAsom generelt været stigende. Antallet afmedarbejder i teamet hos MA er udvidetfra 1 til 4. Både driftsøkonomiske ogjuridiske kompetencer er repræsenteret.Den værdifulde erfaring fra 2007-2013

Bekendtgørelse af lov om miljøvurderingaf planer og programmer, lovbekendtgø-relse nr. 936 af 24. september 2009 somændret ved § 10 i lov om ændring af lovom naturbeskyttelse, lov om miljøbe-skyttelse og forskellige andre love, lovnr. 484 af 11. maj 2010, bekendtgørelsenr. 481 af 09. maj 2011 om ændring afbilag 3 og 4 til lov om miljøvurdering afplaner og programmer, § 8 i lov omændring af lov om miljøbeskyttelse, lovom planlægning og forskellige andrelove, lov nr. 1273 af 21. december 2011og § 11 i lov om ændring af lov om Na-tur- og Miljøklagenævnet og forskelligeandre love, lov nr. 580 af 18. juni 2012.Lov:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127111Vejledning:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12953Eksemplerhttp://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/4E9A370E-D1BD-4688-B327-6610799B5177/49265/Eksempelsamlingendeligudgave.pdf

157/204Der foreligger et stati-stisk grundlag, som ernødvendigt for atforetage evalueringertil at vurdere pro-grammernes effektivi-tet og virkning.Der foreligger et sy-stem af resultatindi-katorer, som er nød-vendige for at vælgede tiltag, der mesteffektivt bidrager tilat opnå de ønskederesultater, overvågefremskridt mod resul-tater og foretage enevaluering af virknin-gerne.følgende elementer:Afdækning af kilder og me-kanismer til at sikre statistiskvalideringOrdninger for offentliggørelseog offentlig tilgængelighed afaggregerede dataEt effektivt system af resultat-indikatorer, bl.a.:-Udvælgelse af resultatin-dikatorer for hvert pro-gram, der giver informa-tion om, hvad der moti-verer udvælgelsen af depolitiske tiltag, der støt-tes af programmet.Fastsættelse af mål fordisse indikatorer.Overholdelse af følgendekrav for hver indikator:styrke og statistisk vali-dering, entydig normativfortolkning, responsiviteti forhold til politikken,rettidig dataindsamling.Procedurer til at sikre, atder for alle operationer,som støttes af program-met, er vedtaget et effek-tivt indikatorsystem.ESF-programmet og ex ante evaluerin-gen heraf.samlet CVR-/p-numre på de deltagendevirksomheder og CPR-numre på dedeltagende personer.Ved at koble disse identifikationsnumremed Danmarks Statistiks registre vilden faktuelle udvikling i deltagervirk-somhedernes beskæftigelse og økono-miske resultater samt de deltagendepersoners arbejdsmarkedsstatus, ind-komst, uddannelsesniveau mv. blivefulgt og – hvor muligt og relevant –sammenlignet med kontrolgrupper forat estimere indsatsens effekter.

LanddistriktsprogramEU-prioritet 3:Fremme af fødevarekædens or-ganisation, herunder forarbejd-ning og markedsføring af land-brugsprodukter, dyrevelfærd ogrisikostyring i landbruget.TM 5: Fremme af tilpasning tilklimaforandringer og risikofore-byggelse og –styring.3.1. Risikoforebyggelse og risiko-styring:Der foreligger nationaleeller regionale risikovurderingerfor katastrofehåndtering, der tagerhøjde for tilpasning til klimaforan-dringer114JaDanmark gennemfører ikke ind-satser under EU-prioritet 3 ilanddistriktsprogrammet og skalderfor ikke opfylde denne ex antekonditionalitet.Danmark opfylder imidlertid depågældende betingelser.Der skal foreligge en national ellerregional risikovurdering med føl-gende elementer, som indeholder:-En beskrivelse af proces,metodologi, metoder ogikke-følsomme data tilbrug for risikovurderingensamt risikobaserede krite-rier for prioritering af in-vesteringerneEn beskrivelse af scenariermed én eller flere risiciInddragelse af nationalestrategier for tilpasning tilklimaforandringerne, hvordet er relevant.Jahttp://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Nationalt_Risikobillede.pdfoghttp://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/5B54B5AE-A63C-4A6E-AC11-2EE8801E7C32/0/Klimahandlingsplan_dec_2012.pdfDen danske beredskabsstyrel-se har den 9. april 2013 udgi-vet ”Nationalt Risikobillede”NRB”, som bl.a. er initieretaf EU’s opfordring til med-lemsstaterne om at udviklenationalerisikovurderinger.Sidstnævnte fremgår af EU’srådskonklusioner fra april2011 om Videreudvikling afrisikovurdering med henblikpå katastrofehåndtering i EU.Miljøministeriet har derudoveri december 2012 udgivet ”Så-dan håndterer vi skybrud ogregnvand”, som er en hand-lingsplan for klimasikring afDanmark.

159/204tilknytning til landbrug og skov-brug.TM 5: Fremme af tilpasning tilklimaforandringer og risikofore-byggelse og –styring.TM 6: Bevarelse og beskyttelse afmiljøet og fremme af ressourceef-fektivitet4.1 God landbrugs- og miljømæs-sig stand:Der er på nationalt ni-veau fastsat normer for god land-brugs- og miljømæssig stand, jf.afsnit VI, kapitel I, i forordning(EU) nr. 1306/2013.4.2 Mindstekrav til gødnings- ogplantebeskyttelsesprodukter:Derer fastlagt mindstekrav til gød-nings- og plantebeskyttelsespro-dukter, jf. afsnit III, kapitel I, arti-kel 28, i nærværende forordning4.3 Andre relevante nationalenormer:Der er fastsat obligatori-ske nationale normer med henblikpå afsnit III, kapitel I, artikel 28, inærværende forordning.Ja.- Der er fastsat normer for godlandbrugs- og miljømæssig stand iden nationale lovgivning, og de erpræciseret i programmerne.JaVejledning om kontrol medkrydsoverensstemmelse 2013,april 2013, side 265-283.http://2.naturerhverv.fvm.dk/vejledning.aspx?ID=22450

160/204rerTM 6: Bevarelse og beskyttelse afmiljøet og fremme af en bære-dygtig udnyttelse af ressourcerne5.1. Energieffektivitet:Der er gennemført foranstaltningermed henblik på at fremme om-kostningseffektive forbedringer afenergieffektivitet i slutanvendel-serne og omkostningseffektiv in-vestering i energieffektivitet i for-bindelse med opførelse eller reno-vering af bygningerJaDisse foranstaltninger er:- Foranstaltninger til at sikre, at derfindes minimumskrav til bygnin-gers energimæssige ydeevne i hen-hold til artikel 3, 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/31/EUJaArtikel 3:SBI-anvisning 213:http://www.sbi.dk/miljo-og-ener-gi/energiberegning/anvisning-213-bygningers-energibehovBygningsreglementet (BR10):http://bygningsreglementet.dk/Metoden er fastlagt i SBI-anvisning 213 og opfylderbetingelserne i bilag 1. Den erbl.a. baseret på EuropæiskStandard, DS/EN /ISO 13790.Der henvises til metoden iBR10´s bilag 6 under ”Bereg-ningsforudsætninger”.

164/2041. Bekæmpelse af diskriminationDer foreligger en administrativkapacitet til gennemførelse oganvendelse af EU-lovgivningen ogEU-politikken om bekæmpelse afdiskrimination på området for ESI-fondene.- Ordninger i overensstemmelsemed medlemsstatens institutionelleog retlige rammer til at inddrageorganer med ansvar for fremme afligebehandling af alle personerunder hele forberedelsen og gen-nemførelsen af programmerne,herunder rådgivning om ligestillingi forbindelse med aktiviteter vedrø-rende ESI-fondene.- Ordninger til efteruddannelse tilmedarbejdere ved de myndigheder,der er involveret i forvaltningen ogkontrollen af ESI-fondene på om-rådet for EU-lovgivning og EU-politik om bekæmpelse af diskri-mination.JaInstitut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menne-skerettighedsinstitution – skalfremme ligebehandling af alleuden forskelsbehandling pågrund af køn, race eller etniskoprindelse.Derhenvisestilhttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142116Lov om etnisk ligebehandling:https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=28938Lov om forbud mod forskelsbe-handling på arbejdsmarkedet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522Lov om Ligebehandlingsnæv-net:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117192Der gennemføres løbende efter-uddannelse af medarbejdere,som er beskæftiget med forvalt-ning og kontrol af EU-programmer i forvaltningsmyn-digheden.2. KønJaDer foreligger en administrativkapacitet til gennemførelse oganvendelse af EU-lovgivningen ogEU-politikken om ligestilling mel-lem kønnene på området for ESI-- Ordninger i overensstemmelsemed medlemsstaternes institutio-nelle og retlige rammer til at ind-drage organer med ansvar for lige-stilling mellem kønnene under heleforberedelsen og gennemførelsen afJaInstitut for Menneskerettigheder- Danmarks Nationale Menne-skerettighedsinstitution – skalfremme ligebehandling af alleuden forskelsbehandling pågrund af køn, race eller etnisk

165/204fondene.programmerne, herunder rådgiv-ning om ligestilling mellem kønne-ne i forbindelse med aktivitetervedrørende ESI-fondene.- Ordninger til efteruddannelse tilmedarbejdere ved de myndigheder,der er involveret i forvaltningen ogkontrollen af ESI-fondene på om-rådet for EU-lovgivning og EU-politik om ligestilling mellem køn-nene samt integration af køn-saspektet.oprindelse.Der henvises til: Lov om Institutfor Menneskerettigheder:https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142116Lov om forbud mod forskelsbe-handling på arbejdsmarkedet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522Lov om ligestilling af mænd ogkvinder:https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=20929Lov om lige løn til mænd ogkvinder:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121176Lov om Ligebehandlingsnævnethttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117192Der gennemføres løbende efter-uddannelse af medarbejdere,som er beskæftiget med forvalt-ning og kontrol af EU-programmer i forvaltningsmyn-digheden.3. HandicapJaDer foreligger en administrativkapacitet til gennemførelse oganvendelse af FN-konventionen omhandicappedesrettigheder(UNCRPD) inden for ESI-fondene- Ordninger i overensstemmelsemed medlemsstaternes institutio-nelle og retlige rammer for høringog inddragelse af organer medansvar for beskyttelse af handicap-pedes rettigheder eller organisatio-JaOpgaven med at fremme, be-skytte og overvåge gennemfø-relsen af FN´s konvention omrettigheder for personer medhandicap varetages af Institutfor Menneskerettigheder.

166/204i overensstemmelse med Rådetsafgørelse 2010/48/EF).ner, der repræsenterer de handicap-pede, samt andre relevante interes-senter i løbet af hele forberedelsenog gennemførelsen af programmer-ne.- Ordninger til efteruddannelse tilmedarbejdere ved de myndigheder,der er involveret i forvaltningen ogkontrollen af ESI-fondene på om-rådet for gældende lovgivning ogpolitik på både nationalt og EU-plan om handicap, herunder til-gængeligheden og den praktiskeanvendelse af UNCRPD, som af-spejlet i den relevante EU- og nati-onale lovgivning.- Ordninger til at sikre overvågningaf gennemførelsen af artikel 9 iUNCRPD i forhold til ESI-fondeneunder hele forberedelsen og gen-nemførelsen af programmerne.4. Offentlige indkøbJaDer foreligger ordninger, somsikrer effektiv anvendelse af Unio-nens lovgivning om offentligeindkøb inden for ESI-fondene..- Ordninger, der sikrer effektivanvendelse af Unionens regler omoffentlige indkøb gennem passendemekanismer.- Ordninger, der sikrer, at udbuds-procedurerne er gennemsigtige.- Ordninger for efteruddannelse oginformationsformidling til medar-bejdere, der er involveret i gennem-førelse af ESI-fondene.- Ordninger, der skal sikre denadministrative kapacitet til gen-nemførelse og anvendelse af EU-reglerne om offentlige indkøb.JaEU-direktiver vedrørende udbud(2004/17,2004/18og2009/81/EC) er implementeretved en bekendtgørelse, der vedhenvisning til direktiverne for-pligter ordregivere til at over-holde direktivernes regler. Detindebærer, at direktivernes reg-ler i dag skal anvendes direkte.Danmark har indført nationaleudbudsregler under tærskelvær-dierne for udbudsdirektiverne,og Konkurrence- og Forbruger-styrelsen vejleder om forståel-sen af udbudsreglerne, EU-Den danske udbudsmyndig-hed, Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen, vejleder på sinhjemmeside om udbudsregler-ne og om, hvorledes de over-holdes.Forvaltningsmyndigheden(NaturErhvervstyrelsen) hen-viser i vejledning om tilskudfor de relevante støtteordnin-ger til Konkurrence- og For-brugerstyrelsens hjemmeside.Det er desuden et vilkår i alletilsagn om tilskud under pro-Der henvises til:Folketingsbeslutning:http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/B15/som_vedtaget.htm#dokLov om forbud mod forskelsbe-handling på arbejdsmarkedet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522Der gennemføres løbende efter-uddannelse af medarbejdere,som er beskæftiget med forvalt-ning og kontrol af EU-programmer i forvaltningsmyn-digheden.

167/204såvel som nationale regler.Konkurrence- og Forbrugersty-relsen udarbejder vejledning omforståelsen af udbudsreglerne,EU- såvel som nationale regler.Der henvises i øvrigt til:http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Regler)Udbudsdirektivet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137281Forsyningsvirksomhedsdirekti-vet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26714Forsvars- og Sikkerhedsdirekti-vet:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138266Tilbudsloven (med ændringer):https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113858,https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137689,https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144417Vejledning:http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Vejledninger,Senest i forbindelse med an-modning om udbetaling aftilskud skal tilsagnsmodtagerkunne dokumentere, at ved-kommende har opfyldt regler-ne. Tilsagnsmodtager skalholde dokumenter, som do-kumenterer, at udbudsreglerneer overholdt, tilgængelige imindst 5 år fra datoen forslutudbetaling.NaturErhvervstyrelsenharunder Jurakontoret en enhedfor kontraktstyring, indkøb ogudbud. Her sørger man for, atNaturErhvervstyrelsen over-holder EU-regler og nationallovgivning på udbudsområdet.På styrelsens intranet informe-rer enheden løbende styrelsensøvrige medarbejdere om den-ne lovgivning samt korrekteprocedurer for håndtering afudbud. Relevante medarbejde-re gennemgår desuden løben-de uddannelse og efteruddan-nelse i regler og procedurerfor offentligt udbud.jektordningerne under landdi-striktsprogrammet, at udbuds-reglerne og de overordnedeprincipper om gennemsigtig-hed, lige behandling, gennem-sigtighed, og sparsommelig-hed overholdes.

168/204http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Vejledende-udtalelser,http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Kommentarer-til-retspraksis5. StatsstøtteJaDer foreligger ordninger, somsikrer effektiv anvendelse af Unio-nens statsstøtteregler på områdetfor ESI-fondene.- Ordninger, der sikrer effektivanvendelse af Unionens statsstøtte-regler.- Ordninger for efteruddannelse oginformationsformidling til medar-bejdere, der er involveret i gennem-førelse af ESI-fondene.- Ordninger, der skal sikre denadministrative kapacitet til gen-nemførelse og anvendelse af Unio-nens statsstøtteregler.JaReglerne er gengivet på EU-Kommissionens hjemmeside.Nationalt vejleder Erhvervs- ogVækstministeriet om forståelsenaf reglerne. På ministerietshjemmeside er vejledninger omforståelse af reglerne, bl.a. enstatsstøttehåndbog.www.evm.dkI Danmark er der en forpligten-de koordinering af alle statsstøt-tesager i Statsstøtteudvalgetmed henblik på varetagelse afde danske interesser ved delta-gelse i multilaterale møder medEU-Kommissionen og med-lemsstaterne. Til betjening afdette udvalg er oprettet et Stats-støttesekretariat i Erhvervs- ogVækstministeriet (EVM). EVMhar derfor det overordnede an-svar for statsstøttereglerne, menpå landbrugs- og fiskeriområdeter det dog Fødevareministeriet,der har ansvaret. Møderne if.eks. Det Rådgivende Udvalg

169/204dækkes derfor i et samarbejdemellem Fødevareministeriet ogEVM.Herudover rådgiver Statsstøtte-udvalget og Statsstøttesekretari-atet centraladministrationen ispørgsmål om statsstøtte. Det erisærStatsstøttesekretariatetshovedopgave at rådgive ogvejlede om statsstøttereglernesamt retspraksis, stå for håndte-ringen af procedure og samar-bejdet med Kommissionen,ligesom sekretariatet også ud-breder viden om statsstøttereg-lerne gennem afholdelse afseminarer, oplæg på konferen-cer og undervisning.Det er som udgangspunkt detenkelte ministeriums ansvar, atstatsstøttereglerne overholdes,men Statsstøtteudvalget bistårmed en ex-ante vurdering afkonkreteinitiati-ver/foranstaltninger, herunder:– Rådgivning om foran-staltninger, som mulig-vis involverer statsstøt-te– Screening/vurdering aflovinitiativer og lov-program– Rådgivning og vejled-ning til tidlig kontakttil Kommissionens tje-nestegrene i konkretesager– Rådgivning og vejled-ning til udarbejdelse af

170/204statsstøtteanmeldelserog procedureTraktatenskonkurrencereglerfinder som udgangspunkt ikkeanvendelse på produktion af oghandel med landbrugsvarer.Derfor er visse foranstaltningerunder landdistriktsprogrammetundtaget fra statsstøttereglerne.Aktiviteter, der ikke kan ansesfor at være produktion af oghandel med landbrugsvarer, fxforarbejdningsaktiviteterogvisse kompetenceudviklingsak-tiviteter, vil være omfattet afstatsstøttereglerne.Foranstaltningerne under land-distriktsprogrammet, som ikkeer undtaget fra statsstøtteregler-ne, vil blive vurderet undergruppefritagelsen for støtte ilandbrugs- og skovbrugssekto-ren og i landdistrikter, de mini-misreglerne og rammebestem-melserne for statsstøtte i land-brugs- og skovbrugssektoren ogi landdistrikter.Disse hjemler er anført i pro-grammet, og i bilag til pro-grammet er det nærmere speci-ficeret, hvilke bestemmelser deranvendes.I ansøgninger om støtte underlanddistriktsprogrammetskalangives alle støtteberettigedeomkostninger og finansiering.Den samlede offentlige støtte i

171/204projektet kan derfor beregnes.Ved ansøgninger, hvor der ertale om de minimis støtte, gen-nemgås ansøgningen for alleelementer indeholdende øko-nomiske fordele for enheder, derudøver økonomisk aktivitet.Hvis støtten gives som de mi-nimis, anføres det i tilsagn omtilskud, at der er tale om stats-støtte.Ved anvendelse af de minimisstøtte udfylder støttemodtagerenen erklæring i overensstemmel-se med de minimis forordnin-gen.Støttemodtager skal i øvrigtopfylde betingelserne i bekendt-gørelsen.Såfremt det konstateres, at derer ydet støtte i strid med stats-støttereglerne, vil den danskestat indkræve den ulovlige støttehos støttemodtageren.Hos forvaltningsmyndighedener der medarbejdere med særligviden i forhold til statsstøttereg-lernes anvendelse, herunder iforhold til tilskud fra Landdi-striktsfonden. Disse medarbej-dere bistår sagsbehandlerne iforvaltningsmyndigheden.Der er i alt 4 medarbejdere, derhar særlig viden i forhold tilstatsstøttereglerne. De pågæl-

172/204dende er jurister.Der gennemføres løbende efter-uddannelse af medarbejdere,som er beskæftiget med forvalt-ning og kontrol af EU-programmer i forvaltningsmyn-digheden.6. Miljølovgivning vedrørendevurdering af virkninger på mil-jøet (VVM) og strategisk miljø-vurdering (SMV)Der foreligger ordninger, somsikrer effektiv anvendelse af Unio-nens miljølovgivning vedrørendeVVM og SMV.Ja- Ordninger, der sikrer effektivanvendelse af Europa-Parlamentetsog Rådets Direktiv 2011/92/EU(VVM) og af Europa-Parlamentetsog Rådets Direktiv 2001/42/EF(SMV).- Ordninger for efteruddannelse oginformationsformidling til medar-bejdere, der er involveret i gennem-førelse af VVM og SMV direkti-verne.- Ordninger til sikring af tilstrække-lig administrativ kapacitet.JaVVM:Bekendtgørelse nr. 1510 af 15.december 2010 om vurdering afvisse offentlige og private an-lægs virkning på miljøet (VVM)i medfør af lov om planlægning.https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=134469SMV:Bekendtgørelse af lov om mil-jøvurdering af planer og pro-grammer, lovbekendtgørelse nr.936 af 24. september 2009 somændret ved § 10 i lov om æn-dring af lov om naturbeskyttel-se, lov om miljøbeskyttelse ogforskellige andre love, lov nr.484 af 11. maj 2010, bekendtgø-relse nr. 481 af 09. maj 2011 omændring af bilag 3 og 4 til lovom miljøvurdering af planer ogprogrammer, § 8 i lov om æn-dring af lov om miljøbeskyttel-se, lov om planlægning og for-skellige andre love, lov nr. 1273af 21. december 2011 og § 11 ilov om ændring af lov om Na-tur- og Miljøklagenævnet ogforskellige andre love, lov nr.580 af 18. juni 2012.

2.4 Metodologi og mekanismer, der sikrer konsistens i resultatreservens funktion ioverensstemmelse med den generelle forordnings artikel 20 .Monitorering og evaluering af fremdriften i landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogram-met gennemføres af NaturErhvervstyrelsen. Det forventes, at eksterne parter vil blive inddraget iforbindelse med evalueringsindsatsen. Fx kan Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) inddrages medvidensberedskab i forhold til landdistriktsprogrammet.For hvert program udarbejdes en evalueringsplan, der skal sikre, at der gennemføres fyldestgørendeog relevante evalueringsaktiviteter, og at tilstrækkelige og relevante ressourcer er tilgængelige her-til.For landdistriktsprogrammet fastlægges milepæle og mål i resultatrammen på grundlag af to typerindikatorer: Finansielle indikatorer og outputindikatorer. Outputindikatorerne består af indikatorer,der er udvalgt fra EU-Kommissionens forslag til fælles målindikatorer.Målene og milepælene kvantificeres på baggrund af fordelingen af støtterammen til foranstaltnin-gerne og antagelser om effekten af støtten pr. støtteenhed, hvilket er baseret på praktiske erfaringermed tilsvarende ordninger og estimater over kvantitative effekter af tilsvarende typer støtteindsats,der er foretaget af Fødevareøkonomisk Institut(IFRO), Københavns Universitet.Forvaltningsmyndigheden vil med de monitoreringssystemer, som er tilknyttet henholdsvis landdi-striktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet, løbende følge udviklingen i de finansielle indi-katorer og outputindikatorer, som indgår i resultatrammen for hvert program.For både socialfondsprogrammet og regionalfondsprogrammet baseres milepæle og mål i resultat-rammen på to typer af indikatorer: finansielle og output. Output-indikatorerne udvælges blandt deindikatorer, som er en del af programmernes interventionslogik og vil belyse hovedparten af indsat-sen under hver prioritet.Milepælene for output baseres på de til rådighed værende midler under hver prioritet og på videnom enhedsomkostninger (output pr. kr.) fra tidligere indsatser, der har (delvist) samme karakter somaktiviteterne under den enkelte prioritetsakse.I de tilfælde, hvor der under samme prioritet kan igangsættes forskellige aktiviteter (med forskelligeenhedsomkostninger), er det beregningsmæssigt forudsat, at aktiviteterne tilføres lige mange midler

2.5. En vurdering af, om der er brug for at styrke den administrative styrke hos demyndigheder, der er involveret i forvaltning og kontrol af programmerne, og, hvorrelevant, af støttemodtagere, herunder om nødvendigt en opsummering af tiltag.Der forudses ikke væsentlige ændringer i det administrative set-up vedrørende Socialfonden og Re-gionalfonden i Danmark, dvs. at forvaltningsmyndigheden placeres i Erhvervsstyrelsen, som udde-legerer visse opgaver i relation til indstilling af projekter til afslag eller tilsagn til de regionalevækstfora.115Disse sekretariatsbetjenes af dertil nedsatte vækstforumsekretariater. Der forudsesderfor en stor grad af kontinuitet i medarbejderstaben i alle led af behandlingen af projektansøgnin-ger, og der forudses derfor ikke et behov for at gennemføre systematisk kompetenceudvikling af deadministrative medarbejdere involveret i sagsbehandlingen. Der forudses derimod løbende afholdtseminarer og workshops med deltagelse af medarbejdere fra vækstforumsekretariaterne og Er-hvervsstyrelsen om aktuelle emner, fx i forbindelse med programopstart, hvor programmer, ansøg-ningsmateriale, regler og vejledninger vil kunne præsenteres.Nogle støttemodtagere har i programperioden 2007-2013 begået fejl ved aflæggelse af regnskaberover de støtteberettigede udgifter. Disse fejl har den revisor, som reviderer projektregnskaberne,samlet stor viden om, som der undervises i på kurser, som revisor tilbyder projekterne som en til-købsydelse. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at deltagelse på disse kurser hjælper projekterne tilat indsende afrapporteringer af en højere kvalitet end før deltagelsen. Det overvejes derfor for denkommende programperiode, at deltagelse på sådanne kurser skal være obligatorisk for projekterne.Såfremt deltagelse gøres obligatorisk, afholdes udgiften hertil af forvaltningsmyndigheden via tek-nisk assistance.Tilsvarende forventes der ikke væsentlige ændringer i forhold til tilrettelæggelsen af det administra-tive set-up for Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden i Danmark.NaturErhvervstyrelsen er fortsat forvaltningsmyndighed for landdistriktsprogrammet og fiskeriud-viklingsprogrammet, og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er ressortmyndighed for LAG-indsatsen i Danmark.Der forudses en høj grad af kontinuitet i medarbejderstaben i alle led af behandlingen af ansøgnin-ger om tilskud.I forhold til kontrolområdet har NaturErhvervstyrelsen besluttet at indføre fuld bilagskontrol påprojektstøtteområdet under landdistriktsprogrammet. Det er endvidere under overvejelse at indførefuld bilagskontrol på EMFF, hvilket vil blive endeligt besluttet i 2014.

2.6. Opsummering af planlagte initiativer i programmerne, herunder en indikativtidsplan, for så vidt angår opnåelsen af en reduktion i de administrative byrder forstøttemodtagere.NaturErhvervstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed løbende arbejde på at reducere de admini-strative byrder for støttemodtagerne, og styrelsen har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan derkan spares ressourcer for støttemodtagerne.For arealstøtteordningerne vil der blive arbejdet med digital indberetning og samling af ansøgningerunder det fælles elektroniske ansøgningsskema for arealstøtte under CAP søjle 1 og 2, hvilket ercentralt i forhold til at reducere de administrative byrder for ansøgere og støttemodtagere. For dissestøtteordninger er der desuden fokus på mere tydelig kommunikation om udpegning af de arealer,som kan omfattes af støtte, samt om kontrollen af overholdelsen af støttebetingelserne.Der vil på arealstøtteområdet blive arbejdet på at reducere fejlraterne gennem regelforenkling, pro-portionalitet i sanktioneringen, fokus på hvornår markblokkene redigeres samt bedre kommunikati-on i forhold til ansøgere.Der er i landdistriktsprogrammet 2007-2013 anvendt standardiserede omkostninger for arealstøtte-ordningerne, herunder for fastholdelse af vådområder på landbrugsjord, miljøvenlig pleje af græs-og naturarealer og økologisk arealstøtte, etablering af randzoner, skov på landbrugsareal og bære-dygtig skovdrift. Disse ordninger videreføres i programperioden 2014-2020.På projektstøtteområdet vil der blive arbejdet på at introducere større ensartethed og bedre ansøg-nings- og vejledningsmateriale til ansøgere med henblik på at reducere de administrative byrder, såsom:1. Regelforenkling og ensretning. Hvor det er muligt og giver mening, vil forvaltningsmyndig-heden arbejde for, at de generelle regler beskrives ens for forskellige ordninger, fx ved atudarbejde én generel bekendtgørelse for de generelle regler i forordningsgrundlaget på tværsaf ordningerne samt én generel vejledning til ansøgere.2. Overensstemmelse mellem regler og vejledning. Forvaltningsmyndigheden vil sikre, at ind-holdet i vejledninger til ansøger beskrives i overensstemmelse med reglerne i henhold tilforordningsgrundlag, program og nationale regler, så der ikke er uklarhed om reglerne.3. Forenkling af supplerende materiale til ansøgninger. Forvaltningsmyndigheden vil udarbej-de skabeloner til de områder, som har vist sig vanskelige for ansøger, f.eks. tilbud og pro-jektansættelser.4. Tydelig og forståelig beskrivelse af ansøgers forpligtelser. Forvaltningsmyndigheden vil be-skrive ansøgers forpligtelser vedrørende synliggørelse af tilskud tydeligere, mere præcist ogmere fyldestgørende.

Samtidig er der usikkerhed om den revisionsmæssige vurdering af særligt dokumentationskravet.De seneste udmeldinger fra Revisionsretten og EU-Kommissionen peger på en grundlæggende tvivlom omfanget af dokumentation for faktisk afholdte udgifter. En grundlæggende bekymring fra Re-visionsretten bunder i, at ansøger ikke må overkompenseres i forhold til de faktisk afholdte udgifter.I forhold til regionalfonds- og socialfondsprogrammerne planlægges de administrative byrder forstøttemodtagerne nedbragt på følgende måde:Visse omkostningstyper undtages fra støtteberettigelse, såfremt de gennemsnitligt betragtet udgørbeskedne beløb. Derved opnås en kort og overskuelig liste over, hvilke udgifter der kan medtages iprojektregnskaberne, hvorved den administrative byrde i forbindelse med afrapportering af projekt-relevante udgifter mindskes.Endvidere påtænkes reglerne for beregning af støtteberettigede lønudgifter forenklet, hvilket ogsåvil medføre en reduktion af den tid, som projekterne bruger på afrapportering. Forenklingerne bak-kes op af en forbedret og mere målrettet formidling af regler og krav. Hvorledes dette bedst opnåser genstand for et udviklingsarbejde, som er igangsat i 2012 og forventes afsluttet inden udgangenaf 2013.I 2011 indførte Danmark en flat rate på 18 pct. af de direkte omkostninger til dækning af samtligeøvrige omkostninger. Det overvejes at fortsætte med denne regel for den kommende periode, ideterfaringerne fra de projekter, som bruger flat raten, viser, at den medfører administrative forenklin-ger for støttemodtagerne. Der er i indeværende programperiode projekter, som var igangsat indenintroduktionen af flat rate-reglen. Det fulde omfang af forenklingen opnås derfor først ved indførel-se af reglen for alle projekter.Reglerne for opgørelse af støtteberettigede lønudgifter forenkles. Dette tiltag vil gøre det enklere forstøttemodtagerne at opgøre det støtteberettigede udgifter korrekt, hvorved støttemodtagerne sparertid. Forenklingen ventes indført med vedtagelsen af nye støtteberettigelsesregler, forventeligt 1. maj2014.For Socialfonden indføres muligheden for at beregne de støtteberettigede udgifter som direkte løn-ninger + 40%, hvorved støttemodtagere, der vælger denne option, sparer tid, idet der kun skal be-regnes og dokumenteres en udgiftstype.

Sektion 3.3. En beskrivelse af den integrerede tilgang til territorial udvikling støttet afESI-fondene eller et resumé af de integrerede tilgange til territorial udviklingbaseret på indholdet af programmerne (Artikel 15 (2) (A) CPR).3.1 Tiltag, der sikrer en integreret tilgang til brugen af ESI-fondene for den territoria-le udvikling i særlige subregionale områder (Artikel 15 (2) a) i den generelle forord-ning.Strategi for territorial udviklingPartnerskabsaftalen skal indeholde en strategi for territorial udvikling, der tager højde for den ana-lyse, der er lavet indledningsvist, og som beskriver de danske vækstudfordringer.116Som det frem-går af den socioøkonomiske analyse, der ligger til grund for partnerskabsaftalen, er de regionaleforskelle i Danmark generelt meget små.117Der er derfor ikke som udgangspunkt lagt op til, at der imeget stort omfang igangsættes særlige indsatser for særlige geografiske områder inden for ram-merne af ESI-fondene. Fokus er overordnet på vækstfremmende indsatser til gavn for hele Dan-mark, frem for indsatser rettet mod særlige geografier. Inden for den enkelte region kan der imidler-tid være betydelige forskelle i den socioøkonomiske situation.118Og der kan være særlige forhold iudvalgte geografiske områder, der tilsiger en særlig indsats i disse områder. Det gælder følgende:•Sjælland: Sjælland bliver transitionsregion i forhold til Regionalfonden og Socialfonden iperioden 2014-2020 med et gennemsnitligt BNP på lige knapt 87,3 pct. af gennemsnittet iEU. Sjælland får således sin egen allokering af midler under Regionalfonden og Socialfon-den.Byer: Byer udfordres særligt af øget tilflytning. Det kræver fx løsninger i forhold til vand ogaffaldshåndtering samt CO2-udledning fra bygninger. Udfordringer af denne karakter kanadresseres i byer med mere end 30.000 indbyggere med en særlig indsats for helhedsoriente-ret bæredygtig byudvikling under regionalfondsprogrammet.Landdistrikter: Landdistriktsområdet afgrænses til brug for landdistriktsprogrammet til atomfatte alle områder uden for de 13 største byområder i Danmark, forstået som byområdermed mere end 45.000 indbyggere. På baggrund af denne geografiske afgrænsning vil der,under hensyntagen til indsatsernes karakter og omfang, kunne foretages yderligere afgræns-ninger for specifikke, konkrete indsatsområder.Yderområder: Visse områder i Danmark er særligt udfordret på grund af svag socioøkono-misk udvikling og mindre god geografisk beliggenhed (mere end en ½ times kørsel fra enstørre by samt de 27 småøer). De regionale vækstfora har ansvaret for at fastlægge en særligstrategisk indsats for disse geografiske områder og følge op på, at der sker en vækst og be-skæftigelsesfremmende indsats i disse områder med støtte fra bl.a. Regionalfonden og Soci-alfonden.Særlige geografiske områder: Enkelte områder har helt særlige udfordringer i forhold til atskabe udvikling og nye job. Under Regionalfonden bliver det muligt at yde forhøjet stats-

støtte i særlige geografiske områder. (De særlige geografiske områder er Læsø, Ærø, Lange-land, Samsø, Bornholm, Lolland Kommune og de 27 småøer, der alle er omfattet af udpeg-ningen af generelle statsstøtteområder og samtidig kendetegnet ved at være ikke-brofaste el-ler have en gennemsnitlig erhvervsindkomst pr. indbygger på under 75 pct. af landsgennem-snittet.)På en række danske småøer drives der landbrug under relativt ugunstige forhold, idet jord-brugerne på disse øer oplever en række ulemper i form af vanskeligheder ved at fastholdebefolkningen, højere produktionsomkostninger, svagere konkurrenceevne og ringere mulig-heder for planlægning. Under landdistriktsprogrammet kan der ydes en særlig arealstøtte tillandbrugsdrift på 31 udpegede småøer uden broforbindelse (ø-støtteordningen).119Makroregionale strategier.

Som udgangspunkt er indsatsen under ESI-fondene imidlertid rettet mod hele Danmark.Eftersom der i høj grad er tilrettelagt en fælles administrativ ramme omkring Regionalfonden ogSocialfonden, gælder der også for disse to programmer i høj grad en fælles tilgang til territorial ud-vikling, der har et klart snit i forhold til indsatsen under Hav- og Fiskerifonden og Landdistriktsfon-den.Hav- og Fiskerifonden og LanddistriktsfondenLangt størstedelen af Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden udmøntes via centralt admini-strerede og landsdækkende ordninger, som kan søges direkte hos Fødevareministeriet. Ordningerneer i høj grad rettet mod det primære jordbrug og fiskeri- og akvakultursektoren, og indsatsen i for-hold til Regionalfonden og Socialfonden afgrænser sig under normale omstændigheder klart.Minimum 5 pct. af landdistriktsmidlerne skal udmøntes lokalt via de lokale aktionsgrupper. Detbetyder, at aktiviteterne er lokalt forankret og realiseres i en bottom-up proces med afsæt i de sted-baserede ressourcer og udfordringer. Endvidere kan en mindre del af budgettet under Hav- og Fi-skerifonden anvendes til lokale projekter i fiskeriområder.Regionalfonden og SocialfondenRegionalfonden og Socialfonden udmøntes overvejende via de regionale vækstfora.120De regionalevækstfora udarbejder bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regional vækst-og udviklingsstrategier for de enkelte regioner, herunder inkl. yderområdeindsatsen. De regionalevækst- og udviklingsstrategier danner – sammen med de operationelle regionalfonds- og social-fondsprogrammer - grundlaget for prioriteringen af de danske regionalfonds- og socialfondsmidler.De regionale vækstfora dækker tilsammen hele landet, men den regionale tilgang til udmøntningenaf regionalfonds- og socialfondsmidlerne betyder, at der tages højde for de regionale og stedbasere-de udfordringer, som også kan identificeres analytisk. Det fælles administrative set-up for Regional-fonden og Socialfonden medvirker til at sikre klare snitflader mellem fondene.National pulje

I størrelsesordenen 7,5 pct. af midlerne under regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammetafsættes til en national pulje, der udmøntes centralt. Relevante tværregionale projekter med afsæt ifx vækstplanerne, regeringens kommende strategi for Danmark som produktionsland og fx Østersø-strategien vil kunne støttes. Hermed vil regeringen have mulighed for at igangsætte projekter, derhar interesse i flere regioner, og regeringen vil kunne indgå i samarbejder med vækstfora med etfinansielt bidrag. En national pulje skal udmøntes inden for de rammer, som fremgår af de operatio-nelle programmer.Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for den nationale pulje. Jf. Lov om Administration afRegionalfonden og Socialfonden træffer erhvervs- og vækstministeren afgørelse om anvendelsen afden nationale pulje efter høring af Danmarks Vækstråd.Region SjællandRegion Sjælland er udpeget som transitionsregion i perioden 2014-2020, jf. afsnit 1. Generelt harRegion Sjælland imidlertid de samme udfordringer som de øvrige regioner. Eftersom Region Sjæl-lands situation ikke kan tilskrives reelle forskelle i værdiskabelse, og Region Sjælland ikke har væ-sentligt andre udfordringer end de øvrige danske regioner, vil Vækstforum Sjælland ikke skulleanlægge et særligt indholdsmæssigt fokus i erhvervsudviklingsindsatsen fra 2014-2020.YderområderAf lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremgår det, at vækstfora kan medfinansiere akti-viteter til fremme af regional erhvervsudvikling i yderområderne. De regionale vækstfora har tilopgave at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækstog udviklingsstrategi. Som led heri skal vækstfora beskrive indsatsen for yderområderne inden forregionen. Bidraget vedrørende yderområder skal opfylde en række specifikke krav, der fastlægges ilov om erhvervsfremme og regional udvikling. Yderområdeindsatsen evalueres af eksterne evalua-torer som led i Danmarks Vækstråds opfølgning på indsatsen. Dermed fastholdes fokus på resultat-skabelse og erfaringsudveksling mellem relevante aktører.Yderområderne for perioden 2014-2020 er udpeget ved at kombinere et erhvervsindkomst-kriteriummed et afstands (køretids)-kriterium, således at yderområderne er kommuner, der opfylder følgendeto kriterier:•Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gen-nemsnit over de seneste 3 år).•Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved athave mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg,Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør).

23 kommuner opfylder disse to kriterier, jf. figur 31: Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund,Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive,Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerlands, Vordingborg, Ærø ogAabenraa. I alt bor der ca. 940.000 personer i disse områder. 14 af de 16 kommuner, der er yderom-råder i perioden 2007-13, er omfattet af denne model, mens Brønderslev og Faaborg-Midtfyn ikkevil være det, da de ligger tæt på henholdsvis Aalborg og Odense. Hertil kommer de 27 småøer.ByerDe 5 pct. af regionalfondsmidlerne, der skal anvendes til bæredygtig byudvikling planlægges ud-møntet via en særlig prioritet i programmet, herunder via et særligt indstillingsudvalg, der har re-præsentation af de vigtigste aktører ift. byer, jf. afsnit 3.1.3.3.1.1. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet.Lokaludvikling styret af lokalsamfundet (Community-led local developement) anvendes ikke i for-bindelse med implementering af Regionalfonden og Socialfonden i Danmark. Hovedparten af ind-satsen under Regionalfonden og Socialfonden prioriteres af de regionale vækstfora inden for ram-merne af de to operationelle programmer og de regionale vækst- og udviklingsstrategier. For indsat-sen vedrørende helhedsorienteret bæredygtig byudvikling under Regionalfonden henvises til afsnit3.1.3 og regionalfondsprogrammets prioritetsakse 4.

I Danmark vil indsatsen under ”Lokaludvikling styret af lokalsamfundet” blive gennemført underLanddistriktsfonden, og indsatsen vil bidrage til opfyldelse af tematisk mål 9. Desuden kan der gen-nemføres en indsats under Hav- og Fiskerifonden, og i givet fald vil denne indsats bidrage til opfyl-delse af tematisk mål 8.I medfør af landdistriktsforordningen skal der etableres lokale aktionsgrupper (LAG) i udpegedelanddistriktsområder. Desuden kan der i medfør af fiskeriforordningen etableres lokale aktions-grupper i udpegede fiskeriområder (FLAG).Budgettet til LAG-indsatsen forventes at udgøre ca. 5,2 pct. af det samlede budget til landdistrikts-programmet for perioden 2014-2020.Indsatsen under landdistriktsprogrammet, der gennemføres under fokusområdet ”Fremme af lokal-udvikling i landdistrikter” (6B) omfatter følgende foranstaltninger:••••••Investeringer inden for fødevaresektorenOprettelse og udvikling af virksomhederBasale serviceydelser og byfornyelseSamarbejdsprojekterForberedelse af lokale udviklingsstrategierDrift og udvikling af lokale aktionsgrupper.

Det overordnede princip bag Leader-metoden er at sikre en høj grad af lokal indflydelse i forbindel-se med gennemførelse af programindsatsen. Den nærdemokratiske tilgang og beslutningsproces iforbindelse med gennemførelsen af projekter er vigtig og med til at fremme både det lokale enga-gement og kvaliteten af projekterne. Gennemførelsen af LAG-projekter efter Leader-metoden ermedvirkende til, at det enkelte lokalområde får styrket sin identitet og får sat en udvikling i gang,der understøtter erhvervsudvikling, rammevilkår, turisme og bosætning.Danmark vil videreføre det nationale landdistriktsnetværk, der er oprettet og udbygget gennem pro-gramperioden 2007-2013. Netværket omfatter organisationer, foreninger og offentlige forvaltnin-ger, der er involveret i forberedelse og udmøntning af udvikling af landdistrikter i Danmark. Endvi-dere kan der etableres et netværk for aktiviteter i fiskeriområder.3.1.2. Integrerede territoriale investeringer (ITI).Muligheden for at gennemføre integrerede territoriale investeringer (ITIs) anvendes ikke i Dan-mark.3.1.3. Bæredygtig byudvikling, herunder principperne for identifikation af byområder, hvorintegrerede aktioner for bæredygtig byudvikling skal implementeres, og en indikativ alloke-ring af midler hertil på nationalt niveau.Regionalfonden kan under tematisk mål 4 og tematisk mål 1 medvirke til at understøtte helhedsori-enteret bæredygtig byudvikling121med særligt fokus på at afhjælpe de miljø- og energi- og ressour-cemæssige udfordringer i udvalgte byer eller byområder med vækst og erhvervsudvikling for øje.

Regionalfondsindsatsen skal udgøre en del af en samlet strategi, der i relevant omfang beskriver enhelhedsorienteret indsats i forhold til økonomiske, klima- og miljømæssige, demografiske og socia-le udfordringer i de enkelte byområder, og som tager højde for at fremme sammenhængen mellemby og land. Der skal for strategien for det enkelte byområde tages afsæt i allerede udarbejdede stra-tegier, herunder kommuneplaner og Agenda 21-strategier for bæredygtig udvikling.Regionalfondsindsatsen for at skabe helhedsorienteret bæredygtig byudvikling afgrænses til at ved-røre et mindre antal udviklings- og demonstrationsprojekter i udvalgte byområder. Under overskrif-tenSmart Urban Innovationvil det være muligt at støtte:1. Udvikling af metoder og/eller teknologier, der kan resultere i ”SMARTe” produkter, der kanøge energi- og ressourceeffektiviteten i byer2. Test af den pågældende metode og/eller teknologi i rammerne af projekter, der foregår i ud-valgte byområder i danske byer med over 30.000 indbyggere3. Evaluering af projektet og formidling af resultater, herunder hvordan projektet har et mar-kant forretningspotentiale122, dvs. et potentiale for at kunne afsættes til andre byer med lig-nende bæredygtighedsudfordringer.Projekter, som klart skal vise, hvordan energiforbruget i byer med mere end 30.000 indbyggere kanreduceres, kan vedrøre et eller flere af følgende tre temaområder: 1) Klima, vand og byer, 2) Byg-ninger i byer, 3) Affaldshåndtering og forebyggelse i byerne (ressourceanvendelse og genanvendel-se).For øvrig beskrivelse af de indholdsmæssige muligheder henvises til regionalfondsprogrammet.Byer og byområderIndsatsen rettes mod byer med mindst 30.000 indbyggere svarende til den definition af vækst- ogproduktionsbyer, der er anvendt i Landsplanredegørelsen 2013.Byer over 30.000 indbyggere har en rolle som centrum for pendling og arbejdspladser og vurderesat have en vis kapacitet i forhold til uddannelse, forskning, vidensarbejdspladser, erfaringer medbæredygtighed/klimatilpasning mv., hvorfor der er bedre basis for at opnå effekt samt udarbejdehelhedsorienterede indsatser.Byer over 30.000 indbyggere, som kan komme i betragtning under indsatsen for bæredygtig byud-vikling er således:Hovedstadsområdet123, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Ros-kilde, Herning, Helsingør, Silkeborg, Næstved, Fredericia, Viborg, Køge, Holstebro, Taastrup, Sla-gelse, Hillerød.

3.1.4. Hovedsamarbejdsområder for ESI-fondene under hensyntagen til makroregionale ellerhavstrategier.Alle danske regioner er støtteberettigede under grænseoverskridende programmer og under tværna-tionale programmer. Dermed har alle danske regioner mulighed for at supplere aktiviteterne, derkan finansieres i det nationale regionalfondsprogram inden for teknologisk udvikling og innovation,med grænseoverskridende aktiviteter.Det har bl.a. til formål at sikre, at der er mulighed for at fremme de elementer i regionernes vækst-og udviklingsstrategier, som kan styrkes gennem grænseoverskridende samarbejder. Samtidig er dettillige sikret, at man i de tværnationale programmer kan deltage i internationale samarbejdsprojekterom bl.a. teknologisk udvikling og innovation.I de nationale programmer fokuseres der ikke på transportmålsætningen, men danske partnere vilgennem deltagelse i grænseoverskridende eller tværnationale projekter have mulighed for at deltagei projekter på det felt, særligt i forprojekter, undersøgelser eller pilotprojekter. Danske partnere harogså i både grænseoverskridende og tværnationale programmer mulighed for at deltage i projekterunder det tematiske mål om ”beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet”. I givet faldvil disse kunne supplere de aktiviteter, som gennemføres under det pågældende tematiske mål underden nationale Landdistriktsfond og Hav- og Fiskerifond.Særligt om Socialfonden og Regionalfonden og transnationalt samarbejdeDer vil i socialfonds- og regionalfondsprogrammet blive indført to muligheder for at opnå støtte tiltransnationale aktiviteter:a) Projekter, som på ansøgningstidspunktet har eksplicit fokus på Østersø-strategien. Disseprojekter vil på ansøgningstidspunktet kunne beskrive partnerskabskredsen i både eget landog de lande, der samarbejdes med. De regionale vækstfora kan vælge at give sådanne pro-jekter forrang for andre projekter i deres regionale udvælgelseskriterier.b) Projekter, som allerede har opnået bevilling fra strukturfondene, vil kunne ansøge om til-lægsbevilling til en transnational overbygning. En sådan projektudvidelse med et transnatio-nalt element vil være aktuel, hvis det undervejs i projektforløbet viser sig at være relevant at

samarbejde med tilsvarende projekter i andre Østersø-lande. Da dette typisk betyder størreomkostninger til samarbejdsaktiviteter, vil sådanne kunne støttes, ligesom projektets løbetidvil kunne forlænges. For projekter, som er indstillet af et regionalt vækstforum, vil en til-lægsbevilling forudsætte en positiv indstilling fra det pågældende vækstforum til forvalt-ningsmyndigheden.For både a) og b) gælder, at der ikke vil være mulighed for, at aktører fra andre lande kan få støttesom projektpartnere, dvs. der vil ikke kunne udbetales støtte fra de danske strukturfonds-programmer på baggrund af disse partneres ikke-fakturerede udgifter. Udenlandske aktører kan der-imod være leverandører til projekter under programmerne. For projekternes støtteberettigede vil iøvrigt gælde de almindelige regler om additionalitet, programkonformitet, medfinansiering mv., jf.nærmere beskrivelse i programmerne.Særligt om Landdistriktsfonden og Hav- og FiskerifondenDer henvises til afsnit 1.1.13 vedrørende beskrivelse af de indsatser under landdistriktsprogrammetog fiskeriudviklingsprogrammet, der vil bidrage til gennemførelsen af de relevante delmål i Øster-søstrategien.LAG-indsatsen under landdistriktsprogrammet forventes ikke at omfatte transnationale projekter.3.1.5. En beskrivelse af den tilgang, der anlægges for at adressere de særlige behov i geografi-ske områder, der er ramt af fattigdom eller ift. målgrupper, der er i mest fare for at blive dis-krimineret eller socialt ekskluderet med særligt hensyn til marginaliserede grupper, personermed handicap, langtidsarbejdsløse og unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse, uddannel-se eller praktik.Ikke relevant for den samlede danske indsats.3.1.6. En integreret tilgang til at adressere regionernes demografiske udfordringer eller til atadressere særlige behov i geografiske områder, der har særlige naturlige eller demografiskeudfordringer, jf. artikel 174 i traktaten.Særlige geografiske områderDanmark anvender regionalstøttekortet i forhold til Regionalfonden i områder, der har særlige so-cioøkonomiske eller geografiske udfordringer. De særlige geografiske områder er Læsø, Ærø, Lan-geland, Samsø, Bornholm, Lolland Kommune og de 27 småøer, der alle er omfattet af udpegningenaf generelle statsstøtteområder og samtidig kendetegnet ved at være ikke-brofaste eller have engennemsnitlig erhvervsindkomst pr. indbygger på under 75 pct. af landsgennemsnittet. Mulighedenforventes anvendt i forhold til regionalfondsprogrammets prioritet 1, hvor innovation i særlige geo-grafiske områder kan finde sted i enkeltvirksomheder – uanset størrelse, under prioritet 2 om frem-me af SMV’ers konkurrenceevne og kun i forhold til virksomheder, som har været en del af de øv-rige indsatser, der er skitseret under denne prioritet samt i forhold til Regionalfondsprogrammetsprioritet 3, herunder til implementering af grønne forretningsmodeller. Der henvises til regional-fondsprogrammet.

Sektion 4.4. Tiltag, der skal sikre effektiv implementering af partnerskabsaftalen og pro-grammerne, artikel 15 (2) (B) i den generelle forordning.4.1. En beskrivelse af det eksisterende system for elektronisk dataudveksling og et re-sumé af de tiltag, der planlægges for gradvist at tillade, at alle former for udveksling afinformationer mellem støttemodtagere og myndigheder, der er ansvarlige for forvalt-ning og kontrol af programmerne, foregår elektronisk.Eksisterende system for udveksling af data – Den Europæiske Regionalfond og Den EuropæiskeSocialfond.I det nuværende system for håndtering af Regional- og Socialfonden kan ansøger på forvaltnings-myndighedens hjemmeside (www.regionalt.dk) søge alle relevante oplysninger om fondene.Hjemmesiden, der løbende opdateres, indeholder information om fondene generelt, konktaktdata,information om ansøgningsproces, afrapporteringskrav og krav til afregning, templates til brug foradministrationen af projekter (statusrapport, regnskabsskema, deltager- og medarbejderfil, start- ogophørsskema), information om persondatalov, regelgrundlag (EU og nationalt), en projektdatabasemed beskrivelse af alle støttede projekter, en regional statistikbank samt presseklip, forskerartiklerog beskrivelser af de årlige events.På hjemmesiden får ansøger adgang til et elektronisk ansøgningsskema, hvis man lader sig oprettesom bruger og får en unik brugeradgang. Ansøgningsskemaet udfyldes og fremsendes elektronisksammen med en underskrevet papirkopi. Der arbejdes på at bruge elektronisk signatur.Oplysninger og data fra ansøgningsskemaet fødes automatisk ind i forvaltningsmyndighedens Til-skuds Administrations Styringssystem(TAS).De regionale vækstforumsekretariater har adgang tilTAS og foretager deres indledende sagsbehandling og indstilling gennem dette system. Forvalt-ningsmyndigheden fortsætter sin sagsbehandling i det samme system, den centrale revisor der på-tegner regnskaber arbejder i systemet, og revisions- og betalingsmyndigheden har også adgang tilsystemet, og betalinger og betalingsanmodninger til EU-Kommissionen genereres via TAS, og læg-ges i SFC2007. TAS indeholder projektstamdata, økonomidata (regnskab og budget), journalise-ring, kategoriserings/effektdata og har indbygget styring af sagsflow.Når der bevilges et tilsagn, oprettes sagen i Projekt Rapporterings Værkstøjet(PRV),som projektetkan tilgå med unik adgangslogin-link som fremsendes med mail til projektadministrator. I PRV fårprojektet lige nu adgang til tilsagnsdetaljer og sit budget, herunder oplysninger om nyt budget hvergang forvaltningsmyndigheden godkender en ændring. Oplysninger overføres automatisk fra TAS.Herfra kan projektet anmode om nye ændringer til budgettet, og disse anmodninger sendes automa-tiske til forvaltningsmyndigheden for godkendelse. Desuden oplyser projektet her om deltagendepartnere og netværksdeltager i projektet.Hensigten er, at hvert enkelt projekt kan afrapportere deres halvårsregnskaber og statusrappor-ter/milepæle og resultater, oplyse ændrede kontaktoplysninger, registrere deltagere/medarbejderestidsforbrug, oplyse effekter, kontakte forvaltningsmyndigheden, hvis de har spørgsmål m.m.

Værktøjet skal gøre det nemmere og mere overskueligt for projekterne at opfylde kravene til admi-nistrationen af et regionalfonds- eller et socialfondsprojekt og skal samtidig kvalitetssikre det mate-riale, som projekter har tænkt sig at sende til forvaltningsmyndigheden. Det planlægges at hjælpe-værktøjer som regnskabsskema/regnskabsaflæggelse, deltager- og medarbejderfiler, link til start- ogophørsskemaer og resultatopfølgningsskemaer skal kunne anvendes gennem PRV. Det forventes, atregnskabsaflæggelsen vil kunne ske for projekter inden afslutningen af de nuværende programmer i2015.Der arbejdes lige nu på udvikling og test af et fleksibelt rapporteringssystem, der bygger på stan-dardsoftware og gør det muligt at sammenstille alle data fra de forskellige databaser, der bruges iforvaltningen af Regionalfonden og Socialfonden.IT-systemerne har ikke integration til SFC2007. Da der i Danmark kun er ét regionalfondsprogramog ét socialfondsprogram, er det valgt at bruge SFC2007-adgangen til at indtaste/uploade informa-tionerne i de templates, der ligger i systemet.Vurdering af systemet for udveksling af data.Set på baggrund af EU-Kommissionens analyse af e-Cohesion, som blev gennemført i 2011, er detnuværende system i Danmark for håndtering af Regionalfonden og Socialfonden på niveau 3, ogmed enkelte elementer i niveau 4. Med den planlagte udbygning af PRV forventes det danske sy-stem at være på niveau 4 for perioden 2014-2020, og inden det i forordningerne fastsatte tidspunkt.

Eksisterende system for udveksling af data – Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingspro-grammet.På NaturErhvervstyrelsens hjemmeside (www.naturerhverv.dk) kan ansøger finde relevante oplys-ninger om landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet og de støtteordninger, der erigangsat under programmerne, samt på hjemmesiden www.livogland.dk vedrørende LAG-indsatsen.NaturErhvervstyrelsens hjemmeside indeholder bl.a. beskrivelser af de enkelte støtteordninger, in-formation om betingelser for tilskud, ansøgningsprocedure, lovgrundlag (EU og nationalt), ansøg-ningsskema og vejledning, materiale til brug for udbetaling af tilskud og afrapportering mv.Støtteordningerne under landdistriktsprogrammet administreres i tilskudsadministrationssystemerneBTAS (Basis Tilskuds Administrations System, investeringsstøttede ordninger), og MVJ-TAS (Mil-jøvenlige Jordbrugsforanstaltninger, Tilskuds Administrations System, arealbaserede støtteordnin-ger). Støtteordningerne under fiskeriudviklingsprogrammet administreres i BTAS. Anvendelsen afdisse tilskudsadministrationssystemer giver en effektiv og præcis dataadministration.NaturErhvervstyrelsen anvender BTAS til tilskudsadministration for alle projekt- og investerings-ordninger. BTAS indeholder projektdata, økonomidata (budget og regnskab), journalisering, rap-porteringsdata og styring af sagsflow.MVJ-TAS anvendes til tilskudsadministration af de arealbaserede landbrugsmiljøordninger i land-distriktsprogrammet.Ansøgninger om tilskud under projektordningerne under begge programmer skal fremsendes entenpr. brev eller e-mail til NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen anbefaler, at ansøgninger sendes på e-mail.De arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet indgår sammen med basisbetalingsord-ningen i et fælles ansøgningsskema med et fælles elektronisk arealidentifikationssystem. Fælles-skemaet fremsendes elektronisk via NaturErhvervstyrelsens tast-selv-portal.Resumé af de tiltag, der planlægges i forhold til elektronisk dataudveksling.I forbindelse med programperioden 2014-2020 planlægges det at indføre elektroniske ansøgnings-skemaer for projektstøtteordningerne under de to programmer, og der planlægges elektronisk mod-tagelse af styrelsens skrivelser hos ansøgere og tilskudsmodtagere.Der vil være udveksling af oplysninger mellem NaturErhvervstyrelsen og Ministeriet for By, Boligog Landdistrikter vedrørende støttemodtagere under LAG-ordningerne. Desuden er der et samar-bejde omkring dataudveksling med Naturstyrelsen, Miljøministeriet, der administrerer skovordnin-gerne.

Bilag 1: Liste over inviterede til workshop om partnerskabsaftalen den 27. september 2012.3FAdvokatsamfundetArbejderbevægelsens ErhvervsrådArbejdsmarkedsstyrelsenBAT-KartelletBeskæftigelsesministerietBornholms VækstforumCO-IndustriDADanish Seafood AssociationDanmarks FiskehandlereDanmarks FiskeriforeningDanmarks IdrætsforbundDanmarks MiljøundersøgelserDanmarks NaturfredningsforeningDanmarks Pelagiske ProducentorganisationDanmarks SportsfiskerforbundDansk AkvakulturDansk AmatørfiskerforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk FritidsfiskerforbundDansk GartneriDansk IndustriDansk KystfiskerforeningDansk Ornitologisk ForeningDansk SkovforeningDanske ArkitektvirksomhederDanske Fiskeres ProducentorganisationDanske HandicaporganisationerDanske HavneDanske RegionerRepræsentant for Regioner (fiskeri)Repræsentant for Regioner (landdistrikter)Repræsentant for Regioner (regional udvikling)Danske Restauranter og CaféerErhvervs- og VækstministerietDet Centrale HandicaprådErhvervsstyrelsenEU-KommissionenFerskvandsfiskeriforeningen for DanmarkFinansministerietFinansrådetFiskeriets ArbejdsmiljørådFiskerifacilitatorForbrugerrådetForeningen for Danmarks Fiskemel- og FiskeolieindustriForeningen NydanskerForsikring og PensionForsknings- og Innovationsstyrelsen

FriluftsrådetFødevareforbundet NNFGreenpeaceHorestaHåndværksrådetKlima-, Energi- og BygningsministerietKommunernes Landsforening (KL)En fælles repræsentant for kommunerne (landdistrikter)Konsumfiskeindustriens ArbejdsgiverforeningKystfiskerudvalgetKulturministerietLAG-repræsentant (fiskeri)LAG-repræsentant (landdistrikter)Landbrug & FødevarerLanddistrikternes FællesrådLandsforeningen for Bæredygtigt LandbrugLandsforeningen Levende HavLOMiljøministerietMiljøstyrelsenMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Ligestilling og KirkeNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsenNy i DanmarkRealkreditforeningenRealkreditrådetRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRøde KorsRådet for Socialt UdsatteSammenslutningen af Danske SmåøerSkagenfiskernes ProducentorganisationSocial- og IntegrationsministerietSyddansk VækstforumSøfartsstyrelsenTEKNIQUdenrigsministerietVerdensnaturfondenVidencentret for LandbrugVisit DenmarkVækstforum HovedstadenVækstforum MidtjyllandVækstforum NordjyllandVækstforum SjællandWWF Verdensnaturfonden

Liste over inviterede til workshop om Regionalfondsprogrammet og Socialfondsprogrammet,den 28. september 2012.AdvokatsamfundetArbejderbevægelsens ErhvervsrådArbejdsmarkedsstyrelsenBAT-KartelletBeskæftigelsesministerietBornholms VækstforumCO-IndustriDADanmarks IdrætsforbundDansk ByggeriDansk ErhvervDansk IndustriDanske ArkitektvirksomhederDanske HandicaporganisationerDanske RegionerDanske Restauranter og CaféerErhvervs- og VækstministerietDet Centrale HandicaprådErhvervsstyrelsenFinansministerietFinansrådetForeningen NydanskerForsikring og PensionForsknings- og InnovationsstyrelsenHorestaHåndværksrådetInstallatørernes organisationEU-KommissionenKommunernes LandsforeningKulturministerietLandbrug & FødevarerLOMiljøministerietMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Klima, Energi og BygningerMinisteriet for Ligestilling og KirkeNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsenRealkreditrådetRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRøde KorsRådet for Socialt Udsatte

Liste over inviterede til workshop om Fiskeriudviklingsprogrammet den 2. oktober 2012.3FCenter for LanddistriktsforskningDanmarks FiskerhandlereDanmarks FiskeriforeningDanmarks Pelagiske ProducentorganisationDanmarks SportsfiskerforbundDanmarks Tekniske Universitet, Aqua og FoodDansk AkvakulturDansk AmatørfiskerforeningDansk ErhvervDanske Fiskeres ProducentorganisationDansk FritidsfiskerforbundDanske HavneDanske RegionerRepræsentant for regioner (fiskeri)ErhvervsstyrelsenEU-KommissionenFerskvandsfiskeriforeningen for DanmarkFinansrådetFiskeriets ArbejdsmiljørådFiskerifacilitatorForeningen for Danmarks Fiskemel- og FiskeolieindustriForbrugerrådetFødevareforbundet NNFFødevareøkonomisk Institut, Københavns UniversitetKlima-, Energi- og BygningsministerietKommunernes LandsforeningKonsumfiskeindustriens ArbejdsgiverforeningKystfiskerudvalgetGreenpeaceLAG-repræsentant (fiskeri)Landdistrikternes FællesrådLandsforeningen Levende HavMadkulturenMiljøstyrelsenMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsen

Liste over inviterede til workshop om Landdistriktsprogrammet den 11. oktober 2012.3FCenter for LanddistriktsforskningDanmarks NaturfredningsforeningDansk ErhvervDansk GartneriDIDansk Ornitologisk ForeningDansk SkovforeningDanske RegionerRepræsentant for Regioner (landdistrikter)ErhvervsstyrelsenEU-KommissionenFinansministerietFinansrådetForbrugerrådetFriluftsrådetFødevareforbundet NNFFødevareøkonomisk Institut, Københavns UniversitetKlima-, Energi- og BygningsministerietKommunernes Landsforening (KL)En fælles repræsentant for kommunerne (landdistrikter)LAG-repræsentant (landdistrikter)Landbrug & FødevarerLanddistrikternes FællesrådLandsforeningen for Bæredygtigt LandbrugMadkulturenMiljøstyrelsenMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsenRealkreditforeningenSammenslutningen af Danske SmåøerVidencentret for LandbrugVisit DenmarkØkologisk LandsforeningAarhus Universitet, Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi

Bilag 3: Liste over inviterede til kommissær Hahns præsentation af EU-Kommissionens positionspapir, 3. december 20123FAdvokatsamfundetArbejderbevægelsens ErhvervsrådArbejdsmarkedsstyrelsenBatkartellet (Bygge, anlæg og trækartellet)BeskæftigelsesministerietBornholms VækstforumCenter for LanddistriktsforskningCO-IndustriDanmarks FiskehandlereDanmarks FiskeriforeningDanmarks NaturfredningsforeningDanmarks Pelagiske ProducentorganisationDanmarks SportsfiskerforbundDanmarks Tekniske Universitet, Aqua og FoodDansk AkvakulturDansk AmatørfiskerforeningDansk ArbejdsgiverforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk FritidsfiskerforbundDansk GartneriDanske HavneDansk IdrætsforbundDansk IndustriDansk Ornitologisk ForeningDansk SkovforeningDanske ArkitekterDanske Fiskeres Producent OrganisationDanske HandicaporganisationerDanske RegionerRepræsentant for regionerneDanske restauranter og caféerDet centrale HandicaprådErhvervs- og VækstministerietErhvervsstyrelsen (Controllere)Erhvervsstyrelsen (RU)EU-KommissionenFerskvandsforeningen for DanmarkFinansministerietFinansraadetFiskeriets ArbejdsmiljørådFiskerifacilitatorForbrugerrådetForeningen for Danmarks Fiskemel- og FiskeolieindustriForeningen nydanskerForsikring og PensionForsknings- og Innovationsstyrelsen

FriluftsrådetFødevareforbundet NNFFødevareøkonomisk Institut, Københavns UniversitetGreenpeaceHorestaHåndværksraadetKlima-, Energi- og BygningsministerietKommunernes LandsforeningKommunernes fælles repræsentantKonsumfiskeindustriens ArbejdsgiverforeningKulturministerietKystfiskerudvalgetLandbrug og FødevarerLanddistrikternes FællesrådLandsforeningen for Bæredygtigt LandbrugLandsforeningen Levende HavLigestillings- og KirkeministerietLOLokale Aktionsgrupper, repræsentant for landdistrikterLokale Aktionsgrupper, repræsentant for fiskeriområderMadkulturenMiljøministerietMiljøstyrelsenMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsenRealkreditforeningenRealkreditraadetRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRøde KorsRaadet for Soccialt UdsatteSammenslutningen af Danske SmåøerSkagenfiskernes ProducentorganisationSocial- og IntegrationsministerietStatens ByggeforskningSøfartsstyrelsenTEKNIQUdenrigsministerietVidencentret for LandbrugVisit DenmarkVækstforum HovedstadenVækstforum HovedstadenVækstforum NordjyllandVækstforum SjællandVækstforum SyddanmarkWWF Verdensnaturfonden

Bilag 4: Liste over inviterede til workshop om partnerskabsaftalen den 2. december 2013.AdvokatsamfundetArbejderbevægelsens ErhvervsrådArbejdsmarkedsstyrelsenBAT-KartelletBeskæftigelsesministerietBornholms VækstforumCO-IndustriDADanmarks IdrætsforbundDansk ByggeriDansk ErhvervDansk IndustriDanske ArkitektvirksomhederDanske HandicaporganisationerDanske RegionerDanske Restauranter og CaféerErhvervs- og VækstministerietDet Centrale HandicaprådErhvervsstyrelsenFinansministerietFinansrådetForeningen NydanskerForsikring og PensionForsknings- og InnovationsstyrelsenFødevareforbundet NNFHorestaHåndværksrådetInstallatørernes organisationInstitut for MenneskerettighederEU-KommissionenKommunernes LandsforeningKulturministerietLandbrug & FødevarerLOMiljøministerietMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Klima, Energi og BygningerMinisteriet for Ligestilling og KirkeNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsenRealkreditrådetRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRøde KorsRådet for Socialt UdsatteSammenslutningen af Danske Småøer