Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 216
Offentligt
Nationalt program for EU’s SocialfondDANMARK11. marts 2014
Vækst via uddannelse og iværksætteri
2/80
1. STRATEGI FOR SOCIALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TILEU 2020-STRATEGIEN FOR INTELLIGENT,BÆREDYGTIG OG INKLUSIV VÆKST OGOPNÅELSE AF ØKONOMISK,SOCIAL OG TERRITORIEL SAMHØRIGHED1.1 Strategi for socialfondsprogrammets bidrag til EU 2020-strategien for intelligent,bæredygtig og inklusiv vækst og opnåelse af økonomisk, social og territoriel samhørig-hed1.1.1 Socialfondens rolle i den samlede indsats mod opnåelse af EU 2020-måleneDet overordnede formål med det danske socialfondsprogram 2014-2020 er at medvirke til atstyrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri EU2020-måleneom intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge både jobskabel-sen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudviklingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime).Socialfondsprogrammet understøtter – ligesom regionalfondsprogrammet – den del af den er-hvervs- og vækstpolitiske indsats i Danmark, som er forankret hos de regionale vækstfora.Socialfondsprogrammet opstiller rammerne for indsatsen, mens det er de regionale vækstfora,som afgør, hvilke konkrete projekter der skal igangsættes. På den måde skal socialfonds-midlerne bidrage til at implementere de regionale vækst- og udviklingsstrategier og få størstmulig økonomisk vækst ud af de aktiver og ressourcer, som hver enkelt region rummer. Soci-alfondsindsatsen skal således være ’stedbaseret’, dvs. skræddersyet hver regions særlige styr-ker og svagheder og udviklingsbehov.Socialfondsindsatsen fokuserer på seks specifikke mål:••••••Øge antallet af selvstændigeØge beskæftigelsen i ESF-støttede virksomhederØge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænserØge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedetFlere skal gennemføre en erhvervsuddannelseFlere skal gennemføre en videregående uddannelse.
Alle specifikke mål vil, hvis de opfyldes, bidrage til det overordnede mål om at styrke denøkonomiske vækst i Danmark (uddybes nedenfor og i kapitel 2).De specifikke mål er udvalgt, så socialfondsprojekterne samtidig vil bidrage til at indfri dedanske EU 2020-mål, primært målene vedr. beskæftigelse, uddannelse og social inklusion. Deto øvrige EU 2020-mål vedr. forskning og udvikling samt klima- og energimålet vil regional-fondsindsatsen bidrage til at indfri.Socialfondsprogrammet er bygget op omkring tre tematiske mål og seks investerings-prioriteter, jf. figur 1. Alle socialfondsprojekter under prioritetsakse 1 vil skulle bidrage til atøge antallet af selvstændige eller at øge beskæftigelsen i virksomhederne. Socialfondsprojek-terne under prioritetsakse 2 skal bidrage til at øge mobiliteten på tværs af landegrænser ogdermed beskæftigelsesfrekvensen, mens projekterne under prioritetsakse 3 skal medvirke til atøge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Socialfondsprojekterne underprioritetsakse 4 skal bidrage til, at flere får en erhvervsuddannelse eller videregående uddan-nelse til gavn for virksomhedernes produktivitet og beskæftigelse.
3/80Figur 1. Sammenhæng mellem EU2020-mål, tematiske mål, investeringsprioriteter, priori-tetsakser og de specifikke målPrioritetsakse 1Iværksætteri og job-skabelseStrukturel beskæftigel-sesfrekvens på 80 pct.
Prioritetsakse 2Mobilitet på tværs aflandegrænserStrukturel beskæftigel-sesfrekvens på 80 pct.
Prioritetsakse 3Inklusion via uddan-nelse og beskæftigelseAntal personer i hus-stande med lav beskæf-tigelse skal reduceresmed 22.000 personerfrem mod 2020
Prioritetsakse 4Erhvervsuddannelseog videregående ud-dannelseAntallet af elever, derforlader skolen for tidligt,skal ned under 10 pct.
Øge antallet af selv-stændige og øge be-skæftigelsen i ESF-støttede virksomheder
Øge arbejdskraftensmobilitet på tværs aflandegrænser
Øge beskæftigelsen forpersoner på kanten afarbejdsmarkedet
Flere skal gennemføreen erhvervsuddannelseeller en videregåendeuddannelse
- Selvstændig virksomhed,iværksætteri og virksom-hedsetablering- Arbejdsstyrkens, virksom-heders og iværksætterestilpasning til forandringer
- Fremme arbejdskraftensmobilitet på tværs af lan-degrænser
- Aktiv inklusion, herunderlige muligheder, aktiv del-tagelse og forbedring afbeskæftigelsesevnen
- Forbedre arbejds-markedsrelevansen af ud-dannelsessystemer- Forbedre lige adgang tillivslang læring for alle al-dersgrupper
Konkrete socialfondsprojekterKonkrete socialfondsprojekterResultatorienteringDe konkrete aktiviteter, som kan støttes under hver investeringsprioritet, er beskrevet i kapitel2, som også indeholder målbare mål for, hvad der ventes at komme ud af indsatsen. Resultat-orientering står centralt i hele socialfondsindsatsen. Et projekt skal målbart bidrage til at indfridet specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, projektet tilhører. Alle ansø-gere skal beskrive projektets effektkæde (interventionslogik), dvs. sammenhængen mellemprojektets aktiviteter, output, resultater og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samtindeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet faktisk kommer til at virkeefter hensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede.Alle projekter skal opstille konkrete målbare mål for deres output og resultater, og projekterneskal løbende opgøre, om målene indfries eller ej, jf. kapitel 2. Programmet indeholder indika-torer, som alle projekter under den samme investeringsprioritet vil blive målt på. For hoved-parten af indikatorerne er der opstillet målværdier. Målværdierne er, hvor det er muligt, base-ret på erfaringer med strukturfondsprojekter i 2007-2013, som svarer til de forventede projek-ter i 2014-2020. Hvor der ikke har været tilstrækkeligt med strukturfondsprojekter fra 2007-
Tematiske mål og Investe-ringsprioriteter
8. Fremme af beskæfti-gelse og støtte til ar-bejdskraftens mobilitet
8. Fremme af beskæfti-gelse og støtte til ar-bejdskraftens mobilitet
9. Fremme af social in-klusion og bekæmpelseaf fattigdom
10. Investeringer i ud-dannelse, efteruddan-nelse og erhvervsud-dannelse
Specifikkemål
Danske EU 2020-mål
4/802013 at basere erfaringerne på, er målværdierne fastsat på baggrund af erfaringer fra ex anteevalueringen, evalueringer fra programperioden 2007-2013 eller andre faglige analyser.Typisk vil det være nødvendigt at supplere disse programindikatorer med projektspecifikkeindikatorer, som er tilpasset det enkelte projekts konkrete aktiviteter og output.1Som led i resultatorienteringen vil de deltagende personers CPR-numre blive registreret ogkoblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i beskæfti-gelse, uddannelsesniveau mv. og – hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med enkontrolgruppe. Ligeledes vil deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive registreret, såudviklingen i virksomhedernes beskæftigelse, værdiskabelse mv. kan følges.De danske socialfondsmidler er relativt små, både i forhold til andre EU-landes socialfonds-midler og sammenlignet med den øvrige vækstpolitiske indsats i Danmark. Det er derfor vig-tigt, at strukturfondsindsatsen målrettes. Gennem den fokuserede indsats på enkelte indsats-områder/prioritetsakser ventes socialfondsindsatsen at levere et målbart bidrag til at styrkevæksten i de danske regioner og indfri EU 2020-målene. Forventningerne hertil må dog nød-vendigvis afstemmes i forhold til de økonomiske rammer.I det følgende opridses de regionale og nationale vækstudfordringer kort med fokus på de om-råder, som socialfondsindsatsen skal bidrage til. Uddybende beskrivelser af udfordringernekan bl.a. findes i de nationale reformprogrammer og de årlige redegørelser om vækst og kon-kurrenceevne, som offentliggøres af regeringen (nationale og internationale data) og Er-hvervsstyrelsen (regionale data).Regionale og nationale vækstudfordringerVelstand, produktivitet og beskæftigelseDanmark er et af de OECD-lande, som har oplevet den laveste vækst i BNP pr. indbygger si-den midten af 1990’erne. Danmark blev forholdsvis hårdt ramt af den internationale økono-miske krise, men allerede inden krisen satte ind i 2008, var væksten svag. Den svage vækst iDanmark kan ikke tilskrives én eller nogle få regioner;allefem regioner har haft en væsent-ligt lavere BNP-vækst end OECD-gennemsnittet de seneste ti år, jf. figur 2. Det gælder ogsåRegion Hovedstaden, som ellers har oplevet betydeligt højere vækst end de øvrige regioner.Region Sjælland har haft den klart laveste BNP-vækst (tæt på nul).
De projektspecifikke indikatorer kan med fordel tage udgangspunkt i de enkelte regioners vækst- og udvik-lingsstrategier, fx så alle uddannelsesprojekter i en region (eller på tværs af regioner) bliver målt med de sammeindikatorer. En sådan koordinering af indikatorerne vil forbedre mulighederne for at sammenligne projekter påtværs.
1
5/80Figur 2. Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, 2001-20112,521,5
Pct.
10,50-0,5-1OECDRegionRegionHovedstaden MidtjyllandHele landetRegionRegionNordjylland SyddanmarkRegionSjælland
BNP
Produktivitet (BNP pr time)
Beskæftigelse (timer)
Anm.: BNP er målt i faste priser. OECD-gennemsnittet er et simpelt gennemsnit af vækstraterne i OECD-landene (ekskl. Luxembourg).Kilde: Danmarks Statistik og OECD.stat.
Hovedforklaringen på den lave vækst er, at produktiviteten – værdiskabelsen pr. arbejdstime –er steget betydeligt langsommere i Danmark end i de fleste andre lande. Det gælder især i Re-gion Sjælland og i de tre vestdanske regioner, jf. figur 2. Danmarks produktivitetsniveau ermarkant lavere end i de lande, der skaber mest værdi pr. arbejdstime.2Hvis Danmark skal be-vare sin position som et af verdens rigeste lande, er der behov for at få sat gang i produktivi-tetsvæksten igen. En af Produktivitetskommissionens analyser har vist, at den svage danskeproduktivitetsvækst sammenlignet med udlandet især kan tilskrives lav vækst inden for deprivate serviceerhverv, men der er også potentiale for forbedringer i mange andre brancher,inkl. industrien.Beskæftigelsesudviklingen spiller også en stor rolle for den økonomiske vækst. Således af-hænger velstanden ikke kun af produktiviteten, men også af hvor meget vi arbejder. Den de-mografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder betyder, at det pålængere sigt bliver en udfordring at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Der erallerede igangsat en række reformer, der har til formål at øge arbejdsudbuddet; skattereform,reformer af SU, kontanthjælps-, førtidspensions- og fleksjob- samt efterlønsreformen.Den internationale krise har reduceret beskæftigelsen og øget ledigheden betydeligt i alle re-gioner siden 2008. Især inden for industri, bygge- og anlæg samt handel er der forsvundetmange arbejdspladser. Andre brancher har derimod oplevet vækst i antallet af arbejdspladser.Det gælder fx råstofudvinding, medicinalindustri, forskning og udvikling, ejendomshandel ogudlejning, sundhedsvæsen, undervisning samt kultur og fritid. Flere af disse brancher, der haroplevet vækst, er også brancher, der typisk efterspørger/beskæftiger en højere andel personermed en videregående uddannelse, end de brancher, der har mistet arbejdspladser.Det danske EU 2020-mål for beskæftigelse er at løfte den strukturelle beskæftigelsesfrekvenstil mindst 80 pct. blandt de 20-64-årige. Den økonomiske krise har reduceret beskæftigelses-frekvensen fra 79,7 pct. i 2008 til 75,4 pct. i 2012, jf. figur 3. Tilbagegangen er sket i alle re-gioner; dog mindre i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Regionalt spænder beskæfti-gelsesfrekvensen fra ca. 74 pct. i Region Syddanmark til knap 77 pct. i Region Hovedstaden.Udfordringen med at øge beskæftigelsen gælder derfor alle regioner.
2
Regeringen:Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013.
6/80Figur 3. Beskæftigelsesfrekvens (20-64 årige), 2001-2012858075Pct.
Mål 2020
70656055502002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012EU27SyddanmarkDNKMidtjyllandHovedstadenNordjyllandSjælland
Anm.: Regionale data findes kun for 2007 og frem.Kilde: Eurostat.
Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-EU-borgere (54,5 pct. i 2012) ligger noget under den sam-lede beskæftigelsesfrekvens (75,4 pct.) og også under EU-gennemsnittet.3Flere analyser viseret betydeligt økonomisk potentiale ved at integrere indvandrere fra ikke EU-lande bedre påarbejdsmarkedet.4Også personer med handicap har en væsentligt lavere beskæftigelses-frekvens end personer uden handicap.5De lavest uddannede har haft det største fald i deres beskæftigelsesfrekvens, siden denøkonomiske krise begyndte. Blandt personer, der kun har en grundskoleuddannelse, erandelen af beskæftigede faldet fra 61,2 pct. til 56,7 pct. i perioden 2009 til 2012. Faldet ermindre, jo højere uddannelsesniveau man har. Personer med en lang videregående uddannelsehar således kun haft et fald i deres beskæftigelsesfrekvens fra 91,0 pct. til 89,9 pct.6I forlængelse af den økonomiske krise er ledigheden steget betydeligt stærkere blandt lavt-uddannede end blandt højtuddannede. Der er også tegn på, at ungdomsledigheden er højereend blandt befolkningen generelt, og krisen har desuden medført en betydelig stigning i lang-tidsledigheden. Langtidsledigheden er steget til og med 2010, hvorefter niveauet har stabilise-ret sig.7I Midtjylland og Syddanmark er der tale om, at langtidsledigheden har været faldendesiden 2011. Antallet af langtidsledige på landsplan udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken. Regionalter langtidsledigheden lavest i Midtjylland, hvor antallet af langtidsledige udgør 1,4 pct. af ar-bejdsstyrken. I Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland findes den højeste langtidsle-dighed, som udgør 1,9 pct. af arbejdsstyrken.IværksætteriBåde den stigende ledighed og den forholdsvis lave produktivitetsvækst i Danmark skal ses isammenhæng med iværksætteraktiviteten. Erfaringsmæssigt har iværksætteri en betydelig ef-fekt på jobskabelsen, og den faldende etableringsrate i Danmark de seneste år har reduceretjobskabelsen betydeligt, jf. nedenfor. Dertil kommer, at der følger en produktivitetsvækst, nårressourcerne flytter mellem lav- og højproduktive virksomheder. En faldende etableringsrate
34
Eurostat.Se fx AE-Rådet:Danmarks integration i bund i EU – økonomisk potentiale er stort,marts 2011.5SFI:Handicap og beskæftigelse – udviklingen mellem 2002 og 2012,2013.6Danmarks Statistik:Nyt fra Danmarks Statistik nr. 99,27. februar 2013.7Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland:Viden og inspiration om langtidsledighed,2012.
7/80kan have betydning for produktiviteten, da en væsentlig kilde til virksomhedsdynamik er op-start af nye firmaer. Ofte er det iværksættere, der først omsætter en god idé til praksis.NyetableringerDer er et stykke vej endnu, før vilkårene for iværksættere og vækstvirksomheder i Danmarkkan måle sig med de bedste blandt OECD-landene.8Derfor skal der arbejdes målrettet på atstyrke vækstvilkårene i Danmark, så flere både nye og etablerede virksomheder kan kommeind i solide vækstforløb.Hvert år etableres mellem 17.000 og 24.000 virksomheder i Danmark.9Antallet af nye virk-somheder i Danmark var i 2010 blandt top seks i OECD og højere end i blandt andet Finland,Norge og Sverige.Figur 4. Etableringsraten, 2001 - 20111412108Pct.
64202001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Hele landetRegion SyddanmarkRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion SjællandRegion Nordjylland
Anm.: Andel nye virksomheder i procent af alle virksomheder.Kilde: Danmarks Statistik
Den økonomiske krise har haft relativt stor effekt på iværksætteraktiviteten i Danmark i for-hold til mange andre OECD-lande. Det gælder også i alle regioner. Alle regioner har dog op-levet en stigning fra 2009 til 2011. Region Hovedstaden har den højeste etableringsrate, mensde øvrige regioner ligger på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet.De regionale etableringsrater er baseret på data, der ikke medtager de seneste års udvikling ogfulde effekt af den finansielle og økonomiske krise, hverken i Danmark eller i de øvrige lan-de. I Danmark følger udviklingen i etableringsraten i høj grad CVR-registreringerne, som kanopgøres helt frem til 2012. Antallet af CVR-registreringer faldt ca. 20 pct. fra 2008 til 2009. I2010, 2011 og 2012 har antallet af nyregistreringer stabiliseret sig, men altså på et betydeligtlavere niveau end tidligere. Af de nyetablerede virksomheder i 2006 overlevede knap halvde-len efter fem år.Iværksætteri og jobskabelseDen faldende iværksætteraktivitet har reduceret jobskabelsen i Danmark betydeligt. I absolut-te tal blev der i 2007 etableret ca. 24.400 virksomheder, mens der i 2009 kun blev etableretca. 16.000 virksomheder. Følgerne af det markante fald i antallet af nye virksomheder er etstort antal ’manglende’ arbejdspladser i forhold til de perioder, hvor iværksætteraktivitetenvar størst. De ca. 24.400 virksomheder, der blev etableret i 2007, havde i november 2008 –89
Erhvervsstyrelsen:Iværksætterindeks 2012.Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013.
8/80kort før finanskrisen tog fart – skabt godt og vel 36.500 job. Til sammenligning havde de ca.16.000 virksomheder, der blev etableret i 2009, kun skabt godt 19.700 job i november 2010.10En direkte sammenligning af de to iværksætterårgange 2007 og 2009 viser dermed, at finans-krisen betød, at de nye virksomheder i 2009 skabte omkring 16.800 færre job end de virk-somheder, der blev etableret i 2007. Faldet hænger sammen med, at der både er skabt væsent-ligt færre virksomheder, men også at den enkelte nye virksomhed var mindre jobskabende i2009 end i 2007.IværksætterkompetencerPå europæisk plan er der sat fokus på iværksætterkompetencer via Europa-Kommissionens in-troduktion i januar 2013 af en handlingsplan for iværksættere, som peger på behovet for engennemgribende kulturel ændring i Europa baseret på effektiv iværksætteruddannelse.Ca. 25 pct. af danskerne har modtaget undervisning i iværksætteri.11Det er lidt over EU-gennemsnittet på 23 pct., men noget under de bedste lande som fx Finland (39 pct.), Holland(36 pct.) og Sverige (33 pct.). Godt halvdelen af de danske respondenter (alle, ikke blot demder har modtaget egentlig undervisning) er enige i, at deres skolegang har hjulpet dem til atudvikle deres iværksætterånd. I Finland gælder det 64 pct. Danmark er placeret under EU-gennemsnittet, når det gælder andelen, der er enige i, at deres skolegang har hjulpet dem til enbedre forståelse af iværksætternes rolle i samfundet.En analyse af effekten af entreprenørskabsundervisning på de videregående uddannelser harvist, at tre gange så mange entreprenørskabsstuderende som studerende i kontrolgruppen star-tede egen virksomhed. Samme analyse viste, at ”almindelig” universitetsuddannelse derimodhar en negativ effekt på, om den studerende starter egen virksomhed.12UddannelseUddannelse har meget stor betydning for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Erfa-ringerne viser, at personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har større sand-synlighed for at være i beskæftigelse gennem hele livet end ufaglærte.13Ser man på gennem-snittet over alle aldersgrupper, er 84 pct. af personer med en kompetencegivende uddannelse iarbejde (2011). Det gælder kun for 56 pct. af de ufaglærte. Dermed er personer med en er-hvervskompetencegivende uddannelse næsten 30 procentpoint mere beskæftiget end ufaglær-te. Samtidig har personer med erhvervskompetencegivende uddannelse en betydeligt højerelivsindkomst end personer uden uddannelse.UngdomsuddannelserDanmark bidrager til EU 2020-målene gennem de nationale mål, som opgøres anderledes endEU-målene. Danmarks nationale mål er, at 95 pct. af en årgang skal have mindst en ung-domsuddannelse. Dette mål evalueres ved hjælp af den såkaldte profilmodel, som estimererhvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelseinden for de kommende 25 år. For 2011-årgangen forventes ca. 92 pct. at få mindst en ung-domsuddannelse, og tendensen har været stigende de senere år. Særligt pigerne forventes at fåen ungdomsuddannelse – således forventes knap 95 pct. af pigerne med dansk baggrund atopnå en ungdomsuddannelse, mens tallet for piger med anden etnisk baggrund forventes atvære knap 91 pct. For drengenes vedkommende er der længere vej til målet, idet 90 pct. afdrengene forventes at få en ungdomsuddannelse. En særlig udfordring er der for drengene1011
Estatistik.dk.EU-Kommissionen:Entrepreneurship in the EU and beyond.Flash Eurobarometer 354, 2012.12Fonden for Entreprenørskab:Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark,2012.13Arbejdsmarkedsstyrelsen:Samspil.info. Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om beskæftigelse,nr. 53, 5.dec.2012.
9/80med anden herkomst end dansk, hvor kun 80 pct. forventes at opnå minimum en ungdomsud-dannelse.14Andelen er steget betydeligt fra 2008 til 2011 i samtlige regioner efter en faldende tendens deforegående år. Region Sjælland har oplevet den største stigning på godt 7 procentpoint. Ande-len af unge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, er højest i Region Nordjylland ogRegion Midtjylland (ca. 93 pct.) og lavest i Region Hovedstaden (ca. 91 pct.).Selv om 95-procentmålet er tættere på at blive opfyldt end tidligere, er det ikke positivt overhele linjen. Andelen, som forventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har væretfaldende hvert år fra 2004 til 2011.15For årgangen, der gik ud af 9. klasse i 2004, var det næ-sten 41 pct., der forventedes at opnå en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, mens tallet for2011-årgangen er 32 pct. Det skyldes bl.a., at der er et markant fald i andelen, der søger de er-hvervsfaglige uddannelser, mens tilstrømningen til de gymnasiale uddannelser er vokset. 74pct. af de unge i 9. og 10. klasse, som forlader grundskolen i 2013, har valgt at søge en gym-nasial uddannelse, mens 18,8 pct. har valgt en erhvervsuddannelse. Det er et fald på 1,6 pro-centpoint i forhold til sidste år.På længere sigt forventes en betydelig mangel på faglært arbejdskraft og arbejdskraft med envideregående uddannelse, hvilket kan få betydelige konsekvenser for produktiviteten. Det erderfor vigtigt at øge tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser og samtidig sikre, at søgnin-gen til de gymnasiale uddannelser giver sig udslag i flere med en videregående uddannelse. Idag får en betydelig andel af dem, der fuldfører en gymnasial uddannelse, nemlig ikke efter-følgende en erhvervskompetencegivende uddannelse.16Ca. 7 pct. af en ungdomsårgang hartaget en gymnasial uddannelse uden at bygge en erhvervskompetencegivende uddannelseovenpå.17Det er vanskeligere at klare sig på arbejdsmarkedet alene med en gymnasial uddan-nelse, når man måler på indkomst og beskæftigelse.Figur 5. Andel studerende på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som gennemfører ud-dannelsen, 2001-2011656055Pct.
5045402001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Hele landetRegion SyddanmarkRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion SjællandRegion Nordjylland
Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
UNI-C Statistik & Analyse:Profilmodel 2011 – fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau,3.december 2012.15Uni¶C Statistik & Analyse.16DEA:Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? – Analyse af studenterårgang 2000’s vej gennem ud-dannelsessystemet,2012.17AE-rådet:Uddannelse og Arbejdsliv. Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene,maj2013.
14
10/80Udfordringerne på erhvervsuddannelserne forstærkes af, at frafaldet på disse uddannelser erlangt større end på de gymnasiale uddannelser. I alle regioner er fuldførelsesprocenten på degymnasiale uddannelser relativt høj (85-87 pct.).18Fuldførelsesprocenten på erhvervs-uddannelserne er betydeligt lavere og varierer fra ca. 55 pct. i Region Midtjylland, RegionNordjylland og Region Syddanmark til 49-50 pct. i Region Hovedstaden og Region Sjælland,jf. figur 5.En del af frafaldsproblemet på erhvervsuddannelserne skyldes manglende praktikpladser. Detdanske vekseluddannelsessystem er konjunkturfølsomt, og det kan derfor i nedgangsperiodervære vanskeligt at sikre praktikpladser til alle, men manglen på praktikpladser er også etstrukturelt problem.Der blev i 2012 indgået knap 35.000 nye uddannelsesaftaler.19Antallet af indgåede praktikaf-taler faldt mellem 2007 og 2009. Faldet blev delvist opvejet af en positiv udvikling i 2009 til2010. Fra 2010 til 2011 har niveauet stort set været uændret. Antallet af aktivt praktikpladssø-gende har været stigende siden 2007 til knap 10.000 ved udgangen af 2012.20Antallet er i2012 på niveau med antallet i 2004-2005.Flere virksomheder peger desuden på, at den uddannede arbejdskraft fra tekniske uddannelserikke har den fornødne kvalitet og kompetence til at løfte virksomhedernes innovationskraft ogbidrage til udvikling af nye produkter og tjenester.21Samtidig tyder det på, at en del af dekvalificerede elever vælger erhvervsskolerne fra, fordi niveauet ikke er tilstrækkelig højt.22Videregående uddannelser59 pct. af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en videregående uddannelse, hvilket ertæt på regeringens mål om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en vide-regående uddannelse. Målet om, at mindst 25 pct. skal gennemføre en lang videregående ud-dannelse, er opfyldt. Men selvom andelen er tæt på hhv. over målet, er det stadig en udfor-dring at få flere højtuddannede i den private sektor, jf. nedenfor.Figur 6. Andel beskæftigede med en høj uddannelse i den private sektor, 201240353025Pct.
201510502003200420052006200720082009201020112012
Hele landetRegion Syddanmark
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Kilde: Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013.
Uni¶C Statistik & Analyse.Godt 48.000 aftaler inkl. SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse. Uni¶C Statistik & Analyse.20Uni¶C Statistik & Analyse.21REG LAB:Fremtidens Industri,2012.22Jf. bl.a. Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil omreform af erhvervsuddannelserne19
18
11/80I alle regioner er andelen af privatansatte med en videregående uddannelse steget betydeligtde seneste år, jf. figur 6, hvilket har styrket virksomhedernes innovationskapacitet. Andelen afprivatansatte med en videregående uddannelse i Danmark ligger dog fortsat lidt under OECD-gennemsnittet og noget under de højest placerede lande, hvilket kan være med til at forklareden forholdsvis lave produktivitetsvækst i Danmark. Undersøgelser viser, at alle videregåendeuddannelser uanset længde og retning bidrager til at øge produktiviteten i virksomhederne.23Noget tyder endvidere på, at medarbejdere med en videregående uddannelse også er med til atøge kollegernes produktivitet. Analyser indikerer, at når der i Danmark uddannes ét procent-point flere med en lang videregående uddannelse, stiger BNP med én pct.24En undersøgelse foretaget af tænketanken DEA indikerer, at især formelle kompetenceløftkan være en effektiv måde at styrke produktiviteten i små og mellemstore virksomheder på, fxkompetenceløft af faglærte og ufaglærte i industrien.25Samme analyse viser, at kun en ganskelille del af de ansatte i industrisektoren årligt opnår et højere formelt uddannelsesniveau. Derer derfor behov for et dobbelt uddannelsesløft – fra ufaglært til faglært eller fra faglært til vi-deregående uddannelse. Det kan både være til gavn for virksomhederne i form af øget pro-duktivitet og vil reducere risikoen for ledighed for den enkelte. Højproduktive industrivirk-somheder har ofte færre ufaglærte medarbejdere, flere faglærte og flere med videregående ud-dannelser end de lavproduktive virksomheder.KompetenceudviklingDanmark har en høj deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) i international sammen-ligning.26Der var fra 2010 til 2011 et mindre fald i deltagelsen i uddannelsesaktiviteterblandt de 30-64-årige efter flere år med en stigende deltagelse. Danmark har dog fortsat denstørste andel af 30-64-årige i Europa, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter. Andelen er lidthøjere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner.Danmark er også det land i Europa, hvor flest ufaglærte personer deltager i VEU.27Deltagel-sen faldt imidlertid en del fra 2010 til 2011, hvor godt 21 pct. af de ufaglærte 30-64-årige iDanmark deltog i uddannelse. Samtidig udgør de ufaglærte over 30 pct. af arbejdsstyrken.Gennemsnitligt deltager ufaglærte mindre i VEU end personer med uddannelse over folkesko-leniveau, og små og mellemstore virksomheder efteruddanner i langt mindre grad end størrevirksomheder deres medarbejdere.Voksen- og efteruddannelserne anvendes endvidere i for begrænset omfang til at løfte ufag-lærte til faglærte. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut peger på, at grundlæggendevoksenuddannelse (GVU) kun til en vis grad er slået an som en mulighed blandt voksne tilopkvalificering fra ufaglærte til faglært niveau28.Både virksomheder og medarbejdere kan have forskellige barrierer for deltagelse i efterud-dannelse. Fx er der på nogle virksomheder ikke en uddannelsestradition, og det falder derforikke naturligt at tage efteruddannelse. Endelig er uddannelse for en virksomhed en investe-ring, der har omkostninger på kort sigt, og hvis eventuelle udbytte først kan høstes på længeresigt. Derfor kan virksomheder, der oplever et bestemt behov for uddannelseskompetencer,2324
CEBR for DEA:Produktivitet og videregående uddannelse,2010.CEBR for DEA:Produktivitet og videregående uddannelse,2010.25DEA:Industriens kompetenceevne,marts 2012.26Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013.27Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013.28Danmarks Evalueringsinstitut:GVU og EUD for personer på 25 år og derover,2013
12/80stadig være tilbageholdende med at investere i uddannelse. Jo mindre virksomhederne er, de-sto mindre er tilbøjeligheden til at satse på efteruddannelse af allerede ansatte eller rekrutte-ring af højtuddannede. De små virksomheder har sjældnere en personaleudviklingsfunktion,der kan varetage uddannelsesplanlægningen, og de mangler i højere grad oplysninger om deeksisterende muligheder for uddannelse af medarbejderstaben.Mobilitet – udfordringer på det europæiske arbejdsmarked og i Danmark29I EU 2020-strategien er et af de centrale mål, at 75 pct. af de 20-64-årige skal være i beskæf-tigelse senest i 2020 (80 pct. i Danmark). Hvis målet skal nås, skal beskæftigelsen i EU voksemed 17,6 millioner nye job i forhold til sit nuværende niveau. Under krisen er beskæftigelses-frekvensen i EU imidlertid faldet til 68,9 pct. (3. kvartal 2011). På trods af denne tilstand op-lever en række medlemslande arbejdskraftmangel i visse sektorer, ligesom der ses udfordrin-ger for en effektiv matchning af job og kompetencer mellem de europæiske lande.30Der seseksempler på, at omfattende ledighed i sektorer i tilbagegang eksisterer side om side medfremgang og ny efterspørgsel på arbejdskraft i højproduktive industrier og inden for videnser-vice. Desuden er der i visse medlemslande konstateret en høj ledighed blandt højtuddannedesom fx ingeniører, læger og IT-specialister, mens der er mangel på den samme arbejdskraft iandre lande, hvis vækstpotentiale således svækkes. Dertil kommer, at fremtidsperspektivet forhele EU er en faldende arbejdsstyrke som følge af den demografiske udvikling, kombineretmed et markant skift til efterspørgsel efter højere kvalificeret arbejdskraft.En af løsningerne er at forbedre mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. For øjeblikketbor kun 2,9 pct. af den europæiske arbejdsstyrke i et andet land, forstået således at man bor iet andet land end der, hvor man har statsborgerskab. En øget mobilitet i EU forventes at bi-drage til at mindske specifikke flaskehalsproblemstillinger, samt generelt understøtte en bedreanvendelse af den samlede europæiske arbejdsstyrke.Danmark hører til de lande, hvor virksomhederne har vanskeligt ved at finde kvalificeret ar-bejdskraft i brancher, der har stor betydning for vækstpotentialet. Det gælder især ingeniør-området, biotech-pharma industrien og IT-sektoren. Det er helt overvejende højt specialiseret,erfaren arbejdskraft, der efterspørges inden for disse sektorer.Social inklusionDanmarks nationale EU 2020-målsætning er, at antallet af personer i husstande med lav be-skæftigelse skal reduceres med 22.000 personer frem mod 2020.31Siden 2008 er antallet afpersoner i husstande med lav beskæftigelse steget fra ca. 347.000 personer til ca. 480.000 per-soner i 2011, primært på grund af den økonomiske krise.Det er især ledige, husstande med enlige forsørgere, ikke erhvervsaktive og indvandrere fraikke EU-lande, der har størst risiko for social eksklusion. En forbedring af uddannelses-niveauet og sikring af adgang til livslang læring vil bidrage til at begrænse fattigdommen påmellemlangt og langt sigt. Tal fra Europa-Kommissionen viser, at risikoen for social eksklu-sion for personer med et kortere faglæringsforløb er 10 procentpoint højere end for personermed en mellemlang uddannelse og mere end 20 procentpoint højere end for personer med etlangt faglæringsforløb.32Det har også betydning for fremtidige generationer, hvis forældreneAfsnittet er bl.a. baseret på Commission Communication COM(2012) 173 of 18 April 2012: “Towards a job-rich recovery”, samt det tilhørende Commission staff working document SWD(2012) 90 of 18 April 2012 on thelabour market trends and challenges.30Dette er bl.a. årsagen til, at EURES-instrumentet er etableret.31Regeringen:Danmarks nationale reformprogram 2012.32Europa-Kommissionen:Den Sociale Dimension af Europa 2020-Strategien. En Rapport fra Udvalget for So-cial Beskyttelse,2011.29
13/80er i målgruppen for social inklusion. En EUROSTAT-undersøgelse viser, at børn er mindretilbøjelige til at tage en uddannelse og i større risiko for at blive ledige, hvis de er vokset op ien husholdning med lav beskæftigelsesgrad. Siden 2004 er andelen af 25-årige børn af foræl-dre med højst en grundskoleuddannelse, der har fuldført en ungdomsuddannelse, faldet medsyv procentpoint til 52 procent i 2012.33Uddannelse er et vigtigt element i at undgå social eksklusion. Ud fra beskæftigelsesgraden erdet beregnet, hvor mange års beskæftigelse de forskellige uddannelsesgrupper typisk har gen-nem livet fra 18 til 80 års alderen. I gennemsnit har ufaglærte 22,2 års fuldtidsbeskæftigelsegennem livet, mens personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har 35-37 årsfuldtidsbeskæftigelse, det vil altså sige 13-15 år mere.34Samtidig har personer med en er-hvervskompetencegivende uddannelse gennemsnitligt en højere livsindkomst.En måde at få flere udsatte integreret på arbejdsmarkedet er via socialøkonomiske virksomhe-der. Socialøkonomiske virksomheder handler ud fra en dobbelt bundlinje med fokus på bådeøkonomisk og social værdiskabelse. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentialefor at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flereudsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv.35Storbri-tannien har fx arbejdet med socialøkonomiske virksomheder i mange år og har med succesudviklet den socialøkonomiske sektor. De seneste tal viser, at op mod 800.000 mennesker erbeskæftiget i de britiske socialøkonomiske virksomheder, og at den samlede sektor årligt bi-drager med 24 milliarder pund til den britiske økonomi.36Der er i alt 68.000 socialøkonomi-ske virksomheder, som udgør knap 5 pct. af det samlede antal virksomheder. Også i Danmarker der eksempler på gode resultater.37Tematiske mål og investeringsprioriteter - opsummeringBaseret på de udfordringer, der er identificeret i det foregående (inkl. udfordringer beskrevet iden danske partnerskabsaftale), dialog med partnerskabet, EU-Kommissionens positionspapirtil Danmark, de landespecifikke anbefalinger samt en grundig afdækning af den eksisterendepolitiske indsats inden for primært erhvervs- og vækstpolitik, arbejdsmarkeds- og socialpoli-tik samt miljø- og klimapolitik, er der blandt de muligheder, forordningsgrundlaget giver,valgt en række tematiske mål og investeringsprioriteter. Tabel 1 sidst i dette afsnit indeholderen oversigt over de væsentligste argumenter for valgene. Målet har været at koncentrere soci-alfondsindsatsen på de områder, hvor midlerne vurderes at kunne yde det største bidrag til atstyrke den økonomiske vækst i Danmark og indfri EU 2020-målene.Socialfonden skal således anvendes i krydsfeltet mellem de områder, hvor de største udfor-dringer er identificeret, og de områder, hvor det giver mest mening at supplere en allerede ek-sisterende eller planlagt dansk indsats – især på områder, hvor indsatsen med fordel kan gen-nemføres med et regionalt udgangspunkt. Det er derfor ikke hensigten at bidrage til alle EU2020-mål og alle tilhørende flagskibsinitiativer.Som det fremgår af analysen, er indsatsområderne valgt med udgangspunkt i behovet for atøge produktiviteten og beskæftigelsen. Et middel hertil kan være at uddanne og opkvalificereflere og forbedre kvaliteten i uddannelsesindsatsen, hvilket peger på behov for en indsats bådeiuddannelsessystemetog iarbejdsstyrken.Foruddannelsessystemetsvedkommende går en afde landespecifikke anbefalinger på at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne for at ned-3334
Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 284, 28. maj 2013.AE-rådet:Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv,3. april 2013.35Udvalget for socialøkonomiske virksomheder:Anbefalingsrapport,2013.36Social Enterprise UK.37Jf. analyse fra Specialist People Foundation.
14/80bringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Denne indsats iværksættes underprioritetsakse 4. Forarbejdsstarbejdsstyrkensvedkommende forventes både et højere formelt uddauddan-nelsesniveau og vækstrettet kompetenceudvikling og efteruddannelse at kunne forøge virvirk-somhedernes produktivitet. Under prioritetsakse 1 vil der derfor være mulighed for at bidragetil vækst og jobskabelse i virksomhederne gennem vækstrettet kompetenceabelsekompetenceudvikling målrettetvirksomhedernes vækstbehov.For yderligere at bidrage til bekæftigelsen og værdiskabelsen vil der under prioritetsakse 1også kunne gennemføres en indsats, der understøtter iværksætteres muligheder for at etablereiværksætteressig på grundlag af bæredygtige forretningsidéer og -planer. Indsatsen vil her være rettet bredtplaner.mod potentielle og nye iværksættere. Endelig vil der være mulighed for at bidrage til jobskjobska-belse og beskæftigelse i virksomhederne gennem vækstrettet kompetencevirksomhedernekompetenceudvikling målrettetvirksomhedernes vækstbehov, og programmet vil kunne bidrage til, at produktiviteten øgesved tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet (prioritetsakse 2).Indsatsen under prioritetsakse 3 har som primært mål at bidrage til EU 2020kse2020-strategiens målom fattigdomsreduktion og social inklusion, men vil samtidig medvirke til at fremme beskæbeskæf-tigelsen blandt personer på kanten af arbejdsmarkedet.Boks 1 giver et overblik over programmets prioriteter, tematiske mål og indsatsområder.prioriteter,Boks 1. Overblik over tematiske mål og investeringsprioriteter
Prioritetsakse 1Prioritetsakse 2Prioritetsakse 3Prioritetsakse 4
•Iværksætteriog jobskabelse (tematisk mål 8)• a) Vejledning og støtte til iværksættere• b) Undervisning i iværksætteri• c) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne•Mobilitetpå tværs af landegrænser (tematisk mål 8)Mobilitet• a) Øget mobilitet på tværs af landegrænser (EURES)
•Inklusionvia uddannelse og beskæftigelse (tematisk mål 9)Inklusion• a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer• b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder•Erhvervsuddannelseog videregående uddannelse (tematiskErhvervsuddannelsemål 10)• a) Erhvervsuddannelser• b) Erhvervsfaglig uddannelse (voksne) og videregåendeuddannelser
Programmet vil kunne bidrage til EU 2020-flagskibsinitiativerne ”En dagsorden for nye kvalrammetflagskibsinitiativernekvali-fikationer og nye job”, ”Unge på vej” og ”En europæisk platform mod fattigdom og social uud-stødelse”. Eksempelvis kan indsatserne for opkvalificering og uddannelse under henholdsvisprioritetsakse 1 og 4 i kraft af deres fokus på styrkelse af unges gennemførelse af uddannelserog livslang læring bidrage til de to førstnævnte flagskibe. En indsats inden for erhvervsrettetuddannelse blandt beskæftigede, men også ledige, vil således kunne bidrage til en bedre over-ensstemmelse mellem kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov En indsats for at få flerebehov. nmed videregående uddannelse ansat i små og mellemstore virksomheder vil bidrage til at slååendebro over kløften mellem uddannelse og arbejde.Mobilitetsindsatsen under prioritetsakse 2 kan også bidrage til flagskibet ”Unge på vej”.Iværksætterindsatsen kan især bidrage til ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job”. EEn-
15/80delig kan indsatsen for udsatte personer, for socialøkonomiske virksomheder og mod skole-frafald understøtte ”En europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse”, som vedrø-rer bedre integration på arbejdsmarkedet af mennesker, hvis afstand til arbejdsmarkedet erblevet for stor.I ex ante evalueringen vurderes det overordnet, at valget af programmets investeringspriorite-ter er velbegrundet, herunder i partnerskabsaftalen, og at sammenhængen til det operationelleprogram er fyldestgørende, ligesom det vurderes, at målformuleringerne i programmet bådebidrager til EU 2020-strategien og adresserer nationale og regionale udfordringer.38Evalua-tors detaljerede bemærkninger til de enkelte prioritetsakser er så vidt muligt indarbejdet i tek-sten og udformningen af mål og indikatorer under hver prioritetsakse. Under prioritetsakse 1har evalueringen især bidraget til en skærpelse af indsatsen under investeringsprioritet 2, såder stilles krav til sammensætningen af projektaktører og virksomhedernes strategi. For ind-holdet af prioritetsakse 2 har den ikke haft nævneværdige konsekvenser, da indholdet i de på-tænkte aktiviteter fastlægges af Europa-Kommissionen i EURES-charteret. I prioritetsakse 3er målgruppen for indsatsen præciseret, og behovet for indsatsen er uddybet på evaluators an-befaling. For prioritetsakse 4 har ex ante evalueringen bidraget til en mere stringent og sam-menhængende beskrivelse af aktiviteterne og en mere præcist formuleret interventionslogik.Tabel 1: Oversigt over argumentationen for valg af tematiske mål og investeringspriori-teter39Valgte tematiske målTematisk mål 8:Fremme af bæredygtig be-skæftigelse af høj kvalitetog støtte til arbejdskraftensmobilitetValgte investeringsprioriteterSelvstændig virksomhed, iværksætteriog virksomhedsetablering herunderinnovative SMV’erArgumentation for valgIværksættere har stor betydning for job-skabelsen i Danmark. Samtidig bidragernye virksomheder til at styrke virksom-heds-dynamikken og derigennem produk-tiviteten. Iværksætteraktiviteten er fal-dende i Danmark, og Danmark er sakketbagud i forhold til de førende lande. Sam-tidig er der færre, der modtager undervis-ning i iværksætteri i forhold til de bedstelande.Danmark halter efter på produktivitetsud-viklingen, og der er derfor behov for atøge virksomhedernes jobskabelse og pro-duktivitet.Højtkvalificeret udenlandsk arbejdskrafter en drivkraft for produktiviteten i vide-nintensive brancher.40International mobi-litet er en kilde til spredning af videnmellem lande, og diversitet i arbejdsstyr-ken kan styrke produktiviteten.
Arbejdsstyrkens, virksomheders ogiværksætteres tilpasning til foran-dringerModernisering af arbejdsmarkedetsinstitutioner, såsom offentlige og pri-vate arbejdsformidlinger og forbed-ring af matchning til arbejds-markedets behov, herunder gennemaktioner, som fremmer arbejdskraf-tens mobilitet på tværs af landegræn-ser og gennem mobilitetsordningerog bedre samarbejde mellem institu-tioner og relevante interessenterAktiv inklusion, herunder med hen-blik på at fremme lige muligheder ogaktiv deltagelse og forbedring af be-skæftigelsesevnen
Tematisk mål 9:Fremme af social inklusion,bekæmpelse af fattigdomog enhver forskels-behandling
Antallet af personer i husstande med lavbeskæftigelse skal reduceres med 22.000frem mod 2020, men antallet er steget si-den 2008.
Cowi:Ex ante rapport for det danske socialfondsprogram 2014-2020,januar 2014.Teksten med kursiv i skemaet er en gengivelse af forordningsteksten. Det kan derfor ikke påregnes, at det dan-ske socialfondsprogram giver mulighed for en indsats inden for hele investeringsprioriteten. De konkrete aktivi-teter, som kan støttes under de enkelte prioriteter, er nærmere beskrevet i kapitel 2.40Produktivitetskommissionen:Analyserapport 2:Konkurrence, internationalisering og regulering,2013.39
38
16/80Tematisk mål 10:Investeringer iuddannelse, efter-uddannelse og erhvervsud-dannelse med henblik påfærdigheder og livslang læ-ringForbedre arbejdsmarkedsrelevansenaf uddannelsessystemer, lette over-gangen fra skole til arbejdsmarked,styrke erhvervsuddannelsessystemer-ne og deres kvalitet, herunder viamekanismer til forudsigelse af efter-spurgte færdigheder, tilpasning aflæseplaner samt etablering og udvik-ling af arbejdsbaserede lærings-systemer, herunder systemer medkombineret teoretisk og praktisk læ-ring samt praktikpladsordningerForbedre lige adgang til livslang læ-ring for alle aldersgrupper i formelt,ikke-formelt og uformelt regi, forbed-re arbejdsstyrkens viden, færdighe-der og kompetencer og fremme flek-sible læringsveje, herunder via er-hvervsvejledning og validering af er-hvervede kompetencer.Danmark vil i fremtiden komme til atmangle især faglært arbejdskraft. Er-hvervsuddannelserne har faldende søg-ning og relativt højt frafald.
Danmark er i midterfeltet, når det gælder25-34-årige med en videregående uddan-nelse, og andelen er siden 2007 stegetmindre end i andre lande.
1.2. Begrundelse for finansiel fordeling på tematiske målI fordelingen af midlerne gives der højst prioritet til de(t) område(r), hvor de største udfor-dringer er konstateret, og hvor socialfondsindsatsen samtidig mest meningsfuldt kan supplereden nationale indsats. Selv om der i Danmark afsættes betydelige midler til uddannelse af bå-de unge og voksne, vurderes udfordringen på erhvervsskoleområdet at være af en karakter, såden med fordel kan suppleres med en stedbaseret indsats på regionalt niveau. Det sammegælder for voksenuddannelser, hvor der med regeringens Vækstplan DK lægges op til enstyrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, der bl.a. skal bidrage til et kompetenceløft,så flere ufaglærte bliver faglærte. Ved en indsats, som koordineres med gennemførelsen afdisse nye initiativer, vurderes Socialfonden at kunne bidrage til, at flere løftes et uddannelses-niveau op. Der skal dog samtidig tages højde for, at den andel af udgifterne, som i praksis vilbehøve finansiering fra Socialfonden, vil have karakter af supplerende tiltag til undervis-ningsaktiviteter, som allerede er finansieret efter national lovgivning.Derfor afsættes 40 pct. af de samlede projektmidler til en indsats under prioritetsakse 4, derskal bidrage til at højne arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau ved, at flere gennemføreren erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse på faglært eller videregående uddannelses-niveau. Europa-Kommissionen har på dette område bl.a. anbefalet Danmark at styrke er-hvervsfaglig uddannelse af høj kvalitet og sikre praktikpladser af høj kvalitet.41En anden opkvalificeringsindsats gennemføres under prioritetsakse 1, som sigter modvækstrettet kompetenceudvikling og efteruddannelse, og hvor de erhvervede kompetencer ik-ke behøver at føre til et højere formelt uddannelsesniveau. I stedet søges beskæftigelsen øgetved, at de deltagende personer/virksomheder gennemfører vejlednings-/rådgivningsforløb el-ler deltager i forskellige former for kompetenceudviklingsforløb og efteruddannelse med detformål at styrke virksomhedens vækst. Kommissionens anbefalinger omhandler bl.a. de toindsatser rettet mod iværksætteri og iværksætterkultur (rådgivning og undervisning), som be-skrives under prioritetsakse 1, investeringsprioritet 1. Derudover omhandler anbefalingerne enindsats for tilpasning af arbejdsstyrken, virksomheder og iværksættere til forandringer. Denneindsats vil blive gennemført med den vækstrettede kompetenceudvikling i virksomhederneunder investeringsprioritet 2. Samlet set afsættes 40 pct. af midlerne til de to investerings-prioriteter under prioritetsakse 1.Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Den-mark for the period 2014-2020, Ares(2012)1307708-06/11/201241
17/80Indsatsen inden for social inklusion begrænses til forordningskravet på mindst 20 pct. Detskyldes, at den danske udfordring på dette område i international sammenhæng forekommerat være af begrænset omfang i kraft af Danmarks veludbyggede sociale sikkerhedsnet. Dertilkommer, at den danske indsats på området vurderes at være betydelig, jf. gennemgangen afgennemførte og planlagte tiltag i Danmarks Nationale Reformprogram 2013. Kommissionenhar bl.a. anbefalet, at Danmark med hensyn til social inklusion fokuserer på at øge arbejdsud-buddet blandt forskellige, særligt udfordrede grupper. Prioritetsaksen for social inklusion erogså den eneste, der er rettet mod målgrupper, som er defineret på forhånd. Der vil dog ikkealene under indsatsen for social inklusion, men også under de øvrige prioritetsakser, væreopmærksomhed på de problemer, der er identificeret i de landespecifikke anbefalinger blandtpersoner på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtids-ledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Under de enkelte prioritetsakser findes beskrivelseraf konkrete indsatser, der kan iværksættes for disse grupper.Endelig har Kommissionen anbefalet, at arbejdskraftens mobilitet understøttes, hvilket vil skemed EURES-indsatsen under prioritetsakse 2.42Beløbsstørrelsen til denne indsats er fastsat påbaggrund af den hidtidige driftsbevilling til EURES-indsatsen.I ex ante evalueringen af programmet vurderes fordelingen af midler at være den bedst muligepå nuværende tidspunkt. Evaluator vurderer dog også, at prioritetsakse 3 måske vil være denprioritet, hvor der vil komme størst pres på midlerne, idet der i de kommende år sættes særligtfokus på at øge arbejdskraftudbuddet, herunder på at fastholde personer på kanten af arbejds-markedet. Af denne grund påpeger evaluator et behov for at åbne mulighed for, at der kan fo-retages omfordelinger mellem prioritetsakserne i programperioden, såfremt det er nødvendigt.Denne mulighed findes allerede i forordningsgrundlaget, og forvaltningsmyndigheden vilsammen med overvågningsudvalget løbende følge udviklingen på hver prioritetsakse og omnødvendigt anmode Kommissionen om godkendelse af en ændret fordeling mellem prioritets-akserne.
Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Den-mark for the period 2014-2020, Ares(2012)1307708-06/11/2012
42
18/80Tabel 2: Oversigt over programmets investeringsstrategiPrioritetsakseFondEU-støtte (EUR)Andel af den sam-lede EU-støtte tilOP (pr. fond ogprioritetsakse)36,2 pct.Tematisk målInvesteringsprioritet(er)Specifikt mål re-lateret til inve-sterings-prioritetenØge antallet afiværksættere.Fælles og programspecifikke re-sultatindikatorer
1. Iværksætteri ogjobskabelse
ESF
Tematisk mål 8:Fremme af bæredygtigbeskæftigelse af højkvalitet og støtte til ar-bejdskraftens mobilitet.
Selvstændig virksomhed, iværksætteriog virksomhedsetablering, herunderinnovative SMV’er.
Deltagere, der fuldfører rådgivnings-/vejledningsforløbDeltagere, som har startet en ny virksom-hed umiddelbart efter deltagelsenDeltagere i rådgivningsprojekter, som erselvstændige 6 måneder efter deltagelsen
Arbejdsstyrkens, virksomheders ogiværksætteres tilpasning til foran-dringer.
Øge beskæftigel-sen i virksomhe-der.
Deltagere med forøget kompetenceniveauumiddelbart efter deltagelsenDeltagere der kommer i arbejde, herundersom selvstændige erhvervsdrivende,umiddelbart efter afslutningDeltagere der er i arbejde, herunder somselvstændige erhvervsdrivende, 6 måne-der efter afslutningDeltagere, der opnår formelle færdighederumiddelbart efter deltagelsenAntal kvalificerede kandidater, der præ-senteres for virksomhederProcent jobcentre, der anvender EURESservices for danske kandidaterTilfredshed blandt brugere/modtagere afydelserne.Antal stillinger på www.eures.dkDeltagere, der opnår formelle færdighederumiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der er i gang med en uddannel-se eller erhvervsuddannelse umiddelbartefter deltagelsenDeltagere, der er beskæftiget i socialøko-
2. Mobilitet på tværsaf landegrænser
ESF
1,4 pct.
Tematisk mål 8:Fremme af bæredygtigbeskæftigelse af højkvalitet og støtte til ar-bejdskraftens mobilitet.
3. Inklusion via ud-dannelse og beskæf-tigelse
ESF
20,0 pct.
Tematisk mål 9:Fremme af social inklu-sion, bekæmpelse af fat-tigdom og enhver for-skelsbehandling.
Modernisering af arbejdsmarkedetsinstitutioner, såsom offentlige og pri-vate arbejdsformidlinger og forbed-ring af matchning til arbejds-markedets behov, herunder gennemaktioner, som fremmer arbejds-kraftens mobilitet på tværs af lande-grænser og gennem mobilitetsordnin-ger og bedre samarbejde mellem in-stitutioner og relevante interessenter.Aktiv inklusion, herunder med henblikpå at fremme lige muligheder og aktivdeltagelse og forbedring af beskæfti-gelsesevnen.
Øge arbejdskraf-tens mobilitet påtværs af lande-grænser.
Øge beskæftigel-sen for personerpå kanten af ar-bejdsmarkedet.
19/80nomiske virksomheder umiddelbart efterdeltagelsenErhvervsinaktive deltagere, der er jobsø-gende umiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der kommer i arbejde, herun-der som selvstændige erhvervsdrivende,umiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der er i arbejde, herunder somselvstændige erhvervsdrivende, inden for6 måneder efter deltagelsenDeltagere, der er i gang med en uddannel-se eller erhvervsuddannelse umiddelbartefter afslutningDeltagere der opnår formelle færdighederumiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der har fuldført erhvervsfagliguddannelse (ISCED 3B og 3C)umiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der har fuldført videregåendeuddannelse (ISCED 5-8) umiddelbartefter deltagelsen
4. Erhvervsuddan-nelse og videregå-ende uddannelse
ESF
37,5 pct.
Tematisk mål 10:Investeringer i uddan-nelse, efteruddannelseog erhvervsuddannelsemed henblik på færdig-heder og livslang læ-ring.
Forbedre arbejdsmarkedsrelevansenaf uddannelsessystemer, lette over-gangen fra skole til arbejdsmarked,styrke erhvervsuddannelsessystemer-ne og deres kvalitet, herunder via me-kanismer til forudsigelse af efter-spurgte færdigheder, tilpasning af læ-seplaner samt etablering og udviklingaf arbejdsbaserede læringssystemer,herunder systemer med kombineretteoretisk og praktisk læring samtpraktikpladsordninger.Forbedre lige adgang til livslang læ-ring for alle aldersgrupper i formelt,ikke-formelt og uformelt regi, forbed-re arbejdsstyrkens viden, færdighederog kompetencer og fremme fleksiblelæringsveje, herunder via erhvervs-vejledning og validering af erhverve-de kompetencer.
Flere skal gen-nemføre en er-hvervsuddannelse
Flere skal gen-nemføre en er-hvervsuddannelse(voksne) eller envideregående ud-dannelse
5. Tekniskassistance
ESF
5,0 pct.
Programmet skalgennemføres udenforsinkelse, vedeffektiv sagsbe-handling og pro-jektgennemførelseaf høj kvalitet.
-
2.PRIORITETSAKSER2.A. Beskrivelse af prioritetsakser bortset fra teknisk assistance
2.A.1. PRIORITETSAKSE 1: Iværksætteri og jobskabelseSocialfondens indsats under målet om fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftensmobilitet baseres under denne prioritetsakse på investeringsprioriteterne (ESF-forordningen,artikel 3.1.a)iii) og 3.1.a)v)):--Selvstændig virksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering, herunder innovativeSMV’erArbejdsstyrkens, virksomheders og iværksætteres tilpasning til forandringer.
2.A.2. Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mereend et tematisk mål eller mere end en fondSocialfondens bidrag til strategien fokuserestematisk via fire prioritetsakser. Der er knyttet en investeringsprioritet til hver prioritetsakse(prioritetsakse 1 og 4 rummer dog to investeringsprioriteter). Til hver investeringsprioritet erder knyttet et specifikt mål. De fire prioritetsakser er:1)2)3)4)Iværksætteri og jobskabelseMobilitet på tværs af landegrænserInklusion via uddannelse og beskæftigelseErhvervsuddannelse og videregående uddannelse.
Alle fire prioritetsakser omfatter hele Danmark (de fem regioner). Fire af de fem danske regi-oner har EU-Kommissionen kategoriseret som ”mere udviklede” regioner, mens Region Sjæl-land er kategoriseret som en ”overgangsregion”, fordi regionens BNP pr. indbygger er under90 pct. af EU27-gennemsnittet.Socialfondsprogrammet omfatter ligesom regionalfondsprogrammet alle fem regioner – ogdermed to regionskategorier – fordi de generelle vækstudfordringer er de samme i alle femregioner. Når Region Sjællands BNP pr. indbygger er forholdsvis lavt, skyldes det i høj grad,at mange personer bosat i Region Sjælland har arbejdsplads i Region Hovedstaden. Disse per-soner bidrager positivt til BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden, men negativt til RegionSjællands BNP pr. indbygger.43Det skyldes, at BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbyg-gertallet opgøres på bopælen. Hvis man i stedet for BNP måler på erhvervsindkomst eller di-sponibel indkomst pr. indbygger (som begge opgøres på bopælen), er Region Sjælland på ni-veau med regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland (som alle ligger efter RegionHovedstaden).Region Hovedstaden og Region Sjælland har i flere år haft et tæt samarbejde om større er-hvervspolitiske satsninger – herunder også samfinansiering af fælles projekter bl.a. med regi-onalfonds- og socialfondsmidler. Og senest er de to regioner og kommunerne (KKR Hoved-staden og KKR Sjælland) gået sammen om at udvikle en fokuseret dagsorden for vækst ogbeskæftigelse, som skal løfte hele den funktionelle hovedstadsregion.Region Sjællands vækstudfordringer og de konkrete tiltag, som skal til for at løse dem, adskil-ler sig ikke væsentligt fra de øvrige regioner.43
Omvendt gælder for det betydeligt lavere antal personer, der pendler den modsatte vej.
21/80Hertil kommer de begrænsninger, som en adskilt programstruktur uundgåeligt vil lægge påsamspillet mellem Region Sjælland og Hovedstaden samt de øvrige regioner. Eksempelvisville projekters valg af fagligt relevante samarbejdspartnere blive geografisk begrænset, oggennemførelsen af tværregionale samarbejder vanskeliggjort.Derfor er det valgt at lade programmet omfatte alle fem regioner og dermed bygge videre påde positive erfaringer fra 2007-2013 med et landsdækkende program.
2.A.4. INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 1: Selvstændigvirksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering, herunder innovativeSMV’erOvenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighedfor at opnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde her-af, jf. beskrivelsen nedenfor.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultater (art. 87(2)(b)(i)-(ii) CPR)Indsatsen under investeringsprioriteten gennemføres på baggrund af følgende identificeredeudfordringer, jf. kapitel 1:-Faldende etableringsrate har givet faldende jobskabelse i nyetablerede virksomheder.-Den enkelte nye virksomhed er generelt blevet mindre jobskabende.-Danmark er lavt placeret både med hensyn til andelen af befolkningen, der modtagerundervisning i iværksætteri, og med hensyn til andelen, som mener, at deres skoleganghar hjulpet dem til at udvikle deres iværksætterånd.Håndteringen af disse udfordringer antages som beskrevet i kapitel 1 at bidrage til at løseDanmarks overordnede beskæftigelses- og produktivitetsudfordring, som derfor er medtagetsom impact i figuren nedenfor.Målet med Socialfondens indsats under tematisk mål 8, art. 3.1(a)(iii) om selvstændig virk-somhed, iværksætterkultur og virksomhedsetablering er primært at øge antallet af selvstændi-ge og derigennem øge beskæftigelsen i nye virksomheder i Danmark.SPECIFIKT MÅL 1a:•Øge antallet af selvstændigeRationalet bag indsatsområdet er, at antallet af selvstændige kan øges gennem rådgivning el-ler anden støtte til iværksættere og potentielle iværksættere44. Det kan på længere sigt også fø-re til øget beskæftigelse i de nystartede virksomheder, da iværksætterne ved at få eksempelvisbistand til udvikling af en forretningsidé eller bedre adgang til test- og prototypefaciliteter vilhave et bedre grundlag for at opnå vækst i deres kommende virksomhed. Effekten kan hermåles forholdsvis hurtigt, fordi indsatsen vil være rettet mod personer, som for nylig har etab-leret eller som står over for at etablere egen virksomhed, og som typisk er i beskæftigelse. Enanden del af indsatsen vil først have effekt på længere sigt, da den vil gå ud på at påvirkeiværksætterkompetencerne og -kulturen hos uddannelsessøgende, hvilket først senere vil give44
Fx Damvad:Mål, midler og effekter af strukturfondsindsatsen,temaevaluering, juni 2013 og AKF:Evaluatingthe Effect of Soft Business Support to Entrepreneurs in North Jutland, 2009.
22/80sig udslag i, at flere starter egen virksomhed (og er mere kvalificerede til at gøre det, hvilketøger sandsynligheden for overlevelse og vækst). Figur 7 nedenfor viser sammenhængen mel-lem det specifikke mål, input, aktiviteter, output, resultater og effekter.45Figur 7. Interventionslogik for prioritetsakse 1, investeringsprioritet 1Specifikt mål:Øge antallet af selvstændigeInputAktivitetOutputKort sigtA. Iværksætter-rådgivningESF-midler m.v.B. Uddannelse iiværksætteriAntal deltagere irådgivnings-projekterAntal deltageremed gennemførtrådgivnings-forløbDeltagere medgennemført iv-undervisningResultaterLangt sigtDeltagere der erselvstændigeefter 6 mdr.ØgetbeskæftigelseEffekt
Antal deltagere iiværksætter-undervisning
Deltagere derstarter egenvirksomhed
Øgetværdiskabelse/produktivitet
Tabel 4: Fælles resultatindikatorer, for hvilke en målværdi er opstillet og programspeci-fikke resultatindikatorer svarende til det specifikke mål (pr. investeringsprioritet, opdeltpå regionskategoriID
Indikator
Regions-kategori
Måleenhed forindi-kator
Fællesoutputin-dikatorbrugtsombasis
Base-lineværdi
1
2
3
Deltagere, deropnår formellefærdighederumiddelbart efterdeltagelsen(iværksætterundervisning)Deltagere, derfuldførerrådgivnings-/vejledningsforløb(rådgivningsprojekter)Deltagere, somhar startet en nyvirksomhedumiddelbart efterdeltagelsenDeltagere irådgivningsprojekter, som erselvstændige, 6måneder efterdeltagelsen
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-region
Antal
85
Måle-enhedforbase-line ogmål-værdiProcent
Base-lineår
Målværdi(2023)M K T
Datakilde
Rappor-terings-frekvens
2013
90
Monitorering
1/år
85
Procent
2013
90
Monitorering
1/år
Antal
85
Procent
2013
90
Monitorering
1/år
85
Procent
2013
90
Monitorering
1/år
Antal
77
Procent
2013
80
Monitorering
1/år
77
Procent
2013
80
Monitorering
1/år
4
Antal
38
Procent
2013
40
38
Procent
2013
40
Monitorering(DanmarksStatistik)Monitorering(DanmarksStatistik)
1/år
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.45
For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i figuren.
23/802.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten ’Selvstændig virksom-hed, iværksætteri og virksomhedsetablering, herunder innovative SMV’er’2.A.6.1. Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventedebidrag til relaterede specifikke mål, inkl. hovedmålgruppe, geografiske områder, typer afstøttemodtagereI Iværksætterindekset omtales en række overordnede rammebetingelser, som har betydningfor iværksættere: Regulering, adgang til finansiering, videnskabelse og -spredning, markeds-forhold og iværksætterkultur.46Europa-Kommissionen har i sin handlingsplan for iværksætte-re47også peget på behovet for en gennemgribende kulturel ændring i Europa baseret på effek-tiv iværksætteruddannelse.Socialfondsindsatsens vigtigste bidrag til påvirkning af rammebetingelserne vil være kompe-tenceudvikling på iværksætterområdet, hvor de relevante rammebetingelser, som kan påvir-kes, er videnskabelse og -spredning samt iværksætterkultur. Hensigten med indsatsen på detteområde er derfor at give iværksætternes et bedre grundlag for at udvikle deres virksomhederog dermed styrke deres evne til at overleve og skabe nye job.Investeringsprioriteten har to indsatsområder: a) Vejledning og støtte til iværksættere, hvorindsatsen vil være rettet mod personer, som vil være selvstændige, eller som inden for de se-neste tre år har etableret sig som selvstændige, og b) Undervisning rettet mod iværksætteri,hvor indsatsen vil være rettet mod uddannelsessystemet, idet en styrkelse af entreprenørskabgennem undervisningen forventes at påvirke både vidensniveauet og iværksætterkulturen hosde uddannelsessøgende.For at kunne opnå støtte fra Socialfonden skal projektet falde inden for mulighederne i et afde to indsatsområder, som er beskrevet nedenfor.a) Vejledning og støtte til iværksættereMeget tyder på, at iværksættere ofte er for dårligt informeret om fordelene ved at starte egenvirksomhed og at modtage rådgivning herom48. Derfor synes den eksisterende indsats medfordel at kunne suppleres af øget vejledning og anden støtte til disse iværksættere med henblikpå at øge sandsynligheden for, at de fortsat er selvstændige efter en periode og dermed bidra-ger positivt til beskæftigelsen.I Danmark er erhvervsservicesystemet delt op i en lokal del og en specialiseret del. Lokal er-hvervsservice varetages lokalt i kommunerne som en frivillig opgave, mens den specialisere-de erhvervsservice forestås af de fælleskommunale væksthuse. Den lokale erhvervsservice tiliværksættere og virksomheder er generelle ydelser for alle brancher. Her løses de opga-ver, hvor nærhed til virksomhederne er væsentlig. Indholdet, som varierer fra kommune tilkommune, er typisk individuel vejledning til iværksættere og lokalt forankrede virksomhederom fx forretningsplaner, netværksmuligheder, henvisning til advokater, revisorer og finansie-ringsmuligheder, kurser, netværk og faglige arrangementer, ligesom erhvervskontoret oftefungerer som indgang til kommunen.
Erhvervsstyrelsen:Iværksætterindeks 2012.European Commission: Communication from the Commission to the European Parliament, The Council, TheEuropean Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Entrepreneurship 2020 ActionPlan. Reigniting the entrepreneurial spirit in Europe. COM(2012) 795 final, Brussels, 9.1.2013.48David Storey i Casson et al; Oxford Handbook of Entrepreneurship, kapitel 10.47
46
24/80Specialiseret erhvervsservice retter sig mod en snævrere målgruppe og består fx i at vejledevirksomheder med vækstpotentiale om ledelse, adgang til finansiering, bestyrelser, ejerskifte,vækststrategier og internationalt salg. Der findes både individuel vejledning og målrettedekurser eller netværk og ERFA-grupper. På basis af vejledningen skal væksthusene henvise tilrelevante private og offentlige aktører.En indsats for at understøtte den brede gruppe af iværksættere, som mangler mere eller min-dre specialiseret rådgivning, kan bidrage til, at de iværksættere, som faktisk vælger at etablerevirksomhed, er bedre rustet til opgaven. Rådgivning til iværksættere har været et ganske ud-bredt virkemiddel i perioden 2007-2013, og en række analyser viser, at ekstern rådgivning hareffekt på iværksætteri. Iværksættere, der har modtaget ekstern rådgivning, både før og/ellerumiddelbart efter start-up, har således en større vækst i beskæftigelse og salg og en størreoverlevelses-sandsynlighed i hvert fald på kort sigt. De projekttyper, som har været anvendtunder Socialfonden og Regionalfonden i 2007-2013, fx rådgivning af potentielle iværksætteregennem studentervæksthuse eller rådgivningsprogrammer/-forløb for iværksættere, har i dereskonkrete indhold i høj grad været sammenfaldende med de rådgivningsforløb, som der er evi-dens for virkningen af.49De fleste kommuner yder i forvejen service til iværksættere i form af generel vejledning. Detvil være et krav, at den indsats, som gennemføres under Socialfonden, supplerer den servicetil iværksættere, som allerede ydes i erhvervsservicesystemet. Der har imidlertid historisk væ-ret store forskelle på, hvordan kommunerne greb den lokale erhvervsservice an. Fælles-kommunale væksthuse kan danne ramme om en koordineret indsats for iværksættere inklusivbåde statslige, regionale og kommunale tilbud.50Hensigten med socialfondsindsatsen er atstyrke denne koordinerede indsats og supplere indsatsen i de regioner og kommuner, hvor derer behov for en udbygning, hvad enten det sker i de fælleskommunale væksthuse eller i andetregi.Ansøgere under Socialfonden skal derfor beskrive, hvordan projektet hænger sammen med ogbygger oven på den indsats, der finder sted i de pågældende kommuner og regioner. Indsatsenkan således godt have udgangspunkt i fx lokale og regionale erhvervskontorers arbejde, menskal bygge videre på den eksisterende indsats samt tage højde for det enstrengede erhvervs-servicesystem og lokale aktionsgruppers eventuelle indsats under landdistriktsprogrammet.Der gives ikke under denne investeringsprioritet tilsagn om støtte til projekter, hvor projektetalene omfatter støtte til en enkelt virksomhed. Hvert enkelt projekt skal derfor forankres hosen operatør, som skal medvirke til at øge beskæftigelsen i nystartede virksomheder. Operatø-ren skal forestå administration og implementering af projektet. Operatøren kan fx være et er-hvervskontor, en erhvervsorganisation eller et regionalt væksthus.51Indsatsen er rettet mod personer, der ønsker at etablere selvstændig virksomhed (CVR-registrering på vej), og nye iværksættere, dvs. personer, som inden for de seneste tre år førprojektets påbegyndelse er blevet CVR-registreret. Også iværksættere i forbindelse med spin-off fra virksomheder og spin-out fra universiteter kan være omfattet.
Damvad:Mål, midler og effekter af strukturfondsindsatsen,temaevaluering, juni 2013.Økonomi- og Indenrigsministeriet:Evaluering af kommunalreformen,marts 2013.51Hvis der gælder særlige lovregler for den pågældende operatørs virkemåde, skal aktiviteterne ligge inden forden gældende lovhjemmel.50
49
25/80Indsatsen er således ikke primært rettet mod ledige, men har potentiale til at understøtte inklu-sionsmålet under tematisk mål 9, hvis der viser sig behov herfor52. Indsatsen har også potenti-ale til at styrke beskæftigelsesfrekvensen for personer med indvandrerbaggrund, hvor en ana-lyse har vist positive resultater af en vejledningsindsats.53Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge antallet af iværksættere,vilnavnlig være:•Målrettet rådgivning til iværksættere, som har brug for bistand til fx videreudviklingaf en forretningsidé, herunder fx længere individuelle forløb, træningscamps, vækst-grupper og sparring med serieiværksættere eller andre med lignende erfaring, hvoriværksætteren kan modtage rådgivning i takt med, at idéen udvikles. Som en del afrådgivningen kan indgå tilskud til iværksætterens tilkøb af specifik rådgivning.•Mentorordninger for iværksættere, der er i gang med eller som inden for de seneste 3år har etableret virksomhed.•Rådgivning eller mentorordninger målrettet særlige grupper på baggrund af køn, etni-citet, handicap eller andre forhold, hvor et særligt behov er identificeret.•I projekter om rådgivning og mentorordninger kan iværksætterens aktiviteter støttesvia facilitering af adgang til fysiske faciliteter, fx test- og prototypefaciliteter i er-hvervsparker eller Fablabs. Her vil iværksætteren eventuelt også kunne få en fysisknærhed til andre virksomheder eller offentlige institutioner. Finansieringen fra Social-fonden vil i givet fald ikke gå til investering i nye, fysiske faciliteter, men vil kunneforbedre iværksætterens adgang til eksisterende faciliteter ved at give støtte til iværk-sætterens betaling af licens for adgangen. I faciliteringen skal der tages hensyn til til-gængelighed for handicappede, dog ikke i form af nyt udstyr eller fysiske anlæg.b) Undervisning i iværksætteriIndsatsen på dette område vil supplere og bygge oven på bl.a. den indsats, der er sat i værk iregi af Fonden for Entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab har til formål at skabe sam-menhængende fokus på entreprenørskab i hele uddannelsessystemet, at opkvalificere undervi-seres og vejlederes kompetencer inden for iværksætteri og at skabe tæt samarbejde mellemerhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Dette sker via a) aktiviteter fordelt over hele lan-det, som sigter mod at skabe kontakt mellem uddannelsesinstitutioner (både lærere og stude-rende), virksomheder og erhvervsorganisationer i lokalområder, b) projektstøtte til uddannel-sesinstitutioner, der ønsker at arbejde med innovation, kreativitet og entreprenørskab, c) et vi-dencenter, der arbejder med opsamling og udbredelse af viden om undervisning i entreprenør-skab på alle niveauer af uddannelsessystemet og med effektmålinger af entreprenørskabsun-dervisning, og d) et netværk for entreprenørskabsundervisere.Indsatsen under Socialfonden skal endvidere tage højde for og supplere den indsats, der bliveriværksat under COSME-programmet for 2014-2020, hvor der også gives mulighed for atfremme iværksætterkulturen, især blandt nye, unge og kvindelige iværksættere.Iværksætteruddannelser er relativt nye, hvorfor der ikke hidtil har været overbevisende evi-dens for effekterne. Det lægges til grund, at der i de kommende år kommer mere evidens påområdet. Der er til en vis grad fundet evidens for effekterne af iværksætterforløb som en delaf formel uddannelse såsom fuldført gymnasium eller opnåelse af en universitetsgrad.54
Analyser viser, at antallet af fattige blandt personer med selvstændig virksomhed er relativt højt. Finansmini-steriet, 2010, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013.53Etnisk Erhvervsfremme:Iværksætterindeks for nydanskere 2013,oktober 2013.54Fonden for Entreprenørskab:Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark,2012.
52
26/80Det er vanskeligt inden for rammerne af Socialfondens indikatorsystem at måle meget hånd-faste effekter af undervisning i form af etablering af virksomheder. Erfaringsmæssigt går dersåledes mindst halvandet år, inden studerende, der gennemgår iværksætterundervisning, haretableret virksomhed. Ud fra et ønske om, at der inden for overskuelig tid skal kunne måles eneffekt, vil indsatsen under Socialfonden derfor blive afgrænset til projekter, der retter sig modunge på gymnasier eller afsluttende uddannelser (erhvervsuddannelser eller videregående ud-dannelser).Indsatsen dækker således ikke så bredt som den indsats, Fonden for Entreprenørskab yder.Hensigten med socialfondsindsatsen er at bidrage til et generelt højere aktivitetsniveau påiværksætterområdet gennem de aktiviteter, der beskrives nedenfor. Ud fra beskrivelsen af ak-tiviteterne under Fonden for Entreprenørskab (pkt. a-d ovenfor) kan socialfondsindsatsen istore træk siges at skulle supplere indsatsen for at skabe kontakt mellem uddannelsesinstituti-oner, virksomheder og erhvervsorganisationer i lokalområder (indsats a), samt støtten til ud-dannelsesinstitutioner, der ønsker at arbejde med innovation, kreativitet og entreprenørskab(indsats b). Det er derimod ikke intentionen at understøtte driften af videncenteret (indsats c)eller af netværket for entreprenørskabsundervisere (indsats d). For aktiviteterne under a) og b)ses der ikke behov for at lave en skarp afgrænsning, så Socialfonden kun kan støtte aktivite-ter, som Fonden for Entreprenørskab ikke støtter. Det skyldes, at der henset til omfanget afden indsats, Fonden for Entreprenørskab har mulighed for at gennemføre, vurderes at manglevolumen i den nationale indsats i forhold til det behov for ændring i iværksætterkulturen, derer konstateret i analysen.Projekterne skal motivere de studerende til at blive selvstændigt erhvervsdrivende. De stude-rende, som vælger denne type forløb, skal tilegne sig kompetencer, som ruster dem bedre til atetablere sig som selvstændige. Projekterne skal således munde ud i, at de studerende gennemderes uddannelsesforløb dels tilegner sig iværksætterkompetencer og dels i højere grad fårlyst til at etablere egen virksomhed (”entreprenørielle intentioner”55). Der skal være tale omny og forbedret undervisning, som ikke er en del af den almindelige undervisning.56Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge antallet af iværksættere,vilnavnlig være:•Udvikling og implementering af undervisningsforløb, der målretter undervisningen påerhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser mod etablering af egen virk-somhed, og opbygning af iværksætterkompetencer.•Udvikling og implementering af uddannelses- og undervisningsforløb, fx i regi af stu-dentervæksthuse og innovation camps, som kan tilbyde innovative opkvalificerings-forløb i samarbejde med virksomheder.•Opkvalificering af lærere på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelserog opfølgning i form af gennemførte forløb, hvor de opkvalificerede lærere undervi-ser.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s gene-relle gruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.
Fonden for Entreprenørskab beskriver en metode til at måle iværksætterintentioner i publikationen ”An Entre-preneurial Self-Efficacy Scale with a Neutral Wording”, SMG, WP 6/2012, October 2012. En tilsvarende meto-de anvendes af Euro Flash Barometer.56Jf. de vejledende principper for programmet ydes der ikke tilskud til aktiviteter i folkeskolen.
55
27/802.A.6.2. Vejledende principper for valg af projekterProgrammets overordnede principper, som suppleres af de nationale støtteberettigelsesreglerog de udvælgelseskriterier, som overvågningsudvalget vedtager, er:AdditionalitetDer ydes ikke tilskud til projekter, som ville være blevet gennemført uden socialfondsstøtten.StøttesatsEU-tilskuddet i et projekt kan ikke overstige 50 pct. af de afholdte og betalte støtteberettigedeudgifter. Erhvervsstyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at EU-tilskuddet i et projektkan overstige 50 pct.UdgiftstyperDer ydes ikke støtte til køb af infrastruktur, jord og fast ejendom. Der ydes ikke driftsstøtte.Dog afsættes et beløb under prioritetsakse 2 til driftslignende aktiviteter i EURES-regi.Vedr. deltagerunderunderhold og taxameterfinansiering af uddannelsesaktivitet gælder særli-ge, begrænsende regler. Der henvises til de danske støtteberettigelsesregler.Målgrupper og virksomhederMed undtagelse af prioritetsakse 3 er socialfondsprogrammet ikke rettet mod målgrupper, derer defineret på forhånd.Programmet er heller ikke rettet mod bestemte sektorer. Dog vil der for virksomheder indenfor fiskeri og akvakultur samt primærproduktion af landbrugsprodukter gælde visse begræns-ninger. Erhvervsaktører, der har fagligt afsæt i primærerhverv, kan således deltage i social-fondsprojekter på basis af selvstændige CVR-numre, der ikke er knyttet til primærerhverv, nårderes deltagelse er projektrelevant. De vil derimod ikke kunne deltage alene på basis af etCVR-nummer, der er knyttet til primærerhverv.For projekter under prioritetsakse 3,b1) kan primærproducenter dog være økonomiske partne-re, hvis dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere deltager i indslusningsforløb til ar-bejdsmarkedet.57Virksomheder er udelukket fra at modtage støtte under socialfondsprogrammet, hvis de skyl-der at tilbagebetale støtte, der i henhold til Kommissionsbeslutning er erklæret i strid med reg-lerne om det indre marked.Der ydes ikke støtte til aktiviteter i folkeskolen/efterskoler. Aktiviteter i gymnasier kan alenevære støtteberettigede under prioritetsakse 1 (investeringsprioritet 1b), og prioritetsakse 3(indsatsområde a).ResultatorienteringAlle projekter skal have en klar interventionslogik (effektkæde). Det indebærer, at et projektmålbart skal bidrage til at indfri det specifikke mål, der er opstillet for den investeringspriori-tet, projektet tilhører. Alle ansøgere skal beskrive projektets effektkæde, dvs. sammenhængenmellem projektets aktiviteter, output, resultater og effekter. Effektkæden skal være klar og lo-gisk samt indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet faktisk kommertil at virke efter hensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede.
57
Jf. EU’s generelle gruppefritagelsesforordning.
28/80Alle projekter skal opstille konkrete målbare mål for deres output og resultater, og projekterneskal løbende opgøre, om målene indfries eller ej. Programmet indeholder indikatorer, somprojekterne vil blive målt på. Der kan suppleres med projektspecifikke indikatorer, som er til-passet det enkelte projekts aktiviteter og output.Statsstøtte og udbudDen offentlige støtte skal være i overensstemmelse med reglerne om gennemsigtighed og frikonkurrence, herunder navnlig EU’s statsstøtte- og udbudsregler.Det forudsættes, at projektaktiviteter på ansøgningstidspunktet er beskrevet så klart, at det kanvurderes, om projektet indebærer statsstøtte og eventuelle krav om udbud af opgaver.Regionalt samarbejdeHvor det er muligt og relevant, bør socialfondsprojekter tænkes på tværs af de administrativegrænser og af ESI-fondene58, både for at undgå regional suboptimering og af hensyn til at sik-re den størst mulige effekt og bedste udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Tværregionaleprojekter kan eventuelt ansøges hos ét vækstforum som ét projekt, der inkluderer flere øko-nomiske partnere, fx til gavn for småøerne.Nærmere regler for opgørelsen af de støtteberettigede udgifter, herunder anvendelsen af for-enklede omkostningsbegreber, fastlægges i støtteberettigelsesreglerne for strukturfondsfinan-sierede projekter.2.A.6.3. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer er under prioritetsakse 1, investeringsprioritet 1, mulighed for at etablere finansielle in-strumenter.Det finansielle instrument skal etableres med henblik på at understøtte målet om at øge be-skæftigelsen i nystartede virksomheder og ligger i forlængelse af et projekt om målrettet råd-givning til iværksættere. Denne indsats vil dog – hvis den ønskes anvendt - skulle målrettesyderligere, da formålet ikke er at lancere et generelt låneinstrument til iværksættere.Erfaringen fra EU-budgetperiode 2007-2013 er, at finansielle instrumenter kan være kom-plekse og kræver stor volumen for at være rentable. For at kunne etablere et finansielt instru-ment under programmet i perioden 2014-2020 skal det på forhånd kunne påvises, at der er etgenereltgapi det finansielle marked, der betyder, at den type af kapital, som det ønskede fi-nansielle instrument skal tilvejebringe, ikke findes. Gap-analysen vil skulle tilvejebringes afden indstillende myndighed – et regionalt vækstforum.Det er vurderingen, at det vil være vanskeligt at få den fornødne volumen i egenkapitalin-strumenter, hvorfor disse ikke vil være tilladte. De finansielle instrumenter, der kan støttesunder programmet, vil således være fremmedkapital inden for udvalgte områder, hvor det fi-nansielle instrument vil fungere som understøttende for de definerede tematiske mål og aldrigvære et generelt låneinstrument.Det er desuden tanken, at det skal være private operatører, der foretager kreditvurderingen(evt. med inddragelse af en investeringskomité i regi af den private operatør), og at de afgør,om virksomhederne kan optage lån.
ESI-fondene er i Danmark Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
58
29/80For at kunne etablere en finansielt instrument under prioritetsakse 1, investeringsprioritet 1,skal følgende som minimum opfyldes:••Der er tale om et finansielt instrument på regionalt niveau, jf. artikel 38, stk. 1 b)Senest i forbindelse med overvågningsudvalgsmødet for regionalfondsprogrammet ogsocialfondsprogrammet i sommeren 2015 (forventeligt i juni 2015) skal der foreliggeen gap-analyse, der er tilvejebragt af den potentielt indstillende myndighed (etvækstforum) som led i forberedelsen af en eventuel ansøgning.Senest i forbindelse med overvågningsudvalgsmødet for regionalfondsprogrammet ogsocialfondsprogrammet i sommeren 2015 (forventeligt i juni 2015) foreligger der enerklæring fra potentielle ansøgere om, at man forbereder en ansøgning. Et tentativtbudget vedlægges.Ansøgningen behandles i det relevante vækstforum primo 2016 og modtages iErhvervsstyrelsen til legalitetskontrol senest i juni 2016.Erhvervsstyrelsen ansøger parallelt med processen i vækstfora Europa-Kommissionenom en programændring.Der skal fra ansøgers side tilvejebringes den fornødne medfinansiering på minimum50 pct. af det samlede budget, herunder fra nationale, regionale, lokale offentlige ogprivate kilder.Formålet er at tilvejebringe et finansielt instrument med kritisk masse, herunder at derer et fornuftigt forhold mellem instrumentets volumen og de budgetterede udgifter tiladministration.
•
•••
•
2.A.6.4.Planlagt anvendelse af store projekterDanmark forventer ikke at anvende muligheden for store projekter.2.A.6.5. Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorerIDIndikator(indika-torens navn)Måle-enhedFondRegion-skate-goriMereudvik-lede re-gionerOver-gangs-regionMereudvik-lede re-gionerOver-gangs-regionMålværdi(2023)59M KT8.000Data-kildeRapporter-ingsfrekvens
5
Deltagere i iværksæt-teruddannelsesprojekter
Antal
ESF
Moni-torering
1/år
5
Deltagere i iværksæt-teruddannelsesprojekterDeltagere i rådgivning-sprojekter
Antal
ESF
2.000
Moni-toreringMoni-torering
1/år
6
Antal
ESF
8.000
1/år
6
Deltagere i rådgivning-sprojekter
Antal
ESF
2.000
Moni-torering
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og59
For ESF omfatter denne liste de fælles outputindikatorer, hvor der er opstillet en målværdi.
30/80– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
2.A.4. INVESTERINGSPRIORITET 2 under prioritetsakse 1: Arbejds-styrkens, virksomheders og iværksætteres tilpasning til forandringerOvenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighedfor at opnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde her-af, jf. beskrivelsen nedenfor.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterIndsatsen gennemføres på baggrund af følgende identificerede udfordringer, jf. kapitel 1:--SMV’er prioriterer i mindre grad kompetenceudvikling af medarbejdere end andre.For få virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder.
Håndteringen af disse udfordringer antages som beskrevet i kapitel 1 at bidrage til at løseDanmarks overordnede beskæftigelses- og produktivitetsudfordring, som derfor er medtagetsom impact i figuren nedenfor.Målet med Socialfondens indsats under prioritetsakse 1, investeringsprioritet 2, er primært atøge beskæftigelsen i eksisterende virksomheder i Danmark.SPECIFIKT MÅL 1b:•Øge beskæftigelsen i ESF-støttede virksomhederRationalet bag indsatsområdet er, at virksomhedernes vækst og beskæftigelse kan øges gen-nem tilførsel af nye kompetencer til ledelse og medarbejdere baseret på virksomhedens egnedokumenterede vækstbehov.60Det gælder især i forhold til små og mellemstore virksomhe-der. I modsætning til prioritetsakse 4 er målet ikke et højere uddannelsesniveau, men tilpas-ning af arbejdsstyrkens kompetencer til forandringer. Efteruddannelses- og kursusforløb harsåledes vist sig at have en positiv effekt, hvis der er tale om erhvervsrettet eller videregåendevoksen- og efteruddannelse.61Og virksomheders brug af især certificerede AMU-forløb ogvideregående VEU-forløb har vist sig at resultere i øget produktivitet på virksomhedsniveauog øget beskæftigelse for deltagerne.62De vækstrettede kompetenceudviklingsforløb kan antalsmæssigt måles direkte, men et evt.udbytte i form af øget jobskabelse og produktivitet i virksomhederne viser sig først på længe-re sigt. Figur 8 nedenfor viser sammenhængen mellem det specifikke mål, input, aktiviteter,output og effekter/resultater.63
Jf. Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats 2007-2013, udarbejdet af LB Analyse, og fx projektetFlere Virksomheder i Vækst, hvor en effektmåling har vist, at projektet har haft en betydelig jobskabende effekt.61Damvad:Mål, midler og effekter af strukturfondsindsatsen,temaevaluering, juni 2013.62DA: Voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, september 2012.63For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i figuren.
60
31/80Figur 8. Interventionslogik for prioritetsakse 1, investeringsprioritet 2Specifikt mål:Øge beskæftigelsen i deltagende virksomhederInputAktivitetOutputKort sigtAntal støttedeSMV’erESF-midler m.v.C.Vækstrettetkompetence-udviklingDeltagere medforøgetkompetence-niveauResultaterLangt sigtØgetbeskæftigelseEffekt
Øge jobskabelsei deltagendevirksomheder
Antal deltagere(personer)
Deltagere ibeskæftigelse (6måneder efter)
Øgetværdiskabelse/produktivitet
Tabel 4: Fælles resultatindikatorer, for hvilke en målværdi er opstillet, og programspe-cifikke resultatindikatorer svarende til det specifikke mål (pr. investeringsprioritet, op-delt på regionskategori)ID
Indikator
Regions-kategori
Måle-enhedforindi-kator
Fællesoutputin-dikatorbrugtsom ba-sis-
Base-lineværdi
Måle-enhedfor ba-selineogmål-værdiProcent
Base-lineÅr
Målværdi(2023)M K T
Datakilde
Rappor-terings-frekvens
7
8
9
Deltagere medforøgetkompetenceniveauumiddelbartefterdeltagelsenDeltagere derkommer iarbejde,herunder somselvstændigeerhvervsdrivende,umiddelbartefterdeltagelsenDeltagere derer i arbejde,herunder somselvstændigeerhvervsdrivende, 6 månederefterdeltagelsen
Mere ud-viklede re-gionerOver-gangs-regionMere ud-viklede re-gionerOver-gangs-region
Antal
85
2013
90
Monitorering
1/år
85
Procent
2013
90
Monitorering
1/år
Antal
-
80
Procent
2013
85
Monitorering
1/år
80
Procent
2013
85
Monitorering
1/år
Mere ud-viklede re-gionerOver-gangs-region
Antal
-
85
Procent
2013
90
Monitorering
1/år
85
Procent
2013
90
Monitorering
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
32/802.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten ’Arbejdsstyrkens, virk-somheders og iværksætteres tilpasning til forandringer’2.A.6.1. Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventedebidrag til relaterede specifikke mål, inkl. hovedmålgruppe, geografiske områder, typer afstøttemodtagereIndsatsen har til formål at øge beskæftigelsen i de deltagende virksomheder. Hensigten medindsatsen er at realisere virksomhedernes vækstpotentiale gennem kompetenceudvikling ogkompetencetilførsel baseret på identificerede behov i virksomhedens vækststrategi.c) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederneIndsatsen omfatter kompetenceudviklingsforløb og efteruddannelse, der kan bidrage til at rea-lisere vækstpotentialet for grupper af virksomheder, fx gennem styrket ledelse, internationali-sering, digitalisering og automatisering af produktionen eller bedre innovationskompetencer.Da behovet for at tilskynde til kompetenceudvikling især er konstateret blandt små og mel-lemstore virksomheder, vil projekter rettet mod disse alt andet lige få forrang for projekter,hvor store virksomheder deltager. Endvidere forventes de statsstøtteregler, som vedtages i lø-bet af 2014, at udelukke store virksomheders deltagelse i aktiviteter under dette indsatsområ-de.Denne indsats adskiller sig fra indsatsen under prioritetsakse 4 ved, at de personer, der gen-nemfører vækstrettede kompetenceudviklingsforløb og efteruddannelse, opnår nye kompeten-cer, bl.a. via godkendte AMU-forløb mv. Derved bygges der videre på den enkeltes kompe-tencer, men dette fører ikke i sig selv til et formelt højere uddannelsesniveau. Til gengæld stil-les der krav om en vis volumen i den samlede indsats for hvert projekt, og på virksomhedsni-veau skal indsatsen have et strategisk ophæng.Det vil således være et krav, at indsatsen skal have et specifikt produktivitets- eller vækstper-spektiv for de deltagende virksomheder i projekterne og fx omfatte en betydelig del af de del-tagende virksomheders medarbejdere og/eller ledelse, så ansøgeren kan argumentere overbe-visende for, at projektet får en effekt på beskæftigelsen og/eller værdiskabelsen pr. medarbej-der. Det vil endvidere være et krav, at der på grundlag af de deltagende virksomheders vækst-strategier er identificeret et kompetencebehov, hvis opfyldelse er en væsentlig forudsætningfor at realisere virksomhedernes vækstpotentiale.Der gives ikke under denne investeringsprioritet tilsagn om støtte til projekter, hvor projektetalene omfatter støtte til en enkelt virksomhed. Hvert enkelt projekt skal derfor forankres hosen operatør, som skal medvirke til at øge beskæftigelsen i virksomhederne. Operatøren skalforestå administration og implementering af projektet. Operatøren kan fx være et erhvervs-kontor, en erhvervsorganisation, et regionalt væksthus, eller en virksomhed.64Indsatsen kan evt. være et supplement til regionalfondsindsatsen, hvor Socialfonden kan støttevækstrettet kompetenceudvikling inden for fx automatisering/digitalisering, innovation ellerenergieffektivitet/ressourcegenanvendelse.
Hvis der gælder særlige lovregler for den pågældende operatørs virkemåde, så skal aktiviteterne ligge indenfor den gældende lovhjemmel.
64
33/80Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge beskæftigelsen i ESF-støttedevirksomheder,vil navnlig være:Ledelse:•Styrkelse af ledelseskompetencer i SMV’er med vækstambitioner, fx via netværk,mentorordninger, efteruddannelse og chef-til-leje-ordninger.Kompetenceudvikling:•Målrettede innovations- og produktivitetsorienterede rådgivningsforløb for SMV’ermed henblik på at realisere virksomhedernes vækstpotentiale.•Kompetenceudvikling af medarbejdere, eventuelt inden for klynger eller på tværs afbrancher og geografi, der bidrager til at indfri virksomhedernes vækstpotentiale ved atstyrke medarbejdernes innovationskompetencer og omstillingsparathed, fx via kort-lægning af medarbejdernes kompetencer eller via nye organisationsformer.•Kompetenceudvikling af medarbejdere i samarbejde med andre virksomheder indenfor udvalgte områder, som bidrager til at realisere virksomhedens vækstpotentiale, så-som internationalisering, lavemissionsøkonomi, ressourcegenanvendelse, klima-tilpasning, automatisering/digitalisering, sundheds- og velfærdsløsninger eller infor-mations- og kommunikationsteknologi.•Afdækning af medarbejdernes kompetenceudviklingsbehov i relation til virksomhe-dens vækststrategi. For at være støtteberettiget skal afdækningen efterfølges af etkompetenceudviklingsforløb rettet mod de behov, der er afdækket.•Systematisk opkvalificering og/eller omskoling af medarbejdere, især ufaglærte, tilnye jobfunktioner og teknologier, fx i forbindelse med større strategiske omstillings-processer eller nye fokusområder baseret på virksomhedens vækststrategi, via identifi-kation af kompetencebehov, kompetencerådgivningsforløb, eller kompetence-vurdering af uddannelsesforløb, fx i regi af uddannelsesinstitutioner, VEU-centre ogbrancheorganisationer mv.Netværk:•Netværk for virksomhedsledere og ansatte inden for temaer, som bidrager til at skabeog understøtte vækst i de deltagende virksomheder gennem fælles erfarings-opbygning med løbende sparring fra eksterne aktører. Netværksforløbene bør tage ud-gangspunkt i overordnede emner, som er relevante for flere virksomheder at arbejdemed.Kompetencetilførsel:•Tilknytning af personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse til kon-krete udviklingsopgaver i private virksomheder, herunder facilitering i forbindelsemed matchning af virksomheder og højtuddannede. Indsatsen kan eventuelt supplereden eksisterende videnpilotordning og andre specialistformidlingsordninger, somhjælper SMV´er med tidligt at rekruttere højtuddannede specialister, og kan eventueltvære målrettet handicappede eller personer med anden etnisk baggrund end dansk.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s gene-relle gruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.2.A.6.2. Beskrivelse af vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.
34/802.A.6.3. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer planlægges ikke anvendelse af finansielle instrumenter under denne investeringsprioritet.2.A.6.4.Planlagt anvendelse af store projekterDanmark forventer ikke at anvende muligheden for store projekter.2.A.6.5. Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorerIDIndikator(indika-torens navn)DeltagereMåle-enhedAntalFondRegion-skategoriMere ud-viklede re-gionerOvergangs-regionMere ud-viklede re-gionerMålværdi (2023)65MKT16.000Moni-toreringMoni-toreringMoni-toreringData-kildeRapporter-ingsfrekvens1/år
10
ESF
1011
DeltagereAntalmikrovirksomhederogsmåogmellemstorevirksomheder(herunderandelsvirksomhederog socialøkonomiskevirksomheder), sommodtager støtteAntalmikrovirksomhederogsmåogmellemstorevirksomheder(herunderandelsvirksomhederog socialøkonomiskevirksomheder), sommodtager støtte
AntalAntal
ESFESF
4.000400
1/år1/år
11
Antal
ESF
Overgangs-region
100
Moni-torering
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
2.A.7. Social innovation, tværnationalt samarbejde og ESF-bidrag til tematiske mål 1-766Prioritetsaksen forventes ikke at have indhold af social innovation eller transnationalt samar-bejde i forordningens forstand. For så vidt angår transnationalt samarbejde, henvises til demuligheder, som er beskrevet i afsnit 4.5.De aktiviteter, der vedrører rådgivning i iværksætteri, forventes at bidrage til tematisk mål 3for små og mellemstore virksomheders med vækstpotentiale under det danske regionalfonds-program, hvor SMV’ers konkurrenceevne vil blive understøttet med henblik på at øge antalletaf vækstvirksomheder. Kompetenceløft i virksomheder forventes at bidrage til tematisk mål 1,3 og 4 under regionalfondsprogrammet via kompetenceløft på udvalgte områder, f.eks. indenfor grøn omstilling.
6566
For ESF omfatter denne liste de fælles outputindikatorer, hvor der er opstillet en målværdi.Som fastsat i artikel 9 (1)-9(7) i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene.
35/80Der er endvidere et stort potentiale i at skabe vækst og nye arbejdspladser i takt med en grønenergiomstilling i Danmark og globalt67. Selvom hovedparten af indsatsen vedrørende grønomstilling befinder sig i regionalfondsregi, så kan Socialfonden bidrage gennem uddannelseog jobskabelse inden for grøn økonomi og omstilling.2.A.8. ResultatrammeTabel 6: Resultatramme for prioritetsaksenIndikator-type(implementerings-trin, finansiel, out-put eller, hvor re-levant, resultatin-dikator)FinansielIDDefinitionaf indikatoror imple-menter-ingstrinMåleenhed,hvorrele-vantFondRegion-skategoriMilepæl for2018Mål for 2023M KTData-kildeForkla-ring påindikato-rens re-levans,hvor re-levant
12121010
Udgifter
EUR
ESF
Finansiel
Udgifter
EUR
ESF
Output
Deltagere
Antal
ESF
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-region
27.800.000
118.800.000
ERST
5.900.000
25.300.000
ERST
11.200
32.000
ERST
Output
Deltagere
Antal
ESF
2.800
8.000
ERST
Anm.: Målværdier er opstillet gennem beregning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondspe-rioden 2007-2013.
2.A.9. InterventionskategorierTabel 7-11: InterventionskategorierESF, mere udviklede regionerTabel 7:Dimension 1 Interven-tionsområdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territorielleleverings-mekanismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekundærttema
Kode104
€ sum29.820.699,67
Kode01
€ sum29.820.699,67
Kode0704
€ sum27.584.147,202.236.552,4827.584.147,202.236.552,48Ikke relevant
106
29.820.699,67
01
29.820.699,67
0704
67
Jf.Vækstplan for energi og klima,Regeringen, 2013.
36/80Tabel 7-11: InterventionskategorierESF, overgangsregionerTabel 7:Dimension 1 Interven-tionsområdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territoriellelever-ingsmekan-ismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekundærttema
Kode104
€ sum7.612.914,31
Kode01
€ sum7.612.914,31
Kode0704
€ sum7.041.945,74570.968,577.041.945,74570.968,57
Ikke relevant
106
7.612.914,31
01
7.612.914,31
0704
37/802.A.1.PRIORITETSAKSE 2: Mobilitet på tværs af landegrænserSocialfondens indsats under målet om fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftensmobilitet baseres under denne prioritetsakse på investeringsprioriteten (ESF-forordningen,3.1.a)vii)):-Modernisering af arbejdsmarkedets institutioner, såsom offentlige og private arbejds-formidlinger og forbedring af matchning til arbejdsmarkedets behov, herunder gen-nem aktioner, som fremmer arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser oggennem mobilitetsordninger og bedre samarbejde mellem institutioner og relevanteinteressenter.
2.A.2. Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mereend et tematisk mål eller mere end en fondDer henvises til prioritetsakse 1.2.A.4.INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 2: Modernise-
ring og styrkelse af arbejdsmarkedets institutioner, såsom offentlige og pri-vate arbejdsformidlinger og forbedring af matchning til arbejdsmarkedetsbehov, herunder gennem aktioner, som fremmer arbejdskraftens mobilitetpå tværs af landegrænser og gennem mobilitetsordninger og bedre samar-bejde mellem institutioner og relevante interessenterOvenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighedfor at opnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde her-af, jf. beskrivelsen nedenfor.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterIndsatsen under prioritetsakse 2, investeringsprioritet 1, gennemføres på baggrund af følgendeidentificerede udfordringer, jf. kapitel 1:----På trods af stigende arbejdsløshed og faldende erhvervsfrekvens oplever en rækkemedlemslande arbejdskraftmangel i visse sektorer, ligesom der ses udfordringer for eneffektiv matchning af job og kompetencer mellem landene.Der ses eksempler på, at omfattende ledighed i sektorer i tilbagegang eksisterer sideom side med fremgang og ny efterspørgsel på arbejdskraft i andre sektorer.Danmark hører til de lande, hvor virksomhederne har vanskeligt ved af finde højt kva-lificeret arbejdskraft i brancher, der har stor betydning for vækstpotentialet.Samtidig skaber den øgede ledighed i Danmark behov for at understøtte danske jobsø-geres mulighed for at finde beskæftigelse i andre medlemslande.
Håndteringen af disse udfordringer antages som beskrevet i kapitel 1 at bidrage til at løseDanmarks overordnede beskæftigelses- og produktivitetsudfordring, som derfor er medtagetsom impact i figuren nedenfor.Målet med indsatsen under Socialfonden er at øge beskæftigelsen ved at øge arbejdskraftensmobilitet på tværs af landegrænser.
38/80SPECIFIKT MÅL 2:•Øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænserIndsatsen sigter mod at imødekomme danske virksomheders behov for højt kvalificeret ar-bejdskraft, som det ikke er muligt at finde i Danmark, samt at understøtte danske jobsøgeresmuligheder for job i udlandet. Ved at bidrage til at rekruttere, matche og placere arbejdskraftover grænser inden for EU er det målet, at flere kommer i beskæftigelse. Figur 9 nedenfor vi-ser sammenhængen mellem det specifikke mål, input, aktiviteter, output og effek-ter/resultater.68Figur 9. Interventionslogik for prioritetsakse 2Specifikt mål:Øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænserInputAktivitetOutputKort sigtAntal personer iCV bankESF-midler m.v.A. EURESPersoner i ægte-fælleforløb/job-søgningskurserTilfredshedsgradblandtbrugere/modtagereJobcentre deranvender EURESResultaterLangt sigtAntal kvalifice-rede kandidatermatchet meddanske stillingerAntal stillingerpåwww.eures.dkØgetbeskæftigelseEffekt
Øgetværdiskabelse/produktivitet
Tabel 4: Fælles resultatindikatorer, for hvilke en målværdi er opstillet og programspeci-fikke resultatindikatorer svarende til det specifikke mål (pr. investeringsprioritet, opdeltpå regionskategori)IDIndikatorRegions-kategoriMåle-enhedfor in-di-katorFællesoutputindika-torbrugtsombasisBase-lineværdiMåleen-hed forbaselineog mål-værdiBase-lineårMålværdi(2023)M K TDatakildeRappor-te-ringsfrekvens1/år
13
Antal kvalifice-rede kandidatermatchet meddanske stillin-gerProcentjobcentre, deranvenderEURESservices fordanskekandidaterTilfredshedblandt bruge-re/modtagere afydelserne
14
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegioner
Antal
2000
500
Procent
85 %
Antalkandida-terAntalkandida-terProcent afjobcentreProcent afjobcentre
2013
2400
Monitorering(CRM system)Monitorering(CRM system)Survey
2013
600
1/år
2013
100 %
1/år
85 %
2013
100 %
Survey
1/år
15
Procent
Over-gangs-region
16
Antal stillingerpåwww.eures.dk
Mere ud-viklederegioner
Antal
80%tilfredsellermegettilfreds80%tilfredsellermegettilfreds3500
Procent afydere/modtagere
2011
Procent afydere/modtagere
2011
Antalstillinger
2013
85%tilfredsellermegettilfreds85%tilfredsellermegettilfreds4000
Monitorering(Kundekartotek,deltagere i job-messer og kur-ser mv.)Monitorering(Kundekartotek,deltagere i job-messer og kur-ser mv.)www.eures.dk
1/år
1/år
1/år
68
For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i figuren.
39/80Over-gangs-region900Antalstillinger20131000www.eures.dk1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter.
2.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten ’Modernisering af ar-bejdsmarkedets institutioner, såsom offentlige og private arbejdsformidlinger og for-bedring af matchning til arbejdsmarkedets behov, herunder gennem aktioner, somfremmer arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser og gennem mobilitetsord-ninger og bedre samarbejde mellem institutioner og relevante interessenter’2.A.6.1. Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventedebidrag til relaterede specifikke mål, inkl. hovedmålgruppe, geografiske områder, typer afstøttemodtagerea) Øget mobilitet på tværs af landegrænser (EURES)Ifølge Europa-Kommissionen er manglende mobilitet en udfordring på både nationalt og eu-ropæisk niveau.69EURES-netværket er centralt for understøttelse af arbejdskraftens mobilitet på tværs af lande-grænser. EURES (European Employment Service) er et europæisk rekrutteringsnetværk be-stående af de offentlige arbejdsformidlinger i 31 medlemslande (EU + EØS + Schweiz).EURES-aktiviteterne består dels af tværgående EU-aktiviteter, bl.a. en on-line EU-job- ogCV-bank, dels af en række konkrete rekrutterings- og informationsaktiviteter, der er nationaltforankrede. Europa-Kommissionen har i forbindelse med en omfattende reform og omlæg-ning af EURES’ indsats til støtte for EU 2020-strategien peget på, at nationale EURES-aktiviteter i EU’s medlemslande fra 2014 kan finansieres af Den Europæiske Socialfond70.Aktiviteterne sigter mod, inden for rammerne af EURES, at imødekomme danske virksomhe-ders behov for højt kvalificeret arbejdskraft, som det ikke er muligt at finde i Danmark, samtat understøtte danske jobsøgeres muligheder for job i udlandet.EU-Kommissionen fastlægger retningslinjer for metoder, processer og organisering i et sær-ligt EURES charter, der er under udarbejdelse. Charteret fastlægger bl.a. rammerne for moni-torering og måling af den nationale indsats og rummer tillige et servicekatalog, som definererde ydelser, som EURES partners skal levere.Midlerne tildeles den myndighed, der er udpeget til at varetage den nationale del af EURES-indsatsen, som to rammetilsagn, der tidsmæssigt hver dækker cirka halvdelen af programperi-oden. Den første bevilling afsluttes med en midtvejsevaluering. I forbindelse med udarbejdel-sen af ansøgningerne om midler fra socialfondsprogrammet skal den ansøgende myndighedhøre de regionale vækstfora om, hvordan indsatsen bedst kan understøtte den regionale er-hvervspolitiske udvikling.Der vil alene være tale om indsatser, der ligger ud over den ordinære beskæftigelsesindsats.
Europa-Kommissionens meddelelse ’Towards a job-rich recovery” (COM(2012) 173) og ’Commission Staffworking document on the labour market trends and challenges’ (SWD(2012) 90).70Tilsvarende aktiviteterne har hidtil været finansieret under et andet EU-program.
69
40/80Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge arbejdskraftens mobilitet påtværs af landegrænser:•Informations- og rekrutteringsservice over for danske virksomheder, der har vanske-ligt ved at finde højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Serviceydelserne vil bl.a. be-stå af målrettede rekrutteringsforløb, hvor de bedst egnede kandidater udvælges i sam-arbejde med EURES-netværket i relevante lande.•Informations- og rekrutteringsydelser målrettet danske jobsøgere, som er interesseret ijob i udlandet. Indsatsen udvikles i tæt samarbejde med de danske jobcentre ogEURES-partnere i udvalgte aftagerlande.•Opbygning og udvikling af EURES-netværket, bl.a. med henblik på implementeringaf metoder og processer, der understøtter EURES-reformens fokusering på fremme afkonkret mobilitet.•Informationsindsats til støtte for gennemsigtighed og ’fair mobility’ på det europæiskearbejdsmarked, dels af hensyn til arbejdstagernes mulighed for at udnytte jobmulighe-derne, dels for at øge kendskabet til rettigheder og forpligtelser.For at gennemføre ovennævnte aktiviteter vil den myndighed, der er udpeget til at varetageden nationale del af EURES-indsatsen, skulle gennemføre følgende konkrete aktiviteter, somvil kunne støttes i det omfang, de er støtteberettigede under de danske socialfondsregler:-Deltagelse i relevante jobmesser i EU, herunder rejseaktiviteter-Udarbejdelse af brochurer og andet informationsmateriale til virksomheder og jobsø-gere-Annoncering af aktiviteterne i relevante medier-Afvikling af kursusaktiviteter for jobsøgere-Gennemførelse af seminarer og konferencer for en bred kreds af aktører-Udvikling, drift og vedligeholdelse af web-løsninger-Rejseaktiviteter i forbindelse med det europæiske EURES-netværk-Rejseaktiviteter i forbindelse med kurser tilrettelagt af EU-Kommissionen, herunderEURES-vejleder-uddannelsen-Udvikling af monitoreringssystemer m.v.2.A.6.2. Beskrivelse af vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer planlægges ikke anvendelse af finansielle instrumenter under denne prioritetsakse.2.A.6.4. Planlagt anvendelse af store projekterDanmark forventer ikke at anvende muligheden for store projekter.2.A.6.5. Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorer for ESF (pr. investeringspriori-tet, opdelt på regionskategori)IDIndikator(indika-torens navn)Antal personer iEURES CV bankMåleenhedFondRegion-skate-goriMereudvik-lede re-gionerMålværdi (2023)71MKT24.000CV BankData-kildeRapporter-ingsfrek-vens1/år
17
Antal
ESF
71
For ESF omfatter denne liste de fælles outputindikatorer, hvor der er opstillet en målværdi.
41/8017Antal personer iEURES CV bankAntal personerægtefælleforløbiAntalESFOver-gangs-regionMereudvik-lede re-gionerOver-gangs-region6.000CV Bank1/år
28
Antal
ESF
1.800
Monitorering(CRM sys-tem)Monitorering(CRM sys-tem)
1/år
28
Antal personerægtefælleforløb
i
Antal
ESF
450
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe.
2.A.7. Social innovation, tværnationalt samarbejde og ESF-bidrag til tematiske mål 1-772Prioritetsaksen forventes ikke at have indhold af social innovation eller transnationalt samar-bejde i forordningens forstand. For så vidt angår transnationalt samarbejde, henvises til demuligheder, som er beskrevet i afsnit 4.5.2.A.8. ResultatrammeTabel 6: Resultatramme for prioritetsaksenIndikatortype(implemente-ringstrin, fi-nansiel, outputeller, hvor re-levant, resul-tatindikator)FinansielIDDefinitionaf indika-tor or im-plementer-ingstrinMåle-en-hed,hvorrele-vantEURFondRegion-skategoriMilepælfor 2018Mål for 2023Data-kildeForkla-ring påindikato-rens rele-vans,hvor re-levant
M K
T
12
Udgifter
ESF
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-region
1.100.000
4.600.000
ERST
Finansiel
12
Udgifter
EUR
ESF
200.000
1.000.000
ERST
Output
17
Antalpersoner iEURES CVbankAntalpersoner iEURES CVbank
Antal
ESF
8.400
24.000
EURESCVbankEURESCVbank
Output
17
Antal
ESF
2.100
6.000
72
Som fastsat i artikel 9 (1)-9(7) i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene
42/802.A.9. InterventionskategorierTabel 7-11: InterventionskategorierESF, mere udviklede regionerTabel 7:Dimension 1 Interven-tionsområdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territorielleleverings-mekanismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekundærttema
Kode108
€ sum2.304.346,18
Kode01
€ sum2.304.346,18
Kode0704
€ sum2.131.520,21172.825,96
Ikke relevant
Tabel 7-11: InterventionskategorierESF, overgangsregionerTabel 7:Dimension 1Interventions-områdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territorielleleverings-mekanismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekun-dært tema
Kode108
€ sum588.275,60
Kode01
€ sum588.275,60
Kode0704
€ sum544.154,9344.120,67
Ikke relevant
43/80
2.A.1. PRIORITETSAKSE 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelseSocialfondens indsats under målet om fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdombaseres på investeringsprioriteten (ESF-forordningen, artikel 3.1.b)i)):-Aktiv inklusion, herunder med henblik på at fremme lige muligheder og aktivdeltagelse og forbedring af beskæftigelsesevnen
2.A.2. Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mereend et tematisk mål eller mere end en fondDer henvises til prioritetsakse 1.2.A.4.INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 3: Aktiv inklu-
sion herunder med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagel-se og forbedring af beskæftigelsesevnenOvenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighedfor at opnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde her-af, jf. beskrivelsen nedenfor.2.A.5. Specifikt mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterIndsatsen under prioritetsakse 3, investeringsprioritet 1, er målrettet følgende af de særligedanske udfordringer, som blev identificeret i kapitel 1:----Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse er steget siden 2008.Flere unge skal have en ungdomsuddannelse, herunder særligt en erhvervsuddannelse.De lavest uddannede har haft det største fald i deres beskæftigelsesfrekvens, siden denøkonomiske krise begyndte.Den økonomiske krise har medført en betydelig stigning i langtidsledigheden.
Håndteringen af disse udfordringer antages som beskrevet i kapitel 1 at bidrage til at løseDanmarks overordnede beskæftigelses- og produktivitetsudfordring, som derfor er medtagetsom impact i figuren nedenfor.Målet med Socialfondens indsats er at reducere antallet af personer i husstande med lav be-skæftigelse ved at reducere frafald og forøge beskæftigelsen. Indsatsen under prioritetsakse 3har derfor fokus på:a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringerb) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder.SPECIFIKT MÅL 3:•Øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet.Figur 10 nedenfor viser sammenhængen mellem det specifikke mål, input, aktiviteter, outputog effekter/resultater.73Rationalet bag indsatsområderne er:73
For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i figuren.
44/80a) at understøtte, at flere unge med særlige udfordringer tager en ungdomsuddannelse,hvilket på sigt kan være med til at begrænse antallet af unge uden arbejde og påoffentlig forsørgelse.b) at personer med ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet tilbydesindslusningsforløb fx i socialøkonomiske virksomheder med henblik på at forbedrederes muligheder for at opnå ordinær, ustøttet beskæftigelse, samt ved at støttesocialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesfremmende formål. Dermedskabes der fleksible arbejdstilbud for særligt udsatte grupper og forbedredejobmuligheder for de udsatte personer fra prioritetsaksens målgruppe.Figur 10. Interventionslogik for prioritetsakse 3Specifikt mål:Øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedetInputAktivitetOutputKort sigtA. Ungdoms-uddannelserESF-midler m.v.B1/B2. Indslus-ningsforløb ogsocialøkonomis-ke virksomhederAntal deltagereAntal deltagereansat i SØVAntal deltagere iarbejdsstyrkenØgetværdiskabelse/produktivitetAntal deltagereAntal deltageremed gennemførtungdomsudd.ResultaterLangt sigtAntal deltagere ibeskæftigelseØgetbeskæftigelseEffekt
Tabel 4: Fælles resultatindikatorer, for hvilke en målværdi er opstillet og programspeci-fikke resultatindikatorer svarende til det specifikke mål (pr. investeringsprioritet, opdeltpå regionskategori)ID
Indikator
Regions-kategori
Måleenhedforindi-kator
Fællesoutputin-dikatorbrugtsom ba-sis
Base-lineværdi
1
Deltagere, deropnår formellefærdighederumiddelbartefter deltagelsenDeltagere, derer i gang meden uddannelseellererhvervsuddannelseumiddelbartefter deltagelsenDeltagere, derer beskæftiget isocialøkonomiskevirksomhederumiddelbartefter deltagelsenErhvervsinaktive deltagere, derer jobsøgendeumiddelbartefter deltagelsen
18
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-region
Antal
35
Måle-enhedforbase-line ogmål-værdiProcent
Base-lineår
Målværdi(2023)M K T
Datakilde
Rap-porte-ringsfrekvens
2013
40
Monitorering
1/år
35
Procent
2013
40
Monitorering
1/år
Antal
35
Procent
2013
40
Monitorering
1/år
35
Procent
2013
40
Monitorering
1/år
19
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-region
Antal
5
Procent
2013
10
Monitorering
1/år
5
Procent
2013
10
Monitorering
1/år
20
Antal
8
Procent
2013
10
Monitorering
1/år
8
Procent
2013
10
Monitorering
1/år
45/8021
22
Deltagere, derkommer iarbejde,herunder somselvstændigeerhvervsdrivende, umiddelbartefter deltagelsenDeltagere der eri arbejde,herunder somselvstændigeerhvervsdrivende, 6 månederefter deltagelsen
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-region
Antal
17
Procent
2013
20
Monitorering
1/år
17
Procent
2013
20
Monitorering
1/år
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-region
Antal
22
Procent
2013
25
22
Procent
2013
25
Monitorering(StatisticsDenmark)Monitorering(StatisticsDenmark)
1/år
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
2.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten ’Aktiv inklusion,herunder med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagelse og for-bedring af beskæftigelsesevnen’2.A.6.1. Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventedebidrag til relaterede specifikke mål, inkl. hovedmålgruppe, geografiske områder, typer afstøttemodtagereSocialfondsindsatsen kan konkret udmøntes med initiativer, som medvirker til at indsluse per-soner med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vurderes, at socialfondsindsatsenmed fordel kan supplere de tiltag, som iværksættes på baggrund af de nationale reformer ved-rørende kontanthjælp, førtidspension, integration og fleksjob.Førtidspensionsreformen indebærer, at personer under 40 år fremadrettet som udgangspunktikke skal tilkendes førtidspension. I stedet bliver de tilbudt en helhedsorienteret indsats i et el-ler flere ressourceforløb, som skal udvikle arbejdsevnen og hjælpe dem videre i livet. Hvis deter åbenlyst, at personen ikke kan komme i arbejde igen, kan der dog fortsat tilkendes førtids-pension. Ressourceforløbene vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud ogsundhedsmæssige tilbud, der kombineres og koordineres på tværs.Kontanthjælpsreformen indebærer, at kontanthjælpen bliver afskaffet og erstattet af hjælp tiluddannelse for alle unge under 30 år uden uddannelse. Unge under 30 år får et uddannelsespå-læg, som betyder, at de unge, som umiddelbart kan starte på en uddannelse, skal gøre det hur-tigst muligt. De unge, som ikke umiddelbart kan starte i uddannelse, skal stå til rådighed foren indsats, der er rettet mod uddannelse.Midlerne fra Socialfonden skal anvendes til en additionel indsats, der supplerer initiativerne ide nye reformer, samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. Midlerne skalsamtidig understøtte en indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personermed indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere, jf. Europa-Kommissionens landespecifikke anbefalinger til Danmark. Endemålet med aktiviteterne er atøge sandsynligheden for, at deltagerne i projektaktiviteterne kommer i beskæftigelse.
46/80Socialfondsindsatsen indsnævres til at fokusere på personer med ingen eller svag tilknytningtil arbejdsmarkedet, samt uddannelsessøgende med særlige udfordringer. Det er personer, derikke kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet uden støttende indsats, og hvor den ordinæreindsats ikke er tilstrækkelig. Det vil som udgangspunkt sige:•••••Fleksjobvisiterede med lille arbejdsevne, som fx kun kan arbejde få timerFørtidspensionisterPersoner i ressourceforløbUdsatte kontanthjælpsmodtagere, herunder unge og indvandrere, der er i risiko for atende i førtidspension eller med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, samtnyankomne flygtninge med særlige udfordringer, som fx traumerØvrige udsatte personer (fx hjemløse, misbrugere, selvforsørgende langt fraarbejdsmarkedet).
Under indsatsområdea) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringerkan derendvidere indgå uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser med særlige udfordringer (ek-sempelvis handicap, psykiske problemer, sygdom, sprogvanskeligheder eller personligt relate-rede problemer), som sætter begrænsninger for deres muligheder for at gennemføre en ung-domsuddannelse.For at kunne opnå støtte fra Socialfonden skal projektet falde inden for mulighederne i et afde to indsatsområder, som er beskrevet nedenfor.a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringerPå dette område ligger den del af ungeindsatsen, der er rettet mod unge uddannelsessøgendemed særlige udfordringer i relation til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.Den brede ungeindsats kan støttes under prioritetsakse 4.Under dette indsatsområde kan støttes aktiviteter med henblik på fastholdelse i ungdoms-uddannelsessystemet. Der er en gruppe af unge, som selv i perioder med begrænset ledighedhar svært ved at få et arbejde eller starte på og gennemføre en uddannelse. I perioder med sti-gende ledighed vil denne gruppe være særligt udsat, når det gælder om at finde beskæftigelse.På sigt kan der derfor være et beskæftigelsesmæssigt potentiale i at styrke indsatsen mod atbegrænse frafaldet fra ungdomsuddannelserne, samt gennemføre initiativer med henblik på atøge de unges motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse.74Dette potentiale findesikke mindst blandt unge (især mænd) med indvandrerbaggrund, hvoraf godt en tredjedel ikkehar en uddannelse ud over folkeskoleniveau.75Der kan være flere barrierer, som gør det vanskeligt for den unge at færdiggøre en ungdoms-uddannelse. Årsagerne til frafald er oftest udefrakommende faktorer, personlige problemer ogmanglende faglige forudsætninger.76Socialfondsindsatsen kan medvirke til, at de unge medsærlige udfordringer sikres bedre muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derkan fx være tale om styrket vejledning for målgruppen, mentorordninger eller særlige tilrette-lagte forløb. Eksempelvis har et forsøg med særligt tilrettelagte gymnasieforløb for unge medAspergers syndrom haft gode resultater.77Dette kunne via en socialfondsindsats overføres tilandre deltagere inden for målgruppen.7475
Beskæftigelsesministeriet:Unges uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet – analyserapport,2009.AE-Rådet:Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen,december 201276Videnscenter om fastholdelse og frafald:Hold Fast - Slutrapport over 19 fastholdelsesprojekter på gymnasialeuddannelser,2011.77Danmarks Evalueringsinstitut:Gymnasieforløb for elever med Aspergers syndrom,2012.
47/80Socialfondsindsatsen rettes mod de unge, som har særlige udfordringer med at gennemføre enungdomsuddannelse. Målgruppen er hovedsageligt unge i aldersgruppen fra 15 til 30 år, mender er mulighed for, at personer, som er ældre end 30 år, kan deltage, hvis de i øvrigt liggerinden for prioritetsaksens målgruppe. Projekterne skal gennemføres som et samarbejde mel-lem flere parter. Det kan f.eks. være uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, selv-ejende institutioner, virksomheder, NGO’er og frivillige organisationer etc. Hver af disse ty-per parter kan være ansøger. For at øge sandsynligheden for at få effekt af indsatsen vil derblive stillet krav om, at uddannelsesinstitutioner deltager i forløbene.Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge beskæftigelsen for personer påkanten af arbejdsmarkedet,vil navnlig være:•Styrket vejledning og uddannelse af særligt udsatte unge, herunder fx fra yderområdereller i udsatte boligområder i byer, der falder fra eller ikke kommer i gang med enungdomsuddannelse, bl.a. via styrket samspil mellem ungdomsuddannelses-institutioner og andre aktører om brobygning, mentorordninger, helhedsorienteredeindsatser mv. Aktiviteterne kan med fordele inddrage fx personer med anden etniskbaggrund end dansk (herunder særligt drenge) eller handicappede i målgruppen.•Særlige tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb for deltagere inden for prioritets-aksens målgruppe og/eller aktiviteter med henblik på at styrke fastholdelsen afdeltagere fra målgruppen i det ordinære ungdomsuddannelsessystem samttilgængeligheden for denne målgruppe, fx ved støtte til e-læringsforløb, men ikke vedstøtte til transport eller fysiske anlæg.•Støtte til fastholdelse af unge med psykisk sårbarhed og/eller opmærksomheds-forstyrrelser i det ordinære ungdomsuddannelsessystem.b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomhederIndsatsen under’Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder’falder i to underakti-viteter b1) Indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og b2) Socialøkonomiske virksomheder.Hvor indsats b1har deltageren i fokus med specialtilrettede indslusningsforløb for de udsatteledige, så er omdrejningspunktet i indsatsen under b2understøttelse af socialøkonomiske virk-somheder med henblik på at skabe flere beskæftigelsesmuligheder for målgruppen.b1) Indslusningsforløb til arbejdsmarkedetSocialfondsindsatsen under b1vil kunne yde støtte til beskæftigelsesfremmende indslusnings-forløb for personer langt fra arbejdsmarkedet og inden for prioritetsaksens målgruppe, hvormålet med indsatsen er, at deltageren kommer tættere på ordinær ustøttet beskæftigelse.Projekterne skal gennemføres som et samarbejde mellem flere parter. Det kan fx være offent-lige myndigheder, selvejende institutioner, virksomheder, NGO’er og frivillige organisationeretc. Hver af disse typer parter kan være ansøger. For at øge sandsynligheden for at få effekt afindsatsen vil der blive stillet krav om, at private virksomheder deltager i forløbene. Indslus-ningsforløbene skal således foregå via en virksomhedsrettet indsats, hvor deltagerne afprøvesi et ”virkeligt” miljø – hvilket med fordel kan være i en socialøkonomisk virksomhed, jf. ind-sats b2, men forløb i andre virksomheder er ikke udelukket fra indsatsen78. Forløbene kan fo-kusere på at bibringe deltagerne de nødvendige kompetencer og sociale færdigheder til atkunne varetage et arbejde og til fremme af indslusningen på arbejdsmarkedet. Samtidig kanindsatsen understøtte virksomhedernes parathed til at modtage personer med forskellige ud-
78
LB Analyse:Temaevaluering af den danske strukturfondsindsats 2007-2013, Udvikling af menneskelige res-sourcer,November 2012
48/80fordringer i relation til at opnå ordinær beskæftigelse. Der lægges vægt på, at indslusningsfor-løbene igangsættes med baggrund i en tværgående og helhedsorienteret tilgang.Indsatsen kan fx bygge på tiltag inden for ”supported employment”. Dette går ud på, at til-buddet om arbejde på et beskyttet værksted (beskyttet arbejde) skal erstattes med et tilbud omarbejde i en almindelig virksomhed, fx socialøkonomisk med støtte af en job coach.79”Sup-ported employment” er ordninger, der har til formål at hjælpe personer med handicap og an-dre marginaliserede grupper med at sikre og opretholde betalt arbejde på det ordinære ar-bejdsmarked. De støttende foranstaltninger kan være hjælp til den ledige før, under og efteransættelse, og tilsvarende støtte til arbejdsgiveren. 'Job coach'-funktionen spiller en centralrolle i dette arbejde.80Indsatsen under b1kan med fordel sammentænkes med de ressourceforløb, som igangsættes iforbindelse med de nationale reformer. Aktiviteterne, som igangsættes under socialfondsind-satsen, kan udelukkende virke som en additionel indsats over for målgruppen.Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge beskæftigelsen for personer påkanten af arbejdsmarkedet,vil navnlig være:•Forløb for virksomheder og udsatte ledige – der dels forbereder virksomheden på atmodtage udsatte personer langt fra arbejdsmarkedet og dels forbereder de udsattepersoner på at arbejde i en virksomhed, fx i regi af jobcentrenes rehabiliteringsteams.•Helhedsorienterede indslusningsforløb med særligt fokus på udsatte ledige med fxpsykiske barrierer for at indtræde på det ordinære arbejdsmarked. Indslusnings-forløbene skal iværksættes via en virksomhedsrettet indsats - fx i socialøkonomiskevirksomheder.•Ressourceafklaringsforløb og afprøvning af nye modeller (herunder fx supportedemployment) for social inklusion via indslusningsforløb med henblik påbeskæftigelsesfremme for indsatsområdets målgruppe.b2) Socialøkonomiske virksomhederIndsatsen rettes mod støtte til levedygtige socialøkonomiske virksomhedsinitiativer med be-skæftigelsesfremmende formål. Socialøkonomiske virksomheder, der opfylder kravet om athave beskæftigelsesfremmende formål, kan samtidigt tjene andre formål. Der ydes kun støttefra Socialfonden til virksomheder, der er registreret som socialøkonomiske virksomheder81,eller virksomheder der via projektaktiviteterne arbejder hen imod en sådan registrering. Derydes ikke direkte støtte til oprettelse og etablering af socialøkonomiske virksomheder, menalene til eksempelvis rådgivnings-, netværks- og udviklingsaktiviteter for socialøkonomiskevirksomheder eller kommende socialøkonomiske virksomheder.Indsatsen koordineres med en forventet landdistriktsindsats inden for oprettelse og fremme afsmå virksomheder.Socialøkonomiske virksomheder adskiller sig fra andre typer virksomheder ved at have etoverordnet almennyttigt formål, og ved hovedsageligt at anvende deres overskud med detteformål for øje. Virksomhederne handler således ud fra en dobbelt bundlinje med fokus på så-vel økonomisk som social værdiskabelse.
7980
SFI:Beskyttet beskæftigelse – En kortlægning,2009.Europa Kommissionen:Supported Employment for people with disabilities in the EU and EFTA-EEA,2012.81Det forventes, at der i 2014 indføres en særlig registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder. Lov-forslaget om den særlige registreringsmodel er på regeringens lovprogram for folketingsåret 2013-2014.
49/80De beskæftigelsesfremmende socialøkonomiske virksomheder, som socialfondsindsatsendækker, skal have som hovedformål at bringe udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Dettekan eksempelvis ske ved at udbyde fleksible og alternative arbejdstilbud – enten i form af va-rige arbejdspladser, eller i form af opkvalificerende forløb som fx virksomhedspraktik. Enkortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark har vist, at fire ud af ti arbejdermed et beskæftigelsesmæssigt formål82. Samtidig understøttes tankegangen om at erstatte be-skyttede beskæftigelsesaktiviteter med et tilbud om arbejde for målgruppen i socialøkonomi-ske virksomheder med ordinær produktion for øje og ordinært rettede arbejdsbetingelser.Der findes gode eksempler på, at socialøkonomiske virksomheder har været særligt succes-fulde i forhold til at motivere og opkvalificere eksempelvis udsatte unge, psykisk sårbaremålgrupper til en øget deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette kan blandt andet skyldes, at virk-somhederne kan tilbyde målgruppen særlig omsorg og støtte, samt at de ofte har et særligtblik for at anvende og udvikle målgruppens særlige kompetencer. Socialøkonomiske virk-somheder er i dansk sammenhæng et forholdsvis nyt fænomen, hvis fremtidige udbredelseblandt andet afhænger af gode rammevilkår, f.eks. i form af fastere rammer for deres sel-skabsform. Der blev ved finanslovsaftalen for 2013 indgået aftale om en toårig indsats for atstøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Som en del af indsatsenblev der bl.a. nedsat et udvalg for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget for socialøko-nomiske virksomheder udsendte i september 2013 en anbefalingsrapport med fem konkreteanbefalinger til, hvordan Danmark kan få flere og bedre socialøkonomiske virksomheder103.Socialfondsindsatsen understøtter rapportens anbefalinger, herunder særligt anbefalingernevedrørende styrkede iværksættermuligheder, samt styrket kompetenceudvikling og finansie-ringsmuligheder for de socialøkonomiske virksomheder.Den enkelte socialøkonomiske virksomhed vil typisk have fokus på specifikke målgrupper,som eksempelvis udsatte unge, psykisk sårbare eller personer med misbrug eller handicap.Målet med indsatsen er således dobbeltrettet: Ud over at der skabes flere beskæftigelsesmu-ligheder for målgruppen, fokuseres der på de konkrete udfordringer og barrierer, som de en-kelte deltagere har i forhold til at kunne begå sig i ordinær beskæftigelse.Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge beskæftigelsen for personer påkanten af arbejdsmarkedet,vil navnlig være:•Styrke socialøkonomisk iværksætteri gennem rådgivning, uddannelse, netværk,udviklingsaktiviteter etc., fx i yderområder med mange socialt udsatte eller i udsatteboligområder i byer.•Forbedre mulighederne for at teste og gennemføre afknopning til socialøkonomiskevirksomheder fra øvrige offentlige/private aktiviteter med henblik på at blive enregistreret socialøkonomisk virksomhed.•Støtte til konsulentbistand og kompetenceudvikling for socialøkonomiskevirksomheder, fx gennem rådgivning om forretningsmodeller, -udvikling og -drift,rådgivning om adgang til kapital samt støtte til skalering.•Støtte udviklingsprojekter mellem socialøkonomiske virksomheder og offentligemyndigheder med fokus på inklusion og beskæftigelse af udsatte ledige.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s gene-relle gruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.
82
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder:Anbefalingsrapport,september 2013
50/802.A.6.2. Beskrivelse af vejledende principper for valg af projekter.De vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer planlægges ikke anvendelse af finansielle instrumenter under denne prioritetsakse.2.A.6.4. Planlagt anvendelse af store projekterDanmark forventer ikke at anvende muligheden for store projekter.2.A.6.5. Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorer (pr. investeringsprioritet, op-delt på regionskategori)IDIndikator(in-dikatorensnavn)DeltagereMåle-enhedAntalFondRegion-skategoriMere ud-viklede re-gionerOvergangs-regionMålværdi (2023)83MKT8.000MonitoreringData-kildeRapporter-ingsfrekvens1/år
10
ESF
10
Deltagere
Antal
ESF
2.000
Monitorering
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
2.A.7. Social innovation, tværnationalt samarbejde og ESF-bidrag til tematiske mål 1-784Prioritetsaksen forventes i kraft af indsatsen for socialøkonomiske virksomheder at have ind-hold af social innovation. Der findes mange definitioner af social innovation. Et konkret ek-sempel fra Danmark, hvor social innovation udmøntes via en socialøkonomisk virksomhed, ervirksomhedenSpecialisterne. Specialisternevar blandt de første i verden til at kunne se ogudnytte de muligheder, som personer med eksempelvis autisme besidder. HosSpecialisternevender man udfordringer til fordele, hvor de karaktertræk, som normalt anses for at være medtil at ekskludere mennesker med autisme fra arbejdsmarkedet, er de selv samme karaktertræk,som gør dem til værdifulde medarbejdere forSpecialisterne,som fx passion for detaljer, nulfejltolerance og vedholdenhed til at løse selv de mest komplicerede opgaver. Personerne medeksempelvis autisme arbejder hosSpecialisternesom konsulenter med opgaver såsom soft-ware test, programmering og data-indtastning for både det offentlige og private erhvervsliv.Specialisternetilbyder også en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med autisme ialderen 16-25 år. Uddannelsens formål er at skabe en helhedsorienteret undervisning, hvor derer fokus på at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige færdigheder. Som en del af ud-dannelsen får de studerende mulighed for at prøve kræfter med rigtige arbejdsopgaver ogpraktikforløb ude hosSpecialisternessamarbejdspartnere.85Der forventes ikke transnationalt samarbejde i forordningens forstand. For så vidt angårtransnationalt samarbejde, henvises til de muligheder, som er beskrevet i afsnit 4.5.8384
For ESF omfatter denne liste de fælles outputindikatorer, hvor der er opstillet en målværdi.Som fastsat i artikel 9 (1)-9(7) i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene85https://webgate.ec.europa.eu/socialinnovationeurope/directory/organisation/specialisterneoghttp://dk.specialisterne.com/om-specialisterne/
51/80Der vil kunne opnås synergi med de lokale aktionsgruppers indsats under landdistrikts-programmet, fx via støtte til socialøkonomiske virksomheder i yderområder.2.A.8. ResultatrammeTabel 6: Resultatramme for prioritetsaksenIndikator-type (im-plemente-ringstrin,finansiel,output eller,hvor rele-vant, resul-tatindika-tor)FinansielFinansielOutputIDDefini-tion afindika-tor orimple-menter-ingstrinMåle-en-hed,hvorrele-vantFondRegionskate-goriMilepæl for2018Mål for 2023M KTData-kildeForkla-ring påindikato-rens rele-vans,hvor rele-vant
121210
UdgifterUdgifterAntaldeltagerei altAntaldeltagerei alt
EUREURAntal
ESFESFESF
Mere udvikle-de regionerOvergangs-regionMere udvikle-de regioner
15.400.0003.300.0002.800
65.800.00014.000.0008.000
ERSTERSTERST
Output
10
Antal
ESF
Overgangs-region
700
2.000
ERST
Anm.: Målværdier er opstillet gennem beregning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondspe-rioden 2007-2013.
2.A.9. InterventionskategorierTabel 7-11: InterventionskategorierESF, mere udviklede regionerTabel 7:Dimension 1 Interven-tionsområdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territorielleleverings-mekanismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekun-dært tema
Kode109
€ sum33.042.326,51
Kode01
€ sum33.042.326,51
Kode0704
€ sum30.564.152,02Ikke relevant2.478.174,49
Tabel 7-11: InterventionskategorierESF, overgangsregionerTabel 7:Dimension 1Interventions-områdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territoriellelever-ingsmekan-ismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekundærttema
Kode109
€ sum8.435.362,12
Kode01
€ sum8.435.362,12
Kode0704
€ sum7.802.709,96Ikke relevant632.652,16
52/80
2.A.1. PRIORITETSAKSE 4: Erhvervsuddannelse og videregående ud-dannelseSocialfondens indsats under målet om investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslanglæring baseres på investeringsprioriteterne indeholdt i ESF-forordningens artikel 3.1.c)iv) og3.1.c)iii):-Forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemer, lette overgangen fraskole til arbejdsmarked, styrke erhvervsuddannelsessystemerne og deres kvalitet, her-under via mekanismer til forudsigelse af efterspurgte færdigheder, tilpasning af læse-planer samt etablering og udvikling af arbejdsbaserede læringssystemer, herunder sy-stemer med kombineret teoretisk og praktisk læring samt praktikpladsordningerForbedre lige adgang til livslang læring for alle aldersgrupper i formelt, ikke-formeltog uformelt regi, forbedre arbejdsstyrkens viden, færdigheder og kompetencer ogfremme fleksible læringsveje, herunder via erhvervsvejledning og validering af er-hvervede kompetencer
-
2.A.2. Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mereend et tematisk mål eller mere end en fondDer henvises til prioritetsakse 1.2.A.4.INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 4: Forbedre ar-
bejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemer, lette overgangen fra skoletil arbejdsmarked, styrke erhvervsuddannelsessystemerne og deres kvalitet,herunder via mekanismer til forudsigelse af efterspurgte færdigheder, til-pasning af læseplaner samt etablering og udvikling af arbejdsbaserede læ-ringssystemer, herunder systemer med kombineret teoretisk og praktisklæring samt praktikpladsordningerOvenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighedfor at opnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde her-af, jf. beskrivelsen nedenfor.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterIndsatsen gennemføres på baggrund af følgende identificerede udfordringer, jf. kapitel 1:-For få unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og fuldførelsesprocenten er for lav-Andelen af ufaglærte er fortsat relativ høj og efterspørgslen efter faglærte forventes påsigt at stige betydeligt (også som følge af den demografiske udvikling).Håndteringen af disse udfordringer antages som beskrevet i kapitel 1 at bidrage til at løseDanmarks overordnede beskæftigelses- og produktivitetsudfordring, som derfor er medtagetsom impact i figuren nedenfor.På baggrund af de identificerede udfordringer i kapitel 1 og den indsats, der allerede findes iDanmark, er det specifikke mål for indsatsen under prioritetsakse 4, investeringsprioritet 1, atfå flere personer til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Som det fremgår nedenfor, har ind-
53/80satsen også fokus på kvalitet i erhvervsuddannelserne, men det forventes i målet opfanget afgennemførselsraten.SPECIFIKT MÅL 4a:•Øge antallet af personer med erhvervsuddannelseIndsatsen under prioritetsakse 4, investeringsprioritet 1 har derfor fokus på:a) Erhvervsuddannelser.Rationalet bag indsatsområde a) er at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse ogdermed bidrage direkte til det specifikke mål. Det vil på længere sigt føre til øget produktivi-tet og værdiskabelse.I tabel 4 ses resultatindikatorerne for indsatsen under prioritetsakse 4, investeringsprioritet 1.Figur 11 nedenfor viser sammenhængen mellem det specifikke mål, input, aktiviteter, outputog effekter/resultater.86Figur 11. Interventionslogik for prioritetsakse 4, investeringsprioritet 1Specifikt mål:Øget antallet af personer med erhvervsuddannelseInputAktivitetOutputResultaterKort sigtLangt sigtMåles både påkort og langtsigt
Effekt
Antal deltagereESF-midler m.v.A. Erhvervs-uddannelserAntalpraktikpladseroprettetAntal deltagere iuddannelse efterprojektdeltagelse
Øgetbeskæftigelse
Antal deltageremed afslutteterhvervs-uddannelse
Øgetværdiskabelse/produktivitet
Tabel 4: Fælles resultatindikatorer, for hvilke en målværdi er opstillet og programspeci-fikke resultatindikatorer svarende til det specifikke mål (pr. investeringsprioritet, opdeltpå regionskategori)IDIndikatorRegionskatego-riMåleenhed forindika-torFællesoutputin-dikatorbrugtsom basisBase-lineværdi40Måle-enhedforbaselineog mål-værdiProcentBase-lineårMålværdi(2023)M KTDatakildeRap-porte-rings-fre-kvens1/år
18
Deltagere, der er igang med enuddannelse ellererhvervsuddannelse umiddelbartefter deltagelsenDeltagere, deropnår formellefærdighederumiddelbart efterdeltagelsen
1
Mereudvik-lede re-gionerOver-gangs-regionMereudvik-lede re-gionerOver-gangs-region
Antal
2013
50
Monitorer-ing
40
Procent
2013
50
Monitorer-ingMonitorer-ing
1/år
Antal
35
Procent
2013
40
1/år
35
Procent
2013
40
Monitorer-ing
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-86
For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i figuren.
54/80streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
2.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten ’Forbedre arbejdsmar-kedsrelevansen af uddannelsessystemer, lette overgangen fra skole til arbejdsmarked,styrke erhvervsuddannelsessystemerne og deres kvalitet, herunder via mekanismer tilforudsigelse af efterspurgte færdigheder, tilpasning af læseplaner samt etablering ogudvikling af arbejdsbaserede læringssystemer, herunder systemer med kombineret teo-retisk og praktisk læring samt praktikpladsordninger’2.A.6.1. Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventedebidrag til relaterede specifikke mål, inkl. hovedmålgruppe, geografiske områder, typer afstøttemodtagereArbejdsstyrkens kompetencer har afgørende betydning for danske virksomheders konkurren-ceevne. Både i de seneste år og fremover forventes efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraftat falde, mens efterspørgslen efter faglært og højtuddannet arbejdskraft forventes at stige.Samtidig viser fremskrivninger, at antallet af faglærte må ventes at falde markant, hvilket be-tyder, at virksomhederne kan få mangel på kvalificeret arbejdskraft. Uddannelse er vigtig bå-de for produktiviteten og for den enkeltes sandsynlighed for beskæftigelse og en højere livs-indkomst. Hvis der skal sikres øget vækst, produktivitet og arbejdspladser i Danmark, er detderfor afgørende, at uddannelsesniveauet øges.For at kunne opnå støtte fra Socialfonden under prioritetsakse 4 skal projektets indhold væreinden for et af de to indsatsområder, som er beskrevet nedenfor.a) ErhvervsuddannelserMålet under dette indsatsområde er at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse og atbegrænse frafaldet. Men det er ikke tilstrækkeligt at få flere til at gennemføre, der er ogsåbehov for at løfte det faglige niveau. Et løft af det faglige niveau vil også bidrage til, at fleresøger erhvervsuddannelserne og gennemfører dem. Hvis flere skal gennemføre enerhvervsuddannelse, er der behov for at sikre flere praktikpladser, da antallet heraf er faldetunder den økonomiske krise, og da det samtidig er et strukturelt problem, jf. kapitel 1.Indsatsen er rettet mod unge på vej ind eller i erhvervsuddannelsessystemet. Indsatsen for atfå unge med særlige udfordringer, herunder bl.a. personer med indvandrerbaggrund, langtids-ledige og lavt kvalificerede arbejdstagere, jf. de landespecifikke anbefalinger, til atgennemføre en ungdomsuddannelse befinder sig under prioritetsakse 3. Indsatsen underprioritetsakse 4 vil således primært være rettet mod unge uddannelsessøgende, men voksneledige vil også kunne omfattes. Alle projekter under indsats a) skal kunne vise konkreteresultater i form af personers gennemførelse af erhvervsuddannelser og/eller oprettelse afflere praktikpladser.Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge antallet af personer med er-hvervsuddannelsevil navnlig være:•Gennemførelse af talentudviklingsforløb på erhvervsuddannelserne, fx centres of ex-cellence, deltagelse i konkurrencer, eliteforløb med særlige udfordringer eller faget seti internationalt perspektiv.•Målrettet vejledning af unge, som vil påbegynde eller er i gang med en erhvervsud-dannelse, evt. i form af mentorordninger, så talenter opfanges og får hjælp til at træffedet rigtige karrierevalg, og frafald undgås.
55/80•••Udvikling af praktikordninger, der motiverer virksomhederne/det lokale erhvervsliv tilat indgå uddannelsesaftaler og forbedre praktikmulighederne.Udvikling og gennemførelse af særlige forløb, som letter overgangen fra folkeskole tilerhvervsuddannelse, fx i form af erhvervsklasser for elever fra folkeskolens 9. og 10.klasse, hvis aktiviteten gennemføres af en anden aktør end folkeskolen.Supplere indsatsen på praktikpladscentrene ved fx at bidrage til at få flere småvirksomheder til at gå sammen om praktikforløb, der tilsammen opfylder uddannelses-kravene, via hjælpefunktioner at reducere den administrative byrde for virksomheder,der opretter praktikpladser og at kombinere skole- og virksomhedspraktik.Udbredelse, kombineret med afprøvning i praksis, af gode erfaringer med undervis-ningsmetoder/-former, pædagogik og bedre mulighed for faglig specialisering.Udvikling kombineret med afprøvning af initiativer, der sikrer en bredere geografiskuddannelsesdækning.Samarbejde mellem erhvervsuddannelser og virksomheder med henblik på bedre for-retningsudvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder.Attraktive erhvervsskoler gennem udvikling af skolemiljø og markedsføring (kan kunstøttes i sammenhæng med en eller flere af de øvrige aktiviteter under a).
••••
StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s gene-relle gruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.2.A.6.2. Beskrivelse af vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer planlægges ikke anvendelse af finansielle instrumenter under denne prioritetsakse.2.A.6.4. Planlagt anvendelse af store projekterDanmark forventer ikke at anvende muligheden for store projekter.2.A.6.5. Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorer (pr. investeringsprioritet, op-delt på regionskategori)IDIndikator(indi-katorens navn)MåleenhedFondRegion-skategoriMålværdi(2023)87M KT16.0004.000
Datakilde
Rapporter-ingsfrek-vens1/år1/år
1010
DeltagereDeltagere
AntalAntal
ESFESF
Mere udvik-lede regionerOvergangs-region
MonitoreringMonitorering
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
87
For ESF omfatter denne liste de fælles outputindikatorer, hvor der er opstillet en målværdi.
56/80
2.A.4. INVESTERINGSPRIORITET 2 under prioritetsakse 4: Forbedre li-ge adgang til livslang læring for alle aldersgrupper i formelt, ikke-formeltog uformelt regi, forbedre arbejdsstyrkens viden, færdigheder og kompe-tencer og fremme fleksible læringsveje, herunder via erhvervsvejledning ogvalidering af erhvervede kompetencerOvenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighedfor at opnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde her-af, jf. beskrivelsen nedenfor.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterIndsatsen gennemføres på baggrund af følgende identificerede udfordringer, jf. kapitel 1:-Andelen af ufaglærte er fortsat relativ høj og efterspørgslen efter faglærte forventes påsigt at stige betydeligt.-Danmark befinder sig kun i midterfeltet internationalt set, når det gælder andelen af25-34 årige med en videregående uddannelse.-Andelen af privatansatte med en videregående uddannelse er forholdsvis lav i Dan-mark.Håndteringen af disse udfordringer antages som beskrevet i kapitel 1 at bidrage til at løseDanmarks overordnede beskæftigelses- og produktivitetsudfordring, som derfor er medtagetsom impact i figuren nedenfor.På baggrund af de identificerede udfordringer i kapitel 1 og den indsats, der allerede findes iDanmark, er det specifikke mål for indsatsen under prioritetsakse 4, investeringsprioritet 2, atfå flere personer til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.SPECIFIKT MÅL 4b:•Øge antallet af personer med erhvervsuddannelse (voksne) eller videregående ud-dannelseIndsatsen under prioritetsakse 4 har derfor fokus på:b) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelser.Rationalet bag både indsatsområdet er at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse el-ler en videregående uddannelse og dermed bidrage direkte til det specifikke mål. Det vil pålængere sigt føre til øget produktivitet og værdiskabelse.I tabel 4 ses resultatindikatorerne for indsatsen under prioritetsakse 4, investeringsprioritet 2.Ud over de obligatoriske fælles indikatorer er der indsat to programspecifikke indikatorer, dermåler på deltagernes gennemførelse af en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Figur12 nedenfor viser sammenhængen mellem det specifikke mål, input, aktiviteter, output og ef-fekter/resultater.88
88
For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i figuren.
57/80Figur 12. Interventionslogik for prioritetsakse 4, investeringsprioritet 2Specifikt mål:Øget antallet med erhvervs- (voksne) eller videregående uddannelseInputAktivitetOutputKort sigtResultaterLangt sigtMåles både på kort og langt sigt
Effekt
ESF-midler m.v.
B. Erhvervsfagligudd. for voksneog videreg. udd.
Antal deltagere
Antal deltagere iuddannelse efterprojektdeltagelse
Antal deltageremed afslutteterhvervs-uddannelseAntal deltageremed afsluttetvideregåendeuddannelse
Øgetbeskæftigelse
Øgetværdiskabelse/produktivitet
Tabel 4: Fælles resultatindikatorer, for hvilke en målværdi er opstillet og programspeci-fikke resultatindikatorer svarende til det specifikke mål (pr. investeringsprioritet, opdeltpå regionskategori)IDIndikatorRegions-kategoriMåleenhed forindika-torFællesoutputin-dikatorbrugtsom ba-sisBase-lineværdiMåle-enhedforbase-lineogmål-værdiPro-centPro-centPro-centPro-centPro-centPro-centPro-centPro-centBase-lineårMålværdi(2023)M K TDatakildeRap-porte-rings-fre-kvens
23
24
18
1
Deltagere, der harfuldførterhvervsuddannelse(ISCED 3B og 3C)umiddelbart efterdeltagelsenDeltagere, der harfuldførtvideregåendeuddannelse (ISCED5-8) umiddelbartefter deltagelsenDeltagere, der er igang med enuddannelse ellererhvervsuddannelseumiddelbart efterdeltagelsenDeltagere, deropnår formellefærdighederumiddelbart efterdeltagelsen
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-region
Antal
35
2013
40
Monito-reringMonito-reringMonito-reringMonito-reringMonito-reringMonito-reringMonito-reringMonito-rering
1/år
35
2013
40
1/år
Antal
40
2013
50
1/år
40
2013
50
1/år
Antal
40
2013
43
1/år
40
2013
43
1/år
Antal
45
2013
47
1/år
45
2013
47
1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
58/802.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten ’Forbedre lige adgangtil livslang læring for alle aldersgrupper i formelt, ikke-formelt og uformelt regi, forbed-re arbejdsstyrkens viden, færdigheder og kompetencer og fremme fleksible læringsveje,herunder via erhvervsvejledning og validering af erhvervede kompetencer’2.A.6.1. Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventedebidrag til relaterede specifikke mål, inkl. hovedmålgruppe, geografiske områder, typer afstøttemodtagereb) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelserHvis fremtidens behov for veluddannet arbejdskraft skal dækkes, er der især behov for, at fle-re ufaglærte løftes til faglært niveau, og flere faglærte løftes til videregående uddannelsesni-veau.Da behovet for at tilskynde til et højere formelt kompetenceniveau især er konstateret blandtsmå og mellemstore virksomheder, vil projekter rettet mod disse alt andet lige få forrang forprojekter, hvor store virksomheder deltager. Endvidere forventes de statsstøtteregler, somvedtages i løbet af 2014, at udelukke store virksomheders deltagelse i aktiviteter under detteindsatsområde.Socialfondsindsatsen under dette indsatsområde vil have fokus på at understøtte kompetence-løft blandt beskæftigede (og ledige), som medfører, at voksne gennemfører en erhvervskom-petencegivende uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau eller højere. Det vil bidrage til atøge den enkeltes beskæftigelsesmuligheder og forventes forholdsvis hurtigt at styrke virk-somhedernes produktivitet, da indsatsen primært vil være rettet mod at løfte uddannelsesni-veauet blandt de beskæftigede i virksomhederne. Der er mange ufaglærte, som har mange årspraktisk erfaring i virksomhederne, og som relativt hurtigt vil kunne opkvalificeres inden forderes område eller omskoles til et nyt erhvervsområde via brug af erhvervsuddannelse, er-hvervsrettet voksenuddannelse, fx GVU, AMU eller andre typer forløb, der resulterer i er-hvervskompetencegivende uddannelse på faglært niveau.Der gives ikke under denne investeringsprioritet tilsagn om støtte til projekter, hvor projektetalene omfatter støtte til en enkelt virksomhed. Hvert enkelt projekt skal derfor forankres hosen operatør, der skal forestå administration og implementering af projektet. Operatøren kan fxvære et erhvervskontor, en erhvervsorganisation, et regionalt væksthus, eller en virksomhed.89Det er for alle projekter under indsats b) et krav, at uddannelsen skal være erhvervskompeten-cegivende (erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse). Uddannelsesforløb, der ikkefører til et højere uddannelsesniveau, støttes under prioritetsakse 1. Alle projekter under ind-sats b) skal kunne vise konkrete resultater i form af personers deltagelse i (og gennemførelseaf) uddannelsesforløb. Det gælder ikke projekter vedrørende tiltrækning af kvalificeret ar-bejdskraft fra udlandet, som i stedet skal vise resultater i form af højtuddannede deltagere,som er blevet ansat på danske arbejdspladser. Tiltrækning af arbejdskraft fra udlandet vil lige-ledes bidrage til målet om at øge antallet af personer med erhvervsuddannelse eller videregå-ende uddannelse.Målgruppen er såvel voksne beskæftigede som ledige, der har behov for uddannelsesløft fraufaglært til faglært, fra studiekompetencegivende til erhvervskompetencegivende uddannelse,
Hvis der gælder særlige lovregler for den pågældende operatørs virkemåde, så skal aktiviteterne ligge indenfor den gældende lovhjemmel.
89
59/80eller fra faglært til videregående uddannelse. Modsat er indsatsen under a) primært målrettetunge, der søger eller deltager i erhvervsuddannelserne.Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om atøge antallet med erhvervsuddannelse(voksne) eller videregående uddannelse,vil navnlig være:••Erhvervsfaglig eller videregående uddannelse af beskæftigede i små og mellemstorevirksomheder, fx af faglærte og ufaglærte i industrien eller servicesektoren.Information, vejledning og opsøgende arbejde overfor SMV’er om mulighederne forkompetenceafklaring (realkompetencevurdering) og erhvervskompetencegivende (er-hvervsfaglig eller videregående) uddannelse af medarbejderne, fx via konsulenter hosuddannelsesinstitutionerne, VEU-centre og erhvervsservicesystemet.Screening af SMV’er mhp. afdækning af uddannelsesbehov og efterfølgende kortlæg-ning af kompetencer og planlægning og tilrettelæggelse af erhvervskompetence-givende (erhvervsfaglige eller videregående) uddannelsesforløb.Erhvervsfaglig uddannelse via vurdering og godkendelse af realkompetencer, brug aferhvervsrettede voksenuddannelser, herunder fx GVU og AMU, samt anvendelse afjobrotationsordningen etc., herunder udvikling af fleksible forløb, der gør det nemme-re og mere attraktivt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse ikombination med beskæftigelse.Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner (og evt. relevante myn-digheder, fx jobcentre) om konkrete erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglige el-ler videregående) og gerne fleksible uddannelsestilbud målrettet virksomheder, bran-cher eller klynger.Videregående uddannelser inden for brancher eller klynger på baggrund af identifice-rede kompetencebehov og/eller strategier for at imødekomme udviklingstendenser ibranchen/klyngen.Tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, der kan imødekomme en umid-delbar mangel på den relevante arbejdskraft, begrundet i virksomhedsbehov (fx intro-duktionsforløb til det danske arbejdsmarked, sprogkurser mv.).
••
•
••
StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s gene-relle gruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.2.A.6.2. Beskrivelse af vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3. Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer planlægges ikke anvendelse af finansielle instrumenter under denne prioritetsakse.2.A.6.4. Planlagt anvendelse af store projekterDanmark forventer ikke at anvende muligheden for store projekter.
60/802.A.6.5. Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorer (pr. investeringsprioritet, op-delt på regionskategori)IDIndikator(indika-torens navn)DeltagereDeltagere
Måle-enhed
Fond
Regionskate-gori
Målværdi (2023)90MKT12.0003.000
Datakilde
Rapporter-ingsfrekvens
1010
AntalAntal
ESFESF
Mere udviklederegionerOvergangs-region
Moni-toreringMoni-torering
1/år1/år
Anm.: ”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter. Som led i resultatorien-teringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre og de deltagende personers CPR-numre blive regi-streret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernesbeskæftigelse, værdiskabelse mv. og for personers vedkommende deres beskæftigelse og uddannelsesniveau og– hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe. Målværdier er opstillet gennem be-regning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondsperioden 2007-2013.
2.A.7. Social innovation, tværnationalt samarbejde og ESF-bidrag til tematiske mål 1-791Prioritetsaksen forventes ikke at have indhold af social innovation eller transnationalt samar-bejde i forordningens forstand. For så vidt angår transnationalt samarbejde, henvises til demuligheder, som er beskrevet i afsnit 4.5.Den del af uddannelsesaktiviteterne, der retter sig mod beskæftigede eller ledige, forventes atbidrage til tematisk mål 1, 3 og 4 under regionalfondsprogrammet på udvalgte områder, fx in-den for grøn omstilling. Opkvalificering af arbejdsstyrken til faglært og højtuddannet niveauvil i øvrigt med fordel kunne tænkes sammen med virksomhedernes udarbejdelse af vækst-planer under regionalfondsprogrammets prioritetsakse 2 (forbedring af SMV’ers konkurren-ceevne).2.A.8. ResultatrammeTabel 6: Resultatramme for prioritetsaksenIndikator-type (im-plemente-ringstrin, fi-nansiel, out-put eller,hvor rele-vant, resul-tatindikator)FinansielIDDefini-tion afindika-tor orimple-menter-ingstrinMåle-en-hed,hvorrele-vantFondRegion-skategoriMilepæl for2018Mål for 2023M KTDatakildeForkla-ring påindika-torensrele-vans,hvor re-levant
12
Udgifter
EUR
ESF
Finansiel
12
Udgifter
EUR
ESF
Output
10
Delta-gere
Antal
ESF
Mere ud-viklederegionerOver-gangs-regionMere ud-viklederegionerOver-gangs-region
28.900.000
123.400.000
ERST
6.200.000
26.300.000
ERST
9.800
28.000
ERST
Output
10
Delta-gere
Antal
ESF
2.450
7.000
ERST
9091
For ESF omfatter denne liste de fælles outputindikatorer, hvor der er opstillet en målværdi.Som fastsat i artikel 9 (1)-9(7) i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene.
61/80Anm.: Målværdier er opstillet gennem beregning af enhedsomkostninger baseret på projekter i strukturfondspe-rioden 2007-2013.
2.A.9. InterventionskategorierTabel 7-11: InterventionskategorierESF, mere udviklede regionerTabel 7:Dimension 1 Interven-tionsområdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territoriellelever-ingsmekan-ismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekundærttema
Kode117118
€ sum30.977.181,1030.977.181,10
Kode0101
€ sum30.977.181,1030.977.181,10
Kode07040704
€ sum28.653.892,522.323.288,5828.653.892,522.323.288,58
Ikke relevant
Tabel 7-11: InterventionskategorierESF, overgangsregionerTabel 7:Dimension 1 Interven-tionsområdeTabel 8:Dimension 2FinansieringsformTabel 9:Dimension 3Territorium (område)Tabel 10:Dimension 6Territoriellelever-ingsmekan-ismerTabel 11:Dimension 7ESF Sekundærttema
Kode117118
€ sum7.908.151,997.908.151,99
Kode0101
€ sum7.908.151,997.908.151,99
Kode07040704
€ sum7.315.040,59593.111,407.315.040,59593.111,40
Ikke relevant
62/802.B. En beskrivelse af prioritetsaksen for teknisk assistance
2.B.1. PRIORITETSAKSE 5: Teknisk assistance2.B.2. Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategoriSom anført under punkt 2.A.0 om valget af fælles prioriteter for flere regionstyper, er bag-grunden for valg af en prioritet for TA for både overgangsregion og mere udviklede regioner,at de indholdsmæssige og administrative krav er ens for aktiviteterne i begge typer af regio-ner.Forvaltnings-, betalings- og revisionsmyndigheden for ERDF og ESF i begge typer af regio-ner er den samme.Der er allerede opbygget et fælles sagsflow for begge typer af regioner til behandling af an-søgninger, udstedelse af tilsagn og udbetaling af tilskud såvel fra ERDF som ESF. Der brugesi den forbindelse det samme IT systemer for opsamling og udveksling af data til rapportering,resultatopfølgning m.m. Tilsvarende har alle kontrolenheder adgang til disse IT systemer medhenblik på tilrettelæggelse og gennemførelse af kontroller.For de fælles informations- og kommunikationsopgaverne gælder ligeledes et behov for enensartet kommunikation i forhold til programmet indhold, muligheder og resultater uanset re-gionstypen.2.B.4. Specifikt mål og forventede resultaterSPECIFIKT MÅL 5:•Programmet skal gennemføres uden forsinkelse, ved effektiv sagsbehandling og pro-jektgennemførelse af høj kvalitet.Forventede resultater angives ikke, da teknisk assistance til socialfondsprogrammet ikke over-stiger 15 mio. EUR.2.B.5. ResultatindikatorerTeknisk assistance til socialfondsprogrammet overstiger ikke 15 mio. EUR.2.B.6. Understøttede foranstaltninger og deres forventede bidrag til de specifikke mål2.B.6.1. En beskrivelse af understøttede aktioner og deres forventede bidrag til de specifikkemålGenerelt vil der være tale om at gennemføre de nødvendige aktiviteter, som medlemsstaten erforpligtet til i henhold til forordningerne, jf. den generelle forordnings art. 114-116 om for-valtnings-, betalings- og revisionsmyndighedens opgaver, samt art. 104-107 om evaluering,information og kommunikation.Eksempelvis er der tale om:•At fastlægge udvælgelseskriterier og støtteberettigelsesregler.•At træffe afgørelse i sager der er indstillet til støtte eller afslag.•Forvaltningsmyndighedens tjek af indkomne projektregnskaber, herunder opfølgningpå aktiviteter og milepæle, samt videreformidling af tilskud til de endelige støttemod-tagere.•Vejledning af ansøgere og støttemodtagere om regler, dokumentationskravog forretningsgange.
63/80•••••••••At vedligeholde og udvikle IT systemer til brug for ansøgninger, sagsbehandling,økonomistyring, resultatmåling, information og kontrol af projekterne.At gennemføre kontrol af de støttede projekter og de administrative syste-mer/myndigheder.At støtte vækstfora, sekretariater og andre myndigheder, der får delegeret dele af for-valtningsopgaven, fx dele af arbejdet med information, vurdering og indstilling af an-søgninger samt opfølgning på og vurdering af resultater.At udarbejde de obligatoriske gennemførelses- og årsrapporter, herunder opfølgningpå resultatreserven og eventuelle særlige informationer om finansielle instrumentersamt efter behov afholdelse af årsmøde med Europa-Kommissionen.At nedsætte og sekretariatsbetjene overvågningsudvalg.At følge op på og om nødvendigt anmode om ændringer i partnerskabsaftale og pro-grammer.At udarbejde en kommunikationsstrategi og sikre information af ansøgere og offent-lighed.At udarbejde en evalueringsplan og sikre støtte til og gennemførelse af evalueringer.At sikre grundlaget for betalingsanmodninger. Fra 2015 og frem skal der som mini-mum årligt sendes en betalingsanmodning til Europa-Kommissionen.
Udgifterne vil bl.a. omfatte løn, ekstern konsulentbistand, udgifter til møder, seminarer, kon-ferencer og lign., udgifter til kurser og uddannelse, rejser og ophold, indkøb af materialer ogudstyr (herunder IT udstyr), samt yderligere driftsudgifter.2.B.6.2. Output indikatorer, der forventes at bidrage til resultater (efter prioritetsakse)Tabel 13: Output indikatorer for ERDF og ESF (efter prioritetsakse)ID252627
Indikator(navnpå indikator)SagsbehandlingstidN+3Årlig fejlrateStørre informationsak-tiviteter, jf. RFO1303/2013, art. 115 ogbilag XIIProgramevalueringergennemført af ekster-ne evaluatorerForvaltningsmyndig-hedens og revisions-myndighedens kon-trolbesøg hos projek-terneDeltagere i uddannel-sesaktiviteter
MåleenhedProcentEURProcent
Milepæl (2023)92(valgfri)---
DatakildeOpgøres i TASBetalingsanmodningerErklæringer fra revisions-myndighedOpgøres årligt af forvaltnings-myndighedenOpgøres årligt af forvaltnings-myndighedenOpgøres årligt af forvaltnings-myndigheden og revisionsmyn-dighedenOpgøres årligt af forvaltnings-myndigheden og central revisor
29
Antal
30
Antal
31
Antal
32
Antal
Anm.: For sagsbehandlingstider sigtes på, at 95 pct. af alle indstillede projekter skal være afgjort inden for 30 arbejdsdage ef-ter Erhvervsstyrelsens modtagelse af fyldestgørende oplysninger. For fejlrater sigtes på, at de årlige fejlrater er maksimalt 2pct.
92
Målværdier for output indikatorer under teknisk assistance er fakultative.
64/802.B.7. InterventionskategorierTabel 14-16: InterventionskategorierTabel 14: Dimension 1InterventionsområdeKode€ Sum1215.740.290,92122765.372,121231.148.058,18ESF, mere udviklede regionerTabel 15: Dimension 2FinansieringsformKode € Sum017.653.721,23Tabe1 16: Dimension 3Territorium (område)Kode€ Sum077.653.721,23
Tabel 14: Dimension 1InterventionsområdeKode€ Sum1211.465.436,54122195.391,54123293.087,31
ESF, overgangsregionerTabel 15: Dimension 2FinansieringsformKode € Sum011.953.915,39
Tabe1 16: Dimension 3Territorium (område)Kode€ Sum071.953.915,39
3. FINANSIERINGSPLANEN3.1. Samlet finansiel bevilling fra hver fond og beløb for resultatreservenTabel 17
Fond
Regionska-tegori
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Total
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
Hovedbe-løb
Resultat-reserve
ES1FESF
I mindre ud-viklede regi-oner
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2
I overgangs-regionerESF
4.513.887 288.120,5,991
4.644.737 296.472,6,792
5.078.071 324.132,2,673
6.129.042 391.215,4,256
6.251.674 399.043,0,304
6.376.756 407.027,0,310
6.504.334 415.170,2,257
39.498.504,56
2.521.181,14
3
I mere ud-viklede regi-onerESFESFESFTotal
16.126.96 1.029.380,4,7773
16.687.16 1.065.138,2,9406
19.016.70 1.213.831, 24.963.22 1.593.397, 25.462.64 1.625.275,0,77967,86528,8146
25.972.05 1.657.790,3,8967
26.491.62 1.690.954, 154.720.37,089286,12
9.875.769,33
4
20.640.85 1.317.501,2,762420.640.85 1.317.501,2,7624
21.331.90 1.361.610,0,736821.331.90 1.361.610,0,7368
24.094.77 1.537.964, 31.092.27 1.984.612, 31.714.32 2.024.318,2,44200,11993,115024.094.77 1.537.964, 31.092.27 1.984.612, 31.714.32 2.024.318,2,44200,11993,1150
32.348.81 2.064.817,670,2032.348.81 2.064.817,670,20
32.995.96 2.106.125, 194.218.81,331990,6832.995.96 2.106.125, 194.218.81,331990,68
12.396.950,4712.396.950,47
5
Total
3.2. Samlet finansiel bevilling pr. fond og national medfinansiering (EUR)Tabel 18a: FinansieringsplanPrioritetFondRegions-kategoriBasis for ud-regning af uni-onsstøtte (Sam-lede støttebe-rettigede udgif-ter eller støtte-berettigede of-fentlige udgif-ter)UnionsstøtteNationalt bi-dragVejledende fordeling af det natio-nale bidragSamlet finan-sieringMedfi-nan-sie-ringssatsT Samlet bidrag ekskl. resultat-i reservelInforEU-delNational delmationEIBbidrag(a)(b) = (c) + (d))(c)(d)(e) = (a) + (b)(f) =(a)/(e) (2)-25.376.381,04119.282.798,68144.659.179,72-980.459,330,600,600,500,52(g)(h)=(a)-(j)(i) = (b) – (k)(j)(k)= (b) *((j)/(a))ResultatreserveRe-sul-tat-reservens(EU-støt-te)an-delafdensam-ledeEU-støt-te tilpri-ori-tet-sak-sen
National Of-fentlig finansie-ring
National privatfinansiering (1)
EU-del
National del
(l)=(j)/(a)*100--6,296,296,29
Priorityaxis 1Priorityaxis 1Priorityaxis 1Priorityaxis 1Priorityaxis 2Priority
ESFESFESFESFESFESF
Less de-velopedTransiti-onMore de-velopedTotalLess de-velopedTransiti-
-25.376.381,04119.282.798,68144.659.179,72-980.459,33
-15.225.828,6259.641.399,3474.867.227,97-588.275,60
-10.150.552,4259.641.399,3469.791.951,76-392.183,73
-4.948.394,3029.075.182,1834.023.576,48-392.183,73
-5.202.158,1130.566.217,1635.768.375,28--
-14.267.727,1955.888.400,9670.156.128,15-551.257,73
-9.511.818,1355.888.400,9665.400.219,08-367.505,16
-958.101,433.752.998,394.711.099,82-37.017,87
638.734,293.752.998,394.391.732,67
24.678,58
6,29
67/80axis 2Priorityaxis 2Priorityaxis 2Priorityaxis 3Priorityaxis 3Priorityaxis 3Priorityaxis 3Priorityaxis 4Priorityaxis 4Priorityaxis 4Priorityaxis 4Priorityaxis 5Priorityaxis 5Priorityaxis 5Priorityaxis 5TotalTotalTotalTotalGrandtotalESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFESFonMore de-velopedTotalLess de-velopedTransiti-onMore de-velopedTotalLess de-velopedTransiti-onMore de-velopedTotalLess de-velopedTransiti-onMore de-velopedTotalLess de-velopedTransiti-onMore de-veloped4.608.692,355.589.151,69-14.058.936,8666.084.653,0180.143.589,87-26.360.506,62123.908.724,39150.269.231,01-3.256.525,6415.307.442,4618.563.968,10-70.032.809,50329.192.310,90399.225.120,40399.225.120,402.304.346,182.892.621,78-8.435.362,1233.042.326,5141.477.688,62-15.816.303,9761.954.362,2077.770.666,17-1.953.915,397.653.721,239.607.636,61-42.019.685,70164.596.155,45206.615.841,15206.615.841,152.304.346,182.696.529,91-5.623.574,7533.042.326,5138.665.901,25-10.544.202,6561.954.362,2072.498.564,85-1.302.610,267.653.721,238.956.331,49-28.013.123,80164.596.155,45192.609.279,25192.609.279,252.304.346,182.696.529,91-3.374.144,8519.825.395,9023.199.540,75-7.908.151,9946.465.771,6554.373.923,63-1.302.610,267.653.721,238.956.331,49-17.925.485,13105.324.417,13123.249.902,26123.249.902,26---2.249.429,9013.216.930,6015.466.360,50-2.636.050,6615.488.590,5518.124.641,21-----10.087.638,6759.271.738,3169.359.376,9969.359.376,994.608.692,355.589.151,69-14.058.936,8666.084.653,0180.143.589,87-26.360.506,62123.908.724,39150.269.231,01-3.256.525,6415.307.442,4618.563.968,10-70.032.809,50329.192.310,90399.225.120,40399.225.120,400,600,500,520,520,600,500,520,600,500,520,600,500,520,500,522.159.342,752.710.600,48-7.904.558,0030.963.103,0238.867.661,02-14.821.046,2558.055.818,1772.876.864,42-1.953.915,397.653.721,239.607.636,61-39.498.504,56154.720.386,12194.218.890,68194.218.890,682.159.342,752.526.847,90-5.269.705,3330.963.103,0236.232.808,36-9.880.697,5058.055.818,1767.936.515,67-1.302.610,267.653.721,238.956.331,49-26.332.336,37154.720.386,12181.052.722,49181.052.722,49145.003,43182.021,30-530.804,122.079.223,482.610.027,60-995.257,723.898.544,034.893.801,75-----2.521.181,149.875.769,3312.396.950,4712.396.950,47663.505,153.898.544,034.562.049,18-----1.680.787,439.875.769,3311.556.556,7511.556.556,756,006,006,006,006,296,296,29----353.869,412.079.223,482.433.092,896,296,296,29145.003,43169.682,016,296,29
(1) Udfyldes kun, hvor prioritetsakser angives i samlede omkostninger.(2) Denne sats kan afrundes til nærmeste hele tal i tabellen. Den nøjagtige sats for refusion er forholdet (f).
68/80Tabel 18C: Finansieringsplan opgjort på prioritetsakse, fond, regionskategori og tematisk målPrioritetsakse Fond12345TotalESFESFESFESFESFRegionskategoriTransitionMore developedTransitionMore developedTransitionMore developedTransitionMore developedTransitionMore developed
Tematisk mål8888991010
Union support15.225.828,6259.641.399,34588.275,602.304.346,188.435.362,1233.042.326,5115.816.303,9761.954.362,201.953.915,397.653.721,23206.615.841,15
National counterpart10.150.552,4259.641.399,34392.183,732.304.346,185.623.574,7533.042.326,5110.544.202,6561.954.362,201.302.610,267.653.721,23192.609.279,25
Total funding25.376.381,04119.282.798,68980.459,334.608.692,3514.058.936,8666.084.653,0126.360.506,62123.908.724,393.256.525,6415.307.442,46399.225.120,40
Tabel 19: Vejledende støttebeløb, der skal bruges til mål vedrørende klimaforandringer (genereres automatisk af SFC)
Prioritetsakse1.Total
Vejledende støttebeløb. der skal bruges tilmål vedrørende klimaforandringer (EUR)
Andel af samlet allokering til det operatio-nelle program (%)
69/80
4. INTEGRERET TILGANG TIL TERRITORIEL UDVIKLINGDer henvises til beskrivelsen i partnerskabsaftalen.4.1 LokaludviklingsstrategierDer henvises til partnerskabsaftalen.4.2. Bæredygtig byudviklingDer henvises til partnerskabsaftalen og regionalfondsprogrammet.4.3. Integreret territorial investering (ITI)Ikke relevant.4.4. Interregionale og transnationale indsatser, hvor støttemodtagere befinder sig imindst én anden medlemsstatIkke relevant. Der henvises til beskrivelsen under 4.5.4.5. Programmets bidrag til makro-regionale og havstrategierHandlingsplanen for Østersø-strategien indeholder en række mål og delmål93. Danmark vilunderstøtte implementeringen af strategien via bl.a. den indsats, der gennemføres under Soci-alfonden. Programmet understøtter således med sit overordnede fokus på vækst og konkur-renceevne de to delmål under strategien om implementering af EU 2020-strategien og Øster-sø-regionens konkurrenceevne. Også fiskeriudviklingsprogrammet kan yde et væsentligt bi-drag, idet det understøtter delmålene om rent vand i havet, rig og sund natur og bedre samar-bejde.Karakteren af socialfondsprogrammets forventede, konkrete bidrag til handlingsplanen illu-streres nedenfor, hvor den overordnede sammenhæng mellem investeringsprioriteter, mål ogindikatorer i hhv. programmet og Østersø-strategiens handlingsplan er vist.ESF investeringsprioritetDelmål ihandlings-planen-Bidrag tilimplemen-tering afEU 2020Forbedretkonkurren-ceevneBidrag tilimplemen-tering afEU 2020Forbedretkonkurren-ceevneBidrag tilimplemen-tering afEU 2020Forbedretkonkurrenceevne
Resultatindikator ESF-programmet
Indikator i Øster-sø-handlingsplanen-Beskæftigelses-rateProduktivitet
Selvstændig virksomhed, iværksætteriog virksomhedsetablering
-
Arbejdsstyrkens, virksomheders ogiværksætteres tilpasning til forandrin-ger
-
-
Modernisering og styrkelse af arbejds-markedets institutioner, såsom offentli-ge og private arbejdsformidlinger ogforbedring af matchning til arbejds-markedets behov, herunder gennem ak-tioner, som fremmer arbejdskraftensmobilitet på tværs af landegrænser oggennem mobilitetsordninger og bedre93
-
-
Deltagere, der opnår formelle færdighederumiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der fuldfører rådgivnings-/vejledningsforløbDeltagere, som har startet en ny virksomhedumiddelbart efter deltagelsenDeltagere i rådgivningsprojekter, som er selv-stændige 6 måneder efter deltagelsenDeltagere med forøget kompetenceniveauumiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der kommer i arbejde, herundersom selvstændige erhvervsdrivende, umid-delbart efter deltagelsenDeltagere, der er kommet i arbejde, herundersom selvstændige erhvervsdrivende, inden for6 måneder efter deltagelsenAntal kvalificerede kandidater, der præsente-res for virksomhederProcent jobcentre, der anvender EURES ser-vices for danske kandidaterTilfredshed blandt brugere/modtagere afydelserneAntal stillinger på www. eures.dk
-
-
Beskæftigelses-rateProduktivitet
-
-
Beskæftigelses-rateProduktivitet
-
Europa-Kommissionen, februar 2013
70/80samarbejde mellem institutioner og re-levante interessenter.Aktiv inklusion, herunder, herundermed henblik på at fremme lige mulig-heder og aktiv deltagelse og forbedringaf beskæftigelsesevnen
-
Bidrag tilimplemen-tering afEU 2020
Forbedre arbejdsmarkedsrelevansen afuddannelsessystemer, lette overgangenfra skole til arbejdsmarked, styrke er-hvervsuddannelsessystemerne og dereskvalitet, herunder via mekanismer tilforudsigelse af efterspurgte færdighe-der, tilpasning af læseplaner samt etab-lering og udvikling af arbejdsbaseredelæringssystemer, herunder systemermed kombineret teoretisk og praktisklæring samt praktikpladsordningerForbedre lige adgang til livslang læringfor alle aldersgrupper i formelt, ikke-formelt og uformelt regi, forbedre ar-bejdsstyrkens viden, færdigheder ogkompetencer og fremme fleksible læ-ringsveje, herunder via erhvervsvejled-ning og validering af erhvervede kom-petencer
-
-
Bidrag tilimplemen-tering afEU 2020Forbedretkonkurren-ceevne
Deltagere, der opnår formelle færdighederumiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der er i gang med en uddannelseeller erhvervsuddannelse umiddelbart efterdeltagelsenDeltagere, der er beskæftiget i socialøkono-miske virksomheder umiddelbart efter delta-gelsenErhvervsinaktive deltagere, der er jobsøgendeumiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der kommer i arbejde, herundersom selvstændige erhvervsdrivende, umid-delbart efter deltagelsenDeltagere, der er kommet i arbejde, herundersom selvstændige erhvervsdrivende, inden for6 måneder efter deltagelsenDeltagere, der er i gang med en uddannelseeller erhvervsuddannelse umiddelbart efterdeltagelsenDeltagere, der opnår formelle færdighederumiddelbart efter deltagelsen
-
Beskæftigelses-rateProduktivitet
-
-
Beskæftigelses-rateProduktivitet
-
-
-
Bidrag tilimplemen-tering afEU 2020Forbedretkonkurren-ceevne
Deltagere, der er i gang med en uddannelseeller erhvervsuddannelse umiddelbart efterdeltagelsenDeltagere, der opnår formelle færdighederumiddelbart efter deltagelsenDeltagere, der har fuldført erhvervsfagliguddannelse (ISCED 3B og 3C) umiddelbartefter deltagelsenDeltagere har fuldført videregåendeuddannelse (ISCED 5-8) umiddelbart efterdeltagelsen
-
Beskæftigelses-rateProduktivitet
-
Programmets resultatindikatorer er ikke udvalgt med Østersø-strategien for øje, men da deflugter med handlingsplanens indikatorer, vil de kunne anvendes til at illustrere, om og i hvil-ket omfang projekterne bidrager til at realisere Østersø-strategien.I praksis vil det under behandlingen af det enkelte projekt blive vurderet, om projektet under-støtter Østersø-strategiens mål og delmål og dermed skal tildeles den særlige områdetype formakroregionale samarbejdsområder, som indgår i kategoriseringssystemet.Der vil således ikke blive afsat særskilte midler til projekter under Østersø-strategien, men re-sultatet af den regionale, strategiske prioritering af Østersø-regionen i form af effekter af kon-krete projekter, der understøtter Østersø-strategien, vil kunne opgøres. Dette vil kunne skeforbindelse med den årlige rapportering til Europa-Kommissionen og i andre situationer.Der forudses to muligheder for at støtte transnationale aktiviteter under dette program:a) Projekter, som på ansøgningstidspunktet har eksplicit fokus på Østersø-strategien.Disse projekter vil på ansøgningstidspunktet kunne beskrive partnerskabskredsen i bå-de eget land og de lande, der samarbejdes med. De regionale vækstfora kan vælge atgive sådanne projekter forrang for andre projekter i deres regionale udvælgelses-kriterier.
71/80b) Projekter, som allerede har opnået bevilling fra strukturfondene, vil kunne ansøge omtillægsbevilling til en transnational overbygning. En sådan projektudvidelse med ettransnationalt element vil være aktuel, hvis projektet undervejs i dets forløb ser mulig-heder for at samarbejde med tilsvarende projekter i andre Østersø-lande. Da dette ty-pisk betyder større omkostninger til samarbejdsaktiviteter, vil sådanne kunne støttes,ligesom projektets løbetid vil kunne forlænges. For projekter, som er indstillet af et re-gionalt vækstforum, vil en tillægsbevilling forudsætte en positiv indstilling fra det på-gældende vækstforum til forvaltningsmyndigheden.For både a) og b) gælder, at der ikke vil være mulighed for, at aktører fra andre lande kan fåstøtte som økonomiske partnere, dvs. der vil ikke kunne udbetales støtte fra de danske struk-turfondsprogrammer på baggrund af disse partneres ikke-fakturerede udgifter. Udenlandskeaktører kan derimod være leverandører til projekter under programmerne.Projekterne skal for at være støtteberettigede ligge inden for rammerne i prioritetsakse 1-4 ogi øvrigt opfylde programmets krav og vejledende principper. Finansiering til sådanne projek-ter vil som for øvrige projekter bestå af bidrag fra Den Europæiske Socialfond og en nationalmedfinansiering på mindst 50 pct. af projektets udgifter.
5.DET SPECIFIKKE BEHOV I GEOGRAFISKE OMRÅDER,DER ER MEST BERØRT AFFATTIGDOM ELLER HOS MÅLGRUPPER MED STØRST RISIKO FOR FORSKELS-BEHANDLING ELLER SOCIAL UDSTØDELSE
5.1. Geografisk område mest berørt af fattigdom/målgrupper med størst risiko for for-skelsbehandlingDer henvises til partnerskabsaftalen.5.2. Det operationelle programs strategi om at adressere de specifikke behov i geografi-ske områder/målgrupper mest berørt af fattigdomDer henvises til partnerskabsaftalen.
6. DE SPECIFIKKE BEHOV I GEOGRAFISKE OMRÅDER,DER LIDER AF SVÆREELLER PERMANENT NATURLIGE ELLER DEMOGRAFISKE HANDICAP
Af lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremgår det, at de regionale vækstfora hartil opgave at overvåge den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder. Vækstforaskal udarbejde et bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der omhandler de er-hvervs- og vækstrettede dele. Som led i bidraget til vækst- og udviklingsstrategien skal vækst-foraene beskrive indsatsen for yderområderne. I vækstforas beskrivelse af yderområderne kanfølgende indgå:••••Styrker og udfordringer i yderområderne.Indsatser, der skal skabe kobling mellem yderområderne med vækstforums indsatser indenfor prioriterede regionale styrkepositioner.Særlige indsatsområder, hvor der er lokale potentialer.Beskrivelse af hvordan lokale og regionale ressourcer kan inddrages i udmøntningen afindsatsen.
Yderområdeindsatsen forventes evalueret af eksterne evaluatorer som led i DanmarksVækstråds opfølgning på yderområdeindsatsen. Dermed fastholdes fokus på resultatskabelseog erfaringsudveksling mellem relevante aktører.
72/80Yderområderne for 2014-2020 er udpeget ved at kombinere et erhvervsindkomstkriteriummed et afstands-/køretids-kriterium, således at yderområderne er kommuner, der opfylder føl-gende to kriterier:•Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet(gennemsnit over seneste 3 år)•Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret vedat have mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg,Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør).23 kommuner opfylder disse to kriterier, jf. figur 13: Bornholm, Frederikshavn, Guldborg-sund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred,Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerlands,Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Hertil kommer de af de 27 småøer94, som ikke er en del af denævnte kommuner. I alt bor der ca. 940.000 personer i disse områder.Figur 13. Yderområde-kommuner defineret som kommuner med en erhvervsindkomst pr. ind-bygger under 90 pct. af landsgennemsnit og med mindst ½ times kørsel til en større by (23kommuner).
Kilde: Danmarks Statistik, MBBL og egne beregninger.
Agersø, Avernakø, Bjørnø, Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Tunø,Venø, Årø.
94
73/80
7. MYNDIGHEDER
OG ORGANER,SOM ER ANSVARLIGE FOR FORVALTNING,KONTROL OG REVISION OG RELEVANTE PARTNERES ROLLER
7.1. Relevante myndigheder og organerTabel 23: Relevante myndigheder og organerMyndighed/OrganForvaltningsmyndighedNavn på myndighed/organErhvervsstyrelsen, Afdeling forerhvervsudvikling oginternationale forhold, Område forregional erhvervsudviklingVejlsøvej 29, 8600 SilkeborgErhvervsstyrelsen,AdministrationssekretariatetLangelinie Allé 172100 København ØErhvervsstyrelsen, Afdeling forerhvervsvilkår og reguleringLangelinie Allé 172100 København ØErhvervsstyrelsen,AdministrationssekretariatetLangelinie Allé 172100 København ØAnsvarlig formyndighed/organPreben Gregersen (regionalchef)
Attesteringsmyndigheden, hvis dette ermuligt
Lars Øllgaard (vicedirektør)
Revisionsmyndighed
Victor Kjær (vicedirektør)
Organ til hvilket betalinger fraKommissionen udstedes
Lars Øllgaard (vicedirektør)
7.2. Involvering af de relevante partnere7.2.1. Tiltag for at involvere de relevante partnere i forberedelse, implementering, overvåg-ning og evaluering af programmet1) Kort sammenfatning af involveringen af partnere i programmeringsprocessenErhvervsstyrelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet) og NaturErhvervstyrelsen (Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri) har som forvaltningsmyndigheder for hhv. Regionalfondenog Socialfonden samt Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden lagt vægt på at inddragede aktører, der enten har en væsentlig faglig interesse i og viden om de udfordringer, der skaladresseres via ESI-fondene, eller som skal medvirke i implementeringen af programmerne.Den samlede proces vedrørende udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og programmerne forESI-fondene er beskrevet i partnerskabsaftalen. I det følgende beskrives kun processen vedrø-rende de operationelle programmer.Den 28. september 2012 blev der afholdt en opstartsworkshop om socialfondsprogrammet ogregionalfondsprogrammet. Den fælles strategi på tværs af ESI-fondene blev diskuteret i Dan-marks Vækstråd den 8. november 2012 i lyset af præsentationen af Europa-Kommissionenspositionspapir.Erhvervsstyrelsen har orienteret om status for arbejdet med programmerne på møder medovervågningsudvalget for regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet den 15. no-vember 2012, 7. juni 2013 og 15. november 2013.Der har som led i programmeringsprocessen været etableret en tværministeriel følgegruppe(embedsmænd) med deltagelse af Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesmini-steriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Klima-, Energi- ogBygningsministeriet, Miljøministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervis-ningsministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Nordisk Samarbejde, Ministe-
74/80riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervs- ogVækstministeriet. Den tværministerielle embedsmandsgruppe har afholdt fire møder og haftde operationelle programmer i skriftlig høring.Erhvervsstyrelsen har afholdt bilaterale møder med relevante ministerier, organisationer ogforeninger, ligesom styrelsen har holdt oplæg om regionalfondsprogrammet og socialfonds-programmet for dels de brede vækstforumsekretariater (med deltagelse af embedsmænd forregionerne, kommunerne, erhvervsorganisationer, viden- og uddannelsesinstitutioner og ar-bejdsmarkedsparter), dels de regionale vækstfora (politisk niveau). Der har løbende været af-holdt møder om programmerne med de regionale vækstforumsekretariater (28. januar 2013, 8.marts 2013, 29. april 2013, 21. juni 2013 samt 2. december 2013). Programudkast har været ioffentlig høring i perioden 9. juli - 3. september 2013.Inddragelsen af partnerskabet er sket via præsentation af forordningsmæssige rammer og pro-gramudkast, som partnerskabet har haft mulighed for at kommentere på og medvirke til kvali-ficeringen af, hvorefter nye udkast er blevet udarbejdet. Inddragelsen af partnerskabet har så-ledes været en iterativ proces, der har tilstræbt at fastlægge indholdet i de operationelle pro-grammer under hensyntagen til de relevante interesser set i lyset af bl.a. de danske udfordrin-ger og den øvrige nationale indsats. Sideløbende med udarbejdelsen af de operationelle pro-grammer har en ekstern evaluator (Cowi) foretaget ex ante evaluering af programmerne. Exante-evalueringerne er foregået i en interaktiv og iterativ proces mellem evaluator og Er-hvervsstyrelsen.2) Involvering af partnere, jf. art. 5, i implementering, overvågning og evaluering af pro-grammetDet nationale partnerskab er sammen med Europa-Kommissionen en del af implementerin-gen, monitoreringen og evalueringen af indsatsen.På regionalt niveau vil de regionale vækstfora være omdrejningspunktet for erhvervs-udviklingen, og vækstfora er formelt knyttet til forvaltningen via deres rolle som bemyndige-de organer, jf. artikel 123(6) i forordningen om fælles bestemmelser for fondene95. I denegenskab modtager vækstforumsekretariaterne teknisk assistance. Hvert vækstforum inklude-rer kommunalpolitiske repræsentanter, som derved har medbestemmelse over disponeringenaf strukturfondsmidlerne. I vækstfora deltager også regionen, arbejdsmarkedets parter, er-hvervsorganisationer samt viden- og uddannelsesinstitutioner. De regionale beskæftigelsesrådog de regionale vækstfora har gensidig observatørstatus i rådene.Der afsættes midler i størrelsesordenen 7,5 pct. under regionalfondsprogrammet og social-fondsprogrammet til en national pulje, der udmøntes centralt.96Relevante tværregionale pro-jekter med afsæt i fx vækstplanerne, regeringens kommende strategi for Danmark som pro-duktionsland og fx Østersøstrategien vil kunne støttes. Hermed vil regeringen have mulighedfor at igangsætte projekter, der har interesse i flere regioner, og regeringen vil kunne indgå isamarbejder med vækstfora med et finansielt bidrag. En national pulje skal udmøntes indenfor de rammer, som fremgår af de operationelle programmer.Overvågningsudvalget for regionalfonds- og socialfondsprogrammet følger implementeringenaf programmerne. Dette sker dels via halvårlige møder, og dels ved, at udvalgets medlemmerEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013.Ekskl. TA, byindsats og EURES. Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for den nationale pulje. Jf. Lovom Administration af Regionalfonden og Socialfonden træffer erhvervs- og vækstministeren afgørelse om an-vendelsen af den nationale pulje efter høring af Danmarks Vækstråd.9695
75/80har mulighed for at foreslå evaluerings- og analysetiltag til sikring af programmernes succes-fulde gennemførelse, ligesom udvalget kan kræve andre former for tilpasninger eller revisionaf programmerne. I forbindelse med drøftelse af udvalgte emner, fx evalueringer, udvælgel-seskriterier eller kommunikation, vil udvalgets medlemmer blive inviteret til at deltage i un-dergrupper, som følger forvaltningsmyndighedens arbejde mere detaljeret.I overvågningsudvalget deltager relevante ministerier, de regionale vækstfora og regionale(Danske Regioner) og kommunale parter (KL), relevante interesseorganisationer, arbejdsmar-kedets parter og Europa-Kommissionen. Interesseorganisationerne inkluderer fx Sammenslut-ningen af Danske Småøer, Institut for Menneskerettigheder og handicaporganisationer, mensarbejdsmarkedets parter er repræsenteret ved fagforeninger og erhvervsorganisationer. For pe-rioden 2014-2020 vil også de ansvarlige myndigheder for det nationale kontaktpunkt og dedanske prioritetsområder og for Østersø-strategien blive inviteret til at deltage.7.2.2. GlobaltilskudGlobaltilskud vil ikke blive anvendt under programmet.7.2.3. Øremærkning for kapacitetsopbygningIkke relevant.
8. KOORDINATION MELLEM FONDENE, LANDDISTRIKTSFONDEN, HAV-OGFISKERIFONDEN OG ANDRE UNIONS-OG NATIONALE FINANSIERINGSKILDER,OG MEDEIBDer henvises til partnerskabsaftalen.
9. EX-ANTE KONDITIONALITETERDer henvises til partnerskabsaftalen.
10. REDUKTION AF STØTTEMODTAGERS ADMINISTRATIVE BYRDERDer henvises til partnerskabsaftalen.
11. HORISONTALE PRINCIPPER11.1. Bæredygtig udviklingGrundlæggende er det hensigten under Socialfonden at bidrage positivt til bæredygtig udvik-ling, jf. artikel 8 i den generelle forordning. Socialfonden kan således ikke anvendes til at im-plementere allerede gældende krav til reduktion af miljøpåvirkninger, herunder fx implemen-tering af lovbundne krav til enkelvirksomheders miljøindsats eller oprydning efter tidligereforurening.En screening af behovet for miljøvurdering af programmet har vist, at de foreslåede indsatserikke vurderes at medføre fysiske effekter på miljøet gennem anlægsaktiviteter og lignende.Der er ikke mulighed for at yde tilskud til anlægsinvesteringer under programmet.Hensynet til dette horisontale princip vurderes derfor ikke at være relevant for programmet.Skulle det mod forventning vise sig at tiltag, der er finansieret under Socialfonden, har en ne-gativ indvirkning på miljøet, vil ansvaret for oprydning eller lignende alene være støttemod-tagers.
76/8011.2. Lige muligheder og ikke-diskriminationIkke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i detdanske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed,som projekterne skal overholde97. Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’sHandicap-konvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene byg-ninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand.Der er under socialfondsprogrammet mulighed for, hvis det skulle vise sig relevant, at der kanlaves særligt målrettede indsatser på visse områder. Indsatserne vil kunne gennemføres underalle prioritetsakser, men mulighederne er særligt eksemplificeret under f.eks.Vejledning ogstøtte til iværksættereogVækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne(prioritetsakse 1)og underUngdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer(prioritetsakse 3). Især un-der prioritetsakse 3, social inklusion, vil der kunne iværksættes særlige indsatser for at forbed-re beskæftigelses-, eller uddannelsessituationen blandt fx kvinder, handicappede eller mændmed anden etnisk baggrund end dansk, jf. også afgrænsningen af målgruppen under denneprioritetsakse.Den målretning af indsatsen, som særligt skal tilgodese de horisontale principper, vil ske in-den for rammerne af hver prioritetsakse og vil bero på en konkret vurdering af behovene fore-taget af det regionale vækstforum i området.I implementeringen af programmet vildet ved udvælgelsen af projekter skulle sikres, at princip-perne om ikke-diskrimination og lige muligheder, herunder tilgængelighed, overholdes. Vurderesflere ansøgninger som værende i øvrigt af samme kvalitet, skal der således gives prioritet til an-søgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.Derudovervil kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide og socialfondsforordningen om regi-strering af diverse deltagerkarakteristika blive opfyldt, og det vurderes ikke nødvendigt at ind-føre yderligere overvågnings- og evalueringstiltag.Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps,alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Socialfon-den. Disse personlige forhold - bortset fra alder, hvis ansøgningen kommer fra en person un-der 18 år – vil ikke indgå i vurderingen af en ansøgning. Alene forhold, der har betydning forgennemførelsen af projektet eller overholdelse af ansøgningsbetingelserne, vil kunne indgå ivurderingen.TilgængelighedDen danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betin-gelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myn-digheder, der er indgang til fondene, jf. kapitel 2 i partnerskabsaftalen. Erhvervsstyrelsenshjemmeside overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede, jf.FN’s handicapkonventions artikel 9.11.3. Ligestilling mellem mænd og kvinderI henhold til dansk lov98er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver ar-bejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes derfor at være tilstrækkelige til at sikre ligebe-handling mellem mænd og kvinder, og indsatsen under programmet er som udgangspunkt til-Lov om etnisk ligebehandling, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, lov om ligestillingaf kvinder og mænd, lov om lige løn til mænd og kvinder m.fl.98Lov om ligestilling af kvinder og mænd97
77/80rettelagt uden at have kønspolitiske formål. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at op-stille yderligere bestemmelser herom i programmet eller særlige monitorerings- eller evalue-ringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide og social-fondsforordningens bilag om fælles indikatorer. Hensynet til ligestilling mellem mænd ogkvinder vil i øvrigt blive iagttaget ved udvælgelsen af projekter, jf. afsnit 11.2 ovenfor.Den overordnede koordinering og overvågning af programmerne foretages af overvågnings-udvalget for regionalfonds- og socialfondsprogrammet, jf. afsnit 7.2.1. Ved nedsættelsen afudvalget vil der blive indført procedurer, der bl.a. sikrer ligelig fordeling af mænd og kvinder.Ved etableringen af regionale vækstfora vil hensynet til en ligelig fordeling mellem mænd ogkvinder tilsvarende skulle iagttages.
12. SEPARATE ELEMENTER– PRÆSENTERET SOM BILAG I PRINTET DOKUMENT12.1. En liste med store projekter, for hvilke implementering er planlagt i løbet af pro-grammeringsperiodenStore projekter forudses ikke gennemført under programmet.12.2. Det operationelle programs resultatrammeTabel 28: Det operationelle programs resultatramme, opdelt efter fond og regionskate-gori (genereres automatisk i SFC-databasen)12.3. Relevante partnere involveret i forberedelsen af det operationelle programListen nedenfor indeholder partnere, som har været involveret i programmeringsprocessen viamøder, uformelle skriftlige høringer, invitationer til og deltagelse i workshop.Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)Akademikernes Centralorganisation (AC)A-kasse for højtuddannet i erhvervslivetA-kassen for selvstændige (ASE)Arbejderbevægelsens ErhvervsrådArbejdsmarkedsstyrelsenBAT-KartelletBeskæftigelsesministerietBL, Danmarks Almene BoligerBornholms RegionskommuneCO-industriDANAK, Den Danske Akkrediterings- og MetrologifondDANIAmet SecretariatDanmarks EksportrådDanmarks IdrætsforbundDanmarks RederiforeningDanmarks StatistikDanmarks VækstrådDansk Arbejdsgiverforening (DA)Dansk ByggeriDansk ErhvervDansk Erhvervsfremme (DEF)Dansk IndustriDansk Iværksætter ForeningDansk MetalDansk OpfinderforeningDansk TurismefremmeDanske Advokater
78/80Danske ArkitektvirksomhederDanske HandicaporganisationerDanske HavneDanske RegionerDanske Restauranter og CaféerDanske RevisorerDanske UniversiteterDatatilsynetDet Centrale HandicaprådDomstolsstyrelsenDS Håndværk & IndustriErhvervsankenævnetErhvervs- og VækstministerietEuropa-Kommissionen, DG BeskæftigelseEuropa-Kommissionen, DG RegionalpolitikFagligt Internationalt Center (FIC)FinansministerietFinansrådetFinanstilsynetForbrugerrådetForeningen Af Erhvervsservice LeverandørerForeningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I.Foreningen NydanskerForsikring og PensionForsknings- og InnovationsstyrelsenForsvarsministerietFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)HKHORESTAHåndværksrådetIngeniørforeningen i DanmarkInstallatørernes organisationIT-BranchenJustitsministerietKommunernes LandsforeningKlima-, Energi- og BygningsministerietKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKultur- og kirkeministerietLandbrug og FødevarerLanddistrikternes FællesrådLandsforeningen af LandsbysamfundLandsorganisationen i DanmarkLedernes HovedorganisationLHM A/SLOMiljøministerietMinisteriet for børn, ligestilling, integration og sociale forholdMinisteriet for By, Bolig, Landdistrikter og Nordisk samarbejdeMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Klima, Energi og BygningerMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsenPatent- og VaremærkestyrelsenRealkreditforeningenRealkreditrådetRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion Sjælland
79/80Region SyddanmarkRigsrevisionenRøde KorsRådet for Socialt UdsatteSammenslutningen af Danmarks Godkendte Serviceinstitutter (GTS)Sammenslutningen af Danske SmåøerSekretariatet for Nordsø-programmetSikkerhedsstyrelsenSkatteministerietStatens ByggeforskningsinstitutStatsministerietSøfartsstyrelsenTekniq, Installatørernes organisationTransportministerietUddannelses- og forskningsministerietUdenrigsministerietUndervisningsministerietVisitDenmarkVækstFondenVækstforum, Bornholms RegionskommuneVækstforum, Region HovedstadenVækstforum, Region MidtjyllandVækstforum, Region NordjyllandVækstforum, Region SjællandVækstforum, Region SyddanmarkØkonomi- og IndenrigsministerietÖresundskomiteen3F, Fagligt Fælles Forbund
80/80Bilag (uploaded i SFC 2014 som separat fil):1. Udkast til ex-ante evaluering, med sammenfatning2. Figurer i programmet3. ESF-programmet i word-udgave inkl. figurer
