Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 216
Offentligt
Nationalt program for EU’s RegionalfondDANMARK
20. marts 2014
Innovativ og bæredygtig væksti virksomheder
1
1
FOR REGIONALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TILEU-STRATEGIEN FOR INTELLIGENT,BÆREDYGTIG OG INKLUSIV VÆKST OG TIL OPNÅEL-SE AF ØKONOMISK,SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED
STRATEGI
1.1 Strategi for regionalfondsprogrammets bidrag til EU-strategien for intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst og til opnåelse af økonomisk, social og terri-torial samhørighed1.1.1 Regionalfondens rolle i den samlede indsats mod opnåelse af 2020-måleneDet overordnede formål med det danske regionalfondsprogram 2014-2020 er at medvirke til at styr-ke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri EU 2020-målene om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge jobskabelsen (antal arbejdsti-mer) og produktivitetsudviklingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime).Regionalfondsprogrammet opstiller rammerne for den regionale indsats for vækst og erhvervsud-vikling, men det er de regionale vækstfora, som afgør, hvilke konkrete projekter der skal igangsæt-tes. På den måde skal regionalfondsmidlerne bidrage til at implementere de regionale vækst- ogudviklingsstrategier og få størst mulig økonomisk vækst ud af de aktiver og ressourcer, som hverenkelt region rummer. Udmøntningen af regionalfondsindsatsen understøtter og supplerer den nati-onale vækstindsats ved at være ’stedbaseret’, dvs. at tage afsæt i hver enkelt regions særlige styrkerog udviklingsbehov1og mulighed for at bidrage til jobskabelse og produktivitetsudvikling.Regionalfondsindsatsen fokuserer på fire specifikke mål primært rettet mod små og mellemstorevirksomheder (SMV’er):••••
Øge antallet af innovative SMV’erØge antallet af vækstvirksomhederForbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV’erEnergiforbrug i byer med over 30.000 indbyggere reduceres
Alle fire specifikke mål vil bidrage til det overordnede mål om at styrke den økonomiske vækst iDanmark (uddybes nedenfor og i kapitel 2).De specifikke mål er udvalgt, så regionalfondsprojekterne samtidig vil bidrage til at indfri de dan-ske EU 2020-mål, dvs. primært målene vedrørende øget beskæftigelse, forskning og udvikling samtklima- og energimålet. De to øvrige EU 2020-mål vedr. uddannelse og social inklusion bidragersocialfondsindsatsen til.Regionalfondsprogrammet er bygget op omkring fire såkaldte prioritetsakser, som hver skal bidragetil mindst et tematisk mål, dvs. et overordnet mål for indsatsen. Under hvert tematisk mål beskrivesen investeringsprioritet, der i henhold til forordningerne beskriver, hvilke aktiviteter der kan medfi-nansieres.
1
Indsatsen vedr. bæredygtig byudvikling udmøntes ikke af de regionale vækstfora, jf. kapitel 2.
2
Figur 1. Regionalfondens prioritetsakser, specifikke mål og sammenhæng til EU2020-målPrioritetsakse 1Styrket innovation iSMV’erForskning og udviklingudgør 3 pct. af BNPPrioritetsakse 2Flere vækstvirksomhederStrukturel beskæftigel-sesfrekvens på 80 pct.Prioritetsakse 3Energi- og ressourceeffek-tive SMV’erUdledning i de ikke-kvote regulerede sekto-rer skal gradvis reduce-res op til 20 pct. fremmod 2020 i forhold til2005Prioritetsakse 4Bæredygtig grøn byudvik-lingUdledning i de ikke-kvote regulerede sekto-rer skal gradvis reduce-res op til 20 pct. fremmod 2020 i forhold til2005
Øge antallet af innova-tive SMV’er
Øge antallet af vækst-virksomheder
Forbedre energi- ogressourceeffektivitet iSMV’er
Energiforbrug i byermed over 30.000 ind-byggere reduceres
1. Styrke forskning,teknologisk udvikling oginnovation
3. Fremme små og mel-lemstore virksomhe-ders konkurrenceevneUdvikle og gennemførenye forretningsmodellerfor SMV, navnlig medhensyn til internationalise-ring
4. Støtte overgangen tilen lavemissions-økonomi i alle sektorer
1. Styrke forskning,teknologisk udvikling oginnovationFremme erhvervslivets net-værkssamarbejde, klynger ogåben innovation ved hjælp afintelligent specialisering, samtstøtte til teknologisk og an-vendt forskning
Fremme erhvervslivetsnetværkssamarbejde,klynger og åben innovationved hjælp af intelligentspecialisering, samt støttetil teknologisk og anvendtforskning
Fremme innovation indenfor og indførelse af lave-missionsteknologier
4. Støtte overgangen tillavemissionsøkonomi ialle sektorerFremme innovation inden forog indførelse af lavemis-sionsteknologier
Konkrete regionalfondsprojekter
Alle regionalfondsprojekter under prioritetsakse 1 ’Styrket innovation i SMV’er’ skal medvirke tilat øge antallet af innovative virksomheder og dermed på sigt også jobskabelsen og produktiviteten.En del af disse projekter vil indeholde udviklingsaktiviteter og vil derfor både bidrage til EU 2020-målet vedrørende beskæftigelse og til EU 2020-målet vedr. forskning og udvikling (figur 1).
3
Tematiske mål og Investe-ringsprioriteter
Specifikkemål
Danske EU-2020mål
Regionalfondsprojekterne under prioritetsakse 2 ’Flere vækstvirksomheder’ skal øge antallet afvækstvirksomheder i Danmark, og dermed bidrage til at skabe nye arbejdspladser og øge produkti-viteten. Disse projekter vil primært bidrage til EU 2020-målet vedr. beskæftigelse.Regionalfondsprojekterne under prioritetsakse 3 ’Energi- og ressourceeffektive SMV’er’ skal for-bedre energi- og ressourceeffektiviteten i danske virksomheder, hvilket både vil styrke virksomhe-dernes konkurrenceevne og bidrage til EU 2020-målet vedr. klima (reducere udledning af drivhus-gasser). Projekterne under prioritetsakse 4 ’Bæredygtig grøn byudvikling’ har samme specifikkemål, men fokuserer på at understøtte bæredygtig byudvikling.ResultatorienteringDe konkrete aktiviteter, som kan støttes under hver investeringsprioritet, er beskrevet i kapitel 2,som også indeholder målbare mål for, hvad der ventes at komme ud af indsatsen. Resultat-orientering står centralt i hele regionalfondsindsatsen. Et projekt skal målbart bidrage til at indfri detspecifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, projektet tilhører. Alle ansøgere skalbeskrive projektets effektkæde (interventionslogik), dvs. sammenhængen mellem projektets aktivi-teter, output (umiddelbare resultater) og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samt inde-holde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet rent faktisk kommer til at virke efterhensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede.Alle projekter skal opstille konkrete og målbare mål for deres output og effekter, og projekterneskal løbende opgøre, om målene indfries eller ej, jf. kapitel 2. Programmet indeholder indikatorer,som alle projekter under den samme prioritetsakse vil blive målt på. Typisk vil det være nødvendigtat supplere disse programindikatorer med projektspecifikke indikatorer, som er tilpasset det enkelteprojekts konkrete aktiviteter og output.2Som led i resultatorienteringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive registreretog koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhe-dernes beskæftigelse, værdiskabelse mv. og – hvor det er muligt og relevant – sammenholde demmed en kontrolgruppe.De danske regionalfondsmidler er relativt små, både i forhold til andre EU-landes regionalfonds-midler og sammenlignet med den øvrige vækstpolitiske indsats i Danmark. Det er derfor vigtigt, atregionalfondsindsatsen målrettes. Gennem den fokuserede indsats på enkelte indsatsområ-der/prioritetsakser ventes regionalfondsindsatsen gennem de regionale vækstfora at levere et mål-bart bidrag til væksten i Danmark og indfri EU 2020-målene. Forventningerne hertil må dog nød-vendigvis afstemmes i forhold til de økonomiske rammer, jf. kapitel 2.I det følgende opridses de regionale og nationale vækstudfordringer kort med fokus på de områder,som regionalfondsindsatsen skal bidrage til. Uddybende beskrivelser af udfordringerne kan bl.a.findes i de nationale reformprogrammer og de årlige redegørelser om vækst og konkurrenceevne,som offentliggøres af regeringen (nationale og internationale data) og Erhvervsstyrelsen (regionaledata).
De projektspecifikke indikatorer kan med fordel tage udgangspunkt i de enkelte regioners vækst- og udviklings-strategier, fx så alle innovationsprojekter i en region (eller på tværs af regioner) bliver målt med de samme indikatorer.En sådan koordinering af indikatorerne vil forbedre mulighederne for at sammenligne projekter på tværs.
2
4
Regionale og nationale vækstudfordringerVelstand, produktivitet og beskæftigelseDanmark er et af de OECD-lande, som har haft den laveste vækst i BNP pr. indbygger siden midtenaf 1990’erne. Danmark blev forholdsvis hårdt ramt af den internationale økonomiske krise, menallerede inden krisen satte ind i 2008, var væksten svag. Den svage vækst i Danmark kan ikke til-skrives én eller nogle få regioner;allefem regioner har haft en væsentligt lavere BNP-vækst endOECD-gennemsnittet de seneste ti år, jf. figur 2. Det gælder også Region Hovedstaden, som ellershar oplevet betydeligt højere vækst end de øvrige regioner. Region Sjælland har haft den lavesteBNP-vækst.Figur 2. Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, 2001-2011Pct.2,521,510,50-0,5-1OECDRegionRegionHele landetRegionRegionHovedstaden MidtjyllandNordjylland SyddanmarkRegionSjælland
BNP
Produktivitet (BNP pr. time)
Beskæftigelse (timer)
Anm.: BNP er målt i faste priser.OECD-gennemsnittet er et simpelt gennemsnit af vækstraterne i OECD-landene (ekskl.
Luxembourg).Kilde: Danmarks Statistik og OECD.stat.
Hovedforklaringen på den lave vækst er, at produktiviteten – værdiskabelsen pr. arbejdstime – ersteget betydeligt langsommere i Danmark end i de fleste andre lande. Det gælder især i RegionSjælland og i de tre vestdanske regioner, jf. figur 2. Danmarks produktivitetsniveau er i dag markantlavere end i de lande, der skaber mest værdi pr. arbejdstime.3Hvis Danmark skal bevare sin positi-on som et af verdens rigeste lande, er der behov for at få sat gang i produktivitetsvæksten igen.Produktivitetskommissionens analyser har vist, at den svage danske produktivitetsvækst sammen-lignet med udlandet især kan tilskrives lav vækst inden for de private hjemmemarkedsorienteredeserviceerhverv, men der er også potentiale for forbedringer i mange andre brancher, inkl. industri-en.4Ifølge EU-Kommissionen er en af årsagerne til den lave produktivitetsvækst i serviceerhverve-ne en begrænset konkurrence på grund af et lille hjemmemarked, manglende internationalisering,samt en lav andel af højtuddannede. En analyse i regi af forskningsprojektet AIM (Avanceret Au-tomations Investerings Model) viser, at produktiviteten i den danske fremstillingssektor kunne øges
34
Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013,Regeringen.Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?Produktivitetskommissionen (2012).
5
med 15 pct., svarende til 35 mia. kr. årligt, hvis de forskellige brancher var automatiseret som i demest automatiserede lande.5Beskæftigelsesudviklingen spiller også en stor rolle for den økonomiske vækst. Den internationalekrise har reduceret beskæftigelsen og øget ledigheden betydeligt i alle regioner siden 2008. Isærinden for industri, bygge- og anlæg samt handel er der forsvundet mange arbejdspladser. Det danskeEU 2020-mål for beskæftigelse er at løfte den strukturelle beskæftigelsesfrekvens til mindst 80 pct.blandt de 20-64-årige. Den økonomiske krise har reduceret beskæftigelsesfrekvensen fra 79,7 pct. i2008 til 75,4 pct. i 2012, jf. figur 3. Tilbagegangen er sket i alle regioner; dog mindre i RegionSjælland end i de øvrige regioner. Regionalt spænder beskæftigelsesfrekvensen fra ca. 74 pct. i Re-gion Syddanmark til knap 77 pct. i Region Hovedstaden. Udfordringen med at øge beskæftigelsengælder derfor alle regioner.Figur 3. Beskæftigelsesfrekvens (20-64 årige), 2001-2012858075Pct.
Mål 2020
70656055502002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012EU27SyddanmarkDNKMidtjyllandHovedstadenNordjyllandSjælland
Anm.: Regionale data findes kun for 2007 og frem.Kilde: Eurostat.
Regionalfondsindsatsen i Danmark 2014-2020 skal som nævnt ovenfor bidrage til at styrke bådeproduktivitetsvæksten og jobskabelsen i de danske regioner og samtidig bidrage til at indfri EU2020-målene. Rigtig mange faktorer kan påvirke produktivitet og jobskabelse, men for at sikre kri-tisk masse i indsatsen og supplere og forstærke den øvrige vækstindsats i Danmark vil Regional-fonden fokusere på fire specifikke mål, der er opstillet i forordningerne:•
•••
Øge antallet af innovative SMV’erØge antallet af vækstvirksomhederForbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV’erEnergiforbruget i byer med over 30.000 indbyggere reduceres
De fire mål er ikke uafhængige af hinanden. Fx kan øget innovation medvirke til at skabe flerevækstvirksomheder og forbedre virksomhedernes og byernes energi- og ressourceeffektivitet. Ne-
AIM er et forskningsprojekt med fokus på betydningen af avanceret teknologi i danske fremstillingsvirksomheder.Industriens Fond, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School, Syddansk Universitet, Eltronic og TeknologiskInstitut står bag projektet. Diverse artikler kan findes påwww.aimprojekt.dk
5
6
denfor beskrives kort, hvorfor det er valgt at fokusere på disse fire mål, og hvordan de vil bidrage tilat styrke den økonomiske vækst og jobskabelse i Danmark.Innovative virksomhederInnovation er en af de vigtigste kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundetsom helhed. Normalt skelner man mellem fire innovationstyper: Nye produkter, nye produktions-processer, nye organisationsformer og nye markedsføringsmetoder. Alle fire innovationstyper kanforbedre virksomhedernes konkurrenceevne.Flere undersøgelser har vist, at innovative virksomheder typisk er mere produktive – dvs. skabermere værdi pr. arbejdstime – end ikke-innovative virksomheder.6Og øget produktivitet bidragersamtidig til at øge virksomhedernes konkurrenceevne (forudsat lønnen ikke følger med op) og kandermed løfte beskæftigelsen.I perioden 2010-2012 introducerede ca. 45 pct. af de danske virksomheder nye produkter, processer,organisationsformer og/eller markedsføringsmetoder, jf. figur 4.7Andelen har været svagt stigende ide seneste år. De regionale variationer i andel innovative virksomheder er forholdsvis beskedne. Iinternational sammenhæng placerer Danmark sig i midterfeltet blandt en række sammenligneligelande.8Det indikerer, at der er behov for at øge innovationskraften i dansk erhvervsliv, og at denforholdsvis lave innovationsaktivitet kan være en vigtig forklaring på den forholdsvis lave produk-tivitetsvækst i Danmark.Figur 4. Andel innovative virksomheder, 2005-2012
Anm.: Andel virksomheder, der har indført produkt-, proces-, organisations og/eller markedsføringsinnovation.Kilde: Danmarks Statistik.
Der findes mange forskellige kilder til virksomheders innovation. I nogle brancher anvendes mangeressourcer på forsknings- og udviklingsaktiviteter. EU 2020-strategien indeholder en målsætningSe fxInnovation og produktivitet,Centre for Economic & Business Research (2010).De regionale data vedrørende innovation, forskning og udvikling skal tolkes med forbehold for, at oplysninger forvirksomheder, som er en del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens selve aktiviteterne kan have fundet sted påarbejdssteder i andre regioner.8Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013(regeringen). De seneste internationalt sammenlignelige tal vedrørerperioden 2008-2010.7
6
7
om, at udgifterne til forskning og udvikling (privat og offentlig) i 2020 skal udgøre mindst 3 pct. afBNP. Dette mål var Danmark meget tæt på at opfylde i 2011, hvor FoU-udgifterne udgjorde ligeknap 3 pct. af BNP, fordelt på knap 2 pct. i den private sektor og godt 1 pct. i den offentlige sektor.I 2010 udgjorde FoU-udgifterne 3,06 pct. af BNP – altså lige over målet på 3 pct.Regionalt varierer FoU-udgifterne betydeligt, fra ca. 4 pct. af BNP i Region Hovedstaden til ca. 0,5pct. i Region Nordjylland. De forholdsvis store FoU-udgifter i Region Hovedstaden sammenlignetmed de øvrige regioner afspejler bl.a., at Region Hovedstaden har forholdsvis mange virksomhederinden for de forskningstunge erhverv, herunder medicoindustri og IKT.9Regionalfondsindsatsen i 2014-2020 vil bl.a. kunne støtte udviklingsaktiviteter i danske virksomhe-der. Der anvendes ikke midler til grund- og strategisk forskning, men til udvikling, demonstrationog markedsmodning og til at understøtte, at SMV’er deltager i anvendt forskning.Regionalfondsindsatsen skal være additionel både i forhold til den øvrige vækstpolitiske indsats iDanmark og ved at medfinansiere aktiviteter, som ikke ville være gennemført under alle omstæn-digheder (uden støtte fra Regionalfonden). Fokus i indsatsen er på at styrke innovation gennemsamarbejde. Typisk skabes innovationer i samspil med kunder, leverandører, konkurrenter, vide-ninstitutioner mv. I alle fem regioner er de vigtigste private samarbejdspartnere for de innovativevirksomheder leverandører af maskiner, udstyr, materialer mv. samt kunder/klienter, jf. figur 5.Målt med international målestok er samspillet med leverandører dog ikke specielt stærkt i nogen afde danske regioner.10Figur 5. Samarbejde om innovation fordelt på aktører, 2010-2012 (pct. af innovative virksomheder)
Kilde: Danmarks Statistik.
9
En medvirkende forklaring kan også være, at mange virksomheder har hovedsæde i Hovedstadsområdet, hvor FoU-udgifterne bliver registreret, selv om FoU-aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder placeret i andre regioner.10Konkurrenceevneredegørelse 2010.
8
Virksomhedernes samspil med offentlige eller offentligt lignende aktører (i eller uden for regionen)er også en vigtig kilde til innovation. Fx kan virksomhedernes innovationskraft styrkes gennem vi-denoverførsel (fx udveksling af medarbejdere mellem virksomheder og videninstitutioner, ansættel-se af højtuddannede og lign.) og kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Knap 10 pct.af de innovative virksomheder har samarbejdet med universiteter eller andre højere uddannelsesin-stitutioner. Samspillet med andre offentlige forskningsinstitutioner, offentlige serviceudbydere (sy-gehuse, skoler mv.) og andre offentlige aktører er meget beskedent i samtlige regioner.Med hensyn til samspil med udenlandske aktører er det særligt virksomhederne i Region Hovedsta-den, der baserer deres innovation herpå. Det er fortrinsvis partnere fra øvrige EU-lande, der samar-bejdes med. I den seneste internationale måling er Danmark placeret i midterfeltet med hensyn tilsamarbejde i lande inden for EU, mens de danske virksomheder er blandt de bedste i forhold tilsamarbejde uden for de øvrige EU-lande.11Regionalfondsprogrammet kan i 2014-2020 medfinansiere aktiviteter, som sigter på at styrke sam-spillet om innovation, herunder støtte til udviklingsprojekter mellem offentlige videninstitutioner,private virksomheder og klynger, jf. kapitel 2.VækstvirksomhederDanmark har i mange år været karakteriseret ved at have forholdsvis få vækstvirksomheder. Det erproblematisk, fordi både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb, ermed til at styrke den generelle konkurrenceevne og produktivitet.I internationale sammenligninger er en vækstvirksomhed defineret som en virksomhed, der – uansetalder – oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. over en treårig perio-de, og som har mindst 10 ansatte ved vækstperiodens begyndelse. I 2010 var 2,5 pct. af alle danskevirksomheder (med mindst 10 ansatte) vækstvirksomheder. Det var cirka et kvart procentpoint un-der gennemsnittet for OECD-landene, jf. figur 6.Figur 6. Vækstvirksomheder, 2010
Anm.: Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, der tre år i træk har haft en gennemsnitlig årlig vækst påmindst 20 pct. i antallet af ansatte, og som har mindst 10 ansatte ved vækstperiodens begyndelse. 2010 er slutåret for11
Konkurrenceevneredegørelsen 2010.
9
den treårige vækstperiode. Antallet af vækstvirksomheder er sat i forhold til antallet af virksomheder med mindst 10ansatte ved vækstperiodens start.Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.
Regionalfondsprogrammet rummer mulighed for at understøtte, at flere danske SMV’er – inkl. virk-somheder med under 10 ansatte – kommer ind i solide vækstforløb, bl.a. ved at øge virksomheder-nes internationale orientering og udnytte vækstpotentialet i automatisering og digitalisering. Denneindsats tillader også en fokuseret indsats over for nye virksomheder og entreprenører med stortvækstpotentiale, jf. kapitel 2.Energi- og ressourceeffektivitet i virksomhederneEn effektiv udnyttelse af ressourcer er vigtig for både den enkelte virksomheds konkurrenceevne ogfor hele samfundsøkonomien. Energianvendelsen er blevet effektiviseret betydeligt i Danmarkigennem de seneste 30 år, idet energiforbruget har været stort set konstant, selv om BNP er voksetbetydeligt.12I perioden 1990-2010 er energiintensiteten (energiforbrug i forhold til BNP) reduceret inæsten alle brancher, og Danmark er i dag et af verdens mest energieffektive lande. Det ændrer dogikke ved, at der fortsat er gode muligheder for at forbedre energieffektiviteten i dansk erhvervsliv,hvilket regionalfondsindsatsen i 2014-2020 skal bidrage til.Øget energieffektivitet er en vigtig, men langt fra den eneste måde at forbedre virksomhedernesressourceeffektivitet på. Ressourceeffektiviteten måles normalt ved at sætte værdiskabelsen i for-hold til materialeforbruget i produktionen. Danmark har i det seneste årti forbedret ressource-effektiviteten betydeligt og ligger over OECD-gennemsnittet, jf. figur 7.Figur 7. Værdiskabelse ift. materialeforbrug, 2000 og 2010
Anm: BNP er i faste priser. Materialeforbrug er indenlandsk forbrug (DMC) af råstoffer, inkl. import og ekskl. eksport.Der er ikke taget højde for forskel i de enkelte materialers økonomiske og miljømæssige betydning. Vand indgår ikke.Kilde: Eurostat.
En mere effektiv energi- og ressourceanvendelse i virksomhederne vil ikke kun forbedre konkur-renceevnen, men også reducere miljøbelastningen, bl.a. ved at mindske udledningen af drivhus-gasser. I henhold til EU 2020-strategien skal Danmark reducere sine CO2-emissioner, der ikke eromfattet af emissionshandelsordningen, med 20 pct. inden 2020 sammenlignet med 2005. På natio-nalt plan har regeringen forpligtet sig til at reducere alle CO2-emissioner med 40 pct. inden 2020. I12
Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013(regeringen).
10
henhold til de seneste nationale fremskrivninger forventes Danmark at reducere sine emissioner, derikke er omfattet af emissionshandelsordningen, med 22 pct., hvilket er i overensstemmelse medmålet for 2020.Regionalfondsprogrammet rummer mulighed for at understøtte, at flere virksomheder bliver mereressource- eller energieffektive, og derigennem bidrager til at mindske udledningen af drivhusgas-ser.Bæredygtig grøn byudviklingAdgang til og forbrug af naturressourcer er helt afgørende for den europæiske og globale økonomi.Disse ressourcer omfatter råvarer, såsom brændstoffer, mineraler og metaller, men også fødevarer,jord og areal, vand, luft, biomasse og økosystemer. Presset på ressourcerne er stigende, og fortsæt-ter den globale befolkning med at vokse – med 30 pct. til omkring 9 milliarder i 2050 – vil det ska-be store udfordringer for den fremtidige velstand i EU og Danmark. I 2020 forventes 80 pct. af EU'sbefolkning at bo i byer eller bynære områder. Langt den største befolkningsvækst og forbrug af res-sourcer i verden foregår i dag i byerne, hvor den største koncentration af mennesker, virksomheder,forsyninger og institutioner er lokaliseret.13Det er også her en indsats for reduktion af drivhusgasserhar størst virkning, hvis det skal lykkes at benytte ressourcerne mere effektivt. EU-Kommissionenfastslår i EU 2020, at mere effektiv brug af ressourcerne vil være afgørende for at nå EU-målene iforhold til at undgå klimaændringer og for at nå målene om at reducere drivhusgasemissionerne iEU med 80 til 95 pct. i 2050. Det 7. EU miljøhandlingsprogram14understreger, at EU's byer harcentrale miljøproblemer til fælles, men de er også normgivende, når det gælder byers bæredygtig-hed, og de iværksætter ofte banebrydende innovative løsninger på miljøproblemer. Målet for 2020er, at et flertal af byerne i EU er i gang med at gennemføre politikker for bæredygtig byplanlægningog -design. Det vil ske i tæt samspil med samhørighedspolitikkens fremme af bæredygtig byudvik-ling.Regionalfondsprogrammet rummer mulighed for at støtte virksomheders og byers energi- og res-sourceeffektivitet og dermed bidrage til at styrke både virksomhedernes konkurrenceevne og klima-og miljøbelastningen, jf. kapitel 2.1.1.2 Tematiske mål og investeringsprioriteter – opsummeringTabel 1 nedenfor indeholder en oversigt over de væsentligste argumenter for de udvalgte tematiskemål og investeringsprioriteter. Målet har været at koncentrere regionalfondsindsatsen på de områ-der, hvor midlerne vurderes at kunne yde det største bidrag til at styrke den økonomiske vækst iDanmark og samtidig indfri EU 2020-målene. Regionalfondsindsatsen vil supplere og forstærke denallerede eksisterende nationale og regionale indsats.Teksten med kursiv i tabel 1 nedenfor er en ordret gengivelse af forordningsteksten. De konkreteaktiviteter, som kan støttes under de enkelte prioriteter, er nærmere beskrevet i kapitel 2.
1314
Kilde:ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/pdf/com2011_571.pdfKilde:ec.europa.eu/environment/newprg/index.htm
11
Tabel 1: Begrundelse for udvælgelsen af tematiske mål og investeringsprioriteterValgte tematiske målTematisk mål 1:Styrke forskning, teknologisk udvik-ling og innovationValgte investeringsprioriteter1(b)Fremme erhvervslivets investeringer iF&I, udvikle forbindelser og syner-gier mellem virksomheder, forsk-nings- og udviklingscentre og sekto-ren for videregående uddannelser,navnlig fremme af investering i pro-dukt- og tjenesteydelsesudvikling,teknologioverførsel, social innovati-on, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af efter-spørgsel, netværkssamarbejde, klyn-ger og åben innovation ved hjælp afintelligent specialisering, samt støttetil teknologisk og anvendt forskning,pilotlinjer, aktioner med henblik påhurtig produktvalidering, avanceretproduktionskapacitet og første pro-duktion, navnlig inden for centralenøgleteknologier og formidling afteknologier til anvendelse inden foralle områderBegrundelse for valg•••
Forholdsvis lav produktivitets-vækst i danske virksomhederFærre innovative virksomheder iDanmark end de lande vi sam-menligner os medAnbefalingeriEU-Kommissionens positionspapirom fortsat at understøtte innova-tionssamarbejde og klynger gen-nem intelligent specialisering.
•Tematisk mål 3:Fremme små og mellemstore virk-somheders konkurrenceevne3(b)Udvikle og gennemføre nye forret-ningsmodeller for SMV’er, navnligmed hensyn til internationalisering•
Få danske virksomheder kommerind i solide vækstforløbAnbefalingeriEU-Kommissionens positionspapirom at skabe flere vækst-SMV’er
Tematisk mål 4:Støtte overgangen til en lavemission-søkonomi i alle sektorer
4(f)Fremme forskning og innovationinden for og indførelse af lavemis-sionsteknologier1 (b)Fremme erhvervslivets investeringer iF&I, udvikle forbindelser og syner-gier mellem virksomheder, forsk-nings- og udviklingscentre og sekto-ren for videregående uddannelser,navnlig fremme af investering i pro-dukt- og tjenesteydelsesudvikling,teknologioverførsel, social innovati-on, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af efter-spørgsel, netværkssamarbejde, klyn-ger og åben innovation ved hjælp af•På trods af kraftige energiforbed-ringer over de seneste år er derbehov for at styrke virksomhe-dernes energi- og ressourceeffek-tivitet, både af hensyn til virk-somhedernes konkurrenceevneog miljøetDanmark er stadig et stykke fraat nå målet om at reducere driv-husgasudledningen med 20 pct.
•
12
intelligent specialisering, samt støttetil teknologisk og anvendt forskning,pilotlinjer, aktioner med henblik påhurtig produktvalidering, avanceretproduktionskapacitet og første pro-duktion, navnlig inden for centralenøgleteknologier og formidling afteknologier til anvendelse inden foralle områder.
på trods af positiv udvikling ogen markant nationalt prioriteretindsats•Anbefaling i EU-Kommissionenspositionspapir om at sætte fokuspå grønne løsninger til indarbej-delse i virksomhederSom følge af befolkningsvækstudfordres byer af problemer in-den for fx energiforsyning og af-faldshåndtering og udledning afdrivhusgasserBoliger tegner sig for ca. 20 pct.af den samlede CO2-udledning,samtidig med, at 30-40 pct. afenergiforbruget sker i bygninger
•
•
1.2. Begrundelse for den finansielle tildelingI fordelingen af midlerne gives højest prioritet til det område, der på lang sigt kan sikre Danmarksproduktivitetsvækst og konkurrenceevne. Derfor anvendes ca. halvdelen af regionalfondsmidlernetil at fremme innovation (tematisk mål 1). Som analysen i afsnittet ovenfor viser, har Danmark enudfordring i at omsætte bl.a. forskning via innovation til nye produkter og processer, der kan bidra-ge til at holde Danmark førende på danske og regionale styrkepositioner.Derudover har Danmark en udfordring med at få flere virksomheder, særligt SMV’er, ind i solidevækstforløb, jf. EU-Kommissionens positionspapir. Derfor afsættes ca. 1/3 af midlerne til en indsatsfor at forbedre SMV’ers konkurrenceevne (tematisk mål 3).Endelig afsættes en femtedel af midlerne til tematisk mål 4 (forordningsmæssigt minimumskrav).Dette skal ses i lyset af, at programmets overordnede mål er at styrke jobskabelsen og produktivi-tetsvæksten. Der eksisterer i forvejen nationalt og på EU-niveau en række ordninger, der skal sikrebl.a. udvikling af vedvarende energikapacitet og udvikling og demonstration af projekter inden forenergiteknologier i overgangen til en lavemissionsøkonomi. Indsatsen på tematisk mål 4 er fokuse-ret på at sætte ind, der hvor SMV’ernes konkurrenceevne samtidig har potentiale for at blive styrket– ved at integrere energi- og ressourceeffektivitet i forretningen. Derved supplerer Regionalfondenden eksisterende nationale indsats. Tematisk mål 4 rummer også den obligatoriske indsats for bære-dygtig byudvikling. Nationalt anvendes betydelige midler til bæredygtig byudvikling, hvorfor derkun afsættes de krævede 5 pct. af regionalfondsmidlerne hertil.Boks 1 giver et overblik over programmets prioriteter, tematiske mål og indsatsområder.
13
Boks 1. Overblik over prioritetsakser, tematiske mål og indsatsområder
14
Tabel 2: Oversigt over programmets investeringsstrategiPrioritets-akseFondEU-støtte(EUR)Andel af Tematisk målTesamletstøtte tilpro-grammet41,38 pct. Tematisk mål 1:Styrke forskning,teknologisk udvik-ling og innovationInvesteringsprioritet(er)Specifikt mål relaterettil investeringspriorite-tenFælles og pro-gramspecifikkeresultatindikatorer
Styrketinnovation iSMV’er
ERDF
85.488.277,78
1 (b)Fremme erhvervslivets investeringer iF&I, udvikle forbindelser og syner-gier mellem virksomheder, forsknings-og udviklingscentre og sektoren forvideregående uddannelser, navnligfremme af investering i produkt- ogtjenesteydelsesudvikling, teknologi-overførsel, social innovation, miljøin-novation, public service-applikationer, stimulering af efter-spørgsel, netværkssamarbejde, klyn-ger og åben innovation ved hjælp afintelligent specialisering, samt støttetil teknologisk og anvendt forskning,pilotlinjer, aktioner med henblik påhurtig produktvalidering, avanceretproduktionskapacitet og første pro-duktion, navnlig inden for centralenøgleteknologier og formidling afteknologier til anvendelse inden foralle områder.3(b)Udvikle og gennemføre nye forret-ningsmodeller for SMV’er, navnligmed hensyn til internationalisering
Øge antallet af innovativeSMV’er
Produkt- og/ellerprocesinnovativeSMV’er i pct. af alleSMV’er i Danmark
Flerevækstvirk-somheder
ERDF
68.002.039,14
32,91 pct.
Tematisk mål 3:Fremme små ogmellemstore virk-somheders konkur-renceevne
Øge antallet af vækstvirk-somheder
Antal vækstvirk-somheder
15
Energi- ogressource-effektiveSMV’erBæredygtiggrøn by-udvikling
ERDF33.187.095,55
16,06 pct.
ERDF
10.330.792,06
5 pct.
Tematisk mål 4:Støtte overgangentil en lavemission-søkonomi i allesektorerTematisk mål 1:Styrke forskning,teknologisk udvik-ling og innovationTematisk mål 4:Støtte til overgan-gen til lavemis-sions-økonomi ialle sektorer
4(f)Fremme forskning og innovationinden for og indførelse af lavemis-sionsteknologier1 (b)Fremme erhvervslivets investeringer iF&I, udvikle forbindelser og syner-gier mellem virksomheder, forsknings-og udviklingscentre og sektoren forvideregående uddannelser, navnligfremme af investering i produkt- ogtjenesteydelsesudvikling, teknologi-overførsel, social innovation, miljøin-novation, public service-applikationer, stimulering af efter-spørgsel, netværkssamarbejde, klyn-ger og åben innovation ved hjælp afintelligent specialisering, samt støttetil teknologisk og anvendt forskning,pilotlinjer, aktioner med henblik påhurtig produktvalidering, avanceretproduktionskapacitet og første pro-duktion, navnlig inden for centralenøgleteknologier og formidling afteknologier til anvendelse inden foralle områder.4(f)Fremme forskning og innovationinden for og indførelse af lavemis-sionsteknologier
Forbedre energi- og res-sourceeffektivitet iSMV’er
Energi- og ressour-ceforbrug i forholdtil værditilvækst
Energiforbrug i byer medover 30.000 indbyggerereduceres
Energiforbrug i byermed over 30.000indbyggere
TA
ERDF9.607.636,624,65 pct.
Programmet skal gennem-føres uden forsinkelse,ved effektiv sagsbehand-ling og projektgennemfø-relse af høj kvalitet.
16
2.PRIORITETSAKSER2.A. Beskrivelse af prioritetsakser, bortset fra teknisk assistance
2.A.1. PRIORITETSAKSE 1:Styrket innovation i SMV’er2.A.2 Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mere end ettematisk mål eller mere end en fondRegionalfondsprogrammet er som nævnt i kapitel 1 bygget op omkring 4 prioritetsakser:1.2.3.4.
Styrket innovation i SMV’erFlere vækstvirksomhederEnergi- og ressourceeffektive SMV’erBæredygtig grøn byudvikling
Alle fire prioritetsakser omfatter hele Danmark (de fem regioner). Fire af de fem danske regionerhar EU-Kommissionen kategoriseret som ’mere udviklede’ regioner, mens Region Sjælland er ka-tegoriseret som en ’overgangsregion’, fordi regionens BNP pr. indbygger er under 90 pct. af EU27-gennemsnittet.Regionalfondsprogrammet omfatter alle fem regioner – og dermed to regionskategorier – fordi degenerelle vækstudfordringer er de samme i alle fem regioner. Når Region Sjællands BNP pr. ind-bygger er forholdsvis lavt, skyldes det i høj grad, at mange personer bosat i Region Sjælland hararbejdsplads i Region Hovedstaden. Disse personer bidrager positivt til BNP pr. indbygger i RegionHovedstaden, men negativt til Region Sjællands BNP pr. indbygger.15Det skyldes, at BNP opgørespå arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres på bopælen. Hvis man i stedet for BNP måler påerhvervsindkomst eller disponibel indkomst pr. indbygger (som begge opgøres på bopælen), er Re-gion Sjælland på niveau med regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland (som alle liggerefter Region Hovedstaden). Region Sjællands vækstudfordringer og de konkrete tiltag, som skal tilfor at løse dem, adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige regioner.En adskilt programstruktur vil uundgåeligt lægge begrænsninger på samspillet mellem Region Sjæl-land og Hovedstaden samt de øvrige regioner. Fx ville projekters valg af fagligt relevante samar-bejdspartnere blive geografisk begrænset, og gennemførelsen af tværregionale samarbejder vanske-liggjort.Region Hovedstaden og Region Sjælland har i flere år haft et tæt samarbejde om større erhvervspo-litiske satsninger, herunder samfinansiering af fælles projekter med bl.a. regional- og socialfonds-midler. Senest er de to regioner og kommunerne (KKR Hovedstaden og KKR Sjælland) gået sam-men om at udvikle en fokuseret dagsorden for vækst og beskæftigelse, som skal løfte hele den funk-tionelle hovedstadsregion.På baggrund af ovenstående er det valgt at lade regionalfondsprogrammet omfatte alle fem regionerog dermed bygge videre på de positive erfaringer fra 2007-2013 med ét landsdækkende program.
15
Omvendt gælder for det betydeligt lavere antal personer, der pendler den modsatte vej.
17
2.A.3 Fond, regionskategori og grundlag for beregning af EU-støtten[kun SFC-relevant]
2.A.4 INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 1Regionalfondens indsats under målet om styrkelse af forskning, teknologisk udvikling oginnovation baseres under denne prioritetsakse på investeringsprioriteten (ERDF forordning, artikel5,1(b)):-Fremme erhvervslivets investeringer i F&I, udvikle forbindelser og synergier mellem virk-somheder, forsknings- og udviklingscentre og sektoren for videregående uddannelser, navn-lig fremme af investering i produkt- og tjenesteydelsesudvikling, teknologioverførsel, socialinnovation, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, net-værkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samtstøtte til teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, aktioner med henblik på hurtig pro-duktvalidering, avanceret produktionskapacitet og første produktion, navnlig inden for cen-trale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder.
Ovenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighed for atopnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde heraf, jf. neden-for.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteten og forventede resultaterSom vist i kapitel 1 befinder Danmark sig kun i midterfeltet sammenlignet med andre lande målt påandel innovative virksomheder, hvilket er en del af forklaringen på den forholdsvis lave produk-tivitetsvækst, som i en årrække har kendetegnet Danmark. Indsatsen under prioritetsakse 1 sigter påat øge antallet af innovative virksomheder, hvilket på sigt vil bidrage til at øge både produktivitets-væksten og jobskabelsen, jf. kapitel 1.Specifikt mål:Øge antallet af innovative SMV’erIndsatsen vil fokusere på at øge antallet af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder (se de-finition under tabel 3). Det udelukker dog ikke, at projekterne også kan inkludere markedsførings-og organisatorisk innovation. I 2010-2012 (seneste dataperiode) var godt 30 pct. af danske SMV’erprodukt- og/eller procesinnovative, jf. tabel 3.Tabel 3: Programspecifikke resultatindikatorer pr. specifikt målIDIndikatorMåle-enhedRegions-kategoriBaselineværdiBaselineårMålværdi(2023)DatakildeRapporte-ringsfre-kvens
Antal pro-dukt/proces inno-vative SMV’er iprocent af alleSMV’erAntal pro-dukt/proces inno-
Pct.
Mereudvikle-de
31,4
2012 (dæk-ker perioden2010-2012)
Øge andelen afinnovativeSMV’er
DanmarksStatistik
Årligt
Pct.
Over-gangsre-
32,3
2012 (dæk-ker perioden
Øge andelen afinnovative
DanmarksStatistik
Årligt
18
vative SMV’er iprocent af alleSMV’er
gioner
2010-2012)
SMV’er
Anm.: Produktinnovation omfatter markedsintroduktion af produkter, fx varer eller tjenesteydelser, der er nye eller væsentligt ændre-de med hensyn til bestanddele, egenskaber, funktionalitet eller undersystemer. Produkterne skal være nye for virksomheden, men kanevt. være udviklet eller introduceret før af andre. Procesinnovation omfatter nye eller væsentligt ændrede produktionsprocesser,arbejdsgange, distributionsmetoder eller støttefunktioner. Processen skal være ny for virksomheden, men kan være udviklet elleranvendt før af andre.
EU 2020-strategien indeholder et mål om, at 3 pct. af EU’s BNP (offentlige og private sektor til-sammen) skal investeres i FoU. Danmark er meget tæt på opfylde dette mål, jf. kapitel 1. Indsatsenunder prioritetsakse 1 vil understøtte FoU-målet, idet der bl.a. vil blive igangsat et antal udviklings-projekter, jf. nedenfor.Da investeringerne i FoU allerede er store, vil aktiviteterne under Regionalfonden ikke have til for-mål at løfte niveauet yderligere, men i stedet sætte fokus på, at virksomhederne bliver bedre til atanvendeforskningsresultater, ny teknologi mv. i deres innovationsprocesser og herved bidrager tiløkonomisk vækst og jobskabelse. Der anvendes ikke midler til grund- og strategisk forskning.2.A.6 Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten2.A.6.1 Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventede bidragtil relaterede specifikke målPrioritetsaksen ’Styrket innovation i SMV’er’ har to indsatsområder:a) Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutionerb) Øget innovation i SMV’er gennem stærke klyngeorganisationerDet forudsættes, at regionalfondsindsatsen ikke forringer de deltagende virksomheders energi- ogressourceeffektivitet.Udmøntningen af indsatsen skal afspejle de regionale udviklingsbehov, der er identificeret i denregionale vækst- og udviklingsstrategi og i den beskrivelse af den regionale intelligente specialise-ring, der typisk vil indgå i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Det vil sige, at projekter, derstøttes under denne prioritetsakse, skal bygge på en velargumenteret regional styrkeposition.Målgruppen i denne prioritetsakse er SMV’er i hele landet. Det er ikke udelukket, at store virksom-heder (ikke-SMV’er) kan indgå i aktiviteterne, hvis det bidrager til styrket innovation i SMV’er.
a) Innovationssamarbejder, fx mellem virksomheder og videninstitutionerBaggrundMed Vækstplan DK er der taget en række initiativer, der skal sikre, at vækst og konkurrenceevneforbedres. Vækstplanens fokus på rammevilkår bygger videre på den offensive erhvervs- og vækst-politik, som allerede er sat i værk. Som led i arbejdet med at styrke rammevilkårene har regeringenudarbejdet vækstplaner på erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkur-rencekraft. Indsatsen for at styrke vækstvilkårene i den private sektor understøttes samtidig af rege-ringens innovationsstrategi ”Danmark– Løsningernes Land”fra december 2012. Innovationsstrate-gien skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til nyvækst og jobskabelse.19
Ifølge den nationale innovationsstrategi er der et særligt behov for, at den offentlige innovations-indsats fokuserer på produkter og processer, der løser samfundsmæssige udfordringer. Samfunds-mæssige udfordringer kan fx være bedre sundheds- og velfærdsløsninger, sund og sikker fødevare-forsyning, bæredygtig energiforsyning, reduktion af miljø- og klimabelastningen samt sikring afrent vand.16Innovation foregår ofte i åbne processer, hvor virksomheder samarbejder med en bred vifte af aktø-rer – nationalt og internationalt. Som vist i kapitel 1 er der gode muligheder for at udbygge samspil-let om innovation betydeligt, både mellem virksomheder og mellem virksomheder og videninstitu-tioner, kunder mv. Regionalfonden i Danmark har i 2007-2013 støttet en lang række projekter, somhar haft fokus på netop samarbejde om innovation. Der er gode erfaringer med denne type af pro-jekter, som har bidraget til at øge antallet af innovative virksomheder betydeligt.17Indsatsen i 2014-2020 vil bygge videre på disse gode erfaringer. Den overordnede interventionslogik for innovati-onssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner fremgår af figur 8.Figur 8. Interventionslogik for innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutionerInputERDF-midlerAndre off. midlerPrivate midlerAktiviteterUdvikling af nye produkter ogløsninger i samarbejde mellemvirksomheder og videninstitutionerDialog med potentielle brugere afdet nye produkt/løsningTest/afdækning af produk-tets/løsningens:- Anvendelighed- Sikkerhed- MarkedspotentialeOutput og målværdier (2014-2020) for hele landetAntal virksomheder,der samarbejder med videninstitutioner/1.900 virksomhederPrivate investeringer (medfinansiering) /170 mio. kr.Antal virksomheder der har modtaget støtte med henblik påat introducere produkter som er nye for markedet /900virksomhederAntal virksomheder der har modtaget støtte med henblik påat introducere produkter som er nye for virksomheden /1.800 virksomhederAntal virksomheder der udvikler koncepter til nye produktereller løsninger /1.400 virksomhederEffektFlere innovativeSMV’erØget beskæftigelseØget produktivitet
FormålVia samarbejder mellem virksomheder, deres kunder og videninstitutioner støtter Regionalfondenudvikling af nye produkter og løsninger, herunder både varer og tjenesteydelser, med kommercieltsigte. Virksomhedernes konkrete behov og kendskab til markedets/kundernes behov skal være sty-rende for innovationen.Krav til indsatsenFor at komme i betragtning til støtte under dette indsatsområde skal projektet opfylde følgende kri-terier:•Der skal være tale om en idé til et nyt produkt/en ny løsning, herunder både varer og tjene-steydelser, med et kommercielt sigte.oVirksomhedernes konkrete behov og kendskab til markedets/kundernes behov skalvære styrende for den innovative indsats.oInnovationen skal ske på baggrund af en kommerciel tilgang.
1617
Danmark – Løsningernes land,regeringen (2012).Se fx årsrapporten for ERDF-programmet 2012.
20
•
•
Innovationen skal foregå i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Medvideninstitutioner forstås forsknings- og udviklingscentre og sektoren for videregående ud-dannelser.18oSamarbejdet skal bestå af minimum 3 SMV’er og en offentlig eller offentligt lignendevideninstitution med ekspertise inden for den konkrete teknologi/viden. Store virk-somheder (ikke-SMV’er) kan deltage i aktiviteterne, dog skal min. � af de deltagen-de virksomheder være SMV’er.Innovationen skal foregå inden for et område, der i henhold til den regionale vækst- og ud-viklingsstrategi er inden for eksisterende eller fremtidige19regionale styrkepositioner.
Indsatsen skal udmønte sig i koncepter til nye produkter eller løsninger, herunder både varer ogtjenesteydelser. Konceptet kan fx være en prototype, mock-up, tegning eller plan. Rettighederne tilkonceptet kan ikke placeres i en stor virksomhed (ikke-SMV).For hvert nyt koncept skal der leveres underbyggede og realistiske skøn for den jobskabelse (målt iantal fuldtidspersoner) og omsætning (målt i kroner), som konceptet ventes at føre til to og fem årefter, projektet er afsluttet.I særlige geografiske områder behøver innovationen ikke at foregå i et samarbejde mellem virk-somheder og videninstitutioner. Innovationen kan i særlige geografiske områder foregå i en enkelteller flere virksomheder – uanset størrelse. Hvis der ikke deltager videninstitutioner, skal viden til-købes hos private videnaktører. I disse tilfælde skal udvælgelsen af videnaktør altid ske under over-holdelse af gældende tilbudsregler. Afregning skal ske på markedsvilkår. Rettighederne til koncep-tet kan i de særlige geografiske områder placeres hos både SMV-virksomheder og store virksomhe-der.20De særlige geografiske områder er Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm, Lolland Kommuneog de 27 småøer.Tilskudsansvarlig partnerDen typiske tilskudsansvarlige partner vil være en SMV, en klyngeorganisation eller en videninsti-tution. Der skal være tale om juridiske personer, der besidder de relevante kvalifikationer til at ad-ministrere offentlige projektmidler.AktiviteterAktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål omat øge antallet af innovative SMV’er,vilnavnlig være:•Udviklingsfase(r) med henblik på at udvikle første koncept for nye produkter eller løsninger.•Testfase(r), hvor konceptet testes/afprøves blandt en relevant målgruppe (fx brugere, kunder,medarbejdere) og/eller dueligheds-/sikkerhedstest.
Jf. ERDF forordning, artikel 5,1(b).Potentielle styrkepositioner, som er strategisk besluttet (på baggrund af analytisk funderede potentialer), og som derarbejdes målrettet med at opnå.20SMV’er i særlige geografiske områder kan desuden benytte aktiviteterne i prioritetsakse 2 eller 3 med udgangspunkt iet koncept for nye produkter eller løsninger (i disse områder behøver virksomhederne altså ikke tage udgangspunkt i etprodukt eller tjenesteydelse, som allerede er på markedet).19
18
21
Afhængigt af projektet kan der forekomme en eller flere udviklings- og testfaser i projektforløbet.Der lægges vægt på inddragelse af brugeraspektet i udviklingen, da det øger sandsynligheden for, atproduktet i sidste ende kommer på markedet.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s generellegruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.
b) Øget innovation i SMV’er gennem stærke klyngeorganisationerBaggrundRegionerne og en række ministerier har i fællesskab udarbejdet en klynge- og netværksstrategi,hvor der bl.a. peges på, at klyngesamarbejde kan spille en vigtig rolle for vækst og innovation.21Ikraft af tilstedeværelse af forskellige relevante kompetencer blandt deltagerne kan klyngesamarbej-de være en kilde for virksomhederne til at sætte mere ambitiøse mål for deres innovation.22En affordelene for virksomheder, der indgår i et klyngesamarbejde, er, at samarbejdet kan føre til udvik-lingsaktiviteter, der har større værdiskabelse, end aktørerne ville kunne opnå hver for sig.Ofte får virksomhederne ikke udnyttet potentialet i et klyngesamarbejde, hvilket kan skyldes enrække ’fejl’ i forbindelse med viden, netværk og samarbejde. Her kan klyngeorganisationer spilleen vigtig rolle, da de kan skabe nogle af de manglende links mellem aktørerne.23Klyngeorganisationer kan desuden spille en væsentlig rolle i forhold til at understøtte små og mel-lemstore virksomheders internationaliseringsprocesser ved at fungere som døråbner for adgang tilinternational viden, samarbejdspartnere, nye markeder og eksportmuligheder.24Klyngeorganisationer kan være en vigtig del af infrastrukturen for innovation – også i Danmark –bl.a. hvis virksomhedernes samarbejde inden for klyngen og med eksterne aktører, herunder FoU-institutioner, bliver tilrettelagt inden for en strategisk og professionel ramme. En professionel klyn-georganisation kan være et instrument til at bidrage til at finde effektive løsninger på samfunds-mæssige udfordringer.25Erfaringer viser, at virksomheder i velorganiserede klynger kan opleveøget salg og øget produkt- og procesinnovation på baggrund af deres deltagelse i klyngeaktiviteter-ne.26Der eksisterer veletablerede mekanismer (GTS og innovationsnetværk) til at sikre samarbejdet mel-lem SMV’er og FoU-institutioner, men der kan alligevel være behov for en styrket indsats for etsystematisk samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner.27For at være til gavn for virksomhederne skal selv små klyngeorganisationer som oftest råde over enbred vifte af kompetencer baseret på relativt få personer. Kompetencerne kan tage mange år at op-bygge. Derudover viser erfaringen fra Regionalfonden 2007-2013, at klyngeorganisationer, der erfinansieret overvejende af projektmidler koblet til konkrete innovationsprojekter, bliver begrænset i2122
Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats, 2013Building the cluster commons, Sverige 2013, Sölvell og Williams23Building the cluster commons, Sverige 2013, Sölvell og Williams, s. 2224Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats, 201325Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats, 2013,s. 726Building the cluster commons, Sverige 2013, Sölvell og Williams, s. 3327ERAC Peer Review s.23.
22
arbejdet med klyngerelevante videnspredningsaktiviteter, matchmaking og andet sekretariatsarbej-de, som kan komme de deltagende virksomheder til gavn, men ikke er direkte forbundet med detkonkrete innovationsprojekt. Dette gælder særligt i de tidlige stadier af en klyngeorganisations ud-vikling.Regionalfondsprogrammet tilbyder en indsats til gavn for virksomheder i regionalt prioriteredeklyngeorganisationer, således at flere af de mindre klyngeorganisationer kan arbejde med den pro-fessionalisme og styrke, der er nødvendig for at hjælpe virksomhederne i klyngen. Interventionslo-gikken for indsatsen for øget innovation i SMV’er gennem stærke klyngeorganisationer fremgår affigur 9.Figur 9. Øget innovation i SMV’er gennem stærke klyngeorganisationerInputERDF-midlerAndre off. midlerPrivate midlerAktiviteterOpsøgende netværksaktivitetermhp. styrket virksomhedsdeltagelseog innovation.Rådgivning om klyngeledelse,strategiudvikling og organisering.Rekruttering af nødvendige fagligekompetencer til klyngeorganisatio-nen.Matchmakingaktiviteter for klyn-gens medlemmer.Ledelses- og sekretariatsarbejde iklyngeorganisationen.Output og målværdierfor hele landet(2014-2020)Antal klyngemedlemmer som har deltaget i samarbejdspro-jekter om innovation /800 virksomhederAntal nye klyngemedlemmer /400 virksomhederEffektFlere innovativeSMV’erØget beskæftigelseØget produktivitet
FormålFormålet med indsatsen er at styrke en række regionalt prioriterede klyngeorganisationer med hen-blik på at skabe øget innovation i klyngens SMV’er.Krav til indsatsKlyngen skal ligge inden for den regionale intelligente specialisering, den regionale vækst- og ud-viklingsstrategi eller fremtidige28regionale styrkepositioner.Klyngens virkefelt skal primært være inden for virksomhedsdreven og praksisorienteret innovation.Klyngen skal hjælpe virksomhederne til at bidrage med innovative løsninger på samfundsmæssigeudfordringer.Klyngeorganisationen skal have en unik position og fagligt fokus i den samlede danske klynge-struktur på tværs af fagområder, sektorer og regioner.Klyngeorganisationen skal i ansøgningen pege på en række udviklingsbehov til gavn for klyngensvirksomheder (fx på baggrund af en benchmarking), som skal adresseres i den periode, hvor klyn-georganisationen opnår støtte fra Regionalfonden.Der skal redegøres for, hvordan forandringerne i klyngeorganisationen vil bidrage til, at klyngenskaber flere innovative produkter og processer. Klyngeorganisationen skal i forbindelse med ansøg-ningen oplyse baseline og sætte mål for antallet af nye medlemmer i klyngen og for antallet af virk-Potentielle styrkepositioner, som er strategisk besluttet (på baggrund af analytisk funderede potentialer), og som derarbejdes målrettet med at opnå.28
23
somheder i klyngen, der tager del i samarbejdsprojekter om innovation (se indikatorer i tabel 5 ne-denfor).Tilskudsansvarlig partnerTilskudsansvarlig partner skal være en juridisk person.Antal klyngeorganisationerDer kan indstilles maksimalt 2 klyngeorganisationer fra hvert vækstforum til støtte i perioden 2014-2016. I 2017 kan vækstforum indstille om forlænget støtte i 2 år, såfremt klyngeorganisationen kanpåvise fortsatte behov, øget virksomhedstilslutning og betydelige effekter på innovationsaktiviteter iklyngen. Alternativt kan vækstforum vælge maksimalt 2 nye klyngeorganisationer. Klyngeorganisa-tionen kan samlet opnå støtte i op til 5 år. Støtten til en klyngeorganisation kan maksimalt udgøre700.000 kr. pr. år.Vækstforaene kan evt. gå sammen om finansiering af en klyngeorganisation og derigennem øgestøtten til den pågældende klyngeorganisation.29Der ydes ikke støtte til klyngeorganisationer, der har modtaget grundfinansiering fra Innovations-netværksprogrammet i 2013 eller ved senere ansøgningsrunder i perioden 2014-2020.30AktiviteterAktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål omat øge antallet af innovative SMV’er,vilnavnlig være:••••••Opsøgende og formidlende netværksaktiviteter med henblik på at styrke virksomheds-deltagelsen og innovationsaktiviteterne i klyngenRekruttering af de nødvendige faglige kompetencer i klyngeorganisationenRådgivning omkring styrket klyngeledelse, strategiudvikling og organiseringVidenspredningsaktiviteter om internationalisering, faglige temaer mv.Matchmaking-aktiviteter i klyngenLedelses- og sekretariatsarbejde i klyngeorganisationen
StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om statsstøtte i EU’s gene-relle gruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.2.A.6.2. Vejledende principper for valg af projekterEt sæt af overordnede principper gælder for indsatsen under programmet. Disse principper, somsuppleres af de nationale støtteberettigelsesregler og de udvælgelseskriterier, som overvågnings-udvalget vedtager, er:AdditionalitetDer ydes ikke tilskud til projekter, som ville være blevet gennemført uden regionalfondsstøtten.StøttesatsI så fald tæller klyngeorganisationen som en organisation ihverregion.Klyngeorganisationer, som har modtaget grundfinansiering fra Innovationsnetværkene, har mulighed for at søge pro-jektmidler under Regionalfondens innovationssamarbejder (indsatsområde a).3029
24
EU-tilskuddet i et projekt kan ikke overstige 50 pct. af de afholdte og betalte støtteberettigede ud-gifter. Erhvervsstyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at EU-tilskuddet i et projekt kan over-stige 50 pct.UdgiftstyperDer ydesikkedriftsstøtte, støtte til trafikal eller fysisk infrastruktur, til jord, bygninger og anlæg31,eller til maskiner og udstyr til produktion af energi.Målgrupper – deltagervirksomhederRegionalfondsprogrammet er ikke rettet mod bestemte sektorer. Dog vil der for virksomheder indenfor fiskeri og akvakultur samt primærproduktion af landbrugsprodukter gælde visse begrænsninger.Erhvervsaktører, der har fagligt afsæt i primærerhverv, kan således deltage i regionalfondsprojekterpå basis af selvstændige CVR-numre, der ikke er knyttet til primærerhverv, når deres deltagelse erprojektrelevant. De vil derimod ikke kunne deltage alene på basis af et CVR-nummer, der er knyttettil primærerhverv.Små og mellemstore virksomhederRegionalfondsprogrammet er primært målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV’er)jf. EU-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små ogmellemstore virksomheder (EFT L 124/36 af 20.5.2003).Virksomheder er udelukket fra at modtage støtte under regionalfondsprogrammet, hvis de skylder attilbagebetale støtte, der i henhold til Kommissionsbeslutning er erklæret i strid med reglerne om detindre marked.ResultatorienteringAlle projekter skal have en klar interventionslogik (effektkæde). Det indebærer, at et projekt mål-bart skal bidrage til at indfri det specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, projek-tet tilhører. Alle ansøgere skal beskrive projektets effektkæde, dvs. sammenhængen mellem projek-tets aktiviteter, output, resultater og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samt indeholdeen beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet faktisk kommer til at virke efter hensigten.Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede.Alle projekter skal opstille konkrete målbare mål for deres output og resultater, og projekterne skalløbende opgøre, om målene indfries eller ej. Programmet indeholder indikatorer, som projekternevil blive målt på. Der kan suppleres med projektspecifikke indikatorer, som er tilpasset det enkelteprojekts aktiviteter og output.32Statsstøtte og udbudDen offentlige støtte skal være i overensstemmelse med reglerne om gennemsigtighed og fri kon-kurrence, herunder navnlig EU’s statsstøtte- og udbudsregler.
Der henvises til definitionerne i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning 800/2008, hvor der skelnes mellem jord,bygninger og anlæg på den ene side og maskiner og udstyr på den anden side.32De projektspecifikke indikatorer kan med fordel tage udgangspunkt i de enkelte regioners vækst- og udviklingsstrate-gier, fx så alle innovationsprojekter i en region (eller på tværs af regioner) bliver målt med de samme indikatorer. Ensådan koordinering af indikatorerne vil forbedre mulighederne for at sammenligne projekter på tværs.
31
25
Det forudsættes, at projektaktiviteter på ansøgningstidspunktet er beskrevet så klart, at det kan vur-deres, om projektet indebærer statsstøtte og eventuelle krav om udbud af opgaver.Tilsagnskontrakt til virksomhederForvaltningsmyndigheden udsteder ikke under programmet tilsagnskontrakt til projekter, hvor pro-jektet alene omfatter støtte til en enkelt virksomhed. Tilsagnskontrakt til enkeltvirksomheder ydesunder programmet af den tilskudsansvarlige partner eller operatør.Regionalt samarbejdeHvor det er muligt og relevant, bør regionalfondsprojekter tænkes på tværs af de administrativegrænser og om muligt på tværs af de fire ESI-fonde33, både for at undgå regional suboptimering ogaf hensyn til at sikre den størst mulige effekt og bedste udnyttelse af de økonomiske ressourcer.Tværregionale projekter kan eventuelt ansøges hos ét vækstforum som ét projekt, der inkludererflere partnere, fx til gavn for småøerne. Tværgående projekter og regionalt samarbejde flugter medkonklusionerne i Evaluering af Kommunalreformen, der peger på, at ”koordination og samarbejdemellem vækstforaene indbyrdes og i forhold til staten fremover bør have større opmærksomhed”.34EU-tilskuddet i et projekt kan ikke overstige 50 pct. af de afholdte og betalte støtteberettigede ud-gifter, dog kan Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at EU-tilskuddet i et projekt kan over-stige 50 pct.Nærmere regler for opgørelsen af de støtteberettigede udgifter, herunder anvendelsen af forenkledeomkostningsbegreber, fastlægges i støtteberettigelsesreglerne for strukturfondsfinansierede projek-ter.2.A.6.3 Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer påregnes ikke anvendelse af finansielle instrumenter under denne prioritetsakse.2.A.6.4 Planlagt anvendelse af store projekterDanmark anvender ikke muligheden for store projekter.2.A.6.5 Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorerIDCICIIndikatorAntal virksomhedersom modtager støtteAntal virksomhederder samarbejdermedforskningsinstitutionerPrivateinvesteringer sommatcher offentligMåleenhedVirksomhederVirksomhederFondERDFERDFRegionskatego-riMere udviklederegionerMere udviklederegionerMålværdi(2023)1.5201.520DatakildeMonitoreringMonitoreringRapporterings-frekvensÅrligtÅrligt
CI
EUR
ERDF
Mere udviklederegioner
18.400.000
Monitorering
Årligt
33
ESI-fondene: Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.Evaluering af Kommunalreformen, marts 2013, Udvalget om evaluering af kommunalreformen.
34
26
CI
CI
PI
PI
PICI
støtte tilinnovations- ogF&U-projekterAntal virksomhederder har modtagetstøtte med henblikpå at introducereprodukter, der ernye på markedetAntal virksomhederder har modtagetstøtte med henblikpå at introducereprodukter som ernye forvirksomhedenAntal virksomhederder udvikler kon-cepter til nye pro-dukter eller løsnin-gerAntal klyngemed-lemmer som hardeltaget i samar-bejdsprojekter ominnovationAntal nye klynge-medlemmer2.1.1Antalvirksomheder sommodtagerstøtteAntal virksomhederder samarbejdermedforskningsinstitutionerPrivateinvesteringer sommatcher offentligstøtte tilinnovations- ogF&U-projekterAntal virksomhederder har modtagetstøtte med henblikpå at introducereprodukter der er nyepå markedetAntal virksomhederder har modtagetstøtte med henblikpå at introducereprodukter som ernyeforvirksomhedenAntal virksomhederder udvikler kon-cepter til nye pro-dukter eller løsnin-
Virksomheder
ERDF
Mere udviklederegioner
720
Monitorering
Årligt
Virksomheder
ERDF
Mere udviklederegioner
1.440
Monitorering
Årligt
Virksomheder
ERDF
Mere udviklederegioner
1.120
Monitorering
Årligt
Virksomheder
ERDF
Mere udviklederegioner
640
Monitorering
Årligt
VirksomhederVirksomheder
ERDFERDF
Mere udviklederegionerOvergangsre-gioner
320380
MonitoreringMonitorering
ÅrligtÅrligt
CI
Virksomheder
ERDF
Overgangsre-gioner
380
Monitorering
Årligt
CI
EUR
ERDF
Overgangsre-gioner
4.600.000
Monitorering
Årligt
CI
Virksomheder
ERDF
Overgangsre-gioner
180
Monitorering
Årligt
CI
Virksomheder
ERDF
Overgangsre-gioner
360
Monitorering
Årligt
PI
Virksomheder
ERDF
Overgangsre-gioner
280
Monitorering
Årligt
27
gerPIAntal klyngemed-lemmer som hardeltaget i samar-bejdsprojekter ominnovationAntal nye klynge-medlemmerVirksomhederERDFOvergangsre-gioner160MonitoreringÅrligt
PI
Virksomheder
ERDF
Overgangsre-gioner
80
Monitorering
Årligt
Anm.:•Output fra henholdsvis innovationssamarbejder og klyngeorganisationer skal måles med forskellige indikatorer, jf.figur 8 og 9 (interventionslogikken for de to typer af indsatser). Klyngeprojekterne måles med to indikatorer (antalnye medlemmer og antal medlemmer, som har deltaget i samarbejdsprojekter om innovation). De øvrige indikato-rer anvendes til projekter vedr. innovationssamarbejder.•Indikatoren vedr. samarbejde med forskningsinstitutioner omfatter forsknings- og udviklingscentre samt videregå-ende uddannelsesinstitutioner.•Den programspecifikke indikator vedr. klyngemedlemmer, som deltaget i samarbejdsprojekter om innovation,omfatter 1) forprojekter, hvor virksomheder og videninstitutioner afklarer grundlaget for et egentligt innovations-projekt samt 2) innovationsprojekter, som har til formål at udvikle nye produkter eller processer.•Indikatoren vedr. klyngemedlemmer omfatter virksomheder, der har bekræftet deres deltagelse i klyngen igennemen form for skreven aftale eller interessetilkendegivelse, formaliseret projektdeltagelse eller medlemsbidrag. Virk-somheder, der kun modtager nyhedsbrev eller kun har deltaget i et enkelt klyngearrangement medtælles ikke.•”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter.•CI er fælles (’common’) indikatorer, PI er programspecifikke indikatorer.•Som led i resultatorienteringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive registreret og koblet medDanmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernes beskæftigelse, omsætningmv. og sammenholde dem med en kontrolgruppe for at estimere indsatsens effekter.
2.A.8. ResultatrammeTabel 6: Resultatramme for prioritetsaksenIndikatortype(finansiel,output ellerresultatindika-tor)FinansielStøtteberettigedeudgifterEURERDFMereudviklederegionerMereudviklederegionerOver-gangsre-gionerOver-gangsre-gionerIDDefinition af indi-katorMåleenhedFondRegions-kategoriMilepælfor2018Ende-ligt mål(2023)DatakildeArgu-menta-tion forindika-torensrepræsenta-tivitet
37.100.000
123.700.000
MA
Output
Antal virksomhedersom modtagerstøtteStøtteberettigedeudgifter
Virksomhe-der
ERDF
240
1.520
MonitoreringMA
Finansiel
EUR
ERDF
9.300.000
30.900.000
Output
Antal virksomhedersom modtager støtte
Virksomhe-der
ERDF
60
380
Monitorering
Anm.:Kun udgifter og antal virksomheder i indsatsområdet ”Innovationssamarbejder” er medtalt. Indsatsen vedr. klyngeorganisatio-ner er således ikke omfattet af resultatrammen. Innovationssamarbejderne vil modtage mindst 90 pct. af midlerne under aksen, jf.begrænsningerne på støtte til klyngeorganisationer.
28
2.A.9. InterventionskategorierTabel 7-10: InterventionskategorierERDF – mere udviklede regionerTabel 7: Dimension Tabel 8: DimensionTabel 9: Dimension 312Territorium (område)Interventionsområde FinansieringsformKode€Kode€Kode€
Tabel 10: Dimension 4Territoriale lever-ingsmekanismerKode€
062
54.481.947,87
0168.102.434,84
04
6.810.243,48
0068.102.434,84
063065
6.129.219,147.491.267,83
00
61.292.191,36
Tabel 7: Dimension 1Interventionsområde
ERDF - overgangsregionTabel 8: DimensionTabel 9: Dimension23FinansieringsformTerritorium (om-råde)Kode€Kode€
Tabel 10: Dimension 4Territoriale lever-ingsmekanismerKode€
Kode
€
062
13.908.674,36
0117.385.842,94
04
1.738.584,29
0017.385.842,94
063065
1.564.725,861.912.442,72
00
15.647.258,65
29
2.A.1. PRIORITETSAKSE 2:Flere vækstvirksomheder2.A.2 Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mere end ettematisk mål eller mere end en fondDer henvises til prioritetsakse 1.2.A.3 Fond, regionskategori og grundlag for beregning af EU-støtten[kun SFC-relevant]2.A.4 INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 2Regionalfondens indsats under målet om fremme af små og mellemstore virksomhederskonkurrenceevne baseres under denne prioritetsakse på investeringsprioriteten (ERDF forordning,artikel 5, 3(b)):-Udvikle og gennemføre nye forretningsmodeller for SMV’er, navnlig med hensyn til internatio-nalisering
Ovenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighed for atopnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde heraf, jf. neden-for.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterSom vist i kapitel 1 er det forholdsvis få danske virksomheder, der kommer ind i solide vækst-forløb. Regionalfondsindsatsen under prioritetsakse 2 skal bidrage til at øge antallet af vækst-virksomheder og herved også medvirke til programmets overordnede mål om at skabe nye arbejds-pladser og styrke produktivitetsvæksten i Danmark.Specifikt mål:Øge antallet af vækstvirksomhederDef.: En vækstvirksomhed defineres, jf. OECD, som en virksomhed, der tre år i træk har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst20 pct. i antal ansatte, og som har mindst 5 ansatte ved vækstperiodens begyndelse.35I den seneste dataperiode (2008-2011) var der ialt 979 vækstvirksomheder i Danmark.
Tabel 3: Programspecifikke resultatindikatorer pr. specifikt målIDIndikatorMåleen-hedRegionskategoriBase-lineværdiBase-lineårMål-værdi(2023)Datakil-deRapporteringsfre-kvens
Antal vækstvirk-somhederDefinition:Sespecifikt mål
Antalvirksom-heder
Mere udviklede
883
2011
Antal vækstvirk-somheder35
Antalvirksom-
Overgangsre-gioner
96
2011
Øgeantalvækst-virk-som-hederØgeantal
Dan-marksStatistik
Årligt
Dan-marks
Årligt
I internationale sammenligninger skal virksomheden have mindst 10 ansatte ved vækstperiodens begyndelse. Da dendanske erhvervsstruktur er karakteriseret ved forholdsvis mange små virksomheder, sættes grænsen i Danmark ofte ved5 ansatte, hvilket også vil være tilfældet i regionalfondsprogrammet.
30
hederDefinition:Sespecifikt mål
vækst-virk-som-heder
Statistik
Det kan, jf. definitionen, tage flere år, inden en virksomhed udvikler sig til en vækstvirksomhed.Den faktiske udvikling i de virksomheder, som støttes med regionalfondsindsatsen, vil løbende bli-ve målt for at vurdere, om virksomhederne er på vej til at blive vækstvirksomheder eller ej. Delta-gervirksomhederne vil ikke kun blive målt på deres beskæftigelsesudvikling, men også på udviklin-gen i deres omsætning mv.Det forudsættes, at regionalfondsindsatsen ikke forringer de deltagende virksomheders energi- ogressourceeffektivitet.2.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten2.A.6.1 Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventede bidragtil relaterede specifikke målBaggrundDer er forholdsvis stærk evidens for, at rådgivning kan medvirke til at styrke væksten og jobskab-elsen i SMV’er. Det viser bl.a. erfaringerne fra strukturfondsindsatsen 2007-2013, væksthusene ogen række internationale studier.36Samtidig viser økonomisk forskning, at markedsfejl relateret til imperfekt information indebærer, atSMV’er kan have en tendens til at undervurdere værdien af og underinvestere i tilførsel af viden frafx eksterne specialister.37Derfor kan der være et rationale i at understøtte sådanne investeringermed offentlige midler.På denne baggrund vil regionalfondsindsatsen fokusere på at identificere konkrete SMV’er, som haret betydeligt vækstpotentiale, og udløse dette vækstpotentiale ved hjælp af støtte til bl.a. rådgivningom udvikling af virksomhedernes forretningsmodeller.Indsatsen kan rumme flere elementer, men skal bl.a. fokusere på de vækstpotentialer, der kan væreved at øge virksomhedernes internationale orientering og ved at automatisere og digitalisere virk-somhedernes forretningsprocesser.Øget internationalisering kan styrke virksomhedernes vækstmuligheder ved at give adgang til størremarkeder og ved at forbedre virksomhedernes muligheder for at hente ny viden og inspiration ude-fra til at forbedre deres teknologier og forretningskoncepter.38Analyser fra EU peger på, at ogsåvirksomheder, som allerede fra opstart er internationalt orienterede (’born globals’), kan have behovfor støtte, hvis deres vækst- og beskæftigelsesmæssige potentiale skal udnyttes fuldt ud.39At danskevirksomheder har behov for rådgivning og sparring om internationalisering understøttes desuden af36
Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling,Iris Group (2012).What are counterfactual impact evaluations teaching us about enterprise and innovation support,DG Regional andUrban Policy (2012).Mål, midler og effekter i strukturfondsindsatsen,Damvad (2013).37Evaluating SME Policies and Programmes,David Storey (2006).38Danmarks Produktivitet – hvor er problemerne?Produktivitetskommissionen (2013).39Born global: The potential of job creation in new international businesses,Eurofound (2013).
31
en ny stor evaluering af væksthusene, som bl.a. viser, at virksomheder efterspørger sparring i for-bindelse med overvejelser om etablering, partnerskaber, markedsføring mv. på konkrete eksport-markeder, ikke mindst vækstmarkeder som Kina, Indien, Mellemøsten, Rusland etc.40Flere studier og analyser har vist, at der også er et stort vækstpotentiale i at styrke danske virksom-heders automatisering og digitalisering. Automatisering har en positiv effekt på produktiviteten,men vil typisk reducere beskæftigelsen på kort sigt. På lidt længere sigt kan automatisering imidler-tid, ved at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, bidrage til at skabe nye arbejdspladser.41Digi-talisering af virksomhedernes forretningsprocesser er en anden vigtig kilde til at styrke vækst, pro-duktivitet og konkurrenceevne. Det viser flere forskningsartikler, og det underbygges af de betyde-lige vækstbidrag, som ifølge Danmarks Statistiks vækstregnskaber kan tilskrives investeringer i it-kapital.42Også ansættelse af højt kvalificeret arbejdskraft kan medvirke til at øge virksomhedernesproduktivitet. Indsatsen for at forbedre SMV’ers konkurrenceevne kan i konkrete projekter medfordel tænkes sammen med opkvalificering af arbejdsstyrken under socialfondsprogrammets priori-tetsakse 1, indsatsområde c (Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne). Iværksættere, dermed bistand under socialfondsprogrammets prioritetsakse 1, indsatsområde a (Vejledning og støttetil iværksættere) kommer godt i gang, vil evt. kunne fortsætte indsatsen under denne prioritetsakse.Egentlige procesinnovationsprojekter hører under regionalfondsprogrammets prioritetsakse 1, mensprioritetsakse 2 – Flere vækstvirksomheder – omhandler projekter, hvor vækstpotentialet er tætterepå realisering.Den overordnede interventionslogik for prioritetsaksen fremgår af figur 10.Figur 10. Interventionslogik for prioritetsakse 2.InputERDF-midlerAndre off. midlerPrivate midlerAktiviteterIdentifikation af SMV’er medvækstpotentiale:- Produkt/løsning på markedet- Motivation for vækst- Økonomisk robusthedUdarbejdelse af konkrete individuel-le vækstplaner.Opbygning af netværk (fx andrevirksomheder, videninstitutioner,private rådgivere, finansieringsinsti-tutter) for potentielle vækstvirksom-heder.Kollektive træningscamps, hvorvirksomheden arbejder med egneudfordringer.Tilførsel af viden om faglige, juridi-ske eller sektorspecifikke forhold,herunder internationaliseringImplementering af vækstplaner (kuni særlige områder)Output og målfor hele landet(2014-2020)Antal virksomheder som modtager støtte /2.800 virksomhe-derPrivate investeringer (medfinansiering) /125 mio. kr.Forventet antal nye vækstvirksomheder /700 virksomhederForventet jobskabelse /2.800 fuldtidsbeskæftigedeForventet skabt omsætning / 5.600mio. kr.EffektFlere vækstvirksom-hederØget beskæftigelseØget produktivitet
Evaluering af væksthusene,Iris Group (2013).Automation og arbejdsproduktivitet – en analyse baseret på branche- og landeforskelle,Lene Kromann, Jan RoseSkaksen og Anders Sørensen CEBR, Copenhagen Business School (2012).42Digitalization and Productivity,Jóannes Jacobsen, Anders Sørensen og Martin Junge, CEBR (2011).Produktivitetsudvikling,NYT fra Danmarks Statistik nr. 183 (2012).41
40
32
IndsatsHvert enkelt regionalfondsprojekt forankres hos en operatør, som skal medvirke til at styrke væk-sten i et antal SMV’er. Operatøren skal forestå administration og implementering af projektet. Ope-ratøren kan fx være et GTS, en erhvervsorganisation, en klyngeorganisation eller et regionaltvæksthus.43Operatøren kan yde tilsagn til enkeltvirksomheders projekter.Indsatsen med at styrke væksten sker i faser:••
Screening (identifikation) af SMV’er med forholdsvis stort vækstpotentialeRådgivning og sparring mv. om, hvordan vækstpotentialerne kan udløses.
Faserne skal forstås som en overordnet ramme omkring indsatsen. Operatøren kan efter behov op-dele projektet i delfaser og/eller gentage faserne inden for projektperioden.Udmøntningen af indsatsen skal afspejle de regionale udviklingsbehov, der er identificeret i denregionale vækst og udviklingsstrategi og i den beskrivelse af den regionale intelligente specialise-ring, der typisk vil indgå i den regionale vækst og udviklingsstrategi.Operatøren kan efter behov bruge eksterne parter, fx konsulenter eller specialister, til at varetage dekonkrete aktiviteter i projektet.Screening af SMV’er med vækstpotentialeOperatøren skal identificere et antal konkrete SMV’er med et betydeligt vækstpotentiale. Sandsyn-ligvis vil rekruttering af virksomheder til projektet kræve en opsøgende indsats, idet mange virk-somhedsledere kan mangle viden om deres virksomheds vækstpotentiale og mulighederne for atudfolde dette.Screeningsprocessen skal indeholde følgende kriterier (vækstforum eller ansøger kan eventuelt til-føje ekstra kriterier):•
Vækstpotentiale:Vækstpotentialet i den enkelte virksomhed, herunder nye forretningsidéerfra eksisterende virksomheder (spin outs og spin offs), skal være så stort, at det er sandsyn-ligt, at virksomheden kan komme ind i et solidt vækstforløb og på sigt opfylde kriteriet forat være en vækstvirksomhed44(se prioritetsaksens specifikke mål ovenfor). Virksomhedenskal opfylde SMV-kriterierne.Hurtig vækst:Virksomheden skal have potentiale til at komme ind i et vækstforløb for-holdsvis hurtigt, dvs. at der skal ske en betydelig fremgang i virksomhedens beskæftigelseog/eller omsætning inden for to år efter, at virksomheden indtræder i projektet. Realiseringaf vækstpotentialet må derfor ikke kræve langvarige udviklingsforløb af nye prototypermv.45Væksten vil skulle bygge på produkter eller tjenesteydelser, som er tæt på eller allere-de er på markedet, når virksomheden indtræder i projektet.
•
Udbuds- og statsstøtteregler skal overholdes ved valg af operatør og i projektfasen. Operatøren kan eventuelt være enkommerciel aktør, men skal være en juridisk person. Hvis der gælder særlige lovregler for den pågældende opera-tørs virkemåde, skal aktiviteterne ligge inden for den gældende lovhjemmel.44For at blive en vækstvirksomhed skal en virksomhed have mindst 5 ansatte ved vækstperiodens begyndelse; det erikkenoget krav, at virksomheden har denne størrelse, når den indtræder i projektet.45Udvikling af prototyper mv. støttes altså ikke under denne prioritetsakse, men kan støttes under prioritetsakse 1.
43
33
•
Motivation:Virksomhedens ledelse skal være motiveret for vækst og indstillet på at brugeden tid og de ressourcer, som skal til for at udløse virksomhedens vækstpotentiale.
Ansøger skal redegøre for, hvordan screeningsprocessen konkret gennemføres, og hvordan det sik-res, at ovenstående kriterier efterleves. Generelt er det afgørende for indsatsens kvalitet og effekter,at operatøren besidder kompetencer, der matcher indsatsens fokus.Rådgivning og sparring mv. om at udløse vækstpotentialeDe virksomheder, der opfylder screeningskriterierne ovenfor, kan få rådgivning og sparring mv. forat realisere deres vækstpotentiale. Virksomhederne vælger selv en rådgiver, der skal registreres hosoperatøren.Denne fase kan være meget intensiv og vare over et halvt år, hvis der er tale om virksomheder medsærligt vækstpotentiale, eller den kan gå over en kortere periode, hvor der fx er fokus på, hvordanvirksomheden kommer i gang med eksport.Rådgivning og sparring mv. skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds specifikke forret-ningsmæssige situation og skræddersys til den enkelte virksomhed, således at virksomhedens indi-viduelle behov styrer tilførsel af viden og kompetencer samt indkøb af ydelser under projektet. Detudelukker ikke, at visse aktiviteter kan gennemføres som kollektive forløb, jf. nedenfor.Støtten skal sigte på at styrke ’økosystemet’ omkring virksomhederne og konkret resultere i, at derudarbejdes en vækstplan for den enkelte deltagervirksomhed.46I udformningen af den enkelte virk-somheds vækstplan skal de mulige gevinster ved øget internationalisering samt automatisering ogdigitalisering af virksomhedens forretningsprocesser kortlægges, men vækstplanen kan også fokuse-re på andre muligheder for at udløse vækstpotentialet.Store virksomheder (ikke SMV’er) kan eventuelt tage del i aktiviteterne, men må ikke modtageøkonomiske fordele/subsidier heraf, ligesom deres udgifter ikke kan medtages under de støtteberet-tigede omkostninger.Vækstplanen skal indeholde følgende (vækstforum eller ansøger kan specificere nærmere krav tilvækstplanerne):•
Konkrete anvisninger på vækst:Vækstplanen skal kortlægge, hvordan deltagervirksom-heden konkret kan styrke sin vækst, og hvilke investeringer der skal til for at udløse vækst-potentialet. Vækstplanen skal have samme detaljeringsniveau som typiske forret-ningsplaner.47Målbare effekter:Vækstplanen skal indeholde solidt underbyggede og realistiske skøn for,hvor kraftigt virksomhedens beskæftigelse (målt i antal fuldtidspersoner) og omsætning vilvokse henholdsvis to og fem år efter planen er udarbejdet.48
•
4647
Benchmark af økosystemer,Erhvervsstyrelsen (2012).Se fx Vækstfondens koncept for forretningsplaner.48Som ’baseline’ skal virksomheden også vurdere og oplyse, hvordan dens beskæftigelse og omsætningville være vok-setuden vækstplanen, dvs. hvis virksomheden ikke havde deltaget i regionalfondsprojektet.
34
AktiviteterAktiviteter, som kan bidrage til at styrke ’økosystemet’ omkring virksomhederne og indfri det spe-cifikke mål om atøge antallet af vækstvirksomheder,vil navnlig være:••••••Opbygning af netværk for virksomheden (mentor, bestyrelse, samarbejde med kunder mv.)Styrke sammenhængen og samarbejdet mellem vigtige aktører i virksomhedernes ’øko-system’, heriblandt fx andre virksomheder, viden- og uddannelsesinstitutioner, private råd-givere mv.Træningscamps og sparring med serieiværksættere m.fl.Rådgivning hos videninstitution, fx inden for et konkret område (teknologi, markedsføringmv.)Sparring med ”vækst-rådgiver”/ekstern konsulentRådgivning til beregning af investeringsbehov, forventede resultater mv.
Udviklingen af de konkrete vækstplaner kan ske i kombination af individuelle (én-til-én) ogkollektive forløb for de deltagende virksomheder. Om muligt bør viden tilføres flere SMV’erkollektivt, dels af hensyn til princippet om sparsommelighed, dels af hensyn til at virksomhedernemed større sandsynlighed skaber forretningsmæssigt værdifulde netværk, når de deltager ikollektive arrangementer.Eksempler på kollektive aktiviteter kan navnlig være:•Virksomheder, som har udviklet og implementeret vækstskabende forretningsplaner, præ-senterer deres erfaringer, herunder tilgang til processen, mulige barrierer mv.•Særlige ’træningscamps’ hvor virksomhederne arbejder med deres udfordringer•Tilførsel af viden om faglige, juridiske eller sektorspecifikke forhold, inkl. viden om efterle-velse af nationale og internationale standarder og krav.For samtlige aktiviteter – uanset om de er individuelle eller kollektive – skal der opstilles en klar ogom muligt evidensbaseret effektkæde, som forklarer, hvordan aktiviteterne konkret vil bidrage til atstyrke væksten i de deltagende virksomheder.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s generellegruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.Særlige regler gælder for støtte til implementering af vækstplaner, jf. nedenfor.Implementering af vækstplanerUdgifter til implementering af vækstplaner for enkeltvirksomheder erikkestøtteberettigede. Dogkan investeringer i maskiner og udstyr,49som led i implementering af vækstplaner i SMV’er underprioriteten, støttes i særlige geografiske områder.50Udgiften til investeringen51skal være helt ad-
Der skal være tale om en investering i aktiver til oprettelse af ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksom-hed, spredning af en virksomheds produktion til flere nye produkter eller grundlæggende ændring af en eksisterendevirksomheds produktionsproces. Kilde: Den generelle gruppefritagelsesforordning 800/2008 [L214/3 af 9.8.2008].50Der kan ikke beregnes indirekte omkostninger (18 pct. standardsats) af investeringen i maskiner og udstyr.51Der henvises til definitionerne i den generelle gruppefritagelsesforordning, hvor der skelnes mellem jord, bygningerog anlæg på den ene side og maskiner og udstyr på den anden side.
49
35
skilt fra udgiften til udarbejdelse af vækstplanen. Der kan ikke ydes støtte til maskiner og udstyr tilproduktion af energi.De særlige geografiske områder er Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm, Lolland Kommuneog de 27 småøer.Støtte til implementering af vækstplaner i særlige geografiske områder ydes i henhold til reglerneom regional investeringsstøtte, jf. statsstøttekortet52for Danmark og reglerne om regional investe-ringsstøtte i den generelle gruppefritagelsesforordning.2.A.6.2. Vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3 Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer er under prioritetsakse 2 mulighed for at etablere finansielle instrumenter.Det finansielle instrument skal etableres med henblik på at understøtte målet om at øge antallet afvækstvirksomheder og ligge i forlængelse af et projekt om screening af SMV’er med vækstpotentia-le samt rådgivning og sparring om udløsningen af vækstpotentialerne, herunder særligt med henblikpå implementering af vækstplanerne, jf. prioritetsakse 2 i regionalfondsprogrammet.Erfaringen fra EU-budgetperioden 2007-2013 er, at finansielle instrumenter kan være komplekse ogkræver stor volumen for at være rentable. For at kunne etablere et finansielt instrument under pro-grammet i perioden 2014-2020 skal det på forhånd kunne påvises, at der er et generelt ’gap’ i detfinansielle marked, der betyder, at den type af kapital, som det ønskede finansielle instrument skaltilvejebringe, ikke findes. ’Gap’-analysen vil skulle tilvejebringes af den indstillende myndighed –et regionalt vækstforum.Det er vurderingen, at det vil være vanskeligt at få den fornødne volumen i egenkapitalinstrumenter,hvorfor disse ikke vil være tilladte. De finansielle instrumenter, der kan støttes under programmet,vil således være fremmedkapital inden for udvalgte områder, hvor det finansielle instrument vilfungere som understøttende for de definerede tematiske mål og aldrig være et generelt låne-instrument.Det er desuden tanken, at det skal være private operatører, der foretager kreditvurderingen (evt. medinddragelse af en investeringskomité i regi af den private operatør), og at de afgør, omvirksomhederne kan optage lån.For at kunne etablere et finansielt instrument under prioritetsakse 2 skal følgende som minimumopfyldes:•Der er tale om et finansielt instrument på regionalt niveau, jf. artikel 38, stk. 1 b)•Senest i forbindelse med overvågningsudvalgsmødet for regionalfondsprogrammet ogsocialfondsprogrammet i sommeren 2015 (forventeligt i juni 2015) skal der foreligge en’gap’-analyse, der er tilvejebragt af den potentielt indstillende myndighed (et vækstforum)som led i forberedelsen af en eventuel ansøgning.52
Støtte efter 1. juli 2014 til implementering af vækstplaner i særlige geografiske områder forudsætter godkendelse afstatsstøttekortet for Danmark for perioden 1. juli 2014 – 2020.
36
•
••••
Senest i forbindelse med overvågningsudvalgsmødet for regionalfondsprogrammet ogsocialfondsprogrammet i sommeren 2015 (forventeligt i juni 2015) foreligger der enerklæring fra potentielle ansøgere om, at man forbereder en ansøgning. Et tentativt budgetvedlægges.Ansøgningen behandles i det relevante vækstforum primo 2016 og modtages iErhvervsstyrelsen til legalitetskontrol senest i juni 2016.Erhvervsstyrelsen ansøger parallelt med processen i vækstforaene Kommissionen om enprogramændring.Der skal fra ansøgers side tilvejebringes den fornødne medfinansiering på minimum 50 pct.af det samlede budget, herunder fra nationale, regionale, lokale offentlige og private kilder.Formålet er at tilvejebringe et finansielt instrument med kritisk masse, herunder at der er etfornuftigt forhold mellem instrumentets volumen og de budgetterede udgifter tiladministration.
2.A.6.4 Planlagt anvendelse af store projekterDanmark anvender ikke muligheden for store projekter.2.A.6.5 Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorerIDCIIndikatorAntal virk-somheder sommodtagerstøttePrivate inve-steringer sommatcher of-fentlig støttetil virksomhe-der (tilskud)Forventetantal nyevækstvirk-somhederForventetjobskabelseForventetskabt omsæt-ningAntal virk-somheder sommodtagerstøttePrivate inve-steringer sommatcher of-fentlig støttetil virksomhe-der (tilskud)Forventetantal nyevækstvirk-somhederForventetjobskabelseMåleenhedVirksomhederFondERDFRegionskate-goriMere udvik-lede regionerMålværdi(2023)2.240DatakildeMonitoreringRapporteringsfre-kvensÅrligt
CI
EUR
ERDF
Mere udvik-lede regioner
13.400.000
Monitorering
Årligt
PI
Virksomheder
ERDF
Mere udvik-lede regioner
560
Monitorering
Årligt
PIPI
Fuldtidsækviva-lenterEUR
ERDFERDF
Mere udvik-lede regionerMere udvik-lede regionerOvergangsre-gioner
2.240600.000.000
MonitoreringMonitorering
ÅrligtÅrligt
CI
Enterprises
ERDF
560
Monitorering
Årligt
CI
EUR
ERDF
Overgangsre-gioner
3.400.000
Monitorering
Årligt
PI
Enterprises
ERDF
Overgangsre-gioner
140
Monitorering
Årligt
PI
Full timeequivalents
ERDF
Overgangsre-gioner
560
Monitorering
Årligt
37
PI
Forventetskabt omsæt-ning
EUR
ERDF
Overgangsre-gioner
150.000.000
Monitorering
Årligt
Anm:•Vækstvirksomheder defineres som angivet under det specifikke resultatmål.•De tre indikatorer vedr. forventet antal nye vækstvirksomheder, jobskabelse og skabt omsætning baseres på devækstplaner, der udvikles i projekterne (forventede effekter efter 5 år). Der sammenlignes med en baseline udenvækstplanerne. De faktiske output kan afvige fra planerne.•”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter.•CI er fælles (’common’) indikatorer, PI er programspecifikke indikatorer.•Som led i resultatorienteringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive registreret og koblet medDanmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernes beskæftigelse, omsætningmv. og sammenholde dem med en kontrolgruppe for at estimere effekterne af indsatsen.
2.A.8. ResultatrammeTabel 6: Resultatramme for prioritetsaksen (påfond og regionskategori, hvor relevant)Indikatorty-pe(finansiel,output ellerresultatindi-kator)FinansielStøtteberetti-gede udgifterEURERDFMereudviklederegionerMereudviklederegionerOver-gangsre-gionerOver-gangsre-gioner32.600.00108.500.000MAIDDefinition afindikatorMåleenhedFondRegions-kategoriMilepælfor 2018Ende-ligt mål(2023)DatakildeArgumenta-tion forindikatorensrepræsenta-tivitet
Output
Antal virksom-heder sommodtager støtteStøtteberetti-gede udgifter
Virksomhe-der
ERDF
340
2.240
Moni-torering
Finansiel
EUR
ERDF
8.100.000
27.100.000
MA
Output
Antal virksom-heder sommodtager støtte
Virksomhe-der
ERDF
85
560
Moni-torering
2.A.9. InterventionskategorierTabel 7-10: InterventionskategorierTabel 7: Dimension 1InterventionsområdeKode€
ERDF - mere udviklede regionerTabel 8: Dimension 2Tabel 9: Dimension 3FinansieringsformTerritorium (område)Kode€Kode€
Tabel 10: Dimension 4Territorial leveringsmekan-ismeKode€
067
54.172.391,35
01
54.172.391,35
00
54.172.391,35
00
54.172.391,35
Tabel 7: Dimension 1
ERDF - overgangsregionerTabel 8: Dimension 2Tabel 9: Dimension 3
Tabel 10: Dimension 4
38
InterventionsområdeKode€
FinansieringsformKode€
Territorium (område)Kode€
Territorial leveringsmekanismeKode€
067
13.829.647,79
01
13.829.647,79
00
13.829.647,79
00
13.829.647,79
39
2.A.1 PRIORITETSAKSE 3:Energi- og ressourceeffektiveSMV’er2.A.2 Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mere end ettematisk mål eller mere end en fondDer henvises til prioritetsakse 1.2.A.3 Fond, regionskategori og grundlag for beregning af EU-støtten[kun SFC-relevant]2.A.4 INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 3Regionalfondens indsats under målet om at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i allesektorer baseres under denne prioritetsakse på investeringsprioriteten (ERDF forordning, artikel 5,4(f)):-Fremme forskning og innovation inden for og indførelse af lavemissionsteknologierOvenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighed for atopnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde heraf, jf. neden-for.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterSom nævnt i kapitel 1 er der et uudnyttet potentiale i Danmark i forhold til at forbedre energi- ogressourceeffektiviteten. Regionalfondsindsatsen under prioritetsakse 3 skal bidrage til at forbedreenergi- eller ressourceeffektiviteten i SMV’er og hermed også medvirke til at styrke virksomheder-nes konkurrenceevne og indfri programmets overordnede mål om at skabe nye arbejdspladser ogstyrke produktivitetsvæksten i Danmark. En mere effektiv energi- og ressourceanvendelse vil redu-cere klima- og miljøbelastningen bl.a. ved at mindske udledningen af drivhusgasser og dermed bi-drage til EU2020-klimamålet.Specifikt mål:Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV’erTabel 3: Programspecifikke resultatindikatorer pr. specifikt målIDIndikatorMåleenhedRegion-skategoriBaselineværdiBaselineårMålværdi(2023)DatakildeRapporte-ringsfre-kvens
BNP i forhold tilenergiforbrug(Ekskl. bunkring,BNP in 2005-prices)
DKK/GJ
3263,6
2011
Øge BNP iforhold tilenergiforbrug
BNP i forhold tilmaterialeforbrug(DMC)(Ekskl. vand)
Euro/kg
1,88
2010
Øge BNP iforhold tilmateriale-forbrug
DanmarksStatistik(opgøreskun forhele lan-det)Eurostat(opgøreskun forhele lan-det)
Årligt
Årligt
40
Anm.:Indikatoren kanikkeopgøres for SMV’ere og kan heller ikke umiddelbart opgøres for de to forskellige regions-typer.
Alle projekter under denne prioritetsakse bliver målt på, hvor meget de forbedrer energi- og /ellerressourceeffektiviteten i de deltagende virksomheder.2.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten2.A.6.1 Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventede bidragtil relaterede specifikke målBaggrundVirksomheder, som har indarbejdet bæredygtighed i deres forretningsmodel, har en tendens til atklare sig forholdsvist godt.53En af årsagerne er, at råvarepriserne siden 2000 er steget voldsomt, ogdermed er en effektiv udnyttelse af energi- og materialeressourcerne blevet en vigtig konkurrence-parameter.Grønne forretningsmodeller fremhæves i en række sammenhænge54som perspektivrige i forhold tilat skabe udvikling og beskæftigelse, samtidig med at ressource- og energiforbruget reduceres. Ana-lyser og cases viser, at virksomheder, ved at basere sig på en grøn forretningsmodel, kan åbne op tilnye markeder og nye kundesegmenter, ligesom arbejdet med nye forretningsmodeller kan virke somkatalysator for innovation i virksomhederne.55Analyser56viser, at bæredygtighed ikke kun driver et nyt marked på verdensplan for ressource-,energi- og klimavenlige løsninger. Det er også med til at forme en ledelsesmodel, der på tværs afbrancher og sektorer kan give virksomheder et nyt produktivitets- og indtjeningsløft – en form forlean-strategi, der sikrer en optimal udnyttelse af de givne ressourcer, til gavn for både virksomhedenselv og det omgivende samfund. De gavnlige effekter i forhold til det omgivende samfundunderbygger rationalet for offentlige investeringer i denne type indsats.Fællesnævneren for grønne forretningsmodeller er, at de medvirker til at forbedre ressource- ellerenergieffektiviteten. Modellerne kommer i forskellige former: Nogle modeller er baseret på, at etprodukt eller en proces gøres grønnere, andre modeller genanvender affald som et nyt produkt elleranvender IKT til optimering af anvendelse af ressourcer eller energi, og atter andre modeller foku-serer på at levere funktioner eller services samt industrielle symbioser mv.57Grønne forretningsmodeller er et relativt nyt område – særligt for mange SMV’er – og forbundetmed stor usikkerhed i forhold til effekter og investeringsbehov. Der eksisterer en række interne bar-rierer i virksomhederne i forhold til at implementere nye grønne forretningsmodeller. OECD58fremhæver bl.a. manglende viden om bæredygtighed og manglende kompetencer. Derfor tøvermange virksomheder med at påbegynde omstilling til en grøn forretningsmodel.59Harvard Business School – The impact of a Corporate Culture of Sustainability on Corporate Behaviour and Per-formance.54OECD – Why New Business Models Matter for Green Growth (2013), McKinsey - ”Resource Revolution” (2011).55McKinsey (2011), Ellen MacArthur Foundation (2012), Nordic Innovation (2012).56Harvard Business School, 2011; MIT Sloan Management Review & The Boston Consulting Group (2012).57”Why New Business Models Matter for Green Growth”, OECD (2013).58”Why New Business Models Matter for Green Growth”, OECD (2013).59Tænketank om bæredygtig forbrug og grønne forretningsmodeller (2013), Nordic Innovation Green Business ModelInnovation (2012).53
41
Økonomisk forskning viser, at markedsfejl relateret til manglende viden, utilstrækkelig dokumenta-tion og mangel på redskaber indebærer, at SMV’er kan have en tendens til at undervurdere værdienaf og underinvestere i tilførsel af viden fra fx eksterne specialister.60Samtidig er der forholdsvisstærk evidens for, at rådgivning kan medvirke til at styrke væksten i SMV’er61. Derfor kan der væreet rationale i at understøtte sådanne investeringer med offentlige midler.Indsatsen for at øge SMV’ers energi- og ressourceeffektivitet i konkrete projekter kan med fordeltænkes sammen med opkvalificering af arbejdsstyrken under socialfondsprogrammets prioritetsakse1, indsatsområde c (Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne). Ligeledes vil ’grønne’iværksættere, der med bistand under socialfondsprogrammets prioritetsakse 1, indsatsområde a(Vejledning og støtte til iværksættere) kommer godt i gang, evt. kunne fortsætte indsatsen underdenne prioritetsakse.Den overordnede interventionslogik for prioritetsaksen fremgår af figur 11.Figur 11. Interventionslogik for prioritetsakse 3.InputERDF-midlerAndre off. midlerPrivate midlerAktiviteterIdentifikation af SMV’er medpotentiale til at blive mere energi-og ressourceeffektive:- Produkt eller løsning på mar-kedet- Grønt potentiale- Motivation for grøn omstillingUdarbejdelse af grønne forret-ningsmodeller – for individuellevirksomheder eller netværk.Opbygning af netværk (fx andrevirksomheder, videninstitutioner,private rådgivere, finansieringsin-stitutter) for virksomheder medpotentiale for grøn omstilling.Rådgivning og sparring om detkonkrete potentiale – og den kræ-vede investering for udløsningheraf.Kollektive træningscamps, hvorvirksomheden arbejder med egneudfordringer.Tilførsel af viden om faglige,juridiske eller sektorspecifikkeforhold – individuelt eller kollek-tivt.Implementering af grønne forret-ningsmodeller.Output ogmålværdier for hele landet (2014-2020)Antal virksomheder som modtager støtte / 1.600Private investeringer (medfinansiering) / 62 mio. kr.Øget beskæftigelseAnslået årligt fald i drivhusgasemissioner / 30.000 tonsCO2ækvivalenterForventet årligt fald i energiforbrug / 500.000 GJForventet årligt fald i materialeforbrug / 80.000 tonsØget produktivitetEffektForbedret energi- ogressourceeffektivitet
Indsatsen
6061
Evaluating SME Policies and Programmes,David Storey (2006).Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling,Iris Group (2012).What are counterfactual impact evaluations teaching us about enterprise and innovation support,DG Regional andUrban Policy (2012).Mål, midler og effekter i strukturfondsindsatsen,Damvad (2013).
42
Hvert enkelt regionalfondsprojekt forankres hos en operatør, som skal medvirke til at styrke dengrønne omstilling i et antal SMV’er. Operatøren skal forestå administration og implementering afprojektet. Operatøren kan fx være et GTS, et regionalt væksthus, en klyngeorganisation eller enerhvervsorganisation.62Operatøren kan yde tilsagn til SMV’ers projekter.Indsatsen med at styrke den grønne omstilling kan være rettet mod SMV’er eller virksomheder i etnetværk. Indsatsen sker i faser:••
•
Screening (identifikation) af SMV’er med potentiale til at blive mere ressource- eller energi-effektiveRådgivning og sparring mv. om, hvordan potentialerne kan udløsesImplementering.
Faserne skal forstås som en overordnet ramme omkring indsatsen. Operatøren kan efter behov op-dele projektet i delfaser og/eller gentage faserne inden for projektperioden. Det er ikke noget krav,at projektet skal indeholde støtte til implementering, jf. nedenfor.Hvis projektet målrettes et bestemt erhvervsområde, klynge el. lign., skal det ske med udgangspunkti de regionale udviklingsbehov, der er identificeret i den regionale vækst- og udviklingsstrategi og iden beskrivelse af den regionale intelligente specialisering, der typisk vil indgå i den regionalevækst og udviklingsstrategi. Operatøren kan efter behov bruge eksterne parter, fx konsulenter ellerspecialister, til at varetage de konkrete aktiviteter i projektet, hvis operatøren ikke besidder de nød-vendige kompetencer.Screening af SMV’er med potentiale til at blive mere ressource- eller energieffektiveOperatøren skal identificere SMV’er og/eller netværk med potentiale til at blive mere ressource-eller energieffektive. I et netværk skal min. � af de deltagende virksomheder være SMV’er. Storevirksomheders deltagelse skal bidrage til at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i netværketsSMV’er.Sandsynligvis vil rekruttering af SMV’er og netværk til projektet kræve en opsøgende indsats, idetmange virksomhedsledere kan mangle viden om deres virksomheds grønne potentiale og mulighe-derne for at udfolde dette. For at sikre relevansen i forhold til markedets efterspørgsel lægges dervægt på, at også kunder inddrages i vurderingen af virksomhedens potentiale.Screeningsprocessen skal indeholde følgende kriterier (vækstforum eller ansøger kan eventuelt til-føje ekstra kriterier):•
Potentiale for ressource- eller energieffektivisering:Potentialet i den enkelte SMV eller inetværket skal være så stort, at det er sandsynligt, at SMV’en / netværket vil kunne skabe enbetydelig og målbar forbedring af ressource- eller energieffektiviteten. Forbedringen skalkunne realiseres forholdsvist hurtigt, dvs. inden for to år efter, at virksomhederne indtræder iprojektet. Udløsning af potentialet må derfor ikke kræve langvarige udviklingsforløb af nyeprototyper mv.63Typisk vil indsatsen skulle bygge på produkter eller tjenesteydelser, somallerede er på markedet, når virksomhederne indtræder i projektet.
Udbuds- og statsstøtteregler skal overholdes ved valg af operatør (og i projektfasen). Operatøren kan eventuelt væreen kommerciel aktør, men skal være en juridisk person. Hvis der gælder særlige lovregler for den pågældende operatørsvirkemåde, skal aktiviteterne ligge inden for den gældende lovhjemmel.63Udvikling af prototyper mv. støttes altså ikke under denne prioritetsakse, men kan støttes under prioritetsakse 1.
62
43
•
Motivation:Virksomhedernes ledelse skal være motiveret for ressource- eller energi-effektivisering og indstillet på at bruge den tid og de ressourcer, som skal til for at udløsevirksomhedernes potentiale.
Ansøger skal redegøre for, hvordan screeningsprocessen konkret gennemføres, og hvordan det sik-res, at ovenstående kriterier efterleves. Generelt er det afgørende for indsatsens kvalitet og effekter,at operatøren besidder kompetencer, der matcher indsatsens fokus.Rådgivning og sparring mv. om at udløse potentiale for at blive mere ressource- eller energi-effektivSMV’er/netværk, der opfylder screeningskriterierne ovenfor, kan få støtte til rådgivning og sparringmv. for at realisere deres potentiale for at blive mere ressource- eller energieffektive.Virksomhederne vælger selv en rådgiver, der skal registreres hos operatøren.Rådgivning og sparring mv. skal tage udgangspunkt i de enkelte SMV’ers/netværks specifikke for-retningsmæssige situation og skræddersys til de enkelte SMV’er/netværk. Dette udelukker ikke, atvisse aktiviteter kan gennemføres som kollektive forløb, jf. nedenfor.Støtten skal resultere i, at der er udarbejdet en konkret ny grøn forretningsmodel for den enkelteSMV eller en fælles løsning for et netværk af virksomheder. I udformningen af forretningsmodellenskal de økonomiske og miljømæssige gevinster ved forbedret ressource- eller energianvendelsekortlægges.Ved udarbejdelse af grønne forretningsmodeller for SMV’er kan store virksomheder (ikke SMV’er)eventuelt tage del i aktiviteterne, men må ikke modtage økonomiske fordele/subsidier heraf, lige-som deres udgifter ikke kan medtages under de støtteberettigede omkostninger.I forbindelse med udarbejdelse af fælles løsninger i netværk kan store virksomheder tage del i akti-viteterne og modtage økonomiske fordele/subsidier, ligesom deres udgifter kan indgå i de støttebe-rettigede omkostninger.Den grønne forretningsmodel/den fælles løsning skal indeholde følgende (vækstforum eller ansøgerkan specificere nærmere krav til modellen):•
Konkrete anvisninger påforbedring af energi- eller ressourceeffektivitet. Forretnings-modellen/den fælles løsning skal kortlægge, hvordan SMV’en eller netværket af virksomhe-der konkret kan forbedre energi- eller ressourceeffektiviteten, og hvilke investeringer derskal til for at udløse potentialet. Modellen skal have samme detaljeringsgrad som typiskeforretningsplaner.64Målbare effekter:Forretningsmodellen skal indeholde solidt underbyggede og realistiskeskøn for, hvor meget energi- og materialeforbruget i de deltagende virksomheder kan for-bedres årligt henholdsvis to og fem år, efter modellen er udarbejdet. Modellen skal også in-
•
64
Se fx Vækstfondens koncept for forretningsplaner.
44
deholde et skøn over, hvor meget udledningen af drivhusgasser vil blive reduceret årligt toog fem år, efter modellen er udarbejdet (tons CO2-ækvivalenter).65AktiviteterAktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål omat forbedre energi- og ressourceeffektivitet iSMV’er,vil navnlig være:•Opbygning af netværk, inkl. samarbejde med kunder og leverandører mv.•Tilknytning af rådgiver, der har erfaring med energi- og ressourceeffektiv forretnings-udvikling•Rådgivning hos videninstitution om fx teknologi•Rådgivning til beregning af investeringsbehov og forventede resultater•Udvikling af business cases og rentabilitetsanalyser af grønne forretningsmodeller.Udviklingen af de konkrete forretningsmodeller kan ske i kombination af individuelle (én-til-én) ogkollektive forløb for de deltagende virksomheder. Om muligt bør viden tilføres flere SMV’erkollektivt, dels af hensyn til princippet om sparsommelighed, dels af hensyn til at virksomhedernemed større sandsynlighed skaber forretningsmæssigt værdifulde netværk, når de deltager ikollektive arrangementer.Kollektive aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål omat forbedre energi- og ressourceef-fektivitet i SMV’er,vil navnlig være:•Virksomheder, som har implementeret en energi- eller ressourceeffektiv forretningsmodel,præsenterer deres erfaringer, herunder tilgang til processen, mulige barrierer mv. samt opnå-ede effekter i virksomheden.•Tilførsel af viden om faglige eller sektorspecifikke forhold ved at omstille virksomheden, ogviden om konsekvenser fx i forhold til efterlevelse af standarder og krav.For samtlige aktiviteter – uanset om de er individuelle eller kollektive – skal der opstilles en klareffektkæde, som forklarer, hvordan aktiviteterne konkret vil bidrage til at forbedre ressource- ellerenergieffektiviteten i de deltagende virksomheder samt hos deres kunder og leverandører. Ommuligt skal effektkæden være evidensbaseret.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU’s generellegruppefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.Særlige regler gælder for støtte til implementering af grønne forretningsmodeller, jf. nedenfor.Implementering af grønne forretningsmodellerDe SMV-virksomheder, som har været igennem fase 1 og 2, kan, uanset lokalisering, få støtte tilimplementering af den grønne forretningsmodel.66Der kan gives støtte til maskiner og udstyr, dogundtaget støtte til maskiner og udstyr til produktion af energi.Som ’baseline’ skal virksomhederne også vurdere og oplyse, hvordan deres energi- og materialeforbrug samt udled-ning af drivhusgasser havde udviklet sig uden den grønne forretningsmodel, dvs. hvis virksomhederne ikke havde del-taget i regionalfondsprojektet.I særlige geografiske områder kan SMV’er, der som led i det nationale program for grønne forretningsmodeller underGrøn Omstillingsfond har udviklet en grøn forretningsmodel, i særligt begrundede tilfælde med tilladelse fra Erhvervs-styrelsen indstilles til regionalfondsstøtte til implementering af den grønne forretningsmodel.6665
45
Udgiften til investeringen67skal være helt adskilt fra udgiften til udarbejdelse af den grønne forret-ningsmodel.Støtte til implementering af grønne forretningsmodeller kan uden for de særlige geografiske områ-der alene ydes i henhold til reglerne om investeringsstøtte til SMV’er eller reglerne om støtte tilmiljøbeskyttelse i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning.Støtte til implementering af grønne forretningsmodeller kan i de særlige geografiske områder aleneydes jf. statsstøttekortet68for Danmark og reglerne om regional investeringsstøtte eller reglerne omstøtte til miljøbeskyttelse i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning.De særlige geografiske områder er Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm, Lolland Kommuneog de 27 småøer.2.A.6.2. Vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3 Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer er under prioritetsakse 3 mulighed for at etablere finansielle instrumenter.Det finansielle instrument skal etableres med henblik på at understøtte målet om at forbedre energi-og ressourceeffektiviteten i SMV’er og ligge i forlængelse af et projekt om screening af SMV’ermed potentiale til at blive mere ressource- og energieffektive samt rådgivning og sparring omudløsningen af dette potentiale, herunder særligt med henblik på implementering af grønneforretningsmodeller, jf. prioritetsakse 3.Erfaringen fra EU-budgetperioden 2007-2013 er, at finansielle instrumenter kan være komplekse ogkræver stor volumen for at være rentable. For at kunne etablere et finansielt instrument under pro-grammet i perioden 2014-2020 skal det på forhånd kunne påvises, at der er et generelt ’gap’ i detfinansielle marked, der betyder, at den type af kapital, som det ønskede finansielle instrument skaltilvejebringe, ikke findes. ’Gap’-analysen vil skulle tilvejebringes af den indstillende myndighed –et regionalt vækstforum.Det er vurderingen, at det vil være vanskeligt at få den fornødne volumen i egenkapitalinstrumenter,hvorfor disse ikke vil være tilladte. De finansielle instrumenter, der kan støttes under programmet,vil således være fremmedkapital inden for udvalgte områder, hvor det finansielle instrument vilfungere som understøttende for de definerede tematiske mål og aldrig være et genereltlåneinstrument.Det er desuden tanken, at det skal være private operatører, der foretager kreditvurderingen (evt. medinddragelse af en investeringskomité i regi af den private operatør), og at de afgør, omvirksomhederne kan optage lån.6768
Der kan ikke beregnes indirekte omkostninger (18 pct. standardsats) af investeringen i maskiner og udstyr.Støtte efter 1. juli 2014 til implementering af grønne forretningsmodeller i særlige geografiske områder forudsættergodkendelse af statsstøttekortet for Danmark for perioden 1. juli 2014 – 2020.
46
For at kunne etablere en finansielt instrument under prioritetsakse 3 skal følgende som minimumopfyldes:•Der er tale om et finansielt instrument på regionalt niveau, jf. artikel 38, stk. 1 b)•Senest i forbindelse med overvågningsudvalgsmødet for regionalfondsprogrammet ogsocialfondsprogrammet i sommeren 2015 (forventeligt i juni 2015) skal der foreligge en’gap’-analyse, der er tilvejebragt af den potentielt indstillende myndighed (et vækstforum)som led i forberedelsen af en eventuel ansøgning.•Senest i forbindelse med overvågningsudvalgsmødet for regionalfondsprogrammet ogsocialfondsprogrammet i sommeren 2015 (forventeligt i juni 2015) foreligger der enerklæring fra potentielle ansøgere om, at man forbereder en ansøgning. Et tentativt budgetvedlægges.•Ansøgningen behandles i det relevante vækstforum primo 2016 og modtages iErhvervsstyrelsen til legalitetskontrol senest i juni 2016.•Erhvervsstyrelsen ansøger parallelt med processen i vækstforaene Kommissionen om enprogramændring.•Der skal fra ansøgers side tilvejebringes den fornødne medfinansiering på minimum 50 pct.af det samlede budget, herunder fra nationale, regionale, lokale offentlige og private kilder.•Formålet er at tilvejebringe et finansielt instrument med kritisk masse, herunder at der er etfornuftigt forhold mellem instrumentets volumen og de budgetterede udgifter tiladministration.2.A.6.4 Planlagt anvendelse af store projekterDanmark anvender ikke muligheden for store projekter.2.A.6.5 Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorerIDCIIndikatorAntalvirksomhedersom modtagerstøttePrivateinvestringersom matcheroffentlig støttetilvirksomheder(tilskud)Anslåetårligtfald idrivhusgasemissionerAnslåetårligtfald ienergiforbrugAnslåetårligtfald imaterialeforbrugAntalMåleenhedVirksomhederFondERDFRegions-kategoriMere udvik-lede regionerMålværdi(2023)1.280DatakildeMonitoreringRapporteringsfrekvensÅrligt
CI
EUR
ERDF
Mere udvik-lede regioner
6.600.000
Monitorering
Årligt
CI
Tons CO2-ækvivalenter
ERDF
Mere udvik-lede regioner
24.000
Monitorering
Årligt
PI
GJ
ERDF
Mere udvik-lede regionerMere udvik-lede regioner
400.000
Monitorering
Årligt
PI
Tons
ERDF
64.000
Monitorering
Årligt
CI
Virksomheder
ERDF
Overgangsre-
320
Monitorering
Årligt
47
CI
CI
PI
PI
virksomhedersom modtagerstøttePrivateinvestringersom matcheroffentlig støttetilvirksomheder(tilskud)Anslåetårligtfald idrivhusgasemissionerAnslåetårligtfald ienergiforbrugAnslåetårligtfald imaterialeforbrug
gioner
EUR
ERDF
Overgangsre-gioner
1.700.000
Monitorering
Årligt
Tons CO2-ækvivalenter
ERDF
Overgangsre-gioner
6.000
Monitorering
Årligt
GJ
ERDF
Overgangsre-gionerOvergangsre-gioner
100.000
Monitorering
Årligt
Tons
ERDF
16.000
Monitorering
Årligt
Anm.:•Indikatorerne vedr. reduktion i energiforbrug, materialeforbrug og drivhusgasemission baseres på de forret-ningsmodeller, der udvikles i projekterne (anslåede effekter efter fem år). Der sammenlignes med en ’baseline’uden forretningsmodellerne. De faktiske output kan afvige fra planerne.•”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter.•CI er fælles (’common’) indikatorer, PI er programspecifikke indikatorer.•Som led i resultatorienteringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive registreret og kobletmed Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernes beskæftigelse,omsætning mv. – hvor det er muligt og relevant – sammenholde dem med en kontrolgruppe for at estimere ef-fekterne.
2.A.8. Resultatramme (Artikel 87 (2) (b) (v))Tabel 6: Resultatramme for prioritetsaksenIndika-tortype(finan-siel,outputellerresultat-indika-tor)FinansielIDDefinition afindikatorMåleen-hedFondRegions-kategoriMilepæl for2018Endeligt mål(2023)DatakildeArgu-menta-tion forindika-torensrepræsentativitet
Støtteberetti-gede udgifterAntalvirksomhedersom modtagerstøtteStøtteberetti-gede udgifterAntalvirksomhedersom modtagerstøtte
EUR
ERDFERDF
Mere udviklederegionerMere udviklederegioner
15.900.000
53.000.000
MA
Output
Virksom-heder
190
1.280
Monitorering
Finansiel
EUR
ERDFERDF
Overgangsre-gionerOvergangsre-gioner
4.000.000
13.200.000
MA
Output
Virksom-heder
50
320
Monitorering
48
2.A.9. InterventionskategorierTabel 7-10: InterventionskategorierTabel 7: Dimension 1InterventionsområdeKode€
ERDF – mere udviklede regionerTabel 8: Dimension 2Tabel 9: Dimension 3FinansieringsformTerritorium (område)Kode€Kode€
Tabel 10: Dimension 4Territorial leveringsmekanismeKode€
065
26.437.800,26
01
26.437.800,26
0400
2.643.780,0323.794.020,23
00
26.437.800,26
Tabel 7: Dimension 1Interventionsområde
ERDF - overgangsregionTabel 8: Dimension 2Tabel 9: DimensionFinansieringsform3Territorium (om-råde)Kode€Kode€
Tabel 10: Dimension 4Territorial leveringsmekanisme
Kode
€
Kode
€
065
6.749.295,29
01
6.749.295,29
0400
674.929,536.074.365,76
00
6.749.295,29
49
2.A.1. PRIORITETSAKSE 4:Bæredygtig grøn byudvikling2.A.2 Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mere end ettematisk mål eller mere end en fondDer henvises til prioritetsakse 1.Prioritetsakse 4 om bæredygtig grøn byudvikling inkluderer indsatser under både tematisk mål 1 ogtematisk mål 4. Formålet hermed er at tilstræbe en integreret indsats over for byer med mere end30.000 indbyggere.69Udfordringerne i byerne kan således imødegås både via indsatser, der skal øge andelen af innovati-ve virksomheder i de større byer i bestræbelserne på at skabe mere grønne byer og via indsatser, derskal reducere energiforbruget i byerne, jf. nedenfor.Forskellen på indsatsen under de to tematiske mål og investeringsprioriteter fremgår nedenfor, mendet kan fremhæves, at indsatsen under tematisk mål 4kaninvolvere SMV’er, mens indsatsen undertematisk mål 1skalvedrøre samarbejde mellem virksomheder (SMV’er) og højere uddannelses-institutioner, produktudvikling, teknologioverførsel, anvendt forskning eller formidling af teknolo-gier. Desuden er det kun projekter vedrørende affaldshåndtering, der kan støttes under tematisk mål1, men projekter under tematisk mål 4 både kan vedrøre vand, bygninger og affald.I forbindelse med udarbejdelsen af effektkæden for et givet projekt skal det således være tydeligt,om effekten af det pågældende projekt er at øge andelen af innovative virksomheder i de større byeri bestræbelserne på at skabe mere grønne byer, eller om effekten er en reduktion af energiforbruget ibyerne. Selv om aktiviteterne i de to typer af projekter således umiddelbart kan ligne hinanden, mådet forventes, at fokus i de enkelte typer af projekter vil være forskelligt, herunder at der vil værefokus på innovationsprocessen i de involverede virksomheder under tematisk mål 1.Et projekt vil enten blive støttet under tematisk mål 1 eller tematisk mål 4. Projekter under tematiskmål 1 vil med fokus på affaldshåndtering dog alt andet lige medvirke til at understøtte udviklingenaf mere bæredygtige grønne byer, mens projekter under tematisk mål 4 også vil være innovative,eftersom investeringsprioriteten under tematisk mål 4 handler om at fremme innovation inden forlavemissionsteknologier. Alle projekter må således forventes at indeholde elementer fra begge devalgte tematiske mål.2.A.3 Fond, regionskategori og grundlag for beregning af EU-støtten[kun SFC-relevant]2.A.4 INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 4Investeringsprioritet 1 under prioritetsakse 4: Fremme erhvervslivets investeringer i F&I,udvikle forbindelser og synergier mellem virksomheder, forsknings- og udviklingscentre ogsektoren for videregående uddannelser, navnlig fremme af investering i produkt- og tjeneste-Ifølge regionalfondsforordningens artikel 7, stk. 2 og den generelle forordnings artikel 96, stk. 1, litra c skal denregionalfondsfinansierede indsats for integreret bæredygtig byudvikling inkludere investeringsprioriteter fra mindst totematiske mål.69
50
ydelsesudvikling, teknologioverførsel, social innovation, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovationved hjælp af intelligent specialisering, samt støtte til teknologisk og anvendt forskning, pilot-linjer, aktioner med henblik på hurtig produktvalidering, avanceret produktionskapacitet ogførste produktion, navnlig inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier tilanvendelse inden for alle områder (tematisk mål 1)Regionalfonden skal desuden under prioritetsakse 4 medvirke til at understøtte integreret bæredyg-tig byudvikling med særligt fokus på at øge andelen af innovative virksomheder i udvalgte byermed henblik at afhjælpe miljø-, energi- og ressourcemæssige udfordringer og med vækst og er-hvervsudvikling for øje.Regionalfondens indsats under målet om styrkelse af forskning, teknologisk udvikling oginnovation baseres under denne prioritetsakse på følgende investeringsprioriteter (ERDFforordning, artikel 5,1(b)):•Fremme erhvervslivets investeringer i F&I, udvikle forbindelser og synergier mellem virk-somheder, forsknings- og udviklingscentre og sektoren for videregående uddannelser, navn-lig fremme af investering i produkt- og tjenesteydelsesudvikling, teknologioverførsel, socialinnovation, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, net-værkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samtstøtte til teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, aktioner med henblik på hurtig pro-duktvalidering, avanceret produktionskapacitet og første produktion, navnlig inden for cen-trale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder.
Ovenstående er en ordret gengivelse af forordningsteksten. Programmet giver ikke mulighed for atopnå støtte til gennemførelse af alle de nævnte aktiviteter, men kun en delmængde heraf, jf. neden-for.2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterDet overordnede mål med indsatsen under investeringsprioritet 1 under prioritetsakse 4 er at øgeantallet af innovative virksomheder i de større danske byer som led i en integreret bæredygtig grønudvikling af byen.Specifikt mål:Øge antallet af innovative SMV’er i byer med over 30.000 indbyggere.
Tabel 4: Programspecifikke resultatindikatorer pr. specifikt målIDIndikatorMåleenhedRegions-kategoriBaselineværdiBaselineårMålværdi(2023)DatakildeRapporte-ringsfre-kvens
Andel produktog/eller procesin-novative SMV’er
Pct.
Mere ud-viklederegioner
32,2
2012(dækkerperioden2010-2012)
Andel produkt
Pct.
Over-
30,8
2012
Øge ande-len af inno-vativeSMV i byermed mereend 30.000indbyggereØge ande-
DanmarksStatistik
Årligt
Danmarks
Årligt
51
og/eller procesin-novative SMV’er
gangsre-gioner
(dækkerperioden2010-2012)
len af inno-vativeSMV i byermed mereend 30.000indbyggere
Statistik
Anm.: Produktinnovation omfatter markedsintroduktion af produkter, fx varer eller tjenesteydelser, der er nye eller væsentligt ændre-de med hensyn til bestanddele, egenskaber, funktionalitet eller undersystemer. Produkterne skal være nye for virksomheden, men kanevt. være udviklet eller introduceret før af andre. Procesinnovation omfatter nye eller væsentligt ændrede produktionsprocesser,arbejdsgange, distributionsmetoder eller støttefunktioner. Processen skal være ny for virksomheden, men kan være udviklet elleranvendt før af andre. Bykommuner i mere udviklede regioner omfatter Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Ran-ders, Kolding, Vejle, Herning, Helsingør, Silkeborg, Fredericia, Viborg, Holstebro, Taastrup og Hillerød. Bykommuner i overgangs-regioner omfatter Roskilde, Næstved, Køge and Slagelse.
2.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioritet 1.2.A.6.1 Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventede bidragtil relaterede specifikke målBaggrundI 2020 forventes 80 pct. af EU's befolkning at bo i byer eller bynære områder. Virksomheder,infrastruktur og kapital koncentrerer sig også i byerne.70I fremtiden forventes det største forbrug afressourcer og udledninger af drivhusgasser derfor at foregå i byerne. I EU’s 7.miljøhandlingsprogram understreges det, at EU's byer har centrale miljøproblemer til fælles, og atde er voksende. Det gælder også i Danmark.Byerne kendetegnes også af befolkningstilvækst – mest markant i København og Aarhus – hvorbefolkningen forventes at vokse med hhv. 19 og 12 pct. over de næste 10 år. Byer er også ofterelativt sårbare overfor miljøudfordringer, forurening og klimaændringer. Det vurderes derfor, atmiljøteknologier og -metoder udgør et betydeligt markedspotentiale i EU og til de hastigt voksendebyer i hele verden.Hvis der i danske byer kan udvikles teknologier til løsning af miljøproblemstillinger i byerne, kandet give et markant markedspotentiale i forhold til salg af løsninger i de store byer og byområderbåde indenfor og udenfor EU, i fx Indien, Kina og Brasilien. Innovative affaldsløsninger er en af deindsatser, som vurderes at have markedspotentiale for danske virksomheder.Den overordnede interventionslogik for investeringsprioritet 1 under prioritetsakse 4 fremgår affigur 12.Figur 12. Interventionslogik for prioritetsakse 4, investeringsprioritet 1.InputAktiviteterOutput og mål for by-områder med over30.000 indbyggere i helelandet (2014-2020)Antal virksomheder derudvikler koncepter til nyeprodukter, tjenesteydelsereller løsninger / 15 virk-somhederEffekter
ERDF-midlerAndre off. midlerPrivate midler70
Udvikling af metoder og/ellerteknologier.Test af den pågældende metodeog/eller teknologi i rammerne af
Flere innovative SMV’eri bykommunerne
http://ec.europa.eu/resource-efficient-europe/pdf/resource_efficient_europe_en.pdf
52
projekter, der foregår i udvalgtebyområder i danske byer med over30.000 indbyggere.Evaluering af projektet og formid-ling af resultater, herunder even-tuelt hvordan indsatsen har etforretningspotentiale, dvs. et po-tentiale for at kunne afsættes tilandre byer med lignende bæredyg-tighedsudfordringer.
Anslået reduktion i ener-giforbrug / 170.000 GJAnslået reduktion i ud-ledning af drivhusgasser /8.000 tonsCO2ækvivalenter
IndsatsIndsatsen under denne investeringsprioritet skal have særligt fokus på udviklingen af nye innovativeløsninger i byer med over 30.000 indbyggere, herunder særligt nye processer eller produkter. Ind-satsenskalvedrøre samarbejde mellem virksomheder og højere uddannelsesinstitutioner, produkt-udvikling, teknologioverførsel, anvendt forskning eller formidling af teknologier. Aktiviteter kende-tegnet som forskningsaktiviteter falderikkeinden for indsatsen.Regionalfondsindsatsen skal udgøre en del af en samlet strategi, der i relevant omfang beskriver enintegreret indsats i forhold til økonomiske, klima- og miljømæssige, demografiske og sociale udfor-dringer i de enkelte byområder, og som tager højde for at fremme sammenhængen mellem by ogland.Danmark har i en årrække nationalt finansieret helhedsorienterede indsatser i forhold til bæredygtigbyudvikling. Bæredygtighed er desuden integreret i byplaner og lokale Agenda 21-strategier.I betragtning af de danske styrkepositioner i forhold til grøn teknologi er det vurderingen, at regio-nalfondsmidlerne til integreret bæredygtig byudvikling i en dansk sammenhæng med fordel kanknyttes til en SMART grøn innovativ indsats i de større byer.Indsatsen under denne investeringsprioritet skal afgrænses til at vedrøre et mindre antal udviklings-og demonstrationsprojekter i udvalgte byområder. Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikkemål om atantallet af innovative SMV’er i byer med mere end 30.000 indbyggere øges,vil være:1. Udvikling af metoder og/eller teknologier2. Test af den pågældende metode og/eller teknologi i rammerne af projekter, der foregår i ud-valgte byområder i danske byer med over 30.000 indbyggere.3. Evaluering af projektet og formidling af resultater, herunder eventuelt hvordan indsatsen haret forretningspotentiale71, dvs. et potentiale for at kunne afsættes til andre byer med lignendebæredygtighedsudfordringer.Med begrebet SMART Urban Innovation understreges – i tråd med det europæiske smartcity-initiativ og smart city innovationspartnerskaber72– et ønske om især at støtte udvikling ogafprøvning af metoder og teknologier, der kan øge energi- og ressourceeffektiviteten i byer – men idenne sammenhæng også med fokus på at styrke innovationen i SMV’erne i de store byer.7172
Veje til en Bæredygtig Fremtid, ’Tænketank om bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller’, 2013, s. 30http://setis.ec.europa.eu/implementation/technology-roadmap/european-initiative-on-smart-citiesoghttp://ec.europa.eu/energy/technology/initiatives/doc/2012_4701_smart_cities_en.pdf
53
Projekter, som skal bidrage til at øge andelen af innovative SMV’er i byer med mere end 30.000indbyggere, kan vedrøre•Affaldshåndtering og forebyggelse i byerne (ressourceanvendelse og genanvendelse –fx ved byers cradle to cradle (kredsløb):Byerne er udfordret af et stigende forbrug af pro-dukter, som medfører et øget energi- og ressourcetræk i såvel produktions-, drifts- og bort-skaffelsesfasen. Udviklingen af nye processer eller produkter, der medvirker til at øge ande-len af innovative SMV’er i byer med mere end 30.000 virksomheder, vil kunne medvirke tilat afhjælpe en række energi- og ressourcemæssige udfordringer i de større byer og vil even-tuelt kunne eksporteres til andre større byer uden for Danmark.Alle integrerede bystrategier og de aktiviteter, der finansieres af Regionalfonden under investe-ringsprioritet 1, skal fremme innovation i SMV’er. Der skal således deltage virksomheder fra byermed mere end 30.000 indbyggere, mens virksomheder fra andre områder kan deltage.For samtlige projektaktiviteter skal der opstilles en klar og om muligt evidensbaseret effektkæde,som forklarer, hvordan aktiviteterne konkret vil bidrage til bæredygtig grøn byudvikling og flereinnovative virksomheder.Den regionalfondsfinansierede indsats under investeringsprioritet 1 skal særligt øge andelen af in-novative SMV’er og adressere miljømæssige udfordringer i udvalgte byer eller byområder, som endel af en strategi for en samlet integreret eller byplanmæssig indsats i de pågældende byer eller by-områder. Den samlede indsats skal også adressere sociale og/eller økonomiske udfordringer og så-ledes illustrere, at den samlede bæredygtige byindsats favner bredere end den indsats, som Regio-nalfonden understøtter.Ansøgningen skal beskrive, hvordan den resterende del af indsatsen forventes implementeret, oghvorfor den regionalfondsfinansierede del af indsatsen er additionel.Foruden ovennævnte vil der ved vurdering af projekterne blive lagt vægt på:•At udviklingen af metoder og/eller teknologier på ansøgningstidspunktet er så fremskreden,at der kun i begrænset omfang skal gives støtte til udvikling.•At udviklingen af metoder og/eller teknologier på ansøgningstidspunktet er så fremskreden,at testfasen kan igangsættes senest et år efter projektstart.•At ansøger sandsynliggør, hvordan et projekt medvirker til at løfte den samlede udvikling iden pågældende by eller det pågældende byområde og sikrer lokal empowerment.•At der tages afsæt i allerede udarbejdede strategier for udviklingen af de pågældende byereller byområder, herunder fx kommuneplaner og Agenda 21-strategier for bæredygtig ud-vikling.Det er vigtigt, at de konkrete integrerede bystrategier tilrettelægges og implementeres af lokale ak-tører i de udvalgte byer på baggrund af lokalt forankrede ansøgninger, der falder inden for regional-fondsprogrammets rammer i forhold til byer. Projekterne gennemføres på by-niveau med lokaleaktører som ansvarlige parter.OrganiseringKun kommuner kan være tilsagnsmodtagere. Men de samlede helhedsorienterede indsatser i ud-valgte byer eller byområder kan gennemføres i partnerskaber mellem fx kommuner, boligorgani-
54
sationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner73. Private virksomheder skal deltage under investe-ringsprioritet 1.Ansøgningen til Regionalfonden skal beskrive, hvordan de aktiviteter, som Regionalfonden skalstøtte, hænger sammen med den ovennævnte integrerede tilgang. Aktiviteterne kan•Være udviklet af en kommunes forvaltning, der sender en ansøgning og implementerer akti-viteterne i sammenhæng med resten af den integrerede strategi.•Være udviklet af en række aktører uden for den kommunale forvaltning, som går sammenom en række aktiviteter, som kommunen støtter op om og er tilsagnsmodtager på vegne af.•Være en blanding af de to former.Ansøgningen skal også beskrive, hvordan den integrerede bystrategi implementeres, herunder sær-ligt de aktiviteter, der finansieres af Regionalfonden.Byer og byområderIndsatsen rettes mod byer med over 30.000 indbyggere svarende til den definition af vækst- ogproduktionsbyer, der er anvendt i Landsplanredegørelsen 2013.Byer over 30.000 indbyggere er Hovedstadsområdet74, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers,Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning, Helsingør, Silkeborg, Næstved, Fredericia, Viborg,Køge, Holstebro, Taastrup, Slagelse og Hillerød.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne i EU’s generelle gruppe-fritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.Indstillingsudvalg og forvaltningFor udmøntningen af prioritetsakse 4 etableres et særligt administrativt set-up:•Midlerne udmøntes af et indstillingsudvalg med deltagelse af et medlem fra Ministeriet forBy, Boliger og Landdistrikter (formand), Miljøministeriet, Ministeriet for Klima-, Energi-og Bygninger, KL, tre medlemmer, der indstilles af de regionale vækstfora i fællesskab,samt to medlemmer med særlig viden om byer, fx fra en viden- eller forskningsinstitution,der indstilles af KL.•Indstillingsudvalget fastlægger inden for programmets rammer nærmere kriterier for midler-nes anvendelse og udmelder disse i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger. Kriterierneskal udarbejdes med afsæt i regionalfondsprogrammets beskrivelse af by-indsatsen, jf. oven-for.75•Indstillingsudvalget sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen, Ministeriet for By, Boliger ogLanddistrikter samt Miljøministeriet i fællesskab med henblik på at kvalitetssikre indstillin-73
Hvis en kommune i Hovedstadsområdet har færre end 30.000 indbyggere, skal projektet gennemføres i samarbejdemed en eller flere nabokommuner.
Der er i definitionen af Hovedstadsområdet taget afsæt i Danmarks Statistiks definition, dog således at indsatsenvedrører hele kommuner og ikke kun dele af kommuner, dvs.: København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gen-tofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Ballerup, Rudersdal,Furesø, Ishøj og Greve Kommuner. Kommuner med under 30.000 indbyggere i Hovedstadsregionen skal ansøge i sam-arbejde med nabokommuner, således at det sammenhængende byområde bliver minimum 30.000 indbyggere.75Kriterierne skal bl.a. præcisere målemetode og dokumentationskrav for opgørelse af projekternes output i form afreduktion i energiforbrug og reduktion i udledning af drivhusgasser, jf. outputindikatorerne i tabel 5.
74
55
gerne regionalfondsfagligt, byfagligt og miljøfagligt. Kommunikation omkring udmøntning(indkaldelse af ansøgninger, annoncering af tildeling af midler, erfaringsopsamling etc.) va-retages med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som tovholder i samarbejde medMiljøministeriet og Erhvervsstyrelsen (forvaltningsmyndighed).Indstillingsudvalget skal efter fastlæggelse af kriterier på baggrund af strategien i programmet 1-2gange i programperioden indkalde ansøgninger. På baggrund af lokalt udarbejdede ansøgninger, derligger inden for rammerne af programteksten, udvælges og indstilles et mindre antal udviklings- ogdemonstrationsprojekter, der lever op til de anførte kriterier, og som vurderes at kunne yde det stør-ste bidrag til programmets gennemførelse. Alle projekter igangsættes som udgangspunkt over en 3-årig periode 2014-2016.Som forvaltningsmyndighed sørger Erhvervsstyrelsen for overvågningen af by-indsatsen i regi afovervågningsudvalg, årsmøder med EU-Kommissionen, fremdrift i gennemførelsen af indsatsen,økonomisk overvågning samt udstedelse af tilsagn og afslag og opfølgende sagsbehand-ling/udbetalingsbehandling på projekter.2.A.6.2. Vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3 Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer anvendes ikke finansielle instrumenter under denne prioritetsakse2.A.6.4 Planlagt anvendelse af store projekterDanmark anvender ikke muligheden for store projekter.2.A.6.5 Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorerIDCIIndikatorAntalvirksomhedersom modtagerstøtteAntal virk-somheder derudvikler kon-cepter til nyeprodukter ellerløsningerAnslåetårligtfald idrivhusgasemissionerAnslåetårligtfald i energi-forbrugAntalvirksomhedersom modtagerstøtteMåleenhedVirksomhederFondERDFRegions-kategoriMere udvik-lede regionerMålværdi(2023)12DatakildeMonitoreringRapporteringsfrekvensÅrligt
PI
Virksomheder
ERDF
Mere udvik-lede regioner
12
Monitorering
Årligt
CI
Tons CO2-ækvivalenter
ERDF
Mere udvik-lede regioner
6.400
Monitorering
Årligt
PI
GJ
ERDF
Mere udvik-lede regionerOvergangsre-gioner
136.000
Monitorering
Årligt
CI
Virksomheder
ERDF
3
Monitorering
Årligt
56
PI
CI
PI
Antal virk-somheder derudvikler kon-cepter til nyeprodukter ellerløsningerAnslåetårligtfald idrivhusgasemissionerAnslåetårligtfald i energi-forbrug
Virksomheder
ERDF
Overgangsre-gioner
3
Monitorering
Årligt
Tons CO2-ækvivalenter
ERDF
Overgangsre-gioner
1.600
Monitorering
Årligt
GJ
ERDF
Overgangsre-gioner
34.000
Monitorering
Årligt
Anm.:•Den programspecifikke indikator vedr. reduktion i energiforbrug kan opgøres for alle projekter og medtagesderfor som en outputindikator, selv om den strengt taget snarere er en resultatindikator.•”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter.•CI er fælles (’common’) indikatorer, PI er programspecifikke indikatorer.
2.A.4 INVESTERINGSPRIORITET 2 under prioritetsakse 4Investeringsprioritet 2 under prioritetsakse 4: Fremme forskning og innovation inden for ogindførelse af lavemissionsteknologier (tematisk mål 4).Regionalfonden skal under prioritetsakse 4 medvirke til at understøtte integreret bæredygtig byud-vikling med særligt fokus på at afhjælpe de miljø-, energi- og ressourcemæssige udfordringer i ud-valgte byer eller byområder med vækst og erhvervsudvikling for øje.Regionalfondens indsats under målet om at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i allesektorer baseres under denne prioritetsakse på følgende investeringsprioriteter (ERDF forordning,artikel 5,4(f)):•Fremme forskning og innovation inden for og indførelse af lavemissionsteknologier
2.A.5. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultaterDet overordnede mål med indsatsen under investeringsprioritet 2 på prioritetsakse 4 er at reducereenergiforbruget i de større danske byer. Det vil som nævnt ovenfor samtidig reducere udledningenaf drivhusgasser og dermed bidrage til opfyldelse af EU2020 målet vedr. klima.Specifikt mål:Energiforbrug i byer med over 30.000 indbyggere reduceresTabel 3: Programspecifikke resultatindikatorer pr. specifikt målIDIndikatorMåleenhedRegions-kategoriBaselineværdiBaselineårMålværdi(2023)DatakildeRapporte-ringsfre-kvens
Energiforbrug idanske byermed over30.000 indbyg-gereEnergiforbrug idanske byermed over
GJ
Mere ud-viklederegioner
46.706.364
2011
Reduceretenergifor-brug
GJ
Over-gangsre-gioner
1.091.371
2011
Reduceretenergifor-brug
Ministerietfor By,Bolig ogLanddi-strikterMinisterietfor By,Bolig og
Årligt
Årligt
57
30.000 indbyg-gere
Landdi-strikter
Def.: BBR-energiforbrugsoplysninger vedr. forbruget for alle bygninger i de 22 relevante bykommuner samt Hovedstadsområdet.Forbruget for hver enhed aggregeres op til et totalt antal forbrugte GJ per område. Inden aggregering frasorteres alle forbrug opgjort ivolumen, eftersom disse ikke uden problemer kan omregnes til forbrugte GJ uden at gøre sig specifikke antagelser om forbrugsform,tryk mv. Indikatoren vil blive forbedret primo 2014, bl.a. med omregning fra volumenenheder til energiforbrugsenheder og medopgørelse på byniveau (ikke kommuner). Bykommuner i ”mere udviklede regioner” omfatter Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense,Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Vejle, Herning, Helsingør, Silkeborg, Fredericia, Viborg, Holstebro, Taastrup og Hillerød.Bykommuner i ”overgangsregioner” (Region Sjælland) omfatter Roskilde, Næstved, Køge og Slagelse.
2.A.6. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioritet 22.A.6.1 Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventede bidragtil relaterede specifikke målBaggrundJf. beskrivelsen under investeringsprioritet 1 forventes langt det største forbrug af ressourcer ogudledninger af drivhusgasser at foregå i byerne fremover, og europæiske byer står over for en rækkemiljøproblemer.Danmarks energiforbrug er koncentreret om aktiviteter i landets byer. Derfor spiller udviklingen afgrønne energi- og ressourceeffektive (SMARTe76) byer en central rolle i Danmarks arbejde med atreducere udledningen af drivhusgasser. Det gør sig ligeledes gældende i mange voksende byer ihele verden.Allerede i dag anslår EU-Kommissionen, at ca. 3,5 mio. europæiske arbejdspladser kan bidrage tilproduktionen af grønne teknologier eller produkter. Kommissionen forventer, at der kan skabesyderligere 1,5 mio. grønne arbejdspladser inden 2020, hvis udledningen af drivhusgasser sænkesmed 25 pct.Hvis der i danske byer kan udvikles teknologier til løsning af miljøproblemstillinger i byerne, kandet give et markant markedspotentiale i forhold til salg af løsninger i de store byer og byområder,herunder både i og udenfor EU - i fx Indien, Kina og Brasilien - hvor affaldshåndtering, adgang tilrent vand og luftforurening og lign. udgør barrierer for fremtidig vækst.Den overordnede interventionslogik for investeringsprioritet 2 under prioritetsakse 4 fremgår affigur 13.
76
http://www.mbbl.dk/by/smart-cities/hvad-er-smart-cities
58
Figur 13. Interventionslogik for prioritetsakse 4, investeringsprioritet 2.InputAktiviteterOutput og mål for byom-råder med over 30.000indbyggere i hele landet(2014-2020)Anslået årligt fald i driv-husgasemissioner / 11.000tons CO2ækvivalenterAnslået årligt fald i energi-forbrug / 235.000 GJAntal nye metoder og tek-nologier for bæredygtiggrøn byudvikling / 15Effekter
ERDF-midlerAndre off. midlerPrivate midler
Udviklingafmetoderog/eller teknologier, der kanresultere i ”SMARTe” pro-dukter, der kan øge energi-og ressourceeffektiviteten ibyer.Test af den pågældendemetode og/eller teknologi irammerne af projekter, derforegår i udvalgte byområ-der i danske byer med over30.000 indbyggere.Evaluering af projektet ogformidling af resultater,herunder eventuelt hvordanindsatsen har et forretnings-potentiale, dvs. et potentialefor at kunne afsættes tilandre byer med lignendebæredygtighedsudfordringer.
Reduceret energiforbrug ibyer over 30.000 indbyg-gere
IndsatsIndsatsen under denne investeringsprioritet skal have særligt fokus på energieffektivitet baseret pålokale udfordringer og falde inden for innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier. Her-udoverkanindsatsen vedrøre samarbejde mellem virksomheder og højere uddannelsesinstitutioner,produktudvikling, teknologioverførsel, anvendt forskning eller formidling af teknologier. Aktivite-ter kendetegnet som forskningsaktiviteter falderikkeinden for indsatsen.Regionalfondsindsatsen skal udgøre en del af en samlet strategi, der i relevant omfang beskriver enintegreret indsats i forhold til økonomiske, klima- og miljømæssige, demografiske og sociale udfor-dringer i de enkelte byområder, og som tager højde for at fremme sammenhængen mellem by ogland.Danmark har i en årrække nationalt finansieret helhedsorienterede indsatser i forhold til bæredygtigbyudvikling. Bæredygtighed er desuden integreret i byplaner og lokale Agenda 21-strategier.I betragtning af de danske styrkepositioner i forhold til grøn teknologi er det vurderingen, at regio-nalfondsmidlerne til integreret bæredygtig byudvikling i en dansk sammenhæng med fordel kanknyttes til en SMART grøn innovativ indsats i de større byer.Regionalfondsindsatsen under investeringsprioritet 2 for at skabe bæredygtig byudvikling afgrænsestil at vedrøre et mindre antal udviklings- og demonstrationsprojekter i udvalgte byområder. Aktivi-teter, som kan bidrage til det specifikke mål om atreducere energiforbruget i byer med over 30.000indbyggereunder overskriftenSmart Urban Innovationvil være:
59
1. Udvikling af metoder og/eller teknologier, der kan resultere i ”SMARTe” produkter77, derkan øge energi- og ressourceeffektiviteten i byer.2. Test af den pågældende metode og/eller teknologi i rammerne af projekter, der foregår i ud-valgte byområder i danske byer med over 30.000 indbyggere.3. Evaluering af projektet og formidling af resultater, herunder eventuelt hvordan indsatsen haret forretningspotentiale78, dvs. et potentiale for at kunne afsættes til andre byer med lignendebæredygtighedsudfordringer.Med begrebet SMART Urban Innovation understreges – i tråd med det europæiske smartcity-initiativ og smart city innovationspartnerskaber79– et ønske om især at støtte udvikling ogafprøvning af metoder og teknologier, der kan øge energi- og ressourceeffektiviteten i byer.Projekter, som klart skal vise, hvordan energiforbruget i byer med mere end 30.000 indbyggere kanreduceres, kan vedrøre et eller flere af følgende tre temaområder:1.Klima, vand og byer:Byudvikling, planlægning og håndtering af vand i byer har væsentligbetydning for mulighederne for at optimere energi- og ressourceforbruget i samfundet. Derkan peges på en række sammenhænge, hvor effektiv håndtering af vand i byer gennemsmarte byløsninger, ny miljøteknologi og teknologiudvikling har positive konsekvenser forenergi- og ressourcedagsordenen. Projektet kan vedrøre udviklingen af metoder og/ellerteknologi samt test heraf, der øger energi- og ressourceeffektiviteten i byer.2.Bygninger i byerne:20 pct. af den samlede CO2-udledning kommer fra boliger80, og 30-40pct. af energiforbruget sker i bygninger. Der er således også et potentiale i at sikre energief-fektivisering af bygninger81. Dog skal det iagttages, at den faktiske renovering af en bygningikke kan støttes. Projektet kan vedrøre udviklingen af metoder og/eller teknologi samt testheraf, der øger energieffektiviteten i bygninger.3.Affaldshåndtering og forebyggelse i byerne (ressourceanvendelse og genanvendelse –fx ved byers cradle to cradle (kredsløb):Byerne er udfordret af et stigende forbrug af pro-dukter, som medfører et øget energi- og ressourcetræk i såvel produktions-, drifts- og bort-skaffelsesfasen. Øget energi- og ressourceeffektivitet i produktionen af varer og tjeneste-ydelser, indkøb af grønne og miljøvenlige produkter og reduktion af centrale affaldsfraktio-ner som fx madspild, elektronik, papir, emballage, vand mm. udgør et stort potentiale for atreducere byernes CO2-aftryk. Brug af produkter, som over livscyklus medfører mindre mil-jø- og energibelastning og reduktion af spild på centrale områder, kan derfor bidrage til atreducere byernes klimaaftryk. Projektet kan vedrøre udviklingen af metoder og/eller tekno-logi samt test heraf, der øger energi- og ressourceeffektiviteten i byer.Alle integrerede bystrategier og de aktiviteter, der finansieres af Regionalfonden under investe-ringsprioritet 2, skal fremme indarbejdelse af lavemissionsteknologier. Projekter, der herudoverstøtter samarbejde mellem virksomheder og højere uddannelsesinstitutioner, produktudvikling, tek-Jf.http://www.realdania.dk/filantropiske-programmer/byer-for-mennesker/intelligente-byer---smarte-løsningerersmarte produkter teknologiske, fx it-teknologiske, løsninger, der skaber større effekt og mindsker ressourceforbruget.Udgangspunktet kan være kendt teknologi, der så anvendes på en ny måde.78Veje til en Bæredygtig Fremtid, ’Tænketank om bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller’, 2013, s. 3079http://setis.ec.europa.eu/implementation/technology-roadmap/european-initiative-on-smart-citiesoghttp://ec.europa.eu/energy/technology/initiatives/doc/2012_4701_smart_cities_en.pdf80Grønnere Danmark, KL, 2012.81Regeringens klimaplan: På vej mod et samfund uden drivhusgasser, august 2013.77
60
nologioverførsel, anvendt forskning eller formidling af teknologier skal prioriteres frem for projek-ter, der kun fremmer innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier.For samtlige projektaktiviteter skal der opstilles en klar og om muligt evidensbaseret effektkæde,som forklarer, hvordan aktiviteterne konkret vil bidrage til bæredygtig grøn byudvikling, herunderreduktion i energiforbrug og reduktion i udledning af drivhusgasser.Den regionalfondsfinansierede indsats under investeringsprioritet 2 skal adressere miljø- og klima-mæssige udfordringer i udvalgte byer eller byområder, som en del af en strategi for en samlet inte-greret eller byplanmæssig indsats i de pågældende byer eller byområder. Den samlede indsats skalogså adressere sociale og/eller økonomiske udfordringer og således illustrere, at den samlede bære-dygtige byindsats favner bredere end den indsats, som Regionalfonden understøtter.Ansøgningen skal beskrive, hvordan den resterende del af indsatsen forventes implementeret, oghvorfor den regionalfondsfinansierede del af indsatsen er additionel.Foruden ovennævnte vil der ved vurdering af projekterne blive lagt vægt på:•At udviklingen af metoder og/eller teknologier på ansøgningstidspunktet er så fremskreden,at der kun i begrænset omfang skal gives støtte til udvikling.•At udviklingen af metoder og/eller teknologier på ansøgningstidspunktet er så fremskreden,at testfasen kan igangsættes senest et år efter projektstart.•At ansøger sandsynliggør, hvordan et projekt medvirker til at løfte den samlede udvikling iden pågældende by eller det pågældende byområde og sikrer lokal empowerment.•At der tages afsæt i allerede udarbejdede strategier for udviklingen af de pågældende byereller byområder, herunder fx kommuneplaner og Agenda 21-strategier for bæredygtig ud-vikling.Det er vigtigt, at de konkrete integrerede bystrategier tilrettelægges og implementeres af lokale ak-tører i de udvalgte byer på baggrund af lokalt forankrede ansøgninger, der falder inden for regional-fondsprogrammets rammer i forhold til byer. Projekterne gennemføres på by-niveau med lokaleaktører som ansvarlige parter.OrganiseringKun kommuner kan være tilsagnsmodtagere. Men de samlede helhedsorienterede indsatser i ud-valgte byer eller byområder kan gennemføres i partnerskaber mellem fx kommuner, boligorgani-sationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og private virksomheder.82Ansøgningen til Regionalfonden skal beskrive, hvordan de aktiviteter, som Regionalfonden skalstøtte, hænger sammen med den ovennævnte integrerede tilgang. Aktiviteterne kan•Være udviklet af en kommunes forvaltning, der sender en ansøgning og implementerer akti-viteterne i sammenhæng med resten af den integrerede strategi.•Være udviklet af en række aktører uden for den kommunale forvaltning, som går sammenom en række aktiviteter, som kommunen støtter op om og er tilsagnsmodtager på vegne af.•Være en blanding af de to former.
Hvis en kommune i Hovedstadsområdet har færre end 30.000 indbyggere, skal projektet gennemføres i samarbejdemed en eller flere nabokommuner.
82
61
Ansøgningen skal også beskrive, hvordan den integrerede bystrategi implementeres, herunder sær-ligt de aktiviteter, der finansieres af Regionalfonden.Byer og byområderIndsatsen rettes mod byer med over 30.000 indbyggere svarende til den definition af vækst- ogproduktionsbyer, der er anvendt i Landsplanredegørelsen 2013.Byer over 30.000 indbyggere er Hovedstadsområdet83, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers,Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning, Helsingør, Silkeborg, Næstved, Fredericia, Viborg,Køge, Holstebro, Taastrup, Slagelse og Hillerød.StatsstøtteStatsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne i EU’s generelle gruppe-fritagelsesforordning. Alternativt som de minimis-støtte.Indstillingsudvalg og forvaltningFor udmøntningen af prioritetsakse 4 etableres et særligt administrativt set-up. Der henvises tilbeskrivelsen under investeringsprioritet 1 under prioritetsakse 4.2.A.6.2. Vejledende principper for valg af projekterDe vejledende principper er beskrevet samlet for prioritetsakse 1-4 under prioritetsakse 1.2.A.6.3 Planlagt anvendelse af finansielle instrumenterDer anvendes ikke finansielle instrumenter under denne prioritetsakse2.A.6.4 Planlagt anvendelse af store projekterDanmark anvender ikke muligheden for store projekter.
2.A.6.5 Outputindikatorer pr. investeringsprioritet og pr. regionskategoriTabel 5: Fælles og programspecifikke outputindikatorerIDCIIndikatorAnslåetårligtfald idrivhusgasemissionerAnslåetårligtfald i energi-forbrugAntal nyemetoder ogteknologier forbæredygtiggrøn byudvik-lingAnslåetårligtMåleenhedTons CO2-ækvivalenterFondERDFRegions-kategoriMere udvik-lede regionerMålværdi(2023)8.800DatakildeMonitoreringRapporteringsfrekvensÅrligt
PI
GJ
ERDF
Mere udvik-lede regionerMere udvik-lede regioner
188.000
Monitorering
Årligt
PI
Antal koncepter
ERDF
12
Monitorering
Årligt
CI83
Tons CO2-
ERDF
Overgangsre-
2.200
Monitorering
Årligt
Der er i definitionen af Hovedstadsområdet taget afsæt i Danmarks Statistiks definition, dog således at indsatsenvedrører hele kommuner og ikke kun dele af kommuner, dvs.: København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gen-tofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Ballerup, Rudersdal,Furesø, Ishøj og Greve Kommuner. Kommuner med under 30.000 indbyggere i Hovedstadsregionen skal ansøge i sam-arbejde med nabokommuner, således at det sammenhængende byområde bliver minimum 30.000 indbyggere.
62
PI
PI
fald idrivhusgasemissionerAnslåetårligtfald i energi-forbrugAntal nyemetoder ogteknologier forbæredygtiggrøn byudvik-ling
ækvivalenter
gioner
GJ
ERDF
Overgangsre-gionerOvergangsre-gioner
47.000
Monitorering
Årligt
Antal koncepter
ERDF
3
Monitorering
Årligt
Anm.:•Alle demonstrations- og udviklingsprojekter vil ved projektafslutning blive vurderet af en ekspertgruppe, somdels vurderer nyhedsværdien af den udviklede metode/teknologi, dels vurderer dens potentiale, herunder ommetoden/teknologien kan forventes udbredt til flere byer end de(n), som er omfattet af demonstrations-/udviklingsprojektet. Kun metoder/teknologier med nyhedsværdi og potentiale til videre udbredelse vil blivemedtalt i indikatoren.•Den programspecifikke indikator vedr. reduktion i energiforbrug kan opgøres for alle projekter og medtagesderfor som en outputindikator, selv om den strengt taget snarere er en resultatindikator.•”Monitorering” betyder, at dataoplysningerne indsamles hos de enkelte projekter.•CI er fælles (’common’) indikatorer, PI er programspecifikke indikatorer.
2.A.8. ResultatrammeTabel 6: Resultatramme for prioritetsaksenIndikatortype(finansiel, out-put eller resul-tatindikator)FinansielStøtteberettigedeudgifterEURERDFMereudviklederegionerIDDefinition afindikatorMåleen-hedFondRegions-kategoriMilepælfor2018Ende-ligt mål(2023)DatakildeArgumenta-tion for indika-torensrepræsenta-tivitetOmfatter kuninvesteringspri-oritet 2 somtildeles 80 pct.af aksens mid-lerOmfatter kuninvesteringspri-oritet 2 somtildeles 80 pct.af aksens mid-lerOmfatter kuninvesteringspri-oritet 2 somtildeles 80 pct.af aksens mid-lerOmfatter kuninvesteringspri-oritet 2 somtildeles 80 pct.af aksens mid-ler
9.900.000
13.300.000
MA
Output
Antal nye metoderog teknologier forbæredygtig grønbyudvikling
Antalkoncep-ter
ERDF
Mereudviklederegioner
6
12
Monitoring
Finansiel
Støtteberettigedeudgifter
EUR
ERDF
Over-gangsre-gioner
2.500.000
3.300.000
MA
Output
Antal nye metoderog teknologier forbæredygtig grønbyudvikling
Antalkoncep-ter
ERDF
Over-gangsre-gioner
1
3
Monitoring
63
2.A.9. InterventionskategorierTabel 7-10: interventionskategorierTabel 7: Dimension 1Interventionsom-rådeKode€
Tabel 8: Dimension 2FinansieringsformKode€
Tabel 9: Dimension 3Territorium (område)Kode€
Tabel 10: Dimension 4Territorial lever-ingsmekanismeKode€
023
8.229.807,77
01
8.229.807,77
0102
6.583.846,221.645.961,55
00
8.229.807,77
Tabel 7: Dimension1Interventionsom-rådeKode€
Tabel 8: Dimension 2Finansieringsform
Tabel 9: Dimension 3Territorium (område)
Tabel 10: Dimension 4Territorial lever-ingsmekanismeKode€
Kode
€
Kode
€
023
2.100.984,29
01
2.100.984,29
02
2.100.984,29
00
2.100.984,29
64
2.B. En beskrivelse af prioritetsaksen for teknisk assistance
2.B.1. PRIORITETSAKSE 5:Teknisk assistance2.B.2 Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategoriBaggrunden for valg af én prioritet for TA for både overgangsregion og mere udviklede regioner er,at de indholdsmæssige og administrative krav er ens for aktiviteterne i begge typer af regioner.Forvaltnings-, betalings- og revisionsmyndigheden for Regionalfonden og Socialfonden i beggetyper af regioner er den samme.Der er allerede opbygget et fælles sagsflow for begge typer af regioner til behandling af ansøgnin-ger, udstedelse af tilsagn og udbetaling af tilskud såvel fra ERDF som ESF. Der bruges i den for-bindelse det samme IT-system for opsamling og udveksling af data til rapportering, resultatopfølg-ning m.m. Tilsvarende har alle kontrolenheder adgang til disse IT systemer med henblik på tilrette-læggelse og gennemførelse af kontroller.For de fælles informations- og kommunikationsopgaver gælder ligeledes et behov for en ensartetkommunikation i forhold til programmets indhold, muligheder og resultater uanset regionstypen.2.B.3 Fond og regionskategori[kun SFC-relevant]2.B.4. Specifikt mål og forventede resultaterSpecifikt mål:Programmet skal gennemføres uden forsinkelse, ved effektiv sagsbehandling og pro-jektgennemførelse af høj kvalitet.Forventede resultater angives ikke, da teknisk assistance til regionalfondsprogrammet ikke oversti-ger 15 mio. EUR.2.B.5. ResultatindikatorerTeknisk assistance til regionalfondsprogrammet overstiger ikke 15 mio. EUR (derfor ikke behov forresultatindikator).2.B.6. Understøttede foranstaltninger og deres forventede bidrag til de specifikke mål2.B.6.1. En beskrivelse af understøttede aktioner og deres forventede bidrag til de specifikke målGenerelt vil der være tale om at gennemføre de nødvendige aktiviteter som medlemsstaten er for-pligtet til i henhold til forordningerne, jf. den generelle forordnings art. 114 -116 om forvaltnings-,betalings- og revisionsmyndighedens opgaver, samt art. 104-107 om evaluering, information ogkommunikation.Fx er der tale om:•At fastlægge udvælgelseskriterier og støtteberettigelsesregler.•At træffe afgørelse i sager, der er indstillet til støtte eller afslag.•Forvaltningsmyndighedens tjek af indkomne projektregnskaber, herunder opfølgning på ak-tiviteter og milepæle, samt videreformidling af tilskud til de endelige støttemodtagere.
65
••••••••••
Vejledning af ansøgere og støttemodtagere om regler, dokumentationskravog forretningsgange.At vedligeholde og udvikle IT-systemer til brug for ansøgninger, sagsbehandling, økonomi-styring, resultatmåling, information og kontrol af projekterne.At gennemføre kontrol af de støttede projekter og de administrative systemer/myndigheder.At støtte vækstforumsekretariater og andre myndigheder, der får delegeret dele af forvalt-ningsopgaven, fx dele af arbejdet med information, vurdering og indstilling af ansøgninger,samt opfølgning på og vurdering af resultater.At udarbejde de obligatoriske gennemførelses- og årsrapporter, herunder opfølgning på re-sultatreserven og eventuelle særlige informationer om finansielle instrumenter samt efterbehov afholdelse af årsmøde med EU-Kommissionen.At nedsætte og sekretariatsbetjene Overvågningsudvalget.At følge op på og om nødvendigt anmode om ændringer i partnerskabsaftale og program-mer.At udarbejde en kommunikationsstrategi og sikre information af ansøgere og offentlighed.At udarbejde en evalueringsplan og sikre støtte til og gennemførelse af evalueringer.At sikre grundlaget for betalingsanmodninger. Fra 2015 og frem skal der som minimum år-ligt sendes en betalingsanmodning til EU-Kommissionen.
Udgifterne vil bl.a. omfatte løn, ekstern konsulentbistand, udgifter til møder, seminarer, konferencerog lign., udgifter til kurser og uddannelse, rejser og ophold, indkøb af materialer og udstyr (herun-der IT-udstyr), samt yderligere driftsudgifter.2.B.6.2 Output indikatorer, der forventes at bidrage til resultater (pr. prioritetsakse)Tabel 13: OutputindikatorerIDIndikator(navn på indi-kator)MåleenhedMilepæl(2023)84(frivillig)---------
Datakilde
PISagsbehandlingstidPIPIPIN+3Årlig fejlrateStørre informationsaktiviteter, jf.RFO 1303/2013, art. 115 ogbilag XIIProgramevalueringer gennemførtaf eksterne evaluatorerForvaltningsmyndighedens ogrevisionsmyndighedens kontrol-besøg hos projekterneDeltagere i uddannelsesaktivite-terAntalProcentEURProcentOpgøres i TASBetalingsanmod-ningerErklæringer frarevisionsmyndighedOpgøres årligt af forvaltningsmyndighedenOpgøres årligt af forvaltningsmyndighedenOpgøres årligt af forvaltningsmyndigheden og revisions-myndighedenOpgøres årligt af forvaltningsmyndigheden og centralrevisor
PIPI
AntalAntal
PI
Antal
Anm.: For sagsbehandlingstider sigtes på, at 95 pct. af alle indstillede projekter skal være afgjort inden for 30 arbejdsdage efter Er-hvervsstyrelsens modtagelse af fyldestgørende oplysninger. For fejlrater sigtes på, at de årlige fejlrater er maksimalt 2 pct.
2.B.7. InterventionskategorierTabel 14-16: InterventionskategorierTabel 14: Dimension 184
Tabel 15: Dimension 2
Tabel 16: Dimension 3
Målværdier for outputindikatorer under teknisk assistance er frivillige.
66
InterventionsområdeKode121 – mereudviklede122 – mereudviklede123 – mereudviklede121 - over-gangsregioner122 - over-gangsregioner123 - over-gangsregioner€5.740.290,92
StøtteformKode01 – mereudviklede€7.653.721,23
TerritoriumKode07 – mere ud-viklede€7.653.721,23
765.372,131.148.058,181.465.436,5401 - over-gangsregioner1.953.915,39
07 - overgangs-regioner
1.953.915,39
195.391,54293.087,31
67
3. FINANSIERINGSPLANEN FOR DET OPERATIONELLE PROGRAM3.1 Samlet finansiel bevilling fra hver fond og beløb fra resultatreserven - EURTabel 17
Fond
Regionskategori
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Total
Hovedbeløb
Resultatreserve
Hovedbeløb
Resultatreserve
Hovedbeløb
Resultatreserve
Hovedbeløb
Resultatreserve
Hovedbeløb
Resultatreserve
Hovedbeløb
Resultatreserve
Hovedbeløb
Resultatreserve
Hovedbeløb
Resultatreserve
-1ERDFI mindre udviklederegioner
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-2ERDFI overgangsregioner
4.513.887,99
288.120,51
4.644.737,79
296.472,62
5.078.071,67
324.132,23
6.129.042,25
391.215,46
6.251.674,30
399.043,04
6.376.756,31
407.027,00
6.504.334,25
415.170,27
39.498.504,56
2.521.181,14
-3ERDFI mere udviklederegioner
16.126.964,77
1.029.380,73
16.687.162,94
1.065.138,06
19.016.700,77
1.213.831,96
24.963.227,86
1.593.397,52
25.462.648,81
1.625.275,46
25.972.053,89
1.657.790,67
26.491.627,08
1.690.954,92
154.720.386,12
9.875.769,33
-4
ERDF I alt
20.640.852,76
1.317.501,24
21.331.900,73
1.361.610,68
24.094.772,44
1.537.964,20
31.092.270,11
1.984.612,99
31.714.323,11
2.024.318,50
32.348.810,20
2.064.817,67
32.995.961,33
2.106.125,19
194.218.890,68
12.396.950,47
-5ERDF
I alt
20.640.852,76
1.317.501,24
21.331.900,73
1.361.610,68
24.094.772,44
1.537.964,20
31.092.270,11
1.984.612,99
31.714.323,11
2.024.318,50
32.348.810,20
2.064.817,67
32.995.961,33
2.106.125,19
194.218.890,68
12.396.950,47
68
3.2.Priori-tetsakseFond
Samlet finansiel bevilling pr. fond og national medfinansiering - EURBeregnings-grundlag forEU-støttenEU- støtteNationaltbidragVejledende fordeling af detnationale bidragNationalNationaloffentligprivatfinansieringfinansieringSamlet finan-sieringMed-finansier-ingssatsForInfor-mationPrimær tildelingUnion støtteNationaltbidragResultatreserveUnion støtteNationaltbidragDelafRe-sultatre-ser-ven
Tabel 18a: Finansieringsplan for det operationelle programRegionskategori
Prioritets-akse 1Prioritets-akse 1Prioritets-akse 1Prioritets-akse 1Prioritets-akse 2Prioritets-akse 2Prioritets-akse 2Prioritets-akse 2Prioritets-akse 3Prioritets-akse 3Prioritets-akse 3Prioritets-akse 3Prioritets-akse 4Prioritets-akse 4Prioritets-akse 4Prioritets-akse 4Prioritets-akse 5Prioritets-akse 5Prioritets-akse 5Prioritets-akse 5TotalTotal
ERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDFERDF
Mindre udviklederegionerOvergangsregionerMere udviklederegionerTotalMindre udviklederegionerOvergangsregionerMere udviklederegionerTotalMindre udviklederegionerOvergangsregionerMere udviklederegionerTotalMindre udviklederegionerOvergangsregionerMere udviklederegionerTotalMindre udviklederegionerOvergangsregionerMere udviklederegionerTotalMindre udviklederegionerOvergangsregioner
-28.976.404,90136.204.869,68165.181.274,58-23.049.412,99108.344.782,70131.394.195,69-11.248.825,4952.875.600,5164.124.426,01-3.501.640,4816.459.615,5419.961.256,02-3.256.525,6415.307.442,4618.563.968,10-70.032.809,50
-17.385.842,9468.102.434,8485.488.277,78-13.829.647,7954.172.391,3568.002.039,14-6.749.295,2926.437.800,2633.187.095,55-2.100.984,298.229.807,7710.330.792,06-1.953.915,397.653.721,239.607.636,61-42.019.685,70
-11.590.561,9668.102.434,8479.692.996,80-9.219.765,2054.172.391,3563.392.156,55-4.499.530,2026.437.800,2630.937.330,45-1.400.656,198.229.807,779.630.463,96-1.302.610,267.653.721,238.956.331,49-28.013.123,80
-7.302.054,0442.904.533,9550.206.587,98-6.914.823,9040.629.293,5147.544.117,41-3.374.647,6519.828.350,1923.202.997,84-1.400.656,198.229.807,779.630.463,96-1.302.610,267.653.721,238.956.331,49-20.294.792,037.718.331,771.124.882,556.609.450,067.734.332,612.304.941,3013.543.097,8415.848.039,144.288.507,9325.197.900,8929.486.408,82
-
-28.976.404,90136.204.869,68165.181.274,580,600,500,52
-16.291.820,3163.817.016,8180.108.837,12-0,600,500,5212.959.402,5250.763.536,1063.722.938,62-0,600,500,526.324.588,7224.774.173,6031.098.762,32-0,600,500,521.968.777,627.711.938,389.680.716,00-0,600,500,52-0,601.953.915,397.653.721,239.607.636,61-39.498.504,5626.332.336,371.302.610,267.653.721,238.956.331,491.312.518,417.711.938,389.024.456,794.216.392,4824.774.173,6028.990.566,088.639.601,6850.763.536,1059.403.137,7810.861.213,5463.817.016,8174.678.230,35
-
-1.094.022,634.285.418,035.379.440,66729.348,424.285.418,035.014.766,456,296,296,29
-
-23.049.412,99108.344.782,70131.394.195,69
-
-870.245,273.408.855,254.279.100,52580.163,523.408.855,253.989.018,776,296,296,29
-
-11.248.825,4952.875.600,5164.124.426,01
-
-424.706,571.663.626,652.088.333,23283.137,721.663.626,651.946.764,376,296,296,29
---------
-3.501.640,4816.459.615,5419.961.256,02-3.256.525,6415.307.442,4618.563.968,10-70.032.809,50
-
-132.206,67517.869,39650.076,0688.137,78517.869,39606.007,176,296,296,29
-
--------1.680.787,436,00---
-
-2.521.181,14
69
TotalTotalI alt
ERDFERDF
Mere udviklederegioner
329.192.310,90399.225.120,40399.225.120,40
164.596.155,45206.615.841,15206.615.841,15
164.596.155,45192.609.279,25192.609.279,25
119.245.706,66139.540.498,68139.540.498,68
45.350.448,7953.068.780,5753.068.780,57
329.192.310,90399.225.120,40399.225.120,40
0,500,520,52
154.720.386,12194.218.890,68194.218.890,68
154.720.386,12181.052.722,49181.052.722,49
9.875.769,3312.396.950,4712.396.950,47
9.875.769,3311.556.556,7511.556.556,75
6,006,006,00
(2) Denne sats kan afrundes til nærmeste hele beløb i tabellen. Den præcise tilbagebetalingssats er ratioen (f).
Tabel 18C Finansieringsplan opgjort efter prioritetsakse, fond, regionskategori og tematisk mål - EURPrioritetsaksePrioritetsakse1FondRegionskategoriOvergangsregion
Tematisk målTematisk mål 1Tematisk mål 1Tematisk mål 3Tematisk mål 3Tematisk mål 4Tematisk mål 4Tematisk mål 1og 4Tematisk mål 1og 4TA
EU-støtte17.385.842,9468.102.434,8413.829.647,7954.172.391,356.749.295,2926.437.800,262.100.984,298.229.807,771.953.915,39
Nationalt bidrag11.590.561,9668.102.434,849.219.765,2054.172.391,354.499.530,2026.437.800,261.400.656,198.229.807,771.302.610,26
Total finansiering28.976.404,90136.204.869,6823.049.412,99108.344.782,7011.248.825,4952.875.600,513.501.640,4816.459.615,543.256.525,64
ERDFMere udviklederegionerOvergangsregion
Prioritetsakse2
ERDFMere udviklederegionerOvergangsregion
Prioritetsakse3
ERDFMere udviklederegionerOvergangsregion
Prioritetsakse4Prioritetsakse5
ERDFMere udviklederegioner
ERDF
Overgangsregion
70
Mere udviklederegioner
TA
7.653.721,23206.615.841,15
7.653.721,23192.609.279,25
15.307.442,46399.225.120,40
IALT
ERDF
Tabel 19: Vejledende støtteandel, som anvendes til klimaforandringsmålPrioritetsakse1.TotalTabel 19 genereres automatisk i SFC.Den vejledende støtteandel, som bruges tilklimaforandringsmål (EUR)Andel af den samlede allokering til detoperationelle program (%)
71
4.
INTEGRERET TILGANG TIL TERRITORIAL UDVIKLING
Der henvises til beskrivelsen i partnerskabsaftalen.4.1LOKALUDVIKLINGSSTRATEGIERDer henvises til Partnerskabsaftalen.4.2BÆREDYGTIG BYUDVIKLING5 pct. af regionalfondsmidlerne anvendes til bæredygtig byudvikling og udmøntes som en selvstæn-dig prioritet, jf. prioritetsakse 4.Der anvendes ikke socialfondsmidler til denne indsats.Tabel 20: Andel af ERDF til bæredygtig byudviklingFondTotal ERDFTotal ESFTOTAL ERDF+ESFERDF og ESF støtte (EUR)10.330.792,060 EURAndel af det samlede program5,32 %0%5 % af ERDF
4.3INTEGRERET TERRITORIAL INVESTERING(ITI)Der henvises til Partnerskabsaftalen.4.4 Interregionale og transnationale indsatser, hvor støttemodtagere befinder sig i mindst énanden medlemsstatIkke relevant. Der henvises til beskrivelsen under 4.5.4.5. PROGRAMMETS BIDRAG TIL MAKRO-REGIONALE OG HAVSTRATEGIERHandlingsplanen for Østersø-strategien85indeholder en række mål og delmål. Danmark vil under-støtte implementeringen af strategien via bl.a. den indsats, der gennemføres under Regionalfonden.Programmet understøtter således med sit overordnede fokus på vækst og konkurrenceevne de todelmål under strategien om implementering af EU 2020-strategien og Østersø-regionens konkurren-ceevne. Også fiskeriudviklingsprogrammet kan yde et væsentligt bidrag, idet det understøtter del-målene om rent vand i havet, rig og sund natur og bedre samarbejde.Karakteren af regionalfondsprogrammets forventede, konkrete bidrag til handlingsplanen illustreresnedenfor (figur 12), hvor den overordnede sammenhæng mellem investeringsprioriteter, mål ogindikatorer i henholdsvis programmet og Østersø-strategiens handlingsplan er vist.Figur 14 Sammenhæng mellem ERDF og ØstersøstrategienERDF tematisk målStyrkelse af forskning,teknologisk udvikling oginnovation85
Delmål i handlingsplanen- Bidrag til implemen-tering af EU 2020- Forbedret konkurrence-
Outputindikator ERDF-programmetAntal virksomheder, dersamarbejder med vide-ninstitutioner, privat inve-
Indikator i Østersø-handlingsplanen- Beskæftigelsesrate- Produktivitet
EU-Kommissionen, februar 2013.
72
evne
Styrkelse af SMV’ers kon-kurrenceevne
- Bidrag til implemen-tering af EU 2020- Forbedret konkurrence-evne
Støtte til overgangen tillavemissionsøkonomi i allesektorer
- Bidrag til implemen-tering af EU 2020- Forbedret konkurrence-evne
stering, antal virksomhedersom udvikler koncepter tilnye produkter/løsninger,antal støttede virksomhedermed henblik på at skabeprodukt/løsning, som er nypå markedet, antal støttedevirksomheder med henblikpå at skabe pro-dukt/løsning, som er ny forvirksomheden.Forventet antal nye vækst-virksomheder, forventetjobskabelse i støttedeSMV’er, forventet skabtomsætning i støttedeSMV’er.Årlig reduktion i udledningaf drivhusgasser, forventetårlig reduktion i energifor-brug, forventet årlig reduk-tion i materialeforbrug.
- R&D-udgifter
- BNP-vækst
- Beskæftigelsesrate- Produktivitet
- BNP-vækst- Beskæftigelsesrate- Produktivitet
I praksis vil det under behandlingen af det enkelte projekt blive vurderet, om projektet understøtterØstersø-strategiens mål og delmål, og dermed skal tildeles den særlige områdetype for makroregio-nale samarbejdsområder, som indgår i kategoriseringssystemet.Der vil således ikke blive afsat særskilte midler til projekter under Østersø-strategien, men resultatetaf den regionale, strategiske prioritering af Østersø-regionen i form af effekter af konkrete projek-ter, der understøtter Østersø-strategien, vil kunne opgøres. Dette vil kunne ske i forbindelse medden årlige rapportering til EU-Kommissionen i en tematisk evaluering og i andre situationer.Der forudses to muligheder for at støtte til transnationale aktiviteter under dette program:a) Projekter, som på ansøgningstidspunktet har eksplicit fokus på Østersø-strategien. Disseprojekter vil på ansøgningstidspunktet kunne beskrive partnerskabskredsen i både eget landog de lande, der samarbejdes med. De regionale vækstfora kan vælge at give sådanne pro-jekter forrang for andre projekter i deres regionale udvælgelseskriterier.b) Projekter, som allerede har opnået bevilling fra strukturfondene, vil kunne søge om tillægs-bevilling til en transnational overbygning. En sådan projektudvidelse med et transnationaltelement vil være aktuel, hvis projektet undervejs i dets forløb ser muligheder for at samar-bejde med tilsvarende projekter i andre Østersø-lande. Da dette typisk betyder større om-kostninger til samarbejdsaktiviteter, vil sådanne kunne støttes, ligesom projektets løbetid vilkunne forlænges. For projekter, som er indstillet af et regionalt vækstforum, vil en tillægs-bevilling forudsætte en positiv indstilling fra det pågældende vækstforum til forvaltnings-myndigheden.For både a) og b) gælder, at der ikke vil være mulighed for, at aktører fra andre lande kan få støttesom økonomiske partnere, dvs. der vil ikke kunne udbetales støtte fra de danske strukturfonds-
73
programmer på baggrund af disse partneres ikke-fakturerede udgifter. Udenlandske aktører kan der-imod være leverandører til projekter under programmerne.Projekterne skal for at være støtteberettigede ligge inden for rammerne i prioritetsakse 1-4 og i øv-rigt opfylde programmets krav og vejledende principper. Finansiering til sådanne projekter vil somfor øvrige projekter bestå af bidrag fra Den Europæiske Regionalfond og en national medfinansie-ring på mindst 50 pct. af projektets udgifter.5.SPECIFIKKE BEHOV I GEOGRAFISKE OMRÅDER,DER ER MEST BERØRT AF FATTIG-DOM ELLERHOS MÅLGRUPPER MED STØRST RISIKO FORFORSKELSBEHANDLING ELLER SOCIAL UDSTØDELSE5.1 GEOGRAFISK OMRÅDE MEST BERØRT AF FATTIGDOM/MÅLGRUPPER MED STØRST RISIKO FORFORSKELSBEHANDLING
Der henvises til Partnerskabsaftalen.5.2 Det operationelle programs strategi om at adressere de specifikke behov i geografiske om-råder/målgrupper mest berørt af fattigdomDer henvises til Partnerskabsaftalen.6.SPECIFIKKE BEHOV I GEOGRAFISKE OMRÅDER,DER LIDER AF SVÆRE ELLER PER-MANENTE NATURLIGE ELLER DEMOGRAFISKE HANDICAP
Af lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremgår det, at de regionale vækstfora har til op-gave at overvåge den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder. Vækstfora skal udarbej-de et bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der omhandler de erhvervs- og vækstret-tede dele. Som led i bidraget til vækst- og udviklingsstrategien skal vækstforaene beskrive indsatsenfor yderområderne. I vækstforas beskrivelse af yderområderne kan følgende indgå:••••Styrker og udfordringer i yderområderne.Indsatser, der skal skabe kobling mellem yderområderne med vækstforums indsatser inden forprioriterede regionale styrkepositioner.Særlige indsatsområder, hvor der er lokale potentialer.Beskrivelse af hvordan lokale og regionale ressourcer kan inddrages i udmøntningen af indsat-sen.
Yderområdeindsatsen forventes evalueret af eksterne evaluatorer som led i Danmarks Vækstrådsopfølgning på yderområdeindsatsen. Dermed fastholdes fokus på resultatskabelse og erfaringsud-veksling mellem relevante aktører.Yderområderne for perioden 2014-2020 er udpeget ved at kombinere et erhvervsindkomst-kriteriummed et afstands (køretids)-kriterium, således at yderområderne er kommuner, der opfylder følgendeto kriterier:•Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gen-nemsnit over seneste 3 år)
74
•
Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved athave mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg,Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør)
23 kommuner opfylder disse to kriterier, jf. figur 12: Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund,Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive,Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerlands, Vordingborg, Ærø ogAabenraa. Hertil kommer de af de 27 småøer86, som ikke er en del af de nævnte kommuner. I alt border ca. 940.000 personer i disse områder.Figur 15. Yderområde-kommuner defineret som kommuner med en erhvervsindkomst pr. indbyggerunder 90 pct. af landsgennemsnit og med mindst ½ times kørsel til en større by (23 kommuner).
Kilde: Danmarks Statistik, MBBL og egne beregninger.
7. MYNDIGHEDER OG ORGANER,SOM ER ANSVARLIGE FOR FORVALTNING,KONTROLOG REVISION OG RELEVANTE PARTNERES ROLLER
7.1. Relevante myndigheder og organerTabel 23: Relevante myndigheder og organerMyndighed/organForvaltningsmyndighedNavn på myndighed/organErhvervsstyrelsen, Afdeling forErhvervsudvikling og internationaleforhold, Område for RegionalAnsvarlig chef formyndighed/organPreben Gregersen (regionalchef)
86
Agersø, Avernakø, Bjørnø, Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Tunø, Venøog Årø
75
AttesteringsmyndighedRevisionsmyndighedBetalingsmyndighed
erhvervsudviklingErhvervsstyrelsen,AdministrationssekretariatetErhvervsstyrelsen, Afdeling forErhvervsvilkår og reguleringErhvervsstyrelsen,Administrationssekretariatet
Lars Øllgaard(administrationschef)Victor Kjær (vicedirektør)Lars Øllgaard(administrationschef)
7.2. Involvering af de relevante partnere7.2.1. Relevante partneres rolle i forberedelse, implementering, overvågning og evaluering afprogrammet.1) Kort sammenfatning af involveringen af partnere i programmeringsprocessenErhvervsstyrelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet) og NaturErhvervstyrelsen (Ministeriet for Føde-varer, Landbrug og Fiskeri) har som forvaltningsmyndigheder for hhv. Regionalfonden og Social-fonden samt Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden lagt vægt på at inddrage de aktører, derenten har en væsentlig faglig interesse i og viden om de udfordringer, der skal adresseres via ESI-fondene, eller som skal medvirke i implementeringen af programmerne. Den samlede proces vedrø-rende udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og programmerne for ESI-fondene er beskrevet i part-nerskabsaftalen. I det følgende beskrives kun processen vedrørende de operationelle programmer.Den 28. september 2012 blev der afholdt en opstartsworkshop om socialfondsprogrammet og regio-nalfondsprogrammet. Den fælles strategi på tværs af ESI-fondene blev diskuteret i DanmarksVækstråd den 8. november 2012 i lyset af præsentationen af Europa-Kommissionens positionspapir.Erhvervsstyrelsen har orienteret om status for arbejdet med programmerne på møder med overvåg-ningsudvalget for regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet den 15. november 2012, 7.juni 2013 og 15. november 2013.Der har som led i programmeringsprocessen været etableret en tværministeriel følgegruppe (em-bedsmænd) med deltagelse af Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Klima-, Energi- og Bygningsmi-nisteriet, Miljøministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikter og Nordisk Samarbejde, Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet. Den tværministe-rielle embedsmandsgruppe har afholdt fire møder og haft de operationelle programmer i skriftlighøring.Erhvervsstyrelsen har afholdt bilaterale møder med relevante ministerier, organisationer og forenin-ger, ligesom styrelsen har holdt oplæg om regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet fordels de brede vækstforumsekretariater (med deltagelse af embedsmænd for regionerne, kommuner-ne, erhvervsorganisationer, viden- og uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedsparter), dels deregionale vækstfora (politisk niveau). Der har løbende været afholdt møder om programmerne medde regionale vækstforumsekretariater (28. januar 2013, 8. marts 2013, 29. april 2013, 21. juni 2013samt 2. december 2013). Programudkast har været i offentlig høring i perioden 9. juli - 3. september2013.
76
Inddragelsen af partnerskabet er sket via præsentation af forordningsmæssige rammer og program-udkast, som partnerskabet har haft mulighed for at kommentere på og medvirke til kvalificeringenaf, hvorefter nye udkast er blevet udarbejdet. Inddragelsen af partnerskabet har således været eniterativ proces, der har tilstræbt at fastlægge indholdet i de operationelle programmer under hensyn-tagen til de relevante interesser set i lyset af bl.a. de danske udfordringer og den øvrige nationaleindsats. Sideløbende med udarbejdelsen af de operationelle programmer har en ekstern evaluator(Cowi) foretaget ex ante evaluering af programmerne. Ex ante-evalueringerne er foregået i en inter-aktiv og iterativ proces mellem evaluator og Erhvervsstyrelsen.2) Involvering af partnere, jf. art. 5, i implementering, overvågning og evaluering af programmetDet nationale partnerskab er sammen med Europa-Kommissionen en del af implementeringen, mo-nitoreringen og evalueringen af indsatsen.På regionalt niveau vil de regionale vækstfora være omdrejningspunktet for erhvervsudviklingen,og vækstfora er formelt knyttet til forvaltningen via deres rolle som bemyndigede organer, jf. artikel123(6) i forordningen om fælles bestemmelser for fondene87. I den egenskab modtager vækstforum-sekretariaterne teknisk assistance. Hvert vækstforum inkluderer kommunalpolitiske repræsentanter,som derved har medbestemmelse over disponeringen af strukturfondsmidlerne. I vækstfora deltagerogså regionen, arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer samt viden- og uddannelsesinstitu-tioner. De regionale beskæftigelsesråd og de regionale vækstfora har gensidig observatørstatus irådene.Der afsættes midler i størrelsesordenen 7,5 pct. under regionalfondsprogrammet og socialfondspro-grammet til en national pulje, der udmøntes centralt.88Relevante tværregionale projekter med afsæti fx vækstplanerne, regeringens kommende strategi for Danmark som produktionsland og fx Øster-søstrategien vil kunne støttes. Hermed vil regeringen have mulighed for at igangsætte projekter, derhar interesse i flere regioner, og regeringen vil kunne indgå i samarbejder med vækstfora med etfinansielt bidrag. En national pulje skal udmøntes inden for de rammer, som fremgår af de operatio-nelle programmer.Overvågningsudvalget for regionalfonds- og socialfondsprogrammet følger implementeringen afprogrammerne. Dette sker dels via halvårlige møder, og dels ved, at udvalgets medlemmer har mu-lighed for at foreslå evaluerings- og analysetiltag til sikring af programmernes succesfulde gennem-førelse, ligesom udvalget kan kræve andre former for tilpasninger eller revision af programmerne. Iforbindelse med drøftelse af udvalgte emner, fx evalueringer, udvælgelseskriterier eller kommuni-kation, vil udvalgets medlemmer blive inviteret til at deltage i undergrupper, som følger forvalt-ningsmyndighedens arbejde mere detaljeret.I overvågningsudvalget deltager relevante ministerier, de regionale vækstfora og regionale (DanskeRegioner) og kommunale parter (KL), relevante interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter ogEuropa-Kommissionen. Interesseorganisationerne inkluderer fx Sammenslutningen af Danske Små-øer, Institut for Menneskerettigheder og handicaporganisationer, mens arbejdsmarkedets parter errepræsenteret ved fagforeninger og erhvervsorganisationer. For perioden 2014-2020 vil også de87
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013.
Ekskl. TA, byindsatsen og EURES. Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for den nationale pulje. Jf. Lov omAdministration af Regionalfonden og Socialfonden træffer erhvervs- og vækstministeren afgørelse om anvendelsen afden nationale pulje efter høring af Danmarks Vækstråd.
88
77
ansvarlige myndigheder for det nationale kontaktpunkt og de danske prioritetsområder og for Øster-sø-strategien blive inviteret til at deltage.8. KOORDINATION MELLEM FONDENE, LANDDISTRIKTSFONDEN, HAV-ANDRE UNIONS-OG NATIONALE FINANSIERINGSKILDER,OG MEDEIBDer henvises til Partnerskabsaftalen.OG
FISKERIFONDEN
OG
9. EX-ANTE KONDITIONALITETER9.1. Ex-ante konditionaliteterPartnerskabsaftalen indeholder et afsnit om ex ante-konditionaliteter i almindelighed. I dette afsnitfokuseres alene på forudsætningen om intelligent specialisering:Danmark er i besiddelse af del-elementer, der tilsammen kan begrunde, at Danmark opfylder exante-konditionaliteten om intelligent specialisering. Elementerne findes bl.a. i vækstforaenes regio-nale vækst- og udviklingsstrategier, den nationale innovationsstrategi, vækstteams anbefalinger mv.Elementerne præsenteres i selvstændigt bilag.På overordnet plan bidrager aftalerne om regionale vækstpartnerskaber, som årligt indgås mellemregeringen og de regionale vækstfora, til at styrke parternes samarbejde om indsatsen for vækst ogerhvervsudvikling. De regionale vækstpartnerskaber bidrager også til at koordinere indsatsen mel-lem de tre niveauer, idet både regioner og kommuner indgår i de regionale vækstfora.En række ministerier og de regionale vækstfora samarbejder desuden i forum for klynge- og net-værksindsatsen, der skal understøtte klyngeudviklingen i Danmark og sikre sammenhæng mellemlokale, regionale, nationale og internationale indsatser. Forummet skal bidrage til at sikre 1) ensammenhængende regional-national klynge- og netværksinfrastruktur, der dækker væsentlige er-hvervsområder i Danmark med vækst- og udviklingspotentialer, 2) at der sikres tilstrækkelig kritiskmasse i klynger med stærke udviklingspotentialer, samt 3) at der ikke etableres uhensigtsmæssigeoverlap i klyngestrukturen. Klyngeforummet bidrager således også til at understøtte den intelligentespecialisering.I Regionalfondsprogrammet lægges der vægt på, at udmøntningen sker med udgangspunkt i denregionale intelligente specialisering og de regionale strategiske prioriteringer.Tabel 24: Ex-ante konditionaliteter og deres opfyldelseEx ante-konditionaliteterPrioritet-sakse, hvor-til kondi-tionalitetenhenviserKonditiona-liteten op-fyldt:Ja, nej ellerdelvistKriterierKri-te-rierop-fyldt:JaellernejReference(reference til stra-tegier, love ellerandre relevantedokumenter)Forklaring
78
Eksistensen af ennational eller regio-nal forsknings- oginnovationspolitiskramme for intelli-gent specialisering –og eventuelt bidragtil private forsk-nings- og innovati-onsudgifter, jf. detnationale reform-program
Prioritetsak-se 1 (Frem-me innova-tion iSMV’ere)
Ja
Der skal fore-ligge en natio-nal eller regio-nal forsknings– og innovationstrategi forintelligentspecialisering.Den skal:•være base-ret på enSWOT el-ler tilsva-rende ana-lyse for atkoncentre-re indsat-sen på etbegrænsetantal prio-riteter•beskrivemidler tilat stimule-re privateinvesterin-ger i forsk-ning ogudvikling•indeholdeenovervåg-ningsme-kanisme.Godkendelse afen budgetram-me, der illustre-rer tilgængeligemidler forforskning ogudvikling.
Ja
Som led i udarbej-delsen af Regional-fondsprogrammetudarbejdes et bilag,der skitserer densamlede danskeindsats i forhold tilinnovation og ud-viklingen af klyn-ger, samt intelligentspecialisering,herunder:••Regeringensinnovations-strategiEn række mi-nisteriers ogvækstforasnetværks- ogklyngestrategiDe regionalevækst- og ud-viklingsstrate-gier
Bilaget under-bygger, atDanmark viade nævntestrategier til-sammen kansiges at haveen intelligentspecialise-ringsstrategi,som både in-deholder etnationalt ni-veau og regio-nal intelligentspecialiseringfor hver regi-on.
•
Budgettet:•Finanslovensmidler tilF&U&I aktivi-teter, herunderregionale ud-viklingsmidler•Struktur-fondsmidler
9.2 Beskrivelse af initiativer med henblik på opfyldelse af ex ante-konditionaliteterIngen – ex ante konditionaliteterne er opfyldt.10. REDUKTION AF STØTTEMODTAGERS ADMINISTRATIVE BYRDERDer henvises til Partnerskabsaftalen.
11. HORISONTALE PRINCIPPER11.1. Bæredygtig udvikling
79
Grundlæggende er det hensigten under Regionalfonden at bidrage positivt til bæredygtig udvikling,jf. artikel 8 i den generelle forordning. Regionalfonden kan således ikke anvendes til at implemente-re allerede gældende krav til reduktion af miljøpåvirkninger, herunder fx implementering af lov-bundne krav til enkeltvirksomheders miljøindsats eller oprydning efter tidligere forurening.I det omfang der under Regionalfonden vil blive ydet støtte til implementering af virksomhedsnæretiltag i form af fx køb af udstyr, herunder fx maskiner eller anden teknologi, der kan fremme pro-duktiviteten i danske virksomheder, vil det være en forudsætning for støtte, at udstyret og anvendel-sen heraf overholder relevante regler, herunder såvel nationale regler som EU-regler. Det skal til-stræbes, at den løsning, der måtte blive finansieret via Regionalfonden, er så miljørigtig som muligt.Det vil være op til de virksomheder, der modtager støtte fra fonden, at sikre, at relevant lovgivninger opfyldt, og at det tilstræbes, at de anvendte løsninger er de mest miljørigtige.Det skal tilstræbes, at miljøpåvirkningen af indsatsen under Regionalfonden som minimum skalvære neutral. Positiv miljøpåvirkning får forrang.Skulle det mod forventning vise sig, at tiltag, der er finansieret under Regionalfonden, har en nega-tiv indvirkning på miljøet, vil ansvaret for oprydning eller lignende alene være støttemodtagers.11.2. Lige muligheder og ikke-diskriminationIkke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danskesamfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterneskal overholde.89Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s Handicap-konvention, derfx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjene-steydelser i bred forstand.Regionalfondsprogrammet er rettet mod små og mellemstore virksomheder og ikke mod bestemtepersongrupper. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro,handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regi-onalfonden. Disse ovennævnte personlige forhold - bortset fra alder, hvis ansøgningen kommer fraen person under 18 år – vil ikke indgå i vurderingen af en ansøgning. Alene forhold, der har betyd-ning for gennemførelsen af projektet eller overholdelse af ansøgningsbetingelserne, vil kunne indgåi vurderingen.I implementeringen af programmet vil det ved udvælgelsen af projekter skulle sikres, at principper-ne om ikke-diskrimination og lige muligheder, herunder tilgængelighed, overholdes, Vurderes flereansøgninger som værende i øvrigt af samme kvalitet, skal der således gives prioritet til ansøgninger,der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination. Derudover vil kravene iEU-Kommissionens evalueringsguide og regionalfondsforordningen om registrering af diverse del-tagerkarakteristika blive opfyldt, og det vurderes ikke nødvendigt at indføre yderligere overvåg-nings- og evalueringstiltag.TilgængelighedDen danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelsernefor at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er89
Lov om etnisk ligebehandling, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, lov om ligestilling afkvinder og mænd, lov om lige løn til mænd og kvinder m.fl.
80
indgang til fondene, jf. kapitel 2 i partnerskabsaftalen. Erhvervsstyrelsens hjemmeside overholderde gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.11.3. Ligestilling mellem mænd og kvinderI henhold til dansk lov90er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejds-giver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.Hertil kommer, at indsatsen under programmet er rettet mod vækst og udvikling i SMV’er og ikkemod bestemte personer eller persongrupper, selvom indsatsen selvfølgelig kræver, at personer erinvolveret i gennemførelsen af de konkrete aktiviteter, der sættes i værk som del af programgen-nemførelsen.Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes derfor at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandlingmellem mænd og kvinder, og indsatsen under programmet er som udgangspunkt tilrettelagt uden athave kønspolitiske formål. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere be-stemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag,som går videre end kravene i EU-Kommissionens evalueringsguide og regionalfondsforordningensbilag om fælles indikatorer. Hensynet til ligestilling mellem mænd og kvinder vil i øvrigt blive iagt-taget ved udvælgelsen af projekter, jf. afsnit 11.2 ovenfor.Den overordnede koordinering og overvågning af programmerne foretages af Overvågnings-udvalget for regionalfonds- og socialfondsprogrammet, jf. afsnit 7.2.1. Ved nedsættelsen af udval-get vil der blive indført procedurer, der bl.a. sikrer ligelig fordeling af mænd og kvinder.Ved etableringen af regionale vækstfora vil hensynet til en ligelig fordeling mellem mænd og kvin-der tilsvarende blive iagttaget.12.SEPARATE ELEMENTER12.1. EN LISTE MED STORE PROJEKTER,FOR HVILKE IMPLEMENTERING ER PLANLAGT I LØBET AFPROGRAMMERINGSPERIODEN
Store projekter forudses ikke gennemført under programmet.12.2. RESULTATRAMME FOR DET OPERATIONELLE PROGRAM91Tabel 28: Resultatramme for det operationelle program, opdelt efter fond og regionskategoriPrioritetsakse(opdelt efter fondog regionskategori1- Styrket innova-tion i SMV’er1 – Styrket innova-tion i SMV’erFondRegion-skategoriDefinition af indikatoreller implementerings-trinAntal virksomheder, dersamarbejder med vide-ninstitutionerStøtteberettigede udgifterMåleenhed,hvor det erpassendeVirksomhederMilepæle for 2018MW609.300.000TotalMEndeligt mål (2023)W38030.900.000,00Total
ERDF
Overgangs-regionOvergangs-region
ERDF
EUR
9091
Lov om ligestilling af kvinder og mændThe requirement for a performance reserve in case of technical assistance is pending negotiations on the performancereserve.
81
1 – Styrket innova-tion i SMV’er1 – Styrket innova-tion i SMV’er2 – Flere vækst-virksomheder2 – Flere vækst-virksomheder2 – Flere vækst-virksomheder2 – Flere vækst-virksomheder3 – Energi- ogressourceeffektiveSMV’er3 – Energi- ogressourceeffektiveSMV’er3 – Energi ogressourceeffektiveSMV’er3 – Energi ogressourceeffektiveSMV’er4 – Bæredygtiggrøn byudvikling4 – Bæredygtiggrøn byudvikling
ERDF
MereudvikledeMereudvikledeOvergangs-regionOvergangs-regionMereudvikledeMereudvikledeOvergangs-regionOvergangs-regionMereudvikledeMereudvikledeOvergangs-regionOvergangs-region
Antal virksomheder, dersamarbejder med vide-ninstitutionerStøtteberettigede udgifter
Virksomheder
240
1.520,00
ERDF
EUR
37.100.000
123.700.000,00
ERDF
Antal virksomheder, dermodtager støtteStøtteberettigede udgifter
Virksomheder
85
560,00
ERDF
EUR
8.100.000
27.100.000,00
ERDF
Antal virksomheder, dermodtager støtteStøtteberettigede udgifter
Virksomheder
340
2.240,00
ERDF
EUR
32.600.000
108.500.000,00
ERDF
Antal virksomheder, dermodtager støtteStøtteberettigede udgifter
Virksomheder
50
320,00
ERDF
EUR
4.000.000
13.200.000,00
ERDF
Antal virksomheder, dermodtager støtteStøtteberettigede udgifter
Virksomheder
190
1.280,00
ERDF
EUR
15.900.000
53.000.000,00
ERDF
Støtteberettigede udgifter
EUR
2.500.000
3.300.000,00
ERDF
Antal nye metoder ogteknologier for bæredyg-tig grøn byudviklingStøtteberettigede udgifter
Antal koncep-ter
1
3,00
4 – Bæredygtiggrøn byudvikling4 – Bæredygtiggrøn byudvikling
ERDF
MereudvikledeMereudviklede
EUR
9.900.000
13.300.000,00
ERDF
Antal nye metoder ogteknologier for bæredyg-tig grøn byudvikling
Antal koncep-ter
6
12
12.3 Relevante partnere involveret i forberedelsen af det operationelle programListen nedenfor indeholder partnere, som har været involveret i programmeringsprocessen via mø-der, uformelle skriftlige høringer, invitationer til og deltagelse i workshops.Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)Akademikernes Centralorganisation (AC)A-kasse for højtuddannet i erhvervslivetA-kassen for selvstændige (ASE)Arbejderbevægelsens ErhvervsrådArbejdsmarkedsstyrelsenBAT-KartelletBeskæftigelsesministerietBornholms RegionskommuneCO-industriDANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond
82
DANIAmet SecretariatDanmarks EksportrådDanmarks IdrætsforbundDanmarks RederiforeningDanmarks StatistikDanmarks VækstrådDansk Arbejdsgiverforening (DA)Dansk ByggeriDansk ErhvervDansk Erhvervsfremme (DEF)Dansk IndustriDansk Iværksætter ForeningDansk MetalDansk OpfinderforeningDansk TurismefremmeDanske AdvokaterDanske ArkitektvirksomhederDanske HandicaporganisationerDanske HavneDanske RegionerDanske Restauranter og CaféerDanske RevisorerDanske UniversiteterDatatilsynetDet Centrale HandicaprådDomstolsstyrelsenDS Håndværk & IndustriErhvervsankenævnetErhvervs- og VækstministerietEU-Kommissionen, DG BeskæftigelseEU-Kommissionen, DG RegionalpolitikFagligt Internationalt Center (FIC)FinansministerietFinansrådetFinanstilsynetForbrugerrådetForeningen Af Erhvervsservice LeverandørerForeningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I.Foreningen NydanskerForsikring og PensionForsknings- og InnovationsstyrelsenForsvarsministerietFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)GTS - Godkendt teknologisk ServiceHKHORESTAHåndværksrådetIngeniørforeningen i DanmarkInstallatørernes organisationIT-BranchenJustitsministerietKommunernes LandsforeningKlima-, Energi- og BygningsministerietKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKultur- og Kirkeministeriet
83
Landbrug og FødevarerLanddistrikternes FællesrådLandsforeningen af LandsbysamfundLandsorganisationen i DanmarkLedernes HovedorganisationLHM A/SLOMiljøministerietMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale ForholdMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Klima, Energi og BygningerMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseNaturErhvervstyrelsenNaturstyrelsenPatent- og VaremærkestyrelsenRealkreditforeningenRealkreditrådetRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRigsrevisionenRøde KorsRådet for Socialt UdsatteSammenslutningen af Danmarks Godkendte Serviceinstitutter (GTS)Sammenslutningen af Danske SmåøerSekretariatet for Nordsø-programmetSikkerhedsstyrelsenSkatteministerietStatens ByggeforskningsinstitutStatsministerietSøfartsstyrelsenTekniq, Installatørernes organisationTransportministerietUddannelses- og ForskningsministerietUdenrigsministerietUndervisningsministerietVisitDenmarkVækstFondenVækstforum, Bornholms RegionskommuneVækstforum, Region HovedstadenVækstforum, Region MidtjyllandVækstforum, Region NordjyllandVækstforum, Region SjællandVækstforum, Region SyddanmarkØkonomi- og IndenrigsministerietÖresundskomiteen3F, Fagligt Fælles Forbund
BILAG (uploaded to SFC 2014 as separate files):•
Udkast til ex ante-evaluering incl. resumé samt ikke-teknisk resume af miljørapporten
84
•
Figurer i programmet
85
