ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 206: Grund- og nærhedsnotat vedr. henstilling om turismekvalitetsprincipper og meddelelse om en europæisk strategi for kyst- og havturisme, fra erhvervs- og vækstministeren

Kommissionen præsenterede den 20. februar 2014 en meddelelse om enny europæisk strategi til fremme af kyst- og havturisme (meddelelsen) oget forslag til henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipper (hen-stillingen).Meddelelsen og henstillingen skal ses i sammenhæng med Europa-Kommissionens fokus på at skabe øget vækst og beskæftigelse i turisme-erhvervet i Europa. Begge initiativer stammer fra Kommissionens medde-lelse fra 2010 ”En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejse-mål”, KOM(2010) 352.Med vedtagelsen af Lissabontraktatenhar EU fået kompetence til at sup-plere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, især ved at fremme EU-virksomhedernes konkurrenceevne inden for denne sektor, jf. artikel 195TEUF.Meddelelsen og henstillingenvurderes ikke at have lovgivningsmæssige ogstatsfinansielle konsekvenser.2.Baggrund

Kommissionen præsenterede den 20. februar 2014 en meddelelse om en nyeuropæisk strategi til fremme af kyst- og havturisme (meddelelsen) samt etforslag til henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipper (henstillin-gen). Meddelelsen og henstillingener oversendt til Rådet den 20. februar2014 i dansk sprogversion.Med lanceringen af Kommissionens meddelelse fra 2010 ”En ny turisme-politik for Europa – verdens førende rejsemål” anerkendte EU behovet foren have en samordnet tilgang til turismeinitiativer og en ny handlingsplan til

at styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Medde-lelsen og henstillingen indgår i Kommissionens meddelelse fra 2010.IfølgeKommissionenudgørturismedentredjestørstesamfundsøkonomiske aktivitet i EU, hvad angår bidrag til BNP ogbeskæftigelse efter handels- og distributionssektoren og bygge- oganlægssektoren. Turismesektoren er en af de få økonomiske sektorer, derglobalt oplever økonomisk vækst trods økonomiske og finansiellevanskeligheder, og EU kan, på trods af øget konkurrence fra andre afverdens regioner, fortsat kalde sig verdens førende rejsemål med omkring384,8 mio. besøgende fra hele verden i 2011.Turismeni Europa udfordres imidlertid af den vedvarende økonomiskekrise, som hovedsageligt rammer det europæiske turisterhvervs små- ogmellemstore virksomheder (ca. 1,8 mio. virksomheder, hovedsageligtSMV'er). Derudover udfordres turisterhvevet af svingende efterspørgsel,ændrede rejsemønstre, demografiske ændringer, konkurrence fra billigereregioner osv.Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU fået kompetence til at støtte,samordne og supplere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, jf. artikel195 TEUF, hvilket gør det muligt for EU at fremlægge strategier på turis-meområdet.Kommissionen kan således med de nye beføjelser forslå fælles strategier oghandlingsplaner på turismeområdet og bidrage til, at turismeerhvervet kantilpasse sig udfordringerne og skabe vækst i erhvervet.3.Formål og indhold

MeddelelsenFormålet med Kommissionens meddelelse er, at forbedre sektorens bære-dygtighed og konkurrenceevne, ved at drage nytte af de fordele, Europahar inden for kyst- og havturismen, og dermed bidrage betydeligt til, at Eu-ropa 2020-målene for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst nås.Med meddelelsen påpeger Kommissionen, at kyst- og havturisme er denstørste maritime sektor i Europa. Kystområderne tiltrækker mere end entredjedel af al turisme i Europa, og områderne er derfor vigtige forvæksten og beskæftigelsen i medlemslandene.Turismesektoren mødes imidlertid af en række udfordringer, herunder atsektoren hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder, somikke altid formår at udnytte det fulde potentiale og ofte må kæmpe med en

række vanskeligheder. Derudover udfordres sektoren af mangel påsammenlignelig viden og statistikker, svingende turismeefterspørgsel,demografiske ændringer, mangel på innovation og investeringer.Med meddelelsen påpeger Kommissionen derfor, at det er afgørende, at dertages hånd om de grænseoverskridende udfordringer på EU-plan, og atsamarbejde og vidensudveksling mellem landene fremmes.På denne baggrund foreslår Kommissionen med meddelelsen 14 EU-foranstaltninger, der skal hjælpe kystområderne og virksomhederne medde udfordringer, de står overfor, og styrke sektorens position som en vig-tig drivkraft for Europas blå økonomi.Kommissionen foreslår bl.a. at udvikle en onlineguide med et overblikover sektorens finansieringsmuligheder (særligt rettet modSMV’erne).Målet med dette initiativ er, at gøre det mere overskueligt for turismevirk-somhederne at gøre brug af de EU-midler, der er tilgængelige.Strategien specificerer desuden de arbejdsopgaver, som medlemsstaterne,regionerne og branchens aktører kan påtage sig som supplement til EU'sforanstaltninger. Eksempelvis opfordres landene til atdeltage aktivt i atopbygge netværk og klynger på tværs af landene og fremme bæredygtig-hed og økoturisme.HenstillingenFormåletmedKommissionenshenstillingomeuropæisketurismekvalitetsprincipper er, at skabe mere kvalitet i det europæisketurismeprodukt. Forbrugernes sikkerhed og tillid til turistproduktet skaløges og fagfolk i turistbranchen, der gør en ekstra indsats forkvalitetsprægede turistydelser og kundetilfredshed, skal belønnes.Kvalitet har fået større betydning for turismevirksomhederne i Europa,idet kvalitet kan give såvel virksomheder som destinationerkonkurrencemæssige fordele. Det er derfor væsentligt, at turister haradgang til pålidelige, ajourførte og relevante oplysninger om en bestemtturisttjenestes kvalitet, så det er muligt for demat skelne mellemkonkurrerende produkter og træffe kvalificerede valg.Der er i dag medlemsstater, der på frivillig basis, driver nationale,subnationale eller regionale offentlige kvalitetsordninger på deresområde, ligesom der findes forskellige brancheinitiativer forkvalitetsordninger.

Disse private og offentlige kvalitetsordninger er ofte forskellige, hvilketfører til et fragmenteret marked med hensyn til evaluering afturisttjenesters kvalitet. Det kan skabe forvirring hos forbrugerne, og detkan betyde at de virksomheder, der investerer i kvalitet, ikke belønnes.Med henstillingen ønsker Kommissionen at gøre kvaliteten afturisttjenester i EU mere ensartet ved at indføre en række europæisketurismekvalitetsprincipper, der kan anvendes på frivillig basis afturismeorganisationerne i medlemslandene.Principperne er målrettet turismeorganisationer, der af Kommissionendefineres som ”en offentlig eller privat organisation, der er etableret iUnionen, og som leverer tjenesteydelser på turismeområdet”.Principperne omhandler uddannelse af medarbejdere, anvendelse af for-brugertilfredshedspolitik, rengøring og vedligeholdelse af faciliteter ogadgang til oplysninger for forbrugere.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Meddelelsen og henstillingen har været sendt i høring i Specialudvalgetfor Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6.marts 2014. I den forbindelse er modtaget følgende bemærkninger, somførst behandler meddelelsen og derefter henstillingen.MeddelelsenHORESTAbakker overordnet op om Kommissionens meddelelse om eneuropæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og hav-turisme.HORESTA finder det positivt, at der er fokus på miljø, økoturisme ogbæredygtighed, både af generelt hensyn til miljø og natur, forbrugernesvalgmuligheder, men også for at beskytte netop de attraktive kystlinjer forturister i fremtiden. HORESTA bakker derfor op om initiativer, der kanbegrænse affald langs kysten.HORESTA er enig med Kommissionen i, at man bør fremme både mar-kedsføringen af oplevelser, attraktioner, innovation, bæredygtighed vednaturoplevelser- og aktiviteter i kyst- og havområder. HORESTA mener,at det er vigtigt, at den øgede markedsføring af hav- og kystturisme ikkesker på bekostning af markedsføringen af storby, kultur og andre naturop-levelserDesuden støtter HORESTA Kommissionens hensigt om at udarbejde enonlineguide med overblik over sektorens bedste finansieringsmuligheder.Rederiforeningerneer enige i, at der er behov for øget fokus på kyst- oghavturisme, og mener, at en fælles EU-strategi på området kan medvirketil at sikre øget vækst og beskæftigelse.Vedr. ønsket om at fremme brugen af landstrøm mener Rederiforeninger-ne, at det ikke bør begrænses til havneophold, men også omhandle for-

bedrede muligheder for at strøm vil kunne benyttes som fremdriftskildevia opladning på batterier, når dette er muligt. Rederiforeningerne under-streger imidlertid, at brugen af strøm skal ske på frivillig basis.Danske Havnehilser en europæisk strategi for kyst- og havturisme turismevelkommen.Danske Havne støtter strøm fra land til skibe ved kaj som en af de muligeløsninger for at forbedre den lokale luftkvalitet. Det er dog Danske Hav-nes holdning, at markedets efterspørgsel bør fastlægge behovet for inve-steringer i havnefaciliteter.Det vil ifølge Danske Havne være imod den danske havnelov, hvis havneskal forestå investeringer, som beskrevet i Kommissionens forslag. Dan-ske Havne stiller sig desuden tvivlsomme over for, hvorvidt landstrømgiver miljø- og sundhedsmæssige fordele, da det ifølge Danske Havne vilkræve investeringer i millionbeløb fra både havne, skibe og kommuner.Danske Havne henviser til, at bæredygtighed og investeringskrav vedinvestering i landstrøm bør kunne undersøges ved hjælp af EU-midler.Danske Havne finder det positivt, at der vil være mulighed for finansie-ring af projekterne via EU-midler, herunder midler fra Den EuropæiskeMaritime Fiskerifond og landdistriktsmidlerne.Dansk Industrimener, at Kommissionens meddelelseindeholder en rækkepositive initiativer, som skal vægtes i det videre arbejde med at fremmekyst- og havturismen i Europa.Dansk Industrihilser det velkommen, at Kommissionen vil arbejde for atforbedre den tilgængelige statistik vedrørende kyst- og havturisme, damanglen på statistik ifølge Dansk Industrier et generelt problem for tu-rismeerhvervet.Dansk Industrifinder, at Kommissionens fokus på fælles markedsføring eret meget brugbart initiativ, da mange europæiske lande deler en fælleskulturarv, og de grænseoverskridende destinationer kan opleve betydeligmerværdi ved en fælles markedsføringsindsats.Et styrket transnationalt samarbejde er ligeledes et område, som DanskIndustri mener, skal være i fokus i det videre arbejde. Dansk Industrifore-slår, at EU og medlemslandene understøtter skabelsen af klynger, da virk-somhederne langs en kyststrækning ofte har de samme udfordringer ogmuligheder.Dansk Industrivurderer, at en styrket klyngedannelse vil kun-ne understøtte væksten i kystturismen, eksempelvis rundt om Østersøen,

hvor et styrket samarbejde mellem erhverv og videninstitutioner vil styrkevækstpotentialet i regionen.Dansk Erhverv bifalder EU’s fokus på kyst- og havturisme, som et selv-stædigt forretningsområde med stort vækstpotentiale. Dansk Erhvervbakker op om, at der skabes en fælles europæisk ramme for kyst- og hav-turisme, så områdets udfordringer og særlige rammevilkår kan blive be-lyst.Dansk Erhverv støtter ønsket om, at der tilvejebringes mere viden, som ersammenlignelig på tværs af sektorer og nationale grænser. Dansk Erhvervforeslår specifikt, at der udvikles kystturismestatistik for feriehussektoren,hvor det bliver obligatorisk at indberette overnatninger for feriehusudlej-ning overalt i Europa.Dansk Erhverv synes det er positivt, at Kommissionen forholder sig til,hvordan kyst- og havturisme kan tilpasse sig svingende efterspørgsel,herunder tilpasning til demografisk udvikling, nye markeder og ændredeefterspørgselsmønstre.Dansk Erhverv finder det ligeledes positivt, at Kommissionen ønsker atudvikle kommunikations- og markedsføringsinitiativer, som er rettet modspecifikke ikke-europæiske markeder. I den forbindelse mener DanskErhverv, at det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til atinitiativerne får effekt, og at indsatsen koncentreres.Dansk Erhverv støtter Kommissionens initiativ om at udvikle en online-guide med et overblik over turismesektorens bedste finansieringsmulig-heder, da det ifølge Dansk Erhvervkan være svært for turismevirksomhe-derne at få overblik over og navigere i de mange EU-finansieringsmuligheder.Dansk Sejlunion mener overordnet at strategien rummer en række vigtigeindsatsområder, som kan være til gavn for kystturismen.Det er ifølge Dansk Sejlunionvigtigt, at strategien fokuserer på at etablereen styrket markedsføring, især overfor ikke EU-lande. Dansk Sejlunio-nønsker, at der ikke kun fokuseres på krydstogtsturismen, men på en bredvifte af blå turismeprodukter.Vedr. medlemsstaternes forskellige krav til skibsførerenes kompetencermener Dansk Sejlunion, at den eneste hindring i dag er kravet om CEVNIbevis for at sejle på indre europæiske vandveje. Flere niveauer af tvungneuddannelser vil ifølge Dansk Sejlunionskabe flere barrierer for sejlere.

Dansk Sejlunion mener i den forbindelse, at det kunne være en fordel forEU-borgeren, hvis alle beviser fulgte en standard, fx den europæiskestandard, ICC.Der bør ifølge Dansk Sejlunion opbygges og sikres mere viden om debarrierer, der har betydning for lystbådehavnenes muligheder for at ud-vikle sig, være innovative og tilbyde nye turismeprodukter, herunder ad-gangsforhold og tilgængelighed, manglende sikkerhedsnet i forbindelsemed stormflod/naturkatastrofer, interessekonflikter mellem aktørerne, ogadgangen til lystbådehavnene.HenstillingenHORESTA mener, at en frivillig europæisk kvalitetsordning vil forvirreforbrugerne yderligere, da et europæisk kvalitetsmærke vil være endnu etmærke, forbrugerne skal forholde sig til.HORESTA gør opmærksom på, at der allerede eksisterer et europæiskklassifikationssystem ”Hotel Stars Union”, hvor 15 europæiske lande, pt.har tilsluttet sig og klassificeres efter samme system, hvilket gør det mu-ligt for forbrugere at sammenligne hotelprodukter på tværs af landegræn-ser. HORESTA tiltræder fra årsskiftet 2015. Derudover mener HO-RESTA, at det er mere hensigtsmæssigt at henvise til de eksisterende mil-jømærker i branchen, ikke kun EU-blomsten, men også andre ordningersom eksempelvis Green Key, så der ikke skabes ulige konkurrencevilkårved at forfordele eget mærke og dermed kvæle eksisterende og velfunge-rende initiativer og miljømærker.Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere, er HORESTA uenigi Kommissionens henstilling, da HORESTA mener, at Kommissionenshenstilling vil pålægge erhvervet en tilnærmelsesvis umulig opgave samtgøre det sværere at få adgang til den ønskede arbejdskraft.Overordnet støtter HORESTA ikke Kommissionens henstillingenom eu-ropæiske turismekvalitetsprincipper.Dansk Erhverv lægger vægt på, at de europæiske turismekvalitetsprincip-per bliver etableret som en frivillig ordning, og herunder at allerede eksi-sterende og velfungerende mærkningsordninger videreføres. Dansk Er-hvervmener ikke, at etablering af fælles principper for kvalitet i europæ-isk turisme vil have stor indflydelse på konkurrenceevnen.Dansk Erhverv understreger, at der allerede findes en række mærkeord-ninger for kvalitet i Danmark, som er branchespecifikke.Dansk Erhvervopfordrer til, at man i implementeringen af de nye kvalitetsprincipper

supplerer med informationer fra de eksisterende ordninger, hvor det ermuligt og relevant. Ydermere anbefaler Dansk Erhverv, at omkostninger-ne ved etablering og overvågning af kvalitetsprincipperne holdes nede ogikke væltes over på virksomhederne.Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere opfordrer Dansk Er-hverv til, at man med uddannelse definerer dette bredt, således at det bådehandler om uddannelse, kompetenceløft, ”on the job” træning mv, så detsikres, at der fortsat er plads til ufaglærte og faglærte i dansk turisme.Dansk Erhverv støtter ikke en registrering af uddannelse på de enkeltevirksomheder, da det ikke i sig selv vil medvirke til at højne kvaliteten iturismen. Dansk Erhverv mener heller ikke, at kvalitetskoordinatorer viløge kvaliteten i sig selv. Såfremt dette bliver et princip, så bør det kungælde for større virksomheder.Dansk Erhverv støtter initiativet om, at turismeorganisationerne etablereren praksis for håndtering af forbrugerklager. Vedrørende henstillingen omgennemførelse af forbrugertilfredshedsundersøgelser og anvendelse afresultaterne til forbedring af tjenesteydelsers kvalitet, så opfordrer DanskErhverv til, at dette bliver et frivilligt anliggende for turismevirksomhe-derne.Dansk Erhverv mener, at oplysninger om lokal kulturarv og lokale sæd-vaner, mm. er en opgave, der skal løftes af lokale, regionale og nationaleturismeorganisationer, og ikke af de enkelte private turismevirksomheder.Dansk Erhverv opfordrer til, at den statslige koordinering, overvågning ogfremme af turismekvalitetsprincipperne udøves med proportionalitet, ogpå en for virksomhederne lempelig måde. Dansk Erhverv ønsker ikke, atde danske turismevirksomheder skal pålægges flere administrative byrder.DI er grundlæggende enig med Kommissionen i, at service og kvalitet iturismeindustrien skal udvikles løbende, hvis de europæiske destinationerfortsat skal klare sig godt i den globale konkurrence. DI er dog tvivlsomoverfor, hvorvidt de skitserede principper vil styrke kvaliteten af turisme-produktet holdt op i mod det ressourceforbrug, som principper pålæggererhvervet og offentlige myndigheder.DI mener ikke, at kvaliteten i EU skal være ensartet, men snarere, at for-brugeren oplever et tilfredsstillende forhold mellem pris og kvalitet. DImener, at der fra EU’s side skabes de rette rammevilkår for investeringer iinnovations- og produktivitetstiltag.

DI er enig i, at uddannelse er en central paramenter til at styrke turister-hvervet både i forhold til innovation, produktivitet, service og kvalitet. DImener dog, at kravet om, at virksomhederne skal etablere et register oversamtlige medarbejderes uddannelse vil være en betydelig administrativbyrde for virksomhederne. DI mener heller ikke, at det er relevant medudpegningen af en kvalitetskoordinator.Vedr. forbrugertilfredshed mener DI, at det vil stille krav til administrati-ve ressourcer og kræve investeringer i it-systemer, hvilket for en betyde-lig del af de mindre virksomheder ikke vil være relevant pga. deres stør-relse og forretningskonceptet.DI mener ikke, at krav til planer for rengøring og vedligeholdelse mv. errelevant, da der allerede eksisterer klare regler både nationalt og europæ-isk.Vedr. adgang til information mener DI, at dette vil være en betydelig ad-ministrativ byrde for erhvervslivet. Denne opgave bør varetages af enturismeorganisation, hvilket allerede sker mange steder i regi af en DMO.DI finder, at henstillingen pålægger medlemsstaterne omfangsrige byrderi forhold til monitorering af erhvervet. I tråd hermed mener DI, at det medudgangspunkt i subsidiaritetsprincippet kunne være hensigtsmæssigt atimødekomme en række at de forhold, henstillingen søger at fremme pånationalt plan frem for på europæisk plan.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

MeddelelsenMeddelelsen har været drøftet på et uformelt ministermøde for turisme iAthen den 10. marts 2014 og på et møde i rådsarbejdsgruppen for turismeden 17. marts 2014. Der var generelt bred opbakning til Kommissionensmeddelelse, og landene var generelt enigei behovet for en fælles europæ-isk strategi for kyst- og havturisme.HenstillingenHenstillingen har været drøftet på et uformelt ministermøde for turisme iAthen den 10. marts 2014 og på et møde i rådsarbejdsgruppen for turismeden 17. marts 2014. Der var generel skepsis overfor merværdien af fælleseuropæiske principper på området og for de eventuelle administrativebyrder for det offentlige og erhvervet ved henstillingen.

MeddelelsenRegeringen støtter overordnet intentionerne i Kommissionens meddelelse.En fælles europæisk strategi for kyst- og havturisme kan bidrage til ud-viklingen af den europæiske kystturisme. Der er store potentialer i deneuropæiske kystturisme, som tiltrækker mere end en tredjedel af al turis-me i Europa. Et europæisk samarbejde om at udnytte disse potentialergennem fælles strategier er derfor positivt.Regeringen støtter Kommissionens foreslåede initiativer om at skabe me-re viden, gøre oplysninger om turisme bedre tilgængelige og fremmemarkedsføringsindsatsen for kyst- og havturismen.Regeringen er positivt stemt for, at Kommissionen vil udarbejdeen onli-neguide med et overblik over sektorens EU-finansieringsmuligheder.Regeringen er enig med Kommissionen i, at internationale og interregio-nale samarbejder, netværk og klynger kan være med til at skabe mereviden, innovation og synergieffekter på tværs af landegrænserne.Vedrørende Kommissionens opfordring til medlemslandene om at frem-me brugen af strøm fra land ved havneophold, vil regeringen arbejde for,at dette fortsat skal være frivilligt for medlemslandene.HenstillingenRegeringen støtter overordnet Kommissionens intentioner om at forbedrekvaliteten i den europæiske turismesektor.Kvalitetsturisme er et vigtigt indsatsområde for regeringen, hvilket ogsåafspejles i regeringens vækstplan for dansk turisme, hvor det prioriteres,at dansk turisme skal være kvalitetsturisme.Det er regeringens foreløbige vurdering, at de europæiske turismekvali-tetsprincipper er holdt på et overordnet og generelt niveau, og vedrørerrelevante områder for skabelsen af kvalitetsturisme, herunder fokus påuddannelse af medarbejdere og forbrugertilfredshed.Regeringen er dog forbeholden over for merværdien for medlemslandeneved de europæiske kvalitetsprincipper. De fleste medlemslande har deresegne kvalitetsordninger,herunder Danmark, hvor der som led i vækstplanfor dansk turisme sættes fokus på at gøre dansk turisme til kvalitetsturis-

me. Det kan derfor skabe unødvendige byrder for både medlemslandeneog erhvervet, at indføre de europæiske turismekvalitetsprincipper.Kommissionens forslag lægger op til at henstillingen er frivillig for med-lemslandene at implementere, og det er ligeledes frivilligt for turismeor-ganisationerne, om de vil indføre principperne.Regeringen forholder sig dog foreløbigt afventende i forhold til henstil-lingen og vil i forhandlingerne lægge vægt på, at turismekvalitetsprincip-perne er frivillige at anvende, og at de ikke udelukkereksisterende initiati-ver.Ligeledes vil regeringen lægge vægt på, at principperne ikke skaber barri-erer eller unødige administrative byrder for erhvervslivet.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg