ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 205: Notat om udviklingen i sikkerheden til søs i danske farvande, fra erhvervs- og vækstministeren

Statusnotat om sikkerhed til søs1. IndledningDette notat redegør for status på sikkerheden til søs i danske og grønland-ske farvandesamt sikkerheden på danske skibe. Endvidere redegøres forde væsentligste tiltag, som regeringen har taget i 2013 for at styrke sik-kerheden til søs i danske og grønlandske farvande samt på danske skibe.En række myndighederhar ansvar og opgaver i relation til sikkerheden tilsøs i danske og grønlandske farvande, herunder Erhvervs- og Vækstmini-steriet, Forsvarsministeriet, Transportministeriet, Miljøministeriet, Føde-vareministeriet og Justitsministeriet.På baggrund af bl.a. Rigsrevisionens beretning om Danmarks indsats iArktis er der pr. 1. januar 2014 sket ressortændringer vedrørende efter-søgning og søredning i Grønland i medfør af kongelig resolution af 15.november 2013. Alle opgaver vedrørende eftersøgning og søredning iGrønlandpå erhvervs- og vækstministerens samt transportministerens om-råder er således pr. 1. januar 2014 overført til forsvarsministeren. Res-sortoverførslen omfatter ikkeansvaret for opgaver vedrørende skibes hen-holdsvis luftfartøjers indretning og udstyr samt uddannelse af besætning.2. Sikkerheden til søs i danske farvandeSikkerheden til søs i danske farvande har i 2013 været på samme niveausom i de foregående år. Denne vurdering baseres på en række centrale in-dikatorer, herunder sejladsaktiviteten, antallet af grundstødninger og kol-lisioner, anvendelsen af lods og ulovlige olieudledninger fra skibe. Ud-viklingen pådisse indikatorer gennemgås i det følgende.SejladsaktivitetSejladsen i danske farvande koncentrerer sig inden for veldefinerede ho-vedruter, jf. figur 1.Hovedparten af sejladsen foregår fra Skagen til øst forAnholt (Rute T), hvorefter trafikken splittes op mod hhv. Storebælt (RuteT) og Øresund (Rute D). I både Storebælt og Øresund er sejlrenderne fle-re steder relativt smalle, og trafiktætheden er i disse områder høj. Herfragår trafikken videre ind i Østersøen. Fra Kielerkanalen er der endvidereen stor sejladstrafik videre ind i Østersøen. Trafikken er både ind- og ud-gående for de forskellige ruter.

Antal grundstødninger og kollisionerI Storebælt og Øresund, hvor sejladstætheden er relativt høj, har det sam-lede antal af skibe involveret i grundstødninger og kollisioner været no-genlunde stabiltsiden 2010 medsamlet set mellem 8 og 11 grundstødnin-ger og kollisioner årligt,jf. figur 3. For begge farvande er der etableretVTS (Vessel Traffic System) til overvågning og vejledning af skibstra-fikken.Figur 3: Antal skibe involveret i grundstødninger og kollisioner iØresund og Storebælt10864202010201120122013ØresundStorebælt

Anvendelse af lodsDet følger af den såkaldte Københavnertraktat fra 1857, at Danmark ikkekan fastsætte lodspligt for skibe, som blot sejler igennem danske farvandeuden at anløbe dansk havn.Der findes i stedet anbefalinger fra Den Inter-nationale Maritime Organisations (IMO) om, at skibe med stor dybgangog visse andre skibe bør benytte lods ved gennemsejling af Storebælt ogØresund.Der har i de seneste fem år været en relativt stabil andel af alle skibe om-fattet af anbefalingen, der ved gennemsejling af Storebælttagerlods.Særligt tankskibene har en høj lodsningsrate, og det er således 99,8pct. af de tankskibe, der er omfattet af lodsanbefalingen, der tager lods påruten Spodsbjerg-Grenå, jf. figur 4. Anbefalingen blev i 2013 fuldt af96,4 pct. af alle omfattede skibe på strækningen Spodsbjerg-Grenå.Af de23.407 gennemsejlinger af Storebælt i 2013, var 2.732omfattet af anbefa-lingen, svarende til ca. 12 pct.Der er etableret et anråbsregime til at håndhæve lodsanbefalingen, såle-des at skibe, der ikke følger IMO’s lodsanbefaling, kontaktes af VTS Sto-rebælt (VesselTraffic Service),og Søfartsstyrelsen kontakter efterfølgen-de rederiets flagstat.

Figur 4: Skibspassager omfattet af IMO’s lodsanbefaling for Storebælt(Rute T)Antal skibeder eromfattet afIMOanbefaling2.2392.3752.5512.6472.732Antaltankskibeder eromfattet afIMOanbefaling1.6651.6031.6091.6741.651Andel af skibe der følgerIMO anbefalingGedser-Skagen89,20%87,50%93,50%94,10%91,30%Spodsbjerg-Grenå96,50%94,20%96,20%96,30%96,40%Andel af tankskibe derfølger IMO anbefalingGedser-Skagen94,10%92,50%98,40%99,30%98,30%Spodsbjerg-Grenå99,60%98,70%99,60%99,90%99,80%

Anm: Tabellen viser antal skibe omfattet af IMO's lodsanbefaling, der har passeret, oghvor stor en andel af disse, der har opfyldt anbefalingen. Navigatører, der har foretagetmindst 5 gennemsejlinger inden for de seneste 6 måneder, opfylder IMO's anbefalinguden at tage lods, hvilket for 2013 drejer sig om 1,4 pct. af skibene.Kilde: Søfartsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando (VTS Storebæltpassagedata). Data udtrukket d.17/1-2014

3. Sikkerhed til søs igrønlandske farvandeI det følgende redegøres for udviklingen i sejladsaktiviteten og søulykkeri de grønlandske farvande, hvor der bl.a. pga. øgede isfrie havområder isommermånederne åbnes muligheder for nye sejlruter, udvinding af rå-stof samt udvikling af turisme.SejladsaktivitetDer har generelt været en stigning i den samlede sejladsaktivitet i degrønlandske farvande frem til 2010, hvorefter der har været et jævntfald.For krydstogtskibe har udviklingen dog været mere jævn og genereltsvagt stigende, når der ses bort fra 2010, hvor der blev registreret usæd-vanlig høj aktivitet, jf. figur 6.Figur 6: Registreringer af skibsaktivitet, herunder krydstogtsejlads, igrønlandsk farvand90080070060050040030020010002004Alle skibeKrydstogtskibe

Anm: Figuren viser det årlige antal registreringer i det obligatoriske meldesystem forgrønlandske farvande, GREENPOS. Bemærk at et enkelt skib kan optræde flere gange på enenkelt rejse, såfremt det passerer ind og ud af GREENPOS -systemet. Figuren er derfor udtrykfor sejladsaktivitet, og ikke et absolut antal skibe. Tabellen omfatter grønlandsk farvand ud tilden såkaldte eksklusive økonomiske zone (EEZ), som er op til 200 sømil fra kysten.Kilde: Arktisk Kommando, opgjort januar 2014.

De større krydstogtskibe (med kapacitet til flere end 250 passagerer) be-sejler hovedsagligt strækningen fra Sydgrønland til Diskobugten. Der erlejlighedsvis også skibe, der sejler op til de nordligste dele af vestkystensamt på østkysten, herunder fjordsystemerne i Nordøstgrønland, jf. figur7a.Den generelle trafik er størst ved Sydvestgrønland. De øvrige områdermed høj sejladsaktivitet knytter sig til fiskeri samt offshoreaktiviteter, jf.figur 7b.

Anm: Data indbefatter indberettede søulykker for alle uheldskategorier og skibstyper,undtagen fritidsfartøjer, inden for den grønlandske EEZ (økonomisk eksklusive zone).Data er fra European Marine Casualty Information Platform (EMCIP) under EMSA(European Maritime Safety Agency). Bemærk at der kan forekomme justeringer i datamed tilbagevirkende kraft, og at data fra før 2010 er udeladt på pba. et størredatarevisionsarbejde. Data er udtrukket d. 4/2-14.

4. Sikkerheden på danske skibeDer har været en positiv udvikling i sikkerheden ombord på danske skibede sidste fem år. Udviklingen i antallet af alvorlige arbejdsulykker, der eren central indikatorer for sikkerheden ombord, gennemgås herunder.Arbejdsulykker på danske skibeAntallet af alvorlige arbejdsulykker har generelt været faldende siden2009, jf. figur 9. Der har dog været relativt store procentvise årlige ud-sving, hvilket skal ses i sammenhæng med, at antallet af ulykker i stati-stisk forstand er relativt lavt.For at understøtte en fortsat reduktion i antallet af alvorlige arbejdsulyk-ker er der i de seneste år bl.a. indført risikobaseret håndhævelse, der in-debærer, at kontrolsyn rettes mod de skibe, hvor de fleste og alvorligsteulykker sker.Figur 9: Antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker på danskeskibe8070605040302010020092010201120122013Alvorligearbejdsulykker

5. Nye tiltagRegeringen har de seneste år igangsat og gennemført tiltag med henblikpå at styrke sikkerheden til søs i danske og grønlandske farvande. En delaf disse initiativer udspringer af vækstplanen for Det Blå Danmark, somregeringen offentliggjorde i december 2012. Der redegøres i det følgendefor de væsentligste tiltag i 2013.5.1.Ny reguleringDer eri 2013 gennemført følgende ny lovgivning og regulering med hen-blik på at styrke sikkerheden til søs i danske og grønlandske farvande.Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i GrønlandFolketinget har vedtaget lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af sølo-ven og forskellige andre love, der bl.a. skal styrke sejladssikkerheden iGrønland. Loven gør det muligt at fastsætte skærpede sikkerhedsmæssigekrav til større passagerskibe (skibe med flere end 250 passagerer), såsomkrydstogtskibe, ved sejlads i grønlandske farvande. De skærpede krav vilbl.a. omfatte lodspligt for disse skibe. Erhvervs- og vækstministeren fast-sætter de skærpede krav i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Det erhensigten, at de nye krav senest skal træde i kraft forud for krydstogtsæ-sonen 2015.Omdannelse af lodsvæsenet og effektivisering af lodsområdetFolketinget vedtog den 12. juni 2013 lov nr. 600, der skabte grundlag forat omdanne det statslige lodsvæsen (DanPilot) til en selvstændig offentligvirksomhed for at sikre en mere effektiv varetagelse af lodsopgaver i dan-ske farvande og skabe klare rammer for DanPilots virke. Omdannelsenskete den 4. december 2013.Implementeringen af STCW-konventionenI forbindelse med implementeringen af STCW 2010-konventionen1er derudstedt en ny bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fi-skere samt om sønærings- og kvalifikationsbeviskrav. Bekendtgørelsenfastsætter bl.a. krav til dokumentation i uddannelse i elektroniske søkort(ECDIS), samt præciserer sejltidskravene til de forskellige sønæringsbe-viser.

5.2.Andre tiltagDer er i 2013 taget følgende initiativer, der kan bidrage til at styrke sik-kerheden til søs i danske og grønlandske farvande.ArcticWeb og navigation.glDer er udviklet en webportaltil skibe i de grønlandske og tilstødende far-vande, kaldetArcticWeb.ArcticWebsamler relevant information for desejlende ét sted og muliggør koordineret sejlads til forbedring af sejlads-sikkerheden. Herudover er der etableret en hjemmeside, kaldetnavigati-on.gl,der samler maritime informationer for grønlandske og danskemyndigheder.Søopmåling og søkortlægningDer er i 2013 foretaget opmåling af sejlruterne fra det åbne hav til destørre byer på den grønlandske vestkyst herunder bl.a. Nuuk og Sisimiut,som udgør de mest trafikerede områder. Derudover er der foretagetsøopmåling i en række fjorde, der har betydning for sejladssikkerheden iforbindelse med eventuel minedrift og krydstogtsejlads, jf. figur 10.Vedudgangen af 2013 var der i alt udgivet 17 nye søkort over det sydvestligeGrønland. Kortene er udgivet i internationalt datum, så det er muligt atbesejle disse dele af Grønland ved brug af satellitnavigation.Endvidere er søopmålingen af gennemsejlingsruterne i danske farvandeafsluttet i 2013 med bl.a. genopmåling af dele af hovedsejlruterne i dedanske farvande, i Kattegat og syd for Bornholm.På HELCOM’s mini-stermøde i København den 3. oktober 2013 blev det besluttet at godkendeen plan for genopmåling af hele Østersøen med hovedvægt på de områ-der, der har betydning for sejladssikkerheden.Figur 10: Søopmåling i Grønland, 2013