Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 204
Offentligt
1348340_0001.png
1348340_0002.png
1348340_0003.png
1348340_0004.png
NOTAT
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTEREN

Regeringens arbejde i FN’s internationale søfartsorganisation i 2013

Regeringen arbejder i FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) for atforbedre sikkerhed, sundhed og miljø til søs gennem internationale regler,der gælder for alle skibe, uanset hvilket flag skibet sejler under.I november 2013 blev Danmark genvalgt til IMO’s øverste råd (Council) forperioden 2014-2016. Council koordinerer de tværgående organisatoriskeopgaver i IMO og forbereder sagerne med henblik på vedtagelse i forbindel-se med generalforsamlingen, der afholdes hvert andet år. Council er blandtandet ansvarlig for IMO’s budget samt den overordnede handlingsplan, sombeskriver alle planlagte opgaver i IMO’s komitéer og underkomitéer.Danmark er endvidere repræsenteret i IMO’s komitéer og underkomitéer ogdeltager i den forbindelse aktivt i arbejdet med at udarbejde og fastsætte in-ternational regulering for skibsfarten. I maj 2011 valgte IMO’s søsikker-hedskomité (MSC) en dansk formand. MSC er IMO’s øverste tekniske or-gan. Komitéen behandler spørgsmål om navigationshjælpemidler, skibeskonstruktion og udstyr, sikker bemanding, forebyggelse af pirateri og volde-lige overfald på skibe, sejladsregler, håndtering af farligt gods m.v. Endvi-dere har Søfartsstyrelsen siden september 2013 som led i regeringensVækstplan for Det Blå Danmark haft en fast repræsentant i IMO, som bistårved møderne i IMO og sørger for den løbende varetagelse af danske interes-ser.I det følgende redegøres der for de væsentligste nyere resultater og igangvæ-rende forhandlinger i IMO.

Sikkerhed

Arktisk sejladsI regi af IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) og miljøkomité (MEPC) udar-bejdes et regelsæt for sejlads i Arktis, kaldet Polarkoden. Formålet med Po-larkoden er at sikre et internationalt regelsæt, der tager højde for de risici,der er forbundet med sejlads i arktiske farvande. Koden vil stille krav tilforhold som skibenes konstruktion og sikkerhedsudstyr, besætningens kom-petencer og sejladsplanlægningen. Koden omfatter endvidere særlige miljø-regler.
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København KTlf.Fax33 92 33 5033 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85[email protected]www.evm.dk
2/4
Det forventes, at Polarkoden vil blive vedtaget i IMO i efteråret i 2014 medikrafttræden i 2017.PirateriSomalisk baseret pirateri i Det Indiske Ocean har de senere år været pro-blematisk for det internationale søfartserhverv. Bekæmpelse af pirateri ogforebyggelse af overfald er højt prioriteret i IMO, der blandt andet har ved-taget anbefalinger til, hvilke foranstaltninger skibene kan tage for at forhin-dre overfald, herunder anbefalinger ved brug af civile, bevæbnede vagter.Pirateri ud for Vestafrikas kyst udgør endvidere et stadig større problem forden internationale søfart. IMO har på denne baggrund vedtaget en resolutioni 2013 om bekæmpelse af pirateriet ved Vestafrika. Resolutionen skal dannegrundlag for konkrete drøftelser i IMO i løbet af 2014. IMO har ligeledes i2013 udsendt en vejledning udarbejdet af den internationale søfartsindustriom beskyttelse mod pirateri i Guineabugten.Koden om sikkerhedsledelsessystemer (ISM-koden)På baggrund af et EU-forslag har IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) vedta-get nye regler om skibes sikkerhedsledelsessystemer (ISM-koden). De nyeregler understreger rederiernes ansvar for at sammensætte den nødvendigebesætning i forhold til skibets operation. Samtidig præciseres rederiernesansvar for at sikre, at deres underleverandører lever op til ISM-kodens sik-kerhedsstandarder. På IMO’s generalforsamling blev der desuden vedtageten tilsvarende opstramning af den vejledning, der lægges til grund for flag-staters tilsyn med, at deres skibe og rederier opfylder ISM-koden.Overførsel af personer til søsDanmark har udarbejdet forholdsregler, som bør overholdes ved overførselaf personer til søs fra et transportfartøj til et større skib, typisk i forbindelsemed udskiftning af besætning. Med udgangspunkt heri forventes der i for-året 2014 at kunne opnås enighed i IMO om et sæt internationale anbefalin-ger på området.Flugtveje fra kontrolrum og værksteder i maskinrumI de danske regler er der et krav om, at der skal være to flugtveje fra kontrol-rum og værksteder i maskinrummet, så besætningen kan komme sikkert ud itilfælde af brand. Det er ikke i dag et internationalt krav. Danmark har frem-sat forslag i IMO om at gøre et sådant krav internationalt gældende, og detforventes, at forslaget vedtages i 2014 med ikrafttræden primo 2016. For-slaget er et led i regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark, hvor der ind-går et initiativ vedr. afskaffelse af tekniske særkrav.Obligatorisk vejning af containereDanmark har sammen med flere andre lande og organisationer stået bag etforslag om, at containere skal vejes, og at afskiberen skal informere skibetom den korrekte vægt af dem, inden de transporteres til søs. Forslaget erfremsat som følge af gentagne kollaps i containerstakke, overbordfald af
3/4
containere og en række skibsulykker, hvor det efterfølgende viste sig, at dervar store forskelle mellem den angivne og den faktiske vægt af de ombord-værende containere.Da containerskibe bliver stadigt større, har det stor sikkerhedsmæssig be-tydning, blandt andet for et skibs stabilitet, at man kan fastsætte den samle-de vægt af lasten. Forslaget og en mulig ikrafttrædelsesdato skal behandlesaf IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) i 2014.

Miljø

Luftforurening fra skibeIMO’s miljøkomité (MEPC) vedtog i 2008 skærpede regler for udledning afkvælstofilter (NOx) og for svovlindholdet i skibsbrændstoffer. Reglerne forNOx indføres i to etaper. Første etape trådte i kraft i 2011 og stillede kravom reduktion af NOx-udledningen på 20 pct. Anden etape træder i kraft i2016 og medfører krav om reduktion af NOx-udledningen på 75 pct. Krave-ne for 2016 gælder dog kun i de såkaldte emissionskontrolområder for NOx.Uden for disse områder skal skibene alene efterleve kravene fra 2011 om enreduktion på 20 pct. Danmark arbejder aktivt for, at Nordsøen og Østersøenfår status som emissionskontrolområder for NOx.Rusland opnåede i 2013 støtte i MEPC til et forslag om, at ikrafttræden afanden etape af NOx-reglerne udskydes til 2021. Ruslands forslag sættes tilafstemning ved MEPC’s møde i foråret 2014. Danmark arbejder sammenmed blandt andet Japan, USA og Canada for at fastholde ikrafttræden af an-den etape til 2016 eller snarest derefter. En udskydelse af ikrafttrædelses-tidspunktet vil få konsekvenser for miljøet. Samtidig vil det svække konkur-renceevnen for virksomheder, der har investeret i udvikling og installationaf teknologi til opfyldelse af de nye krav.Den 1. januar 2015 træder skærpede regler for svovlindholdet i skibsbrænd-stoffer i kraft i blandt andet Nordsøen og Østersøen. Som alternativ til atanvende olie med lavt svovlindhold er det tilladt at rense udstødningsgassenfor svovlforbindelser. Danmark har i 2013 fremsat forslag i IMO om, at reg-lerne for brug af renseteknologi opdateres, så de afspejler de nyeste erfarin-ger, der blandt andet er opnået med dansk teknologi. Forslaget dannergrundlag for fortsatte drøftelser i 2014.BallastvandBallastvandkonventionen fra 2004 stiller krav til rensning af ballastvand forat mindske havmiljøets påvirkning fra invasive arter. Danmark tiltrådtekonventionen i 2012.På IMO’s generalforsamling i 2013 blev der vedtaget en resolution for atfremme, at flere lande tiltræder konventionen. Resolutionen smidiggør an-vendelsesdatoerne, så konventionens regler alene gælder skibe, der byggesefter, konventionen er trådt i kraft. Skibe bygget før denne dato skal leve op
4/4
til reglerne inden for ca. 5 år fra konventionens ikrafttræden. Konventionenventes på den baggrund at kunne træde i kraft i 2015, da en tilstrækkelig an-del af verdens tonnage forventes repræsenteret i løbet af 2014.International skibsfarts CO2-udledningI 2011 var Danmark en drivende kraft i IMO’s vedtagelse af det såkaldteenergieffektivitetsdesignindeks for nye skibe. Når reglerne er fuldt indfase-de, skal skibene være 30 pct. mere CO2-effektive. Da det vedtagne design-indeks alene omfatter nye skibe, arbejder Danmark sammen med en rækkeandre lande på at forbedre energieffektiviteten for eksisterende skibe gen-nem forslag om eksempelvis dataindsamling og optimering af skibenesenergiforbrug. Forslagene skal sikre fremdrift i arbejdet med at reducereCO2-udledningen fra skibe.

Andre vigtige områder

Lettelse af administrative byrderDet er en dansk mærkesag at skabe bedre international regulering i IMO.Danmark var i forbindelse med et møde i IMO’s faciliteringskomité (FAL) i2013 vært for en præsentation, hvor en dansk kaptajn fortalte om admini-strative byrder ved havneanløb kloden rundt. Der har været stor interesse forpræsentationen efterfølgende. Ved mødet blev desuden foreløbige retnings-linjer for brugen af printede versioner af elektroniske certifikater godkendt.Det kan lette en del af de administrative byrder for skibsfarten, hvis elektro-niske certifikater accepteres på lige fod med originale papirversioner.Danmark deltager desuden i en særlig styregruppe nedsat af IMO’s Councilmed det formål at lette administrative byrder i IMO’s regelværk. I 2013 harstyregruppen gennemført en global undersøgelse blandt alle interessenterinden for søfart om deres vurderinger af de enkelte krav i regelværket. Pågrundlag af undersøgelsen skal styregruppen fremlægge sine konkrete anbe-falinger om lettelse af byrder til Council i december 2014.Retningslinjer for bevisoptagelse m.v. ved alvorlige forbrydelser om bord påskibePå IMO’s generalforsamling i 2013 blev der vedtaget nye retningslinjer forindsamling og sikring af beviser i tilfælde af, at der er foregået en alvorligforbrydelse om bord på et skib, eller hvis en person er forsvundet fra skibet.Retningslinjerne indeholder blandt andet anvisninger for, hvad skibsførerenbør foretage sig med hensyn til bevissikring og indhentning af vidneudsagn,samt hvordan personer, der har været udsat for seksuelle krænkelser ellerandre alvorlige forbrydelser, skal behandles. Endelig beskriver retningslin-jerne, hvordan der kan sikres en bedre kontakt til de relevante myndighederi land og et bedre samarbejde mellem myndigheder fra forskellige lande.