Kommissionen har d. 18. september 2013 fremsat et forslag til forordningvedrørende indeks brugt som benchmarks i finansielle instrumenter og fi-nansielle kontrakter – KOM (2013) 641/3.Det overordnede formål med forordningen er at sikre investorbeskyttelsen,den finansielle stabilitet samt modvirke, at der kan ske manipulation afbenchmarks. Forslaget skal ses i lyset af sagerne om manipulation af de tovæsentligste benchmarks i EU, LIBOR og EURIBOR.I lyset af disse sager finder Kommissionen det nødvendigt at sikre, at derfindes regler, der fastlægger krav til, hvorledes benchmarks fastsættes, ogregler for aktører (markedsdeltagere), der medvirker til at fastsætte bench-marks.Kommissionens forslag fastsætter således krav til for eksempel kvaliteten afdata og metode ved fastsættelse af benchmarks, samt administrators over-vågning af benchmarks, herunder at administratorer kommer under tilsyn.Herudover defineres de største benchmarks med flere stillereunder tilsynsom kritiske benchmarks, der underlægges særligt restriktive krav.Da forslaget fremsættes som en forordning, er den direkte anvendelig, dvs.har retskraft uden at være implementeret i dansk lovgivning. Det påregnes,at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. vil skulle ophæves,samt at tilhørende bekendtgørelse vil skulle ophæves.Kommissionens forslag skal behandles af Rådet og Europa-Parlamentet.Der er endnu ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.

2. Baggrund

2) Som regelmæssigt fastsættes helt eller delvist ved anvendelsen af enformel eller anden beregningsmetode eller ved vurdering, og3) som fastsættes på basis af værdien af et eller flere underliggende ak-tiver eller på basis af priser.Når et indeks er brugt som referencepris for et finansielt instrument eller enfinansiel kontrakt, er det et såkaldt benchmark. Eksempler på internationalebenchmarks er bl.a. referencerenterne London Interbank Offered Rate(LIBOR) og European Interbank Offered Rate (EURIBOR). Eksempler pådanske benchmarks er referencerenterne CIBOR,1CITA2og T/N3. En refe-rencerente defineres som en offentliggjort rente, der beregnes ved anvendel-sen af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres4individuelleindberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigtat danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter ellermellem kreditinstitutter og disse kunder.En række tilsynsmyndigheder i EUhar indgået forlig med større finansiellevirksomheder vedrørende manipulation af London Interbank Offered Rate(LIBOR)5og Euro Interbank Offered Rate (EURIBOR).6Ligeledes er derundersøgelser i gang vedrørende manipulation af råvarepriser, herunder un-dersøgelse af oliepriserne.I løbet af sommeren 2012 blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt danskereferencerenter havde været fastsat for højt. Finanstilsynet har derfor siden1. januar 2013haft hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til at føretilsyn med fastsættelsen af referencerenter i Danmark.Manipulationen af en række benchmarks har været mulig, fordi indberet-ningerne, der ligger til grund for fastsættelsen af benchmarks, kan indeholdeet skønselement, og fordi benchmarks typisk er baseret på et begrænset an-tal indberetninger. Endvidere findes der ikke retningslinjer og kontrolforan-staltninger for fastsættelsen af benchmarks. Det er derfor ofte ikke muligt atteste validiteten af et benchmark.

1 CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne dan-ske kroner til for en nærmere defineret periode.2 CITA (Copenhagen Interbank Tomorrow/NextAverage) renteswapfixing er en kvoteret rentesats, som angi-ver den indkomne udbudspris kl. 10.30, beregnet på baggrund af de individuelle kvoteringer.3 T/N (Tomorrow/Next) er en usikret dag-til-dag rente for pengemarkedsudlån. T/N-renten beregnes som etomsætningsvægtet gennemsnit af renten på faktiske udlån.4 Stillere bidrager med inputdata til en administrator. Typisk er stillere til finansielle benchmarks finansielleinstitutioner.5 LIBOR er en referencerente, som en stillerbank vurderer, den selv kan låne penge til på usikret basis fra an-dre banker.6 EURIBOR er en referencerente for angivelse af likviditet på usikret basis på interbank-markedet i euroområ-det til pengeinstitutter med høj kreditværdighed.

Tilliden til benchmarks, som findes i en lang række brancher f.eks. råvare-og oliebranchen, er afgørende for prisfastsættelsen af en lang række af fi-nansielle instrumenter og finansielle kontrakter. De finansielle kontrakterkan f.eks. laves, når forbrugere foretager huskøb. Finansielle instrumenteranvendes også indbyrdes mellem kreditinstitutioner.Er et benchmark manipuleret, vil det betyde, at investorer, der har købt fi-nansielle instrumenter i tiltro til, at benchmarket var reelt, vil miste penge.En konsekvens af en sådan manipulation kan i yderste konsekvens under-minereden finansielle stabilitet, hvorfor det også har en betydelig sam-fundsmæssig interesse, at benchmarks fastsættes retvisende, og at der er til-lid til disse.I Danmark er det centrale benchmarkCIBOR. Finansrådet harskønnet, at deralene i Danmark findes CIBOR-relaterede finansielle kontrakter for mellem5.000 og 7.500 mia. DKK.Hjemmelsgrundlag for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæi-ske Unions Funktionsmåde.

3. Formål og indhold

Forslaget fra Kommissionen har en rækkeoverordnede formål.For det førsteskal det forbedre de rammer/principper (politikker), der følges, når bench-marks fastsættes samt sikre, at der etableres kontrolforanstaltninger, der mu-liggør en verificering af benchmarks. I forlængelse heraf ønsker Kommissi-onen, at interessekonflikter if.eks. kreditinstitutter undgås, alternativt hånd-teres.7Dernæst skal kvaliteten af data og metoder, der anvendes til at fastsættebenchmarks, forbedres. Endvidere skal sikres, at aktører, der deltager i fast-sættelsen af benchmarks, kontrolleres, herunder at materialet, der leveres tilfastsættelsen, er i orden.Endeligt skal investorbeskyttelsen styrkes ved bl.a. at øge gennemsigtighe-den ved fastsættelse af benchmarks.Integriteten og tilliden til benchmarksForordningen fastsætter regler, der retter sig mod at sikre integriteten af ogtilliden til benchmarks. Det er regler, der stiller krav til administrator8ogkrav til kvaliteten af data og den metode, der anvendes i forbindelse med7 Interessekonflikter kan bestå på flere niveauer f.eks. kan en person eller virksomheder, der foretager indbe-retninger til et benchmark, have en interesse i at stille et højere eller lavere niveau, da det indebærer en fordelfor en position eller investering, hvis et samlet benchmark kan rykkes i opadgående retning eller nedadgåenderetning.8 Administrator er den fysiske eller juridiske person, der har kontrol med leveringen af et benchmark. I Dan-mark er det Finansrådet. F.eks. vil Finansrådet blive opfattet som administrator i relation til CIBOR.

fastsættelsen af et benchmark. Det vedrører ligeledes administrators over-vågnings- og underretningsforpligtigelse ved overtrædelser af forordningen.Code of conduct og krav til stillerneEndvidere stilles der krav til stillerne af benchmarks, f.eks. at stillerne skalacceptere administrators code of conduct (adfærdskodeks). Det drejer sigf.eks. om stillere, derleverer data til administrator, og som skal overholdekvalitetskravsåvel som tilsynsbelagte stillere, der skal overholde visse kravtil ledelsen og forskellige kontrolforanstaltninger.Krav til udvalgte brancher og kritiske benchmarksForordningen fastsætter særlige regler for visse brancher, f.eks. den finan-sielle og for visse kritiske benchmarks, herunder særlige krav til inter-bankrentebenchmarks og råvarebenchmarks.For så vidt angår interbankrentebenchmarks stilles der krav til datakvalite-ten, krav til transparens i form af offentliggørelse af data, krav om et uaf-hængigt overvågningsudvalg og krav om revision.I forhold til råvarebenchmarks stilles der krav til metodologien, dvs. allekriterier og procedurer, der er anvendt til at udvikle benchmarket. Det drejersigfor eksempel om, hvordan administrator anvender inputdataene, den spe-cifikke volumen, gennemførte og rapporterede transaktioner, bud og tilbudm.v. i benchmarket.Opregninger af krav til de to typer af benchmark er ikke udtømmende, mender stilles for eksempeli forhold tilråvarebenchmarks også krav til kvalitetenog integriteten af beregninger, krav til rapporteringsprocessen krav til revi-sion m.v.I forlængelse heraf defineres kritiske benchmarks. Forslaget lægger op til, atdet er Kommissionen, der fastsætter hvilke benchmarks,som anses forkri-tiske. I medfør afKommissionens forslag skal kritiske benchmarks have ennominel værdi på mindst 500 milliarder euro.Forordningen stiller også krav om, at der ved visse kritiske benchmarks skalvære tvunget medlemskab. Det vil sige, at visse tilsynsbelagte virksomhe-der, f.eks. banker, kan tvinges til at bidrage med data til benchmarks. Kriti-ske benchmarks reguleres dermed anderledes end benchmarks generelt.Gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelsenFor at sikre gennemsigtigheden omkringbenchmarks, herunder sikre inve-storbeskyttelsen, er der i forordningen også krav til offentliggørelsen afbenchmarks. Administrator skal udover offentliggørelse af selve benchmar-ket også offentliggøre det bagvedliggende materiale. Der vil være mulighedfor at udsætte offentliggørelsen, hvis det vurderes at kunne indebære en ri-siko foreventuelle former for skadesvirkninger.

Administrator og tilsynsbelagte enheder skal have passende foranstaltningerfor det tilfælde, at et benchmark ophører. Det betyder blandt andet, at admi-nistrator sikrer, at der er en procedure for de foranstaltninger, administratorskal træffe, hvis et benchmark ændres eller ikke længere leveres. Tilsvaren-de skal de tilsynsbelagte enheder, der udsteder eller ejer finansielle instru-menter eller er part i finansielle kontrakter, som benytter et benchmark somreference, udarbejde planer for deres foranstaltninger og fremlægge dem tiltilsynsmyndigheden.Baggrunden for bestemmelsen skal ses i lyset af, at det under finanskrisentil tider har været tvivl om, hvorvidt allerede anvendte benchmarks ville op-høre, og hvad der villeske med de kontrakter, der var indgået med en refe-rence til disse benchmarks og havde lange løbetider, hvis disse benchmarksophørte.Der lægges endvidere op til, at såfremt finansielle virksomhederønsker atindgå finansielle kontrakter med forbrugere, der baserer sig på benchmarks,f.eks. hvis en forbruger optager et realkreditlån i sit hus baseret på etbenchmark,9så er den finansielle virksomhed forpligtet til at sikre sig, atforbrugeren har den rette forståelse af den finansielle kontrakt, der indgås.Krav til ækvivalensForordningen opstiller endvidere regler for brug af benchmarks indenfor ogudenfor EU. Det betyder, at tilsynsbelagte enheder alene må anvendebenchmarks som en reference til deres finansielle instrumenter og kontrak-ter, hvis de er leveret af en godkendt administrator. Ønsker tilsynsbelagteenheder at anvende benchmarks fra tredjelande, skal benchmarks opfylde enrække kriterier opstillet i forordningen.Tilladelse, tilsynet og sanktionerForslaget lægger op til, at administratorer fremover skal godkendes af nati-onale kompetente myndigheder, ligesom nationale myndigheder skal føretilsyn med administratorerne af benchmarks.Endelig indeholder forslaget bestemmelse om den kompetente myndighedsrolle og beføjelser, herunder hvilke sanktioner der skal gælde ved overtræ-delsen af forordningen samt samarbejde med andre kompetente myndighe-der. Kommissionen foreslår, at der skal anvendes administrative sanktionersamt minimumsbødestørrelser.I forhold til samarbejde lægges der blandt andet op til at anvende tilsynskol-legier med deltagelse af de involverede medlemslande og den fælleseuro-pæiske tilsynsmyndighed på værdipapirområdet,European Securities andMarkets Authority (ESMA),for så vidt angår de kritiske benchmarks.9 Et eksempel er, at hvis Ciborrenten er 1,5 procent og kontrakten lyder på Cibor + 3 procentpoint skal låntagerenaltså betale 4,5 procent i rente på sit lån. Stiger Ciborrenten til 1,6 procent skal låntageren betale 4,6 procent for sitlån. Falder Ciborrenten til 1,3 procent skal låntageren betale 4,3 procent for sit lån.

Europa-Parlamentets ECON-udvalg har afgivet en indledende rapport. Derer foreløbig udpeget en rækkefokusområder. For det første ønskes anven-delsesområdetgentænkt. Europa-Parlamentet har for eksempel introduceretet nyt begreb gående påvisse kritiske benchmarks.Europa-Parlamentet fo-reslår, at kritiske benchmarks defineres ud fra en række kriterier, for ek-sempel om stiller er tilsynsbelagt, ogom benchmarket anvendes i forbindel-se med finansielle instrumenter, der er optaget til handel eller handles i ethandelssystem, som er defineret i henhold til MiFID/MiFiR.10Endvidere atder, i fald benchmarket ophører, må forventes en betydelig negativ effekt påden finansielle stabilitet.Dernæst foreslås, at anvendelse af benchmarks fra tredjelandegøres merefleksibel, for eksempel benchmarksfra USA og Japan. Europa-Parlamentetforeslår, at såfremt et benchmark fra et tredjeland overholder internationaleregler på området (gældende IOSCO-principper11),skalbenchmarketkunneanvendes indenfor EU.Endvidere ønsker Europa-Parlamentet, at code of conduct reglerne ikke gø-res til juridiske aftaler, der kan sanktioneres.Europa-Parlamentet foreslår enform for aftale mellem administrator og stillerne af et benchmark, der er ju-ridisk bindende i den udstrækning, som det er praktisk muligt.Endeligt foreslårEuropa-Parlamentet ændringer i forhold til transpa-rens.Europa-Parlamentet anser det ikke for nødvendigt, at metodenbagbenchmarketoffentliggøres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser til, at der findes en række nationale benchmarks,men benchmarking sker også internationalt, både når de udarbejdes, ognår de anvendes, f.eks. anvendes benchmarks til at prisfastsætte transak-tioner i mellem banken og kunden på derivatmarkedet.Reguleres benchmarks alene nationalt, vil det betyde, at der ikke opnåsensartede regler inden for det indre marked. Hvis der ikke fastsættes ens-artede europæiske regler, er det Kommissionens vurdering, at man hin-drer anvendelsen af grænseoverskridende benchmarks, hvilket kan væreen barriere forgrænseoverskridende aktiviteter indenfor det finansiellemarked. Ensartede regler vil også betyde, at de aktører, der bidrager tilfastsættelse af eller anvenderbenchmarks,alene skal forholde sig til et10MiFID er direktiv 200/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter.MiFID genfor-handles i øjeblikket i europæisk regi. MiFID og MiFIR erstatter det tidligere MiFID direktivet. Det eksiste-rende MiFID udbygges og opdeles, når der fremsættes et direktiv (MiFID) og en forordning (MiFIR).11International Organisation of Securities Commission (IOSCO).

Finanstilsynet har fået hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til at fø-re tilsyn med referencerenter f.eks. CIBOR, CITA og T/N. En referenceren-te defineres i dansk lovgivning som en offentliggjort rente, der beregnes vedanvendelsen af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres in-dividuelle beretninger i henhold til aftale eller regler herom. Den har til hen-sigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstituttereller mellem kreditinstitutter og deres kunder.De fremsatte regler fra Kommissionen har sammenfald med de allerede ek-sisterende danske regler, dog er forordningens anvendelsesområde bredere,herunder er der i forslaget regler, somikke genfindes i de nuværende danskeregler. Det forventes, at de nye danske regler om referenceregler skal ophæ-ves, såfremt forslaget bliver vedtaget, idet Kommissionen har valgt at frem-sætte en forordning, der er direkte anvendelig og ikke kræver implemente-ring i dansk ret.Særligt henledes opmærksomheden på, at Kommissionens forslag i forholdtil de danske regler indeholder et helt nyt tilsyn med de aktører, der sætterbenchmarks (forordningen anvender begrebet administratorer). Fremadretteter det hensigten, at administratorer skal have en tilladelse og underlægges etegentligt tilsyn.I dag har Finanstilsynet alene hjemmel til at føre tilsyn med stillerne i refe-rencerenter, dvs. de banker, der indberetter til en administrator f.eks. Fi-nansrådet. Finanstilsynet har ikke hjemmel til at føre tilsyn med administra-tor i dag.Danske reglerI medfør af lov om finansiel virksomhed m.v. § 343t og § 343u har Finans-tilsynet hjemmel til at føre et procestilsyn med referencerenter.Overordnet fremgår det af lov om finansiel virksomhed, atved fastsættel-sen af referencerenter skal stillerne sikre, at rammerne for fastsættelsen erbetryggende for kreditinstitutter og disses kunder. Finanstilsynet skalfremadrettet føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af reference-renter er betryggende.

Udover bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. har Finanstil-synet fået bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, der nærmere fast-sætter krav til kreditinstitutters organisation og ansvarsfordeling på detteområde, krav til hvorledes referencerenten fastsættes, herunder krav til ind-beretningsprocessen, samt kontrolforanstaltninger, herunder tilsyn.Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2014, mens en række bestem-melser, der kræver omstilling af branchens IT-systemer,førstgælder fra 1.juli 2014.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget fremsættes som en forordning, er den direkte anvendelig,dvs. har retskraft uden at være implementeret i dansk lovgivning. Det på-regnes, at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. vil skulleophæves, samt at tilhørende bekendtgørelse vil skulle ophæves. Det dre-jer sig om § 343t og § 343U i kapitel 20 e i lov om finansiel virksomhedm.v. samt bekendtgørelse om tilsyn med fastsættelse af referencerenter.Idet det forventes, at de eksisterende danske regler ophæves, er det forvent-ningen, at ressourcebehovet i høj grad vil kunne dækkes af de allerede til-delte ressourcer til brug for tilsynet med referencerenter. Det bemærkes dog,at anvendelsesområdet for forslaget er bredere end begrebet referencerente,hvorfor øgede ressourcer til Finanstilsynet kan være nødvendigt. Dertilkommer, at forslaget indeholder et helt nyt tilsyn i forhold til administrato-rerne, jf. punkt 6. Det vil f.eks. betyde, at Finanstilsynet vil få til opgave atgive tilladelse til Finansrådet og føre tilsyn med Finansrådets rolle som ad-ministrator for CIBOR og CITA.Forslaget vurderes derfor ikke at kunne håndhæves inden for Finanstilsynetseksisterende ressourcer, men vil kræve 1-2 årsværk ekstra. Sådanne om-kostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle virksomheder under til-syn, som det er normal praksis for Finanstilsynet.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets anvendelsesområde er bredere end i den nuværende danskelovgivning på området. Der oprettes for eksempel en ny tilsynsstruktur irelation til administratorer af benchmarks. Det betyder, at nye virksom-heder kan blive omfattet af reglerne, ligesomnye virksomhe-der/organisationer vil blive underlagt tilsyn. Der er således tale om, atvirksomheder pålægges nye regler, hvilket vil betyde øgede administrati-ve byrder. Disse vil primært rette sig mod den finansielle sektor.Kravene til administratorer af benchmarks vil medføre løbende admini-strative byrder og omstillingsomkostninger. Det vurderes, at en admini-strator ikke nødvendigvis har den nødvendige organisatoriske struktur tilat blive underlagt et egentligt tilsyn. Det vurderes derfor, at disse vil skul-le oprette en særskilt afdeling til formålet, ansætte flere medarbejdere, in-vestere i IT-systemer, udarbejde forretningsgange samt gøre brug af ad-vokat- og revisorbistand.Hvad angår stillere af benchmarks vil disse også opleve løbende admini-strative byrder og omstillingsomkostninger. Særligt vil investeringer i IT-systemer medføre visse omstillingsomkostninger. Kravene til gennemsig-tighed og forbrugerbeskyttelse samt code of conduct vurderes at medføreløbende administrative byrder. Især kravet om finansielle virksomhederspligt til at sikre forbrugernes forståelse afden finansielle kontrakt, hvisdenne er baseret på et benchmarks, vurderes at medføre administrativebyrder, hvis reglerne går ud over gældende regler om f.eks. god skik ellerMiFID.Der er stor usikkerhed om anvendelsesområdet pga. den nuværende megetbrede definition af benchmarks, men det vurderes, at der findes alt imellem5-20 benchmarks i Danmark, som kan blive berørt af forslaget.Antallet af berørte virksomheder er svært at vurdere, men det skønnes, atmindst 6 større finansielle virksomheder, 1 administrator og dertil flerevirksomheder og administratorer uden for det finansielle område berøres afforslaget afhængig af anvendelsesområdet. Udover i den finansielle sektoranvendes benchmarks inden for bl.a. olie- og fødevarebranchen, hvorfor fle-re virksomheder og eventuelle administratorer også vil blive berørt af for-slaget.Beregninger i forordningens bemærkninger viser, at den gennemsnitligeadministrator vil opleve omstillingsomkostninger for ca. 700-800.000 DKKog herefter løbende administrative byrder for ca. 250.000 DKK årligt. Der-udover vurderes stillere at opleve omstillingsomkostninger for ca. 200.000DKK og herefter løbende administrative byrder for ca. 50.000 DKK årligt.Forslagets administrative konsekvenser kan ikke kvantificeres yderligere pånuværende tidspunkt.

10. Høring

Dansk AktionærforeningDansk Aktionærforening ser positivt på Kommissionens forslag. Dansk Ak-tionærforening finder, at Kommissionens forslag bør suppleres medbe-stemmelser, der sikrer kunder erstatning, såfremt et benchmark eller anven-delsen af et benchmark ikke har svaret til det benchmark ”statement”, derskal offentliggøres i henhold til artikel 15.Det gælder navnlig, hvis etbenchmark, på trods af, at det ikke har været egnet til at indgå i den konkre-te kontrakt med en kunde, har indgået i en kontrakt, uden at kunden er ble-vet advaret, eller hvis et indeks, der anvendes som benchmark, ikke er ble-vet beregnet korrekt.FinansrådetFinansrådet finder, at det ikke vil højne kvaliteten af benchmarks, hvis ban-ker/stillere, som ikke selv ønsker at deltage, tvinges til at deltage, som der erlagt op til i Kommissionens forslag vedrørende kritiske benchmarks. Fi-nansrådet finder derfor, at dette krav skal udgå.Finansrådet finder, at bestemmelserne i artikel 18 om, at banken skal sikresig, at kunden har forstået rådgivningen, vil være unødvendigt byrdefuldt,for så vidt angår formidling af finansielle kontrakter, samt at bestemmelsenikke vil give bedre forbrugerbeskyttelse end den eksisterende. Finansrådetfinder, at bestemmelsen kun skal omfatte finansielle kontrakter, der ikke al-lerede er underlagt egnethedsreglerne i MiFID.Endelig finder Finansrådet, at de nye krav til administratorer og det, at ad-ministratorer kommer under tilsyn, vil betyde øgede administrative byrderog omkostninger, der kan gøre det svært at opretholde non-profit bench-marks. Finansrådet finder, at der bør være mulighed for at adskille ansvaretfor regelfastsættelsen af benchmarks og den daglige administration, dvs.indsamling, beregning og offentliggørelse. Hvis sidstnævnte varetages af envirksomhed under tilsyn, er der ikke behov for, at administrator, som for ek-sempel Finansrådet, kommer under tilsyn. Dette skulle møntes på virksom-heder, hvis forretningskoncept omfatter salg af benchmarks.Finans og LeasingFinans og Leasing stiller spørgsmål ved, om kravet til den finansielle virk-somhed om at sikre sig, at forbrugeren har den rette forståelse af den finan-sielle kontrakt, vil få betydning for kreditaftaleloven, herunder krav til kre-ditgiver.FSR – danske revisorerFSR ser gerne, at der indarbejdes regler om, at administratorer skal indsen-de erklæring fra revisor til tilsynet om, at de krævede retningslinjer, forret-

ningsgange og kontrolforanstaltninger er etableret og effektueret i erklæ-ringsperioden.RealkreditforeningenRealkreditforeningen finder egnethedsvurderingen af forbrugeren i artikel18 vidtgående og bureaukratisk tung. Realkreditforeningen finder, at derskal være konsistens på tværs af lånetyper for denne type af regler og ikkeen særbestemmelse for lån med referencerente. Realkreditforeningen menerderfor, at bestemmelsen enten skal fjernes, eller at der skal sikres konsistensmed egnethedsvurdering for andre lånetyper.RealkreditrådetRealkreditrådet stiller spørgsmål ved behovet for et krav om at foretage eg-nethedstest af forbrugerne ved indgåelse af kontrakter, der baserer sig påbenchmarks, fordi dette allerede er reguleret i forbrugerkreditdirektivet ogdet kommende boligkreditdirektiv. Realkreditrådet finder, at såfremt kravetfastholdes, skal det begrænses til nye kontrakter, det vil for realkreditlån si-ge nyudlån og ikke de tilfælde, hvor der sker refinansiering.Realkreditrådet mener endvidere, at proceduren vedrørende, at administra-toren skal bekræfte anvendelsen af et benchmarks i finansielle instrumenteroverfor ESMA, kan give problemer. Godkender administratoren ikke an-vendelsen af indekset, har det den konsekvens, at et finansielt instrument(obligation), der refererer til indekset, ikke kan optages til handel på enmarkedsplads, eller at obligationen ikke længere kan være noteret til handel.Denne bestemmelse kan ifølge Realkreditrådet give problemer for realkre-ditudstedere, idet de er afhængige af udstedelsernes børsstatus og markeds-adgang. Realkreditrådet finder derfor, at ESMA skal undersøgenærmere,hvorfor administrator ikke kan/vil bekræfte anvendelsen af benchmarks,samt at der skal indskrives et krav om høring og proportionalitet. Realkre-ditrådet mener endvidere, at der bør anvendes en overgangsordning for ek-sisterende lån.Realkreditrådet påpeger, at hvis forordningen om benchmarks omfatter ka-pitalinstrumenter, skal der sikres konsistens med Den Europæiske Banktil-synsmyndigheds (EBA) arbejde med at udstede regler om ”broadmarket in-dices” for kapitalinstrumenter.Realkreditrådet mener, at administrators kontrolmulighed skal klargøres,herunder de aftaleretlige aspekter mellem stiller og administrator.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til et fælles og har-moniseret regelsæt på området for benchmarks. Forslaget kan genskabe ogøge tilliden til de finansielle markeder samt investorbeskyttelsen. Forslagetkan medvirke til at mindske mulighederne for, at de finansielle institutterkan manipulere med benchmarks ved indgåelse af finansielle instrumenterog kontrakter.Da flere af elementerne i forslaget allerede er gældende ret i Danmark,har man fra dansk side en interesse i at fremme forslaget med henblik påat skabe ensartede konkurrenceforhold i EU.Det er regeringens opfattelse, at der skal være proportionalitet mellem etbenchmarkssamfundsmæssige betydning og byrderne, der pålægges virk-somhederne. Fra dansk side arbejdes der derfor for, at fx Danmarks Stati-stiks forbrugerindeks ikke omfattes af anvendelsesområdet i forslaget,fordi der er tale om en offentlig myndighed, der allerede er underlagt denkvalitetssikring, der baserer sig på Code of Practice for Det EuropæiskeStatistiksystem.CIBOR vurderes at blive omfattet af forslagets definition af kritiskebenchmarks, hvilket vil indebære skærpede krav og tilsyn i forhold til øv-rige benchmarks. Regeringen støtter, at CIBOR defineres som et kritiskbenchmark, da skærpede krav til CIBOR kan bidrage til at genskabe tillidentil CIBOR og dermed referencerenter generelt.Regeringen ser positivt på, at ESMA indgår i tilsynet medbenchmarks viatilsynskollegier. Regeringen vil arbejde for, at dette fastholdes, fremfor atESMA fx får et direkte tilsynsansvar med kritiske benchmarks.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, er det regeringensopfattelse, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføreadministrative sanktioner i relation til lovovertrædelser, for hvilke mankan blive idømt strafferetlige sanktioner i henhold til medlemsstaternesnationale lovgivning. Regeringen ønsker derfor – som ifm. forhandlin-gerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og kapitalkravsdirektivet(CRD IV) – valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner.Såfremt en medlemsstat vælger strafferetlige sanktioner, er det regerin-gens opfattelse, at forordningensbestemmelser vedrørende niveauet af deadministrative sanktioner ikke har betydning for karakteren eller niveauetaf medlemsstaternes strafferetlige sanktioner.Hvis der mod forventning måtte blive lagt op til andre løsninger vedr.sanktioner, vil regeringen lægge afgørende vægt på, at medlemsstaterneikke forpligtes til at indføre sanktioner i form af administrative bøder forovertrædelser af reglerne.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning vedrørendein-

deks brugt som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle

kontrakter – KOM (2013) 641/3

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg