ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 191: Supplerende grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse "For en industriel renæssance i Europa", KOM (2014) 0014, fra erhvervs- og vækstministeren

Europa-Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelsen”For en industriel renæssance i Europa”, KOM(2014) 14. Meddelelsen erfremsat som en del af Kommissionens industripakke.I meddelelsen påpeger Kommissionen den europæiske industris betydningfor vækst og konkurrenceevne i EU, redegør for de initiativer, Kommissio-nen har sat i værk, samt præsenterer enkelte nye initiativer til forbedring afEU’s industrielle konkurrenceevne. Den overordnede målsætning er, at in-dustrien skal bidrage med op til 20 % af BNP i 2020. For at nå dette målpeger Kommissionen særligt på en række faktorer og opfordrer til, at derindenfor andre politikområder tages højde for industriens konkurrenceevneforud for nye initiativer.2.Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa 2020flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"(KOM(2010) 614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa 2020 strate-gien. Industripolitikken er senere ajourført ved Kommissionens meddelelseaf den 10. oktober 2012 ”En stærkere europæisk industripolitik for vækst ogøkonomisk genopretning” (KOM(2012) 582).Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2013 vigtig-heden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions- og in-vesteringssted og fastsatte i forlængelse heraf drøftelser om industriel kon-kurrenceevne og industripolitik ved mødet i Det Europæiske Råd i juni2013 samt mødet i Det Europæiske Råd i februar 2014. Drøftelsen i februar2014 er sidenhen udskudt.

I Kommissionens meddelelse om industriel renæssance i Europa understre-ges industriens betydning for den europæiske økonomi. Det påpeges, at in-dustrien står for over 75 % af den europæiske eksport, og at næsten hvertfjerde job i den private sektor er i industrien. Siden 2008 er der dog for-svundet 3,5 mio. arbejdspladser i industrien. Kommissionen finder, at indu-strien har en væsentlig betydning for at genskabe europæisk økonomi ogkonkurrenceevne, og meddelelsen vil derfor pege på de væsentligste ele-menter i at forbedre vilkårene for den europæiske industri. Meddelelsen vi-ser, at EU’s industripolitik gradvist integreres bedre i andre politikområder.Frem for alt peger Kommissionen på, at der er behov for effektiv og fuldimplementering af industripolitikken på regionalt, nationalt og europæiskniveau.Kommissionen finder det afgørende at sende et stærkt signal til Det Euro-pæiske Råd om, at industrien har central betydning for konkurrenceevne ogvækst i Europa. Kommissionens målsætning er at øge industriens andel afBNP fra 15,1 % til op til 20 % i 2020. For at nå dette mål peger Kommissi-onen på følgende punkter:- fortsat styrkelse af politikkoordineringen med øvrige politikområ-der, med henblik på at forbedre industriens konkurrenceevne,- udnyttelse af potentialet i det indre marked, udbygning af den nød-vendige infrastruktur, forbedring af muligheden for uddannelse ogmobilitet samt forbedring det indre marked for serviceydelser,- målrettet implementering af regionale instrumenter, der kan under-støtte industriel forandring og øge konkurrenceevnen,- forbedring af adgangen til produktionsinput, herunder kapital, ener-gi og råmaterialer. Det bør sikres, at initiativer på andre politikom-råder ikke resulterer i uproportionalt højere priser på disse input,- integration af europæiske virksomheder i globale værdikæder,- anerkendelse af Kommissionens målsætning om at øge industriensbidrag til EU’s samlede BNP til 20 %.Kommissionen peger på flere områder af særlig betydning for industrienskonkurrenceevne; det indre marked, det generelle erhvervsklima, innovati-on og investeringer samt adgang til basale produktionsinput, herunder bl.a.arbejdskraft, kapital og energi.Angående det indre marked opfordrer Kommissionen medlemslandene til atetablere den rette infrastruktur, bl.a. ved at vedtage og gennemføre infra-strukturinitiativerne i Akten for det indre marked II og etablere et integreretenerginetværk. Derudover opfordres medlemslandene til at vedtage og im-plementere Kommissionens forslag indenfor transport, rumfart og tele-

kommunikation. Kommissionen vil anvende projektobligationer til at finan-siere projekterne. Derudover peger Kommissionen på behovet for at forbed-re det indre marked for services samt det indre marked for industriproduk-ter. Her påpeges behovet for at tage højde for erhvervsrelaterede service-ydelser i industripolitiske strategier, og Kommissionen vil overveje yderli-gere initiativer i lyset af Højniveaugruppen om erhvervsserviceydelsers an-befalinger, der præsenteres i marts 2014. Kommissionen vil også overvejeet lovgivningsmæssigt initiativ om ensartede sanktioner i tilfælde af brud påharmoniseret lovgivning. Endelig gør Kommissionen opmærksom på enigangværende evaluering af det europæiske standardiseringssystem og op-lyser, at man vil forfølge et initiativ for IPR-baseret standardisering.Angående det generelle erhvervsklima oplyser Kommissionen, at man vilstyrke den årlige rapport om medlemslandenes konkurrenceevne, og atKommissionen vil præsentere et initiativ om vækstfremmende offentligadministration. Initiativet vil være et omfattende overblik over bedste prak-sis på området, særligt vedrørende elektronisk forvaltning og offentlige ind-køb. Endelig peger Kommissionen på, at REFIT-programmet vil reducerede administrative byrder for virksomhederne gennem konkurrenceevnevur-deringer i Kommissionens konsekvensanalyser, og Kommissionen opfor-drer medlemslandene til at anvende samme analyseredskaber som Kommis-sionen i forberedelsen af national lovgivning.Angående innovation og investeringer peger Kommissionen særligt på be-hovet for at omstille industrien til fremtidens globale digitale økonomi.Derudover fremhæver Kommissionen initiativerne i Horizon 2020, særligtsøjlen om industrielt lederskab, samt regionalfondene og samhørighedsfon-dene. Kommissionen vil kombinere regional- og industripolitikken for atskabe platforme for smart specialisering, der vil gøre det muligt for med-lemslande og regioner at koncentrere investeringer på områder med kompa-rative fordele. Derudover vil Kommissionen følge op på anbefalingerne frade seks arbejdsgrupper, der blev etableret i forbindelse med meddelelsen”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopret-ning” fra 2012; avancerede fremstillingsteknologier, centrale støtteteknolo-gier, bio-baserede produkter, rene køretøjer og fartøjer, bæredygtigt byggeriog intelligente net. Endelig vil Kommissionen undersøge, hvor Europasandsynligvis vil have sine fremtidige komparative fordele.Angående adgang til produktionsinput understreger Kommissionen, at ad-gang til finansiering er af stor betydning for industrien, særligt for små- ogmellemstore virksomheder. Der peges på, at COSME og Horizon 2020-programmerne begge vil bidrage til at forbedre adgangen til investeringer,men det vil stadig være nødvendigt med et indre marked for finansielle ser-viceydelser hvor SMV’er kan få adgang til grænseoverskridende kapital.Kommissionen vil på baggrund af høringen i forbindelse med grønbogenom langsigtet finansiering udarbejde forslag til, hvordan SMV’ers finansie-ringskilder kan differentieres. Endelig opfordres medlemslandene til at bi-drage med europæiske struktur- og investeringsmidler til SMV-initiativet,som foreslået af Kommissionen og EIB. Kommissionen udpeger også ad-

gang til energi som et vigtigt indsatsområde, idet prisforskellen mellem EUog internationale konkurrenter for elektricitet og gas er vokset siden 2005.Kommissionen fremhæver også adgangen til råmaterialer og ressourceef-fektivitet som væsentligt for den europæiske industris konkurrenceevne.Kommissionen vil i 2014 overveje at udarbejde en meddelelse om det euro-pæiske innovationspartnerskab om råmaterialer samt præsentere et lovgiv-ningsinitiativ om ressourceeffektivitet og affald, ligesom Kommissionen vilarbejde for at sikre, at europæiske virksomheder har adgang til nødvendigeproduktionsinput til internationale markedspriser. Endelig peger Kommissi-onen på vigtigheden af, at industrien har adgang til kvalificeret arbejdskraft.Kommissionen udvikler derfor et redskab til fremme af grænseoverskriden-de praktikophold samt foreslår en omfattende tilgang til industriel omstruk-turering på regionalt niveau. Endelig vil Kommissionen i 2014 udarbejde enmeddelelse om jobskabelse i den grønne økonomi.Kommissionen peger på, at små- og mellemstore virksomheder spiller envæsentlig rolle i den europæiske industri. Kommissionen vil derfor opdaterehandlingsplanen ”Small Business Act” og vil bl.a. sikre, at det i alle med-lemslande er muligt at starte en virksomhed op for under 100 € og indenfortre dage, ligesom man vil sikre bedre mulighed for ærlige entreprenører, derhar været igennem en konkurs. Kommissionen vil ligeledes undersøge po-tentialet for og facilitere udviklingen af produktionsklynger, både indenforindustrisektoren og på tværs af sektorer, samt undersøge, om målrettede til-tag kan hjælpe til at etablere virksomhedsnetværk. Derudover opfordresmedlemslandene til at indføre en SMV-test i den nationale beslutningspro-ces.Endelig peger Kommissionen på, at internationalisering af europæiske virk-somheder er afgørende for den fremadrettede vækst i Europa. Kommissio-nen vil derfor fortsat forfølge frihandelsaftaler med nøglesamhandelspartne-re, en regional frihandelsaftale med den sydlige Middelhavsregion samt an-vende WTO-systemet i tilfælde af, at tredjelande etablerer tekniske han-delsbarrierer. Derudover vil Kommissionen styrke ”Missions for Growth”og iværksætte dialog mellem SMV’er i EU og internationale samhandels-partnere. Kommissionen vil ligeledes i stigende grad gøre offentlige indkøbtil en del af forhandlingerne om bilaterale handelsaftaler. Derudover harKommissionen foreslået et instrument, der i tilfælde af vedtagelse vil gøredet muligt at udelukke bud fra virksomheder baseret i tredjelande med etstærkt beskyttet marked for offentlige indkøb. Endelig vil Kommissionenfortsætte implementeringen af markedsadgangsstrategien for at adressereeuropæiske virksomheders konkrete problemer med handelsbarrierer i tred-jelande, samt fortsat fremme europæiske standarder internationalt.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål den 23. januar 2014.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Land-brug & Fødevarer samt Landsorganisationen i Danmark.Dansk Erhverver overordnet positiv over for Kommissionens meddelel-seog finder det glædeligt, at der er stigende politisk bevidsthed om er-hvervslivets betydning.Dansk Erhverv læggergenerelt vægt på, at der føres en erhvervspolitik forhele erhvervslivetog finder det derfor afgørende, at hele erhvervslivet ta-ges i betragtning, og at der ikke tages initiativer, der gavner nogle sektorerpå bekostning af andre.Dansk Erhvervfinder, at erhvervspolitikken primært skal sikre sigte påat styrke virksomhedernes generelle rammevilkår med initiativer indenfor områder som finansiering, regelforenkling, fremme af finansiering,nedbringelse af skatter og afgifter, forskning m.v.Dansk Erhvervser et velfungerende indre marked som en væsentlig fak-tor i at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og finderbehov for at fremme markedsintegrationen og sikre ensartet håndhæ-velse af regler i alle medlemslande. Angående adgang til finansieringønsker Dansk Erhverv, at administrationen af COSME-programmet fo-regår sektorneutralt, så programmet kan spille en rolle for virksomhe-der i alle sektorer.

Dansk Erhverver grundlæggende imod, at der opstilles mål for det pri-vate erhvervslivs enkelte sektorers andel af økonomien, idet et sådantmål kan blive styrende for den erhvervspolitiske indsats og dermed føretil forvridninger mellem sektorerne, og støtter således ikke Kommissio-nens målsætning om, at industrien skal bidrage med 20 % af BNP i2020.Dansk Industrier overordnet enig i Kommissionens analyse af industri-ens udfordringer, støtter en horisontal tilgang til industripolitik og bak-ker op om Kommissionens overordnede ambition om at øge fremstil-lingsindustriens andel af EU’s BNP til 20 % i 2020.Dansk Industrifinder det afgørende, at ny EU-regulering udarbejdesmed henblik på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Konkur-renceevnerådet bør spille en mere central rolle i at sikre europæiskkonkurrenceevne på tværs af rådsformationerne, ligesom Kommissio-nen bør etablere en permanent koordinationsenhed, der skal sikre in-dustriens konkurrenceevne,direkte under den nye Kommissionsfor-mand, og Kommissionen bør årligt afrapportere om, hvordan konkur-renceevne er integreret i alle relevante EU-politikområder.Dansk Industri opfordrer angående det indre marked til, at der udar-bejdes klarere vejledninger for, hvornår nationale forskrifter er beretti-gede, ligesom Kommissionen i sin årlige rapport om det indre markedbør angive, om EU-lovgivningen forvaltes korrekt. Det fremhæves, atprincippet om gensidig anerkendelse er et grundlæggende princip i detindre marked, og at der bør etableres en hurtigtarbejdende og effektivappelinstans på europæisk niveau, der er åben for virksomheder, derstøder på forskellige fortolkninger af den fælles lovgivning.Dansk Industrifinder det afgørende, at den europæiske energipolitiktænkes sammen med både klima- og industripolitik, idet ambitionerneom et bedre klima ikke skal indfries på bekostning af arbejdspladser ogvækst i Europa. Frem mod 2030 bør der således arbejdes for en politik,der tage lige hensyn til klima, energiforsyningen og konkurrenceevnen.Dansk Industri understreger vigtigheden af globale værdikæder og op-fordrer til et åbent Europa, hvor handelspolitikken aktivt bruges til atsikre europæiske virksomheder global markedsadgang. Derudover op-fordres der til at sikre adgang til kapital til virksomheder og finansie-ring til grænseoverskridende infrastruktur, ligesom der opfordres til atfastsætte et kvantitativt byrdereduktionsmål.Landbrug og Fødevarer finder et velfungerende og effektivt indre mar-ked afgørende for fødevareerhvervet og mener derfor, at der skal rettesopmærksomhed på implementeringen af EU-lovgivning i medlemslan-dene. Der opfordres til dels øget fokus på, at ingen medlemslande un-

derimplementerer, dels at ny EU-lovgivninggiver klarere retningslinjerfor medlemslandene i implementeringsfasen.Landsorganisationen i Danmark bakker generelt op om mange af ele-menterne i Kommissionens meddelelse og er glad for, at der lægges optil en bred definition af industri og fokus på sammenhængen mellemindustri og service i sammenhængende værdikæder, ligesom betydnin-gen af at sikre uddannelser af høj kvalitet understreges.Landsorganisationen i Danmark bemærker angående regelforenkling,at unødige regler og ineffektiv administration på europæisk niveau børundgås, idet der dog er store forskelle på, hvordan medlemslandeneklarer sig på området. EU’s indsats bør derfor fokusere på at forbedreoffentlig administration i de medlemslande, der klarer sig mindre godt.Derudover understreges det, at regler om f.eks. sikring af et godt ar-bejdsmiljø ikke kan betragtes som en byrde.Landsorganisationen i Danmark bemærker, at industriel modernise-ring bør fokusere på hvordan automatisering, ledelse, innovation ogmedarbejderinddragelse spiller sammen, samt hvordan der opstår nyejobfunktioner i forbindelse med nye produktionsmetoder. Det er afgø-rende at den europiske forskningsindsats rettes mod praktisk brug ivirksomhedere og medvirker til at udvikle medarbejdernes viden ogkompetencer.Landsorganisationen i Danmark er principielt imod brugen af EU-strukturfondsmidler til finansielle instrumenter og finder, at den finan-sielle sektor som udgangspunkt bør dække dette behov.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

duktivitet og konkurrenceevne. Det kan fx være gennem fokus på rammernefor avanceret og videntung produktion samt fremme af synergien mellemserviceydelser og industriproduktion.Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ramme-vilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked, digitalise-ring og automatisering i den europæiske fremstillingsindustri, øget fokus påforbedret energi- og ressourceeffektivitet samt ved at styrke vækstvilkårenepå områder, hvor europæisk industri har særlige styrker og potentiale. Der-udover bør den europæiske konkurrenceevne og produktivitet generelt for-bedres, herunder vækstvilkårene for industrien.Regeringen støtter derfor Kommissionens initiativer for den europæiske in-dustri i Horizon 2020 og COSME-programmerne, samt indsatsen for atmålrette implementeringen af regionale instrumenter, der kan understøtteindustriel forandring og øge konkurrenceevnen.Regeringen støtter ligeledes indsatsen for at integrere europæiske virksom-heder i globale værdikæder, samt at Kommissionen fortsat forfølger en am-bitiøs og langsigtet handelspolitik med fokus på åbne markeder.Regeringen anerkender, at adgangen til produktionsinput som finansiering,energi og råmaterialer er vigtig for industriens konkurrenceevne, og at detteskal sikres ved øget koordination mellem politikområderne. Regeringen erdog skeptisk overfor at stille industripolitikken særligt gunstigt i forhold tiløvrige politikområder.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg