ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 190: Supplerende grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse " En vision for et indre marked for industriprodukter", KOM (2014) 0025, fra erhvervs- og vækstministeren

Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 meddelelsen ”En visionfor et indre marked for industriprodukter”, KOM(2014) 25. Meddelelsen ersammen med meddelelsen om en industriel renæssance fremsat som led i enindustripolitisk pakke fra Kommissionen.Meddelelsen indeholder en række anbefalinger og initiativer til udvikling afet indre marked for industriprodukter, der blev udpeget som et prioritetsom-råde i forbindelse med opdateringen af EU’s industripolitik i oktober 2012.Meddelelsen er udarbejdet på baggrund af Kommissionens evaluering afEU-lovgivningen for det indre marked for industriprodukter og høring af re-levante interessenter.3.Formål og indhold

Meddelelsen gennemgår indledningsvis de positive effekter ved etablerin-gen af et indre marked for industriprodukter, herunder den øgede handelmellem medlemsstaterne på området.Derudover beskrives kort udviklingen i EU-reguleringen af industriproduk-ter fra 1985 og frem.Der er således i dag mere end 30 direktiver og forord-ninger, der enten vedrører specifikke industriprodukter eller gælder horison-talt for flere forskellige produktgrupper på samme tid.Industriprodukter defineres som ikke-spiselige (non-food) produkter, derfremstilles industrielt. Det kan fx være forskellige typer af maskiner, radio-udstyr og elektronisk udstyr. Meddelelsen omhandler dog ikke fx medicinskudstyr, kosmetik eller byggematerialer, da reguleringen af disse områder fornylig har været genstand for en gennemgribende revision.I meddelelsen anbefaler Kommissionen:-at den generelle ramme for harmoniseringslovgivning forbedres. Kom-missionen bemærker, at forordninger bør anvendes i højere grad end di-rektiver i forbindelse med ny lovgivning. Der bør regelmæssigt foreta-ges eftersyn af lovgivningen for at sikre en sammenhængende lovgiv-ningsmæssig ramme og opdateringer af vejledninger til EU-lovgivningen. En horisontal forordning baseret på afgørelse768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter børendvidere overvejes for at ensrette definitioner og fælles elementer påtværs af lovgivningen. Endelig bør ny lovgivning tage højde for, at bru-gen af professionelle produkter ofte er underlagt nationale krav, der kanudgøre barrierer på det indre marked.at effektiviteten af den lovgivningsmæssige ramme styrkes. Dette skalske gennem øget inddragelse af små- og mellemstore virksomheder(SMV’er) og andre interessenter i forberedelsen af EU-lovgivning ogstandarder. De nationale standardiseringsorganer bør dertil tilbyde gratissammenfatninger af harmoniserede standarder. Endvidere bør der skeen hurtigere overgang til elektronisk markedsovervågning, hvor de er-hvervsdrivende bl.a. kan møde sporbarhedskrav gennem elektroniskmærkning og anvende elektronisk dokumentation over for myndighe-derne. Endelig bør nye produktgrupper i højere grad søges indarbejdet ieksisterende lovgivning frem for, at der udarbejdes ny lovgivning.at implementeringen af harmoniseringslovgivningen styrkes. Dette skalske gennem en udbygning af brugen af informationssystemerne RAPEXog ICSMS samt brugen af akkreditering. Derudover bør synergien mel-lem bl.a. problemløsningsnetværket SOLVIT, produktkontaktpunkterneog Entreprise Europe Network i højere grad udnyttes. Produktkontakt-punkterne bør endvidere ikke kun informere om nationale særregler,men også om harmoniseret lovgivning. Særligt SMV’er kan således ha-ve problemer med at afklare, hvilken lovgivning der gælder for deresprodukt.

at de administrative byrder for virksomhederne reduceres. Reguleringbør således ikke medføre uproportionale byrder for særligt SMV’er.Virksomhederne bør ikke udsættes for hyppige ændringer af lovgivnin-gen, og der bør etableres en central indgang på EU-niveau, hvorigen-nem virksomheder nemt kan få information om ændringer og opdate-ringer af EU-lovgivning og standarder. Virksomhederne bør derudoverhave mulighed for at vælge mellem at udarbejde én enkelt overens-stemmelseserklæring eller flere overensstemmelseserklæringer i hen-hold til hver enkel EU-lovgivning. Ved en overensstemmelseserklæringbekræfter producenten, at produktet er i overensstemmelse med de krav,der fremgår af EU-reglerne.at rækkevidden af EU-harmoniseringslovgivning udvides. Kommissio-nen vil arbejde for, at produktlovgivning og tekniske standarder tilnær-mes hinanden på internationalt plan, for hermed at nedbringe omkost-ningerne for virksomheder, når de handler uden for EU.

På baggrund af anbefalingerne præsenterer Kommissionen i meddelelsen enfremtidsvision for det indre marked for industriprodukter. Kommissionenvil igangsætte følgende initiativer:a) Styrke håndhævelsesmekanismerne gennem udarbejdelse af lovforslagom strømlining og harmonisering af brugen af økonomiske sanktioner(administrative eller civilretlige) for manglende overholdelse af EU’sharmoniseringslovgivning. Formålet er at sikre lige behandling af allevirksomheder på det indre marked for industriprodukter.b) Strømline og forenkle den fælles retlige ramme for markedsføring af in-dustriprodukter.c) Inddrage den teknologiske udvikling i udarbejdelsen af nye lovforslaginden for området og lancere et initiativ til ”e-overensstemmelse”. Virk-somhederne skal have mulighed for at dokumentere overensstemmelsemed EU-lovgivning elektronisk og på flere sprog, gennem f.eks. e-mærkning, digital markedsovervågning og elektroniske overensstem-melseserklæringer på alle officielle EU-sprog.d) Undersøge grænsefladen mellem produkter og tjenesteydelser, herunderydelser i forbindelse med f.eks. installering og vedligeholdelse af pro-dukterne.e) Brug af forordninger frem for direktiver for hermed at undgå overim-plementering og tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har implementeretEU-lovgivningen korrekt. Herigennem sikres endvidere større sikkerhedfor virksomhederne.f) Undersøge muligheden for at samle lovgivningen for samme produktka-tegorier i én retsakt, når sektorspecifik lovgivning skal revideres.g) Fremme at produktlovgivning og tekniske standarder tilnærmes på in-ternationalt plan for at sikre de europæiske virksomheders internationalekonkurrenceevne.

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål den 23. januar 2014.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og DI. Dansk Aktionær-forening har ingen bemærkninger til meddelelsen.Dansk Erhverv hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Genereltbemærker de, at det indre marked langt fra fungerer optimalt, og at degerne havde set, at Kommissionen havde været mere visionær i meddelel-sen. Dansk Erhverv beklager, at visionen kun gælder for udvalgte områ-der inden for det indre marked af varer.Dansk Erhverv finder, at en række direktiver, der skulle være bragt ioverensstemmelse med afgørelse 768/2008/EF, ikke er bragt til overens-

stemmelse i tilfredsstillende grad. De ønsker fremadrettet en langt merestringent overensstemmelse med afgørelsen, og de støtter derfor Kom-missionens intention herom.Dansk Erhvervser gerne, at der afsættes de nødvendige ressourcer til atgøre informationssystemer, klagesystemer osv., der knytter sig til det in-dre marked, langt stærkere. Eksempelvis bør værktøjer som SOLVIT fået obligatorisk forpligtende grundlag.Dansk Erhverv finder, at der i relation til produktlovgivning ikke børkunne dispenseres i forhold til krav mv. for SMV’er. Forbrugere ogforhandlere skal ikke stilles over for mindre sikre valg, blot fordi ek-sempelvis en producent er en SMV’er. De er dog samtidig fuld tilhæn-ger af SMV-testen. Resultatet heraf skal dog ikke føre til undtagelser,men derimod til en generelt mindre rigid lovgivning for alle.Dansk Erhverv støtter op om, at der etableres ét lettilgængeligt referen-cepunkt med information om de ændringer og opdateringer, der laves iforhold til harmoniseret lovgivning og standarder, og Dansk Erhvervønsker, at de nødvendige ressourcer tilvejebringes i denne forbindelse.Dansk Erhverv støtter op om stærke håndhævelsesmekanismer på detindre marked. Det fremhæves, at det som udgangspunkt vil være for-nuftigt for danske virksomheder, at niveauet for økonomiske sanktionerharmoniseres, således at der skabes et ’level-playing-field’ i EU.Dansk Erhverv ser gerne, at man har en vision om at harmonisere risi-kovurderinger, risikofortolkninger samt metoderne hertil på EU niveau.Dansk Erhverv støtter tiltag om innovation og digital fremtid, og be-mærker specielt de positive takter i forhold til e-labelling og e-compliance.Dansk Erhverv støtter tiltag, der styrker sammenhængen mellem varerog deres tilknyttede tjenesteydelser, som fx installering, vedligeholdelsem.m., og de bemærker, at Dansk Erhverv sidder med i Høj-niveaugruppen for forretningstjenesteydelser, som Kommissionen hen-viser til i meddelelsen.Dansk Erhverv støtter op om, at der fremadrettet i højere grad indføresforordninger frem for direktiver, at der skabes en mere erhvervsvenligtilgang til produktregler, samt at der fokuseres på EU’s indre marked isammenhæng med det globale marked.DI finder, at det er positivt, at Kommissionen sætter fokus på, hvordanlovgivningen for industrielle produkter fungerer, og om nye tiltag kanforbedre funktionen af det indre marked. DI er samtidig enig i, at æn-dringer for at imødekomme teknologiske og samfundsmæssige udfor-

dringer i det 21. århundrede skal afbalanceres med industriens behovfor lovgivningsmæssig stabilitet.DI finder, at ensartet implementering og fortolkning af lovgivningen erafgørende for det indre marked, og støtter, at det vurderes sag for sagom en forordning vil give bedre retssikkerhed end et direktiv.DI er enig i, at en periodevis gennemgang af lovgivningen vil være hen-sigtsmæssig med henblik på at vurdere, om reglerne lever op til det op-rindelige formål, og hvilke konsekvenser de har haft for erhvervslivet.DI finder, at det er væsentligt, at den såkaldte Blue Guide-vejledningfølges og opdateres, når der er behov herfor.DI foreslår, at regler i forbindelse med installation af udstyr og krav omanvendelse gennemgår en fælles screening, da de ofte fører til nationa-le særregler, der kan virke som barrierer for den fri bevægelighed.DI bemærker, at det er en udfordring at involvere MMV’er og civilsam-fundet mere i udarbejdelsen af lovgivning og standardisering, da der ertale om et spørgsmål om manglende ressourcer. Gratis resuméer afstandarder opfyldes til dels allerede, men kan forbedres. DI henvisergenerelt til, at Kommissionen har en tendens til at ville styre det euro-pæiske standardiseringssystem, men at systemets succes netop er, at deter markedsdrevet og privat.DI støtter bedre anvendelse af de muligheder, som elektroniske syste-mer giver for at lette dokumentation mv. Ligeledes støtter de forslageneom bedre muligheder for anvendelse af elektronisk kommunikation (e-compliance, e-labelling, digital markedsovervågning mv.).DI tilslutter sig, at brugen af akkreditering styrkes, at synergierne mel-lem forskellige systemer (f.eks. SOLVIT, Enterprise Europe Network ogproduktkontaktpunkter) udnyttes bedre, samt at produktkontaktpunk-terne udvides til at omfatte harmoniserede produkter.DI bakker op om, at der både på europæisk og nationalt plan gennem-føres SME-test i forbindelse med ny lovgivning om industrielle produk-ter, og at Kommissionen har planer om at lette virksomhedernes infor-mationsadgang i forbindelse med ændringer af ny lovgivning eller in-troduktion af nye standarder. DI opfordrer i den forbindelse til, at En-terprise Europe Network fremadrettet spiller en mere aktiv formidlings-rolle over for virksomheder. DI støtter, at lovændringer kun foretages,hvis de er velbegrundede og er udtryk for et reelt krav fra erhvervslivet.DI anbefaler, at en opgørelse af virksomhedernes omstillingsbyrderindgår i Kommissionens konsekvensvurderinger af ny EU-lovgivning.DI er ikke umiddelbart positiv over for initiativet om en harmoniserettilgang til økonomiske sanktioner. DI støtter effektiv og ensartet hånd-

hævelse og forvaltning af lovgivningen, men finder, at der i stedet forfokus på bødestørrelser bør sikres bedre koordinering over grænserneog mere effektiv markedsovervågning gennem tildeling af ressourcer pånationalt niveau, og især ved EU’s ydre grænser. DI finder, at der erbehov for en europæisk ”appelinstans”, der kan udtale sig hurtigereend en domstol, men stadig med autoritet, i tilfælde, hvor et lovligt pro-dukt forbydes eller møder hindringer på et andet marked.DI støtter en sammenhængende lovgivning, der kan undgå overlap ogkonfliktende bestemmelser, men finder ikke, at dette sikres ved at gøreafgørelse 768/2008 til en forordning. DI kan ikke umiddelbart tilsluttesig forslaget om at lovgive om markedsføring og ”after-sales” service,da det typisk vil være op til den enkelte virksomheds strategi.DI bakker op om, at Kommissionen undersøger, hvordan interface mel-lem produkter og services kan forbedres. DI støtter endelig målsætnin-gen om at opgradere strategiske dialoger med tredjelande.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked, og somhar til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Regeringenbakker derfor op om Kommissionens fokus på fortsat at udvikle lovgivnin-gen for det indre marked for industriprodukter med henblik på at tage højdefor den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Regeringen finderdesuden, at det er vigtigt at arbejde for, at EU fortsat har gode og konkur-rencedygtige rammer for produktion, da det vil medvirke til at skabe indu-striarbejdspladser.Regeringen prioriterer, at der i højere grad bliver gjort brug af e-forvaltningsløsninger samt stilles digitale muligheder til rådighed for er-hvervslivet.Regeringen prioriterer tiltag, som kan medvirke til at sikre en bedre og mereensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det in-dre marked. De barrierer, der er relateret til en uensartet anvendelse af EU-lovgivningen, bør således fjernes gennem en mere konsistent anvendelse afEU-lovgivningen på tværs af medlemsstaterne, ligesom der bør være øgetfokus på at udvikle redskaber som SOLVIT og produktkontaktpunkter tilgavn for virksomheder og borgere.

Regeringen støtter indsatsen for at udvide den eksterne dimension af det in-dre marked og arbejder i den forbindelse for tiltag, der tager højde for denstigende organisering af produktionen i globale værdikæder, og som samti-dig modvirker handelsbarrierer og protektionistiske initiativer. Regeringenfinder desuden, at det er vigtigt, at der arbejdes for, at produktlovgivning ogtekniske standarder tilnærmes hinanden på internationalt plan, for hermed atnedbringe omkostningerne for virksomheder, når de handler uden for EU.Regeringen er generelt tilbageholdende i forhold til forslag om harmonise-ring af sanktioner og vil derfor nøje følge et initiativ om harmonisering aføkonomiske sanktioner for manglende overholdelse af EU-lovgivningen.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg