Besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2013) 0147 stillet af Europa-

udvalget den 7. februar 2014.

Spørgsmål:

Som lovet på Europaudvalgsmødet den 7. februar 2014 bedes erhvervs- ogvækstministeren oversende et eller flere eksempler på, hvorledes deling affysisk infrastruktur ved ledig kapacitet kan foregå i praksis i forbindelsemed infrastrukturforslagets artikel 3 og 4 (KOM (2013) 0147).

Svar:

Med artikel 3 og 4 forpligtes infrastrukturejere blandt andet til at imøde-komme rimelige anmodninger om adgang til deres passive, fysiske infra-struktur med henblik på udrulning af højhastighedsbredbånd. Forslaget læg-ger op til, at adgangen skal ske på baggrund af en forhandling mellem par-terne på fair og rimelige vilkår, hvilket omfatter prisniveauet, men også mu-ligheden for at afvise adgang med henvisning til fx infrastrukturejerens egneforretningsplaner. Med forbehold for at EU-regelsættet ikke er færdigfor-handlet, eksemplificeres nedenfor, hvordan anmodninger om deling af infra-struktur ved ledig kapacitet vil skulle imødekommes eller afvises.Eksempel 1: En antenneforening ønsker at etablere en fiberforbindelse til etnærliggende fordelingspunkt i forbindelse med en opgradering af kapacite-ten i kabel-tv-nettet med henblik på at kunne udbyde højhastighedsbredbåndtil foreningens brugere. Foreningen kan fx vælge at få nedgravet et nyt fi-berkabel, hvilket kan være dyrt og tidskrævende, eller at benytte et eksiste-rende trækrør eller tomrør på strækningen til at blæse fiberkablet igennem.Såfremt der er ledig kapacitet i trækrøret, og der i øvrigt ikke er tekniskeeller andre rimelige hindringer, kan foreningen eller dennes leverandør selvforhandle pris og vilkår for adgangen med ejeren af trækrøret.Eksempel 2: En udbyder anmoder om adgang til at anvende ledig kapacitet iet trækrør på en given strækning til udrulning af højhastighedsbredbånd.Den udbyder, som ejer trækrøret, har imidlertid selv aktuelle planer om atanvende den ledige kapacitet med henblik på at øge kapaciteten i sit egetnet, hvorfor adgang kan afvises med henvisning til disse forretningsplaner.Deling af ledig infrastruktur kendes i Danmark fra mobilkommunikations-området. Masteloven fastsætter, at ejere af master og høje bygninger m.v.skal imødekomme anmodninger fra andre om adgang til og fælles udnyttelseaf den pågældende mast eller bygning. Parterne aftaler som udgangspunktselv betalingen herfor. Hovedparten af masterne er ejet af teleselskaberne,som har indgået en brancheafale om vilkår og lejebetaling på området.