ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 176: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag om betalingstjenester i det indre marked, fra erhvervs- og vækstminsiteren

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstje-nester i det indre marked, KOM(2013) 547 og forslag til ændringer iDirektiv 2002/65/EC, 2013/36/EU og ophævelse af Direktiv2007/64/EC samtforordning om interbankgebyrer for kortbaseredebetalingstransaktioner, KOM(2013) 550.1. ResuméKommissionen fremsatte den 24. juli 2013 to forslag, der skal ses i sam-menhæng. Det ene forslag indeholder et nyt betalingstjenestedirektiv tilerstatning af det eksisterende direktiv på området (direktivet). Det andetforslag er en forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalings-transaktioner (forordningen).Forslaget stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester om gen-nemsigtighed, innovation og sikkerhed med henblik på at sikrestørre rets-sikkerhed såvel som lavere omkostninger og priser for bruger-ne.Forordningen introducerer regler om interbankgebyrer (gebyrer be-talt af banker til andre banker for hver kortbetaling) for korttransaktio-ner, som i vidt omfang bruges af forbrugere, dvs. forbrugerdebet- og kre-ditkort, visse elektroniske betalinger og mobilbetalinger.Forslagenes hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages med Europa-Parlamentetsom medlovgiver. Der er ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.Forslagene vurderes samlet at have lovgivningsmæssige konsekvenserogadministrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslagene vurderes ik-ke at havevæsentlige statsfinansielle konsekvenser.Forslagene vil medfø-re, at dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (loven) skalændres, samt en række nye bestemmelser tilføjes.Endvidere vil bekendt-gørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske han-del skulle revideres. Forordningen får direkte retskraft.Forslaget kan ha-ve visse konsekvenser for den nuværende dankortmodel. Dog er det vur-deringen, at forslagene samlet set ikke forhindrer, at dankortet fortsatkan udvikles og udbydes.

nemsigtighed og information til forbrugere og om tilsyn med de virksom-heder, der udbyder betalingskort og andre betalingstjenester.Med forslaget til et nyt direktiv bliver der introduceret en ny kategori afudbydere af betalingstjenester, som benævnes tredjemandsbetalingstjene-steudbydere (3. PBU).Det er Kommissionens vurdering, at EU-markedet for kort- og internetbe-talinger, samt mobile betalinger er fragmenteret, og at markedet står overfor alvorlige udfordringer, der hindrer dets fremtidige udvikling og ned-sætter EU's vækstpotentiale. Af udfordringer kan nævnes forskellige om-kostninger for forbrugere og handlende i de enkelte lande, forskelle i tek-nisk infrastruktur, og betalingsudbydernes manglende evne til at bliveenige om gennemførelsen af fælles tekniske standarder.Moderniseringenaf de lovgivningsmæssige rammer for detailbetalinger er derfor udpegetsom et af de vigtigste tiltag i Kommissionens akt for det indre marked II.Kommissionen vurderer, at den nuværende forretningsmodelmed relativthøje interbankgebyrer øger de handlendes omkostninger og i sidste endeforbrugerpriserne på trods af, at kortbetalinger bliver mere og mere ud-bredte. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at modellen forhin-drer nye aktører i at komme ind på markedet.Kommissionen finder, at interbankgebyrerne ikke er synlige for forbru-gerne, selvom de koster handlende og dermed forbrugerne tocifrede mil-liardbeløb i euro hvert år. Endvidere varierer niveauet for interbankgeby-rer betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket umiddelbart savner enklar berettigelse og skaberhindringer mellem betalingsmarkederne.3. Formål og indholdForslagetTraktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om den Europæ-iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Der er tale om et totalharmonise-ringsdirektiv på nær visse eksplicit nævnte artikler, hvor der er tale omminimumsbestemmelser.Formålet med det fremsatte forslag er at understøtte en videreudvikling afdet indre marked for elektroniske betalinger med henblik på at fremmekonkurrence, effektivitet og innovation. Ifølge Kommissionen er der be-hov for yderligere regulering set i lyset af de seneste års markedsudvik-ling med stigende anvendelse af betalingskort, stigning i internethandelog den hastigt voksende udbredelse af smartphones.AnvendelsesområdeAnvendelsesområdet udvides og reglerne om information, gennemsigtig-hed og valørdage finder anvendelse, uanset valuta og selvom den ene ud-byder af betalingstjenester er etableret i et tredjeland.

Direktivforslaget har til formål at gøre det lettere og mere sikkert at brugelavprisinternetbetalingstjenester ved at inkludere de såkaldte 3. partsbeta-lingstjenesteudbydere(3. PBU). Det er tjenester, der opererer mellem for-handleren (betalingsmodtageren) og betalers betalingskonto, hvilket gørdet muligt at foretage billige og effektive elektroniske betalinger uden atbruge et kreditkort,det kan f.eks. være ved handel på internettet, hvor en3. PBU kan iværksætte betalingen til forretningen via kundens netbank.Disse3. PBU vil blive underlagt samme rettigheder og forpligtelser, somgælder for de nuværende betalingstjenesteudbydere.Undtagelser fra direktivets anvendelsesområdeI artikel 3 begrænses og præciseres visse af de eksisterende undtagelserfra det eksisterende betalingstjenestedirektiv. Eksempelvis foreslås und-tagelsen for handelsagenter ændret således, at de fremadrettet alene und-tages, hvis de handler på baggrund af en fuldmagt fra enten betaler ellerbetalingsmodtager. Endvidere foreslås det, at undtagelserne for kontant-automater og televirksomhederfjernes, henholdsvis ændres. Ingen af disseændringer iundtagelserne formodes at have markant betydning i Dan-mark.Endelig foreslås det, at undtagelsen for de begrænsede netværkpræciseres.BetalingsinstitutterBetingelserne for at opnå tilladelse som betalingsinstitut skærpes, idet dervil blive stillet yderligere krav på IT-sikkerhedsområdet.For at styrke sik-kerheden ved fjernsalgsbetalinger skal der anvendes stærk kundeautenti-fikation1ved iværksættelse af betalingstransaktioner, ellers hæfter betalerikke ved uautoriserede betalinger. Dette gælder også for 3. PBU.Der skal oprettes et centralt europæisk register hos den europæiske bank-tilsynsmyndighed (EBA) med samlet overblik over betalingsinstitutter,disses agenter og filialer inden for EU/EØS. Instituttet skal holde til-synsmyndigheden løbende orienteret om ændringer i etablering af filialer,anvendelse af agenter og outsourcing af driftsmæssige funktioner.

En stærk kundeautentifikation er en procedure baseret på brugen mindst to af følgendedelelementer – viden (i), besiddelse (ii) og medfødte karakteristika(iii).i)noget som kun brugeren sidder inde med, fx et kodeord, personligt IDnummerii)noget som kun brugeren fysisk besidder, fx en specialnøgle, smart card,mobiltelefoniii)noget som kun brugeren er; fx biometriske karakteristika som fx finger-aftryk.Derudover bør de valgte delelementer være gensidigt uafhængige, dvs. en kompromitte-ring af et delelement kompromitterer ikke det andet(eller de andre). Mindst et af delele-menterne bør ikke være genanvendeligt eller kopierbart (undtagen de medfødte elemen-ter), og bør ikke kunne stjæles i smug gennem internettet. Den stærke autentificerings-procedure bør designes på en sådan måde, at fortroligheden af autentificeringsdata be-skyttes.

Betalingstjenester under en grænseværdiIfølge det gældende direktiv står det medlemsstaterne frit at undlade atkræve tilladelse som betalingsinstitut fra en virksomhed, hvis gennem-snittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måne-der, der er gennemført af den pågældende person, ikke overstiger 3 mio.euro pr. måned, og ingen af de fysiske personer, der har ansvaret for for-valtningen eller driften af virksomheden, har været dømt for overtrædel-ser vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme el-ler anden økonomisk kriminalitet.Denne mulighed foreslås ændret i artikel 27, således at medlemsstaternefremadrettet kun kan undtage betalingstjenesteudbydere, der har en beta-lingsvolumen, der ikke gennemsnitligt overstiger 1 mio. euro pr. måned ien periode på 12 måneder. Den foreslåede ændring vil kunne få betyd-ning for nogle af de begrænsede netværk, der i dag har tilladelse som be-grænset netværk på baggrund af et begrænset volumen, og som vil kom-me over den tilladte betalingstransaktionsvolumen.Adgang til betalingssystemerKommissionen ønsker at gøre det nemmere for nye aktører at komme indpå betalingsmarkedet, hvilket Kommissionenvurderer kanøge konkurren-cen. Derfor foreslås, at de eksisterende aktører pålægges at tillade nye ak-tører på markedet adgang til eksisterende betalingssystemer på ikke-diskriminerende og lige vilkår, jf. forslagets artikel 29.Forbud mod tillægsgebyrerIDanmark er overvæltning af gebyrer for forbrugernetilladt for alle kort iden ikke-fysiske handel (fx internethandel), mens det i den fysiske handelalene er tilladt at overvælte gebyrer, når der benyttes kreditkort og ikkedebetkort. Baggrunden var bl.a. at fremme brugen at de mest effektive ogbillige betalingsinstrumenter.Forslagets artikel 55, stk. 3 og 4, sætter grænser for, hvilke gebyrer en be-talingsudbyder må opkræve af betaleren.Forslaget skal ses i sammenhængmed forordningen, idetbestemmelsen forbyder betalingsmodtager at op-kræve en overpris, når betaleren anvender betalingskort, der er reguleret iforordningen.Hæftelse m.v.Loven indeholder en regel om, hvem der hæfter for misbrug.Hovedreglener, at udbyderen hæfter fuldt ud for tab som følge af uautoriserede beta-lingstransaktioner og uberettiget anvendelse. Forslaget giver medlems-landene mulighed for at indføre en minimumshæftelse på 50 euro for be-taler. Betalers hæftelse er i forhold til direktivet faldet fra 150 euro til 50euro. Samtidig følger det af forslaget, at betaler hæfter ubegrænset, hvisbetaler har handlet forsætligt eller på grov uagtsom måde eller ikke harlevet op til visse krav såsom at oplyse udbyderen om, at kortet er bort-kommet.

Endvidereforeslås, at udbyderen vedfjernhandel (f.eks. køb på internettet)skal kræve stærk kundeautentifikation, ellers hæfter betaleren ikke veduautoriserede transaktioner, medmindrebetaleren har handlet svigagtigt.SanktionerAf direktivforslaget fremgår det, atmedlemsstaterne skal sikre, at dekompetente myndigheder har mulighed for at pålægge administrativesanktioner.Forordningen om interbankgebyrerMed forordningen indføres der grænser (maksimum) for interbankgebyrerved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort, og til-lægsgebyrer på disse typer kort forbydes. Kommissionens forslag søger atfremme det digitale indre marked ved at gøre kortbetalinger sikrere ogbilligere for både handlende og forbrugere. Kommissionenvurderer, at deforeslåede ændringer af interbankgebyrerne vil fjerne en væsentlig hin-dring mellem de nationale betalingsmarkeder og reducere interbankgeby-rer.Loft over interbankgebyrerNår der er loft over interbankgebyrerne for forbrugerkort, vurdererKom-missionen, at omkostningerne for de handlende ved korttransaktioner bli-ver nedbragt, og at tillægsgebyrer ikke længere vil være berettigede.I en overgangsperiode på 22 måneder vil deralene være lofter over inter-bankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transak-tioner, f.eks. når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når enhandlende bruger en bank i et andet land. Derefter vil disse lofter ogsågælde for indenlandske transaktioner.Lofterne fastsættes som 0,2 % aftransaktionsværdien for debetkort, f.eks. dankortet og 0,3 % af transakti-onsværdien for kreditkort, f.eks. Mastercard.For så vidt angår kort, der ikke er omfattet af lofterne (f.eks.firmakort ogsåkaldte trepartssystemer2), vil de handlende kunne pålægge et tillægsge-byr eller afvise at modtage dem. Kommissionen forventer, at omkostnin-gerne ved disse kort væltes direkte over på dem, der drager fordel af dem,frem for at blive båret af alle forbrugere.Hensigten med indførelsen af lofter over interbankgebyrerne er at ned-bringe omkostningerne for de handlende og dermed skabe et betalings-marked på EU-plan. Kommissionen vurderer, at dette ligeledes tilskynderinnovation og frihed til at tilbyde nye betalingstjenester.Disse betalingskortsystemer omtales som trepartssystemer, fordi det er samme aktør(fx Diners), som indgår aftale med både kortbrugeren og forretningen. Det skal ses imodsætning til 4-partssystemer, hvor banken indgår aftale med kortbrugeren, og indlø-seren (fx Teller) indgår aftale med forretningen.2

Forordningens sammenhæng med betalingstjenestedirektivets art. 55I forbindelse med forordningen indføres der samtidig i forslagets artikel55, stk. 4, et forbud mod overvæltning af gebyrer, når der benyttes de be-talingskort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Det be-tyder, at forretninger ikke længere vil kunne opkræve gebyrer fra hand-lende, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den fysiske han-del, ligesom overvæltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiskehandel, når der benyttes dekort, som er omfattet af reguleringen af inter-bankgebyrer. Forretninger vil fortsat have mulighed for at overvælte ge-byrer på andre betalingskort og firmakort, der ikke er omfattet af regule-ringen. Årsagen til forbuddet mod overvæltning er, at loftet på interbank-gebyrerne i forordningen medfører store besparelser for forretningerne,såovervæltning af resterende gebyrer på disse kort ikke kan berettiges.Øvrige tiltagØvrige elementer i forordningen omfatter bl.a. en række tiltag med hen-blik på at styrke konkurrencen på markedet for indløsning af betalings-kort, herunder en udvidelse af forretningers mulighed for at afvise dyrebetalingskort af sin betalingstjenesteudbyder (afskaffelse af Honour allcards rule), samt en adskillelse af kortselskaber og processingselskaber.SanktionerKommissionens forslag er, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner,der skal være effektive, proportionale og afskrækkende.4. Europa-Parlamentets holdningDet er endnu for tidligt at sige noget definitivt om Europa-Parlamentetsholdning, men i grønbogen ”På vej mod et integreret europæisk markedfor kort-, internet- og mobilbetalinger” var Europa-Parlamentet enig imålsætningerne og de identificerede barrierer for integrationen og efter-spurgte lovgivningsmæssige initiativer specielt vedrørende kortbetalin-ger, mens man var mere tilbageholdende vedrørende internet- og mobil-betalinger.Omkring interbankgebyrer ønskede Europa-Parlamentet klarhed og grad-vise tiltag, der vil føre til forbud mod interbankgebyrer.Europa-Parlamentet skal stemme om de to forslag den 20. februar. Før af-stemningen er det ikke muligt at beskrive Parlamentets endelige holdningnærmere.5. NærhedsprincippetKommissionen fremhæver, at detailmarkedet for betalingstjenester bidra-ger til realiseringen af det indre marked. Af hensyn til borgerne skal for-slagene sikre mere konkurrence mellem betalingstjenesteudbyderne ogvalgmulighed, innovation og sikkerhed til forbrugerne.Et integreret beta-

lingsmarked letter grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydel-ser.Kommissionen nævner endvidere, at forslaget ikke går videre end nød-vendigt for at opfylde formålet og finder, at EU-regulering er nødvendig,fordi der er tale om netværk, der går ud over landegrænserne, og der erbehov for principper, regler, processer og standarder, der er ensartedei al-lemedlemsstater.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, idet formålet er at sikre ensartede muligheder ogrettigheder for alle forbrugere i EU.6. Gældende dansk retDet nuværende betalingstjenestedirektiv (direktivet) er implementeret ilov om betalingstjenester og elektroniske pengemed tilhørende bekendt-gørelse. Nedenstående bestemmelser idansk ret påvirkes af forslagene.AnvendelsesområdeIfølge lovens kapitel 5-8 finder den kun anvendelse på betalingstjenester,der udbydes her i landet, hvis både betalerens og betalingsmodtagerensudbyder er etableret her i landet, i et andet land inden for EU eller i etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, oghvis tjenesten ydes i euro eller i en anden medlemsstats valuta, når denneer en anden end euro.Loven finder ikke anvendelse på betalingstransaktioner fra betaleren tilbetalingsmodtageren gennem en handelsagent, som har fuldmagt fra beta-leren eller betalingsmodtageren, på udbydere af tekniske tjenester, derunderstøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunktkommer i besiddelse af de midler, som skal overføres. Endvidere finderlovenikke anvendelse på tjenester, som vedrører udbetaling af kontanter ikontantautomater på vegne af en eller flere kortudstedere.BetalingsinstitutterIfølge § 22 skal betalingsinstituttet sikre brugermidler, når betalingstrans-aktionen ikke er gennemført ved afslutningen af den arbejdsdag, der føl-ger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, hvis betalingsinstituttet udover betalingstjenester udøver andre forretningsaktiviteter end accessori-ske tjenester til betalingstjenester eller drift af betalingssystem. Der eranvist tre alternative måder, hvorpå midlerne kan sikres mod betalings-instituttets insolvens.Sikringskravet finder ikke anvendelse i forhold tilden enkelte bruger, hvis de samlede midler ikke overstiger 600 euro.Ifølge § 88, stk. 1, nr. 1 skal Finanstilsynet oprette et register over virk-somheder, der har fået tilladelse som betalingsinstitut her i landet og disseinstitutters agenter og filialer inden for EU/EØS.

Tilladelse til at være udbyder med begrænset tilladelseDanmark regulerer små udbydere af begrænsede netværk. Ifølge § 38, nr.1 kan en begrænset tilladelse til udbud af betalingstjenester omfatte beta-lingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelsetil brug for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser. Ifølge § 38, nr. 2kan en begrænset tilladelse også omfatte visse betalingstjenester, hvisgennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12måneder for virksomheden ikke overstiger 3 mio. euro pr. måned.HæftelseIfølge lovener hovedreglen, at betalers udbyder hæfter fuldt ud i forholdtil betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner oguberettiget anvendelse. En af undtagelserne fra hovedreglen er, hvis fxden til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning(fx pinkode) er blevet anvendt, hvor betaler i dette tilfælde hæfter ifølgedansk ret for 1.100 kr. Endvidere kan betaleren komme til at hæfte medop til 8.000 kr., hvis fx betaleren har undladt at underrette betalers udby-der snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsinstrumenteter bortkommet.Betalingstjenesteudbyderen hæfter som udgangspunkt vedmisbrug, men er der brugt pinkode, kan betaleren komme til at betale.Interbankgebyrer og tillægsgebyrerInterbankgebyrer er delvist reguleret i dansk lovgivning i lovens §§ 79 og80. Overordnet set finder lovens§ 79 anvendelse for alle gebyrer forbun-det med gennemførelsen af en betalingstransaktion. Bestemmelsen sikrer,at en udbyder ikke opnår urimelige priser og avancer gennem fastsættelseaf gebyrer.Fordankortet gælder den såkaldte abonnementsmodel, hvor forretninger-ne betaler et årligt abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved drif-ten af systemet. Reguleringen sikrer, at forretningernes betaling maksi-malt dækker de omkostninger, der er forbundet med dankortsystemet.Regler for tillægsgebyrer eller overvæltning af gebyrer er dels reguleret ilovens § 80, dels i bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsin-strumenter i den fysiske handel. Det er tilladt forretninger at overvæltegebyrer på alle betalingskort i den ikke-fysiske handel (fx internethan-del), mens forretninger kun må overvælte gebyrer i den fysiske handel,når der benyttes et kreditkort. Når der benyttes debetkort i den fysiskehandel, er der således forbud mod overvæltning af gebyrer.7. HøringDirektivforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finan-sielle sektor og EU Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og for-brugerspørgsmål.Af hensyn til overskueligheden er beskrivelsen af hø-ringssvarene vedrørende forslaget opdelt efter interessent, idet hørings-svarene indeholder forskellige problemstillinger. Først behandles direkti-vet og derefter forordningen.

DirektivetFinansrådetFinansrådet støtter en reduktion i antallet af undtagelser fra direktivet,men finder regulering af transaktioner, hvor den ene udbyder er placeretudenfor EU/EEA, samt af betalinger i øvrige valuter, problematiske, idetreglerne kan være svære at efterleve i praksis.Finansrådet finder det entydigt positivt, at tjenester udbudt af 3. PBU de-fineres som betalingstjenester i forslagets bilag 1. Dog fremhæves, at detbør gøres klart, at sådanne udbydere også er underlagt forslagets generel-le bestemmelser om sikkerhed og forretningsvilkår, således at der gældersamme krav til sikkerhed og databeskyttelse mv. som for øvrige udbydereaf betalingstjenester.Finansrådets bekymring i relation til 3. PBU er, at det ifølge Finansrådetsforståelse af artikel 58, stk. 2, bliver tilladt for brugerne at overlade derespersonlige NemID login-detaljer til en 3. part.Finansrådet påpeger, at hvisen 3. part logger på webbanken, får vedkommende udover den specifikkeservice også fuld adgang til webbanken. Endvidere påpeges, at risicieneved overdragelse af NemID log-in detaljer til 3. part i Danmark er størreend i resten af EU, idet log-in til bankernes webbanker sker via NemID,der også giver adgang til en lang række offentlige services.Finansrådet finder, at forslaget ikke forholder sig klart til, om den konto-førende betalingstjenesteudbyder (herefter: pengeinstitutterne) kan insi-stere på at indgå aftale med en 3. PBU om ansvarsfordeling, tekniske ogkommercielle vilkår, eller om de har ubetinget adgang til betalerens kon-to.Finansrådet foreslår, at det overvejes, om den eksisterende regel i direkti-vet, der omhandler tidsfristen på 13 måneder for at gøre indsigelse moduautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner, skal forkortes.Finansrådet finder nedsættelsen af betalers maksimale hæftelse ved uau-toriserede betalingstransaktioner fra 150 euro til 50 euro uhensigtsmæs-sig, fordi det kan påvirke incitamentet til en passende adfærd.Finansrådet påpeger vedrørende retten til en refundering ved direkte debi-teringer ændres til en ubetinget ret til tilbagebetaling, med mindre ”tjene-sterne allerede er blevet modtaget eller varerne allerede er blevet for-brugt”, at der p.t. foregår overvejelser om netop sådan en betalingsløsningpå europæisk plan, hvorfor der udestår en praktisk fortolkning af dette.De finder, at artikel 80 om ansvarsfordeling ved mangelfuld gennemfø-relse af en betalingstransaktion, er både kompleks og svært forståelig.

Finansrådet finder, at tidsfristenpå 15 dage for besvarelse af klager er forkort, idet udredningen af sådanne klager er indviklet.Finansrådet støtter forslaget om forbud mod overvæltning, hvorved derindføres fælles regler for overvæltning af gebyrer på brugeren.ForbrugerrådetForbrugerrådet mener, at der i definitionen af 3. BPU bør tages højde for,at disse skal kunne udbyde andet end iværksættelse af betalingstransakti-oner, eksempelvis kortbetalinger eller direkte debitering.Forbrugerrådet støtter hensynet om at fremme konkurrence og innovationgennem en mere åben betalingsinfrastruktur. Forbrugerrådet finder, at derer behov for at få afdækket, om forslaget til artikel 29 vedrørende adgangtil betalingssystemer i tilstrækkelig grad gør dette muligt.Forbrugerrådet finder, at forbrugerens retssikkerhed skal styrkes,og at derskal sikres efterlevelse af artikel 47, som omhandler ændringer i de ram-meaftaler, udbyderne skal indgå med forbrugerne om, herunder fastsæt-telse af civilretlige sanktioner.Forbrugerådet finder, at den kontoførende udbyder bør behandle beta-lingsordrer fra 3. PBU på samme måde som såvel betalingsordrer frasamarbejdende udbydere (eksempelvis Nets), som betalingsordrer fra be-taleren selv, dvs. en regel om ikke-diskriminering.Forbrugerrådet mener, at der er et behov for en præcisering af formule-ringerne i forslaget til artikel 64(2) om bevis for autentifikation og gen-nemførsel af betalingstransaktioner.Forbrugerrådet finder, at der ikke bør ske en udvidelse af forbrugerenshæftelse i forhold til de gældende danske hæftelsesregler. Det er Forbru-gerrådets opfattelse, at de gældende danske hæftelsesregler fungerer godtog giver en rimelig balance mellem betalers og betalingstjenesteudbydersansvar for uautoriserede betalinger.Forbrugerrådet finder endvidere, at forbud mod overvæltning af gebyr vilfremme brugen af dyre betalingskort på bekostning af billige kort someksempelvis dankortet. Medlemsstaterne bør derfor ifølge Forbrugerrådetfortsat have mulighed for at fremme en hensigtsmæssig udvikling på be-talingskortmarkederne gennem gebyrregulering.Forbrugerrådet og Dansk Erhverv har i et fælles høringssvar opfordret til,at muligheden for at opkræve gebyr fra betalere, der vælger at betale medineffektive betalingskort, opretholdes.Forbrugerrådet finder, at tidspunktet for modtagelsen af betalingsordrenikke bør kunne regnes for senere end tidspunktet for debiteringen af belø-

bet på betalers betalingskonto. En sådan bestemmelse er nødvendig for athindre store indløsningsvirksomheder i misbrug afderes markedsposition(betinger sig ret til at ”holde på pengene”) og dermed reelt omgå kravetom én dags gennemførelsestid og dermed fordyre betalingsinfrastruktu-ren.NetsNets støtter ændringerne på anvendelsesområdet og sløjfning af en rækkeeksisterende undtagelser for direktivets anvendelsesområde.Nets er grundlæggende skeptisk over for reguleringen af de såkaldte 3.PBU’er og deres adgang til netbank, konti og følsomme oplysninger.Denne adgang kan ifølge Nets kompromittere systemernes sikkerhed så-vel som brugernes følsomme oplysninger.Nets udbyder NemID og finder, at 3. PBU’ers adgang til en betalers net-bank bør ske under overholdelse af de sikkerhedskrav og procedurer, somgælder for log-on løsningen (i DK ved brug af 3.PBUs egen NemID) forikke at bringesikkerheden i log-on løsningen generelt i fare.Nets pointe-rer, at NemID benyttes til flere forskellige formål, hvorfor det ikke blot ersikkerhed i forhold til én isoleret konto, der risikerer at blive kompromit-teret. Ifølge Nets må en 3. PBU nødvendigvis forpligtes til at informerebrugeren om de risici, der er forbundet hermed, samt indhente betalerssamtykke, som skal være specifikt og givet på et informeret grundlag omomfanget af, hvad 3. PBU får adgang til.Det bør præciseres, at brugerens samtykke skal gives til pengeinstituttet,som skal videregive oplysninger og tillade betalingstransaktionen.Nets støtter kravet om stærk kundeautentifikation. Det bør efter Nets an-befaling sikres, at det høje sikkerhedsniveau i NemID kan bevares ogsåved anvendelse af en 3. PBU.Nets gør opmærksom på vigtigheden af, atdet er muligt for pengeinstitutterne at skelne de transaktioner, der er fore-taget ved brug af 3. PBU, fra transaktioner, der er foretaget af betalerselv, samt identificere hvilken 3. PBU der har medvirket.Nets gør opmærksom på, at det ikke fremgår af artikel 57 (2), til hvembetaler skal give samtykke. Nets’ holdning er, at den tilladelse til hæv-ning på kontoen, som betaler skal give, bør gives til pengeinstituttet ogikke til 3. PBU.De personlige sikkerhedsforanstaltninger, som omtales i artikel 58 (2) (a),skal ses i sammenhæng med de individuelle tekniske løsninger, som 3.PBU benytter. De sikkerhedsforanstaltninger, som pengeinstituttet træf-fer, er personlige i forhold til den tekniske løsning, der benyttes for at til-gå kontoen. Disse kan derfor ikke videregives til andre (ej til 3. PBU).

Nets ønsker at gøre opmærksom på, at betydningen af sidste punkt i arti-kel 87 (1) er uklar. Hvis det forstås sådan, at den autentifikation, som be-taler afgiver overfor pengeinstituttet ved brug af sine personlige bruger-identifikationsoplysninger, må videregives til 3. PBU, er det i strid medkravet i forslaget om, at 3. PBU selv skal autentificeres (og i øvrigt medde sikkerhedsprincipper, som gælder for NemID).Nets anfører tillige, at hvis det skal forstås derhen, at 3. PBU skal kunnebenytte samme log-on løsning (dog med individuel autentifikation), stillerdette krav til udformning af de konkrete services udbudt af 3. PBU.Nets har noteret sig, at der i artikel 87 (2) stilles krav om, at 3. PBU skalautentificeres i det IT-system, der stilles til rådighed af pengeinstituttet.Dette er ifølge Nets et generelt og helt nødvendigt sikkerhedskrav.Nets støtter forslaget om forbud mod overvæltning, men anfører, at detikke synes velbegrundet, at firmakort samt betalingskort baseret på tre-partssystemer er undtaget forbuddet mod overvæltning. Det kan ifølgeNets medføre en utilsigtet forvirring blandt forbrugere og forretninger påforretningsstedet.MasterCardMasterCard finder ligeledes, at forbuddet mod overvæltning bør gælde al-le betalingskort, dvs. også firmakort og kort baseret på tre-partssystemer.American ExpressHvad angår overvæltning af gebyrer, opfordrer American Express til, atdet forbydes forretninger at opkræve gebyrer ved samtlige typer af beta-lingskort, da det nuværende forslag ifølge American Express vil straffe dekunder, der benytter kort udstedt af trepartssystemer så som AmericanExpress.American Express anfører endvidere, forslagets artikel 28 angående ad-gang til betalingssystemer bør bevare undtagelsen vedrørende trepartssy-stemer. Hvis der bliver krav om fuld adgang til betalingskortnetværk somAmerican Express, vil det ifølge selskabet bl.a.skade forretningsmodellenmed samarbejdspartnerne og American Express’ konkurrencedygtighed.Derfor opfordrer American Express til at undtagelsesbestemmelsen ved-rørende trepartsselskaber bibeholdes.Danmarks NationalbankDanmarks Nationalbank anser overordnet forslaget for hensigtsmæssigt.Nationalbanken finder bl.a. forslaget om forbud mod overvæltning hen-sigtsmæssigt og tilføjer, at forslaget skal ses i sammenhæng med forord-ningen, der indfører loft over interbankgebyrer.Nationalbanken oplyser, at Betalingsrådet har iværksat tekniske analyseraf de bestemmelser, der regulerer 3. PBU, og af forordningens betydning

Dansk ErhvervDansk Erhverv bakker op om forslagets overordnedeformål, der kan sikreinnovative, effektive og sikre betalinger på tværs af EU.Dansk Erhverv foreslår en afklaring af, hvorvidt ændringerne i anvendel-sesområdets definitionom undtagelse af begrænsede netværk vil have be-tydning for eksisterende begrænsede netværk,hvor betalingskort fortsatkun kan anvendes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forret-ningeller forretningskæde.Dansk Erhverv finderikke, at den foreslåede definition af begrænset net-værk vil have betydning for eksempelvis butikskort eller benzinstationersegne betalingskort, da disse fortsat vil omfattes af definitionen.Dansk Erhverv støtter, at 3. PBU med forslaget omfattes af direktivet, dadet øger konkurrencen på betalingsmarkedet ogsamtidig sikrer et højtsikkerhedsniveau ved benyttelse af disse tjenester.Dansk Erhverv støtter ligeledes forslaget om 3. PBU´s mulighed for at-kunneiværksætte betalinger. Forslagetsregler om betingelser for 3.PBU’ers adgang til betalers kontooplysninger er afgørende for, atinnova-tive udbydere kan tilbyde billigere og mere effektive tjenester og derve-dudnytte potentialet ny teknologi for internet- og mobilbetalinger.Hvad angår forbuddet mod overvæltning,finder Dansk Erhverv, at konse-kvensen kan blive et mindre gennemsigtigt og dyrere dansk betalings-kortmarked end det nuværende, da flere forbrugere vil skifte til betalingmed kreditkort tilknyttet diverse bonusordninger og lignende, hvis mulig-heden for at synliggøre omkostningen ved at benytte de dyrere kreditkortfor forbrugeren bortfalder. Danske Erhverv foreslår en åben indfasnings-periode, der er betinget af nationale undersøgelser, der skal sikre, at et til-fredsstillende pris- og konkurrenceniveau er opnået, inden de danske reg-ler for opkrævning af gebyrer fra betaler ophæves.Forbrugerrådet og Dansk Erhverv har i et fælles høringssvar opfordret til,at muligheden for at opkræve gebyr fra betalere, der vælger at betale medineffektive betalingskort, opretholdes.HåndværksrådetHåndværksrådet påpeger, at det vigtigt, at forretningerne ikke belastesomkostningsmæssigt af, at et forbud mod overvæltning indføres, før kon-kurrencen på markedet for indløsning af betalingskort reelt fungerer.DI

DI støtter forslagenes overordnede formål om at videreudvikle det indremarked for elektroniske betalinger med henblik på at fremme konkurren-ce, effektivitet og innovation.DI finder, at der er flere mulige tolkninger af artikel 3 (k) om begrænsetnetværk. Ifølge Dansk Industri, skal man for at være et begrænset net-værk enten kunne bruge det udstedte kort i et: “begrænset netværk af tje-nesteudbydere”, eller til ”begrænset anvendelse til brug for erhvervelse afvarer eller tjenesteydelser”. Ændringen består dermed, som DI læser det,primært i sætningen: “specifikkeinstrumenter, der er udformet med hen-blik på at opfylde præcise formål, og som kun kan anvendes i begrænsetomfang”.Deter DI’s tolkning, at ordlyden af artikel 3 (k) ikke udelukke-reksempelvis benzinkortselskaberne, som også nævnes i præambel 12som et eksempel på et begrænset netværk.DI finder, at det er afgørende atfå afklaret artikel 3 (k)’s rækkevidde i den videre forhandling af direkti-vet.DIstøtterikke forslaget om at forbyde at overvælte gebyret for transaktio-ner med kredit- og debetkort over på betalerne. Det vil pålægge virksom-hederne ekstra omkostninger og vil ikke skabe øget gennemsigtighed.Dansk Rejsebureau ForeningDansk Rejsebureau Forening finder, at forbuddet mod overvæltning vilskabe uigennemsigtighed for forbrugeren, og at det er uhensigtsmæssigt,at tillægsgebyrer forbydes for alle forbrugerkort, da kreditkort er langtdyrere at modtage for forretningen end debetkort.Finans og LeasingFinans og Leasing støtter forslagets udvidelse af anvendelsesområdet.Finans og Leasing finder det vanskeligt at overskue den præcise rækkevi-de af 3. PBU´s adgang til betalingssystemerne, herunder bl.a. om adgan-gen skal være gratis, hvilket i givet fald ikke forekommer rimeligt. Finansog Leasing er betænkelige ved de sikkerhedsmæssige aspekteraf, at 3.PBU får udleveret betalerens adgangskode.Finans og Leasing mener, at man med forslaget til den reducerede hæftel-se på 50 euro risikerer, at der ikke udvises tilstrækkelig agtpågivenhed afbetalerne. Finans og Leasing mener derfor, at man skal søge et resultat,hvor de mere afbalancerede danske hæftelsesregler kan opretholdes.Finans og Leasings finder, at der bør sikres en ensartet fortolkning af fri-sten for forbrugerens reaktion i tilfælde af uautoriserede træk på kontoen.Finans og Leasing finder, at pligten til at modtage kontanter bør fjernesfra den nationale lovgivning, når forslaget implementeres.

Finans og Leasing finder, at de tidligere regler for overvæltning har skabten uacceptabel situation særligt for virksomheder, som alene udbyderkreditkort og ikke dankort på det danske marked. Finans og Leasing støt-ter derfor forslaget om forbud mod overvæltning på alle betalingskort.AkademikerneAkademikerne bakker op om Kommissionens forslag om at gøre det let-tere og mere sikkert at bruge 3. PBU. Desuden ser Akademikerne frem tilen bedre beskyttelse af forbrugerne mod svig og misbrug.Sund & Bælt Holding A/SDet er Sund & Bælts vurdering, at Kommissionen med indførelsen af 3.PBU har ønsket at harmonisere bl.a. den tjeneste, som BroBizz A/S ud-byder, og at der med ændringen derfor sikres en ensartet behandling oglige vilkår for alle udstedere i EU.

ForordningenNationalbankenNationalbanken finder forslaget hensigtsmæssigt og tilføjer, at forslagetskal ses i sammenhæng med bestemmelsen i direktivforslaget, der forby-der forretningerne at overvælte gebyret.NetsNets er overordnet forstående over for Europa-Kommissionens hensigtom at skabe et bedre integreret europæisk marked for kortbetalinger, her-under at nedbringe interbankgebyrer. Nets er dog bekymret for, at flere afforordningens bestemmelser kan få betydelige negative konsekvenser fordankortet og opfordrer til hurtigst muligt at skabe klarhed over, præcishvordan dankortet vil blive påvirket af Kommissionens forslag. Nets på-peger, at en række af de fornødne tekniske ændringer, som lovforslagetpåkræver, ikke vil kunne træde i kraft uden en implementeringsfase,fxtekniske ændringer i dankort-systemet. Nets finder, at der bør indføres engenerel undtagelsesbestemmelse for dankortet (nationale debetkort) ellerdelvise undtagelsesbestemmelser i forordningens artikel 6, 7 og 8.MasterCardMasterCardsfinder, at forslagetlægger op til en uhensigtsmæssig regule-ring af interbankgebyrer og vil medføre en række negative konsekvenserfor udviklingen på betalingsmarkedet i EU og Danmark, herunder øgedeomkostninger til forbrugere og små forretninger.American ExpressAmerican Express anfører en række bekymringer omkring regulering afinterbankgebyrer og overvæltning af gebyrer. Mindre, ikke-bankbaseredekortnetværk, så som American Express, bør ikke være omfattet af regule-ringen, når der benyttes licenssamarbejdspartnere, men tværtimod bibe-holde den kommercielle fleksibilitet, for at kunne konkurrere med de

etablerede kortnetværk så som Visa og MasterCard. American Expressopfordrer derfor til, at trepartssystemer med licenser ikke omfattes afprisloftet i forordningen om interbankgebyrer.Dansk ErhvervDansk Erhverv støtter forslagenes overordnede formål, men visse dele afforslagene vil ifølge Dansk Erhverv få negativ effekt på det danske beta-lingsmarked. Dansk Erhverv finder, at forslagene ikke må få negativ be-tydning for omkostningerneved driften af dankortet, således at omkost-ningseffektive betalinger i Danmark fortsat sikres, og det tilføjes, at derfortsat forestår et arbejde med at kortlægge forslagenes betydning fordankortet. Dansk Erhverv finder, at dankortsystemet bør undtages fra for-ordningen, da forslagene er møntet på de ineffektive konkurrencehæm-mende betalingskort på det europæiske marked.I et fælles høringssvar fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet påpeges, aten stillingtagen til forordningsforslaget om interbankgebyrer artikel 6-8kræver en nærmere afdækning af konsekvenserne for dankortsystemet,samt i hvilket omfang de foreslåede regler kan forventes at skærpe pris-konkurrencen på indløsning af øvrige betalingskort i Danmark.FinansrådetMens Finansrådet overordnet støtter en større harmonisering og øgettransparens i relation til interbankgebyrer, men finder den foreslåede re-gulering problematisk. Finansrådet påpeger, at en begrænsning af inter-bankgebyret ikke nødvendigvis kommer forbrugerne til gode og mener, atder er behov for at analysere forslagets konsekvenser for det nyligt indgå-ede dankort-forlig samt for Nets’ rolle som processor for dankortet nær-mere.Dansk Rejsebureau ForeningDRF finder det overordnet positivt, at der indføres grænser for interbank-gebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort.DIDI støtter, at der sættes loft over de såkaldte interbankgebyrer i forvent-ning om, at det vil være med til at fremme et betalingsmarked på EU-niveau gennem øget konkurrence og gennemsigtighed og færre omkost-ninger for brugerne.DSBDSB finder ikke, at forbuddet mod overvæltning er hensigtsmæssigt. Der-imod anføres det, at en fastholdelse af muligheden for at overvælte geby-rer vil påvirke udviklingen på markedet i en positiv retning.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

9. Regeringens foreløbige generelle holdningFra regeringens side hilses forslagene fra Kommissionen velkommen.Devurderes at kunne bidrage til øget konkurrence og nemmere adgang fornye aktører på betalingsmarkedet i Danmark.Regeringen ser positivt på,at forslaget kan være med til at forbedre det indre markeds funktion samtbidrage til realiseringen af et velfungerende digitalt indre marked.Forslaget kan have visse konsekvenser for den nuværende dankortmodel.Dog er det vurderingen, at forslagene samlet set ikke forhindrer, at dan-kortet fortsat kan udvikles og udbydes.Nationalbankens Betalingsråd har undersøgt de potentielle konsekvenserfor dankortet, og forventes at fremlægge en række anbefalinger i den for-bindelse. Regeringen vil hurtigst muligt vurdere disse undersøgelser oganbefalinger nærmere med henblik på at afklare forordningens konse-kvenser for dankortets opbygning samt arbejdefor at sikre, at forslageneikke forhindrer, at dankortet fortsat kan udvikles og udbydes af pengein-stitutterne.DirektivforslagetFor så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, lægger regeringenafgørende vægt på, at der skal være valgfrihed for medlemsstaterne mel-lem administrative og strafferetlige sanktioner i bådedirektivet og forord-ningen.Regeringen vil arbejde for en fleksibel hæftelsesregel, idet denforeslåedeer for ufleksibel.Regeringen lægger vægt på, at tillades 3. PBU aktiviteter, skal de under-lægges de samme sikkerhedskrav som de øvrige betalingstjenesteudbyde-re, eksempelvis fit & proper krav, kapitalkrav og høj IT-sikkerhed. Beta-lingssystemerne skal fortsat være sikre, og betalernes oplysninger sikredemod misbrug.Regeringen vil desuden arbejde for, at der kommer en regulering af vissevirtuelle valutaerpå EU-plan, hvis muligt iforslaget.ForordningenRegeringen støtter, at der indføres et fælles regelsæt omkring interbank-gebyrerne, og at de konkrete niveauer på 0,20 % af transaktionsværdienfor debetkort og 0,30 % for kreditkort følger den hidtidige praksis forKommissionens konkurrencesager. Forudsat at indløserne fører denne be-sparelse videre til forretningerne, vil det betyde en væsentlig reduktion afforretningernes omkostninger ved at modtage betalingskort, som kankomme forbrugerne til gode i form af billigere og mere effektive beta-lingsmuligheder og på grund af konkurrencen mellem butikker sandsyn-ligvis også lavere priser.

Regeringen finder det vigtigt, at forbrugerne tilskyndes til at benytte debilligste og mest effektive betalingsmidler. Med den kommende regule-ring af interbankgebyrer og det reviderede betalingsdirektiv vil overvælt-ning forbydes på de betalingskort, der bliver billigst for såvel forretnin-gerne som forbrugerne. For at prisen for at modtage internationale beta-lingskort falder ned til et niveau, som kan berettige et forbud mod over-væltning, kræver det, at konkurrencen på markedet for indløsning af beta-lingskort i Danmark skærpes. Dette kan opnås i kraft af forordningens øv-rige forretningsbestemmelser, der kan bidrage til en øget konkurrence påmarkedet for betalinger.10. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserDirektivforslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalings-tjenesteloven samt bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsin-strumenter i den fysiske handel. Forslaget medfører desuden en rækkenye tilsynsopgaver for eksempel med at give tilladelse som betalingsinsti-tut, føre tilsyn med flere transaktioner, modtage indberetning af årlige IT-risikoindberetninger og behov for øgede IT-ressourcer osv., hvilket vur-deres ikke at kunne håndhæves inden for Finanstilsynets eksisterenderammer. Forslaget og forordningen vil derfor medføre et øget ressourcebe-hov for Finanstilsynet. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidragfra finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Fi-nanstilsynet.11. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekven-ser. Kommissionen har lavet en konsekvensanalyse, hvor man har set påde potentielle konsekvenser af ikke at have et integreret europæisk beta-lingsmarked.Man fremhæver bl.a. den nuværende inkonsistente anvendelse af de eksi-sterende regler pga. deres meget overordnede udformning og mange opti-oner, som fører til en fortsat markedsfragmentering og mangelfuld kon-kurrence, samt forskellige og inkonsistente gebyrer fra land til land, somskaber forvirring for forbrugerne, når de handler i et andet land eller pånettet.Forslagene vil efter Kommissionens mening lette standardiseringen, ska-be større retssikkerhed vedrørende interbankgebyrer, og man vil slippe afmed restriktive forretningsvilkår, som i dag skaber problemer på marke-det. Forslagene vil også begrænse interbankgebyrernes størrelse, i førsteomgang i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med kreditog debetkort, og to år efter ikrafttrædelsen også i forbindelse med inden-landske transaktioner, og en del af den besparelse, dette vil medføre, for-ventes at komme forbrugerne til gode.Reglerne vil ligeledes betyde, at gebyrer for brugen af betalingskort påtværs af EU vil blive harmoniseret, hvilket vil øge bekvemmeligheden

ved at betale med kort frem for kontanter, der er væsentlige dyrere forsamfundet. Endelig vil handlen på internettet blive mere gennemsigtig,idet forbrugerne vil have nemmere ved at sammenligne eksempelvis pri-ser på flybilletter, i modsætning til i dag hvor nogle flyselskaber opkræ-ver høje betalingsgebyrer, mens andre ikke gør.12. Administrative konsekvenser for erhvervslivetUdbydere af kontantautomater, som ikke i forvejen har tilladelse som be-talingstjenesteudbyder, vil skulle have en tilladelse til at udbyde beta-lingstjenester. Det forventes ikke til at få betydning i Danmark, hvor kon-tantautomaterne hovedsagelig er ejet af landets pengeinstitutter, som allei forvejen har tilladelse at udbyde betalingstjenester.Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger forlandets pengeinstitutter. De administrative omkostninger skyldes for ek-sempel de nye krav om, at 3. PBU skal give sig til kende overfor penge-institutterne, når disse faciliterer adgang for betalingsmodtagere til beta-lingskonti. Pengeinstitutternes nuværende tekniske løsning er pt. ikkegearet til dette. Derfor forventes pengeinstitutterne at skulle investere i it-systemerne for at efterleve de nye krav.Endvidere pålægges alle betalingstjenesteudbydere øgede sikkerheds-mæssige krav i forslaget. Hertil kommer, at forslagets øgede krav til ind-beretning af risikovurderinger og rapportering af væsentlige hændelserpålægger betalingstjenesteudbyderne en administrativ byrde, da de skalindsende en årlig risikovurdering til en central myndighed, som videre-sendes til EBA og Finanstilsynet, samt meddele EBA og Finanstilsynetom væsentlige sikkerhedshændelser inden for en frist på 24 timer. Sel-skabernes outsourcing-leverandører bliver også påvirket af forslaget, idetde skal kunne reagere tilstrækkeligt tidligt til, at betalingsvirksomhedernekan overholde EBAs krav.Betalingstjenesteudbyderne motiveres til at benytte stærk kundeautentifi-kation ved fjernhandel.Hvis ikke denne benyttes, hæfter betalingstjene-steudbyderen, medmindre betaleren har handlet svigagtigt.Der er i dag i Danmark mange betalingsløsninger, hvor stærk kundeau-tentifikation ikke benyttes ved fjernhandel. Udbyderne af disse vil skulleinvestere i deres betalingssystemer for at efterleve de nye krav, hvis de vilundgå at hæfte som udgangspunkt.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.