ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 160: Talepapir der skal anvendes til forelæggelse af rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2014 i Folketingets Europaudvalg, fra erhvervs- og vækstministeren

Skriftlig forelæggelse for Folketingets Erhvervs-, Vækst-,Eksportudvalg forud for møde i Folketingets Europaud-valg den 7. februar 2014 vedrørende rådsmøde (konkur-renceevne) den 20. februar 2014.[Det talte ord gælder][Indledning]

Jeg vil i dag forelægge sager på dagsordenen for det kommen-de rådsmøde for konkurrenceevne den 20. februar 2014.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men det forven-tes at Rådet og Europa-Parlamentet vil nå til enighed om for-slaget inden valget til Europa-Parlamentet i maj.

Jeg vil nævne, at det litauiske formandskab, på baggrund af etønske fra et flertal af medlemslandene samt Europa-

Parlamentet, har foreslået at ændre instrumentet fra en forord-ning til et direktiv. Dette er ikke endeligt vedtaget.

omkostningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd.Dette skal blandt andet ske gennem:Øget tilgængelig viden om den eksisterende infrastruktur.Bedre koordination af anlægsarbejde mellem de relevanteaktører.Deling af eksisterende passiv infrastruktur - fx somkabelkasser og kloakrør.Forenkling af tilladelsesprocedurer i forhold til etablering afinfrastruktur.Krav om at bygninger forberedes til højhastighedsbredbånd.Etablering af et nationalt konfliktløsningsorgan.

Regeringen har med sit udspil ”Bedre bredbånd ogmobildækning i hele Danmark” foreslået initiativer, som påflere måder er i tråd med Kommissionens forslag.

Regeringen har som målsætning, at alle husstande ogvirksomheder skal have adgang til bredbåndsforbindelser påmindst 100 megabit download pr. sekund og 30 megabitupload pr. sekund i 2020. Målsætningen skal bidrage til envelfungerende digital infrastruktur, uanset hvor man bor.

En stor del af de samlede omkostninger forbundet medudrulning af højhastighedsbredbånd kan tilskrives udgifterne i

Det er vigtigt at få nedbragt omkostningerne forbundet medbredbåndsudrulning. Det vil fremme investeringslysten ogdermedincitamentettiludbygningaf

omkostningerne ved udbredelsen af højhastighedsforbindelsermed 20-30 procent og dermed give erhvervslivet i EUbesparelser på mellem 300 og 450 milliarder kroner.

Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget ogstøtter generelt initiativer, der har til formål at reducereomkostningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd. Derer et stort potentiale for besparelser på dette område, og derkan høstes flere fordele via hurtigere udrulning og mindrebesvær.

Øget adgang til bredbånd vil have positiv effekt på Europaskonkurrenceevne og dermed medvirke til øget vækst,investering og samhandel på tværs af Europas grænser. Dettevil også have afsmittende effekt på konkurrenceevnen ogvæksten i Danmark.

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af de danskeinteressenter, da forslaget medvirker til at skabe bedre fysiskeog økonomiske betingelser for bredbåndsudrulningen i heleDanmark.

Enkelte interessenter har udtrykt bekymring for så vidt angårde dele af forslaget, der omhandler adgang til eksisterendefysiskinfrastrukturmedhenblikpåinstallationaf

Regeringen er opmærksom på dette, men finder, at forslagetindeholderenrimeligbalance,derbetyder,atde

samfundsmæssige gevinster ved øget adgang til bredbånd godtkan realiseres, uden at der er grund til bekymring forkonkurrencen.

Forslaget indeholder bestemmelser om, at det skal være muligtat få adgang til eksisterende passiv infrastruktur - som fxkabelkasser eller kloakrør. Det skal sikre, at eksisterendeinfrastruktur udnyttes mere effektivt, og at omkostningerne tiludrulning af højhastighedsbredbånd generelt sænkes. Det vilfremme adgangen til bredbånd.

Infrastrukturejere kan fastsætte rimelige vilkår og priser foradgangen til infrastrukturen. Har ejeren af infrastrukturen selvplaner om at anvende den ledige kapacitet, kan anmodningenom adgang afvises. Det er værd at bemærke, at forslaget ikke

åbner op for, at selskaber skal give adgang til den aktive del afnettet og de tjenester, som selskabet selv udbyder.

Forslaget indeholder også pligt til at forberede til installation afhøjhastighedsbredbåndiforbindelse mednybyggeri og

Det er noget, flere lande har udtrykt bekymring for, idet definder, at forslaget er meget vidtrækkende. Det har også væretdrøftet, om det er proportionalt og respekterer den privateejendomsret. Enkelte lande har fremsat ønske om, at depågældende bestemmelser i forslaget udgår.

I Danmark vurderes det, at byggeri allerede i dag forberedes tilinstallation af bredbånd i overensstemmelse med de krav, derfølger af forslaget, uden at der er lovkrav herom. Regeringen er iden forbindelse af den opfattelse, at der ikke bør indføresoverflødige regler eller føres tilsyn med sådanne regler, når detikke synes nødvendigt i en dansk kontekst.

Regeringen kan overordnet støtte forslaget, enten i form af enforordning eller et direktiv. I forbindelse med forhandlingerneser regeringen dog gerne, at forslaget justeres, bl.a. så der ikkeindføres unødvendige regler.

Regeringen lægger derfor vægt på, at tiltag i forbindelse mednybyggeri og større renoveringsarbejder udgår af forslaget. Hvisdette ikke viser sig muligt vil regeringen lægge vægt på, at de

pågældende bestemmelser formuleres således, at efterlevelse iDanmark kan anses for opfyldt, uden at der skal skelovændringer eller indføres nye krav. Ligeledes vil regeringenlægge vægt på, at det tydeligt fremgår, at tiltag respekterer denprivate ejendomsret.

Regeringen vil arbejde for, at initiativer til forbedring afudrulning af højhastighedsbredbånd ikke utilsigtet begrænserellerødelæggerkommendeellereksisterende

konkurrencemarkeder, ligesom der skal sikres en rimeligbalance mellem tredjeparts adgang til passiv infrastrukturoverfor almenvellets interesser.

konfliktløsningsorgan. Det støttes ligeledes, at der nationaltgives mulighed for at fastholde fx tilsynsopgaver ogprocedurer for konfliktløsning hos de myndigheder, derallerede i dag har kompetencen og beføjelserne hertil.Regeringen mener, at det er vigtigt med denne fleksibilitet iforbindelse med udpegning af et organ til afgørelse af tvister.

Regeringen arbejder desuden for, at forslaget gennemføres viaomkostningseffektive løsninger. Det handler bl.a. om at sikre,at vi genbruger eksisterende digitale systemer på tværs af detoffentlige.

Den næste sag, jeg vil nævne er industriens konkurrenceevne.Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 enindustripolitisk pakke, der er på rådsmødedagsordenen tilpræsentation fra Kommissionen og politisk drøftelse.

Pakken består af to meddelelser; en generel meddelelse omeuropæiskindustripolitik,”Foreneuropæiskindustriel

renæssance”, og en specifik meddelelse om det indre marked forindustriprodukter, ”En vision for et indre marked forindustriprodukter”.

I meddelelsen om en europæisk industriel renæssance gørKommissionen rede for industrisektorens betydning for EU’svækst og konkurrenceevne og sætter et mål om at øgeindustriens andel af EU’s samlede BNP fra 15,1 % til op til 20 %i 2020. For at nå dette mål vil Kommissionen styrkekoordineringen mellem industripolitikken og EU’s øvrigepolitikområder.

I meddelelsen udpeger Kommissionen flere områder af særligrelevans for industriens konkurrenceevne, blandt andet behovetfor et velfungerende indre marked og adgang til globalemarkeder, et stærkt erhvervsklima og gode muligheder forinvesteringer og innovation, samt nødvendigheden af at sikreadgang til basale produktionsinput, herunder energi, råmaterialerog kvalificeret arbejdskraft.

Regeringen hilser overordnet Kommissionens meddelelsevelkommen og anerkender, at europæisk industri spiller encentral rolle for vækst og beskæftigelse i EU og bakker derfor opom Kommissionens målsætning om at revitalisere deneuropæiske industri.

Regeringen finder dog, at der vil være begrænset nytte af atfokusere på en målsætning om, at industrien skal bidrage med 20% til BNP. Fokus bør i stedet være på at fremme værdiskabelse iindustriens samlede værdikæde til gavn for vækst ogkonkurrenceevne.

Regeringen vil arbejde for, at EU’s industripolitik sikrer bedrerammevilkårfordeneuropæiskeindustrigennemet

velfungerende indre marked, fokus på innovation og uddannelse,enklere regler og en ambitiøs handelspolitik med fokus på åbnemarkederogøgetfokuspåforbedretenergi-og

I meddelelsen om det indre marked for industriprodukter præ-senteres en række anbefalinger og initiativer til udvikling afEU’s lovgivningsmæssige ramme for det indre marked for indu-striprodukter. Dette inkluderer blandt andet en styrket håndhæ-velse af lovgivningen samt reduktion af de administrative byrderfor virksomhederne.

Regeringen bakker op om Kommissionens fokus på at styrke detindre marked for industriprodukter. Det er vigtigt, at der løbende

tages højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvik-ling, og at EU fokuserer på at skabe gode og konkurrencedygtigerammer for produktionen med henblik på at få skabt industriar-bejdspladser.

Regeringen støtter i den forbindelse øget brug af e-forvaltningsløsninger for erhvervslivet samt tiltag, der kan med-virke til at sikre en ensartet implementering, anvendelse oghåndhævelse af reglerne for det indre marked.

Regeringen lægger desuden vægt på indsatsen for at udvide deneksterne dimension af det indre marked for produkter. Dette gø-res fx gennem tilnærmelse af lovgivning, tekniske produktkraveller standarder på det indre marked med kravene uden for EU.

Som et underpunkt til drøftelsen om industripolitik har det græ-ske formandskab, efter anmodning fra en række medlemsstater,netop i denne uge også sat den klima- og energipolitiske 2030-pakke på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet.

2030-pakken er også på dagsordenen for energirådsmødet imarts, som klima-, energi-, og bygningsministeren forelæggerEuropaudvalget forud for dette rådsmøde.

Jeg vil derfor i dag ikke fokusere på 2030-pakkens indhold, dajeg i drøftelsen på konkurrenceevnerådsmødet primært vil foku-sere på industripolitikken, som er mit ressort.

Det er i øvrigt forventningen, at rammen for klima- og energipo-litikken frem mod 2030 såvel som industripolitikken vil være pådagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd i marts.

Den sidste sag, jeg vil nævne i dag, er det europæiske seme-ster, og herunder vækstundersøgelsen og den årlige integrati-onsrapport for det indre marked. Sagen er sat på dagsordenentil politisk drøftelse.

Drøftelsen er et led i det Europæiske Semester, hvor vækstun-dersøgelsen og relevante rapporter drøftes i en række rådsfor-mationer. Her kan jeg også henvise til økonomi- og indenrigs-ministerens tidligere forelæggelser for udvalget af den årligevækstundersøgelse og det europæiske semester.

Konkurrenceevnerådet ventes særligt at fokusere på de dele,som er relateret til et velfungerende indre marked for varer ogservices.

Bidraget fra Kommissionen til denne drøftelse er således sær-ligt integrationsrapporten for det indre marked. I rapportengennemgås status for integrationen af det indre marked ogKommissionen identificerer politiske prioriteter, der vil kunnebidrage til at indfri det indre markeds fulde vækstpotentiale.Eksempelvis peges på en forbedring af kvikskrankernes funk-tion samt en dybtgående screening af restriktioner på nationaltplan, der påvirker adgangen til lovregulerede erhverv.

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker og videreud-vikler det indre marked, og som har til hensigt at skabe beskæf-tigelse, vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Et stærkt ogvelfungerende indre marked er et af værktøjerne for at få væksttilbage i Europa.

Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at der er be-hov for et fortsat fokus på det indre marked og støtter den årli-ge udarbejdelse af integrationsrapporten. Regeringen støtterderudover, at der i rapporten fokuseres på områder med stortvækstpotentiale såsom service-, energi- og transportområdetsamt det digitale marked.