Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2014Indholdsfortegnelse4. Infrastrukturforslaget, KOM(2013) 147 ................................................ 25. Industriel konkurrencedygtighed: ........................................................ 13(a) En industriel renæssance i Europa, KOM(2014) 14........................... 13(b) En vision for et indre marked for industriprodukter, KOM(2014) 25.................................................................................................. 206. Europæisk semester 2014 – indre markeds- og industriaspekter......... 26(a) Årlig vækstundersøgelse 2014, KOM(2013) 800 .............................. 26(b) Rapport om integration i det indre marked, KOM(2013) 785 ........... 31

Kommissionen har den 26. marts 2013 fremlagt forslag til forordning, derskal sikre en reduktion af omkostningerne (fx graveomkostninger) iforbindelse med udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU.Reduktionen skal bl.a. ske gennem koordineret etablering og anvendelse afkommende og allerede eksisterende infrastruktur, der kan bruges til atudbrede højhastighedsbredbånd.Tiltagene i forslaget til forordning omhandler primært følgende femhovedområder:1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik pådeling, eventuelt gennem en central informationstjeneste2. Koordinering af anlægsarbejder3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer iforhold til etablering af infrastruktur gennem en centralinformationstjeneste4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skalforberedes til højhastighedsbredbånd5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan

På baggrund af et ønske fra et flertal af medlemslandene præsenterede

det litauiske formandskab den 19. december 2013 en justeret tekst til

forslag til direktiv. Det er ikke endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra

en forordning til et direktiv.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og

visse

statsfinansiellekonsekvenser.2.Baggrund

Med lanceringen af den digitale dagsorden for Europa under Europa 2020-strategien understregede Kommissionen et særligt behov for at reducereomkostningerne forbundet med udrulning af højhastighedsbredbånd i heleEU som forudsætning for at kunne etablere et velfungerende indre marked,herunder det digitale indre marked.På mødet i Det Europæiske Råd den 1.- 2. marts 2012 blev der opfordret tilat gøre en indsats på EU-niveau for at sikre en bedre bredbåndsdækning vedat nedbringe etableringsomkostningerne, og i Akten for Det Indre Marked IIblev området udpeget som et af de 12 nøgletiltag, der kan øge væksten,beskæftigelsen og tilliden til det indre marked.

På baggrund af et ønske fra et flertal af medlemslandene præsenterede

det litauiske formandskab den 19. december 2013 en justeret tekst til

forslag til direktiv. Det er ikke endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra

en forordning til et direktiv.

3.Formål og indhold

Forordningens overordnede sigte er at reducere omkostningerne vedudbredelsen af højhastighedsforbindelser på mindst 30 Mbit/s samt gøreudrulningen heraf så effektiv som mulig og dermed forbedre forholdenefor et velfungerende indre marked, herunder det digitale indre marked.Forudsætningen er, at det blandt andet kan ske ved at sænke barrierernefor markedsadgangen og ved at investere i området.Redskaberne til dette vil eksempelvis være at åbne yderligere op fordeling af eksisterende fysisk infrastruktur og øge koordinering afgravearbejder. Kommissionen vurderer, at de nye regler kan reducereomkostningerne ved udbredelsen af højhastighedsforbindelser med 20-30procent og dermed give erhvervslivet i EU besparelser på mellem 300 og450 mia. kr.Forslaget lægger op til, at der skabes mere åbenhed om eksisterendefysisk infrastruktur, også på tværs af sektorer. Dermed skal der forudenteleområdet også være mulighed for at anvende fysisk infrastruktur indenfor gas, el, varme, vand, spildevandshåndtering, kloakering og transport,inklusiv jernbanenet, vejnet, havne og lufthavne til at udbredehøjhastighedsforbindelser, hvor det måtte være relevant. Det kunne fxvære eksisterende kabelkanaler, rørledninger, mandehuller, gadeskabe,pæle, master, antenneanlæg, tårne og andre støttekonstruktioner.Anvendelsen skal ske på fair og rimelige vilkår og betingelser, også hvadangår pris.

Tiltagene i forordningen omhandler primært følgende fem hovedområder:1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblikpå deling, eventuelt gennem en central informationstjeneste.2. Koordinering af anlægsarbejder.3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer iforhold til etablering af infrastruktur gennem en centralinformationstjeneste.4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skalforberedes til højhastighedsbredbånd.5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan.Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik pådeling (artikel 3+4)Deling af fysisk infrastruktur (fx kabelkanaler, gadeskabe mv.) kanreducere anlægsudgifterne til etablering af højhastighedsforbindelser ogdermedøgeincitamentettilinvesteringeriøvrighøjhastighedsinfrastruktur. Deling forudsætter imidlertid, at der er entilgængelig viden om, hvor der allerede er eksisterende fysiskinfrastruktur. Forslaget lægger op til, at oplysninger om eksisterendefysisk infrastruktur ved anmodning skal udleveres til anden part, evt. viaen central informationstjeneste. Oplysninger om eksisterende fysiskinfrastruktur kan ifølge forslaget dog også overgå til rekvirent direkte frainfrastrukturejer på baggrund af skriftlig anmodning.Koordinering af anlægsarbejder (artikel 5)Ved etablering af højhastighedsforbindelser er anlægsarbejdet, fxopgravning af veje for at nedlægge fiberkabler, en meget stor udgiftspost.Udgifterne til etablering af højhastighedsforbindelser er forskellige i land-og byområder, men ifølge Kommissionen udgør anlægsarbejde i nogleområder op mod 80 procent af omkostningerne ved at etablerehøjhastighedsinternet.Forslaget lægger op til, at koordinering af anlægsarbejder forbedres,således at netoperatører får mulighed for at forhandle aftaler med andreleverandører af infrastruktur. Det betyder eksempelvis, at flere operatørervil kunne dele udgifterne til gravearbejde mellem sig, hvis de graversammen. Især virksomheder, som udfører helt eller delvist offentligtfinansierede anlægsarbejder, skal være åbne over for at koordinereanlægsarbejder.

Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer iforhold til etablering af infrastruktur (artikel 6)Komplekse og tidskrævende procedurer for at få de nødvendige tilladelsertil etablering af højhastighedsinfrastruktur kan medvirke til at forsinke ogreducere udrulningen af højhastighedsinfrastruktur.Forslaget lægger op til, at komplekse og tidskrævendetilladelsesprocedurer forenkles. Derudover lægges der op til, at en ansøgerskal få en tilladelse eller afslag inden for seks måneder. For at forenkleansøgningsprocessen yderligere lægger forslaget op til, at det via encentral informationstjeneste skal være muligt dels at få adgang tiloplysninger om vilkår og procedurer for bestemte anlægsarbejder, dels atansøge om tilladelse til etablering af højhastighedsforbindelser, herundergravetilladelse.Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skalforberedes til højhastighedsbredbånd (artikel 7+8)Det fremgår af forordningen, at det kan være meget bekosteligt at etablerehøjhastighedsforbindelser i eksisterende bygninger. Derfor læggerforslaget op til, at alle nybyggerier og bygninger, der blivergennemgående renoveret, skal forberedes til højhastighedsforbindelser.Det er dog muligt for medlemslandene at fastsætte undtagelser på detteområde, hvis omkostningerne ved at opfylde forpligtelserne eruforholdsmæssige store i forhold til gevinsterne.Samtidig lægges der op til, at udbydere af offentlige kommunikationsnetkan få adgang til eksisterende højhastighedsforberedt fysisk infrastrukturpå rimelige vilkår, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomiskineffektiv.Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan (artikel 9)Enhver afvisning eller tvist om vilkår for adgang til og gennemsigtighed omeksisterende fysisk infrastruktur samt uenigheder i forbindelse medsamgravning overdrages som udgangspunkt til den nationaletilsynsmyndighed på teleområdet.Forslaget giver også mulighed for nationalt at fastholde de påkrævedetilsynsopgaver hos de myndigheder, der allerede i dag har kompetencen ogbeføjelserne hertil.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning (dok nr.2013/0080(COD)) gives der udtryk for en overordnet positiv holdning tilforslagets formål med henvisning til, at en digital infrastruktur af høj kva-litet og hastighed spiller en afgørende rolle for alle sektorer i samfundet ogEU’s konkurrenceevne globalt. Der lægges vægt på, at regler på områdetbygger på god praksis og ikke hæmmer medlemsstaternes beføjelser og mu-ligheder for at tilrettelægge arbejdet under hensyn til nationale forhold. Detfremgår endvidere af udkastet til betænkning, at forslaget vurderes at være ioverensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet. For såvidt angår kortlægning af infrastruktur bør der fra EU’s side stilles finansie-ringsmuligheder til rådighed, og der peges i den forbindelse på anvendelseaf midler fra Connection Europe-faciliteten hertil. Af konkrete ændringerstilles blandt andet forslag om ændring af instrument fra en forordning til etdirektiv, om indførsel af en europæisk mærkningsordning for bygninger, derer klar til næstegenerationsnetadgang (NGA) samt forslag til præciseringersåledes, at udbyderes fremtidige forretningsplaner sikres, og atkonkurrencefølsomme oplysninger i den forbindelse beskyttes.

Den 28. november 2013 afholdt ITRE en afstemning om udvalgsmed-

lemmernes ændringsforslag. En række af udvalgsmedlemmernes æn-

dringsforslag er medtaget i den justerede tekst til forslag til direktiv, som

det litauiske formandskab præsenterede den 19. december 2013. De

omhandler navnlig ændring af instrumentet fra forordning til et direktiv,

indførelse af en mærkningsordning, præciseringer og tilføjelser til

undtagelser til visse af forslagets krav, herunder hensynet til sikkerhed og

sundhed og udbydernes fremtidige forretningsplaner, samt justeringer, så

det tydeligt fremgår, at forslaget respekterer den private ejendomsret.

5.Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelsenødvendigheden af EU-regulering på området, da nationale regler ogadministrative procedurer hindrer etableringen af et velfungerende indremarked, herunder særligt det digitale indre marked. Manglendebredbåndsadgang i områder af EU udgør en barriere for udvikling og øgetvækst blandt europæiske virksomheder, har negativ betydning for Europaskonkurrenceevne og begrænser investering og samhandel på tværs afgrænser.Kommissionen bemærker dertil, at forskellig regulering af netudbygningengør det dyrere at få adgang til de nationale markeder, hindrer atstordriftsfordele på tjeneste- og udstyrsniveau udnyttes og hæmmerfremkomsten af nye tjenester på net med meget høj hastighed, der fungerer

gnidningsløst på tværs af grænserne. Udbygningen af abonnentledninger(den del, som forbinder den enkelte kunde til det overordnede net) er oftereguleret af bestemmelser og procedurer, der forvaltes på lokalt plan, somindirekte kan påvirke den frie udveksling af tjenesteydelser og berettigeindgreb fra EU's side.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, atEU tidligere har lovgivet på området på grundlag af TEUF artikel 114 iforbindelse med forordning nr. 2887/2000 af 18. december 2000 omubundtet adgang til abonnentledninger. I Danmark betød det, at andre endTDC kunne benytte TDC’s fysiske kobberledninger til at levere telefoni ogbredbånd. Derudover er der lagt vægt på, at medlemsstaterne kantilrettelægge og fordele de opgaver, som forslaget fastsætter – fx etableringaf en central informationstjeneste om udstedelse af tilladelser, tiltag for øgetgennemsigtighed samt konfliktløsning – til de myndigheder eller organer,der nationalt anses for de mest kompetente hertil.6.Gældende dansk ret

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov nr. 663 af 10. juli 2003 om etablering og fælles udnyttelse afmaster til radiokommunikationsformål m.v., lov nr. 393 af 10. juni 1997 omgraveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål samtlovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011 om registrering af ledningsejereregulerer store dele af forslagets indhold om samgravning og koordineretanvendelse af infrastruktur i forbindelse med udrulning af IKT-infrastruktur.Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011og lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som regulerertilladelser til at grave og råde over vejarealer. Gravetilladelser udstedes i dagaf Vejdirektoratet for så vidt angår de nationale veje og af de enkeltekommuner som vejmyndighed for så vidt angår kommunale veje og privateveje.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lovbekendtgørelse nr.

578 af 6. juni 2011 om registrering af ledningsejere samt lov om offentlige

veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 og lov nr. 1537 af

21. december 2010 om private fællesveje.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil kunne have visse statsfinansielle

konsekvenser, fx øgede administrationsomkostninger forbundet med

tvisthåndtering, tilsyn med reglerne, samt evt. udbygning eller

samordning af eksisterende digitale systemer. Konsekvenserne vil

afhænge af forslagets endelige udformning og gennemførelse, men det

er forventningen, at der vil blive tale om omkostninger i

størrelsesordenen 0-5 mio. kroner. Udgifterne afholdes som

udgangspunkt inden for det relevante ministeriums ramme. Afhængig

af forslagets endelige udformning bør sagen dog forelægges for

regeringens Økonomiudvalg.

8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at kunne bidrage til en hurtigere udrulning afhøjhastighedsbredbånd i hele EU og vil dermed kunne forbedre rammernefor etableringen af et velfungerende indre marked, herunder det digitaleindre marked. Samlet set forventes forslaget at kunne bidrage til styrketøkonomisk vækst og produktivitet i EU.For de dele af erhvervslivet, der får nemmere ved at forhandle aftaler medinfrastrukturejere om adgang til eksisterende infrastruktur til udrulning afhøjhastighedsbredbånd, vurderes forslaget at have en positiv effekt i form aflettere markedsadgang.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre mindre administrative omkostninger for deomfattede virksomheder, som med forslaget forpligtes til ved anmodningherom fra anden part at oplyse om kapacitet, ledighed, placering mv. af denejede infrastruktur

under jorden eller i bygninger,

samt indgå aftale omadgang hertil på kommercielle vilkår til brug for udrulning afhøjhastighedsbredbånd.Udbydere, som foretager udrulning af højhastighedsbredbånd, viltilsvarende opleve administrative lettelser og adgang til information oginfrastruktur, som samlet set vil reducere omkostningerne vedinvesteringen.10.Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst- og Forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 22. april2013. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Erhverv, KL,Landbrug & Fødevarer og Teleindustrien (TI).Dansk Energi er enig i, at større samordning af anlægsarbejder på tværs afforsyninger kan gøre udbygningen af højhastighedsinfrastruktur mindreomkostningstung.Dansk Energi understreger, at samordningen ikke må blive en hæmsko forhurtige graveprocesser med fx for lange svartider m.v., og henviser i denforbindelse til, at Ledningsejerregisteret (LER) allerede i vidt omfang i dagløser de opgaver, som forordningen stiller, når det gælder gennemsigtighedog samordning af anlægsarbejder på tværs af forsyningsarter, ligesom der idag eksisterer et effektivt system for elektronisk ansøgning og indhentelse aftilladelser til anlægsarbejder (gravning) i regi af kommunerne.Dansk Energi er imod Kommissionens forslag om at pålægge allenetoperatører, defineret som teleudbydere og andre forsyningsvirksomheder,en generel pligt til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang tilderes fysiske infrastruktur på regulerede vilkår, herunder pris, med henblikpå installation af digitale højhastighedsnet, og anser forslaget som etfundamentalt opgør med den asymmetriske konkurrenceregulering aftelemarkedet, hvor alene teleudbydere med stærk markedsposition kanunderlægges krav om tredjepartsadgang på regulerede vilkår og priser.Dansk Energi bemærker, at Danmark i den forbindelse står i opposition tilde fleste andre EU-lande, idet hovedparten af energiselskaberne i Danmarkogså er teleudbydere via fiberudrulning, og konkurrencehensynet til dissespiller derfor en væsentlig rolle. Energiselskabernes fibernet er i vidtomfang nedlagt i tomrør, modsat TDC’s infrastruktur, hvor en ikkeubetydelig andel af selskabets kobber accessnet er nedlagt uden anvendelseaf tomrør, hvormed forpligtelsen om fysisk infrastruktur ikke vil værerelevant.Dansk Energi vurderer, at en generel forpligtelse overfor de regionaleenergiselskaber om at give konkurrerende teleudbydere adgang tileksisterendefysiskinfrastruktureristridmedsåvelproportionalitetsprincippet som ejendomsrettens ukrænkelighed, ligesomforpligtelsen vil skabe stor usikkerhed for energiselskabernes langsigtedefiberinvesteringer, og i værste fald kan betyde, at energiselskaberneneddrosler deres fiberinvesteringer.

Dansk Energi foreslår, at der indarbejdes en klar og utvetydig præcisering iforordningen, hvormed forsyningsvirksomheder, som samtidigt er udbydereaf elektroniske kommunikationsnet, ikke vil være omfattet med henvisningtil, at der samlet set på EU-plan vil være tale om en begrænset skare.Dansk Erhverv støtter forslaget med henvisning til, at tidssvarendebredbåndsforbindelser er afgørende for danske virksomheder generelt ogikke kun begrænser sig til eksempelvis it-virksomheder eller e-handlende.Udbredelse af bredbåndsforbindelser i hele EU er fremmende for handel ogsamarbejder på tværs af unionens lande og betyder, at danske virksomhederpotentielt har adgang til et større marked.KL foreslår, at der i forordningen sikres EU-hjemmel til at pålæggemobiloperatørerne pligt til at anvende andre konkurrerendemobiloperatørers net (national roaming) i de områder, hvor deres eget netikke dækker. Derved vil danske mobilabonnementer få dækning i deområder af Danmark, hvor det manglende kundegrundlag betyder, at allefire netoperatører i Danmark ikke finder det attraktivt at etablere egeninfrastruktur i form af master og antenner. Endvidere gør KL opmærksompå, at det er kommunerne, som udsteder gravetilladelser, og at EU-krav tilsagsbehandlingen dermed også retter sig mod kommunerne.Landbrug & Fødevarer støtter forslaget med henvisning til, at erhvervslivet,inklusive landbruget, i høj grad er afhængig af effektivebredbåndsforbindelser, og at behovet for effektive, hurtigebredbåndsforbindelser vil stige kraftigt i de kommende år. Landbrug &Fødevarerhenvisersærligttilmanglenpånødvendigebredbåndsforbindelser i yderområderne. Forslaget vil efter Landbrug &Fødevarers opfattelse medvirke til at skabe bedre fysiske og økonomiskebetingelser for bredbåndsudrulning i hele Danmark.Teleindustrien (TI) finder, at forslaget er et værdifuldt bidrag til regeringensbestræbelser på at fremme udrulning af højhastighedsbredbånd gennemomkostningsreduktion med henvisning til den markedsbaserede danskebredbåndsstrategi, og at forslaget skal støttes fra dansk side.For så vidt angår forslagets bestemmelser om symmetrisk adgang til allenetoperatørers infrastruktur på rimelige vilkår, finder TI, at bestemmelserneer hensigtsmæssige, og udgør et proportionalt supplement tilbestemmelserne i de relevante teledirektiver om adgang til passivinfrastruktur.For så vidt angår forslagets bestemmelser om adgang til relevanteoplysninger via en central dokumentationstjeneste indenfor fastlagte frister,finder TI, at forslaget i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til

tilstedeværelsen af allerede eksisterende nationale informationssystemer- ogprocedurer, således at dobbeltarbejde undgås.For så vidt angår forpligtigelsen til, at der i nybyggeri og i forbindelse medstørre renovationsarbejde skal etableres 'bygningsinternt udstyr' samtsymmetrisk adgangsforpligtigelser for udbydere af elektroniskekommunikationsnet på rimelige vilkår, vurderer TI, at det er et proportionaltog hensigtsmæssigt krav, der vil understøtte fremtidig udrulning afbredbånd både fastnet og mobil, men at enkelte komponenter børtydeliggøres.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til forordning har i løbet af 2013 været behandlet på fire møder

i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE). På møderne gennemførtes en

artikelgennemgang, hvor flere medlemslande har givet udtryk for en

overordnet positiv stemning over for forslagets overordnede formål, men

har udtrykt utilfredshed med valget af forordning som

lovgivningsinstrument.

Flere medlemslande foretrækker et direktiv, somgiver mulighed for ved implementering af tage hensyn til nationale forhold.

På den baggrund præsenterede det litauiske formandskab den 19.

december 2013 en justeret tekst til forslag til direktiv. Det er ikke

endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra en forordning til et direktiv.

Derudover har flere medlemsstater udtrykt ønske om mere præcise og klaredefinitioner og formuleringer i teksten,

herunder navnlig større fleksibilitet

i relation til udvælgelsen af tvistløsningsorganer,

ligesom det skal afklares,om de omkostninger, der forventes at være forbundet med en efterlevelse afforslaget, vil spille en rolle.

Det græske formandskab har valgt at prioritere forslaget højt. Det første

møde i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE) blev afholdt den 9. januar med en

indledende artikelgennemgang på baggrund af de enkelte medlemslandes

bemærkninger og Europa-Parlamentets ændringsforslag. Forslaget

forventes behandlet flere gange i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE) i løbet af

januar 2014, hvorefter det er forventningen, at forhandlinger med

Europa-Parlamentet om forslag til direktiv kan indledes.

12.Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducereomkostningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd. Der er et stortpotentiale for besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordelevia hurtigere udrulning og mindre besvær. Deling af eksisterendeinfrastruktur er en måde at spare en stor del af anlægsudgifterne på.Herunder er det vigtigt at sikre gennemsigtighed, koordination afgravearbejder samt fælles udnyttelse af infrastruktur i forbindelse medudrulning af bredbånd, og Regeringen har senest med udspil omBedrebredbånd og mobildækning i hele Danmarkforeslået initiativer, som påflere måder er i tråd med Kommissionens forslag.Ydermere støtter regeringen, at der nationalt gives mulighed for atfastholde fx tilsynsopgaver og procedurer for konfliktløsning hos demyndigheder, der allerede i dag har kompetencen og beføjelserne hertil.Herunder at der ved udpegning af organ til afgørelse af tvister erfleksibilitet.Den danske bredbåndsstrategi er markedsbaseret med efterspørgsel somdrivkraft. Initiativer til forbedring af udrulning af højhastighedsbredbåndbør ikke begrænse eller ødelægge kommende eller allerede eksisterendekonkurrencemarkeder. Endvidere bør der sikres en rimelig balancemellem tredjeparts adgang til infrastruktur mv. over for almenvelletsinteresser,

jf. forslagets artikel 3.

Det er regeringens holdning, at forslaget bør gennemføres viaomkostningseffektive løsninger,

og at unødvendige regler undgås. Det er

derfor regeringens holdning, at tiltag i forbindelse med byggeri og

renovering, jf. forslagets artikel 7 og 8, skal udgå. I det omfang

forslagets artikel 7 bibeholdes, lægges der vægt på at sikre, at

efterlevelse i Danmark kan anses for opfyldt, uden at der skal ske

lovændringer eller indføres nye krav eller tilsyn heraf, da dette vurderes

overflødigt i en dansk kontekst. I det omfang forslagets artikel 8

bibeholdes, lægges der vægt på, at artiklen formuleres således, at det

tydeligt fremgår, at tiltag respekterer den private ejendomsret.

13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europa-Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelsen”For en industriel renæssance i Europa”, KOM(2014) 14. Meddelelsen erfremsat som en del af Kommissionens industripakke.I meddelelsen påpeger Kommissionen den europæiske industris betydningfor vækst og konkurrenceevne i EU, redegør for de initiativer,Kommissionen har sat i værk, samt præsenterer enkelte nye initiativer tilforbedring af EU’s industrielle konkurrenceevne. Den overordnedemålsætning er, at industrien skal bidrage med op til 20 % af BNP i 2020.For at nå dette mål peger Kommissionen særligt på en række faktorer ogopfordrer til, at der indenfor andre politikområder tages højde forindustriens konkurrenceevne forud for nye initiativer.Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.februar 2014 til politisk drøftelse.2.Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa 2020flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"(KOM(2010) 614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa 2020strategien. Industripolitikken er senere ajourført ved Kommissionensmeddelelse af den 10. oktober 2012 ”En stærkere europæisk industripolitikfor vækst og økonomisk genopretning” (KOM(2012) 582).Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2013vigtigheden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions-og investeringssted og fastsatte i forlængelse heraf drøftelser om industrielkonkurrenceevne og industripolitik ved mødet i Det Europæiske Råd i juni2013 samt mødet i Det Europæiske Råd i februar 2014. Drøftelsen i februar2014 er sidenhen udskudt.Rådet (konkurrenceevne) vedtog på mødet den 2. december 2013rådskonklusioner om europæisk industripolitik. Konklusionerne fulgte delsop på drøftelserne i Det Europæiske Råd i juni 2013 og fungerede somindspil til en kommende drøftelse i Det Europæiske Råd.

I Kommissionens meddelelse om industriel renæssance i Europaunderstreges industriens betydning for den europæiske økonomi. Detpåpeges, at industrien står for over 75 % af den europæiske eksport, og atnæsten hvert fjerde job i den private sektor er i industrien. Siden 2008 er derdog forsvundet 3,5 mio. arbejdspladser i industrien. Kommissionen finder,at industrien har en væsentlig betydning for at genskabe europæisk økonomiog konkurrenceevne, og meddelelsen vil derfor pege på de væsentligsteelementer i at forbedre vilkårene for den europæiske industri. Meddelelsenviser, at EU’s industripolitik gradvist integreres bedre i andrepolitikområder. Frem for alt peger Kommissionen på, at der er behov foreffektiv og fuld implementering af industripolitikken på regionalt, nationaltog europæisk niveau.Kommissionen finder det afgørende at sende et stærkt signal til DetEuropæiske Råd om, at industrien har central betydning forkonkurrenceevne og vækst i Europa. Kommissionens målsætning er at øgeindustriens andel af BNP fra 15,1 % til op til 20 % i 2020. For at nå dettemål peger Kommissionen på følgende punkter:- fortsat styrkelse af politikkoordineringen med øvrigepolitikområder, med henblik på at forbedre industrienskonkurrenceevne,- udnyttelse af potentialet i det indre marked, udbygning af dennødvendige infrastruktur, forbedring af muligheden foruddannelse og mobilitet samt forbedring det indre marked forserviceydelser,- målrettet implementering af regionale instrumenter, der kanunderstøtte industriel forandring og øge konkurrenceevnen,- forbedring af adgangen til produktionsinput, herunder kapital,energi og råmaterialer. Det bør sikres, at initiativer på andrepolitikområder ikke resulterer i uproportionalt højere priser pådisse input,- integration af europæiske virksomheder i globale værdikæder,- anerkendelse af Kommissionens målsætning om at øge industriensbidrag til EU’s samlede BNP til 20 %.Kommissionen peger på flere områder af særlig betydning for industrienskonkurrenceevne; det indre marked, det generelle erhvervsklima, innovationog investeringer samt adgang til basale produktionsinput, herunder bl.a.arbejdskraft, kapital og energi.Angående det indre marked opfordrer Kommissionen medlemslandene til atetablere den rette infrastruktur, bl.a. ved at vedtage og gennemføre

infrastrukturinitiativerne i Akten for det indre marked II og etablere etintegreret energinetværk. Derudover opfordres medlemslandene til atvedtage og implementere Kommissionens forslag indenfor transport,rumfartogtelekommunikation.Kommissionenvilanvendeprojektobligationer til at finansiere projekterne. Derudover pegerKommissionen på behovet for at forbedre det indre marked for servicessamt det indre marked for industriprodukter. Her påpeges behovet for at tagehøjde for erhvervsrelaterede serviceydelser i industripolitiske strategier, ogKommissionen vil overveje yderligere initiativer i lyset afHøjniveaugruppen om erhvervsserviceydelsers anbefalinger, derpræsenteres i marts 2014. Kommissionen vil også overveje etlovgivningsmæssigt initiativ om ensartede sanktioner i tilfælde af brud påharmoniseret lovgivning. Endelig gør Kommissionen opmærksom på enigangværende evaluering af det europæiske standardiseringssystem ogoplyser, at man vil forfølge et initiativ for IPR-baseret standardisering.Angående det generelle erhvervsklima oplyser Kommissionen, at man vilstyrke den årlige rapport om medlemslandenes konkurrenceevne, og atKommissionen vil præsentere et initiativ om vækstfremmende offentligadministration. Initiativet vil være et omfattende overblik over bedstepraksis på området, særligt vedrørende elektronisk forvaltning og offentligeindkøb. Endelig peger Kommissionen på, at REFIT-programmet vilreducere de administrative byrder for virksomhederne gennemkonkurrenceevnevurderinger i Kommissionens konsekvensanalyser, ogKommissionen opfordrer medlemslandene til at anvende sammeanalyseredskaber som Kommissionen i forberedelsen af national lovgivning.Angående innovation og investeringer peger Kommissionen særligt påbehovet for at omstille industrien til fremtidens globale digitale økonomi.Derudover fremhæver Kommissionen initiativerne i Horizon 2020, særligtsøjlenomindustrieltlederskab,samt regionalfondeneogsamhørighedsfondene. Kommissionen vil kombinere regional- ogindustripolitikken for at skabe platforme for smart specialisering, der vilgøre det muligt for medlemslande og regioner at koncentrere investeringerpå områder med komparative fordele. Derudover vil Kommissionen følgeop på anbefalingerne fra de seks arbejdsgrupper, der blev etableret iforbindelse med meddelelsen ”En stærkere europæisk industripolitik forvækst og økonomisk genopretning” fra 2012; avanceredefremstillingsteknologier,centralestøtteteknologier,bio-baseredeprodukter, rene køretøjer og fartøjer, bæredygtigt byggeri og intelligentenet. Endelig vil Kommissionen undersøge, hvor Europa sandsynligvis vilhave sine fremtidige komparative fordele.Angående adgang til produktionsinput understreger Kommissionen, atadgang til finansiering er af stor betydning for industrien, særligt for små-

og mellemstore virksomheder. Der peges på, at COSME og Horizon 2020-programmerne begge vil bidrage til at forbedre adgangen til investeringer,men det vil stadig være nødvendigt med et indre marked for finansielleserviceydelser hvor SMV’er kan få adgang til grænseoverskridende kapital.Kommissionen vil på baggrund af høringen i forbindelse med grønbogenom langsigtet finansiering udarbejde forslag til, hvordan SMV’ersfinansieringskilder kan differentieres. Endelig opfordres medlemslandene tilat bidrage med europæiske struktur- og investeringsmidler til SMV-initiativet, som foreslået af Kommissionen og EIB. Kommissionen udpegerogså adgang til energi som et vigtigt indsatsområde, idet prisforskellenmellem EU og internationale konkurrenter for elektricitet og gas er voksetsiden 2005. Kommissionen fremhæver også adgangen til råmaterialer ogressourceeffektivitet som væsentligt for den europæiske industriskonkurrenceevne. Kommissionen vil i 2014 overveje at udarbejde enmeddelelse om det europæiske innovationspartnerskab om råmaterialer samtpræsentere et lovgivningsinitiativ om ressourceeffektivitet og affald,ligesom Kommissionen vil arbejde for at sikre, at europæiske virksomhederhar adgang til nødvendige produktionsinput til internationale markedspriser.Endelig peger Kommissionen på vigtigheden af, at industrien har adgang tilkvalificeret arbejdskraft. Kommissionen udvikler derfor et redskab tilfremme af grænseoverskridende praktikophold samt foreslår en omfattendetilgang til industriel omstrukturering på regionalt niveau. Endelig vilKommissionen i 2014 udarbejde en meddelelse om jobskabelse i dengrønne økonomi.Kommissionen peger på, at små- og mellemstore virksomheder spiller envæsentlig rolle i den europæiske industri. Kommissionen vil derfor opdaterehandlingsplanen ”Small Business Act” og vil bl.a. sikre, at det i allemedlemslande er muligt at starte en virksomhed op for under 100 € ogindenfor tre dage, ligesom man vil sikre bedre mulighed for ærligeentreprenører, der har været igennem en konkurs. Kommissionen villigeledes undersøge potentialet for og facilitere udviklingen afproduktionsklynger, både indenfor industrisektoren og på tværs af sektorer,samt undersøge, om målrettede tiltag kan hjælpe til at etablerevirksomhedsnetværk. Derudover opfordres medlemslandene til at indføre enSMV-test i den nationale beslutningsproces.Endelig peger Kommissionen på, at internationalisering af europæiskevirksomheder er afgørende for den fremadrettede vækst i Europa.Kommissionen vil derfor fortsat forfølge frihandelsaftaler mednøglesamhandelspartnere, en regional frihandelsaftale med den sydligeMiddelhavsregion samt anvende WTO-systemet i tilfælde af, at tredjelandeetablerer tekniske handelsbarrierer. Derudover vil Kommissionen styrke”Missions for Growth” og iværksætte dialog mellem SMV’er i EU oginternationale samhandelspartnere. Kommissionen vil ligeledes i stigende

Regeringen er enig i, at europæisk industri spiller en central rolle ift. atskabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode rammerfor den europæiske industri til gavn for bl.a. produktionsarbejdspladser iEuropa. Dette er også på linje med regeringens arbejde med ”Danmark somproduktionsland”. Regeringen støtter ikke et mål for industriens andel afBNP på 20 %. I stedet bør det i højere grad indtænkes, hvorledes man kanfremme værdiskabelsen i industriens samlede værdikæde til gavn for øgetproduktivitet og konkurrenceevne. Det kan fx være gennem fokus pårammerne for avanceret og videntung produktion samt fremme af synergienmellem serviceydelser og industriproduktion.Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ramme-vilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked,digitalisering og automatisering i den europæiske fremstillingsindustri, øgetfokus på forbedret energi- og ressourceeffektivitet samt ved at styrkevækstvilkårene på områder, hvor europæisk industri har særlige styrker ogpotentiale. Derudover bør den europæiske konkurrenceevne og produktivitetgenerelt forbedres, herunder vækstvilkårene for industrien.Regeringen støtter derfor Kommissionens initiativer for den europæiskeindustri i Horizon 2020 og COSME-programmerne, samt indsatsen for atmålrette implementeringen af regionale instrumenter, der kan understøtteindustriel forandring og øge konkurrenceevnen.Regeringen støtter ligeledes indsatsen for at integrere europæiskevirksomheder i globale værdikæder, samt at Kommissionen fortsat forfølgeren ambitiøs og langsigtet handelspolitik med fokus på åbne markeder.Regeringen anerkender, at adgangen til produktionsinput som finansiering,energi og råmaterialer er vigtig for industriens konkurrenceevne, og at detteskal sikres ved øget koordination mellem politikområderne. Regeringen erdog skeptisk overfor at stille industripolitikken særligt gunstigt i forhold tiløvrige politikområder.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 meddelelsen ”En visionfor et indre marked for industriprodukter”, KOM(2014) 25. Meddelelsen ersammen med meddelelsen om en industriel renæssance, KOM (2014)14fremsat som led i en industripolitisk pakke fra Kommissionen.Meddelelsen indeholder en række anbefalinger og initiativer til udvikling afEU’s lovgivningsmæssige ramme for det indre marked forindustriprodukter, herunder en styrket håndhævelse af lovgivningen samtreduktion af de administrative byrder for virksomhederne.Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.februar 2014 til politisk drøftelse.2.Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 meddelelsen ”En visionfor et indre marked for industriprodukter”, KOM(2014) 25. Meddelelsen ersammen med meddelelsen om en industriel renæssance fremsat som led i enindustripolitisk pakke fra Kommissionen.Meddelelsen indeholder en række anbefalinger og initiativer til udvikling afet indre marked for industriprodukter, der blev udpeget som etprioritetsområde i forbindelse med opdateringen af EU’s industripolitik ioktober 2012. Meddelelsen er udarbejdet på baggrund af Kommissionensevaluering af EU-lovgivningen for det indre marked for industriprodukterog høring af relevante interessenter.3.Formål og indhold

Derudover beskrives kort udviklingen i EU-reguleringen afindustriprodukter fra 1985 og frem. Der er således i dag mere end 30direktiver og forordninger, der enten vedrører specifikke industriproduktereller gælder horisontalt for flere forskellige produktgrupper på samme tid.Industriprodukter defineres som ikke-spiselige (non-food) produkter, derfremstilles industrielt. Det kan fx være forskellige typer af maskiner,radioudstyr og elektronisk udstyr. Meddelelsen omhandler dog ikke fxmedicinsk udstyr, kosmetik eller byggematerialer, da reguleringen af disseområder for nylig har været genstand for en gennemgribende revision.I meddelelsen anbefaler Kommissionen:- at den generelle ramme for harmoniseringslovgivningforbedres. Kommissionen bemærker, at forordninger børanvendes i højere grad end direktiver i forbindelse med nylovgivning. Der bør regelmæssigt foretages eftersyn aflovgivningen for at sikre en sammenhængendelovgivningsmæssig ramme og opdateringer af vejledningertil EU-lovgivningen. En horisontal forordning baseret påafgørelse 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføringaf produkter bør endvidere overvejes for at ensrettedefinitioner og fælles elementer på tværs af lovgivningen.Endelig bør ny lovgivning tage højde for, at brugen afprofessionelle produkter ofte er underlagt nationale krav, derkan udgøre barrierer på det indre marked.- at effektiviteten af den lovgivningsmæssige ramme styrkes.Dette skal ske gennem øget inddragelse af små- ogmellemstore virksomheder (SMV’er) og andre interessenter iforberedelsen af EU-lovgivning og standarder. De nationalestandardiseringsorganerbørdertiltilbydegratissammenfatninger af harmoniserede standarder. Endviderebør der ske en hurtigere overgang til elektroniskmarkedsovervågning, hvor de erhvervsdrivende bl.a. kanmøde sporbarhedskrav gennem elektronisk mærkning oganvende elektronisk dokumentation over for myndighederne.Endelig bør nye produktgrupper i højere grad søgesindarbejdet i eksisterende lovgivning frem for, at derudarbejdes ny lovgivning.- at implementeringen af harmoniseringslovgivningen styrkes.Dette skal ske gennem en udbygning af brugen afinformationssystemerne RAPEX og ICSMS samt brugen af

akkreditering. Derudover bør synergien mellem bl.a.problemløsningsnetværketSOLVIT,produktkontaktpunkterne og Entreprise Europe Network ihøjere grad udnyttes. Produktkontaktpunkterne børendvidere ikke kun informere om nationale særregler, menogså om harmoniseret lovgivning. Særligt SMV’er kansåledes have problemer med at afklare, hvilken lovgivningder gælder for deres produkt.- at de administrative byrder for virksomhederne reduceres.Regulering bør således ikke medføre uproportionale byrderfor særligt SMV’er. Virksomhederne bør ikke udsættes forhyppige ændringer af lovgivningen, og der bør etableres encentral indgang på EU-niveau, hvorigennem virksomhedernemt kan få information om ændringer og opdateringer afEU-lovgivning og standarder. Virksomhederne børderudover have mulighed for at vælge mellem at udarbejdeén enkelt overensstemmelseserklæring eller flereoverensstemmelseserklæringer i henhold til hver enkel EU-lovgivning. Ved en overensstemmelseserklæring bekræfterproducenten, at produktet er i overensstemmelse med dekrav, der fremgår af EU-reglerne.- at rækkevidden af EU-harmoniseringslovgivning udvides.Kommissionen vil arbejde for, at produktlovgivning ogtekniske standarder tilnærmes hinanden på internationaltplan, for hermed at nedbringe omkostningerne forvirksomheder, når de handler uden for EU.På baggrund af anbefalingerne præsenterer Kommissionen i meddelelsen enfremtidsvision for det indre marked for industriprodukter. Kommissionen viligangsætte følgende initiativer:a) Styrke håndhævelsesmekanismerne gennem udarbejdelse af lovforslagom strømlining og harmonisering af brugen af økonomiske sanktioner(administrative eller civilretlige) for manglende overholdelse af EU’sharmoniseringslovgivning. Formålet er at sikre lige behandling af allevirksomheder på det indre marked for industriprodukter.b) Strømline og forenkle den fælles retlige ramme for markedsføring afindustriprodukter.c) Inddrage den teknologiske udvikling i udarbejdelsen af nye lovforslaginden for området og lancere et initiativ til ”e-overensstemmelse”.Virksomhederne skal have mulighed for at dokumentereoverensstemmelse med EU-lovgivning elektronisk og på flere sprog,

gennem f.eks. e-mærkning, digital markedsovervågning og elektroniskeoverensstemmelseserklæringer på alle officielle EU-sprog.Undersøge grænsefladen mellem produkter og tjenesteydelser, herunderydelser i forbindelse med f.eks. installering og vedligeholdelse afprodukterne.Brug af forordninger frem for direktiver for hermed at undgåoverimplementering og tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke harimplementeret EU-lovgivningen korrekt. Herigennem sikres endviderestørre sikkerhed for virksomhederne.Undersøge muligheden for at samle lovgivningen for sammeproduktkategorier i én retsakt, når sektorspecifik lovgivning skalrevideres.Fremme at produktlovgivning og tekniske standarder tilnærmes påinternationalt plan for at sikre de europæiske virksomhedersinternationale konkurrenceevne.

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked, og somhar til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Regeringenbakker derfor op om Kommissionens fokus på fortsat at udviklelovgivningen for det indre marked for industriprodukter med henblik på attage højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Regeringenfinder desuden, at det er vigtigt at arbejde for, at EU fortsat har gode ogkonkurrencedygtige rammer for produktion, da det vil medvirke til at skabeindustriarbejdspladser.Regeringen prioriterer, at der i højere grad bliver gjort brug af e-forvaltningsløsninger samt stilles digitale muligheder til rådighed forerhvervslivet.Regeringen prioriterer tiltag, som kan medvirke til at sikre en bedre og mereensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for detindre marked. De barrierer, der er relateret til en uensartet anvendelse afEU-lovgivningen, bør således fjernes gennem en mere konsistentanvendelse af EU-lovgivningen på tværs af medlemsstaterne, ligesom derbør være øget fokus på at udvikle redskaber som SOLVIT ogproduktkontaktpunkter til gavn for virksomheder og borgere.Regeringen støtter indsatsen for at udvide den eksterne dimension af detindre marked og arbejder i den forbindelse for tiltag, der tager højde for denstigende organisering af produktionen i globale værdikæder, og somsamtidig modvirker handelsbarrierer og protektionistiske initiativer.Regeringen finder desuden, at det er vigtigt, at der arbejdes for, atproduktlovgivning og tekniske standarder tilnærmes hinanden på

Kommissionen har den 13. november 2013 offentliggjort meddelelsen”Årlig vækstundersøgelse 2014”, KOM(2013) 800, som indleder deteuropæiske semester 2014.Meddelelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer iEU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger formedlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet at sikrevækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande. Som et bidrag til denårlige vækstundersøgelse har Kommissionen ligeledes offentliggjortrapporten om integration i det indre marked, som ventes at være primærtfokus for drøftelsen i Rådet (konkurrenceevne).Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.februar 2014 til politisk drøftelse.2.Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 meddelelsen ”Årligvækstundersøgelse 2014”, KOM(2013) 800. Undersøgelsen markererstarten på det fjerde europæiske semester, der udgør rammen for deøkonomisk-politiske samarbejdsprocesser.Som et bidrag til den årlige vækstundersøgelse har Kommissionen ligeledesoffentliggjort rapporten ”Et indre marked for vækst og jobskabelse: Enanalyse af de opnåede fremskridt og de resterende hindringer imedlemsstaterne”, KOM(2013) 785.Vækstundersøgelsen drøftes i de kommende måneder i en rækkerådsformationer og på Det Europæiske Råd (DER) den 20.-21. marts2014 forventes stats- og regeringscheferne at vedtage generelleøkonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene.3.Formål og indhold

politiske udfordringer i EU og opstille en række prioriteter og generellepolitikanbefalinger for medlemslandene.De overordnede prioriteter i den årlige vækstundersøgelse 2014 eridentiske med prioriteterne i vækstundersøgelserne for 2013 og for 2012.Kommissionen lægger således i meddelelsen op til, at man på såvelnationalt plan som EU-plan især har fokus på følgende fem prioriteter:1) Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitiskkonsolidering2) Genetablering af normale lånemuligheder i økonomien3) Fremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigt4) Bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser5) Modernisering af den offentlige forvaltning.1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitiskkonsolideringKommissionen konkluderer, at der på trods af fremskridt fortsat er behovfor, at de enkelte medlemslande fastholder den aftalte vækstvenlige,differentierede finanspolitiske konsolideringsstrategi. Det er nødvendigt iforhold til at få reduceret de høje offentlige gældsniveauer og håndtereden finanspolitiske udfordring ved EU’s generelt aldrende befolkning.Der bør tænkes i vækstvenlige konsolideringstiltag både på udgifts- ogindtægtssiden og lægges mere vægt på at sikre høj kvalitet af de offentligeudgifter. Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, fx ved omlægningaf skat fra arbejde til forbrug, bolig og miljø. Lande med størrefinanspolitisk råderum bør stimulere private investeringer og landene børgenerelt inden for rammerne af en sund finanspolitik prioriterelangsigtede investeringer i områder, der kan forbedre vækstpotentialet,herunder i uddannelse og forskning.2. Genetablering af normale lånemuligheder i økonomienKommissionen konkluderer, at der bør arbejdes videre medomstrukturering og oprydning i de europæiske banker, herunder i kraft afgennemgangen af bankernes balancer og stress test og gennemførelsen afde nye kapitalkrav, samt en hurtig vedtagelse og gennemførelse afBankunionen. Der bør ligeledes arbejdes på at fremme alternativefinansieringskilder, herunder bl.a. gennem venturekapital ogvirksomhedsobligationer. Endelig bør landene fortsat, hvor det errelevant, nøje overvåge udviklingen i den private gæld og de finansiellerisici knyttet hertil.3. Fremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigtKommissionen konkluderer, at der bør sikres fuld gennemførelse af dentredje energipakke i 2014, øget omkostningseffektivitet i

tilskudsordningertilvedvarendeenergi,samtforbedretressourceeffektivitet. Der bør også arbejdes på at forbedreimplementeringen af servicedirektivet, herunder ved at overvåge og hvornødvendigt begrænse restriktioner inden for de regulerede professioner.Endelig bør landene øge indsatsen i forhold til at modernisere denationale forskningssystemer.4. Bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenserKommissionen konkluderer, at landene bør opprioritere den aktivearbejdsmarkedspolitik, herunder tiltag til støtte og træning af arbejdsløsesamt tiltag, der kan styrke og forbedre arbejdsformidlingen og sikregennemførelsen af en ungegaranti. Der er ligeledes behov for en øgetreformindsatsforatsikre,atlønudviklingenflugterproduktivitetsudviklingen,herundervedatmoderniserejobbeskyttelseslovgivning og fremme arbejdsmobilitet. Endelig bør dergøres en yderligere indsats for at forbedre de nationale uddannelses- ogtræningssystemer og sikre mere effektive sociale understøttelsessystemer,bl.a. ved en mere målrettet og simplificeret tilgang og et stærkere linkmellem støtte og aktivering.5. Modernisering af den offentlige forvaltningKommissionen konkluderer, at der kan gøres mere for at anvende digitaleløsninger i den offentlige sektor og administration, herunder i relation tilskatteopkrævningssystemer og servicedirektivets såkaldte kvikskranker(hjælp til særligt små og mellemstore virksomheder). Der bør også gøresen indsats for at simplificere virksomhedernes rammevilkår bl.a. vedregelforenklinger og reduktion af de administrative byrder.Ved drøftelsen i Rådet (konkurrenceevne) ventes særligt fokus påvirksomheders adgang til finansiering, energi- og ressourceeffektivitet,forbedring af gennemførelsen af servicedirektivet (og herunderlovregulerede erhverv), forbedring af erhvervsklimaet samt øgetanvendelse af servicedirektivets kvikskranker.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der erfremlagt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014.Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i overensstemmelsemed Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi, hvor den finanspolitiske konsolidering ogreformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset af deresrespektive udfordringer og lægger vægt på, at denne konsoliderings- ogreformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at genetableretilliden til de europæiske økonomier, at få de offentlige finanser tilbage påsporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, atman inden for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder påeuropæisk niveau for at styrke væksten, herunder gennem det indremarked.

Kommissionen har den 13. november 2013 offentliggjort rapporten ”Etindre marked for vækst og jobskabelse: En analyse af de opnåede fremskridtog de resterende hindringer i medlemsstaterne”, KOM(2013) 785, derudgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse og er et element i deteuropæiske semester.Formålet med rapporten er inden for rammerne af Europa 2020-strategienat undersøge, hvordan det indre marked fungerer i de enkelte medlemsstaterog fastlægge et sæt politiske prioriteringer for nøgleområder med størstvækstpotentiale. Nøgleområderne er i rapporten fastlagt til at væretjenesteydelser (herunder finansielle tjenesteydelser), netværk og digitaløkonomi. I rapporten undersøges endvidere det indre markeds funktion pågrundlag af en analyse af værdikæderne inden for og uden for EU.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.februar 2014 til politisk drøftelse.2.Baggrund

Rapporten fastlægger endvidere et sæt politiske prioriteringer for deenkelte nøgleområder. Rapporten bidrager hermed til de overordnedeprioriteringer i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014 og tilfastlæggelsen af landespecifikke henstillinger inden for rammerne af deteuropæiske semester.I rapporten henvises til Kommissionens meddelelse om bedre forvaltning afdet indre marked fra juni 2012 (KOM(2012) 259), hvor medlemslandenebl.a. opfordres til et gennemførelsesunderskud på 0 % (det vil sigeimplementering af alle direktiver til tiden) på nøgleområder medvækstpotentiale. Af rapporten fremgår, at dette mål er opfyldt for så vidtangår de finansielle tjenesteydelser, det digitale indre marked ogtransportområdet. Energisektoren ligger derimod i den anden ende afspektret,idetfleremedlemslandeikkeharoverholdtgennemførelsesfristerne. I meddelelsen om bedre forvaltning af det indremarked opfordrer Kommissionen endvidere til, at traktatbrudsprocedurerikke bør vare længere end 18 måneder i gennemsnit, hvis der er tegn på, atvigtige lovbestemmelser er overtrådt. Derudover skal medlemslandeefterleve domme fra Domstolen indenfor 12 måneder. Den gennemsnitligevarighed af traktatbrudssagerne er dog fortsat 29,4 måneder. Situationen erdog markant bedre på energiområdet og transportområdet, hvor sagernegennemsnitligt varer ca. 15 måneder.Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte nøgleområder, der redegøresfor i rapporten.

Tjenester

TjenesteydelserI rapporten henvises til, at der på trods af vækst i tjenesteydelsessektorerneer behov for yderligere skridt for at indfri det fulde potentiale. Der er bl.a.behov for en mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af servicedirektivetsamt fokus på grænseoverskridende sundhedsydelser, detailtjenesteydelser,grænseoverskridende levering af varer og reglerne for offentlige indkøb. Datjenesteydelsessektorerneertætforbundnemednavnligfremstillingssektoren, skal der endvidere gøres en indsats for at forbedrefunktionen af det indre marked for industriprodukter. Kommissionenforeslår på den baggrund følgende prioriteringer for medlemsstaterne:En mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af servicedirektivetgennem systematisk screening af de lovgivningsmæssige rammer imedlemsstaterne.

Behørig hensyntagen til principperne for det indre marked vedvedtagelsen af nationale bestemmelser, som indvirker på leveringenaf tjenesteydelser og etablering.Forbedring af kvikskrankernes funktion ved at gøre dem til en del afe-forvaltningstjenesterne.Foretage en dybtgående screening af de eksisterende restriktioner pånationalt plan, der påvirker adgangen til lovregulerede erhverv.Skabe øget konkurrence i tjenesteydelsessektoren, herunder medhensyn til detailtjenesteydelser, ved at fjerne hindringer.Fremme gennemsigtighed i og bevidsthed om prisforskelle ogforbrugerrettigheder i det indre marked, navnlig gennem deeuropæiske forbrugercentre og andre kompetente myndigheder.Oprettelse af nationale kontaktpunkter for at hjælpe patienter, somsøger lægebehandling i udlandet.En øget indsats for at forbedre sagsbehandling og konkurrencen iforbindelse med offentlige udbud gennem bl.a. øgetgennemsigtighed, bredere offentliggørelse af udbudsbekendtgørelserog øget investering i et højere fagligt niveau hos de medarbejdere,der er ansvarlige for offentlige indkøb.

Finansielle tjenesteydelserBehov for bedre adgang til finansiering og bedre integration af de finansiellemarkeder, hvilket er afgørende for genoprettelsen af tilliden til ogfinansieringen af realøkonomien. Rapporten fastslår, at fragmenteringen afdet finansielle marked generelt er øget under krisen. Fragmenteringenafspejler sig bl.a. i forskelle i rentesatser og udlån til den ikke finansiellesektor samt forbrugernes vurdering af de finansielle markeder.Kommissionen foreslår på den baggrund følgende prioriteringer formedlemsstaterne:Sikring af, at de nye regler om kapitalkrav til banker er gennemførtsenest 1. januar 2014.Gennemførelse af alle nødvendige foranstaltninger, herunderetablering af relevante bagstopperordninger og forberedelse afgennemførelsen af de reviderede regler for statsstøtte indenkvalitetskontrollen af aktiver, vurderingerne af bankers balancer ogstresstest.Sikring af, at de nationale tilsynsmyndigheder overholdersamarbejdskravene i banklovgivningen for at hindre ukoordineredeeller uforholdsmæssige handlinger som led i restriktiveforsigtighedsforanstaltninger.Afslutning af gennemførelsen af direktivet om forvaltere afalternative investeringsfonde (FAIF’er).

Netværk

I rapporten henvises til, at netværk udgør rygraden i økonomien i Europa. E-kommunikation, energi og transportaktiviteter tegner sig for henholdsvis 8,9% af værditilvæksten og 6,1% af beskæftigelsen i EU27 og har fortsatstigende betydning, herunder i forhold til andre sektorer i økonomien.EnergimarkederPå energimarkederne er der bl.a. forsinkelser med gennemførelsen,håndhævelsen og anvendelsen af den tredje energipakke i medlemsstaterne.Pakken har til formål at gennemføre et indre marked for gas og elektricitet.Der er endvidere behov for betydelige investeringer i energiinfrastrukturen,mens markedet for elproduktion stadig er meget koncentreret. Endelig anserforbrugerne el- og gasmarkedet for at være de dårligst fungerende markeder.Kommissionen foreslår på den baggrund følgende prioriteringer formedlemsstaterne:Rettidig og fuldstændig gennemførelse af direktiverne og korrektanvendelse af forordningerne i den tredje energipakke.Vedtagelse og anvendelse af regler for el- og gasnet, der skal lettegrænseoverskridende samhandel og drift af nettene.Øget sammenkoblingskapacitet med nabolande, bl.a. gennemfuldstændig anvendelse af forordningen om retningslinjer fortranseuropæisk infrastruktur.Øget forbrugerindflydelse ved at sikre, at forbrugerne er bedre istand til at deltage i åbne markeder og udnytte måledata fraintelligente målingssystemer.Udfasning af regulerede priser, samtidig med at beskyttelsen afsårbare forbrugere sikres.Fornyede overvejelser om statslig intervention for at undgå tilskud,støtteordninger, afgifter mm. i energisektoren, som har fordrejendevirkninger for markedet, eller som har unødvendige oguforholdsmæssigt store virkninger på energipriserne forhusholdninger og virksomheder.

TransportmarkederDet fremhæves i rapporten, at der skal gøres mere på medlemsstatsplan fsva.transportmarkederne, da afvigende nationale prioriteringer og fragmenteringaf transportmarkedet fortsat virker negativt på kvaliteten aftransporttjenester i Europa. Markedet for togtjenester opfattes af forbrugernesom en af de tjenesteydelsessektorer, der klarer sig dårligst. Endvidere er derfortsat problemer med den korrekte gennemførelse og anvendelse aflovgivningen på området. Kommissionen foreslår på den baggrund følgendeprioriteringer for medlemsstaterne:Sikring af rettidig og effektiv gennemførelse af EU-retten påtransportmarkedet, navnlig i jernbanesektoren.Åbning af indenlandsk personbefordring med jernbane forkonkurrence, herunder lige adgang til infrastruktur, og sikring af, atoffentlige tjenesteydelseskontrakter er veldefinerede og tildeles efteren fair, åben og gennemsigtighed udbudsprocedure.Fjernelse af bureaukrati i havne og lempelse af toldformaliteterne forsøtransport inden for EU og for skibe, der anløber tredjelandshavne.Fremskyndelse af gennemførelsen af det fælles europæiske luftrumfor at forbedre sikkerheden, kapaciteten, effektiviteten ogmiljøpåvirkningen i forbindelse med luftfart.Gennemgang af eventuelle resterende nationale restriktioner foradgang til indenlandske markeder for godskørsel ogpersonbefordring.Fjernelse af flaskehalse og modernisering af transportinfrastrukturergennem færdiggørelse af TEN-T-korridorer, forbedring afgrænseoverskridende forbindelser, konsekvent anvendelse afintelligente transportsystemer og gennemførelse af ikke-forskelsbehandlende afstandsbaserede infrastrukturafgifter.

De digitale markeder

Den digitale sektor fremhæves i rapporten som en vigtig drivkraft forproduktivitet, kreativitet og innovation. Adgangen til fastebredbåndsstrukturer er afgørende for de digitale markeder. Endviderenævnes, at mobilsektoren generes af forsinkelser med hensyn tilfrekvenstilladelser, store prisforskelle mellem medlemsstaterne oghindringer i forbindelse med skift af udbyder. Derudover er dengrænseoverskridende e-handel fortsat begrænset, IKT er stadig etundervurderet effektiviseringsredskab i den offentlige sektor, EU’s strategifor intellektuel ejendomsret skal styrkes i forhold til IKT-sektoren, og IKT-færdighederne i arbejdsstyrken skal endelig forbedres. Kommissionenforeslår på den baggrund følgende prioriteringer for medlemsstaterne:Sikring af, at markederne for elektronisk kommunikation fungererved at styrke de nationale reguleringsmyndigheder og gennemføre

regulering, som fremmer en konkurrencebaseret anvendelse afhøjhastighedsbredbånd.Fuld gennemførelse af tildelingen af 800 MHz-frekvensbåndet såhurtigt som muligt og forhøjelse af det frekvensspektrum, der er tilrådighed for trådløst bredbånd, til i alt mindst 1200 MHz ogfjernelse af hindringerne for en effektiv udnyttelse og anvendelseaf trådløs bredbåndsnet.Indførelse af gunstige betingelser på de forskellige områder, derindvirker på onlinetjenester, herunder gennem korrekt og rettidiggennemførelse af relevant lovgivning.Støtte til anvendelsen af IKT og navnlig bredbåndsinternet ved atforbedre adgang til finansiering af tilkobling og brug for SMV’er.Medlemsstaterne bør endvidere investere i IKT-færdigheder.Vedtagelse af en samlet og ajourført cybersikkerhedsstrategi ogudpegelse af en enhed, som er ansvarlig for dens gennemførelse ogsamarbejde med andre medlemsstater.Forbedring af adgangen til brugervenlige offentlige onlinetjenester,herunder gennem grænseoverskridende sammenkoblinger oginfrastrukturer, tilvejebringelse af interoperable offentlige e-indkøbog mere udbredt indførelse heraf og fremme af udbredt anvendelseaf e-fakturering.Eventuel overvejelse af reducering af omkostninger oggennemsnitlige frister forbundet med registrering af nationalepatenter og varemærker samt oprettelse af specialiserede afdelingerfor intellektuelle ejendomsrettigheder.

Integration af det indre marked set i et værdikædeintegrationsperspektiv

Rapporten afsluttes med horisontale konklusioner om det indre markedbaseret på en analyse af værdikæder – det vil sige levering og køb afproduktionsinput. Analysen viser, at styrkelsen af de grænseoverskridendeproduktionskæder er et vigtigt middel til at fremme konkurrenceevne ogvækst. De grænseoverskridende input i EU’s produktion, både i og uden forEU, er endvidere samlet set vokset, hvorfor tempoet i integrationen af detindre marked er videreført.Derudover viser analysen, at andelen af handel inden for EU og medtredjelande i produktionsinputtene er komplementær. Bestræbelserne på atuddybe det indre marked og fremme frihandelsaftaler styrker såledeshinanden. Velfungerende tjenesteydelsesmarkeder har dertil positivevirkninger for EU’s fremstillingsvirksomhed og omvendt. Endelig viseranalysen, at reformbestræbelser bør fokusere på dels reduktion afhandelshindringer i sektorer, som er forholdsvist store, men endnu ikke godtintegreret, dels forbedring af produktiviteten i sektorer, der allerede er stærktintegreret.

På baggrund af et ønske fra et flertal af medlemslandene præsenterede

det litauiske formandskab den 19. december 2013 en justeret tekst til

forslag til direktiv. Det er ikke endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra

en forordning til et direktiv.

visse

På baggrund af et ønske fra et flertal af medlemslandene præsenterede

det litauiske formandskab den 19. december 2013 en justeret tekst til

forslag til direktiv. Det er ikke endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra

en forordning til et direktiv.

Den 28. november 2013 afholdt ITRE en afstemning om udvalgsmed-

lemmernes ændringsforslag. En række af udvalgsmedlemmernes æn-

dringsforslag er medtaget i den justerede tekst til forslag til direktiv, som

det litauiske formandskab præsenterede den 19. december 2013. De

omhandler navnlig ændring af instrumentet fra forordning til et direktiv,

indførelse af en mærkningsordning, præciseringer og tilføjelser til

undtagelser til visse af forslagets krav, herunder hensynet til sikkerhed og

sundhed og udbydernes fremtidige forretningsplaner, samt justeringer, så

det tydeligt fremgår, at forslaget respekterer den private ejendomsret.

Det vurderes, at forslaget vil have visse lovgivningsmæssige

konsekvenser. Dette gælder navnlig, såfremt instrumentet ændres fra en

forordning, som er direkte anvendelig i medlemslandene, til et direktiv

med krav om efterfølgende national implementering. Endelig

stillingtagen til implementeringsansvar vil i den forbindelse finde sted.

Såfremt forslaget vedtages i form af et direktiv, vurderes det, at særligt

følgende lovgivning vil kunne blive berørt: Lov nr. 169 af 3. marts 2011

om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lovbekendtgørelse nr.

578 af 6. juni 2011 om registrering af ledningsejere samt lov om offentlige

veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 og lov nr. 1537 af

21. december 2010 om private fællesveje.

Det vurderes, at forslaget vil kunne have visse statsfinansielle

konsekvenser, fx øgede administrationsomkostninger forbundet med

tvisthåndtering, tilsyn med reglerne, samt evt. udbygning eller

samordning af eksisterende digitale systemer. Konsekvenserne vil

afhænge af forslagets endelige udformning og gennemførelse, men det

er forventningen, at der vil blive tale om omkostninger i

størrelsesordenen 0-5 mio. kroner. Udgifterne afholdes som

udgangspunkt inden for det relevante ministeriums ramme. Afhængig

af forslagets endelige udformning bør sagen dog forelægges for

regeringens Økonomiudvalg.

under jorden eller i bygninger,

Forslaget til forordning har i løbet af 2013 været behandlet på fire møder

i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE). På møderne gennemførtes en

artikelgennemgang, hvor flere medlemslande har givet udtryk for en

overordnet positiv stemning over for forslagets overordnede formål, men

har udtrykt utilfredshed med valget af forordning som

lovgivningsinstrument.

På den baggrund præsenterede det litauiske formandskab den 19.

december 2013 en justeret tekst til forslag til direktiv. Det er ikke

endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra en forordning til et direktiv.

herunder navnlig større fleksibilitet

i relation til udvælgelsen af tvistløsningsorganer,

Det græske formandskab har valgt at prioritere forslaget højt. Det første

møde i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE) blev afholdt den 9. januar med en

indledende artikelgennemgang på baggrund af de enkelte medlemslandes

bemærkninger og Europa-Parlamentets ændringsforslag. Forslaget

forventes behandlet flere gange i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE) i løbet af

januar 2014, hvorefter det er forventningen, at forhandlinger med

Europa-Parlamentet om forslag til direktiv kan indledes.

jf. forslagets artikel 3.

og at unødvendige regler undgås. Det er

derfor regeringens holdning, at tiltag i forbindelse med byggeri og

renovering, jf. forslagets artikel 7 og 8, skal udgå. I det omfang

forslagets artikel 7 bibeholdes, lægges der vægt på at sikre, at

efterlevelse i Danmark kan anses for opfyldt, uden at der skal ske

lovændringer eller indføres nye krav eller tilsyn heraf, da dette vurderes

overflødigt i en dansk kontekst. I det omfang forslagets artikel 8

bibeholdes, lægges der vægt på, at artiklen formuleres således, at det

tydeligt fremgår, at tiltag respekterer den private ejendomsret.

29. november 2013.

Nyt notat.

Tjenester

Netværk

De digitale markeder

Integration af det indre marked set i et værdikædeintegrationsperspektiv