ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 141: Bredbåndskortlægningen 2013 og Mobilkortlægningen 2013, fra erhvervs- og vækstministeren

ForordMobilkortlægning 2013 er en opfølgning på en tilsvarende kortlægning, somførste gang kom i 2012. Udarbejdelsen sker på baggrund af en aftale fra februar2012 mellem telebranchen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner ogErhvervs- og Vækstministeriet om at iværksatte en kortlægning over udendørsmobildækning for telefoni, så udviklingen kan følges år for år. Dækningen erberegnet på baggrund af indrapportering fra mobilselskaberne.Erhvervsstyrelsen har som sidste år på baggrund af detaljerede data fra de firemobilselskaber med egne net (TDC, Telia, Telenor og 3) udarbejdetdanmarkskort, der sammenstiller alle selskabers teoretiske beregnede geografiskeudendørs mobildækning for telefoni på én gang. Data bliver præsenteret, såledesat der bl.a. på postnummerniveau beregnes en samlet udendørs geografiskdækningsgrad indenfor det enkelte postnummerområde.Til brug for dækningsberegningerne er der taget hensyn til mobiltelefonernesmodtageegenskaber og den variation i signalstyrke, der forekommer vedforskellige menneskers brug af mobiltelefonen. Derfor er det i denne rapportmedtaget beregninger af dækningskort for telefoner med både gode og medmindre gode modtageegenskaber. De anvendte tal for modtageegenskaber er desamme, som blev benyttet ved mobilkortlægningen i 2012, hvilket gør det muligtat sammenligne resultaterne og følge udviklingen.Det skal understreges, at kortlægningen omfatter det samlede bidrag for allemobilselskabers udendørs dækning. Det er ikke muligt ud fra dennesammenstilling at afgøre fx hvilket mobilselskab, der har en bestemt beregnetudendørs dækning på et givent sted. Mobilselskaberne samarbejder påErhvervsstyrelsens initiativ om at gøre dækningskortene for både tale- ogdatadækning på selskabernes hjemmesider sammenlignelige. Dette giverforbrugerne bedre muligheder for at vælge et mobilselskab med den dækning, derbedst passer til ens behov.En uddybende beskrivelse af beregningsgrundlag og -metode findes i kapitlet”Metode og datagrundlag”.

HovedresultaterBeregningerne viser, at ifølge denne nye mobilkortlægning foretaget med data pr.1. august 2013 har 497 (2012:477)af Danmarks i alt 586 postnumre engeografisk udendørsdækning større end 99 % for en mobiltelefon med godemodtageegenskaber.Er der derimod tale om en mobiltelefon med mindre gode modtageegenskaber, har233 (2012:210)af Danmarks i alt 586 postnumre en geografisk udendørsdækningstørre end 99 %.Kortlægningen viser ligesom i 2012, at forskelle i mobiltelefonernesmodtageegenskaber har stor betydning for, hvordan dækningen opleves et bestemtsted. Bor man et sted med dårlig dækning, vil det være en god idé at vælge enmobiltelefon med gode modtageegenskaber.Der er sket en positiv udvikling i antallet af postnumre, der i 2013beregningsmæssigt har mere end 99 % dækning for en mobiltelefon med godemodtageegenskaber.Samtidig er der også sket en positiv udvikling i antallet af postnumre, der i 2013beregningsmæssigt har mere end 99 % dækning for en mobiltelefon med mindregode modtageegenskaber.Målingerne af udvalgte mobiltelefoners modtageegenskaber i 2012 viste, at flereaf de mest populære mobiltelefoner har mindre gode modtageegenskaber. Detteunderbygges også i 2013 ved fornyede målinger1.I maj 2013 påpegede Erhvervsstyrelsen i rapporten om den oplevedemobildækning, at selskabernes dækningskort ikke altid er nøjagtige nok, og atpræsentationen af mobildækningen kunne forbedres. Erhvervsstyrelsen har påbaggrund heraf været i dialog med mobilselskaberne om at forbedredækningskortene, og mobilselskaberne har således fokuseret på at giveErhvervsstyrelsen forbedrede dækningsoplysninger. Med en mere ensartetopgørelse af dækningen for selskaberne i 2014 vil mobilkortlægningen yderligereblive forbedret.Som nævnt senere i denne rapport planlægger teleselskaberne at investere ganskebetydelige beløb (ca. 6 mia. kr) i mobilnettene de kommende år. En betydelig delaf denne investering vil gå til udbygning af kapaciteten i nettene, herunderudbygning af 800 MHz-nettet, idet vilkårene i den ene tilladelse, der blev udstedt

efter auktionen over 800 MHz frekvensområdet til brug for mobilkommunikation,bl.a. omfatter krav til dækning på steder, hvor bredbåndsdækning var dårligst. Detforventes, at den teknologi (LTE: Long Term Evolution), der vil blive anvendt på800 MHz frekvensområdet, også vil kunne bidrage med telefoni og dervedforbedre dækningen på steder, hvor der er identificeret behov derfor.I starten af 1990'erne blev der i frekvenstilladelserne stillet krav tilmobiloperatørernes udendørs geografiske dækning. Det skete ved fx at stille kravtil en minimumsfeltstyrke for radiodækningen, der efter en årrække skulle være tilstede udendørs i 95 % af Danmarks geografi. Disse krav har været opfyldt i mangeår. Til illustration af dette forhold er der igen i 2013 foretaget en beregning af dengeografiske udendørsdækning, hvor mobilselskabernes dækningsforpligtigelser,der følger af de konkrete tekniske vilkår i en række af tilladelserne, er lagt tilgrund.

Beregningerne er foretaget ved at sammenlægge alle mobilselskabers beregnedesignaler for alle teknologier (GSM, UMTS) og alle relevante frekvensbånd til etsamlet billede.Det viser, at pr. 1. august 2013 har 497 (2012:477)af i alt 586 postnumre enudendørs dækning større end 99 % for en mobiltelefon med godemodtageegenskaber. Den beregnede dækningsprocent i det enkelte postnummerkan ses på [ny link til 2013-rapporten her].Den samledegeografiskeudendørs dækning i Danmark, når der anvendes enmobiltelefon med gode modtageegenskaber, er beregnet til mere end 99,2 %(2012:99,1 %).Det skal understreges, at billedet viser den samlede udendørs dækning for alleselskaber på én gang.

Beregningerne er som i figur 1 foretaget ved at sammenlægge alle mobilselskabersberegnede signaler for alle teknologier (GSM, UMTS) og alle relevantefrekvensbånd til et samlet billede. Mobiltelefonen er her en telefon med mindregode modtageegenskaber. I praksis kan der være op til ti ganges forskel påmobiltelefonernes modtageegenskaber. Det betyder, at en mobiltelefon medmindre gode modtageegenskaber behøver et signal, der er ti gange kraftigere enden telefon med gode modtageegenskaber for at fungere. Et ti gange kraftigeresignalniveau vil skønsmæssigt kunne kræve en udbygning af mobilnettet medomkring fire gange så mange antennepositioner som nu.Beregningerne viser, at pr. 1. august 2013 har 233 (2012:210)af i alt 586postnumre en udendørs dækning større end 99 % for en mobiltelefon med mindregode modtageegenskaber. Den beregnede dækningsprocent i det enkeltepostnummer kan ses [ny link til 2013-rapporten her].Den samledegeografiskeudendørs dækning i Danmark, når der anvendes enmobiltelefon med mindre gode modtageegenskaber er beregnet til mere end 96,0% (2012:95,3 %).Det skal understreges, at billedet viser den samlede udendørs dækning for alleselskaber på én gang.

Beregningerne er foretaget ved at sammenlægge alle mobilselskabers beregnedefeltstyrker for alle teknologier (GSM, UMTS) og for alle relevante frekvensbåndtil et samlet billede.Kortet viser udendørsdækningen fra alle operatører opgjort på postnummerniveau.Den beregnede dækning er sammenlignet med mobilselskabernesdækningsforpligtigelser i tilladelseskravene som basis for sammenligningen.Beregningerne viser, at pr. 1. august 2013 har 584 (2012:582)af i alt 586postnumre en beregnet udendørs mobildækning større end 99,5 %. Den samledegeografiskeudendørs dækning i Danmark er beregnet til mere end 99,99 %, ogdenbefolkningsmæssigeudendørs dækning på husstandsniveau er beregnet tilmere end 99,99 %. Den beregnede dækningsprocent i det enkelte postnummer kanses på [ny link til bilag til 2013-rapporten her]Det skal understreges, at billedet viser den samlede dækning sammenlignet medmobilselskabernes dækningsforpligtigelser i tilladelseskravene for alle selskaberpå én gang.

Fremtidig udviklingDækningskrav i 800 MHz tilladelserneVilkårene i den ene tilladelse, der blev udstedt efter auktionen over 800 MHzfrekvensområdet til brug for mobilkommunikation, omfatter bl.a. krav til dækningpå steder, hvor bredbåndsdækning var dårligst. Det forventes, at den teknologi(LTE: Long Term Evolution), der vil blive anvendt på 800 MHz frekvensområdet,også vil kunne bidrage med telefoni og derved forbedre dækningen på steder, hvorder er identificeret behov derfor.Det nødvendige udstyr hertil forventes at være til rådighed omkring 2015-16.Teknikken vil basere sig på Voice over Internet Protocol (VoIP).

Nye investeringerFremover vil der fortsat løbende ske udbygning af mobilnettene med en forbedretdækning til følge - både udendørs og indendørs.Mobilselskaberne har i 2012 oplyst, at de agter at investere i størrelsesordenen 6-6,5 milliarder kroner i udbygningen af mobilnettene i de kommende år. Enopgørelse viser2, at der i de forløbne 2-3 år hvert år er foretaget investeringer afdenne størrelsesorden.Selvom prioriteten for teleselskaberne er at udbygge kapaciteten på grund af detstærkt sigende behov for datakommunikation, forventes det, at en øget udbygningogså vil bidrage til reducere antallet af mobilhuller.Indendørs dækning kan forbedres ved hjælp af femtoceller. Mobilselskabernesplaner for brug af femtoceller kan ses her:http://erhvervsstyrelsen.dk/mobilsignal

RegeringsudspilRegeringen fremlagde i marts 2013 udspillet3'Bedre bredbånd og mobildækning ihele Danmark', hvor der fremlægges ni initiativområder med 22 konkreteinitiativer, som skal give hele Danmark en digital infrastruktur i verdensklasse ogskabe grundlaget for øget digitalisering og vækst. De initiativer, der har direktebetydning for forbedring af dækningen, er:•Folketinget har vedtaget en ændring af planloven, således at der ikkekræves landzonetilladelse til etablering af antenner på eksisterendemaster, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, samt på siloer og

høje skorstene. Dækningskrav i forbindelse med offentlige indkøb kanogså bidrage til at forbedre mobildækning.•Erhvervs- og Vækstministeriet vil inden udgangen af 2013 offentliggøreen ny undersøgelse af mobiltelefoners modtageegenskaber, hvor de mestpopulære mobiltelefoner er blevet undersøgt.Mulighederne for, at der kan indføres en fælles EU-mærkning formobiltelefoners modtageegenskaber undersøges også, og der forventes i2014 en afklaring om, hvorvidt dette vil være en mulighed.

Som figuren viser, sendes radiobølgerne næsten vandret ud fra antennen for atopnå en jævn dækning på jorden. Bag ved bygninger, bakker, træer og andreforhindringer opstår der en ’radioskygge’, hvor dækningen er svag.I de fleste tilfælde vil en komplet antenneinstallation bestå af tre retningsbestemteantenner, der hver dækker en tredjedel af hele horisonten. Antennerne kan væremonteret på master, skorstene eller andre høje bygningsdele.

Dækning i byenI tæt bymæssig bebyggelse er det nødvendigt at opsætte mange antenner for atundgå radioskygger. Da der samtidig er mange brugere på lidt plads i byerne,ønsker mobiloperatørerne at have stor kapacitet i deres net. Kapaciteten i etmobilnet er en delt ressource, som alle brugere indenfor en mobilantennesdækningsområde skal deles om. Stor kapacitet opnås derfor med mangeantennepositioner, der ikke må række for langt. Midt i en storby er mobilnetteneindrettet, så rækkevidden fra hver antenneposition er ned til få hundrede metereller endnu mindre. Antennerne vil sidde forholdsvis lavt for at begrænse

rækkevidden. Mobilnettets rækkevidde udnyttes ikke fuldt ud for at undgå, at enantennes radiosignal ikke generer de nærliggende antenners radiosignaler, sombruger de samme radiofrekvenser.Begrænsningen i mobilnet i byerne er kapaciteten på den enkelte antenne og ikkesystemets maksimale rækkevidde. Mange antenner med kort rækkevidde kan givegod mulighed for at undgå radioskygger; men der vil alligevel forekommemobilhuller inde i byer.

Dækning på landetPå landet er kapacitetsbehovet på grund af en mindre befolkningstæthed lavere, ogderfor vil man have større afstand mellem mobilmasterne med tilhørendeantenner. Antennerne vil sidde forholdsvis højt for at få større rækkevidde end ibyen. Nogle steder udnyttes den maksimale signalmæssige rækkevidde fuldt ud;men selvom tætheden af brugerne i mobilnettet på landet er mindre end i byerne,er mobilnettet alligevel oftest konstrueret efter at opnå en vis kapacitet frem forrækkevidde, ligesom nettet er i byerne.Få antenner med lang rækkevidde kan give anledning til store, lange radioskyggerbag ved bygninger, bakker og andre landskabsforhold. Da mobilnettet generelt setudgøres af færre antenner på landet, er der ikke samme mulighed som i byen for at"oplyse" radioskyggerne ved hjælp af andre antenner. Det giver størresandsynlighed for mobilhuller på landet end i byen. Typisk vil mobilhullerneligeledes være større på landet end i byen. Herudover kan fx fredningsbestem-melser også begrænse muligheden for antenneopsætning.I praksis er det en stort set umulig opgave at konstruere en mobildækning udenhuller. Også andre radiosystemer som f.eks. radio og tv har steder, hvormodtagelse er umulig, selv om der på vanskelige steder er opsat et antalhjælpesendere for at forbedre forholdene.

Rækkevidde og frekvenserHvis både mobilmastens antenner og mobiltelefonen er anbragt højt og med fritsigt mellem dem, vil frekvenser i den lave ende af frekvensspektret somudgangspunkt have en længere rækkevidde end høje frekvenser.Det er dog vigtigt at bemærke, at en række forhold i praksis spiller ind, som inogen grad kan udviske dette forhold.Som nævnt tidligere er der kun i meget få tilfælde direkte sigt mellemmobilmasten og mobiltelefonen, og forbindelsen mellem dem sker derfor ved, atradiobølgerne reflekteres af f.eks. huse, landskabsforhold og andre objekter. Disseobjekters refleksionsegenskaber er derfor i høj grad med til at bestemme detmodtagne signals styrke.Som også tidligere nævnt er et mobilnet ofte opbygget efter at opnå kapacitet ogikke efter at nå maksimal rækkevidde. At lave frekvenser kan give en længererækkevidde vil derfor ofte ikke blive udnyttet.

Rækkevidde og teknologierAlle nuværende mobilteknologier er radioteknisk indrettet til at kommunikereover stort set samme afstand. Ved datakommunikation vil der være en betydeligafhængighed mellem opnået datahastighed og afstand mellem mobilmast ogmobiltelefon. Kort afstand giver typisk mulighed for højere datahastigheder, dasignalkvaliteten oftest er bedst ved kort afstand. Ved talekommunikation erafstandsforholdene ikke helt så afgørende.

Indendørs og udendørs dækningRadiobølger dæmpes som nævnt af bygningsdele. Det er derfor i praksis ikkemuligt at skabe god indendørs dækning alle steder ved hjælp af udendørsmobilmaster, der sender ind i husene. En tilnærmelsesvis fuld indendørs dækningvil kræve indendørs mobilantenner, og det er derfor, at der er placeret indendørsmobilantenner på banegårde, lufthavne, indkøbscentre m.v. Det skal nævnes, atstigende krav til bygningsisolering, anvendelse af energiruder osv. yderligeremedvirker til øget dæmpning af mobilsignalerne. Dæmpningen kan i nogentilfælde være så stor, at der ikke vil være mobildækning indendørs.På grund af alle disse ukendte faktorer er det meget vanskeligt at beregneindendørs dækning. Nogle mobilselskaber giver dog via dækningskort på dereshjemmesider et bud på indendørs dækning i tillæg til visningen af udendørsdækning.

Mobiltelefonernes følsomhedMobiltelefoner har forskellig radiofølsomhed, dvs. evne til at fungere, nårsendesignalet er svagt. Det betyder, at mobiltelefoner med god følsomhed vil virkebedre på steder med svagt signal end mobiltelefonerer med dårlig følsomhed.Mobiltelefoner var før i tiden enten fastmonteret i bilen med udvendig antenne -eller var store, tunge transportable modeller med stor antenne ovenpå. Tilsammenligning er nutidens mobiler ganske små med tilsvarende små indbyggedeantenner. Radioteknologien er dog forbedret, så radiomodtagerne har bedrefølsomheder nu end før, hvilket til tider opvejer mindre effektive antenner.Interferens (forstyrrelser fra uønskede signaler) på mobiltelefonernesmodtagefrekvenser kan ofte være forekommende og være den begrænsende faktorfor hvor svage signaler, der kan modtages. Endelig vil mobiltelefonen modtageofte højst varierende signalstyrker på grund af lokale forhold fx signalreflektionerfra bygninger. Det betyder, at man ikke med 100 % sikkerhed kan sige, ommobiltelefonen vil fungere eller ej, men alene, at der er en vis sandsynlighed for,at der vil være dækning.

Alle disse forstyrrende elementer betyder, at der ved planlægningen afmobiltelefonsystem skal tages hensyn til en række faktorer, der ikke kendesnøjagtig, men kun kan beskrives med en vis statistisk usikkerhed. Bl.a. derfor erdet ikke muligt ved beregninger helt præcist at forudsige, hvordanmobildækningen vil være på et givent sted. Målinger på stedet vil give et bedrebillede, men selv målinger vil kunne variere fra gang til gang på grund af fx etandet forstyrrelsesbillede og belastning i nettene fra måling til måling.

Hvad kan man selv gøre, hvis man oplever dårligdækning?Mobilselskaberne har ofte forskellig dækning på forskellige steder. Derfor kanman opleve på et bestemt sted at have dårlig dækning, hvis man er kunde hos etmobilselskab, mens der opleves god dækning på samme sted for en kunde i etandet mobilselskab. Oplever man dårlig dækning fra et mobilselskab, er det altsåmuligt, at et skift til et andet mobilselskab kan give en bedre dækningsoplevelse.Til hjælp for dette valg har alle mobilselskaber dækningskort på dereshjemmesider, hvor man kan se dækningen på en bestemt adresse.Forskellige mobiltelefonmodeller har som ovenfor nævnt forskellig følsomhed.Det kan være, at en mobiltelefon med god følsomhed vil virke på et bestemt sted,medens en mobiltelefon med dårligere følsomhed ikke vil fungere på samme sted.

Metode og datagrundlagMetodePå baggrund af teoretiske dækningsdata fra de fire mobilselskaber med egne net(TDC, Telia, Telenor og 3) er der foretaget en sammenstilling af data, således atder på postnummerniveau udregnes en geografisk udendørs dækningsgradindenfor det enkelte postnummerområde. Ud fra dette tal kan postnummerområdetpå et danmarkskort tilknyttes en farve afhængig af udendørsdækningsgradenudtrykt i fx procent. En sådan fremstilling kan vise udviklingen i den samledeudendørs mobildækning år for år.Endelig er der foretaget beregninger af befolkningsmæssig udendørs dækning pålandsplan. Den befolkningsmæssige udendørs dækningsprocent er udregnet somden procentdel af de danske husstande, der har udendørs dækning. Med"husstande" menes alle de boliger i Bygnings- og Boligregisteret, der anvendes tilhelårsbeboelse.Hvad viser kortlægningen:••Den samlede beregnede udendørs geografiske dækning for telefoni pålandsplan for alle selskaber.Udviklingen fra år til år, idet kortlægningen er planlagt til gennemførelsemed nye data hvert år.

Hvad viser kortlægningen ikke:•Datagrundlaget er en matematisk modelberegnet udendørs dækning ogviser ikke den præcise, oplevede udendørs dækning for telefoni etbestemt sted. Data er baseret på selskabernes egne teoretiskeudendørsdækningsberegninger.Kortlægningen er sammensat af alle de fire selskabersudendørsdækningsoplysninger og viser ikke noget om det enkelteselskabs udendørsdækning et bestemt sted.

Modtageegenskaber (modtagerfølsomhed)Datagrundlaget fra mobilselskaberne resulterer ved beregningerne i en samletudendørs radiofeltstyrke et givet geografisk sted.Til brug for dækningsberegningerne bruges der værdier for udvalgte populæremobiltelefoners modtageegenskaber samt værdier for ekstra tab, der forekommerved brugen af mobiltelefonen. Det er bl.a. forskelle, der skyldes brugerens grebom mobiltelefonen og signalstyrkevariationer på grund af brugerens bevægelser.

Disse forhold er oplyst af Aalborg Universitet, Institut for elektroniske systemer,der har foretaget målingerne på telefonerne samt oplyst de tabsværdier, der errelevante at medtage i dækningsberegningerne.Af denne grund kan den beregnede udendørs dækning i denne rapport afvige fraden udendørs dækning, som mobiloperatørerne viser på fx deres hjemmesider.Til illustration af dette forhold er der foretaget en beregning afudendørsdækningen, hvor mobilselskabernes dækningsforpligtigelser, der følgeraf de konkrete tekniske vilkår i en række af tilladelserne, er lagt til grund.Alt i alt viser det, at man får en noget lavere udendørsdækning, når der tageshensyn til både mobiltelefonernes modtageegenskaber og den variation, somforskellige personers brug af mobiltelefon giver.Ved at inddrage målingerne for mobiltelefonernes modtageegenskaber samt deekstra tab der forekommer ved mobiltelefonens brug (håndgreb om telefonen,bevægelse, placering), er det muligt at beregne et mere detaljeret billede af degeografiske udendørs dækningsforhold, end det førhen har været tilfældet.Derfor er det i denne rapport medtaget beregninger af udendørs dækningskort fortelefoner med både gode og med mindre gode modtageegenskaber.De anvendte tal for modtageegenskaber er de samme, som blev benyttet vedmobilkortlægningen i 2012, hvilket gør det muligt at sammenligne resultaterne ogfølge udviklingen af dækningen, uanset udviklingen i mobiltelefonernesfølsomheder for de forskellige teknologier år for år. Ved beregningerne i dennekortlægning er der som i 2012 anvendt nedenstående følsomheder og tabsværdier:TeknologiGSM900GSM1800UMTS900UMST2100Følsomhed forgod telefon40,9 dBuV/m43,2 dBuV/m38,3 dBuV/m44,1 dBuV/mFølsomhed formindre god telefon47,9 dBuV/m55,2 dBuV/m38,5 dBuV/m46,3 dBuV/mTabsværdi14 dB14 dB10 dB10 dB

DatagrundlagHvert selskab indrapporterer feltstyrkeberegninger i felter (pixels) på 100 metergange 100 meter til brug for beregning af bl.a. udendørsdækningen påpostnummerniveau.Mobilselskaberne indleverer separate data for hver relevant teknologi i hvertfrekvensbånd, dvs. separate data for GSM900, GSM1800, UMTS900 ogUMTS2100. Feltstyrken beregnes, så den med 95 % sandsynlighed er lig medeller højere end den beregnede værdi i hele udendørsarealet i det enkelte felt(pixel). Mobilselskaberne har bekræftet, at der er taget højde for slow fading (log-normal fading) i alle de indberettede data.For GSM er effekten per carrier lig med den effekt, der er til rådighed for ettalekald. For en given terminalfølsomhed er det dermed denne effekt, som erbestemmende for rækkevidden. For UMTS og på et tidspunkt også LTE er det denmaksimale effekt (ud af den til rådighed værende totale carriereffekt), som denenkelte basisstation gennem parametersætning må anvende på det enkelte talekald,som feltstyrken for hver pixel skal beregnes ud fra.For tale i et UMTS-net tages ved beregningen af feltstyrken i hver pixeludgangspunkt i den maksimalt tilladte effekt, som operatøren har sat, i hver celle,for hver enkelt DPDCH til den enkelte bruger. Der forudsættes 12,2 kbit/s AMR.En tilsvarende præcisering for LTE foretages, når tale over denne teknologi bliveren realitet i Danmark.Modtagerfølsomhed og relevante systemparametre er som nævnt målt og oplyst afAalborg Universitet.Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder medmindre tæt bebyggelse – for eksempel en by og dens opland. Den udendørsdækningsprocent, der vises på kortene, er en samlet udendørsdækning for helepostnummeret. Der vil imidlertid være lokale forskelle på udendørsdækningen iforskellige dele af postnummeret.

UDENDØRS TALEDÆKNING OPGJORT PÅ

POSTNUMMERNIVEAU

6

UDENDØRS TALEDÆKNING OPGJORT PÅ

POSTNUMMERNIVEAU

7

BEREGNET UDENDØRS MOBILTALEDÆKNING

8

METODE OG DATAGRUNDLAG

15

METODE OG DATAGRUNDLAG

16

METODE OG DATAGRUNDLAG

17